Plejeboligområdet 2020 - Horsenser fokus på at skabe rammer for fællesskaber i lokalområderne samt sikre let adgang til sundhedstilbud i form af træning og sygeplejeklinik. I

Plejeboligområdet 2020Samling af viden, fakta og nøgletal

Side 2

1. ForordVelfærds- og Sundhedsudvalget følger den demografiske udvikling på ældreområdet og drøfter årligt behovet for justeringer på plejeboligområdet. I forbindelse med den årlige budgetbehandling skal det fremtidige behov for tilpasninger på pleje- og demensboligområdet revurderes.

Horsens kommune har de seneste 10 år haft en ambitiøs strategi om at fremme et godt og aktivt hverdagsliv for ældre.

Af særlig betydning i denne indsats kan nævnes:

Fokus på hverdagsrehabilitering, så ældre kan blive i egen bolig og i eget lokalområde. Dette startede i 2010 med udviklingsprojektet ”Direktør i eget liv” og er efterfølgende implementeret.

Fokus på tilbagevenden til hverdagslivet efter alvorlig sygdom og indlæggelser: Kronikerindsats, akutsygeplejen og akutpladser samt seneste tiltag ”Kom Godt Hjem”.

Fokus på forebyggelse af ensomhed og opbygning af fællesskaber for ældre. Herunder indsats for ældre, når livet tager en uventet drejning. Her kan nævnes: Alder Bedst, Skiftesporet samt indsat fra de forebyggende medarbejdere. Frem for alt har Civilsamfundets rolle og indsats den største betydning, uanset om det er Ældresagen, Dansk Folkehjælp, Provstiet, Pensionisternes kontaktudvalg, DGI samt de frivillige på aktivitetscentrene.

Frem for alt har Horsens Kommune i den seneste byrådsperiod forfulgt sporet om det gode ældreliv i lokalområderne ved at fremme gode og ældreegnede boliger i lokalområder, så ældre kan blive boende tæt på familier, venner og netværk. Der er fokus på at skabe rammer for fællesskaber i lokalområderne samt sikre let adgang til sundhedstilbud i form af træning og sygeplejeklinik.

I denne rapport belyses og samles en række af de faktorer og nøgletal, der indvirker på behovet for udbygning af plejeboliger. Disse faktorer synliggør kompleksiteten i forhold til planlægning.

Udbygningsbehov kan ikke fremskrives ud fra en traditionel analyse og med sigte på et eksakt facit. De strategiske spor, som kommunen forfølger, for et godt og aktivt liv for ældre vil påvirke efterspørgslen.

Horsens Kommunes vedholdende og insisterende strategi og praksis for fremme af de gode og aktive liv i fællesskab med andre har betydet, at efterspørgslen efter plejeboliger har været dalende, og dækningsgraden i Horsens kommune er derfor under landsgennemsnit.

Karin Holland

Direktør Velfærd og sundhed

01.05 2010

Side 3

Indhold1. Forord......................................................................................................2

2. Indledning ................................................................................................5

3. Hvad påvirker behovet for plejeboliger? ........................................................6

3.1 Plejeboligbehovets kompleksitet ..............................................................7

3.2 Udviklingen i restlevetid .........................................................................7

3.3 Ældres hjælperelationer .........................................................................9

3.4 Udvikling i andel selvhjulpne i Horsens Kommune fordelt på aldersgrupper ...9

3.5 Ældres ressourcer og behov ..................................................................10

3.6 Ulighed i sundhed................................................................................11

3.7 Kronisk sygdom ..................................................................................12

3.8 Demens .............................................................................................12

3.9 Hurtig udskrivning fra sygehuset ...........................................................13

3.10 Sårbarhed og handlekraft i alderdommen..............................................14

3.11 Fremtidens ældre – ønsker til boform ...................................................15

3.12 Konklusion........................................................................................15

4. Demografisk udvikling i Horsens Kommune .................................................17

5. Boformer ................................................................................................18

5.1 Ældreboliger, tryghedsboliger og seniorbofællesskaber .............................18

5.2 Plejeboliger ........................................................................................18

5.3 Korttidspladser....................................................................................19

6. Plejeboliger .............................................................................................20

6.1 Beskrivelse af plejeboliger ....................................................................20

6.2 Forsyningsansvar ................................................................................22

6.3 Demografi og dækningsgrad .................................................................22

6.4 Udbygningsbehov ................................................................................23

6.5 Økonomisk konsekvens af udbygningsprogram ved dækningsgrad på 14 %.28

6.6 Skøn over udvidelsesmuligheder ved eksisterende plejecentre...................29

6.7 Fakta om ophold i plejeboliger...............................................................30

6.8 Ventetider ..........................................................................................30

7. Korttidspladser ........................................................................................31

7.1 Beskrivelse af korttidspladser................................................................31

7.2 Fakta om ophold på korttidspladser........................................................34

8. Daghjem.................................................................................................38

8.1 Beskrivelse af daghjemspladser.............................................................38

8.2 Fakta om daghjemspladser ...................................................................38

9. Kommunale tilbud i hjemmet.....................................................................40

10. Politiske pejlemærker .............................................................................42

10.1 Bæredygtige lokalsamfund..................................................................42

Sagsnr. 27.42.00-P00-2-19Dato: 7.5.2020

Side 4

10.2 Bæredygtig økonomi ..........................................................................42

Bilag 1: Antal pleje- og ældreboliger m.v. april 2020 ........................................44

Bilag 2: Plejecentre i Horsens Kommune.........................................................47

Bilag 3: Huslejer og indskud for almindelige plejeboliger og demens-plejeboliger i 2019..........................................................................................................49

Bilag 4: Takster, midlertidigt ophold, aflastning, daghjem m.v. ..........................53

Side 5

2. IndledningDenne rapport giver en årlig status med de vigtigste tal og parametre på ældreområdet, der kan have betydning for behovet for udbygning.

Rapporten har været udarbejdet siden 2016 og revideres årligt med de ajourførte nøgletal mm.

Rapporten indledes (afsnit 3) med model for kompleksitet og aspekter, der påvirker og kan påvirke udbygning af plejeboliger.

Herefter følger en række statistiske data og beskrivelser generelt samt data specifikt for Horsens Kommune.

Disse data præsenteres uden kommentering:

I afsnit 3 en række statistiske data og landsdækkende viden om ældres liv, ressourcer og behov, samt ældres ønsker til fremtidig boformer.

I afsnit 4 er prognosen for befolkningsudviklingen i Horsens Kommune samt prognose for antal + 80 årige fordelt på geografiske områder.

I afsnit 5 er oversigt over aktuelle boformer i Horsens Kommune.

I afsnit 6 en beskrivelse af plejeboliger i Horsens Kommune samt udbygningsbehov mm.

I afsnit 7 en oversigt over kortidspladser.

I afsnit 8 en oversigt over daghjem.

I afsnit 9 en oversigt over tilbud i hjemmet- hjemmepleje og sygepleje.

Afslutningsvis de politiske pejlemærker om bæredygtig lokalsamfund og bæredygtig økonomi.

Side 6

3. Hvad påvirker behovet for plejeboliger?Borgernes funktionsniveau og sundhedstilstand forbedres over tid. Det er bl.a. et resultat af udvikling af diagnostik og nye behandlingsformer på sundhedsområdet, øget fokus på faktorer, som øger sundhedstilstanden generelt, samt forbedring af levevilkår.

Samtidig med at funktionsniveau og sundhedstilstand generelt forbedres, viser studier af ældrebefolkningen, at der ikke kun er ”stærke” og ”sårbare” ældre. Der er en stigende variation og diversitet i aldringsprocesserne.

Flere forskellige faktorer har betydning for, at nogle ældre i en periode af deres alderdom kan være sårbare, mens de i en anden periode ikke er det.1

3.1 Plejeboligbehovets kompleksitet

1 ”Sårbarhed og handlekraft i alderdommen”. Lone Grøn og Cecilie Ravn Andersen, september 2014, undersøgelsen er finansieret af Velux Fonden, udgivet af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Plejeboligbehov

Sund aldringFokus på sundhed og

egenmestringSociale faktorer - bedre leve-

vilkårHøjt funktionsniveau i høj

alderDet gode ældreliv i

lokalområderneBoligformer: Egen bolig,

sunde boliger, almene boliger, seniorbofællesskaber,

tryghedsboligerRammer for fællesskab

Træning og sundhed i lokalområderne

Regionale tilbud/HospitaletDet nære SundhedsvæsenAccelererede patientforløb -

hurtigere udskrivningUdvikling i behandlingsformer

og diagnostikVed udskrivning fra hospital behov for omfattende plejeHorsens Kommune

strategiske sporKom Godt Hjem

Akutsygepleje, akutpladserHverdagsrehabilitering

KorttidsopholdKronikerprogrammer

Træning og genoptræningHjælpemidler/Velfærdstek

Livet i plejeboliger

Flyttemønstre og boligønsker

Geografisk beliggenhedNærhed til pårørende

Egen bolig længst muligt

DemografiStore årgange

Højere middellevetid

Side 7

Model. Karin Holland 24. maj 2017

Der er aspekter, der indgår i vurdering af fremtidens plejebehov, som den kommunale ældreindsats vanskeligt kan øve indflydelse på. Det gælder især:

Det levede liv frem til alderdommen og betydningen for Sund Aldring, den demografiske udvikling samt ældres flyttemønstre.

Derimod vil kommunen kunne øve indflydelse på ældrelivet og efterspørgslen efter plejeboliger:

I forhold til hvilke mulige og attraktive boliger, der findes, og som kan skabe rammer for ældrelivet i god tid før behov for plejeboliger. Se strategien i forhold til Det gode ældreliv i lokalmiljøet.

I forhold til indsats og tilbud til ældre borger efter indlæggelse på sygehus og i overgang fra hospital til eget hjem samt

I forhold til hverdagsrehabilitering og hele paletten af forebyggende og rehabiliterende tilbud.

3.2 Udviklingen i restlevetid

Fra midten af 90’erne har dødeligheden været faldende. Middellevetiden for en 0-årig dreng var i 2016 79,2 år og 83,1 år for en 0-årig pige. I 1975 var middellevetiden for en dreng/mand 71,1 år og 76,8 år for en pige/kvinde.2

Dødeligheden forventes fortsat at falde. Det betyder, at middellevetiden i 2100 for en 0-årig forventes at være steget til 91,1 år for drenge/mænd og 92,7 år for piger/kvinder.

Samtidig med, at middellevetiden stiger, sker der en stigning i den forventede restlevetid for 60-årige frem mod år 2100. I 2016 var restlevetiden for en 60-årig mand 22,1 år og 25 år for en 60-årig kvinde. I 2100 stiger restlevetiden for en 60-årig mand til 31,6 år for en mand og 33 år for en kvinde. Udviklingen fremgår af følgende figur:

2 Ældre i tal 2016. Befolkningsudvikling 2016.”, Ældresagen, november 2016.

Side 8

Ifølge Danmarks Statistik bliver borgere i Horsens Kommune i dag i gennemsnit 81 år. I 2000 var den gennemsnitlige levetid 76,7 år.

3.3 Ældres hjælperelationer

En undersøgelse3 af ældre, som modtog offentlig hjælp (hjemmehjælp eller boede i plejebolig i perioden 1997-2007) viste, at ældre er blevet mere selvhjulpne og bevarer et godt helbred op i en høj alder.

Link til undersøgelsen: https://www.kora.dk/media/1223/udgivelser_2012_pdf_5031_aeldres_hjaelperelationer.pdf

3.4 Udvikling i andel selvhjulpne i Horsens Kommune fordelt på aldersgrupper

”Selvhjulpne” er her defineret som personer, der ikke modtager hjemmepleje eller hjemmesygepleje, og som ikke bor i en pleje- eller demensboliger.

De følgende tre figurer viser udvikling i andelen af selvhjulpne i perioden 2014-2019 fordelt på 3 aldersgrupper:

3 ”Ældres hjælperelationer og sociale relationer over 10 år, 1997-2007. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 2016.

https://www.kora.dk/media/1223/udgivelser_2012_pdf_5031_aeldres_hjaelperelationer.pdf

Side 9

70,00%

75,00%

80,00%

85,00%

90,00%

2014 2015 2016 2017 2018 2019

Andel selvhjulpne +65 år

40,00%

45,00%

50,00%

55,00%

60,00%

2014 2015 2016 2017 2018 2019


10,00%

15,00%

20,00%

25,00%

30,00%

2014 2015 2016 2017 2018 2019


Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, DXC Vitae, marts 2020. Antal borgere og antal modtagere af hjælp medio året (juni).

Ud fra ovenstående tre figurer ses det, at aldersgruppen +90 år er den mindst selvhjulpne aldersgruppe. I 2019 var ca. 17 % af de +90 årige selvhjulpne. Aldersgruppen +80 år er blevet mere selvhjulpen igennem de seneste år. I 2019 var ca. 54 % af borgerne i aldersgruppen +80 år selvhjulpne. Siden 2016 har andelen af selvhjulpne i alderen +65 år ligget nogenlunde stabilt på ca. 82-83 %.

Side 10

3.5 Ældres ressourcer og behov

Folketinget nedsatte i 2012 Hjemmehjælpskommissionen. Kommissionens opgave var at beskrive udfordringerne på hjemmehjælpsområdet og komme med forslag til, hvordan ressourcerne kan anvendes bedst muligt på området4.

Kommissionen tog afsæt i, at der bliver flere ældre i fremtiden, og at de ældre fremover vil udgøre en mere differentieret gruppe. Mange af fremtidens ældre for-ventes at være ressourcestærke på en lang række områder. De har et godt helbred, et godt socialt netværk, et aktivt fritidsliv og en god økonomi. De vil med andre ord have flere ressourcer til at tage ansvar for deres eget liv og klare sig selv – også i de sene år af livet. Samtidig vil der være ældre med behov for hjælp i varierende omfang. Der vil være en stigende andel af ældre, hvis hjælpebehov må forventes at kunne løses i form af hjælp til selvhjælp og egenomsorg.

De følgende to figurer viser udviklingen i perioden 1994-2010 for mænds og kvinders restleveår med funktionsbegrænsning (lys farve) og uden funktionsbegrænsning (mørk farve).

I perioden 1994-2010 er både 60-årige mænd og 60-årige kvinders antal restleveår uden funktionsbegrænsning blevet større, hvorimod antal restleveår med funktionsbegrænsning er nogenlunde den samme.

Men der vil være en gruppe ældre med omfattende og komplekse plejebehov, som har få eller ingen ressourcer til at klare sig selv. Det skyldes især forventningen om en fortsat stigning i antallet af borgere med demens, kroniske lidelser og en tendens til stigende ulighed i sundhed5. Forekomsten af kroniske sygdomme øges med højere levealder. Det er en tendens, der går i modsat retning af den positive tendens med sund aldring. Medicinsk og teknologisk udvikling kan dog påvirke udviklingen.

Undersøgelsen fra kommissionen resulterede i 29 anbefalinger, der er implementeret i Horsens Kommunes indsats på sundhed- og omsorgsområderne. Sagen vedr. de 29 anbefalinger var på Velfærds- og Sundhedsudvalget i efteråret

4 ”Fremtidens hjemmehjælp – ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats”. Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen 2013. Social- og Integrationsministeriet.5 ”Ældres indkomst og pensionsformue”, Nadja Christine Hedegaard Andersen, KL analysenotat, april 2017.

Side 11

2014. Sagen orienterede udvalget om, at 27 anbefalinger var implementeret eller godt i gang med at blive implementeret.

Link til undersøgelsen: http://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2013/Hjemmehjaelpskommissionen-fremtidens-hjemmehjaelp-juli-2013/Hjemmehjaelpskommissionen-fremtidens-hjemmehjaelp-juli-2013.ashx

3.6 Ulighed i sundhed

Hjemmehjælpskommissionen beskrev i sin afrapportering ulighed i sundhed, at sund aldring ikke omfatter alle ældre6.

Der er generelt en tendens til, at ældre med en kort uddannelse har en kortere restlevetid end ældre med en længere uddannelse. Forskellen i restlevetid har været stigende de sidste 25 år. Det er især rygning og alkohol, der kan forklare den stigende ulighed. Blandt personer over 65 år er andelen af rygere, overvægtige og fysisk inaktive større blandt lavt uddannede sammenlignet med højt uddannede. Der er derimod en større andel, der overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag blandt personer over 65 år med lang uddannelse end blandt personer med kort uddannelse.


3.7 Kronisk sygdom

Kronisk sygdom er en af de faktorer, der påvirker den positive tendens med sund aldring negativt7. Figuren herunder viser, at forekomsten af kronisk sygdom, er højere blandt ældre borgere. Andelen af borgere med kronisk sygdom er ca. 15 % for de 45-54-årige. Andelen af borgere, der lever med kronisk sygdom, er 50 % for de 65-74-årige borgere. For borgere over 75 år gælder, at ca. 66 % lever med en kronisk sygdom.

6 ”Ældregruppen i dag og i fremtiden” kap. 3 i ”Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen 2013. Social- og Integrationsministeriet”.7 ”Ældregruppen i dag og i fremtiden” kap. 3 i ”Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen 2013. Social- og Integrationsministeriet”.

http://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2013/Hjemmehjaelpskommissionen-fremtidens-hjemmehjaelp-juli-2013/Hjemmehjaelpskommissionen-fremtidens-hjemmehjaelp-juli-2013.ashx






Side 12

Når forekomsten af kroniske sygdomme er stigende med alderen, betyder det, at antallet af kronikere i befolkningen vil stige i takt med, at vi lever længere. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at den forebyggende indsats og mulighederne for at leve godt med en kronisk sygdom har betydning for, hvordan stigningen i antallet af kronikere vil påvirke fremtidens plejebehov.

Link til undersøgelsen http://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2013/Hjemmehjaelpskommissionen-fremtidens-hjemmehjaelp-juli-2013/Hjemmehjaelpskommissionen-fremtidens-hjemmehjaelp-juli-2013.ashx

3.8 Demens

Demenssygdomme er hyppige blandt borgere over 65 år. Medmindre der opdages en effektiv behandling mod demens, forventes det også at være tilfældet i fremtiden. Tabellen viser, hvordan man forventer, at antallet af mænd og kvinder med demens vil udvikle sig fra 2009 frem mod 2040. Tabellen viser en fordeling i procent og hele tal fordelt på aldersgrupper. Tabellen angiver, at der frem mod 2040 forventes fordobling af antal borgere med demens – alt andet lige.




Side 13

Nationalt Videnscenter for Demens8 fremlagde i 2015 undersøgelsesresultater fra Holland, Sverige, England og Wales, der tyder på at tilvæksten af personer med demens er stagneret:

”Antallet af personer med demens (prævalens) stiger langsommere end tidligere påvist. Den mulige stagnation i forekomsten af demens hænger måske sammen med, at ældrebefolkningen nu om dage generelt har bedre helbred og højere uddannelsesniveau end tidligere. Hvis tendensen til en langsommere stigningstakt i antallet af personer med demens bekræftes i flere studier, vil der blive behov for yderligere justeringer i de foreliggende estimater og fremskrivninger. Men uanset den nævnte usikkerhed er der ikke tvivl om, at demens udgør en hyppig sygdomstilstand, og at vi i de kommende år som følge af den voksende ældrebefolkning må forvente et øget antal personer med demens. ”

3.9 Hurtig udskrivning fra sygehuset

Der er i de sidste godt 10 år sket mange forandringer af det danske sundhedsvæsen. På sygehusene er såvel sengekapaciteten som indlæggelsestiden reduceret. Samtidig har der været en vækst i de ambulante aktiviteter. Der forventes yderligere reduktioner i sengekapaciteten på sygehusene over de næste år9.

Det fremgår af tabellen her under, at den gennemsnitlige indlæggelsestid for ældre er faldet i perioden 2002 til 2011. For de 75-84 årige er den gennemsnitlige indlæggelsestid faldet fra 7,6 til 4,6 dage. For de +85 årige er indlæggelsestiden faldet fra 8,3 til 4,9 dage.

8 Nationale Videnscenter for demens varetager en række udviklingsopgaver indenfor demensområdet - herunder forskning, patient behandling, undervisning og videnformidling til patienter, pårørende og sundhedsfagligt personale. 9 ”Ældregruppen i dag og i fremtiden” kap. 3 i ”Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen 2013. Social- og Integrationsministeriet. ”

Side 14

Fra 2002 til 2011 er der samtidig sket en betydelig stigning i antallet af ambulante behandlinger/besøg. For de 75-84 årige og +85 årige er antallet af ambulante besøg øget med henholdsvis 61% og 82%.

Forandringerne i sundhedsvæsenet betyder, at ældre borgere i eget hjem kan have mere komplekse pleje- og behandlingsbehov end tidligere. Det stiller nye krav til den pleje og behandling, som udføres på hjemmehjælpsområdet. Samtidig stiller udviklingen krav til en tæt koordination mellem hjemmehjælpen og hjemmesygeplejen.


3.10 Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Med udgangspunkt i et etnografisk feltarbejde, udført blandt fagpersoner og ældre i Horsens kommune fra foråret 2013 til foråret 201410, er der udarbejdet en analyse af, hvad de fagpersoner og ældre, som forfatterne fulgte, har fortalt om aldring, alderdom og sårbarhed i alderdommen.

Demografiske forandringer og ændringer i velfærdsstaten har givet anledning til, at vi i samtiden diskuterer, omdefinerer eller gentænker, hvad alderdom er, og hvordan alderdommen leves i dag og fremtiden.

Ofte er der fokus på de mange ældre, der lever længere uden sygdom og uden behov for hjælp. Imidlertid er der en bekymring for, hvad disse overordnede demografiske og velfærdspolitiske udviklinger betyder for de ældre, der ikke er

10 ”Sårbarhed og handlekraft i alderdommen”. Lone Grøn og Cecilie Ravn Andersen, september 2014, undersøgelsen er finansieret af Velux Fonden, udgivet af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.




Side 15

med på den positive bølge af ”sund og aktiv” aldring. Det er den gruppe, der refereres til som ”de sårbare ældre”.

Samtidigt med, at funktionsniveau og sundhedstilstand generelt forbedres, viser studiet, at ældrebefolkningen ikke kun kan opdeles i enten ”stærke” eller ”sårbare” ældre. Der er en stigende variation og diversitet i aldringsprocesserne. Der er flere faktorer, som har betydning for, at nogle ældre i en periode af deres alderdom kan være sårbare og i en anden periode ikke er det.

Link til undersøgelsen: https://www.kora.dk/media/2856360/10469_saarbarhed-og-handlekraft.pdf

3.11 Fremtidens ældre – ønsker til boform

Ældresagen kortlagde i 2015 i en landsdækkende undersøgelse fremtidens ældres ønsker til boform11. Undersøgelsen viste, at 7 ud af 10 mellem 50 og 89 år har boet i deres nuværende bolig i mere end 10 år. Vi bliver altså helst boende, hvor vi er. Det kan blandt andet hænge sammen med, at langt de fleste bor tæt på familie og venner. Mere end to ud af tre (68 %) mellem 50 og 89 år bor i nærheden af deres familie, og to ud af tre (66 %) bor i nærheden af venner.

Resultatet af fremtidsstudiet viste:

Flest vil bo i eget hjem længst mulig - med værdighed og egenmestring.

50-60 årige vil gerne bo sammen med andre ældre og flere generationer. Fx seniorbofællesskaber der er en mellemform mellem eget hjem og plejehjem.

Hver tredje borger i alderen 50-89 år bor alene. Ensomhed er en risikofaktor. Derfor skal fysiske rammer, der kan rumme fællesskab, indtænkes i fremtidens plejeboliger.

Mangfoldighed12: Fremtidens plejehjem skal kunne rumme differentierende behov for pleje og omsorg, individuelle interesser og forskellig baggrund. ”Kan selv/vil selv”- generationen kræver noget af tilværelsen. De vil selv vælge, hvor og hvordan de skal bo. Plejebolig bliver et tilvalg af nød, ikke af lyst, og absolut først, når man ikke kan klare sig selv på egen hånd eller med støtte af ægtefælle, familie og netværk.

Link: https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/dokumentation/fremtidsstudiet-2015Link til artikel (kan selv/vil selv generationen): https://www.b.dk/nationalt/aeldre-taenker-kreativt-naar-de-skal-finde-bolig

3.12 Konklusion

Alle undersøgelser viser, at ældre er blevet mere selvhjulpne og bevarer et godt helbred op i en høj alder.

Men der er fortsat en gruppe ældre, der har behov for pleje og bistand fra hjemmeplejen og ved ophold på et plejecenter. Undersøgelserne viser desuden, at der er sket en markant ændring af udskrivningerne fra sygehusområdet til ophold i eget hjem eller i kommunernes akutpladser.

Kronisk sygdom er en faktor, som giver et øget pres på plejebehov. Der er en stigning i borgere med en kronisk lidelse. Fx lever 66 % af borgere over 75 år med

11 Kilde: Ældresagens fremtidsstudie 2015.12 ”Ældre tænker kreativt, når de skal finde bolig”, Artikel, Berlingske, 5. januar 2015

https://www.kora.dk/media/2856360/10469_saarbarhed-og-handlekraft.pdf

https://www.kora.dk/media/2856360/10469_saarbarhed-og-handlekraft.pdf

https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/dokumentation/fremtidsstudiet-2015

https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/dokumentation/fremtidsstudiet-2015

https://www.b.dk/nationalt/aeldre-taenker-kreativt-naar-de-skal-finde-bolig

https://www.b.dk/nationalt/aeldre-taenker-kreativt-naar-de-skal-finde-bolig

Side 16

en kronisk sygdom. Samtidig lever man længere med en kronisk lidelse. Dette er med til at give et samlet pres på plejen.

Alle undersøgelser tyder på, at fremtidens ældre prioriterer at bo længst muligt i eget hjem. Mulighederne understøttes af egnet bolig og fællesskaber i nærområdet.

Side 17

4. Demografisk udvikling i Horsens KommuneDemografisk udvikling 2020-2033 i Horsens Kommune for udvalgte aldersgrupper:

Alders-grupper 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2027 2029 2031 2033

65-79 år 12962 13222 13420 13599 13688 13673 13685 13995 14514 15035

80-89 år 3216 3327 3490 3648 3899 4207 4779 5262 5602 5888

90+ år 659 659 650 656 670 679 755 849 927 1032

Total 16837 17207 17560 17903 18257 18558 19218 20106 21043 21955

Kilde: Horsens Kommunes befolkningsprognose 2020 (COWI)

Befolkningsfremskrivningen for Horsens Kommune viser en stigning i antallet af ældre borgere over 80 år fra 3.875 i 2020 til 6.920 i 2033. Det svarer til en stigning på i alt 3.045 borgere over 80 år (+ 78,5 %).

Befolkningsprognose antal +80 årige fordelt på skoledistrikter, 2020-2033:

2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033

Bankager 105 111 122 142 159 182 213 245 271 287 297 304 321 331

Dagnæs 239 249 264 274 286 294 309 332 354 360 366 371 377 378Horsens Syd

Højvang 129 141 150 158 172 190 203 216 234 247 255 265 273 279

Bræd-strup

Bræd-strup 434 435 437 432 443 468 494 521 559 576 599 609 630 648

Egebjerg Egebjerg 135 146 163 166 184 204 215 234 250 265 275 288 305 324

Endelave Endelave 13 14 13 14 17 17 16 15 14 15 15 15 13 12

Gedved Gedved 73 88 104 111 121 135 145 161 177 188 199 210 221 226

Horsens Byskole 1240 1284 1334 1408 1504 1615 1711 1814 1911 1996 2071 2142 2212 2278

Horsens Midt Lang-

mark 326 327 327 329 345 351 368 378 392 407 429 447 461 474

Hoved-gård

Hoved-gård 176 172 182 182 190 199 218 225 232 242 254 256 257 259

Lund 97 96 108 120 139 148 169 192 208 225 244 257 270 279Lund/Tamdrup Nim-

Underup 39 40 42 49 48 53 60 65 67 76 82 87 87 91

Stens-balle 358 357 355 360 373 393 410 426 425 440 440 443 456 466Horsens

Øst Søvind 74 80 82 85 85 93 93 95 97 98 102 101 104 108

Østbirk Østbirk 167 164 163 167 171 179 184 196 205 207 208 215 225 230

Torsted/Hatting Østerhåb 270 281 292 306 331 361 383 413 444 474 496 510 521 524

Total 3875 3985 4139 4304 4569 4886 5197 5533 5847 6112 6343 6529 6745 6919

Udvikling ift. 2020

110 264 429 694 1011 1322 1658 1972 2237 2468 2654 2870 3044

Kilde: Horsens Kommunes befolkningsprognose 2020 (COWI)

Side 18

5. Boformer

5.1 Ældreboliger13, tryghedsboliger og seniorbofællesskaber

Ældre-boliger på

centre

Ældre-boliger udenfor centre

Senior-bofælles-

skaber

Planlagte seniorbo-

fælles-skaber

Trygheds-boliger

Planlagte trygheds-

boligerHorsens Midt 120 370 35

Horsens Øst 4 30Horsens Syd 15Horsens NordStensballe 20 54Egebjerg 10 4 32Østbirk 5 12Lund 10 37Hovedgård 15Brædstrup 53 30Søvind 10Gedved 13Hatting 16Tvingstrup 12I alt 174 519 80 65 32 37

Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Status marts 2020.

Derudover er følgende byggerier under udvikling:

PFA pension påregner opførelse af ca. 35 seniorboliger i Blumersgade med indflytning i 2022.

AAB opfører 37 almene familieboliger som tryghedsboliger i Lund med indflytning i 2021.

5.2 Plejeboliger

Plejeboliger er permanente boliger, hvor borgerne har folkeregisteradresse.

Antal plejeboliger i Horsens Kommune:

Antal plejeboliger i alt: 518

Almindelige plejeboliger

Demens-plejeboliger

Specialpladser-udadreagerende

Specialpladser-alkoholskadede

410* 91** 9 8

Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Status april 2020. *Note: Tallet tager højde for beslutningen om at etablere et Livskraftcenter på Dronning Ingrids Hjem, hvor 14 plejeboliger og 2 gæstepladser omdannes til livskraftpladser.**Note: Tallet tager højde for omdannelsen af 13 demenspladser på Åpark Centret. Indregnet i tallet er ikke opførelsen af 12 nye demens-plejeboliger på Klovenhøj Centret, Brædstrup, der står klar medio 2020.

13 Ældreboliger med visitationsret.

Side 19

5.3 Korttidspladser

Korttidspladser er en paraplybetegnelse for midlertidige boliger, hvor borgerne kan få et kortere ophold efter behov. Borgerne har ikke folkeregisteradresse i en midlertidig bolig, da de skal flytte tilbage til egen bolig – eller eventuelt i en permanent plejebolig – efter endt ophold.

Antal korttidspladser i Horsens Kommune:

Antal korttidspladser i alt: 65

Gæstepladser – almindelige

Livskraft-pladser

Gæstepladser –demens

Udredningspladser

Akut-pladser

Døgnreha-bilitering

14 16 4 2 17 12

Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Status april 2020.

Side 20

6. PlejeboligerPå Plejecentre er der flere boligtyper. Der skelnes overordnet mellem permanente boliger og midlertidige boliger – de såkaldte korttidspladser. I dette afsnit fokuseres på de permanente boliger.

6.1 Beskrivelse af plejeboliger

Plejeboliger er permanente boliger, hvor borgerne har folkeregisteradresse. Plejeboliger er kommunalt anviste boliger til en borgere med nedsat funktions- og mestringsevne. Borgerne har et betydeligt plejebehov i form af hyppige tilsyn, pleje og støtte til strukturering af døgnet. Der er ansat døgnpersonale. Personalet, der indgår i den direkte hverdagsrehabilitering og pleje, har alle en sundhedsfaglig uddannelse. Løbende kompetenceudvikling af personalets faglige såvel som personlige kompetencer sikrer høj kvalitet i opgavevaretagelsen og tryghed for borgere og pårørende.

I Horsens Kommune er der fire forskellige typer af permanente plejeboliger henvendt til forskellige målgrupper:

Boligtype Formål MålgruppeAlmene plejeboliger

Antal: 410

At sikre, at borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig, hvor vedkommende kan modtage nødvendig hjælp og støtte i form af hyppige tilsyn, træning, pleje og støtte til strukturering af døgnet, som ikke kan varetages i eget hjem.

Borgere, som har varigt svært nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, et omfattende varigt behov for pleje og omsorg hele døgnet samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet.

Plejeboliger til borgere med demenssygdom

Antal: 91

At sikre, at borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig, hvor vedkommende kan modtage nødvendig hjælp og støtte i form af hyppige tilsyn, træning, pleje og støtte til strukturering af døgnet, som ikke kan varetages i eget hjem.

Borgere som har varigt svært nedsat psykisk funktionsevne og et omfattende varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet, samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet i en skærmet enhed.

Borgeren skal være diagnostisk udredt og erklæret middelsvær/svær dement eller have lignende adfærd samt være vurderet af demenskonsulent.

Særlige plejeboliger til borgere med et aktivt misbrug

Antal: 8

Formålet er, at borgere med omfattende behov for hjælp hele døgnet kan få tildelt en egnet bolig, der i væsentlig grad vil: Forbedre/lette borgerens

fysiske, psykiske og/eller sociale situation.

Leve et så selvstændigt og værdigt et liv som muligt.

Forebygge yderlige skader i forhold til et aktivt misbrug.

Borgere, som på grund af et mangeårigt, vedvarende skadende misbrug af alkohol og/eller stoffer, har en betydelig nedsat fysisk, psykisk og/eller socialt funktions- og mestringsevne.

Borgeren har et varigt behov for hjælp døgnet rundt grundet rusmiddelindtaget, samt behov for samvær og tæt kontakt med personalet.

Plejeboliger for borgere med frontotemporal demenssygdom

At tilbyde borgere med svær frontotemporal demens at leve i en specialiseret boenhed.

Borgere som har varigt svært nedsat psykisk funktionsevne og et omfattende varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele

Side 21

Antal: 9At borgeren kan leve et liv under pædagogiske og sundhedsfaglige rammer med udgangspunkt i ressourcer og funktionsniveau, der tager sigte på: At beskytte mod større

sansepåvirkning end beboeren kan rumme

At strukturere en hverdag for den enkelte med faste og trygge rammer

At skærme beboeren, så denne ikke udsætter andre for overgreb – eller omvendt

At tilbyde ”en til en aktivitet” samt tilpasse social aktiviteter.

døgnet samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet. Borgeren er diagnosticeret med frontotemporal demenssygdom eller anden demenssygdom med udfordrende adfærd.

Horsens Kommune har politisk vedtagne kvalitetsstandarder for de forskellige plejeboliger. Heri beskrives visitationskriterier og serviceniveauet.

Indretning af plejeboliger

Den fysiske indretning af plejeboligerne er handicapvenlig. Det gælder både selve boligen og fællesarealerne. Borgerens private bolig skal indrettes således, at plejepersonalets arbejdsmiljø kan tilgodeses. Derfor vil mange lejligheder være udstyret med en plejeseng, badebænk og monterede skinner til loftlift.14

Det vil altid bero på en individuel vurdering, hvordan indretning og behov for arbejdsmiljøhjælpemidler tilgodeses.

I Horsens Kommune er der ved udgangen af februar 2015 installeret teknologiske hjælpemidler på alle plejecentre. Formålet med anvendelse af velfærdsteknologi er frihed, selvhjulpethed og værdighed for borgeren, bedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderne og mere effektive arbejdsgange. Velfærdsteknologierne bruges ved de borgere, der har behov.

Alle boliger er udstyret med nødkaldeanlæg. Desuden er der brandalarmeringssystem, der har direkte forbindelse med alarmcentralen på Service og Beredskab og de såkaldte dec-telefoner.

I forbindelse med plejeboligbebyggelsen er der indrettet fælles boligarealer indeholdende fælles dagligstue, spisestue, køkkenfaciliteter og vaskeri. Arealerne kan benyttes efter ønske, og hele området rengøres og vedligeholdes løbende af Horsens Kommune. Ønsker borgeren at indgå i nogle praktiske opgaver vedrørende det fælles boligareal, er det muligt. Udgifter til fælles boligarealer indgår som en del af huslejen.

Ejerforhold

Bilag 1 indeholder en oversigt over alle plejeboligtyper i Horsens Kommune samt ejerforholdene. Horsens Kommune ejer nogle af plejeboligerne, mens andre ejes af boligselskaber.

14 Standardhjælpemidler på et plejecenter er seng, badestol, badetaburet, person lift. Fra 15. februar 2015 er der installeret teknologiske hjælpemidler på alle plejecentre. Det drejer sig om Caredo bækkenstole med hygiejnefunktion, bidet, toiletsædeløfter, bevægelsessensor og senge med stige-ud-funktion.

Side 22

Horsens Kommune, Sundhed og Ældre, varetager pleje og omsorg for alle plejehjemsbeboere uanset ejerforhold.

I forbindelse med renovering eller nyopførelse af 11 plejecentre primært i gl. Horsens Kommune område er der indgået aftale med kommunens almene boligselskaber om delt ejerskab. Det vil sige, at boligforeningerne ejer boligdelen og Horsens Kommune ejer servicearealerne. På de øvrige plejecentre er såvel boligdel som serviceareal ejet af Horsens Kommune.

6.2 Forsyningsansvar

Hvis en borger, der er bor i Horsens Kommune, bliver visiteret til en plejebolig, kan borgeren vælge at flytte til en plejebolig, der er beliggende i en anden kommune. På tilsvarende vis kan borgere, der bor i en anden kommune og bliver visiteret til en plejebolig, vælge at flytte til en plejebolig i Horsens Kommune.

Køb af pleje- og ældreboliger i andre kommuner (2014-2019) – antal borgere:

2014 2015 2016 2017 2018 2019Plejehjem 9 5 3 3 2 2Plejeboliger 48 47 43 44 43 44Ældreboliger 37 38 31 31 30 24Borgere i alt 94 90 77 78 71 69

Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, DXC Vitae, marts 2020.Note: Antallet af ”borgere i alt” kan være mindre end antallet af borgere i hhv. plejehjem, pleje- og ældreboliger, da borgerne kan flytte mellem boligtyperne i løbet af året.

I 2019 var der 46 borgere fra Horsens Kommune, der boede i en plejebolig i en anden kommune end Horsens.

Salg af pleje- og ældreboliger til andre kommuner (2014-2019) – antal borgere:

2014 2015 2016 2017 2018 2019Plejeboliger 60 60 56 57 66 57Ældreboliger 37 41 42 34 33 35Borgere i alt 97 101 98 91 96 91

Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, DXC Vitae, marts 2020.Note: Antallet af ”borgere i alt” kan være mindre end antallet af borgere i hhv. plejeboliger og ældreboliger, da borgerne kan flytte mellem boligtyperne i løbet af året.

I 2019 var der 57 borgere fra andre kommuner, der havde permanent adresse i en plejebolig i Horsens Kommune. De 57 plejeboligpladser udgør 11 % ud af den samlede antal plejeboliger.

En sammenligning af tallene for køb og salg af plejeboliger viser, at Horsens Kommune sælger flere plejeboligpladser til andre kommuner, end der købes hos andre kommuner.

6.3 Demografi og dækningsgrad

Dækningsgraden defineres som det samlede antal plejeboliger set i forhold til antallet af borgere over 80 år. Dækningsgraden angives i procent.

Pr. 1. januar 2018 var dækningsgraden på 15,0 %, og pr. 1. april 2019 var dækningsgraden på 14,3%

Byrådet besluttede i 2013 at sigte efter en dækningsgrad på 15 % (= 15 boliger pr. 100 borgere på 80 år og derover). Horsens Kommune havde på dette tidspunkt en dækningsgrad i forhold til plejeboliger på 17,7 %. På landsplan var dækningsgraden 18,7 %.

Side 23

Baggrunden for at sigte efter en lavere dækningsgrad var ældres generelt bedre sundhedstilstand – sund aldring – højere middellevetid og en ændring i efterspørgselsmønsteret. Udvikling i efterspørgselsmønsteret er blevet understøttet af de kommunale tilbud om rehabilitering, forebyggende hjemmebesøg, træning og moderne hjælpemidler, der gør det muligt at bo i eget hjem. Det samme gør sig gældende for brug af korttidspladser, hvor den intensive, rehabiliterende indsats over en kortere periode kan være med til at understøtte, at borgeren bliver boende i eget hjem. Se figuren i afsnit 2.1 om plejeboligbehovets kompleksitet.

På baggrund af Horsens Kommunes vedholdende fokus på sundhedsfremmetiltag, den generelt bedre boligstandard samt strategi for et godt og aktivt ældreliv i lokalområdet forventes det, at flere ældre fortsat vil kunne klare hverdagen i egen bolig med eller uden støtte.

6.4 Udbygningsbehov

Der er igangsat byggeri af i alt 12 plejeboliger for demente borgere i tilknytning til plejecentret Klovenhøj i Brædstrup, som forventes at være indflytningsklare medio 2020. Der er desuden planer for oprettelse af et friplejehjem (Danske Diakonhjem) på Kvickly-grunden i Horsens. Friplejehjemmet er dimensioneret til 60 plejeboliger og forventes indflytningsklar i 2021. Det forventes, at cirka 75% af de kommende beboere kommer fra Horsens Kommune svarende til 45 borgere i gennemsnit om året.

Endvidere er det i Budgetforliget for 2020 besluttet, at der skal ske en udbygning af Plejecenter Egebakken i Egebjerg. Egebakken består i dag af 10 plejeboliger og 10 ældreboliger, men skal i fremtiden bestå af 50 plejeboliger. Sagen behandles i Velfærds- og Sundhedsudvalget. Udbygningen af Egebakken kan forventes færdig primo år 2023. Anlægsudgiften vil således primært foreligge i 2022. De forventeligt 40 nye pladser på Egebakken fremgår af tabellen nedenfor.

Den demografiske udvikling på ældreområdet følges nøje, og der afrapporteres årligt til Velfærds- og Sundhedsudvalget. Horsens Kommune råder i 2020 over i alt 518 plejeboliger inklusiv 17 specialpladser til udadreagerende/frontallapsskadede og alkoholskadede. I dette tal er der taget højde for beslutningen om at omlægge 16 plejeboliger ud af 27 boliger på Dronning Ingrids Hjem til livskraftpladser samt beslutningen om at omlægge 13 demensboliger på Åpark Centret til ældreboliger. Udvidelsen på Klovenhøj er ikke taget med.

Ved en dækningsgrad på 14 % er behovet for ekstra plejeboliger først aktuel efter 2024. Se nedenstående tabel.

Side 24

Behov for nye plejeboliger i Horsens Kommune i 2020-2033 ved dækningsgrad på 14 %:

2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033Total 3875 3985 4139 4304 4569 4886 5197 5533 5847 6112 6343 6529 6745 6919Antal plejeboliger ved dækningsgrad på 14 % 543 558 580 603 640 684 728 775 819 856 888 914 944 969Antal plejeboliger i dag 518Plus 12 demensboliger på Klovenhøj 530 530Plus 40 friplejehjemsboliger i 2021 og yderligere 10 i 2022 (50)* 570 580 580Plus 40 plejeboliger på Egebakken 620 620 620 620 620 620 620 620 620 620 620Plejeboligbehov ved 14 % 13 -12 0 -17 20 64 108 155 199 236 268 294 324 349

Kilde: Velfærd og Sundhed og Horsens Kommunes befolkningsfremskrivning (COWI), april 2020*Note: I beregningen indgår, at 40 borgere fra Horsens Kommune vælger friplejehjemmet det første år, og at 50 borgere bor på friplejehjemmet i 2022.

Behov for nye plejeboliger i Horsens Kommune i 2020-2033 ved dækningsgrad på 17 % (gennemsnittet på landsplan):

2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033Total 3875 3985 4139 4304 4569 4886 5197 5533 5847 6112 6343 6529 6745 6919Antal plejeboliger ved dækningsgrad på 14 % 659 678 704 732 777 831 883 941 994 1039 1078 1110 1147 1176Antal plejeboliger i dag 518Plus 12 demensboliger på Klovenhøj 530 530Plus 40 friplejehjemsboliger i 2021 og yderligere 10 i 2022 (50)* 570 580 580Plus 40 plejeboliger på Egebakken 620 620 620 620 620 620 620 620 620 620 620Plejeboligbehov ved 14 % 129 108 134 112 157 211 263 321 374 419 458 490 527 556

Antal plejeboliger (både almene plejeboliger og demensplejeboliger) i 2020 og fremtidigt behov fordelt på byområder:

Side 25

Byområde*

Antal pleje- og demensboliger

2020

Behov antal boliger i 2025

dækning på 14 %

Behov for nye boliger i 2025 ved 14

%Horsens Syd 90 93 3Brædstrup 98 66 -32 (**)Egebjerg 10 29 19 (***)Endelave 0 2 2Gedved 22 19 -3Horsens Midt 197 275 78 (****)Hovedgård 37 28 -9Lund/Tamdrup 22 28 6Horsens Øst 20 68 48Østbirk 22 25 3Torsted/Hatting 0 50 50I alt 518 683 165

Kilde: Velfærd og Sundhed og Horsens Kommunes befolkningsfremskrivning (COWI), april 2020*Note: Byområderne er dannet ud fra skoledistrikter: Horsens Midt (Horsens Byskole, Langmarksskolen), Horsens Syd (Bankagerskolen, Dagnæsskolen, Højvangsskolen), Torsted/Hatting (Østerhåbkolen), Brædstrup (Brædstrup Skole), Gedved (Gedved), Horsens Øst (Stensballeskolen, Søvind), Egebjerg (Egebjergskolen), Lund (Lundskolen, Nim-Underup), Hovedgård (Hovedgård), Østbirk (Østbirk), Endelave (Endelave Skole). **Note: Der bygges 12 nye demensboliger på Klovenhøj, som står færdig medio 2020. ***Note: Det er i Budgetforliget for 2020 besluttet, at der skal ske en udbygning af Plejecenter Egebakken i Egebjerg med cirka 40 boliger. Udbygningen af Egebakken kan forventes færdig primo år 2023. Fordelingen mellem demensboliger og almene plejeboliger er ikke endeligt besluttet. ****Note: Der opføres et friplejehjem (Danske Diakonhjem) på Kvickly-grunden i Horsens. Friplejehjemmet er dimensioneret til 60 plejeboliger og forventes indflytningsklar i 2021.

Tabellen ovenfor viser nuværende antal pleje-og demensboliger i 2019 for de forskellige byområder. Dertil viser tabellen hvor mange nye boliger der er behov for i 2025 ved en dækningsprocent på 14 %. I Horsens Øst ses det eksempelvis, at der i 2025 ved en dækningsgrad på 14% er behov for 48 nye boliger. Modsat forekommer der byområder, hvor der i 2025 er for mange boliger ved en dækningsgrad op 14 %. Det gælder eksempelvis byområdet Brædstrup, hvor der vil være en overskudskapacitet på 32 boliger i 2025.

Side 26

Nedenfor er en oversigt over plejeboliger i Horsens Kommune fordel på byområder:

Byområder Plejebolig AntalHorsens Syd Præsthøjgården 78

Slotsgården (demens) 1290

Brædstrup Søndergården 27Egebo 36Dr. Ingrids Hjem 11Klovenhøj (demens) 24

98

Egebjerg Egebakken 10 10Endelave 0Gedved Gedvedhus 22 22Horsens Midt Ceres Centret 15

Ceres Centret (demens) 16Malteriet 17Gefionshave 40Lindehøj 49Lindehøj Drivhuset (demens) 23Orionshus 29Vesterled 8

197

Hovedgård Skovly 29Skovly (demens) 8

37

Lund/Tamdrup Tamdrupcentret 22 22Horsens Øst Nørrevang 20 20Østbirk Birkebo 22 22Torsted/Hatting 0Total 518

Ved fordeling af plejeboliger mellem lokalområder kan man have den betragtning, at demensboligerne er et tilbud for borgere på tværs af hele kommunen, og at de derfor ikke skal indgå i det antal plejeboliger, der står til rådighed for lokalområdet. Ved en dækningsgrad på 14 % indgår såvel pleje som demensboliger i forholdet 80/20. I beregningerne af det fremtidige behov i nedenstående tabel er der derfor regnet med en dækningsgrad på 11,2 %. Dette svarer til 80 % af den nuværende dækningsgrad på 14 %.

Side 27

Antal plejeboliger (kun almene plejeboliger) i 2020 og fremtidigt behov fordelt på byområder:

Antal plejeboliger

2020

Behov antal boliger i 2025

dækning på 11,2 %

Behov for nye boliger i 2025 ved

11,2 %Horsens Syd 78 75 -3Brædstrup 74 52 -22Egebjerg 10 23 13 (*)Endelave 0 2 2Gedved 22 15 -7Horsens Midt 133 220 87 (**)Hovedgård 29 22 -7Lund/Tamdrup 22 22 0Horsens Øst 20 54 34Østbirk 22 20 -2Torsted/Hatting 0 40 40I alt 518 547 137

Kilde: Velfærd og Sundhed og Horsens Kommunes befolkningsfremskrivning (COWI), april 2020*Note: Byområderne er dannet ud fra skoledistrikter: Horsens Midt (Horsens Byskole, Langmarksskolen), Horsens Syd (Bankagerskolen, Dagnæsskolen, Højvangsskolen), Torsted/Hatting (Østerhåbkolen), Brædstrup (Brædstrup Skole), Gedved (Gedved), Horsens Øst (Stensballeskolen, Søvind), Egebjerg (Egebjergskolen), Lund (Lundskolen, Nim-Underup), Hovedgård (Hovedgård), Østbirk (Østbirk), Endelave (Endelave Skole). **Note: Det er i Budgetforliget for 2020 besluttet, at der skal ske en udbygning af Plejecenter Egebakken i Egebjerg med cirka 40 boliger. Udbygningen af Egebakken kan forventes færdig primo år 2023. Fordelingen mellem demensboliger og almene plejeboliger er ikke endeligt besluttet. ***Note: Der opføres et friplejehjem (Danske Diakonhjem) på Kvickly-grunden i Horsens. Friplejehjemmet er dimensioneret til 60 plejeboliger og forventes indflytningsklar i 2021.

Relativ fordeling på plejeboligtyper

Følgende tabel viser, hvordan fordelingen mellem almindelige plejeboliger, demens- og specialboliger er i dag (2019), og hvordan fordelingen skal være, hvis nyopførte plejeboligenheder skal sammensættes ligesom de eksisterende plejeboligenheder. Hvis der f.eks. opføres 40 plejeboliger, så skal 31 være almindelige plejeboliger og 8 plejeboliger være målrettet svært demente. De sidste 2 boliger skal indrettes som specialpladser.

I dag Relativ fordeling

Relativ fordeling af antal nye boliger med udgangspunkt i fordelingen pr. april 2020

Udbygning antal boliger/pladser 40 50 60 70 80 90 100 110

Almindelige plejeboliger 410 79 % 32 40 47 55 63 71 79 87

Plejeboliger til svært demente 91 18 % 7 9 11 12 14 16 18 19

Specialpladser (demens) 9 2 % 1 1 1 1 1 2 2 2

Specialpladser (misbrug) 8 2 % 1 1 1 1 1 1 2 2

Boliger/pladser i alt 518 100Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Status april 2020.

Side 28

6.5 Økonomisk konsekvens af udbygningsprogram ved dækningsgrad på 14 %

År 2023 2024 2025 2026 2027Udbygningsbehov pr år, antal boliger ved en dækningsgrad på 14%

- 20 44 44 47

Akkumuleret behov 20 64 108 155Investeringsbehov (inkl. grundkapitalindskud og beboerindskud) (0,513 mio. kr. pr. bolig) 10,3 32,8 55,4 79,5Investeringsbehov (ekskl. grundkapitalindskud og beboerindskud) (0,353 mio. kr. pr. bolig) 7,1 22,6 38,1 54,7

Investeringsoversigt (akkumuleret) 18,0 28,0 38,0 48,0 53,0

Rest. Inkl. 18,0 17,7 5,2 -7,4 -26,5Rest Ekskl. 18,0 20,9 15,4 9,9 -1,7

Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, april 2020.

Side 29

6.6 Skøn over udvidelsesmuligheder ved eksisterende plejecentre

Nedenfor vises en oversigt over, hvor der er mulighed for at udvide plejeboligkapaciteten på de nuværende plejecentre.

Byområde Plejecenter

Alminde-lige pleje-

boliger

Demens-pleje-boliger

Eventuel udvidelses-mulighed Bemærkninger

Horsens Syd

Præsthøj-gården/Slotsgården

78 7* 0 Ingen bemærkninger.

Klovenhøj Centret 0 20* 0

Tilbygning (12 boliger) mod vest i 2020

Egebo 36 0 0 Ingen muligheder for tilbygning.

Dr. Ingrids Hjem 11 0 0 Ingen muligheder for

tilbygning.

Brædstrup

Søndergården 27 0 0 Ingen muligheder for

tilbygning.

Egebjerg Egebakken 10 0 40**

Der er i Budgetforliget for 2020 truffet beslutning om udbygning af Egebakken med cirka 40 pladser.

Gedved Gedvedhus 22 0 10 Tilbygning – vestfløj.

Lindehøj Centret 49 23 0

I 2017 er der omdannet 11 almindelige plejeboliger til demensplejeboliger.

Ceres Centret 15 16 0 Ingen muligheder for

tilbygning.

Malteriet 0 17 0 Ingen muligheder for tilbygning.

Orions Hus 29 0 0Evt. tilbygning - vurderes til at være en dyr løsning.

Horsens Midt

Gefionshave 40 0 0 Ingen muligheder for tilbygning.

Hovedgård Skovly 29 8 0 Ingen muligheder for tilbygning.

Lund Tamdrup 22 0 0 Ingen muligheder for tilbygning.

Horsens Ø Nørrevang 20 0 10 Tilbygning mod Oddervej

Østbirk Birkebo 22 0 0 Ingen muligheder for tilbygning.

I alt 410 91 60

Udover de 410 almene plejeboliger og 91 demensboliger er der 17 specialpladser.

Kilde: Velfærd og Sundhed, Velfærds- og Sundhedsstaben, Horsens Kommune, april 2020. *Note: Dertil kommer specialpladser til borgere med udadreagerende adfærd (5 på Slotsgården og 4 på Klovenhøj)**Note: Det er i Budgetforliget for 2020 besluttet, at der skal ske en udbygning af Plejecenter Egebakken i Egebjerg. Egebakken består i dag af 10 plejeboliger, men skal i fremtiden bestå af cirka 50 plejeboliger. Sagen behandles i Velfærds- og Sundhedsudvalget. Udbygningen af Egebakken kan forventes færdig primo år 2023.

Side 30

6.7 Fakta om ophold i plejeboliger

Alder ved indflytning i 2019:

Plejeboliger Demensplejeboliger

2017 2019 2017 2019

Gennemsnitlig alder ved indflytning 82,7 år 84,1 år 82,4 år 78,5 år

Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, DXC Vitae, marts 2020.Note: Hvis en borger er flyttet ind mere end én gang, så indgår alder ved indflytning mere end én gang. Tallene er baseret på de borgere, som er flyttet ind i 2019 – dvs. tilgang.

Leveår i plejebolig – gennemsnitlig opholdslængde i 2019:


2017 2019 2017 2019

Gennemsnitlig opholdslængde 2,3 år 2,4 år 1,9 år 2,25 år

Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, DXC Vitae, marts 2020.

Belægningsgrad i 2019:


Belægningsgrad 96,36 % 94,97 %Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, DXC Vitae, marts 2020.

6.8 Ventetider

I lovgivningen beskrives en såkaldt ”ventelistegaranti”. Ventelistegarantien betyder, at borgere, der er visiteret til en plejebolig, ikke må vente på en plejebolig mere end 60 dage. – Med mindre borgeren ønsker en bestemt plejebolig, hvor der på visitationstidspunkt ikke er en ledig bolig.

Horsens Kommune har indtil nu kunnet opfylde ventelistegarantien, for borgere der søger ophold på alle plejecentre. Borgere der har begrænset deres søgning til et enkelt eller nogle få plejecentre, kan komme til at vente i længere tid. Kun meget få borgere venter på en plejebolig i mere end 3 måneder. Borgerne modtager den nødvendige pleje i ventetiden enten i egen bolig eller i en korttidsplads.

Side 31

7. KorttidspladserI dette afsnit beskrives de midlertidige boligtyper – de såkaldte korttidspladser – der er i Horsens Kommune.

7.1 Beskrivelse af korttidspladser

Korttidspladser er en paraplybetegnelse for pladser, hvor borgerne kan bo midlertidigt og få et kortere ophold efter behov. Borgerne har ikke folkeregisteradresse i en korttidsplads. Efter endt ophold flytter borgerne tilbage til egen bolig eller eventuelt i en permanent plejebolig.

Der findes seks forskellige former for korttidspladser; gæstepladser – almindelige (tidligere omtalt som aflastningspladser/midlertidige pladser), livskraftpladser, gæstepladser – demens (tidligere omtalt som aflastningspladser/midlertidige pladser), udredningspladser, akutpladser og døgnrehabiliteringspladser.

Ved at tilbyde korttidspladser til borgere, der har behovet, kan man understøtte borgerne i at blive i eget hjem længere. Nogle ældre kan i en periode være mere sårbare end i andre perioder. Med en intensiv indsats kan nogle borgere efter et korttidsophold blive (næsten) selvhjulpne.

Der opleves et stigende behov for korttidspladser. Derfor har Velfærds- og Sundhedsudvalget truffet beslutning om at omdanne Dronning Ingrids Hjem i Brædstrup til et Livskraftcenter, hvor der oprettes 16 livskraftpladser (14 plejeboliger og 2 gæstepladser omdannes til livskraftpladser). Placeringen er valgt, da Dronning Ingrids Hjem har gode fysiske rammer, og da der på nuværende tidspunkt er overskudskapacitet af plejeboliger i Brædstrup-området. Livskraftspladserne adskiller sig fra gæstepladserne ved, at der på livskraftpladserne stilles klare forventninger til borgeren om, at borgeren gør en indsats for at genvinde sit funktionsniveau. Det forventes, at alle pladserne er omdannet til livskraftpladser pr. 1. oktober 2020.

Boligtype Formål MålgruppeGæstepladser – almindelige

Antal: 14

At tilbyde aflastning til ægtefælle eller andre nære pårørende, som normalt varetager pleje og omsorg for borgeren.

At tilbyde midlertidigt ophold til borgere, hvor særlige sociale, fysiske og/eller psykiske forhold nødvendiggør tæt observation, omsorg og pleje.

Aflastning: Borgere, som passes af

ægtefælle eller andre nære pårørende, og hvor disse har behov for aflastning, ferie mv.

Borgere, der på grund af ægtefælles eller familiemedlems hospitalsindlæggelse, sygdom eller pludselige død er ude af stand til at tage vare på sig selv.

Midlertidigt ophold: Borgere, der grundet deres

sociale, fysiske og/eller psykiske situation har behov for tæt observation, omsorg og pleje.

Færdigbehandlede hospitalsindlagte, der ikke umiddelbart kan udskrives til eget hjem.

Side 32

Livskraftpladser

Antal: 16


Borgere der skal hjælpes til at genvinde tabt funktionsniveau efter fx operation, hospitalsophold eller generelt fald i funktionsniveau.

Borgere der ofte indlægges/genindlægges.

Borgere der efter hospitalsindlæggelse er færdigbehandlede, men ikke kan klare sig selv i egen bolig eller ikke har aktivt meningsfuldt hverdagsliv.

Borgere hvor der er brug for ro og tid til at udrede/afklare borgeres situation samt aktuelle og potentielle funktionsniveau.

Borgere hvor der vurderes at være et positivt udviklingspotentiale i borgerens aktivitets- og funktionsniveau.

Borgere der er motiveret til aktivt at gøre en indsats for genvinde og eller øge eget funktionsniveau.

Gæstepladser – demens

Antal: 4

At tilbyde aflastning til ægtefælle eller andre nære pårørende, som normalt varetager pleje og omsorg for borgeren.


Indsatsen kan tilbydes borgere, der er diagnostisk udredt og erklæret middel til svært demente eller har lignende adfærd, og som har behov for at opholde sig i et beskyttet miljø med få personer omkring sig i en struktureret dagligdag.

Aflastning: Borgere, som passes af

ægtefælle eller andre nære pårørende og hvor disse har behov for aflastning, ferie mv.

Borgere, der på grund af ægtefælles eller familiemedlems hospitalsindlæggelse, sygdom eller pludselige død er ude af stand til at tage vare på sig selv.

Midlertidigt ophold: Borgere, der grundet deres

sociale, fysiske og/eller psykiske situation har behov for tæt observation, omsorg og pleje.

Færdigbehandlede hospitalsindlagte, der ikke

Side 33

umiddelbart kan udskrives til eget hjem.

Udredningspladser

Antal: 2

At sikre, at borgere under udredning for svær demenssygdom og/eller udfordrende adfærd og kompleksitet i forløbet, bliver udredt og evt. afklaret.

Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: At situationen i eget hjem

eller anden boform ikke er håndterbar eller er særlig udfordrende og kompleks.

At borgerens fysiske funktionsniveau eller kognitive færdigheder er ændret i betydelig grad.

At borgeren har behov for afklaring af fremtidig levevis og boform.

Akutpladser

Antal: 17

At borgeren kommer over den akutte tilstand og kan klare sig i sit eget hjem igen.

At forebygge, at borgeren indlægges på et hospital.

At afkorte et hospitalsophold, hvis borgeren er indlagt.

Lægehenviste patienter med akut opstået eller forværring af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse.

Lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje-og/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, som er til stede i akutfunktionen.

Borgere, henvist fra kommunens sygepleje, hvor der er behov for sparring med akutfunktionens personale, med henblik på hjælp til vurdering eller indsats.

Døgnrehabiliterings-pladser

Antal: 12

At borgeren opnår et meningsfuldt liv og lever så selvstændigt som muligt.

At borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder eller opnår højest mulige funktionsevne på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau.

Indsatsen tildeles borgere, som har behov for rehabilitering på grund af markant nedsat funktionsevne som følge af svækkelse, ulykke eller sygdom.

Rehabiliteringen forudsætter, at borgeren er (klinisk)stabil og i stand til at deltage aktivt i rehabilitering. Det kræver, at borgeren er motiveret og har rehabiliteringspotentiale.

Borgeren skal støttes og guides i alle aktiviteter, både træningssituationer og hverdagsaktiviteter.

Side 34

7.2 Fakta om ophold på korttidspladser

Gæstepladser – almindelige

Antal ophold, opholdslængde og belægningsgrad i 2017:

Gæstepladser – almindelige (2017*)

Antal startdatoer/ophold 64

Gennemsnitligt ophold - antal dage 75,1

I alt dage i 2016 til rådighed 6.205

I alt antal registrerede dage med cpr. nr. 4.809

Belægningsprocent 77,50%Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, 2018.*Note: Tallene er fra 2017. På daværende tidspunkt var der 25 pladser i alt.

Alder ved ophold i 2016:

Aldersgruppe Antal ophold*

Under 65 år 20

65 – 79 år 63

+ 80 årige 127

I alt 210Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, 2017. *Note: Samme borger kan have haft flere ophold.

Tabellen ovenfor viser aldersfordeling for de 210 borgere, der i 2016 havde ophold på en gæsteplads – almindelig. 127 borgere (60,5 %) var over 80 år. 20 (9,5%) var under 65 år.

Gæstepladser – demens


Gæstepladser – demens (2017*)






Side 35



Under 65 år 1

65 – 79 år 12

+ 80 årige 19


Tabellen oven for viser aldersfordeling for de 32 registrerede borgere, der i 2016 2016 havde ophold på en gæsteplads – demens. 19 borgere (59 %) var over 80 år.

Udredningspladser


Udredningspladser (2017*)


Gennemsnitligt ophold - antal dage 253

I alt dage i 2016 til rådighed 730

I alt antal registrerede dage med cpr. nr. 509




Under 65 år 1

65 – 79 år 1

+ 80 årige


Tabellen ovenfor viser, at kun 2 borgere i 2016 havde et ophold på en udredningsplads.

Side 36

Akutpladser

Antal borgere, opholdslængde og belægningsgrad over tid:

År Antal borgere Belægningsprocent Gennemsnitlig opholdstid antal dage

2014 112 92 % 21

2015 130 77 % 15

2016 140 88 % 14

2017 190 43 % 12

2018 361 83,5% 14,4

2019 315 81,5 % 12,5Kilde: Vital Horsens, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, marts 2020*Note: I 2017 blev akutpladserne ombygget og udvidet fra 10 til 17 akutpladser. Byggeriet blev et halvt år forsinket, hvilket har haft betydning for den relativt lave belægningsprocent i 2017.


Akutpladser (2019)


Gennemsnitligt opholdvarighed - antal dage 12,48

Total varighed i dage for alle borgere 5054

Belægningsprocent 81,5 %



Under 65 år 25

65 – 79 år 51

+ 80 årige 114


Tabellen oven for viser aldersfordeling for de 190 borgere, der i 2017 var på et ophold på en akutplads. Her af var 114 borgere (60 %) over 80 år.

Side 37

Døgnrehabiliteringspladser


Døgnrehabilitering (2017*)





Belægningsprocent 102%Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, 2018.*Note: Tallene er fra 2017. På daværende tidspunkt var der 12 pladser i alt.



Under 65 år 19

65 – 79 år 17

+ 80 årige 17


Tabellen oven for viser aldersfordeling for de 59 borgere, der i 2017 havde et ophold på en døgnrehabiliteringsplads. 15 borgere (25 %) var under 65 år. 28 (48 %) var mellem 65-79 år. 16 borgere (27%) var over 80 år.

Status og tendenser

Tidligere udskrivning fra sygehus. Sygehussektorens fokus på accelererede patientforløb med hurtigere udskrivning fra sygehuse betyder øget pres på korttidspladserne.

Flere syge borgere med meget sammensatte og komplekse behov.

Stor efterspørgsel efter gæstepladser. Derfor har der i en periode været oprettet en række ”bufferpladser”, hvor tomme plejeboliger er benyttet som gæstepladser.

Mindre efterspørgsel efter korttidsophold til aflastning. Større efterspørgsel efter korttidsophold til udredning og træning til at blive klar til egen bolig.

Med omdannelsen af 16 boliger på Dronning Ingrids Hjem (14 plejeboliger og 2 gæstepladser) til livskraftpladser kommer der flere korttidspladser i Horsens Kommune, hvilket skal imødekomme den stigende efterspørgsel. På Livskraftcenter Dronning Ingrids Hjem er der fokus på, at borgeren genvinder energi og livsgnist og får styrket muligheden for at mestre et aktivt hverdagsliv i egen bolig. Der arbejdes aktivt og målrettet med borgerens ønsker og mål.

Side 38

8. DaghjemAntal daghjemspladser i Horsens Kommune:

Antal daghjemspladser i alt: 89

Daghjem - almindelige Daghjem - demens

70 19Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Status april 2020.

8.1 Beskrivelse af daghjemspladser

Daghjemspladser tilbydes til borgere med et stort plejebehov (fx grundet demenssygdom), der passes af en rask ægtefælle. Det giver ægtefællen et frirum til at kunne foretage sig andre ting, og det medvirker til, at borgeren kan forblive i egen bolig i en længere periode. En anden gruppe af daghjemsbrugere er personer, der har behov for socialt samvær med andre, og som ikke selv er i stand til at opfylde dette behov. Ved ophold på daghjem tilbydes sundhedsfremmende, forebyggende, sociale og aktiverende aktiviteter.

FormålAlmene daghjemspladser

Antal: 70

At give aktiverende og forebyggende indsats i dagtimerne, så borgeren kan forblive længst muligt i eget hjem.

At bevare og træne fysiske og mentale daglige færdigheder samt vedligeholde sociale relationer.

At forebygge ensomhed og øge borgerens livskvalitet.

At udvikle og vedligeholde personlige færdigheder

At aflaste pårørende.

Daghjemspladser for borgere med demenssygdom

Antal: 19

At give et aktiverende og forebyggende indsats i dagtimerne, så borgeren kan forblive længst muligt i eget hjem.

At bevare og træne fysiske og mentale daglige færdigheder samt vedligeholde sociale relationer.

At forebygge ensomhed og øge borgerens livskvalitet.

At udvikle og vedligeholde personlige færdigheder.

At aflaste pårørende.

8.2 Fakta om daghjemspladser

Antal borgere og opholdslængde:

Daghjemspladser – almindelige

Antal unikke borgere 160

Antal ophold 163

Gennemsnitlige opholdstid (antal dage) 250,3Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, marts 2020.

Side 39

Daghjemspladser – demens

Antal unikke borgere 66

Antal ophold 68

Gennemsnitlige opholdstid (antal dage) 200,6Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, marts 2020.

Aktuel status og tendenser:

Tidligere udskrivning fra sygehus

Mange borgere med demenssygdom passes af ægtefælle i eget hjem. Pårørende har brug for aflastning i hverdagen.

Side 40

9. Kommunale tilbud i hjemmetBehovet og ønsket om en plejebolig påvirkes af de øvrige kommunale tilbud, der kan gives til borgeren i eget hjem i form af blandt andet hjemmepleje, sygepleje samt hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger.

Hjemmepleje, sygepleje og hjælpemidler understøtter, at den enkelte borger kan blive i eget hjem længere. Hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger bidrager til, at borgeren kan blive mere selvhjulpen og føle sig tryg i eget hjem.

Man kan antage, at der er en tæt sammenhæng mellem udviklingen på hjemmeplejeområdet og udviklingen på plejeboligområdet. Siden 2016 har der været en stigning i antallet af borgere, som indenfor et givet år modtager hjemmepleje. Den følgende tabel viser udviklingen fra 2014 til 2019.

Antal borgere, der modtager hjemmepleje, fordelt på år (2014-2019):

Årstal 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Antal modtagere 3211 3067 3050 3175 3264 3360Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, april 2020.

I 2019 var der 3.360 borgere (unikke cpr.) som på et eller andet tidspunkt modtog hjemmepleje i Horsens Kommune. Siden 2014 har der været en stigning på 5% i antallet af borgere, der modtager hjemmepleje.

Antal borgere, der modtager hjemmepleje i en gennemsnitligt uge*, fordelt på antal timer:

0-2 timer

3-5 timer

6-10 timer

11-15 timer

16-20 timer

Mere end 20 timer

Antal unikke borgere(Total: 2398)

1646 286 247 134 65 20

Procent 69% 12% 10% 6% 3% 1%Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, april 2020. *Note: Antal unikke borgere er opgjort for uge 23 år 2019. Uge 23 er valgt som nedslag, da det er en gennemsnitlig uge.

Tabellen ovenfor viser en fordeling af den leverede hjemmepleje opgjort i timeintervaller fordelt på timer, pr. uge, pr. borger. Det angiver hjælpens intensitet, der også kaldes plejetyngden.

I en gennemsnitsuge i 2019 var der 65 borgere, som fik mere end 15 timers hjemmepleje om ugen. Hertil kommer eventuel sygepleje. Det skal bemærkes, at borgerne aktivt kan vælge at blive i eget hjem og modtage plejen i form af hjemmepleje.

I denne forbindelse er det relevant at fokusere på, om det er de mest plejekrævende borgere – dvs. dem, der er tildelt flest timer og den største plejeintensitet/-tyngde – som visiteres til plejebolig.

I 2017 var der 201 borgere, som blev visiteret til en plejebolig. 59% modtog umiddelbart inden indflytning under 5 timers pleje om ugen. 74% modtog under 10 timers pleje om ugen.

Side 41

Visiterede borgeres forbrug af hjemmepleje umiddelbart inden indflytning i plejebolig, 2017:

Antal timer Antal borger Relativ andel0 - 5 timer 118 59%5 - 10 timer 30 15%10 - 15 timer 30 15%15 - 20 timer 16 8%Mere end 20 timer 7 3%I alt borgere visiteret til plejebolig i 2017 201 100%

Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, 2018.

Det er altså ikke muligt med udgangspunkt i plejetyngden i hjemmeplejen, at vurdere behovet for plejeboliger. Der er andre faktorer, som spiller en mere betydende rolle, når behovet for en plejebolig opstår.

Af følgende tabel fremgår, at ca. 33% modtog hjemmesygepleje umiddelbart inden, de flytter i en plejebolig.

Forbrug af andre ydelser end hjemmepleje hos borgere som blev tildelt en plejebolig i 2017:

Antal borgere* Andel Visiteret tid

Gennemsnitlig tid pr. borger pr.

uge§ 83a rehabilitering 13 3,26% 143,14 11,01

Genoptræning 24 6,02% 928,01 38,67

Klippekort 33 8,27% 379,43 11,50

Sygepleje 131 32,83% 2.759,05 21,06Sygepleje i Frit Valg (national) 35 8,77% 853,55 24,39

Sygepleje i Frit Valg pakken (lokal) 88 22,06% 363,65 4,13

Vedligeholdelsestræning 10 2,51% 248,43 24,84

Øvrige ydelser med tider 65 16,29% 269,15 4,14

I alt 399 5.944,41Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, 2018.Note: Da der er tale om hele 2017, kan den samme borger tælle med mere end en gang.

Side 42

10. Politiske pejlemærker De politiske pejlemærker er:

1. Skabe sammenhængskraft i lokalområder, med det fokus at sikre rammerne for det gode ældreliv i lokalområderne. Dertil at beholde mindre plejecentre og geografisk spredte plejeboliger.

2. Driftsrationale ved større enheder.

10.1 Bæredygtige lokalsamfund

Fordele ved geografisk spredning:

Hensyn til de mindre lokalsamfund – ofte med et stærkt civilsamfund Sammenhængskraft i lokalsamfundet Nærhed til ægtefælle, pårørende og netværk

Ulemper ved geografisk spredning:

Ikke optimal drift Tilbygning er dyrere at realisere end byggeri på ”bar mark”

10.2 Bæredygtig økonomi

Set ud fra en driftsøkonomisk betragtning er det mest optimalt, hvis et plejecenter har lige under 30 pladser eller lige under 60 pladser, jævnfør den trinmodel, der i dag benyttes.

Udgifter og takster for almene plejeboliger:

Skovly Nørre-

vang Lindehøj Gedved-hus

Orions-hus

Ceres Plejeafd.

Gefions-have

Antal pladser 32 21 50 24 29 17 40Samlede udgifter excl. moms*

13.854.477 9.974.440 19.151.440 11.774.515 12.298.633 7.149.750 17.851.930

Årstakst ved 95,6% belægning

452.879 496.834 400.658 513.185 443.610 439.930 466.839

Døgntakst ved 95,6% belægning

1.241 1.361 1.098 1.406 1.215 1.205 1.279

Præsthøj-

gårdenSønder-gården

Dronning Ingrids Hjem

Egebo Tamdrup Centret

Ege-bakken Birkebo

Antal pladser 80 27 27 36 22 11 23

Samlede udgifter excl. moms*

33.074.584 10.299.853 11.378.521 14.300.326 10.012.690 6.009.765 10.145.145


432.461 399.034 440.823 415.514 476.069 571.488 461.395


1.185 1.093 1.208 1.138 1.304 1.566 1.264

Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, marts 2020.*Note: angiver samtlige udgifter ved at drive en plejeboligenhed inkl. omkostninger knyttet til kapitalapparatet samt andele af udgifter fra den centrale administration.

Side 43

Udgifter og takster for demensboliger:

Ceres Demens

Åpark Centret Malteriet Slots-

gården Klovenhøj Drivhuset Skovly Demens

Antal pladser 16 13 17 16 26 23 8

Samlede udgifter excl. moms*

10.020.106 7.579.960 10.252.100 10.076.645 16.993.274 13.463.597 5.658.388


655.080 609.910 630.821 658.776 683.669 612.316 739.852


1.795 1.671 1.728 1.805 1.873 1.678 2.027

Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, marts 2020.*Note: angiver samtlige udgifter ved at drive en demensenhed inkl. omkostninger knyttet til kapitalapparatet samt andele af udgifter fra den centrale administration.

Bilag 1: Antal pleje- og ældreboliger m.v. april 2020

Døgnpladser Daghjem Korttidspladser Ældreboliger

Boligejer ADRESSE Ple

jeb

olig

er

Ple

jeb

olig

er s

vært

dem

ente

Sp

ecia

lpla

dse

r–u

dad

reag

eren

de

Sp

ecia

lpla

dse

r –

al

koh

olsk

aded

e

Dag

hje

m s

omat

iske

Dag

hje

m d

emen

te

Gæ

step

lad

ser

- al

min

del

ige

Livs

kraf

tpla

dse

r

Gæ

step

lad

ser

- d

emen

s

Ud

red

nin

gsp

lad

ser

Aku

tpla

dse

r

Døg

ng

enop

træ

nin

g

Æld

reb

olig

er p

å p

leje

cen

ter

Æld

reb

olig

er u

den

for

ple

jece

nte

r

AAB af 1938 Præsthøjgården, Ternevej 66, Horsens 78 46 2 15

AAB af 1939 Slotsgården, Ternevej 66, Horsens 7 5 2 2

Horsens Kommune Daghjem Rosenkrantz, Ternevej 66, Horsens 7

AAB af 1938 Åpark Centret, Løvenørnsg. 21-23, Horsens * 40

AAB af 1938 Ceres Centret, Nørretorv 1-3, Horsens 15 16 16 2 44

Beringsgaard Malteriet, Houmannsgade 6, Horsens 17

Lejerbo Orions Hus, Fabrikvej 6C, Horsens 29

AAB af 1938 Gefionshave, Sønderbrogade 74, Horsens 40

Horsens Kommune Klovenhøj Centret, Klovenhøjvej 1, Brædstrup 20 4 2

Horsens Kommune Daghjem Tusindfryd, Klovenhøjvej 1, Brædstrup 6

Horsens Kommune Egebo, Møllevangen 4, Brædstrup 36

Odinsgaard Nørrevang, Brådhusvej 50, Stensballe 20 1 20

Side 45



jeb

olig

er

Ple

jeb

olig

er s

vært

dem

ente

Sp

ecia

lpla

dse

r–u

dad

reag

eren

de

Sp

ecia

lpla

dse

r –

al

koh

olsk

aded

e

Dag

hje

m s

omat

iske

Dag

hje

m d

emen

te

Gæ

step

lad

ser

- al

min

del

ige

Livs

kraf

tpla

dse

r

Gæ

step

lad

ser

- d

emen

s

Ud

red

nin

gsp

lad

ser

Aku

tpla

dse

r

Døg

ng

enop

træ

nin

g

Æld

reb

olig

er p

å p

leje

cen

ter

Æld

reb

olig

er u

den

for

ple

jece

nte

r

Beringsgaard Lindehøj Centret, Nørrebakken 1, Horsens 49 23 2 4

AAB af 1938 Tamdrup Centret, Silkeborgvej 245, Lund 22

HAB af 1954 Egebakken, Egebjergvej 148, Egebjerg 10 1 10

Horsens Kommune Birkebo, Vestbirkvej 3, Østbirk 22 1 5

Horsens Kommune Gedvedhus, Kirkevej 5, Gedved 22 2

Horsens Kommune Skovly, Horsensvej 38, Hovedgård 29 8 6 3

Horsens Kommune Dr. Ingrids Hjem, Dr. Ingrids Vej 1, Brædstrup 11** 8 16

Horsens Kommune Søndergården, Søndergade 41, Brædstrup 27

Horsens Kommune Vesterled, Vesterled 1, Horsens (HPS) 8 36

Horsens Kommune Vital Horsens, Langmarksvej 85 17 12

Horsens Kommune Kildebakken, Kildegade 23 26

Odinsgaard Kildegade 2-4, Horsens 9

Odinsgaard Brådhusvej 54, Horsens 24

Domea Vestergade 78A-84F, Horsens 38

Odinsgaard Møllegade 53, Horsens 6

Side 46



jeb

olig

er

Ple

jeb

olig

er s

vært

dem

ente

Sp

ecia

lpla

dse

r–u

dad

reag

eren

de

Sp

ecia

lpla

dse

r –

al

koh

olsk

aded

e

Dag

hje

m s

omat

iske

Dag

hje

m d

emen

te

Gæ

step

lad

ser

- al

min

del

ige

Livs

kraf

tpla

dse

r

Gæ

step

lad

ser

- d

emen

s

Ud

red

nin

gsp

lad

ser

Aku

tpla

dse

r

Døg

ng

enop

træ

nin

g

Æld

reb

olig

er p

å p

leje

cen

ter

Æld

reb

olig

er u

den

for

ple

jece

nte

r

Horsens Kommune Horsensvej 36, Hovedgård 2

Domea Thorsgårdsvej 10-16, Torsted, Horsens 14

Lejerbo Klovenhøjvej, Brædstrup 30

Lejerbo Søndergade, Brædstrup 8

Lejerbo Bredesvej, Brædstrup 9

Lejerbo Smedegade, Sdr. Vissing 6

Horsens Kommune Hatting Centret, Smedebakken 1, Hatting 12

Domea Smedebakken 1A-5B, Hatting 12

Domea Silkeborgvej 239, Lund 10

Odinsgaard Vestbirkvej 1, Østbirk 12Horsens Kommune i alt 410 91 9 8 70 19 14 16 4 2 17 12 174 218

Kilder: Velfærd og Sundhed, Velfærds- og Sundhedsstaben, Horsens Kommune, 2019. *Note: 13 demenspladser på Åpark Centret er under omdannelse**Note: Der er truffet beslutning om omdannelse af 14 plejeboliger og 2 gæstepladser på Dronning Ingrids Hjem til livskraftpladser.

Bilag 2: Plejecentre i Horsens Kommune

Note: Vesterled i Brædstrup skiftede pr. januar 2017 navn til Dronning Ingrids Hjem. Egebo og Søndergården i Brædstrup samt Ceres Centeret, Malteriet og Orions Hus i Horsens er kun markeret - ikke navngivet på kortet. Se detaljekort.

Detaljekort: Plejecentre, Horsens Kommune – Nord/Øst

Side 48

Detaljekort: Plejecentre, Horsens Kommune – Vest

Note: Vesterled i Brædstrup skiftede pr. januar 2017 navn til Dronning Ingrids Hjem.

Detaljekort: Plejecentre, Horsens Kommune - Midt

Bilag 3: Huslejer og indskud for almindelige plejeboliger og demens-plejeboliger i 2019

Af oversigten fremgår plejeboligernes: beliggenhed, ejerforhold, størrelse (m2), antal rum, husleje, indskud.Forskelle i priser afspejler plejeboligens: beliggenhed, alder og stand. Den dyreste plejebolig koster 111,54 kr. pr. m2 pr. måned (en demens plejebolig i Maleriet)Den billigste plejebolig koster 83,90 kr. pr. m2 pr. måned (en plejebolig på Ceres centeret)

Plejeboliger og demensboliger - Boligforeninger

Bolig Beliggenhed Adresse By Værelser m2Indskud kr. Husleje kr.

Plejeboliger Nørrevang - Odinsgaarden Brådhusvej 50, bolig 1-20 8700 Stensballe 2 værelser 79 23100,00 6889,00Nørrevang - Odinsgaarden Brådhusvej 50, bolig 3 8700 Stensballe 2 værelser 78 22900,00 6806,00Nørrevang - Odinsgaarden Brådhusvej 50, bolig 16 8700 Stensballe 2 værelser 95 27200,00 8147,00Nørrevang - Odinsgaarden Brådhusvej 50, bolig 11 8700 Stensballe 2 værelser 79 23100,00 6889,00Lindehøj - Horsens Kommune Nørrebakken 1, st. 44 8700 Horsens 2 værelser 69 27335,00 6279,00Lindehøj - Horsens Kommune Nørrebakken 1, Grenen st. 55 8700 Horsens 2 værelser 78 30900,00 6680,00Lindehøj - Horsens Kommune Nørrebakken 1, Roden, 1. Bolig 20 8700 Horsens 2 værelser 70 27730,00 6323,00Lindehøj - Horsens Kommune Nørrebakken 1, Kvisten 61 - 76 8700 Horsens 2 værelser 75 29710,00 6546,00Skovly - Horsens Kommune Horsensvej 38, bolig 3 8732 Hovedgård 2 værelser 81 20170,00 6334,90Skovly - Horsens Kommune Horsensvej 38, stuen + 1. sal 8732 Hovedgård 2 værelser 78 23870,00 6051,46Gedvedhus - Horsens Kommune Kirkevej 5, bolig 14 8751 Gedved 1 rum 74 26650,00 6438,25Gedvedhus - Horsens Kommune Kirkevej 5, bolig 4 8751 Gedved 1 rum 75 27010,00 6525,25Præsthøjgården - Arbejdernes Andelsbolig F. Ternevej 66F, bolig 77 + 75 8700 Horsens 2 værelser 70 30713,00 6093,00Præsthøjgården - Arbejdernes Andelsbolig F. Ternevej 66F, bolig 12 8700 Horsens 2 værelser 70 30713,00 6093,00Præsthøjgården - Arbejdernes Andelsbolig F. Ternevej 66F, bolig 59 8700 Horsens 2 værelser 71 31083,00 6181,00Præsthøjgården - Arbejdernes Andelsbolig F. Ternevej 66F, bolig 93 8700 Horsens 2 værelser 72 31453,00 6268,00Præsthøjgården - Arbejdernes Andelsbolig F. Ternevej 66F, st 8700 Horsens 2 værelser 72 31453,00 6268,00Åpark Centret - Arbejdernes Andelsbolig F. Løvenørnsgade 23, 6. Bolig 51 8700 Horsens 2 værelser 85 19578,00 5438,00Ceres Centret - Arbejdernes Andelsbolig F. Nørretorv 1 E, 1. tv. Bolig 46 8700 Horsens 2 værelser 79 20711,00 7078,00

Side 50

Ceres Centret - Arbejdernes Andelsbolig F. Nørretorv 1 E 8700 Horsens 2 værelser 70 18290,00 6252,00Ceres Centret - Arbejdernes Andelsbolig F. Nørretorv 1 E, 1. th. Bolig 38 8700 Horsens 2 værelser 81 20980,00 7168,00Ceres Centret - Arbejdernes Andelsbolig F. Nørretorv 1 E, 1. th. Bolig 41 8700 Horsens 2 værelser 83 22325,00 6964,00Ceres Centret - Arbejdernes Andelsbolig F. Nørretorv 1 E, 1. tv. Bolig 49 8700 Horsens 2 værelser 68 17752,00 6068,00Ceres Centret - Arbejdernes Andelsbolig F. Nørretorv 1 E, 1. th. Bolig 34 8700 Horsens 2 værelser 73 19635,00 6125,00Orions Hus - Lejerbo Fabriksvej 6, 1. Bolig 11 8700 Horsens 2 værelser 76 22100,00 7095,00Orions Hus - Lejerbo Fabriksvej 6 8700 Horsens 2 værelser 79 23000,00 7354,00Orions Hus - Lejerbo Fabriksvej 6, stue 5 8700 Horsens 2 værelser 87 25000,00 7943,00Orions Hus - Lejerbo Fabriksvej 6 st. 8700 Horsens 2 værelser 95 27300,00 8589,00Gefionshave - Arbejdernes Andelsbolig F. Sønderbrogade 74B, st. Bolig 4 8700 Horsens 2 værelser 79 21732,00 6528,00Gefionshave - Arbejdernes Andelsbolig F. Sønderbrogade 74B, st. Bolig 32 8700 Horsens 2 værelser 79 21732,00 6528,00Gefionshave - Arbejdernes Andelsbolig F. Sønderbrogade 74B, st. Bolig 6 8700 Horsens 2 værelser 82 22557,00 6777,00Gefionshave - Arbejdernes Andelsbolig F. Sønderbrogade 74B, st. 20 8700 Horsens 2 værelser 86 23658,00 7107,00Gefionshave - Arbejdernes Andelsbolig F. Sønderbrogade 74B, st. Bolig 18 8700 Horsens 2 værelser 87 23933,00 7191,00Klovenhøj Center - Horsens Kommune Klovenhøjvej 1 8740 Brædstrup 1 værelse 56 12370,00 5167,91Klovenhøj Center - Horsens Kommune Klovenhøjvej 1 8740 Brædstrup 1 værelse 79 21450,00 7290,45Egebo - Horsens Kommune Møllevangen 4 D 8740 Brædstrup 1 rum 66 18700,00 5782,43Egebo - Horsens Kommune Møllevangen 10 F 8740 Brædstrup 1 rum 67 18700,00 5870,04Egebo - Horsens Kommune Møllevangen 4-10 8740 Brædstrup 1 rum 67 18700,00 5870,04Dr. Ingrids Hjem - Horsens Kommune Dr. Ingridsvej 1, Bolig 21 8740 Brædstrup 2 værelser 63 19000,00 5545,10Dr. Ingrids Hjem - Horsens Kommune Dr. Ingridsvej 1, Bolig 62 8740 Brædstrup 2 værelser 62 14472,00 5457,09Søndergården - Bolig Horsens Søndergade 43, Bolig 12 8740 Brædstrup 2 værelser 65 12235,00 5694,87Søndergården - Bolig Horsens Søndergade 43, Bolig 24 8740 Brædstrup 2 værelser 63 12235,00 5519,64Søndergården - Bolig Horsens Søndergade 43, Bolig 8 8740 Brædstrup 2 værelser 65 12235,00 5694,87Søndergården - Bolig Horsens Søndergade 43, Bolig 29 8740 Brædstrup 2 værelser 53 12694,00 4643,51Tamdrup Centret - Arbejdernes Andelsbolig F. Silkeborgvej 245, Bolig 22 8700 Horsens 2 værelser 70 19072,00 5928,00Tamdrup Centret - Arbejdernes Andelsbolig F. Silkeborgvej 245 8700 Horsens 2 værelser 84 22886,00 7117,00Egebakken - Bolig Horsens Egebjergvej 148B 8700 Horsens 2 værelser 81 23350,00 6871,00Egebakken - Bolig Horsens Egebjergvej 148B 8700 Horsens 2 værelser 72 21620,00 6359,00Birkebo - Horsens Kommune Vestbirkvej 3B, Bolig 5 8752 Østbirk 1 rum 74 30236,00 6800,35Birkebo - Horsens Kommune Vestbirkvej 3A, Bolig 23 8752 Østbirk 1 rum 65 26559,00 6073,28Birkebo - Horsens Kommune Vestbirkvej 3A, Bolig 22 8752 Østbirk 1 rum 65 26559,00 6073,28

Side 51

Demensboliger Lindehøj - Horsens Kommune Nørrebakken 1, Bolig 7, Drivhuset 8700 Horsens 2 værelser 69 27335,00 6279,00Lindehøj - Horsens Kommune Nørrebakken 1, Bolig 12, Drivhuset 8700 Horsens 2 værelser 69 27335,00 6279,00Skovly - Horsens Kommune Horsensvej 38B Demensboliger 1 8732 Hovedgård 2 værelser 81 20170,00 6334,90Skovly - Horsens Kommune Horsensvej 38, Demensboliger 8732 Hovedgård 2 værelser 81 20170,00 6334,90Skovly - Horsens Kommune Horsensvej 38, Demensboliger 3 8732 Hovedgård 2 værelser 81 20170,00 6334,90Præsthøjgården - Arbejdernes Andelsbolig F. Ternevej 66E, Slotsgården, 8700 Horsens 2 værelser 75 31453,00 6529,00Åpark Centret - Arbejdernes Andelsbolig F. Løvenørnsgade 23 8700 Horsens 1 rum 51 11589,00 3731,00Ceres Centret - Arbejdernes Andelsbolig F. Nørretorv 1 E, st. th. Bolig 22 8700 Horsens 2 værelser 80 20980,00 7168,00Ceres Centret - Arbejdernes Andelsbolig F. Nørretorv 1 E, st. tv. Bolig 33 8700 Horsens 2 værelser 78 20711,00 7078,00Malteriet - Bolig Horsens Houmannsgade 6. st. Bolig 15 8700 Horsens 2 værelser 76 16828,00 4268,00Malteriet - Bolig Horsens Houmannsgade 6. st. Bolig 13 8700 Horsens 2 værelser 73 31316,00 8143,00Malteriet - Bolig Horsens Houmannsgade 6. st. Bolig 8 8700 Horsens 2 værelser 77 17050,00 4250,00Malteriet - Bolig Horsens Houmannsgade 6. st. Bolig 10 8700 Horsens 2 værelser 77 17050,00 4250,00Malteriet - Bolig Horsens Houmannsgade 6. st. Bolig 14 8700 Horsens 2 værelser 72 21620,00 6359,00Klovenhøj Center - Horsens Kommune Klovenhøjvej 1, Bolig 11 8740 Brædstrup 1 rum 55 12370,00 5075,63Klovenhøj Center - Horsens Kommune Klovenhøjvej 1, Bolig 15 8740 Brædstrup 1 rum 56 12370,00 5167,91Klovenhøj Center - Horsens Kommune Klovenhøjvej 1, Bolig 24 8740 Brædstrup 2 værelser 65 21450,00 5998,47Klovenhøj Center - Horsens Kommune Klovenhøjvej 1, Bolig 22 8740 Brædstrup 2 værelser 64 21450,00 5906,19Klovenhøj Center - Horsens Kommune Klovenhøjvej 1, Bolig 23 8740 Brædstrup 2 værelser 79 21450,00 7290,45Ældreboliger uden center

Thorsgårdsvej 10 - 16D, Thorsted 8700 Horsens 2 værelser 69 14628,00 5682,00Vestergade 78A - 84F 8700 Horsens 2 værelser 82 16210,00 6704,00Møllegade 53 8700 Horsens 2 værelser 76 14600,00 5991,00Brådhusvej 36A - 46D, Stensballe 8700 Horsens 2 værelser 73 12000,00 4966,00Kildegade 2 - 4 8700 Horsens 2 værelser 72 14200,00 6646,72Horsensvej 36 8700 Horsens 2 værelser 80 19885,00 6246,67Klovenhøjvej 27 - 57 8700 Horsens 2 værelser 60 21450,00 5906,19

Side 52

Bredesvej 15A-F + 17A-C 8740 Brædstrup 2 værelser 60 40527,00 5227,00Søndergade 84-88 + 90A-E 8740 Brædstrup 2 værelser 60 25230,00 5004,00Smedebakken 1A - 5B, Hatting 8700 Horsens 2 værelser 74 12500,00 5969,95Silkeborgvej 239B-L, Lund 8700 Horsens 2 værelser 69 14610,00 5765,00Vestbirkvej 1A 8752 Østbirk 1 værelse 50 20430,00 4694,83

Ældreboliger med center Åpark Centret Løvenørnsgade 23 8700 Horsens 1 rum 51 11589,00 3731,00Ceres Centret Nørretorv 1-3 8700 Horsens 2 værelser 70 18290,00 6252,00Præsthøjgården Ternevej 66D 8700 Horsens 2 værelser 72 31453,00 6268,00Nørrevang Brådhusvej 50 8700 Horsens 2 værelser 90 27200,00 8147,00Kildebakken Kildegade 23 8700 Horsens 2 værelser 104 17000,00 8132,45Kildebakken Kildegade 23 8700 Horsens 2 værelser 68 11400,00 5317,37Lindehøj Nørrebakke 1 8700 Horsens 2 værelser 78 30900,00 6680,00Hatting Smedebakken 1 8700 Horsens 2 værelser 74 12500,00 5969,95Egebakken Egebjergvej 748 8700 Horsens 2 værelser Birkebo Vestbirkvej 3D 8752 Østbirk 2 værelser

Bilag 4: Takster, midlertidigt ophold, aflastning, daghjem m.v.

Takster, Velfærd og Sundhed, jf. budget 2018 – 2020

Budget 2018

Budget 2019

Budget2020

Boliger, institutioner og integrerede plejeordninger

Brug af bassinBrug af bassiner i sundhedscentre 550,00 kr. 561,00 kr. 575,50 kr.

Madservice, vakuumpakket kølemadTaksten er fastsat svarende afregningsprisen for private leverandører.Stor hovedret 49,50 kr. 50,50 kr. 52,00 kr.Hovedret 45,00 kr. 46,00 kr. 47,00 kr. Biret 11,50 kr. 11,50 kr. 12,00 kr.Prisen er inklusiv udbringning.

Midlertidigt ophold i plejebolig m.v., pr. dagLindehøj, døgn-genoptræning 130,50 kr. 133,00 kr. 136,50 kr. Lindehøj, dag-genoptræning (kørsel) 42,00 kr. 43,00 kr. 44,00 kr.Dr. Ingrids Hjem, dag-genoptræning (kørsel) 42,00 kr. 43,00 kr. 44,00 kr. Aflastning 130,50 kr. 133,00 kr. 136,50 kr.Daghjem 115,50 kr. 118,00 kr. 121,00 kr.

Særlige arrangementer på SundhedscentreneDer er ikke fastsat takster for særlige arrangementer i Sundhedscentrene. Betalingen fastsættes efter arrangementets omkostninger. Der er i budget 2020 afsat 250.000 kr. til fælles arrangementer ved højtider.

Fuld forplejning i Sundhedscenter/plejeboliger (mad og drikkevarer) pr. døgn.1 juli 2009 blev der vedtaget regler for maksimumbetaling. Pr. 1. januar 2019: 3.685 kr. pr. måned.

Ophold i midlertidig bolig efter servicelovens § 107Der er fastsat regler for maksimumbetaling på 3.000 kr. pr. måned gældende fra 01.07.2009.

Ophold i midlertidig bolig efter servicelovens § 107.Betaling for kost, pr. døgn, fuld forplejning. 116,00 kr. 118,50 kr. 121,50 kr.

Side 54

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4

8700 Horsens

Telefon: 76 29 29 29

www.horsens.dk

Documents

Plejeboligområdet 2020 - Horsenser fokus på at skabe rammer for fællesskaber i lokalområderne samt sikre let adgang til sundhedstilbud i form af træning og sygeplejeklinik. I