Upload
oddfischlein
View
232
Download
10
Embed Size (px)
DESCRIPTION
årsrapport 2015
Citation preview
Årsrapport 2015
Regionernes AkutlægehelikopterÅrsrapport 2015
Editor: Stine Heslop
Layout: OddFischlein
Photo: Anna Marín Schram, Aarhus Fotografi
samt piloter og HEMS-reddere.
Font: Mari
© All rights reserved 2016
Regionernes Akutlægehelikopter
Denmark
www.akutlaegehelikopter.dk
01 Året der gik 5
02 Hjælpen fra oven 7
03 Flyvninger i hele landet 10
04 Bag om akutlægehelikopteren 19
04 Mød en pilot 24
04 Mød en HCM 27
04 Mød en akutlæge 28
05 Flyvende intensivstue 30
06 Når mørket falder på .... 34
07 Flyvning i dårligt vejr 36
08 Videnskab i hverdagen 38
09 Kvalitetsarbejde 41
10 Fælles uddannelse & ensartet praksis 42
11 Øvelse gør mester 44
Klager 47
Organisation 48
Økonomi 50
Disponeringsretningslinjer 52
INDHOLDSFORTEGNELSE
Årsrapport 2015
REGIONERNES AKUTLÆGEHELIKOPTER
Siden d. 1. oktober 2014 har Danmarks fem
regioner i fællesskab sørget for, at tre døgnbeman-
dede akutlægehelikoptere er klar til at flyve ud og
behandle akut syge og tilskadekomne patienter,
hvor tiden er allermest kritisk og afgørende. De tre
helikoptere hører til på baserne i henholdsvis Ring-
sted, Skive og Billund og dækker hele Danmark.
I oktober 2015 kunne Den Landsdækkende Akut-
lægehelikopterordning fejre sit første hele driftsår.
Vi kan med stor tilfredshed se tilbage på et år, hvor
regionerne i fællesskab har fortsat arbejdet med
at styrke og optimere den daglige drift og samtidig
løfte en række projekter, der er med til at udvikle
ordningen til gavn for landets patienter.
2015 har budt på knapt 2.600 flyvninger og de
nærmere opgørelser af flyvemønstre og aktivitet
bekræfter, at helikopterordningen primært assiste-
rer og transporterer svært syge og tilskadekomne
patienter til landets højt specialiserede hospitaler.
De tre helikoptere flyver til borgere i hele landet
uanset bopæl og skadested og er i sin funktion med
til at udjævne nogle af de geografiske uligheder i
sundhed ved at give alle borgere lige adgang til højt
specialiseret behandling.
I det forgangne år er der blevet arbejdet intensivt
med den sundhedsfaglige kvalitet, og ordningen
blev akkreditereret efter Den Danske Kvalitets-
model. Det er en rigtig flot præstation af en så ny
organisation. Styregruppen vil gerne anerkende det
store stykke arbejde, som har sikret at ordningen
har fået det kvalitetsstempel.
I Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning
er der i årets løb arbejdet målrettet med at videre-
udvikle de flyoperative muligheder, som betyder,
at det i højere grad kan lade sig gøre at flyve og
lande både nat og dag og under dårlige vejrforhold.
Det forventes, at resultaterne af arbejdet med at
forbedre de flyoperative muligheder i 2015 giver
øget aktivitet i 2016.
I 2015 er der også etableret et forskningsudvalg i
regi af Den Landsdækkende Akutlægehelikopter,
som er med til at sikre udvikling og resultater inden
for behandlingen af ordningens patienter på viden-
skabeligt grundlag. Det er forventeligt, at vi med så
højt specialiseret mandskab, der er ansat i ordnin-
gen både kan implementere den nyeste viden og
samtidig udbrede vores viden og erfaringer både
nationalt og internationalt.
På vegne af styregruppen vil jeg som formand
benytte lejligheden til at takke alle vores samar-
bejdsparter. Vi har en række nære samarbejdspar-
ter, som vi dagligt er i kontakt med og som har taget
godt imod os som ny kollega. Vi har også en række
mere perifere samarbejdsparter - eksempelvis
kommunerne, hvor baserne ligger. Her vil vi takke
for det konstruktive samarbejde og for at have
taget så godt imod ordningen.
Svend Hartling
Formand for helikopterordningens styregruppe
Koncerndirektør, Region Hovedstaden
01 l FORMANDENS FORORD
ÅRET DER GIK
02 l DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING
HJÆLPEN FRA OVEN
SIDE 8 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
NÅR TIDEN ER KNAP… I takt med, at den specialiserede lægebehandling i
Danmark samles på færre og større akutsygehuse
er der flere områder i landet, hvor borgerne får læn-
gere til akuthjælp, hvis de bliver syge eller kommer
ud for en ulykke
Siden 1. oktober 2014 har tre døgnbemandede
akutlægehelikoptere suppleret det præhospitale
beredskab. Akutlægehelikopterne yder hurtig
indsats for de patienter, hvor tiden er knap og af-
standen til behandling er lang. Ved hurtigt at kunne
transportere kritisk syge og alvorligt tilskadekomne
patienter til den rette behandling, skaber akutlæge-
helikopterne større tryghed i de dele af landet, hvor
der bliver længere til nærmeste akutsygehus og
specialiseret behandling.
Den Landsdækkende Akutlægehelikopterord-
ning drives af de fem regioner i fællesskab. De tre
akutlægehelikoptere holder til på baserne i Skive,
Billund og Ringsted og kan herfra sendes til alle dele
af Danmark, og fungerer som ét samlet beredskab,
der drives af regionerne i fællesskab.
FÆLLES PRINCIPPER FOR DISPONERING Når en borger i Sønderborg pludselig falder livløs
om og ca. 45 minutter senere bliver modtaget på
hjerteafdelingen på Odense Universitetshospital,
hvor et operationshold står klar til at modtage og
operere patienten, kan det kun lade sig gøre, fordi
de præhospitale beredskaber hurtigt og effektivt
koordinerer indsatsen.
Den daglige disponering af de tre helikopterbered-
skaber er forankret i de fem regioners præhospitale
organisationer. Helikopterne indgår som en fuldt
integreret del af det præhospitale setup i Danmark
og supplerer det øvrige akutte beredskab i de fem
regioner.
Når helikopteren går i luften sker det på baggrund
af en melding fra vagtcentralen, som kort beskri-
ver, hvad det drejer sig om, og hvor patienten er.
Helikopterne flyver til alle dele af landet, og de
fem regioners vagtcentraler kan disponere alle tre
helikoptere.
En fælles regional retningslinje ”Instruks for dispo-
nering” (se s. 54) udgør vurderingsgrundlaget for at
sende helikopteren af sted. Instruksen er baseret
på Dansk Indeks for Akuthjælp. På baggrund af er-
faringerne fra første års drift er de revideret ultimo
2015 for at sikre, at helikopterne fortsat sendes til
de rigtige patientgrupper.
Når helikopteren sendes afsted, sker det altid efter
en vurdering af, om der er en tidsgevinst enten i
forhold til at transportere patienten til den rette be-
handling eller at få en læge ud til patienten. Alvorlige
traumer og tidskritiske patienter, hvor liv og/eller
førlighed er i fare, er de primære patientgrupper.
Samtidig prioriteres det også at flyve til mindre øer,
selvom der ikke er tale om meget alvorlige og livs-
truende tilstande. Det kan spare øboende patienter
for lange vente- og transporttider, hvis der f.eks.
først går en færge næste dag.
Præhospital, der betyder ”før-hospital”,dækker
over hele forløbet fra en borger ringer 112 til
indlæggelse på et sygehus. Det ”før-hospitale”
beredskab indbefatter foruden akutlæge-
helikopterne også ambulancer, akutbiler og
akutlægebiler samt AMK-vagtcentraler (Akut
Medicinsk Koordinering), hvor de sundhedsfag-
lige 112 opkald modtages.
Alle sundhedsfaglige 112-opkald, dvs. akut
sygdom og tilskadekomst hos mennesker,
sendes fra alarmcentralen til regionernes
døgnbemandede AMK-vagtcentraler. Alle
opkald besvares af en sundhedsfaglig visitator,
der samarbejder med en teknisk disponent. De
vurderer hurtigt situationens alvor og omfang,
og sender den rette hjælp af sted.
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 9
03 l AKTIVITET
FLYVNINGER I HELE LANDET
I 2015 har regionernes tre døgnbemandede akutlægehelikoptere været i luften i alt 2.569 gange. Det vil sige, at helikopterne i gennemsnit i 2015 er fløjet af sted til svært syge eller tilskadekomne borgere syv gange – døgnet rundt – året rundt.
”Vi flyver især til akutte patienter, der er i overhængende livsfare eller som fejler noget, hvor tiden er afgørende for at de får den rette behandling. Det kan f.eks. være en blodprop i hjernen eller i hjertet. Det kan være traume- patienter fra trafikulykker eller børn der er alvorligt syge f.eks. med meningitis” Jesper
Minutter40
30
20
10
40
80
120
160Kilometer
SKIVE
BILLUND
Minutter40
30
20
10
40
80
120
160Kilometer
Minutter40
30
20
10
40
80
120
160Kilometer
RINGSTED
BASER De tre akutlægehelikoptere hører til på hver deres
base i Skive, Billund og Ringsted. Baserne er stra-
tegisk placeret for at sikre den bedste dækning i
de dele af landet, hvor der er langt til de speciali-
serede behandlingssteder - f.eks. traumecentre og
hospitaler, der foretager akutte ballonudvidelser i
forbindelse med blodprop i hjertet eller brandsårs-
afdelinger.
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 11
ANTAL FLYVNINGER I 2015 FORDELT PÅ MÅNEDER OG BASER
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ialt
Billund 40 46 49 85 84 86 91 82 79 71 62 67 842
Ringsted 52 55 66 88 85 92 92 91 83 87 74 66 931
Skive 49 54 67 69 70 68 84 67 72 63 65 68 796
I alt 141 155 182 242 239 246 267 240 234 221 201 201 2569
FLYVNINGEROvenfor er flyvningerne i 2015 opgjort på måneder
og helikopterbase. I årets løb har Ringstedhelikop-
teren, fløjet flest ture efterfulgt af Billund og Skive.
Aktiviteten varierer gennem året med døgnets lyse
timer og vejrforhold. Dog er aktiviteten i årets sidste
kvartal med 623 ture væsentlig højere sammenlig-
net med 4. kvartal 2014, hvor der var 433 ture. En
af årsagerne til aktivitetsstigningen er bl.a., at der er
blevet arbejdet målrettet på at integrere og udnytte
akutlægehelikopterordningen i regionernes præho-
spitale organisationer og arbejdsgange.
Samlet set nærmer aktiviteten sig tre ture i døgnet
pr. helikopter. Aktiviteten forventes at stige yder-
ligere i 2016, som følge af, at helikopterne har fået
tilladelse til at lande i terræn om natten. Samtidig
etableres der særlige ind- og udflyvningskorridorer
på udvalgte steder rundt om i Danmark, der gør det
muligt at lette og lande trods dårligt sigte. Disse
udviklingstiltag og betydningen heraf er beskrevet i
detaljer i afsnit 06 og 07.
Ud af de 2.569 gange de tre akutlægehelikoptere
har fløjet i løbet af 2015, har de til sammen fløjet
1.344 patienter til behandling på hospitaler rundt
om i landet. Ved de øvrige 1.225 flyvninger har
helikopterens akutlæge kunnet give patienterne
specialiseret lægehjælp på skadesstedet, så de
efterfølg ende kunne transporteres videre til be-
handling med ambulance eller afsluttes.
Det sker også, at en opgave aflyses, mens helikop-
teren er undervejs. Aflysninger forekommer oftest,
fordi helikopterlægen har haft kontakt med ambu-
lancen på skadesstedet og vurderet, at der alligevel
ikke er behov for akutlægehelikopteren. Ved aflys-
ninger er helikopterne med det samme ledige og
kan flyve direkte videre til andre skadessteder.
SIDE 12 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 13
"Som en del af en generel udvikling på det kardiologiske felt tager vi flere og flere hjertestoppatienter med ind på sygehuset, også patienter, som for få år siden blev vurderet til ikke af have en chance for at overleve. Vores opgave er at stabilisere dem under flyveturen. Ved hjælp af et mekanisk hjertemassageapparat kan vi holde blodforsyning til organerne i gang, selvom hjertet ikke slår. Vi kan også intubere patienterne og lægge dem i respirator. På den måde kan vi bevare vævet i hjernen, nyren, leveren osv. Det betyder, at der er en mulighed for at deres liv og førlighed kan blive reddet med behandling på et højt specialiseret sygehus" Jesper
Danmarkskort viser med farvekoder, hvor ofte helikopterne er
landet i de enkelte kommuner i 2015. Jo mørkere farve, desto
flere missioner har helikopterne været på i kommunen.
PATIENTER FORDELT PÅ INITIEL HELIKOPTERLÆGE-DIAGNOSE
Diagnose* Antal fløjne patienter Andel i pct.
Hjerte 499 37%
Hjerne 249 19%
Traume 220 16%
Forbrænding 90 7%
Andet 286 21%
I alt 1.344 100%
PATIENTGRUPPERHjertepatienter er langt den største gruppe, som
akutlægehelikopteren har fløjet med. Den næststør-
ste patientgruppe er akut opstået sygdom i relation
til hjernen eller centralnervesystemet.
Knap hver femte patient flyves under kategorien
’Andet’, som dækker eksempelvis forgiftninger,
vejrtrækningsbesvær samt andre diagnoser.
Ud over de nævnte diagnoser har helikopterordnin-
gen tilset og fløjet med en del børn.
GEOGRAFIDanmarkskortet viser med farvekoder, hvor ofte
helikopterne er landet i de enkelte kommuner i
2015. Jo mørkere farve, desto flere missioner har
helikopterne været på i kommunen.
Helikopterne har som vist på kortet været på flest
missioner i det vestlige Jylland, på Samsø og de
syd- og østlige områder af Sjælland.
Der ligger altid en sundhedsfaglig vurdering fra
AMK-vagtcentralen bag, når akutlægehelikopter-
ne sendes ud til syge og tilskadekomne borgere.
Den sundhedsfaglige vurdering sammenholdes
altid med den tidsmæssige gevinst ved transport
fra skadestedet til specialiseret behandling med
helikopter fremfor ambulance. Der er derfor meget
få flyvninger til områderne tæt på universitetsho-
spitalerne, hvor det er hurtigere at transportere
patienter til hospitalet med ambulance.
Kortet viser således tydeligt, at akutlægehelikop-
teren primært flyver til de områder, hvor akut syge
eller tilskadekomne borgerne har langt til speciali-
seret behandling.
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 15
MAND MED HJERTESTOP
Midaldrende mand på Midtsjælland får under fysisk anstrengelse kraftige
brystsmerter og falder livløs om. Ægtefælle giver hjertemassage indtil
ambulancen ankommer. Ambulanceredderne fortsætter med avanceret
førstehjælpsbehandling og akutlægehelikopteren fra Ringsted ankommer
12 minutter efter alarmopkaldet. Helikopterlægen supplerer med yderligere
behandling og manden genoplives og stabiliseres. Hjertekardiogram taget
på stedet viser stor blodprop i hjertet. Patienten flyves med helikopteren til
Rigshospitalet og modtages på hjerteafdeling 57 min efter helikopteren fik
alarmen. Patienten får akut undersøgelse og behandling med indsættelse
af stent i hjertets kranspulsåre.
LIVLØST BARN
Fire uger gammel dreng, der på grund af medfødt hjertefejl er opereret i de
første leveuger, bliver pludselig slap og ukontaktbar i hjemmet i Vestjylland.
Far giver hjertemassage. Ambulance og akutlægebil er fremme efter 15
minutter og akutlægehelikopteren fra Billund ankommer 22 minutter efter
alarmopkaldet. Der gives avanceret hjertestopbehandling, hvor der også
anlægges rør til luftvejen, så vejrtrækningen sikres. Der indsættes også
en knogle-kanyle, hvor der gives medicin og væske. Efter 25 minutter får
barnet atter kredsløb. Flyves til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Efter
25 minutters flyvetid modtages barnet på Børneintensiv Afdeling. Drengen
vågner langsomt op efter behandling og er i dag frisk og har ingen mén efter
hjertestoppet.
SIDE 16 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 17
HELIKOPTERENNorsk Luftambulanse (NLA) vandt i 2013 opgaven
som leverandør af helikopterne i Den Landsdæk-
kende Akutlægehelikopterordning. Regionerne ejer
baserne og lægerne i helikopterordningen er ansat
af regionerne. Det øvrige mandskab er ansat i Norsk
Luftambulanse med arbejdssted i den danske
ordning.
Regionerne har kontrakt med NLA frem til 2020
med mulighed for forlængelse på yderligere 3 år.
Herefter skal kontrakten i udbud igen.
Helikopterne er en opgraderet EC135P2e, der er
produceret af Airbus Helicopters i juni 2014. De har
en marchhastighed på
ca. 240 km/t.
Helikoptertypen er forholdsvis lille. Det betyder,
at den kan lande på et areal helt ned til 25x25 m.
Den kan derfor ofte lande så tæt på patienten, at
man undgår at skulle transportere patienten med
ambulance frem til helikopterlandingspladsen. Det
sparer værdifuld tid.
Helikopteren vejer ca. 3 tons, når den er fuldt
udstyret og tanket. Vægten har stor betydning for,
hvor helikopteren kan lande. Jo mindre den vejer, jo
mindre risiko er der for gennemsynkning på blødt
underlag
Helikopterne er udstyret med det nyeste flyvetek-
niske udstyr, der skal sikre, at transport af patien-
terne foregår hurtigt og sikkert både nat og dag.
Helikopterne kan flyve i næsten al slags vejr og med
den indbyggede automatpilot er det muligt at flyve
udelukkende på instrumenter.
Når helikopteren flyver sidder piloten forrest til
højre, HCM’en til venstre og lægen bag piloten.
HELIKOPTEREN ER BLANDT ANDET UDSTYRET MED:
• Nyeste Garmin GTN750 GPS-navigation
• Natlysbriller og kraftige søgelamper, som læge og
HCM bruger til at lyse efter forhindringer f.eks.
højspændingsledninger, flagstænger mv. ved natlanding.
• Seneste Euronav 7 moving map incl. komplet
obstruktionsdatabase
• Telephonics RDR1600 vejr- og eftersøgningsradar
04 l HELIKOPTER, MANDSKAB OG BASER
BAG OM AKUTLÆGE- HELIKOPTEREN
10, 2 m
DimensionerLængde 10, 2 mAfstand, hale til jord 0,76 mBredde (stel) 2,11 mHøjde 3,64 mRotor ø10,2 m
2,11 m
3,64 m
3,64 m
0,76 m0,59 m
Airbus HelicopterEC135P2e
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 19
MANDSKABAkutlægehelikopterne bemandes af tre personer:
en pilot, en præhospital akutlæge og en HEMS Crew
Member (HCM), som er en specialuddannet ambu-
lanceredder.
Piloterne er nøje udvalgt, og der stilles høje krav
til erfaring med flere forskellige slags flyvning og
antallet af flyvetimer.
Den præhospitale akutlæge er anæstesiologisk
speciallæge med uddannelse og erfaring i præho-
spital behandling. Alle læger har stor erfaring fra
kørsel med akutlægebil og har derfor flerårig rutine i
at vurdere og behandle akut svært syge og tilskade-
komne patienter.
HCM’en har en vigtig og svær rolle, da han skal løse
meget forskelligartede opgaver. HCM’en skal både
kunne navigere og hjælpe piloten under flyvningen
og assistere lægen i behandlingen af patienten.
Alle ansatte i akutlægehelikopterordningen er højt
kvalificerede. Der stilles store krav til det operative
mandskabs faglige kompetencer, erfaringer samt
fysisk og psykisk robusthed og ikke mindst deres
evne til samarbejde. I udvælgelsesprocessen er det
langt fra alle, som kommer gennem nåleøjet. Alle ud-
valgte har gennemgået et intensivt træningsforløb.
VAGTDÆKNING OG MOBILISERINGSTIDDe tre akutlægehelikoptere er døgnbemandede.
Piloten og HCM’en er på vagt en uge af gangen,
mens lægen typisk er på vagt 1-3 døgn af gangen.
I en vagtperiode skal mandskabet være klar til at
flyve døgnet rundt.
I dagtiden er der en mobiliseringstid på 4½ minut.
Det vil sige, at helikopteren skal være i luften
indenfor 4½ minut efter der er indkommet et
alarmopkald. Om natten kan planlægning af turen
og vurdering af vejret være mere kompliceret, og det
kan tage længere tid.
Modstående billedserie viser
crewets opgaver ved et alarmopklad.
MOBILISERINGS TID: 4½ MINUT FRA ALARM TIL AFGANG
Alarm Planlægning Klargøring Afgang
5
3
4 12
5
3
4 12
5
3
4 12
5
3
4 12
5
3
4 12
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 21
ET DØGN MED AKUTLÆGEHELIKOPTEREN
kl. 08.30 Morgenmad og morgenbriefing omkring vejret.
Vagtskifte læge og overlevering.
kl. 09.00 Daglige tjeklister og opgaver. I dag optælling
i medicinskabe.
kl. 13.00 Frokost
kl. 13.50 Alarmmelding om færdselsuheld på motorvej.
Lastbil involveret. Patient behandlet. Dødelig udgang
og retur til basen
kl. 17.30 Træning af natlanding i terræn, hvor lægen har en stor
rolle i sikring af landingssted og mulige hindringer
kl. 18.05 Afbryder træning pga. melding om forbrændt barn,
der skal flyves til Rigshospitalet.
kl. 20.30 Helikopter befinder sig nord for Fyn - retur fra
Rigshospitalet og får melding om ung mand med
hjertestop i sønderjylland. Patient flyves til Odense
Universitetshospital og overlever
kl. 22.00 Aftensmad
kl. 23.00 Godnat
kl. 00.20 Melding om solouheld i ’trekants-området’ med bil i
brand. Helikopter ankommer 8 minutter
efter alarmering og lander i terræn – ved siden af
skadesstedet. Patienten stabiliseres og flyves til
Rigshospitalet med ankomst 90 minutter efter
der blev ringet 112
kl.04.30 Tilbage på Billund basen, hvor standby-crew
står klar, da vagtcrew ikke har mere flyvetid tilbage.
BASENDe tre helikopterbaser i Billund, Skive og Ringsted
blev bygget i 2014 og ejes af regionerne. NLA har
brugsretten i kontraktperioden og er ansvarlig for
den daglige drift af baserne. De tre baser er ens i
deres opbygning, hvilket har været med til at holde
udgifterne til byggeriet nede. Det har også den for-
del, at mandskabet kan tage vagter på alle tre baser
uden at ændre i rutiner og arbejdsgange.
Det stiller krav til indretningen, at mandskabet er på
vagt på baserne i op til en uge af gangen. Den skal
både være funktionel og samtidig skal crewet uan-
set, hvad de lige er i gang med – bad, madlavning,
træning osv., kunne være klar til at lette indenfor
4½ minut.
Indretningen af basen tager derfor højde for, at der
er hurtig adgang til helikopteren – f.eks. er køkken
og opholdsrum placeret i nærheden af hangaren,
hvor helikopteren står klar. Samtidig skal tekniske
og flyoperative krav bl.a udflyvningskorridorer og
skinnesystem være opfyldt, så helikopteren hurtigt
kan køres ud af hangaren og flyve mod et skades-
sted. Hangaren indeholder samtidig også værk-
stedsfaciliteter og teknikerrum til flymekanikere,
medicinrum, træningsfaciliteter m.m.
Vagtværelser og fællesfaciliteter er desuden ind-
rettet efter princippet om, at crewet skal arbejde
sammen som et team på vagten, – både når det
gælder de flyvende missioner, men også når det
gælder dagligdags opgaver såsom madlavning og
oprydning.
På baserne er der fire vagtværelser til det vagtha-
vende crew. Vagtværelserne er enkelt indrettet
med seng, bord, skab og wc/bad. Der er ikke fjern-
syn på værelserne, så TV-kiggeri foregår i stedet i
opholdsstuen som en social aktivitet sammen med
det øvrige crew. Baserne har også plads til overlap-
pende crews, der afløser hinanden.
SIDE 22 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
04 l HELIKOPTER, MANDSKAB OG BASER
MØD EN PILOT
MOTIVATIONEN?Det er et meget afvekslende job med rigtig godt
kollegialt samvær på baserne. Det spiller en
kæmpestor rolle for mig. Vi er på vagt syv døgn ad
gangen, og det liv vi har sammen på basen, hvor vi
laver mad, træner og holder os klar til at flyve ud for
at gøre en forskel for mange af vores medborgere
er helt fantastisk og ret unikt. Det er med til at gøre
det her til verdens bedste arbejdsplads.
UDFORDRINGEN?En af de mest udfordrende opgaver for mig som
pilot er at kunne sige nej til at flyve. Som pilot har
jeg ansvaret for besætningens sikkerhed. Det er
min opgave at vurdere, om det er sikkerhedsmæs-
sigt forsvarligt at flyve, godt hjulpet af en række
sikkerhedsmæssige procedurer.
Jeg sætter aldrig crewets sikkerhed på spil. Men
hvis vi f.eks. får at vide, at en opgave drejer sig
om et barn med luftvejsproblemer, så presser vi
citronen og går ofte helt til kanten af det mulige for
at gennemføre flyvningen. Her er det min opgave at
vide præcis, hvor kanten går. Jeg skal kunne sætte
foden ned og sige nej til at flyve, når det ikke er
forsvarligt, også selvom vi ved der er en patient, der
har brug for hjælp.
DE SVÆRE OPLEVELSER?Jeg har en civil baggrund fra off-shore industrien og
har aldrig tidligere stået over for en trafikulykke, så
det var en af mine største bekymringer, da
jeg startede.
Men jeg flyver sammen med meget erfarne folk og
vi er gode til at hjælpe hinanden med at få styr på
tankerne på vej ud til skadestedet. Vi får altid en
kort melding fra AMK-Vagtcentralen om, hvad vi
flyver ud til og har måske 10 minutter i helikopteren,
hvor vi kan forberede os også mentalt på, hvad vi
skal møde.
Jeg oplever også at det at deltage aktivt og hjælpe
med det praktiske på skadestedet, gør det nem-
mere. Det kan f.eks. være at hjælpe med at hente
udstyr fra helikopteren og planlægge logistikken i
forhold til, hvordan vi får patienten ind i helikopte-
ren og hvordan vi udnytter tiden bedst muligt på
skadestedet.
Vi har desuden en fast struktur med debriefing
efter hver eneste tur. Og vi har god mulighed for at
vende tilbage til en hændelse, der bider lidt ekstra,
og vende den igen med kollegaerne, fordi vi er på
basen sammen i syv døgn. Så man kan få lukket
tankerne om en hændelse.
”Jeg prøver altid at holde mig for øje, at vi er på vej til nogle mennesker, der har den værste dag i hele deres liv, og så kommer vi og tilbyder den bedste sundhedsfaglige hjælp, Danmark kan præstere. ”
SIDE 24 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
Lars Koorsgaard Kvols, 36 år
Titel: Chief Pilot Denmark
Uddannelse: Helikopterpilot i 2005
Har fløjet akutlægehelikopter i Danmark siden 2012
Erhvervserfaring: - 5000 flyvetimer
- Instruktør
- Kontrollant for Trafik & Byggestyrelsen
- Offshore pilot i Danmark, Norge, Finland, England og Afrika
Jens Brock Larsen, 48 år
Titel: Hems Crew Meneber (HCM)
Special uddannet ambulance redder
Uddannelse: Brandmand og paramediciner
Har fløjet akutlægehelikopter i Danmark siden 2011
Erhvervserfaring: 26 år i ambulancetjenesten
OPGAVEN?Jeg byder ind med dels min flyoperative uddannel-
se og dels min sundhedsfaglige uddannelse. Det
vigtigste for mig er at spille piloten bedre i
de flyoperative sammenhænge og at spille lægen
bedre i behandling af patienten.
I de her opgaver, hvor man ofte kan være presset
ud på sin maksimale ydeevne i fagligheden, vinder
man rigtig meget ved, at alle kan understøtte
hinanden. Derfor arbejder vi som et tæt team og
træner både patientopgaver og flyoperative opga-
ver sammen. Det er afgørende at vi har respekt og
anerkendelse for hinandens fagområder, så vi tør
spille hinanden bedre til gavn for patienten.
Vi skal kende hinandens funktioner så godt, at vi
fornemmer et behov før det bliver udtalt.
Hvis lægen f.eks. er i gang med at intubere og sikre
luftvejene hos en motorcyklist, der er kørt galt,
er det en stor hjælp, hvis piloten opfatter, at lægen
har svært ved at se værdierne på monitoren på
grund af skarpt sollys og lige lægger et tæppe over.
MOTIVATIONEN?Det giver rigtig megen mening at kunne bidrage til
ambulancernes gode indsats på landjorden. Det er
en stor glæde, at jeg kan bidrage til, at vi kan tilbyde
hårdt ramte patienter den allerbedste behandling
som sundhedsvæsenet har til rådighed både på
skadestedet, og når vi flyver dem til specialiseret
behandling.
DE SVÆRE OPLEVELSER?Jeg har en god mental model, som jeg gerne deler
med mine kolleger. I evaluering og debriefing af
opgaven, arbejder vi med at hælde tingene ud på
bordet, så vi kan sætte ord på og snakke om det
svære. Til sidst kan vi så putte det i et syltetøjsglas
med låg og sætte det op på en hylde. En gang imel-
lem falder det der syltetøjsglas ned fra hylden, og
det er et signal fra underbevidstheden, om at der
er en bestemt svær hændelse, som man skal have
åbnet op for og talt om én gang til.
Jeg har set lidt af hvert gennem årene, men føler
mig stadig som et helt menneske, så det virker.
Det er et godt visuelt værktøj, som legaliserer at
der kan være svære følelser og at man bliver påvir-
ket af det, man ser. Sådan skal det være, men man
skal også kunne parkere det igen.
04 l HELIKOPTER, MANDSKAB OG BASER
MØD EN HCM
”Vi er som en taburet der skal hvile på tre ben. Der hvor kompetencerne er mest i brug og hår-dest presset, træder de andre til og hjælper.”
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 27
I samspillet med pilot og HCM’en er min opgave at
sætte fokus på og højne det medicinske niveau.
På basen har jeg sammen med HCM’en ansvaret for,
at helikopteren er fuldstændig opdateret med me-
dicinsk udstyr, så vi altid er klar til at lette med kort
varsel. Under flyvningen forbereder vi os på, hvad
vi kan forvente at komme ud til, og på skadestedet
er det naturligvis min opgave i samarbejde med
resten af crewet at give patienten den optimale
behandling. At redde de liv, der kan reddes og bringe
patienten det rette sted hen første gang.
UDFORDRINGERMed helikopteren opererer vi jo i hele
Danmark. En af udfordringerne er derfor
at have et godt overblik over, hvad de
kan på de forskellige lokale hospitaler.
Det er vigtig at vide for at vi kan flyve
patienten direkte til den afdeling, hvor
han eller hun kan få den bedste behand-
ling. Det brugte jeg en del krudt på at få overblik
over i starten, men vi flyver typisk lidt fra alle
helikopterbaser, så man lærer områderne at
kende og har også fået bedre værktøjer til at
få overblik over mulighederne.
Desuden er vi blevet rigtig gode til at samarbejde
med de andre præhospitale enheder, som ofte ken-
der logistikken i området. Man kan jo ikke vide alt
om alting, men jeg har opdaget, at vi tilsammen er et
kæmpestort netværk,der er klædt godt på og kan
hjælpe hinanden med at finde den optimale løsning
for patienten. Så jeg kan sænke skuldrene lidt.
MOTIVATIONENDet, der driver mig, er samarbejdet med yderst
dedikerede piloter og HCM’er. Det at være del af et
team, der sætter en superhøj faglig standard, fordi
vi gerne vil redde alle de patienter, vi på nogen måde
kan redde. Vi er et ekstremt stærkt hold, som kan
gøre en forskel på et højt fagligt niveau, netop fordi
vi kender hinanden så godt, ved lige nøjagtig hvad
vi hver især kan, hvad vores opgaver er og hvad der
er målet.
DE SVÆRE OPLEVELSERAlle læger, der flyver med helikopteren, har mange
års erfaring og har allerede oplevet meget.
Man lærer at lægge en professionel distance og
fokusere på indsatsen, når man er på skadestedet.
Det er klart, at hvis man f.eks. står med et barn der
dør under triste omstændigheder, så bliver vi da kede
af det og kan også sammen græde med forældre-
ne. Vi er jo helt almindelige mennesker. Men efter
så mange år tager man det sjældent med hjem, så
kunne man ikke være der.
Vi er også altid ude som et hold, der oplever det
samme. Efter hver tur laver vi en systematisk debri-
efing, hvor vi blandt andet gennemgår kommunika-
tionen med samarbejdspartnerne, det flytekniske
med f.eks. anflyvning til skadestedet og om der er
noget, vi skal gøre anderledes en anden gang.
Her spørger vi også altid hinanden, om der var noget
i situationen, der påvirker på det personlige plan.
Og så snakker vi om det. Vi er gode til at passe på
hinanden og hjælpe hinanden. Ellers kunne man slet
ikke lave det, vi gør.
04 l HELIKOPTER, MANDSKAB OG BASER
MØD EN AKUTLÆGE
”Det er en stor fornøjelse at komme ud og redde liv, som måske ikke ville være reddet, enten fordi andre læger ikke kunne nå frem eller fordi der er for langt til et sygehus. Jeg glæder mig altid til at komme på arbejde med helikopteren.”
SIDE 28 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
Jesper Hedegaard 43 år,
Uddannelse: Speciallæge i anæstesi.
Har arbejdet som akutlæge i helikopterordningen siden 2014
flyver ca. 3-4 døgn om måneden.
Er til daglig overlæge på Aarhus Universitetshospital.
05 l LÆGEFAGLIGT UDSTYR I HELIKOPTEREN
FLYVENDE INTENSIVSTUE
Populært sagt kan helikopteren fungere både som
fremskudt akutmodtagelse og intensiv afdeling, når
den flyver ud til de allermest syge og tilskadekom-
ne patienter. I kabinen på helikopteren er der plads
til en patient og akutlægen. I særlige tilfælde kan en
pårørende f.eks. ved syge børn flyve med.
Da pladsen i helikopteren er trang klargøres patien-
ten altid inden afgang. Lægen sidder bag i helikopte-
ren ved siden af patienten, og har fra denne position
de samme behandlingsmuligheder som i en ambu-
lance. Eksempelvis kan patienter med hjertestop
stødes eller få hjertemassage under transporten.
Patienterne indlades i helikopteren enten gennem
bagdøren eller gennem den ene sidedør.
• Monitor, der måler hjerterytme, Blodtryk, iltmætning i
blodet, samt kuldioxid i udåndingsluften hos patienter der
er lagt i kunstig coma. Monitoren kan også give stød ved
hjertestop.
• Respirator, som giver luft til patienter
der ikke selv kan trække vejret
• En mekanisk hjertemassagemaskine,
der kan bruges under flyvningen
• Ilt
• Ultralydsudstyr
• Køleboks med blod og plasma
• Medicin til brug ved akut sygdom og tilskadekomst
• Sprøjtepumper til dosering af medicin,
som gives kontinuerligt
• Immobiliseringsudstyr, som bruges
ved svær tilskadekomst
• Kommunikationsudstyr, så der kan kommunikeres med
AMK vagtcentralen, samt andre præhospitale enheder.
Endvidere har vi mobiltelefon og satelittelefon.
OMBORD PÅ HELIKOPTEREN ER DER BL.A. FØLGENDE UDSTYR TIL BEHANDLING AF PATIENTER:
”Den præhospitale indsats bevæger sig i stigende grad mod at behandle mere og mere effektivt. Vi skubber hele tiden grænsen for hvilken behandling, vi kan lave på skadestedet og i helikopteren” Jesper
”Man kan godt betragte helikop-teren som en lille intensiv stue. Vi har alt det udstyr der skal til og kan næsten det samme. Vi har en respirator, vi har en maskine til hjertemassage, vi kan give blod og behandle med medicin, som stimulerer hjertet effektivt, behandle uregelmæssige hjerterytmer, choktilstande, smertebehandle osv.” Jesper
SVÆR TILSKADEKOMST I VESTJYLLAND
68-årig mand bliver klemt under sammenstyrtet garage. Han frigøres af
kollegaer og ambulance ankommer. Han behandles af ambulance, akutbil og
akutlægebil, som giver ham ilt, intravenøs væske og smertestillende medicin.
Akutlægehelikopteren fra Skive ankommer 24 min efter alarmeringen og
opstarter transfusion med blod og plasma, da patienten har ustabilt kredsløb
med tegn på indre blødninger og er i forvejen i behandling med blodfortyndende
medicin. Patienten flyves til traumecentret på Aarhus Universitetshospital,
hvor han afleveres efter 40 minutters flyvning. CT-skanningen viser, at
patienten havde flere ribbensbrud på rygsøjlen, svært brud af bækkenet
og venstre skinneben. Patienten opereres akut og er efterfølgende stabil.
I Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning
arbejdes der løbende på at udvikle de flyvetek-
niske muligheder, så man kan gennemføre flere
missioner i mørke og dårligt vejr. Målet er at kunne
hjælpe flest mulige borgere.
Natlanding i terræn er en af de væsentligste for-
bedringer. Siden starten af akutlægehelikopter-
ordningen har crewet haft mulighed for at anvende
særlige natbriller, der forstærker lyset ca. 5.000
gange. Når man bruger natbrillerne under flyvning,
kan der landes på såkaldte pre-rekognoscerede
pladser om natten. Det betyder, at man i forvejen
har undersøgt om der er hindringer for indflyvnin-
gen, f.eks. bygninger, vindmøller og flagstænger.
Når en plads er pre-rekognosceret kan man lande
der også om natten. Ambulancen kan så ankomme
med patienten, der omlades til helikopteren og
flyves til specialiseret behandling.
På baggrund af de gode erfaringer med natlanding,
fik akutlægehelikopterordningen i november
06 l NATLANDING OG NATLANDING I TERRÆN
NÅR MØRKET FALDER PÅ ....
2015 tilladelse fra Trafik- og byggestyrelsen til at
gå skridtet videre og bruge brillerne til at lande i
u-rekognoscerede områder om natten. Proceduren
kaldes ”natlanding i terræn” og bruges, når der er
et særligt tidskritisk behov og piloten samtidig
vurderer, at det er forsvarligt i forhold til hindringer,
vejrforhold mv.
Inden afgang kigger crewet på satellitkort for at
identificere det bedst egnede landingssted.
I nogle tilfælde er det derfor muligt at lande så
tæt på skadesstedet, at patienten ikke først skal
transporteres i ambulance.
Med muligheden for at lande tæt på skades-
stedet om natten, bidrager helikopteren til at få
hurtig specialiseret lægehjælp frem til patienten.
Desuden spares vigtige minutter i transporten til
specialiseret behandling på universitetshospitaler-
ne. For de mest kritiske patienter betyder minutter
ofte forskellen mellem liv og død.
”Der er ingen tvivl om, at det giver en tidsmæssig fordel, når vi kan lande på selve skadestedet. Danmark er jo supergodt dækket ind med ambulancer, så ofte er der reddere på skadestedet, når vi ankommer. Men vi medbringer blandt andet blod og kan give dette under transporten til sygehuset. Her kan det gøre en stor forskel, at vi nu kan lande på en landevej midt om natten, hvis der er sket et alvorligt trafikuheld og en patient bløder voldsomt. Hvis patienten hurtigt får blod, bliver patientens chance for at overleve større.” Jesper
SIDE 34 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
”Tidligere har vi kun haft tilladelse fra Trafikstyrelsen til at lande på allerede kendte, såkaldt rekognoscerede pladser, f.eks. fodboldbane og parkeringsplader, som vi har haft indflyvningsprocedurer til. Nu må vi faktisk lande på Gårdmand Jensens mark eller på landevejen ved en trafikulykke om natten”
Lars
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 35
Generelt er dårlig sigtbarhed den største enkelt-
stående årsag til, at akutlægehelikopterne ikke
kan flyve. De kan flyve i regn, sne og vind op til
stormstyrke, men har problemer med at lande uden
for de etablerede lufthavne, når der eksempelvis er
tåge eller lavt skydække. Når landingsstedet ikke
kan ses fra luften, er det farligt at forsøge at lande.
Piloten har derfor brug for særlige hjælpemidler til
at kunne foretage sikker landing.
Foruden implementering af natlanding i terræn har
der i 2015 været arbejdet målrettet på at forbedre
landingsmulighederne ved de større hospitaler, så
det næsten altid er muligt at lande med en patient
uanset vejret.
Projektet er foregået i tæt samarbejde med Trafik-
og Byggestyrelsen. Det går ud på at etablere en
række virtuelle indflyvningspunkter (Point in Space
– PinS) ved hospitalerne, som helikopterens auto-
matpilot kan følge. Indflyvningspunkterne viser den
optimale indflyvning til et givent punkt i forhold til
lokale hindringer som f.eks. bygninger, master mv.
Når helikopteren anflyver et hospital med automat-
pilot, er det crewets opgave at monitorere instru-
menterne og vurdere, om helikopteren er på rette
kurs. Ca. 70-150 meter over helipad’en, går piloten
over til visuel flyvning og lander helikopteren
som normalt.
07 l GPS-PINS
FLYVNING I DÅRLIGT VEJR
SIDE 36 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
Slutpunktets lave højde betyder, at det er muligt
at lande i meget dårligt vejr, f.eks. når skyerne
ligger lavt. Uden muligheden for at anflyve med
autopilot og instrumenter er det ikke tilstrække-
ligt sikkert at gå igennem skydækket. Der kan i
princippet stå en mast eller en vindmølle, som ikke
er registreret på kortet. Derfor er det ikke tilladt at
flyve gennem en lavt hængende sky uden hjælp
fra indflyvningspunkterne.
Instrumentanflyvning kan også bruges i tåge.
Tågen kan dog være så tæt, at helipad’en ikke kan
ses, når instrumentanflyvningen stopper. I disse
situationer må landing afbrydes, og der skal så
findes et alternativt sted at lande med patienten.
Som en hjælp til at forudse og undgå sådanne situa-
tioner er instrumentlandingspladserne udstyret
med meteorologisk udstyr, der sender trykmålinger
til helikopteren og flere kameraer. Kameraerne tager
fire billeder i timen, som giver crewet mulighed for
at vurdere de konkrete landingsforhold.
Allerede under planlægning af opgaven på
HEMS-basen kan crewet vurdere, hvilket hospital,
det er bedst at flyve patienten til, og undervejs
og på skadestedet kan de tjekke vejret og de
lokale forhold på en iPad, mens patienten
indlades i helikopteren..
I januar 2016 er der etableret instrumentindflyv-
ninger til Rigshospitalet og Aarhus Universitets-
hospital. I løbet af første halvår af 2016 forventes
yderligere instrumentindflyvning til hospitalerne i
Ålborg, Odense og Slagelse at være etableret.
TUR TIL SØNDERJYLLAND I DÅRLIGT VEJR
Tidligere rask dreng på tre år, der har været syg i
et par dage med opkastninger bliver tiltagende
sløv og udvikler røde prikker og små blodspræng-
ninger i huden. Ambulance og akutlægebil
sendes afsted og starter behandling med ilt,
intravenøs væske og anitbiotika. Barnet bliver
tiltagende dårlig trods behandling. Akutlæge-
helikopteren fra Billund tilkaldes for hurtigt at
kunne transportere drengen til specialiseret
behandling på sygehuse. Vejret er meget dårligt
med lav sigtbarhed og helikopteren kan derfor
ikke lande på hjemadressen.
Det aftales at lave mødested med overlevering
fra ambulance til helikopter i en nærliggende
lufthavn. Akutlægehelikopteren flyver IFR (in-
strumentflyvning) til lufthavnen og lander via
instrumenter. Lægen på helikopteren supplerer
behandlingen ved at lægge barnet i kunstig
koma og kobler barnet til respirator, der sikrer
vejrtrækning.Barnet flyves herefter mod Odense.
Ved hjælp af helikopterens instrumenter, var det
muligt at flyve ned under skydækket i Odense
Lufthavn og flyve det sidste stykke under skyer-
ne til endelig landing ved Odense Universitets-
hospital. Den samlede flyvetid fra Sønderjylland
til universitetshospitalet var 30 min.
Der er desuden etableret mulighed for instrumen-
tindflyvning på helikopterbaserne. På sigt forventes
det, at der etableres GPS-PinS rendezvous-punkter
på strategiske steder, hvorfra der er lang køretid
til de specialiserede hospitalsafdelinger. Dette vil i
højere grad gøre det muligt at lande tæt ved patien-
terne og skadesstedet - også i dårligt vejr.
Muligheden for anflyvning på instrumenter er endnu
ikke fuldt udbygget: Det er derfor for tidligt at kon-
kludere på effekten. Norske erfaringer viser dog,
at det kan gøre det muligt at reducere andelen
af aflyste flyvninger på grund af dårligt vejr fra
ca. 20 pct. til 5 pct. I den danske ordning måtte
helikopterne i 2015 afvise at flyve 235 ture på
grund af dårligt vejr. Det svarer til knap otte
procent af de indkomne alarmeringer. Med de
nye muligheder forventer man, at dette tal vil
blive endnu mindre.
Selvom der etableres indflyvningspunkter, som
automatpiloten kan følge, vil der stadig være situ-
ationer, hvor akutlægehelikopteren ikke kan flyve.
Det kan f.eks. være så tæt tåge, at landing ikke er
sikker. Der kan også være særlige atmosfæriske
forhold som f.eks. underafkølet luft i skyerne, der
betyder, at helikopteren overises, hvis man flyver
igennem dem. I disse situationer er der ikke andet
at gøre end at vente på, at vejret klarer op.
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 37
I 2015 blev der nedsat et forskningsudvalg under
Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning.
Udvalget skal bidrage til at skabe ny faglig viden, der
kan højne både behandlingsmulighederne og kvaliteten
i akutlægehelikopterordningen.
I det første år har forskningsudvalget primært fokuseret
på at etablere forskningsorganisationen og beslutte
en forskningsstrategi for perioden 2015 – 2020.
Desuden har udvalget vedtaget procedurer for sam-
arbejde og behandling af ansøgninger.
Forskningsstrategien spænder over en bred vifte af
forskningsområder, fra klinisk epidemiologisk regis-
teranalyser over afprøvning og udvikling af faglige
procedurer, udstyr og medicin til samfundsvidenska-
belige forhold og kvalitetssikring.
I 2015 blev der afsat en økonomisk ramme på
400.000 kr. til forskning. I 2016 og frem til 2020 er der
afsat en årlig bevilling på 1.200.000 kr. Forsknings-
midlerne fordeles af forskningsudvalget på to årlige
møder i april og oktober.
Forskningsstrategien henvender sig primært til forsk-
ningsårsstuderende, ph.d.-studerende og tilknyttede
post.doc./seniorforskere samt klinisk arbejdende læger
indenfor det akutte og præhospitale område, men alle
interesserede opfordres til at indsende en ansøgning.
Forskningsstrategien, vejledning i ansøgning og ansøg-
ningsskema indes på akutlægehelikopterens hjemme-
side – www.akutlægehelikopter.dk
08 l FORSKNING
VIDENSKAB I HVERDAGEN
SIDE 38 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
Udover disse tre projekter indgår Den Lands-
dækkende Akutlægehelikopter ufinansieret i to
internationale multicenterstudier, som kan få
vidtrækkende betydning for behandling af patienter
med henholdsvis livstruende blødninger og stor
blodprop i hjertet (STEMI).
”Prehospital Resucitation On Helicopter Study”. I studiet undersøges overlevelsen blandt traumepa-
tienter, der har modtaget blod i den initiale behand-
ling i akutlæge helikopteren.
”CONDI 2”. Studiet undersøger effekten af den ny behandlings-
metode RIC (remote iskæmisk perkonditionering)
hos patienter med blodprop i hjertet. Denne nye
behandlingsform er meget skånsom for patienten,
da den består i små serier af afklemning af blodfor-
syningen til en arm med en blodtryksmanchet.
De fire medicinske forskningsprojekter som Den
Landsdækkende Akutlægehelikopterordning har
bevilget midler til – eller deltager ufinansieret i –
har stor betydning, da det er den mest akutte og
kritisk syge patientgruppe, som helikopterens crew
behandler og transporterer. Hurtig og rette indsats
samt tidlige og retvisende målinger kan have stor
betydning, når man skal vælge den rette behandling
på det modtagende hospital.
”Målsætningen er at arbejde med den absolut højeste faglige standard. Hvis der er en behandling, som der er evidens for og som er mulig, skal vi lære den, så vi kan redde så mange patienter som muligt” Jesper
FORSKNINGSPROJEKTERI 2015 har forskningsudvalget givet bevillinger til
tre projekter:
”Is there a correlation between end expiratory CO2 and arterial CO2 in pre-hospital patients on controlled ventilation?”
Ved hjælp af blodanalyseapparatet ”i-STAT” sam-
menlignes niveauet af CO2 hos ventilerede kritisk
syge og tilskadekomne patienter i hhv. blod og
udåndingsluft. Man har hidtil ment, at måling af CO2
i udåndingsluft gav et retvisende udtryk for blodets
CO2 indhold. Det er dog uklart om dette også gæl-
der for akut kritisk syge/tilskadekomne patienter.
Dette projekt lægger derfor op til at lave en direkte
sammenligning mellem CO2 niveauet i blodet og
udåndingsluften hos den enkelte patient.
”Laktat som prædiktor for død under indlæggelsen hos patienter indbragt med akutlægehelikopter i Danmark”. Laktat dannes i blodet ved f.eks. traume, dårlig
iltning eller dårligt kredsløb. Tidligere studier har
vist, at der er sammenhæng mellem laktat i blodet
og død. Projektet vil undersøge om måling af laktat
tidligt i forløbet hos akutte patienter vil kunne iden-
tificere de patienter som senere vil kunne udvikle
en livstruende tilstand, men som ikke umiddelbart
vurderes i livsfare. I projektet vil i-STAT blodanalyse-
apparatet blive benyttet til måling af laktat.
”Noise Exposure During Ambulance Operations”.
Projektet skal undersøge, hvordan hørelsen hos det
operative mandskab påvirkes, når de udsættes for
støj i forbindelse med udrykninger og flyvninger.
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 39
Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning er
på lige fod med det øvrige danske sundhedsvæsen
omfattet af krav til kvalitetsarbejde og akkreditering.
Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er en række
målsætninger for kvalitet, som de enkelte behand-
lingssteder i det danske sundhedsvæsen skal leve
op til. De er udmøntet i kvalitetstandarder, der både
omhandler kvaliteten i patientforløb og de organi-
satoriske forhold. I en akkreditering gennemføres
et survey, hvor særligt uddannede medarbejdere
fra andre organisationer undersøger i hvor høj grad,
organisationen lever op til de fastsatte kvalitets-
standarder.
I forbindelse med akkrediteringen i 2015 har der
sammen med den norske helikopteroperatør
(NLA), været arbejdet med følgende elementer:
• Systematisk gennemgang af de ca. 50 akkre-
diteringsstandarder opstillet af DDKM for det
præhospitale område. Hertil er der udarbejdet en
række retningslinjer.
• Gennemførsel af evaluering / audit på de akkredi-
teringsstandarder, hvortil der er knyttet kvali-
tetsovervågning – eksempelvis journalaudit og
opfølgning på utilsigtede hændelser.
• Gennemførsel af tracer-forløb, hvor udvalgte heli-
kopterbaser fik uanmeldt besøg og procedurer
for patientbehandling mv. blev gennemgået.
I uge 49 gennemførte akkrediteringsnævnet deres
survey, hvor de besøgte en af helikopterbaserne.
Her gennemgik de procedurer, vurderede konkrete
patientforløb og interviewede både medarbejdere
og ledelse.
Survey-besøget blev fulgt op med akkrediterings-
nævnets formelle afrapportering og tildeling af
akkrediteringsstatus d. 14. januar 2016.
Akkrediteringen har været super moti-vende for os. Det har hjulpet os med at afsætte de nødvendige resurser til at sætte fokus på kvalitet i alle led. Og vi klarede det jo med bravour. Som ansvarlig for den del af proces-sen, der er foregået hos os i NLA, er jeg enormt stolt af, at så mange dygtige kolleger magtede at løfte en så kompleks opgave på så kort tid. Vi var mange fagligheder, der skulle arbejde sammen frem mod et mål. Det har været både lærerigt og fan- tastisk godt for os som organisation. Jens Brock
09 l AKKREDITERING AF HELIKOPTERORDNINGEN
KVALITETSARBEJDE
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 41
10 l SAMARBEJDE MED REGIONERNES AMK-VAGTCENTRALER
FÆLLES UDDANNELSE & ENSARTET PRAKSIS
SIDE 42 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
De tre akutlægehelikoptere udgør ét samlet bered-
skab, som flyver til patienter i alle dele af landet. Når
en helikopter flyver afsted er der mange kommu-
nikations- og koordinationsopgaver, der skal tages
hånd om for at sikre, at hjælpen kommer hurtigt
frem og at patienten kommer hurtigt videre til rette
behandling - i første forsøg.
Medarbejderne på regionernes fem AMK-vagtcen-
traler binder alle løse ender sammen og sørger for
optimal logistik. Det er derfor vigtigt, at alle, der er
involveret i opgaven kender og forstår de opgaver,
som skal løses i fællesskab. For at styrke samar-
bejdet er der derfor i 2015 gennemført et tre dages
kursus for medarbejdere fra de fem regioners
AMK-vagtcentraler.
Uddannelsen har givet medarbejderne på
AMK-vagtcentralerne en dybere indsigt i de særlige
tekniske og arbejdsmæssige forhold i akutlægeheli-
kopter-tjenesten. Det har styrket deres kompeten-
cer i at udnytte det landsdækkende helikopterbe-
redskab bedst muligt i den daglige disponering af
de præhospitale resurser.
Tilbagemeldingerne fra uddannelsesforløbet har
været så positive, at det nu er besluttet, at kurset
skal være et årligt tilbagevendende tilbud for lan-
dets AMK-vagtcentraler.
”Medarbejderne i AMK-vagtcentralen er vores allervigtigste samarbejdspartnere. En tæt dialog og kommunikation med dem er helt central”
Jens Brock
Der er også taget initiativ til, at piloter og HCM’er i
2016 får følgevagter på AMK-vagtcentralerne, så de
omvendt får indsigt i de sundhedsfaglige visitatorer
og de tekniske disponenters arbejdsbetingelser.
ÅBENT-HUS PÅ BASERNEI 2015 blev der desuden afholdt åbent hus arrange-
menter på alle tre baser, hvor de tekniske disponen-
ter fra landets AMK-vagtcentraler blev inviteret til
rundvisning.
Arrangementerne har været godt besøgt og har
skabt er godt afsæt for erfaringsudveksling, viden
om hinandens arbejdsområder og givet mulighed for
at drøfte nogle af de udfordringer, som samarbejdet
ind imellem kan give.
Der er arrangeret flere åbent-hus arrangementer ulti-
mo 2016. Her er der foruden de tekniske disponen-
ter også inviteret andre samarbejdsparter f.eks. de
kørende beredskaber som politi og ambulancer.
”Uddannelsen foregår på helikopterbasen og hjælper os til at forstå hinandens opgaver. På AMK-vagtcentralen er de f.eks. blevet endnu bedre til at sortere de mange informationer, de står med i en kompleks situation og vurdere hvilke, der er vigtige for helikoptertjenesten. Det betyder, at vi flyver afsted fra basen på et bedre og mere oplyst grundlag end tidligere. De er også blevet rigtig skarpe til at sende akutlægehelikopteren til de mest relevante opgaver, hvor vi virkelig kan gøre en forskel for patienten”. Jens Brock
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 43
Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning
deltager i øvelser over hele landet. Formålet er at
træne og tilpasse procedurer, så akutlægehelikop-
teren bliver brugt bedst muligt, hvis der sker en
større ulykke, et terrorangreb eller lignende hæn-
delser, hvor der er mange tilskadekomne og mange
beredskaber, der skal koordineres.
Helikopteren deltager oftest i øvelser, hvor der er et
behov for at træne, hvordan nedskrevne retnings-
linjer for samarbejde kan omsættes til praktisk
handling, f.eks. i forbindelse med en beredskabs-
hændelse.
Øvelserne er vigtige, fordi det i dagligdagen ikke
er muligt at opnå erfaring med samtidig koordine-
ring mellem mange forskellige aktører såsom politi
og militær.
I 2015 har akutlægehelikopterne deltaget i føl-gende øvelser:
• Fællesøvelse mellem HEMS og Militæret d. 23.
september 2015. Scenariet for denne øvelse var
et terrorangreb med over 20 tilskadekomne. På
denne øvelse var det muligt at træne procedurer
for flyvning til fælles skadessted sammen med
militæret. Det var første gang, at det civile og det
militære beredskab gennemførte en sådan fælles
øvelse. Film fra øvelsen kan ses på hjemmesiden
www.akutlaegehelikopter.dk
• Trygfondens øvelse for kystlivredning blev afholdt
uge 29 2015. Den Landsdækkende Akutlægehe-
likopterordning deltog i øvelsen, der blandt andet
gav vigtig træning i kommunikation og landing på
en befærdet strand med mange løse genstande.
• Øvelse for de frivillige 1-1-2 hjælpere på Avernakø
d. 9. maj 2015. Akutlægehelikopteren fik ved
denne øvelse trænet færdigheder i samarbejde
med civilt førstehjælperkorps.
Foruden øvelser med andre beredskaber, træner
crewet både flyoperative, sikkerhedsmæssige
og behandlingsorienterede færdigheder og pro-
cedurer hver gang de er på vagt og i andre faglige
sammenhænge.
11 l ØVELSER OG TRÆNING
ØVELSE GØR MESTER
SIDE 44 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
”Vi skubber hele tiden grænsen for hvilken behandling, vi kan lave på skadestedet og i helikopteren. Hvis en patient f.eks. har en læsion i brystet efter et knivstik og som følge heraf hjertestop, kan vi i udvalgte tilfælde åbne patientens brystkasse og udtømme blod fra den sæk hjertet er lejret i. Dermed kan man i enkelte tilfælde sikre, at hjertet har plads til at slå. Samtidig kan man forsøge at lukke hullet i hjertet i enkelte tilfælde vil dette redde patientens liv. Vi gjorde ikke dette, da vi startede, men nu er nogle af lægerne parate til at gennemføre den slags livreddende operative indgreb. Det kommer vi til at træne mere i fremtiden” Jesper
Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning har i 2015
modtaget 10 klager.
9 af de 10 klager omhandler i en eller anden udstrækning de
støjgener, som helikopter-overflyvninger kan give. Klagerne
er primært borgere, der bor tæt på en helikopterbase eller bor
i en indflyvningskorridor til et større hospital. Sekretariatet for
Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning har be-
handlet klagerne og været i dialog med afsenderne. I de fleste
tilfælde er der fundet en løsning på problemet eks. at helikop-
teren flyver lidt højere / lavere i et forsøg på at gøre flyvningen
mere ”nabovenlig”.
Akutlægehelikoptere er pr. definition undtaget fra kommunens
støjregler i lighed med ambulancer, der kører med udrykning.
Borgere har derfor ikke lovhjemmel til at kræve ændrede ud-
flyvningsprocedurer el. lign. Men i de tilfælde, hvor gener kan
mindskes uden at forringe servicen og indsatsen for ordnin-
gens patienter, er det naturligt at tage dialogen og forsøge at
finde alternative løsningsmodeller.
I 2015 har helikopterordningen modtaget én klage, der
omhandler serviceniveauet. Klagen blev videresendt til Den
Landsdækkende Akutlægehelikopterordning fra Patientom-
buddet, der havde behov for en redegørelse fra ordningen før
de kunne afslutte sagen.
Den daglige ledelse af Den Landsdækkende Akutlægehe-
likopterordning, har evalueret behandlingen og behovet for
opfølgning på klagen. Det er besluttet, at der ikke er behov for
ændringer eller tiltag i nuværende praksis og behandling.
KLAGER
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 47
MEDLEMMER AF STYREGRUPPENDen Landsdækkende Akutlægehelikopter drives
af en tværregional styregruppe med repræsentan-
ter fra alle fem regioner. Koncerndirektør i Region
Hovedstanden, Svend Hartling er formand for styre-
gruppen. Alle overordnede beslutninger vedrørende
drift og videreudvikling af Den Landsdække Akutlæ-
gehelikopterordning træffes af styregruppen.
Formand: Svend Hartling,
Koncerndirektør
Region Hovedstaden
Sekretær
Jeanette Westberg
tlf.: 38 66 50 17
Region Hovedstaden: Sille Arildsen, Administrationschef,
Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet
Peter Anthony Berlac,
Enhedschef Præhospital Akutmedicin,
Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet
Region Syddanmark: Helene Vestergaard, Afdelingschef
Torsten Lang-Jensen, Præhospital leder
Region Sjælland: Benny Jørgensen, Præhospital direktør
Kirsten Margrethe Kuhn Iversen, Specialkonsulent
Region Nordjylland: Poul Anders Hansen, Præhospital leder
Søren Aagaard Christiansen, Chefkonsulent,
Den præhospitale virksomhed
Region Midtjylland: Else Ammitzbøll, Præhospital direktør
Rikke Skou Jensen, Vicedirektør, Sundhedsplan-
lægning
ORGANISERING
SIDE 48 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
DAGLIG LEDELSE, SEKRETARIAT OG ORGANISATORISK INDPLACERING Dagligledelse
Olaf Grundtvig Barfoed, Administrativ leder
Troels Martin Hansen, Lægefaglig leder
Sekretariatet
Johannes Traberg Christiansen, Specialkonsulent
Stine Lyngborg Heslop, AC-fuldmægtig
Jette Zaupper, sekretær
Organisatorisk indplacering
Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning er
indplaceret som driftsorganisation i Præhospitalet
i Region Midtjylland på linje med Præhospitalets
øvrige afdelinger.
Landsdækkende
Akutlægehelikopter
styregruppe
Præhospitalets
ledelse
Adm/stab
Akutlægebilen/
Akutbiler
Ambulance- tjenesten
AMK-VCSiddende befordring
Sundhedsberedskab
Beredskabs-AMK
Forskningsafdeling
Landsdækkende
Akutlægehelikopter
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 49
I finanslovsaftalen for 2013 blev der årligt afsat 127
mio. kr. til drift af Den Landdækkende Akutlægehe-
likopterordning.
Leverandøromkostninger 95 mio. kr.
Vagtdækning, medicin, udstyr,
uddannelse forsikring mv.
18 mio. kr.
Basedrift, IT m.v. 14 mio. kr.
I alt 127 mio. kr.
ØKONOMI
UDGIFTERNE I ORDNINGEN FORDELER SIG OVERORDNET PÅ FØLGENDE TRE POSTER:
SIDE 50 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 51
DISPONERINGS- RETNINGSLINJER
20. november 2015
Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende
akutlægehelikopterordning i Danmark
Baggrund og Formål Den landsdækkende akutlægehelikopterordning med 3 beredskaber i henholdsvis Skive, Ringsted og Billund
er etableret som supplement til regionernes eksisterende præhospitale beredskaber.
Akutlægehelikopterne skal bidrage til, at akut syge borgere med livstruende symptomer, der er bosat eller
opholder sig i langt fra specialiserede hospitaler, sikres hurtig adgang til præhospital speciallægebehandling,
samt sikre hurtig transport til specialiserede og højt specialiserede behandlingstilbud.
Akutlægehelikopterne bemandes med en præhospital akutlæge (specialuddannet anæstesilæge), en Hems
Crew Member (ambulanceredder) samt en pilot.
Principper for disponering og visitation Generelt tager disponeringen udgangspunkt i Dansk Indeks for Akuthjælp kombineret med tidsmæssige
forhold. De konkrete visitations- og disponeringsretningslinjer fremgår nedenfor. Der vil ske justering heraf,
hvis praksis viser, at der er behov for det.
Den sundhedsfaglige og tekniske disponering af de 3 akutlægehelikopterberedskaber varetages af de
regionale AMK-vagtcentraler og ud fra fælles principper. De 3 akutlægehelikoptere indgår i ét samlet,
tværregionalt beredskab og fremgår som fælles ressource i alle AMK-vagtcentralers elektroniske
disponeringssystemer. Helikopterne arbejder på tværs af regionsgrænser, og er ikke stationære. Således vil
alle helikoptere kunne disponeres til alle dele af landet, hvis der er behov herfor. Det er således den
nærmeste helikopter, jf. nedenstående tidskriterier, som disponeres til opgaven. Det bør dog samtidig
forsøges at opretholde det landsdækkende beredskab.
Patienter visiteres til hospital efter følgende principper:
1. Akutlægehelikopteren visiterer patienten til et hospital, jf. visitationsretningslinjer fra den region, hvor
patienten optages.
2. Ved tidskritiske tilstande kan der visiteres til nærmeste relevante hospital uden hensyn til, hvilken
region patienten er optaget i.
3. I situationer med dårligt vejr, kan vejrliget have afgørende indflydelse på visitationen og hvortil
patienten kan transporteres.
Såfremt en helikopter er på en opgave af mindre tidskritisk karakter, er det muligt at omdisponere
helikopteren til mere tidskritiske opgaver. Prioritering mellem flere sammenfaldende opgaver på tværs af
regionerne, foregår ved kontakt mellem de involverede AMK-vagtcentralers vagthavende læger /
sundhedsfaglige. Konferering skal foregå hurtigst muligt – gerne inden for få minutter. I visse situationer,
hvor der skal træffes en hurtig beslutning, kan der være behov for en mere entydig lægefaglig
afgørelseskompetence. I disse tilfælde kontaktes Region Midtjylland på telefonnummer 70 22 74 07
Piloten på akutlægehelikopteren har endegyldig beslutningsmyndighed i forhold til flyoperative forhold og
kan afvise opgaver, såfremt sikkerhedsmæssige forhold ikke er opfyldt – eksempelvis som følge af dårlige
vejrforhold. Øvrige forhold berettiger ikke til at afvise en patient som AMK-vagtcentralen har visiteret til
helikopteren efter nærværende retningslinjer.
SIDE 54 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
Instruks for disponering Akutlægehelikopterne disponeres på forskellige tidspunkter i det akutte patientforløb på baggrund af:
1. 1-1-2 – opkald
2. Anmodning fra sundhedsfagligt personale, som har set patienten
3. Henvendelser fra hospitaler
a. Rekvirering af interhospitale patienttransporter
b. Rekvirering af transport af tidskritiske donor-organer
c. Rekvirering af speciallægekompetence
4. Opgaver på ikke landfaste øer
Ad. 1) Primære Henvendelser til AMK/VC (fra 1-1-2, vagtlæge eller politi)
Disponering af akutlægehelikopter kan ske umiddelbart ved et direkte udkald til helikopteren, når den
sundhedsfaglige vurdering af nedenstående kriterier i Dansk Indeks tilsiger dette:
• Trafikuheld Bevidstløs A 32.01 Alvorlig personskade A 32.02 Højenergi A 32.03 Fastklemte A 32.04 Stort blodtab og bløder fortsat meget A 32.11
• Ulykke Bevidstløs A 33.01 Alvorlig personskade A 33.02 Højenergi A 33.03 Fastklemt person A 33.04 Stort blodtab og bløder fortsat meget A 33.11
• Storulykker/katastrofer A 04.01 – 04.11
• Drukning A 12.01 - 12.06
• Dykkerulykke A 13.01 - 13.07
• Svære brystsmerter og almensymptomer hos tidligere hjerterask samtidig med sundhedsfaglig
bestyrket mistanke om akut hjertesygdom A.10.3 - 10.6
• Bevidnet hjertestop og påbegyndt HLR A 01.01 og A 02.01
• Barn med alvorlig livstruende tilstand og helikopter er nærmeste lægeressource A 30.01 -30.16
• Afrevet legemsdel og der er tale om potentiel patient til landsdelsfunktion i Odense A. 33.05
Efter konference med AMK-lægen (maks. 2 minutter):
• Apoplexi med kendt umiddelbar debut af symptomer, halvsidig lammelse og talebesvær. Patient
til trombolyse A 26.03
Apoplexi med ovenstående symptomer samt afasi, hoved- og øjendrejning til modsatte side. Patient til trombektomi A 26.03
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 55
• Brystsmerter - Med kendt hjertesygdom - A 10.04-10.12
• Hovedpine, høj feber, nakkestiv/petechier og helikopter er nærmeste lægeressource A 19.05
• Forbrænding/ætsning > 15-20 % og 2. til 3. grad forbrænding specielt hoved hals + inhalationsskade. A 9.05 – 9.07 og A 22.07 – 22.09
Ad. 2) Anmodning fra sundhedsfagligt personale, som har set patienten Disponering af akutlægehelikopter efter anmodning fra sundhedsfagligt personale, som har set patienten, kan ske ud fra følgende kriterier:
• Stor Apoplexi trombektomi / trombolyse
• Påvist STEMI i EKG
• Tidskritisk tilstand der kræver behandling på hospital med landsdelsfunktion
Derudover kan akutlægehelikopteren disponeres, når det vurderes, at der er behov for flere akutlæger på et
skadested, eller der er tale om større beredskabsmæssige hændelser, hvor helikopterlægen kan fungere
som indsatsleder sundhed.
Endelig gøres der opmærksom på, at akutlægehelikopterne er de eneste præhospitale ressourcer, der
medbringer blod, og dette kan derfor indtænkes i særlige tilfælde.
Tidskriterier Helikopteren kan disponeres i henhold til ovenstående kriterier, når en AMK-vagtcentral vurderer, at det vil være tidsmæssigt relevant, at bruge en akutlægehelikopter til opgaven – enten i forhold til at få en læge ud til patienten eller at få en tidskritisk patient til relevant behandlingssted. Det skal bemærkes, at de enkelte regioners serviceniveau respekteres således forstået, at tid til læge vil være tid til akutlægebil, hvor regionens serviceniveau bygger på akutlægebiler, og hvor serviceniveauet bygger på paramedicinerbemandede biler, vil udgangspunktet være tid til paramedicinerbemandet
akutbil.
De tekniske disponenter på AMK-vagtcentralerne vurderer – med baggrund i deres erfaring - på hver enkelt opgave den anslåede flyvetid for nærmeste helikopter inkl. omladninger, rendezvous mv. ift. tilsvarende transport med ambulance under hensyntagen til de aktuelle trafikale forhold mv. Omladningstid antages at være 10 min.
Ad. 3a) Rekvirering af interhospitale patienttransporter
Hospitaler kan undtagelsesvist rekvirere interhospitale transporter i tilfælde, hvor en overflytning er
tidskritisk (hastegrad A) og transporttiden vil kunne reduceres væsentligt ved brug af akutlægehelikopter.
Der vil normalt være tale om transport på tværs af regioner.
I alle tilfælde skal der foreligge en konkret lægelig vurdering, og det er således ikke alene tilstrækkeligt, at
der er tale om hastegrad A-opgave. Det er AMK-vagtcentralen, der har beslutningsmyndigheden (AMK læge
eller stedfortræder) og som i dialog med det relevante hospital tager beslutning om eventuel anvendelse af
akutlægehelikopter.
SIDE 56 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
Hvis der træffes beslutning om anvendelse af akutlægehelikopter, kontakter AMK-vagtcentralen
helikopterlægen, der tager kontakt til den patientansvarlige læge på hospitalet mhp. nærmere aftale om
forløbet.
Ad. 3b) Rekvirering af transport af tidskritiske donor-organer
Transplantationscentre kan undtagelsesvist rekvirere transport af tidskritiske donor-organer fra
udtagested til transplantationscenter, når andre transportformer ikke vil kunne nå det indenfor gældende
tidsrammer.
Det er AMK-vagtcentralen, der på baggrund af en konkret lægelig vurdering og i dialog med det
relevante transplantationscenter, tager beslutning om eventuel anvendelse af akutlægehelikopter.
Ad. 3c) Rekvirering af speciallægekompetence
Hospitaler kan i ganske særlige tilfælde rekvirere speciallægekompetence, når der er tale om
akutte tidskritiske tilstande og det vurderes, at det ikke er muligt at overflytte patienten uden assistance
fra særlig højt specialiseret speciallægekompetence, som ikke er til stede på eget hospital (eksempelvis
tidlig specialiseret lægelig indsats ved for tidligt fødte børn med ustabile vitale funktioner, rumperet
aortaaneurisme) og andre transportformer er udtømte.
Det er AMK-vagtcentralen, der på baggrund af en konkret lægelig vurdering og i dialog med det
relevante hospital, tager beslutning og eventuel anvendelse af akutlægehelikopter.
Ad. 4) Opgaver på ikke landfaste øer
Hvis en AMK-vagtcentral på baggrund af en konkret lægefaglig vurdering, vurderer at der er behov for at
få transporteret en person fra en ø hurtigt i land, så skal akutlægehelikopteren flyve på opgaven uanset
hastegradsvurdering.
Akutlægehelikopteren kan således foruden disponeringskriterierne nævnt ovenfor, også disponeres til B,
C og D opgaver på øerne når, der er risiko for at der kan ske en forværring af patientens tilstand, så der
er fare for liv og/eller førlighed, hvis patienten skal afvente færgetransport.
Disponeringen til en mindre hastende opgave på en ø skal ske ud fra en konkret lægelig vurdering og
ses i forhold til alternativ transporttid med færge el.lign.
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 57
Bilag 1
Ansvarsfordeling på skadested, og mellem skadested og AMK
I det følgende beskrives ansvarsfordelingen på skadesteder, hvor læge fra den landsdækkende
akutlægehelikopterordning er til stede samt ansvarsfordelingen mellem akutlægehelikopteren og AMK-
vagtcentralen.
Ansvar for visitation og disponering
AMK-Vagtcentralerne i de 5 regioner er ansvarlige for visitation og disponering af akutlægehelikopterne i
overensstemmelse med visitations- og disponeringsretningslinier for den landsdækkende
akutlægehelikopterordning i Danmark.
Den enkelte AMK-Vagtcentral har ansvaret for at visitere og disponere akutlægehelikopterne i forbindelse
med opgaver i egen region. AMK-Vagtcentralen har desuden det sundhedsfaglige ansvar og
beslutningskompetence til omprioritering eller afmelding af akutlægehelikopter på baggrund af
tilbagemeldinger fra allerede ankomne præhospital enheder.
Ansvarsfordeling på skadestedet
Først ankomne præhospitale enhed har det sundhedsfaglige ansvar på skadestedet indtil ansvaret
overdrages til præhospital akutlæge eller andet præhospitalt personale.
Præhospital akutlæge er øverste sundhedsfaglig myndighed og har behandlingsansvaret på skadestedet.
Dette gælder uanset om akutlægen er fra den landsdækkende akutlægehelikopterordning eller fra en
regional akutlægebil.
Overdragelse af behandlingsansvar dokumenteres i den præhospitale patientjournal.
Godkendt af styregruppen for den landsdækkende akutlægehelikopterordning d. 20. november 2015
SIDE 58 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER
ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 59
Regionernes AkutlægehelikopterÅrsrapport 2015
© All rights reserved 2016
Regionernes Akutlægehelikopter
Denmark
www.akutlaegehelikopter.dk