Embed Size (px)
DESCRIPTION
Excel fil, der skal gør det nemmere at foretage grundlæggende pumpeberegninger, som de også bliver foretaget i forbindelse med maskinmesterstudiet
Citation preview
H(u)Q(u)k #DIV/0!
QH #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0!
0
0.1
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Anlægskarakteristik
Anlægskarakteristik
Flow Q[m^3/h]
H[m
Vs]
#DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0!
0
0.1
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Anlægskarakteristik
Anlægskarakteristik
Flow Q[m^3/h]
H[m
Vs]
H(stat) 0 trykforskel mellem det sted, der pumpes fra og tilH(geo)H(0) 0
p(2)p(1)densH(stat) #DIV/0! trykforskel mellem det sted, der pumpes fra og til
H(u)Q(u)k #DIV/0!
QH #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0!
0.000
0.100
0.200
0.300
0.400
0.500
0.600
0.700
0.800
0.900
1.000
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
Anlægskarakteristik
Anlægskarakteristik
Flow Q[m^3/h]
H[m
Vs]
trykforskel mellem det sted, der pumpes fra og til
trykforskel mellem det sted, der pumpes fra og til
#DIV/0! #DIV/0! #DIV/0!
0.000
0.100
0.200
0.300
0.400
0.500
0.600
0.700
0.800
0.900
1.000
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
Anlægskarakteristik
Anlægskarakteristik
Flow Q[m^3/h]
H[m
Vs]
H1H2H (tot) 0
Q1Q2Q (max) 0
I praksis seriekobler man sjældent komplette centrifugalpumper, men mankan opfatte flertrinspumper som en seriekobling af ettrinspumper. I dette
tilfælde kan man dog ikke frakoble enkelte trin, hvis det skulle blive nødvendigtaf styringsmæssige årsager.
En pumpe som ikke er i drift, udgør en betydelig modstand i et system. Derforbør der ved seriekobling indbygges et bypass med en kontraventil, se Figur 3.6.Den samlede løftehøjde ved et givet flow for seriekoblede pumper finder manved at lægge de enkelte løftehøjder sammen lodret som vist på Figur 3.6, idet
hver enkelt pumpe ser samme flow.
I praksis seriekobler man sjældent komplette centrifugalpumper, men mankan opfatte flertrinspumper som en seriekobling af ettrinspumper. I dette
tilfælde kan man dog ikke frakoble enkelte trin, hvis det skulle blive nødvendigtaf styringsmæssige årsager.
En pumpe som ikke er i drift, udgør en betydelig modstand i et system. Derforbør der ved seriekobling indbygges et bypass med en kontraventil, se Figur 3.6.Den samlede løftehøjde ved et givet flow for seriekoblede pumper finder manved at lægge de enkelte løftehøjder sammen lodret som vist på Figur 3.6, idet
hver enkelt pumpe ser samme flow.
Densitet 0H3 0Q3 0P3 0
P3 0ETAP2 #DIV/0!
P2 #DIV/0!P2,1,1m #DIV/0!
P2 #DIV/0!ETA MP,el #DIV/0!
Fremgangsmåde
1. - Læg samhørende flow sammen --> konst. H ved paralleldrift2. - Tegn Anlægskarakteristikken --> Driftspunkt DP(par) og DP(enkelt)3. - Tegn lodret linje fra DP(par) --> H pr pumpe = H DP(par) --> arbejdspunkt pr. pumpe4. - Aflæs eta, Q og H pr. pumpe i AP5. - Foretg effektberegninger
EtaQ,Eta (pr pumpe)Q, Eta (parallel)H, EtaH(anlæg)Q(anlæg)
Fremgangsmåde (kun en pumpe kendt)
1. - Læg samhørende flow sammen --> konst. H ved paralleldrift --> Find Flow for hver eta 2. - Tegn Anlægskarakteristikken --> Driftspunkt DP(par) og DP(enkelt) 3. - Fordobl afstanden mellem pumpekurven og H-aksen --> pumpekurve paralleldrift --> dobbelt flow = Q, Eta (parallel)4. - Find skæringspunktet mellem Anlægskarakteristikken og pumpekurven5. - Aflæs eta, Q og H pr. pumpe i AP5. - Foretg effektberegninger
0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 10
0.1
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
00
Pumpekurver
Per PumpeParallelAnlægskarakteristik
Flow Q
H
0 0 0 0 0 0 0
#DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0!0 0 0 0 0 0 0
0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 10
0.1
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
00
Pumpekurver
Per PumpeParallelAnlægskarakteristik
Flow Q
H
0 0 0 0
#DIV/0! #DIV/0! 0.000 0.0000 0 0 0
0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 10
0.1
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
00
Pumpekurver
Per PumpeParallelAnlægskarakteristik
Flow Q
H
n,A n,An,B n,BQ,A Q,AQ,B #DIV/0! Q,B
n,A n,An,B n,BH,A H,AH,B #DIV/0! H,B
n,A n,An,B n,BP,A P,AP,B #DIV/0! P,B
n,A n,An,B n,BNPSH,A NPSH,ANPSH,B #DIV/0! NPSH,B
DP,AQ 0 0 0 0 0H #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0!DP, aff.Q,aff 0 0 0 0 0H,aff #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0!
0 0 0 0 0 0 00.000
0.100
0.200
0.300
0.400
0.500
0.600
0.700
0.800
0.900
1.000
Affinitetsparabel
Karr.,aff.Kar.,A
Flow Q
H
0 0 0 0 0 0 00.000
0.100
0.200
0.300
0.400
0.500
0.600
0.700
0.800
0.900
1.000
Affinitetsparabel
Karr.,aff.Kar.,A
Flow Q
H
#DIV/0!
#DIV/0!
#DIV/0!
#DIV/0!
DP,B0 0 Q,B
#DIV/0! #DIV/0! H,Bk,B #DIV/0!
0 0 H,A#DIV/0! #DIV/0! Q,A #DIV/0!
0 0 0 0 0 0 00.000
0.100
0.200
0.300
0.400
0.500
0.600
0.700
0.800
0.900
1.000
Affinitetsparabel
Karr.,aff.Kar.,A
Flow Q
H
0 0 0 0 0 0 00.000
0.100
0.200
0.300
0.400
0.500
0.600
0.700
0.800
0.900
1.000
Affinitetsparabel
Karr.,aff.Kar.,A
Flow Q
H
Q (bypass)H (bypass) #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0!k (bypass) #DIV/0!Q (anlæg) 0 0 0 0 0 0H (anlæg) 0 0 0 0 0 0
densitet 0H,C 0Q,C 0P3 0
En bypass-ventil er en reguleringsventil som installeresparallelt med pumpen, se Figur 3.9. Bypass-ventilen leder
en del af flowet tilbage til sugeledningen og begrænserderved løftehøjden. Samtidig bevirker bypass-ventilen
at pumpen altid kører med et vist flow, selvom systemeter helt afspærret. Ligesom det var tilfældet med drosselventilen,
kan man med en bypass-ventil i visse tilfældereducere effektforbruget. Med bypass-regulering er dettilfældet når der er tale om pumper med lav løftehøjde i
forhold til flow
0 0 0 0 0 0 00
0.1
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
Bypass-Regulering
AnlægBypass
Flow [m^3/h]
Højd
e [m
Vs]
eta,CP,3,C 0P,2,C #DIV/0!
P,2,1/1P,2,C #DIV/0!m #DIV/0!
eta,m,CP,2,C #DIV/0!P,1,C #DIV/0!
#DIV/0!
00
0 0 0 0 0 0 00
0.1
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
Bypass-Regulering
AnlægBypass
Flow [m^3/h]
Højd
e [m
Vs]
Q (drøvl)H drøvl) #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0!k (drøvl) #DIV/0!Q (anlæg) 0 0 0 0 0 0H (anlæg) #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0!
densitet 0H,B 0Q,B 0P3 0
Ved at indsætte en drosselventil i serie med pumpen kanman ændre modstanden og dermed tilpasse flowet til det
aktuelle behov. I visse tilfælde kan man opnå et lavere effektforbrugved at installere en drosselventil. Det afhænger
dog af effektkurvens forløb og dermed af pumpens specifikkeomdrejningstal. Regulering ved hjælp af en drosselventil
egner sig bedst til pumper som giver relativt højt tryki forhold til flow
1. - Når man har flyttet driftspunktet langs pumpekurven kan den nye effekt beregnes.
0 0 0 0 0 00
0.1
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
0
0.1
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
Drøvleregulering
DrøvlAnlæg
Flow [m^3/h]
Højd
e ¶m
Vs]
eta,BP,3,B 0P,2,B #DIV/0!
P,2,1/1P,2,B #DIV/0!m #DIV/0! El-motorens "m%"
eta,m,BP,2,B #DIV/0!P,1,B #DIV/0!
#DIV/0!
0#DIV/0!
0 0 0 0 0 00
0.1
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
0
0.1
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
Drøvleregulering
DrøvlAnlæg
Flow [m^3/h]
Højd
e ¶m
Vs]
D1 D1D2 Q2Q1 Q1Q2 #DIV/0! D2 #DIV/0!
D1 D1D2 D2H1 H1H2 #DIV/0! H2 #DIV/0!
D1 D1D2 D2P1 P1
P2 #DIV/0! P2 #DIV/0!
El Mek ElPris kWh Pris kWhDriftstid DriftstidForbrug #DIV/0! #DIV/0! Forbrug #DIV/0!Besparelse #DIV/0! Besparelse #DIV/0!
Besparelse ved Bypass Regulering Besparelse ved Drossel-Regulering
MekEl Mek
Bypass #DIV/0! #DIV/0!#DIV/0! Drossel #DIV/0! #DIV/0!
Difference ift Bypass #DIV/0! #DIV/0!
Besparelse ved Drossel-Regulering Besparelse Samlignet
