Aarhus 2017_Kultursektor_web

2017

2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KANDIDAT2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KANDIDAT

2017201720172017



KANDIDAT

2017


KANDIDAT

2017


KANDIDAT

2017


KANDIDAT

2017


KANDIDAT

2017


KANDIDAT10/209/208/207/206/205/202/20 3/20 4/201/20

KLASSISK OG NY MUSIK

Med aktive hæderkronede musikinstitu-tioner samlet i Nordens mest markante musikhus, en række nye tiltag og grøde i vækstlaget inden for ny musik og elektronisk musik ser scenen for klassisk og ny musik fornuftig ud i Århus. Dog kan der arbejdes med sammenhængen i musikkens fødekæde, tilkoblingen til det internationale kredsløb og synligheden.

Aktører og aktiviteterDet klassiske musikmiljø i Århus har i en årrække bestået af en stribe veletablerede institutioner: Musikhuset Aarhus, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera og Det Jyske Musikkonservatorium. Siden udvidelsen af Musikhuset i 2006 er de nu under samme tag og udgør dermed et stærkt centrum for klassisk musik – lokalt, regionalt og potentielt også både nationalt og internationalt.

Andre vigtige aktører er bl.a. Aarhus Sommeropera, der er Danmarks førende kammeropera, og Århus Sinfonietta, der arrangerer koncerter i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Unge Tonekunstnere. Hertil kommer landets førende institution for elektronisk musik, DIEM (Dansk Institut for Elek-tronisk Musik), som har givet Århus en væsentlig rolle inden for genren.

Der er et stort vækstlag i kraft af byens musikuddannelser: Det Jyske Musik-konservatorium og Musikvidenskab på universitetet. Konservatoriet afholder en lang række koncerter, men dets stude-rende er generelt ikke en særligt integreret eller synlig del af det øvrige århusian-ske musikliv. Her er et stort uudnyttet potentiale.Århus Musikskole tager hånd om de al-leryngste talenter og melder helt udsolgt til sine kurser.

Publikum og formidlingOp mod 500.000 besøger Musikhuset med dens syv scener årligt, og dermed er stedet Nordens og et af Europas største musikhuse overhovedet. Der iværksættes markante initiativer som f.eks. skolekon-certer for at gøre det fremtidige publikum

interesseret. Udfordringen er at forstærke et ”nyt” fælles brand og finde nye program- og aktivitetskoncepter, der kan sammentænke musikgenrer og udvide publikumsskaren. Her kan 2017 være med til at gøre en forskel.

Rammer og ressourcerDen klassiske musik i Århus har generelt gode rammer, som afspejler institution-ernes dominerende plads i det kulturpoli-tiske hierarki i Århus Kommune. Herud-over er der væsentlige statstilskud til de bærende institutioner (dog ikke Musikhu-set selv). Aarhus Symfoniorkester har i en årrække stærk beklaget, at dets udvikling begrænses af, at det kun tæller 72 musi-kere. I begyndelsen af ’fødekæden’ er der generelt bekymring: Der gøres ikke nok for at vække musikinteressen hos børn og unge, og det er blevet sværere at komme til at spille – i folkeskolerne såvel som på musikskolerne, hvor der er lange ventelis-ter. I det lange løb er dette ikke godt for udviklingen i talentmassen.

Et andet forhold er, at der savnes ”store satsninger” i Århus, da det pga. byens færre midler opleves som svært at konkur-rere med København og udlandet, og det er for dyrt at bringe f.eks. gæstende opera og mange store, internationale stjerner til byen. Heri lægges der op til øget kontakt til og samspil med erhvervsliv m.v.

Fremtidsperspektiver og konkrete forslag- Udvidelse af Århus Symfoniorkester til fuld symfonisk størrelse er evt. oplagt som et fælles projekt med offentlige/pri-vate midler over de kommende år.- Mange aktører opfordrer til bedre udnyt-telse af det internationale potentiale og styrkelse af internationale samarbejder i det hele taget, f.eks. ved at bruge interna-tionale navne til masterclasses.- En mere tværgående, helstøbt og dristig musikprofil med Musikhuset som drivkraft efterlyses.- Talentudvikling gennem strategisk samarbejde mellem musikskoler, uddan-nelsesinstitutioner, de udøvende lag osv.

RYTMISK MUSIK

Århus har en veletableret mangeårig status på landsplan som en stærk og markant by inden for rytmisk musik. Det rytmiske miljø er kreativt med stor erfaring, men samtidig med drivkraft og fornyelse, der er mange institutioner, arrangører og foreninger, og vækstlaget er fortsat frodigt og fremsynet.

Aktører og aktiviteterÅrhus har mange aktører inden for rytmisk musik – fra traditionel jazz over mainstream rock til eksperimen-terende elektronisk musik. Alligevel er miljøet overskueligt og præget af mange uformelle netværk og tværgående kom-munikation. Byen har ca. 700 profes-sionelle musikere og sandsynligvis over 10.000 aktive musikere og 1.000 bands.

Med de tre regionale spillesteder VoxHall, Train og Musikcaféen samt en række andre store og små scener er der gode rammer for rytmiske koncerter. Det skønnes, at der årligt finder mindst 2.000 koncerter sted i byen.En markant aktør – også på landsplan – er ROSA (Dansk Rock Samråd), der har base i Århus og siden 1995 har været hovedar-rangør af SPOT, den største danske festival orienteret mod den nationale og internationale musikbranche. Også Århus Jazz Festival er en nøglebegivenhed med udviklingspotentiale. Hvad angår den kunstnerisk interessante elektroni-ske musik har Århus et internationalt potentiale; vigtige festivaler er her SPOR og Jazzjuice.Blandt de stærke nyere initiativer er REAL, et interkulturalisme-inspireret projekt på Musikcaféen. Strange Ears er et booking-, management- og eventfirma med fokus på den musikalske undergrund.Musikuddannelserne står stærkt i Århus. Det Jyske Musikkonservatorium er det eneste sted i landet, hvor man integrerer klassisk og rytmisk musik og på den måde fremmer musikalsk fornyelse. Konserva-toriets Music Management-linje uddanner i samarbejde med Aarhus Universitet de studerende inden for den organisatoriske og merkantile side af musikbranchen. Musikforeningen MONO driver et moderne

øvelokalekompleks med over 100 bands.

Publikum og formidlingI kraft af byens musikuddannelser og kreative musikmiljø er der megen musikviden og et stort og kvalitetsbevidst publikum. At Århus er en stor uddan-nelsesby sikrer, at der altid kommer nyt publikum, men også nye, unge aktører til musikmiljøet. Hver aften året rundt er der levende musik i byen, og en fredag aften byder typisk på 5-10 koncerter.Formidlingen og samarbejdet med pressen har gode kår, bl.a. via de to Århus-forankrede magasiner Gaffa og Geiger.

Rammer og ressourcerDen nye scene i Vester Allé bliver en vigtig ny platform for verdens-, folk- og jazz-musik, ligesom det nye Produktionscenter for Rytmisk Musik (PROMUS) vil blive en væsentlig organisatorisk faktor, der kan være med til at forbedre vilkårene for og fremme samarbejder blandt aktører, musikere og branchefolk.Byens kulturpolitik har været en aktiv medspiller gennem dialog med miljøerne og støtteordninger til såvel spillesteder som musikforeninger, koncertarrangører og upcoming orkestre. Mellem 90 og 100 musikere og bands støttes årligt via Århus Kommunes Orkesterkonto.Den professionelle del af musikbranchen – pladeselskaber, management, booking-bureauer – mangler i høj grad i Århus. Generelt savnes en bedre kobling mellem musik og erhverv.

Fremtidsperspektiver og konkrete forslag- Opbygning af en fælles netportal til deling af ressourcer og viden. Etableres af PROMUS i 2010.- Kommunal informationsinstans, der henvender sig til alle nye aktører i det århusianske musikmiljø med information om støtteordninger, puljer, ansøgnings-frister mv.- En eller flere ‘uformelle’ scener med de nødvendigste faciliteter og mulighed for bardrift – hvor upcoming bands kan gå lige ind og spille.- Et nyt, fælles hus til alle sider af det professionelle musikmiljø i Århus.

KULTURARV

I Århus’ bymidte ligger fortiden fysisk lige for ens fødder med spor fra vikinge-tid og middelalderby, med Domkirken, Vor Frue Kirke og den historiske bykerne, og byen har en række væsentlige kultur-arvsinstitutioner. Men den mangler at iscenesætte og formidle sin egen historie helt op til i dag.

Aktører og aktiviteterPå museumssiden har Århus stærke kort på hånden. Moesgård Museum og Den Gamle By har kapacitet til at formidle væsentlige aspekter af Danmarks og Århus’ fortid til den brede befolkning. Begge museer forstår at forny sig i takt med tiden og tager disse år markante initiativer. Moesgård åbner en ny museumsbygning på 15.500 m2 tegnet af Henning Larsens Tegnestue. Den vil give museet helt nye muligheder for at formidle nye fortolkninger af verdens historier og er en markant markering ’på vej’ mod 2017. Den Gamle Bys nyeste udvidelse, “Den Moderne By”, trækker bevidstheden om købstædernes byud-vikling ind i industrialiseringens tidsalder og videre frem.Kvindemuseet er en enestående kultur-institution, som belyser kvinders vilkår gennem tiderne – dels gennem museets permanente udstilling, dels gennem særudstillinger.Andre vigtige aktører i den århusianske museumsverden er desuden Naturhisto-risk Museum og Steno Museet samt flere lokalhistoriske foreninger og arkiver.

En nøgleaktør er Bymuseet placeret i fremragende nytegnede rammer. Museet skal fortælle historien om byens og dens oplands udvikling fra lille vikingetids-bebyggelse til moderne vidensby og arbejder i øjeblikket med etablering af en permanent udstilling.Århus mangler et decideret byarkiv, og den manglende samling er en forhindring i det løbende arbejde med byens fortid – og nutid.

Rammer og ressourcerMoesgård er en statsinstitution, og Den Gamle By drives som de fleste kultur-

arvsinstitutioner som en fond. Begge er stærke i forhold til at engagere andre i at skabe udviklingsmuligheder. Der ligger en stor opgave i at finde en løsning på Kvindemuseets begrænsede tilskud fra Kulturarvsstyrelsen og ligeledes Bymu-seet/byarkivets begrænsede budgetter.

Publikum og formidlingFlere af byens kulturarvsinstitutioner er særdeles velbesøgte; Den Gamle By er byens største turistmagnet med omkring 350.000 besøgende årligt. Samlet besøg-es kulturarvsmuseer i byen af ca. 625.000 årligt. Det vurderes, at publikumsskaren vil kunne udvides via museernes kontinu-erlige formidlingsindsats og -udvikling, og at en mere fokuseret markedsføring – evt. i et samarbejde mellem museerne – vil kunne øge publikums interesse for at besøge dem. De teknologiske platforme, der bl.a. udvikles i Århus, gør det i højere grad muligt at være nyskabende på muse-ums- og arkivområdet. Dog er ”Videns-byen Århus” endnu ikke tilstrækkeligt markeret i museumsverdenen. Netop formidlingen af byen via internetportaler m.m. mangler en historisk dimension, der ikke kun fokuserer på enkelte, turismeap-pellerende aspekter.

Fremtidsperspektiver og konkrete forslag- Bymuseet kan ny- og sammentænkes med et decideret byarkiv og burde gives mulighed for at fortolke og formidle byens samlede historier på ny.- En elektronisk platform, fx en art Wikipedia, til at arkivere fortællinger om byen, hvor folk også kunne lægge deres personlige historier ud.- En langt bredere tilgang til ”byens fortælling”: åbne formidlings- eller fortællingsprojekter, hvor byens borgere, skoler, virksomheder og uddannelsesin-stitutioner indgår – for at engagere byen i dens egen historie. F.eks. ville initiativet fra bl.a. Folkeuniversitet og Den Gamle By om en tilbagevendende ”byhistorisk festival” med afsæt i det 17. årh. kunne samle byen om en stærk byfortælling, være med til at give et nuanceret historisk syn på byen og bane vejen for et markant udspil op til 2017.

BILLEDKUNST, FOTOOG KUNSTHÅNDVÆRK

Grundlaget for et bredt, originalt og nyskabende billedkunstnerisk miljø er til stede i Århus, med ungdomsud-dannelser, der yder en stor indsats for at motivere unge talenter, to kunst-akademier, et frodigt kunstnermiljø og markante kunstinstitutioner. Der er en mangfoldighed af aktører – men en del uforløst energi.

Aktører og aktiviteterSiden dets åbning i 2004 har ARoS været Århus’ store, internationalt orienterede ’kunstflagskib’, som har skabt synlighed og interesse for kvalitetskunst i byen. ARoS afholder en populær Junior Bien-nale med det formål at skærpe børn og unges kunstinteresse samt finde nye talenter.Århus Kunstbygning danner bl.a. ramme om Kunstnernes Påskeudstilling, der viser de helt aktuelle tendenser inden for samtidskunst.Af vigtige kunstnerstyrede udstillings-steder med mere eller mindre fokus på vækstlag eller undergrund kan nævnes Spanien 19c, Rum 46 og Machwerket. Desuden er der en række kvalitetsgalleri-er, bl.a. Charlotte Fogh Contemporary og Galleri MøllerWitt. Galleri Image er et af landets mest respekterede fotogallerier.Væsentlige kunstfællesskaber har base i byen: ProKK (Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthånd-værkere), det kreative vækstlagsnetværk I DO ART, netværket C-SAM (Center for samtidskunst) og Feminine Moments, et internationalt formidlingsprojekt for lesbisk-feministisk-queer samtidskunst.Endelig giver Århus Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi og universitetet et godt vækstlag, et bredt grundlag for samarbejdsrelationer og basis for synergi.

Publikum og formidlingCa. 300.000 besøger kunstudstillinger i Århus om året, og ARoS dominerer i denne henseende med over 200.000 besøgende. Museet er ofte i medierne og manifesterer sig godt i den danske be-vidsthed. For mindre steder og lokal kunst er det svært at trænge igennem,

ligesom det kan være svært for den kunstinteresserede borger at følge med i, hvad der sker i byen. Den Århus-baserede netportal Kunsten.nu er forbilledlig, men kunne bruge endnu mere opbakning. Sommerens store ”Sculpture By The Sea” viste det enorme publikums- og medie-potentiale i brugen af byens rum som et levende galleri, og projektet er oplagt som optakt til 2017.

Rammer og ressourcerÅrhus Kommune tilbyder en række støtte-muligheder, bl.a. udviklingspuljen. Der er bred enighed i miljøet om, at Kunstrådet, mellemleddet mellem billedkunstmiljøet og kommunen, fungerer forbilledligt. Flere i miljøet efterlyser billige, centrale værksteder, flere ikke-kommercielle eller kunstnerstyrede gallerier og større mod fra beslutningstageres side til at satse på lokalt talent. Desuden bør fotokunst opprioriteres i Århus.

Professionelle kunstnerne i Århus har ofte internationale netværk, og det lokale kombineres løbende med inspiration og ideer udefra. Men der efterlyses et bredere samarbejde mellem de forskellige kunst-institutioner, -uddannelser og -miljøer for at udvikle nye muligheder og nyt potentiale – samt et samlingssted/organ, der kan facilitere samarbejdet.

Fremtidsperspektiver og konkrete forslag- Det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen indtager med sit potentielt helt enestående miljø en central plads i billedkunstnernes tanker om fremtiden.- Et centralt netværk eller sekretariat, som kan assistere ved fondsansøgning, presse-meddelelser, tværgående og internatio-nale kontakter og med at strukturere og formidle projekter efterlyses af kunstnere.- Oprettelse af ”artists in residence”-programmer i Århus og mulighed for rejsestipendier til lokale kunstnere og besøg fra internationale kunstnere.- At byrummet i endnu højere grad udnyttes til kunstneriske projekter, og at der skabes støtte kompetence inden for netop dette felt.

FILM OG MEDIER

Århus har en førerposition, når det kommer til de digitale medier og nye kommunikationsmønstre, og byen har udviklet enestående vidensmiljøer inden for området. Mens Århus står stærkt på mediesiden, er byens filmmiljø knap så veludviklet, selvom væsentlige brikker er lagt.

Aktører og aktiviteterFilm- og medieområdet i Århus er præget af stor diversitet og mange forskellige aktører. Filmby Århus har med sine 5.000 m2 skabt en platform for filmbranchen ved at huse mange forskellige kompe-tencer og gode faciliteter. Med afsæt i ideelle rammer er der nu lagt op til, at man gennem samarbejde, netværk og for-midling kan realisere det store potentiale, der findes.Århus Filmværksted og flere filmuddan-nelser, f.eks. Super8 og Station Next, giver et godt talentgrundlag. Flere i miljøet savner dog en egentlig filmuddannelse i byen, som vil kunne fastholde unge, kreative talenter.Århus har flere velfungerende og ener-giske nichefilmfestivaler med kvalitets-programmer, bl.a. Aarhus Filmfestival, som markerer sig stærkt i publikums bevidsthed. Der er tre store biografer og den helt afgørende ”art cinema” Øst for Paradis, som er omdrejningspunkt for mange initiativer og en kernekultur-institution i byen. Derudover er der flere private produktionsfirmaer, bl.a. Radiator Film og Fourhands Film.

På medie- og kommunikationssiden findes store private og offentlige medievirksomheder, herunder DR ogTV2 Østjylland, som er uhyre vigtige for byens samlede profil og dens rolle som et regionalt mediecentrum. Mediehus Århus er et kommunalt støttet hus med både radio- og tv-stationer.Århus har stærke vidensmiljøer med Jour-nalisthøjskolen og It-byen Katrinebjerg. It-byen rummer Aarhus Universitets ud-dannelser og forskning inden for film, me-dier og it samt mange netværksorganisa-tioner og virksomheder med fokus på den nyeste it-viden, innovation og samarbejde

mellem forskning og erhvervsliv; f.eks. Alexandra Instituttet og CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interak-tion). I dette spændingsfelt findes Århus’ kernekompetence. Gode samarbejder mel-lem forskning og produktion, åbenheden over for nye medier og kobling af nye og gamle medier peger på et stort vækst- og udviklingspotentiale på området. Audio Move, et interaktivt formidlingskoncept, er f.eks. resultatet af et samarbejde mellem Teater Katapult og Alexandra Instituttet.

Rammer og ressourcerPrimært støtter Århus Kommune – via Den Vestdanske Filmpulje – produktionen af kunstnerisk interessante film, der skaber udvikling i det regionale produk-tionsmiljø. Man mener dog i filmmiljøet, at der er et uudnyttet potentiale i film-satsningen. Hidtil er det rammerne, der er blevet prioriteret, mens der fortsat er for få penge til produktion og til formidling. Potentialet burde forløses.

Fremtidsperspektiver og konkrete forslagFilmbyen har været en stor og vigtig satsning, men må nu oplagt tænkes sammen med Multimediehuset, der åbner i 2015. - Større integration mellem it-medier og filmbranchen og mellem filmbranchen og byen. - En langsigtet film- og mediepolitik for Århus Kommune.- En styrkelse af netværk og kom-munikation omkring film i form af en hjemmeside/et formelt netværk, der kan sammenbinde det meget opsplittede område, hvor aktørerne har markant for-skellige vilkår. Desuden netværk på tværs af faggrænser. -En række residencies for filmskabere og producenter samt rejselegater. - En stor og bred kvalitetsfilmfestival, der kunne markere sig i byen og være med til at udvikle et større publikum og en platform for de øvrige filmfestivaler. Århus skal blive bedre til at formidle og skabe synlighed for filmfestivaler og lokalt producerede film.

BILLEDKUNST, FOTOOG KUNSTHÅNDVÆRK

”Århus er lille nok til, at vi kan tale sam-men og få tingene til at lade sig gøre.”

Beate Cegielska, Galleri Image

”Vi har potentialet til at skabe ’gloka-lisme’. At kombinere det lokale med nationalt og internationalt udsyn.”

Marie Nipper, ARoS

”Vi skal udnytte det regionale potentiale – folk i Jylland vil meget gerne køre til Århus.”

Lars Møller Witt, Galleri MøllerWitt

Centrale aktører

- ARoS- Århus Kunstbygning og Kunstnernes Påskeudstilling- Museum Ovartaci (på Psykiatrisk Hospital) - Galleri Image- Spanien 19c, Rum 46, Machwerket- ProKK, I DO ART, Feminine Moments, C-SAM- En række kvalitetsgallerier- Kunstneruddannelserne og universitetet

Nøgletal

- Årligt antal besøgende på kunst-udstillinger: ca. 300.000

- Antal kunstmuseer og udstillings-steder: ca. 25

- Antal registrerede billedkunstnere i Århus Kommune: 160

KLASSISK OG NY MUSIK

”Det er mit indtryk, at det klassisk-sym-foniske musikliv i Århus er velfungerende i forhold til byens størrelse. Den Jyske Opera har base i Århus, og vi har et godt musikliv i kirkerne. Vi er på den rigtige side af den kritiske masse. Og hvis der skal være en kulturhovedstad, så er Århus det rigtige sted. Men uden den politiske opbakning går det ikke.”

Palle Kjeldgaard, Musikchef for Århus Symfoniorkester

”Det er et paradoks, at omkring en sjettedel i Århus er indvandrere, men vi kender uendeligt lidt til alle de musikkulturer, de har. Det er spild, også af talent. De føler ikke, at symfoniorkestret eller musikkonservatoriet er noget for dem, hvis vi ikke formår at række ud.”

Astrid Elbek, Det Jyske Musikkonservatorium.

Centrale aktører

- Musikhuset Aarhus- Aarhus Symfoniorkester- Den Jyske Opera- Det Jyske Musikkonservatorium- Århus Sinfonietta- Århus Musikskole- Aarhus Sommeropera- Aarhus Unge Tonekunstnere- Århus Musikforening

RYTMISK MUSIK

”Der er et skel mellem institutioner og selvstændige aktører. Og når man skal opkvalificere i Århus, gøres det ofte ved at styrke institutionerne. Mange af de væsentlige musikalske bidrag kommer også fra de selvstændige aktører, men det afspejles ikke i den måde, man kulturpoli-tisk satser på.”

Bjarke Svendsen, Foreningen LJUD, i bestyrelsen for VoxHall

“Det er nemt at lave et arrangement, hvor man propper en masse penge ind, men det er ikke det, det går ud på. Det, det går ud på, er at få nogle kunstnere til at føle sig tiltrukket af Århus og føle, at de har det godt i Århus og at de har mulighederne for at udøve noget.”

Ejner Miranda-Dam, forpagter af Fatter Eskil

“Århus er måske et rigtigt værdifuldt stop på vejen. Måske er det egentlig os, der får lov til at opleve noget, mens det faktisk er rigtigt nyt, og rigtig sådan frisk og sprødt.”

Conny Jørgensen, ROSA – Dansk Rock Samråd

Nøgletal

Antal professionelle musikere i Århus: ca. 700Aktive musikere i alt: ca. 10.000Bands i alt: ca. 1.000Antal koncerter i Århus pr. år: ca. 2000

Centrale aktører

- Train, VoxHall og Musikcaféen- Kulturgyngen, Pakhuset, Fatter Eskil, Musikhuset- Strange Ears, LJUD, Jazzselskabet i Århus, Århus Jazz Klub, Present Aarhus, Sun Ship, Metal Royale- ROSA, Dansk Musiker Forbund, MONO- PROMUS – Produktionscenteret for Rytmisk Musik- Scandinavian, RecArt Music -Klüvers Big Band

FILM OG MEDIER

“Vi placerer os i forhold til hovedstaden. Det er ikke optimalt at formidle Århus som storby, som verdens mindste storby. Så skal man have det hele, og så er det svært at hamle op med andre storbyer. Vi skal gøre op med vores selvopfattelse.”

Line Arlien-Søborg, Det Danske Filmin-stitut

“Målet for Filmby Århus er at opbygge kreative erhverv, der fostrer innovation og ska-belse. Århus skal være et attraktivt sted og et vigtigt element inden for den audiovisuelle branche, der tilbyder et kreativt indhold og kommercielt potentiale, så mulighederne skabes for, at unge kan skabe karriere inden for branchen”

Søren Poulsen, leder af Filmby Århus

Centrale aktører

- Filmby Århus- Århus Filmværksted og flere filmuddannelser- DR, TV 2 Østjylland, Mediehus Århus- Den Vestdanske Filmpulje- Fourhands Film, Radiator Film- Nichefilmfestivaler, bl.a. Aarhus Filmfestival og Lommefilm- Journalisthøjskolen- It-byen Katrinebjerg

Nøgletal

- Antal biografsæder pr. 1000 indbyg-gere: 16

- Antal årlige biografbesøg pr. indbyg-ger: 3,7

KULTURARV

“Universitetet er en stor styrke for Århus, også hvad angår den æstetiske sammen-hæng mellem bygningerne.”

Hanne Teglhus, Steno Museet

“Der burde være en brugerdreven internet-platform til at formidle og skabe byens historie.”

Mads Rosendahl Thomsen, Aarhus Universitet

“Vi er nødt til at koncentrere os om det, der er vores historie, og som vi har nogle specielle forudsætninger for at kunne vise. […] Hvis ikke vi bevarer de danske sange, eller hvis vi kun bevarer Grauballemanden og intet andet – så er der nok heller ikke så mange andre, der gør det. Der kan også være noget provinsielt i at ville være international.”

Jørgen Carlsen, Testrup Højskole

Centrale aktører

- Moesgård Museum- Den Gamle By (inkl. Plakatmuseet)- Bymuseet, herunder Besættelses-museet- Naturhistorisk Museum- Steno Museet- Kvindemuseet- Aarhus Universitet- Lokalhistoriske foreninger og arkiver

Nøgletal

Antal årlige besøg på kulturarvsmuseer i Århus (minus ARoS): 625.000

Antal besøg på kulturarvsmuseer pr. indbygger i Århus: 2

2017

AA

RH

US

EUR

OPÆ

ISK K

ULTU

RH

OV

EDSTA

DK

AN

DID

AT

KO

RTLÆ

GN

ING

AF K

ULTU

RSEK

TOR

ENI Å

RH

US O

G R

EGIO

N M

IDTJY

LLAN

D

2017 2017



KANDIDAT

2017



KANDIDAT

2017


KANDIDAT

2017


KANDIDAT

2017


KANDIDAT

20172017



KANDIDAT

2017

12/20 14/2013/20 15/20

LITTERATUR

17/20

DANSOG PERFORMANCE

18/20

FESTIVALEROG EVENTS

19/20

FESTIVALEROG EVENTS

Litteraturmiljøet i Århus er mangfoldigt med flere litteraturforeninger, progressive småforlag, velbesøgte oplæsningsrækker og ambitiøse litteraturfestivaler. Det er samtidig et marginaliseret og fragmen-teret miljø uden én samlende, koordi-nerende instans eller en fælles platform for samarbejde. Miljøet er desuden helt afhængigt af frivillige ildsjæle – med den sårbarhed, det medfører.

Aktører og aktiviteterLitteratur som skrevet og formidlet kunstart udgør et lille og relativt lukket kredsløb i Århus med få, men aktive ak-tører. Blandt de centrale aktører er Hoved-biblioteket og lokalbibliotekerne, der står bag en række litterære og tværgående ar-rangementer, netsiderne Litteratursiden.dk og Littaros.dk samt magasinet Lit-teratursider. Århus har ikke mindst i kraft af sine mange uddannelsesinstitutioner et livskraftigt skrivende vækstlag. En del litteraturtidsskrifter udspringer fra Aarhus Universitet, f.eks. Passage, Standart, Visir og Vandfanget.Andre vigtige aktører er Litteraturen På Scenen, der bl.a. står bag månedlige oplæsninger på Lynfabrikken samt fes-tivalen Verbale Pupiller. Der er Poetklub Århus, som arrangerer poetry slam og spoken word. Foreningen Vild med ORD arrangerer en årlig litteraturfestival. Endelig udgør de små og ofte kunstner-drevne forlag i Århus et vigtigt led i forhold til udvikling og pleje af litterære talenter, efter at det er blevet sværere for den unge, eksperimenterende litteratur at debutere på de store forlag.

FormidlingInden for formidlings- og læringsområdet er Århus ‘first mover’ på mange elek-troniske platforme i kraft af institutioner som Alexandra Instituttet og CAVI. Af it-baseret formidling med base i Århus er bl.a. Litteratursiden.dk og Littaros.dk. Infogalleriet udspringer af et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker og Alexandra Instituttet. Århus Universitet, Folkeuni-versitetet og aftenskolerne er flittige arrangører af debatter, men ofte for

lukkede kredse. Der savnes en mere åben og samlet formidling, flere internationale litterære arrangementer og mainstream litteraturformidling for at engagere et bredere publikum.

Rammer og ressourcerLitteraturområdet adskiller sig fra andre kunstarter som fx dans, scenekunst og musik ved, at der ikke ydes faste driftstil-skud til nogen foreninger eller institu-tioner (ud over bibliotekerne). Al støtte gives via puljer og til konkrete projekter. Der er frustration i miljøet over manglende opbakning til skrivende kunstnere, uaf-hængige forlag og litteraturformidling.

Litteraturen i Århus har et stort uudnyttet potentiale med sit vækstlag, store læsende publikum og de mange, der arbejder med ord og kommunikation. Men der er en række udfordringer. Selvom miljøet ikke er stort, er det svært at danne sig et samlet overblik over aktiviteter, muligheder og aktører, både for publikum og for aktørerne selv. Miljøet kan virke luk-ket. Der efterlyses også større samarbejde mellem de forskellige aktører.

Et andet centralt problem er, at litteratur-miljøet afhænger af frivillig arbejdskraft, hvilket gør det vanskeligt at fastholde, udvikle og koordinere de menneskelige ressourcer i miljøet.

Fremtidsperspektiver/konkrete forslag- Et fysisk centrum for litteraturen og en ramme for viden, profilering, samarbejde og sociale aktiviteter. Det kunne evt. være i det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen eller det kommende Multime-diehus – eller som et selvstændigt center.- En litteraturkoordinator, der kan samle, repræsentere, synliggøre og formidle miljøet – også i forhold til de lokale medier, der stort set ignorerer littera-turområdet.- Et styrket kulturpolitisk fokus på lit-teratur.

TEATER

Århus har siden 80’erne haft et renommé som en by med et veludviklet teatermiljø med mange scener, dynamiske uddan-nelsesinstitutioner og et stort antal ambitiøse og internationalt orienterede skabende kunstnere og ledere. Byen har fortsat et renommé som hjemsted for innovativ scenekunst med et frodigt vækstlag, men der er også store udfor-dringer.

Aktører og aktiviteterDer spilles til hverdag på minimum 4-5 scener i byen, og med over 1.500 forestillinger om året og et publikum på over 300.000 er scenekunsten fortsat en vægtig faktor i det århusianske kulturliv.Aarhus Teater og Svalegangen har traditionelt markeret Århus regionalt og nationalt. Men med bl.a. Entré Scenen og Katapult har byen energiske og fremsynede mindre scener med stort potentiale. Byen står stærkt på børne-teaterfronten med bl.a. Filuren, dukke- og animationsteatret Teater Refleksion og Gruppe 38 med et decideret internationalt renommé.Derudover findes der flere end 10 ”faste” teaterensembler, bl.a. Det Andet Teater, Laboratoriet og Von Baden. Quonga er et netværk, der skaber forbindelser mellem teatervækstlagskunstnere i Århus og mellem vækstlaget og det professionelle miljø.

Scenekunsten er disse år præget af enkeltstående projekter, freelance-kunstnere og mere kortvarige forløb, og det mærkes også i Århus, hvor der er en del uafhængige scenekunstnere.Kulturhus Århus giver uundværlige ram-mer for dette miljø og er en afgørende faktor i byens kunstneriske fremdrift. Byen har et højt vidensniveau og et godt vækstlag på teaterområdet i kraft af uddannelserne på bl.a. Aarhus Teater og Aarhus Universitet.Man har savnet en international profil på området, og det er nu kommet med teaterfestivalen ILT i 2009, arrangeret af Svalegangen, Kulturhus Århus og Gruppe 38 i tæt samarbejde med Aarhus Teater, Archauz, Musikhuset m.fl. ILT skal finde

sted hvert andet år.

Rammer og ressourcerÅrhus Kommune yder faste driftstilskud til en række af byens teatre. Derudover støttes scenekunsten (inkl. 7 danseteatre) via de frie kulturmidler med 3.575.000 kr. Alligevel er der i miljøet stor bekymring over manglende ressourcer. Flere påpeger, at man kunne udnytte byens potentiale bedre med flere frie midler til nyskabende projekter, bedre formidling til publikum og flere øve-, produktions- og forestil-lingsrum. Der er tegn på, at fødekæden er delvis knækket, også som følge af statens stagnerende tilskud.Teaterfolk i Århus peger på, at det er svært at gå fra at være et talent i det uetablerede vækstlag til at etablere sig som professionel scenekunstner inden for de ikke-institutionelle produktionsmiljøer, og byen oplever da også en kunstnerflugt. Talentudvikling og -pleje efterlyses.

Publikum og formidlingDer er potentielt et stort og nyt publikum, fordi Århus er en uddannelsesby, men der skal en øget indsats til. Der findes ikke fælles netsider eller medier som inden for musik og billedkunst, og budgetter for de mindre scener og projekter rækker ikke til kommerciel pr, hvis aktivitetsniveauet skal opretholdes. Miljøet har et problem med synlighed.

Fremtidsperspektiver og konkrete forslag- Det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen er helt overordnet set den væsentligste potentielle forbedring. Centret kan tilbyde en ny platform for mindre scener og projekter og derigennem revitalisere miljøet, og set med 2017-øjne kan denne platform spille en central rolle i at samle miljøet.- En pulje til at fremme internationale og interkulturelle aktiviteter, herunder udvikle samarbejder med internationale producere, festivaler, kunstnere m.m.- Der opfordres til et større samarbejde mellem kunst-, undervisnings- og for-retningsverdenen.- En ”scenekunstportal” og i det hele

Århus har et væld af festivaler og events, der spænder fra det bredt appellerende til det specialiserede og nicheprægede. Det er arrangementer, der fremmer kul-turel mangfoldighed, inddrager borgerne og skaber netværk og samarbejde på tværs af kunstarter. Dermed er de en vigtig ressource for udviklingen af byens kulturliv, og de giver ‘puls’ til byen.

Aktører og aktiviteterÅrhus Festuge har siden 1965 været et vigtigt kulturelt forankringspunkt for byen – der hvor byen træder i karakter, og hvor omverdenen fokuserer på Århus. Den har gennem alle årene haft en ”åben dør”-programpolitik, derfor deltager mange af byens kulturinstitutioner, og det er også her, vækstlaget kan boltre sig. I alt afvikles omkring 600 arrange-menter i løbet af Festugen, hvoraf Festugen selv står som arrangør af de 100. Festugen har et udstrakt lokalt, nationalt og internationalt netværk, og det skaber et oplagt grundlag for synergi og udvikling. Den er meget ‘synlig’ og har fortsat en central rolle i profileringen af Århus som kulturby.Éndagseventen Mejlgade for Mang-foldighed, lanceret i 2006 af Frontløber-ne, lægger op til, at alle, institutioner såvel som borgere, kan involvere sig. Ønsket er at fremme kulturel mang-foldighed og skabe netværk mellem kulturelle aktører i Århus. Gadefestivalen præsenterer musikere og DJ’s, dans, workshops, billedkunst m.v. for op mod 7000 deltagere.KulturNat Århus arbejder målrettet på at synliggøre kulturlivet i Århus og give byen en markant kulturel profil.

Ud over de nævnte tværgående festivaler samt Århus Filmfestival, teaterfestva-len ILT m.fl. har Århus en lang række musikfestivaler.Århus Jazz Festival er central for byens jazzliv og rummer et programmæssigt udviklingspotentiale. SPOT Festival har en særstatus i det rytmiske miljø. Den er en vigtig brancheplatform og har placeret Århus centralt i den rytmiske musiks udvikling.

Oppenheimers Eftermiddag fremmer ny, dansk kvalitetsmusik ved at formidle den direkte kontakt mellem danske upcoming bands og musikbranchen. 6 bands udvæl-ges hvert år blandt ca. 200 ansøgere.Det Jyske Musikkonservatorium afholder hvert år RAMA, hvor studerende og lærere fra konservatoriet optræder som komponister, sangskrivere, solister, band-medlemmer og orkestermusikere inden for enhver tænkelig genre.Derudover er der en række mere spe-cialiserede musikfestivaler og -events: hiphop- og rapfestivalen Århus Took It; Danmarks Grimmeste Festival med upcoming bands, den dunkle og eksperi-menterende undergrund; og RECession Festivalen, der præsenterer industrial, electronica, metal og eksperimenterende musik. Metal er også kernen i Royal Metal Fest, mens SPOR præsenterer nyskabende kunstnere inden for kompositionsmusik og lydkunst.Af helt nye tiltag kan nævnes I DO ART, Ska’ vi lege, Pecha Kucha Night og MISK MASK. Alle er drevet af frivillige fra byens unge vækstlag og har samme agenda: at samle de unge kreative og innovative kræfter i byen.

Rammer og ressourcerKun Århus Festuge og SPOT Festival får fast driftsstøtte. De øvrige festivaler støttes fra bl.a. Århus Kommunes Ar-rangementspulje og af fonde, sponsorer m.m. Mange arrangører finder vejen til støtte besværlig og lang. Manglende midler og manglende synlighed begrænser udviklingen af initiativer. Anvendelsen af byen begrænses af lange processer og manglende koordinering.

Fremtidsperspektiver og konkrete forslag- Der ønskes øget information om puljer m.v., om mulighed for at anvende lokaler eller byens rum, om mulige informations-kanaler samt en særlig pulje til by-events.- Kommunen kunne samle et netværk af erfarne aktører og nøglepersoner, som kan understøtte initiativer og udvikle festivaler samt samarbejde om nye tiltag.- En festival- og eventpolitik for Århus burde udarbejdes.

Fotografer: Morten Ryggard (Train) AFA (KulturNat)Jan Jul (Aarhus Teater) SHL/Adam Mørk (ARoS)Annette Damgaard (Kassandra Production)Ole Hein Pedersen (Sculptures by the Sea)Mette RR (Øst for Paradis)Kim Glud (Archauz)Kim T. Grønborg (Spanien 19 C)Nils Jepsen (Hovedbiblioteket, Svalegangen)Sofie Amalie Klougart (SPOT Festival)Peter Baatz (Danseværket/KulturNat Århus)Nils Jepsen (Svalegangen)

“Mejlgade er centralnerven i hele det her projekt, fordi det er den ældste gade i Århus. Hvis vi kan gå ind og rykke ved rygraden af Århus, så kan hele kroppen forhåbentlig følge med.”

Esben Weile Kjær og Rune Finseth, Mejlgade for Mangfoldighed

“Gå ind og boost de gode idéer. Værn om iværksætterne og påskøn dem tidligt nok.”

Michael Callesen, projektleder på SPOT

Centrale aktører

- Århus Festuge- SPOT- Århus Jazz Festival- RAMA- Århus Took It, SPOR, RECession Festivalen- Danmarks Grimmeste Festival- Mejlgade for Mangfoldighed- Oppenheimers Eftermiddag

Nøgletal/-oplysninger

- Århus Festuge: i alt 600 arrangementer, hvoraf Festugen selv står som arrangør af de 100.- Der vælges et nyt tema for Festugen hvert år. Temaet for 2010 er “Naboer”.- Kommunal støtte – Århus Festuge: 7,45 mio.- Kommunal støtte – SPOT Festival: 500.000 kr.

LITTERATUR

“Vi afholder bogcaféer i samarbejde med Chr. F. Møllers Boghandel m.fl.. Her er der tale om en tovejsproces, der giver de litterære aktører indblik i bibliotekernes arbejde og omvendt. Man får øje på nye muligheder, og samarbejde på tværs kan synliggøre litteraturen og tiltrække flere brugere og læsere.”

Dorthe Larsen, Tranbjerg Bibliotek.

“En del af problemet i Århus er, at der ikke er samling på tingene. Vi kan ikke alle arbejde sammen, vi er forskellige, og det er også det, der er styrken, men vi kan etablere en kontakt de forskellige aktører imellem – forlag, universitet, bibliotek – og få kontinuerlige samarbejder op at køre.”

Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen.

NøgletalAntal offentlige biblioteker: 21 Samlet antal besøg på Århus Kommunes Biblioteker (2009): 1.9 mio.Samlet antal udlån (2009): 5.368.000Totalt antal bogudlån og udlån af andre medier pr. indbygger: 18Budget AAKB (netto): 121.047.000 kr.Budget pr. indbygger: 406 kr.

Kommunale tilskud til litteraturområdet i øvrigt (2009): 480.000 kr. Antal registrerede skønlitterære ‘voksenbogs’-forfattere i Århus Kommune: 69

Centrale aktører

- Bibliotekerne- Universitetet- Litteraturen På Scenen- Poetklub Århus- De små forlag, f.eks. Armé, *[asterisk], - Siesta og Jorinde & Joringel.

”Mange institutioner lukker om sine egne forestillinger. Det er vigtigt, at man er netværk både udadtil og indadtil.”

Jens Bjerregaard, Archauz

Centrale aktører

- Archauz- Granhøj Dans- Danseværket- SCENEAgenturet- Frie grupper: dadadans, Club Fisk,Svalholm Dans, Project-GNU, Kassandra Production, Rus Kompagni, Kinesats, Mrs. Miller Compagni og Secret Hotel.- Dansestudiet og Jysk Balletakademi

”Det handler om at fokusere indsatsområderne. Hvis man styrker produktions- salgs-forhold og fundraising, så vil der virkelig ske noget. Hjælp til administration og projekt-ledelse er gode eksempler på, hvordan man kan hjælpe kunstnerne til at få mere tid til det vigtige: kunsten.”

Christine Fentz, Secret Hotel og Uafhængige Scenekunstnere

16/20

DANSOG PERFORMANCE

Scenen for dans og performance i Århus har flere vægtige institutioner, der sikrer miljøet en vis stabilitet og kontinuitet. Miljøet er derudover mangfoldigt og fragmenteret med en række frie grupper, der dog har et fælles samlingspunkt i Danseværket og de faciliterende rammer, det tilbyder. Området har disse år visse problemer med kunstnerflugt.

Aktører og aktiviteterDans og performance i Århus er præget af meget forskellige typer af aktører inden for tre forskellige grene: de producerende, de præsenterende og de faciliterende instanser.

Blandt de vægtige producerende aktører er danseteatrene Mancopy og Granhøj Dans samt Koreografisk Center Archauz. Granhøj Dans er et internationalt anerkendt dansekompagni med et stort internationalt netværk og en række inter-nationalt støttede samarbejdsprojekter. De producerer typisk en ny forestilling pr. sæson og har derudover stor national og international turnévirksomhed.

Koreografisk Center Archauz blev etable-ret i 2007 og er Skandinaviens første kore-ografiske center. Archauz’ mål er at skabe en regional forankring for den moderne dans, formidle og præsentere europæisk dans og opdyrke den moderne dans som bredt anerkendt kunstart i Århus, Region Midtjylland og Danmark. Centret står des-uden for en kunstnerisk uddannelse for unge dansere, U-Kompagniet. Archauz’ ’huskompagni’ Mancopy Dansekompagni stræber efter at repræsentere essensen af innovativ scenekunst og at bidrage til udviklingen af moderne dans. Archauz lægger scene til ca. 100 forestillinger årligt (gæstespil og co-produktioner; 25 % er produceret af Mancopy).Andre vigtige scener for dans og perfor-mance i Århus er Entré Scenen, der årligt præsenterer danske danseforestillinger, og teaterfestivalen ILT.

Danseværket ligger i Kulturhus Århus og er et samlende kraftcenter for dans for både børn, unge og voksne og for såvel

’nye’ danseinteresserede som profes-sionelt udøvende dansere, koreografer og danseundervisere. Det arbejder for at udbrede, udvikle og forankre dans i Århus og Østjylland og har nær kontakt til det århusianske miljø for moderne dans og de mange frie grupper. Danseværket tilbyder støtte, udfordring og udvikling af miljøets professionelt uddannede talenter i overgangen fra projektbaseret ”vækstlag” til det kontinuerligt professionelt produ-cerende niveau – det understøtter med andre ord en hel og sammenhængende fødekæde for dansen i Århus. Dansevær-ket fungerer som produktionsramme, mødested og netværks- og udviklingscen-ter, det arrangerer samarbejdsprojekter og udveksling med såvel danske som uden-landske danseinstitutter og kompagnier og indsamler og formidler viden om dans til alle danseinteresserede samt jobs til dansemiljøets aktører.I danse- og performancemiljøet i Århus findes en lang række mindre ensembler og frie grupper, bl.a. dadadans, Club Fisk, Svalholm Dans, Project-GNU, Kassandra Production, Rus Kompagni, Mrs. Miller Compagni og Secret Hotel.

Århus har desuden flere undervisningstil-bud inden for dans, herunder Dansestudi-et og Jysk Balletakademi.

Rammer og ressourcerGranhøj Dans, Archauz og Danseværket får driftsstøtte fra Århus Kommune. En del af de øvrige aktører får støtte gennem diverse kommunale puljer. Der er dog bekymring i miljøet over de manglende ressourcer, og der savnes en kulturpolitisk handlingsplan for området. Især er man bange for, at dansen risikerer fortsat at blive betragtet som en ’mikrokunstform’, når der prioriteres.

Fremtidsperspektiver og konkrete forslag- Det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen nævnes af aktørerne som den væsentligste potentielle forbedring, idet det skal kunne tilbyde en ny platform for mindre scener og projekter.- En ’dansestrategi’ for Århus.

”Mange af de dygtigste kunstnere og bedste projekter hutler sig igennem i en årrække, indtil de kører trætte og flytter til København.”

Barbara Simonsen, Det Andet Teater, leder af LABORATORIET på Entré Scenen

”De generelle vilkår er forringet igennem de senere år. Reelt bliver der færre og færre midler til rådighed. I virkeligheden burde man fordoble de frie midler, hvis man ville have noget ud af det miljø. Også når man på den lange bane snakker Kulturby 2017 – at det skal være det producerende kulturliv, der skal være hovedhjørnestenen i kulturbysats-ningen – så mener jeg, man burde se på, hvordan man forøger de frie midler.”

Niels Andersen, Svalegangen

Centrale aktører- Aarhus Teater- Svalegangen- Entré Scenen- Katapult – Teater for samtidsdramatik- Børneteatre: Filuren, Gruppe 38 og Teater Refleksion- Opgang2, Rosenteatret, Gellerupscenen- En række frie grupper: bl.a. Laboratoriet, Det Andet Teater, Thalias Tjenere- Uddannelser ved Aarhus Teater ogAarhus Universitet

Nøgletal- Antal teatre/teatergrupper: 25- Årlige teaterbesøg pr. indbygger: 0,7- Teaterbesøg på årsbasis: ca. 300.000- Antal registrerede skuespillere i Århus: 130- Årligt kommunalt driftstilskud til teatre: 14 mio. - Øvrige kommunale tilskud til scenekun-sten (2009): 3.575.000 kr.

TEATER

Documents

Aarhus 2017_Kultursektor_web