R2035 Otto Laurents Benjamin Fick, Brikker til en levnedsbeskrivelse

Otto Laurents Benjamin Fick Brikker til en levnedsbeskrivelse

af

Uffe Kim Poulsen

Forfatter: Uffe Kim Poulsen, www.ukp.dk Udgave: 1. digitale udgave i pdf-format ISBN: 978-87-996789-1-4

Layout: Opsat i Word og sat med Calibri / Segoe Print

iii

Indholdsfortegnelse

1 Forord .................................................................................................................................................... 5

2 Ottos barndom og ungdom ................................................................................................................... 7

2.1 Ottos familie .................................................................................................................................. 8

2.2 Ottos skolegang ........................................................................................................................... 11

3 Karrieren som skolemand ................................................................................................................... 13

3.1 Carl Ewalds skole ......................................................................................................................... 15

3.1.1 Carl Ewald og damerne ....................................................................................................... 17

3.2 Fick overtager skolen ................................................................................................................. 18

3.3 Ficks skole .................................................................................................................................... 20

3.4 Fick bygger en ny skole................................................................................................................ 23

3.4.1 Sangene ved indvielsen ....................................................................................................... 28

3.5 Den daglige forretning ................................................................................................................ 29

3.6 Realskolen i Glostrup ................................................................................................................... 33

3.6.1 Glostrup Realskole efter Fick ............................................................................................... 37

3.7 Tilbage fra Glostrup til Frederiksberg.......................................................................................... 39

3.7.1 Lejekontrakt til Pauline Lnborg ......................................................................................... 40

3.7.2 Opsummeringsbogen .......................................................................................................... 42

3.7.3 Danseskolen ........................................................................................................................ 43

3.7.4 En fiks lille vise - spg eller alvor? ....................................................................................... 44

3.7.5 Eleven Arthur Jrgensen ..................................................................................................... 48

3.7.6 Fick afhnder sin skole ....................................................................................................... 49

3.8 Ficks periode ved Frederiksberg Realskole ................................................................................. 50

3.8.1 Fick som pdagog ............................................................................................................... 50

3.8.2 Kendte elever ...................................................................................................................... 51

3.8.3 Skolebygningen ................................................................................................................... 54

3.8.4 Frederiksberg Realskoles elever og lrere ......................................................................... 57

3.8.5 Hvad der senere skete med skolebygningen ...................................................................... 58

4 Hans altbeherskende id: Centralbygningen ..................................................................................... 61

4.1 Udkast til en Plan over Centralbygninger .................................................................................... 64

4.2 Redegrelse for Centralbygningen .............................................................................................. 66

4.2.1 Byggegrunden ..................................................................................................................... 68

4.2.2 Byggeriet ............................................................................................................................. 69

iv

4.3 Dagligliv i huset ........................................................................................................................... 71

4.4 Nedturen ..................................................................................................................................... 72

4.5 Udbredelse af iden ................................................................................................................... 73

4.6 Hvad der siden skete med Centralbygningen ............................................................................. 80

5 Livet som forhenvrende .................................................................................................................. 81

5.1 Forsg p oprejsning .................................................................................................................. 81

5.2 Hjlp dig selv .............................................................................................................................. 82

5.3 Fredsarbejde ............................................................................................................................... 84

5.4 Andre originale ider .................................................................................................................. 87

5.5 Litterre forsg .......................................................................................................................... 87

5.6 Interview i Ekstrabladet .............................................................................................................. 90

5.7 De sidste 10 r ............................................................................................................................ 92

6 Eftermlet .......................................................................................................................................... 97

7 Otto Laurents Benjamin Fick's gteskaber ...................................................................................... 101

7.1 Edele Rebecca Michaelsen ....................................................................................................... 101

7.1.1 Edele og Carl ..................................................................................................................... 105

7.2 Marie Magdalene Lebrecht ...................................................................................................... 106

7.2.1 Hendes senere liv .............................................................................................................. 109

7.2.2 Knud Fick ........................................................................................................................... 114

7.2.3 Else Fick ............................................................................................................................. 115

7.3 Helene Margrethe Wildfang ..................................................................................................... 116

8 Registre ............................................................................................................................................. 120

8.1 Samlet personregister .............................................................................................................. 120

8.2 Enkeltpersoner ......................................................................................................................... 123

8.3 Stedregister .............................................................................................................................. 151

8.4 Liste over kilder ........................................................................................................................ 153

8.5 Billeder og figurer ..................................................................................................................... 156

8.6 Kildereferencer ......................................................................................................................... 157

5

1 Forord Ikke ret mange mennesker vil i dag forbinde navnet Otto Fick med noget; frre vil kunne huske ham, for han dde i 1932. For mig var han blot en person i en gren af min kones familie, indtil jeg ved et tilflde opdagede, at han i 1892 havde etableret en Realskole i Glostrup, hvor vi bor. S blev han pludselig mere interessant, og i et par r har jeg nu indsamlet en masse dokumenter, der belyser hans liv. Det viste sig hurtigt, at denne skole kun var en mindre del af, hvad han beskftigede sig med. Frst og fremmest findes der over 225 af hans breve i flere arkiver. Han skrev bger, og p grund af sin personlighed, har han ogs fet plads i mange erindringsbger. Kreative sgninger p internettet ledte til endnu mere materiale, og det hele er nu samlet her. Det kan og skal ikke skjules, at bogen er skrevet af en slgtsforsker, som nsker at lade kildematerialet selv fortlle. Nogle vil derfor nok finde visse passager for lange eller for detaljerede, men s spring over det, der ikke fnger. Brikkerne til Otto Ficks levnedsbeskrivelse bliver lagt i kronologisk orden, og begynder derfor naturligvis med hans barndom og ungdom. Derefter gennemgs de omkring 22 r, hvor han helligede sig arbejdet med at modernisere pdagogikken i samtidens skole. Herefter kommer en noget kortere periode, hvor han virkeliggjorde sin altbeherskende id om en ny boligform, som skulle passe bedre til en ny tid, hvor kvinderne begyndte at komme ud p arbejdsmarkedet. Det endte anderledes end forventet, nemlig med en fallit. I kapitlet om hans sidste cirka 22 r som 'forhenvrende' beskrives alle de forskellige idealistiske aktiviteter, som han da kastede sig over. Et kort kapitel fortller derefter om, hvordan der efter hans dd og endnu i vore dage refereres til hans arbejde. Hans privatliv med gteskab og brn behandles separat til sidst. Han var gift tre gange, men havde - med den enes ord - den skbne, at alle tre koner forlod ham. S vidt jeg kan bedmme, er den foreliggende bog det frste forsg p en samlet biografi om Otto Fick fra vugge til grav. Tilsyneladende har ingen hidtil vret opmrksom p hans sidste gteskab, ligesom det ogs er frste gang, der sttes sprgsmlstegn ved, om hans ialt fire brn virkelig ogs var hans allesammen. Heller ikke hans arbejde med at etablere Glostrup Realskole er tidligere blevet belyst detaljeret. I avisomtaler og nekrologer omtales, at han ernrede sig som skopudser i Berlin og tallerkenvasker i USA. Det har dog ikke vret muligt at finde dokumentation, som kan verificere sdant. Det afsluttende kapitel indeholder en rkke registre. I personregisteret kan interesserede hurtigt kan se hvem, der er nvnt i teksten. Selvom de over 280 personer ikke alle er nogen, som han havde kontakt til, s antyder det dog omfanget af hans kontaktflader. Af dem, det har vret muligt at identificere, flger derefter minibiografier. Ogs et stedregister er indeholdt. Afslutningsvis findes bibliografi og et detaljeret kildeapparat, som gr det muligt for interesserede forholdvis nemt selv at g endnu dybere i en kilde. Kommentarer er meget velkomne.

Med stor tak til alle bidragydere Glostrup, den 1. december 2013

Uffe Kim Poulsen

6

Hovedkilder:

Wikipedia, Rigsarkivet, Arkivalieronline, Det kgl. Bibliotek, Geodatastyrelsen Glostrup Bibliotek, Politikens Oplysning, Landsbkasafn slands Frederiksberg Bibliotek, Kbenhavns Stadsarkiv, Fures Museer i Farum, Statsbiblioteket i Aarhus, Frederiksberg Stadsarkiv, Dansk Demografisk Database, Glostrup Lokalhistoriske Arkiv, Gyldendals bne encyklopdi, Biblioteket ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KUA samt naturligvis Google

Arbejdet med at finde oplysninger om de optrdende personer er i hj grad blevet lettet af, at Kbenhavns politis registerblade er blevet digitaliseret. De var forlberen for det senere folkeregister og blev frt fra 1890-1923, hvilket falder sammen med er stor del af den periode, hvor Otto Fick var srlig aktiv. Derudover har Arkivalieronline, Dansk Data Arkiv og isr Google vret nyttige til at finde andre kilder.

o Citater fra kilder er vist ved ekstra indrykning og overspring er markeret med en rkke punktummer. De allerfleste steder er gamle tekster gjort mere lsevenlig ved brug af og .

o Hndskreve tekster er markeret med denne font og sat i ramme .

o Nogle steder er en uddybende bemrkning eller oversttelse angivet i kursiverede kantede parenteser, fx Teglgrdsvej 43 [nu 73] .

o Kildeangivelser og noter er samlet i det afsluttende kapitel. Ord, der har tilknyttet en kilde/note, er i teksten markeret med nummer, fx Fredericiagade2.

__________________________________________________ ____ Denne digitale udgave er stort set identisk med den trykte 1. udgave. Siden har jeg dog fra Bragi orgrmur lafsson, Fagstjri, Handritasafn, Landsbkasafn slands Hsklabkasafn modtaget kopi af Helene Lemas brev til Einar H. Kvasan, og teksten herfra er indsat nederst side 117.

Glostrup, den 3. februar 2014 Uffe Kim Poulsen

Ls ogs om Otto Fick p min hjemmeside: ukp.dk
http://ukp.dk/TNG/getperson.php?personID=I2035&tree=SL

Ottos barndom og ungdom

7

2 Ottos barndom og ungdom

Otto Laurents Benjamin Fick blev 18-8-1859 fdt i Kbenhavn i en velhavende familie som tredie barn af kasserer ved Det kongelige Teater Knud Benjamin Fick og Helene Louise fdt Wolff. Otto blev fdt ind i en velstende borgerlig familie, og hans far Knud Benjamin Fick sad i en god stilling som kasserer ved Det kgl. Teater. Hans frste lever boede familien og en tjenestepige i Blancogade p hjrnet til Bredgade p mtr. 180 i forhusets stueplan. P Sterms kort fra 18401 kan man se placeringen, ikke langt fra Amalienborg og Marmorkirken, der dengang l ufrdig som ruin. Blancogade har siden 1869 heddet Fredericiagade2, og husnummeret er nu 18.

I: Beliggenhed af Ottos fdehjem.

II: Ottos fdehjem i Fredericiagade 18

III: Den ufrdige Marmorkirke ca. 1875

IV: Johan Christian Fick, Ottos far

V: Helene Louise Wolff, Ottos mor


8

2.1 Ottos familie Ottos familie var noget usdvanlig derved, at hans farmor og morfar var sskende. Deres far havde vret en velhavende hestehandler p Frederiksberg.

VI: Otto Ficks forldre og bedsteforldre

VII: Carl Wolff, Ottos morfar

Morfaderen Carl Wolff var fdt 26-5-1796 i Kbenhavn. Han blev apoteker og drev i perioden 1824-59 Gammel Torvs Apotek p hjrnet af Nytorv og Frederiksberggade (Strget), hvor nu Danske Bank har afdeling. Han havde flere tillidshverv fx var han i en rrkke kasserer og senere formand for Pharmaceutisk Understttelsesselskab og efor for det endnu fungerende Cappels Pensionslegat. Han dde 86 r gammel i 1883, da Otto var 23 r. Mormoderen Ida Louise f. Nielsen i 1813 var officersdatter og blev gift med Carl allerede, da hun var 17. Da hun dde som 51-rig i 1864, var Otto endnu ikke fem r, s det er nok ikke meget, han har kunnet huske om hende.


9

VIII: Gammel Torvs Apotek IX: Gammel Torvs Apoteks officin, 1859

Figur X: Bente Frederikke

Rafsted

Ottos farfar hed Johan Christian Fick og var fdt 20-12-1787 p Christianshavn, hvor hans far havde nlemageri i Strandgade 33. P grund af faderens dd mtte Johan som kun 15 r vre med til at forsrge familien. Hans et og alt var at tegne, s ved en god vens hjlp blev han ansat som tegnelrer for en ukendt dame. Det blev frst efter nogen tid klart for ham, at der var tale om Frederik VIs

Bente Frederikke Rafsted fra Nyboder, senere Frederikke Dannemand, 1790-1862) 3. Hende havde kongen installeret i et hus p Toldbodvej.

Fick blev i 1809 ogs administrator for hende. Mens Frederik IV morede sig ved Wienerkongressen i 1815, gjorde hun noget tilsvarende p Toldbodvej4. Det endte med, at hun tog til Christiansfeld og fdte en sn, som helt sikkert ikke kunne vre Frederiks. I perioden 1815-18 fungerede Johan Christian Fick, efter kongens nske, som sendebud mellem de to, og til sidst tog Frederik sin Rikke til sig igen5. Fick fik ikke nogen egentlig uddannelse, men blev kunstsamler, specielt af kobberstik. Han var ven med de fleste af sin samtids kunstnere og var initiativtager og medstifter af Kunstforeningen, der nu har til huse ved Gammel Strand i Kbenhavn. Han blev ogs udnvnt til justitsrd og auktionsdirektr i Kbenhavn. I 1825 var han p studietur til Paris, Milano og Rom, hvor han blandt andet besgte Bertel Thorvaldsen. Johan Christian dde i 1864, da Otto kun var lidt over fem r gammel.

XI: Johan Christian Fick, farfar

XII: Christine Lovise Wolff, farmor

Ottos farmor, Kristine Lovise Wolff blev fdt i 1794 i Kbenhavn; som tidligere nvnt var hun sster til Ottos morfar. Hun blev gift med Johan Christian Fick i 1818.


10

Vi ved, at hun var med p mandens studietur i 1825; dog ikke hele vejen, for hun blev installeret i Paris, hvor hun ventede p ham, mens han rejste videre til Italien. Der er bevaret et brev fra hende til hendes bror Carl i anledning af hans fdselsdag6.

XIII: Brev fra Kristine Lovise Wolff til broderen Carls fdselsdag i 1825

Som det kan ses i verste hjre hjrne, er det dateret Paris d. 23 Maj 1825, og hun har haft s meget at fortlle, at det var ndvendigt at dreje papiret i kvart omgang og skrive videre, da det var fyldt. Indholdet handler mest om hvem, hun har besgt og dagligdags ting og bekymringer fx:

... Min Geburtzdag spiste vi alt gr nne rter. Asparg es har vi alt havt nsten to Mneder. Dog

ere de ikke s gode som de fra Vesterbro ....

Jeg h ber stakkels Moder er bedre. Det gjr mig s ondt at h re at hun ikke har vret brav.

Jeg me see til n r jeg kommer hjem om jeg ik ke kan overtale hende til at fly tte fra det

fu gtige Huus om det ikke kunde gj re no gen Forandring ...

Kristine Lovise Wolff dde i 1863, t r fr sin mand, da Otto kun var 3 r. Om Ottos forldre er der ikke meget at berette. Faderen Knud Benjamin Fick blev fdt 28-8-1820 i Kbenhavn og fik som nvnt en vellnnet stilling som kasserer ved Det kongelige Teater. Han dde den 4-3-1897. Ottos mor Helene Louise Wolff blev fdt 25-7-1834 i Kbenhavn og dde 24-5-1918 p Frederiksberg. Otto Fick havde to ldre sskende, broderen Carl Christian Fick, der var nsten 5 r ldre, mens ssteren Ida Louise Mathilde Fick kun var knap 2 r ldre. I 1873 begyndte broderen Carl Frederik en uddannelse indenfor farmacien p Svane Apotheket i stergade 18. Tre r efter fik han eksamen som apoteksmedhjlper, og efter endnu to r var han cand. pharm. Han dde ugift og barnls allerede som 35-rig af tuberkulose og var da stadig apoteksmedhjlper p Svaneapoteket7. Ottos sster Ida Louise Mathilde Fick var fdt 15-9-1857 og boede hos forldrene indtil hun i 1879 blev gift med Alfred Christian Bock. Han var p det tidspunkt kapellan ved Vejlby sogn i Fyns stift. De fik tre brn: Ingrid, Ove og Eggert, som alle dde ugifte og uden brn. P en kedelig baggrund kom denne sster og hendes mand fra 1890 til at spille en aktiv rolle i Ottos privatliv som plejeforldre for hans frste sn (se side 102).


11

2.2 Ottos skolegang Vi ved ikke hvor Otto Fick begyndte sin skolegang. I 1860 boede familien i den bygning, som hans far ejede, og som i dag har adressen Fredericiagade 18 i Kbenhavn, men fr 1870 var de flyttet til Vodroffsvej 10 p Frederiksberg. Det fremgr af folketllingen i 1870, hvor det ogs oplyses, at frstesalen bebos af en af moderens farbrdres enke Louise Seraphine Wolff og dennes datter Emilie Augusta Wolff.

XIV: Vodroffsvej 10 p Frederiksberg (2013)

Den 4-4-1875 blev Otto konfirmeret af pastor Bldel i Garnisons Kirke, hvor han ogs var dbt8.

XV: Vestre Borgerdydsskole p Christianshavn


12

Han gr i gymnasium p sproglig-historisk retning p Vestre Borgerdydsskole p Christianshavn. Herfra bliver han student den 3-7-18799. Han er alts nsten 20 r, en temmelig sen alder. Af hans eksamensbevis fremgr, at10:

Ved denne Prve har han erholdt flgende Karakterer i:

Dansk, I ...................................................................... godt+

Dansk, II ..................................................................... godt+

Oldnordisk .............................................................. godt

Fransk (regnes dobbelt) .......................................... godt

Engelsk eller Tydsk ................................................... meget godt Historie (regnes dobbelt) ..................................... godt -

Skriftlig oversttelse fra Latin til Dansk ................... godt -

Mundtlig Prve i Latin ............................................ godt+

Mundtlig Oversttelse af et ikke lst Stykke i Latin .. meget godt

Grsk (regnes dobbelt) .......................................... meget godt

Naturlre ................................................................. temlig godt+

hvorefter han til Hovedkarakter har erholdt 2 d. Karakter med 72 Points.

Efter dette Udfald af Prven meddeles der ham herved Vidnesbyrd om, at han er i Besiddelse af den almindelige Dannelse og ndelige Modenhed, som udfordres til at kunne benytte den Akademiske Undervisning.

Den 3 Juli 1879 , Borgerdydsskolen p Kristianshavn

XVI: Ottos eksamensbevis fra Borgerdydsskolen

Da han bliver student, bor familien stadig p Vodroffsvej, men siden 1870 er beboerne p frste sal erstattet af andre.

Karrieren som skolemand

13

3 Karriere n som skole mand Han boede stadig i hjemmet p Vodroffsvej11 og hans mor nskede at se ham g den teologiske vej, hvilket han satte sig imod. Han ville i stedet g den juridiske vej12 og blev 27-9-1879 immatrikuleret ved Kbenhavns Universitet13:

RECTOR UNIVERSITATIS HAUNIENSIS CUM

SENATU ACADEMICO L.S.

Qvod felix faustumqve sit, in Regia Universitate Hauniensi numero civium academicorum adscriptus

est legesqve ex formula sibi tradita sancte se servaturum promisit

Otto Laurents Benjamin Fick

e scola virt. c iv. Christianohauniensi.

In culus rei fidem literas has Hauni d. 27 m ..Septembris a. 1879 dedit et nomine subscripto

firmavit

Madvig h. t. Rector

Universitatis.

Dette studium kedede ham dog enormt14, s han indstillede det og besluttede at f overstet sin vrnepligt. Han mdte derfor 30-5-1880 som rekrut Nr. 451 ved 1 Artilleri Bataillons 1 Compagni, og blev hjemsendt allerede efter fire mneder den 27-9-1880. Der var dog ogs tre ugers genindkaldelse i efterret 188215. Efter militret forsgte han hurtigt at blive huslrer og kom som sdan sidst i 1880 til Lolland hos godsejeren Carl Vilhelm Grandjean Hansen p Valns gods16. Hvordan han har fundet en stilling s langt fra Kbenhavn vides ikke, men det er benbart get godt, for da han rejser derfra, fr han flgende fine anbefaling med sig17:

Hr Student O. Fick, der i omtrent et r har opholdt sig i vort Hus for at undervise vore tre

Snner, og som har anmodet mig om et Vidnesbyrd, er det mig en Glde herved at kunne

anbefale som en meget dygtig Lrer, der i ovennvnte Tidsrum har bibragt vore Drenge gode

Kundskaber, ligesom i det Hele udvet en gavnlig Indflydelse p dem. - Jeg m hertil fje, at

Hr. Fick er et meget omgngeligt og tjenstvilligt ungt Menneske.

Waldns d. 27 Juli 1881

Han har alts ikke alene lrt drengene Viggo, Niels og Oluf p henholdsvis 9, 8 og 6 r noget18, men ogs haft en gavnlig indflydelse! Han havde benbart pdagogiske evner, s efter dette flte han et kald som opdrager og lrer for de unge.


14

Tilbage i Kbenhavn fulgte han sit kald og fik allerede i efterret samme r en stilling som lrer ved Frederiksberg Realskole, som p dette tidspunkt bestyredes af Carl Ewald. Universitetsgraden cand. phil. var dengang omgivet med en vis respekt, og gav adgang til at fungere som lrer. Ogs herfra fik han en fin anbefaling19.

Hr. stud.jur. O. Fick har i ca. r undervist i min Skole som Lrer p Eftermiddagsskolen. Nr

han nu ophrer dermed, er det kun fordi Eftermiddagsskolen gr ind.

Jeg anser Hr. Fick for en Mand med ikke almindelige pdagogiske Anl g og det er mig en

Glde p hans Anmodning at give ham en Anbefaling. I den Tid, han har undervist hos mig,

har han rgtet sin Gerning med stor Alvor og Dygtighed, og jeg er srdeles vel fornjet med

Resultatet af hans Virksomhed.

Frederiksberg Realskole, den 1ste Marts 1882

Carl Ewald

Skolebestyrer Carl Ewald har alts bemrket, at den nu 22-rige hr. Fick har meget fine anlg for pdagogik. Det m vre noget, der har bestyrket den unge mand i sit kald. Samtidig viser det vel ogs, at Ottos indstilling til opgaven har svaret fint til Ewalds egne ider om undervisning.

XVII: "Vennersly", hvor Carl Ewald havde skole. Frederiksberg All 4 (i dag nr 12).

At Ewald titulerer ham som stud.jur. fortller os, at Otto - mske mest for forldrenes skyld - endnu ikke helt har forladt jurastudiet. Det understttes af en kort besked han modtager et par mneder senere20:

Kjbenhavn den 3 Juli 82

Kjre Fick !

I Morgen begynder vi i Kollegiet til Strfr.s alm. Xxx 8 (De obj. Mom. Ved Forbryd. , der komme

i Betragtning ved Strafskyld. & Bestemm.) Forhbentlig ville vi n til 11.

En venlig Hilsen fra Deres M edmanudoce nter og fra

Deres heng: L. Zeuthen


15

Han gr alts til manuduktion i strafferet. Det afbrydes dog af tre ugers genindkaldelse til militret sidst i september. Han hjemsendes 3-10-1882 med flgende vidnesbyrd: "Han har udfrt sin Tjeneste tilfredsstillende". Det fremgr ogs, at han i sin tjenestetid ikke har vret straffet21. Det var et lykketrf, at Otto traf den kun tre r ldre Carl Ewald netop p dette tidspunkt, for det skulle vise sig, at de havde samme ider om at ndre tidens form for skoleundervisning og forholdet mellem lrer og elev.

3.1 Carl Ewalds skole Carl Ewald blev fdt 15-10-1856 p Bredelykke ved Gram i Slesvig som ldste sn af professor Herman Frederik Ewald, den gang kongelig landmler. Carl Ewald blev student fra Frederiksborg Lrde Skole 187422. En af Ewalds snner, Jesper, skriver i en erindringsbog23:

"... far blev kun med mje gjort til cand. phil. Hans strke, levende naturflelse ... bragte ham til at studere forstvidenskab. Han blev syg under den forberedende eksamen, mtte g fra. Men Carl Ewald elskede ogs det naturfnomen, som hedder brn. Han blev lrer p N. Zahles seminarium, hvor kommunelrerinder uddannedes."

Han interesserede sig meget for brns opvkst og uddannelse. Som 24-rig kbte han en eksisterende forberedelsesskole p Frederiksberg All 4. Da hans tanker om brns skolegang var meget anderledes end forgngerens, blev den omdannet og udvidet til Frederiksberg Realskole for drenge.

XVIII: Carl Ewald (foto: M. Magnino, Ljungby, Det kgl. Bib.)

Den officielle etablering af Ewalds omdannede og udvidede Frederiksberg Realskole fandt sted 22-4-1880. Den havde p dette tidspunkt til huse i underetagen af villaen Vennerslyst p Frederiksberg All 424. Blandt Ewalds nye tiltag var udgivelsen af de rlige trykte Skoleefterretninger, som er en god kilde til indsigt i hans nye tanker. For eksempel fortller det frste nummer fra juni 1881, at25

"Det har forekommet os nskeligt, om Skolens Lokaler af og til bleve inspicerede i hygieinisk Henseende, og vi have derfor henvendt os til en prakticerende Lge, der med beredvillighed gik ind p vort Forslag. Lokalerne inspiceres derfor fire Gange rligt af Dr. Viggo Bendz, efter hvis Forslag sledes forskjellige Indretninger i r ville blive trufne."


16

Man indfrte ogs -1 times daglig gymnastik! Som noget andet nyt havde man afholdt et forldremde, hvor skolen havde foreslet fremover at forsyne eleverne med undervisningsmateriale. Dette indebar, at26: "

1. Alle Skolebger udlnes af Skolen til Eleverne og disse ere den ansvarlige for deres Behandling.

2. Skolen beregner, hvormeget en Elev behver af de forskjellige Skoleforndenheder og disse ville da blive uddelte til Eleverne p visse bestemte Tider.

3. Kun de Bger, der benyttes til Hjemmelsning, m medtages, nr Eleverne forlade Skolen efter endt Arbejdstid.

4. Bortkastes en Bog, eller beskadiges den sledes, at den efter Skolens Skjn er ubrugelig, anskaffer Eleven strax et nyt Exemplar.

5. Betalingen for disse Ydelser, der alts omfatte alt, hvad Eleven bruger til sit Skolearbejde, plignes Skolebetalingen med et ligestort Belb i rets tolv Mneder.

6. Det str enhver, der har Brn i Skolen, frit for at tiltrde dette Forslag eller selv srge for Anskaffelsen.

7. Der vil fra det nye Skolers Begyndelse ikke mere blive solgt Skoleforndenheder p Skolen. " For os virker dette selvflgeligt, men hidtil havde det vret forldrenes opgave selv at indkbe de ndvendige bger og skoleforndenheder. Det frste forldremde havde vret s godt besgt, at man allerede den kommende vinter ville27:

"... afholde sdanne Sammenkomster, der sikkert ville bidrage i hj Grad til at fremme Forstelsen af vort Arbejde og give os Lejlighed til at give Hjemmene Meddelelser, en Lejlighed, vi ellers, navnlig efterhnden som Skolen udvider sig, ofte vilde savne. Elevernes Forldre opfordres derfor indstndig til ikke at sky den ringe Ulejlighed ved at give Mde, nr Skolen beder dem til Gjst."

Ogs hans bestemmelser for lrerne findes bevaret. Srlig to pbud springer i jnene,da de fortller en del om hvordan forholdene hidtil havde vret28:

"Lrerne anmodes om at anbringe deres tndte Cigarer i den p Indgangsdren ophngte Cigarholder, inden de g ind i deres Klasse."

"en Lrer [har] Tilladelse til at give en Elev en Kindhest, men kun, nr han viser uforskammet Opfrsel i Timen, derimod er Slag med Stok, Lineal eller andet Redskab, Trkken i re og Hr o.s.v. ikke tilladt."

Samtidens pdagogik byggede jo i vsentlig grad p lrerens autoritet og ellers kontant afstraffelse, hvis man ikke fulgte de givne anvisninger. Trods de mange eksempler p Carl Ewalds fremsynede ideer, s var noget af det gamle mske s indgroet, at selv han ikke kunne styre det. Der findes i hvert fald t eksempel: en gang, da Carl Ewald var ndt til at forlade skolen, skrev han flgende korte, men tydelige, instruks til sin lrer Otto Fick29:

Uddel Karakterbgerne hvis De vil (Selv eller pr. Lrerinder). Bunken p mit Bord er drlige og

gode med vedfjede Bemrkn inger.

Giv Robert N xxxxx i F. Karakterbogen en Dragt Prygl m. eller (bag min Reol) og lov ham

flere nste Lrdag, om fornde nt. Send Drengen hjem Kl. 2 ...

I Carl Ewalds sdvanlige friske stil har han her ikke bogstaveret men tegnet et par af ordene, og overlader alts til Otto selv at vlge mellem at bruge hnd eller spanskrret bag reolen. Nu vi er ved Ewalds friske stil, s er her et eksempel til30:


17

Hjstrede Hr. von Fick!

Dette Brev skriver jeg med rdt Blk og indeslutter det i den strste bl K onvolut, jeg ejer

alt sammen for at gjre Indtryk paa Deres formentlig hrde Hjrte. Sagen er denne:

1. Jeg tager til Kjbenhavn med Toget, der er i Byen 7

2. Vi skulle kjre med Toget 8.

3. Jeg kan ergo ikke n ud til Skolen og hente de mindste Fyre, som ikke kan g allene til

Banen formedelst deres ringe Strrelse.

4. Jeg m alts lade Lrerinderne og en af Lrerne mde paa Skolen 7 prcis for at

gelejde dem.

5. Wolff egner sig ikke dertil.

6. Velschow ikke heller skal desuden i Ro - Forening.

7. Malling kjender dem ikke.

8. Justitzrath Zmit ist zu alt.

9. Her v. Fick skal til Manudiktr!

Kan Punkt 9 p nogen Mde forandres? Kan det ikke ske, er vi lige gode Venner for det, men

jeg skal ikke ngte, at jeg vil vre mest rolig for Smfolkene, hvis De og Damerne toge Dem

under Vingerne. Tnk og [over? ] Sagen - men svar omgende!

Deres Carl Ewald

Ganske kort tid efter, at Otto var vendt tilbage fra sin genindkaldelse til militret, ophvede Carl Ewald en tidligere indget aftale med ham31:

Dags Dato har jeg tilintetgjort den mellem Cand. Fick og mig oprettede Overenskomst, hvorfor

jeg herved erklrer ham lst fra enhver deraf flydende Forpligtelse.

Den 10de November 1882

Carl Ewald.

Hvad det drejede sig om, er ikke muligt at sige nu, men det har sikkert handlet om Ottos overtagelse af skolen. Det viser i hvert fald, at der allerede fr dette tidspunkt var mere end en blot uformel venskabelig forbindelse mellem dem.

3.1.1 Carl Ewald og damerne

Selvom Carl Ewald og Otto Fick havde samme syn p pdagogik, s var Ewalds privatliv en hel del anderledes. Otto Fick blev godt nok gift tre gange, men fik kun fire brn; og det er endda tvivlsomt, om de(t) sidste faktisk er hans. Modsat med Carl Ewald. Snnen Jesper skriver om sin far, at32:

"Det morede ham at lege med, nr [Edvard] Brandes' tropper teede sig i provinsbyen Kbenhavn. Han havde intet imod, at sladderen blgede om hans privatliv, at folk vendte sig efter ham p gaden, at der stod indiskrete notitser om ham i de "sm aviser". Man talte om hans krlighedsforbindelser, om hans elegante pkldning, hans dselhed, hans pengevanskeligheder. ... Man teede sig muntert og upassende for bent tppe: I samvr med damer, som man aldeles ikke var gift med, p restaurant, hvor enhver kunde mbe over optjerne - og i selskab med norske og svenske kammerater (helst med et navn) som drak sig fulde".

I en anmeldelse benyttes ligefrem den utvetydige betegnelse "Berninakredsens frstetyr" om Carl Ewald33.


18

I folketllingen 1-2-1880 er Carl registreret som cand. phil. logerende hos enken Caroline Amalie Salomon i forhuset p H.C. rstedsvej 39A, 1. sal. Det interessante er, at enken har to hjemmeboende dtre Therese og Emilie Salomon p henholdsvis 30 og 29 r. Emilie og Carl blev gift 15-10-1880 i Slaglunde og fik brnene Ellen (f. 1881, Kongens Lyngby) og Karen Ewald f. 1885. I Skoleefterretninger for 1881 kan man se, at Ewalds kone Emilie p det tidspunkt underviste p hans skole. P samme tid var ogs hendes sster Therese ansat som lrer. En anden lrer p hans skole var den frken Betty Ponsaing, som havde bret Carls datter Ellen ved dben i 1881. Syv r senere blev Betty gift med ham p Frederiksberg i 1887. Sammen fik de brnene Lisbeth f. 1890, Jesper Carl f. 1893 og Grethe Ewald (f. 1896, Vor Frue sogn Kbenhavn). Sidelbende med sit andet gteskab havde han ogs et forhold til Agnes Kathinka Malling Andersen, senere bedre kendt under navnet Agnes Henningsen f. 1868. Med hende fik han brnene Ellinor f. 1888, Esther f. 1889, Tage f. 1891 og Poul Henningsen (PH) f. 1894. Carl Ewald dde kun 51 r gammel den 23-2-1908.

3.2 Fick overtager skolen Snnen Jesper Ewald fortller om sin far34:

"Far var en naiv og troende sjl. Han troede p Gud, han troede p, at undervisningen burde moderniseres. I et anfald af idealistisk afsind kbte han Frederiksberg Realskole, hvor han praktiserede sine ideer, bl.a. derved, at han i solskin drog med hele sin klasse ud i Frederiksberg Have og lste naturhistorie med ungerne dr. ...... Far var, som s mange, der lever i en evigt foregende udviklingsproces, gerne mest sig selv i sine impluser, mindst i eftertanken."

Brugen af ord som naiv, anfald, idealistisk, evig udviklingsproces og impulser antyder mske en lidt flyvsk og urolig sjl. Som 83-rig skriver Marie Magdalene Lebrecht i nogle korte erindringer om sin tidligere mand Otto Fick, at35:

"... Han blev L rer hos Forfatteren Carl Ewald, som havde en mindre Drengeskole, installeret i

et privat Hus p Vrnedamsvejen. O.F. s hurtigt, at Carl Ewald ikke var den rette Mand, og

han kbte s ved sin velhavende Faders Hjlp Grunden i Frederikberg All og byggede den

dengang store og tidssvarende Bygning ...".

Hvad der prcis menes med 'ikke den rette mand' er uvist, for p det pdagiske omrde viderefrte Fick skolen i Ewalds nd. Mske har han syntes, at Ewald havde for mange planer og savnede praktiske evner til at f dem gennemfrt? Hvad end grunden var, s overtog Fick i hvert fald skolen i bedste forstelse med Ewald. Det fremgr af nogle bevarede hndskrifter36.

Jeg undertegnede Skolebestyrer Carl Ewald erkjender herved, at Cand. phil. O. Fick, der 31te

Marts Kl 3 d.A. overtager den f. T. af mig bestyrede Frederiksberg Realskole, ikke er pligtig til

at betale nogen Husleje for Tiden fra Overtagelsen til April Flyttedag eller godtgjre mig den af

mig erlagte Leje mod at Cand. Fick giver Afkald p sin Lre rgage for Marts M ned, der

andrager det samme Belb.

I lige Mde forpligter jeg mig til at fraflytte Ejendommen Vestergade 111 senest April

Flyttedag d ette r , hvormed menes min private Lejlighed, samt til ikke at oprette nogen

Drengeskole p Frederiksberg og eller Vesterbro s lnge Cand. Fick bestyrer eller ejer

Frederiksberg Realskole.

Alt under Forudstning af, at min Virksomhed ved Skolen ophrer samme Dag som

Overtagelsen sker.

Vesterbrogade 111. 7de Februar 1883 Carl Ewald.


19

En gang i efterret 1882 var skolen flyttet til Vesterbrogade 111, hvor man havde fundet lokaler p 1. og 2. sal, og hvor Ewald alts ogs havde en lejlighed! For en sikkerheds skyld er der ogs lavet en aftale, hvor Fick ogs med sin underskrift tiltrder overdragelsen37.

Efter Overenskomst mellem os undertegnede tiltrder jeg Cand. O. Fick Bestyrelse af

Frederiksberg Realskole med P skeferiens Begyndelse, idet dog alle Udgifter Skolens Daglige

Drift vedr rende udelukkende p hviler mig Selv indtil den i Kj bekontrakten nvnte Dag og

Time.

Carl Ewald Otto Fick.

En sidste og uforstelig overdragelse af skolen foretages af en Heg Warming, som vi ikke har hrt om tidligere, men ogs han har tilsyneladende haft en kontrakt med Otto Fick. Kan Carl Ewald mske den sidste tid have haft konomiske problemer, s han har mttet have en medejer? I hvert fald fr Otto ogs skolen overdraget af Heg Warming dagen efter, at han og Ewald underskrev de to ovenstende overdragelsesdokumenter38:

I Henhold til vor Kontrakt underrett er jeg Dem her ved om, at jeg He g- Warming fra 1 ste

April 1883 overdrager Skolen til Hr. cand. phil Otto Fick.

Den 8 de Februar 188 3.

Heg Warming

Da overdragelsen var overstet, pustede Ewald ud i Sverige, men interesserede sig stadig for sin gamle skole. Midt i juni beder han ligefrem om at f breve og lader tilfreds med det hele39:

Kjre Skolebestyrer!

Har det godt og er meget begejstret over Smland. H ber Frk. P. har bragt Dem Besked om

Programmet? Send Manuskriptet herop til mig, hvis De har Lyst. Bliver meget glad over Brev

ifra Danemark.

Hils p Skolen! Deres Carl Ewald

Tutaryd 14/6 83.

Iflge KRAK 1883 boede Otto hos forldrene i Ny Kongensgade 15, 2. sal. Dette fem etager hje hus var da nsten nyt, idet tmrermester P. Hansen havde opfrt det i 1880.


20

XIX : Ny Kongensgade 15, Mtr. 229, Vester Kvarter

3.3 Ficks skole

Nu var det s Otto Fick, der bestemte! Juni 1883 udgiver Fick det 3je nummer af Skoleefterretninger for Frederiksberg Realskole; nu med sit eget navn p forsiden. Det fremgr, at skolen stadig har til huse p Vesterbrogade nr. 111, men han kan stolt meddele40,

" at skolen til oktober overflyttes til Vrnedamsvej 15, hvor den har fet et godt lokale, der er bygget til skole".

I 1883-nummeret af Skoleefterretninger nvnes ogs en frken Ella Michaelsen blandt lrerkrfterne. Hendes rigtige navn var Edele Rebecca Michaelsen, og hun blev 3 r senere gift med Otto Fick. Forholdene p Vrnedamsvej viste sig dog at vre ringere end forventet, s mske er han allerede efter et rs tid begyndt at se sig om efter en mcen til et strre skoleprojekt. Det kunne vre en henvendelse i den retning , som den unge brygger Carl Jacobsen sender dette nedslende svar p41:

C. JACOBSEN JUN. NY CARLSBERG. D. 25 - 6 - 1884

Hr Otto Fick.

beklager jeg meget at jeg ikke seer mig i Stand til at yde den

omhandlede Sag nogen St tte, da jeg allerede har p taget mig alt hvad jeg kan overkomme.

Med srdeles Agtelse

C. Jacobsen jun


21

Det fremgr ogs af Skoleefterretninger for 1883, at Fick har et samarbejde med boghandler A. Giese p Vesterbrogade 62. Da skolen jo stiller undervisningsmateriale gratis til rdighed for eleverne, s skulle man tro, at den var en af Gieses gode kunder. Problemet er bare, at Fick har fet overtalt boghandleren til kun at skulle betale n gang om ret. Hr bare42:

Vesterbrogade 62. Kjbenhavn, V., d. 7 / 2 1885

A. GIESES BOG- OG KUNSTHANDEL.

Hr Skolebestyrer Fick

Jeg tillod mig idag at prsentere Dem Regning. Ganske vi st vare vi jo enige om at jeg f rst

skulde have Pengene den 1ste Marts, men da jeg i nste Uge har en st rre Udbetaling antog

jeg det m tte vre Dem ligegyldigt om jeg fik Pengene de 14 Dage f r eller senere, da Deres

Skole jo h rer til de contante Institutioner der ej give Kredit og Pengene jo derfor komme ind

af sig selv. Vil De absolut have det skal vente til 1ste Mart s da finder jeg mig deri, men p den

Dag skal og m jeg bestemt have hele Bel bet.

Da vi begyndte at handle var der kun t ale om Mnedsregning ikke om rsregning og den Sum

jeg nu har tilgode er s stor at jeg ikke kan lade den ste p en enkelt Conto. Jeg n dsages

derfor til at bede D em fremtidig afgj re Skolens Mellemv rende Kvart alsviis, eller ogs

foretrkker jeg at renoncere p fremtidig Leverance

Med Agtelse

rb. Xxxx

Om Otto Fick gav sig eller fandt en anden boghandler, vides ikke, men boghandelen lukkede 13-3-1886. Efter et halvt rs tid bnede den dog igen - nu p stergade 1743. Nr der skulle ansttes nye lrerkrfter, udfrdigede Otto Fick en kort kontrakt, som begge parter underskrev. Her er det den unge student N. P. Thorvald Pedersen, der binder sig til at undervise de nste 11 mneder44.

O. Fick, Skolebestyrer. Meddelelse

fra Frederiksberg Realskole,

Vrnedamsvej 15.

Kjbenhavn V, d. 27/8 188 5

.

Dags Dato er mellem de underskrivende Parter Student Th. Petersen og Skolebestyrer Otto

Fick indget f lgende Kontrakt:

Jeg undertegnede Student Th. Petersen forpligter mig herved til at o vertage Pladsen som fast

Lrer ved Frederiksberg Realskole fra 1ste September 1885 til 1ste August 1886 og at

undervise 24 Timer ugentlig ved samme Skole, dette for en Betaling af 38 Kr og 40 re om

M neden og at afdrage af disse Penge 3% om M neden til Sy gekassen.

Otto Fick Frederiksberg Realskole

Skolebestyrer Den 27/8 85 N.P. Thorv. Pedersen

Nr sygekassen var betalt, ville mnedslnnen i dag svare til omkring 5.430 kr.


22

En gang i mellem tager en lrer ogs afsked med Fick. Her er et takkebrev fra cand.phil. Valdemar Gudme, der vikarierede i religion forret 1885. Samtidig tyder brevet p en kontrovers mellem ham og dansklreren Sren Tvermose Thyregod p grund af et 'pbelagtigt brev'45.

Udby pr. Lundby Station den 3/8 85

Kjre Hr. Fick.

Samtidig med, at jeg fremsender min Kvitte ring for det i Dag modtagne Bel b, vil jeg ikke

undlade at bringe Dem min Tak, fordi De sendte mig min Gage, f r den strngt taget var

forfa lden til Udbetaling. Dernst m jeg ogs nu, da vort Mellemvrende er endelig afgjort,

bringe Dem min Tak for den Velvillie De s ofte har vist mig i den Tid jeg har virket ved Deres

Skole, og jeg kan kun beklage, at mine Studier ikke levner mig Tid til at fortstte den

Grning, som jeg efter flere af Deres Udtalelser at dmme tr tro jeg har udf rt til Deres

Tilfredsstillelse. Skul de jeg i kommende Tider vre Dem til Nytte ved Vikariater eller Lignende,

vil det altid vre mig kjrt at kunne tjen e Dem i Noget. Idet jeg ikke h ber, at den

Omstndighed, at jeg har vret n dt til at bryde med Thyregod efter at have modtaget et

efter And res jeg har ikke villet stole p min egen alene Mening i hjeste Grad p belagtig

Brev, skal forstyrre det gode F orhold, der tidligere har bestet mellem Dem p den ene Side og

min Broder og mig p den anden, bringer jeg Dem med Kjreste min Broders og min venligste

Hilsen

Deres Vald. Gudme.

Af Hr. Skolebestyrer O. Fick har jeg modtaget min Lrergage for Juli M ned med 56 Kr,

hvorfor herved Kvitteres.

p- t - Udby Prstegrd. Den 3 August 1885. Vald. Gudme.

Alt i alt et meget venligt brev, som i hvert fald ikke bryder nogen broer bag ham med hensyn til Fick. Man kan s spekulere over, hvorfor Fick har sendt pengene fr det var ndvendigt. nskede han hurtigst muligt at lgge en sag bag sig? Men hermed var det ikke slut, for i december kom endnu et brev underskrevet af Valdemar Gudme. Denne gang var der endog to medunderskrivere: V. Ganchell og broderen Lorents Poul Gudme, der senere blev en kendt arkitekt46. Deres relevans for sagen er ikke benbar.

d. 11 12 85.

Hr. Skolebestyrer Fick.

Da De sikkerlig vil indrmme, at Bestyrelsen in pleno m tage imod eventuel le Ubehageligheder

og samlet p tage sig Ansvar der, hvor et enkelt Bestyrelsesmedlem, som idag sket, har

overskredet den Grnse, Lovenes Paragraffer 11.12.13 stte for de forskjellige

Best yrelsesmedlemmers Myndighed, s se vi ikke rettere end, at det vilde vre heldigst at

komme tilbage til den Fordeling af Arbejdet, som F.S.F.s Love fore skriver. Herfor tillade vi os

hfligst at henlede Deres rede Opmrksomhed p ovenanf rte Paragraffer.

rb.

V. Ganchell. L P Gudme

V. Gudme

Den omtalte lov m glde skolen selv, men da den ikke er bevaret, er det svrt at sige, hvad paragrafferne handler om. Der er dog tydeligvis skrmydsler over, at nogen blander sig i en andens arbejde ved skolen, men hvem? Valdemar Gudme figurerer ikke som lrer ved Frederiksberg Realskole efter, at han forlod den i sommeren 1885.


23

Han fortsatte sit studium, blev teolog og prst for Ullits sogn ved lborg, men dde kun 27 r gammel den 17-12-1890 og blev begravet p kirkegrden i Udby ved Vordingborg. Som vi tidligere har set, s var - trods mange gode hensigter - korporlig afstraffelse ikke helt afskaffet, da Carl Ewald var skoleleder. Nu, da Fick selv er blevet skoleleder, foregr noget lignende; dog mere formelt gennem en fortrykt blanket. Der er for eksempel pantelner Jahnsens sn Carl, der benbart ikke trives med skolen47.

Meddelelse fra

Frederiksberg Realskole, Vrnedamsvej 15.

Kjbenhavn V. D. 12/9 1885

- - - - - - - - -

Hjtrede Hr. Jahnsen !

M det vre mig tilladt at foresprge om jeg m anvende korporlig Revselse overfor Karl, da

jeg ikke tror, at han vil bestille noget ellers. Forventende ret Svar tegner jeg med Agtelse

rb. Otto Fick

og allerede nste dag fr han flgende meget imdekommende svar fra faderen Nicolai Arnold Jahnsen48:

Kbhn den 13 Septbr 1885.

Hr. Skolebestyrer O. Fick !

Carl fr sine reglementerede Prygl hver Lrdag, nr Karakterbogen viser slet og drlig; men

det frugter desvrre kun for en enkelt Dag; det er jo troligt at en Revselse fra Deres Side

kunne gavne mere og jeg vil derfor give mit Minde til den; dog vil jeg bede ikke lade Slagene

falde for meget p Ryggens vre Part, da jeg ikke tror hans Bryst er strkt og slagene

forvolder ham let Hoste; men ellers m De straffe ham, som De f inder passende.

Med srdeles Agtelse

rb N. A. Jahnsen.

eller kortere: 'jo tak - det gr jeg ogs selv; bare ikke for meget verst p ryggen!' De kl, som Carl mtte have fet af sin far derhjemme og af Otto Fick i skolen, gjorde ham dog ikke mere boglig. I 1892 var han blevet murersvend, og han dde allerede 6-11-1898, kun 24 r gammel.

3.4 Fick bygger en ny skole De drlige forhold p Vrnedamsvej bedrer sig ikke, s noget m gres. Han m simpelthen selv bygge en ny skole, s derfor gr han i gang med at lede efter en egnet grund. Han har kig p en parcel i nrheden. Etatsrd Adolph Vilhelm Lindberg i Violstrde (nu Fiolstrde) optrder benbart som en form for ejendomsmgler og har nu flere andre, der er interesserede, s den 2-5-1885 m han rykke Otto Fick for svar49:

Etatsrd V. Lindberg, 10, Violstrde. K.

Hr. Skolebestyrer Fick.

Af hensyn til fremkomne Tilbud vedrrende Ejendommen i Frederiksberg All No 8, nemlig

ang ende Dispositionen over Ejendommens Tilliggende, m tte jeg nske snarest at hre fra

Dem om De i en nr Fremtid vil finde Anvendelse for den omtalte Parcel af Grunden.

2/5 85. rb digst V Lindberg.


24

Otto m nu beslutte sig, men grunden skal koste 28.000 kr. (nsten 2 mill. kr. i dag), og det er mere end han selv kan stille. Han m tale med sin far, som lover at st som kautionist og selvskyldner. I Frederiksberg Realskoles Historie skriver Victor Hermansen om grundens placering50:

Parcellen var som egnet for en skole, idet den l godt skrmet, midt inde p grunden, og kun havde forbindelse med omverdenen ved en lang smal passage. P samme tilbagetrukne mde l forvrigt to andre skoler - Schneekloths og frk. Kruses - og det er derfor ikke umuligt, at Otto Fick kan have lnt iden fra dem. Det er mske heller ikke tilfldigt, at Frederiksberg Realskole kom til at ligge netop her - i hvert fald dannede den sammen med de to andre en hel "Skole-enklave".

Schneekloth var den frste, for allerede i 1856 flyttede han sin skole til mtr.nr. 76a, der havde adresse p Vrnedamsvej. Marie Kruse flyttede i 1886 sin skole fra Absalonsgade til en nybygning p mtr.nr. 51k, Frederiksberg All 16. Som det kan ses p nedenstende kort, s fik alle tre skoler de to andre som nabo.

XX: De tre skoleparceller: Fick 51i, Kruse 51k og Sneekloth 76d.

XXI: Schneekloths bygning 2012

XXII: Marie Kruses bygning 1899


25

I juni 1885 kan han i Skoleefterretninger Nr. 5 nu forberede forldrene p bedre tider51:

Til Elevernes Forldre. Det har vret er meget slemt r, som Skolen nu har tilbagelagt, men, nr vi se hen til forgelsen af Elevantallet, kunne vi jo ikke klage, da dette trods manglerne ved Skolen er steget strkt, vi have jo navnlig lidt under Mangel p Plads, s vel til den ndelige Undervisning som til Gymnastik, men jeg hber ikke, at Undervisningen har lidt noget vsentlig, hvilket jo ogs kan ses af det, som er lst i dette r,sammenlignet med, hvad vi kunne overkomme i Fjor. Jeg tror nok at turde sige, at det eneste, vi endnu mangle, er Plads, og i den Henseende kan jeg meddele den gldelige Efterretning, at det nu er lykkedes os at skaffe en Byggegrund, nemlig en Parcel af Nr. 8 i Frederiksberg All. Da Tegningerne endnu ikke ere fuldt frdige, kan jeg ikke give nogen

detailleret Oversigt, men skal blot her oplyse, at Grundarealet er c. 5000 Alen, at

Klassevrelserne ville blive henholdsvis 70 & 80 Al. og, at Gymnastiksalen bliver c. 400 Al. Bygningen vil blive stor, langt strre end det nuvrende Elevantal behver, der vil sledes blive c. 28 Klassevrelser, hvoraf imidlertid over Halvdelen forelbig bliver udlejet. Legepladsen vil blive asfalteret, og der vil i enhver Henseende blive taget alle de Hensyn, som Hygieinen fordrer. Jeg skal imidlertid, s snart det lader sig gjre, udsende et Cirkulre med Tegning af Bygningen ..... Det har ikke kunnet vre andet, end at mit Arbejde og Interesse for denne Sag har hmmet mit Arbejde p Skolen, men jeg er overbevist om, at alle vil kunne forst det og stole p, at jeg, nr Skolen er kommen til Ro, kun vil arbejde med det ene Ml for je, at gjre den s god som mulig og Forldre og Elever tilfredse.

Han har alts allerede skaffet en byggegrund, og tegningerne til den nye bygning er under udarbejdelse. Det er dog frst den 2-7-1885, at den formelle kbekontrakt p parcellen mtr. no 51a i Frederiksberg By og Sogn indgs med ejeren Dr. med. George Ferdinand Borch. Grunden koster 28.000 kr. og p kontrakten str hans far som kautionist og selvskyldner52. For at skaffe kapital til projektet m han 22-12-1885 udstede tre panteobligationer til53:

1. Etatsrdinde I.M. Suhr 50.000 kr 2. Theaterkasserer Fick 15.000 kr [hans far] 3. Hjesteretsadvokat C. Liebe 15.000 kr

Allerede tre mneder senere lner hjesteretsadvokaten ham yderligere 40.000 kr. Der var nu lnt 120.000 kr. , svarende til omkring 8 mill.kr. i nutidens penge54. Han m have virket trovrdig og kunnet tale overbevisende for sin sag.


26

Som lovet udsender han en brochure om projektet, da det er fastlagt. Nedenfor gengives dens fire sider55:

OTTO FICK: [forside]

Frederiksberg Realskole. Frederiksberg All Nr. 8

(tidligere Vrnedamsvej 15).

KJBENHAVN. 1886.

[s. 2-3]

Den ny Skolebygning, Frederiksberg All 8, tages i [bagside] Brug 1ste Maj 1886, og str fra den Tid daglig til Eftersyn Kl. 1 3. Den er opfrt af Hr. Murmester LTTHANS-PETERSEN under Ledelse af Hr. Architect LERBECH og har 24 Klassevrelser p c. 70 80 Al., en Gymnastiksal p c. 375 Al. Skolen er forsynet med fortrinlig Ventilation, asfalteret Legeplads o. s. v. Optagelse af Elever fra 5 rs Alderen. Prliminrexamen tages fra ldste Klasse. Betalingen for ny Elever er fra 1ste Maj 4.50 8.50 Kr. m- nedlig (Indskrivning 4 Kr.) Skolebger og alle Skolerekvisiter (Stile- og Skrivebger, Tavler, Penalhus med Indhold m. m.) leveres gratis. Brndepenge betales ikke.

Bestyreren trffes hver Skoledag Kl. 2 3.


27

At den gode ventilation fremhves, siger sikkert en del om forholdene p Vrnedamsvej. P en regnvejrsdag er en legeplads med asfalt ogs bedre end en uden. Skolebger og andet materiale er gratis. Heller ikke ekstra betaling til varme om vinteren er ndvendig. Det var normalt noget, der andre steder betaltes udover skolepengene. Murermester Ltthans-Petersen og arkitekt Lerbech har lovet bygningen frdig den 1. maj. Selvom byggeriet er get i gang kort tid efter at kbekontrakten er underskrevet, og nr man ser tegningen af bygningen, s lyder det som kort tid. I Skoleefterretninger Nr. 6 skriver Otto Fick56:

Et par Ord i Anledning af Frederiksberg Realskoles Indvielse ... Jeg vil blot kortelig meddele, at Skolens nye Bygning blev indviet de 24de Maj Kl.12 dette r, ved hvilken Lejlighed Elevernes Forldre og adskillige andre, Venner og Bekjendte, samledes til en lille Hjtidelighed. Efter at den frste Sang var sungen, talte jeg er par Ord om Skolen fr og nu; jeg mindede om de vanskelige Forhold, hvor under Skolen tidligere havde virket samt meddelte nogle enkelte Detailler angende Skolens Indretning m.m. - Efter at derp en Kvartet var bleven sungen af Skolens Lrere, talte Hr. Pastor Ewaldsen. ... Forldrene spredtes derefter rundt omkring i Skolens Lokaler, hvor Elevernes Skolesager var fremlagte til Eftersyn. Det gldede mig at hre flere Skolemnd ved denne Lejlighed udtale sig anerkjendende om det praktiske i, at Skolen leverer alle Skolesagerne. ...

Det nste billede viser skolebygningens vestvendte facade en dag ved middagtid. Dren i venstre side frer ind til trappen, der giver adgang til lokalerne i denne side. I hjre gavl er en tilsvarende dr, der giver adgang til denne halvdel af bygningen.

XXIII: Frederiksberg Realskole med opdelt skolegrd [1885/86]


28

3.4.1 Sangene ved indvielsen

Lige et sidespring for at fortlle lidt mere om sangene ved indvielsen. Der blev faktisk uddelt en folder med tre sange skrevet til anledningen; alle p kendte melodier. Som forfatter til de to frste er angivet S. T. TH, som m vre den eksaminerede dansklrer Sren Tvermose Thyregod, der var ansat 1884-86. De virker i dag noget hjstemte, s lad os i stedet njes med at gengive det frste vers af den sidste sang, forfattet af 'H' 57:

Mel.: Ved Vintertid. Nu er det sket! Nu str den her, den unge Bygning, stolt og sikker, mens omme hist i Krogen der den gamle mrk og stvet ligger. Det gamle m jo vige tit, Det unge krver hjlydt sit,

:,: det trnger til at nde frit, - - - om s lidt gammelt gr i lbet! ;:

Sangene bringer igen Carl Ewald ind i billedet. Der findes nemlig et brev fra ham til Fick58:

Kjre Fick !

Det gjr mig ondt men jeg m melde Dem, at det er mig en plat Umulighed at holde mit

Lfte til Dem om Sangen Jeg kan ikke. Punktum.

Deres hengivne Carl Ewald

Det tyder p, at Fick frst havde bedt ham om at skrive noget til indvielsen, og at han lovede at gre det, men alts til sidst mtte give op. Otto skrev benbart tilbage og sagde, at han kunne f andre til at skrive, men at han alligevel godt ville se Carl Ewald til indvielsen. Anderledes kan det nste brev vel ikke forsts59:

Kjre Fick !

Jeg er rrt over Deres venlige

glder mig at se at De har havt to Digtere i Bagh nden. Destovrre vil jeg nppe kunne

komme p

Kort.

Bryllupsreisen skal jeg ikke snyde Dem for.

Deres Carl Ewald

Den sidste bemrkning om bryllupsreje kommer vi tilbage til i afsnit 7.1. At Otto havde inviteret andre, ved vi, fordi han under indvielsen jo havde hrt 'Skolefolk' udtale sig anerkendende om skolematerialer. Hvem det var, vides ikke, men sjovt nok ved vi noget om hvem, der ikke kom - nemlig dem, der sendte afbud. Hjesteretssagfrer Otto Liebe skriver for sin far Carl Liebe, der jo var den strste blandt Otto Ficks lngivere60:

OTTO LIEBE OVERRETSSAGFRER KJBENHAVN 24.5.86

Idet jeg p bningsh

beklager jeg, at de f rst i Dag er komne mig i Hnde, s at min Fader, der ligger p Landet,

ikke har kunnet underrette derom i Tide.

Deres Otto Liebe

Hr Skolebestyrer Otto Fick. Frederiksberg All 8. D.


29

Der var ogs afbud fra Johannes Helms, der var rektor p Borgerdydskolen fra 1867 til 1895, alts ogs mens Otto var elev der. Af dateringen ses, at det frst er skrevet dagen efter indvielsen61.

BORGERDYDSKOLEN P KRISTIANSHAVN. D. 25 Maj 1886

Kjre Fich !

Tak for den tilsendte Indbydelse til Indvielsen af Dere s Skole, men da vi netop i disse Dage give

vore Disciple (Dimittenderne) den sidste Olie, ans jeg det ikke for forsvarligt at fors mme, s

meget mere som jeg i Vinter p Grund af vaklende Helbred mod Sdvane har fors mt ikke s

lidt.

Med nsket om, at Der es Skole m trives, og give materielt, moralsk og ndeligt Udbytte

forbliver jeg Deres hengivne J Helms

3.5 Den daglige forretning Efter den travle byggeperiode og den festlige indvielse kommer nu den mske mindre interessante daglige drift af den store skole. Der er mske ogs allerede konomiske problemer. Der har i hvert fald vret behov for at finde kautionister, som svarbrev fra brygger August Vogelius afslrer62:

A. Vogelius, Vesterbrogade 253. V.

Brygger. 27 Octbr. 1886

Hr. Skolebestyrer O. Fick !

Som Svar p ret Henvendelse af ig r skal jeg tillade mig at meddele, at jeg adskillige

Gange har vret s srlig uheldig med mine Kautioner og til Tider i h i Grad generet af dem,

at jeg har forsvoret oftere at g p den Galei.

Jeg vilde dog n dig, hvad De nok kan tnke, overfor Dem stille mig uvillig, men inden

jeg g er videre m jeg dog bede Dem underrette mig om hvad De har glemt hvem den

anden Kautionist er. Hr. H.J. Kjerulff i Slagelse kjender jeg ikke.

Som Brygger er min Forretning fortiden precair og jeg er ikke Velhaver, derimod har jeg

et stort Ls at trkke; -

Med srdeles Agtelse rbdigst A. Vogelius

Ogs i Slagelse har Fick alts forsgt, men det tegner ikke godt. Den 15-11-1886 m han optage et ln p 40.000 kr. i Overformynderiet63. Som tidligere omtalt, havde Ficks to andre skoler som naboer. Den ene var Schneekloths Latin- og Realskole p Vrnedamsvej, som var grundlagt af Hans Schneekloth, men som nu - efter hans dd i 1882 - blev drevet af snnen Karl Andreas Schneekloth. En varm junidag i 1887 bliver en tilbagevendende hundegen ham for meget, s han forfatter flgende brev64.

SCHNEEKLOTHS LATIN- OG REALSKOLE.

Vrnedamsvejen 13 A. Kbhvn. V. 8 - 6 - 87

Hr Skolebestyrer Fick !

Herved tillader jeg mig at anmode Dem om, hvis det er Dem muligt, at der trffes

Forans taltninger til at Lindre den Stj, som en Hund, hjemmeh rende i Deres Ejendom, stadig

holder. Det er for os i denne Tid, hvor Vinduerne ere bne i Undervisningstiden, til megen

Forstyrrelse, og jeg antager, at det samme er Tilfldet m. H. t il Deres egen Skole. For s vidt

der fra Ejerens Side stilles Fordringer i Retning af det pekunire, er jeg selvf lgelig villig til at

bre Halvdelen af Udgifterne i den Anledning med Dem.


30

I Sammenhng hermed turde jeg mske ogs henlede Deres Opmrks omhed p det

nskelige i, at Hnseg rden kunde blive flyttet til et Sted, hvor Lugten og St jen generede vore

Skoler mindre, end de t desv rre for Tiden sker. Ogs p dette Punkt er jeg selvf lgelig villig til

at dele eventuelle Udgifter med Dem.

I H bet om, at De vil tage denne min Henstilling velvillig op, er jeg Deres rb dige

K Schneekloth

Trods den yderst afdmpede og elskvrdige tone er formlet dog tydeligt. Hunden hrer benbart hjemme p Fick ejendom, s det m vel vre hans; liges hnsene og deres grd. Det har sikkert lugtet landligt p en varm sommerdag, men har sikkert ikke vret srlig ualmindeligt i de tider. Vi kender ikke svaret fra Fick. Blot endnu et eksempel p Ficks mange projekter. Som nedenstende udmeldelse viser, havde han ogs oprettet gymnastikhold for voksne65.

FV 27 / 2 87.

Kjre Fich !

Som du m ske har bemrket har jeg de sidste Gange, grundet p forskjellige indtrufne

Omstndigheder, vret forhindret fra at m de til Gymnastik og da jeg nu har f et en Del at

gjre vil jeg melde mig ud af Holdet fra den 1ste Marts at regne. Jeg takker dig for den Tid du

har ledet min legemlige Udvikling og beder di g hilse de andre mange Gange fra mig. Jeg skal

n af de f rste Dage indfinde mig hos dig for at betale dig mit Tilgodehavende.

Med venlig Hilsen

Din hengivne F Vogelius

Brevet er fra Frederik Vogelius, sn af brygger Vogelius, som ikke ville kautionere. Bemrk det familire 'du', der tyder p en tttere forbindelse. En gang imellem fik man ogs sprgsml fra kolleger, der bad om oplysninger om tidligere elever. Her er det fx skolebestyrer Emil Slomann, som i 1885 havde grundlagt en skole p Nrrebro, der beder om oplysninger om en elev, som Fick benbart har haft p sin skole66.

Til Hr. Skolebestyrer Fick Fra Skolebestyrer Emil Slomann.

Blgrdsgade 15, Kjbenhavn N., d. 25 August 1887 .

Jeg vilde vre Dem meget forbunden for konfidentielle Oplysninger ang ende Elev Oskar

Thyregod, som er indmeldt her i Skolen.

Deres meget rb dige Emil Slomann

Eleven Otto Oscar Thyregod (fdt 3-5-1875)67 var lillebror til Sren Tvermose Thyregod, som i skolerene 1883-84 til og med 1885-86 havde vret dansklrer ved Frederiksberg Realskole68. Om han forlod skolen p grund af uoverensstemmelser, og lillebroderen i den forbindelse blev flyttet til en anden skole, kan ikke siges. Vi ved heller ikke hvilket svar Slomann fik.


31

En lignende henvendelse kommer ret efter fra Garderhusarregimentets Skole. Her har man tilsyneladende en mistanke om, at en rekruts ndsevner ikke er for gode, og overvejer derfor at kassere ham. Eller mske har man mistanke om, at han simulerer. I hvert fald beder man nu hans tidligere skole om en udtalelse - og helst p en mde, s Theodor ikke kan se, hvad den indeholder69!

Gardehusarregimentets Skole

Til Bestyreren af Frederiksberg Realskole.

Da Rekrut Theodor Alfred Christian Irgens Bergh , der har forklar et for c. 4 r siden at

hav e frekventeret Realskolen i 2 r, skal fremstilles for en Kassationsforsamling, anmoder man

i den Anledning tjenstligt Hr Bestyreren afgive en Erklring om, hvorlnge Irgens Bergh har

besgt Realskolen, hvorledes hans ndsevner vare beskafne og da navnlig om de allerede

dengang vare s rligt uudviklede, samt om der i vrigt har vret noget s rligt at bemrke om

hans hele ndelige Tilstand.

Erklringen bedes godhedsfuldt medgivet ham i lukket Konvolut.

Levy.

En officiel myndighed har ganske sikkert fet svar, men vi kan kun gtte om, hvad svaret har vret. Der er jo ikke tale om noget helt almindeligt navn, s det kan nsten kun vre en sn af kammerjunker, cand.jur. Alfred Andreas Holsten von Irgens Bergh, der var fdt i Dresden i 1820. Ved folketllingen i 1880 havde han en sn p 14 r, der netop hed Theodor Alfred Christian Irgens Bergh. Der var sikkert tale om et forsg p at simulere, i hvert fald m han have kunnet et eller andet, for endnu uddeles der hvert andet r penge fra "Theodor Alfred Chr. von Irgens-Bergh og hustru Gisela von Irgens-Bergh, fdt Frankl's Kunstnerlegat". Denne fond yder sttte til danske kunstnere, specielt inden for musik- og malerkunstens omrde, herunder til uddannelser og rejser, specielt studierejser til Tyskland og strig70. Det nste brev i bunken er besynderligt! Det viser nemlig, at Fick har get med ider om at flytte sin skole - eller skabe en aflgger af den. Han har reflekteret p en annonce om en ledig kostskole i Hammel i Jylland, og modtager nu svar fra den afgende bestyrer C.F. Petersen, der frst bent forklarer om den bedrvelige rsag til afstelsen71:

Kostskolen i Hammel

(ved Frijsenborg) Hammel Realskole, d. 30 te Novemb. 1888.

Fortsttelses- og Realskole.

Hr. Skolebestyrer O. Fick. Frederiksberg.

Den averterede Skole er Hammel Kost - og Realskole. Grunden til min Fratrdelse som

Forstander for samme er denne: Ved sidst afholdte Forberedelsesexamen begik jeg den Forseelse

at fr emme et heldigt Resultat af Bed mmelsen af Elevernes engelske Ver sxiner ved at foretage

nogle Rettelser i samme. At Hovedmotivet at redde en brav og flittig Elev fra muligvis a t g

reject ikke lader sig forsvare, indser j eg nu kun a lt for vel, og jeg b der for min Forseelse ved

Tabet af en Existens, der vel nppe her i Landet byder nogen under s gruelige Vilk r. ......


32

XXIV: Hammel Realskole, som havde Ficks interesse (foto 1890)

Efter, at han over tre ark i alle detaljer beskriver elevantal, bygninger, konomi og de glimrende fremtidsudsigter, afsluttes med ros af Fick og henvisning til selveste kulturministrens og grevens positive holdning!

........ nsker De efter ovennvnte Meddelelser at entrre, bedes De komme til Hammel

snarest mulig og bedes De at medbringe Deres Dokumenter. .......

Deres Navn og Stilling vil have stor Betydning, om De nsker at entrre. Jeg vil derfor

tillade mig at afvente nrmere fra Dem, idet jeg herved indbyder Dem til at tage Skolen i

jesyn samt gjste mit ringe Hus.

Oven nvnte Herre fra Aarhus har for vrigt vret hos Kultusministeren og erfaret, hvad jeg

var vidende om, at s vel Ministeriet som Grevskabet stiller sig meget im dekommende overfor

Skolen s Overdragelse til en ny Bestyrer.

Agter De at modtage min Indb ydelse, bedes De enten pr. omg ende eller ved et Telegram at

melde mi g Deres Ankomst, at jeg om forndent kan udstte Sagens Afgj relse.

Med m. Agtelse rb. C F Pete rsen

Der kom dog intet ud af det. Men hvorfor er han dog interesseret i at komme langt vk fra Frederiksberg her i slutningen af 1888? Kunne det vre af personlige grunde? Hans hustru er gravid og skal nedkomme sidst i marts, s umiddelbart lyder det jo uforsteligt. P den anden side er det et faktum, at de 14 mneder senere bliver separeret, s mske har der allerede vret mere end almindelig uro i deres kun knap to r gamle gteskab. Dagen efter, at separationen er en kendsgerning den 6-3-1890 72, gr han til Frederiksberg Politi og fr et rejsepas73 og tager f dage senere med en af DET FORENEDE DAMPSKIBS SELSKABs dampere p en tur til Spanien, Italien og Afrika74. Det er i hvert fald de lande, som passet glder til. Fr afrejsen har han givet lrer Claus Lauesen Gellert besked om at sende rapporter om hvad, der sker p skolen. Her ses begyndelsen af en af dem75:


33

Kjbenhavn d. 22/3 90

Kjre Hr. Fick !

Jeg modtog Deres Brev frst i Ugen, men da jeg havde skrevet sidste Lrdag, ventede jeg

med at skrive til i Dag for sledes at kunne give Dem Rapport for hele Ugen. Det glder mig,

at De er s tilfreds med Rejsen og Deres Rejsefller; jeg hber, at denne Rejse skal gjre Dem

rigtig godt, s De atter kan f Lyst til at tage fat p Deres Gjerning i gamle Danmark og sl de

andre Rejsenykker af Hovedet. ....

Ordene "... s De atter kan f Lyst til at tage fat p Deres Gjerning ..." bekrfter, at Fick havde tabt gejsten efter separationen. Det er sikkert kommet som en overraskelse for ham, at Edele ikke lngere ville vre sammen med ham. Tilsvarende kunne ".. sl de andre rejsenykker af Hovedet" vre en hentydning til den tidligere interesse for Kostskolen i Hammel. Turen ser ud til at have hjulpet ham. Alt krer tilsyneladende roligt videre, og der sker ikke meget nyt p Realskolen. Skoleefterretninger nr. 11 udkommer i maj og her kan han meddele, at76:

Den 14de April 1890 fik Frederiksberg Realskole fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvsenet Meddelelse om, at der ligesom i Fjor var tilstet den et Belb af 300 Kr. til fysiske Apparater og andre Lremidler.

Men det var kun tilsyneladende, at der var ro. I Skoleprogram (ikke lngere -efterretninger!) Nr. 12 fra 1892 optrder hans navn ikke lngere i listen over lrere. Fick tumler nemlig med en ny id!

3.6 Realskolen i Glostrup I sidste del af 1800-tallet var Glostrup i voldsom udvikling fra landsby til industriby. Om det fortller provst Ludvig Kock i sine erindringer fra sin tid som prst i byen blandt andet77:

Der var i begyndelsen [1892] kun 15-1600 mennesker, men antallet fordobledes i de 15 r, jeg var der. Glostrup var jo en stationsby, og der rejstes efterhnden den ene gade efter den anden, der opfrtes et par fabrikker, og tilsidst talte den 2000 mennesker. Der var, da jeg kom der, en skole med en lrer, da jeg forlod den, var der 5-6 lrere og lrerinder. Vi fik vand- og gasvsen, og det hele havde prg af en lille kbstad.

I begyndelsen af 1890erne fr Fick en ny id. Denne gang handler det om at bygge en ny privat Realskole i Glostrup, og han gr noget ved det. Otto m have haft et vindende vsen og haft gode evner for at slge sin id, for:

Af egnens mere formuende mnd skyder hele 57 penge i projektet78; blandt andre: Amtsrdsmedlem grdejer J.C. Srensen, Kirkebjerggrd 200 kr. Kbmand Srensen, Brndbyvester 50 kr. Mlkeforpagter Bentsen, Brndbyvester 50 kr. Slagtermester Peter Hansen, Glostrup 100 kr. Tmrer J. Christensen, Glostrup 100 kr. Tmrermester P. Martinsen, Glostrup 100 kr. Kbmand N.F. Jacobsen, Glostrup 50 kr. Grdejer N. Petersen, Hvissinge 100 kr. Mlkeforpagter Johan Heggelund, Ejby 50 kr. Grdejer Carl Olsen, Vallensbk 100 kr.

Til sammen bliver det til 5.000 kr. der iflge tingbogen af 15-5-1892 skal afdrages hver juni og december termin.

Det lykkes ham at f overdraget en byggegrund af den senere sognerdsformand grdejer Anders Christiansen, som dog er mere geners. Grunden er nemlig - p visse betingelser - gratis79!

Endelig tinglses den 22-6-1892 et ln p 2.500 kr. fra den tidligere sognefogeds enke Birthe Jensen80.


34

Han havde nu bde grund, penge til at bygge for og erfaring med byggeri; det sidste fra hans tidligere - og meget strre - skolebyggeri p Frederiksberg All.

XXV: Grdejer Anders Christiansen og hustru Inger, 1896

Grunden l p den nyanlagte Jernbanevej 13-15. Den 15-5-1892 underskriver de to parter en kontrakt om overdragelsen af matrikelnummer 9an, der om forret var udstykket fra Anders Christiansens marker. Kontrakten indeholder en rkke mere tekniske bestemmelser fx om bygningens afstand til naboskel, skadelig nringsbrug, brug af vejens kloakledning, indhegning, og vejafgift. Det for Fick sikkert afgrende kommer i kontraktens punkt 6:

... Som foran anfrt har jeg skjnket parcellen til Hr. Fick, men dette er kun sket under forudstning af, at han uopholdelig p samme lader opfre en Realskole eller ialt fald en skole, der som forelbig ml stter sig Borgerskoleexamen, for senere tillige at kunne udvides til at blive Realskole, og at en sdan skole holdes i uafbrudt virksomhed i mindst 20 r alts til 1 maj 1912. Skulde Hr. Fick undlade at opfre den ommeldte skole, eller skulde han eller en senere ejer af samme undlade at holde den i uafbrudt virksomhed som skole af fornvnte karakter i anfrte tidsrum, da skal han eller de ssnart skolens vrksomhed er ophrt, vre pligtige strax p anfordring at betale mig parcellens vrdi, der ansttes til 2500 Kr. ...

Den flgende figur viser et udsnit af matrikelkortet for Glostrup Sogn fra 1878-1902 med et underlag af et nutidigt luftfoto. Ficks grund er vist med strk rd farve, mens den sorte figur viser placeringen af det nuvrende Glostrup Shoppingcenter. Hermed er det afslret, at skolebygningen og dens omgivelser ikke lngere eksisterer.

XXVI: Skolens grund p Jernbanevej 13 i Glostrup [1856-78]


35

Det nye hus blev indviet allerede 30-4- 1892, under overvrelse og medvirken af bl.a. landstingsmand Jrgen Christian Srensen, davrende ejer af "Kirkebjerggrd" i Brndbyvester, der gav en historisk oversigt over skolens tilblivelse, og provst L. Kock, dengang prst i Brnshj, senere i Glostrup81.

XXVII: Den nybyggede Glostrup private Realskole (Foto: Cani Lnborg, 1892)

P trappen ses forrest Otto Fick selv og bagved til venstre brygger Axel Hansen. I bogen, hvor billedet stammer fra, angives kvinden at vre Ficks hustru. Det er dog nppe rigtigt, da han var blevet separeret i 1891 og s sent som i december havde han tilbagekaldt et flles testamente. Det er nok snarere den nyansatte lrerinde frken Marie Magdalene Lebrecht, som vi snart hrer mere om. Senere folketllinger viser, at huset var indrettet, s det ogs kunne huse en skolebestyrers familie og et par lrere82. P Frederiksberg Realskole frte Frederik Nielsen en bog med lrernes skiftende adresser, og p dette tidspunkt str der Glostrup ud for Fick, s han har mske nu sin faste bopl i Glostrup83. Og dog; KRAKs Vejviser fortller samtidig, at hans adresse er p 3. sal i skolen p Frederiksberg All. Om lejligheden p Frederiksberg All stod tom er uvist; mske hans frste kone og snnen boede der endnu, selvom de var separerede. Lige som hans frste Realskole p Frederiksberg skulle ogs Glostrup-Realskole have et Skoleprogram, og i det frste nummer fra juni 1893 fr man navnene p alle 53 elever og deres forldre. Det viser sig, at af de 57 lngivere har de ti ovenfor nvnte selv brn i skolen84. Det umiddelbart mest overraskende ved skoleprogrammet kommer dog allerede i indledningen:

Undertegnede, der har ledet Glostrup Realskole fra dens begyndelse (Maj 1892), overdrager fra 1ste April at regne Skolen til Hr. Cand C. Mller, da jeg formener, at den krver en Mands hele Tid og Virkekraft, hvilket jeg ikke har vret i Stand til at yde; samtidig vil jeg takke alle de af Egnens Beboere, der p forskellig Vis have vist Skolen og mig Velvillie. Glostrup-Realskole i Marts 1893. Otto Fick.

Det lyder meget sandsynligt, at det har vret svrt for ham at overkomme to skoler p en gang. P Frederiksberg Realskole havde han allerede 1-1-1892 indsat en af lrerne, Christian Fledelius som bestyrer, men det havde tilsyneladende ikke vret nok.


36

Det var jo en ny skole, s man mtte ogs til at opbygge forskellige samlinger. Om det frste r lser man fx, at der til:

Skolens naturhistoriske Samling Ved Bestyrer O. Fick er anskaffet: Kranier af: Abe; Hund; Hare; Odder; Grsl; Havskildpadde og Sangsvane. Ved Cand. C. Mller: Kranier af: Kat; Rotte; Ilder, Albatros; Skegs; Rge; Solsort; Ryle; Hedelrke; Kvkerfinke; Sptmeise. Udstoppede Fugle: En Lappedykker; en Hornugle; en Natravn; Hovedet af Brushane, Skovsneppe og Kolibri. Dyr i Spiritus: 2 sjldne Smslanger (Vestindien). Smus (Kap Vincent). Endvidere: Forskellige Forsteninger; Konkylier; Muslingeskaller og Koraller, Kokoner af Silkeormen og en lille Samling g.

Af skoleprogrammet fremgr ogs, hvordan fagene var fordelt mellem lrerne, og her skal man isr bemrke to:

O.Fick, cand. phil., Bestyrer: Gymnastik i alle Kl.; Historie i 5. Kl. M. Lebrecht, Frk.: Engelsk og Skrivning i alle Kl.; Gymnastik med Pigerne.

Han selv, som jo ikke havde nogen egentlig lreruddannelse, bestred historie og gymnastik med drengene. Den dengang 25-rige frken Marie Magdalene Lebrecht fortalte senere, at85:

... da O.F. oprettede en Realskole i Glostrup tilb d han mig Pladsen som Lrerinde i Engelsk.

O.F. havde alts 2 Skoler, og da dette blev ham for meget, afstod han denne sidste og bad mig

flge med til Frederiksberg Realskole, hvor det ogs blev mit Yndlingsfag, Engelsk, jeg overtog.

Som nvnt kunne det vre hende, man aner p trappen bag Fick p fotografiet af den helt nye Glostrup Realskole. Den 15. januar 1893, havde Fick solgt skolen i Glostrup til cand. phil. Carl Mller86, der fungerede som bestyrer ved skolen og underviste i dansk, tysk, geografi, tegning, og historie i de strre klasser. Dertil kom ogs anskuelsesundervisningen for de sm klasser. Ficks pantebreve blev slettet fra tingbogen den 5-7-189387; samtidig ses Carl Mller, at oprette ln p det resterende belb. En af nekrologerne efter Ficks dd viser hans initiativrigdom og arbejdsomhed i en bistning p 11 ord88:

Samtidig med denne [Frederiksberg] Skole .... drev Fick en Realskole i Glostrup, som han selv havde opfrt, og til hvilken han knyttede et Blomstergartneri, ogs det ledede Fick. Nogen almindelig Mand var han ikke.

Denne aktivitet er ikke nvnt andre steder, men kan nu bevises i forbindelse med endnu en jordhandel med grdejer Anders Christiansen. F mneder efter at Fick har solgt og forladt sin skole, kber han 16-9-1893 parcellen 9au 89, som omgiver Glostrup Realskole mod nord og st. I skdet str, at "Parcellen er forlngst taget i Besiddelse af Kjberen", s da grunden alligevel har stet tom, har Fick sikkert fet lov at bruge den.


37

Kun tre mneder efter kbet afhnder Fick sin nye grund til en gartner H.P. Hansen90. Skdet er nsten ordret det samme, som det han selv fik, dog er der tilfjet en ny tekst:

I Handelen er indbefattet et p det solgte Areal opfrt Drivhus med alt Tilbehr samt ca. 1500 Roser, ca. 100 Adianthum, en Kassevogn, en Trillebr, diverse lse Bakker, Haveredskaber, Blomsterpotter m.v. - Kjbesummen er fastsat til 6800 Kr.

Han havde alts etableret et blomstergartneri, men rstiden taget i betragtning har han nok ikke net at se roserne blomstre. Grdejer Anders Christiansen var en driftig mand, og pudsigt nok slger han ugen efter Ficks afstelse af gartneriet sin parcel 9az, som ligger lige overfor den nye Glostrup Realskole. Kberen er skolebestyrerinde Pauline Lnborg fra Frederiksberg. Af skdet fremgr, at hun har allerede har opfrt et udhus p grunden. Hun og Fick kan derfor godt have truffet hinanden i Glostrup - mske har de allerede kendt hinanden i forvejen. I 1897 fr hun tt forbindelse til Frederiksberg Realskole.

3.6.1 Glostrup Realskole efter Fick

I gavebrevet fra grdejer Anders Christiansen stod jo, at grunden kun var gratis, hvis der blev drevet skole i 20 r, men det var ikke et krav, at det skulle vre den samme ejer i alle rene.

XXVIII: Glostrup Realskole til hjre (foto: Cani Lnborg, 1907)

Om Glostrup Realskoles videre historie de frste r efter Fick hedder det91:

Carl Mller blev et meget kort bekendtskab. Det er oplyst, at han var ugift og havde en sster, der var lrer p skolen, til at holde hus for sig i hvert fald i en periode. Siden boede han p Jernbanekroen, og rygtet vil vide, at han p grund af pengemangel mtte betale for sit ophold med naturalier, ssom et par lange stvler og et brugt bord. I hvert fald solgte han skolen efter godt ni mneder til en mand ved navn Julius Ferdinand Grum. Det skete den 26. oktober 1893. Den nye mand p posten var ligeledes ugift, og ogs han blev et kort bekendtskab. Efter bare to r begik han selvmord [59 r gammel].

Realskolen levede dog videre indtil 1936; fra 1916 r under Niels Carl Frederik Prosch-Jensens faste ledelse og efter hans dd i 1931 af snnen Ejluf Proch-Jensen. Han mtte efterhnden indse, at slaget var tabt, efter at ogs kommuneskolen i 1931 havde fet lov til at fre sine elever til prliminreksamen, som var en realeksamen med udvidede eksamenskrav92. ldre borgere i Glostrup kan i dag huske, at der ogs l en badmintonhal p skolens grunden. Skyggen af dens hvlvede tag ses tydeligt p det luftfoto fra 1959, som er vist nedenfor.


38

XXIX: Samme bygning ca 1928

XXX: Flyfoto fra 1959 af Glostrup mtr.nr. 9an

P luftbilledet fra 1959 ses Realskolen p hjre side af vejen. Den hvlvede bygning i baggrden er en badmintonhal. Senere blev skolen ombygget til beboelse, som det er fastholdt af Margit Sommer p en tegning fra 1966.

XXXI: Tidl. Glostrup Private Realskole. Tegning af Margit Sommer, 1966.


39

XXXII: Fotografier af Realskolen set fra syd og nord, henholdsvis 1969 og 1963

I 1969 blev alle bygninger p den stre side af Jernbanevej revet ned for at give plads til det nye indkbscenter i Glostrup . Sledes forsvandt alle spor efter Ficks korte indsats i Glostrup.

XXXIII: Jernbanevej set mod nord i 2013, kun det fjerneste hje hus til venstre (nr 8,), er tilbage.

Ficks skole l ud for den nrmeste bil ved dagens Glostrup Shoppingcenter

3.7 Tilbage fra Glostrup til Frederiksberg Fick var nu tilbage p Frederiksberg Realskole. Skoleprogram Nr. 14 fra juni 1894 antyder allerede p forsiden en nyhed: som adresse str nu Frederiksberg All 22 og ikke 8D som tidligere. Skolen ligger dog fortsat, hvor den l sidste r. Det nye nummer skyldes alene en omlgning af husnumrene i omrdet. Programmet er underskrevet af bde Otto Fick og Chr. Fledelius, som kan fortlle, at:

Den stadige Tilgang, Skolen har haft de senere r, har i dette Forr ndvendiggjort en Udvidelse, som i forskellige Henseender vil vre til Gavn. Siden April har Skolen fet seks nye Klassevrelser, sledes at den nu disponerer over atten Klassevrelser. Ved denne Udvidelse har vi tillige kunnet indfre en Forbedring med Hensyn til Legeplads, idet nemlig Eleverne i 1ste, 2den og 3dje Klasse har fet den nye, ved Udvidelsen indvundne Legeplads, medens de vrige Klasser har beholdt den gamle. De to Afdelinger har ogs hver sin Opgang, s de mindre overhovedet ikke komme i Berring med de ldre93.

Fick figurerer igen som bestyrer, og Fledelius fortstter med samme titel. Begge er ogs i listen over lrere, hvor man endvidere kan konstatere, at Frk. Lebrecht som lovet er kommet med fra Glostrup. Hun underviser i sit yndlingfag engelsk og har skrivning med de sm. Efter en nedgang i elevantallet vokser det nu igen nogle r og nr op p 259 i 1894. Herefter falder det til kun 173 p fire r. rsagen kendes ikke, men det er klart, at Fick m gre noget for at f konomien til at hnge sammen.


40

3.7.1 Lejekontrakt til Pauline Lnborg

I Frederiksberg Birks skde- og panteprotokol findes 29-10-1897 tinglyst en kontrakt mellem Otto Fick som udlejer og Pauline Lnborg som lejer94. Kontrakten glder nogle af Frederiksberg Realskoles klassevrelser og en lejlighed m.m. Det vsentligste af indholdet er gengivet nedenfor:

Undertegnede Skolebestyrer Otto Fick bortlejer herved til Skolebestyrerinde Frk Pauline Lnborg fra frstkommende April Flyttedag 1898 flgende Lejlighed i min Ejendom Frederiksberg Alle N 22

bestende af: 1) I Stueetagen 2 Klassevrelser og 1 Kontor 2) p 1' Sal 4 Klassevrelser og 1

Kontor 3) p 2den Sal 1 Klassevrelse. 5 Vr m. Kabinet, Kkken, Pigekammer m.m. Endvidere

Kulrum og Klosetbygning til mindst 5 Klosetter. Lejeren erholder endvidere 2 Timers daglig Afbenyttelse af Sal, Adgang til Legeplads og Grd for en helrlig Leje af 2000 Kr ........ Lejemlet er uopsigeligt for Ejeren i 10 (skriver ti) r. Lejeren har fra April Flyttedag 1900 Ret til at opsige det lejede med rs forud Varsel til en Flyttedag. I Tilflde af Lejerens Dd betragtes Lejemlet som opsagt fra frste pflgende Flyttedag med rs Varsel dog 1898 at regne Som Ejer Som Lejer Otto Fick som Kautionist og Selvskyldner [navne mangler!]

Klosetbygningen med mindst 5 klosetter var en ndvendig detalje, fordi den nye lejer havde en skole for piger, mens den eksisterende var en drengeskole. De kunne jo ikke benytte de samme toiletter, s Fick mtte i gang med en ansgning95.

Til Frederiksberg Bygningskommission.

Undertegnede ansger herved den rede Bygningskommission

Documents

R2035 Otto Laurents Benjamin Fick, Brikker til en levnedsbeskrivelse