Region Midtjylland€¦ · næstformand (speciallæge i klinisk farmakologi) og yderligere 1-5 speciallæger, en prak-tiserende læge, en farmaceut fra primær sektoren og mindst

Region Midtjylland Sundhed

Den Regionale Lægemiddelkomité 28. juni 2017

15. august 2017

/ANNDJO

Referat

til

møde i Den Regionale Lægemiddelkomité

28. juni 2017 kl. 09:00

i F1 stuen, Regionshuset Viborg

Indholdsfortegnelse


Deltagere:

Lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsenheden Horsens (formand)

Overlæge Eva Aggerholm Sædder, Klinisk Farmakologisk afdeling, AUH (næstformand)

Lægefaglig direktør Claus Thomsen, AUH

Lægefaglig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest

Ledende overlæge, Bent Windelborg Nielsen, Regionshospitalet Randers

Oversygeplejerske Marie Møller, Hæmatologisk Afdeling, AUH

Hospitalsapoteker Anette Thomsen, Hospitalsapoteket Region Midtjylland

Hospitalsfarmaceut Ane Mortensen, Hospitalsapotek Region Midtjylland, Afdeling Viborg

Praktiserende læge Peter Stokvad, Risskov

Praktiserende læge Poul Kraghede, Hinnerup

Praktiserende Speciallæge i reumatologi Kaare Mai, Aarhus C

Kontorchef Birgitte Haahr, Kvalitet og Lægemidler, Koncern Kvalitet

Regional Lægemiddelkonsulent Ann Dalgaard Johnsen, Sundhedsplanlægning (sekretari-

atet)

Gæster:

Specialkonsulent Mads Sinding Jørgensen, administrationen, Psykiatri og Social

Afbud:

Centerchef, dr. Med. Ulrik Tarp, Kræft- og Inflammationscentret, AUH

Overlæge Sune Puggaard Vogt Straszek, Psykiatrien i Region Midtjylland, AUH

Ledende overlæge, Henning Borregaard Danielsen, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenhed

Midt

Vicedirektør Rikke Skou Jensen, Sundhedsplanlægning

Indholdsfortegnelse


Pkt. Tekst Side

1 Godkendelse af dagsorden 1

2 Anvendelse af medicindata i psykiatrien 2

3 Organisering af specialistgrupperne 4

4 Rekommandationsliste og standardsortiment 7

5 Lægemiddelstyrelsens årsrapport for bivirkninger 9

6 Markering af biologiske lægemidler 12

7 Udmøntning af nationalt kvalitets- og læringsteams vedr. antibiotika 15

8 Orientering om monitorering og opfølgning på Fælles Medicinkort (FMK) 17

9 Forebyggelse af stikskader ved medicinudbud 22

10 Medicinsk cannabis 24

11 Orientering fra møder i Forum for tværregional koordination af medicin 27

12 Gensidig orientering 28


1

1-31-72-186-15

1. Godkendelse af dagsorden

Administrationen indstiller,

at Den regionale Lægemiddelkomité godkender dagsordenen.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.


2

1-31-72-186-15

2. Anvendelse af medicindata i psykiatrien


at Den regionale Lægemiddelkomité tager oplæg om og eksempler på medicinda-

taanvendelse i psykiatrien til orientering.

Sagsfremstilling

Psykiatrien udarbejder hvert år en rapport, "Kvalitetssikring af behandling med antipsy-

kotisk medicin", med særlig fokus på højdoser af antipsykotisk medicin og kombinati-

onsbehandling med antipsykotisk medicin. Rapporten beskriver forbruget af antipsykoti-

ka ud fra et datagrundlag bestående af samtlige administrationer af antipsykotisk medi-

cin blandt indlagte patienter på alle hospitaler i Region Midtjylland.

Denne rapport tilgår afdelingerne i psykiatrien tillige med regionsrådet.

I BI-portalen er udarbejdet en medicinrapport vedr. antipsykotika på afdelingsniveau,

der muliggør, at afdelingerne selv kan følge med i:

Hvor mange patienter, der får doser over det rekommanderet

Hvor mange patienter, der er i antipsykotisk kombinationsbehandling

Hvor mange patienter, der er i samtidig behandling med antipsykotika og benzo-

diazepiner

Mens en medicinrapporten på patientniveau muliggør, at afdelingerne kan monitorere:

Hvilke patienter, der får doser over det rekommanderede

Hvilke patienter, der er i antipsykotisk kombinationsbehandling

Hvilke patienter, der er i samtidig behandling med antipsykotika og benzodiazepi-

ner

Det er således muligt at følge forbruget af antipsykotisk medicin fra dag til dag – både

fra centralt hold samt på afdelings- og afsnitsniveau.

Derudover har man udarbejdet en BI rapport vedr. farmakologisk risikoscreening som på

baggrund af forskellige kliniske oplysninger fra MidtEPJ scorer patienterne i forhold til

deres farmakologiske risikoprofil. Denne rapport vil blive vist og gennemgået på mødet.

På dagens møde får vi besøg af specialkonsulent Mads Sinding Jørgensen, administratio-

nen, Psykiatri og Social, Region Midtjylland, der vil holde et oplæg om samt vise eksem-

pler på medicindataanvendelse indenfor psykiatrien i Region Midtjylland.

Beslutning


3

Specialkonsulent Mads Sinding Jørgensen orienterede om, at der indenfor psykiatrien er

udviklet rapporter på baggrund af BI-medicindata, som bl.a. muliggør identificering af

patienter i behandling med doser af antipsykotisk medicin, der overstiger det nationalt

rekommanderede.

Herudover beskrives, hvordan medicingennemgang har været et indsatsområdet i psyki-

atrien. Således skal alle indlagte patienter have foretaget medicingennemgang indenfor

5 døgn, og alle ambulante patienter senest i forbindelse med 3. ambulante besøg. Dette

dataunderstøttes vha. en monitoreringsrapport, herunder en såkaldt 'early warning'-

funktion.

Som yderligere eksempel på et aktuelt medicindataprojekt nævner Mads Sinding Jørgen-

sen automatisering af den farmakologiske screeningsproces, der går forud for medicin-

gennemgang. På baggrund af denne screening indplaceres patienterne i én af tre risiko-

kategorier, som er bestemmende for hvilke faglige ressourcepersoner, der skal tilknyttes

medicingennemgangen.

Afslutningsvist beskriver Mads Sinding Jørgensen, at der pt. arbejdes på at lave en rap-

port med medicinske kombinationer, som man bør være særligt opmærksom på. Her er

mulighed for på hhv. afdelings- og patientniveau at se, hvor mange samt hvilke patien-

ter (på CPR-nummerniveau), som er i samtidig behandling med fx. antipsykotika og

benzodiazepiner eller lithium og SSRI-præparater.

Præsentationen er vedhæftet.

Lægemiddelkomitéen tog oplægget til orientering.

Der var enighed i Lægemiddelkomitéen om, at Psykiatrien havde fundet et godt værktøj

til at finde de risikopatienter, som bør have foretaget en medicingennemgang.

Lægemiddelkomitéen blev orienteret om at der på Hospitalsenheden Horsens arbejdes

med at indføre en lignende risikoscreening i somatikken, som på sigt kan implementeres

til resten af regionens hospitaler.

Bilag

BI medicindata i psykiatrien_Regional Lægemiddelkomite

file://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_2_Bilag_1_BI_medicindata_i_psykiatrien_Regional_Laegemiddelkomite..pdf


4

1-31-72-186-15

3. Organisering af specialistgrupperne


at Den regionale Lægemiddelkomité godkender, at der arbejdes videre med en

omstrukturering af organiseringen af specialistgrupperne.

at Den regionale Lægemiddelkomité godkender at en eventuel Rekommandations-

og Basislistegruppe nærmere definerer hvilke lægemidler, der skal være på re-

kommandationslisterne.

Sagsfremstilling

I dag suppleres arbejdet i Den regionale Lægemiddelkomité af 18 specialistgrupper med

i alt 147 medlemmer. Specialistgrupperne er opdelt efter terapiområde. Specialistgrup-

pernes primære opgave er at udarbejde forslag til lægemiddelrekommandationer og vej-

ledninger, samt at forholde sig til og kommentere på forbrugsmønstre på præparater i

det givne terapeutiske område, både i primær- og sekundærsektoren, med henblik på

rationel farmakoterapi.

Hver specialistgruppe består af en formand (speciallæge indenfor terapiområdet), en

næstformand (speciallæge i klinisk farmakologi) og yderligere 1-5 speciallæger, en prak-

tiserende læge, en farmaceut fra primær sektoren og mindst en farmaceut fra Hospitals-

apoteket. Sekretariatsbetjeningen varetages af 2 farmakonomer fra Hospitalsapoteket.

Der er stor forskel på, hvor godt specialistgrupperne fungerer, og hvor aktive de er.

Nogle få specialistgrupper mødes 2-3 gange om året, mens andre maksimalt mødes 1

gang om året.

Nuværende organisering af specialistgrupperne har fungeret i godt 3 år, og det er derfor

tid til at se på, om organiseringen af specialistgrupperne kan optimeres af ressourcehen-

syn. I vedhæftede bilag gives et bud på en fremtidig organisering af specialistgrupperne.

Det forslås at de nuværende 18 specialistgrupper reduceres til 6-8 ad hoc grupper, som

mødes ved behov. Resten af grupperne opløses og ved behov for rådgivning kontaktes i

stedet specialerådsformanden for det relevante specialeråd.

Sekretariatet for specialistgrupperne oplever, at det er svært at opnå konsensus imellem

de forskellige specialistgrupper om, hvad der skal stå på rekommandationslisten. Dette

opleves som uhensigtsmæssigt og er med til at rekommandationslisten virker ustruktu-

reret og usammenhængende. Nogen specialistgrupper anbefaler 1 lægemiddel og har

ingen bemærkninger tilknyttet, mens andre specialistgrupper anbefaler både 1., 2. og 3.

linje behandling med kommentar om, hvornår man bruger hvad.


5

Årsagen til denne udvikling kan skyldes, at der er for mange fagpersoner ind over, som

har hver deres holdning til, hvad der skal på rekommandationslisten.

Det foreslås derfor at der nedsættes en Rekommandations- og Basislistegruppe med den

opgave at sikre, at regionens rekommandationslister vedligeholdes og altid er opdateret.

Det bliver således også gruppens opgave nærmere at definerer hvilke lægemidler, der

skal være på rekommandationslisten. Forslag til nye rekommandationer sendes til de

relevante specialeråd ved behov.

I dag bliver der ikke fulgt op på implementeringen af rekommandationslisten og monito-

reret på forbruget af lægemidler på rekommandationslisten i det omfang der ønskes. En

ændring af specialistgruppeorganiseringen vil kunne frigøre ressourcer, der i stedet kun-

ne anvendes til dette formål.

Lægemiddelkomitéen har modtaget vedhæftede brev fra Specialistgruppen for luftvejsli-

delser, der bl.a. beder Lægemiddelkomitéen om nærmere at definere formålet, omfanget

og indholdet af lægemidler på rekommandationslisterne.

Et par af formændene for specialistgrupperne (blodmangel og urologi), som også er for-

mænd for specialerådene er blevet præsenteret for forslaget om at ændre på specialist-

gruppeorganiseringen. Deres tilbagemeldinger ses i vedhæftet.

Ledende overlæge Eva Sædder, Klinisk Farmakologisk Afdeling vil på mødet præsentere

tankerne bag det nye forslag.

Hvis Lægemiddelkomitéen godkender at der arbejdes videre med en omstrukturering af

specialistgruppeorganiseringen, forventes det at Klinikforum vil kunne præsenteres for et

forslag til en ny strukturering af specialistgrupperne på deres møde i september 2017.

Beslutning

Næstformand og ledende overlæge Eva Sædder, Klinisk Farmakologisk Afdeling, AUH

præsenterede kort Lægemiddelkomitéen for tankerne bag forslaget om en ændret orga-

nisering af specialistgrupperne. Det er bl.a. tanken at specialerådene skal inddrages me-

re i forhold til rådgivning af Lægemiddelkomitéen, og at der skal nedsættes en 'rekom-

mandations- og basislistegruppe', som bliver meget central i forhold til bl.a. at udarbejde

oplæg til specialerådene. Oplægget er vedhæftet.

Der var i Lægemiddelkomitéen stor opbakning til, at der arbejdes videre med at slanke

organisationen og se på om organiseringen kan forenkles og effektiviseres.

Lægemiddelkomitéen havde følgende bemærkninger til det videre arbejde:

at det skal sikres, at det primær- og tværsektorielle perspektiv bevares. Bekym-

ringen ligger i, at det er forskellige praktiserende læge, der er tilknyttet speciale-

rådene.

at det skal sikres, at der skabes en konneks til regionens medicinkoordinator, da

det med nuværende system har været positivt at der kun har været en praktise-


6

rende læge tilknyttet specialistgrupperne. Det er også vigtigt i forhold til at sikre

konnekset til implementeringsorganisationen og PLO.

Det er vigtigt, at der er en fast kerne i "rekommandations- og basislistegruppen"

der mødes jævnligt, og at der sker en tæt koordinering med analysegruppen.

Hvis Specialerådene skal inddrages mere er det vigtigt at oplæggene til speciale-

rådene er gennemarbejdet og tydelige ellers kan det blive svært at opnå enighed

i specialerådene.

Det er vigtigt at specialerådene bliver bekendtgjort med deres nye opgaver. Bl.a.

er det vigtigt for Hospitalsapoteket i forhold til restordrer, at specialerådene er

forpligtet til at hjælpe i de situationer.

Lægemiddelkomitéen godkender således, at der arbejdes videre med en omstrukturering

af specialistgrupperne og herunder at der arbejdes med at oprette en 'rekommandati-

ons- og basislistegruppe'. Når der foreligger et nyt forslag, skal det præsenteres for Læ-

gemiddelkomitéen.

Bilag

Organisering ny_final

Brev vedr Rekommandationsliste

Mail fra specialerådet for urologi

Mail fra specialerådet for hæmatologi Møde d. 28.juni_2017_vedr. specialistgrupperne

file://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_3_Bilag_1_Organisering_ny_final..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_3_Bilag_2_Brev_vedr__Rekommandationsliste..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_3_Bilag_3_Mail_fra_specialeraadet_for_urologi..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_3_Bilag_4_Mail_fra_specialeraadet_for_haematologi..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_3_Bilag_5_Moede_d_28juni_2017_vedr_specialistgrupperne..pdf


7

1-31-72-186-15

4. Rekommandationsliste og standardsortiment


at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter hvordan det sikres, at de anbefalede

lægemidler på rekommandationslisten også bliver implementeret i relevante

afdelingers standardsortimentet.

Sagsfremstilling

Sekretariatet for specialistgrupper oplever, at der er problemer med at få de anbefalede

lægemider på rekommandationslisten implementeret i afdelingernes standardsortiment.

Et eksempel herpå er COX-II-hæmmere. Lægemiddelkomitéen fik en henvendelse fra en

afdeling omkring brugen af COX-II-hæmmere. Specialistgruppen for smerter vurdere at

der for nuværende ikke er evidens for en bedre effekt på postoperative smerter ved an-

vendelse af COX-II-hæmmere i forhold til konventionelle NSAID. Samlet set vurdere

specialistgruppen at en introduktion af COX-II-hæmmere til dagkirurgiske patienter

medføre en øget risiko for administration til ikke-erkendte hjertesyge samt for fejladmi-

nistration til kendte syge, og det kan derfor ikke anbefales.

Det ses at flere afdelinger har COX-II-hæmmere i deres standardsortiment, skønt det

ikke er anbefalet af specialistgruppen for smerter.

Den regionale Lægemiddelkomité har modtaget vedhæftede brev fra specialistgruppen

for luftvejslidelser, der opfordre Lægemiddelkomitéen til at indskærpe at der kun forefin-

des rekommanderede præparater på afdelingernes standardsortimenter (fraset medicin

der ligger indenfor afdelingens specialeområdet)

Specialistgrupperne er rådgivende, og Hospitalsapoteket oplever det som ekstra udfor-

drende i de tilfælde, hvor afdelingerne ikke er enig i specialistgruppens anbefalinger.

Der er behov for en drøftelse af, hvem der har den endelig beslutningskompetence i for-

hold til afdelingernes standardsortiment.

Beslutning

Drøftelsen blev taget under punkt 3 om organiseringen af specialistgrupperne.

Det blev pointeret, at hvis der er uenighed mellem afdelingsledelsens ønsker og specia-

listgruppens anbefalinger, kontaktes hospitalsledelsen.


8

Det blev forslået at overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at få rekommandationsli-

sten udvidet med eventuelle lægemidler, som der skal gøres en specifik indsats imod,

således at det bliver nemmere at fokusere indsatsen der, hvor det giver mening i stedet

for bare at gå bredt efter at udrydde alt forbrug uden for rekommandationslisten.

Bilag

Brev vedr Rekommandationsliste

file://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_4_Bilag_1_Brev_vedr__Rekommandationsliste..pdf


9

1-31-72-186-15

5. Lægemiddelstyrelsens årsrapport for bivirkninger


at Den regionale Lægemiddelkomité tager Lægemiddelstyrelsens årsrapport for

overvågning af bivirkninger 2016 til efterretning.

at Den regionale Lægemiddelkomité beslutter om Lægemiddelstyrelsens årsrapport

indeholder informationer, der giver anledning til, at der skal sendes information

ud til hospitalerne eller iværksættes andre initiativer.

Sagsfremstilling

Lægemiddelstyrelsens seneste årsrapport for overvågning af bivirkninger viser, at antal-

let af indberetninger om formodede bivirkninger i 2016 var mere eller mindre identisk

med året før. I alt modtog Lægemiddelsstyrelsen 7654 bivirkningsindberetninger sidste

år.

Selv om lægerne i 2016 foretog færre indberetninger om formodede bivirkninger, udgør

indberetningerne fra lægerne stadig den største andel med 41 % af det samlede antal

indberetninger til Lægemiddelstyrelsen. Efter en lille stigning i 2015 (11% af det totale

antal indberetninger) er andelen af indberetninger fra de praktiserende læger faldet i

2016 til 8% af det totale antal indberetninger.

Indberetninger fra øvrige sundhedspersoner (farmaceuter, jordemødre og sygeplejer-

sker) udgjorde 21% af indberetningerne i 2016, hvilket er på samme niveau som de se-

neste år.

Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugerne, pårørende og fra Patienterstatningen

udgør tilsammen en stadig større andel. I 2016 udgjorde de 38 %.

Færre indberetninger fra regionerne.

Ud af de i alt 7654 indberetninger Lægemiddelstyrelsen modtog i 2016, kom 1454 indbe-

retninger fra landets hospitaler. Det er et fald på 17 % i forhold til 2015.

I Region Midtjylland ses et procentvis fald på 10 %.

Fordelingen af indberetninger fra de enkelte regioner er vist i figur 1.


10

Figur 1: Bivirkningsindberetninger fra regionerne i 2013-2016

Indberetningerne fra hospitalerne i Region Hovedstaden udgør fortsat over halvdelen af

alle bivirkningsindberetninger fra regionerne. Tendensen har de seneste år været klar –

de regioner, som har en bivirkningsmanagerfunktion, indberetter langt mere end de re-

gioner, der ikke har etableret denne funktion. Region Nordjylland har nu også ansat en

bivirkningsmanager, og Region Midtjylland er sammen med Region Syd således de ene-

ste to regioner uden bivirkningsmanager.

Vedhæftede er til orientering en artikel om bivirkningsmanagerfunktionen i Region ho-

vedstaden.

I Region Midtjylland har Lægemiddelkomitéen tidligere besluttet at satse på en løsning,

hvor det bliver muligt at indberette bivirkninger direkte fra regionens EPJ-system til Læ-

gemiddelstyrelsen.

I 2014 stillede Lægemiddelstyrelsen en webservice til rådighed, der muliggøre denne

løsning. Med webservicen kan læger indberette formodede bivirkninger direkte fra et af

de fagsystemer, de bruger til daglig eksempelvis den elektronisk patientjournal på hospi-

talet eller i en lægepraksis, og de slipper samtidig for at indtaste en række obligatoriske

basisoplysninger om sig selv, patienten, og om den medicin patienten tager.

Den Regionale Lægemiddelkomité sendte derfor i sommeren 2014 en henvendelse til

EPJ-styregruppen med en opfordring til at prioritere integrationen mellem EPJ og Læge-

middelstyrelsens webservice. Der er endnu ikke fundet midler til denne integration, men

ønsket står fortsat på prioriteringslisten.

Den regionale Lægemiddelkomité bedes drøfte om Lægemiddelkomitéen fortsat vil af-

vente en bedre IT-løsning, eller om den vil anbefale, at der oprettes en midlertidig løs-

ning for at sikre, at regionen indberetter flere bivirkninger.

Beslutning


11

Lægemiddelkomitéen tog Lægemiddelstyrelsens årsrapport til efterretning og fastholder

den nuværende strategi, hvor bivirkninger skal kunne indberettes direkte fra EPJ-

systemet til Lægemiddelstyrelsen.

Indberetning af bivirkninger er med til at indsamle viden om lægemidlerne og er dermed

et kvalitetsløft af behandlingen. Der spares ikke penge ved, at der foretages en integra-

tion mellem EPJ og Lægemiddelstyrelsens web-service, men Lægemiddelkomitéen me-

ner, at denne integration er vigtigt for at sikre, at der indberettes flere og bedre beskre-

vet bivirkninger.

Lægemiddelkomitéen anbefaler, at EPJ-styregruppen prioriterer, at der arbejdes med en

integration mellem EPJ og Lægemiddelstyrelsens web-service. Hvis det ikke er muligt at

prioritere denne web-service anbefaler Lægemiddelkomitéen, at der oprettes en midler-

tidig regional stilling som bivirkningsmanager under Klinisk Farmakologisk Afdeling.

Det anbefales desuden at Lægemiddelstyrelsen sender data om bivirkninger retur til re-

gionerne.

Bilag

Lægemiddestyrelsens årsrapport for bivirkninger 2016 Vinther S 2017

file://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_5_Bilag_1_Laegemiddestyrelsens_aarsrapport_for_bivirkninger_2016..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_5_Bilag_2_Vinther_S_2017..pdf


12

1-31-72-186-15

6. Markering af biologiske lægemidler


at Den regionale Lægemiddelkomité beslutter, om der skal tages kontakt til Læ-

gemiddelstyrelsen med henblik på at få en tilsendt en oversigt over, hvilke hos-

pitaler og afdelinger problemet med manglende batchnummer ved indberetning

omfatter.

at Den regionale Lægemiddelkomité tager orienteringen vedr. markeringen af bio-

logiske lægemidler til efterretning.

at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter, om der skal gøres mere for at sikre,

at der altid bliver registreret bacthnr. på biologiske og biosimilære lægemidler i

forbindelse med administration og indberetning af bivirkninger.

Sagsfremstilling

Regionerne er forpligtet til at registrere batchnumre for alle produkter, hvor der potenti-

elt kan forekomme virus og/eller prioner – det vil i princippet sige for alle biologiske læ-

gemidler. Pointen med at registrere batchnumre er at gøre det muligt til enhver tid at

finde frem til præcist hvilken patient, der har fået præcist hvilket produkt i tilfælde af, at

der er patientsikkerhedsmæssige problemer med produktet.

Den 1. januar 2016 er en ny bekendtgørelse om indberetning af bivirkninger ved læge-

midler m.m. trådt i kraft. Den ny bekendtgørelse indeholder en ny regel om, at en bi-

virkningsindberetning så vidt muligt skal indeholde oplysninger om lægemidlets navn og

batchnummer, når indberetningen vedrører et biologisk lægemiddel, der fremgår af en

liste, som er udarbejdet af Lægemiddelstyrelsen. Listen af lægemidler omfatter nu 20

præparater.

Lægemiddelstyrelsen har netop udgivet deres årsrapport for overvågning af bivirkninger

2016. Lægemiddelstyrelsen har i 2016 haft særlig fokus på biologiske og biosimilære

lægemidler og har undersøgt, hvor mange af de bivirkningsindberetninger om biologiske

lægemidler, som styrelsen har modtaget, der indeholder oplysninger om lægemidlets

handelsnavn og batchnummer.

Alle bivirkningsindberetninger om biologiske lægemidler på listen indeholder oplysninger

om lægemidlets handelsnavn. Lægemiddelstyrelsen kan imidlertid konstatere, at batch-

nummeret mangler i cirka halvdelen af sagerne.

Lægemiddelstyrelsen har på den baggrund sendt en mail til alle hospitaler med en op-

fordring til at batchnummer bliver oplyst ved indberetning af formodede bivirkninger til

Lægemiddelstyrelsen (vedhæftet)


13

Hospitalsenheden Midt forslår i den forbindelse, at der tages kontakt til Lægemiddelsty-

relsen med henblik på at høre, om det er muligt at få tilsendt en oversigt over, hvilke

hospitaler og afdelinger problemet omfatter – om det er lokaliseret til specifikke steder.

Således at det bliver muligt at gå mere målrettet ud med informationen. Hospitalsenhe-

den Midt finder det hensigtsmæssig, at der sker én samlet henvendelse fra regionen,

fremfor at hvert enkel hospitalsenhed kontakter Lægemiddelstyrelsen.

Hospitalerne har tidligere efterspurgt støtte i den kliniske hverdag, i form af overblik og

en tydelig markering af hvilke aktuelle/specifikke lægemidler, der skal registreres

batchnr. på.

På Lægemiddelkomitéens møde i marts 2016 blev det således besluttet at Hospitalsapo-

teket indgår i et samarbejde med hæmatologisk afdeling, AUH om at afprøve forskellig

muligheder.

På Hæmatologisk Afdeling AUH har apoteket således været behjælpelig med markering

på hyldekanter i medicinrum for de 3 aktuelle lægemidler afdelingen skal registrere

batchnumre på. Biologiske lægemidler, der kun har cancer-diagnose og vacciner er ikke

medtaget.

Oversygeplejerske Marie Møller fra hæmatologisk afdeling på AUH vil på mødet give en

kort status på dette arbejde.

Beslutning

Der er flere udfordringer i forhold til registrering af biologiske lægemidler.

1. Det er ikke alle biologiske lægemidler, hvor der er krav om, at der registreres

batchnummer – som udgangspunkt er det kun de lægemidler, der er opført på

Lægemiddelstyrelsens liste. Dette gør det besværligt for klinikken, at huske hvil-

ke lægemidler, der har krav om registrering.

2. Når de biologiske lægemidler udleveres vederlagsfrit fra afdelingerne bliver regi-

streringen i EPJ besværligt (Alt der udleveres via Hospitalsapoteket registreres

100 %).

3. Der er en stor fejlkilde i, at batchnummeret skal registreres manuelt. Stregkoder

med batchnummer er først klar fra 2019.

På Hæmatologisk Afdeling, AUH har Hospitalsapoteket været behjælpelig med at identifi-

cere de lægemidler, som afdeling skal registrere batchnummer på, og gjort dem synlig

ved hjælp af hyldeforkanter. I øjeblikket er målopfyldelsen på ca. 45 %.

Der opfordres til at fortælle om de gode historier ved at registrere batchnummer, såle-

des at klinikerne får en bedre forståelse for, hvorfor det er vigtigt.

Der gøre opmærksomt på, at Lægemiddelstyrelsens liste ikke er opdateret siden marts

2016, skønt der er kommet nye lægemidler på marked fx Taltz og Cinqaero.


14

Lægemiddelkomitéen anbefaler, at der arbejdes med at finde en midlertidig løsning, og

at det forberedende arbejde med at udvikle EPJ til at kunne læse stregkoder fra 2019

påbegyndes.

Arbejdet skal ske i et samarbejde mellem Hospitalsapoteket, IT, Medicoteknik og BI.

Bilag

Opfølgning på nye regler vedr. overvågning af biologiske lægemidler

file://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_6_Bilag_1_Opfoelgning_paa_nye_regler_vedr_overvaagning_af_biologiske_laegemidler..pdf


15

1-31-72-186-15

7. Udmøntning af nationalt kvalitets- og læringsteams vedr. antibiotika


at Den regionale Lægemiddelkomité godkender kommissoriet, herunder sammen-

sætningen af arbejdsgruppen.

at Den regionale Lægemiddelkomité udpeger overlæge Merete Storgaard, infekti-

onsmedicinsk afdeling, AUH som formand for arbejdsgruppen.

at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter om Lægemiddelkomitéen skal have en

plads i arbejdsgruppen og hvem der i så fald skal udpeges.

at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter eventuel deltagelse i kommende ledel-

sesseminar.

Sagsfremstilling

Vedlagte projektbeskrivelse for et lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anven-

delse af antibiotika er blevet godkendt i Styregruppen for de nationale lærings- og kvali-

tetsteams.

Der er følgende fire fokusområder i forbedringsarbejdet, som omhandler behandling af

samfundserhvervede infektioner:

1) Indikation for anvendelse af antibiotika, 2) valg af antibiotika 3) revurdering af be-

handling og 4) behandlingsvarighed.

Målgruppen er alle typer af kliniske afdelinger, der har udfordringer ift. rationel anven-

delse af antibiotika og som ønsker at arbejde struktureret med området, herunder f.eks.

intensivafdelinger.

Fra Region Midtjylland har følgende regionale repræsentanter deltaget i ekspertgruppen:

Ledende overlæge, professor Svend Ellermann-Eriksen, Klinisk Mikrobiologi, AUH; Over-

læge Merete Storgaard, Infektionsmedicinsk afdeling, AUH; Ledende overlæge Eva Sæd-

der, Klinisk farmakologisk afdeling, AUH; Overlæge Britta Tarp, Infektionsmedicin, Diag-

nostisk Center, HE Midt; Ledende overlæge Thomas Hahn, Medicinsk afdeling, HE Hor-

sens. Overlæge Birgitte Klindt Poulsen, Klinisk farmakologisk afdeling og næstformand

for specialistgruppen for infektionsmedicin har overtaget pladsen fra Eva Sædder fra juni

måned 2017 og fremadrettet.

Regionerne kan nu gå i gang med at planlægge det videre forløb, og i Region Midtjylland

er det Lederforum for Kvalitet, der har det overordnede ansvar for de nationale lærings-

og kvalitetsteams.

På seneste møde i Lederforum for Kvalitet blev det besluttet, at alle hospitaler deltager

med mindst én afdeling i lærings- og kvalitetsteamet. Alle hospitaler lagde op til at mel-

de Akutafdeling og/eller Medicinsk Afdeling ind til lærings- og kvalitetsteamet. Det blev


16

også fremhævet, at det lokale team kan bestå af en kombination af Akutafdelingen og

Medicinsk Afdeling.

Lederforum for kvalitet foreslår, at faglige drøftelser i forbindelse med det kommende

lærings- og kvalitetsteam for antibiotika forankres i Den regionale Lægemiddelkomité og

godkendte, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe med reference til Den regionale Læ-

gemiddelkomité.

Arbejdsgruppen skal yde faglig rådgivning og understøtte de lokale forbedringsteams

ved et godt forarbejde og støttefunktioner. Arbejdsgruppen nedsættes for en to-årig pe-

riode.

På baggrund af beslutningen i Lederforum for Kvalitet er vedhæftet kommissorium udar-

bejdet.

Lægemiddelkomitéen bedes drøfte om sammensætningen i arbejdsgruppen skal supple-

res, og om Lægemiddelkomitéen skal have en plads i arbejdsgruppen. Desuden forslås

det, at overlæge Merete Storgaard, infektionsmedicinsk afdeling, AUH udpeges til for-

mand for arbejdsgruppen.

Der er planlagt et ledelsesseminar for ledelser, som afholdes den 20. september 2017 på

Charlottehaven Konferencecenter, Hjørringgade 12C, 2100 Kbh. Ø. I ledelsesseminaret

deltager de relevante afdelingsledelser (dvs. niveauet over forbedringsteamet) samt en-

kelte repræsentanter fra relevante direktioner, ledelsesfora og andre relevante regionale

fora fx kvalitetsorganisation, apotek samt regionale lægemiddelkomiteer, hygiejnekomi-

teer og sundhedsfaglige råd.

Lægemiddelkomitéen bedes drøfte om Lægemiddelkomiteen vil have en repræsentant

med på ledelsesseminaret.

Beslutning

Den regionale Lægemiddelkomité godkendte det fremlagte kommissorium for arbejds-

gruppe til understøttelse af Lærings og Kvalitetsteam på antibiotikaområdet i Region

Midtjylland, og at overlæge Merete Storgaard, infektionsmedicin afdeling, AUH udpeges

som formand for arbejdsgruppen.

Lægemiddelkomitéen ønsker ikke en plads i arbejdsgruppen, ligesom de heller ikke øn-

sker en plads i det kommende ledelsesseminar.

Bilag

Udkast - kommissorium_arbejdsgruppe LKT-antibiotika

Projektbeskrivelse LKT antibiotika vs 24032017 til Styregruppen

file://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_7_Bilag_1_Udkast__kommissorium_arbejdsgruppe_LKTantibiotika..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_7_Bilag_2_Projektbeskrivelse_LKT_antibiotika_vs_24032017_til_Styregruppen..pdf


17

1-16-4-174-16

8. Orientering om monitorering og opfølgning på Fælles Medicinkort (FMK)


at Den regionale Lægemiddelkomité forventer, at alle hospitaler inden udgangen af

2017 når det fastlagte måltal.

at Den regionale Lægemiddelkomité tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen i Danske Regioner har bedt Region Midtjylland om en handleplan for Fælles

Medicinkort (FMK) med henblik på at tydeliggøre, hvordan og hvornår regionen vil sikre

fuld anvendelse af FMK for både indlagte og ambulante patienter.

Af handleplanen fremgår følgende milepæle:

Handleplanen for fuld anvendelse af FMK blev præsenteret på mødet i Administrativt

Sundhedsledelsesforum den 20. februar 2017, hvor det blandt andet blev det besluttet

at følge op på organiseringen af monitoreringen og opfølgningen af FMK.

Efter mødet i Administrativt Sundhedsledelsesforum blev den videre opfølgning og moni-

torering af FMK aftalt i et samarbejde mellem Koncern Kvalitet, Koncern It og Sundheds-

planlægning.

Hermed gives en kort orientering om, hvordan monitoreringen og opfølgningen af FMK er

tilrettelagt.

Monitorering og opfølgning af Fælles Medicinkort

Der er den 27. april 2017 udsendt en mail til hospitalsledelserne med en orientering om

handleplanen og en opfordring til, at hospitalsledelsen på førstkommende dialogmøde

dagsordensætter, hvordan hospitalet og de respektive afdelinger ligger i forhold til ajour-

føringen af FMK på indlagte og ambulante patienter, hvordan personalet introduceres til

FMK, og hvad der ellers gøres lokalt for at flytte målopfyldelsen.

Der vil fremadrettet ske en kvartalsvis orientering omkring ajourføringsgraden til Den

Regionale Lægemiddelkomité. På baggrund af den løbende monitorering, er det muligt

for Sundhedsplanlægning at kontakte relevante hospitalsledelse med henblik på at sikre,


18

at hospitalsledelsen følger op sammen med relevante afdelinger på deres anvendelse af

FMK.

Rapporteringen omkring ajourføring til Den Regionale Lægemiddelkomité og på nationalt

plan sker fremadrettet fra kontoret Kvalitet og Lægemidler i Koncern Kvalitet, som også

er det kontor, der sekretariatsbetjener den tværsektorielle FMK-gruppe.

Den tværsektorielle FMK-gruppe er sat på pause, indtil overenskomstforhandlingerne

med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er afsluttet. Den Tværsektorielle FMK-

gruppe har til opgave at sikre og aftale korrekt anvendelse af FMK i det tværsektorielle

perspektiv, således at FMK som udgangspunkt altid er ajourført til brug for andre dele af

sundhedsvæsenet. Det gælder i forhold til hospitaler, almen praksis, kommuner, special-

lægepraksis og private apoteker. Korrekt anvendelse af FMK er afgørende for effektive

overgange og patientsikkerheden.

Det anbefales desuden, at den enkelte hospitalsledelse løbende trækker akutelle data og

sikrer en ledelsesmæssig opfølgning.

Status på ajourføringsgraden af FMK.

Hospitaler

I nedenstående tabel ses målopfyldelsesgraden for Region Midtjylland.

EPJ algoritmen til, hvorvidt en ordination er ændret, er rettet den 6. april 2017. Ændrin-

gen berørte en konkret fejl, indmeldt fra hospitalerne, som handler om, at ordinationer

stod til at være startet og sluttet på samme tidspunkt i udtrækket fra EPJ, hvilket ikke

kan være rigtigt. Det kan være forklaring på det fald, der ses fra marts til april for ind-

lagte. Det er uforudset, men der er brug for mere tid, før faldet endeligt kan forklares.

Der er allerede aftalt møder for at afklare det nærmere.

En ændring af algoritmen skal ske varsomt, da der er mange komplicerede arbejdsgange

involveret.

Som det ses af tabellen, er milepælene endnu ikke fuldt ud nået. Det er dog forventnin-

gen, at det vil kunne opnås med målrettet monitorering og gennem dialog med hospi-

talsledelserne.


19

Almen Praksis

Der udarbejdes 1 gang månedligt statistik over anvendelse af FMK hos alment praktise-

rende læger.

Med udgangspunkt i tilgængelige opgørelser over brugen af FMK i almen praksis er der

udviklet en ny indikator, der måler på praktiserende lægers brug af ajourføringsknappen

i forhold til antallet af ændringer i en patients medicinering. Indikatoren er dermed defi-

neret som "Antal ajourføringer" / "Antal FMK-konsultationer".

Ajourføring forstås som lægens tryk på knappen "ajourfør medicinkort" i lægens lokale

FMK-version.

En FMK-konsultation forstås som en eller flere af nedenstående handlinger af den prakti-

serende læge i FMK:

"Opret lægemiddelordination"

"Pausering af lægemiddelordination"

"Ophæv pausering af lægemiddelordination"

"Opdater lægemiddelordination"

"Seponer lægemiddelordination"

"Afseponer lægemiddelordination"

Indikatoren er dermed et udtryk for, hvor ofte en FMK-konsultation samtidig medfører et

tryk på ajourføringsknappen og dermed en besked til næste anvender af FMK-

oplysninger, fx den kommunale hjemmepleje om, at oplysningerne er ajourførte.

Af figur 1 ses det at ajourføringsgraden for almen praksis ligger på ca. 14 % i Region

Midtjylland.

Figur 1: Procentdel ajourføringer ift. FMK-konsultationer i almen praksis pr. region, alle patienter, januar 2015 - april 2017. Ny funktionalitet i FMK.

Begrænset ordinationsret (’apotekerlisten’)

Begrænset ordinationsret sættes i drift i Fælles Medicinkort 27. juni 2017. Patientsikker-

hedsstyrelsen administrerer begrænsning i lægers ordinationsret, hvor læger har fået en

hel eller delvis begrænsning i deres ordinationsret. Fælles Medicinkort har etableret et


20

stamdatasæt på den Nationale Serviceplatform over disse begrænsninger, som nu sæt-

tes i drift i Fælles Medicinkort, så læger på denne liste ikke kan oprette lægemiddelordi-

nationer og recepter udover deres ordinationsret.

Patientsikkerhedsstyrelsen registrerer ændringer i lægers ordinationsret, når begræns-

ningen er besluttet og den efterfølgende dag vil begrænsningen slå igennem i Fælles

Medicinkort. Begrænsningen sker ved en registrering af, hvilke atc-koder lægerne ikke

må oprette recepter indenfor. Pt. har omkring 90 læger en hel eller delvis begrænsning i

ordinationsretten.

Apotekerområdet vil indarbejde begrænsningen i de 3 it-løsninger, som apotekerne an-

vender. Dette forventes at ske i løbet af 2017. Når apotekerløsningerne har ibrugtaget

begrænset ordinationsret, vil apotekeren kunne afvise papirrecepter, som lægen ikke har

ret til at udstede, allerede ved opslag på en recept med lægens autorisationsnummer.

Indtil da håndterer apotekerne papirrecepter som hidtil dvs. udfra den fysiske ’apoteker-

liste’ fra Patientsikkerhedsstyrelsen.

FMK App - Flerbrugere på samme device

Fra 30. juni 2017 bliver det muligt for borgerne at tilgå FMK app’en med flere brugere på

samme device. Løsningen er lavet så bruger 2 logger på med ’gæste-login’ via Nem-id.

Denne løsning er valgt for at opfylde sikkerhedsniveauet til Fælles Medicinkort. Mange

borgere har efterspurgt muligheden for flere brugere på samme device.

Beslutning

Lægemiddelkomitéen tager orienteringen til efterretning og accepterer at opfølgning og

monitoreringen af FMK sker i Lægemiddelkomitéen. I forhold til kommunikationen på

hospitalerne bruges ledelsesorganisationen.

Lægefaglig direktør Jens Friis Bak orienterede om, at det Rådgivende driftsråd vedrøren-

de Hospitalsapoteket efter deres møde den 2. juni 2017 har sendt en mail til Ole Thom-

sen, hvori de forslår at:

1. Slettereglerne på FMK skal ændres, så sletning af data på FMK kommer til at føl-

ge samme regler som journalmateriale i øvrigt, dvs. at data tidligst må slettes ef-

ter 10 år.

2. Pligten til løbende ajourføring skal skrives ind i bekendtgørelsen, så der bliver

mulighed for at lave forpligtende aftaler om ajourføring parterne imellem.

3. Der skal oprettes funktionalitet i FMK, der muliggør historik på ajourføring, dvs.

at man skal kunne fremkalde et billede af den samlede ajourførte medicin på et

givet tidspunkt (op til 10 år tilbage) inkl. oplysninger om, hvem der på et givet

tidspunkt har markeret medicinkortet ajourført.

FMK vil så bevæge sig fra at være et kommunikationsværktøj til et dokumentations-

værktøj.

Da almen praksis oplever præcis de samme udfordringer som koncerndirektør Ole Thom-

sen beskriver for hospitalsambulatorierne i bilag 3, vil der ved akutte henvendelser, som

udgøre en substantiel del af konsultationerne i almen praksis og 100% i lægevagten,

være vanskeligheder med at øge ajourføringsgraden. Disse vanskeligheder vil forstær-


21

kes, såfremt man vælger at betragte FMK som et dokumentationsværk frem for et

kommunikationsværktøj.

Ved akutte konsultationer tillader tiden blot, at man identificerer et evt. problem i.f.t.

ajourføring af FMK. Hvis det fx forventes at FMK efter en antibiotikaordination hos egen

læge retvisende dokumenterer patientens aktuelle medicinforbrug, kræver dette mulig-

hed for en opfølgende ”ajourfølgningskonsultation.”

Bilag

Bilag 3 - FMK handleplan RM

file://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_8_Bilag_1_Bilag_3__FMK_handleplan_RM..pdf


22

1-30-77-35-17

9. Forebyggelse af stikskader ved medicinudbud


at Den regionale Lægemiddelkomité understøtter, at der stilles krav om indkøb af

sikre produkter i forbindelse med medicinudbud, og

at Den regionale Lægemiddelkomité understøtter, at "billigste pris" og "sikkerhed"

indgår i helhedsvurderingen og løftes op på nationalt niveau ved fremtidige ud-

bud i Amgros.

at Den regionale Lægemiddelkomité sender et brev til Amgros omkring at sikker-

hed og sundt arbejdsmiljø bør indgår som et kriterie ved fremtidige medicinud-

bud.

Sagsfremstilling

Når der kan vælges mellem 2 ligeværdige præparater, et med og et uden sikkerhedsan-

ordning, indgår "billigste pris" som en væsentlig parameter i forbindelse med prioritering

og udvælgelse af medicin gennem de årlige Amgros udbud.

Det er imidlertid væsentligt at stille krav til sikkerhed – dels for at sikre de ansatte under

anvendelsen af produkterne, og dels for at overholde lovgivningen. Endvidere er der en

ikke uvæsentlig afledet udgift forbundet med stikskader forbundet med smitterisiko.

Lovgivning.

EU vedtog i 2010 et direktiv om forebyggelse af stikskader, der omfatter alle arbejdsta-

gere i sygehus- og sundhedssektoren. Arbejdstilsynet har på den baggrund lavet en vej-

ledning på området, hvor det blandt andet er et krav, at der ved valg af spidse eller

skarpe instrumenter tages hensyn til de forhold, hvorunder de skal anvendes, samt til de

risici, der kan opstå ved anvendelse af instrumenterne. Hvis anvendelsen af de valgte

instrumenter indebærer en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed skal risikoen

imødegås ved egnede foranstaltninger, eksempelvis sikkerhedsanordninger. Ovennævn-

te regler gælder ligeledes for injektionsmedicin.

Udgifter ved stikskader.

Region Midtjylland har fokus på forebyggelse af stik- og skæreskader. De samlede om-

kostninger for regionen udgjorde 2 mio. kr. i 2016, hvilket fremgår af "Notat om ar-

bejdsulykker og omkostninger" i forbindelse med Arbejdsmiljøredegørelse 2016. Udgiften

for 1 ulykke med smitterisiko udgør ca. 4.800 kr. for sygeplejersker m.fl. henholdsvis ca.

7.000 kr. for læger.

Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø er med i brugergrupperne ved EU-udbud i Indkøb- og

Medicoteknik. Her er der fokus på arbejdsmiljøvenlige produkter for at forhindre arbejds-

skader. Det er væsentligt, at Den regionale Lægemiddelkomité er opmærksom på at


23

stille krav om et sikkert og sundt arbejdsmiljø i forbindelse med medicinudbud. Hvis det

skal vægtes som et kriterie ved fremtidige udbud i Amgros, bør det ifølge områdechef

Annemette Skjøttgaard, Hospitalsapoteket i Region Midtjylland, ske på nationalt niveau.

Produkterne kan blive dyrere ved at stille disse krav, hvilket dog kan holdes op mod spa-

rede udgifter til stikskader.

Det forslås at Den regionale Lægemiddelkomité sender et brev til Amgros, hvori Læge-

middelkomitéen opfordrer Amgros til at opstille sikkerhed og sundt arbejdsmiljø som et

kriterie ved fremtidige medicinudbud.

Beslutning

Der gøres opmærksom på, at hvis "sikkerhed" stilles som et krav i forbindelse med ud-

bud, skal dette krav vægtes lige med andre krav. Det kan derfor i sidste ende går ud

over priskonkurrencen, hvis fx kun det ene produkt har en sikkerhedsanordning.

I forbindelse med udbud bør der ses på total prisen, da der kan være afledte konsekven-

ser som fx indkøb at nyt materiale eller undervisning af personale.

Når Amgros laver medicinudbud i forbindelse med anbefalinger fra Medicinrådet inddra-

ges også andre omkostninger som fx personale, skader m.v.

Lægemiddelkomitéen er enig i at sikkerhed om muligt, skal spille en rolle i forbindelse

med medicinudbud og vil gerne være afsender af et brev, der er udarbejdet i samarbej-

de med Hospitalsapoteket.

Bilag

Notat om Arbejdsulykker og omkostninger

RÅDETS DIREKTIV 201032EU - forebyggelse af stikskader At-vejledning 10.1.1 - Stik- og skæreskader - november 2013

file://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_9_Bilag_1_Notat_om_Arbejdsulykker_og_omkostninger..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_9_Bilag_2_RAaDETS_DIREKTIV_201032EU__forebyggelse_af_stikskader..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_9_Bilag_3_Atvejledning_1011__Stik_og_skaereskader__november_2013..pdf


24

1-10-70-44-17

10. Medicinsk cannabis


at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter Sundheds- og Ældreministeriets forslag

til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis men henblik på eventuelle

bemærkninger.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har modtaget Sundheds- og Ældreministeriets forslag til lov om for-

søgsordning med medicinsk cannabis.

Der er indgået en politisk aftale i tilknytning til satspuljeaftalen 2017-2020 om at etable-

re en 4-årig forsøgsordning med medicinsk cannabis.

Fra 1. januar 2018 gør denne 4-årig forsøgsordning det muligt for nogle patienter, at

blive behandlet lovligt med medicinsk cannabis i sundhedsvæsnet.

Det drejer sig om patientgrupper med følgende indikationer:

Multipel sklerose: Spasticitet, centrale smerter og smertefulde spasmer. Desuden

kan der overvejes tilladelse til at behandle blærefunktionsforstyrrelser.

Rygmarvsskade (paraplegi): Spasticitet og centrale smerter samt smertefulde

spasmer.

Kronisk smertebehandling: Hvor anden behandling er utilstrækkelig eller ikke tå-

les, fx neuropatiske smerter og ”cancer” smerter i led, knogler og muskler.

Kvalme og opkastning efter kemoterapi. Hvor anden behandling har svigtet.

Hovedpunkter fra lovforslaget.

Der er med den politiske aftale ikke truffet beslutning om, hvorledes cannabis til brug for

forsøgsordningen skal tilvejebringes. Vedhæftet lovforslag fastlægger således rammerne

for import og den deraf følgende distribution af cannabisprodukter.

Det foreslås, at apotekerne forestår fremstillingen og udleveringen af cannabisslutpro-

dukterne. Det er væsentligt, at cannabisslutprodukter først fremstilles, efter der forelig-

ger en bestilling fra en læge på et konkret produkt til en konkret patient.

Det foreslås, at cannabismellemprodukter skal prissættes på samme vis som lægemidler,

således at den der fremstiller et cannabismellemprodukt til Lægemiddelstyrelsen skal

anmelde apoteksindkøbsprisen for produktet senest 14 dage inden prisen skal træde i

kraft.

Det foreslås, at Lægemiddelstyrelsen i samarbejde med andre relevante styrelser udar-

bejder vejledning til lægerne, der kan understøtte behandlingen.


25

Det foreslås, at der i forbindelse med forsøgsordningen etableres bivirkningsovervåg-

ning, hvor læger får pligt til i hele forsøgsperioden at indberette alle formodede bivirk-

ninger vedrørende cannabisslutprodukter, herunder oplysninger fra patientjournaler og

obduktionserklæringer, til Lægemiddelstyrelsen.

Det foreslås, at Lægemiddelstyrelsen får mulighed for at forbyde forhandling og udleve-

ring af produkter, samt tilbagekalde disse fra markedet, såfremt det vurderes, at pro-

dukterne ikke lever op til den nødvendige kvalitet eller bringer patientsikkerheden i fare.

Det foreslås herudover, at Sundhedsdatastyrelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed kan

videregive oplysninger om ordination af cannabisslutprodukter, herunder oplysninger,

der identificerer receptudstederen ved personnummer, ydernummer eller lignende, og

oplysninger, der identificerer patienten ved personnummer, med henblik på Styrelsen for

Patientsikkerheds vurdering af konkrete receptudstederes ordinationer.

Der ydes erstatning til patienter, der påføres skade i forbindelse med behandling foreta-

get på sygehuse eller af praktiserende læger/speciallæger i henhold til regler i klage- og

erstatningsloven. Der ydes desuden erstatning til patienter, der påføres en fysisk skade

som følge af egenskaber ved den medicinsk cannabis, der er anvendt til behandling, i

henhold til reglerne i klage- og erstatningsloven.

Der igangsættes løbende monitorering af forsøgsordningen på baggrund af data fra

Sundheds- og Ældreministeriets styrelser. I monitoreringerne skal blandt andet indgå

oplysninger om antal patienter, ordinationsmønstre, bivirkningsindberetninger, tilsyns-

sager, klagesager m.v. Erfaringerne fra den løbende monitorering og evalueringen med

inddragelse af eksterne parter skal indgå i de politiske overvejelser om en eventuelt

permanent ordning med medicinsk cannabis.

Høringsproces.

I Region Midtjylland er høringen sendt til kommentering hos:

Specialerådet for onkologi

Specialerådet for hæmatologi

Specialerådet for neurologi

Specialistgruppen for smerter

Specialistgruppen for neurologi

Hospitalsapoteket

Klinisk Farmakologisk Afdeling

Hospitalsledelserne

Eventuelle bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Sundhedsplanlægning senest

den 28. juli 2017, men henblik på et samlet høringssvar fra Region Midtjylland til Danske

Regioner.

Danske Regioner koordinerer et fælles høringssvar fra Regionerne.

Beslutning

Lægemiddelkomitéen bemærker, at behandlingen med medicinsk cannabis bør være

protokolleret behandling, så der registreres både bivirkninger og effekt.


26

Lægemiddelkomitéen bemærker, at Lægemiddelstyrelsen løbende bør informere regio-

nerne om bivirkninger.

Lægemiddelkomitéen bemærker, at udskrivningsretten bør begrænses til specialafdelin-

ger.

Det undrer Lægemiddelkomitéen, at medicinske cannabis ikke skal igennem de samme

strenge EMA-procedurer som alle andre nye lægemidler.

Der orienteres om, at Klinisk Farmakologisk Afdeling frem til januar 2018 gerne vil mod-

tage alle bivirkninger på ikke registrerede produkter. Klinisk Farmakologisk Afdeling vil

opsamle alle bivirkninger og løbende sende de indsamlede informationer tilbage til klini-

kerne.

Klinisk Farmakologisk Afdeling planlægger snarest et nyhedsbrev med fokus på medi-

cinsk cannabis, hvori ovenstående information vil blive præciseret.

Der orienteres om, at der afholdes et temamøde for Regionsrådet i august.

Bilag

Høringsbrev.pdf Lovforslag sendt i høring.pdf

file://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_10_Bilag_1_Hoeringsbrevpdf..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_10_Bilag_2_Lovforslag_sendt_i_hoeringpdf..pdf


27

1-31-72-186-15

11. Orientering fra møder i Forum for tværregional koordination af medicin

Sagsfremstilling

Der gives en mundtlig orientering om relevante emner fra møder i Forum for tværregio-

nal koordination af medicin.

Beslutning

Den regionale Lægemiddelkomité tog den mundtlige orientering til efterretning.


28

1-31-72-186-15

12. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Begrænset mængde Piperacillin/Tazobactam frem til årsskiftet 2017/18.

Som følge af en eksplosion på en kinesisk fabrik, der producerer råvarer til fremstilling af

Piperacillin/Tazobactam pulver til infusionsvæsker, forventes global mangel på Piperacil-

lin/Tazobactam i resten af 2017. Det forventes, at der vil være under 75 % af det nuvæ-

rende forbrug til rådighed frem til årsskiftet.

Piperacillin/Tazobactam anvendes til alvorlige infektioner som fx pneumoni.

Med henblik på at sikre forsyningssikkerheden og dermed behandling i hele den nævnte

periode opfordrer Specialistgruppen for Infektionsmedicin og Hospitalsapoteket til øje-

blikkelig nedsættelse af Piperacillin/Tazobactam forbruget.

Det forventes, at alle afdelinger bidrager til denne omlægning af forbruget med øjeblik-

kelig virkning.

Der er derfor udsendt en mail fra Lægemiddelkomitéen til hospitalsledelserne indehol-

dende en vejledning (vedhæftet) der skal være med til at sikre tilstrækkelig reduktion i

forbruget af Piperacillin/Tazobactam. Hospitalsapoteket sikrer, at en trykt udgave af vej-

ledningen bliver delt ud på alle relevante afdelinger.

Der er også udviklet en rapport på BI-portalen, hvor det er muligt for en afdeling af følge

forbruget at Piperacillin/Tazobactam, som kan tilgås via følgende link: http://bi-

portal/#/site/RM/views/Antibiotika/PipTazoversigt.

Retningslinje vedr. sygehusansattes kontakt til lægemiddel- og medicoindustri-

en.

På baggrund af sidste møde i Lægemiddelkomitéen, hvor vi havde besøg af Etisk Nævn

for Lægemiddelindustrien (ENLI) har Lægemiddelkomitéen sendt et brev til ENLI, , hvori

Lægemiddelkomitéen anmoder ENLI om, at se nærmere på de henvendelser, der kom-

mer fra markedsundersøgelsesvirksomheder. Brevet er vedhæftet til orientering.

Desuden er der udarbejdet en regional retningslinje for sygehusansattes kontakt til læ-

gemiddel- og medicoindustrien.

Formålet med retningslinjen er ikke at begrænse samarbejdet med industrien, men at

sikre:

At ordination af lægemidler altid sker ud fra en lægefaglig vurdering, og ikke ud

fra personlig eller økonomisk interesse.

At ansatte ikke udsættes for usaglig eller økonomisk påvirkning.

At indkøb af medicoudstyr sker på baggrund af saglig og økonomiske kriterier.

At fastholde tillid til, at sygehusansatte ikke handler ud fra personlig eller økono-

misk interesse.

http://bi-portal/#/site/rm/views/antibiotika/piptazoversigthttp://bi-portal/#/site/rm/views/antibiotika/piptazoversigt


29

Retningslinjen er sendt i faglig høring via Hospitalsledelserne og Hospitalsapoteket. Når

høringssvarene er indsamlet, udarbejder arbejdsgruppen den endelige retningslinje. Ret-

ningslinjen skal herefter godkendes af Den Regionale Lægemiddelkomité.

Det er hensigten, at den nye retningslinje lægges i e-Dok umiddelbart efter godkendel-

sen i Lægemiddelkomitéen.

Projektansøgningen om ”Undervisningsprogram i systematisk medicingennem-

gang målrettet sygehusansatte læger”.

I forbindelse med udmøntning af finanslovsmidler til den ældre medicinske patient, blev

der afsat en pulje, regionerne kunne søge til afprøvning af modeller for systematisk me-

dicingennemgang rettet mod ældre borgere indlagt på sygehus.

Region Midtjylland indsendt en ansøgning om et fælles projekt om udvikling af undervis-

ningsmateriale til systematisk medicingennemgang på alle regionens akutafdelinger.

Projektets formål var at undersøge om systematisk undervisning af sygehusansatte læ-

ger i systematisk medicingennemgang med fokus på den ældre borger resulterer i at

flere hospitalsindlagte patienter får foretaget medicingennemgang. Desuden undersøges

om antallet af risikolægemidler reduceres. Undervisningsmaterialet ønskes udarbejdet

som et samarbejde mellem klinisk farmaci, geriatri, akutlægerne og klinisk farmakologi.

Undervisning på lægekonference ønskes suppleret af e-læring samt fokuseret opfølgning

i afdelingerne. Projektet ønskes udviklet og afprøvet i samarbejde med alle regionens

hospitaler.

Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af en faglige prioritering af projektan-

søgningerne valgt ikke at tildele projektet midler fra puljen til medicingennemgang.

Ministeriet har i deres vurdering lagt vægt på, at styrelserne i deres faglige vurdering

udtrykker tvivl omkring effekten af den planlagte undervisning, da morgenkonferencer

ikke er et optimalt forum for undervisning, som sigter mod kompetenceudvikling og

praksisændringer. Styrelserne har ligeledes påpeget, at effekten af et elæringsprogram

ikke kan vurderes, ej heller i hvilken udstrækning det vil blive anvendt. Ministeriet har

desuden lagt vægt på, at styrelserne finder, at fokuseret tilstedeværelse af farmaceut

samt geriater en dag ugentligt på inkluderede afdelinger formentlig er utilstrækkeligt til

at sikre dels kompetenceudvikling såvel som implementering af medicingennemgang.

Styrelserne har yderligere bemærket, at undervisningens omfang samt organisering er

kritisk for projektets succes. Ideelt bør den ”teoretiske undervisning” foregå uden for

daglig praksis. Efterfølgende burde denne undervisning omsættes i praksis gennem fx

systematisk supervision og dokumentation heraf.

Ændringer til den regionale rekommandationsliste.

Siden sidste møde i Den regionale Lægemiddelkomité har der været møde i følgende

specialistgrupper:

Luftvejslidelser

Diabetes

Hormonelle lidelser

Gastroenterologi

Infektionsmedicin

Specialistgruppernes ændringer til rekommandationslisten kan ses i vedlagte bilag.


30

Beslutning

Det ses at forbruget af Piperacillin/Tazobactam falder.

Der orienteres om at Medicinrådet har strammet deres habilitetsregler i forhold til virk-

somhedssponsorerede kongresser. Dette krav er dog kun fremadrettet – dvs. at som

medlem af et fagudvalg, skal man acceptere ikke at deltage på virksomhedssponsorere-

de rejser, så længe man deltager i fagudvalget.

Det bør drøftes hvordan efteruddannelse af læger i fagudvalgene financiers. I Region

Syddanmark har de allerede besluttede at betale for lægerne efteruddannelse.

Der er i øjeblikket udfordringer med at udpege regionale repræsentanter til fagudvalge-

ne.

Da det er vigtigt at regionen bliver repræsenteret i fagudvalgene, er det vigtigt at hospi-

talsledelsens støtter op om og hjælper til med udpegningerne.

Bilag

3312_lommekort_print

Vedr. markedsundersøgelsesvirksomheder

HØRING_Sygehusansattes kontakt til lægemiddel og medicoindustrien

Ansøgning til pulje til medicingennemgang 20 01 2017

Afslag Region Midtjylland 170628 Orientering til RLK
file://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_12_Bilag_1_3312_lommekort_print..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_12_Bilag_2_Vedr_markedsundersoegelsesvirksomheder..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_12_Bilag_3_HOeRING_Sygehusansattes_kontakt_til_laegemiddel_og_medicoindustrien..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_12_Bilag_4_Ansoegning_til_pulje_til_medicingennemgang_20_01_2017..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_12_Bilag_5_Afslag_Region_Midtjylland..pdffile://RMFILE0008/home07$/ANNDJO/SbSysNetEmne/Temp/ANNDJO/Dagsorden/Bilag/Punkt_12_Bilag_6_170628_Orientering_til_RLK..pdf

Documents

Region Midtjylland€¦ · næstformand (speciallæge i klinisk farmakologi) og yderligere 1-5 speciallæger, en prak-tiserende læge, en farmaceut fra primær sektoren og mindst