Privatinstitutioner i vækst

Muligheder og faldgruber

DLO 2. juni 2014, Odense

Søren Gundelach

• Siden 2001: Chefkonsulent og partner i UdviklingsForum

• Specialist i dagtilbud: Ledelse. Digitale medier. Partnerskab forældre – pædagoger. Privatinstitutioner. Pædagogisk kvalitet o.m.a.

• Fører tilsyn med syv privatinstitutioner i Fredericia Kommune

• Uddannelse: børnehavepædagog (1975), cand.pæd.pæd. (1994)

• Udgivet blandt andet ”Den moderne daginstitutionsleder” august 2013 med John Andersen. Dansk Pædagogisk Forum forlaget.

• Tidligere: • Kontorchef i Aarhus Kommune

• Pædagogisk sekretær i LFS

• Institutionsleder i Københavns Kommune

• Pædagog i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

Privatinstitutioner er i vækst i Danmark. Hvorfor er institutionsformen populær

blandt både forældre og medarbejdere?

Hvilke udviklingsperspektiver og faldgruber giver væksten anledning til?

Et oplæg med udgangspunkt i UdviklingsForums undersøgelse af daginstitutionerne på Bornholm

Punkter i oplæg

1. Væksten i privatinstitutioner

2. Bornholm som eksemplarisk case

3. Norge – som eksempel

4. Sverige - eksempel

5. Fremtidens privatinstitution

1.001.04 1.04 1.06 1.07 1.07 1.06

1.001.04

1.13

1.44

1.80

2.21

2.54

0.98

0.90

1.00

1.10

1.20

1.30

1.40

1.50

1.60

1.70

1.80

1.90

2.00

2.10

2.20

2.30

2.40

2.50

2.60

2.70

2.80

2.90

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Udvikling i antal privatinstitutioner, kommunale institutioner og befolkn.tal 1-5 årige (2007=indeks 1,00)

Fra 2007-2013 – hele landet.

Kom. Priv. Linear (1-5 årige (bef.tal))

Kilde: Danmarks Statistik

I 2007 var der

186.000 kommunale institutioner

6.500 privatinstitutioner

316.000 børn (1-5 år)

Kilde: UdviklingsForum 2014

2014

Kilde: Danmarks Statistik. UdviklingsForum 2014

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Befolkn.tal 1-5 årige/antal privatinstitutioner 2014

Type af privatinstitution Kommentar

Forældreoprettet Fx oprettet som en protest i forbindelse med nedlæggelse af

en kommunal daginstitution

Oprettet af en enkelt personPersonen har oprettet og er ejer af en privatinstitution på

grund af et engagement i børn

Oprettet med udgangspunkt i

ideologi, grundsyn, religion

Fx Steiner-børnehaver, religiøst funderede daginstitutioner,

natur, økologi

Selvejende, der bliver privat Ønsket om større selvstændighed og frihed fra kommunen

Institutioner oprettet af

idealistiske pædagoger

Ønske om fokus på den gode pædagogik og ønske om større

selvstændighed og frihed fra kommunen

Koncerner

Tager ofte udgangspunkt i et særligt koncept. En

institutionsform, der er meget udbredt i Norge og Sverige.

Findes ikke i Danmark.

Privatinstitutioner og kommunale daginstitutioner på Bornholm

2013

Om undersøgelsen• Formål

• Samfundsmæssige strømninger i civilsamfundet, ledelse, drift og forældreindflydelse forældre- og medarbejderengagement, velfærdssamfundets udvikling

• Fællesskab og individualitet• Forældreinddragelse, -involvering og -engagement• Kontakt og kommunikation mellem forældre og ledere, medarbejdere

• Hvorfor Bornholm• Mange privatinstitutioner• Ingen selvejende daginstitutioner• De kommunale institutioner: Èt Dagtilbud Bornholm med ca. 21 børnehuse• 24 procent af børnene går i en privatinstitution• Ligger geografisk fordelt på hele øen og ligger ikke langt fra hinanden • Det faldende børnetal giver øget konkurrence, som tydeliggør forskelle og ligheder• Der er privatinstitutioner af forskellig størrelse og med forskelligt værdimæssigt

grundlag

1978

1931 1911

1725

1622

14,5 %

16,1 %

18,1 %

22,5 %

23,9 %

12

14

16

18

20

22

24

2008 2009 2010 2011 2012

Antal kom. og pr. pladser i alt Privat andel i %

Antal pladser i alt og privatinstitutioners andel i % af antal pladser i alt. 2008-2012

Om undersøgelsen

• Metode• Besøg i 10 institutioner i fem byer:

• Fem privatinstitutioner og fem kommunale institutioner

• Hvert sted: et gruppeinterview med leder og medarbejdere samt forældrerepræsentanter

• Pålidelighed• Ikke statistisk generaliserbar

• Undersøgelsen kan anvendes til at oparbejde begreber til at drøfte området

Undersøgelsens resultater

• Forskelle mellem privatinstitutioner og kommunale

institutioner

• Konkurrence

• Forældres valg af daginstitution

• Forældres deltagelse i institutionens hverdag

• Institutionens profilering af sig selv

• Identitet og fællesskab

• Medarbejderressourcer

• Ledernetværk

Forskelle – privatinstitutioner

• Mere isolerede fra hinanden end de kommunale

• Bøjer regler, lovgivning og overenskomster mere end de kommunale

Forskelle – kommunale institutioner

• Gør en dyd ud af at være for alle

• Taler om det positive ved at tilhøre et fællesskab

• Ser det primære udgangspunkt i børnegruppen som sådan og i institutionens profil

• Større kontakt mellem ledere og medarbejdere fra forskellige kommunale børnehuse, end der er mellem ledere og medarbejdere i privatinstitutionerne

• Positivt med ø-dækkende møder, efteruddannelse og planer

Konkurrence – privatinstitutioner

• Lille og overskuelig daginstitution

• Klar og tydelig profil

• Meget fleksibel for eksempel ændre i den aktuelle åbningstid efter forældres behov

• Benytter sponsorer

• Flere medarbejdere end i de kommunale institutioner

• Bedre økonomi på grund af færre sygedage. Det giver samlet set øget trivsel, øger medarbejdernes kontinuitet og reducerer udgifterne til vikar

• Forældrene kan gratis låne daginstitutionen til private fester

Konkurrence - kommunale institutioner

• Kan rumme mange forskellige børn og forældre

• Er en del af det offentlige velfærdssystem

• Er en del af det kommunale fællesskab

• Der er mangfoldighed og man bidrager til samfundet

• Kontakter og informationsudveksling på tværs

• Uddannelse sammen med andre giver nye impulser

• De kommunale indkøbsaftaler er uhensigtsmæssige

• Konkurrence er et fælles vilkår

Forældres valg af daginstitutionPrivatinstitutioner

• Har en særlig profil

• Lille daginstitution

• Et godt ry

• Rummelig med masser af plads

• Vælges af ideologiske, religiøse grunde, og et fravalg af en kommunal daginstitution

• Tæt forældrenetværk

• Mange ændringer (lukninger) i de kommunale daginstitutioners organisering i de senere år, så man ønsker et mere stabilt alternativ

Forældres valg af daginstitutionKommunale institutioner

• Har en særlig profil

• Børn fra mange forskellige miljøer i den kommunale daginstitution

• Forældre ønsker fællesskabet i en kommunal daginstitution

• Nogle forældre vælger en kommunal daginstitution af mere principielle grunde

• Eksempler på, at forældre fravælger en privat daginstitution på grund af dens særlige profil

• Mange forældre tænker ikke så meget over, om det er en privatinstitution eller en kommunal daginstitution

Forældrenes deltagelse i institutionens hverdag – privatinstitutioner

• Det er obligatorisk, at forældre er aktive på forskellige områder

• Forældre er aktive, fordi de oplever, at det er deresdaginstitution, som de selv har været med til at oprette

• Forældre er aktive, fordi livet i daginstitutionen er en del af deres livsverden og identitet som forældre

• Forældre er aktive, fordi det både er en praktisk eller økonomisk nødvendighed og metode til involvering

• Forældre er aktive, fordi det skaber netværk

• Forældres deltagelse skifter over tid

Forældrenes deltagelse i institutionens hverdag – kommunale institutioner

• Bestyrelsesarbejdet er centralt. Ny struktur

• Både forældre, leder og medarbejdere har fokus på, at de har en fælles opgave i forhold til de enkelte børn og til alle børn i institutionen

Institutionens profilering af sig selv

Alle privatinstitutioner har en særlig profil

Nogle af de kommunale børnehuse har ikke en skarp profil, men de har en række kendetegn, som de vægter højt:

• Pædagogen følger børnene, fra de starter i vuggestuen, til de kommer i skole.

• Natur, inklusion og anerkendelse.

• Rummelighed, plads til alle, udgangspunkt i børnegruppen, arbejde med forskellighed.

• Både privatinstitution og kommunal institution: Profilen kommer til udtryk i deres fortællinger om sig selv og på hjemmesiderne

Identitet og fællesskab –privatinstitutioner

• Fællesskabet bygger på det, man har sammen i en lille institution med et særligt værdigrundlag

• ”Kommunen” ses ofte som en modstander, man skal kæmpe imod

• Nogle af de interviewede fra private daginstitutioner: Det er en del af forældrenes identitet at have barn i netop den privatinstitution, som barnet går i.

• Medarbejderne gør meget ud af forældrene som kunder

Identitet og fællesskab – kommunale daginstitutioner

• Det er vigtigt og identitetsskabende at være en del af et større fællesskab: ”Dagtilbud Bornholm”.

• De fælles undervisningsdage for hele Dagtilbud Bornholm er med til at binde de kommunale børnehuse sammen.

• Blandt nogle af børnehuslederne i de kommunale institutioner er der en stor bevidsthed om at være en del af det øvrige samfund.

Forskelle mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner i forhold til

medarbejderressourcer

• Omfanget af og holdning til efter- og videreuddannelse

• Fleksibiliteten i brug af personaleressourcer, sygdom

• Leder og medarbejderes engagement og den faglige identitet

Ledernetværk

• De kommunale børnehuse indgår i højere grad i forskellige former for organiseret kontakt med hinanden, end det er tilfældet for lederne af privatinstitutionerne

• Der er et ledernetværk for lederne af privatinstitutionerne

Forholdet til kommune

Privatinstitutioner

• Mere selvbestemmelse

• Mindre hierarki – hurtigere beslutninger

• Kommunen er en modpart

• Samarbejdet med PPR fungerer godt

• Store forskelle i måden man er organiseret i forhold til en eventuel paraplyorganisation

Kommunale institutioner

• Børnehusledere og forældrerepræsentanter beskriver, at man er en del af det kommunale fællesskab

Vores hypoteser

• Der er større engagement i de private end i de kommunale daginstitutioner. Det gælder både for forældre og personale

• Forældrene oplever større ejerskab i de private daginstitutioner

• Forældre, der har behov for netværk, tiltrækkes af privatinstitutioner. Det gælder i særlig høj grad for tilflyttere

• Forældre yder en større praktisk indsats i privatinstitutioner end i de kommunale børnehuse

• Forældres praktiske indsats er med til at skabe fællesskab om daginstitutionen

Vores hypoteser

• Privatinstitutioner er i højere grad identitetsskabende for både personale og forældre

• Privatinstitutionerne gør mere for forældrene end de kommunale børnehuse

• Lederne af privatinstitutionerne modtager i mindre omfang sparring på deres ledelse, end det er tilfældet for lederne af de kommunale børnehuse

• Lederne af privatinstitutionerne bliver mindre udfordret på deres ledelse, end det er tilfældet for de kommunale børnehusledere

• Privatinstitutioner er (endnu) mere afhængige af lederens personlighed end de kommunale

Norge

• 50% af norske barnhager er private

• Pladsgaranti i 2012 (!)

• Opsparings- og anciennitetssystem for at få en plads

• Kommercielle firmaer opretter og driver børneinstitutioner i stor målestok

• Børnehavebaronerne har millionoverskud

• Fyldig statslig rammeplan

• Eksempel: • Espira driver 64 børneinstitutioner med i alt 1.800 ansatte og 6.500

børn

• Egne arkitekter og ingeniører, som bygger og indretter institutioner og legepladser og har oprettet sit eget pædagogiske akademi

31

Sverige: Nacka

• Eksempel: Nacka Kommun ved Stockholm, 94.000 indbyggere

• Både private og kommunale. Mangfoldighed i indhold og drift.

• Satser på anvendelse af IT, frit valg for borgerne, gennemsigtighed, dokumentation, sammenligning

Nacka Kommun

Sammenlign institutioner i Nacka

32

Fremtidens privatinstitution

En politisk kampplads

Fremtidens privatinstitution

Høj kvalitet er den vigtigste konkurrenceparameter• Leder og medarbejderes uddannelse, kvalifikationer,

kompetencer

• Samspillet mellem børn og personale, herunder kontinuitet, de

voksnes evne til kontakt, indlevelse og gensvar

• Børnenes trivsel, leg, læring, sundhed

• Arealstørrelse og -indretning m.v.

• Antal medarbejdere

• Organisering af hverdagen

• Forældresamarbejdet

Kontakt

• Søren Gundelach

• UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg

• Tlf. 70 26 03 19, direkte 21 28 76 46

• sg@udviklingsforum.dk