1

RAPPORT FRA STUDIEREJSE TIL WASHINGTON OG NEW YORK

3. SEMESTER

AFDELING FOR JOURNALISTIK, ILISIMATUSARFIK

NOVEMBER 2012

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING 3

DE FØRSTE ARTIKLER 4

FRA ASKEN TIL AMERIKA 5

ASSOCIATED PRESS 8

BESØG I PENTAGON 10

GEORGE WASHINGTON UNIVERSITY 13

VALGDAGEN 15

PRÆSIDENTVALGET 16

KUNST FOR OBAMA 17

OBAMA VINDER STORT 18

VALGDAGEN OG NATTEN 20

KORT STOP I NEW YORK 23

ENDELIG I NEW YORK – ELLER … 24

BYRUNDTUREN 26

GROUND ZERO 27

VERDENS MEST BERØMTE SYMBOL 29

CENTRAL PARK 30

TIMES SQUARE 31

EMPIRE STATE BUILDING 33

TAK 35

ENGLISH RESUME 37

3

INDLEDNING I dagene 1. -12. november 2012 var vi fem studerende og en lærer fra

Afdeling for Journalistik på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, på studietur til USA.

Under forberedelserne til studieturen blev det besluttet, at vi skulle skrive

webartikler i faget web-journalistik mens vi var i USA. Webartiklerne blev løbende

publiceret på adressen: www.123hjemmeside.dk/GRLnyheder.

På turen besøgte vi USA’s forsvarsministerium Pentagon, nyhedsbureauet

Associated Press og George Washington University, der blandt andet uddanner

kommende journalister.

Turen til USA, som havde til formål at følge præsidentvalget den 6. november,

vakte stor interesse hos KNR, Grønlands Radio og TV, som interviewede os

direkte om den oplevelse det var, at følge præsidentvalget på nært hold.

Nogle af artiklerne er med i denne rapport . Vi vil gerne hermed sige mange tak for

jeres økonomiske bidrag, og ønske jer god fornøjelse med læsningen!

4

DE FØRSTE ARTIKLER

Vi rejste1. november via Reykjavik til Washington, USA. Da vi ankom til Washingt

on den 2. november endte vi lige midt i en ghetto i byens udkant.

Selvom de steder vi skulle besøge lå ret tæt på det motel, som vi efter pla

nen skulle boseks nætter, så var omgivelserne ikke ligefrem

tryghedsskabende. Det viste sig, at vi var havnet midt i et stærkt

narkopræget og kriminelt område. Vi valgte at flytte dagen efter.Efter

hjemkomsten så vi på et kort over begåede mord i området, at vi havde været omringet af

myrdede! Efter den rystende oplevelse og den meget beroligende flytning til et

andet hotel i tryggere omgivelser, begyndte vores arbejde med at besøge forskellige

steder.

Hele klassen efter besøget på John F. Kennedys grav i Arlington- kirkegården i Washington, hvor alle soldater og andre betydningsfulde personer ligger begravet. Foto: Mariia Simonsen.

Her kommer nogle historier om ankomsten til Washington, og om de steder v

i besøgte. Stederne er relevante for vores studie, og derfor har vi skrevet arti

kler om besøgene.

Vi besøgte:

- Associated Press, nyhedsbureau

- Pentagon, USA’s forsvarsministerium

- George Washington University

5

Fra asken til Amerika

Et tænksomt øjeblik i et Washington D.C.-­­slumkvarter. Foto: Inuuteq Kriegel.

Af Ivik Kristiansen

Et stars and stripes-flag ved udgangen af RonaldReagan

lufthavnen i Washington D.C. byder os velkommen.

Kontrasterne i de blå, røde og hvide farver

på det pletfrie flag er knivskarpe, og det blafrer i det milde

amerikanske novembervejr. Bagved kører en tilsyneladende endeløs strøm af taxa

er og busser. I rygeområdet står vi grønlandske journaliststuderende og ryger,

mens lyden af de mange forbipasserende mennesker og biler smelter sammen

til én. Vores lærer er i gang med at fortælle anekdoter om sidste gang hun

6

var i USA. Inuuteq har også været i Staterne, og supplerer med sjove histo

rier. Resten af klassen har aldrig været i USA før.

Påtrods af den 12 timer lange flyvetur fra Island er humøret højt, og Katrin

tilfører snakken sine karakteristiske begejstrede udbrud. For Kassaaluk er det all

erførste gang hun er væk fra sin 3årige søn, og hun ryger sin smøg i stilh

ed med et sørgeligt blik i øjnene. Flyveturen var lidt for lang for Nina-

Vivi. Hun er gået for at finde et toilet. Jeg selv står og er dybt betaget a

f flaget. Det er nærmest surrealistisk, hvor klart adskilt kontrasterne er.

En stor mand dirigerer folk til taxaerne, og så snart vi nærmer os bliver vi

gennet ind i en taxa, mens de andre bliver vist over til en anden. De ma

nge taxaer har forskellige navne. Yellow Cab, V.I.P. Taxi, Freedom Taxi. Stort se

t alle med enten komfort eller patriotisme som tema.

Taxachaufføren er en tæt ,

kronraget fyr, der snakker hurtigt i en hård tone. ”Du skal også sidde

bagi sir, fordi

…” siger han, og peger på forsædet, hvor han har placeret nogle små brune

poser.

”200 New York Avenue? I har valgt et dårligt sted”, siger han, og fortsætter

”Det er okay om dagen, men for jeres egen sikkerhed, så lad være med

at gå ud om natten”.

Bibel og kondomer

Hotellet Howard Johnson Express Inn på 200 New York Avenue så ret godt

ud på billederne, da vi planlagde rejsen. Det var et billigt sted, som vi så fr

em til at bo i. Jeg begyndte for alvor at se frem til det,

da vi overnattede i Reykjavik. Der var værelset i bogstaveligste forstand kun

stort nok til to personer, og vi var seks. Og især efter tolv timer s

flyvning og kaos på sikkerhedsfikserede amerikanske lufthavne. Endelig var rejsen

forbi, blot måtte vi konstatere, at vi var havnet i et isoleret

7

slumkvarter i den yderste del af Washington D.C. ,

uendeligt langt væk fra det glamourøse USA , som vi kendte så godt fra tv.

Hotellets receptionist sidder bag en glasrude og ved tilsyneladende

ikke hvem vi er, så det tager noget tid før vi kan smide vores bagage på

værelserne. Pigerne får deres rum, læreren sit eget , mens jeg deler værelse

med Inuuteq .

Vores første hjem i Washington , i hjertet af et ghettoområde. Foto: Kassaaluk Kristensen.

”I det mindste fik vi ”det rigtige USA” at se”, sagde Inuuteq. ”Jeg gætter på,

at der ligger en bibel i skuffen.”

Vi trak natbordsskuffen ud, og ganske rigtigt, der lå en bibel og til vores st

ore jubel minsandten ikke bare én, men to farverige kondomer ved siden af

- som bonus.

Deter efterhånden blevet midnat, men før vi lægger os til at sove , går vi u

d, stik imod taxachaufførens råd, for at gå ud for at finde noget mad på en

nærliggende McDonalds. Vi går gennem en helt mennesketom gade med en dov

en, orange vejbelysning, men

stærk nok til at vi kan se omgivelsernes trætte bygninger og butikker, som s

er ud til at være lukket for lang tid siden. Efter noget der føltes som en

evighed, nåede vi endelig frem til burgerbaren.

8

Stemningen er trykket, og hurtigt bliver der bestilt burgere, der hastigt skylles

ned med cola.

Stilheden bliver brudt af en beruset hvid mand, der pludselig begynder at råb

e til en sort ansat.

”You created HIV, you fucking bitch!”

Vejen tilbage føltes lige så utryg, som vejen

ud. De orangebelyste gader var lige så

mennesketomme som før, indtil en hvid politibil dukkede op, og tændte for si

renerne. Dets skarpe blå og røde lys stod i stærk kontrast til den mørke gh

etto, som vi skal tilbringe vores første nat i. Jeg savner Reykjavik.

9

ASSOCIATED PRESS

Af Kassaaluk Kristensen

AP , Associated Press, som vi besøgte den 4. november, er et stort nyhedsbure

au der kan sammenlignes med det danske Ritzaus Bureau, bare større.

Der udveksles visitkort.. Foto: Inuuteq Kriegel.

NYHEDER FRA HELE VERDEN

AP er et stort nyhedsbureau i Washington, der producerer skrift, radio og tv-­­

nyheder og lægger dem på nettet, så nyhederne, der er færdiglavet bliver tilg

ængelige for alle journalister fra andre mediehuse.

­ Alt hvad vi laver bliver publiceret på nettet så journalister kan bruge dem

i deres nyheder. TV-

klip, lydklip, endda korte skrevne nyheder bliver publiceret, lige til at hente, f

ortæller journalist Kelly Daschle.

Associated Press har mange korrespondenter over hele verden. Brændpunkterne i

verden, som Palæstina, bliver ikke overladt til sig selv. Dér hvor det

sker, er der op til flere journalister.

10

­ Alle nyheder bliver gennemarbejdet på bureauet og derefter

publiceret. Efter produktionen af nyhederne kan andre journalister fra hele verd

en bruge og redigere indslagene, også hvis de kun skal bruge

en del af nyheden eller kun billeder uden lyd, forklarer Kelly Daschle.

STILLE DAG PÅ ARBEJDE T

Besøget skete søndag den 4. november, to dage før præsidentvalget. Redaktions

lokalet, der rummer

skriveborde og redigeringsborde på næsten alle kvadratmeter af bygningen

på flere etager, er næsten mennesketomt. Kun nogle få

skriveborde og redigeringsborde er bemandet med travle

journalister, der arbejder med nyheder fra den store, vide verden. Flere tomme

skrivebordstole vidner om,

at flere journalister er ude i felten og lave reportage om det forestående

valg. Alle er spændte på hvem der mon vinder valget. Ifølge

meningsmålingerne bliver det meget tæt løb.

Besøget på AP varede lige over en time -

en meget stille dag, hvor der ellers er supertravlt.

11

BESØG I PENTAGON

Af Kassaaluk Kristensen

Vores guide, en kvindelig militæransat, kender Pentagon-

­bygningen særdeles godt . Hun er allerede nået halvvejs igennem turen, mens

hun fortæller om bygningens historie , kun afbrudt af

spørgsmål , og så går hun baglæns! Under hele turen.

Klassen på vej mod Pentagon. Foto: Katrina Lindberg .

SLUK ALT

Vi sidder i venteværelset inde i bygningen. For fem minutter siden var vi

endelig kommet ind i Pentagon-

bygningen. Vi skulle igennem en detektor først, og sikkerhedspersonalet skulle u

ndersøge, hvad vi havde i vores tasker, og al elektronik skulle

i gennem røntgen før vi kunne komme ind.

12

Ved sikkerhedspersonalets skranke var der meget trangt. For vagterne virker pro

ceduren, som vi for første gang går igennem, før vi skal ind til en bestemt

bygning, som rutine.

Pas bliver undersøgt, navne på vagtens papirer bliver markeret. Så går

vi gennem detektoren, og så er vi inde.

”Alle, der skal på guidet tur klokken et , bedes venligst træde ind i

lokalet!” nærmest råber en soldat i uniform, meget

frygtindgydende mand! Hans udseende virker ikke farlig. Men uniformen og han

s kraftige, råbende stemme indgyder respekt, og i højeste grad at han

skal adlydes!

TRE KILOMETERS VANDRETUR

Find artikel fra Sermitsiaq årgang 2007, hvor mand dømmes for incest mod sine to børnebørn.

Vivi og en hel irsk klasse. Mariia og Inuuteq var havnet i en anden

gruppe med en anden guide. Til Pentagons historie hører adskillige krige, der h

ar berørt Amerika dybt. Store krige, som 1. og 2.

Verdenskrig, Den Kolde Krig og andre aktuelle krige er også med. Alle 28

flag fra lande, der er medlemmer af NATO (North Atlantic Treaty Organisation),

det nordatlantiske forsvarssamarbejde, hænger i en af de lange korridorer. Mens

vi ser

på flagene, spørger vores guide: ”Hvilke to lande er de sidste, der blev medlemmer

af NATO?” Man følte sig lidt dum - bare man dog havde fulgt bedre

med i historietimerne!

Selv efter tre kilometers vandring, gik vores guide stadig baglæns.

13

9/11

Efter en halv times vandring når frem vi til et bestemt sted på første etage.

Vores guide, der ellers har været munter og havde let til latter, blev pludselig

alvorlig . Korridoren, som vi befandt os i , var mørk og øde.

”Den 11. september 2001 blev Pentagon angrebet af et kapret fly, i alt 184

mennesker blev dræbt, deriblandt ansatte, børn og kvinder. Vi har her i

Pentagon lavet et rum til minde om ofrene, og der skal vi ind nu”, sagde

hun.

Vi gik ind i rummet. Der var trangt med et grønligt lyst og meget indelukket.

Jeg tænkte, om de mon ikke kunne have fundet et større rum, når de nu

stadig er så påvirkede af angrebet, der skete for over ti år siden? Der hang

flere indgraveringer om episoden, og to medaljer, som ofrene og deres familier

har fået.

En kort forklaring om mindemonumenterne udenfor bygningen, så blev

der stille, og vi kunne se os omkring i det trange rum. Vi må have været

omkring 30 personer plus de to guider.

Efter mindeværelset komr vi tilbage til startpunktet. Så gik vi ud, præcis en time

efter vi havde været igennem detektorerne og sikkerhedsvagterne.

George Washington University

Af Inuuteq Kriegel

I dag besøgte vi George Washington University, hvor en lærer fra afdelingen

Media and Public Affairs (medier og kommunikation, red.), Mike Shanahan, fortalte

om faget journalistik på universitetet.

Mike har været lærer i flere år, både deltids og fultids. Før arbejdede han

som skrivende journalist, men har indenfor det seneste årti har han været

nødsaget til at lære at bruge de nyere

14

platforme indenfor journalistik; twitter, blogs, tablets og lignende. Derfor nævner

han tydeligt disse nye platforme som vigtige elementer indenfor faget i dag.

GWU -­­ Indgangen til Media and Public Affairs. Foto: Inuuteq Kriegel .

SAMME UDDANNELSE

Uddannelsen ligner på flere områder vores egen. Der er stor fokus på, at

den individuelle journalist skal kunne arbejde selvstændigt. Både med film,

fotografi, redigering og arbejde via nettet. Forskellen imellem vores skolegang

på Ilisimatusarfik og deres i GWU er den fleksible skolegang. Der er 150 der

studerer journalistik og 150 på public affairs, og man har dermed en mulighed

for at specialisere sig inden for et bestemt område allerede 1½ år inde i

uddannelsen. Man har mulighed for at tage de forskellige fag på forskellige

tidspunkter, og

de har ikke et helt fastlagt skema, som vi har på Ilisimatusarfik.

15

Fra besøget på George Washington University, Media and Public Affairs. Foto: Mariia Simonsen.

VALGDAGEN

Valgaftenen blev brugt til at færdiggøre de sidste artikler, mens vi fulgte

stemme optællingen direkte på CNN. Da CNN meddelte, at Barack Obama var

blevet genvalgt, tog vi direkte til Det Hvide Hus i taxa for at følge med i

begivenhederne og opleve stemningen. Aftenen og natten resulterede i billeder af

scenerne uden for Det Hvide Hus af den jublende menneskemængde og en

reportage om oplevelserne på valgdagen.

Nina-­Vivi og Katrina skriver på deres valg artikler. Foto: Mariia Simonsen.

16

PRÆSIDENTVALGET

Af Nina-­Vivi Andersen

Klokken er cirka 10 formiddag. Solen skinner, men alligevel er vejret lidt køligt. En del folk er

ankommet til en af de mange valgsteder I Capitol Hill-­­området i den østlige del af Washington.

Vælgerne venter på at afgive deres stemme. Foto: Nina-­­Vivi Andersen.

Omkring 100 mennesker står i kø for at afgive deres stemme på deres

kandidat. En halv time efter er der kommet flere mennesker til, og

stemningen er god. Folk snakker med hinanden, og nogle gange kommer der

en dame ud fra valgbygningen og råber bogstaver op. Hvis ens efternavn

begynder med det råbte bogstav, kan man komme ind i valgbygningen.

Bygningen er lavet af røde mursten. Den ligner et forsamlingshus. Der må

ikke tages billeder eller tales med folk inde i bygningen.

De, der allerede har stemt , kommer ud i den anden side af bygningen. Her

kommer de ud med et klistermærke på deres jakker, hvor der står “Voted”

(stemt, red.). Her spørger vi , hvem folk har stemt på - en såkaldt exit poll.

De fleste har stemt på Barack Obama, og det er ikke overraskende, da

Washington, efter hvad vi har fået fortalt , er en meget pro-demokratisk by.

17

Kunst for Obama

Af Inuuteq Kriegel

Oliver W. Johnson viser sin kunst frem på gaden. Foto: Inuuteq Kriegel.

I Capitol Hill, i den sydøstlige del af Washington D.C., står Oliver W. Johnson på

et hjørne og hilser på trafikken ved at vise et stort maleri af Barack

Obama frem. Stedet er to gader fra det nærmeste valgsted, og han

bruger eftermiddagen på at vise sin støtte til præsidenten.

Oliver er kunstner og fotograf fra Washington D.C. Han har arbejdet som

kunstner i mere end 30 år, og han bruger eftermiddagen på at vise sin

18

støtte til Obama. "Jeg malede dette portræt for at understrege, at vores

præsident er leder af den frie verden, og for at mindes de faldne soldater

under 2. Verdenskrig. Stjernerne er taget fra mindestedet for 2. Verdenskrigs

veteraner".

OBAMA VINDER STORT

Af Kassaaluk Kristensen

Selvom flere ugers meningsmålinger om præsidentvalget viste, at udfaldet ville

blive tæt, vandt Barack Obama pludseligt og stort ved valget .

Lige før midnat lokal tid i Washington blev det offentliggjort, at Barack

Obama stod til at vinde præsidentvalget. Under optællingen af stemmerne i de

forskellige stater førte Mitt Romney i flere timer, før Barack Obama vandt i

staten California, og dermed satte sig i spidsen.

Oliver W. Johnson viser stolt sit maleri af præsidenten frem.

Foto: Nina-­­Vivi Andersen.

19

FOUR MORE YEARS

Valgets udfald betyder, at Barack Obama og hans familie skal tilbringe fire år

mere i Det Hvide Hus. Under sin tale efter sejren lovede Barack Obama

bedre tider, men sagde også, at borgerne i USA skal hjælpe til for at USA

kan komme tilbage på rette kurs.

Blandt andet nævnte Obama , at han vil finde en måde at samarbejde med

Mitt Romney og republikanerne og andre partier. Derudover vil den genvalgte

præsident arbejde at genneføre en skattereform, mindske underskuddet på

statsbudgettet, afskaffe afhængigheden af olie fra andre lande og få rettet op på

immigrationssystemet.

Barack Obama gjorde det klart, at det er nødvendigt for USA at have

ansvarlige borgere hvis USA skal bevæge sig fremad.

Valgdagen og natten

Af Ivik Kristiansen

Valgdag

Formålet med studieturen var at følge præsidentvalget i USA. Endelig kom

dagen, hvor valgresultatet skulle afgøres. Men det blev en skuffelse for os, som

forventede spænding, lange køer ved valgsurnerne eller måske bare flere skilte

som promoverede præsidentkandidaterne. Eller i det mindste bare nogle dyttende

biler i ny og næ. Et eller andet! Jeg, Kassaaluk og Inuuteq gik ud til det

nærmeste afstemningssted for at interviewe de lokale vælgere, og

tage billeder. Problemet var, at der hverken var særlig mange at tale med ,

eller noget særligt at fotografere. Der var ikke noget af den valgdagsstemning,

som jeg personligt havde forventet. I hvert fald ikke om dagen.

Vi vidste alle hvad vi skulle lave hver dag, men da dagen var så

betydningsfuld for studieturen, var vi alle lidt mere motiveret. Kassaaluk skulle

skrive om valget og samtidig tage temperaturen hos de republikanske og

20

demokratiske vælgere. Katrina skulle lave exit poll, Nina-Vivi skulle lave en

reportage mens Inuuteq og jeg skulle tage billeder dagen

igennem samt være kameramænd for de andre. Da internettet på vores hotel

var nede (en elektriker havde klippet et kabel over ved en fejltagelse), startede vi dagen

med en kop kaffe på den nærliggende café Starbucks, hvor internettet virkede.

Katrine og Nina-Vivi var tidligt ovre ved det nærmeste valgsted, mens Inuuteq,

Kassaaluk og jeg, sad tilbage og researchede videre. Ved tolvtiden var vi på

valgstedet og stilheden var larmende!

Kassaaluk og Inuuteq ved valgstedet. Foto: Ivik Kristiansen. Folk glimrede ved deres fravær. Foto: Ivik Kristiansen .

Det lykkedes dog for Kassaaluk at finde en demokrat og en af de få

republikanere i Washington D.C. , som hun kunne interviewe, hvilket også var

godt for mig, for så havde jeg også lidt at fotografere.

Der var en detalje, som jeg havde overset. Valgdagen den 6. november var

en tirsdag, og folk var på arbejde. Så jeg besluttede mig for at tage tilbage

om aftenen. Kassaaluk havde det hun skulle bruge, mens Inuuteq gik ind til

centrum for at finde noget, der var værd at skrive om.

Jeg gik tilbage ved sekstiden, kun for at finde ud af, at der var lige så

lidt aktivitet som om eftermiddagen. Skuffet gik jeg hjem på vores hotel

for at følge med i valgresultaterne på tv med en fæl fornemmelse af, at jeg

lige var gået glip af en af verdens største politiske begivenheder.

Det skulle vise sig, at det blot var stilhed før storm.

21

Valgnat

Jeg tog en lang omvej hjem i håb om at finde noget, bare en smule

seværdigt, men uden held. Da jeg endelig nåede frem til vores hotel og op

på vores værelse, havde jeg mistet al tidsfornemmelse.

Der blev fundet en trøsteøl frem, og flaskens indhold faldt hurtigt, mens

CNN kørte i baggrunden. Pludselig, som et lyn fra en klar himmel, var der

breaking news. Obama havde vundet! Jeg fik næsten den amerikanske ølflaske

galt i halsen, mens jeg prøvede at åbne døren, hvor der

for lidt siden var blevet banket . Vores lærer kom ind, smilende over hele hovedet.

Snart samledes vi alle på vores værelse og stirrede intenst på CNN. Mens aftenen

efterhånden blev til nat begyndte tv-stationen at vise jubelscener fra hele USA.

Især New York var imponerende, og vi ærgrede os lidt over at vi ikke var

taget til New York i stedet for. Ærgrelsen blev hurtig glemt da de viste

billeder fra Det Hvide Hus, 15 minutter fra vores hotel:

Jubelscener som kunne konkurrere med New Yorks i størrelse. Vi var der

indenfor en halv time.

Folk står, hvor der er plads. Foto: Ivik Kristiansen.

Washington vågnede pludselig op ved sengetid. Foto: Ivik Kristiansen.

22

Udenfor præsidentboligen var der virkelig mange mennesker. Stemningen var ubeskrivelig.

Der må have været titusinder af mennesker. Hell-yeah-råbende afroamerikanere, halstørklæde­

og bowlerhat-klædte hvide, skrigende asiater, flagviftende homoseksuelle i regnbuefarvede

gevandter og almindelige mennesker i superheltekostumer - for blot at nævne nogle - stod

tætpakket foran verdens mest berømte hus. Alle jublede. Folk stod, hvor der var plads. Det

nærmeste jeg kan komme på en kingsize udendørs nytårsfest, dog uden lugten

af fyrværkeri . Til gengæld kunne man lugte røg fra cigaretter, cigarer og noget

mindre lovligt. Desuden så vi folk trække sprutflasker op fra deres

brystlommer. De virkede ikke bekymrede for politiet , selvom der var

patruljebiler lige udenfor den enorme masse af mennesker. At tage fotos af

folk var ligesom at tage fotos af træer inde i en skov. Der var folk over

alt. Man kunne høre råb i kor, hvis lyd mindede om fodboldfans på et

stadion. Da vi kom hjem efter et par timer, følte jeg mig ikke træt, men

da jeg lagde mig på sengen nåede jeg lige at se, at klokken var over to,

før jeg faldt i en dyb søvn.

KORT STOP I NEW YORK

Efter seks dage i Washington gik turen videre til New York den 8.

november.

Vi tog toget til New York, og ankom til byen om aftenen. På forhånd

havde vi afbestilt vores vandrehjem, som var ramt af strømsvigt og bestilt et

hotel midt i byen. Det skyldtes, at vi ikke ville gentage ”succesen” med at

havne i en ghetto igen. Desværre skabte det et lille problem, der er skrevet

re reportage om på de følgende sider. Heldigvis lykkedes det at indlogere os efter

lidt besvær med kreditkortet og receptionisten. Vi blev i New York i tre

dage, før vi tog på den sidste lange rejse hjem over Island.

23

ENDELIG I NEW YORK – ELLER….

Af Kassaaluk Kristensen

Så er vi endelig ankommet til New York efter flere timers togtur fra

Washington. Så er det bare om at tage en taxa til vores hotel, og sove i

den dejlige, ventende seng. Vi ankom til N.Y. klokken halv ni om aftenen, så

alle var trætte og glædede sig til at hvile ud efter flere dages hårdt arbejde

i Washington.

NO CAP!

De tre første i vores gruppe, Mariia, Katrina og Inuuteq steg ind i en taxa og

kørte. Så var det os: mig, Nina-Vivi og Ivik, der ”bare” skulle følge efter

dem i den næste taxa – eller?

”It’s only two blocks away in that direction, I don’t want you to get into

my cap!” snerrerde taxachaufføren ad os, da vi spurgte om han kunne køre

os til adressen 32nd West/Madison Avenue.

Ingen af de andre taxachauffører ville have os ind, for de ville åbenbart ikke

have så små betalinger. Vi tre , der aldrig havde været i New York før,

besluttede os for at gå den korte vej til hotel Avalon.

Fortovet vi gik på var vådt og beskidt. Gyderne virkede skumle og farlige i

mørket. Og alle som gik forbi os, virkede skræmmende på os, der var for

trætte til at vade rundt i den største by , som vi nogensinde i vores liv var

ankommet til.

Heldigvis lå vores hotel – ifølge taxachaufførerne – meget tæt på banegården

Penn Station. Og meget nem at finde. Og da vi endelig efter et kvarter

fandt hotellet, gik vi ind. Planen var selvfølgelig at tjekke ind og gå i seng.

Men problemerne sluttede i kke dér.

INGEN ADGANG – ELLER UDGANG

Ved receptionen talte vores lærer med receptionisten. Efter hendes udseende

at dømme, så situationen ikke godt ud. Kreditkortet var endnu ikke blevet ”

åbnet” af banken. Det ville først ske i morgen. Derfor kunne vi ikke betale

med kortet – også selv om der var penge nok på kontoen!

24

Receptionistens dilemma var, at hun ikke umiddelbart kunne indlogere os, når vi

ikke kunne garantere for hele opholdet med det samme. Hun kunne heller ikke

smide os ud , for vi havde allerede booket værelserne, og vi skulle betale regningen,

også selv om vi flyttede til et andet hotel. Løsningen blev, at vi måtte samle alle vores

kontanter sammen, svarende til en nats ophold – 1007 dollars, cirka 6. 000 kroner

og betale for den første overnatning på den måde.

1007 dollars i kontanter - vores betaling for første nat.

Foto: Inuuteq Kriegel.

PROBLEMKNUSERE

Vi gik med på ideen. Vi samlede alle vores kontanter sammen, og nogle af os gik ud

for at hæve resteni en pengeautomat . Tilbage til hotellet talte vi pengene op.

Stemningen varanspændt. Alle var spændte på , om vi kunne komme til at over

natte, eller om vi ville blive nødt til at finde et andet hotel klokken elleve

om aftenen. Efter optællingen stod det klart, at vores kontanter lige rakte.

Alle jublede.

25

Aftalen med receptionen var, at hun skulle

beholde kontanterne som sikkerhed. Og så – efter tre

timers drama, tog vi i tre grupper op til vores værelser til en god og

tiltrængt nats søvn.

BYRUNDTUREN

Lørdag den 10. november var afsat til byrundtur i

New York . Vi havde forgæves ledt efter en guide, der kunne vise os byens

seværdigheder. Men da det ikke lykkedes, besluttede vi os for at tage ud p

å egen hånd. Vi tog metroen til den sydlige del af Manhattan og startede tu

ren med en tur i China Town.

China Town Washington. Foto: Mariia Simonsen.

Derefter gik turen til Ground Zero, stedet, hvor tvillingetårnene stod da de blev

angrebet den 11. september 2001.

Bagefter tog vi en færge for at komme tæt på Frihedsgudinden . Vi kunne dog

ikke kommere tættere på, for øen var lukket på grund af strømsvigt i kølvandet

på superstormen Sandy, så vi nøjedes med at beundre den på afstand.

Derefter tog vi en tur i Central Park, New Yorks grønne åndehul, og besøgte

Strawberry Fields for at se mindesmærket for John Lennon . Vi gik også over

til Dakota-­­bygningen, hvor John Lennon blev myrdet, da han var på vej ind

til sit hjem, og hvor hans enke Yoko Ono stadig bor.

Til sidst gik turen til Times Square, hvor vi oplevede alle lysreklamerne og

de mange turister.

26

Afrejsedagen søndag blev blandt andet brugt til at besøge Empire State

Building. På de næste sider kommer flere artikler om byrundturen.

GROUND ZERO

Af Kassaaluk Kristensen

Lørdag den 10. november gik hele klassen på fem og vores lærer gennem N

ew York for at se på seværdigheder. Efter en kort metrotur kom vi ud til

Sydmanhattan for at komme tæt på Ground Zero. Vi vidste allerede en del

om Ground Zero. Under besøget til USA’s forsvarsministerium Pentagon i

Washington fik vi fortalt om den 11. september 2001.

Byggeprojektt har varet i flere år efter angrebet på USA den 11. september 2001.

Foto: Kassaaluk Kristensen.

27

DAGEN DER ÆNDREDE USA

Nine-eleven. Den gang verdens mest magtfulde land blev angrebet af terrorister.

Da tvillingetårnene World Trade Center blev ramt af to kaprede fly, og

brasede sammen under stort kaos og skyer af støv. Angrebet kostede 3047

amerikaneres liv. Ingen blev skånet, mænd, kvinder og børn blev ofre for

islamistiske ekstremister. I flere dage talte man om flere tusinder forsvundne

personer. Der blev vist adskillige hjerteskærende og rystende billeder af folk,

der ledte efter deres kære i murbrokkerne. Den gang brandmændene og

politifolkene i New York blev hyldet som de store og stærke helte, der ledte i døgndrift

efter overlevende under bunkerne efter tvillingetårnene.

De nye tvillingetårne bliver efter planen større end de to første,

der kollapsede under angrebet den 11. september 2001.

Foto: Kassaaluk Kristensen.

28

NYE BYGNINGER TÅRNER SIG OP

I dag, elleve år efter angrebet, er byggeriet af nye tårne sat i gang. Efter

planerne bliver de nye tvillingetårne højere end de to første der var på 110

etager. Der er flere hundrede bygge- og anlægsarbejdere , der arbejder på skift

24/7. Vi gik ikke ind på mindepladsen, men blev i området i en halv times

tid hvorefter vi gik videre til næste mål på byrundturen: færgen og

Frihedsgudinden.

Verdens mest berømte symbol

Af Katrina Lindberg

Frihedsgudinden er en af verdens mest kendte symboler. Et af vores mål under studierejsen var

at se Frihedsgudinden. Det var lørdag, og vi havde gået cirka tre timer og leget turister i New

York. Så nåede vi endelig ned til det sted, hvor vi kunne købe billetter til færgen.

Frihedsgudinden lå lidt lang væk fra det sted, hvor vi steg om bord. Båden vrimlede med

mennesker, og endelig var vi på vej til Frihedsgudinden! En stemme i højtaleren fortalte

Manhattans historie på vej over til Ellis Island, hvor den berømte statue står. Tankerne vrimlede

inde i mit hoved, jeg skulle endelig se Frihedsgudinden med mine egne øjne!

Den var lige præcis som på film, men ikke så stor som jeg troede.

En af de mange tanker jeg havde var Titanic-filmen.

Jeg prøvede at forestille mig de mange overlevende,

der havde set symbolet før de begyndte deres nye liv

i Amerika.

Jeg kan ikke rigtig beskrive hvordan det var, endelig at

se Frihedsgudinden, men det var fedt!

Og jeg blev følelsesmæssigt berørt, fordi jeg har set

hende på film så mange gange.

Symbolet på frihed, lighed og demokrati. Foto: Kassaaluk Kristensen

29

Central Park

Af Inuuteq Kriegel

Efter sejlturen ved Statue of Liberty, Frihedsgudinden, besluttede vi os for at

tage til Central Park.

Vi tog metroen nordpå, og efter 20 minutter ankom vi til en station, som

lå ikke langt fra parken. Da vi nåede frem, var der nærmest kun en masse

hestevogne og turister. Vi besluttede at finde en café, hvor vi kunne få en

kop kaffe og spise noget kage. Efter en dejlig kop kaffe og en fed

amerikansk ostekage, gik vi direkte ind i Central Park.

VI havde besluttet, at vi ville hen og se "Strawberry Fields". Det er et

mindesmærke for John Lennon, forsangeren fra The Beatles, som blev dræbt

ved sit hjem lige ved siden af Central Park i 1980.

Efter en halv times gåtur fandt vi endelig mindesmærket. Der var en del

turister , der tog billeder af mindesmærket, som var lavet som en stenmosaik

på jorden med ordet "Imagine". Ordet er taget fra en af John Lennons mest

kendte sange , "Imagine".

Mindesmærket på Stawberry Fields i Central Park. Foto: Inuuteq Kriegel

30

Vi ville oså gerne finde stedet, hvor John Lennon blev dræbt, og begyndte at lede

efter bygningen. Efter 10 minutter fandt vi porten , hvor Lennon blev dræbt.

Der stod en vagt ved porten og holdt øje med alting ved indgangen. Vi

fandt også ud af, at Yoko Ono, John Lennons enke, stadig bor i bygningen.

Central Park er større end man skulle tro, og det er et fantastisk modstykke

til alle de andre steder i Manhattan, hvor der altid er myldretid, og hvor

der er højhuse overalt.

TIMES SQUARE

Af Nina-Vivi Andersen

En aften gik vi hen til et af de mest berømte steder i New York – Times Square. Et af det steder

der gør, at New York aldrig sover. Hvor store neonreklamer og farverige storskærme fylder det

hele, og hvor man møder masser af turister og udklædte sælgere. Vi, som aldrig havde set noget

lignende, gik rundt på dette fascinerende og meget imponerende sted.

Jeg kan stadig mærke den følelse af glæde og fascination, jeg oplevede den aften. Dette sted var

så anderledes, at jeg aldrig vil kkunne glemme denne særlige følelse. Vi mødte en masse

udklædte mennesker, der gjorde det hele endnu mere underholdende og fascinerende – alt var

stort og utroligt. Mens vi gik mellem disse store reklamer og mennesker så vi en trappe, hvor der

sad en masse folk. Det viste sig, at det var et sted med en fantastik udsigt ud over Times Square.

Der sad vi, og kunne ikke sige et ord.

Coca Cola-reklamer ne og de store teaterreklamer var et

imponerende syn. Foto Nina-­­Vivi Andersen

31

Katrina Lindberg med Frihedsgudinden,

der lokkede hende til at posere. Pris: 5 dollars.

Foto: Nina-­­Vivi Andersen

Byen der aldrig sover. Udsigten fra trapperne på Times

Square. Foto Nina-­­Vivi Andersen .

Times Squares historie

Times Square ligger på Manhattan mellem 7th Avenue og Broadway, og strækker sig fra 42nd til

47th Street. Selvom Times Square er berømt for sine store reklamer, er der også mange andre

ting, som gør stedet til noget specielt.

Der er flere restauranter, biografer, teatre, hoteller, en stor Walt Disney-butik. Man kan finde

ABC’s studie hvor de sender ”Goodmorning America” hver morgen, Toys’R’Us, Planet Hollywood,

M&M’s og meget mere.

I år 1900 havde New York udvidet sig til 42nd Street. Dette sted, Times Square, blev centrum for

byen. Men for at ”rykke” byens centrum byggede New York Times sin egen bygning, og så

ændredes navnet fra Times Square til Longacre Square. Men Times Square fik sit navn tilbage på

ingen tid.

32

Times Squares første, berømte storskilt skabte tradition. Og hver nytårsaften er der masser af

fyrværkeri og forskellige arrangementer på pladsen.

Nina-­­Viv i ved de røde trapper på Times Square. Foto: Katrina Lindberg

33

EMPIRE STATE BUILDING

Af Kassaaluk Kristensen

Sidste dag i New York.

Efter at have tjekket ud fra vores luksuriøse hotel Avalon i hjertet af New

York, bestemte Inuuteq, Ivik og jeg at tage turen op til toppen af Empire

State Building. Lidt efter klokken 12 begav vi os den korte gåtur til den

102-etager høje bygning.

”If you take the VIP ticket, it will take you only fifteen minutes to get up,

if you take the cheaper ticket, it will take you around an hour!”. Der var

mange sælgere udenfor Empire State Building med deres karakteristiske blå vest

på, der hele tiden prøvede at lokke med billetter der kunne få

os op og ned hurtigere end de andre.

Udsigten over New York fra 86. etage på Empire State Building.

Foto: Kassaaluk Kristensen.

34

NON-­­VIP

Vi bestemte os for at købe den billigste billet.

Troede ikke rigtigt på gadesælgerne, der

hævdede at det ville tage omkring en time at nå op på toppen af bygninge

n. Derefter blev vi hurtigt gennet ind i bygningen, og så kørte det.

Op ad rulletrappen. Gennem en lang gang, og så ind til et rum, hvor

sikkerhedsvagterne bad os om at lægge vores jakker og alle andre ejendele

på bakkerne, og så igennem metaldetektorerne. Selv små børn på under et år

måtte hjælpes af forældrene for at få bælter og jakker af, og med at gå

igennem metaldetektorerne.

Jeg syntes det var overdrevet , at børn blev mistænkeliggjort, for børn er de

mest uskyldige og troværdige væsener. Men det er jo USA, det store

sikkerhedsfikserede land, der muligvis for længst har glemt at skelne mellem

skumle og troværdige typer mennesker.

OP OVER SKYERNE

Efter sikkerhedsvagterne nåede vi en kø, som endte ved en række elevatorer.

Personalet gennede en hel gruppe på omkring 15-­­20 mennesker ind, deriblandt

os tre.

Vi led alle i mere eller mindre grad af højdeskræk. Ikke den bedste tilstand,

når man tænker på at vi skal op på 86. etage, omkring 400 meters højde.

Fra rækværket udenfor Empire State Building kan man se alt. Højhuse så

langt øjet rækker. Havet, broerne og skibene ude på Hudson fjorden. Og røgen

fra bilerne og industrivirksomhederne, der delvist dækker dele af New Yorks

bygninger.

Når vi kiggede ned igennem rækværkets tremmer , kunne vi se bittesmå biler

og stimer af mennesker, der bevægede sig gennem Manhattans gader. Lyden og

larmen fra bilerne var forduftet med skyerne, og svagt kunne vi

høre parademusikken nede på Fifth Avenue. Det var Veterans Day den dag.

35

OG SÅ NED IGEN

Vi skyndte os at tage billeder. Ben og maver opførte sig mærkeligt. Skrækken

over den store forskel på niveauerne mellem gaden og rækværket var

overvældende. Efter en tur rundt om bygningen bestemte vi os for at køre ned

igen. Hele besøget varede omkring en time, og det var rigeligt . Men det var

det hele værd!

OG SÅ TIL ALLER SIDST EN STOR TAK

Vi vil gerne sige tusind tak til:

Dudo & Povl Brandts Fond

Joint Committee v/IIN

Grønlandsbankens Erhvervsfond

Aage V. Jensens Fonde

Uden jeres hjælp og økonomiske bidrag havde det ikke været muligt at

gennemføre studieturen til Washington og New York.

Som tak sender vi hermed rapport og regnskab.

Turen har været en lærerig og meget inspirerende oplevelse for alle os på 3.

semester, Afdeling for Journalistik, Ilisimatusarfik.

Mange hilsner,

Katrina Lindberg, Ivik Kristiansen , Kassaaluk Kristensen Inuuteq Kriegel, Nina­

Vivi Andersen & Mariia Simonsen (faglærer).

36

Endelig hjemme. Ankomst til Nuuk efter 12 dages studietur til Washington og New York.

Fra venstre: Nina-­­Vivi Andersen, Inuuteq Kriegel, Ivik Kristiansen, Kassaaluk Kristensen (med

sønnen, Daniel), Katrina Lindberg og Mariia Simonsen. Foto: Bjørn Chemnitz

37

ENGLISH RESUME

November 1st. Departure from Greenland and arrival to windy Iceland.

Around 4 a.m. local time our plane turbulently started to descent to windy Iceland. The relief of

landing lasted only until we arrived to our hostel. The room was literally just big enough for two

people. But we managed to get some hours of sleep, and got just enough rest for the long flight

to USA.

November 2nd. Arrival to Washington and a troubled neighborhood.

We travelled for 12 hours the following day, only to find ourselves in the north-eastern part of

Washington D.C. When we told the taxi driver our destination, Howard Johnson Express Inn, he

looked worried and told us it was a bad neighborhood. The first night proved to be an anxious

one.

November 3rd. Checking in to our second hotel.

The first announcement of the day was a happy one. Another hotel had been booked, Capitol Hill

Hotel, in the oldest part of town, and a much nicer neighborhood. That day we explored

Washington D.C. in two groups.

November 4th. Visit to Associated Press.

The first fieldtrip sent us to Associated Press. The editorial offices were fairly empty because all

journalists were out covering the election campaign and the aftermaths of the hurricane Sandy.

November 5th. The Pentagon and Arlington Cemetery.

The second fieldtrip went to the Pentagon. Due to early arrival we had time to visit Arlington

Cemetery where especially John F. Kennedy’s grave made a great impression.

November 6th. The presidential election.

The day we had all been waiting for. It was surprisingly quiet during the day, but Washington

woke up as soon as CNN announced that Obama had won the election. We went to The White

House immediately and became part of the enthusiastic atmosphere among thousands of happy

Washingtonians.

November 7th. Meeting a journalism teacher at George Washington University.

The striking thing was that the journalism education at GWU was a lot like ours.

November 8th. Train to New York, difficulties in checking in.

38

After several hours on the train we finally arrived to Avalon Hotel right in the middle of

Manhattan. But because of credit card problems we had difficulties in being checked in. We had

to come up with over 1007 dollars in cash, which we barely scraped together.

November 9th. Strolling around.

We didn’t do anything worth noting from a journalists point of view the first day in New York. An

appointment with a local lawyer, who was supposed to be our guide and a visit to NYCU (New

York Columbia University) were cancelled due to the aftermath of the hurricane Sandy. However,

because there was so much to see we were far from bored. The first day in Manhattan were

spent much like our first day in Washington, with sightseeing.

November 10th. China Town, Ground Zero, Statue of Liberty, Central Park and Times Square.

The subway is a wonderful thing, and thanks to that we were able to visit China Town, Ground

Zero, Ellis Island and Statue of Liberty, Central Park and Times Square in one go. Some of us had

been to some of the places the day before, but this was the first time we went as a group around

Manhattan.

November 11th. Empire State Building and back to Iceland - last stop before home.

The last day we spent our last dollars. One of the attractions we wanted to see was the Empire

State Building. After breakfast three of us went to the famous building. Around 4 p.m. we were

headed for JFK Airport for the flight home via Reykjavik.

November 12th. Home at last

After 11 days filled with lots of new impressions and new experiences we were home in Nuuk.