AFSENDER:Dansk AutomationsselskabHans Edvard Teglers Vej 52920 Charlottenlund

Returneres ved varig adresseændring

B

DAu-bladet støttes i øjeblikket af følgende sponsorer

Tidsskrift for Dansk Automationsselskab

PERFORMANCE

ISSN 1601-6750

Kvalitet

Omkostninger Spild

Energi

Oppetid

Fleksibilitet

DAU-BLADET

04/2010/NOVEMBER

Tidsskrift for Dansk Automationsselskab

OEE – Produktionens vigtigste KPI 3 Er det nemt bliver det gjort – synlighed i produktion 4 DAu Bladets fremtid – Spørgeskema 5 OMAC – en principiel teknisk gennemgang 6 Med tomografi kan du se ind i processen – uden kamera 8 Referat: Procesoptimering – hvorfor og hvordan 10 Så er det på tide at sige farvel til DAu 12 Referat: 6. DAu Safety ERFA gruppemøde 13 Godau DAu 15

Har I også lyst at være med til at sponsorere DAu Bladet? Så send logo i en højtopløselig fil til dau@dau.dk. Det koster 2.000 kr. + moms for de kommende 2 numre af DAu bladet.

Tema: Nå målet!- Forøg konkurrenceevnen

via performance og optimering.

04/2010 · Dansk Automationsselskab

ISSN 1601-6750

Udgiver:Dansk Automationsselskab

Sekretariat:Lillian ReesenDansk AutomationsselskabHans Edvard Teglers Vej 52920 CharlottenlundTlf.: 3990 3955 / Fax: 3990 3935e-mail: dau@dau.dkweb-site: www.dau.dk

Sats, repro og tryk:K-Grafisk

DAu’s bestyrelse:Leif Tångberg (formand/Chairman)Tångberg Pro-Consult

Mogens Aagaard (næstformand)ABB A/S

Torsten Olsen (kasserer)Haldor Topsøe

Ernst Madsen Novo Nordisk A/S

Allan P. Kjær COWI A/S

John Brorup Festo A/S

Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S

Frank Faurholt (ansvh. Redaktør)Siemens A/S

Kasper Agerbæk Emerson Process Management

Claus R. OlsenDansk Industri

Per ThymeRockwell Automation A/S

Flemming Schou Rockwool International A/S

John AmmentorpRambøll

Hassan YazdiFLSmidth Automation

Vagn Kudsk ABB A/S

Du sidder nu med det sidste nummer af DAu bladet for 2010 i dine hænder. At et år snart går på held kommer nok ikke som den helt store overraskelse, men det kommende nytår er alligevel noget helt særligt i DAu sammenhæng.

Vi har i løbet af 2010 haft stor fokus på hvordan DAu skal vi-dereføres og videreudvikles, således at vores medlemmer og brugere af vores aktiviteter kan få størst mulig udbytte af DAu. DAu er en non profit organisation, der bygger på en stor del af frivillig arbejde fra mange gode kræfter, samt et velfungerende sekretariat.

Som alle andre virksomheder og organisationer skal også DAu følge med tiden og hele tiden positionerer sig optimalt i forhold til fremtidens udfordringer i vores samfund og vores branche. Vi skal søge derhen hvor vores stemmer bliver hørt, og vores hold-ninger har de største muligheder for at blive omsat til konkrete handlinger. Vi er en lille organisation, der har behov for at sikre en fortsat solidt økonomisk basis for vores aktiviteter, en effektiv struktur og en attraktiv palette af tilbud.

DAu er midt i en forandringsproces, hvor vi med respekt og tak-nemlighed for tidligere tiders store indsats, nu må nytænke og udfordre mange af vores interne processer, vores strukturer, vores konference- og medietilbud m.m.Vi skal simpelthen gøre DAu og vores aktiviteter endnu mere attraktive for vores medlemmer og brugere og gøre det med la-vest mulige omkostninger. Kun herved sikrer vi vores fortsatte eksistens, samt give os mulighed for at leve op til vores formåls-paragraf. Lillian Reesen har været aktiv i DAu i mange år. Først som et centralt bestyrelsesmedlem i en for DAu kritisk periode og siden via sit firma ReLian Consult, har Lillian i mange år været krop og sjæl i DAu og har gennem sit engagerede virke i sekretariatet, stået for den daglige kontakt til medlemmerne og været den bæ-rende kraft omkring bl.a. DAu bladet og www.dau.dk. Ligeledes har Lillian været tovholder for vores mange konferencer. DAu’s kontrakt med ReLian Consult udløber d. 31.12.2010 og jeg vil på den samlede bestyrelses vegne takke Lillian for hendes langva-rige og altid engagerede arbejde for DAu.

I sammenhæng med, at udløbet af kontrakten med ReLian Con-sult blev fastlagt til d. 31.12.2010, tog bestyrelsen fat i en grun-dig evaluering af det optimale fremtidige setup for DAu. Mange muligheder blev evalueret og valget faldt på DI og helt specifikt på DI ITEK

DI ITEK er et branchefællesskab i DI for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation. Du kan finde yderli-gere information på www.itek.di.dk

I løbet af 2010 har vi gennemført de nødvendige ændringer i vores vedtægter – se DAu blad nr. 1 – for derigennem at klar-gøre DAu til en tilknytning til DI ITEK. Dette arbejde er nu færdiggjort og også DI ITEK har formelt godkendt at DAu op-tages som medlemsorganisation. De formelle processer er altså nu gennemført og vi er i bestyrelsen i fuld gang med integrati-onsarbejdet.

Vi arbejder med følgende fokusområder:• UdnyttelseafstordriftsfordelenevedatladeDIITEKhånd-

terer DAu’s sekretariatetsfunktioner, for derigennem at gøre godt endnu bedre og optimere diverse interne processer ud fra en målsætning om en omkostningsbesparelse

• Etopdateretkonferencekoncept,derskalsikreendnubedrekonferencer, der både understøtter vores formålsparagraffer og bidrager positivt til DAu’s økonomi

• Enanalyseafmulighederneforetopdateretsetup,omkringvores DAu blad og vores hjemmeside www.dau.dk , og i det hele taget at modernisere vores medie tilbud. Målet er at ud-nytte relevante mediestrukturer og teknologier bedre, for deri-gennem at øge kvaliteten og reducerer omkostningerne

• Medlemshvervningogmedlemstilknytningeretafdecentraleområder for DAu i denne integrationsproces. Vi ønsker at øge vores medlemsantal og tilbyde vores ydelser for så mange som muligt, enten via et direkte medlemskab i DAu, forskellige former for tilknytninger til DAu eller køb af vores ydelser.

Vi vil løbende via dette blad, via www.dau.dk og evt. direkte kontakt fra DAu og/eler DI ITEK holde dig orienteret og invol-veret. Målet er at sikre netop din støtte til det vores fælles pro-jekt, nemlig et stærkt og fremtidssikret DAu til din fordel.

Lederv/ Salgsdirektør Frank Faurholt, Siemens A/S

3

Se DAu’s nyhedsbrev på www.dau.dk · 04/2010

Igennem tiderne har de enkelte forretnings-områder i Danfoss arbejdet med forskellige forretnings optimerings filosofier, TPM, TQM, Business Excellence, alle sammen program-mer fyldt med forskellige værktøjer til at op-timere produktionen. For ca. 8 år siden valgte Danfoss´ ledelse at alle firmaets processer skulle optimeres ud fra Lean Manufacturing tanken. I Danfoss regi, er disse tiltag sam-let under organisationen Danfoss Business Systems, DBS, og Manufacturing delen er understøttet af Danfoss Productivity Pro-gramme, DPP.

I DPP´s værktøjskasse, ligger OEE, som er et must, i områder hvor det er maski-ner der er bestemmende for output.

OEE består af 3 faktorer:1. Availability (Hvor stor en del

af tiden er udstyret til rådighed)2. Performance (Teknisk udnyttelse)3. Kvalitet (Frafalds procent)

Der er 2 store problemstillinger i måling af OEE:

1. Planlagt produktions tidNår man vil starte med at måle OEE, skal beregnings skemaet/Systemet kende den tid som udstyret burde kunne køre i en given periode.Det letteste, og måske det mest reelle, er at regne med 24 timer pr. døgn gange det antal døgn man har bemandet udstyret. Man vil så have følgende organisatoriske tab:• Normalter3skiftikkeligmed

24 timer• Mødermm• Planlagtvedligehold• Udsvingiefterspørgslen,vilhurtigtre-sultere i lukning af skiftSåfremt man ikke ønsker at regne med 24 timer, skal der laves faste regler for udsty-rets åbnings tid.Man skal her ikke glemme, at OEE me-get hurtigt bliver en motivations faktor for operatører og opstillere, og det kan virke demotiverende at opnå en dårlig OEE pga. en urealistisk åbningstid og el-

ler faktorer som operatøren ikke har ind-flydelse på.

2. Nominel Cyklus tidSåfremt man har et meget komplekst produkt mix, hvor der jævnligt justeres på processer, kan det være en meget stor udfordring at holde de nominelle cyklus tider ajour. Det samme gør sig gældende såfremt man kan køre et produkt på flere linier hvor cyklus tiden ikke er ens.

OEE i praksisSom nævnt ovenfor, er OEE ikke kun en ledelses KPI, men i høj grad også en mo-tivations faktor for medarbejderne. Det er derfor min erfaring, at man i planlægnin-gen af sit OEE beregnings værktøj, skal tage højde for at kunne vise en medarbej-der kurve og en ledelses kurve.

I Danfoss Power Electronics´ PCB fabrik, udføres OEE målingen derfor på følgen-de måde:• OutputmålessomantalOKprintud

af linien. Hvert print har en stregkode, der indeholder varenummeret.

• OEEsystemetslårvarenummeretopien tabel for at finde den nominelle

cyklus tid, og beregner pr. tidsenhed hvor mange af det givne produkt mix linien burde have kørt, og sammenhol-der dette med det reelle output.

• Ovenståendegøresminutforminutdøgnet rundt, og kaldes for 24 timers OEE

Resultatet vises i en graf (nederst på siden):

Den blå linie viser den effektivt opnåede produktions tid (med den forbrugte tid som x- akse) og den røde linie i grafen angiver målet.

En OEE måling er ikke meget værd, med mindre tabs årsager også registreres. I Danfoss Power Electronics anvender i 3P systemet fra PJD A/S, til at registrere de daglige tab (Stop, Møder, Vedligehold osv.)I dette system, beder vi operatørerne om at Checke ind, så snart de skal arbejde på en given linie. Denne registrering anven-der vi til at beregne en bemandet OEE. Dvs. vi tager 24 timers OEE og dividerer dette med forholdet mellem den tid skif-tet reelt har været bemandet og 480 mi-nutter = 8 timer.

OEE – Produktionens vigtigste KPI

v/ Christian E. Mortensen, Technology Manager, PCBA Factory, Danfoss Power Electronics A/S

DAu Bladets fremtidSPØRGESKEMA

PERFORMANCE

Returneres ved varig adresseændring

PERFORMANCE

ISSN 1601-6750

Kvalitet

Omkostninger Spild

Energi

Oppetid

Fleksibilitet

DAU-BLADET

02/2010/MAJ

Tidsskrift for Dansk Automationsselskab

Bedre konkurrencevene med investeringer i automation, it og elektronik 3 Solars nye bygning – lavenergiklasse 1 4 SCADA softwaren FactoryTalk View ”overtager” bygningsautomatik hos Solar i Vejen 6 Virksomheder kræver at ansatte bliver bevidste om egne kompetencer 7 Procesoptimering med Advanced Process Control 8 OEE konference hos Rambøll 10 DAu Formandens beretning 2009 11 Referat: Repræsentantskabsmøde 12 Indkaldelse: Ekstraordinært repræsentantskabsmøde 14 Spændende DAu konferencer i støbeskeen 15

DAu Bladet søger sponsorer 15

Tema: Nå målet!- Forøg konkurrenceevnen

via performance og optimering.

4

04/2010 · Dansk Automationsselskab

Ud fra den devise har Danfoss A/S i Kolding kørt et pilotprojekt i en af afdelingerne. For-målet med projektet er at flytte alt papir ar-bejdet i deres Lean Production over i et soft-wareprogram for at forenkle arbejdsgangene.

ForenklingHos Danfoss har man udviklet sin Lean filosofi DPP (Danfoss Productivity Pro-gram). Systemet er udviklet til og har altid kørt på papirbasis. Men hos en af afdelingerne hos Danfoss Kolding har man i samarbejde med PJD A/S kørt et pilotprojekt, hvor alt papirarbejdet er fjer-net og alt foregår elektronisk i et program kaldet 3P (Production Performance Pro-gram).

Formålet har ikke været at forbedre selve Lean principperne, da de fuldt ud virker efter hensigten, men tværtimod bibeholde

alle de kendte dokumenter blot i elektro-nisk form.- I papirudgaven er der meget efterbe-handling af dataene. Når de blev indleve-ret skulle de først tastes ind i et regneark og herefter skulle der udskrives statistik-ker som så blev hængt op på Lean tavlen i afdelingen, fortæller afdelingsleder Palle Møller. I dag hænger der en fladskærm med touch screen rundt ved arbejdspladserne. Her kan medarbejderne selv indrappor-tere direkte ved skærmen og efterfølgende se de netop indtastede tal straks optræde i statistikkerne.

Altid sidste nye talAt man kan se prognoserne ligeså snart tallene er indrapporteret ser Palle Møller som en af de største fordele ved systemet.- Førhen kunne de tal vi snakkede ud fra

godt være op til en uge gamle, da behand-lingstiden var længere. Nu kan vi se det sande billede hele tiden.- Medarbejderne i produktionen rappor-terer ind hver hele time og vi kan med det samme se, om vi er bagefter det estimere-de i produktionen. Vi kan se hvor stor en fejlprocent der er og ikke mindst årsagen til at vi eventuelt er bagefter.Netop overblikket i ugerapporten mener Palle Møller er den største fordel ved sy-stemet, fordi den er dynamisk og altid passer, samtidig giver det en nem oversku-elighed over alle dataene.En anden god ting er at der nu ligger standardtekster til at beskrive fejlene ved nedbrud. Samtidig bliver alt logget og det er nemt at trække en statistik ud af syste-met.- Vi kan selv vælge hvad vi vil se en stati-stik over, skal det være over hele afdelin-gen en af produktionslinjerne, eller helt

Er det nemt bliver det gjort – synlighed i produktionv/ Flemming Thyssen, ft@jernindustri.dk

5

Se DAu’s nyhedsbrev på www.dau.dk · 04/2010

ned på den enkelte maskine, alt bliver logget og gemt til senere brug.- Samtidig har vi oprettet standardtekster for alle fejl der opstår, så man vælger en standardtekst. Førhen skulle den enkelte selv skrive hvad fejlen var og tingene bli-ver opfattet forskelligt af mennesker, så det var også en årsag til misforståelser.De mest almindelige ting at bruge syste-met til er at registrere den aktuelle pro-duktion, registrere stoptider og årsagen til stoppet, samt kassation af emner. Derud-over bruger Danfoss det også til info fra ledelsen, beskeder til hinanden mellem skiftene, TO-DO lister, og 5 S opfølg-ning.Men der er i princippet ingen begræns-ninger for hvad der kan rapporteres og behandles af data i anlægget, samtidig er det muligt at udveksle data med virksom-hedens ERP system (SAP/R3).

Ørnens øjeI starten var medarbejderne ikke glade for systemet, da de følte at det var en over-vågning af dem, at deres arbejde kunne overvåges fra time til time, men det har aldrig været hensigten med systemet.

- Førhen kunne jeg også overvåge hvad alle lavede, men der gik måske et par dage inden jeg fik rapporterne, det er den ene-ste forskel, fortæller Palle Møller.Men efter at systemet er kørt ind er med-arbejderne blevet glade for systemet da det letter dem for en del arbejde.- Jeg kaldte systemet for ørnens øje i star-ten og var negativ da det blev indført, fortæller operatør Dorte Nielsen.- Men vi føler ikke at det bliver brugt til overvågning, tværtimod kan vi se at de data som vi indleverer, bliver brugt til no-get nu. Det er også blevet lettere for os at dokumentere nedbrud overfor reparati-onsafdelingen, hvilket er en god ting.- Men det bedste er at systemet selv reg-ner produktiviteten for hver enkelt af os ud, uanset hvor mange vi arbejder på lin-jen af gangen, også selv om vi møder ind forskudt. Førhen var der sat mange timer af til at ordne papirgangen i Lean systemet.- I afdelingen her, der er på 35 mand, har vi sparet timer for det der svarer til en 1½ stilling, så der er virkelig noget at hente hjem igen, mener Palle Møller. PJD A/S leverer løsninger indenfor Auto-mation og industriel IT.

Herover vises en kurve over den beman-dede OEE på én af vores linier.UdoverdetvisteOEEsystem,opererervi med et stoptids registrerings system.

Hvad anvendes registreringen tilHver morgen afholdes et problemløs-ningsmøde, hvor sidste døgns top 3 stop gennemgås, for at aftale om der skal igangsættes opgaver ud fra disse observa-tioner.

Vore OEE registreringer overføres hver uge til en såkaldt uge rapport, som dan-ner grundlag for et afdelingsmøde, hvor alle KPI´s gennemgås. OEE tallene ind-tegnes i et diagram, så trend osv. Over-våges.

OEE som numerisk størrelseMin erfaring viser mig, at det er yderst vanskeligt at sammenligne forskellige fir-maers OEE tal. Tallet kan rumme mange forskellige ting.

OEE er en uvurderlig KPI for den daglige styring af ens produktion, men det er et forholdstal, som man kan sammenligne fra dag til dag og uge til uge inden for sin egen produktion, men man skal være mere end forsigtig, når man prøver at sammenligne 2 OEE værdier, fra forskel-lige firmaer.

Dorte Nielsen foran en af de fem touch screen der hænger rundt i produktionen, som medarbejdere både rapporterer data på og trækker produktionsoplysninger ud af.

Lean tavle som den ser ud i en af de afdelinger der endnu ikke styrer deres Lean Production elektronisk. Alt det papir der hænger på tavlen er nu afskaffet af en fladskærm i afdeling 972 hos Danfoss i Kolding.Det papir der hænger på tavlen er nu afskaffet af en flad-skærm i afdeling 972 hos Danfoss i Kolding.

For løbende at evaluere DAu bladets opbyg-ning, indhold og profil i forhold til medlem-mernes behov og ønsker, har vi laver en lille spørgeskema undersøgelse.Vi håber at du vil bidrage til denne proces ved at besvare spørgsmålene og returnere dine svar til DAU.

Send gerne dine svar i en mail eller scan spørgeskemaet ind og send det i en mail til dau@dau.dk

1. Skal DAu Bladet fortsætte som et trykt bladder udsendes til alle medlemmer JA NEJ

2. Vil du foretrække at bladet blot kommer som

et nyhedsbrev på en mail JA NEJ

3. Har du noget imod at der er annoncer på max 2 sider JA NEJ

4. Vil du/I selv annoncere JA NEJ 5. Skal der være en side i DAu Bladet med ordet frit*) JA NEJ

*) Under ordet frit kan alle kommentere brancherelevante emner, nyheder og man kan komme med presse-meddelelser, som der jo allerede modtages mange af i DAu, men som hidtil ikke har kunnet publiceres. Det bliver dog en side der skal betales for.

DAU BLADET

6

04/2010 · Dansk Automationsselskab

7

Se DAu’s nyhedsbrev på www.dau.dk · 04/2010

OMAC – en principiel teknisk gennemgangv/ Ulf Lindhard, Siemens A/S

Arbejdet indenfor OMAC har som nævnt an-det steds i dette blad til formål at definere en række fælles definitioner og et fælles sprog-brug, primært indenfor pakkemaskiner, såle-des at automations- og netværksstruktur kan harmoniseres. Standardiseringsarbejdet ud-føres i OMAC (Organization for Machine Auto-mation and Control), men den efterfølgende implementering i automationsprodukterne er op til de enkelte produktleverandører.

Denne artikel vil med inspiration fra ma-teriale tilgængelig på www.omac.org give en overordnet sammenfatning af nogle af de grundlæggende principper i OMAC tankegangen.

Afslutningsvis vises nogle eksempler på hvordan vi i Siemens via vores SIMATIC, SIMOTION og SINAMICS produkter har implementeret OMAC tankegangen, vi kalder det OPL (Optimized Packaging Line).

Typisk indgår de enkelte pakkemaskiner (pakke-, palleterings-, etiketteringsmaskiner o.l) i en samlet pakkelinie. Det er i denne sammenhæng nødvendigt først at definere typen af de enkelte maskiner og ikke mindst deres indbyrdes kommunikation og indi-viduelle funktionalitet. Der arbejdes med 4 (5) forskellige linietyper.

PackML (Packaging Machine Language) er det sprog som bruges indenfor OMAC og som definerer diverse modeller og deres indhold.

Der tages udgangspunkt i en PackML tilstandsmodel (state model). Der findes en række veldefinerede tilstande for en maskine og disse tilstande kan grupperes i 4 typer af tilstande.

Maskinen/modellen kan typisk skifte tilstand i 3 situationer:• Sometresultatafenkommando,f.eks.enstartkommando• Tilstandsændring,f.eks.vedmangelpåmaterialeunderproduktion• Automatiskefteren”NoCommandState”,f.eks.efterafslutningafopstart

Der findes 11 veldefinerede tilstande i PackML modellen. Nedenfor er angivet 4 eksempler og der henvises til materiale på www.omac.org for en komplet oversigt.

På www.omac.orgkandownloadesetExcelregneark”PackMLV3.0DemoinExcel”hvor PackML modellen kan simuleres og hvor man kan blive fortrolig med princip-perne i PackML modellen. Tip: Download og gem filen lokalt, tillad udførslen af macro’er ved åbning af regnearket og reducer evt. sikkerhedsniveauet i Excel.

Endelig kan maskinen/modellen være i en række driftstilstande (MODES) f.eks. ”Automatic”,”Semi-Automatic”,”Manual”og”Maintenance”.Afhængigafdriftstil-stand vil PackML modellen ændre sig for en given maskine.

Som det ses er arbejdet med modellen i dens forskellige modes hele grundlaget for pak-kemaskinens automationsstruktur. Modellen kan med stor fordel anvendes i mange for skellige situationer, f.eks. ved funktionsbeskrivelse og som dokumentation til hjælp ved fejlfinding etc.

I praksis kan automationsløsningen opbygges på 3 måder• PC-Based(SoftPLC)• ControllerBased(PLC)• DriveBased

Afhængig af valgt løsning, vil selve styrings-, HMI og effektdelen være fordelt forskel-ligt. Fordele og ulemper ved de 3 strukturer vil ikke blive behandlet i denne artikel, blot skal nævnes at OMAC understøtter alle mulighederne og at et innovativt automa-tionskoncept bør ligeledes kunne beherske alle disse 3 muligheder.

Nu er PackML tilstandsmodellen på plads og hardware-, software- og netværksstruktu-ren er fastlagt, men hvordan kommer brugeren så nu konkret videre?

PackAL (Packaging Application Function Block Library) er en definition af en række funktionsblokke der kan/skal anvendes i OMAC sammenhæng. Dette bibliotek er skrevet efter IEC 61131-3 som er defineret af PLCopen. Ved at benytte kildetekst skrevet jfr. IEC 61131-3, vil dette bibliotek kun-ne kompileres til stort set alle gængse controllere på markedet.

Ved benyttelse af disse funktionsblokke med udgangspunkt i PackML tilstandsmodel-len er den konkrete implementering nu godt i gang.

PackTags er et udtryk for navngivningen af tags/signaler i standarten.Igen henvises til dokumentationen på www.omac.org for en fuldstændig oversigt. De angivne PowerTags anvendes som input og output (og dermed interface) på de funk-

Endelig kan maskinen/modellen være i en række driftstilstande (MODES) f.eks. ”Automatic”, ”Semi-Automatic”, ”Manual” og ”Maintenance”. Afhængig af driftstilstand vil PackML modellen ændre sig for en given maskine. Som det ses er arbejdet med modellen i dens forskellige modes hele grundlaget for pakkemaskinens automationsstruktur. Modellen kan med stor fordel anvendes i mange for skellige situationer, f.eks. ved funktionsbeskrivelse og som dokumentation til hjælp ved fejlfinding etc. I praksis kan automationsløsningen opbygges på 3 måder

• PC-Based (SoftPLC) • Controller Based (PLC) • Drive Based

Afhængig af valgt løsning, vil selve styrings-, HMI og effektdelen være fordelt forskelligt. Fordele og ulemper ved de 3 strukturer vil ikke blive behandlet i denne artikel, blot skal nævnes at OMAC understøtter alle mulighederne og at et innovativt automationskoncept bør ligeledes kunne beherske alle disse 3 muligheder.

tionsblokke der indgår i PackML bib-lioteket (Packaging Application Func-tion Block Library). Fordelen herved er at navngivningen af PackTags bliver ens uanset produkt- og løsningsleverandør, hvorved slutbrugeren hurtigt og effektivt kan overskue signalstruktur, signaltilstan-de og ikke mindst deres sammenhænge og betydning, på tværs af hele hans pro-duktionsapparat.

Hvordan dette PackAL er integreret i de enkelte produkter er selvfølgelig forskel-ligt. Om det er direkte integreret i pro-grammeringssoftwaren eller kan importe-res/kompileres er mindre vigtigt. Vigtigt er at brugeren nu kan fokusere på appli-kationen i et mere eller mindre leverandør uafhængigt miljø.

Optimized Packaging Line fra SiemensI Siemens har vi udviklet et koncept som vi kalder OPL (Optimized Packaging Line) der tager udgangspunkt i en række best practice eksempler på anvendelse af OMAC / PackML i forskellige maskin-typer,f.eks.indenfor”Wrapping”,“La-beling”,“Palletizing”,“Fillingandpro-portioning”ogmangeflere.OPLbyggeraltså videre på grundstrukturen i OMAC og stiller en række endnu mere forfinede og applikationsspecifikke løsningsmodel-ler til rådighed, uden at gå på kompromis med grundprincipperne i OMAC.

For at understøtte både slutbruger, råd-giver, OEM’er og systemintegrator har vi udviklet en Optimized Packaging Line projekthåndbog, der sikre at konceptet indarbejdes konsekvent lige fra udbuds-materialet, til den efterfølgende projekt-gennemførsel og dermed i den færdige løsning. Med udgangspunkt i håndbogen og de mange medfølgende eksempler og funk-tionsblokke er brugeren hurtigt i gang og kan høste fordelene ved at anvende OMAC / PackML i konkrete projekter.

Nu er PackML tilstandsmodellen på plads og hardware-, software- og netværksstrukturen er fastlagt, men hvordan kommer brugeren så nu konkret videre? PackAL (Packaging Application Function Block Library) er en definition af en række funktionsblokke der kan/skal anvendes i OMAC sammenhæng. Dette bibliotek er skrevet efter IEC 61131-3 som er defineret af PLCopen. Ved at benytte kildetekst skrevet jfr. IEC 61131-3, vil dette bibliotek kunne kompileres til stort set alle gængse controllere på markedet. Ved benyttelse af disse funktionsblokke med udgangspunkt i PackML tilstandsmodellen er den konkrete implementering nu godt i gang. PackTags er et udtryk for navngivningen af tags/signaler i standarten. Igen henvises til dokumentationen på www.omac.org for en fuldstændig oversigt. De angivne PowerTags anvendes som input og output (og dermed interface) på de funktionsblokke der indgår i PackML biblioteket (Packaging Application Function Block Library). Fordelen herved er at navngivningen af PackTags bliver ens uanset produkt- og løsningsleverandør, hvorved slutbrugeren hurtigt og effektivt kan overskue signalstruktur, signaltilstande og ikke mindst deres sammenhænge og betydning, på tværs af hele hans produktionsapparat. Hvordan dette PackAL er integreret i de enkelte produkter er selvfølgelig forskelligt. Om det er direkte integreret i programmeringssoftwaren eller kan importeres/kompileres er mindre vigtigt. Vigtigt er at brugeren nu kan fokusere på applikationen i et mere eller mindre leverandør uafhængigt miljø. Optimized Packaging Line fra Siemens I Siemens har vi udviklet et koncept som vi kalder OPL (Optimized Packaging Line) der tager udgangspunkt i en række best practice eksempler på anvendelse af OMAC / PackML i forskellige maskintyper, f.eks. indenfor ”Wrapping”, “Labeling”, “Palletizing”, “Filling and proportioning” og mange flere. OPL bygger altså videre på grundstrukturen i OMAC og stiller en række endnu mere forfinede og applikationsspecifikke løsningsmodeller til rådighed, uden at gå på kompromis med grundprincipperne i OMAC. For at understøtte både slutbruger, rådgiver, OEM’er og systemintegrator har vi udviklet en Optimized Packaging Line projekthåndbog, der sikre at konceptet indarbejdes konsekvent lige fra udbudsmaterialet, til den efterfølgende projektgennemførsel og dermed i den færdige løsning. Med udgangspunkt i håndbogen og de mange medfølgende eksempler og funktionsblokke er brugeren hurtigt i gang og kan høste fordelene ved at anvende OMAC / PackML i konkrete projekter. Interessante links http://www.siemens.com/packaging www.siemens.com/automation/omac/ http://www.plcopen.org/

Interessante links: www.siemens.com/packagingwww.siemens.com/automation/omac/www.plcopen.org/

OMAC En principiel teknisk gennemgang Ulf Lindhard Siemens A/S Arbejdet indenfor OMAC har som nævnt andet steds i dette blad til formål at definere en række fælles definitioner og et fælles sprogbrug, primært indenfor pakkemaskiner, således at automations- og netværksstruktur kan harmoniseres. Standardiseringsarbejdet udføres i OMAC (Organization for Machine Automation and Control), men den efterfølgende implementering i automationsprodukterne er op til de enkelte produktleverandører. Denne artikel vil med inspiration fra materiale tilgængelig på www.omac.org give en overordnet sammenfatning af nogle af de grundlæggende principper i OMAC tankegangen. Afslutningsvis vises nogle eksempler på hvordan vi i Siemens via vores SIMATIC, SIMOTION og SINAMICS produkter har implementeret OMAC tankegangen, vi kalder det OPL (Optimized Packaging Line). Der henvises til andre automationsleverandører for deres implementering.

Bedre billede følger Typisk indgår de enkelte pakkemaskiner (pakke-, palleterings-, etiketteringsmaskiner o.l) i en samlet pakkelinie. Det er i denne sammenhæng nødvendigt først at definere typen af de enkelte maskiner og ikke mindst deres indbyrdes kommunikation og individuelle funktionalitet. Der arbejdes med 4 (5) forskellige linietyper.

Linietype Funktionalitet Beskrivelse

Linietype 1 Autonome maskiner Denne type maskiner arbejder med udgangspunkt i input fra egne føleorganer og har ingen egentlig kommunikation med andre maskiner i pakkelinien

Linietype 2A Maskiner med begrænset kommunikation via digitale og/eller analoge I/O

Denne type kan også sende og modtage simple data fra andre maskiner via digitale og/eller analoge signaler. Der er altså her tale om en simpel kommunikation uden et egentligt netværk

Linietype 2B Maskiner med kommunikation via egentligt netværk

Denne type kan også sende og modtage data fra andre maskiner via et egentligt netværk og har altså mulighed for at sende og modtage større datamængder

Linietype 3 Maskiner med HMI/SCADA funktionalitet

Her har maskinerne og dermed den samlede pakkelinie en yderligere dataopsamlings- og betjeningsfunktionalitet, der bl.a. gør fejl- og diagnose håndtering mere effektiv

Linietype 4 Maskiner med integration til MES og ERP systemer

Denne type maskiner og pakkelinier er forbundet med MES og/eller ERP systemer, hvorved håndtering af produktionsordre, tilbagemelding om faktisk produktionskvantitet og kvalitet etc. er mulig

PackML (Packaging Machine Language) er det sprog som bruges indenfor OMAC og som definerer diverse modeller og deres indhold. Der tages udgangspunkt i en PackML tilstandsmodel (state model). Der findes en række veldefinerede tilstande for en maskine og disse tilstande kan grupperes i 4 typer af tilstande.

Tilstandstyper Beskrivelse

No Command State

Midlertidig tilstand der automatisk overgår til ”Final State” efter færdiggørelsen af sin logiske funktion, f.eks. tilstanden STOPPING

Final State Statisk tilstand, f.eks. tilstanden STOPPED

Transient State Arbejdende tilstand hvor maskinen udfører en given funktion, f.eks. tilstanden PRODUCING

Quiescent State Ventende tilstand hvor maskinen har modtaget sine driftsdata og venter på at gå i en ”Transient State”. Et eksempel herpå er tilstanden READY

Maskinen/modellen kan typisk skifte tilstand i 3 situationer:

• Som et resultat af en kommando, f.eks. en startkommando • Tilstandsændring, f.eks. ved mangel på materiale under produktion • Automatisk efter en ” No Command State”, f.eks. efter afslutning af opstart

Der findes 11 veldefinerede tilstande i PackML modellen. Nedenfor er angivet 4 eksempler og der henvises til materiale på www.omac.org for en komplet oversigt

Tilstandsnavn Tilstandstype Beskrivelse

OFF Final State Maskinen er uden ”power” enten bevidst eller grundet en fejl

STARTING Transient State Maskinen klargøres til produktion via f.eks. opvarmning, selvtest eller kalibrering

READY Quiescent State Maskinen har f.eks. færdiggjort STARTING og venter på at gå i PRODUCING

STOPPING No Command Maskinen foretager en kontrolleret nedlukning og går i en veldefineret og sikker STOPPED tilstand

På www.omac.org kan downloades et Excel regneark ”PackML V3.0 Demo in Excel” hvor PackML modellen kan simuleres og hvor man kan blive fortrolig med principperne i PackML modellen. Tips: Download og gem filen lokalt, tillad udførslen af macro’er ved åbning af regnearket og reducer evt. sikkerhedsniveauet i Excel.

PackML (Packaging Machine Language) er det sprog som bruges indenfor OMAC og som definerer diverse modeller og deres indhold. Der tages udgangspunkt i en PackML tilstandsmodel (state model). Der findes en række veldefinerede tilstande for en maskine og disse tilstande kan grupperes i 4 typer af tilstande.

Tilstandstyper Beskrivelse

No Command State

Midlertidig tilstand der automatisk overgår til ”Final State” efter færdiggørelsen af sin logiske funktion, f.eks. tilstanden STOPPING

Final State Statisk tilstand, f.eks. tilstanden STOPPED

Transient State Arbejdende tilstand hvor maskinen udfører en given funktion, f.eks. tilstanden PRODUCING

Quiescent State Ventende tilstand hvor maskinen har modtaget sine driftsdata og venter på at gå i en ”Transient State”. Et eksempel herpå er tilstanden READY

Maskinen/modellen kan typisk skifte tilstand i 3 situationer:

• Som et resultat af en kommando, f.eks. en startkommando • Tilstandsændring, f.eks. ved mangel på materiale under produktion • Automatisk efter en ” No Command State”, f.eks. efter afslutning af opstart

Der findes 11 veldefinerede tilstande i PackML modellen. Nedenfor er angivet 4 eksempler og der henvises til materiale på www.omac.org for en komplet oversigt

Tilstandsnavn Tilstandstype Beskrivelse

OFF Final State Maskinen er uden ”power” enten bevidst eller grundet en fejl

STARTING Transient State Maskinen klargøres til produktion via f.eks. opvarmning, selvtest eller kalibrering

READY Quiescent State Maskinen har f.eks. færdiggjort STARTING og venter på at gå i PRODUCING

STOPPING No Command Maskinen foretager en kontrolleret nedlukning og går i en veldefineret og sikker STOPPED tilstand

På www.omac.org kan downloades et Excel regneark ”PackML V3.0 Demo in Excel” hvor PackML modellen kan simuleres og hvor man kan blive fortrolig med principperne i PackML modellen. Tips: Download og gem filen lokalt, tillad udførslen af macro’er ved åbning af regnearket og reducer evt. sikkerhedsniveauet i Excel.

8

04/2010 · Dansk Automationsselskab

9

Se DAu’s nyhedsbrev på www.dau.dk · 04/2010

Med tomografi kan du se ind i processen – uden kamerav/ Lillian Reesen, Lisco Analytical ApS, tlf: 39903935, e-mail: Sales@Liscotech.dk, og www.liscotech.dk

Tomografi er en teknologi, hvor man via må-linger omkring periferien af et objekt, f. eks en proces tank eller et rør kan se, hvad der sker inden i tanken/røret. Teknologien er bedst kendt fra lægevidenskaben, hvor den er brugt i CAT scanninger.

Elektrisk proces Tomografi gør det muligt at estimere den rumlige fordeling af faser og kemikalier inde i beholdere eller rør-ledninger, og få et øjeblikkeligt feedback på reaktionsprocesser, eller effektivitet af stoftransport.

ITS er et firma, der er startet af et for-skerteam, der har arbejdet med tomografi ved Manchester og Leeds universiteterne i England. ITS har i mange år beskæftiget sig med udvikling af Tomografi til proces tekniske anvendelser, og leverer i dag in-strument systemer med tilhørende soft-ware, forskellige typer sensorer og teknisk support til kunder, der ønsker at måle, hvordan forskellige materialer opfører sig under en given proces. Siden 2008 har Lisco Analytical ApS repræsenteret dette selskab i Danmark.

Det vil typisk være i flerfase systemer, men kan være blandinger af både væsker,

faste stoffer og gasser. Teknologien gør det muligt via en PC skærm at følge de forskellige stoffer og er derfor en tekno-logi til optimering af procesbetingelserne. Man kan se ind i processen og følge, hvad der foregår.

De informationer der hentes, bearbej-des ved hjælp af matematiske modeller i softwaren og derved fås et visuelt billede af procesbetingelserne (som f. eks forde-lingen af faser i en multi-fase proces, og kvalitet/konsistens ved gentagne målinger gennem et volumen).

Tomografiske data præsenteres typisk som et farvekodet billede, rød for ledende og blå for ikke-ledende materialer. Hvert bil-lede (tomogram) er sammensat af en ræk-ke afledede konduktivitets målinger.

De grundlæggende principper i elektrisk tomografi er at måle elektrisk modstand/ ledningsevne, hvor sensorerne sidder på omkredsen af en proces tank eller rørled-ning, på en prelplade eller en dykkesensor og kombinere måledataene til at give in-formation om elektriske egenskaber hen-over tværsnittet.

Denne information kan relateres til fase koncentration, flow karakteristik, homo-genitet, temperatur og et bredere område af andre karakteristika.

For en standard 16-elektrode sensor, bli-ver der taget 104 volt målinger hvert 20 millisekund ved anvendelse af AC strøm og en 4-elektrode teknik. Billedet viser det elektriske felt spredt ud i væsken fra en enkelt måling. De påvirkes af tilstede-værelsen af ledende (røde) og ikke-leden-de (blå) regioner. Typiske anvendelsesområder kan være at følge opblandinger af stoffer i tanke eller rør, flerfase flow, polymerisering, separe-ring, krystallisering, eller kemiske reaktio-ner og det, hvad enten der er tale om en-kelt fase eller flerfase systemer med væske, faststof eller gasser. Det betyder, at der opnås en bedre forstå-else af processerne og tomografi bruges derfor også til optimering af procesbe-tingelserne, så der opnås en forbedring af kvaliteten af det færdige produkt og/eller af økonomien i processen ved hurti-gere gennemløb eller reaktionstid. Det er derfor også en teknologi, der meget ofte benyttes i laboratorie eller pilotskala for design og optimering af processer i fabri-kationen.

Nu er Tomografi andet end blot elektrisk tomografiAndre muligheder er: ERT: “Electrical Resistance Tomography”Med denne teknik måles fordelingen af elektrisk modstand (eller ledningsevne) i et plant tværsnit på et rør eller en tank. Informationen vises på et Tomogram,

hvor værdierne er skaleret mellem lav ledningsevne (blå) og høj ledningsevne (rød). Ledningsevne målinger er anvende-lige, da de forskellige faser i en multi-fase proces har meget forskellige værdier. Det gør ERT til en kraftfuld teknik ved studie af processer som mixing, flow og sepa-rering, samt reaktioner, hvor reaktanter eller produkter har forskellige ledningsev-ner, som f.eks. krystallisation. ERT anvendes hvor materialerne er elek-trisk ledende, som f. eks vand, syrer, baser og ioniske opløsninger.

ECT: ”Electrical Capacitance Tomography”ECT anvendes, hvor et bulk materiale ikke er elektrisk ledende. I et ECT To-mogram står rød for høj dielektrisk værdi (f.eks. olie) og blå for lav dielektrisk værdi (f.eks. luft).

ECT anvendes, hvor materialerne ikke er elektrisk ledende f. eks luft/olie. Hvis processen skifter fra at være ikke ledende til elektrisk ledende til eller vice versa, kan et kombineret ECT/ERT system an-vendes. Eksempler kan være polymerise-ring, tørring eller multi-fase flow.

EIT: ”Electrical Impedance Tomography”ERT og EIT bruges i flæng og forveksles ofte. EIT måler både de resistive og ca-pacitive komponenter i materialet. Det gør det muligt at skelne mellem ledende materialer så der kan differentieres på ba-sis af deres egenskaber. For eksempel har organiske materialer i opslæmninger en signifikant capacitiv komponent og kan skelnes fra ioniske næringsstoffer. Det skal bemærkes at EIT stadig kræver et le-dende medium.

USS: ”Ultrasound Spectroscopy”Ultralyderenhøjfrekventlyd(overdethørlige område), som er større end 20 kHz.USSmålerændringenietultraso-nisk signal per afstands enhed, mens det udbreder sig gennem materialet. Veksel-virkningen mellem ultralyd og materiale giver et energitab i trykbølgen, som er ka-rakteristisk for materialet.

USSkanbrugestilatkarakteriseredensi-tet og viskositet i et materiale. Med yder-ligere analyse kan det bestemme fordeling afpartiklerefterstørrelse.USSbrugesforeløbig kun på væsker og kolloide ma-terialer. Målingen kan derfor anvendes på rene væsker, væske blandinger og emul-sioner.

Typiske anvendelsesområder er at se fler-fasesystemer i flow, separering, blanding og reaktioner.

Hvor anvendes denne teknologi så i dagTeknologien er hvad den industrielle an-vendelse angår i sin vorden, men der er alligevel allerede mange områder, hvor den er taget i anvendelse også i industriel målestok og har sparet virksomhederne store beløb.Alle kender jo de sandøerne – Palmeøerne – der er bygget uden for Dubai.Her har et hollandsk firma anvendt ITS tomografi til at måle flowet i rørene fra de store tankskibe, der pumper sandet op på øerne. Det er en blanding af sand og vand, der pumpes op og man har sparet store summer på energi ved at optimere pumpningen, så der er mest muligt sand og mindst muligt vand i rørledningen, og stoppe pumpen, når der er for meget vand i røret.

Reaktionstanke

En anden industriel applikation er an-vendelse i reaktionstanke, hvor tomografi f.eks. kan bruges til at følge krystallise-ring, bundfældning og/eller opløsning af stoffer eller en polymerisering. Et konkret eksempel på industriel anvendelse er må-ling i katalysatorreaktorer. Her havde et stort amerikansk firma problemer med kvaliteten af katalysatoren fra en enkelt reaktortank. Med tomografi blev det vist at det var omrøreren, der var slidt, op-blandingen og reaktionen blev derfor ufuldstændig, så katalysatorerne kom til at indeholde for lidt af en given ak-tiv komponent. I alle reaktionstanke hos producenten kontrolleres katalysatorernes kvalitet nu ved hjælp af tomografi. Filtrering

I en filtreringsproces kan man med tomo-grafi se hvad der reelt sker på filtermediet og man kan dermed ofte reducere op-holdstiden i filtret. Problemer med filtreringen kan skyldes at filterkagens struktur og sammenhæng varierer under filtreringen, så der dan-nes huller og kanaler. Det gør filtreringen mindre effektiv og kræver mere væske og tid til vask af filterkagen. Opstår sådanne vil man kunne se det med tomografi, og man kan yderligere forhindre overhed-ning, som kan medføre ændring i distri-

Fig. 1 Måling i Tank Fig. 2 Måling i rør Fig. 3 Stavsensor Fig 4. Rørsensor Fig. 5. 3-fase flow

10

04/2010 · Dansk Automationsselskab Se DAu’s nyhedsbrev på www.dau.dk · 04/2010

butionen af partikelstørrelsen på mate-rialet der bliver tørret og oprenset. Med tomografi kan man også skelne mellem våde og tørre regioner i filterkagen, og be-stemme væskeniveauet i filterkagen.

BioteknologiEn nøglefaktor i den bioteknologiske in-dustri, som der er spådomme om i frem-tiden vil blive brugt til fremstilling af over 50 % af alle lægemidler, er omkost-ningerne til fremstilling og oprensning af produkterne. Det kræver store investerin-ger at producere et relativt lille volumen af et højt effektivt produkt. Kontrollering af fermenteringerne er en kompleks pro-blemstilling, da biologiske reaktioner og målinger er vanskellige at gennemføre inde i fermentorerne, hvor der findes 2 eller måske flere faser. Her bruges tomo-grafi til at opnå en bedre procesforståelse.

Validering Validering er et must i den bioteknolo-giske og farmaceutiske industri. Derfor har ITS investeret i gennemførelse af en pre-validering af systemerne og har her allieret sig med ABB Life Sciences. Vali-deringen er gennemført i henhold til kri-terierne i GAMP 4 og kan også relateres til GAMP 5.

Dette arbejder inkluderer

• Atsikreatinstrumenteringenmøderkundens kravspecifikationer

• Atdereranvendtrisikobaseretmetodei relation til eksisterende - og nye applikationer

• Atsoftwaretestesogvalideres i henhold til 21 CFR Part 11

• Atdererprocedurerforforandringsledelse(n)

Dette er kun enkelte eksempler af mere generel karakter. Så en anden spændende applikation at slutte med er, at et fransk mejeri har brugt teknologien til at be-stemme indpumpningshastighed af jord-bær i et rør, hvor yoghurt pumpes til på-fyldning i bægre. Herved har man sikret den nøjagtige hastighed, hvor jordbæ-rerne ikke bare splatter ud og yoghurten bliver lyserød.

Har du lyst til at se mere om denne omfattende men også meget spændende teknologi, så se selv nærmere på www.itoms.com

Referat:

Procesoptimering – hvorfor og hvordanv/ Salgsdirektør Frank Faurholt, Siemens A/S

I september afholdt DAu en på mange måder succesrig 1 dags konference på DTU, med fokus på procesoptimering. Konferencen var velbesøgt med 61 tilmeldte og tilbage- meldingerne fra deltagerne var positive. Det var dejligt at se at så mange var mødt op og dermed viste, at vi havde ramt rigtigt om-kring dagens tema og dets betydning for de enkelte virksomheder og den enkelte medarbejder.Konferencen tog udgangspunkt i de busi-ness drivers, der skal motivere og retfær-diggøre en ofte betydelig investering i procesoptimering. Jeg skal i denne artikel ikke komme med en entydig konklusion på dagens mange indlæg, da de nemlig var meget forskellige og belyste emnet ud fra mange vinkler, men dog forsøge at sammenfatte dagen ud fra en række del konklusioner.

Indledningsvis kom Tom Togsverd, fra DI ITEK med en række overordnede be-

tragtninger omkring dansk erhvervslivs konkurrenceevne i den globale verden og de udfordringer vi står overfor. Den reelle industriproduktion står for en betydelig del af virksomhedernes samlede værditil-vækst og betydningen af et tæt forhold/samarbejde mellem produktion og ud-vikling (R&D) må heller ikke undervur-deres. Outsourcing af produktionen kan have sine fordele, særligt hvis produk-tionen placeres hvor ens marked findes, men for dansk industri er det et tveægget sværd. Der er DI ITEK’s opfattelse at en effektiv produktion i Danmark er både mulig og profitabel og at en veldefineret automationsstrategi er en del af grundla-get for dette.

Carsten Belling Jensen, fra Grontmij Carl Bro fulgte derefter op med et indlæg om-kring, hvordan en business case findes. Det er selvfølgelig typisk en længere ana-lyse, der skal gennemføres, men grund-

læggende drejer det sig om at finde den reelle årsag til et givent problem og så løse det. Ofte fokuseres på symptomet og man forsøger med mindre held at fjerne symp-tomet via en investering i automation. Det kan selvfølgelig lyde meget banalt, men Carsten Belling Jensen kom under sit indlæg med en række spændende og konkrete eksempler, der helt sikkert har givet stof til eftertanke hos mange af del-tagerne.

Så fulgte en række konkrete cases fra de danske produktionsvirksomheder Che-minova ved Niels Bækdal, Rockwool ved Flemming Schou og Danisco ved Stefan Jensen. De 3 indlæg havde forskellige vinkler, men fælles for dem alle var bl.a. at en synliggørelse af de økonomiske kon-sekvenser ved en given produktionsform, er af afgørende betydning for både med-arbejdernes og ledelsens holdninger til procesoptimering.

Når en driftsoperatør kan se en sammen-hæng mellem et givent produktionsspild og noget som han privatøkonomisk kan forholde sig til, f.eks. sammenhængen mellem omkostningerne ved en kasseret palle af produkter og prisen for et givent antal pizza’er, giver det pludseligt et me-get konkret indtryk af procesoptimerings-potentialet.

Ligeledes bør relevante økonomiske KPI’er helt klar indgå i operatørinterfa-cet på SCADA/DCS systemerne, således at operatørerne har mulighed for at se de økonomiske konsekvenser af et givent indgreb og derved også inddrage dette aspekt i sin samlede analyse af optimal procestilstand. Ofte findes denne infor-mation overhoved ikke, men drukner i informationer om tryk og temperatur, så hvordan skal man kunne forvente at operatørerne har dette fokus. Økonomi-ske KPI’er skal ikke kun være forbeholdt ledelsen, men skal også indgå konkret og operationelt i den daglige procesoptime-ring.

Interessant var også at høre vurderingen af teknologiens betydning i forhold til medarbejderinvolvering og ledelsesfokus. En konklusion kunne være, at det vigtig-ste for en succesrig procesoptimerings-proces – ja faktisk hele grundlaget for denne – er en veldefineret og velimple-menteret forandringskultur i virksom-heden. En forandringskultur betyder jo nemlig, at alle tør stille spørgsmål ved det eksisterende og helt naturligt forsøger at finde bedre løsninger. Når hele organisa-tionen leder efter de reelle årsager og op-

timeringspotentialer og tør tage en dialog omkring mulighederne for forbedringer, viser erfaringerne, at der kan opnås bety-delige procesoptimeringsgevinster. Ofte kan det være svært at opgøre en given optimeringsgevinst, men typisk kan det dreje sig om en kombination af f.eks. for-øget produktion på det eksisterende pro-duktionsanlæg, forbedret kvalitet (mindre spild), reduceret energiforbrug etc.Indførslen af ny teknologi er vigtig, men giver kun mening hvis det ses i oven-nævnte sammenhæng. Vi har tidligere i DAu sammenhæng haft fokus på OEE og dette er jo netop et godt eksempel på et økonomisk KPI.

Fælles for de 3 cases var også det faktum, at alle virksomheder har produktionsfaci-liteter i Danmark og i udlandet. Interne benchmarks og audits indgår derfor helt naturligt i de enkelte virksomheders eva-luering af placering af produktionen og de tilhørende investeringer.Vi fik også et konkret eksempel fra ÅF ved Mikael Petersson på hvordan Advan-ced Proces Control (APC) kan imple-menteres i en kedelregulering på et kraft-værk og derved give en lang række kon-krete optimeringsgevinster.

DAukonferencenblevafholdtpåDTU,så derfor var det helt naturligt at inddra-ge en række indlæg fra AutomationDE-SIGNCentrepåDTU.Viabl.a.Auto-mationDESIGNCentreønskerDTUatudbygge sit samarbejde med industrien. DTUråderoverenstorteoretiskogpraktisk erfaring og kan helt sikkert un-derstøtte dansk industri på en række om-

råder. Vi fik på konferencen en introduk-tion til AutomationDESIGN Centre ved Centerleder Jørgen Jørgensen efterfulgt af 2 konkrete eksempler på, hvordan den nyeste forskning kan bidrage til konkrete procesoptimeringsprojekter ved Profes-sor Morten Lind og Professor Mogens Blanke. Se også http://www.automationdesign.dtu.dk for yderligere information.

Afslutningsvis havde vi arrangeret Power Dating, forstået på den måde, at delta-gerne i mindre grupper fik lejlighed til at tilbringe 25 minutter sammen med 4 ud-valgte automationsproduktleverandører. Fokus var DCS systemer og procesopti-mering via bl.a. APC og på de 4 seancer fik deltagerne lejlighed for at blive opda-teret omkring den nyeste teknologi og de nyeste produkter fra leverandørerne. Om den gennemførte Power Dating efterføl-gende har udmøntet sig i egentlige dia-loger vides ikke, men konceptet giver jo netop mulighed for en uformel og ufor-pligtende kontakt.

Alt i alt en god dag, der fuldt levede op til DAu’s formålsparagraffer og strategi om at positionerer automation som et strategisk ledelsesværktøj på linie med f.eks. IT.

Jørgen Jørgensen Niels BækdalMorten Lind Mogens Blanke

Præsentationer fra denne DAu konference kan downloades fra www.dau.dk

12

04/2010 · Dansk Automationsselskab

13

Se DAu’s nyhedsbrev på www.dau.dk · 04/2010

Så er det på tide at sige farvel til DAuv/ Lillian Reesen, ReLian Consult

Møde nummer 6 i Safety-Erfa gruppen blev afholdt tirsdag d.14/9 2010 og denne gang hos Danfoss Drives i Gråsten. På mødet del-tog 6 personer fra 6 virksomheder.

Indholdet af dagens agenda var opbygget ud fra emner, som deltagerne på tidligere møder havde antydet kunne være interes-sante. Listen til dette møde indeholdt følgende:

• Valideringafsikkerhedsfunktioner på maskiner.

• CE-mærkningafel-tavlerpå maskinanlæg

• Tilbagestillingafnødstopfunktion• SammenligningmellemSILogPL

niveauer

Efter en kop kaffe og morgenbrød blev mødet startet op med dagens første punkt, validering og hvorledes opgaven

håndteres. En af mødedeltagerne frem-lagde sine forberedte dokumenter, som derefter blev drøftet og kommenteret bordet rundt. Flere meninger kom frem, bl.a. henvisning til DS EN ISO 13849-1 og -2, med fokus på opbygning af valide-rings struktur. Som afslutning på punktet blev emnet med sammenligning af PL og SIL disku-teret og et eksempel med Pascal 1.5.1 og importen af Sistema biblioteker demon-streret.

Efter frokost blev dagens sidste to emner taget frem og diskuteret.Da en el-tavle for et maskinanlæg sjæl-dent indeholder roterende eller bevæge-lige dele, hører den ikke under maskindi-rektivet, og skal derfor ikke CE-mærkes separat. Dette gælder dog ikke for serie producerede elstyre-tavler, som skal CE-mærkes efter EMC-direktivet.

Mødet sluttede med en spændende rund-visnings på Danfoss Drives produktion.

Emner foreslået til næste møde:

• Sikkerstart/stopbelystafPerJuul,• FunktionssikreMaskiner• Opfølgningafvalideringopgaven.• Safexpert,CEmærkningssoftware

Opdateret ser møderækken efter dagens møde nu således ud: 7. møde torsdag d. 13/1 2011 Siemens, Ballerup, Jesper Thomsen

8. møde tirsdag d. 12/5 2011 Sted ikke aftalt

Referat v/ Bjarke Scheller Petersen

Referat:

6. DAu Safety ERFA gruppemøde

Mødet blev afholdt den 14. september hos Danfoss Drives, Gråsten.

safety

Ja nu synger sangen på sidste vers med mit engagement i DAu. Det har været rigtig man-ge gode år.

Jeg startede som bestyrelsesmedlem på anbefaling fra Lektor Mogens Kümmel påDTUtildendaværendebestyrelses-formand Jørgen Pontoppidan. Mogens Kümmel havde selv før Jørgen Pontoppi-dan været formand for DAu’s bestyrelse. Det var i starten af 1980’erne, så jeg var medlem af bestyrelsen, da DAu holdt 25 års jubilæum i 1987. I den forbindelse blev der skrevet en artikel om DAu gen-nem 25 år som blev et tillæg til Elteknik

I Jubilæumstillægget til Elteknik var der en artikel om DAu’s historiske udvikling fra starten i 1962, hvor selskabet blev startet fordi Servoteknisk Forsknings-laboratorium var overgået til DTH (nu DTU).Ierhvervslivetvarderherefterenstærk interesse for at oprette et selskab, som kunne tilvejebringe en effektiv oplys-ningsvirksomhed for medlemmer inden for automatiseringsområdet. Det blev til Servoteknisk selskab under ATV som i 1966 skiftede navn til Dansk Automati-onsselskab samtidig med at selskabet blev ændret til en selvejende institution med egne vedtægter.

Dengang var det DAu’s primære opgave at sørge for uddannelse af medlemsvirk-somhedernes medarbejdere i de nyeste udviklinger inden for automation, og det skete alene gennem afholdelse af 10 – 12 konferencer om året, alle 1-dagskonfe-rencer, hvor langt de fleste blev afholdt påDTU.Herudoverblevderarrangeretflere gå hjem møder.

Det var bestyrelsen, der egenhændigt va-retog tilrettelæggelsen af alle konferen-cerne og det skete ved at 1 bestyrelses-medlem med hjælp fra et andet bestyrel-sesmedlem havde ansvaret for en konkret konference; men da bestyrelsen dengang havde 10 medlemmer foruden forman-den, var det jo kun én gang om året, at man havde ansvaret for en konference og

det mente alle bestyrelsesmedlemmer var helt i orden. Det betød selvfølgelig kon-takt til alle foredragsholdere og at man fik samlet alle foredrag, for det var fore-drag - i form af forelæsninger - der var grundlaget. Alle foredragene blev afleve-ret til sekretariatet, der sørgede for at de blev trykt i form af kompendier, der blev udleveret til alle deltagerne på konferen-cedagen. Gå hjem møderne blev primært varetaget af bestyrelsen i samarbejde med sekreta-riatet. Men alt det arbejde, der blev lavet krævede jo også et større personale, da det jo var før PC’ernes tid. DAu havde derfor dengangetsekretariatpåDTUmedensekretariatschef, 2 fuldtidsansatte civilin-geniører, en sekretær og en redaktør, der stod for en fast DAu side i det daværende blad Automatik, der udkom 12 gange årligt. Dermed fik DAu en større berø-ringsflade til ikke bare sine egne medlem-mer men til de mange, der også den gang beskæftigede sig med automatik. Økono-mien gik fint for udover DAu selv vare-tog DAu også sekretariatsfunktionen for Dansk Vedligeholdelsesforening, der også holdt flere konferencer. Det var nu alli-gevel primært konferencerne, der sørgede for at økonomien løb rundt i den non profit organisation, som DAu var, og alle konferencer var rigtig velbesøgte. De fle-ste blev hold i Auditoriet i Bygning 101 påDTU,ogdervarherpladstilca.100deltagere og næsten altid fyldt op.

I 1985 indstiftede selskabet en Automa-tikpris på 25.000 kr., som gik til firmaer/selskaber der har ydet noget særligt inden for Automationsområdet. Den er ikke uddelt hvert år, men når der var råd og der var et specielt projekt/person, som bestyrelsen mente havde gjort sig fortjent til prisen.

Men så ændrede tiderne sig, vi fik en kar-toffelkur. Hvor først regeringen havde sagt, at vi skulle producere os ud af krisen og der derfor blev åbnet for større tilgang til ingeniørstudierne, ændrede den nu

strategi og skar ned på alt. Dette betød at alle virksomheder indledte en sparerun-de som bl.a. gik ud over uddannelsen af egne medarbejdere, og hele konference-markedet skred. Hvad gør man så som selvejende institution, hvis formål er vi-denformidling. Ja vi forsøgte at køre året ud og tog højde for at den kapital, der var opsparet i DAu blev brugt til at dække underskuddet ved konferencerne ind. Men vi måtte jo også se i øjnene, at det ikke kunne fortsætte. Vi var et lille forret-ningsudvalg, som jeg selv var medlem af, der fik til opgave at undersøge om besty-relsen kunne gøres ansvarlig for et under-skud, hvis det ville blive resultatet. Med juridisk assistance blev det afklaret, at det kunne vi ikke, så alle åndede lettet op. Så var det kun et spørgsmål om at red-de, hvad reddes kunne. Vi fil opsagt alle medarbejdere, de fik deres løn, og selvom en var på barsel, blev det gjort fuldt kor-rekt. Det mente den pågældende dog ikke, så jeg måtte selv stille med en jurist i dansk Kvinde Samfund, hvor vi dog efter møde med juristerne, med glæde kunne konstatere, at vi havde gjort alt korrekt. Det var året 1990, og vi kom ud af året med en kapital på lidt over 20.000 kr. der primært bestod i noget inventar.

Nu var det så et spørgsmål om, hvordan vi kunne drive DAu videre. På dette tids-punkt sad jeg selv i Fonden for Køben-havns Forskerby Symbion´s bestyrelse. Her havde vi mulighed for at drive sekre-tariatet forudsat at vi fik tilført kapital. Momsfonden blev af Symbion søgt om midler, og det lykkedes. Fra 1991 til 1995 lå DAu så her og i denne periode lykke-des det os, at opbygge en ny bufferkapital på en lille mio. kr, men det skete også via en enorm arbejdsindsats bl.a. med gen-nemførelse af en stor IFAC konference på Hotel Marienlyst.

I 1996 overtog jeg så selv sekretariatet sammen med en kollega fra Symbion, ef-ter at jeg var startet som konsulent med egen virksomhed. Det var DAu’s besty-relse, der foreslog, at når jeg nu var selv-

stændig, så kunne DAu være min basis og jeg kunne arbejde som konsulent ved siden af. Det gjorde jeg nogle år bl.a. for vækstfonden, men da min partner skulle flytte til Bruxelles opgav jeg andet arbejde til fordel for DAu, som jeg syntes trængte til lidt mere for medlemmerne end blot konferencerne, som nu var nede på 4 om året, heraf 2 2-dags. Hver gang der var la-vet en konference, syntes jeg, at der havde været så mange spændende indlæg, at flere burde have adgang til det. Det blev i første omgang til DAu Bladet eller DAu Nyt, som det oprindelig hed, og som kun var på 4 sider, og siden bladet, som det kendes i dag. Samtidig blev der lavet en hjemmeside, med information om alle aktiviteter og hvor alle medlemmer kan

downloade alle de foredrag, de ønsker. Nu er det jo vanskelligt at spå om frem-tiden, der er fortsat mange uafklarede punkter, som den nuværende bestyrelse må tage beslutning om. Jeg har blot med-delt dem, at jeg meget gerne fortsætter med DAu Bladet, som jeg jo selv har byg-get op.

Uansethvad,såviljeggernesigeenhjer-telig tak til alle jer medlemmer for mange års gode kontakter, oplevelser og ikke mindst e-mails. Der har været mange til-kendegivelser, og det har været lykken, når alle de gode mails har vist sig i min Outlook boks efter konferencerne, eller når nogen har skrevet, at bladet har væ-ret fint. Men også når I har ønsket oplys-

ninger om dette og hint, har vi altid haft en god og levende dialog. Der er i dag ca. 1500 medlemmer og i hvert fald alle der er registreret med e-mails, har jeg væ-ret i kontakt med på den ene eller anden måde.

Det bliver svært at undvære, men jeg har da heldigvis andre spændende nye akti-viteter i et selskab, som jeg nu for alvor er gået i gang med., som I kan læse om andet steds her i bladet. Så mit farvel til DAu er ikke ensbetydende med at jeg går på pension, og jeg står da også fortsat til rådighed med assistance til andre, der øn-sker hjælp til administrative, markeds- el-ler ingeniørmæssige opgaver, jeg kan bare ikke programmere.

farvel til

Godau DAuI DAu bladet ønsker vi at formidle information og viden til og mellem vores medlemmer. Under overskriften “Godau DAu” stiller vi spalteplads til rådighed for en beskrivelse af netop din virk-somhed.

Primært som en introduktion af nye DAu med-lemmer og/eller en markering af en særlig auto-mations strategi eller et spændende automati-onsprojekt, skal hermed lyde en opfordring til at melde sig på bane med en virksomhedsprofil.

14 15

Se DAu’s nyhedsbrev på www.dau.dk · 04/2010

ICE OEE®Hvorfor slås med problemer – når du kan arbejde med løsninger

Super brugervenlighed sikrer, at ICE OEE® bliver brugt

ICE OEE (Overall Equipment Effectiveness) er en metode til at optimere produktiviteten ved hele tiden at fokusere på løbende forbedringer.

Relevant datavisning i realtid sikrer, at folk i produktionen bliver engagerede, fordi de kan påvirke eller reagere på det, de ser, og for eksempel vende et dårligt skift til et godt skift.

ICE OEE® kan typisk integreres lynhurtigt med udstyret, uden at der skal ændres i maskinstyringen – det koster dig hverken dyr nedetid eller kostbar revalidering.

ICE A/S | Roskildevej 10A, 3400 Hillerød | tlf 4824 3560 | www.icesolutions.com | ice@icesolutions.com

Papir, regneark eller ICE OEE®

– det bedste system, er det system der bliver brugt!

ICE er eksperter i produktionsoptimering og yder gerne konsulentassistance til at komme godt i gang med OEE.

Kontakt os på 4824 3560 eller skriv til ice@icesolutions.com, og lad os vise dig, hvor nemt det kan gøres.

Godau DAu!v/ Direktør Lars Gabe, Ice

Hvem er ICE? Navnet ICE er dannet af initia-lerne for Intelligent Creative Engineering.

Vores fornemmeste opgave er at bistå in-dustrien med at forbedre produktiviteten, ogvipræsentererosgernesom”TheSpe-cialForcesofITandEngineering”.Detskyldes at vi ganske ofte bliver brugt af vores kunder til at løse opgaver, som kræ-ver stor ingeniørviden og gode problem-løsningsegenskaber.

Vores speciale er MES domænet, som er domænet mellem proceskontrol og ERP systemer. Gennem årene har vi arbejdet meget indenfor life science og fødevare industrien.

Vi har udviklet en vifte af standard soft-ware løsninger, der alle optimerer produk-tionen fra den ene eller den anden vinkel. Det omfatter supply chain løsninger, EBR (Electronic Batch Recording) og OEE (Overall Equipment Effectiveness).

Vi lægger meget vægt på at tilbyde vores kunder at hjælpe dem godt igang med at skabe resultater med vores løsninger. Vi deler gerne vores viden i ICE, fordi vi me-ner, at en af vores spidskompetencer er al-tid at være på vej mod ny viden og bedre

løsninger. Det er evnen til at forny os, og til i morgen at lære noget nyt, som gør os til en værdifuld sparringspartner for vo-res kunder. Det er vigtigt ikke at hvile på laurbærene.

Nysgerrighed, vidensdeling og innovation er meget vigtige for os hver dag, så for at sikre regelmæssige indspark, har vi sat det lidt i system med nogle fora, ICE Innova-tion®ogICEUniversity®.

ICE Innovation® – er vores sandkasse. Her leger vi med nye koncepter og ny teknologi, som kan være interessant for os at bruge i vores software løsninger eller projekter. I øjeblikket kigger vi meget på PDA løsninger og f.eks. iPhone som kli-ent til vores applikationer og vi arbejder med lydanalyse til QC frigivelse og fore-byggende vedligehold.

ICEUniversity®-ertilinspirationogvidensdeling.ViholderICEUniversity®ca. en gang om måneden, ofte er det en kollega fra ICE, som deler sin viden fra det seneste kursus, eller har en interes-se, som er værd at fortælle om. Det kan også være en ekspert udefra, der kommer og fortæller om ny teknologi, eller no-get helt andet som åbner folks horisont.

Vi har f.eks. haft formanden for journa-listforbundet til at komme og diskutere ytringsfrihed og pressefrihed, og den ja-panske ambassadør har været på besøg for at fortælle om Japan og japanere. Vores næsteICEUniversity®handleromSAPinterface.ICE sælger ikke kun standardløsninger, vi udvikler også specialløsninger, heriblandt en del GxP kritiske applikationer til me-dicinalindustrien. Vi arbejder også for det offentlige, og har bl.a. udviklet ICE AMICO (ICE Application to Manage In-dustrial Cooperation), der administrerer industrisamarbejde, eller forsvarsrelatere-de tilbagekøbskontrakter, for Erhvers- og Byggestyrelsen.ICE har altid haft en del af vores for-retning i udlandet, de seneste år kraftigt voksende i Kina. Her satser de bestemt ikke på at fortsætte væksten ved at være billigst på timeløn, men derimod på at vinde på innovation, kvalitet og produk-tivitet.

Vi arbejder internationalt og vi sætter vores kunder højt overalt i verden, men selvfølgelig har det en særlig plads i vores hjerter at bistå danske produktionsvirk-somheder med at skabe produktivitet og arbejdspladser og få international succes.