Unges identitetsdannelse i det moderne, digitalekommunikationssamfund

Pædagogikeksamen 2010

Bjarke Jensen 116799Gruppe P12

VejlederConnie S. Henriksen

Antal tegn13964

71/7

IndholdsfortegnelseIndledning .................................................................................................................... 3 Problemformulering: ..................................................................................................... 3 Om opgaven ................................................................................................................ 3 Giddens om modernitetens konsekvenser ................................................................... 3 Giddens om Identitet .................................................................................................... 4 Ziehe om identitet ........................................................................................................ 4 Pædagog i det postmoderne samfund ......................................................................... 5 Konklusion ................................................................................................................... 6 Litteraturliste ................................................................................................................ 6

72/7

IndledningDet moderne samfund er mere komplekst end noget samfund har været før. Vi lever i denglobale landsby, hvor vi har adgang til hele verden fra dagligstuen. TV, radio, aviser,mobiltelefoner og ikke mindst internettet har ændret menneskers måde at leve sammenpå. Fra at være bundet af det fysiske rum, har vi nu mulighed for at vælge og vragemellem forskellig livsstile, sociale relationer og fællesskabe, mens de mere traditionelleholdepunkter i tilværelsen som religion, nationalitet og familie må træde i baggrunden.Med fokus på unge i sociale problemer, vil jeg gå ind i problematikken omkringidentitetsdannelse i en verden hvor sociale normer er mere flydende, og hvor traditioner,religiøse og nationale tilhørsforhold nogle gange har mindre indflydelse end defællesskaber unge færdes i, i det digitale rum.

Problemformulering:Hvordan kan jeg som pædagog støtte identitetsdannelsen hos unge i sociale problemer, idet hyperkomplekse, digitale samfund?

Om opgavenJeg tager udgangspunkt i Anthony Giddens analyse af det postmoderne samfund ogdettes konsekvenser for det enkelte individ. Desuden vil jeg bruge Thomas Ziehes tankerom unges identitetsdannelse i det moderne samfund. Til sidst vil jeg komme med noglemere konkret bud på hvordan man som pædagog kan agere i det moderne samfund.

Giddens om modernitetens konsekvenserDet postmoderne samfund er defineret af tre grundlæggende dynamikker. Adskillelsen aftid og rum, udlejring og refleksivitet. Adskillelsen af tid og rum startede med standardiseringen af tiden. I tidligere kulturerkunne man ikke definere et tidspunkt uden at referere til det Giddens kalder ”sociorumligepejlemærker,” altså uden at referer til et sted eller til en begivenhed. Medstandardiseringen af tiden kan man referere til et tidspunkt, uden nødvendigvis at skullekoble begivenheder til det. Adskillelsen af tid og rum er en betingelse for den anden af detre dynamikker, Udlejring. Udlejring defineres ved at de sociale relationer løftes ud af tid og sted og rekonstrueres påtværs af tid og rum. Der er to primære mekanismer der gør udlejringen mulig. Symbolsketegn og ekspertsystemer. Symbolske tegn er f.eks. skriftsproget eller penge. Skriftsproget gør det muligt at udveksleviden og information på tværs af tid og rum. Et brev eller en bog kan flyttes, gemmes ogpassere gennem mange led uden at disse led nødvendigvis tilegner sig den viden der er ibrevet eller bogen. På samme måde gør penge med muligt at udveksle ydelser uden atmødes fysisk.Ekspertsystemer er på samme måde med til at muliggøre adskillelsen af tid og rum. De ersystemer af teknisk art der organiserer og påvirker vores omgivelser. Når vi benytterinternettet benytter vi en sammensætning af ekspertsystemer. Hardwareingeniører harudviklet de microchips der behandler data, programmører har udviklet de protokoller dersørger for at dataen tolkes så vi forstår det, arbejdsmænd har sørget for ledninger det helekan piske rundt i. Vi har ikke forudsætninger for at kende alle systemer til bunds, men vi

73/7

stoler på den viden der omsættes til praksis af ekspertsystemet. Den sidste af de tre dynamikker, refleksiviteten består i, at der stilles spørgsmål ved alt.Alle sociale praksisser undersøges og udfordres konstant, og det er ikke muligt atretfærdiggøre noget ved at henvise til tradition eller religion. Den nemme og hurtigeudveksling af viden der finder sted, betyder at alt skal tages stilling til i lyset af denne nyeviden. (Olesen & Pedersen, 2007)Globaliseringen er en konsekvens af disse tre dynamikker. Giddens hævder atmoderniteten i kraft af sin dynamiske karakter er globaliserende i sin natur.Globaliseringen er en af de vigtigste karakteristikker ved det postmoderne samfund. Detafgørende ved globaliseringen er dog ikke kun at begivenheder i de fjerneste dele afverden påvirker hinanden, men at mange sociale relationer udspiller sig i ”ikke-fysiske”rum, der gøres mulige af den moderne kommunikationsteknologi. (Olesen & Pedersen,2007)

Giddens om IdentitetGiddens identitetsbegreb er centreret omkring 3 nøglebegreber. Tillid, ontologisksikkerhed og refleksivitet. Alle tre hænger tæt sammen med Giddens' analyse af detpostmoderne samfund.Tillid hænger sammen med den anden af de 3 dynamikker, udlejring. I den moderneverden er mennesker nødt til at have tillid til symbolske tegn og ekspertsystemer, fordi denmoderne verden er så kompleks at vi ikke kan have viden om alting. Desuden ved vi, ikraft af en relativt nem adgang til information og uddannelse, at mange af de valg viforetager indebærer en hvis risiko. Der er altid en risiko for at en ekspert ikke har gjort sitarbejde godt nok, og en bro styrter sammen eller at et fly forulykker. Alligevel kanmennesker fungere i det moderne samfund uden at bryde sammen i angstanfald. Giddensforklarer dette med begrebet ontologisk sikkerhed. (Olesen & Pedersen, 2007) Den ontologiske sikkerhed udvikles i de selvfølgelige og rutineprægede handlemønstre,der finder sted i de nære relationer vi er en del af, og grundlægges allerede ibarndommen. Et spædbarn lærer gradvist at give slip på sine forældre og indgå i nyerelationer, fordi det har tillid til at forældrerne vender tilbage og beskytter det modeventuelle trusler og risici. Denne grundlæggende tillid er grundlaget for en generel følelseaf sikkerhed, og af at vores eksistens ikke er i fare. (Olesen & Pedersen, 2007) Den ontologiske sikkerhed udfordres af refleksiviteten i samfundet. De valg vi skal træffe idet moderne samfund, er større og meget mere omfattende end tidligere, hvor religion ogtradition ofte dikterede et livsforløb. Et forsøg på at støtte sig op ad disse, vil ske påmodernitetens præmisser, og blive genstand for en refleksiv evaluering inden valgettræffes. Hvert enkelt individ må hele tiden stille spørgsmålstegn ved hvem de er, oghvorfor de er det. For Giddens er identiteten altså ikke en søgen efter en genetisksandhed eller en personlig kerne, men en fortøbende proces, båret af vores refleksionerog de valg vi træffer. Derfor bruger Giddens heller ikke begrebet idenitet, men kalder detselv-identitet. ( Olesen & Pedersen, 2007)

Ziehe om identitetZiehes indgangsvinkel til identitets begrebet læner sig meget op ad Giddens', men har et

74/7

større fokus på ungdommen. De unge er i dag stærkt præget af det refleksive modernesamfund. De kan ikke længere lade sig guide af traditioner eller religion, og bliver i stedetpåvirket af indtryk fra de medier de bruger og de sociale sammenhænge de færdes i tildaglig. Ziehe sammenfatter disse tendenser i begrebet social dekonventionalisering.(Olesen & Pedersen, 2007 og B&U 16-2007)Konsekvensen af denne mangel på sociale konventioner, er at kravene til den enkelteunge bliver meget store og vanskelige at håndtere. Det bliver op til individet selv atdefinere egne værdier og hvad man selv står for. Oven i hatten bliver de unge, med dennemme adgang til medier og information hele tiden bombarderet med ny viden ommuligheder inden for karrierevalg, livsstil, rejser, mode etc. Alt sammen valg der skaltræffes, med deraf følgende fravalg.De unge i dag er, i modsætning til tidligere tiders ungdomsgeneration, karakteriseret veden meget høj grad af for-ud viden. Med forud-viden menes der at de unge stifter erfaringermed mange af livets aspekter gennem medierne, før de prøver det på egen krop. Foreksempel vil de typisk have en række seksuelle andenhåndserfaringer fra film og tv, førde selv har nogen reel erfaring inden for det seksuelle område. Ofte vil deres egneerfaringer ikke leve op til den virkelighed der fremstilles i populærkulturen og medierne.De unge kan i en periode have brug for, at foretage søgebevægelser i arbejdet med deresselv-identitet. De unge fremlægger hele tiden nye forslag og udkast til deres selv-identitet,tester dem, og evaluerer dem efterfølgende, helt i modernitetens ånd. (Olesen &Pedersen, 2007 og B&U 16-2007).Fordi de unge lever i en verden uden sociale konventioner og absolutte sandheder,kommer deres identitesarbejde til at fylde utroligt meget. De manglende rammer efterladerde unge i et tomrum, hvor det eneste de har at bruge som udgangspunkt for deres verdener dem selv. Denne konstante forholden til sig selv, resulterer i en generation afegocentrerede unge mennesker, hvis verdenssyn stopper der hvor verden ikke længerepåvirker dem selv. (Olesen & Pedersen, 2007 og Knudsen og Jensen, 2004).Mange unge udvikler en slags dobbeltbevished, der hele tiden tager udgangspunkt i deresegen verden og erfaring, og sammenligner disse med sekundær erfaringer fra medier. Forat kunne overskue den viden og de mange sekundær erfaringer de modtager, binder deunge meget energi i bestemte personlige relationer eller genstande. Det kan f.eks. værevigtigt at have de rigtige venner eller det rigtige tøjmærke. Denne fokusering på det merehåndgribelige hjælper de unge i deres identitetsarbejde, og mange unge har brug for i enperiode at eksperimentere og afprøve forskellige livsstile og sociale praktikker.(Olesen &Pedersen, 2007 )Denne mangel på retningslinier og normer for hvordan livet skal forme sig, er for mangeen god ting. Men den komplicerede selvdannelse og identitetsudvikling skabe problemerfor nogle unge, der har svært ved at navigere i det kaos der opstår. Disse unge brugermeget energi på at udstille og eksponere sig selv og søger anerkendelse i de netværk deer en del af, og i offentligheden i almindelighed. Blogs, videoblogs, profiler på socialenetværker og lignende er meget udbredt, mens deltagelse i reality tv-programmer høre tili den mere ekstreme ende af selvudstillingen. (Børn & Unge nr. 16 / 2007) (Børn & Ungenr. 48 / 2002)

Pædagog i det postmoderne samfundPædagogens rolle har ændret sig i det postmoderne samfund i forhold til tidligere

75/7

samfund. Med introduktionen af internettet er adgangen til viden og erfaringer blevetmeget nemmere, og pædagogens position som en autoritet og en af de primære videns-og erfaringsformidlere er trådt i baggrunden til fordel for en mere ligeværdig rolle somvejleder og rollemodel. (Danielsen, Nielsen, Sørensen 2002) Man kan sige at systemetsvidensmonopol er blevet brudt, og individdet har fået større frihed til selv at opsøge videnog erfaringer.At forholdet mellem bruger og pædagog er mere ligeværdigt betyder at pædagogen blivernødt til at forholde sig anderledes til dels sig selv, dels relationen til brugeren. Sompædagog bliver man nødt til at gå ind i relationen med stor autencitet, og overbevise enbruger om at man har noget værdifuldt at byde på. Ellers bliver man valgt fra, til fordel forandre og bedre relationer. Ligeledes er det vigtigt at anerkende de sociale rum som deunge bevæger sig, selv om de for en selv er fremmede. Det kan være sociale netværkerpå nettet, online spil eller fora.Fleksibilitet er et vigtigt princip i pædagogisk arbejde. Forskellige pædagogiske retningerbliver ofte stillet op som modsætninger, for eksempel anerkendende pædagogik ogkonsekvenspædagogik, og mange institutioner bekender sig til en bestemt pædagogiskretning. Denne bekendelse til en enkelt retning er ikke konstruktiv og kan ende med"pædagogisk fundamentalisme." Derfor er fleksibiliteten vigtig. Viljen til at vælge denpædagogik som passer til den enkelte bruger, er en af de vigtigste egenskaber ved enpædagog. Og for at vælge og tilrettelægge den mest hensigtsmæssige pædagogik for denpågældende bruger, er forståelsen for og anerkendelsen af den situation brugerenbefinder sig i, vigtig.Mere konkrete tiltag til at støtte unge i deres identitetsdannelse kunne f.eks. være athjælpe med at strukturere en hverdag, med faste spise- og sengetider og faste rutiner. Erdet en særligt udsat brugergruppe, f.eks. lettere retarderede eller unge med autistiskediagnoser kunne denne struktur sættes på skemaform.Samtidig er det vigtigt at støtte de unge i deres refleksive overvejelser. Især i arbejdet medunge der gerne vil samarbejde, ser jeg en mere kognitiv vinkel som meget vigtig. Gennemsamtale kan man meget tydeligt tage del i den unges refleksioner og komme medholdninger og råd der kan hjælpe den unge til at træffe de mest hensigstsmæssige valg.Her er det især vigtigt at være autentisk i sit udtryk, og ikke bare komme med de politiskkorrekte kommentarer.

KonklusionDet er vigtigt at være sig sin rolle bevist som pædagog. Autoriteten er langt hen ad vejenvæk, og man er mere i en vejledende rolle. Derfor er det vigtigt at være autentisk og indgåi relationen med oprigtig interesse. Samtidig er det vigtigt at anerkende at de unge færdesi sociale sammenhænge der ofte er markant anderledes end ens egne.Struktur og samtale kan bruges til at støtte de unge i deres identitesarbejde, men det ervigtigt at være fleksibel og villig til at vælge de pædagogiske metoder der passer til denenkelte bruger.

76/7

LitteraturlisteSøren Gytz Olesen og Peter Møller Pedersen (red.) ”Pædagogik i sociologisk perspektiv,”Forlaget PUC, 2000Anne Knudsen og Carsten Nejst Jensen (red.), ”Ungdomsliv og Læreprocesser i detmoderne samfund,” Billesø & Baltzer, 2004Thomas Ziehe, ”Øer af intensitet i et hav af rutine”, Forlaget Politisk Revy, 2004Oluf Danielsen, Janni Nielsen og Birgitte Holm Sørensen (red.), ”Learning and narrativityin Digital Media,” Samfundslitteratur, 2002Børn & Unge nr. 16 / 2007, ”Ungdomskultur; Mellem valgfrihed og vildfarelse” af TrineVinther LarsenBørn & Unge nr. 48 / 2002, ”Michelle & medierne,” af Steffen Hagemann”Deadline 2. sektion, Thomas Ziehe og uddannelsesfiaskoen” 04.05.2008, ( http://www.dr.dk/DR2/2sektion/2008/04/30123058.htm)

77/7