Projektkatalog aarhus

1

ProjektkatalogEntreprenante forløb

Aarhus Kommune

Bæredygtig Energi til Livet

2

Forord

Pia Stræde Palmelund · Cesso.dk · Initiativtager

Det er mig en glæde at præsentere det store projektkatalog med entreprenante forløb, som en del af en-

treprenørskabsprojektet ”Bæredygtig energi til livet”, der finder sted i Aarhus Kommune i år 2016/2017.

Projektet afholdes samtidigt i en række andre kommuner i Region Midtjylland samt på skoler i Sverige

og Finland, hvilket er muligt takket være støtte fra blandt andet Region Midtjylland, Århus 2017 og Ikast-

Brande Kommune.

Som initiativtager til projekt ”Bæredygtig energi til livet” sætter jeg utrolig stor pris på den positive mod-

tagelse, som projektet har fået af alle jer samarbejdspartnere. Det har ligeledes været en oplevelse for vores

medarbejdere at præsentere projektet for såvel skoleledere som undervisere. Alle jeres gode input og ideer

har afgørende betydning for det endelige resultat, som præsenteres i dette materiale. Tusind tak for det!

Jeg håber, at I vil fornøjes over de spændende opgaver i dette projektkatalog, og lade jer inspirere af de

mange aktuelle problemstillinger og udfordringer, som projektets samarbejdspartnere møder i deres hver-

dag. Deres forskellighed gør, at opgaverne kan relateres til mange forskellige fagområder og faglige mål.

På side 6 præsenteres en detaljeret vejledning til alle jer, der ønsker at indgå i et forpligtende partnerskab

omkring løsningen af en opgave i projektkataloget. Her angives deadlines og andre vigtige informationer.

Til jer der ikke ønsker et entreprenant forløb fra projektkataloget, og som selv har andre gode idéer under

overskriften ”Bæredygtig energi til livet”, så henvises til side 91.

Vi ser frem til at høre fra jer alle. Det bliver spændende at se, hvor mange partnerskaber og relationer, pro-

jektet vil danne på tværs af hele kommunen.

Sæt bæredygtigheden og energien i fokus – jeg håber på at opleve en masse kreative og nytænkende bud

på opgaveløsninger fra hele kommunen i det kommende skoleår!

Bünyamin Simsek · Rådmand · Børn og Unge i Aarhus Kommune

Alle elever skal lære, trives og motiveres i skolen. For at det kan lykkes bedst muligt, skal skoledagen være

varieret. Vi er jo alle forskellige. At forholde sig til konkrete opgaver fra virksomheder og foreninger kan

være med til at vække nysgerrighed og give lyst til at lære mere.

Jeg er glad for, at skolerne i Aarhus gennem projektet Bæredygtig Energi til Livet får en hånd i arbejdet med

at udleve ”den åbne skole”. Jeg håber, at mange skoleelever vil få nogle gode oplevelser og læring, der er

værd at huske – og nemmere at huske, fordi rammerne er nye. Nogle elever vil måske se nye koblinger mel-

lem teori og praksis. Nogle kan blive inspireret til deres videre uddannelse gennem møder med erhverv og

arbejdspladser. Og nogle vil blive gladere for at gå i skole, fordi undervisningen er varieret og praksisnær.

Jeg ønsker held og lykke til alle, der tager imod tilbuddet. Jeg tror og håber det bliver godt – og jeg vil

gerne sige tak til de samarbejdsparter, der har gjort det muligt at tilbyde skoleeleverne at komme ud og

opleve en anden virkelighed end den, de møder til hverdag i skolen.

Linda Stenholt Jensen · Cesso.dk · Projektleder

Ved henvendelser og spørgsmål omkring afviklingen af ”Bæredygtig energi til livet” kontakt venligst:

Projektleder Linda Stenholt Jensen

Tlf. +45 21 12 01 26

Mail: [email protected]

3

Indhold

Forord Side 02

Indhold Side 03

Samarbejdspartnere Side 04

Vejledning til lærere (entreprenante forløb) Side 06

Indskoling Side 07

Mellemtrin Side 27

Udskoling Side 47

Ungdomsuddannelse Side 67

RethInk opgaver Side 87

Vejledning til lærere (selvvalgte forløb) Side 91

Den afsluttende event Side 92

Projektbeskrivelse Bæredygtig energi til livet Side 93

Om Cesso.dk Side 94

tilmelding Side 95

4

Virksomheder ................................................................................Opgaver på side

Bruuns Galleri: ......................................................................................................................................... (8, 28, 48, 68)Danske Bank: ........................................................................................................................................... (9, 29, 49, 69)Epinion: ................................................................................................................................................ (10, 30, 50, 70)Lej & Leg: .............................................................................................................................................. (11, 31, 51, 71)Seismonaut: .......................................................................................................................................... (12, 32, 52, 72)Dansk Dyreværn Århus: ......................................................................................................................... (13, 33, 53, 73)Vestas: ................................................................................................................................................................(14, 34, 54, 74)De Bynære Havnearealers Affaldsværk: .............................................................................................................(15, 35, 55, 75)

Unge organisationerAarhus Ungdommens Fællesråd: ............................................................................................................ (16, 36, 56, 76)Børn & Unge-byrådet: ........................................................................................................................... (17, 37, 57, 77)

Natur- & turisme aktørerDanmarks Naturfredningsforening: ......................................................................................................... (18, 38, 58, 78)

KulturinstitutionerGodsbanen: ......................................................................................................................................... (19, 39, 59, 79)Train: .................................................................................................................................................... (20, 40, 60, 80)DOKK1: ................................................................................................................................................ (21, 41, 61, 81)Frontløberne: ....................................................................................................................................... (22, 42, 62, 82)Rethink Madkultur: ................................................................................................................................ (25, 45, 65, 85)

ForeningerHjerteforeningen: ............................................................................................................................... (23, 43, 63, 83)Europabevægelsen: .............................................................................................................................. (24, 44, 64, 84)

Samarbejdspartnere

5

Virksomheder ................................................................................Opgaver på side

Bruuns Galleri: ......................................................................................................................................... (8, 28, 48, 68)Danske Bank: ........................................................................................................................................... (9, 29, 49, 69)Epinion: ................................................................................................................................................ (10, 30, 50, 70)Lej & Leg: .............................................................................................................................................. (11, 31, 51, 71)Seismonaut: .......................................................................................................................................... (12, 32, 52, 72)Dansk Dyreværn Århus: ......................................................................................................................... (13, 33, 53, 73)Vestas: ................................................................................................................................................................(14, 34, 54, 74)De Bynære Havnearealers Affaldsværk: .............................................................................................................(15, 35, 55, 75)

Unge organisationerAarhus Ungdommens Fællesråd: ............................................................................................................ (16, 36, 56, 76)Børn & Unge-byrådet: ........................................................................................................................... (17, 37, 57, 77)

Natur- & turisme aktørerDanmarks Naturfredningsforening: ......................................................................................................... (18, 38, 58, 78)

KulturinstitutionerGodsbanen: ......................................................................................................................................... (19, 39, 59, 79)Train: .................................................................................................................................................... (20, 40, 60, 80)DOKK1: ................................................................................................................................................ (21, 41, 61, 81)Frontløberne: ....................................................................................................................................... (22, 42, 62, 82)Rethink Madkultur: ................................................................................................................................ (25, 45, 65, 85)

ForeningerHjerteforeningen: ............................................................................................................................... (23, 43, 63, 83)Europabevægelsen: .............................................................................................................................. (24, 44, 64, 84)

Projektet støttes af

Projektet arrangeres af

center for entreprenant samarbejde mellem skoler og omverdenen

cesso.dk


cesso.dk

bæredygtig energi til livetcesso.dk

rit aut ex eos mollorumcesso.dk


cesso.dk




cesso.dk


cesso.dk


cesso.dk




cesso.dk


cesso.dk


cesso.dk




cesso.dk


cesso.dk


cesso.dk



Se en opdateret liste over bidragsydere til projektet på www.cesso.dk

6

Vejledning til lærereEntreprenante forløb

Denne side er en vejledning til de lærere, der ønsker entreprenante forløb.

Udforsk de mange forskellige opgaver, der præsenteres på de følgende sider. Opgaverne er inddelt i 4 uddannelsesniveauer, således at alle opgaver til samme alderstrin er samlet i samme kapitel. Hver opgave fylder 1 side, som indeholder henholdsvis virksomhedsbeskrivelse, opgaveformulering, kontaktinformationer og angivelse af eventuelle ekstra materialer.Samtlige opgaver har betydning og er relevante for den enkelte samarbejdspartner, og opgaverne er alle udformet således at eleverne ses som ressourcer, der kan gøre en forskel.

TilmeldingNår du har fundet ud af, hvilke opgaver du finder interessante, så bedes du udfylde Tilmeldingsformular på Cesso.dk’s hjem-meside på www.cesso.dk/bæredygtig-energi-til-livet.Prioritér dine ønsker fra 1 – 5, hvor 1 er dén opgave, som du helst vil arbejde med.Vær opmærksom på, at der skal udfyldes ét skema pr. elevhold. Den samme lærer kan sagtens indsende flere tilmeldings-skemaer, forudsat at der er tale om forskellige elevhold.

Tildeling af opgaverEfter den 1 august 2016 har vi et overblik over samtlige læreres ønsker, og der vil herefter ske en fordeling af opgaver.Den 15. august 2016 vil du få besked om, hvilken af dine 5 opgaver, du er blevet tildelt til det enkelte elevhold. Man kan kun arbejde med de opgaver, man har fået tildelt, og man bedes først herefter tage kontakt til den pågældende kontaktperson på opgaven.Selve opgaveløsningen sker i skoleåret 2016/2017, og projektet afrundes med en afsluttende event i forårshalvåret 2017. Læs mere om eventen og tilmelding til dette på side 92.

Proces / ProduktDet primære i samarbejdsforløbet omkring løsningen af en opgave er den proces, eleverne kommer igennem samt ligeledes at der opbygges en relation til den aktør, der har stillet opgaven. Resultatet af processen skal efter aftale med den aktør, der har stillet opgaven, præsenteres for enten aktøren selv og/eller for omverdenen.De projekter som indeholder elementer, der kan afprøves eller fremvises på Den afsluttende event i foråret 2017, vil kunne indgå her. Det er dog ikke et mål i sig selv, da de bedste projekter eventuelt ikke kan opleves af andre end de involverede selv. Det er op til den aktør, der har stillet opgaven, at afgøre hvilke projekter, der kommer med på Den afsluttende event.

Puljer & finansieringCesso.dk har sammen med Aarhus kommune etableret to puljer til skolerne til projektaktiviteter:• ”Idé- og innovationspulje til udvikling og frie forsøg”, som er øremærket omkostninger til materialer til opgaveløsning,

prototyper og forsøg. Bemærk venligst at personaleomkostninger, honorarer og forplejning ikke støttes. Vedhæft budget over forventede omkostninger til tilmeldingsskemaet på Cesso.dks hjemmeside. Der kan ansøges om max. 2.000 kr. pr. elevhold. Tilskud er ikke en selvfølge.

• ”Transportpuljen” kan bidrage til transportomkostninger, når jeres elevhold skal ud og besøge jeres samarbejdspartner. Vedhæft budget over forventede omkostninger til tilmeldingsskemaet på Cesso.dks hjemmeside.

Der kan ansøges om max. 2.000 kr. pr. elevhold. Tilskud er ikke en selvfølge.

Kontakt:Har du spørgsmål vedrørende projekt ”Bæredygtig energi til livet”, så kontakt venligstProjektleder Linda Stenholt JensenMail: [email protected], tlf. +45 21 12 01 26www.cesso.dkwww.facebook.com/cesso.dk

Opgaver til Indskoling

7

Indskoling

8

Bruun’s GalleriBruun’s Galleri er opført i 2003 i hjertet af Aarhus.

Centret er ejet af Steen & Strøm. Steen & Strøm koncernen er Skandinaviens førende shoppingcenterselskab, og største operatør inden for udvikling og management af butikscentre. Koncernen er repræsenteret i Norge, Sverige og Danmark og driver 20 centre, som udgør en årsomsætning på over 3 mia. euro og har 100 mio. besøgende.

OpgaveVisualiser Bruun´s Galleris historie - igennem centrets 13 års tilstedeværelse på markedet.

Fra tankerne bag at opføre Danmarks største citycenter i hjertet af Aarhus, til den nuværende position i 2016. Lejere, forandringer i centret, udtryk, markedsføring, detailhandlen, finanskri-sen, besøgstal etc.)

Lav en visuel fremstilling af jeres arbejde og fremlæg den for en repræsentant fra Bruun’s Galleri.

Den visuelle fremstilling har mulighed for at blive fremvist ved den afsluttende event.

h

Kontakt

Shoppingcenter koordinator · Pernille Lyager Laursen > T 41 90 02 59 [email protected] W www.bruunsgalleri.dk

Indskoling

9

OpgaveDanske Bank ønsker at være en bank, hvor vore kunder føler sig hjemme. Derfor er det også vigtigt for os, at vore kunders børn føler sig velkomne hos os.

Hvordan kan vi gøre Danske Banks afdelinger lidt sjovere for børn at være i, når man som barn er med mor/far? Lav en visualisering af jeres tanker, ideer og præsenter den for en re-præsentant for Danske Bank.

h

Danske BankDanske Bank er en nordisk universalbank, og vores kernemarkeder er Dan-mark, Norge, Sverige og Finland. I disse lande servicerer vi alle typer af kun-der lige fra privatkunder over virksomheder til store institutionelle kunder.Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores suc-ces. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af vores aktiviteter. Vi indgår gerne i en dialog med samtlige vores interessenter uanset deres synspunkter, og vi ønsker, at en sådan dialog er konstruktiv og har et langsigtet perspektiv.

Danske Banks primære interessenter er defineret som personer, grupper og organisationer, som direkte eller indirekte er i dia-log med og har betydning for Danske Bank, og som personer, grupper og organisationer, som Danske Bank har betydning for.

Kontakt

Dorthe Charlotte Khiljee > T 40 30 24 07 [email protected] W www.danskebank.dk

Indskoling

10

EpinionEpinion er en af Skandinaviens største konsulent- og analysevirksomheder og beskæftiger mere end 150 fastansatte medarbejdere og 500 interviewe-re. På baggrund af analyse, evaluering og research leverer vi rådgivning og indsigter til både offentlige og private kunder inden for en række forskellige brancher. Vi anvender både kvantitative og kvalitative metoder, for eksempel spørgeskemaer, interview, observation og forskellige teknologiske løsninger. Epinion har et indgående kendskab til hele uddannelsessektoren. Derfor er vi den foretrukne samarbejdspartner for mange kommuner, myndigheder og organisationer på området.

OpgaveBørns fritidsaktiviteterI denne opgave skal I lave en undersøgelse om jeres fritidsaktiviteter. Det første, I skal gøre, er at finde ud af hvilke fritidsaktiviteter, som I hver især går til. Det kan for eksempel være fodbold, spejder, musik, skak, osv.

Herefter skal I tælle hvor mange, der går til hver fritidsaktivitet. Hvilken fritidsaktivitet er der flest, der går til? Er der forskel på, hvad piger og drenge går til?

Dernæst skal i to og to tale sammen om jeres fritidsaktiviteter. I skal helst tale med en, som ikke går til den samme fritidsaktivitet, som I selv gør. I skal skiftes til at spørge hinanden om, hvad man laver til aktiviteten, hvad der er sjovt ved aktiviteten, og hvad der er mindre sjovt ved aktiviteten.

Til sidst skal I sammen lave en planche, som viser jeres resultater. Planchen kan for eksempel vise, hvilke fritidsaktiviteter, I går til, hvor mange der går til hver aktivitet, hvad der er sjovt ved aktiviteten osv. I må anvende både tegninger, billeder/udklip og ord på planchen.

h

Kontakt

Senior Communication ConsultantJesper Fousing Wilhelmsen > M 31 20 49 77 [email protected] W www.epinion.dk

Indskoling

11

OpgaveLevering – Vær med til at give børn i hele Aarhus en sjovere oplevelse.Hos Lej & Leg er halvdelen af oplevelsen vores levering. Leveringen bliver foretaget af den sjove LEGO-mand. En fuldvoksen LEGO-figur, som leverer sættet lige til vores medlemmers dør. LEGO-sættet bliver indtil videre leveret i en standard hvid kasse med et lille ”Lej&Leg”-logo. Inde i kassen er sættet pakket ned i nogle poser, som vi leverer sættet i. Disse vaskeposer er gode til at holde styr på klodserne samt benyttes til at vaske sættene i. Det er nu jeres opgave at gøre levering til en fantastisk oplevelse! Design leveringskassen med tanke på, hvad leg er for jer, og hvad I holder allermest af. Kas-sen kan blive udsmykket med LEGO-mænd, glade børn, sjove dyr, tegneserier, natur, din familie og venner eller noget helt andet. Kun fantasien sætter grænser.

Udover udsmykning/design af leveringskassen vil vi gerne høre, hvad I synes kunne være sjovt at lave med LEGO-manden, når han kommer med sættet. Vi bruger oftest 5-10 minutter med barnet, når vi leverer, på at åbne sættet og lege lidt. Hvilke ritualer synes I, kunne være sjove at lave med LEGO-manden, når han kommer ud med LEGO?

Vi stiller med glæde nogle blanke kasser til rådighed, som børnene kan designe på.

h

Lej & LegLej & Leg er en iværksættervirksomhed, der udsprang fra en idé i 2014 om at leje LEGO ud på en medlemsordning. Siden da er idé blevet realiseret til virkelighed. Virksomheden startede i stuen hos en af stifterne og er nu ryk-ket ned på nogle små kontorlokaler ved Harald Jensens Plads. Konceptet går i alt sin enkelthed ud på, at familier kan leje LEGO for et lille beløb i måneden på en medlemskabsordning. I skrivende stund har vi mere end 130 forskellige LEGO- og DUPLO-sæt, som medlemmerne frit kan vælge i mellem alt efter hvilket medlemskab, de har valgt. Som medlem får man sin egen konto på hjemmesiden, hvor man frit kan bestille nye LEGO-sæt. Sættet bliver leveret af en fuldvoksen LEGO-mand, også kaldet ’Lej & Leg MAN’. Vi ser os derfor som en underholdningsvirk-somhed, da halvdelen af oplevelsen kommer igennem vores personlige levering.

Kontakt

Mikkel Lex Nissen og Steffan Dall > T 61 27 37 05 [email protected] W www.lejogleg.dk

Div. InformationOpgave beskrivelsen kan tilpasses den enkelte skole/underviser. Vi glæder os til at gå i dialog med dig som underviser om, hvad der giver mest værdi for undervisningen. Eleverne kan f.eks. komme på besøg i vores små kontorlokaler, eller vi kan komme ud på skolen og lave et oplæg, hvis dette ønskes.

Indskoling

12

SeismonautSeismonaut er en digital rådgivningsvirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at navigere i det digitale landskab. Vi er omkring 20 medarbejdere fordelt på to kontorer i henholdsvis Aarhus og København.

OpgaveInternettet og mobiltelefonen er blevet en naturlig del af vores hverdag. Selvom man ikke har sin egen computer eller mobiltelefon, så er man opvokset i en verden af digitale voksne. Og måske spiller man også selv computerspil og går på YouTube derhjemme.

Jeres opgave er at undersøge betydningen af digitale medier i vores hverdag. Undersøgel-sen skal tage udgangspunkt i en kreativ dokumentation af jeres egne oplevelser med com-puteren eller mobiltelefonen.

Ex.:Tegn dit yndlingscomputerspil.Fortæl noget godt og noget dårligt om en mobiltelefon.Tag billeder af dit liv foran computeren.Osv.

Det indsamlede materiale kan I efterfølgende diskutere sammen i klassen. Resultatet skal samles i et visuelt format, der beskriver klassens digitale liv.

Seismonaut udarbejder en undersøgelsesguide med forslag til opgaver. Efter projektets af-slutning udarbejder Seismonaut et samlet materiale om unges digitale liv baseret på anony-miseret materialet fra alle klasseniveauer.

Som deltagende klasse får I tilsendt det færdige materiale inden sommerferien 2017.

h

Kontakt

Seniorrådgiver · Peter Vittrup > T 61 33 88 20 [email protected] W seismonaut.com

Div. informationMaterialer kan rekvireres hos Seismonaut: • Baggrundsviden om børn og unges brug af digitale medier• Undersøgelsesguide

Indskoling

13

OpgaveDejlige dyreoplevelser - hvorfor er det dejligt at have et kæledyr? Hvad kan dyr gøre godt for mennesker? Har du en særlig god oplevelse med et dyr? Lav tegninger/collager/ plancher med dyr/menneskeoplevelser, der gør dig glad :)

Dyresprog - hvad ”siger” dyrene med deres adfærd? Hvornår og hvorfor mon? Beskriv fx hvordan dyret viser tegn på glæde, tryghed, frygt, surhed m.m. I kan fx. tage billeder af jeres egne kæledyr eller af dyr på internatet og beskrive dyrets adfærd.

Lav en præsentation af jeres arbejde, forarbejdning eller andet og fremlæg den for en re-præsentant for Dansk Dyreværn. Formidlingen må gerne være digital i form af billeder eller videofilm.

h

Dansk Dyreværn ÅrhusDansk Dyreværn Århus er en almennyttig dyreværnsforening beliggende med Dyreinternat i Tingskoven (Tranbjerg) syd for Aarhus. Dansk Dyreværn Århus blev etableret i 1948 på Folkebiblioteket i Aarhus og har siden da arbejdet hårdt for at bedre dyrevelfærden.Vores eksistensgrundlag er bidrag/gaver, arv, fonde, sponsorstøtte samt medlemskaber.Vores vigtigste formål er at hjælpe dyr til et bedre liv ved at bekæmpe dy-remishandling og fremme en omsorgsfuld og omhyggelig behandling af alle dyr.Det gør vi bl.a. ved:• At vi driver et dyreinternat, hvor vi hvert år finder nye hjem til mange dyr.• “Hjælpetjenesten”, der tager sig af anmeldelser omkring vanrøgt.• “Vildkatteafdelingen”, der hjælper de vildtlevende katte.• Vi kæmper for bedre dyrevelfærd både i ind- og udland, bl.a. ved at samarbejde med andre foreninger og organisationer • Vi udgiver bladet “Vore Dyr” fire gange årligt.• Vi administrerer Dyregravpladsen i Høskoven for Aarhus Kommune.• Vi har en besøgsordning, hvor frivillige besøger vores udleverede dyr for at sikre, at de har det godt.• Vi afholder og deltager i diverse aktiviteter for at skabe synlighed for foreningen samt formidle vores budskab omkring

bedre dyrevelfærd i Danmark.

Kontakt

Projektkoordinator · Mette Birkegaard Hansen > T 87 33 44 40 / M 41 91 96 80 [email protected] W www.ddaa.dk

Indskoling

14

VestasVestas er den eneste globale virksomhed, som er dedikeret 100 % til vind-energi. Vestas leverer førende, omkostningseffektive teknologier, produkter og services inden for vind, og sammen med vores kunder har vi installeret over 56.800 vindmøller i 75 lande – et antal møller vi hver eneste dag arbej-der på at øge.

Vestas blev stiftet i 1979 og har siden etableret sig som markedsleder med omkring 74 GW installerede vindmøller, hvilket svarer til ca. 17 % af den in-stallerede globale kapacitet.

OpgaveVindmøllens historieBrugen af vindkraft og vindmøller har en lang og spændende historie.Beskriv historien og udviklingen af vindkraft gennem tiden.Lav en udstilling eller en visuel beskrivelse af vindmøllens historie i Danmark og præsenter den for en repræsentant for Vestas. Udstillingen vil have mulighed for at blive del af den afsluttende event.

h

Kontakt

Chief Engineer, Vestas TSS, IndustrialisationHans-Christoph Paul > T 22 17 14 10 [email protected] W www.vestas.dk

Indskoling

15

OpgaveUpcycling:Noget affald bruges til genbrug i de private hjem, til genbrug på virksomhedsniveau, mens andet igen forbrændes og giver varme gennem fjernvarmesystemer.

Kunne affald også bruges til andet?

Lav skulpturer, møbler eller andet af affald fra jeres egne hjem. Det kan være legetøj, som ikke bruges mere, og som ikke kan bruges til at sælge videre, eller det kan være plastikbøtter eller andet.

Skulpturerne samles til en udstilling, som vil blive vist i forbindelse med den afsluttende event for Bærdygtig energi til livet.

De Bynære Havnearealers Affaldsværk A/SDe Bynære Havnearealers Affaldsværk A/S (DBHA A/S) driver det fælles sta-tionære affaldssug på Aarhus Ø.

Selskabet er stiftet af Fonden Århus MiljøCenter, med bestyrelsen for DBHA A/S som øverste ledelse. Bestyrelsen består af repræsentanter for brugerne af det fælles stationære affaldssug på havnen og Fonden Århus MiljøCenter.

Vores formål • At etablere og drive et stationært affaldssugeanlæg og dermed beslægtet

virksomhed på De Bynære Havnearealer på Aarhus Ø.• Selskabets aktiviteter skal foregå efter et princip, hvor driften hviler i sig selv.

Kontakt

Projektkonsulent · Rasmus Stobbe > T 8744 7817 M 27 25 12 21 [email protected] W www.dbha.dk

h

Indskoling

16

Århus Ungdommens FællesrådÅrhus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) er en paraplyorganisation for idébestemte og samfundsengagerende ungdomsforeninger i Aarhus Kommune. Foreningerne spreder over ca. 120 lokalafdelinger og tæller fx spejdere, rollespillere, politiske, religiøse, mellemfolkelige og interna-tionalt arbejdende foreninger. Både ÅUF og medlemsforeningerne har et demokratiserende og folkeoplysende omdrejningspunkt, der sigter på at give børn og unge et indholdsrigt fritidsliv med udgangspunkt i den danske foreningstradition.ÅUF ledes af en styrelse, der bliver valgt på årsmødet, der er den højeste myndighed. Til dagligt er det sekretariatet, der tager sig af de fleste sager.

OpgaveBørn i bevægelse – hvad vil du gerne lave i din fritid?Bevægelse er mere og andet end idræt. Spejdere klatrer i træer, går langt og kører på MTB. Rollespillerne leger lange krige i naturen. Og hos flere af vores kristne foreninger bruges leg og bevægelse til at skabe stærke bånd.

Men hvad er de gode lege? Hvad lærer man af at lege? Hvad skulle være omdrejnings-punktet i den ideelle forening for jeres klasse? Præsenter jeres ideer og tanker visuelt for en repræsentant for ÅUF.

Kontakt

Sekretariatsleder · Thea P. Strand > T 29 87 89 11 [email protected] W www. aauf.dk

h

Indskoling

17

OpgaveDemokrati i børnehøjde Lav spilleregler for jeres klasse – i et demokrati bestemmer alle (lige meget?). Når en klasse skal fungere, er det en god idé at være enige om reglerne. Og det er selvfølgelig eleverne, der bedst ved, hvad der er et godt klasseklima.

Lav en præsentation af reglerne i jeres klasse, og af hvordan i fandt frem til dem, og præsen-ter den for en repræsentant for Børn og unge byrådet.

Børn og Unge-byrådetKORT OM BØRN OG UNGE-BYRÅDET• Antal medlemmer: 31 (+ 9 suppleanter)• Antal opstillings-områder: 4• Alder opstillingsberettigede: 13-17 år• Alder stemmeberettigede: 13-17 år• Børn og Unge-byrådet bliver drevet af Århus Ungdommens Fællesråd.

(www.aauf.dk)• Det voksne byråd kan bede Børn og Unge-byrådet om at komme med

en udtalelse i aktuelle sager.• Børn og Unge-byrådet kan sende indstillinger til det voksne byråd, som byrådet har forpligtet sig til at behandle.• Børn og Unge-byrådet mødes med hele det voksne byråd mindst én gang om året – det sker til det såkaldte dialogmøde.• Børn og Unge-byrådet vil gerne opfordre alle børn og unge til at sende forslag ind, som de synes ungebyrødderne skal

behandle. Forslag kan sendes til [email protected].

Kontakt

Johanne Thaarup > T 29 87 89 01 [email protected] W www.ungebyraad.dk

h

Indskoling

18

Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening er den største natur- og miljøorganisation, som består af frivillige ildsjæle, der har til hensigt at hjælpe Danmarks na-tur. De har 125.000 medlemmer og 95 lokalafdelinger fordelt over hele lan-det. I over 100 år har foreningen været naturens stemme over for politikere, landbrug, industri og befolkning. Den kæmper for et bæredygtigt og grønt Danmark rig på natur og et rent og sundt miljø til nutidig og fremtidig gavn og glæde for os alle. Danmarks Naturfredningsforening arbejder på mange forskellige niveauer: gennem lokalt arbejde, fredninger, lobbyvirksomhed og konkrete projekter.

OpgaveEvighedstræerDanmarks Naturfredningsforening vil gerne bevare gamle træer i skoven, det åbne land, byer og alléer, da disse er levested for mange spændende arter – også når de er gået ud. Nogle har vi endda udnævnt til Evighedstræer, så de kan bevares så længe, det er muligt.

Vi håber, at jeres klasse vil være med til at hjælpe os med at finde gamle træer i jeres nærom-råde, undersøge dem, vise hvor de ligger samt fortælle, hvorfor netop disse træer, som I har fundet, skal bevares. Det kan være, at I fandt mange insekter og svampe på træet. Det kan være, at de blot er flotte, eller at de fortæller en god kulturel historie.

I kan hjælpe Danmarks Naturfredningsforening ved at fortælle om træerne, som I finder, igennem for eksempel tegninger, billeder, plancher, dagbøger o.a. Kun fantasien sætter grænser. Husk at skrive hvor træet står, så vi også kan finde det.

KontaktBestyrelsesmedlem for DN Aarhus og naturguideElena Holm Larsen > T 23 48 92 47 [email protected] W www.dn.dk/aarhus

Div. informationOpgaver kan løses i samarbejde med Elena Holm Larsen

h

Indskoling

19

OpgaveKunst kan være mange ting. Tal I klassen om, hvad I tænker, når I hører ordet kunst? Hvad kan det være? Og hvor kan man finde det? Har I set noget kunst i jeres by?

Lav jeres eget kunstværk. Det kunne være et maleri eller en skulptur, kun fantasien sætter grænser!

Arrangér eventuelt en udstilling, hvor I fremviser jeres kunst.

GodsbanenGodsbanen er Aarhus’ center for kunst- og kulturproduktion, der åbnede i marts 2012. Stedet er en ombygning af og tilbygning til byens gamle gods-banegård i Skovgaardsgade bag ARoS, Musikhuset Aarhus, Voxhall/Atlas og Scandinavian Congress Center.

Der er ca. 10.500 kvm indendørs lokaler, der varierer fra produktionslokaler, grupperum, konferencefaciliteter, kontorlokaler til oplevelseslokaler, store fælles arealer og meget andet. På Godsbanen er der tre kunstfaglige cen-tre for henholdsvis scenekunst, billedkunst og litteratur. Der er herudover en række aktører, hvilket bl.a. tæller et producerende teater, et regionalt spillested, en restaurant, en åben kurateret scene (blackbox), filmværksteder og -skoler samt en 1000 kvm rå hal, der kan bruges til større arrangementer mv.

Kontakt

Konst. leder af Den Selvejende Institution Godsbanen · Ole Grøndahl Jørgensen > T 24 91 72 35 [email protected] W www.godsbanen.dk

h

Indskoling

20

TrainTRAIN er et regionalt spillested. Vi har eksisteret siden 1998 og er et af landets største og mest markante spillesteder. På scenen står en lang række af internationale og nationale stjerner, men også artister af mere smal og nichepræget karakter. Musikprofilen er primært Rock, Pop, Elektronisk og HipHop/Urban, men vi præsenterer også af og til andre genrer.

De fleste koncerter og arrangementer laver vi på vores egen scene, men fordi vi samarbejder med rigtig mange eksterne arrangører, laver vi også koncerter på andre scener, både store og små.

Vores primære målgruppe er typisk mellem 17-35 år, men vi har rigtig mange besøgende, der både er yngre og ældre. Ved koncerter sælger vi op til 1.000 billetter, men har plads til 1.130 i alt. Vi laver ca. 140 koncerter og arrangementer om året. Nogle af de artister, der har besøgt TRAIN, er bl.a.: Major Lazer, Snoop Dogg, Nicky Romero, Mø, Rasmus Seebach, Christo-pher og mange mange flere.

OpgavePå Train elsker vi musik! Det er det bedste vi ved. Vi elsker musik, man kan høre i radioen og på anlægget derhjemme, men især elsker vi musik, når det er en live koncert, hvor man kan se, høre og mærke både musikken og musikerne.

På TRAIN vil vi gerne, at så mange som muligt oplever at være til en koncert. Derfor vil vi også gerne fortælle andre om, hvad det er, der er dejligt ved musik og koncerter.

Lav en video, der viser/fortæller om, hvad musik kan, hvorfor musik er dejligt, og hvorfor det er godt at høre det live.

TRAIN vil gerne bruge videoen til at markedsføre den gode liveoplevelse på vores online-kanaler.

Kontakt

Direktør & Spillestedsleder · Carsten V. Nielsen > T 86 13 47 22 [email protected] W www.train.dk

h

Indskoling

21

OpgaveDen levende bogPå biblioteket står en del bøger, der aldrig bliver læst. Det kan være fordi, de ser kedelige ud eller putter sig imellem alle de andre bøger. Men historierne kan godt være gode alligevel! Vi har fundet én af de bøger, der trænger til at få nyt liv, og det skal I give den ved at spille den som skuespil.

Krav:• I skal selv omdanne bogen til et skuespil (maks. 20 minutter langt)• Skuespillet skal vises i Lille Sal på Dokk1 – der er også åbent for bibliotekets almindelige

brugere• I skal dokumentere processen, gerne via billeder, der kan vises i forbindelse med skuespil-

let.

Biblioteket udvælger bogen og arrangerer et kick-off, hvor bogen læses, vi laver små dra-maøvelser og ser på faciliteterne. Kick-off tager cirka 3 timer på Dokk1. I må bruge Dokk1s udklædningstøj, hvis I har lyst, og vi hjælper med teknik i salen.

Vi udbyder opgaven i september 2016 og april 2017. De eksakte datoer findes i samarbejde mellem bibliotek og skole.

DOKK1 - byens Hovedbibliotek og borgerserviceDokk1 er en hjørnesten i Aarhus midtbys åbning mod vandet med åbne havnepladser og fri adgang til by og vand.

Dokk1 er tænkt som byens og borgernes hus. Åbent for alle, tilgængeligt og anvendeligt – som et ikon for Aarhus.

Med projektrum, arbejds- og studierum, mødelokaler og aktivitetsområder for børn, unge og voksne, sale og mange uformelle opholdssteder og øvrige faciliteter er bygningen et attraktivt mødested for alle.

Kontakt

Mette Rabæk Poulsen > T 41 85 41 86 [email protected] W www.aakb.dk

h

Indskoling

22

FrontløberneFrontløberne er til for at give kreative projektmagere mulighed for at reali-sere deres vildeste projektideer. Gennem mere end 20 år har vi været med til at sætte dagsordenen i det århusianske kulturliv. Hos os kan kreative kultur-skabere skabe arrangementer og oplevelser i et unikt fællesskab.

Vi gør det sgu! er vores motto og fanger ånden i vores farverige hus. Skif-tende frontløbere har i alle årene netop gjort det og lavet kulturprojekter, der har givet genlyd i byen - indimellem på trods og ren viljestyrke. Fordi vi tror på, at alt er muligt i udgangspunktet. Og fordi vi gerne vil sætte nye standarder for, hvad der kan lade sig gøre.

OpgaveFrontløberne bor på Aarhus Sydhavn, som lige nu er ved at blive udviklet, og der skal bygges nye erhvervsdomiciler i området. Området er spændende, fordi det ligger centralt i byen, tæt på alt – men lige nu bærer det præg af gammel industri.

Der skal skabes en helt ny bydel – og helst med mere end bare kontorer. En del af området præges af en gammel kulkransbro, som er under udvikling til at blive en promenade med forgrønning og mulighed for at gå ture, plukke grønsager og dufte til blomsterne.

Hvordan ser jeres drømmebydel ud? Hvad skal den indeholde? Hvad skal man kunne opleve – gøre – købe? Alt er muligt – kunne man fx lave en rutsjebane ned fra Kulbroen eller klatre-vægge op til en tagterrasse på taget af et erhvervsdomicil?

Klassen vil få en rundvisning i området og skal herefter lave tegninger, collager og/eller mo-deller af Verdens Bedste Bydel.

De bedste ideer vil blive vist på foreningen Sydhavnens hjemmeside og sendes til Center for Byudvikling, der arbejder med udviklingen af området.

Kontakt

Signe Lund Juhler > T 50 50 60 80 [email protected] W www.frontloberne.dk

h

Indskoling

23

OpgaveHjerteforeningen arbejder på at gøre danskerne sundere for derved at opnå, at færrest mu-ligt bliver ramt af en hjertekarsygdom. En vigtig del af sundhed for både voksne og børn er, at man bevæger sig og får motion hver dag. Hjerteforeningen anbefaler, at alle børn og unge bevæger sig mindst 60 minutter om dagen. Det behøver ikke være sammenhængende men kan sagtens være delt op i intervaller á mindst 10 minutters varighed.

I dag er der mange børn og unge, som får motion i fritiden ved at gå til idræt, cykle i skole og lege i frikvartererne. Men de fleste har god gavn af at bevæge sig endnu mere.

Vi vil i Hjerteforeningen gerne have inspiration til, hvordan skolegården og skoledage kan hjælpe dig og dine kammerater til aktive pauser. Fortæl om de gode ting i skolegården og dine drømme om, hvordan skolegården og skoledagen kan hjælpe dig med at blive endnu mere fysisk aktiv.

Afrapportering:Opgaven kan fx løses ved at udarbejde plancher, PowerPoints eller video med:• de steder, du bruger på skolen til at være aktiv.• de steder, du godt kunne tænke dig at bruge fremover.• de bedste ting, du gør, hvor du bevæger dig og får motion i frikvartererne.• dine forslag til, hvordan skoledagen skal være, for at du bevæger dig endnu mere.

HjerteforeningenHjertekarsygdomme er blandt de mest udbredte sygdomme i Danmark. År-ligt rammes 46.000 danskere af en hjertekarsygdom, og årligt dør 13.500 danskere af deres sygdom, ligesom hjertekarsygdomme medfører betydelig nedsat livskvalitet og har invaliderende følger. Hvert år fødes også omkring 450 børn med en hjertesygdom, som for mange af dem betyder, at de må gennemgå op til flere operationer og må leve med at have både sygdom og død tæt inde på livet – hele livet. Åreforkalkning i hjertet kan forårsage blodpropper. Risikoen for åreforkalkning er op mod 60 procent større, hvis man ryger, spiser usundt eller ikke dyrker motion, så det er vigtigt at vores omgivelser er indrettet, så det lette valg er det sunde valg.Hjerteforeningen, som er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med 136.500 medlemmer, indsamler og formidler viden om hjertekarsygdomme, deres udbredelse, forebyggelse og behandling, udvikler nye behandlingsformer og ny diagnostik og yder støtte til patienterne. Hjerteforeningen er en privat organisation, der arbejder for indsamlede midler. Foreningen er organiseret med en administra-tion placeret i København samt 86 lokalkomiteer rundt omkring i landets kommuner, som drives af frivillige.

Kontakt

Chefkonsulent · Simon Rask > T 33 67 00 08 [email protected] W www.hjerteforeningen.dk

h

Indskoling

24

EuropabevægelsenDen Danske Europabevægelse er en forening, der arbejder for et demokra-tisk EU og et stadig stærkere fællesskab mellem de europæiske folk. Arbej-det udføres i overensstemmelse med de grundsætninger, der er udtrykt i Europarådets statut og i traktatgrundlaget for Den Europæiske Union.

Opgave1. Find flagene for de 28 medlemslande af Den Europæiske Union (EU) samt EU’s flag.2. Vælg i grupper et eller flere af flagene: tegn og mal det. Alle 29 flag skal vælges.3. Under hvert flag skrives navnet på landet på dansk og på engelsk.4. Lav en udstilling af tegningerne. Hver gruppe præsenterer sine flag.5. Find nogle sange og nogle malerier fra de 28 medlemslande.

Lav en lille film omkring jeres udstilling, som vil kunne vises i sin helhed eller som uddrag på Europabevægelsens facebookside og i forbindelse med den afsluttende event.

Kontakt

Formand Europabevægelsen i Aarhus · Kurt Nielsen > T 29 28 80 73 [email protected] W www.eubev.dk

Div. informationPå Opdagelse i Europa. Kan rekvireres hos Europa-Kommissionen Danmark, [email protected]. (gratis også som klassesæt)

h

Indskoling

25

OpgaveTang og vandTang lever i og under vand og indeholder store mængder vand. Det er spændende at se, hvordan tangs størrelse og vægt bliver, når man trækker vandet ud af tangen. Prøv at lave nogle forsøg, hvor I arbejder med tang og dens måde at genskabe sig selv på. Sammenlign eventuelt med andre madvarer -eksempelvis en frisk tomat.

Diskuter hvad tang bruges til, og hvordan man eventuelt også kunne bruge den.1. Hent noget frisk tang ved stranden.2. Vej en passende mængde af tangen, og notér vægten.3. Tør tangen i en ovn ved ca. 40oC, til den er knasende tør.4. Læg mærke til, hvor meget tangen har ændret størrelse.5. Vej nu tangen igen, og notér vægten. Hvor meget vand har tangen mistet under tør-

ringen?6. Læg nu den tørre tang i vand, og lad den suge alt det vand, den kan. Læg mærke til,

hvordan tangen ændrer størrelse. Tag tangen op af vandet og ryst den grundigt. Vej den nu igen, og bemærk, hvor meget vand, den har suget til sig igen.

7. Diskutér dine observationer

Lav en visuel udstilling omkring jeres arbejde, som vil kunne udstilling på Godsbanen. I står selv for ferniseringen, hvor forældre, søskende, bedsteforældre og venner kan inviteres. RE-THINK Madkultur vil være behjælpelig med at anvise tid og sted.

Rethink MadkulturRethink Madkultur kombinerer mad, læring og kultur igennem forskellige ar-rangementer, foredrag, events og workshops for børn, institutioner, arbejds-pladser, ældre og familier.

Rethink Madkultur fokuserer på at formidle uddannelsesmæssige færdighe-der som f.eks. matematik, biologi, natur og teknik, dansk og historie med hands-on-madlavning klasser, samleture, innovationskursus og skræddersy-ede arrangementer.

Siden 2014 udvikler Filmselvskab workshops og læringsforløb med lokale råvarer, sundhed og bæredygtighed for unge som ældre.

Kontakt

Mai Damgaard Rasmussen > T 26 33 45 15 [email protected] W godsbanen.dk/aktoerer/filmselvskab

h

Indskoling

26

Opgaver til Mellemtrin

27

Mellemtrin

28



OpgaveUdarbejd/visualiser et kreativt forslag til udnyttelse af et tomt lejemål i centret.

Fremlæg jeres arbejde for en repræsentant for Bruun’s Galleri. Oplægget vil indgå i Bruun’s Galleri’s arbejde med at skabe et levende og spændende miljø for kunder og forretningsdri-vende.

h

Kontakt


Mellemtrin

29

OpgaveDanske Bank ønsker at gentænke brugen af vore lokaler således, at banken bliver en bære-dygtig bank for fremtidens byboere. Man ser ofte, at folk mødes tilfældigt eller aftalt i ind-købscentre, på caféer, på gallerier og på biblioteker, men kunne man forstille sig, at banken også kunne være et sted, man kunne mødes for en snak eller en kop kaffe? Lav et forslag til, hvordan en moderne bank vil kunne bruges af kunder men også andre borgere. Præsenter jeres forslag for en repræsentant for Danske Bank.

h



Kontakt


Mellemtrin

30


OpgaveHvordan bliver det sjovere for unge at gå på museum, i teateret eller på biblioteket?Epinion hjælper blandt andet museer, teatre, biblioteker og andre kulturinstitutioner med at finde ud af, hvordan endnu flere kan få lyst til at besøge stedet. Der er især mange tilbud, som gerne vil have besøg af flere unge. Derfor vil vi gerne have jeres hjælp til at finde ud af, hvad der kan få jer til at gå mere på museum, i teateret eller på biblioteket. I bedes vælge et kulturtilbud i Aarhus Kommune (fx ARoS, Den Gamle By, Moesgård Museum, DOKK1, det lokale bibliotek, osv.), som I gerne vil hjælpe med at forbedre.

Besøg stedet og prøv at svare på følgende spørgsmål:1. Hvad var især godt ved at besøge dette sted? Hvad var ikke så godt?2. Hvad synes I, at stedet skulle gøre for at tiltrække flere unge? Kom med forslag til aktivi-

teter, udstillinger eller andet, som kunne få jer til at komme oftere.

Til sidst skal I præsentere jeres resultater på en planche eller i en kort rapport, hvor I må anvende tekst, tegninger, billeder eller andet, som kan vise, hvordan I mener, at det pågæl-dende sted kan tiltrække flere unge.

h

Kontakt


Mellemtrin

31

OpgaveLEGO som kreativ læring.Hos Lej & Leg har vi i flere omgange samarbejdet med skoler i forbindelse med forskellige former af projekt- og historiearbejde. LEGO er fantastisk til at bygge prototyper med og sætte kreativiteten i gang. Lad eleverne komme med forskellige bud på, hvordan de kunne tænke sig at benytte LEGO i skolen. Når eleverne har fået en masse ideer, kan I prøve en af ideerne af i et forløb, som passer ind i jeres undervisningsplan. Når I har prøvet ideen af, kan eleverne evaluere, hvad der fungerede og ikke fungerede. Eleverne er meget velkomne til at fremlægge deres resultater for os.

Vi stiller selvfølgelig LEGO til rådighed, når I skal teste en af de ideer, som eleverne har fået til brugen af LEGO i undervisningen.

h


Kontakt



Mellemtrin

32

OpgaveInternettet og mobiltelefonen er blevet en naturlig del af vores hverdag. Vi kommunikerer med hinanden gennem beskeder, smileys og billeder - og holder os opdateret på sociale platforme som Facebook og Snapchat. Med mobiltelefonen i lommen har vi ikke bare ad-gang til information - vi har også adgang til hinanden. Altid.

Jeres opgave er at undersøge betydningen af digitale medier i vores hverdag. Undersøgel-sen skal tage udgangspunkt i en konkret dokumentation af jeres eget liv med computeren, mobiltelefonen og sociale medier.

• Hvad er det bedste computerspil til telefonen?• Hvem følger du på YouTube?• Hvad sender du til dine venner på Snapchat?• Osv.

I vælger selv, hvordan I dokumenterer undersøgelsen (noter, videoklips, screenshots osv.). Det indsamlede materiale skal I efterfølgende behandle og diskutere sammen i klassen. Re-sultatet skal præsenteres i et visuelt format, der beskriver jeres klasses digitale liv.

Seismonaut udarbejder en undersøgelsesguide med forslag til undersøgelsesspørgsmål. Ef-ter projektets afslutning udarbejder Seismonaut et samlet materiale om unges digitale liv baseret på anonymiseret materialet fra alle klasseniveauer.


h


Kontakt



Mellemtrin

33

OpgaveHvem vælger et internatsdyr? Hvorfor vælger mange at købe internatsdyr? Beskriv fordele og ulemper ved at købe et dyr fra et dyreinternat. Gerne med interviews fra familier med et internatsdyr fra Dansk Dyreværn Århus.

Hvad er god dyrevelfærd? Hvordan kan man formidle “god dyrevelfærd” til borgerne i Aarhus Kommune? Undersøg hvordan god dyrevelfærd formidles til borgerne, og hvordan Dansk Dyreværn Århus kan være en aktiv medspiller i formidlingen.

Lav en artikel omkring jeres analyse og fremlæg den for en repræsentant for Dansk Dyreværn.Artiklen har mulighed for efterfølgende at komme i Dansk Dyreværns eget medlemsblad.

h

Kontakt




Mellemtrin

34

OpgaveLav en præsentation af de forskellige modeller af vindmøller. Afdæk deres muligheder og be-grænsninger samt lav evt. forsøg med at skabe nye. Tag evt. udgangspunkt i spørgsmålene herunder. Præsentationen skal fremlægges for en repræsentant fra Vestas.

Vindkraft – teoretisk grundlag • Hvorfor kan en vindkraftturbine producere strøm? • Hvilke former af turbiner findes der? • Hvordan laver vindmøller vindenergi om til strøm? • Hvad er det teoretiske grundlag for vindkraftens funktion? Beskriv hvordan man kan be-

regne vindenergien, kræfter og begrænsninger.

h

Kontakt




Mellemtrin

35

OpgaveI forbindelse med det nye affaldssug i Aarhus Ø er det nødvendigt at beboerne sortere deres affald korrekt. For at kunne gøre dette er det vigtigt, at det er tydeligt hvilke affaldsbehol-dere, der skal hvad i.

Affaldssug er beregnet til at håndtere restaffald og papir, hvorfor alt andet affald vil skulle i andre beholdere.

Lav et forslag til designs til de affaldsbeholdere, der er beregnet til det affald, der ikke suges.

Fremstil gerne piktogrammer eller billeder til de enkelte typer af affald, så det bliver nemt og tydeligt at se, hvordan affaldet skal sorteres

h





Kontakt


Mellemtrin

36

OpgaveBørn og unges fritid – hvad er den bæredygtige indsats?ÅUF arbejder for at Aarhus skal være et godt sted for børn og unge – særligt i fritiden. Vi forsøger at sikre, at børn og unge bliver hørt i sager, der vedrører dem, og der bliver skabt forståelse på tværs af byen, foreninger og interesser.

Men hvad er det gode børne- og ungeliv egentlig? Hvis I var en del af ÅUF, hvordan ville i så arbejde for, at Aarhus bliver et godt sted for børn og unge? Saml jeres tanker og ideer til konkrete forslag, der præsenteres for en repræsentant for ÅUF. Elementer af forslagene eller de samlede forslag vil senere blive videreformidlet til inspiration til ÅUFs styrelse.

h

Kontakt



Mellemtrin

37

OpgaveUnge med indflydelse – et bæredygtigt demokratiBørn og Unge-byrådet består af 31 unge mellem 13 og 17 år valgt i hele Aarhus Kommune. De unge sidder i baggrundsgrupper, fordelt i 4 distrikter i Aarhus. Baggrundsgrupperne for-bereder de unge inden byrådsmøderne.

Forestil jer, at jeres klasse er det nyvalgte Børn og Unge-byråd. Næste skridt er at vælge Ungeborgmester og viceborgmestre. Og så skal I finde ud af, hvilke forslag i vil arbejde med, og hvordan I vil ’sælge’ dem til de voksne politikere.

Lav en præsentation af jeres forslag og præsenter dem, som indstillinger for en repræsentant for Børn og Unge-byrådet.

Alle færdige indstillinger bliver behandlet af Børn og Unge-byrådet, der udvælger 1 - 2 de vil arbejde videre med og sende ind til det ’voksne’-byråd.

h





Kontakt


Mellemtrin

38

OpgaveDanmarks Naturfredningsforening ønsker at fremme biodiversiteten i vores land, da den har været i tilbagegang igennem de seneste år. Man finder biodiversitet ikke kun hos forskellige slags dyr, men også blandt insekter, planter, svampe og andre mikroorganismer. Den trives steder, hvor der er vild bevoksning, døde træer, vådområder, forskellige urter og ukrudt og uberørte steder, hvor naturen har fået lov til at passe sig selv.

Mennesker er desværre utålmodige væsner, og de vil se resultater hurtigt. Derfor kan nogle synes, at det vil tage for lang tid at lade naturen genoprette biodiversiteten. Danmarks Na-turfredningsforening hjælper med at skabe gunstige leveforhold for forskellige slags arter. Udvælg et naturområde i nærheden og lav en analyse af biodiversiteten. Det kan være, at I kigger på, hvor mange forskellige planter I ser, hvor mange insekter I finder, hvor mange svampe I får øje på og meget andet.

Kan jeres klasse hjælpe biodiversiteten i Danmark igennem nogle konkrete tiltag? Kan I også udpege steder, som ikke har brug for hjælp, hvor I allerede nu ser vild natur?

h




Mellemtrin

39

OpgaveByudviklingGodsbanen bliver en del af en helt ny bydel i Aarhus med boliger, arkitektskole, butikker, erhvervsdrivende og grønne områder.

Diskutér, hvordan man kan tænke bæredygtighed ind i udviklingen af en bydel. Hvad ville du selv have brug for og lyst til i et nyt kvarter? Hvordan ville du tænke bæredyg-tighed ind i udformningen af din byplanlægning? Brug det, du kommer frem til, og tegn den nye bydel ved Godsbanen, sådan som du synes, at den skal se ud (Her kunne man evt. vedhæfte en plantegning over området).

h



Kontakt


Mellemtrin

40

OpgaveDer findes en del koncerter for børn og unge. For det meste er det koncerter arrangeret af voksne. På TRAIN vil vi gerne høre meget mere om, hvordan en koncert ville se ud, hvis det var børnene og de unge selv, der skulle arrangere den.

Lav et bud på en koncert til børn & unge på TRAIN. Hvad skal den bestå af? Hvad er en god koncertoplevelse? Hvordan skal den markedsføres?

I skal planlægge og markedsføre koncerten, derfor kan I bl.a. overveje:• Hvem skal spille? • Hvornår på dagen skal den foregå?• Hvad skal billetterne koste? • Hvad med forældrene? Skal de med? • Hvad skal der serveres i baren? • Skal der være anden underholdning end musik?• Hvordan skal den markedsføres? Hvilke kanaler/medier skal der bruges? Hvordan skal det

se ud?

h




Kontakt


Mellemtrin

41

OpgaveRed bøgerneBiblioteket kasserer og brænder hvert år mange tons bøger. Det er et spild af ressourcer, der måske kunne gøre gavn på biblioteket i anden form. Jeres opgave er at komme med idéer til genbrug af de kasserede bøger og producere det, I finder på. Produkterne skal kunne udstilles på Dokk1.

Krav:• Der skal være ét eller flere fysiske produkter lavet af gamle bøger, som kan udstilles og

skabe nyt liv i biblioteket• Processen skal dokumenteres med billeder og udstilles sammen med produkterne• I skal arbejde flere sammen om både idéer og produktion• Produktionen skal primært foregå på skolen• Produkterne skal præsenteres ved en fernisering på Dokk1.

Biblioteket arrangerer kick-off, hvor vi ser på kassationsprocessen og sætter gang i idégene-rering. Vi ser også på, hvor produkterne skal udstilles.

Vi udbyder forløbet i oktober 2016 og marts 2017. De eksakte datoer findes i samarbejde mellem bibliotek og skole.

h




Kontakt


Div. informationKontakt DOKK1 vedr. at rekvirere kasserede bøger.

Mellemtrin

42

OpgaveVi er nysgerrige på, hvad der optager unge i dag. Hvad er de optaget af? Hvad drømmer de om? Hvad bekymrer de sig om?

Opgaven er at lave et zine (et lo-fi-magasin, der kan kopieres på en kopimaskine). Vi sender en række eksempler på, hvordan zines kan udformes og en lille manual til, hvordan man kan arbejde med det. Zinet kan indeholde digte, tegninger, collager, billeder og tekst.

Indholdet skal handle om:• Hvad er jeg/vi optaget af – hvad tænker jeg mest på i løbet af en dag?• Hvad er vigtigt?• Hvad er jeg bekymret for?• Hvad drømmer jeg om er muligt?• Et brev til mig om 10 år• Gode råd til voksne (mine forældre, mine lærere)

Kontakt


Div. informationRekvirer eksempler på hvordan zines kan udformes og manual hos Frontløberne

h



Mellemtrin

43

OpgaveHjerteforeningens Børneklub tæller ca. 1.500 husstande, som er familier, der har et barn med en hjertesygdom, men der er ca. 10.000 hjertesyge børn mellem 0-18 år. Der er altså en kæmpe stor forskel på antallet af medlemmer og den reelle målgruppe, og der er et stort po-tentiale for at skaffe flere medlemmer. Børneklubben er organiseret i alle fem regioner, hvor regionsformændene sammen med andre frivillige løbende står for at arrangere forskellige sociale aktiviteter og udflugter til glæde for de hjertesyge børn, deres søskende og forældre. Hjerteforeningen kunne godt bruge ideer og inspiration til nye aktiviteter for hjertebørns-familier, som kunne gøre det attraktivt at blive medlem af Børneklubben. Hjerteforeningen ønsker derfor et bud på nedenstående problemformulering:

Kom med ideer til, hvordan Hjerteforeningen får flere familier med et hjertebarn til at blive medlem af Hjerteforeningens Børneklub. Kom samtidig med forslag til aktiviteter og udflug-ter, som I selv synes kunne være sjove, og som kunne være relevante og interessante for hjertebørn og deres familier.

Det er op til jer selv, hvordan I ønsker at fremlægge jeres bud på en løsning til Hjerteforenin-gen.

Kontakt

Projektleder i Hjerteforeningen · Rikke Morthorst > T 53 56 28 52 [email protected] W www.hjerteforeningen.dk


h

Mellemtrin

44

OpgaveAarhus er kulturhovedstad i 2017. Forklar hvad en kulturhovedstad er og lav en beskrivelse af de europæiske kulturhovedstæder i år og næste år. Gå gerne ind i, hvad kulturhovedsteder kan og bliver brugt til set fra en europæisk og en national vinkel.

Lav samtidigt en præsentation af hvert land, som har kulturhovedstæderne.

a. Landets Navn på Dansk og Engelsk.b. Indbyggertal og areal.c. Hovedstad.d. Styreform: f. eks. Republik eller monarki. Navn på statsoverhoved og regeringsleder.e. Årstal for medlemskab af EU.

Lav et offentligt arrangement, hvor I udstiller jeres arbejde og har kulturen og Europa i fokus. Inviter gerne medlemmer at Europabevægelsen fra jeres område til denne dag. Europabe-vægelsen kan være behjælpelig med at formidle invitationerne.

Kontakt


Div. informationPå Opdagelse i Europa. Kan rekvireres hos Europa-Kommissionen Danmark, [email protected]. ( gratis også som klassesæt ) Som under indskoling. Wikipedia.

h


Mellemtrin

45

OpgaveFarve og smag af tang.Der kan laves mange lækre retter med tang. I kan finde opskrifter på www.taenketang.com eller kontakte os for en PDF-fil med opskrifter, og I kan også kaste jer over jeres helt egne kreationer!1. Hent noget frisk tang ved stranden og brug den i madlavningen.2. Alternativt kan du købe tang i mange butikker, som du kan bruge i mange retter og

smoothies, kager og brød.

Forslag til forsøg med, hvordan tang kan bruges i fødevarer:1. Indkøb en lille pose agar-pulver (agar-agar) i den lokale asiatiske købmandsforretning.2. Opvarm 1⁄2 liter vand til kogepunktet, drys 1⁄2-1 gram agar i vandet og rør kraftigt rundt,

indtil alt pulveret er opløst.3. Hæld opløsningen i en lille kageform og sæt den koldt et par timer, evt. i fryser.4. Tag det stive vand ud af formen og leg lidt med det. Smag på det.5. Du kan lave sjov med dine kammerater ved at blande lidt frugtfarve (gul, grøn, rød) i

vandet, inden du blander agar i. Når det farvede vand er blevet stift som ovenfor, skær det da ud i stykker som frugtgelé, og lad dine kammerater gætte, hvad det er lavet af og smager af.

Der kan lave mange lækre retter med tang, I kan finde opskrifter på www.taenketang.dk

h

Kontakt





Mellemtrin

46

Opgaver til Udskoling

47

Udskoling

48



OpgaveUdvikl en turistkampagne for Bruun´s Galleri – målrettet de mange turister i Aarhus.

• Turister fra ind –og udland.• Både endags turister og turister på længere ferieophold i Aarhus og omegn.

Fremlæg jeres kampagne visuelt og mundtlig for repræsentanter for Bruun’s Galleri. Forsla-get til kampagne vil indgå i Bruun’s Galleri’s arbejde med at tiltrække turister og give dem en god oplevelse i Aarhus.

h

Kontakt


Udskoling

49

OpgaveDanske Bank-koncernens historie går tilbage til etableringen af Den Danske Landmandsbank i 1871 og er i dag en virksomhed med hovedaktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Fin-land. Aktiviteterne i en bank har ændret sig en smule gennem tiden, men hovedaktiviteterne er dog de samme. Lav en analyse af, hvad en bank er, og hvordan den bliver brugt af sine kunder. Inddrag gerne i analysen, hvordan I tænker, at bankerne i fremtiden vil skulle kunne servicere sine kunder. Lav en formidling af jeres analyse og præsenter den for en repræsen-tant for Danske Bank.

h



Kontakt


Udskoling

50


OpgaveHvad laver unge i deres fritid, og hvorfor laver de ikke alle det samme?Epinion vil gerne vide mere om, hvad unge laver i deres fritid, og om der er forskelle mel-lem forskellige grupper. Som konsulenter i Epinion skal I derfor undersøge, hvad unge laver i deres fritid, fx ved at bruge spørgeskemaer og gennemføre interviews. Fordelen ved spør-geskemaer er, at man kan nå at spørge rigtig mange, mens interviews er bedre til at få et dybdegående billede.1. Udvælg to grupper af unge, der kunne have forskellige fritidsinteresser, fx forskellige

klassetrin, drenge/piger mm.2. Undersøg, hvad de unge laver i deres fritid. Tænk over, hvordan man kan undersøge

fritidsaktiviteter, fx ved at spørge til forskellige typer af aktiviteter, hyppighed, omfang, hvor vigtige de er for den unge osv. Overvej at bruge spørgeskemaer, hvis I gerne vil have et bredt billede.

3. Undersøg, om der er forskelle mellem grupperne, fx ved at sammenligne resultaterne for grupperne fra spørgeskemaundersøgelsen.

4. Find ud af, hvorfor der er forskelle mellem grupperne, fx ved at lave interview med unge i grupperne, hvor I kommer mere i dybden.

5. Præsentér jeres resultater i en flot rapport, evt. med grafik og tabeller.

h

Kontakt


Udskoling

51

OpgaveMarkedsføring for en ung iværksættervirksomhed Som en lille iværksættervirksomhed er budgettet til markedsføring ofte meget lille. Det sam-me er tilfældet for Lej & Leg. Vi forsøger så vidt muligt at holde udgifterne på et minimum, hvilket kræver nogle kreative løsninger. Vi ønsker at stille eleverne den opgave, at de skal finde ud af, hvordan Lej & Leg bør mar-kedsføre sig via medier og løsninger, som er billige men effektive.

Nogle konkrete problemstillinger, som eleverne kan tage udgangspunkt i, kunne være føl-gende: • Hvordan kan vi få vores medlemmer til at anbefale os til deres venner? • Hvordan kan vi bruge live-streaming som markedsføring? Hvad kunne være sjovt? • Hvordan kan vi benytte sociale medier som snapchat og Instagram?

Denne opgave giver eleverne en perfekt mulighed for at prøve kræfter med en opgave, som de sagtens kan møde i i deres videre skolegang på en gymnasialuddannelse.

h


Kontakt



Udskoling

52



I vælger selv, hvordan I dokumenterer undersøgelsen (noter, videoklips, screenshots osv.). Det indsamlede materiale skal I efterfølgende behandle og diskutere sammen i klassen. Re-sultatet skal præsenteres et visuelt format, der beskriver jeres klasses digitale liv.


Som deltagende klasse får I tilsendt det færdige materiale inden sommerferien 2017

h


Kontakt



Udskoling

53

OpgaveUdarbejd informationsmateriale (folder, plakat, video, radiospot m.m.) omkring vigtigheden af at få sin kat neutraliseret - dvs. mærket og steriliseret/kastreret. Måske vil den Aarhusianske Radio GoFm sende et evt. radiospot?

Hvordan kan Dansk Dyreværn Århus formidle budskabet, at det er meget vigtigt at få sin kat neutraliseret - og hvad kunne kampagnen hedde? Hvorfor er det vigtigt - og hvad sker der, hvis ikke de bliver neutraliseret? Hvem får ikke neutraliseret sine katte? Hvem er målgruppen for budskabet?

Hvordan kan vi profilere foreningens afdeling “Hjælpetjenesten”? Ved borgerne i Aarhus Kommune at den eksisterer? Er der mange dyreværnssager i Aarhus Kommune? Hvad laver “Hjælpetjenesten”, og hvorfor er netop denne afdeling vigtig? Udarbejd en rapport med begrundelse for valg af fx strategier og fremlæg for Dansk Dyre-værn Århus

h

Kontakt




Udskoling

54

OpgaveEnergiformerLav en præsentation af de to energiformer (fossile- og regenerative energiformer). Udform gerne præsentationen som informationsmateriale, der kan bruges i forhold til yngre klasser. Afprøv om muligt materialet og præsenter det efterfølgende for en repræsentant for Vestas. Tag evt. udgangspunkt i følgende spørgsmål:

Fossile og regenerative energier • Hvad er forskellen mellem fossil- og regenerativ energi? • Hvilke fossile energikilder blev brugt i fortiden? • Hvilke fossile energikilder bliver brugt i dag? • Hvilke regenerative energiformer blev brugt i fortiden? • Hvilke regenerative energiformer bliver brugt i dag?

Fossile energier – politik og økonomi • De mest brugte fossile energikilder i dag er olie, gas og kul. Hvor udvindes disse fossile

energier geografisk henne i dag? • Hvad er de aktuelle skønnede reserver af fossile energikilder? • Hvorfor blev vurderinger af reserver korrigeret gennem årtier? • Hvad er konsekvensen i dag af faldene oliepriser og lave priser på kul? (politisk, økonomisk) • Hvorfor stoppes brugen af fossile energier ikke hurtigst muligt? (politisk, økonomisk)

Regenerative energier – politik og økonomi • Hvad er fordelen ved regenerativ energi? • Hvad er ulempen ved regenerativ energi? • Hvorfor bliver regenerativ energi ikke udbredt hurtigere? (politisk, økonomisk)

At finde data kan være en svær opgave og kræver viden og erfaring. At finde god data og gøre brug af tilgængelige kilder er en implicit del af opgaverne. Alle opgaver kan løses ud fra almene tilgængelige kilder. Overvej hvilke kilder, der findes udover internettet.Hvad kan biblioteket bruges til? Hvordan søges der bedst på internettet for at finde de øn-skede data? Jeg anbefaler, at der også søges på engelsk og tysk, idet en stor del data ikke vil være til-gængeligt på dansk.

h

Kontakt




Udskoling

55

OpgaveHvordan får man beboerne i Aarhus Ø til at;• benytte affaldssuget korrekt?• sortere deres affald, både det der kan suges og det der skal afleveres på genbrugsstatio-

ner?

Opgaven går ud på at fremstille informationsmateriale til de kommende beboere i Aarhus Ø.Det er vigtigt at vælge budskaber, der er entydige, og formidle dem på en måde, så alle kan forstå budskabet.

Hints:• I kan fx lave et velkomstbrev med en sorteringsvejledning• Kom med forslag til en lokal genbrugsstation, hvilke typer affald skal man kunne aflevere

her. Hvordan indretter man genbrugsstationen, så det er nemt at aflevere affaldet i de rigtige beholdere?

h





Kontakt


Udskoling

56

OpgaveFritid i forening – en bæredygtig fritid?Der er en tendens til, at unge vælge foreningernes tilbud fra og i stedet starter til fitness eller hænger ud med vennerne på værelset. ÅUF mener (og kan underbygge), at deltagelse i foreningslivet giver unge kompetencer til at klare skolen og livet mere generelt, som man ikke i samme grad får andre steder.

Men hvordan gør foreningslivet sig interessant, når kaffebaren, fitnesscenteret og vennerne lokker?

Saml jeres tanker og ideer til konkrete forslag, der præsenteres for en repræsentant for ÅUF. Elementer af forslagene eller de samlede forslag vil senere blive videreformidlet til inspira-tion til ÅUFs styrelse.

h

Kontakt



Udskoling

57

OpgaveUnge med indflydelse – et bæredygtigt demokratiBørn og Unge-byrådet består af 31 unge mellem 13 og 17 år valgt i hele Aarhus Kommune. De unge sidder i baggrundsgrupper, fordelt i 4 distrikter i Aarhus. Baggrundsgrupperne for-bereder de unge inden byrådsmøderne.

Forestil jer, at jeres klasse er det nyvalgte Børn og Unge-byråd. Næste skridt er at vælge Ungeborgmester og viceborgmestre. Og så skal I finde ud af, hvilke forslag i vil arbejde med, og hvordan I vil ’sælge’ dem til de voksne politikere.

Lav en præsentation af jeres forslag, og præsenter dem, som indstillinger for en repræsen-tant for Børn og Unge-byrådet.

Alle færdige indstillinger bliver behandlet af Børn og Unge-byrådet, der udvælger 1-2 de vil arbejde videre med og sende ind til det ’voksne’-byråd.

h





Kontakt


Udskoling

58

OpgaveNoget af det vildeste natur, vi har i Danmark, er vores kyster, og vi er stolte af dem. Danmark har en lang kystlinje, som har både brødfødt os og været en del af vores friluftsliv igennem tusinder af år. Vi har mange slags kyster i Danmark: strandenge som er fyldt med spændende fugle, sandstrande som tiltrækker mange turister og grove stenstrande, der får bølgerne til at bruse op på bredden.

I 2015/2016 kæmper Danmarks Naturfredningsforening for at bevare de frie danske kyster. Kan jeres klasse hjælpe os med at vise, hvor vigtige de vilde kyster er for Danmark? Og hvorfor? Lav en præsentation af jeres meninger. I kan lave en videofilm, en plakat, pjecer og meget andet, som kan vise os, hvor meget I holder af kysterne. En anden mulighed kunne være, at jeres klasse arrangerer affaldsindsamling for hele årgangen, og dokumenterer dette vha. billeder af hvor meget skrald, I har fundet ved kysterne.

h




Udskoling

59

OpgaveKunst i det offentlige rum. Godsbanen er et kulturproduktionscenter. Det betyder, at mange kunstnere holder til, udvik-ler og arbejder på deres kunst og præsenterer den her på Godsbanen. Én af de kunstnere er Signe Klejs, der lige nu arbejder på et projekt med at belyse Ringgadebroen for at skabe en ny byport, der byder alle, der kommer til byen, velkommen. Samtidig vil værket gøre opmærksom på hele området omkring Godsbanen for at vække nysgerrighed på den fore-stående byudvikling.

Reflektér over og diskutér følgende spørgsmål: Hvad skal vi bruge kunst i det offentlige rum til? Hvordan adskiller kunst i byrummet sig fra kunst på et museum, og hvad betyder den forskel for måden, vi oplever værket på? Har du selv oplevet kunst i det offentlige rum, som gjorde et særligt indtryk på dig? Søg på Google og find forskellige former for kunst i det offentlige rum: værker, street art, site-specific performance. Gå på opdagelse i Aarhus fx ved Godsbanen og se, hvor mange eksempler på kunst i det offentlige rum, du kan finde.

Kom med jeres idé til et nyt kunstværk i det offentlige rum og præsentér idéen samt de over-vejelser, I har gjort jer evt. ved en udstilling eller for en repræsentant for Godsbanen.

h



Kontakt


Udskoling

60

OpgavePå Train er der hvert år en række konfirmandshows, hvor en DJ spiller hits og afholder for-skellige konkurrencer. Arrangementet har i mange år været afholdt på samme måde, og det kunne derfor være spændende at tænke det på ny. Hvis I skulle være arrangører, hvad skulle sådan et arrangement så bestå af? Hvad ville være den perfekte afslutning på en Blå Man-dag? Hvad er den gode fest? Hvordan skal den markedsføres?

Skab et nyt koncept til Blå Mandags arrangementet. Tænk indhold, målgruppe og markeds-føring ind i det.

Lav gerne eksempler på markedsføringen – og gerne digitalt.

Train vil vurdere på muligheden for at bruge jeres koncepter til at lave en ny form for Blå Mandags-arrangementer.

h




Kontakt


Udskoling

61

OpgaveDin by – vores byAarhus skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017, og vi kan forvente, at hele verdens blik rettes mod byen. Men hvordan er det at være aarhusianer, hvad er byens livsnerve, og hvad er det, der gør byen helt speciel? Vi vil gerne have belyst disse spørgsmål gennem unges ”briller”.

Krav:• Vi forestiller os, at I arbejder i grupper – og at hver gruppe vælger et sted, en begivenhed,

en virksomhed eller en personlighed, som har gjort en forskel for Aarhus – eller som i synes er synonym med byen.

• Formidl hvorfor og for hvad, der gør stedets/virksomhedens/personens historie interes-sant for jer – det kan være i ord, billeder eller noget helt andet. Fokus skal være jeres egen fortælling frem for de mere faktuelle og historiske oplysninger, der kan findes andre steder.

• Klassen skal lave en samlet formidling af historierne i det åbne biblioteksrum på Dokk1. I er med til at vælge et egnet område og skal gerne tænke på alternative formidlingsmåder.

Biblioteket arrangerer et kick-off møde, hvor vi sætter gang i idégenerering, viser gode ste-der at finde informationer samt ser på, hvor historierne kan formidles på Dokk1.

Vi udbyder forløbet i april 2017. De eksakte datoer findes i samarbejde mellem bibliotek og skole.

h




Kontakt


Udskoling

62

OpgaveHvis man skulle fylde en hal (fx Ridehuset) med ’ungdomskultur’ – hvad skulle den så inde-holde? Tænk det som et oplevelsesrum – et eksperimentarium.

Hjælp til at få ideerne på vej:• Hvis der kom en alien fra rummet, som på én gang skulle opleve, hvad der rører sig blandt

unge – hvad skulle den så opleve?• Hvilke subkulturer findes der blandt unge? Hvordan kan man vise dem?• Hvad er unge optagede af – hvad tænker I på? Hvordan kan man opleve det?• Hvad samles I med jeres venner om?• Hvad er den største trend blandt unge i dag?

h



Kontakt


Udskoling

63

OpgaveI Hjerteforeningen er der plads til alle med hjertet på det rette sted, og som frivillig vil der al-tid være en opgave til den enkelte, uanset hvilke kompetencer og ressourcer, man råder over, når blot lysten og motivationen til at gøre noget, for at hjælpe andre, er der. I Hjerteforenin-gen er den største gruppe af frivillige organiseret i lokalkomiteerne, som er etableret i hoved-parten af landets kommuner. Den enkelte lokalkomités bestyrelse står for at gennemføre en række aktiviteter, som fx foredrag, blodtryksmålinger, etablering af hjertestier, hjertecafeer, hjertemotion, gåture og demonstrationer i livreddende førstehjælp. Derudover hjælper lo-kalkomiteerne også til ved de store landsdækkende oplysnings- og indsamlingskampagner.

Hjerteforeningen har på nuværende tidspunkt omkring 1.100 frivillige, men organisationen har sat sig et mål om at nå op på 10.000 frivillige i år 2020. I dag er størstedelen af de frivillige i Hjerteforeningen over 50 år, men foreningen ser gerne, at flere unge i fremtiden melder sig under fanerne som frivillig – det kunne fx være som indsamler til den årlige landsindsamling, som initiativtagere til forebyggende aktiviteter mm. Generelt er der en stor velvilje i befolk-ningen til at udføre frivilligt arbejde og potentialet til at rekruttere flere frivillige burde være stort. Hjerteforeningen ønsker derfor et bud på nedenstående problemformulering:

Hvordan kan man engagere skoleelever i indsamlingsaktiviteter eller andre relevante aktivi-teter sammen med Hjerteforeningens lokalkomiteer. I må også gerne komme med bud på, hvilke frivillige aktiviteter, skolelever kunne lave sammen med en given lokalkomité i Hjerte-foreningen.

Det er op til jer selv, hvordan I ønsker at fremlægge jeres bud på en løsning til Hjerteforenin-gen.

Kontakt

Frivilligkonsulent i Hjerteforeningen, Region Midtjylland · Tove Hansen > T 21 75 56 68 [email protected] W www.hjerteforeningen.dk

Formand i Skjern Tarm Lokal Komité · Marius Trip > T 53 56 28 52 [email protected] W www.hjerteforeningen.dk


h

Udskoling

64

OpgaveGiv en præsentation af det Europæiske samarbejdes historie, hvor I, i præsentationen, tager hensyn til at skulle ramme en målgruppe på jeres egen alder.

Præsentationen må gerne udformes, så den vil kunne bruges i Europabevægelsens oplys-ningsarbejde.a. Aftalerb. Medlemslandes indtrædenc. Kommissionsformænd

Inddrag gerne en præsentation af EU’s institutioner på plancher og som PowerPoint:d. Kommissionen, nævn formanden og den danske kommissære. Parlamentet: Nævn de danske parlamentsmedlemmer.f. Ministerrådetg. Det europæiske råd.h. Den Europæiske Domstol.i. Den europæiske central bank. Samt af Europarådet og NATO.

Kontakt


Div. informationEuropa-Kommissionen, sådan fungerer EU. Rekvireres hos EU- kommissionen Danmark

h


Udskoling

65

OpgaveDe forskellige tangarter (og der er 10.000 forskellige slags) har forskellige farver, men de indeholder alle grønkorn ligesom planter. Tangen bruger grønkornene til at lave fotosyntese og danner dermed ved solens hjælp sukkerstoffer og ilt, mens den optager kuldioxid. Tang inddeles i tre grupper, brune, grønne og røde, men det er dog ikke altid, man på tangen kan se, hvilken gruppe, den hører til, fordi det afhænger af, hvilke farvestoffer (pigmenter), der er i tangen.1. Gå til stranden og pluk de yderste skud af noget blæretang.2. Blanchér tangen (dvs. hæld kogende vand over). Læg mærke til, hvad der sker med

tangens farver.3. Hvad er der sket? (Sammenlign evt. med, hvad der sker om efteråret, når træernes grøn-

ne blade falmer og bliver brune, gule og røde.)4. Smag på tangen. Hvad smager den af, og hvordan føles den at tygge på?5. Prøv det samme eksperiment, men nu med blanchering med kogende saltvand (brug

frisk havvand eller lav en 1-2 % saltopløsning). Hvordan smager tangen nu?6. Prøv det samme eksperiment med en grøn tangart som fx søsalat eller rørhinde.

Lav en undersøgelse af hvilke tangarter, man finder i vandet i jeres lokalområde. Lav herefter et forslag til et undervisningsforløb omkring disse tangarter for de mindre klasser. Prøv det gerne af, hvis det er muligt.

h

Kontakt





Udskoling

66

Opgaver til ungdomsuddannelse

67

Ungdomsuddannelse

68



OpgaveLav en afdækning af Bruuns Galleris arbejde med genanvendelighed og udarbejd et forslag til, hvordan Bruun´s Galleri kan opnå sit mål om 70 % genanvendelighed.

I dag ligger centret på en genanvendelighed på 40 %, hvordan opnås yderligere 30% - altså hvordan opnås målet på 70%?• Hvilke tiltag skal gøres fra lejere og kunder?• Hvordan kan målet synliggøres for lejere og kunder?

Præsenter jeres analyse og forslag for repræsentanter for Bruuns Galleri. Forslaget vil indgå i Bruun’s Galleris arbejde med at opnå sine mål.

h

Kontakt


Ungdomsuddannelse

69

OpgaveDanske Bank vil gerne tænke nyt i forhold til de faciliteter og muligheder, vi tilbyder vore kunder og lige så vigtigt vore medarbejdere. Derfor vil vi gerne have dit bud på, hvordan fremtidens bank ser ud set i forhold til at være en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere. Lav en rapport omkring jeres ideer og visioner og præsenter dem for en repræsentant for Danske Bank. Rapporten vil i sin helhed eller i dele blive præsenteret for beslutningstagerne omkring nybyggeriet.

h



Kontakt


Ungdomsuddannelse

70


OpgaveHvordan ser unges forbrug af forskellige former for kulturtilbud ud?Epinion samarbejder med mange forskellige kulturinstitutioner (fx museer, teatre, events osv.) og offentlige kunder, som har brug for at vide, hvordan danskernes forbrug af forskellige former for kultur som for eksempel musik, film, museums- og teaterbesøg osv. ser ud. Ikke mindst unges kulturvaner er meget interessante, da mange kulturtilbud netop gerne vil til-trække flere unge brugere. Derfor vil vi gerne have jeres hjælp til følgende:

1. Undersøg hvilke forskellige kulturelle tilbud elever på jeres uddannelsesinstitution be-nytter sig af. Det kan I for eksempel gøre ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, eventuelt suppleret med at I interviewer nogle udvalgte elever om, hvilke tilbud, de benytter, og hvorfor. I kan få inspiration til emner og spørgsmål i den store undersøgelse af ”Danskernes kulturvaner 2012”: http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Bogen%20danskernes_kulturvaner_pdfa.pdf.

2. Sammenlign resultaterne fra jeres undersøgelse med resultaterne fra lignende under-søgelser, fx ”Danskernes kulturvaner 2012” eller statistik om danskernes kulturforbrug i Statistikbanken.

3. Diskuter årsager til, hvorfor der er forskelle og ligheder mellem jeres resultater, og de resultater i sammenligner dem med.

I bedes præsentere jeres væsentligste resultater og konklusioner i en kort rapport på 5-10 sider, hvor I underbygger resultaterne med tabeller og figurer.

h

Kontakt


Ungdomsuddannelse

71

OpgaveLøs logistikken for Lej & Leg Hos Lej & Leg har vi en forretningsplan, der gør, at vi selv står for levering af vores LEGO-sæt. Dette sikrer os, at børnene får lige netop den oplevelse af leveringen, som vi ønsker. Leveringen bliver nemlig lavet af en fuldvoksen LEGO-mand, som bruger 5-10 minutter ved hver familie, før han tager videre til den næste. Dette giver naturligvis nogle logistikmæssige udfordringer.

Det er de studerendes opgave, at få logistikken til at give mening. Hvornår kan det f.eks. betale sig at køre ud med leveringen kontra at cykle? Vi har medlemmer lige fra Lystrup til Tranbjerg, så der er nok at se på. Med kontor ved Harald Jensen Plads i Aarhus tager vi ud til familierne i de forskellige områder af Aarhus kommune.

Introducer eleverne til ”economy of scale” i forbindelse med logistikken, hvor meget billi-gere bliver vores levering for hver ekstra medlem, vi kan levere til i et givent område? Hvad ville det betyde for vores levering, hvis vi skulle udvide til Skanderborg, eller måske København?

Som en lille iværksættervirksomhed giver denne opgave de studerende mulighed for at kom-me helt tæt på en ung virksomhed, som højst sandsynligt kan bruge de resultater, de kommer frem med. Vi stiller selvfølgelig tal og viden til rådighed alt efter behov.

h


Kontakt



Ungdomsuddannelse

72



I vælger selv, hvordan I dokumenterer undersøgelsen (noter, videoklips, screenshots osv.). Det indsamlede materiale skal I efterfølgende behandle og diskutere sammen i klassen. Re-sultatet skal præsenteres i et visuelt format, der beskriver jeres klasses digitale liv.



h


Kontakt



Ungdomsuddannelse

73

OpgaveUdarbejd en sponsorstrategi - Hvordan kan en NGO (Non Governmental Organization) for-ening som Dansk Dyreværn Århus lave gode erhvervssponsoraftaler med virksomhederne? Hvilke virksomheder kan have interesse i at indgå en sponsoraftale med Dansk Dyreværn Århus? Og hvad forventer virksomheder i retur for at sponsere Dansk Dyreværn Århus med et årligt pengebeløb/konkrete produkter/rabatordninger til daglig drift?

Planlæg en indsamling, der samler ind til fx. “Hittekatte hos Dansk Dyreværn Århus” eller “Hjælpetjenesten- hjælper dyr i nød” eller ....??? Find selv på en indsamling. Hvilke kanaler skal der bruges og hvem er målgruppen? Beskriv formål og forventet resultat. Skal den lan-ceres ”in real life”? Undersøg gældende love og regler omkring indsamlinger.

Fremlæg efterfølgende jeres analyse og resultater for en repræsentant for Dansk Dyreværn.

h

Kontakt




Ungdomsuddannelse

74

Kontakt


OpgaveSubsidier – politisk støtteDet bliver meget omtalt, at regenerative energiformer støttes massivt. Der tales om, at vores strøm er dyrt blandt andet pga. støtte til vindmøller. Begræns undersøgelsen til Europa samt Rusland. • Hvad er subsidier og hvordan gives de? • Siden hvornår blev energiudvinding finansiel støttet politisk? • Hvorfor blev og bliver energiudvinding støttet med skattepenge? • Hvor meget støtte gives der til de forskellige energiformer. Begræns undersøgelsen til:

nuklear, olie og gas, kul, vind, solar, biogas.

Udbygning af vindkraft i EuropaDer er et ønske om at udbygge vindkraft i Europa. • Hvor er det bedst muligt at udbygge vindkraft. Undersøg vindforhold i Europa (geogra-

fisk). • Hvor er de store strømforbrugere i Europa - hvor bruges mest energi? (geografisk) • Hvad begrænser i dag udbygningen af vindkraft i Europa? • Et af problemerne ved udbygning af vindkraft er el-nettet. Gå tilbage i tiden hvor el-

nettet i Europa blev bygget. Hvad gør, at el-nettet er udbygget som det er i dag? Hvad er udfordringen for el-nettet i fremtiden? (geografisk, industrielt, økonomisk)

Tip: MES-Brande har en lille bog som beskriver udfordringerne i lokalsamfundet, men du skal se det for hele Danmark og hele Europa.Lav en præsentation af jeres afdækning samt giv et bud på de økonomiske, geografiske, klimamæssige muligheder og begrænsninger, der ligger i forhold til en fremtidig satsning på Vindkraft. Præsentationen fremlægges for en repræsentant fra Vestas.

At finde data kan være en svær opgave og kræver viden og erfaring. At finde god data og gøre brug af tilgængelige kilder er en implicit del af opgaverne. Alle opgaver kan løses ud fra almene tilgængelige kilder. Overvej hvilke kilder, der findes udover internettet.Hvad kan biblioteket bruges til? Hvordan søges der bedst på internettet for at finde de øn-skede data? Jeg anbefaler, at der også søges på engelsk og tysk, idet en stor del data ikke vil være til-gængeligt på dansk.

h



Ungdomsuddannelse

75

OpgaveLav et forslag til, hvordan man i tæt bebyggede områder kan lave affaldshåndtering på en måde, der skaber mindst mulig gene for beboerne, men samtidig giver affaldsarbejdere de bedste mulige arbejdsbetingelser. Inddrag gerne de muligheder, der er for genbrug samt tag stilling til hvilke affaldsfraktioner, det giver mening at indsamle kildesorteret, og hvilke kan indsamles blandet og måske sorteres. Lad jer inspirere af metoder for at håndtere affald fra resten af landet og udlandet.

h





Kontakt


Ungdomsuddannelse

76

OpgaveAlle i foreningHvem er egentlig en del af Foreningsdanmark? I ÅUF ved vi, at mere end 15.000 børn og unge, er en del af det foreningsliv vi repræsenterer. Men hvem er de? Hvilke bydele kommer de fra? Og hvem er det, vi slet ikke har med?

Undersøg hvem der er en del af vores del af foreningslivet og kom med bud på, hvordan vi får inkluderet andre typer af unge.

Fremlæg jeres resultater og til konkrete forslag i en præsentation, der holdes for en repræ-sentant for ÅUF. Elementer af forslagene eller de samlede forslag vil senere blive viderefor-midlet til inspiration til ÅUFs styrelse.

h

Kontakt



Ungdomsuddannelse

77

OpgaveDe gamle unge – hvor er i? Ungebyrådet består af unge mellem 13 og 17 år. Men de fleste der stiller op er mellem 13 og 15. Hvordan bliver Børn og Unge-byrådet relevant for de ældste i målgruppen, og hvorfor er det, det ikke nu?

Lav en undersøgelse og analyse af unges kendskab til Børn og Unge-byrådet og hjælp os med at forstå, hvordan Børn og Unge-byrådet bliver mere relevant for de ’gamle’ unge – altså de unge, der er gået ud af 9. klasse, men som stadig er i målgruppen.

Kom gerne med forslag til, hvordan Børn og Unge-byrådet kan markedsføres overfor al-dersgruppen? Undersøg om der er nogle forhindringer for deltagelse. Og giv gerne bud på emner, der kunne være relevante at arbejde med i Børn og Unge-byrådet.

Lav en præsentation af jeres resultater og forslag og præsenter dem for en repræsentant for Børn og Unge-byrådet.

h





Kontakt


Ungdomsuddannelse

78

OpgaveDe Danske VandløbDanske vandløb, som får lov til at slynge sig i landskabet er essentielle for en god naturtil-stand for smådyr og ørreder. Ørreder elsker gydebanker af sten i et vandløb, hvor strømmen er god og næringsstofindholdet ikke er højt.

Vandløb med for højt næringsstofindhold giver dårlige forhold for fisken, og man kan oftest finde ud af hvor højt et indhold, der er af næringsstoffer igennem forskellige indikatorarter af planter og dyr. Vi i Danmarks Naturfredningsforening ønsker hjælp med at finde vandløb, som viser både gode og dårlige forhold for ørreder.

Måske kan jeres klasse hjælpe? Vi håber, at I kan finde forskellige slags vandløb og hjælpe os med at sammenligne disse samt analysere, hvorfra næringsstofferne kunne komme.

h




Ungdomsuddannelse

79

OpgaveInnovation og iværksætteri.Miljøet på Godsbanen og det tilstødende Institut for X rummer en lang række iværksættere inden for kunst og kultur i allerbredeste forstand. Omkring Godsbanens åbne værksteder, i vores produktionslokaler og på vores projektkontorpladser.

Kom ned på Godsbanen og få en introduktion til iværksættermiljøet hos os. Hvilke mulighe-der og faciliteter har Godsbanen, som understøtter iværksætteri? Hvilke faciliteter og mulig-heder kunne vi med fordel udbygge eller oprette? Hvilket produkt eller ydelse ville du, som tankeeksperiment kaste dig over, hvis du skulle forsøge dig som iværksætter? Hvad kende-tegner ’den gode idé’? Forsøg at lave en skitse over, hvordan du kunne virkeliggøre din idé.

Lav en præsentation som skal præsenteres for en repræsentant fra Godsbanen.

h



Kontakt


Ungdomsuddannelse

80

OpgavePå Train er musikprofilen bred og mangfoldig. Vi henvender os til mange forskellige alders-grupper, og det afspejler sig naturligt i koncertprogrammet. Det er vigtigt for os, at vores koncertprogram er attraktivt, men også at tilstræbe, at alle vores gæster har en god ople-velse, når de besøger os. Derfor har vi fokus på løbende at forbedre vores indhold, vores markedsføring og vores service. Hvordan sikrer man, at disse områder hænger naturligt sammen med hvilken specifik mål-gruppe, man taler om? En vigtig målgruppe for os er gruppen af unge. Mange har deres koncertdebut, når de er i alderen 15-18 år. For nogen bliver det en livslang rejse, for andre noget man kun bruger en sjælden gang imellem. Vi tror på, at jo bedre en oplevelse man har fra start, jo større sandsynlighed er der for, at man tager live-koncerterne til sig som en naturlig del af sin kulturidentitet. Lav en kreativ markedsføringsstrategi, der henvender sig til unge i alderen 15-19 år. Tag udgangspunkt i forståelsen af ”den gode koncertoplevelse” og hvordan, den kan formidles. Jeres løsningsforslag må meget gerne tage udgangspunkt i kulturbegrebet og/eller identi-tetsbegrebet.Jeres strategi kan bl.a. tage afsæt i følgende:• Hvilken type koncerter/arrangementer er appellerende for målgruppen?• Hvor og hvordan kommunikerer man bedst muligt med de unge?• Hvilke virkemidler er mest hensigtsmæssige at benytte?• Hvad definerer ”den gode koncertoplevelse”? I må meget gerne inddrage forskellige visuelle produktioner, grafiske elementer, illustrationer eller andet i jeres oplæg. Opgaven vil blive bedømt ud fra graden af kreativitet, hvormed opgaven er løst, samt i hvor høj grad Train vil kunne benytte jeres markedsføringsstrategi fremadrettet.

h




Kontakt


Ungdomsuddannelse

81

OpgaveHvor er de 13-18 årige?Det moderne bibliotek er mere end bøger, og vi vil gerne være vedkommende og velkendte hos de unge. Men hvor er de 13-18 årige, hvem er de, og hvad skal Dokk1 tilbyde? Vi vil gerne have, at I kommer med konkrete bud på aktiviteter, Dokk1 skal tilbyde.

Krav:• Reflektér og undersøg, hvad det vil sige at være ung i Aarhus; hvilke kulturer og mil-

jøer er der, hvad interesserer målgruppen sig for, og hvilke muligheder rummer byen? • Undersøgelsesmetoderne kan være observationer, interviews el.lign.

• Vi forestiller os, at I arbejder i grupper – og at hver gruppe udvælger én målgruppe• Lav en analyse af, hvordan Dokk1 passer til målgruppens ønsker og behov - det kan fx være

i forhold til ude-/inde locations, digitale tilbud samt events • Husk at dokumentere processen gennem billeder, video, skrift el.lign.• Hver gruppe laver ét eller flere forslag til en konkret aktivitet eller tiltag for de 13-18 årige

på Dokk1• Klassen præsenterer dens arbejde for Team Voksen på Dokk1

Biblioteket arrangerer et kick-off møde, hvor I får indsigt i miljøerne og aktiviteterne på Dokk1. Desuden stiller vi et projektrum til rådighed, så I har mulighed for at arbejde her. Vi forestiller os et forløb af en uges varighed.

Vi udbyder forløbet i november 2016 og marts 2017. De eksakte datoer findes i samarbejde mellem bibliotek og skole.

h




Kontakt


Ungdomsuddannelse

82

OpgaveFrontløberne rummer mange typer projektmagere, men i øjeblikket savner vi flere ’frie kul-turskabere’ – unge, der skaber kulturprojekter ved siden af skole/studie/arbejde. Vi vil gerne have hjælp til at øge kendskabet til Frontløberne blandt unge kulturskabere og tiltrække flere brugere til stedet• Hvordan skaber vi synlighed blandt unge om, hvad man kan bruge Frontløberne til?• Hvordan skaber vi et attraktivt miljø, som man har lyst til at være en del af (hvilke miljøer er

I en del af – og hvad gør dem spændende/attraktive?• Hvilke samlende aktiviteter kan vi lave?• Ville I deltage / bidrage til projekter, vi stabler på benene – eller er I interesserede i at ar-

rangere egne projekter, mens I har adgang til viden, erfaring, netværk og et fysisk møde-sted, hvor man kan møde andre projektmagere?

h



Kontakt


Ungdomsuddannelse

83

OpgaveHjerteforeningen arbejder på at gøre danskerne sundere for derved at opnå, at færrest mu-ligt bliver ramt af en hjertekarsygdom. En vigtig del af sundhed for både voksne, unge og børn er, at man bevæger sig og får motion hver dag. Hjerteforeningen støtter sundheds-styrelsens anbefaling, som for børn og unge (5-17 år) anbefaler mindst 60 minutters fysisk aktiv om dagen. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordeleMange unge får ikke motion nok i hverdagen. Det er vigtigt at få motion integreret som en naturlig del af hverdagen og skoledagen. Vi vil gerne have inspiration til, hvordan de fysiske rammer på din ungdomsuddannelse kan hjælpe dig og dine studiekammerater til en aktiv hverdag. Fortæl om gode eksempler og ønsker, du har for fremtiden.

Afrapportering:Opgaven kan fx løses ved at udarbejde plancher, powerpoints eller video over:• de steder, du bruger på skolen til at være aktiv,• de steder, du godt kunne tænke dig at bruge fremover,• de bedste ting, du gør, hvor du bevæger dig og får motion i pauserne,• dine forslag til hvordan skoledagen skal være, for at du bevæger dig endnu mere.

h


Kontakt

Chefkonsulent · Simon Rask > T 33 67 00 08 [email protected] W www.hjerteforeningen.dk

Ungdomsuddannelse

84

OpgaveTilrettelæg en offentlig temadag om EU og Europa:Inviter eventuel en modstander af EU og en tilhænger af EU til at debattere Danmarks med-lemskab. Man kan målrette dagen ved at sende debattørerne emneindhold til deres oplæg.

Europabevægelsens EU-taskforce stiller gerne op til debat og oplysning,

Desuden findes der et dilemmaspil, et mini-EU, hvor de 28 lande skal blive enige om en fæl-les politik, som vil kunne bruges på dagen.

Eu-kommissionen har lavet oplæg til spil på følgende områder:1. Lønnen – Den taler vi ikke om. (arbejdsmarked)2. To gange jorden rundt – og så til bords.3. Så er der lukket for det varme vand 4. Lad dem bare sejle – deres egen sø. (flygtninge)

Med baggrund i jeres viden om unionen skal I vurdere, hvad det kunne betyde økonomisk for EU og for de lande, der søger om optagelse i EU, hvis de bliver optaget i unionen

Kontakt


Div. informationDe 4 dilemmaspil kan rekvireres hos EU kommissionen. Sådan fungerer EU hos EU kommissionen.Europa et vidensmagasin for Unge.

h


Ungdomsuddannelse

85

OpgaveSkab jeres egen slik eller gelé Tag udgangspunkt i tangens forskellige egenskaber og evt. dens smag og udvikl nye slik-produkter eller gelé-varianter. Afslut med et smagsarrangement, hvor familie venner og of-fentligheden får mulighed for at smage jeres produkter. I står selv for arrangementet men Re-Think Madkultur deltager gerne i smagningen.

Ekstrakter af tang kan bruges som tyknere (geleringsmidler) i fødevarer, fx flødeis, dressinger, saucer og surmælksprodukter. Oprindeligt udtrak man også smagsforstærkeren MSG (natri-umglutamat) fra tang. MSG giver umami-smag. MSG er totalt ufarligt og kan købes under navnet det tredje krydderi.

Undersøg evt. hvordan tang bliver brugt i forbrugsvarer:1. Gå på jagt i det lokale supermarked og find fødevarer, som har deklarationer med E 401

(alginat), E 406 (agar) og E 407 (carrageenan).2. Gå på jagt i det lokale supermarked og find fødevarer, som har deklarationer med MSG

eller måske ligefrem har påskrevet, at fødevaren ikke indeholder eller ikke er tilsat MSG. Læg mærke til, om fødevaren har ’skjult’ MSG i form af hydrolyseret protein eller gæreks-trakt, som indeholder meget MSG.

h

Kontakt





Ungdomsuddannelse

86

REthInK opgaver

87

88

Projekt ”Bæredygtig energi til livet” har vakt interesse i andre nordiske lande. Skoler i Sverige og Finland vil derfor i skoleåret 2016/2017 ligeledes arbejde med udvalgte opgaver fra de projektkataloger, der udkommer i de deltagende danske kom-muner. For at skabe nordisk udveksling og forståelse samt fælles udvikling så formulerer de nordiske samarbejdspartnere ligeledes en række opgaver, der kan vælges af danske skoler, som en del af projekt ”Bæredygtig energi til livet”.

Opgaverne præsenteres på de kommende sider.

Vi har valgt at kalde disse nordiske opgaver for RETHINK opgaver, da de tilfører projekt ”Bæredygtig energi til livet” en ny og spændende vinkel. RETHINK er ligeledes hovedtemaet for Århus 2017, der er en af de primære bidragsydere til ”Bæredygtig energi til livet”.

Samarbejdet mellem RETHINK opgavestillerne og de danske skoler bliver lidt anderledes end de øvrige opgaver i dette pro-jektkatalog, da der ikke bliver tale om ikke et fysisk møde med hinanden, men derimod et virtuelt møde i form af Skypemøder m.m. Det giver dog en interessant mulighed for at samarbejde om aktuelle problemstillinger og udfordringer i et andet land.

Vi håber, at I vil tage godt imod dette nye tiltag i projekt ”Bæredygtig energi til livet”.

REthInK opgaver

89

REthInK opgaver

Indskoling, årskurserna 0-3: Forskningsfråga: “Varifrån kommer maten”?• Ta reda på vilka råvaror som finns varje årstid. o vad får man tag på/står till buds under • hösten • vintern • våren • sommaren?• Vad kan man göra med råvarorna?

Förslag till arbetssätt/ slutprodukt: tillverka en stor väggt-avla/årscykel med resultaten.

Mellentrim, årskurs 4-6:Forskningsfråga: “Hur stort är matsvinnet i vår skola”?Det slängs en hel del mat i vår skola varje dag. Ta reda på hur mycket mat som slängs i matsalen • under en vecka• under en månad.

Uppskatta hur mycket mat som slängs under ett år.

På vilket sätt skulle man kunna göra det? Tänk ut en bra me-tod för din undersökning. Tänk på att att metoden ska vara • synlig• tydlig• inspirerande och uppmuntrande.

Förslag till slutprodukt: a. skapa ett diagram över resultaten. b. Visa resultaten i matsalen och utforma en kampanj som kunde minska på matsvinnet.

Udskoling, årskurs 7-9:Forskningsfråga: “Hur omfattande är matsvinnet hos oss”?Ta reda på hur stort matsvinnet är i • ditt land• din stad/kommun• din skola.

Välj det alternativ som passar bäst, eller arbeta med alla tre.

Tips: Se vad konsumentmyndigheterna eller -organisatio-nerna har på sina hemsidor. Kolla också vad det finns för applikationer.

Fortsätt med att ta reda på:• Bland vilka grupper är matsvinnet störst (till exempel

åldringar, barnfamiljer, studerande osv.)• Vilka produkter slängs mest?

Förslag till arbetssätt: utforma och gör en undersökning med hjälp av en passande metod. Ungdomsuddannelse, gymnasieskolor: Forskningsfråga: “Varifrån kommer maten till vår skola”?• Var har maten producerats?• Hur mycket vatten har det gått åt för att producera maten?• Hur stort koldioxidavtryck har produktionen och transpor-

ten av maten lämnat?

Förslag till arbetssätt: tillverka en karta som visar matens väg samt koldioxidavtrycket per vägavsnitt.

Eventuellt tillägg: ta reda på hur någon/några produktions-anläggningar har fäst uppmärksamhet vid ekologiska aspek-ter i sin produktion.

Fundera också på: vad finns det för sätt för konsumenten att påverka producenten?

Övergripande tema för alla skolnivåer: Matsvinn (matspill)

KontaktLena Gärkman, Granhultsskolan (1-6) > T +35 8400577320 [email protected]

Med hjälp av: Johanna Fri, Granhultsskolan · Sonja Andersson, Hagelstamska skolan ·Carola Schauman, Hagelstamska skolan · Eva-Kaarina Kärpijoki, Gymnasiet grankulla samskola ·Mikaela Wegmüller, Folkhälsans barnträdgård

90

REthInK opgaver

Alla i samhället måste ta sitt ansvar för miljön. I Skurups kommun görs det på olika sätt. Ett sätt har varit att som kommun lyckas bli certifierad Fair Trade-city. Men, det finns alltid mer att göra, och i en kommun finns det många yrkeskategorier, funktioner och målgrup-per som är inblandade, eller som borde vara inblandade mer eller på andra sätt i hållbarhetsarbetet! Vi tror att just ni kan hjälpa oss i Skurup att se fler möjligheter.

Välkomna att delta i våra uppdrag och på så sätt bidra till kommu-nens hållbarhetsarbete! Vi ser mycket fram emot ert deltagande.

Ålderskategorier:Indskoling1) Ta reda på vad din kommun är stoltast över i sitt arbete med hållbar utveckling.2) Vad tycker ni om det de är stolta över? Skriv feedback till kom-munen och tips på vad ni tycker borde vara nästa steg i kommunens hållbarhetsarbete.Produkt: Skriv en handlingsplan över det ni tycker att kommunen ska göra, och lämna över den till kommunen.

Mellemtrin1) Ring din kommun och ta reda på vilka utmärkelser man kan få som kommun om man som kommun arbetar med att bli en hållbar kommun. I Sverige kan kommunen bli något som kallas Fair Trade City. Finns det hos er också, eller heter det något annat? Vad innebär en sådan utmärkelse? 2) Ta reda på vad kommunen tycker är svårt i sitt arbete med hållbar utveckling och kom med tips och idéer för att lösa det som är svårt.Produkt: Skriv en handlingsplan över det ni tycker att kommunen ska göra, och lämna över den till kommunen. Skapa också en affisch där den viktigaste åtgärden marknadsförs gentemot kommuninvånarna.

Udskoling:1) Miljö-, social- och kulturell- hållbarhet finns som perspektiv på hållbar utveckling. Vilket perspektiv väljer din kommun att fokusera på och varför?2) Gör en inventering av vad man kan arbeta med för att förbättra hållbarheten i en kommun.Inom vilka områden i kommunen arbetar man med hållbar utveck-ling i din kommun?Finns det områden som man inte är lika duktig på när det gäller hållbarutveckling, vilka i så fall?3) Gör en kartläggning av hur, på statlig nivå, i Norden / Europa i allmänhet arbetar med hållbarhet i miljömässigt, social eller kulturell

mening. Undersök och kom fram till några skäl till att det ofta är svårt att genomföra hållbara strategier nu när ändå tekniken och kunskapen ger oss möjlighet till det. Ta reda på vad kommunen tycker är svårt i sitt arbete med hållbar utveckling och kom med tips och idéer för att lösa det som är svårt.

Produkt: Bjud in några viktiga personer från kommunen till en mini-konferens/seminarium där ni på valfritt sätt presenterar vad ni kom-mit fram till och era lösningar. Det kan göras på olika sätt: en powerpointpresentation, en pescha-kusha-presentation, med hjälp av en film som ni gjort eller anordna en paneldebatt för att nämna några exempel.

Ungdomsuddannelse:1) Miljö-, social- och kulturell- hållbarhet finns som perspektiv på hållbar utveckling. Vilket perspektiv väljer din kommun att fokusera på och varför?2) Gör en inventering av vad man kan arbeta med för att förbättra hållbarheten i en kommun.Inom vilka områden i kommunen arbetar man med hållbar utveck-ling i din kommun?Finns det områden som man inte är lika duktig på när det gäller hållbarutveckling, vilka i så fall?3) Gör en kartläggning av hur, på statlig nivå, i Norden / Europa i allmänhet arbetar med hållbarhet i miljömässigt, social eller kulturell mening. Undersök och kom fram till några skäl till att det ofta är svårt att genomföra hållbara strategier nu när ändå tekniken och kunskapen ger oss möjlighet till det.Ta reda på vad kommunen tyck-er är svårt i sitt arbete med hållbar utveckling och kom med tips och idéer för att lösa det som är svårt.

Produkt: Bjud in några viktiga personer från kommunen till en mini-konferens/seminarium där ni på valfritt sätt presenterar vad ni kom-mit fram till och era lösningar. Det kan göras på olika sätt: en powerpointpresentation, en pescha-kusha-presentation, med hjälp av en film som ni gjort eller anordna en paneldebatt för att nämna några exempel.

Skurups kommun

Kontakt

Energi- och klimatrådgivare · Sara Östberg > T +46 411 53 64 18 [email protected]

91

Vejledning til lærerne Selvvalgte forløb

Denne side er en vejledning til de lærere, der ønsker selvvalgte forløb.

Selvvalgte forløbSom lærer kan man vælge imellem at arbejde med de entreprenante forløb, som beskrives i dette projektkatalog, eller med et såkaldt ”selvvalgt forløb”, hvor man selv definerer en given problemstilling. Det eneste krav til et af de selvvalgte forløb er, at det kan relateres til overskriften ”Bæredygtig energi til livet”. Bæredyg-tighed kan fortolkes på mange måder, man kan både fortolke det meget bogstaveligt og arbejde med temaerne miljø, bæredygtig energi, genbrug, innovation osv. Det kan også fortolkes mere bredt og omhandle f.eks. økonomi, kultur, kunst, udbredelse af viden, information, uddannelse, sundhed, motion og det at være det hele menneske. – kun fantasien sætter grænser. Selve opgaveløsningen sker så i skoleåret 2016/2017, og projektet afrundes det afsluttende event i forårshalvåretet 2017. Læs mere om Den afsluttende event på side 92.

TilmeldingHvis du har en god idé til et selvvalgt forløb, så bedes du udfylde tilmeldingsskemaet på Cesso.dk’s hjemmeside på på www.cesso.dk/bæredygtig-energi-til-livet. Vær opmærksom på, at der skal udfyldes ét skema pr. elevhold. Den samme lærer kan sagtens indsende flere tilmeldingsskemaer, forudsat at der er tale om forskellige elevhold. Tilmeldingsformular bedes udfyldes snarest muligt og senest 1. august 2016. Læs mere om eventen og tilmelding til dette på side 92.

Proces / ProduktDet primære i projekt ”Bæredygtig energi til livet” er den proces, som eleverne kommer igennem ved at arbejde entrepre-nant. Resultatet af processen kan præsenteres for omverdenen, hvis det giver mening i forhold til forløbet. De projekter som indeholder elementer, der kan afprøves eller fremvises ved Den afsluttende event i forårshalvåret 2017, vil kunne indgå her. Det er dog ikke et mål i sig selv, da de bedste projekter eventuelt ikke kan opleves af andre end de involverede selv. Cesso.dk vil afgøre, hvilke af de selvvalgte forløb, der kommer med ved Den afsluttende event.

Projektpulje & finansieringCesso.dk har i samarbejde med Aarhus Kommune etableret en ”Idé- og innovationspulje til udvikling og frie forsøg” til sko-lerne til projektaktiviteter. Puljen er øremærket omkostninger til materialer til opgaveløsning, prototyper og forsøg. Bemærk venligst at personaleomkostninger, honorarer og forplejning ikke støttes. Vedhæft budget over forventede omkostninger til tilmeldingsskemaet på Cesso.dks hjemmeside. Der kan ansøges om max. 2.000 kr. pr. elevhold. Tilskud er ikke en selvfølge.

Kontakt:Har du spørgsmål vedrørende projekt ”Bæredygtig energi til livet”, så kontakt venligstProjektleder Linda Stenholt JensenMail: [email protected], tlf. +45 21 12 01 26www.cesso.dkwww.facebook.com/cesso.dk

92

Projektaktiviteterne kulminerer med en event i Aarhus Kommune i forårshalvåret 2017, hvor elever fra alle skoler inviteres til en spændende dag, som afrunder forløbet med projekt ”Bæredygtig energi til livet”. Elever fra skoler, som ikke har deltaget i projektet, er også velkomne.

Eventen vil knytte trådene sammen fra projektets aktiviteter rundt i kommunen på skoler, virksomheder og institutioner. De elevprojekter, som egner sig til at blive præsenteret og afprøvet, vil ligeledes blive fremvist ved messen efter aftale med op-gavestiller. Husk derfor at gemme alle jeres materialer, prototyper og forsøg fra projektperioden.

Vi glæder os til en hyggelig dag, hvor eleverne kan møde hinanden, og hvor opgaveløsninger vises frem og diskuteres.I januar 2017 fremsendes en invitation til Den afsluttende event til alle skoler i Aarhus Kommune.

Den afsluttende event

93

Projekt ”Bæredygtig energi til livet” afvikles i en række kommuner i Region Midtjylland i skoleåret 2016/2017. Projektet hand-ler om at fremme entreprenant opgaveløsning på alle klassetrin fra grundskole- til ungdomsuddannelsesniveau.Denne tilgang til undervisning skaber viden, forståelse, lyst til læring og tværfagligt samarbejde.De enkelte entreprenante forløb tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger formuleret af det omgivende samfund: Virksomheder, kommunale forvaltninger, natur- & turisme aktører, kulturinstitutioner og foreninger.Problemstillingerne samles i et projektkatalog, der udgør en konkret og brugervenlig pakkeløsning for underviserne. Forar-bejdet med at finde samarbejdspartnere og med at formulere udfordringer er gjort, så underviseren kan koncentrere sig om undervisningen.

Nye og varige relationerDet er en vigtig forudsætning for ”Bæredygtig energi til livet”, at afstanden mellem skole og ekstern aktør ikke er større, end at det er muligt at mødes.Det nære netværkssamarbejde vil gøre fremtidige samarbejder mellem undervisere og virksomheder mulige. Samme opgave vil kunne genoptages, når underviseren får en ny klasse på samme alderstrin, og underviser og aktør kan sammen skabe nye forløbsmuligheder.Aktørerne vil kunne drage nytte af børn og unges ressourcer og ideer og bruge deres tilbagemeldinger i forhold til pro-duktoptimering, PR fokusering m.m.

Kunstnerisk udvikling”Bæredygtig energi til livet” giver kulturinstitutioner mulighed for at komme direkte ud til deres fremtidige kulturbrugere og samtidig nytænke institutionens rolle i forhold til det omgivende samfund.”Bæredygtig energi til livet” giver samtidig eleverne indsigt i og erfaring med den kunstneriske verden samt fremmer bevidst-heden om at være en del af et samfund, hvor medborgerskab er et vigtigt element.

Samfundsmæssig vækstNår børn og unge stifter direkte bekendtskab med det lokale erhvervs-, kulturliv m.v., får de en større viden og reference-ramme i forhold til at overveje fremtidige jobmuligheder, praktikophold, lærepladser samt kulturmæssige muligheder lokalt. Eleverne vil følgelig opleve sig som en naturlig del af det omkringliggende samfund.

Innovativ tilgang til undervisningDen nye skolereform fordrer, at det omgivende samfund inddrages i undervisningen og Cesso.dks initiativ ”Bæredygtig energi til livet” er her en konkret pakkeløsning, som letter undervisernes arbejde med at skabe kontakt til de eksterne part-nere. ”Bæredygtige energi til livet” sikrer, at børn og unges læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst idet opgaverne er formuleret, så eleverne vil skulle gøre brug af entreprenante opgaveløsningsmodeller og således få denne tilgang til opgaveløsning ind under huden.

Projektbeskrivelse Bæredygtig energi til livet

94

Cesso.dk – Center for entreprenant samarbejde mellem skoler og omverdenen er et regionalt center i Region Midtjylland. Centret tilbyder rådgivning til grundskoler og ungdomsuddannelser samt til aktører i omverdenen for at sikre konstruktive partnerskaber af værdi for såvel elever, undervisere og eksterne samarbejdspartnere. Centret vil desuden være aktivt med-virkende til at etablere nye tværgående partnerskaber gennem indsatsområdet ”Bæredygtig energi til livet”. ”Bæredygtig energi til livet” yder komplette forløbsløsninger til grundskoler og ungdomsuddannelser i samarbejde med lokale aktører fra erhvervslivet, kultur- og naturområdet, forenings- og idrætslivet samt den offentlige sektor.

Ikast-Brande Gymnasium, RemisenBrande og Ikast-Brande Kommune står bag Cesso.dk.Cesso.dk støttes af Region Midtjylland, Århus2017 og Ikast-Brande Kommune.

Ud over projekt ”Bæredygtig energi til livet”, tilbyder Cesso.dk også en generel rådgivningsservice som indebærer følgende: • Direkte og personlig dialog og vejledning via en telefonisk hotline tlf. 69 89 99 89, der er åben alle hverdage fra

kl. 12.00 – 15.00

• Opbygning af lokal database i hver kommune med bekræftede samarbejdspartnere

• Procesvejledning – entreprenørskab i teori og praksis

• Udveksling af værktøjer, modeller og lærebogsmaterialer

• Hjælp til etablering af en intern entreprenørskabstovholderfunktion på skolerne, vejledning af disse tovholdere samt opbygning af netværk for entreprenørskabstovholdere

• Afholdelse af kurser og faglige efteruddannelsesforløb inden for entreprenant samarbejde med omverdenen

• Igangsættelse af nye tiltag, som gentænker de gængse brobygningsforløb i samarbejde med såvel grundskoler som ungdomsuddannelser

Rådgivningsfunktionen ydes i kommuner, der indgår en abonnementsaftale med Cesso.dk. I skoleåret 2015/2016 er råd-givningen gratis, så man som underviser kan afprøve mulighederne. Få flere informationer om vores rådgivningsservice på tlf. 97 18 09 09 eller via e-mail [email protected].

Om Cesso.dk

Cesso.dk støttes af:

Listen over bidragsydere opdateres løbende på www.cesso.dk

Ikast-Brande Gymnasium, RemisenBrande og Ikast-Brande Kommune står i spidsen for Cesso.dk.

95

tilmelding

Tilmeld dig projekt ”Bæredygtig energi til livet”

ved at udfylde vores tilmeldingsformular på

www.cesso.dk/aarhus

OBS! Tilmeldinger kan kun foretages online.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Kontakt:Har du spørgsmål vedrørende tilmelding til projekt ”Bæredygtig energi til livet”, så kontakt venligstProjektleder Linda Stenholt JensenMail: [email protected], tlf. +45 21 12 01 26www.cesso.dkwww.facebook.com/cesso.dk

Projektet støttes af

Ikast-Brande Gymnasium, RemisenBrande og Ikast-Brande Kommune står i spidsen for Cesso.dk.

Udgivet af cesso.dk 2016

c/o RemisenBrandeRemisevej 1 · 7330 Brande

tlf.: [email protected]

www.cesso.dk


cesso.dk


cesso.dk




cesso.dk




cesso.dk


cesso.dk


cesso.dk




cesso.dk


cesso.dk


cesso.dk




cesso.dk


cesso.dk


cesso.dk



Documents

Projektkatalog aarhus