20
Årgang 24 Nr. 1 marts 2012

Uglen Marts 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Uglen marts 2012

Citation preview

Page 1: Uglen Marts 2012

Årgang 24 – Nr. 1 – marts 2012

Page 2: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 2

Forord

Så er foråret kommet, og alt rundt om os er begyndt at spire. Det gælder også i byggeafdelingen, som nu efter 3 meget vanskelige år kan konstatere en mærkbar ændring af ordresituationen. Det er meget positivt. I anlægsafdelingen spirer optimismen også, der er på det seneste vundet flere broopga-ver, det er også meget positivt. I park- og vejafdelingen starter højsæsonen nu, og med de varmegrader vi har i udsigt, så ved vi at græs og ukrudt eksploderer. I park og vej er der også rigtig meget at regne på, og der kommer flere spændende opgaver i udbud i den kommende tid. Siden sidste nummer af Uglen har vi haft et uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet. Ved be-søget foretog Arbejdstilsynet en nøje gennemgang af forholdene på Mads Bjerres Vej. Efter denne gennemgang blev sikkerhedsarbejdet gennemgået, hvor vi bl.a. præsente-rede Arbejdstilsynet for vores APV, som de syntes var spændende. Derefter besøgte Arbejdstilsynet 2 af vore arbejdspladser, henholdsvis Arla- Holstebro Mejeri og belægningsarbejde på Grundtvigsvej, hvor medarbejderne blev udspurgt om, hvordan sikkerhedsarbejdet i Kaj Bech A/S foregår. Endelig sluttede Arbejdstilsynets besøg med en afrunding af dagen, hvor Arbejdstilsynet konkluderede, hvordan de havde oplevet besøget. Alt i alt var de meget tilfredse med, hvad de så og oplevede. De fremhævede specielt, at det virksomheden sagde om sikkerhedsarbejdet, svarede til det medarbejderne sagde. Det var ikke det, de oplevede andre steder. Vi fik et påbud om at etablere rumventilation i smedeværkstedet. Det er ved at blive sat i værk. Det var alt i alt et positivt møde med Arbejdstilsynet, men husk, at for at vi undgår ar-bejdsulykker, som er vores mål, så er det vigtigt, at alle deltager aktivt i at forhindre ar-bejdsulykker.

Anders Bech

______________________

Antal ansatte Pr. 29/02-2012 er vi 109 ansatte i firmaet.

______________________

Page 3: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 3

Park & Vej

Mon vi kommer tidligt i gang med sæsonen i år? Tidspunktet for sæsonstart er en af de vigtige faktorer, vi er afhængige af i Park og Vej. Mit stærepar ankom 3. marts, det er lidt under to uger tidligere end sidste år. Der er altså noget, som tyder på, at vinteren har takket af tidligt. Så her sidst i marts kan vi nok godt konkludere, at vejsaltet slog til. Der er lavet mange små og store justeringer omkring vintertjenesten, og det er min opfattelse, at vore vinterkunder aldrig har været bedre til-freds med vores leverance. Siden efteråret er der afprøvet en hel del nyt materiel, og inden for beskæringsområdet er der investeret i en ny hegnsklipper, som arbejder med roterende klinger, en hækklip-per som findeler afklippet, så det er nemmere at efterlade ved hækken. Der er også ind-købt et antal el og trykluftsakse til almindelig beskæring. Alt sammen noget som kan gø-re os lidt mere konkurrencedygtige og dermed give os lidt større chance for at fastholde kunderne. Anders skriver, at vi har rigtig mange muligheder for at afgive tilbud på nye opgaver. Konkurrencen på de offentligt tilgængelige opgaver er stadig meget hård og vores chan-cer for at vinde er ikke særligt høje. Konkurrenterne er stadig meget sultne, og vi ser ofte priser, som ligger 5 – 10 % under vores kostpris. Vi trøster os med at de nok sætter pen-ge til, men de kan måske have fundet metoder til at holde deres omkostninger lavere end vores. Det må være vores vigtigste opgave hele tiden at gøre Kaj Bech A/S lidt mere attraktiv for vore kunder og især lidt mere attraktiv en konkurrenterne. Vi har lige mistet Færch Plast som kunde i parkafdelingen. Det er rigtig træls, men det er aldrig lykkedes at lave Færch til en loyal kunde, og derfor er deres valg kun baseret på den pris, der står på kontrakten. HedeDanmark får nu chancen igen, og så må vi se, hvor længe det varer før Færch vil tilbage for at få vores høje kvalitet. Alle vores andre kunder ser ud til at vågne op med nogen lunde de samme ønsker eller måske lidt flere til os så jeg tror vi generelt er på ret kurs. Ledelseskvaliteten i Kaj Bech udvikler sig stadigt positivt og vores pilotprojekter med selvorganisering, Kaizentavler og rullende planlægning skrider godt frem ad. Rullende planlægning ligger klar til afprøvning og I bliver involveret inden så længe. Det samme gælder for Kaizentavlerne hvor vi kan se at der ligger gevinster og venter. Selvorganise-ringsprojektet bygger på en masse lidt svær teori, men det ændrer ikke ved at det i prak-sis ser ud til at give et godt arbejdsmiljø med mulighed for at lave gode resultater. Pilot-projektets fornemmeste opgave bliver at omsætte teorien til Kaj Bech´s gode og solide værdier. Vi har fået fem nye kollegaer på Fyn, idet vi skal til at løse vandløbsopgaver for Faaborg-Midtfyn Kommune. Et stort velkommen til Allan, Bent, Dan, Erik, Jens. Vi vil gøre vores for at I skal føle Jer som en del af Kaj Bech A/S Det blev ordene for denne gang, husk at bruge vores ledelsesdiamant, opfølgning er den disciplin vi har sværest ved endnu, men det bliver hele tiden lidt bedre når vi følger visio-nen Excellent: Rådgivning Samarbejde Ledelse og Processer God arbejdslyst.

Lars Ole Rugtved

Page 4: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 4

Virksomhedscenter Kaj Bech A/S havde den 24. januar 2012 fint besøg fra

Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen havde ønsket at besøge et antal virksomheder og høre om de erfaringer, gode som dårlige, der er med 13 ugers kandidatforløb. Erfaringerne blev be-lyst fra virksomhedsledelsens vinkel gennem indlæg fra vores mentorer, Edit, Hanna og Kjeld som gav korte præsentationer i højt tempo og af super god kvalitet. Vi fik også be-lyst emnet fra medarbejdervinklen hvor Brian gav sit flotte bidrag af hvordan det er at komme ind i Kaj Bech A/S og få chancen til at vise, at man som almindelig medarbejder kan være med til at skabe både sin egen og Kaj Bech´s fremtid. Repræsentanterne fra arbejdsmarkedsstyrelsen var meget imponerede over det vi nåede at sige på ½ time og var meget lydhøre over for erfaringerne. Den umiddelbare konklusi-on er at det ofte er helt basale behov der er den bremsende faktor for at en kandidat kan fungere i et almindeligt job. Det blev f.eks. nævnt at hvis kandidatens økonomi ikke strækker til at få lavet tænderne, så man kan spise en rigtig madpakke og få energi til dagens arbejde, nytter det ikke at evner og vilje er til stede. Ugen efter besøget kom kvitteringen hvor Kaj Bech A/S modtog en flot buket fra Ar-bejdsmarkedsstyrelsen.

Lars Ole Rugtved

Page 5: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 5

Hemmeligheden bag brolægning……………

Foto: vogn 2

Bygge- og anlæg.

Som følge af den langt større fokus på salgsindsatsen, herunder rådgivende salg, er et af de nye tiltag den ugentlige information om nye opgaver som sendes ud til jer pr. SMS. Derfor kommer det nok heller ikke som den store overraskelse, at aktiviteten i byg de seneste måneder har været god. Der har været mange projekter, og Arla har været en af de store og gode kunder med opgaver på mange forskellige mejerier. Det skyldes nok ikke, at der er mangel på andre entreprenører, men derimod at Arla er meget tilfredse med måden, hvorpå vi udfører vores opgaver. Vi er blevet meget bedre til at få styr på, hvad de forventer og derved fået mulighed for at tilpasse vores indsats, så det giver dem størst mulig værdi. Trenden er mere og mere, at de kontakter os med en problemstilling eller en konkret opgave, hvorefter vi tager os af alle bygningsmæssige udfordringer og sikrer, at de får et godt slutprodukt med mindst mulig gene for deres produktion. Den seneste uge har de dog brokket sig lidt over den generelle oprydning både i Taulov og her i Holstebro, så det skal vi alle have ekstra fokus på. Det er ærgerligt, at et godt produkt skæmmes en smule af indpakningen. En anden spændende opgave er tilbygningen til Ulfborg Kraftvarmeværk , hvor vi er gået i samarbejder med Euro Therm A/S, som er leverandør af kedelanlægget. Vi står for alle de bygningsmæssige arbejder og er så småt gået i gang med lidt indle-dende arbejder. Efter påske starter vi op for alvor med betonarbejdet, som vil strække sig til først på efteråret. Park og Vej laver jord, kloak og belægninger og kommer der lidt beplantning, skal de nok også lave det.

Page 6: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 6

Rullende planlægning

Efter en forsøgsperiode på byggesagen i Taulov i efteråret er vi nu gået i gang med den rullende planlægning på de fleste af vores sager. Efter hvad jeg fornemmer og har hørt, har i taget godt i mod dette nye planlægningsværktøj, hvor i selv er med til at planlægge arbejdet. Ud over at vi bliver mere effektive (læs, work smarter not harder), giver det os langt stør-re mulighed for at hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere. F. eks ved at kunne op-lyse en rådgiver eller kunde om kommende beslutninger de skal træffe, så vores frem-drift kan forløbe uhindret, og vi ikke bliver forsinket. På vores introduktionskursus var det også tydeligt, at jeres input tidligt i byggesagsforlø-bet er med til, at der kan vælges anden metode til løsning af opgaven. Omkring sommerferien laver vi en evaluering af jeres erfaringer og tilretter værktøjerne (skemaer), så vi fremadrettet kan få lavet nogle gode planer. I løbet af sæsonen skal planlægningsværktøjet udbredes alle steder i Kaj Bech, hvor det kan skabe værdi. Herved får alle medarbejdere mulighed for at bidrage til at sikre god planlægning. Casper i Park er i fuld gang med at afprøve værktøjet på driftsopgaver. Der er ingen tvivl om at denne forandring i måden hvorpå der lægges planer, vil være til hjælp for mange, og i første omgang, til gene for enkelte af jer, da det er en meget struk-tureret metode. Alle vores erfaringer har dog overbevist os om, at det er en rigtig god investering hvis der bruges den fornødne tid til at få implementeret det som en del af den daglige planlæg-ning. Det er så fedt at se når god planlægning virker i praksis.

Page 7: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 7

Niels Kruse

_____________________

Fødselsdage 40 år Jesper Skou Sørensen 03.04.2012 50 år Michael Andreasen 05.06.2012 Lasse Toft Hansen 28.06.2012 60 år Anders Jonassen 02.06.2012 25 års jubilæum Keld Nielsen 30.03.2012

______________________

Page 8: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 8

Virksund Dæmningen.

Renovering af sluse porte Ja så så fik vi endelig afsluttet vores port projekt i Virksund Det har været en spændende opgave, som gav os en del udfordringer, da boltene var delvist rustet bort og sad meget fast. Arbejdet startede med, at vi skulle have lukket sluse kamrene for gennemstrømning Det gjorde vi med specialfremstillede bjælker, som vi leverede, da det ellers ville være umuligt at udføre arbejdet. Så gik vi i gang med afmontering af portene. Vi monterede nye hejse øjer i loftet, da de gamle var rustet bort. De er til at hænge de 3,5 tons porte i, mens vi får flåderne sejlet ind under portene. Akslen, fra det stempel som kører portene op og ned, sad så fast, at vi var nødt til at skære dem over. Det var meget besværligt, da pladsen var trang, og det foregik med bajonet sav, som var det eneste vi kunne komme til med. Den skulle skæres 2 steder for at frigøre porten - det tog ca. 3 timer og en masse klinger - vi sejlede portene over på en stor flåde, som vi fik fremstillet i Torsminde. Jeg havde været ved at regne på, hvad det ville koste, hvis vi selv skulle fremstille en - det ville ko-ste det meste af 10.000 kr., da den skulle kunne bære mindst 4 tons. Men så fik jeg ideen at købe et par flasker vand (det kaldes øl omme ved materialegår-den på grund af forbud) og kører om til Jens Jørgen Poulsgård, som leder materiale gården i Torsminde, og som vi har et godt samarbejde med. Han har jo en livslang erfaring med havet og mens vi hyggesnakkede med vores vand sagde Poulsgård at i morgen har du en pris fra mig på en flåde, der kan tage 4 tons. Det holdt stik, jeg skulle blot betale regningen fra tømmerhandlen på ca. 5.000 kr. så havde jeg en flåde. Den har levet op til vores fulde forventninger. Den har transporteret alle 6 porte frem og tilbage sikkert over fjorden, og vi har brugt den til montage af beslag på egelåse, som var ekstra arbejde vi fik. Det er en rigtig god flåde at arbejde fra, da den er stabil på grund af sin størrelse 3 x 6 meter. Da vi fik de første porte hjem til afmontering fik vi Claus indover til at løse problemerne med de dorn ender, som sad tilbage i portene. Han prøvede lidt af hvert, men vi fandt ud af, at der ikke var noget, der holdt dem fast, så Claus opfandt hurtigt et redskab til at dri-ve dem ud med. Det bestod af et stativ og en 10 tons flaskedonkraft. Mens dette stod på, fik vi hurtigt skilt portene ad og sendt dem til maler ved Nordvest jysk galvanisering, og Seasight i Hvidesande lavede nye lejehuse. Vi fik monteret de første porte og afmonteret de sidste. Det gik rigtig godt til sidst på trods af is og kulde. Vi har måttet alliere os med de lokale fiskere som isbrydere med deres kuttere. Ved en storm var vores skur ved at sejle en af skibene ned. Den var drevet 17 meter. Vi er næsten færdige med vor montering af beslag på ege låse også . Så alt i alt har det været endnu en spændende opgave.

Page 9: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 9

Da vores skur var ude at sejle i stormen

Den drev 17 meter og var ved at vælte en båd, men der skete ikke noget med båden.

Page 10: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 10

Port ved at blive sejlet over.

De lokale fiskere i færd med at bryde is.

En port ved at blive sejlet på plads

Page 11: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 11

Isen som den pakkede sig efterhånden som vi fik den knust.

Montering af beslag på egelåse

Port på vej ud af slusekammeret.

Per Poulsgaard

Page 12: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 12

Dansk Brodag

De seneste 13 år har der været afholdt Dansk Brodag – og hvad er så det? Dansk Brodag er et forum, hvor brofolk fra hele landet (i år 424 deltagere) sætter hinan-den stævne på Fyn for at høre om nye og gamle broprojekter – problemer med beton-konstruktioner – reparation og vedligehold af broer – broprojekter i udlandet – kort sagt alt, hvad der drejer sig om broer, bliver diskuteret. Der er deltagere fra stort set alle interessegrupper – kommuner – vejdirektoratet – Bane-danmark – tekniske institutioner – uddannelsessteder – rådgivere – entreprenører m.fl. Hvert år bliver der inviteret et antal foredragsholdere til at komme med indlæg indenfor det område, der er valgt som årets tema – i år var det temaet ”Bevar mig vel”. Per Lauridsen var i år inviteret til at være foredragsholder og komme med et indlæg om emnet set fra en entreprenørs synsvinkel, og indlægget var bygget fint op omkring ne-denstående afsnit: ”Hvordan står det til derude? Alle bliver ældre, og kan få brug for skønhedspleje og/elle en ”ansigtsløftning”. Det gæl-der også vores broanlæg, store som små. Da mange af bygværkerne har mindst 30-50 år på bagen, er det mange gange naturlig ælde, vi ser. De mindre bygværker kan nemt blive overset og glemt. Man opdager dem først, når de bryder mere eller mindre sammen. Så kan man opleve forstoppelser ved vandløb – og skråninger og veje der forsvinder. Hvad er problemerne? Betonen smuldrer, armering tæres, underskylninger, gennemsivninger, begroninger, rækværker tæres, belægninger slides. Årsagerne kan være mange: dårlig udførelse – vejret – større vandmængder – alder – belastning – og selvfølgelig manglende ren og vedligeholdelse. Så mange af skaderne vil opstå løbende – også i fremtiden. Hvad gør vi i dag? Vi har sidste år haft tilsyn og renhold for broerne i Herning Kommune. Vi bruger en mand, der selv laver sin daglige rute. Han medbringer grej til renholdelse. Rengøringen består mest af rydning af bevoksning, afrensning af begroninger, rensning brønde. Han rapporterer via GPS i billeder og tekst til kommunen, hvilke broer, og evt. skader han har set. Når et bygværk kræver reparation aftales omfanget med bygherre, derefter sættes vores ”brobisser” på opgaven. Praktiske løsninger: (Renovering) Betonskader, som smuldret beton og revner renoveres med behugning, sandblæsning, forstærkning af armering, og mørtel- eller sprøjtereparation. Underskylninger af endevederlag renoveres med en spuns langs kanten, herefter en undervandsstøbning bag spunsen. Hvis muligt kan den bruges til faunapassage. Sikring af skråninger kan ske ved faskiner eller stenudlægning. Rækværk udskiftes, da det gamle normalt er udtjent, og ikke lever op til nye normer. Fugtskader er tit de dyreste, da udbedring kræver at belægning også skal udskiftes. Biotyper ved bygværker: Kaj Bech vil gerne være med til at tage et initiativ for udnyttelse af disse bygværker som isotoper, samt udformning, således at passagerne for dyr sker under vejen i stedet for over.

Page 13: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 13

Fremtiden: Et fremtidigt ønskescenarium kunne være, at der i samarbejde udfærdiges en plan for, hvilke bygværker der indenfor de næste 5-10 år skal renoveres. Set fra entreprenørside vil det være en kæmpe fordel, da arbejdet kan tilrettelægges, så det passer til arbejdsstyrken, årstiden mm. Det vil igen kunne gøre arbejdet billigere. Set fra bygherres side giver det en sikkerhed for at overblik og værdierne bevares.” Per omtalte rigtig godt det arbejde Kaj Bech A/S gør for at udføre opgaverne i samspil med bygherrer og rådgivere – både inden aftale indgås og i udførelsesfasen. Mange tak for det til Per De øvrige indlæg om dette tema kom fra Vejdirektoratet, en kommune (Herning) og en rådgiver, og der var en fin sammenhæng mellem disse indlæg. I indlæggene fra såvel Vejdirektoratet som fra Herning Kommune indgik flere af de pro-jekter, som Kaj Bech A/S har medvirket i, og ingen af deltagerne bør være i tvivl om, hvilken farve vore biler har, idet mange af de viste fotos også havde en KB-bil med. Det var fin reklame og et godt udstillingsvindue for vores måde at indgå i arbejdet om-kring brorenovering. Jeg synes, det giver Kaj Bech A/S en flot anerkendelse for vores arbejde med broreno-vering, at blive hørt i så stort et forum. Det vidner om, at det arbejde, der udføres i alle faser af en broopgave, bliver der lagt mærke til, og det bliver værdsat. Vi skal fortsætte vores udvikling indenfor dette område og opgradere vore kompetencer, således vore aktive indsatser kan udbygges og give endnu bedre resultater for vore byg-herrer og for os selv.

Niels Bundgaard

Rundvisning hos Koldkjær vedr. træbro til Randers Regnskov

Page 14: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 14

Tak for opmærksomheden ved min 60 års fødselsdag Mads Torp Madsen

______________________

Tak for opmærksomheden ved min 50 års fødselsdag

Jens Andersen

______________________

Tak for opmærksomheden ved min 50 års fødselsdag Poul Kudahl Pedersen

______________________

Praktik ved Kaj Bech. Jeg er ingeniør praktikant fra Århus ingeniør højskole, og jeg har fået til opgave at skulle skrive lidt til Uglen om, hvordan mit forløb her i Kaj Bech har været. Kaj Bech: Grunden til at jeg har valgt at komme i praktik ved Kaj Bech er, at jeg gerne vil have me-re fokus på det praktiske end det teoretiske. Jeg er af den type, som gerne vil gå ude på byggepladsen og være i kontakt med folk i stedet for at sidde på et kontor hele dagen. Jeg synes, at mine forventninger til det er blevet fuldt indfriet. Min oplevelse af at være i praktik her i Kaj Bech er, at det er et firma, som udviser stor tillid til sine medarbejdere. Man får faktisk lov til at passe sig selv, så længe kunderne er tilfredse og tallene på bundlinjen er sorte. Er utrolig glad for at være her, jeg får ikke brugt så meget af den teori jeg har lært på skolen, men det er nu lige meget, for det er det her jeg går og laver, jeg synes er spændene. Jeg er positiv overrasket over,at jeg som praktikant, der kun skal være her et halvt år, får lov til at være med til RIK-kursus og er kommet med i RIK arbejdsgruppen. Det er et utro-ligt spændene forløb, som jeg er glad for, at jeg har fået lov til at være med i. Den udvik-ling, som Kaj Bech har igangsat med at folk skal være mere selvstyrende, er en utrolig spændende proces, som jeg er glad for, at jeg må være med i, og som jeg sagtens kan se, jeg kan bruge i mit fremtidige virke. Jeg vil klart anbefale andre at søge praktik her, fordi man får lov til det man gerne vil. Man bliver ikke bare skubbet over i et hjørne og bedt om at passe sig selv. Taulov: Jeg var heldig at jeg kunne komme med på Taulov Mejeri for til min jobsamtale med Ni-els Kruse i november sidste år, var der ikke meget, der så lyst ud. Her i Taulov er der nok at se til.Jeg skulle godt nok lige ind i det først, men jeg synes, at det kom hurtigt. Der er altid noget at se til, og man har altid travlt, men det er jo kun godt, fordi så laver man jo noget. Fra starten af fik jeg tildelt nogle ansvarsområder, som jeg skulle stå for. De er godt nok fladet lidt ud, fordi vi alle går og hjælper hinanden hernede.

Page 15: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 15

Der er jo udfordringer alle vegne med planlægning og ledelse. Især er der udfordringer på det område der hedder ledelse, når størsteparten af de folk, som går hernede er ty-skere, som ikke snakker dansk, og man selv kun snakker ferietysk. Der kan opstå mange komplikationer, når man ikke taler det samme sprog, og der opstår mange misforståel-ser. Vi støber jo på fulde gardiner hernede, og det går fremad, og det er utroligt at se, hvad man har været med til at lave på bare de få måneder, jeg har været her. Mit prak-tikophold her ser jeg, som værende en utrolig god og positiv oplevelse.

Kent Schøler

Vinterstemning ved Vandkraftsøen

Foto: Vogn 2

Page 16: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 16

Taulov.

Starten på etape 1 i Taulov var lidt en pose blandede bolsjer. Det startede op med regn-vejr, men blev da heldigvis godt vej, da vi skulle i gang med at støbe render og punkt- fundamenter, det gik over alt forventning. Gulvet forløb også efter planen, selvom vi tidsmæssigt var ret presset, men alle ydede en utrolig flot indsats så vi kunne aflevere et støbt gulv inden jul. Derefter skulle der stø-bes ”åbne” render og 650 meters truckværn. (6½ fodboldbane i længden) Derefter skulle gulvfolkene på banen, så Ucreten kunne blive lagt, hvilket også gav lidt udfordringer i forhold til de andre håndværkere, men det blev da også løst. Alt i mens vi skulle lave pullerter. Og nu står vi så med en færdig hal til aflevering. Etape 2, startede med frost og lidt sne. Hvilket ikke var ret komfortabelt i en beboelses-vogn, hvor vandet frøs inde i vognene, og der måtte opsættes ekstra varmeblæsere for at kunne holde varmen, men det gik, vi er jo stadig i live. Vi har også fået en ingeniør studerende herned som praktikant, det har været et godt input ,han har kunnet bidrage med, det er ikke kun ham, som kan lære noget, det har det vist sig, at vi andre også kan selvom han jo ”kun” studerer…. Der skulle laves to tankfundamenter med en mellemgang samt en kælder og udvidelse på skummesalen på etape B. Tankfundamenterne gik planmæssigt, kælderen bød på lidt bøvl i forhold til noget proces spildevand, som skulle være lukket men som så ikke var lukket alligevel, der skulle også anvendes et nyt produkt til vandtætning af kældergan-gen, så det var lidt spændende, hvordan det fungerede. Så tog vi hul på afsnit D & I.. Der skulle flyttes en masse jord.. Det gav en hel del udfordringer da der var en masse dødishuller, som udsatte vores støbearbejde, alt i alt blev der flyttet 21.600 m3 jord fra afsnit D & I, som blev kørt i depot. Trods forsinkelser blev der støbt derudaf, og vi tager nu hul på en understøbning af en eksisterende sokkel, som kan blive lidt af en udfor-dring, men det skal vi helt sikkert også nok få styr på. Etape C er også kommet i gang, Der skal laves to tankfundamenter og en mellemgang som på etape B, dog er der bety-delig mindre plads her, da det foregår i en lille gård. Her skulle der også skiftes en pro-ces spildevandsbrønd, som kun var lukket hver onsdag fra 07.00 til 12.00, så de måtte arbejde hurtigt, det viste sig så at den nye brønd ikke kunne være der, så der var ikke meget plads at skifte den i, efter vi havde støbt tankfinger 1 i den mellemliggende uge. I denne uge er afsnit K så også startet op. Det er jordfolkene som er begyndt at grave ud til os, samtidig kører de jord fra D – I & K til afsnit R som skal terræn reguleres en del, så den kan starte senere på året. Der skal også laves et fundament til en 25 meter høj silo samt et skorstensfundament senere på året, så der er heldigvis nok at se til hernede.

Page 17: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 17

Ronny

Page 18: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 18

Tilbudsoversigt Opfyldning kælder Blücher Vildbjerg Lic. 16-12-2011

Lemvig Havn ramper Lemvig - 09-01-2012

Ringparken Holstebro - 06-01-2012

DP – UF3 ultrafiltrering Nr. Vium - 19-01-2012

Stibro med bordwalk regnskoven Randers - 18-01-2012

Ombyg. Fiskeri- og Søfartsmuseum Esbjerg - 15-03-2012

Sevelstedvej UF af Råstgård Bæk Holstebro - 20-01-2012

Hestbækvej UF af Damhus Å Holstebro - 14-02-2012

3 broer Klejstrupvej Silkeborg - 29-02-2012

600 m2 hal Smørmejeriet Holstebro - 07-02-2012

Varmepumpebygning Arinco Videbæk - 06-02-2012

Gangbro over Vejle Å Vingsted - 10-02-2012

Gangbro over Asmild Eng Viborg - 10-02-2012

Christian Ydes Vej Herning - 28-02-2012

Udvidelse afd. R Arla Taulov - 14-02-2012

Stibro Marimunde Ry - 20-02-2012

Pulsparken Ry - 20-02-2012

Sprøjtebeton NCC Frederikshavn - 08-02-2012

Åhuset ren. udbygning Holstebro - 16-02-2012

Understøbning Jeppe Schous Gade Holstebro - 22-02-2012

Vandbehandling + isvandsbygning DP Nr. Vium - 29-02-2012

Viceværtsbygning Grønnedal Struer - 27-03-2012

4 brorenoveringer AH Jylland - 15-03-2012

NOE administrationsbygning Holstebro - 19-03-2012

Murrep. Jeppe Schous Gade Holstebro - 12-03-2012

Rep. af auktionskaj Lemvig - 15-03-2012

Stibro over Ringvej Varde - 07-03-2012

Ny kontoretage DP Nr. Vium - 21-03-2012

Nr. Greenvej – Lundholmvej Herning - 14-03-2012

Vi har fået ordre på følgende: Entreprisesum excl. moms

Arla bygningsafsnit B,C,D,I og K Taulov kr. 21.500.000,-

Stibro med bordwalk regnskoven Randers - 844.500,-

Sevelstedvej UF af Råstgård Bæk Holstebro - 248.500,-

600 m2 hal Smørmejeriet Holstebro - 3.100.000,-

Udvidelse afd. R Arla Taulov - 4.500.000,-

Vandbehandling + isvandsbygning DP Nr. Vium - 2.750.000,-

Varmeværket Ulfborg - 8.480.685,-

Bro Den Røde Plads, Brotorvet Holstebro - 5.652.400,-

Page 19: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 19

Page 20: Uglen Marts 2012

- UGLEN -

Side 20