SOFUS ELVIUS

PROFESSOR, REKTOR

HANS JØRGEN HANSENOG HANS SLÆGT

KJØBENHAVN1909

SOFUS ELVIUS

PROFESSOR. REKTOR

HANS JØRGEN HANSENOG HANS SLÆGT

KJ 0 BENHAVN1909

MILO’SKE BOGTRYKKERI - ODENSE

FORORD.

Det havde oprindelig været Hensigten at optage nærværende Slægtbog i2. Samling af »Danske patriciske Slægter«, men da Fortsættelsen af

dette Værk ikke har fundet tilstrækkelig i ilslutning, udsendes den nu som et selvstændigt Arbejde. Den kommer deived til at undvære en flatterende Ramme, men heldigvis er Slægten stor og anset nok til at kunne undvære en saadan ; og desuden opnaas derved det Gode, dels at Arbejdet har kunnet udformes paa en fyldigere Maade, dels at man har kunnet tage Spindelinierne med, noget som er undladt i de fleste nyere genealogiske Arbejder, men som de udmærkede Genealoger af den ældre Skole, tmm. Barfod og Leng- nick, stedse ansaa for at være af den største Interesse og Betydning til Be­dømmelse af en Slægts Liv og Vækst.

Uagtet det smukke og stærke Sammenhold i Slægten er det ikke lykkedes at bevare Stamfaderens Navn som Slægtnavn for alle de mandlige Efter­kommere, thi der er foretaget flere Navneforandringer, og desværre ikke til samme Navn for alle, men til forskellige Navne: Hoff-Hansen, Hansen-Oslen- feld, Tage-Hansen, Rosing-Hansen og Rosing alene.

At Arbejdet blev paabegyndt, skyldes afdøde Provst H. J. Hansens varme Slægtsfølelse, men det var ikke blevet afsluttet og fremkommet i en saa smuk Form, uden den store Interesse og Offervillighed, som Justitsraad, Apotheker H. Hansen i Hobro har udvist.

I Vamdrup, Grænsesognet mellem Nørre- og Sønderjylland, levede iSlutningen af det 17. og i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede en

Gaardejer Hans Hansen, født c. 1680, død 1729; med sin Hustru Karen Christiansdatter fra Nabosognet Ødis, med hvem han havde Bryllup 28. Juni 1718, og som blev begravet 23. Februar 1762, havde han 5 Børn:

1. Hans, født 1719,2. Maren, født 1721,3. Christian, født 1724, død 1726,i. Peder, født 1726; boede 1782 i Horskjær i Vamdrup Sogn, og5. Hans, født 1729; naar han fik samme Navn som den ældste

Broder, var det fordi han blev opkaldt efter sin Fader og døbt samme Dag som denne blev begravet.

Den ældste Søn Hans, født 1719, der ligesom Faderen var Gaard­ejer og boede i Øster Vamdrup, var gift med Karen Jørgensdatter (Møl­ler) og havde med hende 5 Sønner:

1. Hans Hansen, født c. 1748, han boede 1782 i Vester Nebel.2. Jørgen Hansen, som vi senere hen skal beskæftige os med, født

24. Februar 1750 i Øster Vamdrup.3. Christian Hansen, født c. 1755, Gaardejer i Øster-Vamdrup, død

23. Januar 1823 i Frederikshavn; han, der var gift med Marie Ankersen, blev Stamfader til en nulevende anset Slægt, hvis mest bekendte Medlem har været Landstingsmand, Justitsraad, Cand. phil. Carl August Holmer Hansen i Thisted, født 28. November 1811 i Hjørring, død 29. Marts 1894 i Kjøbenhavn.

4. Niss Hansen, døbt 31. Maj 1762.5. Andreas Hansen, døbt 4. April 1765.Hel nøjagtig Besked ved vi ikke om Familieforholdene, da Kirke­

bogen for Vamdrup Sogn, der den Gang var forenet med Hjarup Sogn, desværre mangler for Aarene 1735—1759. Den Viden, vi har, stam­

8

mer fra Østerbygaard Skifteprotokol, der dog heldigvis giver fyldige Oplysninger om Slægten. Af den ser vi, at Hans Hansen maa være død i Begyndelsen af 1782, thi:

»Anno 1782 d. 12. Februari indfandt sig paa Skifteforvalteren Hr. Cancellie-Raad Hansens Vegne Hans Dall tillige 2de Vurderings[mændl], Niels Andersen og Hans Xstensen j Øster Vamdrup udi afgangene Hans Hansens Sterfboe j Øster Vamdrup, for at registrere de der befindende Mobiler og Effecter heele Boehaugen, til nærmere Skifte og Deeling, jmellem hans efterladte Enke, Karen Jorgensdatter cum Gurator . . .*) og deres sammen aulede Børn, neml: 5 Sønner naufnlig Magister J. Hansen i Viborg, Hans Hansen i Nebel og Christian Hansen hiemme hos Moderen, som alle 3de ere self myndige, Noch en Søn naufnlig Nis Hansen 20 Aar gamel, hvis Formynder er Hans Hansen j Nebel og den yngste Andreas 17 Aar, hvis Formynder er Peder Hansen j Horskjer, derefter blev Vorderingsmændene formanet og tilsagt reede- ligen alle Ting at taxere, saaledes som de i sin Tid om forlanges ædeligen kand tilstaae og bekiendt være og blef saa med Forretningen begyndt i bege Formynderes Overværelse, saaledes som følger:

Registering. Vorderin«Rdl. Sk.

Gaarden, som bestaar af Hartk. 5 Tdr. 7 Skp. 0 Fjk. 2 Alb.er paa forhen holden Auction indkiøbt til Ejendom for707 Rdl. 24 Sk. — den halve jendestaaer udsattes saa. . 353 36

Lagte Rugsæd m. m.......................................................................... 79 16Beeister................................................................................................. 33 »Køer og Svin..................................................................................... 69 32Vognredskab....................................................................................... 31 32En Del Trætøj................................................................................... 12 32Korn i Laden..................................................................................... 4 441 Hugehuset — forskelligt............................................................. 10 41I Vester Huuset — forskelligt...................................................... 10 26Utorsken Korn i Laden m. m......................................................... 35 16Paa Loftet Korn m. m...................................................................... 55 421 Brøghuuset — forskelligt ........................................................... 35 16

•) Navnet mangler i Protokollen, men det skal være Frederik Christian Friis, han var Sognets Præst, født 29.Sptbr.1722i Kjøbenhavn,død 8. Maj 1802 i Hjarup.

9Rd. Sk.

I Kiøkenet — forskelligt Inventar............................................... 12 38I Spiise-Kammeret — forskelligt Inventar...................................... 4 25I Dornset.......................................................................................... 13 20Senge med Sengeklæder................................................................... 36 32I Stuen: 1 Ege Bord............................................... 1 Rd. 16 Sk.

1 Kiste...................................................... 2 — » —1 fyr Half Kiste..................................... 1 — 16 —1 ege Klædeskab..................................... 4 — » —3 Lu. Hør................................................. 5 — » —

--------------------- 13 32Sølvtøj: 4 Sølfskeer taxeret.................................. 4 Rd. » Sk.

1 liden sølf Theeskee............................ » — 10 —en sølf Bæger.......................................... 3 — » —

--------------------- 7 101 Dragkiste m. m............................................................................... 1 »4 Drejls Bordduge............................................................................ 1 164 do. do. blaargarns......................................................... > 32Linned................................................................................................. 2 24I Daglig Dørnse Bohave til Værdi............................................... 17 10Forskelligt .......................................................................................... 9 16Gangklæder.......................................................................................... 20 »Christian 5tes Lou Bog.

873 24Udestaaende Fordringer.................................................................. 61 16

Sum. . 934 40Enken opgav at være skyldig......................................................... 38 53Her foruden fandtes i bemeldte Gaard som Christian formente

vilde have sig forbeholden og sin Gaard i Sjøgaard skulde være tilhørende, men da hånd ej er udskift fra sine andre Søskende, saa blef samme registeret og taxeret som følger;

I Stalden: Heste, Køer og Stuer.................................................. 19 7 32Korn paa Loftet................................................................................ 27 16I Stuen et Chatol mod Skab paa ............................................... 12 12Al Slags Træ uden Gaarden........................................................... 10 101 Vogn med ege Gang til Beslag................................................ 6 »

263 »

10Rd. Sk.

19/2 blef atter continueret med Vordering paa Christian Han­sens Gaard i Sjøgaard og forefandtes som følger neml:

16 Stude å Stk. 10 Rd................................................................... 160 »2 Harver............................................................................................ » 48utorsken Boghvede ........................................................................... 3 16Gjøde i Gaarden 80 Læs m.m..................................................... 5 10

432 26Gaarden som ved holden Auction den 4/n 1780 med det

dertil hørende blef Christian Hansen overladt til Fæste . . 245 »Summa. . 677 26

Da nu ej mere denne Gang blef anvist, da Christian Hansen oftere advaret ej mødte, saa blef Forretning til videre Fremme sluttet og underskreven.

Dat. Sjøgaard, den 19. Februar 1782.

H. Dall. Hans Christensen. Niels Andersen.

Senere hen ser vi i Skifteprotokollen, Folio 52, at:»Anno 1782, den 30. November, blev Skiftet efter forhen Regi­

strering og Vurdering foretaget efter Sal. Hans Hansen i Øster Vam­drup, udi Overværelse af Enkens Laugværge Velærværdige Herr. Friess i Hjarup, og Enkens Broder Vel.e Herr. Andreas Møller i Colding, paa Sønnens, Herr. Magister Hansen i Wiborg hans Vegne, tilligemed den afdødes ældste Søn Hans Hansen fra Wester Nøbbel som For­mynder for hans umyndige Broder Nis Hansen, 20 Aar gammel, den afdødes Broder Peder Hansen i Horskier som Formynder for den yngste Søn Andreas Hanssen, 18 Aar gammel, samt tredie Søn Chri­stian Hansen, 30 Aar gammel. Forinden noget videre blev foretaget, blev til Skifteretten indleveret de 2de ældste Sønners Afkald, skrevet paa behørig stemplet Papiir, hvert af Nr. 4 til 24 Sk., lydende paa Fol. 53. Hvorefter de hver havde annammet 400 Rd., skriver flire Hundrede Rixdaler, hvormed de i Fæderne- og Møderne-Arv havde tilstaaet at være tilfreds og endnu tilstode og ved fuldmægtiger tilstode lode — hvorpaa Skifteretten vilde tiltræde lovlig Deeling imellem En­ken og de andre efterladte trende Sønner; hvor da for Skifte-Retten fremkom Enkens Laugværge, tilligemed Christian Hansen og de begge

11

andre Sønners Formyndere, og tilkiendegav at de, paa Skifteforvalterens nærmere Approbation saaledes vare bievne forenede, at den ældste af de nu hiemmeværende Sønner Christian Hansen skulde tiltræde Gaar- den med samtlig Inde- og Udboe, som den nu befindes og er og der­imod 1. udbetale til sine 2de Brødre Nis og Andreas Hansen udi Fæderne og Møderne Arv hver 400 Rd., skriver flire Hundrede Rix- daler, hvilket udgiør lige Summa, som de 2de udskiftede Brødre alle­rede haver faaet udi Fæderne og Møderne Arv. Bemeldte Penger for­rentes fra 11. December h. a. med 4re pro Cento aarlig, saalænge de i Gaarden uopsagt bliver staaende, dernæst for det 2det som nu equivalent imod det som de ældste Brødre haver faaet i Klæder og Udstyr hver en Ære-Klædning, en Eege Kiste, flire Læder Stoele og Eege-Træe til et Chatoll. 3die til hans Moders Aftægtsværelse at op­bygge 4re Fag nye Huus, i alt indrettet efter - hendes egen Villie og Begiering, med Loft, Skorsteen, Kakelovn, Stue, Kiøken, Vindver, Dørre ogsaa videre, som derefter forsvarlig skulde vedligeholdes saa længe hun lever, og til hendes Aftægt aarlig levere hende tree Tønder tør Rug, tolv Skiepper Boghvedegryn, toe Tønder got Byg-Malt, toe Skiepper got Byg og een Skieppe Havregryn, hvilket Korn føres hende frie baade til og fra Møllen, naar hun det behøver og desuden udtager hun og beholder saa længe hun lever den bedste Malke-Koe som giver Melk, og naar den er seen, da en anden bedstgivende Melk i Steden, saa at hun altid kand have Melk, og i Steden for Faar leverer hende sex Pund Uld af Værd flire og tyve Skilling Pundet; hun medtager den Jern Kakelovn som er udi den liden Stue, at benytte sig af til Opsæt­telse og Beholdelse i Aftægtshuuset. Endvidere skulde ovenmelte Chri­stian Hansen eller Gaardens Besiddere udbetale til Enken aarlig fem Rixdaler til Slagt, aatte Mark til Humle og Salt, tre Rixdaler til 2 Lp Hør, flire Rixdaler til Haandpenge, og der foruden aarlig for hende at svare Offer-Penge og Extraskat, samt aarlig forskaffe hende fornøden og forsvarlig Brændsel 20ve Læs som hende skulde hiemføres af be­meldte hendes Søn eller Gaardens Besiddere, og maatte Enken have Frihed til Bryger- og Baggers-Redskaber uden nogen Modsigelse i nogen Maader, naar de derom tilforn hverandre tilsige, til Brug og Afbetiening, saa og fri Adgang til Kaalhaugen, Kaal og Hav-Urter deraf at tage til Fornødenhed. — Og naar saa skeede, at Enken fandt

12

for got, at tage for hende selv udi hendes Aftægts-Huuss, skulde det være hende tilladt og staae hende frit at udtage som befindes under Indboen, saasom: Tvende Borde, et bruunt og et rundt mahlet Thee- Bord, en Drag Kiste, en fyr Kiste, et Hengeskab, en Sæng med Om­hæng, trende Dyner, tvende Puder, en Hoveddyne, toe Par Hørgarns og toe Par Blaargarns Lagener, flire Sølv Skeer, tre ditto Thee-Skeer, et Sølv Bægger, toe Dreiels Duger, flire Par Pudesvaar, et Dusin Thee- Kopper, en Thin Theepotte, Thee Kiedel og Fyrfad, sex Thin Tal­lerkener, tre ditto Fader, sex hollandske hvide Tallerkener, et Speil, tvende Stoele, item hendes Liv- og Gangklæder, af Linnet og uldent, og derforuden hvad Redskab hun kan have fornøden i Huuset al bruge. Dette specificerede skulde og blive til hendes Afbetiening og Raadig- hed saa længe hun bliver i fællig Huus og Bord med hendes Søn, og naar hun forlangede Heste og Vogn til Kirken eller andetsteds skulde det være og blive hendes Søns eller Gaardens Besidderes Skyldighed at befordre hende og dermed at tiene hende, og i Fald hun havde Lyst at vilde drage til et af hendes andre Børn eller andetsteds med hendes Aftægt og Boeskaber, skulde hverken hendes Søn eller Gaar­dens Besiddere giøre hende derudi mindste Hinder, mens give og betale hende aarlig til hendes Ophold 44 Rd. siger fyrgetyve og flire Rix- daler, saa længe hun lever, som er den fastsatte aarlige Aftægt, naar hun vil have den i Penge; Lystede hun igien derefter at tiltræde og beboe hendes Aftægt og Huuss, skulde det staae hende frit, og om hun i hendes Alderdom skulde blive syg og sengeliggeuda, skulde oftbemeldte hendes Søn Christian Hansen eller Gaardens Besiddere gaae hende tilhaande og være hende til Tieneste i alt muligt være kunde til hendes Gavn og Nytte, samt Sygdoms Kors at lette ; og naar det behager Gud ved Døden at bortkalde hende, skulde han eller Efter­kommere i Gaarden lade hende hæderligen begrave, besørge og be­koste hendes Jordefærd som sømmeligt og anstændigt kunde være efter hendes Stand og Vilkaar, hvorimod han eller de skulde beholde alt hvis rørendis eller urørendes hun sig kunde efterlade, uden nogen Prætension dertil af hendes Arvinger i nogen nævnlig Maade. — Da Formynderne forsikrede at holde Skifte-Forvalteren angerløs i Hen­seende til de umyndiges Krav dette Skifte angaaende, havde han imod den giorte Forening intet at indvende, mens approberede samme, hvor-

13

paa da Skiftet herved blev sluttet og af vedkommende Tilstedeværende egenhændig underskrevet.

Østerbyegaard ut supra.J. V. Hansen. Christian Hansen.

Tilstaaes og bevidnes herved af mig Hans Hansen i Feerup, at jeg i Dag ere udbetalte af min kiere Fader Hans Hansen af Øster Wam- drup 400 Rd. skriver flire Hundrede Rixdaler, som er ald den Arv mig efter begge mine elskelige Forældre kand tilkomme, og hvormed jeg til fuldkommen Fornøjelse er heel udstyret; hvorfore jeg herved afsiger, fra mig og mine Arvinger, ald videre Ret i min Fødegaard til nogen Ting, stort eller smaat, og declarerer mig aldeles udeelagtig i mine kiere Forældres Boe ved nogens eller begges deres Død. Denne min vedbørlige Afstaaelse fra videre Arve-Rættighed, anseer og ud­giver jeg som et rætmæssig Afkald, som min Fader eller hvem det vedkommer, maae til Tinge lade læse og protocollere, naaer de ville, uden anden Paategning af mig. Dets til Bekræftelse har jeg selv egen­hændig underskreven dette, og tillige ombedet min kiere Morbroder Sr. Andreas Møller og min Broder Jørgen Hansen, begge i Colding, samme til Vitterlighed at bekræfte og undertegne.

Feerup, den 11. Juniy 1777.Hans Hansen.

Til Vitterlighed som overværende.Andreas Møller. J. Hansen.«

Hans Hansens Enke overlevede kun sin Mand et Par Aar, idet hun døde 1785 og blev begravet 22. September.

Jørgen Hansen blev som foran nævnt født 24. Februar 1750 i Øster Vamdrup, 11 Aar gammel blev han sat i Kolding Latinskole, hvis Rektor den Gang var Magister Jacob Ørsted. 1771 kom han til Universitetet; om hans Studier der foreligger følgende Vidnesbyrd fra den filosofiske Professor Børge Riisbrigh:

»Monsieur Jørgen Hansen distingverede sig ved Examen artium 1771 fremfor alle dette Aars Candidater, og ved følgende Examenphilosophi- cum overgik heller Ingen ham, enten i Videnskaberne eller Sprogene. Ligesom jeg heraf, og især af hans Fremgang i de Deele af Philo-

14

sophien, hvilke jeg examinerer saae de visseste Prøver paa den aller­største Flittighed og de heste Sinds Gaver; saa er det mig og tilfulde bekjendt, at han siden den Tiid med samme Fliid har fortsat sine Studeringer, og at han tillige har havt god Øvelse i at undervise Andre. Hans Forhold i Liv og Levnet har altiid været en retskaffen Studerende værdigt. Da jeg nøye kjender Monss. Hansen, saa meddeeler jeg ham dette Vidnesbyrd med ligesaa stor Vished som Fornøyelse, og beder, at han maa være recommenderet til Deres Bevaagenhed, som ere saa lyckelige at kunne belønne brave Studerendes Fliid.

Khavn., d. 9. Marts 1776. B. Riisbrigh.

23. Maj 1776 blev han theologisk Kandidat og medbragte fra sin Eksamen anerkjendende Udtalelser fra sine Professorer, de senere Bi­skopper Dr. theol. Hector Frederik Jansen og Dr. theol. Nicolai Edinger Balle.

»Candidatus Theologiæ Msr. Georg Hansen fortiener for den Duelig­hed og Fliid, med hvilken han her ved Universitetet haver dyrket de theologiske Videnskaber, et godt Vidnesbyrd, ligesom han og i den offentlige theologiske Examen og ved hans dimis Prædiken haver viist saadanne Prøver, at han for begge Deele haver erholdet den beste Caracter, hvilket altsammen hermed attesteres.

Khavn., d. 14. Juni 1776. Janson.

»Candidatus S. S. Minislerii, Msr. Jørgen Hansen har udmærket sig blant vore duelige og haabefulde Studerende, baade ved Fliid paa Forelæsninger og med Færdighed i de offentlige Prøver. In Examine theologico erhvervede han sig Beste Caracteer med megen Berømmelse, og erholt samme Caracteer for sin dimis Prædiken. Hans Forhold har altiid været ustraffeligt, anstændigt og en veltænkende Candidat vær­digt. Han fortjener at være Studerendes Velyndere i alle Hensigter paa beste Maader anbefalet.

Khavn., d. 17. Jun. 1776. Nic. Ed. Balle.

Naar Jørgen Hansen havde studeret Theologi, har det rimeligvis været efter Ønske fra Hjemmet, og fordi det den Gang var det sæd­vanligste Studiefag. Det er tvivlsomt, om det nogensinde har været

15

hans Tanke at blive Præst; han har mest følt sig dragen til Filosofien og Filologien; kort efter sin Eksamen modtog han derfor ogsaa en An­sættelse som Lærer (Adjunkt) eller, som det den Gang kaldtes, Gollega ved den Latinskole, hvor han selv havde gaaet i ti Aar. Allerede det følgende Aar, 23. Oktober 1777, blev han Subrektor ved Katedral­skolen i Aarhus. Dette hurtige Avancement skyldes sikkert en Anbefa­ling fra den lærde og ansete filologiske Professor Abraham Kali.

»Gollega Scholæ Coldingensis Hr. Jørgen Hansen medbragde til Aca- demiei fra Skoelen særdeles gode fundamenter i Videnskaberne, og udmærkede sig in examine artium fremfor alle dette Aars Candidater. Den Sindighed, som stedse har fulgt ham i alle hans Handlinger, kunde ey andet end virke hos ham en stor og høistroesværdig Iver i at ud­vide og forøge sine Kundskaber ved academiske Lærerers Undervisning og flittig Læsning. In philologicis gjorde han, ligesom andre Viden­skaber betydelig Fremgang, og blev i den Tiid, som han opholdt sig her, med Rette anseet for een af vore beste academiske Borgere. For enhver af vore offentlige Skoeler vilde det være en Lycke at have Lærere saa vel grundede som Hr. Hansen, og jeg ønsker derfor til Skoele-Væsenets Beste, at han maa finde Opmuntring nok til at ved­blive det i Skoelerne med megen Besværlighed forbundne Undervis­nings Arbeyde, hvortil jeg troer ham fremfor mange andre særdeles beqvem.

Khavn., d. 14. Julv 1777. Abr. Kali.

4. September 1778 blev Jørgen Hansen Magister (Dr. phil.) for en filologisk Afhandling: de singularibus Ægypti.

Da Konrektoren i Viborg, Magister Jens Hjersing, i 1780 blev Rek­tor der, blev Jørgen Hansen efter Forslag af Biskoppen i Viborg, Dr. theol. Chr. Michael Rottbøl, udnævnt til dennes Eftermand. Aaret efter giftede han sig, og da han derfor, for at forbedre sine Indtægter, tænkte paa Forflyttelse, fik han følgende Anbefalinger fra Biskop Jørgen Hee, Rektor Jens Worm og Biskop, Dr. theol. Peder Tetens.

»Dersom det gode Beviis, som forhen værende Gonrector i Aarhus, nu i Wiborg latinske Skoele, Mag. Jørgen Hansen herved, paa For­langende, med god Skjæl og Føye af mig meddeeles, om hans udviiste

16

kjendelige Fliid og Troeskab i det haffte Skoelee Embede, kand bi­drage noget til hans videre Forfremmelse, er jeg lige saa villig som skyldig til at bevidne, at han icke alleene af Vice-Rector her ved Skoelen Mag. Thure Krarup, med hvem han stod i Fælledskab af Lære Embede, stedse er bleven omtalt med Roes og Berømmelse for at troeligen have opfyldt sine Pligter; men jeg ogsaa ved holden Examina i den Tiid, han tjente ved Skoelen, har erfaret Sandheden deraf ved Disciplernes befunden gode Fremgang i de anbefalede Viden­skaber, ligesom ogsaa hans Opførsel i Sæder i alle Maader har svaret til hans Forhold inden Skoelen, hvilket altsammen herved bekræftes under min Haand.

Aarhuus Bispgd., d. 27. Decbr. 1781. J. Hee.

Welædle og høylærde Hr. Mag. Jørgen Hansen, Conrector ved Wi- borg latinske Skoele, har forhen næsten i 3 Aar været Vice Conrector her ved Skoelen, i hvilken Tiid han fuldkommen svarede til den Be­rømmelse, som Dhrr. Professorer Riisbrigh og Thorlacius da gave ham, ved selv at give tilstræckelige Prøver paa en grundig Lærdom, foreenet med en roesværdig Fliid og andre gode Egenskaber, som hos en duelig Skoele Lærer udfordres. Hvilket anledigede sal. Hr. Biskop Rottbøll uden nogen hans Ansøgning, at gjøre allerunderdanigst Forslag paa ham til det Embede, han nu betjener i Wiborg. Altsaa, skjønner jeg ey rettere, effter den nøye Kundskab jeg har til ham, end at han frem for mange Andre har gjort sig vel værdig til videre Forfremmelse, den jeg ham af Hjertet vil ønske.

Aarhuus, d. 27. Decbr. 1781- J. Worm.

Supplicanten har, som Collega i Colding, Sub- og Conrector i Aar­huus og nu som Conrector her, bestandig saaleedes udmærket, sig ved Fliid og Duelighed, at han hidtil altiid er bleven søgt, saameget dri­stigere understaaer jeg mig at anbefale ham Deres Majestets Naade til videre Befordring, vis paa, at den Skoele, ham allernaadigst maatte anbetroes, i ham vil finde en aarvaagen, klog og værdig Bestyrer.

Wiborg, d. 27. Decbr. 1781. P. Tetens.

17

Som anført døde hans Fader i 1782, og vi finder da i Skifteproto­kollen, at han allerede tidligere havde givet Afkald paa Arv efter sine Forældre:

»Da Hans Hansen og Hustrue, Selv-Ejere i Øster Wamdrup, mine og 4 Brødres fælleds kiere Forældre, selv giøre Deeling imellem os 5 Sønner, hvilke alle de have sørget vel for, saa anslaaer jeg Jørgen Hansen deres jævnlige Forsorg og Understøttelse for mig i Skolegangs Tiid og derefter for vigtigere end 400 Rdl. som hver af mine Brødre bekomme, og derfore afsiger herved ald Ret til videre Fordring af Forældre og Fødested, og bekræfter, at dette maa gieide for fuldkom­men Afkald paa Fader- og Moder Arv, under min Haand og Segl.

Aarhuus, den 19. Juny 1778. Jørgen Hansen.«

Fra 1783 findes der følgende Indstilling fra Danske Kancelli, der viser, med hvilke Smaating Kongerne i gamle Dage maatte beskæf­tige sig:

»Conrector Hansen i Viborg som er beneficeret 2 Huuse, det ene har een Skieppe Hartkorn Grund, og svarer aarlig i alt 1 Rd. 2 ft, det andet et jordløs Huus, hvoraf betales aarlig 1 Rd. 1 Sk., beder at maatte sælge disse 2 Huuse fra Conrectoratet til Beboerne, som derfor ville betale 100 Rd., hvilke maatte udsettes blant Stiftets pu- blike Penge, og han og Efterkommerne der af at nyde den aarlige Rente. Stiftamtmanden og Bispen indstiller Ansøgningen som fordelagtig for Beneficiarius. Thi skulle Cancelliet indstille Ansøgningen til Bønhøring.

4. Juni 1783.«

Rektor Hjersing, der i flere Aar havde været svag og omtrent ude af Stand til at røgte sit Embede, døde 1783, og Hansen indsendte da følgende Ansøgning:

Til Kongen!

Effter at have opoffret ald muelig Tiid og Fliid paa philologiske og theologiske Videnskaber udi 5 Aar ved Kjøbenhavns Universitet, og siden været Hører ved den latinske Skoele i Colding, har jeg næsten 3 Aar tjent som vice- og exspecterende Conrector i Aarhuus Cathedral

18

Skoele, og imidlertiid erholdet examen Magisterii philol. Derfra blev jeg, effter sal. Biskop Rottbølls allerunderdanigste Forslag beskicket til Conrector ved Wiborg Skoele, hvor jeg nu har arbeydet i fulde 3 Aar, overalt med faae Indkomster og til mine Foresattes Fornøyelse, hvilket allernaadigste maatte erfares af medfølgende Attester.

Desaarsag bønfalder jeg Deres Majestæts højkongelige Naade og i allerdybeste Underdanighed udbeder mig det, ved sal. Rector Hjersings dødelige Afgang vacante Rectorat, hvorved jeg bliver opmuntret til fyrrigere og ivrigere Fliid i at veylede unge Studerende til Religionen og Widenskabeme, hvori jeg selv søger den sande Lyksalighed, for­bunden med mit Embedes nøyagtige Effterlevelse.

Paa Deres Kongel. Majestæts mildeste Naade som understøtter Flit­tighed og befordrer duelige Videnskabers Elskere, grunder jeg min haabefulde Bøn, som jeg allerunderdanigst fremfører med de helligste Ønsker og Løffter og allerunderdanigst Forsickring om den allerrede- ligste Troeskab og omhyggeligste Fliid i at forestaa, i alle Deele, dette vigtige Embede, efter Guds og Deres Majestæts allernaadigste Forskrivter.

Wiborg, d. 9. Jun. 1783. allerunderdanigstJørgen Hansen.

Neppe skal nogen fra sin første Ungdom mere have udmærket sig af den berømmeligste Fliid forenet med de fortræffeligste Gaver, end denne højst værdige Supplicant. Især har hånd giort sig fortient af Skoele Væsenet, som Collega i Colding, Sub- og Conrektor i Aarhuus, og endelig som Con Rector her i Wiborg. Berømmelse har allevegne gaaet for ham, og sand Ære for Embeds Iver følger ham. Tillidsfuld understaar jeg mig derfor at anbefale ham til Allernaadigst Bønhørelse, vis paa ved ham at vedligeholde Skolens Ære, og desuden i ham at finde en Mand, der skiønnende paa sin berømmelige nu afdøde Med­broders Fortienester, frem for andre vil glæde sig ved at lette den bedrøvede og høist trængende Enkes Kaar.

Wiborg ut supra. Tetens.

15. Oktober 1783 blev Hansen udnævnt til Rektor i Viborg; efter Jydske Registre kan vi meddele den Bestalling, der blev udfærdiget for ham:

19

(C. 7. imus.)G. A. V. At vi allernaadigst haver beskikket og forordnet saa og

hermed beskikke og forordne Magister Jørgen Hansen, hidindtil Con- rektor ved den Latinske Skole i vor Kjøbstad Wiborg, som har de Egenskaber, som udi Indføds Retten ere fastsatte til at være herefter Rector Scholæ sammesteds, hvorved hånd sig i henseende til Enke Pension med viidere haver at rette efter den til Os Elskelig Hr. Fri- derich Hauch etc. og Hr. Peder Jacobsen Tetens etc. under denne Dags Dato ergangne Befaling; Thi skal han fremdeles være Os som sin Absolut og Souveroir Arve Konge og Herre Huld og tro, vores og vores Kongelig arve Huuses Gavn og Beste søge viide og Ramme, skade og forderv af yderste magt Evne og formue hindre, forekomme og afværge; I særdeleshed, skal hånd samme Bestilling med største Fliid og vindskibelighed betienne og forestaae samt ikke for nogen Aabenbare hvis samme hans Embeds Forretninger vedkommer og frem­melig bør at holdes, men sig udi Liv og Levnet tilbørligen skikke og forholde, som det en retsindig Rector Scholæ i allemaader vel egner og anstaaer og hånd agter at ansvare og bekiendt være. Iligemaade skal hånd sig efter hvis hannem af nu værende eller Efterkommende Biskop, som paa vores Vegne Inspection med Skolerne haver til be­meldte Skoles nøtte og Gavn bliver forelagt og befalet, tilbørligen rette, saa at ingen kand have billig aarsag sig over hannem at be­sværge og sig ellers i alle maader efter Loven og den Eed hånd os derpaa allerunderdanigst giort og aflagt haver forholde givet etc.

Fredensborg, d. 15. October 1783.«

»Rector Hansen ved Viborg Latinske Skole anholder, at som hans Formands afg. Rector Hiersings Enke, er bevilget at nyde Rectoratets fulde Indkomster, indtil sidst afvigte Martini, og fra den Tiid af, at nyde Naadsens Aar eller Halvdeelen af følgende Aars Indkomster, han da ligeledes af hans Eftermand i Con-Rectoratet maatte nyde Naadsens Aar, hvilket Stiftamtmanden og Biskoppen finder billigt, og derfor fore­stiller:

At en af Lærernes Indkomster ved Viborg Skole, er det saa kaldede Kost-Korn, som forfalder til hvert Aars Martini, hvilket hidtil har været beregnet paa en anden Maade for Con-Rector end Rector og de andre

2*

20

Lærere, da det for disse sidste har været anseet, som Løn der be­tales et Aar forud, hvorved Successor maatte tabe, naar Formanden var uformuende til at betale det forud oppebaarne. Men for Con-Rector hvilket er det retteste, som Betaling for Arbeydet, ved Aarets Ende. De indstille derfor:

Om Naadsens Aar maae bevilges baade i Rectoratet og Gon-Rec- toratet ved Viborg Skoele og det forbemeldte Kost-Korn at ansees for samtlige Lærere som Betaling for Arbeydet ved Aarets Ende.

Hvilket Gancelliet saaledes skulle indstille efter Forestillingen. Resolution:

Stiftamtmanden og Biskoppens Forestilling bifaldes. Christiansborg, udi det Geheime Stats Raad den 5te Dec. 1783.

Christian Rex.«

Hansen tilbragte nu en Del lykkelige Aar i Viborg, nød megen An­seelse og stod i godt Forhold til sine Lærere. I 1787 boede tre af disse i hans Hus, Hans Christian Munch, 47 Aar, Thøger Hjersing, 38 Aar og Niels Thorup, 19 Aar. Han havde gode Indtægter, holdt Husjomfru, Kokkepige, Stuepige, Amme og 2 Karle. I 1801 var hans lOaarige Broderdatter Karen Hansdatter og hans Svigerfader i Huset hos ham.

1796 udgav Rektor Hansen: »Anvisning til det latinske Sprogs Lære med Hensyn til det danske«; denne Bog, som han tilegnede »sine sex Sønner«, blev meget rosende anmeldt saavel i »Kritisk og Antikritisk Journal« som i »Kjøbenhavnske lærde Efterretninger«, der siger, at den maa anses »for en sand Vinding for den pædagogiske Litteratur hos os«.

Fra Regjeringens Side vistes der ham Paaskjønnelse, hvilket vi se af en fra Kancelliet fremsendt Indstilling:

»Deres Mayestæt har allernaadigst behaget ved mundtlig Resolution at tilkiendegive, at Rector ved Wiborg Latinskole, Magister Jørgen Han­sen maa forundes Rang med Professores extraordinarie, 6. Klasse, No. 13.

Denne Deres Mayestæts mundtlige Befaling indstiller Cancelliet aller­underdanigst til Deres Mayestæts allernaadigste skrivtlige Corroberation og fremlægger derhos allerunderdanigst den for Rector Hansen herom udfærdigede Bevilling til Deres Mayestæts allernaadigste Underskrivt.

21

Tillige maa dette Collegium allerunderdanigst henstille til Deres Mayestæts allerhøyeste Resolution:

Om denne Bevilling maa Rector Hansen gratis forundes.Det Kongelige Danske Cancellie den 23. April 1802.

allerunderdanigstMoltke. Colbjørnsen. Reiersen. Feddersen. Gold.

Knudsen. Monrad. Biilow.(Corroborert.) (Underskreven.)

Bevillingen forundes gratis Kiøbenhavn den 30. Aug. 1802.

1805 var et betydningsfuldt Aar for Skolevæsenet; der udkom da en Plakat om Forandring af Skole- og Læseplanen for de lærde Skoler, flere Latinskoler bleve omdannede til Middelskoler, Skoledisciplenes »Sangopvartning« i Kirkerne blev afskaffet, Skolelokalerne forbedrede. De latinske Skoler, der hidtil ligesom Kirkevæsenet havde været styret fra Danske Kancelli, blev s. A. henlagt under den da oprettede »Direk­tion for Universitetet og de lærde Skoler«, hvis Præsident blev den dygtige og energiske Hertug Frederik Christian af Augustenborg. Mange Rektorer og Lærere, eller som de den Gang kaldtes Hørere, bleve af­skedigede og nye ansatte; der staar derom i Instruktion af 13. Sep­tember 1805: »naar en Skolelærer formedelst Alderdom, Svaghed eller andre Omstændigheder ikke længere findes i Stand til at opfylde sine Embedspligter enten i Henseende til Undervisningen eller til den for­nødne Skoleordens Haandhævelse, da har Directionen til Os at ind­berette saadant og derhos angive, hvorledes den formener, at der paa anden Maade med Billighed og Mildhed kan sørges for en saadan Skolelærer.«

Rektor Hansen var paa denne Tid ikke nogen gammel Mand, men han følte sit Helbred svækket og var vel heller næppe skikket til at gjennemføre Skolens Reform. Vi have foran set, i hvilket udmærket Forhold han stod til Viborg Stifts Biskop, Dr. Tetens; denne døde 7. April 1805 og meget blev da anderledes.

Ved Skoleanordningen af 1775 var det bestemt, at der skulde være Bibliotheker ved de lærde Skoler; det blev paalagt Rektoren at bestyre disse og føre Regnskab dermed, samt aarlig til Biskoppen »indsende Fortegnelse over hvad for Bøger som i saa Maade skulde kjøbes paa

22

det denne kan udvælge dem, han maatte finde mest fornødne og nyt­tige.« I 1806 klagede Sognepræst ved Viborg Sortebrødre Kirke Henr. Chr. Zahrtmann, der i flere Aar var konstitueret Stiftsprovst og som saadan under Biskoppens Fraværelse fungerede som Biskop, dels over at Rektor Hansen ikke havde forelagt ham en saadan Fortegnelse, men paa egen Haand anskaffet Bøger, »dels fordi han efter sin egen indi­viduelle Overbeviisning ej kunde bifalde det Valg af Bøger, der var gjort«; desværre kan man nu ikke se, hvilke Bøger Pastor Zahrtmann har havt saa meget imod. Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler forlangte saa indsendt Regnskabet for Skolebibliotheket med den »deri indførte Fortegnelse paa de af Rector anskaffede Bøger«; efter at Direktionen havde gjennemgaaet Fortegnelsen, udtalte den i en Skrivelse, der var konciperet af dens Sekretær og Bureauchef, Professor Lauritz Engelstoft, at den allerstørste Del af de indkjøbte Bøger vare »aldeles ubrugbare Værker og Skrifter, hvilke man, hvis de forefandtes i et Bib- liothek til Brug for Lærere og Disciple maatte være betænkt paa at skaffe bort derfra.« Professor Hansen følte sig dybt krænket ved denne Skrivelse og svarede: »at hverken til Bibliotheket eller til Disciplene ere kjøbte andre Bøger, end efter hans Øvrigheds Foranstaltning, Befaling eller Indvilgning.« Efter dernæst at have paavist, at Bogregnskabet var fuldstændig i Orden, beder han sig »for Eftertiden fritaget for dette Bogholderie, der hidtil kun har foraarsaget ham Tummel og Krænkelse.«

»Tummel og Krænkelse« havde Hansen ogsaa følt paa anden Maade, i 1805 havde den kun 30-aarige Engelstoft foretaget en Rejse i Ind­landet, og paa denne ogsaa været i Viborg; i en Dagbog, som endnu er bevaret, har han (8. Maj) udtalt sig ungdommeligt overlegen og meget nedsættende om Professor Hansen. — 5. December s. A. sendte Direktionen følgende Skrivelse til Biskop J. Bloch i Viborg:

»Idet Directionen tilstiller Deres Høiærværdighed to Exemplarer af de trykte Garacteerlister for sidste Examen artium kan man ikke lade ubemærket, at Udfaldet af denne Examen, i hvorvel Censorerne ved de skriftlige Prøvers Bedømmelse iagttoge den muligste Lemfeldighed, ikke har været til Fordel for Skolen i Viborg. Ogsaa har vedkom­mende Examens Deputation, saa vel ved Resultaterne af de mundtlige som af de skriftlige Prøver, fundet sig foranlediget til, angaaende disse

23

Dimittender, i sin Protocol at giøre saadanne Antegnelser, der nødven­dig maatte opvække Directionens Opmærksomhed.

Man anmoder Deres Højærværdighed tienstligst at underrette Rectoren ved Skolen om Indholdet af denne Promemoria med det Tillæg, at naar Directionen for denne Gang afholder sig fra nærmere at under­søge Aarsagerne til de befundne Mangler, skeer det i det Haab, at de Skolen forestaaende Forandringer ville medføre behageligere Følger saa vel for de tilkommende Dimittender, som for disses Lærere.

Den kongelige Direction for Universitetet og de lærde Skoler.

Frederik Christian. Malling. Moldenhaver.

Engelstoft.

4. iMaj 1806 indsendte Professor Hansen Ansøgning om Afsked; den lyder ret vemodig:

»Efter at have i 35 samfulde Aar, paa forskjellige Steder og Maader, udholdt baade privat og offentligt Skole-Underviisnings Arbeyde, det sidste i 30 Aar; et Arbeyde, hvortil jeg fortrinlig i min Ungdom fattede den Lyst, jeg gjennem alle mine forrige Aar uafbrudt har ved­ligeholdt, finder jeg nu ved den kommende Alders Tryk og dermed følgende Ulemper, at det livlige og opmuntrende Foredrag, som den kjære Ungdoms heldige Anførsel udfordrer, vil forlade mig.

Mange og mange Slags Sorger og Bekymringer have længe arbeydet paa at gjøre mig gammel og graae, og de have gjort mig det længe før Tiden. — Mine Sjæls og Legems Kræfter finder jeg i den Grad svækkede, at jeg langt fra er den samme, jeg var; eller med samme Tilfredshed enten for mig selv eller Foresatte, fyldestgjør de Krav, mit Embede kan gjøre paa mig.

Tanken om denne for mig saa bitre Sandhed, bevæger mig til under- danigst at ansøge hos Den høye Direction, at Den naadigst vil see mig entlediget fra det Arbeyde, for hvilket mine levnede Kræfter ey længere, efter Ønske, tilstrække.

Min økonomiske Forfatning (jeg har Intet, kan vel udrede det Skyl­dige, men beholder slet intet tilovers) taaler aldeles ikke, at jeg gjør synderlig Opoffrelse. — Skal jeg tabe af mine hidtil havde Indkomster

24

meer end, hvad jeg ved at gaae i privat Stand, kan spare, hvilket mere jeg for Stedets og Forbindelsers Skyld og som offentlig Embeds­mand, efter Anstændighed og Omstændighederne har maattet tilsætte, da vorder jeg udsat for haarde og trykkende økonomiske Sorger, dem jeg vel adskillige Gange har maattet friste, men som lykkelig indtrufne Omstændigheder, hvortil nu ikke meer ere, eller ved Forandring kunne blive Udsigter, hidtil have friet mig fra. — Jeg lever med Kone, har 7 Sønner, nogle halv, andre heel uopdragne, alle hjælp trængende, jeg har en ved Handel forulykket Broder og hans 3 unge Børn at under­støtte — skulle alle disse ikke komme til at lide alt for haardt, og jeg med dem, ønsker og beder og haaber jeg underdanigst, at Den høye Direction vil udvirke Hans Majestæts Naade, at mig med en hæderlig Afsked allernaadigst maatte vorde mig forundt 2/3 Dele af mine hidtil havte Embeds Indkomster, enten til en fast sat Sum i Penge, der da, efter min underdanigst medgivne Specification og de 10 sidste Aars Viborg Kap. Taxt vilde blive 1382 Rd. 38 Sk., eller hvad jeg hellere vilde ønske mig 2/s Dele af Embedets Indkomster, saaledes som de maatte falde in natura.

Uden at blive benaadet med saa meget i det mindste, seer jeg med Ængstelighed hvert kommende Aar (mit Helbreds Forfatning spaaer mig kun en kort Tid) imøde . . .

Den naadige Direction handle nu saaledes med mig og for mig, at jeg ey under økonomiske Sorger skal med en stor og kjer Familie fælde Veemods Taare, og da for sildig begræde den her tagne Beslut­ning, hvortil Bevæggrundene for mig vare ligesaa kraftige som sør­gelige.«

Ansøgningen blev fremsendt af Biskop Bloch, der skriver, at Hansen »er en Mand af Lærdom og Talent, har tjent i Skolefaget omtrent 30 Aar og skal i de første 20 have været en duelig og flittig Lærer — vilde og maaske vedblevet saadan, naar ikke huuslig Kummer og andre Tilfælde havde svækket hans Sindsmunterhed,« og foreslaar en Pen­sion af 1200 Rd., hvilket Beløb Biskoppen skriver, at Hansen »saa gierne han end ønskede og saa meget han kunde behøve 2/3 Deel af hans hidtil havte Indkomst, saa vilde han ikke desmindre taknemmelig modtage dette.« Der medfulgte en Fortegnelse over Rektoratets Ind­tægter; deraf ses, at der af Strandinger paa Læsø var en gjennem-

26

snitlig aarlig Indtægt af 400 Rd., der tildels leveredes i Varer. Om Ind­tægterne ved Inskriptioner og Dimissioner skriver Hansen: »Dette har stedse været en frivillig Gave af Vedkommende, for fattige Discipler og Gandidater er hverken noget erlagt eller fordret, nogle Rige have endog paanødt mig 5 og 10 Rd. ved Inscription, og ved Dimission 20 og 30 Rd., ikkun een 40 Rd., naar der for begge Deele beregnes 10 Rd. for hver af 160 akademiske Candidater paa 23nde Aar, vilde dette blive en Sum af 1600 Rd., omtrent aarlig 70 Rd., jeg ansætter derfor billig 60 Rd.«

Med en alt andet end venlig eller velvillig Motivering fremsendte Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler en »Allerunderdanigst Forestilling«, hvori den skriver, at den »anseer det for Pligt aller­underdanigst at anbefale Professor Hansens Ansøgning til allernaadigst Bønhørelse, og vover tillige, i Betragtning af hans 30aarige Tieneste- tid og med Hensyn til, at de Totrediedele af hans Indtægter have i de fem sidste Aar formedelst de høie Kornpriser beløbet sig efter Middel­tal til 1382 Rdl. aarlig, at bringe ham i allerunderdanigst Forslag til en Pension af 1200 Rdl.«, og tilføjer sluttelig, »at et Antal af 26 Skolen tilhørende Tiender er bortfæstet paa Rectors Embedstid, og at disse ved nye Contracters Afslutning lade forvente en forhøiet Indtægt, der muligt vil stige til mere end det dobbelte af den for Rector fore­slagne Pension.«

Rektor Hansen blev derefter afskediget 5. September 1806 ved føl­gende kongelige Resolution:

»Vi entledige i Naade fra 1. October d. A. hidtil værende Rector ved Viborg Cathedralskole, Professor Jørgen Hansen, fra dette hans Skoleembede med en aarlig Pension af 1200 Rdl. af bemeldte Skoles Kasse, hvilken han begynder at hæve saa snart han har aflagt Rede og Rigtighed for sin Administration af Skolens Penge.«

Professor Hansen var som de mange foranstaaende Vidnesbyrd viser, en højtbegavet Mand, med grundige og mangesidige Kundskaber. Han var en fortrinlig Lærer, rnaaske havde han i de senere Aar haft noget vanskeligt ved at haandhæve Disciplinen, men dette var en Følge af hans milde og kjærlige Sind, der ikke passede til en Tid, hvor Prygl og Haardhed ansaas for det bedste Opdragelsesmiddel. Han var ogsaa i Besiddelse af poetiske Anlæg, har skrevet flere Sange. Til en af

27

disse: »Naar jeg min elskte Thrine skuer«, har hans Søn Hans Palle Hoff Hansen skrevet Melodi.

Efter sin Afskedigelse var Rektor Hansen bleven boende i Viborg, dog ikke inde i Byen. Erindringen om de lykkelige Barndomsaar i Gaarden i Øster Vamdrup førte ham til at tage Ophold under mere landlige Omgivelser paa »Sønder Teglgaard«, der ligger paa Byens Ud­marker. Vi faar bedst Oplysning derom i en Bekjendtgjørelse i »Viborg Samler« fra Slutningen af 1810:

»Formedelst min Kones Død, mine Børns Fraværelse, min egen Al­der og Svaghed, har jeg fast bestemt ved een eneste offentlig Auction den 21. Novbr. førstk., at bortsælge mit, tilforn yndede Sted, Sønder Teilgaard med tilliggende og tilkjøbde Eiendomme. Gaarden ligger x/4 Miil fra Viborg, frit og smukt, har 5 Huse (hvoraf 3 gandske nye til Avlsdrivt, foruden Vaaningshuset af 16 Fag, som for 2 Aar siden er ombygt til Beboelse for en Familie over Bondestanden, med 7 gib- sede Værelser. Til Gaarden lægges sædvanlig: 9 å 10 Tdr. Rug, 12 å 16 Tdr. Havre, 2 å 4 Tdr. Byg, 2 og 3 Tdr. Boghvede, 5 å 10 Tdr. Kartofler. Ogsaa holdes en Hob smaa Kreature, af alle Slags. Hvis Libhaberne paa Auctionsstedet, benævnte Sønder Teilgaard, forlange det, medfølge i eet Kjøb, 2 rare Vognheste, 1 Ridehest. 2 Plougstude, 10 Køer, 2 Qvier, 2 Ungnøde, 1 Grisesoe og 4 andre Sviin, 60 til 70 stkr. Faar, de fleste af spansk Race, samt overflødige Gaards- og Avlsredskaber, Muursteen, Kul-Kalk, Vogntømmer, 4 Folkesenge. Til Gaarden, som er reent bortskjødet fra Viborg, paa hvis Udmark den ligger, hører den Herlighed, at der paa Viborg Hede maa frit græsses saamange Fæe- og Faarehøvder, som om Vinteren kunne foeres paa Gaarden (denne Avlsgreen kan altsaa meget udvides) ogsaa fri Lyngs og Hedetørvs Slet; paa dens egen Grund er en uopskjærlig god Tørve­mose, hvorfra kan afsættes aarlig til Viborg Skudtørv i stor Mængde. Mosen kan om Sommeren have got Afløb, om Vinteren sættes under Vand. Eyendommens Areal er omtrent 100 Tdr. Land, noget nylig tilkjøbt endnu uopbrudt paa 4 Skpr. Hartkorn. De bedømmes bedst ved Beskuelse. Alt kan tiltrædes til Nytaar eller 1. Mai 1811.

J. Hansen, Professor.«Han tog derefter Ophold i Ribe, hvor han Søn Hans Palle Hoff Han­

sen, til hvem han en Gang havde skrevet:

28

Bliv lykkelig min Søn! Nyd Livets skyldfri Glæder.I Dyd, Arbeidsomhed søg sande Hæder.Ei Medgang dig opblæs; ei Modgang dig nedslaae; Guds Forsyn, Evighed dig klart for Øie staae!

i 1810 var bleven Landfysikus. Det blev dog kun en kort Tid, Pro­fessor Hansen kom til at leve der, som vi have set, skrev han i sin Afskedsbegæring: »mit Helbreds Forfatning spaaer mig kun en kort Tid.« Denne Forudfølelse bekræftede sig, idet han døde allerede 3. Marts 1812. Dødsfaldet meddelte en af hans Sønner i »Dansk Stats­tidende«, eller som den nu kaldes »Berlingske Tidende«:

»Det er bleven min sørgelige Lod, paa egne og Families Vegne, at bekiendtgiøre nærværende og fraværende Venner, at det har behaget Gud den 3die dennes i Ribe at bortkalde min Fader, Professor og Rector ved den latinske Skole i Viborg, Jørgen Hansen, fra dette Liv efter tre Fierdingaars Lidelser. Jeg er overbeviist om at opvække inder­lig Deeltagelse og Agtelse for hans Minde hos alle der kiendte ham og elske Dyd, Kraft og Retskaffenhed, og hos de Mange, hvis kierlige Erindring den Salige levende ved sin Bestræbelses fulde Indvirkning paa deres Karakteer og Dannelse, som Lærer og Ungdomsven, havde erhvervet sig, der lykkeliggiorde hans Alderdom, og selv lindrede hans smertefulde Lidelser.

Kiøbenhavn, den 11. Marts 1812.Henric Christian Hansen,

Auditeur v. Kiøbenhavns Inf. Rgt.

26. Oktober 1781 havde »Velædle og højlærde Hr. Magister Hansen Con- rector i Viborg Skoele« Bryllup i Silkeborg med »højædle og velbaarneFrøeken Anne Kierstine Marie von Hoff«. Hun var født paa Høgholm 1761, døbt 21. Juni i Tirstrup Kirke og Dat­ter af Ejer af Silkeborg, tidligere af Høgholm, Ritmester Hans Hoff og 1. Hustru Maren Muhle. Naar Præsten i Linaa Kirkebog havde kaldet hende Frøken og betegnet hende ved »von«, var det fordi hun 3 Aar tidligere, 29. Juni 1778 tillige med hele sin Slægt — der skal nedstamme fra en bøhmiskAdelsslægt — blev naturali­seret som dansk Adel. Traditionen fortæller, at hun

29

aldrig skal have glemt det, men ofte ladet sin Mand høre om den store Lykke, han havde gjort, ved som bondefødt at være bleven gift med en adelig Dame. Da hun døde fik hun iøvrigt det smukkeste Vidnes­byrd af sin Mand og sin Søn:

»Nyligen traf mig det haardeste af alle Livets Stød, at miste min elskte, dyrebare Kone, Anna Christine Maria Hoff, — en heftig Nerve­feber bortrev hende den 24. dennes, efter 8 Dages Sengeleie, uden Smerter. Hendes Bevidstheds blide Følelser og glade Udsigter fyldte hendes dydige Sjæl, selv under den sig nærmende Død — 49 Aar og 3 Maaneder indeslutte Virkekredsen af hendes høistsjeldne Fuldkom­menheder — i de 29 sidste Aar deraf viiste hun som Ægtefælle, Børne- og Huusmoder uafladelig og ualmindelig Kjerlighed, Kraft, Om­hyggelighed, Ædelmodighed og Godgjørenhed — Retskafnes Agtelse og Fattiges Velsignelser have aldrig manglet hende i det mørke og følge hende viist i hendes nu forklarede Liv. — Især beklage 7 efter levende Sønner dette smertelige Tab med hendes elskende og evigærende Mand.

Teglgaard ved Viborg, d. 26. Septbr. 1810.J. Hansen, Professor.«

»Som et Offer for Moderkjærligheddøde

Professorinde Hansen, fød Hoffi det hun, med den meest ufortrødne moderlige Ømhed, pleiede og reddede mig fra Døden i en heftig Nervefeber, hvilken Sygdom hun derved selv paadrog sig, og maatte ligge under for. Hendes Dyder her lønnes nu hisset med velfortjente salige Glæder. Blid som hendes Van­del var hendes rolige Død, ved hvilken Himlen vandt en værdig Bor­ger, Jorden tabde een af sine ædelste Indbyggere, Fattige en Velgjører, Familie og Venner en sand Veninde, Manden en trofast og erfaren Deeltagerinde, 7 Sønner den ømmeste Moder.

Søndre Teglgaard ved Viborg, den 26de Septbr. 1810.

Hansen,Stifts Physicus.«

30

Jørgen Hansen og Hustru havde 9 Børn:1. Hans Nicolai Hoff Hansen, født 26. September 1782 i Viborg,

død 22 Uger gammel, begravet 11. Februar 1783.2. Hans Palle Hoff Hansen, f. 14. November 1783 i Viborg; blev

Student 1799, dimitteret af sin Fader, Cand. med. 12. Oktbr. 1805, var fra 1806—08 Kandidat paa Frederiks Hospital og fungerede tillige ved Kjøbenhavns Fattigvæsen, nedsatte sig 1808 som prakti­serende Læge i Randers, han indsendte i Begyndelsen af 1810 til det medicinske Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet en Afhand­ling (de propalgia), men Disputatsen vilde Fakultetet kun antage for Licentiatgraden, da det formente, at en kgl. Resolution af 16. Decbr. 1808 havde tilbagevirkende Kraft, ogsaa for de allerede værende

Licentiater, i denne Opfattelse var han ikke enig, da han alt var i Besiddelse af Titlen som Licen­tiat, og Disputatsen blev saaledes ikke benyttet. 11. Septbr. 1810 udnævntes han, der »er det medicinske Fakultet bekjendt som en meget duelig Læge«, til Landfysikus i Ribe Stift, i Fore­stillingen anføres der, at Stiftsfysikatets faste Indtægter beløbe sig til 728 Rdl., langt bedre end de øvrige Stiftsfysikater i Jylland, der kun have 200 å 250 Rdl. om Aaret, uagtet 2 af dem ere gamle Embedsmænd«, det blev derfor paalagt

ham »aarlig at tilsvare Doctor og Professor Nicolai Bøtcher, Stads- fysicus i Fredericia, 200 Rdl. for dennes Levetid, saaledes at disse 200 Rdl. aarlig ved Bøtchers dødelige Afgang igjen falde tilbage til Stiftsfysicus.« 28. Januar 1817, Frederik Vl’s Fødselsdag, blev han Kancelliraad, og s. A., ved Frederik VI.s Kroning, indbudt af det medicinske Fakultet til at tage Doktorgraden, hvilket han dog afslog; valgtes 20. Juli 1820 til Medlem af det kgl. medicinske Selskab. I Ribe var der paa Hansens Tid »mere Sammenhold end man sæd­vanlig traf paa i de større Kjøbstæder, Byen var saa godt som helt fri for Kliker, navnlig hele Embedsstanden og de større Kjøbmænd levede hjerteligt og godt sammen, uden at de forskjellige økonomiske Forhold spillede nogen Rolle; det var Interesser og Dannelse, der bandt Folk sammen. Samlingspunktet i' selskabelig Henseende var

31

den af Stiftamtmand Moltke stiftede Klub, der ikke uden Grund var Byens Lyst og Stolthed,« her var Hansen i nogle Aar Musikdirek­tør og akkompagnerede ofte paa sin Harpe.

6. Oktober 1821 blev han Stiftsfysikus i Aalborg, udnævntes l.Maj 1822 til virk. Justitsraad og blev ved Prins Ferdinands Bryllup med Prinsesse Caroline 1. August 1829 Ridder af Dannebrog, blev atter ved Reformationsfesten i 1836 af det medicinske Fakultet opfordret til at tage Doktorgraden, men undskyldte sig. 1. Oktober 1842 blev han entlediget fra Fysikatet og udnævntes 5. s. M. til Etatsraad, han vedblev at praktisere i Aalborg til 1849, da han flyt­tede til Kjøbenhavn, blev 1851 Medlem (tilligemed Amtmand Heltzen og Fysikus, Dr. med. F. A. Uldall) af Kommissionen for Medicinalvæ­senets Ordning i Slesvig, og da denne havde afsluttet sine Arbejder Dannebrogsmand 7. Januar 1853. Han havde levende Interesse for sin Videnskab og sin Livsgjerning; i 1835 stiftede han »Lægernes Hjælpeforening« oprindelig kaldet »Provinsiallægernes Hjælpeforening«; han offentliggjorde epidemiologiske Beretninger, skrev forskjellige Af­handlinger og Artikler, for en Del fremkomne som populære Anvis­ninger, til Benyttelse under Epidemier, han virkede for Oprettelsen af nye Lægeembeder, for Opførelsen af nye Sygehuse i sine Fy- sikater og Forbedring af de bestaaende. Etatsraad Hansen døde 23. Maj 1856 i Kjø­benhavn, — gift 1. Gang 11. November 1808 i Ormslev med Ane Cathrine Müller, født3. December 1782 i Hvorslev Præstegaard, død 23. Januar 1827 i Aalborg, Datter af Provst, Sognepræst til Ormslev og Koldt, Terkil Friis M. (f. 1736 i Sveistrup Præste­gaard, død 9. Juni 1797) og Georgine Lucie Olufsen (døbt 13. Oktober 1741 i Fausing Præstegaard, begravet 23. December 1782 iHvorslev), — gift 2. Gang 18. April 1828 i Vadum med Louise Frederikke Milling, født 19. Februar 1792 i Saltum, død 12. Maj 1852 i Kjøbenhavn, Datter af Sognepræst til Saltum og Hune, Nicolai Seve­rin M. (født 19. Oktober 1745 i Aalborg, død 26. Maj 1807 i Saltum) og Christiane Marie Ostergaard (født 1761, død 26. Oktober 1827).

32

Etatsraad Hansen havde 11 Børn alle af 1. Ægteskab:a. Marie Lovise Henriette Hansen, født 13. September 1809 i

Randers, død ugift

KIS

22. Juli 1855 i Nørre Sundby.b. Emilie Georgine Hansen, født 24. No-

vemberl811 i Ribe, død 10. December 1872 i Allinge, — gift 10. Oktober 1856 i Allinge med sin Farbroder Byskriver i Hasle, Her­redsskriver i Bornholms Nørre Herred, Birkeskriver i Hammershus Birk samt fung. Politimester i Allinge og Sandvig, Kancelli- raad Georg Vilhelm Hansen, født6. Sep­tember 1801 i Viborg, død 16. Oktober 1875 i Allinge.

c. Vilhelm Hansen, født 24. November 1813 i Ribe, druknede 21. Maj 1817 i Nibsaa.

d. Torkild Hansen, født 7. Juni 1815 i Ribe, kom 1825 i Aalborg Latinskole, hvorfra han blev Student 1833, Gand. theol. 12. Januar 1838, blev 22. Septem­ber s. A. Hjælpelærer ved Aalborg Latin­skole da Rektor E. Tauber af Helbreds­hensyn var bleven dispenseret fra en Del af sine Undervisningstimer, udnævnt 3 Sep­tember 1839 til Adjunkt, underviste i La­tin, Fransk, Historie og Geografi og senere i Religion i alle Klasser; da han 1847 havde kjøbt Hovedgaarden Petersholm i Vejle Landsogn (19 Tdr. Hartkorn), tog han 23. April s. A. sin Afsked, døde 19. Ok­tober 1881 paa Petersholm, — gift 1. Gang 6. Oktober 1843 i Visborg med Kirstine Margrethe Kiellerup, født 19. Maj 1823 i Aalborg, død 17. Marts 1849 paa Peters­holm, Datter af Kjøbmand i Aalborg, Gods­ejer til Visborggaard, Niels Winde K. (født

33

2. August 1792 i Aalborg, død 3. Februar 1835) og Caja Severine Kruse (født 23. Juni 1796 i Ræhr Præstegaard, død 9. Juli 1879 i Kjøbenhavn), — gift 2. Gang 25. Ok­tober 1853 i Lundum med sit Søskende­barn Ane Marie Cathrine Hansen, født 31. August 1831 i Øse, død 11. Juni 1890 i Randers, Datter af Sognepræst til Lun­dum og Hansted Poul Emil H. og Ane Margrethe Bech (se Side 53). — 11 Børn.

Af 1. Ægteskab 3 Børn:1) Anna Catharine Hansen, født 24. Februar 1845 i Aalborg

— gift 14. September 1867 i Vejle med sin Faders Fætter Justitsraad, Apotheker i Hobro, Hans Henrik Emil Hansen, R*, født 1. Juni 1841 i Frederikshavn (se Side 68).

Petersholm

-2) Caja Severi|ne Hansen, født 6. Januar 1847 i Aalborg, hun døde ugift 27. Maj 1878 paa Petersholm.

3

34

3) Christine Margrethe Hansen, født 11. Marts 1849 paas Petersholm, døde der ugift 16. November 1865.Af 2. Ægteskab 8 Børn:

4) Hans Palle Hoff-Hansen, født 15. Januar 1855 paa Peters­holm, blev Student fra Horsens 1873, Cand. philol. 26. Ja­nuar 1880, Alumnus paa Borchs Kollegium 1879—84, Lærer ved Borgerdydskolen paa Christianshavn 1880—84, Adjunkt ved Sorø Akademis lærde Skole og Opdragelsesanstalt 19. Au­gust 1884, underviste der i Græsk, Fransk og Engelsk, fik tilligemed sine Søskende kongelig Bevilling til Navneforandring 8. August 1901, Rektor ved Nykjøbing Kathedralskole 28. Maj 1902; — gift 21. Maj 1885 i Kjøbenhavn med Arengaard Sophie Frederikke Behrens, født 2. September 1863 i Kjøben­havn, Datter af Kompagnikommandør ved 22. Infanteri-Regi­ment, Premierløjtnant Jens Peter B. (født 27. Februar 1826 paa Femern, falden ved Dybbøl 18. April 1864) og Arengaard Sophie FønssGjørup (født 26. April 1835 paa Vindum Overgaard, død 30. Marts 1907 i Kjøbenhavn).

(En Adoptivdatter: Marie Mathilde Hoff-Hansen, født 31. De­cember 1894 i Horne i Vendsyssel.)

5) Anna Margrethe Hansen, født 13. Juli 1856 paa Peters­holm, var i nogle Aar Lærerinde i private Hjem, døde ugift 14. Oktober 1895 i Kjøbenhavn.

6) Poul Emil Hoff-Hansen, født 21. September 1857 paa Petersholm, blev Student fra Horsens 1875, studerede Medicin, men maatte af Helbredshensyn standse dermed et Aar, Cand. med. & chir. 20. Juni 1883, var i 1885 Amanuensis hos sin Onkel, daværende Distriktslæge C. E. Hansen i Randers, opholdt sig 1885—86 ved Kliniker i Tyskland for at studere Børnesyg­domme og Kirurgi samt ved klimatiske Kursteder i Schweitz og ved Rivieraen, praktiserende Læge i Randers fra 1. Juni 1886 og var der Læge ved Kommunens Klinik for ubemidlede Børn, blev Over­læge ved Kysthospitalet ved Juelsminde for skrofuløse og tuber­kuløse Børn 1902, — gift 21. September 1886 i Vejle med Ellen Christiane Behrens, født 27. December 1861 i Kjøbenhavn, Søster til hans Broder Hans Palle Hoff-Hansens Hustru (ingen Børn).

35

7) Louise Frederikke Hoff-Hansen, født 27. Marts 1859 paa Petersholm, tog 1884 Institutbestyrerindeeksamen, blev s. A. Institutbestyrerinde i Helsingør til 1897, opholdt sig 1900 — 05 i Italien, bor nu i Charlottenlund.

8) Augusta Hoff-Hansen, født 14. Maj 1860 paa Peters­holm, Lærerinde i Helsingør ved sin Søsters Skole, rejste 1900 til Taormina paa Sicilien, hvor hun har et Pensionat,. Villa »San Pietro«.

9) Thora Marie Hoff-Hansen, født 17. April 1862 paa Peters­holm, blev 1888 Sygeplejerske ved Frederiks Hospital i Kjø- benhavn og tog Eksamen ved Fødselsstiftelsen 1892 som Fød­selshjælperske, — gift 27. December 1892 med Carl Chri­stian Sehestedt (Christensen) Bjerge, født 18. April 1863 i Snertinge, Søn af Skolelærer Anders Møller C. (født 4. Marts 1833), og Andrea Bothilde Margrethe Charlotte Svarre (født 24. Marts 1841), Student fra Herlufsholm 1882, Cand. med. & chir. 24. Januar 1889, prakt. Læge i Varde 1892, i Sundby ved Kjøbenhavn 1901, fik Navneforandring 29. Oktober 1901, Distriktslæge i Farsø 21. Juni 1905 og s. A. tillige Syge­huslæge der. — Separerede 27. Juni 1908.

2 Børn:a) Gustav Christensen Bjerge, født 29. Januar 1894 i Varde.b) Torkild Bjerge, født 8. Marts 1902 paa Frederiksberg.

10) Christine Margrethe Hoff-Hansen, født 15. Juli 1867 paa Petersholm, tog 1892 Almuelærerindeeksamen, har fra 1900 sammen med sin Søster Augusta Pensionatet Villa »San Pietro« i Taormina paa Sicilien.

11) Gustav Hoff-Hansen, født 12. December 1871 paa Peters­holm, blev Student fra Sorø 1890, Cand. phil. 1891, tog Eksamen som Forstkandidat 1896, er nu ansat ved en Sukker­fabrik i Rogadjampi paa Java, — ugift.

e. Gustav Hansen, født 4. Januar 1817 i Ribe, blev Student 1834 fra Aalborg, Cand. theol. 14. Januar 1839, var Alumnus paa Borchs Kollegium og theologisk Manuduktør, men maatte af Helbredshensyn tage hjem til Aalborg, hvor han døde ugift 13. No­vember 1840.

3*

36

f. Hans Jørgen Hansen, født 11. December 1818 i Ribe, blev Student fra Aalborg 1837, Cand. theol. 9. November 1842, var derefter til 1846 Huslærer paa Kornumgaard i Vend­syssel, blev 20. Marts 1847 personel Kapel­lan i Løsning og Korning ved Horsens, or­dineret 18. Juni, efter Sognepræsten Fred. Vilh. Grüners Død 9. April 1852 var han privat Medhjælper hos Sognepræsten i Smid- strup og Skjærup ved Fredericia, til han

8. Marts 1853 blev kaldet til Sognepræst i Sæby Kjøbstad, blev 8. Januar 1859 tillige Provst for Dronninglund Herred med Læsø, forflyttedes 13. Juni 1862 til Vrensted og Tise ved Hjørring og blev 12. Januar 1863 tillige Provst for Børglum og Hvetbo Her­reders Provsti, 4. December 1872 udnævntes han til sit sidste Kald Haarslev og Tingjellinge i Sydsjælland, hvorfra han paa Grund af Tunghørighed tog Afsked 17. December 1888 og flyt­tede til Kjøbenhavn. Biskop, Dr. Kierkegaard skrev om Provst Han­sen, at han var en »særdeles brav og hæderlig, ligesom ogsaa velbegavet Præst, med levende Interesse for sit Kald, samt en omhyggelig og nøjagtig Forretningsmand;« han døde 16. Maj 1896 i Kjøbenhavn, — gift 29. Juli 1853 i Aalborg med Emma

Mathilde Münster, født 23. Februar 1824 paa Brorholt i Vadum Sogn i Vendsyssel, død 25. August 1902 paa Frederiksberg, Datter af Major og Kompagnichef ved 3. jyske Infanteri-Regi­ment, Ejer af Brorholt, Joachim Godske M. (født 11. Maj 1780 i Rønne, død 18. Sep­tember 1844 i Aalborg) og Helene Dorothea Gleerup (født 5. September 1787 paa Vang i Sulsted Sogn, død 17. December 1874 i Aal­borg).

Provst Hansen havde 7 Børn:1) Joachim Godske Hansen, født 12. Juni 1854 i Sæby,

Student fra Aalborg 1872, Cand. med. & chir. 25. Januar 1879, under Eksamenslæsningen var han bleven brystsvag og

37

søgte derfor at gjenvinde sit Helbred ved et Ophold i Syden, men døde 12. Februar 1880 i Mentona, hvor han ligger be­gravet; — ugift.

2) Hans Palle Hoff Hansen, født 10. September 1855 i Sæby, gik i Aalborg Kathedralskole til 1872, kom derefter til Land­væsenet, blev Avlsforvalter først hos sin Farbroder paa Peters- holm, senere fra 1881—88 paa Visborggaard, kjøbte 1888 Levringgaard ved Kjellerup, som han afhændede 1897, be­styrede derefter i et Par Aar sin Hustrus Barndomshjem »Vive- brogaard« for sin Svoger, flyttede 1900 til Kjøbenhavn, In­spektør ved Byggeselskabet »Aladdin« paa Christianshavn 1901—05, Assistent i »Det forenede Dampskibsselskab« 1905, tillige Inspektør ved Aktiebyggeselskabet »Nutiden« 1906— 1909; — gift 25. September 1888 i Haarslev med Julie Vilhelmine Johansen, født 22. Juni 1859 i Daurup, Datter af Proprietær Johannes Otto J. (født 28. September 1829 i Kjø­benhavn, død 14. November 1877 paa Vivebrogaard) og Chri­stine Frederikke Manlia Thomsen (født 9. November 1834 paa Sophiendal, død 21. Juni 1892 paa Vivebrogaard).

2 Børn:a) Ella Hoff Hansen, født 7. Januar 1890 paa Levring­

gaard, er ansat i Gyldendalske Boghandel i Kjøbenhavn.b) Joachim Godske Hoff Hansen, født 11. Februar

1892 paa Levringgaard, Assistent i Privatbanken 1. April 1909.

3) Helene Dorthea Hansen, født 27. September 1856 i Sæby, død der 9. Januar 1857.

4) Helene Dorthea Hansen, født 15. September 1857 i Sæby, Expektantinde i Støvringgaards Jomfrukloster 1896, døde ugift 30. December 1904 paa Frederiksberg.

5) Kristine Margrethe Hansen, født 23. November 1859 i Sæby, døde ugift 23. Februar 1876 i Haarslev Præstegaard.

6) Hans Jørgen Hansen, født 4. Marts 1862 i Sæby, død4. Maj 1866 i Vrensted Præstegaard.

7) Anna Kathrine Hansen, født 5. April 1865 i Vrensted, opholder sig ugift paa Set. Hans Hospital ved Roskilde.

38

Sarpsborg, død

g. Victorine Christiane Hansen, født 9. Maj 1820 i Ribe, død 9. Januar 1898 i Chri­stiania, — gift 10. Oktober 1848 i Aal­borg med Tobaksfabrikant i Aalborg Chri­sten Winter Obel, født 30. September 1800 i Aalborg, død der 9. Januar 1860, Søn af Tobaksfabrikant Frederik Christian O. (født 10. Januar 1768 i Gudum Præstegaard, begravet 12. December 1806 i Aalborg), og Ane Margrethe Berlin (døbt 15. September 1766 i Aalborg, død der 5. Maj 1827),— Obel havde været gift 1. Gang 27. Oktober 1830 med Barbara Herskind (født 13. Marts 1808 i Aalborg, død der 28. Juni 1847, Datter af Kjøbmand Andreas H. og Johanne Schibby). — 2 Børn:1) Barbara Obel, født 16. Oktober 1849

i Aalborg, — gift 10. Maj 1870 med Georg Nyquist, født 23. Marts 1842 i Drammen, Søn af Kjøbmand Johan N. (født 24. Marts 1806 paa Hafslund ved

i Juli 1845 i Drammen) og Dorthea RebekkaIsrael Schwencke (født 21. Juni 1807 i Drammen, død deri August 1861), tog Veterinæreksamen i Kjøbenhavn 1869, nedsatte sig som Dyrlæge i Christiania, var der tillige Ejer af en Beslagsmedie fra 1882 og etablerede en Vognmands­forretning, Amtsdyrlæge i Holand, er bosat paa sin GaardTøien i Holand. — 6 Børn.a) Inga Nyquist, født 9. Maj 1871 paa Gaarden Mo i Sø­

rum, — gift 10. December 1900 i Christiania med sin Moders Næstsøskendebarn Museumsinspektør, Dr. phil. Carl Emil Hansen-Ostenfeld, født 3. August 1873 i Randers (se Side 53).

b) Sigrid Nyquist, født 7. Februar 1873 i Drammen, — gift 25. Januar 1896 i Christiania med Bagermester Wil­helm Bismarck Samson, født 8. Juli 1871 i Christiania,

39

Søn af Hawaiisk Vicekonsul Louis S. (født 19. Januar 1839 i Slesvig, død 14. Februar 1905 i Christiania) og Marri Amalie Christine Wichmann (født 25. Marts 1839 i Ol­desloe), Bagermester og Direktør for Bagernes Gjær- og Spritfabrik i Christiania. — 3 Børn:(1 Astri Samson, født 9. Januar 1897 i Christiania,

død der 26. December 1904.(2 Gunnar Samson, født 17. Juli 1898 i Christiania.(3 Sigrid Nyquist Samson, født 28. September 1905

i Christiania.c) Aagot Nyquist, født 8. November 1874 i Drammen, —

gift 30. December 1896 med Bjarne Arentz, født 30. Ok­tober 1868 i Opdal, Søn af Distriktslæge Hans Michael A. (født 23. Marts 1826 i Trondhjem, død 1. Maj 1897 iS. Fron) og Nanna Petra Boisen Nannestad (født 12. April 1825 i Ørlandet, død 26. Februar 1880 i S. Fron), Stu­dent 1886, værnepligtig Officer i Infanteriet 1888—92 og i Armeens Sanitet 1892—97, Cand. med. 1894, Can- didat ved Rigshospitalet 1895, konst. Distriktslæge i Suren- dalen 1896, Premierløjtnant i Sanitetskorpset 1. Januar 1897, Adjutant hos Sanitetsgeneralen Juli s. A. til 1. Juli 1899, da han forfremmedes til Kaptajn, er tillige prakt. Læge fra 1897 i Christiania, og fra 1. Januar 1906 i Lille­hammer, Redaktør af »Norsk tidsskrift for militærmedicin« 1903—05. — 2 Børn:(1 Agnes Arentz, født 13. Oktober 1898 i Christiania. (2 Gudrun Arentz, født 2. Oktober 1901 i Christiania.

d) Ellen Nyquist, født 9. Maj 1876 i Drammen, ugift.e) Dagmar Nyquist, født 7. Februar 1886 i Christiania, ugift.f) Christian Winther Obel Nyquist, født 28. Maj 1888

i Christiania, død der 26. Oktober s. A.2) Frederikke Louise Obel, født 19. Juli 1851 i Aalborg, —

gift 24. Juli 1875 i Bragernæs (Drammen) med Rudolf Ragn- vald Sauerzapff, født 28. Oktober 1846 i Christiania, Søn af Universitetsbogbinder Christian Friederich S. (født 8. Oktober 1812 i Querfurth i Thüringen, død 1897 i Christiania) og

40

Haagine Pedersen (født 14. Juni 1804 i Christiania, død der 13. September 1880), Sekondløjtnant i 2. Akerhusske Infan­teri Brigade 4. August 1867, Premierløjtnant 1. September 1873, Ingeniør ved Jæderbanen 1874—78, ved Jarlsberg- banen 1878—80, Redaktør af »Bergens Aftenblad« 1880—88, Kaptajn i Numedal Landeværns Bataillon 1. Januar 1889, Oberstløjtnant og Chef for Numedal Landstorms-Bataillon i2. Akershusske Brigade 1. Oktober 1906, bosat i Slemdal ved Christiania. — 3 Børn:a) Ellen Haagine Sauerzapff, født 12. Maj 1876 i Eger­

sund, ugift.b) Victor Rudolf Sauerzapff, født 12. Maj 1876 i Eger­

sund, død 10. Januar 1885 i Bergen.c) Else Sauerzapff, født 18. December 1879 i Sandefjord,

— gift 7. Juli 1903 i Vestre Aker med Hans Jacob Ham­mer, født 28. August 1873 i Christianssand, Søn af Skibs­reder Lars H. (født 17. August 1821 i Lillesand, død 20. Januar 1878 i Christianssand) og Laura Sophie Due (født 8. Februar 1841 i Lillesand), Student Christiania 1893, Cand. mag. 12. December 1901, Adjunkt Aalesund 1. Januar 1903, Permission i 2 Aar, tog Afsked 1. August 1908, fra 1906 ansat ved Frogner højere Skole i Christiania. — 1 Barn:

Laura Louise Hammer, født 9. Maj 1904 i Chri­stiania.

3) Emilie Gustava Obel, født 27. Maj 1853 i Aalborg, død der 7. August 1854.

h. Pauline Marie Hansen, født 7. Septem­ber 1821 i Ribe, var fra sit 17. Aar Lærer­inde i private Familier og havde i nogle Aar sammen med sin Søster Henrikke en Pigeskole i Aalborg, i 1870 fik hun Bolig i Hjorts Stiftelse i Kjøbenhavn, hvor hun døde ugift 9. August 1897.

i. Maren Henrikke Christine Hansen, født7. Februar 1823 i Aalborg, havde i nogle Aar sammen med sin Søster Pauline en

41

Pigeskole i Aalborg og boede senere med hende i Hjorts Stiftelse, efter Søsterens Død var hun i Huset hos sin Svigerinde, Provstinde Hansen, saa længe denne le­vede, og tog derefter 1905 til sine Kusiner paa Bakkehuset i Odder, hvor hun døde ugift 17. December 1905.

j. Betty Hansen, født 12. Maj 1825 i Aalborg, død der 12. Januar 1826.

k. Niels Friis Hansen, født 21. Januar 1827 i Aalborg, blev Student fra Aal­borg Kathedralskole 1845, Cand. theol.22. Oktober 1851, tog atter Eksamen 15. Juni 1852, var derefter Lærer i Kjøbenhavn til han 28. Januar 1860 blev Kaldskapellan i Astrup, Tulstrup og Hvilsted ved Skanderborg, ordineret 15. Februar s. A., 19. April 1863 udnævn­tes han til Sognepræst paa Tunø, med hvilket Embede Stillingerne som Tilsyns­førende ved Fyret og Brevsamler paa Øen vare forenede, af sin Biskop fik han det Vidnesbyrd, at han gjorde sig »oprig­tig og alvorlig Flid med sin præstelige Ger­ning;« — han døde 11. Oktober 1872, — gift 30. September 1863 i Vrensted med Anna Marie Rosing, født 18. April 1836 i Horsens, Datter af Institutbestyrer, senere Ejer af Askgaard i Astrup Sogn, Carl R. (født 1807 i London, død 21. Fe­bruar 1885 paa Frederiksberg) og AnneMarie Jørgensen (født 6. Marts 1814 i Horsens, død 24. Januar 1862 paa Askgaard). — 3 Børn:1) Carl Rosing Hansen, født 12. Oktober 1864 paa Tunø,

Student fra Randers 1882, Cand. med. & chir. 30. Januar 1889, blev s. A. assisterende Læge ved Odense Sygehus, var

42

Skibslæge paa Emigrantskibe 1891, Kandidat paa Kommune­hospitalet 1892, var fra 1894—96 Kandidat og senere klinisk Assistent paa Fødselsstiftelsen, foretog derefter en Studie­rejse i Tyskland og Frankrig, blev Dr. med. 1897 for en Afhandling: »Prolapsus funiculi umbilicatis«, havde allerede s. A. nedsat sig som praktiserende Læge i Aalborg, men flyt­tede derfra 1897 til Skive, hvor han er ansat som Sygehus­læge, — gift 6. Maj 1899 paa Frederiksberg med Syge­plejerske Sigrid Berthelsen, født 21. December 1877 i Skive, Datter af Kjøbmand Hans Peter B. (født 10. Juni 1845 i Ringkjøbing) og Olivia Dorthea Frederikke Faurschou (født8. August 1854 i Grenaa).2 Børn, der begge efter kgl. Bevilling af 11. April 1903 føre Slægtsnavnet Rosing:a) Signe Elisabeth Vilhelmine, født 17. Marts 1901 i Skive.b) Niels Friis, født 15. November 1902 i Skive.

2) Marie Ulrica Rosing Hansen, født 13. Oktober 1866 paa Tunø, var Privatlærerinde fra 1887, tog Almuelærerinde- eksamen, blev derefter Lærerinde ved N. Zahles Skole, var fra 1898 ansat som Lærerinde ved Frederiksberg kommunale Skolevæsen til hun 3. Juni 1905 blev gift paa Frederiksberg med Claudius Frederik Joseph Starup, født 11. Februar 1861 i Kjøbenhavn, Søn af Manufakturhandler Frederik S. (født 26. Marts 1831 i Kjøbenhavn, død der 6. Marts 1873) og Josephine Antonette Lovenberg (født 10. Oktober 1825 i Hel­singborg), Student fra v. Westensk Institut 1881, Cand. med. & chir. Januar 1891, Kandidat ved Kommunehospitalet 1892, praktiserende Læge i Kjøbenhavn siden 1894. — 2 Børn:a) Ulrik Frederik Rosing Starup, født 12. December 1906

i Kjøbenhavn.b) Viggo Rosing Starup, født 15. November 1908 i Kjø­

benhavn.3) Emilie Rosing Hansen, født 5. November 1868 paa Tunø,

Skriver ved Statsbanerne 1. Maj 1892 til 30. Juni 1899, — gift 23. Juni 1899 paa Frederiksberg med Holger Ferdi­nand Nielsen, født 28. September 1869 i Kjøbenhavn, Søn

43

af Kontorchef i Postrevisionsdepartementet Frederik Ferdi­nand N. (født 3. September 1830 i Kjøbenhavn, død 30. Juli 1908 i Fredensborg) og Albertine Emilie Jacobsen (født 20. September 1831 i Kjøbenhavn, død der 8. Januar 1905), ansat ved de danske Statsbaner 1. Maj 1887, Assistent ved Hovedkassererkontoret i Kjøbenhavn 1. September 1894, tillige Revisor i Kjøbenhavns Handelsbank 1898. — 1 Barn:

Børge Rosing Nielsen, født 25. August 1900 paa Fre­deriksberg.

3. Henrik Christian Hansen, født 31. August 1785 i Viborg, blev dimitteret af sin Fader 1800 og Cand. jur. 9. Oktober 1805, an­sattes som Auditør i 3. Jyske Infanteri-Regiment 5. September 1806, forflyttet til Marine-Regimentet og Kjøbenhavns Infanteri-Regiment 24. Januar 1810. Regimentschefen Generalmajor, Grev Adolf Schulen- borg skrev om ham, at han »bliver bestandig ved at vise den største Fliid og Dulighed i alle hans mange Forretninger, saa at Regimentet i alle Maader er særdeles tilfreds med ham«, og Danske Kancelli udtalte, at han »har ved flere Lejligheder været brugt til sine Foresattes Tilfredshed i Commissioner og andre Extraforret- ninger«, han blev da 24. April 1812 udnævnt til Byfoged i Hjør­ring og Herredsfoged i Horns og Vennebjerg Herreder, dog med For­pligtelse til at svare Formanden Justitsraad Michael Brandt 1000 Rdl. i aarlig Pension (hvilket bortfaldt ved dennes Død allerede 10. Maj s. A.) og 100 Rd. til den næstforrige Herredsfoged og Skriver Adam Caspar v. Holstein*), og straks efter, 26. Maj, fik han Titel som virkelig Kancelliassessor; s. D. som Hansen var bleven By og Her­redsfoged udnævntes Landvæsenskommissær, Exam. jur. Selgen Poul-

*) Her foreligger en højst mærkelig Fejl i Kancelliets »allerunderdanigste Forestilling«, thi Adam Casper v. Holstein, der var født 1741, har aldrig været ansat i Hjørring, han blev 1766 Byfoged og Byskriver i Storehedinge samt Herredsfoged og Herredsskriver i Stevns og Fakse Herreder, som Byfoged gik han af 1790 og som Herredsfoged 1801, og fik da 200 Rd. i Pension.23. April 1794, da Brandt blev Byfoged i Hjørring, paalagde Kongen denne at udrede 100 Rd. aarlig til »Os elskelig Adam Caspar v. Holstein«, og det er denne Byrde, der ogsaa kommer til at gaa ud over Hansen — først 10. Maj 1817 døde v. Holstein.

44

sen (født 26. September 1777 i Hjørring, død som Justitsraad 10. Fe­bruar 1858 i Randers) til By- og Herredsskriver i samme Juris­diktioner. I 1815 indsendte disse en Ansøgning om, at deres Em­beder maatte blive delte, saaledes at hver af dem fik et Distrikt, hvori han baade blev Dommer og Skriver: Hansen Herredsfoged og Herredsskriver i Horns Herred, Poulsen Byfoged og Byskriver i Hjørring samt Herredsfoged og Herredsskriver i Vennebjerg Herred. I Ansøgningen skriver Hansen:

»Ikke have vi, naar Deres Majestæts Tieneste har kaldt os, skyet møiefulde Dage, søvnløse Nætter, helbredssvækkende Reiser i disse barske Egne, eller de Sindskrænkelser som aldrig svige en Embeds­mand, der vil giøre sin Pligt — Stemmen, der har kaldt os, har talt til vort Hierte, hvori, som i enhver god dansk Mands, De — allernaadigste Konge — og Deres landsfaderlige Velgiærninger med evige Træk ere prægede.

Uagtet vore Anstrængelser, have vi dog maattet tilstaae for os selv, at vor Virkelyst i vor Embedskreds finder betydelige Hin­dringer i Jurisdictionens Vidtløftighed, der i Deres Majestæts Lande ikke finder sin Lige. Naar vi anføre, at Jurisdictionen indeholder et Areal af henimod 30 Qvadratmile, ville det være et umiskjen- delig Beviis derfor. Dertil kommer, at Hjørring og Fladstrand [Fre­derikshavn] begge ligge afsides i Herredsjurisdictionen. For begge Herrederne er kun et Tingsted nemlig i Hjørring, hvorhen enhver der faaer eller lider Sag eller bliver stævnet som Vidne eller skal løse Acter og Udskrivter, maa begive sig. Ikke nok at Landet maa lide denne Besværlighed, men Fladstrand maa, skjønt 5 Mile fiernet fra Hjørring, lide samme Skjæbne. Denne Besværlighed er saa meget større, som i Fladstrand, som Søstad, forfalde mange flere Justits­sager end i Hjørring. Om dette nu tillige maatte være en Følge af at jeg, Hansen, med Deres Majestæts allernaadigste Tilladelse har taget min Bopæl og Herredsfoged Contoir i Fladstrand, hvorved Forbrydelser opdages og komme for Lyset, som ellers bleve upaa- klagede, dette vil Tiden oplyse. Naar min Bopæl her i Fladstrand fører mange Fordeele med sig for det Almindelige med Hensyn til Øvrigheds Nærhed, da fører den en stor Trang med sig for mig at reise ugentlig til Tinget i Hjørring.

45

Politiet kan ligeledes som en Følge af Vidtløftigheden ikkun være meget ufuldkommen. — Hvor umueligt er det ikke i saa stor en Kreds at kjende Indbyggernes Forbindelser, Forhold, Haandtering, moralske Opførsel, foregaaende Levnet, huuslige Liv, alle nødven­dige Fundamenter for et godt Politi.«

Han omtaler derefter det store og forskjelligartede Arbejde, der paahviler Embederne, de mange Rejser ved forefaldne Strandinger og Søforklaringer, der maa afholdes paa Aastedet, Rejser i Anled­ning af Auktioner, »i Løbet af et Aar maaskee henimod et hun­drede Skifteforvaltninger i Jurisdictionen, hvor jeg er baade Skifte­forvalter og Skifteskriver, fordrer mange Reiser til Forseglings-, Re­gistrerings- og Vurderingsforretninger. — Hvad vore Contoirforret- ninger lide herved, især da duelige Folk hvortil Contoirer kan be­troes, ere fast ikke i disse Egne at faae, er utroeligt.

Efter flere Dages Fraværelse i saadanne Anledninger, findes hiemme saa meget at giøre, at det kun paa Helbredets Bekostning, der des­uden lider meget ved forcerede Rejser, kan udføres. Exemplet af vore Formænd, der blev gamle og affældige før Tiden, hvoraf den ene hensvandt som en Skygge, den anden formedelst Svagelighed maatte ansøge Pension, bebuder os vor egen Skjæbne.«

Regjeringen gik ind paa Forslaget, og 15. November 1815 fik saa Hansen ny Udnævnelse som Herredsfoged og Herredsskriver i Horns Herred med Bolig i Fladstrand (Frederikshavn). 18. December 1816 blev han Byfoged, Politimester og 1. Raadmand i Odense samt Herredsskriver i Bjerge og Aasum Herreder, han og hans Familie kom derved til at staa i nært Forhold til Prins Christian, den senere Christian VIII, som da i nogle Aar boede i Odense som Guvernør over Fyn og kommanderende General. I 1819 skete der en Om­forandring i Jurisdiktionsforholdene i Kjøbenhavns Amts Rytter­distrikt, og Hansen blev da 5. November Birkedommer og Skri­ver samt Politimester og Vejfiskal i Søndre Birk, samtidig med at Justitsraad Christian Olsen Rimestad overtog Nordre Birk, boede paa Forhaabningsholm paa Frederiksberg. 5. Maj 1822 blev han Justitsraad; døde 18. Juni s. A. i Kjøbenhavn, — gift 10. No­vember 1813 i Kjøbenhavn med Ane Cathrine Thoager, født 18. September 1796 paa St. Thomas, død 11. August 1870

46

—

Ane Cathrine Thoager.

i Kjøbenhavn, Datter af kongelig Fuldmæg­tig ved Toldvæsenet paa St. Croix, Vejer­mester i Frederikssted, Henrik Thoager (død 20. December 1799 i Kjøbenhavn) og Marie Fischer. — 6 Børn:a. Marie Henriette Hansen, født 27. Sep­

tember 1814 i Fladstrand (Frederikshavn), død 23. November 1900 i Mariager, — gift 26. Marts 1841 i Kornum med Hans Jør­gen Trojel, født 6. Januar 1813 paa Kjeld- gaard ved Skive, Søn af Sognepræst til Kor num-Løgsted og Løgstør Frants Vilhelm T.

(født 2. Juli 1782 i Odense, død 4. Maj 1855 i Kornum) og Elisabeth født Trojel (født 28. November 1785 paa Annebjerg- gaard, død 14. Juni 1866 i Kjøbenhavn), Student fra Horsens 1831, Cand. jur. 1. No­vember 1838, var Med­arbejder ved Bladet »Da­gen«, Kopist i Hof- og Stadsrettens Skifte- og Brevskriverkontor 8. Ok­tober 1845, fra 1845— 1848 tillige Redaktør af det konservative »Nyt Af­tenblad«, 26. Maj 1850 Assistent i Kongens Fo­geds Kontor, blev 27. November 1852 Birkedommer og Birke­skriver i Vesterlandsfør og Amrum Birk samt Diggreve for Mar­skerne paa Vesterlandsfør. Disse Birker hørte til Ribe Amt, men bleve ved Fredslutningen i 1864 afstaaede sammen med Hertug­dømmerne, Trojel blev derved tysk Embedsmand, men da han vægrede sig ved at aflægge Ed til den prøjsiske Konge, blev han afskediget — dog med Pension — 1. December 1866, Rid­der af Dannebrog 30. Januar 1867, død 6. Januar 1877 i Mariager.

b. Jørgine Hansen, født 4. Februar 1815 i Fladstrand, død 1821.

47

c. Caroline Amalie Hansen, født 19. September 1817 i Odense,, død 6. Juli 1904 i Kjøbenhavn, gift 7. Juni 1848 i Kjøben- havn med Edvard*) Carl Theodor Raasch, født 24. Sep­tember 1806 i Kjøbenhavn, Søn af Grosserer Vilhelm August R. (født 31. Marts 1761 i Bremen, død 18. Februar 1828 i Kjø­benhavn) og Caroline Elisabeth Berner (født 6. November 1762 i Schweitz, død 24. November 1842 i Kjøbenhavn), LandkadetI. Januar 1822, opvartende Page 1. Januar 1825, Sekondløjt­nant ved 2. jyske Infanteri-Regiment 21. Marts 1826, Premier­løjtnant 1. Oktober 1833, fik Kaptajns Anciennitet 30. Septem­ber 1841, blev ansat ved 8. Bataillon 1. Juli 1842 og 6. Sep­tember s. A. Kaptajn ved 15. Bataillon, men fik 21. s. M. Til­ladelse til at komme til 2. Bataillon, deltog med denne i Krigen, blev Ridder af Dannebrog 6. Oktober 1850, Major uden An­ciennitet ved 4. Bataillon 6. Oktober 1851, afskediget 2. Maj 1852, død 27. Maj 1874 i Kjøbenhavn. — 2 Børn:1) Emil Raasch, født 22. April 1842 i Kjøbenhavn, død der

17. Januar 1850.2) Anna Caroline Elisabeth Raasch, født 4. August 1849

i Kjøbenhavn, hvor hun opholder sig.d. Hans Emil Hansen, født 26. December 1818 i Odense, kom

efter sin Faders Død som Plejesøn i Huset hos Herredsfoged Jørgen Christian Landt (død som Kancelliraad og pens. ByskriverII. Marts 1860 i Fredensborg) og blev senere Kontorist paa dennes Kontor, døde 21. April 1834 i Vejle.

e. Frederikke Christiane Hansen, født 28. September 1820 i Kjøbenhavn, død 9. April 1899 paa Frederiksberg; — gift 6. Au­gust 1851 i Kjøbenhavn med Peder Vorndram Cøln, født 9. Juli 1819 paa Engelholm ved Præstø, Søn af Kammerraad, Amts­forvalter, Cand. jur. Ludvig Georg C. (født 6. Maj 1770 i Aarby, død 26. Marts 1842 i Kjøbenhavn) og Caroline Henriette Hen-

*) Ved sin Udnævnelse til Premierløjtnant kaldtes han Wilhelm Carl Theodor Raasch og nævnes altid senere officielt saaledes, hvad Grunden var til denne Navneforandring, vides ikke, hans Regimentschef var Land- grev Wilhelm af Hessen.

48

ritzen Randleff (døbt 22. December 1784 i Kjøbenhavn, død der18. December 1851), blev Exam. jur. 24. Januar 1841, arbejdede en Tid under Landsover- samt Hof- og Stadsretten i Kj©ben­havn, opholdt sig meget i Udlandet og boede 2 Aar i Paris, død 24. Februar 1894 i Kjøbenhavn. — 1 Datter:1) Caroline Henriette Vorndram Cøln, født 6. August 1854

i Kjøbenhavn, — gift 1. Gang 1. Maj 1879 i Kjøbenhavn med Hans Damkjær Valdemar Jorgensen, født 1. Maj 1853 i Aabenraa, Søn af Udgiver og Redaktør af »Ringkjøbing Amts Avis« Jørgen J. og Ursula Olesen, var uddannet til Bogtrykker og blev Redaktør og Udgiver af »Ringkjøbing Amts Avis« og »Holstebro Folkeblad«, død 21. Januar 1880 i Ringkjøbing, — gift 2. Gang 6. August 1881 i Ringkjøbing med Rasmus Carl Lind, født 21. August 1845 i Flensborg, Søn af Kjøbmand Rasmus L. og Eleonora Charlotte Tuchsen, men adopteret af sin Farbroder Sognepræst til Skjødstrup og Elsted Dines Peter L. (født 15. September 1802 i Naur, død2. Februar 1881 i Aarhus), Student priv. dim. 1865, gik til Landvæsenet og opholdt sig fra 1870 paa Dalbygaard, som han kjøbte 1877, havde allerede i 1872 kjøbt en Gaard i Stautrup, Koldt Sogn, solgte Dalbygaard 1880, flyttede der­efter til Ringkjøbing, blev Redaktør og Ejer af »Ringkjøbing Amts Avis«, boer nu paa Frederiksberg, har skrevet enkelte theosofiske Afhandlinger.

7 Børn:a) Frits Sophus Vorndram Cøln Lind, født 23. Marts

1882 i Ringkjøbing, blev efter at have taget Præliminær­eksamen ansat i 1897 ved »Dansk Folkeforsikringselskab«, rejste 1901 til Amerika, hvor han er Tolk og Regnskabs­fører, for Tiden i St. Louis, — ugift.

b) Thorvald Heinrich Janus Lind, født 10. August 1884 i Ringkjøbing, Mekaniker ved Kjøbenhavns Telefonselskab 1903, — ugift.

o) Frida Charlotte Cecilia Lind, født 18. Juni 1886 i Ringkjøbing, opholder sig nu som Regnskabsfører i Ny- kjøbing Falster, — ugift.

49

15. December 1786 i Oversidder i 4. Lektie

d) Ludvig Georg Carl Lind, født 27. Marts 1888 i Ring- kjøbing, døde der 12. Januar 1889.

e) Ludvig Georg Carl Lind, født 24. Februar 1890 i Ring- kjøbing, døde der 20. August s. A.

f) Søren Valdemar Theophil Lind, født 2. Juni 1891 i Ringkjøbing, døde 1. Juli 1893 paa Frederiksberg.

g) Caroline Frederikke Vorndram Cøln Lind, født 4. Juli 1894 paa Frederiksberg.

f. Jørgine Hansen, født4.Februar 1822 paaFrederiksberg, døds.A.4. Frederik (Fritz) Nicolai Hansen, døbt

Viborg, kom 1796 i Kathedralskolen, blev 1800 og forlod næste Aar Skolen, blev 5. Maj 1809 Cand. pharm., var fra 1813—15 For­pagter af Apotheket i Maribo, men da Apo- theket blev solgt 1815 af den forrige Ejers Enke til Mads Hansen Brygge, forlod han Landet og.-opholdt sig flere Aar i Tyskland og Norge som Provisor paa forskjellige Apo- theker. 29. August 1848 blev han udnævnt til Opsynsmand ved Befordringsvæsenet i Skagen »paa samme Betingelser som For­manden Consul Fabricius«, og tillige antagettil Postexpeditør, saaledes at der »af denne sidste Betjening sikkres ham en aarlig Indtægt af 70 Rdl.«; han døde 7. Januar 1868 i Skagen; — gift 20. Oktober 1813 med Sophie Petrine Lovise Wulf, døbt 25. Marts 1796 i Hjørring, død 29. September 1855 i Kjø- benhavn, Datter af Sognepræst til Hjørring Set. Hans og Set. Olai Palle Valdemar W. (født 13. Februar 1765 i Middelfart, død 26. De­cember 1816 i Hjørring) og Sophie Agnese Bruun (døbt 8. Februar 1756 i Assens, død 18. Februar 1835 i Nykjøbing Falster); da Hansen havde forladt Danmark, søgte Hustruen flere Gange om Skilsmisse, og 24. November 1827 blev hun, der da opholdt sig i Sorø, — gift med Kaptajn å la suite i Kongens Livkorps, Lærer i Gymnastik og Forstander for Sorø Akademis Rideskole, Cand. phil. Johan Chri­stian Thomsen, født 8. August 1779, død 19. Oktober 1840 i Sorø. — 2 Børn:

4

50

a. Anna Christine Marie Hansen, født 11. September 1813 i Hjørring, hun lod sig efter Stedfaderen kalde Thomsen og døde ugift i Kjøbenhavn 7. September 1882.

b. Valdemar Henrik Christian Hansen, født 7. Juli 1815 iHjørring, Student fra Sorø Akademi 1835, Cand. jur. 29. April

1843, død ugift 4. Maj 1844 i Kjøbenhavn.5. Poul Emil Hansen, født 28. Januar 178$

i Viborg, fra hvis Latinskole han blev dimit­teret af sin Fader 1805, Cand. theol. 18. Juli 1811, Amtsprovstkapellan i Ribe 7. Maj 1813 (hos Amtsprovst og Stiftsprovst, Dr. theol. Conrad Daniel Koefoed), ordineret 16. Juli, ud­nævntes til Sognepræst i Aastrup og Starup ved Ribe 26. Juli 1820, af Biskop Hiort var han anbefalet »som en Mand, der har heldige Gaver for Talerstolen og ved sin retskafne Vandel har vundet alles Agtelse,« kom der fra til Vadum i Vendsyssel 7. September 1823, vendte atter tilbage til Ribe Stift, idet han 17. Februar 1830 blev Sognepræst i Øse og Næsbjerg, og 20. Marts 1838 Sogne­præst i Lundum og Hansted ved Horsens, hvor han døde 7. August 1858; — gift6. April 1821 med Anna Margrethe Bech, født 16. September 1795 i Ribe, død 20 Marts 1879 paa Petersholm, Datter af Kjøb- mand Hans Krag B. og Maren Møller. — 4 Børn:

g [ a. Anna Hansine Hansen, født 22. Februar 1822 i Aastrup, opholdt sig stedse i Hjem­met, boede efter sin Moders Død nogle Aar i Vejle, flyttede derpaa til Kjøben­havn, hvor hun døde ugift 1. Januar 1898.

b. Henrik Georg Marius Hansen, født 17. Juli 1824 i Vadum, blev Student

51

fra Ribe 1841, Cand. theol. 21. Januar 1847, Huslærer i Næsborg Præstegaard, personel Kapellan hos sin Fader i Lun­dum og Hansted. 12. Oktober 1851, or­dineret 28. November; af sin Provst blev han anbefalet »som en i Tænkemaade og Vandel højst agtværdig ung Gejstlig, der med Kjærlighed omfatter, hvad der hører til en christelig Sjælesorgers Gerning,« og Biskop, Dr. theol. Brammer skrev athan var »besjælet af Fromhed og Ydmyghed«. 14. Maj 1859 Sognepræst i Nørre Felding og Tvis, hvorfra han 28. Juli 1873 blev forflyttet til sit Fødesogn Vadum, han døde 2. Juli 1876 i Randers; — ugift.

c) Carl Emil Hansen, født 28. Juni 1828 i Vadum, blev 1846 Student fra Hor­sens, gik frivillig med i Krigen 1848 som Underofficer ved 1. Reservebataillons 1. Kompagni, gjorde 1850 Tjeneste som konst. Underlæge ved Lazaretterne paa Fyen, fungerede 1853 som Koleralæge i Kjøbenhavn, Cand. med.&chir. Juni 1854, blev 1. September s.A. Lægekandidat paa Frederiks Hospital i Kjøbenhavn, nedsattesig i Marts 1856 som praktiserende Læge i Randers, var den første Provinslæge som foretog Operation for Difteritis, blev 1870 Læge ved Randers Kjøbstads Sygehus, valgtes 1880 til Medlem af Byraadet, udnævntes 28. Juli 1881 til Distriktslæge i Randers, der den Gang var Landets største Distriktslægekreds, tillige Læge ved Randers Hospital (Kloster), Ridder af Danne­brog 15. Novemberr 1888, Stiftsfysikus for Lolland-Falster 11. Maj 1889, tog Bolig i Nykjøbing, var Formand for Lolland-Falsters Lægeforening 1889—99, Dannebrogsmand 24. September 1901, tog Afsked 30. September s. A. og flyttede til Kjøbenhavn; — gift 28. Juli 1857 i Aalborg med Karen Marie Ostenfeld, født7. Juni 1834 i Aalborg, død 13. Juni 1901 i Nykjøbing, Falster,

4*

52

Datter af Kancelliraad, Hospitalsforstander, Prokurator og Raadmand i Aalborg, Med­lem af den grundlovgivende Rigsforsamling, Niels O. (født 26. Februar 1797 i Skjørring Mølle, død 18. Juni 1875 i Aalborg) og1. Hustru Karen Marie Møller (født ca. 1802, død 18. Juni 1834 i Aalborg). — 5 Børn, af disse fik 21. Juni 1897 de 4 ugifte kongelig Bevilling til at føre Familienavnet Hansen- Ostenfeld.

1) Anna Johanne Margrethe Hansen-Ostenfeld, født 15.Sep­tember 1860 i Randers, styrer efter sin Moders Død Hjem­met for Faderen i Kjøbenhavn, — ugift.

2) Karen Marie Frederikke Louise Hansen-Ostenfeld, født 13. November 1861 i Randers, Skolebestyrerinde i Ny- kjøbing, Falster, — ugift.

3) Emilie Hansen, født 24. November 1862 i Randers; — gift 16. Juli 1891 i Nykjøbing, Falster, med Peter Christian Nor­dentoft, født 16. April 1854 i Thisted, Søn af Kjøbmand mand Christian N. (født 17. November 1828 i Klitmøller), og Mariane Hansen (født 25. Februar 1834 i Holstebro, død 6. Juni 1908 i Thisted), kom til Landvæsenet 1869, etab­lerede 1890 en Vognmandsforretning i Kjøbenhavn, var In­spektør ved Klagstorp Kalkbrud i Sverrig 1897—1900 og er nu Entreprenør i Kjøbenhavn. — 1 Barn:

Karen Mariane Nordentoft, født 22. November 1892 i Kjøbenhavn.

4) Niels Hansen-Ostenfeld, født 16. November 1865 i Ran­ders, Student fra Roskilde 1885, Sekondtløjtnant i Livgarden2. September 1891, Cand. juris. 20. Juni 1895, Assistent i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet 1. Okto­ber s. A., overført til Livgardens Forstærkningsbataillon 1. Ja­nuar 1897, Assistent i Ministeriet for Kirke- og Undervis­ningsvæsenet 1. Maj 1899, konst. Fuldmægtig 10. Marts 1909, Godsforvalter ved Sorø Akademi 22. Maj s. A.; — ugift.

5) Carl Emil Hansen-Ostenfeld, født 3. August 1873 i Ran-

53

ders, Student fra Nykjøbing 1891, tog 1893 den lægeviden­skabelige Forberedelsesexamen, deltog i Somrene 1895 og 1896 som Botaniker i Ingolf-Expeditionen til Havene omkring Island og Grønland og underkastede sig 17. Maj 1897 Ma­gisterkonferens i Naturhistorie med Botanik som Hovedfag, berejste s. A. Færøerne for at studere Øernes Flora og Vege­tation, var en Tid Assistent ved den danske biologiske Sta­tion og blev 1. November 1900 Museumsinspektør ved Uni­versitetets botaniske Haves Museum og s. A. Medlem af Kom­missionen for Havundersøgelser, samt overtog 1902 Ledelsen af Planktonundersøgelserne ved de da begyndende internatio­nale Havundersøgelsers danske Afdeling, er Bestyrelsesmedlem i »Dansk botanisk Forening« i Kjøbenhavn siden 1897, har foretaget mange Studierejser i Udlandet, har udgivet til dels sammen med andre »Flora Arctica« 1902, »Planteverdenen i Menneskets Tjenester 1906, »Billeder af Nordens Flora« 1901—1907, blev Dr. phil. 20. December 1906 for en Af­handling »Plantevæxten paa Færøerne, med særlig Henblik paa Blomsterplanterne«; — gift 10. December 1900 i Chri­stiania med sin Slægtning Inga Nyquist, født 9. Maj 1871 paa Mo i Sørum, Norge, Datter af Amtsdyrlæge Georg N. og Barbara Obel, se Side 38. — 1 Barn:

Gertrud Hansen-Ostenfeld, født 27. Juni 1904 i Kjø­benhavn.

d) Ane Marie Cathrine Hansen, født 31. August 1831 i Øse, død 11. Juni 1890 i Randers; — gift 25. Oktober 1853 i Lun­dum med sin Fætter, Hovedgaardsejer, Cand. theol. Torkild Han­sen, født 7. Juni 1815 i Ribe, død 19. Oktober 1881 paa Peters- holm (se Side 33).

6. Birger (kaldte sig Børge) Malthe Hansen, født 20. Marts 1789 i Viborg, blev 1797 optaget i Kathedralskolen, oprykkedes 1800 i3. Lektie, men forlod Skolen det paafølgende Aar og gik til Søs, under Napoleons Krige blev han og hans Broder Christen Winding tagne til Fange, og anbragtes i et Blokskib paa Themsen, de lede meget af daarlig og raadden Kost under flere Maaneders Ophold der, omsider opnaaede de at faa et Brev sendt til deres Forældre,

54

og efter at have modtaget Penge fra Hjemmet, lykkedes det dem at bestikke Vagten og slap saa, forklædte som Fiskere, tilbage til Dan­mark. Han blev Maanedsløjtnant i Flaaden 15. Februar 1811, samme Dag som hans Broder Christen Winding, og ansat ved Roflotillen ved Udbyhøj.

Under Premierløjtnant Jørgen Conrad de Falsen’s Kommando deltog han bl. a. i en Fægtning, hvorom denne i en Rapport, da­teret »Briggen »Attacke« til Ankers ved Udbyhøj d. 19. August 1812«, skriver:

»Fra Grenaa observeredes ved Solens Needgang d. 18de 2 Brig­ger, en liden Kutter og 2 Luggere, der kom N. fra og saaes om­trent 2 Miil N. O. af Landet. Vinden østlig. B. S. Kuling.

Kl. 8^2 da det løjede lidt af, besluttede jeg at attaquere Fjen­den med den foreenede jydske Flotille, 8 Kanon-Chaloupper og 6 Kanonjoller. Kl. 11 vare vi Fjenden paa Kanon Skuds Distance og begyndte Affairen med al den Force, Kulingen og den svære Søe tillod.

De fjendtlige Skibe holdte ved Vinden ud fra Land, medens de besvarede vores Kanonade. Efter 3 Timers Engagement var Briggen »Attacke« saa forskudt, at den holdt plat ind imod Landet for at sætte sig paa Grund, da Briggen »Rangler«, der imidlertiid havde faaet frisk Kuling, for at redde den anden Brig, bar lige ned paa Flotillen og nødte den til at vende sin Opmærksomhed fra »Attacke«. Paa Pistol Skuds Distance blev han i 8/* Time saaledes engageret af Flotillen, at han maatte søge sin Redning ved Flugten. Flotillen var nu kommen saa langt til Søes, at jeg ej ansaae det forsvarligt at forfølge Briggen længere, uagtet den var i en næsten hielpeløs Forfatning.

Vi vendte derfor tilbage til Briggen »Attacke«, som gik os af Sigte under Landet i S. W. Efter Vs Times Søgning fandt vi den, og engagerede den saa klods, at den Kl. 3V2 efter det ærefuldeste Forsvar strøg sit Flag for Hans Majestæts Flotille. Briggen er ar­meret med live 18 <H> Karonader og 2de 12 & Kanoner, bemandet med 53 Mand ført af Capitain Simmons.

Foruden denne erobredes en Lugger Chalouppe paa 14 Aarer, udsendt fra den engelske Fregat »Hamadryad«.

55

Briggen er særdeles meget forskudt paa Seil, Reisning og Skraag; den har 2 Døde og 9 Saarede. Vi vare saa lykkelige ingen Folk at have mistet, men Baadene have lidt meget. Briggen »Rangler« saaes ved Dagens Ankomst i en meget forskudt Forfatning, med 2 Skibe styrende ad Anholt.

Tre fjendtlige Brigger og 1 Kutter have fulgt os fra Grenaa til Treenaae Molle uden at vove Engagement.

Jeg finder det ufornødent underdanigst at anbefale det Kongelige Collegium D’Hr. Lieutenanterne Fogs, Wigelsens, Bioms og Lindes ud­mærkede Forhold under Affairen, da deres fortrinlige Krigerværd er det Kongelige Collegium bekjendt.« Han anfører derefter nogle Maanedslojtnanter og blandt disse Hansen, der »have særdeles For­dring paa min bedste Anbefaling«.

Paa Frederik VI.s Fødselsdag 28. Januar 1813 blev Hansen Dannebrogsmand. Da Krigsurolighederne ophørte, traadte han ud af Flaaden, idet han fik »meddelt Recom- mandation« (Afsked) 24. Februar 1814; han kom derefter til Toldvæsenet; 1. Januar 1818 blev han konstitueret Kontrollør i Foldingbro ved Toldskjellet mellem Nørre- og Sønderjylland. Da der her fandt megen Toldsvig Sted, blev der 7. Maj 1818 nedsat en Undersøgel- kommission, om hvilken »General Toldkammer og Commerce-Col- legiet« skriver: »Det egentlige Øiemed var at komme til Kundskab om de Misbrug, som gik i Svang ved Toldgrændsen, og at forebygge disse for Fremtiden, tildeels ved at statuere et afskrækkende Ex- empel paa de Embedsmænd, som havde overtraadt deres Embeds­pligter.« Flere ble ve afskedigede og for flere bleve deres Ejen­domme sequesterede. Om Hansen er anført, at »han har i saadan Stilling erhvervet sig sine Foresattes og Collegiets Tilfredshed, lige­som Undersogelsescommissionen har erklæret ham qvalificeret til fast Ansættelse ved Grændsen,« og da »det er her fremfor ved de fleste andre Toldembeder af afgjørende Vigtighed, at ikkun saadanne Mænd ansættes, paa hvis Redelighed man med Tryghed kan stole,« fik han 20. Januar 1820 kongelig Udnævnelse som Patrouillebetjent

56

i Skodborghus Distrikt, Kontrollør i Grædsted- bro Distrikt 1. Marts 1823; men 6. November 1838 blev han entlediget, da han »har i flere Aar lidt af Sindssvaghed, der har gjort det fornødent at dispensere ham fra Forret­ningerne, og da hans Helbredstilstand efter en af Stiftsfysicus i Ribe afgiven Attest intet Haab giver om, at han nogensinde vil blive skikket til atter at indtræde i Tjenesten.« Han tog derefter Ophold i Ribe, hvor han døde 4. Au­

gust 1856; — gift 13. April 1820 i Malt med Elisabeth Kirstine Hansen, døbt 25. April 1795 i Varde, død 2. November 1875 i Kjobenhavn, Datter af Uhrmager Christen H. og Dorthea Catrine Hansdatter. — 9 Børn:a. Hans Emil Hansen, født 2. August 1819 i Kjobenhoved, Han­

delsbetjent i Aalborg, senere Handelsrejsende, død ugift 1859 paa Sindssvageanstalten Hornheim ved Slesvig.

b. Georg Christian Henrik Hansen, født 1. Marts 1822 i Je- sted, Vilslev Sogn, kom paa Kontoret hos Justitsraad, Herreds­foged Niels Blume i Roskilde for at uddannes til Jurist, men døde allerede 1843 i Roskilde.

— c. Hansine Vilhelmine Dorthea Hansen, født 12. Januar 1824 i Brokjær ved Græsted- bro, død 18. Februar 1901 i Hamborg, — gift 14. Oktober 1855 i Haderslev med Hans Hinrich Jürgensen, født 26. Januar 1804 i Slesvig By, død 28. Juli 1865 i Flensborg, Kjøbmand i Flensborg. — 3 Børn:1) Hans Hinrich Jürgensen, født 28. Au­

gust 1856 i Flensborg, død der 21 Au­gust 1857.

2) Elisabeth Marie Jürgensen, født 9.Oktober 1857 i Flensborg, blev 13. November 1889 Gemeinde­schwester i Bremerhafen og ledede fra 1. April 1893 et »Gemeinde­haus« i Hamborg indtil hun i Midten af 1909 overtog Styrelsen af sin Broders Hjem i Bremen.

57

3) Johannes Jürgensen, født 26. Juli 1861 i Flensborg, som ganske lille Dreng kom han i Besøg hos sin Mormoder i Kjøben- havn, i sin Glæde herover begyndte han at synge »Schleswig- Holstein meerumschlungen«, men det, at han fik en tysk Op­dragelse, gav Anledning til et mindre venligt Forhold i den meget patriotiske Familie, gik i Flensborg Gymnasium og kom 1878 i Horneman &Erslevs Musikhandel i Kjøbenhavn, var senere i Bog­handlerlære i Flensborg og Tyskland og havde selv en kort Tid en Sortimentsboghandel i Florents, blev derefter ansat som »Zahl­meister« ved Norddeutscher Lloyd og foretog med dettes Skibe talrige Rejser i alle fem Verdensdele, var i P/2 Aar ansat ved »Neu Guinea Compagni« og opholdt sig i Friederich-Wilhelms- hafen, men maatte af Helbredshensyn vende tilbage til Europa, er fra 1. Januar 1901 Prokurist i Tobaksfirmaet, Aktieselskabet Leopold Engelhardt i Bremen; — gift 6. Juli 1899 paa Helgo­land med Anna Ursula Baur, født 8. Januar 1864 i Unter Balz­heim i Würtemberg, død 19. Februar 1909 i Bremen, Datter af Hvidevarefabrikant og Humlehandler Johannes B. og Anna Marie Held.

d. Polvcarpus Malthe Hansen, født 6. April 1826 i Gredstedbro, kom i Væver­lære, arbejdede en Del Aar som Fotograf i Ribe, lever nu i Kjøbenhavn, ugift.

e. Anna Marie Ca­thrine Frederikke Hansen, født 30. Marts 1828 i Gred­stedbro, var i flere Aar Lærerinde i pri­vate Hjem, var senere Direktrice i »Maga­sin du Nord« og havde derefter sammen med sin Søster Sophie Henriette et Pen­sionat i Kjøbenhavn, hvor hun døde ugift2. April 1905.

f. Johanne Louise Hansen, født 12. September 1830 i Gred­stedbro, død ugift 4. Februar 1850 i Ribe.

58

g. Sophie Henriette Hansen, født 19. Maj 1832 i Gredstedbro, havde sammen med sin Søster Marie et Pensionat i Kjøbenhavn, hvor hun døde ugift 21. August 1900.

h. Frits Theodor Hansen, født 28. Oktober 1834 i Gredstedbro, Landmand i Tønder­egnen, er gift men har ingen Børn.

i. Christopher Skou Hansen, født 12. Sep­tember 1837 i Gredstedbro, død 6. August 1839 i Ribe.

7. Christen Winding Hansen, døbt 11. Maj 1791 i Viborg, kom 1799 i Kathedralskolen, opflyttedes 1802 i 4. Lektie, men udgik af Skolen inden Examen i 1803 ; blev derefter Sømand ligesom sin Broder Birger, og faldt tillige med denne i engelsk Fangenskab, efter at de vare flygtede derfra blev han samme Dag som Broderen,15. Februar 1811 Maanedsløjtnant i Flaaden, var Chef for en Kanonjolle i Flotillen ved Aarhus, 18. Januar 1812 søgte han om at »maatte blive udkommanderet til Antwerpen, da jeg troer at kunde forhverve mig fleere Kundskaber der og være mit Fædreland med Tiiden desto meere nyttig;« dette blev ikke bevilget, og 10. Maj indsendte han saa fra Fladstrand følgende Ansøgning:

Da jeg formedelst Sygdom af Brystsvaghed og Krampe ikke seer mig istand til at forrette min Tieneste som jeg bør, tager jeg mig den Underdanigste Friehed at anmode om jeg maatte erholde min Afskeed.

Stedse har min Bestræbelse været at opfylde min Pligt i alle Henseender, men da min Sygdom stedse tiltager og jeg for Efter- tiiden for Svaghed ikke seer mig istand til at opfylde disse, som jeg ønsker, saa haaber jeg Underdanigst det høie Colegium naadigst vil tilstaae mig min Begiering.

Fladstrand, d. 10. Maj 1812. C. Hansen.

Paa Ansøgningen skrev hans Chef:Saavel paa Grund af Maaneds Lieutenantens Svaghed som Uduelig­

hed og Ulyst til at være Officer, kan jeg ikke andet end paa det varmeste anbefale Collegiet denne Ansøgning.

datum ut supra. Falsen.

59

og fremsendte den med følgende Skrivelse:

Indsluttede Ansøgning fra Maaneds Lieutenant C. Hansen tilstilles herved underdanigst Collegiet med indstændigst Ansøgning om at denne aldeles uduelige og svagelige Officer maae blive remplaceret med en Anden.

Langøre, den 25. Maj 1812.Underdanigst

Falsen.

Hansen fik da sit Ønske om Afsked opfyldt 30. Maj; men allerede16. Juli samme Aar søgte han om at maatte ansættes paany, han skriver:

»Et Stød for Brystet, som jeg ved Samsøe under Hr. Premier- Lieutenant, Ridder Tuxens Commando uheldigvis blev tilføiet, og hvis Følger en Tid lang meget forskrækkede mig, gjorde at jeg ind­gav min Ansøgning, men da jeg nu føler mig fuldkommen resti­tueret, har jeg temmelig Vished for, at dette mig i Deres Maiestæts Tienneste tilstødte Uheld ikke vil have ubehagelige Følger for Frem­tiden, eftersom jeg nu befinder mig lige saa rask som tilforn,« og han anfører dernæst »intet er mig kjærere end paa denne Maade at bidrage til at værne for Kongen og Fædrelandet.«

Andragendet blev ikke imødekommet. Senere træffer vi Hansen et Par Aar som Lærer i Gredstedbro, fra 1823 var han Skolelærer og Kirkesanger i Læborg, fra 1835—37 i Vejrup, Gjørding Herred; efter at have forladt denne Gjerning, boede han i mange Aar under ret kummerlige Forhold i Emdrup i Vester Nykirke Sogn og senere i Nørre Vejrup, hvor han døde 15. Maj 1862; — gift 1. Gang17. Oktober 1823 i Læborg med Dorthe Marie Christiansdatter, født 9. September 1804 i Vesterholmhus, Læborg Sogn, død der 19. Juli 1826, Datter af Husmand Christian Jensen og Inger Cathrine, født Andreasdatter; — gift 2. Gang 15. Maj 1835 i Vejrup med Edel Cathrine Nielsen, født 1809 i Ribe, Ægteskabet ophævet 1837, op­holdt sig derefter paa Seemgaard, senere i Jels i Nordslesvig, flyt­tede 1868 til Faaborg, hvor hun døde 23. Oktober 1868. — 3 Børn.

Af 1. Ægteskab:a. Ane Marie Hansen, født 17. August 1824 i Læborg, blev

Jordemoder i Øse.

60

b. Jørgen Hansen, født 14. Juli 1826 i Læborg, død der s. D. Af 2. Ægteskab:

c. Lautrupine Dorthea Margrethe Hansen, født 7. Oktober 1835 i Nørre Vejrup, var opkaldt efter Familien Lautrup paa GI. Estrup og fik i Faddergave derfra 1 Tønde Rug, efter For­ældrenes Skilsmisse kom hun i Pleje hos Jens Jensen i Bjern- drup og tjente derefter til hun 23. Oktober 1866 blev gift med Thomas Hansen, født 23. Juli 1842 i Faaborg ved Varde (Søn af Husmand Hans Thomsen (født 1808, død 1888) og Ane Marie Nielsdatter (født 17. Juli 1819, død 19. Juli 1906), Husmand i Faaborg, nu Aftægtsmand hos sin ældste Søn. — 6 Børn:1) Hans Thomsen Hansen, født 19. Maj 1867 i Faaborg,

Husmand i Faaborg; — gift 26. Oktober 1892 i Faaborg med Ane Nielsen, født 3. Januar 1870 i Omme, Nykirke Sogn, Datter af Gaardejer Morten N. (født 5. Maj 1836 i Grimstrup) og Johanne Jørgensen (født 3. Marts 1833 i Vester Nykirke). — 9 Børn:a) Ida Thomine Hansen, født 16. April 1893 i Faaborg.b) Morten Hansen, født 27. April 1895 i Faaborg.c) Thomas Hansen, født 4. September 1897 i Faaborg.d) Johannes Hansen, født 28. November 1899 i Faaborg.e) Anna Maria Hansen, født 4. September 1901 i Faaborg.f) Johanne Hansen, født 9. Februar 1904 i Faaborg.g) Jenny Jensine Hansen, født 1. Maj 1905 i Faaborg.h) Otto Hansen, født 11. Oktober 1906 i Faaborg.i) Herluf Hansen, født 16. Oktober 1908 i Faaborg.

2) Marie Cathrine Hansen, født 22. November 1869 i Faa­borg; — gift der 7. April 1897 med Hans Nielsen Hansen, født 28. April 1872 i Faaborg, Søn af Husmand Niels H. og Maren Søgaard, Snedker og Husejer i Søborg ved Kjøbenhavn. 8 Børn:a) Niels Marinus Hansen, født 23. September 1897 i Es­

bjerg.b) Thoma Lautrupine Hansen, født 11. December 1898

i Kjøbenhavn.c) Svend Otto Hansen, født 9. Juli 1900 i Kjøbenhavn.

61

d) Karen Margrethe Hansen, fodt 11. September 1902 i Søborg, Gladsaxe Sogn, død der i December 1903.

e) Thorvald Hansen, født 6. December 1905 i Søborg, Gladsaxe Sogn.

f) Karen Hansen, født 6. December 1905 i Søborg, Glad­saxe Sogn, død faa Dage efter.

g) Margrethe Hansen, født 6. December 1905 i Søborg, Gladsaxe Sogn, død faa Dage efter.

h) Axel Hansen, født 27. November 1908 i Søborg, Gladsaxe Sogn.

3) Jens Jensen Hansen, født 15. December 1871 i Faaborg, Træskomand, opholdt sig en Tid i Amerika, døde paa Hjem­rejsen derfra 8. December 1904 og blev nedsænket i Atlanter­havet; — ugift.

4) Christian Marius Hansen, født 13. Marts 1874 i Faa­borg, kom i Møllerlære, arbejdede nogle Aar som Svend i Vejle, er fra 1909 Bestyrer af Skansemøllen i Randers; — gift 1. Juni 1900 i Stouby med Johanne Kirstine Hansen, født 19. Juli 1875 i Hostrup, Stouby Sogn, Datter af Skrædder Ole H. (død 25. December 1887) og Christiane Hansen. —2 Børn:a) Olga Christine Hansen, født 25. April 1901 i Vejle.b) Ingeborg Lautrupine Hansen, født 12. November 1903

i Vejle.5) Georg Hansen, født 28. Juni 1876 i Faaborg, Husmand i

Faaborg; — gift der 30. November 1900 med Karen Sofie Sørensen, født 8. Oktober 1879 i Faaborg, Datter af Landmand mand Hans Christian S. (født 18. April 1849 i Faaborg) og Marie Andrea Mathiasen (født 17. Juli 1859 i Faaborg). —3 Børn:a) Thorvald Hansen, født 20. December 1901 i Faaborg.b) Kristian Marinus Hansen, født 15. April 1904 i Faa­

borg.c) Jens Jensen Hansen, født 4. November 1906 i Faaborg.

6) Theodor Hansen, født 17. Februar 1879 i Faaborg, Land­mand, Husejer i Rønninge i Fyen 1900, i Kogsbølle i Fyen

62

1909; — gift 22. Marts 1901 i Rønninge med Anna Ander­sen, født 12. Februar 1877 i Rønninge, Datter af Gaardejer Knud A. (født 13. Juli 1842 i Rønninge, død der 29. Juni 1909) og Karen Marie Nielsen (født 10. Maj 1847 i Røn­ninge). — 3 Børn:a) Thorvald Hansen, født 19. April 1901 i Rønninge.b) Charles Hansen, født 12. Februar 1904 i Rønninge.c) Astrid Hansen, født 22. Marts 1906 i Rønninge.

8. Hannibal Hansen, døbt 3. Oktober 1794 i Viborg, døde der 30. Juni 1796.

9. Georg Vilhelm Hansen, født 6. September 1801 i Viborg, havde »arbejdet i omtrent 20 Aar som Medhjælper og Fuldmægtig hos forskjellige juridiske Embedsmænd« og taget dansk juridisk Examen

6. November 1829, da han 23. Juli 1836 blev Prøveprokurator i Hjørring Amt med Bopæl i •Frederikshavn, Strandingskommissær for Hjør­ring Amt 18. Februar 1837, udnævntes 27. No­vember 1838 til Prokurator ved samtlige Ret ter i Aalborg Stift med Forpligtelse til at have Bopæl i Frederikshavn, hannoveransk Vicekonsul i Frederikshavn 1841, hannoveransk Konsul for Vendsyssel med Læsø 1847.

Da Broderen Henrik Chr. Hansen var Byfoged i Frederikshavn, omtaler han, som vi se Side 45

»de mange Rejser ved forefaldne Strandinger og Søforklaringer«, og at der i Frederikshavn »som Søstad forefalde mange flere Justitssager end i Hjørring,« men at ved at han havde Bopæl der »Forbrydelser opdages og komme for Lyset, som ellers bleve upaaklagede.« Forholdene der udviklede sig senere paa en saa sørgelig Maade, at Regjeringen saa sig nødsaget til at gribe kraftigt ind, og under 17. September 1839 blev der nedsat en Undersøgelseskommission med Overretsassessor, den senere Generalprokurør Tage Algreen-Ussing som Formand. Resultatet af dennes Virksomhed blev, at Lodsoldermanden blev straffet med Vand og Brød, og Byfogden, om hvem Hansen havde set sig nød­saget til at indsende en Klage til »Danske Kancelli«, blev suspen­deret og forlod Danmark. Sagen endtes først 5. Februar 1849 ved

63

Højesteretsdom. For Hansen var det nogle meget pinlige Aar, men han høstede megen Anerkjendelse for sin Færd, idet Justitsminister Simony senere — støttende sig til en Erklæring fra Stiftamtmand Graah — skrev, at »han i sin Tid med sjeldent Mod og Udhol­denhed har bidraget til at oplyse de dengang i Frederikshavn i Svang gaaende Misligheder ved forefaldende Strandinger og Haverier,« og Generalprokurør Algreen-Ussing »bevidnede, at det i en væsent­lig Grad skyldes Hansens virksomme og utrættelige Bestræbelse, at de mangfoldige i Frederikshavn i den nævnte Retning begaaede Ulovligheder bleve bragte for Dagens Lys og at han ved sin Nid- kj ærhed og urokkelige Retsindighed i denne Sag udsatte sig i høi Grad for personlig Fare og Krænkelser af den sammensluttede Mængde, hvis lovløse Handlinger han afslørede.«

Det, der gav Anledning til, at Undersøgelserne bleve satte i Gang var, at Barkskibet »Watson«, Kaptajn Charles Frost af Huil, paa Rejse til Østersøen ballastet, 22. Marts 1839 indstrandede ud for Kandestederne i Raabjerg Sogn, Horns Herred. Skibet »var staaende lige i Strandkanten langs Landet med Forstavnen i Vestsydvest.« Allerede Dagen efter mødte Byfogden i Frederikshavn, der tillige var Herredsfoged i Horns Herred, paa Strandingsstedet. Han udmeldte to Skjønsmænd og disse erklærede strax Skibet for uhjælpelig Vrag, og man enedes da om at sælge det hele ved Auktion. Skibet var 267 Læster drægtig og Kaptajnen angav dets Værdi til 2000 å 2500 £, først skulde den »særdeles gode Skibstakkelage og Inven­tariet« sælges og derefter samme Dag »Vraget, der endnu staaer heelt i Stranden«, og Auktionen fastsattes til at finde Sted allerede den 2. April.

Imidlertid lykkedes det Prokurator Hansen som Lloyds Viceagent at faa Auktionen aflyst.

Denne Strandingssag vakte megen Opmærksomhed og satte Sin­dene stærkt i Bevægelse; man kommer til at tænke paa Holberg, naar han lader Peder Paars sige om Beboerne paa Anholt:

»Hver lever christelig og nærer sig af Vrag.«

I Aviserne kom det snart til en heftig Kamp mellem dem, der vare Parter i Sagen, og mange andre udtalte sig ogsaa, de fleste

64

meget skarpt*). Saaledes spørger en Indsender i »Aalborg Stifts­tidende« for 1839, Nr. 85:

»Om de af Herredsfogden udnævnte 2 Underskjønsmænd til at bedømme, hvorvidt Skibet »Watson« kunde udsættes og bjerges i Havn, nemlig Niels Christensen Høyrup og Niels Gynnerup, ere enten Søindrullerede eller Skippere, og i Særdeleshed ved Attest fra vedkommende Lægdsforstandere og Toldcontoir at oplyse dette, eller om de ikke begge ere eller have været Landlægdsreserver, om ikke Gynnerup er Jordbruger, og Høyrup, efter at have været Soldat, i en Mængde Aar har været Landsbyslagter og nu for nogle

*) I »Jyllandsposten« for 1839, Nr. 16, skrev en anonym Indsender:»StopI Holdt! Prr! bie lidt! raabte jeg alt hvad jeg kunde, da jeg

over Hals og Hoved aandeløs skyndte mig til Gildet i Frederikshavn, hvor man påa en Tid, da næsten ingen Mennesker kunde komme til Byen, ved foreløbigt Avertissement et Par Dage forud vilde auctionere det store engelske Barkskib. Jeg tænkte som saa: der er netop Stedet til at fiske i det rørte Vand; Champagner bliver solgt som tyndt 01, ostindiske Shaw- ler som Hestedækkener, ægte Reinetter som Kartofler! Donner Wetter! hvem der blot en Dag igjennem førte Hammeren! Men hvor blev jeg lang om Ansigtet, da jeg, efter at have faaet Krikken ind i Stalden, ilede hen til Auctionsstedet og erfoer min forgjæves Skynding og mit tilintet- gjorte Haab. Hu ha, hvor det ærgrede mig; men hvem, spørger jeg, vil nu betale mig min Reise, eller skal jeg maaskee finde mig i dette Tab uden Erstatning. Det sidste bliver der intet af, thi jeg har derom alt henvendt mig til en Sagfører, der lovede mig at paatage sig min Sag, som han sagde, »jeg aldrig i Verden kunde tabe«; men han paalagde mig at opfordre Vedkommende til offentligen at godtgjøre Nødvendigheden af saa grueligt et Hastværk med en saa omfattende Auction, som den af et engelsk Barkskib, hvilket med sit samtlige Inventarium jo vistnok er mange Gange de 1000 Rbd. værd, som Avisberetningen forkynder. At Lloyds-Agenten lod nedlægge sin kraftige Protest mod Afholdningen af en Auction, som vilde føre bitter Svie over de uheldige Assurandeurer, skete vistnok i rette Tid og paa rette Sted, da han over den vestre Deel af Horns Herred skal være den competente Agent, ligesom Nationens Ære ei tabte derved. Men dette alt er mig nu ligemeget; vel haaber jeg, at Lods-Oldermanden, Capitainen, Skipperen, Auctionsdirekteuren og andre Vedkommende en anden Gang ei forsøge nogen Gjentagelse af deslige Auctioner; men Erstatning for denne forgjæves Reise paastaaer jeg til det Yderste, hvad enten saa »Watson« skal kaldes Vrag eller ikke.«

65

Aar siden er bleven Kromand i Aalbæk og senere Strandfoged sammesteds.«

»Om enten de 2 Underskjønsmænd eller de senere efter Lloyds Vice-Agents Foranledning udmeldte 4 Overskjønsmænd have gjort noget Pumpeforsøg, for derved at komme til Kundskab om Skibet lod sig lænse? eller om Pumpe-Redskaberne ikke i dets Sted vare bragte i Pakhuus og lagte under Toldbodlaas, hvorved et saadant Forsøg hindredes?«

I samme Blad skrev Konsul, Proprietær Christoph. Gråbert til Aastrup ved Hjørring, at han nærede Tvivl om, hvorvidt »det kost­bare og skjønne Skib kan betragtes som Vrag, eller om ikke en nærmere Undersøgelse bør foregaa om Muligheden af at bringe det tilbage i Søen.«

At Hansen havde haft Ret i at kjæmpe for, at Skibet ikke blev solgt som Vrag, viste Kaptajnen, idet han alene ved Hjælp af sit Mandskab og Kystbeboerne fik det taget af Grunden og 27. Maj sejlede med det ind til Frederikshavn.

Hansen stiftede Sparekassen i Frederikshavn og fik oprettet en Musikforening der; selv var han meget musikalsk og spillede som Hovedinstrument Fløjte.

Da han af sine højeste Foresatte var anbefalet »som en brav, retsindig og veltænkende Mand, der stedse med Flid og Omhu har udført de ham af det Offentlige betroede Sager«, og da han var »i Besiddelse af grundige Kundskaber i Lovgivningen og af en ual­mindelig Forretningsdygtighed«, blev han »fornemmelig i Betragt­ning af de Fortjenester, som han ved ovennævnte Lejlighed med Opofrelse af alle private Hensyn har erhvervet sig af det Offent­lige« under 30. December 1854 udnævnt til Bvskriver i Hasle, Her­redsskriver i Bornholms Nørre Herred og Birkeskriver i Hammershus Birk med Bopæl i Allinge, samt til at fungere der saavel som i Sandvig som Politimester, naar Herredsfogden ikke er tilstede. Var Formand for Havnekommissionen i Allinge og tog Initiativet til, at den nuværende store Havn blev bygget der. Kancelliraad 1. Ok­tober 1854, tillige Borgmester i Allinge og Sandvig 17. December 1868 (indtil 7. November 1870), entlediget 10. September 1875,

5

66

skole, uddannedes

død 16. Oktober s. A. i Allinge; — giftI. Gang 9. Juni 1837 i Aalborg med Elise Augusta Møller født 1. November 1808 paa Kielseng, Adelby Sogn i Slesvig, dødII. Juni 1852 i Frederikshavn, Datter af Ejer af Kielseng, derefter af Hovedgaarden Halkjær ved Nibe, senere af Teglgaarden. ved Aalborg, Claus Christian M. (født 7. April 1779 i Flensborg, død 8. Januar 1861 i Aalborg) og Elise Philippine Sager

(født 23. August 1786 paa Kühren i Hol­sten, død 27. Juli 1824 i Aalborg); — gift 2. Gang 10. Oktober 1856 i Allinge med sin Broderdatter Emilie Georgine Hansen, født 24. November 1811 i Ribe, død 10. December 1872 i Allinge, Datter af Etafs- raad, Stiftsfysikus Hans Palle Hoff H. og 1. Hustru Ane Cathrine Müller (se Side 32). — 8 Børn alle af 1. Ægteskab:

a. Jørgen Christian Hansen, født 23. Marls 1838 i Frederikshavn, gik i Aalborg Latin-

paa Løveapotheket i Kjøbenhavn, Cand. pharm.i Juni 1860, Provisor paa Apotheket i Fredericia, senere i Vejle,død 29. November 1867 i Vejle, — gift 5. April 1867 i Kjø-benhavn med Hansine Christiane Caroline Kirstine Borring, fodt11. September 1840 i Kjøbenhavn, Datter af

Peter B. (død 12. No­vember 1848) og Karen Lund født (3. Juni 1818 i Kjøbenhavn, død der 26. April 1870), Enken blev gift 2. Gang 27. Ok­tober 1869 i Kjøbenhavn med Stadsfysikus og Ho­spitalsforstander i Frede­ricia Elis Christian Bohse

Skræddermester Hans

67

(E. M.1), født 10. Juni 1817 i Kjøbenhavn, død 18. Februar 1892 i Fredericia (han gift 1. Gang 9. Maj 1845 i Hørsholm med Oc- tavia Hermansine Elisa Vilhelmine Petersen, født 1. Oktober 1819 i Kjøbenhavn, død 8. August 1867 i Fredericia, Datter af Told­kontrollør i Eckernførde, Kammerraad Johan Jordan P. og Elisa Marie Lynge).

b. Michael Carl Otto Hansen, født 9. Oktober 1839 i Frede­rikshavn, blev forberedt af Pastor H. A. Bøhmer med Tanken om at komme ind paa den kgl. militære Højskole, men blev efter en kort Tid at have arbejdet paa sin Faders Kontor i 1855 ansat paa Voer og Nim Herreders Kontor i Horsens, tog i Juli 1857 til Kjøbenhavn for at læse til dansk ju­ridisk Examen, som han underkastede sig 25. Januar 1860, blev 1. Maj s. A. Her­redsfuldmægtig i Kjær Herred, Nørresund­by, indtraadte 10. December 1861 i Ud­dannelsesskolen i Kjøbenhavn for Reserve­officersaspiranter, som han forlod 9. August 1862 med det Vidnesbyrd, at han havde »tilfulde vundet sine Foresattes Agtelse og kan Skolen med god Grund erklære ham for en af sine bedste Elever,« ud­nævntes 14. August til Sekondtløjtnant og ansattes ved 6. In­fanteri-Regiment; blev 1. Oktober s. A. 2. Fuldmægtig paa Frij- senborg-Faurskov Birkekontor i Hammel; paa den Tid blev han angreben af en Skulderbetændelse, der medførte Stivhed i Skul­derleddet, saaledes at han med Sorg maatte give Afkald paa at deltage i Krigen og fik derefter Afsked »i Naade« 15. Marts 1865. Blev 1. Maj s. A. 1. Fuldmægtig paa Hads Herredskontor i Odder, tillige Branddirektør i Hads Herred for Landbygningernes almin­delige Brandforsikring 1872; paa Grund af Svagelighed tog han sin Afsked som Herredsfuldmægtig 1. Januar 1886. Herredsfogeden bevidnede, »at han havde en sjælden Forretningsdygtighed, Nid- kjærhed, Flid og Udholdenhed, retskaffen Tænkemaade og den største Orden og Akkuratesse i Penge- og Regnskabssager« ; og Stiftamtmand Regenburg udtalte, at »Hansen nyder en høi Grad

4*

68

af Agtelse hos Alle og er en stærkt benyttet juridisk Raadgiver, at han i Tilfælde af Retsbetjentens Sygdom eller Bortrejse har bestyret Embedet som Herredsfoged og altid gjort dette med den største Samvittighedsfuldhed og Dygtighed, og at han i det lange Tidsrum, i hvilket han har været paa bemeldte Herredskontor, har bidraget til at gjøre dette til et af de mest ansete Kontorer i Amtet.« Han udnævntes da 6. Maj s. A. til Kancelliraad; blev29. Maj s. A. beskikket til Underretssagfører og blev 28. Juni 1889 antaget af Justitsministeriet til at deltage i Udførelsen af offentlige og beneficerede Sager ved Hads Herreds Ret. Hansen var Formand i Sundhedskommissionen i Odder, for Kontrol­komiteen for Hads Herreds Sparekasse, for Odder Sogns Under­støttelsesforening, Medlem af Bestyrelsen for Hads-Ning Herreders Jernbane og Repræsentant i Aarhus Privatbank. Kjøbte 1879 Ejendommen »Bakkehuset« i Odder, hvor hans to Søstre Elise og Emilie, der havde boet sammen med ham fra 1876, fik deres fremtidige Hjem; 15. Januar 1898 skjænkede han 2000 Kroner som et Legat til Odder Sogns Syge- og Undersløttelseskasse. Kancelliraad Hansen døde ugift 27. Januar 1898 i Odder.

c. Hans Henrik Emil Hansen, født 1. Juni 1841 i Frederiks­havn, gik i Aalborg Latinskole til han 1857 kom paa Kong Sa-

lomons Apothek i Kjøbenhavn Cand. pharm. Januar 1864, var derefter hos Apotheker H. E. Friis i Vejle til Juli 1866, og derpaa hos Apotheker Jørg. Jac. Kiellerup Strøyberg i Aal­borg, indtil han 1. Januar 1867 blev Apotheker i Hobro; var Kirkeværge der 1871—82, kom­munal Revisor 1880—92, Medlem af Real­skolebestyrelsen siden 1880, Formand for For­svarsforeningens Bestyrelse siden 1881, Medlem af Direktionen for Sparekassen for Hobro og Omegn siden 1883 og dennes Formand 1905;

i 1883 byggede han og Hustru en Fribolig i Hobro til 6 Fa­milier, hvilken senere er skjænket til Hobro Kommune (Fundats af 13. Januar 1894); Justitsraad ved Christian IX.s 25 Aars Ju­bilæum 15. November 1888, blev s. D. Ridder af Dannebrog,

69

Medlem af Inspektionen for Amtssygehuset i Hobro siden 1891, Suppleant i Overligningskommissionen 1893, er Formand i Vel­gørenhedsselskabets Bestyrelse og Medlem af Repræsentantskabet for Danmarks Højreforeninger; — han har »virket meget for Fremme af Oldtidsforskningen, dels ved at vække Interesse for denne hos Befolkningen i hans Egn, saa der derfra er indsendt meget værdifulde Fund til Oldnordisk Musæum, dels ved at skjænke sin egen private Oldsagssamling til Musæet ved dettes 100 Aars Jubilæum 1907;« ogsaa for Hedesagen har han in­teresseret sig og for egen Regning anlagt en større Plantage i Nørre Onsild Sogn, hvor han ejer en Avlsgaard »Højmose- gaard«; — gift 14. Septem­ber 1867 i Vejle med sin Slægtning Anna Gatharine Han­sen, født 24. Februar 1845 i Aalborg, Datteraf Hovedgaards- ejer til »Petersholm«, Cand. theol. Torkild H. og 1. Hustru Christine Margrethe Fjellerup (se Side 33). — 9 Børn afhvilke de 4 fik Navneforandring til Hoff-Hansen ved kongelig Bevilling af 5. November 1907.1) Caja Severine Hansen, født 8. Juli 1868 i Hobro, død

14. Januar 1897 i Aalborg; — gift 19. November 1891 i Hobro med Frantz Henry Betzyon Neergaard Petersen, født 26. September 1862 paa Ovegaard, Ove Sogn ved Hobro, Søn af Proprietær, Amtsraadsmedlem, Landvæsenskommissær, exam. jur. Carl Emil P. (født 11. April 1824 paa Ovegaard, død der 18. Februar 1883) og Hansine de Neergaard (født1. August 1828 paa Vivebrogaard, død 31. Maj 1886 i Kjø- benhavn), Student fra Aalborg Latinskole 1880, Cand. jur. 6. Juni 1885, By- og Herredsfuldmægtig i Storehedinge 1886, Stiftamtsfuldmægtig i Aalborg 1888—1903, tillige Amtsbog­holder i Aalborg 1890, fik Beskikkelse som Sagfører 7. Ok­tober 1903, Ejer af Hovedgaarden Vivebrogaard ved Hobro.

70

Medlem af Aalborg Amtsraad fra 1. Maj 1907, valgt af de højstbeskattede. — 2 Børn:a) Anna Catharine Neergaard Petersen, født 10 No­

vember 1892 i Aalborg, død der 1. Juni 1893.b) Carl Emil Neergaard Petersen, født 22. August 1895

i Aalborg, blev 1907 optaget i Aalborg Latinskole.2) Augusta Hansen, født 11. April 1870 i Hobro, gift 2. Sep­

tember 1902 i Horsens med Janus Boie Gad Thygesen, født 10. September 1843 i Sjelle, Søn af Provst, Sognepræst til Søf ten og Folby Ludvig Christian Johannes T. (født 12. De­cember 1800 paa Astrup, død 10. Oktober 1857 i Søften) og Vita Jensine Gerhardine Christiane Charlotte Borch (født 22. Juni 1805 i Nykjøbing, Falster, død 20. Marts 1890 paa Frederiksberg), Student fra Aarhus Kathedralskole 1862, Cand. theol 24. Juni 1868, konst. Lærer ved Herlufsholm s. A., Lærer ved Borgerdydskolen paa Christianshavn 1869, personel Kapellan i Øster Egesborg 22. September 1873, ordineret 8. Oktober s. A., Sognepræst i Øster Brønderslev og Hallund25. September 1876, i Odder 16. Marts 1888, Ridder af Dannebrog 8. April 1898, var Formand for et Kirtelbørnehjem i Odder, har leveret Bidrag til »Dansk Kirketidende«, »Sæde­manden« og »Nordslesvigsk Søndagsblad«, døde 23. November 1908 i Odder; — (han var gift 1. Gang 6. Juni 1877 i Øster Egesborg med Maria Dorph, født der 2. Oktober 1845, død 19. Maj 1900 i Odder, Datter af Sognepræst til Øster Eges­borg Hans Peter Coster D. og Frederikke Marie Aagaard.) — 1 Datter:

Caja Thygesen, født 16. Marts 1904 i Odder.3) Georg Vilhelm Hansen, født 12. April 1871 i Hobro, død

der 29. Juli s. A.4) Torkild Hoff-Hansen, født 23. Maj 1872 i Hobro, Student

fra Metropolitanskolen 1891, Cand. phil. 1893, var ved Forst­væsenet i 2 Aar, kom derefter paa Apotheket i Holstebro, Cand. pharm. 24. April 1903, var 1 Aar paa Apotheket i Sla­gelse og 2 Aar i Horsens, uddannede sig derpaa yderligere i Tyskland, kjøbte 1907 Apotheket i Stubbekjøbing, — ugift.

71

5) Christine Margrethe Hansen, født 1. September 1874 i Hobro, opholder sig i Hjemmet.

8) Emilie Marie Magdalene Hansen, født 3. November 1876 i Hobro; — gift der 26. Juli 1899 med Michael Lars Lund, født 10. Juni 1873 i Frederikshavn, Søn af Kjøbmand, Byraads- medlem Michael Frederik L. (fodt 3. Februar 1831 i Kjøbenhavn, død 10. Oktober 1902 i Frederikshavn, begravet paa Byens Be­kostning) og Engel Cathrine Kielder (født 3. August 1838 i Mos­bjerg, død 8. September 1874 i Frederikshavn), Cand. pharm.30. Juni 1896, Apotheker i Revkjavik 1899. — 3 Børn:a) Engel Cathrine Lund, født 14. Juli 1900 i Reykjavik.b) Michael Henrik Kielder Lund, født 5. Marts 1902 i

Reykjavik.c) Elise Lund, født 24. Juni 1906 i Reykjavik.

7) Einar Hoff-Hansen, født 20. Oktober 1881 i Hobro, ud­dannede sig paa Apotheket i Frederikshavn, Cand. pharm.31. Oktober 1907, studerer Gæringsfysiologi; — ugift.

8) Aagot Hoff-Hansen, født 20. Oktober 1881 i Hobro; — gift der 10. August 1908 med Frits Philip Carl Allesen de Fine Bunke­flod, født 1. December 1867 i Stubbekjøbing, Søn af Apotheker Hans Christian B. (født 14. November 1830 i Kjøbenhavn, dod 22. December 1884 i Stubbekjøbing) og Helene Marie Natalie Fibiger (født 26. Marts 1837 paa Berritsgaard, død 20. Juli 1903 i Kjøbenhavn), gik paa Sorø Akademi og tog Præliminærexamen der 1885, ansat ved Statsbanerne 14. November s. A., Assistent ved Godsekspeditionen paa Kjøbenhavns Østbanegaard 1903.

9) Georgia Hoff-Hansen, født 18. Januar 1884 i Hobro; — gift der 2. September 1908 med Sveinn Bjørnsson, født 27. Februar 1881 i Kjøbenhavn, Søn af Minister for Island, Cand. phil. Bjørn Jonsson (født 8. Oktober 1846 i Djupidalur i Barda- strandar Syssel) og Elisabeth Gudny Sveinsdottir (født 17. Juli 1839 i Blondudalsholar), Student fra Reykjavik Latinskole 1900, Cand. jur. 22. Juni 1907, Overretssagfører i Reykjavik s. A.

d. Elise Marie Hansen, født 27. Marts 1843 i Frederikshavn, begyndte tidlig at hjælpe sin Fader paa Kontoret og vedblev dermed til hans Død. Tog 1876 Ophold i Odder og er der

72

Musiklærerinde, begyndte 1885 sammen med sin Søster Emilie at antage sig fattige og kirtel­svage Børn til Badning ved Hou, denne Gjer- ning er i Aarenes Løb vokset, saa de i sidste Aar havde 68 Børn med til daglige Bade og 16 Børn til Ophold ved Stranden en Del af Sommeren; — ugift; — (fik 26. November 1902 kongelig Bevilling til at adoptere en Pige:

Agnete Hansen, født 27. April 1899 i Kjøbenhavn).

e. Theodor Vilhelm Hansen, født 11. Oktober 1844 i Frederiks­havn, gik i Aalborg Latinskole til 1861, kom derefter til Land­væsenet, var først paa Hovedgaarden Vang i Vendsyssel, der­efter paa Hovedgaarden Langeslund ogsaa i Vendsyssel, blev Forvalter paa Vang og Avlsbestyrer paa Hovedgaarden Peters-

holm ved Vejle og senest Forvalter paa Hoved­gaarden Oxholm, han fik fra disse Stillinger Vidnesbyrd om, at han »udviste stor Lyst og en sjælden Udholdenhed og Accuratesse« og »behandler Jorden ganske fortrinligt og omhyg­geligt, forstaaer at fordele Arbejdet, og at om- gaas Arbeiderne med Klogskab, Mildhed, Be­sindighed og Retfærdighed. Han er tidlig og sildig paafærde, og har baade Øjne og Tanker med sig; er i Besiddelse af den gode Egen­skab at kunne udrette meget med faa Midler

og ved Paapasselighed ude og hjemme at bringe meget ud af Avl og Kreaturer. Han seer paa sin Principals Bedste i alle Henseender og foregaar Arbejderne med et godt Exempel. ^fan har tillige god Indsigt i naturlig Engvanding, Draining og Skov­hugst.« Han døde ugift 13. September 1875 i Kjøbenhavn.

f. Emilie Augusta Hansen, født 26. Marts 1846 i Frederiks­havn, hjalp ligesom sin Søster Elise fra sin tidligste Tid sin Fader og tog efter i 1876 at være flyttet til Odder, virksom Del i sin Broders Kontorforretning, er Medlem af Odder Menig- hedsraad og af Værgeraadet i Odder; har sammen med sin

73

Søster paabegyndt og arbejder vedblivende i Virksomheden for kirtelsvage og fattige Børn; — ugift.

g. Emma Hansen, født 19. Januar 1848 i Frederikshavn, død ugift 25. Marts 1867 i Vrensted Præstegaard.

h. Tage Algreen Tage-Hansen, født 25. August 1849 i Frederikshavn, gik i Stats­skolen i Rønne og overflyttedes fra denne, som ikke havde Dimissionsret, til Metro­pol itanskolen, Student 1866, havde »i Studieaarene en god og trofast Støtte« i sin Broder Michael. Cand. med. & chir. i Januar 1873, var Reservelæge i Hæren 1874, Kandidat paa Kommunehospitalet i Kjøbenhavn 1874—76, studerede Ki­rurgi i Udlandet fra Efteraaret 1876 til Foraaret 1877, blev Reservekirurg ved Kommunehospitalets 5. (kirurgisk) Afde­ling Maj 1877, nedsatte sig i Juli 1879 som praktiserende Læge i Aarhus, blev Korpslæge i Hæren 28. Oktober 1880, traadte udenfor Nummer 1. April 1883 og tog Afsked derfra 6. April 1892, Overlæge ved Amtssygehuseti Aarhus April 1882, Byraadsmedlem i Aarhus 1888 — 94, blevda Christian IX under et Ophold i Aarhus besaa Amtssygehusetudnævnt til Ridder af Dannebrog 8. Ok­tober 1888, fik Navneforandring ved kon­gelig Bevilling af 9. Marts 1897, Medlem af Sundhedskommissionen 1900—1902, Professor 20. Juli 1901. Formand for Aarhus Afdeling af »Røde Kors« 1902, har oftere foretaget Studierejser i Ud­landet; — gift 6. Maj 1879 i Visborg med Christine Margrethe Kjellerup, født2. Oktober 1852 paa Visborggaard, Datter

Emilie Hansen.

Emma Hansen.

74

af Etatsraad, Godsejer, Cand. phil. Jacob K. (født 1. Marts 1822 i Aalborg, død 27. April 1891 paa Visborggaard) og Magdalene Lovise Mathilde Kaarsberg (født 21. November 1826 i Aalborg). — 4 Børn:l)Cai Georg Kjellerup Tage-Hansen, født

26. Maj 1880 i Aarhus, Student fra Aarhus Kathedralskole 1897, Cand. med. & chir. i Juni 1905, surnumerær Assistent paa Kommune­hospitalets Laboratorium i Kjøbenhavn 1906,

Reservelæge ved Amtssygehuset i Aarhus 1906—08, Kandidat paa Lukasstiftelsen i Kjøbenhavn 1908, paa Kommunehospi­talet 1909; — gift 29. Juni 1906 i Kjøbenhavn med Elisa­beth Harder, født 14. April 1882 i Vejle, Datter af Kjøbmand Andreas Nicolai H. (født 4. Marts 1842 i Skive, død 5. Juni 1892 i Vichy i Frankrig) og Hedvig Margrethe Regine Jesper­sen (født 14. Juni 1858 i Randers). — 1 Barn:

Inger Tage-Hansen, født 16. Juli 1908 i Kjøbenhavn.2) Magdalene Kjellerup Tage-Hansen, født 4. Februar 1882

i Aarhus; — gift 18. April 1902 i Aarhus med Ove Halfdan Winkel, født 4. December 1876 i Kjøbenhavn, Søn af Fabri­kant, Cand polit. Carl Ferdinand W. (født 3. Februar 1843 paa Dybvad ved Sæby, død 9. Oktober 1876 i Kjøbenhavn) og Marie Cathrine Dorph Petersen (født 11. Oktober 1846 paa Barfredshøj ved Roskilde). Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn 1894, Sekondløjtnant i Artilleriet 27. Marts 1897, Premierløjtnant 15. December s. A., Adjutant ved 2. Ar­tilleri Bataillon. — 3 Børn:a) Carl Tage Winkel, født 10. Januar 1903 i Kjøbenhavn.b) Per Winkel, født 23. August 1906 i Kjøbenhavn.c) Poul Winkel, født 4. Maj 1908 i Kjøbenhavn.

3) Michael Kjellerup Tage-Hansen, født 15. August 1887 i Aarhus, tog Præliminærexamen 1903, Forststuderende i 3 Aar, nu Landbrugsstuderende.

4) Karen Elise Kjellerup Tage-Hansen, født 7. December 1889 i Aarhus.

Romance.

tu - er, aom gjør mig sund og rask og rig

0 i rO i* ff.r \ h----- ------------------------------------------------- r'Fn--------------xrl ri si f> 1i j . — J rz » Lfm p II J 0 jr- J • Z* \9 * Z’ I J* Je"I r

P 1 QiC 37 k 1 ID 1 /5r ■ -3-— -3-

ni

Mia Thrine, mia Marias Moder, Mia Lykkes Sol, min Sjælelyst! Du eier mer af Jordens Ooder Som gyder Olæder i mit Bryst.

3.Velkommen, 6kjønneste blandt

Dage,Som lyste først for skjønne Dyd, Kom ofte blid, kom fro tilbage, Bring Liv og Lyst dg Fred og

Fryd.

Prof., Rektor J. Hansen(Komponistens Fader).

NAVNEREGISTER.

Aagaard, Frederikke Marie, 70 Andersen, Anna, 62— Knud, Gaardejer, 62

Ankersen, Marie, 7Arentz, Agnes, 39— Bjarne, Sanitetskaptajn, 39— Gudrun, 39— Hans Michael, Distriktslæge, 39

Balle, Nic. Edinger, Biskop, Dr. theol., 14 Baur, Anna Ursula, 57

— Johannes, Humlehandler, 57Bech, Anna Margrethe, 50

— Hans Krag, Kjøbmand, 50Behrens, Arengaard Soph. Frederikke, 34

— Ellen Christiane, 34— Jens Peter, Premierløjtnant, 34

Berlin, Ane Margrethe, 38 Berner, Caroline Elisabeth, 47 Berthelsen, Hans Peter, Kjøbmand, 42

— Sigrid, Sygeplejerske, 42Bjerge, Carl Chr. Sehestedt, Distrikts­

læge, 35— Gustav Christensen, 35

- Torkild, 35Bjørnsson, Sveinn, Overretssagfører, 71 Bloch, Jens, Biskop, Dr. theol., 22, 24 Blom, Emanuel, Premierløjtnant, 55 Blume, Niels, Herredsfoged, 56 Bohse, Elis Chr., Stadsfysikus, 66 Borch, Vita Jensine Gerhardine Chri­

stiane Charlotte, 70Borring, Hans Peter, Skræddermester, 66

— Hansine Christiane Caroline Kir­stine 66

Brammer, Gerhard Peter, Biskop, Dr. theol., 51

Brandt, Michael, Justitsraad, Byfoged, 43 Bruun, Sophie Agnese, 49Brygge, Mads Hansen, Apotheker, 49 Bunkeflod, Frits Philip Carl Allesen de

Fine, Trafikassistent, 71— Hans Chr., Apotheker 71

Biilow, Christopher Scholler, Kancelli­deputeret, 21

Bøhmer, Hans Aug., Sognepræst, 67 Bøtcher, Nic., Stadsfysikus, Professor, 30 Christensen, Anders Møller, Lærer, 35 Christian VII, 20

— VIII, 45— IX, 68, 73

Christiansdatter, Dorthe Marie, 59— Karen, 7

Colbjørnsen, Chr., Kancellideputeret, 21 Cold, Chr. Magdalus Thestrup, Kan­

cellideputeret, 21Cøln, Caroline Henriette Vorndram, 48

— Ludv. Georg, Amtsforvalter, 47— Peder Vorndram, Exam. jur., 47

Dall, Hans, Ridefoged, 8, 10Dorph, Hans Peter Coster, Sognepræst,70

— Maria, 70— -Petersen, Marie Cathrine, 74

Due, Laura Sophie, 40Engelhardt, Leopold, Tobaksfabrikant, 57 Engelstoft, Lauritz, Professor, Konferens-

raad, 22, 23Fabricius, Jens Martin, Konsul, 49 de Falsen, Jørgen Conrad, Premierløjt­

nant, 54, 58, 59Faurschou, Olivia Dorthea Fred., 42 Feddersen, Peter, Kancellideputeret, 21 Fibiger, Helene Marie Natalie, 71

77

de Fine Bunkeflod, Fritz Philip CarlAllesen, Trafikassistent, 71

Fischer, Marie, 46Fog, Georg, Premierløjtnant, 55Frederik VI, 30 »Frederik Christian, Hertug af Augusten­

borg, 21, 23Friis, Fred Chr., Sognepræst, 8, 10

— Hans Emil, Apotheker, 68Frost, Charles, Skibskaptajn,. 63Gjørup, Arengaard Soph. Fønss, 34Gleerup, Helene Dorthea, 36Grüner, Fred. Vilh., Sognepræst, 36Gräbert, Christopher, Konsul, Proprie­

tær, 65Gynnerup, Niels, Jordbruger, 64Hammer, Hans Jacob, Adjunkt, 40

— Lars, Skibsrheder, 40— Laura Louise, 40

Hansdatter, Dorthea Catrine, 56— Karen, 20

Hansen, Agnete, 72— Ane Marie, Jordemoder, 59— Ane Marie Cathrine, 33, 53— Anna Catharine, 33, 67— Anna Christine Marie, 50— Anna Hansine, 50— Anna Kathrine, 37— Anna Margr., 34— Anna Marie Cathrine Frederikke,

Lærerinde, 57— Augusta, 70— Birger (Børge) Malthe, Maanedsløjt-

nant, Grænsekontrollør, 53— Caja Severine, 69— Carl Aug. Holmer, Justitsraad, 7— Carl Emil, Stiftsfysikus, 34, 51— Carl Rosing, Dr. med., 41— Caroline Amalie, 47— Christen, Uhrmager, 56— Christen Winding, Maanedsløjtnant,

Skolelærer, 53, 54, 58— Christian, Gaardejer, 7, 10

Hansen, Chr. Marius, Møllebestyrer, 61— Christiane Margrethe, 71— Christine Margrethe, 34— Elisabeth Kirstine, 56— Elise Marie, Musiklærerinde, 68, 71— Ella Hoff, Kontoristinde, 37— Emilie, 52— Emilie Augusta 68, 72— Emilie Georgine, 32, 66— Emilie Marie Magdalene, 71— Emilie Rosing, Skriver, 42— Emma, 73— Frederik (Fritz) Nicolai, Apotheker,

Postexpeditør, 49— Frederikke Christiane, 47— Frits Theodor, Landmand, 58— Georg, Husmand, 61— Georg Chr. Henrik, Kontorist, 56— Georg Vilhelm, Byskriver, Kancelli-

raad/32, 62— Georg Vilhelm, 70— Gustav, Cand. theol., 35— Hannibal, 62— Hans, Gaardejer, 7, 8— Hans Emil, Handelsrejsende, 56— Hans Emil, Kontorist, 47— Hans Henrik Emil, Justitsraad, Apo­

theker, 5, 33, 68— Hans Jørgen, Provst, 5, 36— Hans Nielsen, Snedker, 60— Hans Palle Hoff, Etatsraad, Stiftsfy­

sikus, 27, 29, 30, 66, 75.— Hans Palle Hoff, Proprietær, 37— Hans Thomsen, Husmand, 60— Hansine Vilhelmine Dorthea, 56— Helene Dorthea, 37— Henrik Chr., Justitsraad, Birkedom­

mer, 28, 29, 30, 43, 62— Henrik Georg Marius, Sognepræst, 50— Jens Jensen, Træskomand, 61— Joachim Godske, Læge, 36— Joachim Godske Hoff, Assistent, 37— Johanne Louise, 57

78

Hansen, Jørgen, Professor, 7, 8, 13, 75— Jørgen Christian, Provisor, 66— Jørgine, 46— Kristine Margrethe, 37— Lautrupine Dorthea Margrethe, 60— Maren Henrikke Christine, Lærer­

inde, 40— Mariane, 52— Marie Cathrine, 60— Marie Henriette, 46— Marie Lovise Henriette, 32, 75— Maria Ulrica Rosing, Lærerinde, 42— Michael Carl Otto, Kancelliraad, 67— Niels Friis, Sognepræst, 41— Pauline Marie, Lærerinde, 40— Peder, 7— Polycarpus Malthe, Fotograf, 57— Poul Emil, Sognepræst, 50— Sophie Henriette, 58— Theodor, Husejer, 61— Theodor Vilhelm, Avlsbestyrer, 72— Thomas, Husmand, 60— Torkild, Hovedgaardsejer, Adjunkt,

32, 53, 69— Valdemar Henrik Chr.. Cand. jur., 50— Victorine Christiane, 38— Vilh., Kancelliraad, Godsejer, 8— Vilhelm, 32— -Ostenfeld, Anna Johanne Margr., 52— — Carl Emil, Museumsinspektør,

38, 52— — Gertrud, 53-------Karen Marie Frederikke Louise,

Skolebestyrerinde, 52— — Niels, Akademiforv., 52

Harder, Andreas Nic., Kjøbmand, 74— Elisabeth, 74

Hauch, Friderich, Stiftamtmand, Kon- ferensraad, 19

Hee, Jørgen, Biskop, 16Held, Anna Marie, 57Heltzen, Eugenius Soph. Ernst, Stiftamt­

mand, 31

Herskind, Andreas, Kjøbmand. 38— Barbara, 38

Hjersing, Jens, Rektor, 15, 17, 19— Thøger, Hører, 20

Hjort, Victor Christian, Biskop, 50 Hoff, v, Anne Kirstine Marie, 28, 29

— v., Hans, Ritmester, 28 Hoff-Hansen, Aagot, 71

— — Augusta, Lærerinde, 35-------Christine Margr., Lærerinde, 35— — Einar, Cand pli arm., 71— — Georgia, 71— — Gustav, Forstkandidat, 35— — Hans Palle, Rektor, 34— — Louise Fred., Institutbestyrer­

inde, 35— — Marie Mathilde, 34— — Poul Emil, Overlæge, 34— — Thora Marie, Fødselshjæl­

perske, 35— — Torkild, Apotheker, 70

Holberg, Ludvig, 63Holstein, Adam Caspar v., Byfoged. 43 Hø.yrup, Niels Christensen, Kromand, 64 Jacobsen, Albertine Emilie, 43 Janson, Hector Frederik, Biskop, Dr.

tlieol., 14Jespersen, Hedvig Margr. Regine, 74 Johansen, Jobs. Otto, Proprietær, 37

— Julie Vilh., 37Jdnsson, Bjørn, Minister, 71Jurgensen, Elisabeth Marie, 56

— Hans Hinrich, Kjøbmand, 56— Johannes, Prokurist, 57

Jørgensen, Anne Marie, 41— Hans Damkiær Vakl., Redaktør, 48— Jørgen, Redaktør, 48

Kaarsberg, Magd. Lovise Mathilde, 74 Kali, Abraham, Professor, 15 Kielder, Engel Cathrine, 71 Kierkegaard, Peder Chr., Biskop, 36 Kjellerup, Christine Margr., 32, 69

— Christine Margr., 73

79

Kjellerup, Jacob, Etatsraad, 74— Niels Winde,Godsejer, Kjøbmand,32

Knudsen, Chr., Kancellideputeret, 31 Koefoed, Conrad Daniel, Stiftsprovst, 50 Krarup, Thure, Vicerektor, 16 Kruse, Caja Severine, 33Landt, Jørgen Chr-, Byskriver, 47 Lind, Caroline Frederikke Vorndram

Cøln, 49— Dines Peter, Sognepræst, 48— Frida Charlotte Cecilia, 48— Frits Sophus Vorndram Cøln,Tolk, 48— Rasmus, Kjøbmand, 48— Rasmus Carl, Redaktør, 48— Thorv.Heinrich Janus, Mekaniker,48

Linde, Knud, Sekondløjtnant, 55 Lund, Elise, 71

— Engel Cathrine, 71— Karen, 66— Michael Fred., Kjøbmand, 71— Michael Henr. Kielder, 71— Michael Lars, Apotheker, 71

Lynge, Elisa Marie, 67Løven berg, Josephine Antonette, 42 Malling, Ove, Deputeret, 23 Milling, Louise Frederikke, 31

— Nicolai Severin, Sognepræst, 31 Moldenhaver, Daniel Gotthilf, Overbi­

bliothekar, Dr. theol, 23Moltke, Fred., Kancellipræsident, 21Moltke, Verner Jasp.Andr., Greve, Stift­

amtmand, 31Monrad, Peter Joh., Kancellideputeret, 21 Muhle, Maren, 28Munch, Hans Chr., Hører, 20 Müller, Ane Cathrine, 31, 66, 75

— - Terkel Friis, Provst, 31 Münster, Emma Mathilde, 36

— Joachim Godske, Major, 36 Møller, Andreas, 10

— Claus Chr., Hovedgaardsejer, 66— Elise Augusta, 66— Karen Jørgensdatter, 7, 8

Møller, Karen Marie, 52— Maren, 50

Nannestad, Nanna Petra Boisen, 39de Neergaard, Hansine, 69Nielsen, Børge Rosing, 43

— Edel Cathrine, 59— Fred. Ferd., Kontorchef, 43— Holger Ferd., Revisor, 42— Morten, Gaardejer, 60

Nordentoft, Chr., Kjøbmand, 52— Karen Mariane, 52— Peter Chr , Entreprenør, 52

Nvquist, Aagot, 39— Chr. Winther Obel, 39— Dagmar, 39— Ellen, 39— Georg, Amtsdyrlæge, 38, 53— Inga, 38. 53— Johan, Kjøbmand, 38— Sigrid, 3S

Obel, Barbara, 38, 53— Christen Winther, Tobaksfabrik., 38— Emilie Gustava, 40— Fred. Clir., Tobaksfabrikant, 38— Frederikke Louise, 39

Olesen, Ursula, 48Ostenfeld, Karen Marie, 51

— Niels, Hospitalsforstander, 52 Oluf sen, Georgine Lucie, 31 Pedersen, Haagine, 40Petersen, Anna Cathrine Neergaard, 70

— Carl Emil, Proprietær, Exam. jur., 69— Carl Emil Neergaard, 70— Frantz Henry Betzyon Neergaard,

Hovedgaardsejer, 69— Johan Jordan, Toldkontrollør, 67— Octavia Hermansine Elisa Vilh., 67

Poulsen, Selgen, Byfoged, 43Raasch, Anna Caroline Elisabeth, 47— Edvard (Wilhelm) Carl Theodor,.

Major, 47— Emil, 47— Vilhelm August, Grosserer, 47

80

Randleff, Caroline Henr. Henritzen, 48 Regenburg, Theodor August Jes, Stift­

amtmand, 67Reiersen, Holg. Chr., Kancellideput., 21 Riisbrigh, Børge, Professor, 14, 16 Rimestad, Chr. Olsen, Justitsraad, Birke­

dommer 45Rosing, Anna Marie, 41

— Carl, Institutbestyrer, 41— Niels Friis, 42— Signe Elisabeth Vilh., 42— -Hansen, Carl, Dr med., 41

Rottbøl, Chr. Michael, Biskop, Dr. theol., 15, 16, 18

Sager, Elise Philippine, 66Samson, Astrid, 39

— zGunnar, 39— Louis, Vicekonsul, 39— Sigrid Nyquist, 39— Wilhelm Bismarck, Bagermester, 38

Sauerzapff, Chr. Fried., Universitetsbog­binder, 39

— Ellen Haagine, 40— Else, 40— Rudolf Ragnvald, Oberstløjtnant, 39— Victor Rudolf, 40

Schibbye, Johanne, 38Schulenburg. Adolph, Greve, General, 43 Schwencke, Dorthea Rebekka Israel, 38 Starup, Claudius Fred. Joseph, Læge, 42

— Frederik, Manufakturhandler, 42— Ulrik Frederik Rosing, 42— Viggo Rosing, 42

Strøyberg, Jørg. Jacob Kiellerup, Apo- theker, 68

Svarre, Andrea Bothilde Margr., 35 Sveinsdottir, Elisabet Gudnv, 71 Søgaard, Maren, 60Sørensen, Karen Sofie, 61 Tage-Hansen, Cai Georg Kjellerup,

Læge, 74

I Tage-Hansen, Inger, 74— — Karen Elise Kjellerup, 74— — Magdalene Kjellerup, 74— — Michael Kjellerup, Landbrugs­

studerende, 74— — Tage Algreen, Professor, 73

Tauber, Emmanuel, Rektor, 32 Tetens, Peder, Biskop, Dr. theol., 16, 18,

19, 21Thoager, Ane Cathrine, 45

— Henrik, Vejermester, 46Thomsen, Christine Fred. Manlia, 37

— Johan Chr., Kaptajn, Cand. phil , 49 Thorlacius, Skuli, Rektor, 16 Thorup, Niels, Hører, 20Thygesen, Caja, 70

— Janus Boie Gad, Sognepræst, 70— Ludvig Chr., Sognepræst, 70

Trojel, Elisabeth, 46— Frants Vilh., Sognepræst, 46— Hans Jørgen, Birkedommer, 46

Tuxen, Nicolai Henrik, Premierløjt­nant, 59

Tiichsen, Eleonora Charlotte, 48Uldall, Frederik Adolph, Landfysikus,

Dr. med., 31Wichmann, Marri Amalie Christine, 39 Wigelsen, Broder Knud Brodersen Pre­

mierløjtnant, 55Wilhelm, Landgreve af Hessen, 47Winkel, Carl Ferdinand, Cand. polit., 74

— Carl Tage, 74— Ove Halfdan, Premierløjtnant, 74— Per, 74— Poul, 74

Worm, Jens, Rektor, 16Wulf, Palle Valdemar, Sognepræst, 49

— Sophie Petrine Lovise, 49Zahrtmann, Henr. Chr., Sognepræst, 22 Ørsted, Jacob, Rektor, 13Østergaard, Christiane Marie, 31

Trykfejl.

Side 28, Linie 6 f. n 1., læs 2.— 32, — 8 - 19, læs 26.— — — 5 — Kirstine, læs Christine.— — — 4 — Kiellerup, læs Kjellerup.