PowerPoint-præsentationehfyn.dk/file/679663/kommunalt_erhvervsoverblik_2020_fyn.pdf · I hele landet er der sket en positiv udvikling på 3,2% fra 2016 til 2018 og på 3,3% på Fyn

1

Kommunalt erhvervsoverblik 2020 | FYN

Kommunalt erhvervsoverblik 2020 samler en lang række kommunale nøgletal og tegner dermed en profil af rammerne i de fynske kommuner.

Kommunalt erhvervsoverblik 2020 er et faktabaseret videngrundlag for alle med interesse for erhvervsudvikling i kommunerne på Fyn. Tabellerne bygger på de nyeste data fra Danmarks Statistik vedrørende den økonomiske udvikling og erhvervsudvikling i de ni kommuner på Fyn (Erhvervshus Fyns område).

Data er tilvejebragt fra Erhvervsstyrelsens regionale statistikbank, som aktuelt er under udvikling med nøgletal på kommunalt niveau. Dette har hidtil kun været tilgængeligt på regionsniveau, men er fra efteråret 2019 under udvidelse med kommunale tal. Det er en proces, som er under fortsat udvikling i 2020 med yderligere nøgletal.

Kommunalt erhvervsoverblik 2020 præsenterer hvad der er tilgængeligt på statistikbanken på kommuneniveau og har fokus på erhvervskonjunkturer som beskæftigelse, ledighed, arbejdspladser, iværksætteri, uddannelse osv.

På enkelte områder er det ikke muligt for Danmarks Statistik at levere data. Det gælder fx eksport pga. hovedsædeproblematik, hvor det er vanskeligt at afgøre hvilket område eksporten hører hjemme i, når en virksomhed har flere lokationer. Dette er generelt en udfordring i andre opgørelser, hvor eksport indgår.

Opdatering af nøgletallene på statistikbanken sker primært årligt og om efteråret, hvorfor der er en naturlig forsinkelse på en del tal. Enkelte opdateres dog hyppigere nemlig på kvartals- eller månedsbasis.

2

FORORD

Kommunalt erhvervsoverblik 2020Fyn

April 2020

Redaktion og layout:

Erhvervshus FynForskerparken 10E5230 Odense M

For yderligere information kontakt Analyserådgiver Anders Møller, [email protected]


Kommunalt erhvervsoverblik 2020 præsenteres med en række nøgleområder som beskriver hver kommunes erhvervsstruktur og økonomiske udvikling. Nøgleområderne tegner en profil af kommunernes rammer for erhverv og indbyggere.

Der er 16 tabeller med kommunale nøgletal i statistikbanken i skrivende stund (jf. tabeloversigt side 24). De ligger frit tilgængelig og kan hentes til eget brug. Kommunalt erhvervsoverblik 2020 er en bearbejdning af de tabeller, som har resulteret i 20 oversigter. Erhvervsoverblikket skal således bruges som et opslagsværk over hver kommunes konjunkturer. Kommunerne kan sammenlignes på tværs eller samlet set med hele Fyn og med hele landet.

Nogle oversigter er sorteret fra høj til lav, hvor der er en udvikling, der kan sammenlignes mellem kommuner. Andre oversigter er sorteret alfabetisk, hvor områderne vises i antal eller andele og ikke ved en sammenlignelig udvikling.

Kommunalt erhvervsoverblik 2020 er distribueret til relevante kontaktpersoner i de ni kommuner på Fyn. Publikationen ligger frit tilgængelig på Erhvervshus Fyns hjemmeside.

Erhvervsoverblik Fyn forventes opdateret næste gang i tredje kvartal 2020.

God læselyst!

INDHOLD

3

Side 4Beskæftigelse

Side 10Erhvervsstruktur

Side 14Iværksætteri

Side 15Befolkningsudvikling

Side 16Flytninger (bosætning)

Side 17Pendling

Side 18Erhvervsindkomst

Side 19Uddannelse

Side 21Kvalificeret arbejdskraft

Side 24Tabeloversigt


RAS301: Beskæftigede på arbejdssteder i området 2018 og udvikling 2016 til 2018

Tabellen viser antal beskæftigede på arbejdssteder og udviklingen fra 2016 til 2018. I hele landet var knap 2,9 mio. i beskæftigelse i 2018, hvoraf Fyn tegner sig for knap 220.000.

I hele landet er der sket en positiv udvikling på 3,2% fra 2016 til 2018 og på 3,3% på Fyn.

Den højeste udvikling ses i Odense Kommune med 4,8%. Herefter følger Faaborg-Midtfyn med 3,3%. Den laveste udvikling ses på Ærø, som oplever en marginal tilbagegang på -0,1% og dernæst Svendborg med en marginal fremgang på 0,1%.

4

Niveau 2018 (antal)Udvikling i pct. 2016

til 2018

Hele landet 2.895.946 3,2%

Fyn 219.340 3,3%

Odense 105.665 4,8%

Faaborg-Midtfyn 19.225 3,3%

Nyborg 11.300 2,8%

Assens 15.242 2,7%

Nordfyns 10.098 2,0%

Langeland 4.514 1,3%

Kerteminde 9.643 1,3%

Svendborg 23.462 0,1%

Ærø 2.322 -0,1%

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen RAS301, som indeholder yderligere informationer om antal beskæftigede fx branche eller alder. Data er tilgængelig via ovennævnte link.

Tabellen er senest opdateret: 31-10-2019Danmarks Statistik opdaterer næste gang: 30-10-2020 med perioden 2019

https://regionalt.statistikbank.dk/statbank5a/default.asp?w=1920

Definition af beskæftigede på arbejdssted: Beskæftigede på et arbejdssted er det antal mennesker, som arbejder på et arbejdssted i den pågældende kommune, hvilket betyder, at de beskæftigede kan bo både i og udenfor den enkelte kommune. Det betyder ligeledes, at beskæftigede kun tæller lønmodtagere (ansatte) og dermed ikke selvstændige henholdsvis medarbejdende ægtefællermed. Tabellen dækker desuden over både deltids- og fuldtidsansatte lønmodtagere.

Sortering: Tabellen er sorteret på udviklingen fra høj til lav.



RAS200: Beskæftigelsesfrekvens (bopælskommune) 2018 og udvikling 2016 til 2018

I hele landet var 74,6% i beskæftigelse i 2018, hvor det på Fyn var lidt lavere på 71,6% .I hele landet er det en positiv udvikling på 1,8%-point fra 2016 til 2018 og på 2%-point på Fyn.

Den højeste beskæftigelsesfrekvens tegner Nordfyns Kommune sig for med 74,6%. Herefter følger Kerteminde lige efter med 74,2%. Den laveste beskæftigelsesfrekvens ses på Langeland og i Odense – begge med lige over 68%.

Den største udvikling fra 2016 til 2018 er samtidig sket i en kommune med en af de laveste beskæftigelsesfrekvenser nemlig Ærø med en fremgang på 3,1%-point og primært hos mænd. Herefter følger Kerteminde med en fremgang på 2,9%-point.

5

I alt 2018 Kvinder 2018 Mænd 2018

Udvikling i alt

2016 til 2018

(%-point)

Udvikling

kvinder 2016 til

2018 (%-point)

Udvikling

mænd 2016 til

2018 (%-point)

Hele landet 74,6% 72,6% 76,5% 1,8 1,8 1,6

Fyn 71,0% 69,0% 73,0% 2,0 1,9 2,1

Nordfyns 74,6% 70,6% 78,4% 1,7 1,6 1,9

Kerteminde 74,2% 71,0% 77,4% 2,9 2,5 3,4

Faaborg-Midtfyn 73,7% 70,6% 76,6% 2,0 2,1 1,8

Assens 73,5% 70,1% 76,7% 2,0 1,9 2,0

Nyborg 71,5% 68,3% 74,7% 2,1 1,8 2,6

Svendborg 70,6% 69,5% 71,7% 2,2 1,9 2,5

Ærø 70,1% 70,0% 70,1% 3,1 1,6 4,4

Odense 68,3% 67,1% 69,5% 1,8 1,7 1,8

Langeland 68,1% 65,8% 70,3% 2,1 1,2 2,9

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen RAS200, som indeholder yderligere informationer om beskæftigelsesfrekvens fx fordeling på herkomst eller alder. Data er tilgængelig via ovennævnte link.



Definition af beskæftigelsesfrekvens: Beskæftigelsesfrekvensen viser hvor stor en del af personerne i den erhvervsaktive alder (16-64 år) der er i beskæftigelse i de enkelte kommuner. Andelen dækker over personer, som bor i den pågældende kommune og er i beskæftigelse (i eller udenfor kommunen). Personerne kan således både være deltids- som fuldtidsansatte lønmodtagere såvel som selvstændige og medarbejdende ægtefæller.

Sortering: Tabellen er sorteret på andelen i alt fra høj til lav.



Niveau 2019 (antal)Udvikling i pct. 2017

til 2019

Hele landet 2.298.667 2,9%

Fyn 178.076 3,0%

Odense 73.479 4,2%

Nyborg 11.225 2,5%




Nordfyns 10.899 1,5%


Assens 15.018 1,0%

Ærø 1.691 -0,1%

LBESK69: Antal lønmodtagere 2019 (bopælskommune) og udvikling 2017 til 2019

Tabellen viser antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere opgjort på bopæl – dvs. hvor man bor og ikke hvor man arbejder. Tabellen viser også udviklingen fra 2017 til 2019.

I hele landet var der knap 2,3 mio. fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 2019, hvoraf Fyn tegner sig for 178.000.I hele landet er der sket en positiv udvikling på 2,9% fra 2017 til 2019, hvor Fyn ligger lige over med 3,0%.

Den højeste udvikling ses i Odense Kommune med 4,2%. Herefter følger Nyborg med 2,5%. Den laveste udvikling ses på Ærø, som oplever en marginal tilbagegang på -0,1% og dernæst Assens med en fremgang på 1%.

6

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen LBESK69, som indeholder yderligere informationer om antal lønmodtagere fx fordeling på køn eller årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.

Tabellen er senest opdateret: 20-03-2020Danmarks Statistik opdaterer næste gang: 22-06-2020 med perioden 2020K1


Definition af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere medregner kun det antal mennesker, som er ansat på et arbejdssted på fuld tid, hvilket er defineret med et timetal på 160,33 timer pr. måned. Desuden skal man bo i kommunen for at tælle med. Indpendlede fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere tæller således ikke med. Selvstændige henholdsvis medarbejdende ægtefæller tæller heller ikke med.

Sortering: Tabellen er sorteret på udviklingen fra høj til lav.



ERHV2: Antal job fordelt på branche (DB07 10-grp) 2018

Tabellen viser antal job i 2018 fordelt på branche (udviklingen vises på næste side).

I hele landet var knap 3,2 mio. mennesker i job i 2018, hvoraf 240.000 er på Fyn. Ser man bort fra kategorien øvrige brancher, hvor det offentlige tegner sig for 1 mio. job, så er handel og transport den største hovedbranche i Danmark med knap 800.000 jobs.

På Fyn er det også handel og transport, der er den største hovedbranche med over 56.000 jobs.

For at gøre tabellen overskuelig, er Dansk Branchekode 2007 klassiske opdeling på 10’er gruppen for hovedbrancher benyttet, dog med sammenlægning af en række brancher. Dette er gjort af hensyn til et mindre antal virksomheder i enkelte af de sammenlagtebrancher. I erhvervsservice er finansiering og forsikring, ejendomshandel og erhvervsservice samlet i én gruppe. I øvrige brancher er primære erhverv, offentlig administration, undervisning og sundhed og kultur, fritid og anden service samlet i én gruppe.

7

TOT Erhverv

i altIndustri

Bygge og

anlæg

Handel og

transport mv.

Information og

kommunikation

Erhvervsservice

mv.

Øvrige brancher,

inkl. offentlige

Hele landet 3.205.532 349.273 187.720 781.638 120.714 524.131 1.242.056

Fyn 240.896 26.406 14.883 56.741 6.218 32.171 104.477

Assens 17.152 3.369 1.347 3.227 138 1.999 7.072

Faaborg-Midtfyn 21.021 3.677 1.818 3.598 171 2.598 9.159

Kerteminde 10.452 2.686 673 2.248 81 1.214 3.550

Langeland 4.893 688 304 963 23 671 2.244

Nordfyns 11.033 1.778 994 2.068 123 1.265 4.805

Nyborg 12.393 1.607 832 3.032 108 1.327 5.487

Odense 116.105 7.342 6.627 28.836 5.005 17.556 50.739

Svendborg 25.690 2.646 1.122 5.886 371 2.988 12.677

Ærø 2.493 193 206 704 31 227 1.132

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERHV2, som indeholder yderligere informationer om antal job fx årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.



Definition af jobs: Jobs består dels af beskæftigede lønmodtagere dels af selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Antal jobs dækker desuden også både personer, som bor og arbejder i kommunen såvel som personer, som pendler ind til kommunen for at arbejde.

Sortering: Ingen sortering.



ERHV2: Udvikling i job fordelt på branche (DB07 10-grp), 2016 til 2018

Tabellen viser udviklingen i antal job (opgjort i pct.) fra 2016 til 2018 fordelt på branche. Der har været fremgang på 3,3% i hele landet, hvilket er en tilsvarende jobvækst Fyn.

Der har været fremgang i den samlede beskæftigelse i virksomhederne i otte kommuner siden 2016. Højeste vækst ses i Odense med 4,7% dernæst Faaborg-Midtfyn med 3,5%. Omvendt har Kerteminde oplevet en lille tilbagegang på -0,1%.

Største fremgang er registreret på Langeland blandt industrivirksomheder med 22%. Dernæst følger bygge- og anlægsvirksomheder i Assens med 21%. Samlet på Fyn er det bygge- og anlægsvirksomheder, der oplever størst fremgang i antal job med 9%.Største tilbagegang er registreret blandt information og kommunikationsvirksomheder i Assens med -19%. Dernæst følger handel og transport på Langeland med -6,7%. Samlet på Fyn er det information og kommunikation, der oplever lavest fremgang med 0,5%.

8

TOT Erhverv i

altIndustri

Bygge og

anlæg

Handel og

transport mv.

Information og

kommunikation

Erhvervsservice

mv.

Øvrige brancher,

inkl. offentlige

Hele landet 3,3% 2,4% 6,9% 3,2% 4,5% 5,1% 2,1%

Fyn 3,3% 4,2% 9,0% 2,1% 0,5% 4,0% 2,9%

Odense 4,7% -2,0% 9,4% 4,0% 3,1% 3,9% 5,9%

Faaborg-Midtfyn 3,5% 5,4% 8,7% -5,4% 5,6% 7,4% 4,4%

Assens 3,4% 4,3% 20,8% 1,0% -19,3% 5,2% 1,3%

Nyborg 2,2% 11,8% 8,3% 2,1% 5,9% 2,4% -1,5%

Ærø 1,5% -1,0% 15,1% 1,0% 6,9% 0,9% 0,2%

Langeland 1,3% 22,1% 0,3% -6,7% 9,5% 8,8% -3,3%

Nordfyns 0,8% 8,0% 7,1% -3,1% -2,4% 1,1% -1,4%

Svendborg 0,6% 7,7% 4,8% -2,0% 7,5% 2,9% -0,6%

Kerteminde -0,1% 5,6% -0,3% 3,3% -6,9% -9,8% -2,5%

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERHV2, som indeholder yderligere informationer om antal job fx årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.



Definition af jobs: Jobs består dels af beskæftigede lønmodtagere dels af selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Jobs dækker desuden også både personer, som bor og arbejder i kommunen såvel som personer, som pendler ind til kommunen for at arbejde.

Sortering: Tabellen er sorteret på total erhverv i alt fra høj til lav.



AUS08: Udvikling i fuldtidsledige (sæsonkorrigeret), feb-2018 til feb-2020

Tabellen viser udviklingen i fuldtidsledige fra februar 2018 til februar 2020 (senest tilgængelige) fordelt på antal og i procent. Der har været tilbagegang i ledigheden (bedring) på -5% i hele landet, hvor det på Fyn er noget bedre på -7%. I hele landet er det 6.744 personer færre i ledighed, mens det er 712 færre ledige på Fyn.

Største fald i ledigheden opleves på Langeland med -16% eller hvad der svarer til 29 personer. Dernæst følger Kerteminde med -13%, hvilket svarer til 52 personer.

Omvendt er der intet fald i ledigheden i Nyborg, som er næsten er status quo med 0,3% og faktisk oplever en marginal stigning på16 personer. Dernæst følger Nordfyns Kommune med det mindste procentvise fald på -2%, hvilket svarer til 19 personer.

9

feb-18 feb-20Udvikling i antal

2018 til 2020feb-18 feb-20

Udvikling i pct.

2018 til 2020

Hele landet 110.667 103.923 -6.744 3,9% 3,7% -5%

Fyn 10.259 9.548 -712 4,5% 4,2% -7%

Langeland 246 217 -29 5,1% 4,4% -16%

Kerteminde 454 402 -52 4,3% 3,8% -13%

Assens 740 676 -64 4,0% 3,6% -11%

Odense 4.989 4.624 -365 5,2% 4,8% -8%

Faaborg-Midtfyn 915 855 -61 4,0% 3,7% -8%

Svendborg 1.160 1.079 -81 4,5% 4,2% -7%

Ærø 92 91 -2 4,0% 3,9% -3%

Nordfyns 599 579 -19 4,3% 4,2% -2%

Nyborg 538 555 16 3,9% 3,9% 0%

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen AUS08, som indeholder yderligere informationer om ledige fx månedstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.

Tabellen er senest opdateret: 31-03-2020Danmarks Statistik opdaterer næste gang: 30-04-2020 med perioden 2020M03


Definition af fuldtidsledige: Danmarks Statistik definerer fuldtidsledige som personer (16-64 år), der er registreret som modtagere af bestemte forsørgelsesydelser og som samtidig vurderes jobparate.Definition af sæsonkorrigeret: Økonomiske tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra en tidsserie.

Sortering: Tabellen er sorteret på udviklingen i procent fra høj til lav.



TOT Erhverv i

altIndustri

Bygge og

anlæg

Handel og

transport mv.

Information og

kommunikation

Erhvervsservice

mv.

Øvrige brancher,

inkl. offentlige

Hele landet 301.667 18.069 30.097 75.146 15.735 73.140 89.480

Fyn 23.647 1.650 2.456 5.927 822 5.338 7.454

Assens 2.161 206 276 456 37 476 710

Faaborg-Midtfyn 2.734 243 372 565 66 555 933

Kerteminde 1.154 90 129 253 21 263 398

Langeland 739 56 71 173 8 128 303

Nordfyns 1.617 117 233 320 32 331 584

Nyborg 1.393 98 133 343 43 292 484

Odense 8.402 400 712 2.452 465 2.066 2.307

Svendborg 2.931 216 270 717 93 677 958

Ærø 420 28 50 121 13 65 143

ERHV2: Antal arbejdssteder fordelt på branche (DB07 10-grp) 2018

Tabellen viser antal arbejdssteder i 2018 fordelt på branche (udviklingen vises på næste side). Denne tabel er på samme måde sommed jobs side 7, gjort overskuelig ved at bruge Dansk Branchekode 2007 opdeling på 10’er gruppen og med de samme sammenlægninger. I erhvervsservice er finansiering og forsikring, ejendomshandel og erhvervsservice samlet i én gruppe. I øvrige brancher er primære erhverv, offentlig administration, undervisning og sundhed og kultur, fritid og anden service samlet i én gruppe.

I hele landet var lidt mere end 300.000 arbejdssteder registreret i 2018, hvoraf knap 24.000 er på Fyn. Ser man igen bort frakategorien øvrige brancher, hvor det offentlige tegner sig for ca. 90.000 arbejdssteder i hele landet, så er handel og transport den største hovedbranche i Danmark med 75.000 arbejdssteder. På Fyn er billedet det samme, hvor handel og transport også er den største hovedbranche med knap 6.000 arbejdssteder.

10

Definition af arbejdssted: Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse og hvortil der kan henføres job ultimo november. Der medregnes kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken.


Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERHV2, som indeholder yderligere informationer om antal arbejdssteder fx branche eller årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





ERHV2: Udvikling i arbejdssteder fordelt på branche (DB07 10-grp), 2016 til 2018

Tabellen viser udviklingen i antal arbejdssteder (opgjort i pct.) fra 2016 til 2018 fordelt på branche. Der har været fremgang på 2% i hele landet, mens Fyn blot har oplevet en marginal fremgang på 0,5%. Kun tre af kommunerne har oplevet fremgang i antal arbejdssteder siden 2016. Højeste vækst ses i Svendborg med 2,3% dernæst Odense med 1,6%. Omvendt har seks kommuner oplevet tilbagegang med Assens og Ærø i bunden med henholdsvis -1,6% og -2,8%.

Størst fremgang er registreret på Langeland, Ærø og Svendborg blandt information og kommunikationsvirksomheder med henholdsvis 33%, 30% og 22%. Dog er der tale om små antal jf. side 10. Samlet på Fyn er det information og kommunikation, deroplever størst fremgang i antal arbejdssteder med knap 6%, hvilket er det samme billede i hele landet.

Største tilbagegang ses også i information og kommunikation i Assens og Kerteminde med henholdsvis -21% og -19%. Samlet på Fyn er det handel og transport, der oplever den dårligste udvikling og faktisk går tilbage med -1,6%.

11

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERHV2, som indeholder yderligere informationer om antal arbejdssteder fx branche eller årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.



TOT Erhverv

i altIndustri

Bygge og

anlæg

Handel og

transport mv.

Information og

kommunikation

Erhvervsservice

mv.

Øvrige brancher,

inkl. offentlige

Hele landet 2,0% 0,0% 2,9% 0,5% 6,4% 3,7% 1,2%

Fyn 0,5% 0,3% 2,7% -1,6% 5,8% 2,8% -0,6%

Svendborg 2,3% 5,1% 7,1% -1,1% 22,4% 7,1% -1,7%

Odense 1,6% 1,8% 1,1% 0,2% 5,4% 2,3% 2,0%

Kerteminde 0,9% -2,2% 6,6% 0,8% -19,2% 3,1% -0,3%

Nordfyns -0,6% -1,7% 5,9% -1,5% 0,0% -0,3% -2,3%

Nyborg -0,7% 6,1% -1,5% -4,5% 16,2% 3,2% -2,6%

Faaborg-Midtfyn -1,4% -7,4% 1,4% -3,4% 8,2% 1,3% -1,9%

Langeland -1,5% 8,9% -4,1% 0,0% 33,3% -5,2% -2,6%

Assens -1,6% 1,9% 2,2% -4,8% -21,3% 3,7% -4,1%

Ærø -2,8% -17,9% -3,8% -1,6% 30,0% 6,6% -6,5%

Definition af arbejdssted: Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse og hvortil der kan henføres job ultimo november. Der medregnes kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken.

Sortering: Tabellen er sorteret på total erhverv i alt fra høj til lav.



ERHV6: Antal arbejdssteder fordelt på størrelser i kommunerne, 2018

Tabellen viser antal arbejdssteder i 2018 fordelt på størrelse (antal job på arbejdsstedet).

Langt de fleste danske arbejdssteder er små virksomheder. 132.000 af dem er med 1 job og yderligere 72.000 er med 2-4 jobs. Det udgør altså to tredjedele af alle danske arbejdssteder (se næste side for andele i procent).

På Fyn er der knap 10.000 arbejdssteder med 1 job og knap 6.000 med 2-4 jobs. Knap 900 arbejdssteder på Fyn har 50 eller flere jobs.

12

1 job 2-4 jobs 5-9 jobs 10-19 jobs 20-49 jobs 50-99 jobs 100+ jobs

Hele landet 132.208 72.384 39.560 27.253 19.923 6.265 4.074

Fyn 9.950 5.793 3.182 2.297 1.581 575 269

Assens 986 537 277 171 126 52 12

Faaborg-Midtfyn 1.242 673 339 256 149 61 14

Kerteminde 491 303 141 113 74 22 10

Langeland 332 203 85 67 36 10 6

Nordfyns 776 405 184 136 87 20 9

Nyborg 609 319 195 126 97 33 14

Odense 3.106 2.028 1.232 949 674 256 157

Svendborg 1.310 696 391 270 177 64 23

Ærø 190 123 53 27 17 9 1

Definition af arbejdssted: Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse og hvortil der kan henføres job ultimo november. Der medregnes kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken. Jobs består dels af beskæftigede lønmodtagere dels af selvstændige og medarbejdende ægtefæller.


Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERHV6, som indeholder yderligere informationer om antal arbejdssteder fx årstal eller brancher. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





ERHV6: Arbejdssteder fordelt på størrelser som andele (i pct.) af alle arbejdssteder i kommunerne, 2018

Tabellen viser arbejdssteder (opgjort i pct.) i 2018 fordelt på størrelse. 42% af arbejdsstederne på Fyn er meget små med højst 1 job, mens kun 3,5% af arbejdsstederne har 50 jobs eller derover. På landsplan ser det næsten ens ud, hvor 43,8% har højst én ansat, mens 3,5% har 50 jobs eller derover.

Odense er kommunen med den mindste andel af helt små arbejdssteder. Blot 37% er med højst én ansat, hvor Nordfyns er i den modsatte ende med 48% med højst én ansat.

Kommunen med den største andel store virksomheder er Odense med 4,9% med 50 jobs eller derover. I den modsatte ende ligger Nordfyns med 1,8% af virksomheder med 50 jobs eller derover.

13

1 job 2-4 jobs 5-9 jobs 10-19 jobs 20-49 jobs 50-99 jobs 100+ jobs

Hele landet 43,8% 24,0% 13,1% 9,0% 6,6% 2,1% 1,4%

Fyn 42,1% 24,5% 13,5% 9,7% 6,7% 2,4% 1,1%

Assens 45,6% 24,8% 12,8% 7,9% 5,8% 2,4% 0,6%

Faaborg-Midtfyn 45,4% 24,6% 12,4% 9,4% 5,4% 2,2% 0,5%

Kerteminde 42,5% 26,3% 12,2% 9,8% 6,4% 1,9% 0,9%

Langeland 44,9% 27,5% 11,5% 9,1% 4,9% 1,4% 0,8%

Nordfyns 48,0% 25,0% 11,4% 8,4% 5,4% 1,2% 0,6%

Nyborg 43,7% 22,9% 14,0% 9,0% 7,0% 2,4% 1,0%

Odense 37,0% 24,1% 14,7% 11,3% 8,0% 3,0% 1,9%

Svendborg 44,7% 23,7% 13,3% 9,2% 6,0% 2,2% 0,8%

Ærø 45,2% 29,3% 12,6% 6,4% 4,0% 2,1% 0,2%

Definition af arbejdssted: Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse og hvortil der kan henføres job ultimo november. Der medregnes kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken. Jobs består dels af beskæftigede lønmodtagere dels af selvstændige og medarbejdende ægtefæller.


Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERHV6, som indeholder yderligere informationer om antal arbejdssteder fx årstal eller brancher. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





2015 2016 2017 2015 2016 2017

Hele landet 29.911 34.116 33.699 6,9% 7,0% 7,1%

Fyn 2.049 2.354 2.360 5,3% 5,4% 5,7%

Odense 838 960 930 7,0% 7,7% 7,3%

Nyborg 103 154 136 5,8% 7,3% 6,8%

Kerteminde 79 96 111 4,4% 6,3% 6,5%

Svendborg 246 255 297 6,0% 4,7% 6,2%

Ærø 21 37 37 3,5% 4,4% 6,1%

Nordfyns 120 153 153 5,4% 5,4% 5,8%

Faaborg-Midtfyn 213 226 250 5,2% 4,9% 4,9%

Langeland 47 52 64 4,5% 3,0% 4,9%

Assens 179 212 198 5,3% 5,4% 4,4%

Nye virksomheder (antal) Etableringsrate (pct.)

DEMO9 + ERSTS213: Nyetablerede virksomheder 2015 til 2017

Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder i 2015, 2016 og 2017 og den tilsvarende etableringsrate de samme tre år.På landsplan blev der etableret knap 34.000 nye virksomheder i 2017, hvoraf Fyn udgjorde knap 2.400 af de etableringer. Det svarer til en etableringsrate på knap 6% på Fyn.

I 2017 havde Odense Kommune den højeste andel af nye etableringer med 7,3%. Dernæst fulgte Nyborg efter med 6,8%. Færrest ny etableringer ses i Assens med 4,4% og dernæst på Langeland med 4,9%.

14

Definition af ny virksomhed: Hvis alle arbejdsstederne, der knyttes til et firma, er nye, er firmaet også nyt. Et firma betegnes også som nyt, hvis firmaet ændres så meget, at det ikke kan anses for at være samme firma. Definition af etableringsrate: Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv i procent af eksisterende virksomheder.

Sortering: Tabellen er sorteret på etableringsraten 2017 fra høj til lav.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen DEMO9 + ERSTS213, som indeholder yderligere informationer om nye virksomheder fx fordeling på årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





FOLK1A: Folketal 2020 og udvikling 2015 til 2020

Tabellen viser folketallet i Danmark i 2020 og udviklingen fra 2015 til 2020 (der er valgt fem år for at vise en lidt længeretidsudvikling, da der ikke sker store forandringer på fx kun to år).

Der bor 5,8 mio. mennesker i Danmark heraf knap 0,5 mio. på Fyn. Befolkningen har udviklet sig med 2,9% i hele landet, mens det er færre på Fyn, som er vokset med 2%. Mænd udgør den største tilvækst – både på Fyn og i resten af landet.

Den højeste befolkningstilvækst er sket i Odense Kommune med 4,2%. Herefter følger Nordfyns med 1,6%. Tre kommuner har derimod befolkningsafgang, hvor Ærø mister 5,1% af befolkningen.

Der er generelt god ligevægt mellem kønnene i tilvæksten. Dog er der kommuner, hvor det ene køn ”vokser” mere end det andet. Fx oplever Odense Kommune en tilgang af mænd, der er ca. 25% højere i forhold til kvinder de seneste fem år.

15


Udvikling i alt

2015 til 2020

(pct.)

Udvikling kvinder

2015 til 2020

(pct.)

Udvikling mænd

2015 til 2020

(pct.)

Hele landet 5.822.763 2.925.845 2.896.918 2,9% 2,7% 3,0%

Fyn 498.506 250.335 248.171 2,0% 1,8% 2,2%

Odense 204.895 103.418 101.477 3,8% 3,2% 4,2%

Nordfyns 29.665 14.660 15.005 2,2% 2,8% 1,6%

Nyborg 32.009 16.205 15.804 1,4% 1,4% 1,4%

Faaborg-Midtfyn 51.556 25.674 25.882 1,2% 1,1% 1,2%

Svendborg 58.296 29.319 28.977 0,5% 0,5% 0,5%

Kerteminde 23.812 12.063 11.749 0,4% 0,4% 0,3%

Assens 40.965 20.405 20.560 -0,2% -0,4% 0,0%

Langeland 12.491 6.176 6.315 -1,2% -2,0% -0,5%

Ærø 5.964 2.974 2.990 -5,0% -5,1% -5,1%

Definition af folketal: Folketal er en befolkningsstatistik, som skal belyse befolkningens størrelse, sammensætning og udvikling. Befolkningsstatistikken er en kvartalsvis opgørelse af befolkningen med bopæl i Danmark. Statistikken er baseret på CPR-registeret.

Sortering: Tabellen er sorteret på udviklingen i alt fra høj til lav.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen FOLK1A, som indeholder yderligere informationer om folketal fx fordeling på årstal, civilstand eller alder. Data er tilgængelig via ovennævnte link.

Tabellen er senest opdateret: 11-02-2020Danmarks Statistik opdaterer næste gang: 12-05-2020 med perioden 2020K2




FLY66: Flytninger til og fra kommuner 2019 og udvikling 2017 til 2019

Tabellen viser bosætningen med antal personer, der er flyttet til og fra de enkelte kommuner, samt udviklingen af henholdsvis til-og fraflytning fra 2017 til 2019.

Største antal nettotilflytninger i 2019 er sket i Odense Kommune, som har oplevet en tilgang af 208 nye borgere. Dernæst følger Nyborg med 96 tilflyttere i 2019, som også er kommunen, der har oplevet den højeste udvikling i tilflytning mellem 2017 og 2019 med 12%. Nyborg er samtidig den eneste kommune, som ikke har stigning i fraflytningen – den falder svagt med 0,1%.

I den anden ende ligger Assens, som har mistet 125 borgere og Nordfyns med 88, der er flyttet fra kommunen. Ærø og Langeland har oplevet de største fald i tilflytningen – begge med omkring 7% mellem 2017 og 2019. De to øer har samtidig stigning i fraflytning, hvorfor Langeland er kommunen med Fyns største samlede tab på 12,9% fra 2017 til 2019. Ærø mister samlet 10,3% og Faaborg-Midtfyn 7,7%.

16

Tilflytning

til området, 2019

(antal personer)

Fraflytning

fra området, 2019

(antal personer)

Nettotilflytning, 2019

(antal personer)

Tilflytning, udvikling

2017 til 2019 (pct.)

Fraflytning, udvikling

2017 til 2019 (pct.)

Odense 10.899 10.691 208 2,3% 2,6%

Nyborg 1.647 1.551 96 12,0% -0,1%

Kerteminde 1.367 1.277 90 6,9% 1,4%

Langeland 698 664 34 -6,7% 6,2%

Svendborg 2.870 2.850 20 -1,5% 0,8%

Ærø 407 420 -13 -7,1% 3,2%

Faaborg-Midtfyn 2.804 2.847 -43 -0,1% 7,6%

Nordfyns 1.581 1.669 -88 -0,8% 1,9%

Assens 2.123 2.248 -125 0,9% 3,9%

Definition af flytning: Flytning er defineret som bosætningen af antal personer, der er flyttet til og fra de enkelte kommuner. Statistikken er baseret på CPR-registeret.

Sortering: Tabellen er sorteret på nettotilflytning fra høj til lav.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen FLY66, som indeholder yderligere informationer om flytninger fx fordeling på køn eller alder. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





PEND101: Pendling, ind og ud pr. område 2018 og udvikling 2016 til 2018

Tabellen viser antal beskæftigedes pendling ind og ud af de enkelte kommuner og om der er ”plus” eller ”minus” på kontoen i nettoindpendling. Derudover vises udviklingen på ind- og udpendling i perioden 2016 til 2018.

Største antal nettoindpendling tegner Odense Kommune sig for – pga. af sin størrelse - med knap 9.000 personer. Det er samtidig den eneste kommune med positiv nettoindpendling. De øvrige otte kommuner har negativ nettoindpendling, hvor Faaborg-Midtfyn har flest med 5.000 personer i minus på kontoen – flere pendler ud end ind og er hovedsageligt en bopælskommune.

Den største stigning i indpendling fra 2016 til 2018 har Nyborg oplevet med 10,5%. Dernæst følger Assens med 9,2%. Den største tilbagegang i indpendling er sket på Ærø med -4,6% og herefter Langeland med -1%.

Den største stigning i udpendling fra 2016 til 2018 har Svendborg oplevet med 8,5%. Dernæst følger Ærø med 7,9%, hvilket sammen med faldet på -4,6% i indpendling giver et samlet ”tab” på 12,5% på Ærø fra 2016 til 2018 i beskæftigelsespendling.

17

Indpendlere

til området, 2018

(antal personer)

Udpendlere

fra området, 2018

(antal personer)

Nettoindpendling,

2018 (antal personer)

Indpendling,

udvikling 2016 til 2018

(pct.)

Udpendling,

udvikling 2016 til 2018

(pct.)

Odense 34.508 25.828 8.680 5,8% 7,1%

Ærø 185 412 -227 -4,6% 7,9%

Langeland 976 1.691 -715 -1,0% 3,3%

Kerteminde 4.676 6.046 -1.370 3,0% 6,1%

Nyborg 4.107 7.224 -3.117 10,5% 5,3%

Svendborg 6.097 9.314 -3.217 3,3% 8,5%

Assens 5.482 9.728 -4.246 9,2% 4,5%

Nordfyns 3.413 7.687 -4.274 7,5% 6,1%

Faaborg-Midtfyn 7.293 12.354 -5.061 7,5% 5,9%

Definition af indpendling: Indpendling er defineret som personer, der har arbejdssted i en kommune, men bor uden for kommunen.Definition af udpendling: Udpendling er defineret som personer, der har bopæl i kommunen, men har arbejdssted uden for kommunen. Disse personer vil så udpendle for at tage på arbejde.

Sortering: Tabellen er sorteret på nettoindpendling fra høj til lav.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen PEND101, som indeholder yderligere informationer om pendling fx fordeling på køn eller branche. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





ERSTS109: Gennemsnitlig erhvervsindkomst pr. indbygger 2018 og udvikling 2010-2018

Tabellen viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. indbygger samt den gennemsnitlige årlige udvikling fra 2010 til 2018. Derhar været vækst på 2,3% i hele landet, mens Fyn har oplevet en marginal mindre vækst på 1,9%. Der har været vækst i erhvervsindkomsten i samtlige fynske kommuner siden 2010. Væksten varierer fra 1,1% til 2,6%.

Højeste vækst ses i Nordfyns Kommune med 2,6% og dernæst Faaborg-Midtfyn med 2,2%. Erhvervsindkomsten er her 166.000 kr. pr. indbygger på Nordfyn, mens den er knap 160.000 kr. i Faaborg-Midtfyn.

Mindst vækst ses på Ærø og Langeland begge med 1,1%. Erhvervsindkomsten er her henholdsvis 127.000 kr. pr. indbygger på Ærø og 122.000 kr. på Langeland.

18

Niveau 2018 (kr.)Gns. årlig vækst

2010-2018

Hele landet 187.624 2,3%

Fyn 156.438 1,9%

Nordfyns 166.117 2,6%



Assens 161.742 2,0%

Nyborg 156.793 1,9%


Odense 162.713 1,8%


Ærø 126.904 1,1%

Definition af gennemsnitlig erhvervsindkomst: Erhvervsindkomst er defineret som beskæftigedes gennemsnitlige indkomst og omfatter løn, selvstændiges overskud af egen virksomhed samt honorarer for konsulentarbejde. I løn indgår også vederlag og honorarer for bestyrelses- og udvalgsarbejde mv., diæter samt værdien af frynsegoder. Erhvervsindkomsten er opgjort før betaling af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Sortering: Tabellen er sorteret på gennemsnitlig årlig vækst fra høj til lav.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERSTS109, som indeholder yderligere informationer om erhvervsindkomst fx årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.

Tabellen er senest opdateret: 15-11-2019Danmarks Statistik opdaterer næste gang: ikke oplyst




HFUDD10: Højest fuldførte uddannelse efter uddannelsestype 2019

Tabellen viser andel indbyggere (15-69 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i 2019. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse, inkl. bachelor) og LVU (lang videregående uddannelse, inkl. Ph.d. og forsker).

Udvikling i højest fuldførte uddannelse vises næste side for udviklingen mellem 2014 til 2019.

19

Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU

Hele landet 1.095.317 417.474 1.189.392 201.613 689.583 435.718

Fyn 97.290 35.585 108.058 16.560 60.464 25.535

Assens 9.045 1.562 10.397 1.355 4.054 1.288

Faaborg-Midtfyn 10.526 2.086 13.133 1.753 5.156 1.609

Kerteminde 4.920 902 5.986 679 2.391 783

Langeland 2.918 401 3.340 251 962 264

Nordfyns 6.471 1.114 7.981 946 2.692 867

Nyborg 6.993 1.463 7.562 990 3.245 1.114

Odense 36.597 22.513 35.789 7.345 29.241 15.480

Svendborg 11.258 3.602 13.121 1.756 7.816 2.181

Ærø 1.029 237 1.517 191 592 195

Definition af højest fuldførte uddannelse: Dette dækker over den højest fuldførte uddannelse for hver enkelt person i befolkningen mellem 15 og 69 år. Det er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før. Oplysningerne stammer primært fra Danmarks Statistiks elevregister med uddannelsesoplysninger over befolkningen.


Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen HFUDD10, som indeholder yderligere informationer om uddannelse fx fordeling på køn eller alder m.m. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





ERSTS315: Udvikling i højest fuldførte uddannelse efter uddannelsestype, 2014 til 2019 i %-point

Tabellen viser udviklingen i højest fuldførte uddannelse efter seks hoved uddannelsestyper fra 2014 til 2019 (der er valgt fem år for at vise en lidt længere tidsudvikling, da der ikke sker store forandringer på fx kun to år).

Det generelle billede i hele landet er, at befolkningen bliver højere uddannet. Derfor falder andelen, der ”kun” når grundskoleniveau og samtidig stiger især de videregående uddannelser.

Mens faldet i grundskolen, som højeste niveau er positivt set med samfundsmæssige briller, så er faldet i de erhvervsfaglige uddannelser omvendt negativt. De falder også over en bred kam både nationalt og på tværs af Fyn.

Tabellen viser derimod, at især de længere videregående uddannelser stiger i andel i perioden fra 2014 til 2019.

20

Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU

Hele landet -3,7 1,2 -2,0 0,5 1,5 2,5

Fyn -3,4 1,5 -1,1 0,4 1,2 1,3

Odense -4,8 2,2 -3,2 0,5 2,5 2,9

Kerteminde -3,8 1,3 -0,5 0,5 1,3 1,3

Nordfyns -3,5 1,2 -0,6 0,4 1,4 1,3

Svendborg -2,9 1,9 -1,6 0,2 1,0 1,3

Ærø -5,1 2,3 0,1 0,6 0,8 1,3

Nyborg -2,4 1,3 -1,4 0,2 1,2 1,1

Langeland -2,2 1,0 -0,7 0,4 0,6 1,0

Faaborg-Midtfyn -3,1 1,0 -0,4 0,5 1,2 0,9

Assens -2,7 1,2 -0,8 0,5 1,0 0,6

Definition af højest fuldførte uddannelse: Dette dækker over den højest fuldførte uddannelse for hver enkelt person i befolkningen mellem 15 og 69 år. Det er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før. Oplysningerne stammer primært fra Danmarks Statistiks elevregister med uddannelsesoplysninger over befolkningen.

Sortering: Tabellen er sorteret på andelen af LVU fra høj til lav. Vær opmærksom på, at tabellen vises i procentpoint og ikke i procent.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERSTS315, som indeholder yderligere informationer om uddannelse fx fordeling på årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





ERSTS405: Andel privatansatte med videregående uddannelse 2018 og udvikling 2013 til 2018

Tabellen viser andelen af privatansatte med en videregående uddannelse i 2018 og udvikling fra 2013 til 2018.

I hele landet er andelen 30%, mens den er betydeligt lavere på Fyn med 21%. På Fyn er det Odense Kommune, der har den højesteandel af privatansatte med en videregående uddannelse med knap 28%. Herefter følger Svendborg med 23%. Odense og til dels Svendborg har samtidig oplevet nogle af de højeste stigninger i perioden fra 2013 til 2018 med 3-4 %-point.

Nederst ligger Langeland med en andel på knap 18%, men dog med en god stigning på knap 3,3%-point fra 2013 til 2018. Dernæst følger Ærø med 19%, men med Fyns laveste stigning på 1,9%.

21

Niveau 2018 (pct.)Udvikling 2013 til

2018 (%-point)

Hele landet 30,1% 4,2

Fyn 21,3% 3,1

Odense 27,6% 4,2

Svendborg 23,0% 3,1

Assens 21,9% 2,2

Faaborg-Midtfyn 21,2% 3,3

Nordfyns 19,9% 3,4

Nyborg 19,8% 2,6

Kerteminde 19,7% 2,7

Ærø 19,2% 1,9

Langeland 17,8% 3,3

Definition af privat ansatte med videregående uddannelse: Andelen er opgjort af beskæftigede i den private sektor med kort, mellemlang (inkl. bachelor) og lang videregående uddannelse (inkl. forskeruddannelser). Data er opgjort på arbejdssted.

Sortering: Tabellen er sorteret på niveauet (andelen) med videregående uddannelse fra høj til lav. Vær opmærksom på, at udviklingen vises i procentpoint og ikke i procent.

Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen ERSTS405, som indeholder yderligere informationer om uddannelse fx fordeling på årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





HFUDD10: Andel 25-64 årige med erhvervskompetencegivende uddannelse 2019

Tabellen viser andelen af 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig ogvideregående uddannelse) i 2019. Den er vist både i alt og fordelt på køn.

Kvalificeret arbejdskraft er nogle steder og i nogle brancher en mangelvare, som virksomhederne efterspørger. Her er erhvervs-kompetencegivende uddannelser afgørende vigtig for at imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft.

På landsplan er andelen knap 74%, men lidt højere på Fyn med 75,2%. Ærø Kommune har den højeste andel med knap 76% efterfulgt af Svendborg med 74%. Nederst ligger Langeland med 67% efterfulgt af Nyborg med 71%.

Både på landsplan, men også i hver enkelt af de fynske kommuner, har kvinderne en højere andel af erhvervskompetencegivende uddannelse end mænd har på nær Ærø, hvor andelen af mænd er marginalt højere end kvinder.

22


Hele landet 73,9% 76,2% 71,7%

Fyn 75,2% 77,8% 72,6%

Ærø 75,7% 75,4% 76,1%

Svendborg 74,3% 76,0% 72,5%

Odense 73,6% 75,6% 71,7%

Faaborg-Midtfyn 73,4% 74,7% 72,2%

Kerteminde 73,2% 73,6% 72,7%

Assens 72,3% 74,1% 70,5%

Nordfyns 72,2% 73,6% 70,8%

Nyborg 71,1% 73,9% 68,3%

Langeland 67,2% 70,4% 64,1%

Definition af erhvervskompetencegivende uddannelse: Dette dækker over andelen i befolkningen med en erhvervskompetence-givende uddannelse, som kan være erhvervsfaglig eller en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.Oplysningerne stammer primært fra Danmarks Statistiks elevregister med uddannelsesoplysninger over befolkningen.


Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen HFUDD10, som indeholder yderligere informationer om uddannelse fx fordeling på køn eller alder m.m. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





HFUDD15: Andel unge 16-24 årige, der hverken er i arbejde eller under uddannelse 2018

Tabellen viser andelen af unge 16-24 årige, som hverken er i arbejde eller under uddannelse i 2018. Den er vist både i alt og fordelt på køn.

At have tilgængelig kvalificeret arbejdskraft kræver, at de næste generationer på arbejdsmarkedet uddanner sig og holder sig erhvervsmæssigt beskæftiget.

Tabellen viser, at ca. en sjettedel (15%) på landsplan af de unge mellem 16 og 24 år i 2018, hverken er i arbejde eller i gang med at uddanne sig. Andelen er kun marginalt højere på Fyn. Den højeste kommunale andel ses på Langeland med 23,5%. Herefter følger Kerteminde med knap 20%. Den laveste andel ses i Odense, hvor 14% hverken er i arbejde eller i uddannelse. Herefter følger Nyborg med knap 16%.

På tværs af de fynske kommuner er der en lille overvægt af kvinder, der står uden for arbejde eller uddannelse.

23


Hele landet 15,2% 15,4% 15,0%

Fyn 15,9% 16,0% 15,8%

Langeland 23,5% 25,5% 21,9%

Kerteminde 19,8% 21,1% 18,6%

Nordfyns 19,4% 19,9% 18,9%

Svendborg 19,3% 20,5% 18,3%

Faaborg-Midtfyn 17,7% 17,6% 17,9%

Assens 16,8% 17,7% 15,9%

Ærø 16,4% 14,8% 17,5%

Nyborg 15,9% 16,8% 15,0%

Odense 14,1% 13,9% 14,3%

Definition af unge uden arbejde eller uddannelse: Dette dækker over unges (16-24 år) socioøkonomiske status, som angiver den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen viser dem, som enten er arbejdsløs eller udenfor arbejdsstyrken. Udenfor arbejdsstyrken dækker over personer som er i aktivering og orlov fra ledighed, i tilbagetrækning fra arbejdsstyrken (fx overgangsydelse), førtidspensionister og øvrige (fx kontanthjælpsmodtagere og uddannelsessøgende).


Kilde: Danmarks Statistik, bearbejdet af Erhvervshus FynLink:Data er hentet fra tabellen HFUDD15, som indeholder yderligere informationer om uddannelse fx fordeling på branche eller årstal. Data er tilgængelig via ovennævnte link.





TABELOVERSIGT

24

Tabel kode Tabel navnSenest opdateret

Senest dataperiode

Næste opdatering

RAS200Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) efter område, herkomst, alder (16-64 år), køn og frekvens

31-10-2019 2018 30-10-2020

RAS301Beskæftigede (ultimo november) efter område (arbejdssted), branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn

31-10-2019 2018 30-10-2020

ERHV2Arbejdssteder og job efter område, branche (DB07 10-grp) og enhed (2008-2018)

31-10-2019 2018 30-10-2020

ERHV6Arbejdssteder efter område, branche (DB07 10-grp.) og arbejdsstedsstørrelse

31-10-2019 2018 30-10-2020

AUS08Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter område og

sæsonkorrigering og faktiske tal31-03-2020 2020M03 30-04-2020

ERSTS109 Indkomst pr. indbygger (kommuner) efter type og område 15-11-2019 2018 Ikke oplyst

PEND101Beskæftigede (ultimo november) efter område, branche (DB07), pendling og køn (2008-2018)

31-10-2019 2018 30-10-2020

FLY66Flytninger mellem kommuner efter køn, alder og til-/fraflytningskommune (2006-2018)

11-02-2020 2019 11-02-2021

FOLK1AFolketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand (2008K1-2019K4)

11-02-2020 2020K1 12-05-2020

LBESK69Lønmodtagere efter enhed, bopælskommune og køn (2008K1-2019K4)

20-03-2020 2019K4 22-06-2020

ERSTS213Etableringsrate fordelt efter område (kommuner), branche og

tid10-09-2019 2017 Ikke oplyst

DEMO9 Erhvervsdemografi efter kommune og enhed 05-09-2019 2017 26-06-2020

ERSTS315Befolkningens højest fuldførte uddannelse efter område

(kommune) og uddannelsestype11-09-2019 2019 Ikke oplyst

HFUDD10Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter

bopælsområde, herkomst, højeste fuldførte uddannelse, alder

og køn

17-06-2019 2019 27-05-2020

HFUDD15Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter

bopælsområde, højeste fuldførte uddannelse, socioøkonomisk

status, branche, alder og køn

07-06-2019 2018 27-05-2020

ERSTS405Andel privatansatte med kort, mellemlang og lang

videregående uddannelse fordelt efter område og tid15-11-2019 2018 Ikke oplyst

Tabeloversigten viser de 16 tilgængelige tabeller i Erhvervsstyrelsens regionale statistikbank.

Her er det samlet hvornår hver enkelt tabel senest er opdateret, med hvilken seneste dataperiode og hvornår de næste gang opdateres af Danmark Statistik. Forskellen i de forskellige dataperioder skyldes blandt andet de forskellige tidspunkter virksomhederne skal indrapportere data om deres virksomhed og medarbejdere på, og den efterbehandling de enkelte tabeller kræver fra Danmarks Statistik, før de kan offentliggøres.

KOMMUNALT ERHVERVSOVERBLIK 2020

Documents

PowerPoint-præsentationehfyn.dk/file/679663/kommunalt_erhvervsoverblik_2020_fyn.pdf · I hele landet er der sket en positiv udvikling på 3,2% fra 2016 til 2018 og på 3,3% på Fyn