13
Side 1 af 13 Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 1. Forord 2. Indledning 3. Status på Klimastrategien 3.1. Ekstern indsats: CO 2 -reduktion for regionen for geografisk enhed 3.2. Intern indsats: CO 2 -reduktion for regionen som virksomhed 4. Regionens indsats på miljø og sundhed 4.1. Øget middellevealder 4.2. Miljøfremmede- og hormonforstyrrende stoffer 5. Corporate Social Responsibility (CSR) 5.1. Status 5.2. Sociale klausuler BILAG: Bilag 1: Energi- og Miljøredegørelse 2013 Bilag 2: Klimahandlingsplan 2014

Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

Side 1 af 13

Region Syddanmarks Klimastrategi

Årsrapport 2013

1. Forord

2. Indledning

3. Status på Klimastrategien

3.1. Ekstern indsats: CO2-reduktion for regionen for geografisk enhed

3.2. Intern indsats: CO2-reduktion for regionen som virksomhed

4. Regionens indsats på miljø og sundhed

4.1. Øget middellevealder

4.2. Miljøfremmede- og hormonforstyrrende stoffer

5. Corporate Social Responsibility (CSR)

5.1. Status

5.2. Sociale klausuler

BILAG:

Bilag 1: Energi- og Miljøredegørelse 2013

Bilag 2: Klimahandlingsplan 2014

Page 2: Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

Side 2 af 13

1. Forord

Klimaforandringerne udgør en af de mest markante miljøudfordringer i nyere tid. Den danske regering har

derfor også vedtaget en ambitiøs energipolitik, og Region Syddanmark har i forlængelse heraf vedtaget en

klimastrategi, der har som mål at opnå de mål, der er lagt op til på nationalt plan. Som led i klimastrategien

er der bl.a. investeret 82 millioner kroner i solcelleanlæg på regionens sygehustage, enkelte sociale institu-

tioner samt fem parkeringshuse. Det er Danmarks hidtil største enkeltinvestering i solcelleanlæg.

I Region Syddanmark har vi nogle stærke kompetencer indenfor energiområdet. Det er derfor helt naturligt,

at vi iværksætter initiativer, som skal sikre afkoblingen mellem vækst og energiforbrug. Afkobling vil betyde

vækst i regionen samtidig med, at energiforbruget falder.

For at nå målene er det helt centralt at tænke langsigtet og helhedsorienteret. Regionen har derfor i for-

længelse af arbejdet i 2012 også i 2013 fokuseret på at iværksætte to større initiativer om energieffektivise-

ring og energisystemer i samarbejde med parterne i regionen – særligt kommuner, virksomheder og ener-

giselskaber.

Årsrapporten fortæller i kort form om de resultater af klima-, energi- og miljøindsatsen, der er gennemført i

2013. Der gives en status på, hvad vi har opnået og beskrivelse af hvilken indsats, der er planlagt de kom-

mende år for at opnå målene.

Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014

2. Indledning

Regionsrådet vedtog den 25. juni 2012 Region Syddanmarks ’Klimastrategi - den regionale strategi for bæ-

redygtig udvikling 2012-2015’, der dækker såvel det eksterne bæredygtighedsarbejde i den geografiske

enhed Region Syddanmark som det interne bæredygtighedsarbejde i virksomheden Region Syddanmark.

Med Klimastrategien har Region Syddanmark opstillet et mål om 40 % CO2-reduktion i 2020 for hhv. regio-

nen som geografisk enhed og for regionen som virksomhed.

Målene om 40 % reduktion i CO2-udledninger for regionen som virksomhed retter sig mod aktiviteter i egen

drift – ’fej for egen dør’ – og Regionen har derfor gode styringsmuligheder.

I forhold til målene om 40 % reduktion i CO2-udledningen for regionen som geografisk enhed er regionen

afhængig af eksterne aktører, og det er derfor nødvendigt at få kommuner, virksomheder og borgere m.fl.

til at trække i samme retning for at sikre, at målet kan nås.

Der er en række potentielle synergieffekter mellem virksomhedssporet og geografisporet, det er derfor

også hensigtsmæssigt at udnytte de opnåede erfaringer, viden og ressourcer på tværs af de to spor.

I det nedenstående vises i helt kort form resultaterne af klima- og bæredygtighedsarbejdet frem til 2014.

Resultaterne vil blive uddybet gennem afrapporteringen, hvor der også peges på fremtidige handlinger.

Page 3: Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

Side 3 af 13

3. Status på Klimastrategien

’Status på klimastrategien’ er en samlet afrapportering på Klimastrategien og dermed regionens indsats

indenfor klima, energi, miljø og CSR (Corporate Social Responsibility). Rapporten omfatter således også

konklusionerne fra Energi- og Miljøredegørelsen, se bilag 1.

I Klimastrategien har vi arbejdet med følgende mål:

Mål Når vi målet? Hvad gør vi, og hvad er mulighederne

Klima:

Reduktion af udledningen af

CO2 i den geografiske enhed i

Region Syddanmark med 40 %

i 2020 i forhold til 1990

Der er opnået en CO2-reduktion på 23 % fra 1990 – 2011.

Væsentlige indsatser:

Strategisk Energiplanlægning (SEP)

Energieffektiviseringsprojekt (ELENA)

Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

bidrager med medfinansiering til projekter, som

skal fremme væksten indenfor forretningsområ-

det ’Bæredygtig Energi’. Flertallet af disse projek-

ter vil samtidig understøtter reduktion af CO2-

belastningen

Der vurderes at være en særlig udfordring omkring be-

lastningen fra transport, som ikke forventes at blive løst

inden 2020.

Region Syddanmark reducerer

CO2-udledningen med 40 %

fra drift af Regionens egne

aktiviteter og institutioner i

2020 i forhold til 2004

Der er opnået en CO2-reduktion på 9,5 % fra 2004 – 2013

Væsentlige indsatser:

Investeringer i energieffektivisering af bygninger,

50 mio. kr. i 2013 samt ca. 67 mio.kr. via ELENA i

2014 - 2017

Energigruppe, som arbejder med incitament-

struktur, (fælles)energiindsatser, kriterier for

energieffektive indkøb og indkøb af energi fra

vedvarende energikilder – fx strøm fra egen

vindmølle

Det vurderes, at der er en væsentlig udfordring om-

kring transport samt at få reduceret elforbruget bl.a.

Page 4: Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

Side 4 af 13

gennem fokus på gennemførelse af energiledelse

Miljø – Sundhed

Region Syddanmark vil iværk-

sætte initiativer både på det

somatiske og det psykiatriske

område, som vil bidrage til at

øge middellevealderen i Regi-

onen

I 2013 godkendte Region Syddanmark og de 22 kommu-

ner en strategi for forebyggelse og behandling af livsstils-

sygdomme for mennesker med sindslidelse.

Der arbejdes på Sundhedsaftalen 2015 – 2018. Aftalen vil

indeholde en prioritering og tilrettelæggelse af tværsek-

torielle indsatser.

Region Syddanmark har bevilliget midler til et ambitiøst

projekt om tidlig opsporing og forebyggelse.

Region Syddanmark vil arbej-

de på at reducere forbruget af

miljøfremmede og hormon-

forstyrrende stoffer i Regio-

nens indkøb af varer.

Der gennemført kortlægning af PCB-indholdet i Regio-

nens bygninger og plan for opfølgning heraf.

Det vurderes, at der er behov for mere systematiske

vurderingskriterier ved indkøb af varer og tjenesteydel-

ser.

Corporate Social Responsibility

Region Syddanmark vil være

kendt for sit gode arbejdsmil-

jø som led i at skabe attrakti-

ve og effektive arbejdspladser

Region Syddanmark har for første gang det laveste syge-fravær blandt de fem regioner. Målet for sygefravær er 4,1 % i 2015.

Det vurderes, at der er igangsat relevante initiativer, som

vil sikre opfyldelse af de opstillede mål.

Region Syddanmark vil arbej-

de for at anvende sociale

klausuler som et aktivt sty-

ringsværktøj til at stille krav til

Regionens leverandører og på

den måde gå foran i forhold til

at løfte et samfundsansvar

Der stilles sociale klausuler i forbindelse med udbud af

visse tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver. Det

anslås, at det vil resultere i beskæftigelse af ca. 900 prak-

tikanter/lærlinge over en 10-årig periode.

Figur 1: Status for opnåelse af mål:

Grøn: God fremdrift

Gul: God fremdrift, men kræver opmærksomhed

Rød: Utilstrækkelig fremdrift

Page 5: Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

Side 5 af 13

3.1. Ekstern indsats: CO2-reduktion for regionen som geografisk enhed

I klimastrategien er der opsat mål om 40 % CO2-reduktion i 2020 for regionen som geografisk enhed. Da der

også nationalt er mål om 40 % CO2-reduktion, forventes der en vis understøttelse af målene fra national

side gennem fx afgifter, incitamentsstruktur, lovgivning m.m. Målet nås dog ikke alene gennem nationale

indsatser, men kræver også regional/kommunal handlekraft.

Regionen har ikke styringsmuligheder til at sikre målopfyldelsen på den geografiske enhed, men kan alene

motivere, facilitere og understøtte de kommunale og private parters arbejde på området. Endvidere kan

Regionen gennem støttemuligheder understøtte det private erhvervslivs bestræbelser på at skabe teknolo-

giudvikling og grøn vækst. Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum har således de seneste år støttet

energirelaterede projekter med mere end 250 mio.kr.

Klimabarometer

Der er i perioden fra 1990-2011 opnået 23 % CO2-reduktion i Region Syddanmark som geografisk område,

se nedenstående barometer.

-

2.000.000,00

4.000.000,00

6.000.000,00

8.000.000,00

10.000.000,00

12.000.000,00

14.000.000,00

ton

s C

O2

1990 2011 2020

Årstal

Region Syddanmarks CO2-udledning

Figur 2: CO2-udledningen i Region Syddanmark

Status

I 2013 er der fokuseret på to væsentlige indsatser – en indsats, der retter sig mod fremme af energiinveste-

ringer i offentlige bygninger (ELENA), samt en indsats, der kan medvirke til at flytte energiforsyningsstruk-

turen til en højere andel af vedvarende energi (Strategisk Energiplanlægning – SEP).

Page 6: Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

Side 6 af 13

Ambitionen med indsatserne er, at de på én og samme tid skaber grøn vækst, er værdiskabende for de

nødvendige og relevante aktører samt fører til målbare CO2-reduktioner.

Region Syddanmark har sammen med 14 syddanske kommuner opnået støtte hos ELENA-ordningen på

knap 24 mio. kr. til de kommende tre års arbejde (2014-2017) med energiinvesteringer i den offentlige

bygningsmasse og vejbelysning for samlet set 590.000.000 kr. i Region Syddanmark.

Herudover har Regionen og samtlige kommuner i regionen samt en bredere kreds af eksterne interessen-

ter, herunder eksempelvis energiselskaber og virksomheder igangsat to projekter om Strategisk Energiplan-

lægning. Projekterne har en samlet projektsum på knap 8 mio.kr. og der er givet tilsagn om tilskud på 3

mio.kr. fra Energistyrelsens pulje til Strategisk Energiplanlægning.

Handling

40 % af det samlede energiforbrug stammer fra opvarmning af bygningsmassen. Med et fælles ELENA-

projekt i Region Syddanmark sættes der fokus på bygningsmassens beskaffenhed, og gennem en bred vifte

af energiinvesteringer og -renoveringer forbedres bygningernes energieffektivitet.

Et klart mål i ELENA-ordningen er, at energiinvesteringerne samlet set skal føre til 20 % energibesparelser

over de 3 år, hvor projektet løber. Det betyder, at der er store potentialer for reelle resultater, der forven-

tes at gavne både klima og vækst i regionen.

Ud over at sikre lavest muligt energiforbrug i selve bygningsmassen sættes der en samtidig indsats i værk i

form af strategisk energiplanlægning, for at den nødvendige energi i størst muligt omfang er produceret af

vedvarende energikilder og anvendes mest effektivt1.

De to projekter om Strategisk Energiplanlægning, ’SEP Syddanmark’ og ’SEP Fyn’, skal gennemføres i perio-

den 1. januar 2014 – 1. juli 2015. Med projekterne er der dannet et stærkt konsortium omkring Strategisk

Energiplanlægning med deltagelse af kommuner, virksomheder, energiselskaber og Regionen. Projektets

mål er at invitere alle relevante aktører til ’Energy Camp’ primo 2015, hvor parterne skal drøfte, hvordan vi i

Region Syddanmark bedst får omstillet fra et fossilt til et VE2-baseret energisystem. Målet er skabe en fæl-

les forståelse for udfordringer og muligheder blandt parterne samt at etablere et forum, hvor parterne

løbende kan mødes og drøfte tværgående emner. Dermed er der skabt et vigtigt fundament for det fortsat-

te arbejde med CO2-reduktion i regionen. Samarbejdet om Strategisk Energiplanlægning forventes at med-

føre konkrete initiativer på den korte bane i de kommende år, men det forventes også, at parterne i samar-

bejdet identificerer udfordringer, som kræver langsigtede initiativer.

1 For uddybning af ELENA-samarbejdet og Strategisk Energiplanlægning, se bilag 2

2 Vedvarende Energi

Page 7: Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

Side 7 af 13

Konklusion

Det vurderes, at der med ELENA-samarbejdet og Strategisk Energiplanlægning er igangsat to væsentlige

initiativer, som vil bidrage til opfyldelse af målet:

Med ELENA samarbejdet sættes der fokus på energiinvesteringer, der kan medføre energibesparel-

ser i den offentlige bygningsmasse og med en afledt effekt i den private bygningsmasse

Med Strategisk Energiplanlægning er der sat fokus på, at regionens energianvendelse er energief-

fektiv og i høj grad er baseret på vedvarende energikilder

3.2 Intern indsats: CO2-reduktion for regionen som virksomhed

Region Syddanmark har vedtaget et mål om 40 % CO2-reduktion for Regionen som virksomhed i 2020 sam-

menlignet med år 2004.

For at nå dette mål skal Regionen dels reducere det direkte energiforbrug i driften, opføre energieffektivt

nybyggeri samt gennemføre en energibevidst indkøbspolitik med fokus på produkter med et lavt energifor-

brug. Der vil desuden fremkomme CO2-reduktioner som følge af omlægninger i energiforsyningsstrukturen

til en øget andel af vedvarende energi – fx ved anvendelse af biomasse, opsætning af solceller og vindmøl-

ler.

Der er vedtaget delmål til Klimastrategien om at reducere forbruget af el og varme i 2016 med hhv. 13 % og

7 % set i forhold til forbruget i 2011.

Klimabarometer

Region Syddanmark har som virksomhed reduceret CO2 -udledningen med ca. 11 % i perioden fra 2004 -

20133. Reduktionen skyldes primært et mindre varmeforbrug samt en højere andel af vedvarende energi-

kilder i energiforsyningen. Varmeforbruget er løbende blevet reduceret, mens elforbruget – set i absolutte

tal- har ligget konstant over de senere år. Sættes elforbruget i forhold til de opnåede produktivitetsstignin-

ger, ses der dog også her en reduktion.

3 For uddybning af forudsætninger for beregninger af energiforbrug samt CO2-emissioner, se Bilag 1, ’Energi- og Miljø-

redegørelse 2013’.

Page 8: Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

Side 8 af 13

CO2 emissioner fra el og varme

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

2004 2010 2011 2012 2013 2014 2016 2018 2020

År

To

n C

O2

Grøn omlægning af elprodukt.

Invest. 2013

ELENA

Solceller

Emmissioner fra varme og el forbrug

Figur 3. CO2- udledningen i virksomheden Region Syddanmark

Invest 2013, ELENA og Solceller angiver forventede besparelser ud for gennemførte/planlagte initiativer. Grøn om-

lægning af elproduktion er en fremskivning af elproduktionens forventede CO2-belastning.

Status på energiforbrug

El

Siden 2007 har elforbruget været meget konstant omkring 100.000 MWh. Udgiften til det samlede elfor-

brug beløber sig til ca. 150 mio. kr.

Regionen har vedtaget et delmål om, at elforbruget skal reduceres med 13 % i 2016 i forhold til 2011. Det

betyder, at Regionens energiforbrug skal være reduceret med ca. 13.000 MWh i 2016, hvilket bliver en

meget stor udfordring hvis man udelukkende ser på det absolutte forbrug. Hvis man derimod sætter elfor-

bruget op imod den produktionsstigning, som er opnået over de senere år ser det mere realistisk ud, om

end det stadig er en stor udfordring at nå reduktionsmålet på de 13 %. Med den største enkeltinvestering i

solceller i Danmark tog Region Syddanmark denne udfordring op. Projektet, som blev gennemført i sidste

halvår 2012 (1. etape) og i første halvår 2013 (2. etape) har i 2013 sparet Region Syddanmark for indkøb af

ca. 2.600 MWh, svarende til ca. 3 % af sygehusenes samlede elforbrug. Fra 2014 forventes solcellerne hvert

år at spare Region Syddanmark for indkøb af ca. 3.300 MWh, svarende til ca. 4 % af sygehusenes samlede

elforbrug. Ud over det gennemførte solcelleprojekt er der planlagt energibesparende tiltag, som forventes

at medføre en reduktion på ca. 5.000 MWh. For at opnå målet er der imidlertid behov for yderligere tiltag.

Page 9: Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

Side 9 af 13

De somatiske sygehuse står for ca. 87 % af Regionens samlede elforbrug. Det er derfor af stor betydning,

når der sker væsentlige omlægninger på sygehusene. Der har i de seneste år været væsentlige ændringer i

form af anskaffelse af mere udstyr og mere intensiv brug af dette. Fx viser de officielle tal for udviklingen i

produktionsværdien4 en gennemsnitlig stigning i produktionsværdien på de somatiske sygehuse i Region

Syddanmark på hele 4,3 % årligt i perioden 2003 til 2012. Det vurderes, at ca. 50 – 70 % af elforbruget på et

sygehus anvendes til processer, som er knyttet sygehusets produktion. Derfor kunne nævnte stigning i pro-

duktionsværdien med rette forventes at resultere i en stigning i elforbruget på 2 til 3 % årligt. Når dette ikke

er sket må det tilskrives de energibesparende tiltag, som løbende gennemføres på sygehusene.

Varme

Fra 2012 til 2013 er der sket en stigning i det graddagekorrigerede varmeforbrug på ca. 2 %.

Regionen har vedtaget et delmål om, at varmeforbruget skal reduceres med 7 % i 2016 i forhold til 2011.

Der er på nuværende tidspunkt opnået en reduktion på ca. 6 %, og det vurderes, at varmeforbruget vil fal-

de over de kommende år, idet der løbende investeres i forbedring af klimaskærmen på Regionens sygehuse

og institutioner.

Endvidere forventes der reduktion i varmeforbruget i takt med, at nye sygehus- og institutionsbyggerier kan

tages i brug – og gamle mere energikrævende bygninger derved tages ud af drift. Der vil dog være en over-

gangsperiode for hver overflytning til nyt byggeri, hvor både en ny og en eksisterende bygning vil være i

drift samtidigt. Varmeforbruget vil i en overgangsperiode – som følge heraf – blive negativt påvirket.

Transport

Transport er sammen med el og varme de største kilder til CO2-udledninger.

Region Syddanmark bidrager til klimabelastningen fra transport gennem medarbejdernes kørsel til og fra

arbejde, til mødeaktivitet og tilsyn i arbejdstiden samt eksterne parters kørsel i forbindelse med arbej-

de/udførelse af opgaverne - fx varetransport, ambulancekørsel m.m.

En del af disse opgaver er udliciteret, og er ligesom medarbejdernes pendling til og fra arbejde ikke inklude-

ret i analysen. Der foreligger ikke et troværdigt datagrundlag for CO2-belastningen for al transport hverken

fra 2004 eller 2013.

Der er gennemført en analyse i 2012, som viser CO2-belastningen fra den del af transportarbejdet, som

stammer fra kørsel i biler, som Regionen enten ejer eller leaser. CO2-belastningen fra denne del udgør ca. 1

% af regionens samlede udledning fra energiforbruget.

4 Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, Udvikling fra 2011 til 2012, udgivet af Danske Regioner,

Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, marts 2014.

Page 10: Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

Side 10 af 13

Det skal dog bemærkes, at CO2-udledningen i den udliciterede transport, herunder ikke mindst siddende og

liggende patienttransport, må forventes at udgøre en ikke uvæsentlig andel af regionens CO2-udledning.

Konklusion

Der er igangsat en række relevante initiativer, som medvirker til at reducere CO2-udledningen. Det vurderes

dog, at de igangsatte initiativer ikke i sig selv er tilstrækkelige til at nå målet om 40 % reduktion i 2020 samt

delmålet om 13 % reduktion af elforbrug i 2016.

Hvis målene skal nås, må det forventes, at der skal iværksættes yderligere initiativer. I 2014 vil der bl.a.

blive arbejdet videre med initiativer, som skal fremme:

Øget andel af vedvarende energi og grøn strøm i Regionens energiforsyning

Øget systematisk fokus på indkøb af produkter og serviceydelser med et lavt energiforbrug i drift

Øget fokus på egen transport gennem fælles kortlægningssystem, transportplanlægning og omlæg-

ning til alternative VE-drivmidler

Øget fokus på den udliciterede siddende og liggende patienttransport i forhold til CO2-belastning og

energiforbrug

Opbygning af system til monitorering, der dels kan måle fremdriften, dels kan understøtte en fælles

læringskultur

4. Regionens indsats for miljø og sundhed

4.1 Øge middellevealderen

Region Syddanmark har vedtaget mål om at bidrage til at øge middellevealderen. For at nå dette mål rådgi-

ver Regionen bl.a. kommunerne på forebyggelsesområdet. I 2013 godkendte Region Syddanmark og de 22

syddanske kommuner en strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med

sindslidelse. Strategien er under implementering.

Region Syddanmark støtter forsknings- og udviklingsprojektet ’Tidlig opsporing og Forebyggelse’, som har

fokus på at skabe sunde vaner og opspore og forebygge livsstilsrelaterede sygdomme hos 30 – 49-årige

borgere. 130.000 borgere indgår i projektet over en tre-årig periode.

Region Syddanmark gennemførte en sundhedsprofilundersøgelse i 2013. Resultaterne blev offentliggjort

marts 2014 og indgår i rapporten ’Fælles Fremtidsbillede’. ’Fælles Fremtidsbillede’ afdækker Region Syd-

danmark og de syddanske kommuners muligheder, potentialer og udfordringer i det regionale-kommunale

Page 11: Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

Side 11 af 13

sundhedsvæsen. Rapporten skal bidrage til arbejdet med prioriteringer og opstillinger af mål og udviklings-

projekter i sundhedsaftalen for 2015 – 2018.

Konklusion

Det vurderes, at der er et godt samarbejde med kommunerne om at styrke forebyggelsesområdet.

4.2. Miljøfremmede stoffer

Region Syddanmark har et mål om at reducere forbruget af miljøfremmede og hormonforstyrrende stoffer.

For at nå dette mål arbejdes der primært på at forbedre kriterierne, når der købes varer og tjenesteydelser

samt i forbindelse med drift af Regionens sygehuse og institutioner. Desuden er der blevet gennemført en

undersøgelse, som har belyst, i hvor høj grad Regionens bygninger er belastet med PCB.

Konklusion

Der er i gangsat flere initiativer, som vil reducere indkøbet og forbruget af miljøfremmede og hormonfor-

styrrende stoffer.

I de tre bygninger, hvor der blev påvist et forhøjet indhold af PCB, vil der blive gennemført afhjælpende

foranstaltninger for at nedbringe PCB-niveauet i indeklimaet.

Samlet vurderes det, at der er behov for yderligere tiltag samt en metode til systematisk opsamling på om-

rådet.

5. Corporate Social Responsibility (CSR)

5.1. Status

Region Syddanmark vil være kendt for sit gode arbejdsmiljø som led i at skabe attraktive og effektive ar-

bejdspladser. Regionen har tre fokusområder frem mod 2015.

1. Sygefravær og trivsel

2. Social kapital

3. Arbejdsmiljø i nye rammer

Page 12: Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

Side 12 af 13

Sygefraværet i Region Syddanmark var i 2013 på 4,2 %, hvilket er det laveste sygefravær blandt de fem

regioner.

Region Syddanmarks enheder arbejder i vekselvirkning mellem centrale og lokale initiativer systematisk

omkring nedbringelse af sygefraværet i regi af den strategiske indsats ’Sygefravær & Trivsel 2015’.

Handlinger

Region Syddanmarks enheder arbejder i en vekselvirkning mellem centrale og lokale initiativer systematisk

omkring nedbringelse af sygefraværet i regi af den strategiske indsats ”Sygefravær & Trivsel 2015”.

Det er i det daglige arbejde omkring kerneopgaven, at social kapital folder sig ud og skaber merværdi for

medarbejdere og borgere. Social kapital bliver fortsat sat på dagsorden gennem den årlige MTU måling og

de efterfølgende drøftelser i regionens afdelinger.

Regionens enheder har iværksat en fokuseret indsats på arbejdsmiljøområdet med henblik på at vidende-

ling og læring. I forbindelse med dette udarbejdes der to gange årligt ledelsesrapportering på relevante

arbejdsmiljødata. Herunder sygefravær.

I 2013 har der været afholdt temadage og kurser indenfor arbejdsmiljøområdet, der understøtter arbejdet

med fokusområderne.

Baggrund

Region Syddanmark har i forlængelse af aftaler med Regeringen udarbejdet en målsætning om reduktion i

sygefraværet med 20 % frem mod 2015.

Regionsrådet har besluttet at pege på tre fokusområder og på en ambition om grønne smiley på regionens

enheder. Sygefravær og Trivsel 2015-indsatsen er et naturligt integreret fokusområde med henblik på at se

arbejdsmiljø som en ressource for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser.

5.2 . Sociale klausuler

Der er behov for at fremme gode arbejdsvilkår for arbejdstagere – bl.a. gennem uddannelses- og praktik-

pladser til dem, der er under uddannelse.

Arbejdsklausuler skal søges udbredt til alle Regionale udbudskontrakter inden for bygge- og anlægsarbejde

samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt. Det vil styrke indsatsen mod social dumping og

sikre arbejdsvilkår på overenskomstmæssige vilkår. Regeringen og Danske Regioner er enige om at gøre

status for udbredelsen af arbejdsklausuler som led i økonomiforhandlingerne for 2015.

Regionen skal fortsat overveje brugen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante

udbud efter "følg eller forklar-princippet". Der udarbejdes vejledningsmateriale om, hvordan dette gøres

Page 13: Region Syddanmarks Klimastrategi Årsrapport 2013 · Region Syddanmarks Klimastrategi – Årsrapport 2013 er godkendt af Regionsrådet d. dd.mm 2014 2. Indledning Regionsrådet vedtog

Side 13 af 13

som en integreret del af udbudsprocessen. Der stilles sociale klausuler med praktik- og uddannelseskrav i

forbindelse med udbud af visse tjenesteydelser og alle bygge- og anlægsopgaver. Det anslås at det vil resul-

tere i beskæftigelse af ca. 600 praktikanter/lærlinge over en 10-årig periode alene for så vidt angår de store

sygehusbyggerier, som er finansieret via statsmidler (kvalitetsfondsprojekterne).

Konklusion

Det vurderes, at der er igangsat relevante initiativer indenfor CSR, som vil sikre opfyldelse af de opstillede

mål.