Referat...Referat Byrådet Byrådet Onsdag den 28. oktober 2015 Kl.16:00 Byrådssalen Ebeltoft Medlemmer Claus Wistoft (V) Kirstine Bille (F) Jørgen Brøgger (C) Ole Bollesen (A)

ReferatByrådet

ByrådetOnsdag den 28. oktober 2015Kl. 16:00Byrådssalen Ebeltoft

Medlemmer

Claus Wistoft (V)Kirstine Bille (F)Jørgen Brøgger (C)Ole Bollesen (A)Per Zeidler (I)Per Dalgaard (O)Kim Lykke Jensen (F)Jan Fischer (A)Helle Røge (F)Torben Therkelsen (V)Anette Quist Busk (løsgænger)Gunnar Sørensen (V)Jesper Yde Knudsen (Ø)Laila Sortland (O)

Hans Christian Baltzer (A)Jan Kjær Madsen (B)Ole Bjerregaard (V)Jens Rasmussen (F)Anders Peter Rasmussen (A)Rønnaug Engstad Laursen (V)Kristian Herget (F)Flemming Hansen (I)Karen Østergaard (V)Kai Pedersen (A)Christian Haubuf (A)Nicklas Sixhøj Nielsen (V)Peter Andersen (L)

Fraværende

Per Dalgaard (O)

1 of 43

Referat For Byrådet28. oktober 2015 - kl. 16:00

Side 2

Indholdsfortegnelse

Punkt nr. Side

461. Spørgetid 28/10-2015 2462. Indberetning af likviditet pr. 30.09.2015 3463. Principper for garantistillelse til forsyningsvirksomheder i Syddjurs Kommune 5464. Projekt "strategisk økonomirapportering" 8465. Ansøgning om kommunegaranti - Hornslet Vandværk A.m.b.a - 2015 10466. Ansøgning om kommunegaranti - Syddjurs Spildevand A/S 12467. Rønde Fjernvarme a.m.b.a. - ansøgning om lånegaranti til etablering af ny træpillekedel

14468. Anmodning om godkendelse af konvertering af lån, djursBO afd. 102 og 103 16469. Samspil mellem beredskabet og kommunerne om myndighedsopgaver og service 18470. Beslutning om samordning af beredskab 20471. Forslag til strategi for Kalø Campus 24472. Etablering af Naturcenter Karpenhøj 27473. Forslag til Vækst- og udviklingsstrategi for Region Midtjylland - udkast til høringssvar 30474. Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring 32475. Novopan Træindustri A/S - VVM-redegørelse for etablering af nyt spåntørreanlæg og

kraftvarmecentral - Godkendelse 37476. Rønde Fjernvarme a.m.b.a. - Ansøgning om etablering af ny træpillekedel 40477. Beskæftigelsesplan 2016 til godkendelse 42478. Lokalplan nr. 395 og kommuneplantillæg nr. 17 til Syddjurs Kommuneplan 2013 for

område til hotel, ferie-, kursus-, og konferencecenter og til sommerhusområde ved Fuglsø. Forslag 45

479. Lokalplan nr. 396. Forslag med fokus på udvikling og bevaring af Helgenæs Præstegård48

480. Forslag om ophævelse af del af lokalplan nr. 252, Udviklings- og bevaringsplan for landsbyen Vrinners. Endelig behandling 51

481. Aarhus Lufthavn A/S - forhandlingsmandat - Lukket sag 54482. Udpegning til bestyrelse - Lukket sag 55

2 of 43


Side 3

461. Spørgetid 28/10-2015Sagsnr.: 15/2703Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning i Byrådet den 28-10-2015

Der var følgende spørgsmål.

Michael Asmussen spurgte, hvornår han ville få svar på spørgsmål han havde stillet på byrådsmødet den 7. oktober.Borgmesteren svarede at svaret var sendt med post.

Ole Kragelund stillede spørgsmål, som også ligger skriftligt. Borgmesteren gav tilsagn om skriftlig svar.

Byrådet behandlede samspillet mellem beredskabet og kommunerne under punkt 469, hvor 1.indstillingen blev godkendt. Det indebærer at dimensionering af stationerne i samarbejdet afklares i de fortsatte forhandlinger, som senere fremlægges til beslutning i byrådene.Der er igangsat et samarbejde mellem beredskabet og Syddjurs Kommune om et pilotprojekt med 2.det formål at forebygge brande hos de svageste borgere. Der laves en helhedsvurdering af, hvordan brande kan forebygges, herunder også om en transportabel sprinkler kan være den nødvendig løsning.

Fraværende: Per Dalgaard (O)

462. Indberetning af likviditet pr. 30.09.2015Sagsnr.: 15/8935Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Kommunen skal kvartalsvis indberette likviditetsoversigt til Social - og Indenrigsministeriet opgjort efter kassekreditreglen. Byrådet skal efterfølgende have forelagt likviditetsoversigten.

Den gennemsnitlige likviditet er ved udgangen af 3. kvartal 2015 på 153,2 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet er dermed vokset med 38,2 mio. kr. de seneste 12 måneder. Heraf er 8,3 mio. kr. realiseret i 3. kvartal 2015.

Sagsfremstilling

Kommunen skal kvartalsvis indberette likviditetsoversigt til Social- og Indenrigsministeriet opgjort efter kassekreditreglen, som er udtryk for den gennemsnitlige likvide beholdning for de seneste 365/6 dage opgjort den sidste dag i hver måned.

KMD overfører hvert kvartal automatisk likviditets oplysningerne fra kommunens økonomisystem.

Den gennemsnitlige likviditet er ved udgangen af 3. kvartal 2015 på 153,2 mio. kr. Den er indberettet i oktober 2015. Byrådet skal efterfølgende have forelagt likviditetsoversigten.

Den faktiske gennemsnitlige likvide beholdning på 153,2 mio. kr. er dermed for første gang over 150 mio.kr. Den primære årsag til den stigende likviditet i indeværende år er et lavt anlægsaktivitet i 1. halvår kombineret med relativt store anlægsindtægter.

Den budgetterede forventning til likviditeten i et flerårigt perspektiv er at den fremadrettet vil stabiliseres på det nuværende niveau omkring ca. 150 mio. kr.

Likviditet overholder dermed byråds målsætningen i den nuværende ”Økonomisk politik for Syddjurs Kommune”, hvor målet er, at den gennemsnitlige likviditeten ved udgangen af regnskabsåret svarer til 3,5 % af årets indtægter (skatter, tilskud og udligning). I budget 2015 svarende til ca. 90 mio. kr.

3 of 43


Side 4

Syddjurs Kommunes likviditetsoversigt udgør de seneste 12 måneder:

Pr. Beløb i Kr.

30-09-2015 153.223.54331-08-2015 151.690.09331-07-2015 148.902.06630-06-2015 144.954.75931-05-2015 141.121.76130-04-2015 138.927.04031-03-2015 136.373.98928-02-2015 132.661.46731-01-2015 129.173.55031-12-2014 126.313.78230-11-2014 123.190.66631-10-2014 119.914.42730-09-2014 115.046.121

Den gennemsnitlige likviditet er vokset med 38,2 mio. kr. de seneste 12 måneder. Heraf er 8,3 mio. kr. realiseret i 3. kvartal 2015.

I bilaget ”Kassebeholdning 1. januar 2007 – 30. september 2015” er vist en grafisk fremstilling over likviditetsudviklingen i Syddjurs Kommune.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 9 om kassekreditreglen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at likviditetsoversigten tages til efterretning.

Beslutning i Direktionsmøde den 12-10-2015

Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 21-10-2015

Indstilles til Byrådets efterretning.


Taget til efterretning.Fraværende: Per Dalgaard (O)

Bilag

1 Åben 30092015_Graf likviditetsoversigt.PDF 182274/15

463. Principper for garantistillelse til forsyningsvirksomheder i Syddjurs KommuneSagsnr.: 11/29179Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Der har igennem flere år været usikkerhed på tværs af kommunerne om fortolkning af reglerne vedr. garantistillelse for forsyningsselskaber, herunder hvorvidt det er et krav eller ej.

4 of 43


Side 5

Kommunernes Landsforening (KL) har på den baggrund foretaget en aktuel fortolkning af de gældende regler (feb. 2015). Efter KL’s opfattelse er grundreglen omkring garantiprovision, at hvis der stilles en kommunal lånegaranti for et forsyningsselskab, skal der opkræves en provision for denne lånegaranti. Provisionen skal fastsættes individuelt og på markedsvilkår.

Det er kommunens afgørelse, hvad garantiprovisionen skal udgøre, men det saglige grundlag for afgørelsen skal være på plads og skal udarbejdes individuelt i hvert enkelt tilfælde.

På den baggrund har kommunens revisor, BDO, i den afsluttende beretning for regnskab 2014 anbefalet at Syddjurs Kommune får fastlagt en procedure til brug for tilvejebringelse af et sagligt beslutningsgrundlag for fastsættelse af garantiprovision individuelt og på markedsvilkår ved fremtidige kommunegarantier.

I februar 2012 godkendte byrådet det nuværende gebyrniveau for Syddjurs Kommune på fremtidige garantistillelser for forsyningsvirksomheder.

På baggrund af udmeldingerne, der er kommet efter 2012, indstilles en revision af principperne for garantistillelse til forsyningsvirksomheder til politisk godkendelse.

Sagsfremstilling

Baggrunden for kravet om en garantiprovision er, at kommunen ikke må yde et tilskud til de virksomheder, der får lånegaranti. En yderligere begrundelse for at opkræve garantiprovision er, at kommunen påtager sig en risiko i forbindelse med garantistillelsen, og at garantiprovisionen skal afspejle denne risiko. Omvendt må garantiprovisionen ikke fastsættes så højt, at der bliver tale om en indirekte skat.

Hverken lovgivningen eller kommunalfuldmagtsreglerne fastsætter, om garantiprovisionen skal foreligge som en engangsprovision eller en løbende provision. Det er kommunen, som skal fastsætte garantiprovisionen og vilkårene herfor.

Fastsættelsen af garantiprovisionen skal ske ud fra kommunens skøn over de markedsmæssige vilkår. Det vil sige, at provisionen skal have samme niveau, som de private finansielle markeder ville opkræve, bl.a. under hensyntagen til den finansielle risiko, det udgør at udstede garantien, herunder om de selskaber, hvortil der gives garanti, er relativt sikre selskaber.

Det er administrationens opfattelse, at der mangler mere klare retningslinjer for, hvorledes en garantiprovision skal fastsættes. Indenrigsministeriet har således i en udtalelse af 4. juni 2013 om vederlag til virksomheder, der producerer både el og varme blot fastslået, at

”Der er ikke i praksis taget stilling til, hvordan det fastlægges, hvad der er et vederlag på markedsvilkår. Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse er det afgørende, at kommunen udfolder rimelige og sædvanlige bestræbelser på at konstatere, hvad et vederlag på markedsvilkår indebærer i det konkrete tilfælde. Det kan for eksempel ske ved konsultation af kommunens bank eller andre finansielle rådgivere, eller foretagelse af undersøgelse af prisniveau i andre tilsvarende sager. Der dog må tilkomme kommunen et vist skøn, hvis der er flere vurderinger, som når frem til forskellige beløb.”

KommuneKredit har ikke mulighed for at vurdere spørgsmålet om fastsættelse af garantiprovisioner men kan oplyse, at der opkræves provisioner i intervallet mellem 0,2 – 2,0 %, samt at nogle opkræver engangsprovision (stiftelsesprovision) andre løbende provision eller kombinationer, samt at nogle kommuner endnu ikke opkræver provisioner.

I 2014 fik Syddjurs Kommune – i en konkret sag - vurderet kommunens gebyrniveau af Djurslands Bank og fik dengang oplyst. Hvis forsyningsområdet pålægges tilslutningspligt anses det for almen skønmargin om man kræver 0,6 eller 0,8%.

Økonomisk Sekretariat anbefaler på denne baggrund at retningslinjerne Syddjurs Kommune

5 of 43


Side 6

fremadrettet baseres på følgende principper:

Udgangspunktet for kommunal garantistillelse i Syddjurs Kommune baseres på en løbende årlig provision på 0,75 pct. af lånet. Provisionen opkræves af lånets hovedstol og herefter årligt af lånets restgæld opgjort primo året indtil lånet er indfriet. Dette udgangspunkt for fastsættelse af garantiprovision er baseret på en lav-risiko vurdering. I forhold til dette udgangspunkt kan risikoen på en konkret projektansøgning vurderes lavere eller højere med deraf følgende parallelle forskydninger i fastsættelsen af garantiprovisionen.

Kommunen skal ved sin vurdering af en ansøgning om garantistillelse for forsyningsvirksomheder lægge vægt på:

Projektets karakter og risici, herunder graden af tilslutningspligt ved forsyningsvirksomhed

De økonomiske beregninger bag projektet (lønsomhedsberegninger bag projektet)

Karakteren af styringsmuligheder af det pågældende selskab.

Kan en forsyningsvirksomhed dokumentere med lånetilbud fra private finansieringsinstitutter at garantiprovisionen bær være under 0,75 pct. af lånet, kan der afviges fra udgangspunktet for denne ”risikopræmie”, idet garantiprovisionens størrelse skal baseres på et markedsfastsat niveau.

En ansøgning om kommunal garantistillelse i Syddjurs Kommune bør som minimum indeholde oplysninger om baggrunden for ansøgningen, budget og finansieringsoversigt, oplysninger om ansøgerens økonomi, tidsplan for projektet, samt det specifikke beløb for lånet, hvortil der søges om kommunal garantistillelse.

Ansøgningen bør derudover indeholde oplysning om, at det påtænkte lån vil opfylde de forkommunal låntagning gældende vilkår, idet kommunen ellers ikke vil kunne meddele ansøgerenen garanti.

Lovgrundlag

Adgangen til at stille garanti fremgår dels af den kommunale styrelseslov og af lånebekendtgørelsen.Vandsektorloven.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til økonomiudvalget og byrådet, at retningslinjer for garantistillelse for nye lån til forsyningsvirksomheder godkendes.


Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.


Indstilles til Byrådets godkendelse med den tilføjelse at vurdering af garantistillelse skal gennemføres forud for iværksættelse af aktivitet.


Godkendt.Fraværende: Per Dalgaard (O)

464. Projekt "strategisk økonomirapportering"Sagsnr.: 15/36888Sagen afgøres i: Byrådet

Sagsfremstilling

Den kvartalsvise økonomirapportering målrettet det strategiske niveau i Syddjurs Kommune i form af direktion, fagudvalg, økonomiudvalg og byråd ønskes videreudviklet i dette projekt.

Økonomirapporteringen skal udbygges således, at den understøtter resultatbaseret styring på et

6 of 43


Side 7

strategisk niveau. Økonomirapporteringen skal således også indeholde en opfølgning på en række strategisk kritiske, ikke-finansielle nøgletal.

Rapporteringskonceptet skal træde i kraft med virkning fra budgetopfølgningen 1. kvartal 2016.

Vedlagt er et kommissorium som beskriver rammen for projektet med målsætninger i projektet, overordnet tids- og procesplan samt organisering af projektet.

Desuden vedlagt den med budget 2016 politisk godkendte bevillingsstruktur som den fremtidige økonomirapportering bygges op omkring.

Projektkommissorium indstilles til drøftelse og godkendelse.

Økonomi og organisatoriske konsekvenser

Budgetneutralt

Lovgrundlag

Kommunal styrelseslov

Indstilling

Det indstilles at, projektkommissorium drøftes og godkendes.

Beslutning i Direktions- og afdelingschefmøde den 09-09-2015

Thomas Palner orienterede om projektet.

Projektet sættes på koncernledelsens møde i november 2015, hvortil der udarbejdes en case til at illustrere de kommende budgetrapporteringer.Fraværende: Morten Hundahl


Indstilles til godkendelse


Indstilles til Byrådets godkendelse.



Bilag

1 Åben Budget 2016 - samling af bevillinger -31.08.2015 158358/15

2 Åben Kommissorium, strategisk økonomirapportering 172219/15

465. Ansøgning om kommunegaranti - Hornslet Vandværk A.m.b.a - 2015Sagsnr.: 15/37285Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Hornslet Vandværk A.m.b.a. har fremsendt ansøgning om kommunal garantistillelse i forbindelse med låneoptagelse til finansiering af det sidste stykke ringledning, som skal lægges rund om en del af Hornslet by.

7 of 43


Side 8

Natur & Miljø godkendte projektet i 2014

Størrelse på låneoptagelse med kommunal garanti er 2.151.062 kr.

Sagsfremstilling

Hornslet Vandværk A.m.b.a. har fremsendt ansøgning om kommunal garantistillelse i forbindelse med låneoptagelse til finansiering af det sidste stykke ringledning, som skal lægges rund om en del af Hornslet by. Ved lægning heraf færdiggøres vandværkets hovedtransmissionsledning omkring byen, hvorved der opnås en fremtidssikret god og sikker vandforsyning til hele byen inklusive de nye udstykningsområder i Hornslet sydlige udkant. Efterfølgende vil vandværket også kunne sektionsopdele forsyningsnettet, så lægkager og eventuel forurening hurtigt kan spores og elimineres.

Natur & Miljø godkendte projektet i 2014 og projektet udføres i perioden august til november 2015.

Budgettet for hele projektet er beregnet til 3,0. mio. kr.

Da Vandsektorloven ikke tillader Vandforsyningsselskaberne at anvende opsparet kapital til fremtidige anlægsinvesteringer, men fastægger et investeringstillæg i et prisloft, som Konkurrencestyrelsen hvert år tildeler Vandværket, skal der ansøges om låneoptagelse til merforbruget af årets anlægsinvesteringer.

Vandværksets anlægsbudget for 2015 er følgende:

Distribution 250.000Opsætning af nye vandure 550.000Nye forsyningsledninger 100.000Færdiggørelse af ringledning 3.100.000I alt 3.900.000Investeringstillæg jf. prisloft 1.445.318Tilslutningsbidrag 303.620 1.748.938

Størrelse på låneoptagelse med kommunal garanti 2.151.062

Når det endelige låndokument med lånegaranti skal underskrives af Syddjurs Kommune fremsendes det sammen med en revisorerklæring på opgørelsen over låneberettigede investeringer i henhold til vandsektorlovens § 16. Dvs. den årlige låntagning sker på baggrund af summen af regnskabsårets nettoinvesteringer. Det endelige lån holdt inden for rammen på 2.151.062 kr.

Hornslet Vandværk har monopol på vandforsyningen i Hornslet området. Syddjurs Kommune godkender i henhold til § 53, stk. 1 i vandforsyningsloven de årlige taksterne for vandværket.

Vandværket seneste regnskaber viser følgende udvikling:

2014 2013Årets resultat 937.715 620.907Egenkapital 6.895.123 5.957.408Likvid beholdning 2.587.588 4.309.996Kortfristet gæld 1.166.791 1.315.176

Garantien vurderes på den baggrund at være en lav-risiko garanti. Det indstilles derfor, at ansøgningen om lånegaranti imødekommes og at der opkræves en årlig provision på 0,75% af hovedstolen og herefter løbende af primo restgælden i garantiperioden.

Lovgrundlag

I henhold til Vandsektorloven: § 16 En kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved indvinding og distribution af

8 of 43


Side 9

brugsvand samt investeringsudgifter ved kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet godkendelse:

At Syddjurs Kommune stiller garanti på 2.151.062 kr. for et lån til Hornslet Vandværk A.m.b.a. og at der opkræves en årlig provision på 0,75% af hovedstolen og herefter løbende af primo

restgælden i garantiperioden.







466. Ansøgning om kommunegaranti - Syddjurs Spildevand A/SSagsnr.: 15/37274Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Syddjurs Spildevand skal inden udgang af 2015 optage et langfristet lån på 15 mio.kr. og ansøger i den sammenhæng om en kommunegaranti.

Syddjurs Spildevand A/S kan ikke optage lån i Kommune Kredit uden en kommunegaranti.

Selskabet har indhentet låneindikationer fra henholdsvis Kommunekredit og Realkredit Danmark på fastforrentede obligationslån med samme løbetid og ansøger på denne baggrund om nedsættelse af den årlige garantiprovision..

Sagsfremstilling

Syddjurs Spildevand A/S - der er 100% ejet af Syddjurs Kommune - skal inden udgang af 2015 optage et langfristet lån på 15 mio.kr. - til finansiering af selskabets investeringsudgifter - og ansøger i den sammenhæng om en kommunegaranti.

Syddjurs Spildevand A/S kan ikke optage lån i Kommune Kredit uden en kommunegaranti.

Selskabet har indhentet låneindikationer fra henholdsvis Kommunekredit og Realkredit Danmark på fastforrentede obligationslån med samme løbetid.

Den effektive rente på Kommune Kredit er 2,69 % hertil skal tillægges 0,75% provision. Den samlede rente bliver således på 3,44%

Den effektive rente på RD (uden kommunegaranti) er 3,34%.

Syddjurs Spildevand ansøger derfor om nedsættelse af den årlige garantiprovision til 0,50%.

Hvis niveau på det to lån skal være ens skal den årlige kommunal provision være maksimal 0,65%.

Det indstilles derfor at den årlige provision fastsættes til 0,65% af restgælden, svarende til det markedsfastsatte niveau i det konkret tilfælde.

Når det endelige låndokument med lånegaranti skal underskrives af Syddjurs Kommune fremsendes

9 of 43


Side 10

det sammen med en revisorerklæring på opgørelsen over låneberettigede investeringer iht. vandsektorlovens § 16. Dvs. den årlige låntagning sker på baggrund af summen af regnskabsårets nettoinvesteringer. Det endelige lån holdt inden for rammen på 15 mio. kr.

Syddjurs Spildevand A/S har monopol på spildevandsforsyningen i Syddjurs Kommune.Byrådet skal i henhold til Vandsektorloven sikre, at spildevandstaksterne er lovlig fastsat i forhold til Vandsektorloven og selskabets betalingsvedtægt. Byrådet skal således godkende selskabets takster.

Syddjurs Spildevand A/S seneste regnskaber viser følgende udvikling: :(1.000 kr.) 2014 2013Årets resultat 25.769 16.567Egenkapital 406.432 380.663

Garantien vurderes på den baggrund at være en lav risiko garanti. Det indstilles derfor, at ansøgningen om lånegaranti imødekommes og at der opkræves en årlig provision på 0,65% af hovedstolen og herefter løbende af primo restgælden i garantiperioden.

Lovgrundlag

I henhold til Vandsektorloven: § 16. En kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand samt investeringsudgifter ved kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet godkendelse:

At Syddjurs Kommune stiller en kommunalgaranti på 15 mio. kr. for et lån til Syddjurs Spildevand og at der opkræves en årlig provision på 0,65% af hovedstolen og herefter løbende af primo restgælden i garantiperioden.







467. Rønde Fjernvarme a.m.b.a. - ansøgning om lånegaranti til etablering af ny træpillekedelSagsnr.: 15/16358Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Rønde Fjernvarme a.m.b.a. fremsendte i forsommeren et projektforslag til Byrådets godkendelse. Projektet omfatter udskiftning af en nuværende reserveoliekedel på 3,15 MW til et nyt 5,5 MW stort træpille fyr.

Projektet har været i offentlig høring, og er nu på vej til Byrådets endelige godkendelse.

Den samlede investering til etablering af træpille fyr er vurderet til 5,7 mio. kr., og denne anlægssum har fjernvarmeværket søgt om kommunal lånegaranti til.

10 of 43


Side 11

Hvis Rønde Fjernvarme ønsker lån gennem Kommune Kredit kræves en kommunal lånegaranti

Sagsfremstilling

Rønde Fjernvarme producerer fjernvarme til sine forbrugere på en 6,3 MW halmkedel og i spids- og

reservelastsituationer på to oliekedler på henholdsvis 5,5 MW og 3,15 MW.

Antallet af forbrugere ved Rønde Fjernvarme har været stigende over en del år, og analyser viser, at antallet fortsat vil stige. Halmkedlen på 6,3 MW producerer konstant på maksimal ydelse i de kolde måneder. I en nødsituation, hvor halmkedlen er ude af drift vil oliekedlerne på tilsammen 8,65 MW ikke kunne yde tilstrækkeligt til at dække varmebehovet. Desuden er oliekedlen på 3,15 MW 28 år gammel.

Rønde Fjernvarme a.m.b.a. fremsendte derfor et projektforslag til Byrådets godkendelse. Projektet omfatter udskiftning af en nuværende reserveoliekedel på 3,15 MW til et nyt 5,5 MW stort træpille fyr.

Projektet har været i offentlig høring, og bliver sendt til Byrådets endelige godkendelse i særskilt sag.

Den samlede investering til etablering af træpille fyr er vurderet til 5,7 mio. kr., og denne anlægssum har fjernvarmeværket søgt om kommunal lånegaranti til.

I det konkrete projekt viser de økonomisk beregningerne fra ekstern rådgiver, at Rønde Fjernvarme, over en betragtningsperiode på 20 år, ved etablering af en ny træpille kedel vil opnå en besparelse i de samlede omkostninger på i alt 32,6 mio. kr. eller gennemsnitlig 1,63 mio. kr. årligt. Så projektet på 5,7 mio. kr. har en simpel tilbagebetalingstid på godt 3 år.

På baggrund af den høje rentabilitet i projekt samtidig med et stigende antal forbrugere som følge af tilslutningspligt betragtes risikoen ved garantien, som værende meget lav. Det indstilles derfor, at ansøgningen om lånegaranti imødekommes og at der opkræves en årlig provision på 0,75% af hovedstolen og herefter løbende af primo restgælden i garantiperioden.

Lovgrundlag

Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis kan en kommune lovligt kan stille en kommunal garanti for et privat varmeforsyningsselskabs lån, såfremt varmeforsyningsselskabet betaler et vederlag herfor på markedsmæssige vilkår. En vederlagsfri garanti ville efter ministeriets opfattelse indebære, at kommunen yder et tilskud til varmeforsyningsvirksomheden, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af den byrdefordeling mellem kommunens borgere, som hvile-i-sig-selv princippet forudsætter.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til økonomiudvalget og byrådet godkendelse:

At Syddjurs Kommune stiller en kommune garanti på 5,7 mio. kr. for et lån til Rønde Fjernvarmes investeringer i nyt træpille fyr, og at der opkræves en årlig provision på 0,75% af hovedstolen og herefter løbende af primo restgælden i garantiperioden.






Godkendt.

11 of 43


Side 12


468. Anmodning om godkendelse af konvertering af lån, djursBO afd. 102 og 103Sagsnr.: 15/37124Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

BRFkredit A/S har rettet henvendelse på vegne af djursBO, med anmodning om Syddjurs Kommunes godkendelse af konvertering af lån i to afdelinger, afdeling 102 og 103.

Sagsfremstilling

BRFkredit A/S har rettet henvendelse på vegne af djursBO, med anmodning om tilladelse til at konvertere lån.

Anmodningen vedrører to afdelinger, afdeling 102 beliggende Strandgårdsvej 17, 8400 Ebeltoft, og afdeling 103 beliggende Nørrealle 2A, 8400 Ebeltoft.

Afdeling 102 ønsker at konvertere lån i BRFkredit på opr. 7.578.000 kr. og 1.895.000 kr. til nye lavere forrentede lån på 6.237.000 kr. og 1.716.000 kr. med samme løbetid og uden overskydende kontantprovenu.

Afdeling 103 ønsker at konvertere lån i BRFkredit på opr. 4.754.000 kr. og 1.189.000 kr. til nye lavere forrentede lån på 3.977.000 kr. og 1.081.000 kr. med samme løbetid og uden overskydende kontantprovenu.

Syddjurs Kommune skal som tilsynsmyndighed godkende konverteringen, jf. lov om almene boliver mv. § 29, stk. 1.Afdeling 102

Eksisterende lån Nyt lån

Låntype Kontantlån (fast rente) Kontantlån (fast rente)

Hovedstol 7.578.000,00 6.327.000,00

Årlig ydelse 473.025,00 421.830,00

Restløbetid 20,25 år 20 år

Hovedstol 1.895.000,00 1.716.000,00

Årlig ydelse 123.526,00 113.600,00

Restløbetid 21,50 år 21,50 år

Afdeling 103Eksisterende lån Nyt lån

Låntype Kontantlån (fast rente) Kontantlån (fast rente)

Hovedstol 4.754.000,00 3.977.000,00

Årlig ydelse 296.748,00 265.152,00

Restløbetid 20,25 år 20 år

Hovedstol 1.189.000,00 1.081.000,00

Årlig ydelse 77.505,00 71.564,00

Restløbetid 21,50 år 21,50 år

12 of 43


Side 13

Der er tale om en konvertering, der medfører en lavere årlig ydelse end de nuværende lån, hvorfor konverteringen ikke vil medføre stigning i huslejeniveauet.


Ingen.

Lovgrundlag

§ 29. Udstedelse af pantebreve, herunder i forbindelse med konvertering eller omprioritering, i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Undtaget herfra er dog pantebreve til Landsbyggefonden samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med:1) Ejendomserhvervelse.2) Optagelse af byggelån.3) Endelig prioritering af nyopførte ejendomme.4) Konvertering af lån som nævnt i § 179, stk. 1, hvor udstedelse af pantebreve kun kan ske med socialministerens godkendelse.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet udsteder pantebreve i kommunale eller regionale almene ældreboliger.Stk. 3. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, skal dokumentet indeholde oplysning om, at der foreligger godkendelse efter stk. 1 eller erklæring om, at godkendelse er ufornøden, jf. stk. 1, nr. 1-4. Hvis godkendelse eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af godkendelse eller erklæring. Socialministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren nærmere regler om erklæringens udformning.Stk. 4. Almene boligorganisationer kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra et pengeinstitut eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre organisationen eller dens boligtagere tab.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at konvertering af lån i afdeling 102 og 103 godkendes.





Bilag

1 Åben djursBO, afd. 2.pdf 165885/15

2 Åben djursBO, afd. 3.pdf 165886/15

469. Samspil mellem beredskabet og kommunerne om myndighedsopgaver og serviceSagsnr.: 14/30277Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Byrådet bedes godkende at vedlagte notat om samspil mellem beredskabet og kommune godkendes som grundlag for samarbejdet med det nye §60 selskab om myndighedsopgaver og service.

Sagsfremstilling

13 of 43


Side 14

I principbeslutning om samordningen besluttede kommunalbestyrelserne i Favrskov, Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner at danne et fælles beredskab, der som udgangspunkt løser samtlige nuværende opgaver i henhold til beredskabsloven samt alle øvrige opgaver, som i dag løses af beredskaberne. Det fremgik også af principbeslutningen, at der skal ”etableres en model for et tæt og koordineret samspil mellem beredskabsenheden og kommunerne. Beredskabets forebyggende og servicerende opgaver er en integreret del af kommunernes samarbejde med virksomheder, foreninger og borgere og sigtet er, at erhvervslivet og borgerne fortsat oplever en velkoordineret og sammenhængende myndighedsindsats.”Som udgangspunktet er det aftalt, at kommunerne bidrager med de midler, som de hver især anvender på deres beredskaber, dog modregnet den forudsatte besparelse ved centraliseringen. Denne sag indeholder et forslag til, hvordan det fremtidige og samarbejde mellem beredskabet og kommunerne tilrettelægges, når det gælder håndtering af brandteknisk byggesagsbehandling efter kapitel 5 i bygningsreglementet, håndtering af myndighedsopgaver i relation til sikringsrum, dækningsgrave samt fyrværkeri og håndtering af kommunernes helhedsorienterede beredskabsplan samt enkelte andre områder. Forud for dette forslag blev en ”Delrapport om samarbejde mellem kommuner og beredskab om myndighedsopgaver og service” forelagt den politiske styregruppe den 8. maj. Her blev de eksisterende samarbejdsformer beskrevet.Det fremlagte forslag indebærer at de nuværende samarbejdsformer mellem Beredskab og kommuner i videst muligt omfang videreføres – trods store forskelligheder fra kommune til kommune når det gælder især omfanget af beredskabets medvirken i byggesagsbehandlingen. Det har været forsøgt vurderet, hvilken model, der er bedst, men det har været vanskeligt at afgøre. Derfor er indstillingen at nuværende snitflader videreføres og at det efter et års virke evalueres, hvordan det virker, herunder om det findes mest hensigtsmæssigt at lande på samme model for alle kommuner. I tilfælde af at der i den forbindelse eller efterfølgende måtte ske harmonisering af samspillet mellem beredskabet og byggesagsafdelingerne i kommunerne skal ressourcerne reguleres tilsvarende, således at der føres årsværk til/fra kommunen svarende til sagsbehandlingstiden for sager der føres til/fra kommunens byggesagsafdeling. Der henvises til vedhæftede notat for en nærmere beskrivelse af det fremtidige samspil.

Sagen er behandlet i den politisk styregruppe for fælles beredskab den 23. september 2015.

Her blev indstillingen, at den politiske styregruppe for fælles beredskab indstiller til byrådene at notatet godkendes. Jan Fischer var fraværende.

Indstilling

Direktøren indstiller, at det vedlagte notat som indstillet af den politiske styregruppe for beredskabssammenlægningen godkendes som grundlag for samarbejdet med det nye §60 selskab om myndighedsopgaver og service





Bilag

1 Åben Notat om samspil mellem beredskab og kommune 181108/15

470. Beslutning om samordning af beredskab

14 of 43


Side 15

Sagsnr.: 14/30277Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og Randers Kommuner har truffet principbeslutning om at samordne kommunernes beredskabsenheder senest fra den 1. januar 2016. Byrådet bedes tage stilling til samordningen via en udvidelse af Brand og Redning Djursland på det forelagte vedtægtsgrundlag og udpege ét byrådsmedlem ud over borgmesteren samt vælge revisor.

Sagsfremstilling

Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og Randers Kommuner har truffet principbeslutning om at samordne kommunernes beredskabsenheder senest fra den 1. januar 2016.

Organiseringsformen er lovbundet og det fælles beredskab skal derfor organiseres som et kommunalt fællesskab efter kommunestyrelseslovens § 60. I forbindelse med ansættelsen af den nye beredskabsdirektør fandtes det mest hensigtsmæssigt at udvide det eksisterende fællesskab mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner (Brand og Redning Djursland) i stedet for at etablere et nyt kommunalt fællesskab. Til brug for udvidelsen er der derfor udarbejdet forslag til vedtægtsændring for Brand og Redning Djursland, hvori ejerkredsen udvidedes så den omfatter alle fire kommuner med effekt fra den 1. januar 2016 under navnet; Beredskab & Sikkerhed – Randers, Favrskov, Djursland. Herudover er vedtægtsgrundlaget revideret således, at principperne i vedtægterne afspejler det nye udvidede samarbejde. "Forslag til vedtægter for det samordnede beredskab" er vedhæftet.

Vedtægterne skal godkendes at det kommunale tilsyn; Statsforvaltningen. På denne baggrund har vedtægterne været til kvalitetssikring hos Statsforvaltningen, der konkluderede, at vedtægtsgrundlaget kan godkendes endeligt, når de fire kommuner har truffet beslutning om samordning af beredskabet.

Det forslås ved de vedhæftede vedtægter, at ejerskabet blandt de fire kommuner fastsættes efter kommunernes respektive økonomiske andele i driften af det nye beredskab. Det betyder, at kommunernes ejerandele følger deres økonomiske andel i udgifterne til løsning af fællesskabets opgaver således, at ejerforholdet afspejler kommunernes økonomiske forpligtelser. Med henblik på at skabe gennemsigtighed i forhold til ejerforholdet, så justeres ejerforholdet alene hvert 5. år i henhold til den, på tidspunktet, gældende økonomiske fordeling. Per 1. januar vil fordelingen være baseret på budgettet for 2016 med justering første gang 1. januar 2021. Tallene er per d.d. ikke opgjort, men til sammenligning vil fordelingen baseret på tallene fra 2013 være som anført straks nedenfor.

Syddjurs Kommune 21,19 %

Norddjurs Kommune 19,27 %

Favrskov kommune 19,24 %

Randers Kommune 40,28 %

Betalingsmodellen som ejerforholdet hviler på, er udarbejdet på baggrund af principbeslutningen om at samordne beredskabet, hvor det blev lagt til grund, at kommunerne bidrager med de midler de hver især anvender på deres beredskaber. Beløbet fastsættes på baggrund af budgettet for 2016 (regneeksempel illustreres i vedtægtsforslagets bilag 4). Hensigten er, at der i løbet af en 5 årig periode udarbejdes en betalingsmodel, der basere sig på objektive kriterier såsom indbyggertal, befolkningstæthed, omkostninger per indbygger, etc.

Med henblik på at give det nye beredskab størst mulig fleksibilitet i forhold til at indrette den nye organisation, så anbefales det at alle aktiver som anvendes af de eksisterende beredskaber, bortset fra fast ejendom, overdrages til det fælles beredskab. For ikke, at overdragelsen af aktiver får indflydelse på ejerskabsmodellen, så har det været nødvendigt at tage højde for dette i reguleringen af en

15 of 43


Side 16

eventuel udtrædelses- eller ophørssituation. Det betyder, at ved udtræden eller ophør, så tilbageoverdrages de aktiver, der har regnskabsværdi til den respektive kommune forlods, således at kommunernes andel af fællesskabets nettoformue ikke berøres af de overdragede aktiver. Ved udtræden eller ophør har hver kommune krav på en andel af nettoformuen svarende til kommunernes respektive ejerandel.

Det forslås endvidere, at budget- og regnskabskompetencen bevares hos de deltagende kommuner. Begrundelsen for denne model er, at det i løbet af de førstkommende år vil være nødvendigt at finde en del af den forudsatte besparelse, hvorfor det i denne periode findes hensigtsmæssigt, at der bevares en tæt sammenhæng mellem den politiske godkendelse af serviceniveau/dimensioneringsplan og den dertil relaterede økonomi. På sigt kan det overvejes, om kompetencen skal overdrages til den fælles beredskabskommission med henblik på, at kommissionen herved opnår større frihed til at varetage fællesskabets opgaver. Ved en eventuel overdragelse vil de deltagende kommunalbestyrelser fortsat have økonomisk indflydelse, særligt i kraft af kompetencen til at fastsætte serviceniveau og dimensioneringsplan samt via kommunalbestyrelsernes instruktionsbeføjelse over de kommunalt udpegede medlemmer af beredskabskommissionen.

Ansvaret for varetagelsen af beredskabets opgaver påhviler en fælles nedsat beredskabskommission. Med vedtægtsændringen forslås det, at beredskabskommissionen per 1. januar 2016 består af:

· Kommunernes borgmestre

· Politidirektøren for Østjyllands Politi, eller dennes repræsentant

· Et kommunalbestyrelsesmedlem udpeget fra hver kommune.

Som observatører deltager én repræsentant for de frivillige samt én repræsentant for beredskabets medarbejdere. Repræsentanter udpeges af de fire byråd efter den 1. januar 2016 på baggrund af indstilling fra henholdsvis personalesiden i den kommende MED – organisation og fra Beredskabsforbundet. Herudover skal hver kommune udpege én suppleant for hvert af de medlemmer der udpeges.

Eftersom der er tale om en udvidelse af det eksisterende fællesskab; Brand og Redning Djursland, vil den politiske beslutningsproces være som følger.

Norddjurs og Syddjurs kommuner træffer beslutning om at udvide det eksisterende kommunale fællesskab; Brand og Redning Djursland på baggrund af det reviderede vedtægtsgrundlag således, at fællesskabets deltagere per 1. januar omfatter Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner under navnet; Beredskab & Sikkerhed – Randers, Favrskov, Djursland. Beslutningen om udvidelse betinges af, at Favrskov og Randers kommuner træffer beslutning om at indtræde i fællesskabet på samme vilkår som for beslutningen om udvidelse. Tilsvarende betinges beslutningen om indtrædelse af, at Norddjurs og Syddjurs træffer beslutning om udvidelse efter de anførte vilkår.

AktiverDer er udarbejdet en foreløbig opgørelse over aktiver og væsentlige løbende kontrakter (juni 2015), som overdrages til det nye fællesskab. I opgørelsen er medtaget aktiver med en værdi på 100.000 kr.

Der er anvendt ensartede opgørelses- og afskrivningsprincipper og der er anvendt en forudsætning om, at forpligtelser i leasingaftaler modsvares af en tilsvarende værdi af det leasede aktiv.

Ejerforholdet baseres på ejer kommunernes andel af driftsomkostningerne og ikke på værdien af de aktiver interessenterne hver især bidrager med ved indtræden. Aktiverne bliver tilbageført til interessenterne forlods ved udtræden eller hæftelse.

Oversigter over aktiver samt væsentlige/løbende kontrakter:

Juni 2015

16 of 43


Side 17

Randers Favrskov Brand og Redning Djursland

Aktiver

Køretøjer og materiel 1.036.000 1.112.000 197.000

Kontrakter og aftaler

Kontrakter med leverandører 13.220.767 4.174.651 -54.000

Lejeaftaler - - 305.587

Øvrige forpligtigelser

Feriepenge- og tjenestemandsforpligtigelser

685.789 255.000 3.850.792

Der udarbejdes en endelig åbningsbalance pr. 1. januar 2016.

Sagen er behandlet i den politiske styregruppe for fælles beredskab den 23. september 2015. Indstillingen fra styregruppen fremgår nedenfor.

Jan Fischer var fraværende.

Det bemærkes, at Beredskabskommissionen for Syddjurs og Norddjurs Kommuner den 17. august 2015 har indstillet, at kommunalbestyrelserne ”godkender vedtægterne med de ændringer, som vil fremkomme efter endt dialog med statsforvaltningen”. Beredskabskommissionen ændrede § 11.2 til følgende formulering: ”Udtræden af Fællesskabet kan ske med 2 års varsel til en 1. januar, dog kan opsigelsen tidligst indgives pr. 1. januar 2018. Udtræden af et tidligere tidspunkt kræver enighed blandt interessentkommunerne.

Beredskabskommissionens ændring er skrevet ind i vedtægterne.

Indstilling

Direktøren indstiller til byrådet at følgende beslutning fra den politiske styregruppe godkendes:

Den politiske styregruppe for fælles beredskab indstiller

At Syddjurs Kommunes beredskabsopgaver samordnes per 1. januar 2016 med Norddjurs, 1.Randers og Favrskov kommuner ved udvidelse af Brand og Redning Djursland på det forelagte vedtægtsgrundlag, under det nye fælles navn; Beredskab & Sikkerhed – Randers, Favrskov, Djursland og

At der ud over borgmesteren udpeges ét byrådsmedlem som medlem af den fælles 2.beredskabskommission samt en suppleant for dette medlem og

At BDO Kommunernes Revision vælges som revisor, der skal revidere beredskabets 3.årsregnskab.


Indstilles til Byrådets godkendelse.Økonomiudvalget indstilles byrådsmedlem Jan Fischer som medlem af beredskabskommissionen jf. punkt 2.


Godkendt.

Byrådet udpeger Jan Fischer som medlem af beredskabskommissionen. Som suppleant for Jan Fischer udpeges Per Zeidler.

17 of 43


Side 18


Bilag

1 Åben Forslag til vedtægter for det samordnede beredskab 240915 2.pdf 181071/15

471. Forslag til strategi for Kalø CampusSagsnr.: 14/7660Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Der forelægges forslag til strategi for Kalø Campus med henblik på godkendelse og efterfølgende udsendelse i høring..

Sagsfremstilling

Kaløområdet udgør i dag rammen om et egentligt viden-, uddannelses- og formidlingsmiljø i Syddjurs Kommune. Et miljø, der gennem de seneste år har oplevet en konstant vækst og udvikling. I området finder man således Rønde Højskole, Rønde Gymnasium, Rønde Privatskole, Handelsgymnasium Rønde, Rønde Skole, Syddjurs Ungdomsskole, Rønde Efterskole, Kulturskolen Syddjurs, Nationalpark Mols Bjerge – sekretariatet, Aarhus Universitet - afdeling for Bioscience, Naturstyrelsen Kronjylland, Kalø Økologiske Landbrugsskole, Landbrugets Rådgivningscenter i Følle, EUD 10 – erhvervsskole og Jagtens Hus – Danmarks Jægerforbund.

Hertil skal så lægges, at toppen af Rønde by rummer et enestående beliggende vandrerhjem, der vil kunne tilbyde møde-, konference- og overnatningsfaciliteter. Kaløområdet rummer med andre ord et unikt viden-, uddannelses- og formidlingsmiljø, der gør Kalø til et egentligt Campus-område.

Med henblik på at udmønte og realisere byrådets visioner er der på baggrund af kommissorium udarbejdet forslag til strategi for Kalø Campus. Forslaget er udarbejdet på baggrund af møder i arbejdsgruppen samt tilbagemeldinger på spørgeskema fra viden- og uddannelsesinstitutionerne i området. For at sikre bedst mulig synergi, sammenhæng og borgerinddragelse er udarbejdelsen af strategien endvidere sket parallelt med udarbejdelsen af den netop vedtagne helhedsplan for Rønde.

Campusstrategien skal være et redskab, der bidrager til at videreudvikle Kalø som et kraftcenter for viden og uddannelse i Syddjurs Kommune, og forslaget beskriver den overordnede vision, og hvilke indsatsområder, der prioriteres i perioden. Under forudsætning af strategiens godkendelse bearbejdes strategien grafisk, og der udarbejdes et kort katalog med handlinger frem imod juni 2016 samt eventuelle økonomiske konsekvenser afledt heraf.

Arbejdsgruppen har bestået af uddannelses- og institutionsleder fra det samlede Kalø Campus samt fra Syddjurs Kommune direktør Poul Møller og faglig koordinator Michael Tolstrup.

På baggrund af arbejdet indeholder forslaget til strategi følgende vision for Kalø Campus:

Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses-

og vidensinstitutioner med høj faglig kvalitet.

Vi vil tiltrække endnu flere uddannelses- og vidensinstitutioner

Vi vil sikre brobygning, koordinering og synergier mellem de eksisterende institutioner

Vi vil til stadighed tiltrække flere årsværk

Vi vil sammen reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne i Syddjurs Kommune

18 of 43


Side 19

Visionen udmøntes i nedenstående indsatsområder

Indsatsområde 1: Rammebetingelser – en forudsætning for et velfungerende Campusmiljø

Indsatsområde 2: Markedsføring

Indsatsområde 3: Ungemiljøer

Indsatsområde 4: Netværk og organisatorisk fællesskab

Indsatsområde 5: Fælles profil – natur, kultur, innovation og sundhed

Forslaget til Strategi for Kalø Campus fremlægges til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse med henblik på efterfølgende udsendelse til høring blandt Kaløs videns-, uddannelses- og formidlingsinstitutioner frem til 21. august 2015.


Ingen økonomiske eller organisatoriske konsekvenser for nærværende. Der vil i forbindelse med beslutning om efterfølgende handlinger blive tale om økonomiske konsekvenser, der for nuværende er ukendte.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet

at forslaget til Strategi for Kalø Campus godkendes1.

at forslaget under forudsætning af godkendelse sendes i høring blandt Kaløs videns-, 2.uddannelses- og formidlingsinstitutioner frem til 21. august 2015.


Forslaget til Strategi for Kalø Campus indstilles til Byrådets godkendelse.Indstilles til Byrådets godkendelse, at forslaget under forudsætning af godkendelse sendes i høring blandt Kaløs videns-, uddannelses- og formidlingsinstitutioner frem til 21. august 2015.Fraværende: Marianne Kirkegaard (V)


Godkendt.

Supplerende Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på møde den 24. juni 2015 forslaget til Strategi for Kalø Campus og besluttede samtidig at sende forslaget i høring blandt parterne bag Kalø Campus. Høringsperioden er nu udløbet, og der er indkommet i alt to bemærkninger fra henholdsvis Nationalpark Mols Bjerge og Handelsgymnasium Rønde (vedlagt). Begge parter udtrykker opbakning til den udarbejdede strategi, ligesom der opfordres til, at der nu kommer gang i udmøntningen af strategien. Det imødeses i denne forbindelse, at parterne bag Kalø Campus snarest muligt indkaldes, således at der kan udarbejdes en konkret handleplan for det videre forløb.

På denne baggrund anbefaler administrationen, at strategien for Kalø Campus godkendes endeligt, og at administrationen indkalder parterne bag med henblik på såvel udarbejdelse af handleplan og igangsættelse af aktiviteter hurtigst muligt i henhold til strategien. Handleplanen anbefales at skulle indeholde såvel kortsigtede som langsigtede initiativer, ligesom der sikres eventuelle nødvendige sammenhænge med kommuneplan 2016 og budget 2017.Det vil være udgangspunktet, at handleplanen indeholder initiativer, der kan såvel igangsættes i fællesskab som af de enkelte institutioner individuelt og alene af kommunen.

IndstillingDirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

strategien for Kalø Campus godkendes endeligt1.

19 of 43


Side 20

administrationen indkalder parterne bag Kalø Campus med henblik på udarbejdelse af 2.handleplan og igangsættelse af initiativer beskrevet i strategien.





Bilag

1 Åben Forslag til Strategi for Kalø Campus 101132/15

2 Åben Høringssvar fra Handelsgymnasium Rønde 169725/15

3 Åben Høringssvar fra Nationalpark Mols Bjerge 169724/15

472. Etablering af Naturcenter KarpenhøjSagsnr.: 14/33157Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Byrådet tilsluttede sig den 16. september 2015, at DGI Karpenhøj og Syddjurs Kommunes Naturcenter samles i en ny fælles organisation med arbejdstitlen Naturcenter Karpenhøj. Byrådet bedes tage stilling til forslag til vedtægter og Syddjurs Kommunes økonomiske indskud i den selvejende institution.

Sagsfremstilling

Byrådet tilsluttede sig den 16. september 2015, at DGI Karpenhøj og Syddjurs Kommunes Naturcenter samles i en ny fælles organisation med arbejdstitlen Naturcenter Karpenhøj.

Den nye organisation foreslås stiftet som en selvejende institution med hjemsted i Syddjurs Kommune pr. 1. januar 2016. Den selvejende institutionen stiftes af DGI og Syddjurs Kommune. DGI indskyder 150.000 kr. og Syddjurs Kommune indskyder 150.000 kr. Derudover overdrages nuværende inventar og udstyr fra DGI Karpenhøj og Naturcenter i Syddjurs Kommune vederlagsfrit til institutionen.

Navnet Naturcenter Karpenhøj er en arbejdstitel. Det endelige navn besluttes af den kommende bestyrelse forud for indsendelse af stiftelsespapirerne så institutionen stiftes med det rigtige navn.

Som foreslået i forslag til vedtægter udpeges en bestyrelse bestående af 6 personer, som har de nødvendige kompetencer til at drive et moderne naturcenter med de fastsatte virkeområder. DGI udpeger 2 medlemmer og Syddjurs Byråd udpeger 3 medlemmer. Det 6. medlem udpeges af bestyrelsen selv. Indstilling af medlemmer til denne fremgår af særskilt sag.

Forslag til vedtægter er vedhæftet som bilag. Vedtægterne er grundlaget for den selvejende institution og suppleres af den kommende bestyrelses forretningsorden, samarbejdsaftaler med Syddjurs Kommune, DGI og øvrige samarbejdspartnere samt strategiplaner. Der nedsættes et samarbejdsforum mellem bestyrelsen og repræsentanter fra den politiske og administrative ledelse af DGI og Syddjurs Kommune. Den kommende samarbejdsaftale kan nærmere definere hvem der repræsenterer de forskellige aktører, og hvilke emner der bør håndteres på mødet. Forslaget til vedtægter skal også behandle i DGIs hovedbestyrelse.

Syddjurs Kommune angiver i samarbejdsaftalen en række krav til levering af konkrete aktiviteter, placering af aktiviteter og opgaveløsninger. Heri beskrives også, hvordan samarbejdet mellem Naturcenter Karpenhøj og Syddjurs Kommune forankres. Der beskrives dels dialog til det politiske

20 of 43


Side 21

niveau og dialog og forankring til den administrative ledelse herunder møderækker med relevante samarbejdspartnere i kommunen.

Naturcenter Karpenhøj samles på det nuværende DGI Karpenhøj kombineret med satellitter fordelt i kommunen som eksempelvis shelterpladsen ved Basballe, Kolindsund, Kalø med flere. Satellitterne styrker mangfoldigheden i de aktiviteter og tilbud der foldes ud, og gør det muligt at bevare, udfolde og udvikle naturformidling flere steder i kommunen.

Tilgængeligheden og herunder de kollektive transportmulighede til Karpenhøj og til de øvrige formidlingslokationer vil også være et fokus for det forberedende arbejde. Ikke mindst i forhold til folkeskolernes mulighed for at komme ud i naturen.

Målet med Naturcenter Karpenhøj at drive et naturcenter som skal fremme interessen for og

kendskabet til naturen, samt gøre flere aktive i naturen gennem et aktivt friluftsliv.

Institutionen skal:

levere naturskoleaktiviteter for skoler og institutioner i Syddjurs Kommune

levere friluftsaktiviteter for borgere og turister

levere friluftsaktiviteter i samarbejde med det lokale foreningsliv

levere lokale og nationale uddannelsesforløb inden for friluftsliv

være den centrale part for lokal netværksdannelse omkring udvikling af friluftsliv

levere event- og teamforløb

levere tjenesteydelser inden for undervisning og friluftsaktiviteter

og dermed beslægtede områder.

Stillingen som leder af den nye samlede organisation opslås og ansættelse forventes på plads pr. 1. februar 2016. Den kommende bestyrelse for Naturcenter Karpenhøj og ledelsesrepræsentation fra DGI og Syddjurs Kommune foretager ansættelsen. Alle nuværende medarbejdere tilbydes ansættelse i den nye organisation jævnfør reglerne om virksomhedsoverdragelse.

Medarbejderne i Naturcenter Syddjurs inviteres med til mødet i Udvalget for Plan, udvikling og kultur.


Syddjurs Kommune indskyder 150.000 kr., som finansieres indenfor Naturcenter Syddjurs’ ramme.

Derudover overdrages nuværende inventar og udstyr fra DGI Karpenhøj og Naturcenter i Syddjurs Kommune vederlagsfrit til institutionen.

Der er ikke taget stilling til fremtiden for den nuværende lokalitet i Basballe.

Omkostninger til flytning af materiel med videre fra Basballe til Karpenhøj vurderes foretaget indenfor de nuværende økonomiske rammer.

Indstilling

Direktøren indstiller at Udvalget for Plan, udvikling og kultur indstiller Økonomiudvalg og Byrådet

at forslag til vedtægter godkendes,1.

at Syddjurs Kommune indskyder 150.000 kr. finansieret indenfor Naturcenter Syddjurs’ ramme,2.

at nuværende inventar og udstyr fra Naturcenter Syddjurs overdrages vederlagsfrit.3.

Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 30-09-2015Sagen genoptages torsdag d. 8. oktober 2015 kl. 16.30 i Hornslet

Supplerende sagsfremstillingI tidligere udvalgs- og byrådsbehandlinger af Naturcenter Karpenhøj har der været vedlagt

21 of 43


Side 22

arbejdsdokumenter vedrørende budgetter og forslag til vedtægter. Til denne sag er der vedhæftet to tilrettede og endelige dokumenter tilpasset efter drøftelse i PUK den 30. september 2015. Det er vedtægter af 01102015 og budget for Naturcenter Karpenhøj af 01102015. De tidligere dokumenter kan findes på referater fra tidligere behandling.

Vedtægterne er ændret med henblik på at der i vedtægterne er indskrevet mulighed for at bestyrelsen modtager honorar og formålsparagraffen er tilpasset tidligere drøftelser i PUK udvalg.

IndstillingDirektøren indstiller at Udvalget for Plan, udvikling og kultur indstiller til Økonomiudvalg og Byrådet

at forslag til vedtægter godkendes,1.

at Syddjurs Kommune indskyder 150.000 kr. finansieret indenfor Naturcenter Syddjurs’ ramme,2.

at nuværende inventar og udstyr fra Naturcenter Syddjurs overdrages vederlagsfrit.3.

Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-10-2015

Indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet med redaktionelle ændringer. Udvalget ønsker ikke at der med vedtægterne tages stilling til honorar til bestyrelsens medlemmer. Fraværende: Rønnaug Engstad Laursen (V)



Kai Pedersen og Jan Fischer kan ikke gå ind for indstillingen.


Vedtægternes punkt 1 godkendes med den tilføjelse, at der indgår en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen. Repræsentanten forudsættes valgt blandt medarbejderne.

Godkendt med stemmerne 16 for: Kristian Herget (F), Jens Rasmussen (F), Helle Røge (F), Kim Lykke Jensen (F), Kirstine Bille (F), Jørgen Brøgger (C), Jan Kjær Madsen, (B), Peter Andersen (L), Laila Sortland (O), Nicklas Sixhøj Nielsen (V), Karen Østergaard (V), Rønnaug Engstad Laursen (V), Ole Bjerregaard (V), Gunnar Sørensen (V), Torben Therkelsen (V) og Claus Wistoft (V) og 10 imod: Anette Quist Busk (løsgænger), Jesper Yde Knudsen (Ø), Christian Haubuf (A), Anders Peter Rasmussen (A), Kai Pedersen (A), Hans Christian Baltzer (A), Jan Fischer (A), Ole Bollesen (A), Flemming Hansen (I) og Per Zeidler (I).Fraværende: Per Dalgaard (O)

Bilag

1 Åben vedtægter af 01102015.docx 180106/15

2 Åben Budget for Naturcenter Karpenhøj af 01102015.pdf 180189/15

3 Åben Vedtægter af 12. oktober 2015 med de af PUK den 8. oktober 2015 foreslåede redaktionelle ændringer indarbejdet

185025/15

473. Forslag til Vækst- og udviklingsstrategi for Region Midtjylland - udkast til høringssvarSagsnr.: 15/36935Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

22 of 43


Side 23

Region Midtjyllands regionale vækst- og udviklingsstrategi er i høring frem til den 26. oktober 2015.

Sagsfremstilling

Med Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der trådte i kraft 1. februar 2014, har regionerne til opgave at udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi der beskriver udfordringer, sætter mål og opstiller mulige regionale løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi redegør for den fremtidige udvikling for regionen, adresserer de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse, beskæftigelse, udvikling i byerne, landdistrikterne og yderområderne, natur og miljø, rekreative formål, kultur og samarbejde med tilgrænsende lande samt adresserer grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik mv. og redegør for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.

Forslag til Region Midtjyllands regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2015 er nu sendt i høring frem til den 26. oktober 2015 (vedlagt som bilag). Den er udarbejdet i samarbejde med Vækstforum med inddragelse af kommuner, virksomheder, organisationer samt uddannelsesinstitutioner.

Regionen har sat fokus på fire områder: Bæredygtig omstilling, Sammenhængende byudvikling, Viden og kompetencer samt Fokuseret Vækst.

Vedhæftet fremlægges forslag til høringssvar.


Ingen økonomiske eller organisatoriske konsekvenser.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at det udarbejdede forslag til høringssvar drøftes med henblik på efterfølgende godkendelse.


Oplæg til høringssvar indstilles til drøftelse og efterfølgende godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.





Bilag

1 Åben Høringsbrev fra Region Midtjylland.pdf 157152/15

2 Åben vækst og udviklingsstrategi 20152025 i høring 157443/15

3 Åben redegorelse til vækst og udviklingsstrategien.pdf 157447/15

4 Åben Forslag til høringssvar 168377/15

474. Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføringSagsnr.: 15/33576Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus godkendte på møde den 2. maj 2014

23 of 43


Side 24

kommissorium for et styrket strategisk turismesamarbejde. Foråret 2015 behandlede borgmestrene i Business Region Aarhus på baggrund heraf et visionsoplæg for et styrket turismesamarbejde. Som udløber heraf fremlægges hermed til beslutning forslag om fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet.

Ligeledes fremlægges forslag om foreningsdannelse mellem turismefremmeorganisationerne Destination Djursland og VisitAarhus. Endvidere fremlægges kommissorium for ny, kommende turismestruktur på Djursland til godkendelse.

Sagsfremstilling

BaggrundDet er og har de seneste år været vurderingen, at der i det samlede Business Region Aarhus eksisterer et uudnyttet potentiale for vækst- og jobskabelse i turismeerhvervet. Set i lyset af den tidligere regerings Vækstplan for Dansk Turisme, der i vidt omfang overser Business Region Aarhus og det øvrige Østjylland som turismeområde, risikerer dette potentiale at forblive uforløst. Business Region Aarhus står således, når det gælder turisme på en brændende platform, hvor Østjylland som turismeområde er i fare for at blive udeladt i både den aktuelle og kommende nationale turismesatsning – med deraf følgende manglende synlighed, investering og prioritering fra regionen, fra staten og fra private investorer, og dermed et muligt tab af et betydeligt antal arbejdspladser

De 11 borgmestre i Business Region Aarhus besluttede derfor på deres møde den 2. maj 2014 at styrke det strategiske og organisatoriske turismesamarbejde i Business Region Aarhus. Opgaven bestod i første omgang i udarbejdelsen af et forslag til et visionsoplæg for udviklingen af et styrket strategisk turismesamarbejde til gavn for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv.

Visionsoplægget blev foråret 2015 behandlet af den politiske styregruppe i Business Region Aarhus og efterfølgende præsenteret på turismekonference i Silkeborg den 10. juni 2015. Sideløbende er visionsoplægget blevet behandlet i kommunerne i Business Region Aarhus i økonomiudvalg, erhvervsudvalg, på temamøder mv. Visionsoplægget er vedlagt som bilag.

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus Visionsoplægget anbefaler, at Business Region Aarhus skaber vækst i turismen ved at bygge på det, der virker. Kysten, storbyen, det blågrønne bælte, der omkranser området samt de stærke attraktioner, er de afgørende faktorer af værdi for turismen. En styrket indsats skal særligt skabe vækst på de udenlandske nærmarkeder: Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England. Visionsoplægget anbefaler, at hvis der skal skabes vækst i turismen, kræver det et forstærket turismesamarbejde, hvor der er vilje til at prioritere midler til international markedsføring.

Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus tilsluttede sig på møde juni 2015 disse anbefalinger og prioriteringer. På denne baggrund er der udarbejdet vedhæftede forslag til en fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus. I henhold til beslutning i den politiske styregruppe er beslutningsoplægget fremsendt til de 11 kommuner, der bedes give endeligt tilsagn om deltagelse i den fælles markedsføringsindsats.

Finansieringen af den styrkede markedsføringsindsats tilvejebringes ifølge forslaget på følgende måde:· Hver kommune i Business Region Aarhus bidrager med samme grundbeløb på 1 kr./indbygger

årligt i perioden 2016-2018 til understøttelse af markedsføring af byregionen. En eller flere kommuner kan vælge at bidrage med 2 kr./indbygger eller derover, såfremt der er interesse herfor.

· Hver kommune bidrager i 2015 med 0,50 kr./indbygger (i alt ca. 0,428 mio. kr.) så arbejdet med at samle og kommunikere informationer målrettet det norske marked kan iværksættes i efteråret 2015 og være klar til at gå i luften senest januar 2016.

Grundfinansieringen på 1 kr./indbygger (0,50 kr. i 2015) tilvejebringes indenfor det afsatte budget i Business Region Aarhus.

Foreningsdannelse Djursland-AarhusDet er ligeledes en anbefaling i visionsoplægget, at der flyttes penge fra lokale initiativer til udvikling af

24 of 43


Side 25

kommercielle turismestyrkepositioner - herunder at driftsomkostninger til lokale turismeaktiviteter og turistbureauer optimeres.

Med henvisning hertil har borgmestrene fra Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner sommeren 2015 afholdt møde og drøftet mulighederne for et forstærket samarbejde mellem Aarhus og Djursland.

Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner rummer tilsammen nogle helt særlige vækstpotentialer indenfor turisme og udgør et vækstcenter i forhold til turisme i Danmark. Turismen er med andre ord i særlig grad lig med arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i Norddjurs, Syddjurs og Aarhus.

Samtidig banker nye udfordringer på døren, hvor nye nationale turismestrategier overser Djursland og Aarhus. Herudover skærpes konkurrencen fra blandt andet Nordjylland og Sydjylland, om opruster markant indenfor turismen. Disse udfordringer kræver nye initiativer og udvikling af eksisterende indsatser. En udvikling, der skal ske på kommercielle vilkår med fokus på vækst og beskæftigelse og med udgangspunkt i erhvervets ønsker og behov.

Med henblik på allerede nu at forløse potentialet for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv, ønsker Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner derfor at styrke de tre kommuners organisatoriske turismeindsatser. Det skal ske ved dannelsen af en fælles forening for turismesamarbejdet i Aarhus og på Djursland. Det fælles foreningsarbejde ønskes forankret i en samarbejdsaftale mellem de tre kommuner. Forslag til samarbejdsaftale er under udarbejdelse og forventes blandt andre at ville indeholde følgende formål:

· At styrke den internationale markedsføring markant med et fokus på området som helhed. · At være katalysator for en række konkrete indsatser udarbejdet af VisitAarhus og

Destination Djursland i fællesskab. · At indgå i et naturligt samspil og samarbejde med såvel initiativerne i vækstplanen for

turisme (herunder de nye udviklingsselskaber og VisitDenmark) som de regionale og kommunale turismefremmeindsatser.

· At sikre Djursland, Aarhus og det øvrige Østjylland som et naturligt fokuspunkt for turismeindsatsen i Danmark.

· At blive udførende for Business Region Aarhus på en styrket, fælles, international markedsføringsindsats, såfremt de øvrige kommuner i Business Region Aarhus tilslutter sig dette.

· At blive udførende for Business Region Aarhus på øvrige turismeopgaver i det omfang de øvrige kommuner i Business Region Aarhus måtte ønske dette.

· At sikre et ligeværdigt samspil mellem Kyst- og Naturturisme, Erhvervsturisme og Storbyturisme, hvor Aarhus vil have hovedansvaret for forretningsområderne Erhvervsturisme og Storbyturisme, mens Djursland er ansvarlig for forretningsområdet Kyst- og Naturturisme.

· At skabe vækst i turismen ved markedsføring og udvikling af de kommercielle turismestyrkepositioner, der allerede findes i området, ved at udvikle og implementere fremtidens turistservice samt ved at påvirke kapacitet og infrastruktur.

· At undersøge mulighederne for et stadigt tættere samarbejde.

Forslag til samarbejdsaftale forelægges byrådene/kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Som juridisk form er valgt en foreningsdannelse, hvorved Norddjurs, Syddjurs og Aarhus Kommuner ønsker at signalere, at samarbejdet er åbent for øvrige kommuner, der ønsker at deltage. Foreningen forventes under forudsætning af kommunalbestyrelsernes godkendelse etableret pr. oktober 2015 med en indskudt kapital på 0,400 mio. kr.

Kommissorium for kommende turismestruktur på DjurslandMed udgangspunkt i oplægget fra Business Region Aarhus til en fælles markedsføringsindsats og det efterfølgende oplæg til en fælles forening, der skal styrke den internationale markedsføring, lægges der op til, at Norddjurs og Syddjurs Kommuner samarbejder om at finde en model for frigørelse af de nødvendige midler.

25 of 43


Side 26

Ambitionen er at frigive 1,0 mio. kr. fra Destination Djurslands nuværende budget og allokere det til den fælles internationale markedsføring. Dette indebærer en anbefaling af, at Norddjurs og Syddjurs kommuner indenfor Destination Djurslands nuværende budget arbejder med ny turismestruktur på Djursland – herunder en ny struktur for gæsteservice.

Til brug for dette arbejde er der udarbejdet vedlagte kommissorium, der hermed fremlægges til godkendelse.


Finansieringen af de ovenstående tiltag tilvejebringes indenfor de allerede afsatte budgetter til

turismefremme

Indstilling

Direktøren indstiller, at

oplægget til en fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus godkendes,1.

forvaltningen bemyndiges til at arbejde videre med en foreningsdannelse mellem Destination 2.Djursland og VisitAarhus,

kommissoriet for en kommende turismestruktur på Djursland godkendes.3.


Indstilles til Økonomiudvalgets godkendelse og Byrådets orientering


Ad 1. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at oplægget til en fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus godkendes.Ad 2. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at forvaltningen bemyndiges til at arbejde videre med en foreningsdannelse mellem Destination Djursland og VisitAarhus.Ad 3. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at kommissoriet for en kommende turismestruktur på Djursland godkendes.Fraværende: Marianne Kirkegaard (V)


Godkendt.Fraværende: Per Zeidler (I), Anette Quist Busk (løsgænger), Jørgen Brøgger (L)


Med henblik på allerede nu at forløse potentialet for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv, ønsker Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner at styrke de tre kommuners organisatoriske turismeindsatser. Det kan ske ved dannelsen af en fælles forening for turismesamarbejdet i Aarhus og på Djursland.

Med henvisning hertil bemyndigede byrådet på møde den 26. august forvaltningen til at arbejde videre med en foreningsdannelse mellem Destination Djursland og VisitAarhus.

Der fremlægges på denne baggrund forslag til samarbejdsaftale for foreningsdannelse mellem Destination Djursland og VisitAarhus.Af forslaget fremgår det, at foreningen stiftes med følgende formål:

At styrke den internationale markedsføring

At være katalysator for en række konkrete indsatser

At indgå i et naturligt samspil og samarbejde med såvel initiativerne i vækstplanen for turisme

(herunder de nye udviklingsselskaber og VisitDenmark) som de regionale og kommunale turismefremmeindsatser

26 of 43


Side 27

At sikre Djursland, Aarhus og det øvrige Østjylland som et naturligt fokuspunkt for turismeindsatsen i Danmark

At blive udførende for Business Region Aarhus på en styrket, fælles, international markedsføringsindsats, såfremt de øvrige kommuner i Business Region Aarhus tilslutter sig dette

At blive udførende for Business Region Aarhus på øvrige turismeopgaver i det omfang de øvrige kommuner i Business Region Aarhus måtte ønske dette

At undersøge mulighederne for et stadigt tættere samarbejde

Det bemærkes, at samarbejdsaftalens endelige godkendelse forudsætter godkendelse i Aarhus Byråd, Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse samt bestyrelserne for henholdsvis Destination Djursland og VisitAarhus.

Økonomiske og organisatoriske konsekvenser Der er afsættes samlet 200.000. kr. som startkapital til foreningen for at sikre likviditet til fælles aktiviteter. Midlerne finansieres af Destination Djursland gennem Syddjurs og Norddjurs kommuners bidrag til Destination Djursland.

IndstillingDirektøren indstiller, at samarbejdsaftalen og foreningsdannelsen mellem VisitAarhus og Destination Djursland godkendes.




Godkendt.

Laila Sortland deltog ikke i punktets behandling.Fraværende: Per Dalgaard (O)

Bilag

1 Åben Visionsoplæg - turismesamarbejde i Business Region Aarhus 143196/15

2 Åben Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet 143203/15

3 Åben Kommissorium for kommende turismestruktur på Djursland 143209/15

4 Åben Pt. 1 Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet 147458/15

5 Åben Udkast til samarbejdsaftale - oktober 2015 187756/15

475. Novopan Træindustri A/S - VVM-redegørelse for etablering af nyt spåntørreanlæg og kraftvarmecentral - GodkendelseSagsnr.: 12/44797Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Syddjurs Kommune har modtaget anmeldelse efter VVM-reglerne om etablering af et nyt spåntørreanlæg på Novopan Træindustri A/S. Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsen bilag 1, hvilket medfører krav om, at Syddjurs Kommune udarbejder en VVM-redegørelse. Processens opstart blev offentligt annonceret henover sommeren 2013.

27 of 43


Side 28

Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet. De væsentligste miljøpåvirkninger er positive for især støj- og luftemissioner i forhold til det eksisterende anlæg, som det så ud i 2011.

Sagsfremstilling

Formålet med anlægget er at erstatte den eksisterende kraftvarmecentral (Kraft 5) og det eksisterende spåntørreanlæg, der nedlægges og fjernes. Dog beholdes den eksisterende 70 m skorsten fra Kraft 5, idet den skal fungere som nødafkast fra en af virksomhedens øvrige kedelanlæg.

Det nye spåntørreanlæg etableres i det eksisterende erhvervsområde på Fabriksvej 2 i Pindstrup. Anlægget placeres indenfor gældende byggelinjer på et område, der i dag er en befæstet køreplads og tæt på det nye vådelektrofilter.

Spåntørreanlægget vil have et arealbehov på ca. 85 m x 35 m svarende til næsten 3.000 m² , og den maksimale byggehøjde vil være ca. 25 m. Derudover etableres en ny hal til oplag af brændsel, transportbånd mellem genbrugshallen, brændselslageret og spåntørreanlægget samt fem nye siloer og en ny slaggeboks.

Ifølge Syddjurs Kommuneplan 2009 er Novopan beliggende i rammeområde 5.2.E1, ”Erhvervsområde ved Fabriksvej, Novopan Spånpladefabrik”. Erhvervsområdet er også omfattet af Lokalplan nr. 45, ”Erhvervsområde i Pindstrup”.

Til etablering af anlægget skal der indhentes byggetilladelse, tilladelse efter brandlovgivningen, planlovstilladelse til at fravige lokalplanens højdegrænsekrav og miljøgodkendelse, der erstatter en VVM-tilladelse.

Projektets mulige miljømæssige konsekvenserDer anvendes ikke farlige stoffer i mængder som bevirker, at anlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen. Det vurderes, at anlægget i forhold til risikoen for brand vil overholde de påkrævede regler for sikkerhed.

Der forventes en mindre stigning i antallet af lastbiler til kørsel med slagger, men til gengæld reduceres antallet af tankbiler med fuelolie. Samlet set forventes antallet af lastbiltransporter at blive lidt mindre i forhold til nu.

En række betydende støjkilder vil blive fjernet ved nedlæggelsen af den nuværende kedel og tørreri, hvorfor de gældende støjkrav for virksomheden forventes overholdt fra 2017, når anlægget er færdigetableret.

Efter idriftsættelse af det nye tørreri vil der ske et fald i alle luftemissioner undtaget for ammoniak og nikkel, som dog vil optræde i mindre mængder, der teknisk set ikke helt kan undgås. Det største fald vil ske for støv og NO2.

Projektet vurderes ikke at påvirke det omkringliggende landskab eller kulturhistoriske og rekreative interesser i forhold til nuværende situation, ligesom hverken natur eller dyreliv forventes at blive påvirket.


Det ansøgte projekt vil ikke medføre økonomiske eller organisatoriske konsekvenser for Syddjurs Kommune.

Lovgrundlag

VVM-bekendtgørelsen nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.Planloven – Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning.

Bilag

VVM-redegørelse for nyt spåntørreanlæg ved Novopan Træindustri A/S (21. maj 2015)

28 of 43


Side 29

Bilag til VVM-redegørelse (21. maj 2015)Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse (21. maj 2015)

Indstilling

Direktøren indstiller,

at forslag til VVM-redegørelse godkendes 1.

at forslaget sendes i offentlig høring i mindst 8 uger.2.

Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 01-06-2015

Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse, hvorfor VVM-redegørelsen udsendes i 8 ugers høring.


Indstilles til Byrådets godkendelse.Fraværende: Marianne Kirkegaard (V)


Godkendt.Fraværende: Marianne Kirkegaard (V), Jan Fischer (A)


28.09.2015:VVM-redegørelsen har været i offentlig høring i perioden fra den 2. juli til 31. august 2015. Syddjurs Kommune har ikke modtaget indsigelser eller kommentarer til det fremlagte materiale.

Efter VVM-redegørelsens endelige godkendelse vil denne blive offentliggjort sammen med den tilhørende VVM-tilladelse (dvs. miljøgodkendelse).

IndstillingDirektøren indstiller, at Byrådet godkender VVM-redegørelsen.






Godkendt.

Kirstine Bille og Laila Sortland deltog ikke i punktets behandling.Fraværende: Per Dalgaard (O)

Bilag

1 Åben Bilag 2 til mail om revideret VVM-redegørelse - 21/5-2015 87195/15

2 Åben Bilag 3 til mail med revideret VVM-rapport - 21/5-2015 87198/15

3 Åben Bilag 1 til den reviderede VVM-redegørelse 87193/15

29 of 43


Side 30

476. Rønde Fjernvarme a.m.b.a. - Ansøgning om etablering af ny træpillekedelSagsnr.: 15/16356Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Rønde Fjernvarme a.m.b.a. har fremsendt projektforslag til Byrådets godkendelse. Projektet omfatter udskiftning af en nuværende reserveoliekedel på 3,15 MW til et nyt 5,5 MW stort træpillefyr.

Udskiftningen medfører såvel en selskabs- som samfundsøkonomisk gevinst foruden, at den resulterer i bl.a. mindre CO2 udledning.

Sagsfremstilling

Rønde Fjernvarme a.m.b.a. producerer fjernvarme til sin forbrugere på en 6,3 MW halmkedel og i spids- og reservebelastsituationer på to oliekedler på henholdsvis 5,5 og 3,15 MW. Antallet af forbrugere har været stigende over en del år, og analyser viser, at antallet vil stige yderligere. Halmkedlen på 6,3 MW producerer således konstant på max. ydelse i de kolde måneder, og i en nødsituation, hvor halmkedlen er ude af drift, vil oliekedlerne på tilsammen 8,65 MW ikke kunne yde tilstrækkeligt til at dække varmebehovet i Rønde.

Derfor overvejer fjernvarmeværket at etablere nyt og større fjernvarmeværk, og i mellemtiden ønskes den ene oliekedel på 3,15 MW udskiftet med et træpillefyr med lidt større effekt på 5,5 MW. Træpillekedlen installeres i eksisterende bygninger på Skrejrupvej. Endvidere udskiftes en eksisterende olietank med den ny olietank, men denne udskiftning indgår ikke i det fremlagte projektforslag.

Den samlede investering til etablering af træpillefyr er vurderet til 5,7 mio. kr. Denne anlægssum vil fjernvarmeværket senere søge kommunal lånegaranti til.

Selskabsøkonomisk resulterer projektet i et akkumuleret overskud over 20 år på i alt 32,6 mio. kr. eller gennemsnitlig 1,63 mio. kr. for Rønde Fjernvarme a.m.b.a. Dette svarer til en årlig marginal besparelse på den årlige varmeregning på 1.332 kr. inkl. moms for en gennemsnitsforbruger.

Samfundsøkonomisk viser projektet et overskud over 20 år på 9,9 mio. kr. i nutidsværdi. Den miljømæssige effekt er en mindre udledning på 17.000 tons CO2 og 3 tons SO2. Udskiftningen medfører dog en lidt større udledning af NOx

Projektet medfører, at den samlede miljøgodkendelse af fjernvarmeværket skal revurderes, og denne proces vil blive påbegyndt hen over sommeren. Træpillefyret forventes udskiftet i efteråret således, at kedlen kan være i drift fra fyringssæsonen 2015/2016.


Projektet medfører umiddelbart ingen økonomiske eller organisatoriske konsekvenser for Syddjurs Kommune. Rønde Fjernvarme a.m.b.a. vil ved Byrådets endelige godkendelse af det fremlagte varmeprojekt søge om kommunal lånegaranti på 5,7 mio. kr. efter gældende regler.

Lovgrundlag

Varmeforsyningsloven – lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014.

Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december 2014.

Indstilling

Direktøren indstiller, at

30 of 43


Side 31

det fremlagte projektforslag fremsendes til Byrådets foreløbige godkendelse,1.

det fremlagte projektforslag sendes i offentlig høring i mindst 4 uger.2.


Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse, hvorfor projektet udsendes i 4 ugers offentlig høring.


Indstilles til Byrådets godkendelse, dog således at høringen ikke gennemføres i juli måned.Fraværende: Marianne Kirkegaard (V)


Godkendt.Fraværende: Marianne Kirkegaard (V), Jan Fischer (A)


28.09.2015:Projektforslaget har været i offentlig høring uden, at kommunen har modtaget bemærkninger eller kommentarer.

Indstilling:Direktøren indstiller derfor, at det fremlagte projektforslag godkendes endeligt.






Godkendt.

Nicklas Nielsen deltog ikke i punktets behandling.Fraværende: Per Dalgaard (O)

Bilag

1 Åben Projektforslag for træpillekedel - Rønde Fjernvarme - 13052015.pdf 83038/15

477. Beskæftigelsesplan 2016 til godkendelseSagsnr.: 15/34870Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Kommunerne har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå arbejdssøgende med at få fodfæste på arbejdsmarkedet og bidrage til at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for. Kommunerne skal i en forbindelse årligt udarbejde beskæftigelsesplaner for den beskæftigelsesrettede indsats.

Jobcenter Syddjurs har i forlængelse af møder i AU og møde med Beskæftigelsesforum Syddjurs maj 2015 udarbejdet Beskæftigelsesplan for 2016. Der er i de politiske drøftelser peget på følgende målgrupper der skal have særlig fokus i 2016:

- Unge- Flygtninge

31 of 43


Side 32

- Virksomhederne – deres behov og virksomhederne som samarbejdspartnerFra beskæftigelsesministerens side er følgende fire indsatsområder og mål udmeldt:

Flere unge skal have en uddannelse1.

Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem 2.en styrket tværfaglig indsats

Langtidsledigheden skal bekæmpes3.

Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes4.

I forlængelse af de politiske drøftelser opstilles et yderligere indsatsområde for 2016

styrket integrationsindsats 5.

Sagsfremstilling

Kommunerne har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå arbejdsøgende med at få fodfæste på arbejdsmarkedet og bidrage til, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for.

Fra beskæftigelsesministeren er følgende 4 ministermål udmeldt:

Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse: Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet – både nu og i fremtiden.Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse.

Ministermål 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats: Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats.Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for at få sig et ordinært job.

Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes: Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsatsBeskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet

Ministermål 4: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes: Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet.

32 of 43


Side 33

Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads.Ministermålene skal lægges til grund, når jobcenteret planlægger og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen for 2016. Det er imidlertid op til den enkelte kommune, at opstille kvantitative mål og evt. formulere resultatmålene.

Syddjurs Kommune har besluttet at supplere ovennævnte 4 ministermål med et 5. mål for kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsindsatsen:Mål 5: Styrket indsats for kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsindsatsen: Den beskæftigelsespolitiske indsats overfor gruppen skal styrkes for herigennem at opnå en højere beskæftigelsesgrad på kort og langt sigt. Virksomhedsrettet indsats kombineret med danskundervisning er et skridt på vejen til at opnå selvforsørgelse, samtidig med at aktiv deltagelse kan bidrage til større viden, bedre sproglig forståelse og indsigt i det danske samfund. Med opstillingen af målet ønsker Syddjurs Kommune at sende et signal om, at kommunen ønsker at prioritere integrationsindsatsen.

På mødet præsenteres konkrete resultatmål og strategi for beskæftigelsesindsatsen 2016 af social- og beskæftigelseschefen.

Udkast til Beskæftigelsesplan 2016 fremsendes til udvalgsmedlemmerne inden mødet d. 29. september

Indstilling

Direktøren indstiller Beskæftigelsesplan 2016 til Udvalgets, Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget (AU) den 29-09-2015

Beskæftigelsesplan 2016 indstilles til Udvalgets, Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.Fraværende: Anette Quist Busk (løsgænger), Kristian Herget (F)





Bilag

1 Åben Beskæftigelsesplan. pdf 194057/15

478. Lokalplan nr. 395 og kommuneplantillæg nr. 17 til Syddjurs Kommuneplan 2013 for område til hotel, ferie-, kursus-, og konferencecenter og til sommerhusområde ved Fuglsø. ForslagSagsnr.: 15/20397Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

På anmodning fra de private ejere af Fuglsøcentret er der udarbejdet forslag til lokalplan nr. 395 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 17 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Planlægningen er igangsat af afdelingen for Plan og Udvikling og efterfølgende af Byrådet i maj 2015.

Sagsfremstilling

33 of 43


Side 34

Fuglsøcentrets historik som et DGI kursuscenter præger den gældende lokalplan nr. 188 fra 1993, og de nuværende ejere af Fuglsøcentret har således ladet udarbejde en masterplan, som med sin realisering skal sikre centrets udvikling.

Der er på den baggrund udarbejdet nærværende forslag til en fornyet planlægning, som giver mulighed for:

en justering af anvendelsesbestemmelsen i forhold til lokalplan nr. 188

mulighed for, at der kan opføres 8 sommerhuse på selvstændigt udstykkede grunde

mulighed for, at der kan opføres op til 10 hytter til overnattende gæster på Fuglsøcentret

mulighed for at 3 eksisterende helårsboliger kan udstykkes

mulighed for anlæg af reserveparkering

AnvendelsesbestemmelsenDer er foretaget en mindre justering af anvendelsesbestemmelsen med henblik på at opnå en præcisering, således at der uden tvivl også gives mulighed for afholdelse af kulturelle formål, såsom udstillingsaktiviteter, koncerter og lignende.

8 sommerhuse på selvstændigt udstykkede grundeLokalplanen giver mulighed for udstykning af 8 sommerhusgrunde indenfor delområde IV, som ligger i den vestlige del af lokalplanområdet. Samtidig bortfalder tilladelsen til at opføre 8 hytter i det tidligere delområde IV i lokalplan 188.

Syddjurs Kommune har den 23. september 2014 søgt om ændring af planstatus for areal svarende til delområde IV i nærværende lokalplan ved Naturstyrelsen.

Delområde IV har oprindeligt været udlagt som en del af sommerhusområde G22 (”Oversø”) i henhold til Bygningsvedtægt for Ebeltoft Kommune af september 1970. Delområde IV knytter sig da også på alle måder mere harmonisk til sommerhusområdet ”Oversø” end til den øvrige del af Fuglsøcentret for eksempel hvad angår vejadgang og placering i landskabet. Delområde IV’s tilbageførsel til sommerhusområde anses således for en mindre justering.

Naturstyrelsen har den 29. oktober 2014 erklæret sig enig i, at ændringen af planstatus falder ind under mindre justeringer af sommerhusområder og har derfor ingen bemærkninger til ændring af planstatus for de nævnte områder.

Således tilbageføres nærværende lokalplans delområde IV til sommerhusområde med kommuneplantillæg nr. 17, som findes bagest i lokalplanen.

10 hytter til overnattende gæster på FuglsøcentretLokalplanen giver mulighed for opførelse af 10 hytter indenfor delområde V. Samme mulighed blev givet med lokalplan nr. 188 med tilhørende dispensation af 22. november 2012. Hytterne er knyttet til driften af hotel- og kursusvirksomheden. Da der er tale om fritliggende hytter er Erhvervsstyrelsen ansøgt om tilladelse efter sommerhusloven til at anvende hytterne til overnatning i mere end 5 dage. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at de sigter mod en afgørelse i august 2015.

3 eksisterende helårsboliger kan udstykkesDelområde III i lokalplanen omfatter 3 eksisterende helårsboliger, som i Fuglsøcentrets tid i DGI’s eje blev udlejet til centrets ansatte. Med den nu ændrede virksomhedsprofil gives med lokalplanen mulighed for, at de 3 helårsboliger kan udstykkes - i princippet jf. kortbilag 2 og med en minimums grundstørrelse på 700 m2 og en maksimal grundstørrelse på 1500 m2.

Eventuel ny bebyggelse, herunder om- og tilbygning, skal i alle tilfælde opføres og udformes, således at den opnår sammenhæng til den eksisterende bygningsmasses arkitektur og tilpasses det kuperede terræn. Uanset om de 3 helårsboliger udstykkes, er det hensigten, at de fortsat skal opleves som en naturlig del af hele anlægget.

34 of 43


Side 35

Reserveparkering og dispensation fra fredningLokalplanen giver mulighed for, at den vestlige del af delområdet kan anvendes til reserveparkering. Dette med baggrund i, at trafikken ved helt særlige arrangementer på Fuglsøcentret som for eksempel kunstudstilling i påskedagene kan komme op på 6-800 personbiler. Tilsvarende kan konfirmationsdage, koncerter, teaterforestillinger og lignende bevirke en trafik på skønsmæssigt 250-350 personbiler pr. dag.

I dag giver disse særlige arrangementer ofte anledning til en særdeles uhensigtsmæssig parkering - sikkerhedsmæssigt og visuelt - på de grønne arealer langs Dragsmurvej.

Del af lokalplan, hvor der gives mulighed for anlæg af reserveparkering, er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 35 om fredede områder. Syddjurs Kommune har således søgt Fredningsnævnet om dispensation og Fredningsnævnet har med afgørelse af 25. juni 2015 givet dispensation til, at parkeringen kan indrettes på et 2.500 m2 areal - svarende til ca. 100 p-pladser.

Kommuneplantillæg nr. 17 til Syddjurs Kommuneplan 2013Lokalplanen giver mulighed for udstykning af 8 sommerhusgrunde i den vestlige del af rammeområde 4.12.R4, hvorfor der sideløbende med lokalplanen fremlægges et forslag til kommuneplantillæg nr. 17, som udlægger det pågældende område til planstatus sommerhusområde. Rammebestemmelserne for rammeområde 4.12.R4 er uændrede, men afgrænsningen justeres.MiljøvurderingLokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillæg er screenet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Der er truffet afgørelse om, at der ikke er pligt til miljøvurdering af hverken lokalplanforslag eller af forslag til kommuneplantillæg. Lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillæg vurderes således ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet.


Ingen.

Lovgrundlag

Lov om planlægning.

Indstilling

Direktøren indstiller,

at lokalplan nr. 395 og kommuneplantillæg nr. 17 til Syddjurs Kommuneplan 2013 (version 1.14.09.2015) vedtages som forslag

at lokalplan nr. 395 og kommuneplantillæg nr. 17 til Syddjurs Kommuneplan 2013 (version 2.14.09.2015) fremlægges i otte ugers offentlig høring, og

at udvalget tager stilling til afholdelse af et borgermøde i forbindelse med offentliggørelsen, og 3.i så fald fastlægger en dato og et tidspunkt.


Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse herunder med 8 ugers offentlig høring og med den tilføjelse at der afholdes et offentligt møde herom på Fuglsø-Centret tirsdag d. 17. november 2015 kl. 17.




Godkendt således at der iværksættes høring i en 8 ugers periode.Fraværende: Per Dalgaard (O)

Bilag

1

35 of 43


Side 36

Åben 14.09.2015_LP 395_Område til hotel, ferie-, kursus-, og konferencecenter og til sommerhusområde_FORSLAG.pdf

164824/15

2 Åben Afgørelse om ikke miljøvurderingspligt 164711/15

479. Lokalplan nr. 396. Forslag med fokus på udvikling og bevaring af Helgenæs PræstegårdSagsnr.: 14/42553Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Udvalget for Natur, teknik og miljø har tidligere drøftet og truffet beslutning om delegation af kompetence til forvaltningen med henblik på nedlæggelse af § 14 forbud således, at nedrivningen af ladebygningen ved Helgenæs Præstegård blev hindret og bygningen og kulturmiljøet herom bevaret.

Den 13. november 2014, sendte Team Byggeri afgørelse om nedlæggelse af § 14 forbud ud til Helgenæs Menighedsråd. Det betyder, at kommunen indenfor et år skal have udarbejdet et forslag til lokalplan til fremlæggelse i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Afdelingen for Plan og udvikling har på ovenstående baggrund udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg med fokus på udvikling og bevaring af Helgenæs præstegård. Planforslagene er vedhæftet dagsordenen som bilag 1.

Lokalplanforslagene tager de nuværende bygninger og nære omgivelser med som en del af det samlede kulturmiljø og fastlægger bestemmelser, der skal sikre at bygninger registreret som bevaringsværdige ikke må nedrives og at til- og ombygninger sker i forståelse for bygningernes karakter og som en del af kirkens omgivelser som samlet kulturmiljø. Samtidig fastlægges det, at pigstensbelægningen og Lindetræet på gårdspladsen skal bevares samt stendige der markerer stiforbindelse mellem præstegård og kirke.

Området udlægges til blandet bolig og erhverv indenfor miljøklasse 1-2 som er den generelle anvendelseskategori for landsbyområder. De nuværende kulturelle og kirkelige aktiviteter kan fortsætte som hidtil og udvides i øvrige bygninger som det eksempelvis også er tilfældet med forsamlingshuse i landsbyområder. Herudover kan bygningerne anvendes til blandede bolig- og erhvervsformål som det i forvejen er muligt efter planlovens bestemmelser i landzone.

Høringer, dialog og indkaldelse af ideer og forslagVed udarbejdelse af lokalplan skal der udlægges et nyt rammeområde i kommuneplanen og der har på den baggrund været indkaldt ideer og forslag i henhold til planlovens § 23 c stk. 2 i perioden 25. august 2015 til 8. september 2015. I perioden er indkommet 2 bemærkninger. Herudover er der kommet høringssvar i forbindelse med den indledende dialog med grundejere samt høringer af 2 omgange i forbindelse med nedlæggelse af § 14 forbud. Først med ansøgning i 2013, der blev trukket tilbage og igen med fornyet ansøgning i 2014. Ansøgning af 18. august 2014 er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag 2. Bemærkninger, forslag og indsigelser er samlet i et notat som ligeledes er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag 3. Bemærkningerne har indgået i det efterfølgende planlægningsarbejde.

Indsigelserne og høringssvarene kan kort opsummeres således:

Plan- og udviklingsafdelingen har i forbindelse med planarbejdet haft dialog med Menighedsrådet og provsti om et muligt indhold i et kommende lokalplanforslag.I denne dialog er det gjort klart, at Menighedsråd og provsti fastholder ønsket om nedrivning. Argumenterne for dette er, at mulighederne for anden anvendelse af den østlige ladebygning inden for kirkeligt regi er afsøgt og at bygningens tilstand er så dårlig, at omkostningerne for vedligeholdelsen af bygningen er for høj, når der ikke er fundet anvendelse for bygningen. Samtidig påpeges det, at der

36 of 43


Side 37

ofte er mangel på parkeringspladser ved kirkens og kulturhusets aktiviteter, da de terrænmæssige forhold gør det umuligt at parkere langs eksempelvis Brøsbjergvej. Syddjurs Provsti og menighedsråd vurderer ikke, at det er en kirkelig opgave at lave udlejningsvirksomhed til andre ikke-kirkelige formål.

Afdelingen for Plan og udvikling har i samme forbindelse modtaget høringssvar fra henholdsvis Århus Stift, Syddjurs Provsti, Helgenæs Menighedsråd samt den kongelige bygningsinspektør. Århus Stift meddeler blandt andet, at det ved en fremlæggelse af et lokalplanforslag vil overveje at nedlægge et veto som statslig myndighed. Kirkeministeriet har uddelegeret kompetencen til stiftene til at nedlægge veto som statslig myndighed på lokalplanforslag. I lignende sag fra Århus Kommune er det afgjort, at vetoretten ikke kunne anvendes. Afgørelsen vurderes at ligge så tæt op af denne sag, at det samme vil være tilfældet med Helgenæs præstegård.Planforslagene er dermed imod ejers ønske. Den kongelige bygningsinspektør anbefaler, at et lokalplanforslag, der bevarer Helgenæs Præstegård som kulturmiljø, godkendes. Øvrige interessenter som beboere på Helgenæs, brugere af Kulturhuset Helgenæs Præstegård, BLIS og Museum Østjylland anbefaler også, at bygningerne bevares som samlet kulturmiljø. Sommerhusbeboere og brugere af kulturhuset Helgenæs Præstegård vurderer, at den østlige lade kan finde anden anvendelse i sammenhæng med de kulturelle aktiviteter, der i forvejen foregår på stedet og tilbyder hjælp til fondssøgning og lignende. Plan- og udviklingsafdelingens vurdering af høringssvarDet er Plan- og udviklingsafdelingens vurdering, at en bevaring af de oprindelige længer omkring Helgenæs præstegård er væsentlig for den fortsatte oplevelse af det samlede gårdanlæg og kulturmiljø. Den sydlige længe som er nedrevet i 1937 gør, at nedrivning af flere af de oprindelige ladebygninger vil amputere gårdanlægget yderligere. Kulturmiljøet omkring Helgenæs kirke og præstegårdsanlægget vurderes samlet set, at udgøre en væsentlig del af kulturarven for Helgenæs-halvøen. Et forbud mod nedrivning mod ejers ønske sikrer ikke bygningens tilstand og eventuelle forfald, men skaber bedre muligheder for nuværende og fremtidige ejere, at søge midler til vedligeholdelse af bygningerne. På den baggrund er det afdelingen for Plan og Udviklings anbefaling, at nedrivningsforbuddet fastholdes og planforslagene fremlægges i offentlig høring.

OvertagelsespligtI henhold til planlovens § 49 når det i en lokalplan er bestemt, at en bygning ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Overtagelsespligten påhviler kommunen, når ejer kan godtgøre et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med lignende beliggenhed og benyttelse.Juridisk afdeling vurderer, at det vil være meget svært at påvise, da en ejendom som denne alt andet lige ikke kan forventes at give et afkast, eller i hvert fald et afkast af betydning.

Kommuneplantillæg nr. 18Da området ikke er udlagt i kommuneplanens rammer udlægges der et nyt rammeområde. Rammeudlægget er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinier om bevaringsværdig bebyggelse.

SMV-afgørelseDer er truffet afgørelse om ikke at miljøvurdere planforslagene på baggrund af en screening. Afgørelse og SMV-screening er vedhæftet som bilag.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, Bygningsfredningsloven.

Indstilling

Direktøren indstiller, at Forslag til Lokalplan nr. 396 med fokus på udvikling og bevaring samt Kommuneplantillæg nr. 18 fremlægges i offentlig høring i otte uger sammen med afgørelse om ikke at miljøvurdere planforslagene.


37 of 43


Side 38

Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse herunder med fremsendelse af lokalplanen i 8 ugers offentlig høring.


Oversendes til behandling i Byrådet.


Der er fremsat et ændringsforslag fra Socialdemokraterne pålydende:

Med baggrund i menighedsrådets fortsatte ansøgning om nedrivning af ladebygning (bilag til sagen), foreslår vi at stoppe processen med lokalplanforslag 396, og i stedet imødekomme menighedsrådets ansøgning om nedrivning af ladebygning.

Ændringsforslaget blev vedtaget med stemmerne 19 for: Christian Haubuf (A), Anders Peter Rasmussen (A), Kai Pedersen (A), Hans Christian Baltzer (A), Jan Fischer (A), Ole Bollesen (A), Jørgen Brøgger (C), Jan Kjær Madsen, (B), Peter Andersen (L), Flemming Hansen (I), Per Zeidler (I), Laila Sortland(O), Nicklas Sixhøj Nielsen (V), Karen Østergaard (V), Rønnaug Engstad Laursen (V), Ole Bjerregaard (V), Gunnar Sørensen (V), Torben Therkelsen (V) og Claus Wistoft (V) og 7 imod Anette Quist Busk (løsgænger), Jesper Yde Knudsen (Ø), Kristian Herget (F), Jens Rasmussen (F), Helle Røge (F), Kim Lykke Jensen (F) og Kirstine Bille (F).Fraværende: Per Dalgaard (O)

Bilag

1 Åben Bilag 1. LP 396 og KPT 18 forslag til politisk behandling.pdf 169050/15

2 Åben Bilag 3. Høringssvar samlet.pdf 169052/15

3 Åben Bilag 4. Afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt af LP 396 + KPT 18.PDF 151745/15

4 Åben Bilag 2. Ansøgning om nedrivning af ladebygning, Brøsbjergvej 10, 8420 Knebel - 1706_Samlet beskrivelse_.pdf

140126/14

5 Åben Bilag 4. Bilag 1 til SMV-screeningsafgørelse for LP 396 + KPT 18.PDF 151748/15

480. Forslag om ophævelse af del af lokalplan nr. 252, Udviklings- og bevaringsplan for landsbyen Vrinners. Endelig behandlingSagsnr.: 15/39466Sagen afgøres i: Byrådet

Resumé

Djursland Landboforening har på vegne af Søren Rasmussen, Havvej 30, Vrinners, 8420 Knebel og Gunnar Sørensen, Havvej 34, Vrinners, 8420 Knebel anmodet om ophævelse af del af lokalplan nr. 252 jævnfør vedlagte ansøgning.

Årsagen til at der søges om ophævelse af en del af lokalplanen, er, at husdyrgodkendelsesloven ikke tillader en ændring af driften indenfor en afstand på 50 meter fra et lokalplanlagt område.

Det har aldrig været hensigten med lokalplan nr. 252, at landsbyens landbrug skulle have begrænsede udvidelsesmuligheder. Ovenstående afstandskrav på 50 meter fra lokalplanlagt område i henhold til husdyrgodkendelsesloven, er kommet til efter den endelige vedtagelse af lokalplan 252.

Udvalget for Plan, udvikling og kultur har på møde den 3. februar 2015 igangsat en procedure for ophævelse af en del af lokalplan nr. 252. I henhold planlovens procedure for ophævelse af dele af lokalplan, har de berørte ejere haft mulighed for at udtale sig.

38 of 43


Side 39

Sagsfremstilling

Lokalplan nr. 252Lokalplan nr. 252 blev udarbejdet i starten af 00’erne og vedtaget endeligt den 5. juli 2006. Lokalplan nr. 252 er vedlagt.

Formålet med lokalplanen var først og fremmest at pege på nye udstykningsmuligheder, og samtidig beskytte bevaringsværdige bebyggelser. Det var derimod ikke hensigten med lokalplanen, at den skulle hindre en videre udvikling af landbruget i landsbyen. Dette ses af lokalplanens § 2.2 og § 3.3, som foreskriver, at ejendomme med landbrugspligt skal drives landbrugsmæssigt efter landbrugslovens regler.

Med lokalplan nr. 252 udlægges desuden grønne arealer, for hvilke der er forbud mod bebyggelse jævnfør kortbilag nr. 3 i lokalplanen. Dette med henblik på at sikre landsbyens åbne struktur med forbindelse til det åbne land. Det er en del af et sådant areal med forbud mod bebyggelse, som der med afgrænsning jævnfør kortbilag af den 9. februar 2015 foreslås ophævet, og som har været sendt i høring hos de berørte ejere.

Syddjurs Kommuneplan 2013 og miljøvurderingDel af område, som foreslås ophævet, er i Syddjurs Kommuneplan 2013 udlagt til rekreative formål – rammeområde 4.2.R2. Det er afdelingen for Plan og Udviklings vurdering, at kommuneplanramme 4.2.R2 bør fastholdes, uanset afgrænsning af lokalplan nr. 252 ændres, ligesom landzonestatus forbliver uændret.

Ophævelse af en del af en lokalplan er omfattet af ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer”. Der er gennemført en miljøscreening af forslag om ophævelse af del af lokalplan nr. 252, og det er på denne baggrund vurderet, at ovennævnte planforslag ikke kræver yderligere miljøvurdering jævnfør vedlagte afgørelse. Klagefristen på de 4 uger er udløbet, og der indkom ingen klager.

Løbende justering af afgrænsningen af det område, som foreslås ophævetDialog med Djursland Landboforening, samt afdelingen for Plan og Udviklings vurdering, har betydet en løbende justering af afgrænsningen af det område, som foreslås ophævet. Desuden er afgrænsning justeret i forbindelse med Udvalget for Plan, udvikling og kulturs igangsætning af sagen den 3. februar 2015, hvor det blev besluttet, at ”afgrænsningen justeres af hensyn til landbrugsdriften op til 22b og 22c”. Således er kort dateret den 9. februar 2015 sendt i høring hos berørte ejere. Vedlagt er samlet bilag vedr. den løbende justering af afgrænsning af området, som foreslås ophævet.

Indkomne bemærkningerEn beslutning om ophævelse af en byplanvedtægt eller lokalplan efter § 33, stk. 1, nr. 1, kan først træffes, når ejere af de berørte ejendomme indenfor en frist på 8 uger har haft lejlighed til at udtale sig. Sagen har således været i en 8 ugers høring fra den 9. februar 2015 til den 7. april 2015. Der indkom 2 bemærkninger fra henholdsvis ejerne af Havvej 22 og Havvej 16, som er vedlagt. Bemærkningerne er behandlet i vedlagte ”bemærkningsnotat”.

Det skal fremhæves, at indsigernes overvejende bekymring går på, at der ophæves del af lokalplan nr. 252, som er bestemt til et ”område med forbud mod bebyggelse”, som var deres sikring af, at området omkring deres ejendom forbliver ubebygget.

Djursland Landboforening har på baggrund af de indkomne bemærkninger fremsendt deres kommentarer jævnfør vedlagte. Det skal fremhæves, at det af kommentarerne fremgår, at ”Søren Rasmussen har…ingen intentioner om at opføre bygninger på det område, der i dag er udlagt med forbud mod byggeri. For at fastholde byggeforbuddet kunne det være en mulighed at tinglyse et byggeforbud på arealet.Således vil den byggefri zone kunne fastholdes selvom lokalplanen ophæves”.

Det er afdelingen for Plan og Udviklings vurdering, at der er tale om et privat retligt forhold, som kommunen ikke har hjemmel til at stille som forudsætning for ophævelse af del af lokalplanen. Imidlertid har ansøger ladet udarbejde en underskrevet aftale, som tilkendegiver hensigten, samt

39 of 43


Side 40

fastlægger betingelser for tinglysning af ovennævnte byggeforbud. Denne aftale er vedlagt.

Ved en tinglysning af et byggeforbud imødekommes indsigerne således, at deres forsikring om at bo nabo til et område med forbud mod bebyggelse fastholdes, som det var tilfældet med lokalplan nr. 252.

Afdelingen for Plan og Udvikling foreslår på baggrund af ovenstående:

At ophævelse af del af lokalplan nr. 252 vedtages endeligt jævnfør kortbilag af den 9. februar 2015

Samtidig opfordres til, at ansøgere lader tinglyse et byggeforbud for så vidt angår det område, der før ophævelsen var udlagt med forbud mod byggeri.


Ingen.

Lovgrundlag

Lov om planlægning.

Indstilling

Direktøren indstiller, at lokalplan nr. 252 ophæves for arealer jævnfør kortbilag dateret den 9. februar 2015.






Godkendt.

Rønnaug Engstad Laursen deltog ikke i punktets behandling.Fraværende: Per Dalgaard (O)

Bilag

1 Åben BILAG 1_Ansøgning af 24.11.14 om ophævelse af del af af LP252 168567/15

2 Åben BILAG 2_Oversigtskort af 09.02.15 168576/15

3 Åben BILAG 3_Historik vedr. løbende justering af afgrænsning, som foreslås ophævet 168652/15

4 Åben BILAG 4_LP252, Vrinners, pr. 18.12.14 168585/15

5 Åben BILAG 5_Indsigelsesnotat. Lokalplan nr. 252 - ophævelse af del af lp 168646/15

6 Åben BILAG 6_Indkomne bemærkninger fra høring_samlet 168656/15

7 Åben BILAG 7_Djursland Landboforening fremsender bemærkninger 168542/15

8 Åben BILAG 8_[Sagsnr.:15/18948] - [Dok.nr.:] SMV, LP 252 Vrinners - 95605-15_v1_Afgørelse SMV screening af LP252.PDF

168556/15

9 Åben BILAG 9_Djursland Landboforening fremsender aftale om forbud mod bebyggelse 169387/15

481. Aarhus Lufthavn A/S - forhandlingsmandat - Lukket sag

40 of 43


Side 41

Sagsnr.: 15/788Sagen afgøres i: Byrådet


Indstilles til Byrådets godkendelse


Drøftet.

Borgmesteren vender tilbage ved nyt i sagen.Fraværende: Per Dalgaard (O)

482. Udpegning til bestyrelse - Lukket sagSagsnr.: 14/33157Sagen afgøres i: Byrådet


Den indstillede personkreds til bestyrelsen blev godkendt med stemmerne 19 for Anette Quist Busk (løsgænger), Kristian Herget (F), Jens Rasmussen (F), Helle Røge (F), Kim Lykke Jensen (F), Kirstine Bille (F), Jørgen Brøgger (C) Jan Kjær Madsen (B), Peter Andersen (L), Flemming Hansen (I), Per Zeidler (I), Laila Sortland (O), Nicklas Sixhøj Nielsen (V), Karen Østergaard (V), Rønnaug Engstad Laursen (V), Ole Bjerregaard (V), Gunnar Sørensen (V), Torben Therkelsen (V) og Claus Wistoft (V) og 7 stemte imod Jesper Yde Knudsen (Ø), Christian Haubuf (A), Anders Peter Rasmussen (A), Kai Pedersen (A), Hans Christian Baltzer (A), Jan Fischer (A) og Ole Bollesen (A).

Indstillingen vedrørende honorering blev godkendt med stemmerne 16 stemte for Kristian Herget (F), Jens Rasmussen (F), Helle Røge (F), Kim Lykke Jensen (F), Kirstine Bille (F), Jørgen Brøgger (C), Jan Kjær Madsen (B), Peter Andersen (L), Laila Sortland (O), Nicklas Sixhøj Nielsen (V), Karen Østergaard (V), Rønnaug Engstad Laursen (V), Ole Bjerregaard (V), Gunnar Sørensen (V), Torben Therkelsen (V) og Claus Wistoft (V) og 10 stemte imod Anette Quist Busk (løsgænger), Jesper Yde Knudsen (Ø), Christian Haubuf (A), Anders Peter Rasmussen (A), Kai Pedersen (A), Hans Christian Baltzer (A), Jan Fischer (A), Ole Bollesen (A), Flemming Hansen (I) og Per Zeidler (I), således at der i en startfase kan afsættes en ramme til honorering af bestyrelsesarbejdet, da der indledningsvist må forventes at være en stor arbejdsbyrde. Dette meddeles bestyrelsen.Fraværende: Per Dalgaard (O)

41 of 43


Side 42

Underskriftsside

Claus Wistoft (V)

Kirstine Bille (F)

Jørgen Brøgger (C)

Ole Bollesen (A)

Per Zeidler (I)

Per Dalgaard (O)

Kim Lykke Jensen (F)

Jan Fischer (A)

Helle Røge (F)

Torben Therkelsen (V)

Anette Quist Busk (løsgænger)

Gunnar Sørensen (V)

Jesper Yde Knudsen (Ø)

Laila Sortland (O)

Hans Christian Baltzer (A)

Jan Kjær Madsen (B)

Ole Bjerregaard (V)

Jens Rasmussen (F)

Anders Peter Rasmussen (A)

Rønnaug Engstad Laursen (V)

Kristian Herget (F)

Flemming Hansen (I)

Karen Østergaard (V)

Kai Pedersen (A)

Christian Haubuf (A)

Nicklas Sixhøj Nielsen (V)

Peter Andersen (L)

42 of 43


Side 43

43 of 43

Documents

Referat...Referat Byrådet Byrådet Onsdag den 28. oktober 2015 Kl.16:00 Byrådssalen Ebeltoft Medlemmer Claus Wistoft (V) Kirstine Bille (F) Jørgen Brøgger (C) Ole Bollesen (A)