Marts 2012

De byggeDe Deres DrømmehusBliv inspireret til at Bygge dit

svineproDucent uDvikler sin forretningen succeshistorie fra dansk landBrug

har Du styr på efterlønnen?få råd og vejledning her

line baun Danielsenuddrag fra hendes nye Bog »Bag skærmen«

Foto

: Mik

los S

zabo

Vi er nu klar med en nyslået udgave af magasinet Råderum. Som bekendt har en mønt altid to sider, og verden bør altid ses i forskellige perspektiver. Så trods vanskelige markedsvilkår vil vi gerne have lov til at være forsigtige optimister.

Selvfølgelig lever SPARBANK i realiteternes verden. Vi er bestemt udfordret af både den danske og internationale økonomi, men lever selvfølgelig op til Finanstilsynets tilsynsdiamant og har en tilfredsstillende solvens og likviditet. Læs mere om det i vores årsregnskab.

Heldigvis er den basale bankdrift blevet bedre i 2011, og vi har formået at tilpasse os vores omgivelser. Vi har styrket vores interne strategiske forretningsområder, åbnet nye filialer på Frederiksberg og på Nykøbing Mors, taget afsked med tidligere stemmeretsbegrænsninger og ejerlofter for aktionærer – og alt i alt investeret i vores fremtidige indtjeningsgrundlag.

beDre tiDer i sigteVi har valgt en storsmilende Line Baun Da-nielsen til forsiden og en tilhørende artikel. Hun symboliserer på bedste vis et person-ligt engagement, en ukuelig livsvilje og et stort menneskeligt overskud, som kommer fra evnen til at holde ved sig selv i en ofte overfladisk og medieskabt virkelighed.

Livsdrømme og vigtige beslutninger i forskellige livsfaser er et omdrejningspunkt her i Råderum. Flere af vores kunder stiller beredvilligt op og deler deres erfaringer med SPARBANK. Læs bl.a. om det unge københavnerpar med ny andelsbolig, selv-stændige erhvervsdrivende med mod på en blomstrende forretning og det unge par på landet, som fik bygget deres drømmebolig.

Alle disse dejlige vidnesbyrd er garneret med fagligt orienterede artikler, hvor vi uddyber nogle af tidens vigtige økonomiske temaer. Få således fornyet indsigt i både europæisk økonomi, friværdibeskyttelse, nye realkreditlån, finansiering af andelsbolig

og efterlønsreformen, som kan have stor betydning for din pensionsopsparing.

Hos SPARBANK er det helt afgørende, at du oplever en kompetent, engageret og fleksibel rådgivning. Økonomi skal altid ses fra flere vinkler, og mange faktorer spiller ind i valget af den optimale løsning. Derfor kræver det en god, fornuftig og åbenhjertig dialog med din bankrådgiver, som altid har fingeren på den økonomiske og samfundsmæssige puls.

Vi glæder os til at byde både nuværende og nye kunder velkommen i det nye år. Hvis du er en tilfreds kunde i SPARBANK, vil det glæde os meget, hvis du vil anbefale os til andre i dit netværk – og hvis du i dag har en anden bank, så prøv gerne en bank, der be-vidst har valgt at se lidt lysere på fremtiden.

God læselyst og på positivt gensyn i SPARBANK

Direktionen i SPARBANK

2

4

8

10

11

12

13

16

18

17

21

22

24

26

28

30

32

31

14

35

34

36

Bag skærmen med Line Baun danieLsen

drømmehuset BLev tiL virkeLighed

Fast eLLer variaBeL rente? nogLe væLger Begge

Prøv os aF, og Lad den Bedste Bank vinde

nye regLer For rate-Pension & nye muLig-heder med Livrente

Få Bedre styr På eFterLønnen

Få suPer-oPtimeret LandBrugsrådgiv-ning i sParBank

tro, håB, viLje – mad & kærLighed

Bank & erhverv: hvordan starter det?

et skatkammer aF kunst, antikviteter og design

hvordan går det egentLig med dansk- euroPæisk økonomi?

ungt Par Fik ny Bank & ny andeLsBoLig På FrederiksBerg

overvejer du at køBe en andeLsBoLig?

First mover Letter På gassen

FamiLie På tre BLev doBLet oP

tiLLid er reLationens BrændstoF

Landmand, maskinmand & havemand

sParBank tiLBud & 10 tiL ForskeL

nyheder i dit nærområde

Behov – også de øko-nomiske – ændrer sig igennem heLe Livet

her Finder du din LokaLe FiLiaL

inDholD

435

834

14

18

2226

30

Råderum udgives af: SPARBANK A/S, Marketing, Adelgade 8, 7800 Skive Ansvarshavende Redaktør: Bjørn Fuglsang – bfu@sparbank.dk Foto: Flemming Worm Design og DTP: BCreative Tekst og projektledelse: Joan Jasper og SPARBANK Tryk: Arco Grafisk A/S Oplag: 86.000 stk.

SPARBANK modtager provision fra Totalkredit og Privatsikring.

SPARBANK er et moderne og solidt pengeinstitut, der gennem mere end 150 år er vokset støt og nu er repræsenteret med 25 filialer i Danmark og ca. 350 medarbejdere.

29 Få eT eNeRGiLåN i SPARBANK

3

bag skærmen meD line baun Danielseni sin nyeste bog, »Bag skærmen – Om mine møder med kendte og ukendte og om at lave tv til stregen«, fortæller Line Baun Danielsen om livet som tv-vært på godt og ondt. Som når hun lige før et stort tv-show har glemt alt, hvad hun skal sige. eller som dengang hun var vidne til en enlig mors erotiske liveshow i en lejlighed på Vester-bro. eller om, hvor svært det er at bevare journalistens professionelle distance, når man er på reportage blandt børn, der har mistet deres forældre.

i bogen fortæller Line Baun Danielsen også om sine overvejelser om, hvad hun kan tilla-de sig som studievært og sine bekymringer for, om hun overskrider andres grænser. Og vi kommer med til hendes møder med en række store personligheder, bl.a. daværende prinsesse Alexandra, Bjørn Borg, Monica Lewinsky, Mike Tyson og John Mcenroe – også efter at tv-kameraet er slukket. Her kommer et uddrag fra bogens kapitel 13.

Da Mary fik sin Frede

Jeg sidder på 4. sal hos Vester Kopi på Nørregade i København. Der er udsigt over byens smukke tårne og gamle tage, og den friske majluft trænger ind ad vinduet, der står på klem ud mod gården. Det er lørdag den 14. maj 2004. Klokken er lige omkring 16, og på den anden side af gaden er Dan-markshistoriens største tv-begivenhed i fuld gang. Jeg sidder her sammen med et panel af kongelige eksperter, kjolespeciali-ster, heste- og uniformskyndige oberster og min medkommentator Claus Hagen Peter-sen, der ved alt om hovedstadens bygnin-ger og historie. Vi har alle headsets på og er omgivet af tv-monitorer, der giver os fem forskellige billedvinkler på det forestående bryllup. Det er i dag, Danmarks kronprins

Frederik siger ja til den kvinde, han har fundet på den anden side af kloden. Vi har siddet her i kommentatorboksen siden klokken 11, hvorfra vi har fulgt og kommen-teret forberedelserne og aktiviteterne i hele det indre København – og ikke mindst de hundrede af kongelige gæsters ankomst til Vor Frue Kirke.

Prinser, prinsesser, konger og dronninger fra alverdens kongehuse har taget turen til Københavns smukke domkirke. Lokale og internationale jetsettere, ministre, premierministre og præsidenter fra nær og fjern er allerede på plads, og vi venter nu kun på den sidste af dagens hovedperso-ner: Mary elizabeth Donaldson, pigen fra byen Hobart i Tasmanien, som kronprinsen mødte under OL i Sydney i år 2000. Om lidt tager hun det fulde skridt ind i en ny tilværelse, der vil ændre hendes liv og kongehusets image for altid. Kronprinsen står og venter på sin kommende hustru foran det smukt blomsterudsmykkede alter, hvor Thorvaldsens enorme alterstatue af Jesus rækker sine hænder ud. Næsten som for at beskytte den bevægede kronprins. Udenfor står jublende og forventningsfulde danskere sammen med et enormt opbud af internationale og danske pressefolk i tætte kolonner foran det afspærrede om-råde foran kirken. Stemningen minder om euforien, når der er landskamp. Men inde i kirken hersker en intens og højtidelig stem-ning, som understreges af orgelets toner. Drengekoret og Den Kongelige Livgardes Messingensemble står i galleriet klar til at stemme i musik og sang. Kronprinsen ankom præcis kl. 15.20 sammen med sin bror og forlover, prins Joachim. Han står nu rank og flot i søværnets gallauniform og venter i spænding på at se den kvinde, han elsker, træde ind i kirken og gå op ad kirke-

gulvet i den brudekjole, alle har gættet om. Kronprinsen ser bevæget, koncentreret og forventningsfuld ud – måske lidt træt, men optakten til bryllupsdagen har også været en lang føljeton af interviews, arrangemen-ter, bryllupsbegivenheder og fester.

Min arbejdsdag begyndte kl. 5.30, hvor jeg sammen med mine to værtskolleger, Natasja Crone og Mette Vibe Utzon, mødte i sminken i de lokaler, Danmarks Radio har lejet af Vester Kopi lige over for Vor Frue Kirke, hvor brylluppet står om lidt. Vi har kun fået få timers søvn, for aftenen før var vi henholdsvis værter og kommentatorer på festforestillingen i Det Kon-gelige Teater til ære for bru-deparret. Jeg har overnattet på Hotel Skt. Petri længere oppe ad Nørregade, på den måde slap jeg for at tage hjem og være mor, inden vi igen skulle i luften tidligt denne morgen. Klokken 8 åbnede jeg vores bryllupsprogram. Vi er i gang med intet mindre end et tv-maraton, der skal vare til langt over midnat. Natasja Crone og jeg er optaktsværter, og vores studie er en glaskasse bygget til lejlig-heden. Varmen herinde er kvælende. Tiden iler af sted, mens den ene gæst afløser den anden. Mette Vibe Utzon er en af vores hovedreportere i marken. Som en af de få må hun bevæge sig rundt i området lige uden for kirken. På gaden er der stilhed før stormen. Klokken 10.30 kommer to unge mænd i arbejdstøj og ruller den røde løber ud foran indgangen til kirken.

4

Foto

: Mik

los S

zabo

5

ifølge vores programplan skal jeg gå til min plads i kommentatorboksen, når vi runder den sidste udsendelse af fra glasstudiet kl. 11. efter tre timers nonstop live-udsendelse løber jeg op ad trapperne i Vester Kopi. Herfra skal jeg de kommende seks timer kommentere resten af optakten til bryllup-pet, gæsternes ankomst, vielsen og karet-turen gennem København for den million seere, der vælger at følge brylluppet her på DR. Når kronprinsparret sidst på eftermid-dagen har gennemført den obligatoriske vinkescene fra balkonen på Amalienborg Slot, skifter jeg til gallakjole og hopper i en limousine og kører med ekspresfart til Fredensborg, hvor bryllupsfesten og vores aftenudsendelse foregår. Det bliver en arbejdsdag på næsten 18 timer.

Klokken 16.10 ruller kronebilen med Dan-marks kommende kronprinsesse og hendes far, John Donaldson, majestætisk op foran kirken. Jeg når at tænke, hvor frygtelig nervøs denne unge kvinde må være, men især tænker jeg, at her slutter hendes normale liv. et sus går gennem vores kommentatorboks, gennem København, gennem hele Danmark, da bildøren går op, og Mary Donaldson stiger ud. Siden mødet med kronprinsen har hun ikke bare tabt sig og lært at »føre« sig som en kongelig, hun ser bedårende ud i denne smukke creme-farvede brudekjole, skabt af designeren Uffe Frank. Den er enkel og stilfuld med de berømte 100 år gamle kniplinger og sløret, som både dronning ingrid, dronning Anne-Marie, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte har båret. Kirkeklokkerne bimler mod himlen. Med sin far under armen forsvinder Mary elizabeth Donaldson ind i våbenhuset, hvor brudepigerne og desig-neren står klar til at lægge sløret til rette, før hun skal gå de afgørende meter ad kirkegulvet op til alteret. Selvom jeg bare er formidler af billederne, har jeg en nervøs fornemmelse i maven, næsten som var det mig selv, der skulle giftes. Jeg fortæller og fortæller, om kniplinger, slør og den hvide brudebuket. Og mine medkommentatorer er lige så begejstrede.

Det føles som noget helt særligt at få lov at være journalist eller kommentator, når Kongehuset fester. Det føles som at være med til festen. Min første royale opgave var, da prins Joachim i november 1995 giftede sig med Alexandra Manley. Det var samtidig den første kongelige begivenhed, TV2

transmitterede, og hvor min TV2-kollega Jes Dorph-Petersen og jeg dannede værtspar på egeskov Slot. Siden blev vi faste makkere på de følgende års kongelige transmissioner: Bl.a. dronningens 60-års fødselsdag, regent-jubilæet og prins Henriks 70-års dag.Nu er jeg så på DR og skal udkonkurrere min gode ven og de gamle TV2-kollegaer, og det føles både underligt og farligt, fordi jeg er konkurrencemenneske og hader at tabe. DR har imidlertid sat et solidt bryllupshold, og det er både nyt og anderledes, at tre kvinder agerer frontfigurer i bryllupsdækningen. DR’s daværende programdirektør Lars Grarup drømte om at få sit eget »Charlie’s Angels« team, og det fik han. Natasja, Mette Vibe og mig. Da ledelsen på DR’s bryllups-redaktion oprindeligt præsenterede mig for ideen om at være kommentator, sagde jeg først nej. Jeg havde kun kommenteret ishockeykampe, så jeg havde svært ved at se mig selv i den rolle. Men efter megen overtalelse og lange personlige overvejelser beslutter jeg mig for at tage imod opgaven. Omkring en måned før det kongelige bryl-lup møder jeg op i TV-Byen i Gladsaxe sam-men med den øvrige redaktion, som består af adskillige journalister, researchere, ca-stere, producere mv. Her sidder vi nærmest døgnet rundt og forbereder historiens stør-ste danske tv-transmission. Vi lever af kaffe, cola, sandwich og pizza, men følelsen af at være med i planlægningen af et usædvan-ligt eventyr overstråler den elendige kost, de uendeligt mange overarbejdstimer og ikke mindst vores ikke-eksisterende privatliv.

Forberedelsen til kronprinsbrylluppet er imidlertid gået i gang, længe før værterne og journalisterne er på plads. Allerede i januar mødtes DR og TV2 for at fordele begivenheden mellem sig, og kampen stod i særdeleshed om, hvem af kanalerne der skulle have den mest attraktive del af bryllupskagen: selve vielsen. De to stationer endte med at slå plat eller krone om det, og DR vandt. Nu var resten op til redaktionen, værterne, casterne, researcherne, journali-sterne og hele det tekniske crew. Jeg vidste fra min tid på TV2, hvordan Jes Dorph-Petersen plejede at forberede sig. Jeg vidste også, at den kommentator, der var bedst forberedt, og som havde researchet helt ned i mindste, skæve detalje, ville vinde kommentatorslaget.

Kongehuset udstyrede dagligt vores chef-producere med en opdateret tidsplan, der

minut for minut beskrev, hvad der skulle ske på selve dagen: Hvilke gæster der an-kom og i hvilken rækkefølge; hvilke events der var anmeldt under karetturen fra kirken til Amalienborg; hvad der skulle spises og drikkes af, menuen, sangene og underhold-ningen i kirken og på Fredensborg. Jeg selv hjalp med at opline gæstekommentatorer og researchede, læste blade, aviser og bøger, ligesom jeg mødtes ansigt til ansigt med folk, der besad nøgleviden. Jeg besøgte staldene på Christiansborg og besigtigede de kongelige kareter og hestene, og jeg fik de sidste bulletiner om, hvilke heste og kuske der skulle ride på selve dagen. i vor Frue Kirke mødtes jeg med formanden for menighedsrådet, som gav mig en personlig rundvisning, inklusive altafgørende detaljer om udsmykningen, musikken, historien, flugtvejene osv. Der blev studeret unifor-mer, tidligere tiders kongelige brudekjoler og menuer, og dagligt ringede jeg rundt til mine kilder for at få sidste nyt. Jeg skrev manuskripter og fabrikerede flere hundrede lommeuldskort med information om stort og småt, som jeg klippede, klistrede og sorterede i mapper, der var inddelt i time-intervaller fra dagens start og til kl. 18.30, hvor kronprinsparret efter vinkescenen på Amalienborg ligesom jeg selv skulle videre til bryllupsmiddagen på Fredensborg Slot. På bryllupsdagen havde jeg en assistent, der udelukkende hjalp mig med at holde styr på de mange mapper, lommeuldskort, tøj og tider. Uden hende var det aldrig gået.

efter lang tids venten går døren op til kirkerummet, og Mary og John Donaldson tager de første skridt op af kirkegulvet til Händels Zadok the Priest. Hårene rejser sig på armene af os alle. Scenen med Mary Donaldson i denne eventyrlige brudekjole, flankeret af sin kiltklædte skotske far, er så stærkt et billede, at kronprinsen må lade fø-lelserne og tårerne få frit løb. Han har ledt og ledt efter kærligheden i årevis hjemme i Danmark, hvor medierne har krydstjekket og dømt kæresterne ude eller inde, og en-delig har han fundet kvinden, der matcher ham, og som har alt det, han søger: kløgt, ynde, soliditet og ingen lig i lasten. intet under, at han overvældes af følelser. Jeg dupper diskret øjenkrogen med en Kleenex.

Dette uddrag af bogen »Bag skærmen – Om mine møder med kendte og ukendte og om at lave tv til stregen« er bragt med tilladelse af forfatteren samt forlaget Pretty Ink.

6

Foto

: All

Ove

r Pre

ss.

7

Ude på landet, tæt på landsbyen Kjeldbjerg, som ligger syd for Skive, bor Mads Kudahl Dam og Pia Davide Kjølhede Svendsen. De to er henholdsvis 29 og 30 år gamle og har været kærester i tre år, heraf forlovede i to. Pia er farmakonom, og Mads er elektriker med en landbrugsmekaniker-uddannelse og 5 års maskinstationsarbejde i bagagen. Begge foretrækker de landet frem for byen – dels på grund af naturen og friheden, dels på grund af freden og roen –, og det er årsagen til, at de i sommeren 2010 købte en gammel trelænget gård med tilhørende 3½ hektar grund.

Hvad var det for et hus, I gik om drømte om, Mads?

– Vi drømte om et klassisk gammelt hus på landet med beliggenhed i dette her område, om skov, mark og have – og om frihed og råderum til at kunne være os selv. Så da vi en dag var ude at gå en tur og så et ’til-salg-skilt’ på denne adresse, blev vi nysgerrige. Her lå jo en gammel gård fra 1890 med kostald, lade og diverse udhuse, og vi forestillede os straks en nedrivning af de gamle staldbygninger og en total renovering af stuehuset.

Købte I så den gamle bondegård, Pia?

– Ja, i første omgang købte vi hele herlighe-den og flyttede ind i stuehuset. Vi ville sim-pelthen opleve og afprøve, hvordan det var at bo her, inden vi gik i gang med et stort renoveringsarbejde. efter få måneder blev vi dog enige om at skrotte renoveringspla-nerne, eftersom huset var i en meget dårlig stand og bl.a. var hårdt ramt af skimmel-svamp. et sådant projekt kunne simpelthen ikke betale sig.

Hvad gjorde I så, Mads?

– Så besluttede vi os for at rive hele mole-vitten ned og bygge et splinternyt hus der, hvor den oprindelige kostald havde ligget. På den måde kunne vi nemlig undgå at bo lige klods op af vejen. Så vi rev kostalden, laden og udhusene ned, og i april 2011 gik vi i gang med at bygge vores nye hus. Mens vi

Drømmehusetblev til virkeligheD

byggede, boede vi i det gamle stuehus, som for nylig blev revet ned, og i januar 2012 flyttede vi ind i vores nye hus.

Hvordan ser jeres drømmehus ud, Pia?

– Vores drømmehus, som nu er blevet en realitet, er bygget i klassisk landbo-herskabelig stil med brunlige mursten og sort tegltag. Huset er på 249 kvadratmeter i to etager og med store rum. Vi er nemlig begge glade for lys og åbenhed. Her er ind-byggede spots i alle rum, gulvvarme i hele underetagen samt bløde korkgulve overalt på nær i bryggerset, viktualierummet og på badeværelserne, hvor der er klinker. Og så har jeg fået et kæmpemæssigt specialtil-lavet køkken med metervis af skabs- og bordplads til min madlavning og bagning, som jeg holder så meget af. Overalt i huset har vi desuden iHC (intelligent House Control, red.). Det betyder, at vi kan styre og ændre lyset via et computerprogram eller en smartphone, fuldstændig som vi vil.

Hvordan foregik byggeprocessen, Mads?

– Vi har stort set selv tegnet og bygget huset med hjælp fra venner og familie. Det kan måske i første omgang lyde som en stor mundfuld. Men det er det ikke, for i vores familie og vennekreds har vi flere fagligt dygtige håndværkere, som ved, hvor-dan tingene skal gøres, og som har bakket os op med gode råd og hjælpende hænder. Jeg har også kunnet gøre rigtig mange ting selv i kraft af min erfaring som mekaniker, maskinfører og elektriker. Byggeprocessen har taget 12 måneder fra start til slut, og vi ville aldrig have kunnet gennemføre dette projekt uden vores familie og venner. Deres hjælp har betydet ALT for os.

Hvordan var det selv at bygge hus, Pia?

– Det har på den ene side været sjovt og udfordrende og på den anden side også krævende og hårdt selv at være bygherre. Vi har bygget på huset efter arbejdstid, i vores weekender og i ferier, og projektet har fyldt alt. Mange hjælpsomme mennesker har været til spisning på mange forskellige tids-

punkter af døgnet, og vi har kun haft fokus på husbyggeriet, ikke andet. Derfor er det også fint, at vi nu er kommet hertil, hvor vi er.

Hvilke råd vil I give videre til andre, der selv vil bygge hus, Mads?

– Vælg kun selvbyg eller medbyg, hvis i eller folk i jeres nære omgangskreds har den fornødne byggetekniske viden og erfaring. indhent tilbud på alting fra mindst tre leverandører, så i har et prismæssigt sam-menligningsgrundlag. Accepter aldrig den vejledende udsalgspris. Vi har f.eks. nogle gange opnået 50 eller flere procents rabat på både byggematerialer og inventar.

Hvordan har I valgt at finansiere jeres nye hus, Pia?

– Vi har et boliglån i SPARBANK samt et fastforrentet lån og et variabelt forrentet lån i Totalkredit. Ved både at have et fast-forrentet og et variabelt realkreditlån føler vi, at vi drager fordel af tidens gunstige rente samtidig med, at vi bevarer en vis form for tryghed i vores økonomi.

Hvordan er en god bankrådgiver?

• Vi kan stole på ham.

• Vi kan tale med ham om alting.

• Han sætter sig ind i tingene og undersøger muligheder for forskellige løsninger.

• Han er på vores egen alder og kan derfor relatere sig til vores liv.

• Han følger op og ringer indimel-lem og spørger, hvordan det går.

• Han udviser stor interesse og giver lidt mere, end vi egentlig kan forvente.

• Han hedder Henrik Nielsen Dals-gaard og arbejder i SPARBANK i Højslev.

8

9

Mange boligejere tror, at de, når det kom-mer til realkredit-finansieringen af deres bolig, nødvendigvis skal vælge imellem enten lån med variabel rente eller lån med fast rente. Men, som privatkunderådgiver Henrik Nielsen Dalsgaard fra SPARBANK i Højslev bl.a. fortæller her, behøver det ikke være et enten-eller. Det kan også være et både-og.

Hvilke boligfinansieringsmuligheder er der i SPARBANK?

– i SPARBANK arbejder vi tæt sammen med realkreditinstituttet Totalkredit, og alle er naturligvis velkomne til at klikke sig ind på www.totalkredit.dk og få et overblik over mulighederne og de forskellige låntyper. Helt grundlæggende er det sådan, at lånemulighederne afhænger af, hvilken type bolig, man ønsker at købe. Ønsker man en villa, et rækkehus eller en ejerlejlighed, kan man finansiere op til 80 % af boligens pris med et realkreditlån. er der tale om et sommerhus eller en fritidsbolig, ligger procentsatsen på 60. Restbeløbet skal man finansiere selv – eller med det boliglån, vi tilbyder i SPARBANK.

Hvad er det typisk for mennesker, der vælger et realkreditlån med fast rente?

– Det er mennesker, som prioriterer tryg-heden højt her og nu såvel som i fremti-den. et fastforrentet lån er dyrere end et variabelt forrentet lån, men til gengæld ved man nøjagtigt, hvad man skal betale af på sit lån hver måned i 30 år, eftersom

fast eller variabel rente? nogle vælger begge

ydelsen er konstant i hele lånets løbetid. en fordel ved et fast forrentet lån er, at man har mulighed for at lægge sit lån om, hvis renteniveauet ændrer sig og derved opnå en økonomisk gevinst. Lægger man sit lån om til et nyt med en lavere rente, får man en lavere månedlig ydelse, hvorimod man, hvis man omlægger til en højere rente, har mulighed for at mindske sin restgæld. et realkreditlån med fast rente giver desuden den bedst mulige friværdibeskyttelse.

Hvad er det typisk for mennesker, der vælger et realkreditlån med variabel rente?

– Det er mennesker, som er villige og har råd til at løbe den risiko det er, at ydelsen kan stige fra år til år, hvis renten stiger. For ingen kan som bekendt spå om fremtiden, og det eneste sikre, man kan sige om ren-ten er, hvad den har ligget på, og hvad den ligger på lige her og nu. Til gengæld drager de fordel af, at den korte rente som regel er lavere end den lange, og i øjeblikket er det ensbetydende med rigtig store besparelser. Men stiger renten, er det altså lig med en højere husleje, så derfor er det en rigtig god idé at have luft i økonomien til eventuelle rentestigninger. Man skal i øvrigt også være opmærksom på, at rentetilpasningslånet ikke giver nogen friværdibeskyttelse.

Hvorfor vælge et realkreditlån med afdrags-frihed?

– Ved at vælge et realkreditlån med afdragsfrihed – og det kan man jo både gøre på de fastforrentede og de varia-

belt forrentede lån – nedbringer man sin månedlige ydelse i op til 10 år. Dette frigør de penge, man ellers ville have brugt på at afdrage på lånet, og man betaler altså kun renten i denne periode. Her i SPARBANK anbefaler vi vores kunder, at de bruger de sparede penge fornuftigt – f.eks. ved at nedbringe anden dyrere gæld, til ombyg-ning af boligen, afbetaling på billån eller på en pensionsordning.

Hvordan kan man få realkredit med både fast og variabel rente?

– Som forbruger behøver man ikke at føle sig bundet af at skulle optage realkreditlån med enten fast eller variabel rente. Man kan faktisk godt lave en finansieringsløs-ning, der ligger midt imellem. For i stedet for at lave ét rentetilpasningslån eller ét fastforrentet lån på det fulde lånebeløb, kan man vælge at lave to lån – et af hver slags – hver på f.eks. halvdelen af lånebelø-bet. På den måde spiller man på to heste og drager både økonomisk fordel af den lave rente på rentetilpasningslånet og af den langsigtede tryghed ved det fastforrentede lån. en sådan finansieringsløsning koster selvfølgelig lidt mere i stiftelsesomkostnin-ger, men i den enkelte sag kan det sagtens være, at det betaler sig. en anden mulighed er at vælge et lån med variabel rente og renteloft. Her har man også en kombinati-on af fast og variabel rente. Man har glæde af den nuværende lave rente samtidig med, at man har et loft over, hvad renten maksimalt kan stige til. Denne låntype har en middel friværdibeskyttelse.

Hvad er friværdibeskyttelse?

Når boligens værdi overstiger gælden i boligen, er der friværdi. Har du friværdi, er denne godt beskyttet med et lån med fast rente. Hvis renten stiger, bliver det dyrere at låne, og det får ofte boligpriserne til at falde. Det betyder alt andet lige, at din friværdi bliver mindre. Har du valgt et lån med fast rente, vil du dog opleve, at lånets indfrielseskurs falder ved stigende renter. Det betyder, at din friværdi er intakt. Du har beskyttet den med dit valg af lån.

10

i sparBank tror vi på, at vi kan

gøre det både bedre og billigere

for dig som helkunde end din

nuværende bank.

Kom ind i SPARBANK og lad os give din økonomi

et tjek. Får vi ret, får du bedre råd. Tager vi fejl,

kan du tage en flaske god rødvin med hjem fra

mødet.

Ring på telefon 96 16 16 16 og book et

prøv os af-møde i din nærmeste SPARBANK-filial.

du skal have bedre råd i hverdagen

Det er til hverdag, at forholdet til din bank skal stå sin prøve. For det er til hverdag, at du bruger din bank mest – selvom du måske ikke tænker over det. Men alle de beslutninger og begivenheder, hverdagen består af, involverer for det meste en bank. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilken bank du bruger.

i SPARBANK kender vi alt til, hvor hektisk hverdagen kan være med job, hus, have, indkøb og børn – eller børnebørn – der eksempelvis skal køres til og fra fodbold. Sådan er vores hverdag nemlig også.

Netop den erkendelse og fælles forståelse for hverdagens udfordringer er afgørende for et trygt og tillidsfuldt forhold mellem dig og os. Det er også derfor, at vi til hver en tid vil påstå, at der er forskel på den rådgiv-ning, du får her hos os i SPARBANK, og den, du kan få alle andre steder.

vi vil være tæt på dig og dit liv

i SPARBANK gør vi en indsats for at lære vores kunder at kende. Med vores 25 filialer kan vi bryste os af at være en lokal bank og arbejde ud fra de muligheder, det giver: Vi vil være tæt på dig og dit liv. Og vi vil arbejde på at gøre dit liv nemmere.

Vi er store nok til at løse alle slags bankfor-retninger og små nok til at yde den person-lige service, som vores kunder efterspørger. Og vi betjener privatkunder såvel som erhvervskunder med et fuldt produktsorti-ment til konkurrencedygtige priser.

Som kunde hos os holder du mindst én gang om året et RUNDT OM-møde med din rådgiver. Sammen kommer i hele vejen rundt om din økonomi, og på baggrund af dine ønsker, behov, drømme og muligheder får du konkrete råd og forslag til forbedrin-ger. På RUNDT OM-mødet gennemgår du og din rådgiver forhold som f.eks. daglig økonomi, fritid, uddannelse, bolig, bil, for-sikring, pension og investering.

vi ser værdier i både penge og mennesker

i SPARBANK gør vi os umage for at være et pengeinstitut, der hviler på stærke værdier. Det gælder økonomisk såvel som menne-skeligt. Vi driver en sund og en solid bankforretning med man-ge forskellige aktiver, herunder menneskelig kapital i form af vores veluddannede, dygtige og erfarne medarbejdere.

De ca. 350 medarbejdere er bærere af SPARBANKs tre kerne-værdier: fleksibilitet, engagement

og kompetence. Som kunde vil du kunne mærke kerneværdierne i mødet med din rådgiver. Fleksibiliteten ligger i rådgive-rens tilstedeværelse og tilgængelighed. engagementet i forhold til din livssituation og dine økonomiske forhold. Og kompe-tencen igennem de højeste standarder for faglighed og kvalitet.

i SPARBANK lægger vi også vægt på at fastholde de gamle dyder. Siden den første kunde betroede os sine penge tilbage i 1857, har vi hver dag arbejdet for at leve op til den tillid, det kræver at være bank. Hos os er et ord et ord, og en forretning er en forretning, hvor begge parter er tilfredse.

11

Mere inforMation oM pension www.letpension.dk = en SPARBANK samarbejdspartner på pensions-området

www.borger.dk = din indgang til hele det offentlige Danmark

www.pensionsinfo.dk = overblik over dine pensionsordninger

Af Peter Riis Jacobsen, chef for formueområ-det, og John Baade Andersen, formuerådgiver

Fra og med i år sænkes den årlige indskuds-grænse for indbetalinger på ratepensioner og ophørende livrenter fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Ønsker du at indskyde mere, evt. med fort-sat fradrag i topskatten, er eneste mulighed livsvarige livrenter. Med livsvarige livrenter kan du få ubegrænsede fradrag i topskat-ten, når du indbetaler via din arbejdsgiver.

Hvad er en livsvarig livrente?

» en livsvarig livrente er en pensionsop-sparing, som bliver udbetalt i månedlige beløb, så længe, du lever.

» Du kan starte en livsvarig livrente, uanset hvor gammel du er.

» Du kan indbetale så meget på en livsva-rig livrente, som du ønsker.

» Udbetalingen af en livsvarig livrente kan tidligst begynde fem år før folkepensi-onsalderen (for nye ordninger).

» Opretter du en livsvarig livrente med ind-betaling via din arbejdsgiver, får du altid

fuldt skattefradrag for dine indbetalinger i indbetalingsåret.

» Opretter du en livsvarig livrente med privat indbetaling, afhænger dit skattefradrag af, hvor meget og hvor længe du indbetaler.

» Du betaler almindelig personlig ind-komstskat af udbetalingerne fra en livsvarig livrente.

er livsvarig livrente et væddemål?

Måske tænker du – ligesom så mange an-dre – om den livsvarige livrente, at den fun-gerer som et væddemål imellem dig og dit pensionsselskab. Sagt med andre ord: Hvis du dør hurtigt, efter du er gået på pension, taber du alle pengene til pensionsselskabet. Og modsat: Lever du længe, er det dig, der løber af med den store gevinst.

Men sådan behøver det slet ikke at være. Du har nemlig mulighed for at vælge en udbetalingsgaranti.

en udbetalingsgaranti sikrer dine efterladte udbetalingerne fra din livrente i en årrække, hvis du dør, efter du er gået på pension. Garantiperioden afhænger bl.a. af, hvornår du går på pension, men den er typisk på mellem 10 og 20 år.

nye regler for ratepension &nye muligheDer meD livrente

er du gift, har du også mulighed for at knytte en ægtefælledækning til din livsva-rige livrente. Den sikrer, at din ægtefælle overtager dine udbetalinger, så længe ved-kommende lever, hvis du dør først. Så nej, en moderne livsvarig livrente er bestemt ikke at sammenligne med et væddemål.

Har du brug for personlig pensions-rådgivning?

i SPARBANK står rådgiverne klar til at hjælpe dig med personlig pensionsrådgivning. Det vil sige rådgivning, som tager udgangspunkt i dig, dine fremtidsudsigter og dine økonomi-ske muligheder. Ring på telefon 96 16 16 16 og book et gratis og uforpligtende pensions-møde i en SPARBANK filial tæt på dig.

12

Af Peter Riis Jacobsen, chef for formueområ-det, og John Baade Andersen, formuerådgiver

2012 er et vigtigt år på mange måder, men ikke mindst når det drejer sig om pension. For den 21. december 2011 vedtog folketin-get en ny efterlønsordning, som vil berøre rigtig mange danskere.

Den nye efterløn

i grove træk indeholder den nye efterløn tre punkter:

1. efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet fra 60 til 64 år.

2. efterlønsperioden bliver gradvist forkor-tet fra fem til tre år.

3. Modregningen af pensionsopsparinger i efterlønnen skærpes.

Punkt tre er ensbetydende med, at det fremover bliver mindre fordelagtigt for personer med både arbejdsgiverbetalte og private pensionsopsparinger at gå på efterløn, da pensionsformuen modregnes i efterlønnen.

i 2023 vil den nye efterløn være fuldt ef-fektueret, og det betyder med andre ord, at man fra det tidspunkt kan gå på efterløn som 64-årig og modtage efterløn i tre år – hvis man altså vælger at blive i ordningen.

Udbetaling af efterlønnen

i forbindelse med den nye efterlønsordning eller tilbagetrækningsreformen, som den også kaldes, får alle personer, som er under 60 år, og som har betalt ind til efterlønnen, nu mulighed for at få deres efterlønsbidrag tilbage. Pengene udbetales kontant og skattefrit og kun i en halvårlig periode fra og med 2. april til og med 1. oktober 2012.

Har man f.eks. betalt efterlønsbidrag i alle årene siden 1999, kan man få udbetalt ca. 67.000 kr. Det er dog vigtigt at være opmærk-som på, at vælger man den kontante og skat-tefrie udbetaling, melder man sig samtidig permanent ud af efterlønsordningen.

få beDre styr på efterlønnenHvad er bedst for dig?

Mellem den 2. april og den 1. oktober i år skal alle som følge af lovændringen træffe et valg om enten at blive i efterlønsordnin-gen og fortsat betale efterlønsbidrag eller at få udbetalt de penge, som man allerede har betalt. Men hvad skal man vælge?

Det kan der desværre ikke gives noget enty-digt svar på, for det afhænger af mange for-skellige forhold. F.eks. har følgende faktorer afgørende betydning for den enkeltes valg:

» Hvilke antagelser man gør sig om sit fremtidige arbejdsliv

» Hvornår man regner med at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet

» i hvor høj grad man føler sig nedslidt

» Hvor gammel man er

» Hvor stor efterlønsopsparing man har (oplyses af a-kassen)

» Hvilke pensionsopsparinger man har, og hvor store opsparingerne vil være ved efterlønsalderen

» Hvilke indtægter ens eventuelle ægte-fælle eller samlever har

i de fleste tilfælde viser generelle beregnin-ger dog, at det er bedst for 50-årige og ældre at fastholde efterlønnen, mens 40-50-årige nøje bør overveje situationen samt, at langt de fleste under 40 typisk ikke har nogen fordel af at være med i efterlønsordningen.

Få personlig rådgivning

Da tilbagetrækningsreformen i sin helhed ikke er ukompliceret, og da den enkeltes valg afhænger af mange forskellige om-stændigheder, herunder også skatteforhold, vil vi anbefale alle at søge rådgivning, før beslutningen træffes om at blive i eller forlade efterlønsordningen.

Det kan måske være fristende at skynde sig at hæve pengene, fordi man føler, at man

får dobbelt gevinst. Man fik jo fradrag for pengene, da man indbetalte dem, og nu får man dem udbetalt skattefrit. Men fristel-sen bør sammenholdes med de individuelle forhold omkring forventninger til arbejdsliv og pensionsopsparinger.

For os at se handler dette her ikke kun om efterlønnen. Det handler om at danne sig et fuldstændigt overblik over alle økonomiske forhold omkring éns fremtidige pensionist-tilværelse. Derfor vil vi også anbefale alle SPARBANKs kunder at kontakte deres rådgi-ver med henblik på at få et pensionsmøde, der bygger på individuel behovsafdækning og – foruden efterlønsspørgsmålet – kom-mer hele vejen rundt om pension.

Når alt kommer til alt, vedrører efterlønnen kun tre år ud af en samlet pensionisttilvæ-relse på måske 20 eller 30 år. Af den grund er det efter vores mening en rigtig god idé at tage helikopterperspektivet i brug, kigge på hele pensionsengagementet, opspa-rings- og forsikringsmikset og lægge en langsigtet og personlig pensionsplan. Den nye efterløn er med andre ord en oplagt mulighed til at stoppe op og spørge sig selv: Hvad vil jeg egentlig med min pension?

nye regler for ratepension &nye muligheDer meD livrente

Mere inforMation oM den nye efterløn?

www.bm.dk = Beskæftigelsesmini-steriets hjemmeside

www.borger.dk = indgangen til hele det offentlige Danmark

A-kassernes hjemmesider

13

Landmanden

Først og fremmest er 48-årige Tue Aagaard Nielsen landmand. Han er født på elkær-gaard, hvor han bor sammen med sin kone, Helle Aagaard Nielsen, som han blev forlovet med i 2008, gift med i 2009 og fik en datter med i 2010. Helle har desuden to døtre på 8 og 19 fra sit tidligere ægteskab.

For Tue er landbruget og tilværelsen på og omkring gården en livsstil, som han er født ind i og har haft med sig helt fra barnsben, da han gik med sin far i stalden og marken. en byboer med et lønmodtagerjob ville sandsynligvis opfatte Tues liv som bundet og fastlåst, mens Tue selv betegner det som frit og fleksibelt. Han nyder i dén grad at have foden under eget bord og trives med de varierede arbejdsopgaver og de mange arbejdstimer tidligt og sent.

Tues griseproduktion baserer sig på 145 søer og 4 orner, som tilsammen produce-rer 3.200 slagtegrise om året. Det tager omkring 5½ måned at fede en gris op til slagtning, og hver uge afgår der ca. 60 grise til slagteriet.

Hovedbestanddelen af grisenes foder, som er hvede og byg, producerer Tue selv på de 65 hektar jord, der hører til elkærgaard, og de 55 hektar, som han forpagter ved siden af. Derudover indkøber han vitaminer, mi-neraler og sojaskrå, som grisene også skal fodres med hver dag.

en stor del af grisenes pasning sker ved hjælp af automatiserede maskinelle proces-ser. Det gælder f.eks. indhentningen af fo-der fra laden og fire store siloer samt selve fodringen, der foregår flere gange dagligt i de 1800 kvadratmeter store grisestalde.

Logistikplanerne for stald og mark, som er døgn-, uge- og årstidsbestemt og på ingen måde ukomplicerede, har Tue inde i sit hoved. Han ved f.eks. præcis, hvornår den og den so ud af de 145 skal løbes, dvs. lukkes ind til den og den orne og parres.

Maskinmanden

Ved siden af landbruget driver Tue også ca. 25 hektar landbrugsjord for andre land-mænd og fritidslandmænd i omegnen. Det handler om pløjning, såning, høstning og sprøjtning, og han har alle maskinerne til det i det 800 kvadratmeter store maskin-hus. Her står tre store Massey Ferguson-traktorer med henholdsvis 120, 150 og 180 hestekræfter samt alle tænkelige typer af markredskaber. Dertil kommer en impo-nerende – ja, nærmest drabelig – 25 fods mejetærsker.

Var Tue ikke blevet landmand, var han nok blevet mekaniker, tror han, for han elsker simpelthen at skrue, makke og lave alting selv, og at han går struktureret til værks hersker der ingen tvivl om. For der er en orden og en systematik uden lige i værk-tøjsreolerne og på det renfejede gulv, hvor de store maskiner kappes om, hvem der skinner mest.

lanDmanD, maskinmanD & havemanDTue Aagaard Nielsen fra Malling er det, man kunne fristes til at kalde en 3-i-ener: Han er en ener, eftersom han er selvstændig erhvervsdrivende – og tretallet står for de tre forskellige forretnings-områder, han arbejder indenfor, nemlig landbruget, maskinstationen og entreprenørvirksomheden.

tues syn på sparbank

”Jeg har været kunde i SPARBANK i Højbjerg i tre år, og jeg har kun mødt velvilje fra Jørgen elkjær, som er min virksomhedsrådgiver, og Mette Møller, som er min privatråd-giver. Jeg er godt tilfreds og har ikke noget at klage over – som vi siger på jysk!”

tues syn på økonoMi

”Jeg passer helt klart på mine penge – ligesom jeg passer på alle mine ting. Penge kommer ikke af sig selv, og jeg har desværre ikke et pengetræ i haven, som jeg kan gå ud og plukke af efter forgodtbefin-dende. Jeg passer på pengene både til fremtiden og i hverdagen. Med hensyn til fremtiden så arbejder jeg hen imod større og større økonomisk frihed. Det skulle gerne betyde, at jeg om 10 år er stort set gældfri, således at min kone og jeg kan blive gamle her på gården. Hvad angår hverdagen, så køber vi f.eks. næsten altid madvarer ind på tilbud, laver store portioner mad og fryser dem ned.”

Havemanden

Tues virke i maskinstationen er de senere år blevet udvidet til også at omfatte jobs for kommuner, institutioner, grundejerfor-eninger samt private haveejere. Derfor kan Tue nu også jævnligt ses kørende enten i en af de store traktorer eller i en minitraktor eller minigraver, når der skal ryddes sne på vejene, fejes fortove, slås græs eller udføres andre grave- og anlægsopgaver i lokal-området. Tue går heller ikke af vejen for at hugge flis eller klippe hæk – og han har naturligvis maskineriet til det!

14

1 = en so er en hungris, som har faret, dvs. født, første gang. 2 = en orne er en hangris, som kan bruges til avl. 3 = en polt er en ung hungris, som senere skal bruges til avl. 4 = en gylt er en ung hungris, som er drægtig, dvs. gravid, første gang. 5 = en galt er en kastreret hangris.

tues lille grise-quiz

1: Hvad er en so? 2: Hvad er en orne? 3: Hvad er en polt? 4: Hvad er en gylt? 5: Hvad er en galt? Find de rigtige svar herunder.

15

sunde landbrug er velkoMne i sparbank

SPARBANK har for tiden ca. 300 mindre og mellemstore landbrugs-kunder. Men der er plads til flere.

er du landmand med en fokuseret strategi, en effektiv produktion og en positiv indtjening? Og leder du efter fleksibel, engageret og kompe-tent rådgivning?

Så er du velkommen til at kontakte landbrugskundechef Bruno Jensen på telefon 96 16 19 73 og booke et møde. Helt uforpligtende, naturligvis.

Jørgen elkjær, filialchef i Højbjerg, og Ruth Kristensen, landbrugsrådgiver med base i landbrugsafdelingen i Skive, udgør tilsam-men et rådgivningsteam for landmand Tue Aagaard Nielsen, hvis virksomhed er skildret på de foregående sider. Teamet er et skoleeksempel på den måde, hvorpå SPARBANK driver forretning med sine erhvervskunder: Ved at kombinere to eller flere medarbejdere med forskellige kompe-tencer, ved at sætte generalister sammen med specialister, skabes den relevante og personlige rådgivning, som kunderne har brug for. Det vil med andre ord sige er-hvervsrådgivning, som tager udgangspunkt i hver enkelt virksomhedsejers økonomiske situation og muligheder samt ikke mindst – vedkommendes branche- og markedsvilkår.

Hvad er det, der karakteriserer dit og Ruth Kristensens samarbejde, Jørgen Elkjær?

– Vores samarbejde er et godt eksempel på, at 1 + 1 ikke altid er 2. Og tænk, at jeg skulle sige det som bankmand! Det, jeg mener, er, at når Ruth og jeg – i tæt dialog – kombine-rer min generelle erhvervsfokuserede bank-faglighed samt mit personlige kendskab

til kunden med Ruths specialistviden om økonomi og forretningsdrift i landbrugs-sektoren, så opstår der langt mere, end hvis vi leverede rådgivning uafhængigt af hin-anden. Pointen er, at det tætte samarbejde imellem to fagfolk med hvert sit perspektiv på samme kunde skaber en dialog og en sparring, der skærper, sliber og hvæsser råd-givningspotentialet. Det gør arbejdet langt mere spændende for os som rådgivere, men det gør først og fremmest rådgivningen langt, langt bedre for vores kunder.

Hvad er det, du bidrager med som land-brugsrådgiver, Ruth Kristensen?

– Min faglige ballast i form af næsten 40 års erfaring fra bankverdenen, heraf 20 år udelukkende med rådgivning rettet mod landbrugssektoren, er en fordel. Dertil kom-mer, at jeg kender branchen og levevilkå-rene indefra, eftersom jeg selv kommer ud af en landmandsfamilie og selv har drevet fritidslandbrug igennem flere år. Men ét er den finansielle og forretningsmæs-sige tilgang til erhvervet – noget andet er indlevelsen i og forståelsen for hele den livsstil, der følger med dét at være land-

få super-optimeret lanDbrugs-råDgivning i sparbank

mand og dét at producere fødevarer. Denne kombination giver, efter min mening, det allerbedste grundlag for, at jeg kan yde individuel og situationsbestemt rådgivning og være med til at skabe gode, ansvarlige og langtidsholdbare økonomiske løsninger for nogle af de danske landmænd.

16

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes og have yderligere information om:

SPARBANK MAX (Helkunde-koncept)

Privatsikring (Forsikringer)

investering

Pension

Pension: Pensionstillæg til folkepensionister

Bolig: Låneovervågning (Totalkredit)

Bolig: Boligkøberbevis / boligfinansiering

MasterCard

Opsparing: SPARBANK Højrente

10 til Forskel (Sponsorinitiativ)

NyhedsbrevJa tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve via e-mail fra SPARBANK med information og tilbud om følgende emner:

Pension

Bolig

investering

ind- og udlån

Forsikring

Kredit- og betalingskort

NeTbank og e-Boks

erhverv – generelt

erhverv – landbrug

Fondsbørsmeddelelser fra SPARBANK

Kunde arrangementer og events

Økonomiske forventninger

Navn: :

e-mail: Mobil:

Indsend til: SPARBANK A/S, Marketing, Adelgade 8, 7800 Skive

✂

Hvis du gerne vil vide mere om SPARBANKs tilbud, kan du udfylde og indsende nedenstående formular eller klikke ind på sparbank.dk/jatak

Du har projektet. vi har pengene. Det er tiD til at Dele!i SPARBANK elsker vi at se gode idéer tage form og drømme blive til virkelighed. Derfor giver vi med initiativet 10tilforskel hver måned 10.000 kr. til en forening, en klub eller en institution, som har et projekt eller en idé, der fortjener at blive ført ud i livet.

Klik ind på www.sparbank.dk/10tilforskel eller scan koden.Hver måned udlodder vi 10.000 kr.

17

Råderums udsendte er på Vesterbrogade 40 – i hjertet af København. Her ligger LêLê nhà hàng, Nordeuropas største asiatiske restaurant, med plads til 200 spisende gæster. en restaurant, hvor tiden aldrig står stille og med ejere, der sjældent holder fri.

Familien Lê har rullet sit vietnamesiske gadekøkken ud over København. Det startede med LêLê nhà hàng i 2003, som dengang lå på Vesterbrogade 56, men i 2006 blev flyttet til de nuværende lokaler.

i nummer 56 åbnede familien i stedet LêLê Takeaway Vesterbro. i 2011 blev virksomhe-den udvidet med LêLê Takeaway Østerbro på Østerbrogade 56 og LêLê Street Kitchen på H.C. Andersens Boulevard 8, tæt på Rådhuspladsen.

Men LêLê er ikke bare en stor og en mindre restaurant samt to takeaway restauranter. Det er en familie, en skæbne og en historie om stor arbejdsomhed og evig higen efter udvikling.

Anh Lê er den eneste kvinde i søskende-flokken. Hun står for kontrol af maden og afprøvning af nye retter til menukortet. Derudover er hun ansvarlig for de fire køk-kener. Der skal laves ordentligt mad, for ellers kommer gæsterne ikke igen. Kokkene ved udmærket godt, hvem Anh Lê er, og de har respekt for hendes store viden om vietnamesisk madlavning.

Anh Lê har tre brødre, som har hvert sit ansvarsområde. Lam Lê er den yngste. Han

tro, håb, vilje – maD & kærligheD

18

står for økonomien og den overordnede administration i den hurtigtvoksende virk-somhed. Den næstyngste er Son Lê. Han er den kreative bror, der står for indretningen, det grafiske design og kunsten på væggene i alle restauranterne. Den sidste i flokken er Dung Lê. Han tager sig af restauranternes 120 ansatte fra 15 nationer og sørger for, at de taler samme sprog, når det angår samarbejde og servering.

De fire Lê søskende har – sammen med virksomhedens femte partner, franske Pierre Max Truchot, som har ansvaret for take away restauranterne – viet deres liv til restaurationsbranchen. en branche, som de selv betegner som ekstrem hård og konkur-rencebetonet.

Familien betyder alt. Lê er familiens efter-navn. De fire bogstaver i LêLê står for de fire søskende. Og de to tegn over e’erne betyder forældre. Uden dem var de fire søskende aldrig endt i Danmark.

i 1979 flygtede familien Lê fra et hærget Vietnam. Dung, Anh, Son og Lam sad i arbejdslejr efter Vietnam-krigen. Deres far havde kæmpet imod kommunisterne og valgte derfor at flygte med sin kone og de fire børn. To millioner civile vietnamesere flygtede fra det kommunistiske Vietnam i årene efter krigen. Mange døde til søs under flugten.

For familien Lê gik sejlturen i den overfyldte flygtningebåd godt, og de endte til sidst i åbybro ved Aalborg, hvor de startede et helt nyt liv. i 17 år drev familien en grillbar

med klassisk fritureindbagt kinesisk mad. Det blev efterhånden for meget for de fire søskende, som ønskede at genskabe det vietnamesiske gadekøkken. et ønske, der gik i opfyldelse i storbyen København, som hele familien – inklusive far og mor – nu bor og føler sig hjemme i.

i 2006 lånte de ambitiøse restauratører en stor sum penge i SPARBANK til at starte den første restaurant med. Den blev hurtigt en succes og har i dag mellem 400 og 600 gæster hver aften. Når man lægger de godt

700 daglige takeaway gæster oveni, så serverer LêLê mad for langt over 1000 mennesker hver dag.

i familien Lê vil man gerne blive ved med at udvikle sig. De fire søskende vil bl.a. gerne vise danskerne, at vietnamesisk mad ikke kun er gadekøkken, men også meget andet. Hvilke idéer, der er i kog, vil de dog ikke afsløre på nuværende tidspunkt. Men én ting er sikker: De vil fortsætte deres hårde arbejde med arbejdsdage, der oftest overstiger 10 timer.

19

råderuMs udsendte oM Maden på lêlê nHà Hàng

Det vietnamesiske køkken hos LêLê nhà hàng er en poetisk oplevelse – et potpourri af eksotiske smage og dufte. Her kombineres surt, sødt, salt og krydret på overraskende vis ved brug af ingredienser som chili, lime, tamarinde, ingefær, citron-græs, kokos, karry og koriander i lette, friske og sunde fiske- og kødretter. Sublim service. exceptio-nel oplevelse.

Anh Lê: Om inspiration

”Vi har alle rejst meget og hentet inspirati-on fra fjerne himmelstrøg. Når vi tager til et andet land, spiser vi os igennem kulturen. Jo mere anderledes, ukendt og fremmed mad, desto mere tillokkende og inspire-rende. Vores egne oplevelser og erfaringer har gjort os meget bevidste om, hvad det egentlig er, vi tilbyder vores kunder. Det er en unik mad- og totaloplevelse i form af helt særlige synsindtryk, smage, lyde, dufte og følelser.”

Son Lê: Om ledelse

”Det duer ikke, at skibets kaptajn står nede og fyrer i kulkælderen. Det skal fyrbøderen gøre. Kaptajnen skal stå oppe på broen, have overblik over farvandet, afstikke kursen og holde styr på søkortet. Han skal kende landemærkerne og navigere skuden sikkert fra havn til havn. Og fyrbøderen skal have fred og ro til at passe sit arbejde.”

Lam Lê: Om SPARBANK

”Vi har været kunder i SPARBANK i ca. 10 år. Dengang var vi inde i fire forskellige banker og fremlægge vores forretningsidé. Grun-den til, at vi valgte SPARBANK, var, at vi fik en god og seriøs behandling fra starten, og at der hurtigt opstod tillid. Bankrådgiveren kunne se ud over vores ungdom og unge påklædning. Han gennemskuede, at vi var hårdtarbejdende og ambitiøse. Det trak nok heller ikke fra hos ham, at vi selv havde sparet 800.000 kr. op til projektet.”

Dung Lê: Om udvikling

”Man skal kende sine styrker og svagheder, droppe egoet og acceptere sine begræns-ninger. Format er, at man også ansætter nogle folk, som man kan lære noget af, frem for hele tiden at ansætte nogle, man selv skal lære op. Det vietnamesiske ordsprog ’Hvad vil du helst: være lærer for en dum elev eller en klog mands lærling?’ siger det meget godt. For at udvikle sig skal man huske også at omgås mennesker, der er dygtigere end én selv.”

Pierre Max Truchot: Om finanskrisen

”Finanskrisen giver – ligesom enhver anden krise – anledning til udvikling. Den betegner et vendepunkt. Den får os til at kigge indad og skaber på den måde ny indsigt. Mange synes, at krisen begrænser udfoldelsesmu-lighederne. Men nogle gange er begræns-ninger ikke begrænsninger. Nogle gange udvider begrænsningerne faktisk kreativite-ten og innovationen. Det er sket for os.”

Det smagte Råderums udsendte

Forret af fisk og skaldyr – hertil Riesling

Kongekrabbe

Kammusling i ingefærmarinade

Blækspruttesalat

Salturt

Havbars-tartar med chili og lime

Råmarineret tun i citrusskaller

Stegt guldbars i tamarinde-, ingefær- og myntesauce

Grillet tigerreje

Friterede småfisk og blæksprutter med gurkemeje

Snegle i citrongræs

Hovedret – hertil Chianti

Råmarineret oksekød i citrongræs og kumquat på salat

af vandspinat, grøn aubergine, forårsløg og urter.

Karamelliseret svinekød med chili og Phu Quoc fiskesauce

på bondesalat af kål, løg og urter og med jasminris.

Dessert – hertil vietnamesisk kaffe

Sort sesamis med ristet hasselnøddestøv

Grøn æble- og citrongræsis med puré af guava

Chokoladeruller med banan, vaniljeis og ristet hasselnøddestøv

20

Morten Bruzelius, 30, har været storkunde-chef i SPARBANKs filial i København siden 1. april 2011. Han er kontoruddannet, har læst HD i finansiering og tidligere siddet i for-skellige stillinger i og uden for banksektoren.

Hvordan bliver man erhvervskunde i SPARBANK?

– Det er helt individuelt fra kunde til kunde og fra sag til sag. Men ét er sikkert: Det er en effektiv og samtidig velovervejet proces, der indledes med en kontakt, fortsætter med møder og udveksling af skriftligt materiale og ender med forventningsafstemning samt gensidigt tilsagn eller afslag på samarbejde.

Hvordan henvender nye erhvervskunder sig typisk til SPARBANK?

– Hovedparten har fået os anbefalet af familie, venner, bekendte, revisorer, advokater, samarbejdspartnere eller andre kunder. Flertallet starter med at ringe til os, efter at de måske har været en tur omkring hjemmesiden, og i løbet af telefonsamta-len finder begge parter let ud af, om der er grobund for at fortsætte processen.

Hvad lægger du vægt på, når du skal vurdere et potentielt nyt erhvervssamarbejde?

– Nu kommer det naturligvis meget an på, hvor virksomheden er i sin livscyklus. er det en nystartet iværksættervirksomhed, som vil ud og erobre verden med innovativ produktudvikling? eller er der tale om en ældre virksomhed, der for længst har bevist sit værd og har et produkt, der efterspørges i markedet? Uanset virksomhedens alder, størrelse og omsætningspotentiale er det altafgørende, at jeg og mine kolleger har tillid til virksomheden og de personer, der ejer eller repræsenterer den. Samtidig er der fra vores side også tale om en saglig vurdering af de forretningsmæssige mulig-heder og risikoen ved at gå ind i projektet.

Hvad lægger du mærke til i det første møde med en potentiel ny erhvervskunde?

– Jeg bruger al min viden og erfaring til at afgøre, om det, jeg møder, virker overbevi-sende. er personerne veloplagte og velfor-beredte? eller går det trægt og fremstår halvhjertet? indtrykket fra første møde er vigtigt, for her skal vi finde ud af, om vi tror på personerne og produktet. På den ene side skal vi mærke, at kunden brænder så meget for sin sag, at det slår gnister. På den anden side skal det også ske på en klang-bund af realisme, fornuft og dømmekraft. Begejstringen og entusiasmen kan ikke stå alene.

Hvad er det for materialer, du ønsker at se på skrift?

– Jeg vil for det første gerne se en gen-nemarbejdet forretningsplan – helst med idegrundlag, produktbeskrivelse, branchebeskrivelse, prissætning, distribu-tionsovervejelser, markedsføringsstrategi, markeds- og konkurrentanalyse samt cv’er på ejere og nøglemedarbejdere. Dernæst har jeg brug for, hvis det handler om en ny virksomhed, at se et etableringsbudget. Dette skal give et retvisende billede af, hvad det rent faktisk vil koste at etablere denne virksomhed og kræver derfor en høj detalje-ringsgrad med fokus på enkeltheder. Det er også nødvendigt, at jeg ser et driftsbudget med månedlig og årlig information om bl.a. vareforbrug, lønomkostninger, lokaleom-kostninger, administrationsomkostninger, produktionsomkostninger og afskrivninger. Driftsbudgettet i en virksomhed svarer til husholdningsbudgettet i en familie, og som alle ved, så skal et budget af den art være meget nøjagtigt og velunderbygget for at kunne bruges til noget. endelig vil jeg gerne se et likviditetsbudget, som viser den forventede pengestrøm ind i og ud af virksomheden. Det er en afbalancering af indtægter og udgifter på uge- og måneds-basis og inklusive momsafregninger.

De forskellige budgetter skal bruges til at sandsynliggøre virksomhedens finansielle behov i forbindelse med anlæg og drift, herunder lån og kredit.

bank & erhverv: hvorDan starter Det?

21

Når man træder indenfor i Bruun Rasmus-sens jyske domicil på Søren Frichs Vej 34D i Aarhus, skal man vogte sig for ikke øjeblik-keligt at blive ramt af en ganske særlig magisk stemning.

eventyr og elegance

For her, hvor der er højt til loftet, og hvor antikke møblementer står side om side med moderne dansk design, pelskåber, smykker af guld, sølv og ædelstene, ægte tæpper i lange baner og meget, meget mere, er luften tyk af eventyr og elegance. Faktisk er det næsten, som om hver af de unikke genstande råber op igennem generationerne og kappes om, hvem der kan levere den mest fantastiske fortælling: ”Kom her hen til mig, nyd synet og hør, hvil-ken mesterlig kunsthåndværker jeg er gjort af, og hvad jeg har oplevet af komedier og tragedier igennem mit liv!”

et levende museum

et levende moderne og kulturhistorisk museum er da også, hvad afdelingsleder og vurderingssagkyndig Peter Beck kalder stedet. For i modsætning til de rigtige mu-seer, hvor man nok må se, men hverken røre

Et skatkammEr af kunst, antikvitEtEr og dEsign

eller købe, kan man her – via auktioner på internettet – erhverve sig skøn- og sjælden-hederne, tage dem hjem og placere dem i sin dagligstue, for eksempel. eller man kan nøjes med at komme og kigge, lade sig inspirere og suge den mageløse stemning til sig. Det er alle interesserede i øvrigt velkomne til mandag-torsdag kl. 10 til 17, fredag kl. 10 til 15.30 og lørdag kl. 10 til 14.

Auktioner på nettet

Peter Beck fortæller, at Bruun Rasmus-sens lokaler i Aarhus danner rammen for samtlige den hæderkronede virksomheds netauktioner i Jylland, og det er bl.a. ensbetydende med, at der er eftersyn alle dage på nær søndag, og at mindst 300 nye emner lægges på auktionshusets hjem-meside, www.bruun-rasmussen.dk, hver eneste uge.

Auktioner for alle

Afdelingslederen vil for øvrigt gerne benytte lejligheden til at hamre en pæl imod den fordom, at Bruun Rasmussens auktioner skulle være noget udelukkende eksklusivt – for de få. ifølge Peter Beck, som har arbejdet for det gamle familiefirma i

snart 13 år, er det ikke nødvendigvist dyrt at handle på auktion. Netauktioner er for alle, og der kan indimellem gøres smukke fund til under 1000 kr.

Fordele ved netauktioner

en af fordelene ved netauktioner er des-uden, at man på forhånd kan beslutte sig for et maksimumbud og derved låse sig selv fast på et budget. Dog er man ikke mere fastlåst, end at man til hver en tid kan afgive et højere bud, hvis man bliver grebet af kampens hede.

Det skulle i det hele taget – ifølge Peter Beck – være særdeles underholdende og temmelig spændende at gå på netauktion. Dertil kommer, at mange af kunderne ny-der, at de kan sidde derhjemme i ro og mag og følge med i hammerslagene via compu-teren – måske blot iført pyjamas og med en kop kaffe ved hånden. er man magelig eller bare smart, opretter man desuden en sø-geagent på hjemmesiden. Derved får man automatisk tilsendt en e-mail, når systemet finder et emne, der matcher ens ønsker. Voila – det kan næsten ikke blive nemmere at finde den skat, man går og leder efter!

22

Har auktionshuset Bruun Rasmussen mær-ket finanskrisen?

– Ligesom så mange andre har vi også mærket finanskrisen. De næsten overnatur-ligt høje hammerslagspriser før finanskri-sen – f.eks. på helt uprøvede danske kunstnere – har nu fundet et mere naturligt leje. Dengang oplevede vi en del prestige-køb, hvor folk f.eks. investerede i malerier til ekstremt høje beløb. i dag er der større sammenhæng mellem pris og kvalitet. God kunst har dog altid en berettigelse og bliver aldrig værdiløs.

Hvad kan man købe til gode penge på auk-tion i øjeblikket?

– Der kan gøres nogle gode køb i øjeblikket. F.eks. koster klassisk modernisme meget færre penge i Danmark end i Norge og Sve-rige. Danske almuemøbler er meget langt nede i pris – ligesom også finere møbler af ædle træsorter. Her kan man være heldig at finde nogle aldeles unikke ting og få en helt uhørt kvalitet til prisen. et møblement i denne kategori, der koster 10.000 kr. i dag, kostede sandsynligvis det tidobbelte for 10 år siden.

Hvad kan man sælge til gode penge på auktion i øjeblikket?

– Guld- og sølvpriserne er f.eks. høje, og visse orientalske ting går som varmt brød – som regel til købere fra Østen. Velholdte danske arkitekttegnede møbler – som f.eks. Børge Mogensens sofaer, Mogens Kochs reoler, Arne Jacobsens stole og Poul Hen-ningsens lamper – sælger også godt, og de bevarer eller endog øger værdien.

Hvorfor købe kunst og indbo på auktion og ikke i et varehus?

– Forskellen mellem Bruun Rasmussen og et varehus er, at hos os kan du finde nogle helt enestående ting, som giver dit hjem personlighed, varme og karakter. i stedet for at have en masseproduceret vare stående – tilmed måske i en rigtig dårlig håndværksmæssig stand – får du her hos os skønhed, kvalitet og holdbarhed. Oven i købet bevarer eller øger et auktionskøb ofte værdien – i modsætning til varehuspro-duktet, som meget hurtigt bliver værdiløst. Der er heldigvis en tendens i tiden til, at vi gerne må omgive os med det klassiske – og at det er positivt, at vi har en historisk og dansk-europæisk forankring. Hos Bruun Rasmussen er vi stolte over at kunne for-midle denne kulturarv videre.

23

hvorDan går Det egentlig meD Dansk-europæisk økonomi?

Råderums udsendte har sat Michael Nør-regaard Gram-Madsen i stævne til en snak om dansk og europæisk økonomi. Michael Nørregaard Gram-Madsen er uddannet cand.merc. i finansiering samt CFA (Char-tered Financial Analyst, red.), og han er SPARBANKs marketschef med plads i Skive-domicilet. Her får vi et indblik i den aktuelle finansielle situation, men først et indtryk af marketschefens dagligdag.

Hvad er Markets for en afdeling?

Markets er en stabsfunktion, som styrer alt, der har med bankens penge at gøre. For det første forvalter vi bankens formue, som vi investerer i aktier, obligationer og valuta. For det andet håndterer vi bankens handelsbord og gennemfører kundernes handler med værdipapirer. Og for det tredje råder vi over alt, der har med bankens li-

kviditet at gøre. Det vil sige, at vi sørger for alle pengestrømmene ud og ind af banken, og at der f.eks. er penge til at betale ban-kens regninger for.

Hvordan ser den finansielle situation ud i Europa her i første halvår af 2012?

– 2012 kunne godt gå hen og blive et meget skelsættende år for europa. Vi er kommet ud på den anden side af finanskrisen, som begyndte sidst i 2007. Nu er vi i en fase med fokus på enkeltlandende i eU og den gæld, de hver især har. Det er en skæbneperiode, hvor det vil vise sig, hvad der sker, hvis lande som Grækenland, italien, Spanien og Portugal går konkurs. Spørgsmålet er nem-lig, hvordan eU vil løse landenes gældspro-blemer. For måden, det løses på, vil danne præcedens for eventuelle kommende gældskriser blandt andre eU-lande.

De sidste par år har vist svaghederne i eurosamarbejdet. i de sydeuropæiske lande har man tidligere haft svært ved at klare sig sammenlignet med de nordeuropæi-ske lande, som har et langt mere effektivt produktionsapparat, forvaltnings- og skat-tesystem. Sydpå har man måttet devalu-ere valutaen, altså reducere værdien af pengene og dermed gøre varerne billigere, for at kunne klare sig i konkurrencen. Men nu, hvor de sydeuropæiske lande er en del af eurosamarbejdet, kan de ikke længere devaluere, og da de stadig ikke har et til-strækkeligt højt effektivitetsniveau, har de fået store underskud på deres budgetter, og som en konsekvens heraf, stor gæld.

Den store udfordring nu ligger i, hvor-dan situationen med de omsiggribende statsgældskriser løses. Det endelige mål for europagten er – ved hjælp af strenge krav

24

om langsigtet finansiel stabilitet i de enkel-te lande – at sikre alle staterne i eurozonen en forbedret konkurrenceevne. Hvordan dette mål nås bliver spændende at følge, og det bliver resultatet af en længerevarende politisk proces. Forskellige redskaber kan tages i brug såsom f.eks. lavere realløn, hø-jere pensionsalder, strammere styring med de offentlige finanser og gældssanering. Det store spørgsmål er, hvor smertefuld europagten bliver. Nogle frygter, at euroen kollapser, men under alle omstændigheder er der nok ikke tvivl om, at alle europæiske lande bliver nødt til at spare, imødese skat-testigninger, fyringer i den offentlige sektor og generelt stigende arbejdsløshedstal.

Hvordan ser den finansielle situation ud i Danmark her i første halvår af 2012?

– Danmark er det, som rigtig mange kalder en sikker havn i betydningen et sikkert land kapitalmæssigt set. Vi er begunstiget af, at vi har så god og sund en økonomi, som vi har. Statens gæld er ret lille, og den politiske situation er stabil. Når man fra udlandets side investerer i Danmark, er der stor sandsynlighed for at få pengene ind igen. Det betyder, at udlandet køber op i de danske realkreditobligationer, hvilket hæ-ver kurserne og sænker renterne – til glæde for de danske boligejere. Der er udsigt til, at denne situation vil præge det danske marked også fremadrettet et godt stykke tid endnu.

i Danmark opfylder vi kravet fra europagten om, at vores gæld højest må svare til 60 % af bruttonationalproduktet. De fleste andre europæiske lande ligger over denne grænse samtidig med, at de kører med underskud, hvorfor gælden kun bliver større.

i den økonomiske livscyklus befinder vi os i en tidlig fase af recession (defineret som to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst, red.), så vi undgår ikke fal-dende vækst og arbejdsløshed. Det er ikke det mest optimistiske fremtidsscenarie, men internationale top-økonomer siger, at den periode, vi er på vej imod med markant lavere vækst, bliver den nye normaltilstand igennem en årrække.

Hvad vil du anbefale, hvis man vil investere?

– Hvis man påtænker at investere i aktier på nuværende tidspunkt, skal man være

meget omhyggelig med at bruge de gode gamle tommelfingerregler inden for investering. De selskaber, der investeres i, skal være stærke og solide, og der skal være efterspørgsel på produkterne i markedet – også når folk fattes penge. F.eks. vil der altid være brug for fødevare- og medicinalvirk-somheder. Men budskabet er, at mere end nogensinde før er det vigtigt at sætte sig godt og grundigt ind i selskabernes forret-ningsstrategier, regnskaber og budgetter, før man handler.

Obligationer som investeringsobjekt kan vi ikke anbefale på nuværende tidspunkt. Renten er for lav i forhold til, hvad man in-vesterer. Og når renterne stiger igen, falder kursen, og så er der fare for kurstab.

Har man frie midler, og bryder man sig ikke om de store udsving, der nemt kan komme til at kendetegne aktiemarke-derne fremover, kunne det være en god og mere sikker idé at sætte sine penge ind på højrentekonti. Ganske vist binder man sine penge i en længere periode, men holder man sig under 100.000 euro svarende til ca. 750.000 danske kroner, er man beskyttet af indskydergarantien.

Hvad vil du anbefale, når det drejer sig om realkredit?

– Realkredit handler faktisk meget om, hvad der skal til for, at den enkelte har ro i maven og kan sove godt om natten. Så det er et meget individuelt spørgsmål. Al-ligevel vil vi anbefale dem, der sidder med et 1-årigt rentetilpasningslån lige nu at gå over til et 5-årigt, som giver noget mere sik-kerhed. Den 1-årige fortsætter med at være meget lav, men der er altid en usikkerhed. Man kan risikere, at der kommer kortvarig uro, hvor udlandet sælger ud af de danske realkreditobligationer, hvorpå renten stiger. Det skete senest i 2001 og 2008, hvor den variable 1-årige rente steg til ca. 6 procent. Man kan være uheldig bl.a. på grund af markedsmekanismerne og af det tidspunkt, der skal rentetilpasses på. et 3,5 eller 4 pro-cents fastforrentet obligationslån eller et 4,5 procents renteloftslån er også en mulig-hed, hvis man ønsker ro, stabilitet og sikker viden om sin økonomi 30 år fremad. Når verden efter nogle år ændrer sig i positiv retning, kan det være, at renten stiger, og kursen falder. Da kan man så lægge om til et rentetilpasningslån, opnå en kursgevinst og dermed reducere sin restgæld.

Punkt for maksimale finansielle risiko

Punkt for maksimale finansielle muligheder

“Midlertidig tilbagefald – jeg er en langsigtet investor”

Benægtelse

Frygt

Desperation

Lettelse

Håb

DepressionKapitulation

Modløshed

Panik

“Hvordan kunne jeg tage så meget fejl?”

Optimisme

OptimismeSpænding

Gys

Eufori

Angst“WOW, jeg er smart”

25

Jyderne Rune Riisbjerg Thomsen, 22, og Ma-thilde Ankerstjerne Caspersen, 23, er kære-ster og bor i en nyerhvervet andelslejlighed på Godthåbsvej på Frederiksberg. Parret er studerende, og Rune læser business admi-nistration og sociologi på CBS i København, mens Mathilde læser samfundsvidenskab på Roskilde Universitet. Begge har de småjobs som studentermedhjælpere 10-15 timer om ugen ved siden af studierne.

Hvornår købte I denne andelsbolig, Mathilde?

– Vi købte den i midten af oktober 2011 og flyttede ind i midten af november. inden da havde vi boet sammen i en lejelejlighed på Amager, men da vi fandt ud af, at vi kunne sidde i en andelslejlighed for ca. samme husleje om måneden som i en tilsvarende lejelejlighed, valgte vi andelsløsningen. Vi

sparer jo op til os selv i og med, at vi afdra-ger på andelsboliglånet hver måned.

Hvilke krav havde I til jeres nye bolig, Rune?

– Vi ville gerne bo på Østerbro, Vesterbro, Nørrebro eller Frederiksberg i en lejlighed på mindst 70 kvadratmeter med mindst tre værelser. Vi ville maks. betale 650.000 kr. for andelen og maks. 5.000 kr. om måneden i boligafgift inklusive vand og varme. Det lykkedes os at handle denne lejlighed til 620.000 kr., og her sidder vi med en boligaf-gift på 4.500 kr. Da vi betaler 3.500 kr. af på andelsboliglånet, er vores samlede udgift på 8.000 kr. om måneden. Den klarer vi fint med SU, SU-lån og indtægterne fra vores studenterjobs.

Gjorde I jer nogle særlige overvejelser i forhold til at købe andelsbolig sammen, Mathilde?

– Vi kiggede hinanden dybt i øjnene en ekstra gang, for det var da forpligtende for os begge at skulle sætte vores underskrif-ter på andelsbeviset. Men da vi har været kærester siden 2008, har boet sammen i lang tid og også rejst meget sammen, gav det egentlig sig selv. Vi holder af hinanden, kender hinanden ud og ind, nyder hinan-dens selskab og planlægger at blive boende her i de kommende seks år, mindst.

Hvilke andre overvejelser gjorde I jer i for-hold til at købe netop denne lejlighed, Rune?

– Med hensyn til selve lejligheden fik vi en tilstandsrapport, hvor alt så fint ud. Derudover var det meget afgørende for os at komme ind i en andelsboligforening med styr på tingene og orden i økonomien. Derfor satte vi os grundigt ind i alle vigtige dokumenter, og vi hyrede også – for at være

ungt par fik ny bank & ny anDelsbolig på freDeriksberg

26

Hvad er en god bankrådgiver?

– en god bankrådgiver er sådan en som vores i SPARBANK på Gl. Kon-gevej. Hun har en stor bankfaglig viden og erfaring, men så har hun også – og det er mindst lige så vig-tigt – en stor menneskeforståelse, indlevelsesevne og en tilgang til os, der bærer præg af respekt og tillid. Hun er glad, taler til os i øjenhøjde, og så stiller hun kærlige krav til os f.eks. om at overholde deadlines og udarbejde budgetter. Hun har styr på tingene, og hun følger op, og så er hun ikke firkantet, men fleksibel i sin rådgivning. Hun hjælper os, hvis der er noget, vi er i tvivl om, og hun er god til at fortælle os, hvad der er op og ned. Vi kan godt lide at være kunder i en mindre bank som SPARBANK uden det store bureau-kratiske maskineri. Det er mere rundt, mere naturligt, mere men-neskeligt.

helt sikre på, at alt var ok – en advokat til at gennemgå papirerne. Konklusionen var, at dette er en forening med en sund økonomi, en ordentlig bestyrelse og en god admini-strator. Vi er for øvrigt meget interesserede i at gå ind i bestyrelsesarbejdet for på den måde selv at være med til at præge tingene og også indhente nogle erfaringer, som vi kan bruge i andre sammenhænge fremad-rettet. Vi er unge, har stor energi og masser af gode idéer. F.eks. synes vi, at det er oplagt at få en fælles tv-, telefon- og internetaftale for alle 45 lejligheder i foreningen. en sådan stordriftsaftale med en teleudbyder kan give os og de andre andelshavere en rigtig god besparelse.

Hvordan klarede I den finansielle del af andelsbolighandlen, Mathilde?

– Vi er begge ret fornuftige med vores penge, meget økonomisk bevidste, og det var vigtigt for os at få det billigst mulige andelsboliglån. Så vi cyklede i bogstavelig-ste forstand rundt i København for at finde det bedste tilbud. Vi var faktisk tæt på at lukke en aftale i en stor jysk bank, men da vi dagen efter cyklede ned af Gl. Kongevej,

så vi, at SPARBANK tilbød andelsboliglån med en rente på 4,5 procent i en begrænset periode. Det var det bedste tilbud, vi endnu havde set, så vi skyndte os at få et møde i stand.

Hvordan oplevede I jeres første møde i SPARBANK, Rune?

– Det var en rigtig god og behagelig ople-velse, som bar præg af seriøsitet og gen-sidig respekt. i en af de andre banker blev vi mødt af en rådgiver, som viste os hen til et loungeagtigt cafémiljø og serverede cafe latte for os. Den slags smørelse er der nok nogle, der falder for. Vi syntes, det var problematisk, at han talte ned til os. Hvad skal vi bruge en kop cafe latte til, når vores viden om og indstilling til økonomi bliver totalt undervurderet? At vi er unge er ikke ensbetydende med, at vi er dumme. Vi blev faktisk indignerede over, hvor mange bank-rådgivere der i løbet af processen udviste mangel på respekt over for os. i SPARBANK, derimod, blev vi mødt af en dygtig og erfaren rådgiver, som så os som ligeværdige samtalepartnere – ikke unge mennesker, der skulle snøres.

27

relse og beliggenhed i forhold til éns behov, er næste skridt at få alle relevante papirer udleveret fra andelsboligforeningen. Det gælder vedtægter, seneste generalforsam-lingsreferat, årsregnskab og budget. Disse dokumenter skal bruges til at finde ud af, hvor sund en økonomi andelsboligforenin-gen har, og om det er økonomisk fornuftigt at erhverve sig en andel i den pågældende forening. Kig på ejendommens værdi. Den er nemlig indgangen til den enkelte andels værdi. Se, om foreningen løbende hensæt-ter beløb til både planlagte og uforudsete forbedringsprojekter og renoveringsarbej-der. Hvis den gør det, kan det betyde, at for-eningen er finansielt godt polstret. Bemærk gældens sammensætning og – ikke mindst – størrelse. Undersøg, om foreningens lån i kreditforeningen er med fast eller variabel rente, og om foreningen afdrager på gæl-den. i ældre foreninger er gælden ofte lille, mens den i nye foreninger kan være noget større. Læg mærke til foreningens drift og, om der er under- eller overskud på driften. et underskud på driften kan resultere i en forhøjelse af den månedlige boligafgift. Find ud af, om der varsles stigninger i bo-ligafgiften det kommende år, og om der er udsigt til store og dyre renoveringsprojek-ter såsom f.eks. udskiftning af tag, vinduer eller faldstammer.

Så læs med her og få Marianne Benedictus Schmidts råd om, hvad du bør undersøge nærmere og forholde dig til, inden du træf-fer den endelige beslutning om at blive an-delsboligejer. Marianne Benedictus Schmidt har 20 års bankfaglig viden og erfaring med i bagagen. Hun har hjulpet rigtig mange mennesker før, under og efter deres an-delsboligkøb, og så sidder hun i SPARBANKs filial på Frederiksberg – et af de steder i Danmark med allerflest andelsboliger.

Hvad bør man overveje på det personlige plan, inden man køber en andelsbolig?

– Køb af bolig, hvad enten det er en ejer-bolig eller en andelsbolig, er en af livets største investeringer og en virkelig stor beslutning, som kommer til at præge én og éns økonomi i mange år fremover. Derfor er jeg af den overbevisning, at man skylder sig selv nøje at overveje situationen og stille sig selv nogle fundamentale spørgs-mål som eksempelvis: er det under denne boligform, jeg ønsker at bo? Tænker jeg at blive boende her i lang tid? Har jeg økono-mien i orden til at bo på denne måde? Har jeg også råd i årene, som kommer? er man et par, har man børn, eller er der børn på vej, er der ekstra god grund til at afklare de grundlæggende spørgsmål for at blive helt sikker på, om en andelsbolig er løsningen på éns boligbehov.

Hvad bør man overveje i forhold til selve boligformen, inden man køber andelsbolig?

– Til en start bør man være bevidst omkring de økonomiske forskelle imellem ejer- og andelsbolig. Størstedelen af en ejerboligs værdi kan finansieres ved hjælp af et fast eller variabelt forrentet realkreditlån, hvor en andelsbolig her i SPARBANK kan finan-sieres med et andelsboliglån, en andels-boligkredit eller en kombination af begge dele. i andelsboligen betaler man – udover købssummen – boligafgift til andelsbo-ligforeningen, og i en ejerlejlighed betaler man ejendomsværdiskat og fællesudgifter til ejerforeningen. Men ét er den økonomi-ske dimension, noget andet er den men-neskelige og sociale. For helt grundlæg-gende bør man spørge sig selv, om man kan lide andelsboligtanken og vil trives med, at visse beslutninger angående ejendom-men træffes i fællesskab i andelsboligfor-eningen. Drejer det sig om ejerlejlighed er forskellen på dette område dog ikke så stor. For i enhver ejendom med ejerlejligheder er der også en ejerforening med bestyrelse, vedtægter, fælles økonomi etc.

Hvad bør man overveje i forhold til en kon-kret andelsbolig, inden man køber den?

– er man blevet interesseret i en konkret andelsbolig med en god indretning, stør-

overvejer Du at købe en anDelsbolig?

andelsboliglån eller andelsboligkredit?

Som andelsbolighaver kan du ikke optage realkreditlån. Du kan deri-mod låne penge i SPARBANK mod sikkerhed i din andel.

Som kunde i SPARBANK har du mulighed for at finansiere dit andels-boligkøb enten som et andelsbolig-lån eller en andelsboligkredit eller måske som en kombination af begge.

få rådgivning oM køb af andelsbolig

Du er altid velkommen til at ringe til SPARBANK på telefon 96 16 16 16 eller kigge forbi din nærmeste SPARBANK filial, hvis du ønsker råd og vejledning i forbindelse med køb af andelsbolig.

28

eksempler på sparBank energilån

energiforbedrings-projekt 100.000 kr.

energiforbedrings-projekt 200.000 kr.

Hovedstol 104.569 kr. 207.716 kr.Samlet beløb til udbetaling 100.000 kr. 200.000 kr.Stiftelsesomkostninger 1.569 kr. 3.116 kr.etablering af ejerpantebrev 3.000 kr. 4.600 kr.Variabel rente p.a. 4,95 % 4,95 %Debitor rente 5,04 % 5,04 %årlige omk. i % før skat (åOP) 6,10 % 5,90 %Lånets løbetid 10 år 10 årMånedlig ydelse før skat 1.106 kr. 2.196 kr.Sikkerhed ejerpantebrev i boligen ejerpantebrev i boligen

i fremtiden skal en større andel af det sam-lede energiforbrug dækkes af vedvarende energi – i Danmark såvel som i resten af verden.

i SPARBANK ser vi et stort vækstpoten-tiale i vedvarende energi og dermed gode

tror Du på veDvarenDe energi?Det gør vi i sparbank

vi finansierer gerne veDvarenDe energihar Du brug for et energilån?i SPARBANK hjælper vi meget gerne med at finansiere ting, vi tror på. Står du derfor over for etablering af et energibesparende anlæg, så lad os sammen drøfte finansie-ringen heraf – med udgangspunkt i din

situation, dine muligheder og den bespa-relse, du kan opnå på energiregningen.

Ring 96 16 16 16 eller kontakt din nærmeste SPARBANK filial, hvis du vil vide mere om finansiering af energianlæg.

sparbank energilån – lånevilkår

• Variabel rente på 4,95 % p.a.

• Stiftelsesprovision på 1,5 %

• ekspeditionsgebyr på 0 kr.

• Til både fritidshus og helårsbolig

• Maksimal løbetid på 15 år

• Almindelig kreditvurdering

• Almindelig sikkerhedsstillelse

• Kun for helkunder i SPARBANK

sparbank energilån – projekt-ekseMpler

• Jordvarmeanlæg• Solcelleanlæg• Solvarmeanlæg• Husstandsvindmølle• Vinduer og døre• Tag• isolering

muligheder for reel økonomisk gevinst for investorerne.

Vedvarende energi er en miljømæssig såvel som økonomisk bæredygtig løsningsmu-lighed, og flere og flere privatpersoner og virksomheder vælger at investere i f.eks. et solcelleanlæg eller en husstandsvindmølle.

29

first mover letter på gasseni forretningslivet er en First Mover en virksomhed, som opnår en fordelagtig og måske uovervinde-lig markedsposition ved at være den første til at etablere sig i et givent marked.

en sådan virksomhed er Jysk Festkørsel v. CMC Limousine Service i Hørning. Forret-ningen, som Flemming Rasmussen startede tilbage i 1989 og stadig driver i dag, var dengang en af de to første jyske leveran-dører af køreture i smukke og velholdte veterankøretøjer.

Fra hobby til job

”egentlig arbejdede jeg fuld tid som kok,” fortæller Flemming Rasmussen, der i sin fritid importerede klassiske engelske sportsvogne af mærkerne Morgan og AC, som han satte i stand og solgte videre. ”en dag, hvor jeg stod på en tankstation og var ved at fylde benzin på en af bilerne, henvendte en mand sig til mig for at høre, om hans svigerfar måtte prøve en tur i min bil. Det sagde jeg ja til, og snart fik jeg flere henvendelser. Og da efterspørgslen voksede, startede jeg mit firma.”

Flemming Rasmussen lagde ud med to veteranbiler af mærkerne Cadillac og Rolls Royce. Så kom der lange limousiner til af samme mærker samt Buick, Bentley og Jaguar. ”Da vi havde flest limousiner, var der 18, og vi kørte masser af bryllupskørsler, firmakørsler og lufthavnskørsler, ” fortæl-ler den drevne forretningsmand, som også er selvlært mekaniker til husbehov og en flittig chauffør.

Mennesker og oplevelser

Overalt på væggene i værkstedskontoret i Hørning hænger der billeder, plakater, ud-klip fra blade og aviser, reklamematerialer og takkekort fra glade kunder, som Flem-ming Rasmussen i årenes løb har kørt rundt i sine flotte biler. Det fremgår tydeligt, at det ikke har været sur pligt, men tværtimod stor lyst, der har været drivkraften.

derfor fravalgte jeg Min gaMle bank

”efter 40 års troskab blev jeg mere og mere træt af min gamle bank. Det skyldtes, at jeg blev tildelt en ny bankrådgiver hvert år. Den sidste rådgiver jeg havde, fattede simpelt-hen heller ikke min forretning. Den unge dame syntes ikke, at jeg skulle beskæftige mig med festkørsel. Hos hende kunne ingenting lade sig gøre, og hun talte ned til mig. Da blev jeg skuffet og var faktisk gal i en hel uge. Så kontaktede jeg Birger Thyrring Pedersen i SPARBANK, og piben fik en helt anden lyd.”

Flemming Rasmussen

”Jeg har nydt at gå på arbejde hver dag igennem alle årene,” lyder det fra Flem-ming Rasmussen, ”og det hænger helt sikkert sammen med, at jeg har mødt så mange forskellige og spændende men-nesker og fået så mange gode oplevelser i kraft af bilerne. Jeg har f.eks. både kørt med kongehuset, diverse ministerier, masser af kendte kunstnere og skuespillere og deltaget tre gange i det klassiske italienske motorløb Mille Miglia.”

Festligt og fornøjeligt

Flemming Rasmussen var egentlig i færd med at trappe ned og afvikle firmaet, da han for nogle år siden blev tilbudt at købe en Mercedes-Benz veteranlastbil.

”Den satte jeg i stand og fandt på at deko-rere i alle mulige farver, og efter første tur

30

derfor valgte jeg sparbank

”i SPARBANK i Hørning får jeg en pæn og ordentlig behandling. Der er en rigtig god og afslappet stemning i filialen, og når jeg ringer derind, er medarbejderne oppe på tæerne og meget behjælpelige. Birger Thyrring Pedersen lytter og engagerer sig i de forslag, jeg kom-mer med. Og så kan han sagtens finde ud af at være uformel og humoristisk, samtidig med at han er seriøs.”

Flemming Rasmussen

med et hold studenter blev jeg konstant kimet ned af folk, der gerne ville booke den,” beretter Flemming Rasmussen, som fik idéen til dekorationerne efter længe at have grublet over, hvordan han kunne gøre bilen flot uden at skulle bruge alt for mange penge.

Nu nærmer den tidligere kok og restauratør sig de 70, og i dag er han indehaver af 28 farverige og blomsterdekorerede Mercedes-Benz lastbiler fra 1950’erne og arbejdsgiver for 29 freelance-chauffører, der simpelthen elsker at køre i dem. For som Flemming Rasmussen siger: ”Husk på, hvor dejlig en branche, vi arbejder i. Vi leverer festkørsel, så det er altid glade og opstemte menne-sker, vi kommer ud til. De skal ud at more sig, og så har de oven i købet betalt for turen på forhånd!”

Benzin i blodet

Så langt tilbage han kan huske, har Flem-ming Rasmussen haft benzin i blodet. Hvor nogle er bidt af heste, er andre bidt af hestekræfter, og sådan har Flemming Rasmussen haft det, lige siden han var en lille dreng.

”Jeg var helt vild med biler, traktorer og motorcykler som barn. Det var spændingen, lyden og farten. Der var bare noget ved de store maskiner, der fascinerede mig ud over alle grænser,” fortæller Flemming Rasmus-sen. Og at det er denne fascination, der har drevet forretningsmanden og stadig driver ham til at arbejde 50-60 timer om ugen med at istandsætte, vedligeholde og deko-rere bilparken, er der ingen tvivl om.

”Mit hjerte banker for de gamle veteranbi-ler,” tilføjer Flemming Rasmussen, ”for det er så spændende at køre i sådan en bil, høre den larme og nyde dens klassiske design. i dag skal alle biler være musestille, og så lig-ner de hinanden i ét væk. Veteranbiler har en ganske særlig charme, som du ikke kan købe dig til med en ny bil i dag,” lyder det fra Flemming Rasmussen, der apropos også har en rød Morgan sportsvogn fra 1976.

Tradition og fornyelse

Flemming Rasmussen vil – efter mange år med fuld speed fremad – gerne lette lidt på gaspedalen. ”Men det kræver, at jeg finder den helt rette samarbejdspartner eller arvtager, som brænder for de gamle biler,

og som kan se idéen i det her foretagende,” pointerer Flemming Rasmussen.

Hvem ved, om vedkommende netop nu har læst denne artikel og herefter henvender sig hos Jysk Festkørsel v. CMC Limousine Service i Hørning på telefon 40 26 34 47?

tillid er…

• når man kender hinanden og kan lide hinanden.

• når man ved, hvor man har hinanden.

• når man er ærlige over for hinanden.

i SPARBANK i Hørning værner de seks med-arbejdere, Alis Carlsen, Britta V. Jørgensen, Dennis Borre Haupt, Jeanette Dahl, Villy Hansen og Birger Thyrring Pedersen om den tillid, de hver for sig og i fællesskab har bygget op i forholdet til filialens kunder.

”Tilliden imellem os som bankfolk på den ene side og vores privat- og erhvervskunder på den anden side er fundamental. Den er det brændstof, som får motoren til at køre rundt. Sagt med andre ord: er der ingen tillid, går motoren i stå, og så kommer vi ingen vegne,” fortæller Birger Thyrring Pedersen, som til august har stået i spidsen for SPARBANK i Hørning i 10 år.

”Tillid tager lang tid at bygge op, men kort tid at rive ned,” uddyber filialchefen. ”Og netop derfor skal tilliden passes, plejes og beskyttes ekstra godt. Det bliver den igen-nem tæt kontakt og dialog.”

tilliD er relationens brænDstof

Birger Thyrring Pedersen er af den holdning, at folk skal kunne komme til deres rådgiver, hvis der er det mindste, de er i tvivl om eller ønsker at vende. ”Det er fuldstændigt som i et venskab eller et ægteskab,” uddyber han. ”i langvarige relationer, som bygger på tillid, skal der være plads til spørgsmål og kritik – bare den er konstruktiv,” afslutter filialchefen med et smil på læben.

31

familie på tre blev Doblet opDenne historie fra det virkelige liv lyder måske for god til at være sand. Men nogle gange overgår virkeligheden fantasien, og her er faktisk tale om en ægte solstrålehi-storie. Der er altså ikke pyntet på noget. Og børnene, som historien handler om, er skabt på helt naturlig og kærlig vis af foræl-drene Betina Madsen, isenkræmmer på 26, og Frede Toft, lastvognsmekaniker på 32.

Hvornår og hvordan mødte du og Betina hinanden, Frede?

– Vi mødte hinanden i slutningen af 2006 til noget så romantisk som en høstfest. ef-ter nogle måneder mødtes vi så igen til en 25-års fødselsdag, og fra den dag begyndte vi at tale meget sammen for at finde ud af, om det skulle være os. Jeg meldte ret hur-tigt ud, at jeg ville have børn, inden jeg blev 30, og det lod ikke til at skræmme Betina. Så kort tid efter fandt vi ud af, at vi skulle være kærester og flyttede sammen i mit hus i landsbyen Lånum, og den 2. septem-ber 2008 kom Asger til verden.

Hvor skulle den lille familie bo, Betina?

– Frede havde boet i og ejet huset i Lånum i 10 år, og sammen gik vi i gang med at sætte huset i stand – bl.a. med ny førstesal, ny baggang og nyt badeværelse. Men i takt

med, at vores liv ændrede sig, begyndte vi sammen at drømme om at bygge egen bolig. Da det gamle hus lige overfor på den anden side af gaden blev sat til salg, fik drømmen så meget mere næring, at vi købte det og flyttede ind. Planen var, at vi ville bygge et splinternyt hus med udsigt ud over den sø, der lå på grunden, og at vi i mellemtiden ville bo i det oprindelige hus, som så bagefter skulle laves om til værk-sted og garage.

Gik I så i gang med at bygge hus, Frede?

– Alle formaliteter var på plads. Byggetil-ladelser, jordbundsprøver og arkitektteg-ninger var i hus, og det var meningen, at vi skulle i gang med arbejdet inden for 14 dage. Det kom vi dog ikke. For i mellemti-den skete der det, at Betina – da hun var gravid igen – kastede op over 30 gange om dagen. Hun havde det elendigt, men endnu værre var det den dag, da hun – i et sving tæt på Mønsted Kalkgruber og på grund af skjult sort is – kørte galt og totalsmad-rede bilen. Betina kom på sygehuset og gennemgik massevis af undersøgelser, som heldigvis viste, at alt var i orden. Vi kunne dog ikke forstå, at hun blev ved med at kaste så meget op og have det så dårligt, og den 23. marts blev Betina indlagt igen på grund af væskemangel. Hun fik tre liter

væske det første døgn, og da hun selv følte, at noget var anderledes i denne graviditet sammenlignet med den første, bad hun om at måtte blive scannet.

Hvordan forløb scanningen, Betina?

– Det var en yngre læge, som skulle scanne mig, og han havde på forhånd sagt, at han ikke var så øvet i denne disciplin. efter nogen tid sagde han tillykke til mig. Det var ganske vist, at jeg igen skulle være mor. Jeg spurgte ham, om han var sikker i sin sag, og det fik ham til at scanne lidt mere. Så var der pludselig to børn i syne, og ikke længe efter var der tre. Til sidst var jeg blevet scannet i 45 minutter, og syv læger kunne bekræfte, at jeg skulle have trillinger. Jeg var utrolig glad, men også overvældet og mundlam, må jeg tilstå.

Hvordan fik du at vide, at du skulle være far til trillinger, Frede?

– Betina ringede ud på mit arbejde og spurgte mig, om jeg sad ned. Det gjorde jeg ikke, og jeg blev vist en lille smule irriteret, da hun insisterede på, at jeg skulle sætte mig ned, før hun ville fortælle mig, hvordan scanningen var gået. Det gjorde jeg så, og jeg måtte lige synke et par ekstra gange, da hun fortalte mig, at der ikke var ét barn,

32

men tre børn på vej. Det var vildt. Tænk at blive far til fire på under tre år.

Hvordan forløb din graviditet, Betina?

– Jeg blev sygemeldt med det samme og fik besked på at ligge ned så meget som muligt og ikke løfte mere, end hvad der svarede til to liter mælk. Hver 14. dag skulle jeg til undersøgelse på Aarhus Universi-tetshospital i Skejby, i uge 10 fik jeg at vide, at der var tale om enæggede trillinger, og i uge 16, at det var piger. Chancen for at få enæggede trillinger uden fertilitetshjælp er 1:200.000.000. Det er sværere end at vinde den store gevinst i lotto!

Hvad gjorde I med boligdrømmene, Frede?

– Vi blev ret hurtigt klar over, at vi ikke kunne bo i et gammelt hus med tre spæde piger og en lille dreng, alt imens vi også skulle bygge nyt hus. Den drøm var med ét slag blevet til et virkelighedsfjernt projekt, og vi begyndte at lede efter en anden og mere realistisk løsning. Betina fandt i samme periode ud af, at huset her var til salg. Det er en gammel 320 kvadratmeter distriktslægebolig fra 1882, som ligger på en 5000 kvadratmeter grund med udhuse, kæmpegræsplæne og egen lille skov. Her er store lyse rum – bl.a. seks stuer en suite i stueetagen –, hvide vægge og lofter samt afhøvlede, matlakerede trægulve overalt. Vi valgte med andre ord at skrinlægge den gamle plan om at bygge selv og købte i stedet dette hus, som vi overtog den 15. juni

2011. Huset her opfylder alligevel på mange måder vores drømme. Og så er her en sjæl, en charme og en stemning, som det er me-get svært – hvis ikke umuligt – at genskabe i et nyt hus. Bl.a. har Jeppe Aakjær boet her i et værelse oppe på loftet igennem syv år, da han var ven af lægefamilien, og det si-ges, at det var her, han skrev flere af Rugens sange (udgivet i 1906, red.). Det gamle hus i Lånum har vi for øvrigt lejet ud.

Hvordan var det så at blive forældre til tril-linger, Betina?

– Den 31. juli 2011 – i uge 30 dag 3 – kom Alma, Clara og Laura Toft Madsen til verden ved kejsersnit. De ville ud, og selvom de kun vejede henholdsvis 1460, 1520 og 1380 gram, var de sunde og raske og kunne selv trække vejret. De fik kun hjælp af CPAP, som trykud-ligner lungerne, så de ikke klapper sammen. Det var en helt fantastisk oplevelse at få så mange børn på én gang, selvom det også var krævende, for i de syv første uger var Frede og jeg indlagt sammen for at passe de små for tidligt fødte piger. Lille Asger boede hos mine forældre, og det må have været hårdt for ham at undvære både far og mor, men han tog det flot, og han kom selvfølgelig også tit på besøg på sygehuset.

Hvordan har jeres liv forandret sig, Frede?

– På alle måder! Vi måtte jo som sagt finde en passende bolig. Vi har også måttet skifte vores bil ud med en, der har seks sæder. Og da vores piger er for tidligt fødte, tager vi

naturligvis særlige hensyn til dem. De skal have masser af ro og regelmæssighed, så vi er altid hjemme. Venner og familie må komme til os på vores og børnenes præmis-ser, og der må ikke være larm og uro. Heldig-vis har pigerne allerede fået en masse gode vaner, og bl.a. sover de – og Asger – igennem fra kl. 19 om aftenen til kl. 6 om morgenen. De skal bare lige have sutten engang imel-lem i løbet af natten. i korte træk kan man sige, at planlægning og struktur er blevet alfa og omega i vores liv. Fra og med 1. april 2012 skal Betina selv være dagplejemor for trillingerne, hvilket vi er rigtig glade for, da for tidligt fødte børn har bedst af at være i egne rolige omgivelser, når de er små.

sådan er en god bankråd-giver ifølge betina og frede

• Hun har til huse i en mindre bank, som ligger i lokalområdet – tæt på os.

• Hun og hendes kolleger ved, hvem vi er, når vi ringer, skriver og kommer til møde.

• Hun kender vores situation og forstår at sætte sig ind i vores behov.

• Hun er nede på jorden og taler et sprog, vi kan forstå.

• Hun hedder Lenette Tallaksen og arbejder i SPARBANK i Stoholm.

33

Lenette Tallaksen er privatkunderådgiver og stedfortræder i SPARBANK i Stoholm. Hun er uddannet og har arbejdet i den finan-sielle sektor i 22 år og oplever til stadighed, hvordan kundernes behov – herunder de økonomiske – ændrer sig.

”Det er en helt naturlig ting, at vi som bankrådgivere spørger ind til vores kunders behov. Det er jo ikke raketvidenskab, at mennesker – og dermed deres behov – ændrer sig igennem livet. Men hvad mange ikke tænker på er, at økonomien meget ofte påvirkes af de forandringer, der sker i éns liv,” fortæller Lenette Tallaksen.

Hun uddyber: ”Hvis man er ung, enlig og under uddannelse, har man f.eks. nogle andre økonomiske behov, end hvis man er

ældre, i arbejde, gift og har børn. Den unge bor måske fint på et lille lejet værelse til en billig penge, hvorimod ægteparret med børn har brug for meget mere plads og derfor sidder med langt højere husleje.”

”Behov udvikler sig som oftest helt natur-ligt i takt med livets gang. et menneskes livsforløb eller livscyklus fra fødsel, over barndom, ungdom, voksenliv og til død kan være præget af mange forskellige – frivil-lige eller ufrivillige, tilsigtede eller utilsig-tede – forhold. Får man en ungdomsud-dannelse og en videregående uddannelse? Tager man ud at rejse og lever i udlandet i en periode? Flytter man sammen med en partner? Skaffer man sig et lavt eller højt betalt job? Får man et eller fem børn eller måske ingen? Spørgsmål som disse og

behov – også De økonomiske – ænDrer sig igennem hele livet

mange andre viser noget om, hvor store individuelle forskelle, der er, når det handler om menneskelige såvel som økonomiske behov,” fortæller Lenette Tallaksen.

”Desværre kan vi mennesker ikke altid styre behovene, selvom vi gerne ville. Behov kan ændre sig som følge af planlagte lykkelige begivenheder som f.eks. en fødsel, men også på grund af pludselige ulykkelige omstændigheder som f.eks. et dødsfald. At være bankrådgiver handler bl.a. om forstå, at man har med menneskeskæbner at gøre, og at man – for at kunne yde den bedst mulige rådgivning – har brug for at kende det enkelte menneskes behov,” lyder det fra Lenette Tallaksen.

34

i SPARBANKs filialer i Salling-området hav-de man travlt i andet halvår af 2011. Travlt med at konvertere kunderne, dvs. flytte dem fra det hedengangne Fjordbank Mors’ iT-system over i SPARBANKs iT-system.

”Da SPARBANK den 18. juli 2011 indgik aftale med Finansiel Stabilitet om at overtage Fjordbank Mors’ filialer i Durup, Glyngøre, Roslev og på Fur, fulgte ikke alene alle 15 medarbejdere, men også alle 7.000 kunder med,” oplyser filialdirektør Kresten Degn, som har det overordnede ansvar for de fire filialer samt kundeansvaret for filialerne i Jebjerg og Breum.

”Det gav vores rådgivere en del ekstraopga-ver i en tid, hvor de i forvejen havde mere end travlt med telefonopkald, e-mail-hen-vendelser og uanmeldte besøg, fordi kun-derne – hvilket vi alle havde stor forståelse for – følte sig utrygge. Der skete jo store finansielle forandringer i Salling-området efter Fjordbank Mors’ konkurs den 23. juni 2011,” fortæller Kresten Degn.

Per Bang Ryberg, som er Kresten Degns stedfortræder og desuden filialchef i Glyng-øre, supplerer: ”Ja, hatten af for vores kolle-ger, og det gælder ikke bare rådgiverne, som i den periode venligt og tålmodigt besva-rede massevis af spørgsmål fra kunderne, men i høj grad også den produktionsgruppe

minimalt ubehag for kunDerne var målet for konverteringsprocessen i salling

på 10 til 40 mand, der sad i SPARBANKs hovedsæde i Skive og udførte hele tastear-bejdet bag de 7.000 kundekonverteringer.”

”Det er et ualmindeligt stort stykke admini-strativt arbejde at konvertere så mange kunder,” uddyber Kresten Degn. ”Og det særlige ved en sådan arbejdsopgave er, at det er særdeles mærkbart for organisa-tionen indadtil, men til gengæld ganske usynligt for kunderne udadtil. eller det var i hvert fald hensigten, at vores kunder skulle mærke så lidt til overgangen fra det gamle til det nye system som overhovedet muligt,” lyder det fra filialdirektøren.

”i store træk lader det også til, at vi kom godt i mål,” fortæller Per Bang Ryberg, ”men vi vil også være ærlige og sige, at det er umuligt at undgå enkelte uhensigts-mæssigheder, når man konverterer 7.000 kunder, herunder opretter ca. 80.000 kon-to- og serviceaftaler manuelt. Vi har gjort os umage for at få det hele til at lykkes så gnidningsfrit som overhovedet muligt, men vi er jo også mennesker, og mennesker kan som bekendt fejle,” tilstår filialchefen, som dog synes, at Salling-filialerne i langt over-vejende grad har fået positive tilbagemel-dinger på konverteringsprocessen.

”Der var selvfølgelig lige den unge kvinde, der stod i Marokko, og ægteparret, der stod

i København og ikke kunne hæve penge med deres betalingskort,” tilføjer Kresten Degn. ”Nu kan vi jo godt sætte os ind i, hvordan det må være at stå både i udlandet og i hovedstaden uden en øre på lommen. Og derfor satte vi da også himmel og hav i bevægelse for omgående at overføre penge til kvinden og ægteparret. Jeg synes egent-lig, at de tog situationen rigtig pænt. Måske var det, fordi de kunne mærke, at vi virkelig vred vores hjerner for at finde en løsning til dem her og nu?” afslutter filialdirektøren med et smil på læben.

er du kunde i sparbank i salling?

Hvis ja, håber vi ikke, at du har mærket noget som helst til konver-teringsprocessen. Har du imidlertid oplevet, at noget ikke er gået, som det burde, håber vi på din forstå-else – og at du tilgiver os for ethvert ubehag, du måtte have følt.

Filialdirektør Kresten Degn og filialchef Per Bang Ryberg

Hvad Har konverteringen betydet for kunderne?

• Alle deres konti er flyttet.

• Alle deres gamle betingelser og betalingsaftaler er flyttet med.

• De har fået nye kontonumre.

• De har fået nye betalingskort.

• De har fået ny netbank, som de logger på med deres gamle NemiD.

35

Her finder dudin lokale filial