DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN UDVALGET FOR … · 2015-04-20 · on Hovedstaden samt repræsentanter fra erhvervslivet, universiteter, relevante myndigheder og øvrige eksperter. Regionsrådet

D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN

UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING Tirsdag den 10. januar 2012 Klokken: 15:00 – 17:00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 1 Medlemmer: Marianne Stendell Lars Gaardhøj Flemming Pless Ellen Thrane Nina Berrig Anne Ehrenreich

2

Indholdsfortegnelse

Side

1. Mødeplan 3

2. Arbejdsplan- og proces samt kommissorium 4

3. Praktikplads-servicecenter 5

4. Politik for Sundhedsforskning 2020 – endeligt forslag 9

5. Meddelelser 12

6. Eventuelt 13

Den 10. januar 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING SAG NR. 1 MØDEPLAN SAGSFREMSTILLING Regionsrådet har den 13. december 2011 besluttet at nedsætte et særligt midlerti-digt udvalg for fremtidens uddannelse og forskning for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2013. Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning skal i løbet af første halvår af 2012 holde fem møder. På mødet vil udvalgsformanden udlevere et forslag til mødeplan for udvalgets møder i første halvår af 2012. Udvalget skal på mødet fastlægge mødeplanen.

KONKLUSION Bilagsfortegnelse:

1. Mødeplan 2012 – udleveres på mødet

Sagsnr:

4

Den 10. januar 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING SAG NR. 2

ARBEJDSPLAN OG PROCES SAMT KOMMISSORIUM SAGSFREMSTILLING Regionsrådet har den 13. december 2011 vedtaget et kommissorium for Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning, der angiver emner for udvalgets arbejde. Der kan løbende komme uddybende eller flere kommissorier fra regionsrådet. Administrationen har med udgangspunkt i kommissoriet udarbejdet et udkast til arbejdsplan for udvalgets møder i 2012. I arbejdsplanen er der forslag til, hvordan udvalget kan arbejde med de forskellige emner i kommissoriet. Der er sat fokus på overordnede temaer, således at der på hvert møde debatteres et hovedtema. Udvalget skal på mødet drøfte arbejdsplanen. KONKLUSION Bilagsfortegnelse:

1. Proces- og konceptpapir for betjening af udvalget

2. Kommissorium

Sagsnr:

5


ORIENTERING OM ETABLERING AF PRAKTIKPLADSSERVICECENTER

SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges udvalget med henblik på en orientering om de indledende over-vejelser om, hvordan aftalen om udvikling af et praktikpladsservicecenter - som en del af budgetforlig 2012 - skal udmøntes. Baggrund Regionsrådet har i budgetforlig 2012 afsat 12 mio. kr. over de næste 3 år til at etablere et praktikpladsservicecenter, som skal arbejde for at skaffe de omkring 2500 praktikpladser, som mangler i regionen i dag. De manglende praktikpladser betyder, at mange unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, risikerer at droppe ud, fordi de ikke kan komme videre på den ønskede uddannelse. Udvalget vedr. fremtidens uddannelse og forskning har fået praktikpladsservice-centeret som en selvstændig opgave i sit kommissorium for 2012-2014. Dette in-debærer, at udvalget skal inddrages i alle faser af projektet - både i forhold til at forme indsatsen og som ambassadører for projektet i offentligheden. Ved at afsætte midlerne på budgettet på forhånd har Region Hovedstaden fået ansvaret for selv at tage initiativ til at samle de relevante regionale aktører om projektet og sikre fremdrift i udviklingsarbejdet. Dermed har regionen mulighed for at spille en central og langt mere aktiv rolle i projektet, end hvad der sædvan-ligvis gælder regionale udviklingsprojekter. Det betyder imidlertid også en væ-sentlig øget arbejdsbyrde i forbindelse med at gennemføre projektet. Derfor vil der blive ansat en projektleder i Region Hovedstaden pr. 1 marts 2012. Projektlederen skal - udover at drive udviklingsarbejdet i samarbejde med de eks-terne aktører – også være med til at sikre, at Region Hovedstaden, som en af Danmarks største arbejdsgivere, understøtter arbejdet med at skaffe både flere og bedre praktikpladser. Overordnet ramme for udmøntning af Praktikpladsservicecenteret Administrationen har i efteråret været i dialog med regionens erhvervsskoler, LO, Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcentre samt Beskæftigelsesregion Ho-vedstaden og Sjælland, og indsamlet input til, hvordan indsatsen kan udformes. Der er i samarbejde med en række af regionens erhvervsskoler udarbejdet forslag til en overordnet ramme for praktikpladsservicecenteret i form af et fælles koordi-

6

neret udviklings- og afprøvningsarbejde på tværs af erhvervsskoler og øvrige cen-trale aktører på praktikpladsområdet. Der planlægges efter at etablere en mere formel projektorganisering pr. 1. marts 2012. I regi af den styregruppe som nedsættes vil der blive udarbejdet en egentlig projektplan, hvor de konkrete hovedaktiviteter, organiseringen af indsatsen og medfinansieringen skal aftales endeligt. Organisering og målgruppe for indsatsen Der er bred opbakning til en regional indsats på praktikpladsområdet fra de aktø-rer regionen har været i dialog med. Men de forskellige aktører har en række sær-lige interesser i forhold til organisering af indsatsen, og hvilke målgrupper en eventuel særlig indsats skal fokusere på. I den overordnede ramme for praktik-pladsservicecenteret er der derfor endnu ikke taget stilling til disse to centrale elementer. Organiseringen Regionens 10 erhvervsskoler er de centrale aktører på praktikpladsområdet.1 Både det praktikpladsopsøgende arbejde og vejledningen af elever om praktikmulighe-der foregår således først og fremmest på erhvervsskolerne. Da administrationen på et fælles møde med erhvervsskolerne den 3. november fremlagde ønsket om at etablere et ”regionalt praktikpladsservicecenter”, skabte det for erhvervsskoledi-rektørerne associationer til et fysisk center, hvilket der var en vis skepsis over for. Erhvervsskolerne ser således en fare i at løsrive det praktikpladsopsøgende arbej-de fra de branchespecifikke faglige miljøer på skolerne. Og der er på skolerne bred enighed om, at der ikke kan findes en standardmodel for det praktikpladsop-søgende arbejde, som kan imødekomme forskellige udfordringer og behov inden for mere end 100 erhvervsuddannelser. De deltagende erhvervsskoler har imidlertid positive erfaringer med den fælles regionale praktikpladskampagne, som skolerne gennemførte i samarbejde med regionen i 2010. Denne kampagne blev udført i samarbejde med et eksternt tele-marketingfirma, som varetog booking af møder med virksomheder på vegne af de 7 skoler, hvorefter skolernes uddannelseskonsulenter gennemførte møderne.2 Eva-lueringen af kampagnen og det efterfølgende praktikpladsseminar viste, at der især ligger et uudnyttet potentiale i at opsøge helt nye virksomheder, og at der er basis for en fælles regional indsats, herunder behov for at systematisere og profes-sionalisere erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde.

1 Der er i alt 10 erhvervsskoler i regionen, hvoraf de tre er SoSu-skoler (SoSu-C, SoPu og UC Diakonissestiftelsen). SoSu-elevernes praktikpladser er dimensioneret i et samarbejde mellem kommuner, regioner og staten. Der foregår således ikke noget praktikpladsopsøgende arbejde på de tre skoler, men de har en stærk interesse i at samarbejde med Region Hovedstaden som arbejds-giver i at udvikle kvaliteten af praktikken. De øvrige skoler er: Niels Brock, Erhvervsskolen Nord-sjælland, Handelsskolen København Nord, Cph West, Hotel- og Restaurantskolen, Københavns Tekniske Skole og Teknisk Erhvervsskole Center. 2 Kampagnen skaffede 587 nye praktikplader - heraf 180 i helt nye praktikvirksomheder.

7

I forhold til den endelige fastlæggelse af hovedaktiviteter og organisering er det afgørende, at der skabes mest mulig synergi ud af de en enkelte skolers og øvrige aktørers indsats med henblik på at skaffe flere praktikpladser i regionen generelt. I forhold til at designe organiseringen er det samtidig nødvendigt at tage højde for, hvilke aktiviteter der bedst løftes regionalt på tværs af uddannelser, brancher, sko-ler og øvrige aktører, og hvilke aktiviteter der bedst kan løftes lokalt. Målgrupper Hovedvægten i indsatsen vil være fokuseret på at styrke det praktikpladsopsøgen-de arbejde med henblik på at øge antallet af praktikpladser. Det vil hjælpe de om-kring 2500 elever i hovedstadsregionen, som allerede har gennemført grundforlø-bet på en erhvervsuddannelse, men som i dag ikke kan finde en praktikplads. Ind-satsen vil samtidig komme til at gavne de potentielle elever, som i dag vælger ikke at gå i gang med en erhvervsuddannelse på grund af manglen på praktikplad-ser. Udover at øge antallet af praktikpladser generelt, kan der imidlertid også være behov for en styrket indsats målrettet grupper, som har særligt svært ved at skaffe praktikpladser. Målgruppen for indsatsen blev derfor drøftet på et møde den 16. december med repræsentanter for Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcentre og Beskæftigelsesregionen. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og regionens jobcentre er generelt interesserede i at skaffe flere praktikpladser som led i en forbyggende indsats for at sikre, at unge ikke havner på offentlig forsørgelse. Deres ansvarsområder er imidlertid forskellige, idet UU følger de unge fra folkeskolen til de bliver 25 år, hvorimod jobcentre har ansvaret for alle ledige på 18 år og opefter. UU peger på de 15-17-årige som en særlig målgruppe for en styrket indsats, da disse unge har svært ved på egen hånd at skaffe en praktikplads. Når de elever, som tager en ordinær erhvervsuddannelse, bliver færdige med deres grundforløb, har de en 8-ugers ”karensperiode” til at finde en praktikplads. I denne periode er de ikke formelt tilkoblet Ungdommens Uddannelsesvejledning, og en del af de 15-17-årige oplever desværre at stå alene med udfordringen om at finde en prak-tikplads. Hvor det blandt de 20-24-årige elever kun er omkring 1 ud af 10 som mangler en praktikplads, er det godt en tredjedel af de 15-17-årige elever, som er registreret som praktikpladssøgende. I 2011 var der i gennemsnit omkring 400 praktikplads-søgende 15-17-årige elever.3

3 Baseret på gennemsnittet af praktikpladssøgende fra januar til oktober 2011. Udtrækstidspunkt fra UNI•C ultimo januar 2011.

8

For jobcentrene kan ufaglærte over 25 år også være en potentiel målgruppe. Hvis man er over 25 år, kan man nemlig bruge voksenlærlingeordningen som en vej til at få en uddannelse. Voksenlærlingeordningen kan have et særligt potentiale i regionens ydreområder, hvor der er længere til uddannelsesinstitutioner. KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: 1. Udkast til en overordnet ramme for udmøntning af praktikpladsservicecenteret

Sagsnr: 09008684

9


POLITIK FOR SUNDHEDSFORSKNING SAGSFREMSTILLING Med afsæt i en samlet afrapportering på Politik for Sundhedsforskning 2007 be-sluttede regionsrådet den 16. november 2010, at der i løbet af 2011 skulle udar-bejdes en ny politik for sundhedsforskning. Uddannelses- og forskningsudvalget skulle i henhold til sit tillægskommissorium for 2011 forberede et forslag til en sådan forskningspolitik med henblik på vedtagelse i regionsrådet inden udgangen af 2011. Administrativt blev projektet fra årets start i 2011 forankret i koncerndirektionen. Til at rådgive administrationen i processen og udformning af den nye politik blev der nedsat en følgegruppe med deltagelse af hospitalsdirektionerne til at rådgive omkring de administrative, organisatoriske og strategiske aspekter. Samtidig har Det Strategiske Forskningsråd i henhold til deres kommissorium rådgivet omkring det forskningsfaglige perspektiv. Derudover har processen omfattet en bred ind-dragelse af - og en meget konstruktiv dialog med - både forskere og ledere i Regi-on Hovedstaden samt repræsentanter fra erhvervslivet, universiteter, relevante myndigheder og øvrige eksperter. Regionsrådet besluttede på mødet den 25. oktober 2011, efter anbefaling fra Uddannelses- og forskningsudvalget, at sende forslag til Politik for Sundhedsforskning 2020 i høring med frist til den 9. november 2011. Efterfølgende blev høringsfristen efter aftale med udvalgets formand forlænget til den 23. november grundet ønsker fra flere relevante høringsparter. Høringsproces Der blev udsendt høringsbrev til ca. 60 forskellige parter, herunder alle hospitaler og virksomheder i Region Hovedstaden, relevante universiteter og uddannelsesin-stitutioner, repræsentanter for de vigtigste organisationer, råd, styrelser og ministe-rier samt repræsentanter fra erhvervslivet, jf. bilag 1. Ved høringsfristens udløb var der indkommet i alt 31 høringssvar. Generelt er der stor tilfredshed med udkastet til Politik for Sundhedsforskning 2020, som flere høringsparter anser for både visionært og ambitiøst. Det roses, at politikken har fokus på både forskning af høj kvalitet og på vigtigheden af mere effektiv implementering af ny forskningsviden, herunder til at understøtte sam-menhængende patientforløb og det tværsektorielle samarbejde. Dog udtrykkes der

10

også bekymring for balance mellem den kliniske hverdag og forskning i en tid med pres på ressourcerne og krav til dokumentation. Administrationen har gennemgået alle høringssvarene, og i skemaet, jf. bilag 2, er der resumé over samtlige høringssvar og administrationens forslag til konsekven-ser/ændringer i forhold til de forskellige temaer/indsatsområder i politikken. En samlet oversigt over alle høringssvar i deres fulde længde kan rekvireres hos ad-ministrationen. I bilag 2 er de kommentarer, hvor der foreslås en ændring i politikken markeret med grønt. Kommentarer markeret med blåt er kommentarer, der vurderes rele-vante at arbejde videre med i de kommende handlingsplaner (HP) og initiativer, men som ikke medfører ændringer i politikken. De kommentarer der ikke er mar-keret med en farve, er hovedsagelig positive tilkendegivelser eller bemærkninger, som ikke medfører ændringer i politikken. Der er efterfølgende udarbejdet en word-version af politikken, jf. bilag 3, hvor alle de ”grønne” ændringsforslag er skrevet ind og markeret med korrekturtegn. I bilag 6 er vist det endelige forslag til Politik for Sundhedsforskning uden korrekturtegn. Udover over ændringer som følge af høringen er der til behandlingen af den ende-lige version af politikken tillagt bilag A og B. Bilag A er resultatet af den samlede forskningsevaluering, mens bilag B er udvalgte data fra den årlige nationale forskningsstatistik, der skal indgår som nulpunktsanalyse i det videre arbejde med implementering af Politik for Sundhedsforskning 2020. I bilag 3 er ændringer som følge af forskningsevalueringen markeret med korrekturtegn og overstreget med gult, fx er succeskriteriet om de interne midler til forskning ændret fra at skulle øges fra 2 % til 3 %, da forskningsevalueringen viste, at det oprindelige mål om en øgning fra 1 % til 2 % allerede er nået pr. 31. december 2010. Udtalelser fra Det Strategiske Forskningsråd og følgegruppen Politik for Sundhedsforskning 2020 med ændringsforslag har efterfølgende været drøftet i henholdsvis følgegruppen den 15. december og Det Strategiske Forskningsråd (DSF) den 16. december. Både følgegruppen og DSF anbefaler med nogle få konkrete justeringer, som er imødekommet og indarbejdet, politikken til politisk godkendelse. I deres udtalelse betoner følgegruppen særligt vigtigheden af, at implementering af forskningspolitikken har fokus på at fremme forskning af høj kvalitet på alle områder, og at forskning på alle områder bør være meriterende. Det Strategiske Forskning Råd understreger særligt i deres udtalelse, at politikkens brede definition af sundhedsforskningen forudsætter styrket prioritering af forskning, og at fokus skal være på forskning af høj kvalitet uanset område. Rådet ligger endvidere vægt på, at der fortsat både skal satses på de spirende og de stærke miljøer. Endelig betoner rådet vigtigheden af, at der fremadrettet opretholdes en tæt dialog og inddragelse af det forskningsfaglige

11

niveau både på det strategiske niveau og i den konkrete implementering af den nye politik. De fuldstændige udtalelser fremgår af henholdsvis bilag 4 og 5. Kommunikation Den endelige politik vil blive offentliggjort på en større konference primo marts 2012. Videre proces Efter at forslag til ny Politik for Sundhedsforskning 2020 er behandlet i udvalget for fremtidens uddannelse og forskning sendes den videre til forretningsudvalget den 24. januar og regionsrådet den 31. januar 2012. Umiddelbart herefter og med eventuelle justeringer færdiggøres politikken og trykkes. KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: 1. Liste over høringsparter med markering af hvem der har afgivet høringssvar

2. Skema med høringsresume for samtlige høringsparter samt forslag til ændringer

3. Word-version af politikken med markering af forslag til ændringer (+ bilag A: Pointoversigt,

Forskningsevaluering 2010-data, og bilag B: Oversigt over udvalgte data fra

Forskningsstatistik 2010-data)

4. Udtalelse fra følgegruppen

5. Udtalelse fra Det Strategiske Forskningsråd

6. Forslag til Politik for sundhedsforskning uden korrekturtegn

Sagsnr: 10008036

12

Den 10. januar 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING SAG NR. 5 MEDDELELSER

13

Den 10. januar 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING SAG NR. 6 EVENTUELT MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: - aftales

REGION HOVEDSTADEN

Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning – møde den 10. januar 2012 Sag nr. 2 Emne: Arbejdsplan- og proces samt kommissorium Bilag 2

Koncern

Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang Blok C Telefon 48 20 50 00 Direkte

Web www.regionh.dk Journal nr.: Ref.: Marie Hvid Damborg Dato: 4. januar 2012

Til:

NB. Datoerne i arbejdsplanen er baseret på foreløbige datoer. Arbejdsplanen vil blive justeret, når de endelige mødedatoer ligger fast. UDKAST Arbejdsplan for Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning 1. Baggrund Regionsrådet har godkendt, at der i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2013 nedsættes et særligt, midlertidigt udvalg med seks medlemmer. Udvalget skal ifølge kommissoriet beskæftige sig med uddannelse og forskning. Denne arbejdsplan dækker perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012. 2. Arbejdsplan og proces for udvalget Der er udarbejdet en overordnet arbejdsplan for udvalget, som udfolder, hvordan ud-valget skal arbejde med de forskellige områder i kommissoriet. Der er sat fokus på de overordnede temaer. På hvert møde debatteres et hovedtema, herudover vil udvalget løbende skulle forholde sig til øvrige sager inden for kommissoriet. Dagsorden for de enkelte møder aftales i dialog med formanden. Tidspunkter i arbejdsplanen er udtryk for en foreløbig vurdering. Der vil sandsynligvis ske ændringer. Der lægges vægt på, at en del af udvalgets møder planlægges som eksterne møder, hvor der er dialog med regionale aktører. I løbet af 2012 vil der blive planlagt:

To dialogmøder med kommunerne i løbet af 2011 om uddannelse. Her skal vi bl.a. i dialog med KKR Hovedstaden finde repræsentanter fra kommunerne. Det kan fx være udvalgsformænd og -medlemmer fra kommunale uddannel-sesudvalg.

Møder med Regionalt Dialogforum for Uddannelse

giosst

Maskinskrevet tekst

giosst

Maskinskrevet tekst

BILAG 1

Side 2

Øvrige aktiviteter Udvalget vil blive inddrage i forhold til en eventuel politisk konference med kommu-nerne omkring den kommende regionale udviklingsplan. Desuden vil udvalget være vært for en uddannelseskonference i foråret i forbindelse med høringsfasen. Endelig vil udvalget blive inddraget i øvrige dialogaktiviteter i forbindelse med udviklingspla-nen. Fx i et debatmøde med Vækstforum Hovedstaden om erhverv og uddannelse, hvor også Vækstforum Hovedstadens Task Force for erhvervsuddannelser præsenterer deres arbejde. Det foreslås, at møderne tilrettelægges med følgende hovedtemaer: Arbejdsplan Tema 10. januar Opstartsmøde

Godkendelse af arbejds- og mødeplan for udvalget Praktikpladsservicecenter Orientering om etablering af praktikpladsservicecenter. Udvalget vil løbende følge projektet. Politik for Sundhedsforskning 2020 Drøftelse af forslag med ændringer som følge af høring med hen-blik på videresendelse til regionsrådet til endelig godkendelse.

7. februar Innovation Innovationsstrategi Opstart og igangsættelse af innovationsstrategi. Udvalget skal på baggrund af et inspirationsoplæg fra ekspert i offentlig privat in-novation drøfte en kommende innovationsstrategi for Region Ho-vedstaden. Innovationsstrategien skal godkendes inden udgangen af 2012, og udvalget følger løbende udarbejdelsen af innovations-strategien – herunder proces, organisering, temaer, udkast, mv. Implementering af Politik for sundhedsforskningspolitik Drøftelse af handlingsplan for Politik for sundhedsforskning for 2012. Til mødet kan det overvejes at invitere følgegruppen for po-litikken. Regionale uddannelsessatsninger Igangsætning af Job med uddannelsesperspektiv og Dream Team. Udvalget vil løbende følge projekterne.

13/20. marts Regionale uddannelsesstrategier – fællesmøde med Regionalt dialogforum for uddannelse

Side 3

Arbejdsplan Tema Regional uddannelsesstrategi Drøftelse af forslag til regional uddannelsesstrategi i RUP 2.0. Mulige initiativer og handlinger på uddannelsesområdet. Udvalget vil løbende drøfte implementering og opfølgning på den regionale udviklingsplan. Region Hovedstadens uddannelsessatsninger Præsentation af udvalgte af de regionale uddannelsesindsatser. Herunder status på Praktikpladsservicecenter, Job med uddannel-sesperspektiv og Dream Team.

17./24. april Fremtidens forskning Fremtidens forsknings- og innovationsstøtteindsats Drøftelse af evaluering af forsknings- og innovationsstøtteindsats samt præsentation af oplæg til fremtidige tiltag, organisering og udvikling på området. Tværsektorielt forskningssamarbejde Samarbejdet med kommunerne og praksissektoren – herunder universiteterne. Handlingsplan 2013-14 for Politik for Sundhedsforskning 2020 Indledende drøftelse af handlingsplan for 2013 og 2014. Handlingsplan for intern uddannelsespolitik Drøftelse af handlingsplan for den interne uddannelsespolitik, som sendes videre til RR.

29. maj/6. juni

Overgange og sammenhæng i uddannelser – dialogmøde med kommunerne Regional uddannelsesstrategi Drøftelse af, hvordan kommuner og region i fællesskab kan reali-sere mål i den regionale udviklingsplan. Udvikling af mulige ini-tiativer og indsatser på baggrund af debatoplæg. Særligt fokus på overgange og sammenhænge i uddannelsessystemet. Udbud og efterspørgsel af kompetencer Indledende debat om udarbejdelse af analyse om sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel efter kvalifikationer og kompeten-cer på fremtidens arbejdsmarked.

28. august/4. Omstilling af uddannelsessektoren

Side 4

Arbejdsplan Tema September

Besøg af DREAM TEAM Dream Team er én af regionale regionale satsninger. På mødet deltager dream teamet og debatterer med udvalget deres foreløbi-ge overvejelser om motiverende uddannelser og hvordan vi får flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Praktikpladsservicecenter Præsentation af arbejdet med udarbejdelse af et regionalt praktik-pladsservicecenter.

2.oktober/9. ok-tober

Beskæftigelse og uddannelse – dialogmøde med kommunerne Regional uddannelsesstrategi Drøftelse af, hvordan kommuner og region i fællesskab kan reali-sere mål i den regionale udviklingsplan, herunder bl.a. i forhold til at styrke ungeindsatsen. Udvikling af mulige initiativer og indsat-ser på baggrund af debatoplæg. Unge i job med uddannelsesperspektiv Drøftelse af samarbejde mellem kommunerne og region omkring uddannelsessatsningen. Region Hovedstadens intern uddannelsespolitik Drøftelse med aktører i sundhedsvæsnet – kommuner og private erhvervsliv om beskæftigelsesindsatsen og det sammenhængende sundhedsvæsen og opgaveflytning/tilvejebringelse af kompeten-cer i primærsektor i forlængelse af hospitalsplanen. Politik for Sundhedsforskning 2020 Drøftelser af forslag til handlingsplan 2013-2014 med henblik på videresendelse til endelig godkendelse i RR.

30. oktober/6. november

Forskningsevaluering Brugerinddragelse kombineret med One-Stop-Shops Drøftelse af regionale initiativer og handlinger. Forskningsevaluering Drøftelse af forskningsevaluering og videreudvikling af forsk-ningsevalueringen i forhold til udviklingsaftalerne.

27. november/4. december

Dialogmøde om sundhedsuddannelser med repræsentanter fra sundhedsuddannelserne

Side 5

Arbejdsplan Tema Region Hovedstaden som aftager af sundhedsuddannelser Debatmøde med udvalgte repræsentanter fra bestyrelser i uddan-nelsesinstitutioner og SOSU-skoler. Regional uddannelsesstrategi Drøftelse af initiativer og handlinger på sundhedsuddannelsesom-rådet. Innovationsstrategi Drøftelse af revideret forslag til en regional innovationsstrategi efter høringssvar, mhp. videresendelse til FU/RR til endelig god-kendelse i december.

3. Sekretariatsbetjening Sekretariatsbetjeningen er forankret i KRU med inddragelse af VIF og KPUK.

Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning - kommissorium 2012 og 2013 Der nedsættes et § 17 stk. 4 udvalg med seks medlemmer vedrørende fremtidens uddannelse og forskning for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2013. Udvalget vil i perioden fokusere på at udarbejde forslag til innovationsstrategi for Region Hovedstaden som virksomhed med henblik på udvikling af et effektivt sundhedsvæsen samt etablering af regionens sundhedsvæsen som vækstdriver. Udvalgets arbejde skal understøtte regionens bærende udviklingsstrategier. Herudover vil udvalget have fokus på følgende områder: Uddannelse Implementering og igangsætning af initiativer i forbindelse med den eksterne uddannelsesstrategi i

RUP 2.0, At analysere sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel efter kvalifikationer og kompetencer

på fremtidens arbejdsmarked, Fremme dialog mellem beskæftigelses- og uddannelsesområdet, fx i forhold til at forbedre

arbejdet med ungeindsatsen, I forbindelse med Region Hovedstadens interne uddannelsespolitik at sikre politisk dialog med

aktører i sundhedsvæsenet på beskæftigelsesområdet og det private erhvervsliv om initiativer, der bidrager til et generelt kompetenceløft i regionen,

Forslag til konkrete opgaver: 1) Bidrage til at skabe en omstilling af uddannelsessektoren i hovedstadsregionen, 2) Arbejde målrettet med at styrke overgangene mellem folkeskole og

ungdomsuddannelse og tilsvarende til videregående uddannelse, 3) Igangsætning og løbende opfølgning på praktikpladsservicecenter, 4) Igangsætning og løbende opfølgning på forsøgsprojektet ”Unge i job med

uddannelsesperspektiv”, 5) Etablering af og løbende opfølgning på tænketanken ”Dream Team”.

Forskning Følge indsatsen på forskningsområdet, herunder udarbejdelse af en årlig forskningsevaluering. Herudover vil udvalget deltage i dialogmøder med KKR/kommuner omkring implementering og opfølgning på RUP 2.0. En del af udvalgets møder planlægges som eksterne møder til dialog med regionale aktører eller som fælles møder på tværs af udvalgene. Der udarbejdes en detaljeret arbejdsplan for udvalgets arbejde. Der kan udarbejdes tillægskommissorier for udvalgets arbejde.

giosst

Maskinskrevet tekst

BILAG 2

REGION HOVEDSTADEN

Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning – møde den 10. januar 2012 Sag nr. 3 Emne: Orientering om etablering af praktikpladsservicecenter Bilag 1

vember Koncern Regional

Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon +45 48 20 50 00 Direkte +45 48 20 55 34

Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk

CVR/SE-nr: 30 11 36 83 Dato: 20. december 2011

SAG 3, BILAG 1

Udkast til en overordnet ramme for udmøntning af praktikpladsservicecenteret Baggrund

Region Hovedstaden gennemførte i samarbejde med alle regionens erhvervs-skoler – eksklusiv SoSu-skolerne - i 2010 en succesfuld praktikpladskampagne, som skaffede 587 nye praktikplader - heraf 180 i helt nye praktikvirksomheder. Evalueringen af kampagnen viste samtidig, at der er behov for at systematisere og professionalisere erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde – en po-inte som underbygges af den netop offentliggjorte rapport ”Evaluering af sko-lernes praktikpladsopsøgende arbejde over for ikke-praktikpladsgodkendte virksomheder” fra Teknologisk Institut. Resultaterne af regionens praktikpladskampagne blev præsenteret og drøftet på et seminar den 25. august 2011 med godt 50 repræsentanter fra regionens er-hvervsskoler, jobcentre, kommuner og UU-centre samt fra arbejdsmarkedets parter og Undervisningsministeriet. Det fremstod tydeligt af de afholdte work-shops, at der var en række potentialer for regionale udviklingsprojekter på praktikpladsområdet. Regionsrådet har i forlængelse af praktikpladskampagnen bevilget 3,22 mio. kr. til projektet ”Større virksomhedskontakt – flere praktikpladser og mere kva-litet i erhvervsuddannelserne i hovedstadsområdet” som gennemføres i et sam-arbejde mellem de tre erhvervsskoler Københavns Teknisk Skole, Teknisk Er-hvervsskole Center og CPH WEST. Desuden afsatte regionsrådet 12 mio. kr. i budgetforlig 2012 over de næste 3 år til at etablere et praktikpladsservicecenter, som skal arbejde for at skaffe de omkring 2500 praktik-pladser, som mangler i regionen i dag.

giosst

Maskinskrevet tekst

BILAG 1

Side 2

Praktikpladssituationen i hovedstadsregionen Der mangler i dag godt 2.500 praktikpladser i hovedstadsregionen.1 Og pro-blemet er vokset de seneste år på grund af den økonomiske krise: siden 4. kvar-tal 2007 er antallet af praktikpladssøgende således steget med 159 pct. Praktik-pladsmanglen afhænger både af geografi og branche – særligt hårdt ramt er bygge- og anlægsbranchen, medieproduktion, den merkantile sektor samt ind-gangene for bil, fly og andre transportmidler samt strøm, styring og IT. For at sikre at flere unge får en ungdomsuddannelse er det afgørende at kunne fastholde eleverne på erhvervsuddannelserne. Og fastholdelse er i høj grad af-hængig af, om der er nok praktikpladser - chancen for at elever gennemfører deres uddannelse er således tre gange så stor for elever med praktikplads sam-menlignet med elever uden praktikplads. Praktikpladsmanglen er et landsdækkende problem, og Regeringen har på den baggrund vedtaget en forstærket indsats for flere praktikpladser med Finanslo-ven for 2012. Indsatsen består dels af en videreførelse af præmie- og bonus-ordningen, som giver virksomhederne op til 70.000 kroner pr. uddannelsesafta-le og dels etableringen af 3000 ekstra skolepraktikpladser på landsplan. Desu-den etableres der forsøg med skolepraktikpladscentre på erhvervsskolerne, og der igangsættes en undersøgelse af muligheder for sociale klausuler i offentlige udbud. De 3000 ekstra skolepraktikpladser vil imidlertid ikke kunne imødekomme ef-terspørgslen fra de i alt godt 8.200 praktikpladssøgende elever, der på nuvæ-rende tidspunkt er i Danmark.2 Derfor er det afgørende med en fælles koordi-neret regional praktikpladsindsats, der kan understøtte den nuværende Regio-nale Udviklingsplans overordnede målsætning om ungdomsuddannelse til alle. Praktikpladsservicecenteret understøtter specifikt de to indsatsområder i den Regionale Udviklingsplan om frafald og samspil med private og offentlige ar-bejdsgivere. Projektet vil ligeledes understøtte flere af målene i den kommende regionale uddannelsesstrategi, som er en del af den regionale udviklingsplan 2.0 - nemlig at det skal være attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, og at der skal være praktikpladser til alle.

1 Baseret på det gennemsnitlige antal af praktikpladssøgende elever opgjort i perioden fra januar til september 2011. Antal-

let af praktikpladssøgende svinger i perioden fra 1770 som det laveste til 3371 som det højeste med et samlet gennemsnit på 2507. (Udregnet med udgangspunkt i UNI-C databankens opgørelse af ”(PRK) P-søgende elever i alt (bruttosøgende) og Tid – Kalenderår. Bopæl: Hovedstaden – uden Bornholm.” den 29/11/2011) 2 Opgjort ultimo september 2011

Side 3

Formål og forventede effekter Den fælles koordinerede praktikpladsindsats overordnede formål er at skaffe de godt 2500 praktikpladser3, der i dag mangler i regionen. Indsatsen skal målret-tes de brancher, hvor udfordringerne er størst og samtidig tage højde for udfor-dringerne for mobilitet i regionens ydreområder. For at nå derhen vil indsatsen fokusere på at øge andelen af private virksomhe-der og kommunale arbejdspladser som er praktikpladsgodkendte og har elever i praktik. Derudover vil indsatsen understøtte en holdningsændring hos arbejds-givere om nødvendigheden af og fordelene ved at have elever/lærlinge og bi-drage til at skabe flere og bedre praktikpladser i Region Hovedstaden som or-ganisation. For at nå opnå dette vil projektet bl.a.:

Udvikle et solidt vidensgrundlag for at kunne målrette og diffe-

rentiere det praktikpladsopsøgende arbejde Sikre tilstedeværelsen af de optimale kompetencer og organise-

ring for det praktikpladsopsøgende arbejde Etablere en fælles koordineret regional praktikpladsindsats mel-

lem erhvervsskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Job-centre og arbejdsmarkedets parter.

Hovedaktiviteter Der planlægges på den baggrund følgende mulige hovedaktiviteter:

1. Kortlægning af den nuværende praktikpladsindsats og etablering af et fælles registrerings- og monitoreringssystem med henblik på at kunne målrette, koordinere, evaluere og profilere indsatsen

2. Handlingsorienteret indsats for at udvikle og styrke det praktik-pladsopsøgende arbejde

3. Udvikling, afprøvning og implementering af målrettede metoder for det praktikpladsopsøgende arbejde som bl.a. er differentierede ud fra virksomheds- og aftaletype

4. Udvikling, afprøvning og implementering af nye samarbejdsmodel-ler mellem virksomheder, erhvervsskoler og øvrige aktører med henblik på at skabe flere og bedre praktikpladser. Der vil her ligge

3 Opgjort i antal praktikpladsaftaler i form af enten ordinære praktikaftaler og ny mesterlære eller korte uddannelsesaftaler og

kombinationsaftaler.

Side 4

et særligt fokus på, hvordan Region Hovedstaden som arbejdsgiver kan blive mobiliseret i praktikpladsarbejdet.

5. Kommunikations- og eventindsats med henblik på at øge virksom-hedernes brandingværdi af at oprette praktikpladser. Indsatsen skal målrettes mod at give virksomheder mulighed for at profilere sig selv på at tage elever.

Organisering Regionen er leadpartner og ansætter en projektleder til opstart af projektet per 1. marts 2012. Der etableres en styregruppe pr. 1. marts med bl.a. en repræsen-tant for hver erhvervsskole. Desuden etableres et advisoryboard. Udover regio-nens erhvervsskoler forventes også UU-centre, jobcentre og arbejdsmarkedets parter at være repræsenterede i projektorganiseringen. Styregruppen tager større beslutninger om projektets retning og økonomi. Re-gionen deltager som formand for styregruppen. Evaluering For at kunne evaluere effekten af projektets indsats skal der gennemføres en nulpunktsmåling for år 2011 og etableres et fælles regionalt monitoreringssy-stem bl.a. via det nationale registreringssystem Praktik+. Det skal i den forbin-delse fastlægges hvilke indikatorer, der er relevante at måle på i forhold til at kunne evaluere og målrette indsatsen. Der skal desuden opstilles relevante succeskriterier for de enkelte hovedaktivi-teter, så indsatserne kan justeres undervejs med henblik på at skaffe de 2500 ekstra praktikpladser. Det kunne f.eks. være relevant at måle på antallet af ny-godkendte virksomheder og specifikke mål for antal ekstra indgåede aftaler de enkelte år. Der vil blive udarbejdet en plan for projektledelsens løbende evaluering af pro-jektets fremskridt både med hensyn til de kvantitative mål, og de kvalitative mål, der kan knyttes op på projektets processer og mulige sammenhænge mel-lem indsatser og virkninger. Kommunikation Der skal udarbejdes en kommunikationsplan, som sikrer en stærk politisk pro-filering af Region Hovedstaden og parterne bag projektet. Ligeledes forventes antallet af ekstra praktikpladser, som projektet skaber, at skulle visualiseres på en offentlig tilgængelig hjemmeside med henblik på at profilere indsatsen.

REGION HOVEDSTADEN

Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning – møde den 10. januar 2012 Sag nr. 4 Emne: Politik for Sundhedsforskning Bilag: 6

Bilag 1. Høringsliste - Politik for Sundhedsforskning 2020 – og modtagne svar HØRINGSPART MODTAGET SVAR Direktioner på hospitaler og virksomheder Amager Hospital Sendt høringssvar Gentofte Hospital Sendt høringssvar Glostrup Hospital Sendt høringssvar Helsingør Hospital Sendt høringssvar Herlev Hospital Sendt høringssvar Hillerød Hospital Sendt høringssvar Hvidovre Hospital Sendt høringssvar Region Hovedstaden – Handicap Sendt høringssvar Region Hovedstadens Psykiatri Sendt høringssvar Rigshospitalet Sendt høringssvar De lokale forskningsråd Bispebjerg Hospitals forskningsråd Sendt høringssvar i overensstemmelse med

direktionen. Rigshospitalets forskningsudvalg Sendt høringssvar Region H Region H MEDudvalg Sendt høringssvar Praksissektorens forskningsråd i Region Hovedstaden

Sendt høringssvar

Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF)

Sendt høringssvar

DIMS/Herlev Hospital Sendt høringssvar Koncern IT Sendt høringssvar Forsker ML Høringssvar: indeholdt i svaret fra Glostrup Hospital Uddannelsesinstitutioner Københavns Universitet Sendt høringssvar Danmarks Tekniske Universitet Sendt høringssvar Copenhagen Business School Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen Metropol Sendt høringssvar Råd, organisationer, styrelser og ministerier Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, FSS Sendt høringssvar Det Strategiske Forskningsråd Rådet for Teknologi og Innovation Lægemiddelindustriforeningen Sendt høringssvar Dansk Biotek Medicoindustrien Sendt høringssvar Dansk Sygeplejeråd Sendt høringssvar Danske fysioterapeuter, Region Hovedstaden Sendt høringssvar Jordemoderforeningen, Sjællandskredsen Danske Bioanalytikere Dansk Kiropraktor Forening Ergoterapeutforeningen, Region Øst Sendt høringssvar Danske Regioner KKR Hovedstaden Dansk Industri Sendt høringssvar Ingeniørforeningen (IDA) Sendt høringssvar Dansk Sundhedsinstitut

giosst

Maskinskrevet tekst

BILAG 1

Praktiserende Lægers Organisation PLO Foreningen af yngre læger Foreningen af speciallæger Lægeforeningen Hovedstaden Danske Patienter Foreningen af bioteknologiske industrier i Danmark Medicon Valley Alliance Kræftens Bekæmpelse Sendt høringssvar Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse/NSS Sundhedsstyrelsen Sendt høringssvar Lægemiddelstyrelse Sendt høringssvar Erhvervsministeriet Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser (Uddannelsesministeriet)

Sendt høringssvar

Erhvervsliv Novo Nordisk Novozymes Lundbeck GlaxoSmithKline Pharma A/S Novartis

Bilag 2: Resumé af høringssvar samt forslag til konsekvenser af forslagene

Farvemarkeringernes betydning: IndsatsområderForslaget ændres eller gennemgås for mulige tilføjelser/præciseringer 0 = Overordnede bemærkningerTilkendegivelsen inddrages ifm. Kommende handlingsplaner (HP) og initiativer vedr. ... Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020

1 = Strategiske forsknings satsninger og synliggørelse af miljøerne

Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 2 = Samspil med erhvervslivet3 = Systematisk implementering af forskningsresultater4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer5 = Samspil med uddannelsesinstitutionerne6 = Forskningsmiljøernes rammer

Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser0 = Overordnede bemærkninger

Bispebjerg Hospitals forskningsudvalg

Forslaget indebærer, at hospitalernes forsknings-strategier debatteres og udmøntes lokalt, hvilket ikke løser skismaet mellem produktivitet og forskning på klinik- og hospitalsniveau.

2 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende handlingsplaner (HP) og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler. Desuden tilføjes i bilag om ledelsesstruktur, at der etableres en kobling mellem det lokale ansvar for prioritering og udmøntning af forskningsindsatsen, og den regionale strategiske ramme.

0 = Overordnede bemærkninger


Et godt forslag og ambitionsniveau samt nytænkning i forhold til de strategiske forskningssatsninger. Der ønskes dog flere direkte målbare parametre - især økonomiske og arbejdstidmæssige parametre trænger til mere målbar definition af succesparametre. Desuden savnes beskrivelse af konsekvenser, hvis succeskriterier ikke nås.

3 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende handlingsplaner (HP) og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler, og det præciseres konkret i politikken under udmøntning, at der skal ske en konkretisering afmål for de enkelte indsatser i forbindelse med de kommende handlingsplaner.


Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden

Dokumentet bærer præg af, at den medicinske forskningstradition er stærk og veletableret, og politikken har tendens til at overse, at forskningsforhold for andre sundhedsprofessionelle er betydeligt anderledes.

8 I indledningen tilføjes i afslutningen af 1. afsnit s. 3, at: I regionen arbejde med at styrke forskningen, skal de relevante faggruppers forskellige forskningstraditioner medtænkes i forbindelse med strategier og konkrete planer.



DSR Kreds Hovedstaden noterer sig med tilfredshed, at regionen har valgt ordet ”sundhedsforskning”, som dermed sigter bredt i feltet og rummer alle forskningsaktive sundhedsprofessionelle medarbejdere. DSR Kreds Hovedstaden foreslår dog, at forskningspolitikken gennemskrives, så sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle kan genkende sig selv og tro på, at intentionen i forskningsstrategien virkelig er sundhedsforskning.

9 Det tilføjes i "fakta om forskning i regionen" s.1-2, at sundhedsforskning omfatter al forskning med sundhedsvæsenet som genstandsfelt, og at forskningen udføres af samtlige relevante faggrupper.


DIMS/Herlev H Side 5 figuren: Indføje uddannelse svarende til kl 3. Flytte praktisk implementering til kl 6 (slet behandling).

13 Uddannelse tilføjes og øvrig tekst flyttes uden sletninger.


DIMS/Herlev H Side 6 tekstboks. ”Sundhedsforskning omfatter blandt andet” Bør tilføjes en linje om uddannelsesforskning. ”Uddannelses-forskning omfatter forskning i effektive læringsmetoder, kompetence – og evalueringsmetoder samt i uddannelse af vejledere.

14 Der tilføjes i boks om sundhedsforskning s. 6 en formulering om, at sundhedsforskning derudover også omfatter forskning i uddannelse af klinisk personale.


Ergoterapeutforeningen

I afsnittet ”Temaer, mål og initiativer” er det positivt, at både den kliniske forskning, forskning i sundhedsfremme og forebyggelse og implementeringsforskning er medtaget i beskrivelsen af hvad sundhedsforskning kan omfatte. Dog er der behov for at definitionen af implementeringsforskning får flere ord med på vejen, så den bliver mere fyldestgørende.

15 Teksten ændres til, at: Implementeringsforskning er forskning i den proces, der ligger mellem vedtagelse af en beslutning, fx om implementering af evidensbaseret viden i praksis, og udmøntning heraf.



Positivt med fokus på et tværsektorielt og patientforløbs-fokuseret samarbejde og fokus på, at forskning og den patientrettede indsats skal kobles. Dette håber vi gælder på flere kompetenceniveauer og også omfatter mindre praksisfelter som f.eks. ergoterapi.

16 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020. Det er tidligere anført, at sundhedsforskning omfatter al forskning med sundhedsvæsenet som genstandsfelt, og at forskningen udføres af samtlige relevante faggrupper, jf. benærkning 9.

P:\Direktionen\000 FORMANDS‐ OG DIREKTIONSSEKRETARIAT\X Gitte\Nye udvalg 2012\Fremtidens uddannelse‐ og forskningsudvalg\Dagsorden 10.januar 2012\Bilag 2. Resume høringssvar samlet.xlsx Side 1 af 17

giosst

Maskinskrevet tekst

BILAG 2


Gentofte Hospital Forskning" bør defineres hurtigt i skriftet (p.1). 19 Tekst tilrettes


Herlev Hospital Det anbefales, at politikken anvender konkrete målbare succeskriterier og ikke blot ”fordoblinger” af….

23 Tal angives i muligt omfang. Herudover inddrages tilkendegivelsen ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler, og det præciseres konkret i politikken under udmøntning, at der skal ske en konkretisering af mål for de enkelte indsatser i forbindelse med de kommende handlingsplaner.


Ingeniørforeningen (IDA)

IDA savner et mere tydeligt fokus på forskning og udvikling i sundheds- og velfærdsteknologi. IDA håber derfor, at flere at initiativerne i politikken direkte eller indirekte kan bygge bro mellem hospitaler, praksis og erhvervslivet inden for sundheds og velfærdsteknologi.

29 Sundheds- og velfærdsteknologi er indeholdt i politikken - se fx side 9. se iøvrigt bem. 65, 74, 78 og 93. Tilkendegivelsen inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer.


Kræftens Bekæmpelse Generelt positiv over for en ambitiøs politik. Der er ønske om større fokus på sammenhængende patientforløb

30 Vedr. patientforløb: Forslaget gennemgås for mulige tilføjelser. Det knyttesig vel hele implementeringsdelen, at forskningen skal bidrage til bla. bedre og mere sammenhængende patientforløb. Vil i øvrigt også knytte bånd til den nye udviklingsstrategi, hvis vi kan tydeliggøre dette.


Metropol Metropol finder forslaget både visionært og perspektivrigt i forhold til udfordringerne i sundhedsvæsenet, men Metropol finder det meget ærgeligt, at professionshøjskolerneer fraværende i forslaget, og hverken nævnes som aktiv deltager i forskningsaktiviteteeller i implementeringen af forskningsresultater.

176 Professionshøjskolerne er indtænkt i politikken, og er indbefattet når der skrives "relevante uddannelsesinstitutioner". Politikken ses igennem for eventuelle yderligere tilføjelser - men ordet "professionshøjskoler" skrives ikke eksplicit.


Metropol Side 1, "Fakta om forskning": her bør professionshøjskolerne også nævnes, da de er en ny aktør på forskningsområdet.

177 Det er alene forskning i Region Hovedstaden, der nævnes i boksen. Overskriften præciseres hertil.


Metropol

Side 3, afsnit 3: her mangler, at det også er væsentligt, at forskningen kommer ind i uddannelserne. På to måder: at uddannelserne foregår på et opdateret vidensgrundlag, og at de studerende kommer ud med et tilstrækkeligt grundlag til at kunne optage en forskningskarriere.

178 "andre relevante uddannelsesinstitutioner" skrives ind nederst i afsnittet 3. side 3.


Metropol

Side 3: implementeringen af forskningen – her er professionshøjskolerne helt oplagte til at blive involveret i denne indsats både gennem uddannelser og metodeudvikling m.m.

179 "andre relevante uddannelsesinstitutioner" skrives ind nederst i afsnittet 3. side 3.


Metropol

Side 4: under visionen, punktet "Integreret": her bør der også stå professionshøjskolerne efter universiteterne. Tilsvarende i tegningen side 5.

180 Professionshøjskolerne skrives ikke ind, men andre relevante parter tilføjes. Ingen ændringer i tegningen s. 5, der alene viser de overordnede sammenhænge


Metropol Side 5, afsnit to under temaer: igen nævne professionshøjskolerne efter universiteterne.

181 "andre relevante uddannelsesinstitutioner" skrives ind i afsnittet.


Metropol Side 6, tekstboks: der mangler uddannelsesforskning – hvordan kompetencer bedst opnås i nye behandlingsmetoder og patientforløb. Det kan skrives ind under implementeringsforskning.

182 Jf. bemærkning 14 - tilføjes en sætning i boksen s. 6 om at sundhedsforskning også indbefatter forskning i uddannelse af klinisk personale.



Region Hovedstadens Psykiatri

Der ønskes en løbende dialog med Koncern Regional Udvikling, således at de initiativer, der iværksættes i RHP, kan afstemmes med regionale indsatser.

39 Det præciseres i bilag vedr. ledelsesstruktur, at der her sker en løbende dialog om afstemning mellem de lokale og den regionale strategi.


Rigshospitalet Kvantificeringer uden faglig eller videnskabelig argumentation, f.eks. som ’fordoblinger’ af antal stillinger eller antal kliniske forsøg m.v. bør undgås.

42 Tal angives i muligt omfang - eventuelt ved senere opgørelser.


Rigshospitalet Uddannelses- og forskningspolitikken foreslås sammentænkt i tilblivelsesfasen med henblik på at muliggøre eller tydeliggøre de forskningsbaserede uddannelser.

43 De nævnte politikker er koordineret via samarbejdet om udarbejdelsen af forskningspolitikken. Kommentaren videregives til uddannelsesgruppen. Derudover præciseres det i indledningen sidste afsnit s. 3, at Politik for Sundhedsforskning 2020 også er tænkt sammen med Region Hovedstadens interne uddannelsespolitik.


Rigshospitalet Udtrykker bekymring for effekten af udvidelsen af forskningsområderne ved anvendelse af begrebet ’sundhedsforskning’. – specielt uden en tilsvarende udvidelse af den økonomiske ramme. Det kan skabe behov for prioritering, hvilket ikke er tydeliggjort.

44 Der er ikke sket en udvidelse af begrebet ift. den tidligere politik fra 2007. Derudover indsættes s. 10 et succeskriterium om, at de interne midler anvendt til forskning skal øges fra ca. 2 % af hospitalernes samlede sundhedsudgifter i gennemsnit i 2010 til 3 % i gennemsnit i 2020. OBS: Oprindelig var succeskriteriet, at midlerne skulle øges fra 1 % til 2 %, mendet er justeret til: fra 2 % til 3 %, da forskningsevalueringen (2010 data) viste, at det mål allerede er nået pr. 31. december 2010. Succeskriteriet forudsættes samtidig, at der prioriteres lokalt og regionalt via bla. dialogaftaler og forskningsbudgetter

1 = Strategiske forsknings satsninger og synliggørelse afmiljøerne


Der er et stort behov for at øge datakvaliteten på regionens indberetninger til forskningsstatistik mm. dvs. at der ønskes fælles videreudvikling af metoderne til at monitorere forskningsaktivitet og økonomi. PURE repræsenterer et stort fremskridt påforsknings-produktivitetsområder.

47 Der arbejdes fortsat via PURE og REFLEX på at øge datakvaliteten ifm. statistik, evaluering og budgetter. I bilag vedr. ledelsesstruktur nævnes, at vi med det nye forskningsregistreringssystem PURE, som også er koblet tiløkonomisystemet REFLEKS, får et styrket ledelsesinformations-system (FLIS), da begge systemer føder informationer ind til FLIS.



Derfor leder DSR efter initiativer i politikken, som sætter kommunernes forskningsforpligtigelser mere konkret i spil. Det kunne være et initiativ, hvor sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner får forskningsindsatser med som fokusområder.

50 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Succeskriterium 7, s. 10-11 ændres til: "…….., og kommunerne for at styrke samarbejdet i regionen i regi af sundhedsaftalerne. Der forventes årligt igangsat flere satsninger....."



foreslår, at man i afsnittet om ”strategiske forskningssatsninger og synliggørelse af miljøer” får formuleret mere konkrete succeskriterier for 2020 og initiativer, som allerede fra i dag, er med til at understøtte og udvikle de nye og spirende forskningsmiljøer deriblandt sygeplejeforskningen.

51 Der indsættes et nyt succeskriterium s.10: Region Hovedstaden har etableret en struktur, der identificerer og understøtter potentielt stærke (dvs. spirende) miljøer uanset forskningsfelt. Succeskriteriet er koblet til det førstnævnte initiativ under temaet, der justeres derefter.


Danske Fysioterapeuter

Der bør udvikles strategiske samarbejder med regionens professionshøjskoler UC Metropol og UC Capital, og ikke kun regionens universitære institutioner.

52 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Derudover tilføjes "og andre uddannelsesinstitutioner" i 2. afsnit i målbeskrivelsen s. 10


Gentofte Hospital Der står meget lidt om hvorledes man konkret vil understøtte "spirende miljøer". Via tilførsel af basismidler? Formuleringen på side 11 om, at miljøer samles i netværk, synes teoretisk. Kritisk masse mht. forskningsledelse og fondsmidler kræver et fælles tema.

55 Der indsættes et nyt succeskriterium s.10-11: Region Hovedstaden har etableret en struktur, der identificerer og understøtter potentielt stærke (dvs. spirende) miljøer uanset forskningsfelt. Succeskriteriet er koblet til det førstnævnte initiativ under temaet, der justeres derefter.


Gentofte Hospital Der ønskes større fokus på sammenhængende patientforløb, hvilket falder i tråd med regionens øvrige indsatser på området. Dette betyder et særligt fokus på forskning på tværs af sektorer og med inddragelse af et betydeligt tværfagligt aspekt.

56 Vedr. patientforløb: Forslaget gennemgås for mulige konsekvensrettelser


Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser1 = Strategiske forsknings satsninger og synliggørelse afmiljøerne

Gentofte Hospital Det foreslås, at den regionale sundhedsforsknings-politik lægger sig i den nuværende regerings forskningspolitiske spor, hvor både universiteternes basisforskningsmidler og Det Frie Forskningsråd tilføres yderligere midler.

57 I forlængelse af succeskriterium om, at de interne midler til forskning skal øges fra de nuværende 2 % til 3 % i 2020 tilføjes, at der er behov for at staten og de statslige fonde er opmærksomme på prioritering af den kliniske forskning.


Herlev Hospital Der anbefales, at regionen har fokus på både at støtte større veletablere centre dvs. den eksisterende elite, og up-coming centre dvs. spirende nye forskningsmiljøer.




Sundheds- og velfærdsteknologi bør indtænkes i initiativ 5 side 11 omkring etablering af organisatoriske platforme

60 Forslaget kan i vist omfang rummes indenfor det nævnte initiativ, men det skrives eksplicit ind i initiativ 5, s. 11. Tilkendegivelsen inddrages i relevant omfang ifm. kommende HP og initiativer, jf.ligeledes bl.a. bem. 78.


Københavns Universitet, KU SUND

Der savnes strategiske mål omhandlende publikationsaktivitet og akademiske grader. 61 Det tilføjes nederst s. 9 lige inden ”mål i 2020”, at vi med det nye forskningsregistreringssystem PURE, som også er koblet til økonomisystemet REFLEKS, får et styrket ledelsesinformations-system (FLIS), da begge systemer føder information ind til FLIS. Forskningsregistreringen og den årlige forskningsevaluering giver dermed mulighed for at sætte strategiske mål for publikationsaktivitet og akademiske grader både lokalt og regionalt. På det regionale niveau vil dette indgå i overvejelserne omkring handlingsplaner og fremtidige resultatkontrakter.



Politikken bør afspejle et ønske om at udvide det nationale samarbejde. KU Sund indgår gerne i drøftelse af temaer

62 Det nationale samabejde er allerede indtænkt i det nuværende forslag til politik - se bla. 2. afsnit side 5. Derudover tydeliggøres ønsket om et styrket samarbejde med KU om større strategiske samarbejde, som bla. vil tage udgangspunkt i et generelt styrket samarbejde med universiteterne og KUH.



Rehabilitering bør indgår som et forskningsområde, der skal opdyrkes i forhold til at understøtte tværsektoriel/tværfaglig forskning.

66 Rehabilitering er allerede indtænkt i det nuværende forslag til politik - se bla. side 6 i boks om sundhedsforskning. Rehabilitering tilføjes desuden i succeskriterium 5, side 10

1 = Strategiske forsknings satsninger og synliggørelse afmiljøerne, og 2 = Samspil med erhvervslivet

Dansk Industri DI udtrykker et ønske om et styrket samarbejde med industrien – også i forbindelse med strategiske satsninger og også med henblik på at kunne tiltrække og fastholde kvalificeret arebjdeskraft fra ind- og udland.

67 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Det præciseres yderligere i afsnit 4, side 9, at profilering af stærke og spirende miljøer også sker af hensyn til rekruttering og fastholdelse af nationale og internationale højt kvalificerede forskere.

1 = Strategiske forskningssatsninger og synliggørelse af miljøerne

Hvidovre Hospital Med den store fokus på strategisk forskning og udviklingen af stærke miljøer er der risiko for en nedprioritering af de spirende miljøer, som ellers traditionelt set har bidraget til at fremme blandt andet uddannelsesniveauet på mindre forskningsaktive afdelinger.


1 = Strategiske satsninger Metropol

Side 10, "Mål i 2020": igen nævnes professionshøjskolerne ikke.

185 Andre uddannelsesinstitutioner skrives ind


Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser2 = Samspil med erhvervslivet


Konsulent/hjælpe/patent-funktioner bør være opsøgende og kunne tage fra vedr. industrielle kontakter. De politiske/administrative topledere skal på banen for at give vægt og vilje bag forskeren.

72 først afsnit s. 24: Det tilføjes, at udover at være sammenhængende skal forskerstøtten være proaktiv. Som afslutning på andet afsnit s. 24 tilføjes: Indsatsen forudsætter en tæt dialog mellem den lokale og regionale indsasts samt opbakning fra den lokale ledelse.

2 = Samspil med erhvervslivet

Dansk Industri Enig i at der skal satses på stærke miljøer, som samtidig kan samarbejde med industrien. Men også vigtigt med forskning indenfor sundhedsteknologi, innovativt it og medicoteknisk udstyr. Samarbejdet med industrien kan styrkes ved at oprette egentlige fysiske ”arbejdspladser” til industrien på hospitalets afdelinger.

74 I succeskriterium 2, side 14 vedr. antal delestillinger, tilføjes, at det kan være både inden for pharma, sundhedsteknologi, innovativt it og medikoteknisk udstyr. Derudover er forslaget også indeholdt i initiativ under tema "forskningsmiljøernes rammer", og tilkendegivelsen inddrages ligeledes i kommende handlingsplaner og initiativer



I forbindelse med sygeplejeforskning og erhvervslivet er en sammenkobling til RegionHovedstadens uddannelsespolitik nødvendig. Der skal etableres traditioner på professionshøjskolerne og universiteter for at gøde jorden for mere samarbejde på tværs indenfor sygeplejeforskning.

77 De nævnte politikker er koordineret via samarbejdet om udarbejdelsen af forsknings-politikken. Kommentaren videregives ligeledes til uddannelsesgruppen. Derudover præciseres det i indledningen sidste afsnit s. 3, at Politik for Sundhedsforskning 2020 også er tænkt sammen med den interne uddannelsespolitik.



I forhold til erhvervslivet nævnes primært biotekvirksomheder - IDA opfordrer til, at der i flere relevante sammenhænges også nævnes sundheds- og velfærdsteknologivirksomheder.

78 Sundheds- og velfærdsteknologi er indeholdt i politikken - se fx side 9. Derudover tilføjes sundheds- og velfærdsteknologi i succeskriterium 2 og initiativ 5, s. 14-15. Tilkendegivelsen inddrages ligeledes ifm. kommende HP og initiativer.



Sundheds- og velfærdsteknologi bør indtænkes i initiativ 2, side 29 om tiltrækning af flere erhvervssamarbejder

79 Sundheds- og velfærdsteknologi er indeholdt i politikken - se fx side 9. Derudover tilføjes sundheds- og velfærdsteknologi i succeskriterium 2 og initiativ 5, s. 14-15. Tilkendegivelsen inddrages ligeledes ifm. kommende HP og initiativer.



Der ønskes konkrete mål på antal delestillinger 80 Tal angives i muligt omfang - eventuelt ved senere opgørelser


Lægemiddel-industriforeningen

Samarbejdet mellem industri og hospitalerne kan lettes, hvis der etableres effektive forskernetværk, hvor der kan skabes kontakt til alle relevante læger og patienter inden for et givent terapiområde. disse forskernetværk bør forankres i regions- og hospitalsledelserne.

81 Tilkendegivelsen indgår allerede i regionens arbejde med forskningsstøttefunktioner og med implementering af FIEs nye initiativ med Clinical Trial Alliance, og vil blive inddraget ifm. kommende HP og initiativer. Det tilføjes som afslutning på 3. afsnit side 12, at der skal etableres forskernetværk, hvor det er relevant i forhold til at fremme samspil med erhvervslivet om bl.a. gennemførsel af kliniske forsøg. Initiativ 3, side 15 præciseres i forhold hertil.

3 = Systematisk implementering af forskningsresultater


Positivt med ekstra indsats for implementering af forsknings-resultater. Planer om nationalt center for implementerings-forskning m.m. er lovende. Der savnes overvejelser vedr. forskellige incitatmenter for forskning & for implementering.

83 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og konkretisering af initiativer. S 16 efter andet 1. afsnit tilføjes: Derudover skal man være opmærksom på, at der er forskellige bevæggrunde til henholdsvis at forske og publicere overfor at implementere i daglig praksis.


Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser3 = Systematisk implementering af forskningsresultater

Danmarks Tekniske Universitet

Adgang til de kliniske miljøer (også for de sundhedsteknologiske forskningsområder) er afgørende for, at der kan skabes klinisk evidens for nye teknologier og processer ogderes effekt, og at det kan føre til implementerbare løsninger til hospitalerne. DTU ser gerne at aspekter som brugerinddragelse, test og simulation spiller en tydelig rolle i politikken.

84 Forslaget kan rummes inden for initiativ under tema om forskningsmiljøernes rammer. I forhold til aspekter som brugerinddragelse m.m. tilføjes s. 12 som afslutning på 1. afsnit: I forlængelse heraf skal øgetbrugerinddragelse i forskningen, test og simulation overvejes, da erfaringerfra England bl.a. viser, at det kan højne forskningens relevans og faglige kvalitet. Dertil kommer, at forskningsresultaterne er mere tilbøjelig til at blive implementeres, hvis brugerinddragelsen har været høj igennem hele forskningsprojektet - dog under forudsætning af, at forskningsresultatet ønskes implementeret.



Brugerinddragelse er et vigtigt element i implementeringen. Borgeres/pårørendes opfattelse af hvad deres egen rolle og handlemuligheder er i forhold til helbredelse, er et sundhedsforskningsfelt, som sygeplejersker allerede i dag beskæftiger sig. Det er et felt, som bør udvides for at implementering også opleves som succesfuld

86 Jf. bem. 84. Derudover tilføjes i første initiativ s. 17 tilføjes til sidst: I forlængelser heraf overvejes metoder og værdi af større brugerinddragelseri dialog med bl.a. patientforeninger.



Der bør være fokus på at få de nyeste forskningsresultater integreret i sundhedsuddannelserne på professionshøjskolerne. Ligeledes bør man inddrage professionshøjskolerne i en evt. etablering af et nationalt center for implementeringsforskning.

88 Tilkendegivelsen er indeholdt i initiativ om nationalt center for implementeringsforskning under tema 3 implementering af forskningsresultater og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Relevante uddannelsesinstitutioner tilføjes som mulige parter under initiativ 3 side 18


DIMS/Herlev H Side 16 teksten over figuren. Tilføje efter ”det at gøre”, herunder en effektiv uddannelse som sikrer den nødvendige kompetence.

89 Tekst "fx en effektiv uddannelse, der sikrer den nødvendige kompetence." tilføjes


DIMS/Herlev H Side 17 øverst. Tilføje efter sidste sætning… ”organisering af sundhedsvæsenet”.. I andre tilfælde nævnes uddannelse af det sundhedsfaglige personale således at de kan applicere den nødvendige viden og færdigheder

90 Tekst " eller uddannelse af det sundhedsfaglige personale, således at de kan applicere den nødvendige viden og færdigheder" tilføjes



Sundheds- og velfærdsteknologi bør indtænkes i initiativ 5 side 15 om procedure for screening, vurdering af implementeringsbehov….

93 Sundheds- og velfærdsteknoligi tilføjes i initiativ 5 side 15


Koncern IT Side 16 øverst står: "I det Nationale Indikator Projekt (NIP)..." . Det Nationale Indikator Projekt er pr. 5. oktober 2011 nedlagt, og funktionen er integreret i Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram. Det vil derfor være mest korrekt, hvis teksten ændres til: I Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP).....

94 Politik for Sundhedsforskning 2020 konsekvensrettes som anført - dvs. flyttes fra note til egentlig tekst


MetropolSide 16: det ville styrke teksten, hvis der her var et helt afsnit, der beskriver den rolle, uddannelse har i implementering af ny viden. Det gælder både i forhold til at uddanne de kommende professionsudøvere (læger, sygeplejersker etc.) og i forhold til den rolle efter- og videreuddannelse kan spille for at sikre hurtig implementering af ny viden.

190 Side 16 over figur tilføjes "fx en effektiv uddannelse, der sikrer den nødvendige kompetence."


Metropol Side 17-18, under "Initiativer": her bør der fx i punkt 3 også nævnes uddannelsesinstitutioner. Selvom der står vidensinstitutioner, så vil det her - på baggrund af ovenstående kommentarer – styrke fokus, at der decideret står nævnt uddannelsesinstitutioner. I pkt. 6, så vil det være helt oplagt at inkludere professionshøjskolerne i et implementeringscenter.

192 Til pkt. 3: Professionshøjskolernen er med i betegnelsen uddannelsesinstitutioner, som er tilføjet. Pkt. 6. Andre relevante uddannelsesinistitutioner skrives ind




Etablering af evidensbaseret efteruddannelse og kursusaktivitet er et vigtigt redskab i implementering af forskningsresultater. Med den kommende HRU-virksomhed er der en oplagt mulighed for, at Region Hovedstaden kan udbyde kurser og efteruddannelse, der bygger på evidensbaseret viden.

97 Som afslutning på afsnit 1 side 21 tilføjes: I forlængelse heraf vil etablering af evidensbaserede efteruddannelse og kurser være et vigtigt redskab i implementering af forskningsresultater, fx i regi af regionens HRog uddannelsesvirksomhed eller andre uddannelsesinstitutioner i regionen.

4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer


Der stilles spørgsmålstegn ved den skitserede forsknings-ledelsesstruktur, hvor vicedirektørforum erstatter det strategiske forskningsråd – forslaget tager kompetence fra forskerniveau og flytter det til administrativt/djøf- niveau. Strukturen betragtes som uhensigtsmæssig centralisering og indskrænkning af forsknings-miljøets indflydelse – med risiko for begrænset indsigt i fx forsknings- og universitetsforhold.

102 Den forskningsfaglige ekspertice forventes varetaget og benyttet via det beskrevne Forskningsfaglige AdvisoryBoard jævnfør bilag 1. Det præciseres i bilaget, at Vicedirektør forummet skal bidrage til at sikre et godt og tæt samspil mellem forskning, administration og klinik, både lokalt og i forhold til det regionale niveau.Tilkendegivelsen inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og resultatkontrakter.



DSR Kreds Hovedstaden er bekymret for nedlæggelsen af Det Strategiske Forskningsråd. Der er i den nye struktur risiko for at sammensætningen i det forslåedevicedirektørforum bliver monofagligt set i relation til vicedirektørernes sundhedsfaglige baggrund. DSR Kreds Hovedstaden foreslår, at regionen udvider dette forum, således at flere faggrupper repræsenteres direkte og medvirker til at sikre bredden i regionens sundhedsforskning.

104 Jf. bem. 102, hvor det yderligere kan præciseres, at alle relevante faggrupper skal repræsenteres i Advisory Board (men ikke i vicedirektørforummet, som DSR foreslår)


Hvidovre Hospital For at sikre en optimal effekt af den nye ledelsesstruktur anbefales det, at der hurtigst muligt udarbejdes en regional funktionsbeskrivelse for de forskningsansvarlige. Det bør i nævnte funktionsbeskrivelse være angivet den forventede timeallokering samt forslag til virkemidler til brug for funktioner, herunder forskningsindikatorer på afdelingsniveau og krav om forskningsbudgetter.

115 Det tilføjes som afslutning på 1. afsnit, side 18, at de forskningsansvarlige spiller en særlig rolle, hvorfor der er behov for en øget fælles forståelse for rolle og funktion. De forskningsansvarliges rolle præciseres desuden via initiativet 5 under tema 4, hvor det yderligere præciseres, at der skal udarbejdes en regional funktionsbeskrivelse. Tilkendegivelsen inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer.


Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital skal samtidig opfordre til, at formuleringen ”udpegning af forskningsansvarlige på alle afdelinger” præciseres tydeligere ved indførelse af ordetkliniske og parakliniske afdelinger.

116 Udtrykket ”udpegning af forskningsansvarlige på alle afdelinger” skal dække bredere end de kliniske og de parakliniske afdelinger fx også de praktiserende læger mm., men teksten præciseres i succeskriterium 3 s.20 ved, at skrive at "udpegning af forskningsansvarlige på alle relevante afdelinger og som minimum på de kliniske og parakliniske afdelinger.



Der ønskes konkrete mål på antal delestillinger til andre grupper end lektorer og professorer.

121 Tal angives i muligt omfang - eventuelt ved senere opgørelser.



I initiativ 7 side 20-21 omtales et initiativ om forøgelse af interne midler til forskning. Initiativet ønskes yderligere uddybet – med mulighed for komme med kommentarer.

125 Der tilføjes succeskriterie/initiativ om at øge de interne midler til forskningfra 2 % til 3 %, jf. bl.a bem. 57


Rigshospitalet Forskningsledelse bør beskrives substantielt og ikke kun som struktur – fx. pga principielle problem-stillinger: styret fri forskning, anvendelses-orienteret forskning grundforskning

126 Forskningsledelse beskrives i afsnittet om forskningsledelse og forskningskompetencer mere substantielt og ikke kun som struktur – fx. pga principielle problem-stillinger: styret fri forskning, anvendelses-orienteret forskning grundforskning

5 = Samspil med uddannelsesinstitutionerne


I forlængelse af dette tema i politikken foreslår DSR Kreds Hovedstaden at uddannelsesinstitutioner tilføjes i visionen som en ligeværdig medaktør.

136 ...synlig sundhedsforskning af høj international kvalitet i tæt samspil med klinik, erhvervsliv og universiteter ... ændres til ...synlig sundhedsforskning af høj international kvalitet i tæt samspil med klinik, erhvervsliv, universiteter og andre relevante uddannelsesinstitutioner ...


Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser6 = Forskningsmiljøernes rammer

Koncern IT I forslag til Politik for sundhedsforskning nævnes, at de forskningsmæssige behov integreres ved design af de ny kvalitetsfonds byggerier. Dette kan passende suppleres med, at det er væsentligt, at forskningsmæssige behov indgår ved indkøb og/eller design af ny informations- og medikoteknologi.

168 Det tilføjes s. 23 efter afsnit 5, at det er væsentligt, at de forskningsmæssige behov indgår ved indkøb og/eller design af ny informations- og medicoteknologi.


Forsker ML Det bærer imidlertid også præg af tiltagende topstyring, bureakratisering og proceskontrol. Der mangler ord som: kreativitet, frihed, forskningsfrihed, belønning og løntillæg m.fl. Der mangler initiativer til direkte belønning af flid.

17 Overvejelserne indgår i kommende HP - Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Kræftens Bekæmpelse Ønsker at bidrage til et styrket samarbejde – på tværs af sektorer og organisationer. 31 jf bem. 86. I forlængelse af anbefalinger fra NSS overvejes metoder og værdi af større brugerinddragelser i dialog med bl.a. patientforeninger.



LIF udtrykker ønske om hurtig udarbejdelse af 2-årige handlingsplaner med konkretisering af initiativer og mål. – med tilhørende plan for evaluering af succeskriterierne

33 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer


Sundhedsstyrelsen Politikken er et overordnet og velegnet strategisk værktøj - men der ønskes en mere konkret beskrivelse af forskningsfelterne og disses indhold. De 2-årige handleplaner vil blive fulgt med interesse.

45 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer



De konkrete ambitioner om fem nye forskningscentre og fem årlige strategiske forskningssatsninger er helt centrale. Ligger der konkret planlagte projekter bag?

46 Nej ingen planlagte projekter pt. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen øvrige konsekvenser



For at være synlig i den forskningsproduktion som allerede ydes i Region H, foreslås en øget PR indsats.

48 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Forskning i såvel det meget specifikke som i de store ’almindelige’ sygdomsgrupper bør overvejes i beskrivelse af de årlige strategiske forskningssatsninger.



Det Frie Forskningsråd| Sundhed og Sygdom

FSS ønsker at gøre opmærksom på rådets karriereprogram, Sapere Aude, der sigter påat udvikle de dygtigste forskeres evner, nationalt og internationalt og skabe karriereveje, så de mest talentfulde yngre forskere fastholdes i forskningen.




Det forventes, at regionens og kommunernes forsknings- og udviklingsergoterapeuter indgår i denne platform, som beskrives side 10-11 i succeskriterium 5:



Herlev Hospital Det anbefales, at de 20-25 mio. kr., som regionen årligt vil bevilge fx øges med 2 miokr./år frem mod 2020.

59 Der henvises til den generelle målsætning om at øge de interne midler til forskning til 3 %. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Praksissektorens Forskningsråd

I 2012 vil praksissektorens forskningsråd fremlægge et forslag til, hvordan forskningsintegrationen mellem de forskellige aktører i praksissektoren kan foregå. Vihåber derfor, at det endelige forslag også fortsat tilgodeser denne udvikling.

63 Tilkendegivelsen er indeholdt i succeskriterier vedr. strategiske samarbejder (tema 1) og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020.


RegH MED Politik for Sundhedsforskning må med hensyn til forskningsprioritering søge en balancegang mellem på den ene side at støtte de etablerede og stærke forskningsmiljøer og på den anden side behovet for også at kunne tage nye støtteinitiativer op rent forskningsmæssigt

Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP. Jf bl.a. bem. 67, 68. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Region Hovedstadens Psykatri

Etablering af flere forsknings-samarbejder & forskningscentre understøtter RHPs forskningsstrategi 2010-2015.



Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser1 = Strategiske forsknings satsninger og synliggørelse afmiljøerne


RHP vil foreslå, at forskningsfelter som depression, angst og stress tænkes ind i forhold til forskningsområder, der skal styrkes generelt samt i relation til tværsektorielforskning specifikt.



Rigshospitalets forskningsråd

Der er stigende krav om samfinansiering ved eksterne bevillinger. Det vil derfor være formålstjenligt at Regionens politik for samfinansiering beskrives i Politik for Sundheds-forskning 2020. Man kan forstille sig at en del af samfinan-sieringen hentesved yderligere eksterne, fondsmidler som tildeles ansøger efter ansøgning, men en del af samfinansieringen må nødvendigvis komme fra værtsinstitutionerne.

69 Der henvises til den generelle målsætning om at øge de interne midler til forskning til 3 % (jf bem. 57), og at øget ekstern finansiering forudsætter lokal og regional prioritering. Derudover vil prioritering bla. ske gennem resultatkontrakter og forsknings-budgetter. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Det er behov for ressourcemæssigt at tilgodese eksisterende og nye stærke forskningsgrupper i vækst. Dette kræver en løbende evaluering af forskningens kvalitet i alle regionens forsknings-miljøer. En review-proces bør udføres periodevis, gerne med eksterne bedømmere. Behovet for en ny forskningsevaluering bør beskrivei den nye politik.

70 Review-processer er omkostningsfyldte og bør benyttes med omhu. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 udover de allerede nævnte vedr. tilføjelser om FLIS, jf. bem.. 61 og 47

1 = Strategiske forsknings-satsninger og synliggørelse afmiljøerne


Global excellence er et rigtig godt initiativ, men det er ikke hensigtsmæssigt med nuværende begrænsning om, at ansøgning skal udgå fra en afdeling. Er i modstrid med ønskerne om tværfagligt samarbejde i forslaget.

71 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende Global Excellence uddelinger, hvor det opretholdes, at ansøgningen skal udgå fra et afgrænset miljø, men det præciseres, at der gerne ses et tæt samarbejde på tværs med andre miljøer i ind- og udland. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020

1 = Strategiske satsninger Metropol Side 9, nederst: uddannelsesvinklen synes her at mangle som en del af forskningsformidlingen. PH Metropol har på ethvert givet tidspunkt ca. 5000 studerende i gang med en sundhedsuddannelse, hvorfor denne vidensformidling også er væsentlig.

184 De enkelte mange kanaler til forskningsformidling nævnes ikke, men tilkendelgivelsen medtages i kommende HP og initiativer. Ingen ydelligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020.



Savner diskussion af det potentielt problematiske i at industrielle interesser kan få betydning for hospitalets forskningsprioritering, der fx rækker ud over et eksternt professorat.

73 Overvejelserne indgår løbende i arbejdet med politikken, med forskningsbudgetter og krav til eksterne samarbejder. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Den biotekniske forskning er et kerneområde for regionen, og DSR er enig i, at fokusering er nødvendig. Men vi henleder samtidig opmærksomheden på, at der er andre interessante områder for industrien, som udspringer af det sygeplejefaglige område.

75 Jf. bemærkningen ovenfor, derudover inddrages tilkendegivelsen ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



DSR Kreds Hovedstaden er positiv overfor og ser nødvendigheden i samspillet med erhvervslivet, men savner en diskussion af, hvordan den fri forskning samtidig sikres.

76 Overvejelserne indgår løbende i arbejdet med politikken, med forskningsbudgetter og krav til eksterne samarbejder. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Medicoindustrien Medicinsk udstyr indgår i næsten alle processer i sundheds-væsenet. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at der skabes rammer for, at klinikere og industri kan samarbejde tæt om udvikling og implementering af nye produkter, og at værdi-skabende nye produkters vej til anvendelse i sundhedsvæsenet lettes. - Center for Sundhedsinnovation og Healthcare Innovation Lab er gode initiativer der understøtter samarbejdet mellem klinikere og industri.

82 Forslaget kan rummes indenfor initiativ under tema 6 Forskningsmiljøørnes rammer og tilkendegivelsen inddrages derfor ifm. kommende HP og initiativer, jf. i øvrigt bemærkning 74. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


MetropolSide 13, nederst: i biotekklyngen ligger der et stort potentiale ved at indtænke behandlingsforløb og -former. Måske skal "Copenhagen spin-off" invitere nogle af miljøerne fra PH Metropol ind?

189 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP, og bemærkningerne videregives yderligere til projektholder for det nævnte initiativ. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Dansk Industri Der bør være fokus på at overføre den gode ide/forskningsresultat til en kommerciel forretning.

85 Tilkendegivelsen er indeholdt i tema 3 implementering af forskningsresultater og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020




forbindelse med forskning i implementering forslår DSR Kreds Hovedstaden, at der etableres et samarbejde med Københavns Universitet på tværs af fx Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Humanistiske Fakultet, som henholdsvis har sundheds og professionslæring som fagområder. Desuden foreslår DSR, at der indgås samarbejde med DPU og andre pædagogiske institutioner for at fremme viden og forskning om implementeringsstrategier.

87 Tilkendegivelsen kan indeholdes under tema 3 implementering af forskningsresultater og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


DIMS/Herlev H Side 17. Success kriterier 1. Indsæt ordet uddannelse. ”til fremme af uddannelse og implementering er udviklet.

91 Tilføjelsen stemmer ikke overens med hensigten bag succeskriteriet og tilføjes derfor ikke. Men tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP oginitiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Gentofte Hospital Implementering af forskningsresultater i praksis bør i sig selv være forskningsbaseret. Regionen kunne med fordel anvende strategiske midler indenfor Knowledge Transfer – forskning eller implementeringsforskning.



MetropolSide 17, "Mål i 2020": her bør der stå, at uddannelse vil blive anvendt som en vigtig vej til implementering af ny viden.

191 Vi skriver ikke alle og hvilke elementer der indgår, da der er mange (herunder også uddannelser). Ingen konsekvenser for Politik for sundhedsforskning


Amager Hospital Der gøres opmærksom på, at Region Syddanmark og Region Midt har etableret strukturer til at sikre karriereveje for gruppen.



Amager Hospital Det er svært at tilbyde kvalificeret beskæftigelse til den stadig større gruppe af MVU'er, som tager en kandidatgrad og Ph.d-grad.



Amager Hospital I den aktuelle økonomiske situation er det vanskeligt, at erstatte eksisterende personalemed denne gruppe af højtuddannede, men der bør tages initiativer til, at det bliver attraktivt at foretage en sådan konvertering til fordel for kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø.




De enkelte hospitalsledelser behøver ”håndfaste” retningslinier for forskningsindsatsen med ekstern vurdering af kravsopfyldelse. Der ønskes vejledende tids- og investeringsprocenter, som prioriteres på linie med den kliniske produktion.

101 Jf. bem. 57 om at de interne midler til forskning skal øges til 3 % i 2020, og at det forudsættes, at der prioriteres lokalt og regional via resultatkontrakter og forsknings-budgetter.Tilkendegivelsen inddrages ifmkommende HP og initiativer. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Der er behov for klare og tydelig karriereveje for sygeplejersker i regionen, og DSR Kreds Hovedstaden ser frem til sammen med regionen, at definere indsatsen mere konkret.




Et konkret bud på at øge karriereveje indenfor forskning i sygepleje kunne være, at den enkelte klinik / afdelingsledelse bliver evalueret på øremærkning af en vis andel asygeplejerskers tid til forskning ved at etablere delestillinger for eksempelvis hver 20 sygeplejerske.

106 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



I udviklingen og implementeringen af professorplanen bør der være særlig opmærksom på sikring af professorater indenfor alle sundhedsfaglige discipliner fx sygepleje, fysioterapi, kost og ernæring

107 Tilkendegivelsen inddrages ifm. arbjdet med professorplanen, kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



På nuværende tidspunkt er det muligt at ansøge FSS om dækning af den fulde forskningstid i en delestilling. På sigt ønsker FSS, at regionerne forpligter sig til at finansiere en større andel af denne forskningstid.



Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer


Der bør være mere tydeligt, at der foruden den lægerelaterede forskning efterhånden også foregår forskning, som ledes og styres af MVU-grupperne.

111 Der er fokus på de forskellige gruppers forskningstraditioner og forhold - og det vil blive konkretiseret i kommende HP, jf. i øvrigt bemærkning 102 og 104. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Der er et behov for at løfte bundniveauet, når det gælder deltagelse i forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter.

112 Der er fokus på de forskellige gruppers forskningstraditioner og forhold - og det vil blive konkretiseret i kommende HP, jf. i øvrigt bemærkning 102 og 104. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Forsker ML Forskningsstukturen, som beskrives i forslaget, fremstår som en kommandoøkonomi fremfor en markedsøkonomi, som en struktur, hvorunder forskeren har at indpasse sig, fremfor et tilbud om assistance til den, der vil gøre den særlige personlige indsats. Regionen lønner generelt sine forskere for dårligt.

114 Jf. bem. 102 og 104, hvor den forskningsfaglige ekspertice forventes varetaget og benyttet via det beskrevne Forskningsfaglige AdvisoryBoard jævnfør bilag 1. Det præciseres i bilaget, at Vicedirektør forummet skal bidrage til at sikre et godt og tæt samspil mellem forskning, administration og klinik, både lokalt og i forhold til det regionale niveau.Tilkendegivelsen inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og resultatkontrakter. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Hvidovre Hospital Positivt at der præsenteres en nuancering af begrebet stærke miljøer, hvor der udover forskningsniveauet også vises evne til implementering i forhold til patientbehandlingen samt evne til at samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner. Der opfordres samtidig til, at nuanceringen tydeligt reflekteres i den årlige forskningsevaluering, hvor eksempelvis antal og outcome af erhvervssamarbejder samt uddannelsesaktivitet på niveauer under ph.d. grader også kunne fungere som indikatorer.

117 Forskningsevaluering indeholder alene forskning via peer reviewed-elementer. Antal af samarbejder viser ikke nødvendigvis kvalitet af forskning. Outcome overvejelser indeholdes i implementeringstema. Uddannelseskvalitet vurderes af særligt system til evaluering af universitetsuddanelserne. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer, og det vil indgå i overvejelserne om udvikling af evaluering af afdelingerne til det fælles ledelsesinformations-system (FLIS). Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Der bør udarbejdes en strategi for implementering af forskningsledelse i de enkelte hospitalsafdelinger.




Der efterspørges en nærmere konkretisering af, hvordan man kan sikre attraktive karriereveje




LIF finder, at der er behov for bedre koordinering mellem regionens (regionernes) spredte forskningsmiljøer. – i tæt samspil med støttefunktioner og eksterne parter.

122 Tilkendegivelsen indgår allerede i regionens arbejde med forskningsstøttefunktioner og med implementering af FIEs nye initiativ med Clinical Trial Alliance. Og tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


MetropolGenerel kommentar til hele afsnittet om rammebetingelser (3b): det vil styrke afsnittetat man også her forholder sig til, hvem der strategisk skal indgås samarbejdsaftaler med. At fastholde og udvikle forskerkompetencer kan jo også gøres i samarbejde med eksterne institutioner (uddannelsesinstitutioner, virksomheder m.fl.).



RegH MEDEndelig har man noteret sig, at der etableres en ny ledelsesstruktur for forskningsområdet, og RegionH MED-udvalget ser positivt på dette, og bemærker samtidig, at det er hensigtsmæssigt at sammensætte det nye vicedirektørforum for forskning således, at forummet også besidder flerfaglige kompetencer.”

Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP. Jf bl.a. bem. 102, 104. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer


Det er positivt, at Politik for Sundhedsforskning 2020 sætter fokus på udvikling af forskerstyrken. Som et led i udviklingen af karriereveje for forskere (side 19-21), vil RHP forslå, at der både tænkes i karriereveje for ”fuldtidsforskere” samt etableringen af delestillinger, der kombinere klinik og forskning. Delestillinger kan bidrage til at skabe en forskningskultur i klinikken og bygge bro mellem forskning og praksis.

123 Tilkendegivelsen er indeholdt i temaet vedr. vedr. forskningsledelse og forskningskompetencer og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



RHP støtter oplægget til ny ledelsesstruktur for forskning i Region Hovedstaden. Etablering af et vicedirektørforum kræver imidlertid, at det advisory board, som omtales i Politik for Sundhedsforskning, inddrages, så det forskningsfaglige perspektiv ikke går tabt.

124 Den forskningsfaglige ekspertice forventes varetaget og benyttet via det beskrevne Forskningsfaglige AdvisoryBoard jævnfør bilag 1. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Rigshospitalet Substantiel forskel på forskningsledelsesopgaven inden for de i forslaget beskrevne niveauer.

127 Der henvises til forskningsvejledningen, der adressere spørgsmålet delvist, og at den vil blive opdateret på dette punkt - også når de forskningsansvarliges roller er mere definerede. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


UCSF UCSF, at der er behov for at iværksætte en konkretisering af en fælles stillingsstrukturog målsætning om karriereveje for sundhedsvidenskabelige professionsbachelorer (MVU) med en ph.d. grad.

131 Tilkendegivelsen er indeholdt i succeskriterier vedr. forskningsledelse og forskningskompetencer og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



En målrettet indsats mod studerende på universiteterne skal inddrages i regionens plan. Der foreslås et samarbejde med Københavns Universitets forskningsaktive studerende (PUF) og målrettede forskningsstipendiater til de studerende.

132 Forslaget tages til efterretning og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



I forhold til initiativet om udvikling af både præ – og postgraduate lægeuddannelse med henblik på forskningstræning (s.22-23) ønskes tilsvarende konkrete initiativer beskrevet for postgraduate uddannelsesforløb for kandidater i sygepleje (cand. cur.) DSR Kreds Hovedstaden ser frem til at blive inddraget i arbejdet vedrørende de konkrete handleplaner.

135 Kommentaren videregives til uddannelsesgruppen. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Der bør være et fokusområde i politikken der berører den særlige udfordring der er med de mellemlange sundhedsuddannelser på professionshøjskolerne.

138 Tilkendegivelsen er indeholdt i succeskriterier og initiativer under temaet vedr. samspil med uddannelsesinstitutionerne og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



En mulig strategi her kunne også være at etablere flere delestillinger mellem professionshøjskolerne og forskningsmiljøerne på hospitalerne.




Stort set al forskning med relevans for de mellemlange sundhedsuddannelser foregår på hospitalerne og ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter på universiteterne. Det erderfor nødvendigt, at professionshøjskoler og hospitalerne (og kommunerne)i regionen samarbejder på tværs om konkrete forsknings‐ og udviklingsprojekter, så det sikres, at den nyeste viden bliver brugt i undervisning og i klinisk praksis i kommuner, regioner og praksissektoren.




Behov for at skabe uddannelser/efteruddannelser, der er målrettet kliniske forskningsfærdigheder.

147 Tilkendegivelsen kan indeholdes i temaet vedr. forskningsledelse og forskningskompetencer og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser


MetropolGenerelt står afsnittet om samspil med uddannelsesinstitutionerne svagt – det bør styrkes. Her bidrager PH Metropol meget gerne med forslag, fx er tænkningen om at tænke eksempelvis uddannelse og metodeudvikling og implementering sammen etc.



Metropol

Side 22-23, konkret under "Initiativer": kan det være meget mere end blot forskningsforståelse.




RHP vil derfor opfordre til, at forskning i uddannelse bliver et forskningsfelt, der opdyrkes, og at der gøres en målrettet indsats for at eksisterende viden på området implementeres i hospitalernes uddannelser. Indsatsen bør rettes mod klinisk uddannelse i bred forstand og alene på enkelte faggruppers uddannelse. Det vil være relevant at forskning i klinisk uddannelse sker i samarbejde med eksisterende førende forskningsmiljøer.

148 Sundhedsforskning omfatter forskning med sundhedsvæsenet som genstandsfelt og heri kan forskning i medicinsk/klinisk pædagogisk uddannelse indgå. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Det fremgår af initiativerne på side 22-23, at der er et ønske om at opruste forskningstræning og forskningsforståelse bl.a. ved at udvide den eksisterende forskningstræning i speciallæge-uddannelsen. Her vil det være oplagt også at se på, hvordan der kan etableres flere hoved-uddannelses-forløb, der kombinerer speciallæge-uddannelse med gennemførelse af en ph.d.

149 Tilkendegivelsen kan indeholdes i temaet vedr. forskningsledelse og forskningskompetencer og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Rigshospitalet Der savnes omtale af medicinsk pædagogisk forskning, hvor der i de seneste år er vokset en række forsknings-miljøer op, som forventes at manifestere sig tydeligt. Samtidig vil dette kunne indtænkes som et element i implementeringen af regionens uddannelses-politik.

150 Sundhedsforskning omfatter forskning med sundhedsvæsenet som genstandsfelt og heri kan forskning i medicinsk/klinisk pædagogisk uddannelse indgå. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Adskildelsen mellem regionens hospitaler og KU SUND burde mindskes. Det ville være ønskværdigt med en mere sammen-smeltet strategi mellem de to parter, og en strategi herfor burde synliggøres i den nye politik.

151 Tilkendegivelsen er indeholdt i succeskriterie 1 i temaet vedr. strategiske samarbejder og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen er enig i at kendskab til evidens-baseret viden og forskningsresultater samt uddannelse i at opsøge, kritisk vurdere, handle på og videreformidle disse resultater er vigtig, og at der ligger en større opgave heri. Styrelsen fastholder dog, at der ikke er igangværende forslag/ønsker om recertificeringaf etablerede autorisationer af sundhedspersonale.

152 Der er ikke i det nuværende forslag til politik lagt op til recertificering af etablerede autorisationer, hvorfor tilkendegivelsen ikke udløser konsekvenser for Politik for Sudnehdsforskning.



Der savnes beskrivelse af regionens politik i forhold til muligheden for delestillinger, herunder i uddannelses-stillinger til speciallæge.



Gentofte Hospital Det anføres, at ikke alle skal forske, og der skelnes mellem forskningstræning og forskningsforståelse (s. 21-23). Denne skelnen bør tydeliggøres.

154 Det skal bemærkes at politikken beskriver de overordnede rammer, så tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020

6 = Forskningsmiljøernes rammer


Der bør defineres størrelse af indsatspuljer og forventninger til plasticitet i gæste-modtager-miljøer, og at disse er praktisk velsmurte, velfunderede miljøer med velfungerende infrastruktur.

155 Udfordringen skal ses i sammenhæng med af den fælles indsats i KU, DTU & RegH vedr. rekruttering af udenlandske forskere. Tilkendegivelseninddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler - det skal dog bemærkes,at gæstemiljøer vil afhænge af aftaler og muligheder på det enkelte hospital. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020




Det er afgørende, at forskningen synliggøres og ’benchmarkes’ internt. Og derfor et ønske om, at der bliver opstillet målsætninger og målbare succeskriterier for forskningsom en del af driften, som de enkelte klinikledelser blev evalueret på fx øremærkning af en vis andel læge-arbejdstid til forskning og udvikling, en 50 % forskningsstilling for hver 10 læger ansat eller andre muligheder.

156 Der arbejdes via PURE og den regionale forskningsevaluering på at øge den interne (og eksterne) synlighed af regionens forskning. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Nybygning i regionen skal tage hensyn til forskningens behov og ønsker. Forskningen skal foregå i de patientnære og hensigts-mæssige faciliteter, så forskerne kan få de nye ideer, og så ideerne kan implementeres i klinisk praksis.

157 Tilkendegivelsen er indeholdt i de politisk besluttede retningslinjer for kvalitetsfonds-byggerierne i forhold til forsknings- og uddannelses-faciliteter, hvor nøgleordene er "synlige, integrerede, attraktive og katalysatorer", og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Og der kunne derudover tænkes i ”core-facility hospitaler” med f.eks. sted-flex-stillinger.




Savner intern synliggørelse af forskningen og forståelse for nødvendighed af forskning som en naturlig integreret del af hospitalsdrift. Denne forståelse skal i højere grad være til stede på alle niveauer af patienthåndtering - uanset personalegruppe.

159 Der arbejdes via PURE, den regionale forskningsevaluering og kommende ledelsesinformation på at øge den interne (og eksterne) synlighed af regionens forskning. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Savner præcisering af ambitionen omkring de individuelle RegionH hospitalers placering i forskningsmiljøerne, hvordan man sikrer sig en dispersion af viden fra ”fyrtårnene”og vice versa.

160 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler og vedr. implementeringsarbejdet. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Danmarks Tekniske Universitet

Det ville være godt, hvis politikken mere eksplicit nævnte initiativer, der vil fremme sundhedsteknologiske forskningsmiljøers adgang til praksis, både i de eksisterende rammer og i de kommende kvalitetsforndsbyggerier.

161 Adgang til praksis berører forskningsmiljøer både inden for klassisk klinisk forskning og indenfor forskning i sundhedsteknologi og begge områders behov er som sådan indtænkt i temaet vedr. forskningens rammer. jf. derudover bl.a. bem. 78 for præciseringer vedr. sundheds- og velfærdsteknologi. Tilkendegivelsen inddrages i øvrigt ifm. kommende HPog initiativer.



DSR Kreds Hovedstaden finder det vigtigt, at der også er fokus på de nuværende fysiske rammer, som bør forbedres løbende,

162 Tilkendegivelsen er indeholdt i temaet vedr. forskningens rammer i forholdtil forsknings- og uddannelsesfaciliteter og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Forsker ML Det problematiseres at regionen bruger mange ressourcer til ph.d.-studerende – i forhold til artikeludbyttet, og at man ikke snarere belønner reelle forskningsartikler i øvrigt – med et beløb fx på 50.000 kr. per artikel. Det foreslås, at man lader de statslige phd-midler være nok, og i stedet bruge midler til post-docs med laboranter ogteknikere

164 Det skal bemærkes at Region Hovedstaden har den samlede "fødekæde" afforskerkarrierer for øje - og derfor kan man ikke vurdere investering til ph.d.studier alene på omkostning pr. artikel. Spørgsmål om eventuelle særlige incatamenter vedr. artikelskrivning vil indgå i det fremtidige arbejde med HP og konkrrete initiativer.Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Forsker ML Mangel på frie midler medfører, at forskerne kun får penge på ansøgninger, som tilpasser sig skiftende adminstrative modeluner.




Hvidovre Hospital Bredden af den specialiserede rådgivning til forskerne bør varetages over en så smal kontaktflade som muligt, ikke mindst af hensynet til ”tid til forskning”. Der opfordres derfor til en tydeliggørelse af rolle- og ansvarsfordeling mellem de forskellige støtteenheder i takt med at støttefunktioner, som planlagt udvides med fx specialiseret HR-funktion, videnscenter for samarbejde med erhvervslivet, biostatistisk bistand, mv. Derudover bør en smidig adgang for forskerne til disse systemer medtages i planlægningen, eventuelt ved en samling på regionale geografier lig COBIS-modellen

167 Tilkendegivelsen indgår allerede i regionens arbejde med forskningsstøttefunktioner og implementering af FIEs nye initiativ med Clinical Trial Alliance. Og tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Initiativer der umiddebbart kan styrke rammerne for den kliniske forskning bør prioriteres og introduceres i de første handlingsplaner.

170 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Der er behov for flere delestillinger (parttime forskning/klinik) i det kliniske arbejde på seniorniveau. FAS bør inddrages, så der udarbejdes en stillingskategori med fast ansættelse og fleksibilitet.

171 Tilkendegivelsen er indeholdt i temaet vedr. forskningsledelse og forskningskompetencer. Forslaget om inddragelse af FAS inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Opfordring til at man opretholder en procentdel forskning i det kliniske arbejde som etkrav. Og til at forskningen ikke isoleres på få hænder/centre.



Gentofte Hospital Hvordan administreres og prioriteres basismidler i det hele taget? 173 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



IDA foreslår, at RegH etablerer en one-stop-shop til hospitalerne, så de virksomheder, der der forsker og udvikler relevant sundheds- og velfærdsteknologi har et sted at henvende sig.

174 Tilkendegivelsen indgår allerede i regionens arbejde med forskningsstøttefunktioner og Clinical Trial Alliance. Og tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020



Gode forskningsresultater er ikke kun resultat af gode fysiske rammer, men også et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt. Undersøgelser viser problemer med fx løn, arbejdstid, karrieremuligheder og ledelse samt brug af tid på projektansøgning, undervisning og ledelse. Forskerne peger selv på, at mere tid til forskning og på bedremuligheder for fastansættelser, højere løn og bedre karrieremuligheder.


Øvrige bem.

Metropol Side 26, sidste afsnit vedr. forskningsfaglige halvårlige møder, hvor der kan deltage særligt indbudte: her stiller vi fra PH Metropol meget gerne op og deltager i drøftelserne.

197 Noteret. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Amager Hospital Hospitalsdirektionen på Amager Hospital kan helt overordnet anbefale det udarbejdede forslag til Politik for Sundhedsforskning som en god ramme for det videre arbejde inden for forskningen på det sundhedsvidenskabelige område.

1 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

DTU udtrykker glæde ved inddragelsen i regionens strategiske forskningsråd og ser frem til et fortsat formaliseret samarbejde med DTU (& KU) vedr. udvikling af strategiske samarbejder.



Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Tilslutning til de overordnede sigtelinjer i politikken. DTU hilser flere steder invitationer til samarbejde meget velkommen, herunder i forbindelse med strategiske samarbejder og i forhold til hospitalsbyggerierne m.m. DTU finder, at der er oplagte synergier i kobling mellem de sundhedsfaglige forskningsmiljøer og DTU’s tekniske forskningsmiljøer



Dansk Industri DI lægger vægt på nationalt samspil og et samarbejde på tværs af regionerne – bla. vedr. patientrekruttering



Dansk Industri Generelt positiv over for politikken, og at den følger anbefalingerne fra NSS og Sund Vækst strategien.





Politikken fremstår som en god ramme for fremtidens forskning i Region Hovedstaden, hvor ambitionsniveauet er godt, og det indeholder nytænkning. Dansk Sygeplejeråd kan generelt tilslutte sig det fremlagte forslag og ser frem til et tæt samarbejde med Region Hovedstaden i de kommende år for at virkeliggøre politikken.




Opmærksomheden på samarbejde på tværs af sektorer anser vi som meget vigtig. Da de fleste kommuner er for små til at opretter forskningsmiljøer er det meget vigtigt, at der etableres et tæt samarbejde med Regionen om lige præcis denne opgave, hvilket fint afspejles i tema 1 tema 3.




Tilslutning til målet om flere midler til sundhedsforskning - i den forbindelse bør regionen prioriterer den helt patientnære kliniske forskning. Det vil være naturligt, at sygeplejeforskning og kliniske afprøvninger primært støttes af regionen. Det frie forskningsråd kan via uddeligner støtte forskning i de mere basale og tilgrundliggende biologiske problemstillinger.



Forsker ML Forslag indeholder mange udmærkede tiltag til skabelse af et mere professionelt forskningsmaskineri i Region Hovedstaden.



Gentofte Hospital Forslaget fremstår logisk og helstøbt, loyalt overfor de emner og synspunkter, der er givet til kende ved arbejdskonferencen i maj 2011.



Glostrup Hospital Hospitalet hilser forslaget velkomment og finder det visionært og passende ambitiøst 21 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Helsingør Hospital Forslaget har nu været i høring hos hospitalets afdelingsledelser og har ikke givet anledning til bemærkninger.



Herlev Hospital Forskningsråd og Direktion støtter de overordnede visioner i forslaget og finder, at forslaget indeholder mange gode forskningspolitiske mål og initiativer.



Hillerød Hospital Forslaget betragtes som detaljeret og ambitiøst 25 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Hillerød Hospital Opbygningen i de enkelte afsnit med mål, succes-kriterier og initiativer gør politikken overskuelig og operationel. Det bemærkes, at det har været en god proces med inddragelse og information i forbindelse med workshops mv.



Hvidovre Hospital Implementeringen af politikken kan være med til at skabe en mere solid infrastruktur omkring forskningen, der kan støtte op om de nødvendige satsninger i form af indhentning af større strategiske bevillinger samt strategiske samarbejder på tværs af sektorer og specialer.



Hvidovre Hospital Med politikken lægges op til en større professionalisering af forskningsstrategier både på hospitals- og regionalt niveau, hvilket Hvidovre Hospital kun kan billige.




Generel positiv over for forslaget. 32 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Lægemiddel-industriforeningen (LIF)

Ambitiøs vision og konstruktive stratgiske og rammesættende indsatser – men der mangler en klar sammenhæng mellem de udvalgte indsatser og initiativerne fra Politikfor Sundhedsforskning 2007. Det er afgørende at politikken koordineres med nationale initiativer på området.



Lægemiddelstyrelsen Lægemiddelstyrelsen har ikke bemærkninger til de enkelte dele af forslaget, men hilser planen, der blandt andet ser ud til at integrere en række af anbefalingerne fra NSS og Sund Vækst initiativerne, velkommen.




Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelse

Ingen bemærkninger 36 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Praksissektorens Forskningsråd

PF har med stor glæde læst forslaget til forskningsplan 2020. Vi mener samlet ser, at forslaget balancer fint mellem at fastholde og styrke forskningsmiljøer på højt internationalt niveau og samtidig tager hul på at understøtte spirende forskningsmiljøer.



RegH MEDUdvalget bemærker, at oplægget sigter bredt med en forskningsindsats inden forforskellige temaer, der udgør fremtidens indsatsområder forskningsmæssigt – grundforskning, epidemiologisk forskning, klinisk forskning, forebyggelses- og sundhedsfremme forskning, translationel forskning, sundhedstjenesteforskning samt

Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020


Region Hovedstaden – Handicap

Ingen bemærkninger, da høringen vedrører sundhedsområdet, som ikke er relevant i forbindelse med de opgaver, der løses i Handicap.



Region Hovedstadens Psykiatri (RHP)

RHP ser generelt mange gode elementer i politikken, og kvittere for at psykiatrien både er tænkt ind i de eksisterende stærke forskningsmiljøer og i forhold til forskningsfelter, der skal styrkes i relation til tværsektoriel/tværfaglig forskning.



Rigshospitalet Generelt betragtes forslaget som en god ramme, inden for hvilken hospitalets forskningspolitik og –strategi kan fungere – og Rigshospitalet kan generelt tilslutte sig det fremlagte forslag med enkelte bemærkninger.


1 = Strategiske satsninger Metropol Side 9, under det andet eksempel på samarbejde på tværs af regioner: der står i forbindelse med at sikre et sammenhængende patientforløb – igen er dette et eksempelpå et forskningsfelt, hvor PH Metropol har en del at byde ind med. Her foreslår vi, at man skriver "uddannelsesinstitutionerne" ind i sætningen.

183 I afsnittet tænkes der specielt på kommuner og praksis i forhold til det sammenhængende patientforløb, hvorfor uddannelsesinstitutioner ikke tilføjes. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020

1 = Strategiske satsninger MetropolSide 10-11, under "Succeskriterier for 2020", punkt 5: i etableringen af den fælles platform mangler uddannelsesinstitutionerne, her bør både universiteter og professionshøjskoler nævnes.

186 Den organisatoriske platform omhandler alene de parter, der indgår i patientbehandlingen. Derfor næves universiteter og andre uddannelsesinstitutioner ikke. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning


Bilag 3

1

POLITIK FOR SUNDHEDSFORSKNING 2020

0. FORORD 1. INDLEDNING Formålet med Region Hovedstadens sundhedsforskning er at bidrage til løbende at sikre, at borgere og patienter tilbydes sundhedsydelser og behandlinger1 af høj international kvalitet med udvikling og implementering af nye behandlingsmuligheder og teknologier i klinisk praksis. Sundhedsforskningen er ligeledes afgørende for at kunne skabe vækst i biosundhedserhvervet. Sundhedsforskningen er samtidig grundlaget for uddannelsen af læger og andet sundhedspersonale og helt afgørende for rekruttering og kompetenceudvikling af sundhedspersonale. Sundhedsforskningen er således en afgørende faktor for at sikre, at sundhedsvæsenet som helhed er effektivt og båret af høj kvalitet, og at regionens biosundhedsklynge kan måle sig med de bedste i verden. Sundhedsforskningen er et område, hvor hovedstads- og Øresundsregionen traditionelt står stærkt. Sundhedsforskning er samtidig Danmarks og regionens største forskningsområde, og der forskes årligt i Region Hovedstaden for ca. 1,38 mia. kr. Heraf er 618 mio. kr. interne, mens de øvrige midler er eksterne, offentlige og private som nationale og internationale.

FAKTA OM FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN Sundhedsforskning omfatter al forskning med sundhedsvæsenet som genstandsfelt og forskningen udføres af forskellige relevante faggrupper2. Med sundhedsforskning tænkes derfor på hele spektret omfattende grundforskning, epidemiologisk forskning, klinisk forskning, forskning i forebyggelses- og sundhedsfremme samt implementerings- og sundhedstjenesteforskning. I forhold til forskning er Rigshospitalet spydspids og hospital med højt specialiserede funktioner for både Region Hovedstaden og Danmark. Som følge af at godt halvdelen af professorerne i regionen er ansat på Rigshospitalet, er samspillet med Københavns Universitet særlig tæt på forskningsområdet. De øvrige universitetshospitaler har forskning på højt niveau inden for en række specialer, og udgøres efter Hospitals- og Psykiatriplan 2020 af de fire store akuthospitaler: Nyt Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg3, Herlev Hospital samt Hvidovre Hospital, der arbejder tæt sammen med Amager Hospital; to specialhospitaler: Glostrup Hospital og Gentofte Hospital samt Region Hovedstadens Psykiatri. Regionen har ligeledes stærke forskningsinstitutioner inden for epidemiologi og forebyggelses- og sundhedsfremme.

1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsloven. Lov nr. 546 af 24. juni 2005, jf. § 5 er behandling lig med undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling,

fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfremme og forebyggelse. 2 Relevante faggrupper kan være læger, sygeplejersker, biologer, økonomer, psykiatrikere, psykologer, pædagoger, fysikere, farmaceuter, ingeniører, jordmødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter, ernæringseksperter, diætister, andre akademikergrupper mm.afhængigt af forskningsområde 3 De to navne ”Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg” er midlertidige projektnavne. Det skal derudover bemærkes, at psykiatrien på

Bispebjerg er en del af Region Hovedstadens Psykiatri..

Formateret: Fremhævning


Formateret: Skrifttype: 8 pkt

Formateret: Skrifttype: 8 pkt

Slettet: 7

Slettet: 633

Slettet: EN

Slettet: ¶

giosst

Maskinskrevet tekst

BILAG 3

Bilag 3

2

Hertil kommer Den sociale virksomhed med forskning inden for handikapområdet samt forskningen i praksissektoren. Hovedtal på forskningen pr. 31. december 20104: Antal professorer: 170 Antal kliniske forskningslektorer: 175 Antal postdoc’er: 197 Antal ph.d.er: 606 Antal personer6 involveret i forskning i alt: 3.655 I alt anvendt på forskning i 2010: 1,3777 mia. kr. Heraf er 759 mio. kr. betalt af eksterne parter – offentlige som private.

Forsknings- og Innovationsstyrelsens forskningsbarometer 2010 viser fx, at Danmark ligger på en tredjeplads blandt OECD-landene, hvad angår videnskabelige publikationer per indbygger og på en tredjeplads, hvad angår antal citationer. Tilsvarende viser Region Hovedstadens egne forskningsevalueringer fra 2009 og 2010, at forskningen på især regionens hospitaler og forskningsinstitutioner udvikler sig positivt. Men sundhedsvæsenet er under pres i forhold til brug af ressourcer og krav om kvalitet og sammenhæng i behandlinger. Et forhold som også påvirker sundhedsforskningen, hvor sammenhængen med behandlingssystemet i disse år bliver udfordret. Samtidig vil sundhedsvæsenet i de kommende år fortsat blive påvirket af en række tendenser, der vil lægge yderligere pres på ressourcerne, og som vil stille krav om udvikling og nytænkning på alle væsentlige områder. Blandt andet har det frie sygehusvalg og ventelistegaranti ført til en stigende konkurrence mellem hospitaler, med private behandlingstilbud og med tilbud om behandlinger i udlandet samtidig med, at patienterne i stigende grad stiller krav om behandling i topklasse og sammenhængende behandlingsforløb på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer. Det betyder alt andet lige, at patienterne flytter derhen, hvor de kan få den bedste behandling. Sundhedsforskning er i høj grad forudsætningen for at sikre kvalitet og legitimitet i sundhedsvæsenet og afgørende for patientbehandlingen og udviklingen generelt på lang sigt både i sundhedsvæsenet, biosundhedserhvervet og regionen som helhed. Den hårde internationale konkurrence gør imidlertid, at også erhvervslivet flytter deres forskning derhen, hvor den har de bedste vilkår: Hvor der er stærke offentlige forskningsmiljøer at samarbejde med, og hvor kliniske forsøg enkelt og hurtigt kan gennemføres. En øget offentlig forskningsindsats tæt på daglig praksis og kombineret med en målrettet indsats for at smidiggøre og effektivisere samspillet med erhvervslivet, er derfor en af de afgørende faktorer for, at vi både kan beholde vores internationale styrkeposition inden for sundhedsområdet og i biosundhedserhvervet. Men sundhedsforskningen står i sig selv også overfor en række udfordringer. Blandt andet er tid til forskning presset af det daglige arbejde, og der er tryk på ressourcer både økonomisk og

4 Hovedtal for Region Hovedstaden som er leveret til den nationale forskningsstatistik for 2010. 5 Tallet opgøres ikke i national forskningsstatistik – tallet er opgjort af KU Sund. 6 Forskere og hjælpefunktioner. 7 Den interne finansiering af forskningen er steget væsentligt i forhold til 2009-opgørelsen, hvilket primært skyldes en ændret opgørelsespraksis – så der nu i højere

grad end tidligere er medtaget hospitalernes indirekte udgifter til forskning.







Slettet: Med sundhedsforskning tænkes der her på hele spektret omfattende grundforskning, epidemiologisk forskning, klinisk forskning, forskning i forebyggelses- og sundhedsfremme samt implementerings- og sundhedstjenesteforskning.¶

Slettet: 147

Slettet: 173

Slettet: 545

Slettet: 3.099

Slettet: 1,372

Slettet: 739

Bilag 3

3

personalemæssigt. Det betyder, at regionen skal være bedre til at udnytte ressourcerne og samarbejde på tværs samtidig med, at der skal satses strategisk på tiltrækning af større forskningsbevillinger. Forskningstilknytningen har desuden ændret karakter, så den i dag udføres af rigtige mange fuldtidsforskere (seniorforskere, postdocs, og ph.d.-studerende), hvor den førhen blev udført af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der forskede ved siden af arbejdet i klinikken. Det betyder, at der i dag er et særligt stort behov for at skabe sammenhængende karriereforløb og sikre kobling mellem forskning og klinik. I regionens arbejde med at styrke forskningen, skal de relevante faggruppers forskellige forskningstraditioner medtænkes i forbindelse med strategier og konkrete planer. I forhold til anvendelse af forskning viser flere analyser, at udviklingen af nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder, herunder nye lægemidler tager uforholdsmæssigt lang tid, og i nogle tilfælde implementeres relevante forskningsresultater slet ikke. Det er derfor ikke nok med forskning af høj kvalitet, hvis patienterne, personalet og sundhedsvæsenet generelt skal have gavn af forskningsindsatsen. Det er også nødvendigt at sikre implementering af forskningsresultater på sundhedsområdet, hvilket kræver deltagelse og forskningsforståelse fra mange parter i sundhedsorganisationen. Nogle forskningsresultater kan/skal implementeres lokalt og regionalt på afdelinger, på regionens hospitaler og virksomheder samt i praksissektoren, mens andre mere kræver en national indsats og anden inddragelse af eksterne parter. Afhængigt af emnet skal en lang række interessenter fra kliniske afdelinger og praksissektoren i sundhedsvæsenet, universiteter, andre relevante uddannelsesinstitutioner, sundhedsindustrien og kommunerne derfor inddrages. Regionens store forskningsindsat og gode resultater viser, at forskningspotentialet er endnu større og kan udnyttes endnu bedre end hidtil på trods af, at sundhedsvæsenet og forskningen i regionen står overfor en række udfordringer. Med en tro på at forskning og udvikling er vejen frem mod et sundhedsvæsen af høj international standard, vil regionen med afsæt i patientbehandlingen og sundhedsvæsenet sætte fokus på at understøtte sundhedsforskning på højt internationalt niveau. Samtidig sættes fokus på, hvordan en styrket indsats for implementering af ny forskningsviden kan bidrage til at løse de mere langsigtede strategiske udfordringer i sundhedsvæsenet. Med Politik for Sundhedsforskning 2020 lægger regionen derfor op til en langsigtet og målrettet strategi, der blandt andet er tænkt sammen med Hospitals- og Psykiatriplan 2020, Region Hovedstadens interne uddannelsespolitik og kvalitetsfondsbyggerierne, som også rækker hen mod 2020.

Hospitals- og Psykiatriplan 2020 bygger videre på Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007, hvor specialer og behandlingstilbud samles for blandt andet at styrke den faglige kvalitet, bruge ressourcerne mest effektivt og give forskning og udvikling et bedre grundlag.

2. VISION Vision for Politik for Sundhedsforskning 2020 tager afsæt i Region Hovedstadens overordnede sundhedspolitiske vision og værdier, hvor målsætningen dels er et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling, dels at vi skal være blandt de

Slettet: og

Bilag 3

4

førende storbyregioner i Europa inden for forskning og udvikling. Politik for Sundhedsforskning 2020 skal samtidig ses i tæt sammenhæng med vision og mål i de øvrige relevante politikker på områder, herunder især Hospitals- og Psykiatriplan 2020. Politik for Sundhedsforskning 2020 tager afsæt i, at en stærk sundhedsforskning i Region Hovedstaden er forudsætningen for at sikre høj kvalitet og legitimitet i sundhedsvæsenet. På længere sigt vil en stærk sundhedsforskning, med afsæt i sundhedsvæsenet, samfundsstrukturen og nye teknologier, være afgørende for, at regionens samlede sundhedsindsats (herunder både i forhold til behandling og sundhedsfremme) og Danmarks stærke biosundhedsklynge vil kunne klare sig i den internationale konkurrence.

VISION FOR SUNDHEDSFORSKNING I REGION HOVEDSTADEN 2020 I Region Hovedstaden er en anerkendt og synlig sundhedsforskning af høj international kvalitet i tæt samspil med klinik, erhvervsliv, universiteter og relevante uddannelsesinstitutioner et væsentligt grundlag for et effektivt og fremtidssikret sundhedsvæsen, der generelt tilbyder sundhedsydelser af høj kvalitet og på udvalgte områder på højt internationalt niveau.

Dette betyder, at sundhedsforskningen i Region Hovedstaden i 2020 overordnet er: • Anerkendt nationalt og internationalt for høj forskningskvalitet i såvel de mange stærke som

spirende miljøer. • Attraktiv for danske og udenlandske forskere og forskermiljøer og for danske og udenlandske

virksomheder i forbindelse med udvikling og kommercialisering af nye behandlinger, teknologier og organisationsformer.

• Synlig overfor både samfundet, borgere, patienter, universiteter, erhvervslivet og udenlandske

forskere og samarbejdsparter. • Integreret i patientbehandlingen, hvor ny forskning i samarbejde med universiteterne,

kommunerne, praksissektoren, erhvervslivet og andre relevante parter bidrager til at udvikle sundhedsydelserne lokalt og på tværs af aktørerne i sundhedsvæsenet.

• Sammenhængende på tværs af afdelinger, specialer og fagområder, og som understøtter det

sammenhængende patientforløb.

Slettet: og

Slettet: og

Bilag 3

5

.

3. TEMAER, MÅL OG INITIATIVER

For at indfri visionen og sikre et stærkt regionalt sundhedsvæsen hvor der arbejdes målrettet med løbende udvikling af sundhedsydelser og sammenhængende patientbehandlinger, må afsættet være et højt kvalitetsniveau for sundhedsforskningen, hvor internationalt niveau er målestokken, og hvor indsatsen tager udgangspunkt i de regionale udviklingsstrategier8. Det kræver en stor indsats at kunne tilbyde sundhedsydelser, som har internationalt niveau, og som på udvalgte områder er af højeste international kvalitet. Det forudsætter først og fremmest, at regionen har og kan opbygge internationale stærke forskningsmiljøer, der leverer forskning af høj kvalitet. Dernæst er det nødvendigt, at forskningsviden i højere grad end hidtil implementeres i daglig praksis og omsættes til såvel nye og bedre sundhedsydelser, herunder banebrydende behandlingsmetoder og sundhedsfremmestrategier, som nye innovative produkter og services i erhvervslivet. Både forskning og implementering skal således ske i et tæt samspil mellem sundhedsvæsenet, universiteterne, andre uddannelsesinstitutioner, kommunerne, erhvervslivet, andre aktører i såvel hovedstads- og Øresundsregionen som øvrige danske regioner og toneangivende internationale aktører. Derfor vil regionen både satse på og anerkende de stærke miljøer, der har et højt forskningsniveau, evner at implementere ny relevant forskningsviden i patientbehandlingen, samarbejder med erhvervslivet og styrker uddannelsesniveauet og samtidig skabe mulighed for udvikling af flere stærke miljøer. Der skal både satses på miljøer inden for sundhedsvidenskab, hvor Region Hovedstaden allerede i dag har flere miljøer på højt internationalt niveau, og på miljøer inden for andre forskningsområder, fx de naturvidenskabelige og humanistiske. 8 De regionale udviklingsstrategier er bærende udviklingsstrategier, der blandt andet danner baggrund for de kommende udviklingsaftaler med regionens hospitaler og virksomheder.

Cirklen illustrerer samspillet forskning/uddannelse/behandling/patient, som det overordnede omdrejningspunkt for forskningen. Mens figurerne inde i cirklen viser de mange sammenhænge og samarbejder, som sundhedsvæsenet indgår i – på såvel regionalt, nationalt som internationalt niveau.

Uddannelse

Slettet: .

Bilag 3

6

Global Excellence – i Sundhed er et udviklingsprogram vedtaget af regionsrådet i 2009 med det formål at fremme kompetente faglige miljøer i international særklasse inden for sundhedsområdet på regionens universiteter og hospitaler, jf. www.regionh.dk /globalexcellence

For at nå visionen er der behov for en målrettet og langsigtet indsats, hvor der både fokuseres på nogle centrale strategiske indsatsområder, på udvikling af rammebetingelserne for forskning og på implementering af ny forskningsviden i Region Hovedstaden. Der lægges derfor op til en politik, hvor visionen understøttes af i alt seks temaer opdelt på henholdsvis strategiske indsatsområder og udvikling af rammebetingelser.

SUNDHEDSFORSKNING OMFATTER BLANDT ANDET: Grundforskning er forskningsvirksomhed af original karakter med henblik på at erhverve ny viden og indsigt uden primært sigte på bestemte praktiske mål eller anvendelser. Epidemiologisk forskning omfatter forskning i udbredelse af sygdomme og deres mulige determinanter i befolkningen samt analyse af årsagerne til udvikling af sygdomme. Området er således fundamentet for sundhedsfremme og forebyggelse. Klinisk forskning er den praktisk orienterede del af den sundhedsvidenskabelige forskning, som blandt andet omhandler beskrivelse og analyse af patienternes sygdomsbilleder og sygdomsforløb, vurdering af diagnostiske metoder og gennemprøvning af forskellige former for behandling, pleje, rehabilitering og palliation. Forebyggelses- og sundhedsfremmeforskning omfatter interventionsforskning inden for sundhedsfremmende og forebyggende initiativer omfattende både kontekst og den enkelte borger. Translationel forskning er den del af forskningen, der oversætter erfaring og ny viden fra grundforskning til brug i klinisk forskning og omvendt afprøver nye teorier i grundforskningen, som er genereret i den kliniske forskning. Sundhedstjenesteforskning er studiet af sundhedsvæsenet som organisation, dvs. dets opgaver, ressourcer, aktiviteter og resultater; desuden samspillet mellem befolkningens behov og sundhedsvæsenets funktioner og ydelser. Implementeringsforskning er forskning i den proces, der ligger mellem vedtagelse af en beslutning, fx om implementering af evidensbaseret viden i praksis, og udmøntning heraf. Derudover indeholdes også forskning i uddannelse af klinisk personale.

De strategiske indsatser sætter fokus på konkrete områder af strategisk betydning, som fx større forskningssatsninger i samarbejde med eksterne parter, større synliggørelse af regionens forskningsstyrker og kompetencer, mere samspil med erhvervslivet, styrket tværsektoriel forskning og større udnyttelse af forskningsviden via hurtigere implementering af relevante forskningsresultater. I de temaer som handler om udvikling af rammebetingelser sættes fokus på styrkelse af forskningsledelse, styrket samspil med universiteterne om uddannelser, bedre fysiske rammer og mere sammenhængende forskerstøttefunktioner.

Slettet: , hvordan beslutninger om forskningsresultater bedst kan udmøntes.

Bilag 3

7

Under hvert tema er der opstillet et eller flere mål for 2020, som understøttes af en række succeskriterier, der sikrer mulighed for opfølgning. Udgangspunkt for målingerne er opgørelser pr. 31. december 2010. Under hvert tema angives endvidere en række initiativer, som vurderes relevante og nødvendige for at kunne realisere visionen frem mod 2020. Ambitionsniveauet er højt, hvilket kræver en indsats, der hele tiden udvikler sig. De konkrete indsatser er individuelle, men skal samtidig ses i sammenhæng, hvorfor nogle først vil kunne realiseres, når andre er gennemført. Samtidig lægges op til en dynamisk indsats, hvor regelmæssige evalueringer af indsatsen kan udløse behov for ændringer i politikken eller igangsættelse af nye initiativer. Regionens mål og indsatser er generelt i god overensstemmelse med den nationale indsats, såsom anbefalingerne fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) og Sund Vækst strategien. 3a. STRATEGISKE INDSATSER Tema 1: Strategiske forskningssatsninger og synliggørelse af miljøerne. I global sammenhæng er Danmark et lille land og Region Hovedstaden en lille storbyregion. For at kunne bibeholde og fortsat udvikle regionen som en stærk sundhedsregion med udvikling af behandlinger og sundhedsydelser på højt internationalt niveau, er flere og større strategiske forskningssatsninger i samarbejde med nationale som internationale universiteter, virksomheder og andre aktører nødvendige.

EX PÅ STRATEGISK SAMARBEJDE Beijing Genomics Institute (BGI) er verdens største center, når det gælder sekventering eller afkodning af DNA-materiale. BGI har i foråret 2011 besluttet at placere deres europæiske afdeling i Copenhagen Bio Science Park (COBIS), København – en satsning på 60 mio. kr. Et storstilet tværfagligt forskningsprojekt herunder, ”The Danish Platform for Large-scale Sequencing” med bl.a. universiteterne i Århus og København, hvor forskere fra Region Hovedstaden deltager, støttes af Højteknologifonden med 90 mio. kr. Forskergrupper fra bl.a. Herlev Hospital arbejder på at udvikle skræddersyet medicin på baggrund af den kinesiske

Strategiske indsatser Udvikling af rammebetingelser

Slettet: ¶

Bilag 3

8

teknologi, mens Danmarks Tekniske Universitet står for behandling af de DNA-sekvens-data, der indgår i projektet.

Indsatsen for at fremme flere og større strategiske satsninger bygger på den indsats, der allerede sker i regionen, og skal ses i sammenhæng med udviklingen på universiteterne i regionen. Indsatsen vil fremad primært tage udgangspunkt i allerede etablerede stærke miljøer fx Global Excellence miljøerne, i potentielt stærke miljøer, i områder der er vigtige for regionen og i et styrket samarbejdet med Københavns Universitet. Samarbejdet med Københavns Universitet vil blandt andet tage udgangspunkt i et styrket samarbejde i Københavns Universitetshospital (KUH), hvor der fx i professorplanen afsættes dedikerede professorer til at understøtte strategiske satsninger, men et styrket samarbejde indbefatter også andre universiteter som fx Danmark Tekniske Universitet. For yderligere at understøtte strategiske satsninger i Global Excellence miljøerne tilbyder regionens forskerstøtteenheder9 disse miljøer særbehandling i forhold til hjælp til profilering, fundraising, kommercialisering og samarbejde med industrien.

REGIONALE STYRKER Hvert år gennemfører regionen en forskningsevaluering, som giver et overblik over forskningsmængde og kvalitet på regionens hospitaler og virksomheder. Evalueringen fra 2010 viste en positiv udvikling i forskningen, hvor Rigshospitalet stadig er regionens flagskib, men hvor der også findes en lang række stærke miljøer på de øvrige hospitaler. Blandt andet findes der særlig stærke miljøer inden for epidemiologi, forebyggelse og sundhedsfremme, neurologi, kræft, diabetes, fedme, neuropsykiatri, inflammationssygdomme, dermato-allergologi, infektionsmedicin og gastroenterologi.

Det er ligeledes nødvendigt med en indsats for at tiltrække flere EU-midler, hvis der skal etableres flere og større strategiske satsninger. Region Hovedstadens, Københavns Universitets og Danmarks Tekniske Universitets fælles kontor i EU, creoDK10 arbejder derfor intensivt på at tiltrække større forsknings- og udviklingsprojekter fra EU’s rammeprogrammer blandt andet via interessevaretagelse, deltagelse i netværk og faglige arbejdsgrupper. Herudover er der behov for, at staten og de statslige fonde er opmærksomme på prioritering af den kliniske forskning, og den forskning, der udspringer af sundhedsvæsenet generelt.

EX PÅ FÆLLES INTERESSEVARETAGELSE Region Hovedstaden, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet arbejder sammen om at påvirke indholdet i kommende EU rammeprogrammer blandt andet via regionens EU Advisory Board11 og creoDK, og via fælles bidrag til den nationale indsats igennem Videnskabsministeriet. Blandt andet lykkedes det i 2010 at få indflydelse på 6 konkrete projektemner inden for HEALTH-programmet, herunder diabetes, som er et af regionens styrkeområder.

Hospitalsbyggerierne, specialeplanlægning med samling af afdelinger og mere sammenhængende patientforløb, jf. Hospitals og Psykiatriplan 2020 skal også bruges aktivt til etablering af flere og

9 I bilag 2 findes en uddybende oversigt over regionens forskerstøtteenheder. 10 I 2009 etablerede Region Hovedstaden creoDK i samarbejde med DTU og KU med henblik på at varetage hovedstadsregionens forskningsinteresser over for EU og øge

regionens indflydelse på EU’s nuværende og kommende arbejdsprogrammer inden for forskning. 11 EU Advisory Board blev nedsat i 2009 med henblik på at yde strategisk sundhedsfaglig rådgivning til creoDK og regionens Forsknings- og Innovationsstøtteenhed,

FIE i forhold til indsatsen overfor EU samt at fungere som bindeled mellem de to enheder og det nationale forskningsfaglige system.

Slettet: og

Slettet: i

Bilag 3

9

større strategiske satsninger. Udviklingen af sundhedsvæsenet sammenholdt med ønskerne til fremtidens sundhedsvæsen lægger også op til større strategiske satsninger fx inden for velfærdsteknologi i samspil med universiteterne og inden for forløbsprogrammerne – fx i forbindelse med fremtidens kliniske grundstruktur og kronikerindsatsen.

EX PÅ SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF REGIONER Region Hovedstaden har indgået en samarbejdsaftale med Region Syddanmark om forskning, udvikling og styrkelse af kompetencer på tværs af regioner. Samtidig indeholder aftalen tilbud om avanceret behandling på Rigshospitalet til patienter, der ikke kan behandles på Odense Universitetshospital, fordi behandlingstilbuddet ikke findes der. I forlængelse heraf arbejder Rigshospitalet og Odense Universitetshospital også sammen om at styrke kræftbehandlingen blandt andet via partikelterapi.

I forbindelse med at sikre et sammenhængende patientforløb er det vigtigt at arbejde tværfagligt og indtænke kommunerne og praksisområdet, som også har en central rolle på sundhedsområdet. Et andet vigtigt og voksende forskningsområde omhandler hele den grundlæggende strategi inden for sundhedsfremme og forebyggelse, hvor spændet mellem den individorienterede indsats og den mere strukturelle og samfundsmæssige indsats bliver kortlagt. Her er det ligeledes nødvendigt at styrke den fælles forskning og profilering – blandt andet med henblik på at tiltrække midler. Det er ligeledes nødvendigt at øge profilering og kendskab til både de stærke og spirende miljøer – også af hensyn til rekruttering af dygtige danske og udenlandske forskere. I dag gøres en stor indsats for at profilere de enkelte forskningsmiljøer på de enkelte hospitaler, men indsatsen udnyttes ikke tilstrækkeligt til et stærkt samlet regionalt brand, og inspirerer ikke direkte til et let og enkelt samspil på tværs af afdelinger og sektorer. Når forskningsregistreringssystemet PURE er fuldt udbygget og implementeret, kan det ikke alene bruges mere aktivt til profilering af miljøerne, men også i forhold til at identificere områder af strategisk karakter og proaktivt fremme, at der etableres samarbejder mellem forskningsmiljøer internt og eksternt, som kan berige hinanden og sammen søge større forskningsbevillinger. Forskningsregistreringssystemet PURE og økonomisystemet REFLEKS styrker samtidig ledelsesinformationssystemet FLIS, og giver sammen med den årlige forskningsevaluering mulighed for at sætte strategiske mål for fx publikationsaktivitet og akademiske grader både lokalt og regionalt. På det regionale niveau vil dette indgå i overvejelserne omkring handlingsplaner og fremtidige udviklingsaftaler. En kvantitativ undersøgelse viser12, at 94 % af borgerne i regionen mener, at sundhedsvæsenet skal bruge ressourcer på forskningen. Derudover viser undersøgelsen, at kendskabet til forskningen kan være med til at højne hospitalernes troværdighed samtidig med, at interessen fra borgerne i forhold til at læse om forskning er stor. Set i det lys samt at pressen i Danmark er meget villige til at bringe forskningsnyheder, vil regionen indsamle og løfte de gode forskningshistorier op på et nationalt og globalt niveau.

MÅL I 2020 Region Hovedstaden har en stærk og sammenhængende organisering af forskning og

12 Undersøgelse er udarbejdet af OMD Denmark for Region Hovedstaden i 2009

Bilag 3

10

forskningsmiljøer på tværs af faggrupper og sektorer (kommuner, praksissektoren og region), som danner grundlag for forskningssamarbejder til gavn for borgere og patienter. Der er årligt igangsat flere og større strategiske forskningssatsninger med såvel regionens egne og internationale universiteter, andre uddannelsesinstitutioner, hospitaler og virksomheder, som gennem udvikling af nye behandlinger, teknologier og metoder bidrager til patientbehandling af høj international standard. Region Hovedstaden er kendt og anerkendt for en række stærke forskningsmiljøer, som tiltrækker et stigende antal udenlandske forskere og samarbejdsparter. Synliggørelse og profilering er udviklet i et tæt samspil med de øvrige parter i Københavns Universitetshospital og universiteterne i hovedstadsområdet.

SUCCESKRITERIER FOR 2020 1. Region Hovedstadens hospitaler har sikret en gradvis øgning af de interne midler anvendt til

forskning fra ca. 2 % af hospitalernes samlede sundhedsudgifter i gennemsnit i 2010 til 3 % i gennemsnit i 2020. Samtidig har de med støtte fra regionens forskerstøttefunktioner og i samarbejde med relevante parter sikret en fordobling af de eksterne forskningsmidler fra ca. 759 mio. kr. i 2010 til ca. 1,5 mia. kr. i 2020.

2. Region Hovedstaden har i samarbejde med Københavns Universitet (KU) og Region

Sjælland implementeret en ny samlende strategi, som danner grundlag for et visionært forsknings- og uddannelsessamarbejde i Københavns Universitet Hospital (KUH) - og samarbejdet med de øvrige universiteter i hovedstadsregionen og forskningsinstitutioner er udbygget. I den forbindelse er samspillet blandt andet mellem grundforskning, klinisk forskning og forebyggelsesforskning styrket, ligesom samspillet om uddannelse af læger og ph.d.ere er udviklet i forhold til fremtidens behov for god forskning og forskningsforståelse i klinikken.

3. Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder har blandt andet på baggrund af samling

af specialer etableret fem nye forskningscentre i samarbejde med eksterne parter inden for fx kræft, fedme og sundhedstjeneste.

4. Region Hovedstaden har sammen med regionens hospitaler og virksomheder øget indsatsen

for flere forskningssamarbejder i samspil med universiteter og erhvervsliv, så der årligt igangsættes minimum fem nye, større strategiske forskningssatsninger med nationale og internationale forskningsmiljøer - hver med et samlet budget på over 20 mio. kr.

5. Region Hovedstaden har etableret en struktur, der identificerer og understøtter potentielt

stærke (spirende) miljøer uanset forskningsfelt. 6. Antallet af udenlandske forskere som arbejder i regionen er fordoblet til ca. 200 i 2020 i

forhold til antallet på 113 ved udgangen af 2010.13 7. Region Hovedstaden har etableret en fælles organisatorisk platform mellem regionens

hospitaler, virksomheder, praksissektoren og kommunerne for at styrke samarbejdet i

13 Antallet af udenlandske personer, der er direkte involveret i forskning, er opgjort i forbindelse med data leveret til national forskningsstatistik for 2010.





Slettet: 740

Slettet: 2

Slettet:

Slettet: 3

Slettet:

Slettet: 4

Slettet:

Slettet: 106

Slettet: ¶

Slettet: 5

Slettet:

Bilag 3

11

regionen i regi af sundhedsaftalerne. Der forventes årligt igangsat flere satsninger med særlig fokus på sundheds- og velfærdsteknologi, sundhedstjenesteforskning inden for kroniker-, genoptrænings-, rehabiliterings- psykiatri-, forebyggelses- og implementerings/forandringsområdet samt den ældre medicinske patient i tæt samspil med Praksissektorens Forskningsråd.

INITIATIVER • Region Hovedstaden vil med input fra regionens hospitaler og virksomheder og industrien

identificere områder, hvor der er et særligt potentiale eller behov for strategiske samarbejder, fx med udgangspunkt i særligt stærke eller spirende forskningsmiljøer. Med støtte fra regionens forskerstøttefunktioner udvikles samarbejder med relevante universiteter, fx Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School og internationale forskningsmiljøer om fælles satsninger, fx etablering af ”forskningscentre”, hvor samspillet mellem grundforskning og den kliniske forskning også styrkes. Region Hovedstaden skal samtidig sikre, at mindre forskningsmiljøer (spirende miljøer) samles i netværk for at opnå kritisk masse og styrke miljøerne.

• Region Hovedstaden vil tage initiativ til at etablere strategiske samarbejder/alliancer med

førende internationale life science regioner for at styrke forskning og udvikling til gavn for patienterne.

• Region Hovedstaden vil opbygge en fælles organisatorisk platform for

forskningssamarbejdet mellem Region Hovedstaden (hospitaler, virksomheder og praksis) og kommunerne, og igangsætte flere større tværsektorielle og tværfaglige forskningsprojekter med særlig fokus på sundhedstjenesteforskning i relation til genoptræningsområdet, indsatser for kronisk syge, mennesker med sindslidelser og den ældre medicinske patient. Indsatsen skal også ses i sammenhæng med at Praksissektorens Forskningsråd, hvor samarbejdet bredes ud fra kun at omhandle almen praksis til hele praksissektoren.14

• Region Hovedstaden vil i sammenhæng med regionens overordnede

kommunikationsstrategi satse på en styrket national og international profilering af regionens forskningsindsats i samarbejde med hospitalerne, virksomhederne og universiteterne. Indsatsen rettes mod forskere og mulige samarbejdsparter. Det skal ske via igangværende og nye initiativer som forskningsregistreringssystemet PURE, www.regionh.dk/forskning, Global Excellence, ”forskningsdage”, matchmaking-møder, konferencer, informationspjecer m.m.


kommunikationsstrategi og sammen med de førende uddannelsesinstitutioner arbejde for en styrket branding af sundhedsforskningen overfor regionens borgere og beslutningstagere. Formålet er blandt andet at synliggøre betydningen af forskningen for udviklingen af sundhedsvæsenet, herunder behovet for og fordelene ved at flere borgere deltager i forskningsprojekter og kliniske forsøg.

• Region Hovedstaden etablerer en HR-funktion i forbindelse med den nye tværgående

14 Jf. Praksissektorens Forskningsråds årsberetning 2010.

Slettet: , der

Slettet: ætter

Bilag 3

12

uddannelsesenhed, der blandt andet skal lette rekruttering af højt kvalificerede udenlandske forskere. Initiativet skal ses i sammenhæng med det strategiske samarbejde mellem regionen, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet omkring tiltrækning, rekruttering, integration og fastholdelse af udenlandske forskere.

• Regionens forskningsfond vil understøtte de strategiske indsatser, og vil i årene frem til

2020 uddele 20-25 mio. kr. årligt til medfinansiering af forskningsprojekter på regionens hospitaler, forskningsinstitutioner, virksomheder og i praksissektoren.

Tema 2: Samspil med erhvervslivet Forskning i sundhedsvæsenet og erhvervslivet kan ved samspil gensidigt højne kvalitet og niveau i begge sektorers produkter og ydelser, og kan dermed også medvirke til at understøtte bedre behandling og højere patienttilfredshed. Som følge af blandt andet krav om effektivisering i sundhedsvæsenet og høj kvalitet i behandlingerne, er samspil og samarbejde med erhvervslivet afgørende i forbindelse med udvikling og indførsel af nye teknologier og arbejdsgange samt udviklingen af nye lægemidler og medicoteknisk udstyr. Samtidig vil et styrket samarbejde mellem sundhedsvæsenet og erhvervslivet om udvikling af nye teknologier, lægemidler og medicotekniske udstyr danne grobund for vækst i erhvervslivet og styrket international konkurrenceevne. I forlængelse heraf skal øget brugerinddragelse i forskningen, test og simulation overvejes, da erfaringer fra blandt andet England viser, at det kan højne forskningens relevans og faglige kvalitet. Dertil kommer, at forskningsresultaterne er mere tilbøjelige til at blive implementeret, hvis brugerinddragelsen har været høj – dog under forudsætning af, at forskningsresultaterne ønskes implementeret. Tectras årsopgørelse for kommercialisering for 2010 viser for Region Hovedstaden, at antallet af anmeldte opfindelser er steget fra 25 i 2009 til 35 i 2010, hvilket svarer til ca. tre anmeldelser pr. måned. Overtagelsesprocenten er 44 %. Derudover har Tectra behandlet knap 550 forskningskontrakter i 2010 mod 415 i 2009. Finanskrisen og deraf følgende mangel på kapital hos de aftagende private virksomheder har medført, at antallet af spinouts og licensaftaler i 2010 er på niveau med 2009.

Coloplast – etablering af Coloplast er et godt eksempel på, at en god ide udsprunget fra sundhedsvæsenet i samspil med erhvervslivet kan skabe en eksportsucces samtidig med, at et stort antal patienter har fået øget deres livskvalitet markant.

Selvom der i Danmark er tradition for et godt samarbejde mellem forskning og industri, så er samspillet kommet under pres, da industrien placerer deres forskning der, hvor den bedst og billigt kan foregå. Især er konkurrencen hård fra lande som Indien, Kina, Rusland og Brasilien. Det ses blandt af antallet af kliniske forsøg, der siden 2001 har ligget nogenlunde stabilt på omkring 300 årlig ansøgninger15, dog med en faldende tendens i Danmark, mens den har været stigende i de lande, vi konkurrerer med. Der er derfor blandt andet behov for at smidiggøre og effektivisere procedurer og processer for igangsættelse af kliniske forsøg. I den forbindelse etableres forskernetværk, hvor det er relevant i forhold til at fremme samspil med erhvervslivet og styrke

15 Forsknings- og Innovationsstyrelsens kortlægning af dansk lægemiddelforskning, oktober 2010.

Bilag 3

13

gennemførsel af kliniske forsøg. I Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi 2011-2013 fremgår det, at en central forudsætning for industriens evne til at klare sig i en global videnøkonomi, er at forskningens resultater kan omsættes til produktive og kommercielle succes’er. Attraktive forskningsmiljøer, ny viden og nye teknologier udgør et nødvendigt grundlag for at skabe flere vækstiværksættere og stærke, højt specialiserede små såvel som store virksomheder i erhvervsklyngerne.

OECD har i 2009 i sin analyse af hovedstadsregionen konkluderet, at biotekklyngen er den eneste reelle sektor, der kan konkurrere på højt internationalt niveau. Men i forhold til andre internationale biotekregioner, som fx i Stockholm og Boston, er der i hovedstadsregionen i de senere år startet relativt få nye biotekselskaber. Projektet ”Copenhagen spin-off” vil derfor øge kommercialiseringen af flere forskningsresultater fra henholdsvis Region Hovedstaden, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet med fokus på etablering af nye biotekvirksomheder. Projektet sætter særlig fokus på at styrke samspillet mellem teknologioverførselsenhederne, forskerparker og kapitaludbyder.

I erhvervsudviklingsstrategien indgår en række initiativforslag, som kan fremme erhvervsudviklingen i regionen. Af særlig relevans for sundhedsforskningspolitikken er, at Vækstforum Hovedstaden ønsker at støtte initiativer, der kan fremme avanceret lægemiddeludvikling i hovedstadsregionen. Dette skal ske via et styrket samspil mellem universiteter, hospitaler, GTS-institutter16 og biomedicinske virksomheder om hurtig udvikling af nye lægemidler til behandling af sygdomme, hvor regionen allerede står stærkt forskningsmæssigt, fx inden for diabetes 2, kræft, alzheimers og depression.

FAKTA Vækstforum Hovedstaden er et partnerskab bestående af 20 medlemmer fra henholdsvis erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, kommuner og regionsrådet. Alle er udpeget af regionsrådet. Dertil kommer seks observatører fra markante brancher. Vækstforum står for at udvikle erhvervsudviklingsstrategier for regionen samt at overvåge og analysere vækstvilkår i området.

Region Hovedstadens indsatser for samspillet om forskning mellem sundhedsvæsenet og det private erhvervsliv skal ligeledes ses i sammenhæng med de overordnede nationale initiativer, som er iværksat under Sund Vækst Strategien17 og arbejdet i Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS)18.

MÅL I 2020 Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder er internationalt anerkendte som attraktive og effektive samarbejdspartnere for erhvervslivet i forhold til forskning og udvikling.

16 Godkendt Teknologiske Service 17 www.sum.dk/sundhed 18 www.sum.dk/sundhed

Bilag 3

14

Region Hovedstaden har et stærkt samarbejde med erhvervslivet og forsknings- og uddannelsesinstitutioner om forskning, kliniske forsøg, lægemiddelafprøvninger og implementering af nyudviklet innovativt it og medico-teknisk udstyr, hvor konkrete forsknings- og udviklingssamarbejder med industrien har ført til udvikling og implementering af nye konkurrencedygtige biotekvirksomheder og lægemidler.

SUCCESKRITERIER FOR 2020 1. Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder har i samarbejde med industrien fordoblet

antallet af kliniske forsøg i 2020 fra et niveau i 2010 på ca. 13019. 2. Der skal etableres et større antal20 delestillinger fx eksterne professorater, erhvervsph.d.er

og erhvervspostdoc’er, inden for både pharma, sundheds- og velfærditeknologi, innovativt it og medicoteknisk udstyr hvor private fonde eller industrien medfinansierer.

3. Region Hovedstaden tiltrækker årligt sammen med regionens hospitaler og virksomheder

minimum to nye internationale medico/sundhedsvirksomheder til regionen via større strategiske forskningssatsninger.

4. Region Hovedstaden har bidraget til den ambitiøse målsætning i det fælles

Vækstforumprojekt med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet ”Copenhagen Spinouts”21 , at der ud fra forskningen i hovedstadsregionen årligt etableres 10 levedygtige biotekvirksomheder til regionen startende fra 2013.

5. Antallet af samarbejdsaftaler med internationale virksomheder er øget fra 358 aftaler i 2010

til 600 i 2020. 6. Indtægter fra licensaftaler er øget fra ca. 2 mio. kr. i 2010 til 15 mio. kr. i 2020. 7. Antal af anmeldte patenter er øget fra ca. 35 i 2010 til ca. 50 i 2020. INITIATIVER • Region Hovedstaden vil udarbejde mål for regionens hospitaler og virksomheders

samarbejde med industrien omkring kliniske forsøg og etablering af større strategiske samarbejder.

• Region Hovedstaden vil udarbejde et samlet koncept for tiltrækning af flere

erhvervssamarbejder. Konceptet omfatter bl.a. procedure vedrørende indgåelse af strategiske samarbejdsaftaler med virksomheder inden for regionale styrkeområder samt plan for struktureret og proaktiv synliggørelse af miljøerne målrettet industrien og internationale samarbejdsparter, jf. også tema om synliggørelse.

19 Antallet af kliniske forsøg på 130 er skønnet som 60 % af det nationale antal, jf. Lægemiddelstyrelsens opgørelser fra 2010. 20 Præcise opgørelser foretages primo 2012 21 Jf. Vækststrategi for biotekklyngen i Hovedstadsregionen 2010-2015.

Formateret: Skrifttype:MariBook, 6,5 pkt, Ikke Hævetskrift/ Sænket skrift

Formateret: Skrifttype:MariBook, 6,5 pkt, Ikke Hævetskrift/ Sænket skrift

Slettet: Antallet af

Slettet: (

Slettet: )

Slettet: , er fordoblet i 2020.

Slettet: fordoblet

Bilag 3

15

• Region Hovedstaden vil videreudvikle ”Clinical Trial Alliance”22 med henblik på at

tiltrække flere lægemiddelafprøvninger fra industrien. Dette skal ske ved at sikre en mere effektiv og hurtigere proces omkring indgåelse af aftaler og gennemførsel af kliniske forsøg og gennem en styrket kommunikation med lægemiddelindustrien, herunder hvordan etablering af forskernetværk kan være et redskab hertil. Initiativet skal ses i tæt sammenhæng med statens initiativer på området, såvel som anbefalingerne fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS), herunder blandt andet etableringen af one-stop-shops for forskerstøtte, fast-track for godkendelse af kliniske fase 1 forsøg og indførelse af it-systemer som letter ansøgningsprocedurer.

• Region Hovedstaden vil iværksætte tiltag med bistand fra relevante parter med henblik på at

etablere flere erhvervsforskere, erhvervspostdoc’er og offentlig/privat delestillinger. • Region Hovedstaden vil i samarbejde med erhvervslivet etablere en procedure for screening

og vurdering af implementeringsbehov, videreudviklingsbehov og igangsættelse vedrørende sundheds- og velfærdsteknologi, innovativt it og medicoteknisk udstyr. Derudover vil Region Hovedstaden udvikle en implementeringspakke/organisation til at lette denne type af forandringsarbejdet.

Tema 3: Systematisk implementering af forskningsresultater For at sikre den højst mulige kvalitet og effektivitet i forebyggelse, diagnosticering og behandling m.m. er det afgørende, at relevant ny forskningsviden implementeres i sundhedsvæsenet. Udfordringen er ikke altid mangel på viden, men også manglende ibrugtagning af viden. Internationale studier af implementering af forskning i klinisk praksis viser, at implementering tager lang tid, fx viser en engelsk analyse23, at der går 17 år fra udvikling af et forskningsprojekt til en eventuel forbedring er implementeret, mens analyser fra Lægemiddelindustriforeningen24 viser, at udviklingen af et nyt lægemiddel tager 10-12 år. I andre tilfælde implementeres relevante forskningsresultater slet ikke eller alene i en stærkt begrænset del af sundhedsvæsenet.

IMPLEMENTERING TIL GAVN FOR PATIENTER Projekt Krop og Kræft er i dag et integreret tilbud om fysisk træningsforløb, som alle sjællandske kræftpatienter i kemoterapi kan søge som et supplement til den almindelige kræftbehandling. Projektet begyndte som et tværvidenskabeligt forskningsprojekt i samarbejde mellem Onkologisk Klinik, Hæmatologisk Klinik, Center for Muskelforskning og Universitetshospitalernes Center for Omsorg- og Sygeplejeforskning (UCSF) – alle beliggende på Rigshospitalet. Patienternes store velvilje og energi har bidraget til en forskning, som blandt andet dokumenterer, at patienternes livskvalitet øges betragteligt ved fysisk træning.

I Regionens Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) udarbejdes evalueringer af, om det

22 Initiativet ”En indgang”, der er etableret for at lette samarbejdet mellem forskerne og industrien i forbindelse med gennemførsel af kliniske forsøg, hedder nu Clinical

Trial Alliance (CTA). 23 Medical Research: What’s it worth? www.wellcome.ac.uk/economicbenefits. 24 www.lif.dk.

Slettet: det Nationale Indikator Projekt (NIP)25

Bilag 3

16

samlede danske sundhedsvæsen opfylder en række standarder på udvalgte sygdomsområder. Evalueringerne kunne i visse tilfælde tyde på uoverensstemmelser mellem den forskningsbaserede viden og den reelle kliniske praksis. Undersøgelser26 har vist, at brugen af forskningsresultatet i kliniske retningslinjer kan medvirke til implementering, men at der skal følges op på brugen af retningslinjerne, når ensartet patientbehandling skal sikres. Samtidig som det fremgår af figuren nedenfor spiller mange faktorer ind på, hvordan man kommer fra ”det at vide” til ”det at gøre”, herunder en effektiv uddannelse, der sikrer den nødvendige kompetence. Derudover skal man være opmærksom på, at der er forskellige bevæggrunde til henholdsvis at forske og publicere overfor at implementere i daglig praksis. [Jf. Figur s. 30 i den oprindelige version] Implementering af forskningsresultater i patientbehandlingen og udvikling af sundhedsvæsenet er således et område, der vedrører mange aktører i sundhedsvæsenet, og som omhandler mange forskelligartede udfordringer og barrierer. Som det fremgår af regionens sundhedsaftaler med kommunerne, har kommunerne også en central rolle i forbindelse med implementering af forskning. Det skyldes i særlig grad deres opgaver vedrørende sundhedsfremme, genoptræning, borgerrettet forebyggelse og kronikerindsatsen, men også kommunernes generelt stigende deltagelse i patientforløb på tværs af sektorer: den kommunale sektor, praksissektoren og hospitalerne. For at forbedre folkesundheden og sikre borgernes oplevelse af sammenhæng og kvalitet i hele sundhedsvæsenet er der behov for at understøtte implementeringen af forskningsresultater på ikke blot hospitaler, men også i kommuner og særligt i almen praksis, hvor det er relevant. Der er i de senere år gjort en stor indsats i regionen vedrørende implementering via kommercialisering af forskningsresultater, fx via regionens teknologioverførselsenhed, Tectra. Men som tidligere nævnt skal implementering af forskningsresultater foregå på mange niveauer og i samspil mellem mange aktører – behandling på hospitaler skal være evidensbaseret – men implementering af forskningsresultater skal også ses i et bredere perspektiv indeholdende økonomi og optimal brug af sundhedsvæsenets ressourcer – fx via Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) og særlige regionale eller nationale prioriteringsprocedurer. De senere års rapporter og evalueringer fra blandt andet Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) har påvist et behov for en samlet organisering af implementerings-processerne – idet implementeringsprocesserne afhænger af typen af forskningsresultat: forskningsresultater kan/skal i visse tilfælde implementeres lokalt på afdelingen og i andre tilfælde bredt regionalt eller nationalt. I visse tilfælde kræves der ændringer i kliniske retningslinjer og/eller retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. I andre tilfælde skal der ske ændringer i organiseringen af sundhedsvæsenet eller uddannelse af det sundhedsfaglige personale, således at de kan anvende den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder. Det er således nødvendigt at sikre en organisering af implementeringsprocesserne, der tager hensyn til disse forskellige veje til implementering og som samtidigt sikrer, at alle forskningsresultater vurderes af relevante parter vedrørende den videre proces.

26 Jævnfør ”Implementering af forskning – et selektivt litteraturstudie”, Sundhedsstyrelsen, juni 2010.

Slettet: ¶

Bilag 3

17

MÅL I 2020 Region Hovedstaden arbejder systematisk med anvendelse og implementering af forskningsbaseret viden på tværs af alle sektorer i sundhedsvæsenet – det vil sige både i klinisk praksis på Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder samt på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, kommuner og praksissektor. Målet er at sikre en hurtig og effektiv implementering af relevante forskningsresultater på tværs af det samlede sundhedsvæsen i regionen. Den tværfaglige og tværsektorielle systematiske tilgang understøtter det sammenhængende patientforløb.

SUCCESKRITERIER FOR 2020 1. Region Hovedstadens samlede fælles procedure for vurdering af forskningsresultater til

fremme af implementering er udviklet og implementeret på regionens hospitaler og virksomheder.

2. Alle afsluttede forskningsprojekter vurderes som standard af de forskningsansvarlige

vedrørende det videre forløb (kommercialisering, implementering, videreudvikling), og i alle nye projekter udvikles mål for dette, som skal fremgå af projektbeskrivelsen i forsknings-registrerings-systemet PURE.

3. Region Hovedstaden har sikret, at der er tilgængelig rådgivning i systemet med relevante

kompetencer til at vurdere nye behandlinger, teknologier og arbejdsgange, som er baseret på ny forskningsviden, og som på den baggrund kan formidle og rådgive om best practice, nye metoder og teknologier.

4. Flere nye metoder og teknologier implementeres hurtigt og effektivt. Den tid der går fra et

forskningsresultat er anerkendt og anbefalet til implementering, til det i realiteten er implementeret, skal halveres fra det nuværende niveau.

INITIATIVER • Region Hovedstaden vil sikre, at forskningsresultaternes vej til implementering afdækkes,

benchmarkes og at best practice nationalt og internationalt identificeres – det gælder blandt andet i forhold til grundforskning, klinisk forskning, forebyggelsesforskning og sundhedstjenesteforskning. På baggrund heraf skal der udvikles metoder og værktøjer, som kan understøtte hurtigere og mere effektiv implementering. I den forbindelse vil Region Hovedstaden bl.a. i dialog med patientforeningerne overveje metoder og værdi af større brugerinddragelser .

• Region Hovedstaden vil revidere den regionale forskningsvejledning – så den omfatter

ansvaret og processen for vurdering og implementering af forskningsresultater på de forskellige niveauer – herunder at det sikres at overvejelser om implementering gøres i forbindelse med formuleringen af forskningsprojekter.

• Region Hovedstaden vil sikre rammer for organisering af implementeringssamarbejdet

mellem hospitaler, forsknings- og videninstitutioner, relevante uddannelsesinstitutioner, praksissektoren og kommunerne i regionen, der understøtter det sammenhængende patientforløb.

Slettet: bl.a.

Bilag 3

18

• Region Hovedstaden vil i samarbejde med eksterne parter på relevante områder udvikle en

skabelon for implementeringsprocesser under hensyntagen til de forskellige typer af forskning og forskningsresultater - og også under hensyntagen til de forskellige sektorers organisering. Samtidig skal patienternes rolle i processen overvejes.

• Region Hovedstaden vil i samspil med det nationale niveau medvirke til udvikling og

etablering af en systematisk tværfaglig tilgang til udarbejdelsen af faglige retningslinjer for implementering. Initiativet skal derudover medvirke til at opfylde Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforsknings (NSS) anbefaling af, at akkrediteringen efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) benytter dokumentationen til en gennemgang af, hvordan forskningsresultater inddrages i klinisk praksis.

• Region Hovedstaden vil i samarbejde med universiteter, andre relevante

uddannelsesinstitutioner, fonde, erhvervsliv mv. afdække muligheder for at etablere et nationalt center for implementeringsforskning med henblik på at udvikle og vurdere de mest effektive implementeringsstrategier.

• Region Hovedstaden vil udvikle en strategi for, hvilke kompetencer og erfaringer, der skal

fremmes i regionen for at sikre implementering. Dette skal tænkes sammen med lederudviklingsprogram, jf. tema forskningsledelse og forskningskompetencer.

3b. UDVIKLING AF RAMMEBETINGELSER

Tema 4: Forskningsledelse og forskningskompetencer Ledelsesmæssig fokus på forskning er afgørende for, at forskning prioriteres og bruges aktivt i udviklingen af regionens sundhedsvæsen og for, at personalets forskningskompetencer bruges bedst muligt. Samtidig har ledelsens prioritering af forskning betydning for forskningsmiljøet og hermed mulighed for tiltrækning og fastholdelse af såvel eliteforskere som nye yngre forskere. De forskningsansvarlige spiller derfor en særlig rolle, hvorfor der er behov for en øget fælles forståelse for deres rolle og funktion. Forskningsledelse foregår på mange niveauer – fra det overordnede på regionsniveau ned til de enkelte forsøgsansvarlige. Den regionale vejledning ”Forskning – ansvar, opgaver, organisering og forsøgspersoners rettigheder” udstikker de formelle rammer og ansvarsområder for de involverede parter27. På de forskellige niveauer skal der til enhver tid være opmærksomhed på at sikre en positiv balance mellem styret forskning vs. fri forskning, anvendt forskning vs. grundforskning m.m. Den konkrete udmøntning heraf vil indgå i de fremtidige udviklingsaftaler med regionens hospitaler og virksomheder. På trods af stigningen i antallet af ph.d.ere, er forskningsproduktionen nogenlunde konstant. Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) peger på den manglende motivation til at prioritere en aktiv forskerkarriere efter endt ph.d., som den afgørende hæmsko for stigende

27 www.regionh.dk/forskning.

Slettet: relevante

Slettet: der

Slettet: til

Bilag 3

19

forskningsproduktion – en prioritering der blandt andet kan ændres gennem god forskningsledelse. For at motivere og fastholde talentfulde (unge) forskere er der desuden samtidig behov for at styrke mulighederne for at kombinere forskning og klinik og sikre attraktive karriereveje efter endt ph.d. Der er behov for at skabe en mere strategisk tilgang til forskning i regionen samtidig med et behov for mere og bedre samarbejde på tværs – både internt på tværs mellem forskningsmiljøer og med klinikken, og eksternt i forhold til samarbejde med kommunerne, praksissektoren, erhvervslivet, universiteterne og internationale samarbejdsparter. Det er et særligt aspekt at se på, hvordan forskningsledelse kan bidrage til, at forskningsresultater formidles og implementeres. I forhold til at styrke forskningskompetencerne kan fokus både rettes mod den enkelte forsker og mod de samlede forskningskompetencer på afdelings-, hospitals- og regionsniveau. Med det stigende antal ph.d.ere blandt både læger og andre akademikergrupper28 er der er særligt behov for at afklare, hvordan de eksisterende forskningskompetencer bedst muligt anvendes og styrkes. Inden for de enkelte afdelinger og specialer har professorerne og forskningslektorerne et særligt ansvar i forhold til forskning og forskningsledelse, herunder også vejledning af yngre forskere. I regi af Københavns Universitetshospital29 er det derfor blandt andet besluttet at udarbejde en professorplan, som beskriver en vision for professorområdet frem til 2020, og som skal skabe den fornødne sammenhæng i forhold til den øvrige udvikling i sundhedsvæsenet i regionen, herunder i samspil med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og Sundhedsstyrelsen specialeplan.

MÅL I 2020 Regions-, hospitals- og afdelingsledelserne arbejder strategisk med forskning og forskningsledelse som et væsentligt og integreret værktøj. Styrket forskningsledelse på alle niveauer skal understøtte kvalitets- og effektivitets¬udvikling af den sammenhængende patientbehandling og den langsigtede udvikling af sundhedsvæsenet.

SUCCESKRITERIER FOR 2020 1. Forskning og forskningsledelse indgår og er en prioriteret del i alle de relevante strategier,

der udarbejdes på hospitalerne og i virksomhederne, herunder er der i strategierne udpeget 1-2 tværgående indsatsområder, fx akutte eller kroniske patienter.

2. Region Hovedstaden har etableret en infrastruktur for forskningsledelse, som både sikre

gode rammer og en klar rolle- og opgavefordeling i forhold til prioritering, gennemførsel og implementering af forskning på de enkelte hospitaler og virksomheder. Der er samtidig kommet øget ledelsesfokus på tværfaglig og tværsektoriel forskning internt på regionens hospitaler og virksomheder samt på tværs i forhold til kommuner og praksissektoren.

3Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder har udpeget forskningsansvarlige på alle

relevante afdelinger og som minimum på de kliniske og parakliniske afdelinger samti praksissektoren, jf. den regionale funktionsbeskrivelse. Alle forskningsansvarlige har gennemgået en dedikeret forskerlederuddannelse eller kan dokumentere tilsvarende

28 Fx biologer, farmaceuter, Cand. Scient. San. 29 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Formateret: Skrifttype:MariBook, 6,5 pkt, Skriftfarve:Sort

Slettet: ¶¶¶

Slettet: 3.

Slettet: og

Bilag 3

20

kompetencer. 4. Region Hovedstaden har i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder sikret det

relevante antal karriereforløb for alle typer af akademikere, som gør det attraktivt at blive og være forsker i regionen.

5. Region Hovedstaden har i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder sikret

udbredelse af flere kombinationsuddannelsesstillinger og af delestillinger til andre grupper end professorer og forskningslektorer.

INITIATIVER • Region Hovedstaden vil udarbejde en model til inspiration for, hvordan forskningen kan

organiseres i regionen, på hospitalerne og virksomhederne samt på afdelingerne, således at det sammenhængende patientforløb sikres.

• Region Hovedstaden vil udvikle og implementere en ny ledelsesstruktur for forskningen,

som blandt andet skal sikre et styrket samspil med den kliniske institutstruktur under Københavns Universitetshospital samt med Københavns Universitet og de øvrige universiteter i regionen. Omdrejningspunktet og bindeleddet mellem den lokale og regionale indsats er de forskningsansvarlige vicedirektør på hospitalerne og virksomhederne, se bilag 1 om ”Ledelsesstruktur for forskningen”.

• Region Hovedstaden vil etablere et årligt forskerforum/forskningslederkonference, der

sammen med www.regionh.dk/forskning og forskningsregistreringssystemet PURE kan bruges til at øge kendskab og samarbejde på tværs.

• Region Hovedstaden vil i regi af Københavns Universitetshospital udvikle og implementere

en professorplan, der sikrer en sammenhæng mellem professorplanen, speciale- og hospitalsplaner og sundhedsvæsenets øvrige behov.

• Region Hovedstaden vil sikre en tydeliggørelse af de forskningsansvarliges rolle via

udarbejdelse af en regional funktionsbeskrivelse, hvor ikke alene selve forskningen men også implementeringen af forskning bliver central. Herudover vil Region Hovedstaden medvirke til udpegning af forskningsansvarlige for praksissektoren.

• Region Hovedstaden vil i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder udarbejde

en ledelsesstrategi for forskning, som følges op af udviklingsaftaler/ kontrakter på alle niveauer.

• Region Hovedstaden vil i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder etablere

flere forskerkarriereforløb for alle typer af akademikere i sundhedsvæsenet. Initiativet skal ses i sammenhæng med initiativet om forøgelse af de interne midler til forskning.

• Region Hovedstaden vil sikre, at der udvikles og tilbydes et regionalt forskningslederkursus,

som giver de forskningsansvarlige kompetencer til at lede og tilrettelægge forskningsaktiviteter på højt niveau, herunder administration, vejledning m.m. Kurset skal tilpasses de forskellige forskningslederes lederniveau.

Slettet: 4

Slettet:

Slettet: 5

Slettet:

Slettet: dialogaftaler/k

Bilag 3

21

Tema 5: Samspil med uddannelsesinstitutionerne Det er afgørende for den videre udvikling af sundhedsvæsenet, at forskning, uddannelse og praksis spiller sammen. I takt med at krav om evidensbaseret praksis øges, vil der være et stigende behov for, at sundhedspersonale og andre faggrupper inden for sundhedsvæsenet har kompetencer til at frembringe, fortolke og implementere forskningsbaseret viden. Der er derfor behov for at styrke samspillet mellem regionens hospitaler, forskningsinstitutioner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner om både uddannelse og efteruddannelse af sundhedspersonale i forskning. I forlængelse heraf vil etablering af evidensbaseret efteruddannelse og kurser være et vigtigt redskab i implementering af forskningsresultater, fx i regi af regionens HR- og uddannelsesvirksomhed eller andre relevante uddannelsesinstitutioner i regionen. Der er stigende behov for forskning og implementering, som tager udgangspunkt i det sammenhængende patientforløb frem for i specifikke faggrupper, specialer eller sektorer. Der er derfor behov for at styrke mulighederne for forskningssamarbejde mellem faggrupper og udbrede forskningsforståelse blandt alle relevante faggrupper30. I forhold til forskning inden for professionsfagene bør der fokuseres på at skabe synergi ved at opbygge forskningsmiljøer i tilknytning til eksisterende forskningsmiljøer. Ikke alle der er beskæftiget i og med sundhedsvæsenet skal forske, men en generel øgning af forskningsforståelsen vil skabe en stærkere forskningskultur på regionens hospitaler, virksomheder og forskningsinstitutioner, hvilket vil fremme implementeringen af ny viden. Selve arbejdet med at fortolke og sikre implementering af nye forskningsresultater om behandling, pleje, omsorg, arbejdsgange og processer kræver en væsentlig forskningsforståelse. Dermed stilles der krav om inddragelse af dette element i samspillet mellem regionens hospitaler, virksomheder, forskningsinstitutioner og uddannelserne for de sundhedsfaglige grupper, der har ansvaret for implementering.

FAKTA Sundhedsstyrelsens vejledning for det obligatoriske forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen beskriver det overordnede indhold i forskningstræningen inden for den fastlagte ramme, der er til rådighed. I Betænkning fra Speciallægekommissionen, Fremtidens speciallæge, Sundhedsministeriet 2000, er det beskrevet, at en speciallæge bør besidde kompetence til at opsøge og kritisk vurdere forskningsresultater inden for eget speciales videns- og færdighedsfelt, specielt med henblik på dokumentation af forskningsresultaternes kliniske anvendelse.

I forlængelse heraf er det nødvendigt at få defineret hvilke af de ansatte i regionens sundhedsvæsen, der skal have henholdsvis forskningstræning og forskningsforståelse. Når behovet for henholdsvis forskningstræning og forskningsforståelse er afdækket, skal udviklingen af de tilhørende uddannelser og efteruddannelser ske i et tæt samspil mellem region og relevante uddannelsesinstitutioner i overensstemmelse med gældende lovgivning, bekendtgørelser og andre sundheds- og uddannelsespolitiske strategier.

30 Fx læger, psykologer, farmaceuter, ingeniører, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, biologer og andre relevante personalegrupper i sundhedsvæsenet.

Bilag 3

22

For at skabe den bedste kvalitet i det koordinerede patientforløb vil Region Hovedstaden med den nye interne uddannelsespolitik desuden samarbejde tæt med praksissektoren og kommunerne om personalets faglige kvalifikationer. Indsatsen skal samtidig koordineres med arbejdet med at implementere uddannelsesstrategien i den Regionale Udviklingsplan, og ses i samspil med udviklingen af sundhedsvæsenets nye arbejdsformer, behandlinger mv.

MÅL FOR 2020 Forskningsforståelse og forskertræning er en integreret del af relevante uddannelser inden for sundhedsvæsenet bredt. Uddannelserne er udviklet i tæt samspil mellem regionens hospitaler, virksomheder og uddannelsesinstitutionerne på baggrund af hospitalernes og virksomhedernes behov for forskningskompetencer.

SUCCESKRITERIER 2020 1. Region Hovedstaden har sikret, at der tilbydes undervisningstilbud om forskningsforståelse

og forskertræning31 i regi af Københavns Universitets Hospital og/eller i samarbejde med de relevante uddannelsesinstitutioner.

2. Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder har samlet årligt minimum 100

scholarstipendiater (prægraduate forskerår) i gang. 3. Region Hovedstaden har fastlagt krav i udviklingsaftalerne/afdelingernes resultatkontrakter

om forskningstræning og forskningsforståelse for forskningsdeltagende personale. INITIATIVER • Region Hovedstaden vil i samspil med de relevante parter iværksætte en analyse af det

nuværende niveau og behov for henholdsvis forskningsforståelse og forskningstræning – for relevante faggrupper.

• I regi af Københavns Universitets Hospital (KUH) vil Region Hovedstaden iværksætte en

proces vedrørende udvikling af både den præ- og postgraduate lægeuddannelse til at indeholde mere forskningstræning, fx i form af større økonomisk mulighed for prægraduate forskerår og længere tid til forskningstræning i den postgraduate uddannelse inden for rammerne af det nuværende uddannelsesforløb.

• Region Hovedstaden vil udvikle kurser i forskningsforståelse i samspil med relevante

institutioner målrettet faggrupperne, fx i samarbejde med Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning, Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

• Region Hovedstaden vil i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder og

relevante uddannelsesinstitutioner etablere mulighed for deltagelse i forskningsprojekter for studerende i forbindelse med bachelorprojekt og kandidatspeciale.

31 Forskningsforståelse: Sikrer viden til at omsætte forskningsresultater til klinisk praksis. Forskertræning: Sikrer kompetencer til aktivt at

udføre forskning.

Slettet: dialogaftalerne

Bilag 3

23

Tema 6: Forskningsmiljøernes rammer Forudsætningen for et moderne sundhedsvæsen, der kan levere service og behandling på højt niveau er, at hospitalerne (både de somatiske og de psykiatriske) har stærke faglige miljøer omkring forskning, udvikling, innovation og uddannelse, som er tæt koblet til og understøtter udvikling af effektive primære funktioner af høj kvalitet. Stærke forskningsfaglige miljøer kræver dygtig ledelse, nationale som internationale topforskere. Hertil kommer, at stærke forskningsfaglige miljøer kræver, at forskningen har gode fysiske rammer, og at forskerne i videst mulige omfang understøttes af relevante støttefunktioner. For at sikre de fysiske rammer, er det væsentligt, at uddannelses- og forskningsfaciliteter i de nye kvalitetsfondsbyggerier indtænkes på en sådan måde, at de understøtter styrkelse og udvikling af fagligt stærke miljøer med forskning, udvikling og uddannelse i tæt tilknytning til de funktioner, som leverer diagnostik, behandling og pleje til patienterne i Region Hovedstaden. Samtidig skal moderne og attraktive rammer bidrage til at understøtte øget tværfaglighed i forskning og uddannelse og bidrage til at gøre regionens hospitaler og virksomheder attraktive overfor såvel eksterne samarbejdsparter som for kommende medarbejdere og studerende. Region Hovedstaden har fastlagt en række retningslinjer for kvalitetsfondsbyggerierne i forhold til forsknings- og uddannelsesfaciliteter, hvor nøgleordene er synlige, integrerede, attraktive og katalysatorer32. De ansvarlige for de enkelte hospitalsbyggerier skal drive og implementere de politiske retningslinjer for de nye kvalitetsfondsbyggerier i forhold til forsknings- og uddannelsesfaciliteter, mens de politiske følgegrupper i byggestyreorganisationen og projektbyggestaben skal tilse, at de overholdes. Det er i den forbindelse væsentligt, at de forskningsmæssige behov indgår ved indkøb og/eller design af informations- og medicoteknologi. Tid til forskning er i dag presset af det daglige arbejde, og det alene fx at skulle søge midler til forskningsprojekter eller administrere dem, koster megen tid og ressourcer. Det er derfor nødvendigt, at regionen har de relevante støttefunktioner, der sikrer, at forskerne kan fokusere deres tid på selve forskningen. Region Hovedstaden driver, enten alene eller sammen med andre, en række enheder med støttefunktioner, som hver især yder bistand til centrale elementer i forbindelse med gennemførelse af forskning og kliniske forsøg. Oversigt over samtlige relevante støttefunktioner fremgår af bilag 2, mens eksempler på resultater fremgår af den efterfølgende boks.

Tectra – teknologioverførselsenhed, der i 2010 har behandlet 547 juridiske aftaler, evalueret 34 anmeldte opfindelser, heraf er 15 overtaget og der er indgået 2 licensaftaler. FIE – forsknings- og innovationsstøtteenhed, der i 2010 har fået 250 henvendelser fra regionens forskere vedrørende ekstern finansiering. FIE har i 2010 behandlet ansøgninger til en værdi af 1,16 mia. kr., hvoraf der blev bevilget ansøgninger for ca. 163 mio. kr. creoDK – fælles EU kontor for Region Hovedstaden, Danmarks Tekniske Universitet og

32 Retningslinjerne kan rekvireres ved henvendelse til Koncern Regional Udvikling, jf. www.regionh.dk/forskning

Bilag 3

24

Københavns Universitet. creoDK har i 2010 assisteret med interessevaretagelse på 12 forskningsprojekter til EU´s working plan 2011, hvoraf 6 har aftryk i arbejdsprogrammerne. GCP-enheden – har ved udgangen af 2010 monitoreret 179 forsøg mod 163 forsøg i 2009. Region Hovedstadens Videnskabsetiske Komite – behandlede i 2009 574 anmeldte forsøg, hvoraf 125 af forsøgene var lægemiddelforsøg, hvilket var lidt færre end i 200833.

Regionens støttefunktioner leverer alle kompetent og specialiseret bistand inden for deres område, men behovet for støtte til forskningen er under stadig forandring og udvikling. Det betyder, at der fremadrettet vil være et større behov for en mere sammenhængende og proaktiv forskerstøtte. Derudover er der fortsat en række områder, hvor ikke alle forskere har mulighed for at få bistand i fornødent omfang. Regionens forskerstøtte skal ses i sammenhæng med den lokale forskerstøtte, der tilbydes på de enkelte hospitaler og virksomheder. I forhold til rollefordelingen internt gælder som et overordnet princip, at hovedansvaret for støtte til de administrative funktioner fx regnskab i forbindelse med forskning ligger lokalt på de enkelte hospitaler, hvorimod den mere specialiserede støtte varetages af regionens fælles funktioner. Indsatsen forudsætter en tæt dialog mellem den lokale og regionale indsats samt opbakning fra den lokale ledelse. Det fremadrettede arbejde med at optimere ydelserne fra regionens forskerstøttefunktioner skal ses i tæt sammenhæng med de nationale initiativer, der i forbindelse med Sund Vækst er søsat for at styrke rammerne for den kliniske forskning, herunder initiativerne: Revideret lov om de videnskabsetiske komiteer; En elektronisk indberetning af lægemiddelforsøg; One Stop Shop for forskerstøtte; Fast-track for godkendelse af kliniske fase 1 forsøg, Fokus på Sund Vækst i EU-formandskabet; Bedre anvendelse af offentlige sundhedsdata til forskning.

MÅL I 2020 Forskningen har de rette fysiske rammer og betingelser på regionens hospitaler og virksomheder og særligt i de nye hospitalsbyggerier. De fysiske rammer for forskningen er tilpasset lokale behov, men fremstår som integrerede og attraktive dele af hospitalernes og virksomhedernes hverdag. Faciliteterne er så vidt muligt placeret i synlige og åbne rum, så de samtidig understøtter tværfaglighed og samarbejde på tværs. Region Hovedstaden har sammenhængende og synlige forskerstøtte-funktioner, som effektivt og i en klar rollefordeling med den lokale administration kan understøtte og fremme sundhedsforskningen og implementeringen af samme, så forskerne kan fokusere på selve forskningen. SUCCESKRITERIER 2020 1. De forskningsaktive hospitaler og virksomheder har udarbejdet og implementeret en plan

33 Det er ikke alle forsøg, der anmeldes hos regionens videnskabsetiske komitee, der foregår på regionens hospitaler. Der modtages også anmeldelser fra

universiteter, seruminstituttet, privatpraktiserende læger m.m.

Bilag 3

25

for de fysiske rammer for forskningen, der overholder de politiske retningslinjer. Det samme gælder ved organisationsændringer, hvor der altid foreligger en plan for de fysiske rammer, der ligeledes overholder de politiske retningslinjer.

2. Alle Region Hovedstadens forskere kender til regionens forskerstøttefunktioner og

brugertilfredsheden er over 90 %. INITIATIVER • Region Hovedstaden vil sikre udvikling af et offentlig/privat samarbejde om, hvordan de

fysiske rammer for forskning og uddannelse på hospitaler og virksomheder indrettes, så de også er integrerede, naturlige og synlige dele af hospitalernes/psykiatriens hverdag. Dette gælder både i forhold til nybyggerierne som iværksættes under Kvalitetsfonden og ombygninger af eksisterende byggeri.

• Region Hovedstaden vil løbende videreudvikle og implementere en sammenhængende og

synlig forskerstøttefunktion, hvor der er god sammenhæng med de fælles støttefunktioner i regi af Københavns Universitetshospital (KUH) og de nationale tiltag i blandt andet Sund Vækst strategien. Der skal blandt etableres et fælles datamanagementsystem, sikres biostatistisk bistand til alle forskere i regionen, sikres medicinsk bistand i forbindelse med kliniske forsøg, og rollefordeling i forhold til støttefunktioner (pre- og post award) skal afklares. Derudover indtænkes beslutningen i Budget 2012 om et videncenter for innovation og udvikling i forbindelse med samarbejde med erhvervslivet.

• Region Hovedstaden vil udvikle fælles retningslinjer for forskningsbudgettering på regions-

og institutionsniveau, der kan sikre sammenhæng mellem forskningsregistreringssystemet PURE og regionens nye økonomisystem REFLEKS. Samtidig skal de fælles retningslinjer omfatte håndteringen af forskningskonti i forhold til eksterne bevillinger herunder særligt med fokus på bevillinger fra EU og National Institute of Health (NIH).

4. IMPLEMENTERING AF POLITIKKEN Med Politik for Sundhedsforskning 2020 lægger regionen op til en langsigtet strategi, der er tænkt sammen med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og de kommende kvalitetsfondsbyggerier, som også rækker hen mod 2020. Politik for Sundhedsforskning 2020 vil via 2-årige handlingsplaner blive implementeret løbende frem mod 2020, idet politikken vil indeholde initiativer, der kan implementeres her og nu, mens andre mere rammesættende initiativer eller initiativer der er afhængig af de nye hospitalsplaner først implementeres senere, når forudsætningerne er til stede og/eller når de fysiske rammer er på plads. Ved udarbejdelse af de 2-årige handlingsplaner vil der løbende ske en konkretisering af mål for de enkelte indsatser, og handlingsplanerne koordineres samtidig med de 2-årige udviklingsaftaler. Med det høje ambitionsniveau for den nye politik for sundhedsforskning lægges op til en indsats,

Bilag 3

26

hvor der fokuseres på implementering i tre niveauer – det politiske, det ledelsesmæssige og det forskningsfaglige. På det politiske niveau vedtager forretningsudvalget og regionsrådet 2-årige handlingsplaner på baggrund af oplæg fra relevante udvalg. De forelægges årligt en status og evaluering af initiativerne i handlingsplanen med mulighed for korrektion af indsats og retning. På det ledelsesmæssige niveau er som foreslået i politikken etableret et forskningsansvarligt vicedirektørforum med den forskningsansvarlige koncerndirektør for bordenden. Vicedirektørforummet vil have det administrative ansvar for at følge implementeringen af politikken. Derudover skal de bistå med forberedelse af nye handlingsplaner og eventuelle justeringer af politikken. Endelig skal forummet sikre samspillet og koordinationen mellem det lokale og regionale niveau, i forhold til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og til øvrige relevante fora, jf. den nye ledelsesstruktur. Forummet skal endvidere tilse, at indsatsen på forskning koordineres med indsatsen for uddannelse, innovation, kvalitet m.m., hvor det er relevant. På det forskningsfaglige niveau afholdes halvårlige møder med forskere fra de lokale forskningsråd og med særligt indbudte, hvor der vil være dialog om forskning generelt og implementering af politikken specifikt, og hvor de lokale forskningsråd inddrages til at give input til de 2-årige handlingsplaner. Derudover vil der blive afholdt en årlig forskningslederkonference, der kan sætte aktuelle emner til debat samt øge kendskabet og samarbejdet på tværs.

Bilag 3

27

5. KORT OG GODT OM REGIONEN • Region Hovedstaden er borgermæssigt den største af Danmarks fem regioner med 1,7 mio.

borgere. • Der er ca. 40.400 ansatte i regionen. • Hovedstadsregionen har ansat knap 2/3 af landets FoU-årsværk i Danmark inden for natur- og

sundhedsvidenskab, og 66 % af de samlede forskningsudgifter på sundhedsområdet i Danmark (både i offentligt og privat regi) afholdes i hovedstadsregionen.

• Hovedstadsregionen uddanner 38 % af landets sundhedspersonale i de grupper, der primært

indgår i forskningen. Fordelt på uddannelseskategorier uddannes inden for sundhedsområdet 36 % af landets mellemlange videregående uddannede, 39 % af landets lange videregående uddannede og 65 % af landets ph.d.ere i regionen.

• Hovedstadsregionen har en række selvstændige universiteter og forskningsenheder på

sundhedsområdet som fx Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet og Statens Seruminstitut.

• Hovedstadsregionen har en række forskerparker, innovationsmiljøer og

teknologioverførselsenheder som fx Forskerpark Glostrup, Scion DTU, Symbion Science Park og DTU Innovation.

• Regionen står for over halvdelen af landets indberettede opfindelser og patenter. • Over 70 % af biotekfirmaerne i Danmark er placeret i hovedstadsregionen. • Øresundsregionen har 41.000 ansatte inden for life-science, er placeret som den tredje bedste

region i Europa inden for biomedicinsk forskning og har 23 hospitaler.

Bilag 3

28

6. BILAG 1: LEDELSESSTRUKTUR I FORHOLD TIL FORSKNING

Den nye ledelsesstruktur bygger i vidt omfang på eksisterende strukturer, dog med et nyt vicedirektørforum med særlig fokus på forskning og med forbindelse til uddannelsesområdet og professorgruppen. Den nye ledelsesstruktur betyder, at der oprettes et vicedirektørforum bestående af forskningsansvarlige vicedirektører på hospitalerne og forskningsansvarlig koncerndirektør suppleret med stabsdirektør fra Koncern Praksis og relevante ledelsesrepræsentanter fra virksomhederne – Den sociale virksomhed, Den præhospitale virksomhed, It-, medico- og telefonivirksomheden og HR og uddannelsesvirksomheden. De forskningsansvarlige vicedirektører får blandt andet input fra de lokale forskningsråd og herunder også Praksissektorens Forskningsråd. Den nye ledelsesstruktur skal overordnet sikre, at der etableres en kobling mellem det lokale ansvar for prioritering og udmøntning af forskningsindsatsen og den regionale strategiske ramme. Til at understøtte ledelsesbeslutninger og prioriteringer vil en styrkelse af forskningsregistreringssystemet PURE, der er koblet til økonomisystemet REFLEKS, sikre et stærkt ledelsesinformationssystem (FLIS), da både PURE og REFLEKS føder informationer ind til FLIS. Den nye ledelsesstruktur skal derudover være med til at understøtte og styrke samspillet med universiteterne. Dette gælder ikke mindst samarbejde i Københavns Universitets Hospital (KUH), hvor den nye ledelsesstruktur skal ses i sammenhæng med den kliniske institutstruktur. Dertil kommer, at Region Hovedstadens koncerndirektion skal sikre, at der udvikles og etableres en styrket dialog med Københavns Universitet centralt og Danmarks Tekniske Universitet om udvikling af det strategiske samarbejde på forskningsområdet. I forbindelse med etablering af nyt vicedirektørforum nedlægges Det Strategiske Forskningsråd. Som følge heraf skal der sikres indspil fra og faglig sparring med det forskningsfaglige miljø på det regionale niveau. Der etableres derfor et mindre forskningsfagligt advisory board, som vil være rådgivende i forbindelse med udformning af strategier, handleplaner og øvrige forskningsfaglige spørgsmål. Advisory boardet etableres med repræsentation af alle relevante faggrupper, h erunder skal der blandt andet sikres indspil fra de yngre forskere og kommunerne. De yngre forskere vil få

Slettet: H

Slettet: dover

Bilag 3

29

en særlig invitation til halvårlige møder, mens repræsentanter fra den administrative styregruppe for sundhedsaftaler (DAS) vil blive inviteret til den årlige forskerkonference.

Bilag 3

30

6. BILAG 2: OVERSIGT OVER ENHEDER MED STØTTEFUNKTIONER OG RELATEREDE OPGAVER I REGION HOVEDSTADEN

Region Hovedstaden råder alene eller sammen med andre over en række enheder med støttefunktioner, der skal bistå forskere, sundhedspersonale, kvalitetsfondsbyggerierne og andre aktiviteter i regionen i forskellige forhold. Nedenfor fremgår en oversigt over støttefunktionerne inddelt efter det område, de adresserer i deres specialisering. Oversigten indeholder også funktioner, der via deres generelle opgaver mere indirekte støtter forskningen. Andre enheder, som drives lokalt af hospitaler er ikke inkluderet i gennemgangen. FORSKNING OG KLINISKE FORSØG Tectra (teknologioverførselsenhed) yder bistand i forbindelse med patentering, kommercialisering og selskabsetablering, og står for den juridiske rådgivning om indgåelse af forskningskontrakter mellem regionens forskere og private virksomheder. Forankret i Koncern Regional Udvikling. www.regionh.dk/tectra. FIE (Forsknings- og innovationsstøtteenhed) rådgiver og vejleder omkring finansieringsmuligheder, og hjælper med udformning af fondsansøgninger m.m. Forankret i Koncern Regional Udvikling. www.regionh.dk/fie. Clinical Trial Alliance (CTA) er en koordinerende funktion, der hjælper hospitaler, forskere og virksomheder i forbindelse med gennemførelse af kliniske forsøg. Forankret i Koncern Regional Udvikling. www.regionh.dk/cta. creoDK er Region Hovedstadens, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet fælles kontor i Bruxelles. Creodk’s formål er at tiltrække yderligere finansiering til forsknings- og udviklingsprojekter fra EU’s rammeprogrammer. Forankret i Region Hovedstaden, Koncern Regional Udvikling. www.regionh.dk/creodk. GCP-enheden (Good Clinical Practise) rådgiver og monitorere kliniske lægemiddelforsøg på regionens hospitaler og institutter under Københavns Universitetshospital (KUH), så de gennemføres i overensstemmelse med gældende lovgivning. Forankret i Københavns Universitetshospital (KUH). http://gcp-enhed.dk. Region Hovedstadens videnskabsetiske komite (VEK) skal i henhold til loven sikre, at biomedicinske forskningsprojekter, der indebærer forsøg på mennesker eller med menneskeligt biologisk materiale, gennemføres videnskabsetisk forsvarligt. Forankret i Koncern Sekretariat. http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Raad+komiteer+og+fora/De+videnskabsetiske+komiteer. INNOVATION OG BYGGERI Center for Sundhedsinnovation (CSI) understøtter brugerdreven innovation på alle regionens hospitaler gennem udvikling og fremme af innovative teknologier, services og organisationsformer i samarbejde med andre aktører, herunder erhvervslivet. Forankret i en styregruppe bestående af direktionsmedlemmer fra hospitalerne og koncerndirektionen. www.regionh.dk/CenterforSundhedsinnovation.

Bilag 3

31

UDDANNELSE UCSF (Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning) har til formål at udvikle sundhedsfremme, omsorg og pleje gennem undervisning, forskningsprojekter og forsknings-vejledning. Har selvstændig bestyrelse, men er budgetmæssigt forankret i Koncern Regional Udvikling. www.ucsf.dk. CEKU (Center for Klinisk Uddannelse) er en forsknings-, udviklings- og serviceenhed for de sundhedsvidenskabelige uddannelser ved Københavns Universitet og den lægelige videre- og efteruddannelse i Region Hovedstaden. Forankret i Koncern Plan og Udvikling i tæt samarbejde med Rigshospitalet. www.rigshospitalet.dk/menu/AFDELINGER/Enheder+paa+tvaers/CEKU. DIMS (Dansk Institut for Medicinsk Simulation) udbyder simulationsbaserede kurser for sundhedsfagligt personale med det formål at øge kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen. Forankret på Herlev Hospital. www.herlevhospital.dk/menu/Afdelinger/Dansk+Institut+for+Medicinsk+Simulation. IMPLEMENTERING Enhed for Patientsikkerhed indsamler og analyserer de utilsigtede hændelser, som personalet rapporterer, i samarbejde med hospitalernes og psykiatriens ledelser og risikomanagere. Forankret i Koncern Plan og Udvikling. www.regionh.dk/topmenu/omRegionH/denAdministrativeRegion/Tvaergaaende+enheder/Enheden+for+ patientsikkerhed/Enhed_for_patientsikkerhed.htm. Enheden for Brugerundersøgelser er et videncenter for patientoplevet kvalitet i Region Hovedstaden, der gennemfører regionale og landsdækkende undersøgelser af patient- og brugeroplevelser i det danske sundhedsvæsen. Forankret i Koncern Plan og Udvikling. www.patientoplevelser.dk.

Bilag 3

32

7. BAGGRUNDSMATERIALE Hospitals- og Psykiatriplan 2020, jf. http://www.regionh.dk/topmenu/Nyt_Presse/Nyheder/Temanyheder/Region+Hovedstadens+hospitals+og+psykiatriplan+2020+vedtaget.htm. Forskning – ansvar, opgaver, organisering og forsøgspersoners rettigheder (forskningsvejledning for medarbejdere i Region Hovedstaden med forskningsopgaver/ansvar), http://www.regionh.dk/forskning” www.regionh.dk/forskning. Global Excellence katalog 2010 og 2011, se http://www.regionh.dk/globalexcellence” www.regionh.dk/globalexcellence. Professorplanen, jf. www.regionh.dk/forskning. NNS Rapporterne, kan rekvireres ved henvendelse til Sundhedsministeriet. Sund Vækst (2011), jf. www.sum.dk. Aftale om sundhed (2011), jf. www.sum.dk. Regionens erhvervsudviklingsstrategi, www.regionh.dk/vaekstforum. Vækststrategi for biotekklyngen i Hovedstadsregionen 2010-2015, kan rekvireres ved henvendelse til Koncern Regional Udvikling i Region Hovedstaden. OECD analysen 2009, jf. http://www.regionh.dk/menu/Regional+Udvikling/Regional+udviklingsplan/Analyser/Arkiv+2/OECD+analyse+af+hovedstaden.htm” http://www.regionh.dk/menu/Regional+Udvikling/Regional+udviklingsplan/Analyser/Arkiv+2/OECD+analyse+af+hovedstaden.htm. Politik for Sundhedsforskning 2007 og afrapportering af Politik for Sundhedsforskning 2007, jf. http://www.regionh.dk/forskning” www.regionh.dk/forskning. Retningslinjer for kvalitetsbyggerier i forhold til forsknings- og uddannelsesfaciliteter, kan rekvireres ved henvendelse til Koncern Regional Udvikling i Region Hovedstaden.

Bilag A – Pointoversigt, Forskningsevaluering 2010-data

Forskningsevaluering 2011

vedr. 2010-data

Region Hovedstaden

Oversigt – de enkelte hospitaler, psykiatrien og enkeltenheder

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

5.500

6.000

6.500

7.000

7.500

8.000

8.500

9.000

9.500

Amag

er H

ospita

l

Bispeb

jerg

Hos

pita

l

Frede

riksb

erg

Hospita

l

Gen

tofte

Hos

pital

Glostru

p Hos

pital

Herlev H

ospita

l

Hillerø

d Hos

pita

l

Hvidov

re H

ospita

l

Regon

Hov

edstad

ens Psy

kiatri

Rigsh

ospitalet s

amlet

Forsk

ning

scen

ter f

or F

oreb

ygge

lse o

g Sun

dhed

(FCFS

)

Unive

rsite

tsho

spita

lerne

s Cen

ter f

or S

ygep

leje og

omso

rgsfor

skning

(UCSF)

GCP-e

nhed

en (

Goo

d Clin

ical P

ractice

)

Center f

or klin

isk U

ddan

nelse

(CEKU)

2010 point samlet

2009 point samlet

2008 point samlet

giosst

Maskinskrevet tekst

BILAG 3A

Redigeret d. 2. januar 2012

Amager Hospital Resultat af 2010-data

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Medicinsk Afdeling

Samlet eksterntbetalt forskning(point)

Samlet JIF

Samlede grader(point)

Udvikling frem til 2010 – bemærk, at 2010-data står længst til venstre

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Medicinsk Afdeling

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Bispebjerg Hospital Resultat af 2010-data

0

100

200

300

400

500

600

Arbejds‐ og M

iljømedicinsk afdeling

Dermato ‐V

enerologisk afd . & Videncenter for Sårheling

Fysio‐ og Ergoterapien

Samlet ortopæd

7611

Geriatrisk afdeling G

Endokrinologisk‐gastroenterologisk afd I

Kirurgisk afd. K

Klinisk biokemisk

1309570

Klinisk Fysiologisk ‐ Nuklearmedicinsk afd. KFNM

Lungemedicinsk Forskningsenhed

Samlet neurologisk

P20

Patologiafdelingen

Radiologisk

WHO Collaborating Canter for Evidence‐based Health Pr...

Kardiologisk

Anæstesiologisk Afdeling Z

Afd. For sammenhængende pt .fo

rløb


Samlet JIF



0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

Arb

ejd

s- o

gM

iljø

me

dic

insk

afd

elin

gD

erm

ato

-V

en

ero

log

isk

afd

. &V

ide

nce

nte

r fo

rF

ysio

- o

gE

rgo

tera

pie

n

Sa

mle

t ort

op

æd

76

11

Ge

ria

tris

k a

fde

ling

G

En

do

krin

olo

gis

k-g

ast

roe

nte

rolo

gis

ka

fd I

Kir

urg

isk

afd

. K

Klin

isk

bio

kem

isk

13

09

57

0

Klin

isk

Fys

iolo

gis

k -

Nu

kle

arm

ed

icin

ska

fd. K

FN

ML

un

ge

me

dic

insk

Fo

rskn

ing

sen

he

d

Sa

mle

t ne

uro

log

isk

P2

0

Pa

tolo

gia

fde

ling

en

Ra

dio

log

isk

WH

O C

olla

bo

ratin

gC

an

ter

for

Evi

de

nce

-b

ase

d H

ea

lth

Ka

rdio

log

isk

An

æst

esi

olo

gis

kA

fde

ling

ZA

fd. F

or

sam

me

nh

æn

ge

nd

ep

t.fo

rlø

b

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Frederiksberg Hospital Resultat af 2010-data

0

50

100

150

200

250

300

Ortop

ædkirurg

isk Afdeling

Klinisk fy

siologi/ n

uklearmedicin

Urolo

gisk afd

Anæstesiklinikken

Parke

r Ins tituttet

reumatologisk afd H

Koord

ineren

de Forskningse

nhed

Telem

edicin

sk Forskningse

nhed

Projekten

hedn

Røntg

enafd

elingen

Klinisk Biokem

isk Afdeling


Samlet JIF



0

50

100

150

200

250

300

Ortopæ

dkiru

rgisk

Afde

ling

Klinisk

fysio

logi/ nukle

armed

icin

Urologis

k afd

Anæstesik

linikk

en

Parker I

nstitutte

t

reum

atologisk

afd H

Koordine

rende

Fors

kning

senh

ed

Telemedici

nsk Forsk

ningse

nhed

Projekte

nhedn

Røntgenafdeli

ngen

Klinisk

Biok

emisk A

fdeling

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Gentofte Hospital Resultat af 2010-data

0

100

200

300

400

500

600

700

Medicinsk afdeling C

Øre‐næse‐hals‐kirurgisk afdeling E

Medicinsk afdeling F

anæstesiologisk afd. I

Klinisk biokemisk afdeling

Dermato

‐Allergologisk

P ‐ Kardiologisk

Billeddiagnostisk afdeling

Lungemedicinsk afdeling Y

Afdeling Z

Serviceafdelingen, centralkøkkenet


Samlet JIF



0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

550

600

650

Med

icins

k af

delin

g C

Øre-n

æse

-hals

-kiru

rgisk

afd

eling

E

Med

icins

k af

delin

g F

anæ

stesio

logis

k af

d. I

Klinisk

biok

emisk

afd

eling

Derm

ato-

Allerg

ologis

k

P - Kar

diolo

gisk

Billedd

iagn

ostis

k afd

eling

Lung

emed

icins

k afd

eling

Y

Afdeli

ng Z

Servic

eafd

eling

en, c

entra

lkøkk

enet

Fors

kning

ens h

us

2010 point samlet

2009 point samlet

2008 point samlet


Glostrup Hospital Resultat af 2010-data

0

50

100

150

200

250

300

350

400

Afd. H ‐ Neurokirurg isk Afd

eling

Afd. Ø ‐ Øjenafdelingen

Videncenter for Rygsygdomme

Neuro

logisk afd. N

Afd. RM ‐ Reumatologisk Afdeling

Afdeling for Højt Specialiseret Neuror...

Medicinsk afdeling M

Klinisk Biokemisk Afdeling

Klinisk Neurofysiologisk afdeling

Fysio‐ og ergo

terapiafdeling V

Opera

tions‐ og Anæstesiafdelingen

Afd. R ‐ Radiologisk Afdeling

Klinisk Eksp

erimentel Forskningsafdeli..

Klinisk fysiologisk/n

uklearmedicin

sk .. .

Sygeplejeforskning/direktionen


Samlet JIF



0

100

200

300

400

500

600

Afd

. H -

Neu

roki

rurg

isk

Afd

elin

g

Afd

. Ø -

Øje

nafd

elin

gen

Vid

ence

nter

for

Ryg

sygd

omm

e

Neu

rolo

gisk

afd

. N

Afd

. RM

- R

eum

atol

ogis

kA

fdel

ing

Afd

elin

g fo

r H

øjt

Spe

cial

iser

etN

euro

reha

bilit

erin

g/T

raum

atis

kH

jern

eska

de

Med

icin

sk a

fdel

ing

M

Klin

isk

Bio

kem

isk

Afd

elin

g

Klin

isk

Neu

rofy

siol

ogis

kaf

delin

g

Fys

io-

og e

rgot

erap

iafd

elin

g V

Ope

ratio

ns-

ogA

næst

esia

fdel

inge

n

Afd

. R -

Rad

iolo

gisk

Afd

elin

g

Klin

isk

Eks

perim

ente

lF

orsk

ning

safd

elin

g /

For

sker

park

en

Klin

isk

fysi

olog

isk/

nukl

earm

edic

insk

afde

ling

Syg

eple

jefo

rskn

ing/

dire

ktio

nen

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Herlev Hospital Resultat af 2010-data

050

100150200250300350400450500550

Medicin sk afd .

O

A kut M

ed icinsk K

ardiolo

gisk afd

O rtopæ

dk irur

g isk afd

K linisk

fy sio lo

gisk og

nuklearm

e d icinsk

Nefrolo g

isk A fd

e ling

BØRNEAF

DELING

Brystkiru r

g isk Afd

F

Gastroe nh

e de

K irurg is

k Uro log i

sk Afd

P lastik

k irurg is

k Afd

V

O nko l

o gisk A

fdR

K linisk

B iokem

isk A fd

Neuro

logisk

afdN

A næste

siolo g

isk afd

Hæm a

to logisk

afd

Pato lo

giafde

linge

Radio lo

gisk afd

. X

K linisk

M ikrob

io logisk

afd. Af

sn it 75

Gynæ k

o logisk

obst tr

isk Afd

D IMS D

a nsk In

st itu t f

o r Me

d icinsk

S im


Samlet JIF



0

100

200

300

400

500

600

Medicins

k afd.

O

Akut M

edicinsk

Kardi

ologisk

afdS

Ortopæ

dkiru

rgisk

afd

Klinisk

fysio

logisk og n

uklearm

edicins

k afd

Nefrolo

gisk A

fdelin

g B

BØRNEAFDELING

E

Brystki

rurgi

sk A

fd. F

Gastroenh

eden

Kirurg

isk U

rologisk

Afd. H

Plast ik

kirurgi

sk A

fd. V

Onkologisk

Afd. R

Klinisk

Biokemisk

Afd. K

Neuro

logisk afd.N

Anæstesio

logisk afd. I

Hæmatologisk

afd. L

Pato logiafdelingen

Radiol

ogisk af

d. X

Klinisk

Mikr

obiologisk

afd.

Afsnit 7

5K2

Gynæko

logisk o

bsttris

k Afd

. G

DIMS D

ansk I

nstitu t fo

r Med

icinsk

Sim

ulatio

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Hillerød Hospital Resultat af 2010-data

0102030405060708090

100110120130140150

Onkologisk & Palliat iativ

Anæstesiologisk

Kardiolo

gisk &

Endokrinogisk

lunge‐

& Infekt

ionme

dicinsk

Klinisk Biokem

isk

O rtop

ædkirurg

isk Akut

Billeddiagnost

isk

Patologiafdeling

en

Klinisk M

ikrobio logisk

Nefrologisk

Gynæ

kologisk & Obs tetris

k

Øre‐Næ

se‐Hals

Kirurg

isk

Fors knin

gs‐ og

Udviklings

Neuro

logisk

Pædiatr is

k


Samlet JIF



0

50

100

150

200

250

300

350

Onkologisk

& P

alliatia

tiv

Anæstesio

logisk

Kardiologisk

& E

ndokrin

ogisk

lunge-

& Infekti

onmedici

nsk

Klinisk

Biok

emisk

Ortopæ

dkiru

rgisk Aku

t

Billedd

iagnosti

sk

Patologiafdelingen

Klinisk

Mikr

obiologisk

Nefrolo

gisk

Gynæ

kologis

k & O

bstetris

k

Øre-N

æse-H

als

Kirurg

isk

Forsknings-

og Udvik

lings

Neuro

logisk

Pædia

trisk

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Hvidovre Hospital Resultat af 2010-data

0

100

200

300

400

Røntge

n a fd

P ato lo

g iafd e l

ing e

O rtopæ

dk ir ur g

isk afd

e liM R‐afd

e ling e

ge riat r

isk a fd

e lin

H jert e/

L unge m

ed icin sk

sa

En do kr

in olog i

sk afd e

li

K linisk

M ikrob

io log isk

afdeli

K linisk

Forskn

in gsce n

t

K linisk

Fysio lo

g i & Nu

k learm

ed i

K linisk

B iokem

isk A fd

e li

in fek t io

n smed ic

i

Gynæ k

o logik ‐

Obst etr

i

G astro e

nhed en

, Medic

in s Sek

tK iru

r g isk af

sn it 3 60

Fysio ‐

og Er go

ter ap i

Bø rne

A næst e

sio lo g i

sk

AMA ‐

A kutm o

d tage a

f

A lkoh o

l enh ed

e


Samlet JIF



0

100

200

300

400

Røntgen afd.

Patologiafdelin

gen,

Ortopæ

dkiru

rgisk

afdelin

g

MR-a

fdelin

gen

geriatri

sk a

fdelin

g

Hjerte/L

unge medici

nsk sa

mlet

Endokrino

logisk a

fdelin

g

Klinisk

Mikr

obiolog

isk a

fdelin

g

Klinisk

Forsk

ningscenter

Klinisk

Fys

iologi & N

uklearm

edicin, a

fsnit 2

39

Klinisk

Bioke

misk

Afd

eling

infekti

onsm

edicin

Gynæ

kologik-

Obstetri

sk

Gastroenhed

en, Medici

ns Sekti

o, 360

Kirurg

isk afsn

it 360

Fysio- o

g Erg

otera

pienBørn

e

Anæste

siologisk

AMA -

Akutm

odtagea

fsnit

Alkohol e

nheden

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Region Hovedstadens Psykiatri Resultat af 2010-data

0

50

100

150

200

250

300

350

400

Psykiatr is

k Cente r Am

age

Psykiatris

k Center Ba

llerup

Psykiatr is

k Cente r Bo

rnholm

Psykiatr is

k Cente r Frederiksb

er

Psykiatr is

k Cente r Ge

ntofte

Psykiatr is

k Cente r Glost

rup

Psykiatr is

k Cente r Hv

idovre

Psykiatr is

k Cente r Kø

benhavn

Psykiatris

k Center No

rdsjællan

d

Psykiatris

k Center Sct. H

ans

Psykot

erapeut isk Cente

r Stolpeg å

Retspsyk

iatr isk Cente r Glost

ru

Børne‐ og ungdom spsy

kiatr is

k Cente r Bisbe

bje


kiatr is

k Center Glost

ru


kiatris

k center

Hiller

ød


Samlet JIF



0

50

100

150

200

250

300

350

400

Psykia

trisk

Center A

mage

r

Psykia

trisk

Center B

alleru

p

Psykia

trisk

Center B

ornholm

Psykia

trisk

Center F

rederik

sberg

Psykia

trisk

Center G

entofte

Psykia

trisk

Center G

lostrup

Psykia

trisk

Center H

vidovre

Psykia

trisk

Center K

øbenhavn

Psykia

trisk

Center N

ordsjæ

lland

Psykia

trisk

Center S

ct. H

ans

Psyko

tera

peutisk C

enter S

tolpeg

ård

Retspsy

kiatris

k Cente

r Glostr

up

Børne-

og un

gdomspsy

kiatri

sk C

enter B

isbebje

rg

Børne-

og un

gdomspsy

kiatri

sk C

enter G

lostru

p

Børne-

og un

gdomspsy

kiatri

sk ce

nter H

illerø

d

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Rigshospitalet Abdominal Center Resultat af 2010-data

0

50

100

150

200

250

Hepatologisk

Anæstesi‐ og operationsklinik...

Kirurgisk gastroentero

logisk kl...

Medicinsk gastroenterologisk k...

Urologisk klinik D

Intensiv Terap

iklinik

Karkirurg isk klinik RK (incl. ud...

Nefrologisk Afdeling P 2132

Medicinsk Endokrinologisk Kli...


Samlet JIF



050

100150200

250300350

400450

Hep

atol

ogis

k

Anæ

stes

i- og

oper

atio

nskl

inik

,A

NO

P

Kiru

rgis

kga

stro

ente

rolo

gisk

klin

ik C

Med

icin

skga

stro

ente

rolo

gisk

klin

ik C

A

Uro

logi

sk k

linik

D

Inte

nsiv

Ter

apik

linik

Kar

kiru

rgis

k kl

inik

RK

(in

cl.

udef

unkt

ion

Gen

tofte

)

Nef

rolo

gisk

Afd

elin

g P

213

2

Med

icin

skE

ndok

rinol

ogis

kK

linik

PE

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Rigshospitalet CochraneCentret Resultat af 2010-data

050

100150200250300350

Det Nordiske Cochran

e Center

Copenhagen Trial Unit


Samlet JIF



0

50

100

150

200

250

300

350

400

Det Nordiske Cochrane Cent er Copenhagen Tr ial Unit

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Rigshospitalet Diagnostisk Center Resultat af 2010-data

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

550

600

650

Radiologisk Klinik

Klinisk Fysiologi/Nuklearmedicin (KF)

Medikoteknisk afdeling

Klinisk Biokemi (KB)

Klinisk Imm

unologi

Patologisk Afdeling

Klinisk M

ikrobiologi

Infektionshygiejnisk Enhed (IHE)


Samlet JIF



0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

550

600

650

Radiologisk

Klin

ik

Klinisk F

ysiologi/N

uklear

med

icin (K

F)

Med

ikote

knisk

afdeling

Klinisk B

ioke

mi (

KB)

Klinisk I

mm

unolog

i

Patolog

isk A

fdeling

Klinisk M

ikrob

iolog

i

Infektions

hygiejnisk

Enh

ed (I

HE)

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Rigshospitalet Finsencentret Resultat af 2010-data

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

550

600

650

Samlet epidemi

Finsenlaboratoriet

Hæmatologisk klinik

Samlet onkologisk

Reumatologisk klinik


Samlet JIF



050

100150200250300350400450500550600650700750800850900950

1.0001.050

Samlet epidem

i

Finsenlabora

torie

t

Hæmato

logisk kl

inik

Samlet o

nkologisk

Reumatologisk kl

inik

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Rigshospitalet Hjertecentret Resultat af 2010-data

050

100150200250300350400450500550600650700750800850900950

1.000

Hjertemedicinsk Klinik B

Thoraxanæstesiologisk Klinik

Thoraxkirurgisk Klinik RT


Samlet JIF



050

100150200250300350400450500550600650700750800850900950

1.000

Hjertemedici

nsk K

linik

B

Thora

xanæ

stesio

logisk

Kl in

ik

Thora

xkiru

rgisk

Klin

ik RT

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Rigshospitalet Hovedortocentret Resultat af 2010-data

0

50

100

150

200

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsår...

Tand‐mund‐kæbekirurgisk Klinik, Z

Øre‐næse‐halskirurgisk Klinik, F AN

OP

Otopædkirurgisk Klinik, U

Klinik for Ergo‐ og Fysioterapi


Samlet JIF



0

50

100

150

200

Klinik fo

r Plas

tikkir

urgi, B

rystkir

urgi o

g Bra

n...

Tand-

mun

d-kæ

bekir

urgisk

Klin

ik, Z

Øre

-næ

se-h

alsk

irurg

isk K

linik,

F

ANOP

Oto

pædk

irurg

isk K

linik,

U

Klinik fo

r Erg

o- o

g Fys

iote

rapi

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Rigshospitalet Juliane Marie Centret Resultat af 2010-data

050

100150200250300350400450500550

Anæstesi operation

Samlet Pæd

Samlet Gyn‐O

bs mm.

Vækst og Reproduktion

Klinisk Genetik

Neonatal

Klinik for Psykologi, Socialrådgivning . . Ult

ra lyd


Samlet JIF



050

100150200250300350400450500550600650700

Anæste

si op

erat

ion

Samlet

Pæ

d

Samlet

Gyn

-Obs

mm

.

Væks

t og

Repro

duktion

Klinisk

Gen

etik

Neona

tal

Klinik

for P

syko

logi, S

ocial

rådg

ivning .

.

Ultralyd

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Rigshospitalet Neurocentret Resultat af 2010-data

0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0

300,0

350,0

400,0

450,0

500,0

550,0

600,0

650,0

700,0

750,0

800,0

850,0

900,0

25,4

16,1

12,0

19,6

252,5


Samlet JIF



0,0

100,0

200,0

300,0

400,0

500,0

600,0

700,0

800,0

900,0

Rigsh

ospitalet,

Neuro

kirur

gisk

Klin

ik, N

K 1...

Rigsh

ospitalet,

Klinik

for R

ygm

arvs

skad

er, T

.

Rigsh

ospit

alet,

Neuro

fysio

logisk

Klin

ik, N

F ...

Rigsh

ospit

alet,

Neuro

anæ

stes

iologisk

klin

ik

Rigsh

ospitalet,

Neuro

logisk

Klin

ik, N

13

0122

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet


Enkeltenheder - FCFS – UCSF – GCP - CEKU Resultat af 2010-data

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

Center for Klinisk Uddannelse

Københavns Universitetshospitals GCP‐enhed UC

SF

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed


Samlet JIF



0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

Center f

or K

linisk

Udd

anne

lse

Københ

avns

Unive

rsite

tsho

spita

ls GCP-e

nhed

UCSF

Forsk

ning

scen

ter f

or F

oreb

ygge

lse o

g Sun

dhed

2010 pointsamlet

2009 pointsamlet

2008 pointsamlet

Bilag B – Oversigt over udvalgte data fra Forskningsstatistik 2010-data

Udvalgte data for Region Hovedstaden – fra afdelingernes/hospitalernes indberetning til Danmarks Statistik Alle data er opgjort pr. 31.12.2010

Midler brugt til Forskning og Udvikling i 2010

Drifts-omkostninger i

alt

Investerings-omkostninger i

alt

Andel af fælles-

omkostninger i alt

Samlet til F&U

Eksternt betalt til F&U samlet

Amager Hospital 1.971 0 0 1.971 889Bispebjerg Hospital 88.431 179 12.808 101.418 69.778Frederiksberg Hospital 33.728 14.279 4.236 52.243 40.411Gentofte Hospital 74.106 838 21.701 96.645 52.298Glostrup Hospital 82.825 857 18.669 102.351 41.260Herlev Hospital 166.731 255 30.957 197.942 81.554Hillerød Hospital 28.875 0 5.587 34.461 7.718Hvidovre Hospital 106.951 12.804 3.212 122.967 72.905Region Hovedstadens Psykiatri 61.049 0 5.508 66.556 40.170Rigshospitalet samlet 424.072 5.500 129.286 558.859 307.238FCFS 2.514 0 0 2.514 776UCSF 7.494 0 0 7.494 7.274GCP 4.459 0 0 4.459 8.918CEKU 27.050 0 0 27.050 27.530I alt til F&U i Region Hovedstaden 1.376.930 758.719 Samlet oversigt over udvalgte forskningsaktive personalegrupper på hospitalerne

Samlet oversigt - forskningsaktive på hospitalerne (antal)

Professor Post doc

Øvrige forskere m. kand.-uddann.

MVU-gruppen

Ph.d & kandidatstip

endiater

Scholar-ship

Samlet antal forskningsaktive

inkl. ikke viste grupper (heraf udenlandske)

Amager Hospital 0 1 0 0 0 0 4 (0)Bispebjerg Hospital 21 41 22 11 77 21 400 (21)Frederiksberg Hospital 3 2 7 3 9 1 89 (0)Gentofte Hospital 10 9 19 21 58 16 272 (8)Glostrup Hospital 11 22 15 11 31 1 219 (2)Herlev Hospital 20 5 24 6 62 7 464 (9)Hillerød Hospital 1 0 4 8 12 0 105 (1)Hvidovre Hospital 16 28 25 11 94 2 363 (28)Region Hovedstadens Psykiatri 6 16 12 12 34 6 166 (4)Rigshospitalet samlet 78 63 82 117 214 34 1.486 (39)FCFS 2 6 5 1 7 0 44 (1)UCSF 1 4 2 1 4 0 15 (0)GCP 0 0 0 0 0 0 15 (0)CEKU 1 0 5 0 4 0 13 (0)Samlet antal forskningsaktive i Region Hovedstaden 170 197 222 202 606 88 3.655 (113)De største grupper af udenlandske forskere er: post docs 28; ph.d.stipendiater 30; scholarstipendiater 11 og teknisk personale 14.

Samlet oversigt - forskningsaktive på

hospitalerne (årsværk i 2010)

Professor Post doc

Øvrige forskere m. kand.-uddann.

MVU-gruppen

Ph.d & kandidatstip

endiater

Scholar-ship

Samlede årsværk inkl ikke

viste grupper

Samlede årsværk til F&U i Region Hovedstaden 105,9 154,7 132,4 118,1 544,9 66,5 1.941,1

giosst

Maskinskrevet tekst

BILAG 3B

Bilag 4. Følgegruppen

Følgegruppen kan med følgende udtalelse anbefale endelig godkendelse og implementering af Politik

for Sundhedsforskning 2020:

Følgegruppen støtter de overordnede visioner i forslag til Politik for Sundhedsforskning 2020, og finder, at

forslaget indeholder mange gode forskningspolitiske mål og initiativer. Det er et forslag med et højt

ambitionsniveau, der også bærer præg af nytænkning i forhold til de valgte indsatsområder. Politik for

Sundhedsforskning 2020 vil kunne styrke forskning og implementering af forskningsresultater i regionens

sundhedsvæsen til gavn for både patienter, sundhedsvæsen, erhvervsliv og samfundet som helhed. Politikken

er blevet udarbejdet efter en åben og meget konstruktiv dialog med både forskere og ledere i Region

Hovedstaden samt repræsentanter fra erhvervslivet, universiteter, relevante myndigheder og øvrige eksperter.

Følgegruppen har løbende været inddraget og fungeret som sparrings-partner gennem hele forløbet i

2011. Senest har følgegruppen på et møde den 15. december 2011 drøftet Politik for Sundhedsforskning

2020 med de ændringsforslag, som er fremkommet som følge af høringen. Følgegruppen havde enkelte

kommentarer og mindre forslag til ændringer, som efterfølgende er tilpasset. Herudover betonede

følgegruppen vigtigheden i, at implementering af forskningspolitikken har fokus på at fremme forskning af

høj kvalitet på alle områder, og at forskning på alle områder bør være meriterende.

Medlemmer:

Bente Ourø Rørth, vicedirektør, Hillerød Hospital

Torben Mogensen, vicedirektør, Hvidovre Hospital

Finn Rønholt, vicedirektør, Herlev Hospital

Per Jørgensen, vicedirektør, Glostrup Hospital

Bente Appel Esbensen, forskningsleder forskningsenhed for sygepleje og sundhedsvidenskab, Glostrup

Hospital

Peter Treufeldt, vicedirektør, Region Hovedstadens Psykiatri

Jannik Hilsted, lægelig direktør, Rigshospitalet

Lars Juhl Petersen, vicedirektør, Gentofte Hospital

Steen Werner Hansen, vicedirektør, Bispebjerg Hospital

Kim Høgh, koncerndirektør, Region Hovedstaden (formand)

giosst

Maskinskrevet tekst

BILAG 4

Bilag 5: Det Strategiske Forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd kan med følgende udtalelse tilslutte sig politikken: Det Strategiske Forskningsråd finder, at forslag til Politik for Sundhedsforskning 2020 overordnet både er et visionært og passende ambitiøst dokument, der vil styrke forskning og implementering af forskningsresultater i regionens sundhedsvæsen til gavn for både patienter, sundhedsvæsen, erhvervsliv og samfundet som helhed. Politikken er blevet udarbejdet efter en åben og meget konstruktiv dialog med både forskere og ledere i Region Hovedstaden samt repræsentanter fra erhvervslivet, universiteter, relevante myndigheder og øvrige eksperter. Det Strategiske Forskningsråd har været inddraget i flere omgange, senest på mødet den 16.december 2011, hvor rådet blandt andet drøftede høringssvar og administrationens forslag til ændringer. Rådet kunne tilslutte sig de foreslåede ændringer; men understregede samtidig, at politikkens brede definition af sundhedsforskningen forudsætter styrket prioritering af forskning, og at fokus skal være forskning af høj kvalitet uanset område. Rådet lagde endvidere vægt på, at der fortsat både skal satses på de spirende og de stærke miljøer. Endelig betonede Det Strategiske Forskningsråd vigtigheden af, at der fremadrettet opretholdes en tæt dialog og inddragelse af det forskningsfaglige område (nu hvor rådet nedlægges) både på det strategiske niveau og i den konkrete implementering af den nye politik. Medlemmer: Koncerndirektør Kim Høgh (formand) Koncerndirektør Svend Hartling (næstformand) Overlæge Per Hölmich, Amager Hospital Vicedirektør Steen Werner Hansen, Bispebjerg Hospital Professor Eva Prescott, Bispebjerg Hospital Vicedirektør Ane Friis Bendix, Frederiksberg Hospital Hospitalsdirektør Jens Ole Jarden, Frederikssund Hospital Vicedirektør Lars Juhl Petersen, Gentofte Hospital Vicedirektør Per Jørgensen, Glostrup Hospital Vicedirektør Bente Drachmann Jørgensen, Helsingør Hospital Professor Inge Marie Svane, Herlev Hospital Vicedirektør Finn Rønholt, Herlev Hospital Professor Birger Thorsteinsson, Hillerød Hospital Vicedirektør Bente Ourø Rørth, Hillerød Hospital Forskningsleder Ove Andersen, Hvidovre Hospital Vicedirektør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Professor Merete Nordentoft, Region Hovedstadens Psykiatri Direktør Søren Torpegaard Bech, Region Hovedstaden – Handicap Vicedirektør Jannik Hilsted, Rigshospitalet

giosst

Maskinskrevet tekst

BILAG 5

Professor Peter Clemmensen, Rigshospitalet Professor John Vissing, Rigshospitalet Professor Sten Madsbad, Professor-repræsentant Ph.d.-studerende Jesper Brøndum Poulsen, repræsentant for yngre læger, Rigshospitalet Professor Lis Adamsen, MVU-gruppen, UCSF Professor Peter Magnusson, MVU-gruppen (fysioterapeut Professor Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) Praktiserende læge Frans Boch Walldorf, Praksissektoren Prodekan Birthe Høgh, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Prorektor Anders Bjarklev (nu rektor), Danmarks Tekniske Universitet Lægelig chef Mikael Kristensen, Kommunerepræsentant, Gentofte Kommune

Bilag 6

1

POLITIK FOR SUNDHEDSFORSKNING 2020

0. FORORD 1. INDLEDNING Formålet med Region Hovedstadens sundhedsforskning er at bidrage til løbende at sikre, at borgere og patienter tilbydes sundhedsydelser og behandlinger1 af høj international kvalitet med udvikling og implementering af nye behandlingsmuligheder og teknologier i klinisk praksis. Sundhedsforskningen er ligeledes afgørende for at kunne skabe vækst i biosundhedserhvervet. Sundhedsforskningen er samtidig grundlaget for uddannelsen af læger og andet sundhedspersonale og helt afgørende for rekruttering og kompetenceudvikling af sundhedspersonale. Sundhedsforskningen er således en afgørende faktor for at sikre, at sundhedsvæsenet som helhed er effektivt og båret af høj kvalitet, og at regionens biosundhedsklynge kan måle sig med de bedste i verden. Sundhedsforskningen er et område, hvor hovedstads- og Øresundsregionen traditionelt står stærkt. Sundhedsforskning er samtidig Danmarks og regionens største forskningsområde, og der forskes årligt i Region Hovedstaden for ca. 1,38 mia. kr. Heraf er 618 mio. kr. interne, mens de øvrige midler er eksterne, offentlige og private som nationale og internationale.

FAKTA OM FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN Sundhedsforskning omfatter al forskning med sundhedsvæsenet som genstandsfelt og forskningen udføres af forskellige relevante faggrupper2. Med sundhedsforskning tænkes derfor på hele spektret omfattende grundforskning, epidemiologisk forskning, klinisk forskning, forskning i forebyggelses- og sundhedsfremme samt implementerings- og sundhedstjenesteforskning. I forhold til forskning er Rigshospitalet spydspids og hospital med højt specialiserede funktioner for både Region Hovedstaden og Danmark. Som følge af at godt halvdelen af professorerne i regionen er ansat på Rigshospitalet, er samspillet med Københavns Universitet særlig tæt på forskningsområdet. De øvrige universitetshospitaler har forskning på højt niveau inden for en række specialer, og udgøres efter Hospitals- og Psykiatriplan 2020 af de fire store akuthospitaler: Nyt Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg3, Herlev Hospital samt Hvidovre Hospital, der arbejder tæt sammen med Amager Hospital; to specialhospitaler: Glostrup Hospital og Gentofte Hospital samt Region Hovedstadens Psykiatri. Regionen har ligeledes stærke forskningsinstitutioner inden for epidemiologi og forebyggelses- og sundhedsfremme.

1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsloven. Lov nr. 546 af 24. juni 2005, jf. § 5 er behandling lig med undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling,

fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfremme og forebyggelse. 2 Relevante faggrupper kan være læger, sygeplejersker, biologer, økonomer, psykiatrikere, psykologer, pædagoger, fysikere, farmaceuter, ingeniører, jordmødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter, ernæringseksperter, diætister, andre akademikergrupper mm.afhængigt af forskningsområde 3 De to navne ”Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg” er midlertidige projektnavne. Det skal derudover bemærkes, at psykiatrien på

Bispebjerg er en del af Region Hovedstadens Psykiatri..

giosst

Maskinskrevet tekst

BILAG 6

Bilag 6

2

Hertil kommer Den sociale virksomhed med forskning inden for handikapområdet samt forskningen i praksissektoren. Hovedtal på forskningen pr. 31. december 20104: Antal professorer: 170 Antal kliniske forskningslektorer: 175 Antal postdoc’er: 197 Antal ph.d.er: 606 Antal personer6 involveret i forskning i alt: 3.655 I alt anvendt på forskning i 2010: 1,3777 mia. kr. Heraf er 759 mio. kr. betalt af eksterne parter – offentlige som private.

Forsknings- og Innovationsstyrelsens forskningsbarometer 2010 viser fx, at Danmark ligger på en tredjeplads blandt OECD-landene, hvad angår videnskabelige publikationer per indbygger og på en tredjeplads, hvad angår antal citationer. Tilsvarende viser Region Hovedstadens egne forskningsevalueringer fra 2009 og 2010, at forskningen på især regionens hospitaler og forskningsinstitutioner udvikler sig positivt. Men sundhedsvæsenet er under pres i forhold til brug af ressourcer og krav om kvalitet og sammenhæng i behandlinger. Et forhold som også påvirker sundhedsforskningen, hvor sammenhængen med behandlingssystemet i disse år bliver udfordret. Samtidig vil sundhedsvæsenet i de kommende år fortsat blive påvirket af en række tendenser, der vil lægge yderligere pres på ressourcerne, og som vil stille krav om udvikling og nytænkning på alle væsentlige områder. Blandt andet har det frie sygehusvalg og ventelistegaranti ført til en stigende konkurrence mellem hospitaler, med private behandlingstilbud og med tilbud om behandlinger i udlandet samtidig med, at patienterne i stigende grad stiller krav om behandling i topklasse og sammenhængende behandlingsforløb på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer. Det betyder alt andet lige, at patienterne flytter derhen, hvor de kan få den bedste behandling. Sundhedsforskning er i høj grad forudsætningen for at sikre kvalitet og legitimitet i sundhedsvæsenet og afgørende for patientbehandlingen og udviklingen generelt på lang sigt både i sundhedsvæsenet, biosundhedserhvervet og regionen som helhed. Den hårde internationale konkurrence gør imidlertid, at også erhvervslivet flytter deres forskning derhen, hvor den har de bedste vilkår: Hvor der er stærke offentlige forskningsmiljøer at samarbejde med, og hvor kliniske forsøg enkelt og hurtigt kan gennemføres. En øget offentlig forskningsindsats tæt på daglig praksis og kombineret med en målrettet indsats for at smidiggøre og effektivisere samspillet med erhvervslivet, er derfor en af de afgørende faktorer for, at vi både kan beholde vores internationale styrkeposition inden for sundhedsområdet og i biosundhedserhvervet. Men sundhedsforskningen står i sig selv også overfor en række udfordringer. Blandt andet er tid til forskning presset af det daglige arbejde, og der er tryk på ressourcer både økonomisk og

4 Hovedtal for Region Hovedstaden som er leveret til den nationale forskningsstatistik for 2010. 5 Tallet opgøres ikke i national forskningsstatistik – tallet er opgjort af KU Sund. 6 Forskere og hjælpefunktioner. 7 Den interne finansiering af forskningen er steget væsentligt i forhold til 2009-opgørelsen, hvilket primært skyldes en ændret opgørelsespraksis – så der nu i højere

grad end tidligere er medtaget hospitalernes indirekte udgifter til forskning.

Bilag 6

3

personalemæssigt. Det betyder, at regionen skal være bedre til at udnytte ressourcerne og samarbejde på tværs samtidig med, at der skal satses strategisk på tiltrækning af større forskningsbevillinger. Forskningstilknytningen har desuden ændret karakter, så den i dag udføres af rigtige mange fuldtidsforskere (seniorforskere, postdocs, og ph.d.-studerende), hvor den førhen blev udført af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der forskede ved siden af arbejdet i klinikken. Det betyder, at der i dag er et særligt stort behov for at skabe sammenhængende karriereforløb og sikre kobling mellem forskning og klinik. I regionens arbejde med at styrke forskningen, skal de relevante faggruppers forskellige forskningstraditioner medtænkes i forbindelse med strategier og konkrete planer. I forhold til anvendelse af forskning viser flere analyser, at udviklingen af nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder, herunder nye lægemidler tager uforholdsmæssigt lang tid, og i nogle tilfælde implementeres relevante forskningsresultater slet ikke. Det er derfor ikke nok med forskning af høj kvalitet, hvis patienterne, personalet og sundhedsvæsenet generelt skal have gavn af forskningsindsatsen. Det er også nødvendigt at sikre implementering af forskningsresultater på sundhedsområdet, hvilket kræver deltagelse og forskningsforståelse fra mange parter i sundhedsorganisationen. Nogle forskningsresultater kan/skal implementeres lokalt og regionalt på afdelinger, på regionens hospitaler og virksomheder samt i praksissektoren, mens andre mere kræver en national indsats og anden inddragelse af eksterne parter. Afhængigt af emnet skal en lang række interessenter fra kliniske afdelinger og praksissektoren i sundhedsvæsenet, universiteter, andre relevante uddannelsesinstitutioner, sundhedsindustrien og kommunerne derfor inddrages. Regionens store forskningsindsat og gode resultater viser, at forskningspotentialet er endnu større og kan udnyttes endnu bedre end hidtil på trods af, at sundhedsvæsenet og forskningen i regionen står overfor en række udfordringer. Med en tro på at forskning og udvikling er vejen frem mod et sundhedsvæsen af høj international standard, vil regionen med afsæt i patientbehandlingen og sundhedsvæsenet sætte fokus på at understøtte sundhedsforskning på højt internationalt niveau. Samtidig sættes fokus på, hvordan en styrket indsats for implementering af ny forskningsviden kan bidrage til at løse de mere langsigtede strategiske udfordringer i sundhedsvæsenet. Med Politik for Sundhedsforskning 2020 lægger regionen derfor op til en langsigtet og målrettet strategi, der blandt andet er tænkt sammen med Hospitals- og Psykiatriplan 2020, Region Hovedstadens interne uddannelsespolitik og kvalitetsfondsbyggerierne, som også rækker hen mod 2020.

Hospitals- og Psykiatriplan 2020 bygger videre på Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007, hvor specialer og behandlingstilbud samles for blandt andet at styrke den faglige kvalitet, bruge ressourcerne mest effektivt og give forskning og udvikling et bedre grundlag.

2. VISION Vision for Politik for Sundhedsforskning 2020 tager afsæt i Region Hovedstadens overordnede sundhedspolitiske vision og værdier, hvor målsætningen dels er et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling, dels at vi skal være blandt de

Bilag 6

4

førende storbyregioner i Europa inden for forskning og udvikling. Politik for Sundhedsforskning 2020 skal samtidig ses i tæt sammenhæng med vision og mål i de øvrige relevante politikker på områder, herunder især Hospitals- og Psykiatriplan 2020. Politik for Sundhedsforskning 2020 tager afsæt i, at en stærk sundhedsforskning i Region Hovedstaden er forudsætningen for at sikre høj kvalitet og legitimitet i sundhedsvæsenet. På længere sigt vil en stærk sundhedsforskning, med afsæt i sundhedsvæsenet, samfundsstrukturen og nye teknologier, være afgørende for, at regionens samlede sundhedsindsats (herunder både i forhold til behandling og sundhedsfremme) og Danmarks stærke biosundhedsklynge vil kunne klare sig i den internationale konkurrence.

VISION FOR SUNDHEDSFORSKNING I REGION HOVEDSTADEN 2020 I Region Hovedstaden er en anerkendt og synlig sundhedsforskning af høj international kvalitet i tæt samspil med klinik, erhvervsliv, universiteter og relevante uddannelsesinstitutioner et væsentligt grundlag for et effektivt og fremtidssikret sundhedsvæsen, der generelt tilbyder sundhedsydelser af høj kvalitet og på udvalgte områder på højt internationalt niveau.

Dette betyder, at sundhedsforskningen i Region Hovedstaden i 2020 overordnet er: • Anerkendt nationalt og internationalt for høj forskningskvalitet i såvel de mange stærke som

spirende miljøer. • Attraktiv for danske og udenlandske forskere og forskermiljøer og for danske og udenlandske

virksomheder i forbindelse med udvikling og kommercialisering af nye behandlinger, teknologier og organisationsformer.

• Synlig overfor både samfundet, borgere, patienter, universiteter, erhvervslivet og udenlandske

forskere og samarbejdsparter. • Integreret i patientbehandlingen, hvor ny forskning i samarbejde med universiteterne,

kommunerne, praksissektoren, erhvervslivet og andre relevante parter bidrager til at udvikle sundhedsydelserne lokalt og på tværs af aktørerne i sundhedsvæsenet.

• Sammenhængende på tværs af afdelinger, specialer og fagområder, og som understøtter det

sammenhængende patientforløb.

Bilag 6

5

.

3. TEMAER, MÅL OG INITIATIVER

For at indfri visionen og sikre et stærkt regionalt sundhedsvæsen hvor der arbejdes målrettet med løbende udvikling af sundhedsydelser og sammenhængende patientbehandlinger, må afsættet være et højt kvalitetsniveau for sundhedsforskningen, hvor internationalt niveau er målestokken, og hvor indsatsen tager udgangspunkt i de regionale udviklingsstrategier8. Det kræver en stor indsats at kunne tilbyde sundhedsydelser, som har internationalt niveau, og som på udvalgte områder er af højeste international kvalitet. Det forudsætter først og fremmest, at regionen har og kan opbygge internationale stærke forskningsmiljøer, der leverer forskning af høj kvalitet. Dernæst er det nødvendigt, at forskningsviden i højere grad end hidtil implementeres i daglig praksis og omsættes til såvel nye og bedre sundhedsydelser, herunder banebrydende behandlingsmetoder og sundhedsfremmestrategier, som nye innovative produkter og services i erhvervslivet. Både forskning og implementering skal således ske i et tæt samspil mellem sundhedsvæsenet, universiteterne, andre uddannelsesinstitutioner, kommunerne, erhvervslivet, andre aktører i såvel hovedstads- og Øresundsregionen som øvrige danske regioner og toneangivende internationale aktører. Derfor vil regionen både satse på og anerkende de stærke miljøer, der har et højt forskningsniveau, evner at implementere ny relevant forskningsviden i patientbehandlingen, samarbejder med erhvervslivet og styrker uddannelsesniveauet og samtidig skabe mulighed for udvikling af flere stærke miljøer. Der skal både satses på miljøer inden for sundhedsvidenskab, hvor Region Hovedstaden allerede i dag har flere miljøer på højt internationalt niveau, og på miljøer inden for andre forskningsområder, fx de naturvidenskabelige og humanistiske. 8 De regionale udviklingsstrategier er bærende udviklingsstrategier, der blandt andet danner baggrund for de kommende udviklingsaftaler med regionens hospitaler og virksomheder.

Cirklen illustrerer samspillet forskning/uddannelse/behandling/patient, som det overordnede omdrejningspunkt for forskningen. Mens figurerne inde i cirklen viser de mange sammenhænge og samarbejder, som sundhedsvæsenet indgår i – på såvel regionalt, nationalt som internationalt niveau.

Uddannelse

Bilag 6

6

Global Excellence – i Sundhed er et udviklingsprogram vedtaget af regionsrådet i 2009 med det formål at fremme kompetente faglige miljøer i international særklasse inden for sundhedsområdet på regionens universiteter og hospitaler, jf. www.regionh.dk /globalexcellence

For at nå visionen er der behov for en målrettet og langsigtet indsats, hvor der både fokuseres på nogle centrale strategiske indsatsområder, på udvikling af rammebetingelserne for forskning og på implementering af ny forskningsviden i Region Hovedstaden. Der lægges derfor op til en politik, hvor visionen understøttes af i alt seks temaer opdelt på henholdsvis strategiske indsatsområder og udvikling af rammebetingelser.

SUNDHEDSFORSKNING OMFATTER BLANDT ANDET: Grundforskning er forskningsvirksomhed af original karakter med henblik på at erhverve ny viden og indsigt uden primært sigte på bestemte praktiske mål eller anvendelser. Epidemiologisk forskning omfatter forskning i udbredelse af sygdomme og deres mulige determinanter i befolkningen samt analyse af årsagerne til udvikling af sygdomme. Området er således fundamentet for sundhedsfremme og forebyggelse. Klinisk forskning er den praktisk orienterede del af den sundhedsvidenskabelige forskning, som blandt andet omhandler beskrivelse og analyse af patienternes sygdomsbilleder og sygdomsforløb, vurdering af diagnostiske metoder og gennemprøvning af forskellige former for behandling, pleje, rehabilitering og palliation. Forebyggelses- og sundhedsfremmeforskning omfatter interventionsforskning inden for sundhedsfremmende og forebyggende initiativer omfattende både kontekst og den enkelte borger. Translationel forskning er den del af forskningen, der oversætter erfaring og ny viden fra grundforskning til brug i klinisk forskning og omvendt afprøver nye teorier i grundforskningen, som er genereret i den kliniske forskning. Sundhedstjenesteforskning er studiet af sundhedsvæsenet som organisation, dvs. dets opgaver, ressourcer, aktiviteter og resultater; desuden samspillet mellem befolkningens behov og sundhedsvæsenets funktioner og ydelser. Implementeringsforskning er forskning i den proces, der ligger mellem vedtagelse af en beslutning, fx om implementering af evidensbaseret viden i praksis, og udmøntning heraf. Derudover indeholdes også forskning i uddannelse af klinisk personale.

De strategiske indsatser sætter fokus på konkrete områder af strategisk betydning, som fx større forskningssatsninger i samarbejde med eksterne parter, større synliggørelse af regionens forskningsstyrker og kompetencer, mere samspil med erhvervslivet, styrket tværsektoriel forskning og større udnyttelse af forskningsviden via hurtigere implementering af relevante forskningsresultater. I de temaer som handler om udvikling af rammebetingelser sættes fokus på styrkelse af forskningsledelse, styrket samspil med universiteterne om uddannelser, bedre fysiske rammer og mere sammenhængende forskerstøttefunktioner.

Bilag 6

7

Under hvert tema er der opstillet et eller flere mål for 2020, som understøttes af en række succeskriterier, der sikrer mulighed for opfølgning. Udgangspunkt for målingerne er opgørelser pr. 31. december 2010. Under hvert tema angives endvidere en række initiativer, som vurderes relevante og nødvendige for at kunne realisere visionen frem mod 2020. Ambitionsniveauet er højt, hvilket kræver en indsats, der hele tiden udvikler sig. De konkrete indsatser er individuelle, men skal samtidig ses i sammenhæng, hvorfor nogle først vil kunne realiseres, når andre er gennemført. Samtidig lægges op til en dynamisk indsats, hvor regelmæssige evalueringer af indsatsen kan udløse behov for ændringer i politikken eller igangsættelse af nye initiativer. Regionens mål og indsatser er generelt i god overensstemmelse med den nationale indsats, såsom anbefalingerne fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) og Sund Vækst strategien. 3a. STRATEGISKE INDSATSER Tema 1: Strategiske forskningssatsninger og synliggørelse af miljøerne. I global sammenhæng er Danmark et lille land og Region Hovedstaden en lille storbyregion. For at kunne bibeholde og fortsat udvikle regionen som en stærk sundhedsregion med udvikling af behandlinger og sundhedsydelser på højt internationalt niveau, er flere og større strategiske forskningssatsninger i samarbejde med nationale som internationale universiteter, virksomheder og andre aktører nødvendige.

EX PÅ STRATEGISK SAMARBEJDE Beijing Genomics Institute (BGI) er verdens største center, når det gælder sekventering eller afkodning af DNA-materiale. BGI har i foråret 2011 besluttet at placere deres europæiske afdeling i Copenhagen Bio Science Park (COBIS), København – en satsning på 60 mio. kr. Et storstilet tværfagligt forskningsprojekt herunder, ”The Danish Platform for Large-scale Sequencing” med bl.a. universiteterne i Århus og København, hvor forskere fra Region Hovedstaden deltager, støttes af Højteknologifonden med 90 mio. kr. Forskergrupper fra bl.a. Herlev Hospital arbejder på at udvikle skræddersyet medicin på baggrund af den kinesiske

Strategiske indsatser Udvikling af rammebetingelser

Bilag 6

8

teknologi, mens Danmarks Tekniske Universitet står for behandling af de DNA-sekvens-data, der indgår i projektet.

Indsatsen for at fremme flere og større strategiske satsninger bygger på den indsats, der allerede sker i regionen, og skal ses i sammenhæng med udviklingen på universiteterne i regionen. Indsatsen vil fremad primært tage udgangspunkt i allerede etablerede stærke miljøer fx Global Excellence miljøerne, i potentielt stærke miljøer, i områder der er vigtige for regionen og i et styrket samarbejdet med Københavns Universitet. Samarbejdet med Københavns Universitet vil blandt andet tage udgangspunkt i et styrket samarbejde i Københavns Universitetshospital (KUH), hvor der fx i professorplanen afsættes dedikerede professorer til at understøtte strategiske satsninger, men et styrket samarbejde indbefatter også andre universiteter som fx Danmark Tekniske Universitet. For yderligere at understøtte strategiske satsninger i Global Excellence miljøerne tilbyder regionens forskerstøtteenheder9 disse miljøer særbehandling i forhold til hjælp til profilering, fundraising, kommercialisering og samarbejde med industrien.

REGIONALE STYRKER Hvert år gennemfører regionen en forskningsevaluering, som giver et overblik over forskningsmængde og kvalitet på regionens hospitaler og virksomheder. Evalueringen fra 2010 viste en positiv udvikling i forskningen, hvor Rigshospitalet stadig er regionens flagskib, men hvor der også findes en lang række stærke miljøer på de øvrige hospitaler. Blandt andet findes der særlig stærke miljøer inden for epidemiologi, forebyggelse og sundhedsfremme, neurologi, kræft, diabetes, fedme, neuropsykiatri, inflammationssygdomme, dermato-allergologi, infektionsmedicin og gastroenterologi.

Det er ligeledes nødvendigt med en indsats for at tiltrække flere EU-midler, hvis der skal etableres flere og større strategiske satsninger. Region Hovedstadens, Københavns Universitets og Danmarks Tekniske Universitets fælles kontor i EU, creoDK10 arbejder derfor intensivt på at tiltrække større forsknings- og udviklingsprojekter fra EU’s rammeprogrammer blandt andet via interessevaretagelse, deltagelse i netværk og faglige arbejdsgrupper. Herudover er der behov for, at staten og de statslige fonde er opmærksomme på prioritering af den kliniske forskning, og den forskning, der udspringer af sundhedsvæsenet generelt.

EX PÅ FÆLLES INTERESSEVARETAGELSE Region Hovedstaden, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet arbejder sammen om at påvirke indholdet i kommende EU rammeprogrammer blandt andet via regionens EU Advisory Board11 og creoDK, og via fælles bidrag til den nationale indsats igennem Videnskabsministeriet. Blandt andet lykkedes det i 2010 at få indflydelse på 6 konkrete projektemner inden for HEALTH-programmet, herunder diabetes, som er et af regionens styrkeområder.

Hospitalsbyggerierne, specialeplanlægning med samling af afdelinger og mere sammenhængende patientforløb, jf. Hospitals og Psykiatriplan 2020 skal også bruges aktivt til etablering af flere og

9 I bilag 2 findes en uddybende oversigt over regionens forskerstøtteenheder. 10 I 2009 etablerede Region Hovedstaden creoDK i samarbejde med DTU og KU med henblik på at varetage hovedstadsregionens forskningsinteresser over for EU og øge

regionens indflydelse på EU’s nuværende og kommende arbejdsprogrammer inden for forskning. 11 EU Advisory Board blev nedsat i 2009 med henblik på at yde strategisk sundhedsfaglig rådgivning til creoDK og regionens Forsknings- og Innovationsstøtteenhed,

FIE i forhold til indsatsen overfor EU samt at fungere som bindeled mellem de to enheder og det nationale forskningsfaglige system.

Bilag 6

9

større strategiske satsninger. Udviklingen af sundhedsvæsenet sammenholdt med ønskerne til fremtidens sundhedsvæsen lægger også op til større strategiske satsninger fx inden for velfærdsteknologi i samspil med universiteterne og inden for forløbsprogrammerne – fx i forbindelse med fremtidens kliniske grundstruktur og kronikerindsatsen.

EX PÅ SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF REGIONER Region Hovedstaden har indgået en samarbejdsaftale med Region Syddanmark om forskning, udvikling og styrkelse af kompetencer på tværs af regioner. Samtidig indeholder aftalen tilbud om avanceret behandling på Rigshospitalet til patienter, der ikke kan behandles på Odense Universitetshospital, fordi behandlingstilbuddet ikke findes der. I forlængelse heraf arbejder Rigshospitalet og Odense Universitetshospital også sammen om at styrke kræftbehandlingen blandt andet via partikelterapi.

I forbindelse med at sikre et sammenhængende patientforløb er det vigtigt at arbejde tværfagligt og indtænke kommunerne og praksisområdet, som også har en central rolle på sundhedsområdet. Et andet vigtigt og voksende forskningsområde omhandler hele den grundlæggende strategi inden for sundhedsfremme og forebyggelse, hvor spændet mellem den individorienterede indsats og den mere strukturelle og samfundsmæssige indsats bliver kortlagt. Her er det ligeledes nødvendigt at styrke den fælles forskning og profilering – blandt andet med henblik på at tiltrække midler. Det er ligeledes nødvendigt at øge profilering og kendskab til både de stærke og spirende miljøer – også af hensyn til rekruttering af dygtige danske og udenlandske forskere. I dag gøres en stor indsats for at profilere de enkelte forskningsmiljøer på de enkelte hospitaler, men indsatsen udnyttes ikke tilstrækkeligt til et stærkt samlet regionalt brand, og inspirerer ikke direkte til et let og enkelt samspil på tværs af afdelinger og sektorer. Når forskningsregistreringssystemet PURE er fuldt udbygget og implementeret, kan det ikke alene bruges mere aktivt til profilering af miljøerne, men også i forhold til at identificere områder af strategisk karakter og proaktivt fremme, at der etableres samarbejder mellem forskningsmiljøer internt og eksternt, som kan berige hinanden og sammen søge større forskningsbevillinger. Forskningsregistreringssystemet PURE og økonomisystemet REFLEKS styrker samtidig ledelsesinformationssystemet FLIS, og giver sammen med den årlige forskningsevaluering mulighed for at sætte strategiske mål for fx publikationsaktivitet og akademiske grader både lokalt og regionalt. På det regionale niveau vil dette indgå i overvejelserne omkring handlingsplaner og fremtidige udviklingsaftaler. En kvantitativ undersøgelse viser12, at 94 % af borgerne i regionen mener, at sundhedsvæsenet skal bruge ressourcer på forskningen. Derudover viser undersøgelsen, at kendskabet til forskningen kan være med til at højne hospitalernes troværdighed samtidig med, at interessen fra borgerne i forhold til at læse om forskning er stor. Set i det lys samt at pressen i Danmark er meget villige til at bringe forskningsnyheder, vil regionen indsamle og løfte de gode forskningshistorier op på et nationalt og globalt niveau.

MÅL I 2020 Region Hovedstaden har en stærk og sammenhængende organisering af forskning og

12 Undersøgelse er udarbejdet af OMD Denmark for Region Hovedstaden i 2009

Bilag 6

10

forskningsmiljøer på tværs af faggrupper og sektorer (kommuner, praksissektoren og region), som danner grundlag for forskningssamarbejder til gavn for borgere og patienter. Der er årligt igangsat flere og større strategiske forskningssatsninger med såvel regionens egne og internationale universiteter, andre uddannelsesinstitutioner, hospitaler og virksomheder, som gennem udvikling af nye behandlinger, teknologier og metoder bidrager til patientbehandling af høj international standard. Region Hovedstaden er kendt og anerkendt for en række stærke forskningsmiljøer, som tiltrækker et stigende antal udenlandske forskere og samarbejdsparter. Synliggørelse og profilering er udviklet i et tæt samspil med de øvrige parter i Københavns Universitetshospital og universiteterne i hovedstadsområdet.

SUCCESKRITERIER FOR 2020 1. Region Hovedstadens hospitaler har sikret en gradvis øgning af de interne midler anvendt til

forskning fra ca. 2 % af hospitalernes samlede sundhedsudgifter i gennemsnit i 2010 til 3 % i gennemsnit i 2020. Samtidig har de med støtte fra regionens forskerstøttefunktioner og i samarbejde med relevante parter sikret en fordobling af de eksterne forskningsmidler fra ca. 759 mio. kr. i 2010 til ca. 1,5 mia. kr. i 2020.

2. Region Hovedstaden har i samarbejde med Københavns Universitet (KU) og Region

Sjælland implementeret en ny samlende strategi, som danner grundlag for et visionært forsknings- og uddannelsessamarbejde i Københavns Universitet Hospital (KUH) - og samarbejdet med de øvrige universiteter i hovedstadsregionen og forskningsinstitutioner er udbygget. I den forbindelse er samspillet blandt andet mellem grundforskning, klinisk forskning og forebyggelsesforskning styrket, ligesom samspillet om uddannelse af læger og ph.d.ere er udviklet i forhold til fremtidens behov for god forskning og forskningsforståelse i klinikken.

3. Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder har blandt andet på baggrund af samling

af specialer etableret fem nye forskningscentre i samarbejde med eksterne parter inden for fx kræft, fedme og sundhedstjeneste.

4. Region Hovedstaden har sammen med regionens hospitaler og virksomheder øget indsatsen

for flere forskningssamarbejder i samspil med universiteter og erhvervsliv, så der årligt igangsættes minimum fem nye, større strategiske forskningssatsninger med nationale og internationale forskningsmiljøer - hver med et samlet budget på over 20 mio. kr.

5. Region Hovedstaden har etableret en struktur, der identificerer og understøtter potentielt

stærke (spirende) miljøer uanset forskningsfelt. 6. Antallet af udenlandske forskere som arbejder i regionen er fordoblet til ca. 200 i 2020 i

forhold til antallet på 113 ved udgangen af 2010.13 7. Region Hovedstaden har etableret en fælles organisatorisk platform mellem regionens

hospitaler, virksomheder, praksissektoren og kommunerne for at styrke samarbejdet i

13 Antallet af udenlandske personer, der er direkte involveret i forskning, er opgjort i forbindelse med data leveret til national forskningsstatistik for 2010.

Bilag 6

11

regionen i regi af sundhedsaftalerne. Der forventes årligt igangsat flere satsninger med særlig fokus på sundheds- og velfærdsteknologi, sundhedstjenesteforskning inden for kroniker-, genoptrænings-, rehabiliterings- psykiatri-, forebyggelses- og implementerings/forandringsområdet samt den ældre medicinske patient i tæt samspil med Praksissektorens Forskningsråd.

INITIATIVER • Region Hovedstaden vil med input fra regionens hospitaler og virksomheder og industrien

identificere områder, hvor der er et særligt potentiale eller behov for strategiske samarbejder, fx med udgangspunkt i særligt stærke eller spirende forskningsmiljøer. Med støtte fra regionens forskerstøttefunktioner udvikles samarbejder med relevante universiteter, fx Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School og internationale forskningsmiljøer om fælles satsninger, fx etablering af ”forskningscentre”, hvor samspillet mellem grundforskning og den kliniske forskning også styrkes. Region Hovedstaden skal samtidig sikre, at mindre forskningsmiljøer (spirende miljøer) samles i netværk for at opnå kritisk masse og styrke miljøerne.

• Region Hovedstaden vil tage initiativ til at etablere strategiske samarbejder/alliancer med

førende internationale life science regioner for at styrke forskning og udvikling til gavn for patienterne.

• Region Hovedstaden vil opbygge en fælles organisatorisk platform for

forskningssamarbejdet mellem Region Hovedstaden (hospitaler, virksomheder og praksis) og kommunerne, og igangsætte flere større tværsektorielle og tværfaglige forskningsprojekter med særlig fokus på sundhedstjenesteforskning i relation til genoptræningsområdet, indsatser for kronisk syge, mennesker med sindslidelser og den ældre medicinske patient. Indsatsen skal også ses i sammenhæng med at Praksissektorens Forskningsråd, hvor samarbejdet bredes ud fra kun at omhandle almen praksis til hele praksissektoren.14


kommunikationsstrategi satse på en styrket national og international profilering af regionens forskningsindsats i samarbejde med hospitalerne, virksomhederne og universiteterne. Indsatsen rettes mod forskere og mulige samarbejdsparter. Det skal ske via igangværende og nye initiativer som forskningsregistreringssystemet PURE, www.regionh.dk/forskning, Global Excellence, ”forskningsdage”, matchmaking-møder, konferencer, informationspjecer m.m.


kommunikationsstrategi og sammen med de førende uddannelsesinstitutioner arbejde for en styrket branding af sundhedsforskningen overfor regionens borgere og beslutningstagere. Formålet er blandt andet at synliggøre betydningen af forskningen for udviklingen af sundhedsvæsenet, herunder behovet for og fordelene ved at flere borgere deltager i forskningsprojekter og kliniske forsøg.

• Region Hovedstaden etablerer en HR-funktion i forbindelse med den nye tværgående

14 Jf. Praksissektorens Forskningsråds årsberetning 2010.

Bilag 6

12

uddannelsesenhed, der blandt andet skal lette rekruttering af højt kvalificerede udenlandske forskere. Initiativet skal ses i sammenhæng med det strategiske samarbejde mellem regionen, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet omkring tiltrækning, rekruttering, integration og fastholdelse af udenlandske forskere.

• Regionens forskningsfond vil understøtte de strategiske indsatser, og vil i årene frem til

2020 uddele 20-25 mio. kr. årligt til medfinansiering af forskningsprojekter på regionens hospitaler, forskningsinstitutioner, virksomheder og i praksissektoren.

Tema 2: Samspil med erhvervslivet Forskning i sundhedsvæsenet og erhvervslivet kan ved samspil gensidigt højne kvalitet og niveau i begge sektorers produkter og ydelser, og kan dermed også medvirke til at understøtte bedre behandling og højere patienttilfredshed. Som følge af blandt andet krav om effektivisering i sundhedsvæsenet og høj kvalitet i behandlingerne, er samspil og samarbejde med erhvervslivet afgørende i forbindelse med udvikling og indførsel af nye teknologier og arbejdsgange samt udviklingen af nye lægemidler og medicoteknisk udstyr. Samtidig vil et styrket samarbejde mellem sundhedsvæsenet og erhvervslivet om udvikling af nye teknologier, lægemidler og medicotekniske udstyr danne grobund for vækst i erhvervslivet og styrket international konkurrenceevne. I forlængelse heraf skal øget brugerinddragelse i forskningen, test og simulation overvejes, da erfaringer fra blandt andet England viser, at det kan højne forskningens relevans og faglige kvalitet. Dertil kommer, at forskningsresultaterne er mere tilbøjelige til at blive implementeret, hvis brugerinddragelsen har været høj – dog under forudsætning af, at forskningsresultaterne ønskes implementeret. Tectras årsopgørelse for kommercialisering for 2010 viser for Region Hovedstaden, at antallet af anmeldte opfindelser er steget fra 25 i 2009 til 35 i 2010, hvilket svarer til ca. tre anmeldelser pr. måned. Overtagelsesprocenten er 44 %. Derudover har Tectra behandlet knap 550 forskningskontrakter i 2010 mod 415 i 2009. Finanskrisen og deraf følgende mangel på kapital hos de aftagende private virksomheder har medført, at antallet af spinouts og licensaftaler i 2010 er på niveau med 2009.

Coloplast – etablering af Coloplast er et godt eksempel på, at en god ide udsprunget fra sundhedsvæsenet i samspil med erhvervslivet kan skabe en eksportsucces samtidig med, at et stort antal patienter har fået øget deres livskvalitet markant.

Selvom der i Danmark er tradition for et godt samarbejde mellem forskning og industri, så er samspillet kommet under pres, da industrien placerer deres forskning der, hvor den bedst og billigt kan foregå. Især er konkurrencen hård fra lande som Indien, Kina, Rusland og Brasilien. Det ses blandt af antallet af kliniske forsøg, der siden 2001 har ligget nogenlunde stabilt på omkring 300 årlig ansøgninger15, dog med en faldende tendens i Danmark, mens den har været stigende i de lande, vi konkurrerer med. Der er derfor blandt andet behov for at smidiggøre og effektivisere procedurer og processer for igangsættelse af kliniske forsøg. I den forbindelse etableres forskernetværk, hvor det er relevant i forhold til at fremme samspil med erhvervslivet og styrke

15 Forsknings- og Innovationsstyrelsens kortlægning af dansk lægemiddelforskning, oktober 2010.

Bilag 6

13

gennemførsel af kliniske forsøg. I Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi 2011-2013 fremgår det, at en central forudsætning for industriens evne til at klare sig i en global videnøkonomi, er at forskningens resultater kan omsættes til produktive og kommercielle succes’er. Attraktive forskningsmiljøer, ny viden og nye teknologier udgør et nødvendigt grundlag for at skabe flere vækstiværksættere og stærke, højt specialiserede små såvel som store virksomheder i erhvervsklyngerne.

OECD har i 2009 i sin analyse af hovedstadsregionen konkluderet, at biotekklyngen er den eneste reelle sektor, der kan konkurrere på højt internationalt niveau. Men i forhold til andre internationale biotekregioner, som fx i Stockholm og Boston, er der i hovedstadsregionen i de senere år startet relativt få nye biotekselskaber. Projektet ”Copenhagen spin-off” vil derfor øge kommercialiseringen af flere forskningsresultater fra henholdsvis Region Hovedstaden, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet med fokus på etablering af nye biotekvirksomheder. Projektet sætter særlig fokus på at styrke samspillet mellem teknologioverførselsenhederne, forskerparker og kapitaludbyder.

I erhvervsudviklingsstrategien indgår en række initiativforslag, som kan fremme erhvervsudviklingen i regionen. Af særlig relevans for sundhedsforskningspolitikken er, at Vækstforum Hovedstaden ønsker at støtte initiativer, der kan fremme avanceret lægemiddeludvikling i hovedstadsregionen. Dette skal ske via et styrket samspil mellem universiteter, hospitaler, GTS-institutter16 og biomedicinske virksomheder om hurtig udvikling af nye lægemidler til behandling af sygdomme, hvor regionen allerede står stærkt forskningsmæssigt, fx inden for diabetes 2, kræft, alzheimers og depression.

FAKTA Vækstforum Hovedstaden er et partnerskab bestående af 20 medlemmer fra henholdsvis erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, kommuner og regionsrådet. Alle er udpeget af regionsrådet. Dertil kommer seks observatører fra markante brancher. Vækstforum står for at udvikle erhvervsudviklingsstrategier for regionen samt at overvåge og analysere vækstvilkår i området.

Region Hovedstadens indsatser for samspillet om forskning mellem sundhedsvæsenet og det private erhvervsliv skal ligeledes ses i sammenhæng med de overordnede nationale initiativer, som er iværksat under Sund Vækst Strategien17 og arbejdet i Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS)18.

MÅL I 2020 Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder er internationalt anerkendte som attraktive og effektive samarbejdspartnere for erhvervslivet i forhold til forskning og udvikling.

16 Godkendt Teknologiske Service 17 www.sum.dk/sundhed 18 www.sum.dk/sundhed

Bilag 6

14

Region Hovedstaden har et stærkt samarbejde med erhvervslivet og forsknings- og uddannelsesinstitutioner om forskning, kliniske forsøg, lægemiddelafprøvninger og implementering af nyudviklet innovativt it og medico-teknisk udstyr, hvor konkrete forsknings- og udviklingssamarbejder med industrien har ført til udvikling og implementering af nye konkurrencedygtige biotekvirksomheder og lægemidler.

SUCCESKRITERIER FOR 2020 1. Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder har i samarbejde med industrien fordoblet

antallet af kliniske forsøg i 2020 fra et niveau i 2010 på ca. 13019. 2. Der skal etableres et større antal20 delestillinger fx eksterne professorater, erhvervsph.d.er

og erhvervspostdoc’er, inden for både pharma, sundheds- og velfærditeknologi, innovativt it og medicoteknisk udstyr hvor private fonde eller industrien medfinansierer.

3. Region Hovedstaden tiltrækker årligt sammen med regionens hospitaler og virksomheder

minimum to nye internationale medico/sundhedsvirksomheder til regionen via større strategiske forskningssatsninger.

4. Region Hovedstaden har bidraget til den ambitiøse målsætning i det fælles

Vækstforumprojekt med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet ”Copenhagen Spinouts”21 , at der ud fra forskningen i hovedstadsregionen årligt etableres 10 levedygtige biotekvirksomheder til regionen startende fra 2013.

5. Antallet af samarbejdsaftaler med internationale virksomheder er øget fra 358 aftaler i 2010

til 600 i 2020. 6. Indtægter fra licensaftaler er øget fra ca. 2 mio. kr. i 2010 til 15 mio. kr. i 2020. 7. Antal af anmeldte patenter er øget fra ca. 35 i 2010 til ca. 50 i 2020. INITIATIVER • Region Hovedstaden vil udarbejde mål for regionens hospitaler og virksomheders

samarbejde med industrien omkring kliniske forsøg og etablering af større strategiske samarbejder.

• Region Hovedstaden vil udarbejde et samlet koncept for tiltrækning af flere

erhvervssamarbejder. Konceptet omfatter bl.a. procedure vedrørende indgåelse af strategiske samarbejdsaftaler med virksomheder inden for regionale styrkeområder samt plan for struktureret og proaktiv synliggørelse af miljøerne målrettet industrien og internationale samarbejdsparter, jf. også tema om synliggørelse.

19 Antallet af kliniske forsøg på 130 er skønnet som 60 % af det nationale antal, jf. Lægemiddelstyrelsens opgørelser fra 2010. 20 Præcise opgørelser foretages primo 2012 21 Jf. Vækststrategi for biotekklyngen i Hovedstadsregionen 2010-2015.

Bilag 6

15

• Region Hovedstaden vil videreudvikle ”Clinical Trial Alliance”22 med henblik på at

tiltrække flere lægemiddelafprøvninger fra industrien. Dette skal ske ved at sikre en mere effektiv og hurtigere proces omkring indgåelse af aftaler og gennemførsel af kliniske forsøg og gennem en styrket kommunikation med lægemiddelindustrien, herunder hvordan etablering af forskernetværk kan være et redskab hertil. Initiativet skal ses i tæt sammenhæng med statens initiativer på området, såvel som anbefalingerne fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS), herunder blandt andet etableringen af one-stop-shops for forskerstøtte, fast-track for godkendelse af kliniske fase 1 forsøg og indførelse af it-systemer som letter ansøgningsprocedurer.

• Region Hovedstaden vil iværksætte tiltag med bistand fra relevante parter med henblik på at

etablere flere erhvervsforskere, erhvervspostdoc’er og offentlig/privat delestillinger. • Region Hovedstaden vil i samarbejde med erhvervslivet etablere en procedure for screening

og vurdering af implementeringsbehov, videreudviklingsbehov og igangsættelse vedrørende sundheds- og velfærdsteknologi, innovativt it og medicoteknisk udstyr. Derudover vil Region Hovedstaden udvikle en implementeringspakke/organisation til at lette denne type af forandringsarbejdet.

Tema 3: Systematisk implementering af forskningsresultater For at sikre den højst mulige kvalitet og effektivitet i forebyggelse, diagnosticering og behandling m.m. er det afgørende, at relevant ny forskningsviden implementeres i sundhedsvæsenet. Udfordringen er ikke altid mangel på viden, men også manglende ibrugtagning af viden. Internationale studier af implementering af forskning i klinisk praksis viser, at implementering tager lang tid, fx viser en engelsk analyse23, at der går 17 år fra udvikling af et forskningsprojekt til en eventuel forbedring er implementeret, mens analyser fra Lægemiddelindustriforeningen24 viser, at udviklingen af et nyt lægemiddel tager 10-12 år. I andre tilfælde implementeres relevante forskningsresultater slet ikke eller alene i en stærkt begrænset del af sundhedsvæsenet.

IMPLEMENTERING TIL GAVN FOR PATIENTER Projekt Krop og Kræft er i dag et integreret tilbud om fysisk træningsforløb, som alle sjællandske kræftpatienter i kemoterapi kan søge som et supplement til den almindelige kræftbehandling. Projektet begyndte som et tværvidenskabeligt forskningsprojekt i samarbejde mellem Onkologisk Klinik, Hæmatologisk Klinik, Center for Muskelforskning og Universitetshospitalernes Center for Omsorg- og Sygeplejeforskning (UCSF) – alle beliggende på Rigshospitalet. Patienternes store velvilje og energi har bidraget til en forskning, som blandt andet dokumenterer, at patienternes livskvalitet øges betragteligt ved fysisk træning.

I Regionens Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) udarbejdes evalueringer af, om det

22 Initiativet ”En indgang”, der er etableret for at lette samarbejdet mellem forskerne og industrien i forbindelse med gennemførsel af kliniske forsøg, hedder nu Clinical

Trial Alliance (CTA). 23 Medical Research: What’s it worth? www.wellcome.ac.uk/economicbenefits. 24 www.lif.dk.

Bilag 6

16

samlede danske sundhedsvæsen opfylder en række standarder på udvalgte sygdomsområder. Evalueringerne kunne i visse tilfælde tyde på uoverensstemmelser mellem den forskningsbaserede viden og den reelle kliniske praksis. Undersøgelser25 har vist, at brugen af forskningsresultatet i kliniske retningslinjer kan medvirke til implementering, men at der skal følges op på brugen af retningslinjerne, når ensartet patientbehandling skal sikres. Samtidig som det fremgår af figuren nedenfor spiller mange faktorer ind på, hvordan man kommer fra ”det at vide” til ”det at gøre”, herunder en effektiv uddannelse, der sikrer den nødvendige kompetence. Derudover skal man være opmærksom på, at der er forskellige bevæggrunde til henholdsvis at forske og publicere overfor at implementere i daglig praksis. [Jf. Figur s. 30 i den oprindelige version] Implementering af forskningsresultater i patientbehandlingen og udvikling af sundhedsvæsenet er således et område, der vedrører mange aktører i sundhedsvæsenet, og som omhandler mange forskelligartede udfordringer og barrierer. Som det fremgår af regionens sundhedsaftaler med kommunerne, har kommunerne også en central rolle i forbindelse med implementering af forskning. Det skyldes i særlig grad deres opgaver vedrørende sundhedsfremme, genoptræning, borgerrettet forebyggelse og kronikerindsatsen, men også kommunernes generelt stigende deltagelse i patientforløb på tværs af sektorer: den kommunale sektor, praksissektoren og hospitalerne. For at forbedre folkesundheden og sikre borgernes oplevelse af sammenhæng og kvalitet i hele sundhedsvæsenet er der behov for at understøtte implementeringen af forskningsresultater på ikke blot hospitaler, men også i kommuner og særligt i almen praksis, hvor det er relevant. Der er i de senere år gjort en stor indsats i regionen vedrørende implementering via kommercialisering af forskningsresultater, fx via regionens teknologioverførselsenhed, Tectra. Men som tidligere nævnt skal implementering af forskningsresultater foregå på mange niveauer og i samspil mellem mange aktører – behandling på hospitaler skal være evidensbaseret – men implementering af forskningsresultater skal også ses i et bredere perspektiv indeholdende økonomi og optimal brug af sundhedsvæsenets ressourcer – fx via Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) og særlige regionale eller nationale prioriteringsprocedurer. De senere års rapporter og evalueringer fra blandt andet Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) har påvist et behov for en samlet organisering af implementerings-processerne – idet implementeringsprocesserne afhænger af typen af forskningsresultat: forskningsresultater kan/skal i visse tilfælde implementeres lokalt på afdelingen og i andre tilfælde bredt regionalt eller nationalt. I visse tilfælde kræves der ændringer i kliniske retningslinjer og/eller retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. I andre tilfælde skal der ske ændringer i organiseringen af sundhedsvæsenet eller uddannelse af det sundhedsfaglige personale, således at de kan anvende den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder. Det er således nødvendigt at sikre en organisering af implementeringsprocesserne, der tager hensyn til disse forskellige veje til implementering og som samtidigt sikrer, at alle forskningsresultater vurderes af relevante parter vedrørende den videre proces.

25 Jævnfør ”Implementering af forskning – et selektivt litteraturstudie”, Sundhedsstyrelsen, juni 2010.

Bilag 6

17

MÅL I 2020 Region Hovedstaden arbejder systematisk med anvendelse og implementering af forskningsbaseret viden på tværs af alle sektorer i sundhedsvæsenet – det vil sige både i klinisk praksis på Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder samt på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, kommuner og praksissektor. Målet er at sikre en hurtig og effektiv implementering af relevante forskningsresultater på tværs af det samlede sundhedsvæsen i regionen. Den tværfaglige og tværsektorielle systematiske tilgang understøtter det sammenhængende patientforløb.

SUCCESKRITERIER FOR 2020 1. Region Hovedstadens samlede fælles procedure for vurdering af forskningsresultater til

fremme af implementering er udviklet og implementeret på regionens hospitaler og virksomheder.

2. Alle afsluttede forskningsprojekter vurderes som standard af de forskningsansvarlige

vedrørende det videre forløb (kommercialisering, implementering, videreudvikling), og i alle nye projekter udvikles mål for dette, som skal fremgå af projektbeskrivelsen i forsknings-registrerings-systemet PURE.

3. Region Hovedstaden har sikret, at der er tilgængelig rådgivning i systemet med relevante

kompetencer til at vurdere nye behandlinger, teknologier og arbejdsgange, som er baseret på ny forskningsviden, og som på den baggrund kan formidle og rådgive om best practice, nye metoder og teknologier.

4. Flere nye metoder og teknologier implementeres hurtigt og effektivt. Den tid der går fra et

forskningsresultat er anerkendt og anbefalet til implementering, til det i realiteten er implementeret, skal halveres fra det nuværende niveau.

INITIATIVER • Region Hovedstaden vil sikre, at forskningsresultaternes vej til implementering afdækkes,

benchmarkes og at best practice nationalt og internationalt identificeres – det gælder blandt andet i forhold til grundforskning, klinisk forskning, forebyggelsesforskning og sundhedstjenesteforskning. På baggrund heraf skal der udvikles metoder og værktøjer, som kan understøtte hurtigere og mere effektiv implementering. I den forbindelse vil Region Hovedstaden bl.a. i dialog med patientforeningerne overveje metoder og værdi af større brugerinddragelser .

• Region Hovedstaden vil revidere den regionale forskningsvejledning – så den omfatter

ansvaret og processen for vurdering og implementering af forskningsresultater på de forskellige niveauer – herunder at det sikres at overvejelser om implementering gøres i forbindelse med formuleringen af forskningsprojekter.

• Region Hovedstaden vil sikre rammer for organisering af implementeringssamarbejdet

mellem hospitaler, forsknings- og videninstitutioner, relevante uddannelsesinstitutioner, praksissektoren og kommunerne i regionen, der understøtter det sammenhængende patientforløb.

Bilag 6

18

• Region Hovedstaden vil i samarbejde med eksterne parter på relevante områder udvikle en

skabelon for implementeringsprocesser under hensyntagen til de forskellige typer af forskning og forskningsresultater - og også under hensyntagen til de forskellige sektorers organisering. Samtidig skal patienternes rolle i processen overvejes.

• Region Hovedstaden vil i samspil med det nationale niveau medvirke til udvikling og

etablering af en systematisk tværfaglig tilgang til udarbejdelsen af faglige retningslinjer for implementering. Initiativet skal derudover medvirke til at opfylde Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforsknings (NSS) anbefaling af, at akkrediteringen efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) benytter dokumentationen til en gennemgang af, hvordan forskningsresultater inddrages i klinisk praksis.

• Region Hovedstaden vil i samarbejde med universiteter, andre relevante

uddannelsesinstitutioner, fonde, erhvervsliv mv. afdække muligheder for at etablere et nationalt center for implementeringsforskning med henblik på at udvikle og vurdere de mest effektive implementeringsstrategier.

• Region Hovedstaden vil udvikle en strategi for, hvilke kompetencer og erfaringer, der skal

fremmes i regionen for at sikre implementering. Dette skal tænkes sammen med lederudviklingsprogram, jf. tema forskningsledelse og forskningskompetencer.

3b. UDVIKLING AF RAMMEBETINGELSER

Tema 4: Forskningsledelse og forskningskompetencer Ledelsesmæssig fokus på forskning er afgørende for, at forskning prioriteres og bruges aktivt i udviklingen af regionens sundhedsvæsen og for, at personalets forskningskompetencer bruges bedst muligt. Samtidig har ledelsens prioritering af forskning betydning for forskningsmiljøet og hermed mulighed for tiltrækning og fastholdelse af såvel eliteforskere som nye yngre forskere. De forskningsansvarlige spiller derfor en særlig rolle, hvorfor der er behov for en øget fælles forståelse for deres rolle og funktion. Forskningsledelse foregår på mange niveauer – fra det overordnede på regionsniveau ned til de enkelte forsøgsansvarlige. Den regionale vejledning ”Forskning – ansvar, opgaver, organisering og forsøgspersoners rettigheder” udstikker de formelle rammer og ansvarsområder for de involverede parter26. På de forskellige niveauer skal der til enhver tid være opmærksomhed på at sikre en positiv balance mellem styret forskning vs. fri forskning, anvendt forskning vs. grundforskning m.m. Den konkrete udmøntning heraf vil indgå i de fremtidige udviklingsaftaler med regionens hospitaler og virksomheder. På trods af stigningen i antallet af ph.d.ere, er forskningsproduktionen nogenlunde konstant. Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) peger på den manglende motivation til at prioritere en aktiv forskerkarriere efter endt ph.d., som den afgørende hæmsko for stigende

26 www.regionh.dk/forskning.

Bilag 6

19

forskningsproduktion – en prioritering der blandt andet kan ændres gennem god forskningsledelse. For at motivere og fastholde talentfulde (unge) forskere er der desuden samtidig behov for at styrke mulighederne for at kombinere forskning og klinik og sikre attraktive karriereveje efter endt ph.d. Der er behov for at skabe en mere strategisk tilgang til forskning i regionen samtidig med et behov for mere og bedre samarbejde på tværs – både internt på tværs mellem forskningsmiljøer og med klinikken, og eksternt i forhold til samarbejde med kommunerne, praksissektoren, erhvervslivet, universiteterne og internationale samarbejdsparter. Det er et særligt aspekt at se på, hvordan forskningsledelse kan bidrage til, at forskningsresultater formidles og implementeres. I forhold til at styrke forskningskompetencerne kan fokus både rettes mod den enkelte forsker og mod de samlede forskningskompetencer på afdelings-, hospitals- og regionsniveau. Med det stigende antal ph.d.ere blandt både læger og andre akademikergrupper27 er der er særligt behov for at afklare, hvordan de eksisterende forskningskompetencer bedst muligt anvendes og styrkes. Inden for de enkelte afdelinger og specialer har professorerne og forskningslektorerne et særligt ansvar i forhold til forskning og forskningsledelse, herunder også vejledning af yngre forskere. I regi af Københavns Universitetshospital28 er det derfor blandt andet besluttet at udarbejde en professorplan, som beskriver en vision for professorområdet frem til 2020, og som skal skabe den fornødne sammenhæng i forhold til den øvrige udvikling i sundhedsvæsenet i regionen, herunder i samspil med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og Sundhedsstyrelsen specialeplan.

MÅL I 2020 Regions-, hospitals- og afdelingsledelserne arbejder strategisk med forskning og forskningsledelse som et væsentligt og integreret værktøj. Styrket forskningsledelse på alle niveauer skal understøtte kvalitets- og effektivitets¬udvikling af den sammenhængende patientbehandling og den langsigtede udvikling af sundhedsvæsenet.

SUCCESKRITERIER FOR 2020 1. Forskning og forskningsledelse indgår og er en prioriteret del i alle de relevante strategier,

der udarbejdes på hospitalerne og i virksomhederne, herunder er der i strategierne udpeget 1-2 tværgående indsatsområder, fx akutte eller kroniske patienter.

2. Region Hovedstaden har etableret en infrastruktur for forskningsledelse, som både sikre

gode rammer og en klar rolle- og opgavefordeling i forhold til prioritering, gennemførsel og implementering af forskning på de enkelte hospitaler og virksomheder. Der er samtidig kommet øget ledelsesfokus på tværfaglig og tværsektoriel forskning internt på regionens hospitaler og virksomheder samt på tværs i forhold til kommuner og praksissektoren.

3Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder har udpeget forskningsansvarlige på alle

relevante afdelinger og som minimum på de kliniske og parakliniske afdelinger samti praksissektoren, jf. den regionale funktionsbeskrivelse. Alle forskningsansvarlige har gennemgået en dedikeret forskerlederuddannelse eller kan dokumentere tilsvarende

27 Fx biologer, farmaceuter, Cand. Scient. San. 28 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Bilag 6

20

kompetencer. 4. Region Hovedstaden har i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder sikret det

relevante antal karriereforløb for alle typer af akademikere, som gør det attraktivt at blive og være forsker i regionen.

5. Region Hovedstaden har i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder sikret

udbredelse af flere kombinationsuddannelsesstillinger og af delestillinger til andre grupper end professorer og forskningslektorer.

INITIATIVER • Region Hovedstaden vil udarbejde en model til inspiration for, hvordan forskningen kan

organiseres i regionen, på hospitalerne og virksomhederne samt på afdelingerne, således at det sammenhængende patientforløb sikres.

• Region Hovedstaden vil udvikle og implementere en ny ledelsesstruktur for forskningen,

som blandt andet skal sikre et styrket samspil med den kliniske institutstruktur under Københavns Universitetshospital samt med Københavns Universitet og de øvrige universiteter i regionen. Omdrejningspunktet og bindeleddet mellem den lokale og regionale indsats er de forskningsansvarlige vicedirektør på hospitalerne og virksomhederne, se bilag 1 om ”Ledelsesstruktur for forskningen”.

• Region Hovedstaden vil etablere et årligt forskerforum/forskningslederkonference, der

sammen med www.regionh.dk/forskning og forskningsregistreringssystemet PURE kan bruges til at øge kendskab og samarbejde på tværs.

• Region Hovedstaden vil i regi af Københavns Universitetshospital udvikle og implementere

en professorplan, der sikrer en sammenhæng mellem professorplanen, speciale- og hospitalsplaner og sundhedsvæsenets øvrige behov.

• Region Hovedstaden vil sikre en tydeliggørelse af de forskningsansvarliges rolle via

udarbejdelse af en regional funktionsbeskrivelse, hvor ikke alene selve forskningen men også implementeringen af forskning bliver central. Herudover vil Region Hovedstaden medvirke til udpegning af forskningsansvarlige for praksissektoren.

• Region Hovedstaden vil i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder udarbejde

en ledelsesstrategi for forskning, som følges op af udviklingsaftaler/ kontrakter på alle niveauer.

• Region Hovedstaden vil i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder etablere

flere forskerkarriereforløb for alle typer af akademikere i sundhedsvæsenet. Initiativet skal ses i sammenhæng med initiativet om forøgelse af de interne midler til forskning.

• Region Hovedstaden vil sikre, at der udvikles og tilbydes et regionalt forskningslederkursus,

som giver de forskningsansvarlige kompetencer til at lede og tilrettelægge forskningsaktiviteter på højt niveau, herunder administration, vejledning m.m. Kurset skal tilpasses de forskellige forskningslederes lederniveau.

Bilag 6

21

Tema 5: Samspil med uddannelsesinstitutionerne Det er afgørende for den videre udvikling af sundhedsvæsenet, at forskning, uddannelse og praksis spiller sammen. I takt med at krav om evidensbaseret praksis øges, vil der være et stigende behov for, at sundhedspersonale og andre faggrupper inden for sundhedsvæsenet har kompetencer til at frembringe, fortolke og implementere forskningsbaseret viden. Der er derfor behov for at styrke samspillet mellem regionens hospitaler, forskningsinstitutioner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner om både uddannelse og efteruddannelse af sundhedspersonale i forskning. I forlængelse heraf vil etablering af evidensbaseret efteruddannelse og kurser være et vigtigt redskab i implementering af forskningsresultater, fx i regi af regionens HR- og uddannelsesvirksomhed eller andre relevante uddannelsesinstitutioner i regionen. Der er stigende behov for forskning og implementering, som tager udgangspunkt i det sammenhængende patientforløb frem for i specifikke faggrupper, specialer eller sektorer. Der er derfor behov for at styrke mulighederne for forskningssamarbejde mellem faggrupper og udbrede forskningsforståelse blandt alle relevante faggrupper29. I forhold til forskning inden for professionsfagene bør der fokuseres på at skabe synergi ved at opbygge forskningsmiljøer i tilknytning til eksisterende forskningsmiljøer. Ikke alle der er beskæftiget i og med sundhedsvæsenet skal forske, men en generel øgning af forskningsforståelsen vil skabe en stærkere forskningskultur på regionens hospitaler, virksomheder og forskningsinstitutioner, hvilket vil fremme implementeringen af ny viden. Selve arbejdet med at fortolke og sikre implementering af nye forskningsresultater om behandling, pleje, omsorg, arbejdsgange og processer kræver en væsentlig forskningsforståelse. Dermed stilles der krav om inddragelse af dette element i samspillet mellem regionens hospitaler, virksomheder, forskningsinstitutioner og uddannelserne for de sundhedsfaglige grupper, der har ansvaret for implementering.

FAKTA Sundhedsstyrelsens vejledning for det obligatoriske forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen beskriver det overordnede indhold i forskningstræningen inden for den fastlagte ramme, der er til rådighed. I Betænkning fra Speciallægekommissionen, Fremtidens speciallæge, Sundhedsministeriet 2000, er det beskrevet, at en speciallæge bør besidde kompetence til at opsøge og kritisk vurdere forskningsresultater inden for eget speciales videns- og færdighedsfelt, specielt med henblik på dokumentation af forskningsresultaternes kliniske anvendelse.

I forlængelse heraf er det nødvendigt at få defineret hvilke af de ansatte i regionens sundhedsvæsen, der skal have henholdsvis forskningstræning og forskningsforståelse. Når behovet for henholdsvis forskningstræning og forskningsforståelse er afdækket, skal udviklingen af de tilhørende uddannelser og efteruddannelser ske i et tæt samspil mellem region og relevante uddannelsesinstitutioner i overensstemmelse med gældende lovgivning, bekendtgørelser og andre sundheds- og uddannelsespolitiske strategier.

29 Fx læger, psykologer, farmaceuter, ingeniører, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, biologer og andre relevante personalegrupper i sundhedsvæsenet.

Bilag 6

22

For at skabe den bedste kvalitet i det koordinerede patientforløb vil Region Hovedstaden med den nye interne uddannelsespolitik desuden samarbejde tæt med praksissektoren og kommunerne om personalets faglige kvalifikationer. Indsatsen skal samtidig koordineres med arbejdet med at implementere uddannelsesstrategien i den Regionale Udviklingsplan, og ses i samspil med udviklingen af sundhedsvæsenets nye arbejdsformer, behandlinger mv.

MÅL FOR 2020 Forskningsforståelse og forskertræning er en integreret del af relevante uddannelser inden for sundhedsvæsenet bredt. Uddannelserne er udviklet i tæt samspil mellem regionens hospitaler, virksomheder og uddannelsesinstitutionerne på baggrund af hospitalernes og virksomhedernes behov for forskningskompetencer.

SUCCESKRITERIER 2020 1. Region Hovedstaden har sikret, at der tilbydes undervisningstilbud om forskningsforståelse

og forskertræning30 i regi af Københavns Universitets Hospital og/eller i samarbejde med de relevante uddannelsesinstitutioner.

2. Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder har samlet årligt minimum 100

scholarstipendiater (prægraduate forskerår) i gang. 3. Region Hovedstaden har fastlagt krav i udviklingsaftalerne/afdelingernes resultatkontrakter

om forskningstræning og forskningsforståelse for forskningsdeltagende personale. INITIATIVER • Region Hovedstaden vil i samspil med de relevante parter iværksætte en analyse af det

nuværende niveau og behov for henholdsvis forskningsforståelse og forskningstræning – for relevante faggrupper.

• I regi af Københavns Universitets Hospital (KUH) vil Region Hovedstaden iværksætte en

proces vedrørende udvikling af både den præ- og postgraduate lægeuddannelse til at indeholde mere forskningstræning, fx i form af større økonomisk mulighed for prægraduate forskerår og længere tid til forskningstræning i den postgraduate uddannelse inden for rammerne af det nuværende uddannelsesforløb.

• Region Hovedstaden vil udvikle kurser i forskningsforståelse i samspil med relevante

institutioner målrettet faggrupperne, fx i samarbejde med Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning, Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

• Region Hovedstaden vil i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder og

relevante uddannelsesinstitutioner etablere mulighed for deltagelse i forskningsprojekter for studerende i forbindelse med bachelorprojekt og kandidatspeciale.

30 Forskningsforståelse: Sikrer viden til at omsætte forskningsresultater til klinisk praksis. Forskertræning: Sikrer kompetencer til aktivt at

udføre forskning.

Bilag 6

23

Tema 6: Forskningsmiljøernes rammer Forudsætningen for et moderne sundhedsvæsen, der kan levere service og behandling på højt niveau er, at hospitalerne (både de somatiske og de psykiatriske) har stærke faglige miljøer omkring forskning, udvikling, innovation og uddannelse, som er tæt koblet til og understøtter udvikling af effektive primære funktioner af høj kvalitet. Stærke forskningsfaglige miljøer kræver dygtig ledelse, nationale som internationale topforskere. Hertil kommer, at stærke forskningsfaglige miljøer kræver, at forskningen har gode fysiske rammer, og at forskerne i videst mulige omfang understøttes af relevante støttefunktioner. For at sikre de fysiske rammer, er det væsentligt, at uddannelses- og forskningsfaciliteter i de nye kvalitetsfondsbyggerier indtænkes på en sådan måde, at de understøtter styrkelse og udvikling af fagligt stærke miljøer med forskning, udvikling og uddannelse i tæt tilknytning til de funktioner, som leverer diagnostik, behandling og pleje til patienterne i Region Hovedstaden. Samtidig skal moderne og attraktive rammer bidrage til at understøtte øget tværfaglighed i forskning og uddannelse og bidrage til at gøre regionens hospitaler og virksomheder attraktive overfor såvel eksterne samarbejdsparter som for kommende medarbejdere og studerende. Region Hovedstaden har fastlagt en række retningslinjer for kvalitetsfondsbyggerierne i forhold til forsknings- og uddannelsesfaciliteter, hvor nøgleordene er synlige, integrerede, attraktive og katalysatorer31. De ansvarlige for de enkelte hospitalsbyggerier skal drive og implementere de politiske retningslinjer for de nye kvalitetsfondsbyggerier i forhold til forsknings- og uddannelsesfaciliteter, mens de politiske følgegrupper i byggestyreorganisationen og projektbyggestaben skal tilse, at de overholdes. Det er i den forbindelse væsentligt, at de forskningsmæssige behov indgår ved indkøb og/eller design af informations- og medicoteknologi. Tid til forskning er i dag presset af det daglige arbejde, og det alene fx at skulle søge midler til forskningsprojekter eller administrere dem, koster megen tid og ressourcer. Det er derfor nødvendigt, at regionen har de relevante støttefunktioner, der sikrer, at forskerne kan fokusere deres tid på selve forskningen. Region Hovedstaden driver, enten alene eller sammen med andre, en række enheder med støttefunktioner, som hver især yder bistand til centrale elementer i forbindelse med gennemførelse af forskning og kliniske forsøg. Oversigt over samtlige relevante støttefunktioner fremgår af bilag 2, mens eksempler på resultater fremgår af den efterfølgende boks.

Tectra – teknologioverførselsenhed, der i 2010 har behandlet 547 juridiske aftaler, evalueret 34 anmeldte opfindelser, heraf er 15 overtaget og der er indgået 2 licensaftaler. FIE – forsknings- og innovationsstøtteenhed, der i 2010 har fået 250 henvendelser fra regionens forskere vedrørende ekstern finansiering. FIE har i 2010 behandlet ansøgninger til en værdi af 1,16 mia. kr., hvoraf der blev bevilget ansøgninger for ca. 163 mio. kr. creoDK – fælles EU kontor for Region Hovedstaden, Danmarks Tekniske Universitet og

31 Retningslinjerne kan rekvireres ved henvendelse til Koncern Regional Udvikling, jf. www.regionh.dk/forskning

Bilag 6

24

Københavns Universitet. creoDK har i 2010 assisteret med interessevaretagelse på 12 forskningsprojekter til EU´s working plan 2011, hvoraf 6 har aftryk i arbejdsprogrammerne. GCP-enheden – har ved udgangen af 2010 monitoreret 179 forsøg mod 163 forsøg i 2009. Region Hovedstadens Videnskabsetiske Komite – behandlede i 2009 574 anmeldte forsøg, hvoraf 125 af forsøgene var lægemiddelforsøg, hvilket var lidt færre end i 200832.

Regionens støttefunktioner leverer alle kompetent og specialiseret bistand inden for deres område, men behovet for støtte til forskningen er under stadig forandring og udvikling. Det betyder, at der fremadrettet vil være et større behov for en mere sammenhængende og proaktiv forskerstøtte. Derudover er der fortsat en række områder, hvor ikke alle forskere har mulighed for at få bistand i fornødent omfang. Regionens forskerstøtte skal ses i sammenhæng med den lokale forskerstøtte, der tilbydes på de enkelte hospitaler og virksomheder. I forhold til rollefordelingen internt gælder som et overordnet princip, at hovedansvaret for støtte til de administrative funktioner fx regnskab i forbindelse med forskning ligger lokalt på de enkelte hospitaler, hvorimod den mere specialiserede støtte varetages af regionens fælles funktioner. Indsatsen forudsætter en tæt dialog mellem den lokale og regionale indsats samt opbakning fra den lokale ledelse. Det fremadrettede arbejde med at optimere ydelserne fra regionens forskerstøttefunktioner skal ses i tæt sammenhæng med de nationale initiativer, der i forbindelse med Sund Vækst er søsat for at styrke rammerne for den kliniske forskning, herunder initiativerne: Revideret lov om de videnskabsetiske komiteer; En elektronisk indberetning af lægemiddelforsøg; One Stop Shop for forskerstøtte; Fast-track for godkendelse af kliniske fase 1 forsøg, Fokus på Sund Vækst i EU-formandskabet; Bedre anvendelse af offentlige sundhedsdata til forskning.

MÅL I 2020 Forskningen har de rette fysiske rammer og betingelser på regionens hospitaler og virksomheder og særligt i de nye hospitalsbyggerier. De fysiske rammer for forskningen er tilpasset lokale behov, men fremstår som integrerede og attraktive dele af hospitalernes og virksomhedernes hverdag. Faciliteterne er så vidt muligt placeret i synlige og åbne rum, så de samtidig understøtter tværfaglighed og samarbejde på tværs. Region Hovedstaden har sammenhængende og synlige forskerstøtte-funktioner, som effektivt og i en klar rollefordeling med den lokale administration kan understøtte og fremme sundhedsforskningen og implementeringen af samme, så forskerne kan fokusere på selve forskningen. SUCCESKRITERIER 2020 1. De forskningsaktive hospitaler og virksomheder har udarbejdet og implementeret en plan

32 Det er ikke alle forsøg, der anmeldes hos regionens videnskabsetiske komitee, der foregår på regionens hospitaler. Der modtages også anmeldelser fra

universiteter, seruminstituttet, privatpraktiserende læger m.m.

Bilag 6

25

for de fysiske rammer for forskningen, der overholder de politiske retningslinjer. Det samme gælder ved organisationsændringer, hvor der altid foreligger en plan for de fysiske rammer, der ligeledes overholder de politiske retningslinjer.

2. Alle Region Hovedstadens forskere kender til regionens forskerstøttefunktioner og

brugertilfredsheden er over 90 %. INITIATIVER • Region Hovedstaden vil sikre udvikling af et offentlig/privat samarbejde om, hvordan de

fysiske rammer for forskning og uddannelse på hospitaler og virksomheder indrettes, så de også er integrerede, naturlige og synlige dele af hospitalernes/psykiatriens hverdag. Dette gælder både i forhold til nybyggerierne som iværksættes under Kvalitetsfonden og ombygninger af eksisterende byggeri.

• Region Hovedstaden vil løbende videreudvikle og implementere en sammenhængende og

synlig forskerstøttefunktion, hvor der er god sammenhæng med de fælles støttefunktioner i regi af Københavns Universitetshospital (KUH) og de nationale tiltag i blandt andet Sund Vækst strategien. Der skal blandt etableres et fælles datamanagementsystem, sikres biostatistisk bistand til alle forskere i regionen, sikres medicinsk bistand i forbindelse med kliniske forsøg, og rollefordeling i forhold til støttefunktioner (pre- og post award) skal afklares. Derudover indtænkes beslutningen i Budget 2012 om et videncenter for innovation og udvikling i forbindelse med samarbejde med erhvervslivet.

• Region Hovedstaden vil udvikle fælles retningslinjer for forskningsbudgettering på regions-

og institutionsniveau, der kan sikre sammenhæng mellem forskningsregistreringssystemet PURE og regionens nye økonomisystem REFLEKS. Samtidig skal de fælles retningslinjer omfatte håndteringen af forskningskonti i forhold til eksterne bevillinger herunder særligt med fokus på bevillinger fra EU og National Institute of Health (NIH).

4. IMPLEMENTERING AF POLITIKKEN Med Politik for Sundhedsforskning 2020 lægger regionen op til en langsigtet strategi, der er tænkt sammen med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og de kommende kvalitetsfondsbyggerier, som også rækker hen mod 2020. Politik for Sundhedsforskning 2020 vil via 2-årige handlingsplaner blive implementeret løbende frem mod 2020, idet politikken vil indeholde initiativer, der kan implementeres her og nu, mens andre mere rammesættende initiativer eller initiativer der er afhængig af de nye hospitalsplaner først implementeres senere, når forudsætningerne er til stede og/eller når de fysiske rammer er på plads. Ved udarbejdelse af de 2-årige handlingsplaner vil der løbende ske en konkretisering af mål for de enkelte indsatser, og handlingsplanerne koordineres samtidig med de 2-årige udviklingsaftaler. Med det høje ambitionsniveau for den nye politik for sundhedsforskning lægges op til en indsats,

Bilag 6

26

hvor der fokuseres på implementering i tre niveauer – det politiske, det ledelsesmæssige og det forskningsfaglige. På det politiske niveau vedtager forretningsudvalget og regionsrådet 2-årige handlingsplaner på baggrund af oplæg fra relevante udvalg. De forelægges årligt en status og evaluering af initiativerne i handlingsplanen med mulighed for korrektion af indsats og retning. På det ledelsesmæssige niveau er som foreslået i politikken etableret et forskningsansvarligt vicedirektørforum med den forskningsansvarlige koncerndirektør for bordenden. Vicedirektørforummet vil have det administrative ansvar for at følge implementeringen af politikken. Derudover skal de bistå med forberedelse af nye handlingsplaner og eventuelle justeringer af politikken. Endelig skal forummet sikre samspillet og koordinationen mellem det lokale og regionale niveau, i forhold til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og til øvrige relevante fora, jf. den nye ledelsesstruktur. Forummet skal endvidere tilse, at indsatsen på forskning koordineres med indsatsen for uddannelse, innovation, kvalitet m.m., hvor det er relevant. På det forskningsfaglige niveau afholdes halvårlige møder med forskere fra de lokale forskningsråd og med særligt indbudte, hvor der vil være dialog om forskning generelt og implementering af politikken specifikt, og hvor de lokale forskningsråd inddrages til at give input til de 2-årige handlingsplaner. Derudover vil der blive afholdt en årlig forskningslederkonference, der kan sætte aktuelle emner til debat samt øge kendskabet og samarbejdet på tværs.

Bilag 6

27

5. KORT OG GODT OM REGIONEN • Region Hovedstaden er borgermæssigt den største af Danmarks fem regioner med 1,7 mio.

borgere. • Der er ca. 40.400 ansatte i regionen. • Hovedstadsregionen har ansat knap 2/3 af landets FoU-årsværk i Danmark inden for natur- og

sundhedsvidenskab, og 66 % af de samlede forskningsudgifter på sundhedsområdet i Danmark (både i offentligt og privat regi) afholdes i hovedstadsregionen.

• Hovedstadsregionen uddanner 38 % af landets sundhedspersonale i de grupper, der primært

indgår i forskningen. Fordelt på uddannelseskategorier uddannes inden for sundhedsområdet 36 % af landets mellemlange videregående uddannede, 39 % af landets lange videregående uddannede og 65 % af landets ph.d.ere i regionen.

• Hovedstadsregionen har en række selvstændige universiteter og forskningsenheder på

sundhedsområdet som fx Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet og Statens Seruminstitut.

• Hovedstadsregionen har en række forskerparker, innovationsmiljøer og

teknologioverførselsenheder som fx Forskerpark Glostrup, Scion DTU, Symbion Science Park og DTU Innovation.

• Regionen står for over halvdelen af landets indberettede opfindelser og patenter. • Over 70 % af biotekfirmaerne i Danmark er placeret i hovedstadsregionen. • Øresundsregionen har 41.000 ansatte inden for life-science, er placeret som den tredje bedste

region i Europa inden for biomedicinsk forskning og har 23 hospitaler.

Bilag 6

28

6. BILAG 1: LEDELSESSTRUKTUR I FORHOLD TIL FORSKNING

Den nye ledelsesstruktur bygger i vidt omfang på eksisterende strukturer, dog med et nyt vicedirektørforum med særlig fokus på forskning og med forbindelse til uddannelsesområdet og professorgruppen. Den nye ledelsesstruktur betyder, at der oprettes et vicedirektørforum bestående af forskningsansvarlige vicedirektører på hospitalerne og forskningsansvarlig koncerndirektør suppleret med stabsdirektør fra Koncern Praksis og relevante ledelsesrepræsentanter fra virksomhederne – Den sociale virksomhed, Den præhospitale virksomhed, It-, medico- og telefonivirksomheden og HR og uddannelsesvirksomheden. De forskningsansvarlige vicedirektører får blandt andet input fra de lokale forskningsråd og herunder også Praksissektorens Forskningsråd. Den nye ledelsesstruktur skal overordnet sikre, at der etableres en kobling mellem det lokale ansvar for prioritering og udmøntning af forskningsindsatsen og den regionale strategiske ramme. Til at understøtte ledelsesbeslutninger og prioriteringer vil en styrkelse af forskningsregistreringssystemet PURE, der er koblet til økonomisystemet REFLEKS, sikre et stærkt ledelsesinformationssystem (FLIS), da både PURE og REFLEKS føder informationer ind til FLIS. Den nye ledelsesstruktur skal derudover være med til at understøtte og styrke samspillet med universiteterne. Dette gælder ikke mindst samarbejde i Københavns Universitets Hospital (KUH), hvor den nye ledelsesstruktur skal ses i sammenhæng med den kliniske institutstruktur. Dertil kommer, at Region Hovedstadens koncerndirektion skal sikre, at der udvikles og etableres en styrket dialog med Københavns Universitet centralt og Danmarks Tekniske Universitet om udvikling af det strategiske samarbejde på forskningsområdet. I forbindelse med etablering af nyt vicedirektørforum nedlægges Det Strategiske Forskningsråd. Som følge heraf skal der sikres indspil fra og faglig sparring med det forskningsfaglige miljø på det regionale niveau. Der etableres derfor et mindre forskningsfagligt advisory board, som vil være rådgivende i forbindelse med udformning af strategier, handleplaner og øvrige forskningsfaglige spørgsmål. Advisory boardet etableres med repræsentation af alle relevante faggrupper, h erunder skal der blandt andet sikres indspil fra de yngre forskere og kommunerne. De yngre forskere vil få

Bilag 6

29

en særlig invitation til halvårlige møder, mens repræsentanter fra den administrative styregruppe for sundhedsaftaler (DAS) vil blive inviteret til den årlige forskerkonference.

Bilag 6

30

6. BILAG 2: OVERSIGT OVER ENHEDER MED STØTTEFUNKTIONER OG RELATEREDE OPGAVER I REGION HOVEDSTADEN

Region Hovedstaden råder alene eller sammen med andre over en række enheder med støttefunktioner, der skal bistå forskere, sundhedspersonale, kvalitetsfondsbyggerierne og andre aktiviteter i regionen i forskellige forhold. Nedenfor fremgår en oversigt over støttefunktionerne inddelt efter det område, de adresserer i deres specialisering. Oversigten indeholder også funktioner, der via deres generelle opgaver mere indirekte støtter forskningen. Andre enheder, som drives lokalt af hospitaler er ikke inkluderet i gennemgangen. FORSKNING OG KLINISKE FORSØG Tectra (teknologioverførselsenhed) yder bistand i forbindelse med patentering, kommercialisering og selskabsetablering, og står for den juridiske rådgivning om indgåelse af forskningskontrakter mellem regionens forskere og private virksomheder. Forankret i Koncern Regional Udvikling. www.regionh.dk/tectra. FIE (Forsknings- og innovationsstøtteenhed) rådgiver og vejleder omkring finansieringsmuligheder, og hjælper med udformning af fondsansøgninger m.m. Forankret i Koncern Regional Udvikling. www.regionh.dk/fie. Clinical Trial Alliance (CTA) er en koordinerende funktion, der hjælper hospitaler, forskere og virksomheder i forbindelse med gennemførelse af kliniske forsøg. Forankret i Koncern Regional Udvikling. www.regionh.dk/cta. creoDK er Region Hovedstadens, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet fælles kontor i Bruxelles. Creodk’s formål er at tiltrække yderligere finansiering til forsknings- og udviklingsprojekter fra EU’s rammeprogrammer. Forankret i Region Hovedstaden, Koncern Regional Udvikling. www.regionh.dk/creodk. GCP-enheden (Good Clinical Practise) rådgiver og monitorere kliniske lægemiddelforsøg på regionens hospitaler og institutter under Københavns Universitetshospital (KUH), så de gennemføres i overensstemmelse med gældende lovgivning. Forankret i Københavns Universitetshospital (KUH). http://gcp-enhed.dk. Region Hovedstadens videnskabsetiske komite (VEK) skal i henhold til loven sikre, at biomedicinske forskningsprojekter, der indebærer forsøg på mennesker eller med menneskeligt biologisk materiale, gennemføres videnskabsetisk forsvarligt. Forankret i Koncern Sekretariat. http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Raad+komiteer+og+fora/De+videnskabsetiske+komiteer. INNOVATION OG BYGGERI Center for Sundhedsinnovation (CSI) understøtter brugerdreven innovation på alle regionens hospitaler gennem udvikling og fremme af innovative teknologier, services og organisationsformer i samarbejde med andre aktører, herunder erhvervslivet. Forankret i en styregruppe bestående af direktionsmedlemmer fra hospitalerne og koncerndirektionen. www.regionh.dk/CenterforSundhedsinnovation.

Bilag 6

31

UDDANNELSE UCSF (Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning) har til formål at udvikle sundhedsfremme, omsorg og pleje gennem undervisning, forskningsprojekter og forsknings-vejledning. Har selvstændig bestyrelse, men er budgetmæssigt forankret i Koncern Regional Udvikling. www.ucsf.dk. CEKU (Center for Klinisk Uddannelse) er en forsknings-, udviklings- og serviceenhed for de sundhedsvidenskabelige uddannelser ved Københavns Universitet og den lægelige videre- og efteruddannelse i Region Hovedstaden. Forankret i Koncern Plan og Udvikling i tæt samarbejde med Rigshospitalet. www.rigshospitalet.dk/menu/AFDELINGER/Enheder+paa+tvaers/CEKU. DIMS (Dansk Institut for Medicinsk Simulation) udbyder simulationsbaserede kurser for sundhedsfagligt personale med det formål at øge kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen. Forankret på Herlev Hospital. www.herlevhospital.dk/menu/Afdelinger/Dansk+Institut+for+Medicinsk+Simulation. IMPLEMENTERING Enhed for Patientsikkerhed indsamler og analyserer de utilsigtede hændelser, som personalet rapporterer, i samarbejde med hospitalernes og psykiatriens ledelser og risikomanagere. Forankret i Koncern Plan og Udvikling. www.regionh.dk/topmenu/omRegionH/denAdministrativeRegion/Tvaergaaende+enheder/Enheden+for+ patientsikkerhed/Enhed_for_patientsikkerhed.htm. Enheden for Brugerundersøgelser er et videncenter for patientoplevet kvalitet i Region Hovedstaden, der gennemfører regionale og landsdækkende undersøgelser af patient- og brugeroplevelser i det danske sundhedsvæsen. Forankret i Koncern Plan og Udvikling. www.patientoplevelser.dk.

Bilag 6

32

7. BAGGRUNDSMATERIALE Hospitals- og Psykiatriplan 2020, jf. http://www.regionh.dk/topmenu/Nyt_Presse/Nyheder/Temanyheder/Region+Hovedstadens+hospitals+og+psykiatriplan+2020+vedtaget.htm. Forskning – ansvar, opgaver, organisering og forsøgspersoners rettigheder (forskningsvejledning for medarbejdere i Region Hovedstaden med forskningsopgaver/ansvar), http://www.regionh.dk/forskning” www.regionh.dk/forskning. Global Excellence katalog 2010 og 2011, se http://www.regionh.dk/globalexcellence” www.regionh.dk/globalexcellence. Professorplanen, jf. www.regionh.dk/forskning. NNS Rapporterne, kan rekvireres ved henvendelse til Sundhedsministeriet. Sund Vækst (2011), jf. www.sum.dk. Aftale om sundhed (2011), jf. www.sum.dk. Regionens erhvervsudviklingsstrategi, www.regionh.dk/vaekstforum. Vækststrategi for biotekklyngen i Hovedstadsregionen 2010-2015, kan rekvireres ved henvendelse til Koncern Regional Udvikling i Region Hovedstaden. OECD analysen 2009, jf. http://www.regionh.dk/menu/Regional+Udvikling/Regional+udviklingsplan/Analyser/Arkiv+2/OECD+analyse+af+hovedstaden.htm” http://www.regionh.dk/menu/Regional+Udvikling/Regional+udviklingsplan/Analyser/Arkiv+2/OECD+analyse+af+hovedstaden.htm. Politik for Sundhedsforskning 2007 og afrapportering af Politik for Sundhedsforskning 2007, jf. http://www.regionh.dk/forskning” www.regionh.dk/forskning. Retningslinjer for kvalitetsbyggerier i forhold til forsknings- og uddannelsesfaciliteter, kan rekvireres ved henvendelse til Koncern Regional Udvikling i Region Hovedstaden.

Documents

DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN UDVALGET FOR … · 2015-04-20 · on Hovedstaden samt repræsentanter fra erhvervslivet, universiteter, relevante myndigheder og øvrige eksperter. Regionsrådet