Peter Nedergaard: Politik, kultur og værdier 

Dagsorden1.Den civile kultur – en indktrdning2.Den civile kulturs dimensioner3.Den civile kulturs implikationer

4.Ingleharts postmaterialisme5.Postmaterialismens implikationer og fremtid

(De sidste figurer og tabeller er blot til orientering).1

Den civile kultur: Den civile kultur: Almond og Verba Almond og Verba

2

Den civile kultur – en indkredsning

Den civile kultur – funktion af vestlige samfunds modernisering og bureaukratisering. 

Denne politiske kultur er potentielt problematisk – kan føre til et teknisk-bureaukratisk herredømme, der kan antage såvel demokratiske som totalitære former.

Webers rationelle jernbur. Habermas.

3

Den civile kultur – en indkredsning

• Deltagelsen er voksende i den politiske kultur.

• Almindelige menneskers gøren og laden bliver stadig mere politisk relevant for de politiske beslutningstagere.

• Demokrati ikke bare er et spørgsmål om institutionelt design, men også om de holdninger folk tilegner sig i den politiske kultur.

4

Den civile kultur - implikationerLærestykket: Politiske eliter i de nye lande må lære at forholde sig til BÅDE ideologi/legale normer OG til den underliggende kultur.

Påbuddet: Den civile kultur håndterer spændingen imellem en deltagelseskultur og en politisk styring, der kræver regularitet og orden. 5

Den civile kultur - historien

6

England viste vejen:

En pluralistisk politisk kultur baseret på:forskellighed og overtalelse;en ’overlappende’ konsensus blandt mange forskellige grupper;

forandringsvillighed; mod og evne til at ’tæmme’ magten eller kulturen, når bureaukratiet eller markedet gik for vidt.

Den civile kulturs funktioner

Den civile kultur sikrer:

at bureaukratiet opfører sig ansvarligt overfor nye folkelige kræfter;

at de politiske partier, interessegrupperne og de neutrale medier forbinder sig med lægfolk.

Den civile kultur repræsenterer således Vestens store (problematiske) gave.

7

Dansk civil kultur – en indkredsning

Man bør deltage i den ’store’ politik – deltagelse.

Være med til at i løse vores overordnede fælles anliggender – fællesskab.

udvise tolerance overfor anderledes tænkende – rummelighed.

efterleve kollektive beslutninger – pligt.

føle solidaritet – ret.

8

Den civile kultur og psykoanalysen (husk Popper)

Den civile kultur bygger videre på psykoanalysens tilgang til et åbent ego:udtrykker varme følelser og inkluderer andre;

er i stand til at dele værdier med andre;

orienterer sig imod flere værdier og ikke bare én;

har tillid til mennesker og sine omgivelser i øvrigt;

er relativt befriet for angstfornemmelser.

9

Forskning i den civile kulturForskning i civil kultur:

fokuserer på holdninger i eksisterende demokratiske systemer.

komparativ metode.handler om POLITISK kultur, ikke om kultur generelt (og heller ikke om national karakterer).

bygger på POLITISK socialisering, ikke på børneopdragelse generelt.

10

Elementer i civil kultur: Politiske orienteringer kan være:

kognitive, dvs. baseret på viden om og synspunkter på det politiske system.

affektive, dvs. funderet i følelser til det politiske system.

evaluerende (normative), dvs. udgøres af begrundelser og meninger om politiske objekter.

11

Elementer i civil kultur. Politiske objekter udgøres af:

a) specifikke roller eller strukturer (parlamenter, regeringer og bureaukratier)

b) indehaverne af disse rollerc) partikulære offentlige politikker, beslutninger og håndhævelser.

Disse tre objekter kan studeres ud fra, om de er en del af den politiske input-proces eller den bureaukratiske output-proces.

12

Aspekter og dimensioner ved politisk orientering:

13

DimensionerAspekter

System som generaliseret objekt

Input objekter Output objekter

Kognitiv Viden om systemets historie, område, udstrækning, magt, konstitution 

- Fx demokratitype, autoritært styre osv.

Viden om strukturer og roller, politiske eliter og politikker

Viden om hvordan beslutninger implementeres, hvilke strukturer, individer og politikker, der præger implementeringen 

Affektiv Følelser omkring disse systemkarakteristika

- Fx patriotisme, fremmedgørelse osv.

Følelser omkring ovennævnte

Følelser omkring ovennævnte

Normativ Synspunkter og begrundelser

Synspunkter og begrundelser

Synspunkter og begrundelser

Det vigtige for klassifikationen af politiske orienteringer er:

14

1. hvilke politiske objekter individer orienterer sig imod.

2. om individer orienterer sig imod politiske objekter i en opadgående retning imod politisk beslutningstagning.

3. eller i en nedadgående retning imod resultater af bureaukratisk forvaltning.

4. hvordan individer orienterer sig imod disse objekter.

Politiske kulturtyper i de fire dimensioner

15

DimensionerTyper

System som generaliseret objekt

Input objekter Output objekter Selvet som aktiv deltager

Snæversynet 0 0 0 0

Subjekt 1 0 1 0

Deltager 1 1 1 1

Snæversynet kultur:

16

Når orienteringsfrekvensen er ”0” i alle fire dimensioner kan man tale om kulturen som snæversynet: stammesamfund og autonome lokale fællesskaber:

Ingen specialiserede politiske roller, der klart adskiller disse fra andre roller såsom de religiøse eller sociale.

 Fravær af forventninger til systeminitieret

forandring. 

Affektiv og normativ snarere end kognitiv.

Subjekt-politisk kultur

17

Høj orienteringsfrekvens imod et differentieret politisk system og dets output-dimension. Men orienteringsfrekvens imod specielle input objekter og én selv som aktiv deltager nærmer sig 0:Bevidst om specialiseret regeringsmæssig autoritet

(’regeringen ved bedst’).

• Affektiv orientering imod regeringsmæssig autoritet (f.eks. stolthed, skam).

•  Normativ begrundelse for den regeringsmæssige autoritet.Konklusion: Et passivt forhold præget af begrænset

politisk kompetence.

Deltagelsespolitisk kultur:

18

Eksplicit orienteret imod alle fire dimensioner. Udgør et særligt stratum som:

Orienterer sig imod aktiv deltagelse i politik.

 Ser sig selv som subjekt for autoritetsudøvelse og lovens herredømme.

Politisk kultur og struktur

19

Udfordringen er at skabe kongruens mellem politisk kultur og politisk struktur. En kongruent politisk struktur er en, hvor

borgernes kognition er korrekt;borgernes følelser for og evalueringer af

regeringsmagten er overvejende positiv.Dette kan opleves såvel i traditionelle

politiske strukturer, autoritære regimer som i demokratier. .

Opsummerende om politisk kultur:

20

Borgeren er et miks af at være snæversynet, subjekt og deltager. 

Den civile kultur er et miks af snæversynede, subjekter og deltagere.

Der er tre væsentlige ’miks’, der skal fremhæves: Snæversynet-subjekt-kultur (overgang fra

stammesamfund til et mere komplekst samfund med specialiserede roller osv.).

 Subjekt-deltagelses-kultur (nationsdannelse, der

kræver loyalitet til og identifikation med en enhed. Meget ’vestlig’).

 Snæversynet-deltagelses-kultur (udviklingslandenes

problem). 

Den ideale kultur er:

21

en loyal deltagelseskultur, hvor kultur og struktur er kongruente;

et miks af de tre kulturer, hvor individer bliver deltagere uden at opgive deres subjektivitet eller lokale udsyn.

Opsummerende om civil kultur

22

et fællesskab, hvor den ’stærke’ deltagelse holdes i ave afsubjekter, der kun har ringe lyst til at engagere sig

aktivt og lokale borgere, for hvem nærvær og

hverdagsmæssige relationer er det væsentlige;

en praksis, der ikke kun præges af politisk deltagelse, men også af:subjektets disciplinering som lydig samfundsborger

samt af opbygning af;social tillid og sociale netværk, der får

foreningslivet til at blomstre i det lokale (social kapital). 

Fra materialisme til postmaterialisme

23

Ronald Inglehart om værdier:

24

Inglehart taler om problemer, organiseringer, værdier og ideologi.

Værdierne er de vigtigste.

Sondrer mellem ideologi og værdisystem:

Ideologi = en handlingsplan, som overtages som et resultat af eksplicit indoktrinering.

Et værdisystem = hele ens socialisering, især i de unge år.

Ideologi og værdier

25

Effektiv politisk handlen forudsætter kognitive politiske færdigheder

Ideologi har et orienterings- og et begrundelseselement:

Der er kommet nye begrundelsesmåder

Nye bevægelser orienterer sig udover den gamle højre/venstre skala og trækker nye linjer mellem ’godt’ og ’ondt’, ’succes’ og ’fiasko’ osv.

Postmaterialisme fra 1960’erne og frem

26

Fra 1960-erne: det materielle og fysisk sikkerhed er ikke de højest prioriterede værdier i vestlige samfund.

I stedet: bløde værdier - selvrealisering, livskvalitet og anerkendelse er i kommet i centrum.

60’erne – hvilken betydning for den politiske kultur?

27

De basale hypoteser

28

Knaphedshypotesen: Et individs prioriteringer reflekterer de socioøkonomiske omgivelser. Størst værdi på tingmed knaphed

– den ”økonomiske” hypotese.

Socialiseringshypotesen: Ens grundværdier reflekterer især de betingelserne fra barndom og teenageår

– den ”sociologiske” hypotese.

Økonomisk/fysisk sikkerhed og værdier

29

Efter en periode med stærkt voksende økonomisk og fysisk sikkerhed:

Kan man forvente en basal forskel imellem, hvordan de ældre og yngre generationer prioriterer deres værdier.

Efterfølgende generationsforskelle.

Holger K.’s sande værdier?

30

Generationer og værdier

31

Konklusion: kohorteeffekter (generationerne) er langt mere afgørende for om man er M eller PM end aldringseffekter (livscyklus) og periodeeffekter.

Hvad med de unge i dag? – Afhænger sikkert af krisens dybde/længde. 1930’erne om igen?

Generationer og værdier

32

Men er ikke tale om en livscyklus i den forstand, at unge altid vil prioritere MV lavere end de ældre?

NEJ. For undersøgelser viser, at generationerne ikke bliver mere men mindre materielle over årene [se tabel 1: 884]

Men der ER cases, hvor denne trend brydes og generationerne bliver mere til MV. Er det så ikke tegn på, at PM tesen er forkert?

Nej, for der er bare tale om periodeudsving på midlertidige kriser.

Materielle (M) eller postmaterielle (PM) værdier

33

Ms: opfylde deres umiddelbare fysiologiske behov, mens

PMs: har mere psykisk energi til overs til at beskæftige sig med mere fjerne ting som politik.

PMs: ofte mere kritiske overfor det bestående/positive overfor forandring end Ms, præcist fordi, de i en lang periode var en minoritet, der ikke blev givet megen stemme i beslutningsprocessen.

Er det ved at vende: Er de unge M?

Spørgsmål vedr. MV og PMV - opsamling

34

Ingleharts studier: bekræfter sammenhængen mellem MV og PMV

Men er der så tale om en universel eller kontekstuel lovmæssighed?

Anderledes spurgt: er Maslows behovspyramide uafviselig og gældende for alle systemer og kulturer?

Var der iflg. Inglehardt en massiv generationskløft i 70-erne?

Hvorfor er eliter mere PM end den almindelige befolkning?

Er vi på vej retur til M?Var der ikke PM FØR M?

35

36

http://www.worldvaluessurvey.com/statistics/some_findings.html

37

The World Values Surveys were designed to provide a comprehensive measurement of all major areas of human concern, from religion to politics to economic and social life and two dimensions dominate the picture: (1) Traditional/ Secular-rational and (2) Survival/Self-expression values. These two dimensions explain more than 70 percent of the cross-national variance in a factor analysis of ten indicators-and each of these dimensions is strongly correlated with scores of other important orientations.

38

39

40

41