Region Hovedstaden - Hvidovre Hospital - Akut hospital i ... · patienten ikke har infektiøs gastro-enteritis. I de sidstnævnte tilfælde ... kan forårsage akut diarré. Klinisk

Region Hovedstaden

Hygiejne i lægepraksis

Decem

ber 2012


2


3

Forord................................................................................................................................................3

Håndhygiejne..................................................................................................................................4

Værnemidler....................................................................................................................................5

Forholdsregler.for.patienter.med.smitsomme.sygdomme.i.lægepraksis...............6

Instrumenter................................................................................................................................ 10

Desinfektion.af.hud-.og.slimhinde....................................................................................... 13

Sår.og.sårbehandling................................................................................................................ 14

Katetre............................................................................................................................................ 16

Affald............................................................................................................................................... 17

Rengøring...................................................................................................................................... 18

Uheld............................................................................................................................................... 20

Desinfektionsmidler.................................................................................................................. 21

Rationel.antibiotikapolitik....................................................................................................... 22

Indhold Forord.

Denne.pjece.er.ment.som.en.let.og.overskuelig.hjælp.til.praktiserende.læger.i.spørgsmål.om.hygiejne.i.klinikken..

Enhver.undersøgelse.og.behandling.kan.være.forbundet.med.smittespredning..Omhyggelig.hygiejne.–.herunder.håndhygiejne.-.er.derfor.en.vigtig.del.af.al.under-søgelse.og.behandling.af.patienter.

De.generelle.hygiejniske.retningslinjer.er.procedurerelaterede,.dvs..at.de.er.ud.arbejdet.med.fokus.på.den.procedure,.der.skal.udføres..

Omhyggelig.hygiejne.handler.i.høj.grad.om,.at.indarbejde.gode.arbejdsrutiner.og.bevidsthed.om.adskillelse.af.rent.og.urent,.når.man.udfører.forskellige.under-søgelser..

Pjecen.er.udarbejdet.af.Region.Hovedstadens.Komité.for.infektionskontrol.og.hygiejne..

Redaktionen kan kontaktes viaSekretæren.fra.Region.Hovedstadens.Komité.for.infektionskontrol.og.hygiejne...........................

November.2012


4


5

Håndhygiejne

Omhyggelig hånddesinfektion eller håndvask er den bedst dokumenterede handling til forebyggelse af smittespredning blandt patienter og sundhedspersonale.

Armbåndsur, håndsmykker og lange ærmer kan udgøre en smitterisiko og skal ikke bæres.

Der skal forefindes håndhygiejne faciliteter i alle lokaler hvor der foregår undersøgelse og behandling af patienter, samt i lokaler hvor urene procedurer udføres

Håndhygiejne skal udføres:✃ Før og efter patientkontakt.✃ Før rene og sterile procedurer.✃ Efter urent arbejde, fx kontakt.

med blod, urin, afføring, sårsekret.✃ Efter brug af engangshandsker.

HånddesinfektionHånddesinfektion med håndsprit er mere effektiv end håndvask, når hæn-derne ikke er synligt forurenede - og patienten ikke har infektiøs gastro-enteritis. I de sidstnævnte tilfælde anvendes både håndvask og hånd-desinfektion.

Håndsprit ✃ Der benyttes håndsprit : 70-85 %

alkohol med hudplejemiddel.✃ Brug mindst 2 ml.✃ Spritten påføres og indgnides til

tørhed.✃ Hænderne tåler fint denne desin-

fektion rigtig mange gange dagligt.

Håndvask Håndsæben bør være flydende i engangsbeholder. Der anvendes engangshåndklæder, da fugtige hånd-klæder udgør en smitterisiko.

Sterile engangshandskerVed invasive procedurer, fx mindre operative indgreb, og blærekateterisa-tion skal der benyttes sterile engangs-handsker.

Usterile engangshandskerVed procedurer, hvor der er risiko for at komme i kontakt med patientens blod, ekskret og sekreter, fx sår sekret, urin, skal der benyttes usterile en -gangshandsker.

Kittel/forklædeVed risiko for forurening af eget tøj eller kittel, fx håndtering af prøve-materiale, tilsyn af sår, GU anvendes plastforklæde eller overtrækskittel.Overtrækskittel og forklæde er en -gangs og kasseres efter brug.

Masker og brillerVed risiko for sprøjt og stænk i ansig-tet anvendes maske og evt. briller.

Værnemidler

Kitler og engangshandsker er værnemidler, der an vendes for at undgå forurening med smittefarligt materiale.

4


6


7

Forholdsregler for pati en-ter med smitsomme syg-domme i lægepraksis

Patienter med alle smitsomme sygdomme kan udgøre en smitterisiko. Er man på forhånd opmærksom på, at en patient kan have en smitsom sygdom, bør patien-ten ikke opholde sig i venteværelset mere end højest nødvendigt (de kan komme først/sidst på dagen, eller lægen kan tage på hjemmebesøg)

LuftvejsinfektionerPatienter med luftvejsinfektioner, hvor patienten ofte er snottet og hoster (forkølelse, influenza, kighoste, osv.), er særligt smitsomme og bør tages ind til undersøgelse med det samme for at undgå at de opholder sig i vente værelset længere tid end højest nødvendigt.

Hudinfektioner Recidiverende bylder og børnesår er almindelige hudinfektioner, som oftest forårsages af Staphylococcus aureus. Disse smitter ved direkte eller indirekte kontaktsmitte. Da stafylo-kokkerne er på patientens hud kan de let spredes til møbler, legetøj og andre genstande i venteværelset.

MRSAI de senere år er der set en stigende hyppighed af Meticillin Resistente Staphylococcus aureus (MRSA) i primærsektoren. Det er derfor noget, mange praktiserende læger vil komme ud for.

Der findes almene risikosituationer og en række mere specielle risikosi-tuationer. Desuden er der individuelle risikofaktorer. Se nærmere i Sundheds-styrelsens vejledning herom.

Almene risikosituationer er væsentlige at kende til før eventuelle indlæg-gelser

1 Har patienten tidligere haft MRSA og er ikke erklæret MRSA fri?

2 Har patienten inden for sidste 6 måneder haft husstandslignende kontakt til person, der har MRSA?

3 Har patienten inden for sidste 6 måneder modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet i et ophold over 24 timer eller med invasivt indgreb?

4 Har patienten selv eller et hus-standsmedlem haft dagligt arbejde i en svinestald eller på anden måde arbejdet med levende svin?

Hvis der svares ja, eller hvis der er anden begrundet mistanke om, at patienten kan have MRSA bør patien-ten screenes.

Hvis patienten har individuelle risiko-faktorer såsom sår, kronisk hudlidelse, kronisk luftvejsinfektion, fremmed-legemer (katetre, sonder, dræn) tages prøver herfra. Intravenøst stofmisbrug er tillige en individuel risikofaktor.

Hvis patienten skal indlægges på hospital skal ovennævnte spørgsmål og podninger være foretaget inden indlæggelsen og noteret på henvisnin-gen.

Både ved recidiverende bylder og MRSA anvendes engangshandsker og engangsovertrækskittel, hvis der er risiko for direkte kontakt med sårsekreter og andre sekreter, der kan indeholde stafylokokker.

Hvis der er påvist MRSA har de prakti-serende læger følgende opgaver i følge Sundstyrelsens vejledning:

• Udfylde og videresende anmeldel-sen, som er modtaget fra klinisk mikrobiologisk afdeling.

• Instruere patient og husstand om behandlingen og udlevere skriftligt materiale modtaget fra klinisk mikrobiologisk afdeling, evt. Sta-tens Serum Institut, samt instruere patienten i brugen af MRSA-kort.

• Sikre efterfølgende kontrol og opfølgning. For patienter, hvor MRSA er fundet på hospital, sker opfølgning efter udskrivelse hos egen læge, evt. efter lokale aftaler.

På hospitalerne Bispebjerg, Herlev, Hillerød, Hvidovre og Bornholm vil der fra 2013 være mulighed for udlevering af vederlagsfri medicin til behandling af MRSA. Hvilke ambula-torier der skal varetage funktionen er ikke på plads endnu, men de praktise-rende læger vil blive orienteret herom, når aftalen er på plads.

For mere detaljeret information se Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA, www.sst.dk eller kontakt den lokale mikrobiologiske afdeling, se tlf.nr sidst i pjecen, eller evt. kontakt Regionens Viden Center for MRSA på Hvidovre Hospital, Klinisk Mikrobio-logisk Afdeling, tlf. 3862 2429.


8


9

Gastroenteritis / infektiøs diarréMange forskellige mikroorganismer kan forårsage akut diarré. Klinisk er det vanskeligt at forudsige hvilken mikroorganisme, der er årsagen til diarréen, da symptomerne kan variere betydeligt.

Hvis patienten kan kontrollere sin afføring og har en god håndhygiejne, er smitterisikoen i lægens ventevæ-relse lille. Nogle tarminfektioner som f.eks. roskildesyge (norovirus) forår-sager imidlertid akutte opkastninger og er uhyre smitsom

Patienter der kaster op, bør derfor tages ind til undersøgelse med det samme.

Lægen skal have remedier til opsam-ling af spild og efterfølgende desin-fektion. Ved kontakt med sekreter og ekskreter anvendes engangshandsker og engangsplastforklæde eller over-trækskittel.

Håndvask skal anvendes for at afbryde smittevejen ved infektiøs gastroente-ritis. Håndsprit er ikke tilstrækkeligt, da norovirus og sporer fra Clostridium Difficile ikke dræbes af sprit.

Clostridium Difficile Den sporedannende, anaerobe bakte-rie, er den hyppigste årsag til hospi-talserhvervet antibiotika-associeret diarre. Den typiske patient er en ældre borger, der under indlæggelse har pådraget sig infektion med bakte-

rien i forbindelse med antibiotisk behandling. Symptomerne spænder fra mild diaré over hyppige diarreer til pseudomembranøs colitis, toksisk megacolon og colonperforation. De recidiver hyppigt, og patienterne kan præsentere sig med diarre uger eller måneder efter udskrivelse. Det er derfor vigtigt at overveje Clostridium Difficile hos patienter med diarre og nylig hospitalsindlæggelse.

Region Hovedstaden har på områ-dehospitalerne, Bispebjerg, Herlev, Hillerød og Hvidovre Hospitaler samt Bornholm Hospital etableret ambulatoriefunktion og udlevering af vederlagsfri medicin til behandling af borgere smittet med Clostridium Dif-ficile. De praktiserende læger anmodes at henvise borgere/patienter med symptomgivende og laboratoriekonfir-meret Clostridium Difficile infektion, til nævnte hospitalers ambulatorier. Henvisningen sker via telefonisk kon-takt til ambulatorierne.

Ambulatorierne:

Bispebjerg Hospital Gastroenterologisk Afdeling I, IB-ambulatorietTelefon: 3531 2868Telefontid: kl. 8-14

Herlev Hospital Infektionsmedicinsk ambulatorium,Telefon: 3868 4209 eller 3868 3452 Telefontid: kl. 8 - 14

Hillerød Hospital Lunge - og Infektionsmedicinsk Ambulatorium Telefon: 4829 3970Telefontid: mandag til torsdag fra klokken 10 - 12 og fra 14 - 15. Hvidovre Hospital Infektionsmedicinsk afdelings ambulatorium,Telefon: 3862 3016/3862 2932 Telefontid: mandag til torsdag 08.00 - 12.00/13.00 - 15.00Telefontid: fredag 08.00 - 12.00/13.00 - 14.30.

Bornholms Hospital Medicinsk ambulatorium, Telefon: 5690 9237 Telefontid: kl. 10-12


10


11

Instrumenter

Det er lægens ansvar at instrumenter ikke udgør en infektionsrisiko for patienten. Korrekt rengøring,desinfektion, sterilisation og opbevaring er derfor vigtig. Instrumenter rengøres, desinficeres og/eller steriliseres, hver gang de har været anvendt til undersøgelse og behandling.

Rengøring og varmedesinfektionRengøring og varmedesinfektion i instrumentopvaskemaskine er altid at foretrække.

✃ Instrumenter anbringes direkte i instrumentopvaskemaskinen – hule instrumenter sættes på dyse. Instru-menter, der kan adskilles, rengøres adskilt.

✃ Instrumenter forskylles eller forva-skes i instrumentopvaskemaskinen med koldt vand.

✃ Instrumenter rengøres i instru-mentopvaskemaskinen med sæbemiddel og vand ifølge instru-mentleverandørens anvisninger.

✃ Instrumenterne desinficeres til sidst i vaskemaskinen med varmt vand i mindst:

90 °C i 1 min. 85 °C i 3 min. 80 °C i 10 min.

Såfremt der ikke findes tørring i maskinen, aftørres instrumenterne efter rengøring med en ren klud.

Manuel rengøring og kemisk henstands desinfektion✃ Forud for kemisk desinfektion skal

alle instrumenter manuelt forbe-handles for at fjerne alle rester af blod, sekreter mm.

✃ Instrumenterne skal nedsænkes i vand tilsat enzymholdig sæbe som fx Ultrasan, 3E-Zyme, Bodedex forte.

✃ Alle instrumentets flader bearbej-des mekanisk med fx børste til de er synligt rene, hvorefter de skylles under rindende vand og tørres.

✃ Hule rør bearbejdes indvendigt med børste og skylles igennem og instrumenter, der kan adskilles rengøres adskilt.

✃ Herefter udføres kemisk henstand-desinfektion med et egnet desinfek-tionsmiddel. Anbefalede midler er

klorforbindelser og persyrer (se side 21).

✃ Desinfektionsmidlet skal have kon-takt med alle instrumentets flader, i det tidsrum, der anbefales af pro-ducenten af desinfektionsmidlet.

✃ Efter desinfektion skal instrumen-ter skylles under rindende vand og tørres med en ren klud eller engangspapir. Klud lægges efterføl-gende til vask og papir kasseres.

✃ Under arbejdet skal stænk til omgi-velserne minimeres og personalet skal beskytte sig mod forurening med værnemidler, fx engangshand-sker, engangsplastforklæde, beskyt-telsesbriller eller ansigtsskærm.

✃ Manuel forbehandling og kemisk henstanddesinfektion af instru-menter bør ikke finde sted i lokaler, der samtidig anvendes til patient-undersøgelse og behandling.

Efter hver procedure skal instrumen-terne rengøres og desinficeres.

Instrumenter og udstyr der i for-bindelse med kirurgiske eller andre invasive indgreb går gennem hud eller slimhinde skal være sterile.

Andet udstyr til flergangsbrug rengø-res ifølge fabrikantens anvisning. Instrumenter og udstyr der kun berører intakt hud og ikke er forure-net med blod, sekret og ekskret skal rengøres. Rengøring kan udføres med vand og sæbe, evt. kan der anvendes fordoserede engangsklude med vand og sæbe eller der anvendes varme-

desinfektion i fx instrumentopvaske-maskine.Instrumenter og udstyr der berører slimhinder og ikke-intakt hud eller er forurenet med blod, sekret eller ekskret skal desinficeres. Desinfektion kan udføres som varmedesinfektion i fx instrumentopvaskemaskine eller der anvendes desinfektionsmiddel til overfladedesinfektion, evt. kan der anvendes fordoserede engangsklude med vand, sæbe og desinfektionsmid-del.Pessarringe vaskes med vand og sæbe, og sprittes efterfølgende med 70 % sprit.

EmballeringInstrumenter og andet udstyr til fler-gangsbrug, som anvendes ved invasive procedurer skal emballeres forud for sterilisation.

Ved sterilisation i dampautoklave anvendes:✃ Papir eller folieposer, som lukkes

med autoklavetape eller svejsema-skine, eller containere med låg.

✃ Kuvertpakning i autoklave-papir, som lukkes med autoklave-tape.

Ved sterilisation i tørsterilisator anvendes:✃ Folieposer, som lukkes med indi-

katortape eller svejsemaskine, eller containere med låg.

Der dokumenteres sterilisations- og udløbsdato på alle pakninger. Holdbar-hed for steriliseret udstyr er 6 mdr.


12


13

Folieposer og indikatortape til auto-klave og tørsterilisation kan købes hos fx Kirudan, Simonsen & Weel eller Danpleje.

SterilisationFør sterilisation skal der altid være foretaget mekanisk rengøring og varmedesinfektion eller manuel rengøring og kemisk henstand -de s infektion. Der skal anvendes en valideret steri-lisator. Der skal altid anvendes procesindika-torer, der viser at instrumenterne har gennemgået sterilisationsprocessen (fx autoklavetape).Ved tømning af sterilisatoren skal det kontrolleres ✃ At indpakningen er intakt og tør,

hvis ikke, er instrumenterne uste-rile.

✃ At de anvendte indikatorer er slået om, hvis ikke, er sterilisation ikke udført.

✃ Kontrol af sterilisatoren (tryk, tem-peratur og tid) skal foretages efter hver kørsel.

Vedligeholdelse af sterilisatorDer skal udarbejdes program for ved-ligeholdelse af sterilisatoren.✃ Korrekt omslag af procesindikato-

rer er ikke garanti for sterilitet.✃ I dampautoklaver bør der dagligt

anvendes kemisk indikator for kontrol af sterilisationsparametre fx Bowie Dict test.

✃ Der bør udføres rutinekontrol hver 3. måned med anvendelse af biolo-

giske indikatorer p.12 Bacillus stea-rotherophilus til dampautoklave og Bacillus subtilis til tørsterilisation, bestilles på SSI (2 årlige test koster ca. kr. 1.500) eller 3M.

OpbevaringSteriliserede instrumenter og sterile engangsartikler opbevares i lukkede skabe eller skuffer beskyttet mod fugt, svingninger i temperatur, støv og sollys.✃ Steriliserede instrumenter og sterile

engangsartikler skal kontrolleres for sterilisationsdato, beskadigelse og fugtgennemtrængning før brug.

Sterilisationstemperatur og tidFor mættet vanddamp ✃ 134 °C i mindst 3 min✃ 121 °C i mindst 15 min

For tør varme✃ 180 °C i ½ time✃ 170 °C i 1 time✃ 160 °C i 2 timer

Tidsberegning starter, når temperatu-ren i instrumentet er opnået.

Desinfektion af hud- og slimhinde

Der er mikroorganismer på hud og slimhinder, som kan udgøre en infektionsrisiko for patienten ved invasive indgreb.

Injektion og blodprøvetagning✃ Huden desinficeres med hospitals-

sprit 70-85 %. ✃ Desinfektionsmidlet skal tørre

inden injektion.

Operative og invasive indgreb✃ Huden desinficeres med Klor-

hexidinsprit 0,5 % x 2 gange i et område, som giver afstand til incisionsstedet på ca. 10 cm.

✃ Desinfektionsmidlet skal tørre mellem påførelserne og inden steril afdækning appliceres.

Slimhinde desinfektion ved invasive indgreb i næse og mund✃ Næse og mundhule desinficeres

med Klorhexidin 0,05 %.

Øregang✃ Klorhexidin må ikke anvendes til

desinfektion i øregangen, da det er neurotoxisk.


14

Sår og sårbehandling

Sår kan være koloniseret eller inficeret med mikro-organismer. Derfor er hygiejniske forholdsregler vigtige ved håndtering af sår.

Forbindingsmateriale og engangsutensilier✃ Alle produkter skal være CE mær-

ket.✃ Kompresser og forbindingsmateria-

le skal være sterile ved modtagelse fra leverandør.

Opbevaring af utensilier✃ Sterile utensilier skal opbevares i

skabe, skuffer eller rene depotrum min. 20 cm over gulvhøjde.

✃ Må ikke opbevares i direkte sollys. ✃ Det er hensigtsmæssigt at indkøbe

utensilier i pakninger indeholden-de den mængde, der anvendes pr. procedure.

Rene sår✃ Skiftes med brug af aseptisk teknik.

Dækkes med tætsluttende forbin-ding.

Kirurgiske sår✃ Sutureres under opretholdelse af

aseptisk teknik. ✃ Dækkes med tætsluttende steril

forbinding.

Traumatiske sår✃ Traumatiske sår renses med tempe-

reret vand. Er patienten immun-

supprimeret anbefales sterilt isotonisk saltvand.

✃ Sæbe anvendes sjældent, men hvis sæbe anvendes, skal der bruges medicinsk isotonisk neutral sæbe uden tilsætningsstoffer.

✃ Såret skal dækkes med steril forbin-ding.

Brandsår✃ Skylles med tempereret vand til

smertefrihed.

Urene og inficerede sår✃ Sårskift udføres så forurening af

omgivelserne undgås. ✃ Arbejdsområdet afdækkes med

væsketæt afdækning. ✃ Der anvendes usterile engangs-

handsker under proceduren. ✃ Eget tøj skal beskyttes mod forure-

ning med sårsekret og pus fx ved brug af engangsplastikforklæde eller -overtrækskittel.

Suturfjernelse✃ Udføres med aseptisk teknik med

anvendelse af sterile instrumenter.✃ Cicatricen dækkes med forbinding,

hvis der er blødning eller sivning fra såret.

15


16


17

Katetre

Der er risiko for at påføre patienter infektion ved an-læggelse af og manipulation med katetre, hvis der ikke anvendes aseptisk teknik. Det er vigtigt løbende at tage stilling til indikationen for katetret.

Anlæggelse af blærekateterKateter á demeure✃ Mindst mulig kateterstørrelse

anvendes fx ch. 14-16.✃ Genitalområdet skal afvaskes med

isotonisk NaCl før anlæggelse af kateter.

✃ Der skal installeres sterilt desinfice-rende glidemiddel i urethra.

✃ Hos mænd skal anvendes mindst 10 ml. gel. Hos kvinder almindelig-vis 5 ml.

✃ Sterilt kateter, sterile handsker og aseptisk teknisk skal anvendes.

✃ Ballonen fyldes med sterilt vand eller isotonisk NaCl – antal ml. afhænger af katetret.

Affald

Affald kan udgøre en smitterisiko, hvis ikke det hånd-teres korrekt.

Klinisk risikoaffald ✃ Skarpe og spidse genstande.✃ Vævs- og prøvemateriale.✃ Materiale gennemvædet med

udskillelser som blod, sekreter o.lign.

DagrenovationOmfatter udover almindeligt affald:✃ Utensilier, bleer, engangshånd-

klæder.✃ Tømte urin- og drænposer.✃ Tømte plastampuller.

17


18

Rengøring

Forurenede overflader kan udgøre en smitterisiko, hvor-for rengøring er vigtig både af hygiejniske- og æstetiske grunde.

✃ Lokaler og inventar, som anvendes til patientundersøgelse og behand-ling rengøres dagligt.

✃ Lokaler som anvendes til rengøring, desinfektion og fremstilling af sterile utensilier rengøres dagligt.

✃ Møbler, legetøj og andet inventar i venteværelser, skal være rengørings-venlige og rengøres efter behov, dog mindst en gang om måneden.

Spild✃ Spild med blod, sekreter, urin,

afføring eller opkast, skal straks tørres op med papir eller lignende vædet med vand og sæbe og stedet desinficeres umiddelbart efter med hospitalssprit 70 % eller klorhol-digt desinfektionsmiddel.

19


20


21

Desinfektionsmidler

Anbefalede desinfektionsmidler:

Huddesinfektion✃ Hospitalssprit 70–85 %✃ Klorhexidinsprit 0,5 % i 70–85 %

hospitalssprit

Slimhindedesinfektion✃ Klorhexidin-opløsning 0,1 %✃ Klorhexidin-Cetrimid 2mg/1mg/ml

Instrumentdesinfektion✃ Klorforbindelser fx Kloramin 4 %✃ Persyrer 1 % fx Virkon

Overfladedesinfektion✃ Hospitalssprit 70-85 %✃ Klorholdigt desinfektionsmiddel

(min. 1000 ppm aktivt klor), fx Actichlor Plus eller WetWipe des-infektion med klor

✃ Persyrer 1 %

Uheld

Stikuheld og hudkontakt med patientsekreter kan ud-gøre en smitterisiko.

Ved stænk i øjne og mund✃ Skyl med rigeligt vand.

Ved stikuheld✃ Vask med vand og sæbe efterfulgt

af desinfektion med sprit.

Ved hudkontakt✃ Vask grundigt med rigeligt vand.

Ved stik skæreuheld eller stænk i øjne, skal der umiddelbart tages stilling til:✃ Skadesanmeldelse.✃ Test for Hepatitis B og C samt HIV.✃ Vaccination mod Hepatitis B.✃ Henvisning til lokal infektions-

medicinsk afd. eller skadestue.

I øvrigt henvises til: www.stikboksen.dk


22

Rationel antibiotika-politik

En rationel anvendelse af antibiotika betyder, at patien-terne får en klinisk effektiv behandling samtidigt med, at de økologiske skadevirkninger begrænses mest muligt.

Region Hovedstadens Sundhedsfaglige Råd for Mikrobiologi har udarbejdet en regional antibiotikavejledning i 2011 til de praktiserende læger. Den findes på nettet www.sundhed.dk, her-efter Region Hovedstaden, antibiotika vejledning Antibiotika påvirker patientens natur-lige mikrobielle flora, herunder den store mængde bakterier, der naturligt forekommer i gastrointestinal-kanalen og på huden, fordi stofferne udskilles via sved, galde og andre sekreter.

For at kunne tilgodese hensynet til både patienten og miljøet, er det nødvendigt at målrette behandlingen mest muligt.

Udvikling af antibiotikaresistens er et tiltagende problem i primærsektoren og er i stor udstrækning korreleret til udskrivning af antibiotika. Udover MRSA drejer det sig også om ESBL-producerende E.coli og Klebsiella Pneumoniae.

www.regionhovedstaden.dk

Layo

ut: R

egio

nH D

esig

n ·

1665

2

Fo

to: T

hom

as H

omm

elga

ard

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445Hvidovre HospitalKettegård Allé 302650 HvidovreTlf. 3862 2429Fax 3862 3357

Infektionshygiejnisk EnhedRigshospitaletBlegdamsvej 9 2100 København ØTlf. 3545 5574Fax 3545 6869

Klinisk Mikrobiologisk AfdelingHerlev HospitalHerlev Ringvej 752730 HerlevTlf. 3868 3850Fax 3868 3772

Hjemmesidehenvisning

www.sundhed.dk, herefter Region Hovedstaden, hospitaler, afdelinger:✃ Klinisk Mikrobiologisk Afdeling,

Hvidovre Hospital. ✃ Infektionsmedicinsk Afdeling,

Rigs hos pitalet.✃ Klinisk Mikrobiologisk Afdeling,

Herlev Hospital. samt✃ Statens Serum Institut: www.ssi.dk✃ Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk

Relevante referencer

Statens Serum Institut, nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR)Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave fra 2012

Er der spørgsmål til pjecen kan nedenstående afdelinger kontaktes:

Documents

Region Hovedstaden - Hvidovre Hospital - Akut hospital i ... · patienten ikke har infektiøs gastro-enteritis. I de sidstnævnte tilfælde ... kan forårsage akut diarré. Klinisk