Nørrebro BørnekulturhusAfgangsprogram – Forår 2010.Henrie e Kris ne HastrupAfdeling 10, Arkitektur, Vilkår og Vision.Vejledere: Jan Albrechtsen og Kenneth WarnkeKunstakademiets Arkitektskole, København.

Indholdsfortegnelse

Indledning 05Hvad er et Børnekulturhus? 07Arkitektur for børn og unge 11Området 13Grunden 17 Karakteris ka 20 Kommunens plan 22Bæredyg ghed 25Opgaven,Intensionen 27Vejledende rumprogran 31Vejledende afl evering 32Kilder 33

Indledning

Min vision med de e projekt er at tegne et nyt bud på et børnekulturhus, der har børnene og deres behov for inspirerende og bevægende rumligheder i centrum. I modsætning l de fl este andre børnekulturhuse, som er lpasset l eksisterende byggeri, så er de e tegnet l formålet, hvilket giver en fantas sk mulighed for at lpasse huset l brugerne. Jeg mener, at et børnekulturhus er et relevant og godt bud på, hvordan vi kan integrere kultur i børn og unges hverdag, med henblik på at s mulere dem l kulturel udfoldelse og læring.Men det er også et hus, der kan få fat i de børn og unge, der ellers mangler et lknytningssted og som derfor, enten ender i problemer eller bare ikke får det

fornødne skub/inspira on l at udny e deres muligheder og på den måde har projektet også en social bæredyg g vinkel.Opgaven har på den måde relevans, idet jeg vil bruge arkitekturen l at understø e visionen om gode og inspirerende rumligheder for børnenes brug af huset l kulturelle ak viteter.

4 5

Hvad er et Børnekulturhus?

Børnekulturhuse i Danmark er en forholdsvis ny ng, som udspringer fra Børnekulturen, der blev grundlagt i 1980’erne, med formuleringen af en decideret børnekulturpoli k.Grundformuleringen af Børnekulturen blev formuleret som følgende:

”Børnekultur skal være kendetegnet ved både at være kultur for børn, med børn og af børn.” Rum der bevæger børn, af Jens-Ole Jensen.

Denne formulering er kendetegnende for børnekulturen og dens kulturhuse i dag, hvor der netop sæ es fokus på børns udvikling af kultur.Et børnekulturhus henvender sig l børn i alle aldre, dog har jeg valgt i min opgave primært at fokusere på målgruppen børn i skolealderen og særligt de større børn (tweens) og teenagere, der selv kan vælge huset l. Valget er truff et af den årsag, at det i høj grad er disse børn, der vil bruge huset selvstændigt, i modsætning l de yngre, der vil bruge huset i følgeskab med voksne og derfor i større grad indgår i en mere organiseret brug af huset.Men huset er også for de mindre, der kan komme sammen med deres større søskende, forældre eller ins tu on og ad den vej få et lhørsforhold l huset.

6 7

Værestedet

Formiddag Middag Eftermiddag

Institutioner og hjemmegående m. småbørn (Skole)børn og forældre

Fødsels

forberedelse

Legestue

Hverdage:

Værestedet

Formiddag Middag Eftermiddag

Børn, forældre og bedsteforældre

Workshops

Teater

forestilling

Weekender og ferier:

Madlavning

Rytmik

Dramaskole

Madlavning

Dans

Film

fremvisning

Film

fremvisning

Historie-

fortælling

Historie-

fortælling

Kunstskole

De Børnekulturhuse, der eksisterer i dag, er af meget varierende størrelse og organisering. Nogle lægger hovedvægten på organiserede arrange-menter og kultur lbud, mens andre fokuserer mere på at lbyde et værested for de større børn, der f.eks. enten ikke kommer i fri dsordningerne (fl ere 2.genera onsbørn kommer ikke fri dsordning pga. økonomiske forhold, idet der betales kon ngent) eller som har brug for et andet sted at være.

Jeg har derfor valgt, at min besvarelse, skal kunne rumme en kombina on af disse to poler, da kombina onen synes at være den mest fordelag ge organisering, i forhold l Børnekulturens grundformulering kontra børnenes behov for spontan udfoldelse.

Huset er et supplement, l fri dsordningerne, klubberne, dagins tu onerne, biblioteket og de mere gængse kultur lbud.Der er fl ere lgangsvinkler l brugen af huset, disse kan være både tværkulturelle arrangementer som workshops eller temauger arrangeret i samarbejde med ins tu oner, skoler og biblioteker, eller være åbent hus/værested, for de største børn og kurser, arrangementer og fes valer af mere organiseret art. Eksempelvis fores ller jeg mig kunstskole, drama, teaterfores llinger, fi lmfremvisning, fester, krea ve workshops, rytmik, dans, drama og udfl ugter.Huset indgår i mange af børnenes rela oner og er på den måde med l at skabe en posi v synergieff ekt i lokalområdet og kan derudover understø e eksisterende lbud, ved både at lægge hus l arrangementer og kunne inspirere både børn og voksne.

Eksempel på husets døgnrytme

8 9

Arkitektur for børn og unge

Huset er ltænkt at skulle rumme mange forskellige ak viteter og bør derfor have en vis grad af fl eksibilitet og varierende rumligheder.Derfor vil jeg lstræbe, at husets inddeling i en vis grad er fl eksibel, så større rum kan inddeles l mindre og at mindre kan slås sammen l mere pladskræv-ende ak viteter. På den måde opnår man et mere foranderligt og udfordrende hus, som vil være spændende at færdes i på længere sigt.

Arkitekten Dorte Mandrup, har tegnet fl ere byggerier l børn og unge, bl.a. står hun bag forslaget l det nye Børnekulturhus på Amager. Hun har en inspirerende og klar lgang l at tegne arkitektur l børn.Et af hendes synspunkter er, at børn har brug for ”vandhuller”, hvor de kan samles eller fi nde ro, i fred for voksne eller andre børn, for både at lære og fordybe sig. Hun mener, at børn bruger rum ud fra hvad de lbyder, derfor er det vig gt at være bevidst om, hvilke rum man skaber for børnene. Store åbne rum uden fl eksibilitet og ”vandhuller” ikke nødvendigvis det ideelle, hvis børnene skal kunne fi nde ro l fordybelse eller krea vitet, men sam dig er det vig gt, at de skabte rumligheder er store nok l at indbyde l fysisk ak vitet, så man kan bruge energi og e erfølgende fi nde fokus. De e er vig gt, ikke mindst fordi børn, især de større, bevæger sig mindre end dligere. Af sundhedsmæssige hensyn er det derfor vig gt at tage med i

overvejelserne, at huset skal s mulere bevægelse, men de e gøres med et primært fokus på oplevelsen.Det er altså vig gt med diversitet i rumligheder og deres funk oner for at understø e børnenes behov for fysiske såvel som s llesiddende ak viteter.

Eksempler på Dorte Mandrups projekter10 11

Vesterbro Børnekulturstedet

Amar børnekulturhus

Zone 2Valby medborgerhus

Børnekulturhuset Brønshøj

Karens minde Kulturhus

M

M

M

M

M

M

M

M

Områdeafgrænsning

Skoler

Biblioteker

Kommende cityring st.

Eksisterende tilbud

600 m afstand

Børnehuset Sokkelundlille

MJagtvej 16

N

Området

Der ligger i dag fl ere børnekulturhuse af forskellig størrelse og kvalitet rundt om i landet.Følgende er registrerede: Børnekulturhuset Brønshøj-Husum, Karlebo Børnekulturhus, Børnekulturcentret i Helsingør, Kulturhuset Klaverfabrikken i Hillerød, Nicolai i Kolding, Hestestalden i Måløv, Børnekulturhuset i Næstved, Kulturmejeriet Nykøbing F, Kulturkamæleonen Nykøbing S., Fyrtøjet Odense, Kulturprinsen i Viborg og Børnekulturhuset i Århus med fl ere.Heraf ligger der fem i København: Børnekulturhuset Sokkelundlille Kbh. NV, Børnekulturhus Ama’r Kbh. S, Karens Minde Kulturhus Børnekulturstedet, Kbh. SV, Børnekulturstedet i Kbh. V, Zone 2 Børne- og ungdomshus, i Valby.Ud fra mine indsamlede oplysninger, så mangler der hovedsageligt lbud af denne art, på Frederiksberg, Østerbro og Nørrebro.

Jeg har valgt at placere mit børnekulturhus på grænsen imellem indre og ydre Nørrebro ved Jagtvej, i forbindelse med det anlagte grønne forløb, som stræk-ker sig fra Bispebjerg st. og Mjølnerparken, forbi Nørrebrohallen og Biblioteket, igennem Nørrebroparken over Jagtvej, Åboulevarden, og helt ud på det ydre Frederiksberg.Området er en del af det gamle jernbaneterræn, der blev ryddet endeligt, midt i 90erne.Strækningen har dligere, ligget hen som et uudny et område, hvilket har givet nærområdet en lidt trist og udefi neret karakter, som har smi et af på kvarteret, men området indeholder stort poten ale for at blive velfungerende.Størstedelen af strækningen er i dag blevet etableret som grøn cykelrute,

Børnekultur lbud i Hovedstadsområdet12 13

M

M

Nørrebros Rundel

Jagtvej

Assistenskirkegård

Nørrebro

Frederiksberg

M

Grund

Skoler

Biblioteker

Grøn cykelrute

600 m Afstand

N

Cityring St.

Åboulevarden

der bugter sig igennem kvartererne og fungerer som rekrea vt areal l spil, leg, solbadning, øvelokaler i bunkerne, ved mekanikerværkstedet og mm. Det er bl.a. gjort med henblik på, at generere en posi v udvikling af området.

Området er interessant, fordi det ligger som et grønt åndehul i en bymæssig kontekst, bestående af både erhverv og en overvægt af boligbyggeri.I forhold l infrastruktur er der planlagt en sta on for den nye cityring ved Landsarkivet på Jagtvej. Jagtvej fungerer sam dig som hovedfærdselsåre for biler og bus, imellem Nørrebro og Frederiksberg.

Området rummer et stort antal skoler og dagins tu oner, som f.eks. Metropolitan skolen, Nørrebro parkskole, Blågårds skole, Stenurten, Dronning Louises Asyl og Prinsesse Thyras børnehus.

Af andre off entlige ins tu oner kan nævnes Brorsonskirke og Landsarkivet.Placeringen i området er desuden ideel, fordi den lægger sig som et kulturelt og fysisk lbud l børn og unge, imellem Korsgadehallen og Nørrebrohallen, der begge er mere fysiske lbud for både børn og voksne. Det kulturelle ltag gør, at huset kan hjælpe med at samle op på området og generere en posi v udvikling, både for børnene og kvarteret.

Den grønne rute og funk oner, i området 1514

Hans Eged gade

M

Nørrebro parkskole

Metropolitanskolen

Jagtvej

Rentzausgade

Landsarkivet

Laurids Skaus gade

M

Områdeafgrænsning

ForventetByggefelt

Cityring st.

N

8200 m2

Engstrom

1400 m2

Grunden

Jeg har valgt Engstrøm grunden, på Jagtvej 16, for min opgave. Projektområdet er beliggende mellem Jagtvej i nord, Ågade i syd, Hans Egedes Gade mod øst og Laurids Skaus Gade mod vest.

I dag ligger der på grunden en båd- og bilforhandler, som er stopklodsen for, at Københavns Kommune kan fuldføre sin plan om at anlægge et grønt samlende parkforløb på grunden. Sagen er strandet, da Engstrøm har anket landsre ens afgørelse, om frafl ytning.Københavns kommune har lagt planerne i bero, frem l der træff es en afgørelse for grunden (forventes l marts i år).

Mit forslag supplerer kommunens planer ved at lføre området et off entligt kulturelt lbud, der kan hjælpe med at generere en posi v udvikling af området i retningen af et livligt og grønt åndehul i bydelen.

Som en modstand for området ligger Jagtvejen nord for grunden og løber på tværs af s forbindelsen. Der er i dag etableret en tunnel passage under vejen, hvilket le er forbindelsen, men kontrasten imellem den urbane park og den trafi kerede Jagtvej er markant.

Områdeafgrænsning og det forventede byggefelt.16 17

Kig fra broen, ved Åboulevarden, mod grunden

Grunden grænser op l Nørrebro parkskole ( dligere Jagtvejen skole) mod nordøst, Skolen er i 5 høje etager og er under ombygning, hvilket betyder, at den får en lbygning ud l Jagtvej og Hans Egedes gade i to etager.

Mod øst, bag Nørrebro Parkskole, ligger Metropolitan skolen på 3 ½ høje etager, der følges af Povl Baumanns karré i røde mursten i 5 etager.

Mod syd afgrænses grunden af Rentzausgade og det grønne parkforløb. Mod vest ligger en typisk brokvarterejendom i 5 etager opført omk. år 1900.

Det er vig gt, at bygningen ikke blokerer for den grønne forbindelse, men er med l at understrege den. Hvilket jeg ser som en udfordring på de e sted. Derfor har jeg valgt at lægge bygningen i den nordvestlige ende af grunden, i den trekantede ”niche”.På den måde vil jeg lægge mig l parken og gøre brug af den som udeareal, for kulturhuset, uden at blokere for forbindelsen imellem de lstødende forløb. Hele Engstrøm grunden, er på ca. 8200 m² og det trekantede areal, som jeg har indtegnet på grunden, er på 1400 m². Det markerede byggefelt skal ses som vejledende og forbeholder mig ret l at ændre placeringen på grunden.

Alt i alt fremstår området med et fl ot stort træk, markeret af de karakteris ske røde murstensfacader, som danner rammen om det grønne forløb. Det er tydeligt, at med ernelsen af Engstrøm bygningen, vil den visuelle kobling l resten af forløbet forstærkes og denne oplevelse vil gøre området a rak vt.

18 19

Analyse af rumlighede og volumer langs det grønne stræk

Karakteris ka:Området er arkitektonisk set præget af store klassiske brokvarterskarréer i 5 etager og med udny ede tagetager, opført i slut 1800- l start 1900-tallet, i puds og rød tegl.Men her er også store nyklassicis ske homogene karrébebyggelser. Bl.a. de der to karréer, af arkitekten Povl Baumann, som er kendt for sin smukke, enkle og funk onelle nyklassicis ske s l.

Et andet eksempel er Landsarkivet. Den oprindelige bygning er tegnet af Mar n Nyrup og opført 1893, læsesalen blev opført 1966, er tegnet af Nils Koppel og fremstår med skiff erbeklædning.

Jagtvej

Rentzausgade

Åboulevarden

Den ene karré er Linoliumshuset, der med sit karakteris ske forbandt i rød og gul mursten fremstår med en dstypisk enkelhed uden fremspring og gesimser (1930’erne). Den anden, er karrébebyggelsen i Struenseegade og Hans Tavsensgade (1919-20) i rød mursten og stram nyklassicis sks l.Den nye arkitektur er repræsenteret ved broen for let trafi k, over Åboulevarden (2008), af Dissing og Weitlign, for Københavns kommune i forbindelse med etableringen af cykelruten.

Bro

ved

Åbou

leva

rden

Det f

udfø

rte

grøn

ne tr

æk

Bror

sonk

irken

Land

sark

ivet

Lino

lium

shus

et

Stru

ense

gade

Engs

trøm

Nør

rebr

o Pa

rksk

ole

Bilm

ekan

iker

v. Ja

gtve

j

Laur

its S

kaus

gade

Nør

rebr

o Pa

rken

Hans

Ege

ds G

ade

2120

Nørrebro parkskole

N

Metropolitan skole

Shønherrs forslag l plan

Kommunens plan

Status for grunden er, at Vej & Park allerede har udarbejdet en byrumshan-dlingsplan for grunden i samarbejde med Landskabsarkitekterne Schønherr, som også står for strækket ned l Åboulevarden, der allerede er etableret.Sådan beskriver Schønherr, visionen for projektet, i deres disposi onsforslag:

”Nørrebro cykelrute skal ses som “en grøn fl od” der fl yder gennem byen i en ubrudt strøm. “Floden” baner sig vej gennem byens forskellige kvarterer og fi nder sit naturlige leje hvor den når frem, fx i eksisterende parker og på dligere banelegemer. Omkring sig skaber den liv og frodighed i form af grønne rum for lokalområdets brugere.Billedet af cykelruten som den grønne fl od der, ua ængig af byens øvrige trafi k, fl y-der gennem byen og derved forbinder byen lokalt og regionalt, er særlig velegnet på området mellem Jagtvej og Ågade, der i mange år har ligget hen som et restareal i byen. Området lføres nyt liv, og anlæggelsen af cykelruten gennem området er en enestående mulighed for at få skabt et nyt grønt byrum l glæde for hele byen og i særdeleshed l glæde for lokalområdet.”

”Genopre elsen af de e åbne rum på Nørrebro i København er en mulighed for at få skabt et byrum, der vil lføre nyt liv og lys l bydelen. En del af projektet bliver anlæggelsen af to nye pladser, der skal skabe mødesteder og opholdsmuligheder for områdets beboere. De skulle gerne på længere sigt fungere som katalysatorer for nyt erhvervsliv i form af caféliv og torvehandel.”

Forslaget status er i dag, som angivet på planen, at der lægges ny jord ud på området, af hensyn l forurening og der plantes en lund ud mod Jagtvej og Rentzausgade.Der er planlagt to pladser, én ud l Rentzausgade, der skal fungere som byplads med cafeliv og ophold.

Den anden er placeret i den nor-dlige del af grunden og skal fungere som mellemzone l området med plads l boldspil.Jeg har som bekendt valgt at lægge min opgave på den nordligste plads, af dligere nævnte årsager og fordi jeg mener, at et off entligt kulturhus, er en merværdi for området. Derfor kan der argumenteres, for en ud-ny else af pladsen i forhold l de værdier der ønskes for området og i det perspek v samt forholdet l forløbet, lgængeligheden og funk onaliteten mener jeg, at bygningen vil ligge mest fordelag gt på den nordligste plads.Jeg mener derfor, at projektet vil kunne indgå som en naturlig del af forløbet og supplere den eksisterende plan uden at blokere den visuelle forbindelse.

22 23

Bæredyg ghed

Bæredyg ghed er en nødvendighed og selvfølge i dagens byggeri, her er ops llet en række vejledende parametre, der kan tages i betragtning i den arkitektoniske bearbejdning.

- Brug af bæredyg ge materialer, der ikke er belastende for miljøet

og brugere.

- Etablering af buff er/ klimazoner, for nedsat energiforbrug.

- Integrering af naturligven la on.

- Funk onsplacering i forhold l sol orientering.

- Opsamling af regnvand, l brug for gråt spildevand.

- Fokus på isolering.

- Sidst men ikke mindst, at fokusere på den sociale bæredyg ghed, i

forhold l at generere en posi v udvikling for området og dets

brugere.

24 25

Skitser for rumligheder

Opgaven

Det er min intension med opgaven at tegne et Børnekulturhus, der kan bevæge og inspirere børn og unge l kulturel udfoldelse og leg. Samt at integrere huset i konteksten.

Målsætningerne for projektet er at;

Byrummet/kontekst_

- Placere bygningen, som en naturlig del af forløbet og forholde projek tet l det eksisterende forslag.- Huset er synligt, men sam dig passer sig ind i konteksten og forholder sig både l det grønne og det bymæssige.

Menneskelig skala_

- Have børnenes skala for øje og fokusere på lysforhold og gode udsyns muligheder.

Ak viteter_

- Husets rumligheder skal udfordre børn og unge posi vt, både fysisk og mentalt. - Der skal være plads l fysisk udfoldelse og leg, men også l ro og fordybelse.

26 27

Samlingsrum

Køkken

Teater og musiksal

Multimedie

Atelier

Fordybelses rum

Bevægelses rum

Forslag l organisering

Flow_

- Huset har en vis overskuelighed, men sam dig llader børnene at gå på opdagelse.- Bevægelsen, funk onerne imellem, tages i betragtning, ved organiser ing af bygningen.

Sanselighed_

- Skabe rumligheder der varierer i volumen og udtryk, i forhold l funk oner og oplevelse.- Arbejde med overraskende og skæve rumligheder - det kan være hem melige eller anderledes rum.

Overgange_

- Arbejde med den fysiske og visuelle overgang, rummene imellem - det kan være skæve kig, anderledes forbindelser.- Skabe fl eksible rumligheder, der gør huset foranderligt.- Fokusere på forbindelsen l det urbane og det grønne.

Bæredyg ghed_

- Fokusere på den sociale bæredyg ghed, i forhold l at ligge på Nørrebro.- integrere bæredyg ghed, naturligt og enkelt, i projektet.

28 29

Køkken

Samlingsrum

Teatersal

Legestue

Fødselsforberedelse

Rytmik

Dramaskole

Albuerum

Teaterforestiling

Madlavning

Værestedet

Dans

Atelier

Fordybelsesrum

Multimedierum

Filmfremvisning

Historiefortælling

Musikproduktion

Kunst/tegneskole

Bogudlån

Workshops

Funk oner VS. ak viteter

Vejledende rumprogram

Samlingsrum: Fungerer, sammen med køkkenet, som husets hjerte og er en del af værestedsfunk onen. Her kan laves større samlinger og arrangementer. Rummet skal kunne møbleres med små “øer” for mindre ak viteter.

Køkken: Fungerer som værested og køkken for madlavningsprojekter. Der er direkte kontakt l samlingsrummet og adgang l udearealer.

Albuerum: Rum l fysisk udfoldelse som dans, boldspil, gymnas k mm. Her er der også mulighed for ophold for dem, der ikke er med i ak viteterne. Der tages højde for både dagslysforhold (modlys) og belysning. Rummet har evt. forbindelse l Teater- og musiksalen.

Teater- og musiksal: En sal, med højt l lo et, l teater og koncerter mm. Her skal der kunne mørklægges og evt. kunne åbnes l det fri, for en udendørs scene. Der indre es evt. med en hæve/sænke scene.

Værksteder 3-4 stk.: For krea v udfoldelse som tegning, historiefortælling, me-dieproduk on/musik og lign. Her skal det være muligt at fi nde ro og kunne sidde uforstyrret. Værkstederne er funk onsbestemte og kan evt. interagere indbyrdes.

Andet: Personalefaciliteter (garderobe, ”kontor” og mødelokale), garderobe og toile er l børnene, opbevaring/depot.

Det anslåede samlede ne o areal for bygningen: ca. 1000 m²

30 31

Vejledende afl evering

Projektet afl everes som plancher og relevante modeller, der skildrer projektets tektonik og materialitet, Plancherne vil bestå af relevante tegninger som; situa onsplan, planer, snit og opstalter. Derudover vil tegninger blive suppleret med f.eks.; diagrammer, rumlige illustra oner og modelfotos, der skildrer projektet og dets kvaliteter. Materialets skala fastsæ es e er hvad, der bedst muligt formidler projektets fokus og kompleksitet. Det afl everede materiale suppleres af en mundtlig og digital præsenta on.

Kilder”Børn lærer i hjørner”, Ar kel af Julie Ekner Koch, om Dorte Mandrup, www.dpu.dk

“Hvidbog” for Amar’ børnekulturhus, af Monica C. Madsen mfl . udg. 2007, af Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning.

“Rum der bevæger børn” af Jens-Ole Jensen, for Loa, udg. 2009.

Dispo tonsforslag, for etablering af Nørrebro cykelrute, udarbejdet af Schønherr Landskab, sep. 2004.

www

Forslag l cykels : schonherr.dk/da/cykelrute/

Dorte Mandrup: dortemandrup.dk

Børn og kultur: boernogkultur.dk

Børnekulturstedet: bks-vesterbro.dk

The Ark: ark.ie

Landsarkivet: sa.dk

Povl Baumann: denstoredanske.dk

SamtaleMaria Johansen, ansat Børnekulturstedet Vesterbro.

32 33