Programforslag: Studietur til Holland€¦ · fremad i forhold til byudviklingen, og der afprøves mange nye og innovative idéer og løsninger. Det gælder bl.a. også i forhold

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR. 1.0

VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 06.12.2018

BESKRIVELSE UDARBEJDET EMLO

KONTROLLERET ASHJ

GODKENDT EMLO

JANUAR 2019 FREDERIKSBERG KOMMUNES KULTUR- OG FRITIDSUDVALG OG BY- OG MILJØUDVALG

Programforslag: Studietur til Holland Kultur som vækstmotor i byudviklingen på Frederiksberg - samspillet mellem kultur, vækst og erhverv i byudviklingen

2 PROGRAMFORSLAG: STUDIETUR TIL HOLLAND

INDHOLD 1 Baggrund og opgaveforståelse 3 1.1 Temaer for turen 3

2 Destinationer: Amsterdam og Utrecht – evt. Rotterdam 4

3 Programforslag 6 3.1 TIRSDAG – Udrejse 6 3.2 ONSDAG – Amsterdam 6 3.3 TORSDAG – Utrecht 9 3.4 FREDAG – Utrecht og hjemrejse 11

4 Alternative programpunkter 14 4.1 Amsterdam 14 4.2 Utrecht 15 4.3 Rotterdam 16

5 Proces og ydelser 20

6 Tilbud 21

PROGRAMFORSLAG: STUDIETUR TIL HOLLAND 3

1 Baggrund og opgaveforståelse Frederiksberg Kommunes By- og Miljøudvalg samt Kultur- og Fritidsudvalg skal på studietur i foråret 2019. Turen skal vare tre dage – fra tirsdag til fredag. Del-tagerne vil være udvalgenes medlemmer samt enkelte embedsmænd, i alt ca. 20 personer.

Turen skal fungere som inspiration til at sammentænke kulturen og byudvik-lingsprojekterne på Frederiksberg, og give et fælles billede på, hvordan de to områder kan udvikles sammen. Derudover er udvalgene også særligt interesse-rede i at blive inspireret ift. byomdannelsesområder, hvor kulturarven er bragt i spil. Dette skyldes den fremtidige byomdannelse af Frederiksberg Hospital, som er et område med en særlig historisk og kulturel karakter.

Med udgangspunkt i COWIs programforslag fra april 2018 og yderligere dialog med Frederiksberg Kommune, er Holland, med fokus på Amsterdam og Utrecht, udpeget som en god destination at fokusere på. COWI har derfor fået til opgave at udarbejde en mere udførlig programskitse for Holland. Udover Amsterdam og Utrecht, er Rotterdam medtaget som en alternativ destination.

En kombination af Amsterdam og Utrecht, er valgt fordi, de steder og menne-sker, der kan besøges her, har relevans for begge udvalg.

1.1 Temaer for turen Overskriften for studieturen er: Kultur som vækstmotor i byudviklingen på Fre-deriksberg - samspillet mellem kultur, vækst og erhverv i byudviklingen. Over-ordnet er der et ønske om at få præsenteret bymæssige aspekter, der kan inspi-rere til skabe den "Den Gode By" på Frederiksberg, hvor kultur og byudvikling er sammentænkt og supplerer hinanden. Der lægges vægt på temaerne:

› Kulturen som løftestang: Hvordan kan kulturen bruges som løftestang både i byudviklingsprojekter og de strategiske projekter?

› Byomdannelsesområder, områder som er omdannet fra en funktion, f.eks. hospital, industri mv., til blandet byområde med boliger, erhverv mv., gerne hvor de historiske spor er bevaret/inkorporeret. Derudover særligt fo-kus på hvordan midlertidighed og klimatilpasningsprojekter kan skabe mer-værdi i omdannelsesprojekter.


2 Destinationer: Amsterdam og Utrecht – evt. Rotterdam

En studietur i Holland kan give god inspiration til udvalgenes interesseområder. Amsterdam og Utrecht er byer, der er meget forskellige, men hver især byder på interessante aspekter, der dækker udvalgenes interesseområder fra flere vinkler. Vi har medtaget Rotterdam som en option, der kan tilvælges. Byen by-der på flere interessante projekter, men der vil naturligvis skulle bruges mere tid på transport.

› Amsterdam (850.000 indbyggere i byen, 2,4 mio. i metropolområdet) er Hollands hovedstad og landets største by. Amsterdam har gennem århund-reder været et internationalt centrum for handel og kultur og har et stærkt internationalt brand som et godt sted at bo og besøge – i lighed med Frede-riksberg/København. Men det er ikke kommet af sig selv, man har gennem årtier haft fokus på at skabe balance mellem det gode hverdagsliv, vækst i erhvervet og turismen.

› Utrecht. Byen er Hollands fjerdestørste med omkring 340.000 indbyggere. Byen ligger omkring 30 km syd for Amsterdam, og er den hurtigst voksende i Holland. Byen er kendt for at skabe vækst gennem innovativ og strategisk byledelse med en langsigtet tilgang, der har et stort fokus på innovation, vi-den og kultur. Som universitetsby summer byen af liv og kulturelle tilbud.


Utrecht har et meget rigt kulturliv, som i Holland kun er overgået af Am-sterdam. Der er adskillelige teatre, kunstgallerier og der afholdes en række forskellige musik- og filmfestivaler. Derudover er der initiativer, der yderli-gere fremme kulturen (Cultural Sundays) og andre initiativer for kreative amatørkunstnere (Utrechts Centrum voor de Kunsten).

› Evt. Rotterdam er Hollands næststørste by, og ligger i den sydlige del af landet. Den har et indbyggertal på omkring 600.000, og har Europas største havn. Rotterdam er speciel, fordi store dele af byen blev ødelagt af bombar-dementer under Anden Verdenskrig, og få af de historiske bygninger står derfor tilbage. Meget af byen har derfor skullet genopbygges, og det har betydet at byen byder på meget moderne arkitektur i forhold til andre Hol-landske byer. Det har desuden givet anledning til en tradition for at se fremad i forhold til byudviklingen, og der afprøves mange nye og innovative idéer og løsninger. Det gælder bl.a. også i forhold til bæredygtighed, hvor byen både tackler klimasikring og aktivt arbejder med at reducere sit CO₂-udslip med 50% inden 2025. Rotterdam har desuden et rigt kulturliv, med særlig fokus på festivaler.

Vi anbefaler at tage af sted fra Københavns Lufthavn tirsdag aften til Schiphol Lufthavn i Amsterdam. Hele onsdagen tilbringes i Amsterdam. Torsdag morgen køres til Utrecht og resten af torsdag og det meste af fredag er der program i Utrecht. Herefter med tog til Schiphol (direkte hvert 15. minut) og fly til Køben-havn. Se programskitsen nedenfor.

Flyvetiden mellem København og Amsterdam er kort, ca. 1,5 time, og der kan derfor flyves forholdsvis sent tirsdag aften. Samtidig kan man have et helt dags-program fredag, og stadig være hjemme tidligt. Programforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i udrejse på følgende datoer: tirsdag d. 23. april til fredag d. 26. april, tirsdag d. 7. maj til fredag d. 10. maj eller tirsdag d. 14. maj – til fredag d. 17. maj. Flytiderne nedenfor er mulige på alle tre muligheder.


3 Programforslag

3.1 TIRSDAG – Udrejse 16:40 Mødetidspunkt, Københavns Lufthavn

18:10 Afgang med SAS fra Københavns Lufthavn 19:35 Ankomst Amsterdam Lufthavn, Schiphol 20:00 Afgang til hotellet i Amsterdam centrum (tog eller taxa) 20:30 Ankomst på hotellet - evt. snacks og drikke ved ankomst

3.2 ONSDAG – Amsterdam

07:45 Afgang fra hotellet 08:15 Velkommen til Amsterdam - Introduktion til by- og kulturudvikling Vi mødes med en politiker og centrale personer fra by- og kulturforvaltningerne og får en introduktion til Amsterdam, herunder historisk udvikling, det politiske system og visioner for udvikling af byen, med særlig vægt på kultur- og byud-vikling. Særlige temaer efter aftale.


De kan bl.a. fortælle om Amsterdams byudviklingsstrategi: Den langsigtede byudviklingsplan for Amsterdam blev udgivet i 2011, kaldt Am-sterdam Structural Vision 2040. Den har to fokuspunkter, hvilket er økonomi og bæredygtighed, herunder seks prioriteringspunkter, der vil gøre, at byen fortsat vil være både konkurrencedygtig og bæredygtig. Disse inkluderer blandt andet mål om at sikre og forbedre adgangen til byrum, at øge mængden af bæredygtig energi samt at transformere forretningsdistrikter til områder af med mere blan-det brug. Planen skiller sig ud fra andre byudviklingsplaner, da mange flere for-skellige interessenter er blevet inddraget end tidligere.

Separat programpunkt for Kultur- og Fritidsudvalget efter aftale.

09:15 Afgang på cykel til Westergasfabriek

09:45 Oplæg og guidet cykeltur på Westergasfabriek – fra gasværk til attraktiv park med stort kulturprogram

Westergasfabriek er, som navnet antyder, et tidligere gasværk med mange store og små bygninger spredt over et stort område, der nu er omdannet fra "in-dustriruin” til en attraktiv park. Området åbnede i 2003 som en kulturhub.

Genbrug af bygninger – til kultur og klimatilpasning De gamle bygninger er brugt på forskellig kreativ vis, og således er der f.eks. etableret søer i fundamenterne til tidligere gasbeholdere. Der hjælper med kli-matilpasningen af området.

Bygningerne rummer i dag mange forskellige tilbud; tv-studier, restauranter, bryggeri, designbutikker, gallerier, biograf, madmarked, natklubber og lokaler til brug for festivaler, modeshows, opera- og teaterforestillinger. Seks gange om året afholdes der større festivaler og koncerter på områdets åbne græsflade.


Ved besøget vil vi få oplæg om områdets udvikling, strategi for genbrug af byg-ninger og evt. festivaler og events. Lokale ressourcepersoner viser os rundt.

11:30 Transport til frokostrestauranten 12:00 Frokost i Amsterdam centrum 13:30 Transport til NDSM-Werft

14:00 Oplæg og rundvisning på NDSM Werft – fra værftsområde til blandet byområde med en særlig kulturprofil

NDSM-værftet er et tidligere skibsværft beliggende på nordsiden af floden IJ i Amsterdam.

Omdannelse med vægt på midlertidige kulturaktiviteter Siden værftet i 1999 blev overtaget af bystyret, på initiativ af den lokale kunst-nergruppe Kinetisch Noord, er det vokset til byens største kulturelle væksthus. I dag arbejder her 250 kunstnere og iværksættere inden for billedkunst, design, teater, film, nye medier og arkitektur. NDSM er også rammen for fritidsaktivite-ter med bl.a. en skaterbane i den store hal, og er blevet et udflugtsmål med til-bud af butikker og caféer, der tiltaler det unge publikum som børnefamilier.

Fra midlertidighed til udvikling af blandet by De succesfulde aktiviteter viste potentialerne i området, og i 2008 gik NDSM ind i en ny fase, da bystyret vedtog en lokalplan for området, der gav plads til vide-reudvikling af området. Visionen hviler på nøgleordene kultur, bosætning, vand og caféliv. Siden har store virksomheder som MTV og Discovery Channel fundet sig til rette på værftet. I øjeblikket bygges der 2500 til 3000 boliger samt konto-rer, hotel, studenterboliger m.m. Der ligger en udfordring i at bevare den attrak-tive værftskarakter og at lade det sprudlende kunstnerliv videreudvikle sig, sam-tidig med at der bliver plads til nye funktioner, som boliger.


Vi mødes med centrale personer fra områdets udviklingsselskab og får oplæg og rundvisning i området. Vi hører bl.a. om, de forskellige faser fra midlertidighed over lokalplanproces til udvikling af blandet byområde. Kaffepause undervejs.

16:30 Transport til hotellet

17:00 Ankomst på hotellet

19:15 Transport til restauranten

19:30 Aftensmad

3.3 TORSDAG – Utrecht 07:30 Afgang fra hotellet i Amsterdam – med bus til Utrecht 08:30 Ankomst på hotellet i Utrecht - bagagen deponeres på hotellet 08:45 Afgang til Rådhuset i Utrecht

09:15 Velkommen til Utrecht: Møde med politiker(e) og forvaltningen Vi mødes med centrale personer fra forvaltningen og en politiker, og får en in-troduktion til Utrecht, herunder visioner for udvikling af byen, med særlig vægt på kultur- og byudvikling. Vi hører hvordan de i Utrecht har arbejdet med at skabe vækst gennem innovativ og strategisk byledelse med en langsigtet til-gang, der har et stort fokus på innovation, viden og kultur. Særlige temaer efter aftale.

By- og Miljøudvalget kan få en mere detaljeret introduktion til: Byudviklingsstrategi Utrecht: Sundt byliv for alle Utrecht Kommune har fem principper for et sundt byliv, som de arbejder ud fra:


› Kvalitet

› Forbindelser

› Grønne områder

› Fornyelse

› Innovation, herunder inddragelse af alle

Strategien er delt op i tre hovedområder: "Healthy City", "Healthy Disctricts" og "Healthy Start". "Healthy City" har fokus på, at det skal være nemt og sikkert at kommer rundt på cykel eller som gående, ligesom offentlige byrum skal give plads til leg, mødet med andre mennesker, motion og at nyde naturen. Generelt skal der altså være en opdeling mellem rekreative områder og trafik, og der op-fordres til grøn mobilitet og mødet mellem mennesker understøttes. Utrecht har taget FN's bæredygtighedsmål som en guide og retningslinje for by-ens udvikling. Kultur- og Fritidsudvalget kan få en mere detaljeret introduktion til: Udviklingen af kulturområdet i Utrecht, herunder deres tilgang til udvik-ling af festivaler/events, f.eks.:

Kulturelle søndage Siden 2001 har man i Utrecht gennemført eventet Culturele Zondagen (kultu-relle søndage). Det er med årene blevet et af de største og mest succesfulde events i Utrecht, og tiltrækker op mod 60.000 gæster. Ved hver af disse 'kultu-relle søndage' byder forskellige kunstdiscipliner ind med optrædener af forskel-lige art inden for teater, opera, musik, dans, film og litteratur inden for et cen-tralt tema, på forskellige tidspunkter på dagen. I 2019 kommer der til at være fem 'kulturelle søndage'.

Siden 2017 er Cultural Sundays blevet arrangeret af Utrecht Marketing, som er Utrechts centrale markedsføringsorganisation. De kan fortælle mere om hvordan de markedsfører byen, bl.a. deres Museumskvarter med samarbejde mellem seks forskellige museer. Flere temaer efter aftale.

11:15 Transport

11:45 Frokost

13:15 Transport


13:45 Veemarkt – fra kvægmarked til Ecodistrict

Veemarkt er Utrechts tidligere kvægmarked, som nu omdannes til et bæredygtigt byom-råde. Som i flere andre byområder er der fo-kus på den miljømæssige bæredygtighed ift. at bygge lavenergiboliger, vandhåndtering mv., men som noget helt særligt har udviklin-gen af den sociale bæredygtighed spillet en særlig rolle i dette byområde.

Fællesskabet i centrum Det særlige for omdannelsen af netop dette område er, at man har udviklet en del af boli-gerne ved hjælp af såkaldte byggegrupper. I byggegrupperne går en række familier sam-men om at købe en grund i området og sam-

men med deres rådgivere udvikler de deres egen lejlighedsejendom. Der er dog også udviklet almene og almindelige private boliger og dermed er området kom-met til at bestå af en blanding. Flere af boligerne er udviklet med fællesskabsfa-ciliteter som omdrejningspunkt og således deles der alt fra opholdsstuer, over værksteder til træningsrum mv.

Vi mødes med projektlederen fra kommunen, får et oplæg og rundvisning i om-rådet. Der kan bl.a. være fokus på de særlige udfordringer hører hvilke særlige udf

15:45 Transport til hotellet

16:15 Ankomst på hotellet og check ind

18:45 Transport til restauranten

19:00 Aftensmad

3.4 FREDAG – Utrecht og hjemrejse

08:00 Afgang fra hotellet

08:30 Utrecht som studieby – Utrecht Science Park


Hele 20% af Utrechts befolkning består af studerende, hvilket svarer til 70.000 studerende. Utrecht er derfor en sand studieby, og huser også et af de største og mest prestigefyldte universiteter i Holland. Derudover er der også mange an-dre uddannelsesinstitutioner samt et væld af organisationer der knytter sig til disse.

Utrecht Science Park (USP) Utrecht Science Park udgør en hel bydel i Utrecht. Området er campus for Utrecht Universitet, men rummer også Universitetshospitalet, inkubatorer – og en universitetets botaniske have. USP arbejder på at gøre området til centrum for Utrechts videnøkonomi. Universitet har traditionelt haft tætte bånd til bystyret og regionen, med USP har man formaliseret samarbejdet. Organisationen arbejder på at styrke samarbej-der mellem videninstitutioner, innovative virksomheder, udvikle alliancer i regio-nen, tilbyde faciliteter til iværksættere, tiltrække virksomheder, forbedre facilite-ter, promovere livability og styrke USPs profil som en lokaliseringsmulighed for videntunge virksomheder. For at gøre dette har man bl.a. fokuseret på kulturelle netværksaktviteter; et årligt marathon, pop-up-restaurant, tematiske netværks-møder. Formålet er at bringe både virksomheder, industri og akademisk viden sammen for samlet at skabe sundere, sikrere og mere bæredygtige byer. Oplæg og rundvisning med sekretariatet bag Utrecht Science Park.

11:00 Transport

11:30 Frokost

13:00 Transport

13:30 Oplæg og besøg i Merwedekanaalzone – klimasikret byudvikling


Området er et tidligere industriområde beliggende ved Merwedefloden. Det er et af fire områder, der er udvalgt til at skulle rumme den store befolkningsvækst, Utrecht oplever. Udmøntning af Utrechts bystrategi: Sund by Projektets mål er at omdanne området, så det afspejler Utrechts ambitioner om at være et område for 'Healthy Urban Living' – en sund, levende bydel, der in-kluderer alle.

Ny by ud fra eksisterende strukturer I området planlægger man at bygge på de eksisterende strukturer og bygninger, så de tilpasses til de nye planer. Man ønsker at bevare den identitet, som områ-det allerede har.

Samskabelse af byen Projektet har stor fokus på samskabelse og place making, hvilket involverer ind-dragelse af både ejere, developere, brugere, beboere og kommunen. Sammen udvikler gruppen målsætningerne for områdets udvikling.

15:30 Afgang til lufthavn i lejet bus/taxa

16:30 Ankomst og check-in

17:30 Aftensmad i lufthavnen

19:00 Afgang med KLM fra Amsterdam 20:20 Ankomst i Københavns Lufthavn


4 Alternative programpunkter

4.1 Amsterdam Pakhuis de Zwijger Et tidligere kølehus, der nu er omdannet til et innovativt medie- og kulturcenter med egne Tv-studier, udstillingsarealer, mødelokaler, restaurant og butik. Kul-turcentret har et omfattende arrangementsprogram med udstillinger, koncerter og større events. Ved et besøg hører vi om husets eventstrategi og evt. lokale partnerskaber med erhvervslivet.

De Hallen De Hallen er navnet på et stort sammenhængende kultur- og iværksættermiljø beliggende i en gammel sporvognsremise i bydelen Oud West, lige uden for Am-sterdams centrum. Udviklingen af De Hallen har været et skridt i retningen af at løfte et område, der var noget nedslidt. I dag finder man biografer, bibliotek, hotel, socialøkonomiske virksomheder og et meget populært Streetfoodmarked i området. Markedet åbnede i 2014 og er inspireret af andre europæiske madmar-keder under tag, bl.a. Torvehallerne i København. Ved et besøg får vi oplæg og rundvisning fra en af områdets aktører og hører bl.a. om deres samarbejde med kommunen i udviklingsprocessen. Den kulturelle østhavn Området er over de seneste 25 år omdannet fra dokområder til kulturformål i/ved havnebassinerne. Det drejer sig bl.a. om to musikhuse, herunder BIMhuis (tegnet af danske 3XN arkitekter), Het Scheepvaartmuseum (maritimt mu-seum), videnskabsmuseet NEMO, Amsterdams hovedbibliotek og Arkitekturmu-seet Arcam.

Vi kan f.eks. få en rundvisning i en af bygningerne, det kunne være Hovedbiblio-teket, som er opført 2007. Det er Europas største bibliotek med hele 28.000 m2 fordelt på otte etager. Biblioteket har også mødelokaler, konferencefaciliteter, teaterlokaler og arrangementslokaler, og bliver ofte brugt af kommunen i forbin-delse med officielle arrangementer. Biblioteket har desuden en velbesøgt restau-rant og et cafeteria med fantastisk udsigt over vandet og byen. Ved et besøg i området med en lokal ressourceperson hører vi om tankerne bag planlægningen af området, og hvordan der arbejdes med den fortsatte udvikling f.eks. ift. events og partnerskaber.

Kulturpolitik i Amsterdam Amsterdam har arbejdet strategisk med byens kultur- og nattelivspolitik, bl.a. har man arbejdet med bevidst at tiltrække kulturturister i stedet for nattelivs-gæster. Bystyret har valgt at lægge selve kulturdelen i eksterne institutioner og programmerog fokusere på det politiske og administrative arbejde med at fast-lægge udviklingsstrategier og –planer. Økonomien følger planerne og udmøntes til fonde og programmer – eksempelvis "Amsterdam fonds voor de kunst" (Am-sterdams kunstfond), som årligt får ca. 90 mio. Euro. Denne organisationsmodel – og dens fordele og ulemper - kan kommunens medarbejdere fortælle meget mere om, når vi møder dem.


Cykeltur på de østlige havneområder – fra industri til boligområder Amsterdams østlige havneområder, i dag Borneo-Spoorenburg og KNSM-Eiland, består af flere kunstige øer, som blev anlagt omkring år 1900. Da havnefunktio-nerne forlod området, blev det besluttet at omdanne området til et boligområde. Transformationen startede i 1990'erne og området står i dag færdigt. En central del af strategien for området var at bevare værdifulde historiske bygninger og omdanne dem til nye funktioner.

Hvert delområde fik sin egen plan, udviklet af forskellige tegnestuer, og stort set alle hollandske arkitekter har bidraget til realiseringen af området, på den ene eller anden måde. Man har dermed opnået en stor diversitet i området, hvilket-giver et godt indtryk af, hvad hollandsk arkitektur kan.

På en cykeltur i området med en lokal guide vil vi høre om planer og strategier for udvikling af området og se forskellige typer beboelsesbyggeri, byrum, genan-vendelse af historiske bygninger, vandhåndtering mv. Kaffepause på Lloyd Ho-tel, et tidligere hostel for immigranter, som er omdannet til designhotel.

4.2 Utrecht Stationsplein Cykelparkering Største cykelparkeringssted i verden (12.500 cykler).

Utrechts nye stationsområde – sundt og bæredygtigt kvarter Den nye bydel omkring Utrechts Hovedbanegård, udvikles som et "Smart Sustai-nable Disctrict". Det udmøntes i et samarbejde mellem Utrecht Kommune, Utrecht Sustainability Institute, Jaarbeurs (stort konferencecenter i området) og andre samarbejdspartnere. De etablerer et energineutralt kvarter, som vil byde på klimasikring, grønne rekreative områder samt miljøvenlig og sikker mobilitet. Kvarteret skaber et nyt bindeled mellem stationsområdet og Utrechts middelal-derbykerne. skal være et forbillede for andre der kan være et eksempel/ikon for bæredygtigt transformation for andre europæiske byer. Projektet er opdelt i en række separate projekter og faser, hvoraf nogle er gen-nemført, andre er under konstruktion mens flere projekter er i forberedelsesfa-sen. Hele området står færdigt i 2030. Vi møder repræsentanter fra Utrecht Kommune og Utrecht Sustainability Insti-tute, til et oplæg om projektets overordnede teamer og strategier. Herefter går vi en tur i området og ser hvordan det har manifesteret sig i den fysiske udvik-ling af kvarteret. Leidsche Rijn – et nyt bydistrikt i Utrecht

Leidsche Rijn er igangsat i 1997 og løber frem til 2025 – her udvikles en ny bæ-redygtig bydel I den vestlige del af Utrecht.

Målet er, at området skal huse et stort antal beboere, kontorer og et livligt cen-trum med en masse butikker og kulturelle events. Udviklingen er området er særlig, fordi det ikke bygger på en færdig udarbejdet masterplan, men i stedet


har man valgt at udvikle et delområde ad gangen, så der kan tages højde for nye udviklingstendenser.

Arkitektonisk forskellighed der bygger på historiske spor Det er et stort område, hvor man har valgt at gøre plads til mange forskellige arkitektoniske udtryk. Området er specielt, fordi det har en rig historie, hvor der er fundet spor helt tilbage fra det romerske rige. De historiske elementer er på forskellig vis inkorporeret i designet og udviklingen af området. Alle de forskel-lige bydele har deres egen identitet og unikke stemning. Bæredygtig by – med klimatilpasning Byområdet er blevet rost for sine bæredygtige løsninger, f.eks. håndteres alt vand i Leidsche Rijn i et lukket kredsløb, busser har eget tracé, og en kæmpe park sikrer de grønne kvaliteter. Lavenergibyggeri og flydende boliger udgør an-dre inspirerende elementer.

Jaarbeurs Jaarbeurs er et stort kongrescenter, der har faciliteter til en række større arran-gementer, herunder udstillinger, events, kongresser og andre møder. Deres for-mål er at lægge hus til store events og samtidig promovere handel og industri. På denne måde spiller de en stor rolle for kulturinitiativer i Utrecht. Selv frem-hæver de, at de både skaber værdi for deres kunder, gennem eventafholdelse, vidensdeling og netværksarrangementer, og for Utrecht Kommune og samfundet i det hele taget ved at sørge for økonomisk aktivitet og generel livskvalitet.

4.3 Rotterdam

Møde med Rotterdam Festivals – festivaler og events er med til at skabe byens liv Rotterdam har en rig historie for at være vært for festivaler. Byens festivaler til-


trækker hvert år flere hundredetusinde gæster. Det er events om f.eks. en In-ternational Film Festival, Jazz Festival, Art Rotterdam Week, sportsevents og meget mere – både stort og småt.

Rotterdam er tidligere blevet kåret til verdens bedste festivalby, og er kendt som eventbyen i Holland. Vi møder en ledende medarbejder i organisationen Rotterdam Festivals, som står for at koordinere byens event-politik og at til-skynde byens borgere til at bruge kulturtilbuddene. Organisationen står for et stort og varieret festivaltilbud, som er blevet en del af byens DNA. Organisatio-nen arbejder tæt sammen med byens kulturinstitutioner for at sørge for at de samlede kulturudbud, når så bred en målgruppe som muligt.

Organisationen er en slags "one stop shop" for festivalarrangører, som skaber synergi mellem forskellige kulturaktører og koordinerer, så eksisterende mar-kedsføringskanaler udnyttes bedst muligt. Byen har efterhånden en stærk infrastruktur for festivaler med 4700 personer beskæftiget i branchen, 4500 frivillige, og med en årlig omsætning på over 200 mio. Euro spiller festivaler en væsentlig rolle i byens økonomi.

Evt. separat programpunkt for By- og Miljøudvalget, f.eks. møde med kommunen om bæredygtighedstiltag, klimasikring eller cykelpolitik eller et af de alternative programpunkter.

Blanding af nyt og gammelt - Cykeltur i Kop van Zuid og Katendracht

Kop van Zuid I omdannelsen af det tidligere havneområder Kop van Zuid har man satset på at invitere nogle af arkitekturens største stjerne med ombord – Renzo Piano, Nor-man Foster, Rem Koolhaas m.fl. De har realiseret moderne højhusbyggeri, der


spiller sammen med arkitektur, som er fra en tid, hvor området tiltrak immi-granter fra hele Europa på vej til Amerika. Flere bygninger fra denne æra er be-varet og denne unikke blanding af nyt og gammelt giver området karakter. Flere store kulturinstitutioner har fundet deres nye hjem i området, både i nye og gamle byggeri, det Hollandske Fotomuseum, LantarenVenster arthouse biograf og Luxor Theater. Området er blevet et kulturelt hotspot.

Katendrecht På en halvø lige ved siden af Kop van Zuid findes endnu et tidligere industrihav-neområde, som er omdannet til et blandet byområde, men med en anden stra-tegi end Kop van Zuid. Bebyggelsen er noget lavere og der er store grønne om-råder. Det mest interessante har imidlertid været tilgangen til omdannelsen af to pakhuse, som er blevet renoveret og ombygget til erhverv og boliger. Fenix 1 og 2, som de hedder er blevet et vartegn for området, som har været med til at løfte hele området, hvilket i dag er blevet meget populært. I Fenix 1-pakhuset har man forsøgt at bibeholde nogle af de historiske kendetegn. Denne bygning har for eksempel været et sted, hvor europæiske emigranter fik opbevaret ba-gage, før det blev fragtet over på skibene, og der er detaljer såsom togskinner, der bliver bibeholdt. Fenix 2 huser Fenix Food Factory, hvor flere små madsteder har lokaliseret sig. Der tilbydes desuden faciliteter, som kan lejes til møder, præsentationer, middage og receptioner.

På en cykeltur i områderne hører vi om den strategiske tilgang til udviklingen og hvordan og hvornår kulturen blev tænkt ind. En lokal guide viser os rundt.


Markthal Rotterdam Hallen er en multifunktionel bygning med en særpræget arkitektur (arkitekt MVRDV). Hallen fungerer både som en typisk markedsplads med forskellige madmuligheder, men indeholder også fritidsmuligheder, boliger og parkering. Om aftenen fungerer rummet som et oplyst offentligt rum.

Hofbogen – historisk jernbane omdannet til kvarterets hjerte Hofbogen er en tidligere jernbaneviadukt. Historisk set var jernbanen vigtig, da den blev set som en ingeniørtriumf, og var den første af sin slags i Europa, som forbandt Rotterdam med Haag. I 2006 opkøbte fire boligselskaber jernbanevia-dukten. Selskaberne havde allerede investeret i de omkringliggende områder og var i gang med at udvikle boliger på disse områder. Efter udvikling og renove-ring af jernbaneviadukten, som er en lang, lav bygning, huser den i dag en række forskellige virksomheder inden for mad-, mode- og designsektoren. Der er tale om ejerledede butikker, og der er derfor skabt et unikt miljø i den histori-ske bygning. Ovenpå den flade bygning, er der siden etableret en tagterrasse, som hele nabolaget bruger til fester, hvor børn leger, klatrer og cykler. Derud-over dyrkes der frugt og grøntsager, og der er også åbnet en restaurant.

Hofbogen er omdannet fra et historisk industrielt sted, et sted for transport af handelsvarer og mennesker, til et blandet byområde med en stærk selvstændig identitetforankret i historien.

Vi mødes med en repræsentant fra boligselskaberne, som vil fortælle om hvor-dan man har grebet udviklingen af området an, hvorfor man valgte at bevare den historiske bygning, og hvad det har givet til området. Vi får et kort oplæg og derefter en rundvisning i området.

RDM Rotterdam Campus RDM Campus ligger midt i Rotterdams Havn i lokaler, der tidligere har huset et skibsværft. Nu er det omdannet til et centrum for innovation. Uddannelsesinsti-tutioner, forskere og aktører fra den private sektor lejer sig ind, og arbejder blandt andet sammen på at udvikle en "smartere" havn. Man ønsker at sikre


havnens egen identitet samtidig med, at man skaber plads til bymæssige aktivi-teter, og de forskellige innovative lejere er derfor nøje udvalgt. RDM Rotterdam tilbyder desuden medlemskab i RDM Makerspace, hvor alle har mulighed for at teste og udføre innovative idéer gennem adgang til professionelt udstyr. Omdan-nelsen af det gamle skibsværft har således været med til at fremme innovative løsninger samtskabe nye jobs.

Vi har møde og rundvisning med ledende medarbejdere fra innovationsdistriktet, som kan forklare hvordan området er omdannet og hvordan kulturarven er gen-brugt til nye funktioner, der er med til at skabe vækst og arbejdspladser i byen. BlueCity - Omdannelse fra Svømmehal til "The City of Blue Economy" BlueCity er en "cirkulær" by, som huser flere små, bæredygtige virksomheder; både entreprenører, forskere, stat og universiteter. Bygningen er en tidligere of-fentlig svømmehal, Tropicana, en ikonisk bygning i byen, som man har forsøgt at bibeholde samtidig med, at der med det nye indhold er skabt en ny betyd-ning.

Cykelparkering, Rotterdam Central Station I forbindelse med en større renovering af centralstationen i Rotterdam, blev en stor, underjordisk cykelparkeringskælder etableret. Cykelparkeringen åbnede i 2014, og har plads til op til 5190 cykler i ét stort rum på én etage. Størrelsen på parkeringskælderen gør, at man kan cykle indenfor. Et elektronisk system holder styr på, hvor mange ledige pladser der er, samt hvor længe cyklerne har holdt der.

Van Nelle Fabriek Et af de mest prominente industrielle monumenter i Holland (erklæret UNESCO World Heritage Site i juni 2014), er i dag kontor- og kulturcenter. Ved et besøg hører vi om omdannelsesprocessen, og hvordan man har tacklet at omdanne en bevaringsværdig bygning og i dag drifter den.

5 Proces og ydelser Vi har stor erfaring med at tilrettelægge studieture til større byer i Europa og til-byder følgende arbejdsdeling mellem COWI og Frederiksberg Kommune:

COWIs ydelser

Inden studieturen

› Anbefaling af optimal flyforbindelse.

› Indhente tilbud på hotel og bus. Vi har stor erfaring med at ramme det rig-tige niveau ift. pris/beliggenhed, således at I får "value for money".

› Evt. yderligere research og optimering af programforslag, inden planlægnin-gen begynder.


› Faglig planlægning: Kontakte lokale institutioner/forvaltninger mv. og træffe aftaler. Lokale ressourcepersoner briefes præcist om formålet med gruppens tur, således at rundvisninger/oplæg rammer plet ift. gruppens be-hov og interesser.

› Praktisk planlægning: Kommunikation med busselskab/hotel, bestilling af restauranter, al yderligere praktisk afklaring, der sikrer et godt forløb

› Udarbejdelse af materiale til deltagerne: Program i PDF-format, ca. 5 sider

Under studieturen

› Kompetent rejseleder, der sikrer at det praktiske klapper fra først til sidst, herunder at evt. programændringer bliver håndteret bedst muligt.

› Inden de enkelte programpunkter ridses det op, hvad formålet er.

› Rejselederen tager billeder og noter til brug for studietursrapporten.

Efter studieturen

› Studietursrapport 15-20 sider, der i tekst og billeder gengiver studieturens indhold, således at informationerne fastholdes og er tilgængelige også efter turen. Det er vores oplevelse, at dette skaber stor værdi for kunderne.

Frederiksbergs Kommunes ydelser

› Sparring undervejs i opgaveløsningen, feedback på programforslag mv.

6 Tilbud Vi tilbyder at løse opgaven, planlægning, rejseledelse og studietursrapport, for ovenstående studietur til Holland for 98.000 kr. eks. moms.

Heri er ikke inkluderet honorar til evt. lokale oplægsholdere/rundvisere. Dette føres som udlæg.

Vi ser frem til at løse opgaven for jer.

Documents

Programforslag: Studietur til Holland€¦ · fremad i forhold til byudviklingen, og der afprøves mange nye og innovative idéer og løsninger. Det gælder bl.a. også i forhold