Rejserapporter 2007/2008

Veterinærmedicinsk Rejseforening

2

Indholdsfortegnelse Rejsud! .........................................................................................................................................................3Forkortelsernesland,USA......................................................................................................................4

Ugagaganda! ................................................................................................................................................8

FieldServicepåUCDavis ..................................................................................................................... 123ugersomdyrlægestuderendeiNepal .......................................................................................... 14

Symco2008–InternationalSymposiumonWildlifeUtilisation ........................................... 17

SpecialeprojektiNicaragua ................................................................................................................ 21SYMCO,Sydafrika2008 ........................................................................................................................ 23

EngelskHestehospitaliLiverpool .................................................................................................... 27UniversityofCalifornia,Davis............................................................................................................ 31

ClinicalRotations,UniversityofCaliforniaDavis........................................................................ 35

IVSAKongresiTyrkiet.......................................................................................................................... 39UpclosewithrabiesinIndia! ............................................................................................................. 44

NårSydAfrikabliverendelafsjælen.............................................................................................. 49UCDavis:EquineSurgeryandEquineMedicine .......................................................................... 52

SYMCOiSydAfrika................................................................................................................................. 54

3

Rejs ud! Af: Sofie Høffer, Formand VMR. Hvis ikke det var for alle vores medlemmer der i år er rejst ud og kommet hjem igen med historier fra hele verden, havde vi intet at trykke i dette års udgave af rejserapporten. Tak til alle legatmodtagere for jeres fremragende bidrag. Det er vores ønske og håb at rapporterne samlet her skal inspirere, vejlede og måske give lidt overblik til andre rejselystne veterinærer. VMRs formål er at hjælpe folk med at komme af sted, og det uanset hvordan de ønsker at gøre det. Flere og flere døre åbner sig, og det bliver lettere og lettere at rejse ud. I dette års rejserapporter kan du læse om specialearbejde, øvelsesophold, kongresser og praktikophold, alt sammen ude i den store verden, på helt forskellige præmisser. Det er vores håb at alle disse beretninger vil hjælpe dig til at se de mange muligheder og træffe en oplyst beslutning når du skal af sted. VMR kan hjælpe dig af sted på kongres og symposium i IVSA regi, vi kan hjælpe dig af sted på exchange alene eller i gruppeexchanges, og endelig kan vi støtte dig økonomisk og med viden når du vover dig ud i den store verden. Brug alle de muligheder du har for at komme af sted, og rejs ud! Og kom så hjem og fortæl os andre om alle dine oplevelser. Kontakt VMR på vmr@dsr.life.ku.dk

4

Forkortelsernes land, USA Af: Bolette Skive Jeg er endnu én som har haft gavn af LIFE’s aftale med University of California, Davis (UCDavis). (LIFE har også aftale med Washington State University, Pullman, bare til oplysning!). Link: http://netforum.dsr.life.ku.dk/perl/guide/www.life.ku.dk/uddannelse/studerende.aspx.

Land og sprog, opholdets længde og tidspunkt: USA, engelsk. Jeg havde rotationer i 5 uger fra d. 23/6-08 til og med d. 25/7-08. Hvordan kommer du af sted? Jeg besluttede mig sidste vinter (2007) for at ville til hestehospitalet på UCDavis og fandt derfor tidligere års rejserapporter frem. I december skrev jeg en e-mail til: Judy Wall, Student Affairs Coordinator Veterinary Medical Teaching Hospital University of California, Davis 530-752-0773 jawall@ucdavis.edu

Inde på LIFE’s hjemmeside under ”study abroad” (se ovenstående link), står der at man skal være på 8 – 11 semester for at tage til Davis. Jeg tror måske, at de vil tage imod os tidligere (?!), men jeg vil mene, at det er en godt idé at have haft KUM og medicin/kirurgi teori. Det Judy ønsker er dit CV, samt en anbefaling fra en af dine undervisere på LIFE. Jeg sendte der udover en regulær ansøgning for at fortælle om mine interesser og uddybe mit CV m.m. Efter at have sendt dette til Judy, modtog jeg i midten af januar et ansøgningsskema til de forskellige rotationer, hvor man kan prioritere de rotationer man helst vil på, og hvor længe, dog minimum 2 uger pr. rotation. Der er rotationer indenfor heste, produktionsdyr, smådyr, samt eksotiske dyr, herunder fugle. Desuden er der mere specifikke rotationer, som patologi, neurologi, dermatologi m.fl. som beskæftiger sig med alle de ovennævnte dyrearter. Der er også mulighed for kørepraksis. Jeg ønskede, som højeste prioriteter, 3 uger på Equine Medicine og 2 uger på Large Animal Radiology, som jeg fik. Svaret kom godt 5 uger efter ansøgningen var sendt. Jeg fik også tilsendt en ”fee waiver form”, som jeg udfyldte og fik godkendt, og slap på den måde for at betale undervisningsgebyr for den ekstra uge. Hvor skal du bo? Man skal selv finde og arrangere logi. Almindeligvis sender Judy en ”housing list” med oplysninger på folk der lejer værelser ud. Judy var ganske lang tid om at få sendt ”housing list” ud i år. Da der var omkring 1 måned til afrejse begyndte det at genere mig lidt, at jeg endnu ikke vidste hvor jeg skulle bo. Min kæreste fik surfet sig frem til en hjemmeside, hvor studerende og andre annoncerede med værelser, de ville udleje. På denne måde fik jeg kontakt til to mandlige biologistuderende på UCDavis, og kom således til at bo hos dem. Det, synes jeg, var en rigtig stor fordel. Man får simpelthen, hvis man er heldig, en omgangskreds af unge amerikanere serveret, og dermed et indblik i kulturen. Her er så linket: http://sacramento.craigslist.org/hhh

Mig og cancerpatienten April

5

Hvordan kommer du dertil? Judy anbefaler, at man flyver til Sacramento, som rent faktisk er Californiens formelle hovedstad. Det var dog meget billigere for mig at flyve til San Francisco, hvilket jeg derfor valgte. Fra San Francisco lufthavn skal man tage det der hedder BART train mod Pittsburg/Bay point. Man skal skifte på Oakland City Center/12th Street til et af de tre tog der går til Richmond, som er endestationen. Derfra skal man med et Amtrak tog med retning Sacramento, som tager én til Davis. Det hele tager omtrent 2½ time. Undskyld til dem der ikke skal af sted. Dette er ikke så læservenligt, men oplysninger jeg ville have været glad for at have. Her er links: http://www.bart.gov/index.aspx http://www.amtrak.com/ Hvilke rotationer skal du vælge? Ja, det kan jeg ikke fortælle dig, men jeg kan give en lille beskrivelse af mine oplevelser, i form af uddrag fra mails sendt hjem til familie og venner: Equine Medicine (LME 1 og LME 2): LME 1: Akutmodtagelse Hej derhjemme eller derude, eller hvor I befinder jer! Jeg har haft akut hestemedicin den her uge. Det har været rigtig spændende, og også ret hårdt. Det er lange dage, hvilket indebærer lidt for lidt søvn... det er ikke godt for små prinsesser (mig ;) På akut medicin går vi og venter på at, ja, noget akut skal komme, samt tager os af behandlinger m.m. af vores indlagte patienter, følger disse til eventuelle undersøgelser, og skriver journaler. Der har været et par spændende akutte sager. Den ene en alpaca, Assana, (lama-agtigt dyr), som var blevet bidt af en klapperslange, lige i mulen... så lærte hun vidst at man ikke skulle snuse til sådan en!!! Hun fik modgift langsom, sammen med noget væske, direkte i venen, mens vi monitorerede hende. Det kan slå dem ret hårdt ud det modgift, og hendes puls var da også oppe på 200/min på et tidspunkt (skal være 60-80 normalt). Hun klarede det fint, men hendes mule begyndte at svulme voldsomt, så hun havde svært ved at få luft. Der blev udført akut tracheostomi på stedet, hvor man kirurgisk skærer sig vej til luftrøret og laver passage. Det HASTEDE. Vi har passet hende siden. Hun har det godt, og skal hjem i dag... god sag!

LME 2: Patienter, som har booket aftale: Den sidste uge på medicin var spændende, selvom vi ikke havde så travlt. Den patient, jeg havde, var en donation til Universitetet. En 9 år gammel galophingst, som havde en leverlidelse (og en del andet, fandt vi ud af). Vi fik lov at lave en masse. Jeg fik blandt andet taget leverbiopsi udefra med en biopsipistol. For at finde det rigtige sted at skyde, skulle der ultralydsscannes, hvilket jeg også gjorde! Et par dage efter ultralydsscannede vi den anden side af hesten, og det var en rigtig god aha oplevelse, for det var til at skelne og finde de forskellige organer og deres strukturer.. jubiiii legetøj for dyrlæger. Fredag havde vi kun en patient, og de få vi havde indlagt, så der tog en af dyrlægerne sig tid til at undervise os lidt i ultralydsscanning af hjerte, og hun guidede tålmodigt os alle fem gennem kunsten at frembringe de forskellige snit, man ønsker at se. Man få godt nok krampe i hånden af at bore sådan en ultralydsprobe (det hoved der sender og modtager ultralyden) nærmest helt ind til hjertet.

Øjenpatienten Weymore

6

Large Animal Radiology: Jeg har fået "skudt" en masse røntgenbilleder. Det er spændende, og slet ikke så nemt, når der skal alle mulige forskellige vinkler og projektioner på. Om eftermiddagen har vi rounds med to dyrlæger, hvor de læser deres konklusioner på dagens røntgenbilleder op (det er bare om at holde tungen lige i munden), stiller os lidt "onde" spørgsmål, når det passer dem, og forklare. Puhaa godt man kan huske alle navnene på knoglefremspring, diverse led og senevedhæftninger... eller noget :) Udover hvad der er beskrevet ovenfor, kan jeg fortælle, at vi havde nogle gennemgange der gav rigtig godt indblik i, hvad de forskellige projektioner af samme led fortæller. Hvad man kan og ikke kan udtale sig om! Meget lærerigt, og søde folk på rotationen, hvor vi kun var to studerende adgangen.

Konklusion: Jeg ville måske have fået mere ud af 5 uger kun på Equine Medicine, fordi det tog et stykke tid at komme ind i, og jeg kunne rigtig godt lide dyrlægerne. MEN det var også rigtig rart med Radio-”holidays”, som det blev kaldt, fordi der var mere normale arbejdstider fra 8-17 og ikke patientansvar, hvilket jeg trængte til efter 3 uger på Medicine. Nyttig oplysning: I de breve man får fra Judy, er der beskrevet nogle krav til påklædning, samt at man skal medbringe hovrenser og andet fjollet. Det skal du ikke tage så seriøst. Bare du overholder: ingen jeans, ingen stropbluser og tager det almindelige udstyr med, som man bruger til klinisk undersøgelse, så er du dækket ind. Regnskab: Flybillet 5055,77 kr Rejseforsikring 940,00 kr Vaccination 688,50 kr Logi 2764,50 kr Kost 1415,76 kr Bøger 3452,64 kr Andet, cirka 3500 kr Total: 17817,17 kr * anvendt kurs ved beregning:$100 = 485kr Legater: Søgt: Accenture Scholarship; Guldsmed af Esbjerg Frederik Erlandsens Legat; Henry Shaw’s Legat; Vetfond; Dyrlæge Niels Ockens og Petre Kahls Fond; Ena Borchsenius’ Legat; Intervet Danmark AS; VMF Legat 2008. Modtaget: VMF Legat 2008 10.000,00kr Intervet 940,00kr

Der skydes!

7

Angående legatansøgning vil jeg anbefale studerende online: so.dk Hvor der, udover legatopslag, er eksempler på, hvordan man udformer ansøgninger. Herudover er der de legater LIFE slår op. Ansøger: Bolette Skive Tordenskjoldsgade 26, 2th 1055 København K Email: bolette@dsr.life.ku.dk Tlf: 22 29 23 44 Årgang: V11 (6år) Hospitalets oficielle adresse: School of Veterinary Medicine; Office of the Dean; University of California One Shields Avenue Davis, CA 95616

Hvor mange billeder kan man tage af Carpus!

8

Ugagaganda! En beretning om elefantlort, strømafbrydelser og grønne bananer.

Da det blev tid til at skrive speciale, kiggede vi på hinanden og blev hurtigt enige om, at det skulle ske i udlandet, og blandes med en god portion eventyr. Vi kontaktede John Elmerdahl Olsen på Bakteriologi og fik straks øje på vores speciale: Fibrolytic bacteria from Elephant dung! Vi fik hurtigt arrangeret det meste, fik pakket to kufferter med materialer og medier, og tog en tidlig onsdag morgen med flyet til Entebbe, Uganda. Vi brugte de første par dage på at falde til i vores nye omgivelser. Vi boede sparsomt, men godt, i et guest house lige over for fakultetet. Vi så kun en enkelt

kakerlak og vi vænnede os til det kolde vand og myrerne i køkkenet. Man skal ikke være sart når man vælger at skrive speciale i Uganda :-) Vi glædede os til at komme i gang med arbejdet, men det viste sig, at det ikke var så enkelt endda. Joint Medical Store er den butik, hvor hele Uganda køber medicinsk udstyr. De holdt lukket i to uger for at gøre lager op lige på det tidspunkt, hvor vi skulle købe materialer. Øv. Nå, men vi fik lånt os frem til nogle remedier og fik forberedt diverse, og manglede egentlig kun vores prøver. At samle prøver, var højdepunktet på turen og vi fik helt sikkert vores ønskede eventyr. Doktor Denis havde indhentet de nødvendige tilladelser, og han var med på hele turen Vejene i Uganda lever ikke helt op til dansk standard og turen til Queen Elisabeth National Park hvor elefanterne bor, var derfor en lang og bumlende fornøjelse. Det var dog det hele værd. Det første der mødte os ved porten ind til parken, var en flodhest med sin nyfødte unge. På turen igennem parken op til vores indkvartering, så vi en elefant, masser af forskellige antilopearter og vortesvin. Inde i parken ligger to store søer, som danner noget af grænsen til Congo. Vi var på en bådtur langs søbredden. Man kommer meget tæt på dyrelivet, når man er i en båd på vandet, og vi kom rigtig tæt på store flokke af flodheste, der lå og slappede af i vandet. De er, hvis man møder dem på land, nogle af de farligste dyr i parken. Et andet dyr, som man skal holde sig på afstand af på landjorden er bøfler, især de enlige hanner er aggressive. Vi kom dog helt tæt på dem fra vandsiden :-) Vi så også masser af fugle, en enlig tørstig elefant, et par solbadende krokodiller og selvfølgelig mange forskellige hjorte og antiloper.

Næste morgen tog vi tidligt af sted for at lede efter friske elefant-pølser til vores projekt. Vi var lidt nervøse for ikke at kunne finde noget, men den frygt blev heldigvis gjort til skamme. Vi havde en bevæbnet ranger med, som også var vores stifinder og guide. Når han fandt frem til et sted, hvor han troede elefanterne var, stillede vi bilen og begav os ud på gåben. Han var rigtig god til at finde frem til elefanterne og deres efterladenskaber, og vi fik samlet en masse prøver. Mange af dem var endda så friske, at de

Vi fandt hvad vi ledte efter!

9

stadig dampede, skønt! Det var en stor oplevelse at gå inde midt i vildnisset og lede efter de store dyr. Det er utroligt så gode sådan nogle kæmper er til at gemme sig. Vi måtte vende om flere gange, fordi vi var ved at blive omringet af dem. På vej tilbage til bilen var vi praktisk talt ved at falde over en flodhest, der lå og sov i et mudderhul. Den blev vist lige så overrasket over at møde os, som vi blev over at møde den! Det var et par nervepirrende minutter fra rangeren ladede sit gevær, til flodhesten besluttede sig til at lade os være i fred, og gå den anden vej. Pyha! Vi brugte to hele dage på at samle prøver, og fik samlet over 40, hvilket var vores mål. Den sidste dag i parken kørte vi ud for at finde løver. Vi kørte to og en halv time på meget hullede grusveje og var fuldstændig smadrede da vi nåede frem til det område, hvor løverne holdt til. Vi kørte lidt rundt, men kunne ikke rigtig finde noget, og vi begyndte at miste modet. Det viste det sig dog, at der ikke var nogen grund til, for inden længe fandt vi to dovne løver, der tog sig en middagslur i et træ. Det var fantastisk at være så tæt på dem, og de må efter vores besøg være de mest fotograferede løver i hele Uganda! At indsamle prøverne var den lette del af arbejdet. At få dem analyseret var straks sværere. Det tog os 10 dages koncentreret arbejde i laboratoriet, og der var mange små og store forhindringer der skulle overvindes. Det kan være en langsommelig affære at komme igennem dagsprogrammet når vægten til afmåling af diverse ingredienser står i et andet laboratorium og den ene 1 ml. pipette skal deles med mange andre studerende, og når destilleret vand kun findes på en afdeling på en anden etage. Desuden havde vores ting det med at forsvinde, hvis der ikke var skrevet navn på.

Der var mange dage hvor elektriciteten var noget upålidelig. Det gjorde det umuligt at autoklavere udstyret og inkubere vores prøver. Det var derfor en god ide at have en bog med at læse i, indtil strømmen kom tilbage. Personalet på laboratoriet var meget hjælpsomme og det gjorde det meget lettere at acceptere de anderledes arbejdsforhold. Det var en lærerig oplevelse at arbejde under så anderledes forhold, og vi lærte helt sikkert at sætte pris på faciliteterne på LIFE.

Efter, at vi var færdige med vores laboratoriearbejde, tog vi ud på et par ture på egen hånd. Vi var på en tre dages safaritur til Murchison Falls National Park. Det kostede 3000 kr. pr. næse alt inkl., men det var det også værd. Vi havde vores egen safaribil med chauffør, og vi så rigtig mange dyr. Højdepunktet var alle girafferne. Vi så store flokke og en del af dem var meget tæt på. Vi så derudover flere løver, en stor flok elefanter med en nyfødt unge og gigantiske krokodiller.

Mette der forsøger at åbne autoklaven

10

Vi tog ud at rafte på Nilen, en endagstur fra Kampala. Hvis man er til fart, vand og spænding, så er det helt sikkert et must! Det var fantastisk at tage den ud over kanten på vandfald mens man skreg af sine lungers fulde kraft. Der var dog også tid til at slappe af, sole sig og bade i Nilen imellem de vilde nedsejlinger.

Det er ret dyrt at bo i Uganda, men det er derimod meget billigt at spise den lokale mad. Vi betalte ca. 3 kr. for et stort måltid. Det er stort set altid det samme der spises, både til frokost og aftensmad. Et typisk måltid består af dampede, moste grønne bananer som kaldes matokee. Det smager ganske udmærket og mætter godt. Posho er en slags smattet majsbrød, som smager af absolut ingenting. Der serveres også ris til de fleste måltider. Der er altid en sovs til maden, ofte er den lavet af jordnødder og den får derfor en sjov lilla farve. Det smager heldigvis bedre end det ser ud!

Hvis man bestiller kød får man to små stykker ko eller ged i en bouillonsovs. Nogle gange er man heldig, at kødet er kogt mørt og kan spises, andre gange er man ikke så heldig. Vi blev ret glade for den lokale mad, og vi endte med at have en del stamspisesteder. Hvis man ikke er til lokal mad, er det dog altid let at få fat i en grillet kylling med fritter. Det har været en dejlig tur, og vi har haft rigtig mange gode oplevelser. Vi kan klart anbefale at tage til udlandet og indsamle data til specialet. Det er en god måde at blande ”business and pleasure”. Hvis du går med tanker om at rejse til Uganda, så husk at pakke en god portion tålmodighed og tolerance, så undgår du de fleste frustrationer og får det meste ud af eventyret! Praktiske oplysninger Land: Uganda, sprog: Engelsk Opholdets varighed: D. 25. juni – D. 7. august 2008 (i alt seks uger). Indlogeringsmuligheder: Det er muligt at bo på et guest house lige ved siden af fakultetet. Budget: Flybillet = 8.100 kr. Forsikring = 1.011 kr. Logi = 2.750 kr. Visum = 300 kr. Vaccination = 1.500 kr. Malariaprofylakse = 1.500 kr.

11

Legater: DANIDA = 6.500 kr. Oticon = 3.000 kr. Intervet = Rejseforsikring Kontaktperson: Associate Professor Denis K. Byarugaba, PhD Faculty of Veterinary Medicine Makerere University P.O.Box 7062 Kampala, Uganda Tel: 256-414533002 Mobile: 256-712881464 Fax: 256-414554685 dkb@vetmed.mak.ac.ug Hvis I har spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte os: Legatansøgere: Lena Rangstrup-Christensen Mette Rørbæk Olsen Råbmand Stiens Allé 16c, lejl. 517 Astridvej 77 2000 Frederiksberg Kastrup Tlf: 22441584 Tlf: 20964140 Email: lenarc@dsr.life.ku.dk Email: mette-o@dsr.life.ku.dk

12

Field Service på UC Davis Af: Julia Samuelsen

Jeg har været i USA på sommerkursus på University of California, Davis (UC Davis). Ialt var jeg i Californien i en måneds tid. Jeg fløj fra Kastrup onsdagen den 23. juli, mellemlandede først i Amsterdam og derefter i Portland, inden jeg endelig mange timer senere ankom til Sacramento International Airport (meget træt). Jeg blev hentet i lufthavnen af en flink fyr fra Davis Airporter (kan anbefales) og blev kørt hjem til det hus som skulle blive mit hjem i de næste fire uger. Jeg lejede et værelse i et hus i Davis, ca 20 minutters cykeltur fra skolen. Husets ejere var en meget sød dame i 60-årsalderen som bodde der sammen med to

andre studenter, en dreng fra Mexico og en pige fra Thailand, samt en 10 år gammel golden retriever tæve. De var alle sammen meget søde og venlige, og jeg kunne ikke have boet et bedre sted. De første dagene spenderede jeg på cykel rundt om i Davis. På fredagen cyklede jeg ind til skolen og fik mødt Judy Wall, som er ”student affairs coordinator” på UC Davis. Jeg fik et navneskilt, en pager og en hurtig rundvandring på skolen. Den første weekend spenderede jeg i San Francisco sammen med en veninde. Det var rigtig hyggeligt, og det ligger kun halvanden times togrejse fra Davis. Så kom endelig mandag morgen, og det var tid for min første dag på rotationen ”Equine field service”. Vi var fire studerende som kørte rundt i to biler sammen med en resident, (færdiguddannet dyrlæge som er i gang med sit residency) og nogle gange var der yderligere en dyrlæge med ud. Vi var to studerende i hver bil, og vi delte patienterne ligeligtimellem os. Vi kørte kun ud til heste, ingen produktiongsdyr. Vi besøgte mellem tre og fem patienter hver dag, nogle dage flere hvis vi for eksempel skulle vaccinere 10 heste i en stald. Jeg var med til alt fra vaccinationer, tandraspning, kolikpatienter, kastrationer, sårskader, og haltheder til drægtighedsundersøgelse med ultralydscanner, optagelse af røntgenbilleder med bærbar røntgenapparat og behandling af hovbylder. Det var fantastisk spændende og jeg synes at jeg har lært rigtigt mange ting. Alle dyrlæger var meget dygtige til at undervise. Man kan godt mærke hvor højt et teoretisk niveau mange af de studerende har. Vi diskuterede vores patienter i bilen, og det synes jeg at jeg lærte rigtigt meget på. Jeg fik se en del ting som jeg ikke har set i Danmark, f eks havde mange heste habronemainfektioner i øjnene og nogle gange i sår og på præputium. Deres

Praksisbilen som indeholder alt hvad man har brug for inkl. rindende vand!

Her er vi alle sammen ude og kastrere.

13

vaccinationsprogram ser helt anderledes ud end det gør her hjemme. Man vaccinerer for eksempel rutinemæssigt mod encephalitis, rabies og West Nile virus. I starten var det lidt svært med journalskrivning på engelsk, men det lærte man ret hurtigt. Det er jo mange standard fraser som bruges på dansk, og disse prøvede jeg så at oversætte frit til engelsk. Resultatet blev ikke altid helt korrekt... Men hvor nemt er det at vide, at ”normal peristaltik” kan oversættes til ”good active borborygmi”? Jeg var på Field service i tre uger, men man kan også vælge at f eks være to uger på Field Service og to uger på Equine medicine (eller noget helt andet). De vil gerne have at man er mindst to uger på samme rotation, og max fire uger. Hvis man vil blive længere end fire uger må man selv betale for undervisningen. Det var en fantastisk tur og en sommer jeg altid vil komme at huske. Californien er virkelig smukt, men det er også utroligt varmt. Jeg lover at man sveder i sine sikkerhedssko og lange bukser efter et bandageskifte udendørs i 40 graders varme (i skyggen!). Jeg vil varmt anbefale jer alle sammen at tage af sted, da jeg synes det var en rigtig god oplevelse. Adresse: Veterinary Medical Teaching Hospital University of California One Shields Avenue Davis, California 95616-8747 Land og sprog: USA, engelsk. Jeg var på Equine Field Service fra 28. juli til 18. august. Jeg var i USA fra 23. juli til 20. august. Budget: Flybillet ca 8000 kr Bolig 625 usd, dvs ca 3300 kr Mad og lignende ca 1000 kr/uge Rabiesvaccine 3 sprøjter á 600 kr = 1800 kr (det er krav om at man skal være vaccineret mod rabies, da dette forekommer endemisk i området). Ialt: ca 17 000 kr Jeg har søgt nogle forskellige stipendier på skolen, bland andet Ena Borchsenius' legat til fordel for veterinærstuderende. Desværre har jeg ikke modtaget nogen støtte.

14

3 uger som dyrlægestuderende i Nepal Af Anne Deen Christensen Efter 4 år på dyrlæge-studiet og masser af rejselyst bestemte jeg mig i efteråret 2007 for, at den efterfølgende sommer skulle bruges på at kombinere disse ting. Jeg vidste, at målet skulle være Indien eller Nepal og undersøgte derfor forskellige muligheder for frivilligt arbejde. Jeg endte med at ansøge gennem VMR og IVSA om at komme i praktik på det veterinære universitet i Nepal i juli 2008 og var så heldig at blive godkendt. I løbet af foråret mailede jeg lidt frem og tilbage med IVSAs præsident i Nepal, Ajeet, for at få lidt info om, hvad sådan et praktikophold mon kunne indeholde. Det var dog sparsomt med oplysninger, så det var absolut uden anelse om, hvad den næste måned ville bringe, at jeg d. 29. juni forlod den danske sommer og begav mig mod nepalesiske himmelstrøg. Flyveturen gik til Delhi, hvor jeg tilbragte 7 timer i transit, før turen gik videre til Kathmandu. I lufthavnen blev jeg hentet af Ajeet, og sammen kørte vi hjem til hans forældre. Her stod hele familien klar til at byde mig velkommen, så bedre velkomst i Nepal kunne man ikke forestille sig. Desuden fik jeg den første smag på nepalisisk mad, som består af ris, stegte grønsager og daal (linsesuppe), som er utrolig stærkt, men lækkert. Det var meget overvældende, og jeg blev helt flov over så meget, de havde gjort for mig. Samme eftermiddag drog Ajeet og jeg sydpå til “Tribhuvan university, Institute of Agriculture and Animal science”. Det ligger 150 km syd for Kathmandu i et område kaldet Chitwan. Det er meget tæt på Indien, så landskabet er fladt med rismarker og langt til bjergene. På denne tur med lokale busser fik jeg det første indtryk af Nepal...varmt, støvet, beskidt og mennesker og dyr overalt. Trafikken var skrækkelig og jeg sad med hjertet langt oppe i halsen hele vejen, men heldigvis ankom vi i god behold. Universitetet ligger ret isoleret, og alle de studerende bor på stedet på såkaldte hostels. Jeg blev indlogeret i mit helt eget hus, som fungerede som guesthouse for udlandske fine gæster, og det var kun fordi, jeg var en pige, jeg fik lov at bo der - nice. Jeg havde eget fjernsyn, køkken og bad, hvilket var meget mere, end jeg havde regnet med. Dagen efter min ankomst var min første dag på hospitalet, og jeg var meget spændt. Det er slet ikke til at beskrive, hvor primitivt og basalt alting foregår, og hvor få midler de har at gøre med. Bygningerne er gamle og faldefærdige, og alt inventar trænger til en kærlig hånd og noget sæbevand. Hospitalet fungerer sådan, at bønderne kommer ind med deres dyr, og de studerende og underviserne tilser dem. Da det var monsoon, var det desværre en stille periode på hospitalet med omkring 5 patienter om dagen. Der er cirka 25 studerende på en årgang, der skal deles om patienterne, så I kan forestille jer, hvor meget rift der er om hver enkelt. For det meste får de kun lov at kigge på, og operationer har de kun set enkelte gange, hvor det så selvfølgelig er en professor, der udfører arbejdet. Til deres anatomi-undervisning gravede de f.eks. døde køer op, for at øve sig på knogle-anatomien, hvilket også var det eneste præparat, de kunne øve sig på overhovedet. Virkelig kontrast til vores anatomi, hvor vi jo har uanede mængder af døde dyr! Første patient var en vandbøffel, der ikke var kommet i brunst, og den skulle jeg selvfølgelig rektalpalpere. Alle forventede, at jeg med det samme kunne sige en masse klogt om den sag, men da jeg ikke har haft reproduktion endnu, blev det en smule pinligt. Et af højdepunkterne for de studerende, mens jeg var der, var en sterilisation af en lille hund. Der er næsten ingen kæledyr, så det var første gange, de studerende skulle overvære en sådan operation. Det var igen meget primitive redskaber, de havde at gøre med, og steriliteten var bestemt ikke tip-top. Hunden blev lagt på aviser og operationsstedet dækket til med et stykke stof, hvilket dog helt sikkert var det bedste, de kunne gøre. Den blev bedøvet med ketamin og xylazin, da det er det eneste, de har råd til. De havde faktisk udstyr til inhalations-anæstetika, men havde ikke råd til at bruge det. Operationen

15

blev udført af en professor, og midt i det hele begyndte den stakkels hund at hyle...puha det var ikke rart. Det tog meget lang tid, at give den mere bedøvelse IV, da de kun havde kanyler til køer og ikke til hunde – jeg fortrød virkelig, at jeg ikke havde pakket rygsækken med kanyler i hundestørrelse! Udover at deltage i casene på hospitalet fik jeg også lov til at deltage i undervisningen og timerne. Jeg overværede bl.a. de studerende præsentere forskellige kliniske cases på powerpoint, hvilket var helt nyt og fancy. Jeg blev generelt overrasket over, hvor meget teori de rent faktisk lærer, og hvor dygtige de er. De blev undervist i indviklede operationer på heste og kæledyr, som de aldrig nogensinde

kommer til at se i det virkelige liv. Derudover er alt undervisning på engelsk, og hver uge afleverer de håndskrevne journaler på deres patienter på engelsk selvfølgelig og med en beskrivelse og opsummereing af den sygdom eller agens, som patienten har fejlet. De er virkelige ambitiøse og meget flittige. En dag deltog jeg også i “mejeri-undervisning”, hvor vi lærte at lave is. Helt klart et fag, jeg syntes, skal indføres på vores uddannelse. En anden stor oplevelse var en kirurgisk fjernelse af en tumor i mandiblen på en ko. Indgrebet foregik ved, at koen blev kastet ved hjælp af et reb og 15 stærke nepalesiske fyre. Igen pga pengemangel blev der hverken brugt bedøvelse eller sedation. Koen kæmpede virkelig for sit liv, og det tog mange forsøg, før de fik den bundet tilstrækkelig til, at den lå stille. Rundt om operationsstedet lagde de lidt lokalbedøvelse, og så gik operationen ellers igang. Den blev udført af en professor, mens 25 studerende stod omkring og prøvede at få et glimt

af proceduren. Efter 2 lange timer var tumoren fjernet, såret syet sammen, og koen på benene igen. Professorerne og de studerende var udemærket klar over, at det selvfølgelig ikke var godt dyrevelfærd at operere en ko på den måde, men det var absolut det mest optimale, de kunne gøre. Ellers gik dagene med post-mortem obduktioner af kyllinger (hvilket foregår uden handsker), geder med forskellige lidelser og rigtig mange vandbøfler med alt muligt forskelligt men hovedsageligt reproduktions-problemer. Kendetegnene for alle casene var, at det er den lille bonde med 2 vandbøfler, 3 høns og 4 geder, der går eller cykler mange kilometer med sit dyr for at få det tilset af dyrlægen. Et sådan dyr kan jo betyde liv eller død for en familie. Udover at være på hospitalet brugte jeg også meget tid sammen med de studerende og fik mange gode snakke omkring Nepal generelt og ikke mindst den politiske situation, hvilket var med til at give alletiders indblik i landet. Det var meget sparsomt med piger på studiet (4 ud af 25), og da de ikke forlod deres hostel efter sidst på eftermiddagen, blev det mest fyrene, jeg hang ud med, hvilket til tider

Rektalpalpation: Den famøse rektalpalpation på en vandbøffel, der ikke var kommet i brunst

Postmortem: Obduktion af en kylling, hvor de studerende tager billeder af fundene.

16

var lidt en prøvelse. Alle måltider spiste jeg bl.a. i en kantine sammen med 25 smaskende og finger-spisende nepalesiske fyre. Jeg forsøgte virkelig at integrere mig og spise med fingrende en enkelt gang men fik det tværet ud i hele hovedet, så stoppede hurtigt med det igen. En af de ting, der gjorde mest indtryk på mig, var virkelig, hvor fantastisk søde alle var mod mig, og hvor meget de tog sig af mig. Jeg havde nærmest babysitter på i starten, fordi de var så bekymrede for, om jeg havde det godt. I weekenderne tog jeg på ture til spændende steder rundt om i Nepal, som jo er et fantastisk land. Efter 3 uger i selskab med de studerende begyndte rejselysten at melde sig, og jeg sagde farvel til alle og vendte næsen mod Kathmandu efterfulgt af en måneds rejse i Indien sammen med min søster. Det var virkelig trist at forlade dem, da jeg har fået mange gode venner blandt de studerende. Alt i alt en fantastisk oplevelsesrig periode, som virkelig sætter ens liv og hverdag herhjemme i kontrast. Man finder ud af, hvor privilegerede vi er i Danmark, og hvor meget vi skal sætte pris på vores uddannelsessystem og samfund generelt. Jeg vidste på forhånd at opholdet ikke ville styrke mig rent fagligt, men til gengæld lærte jeg dyrlægestuderende at kende i et helt anderledes land og fik et unikt indblik i deres verden. Jeg kan kun varmt at anbefale andre at tage afsted. Sted: Tribhuvan university Institute of agriculture and animal science Rampur, Chitwan Nepal Kontakt: Ajit Kumar Karna The President Nepal Veterinary Students' Association Rampur, Chitwan, Nepal ajeetkarna@hotmail.com and Dr. Krishna Kaphle Email: krishnakaphlevet@yahoo.com Sprog: Nepalisisk/Engelsk Budget: Fly tur/retur: 5540kr Vaccinationer: Rabies og tyfus: 2.110kr. Jeg var vaccineret mod hepatitis og stivkram- pe+difteri i forvejen, ellers skal man også påreg- ne vaccinationer mod disse. Gouda rejseforsikring: cirka 400kr Logi: 200kr Andet forbrug, samt gaver: 3.000kr Totalt: 11250 kr Sponsorater: ingen Ansøger til VMR rejselegat: Anne Deen Christensen, årgang 2004 Borups allé 132, 2. - 2 2000 Frederiksberg Tlf: 40742185 Mail: Adde@dsr.kvl.dk

17

Symco 2008 – International Symposium on Wildlife Utilisation Af: Celina Lindgren

Min rejse startede allerede om efteråret 2007, det være nemlig da jeg første gang så en af Symco plakaterne i vandrehallen, her på LIFE. Jeg fik hurtigt noteret ned hjemmesideadressen, fordi det her ser bare interessant ud! Vel hjem ved computeren fik jeg vide mere om hvad det faktisk var for et arrangement, og fik hurtigt bestemt mig for at det ville jeg med til! Næste trin være så at skrive en ansøgning, som gik ud på at forklare hvad jeg troede at Symco vil betyde for mig og hvorfor jeg vil med.

Jeg ansøgte til Symco fordi jeg synes at det er vigtigt at sprede viden om ”Wildlife Conservation”, hvor vigtigt det er at arbejde for at beholde de dyrarter vi stadig har på jorden. Afrika har vilde dyr som ikke findes noget andet sted på jorden. Jeg ville til Symco og Sydafrika, for at se disse vilde dyr og lære om hvordan dyrlægerne dernede arbejder for at de vilde dyr ikke skal forsvinde. Jeg ville også med på Symco for at møde andre studerende som havde samme interesse som mig, men kommer fra andre lande. Så at man kan lære fra hinanden, udbytte erfaringer og ha det sjov. Lykken være STOR da jeg i november fik at vide at jeg havde fået en plads blandt de 80 deltagere. Planlægningen være nødt til at komme i gang så hurtigt som muligt. Flybilletter skulle bestilles, forsikring købes, jeg selv skulle vaccineres mod Hepatitis A og B, Malariapiller, udstyr at ha med, og sen kør vi! Den 27 juni i år begyndt så min fysiske rejse. Jeg og Frida, som også skulle med til Symco, tog et fly fra Kastrup, København til Johannesburg, Sydafrika via Heathrow London. Kl. 8.30 lokal tid i Johannesburg mødt vi ”the committee members” i lufthavnen, plus et par andre deltagere. Spændingen være høj, nu være man faktisk her! I Sydafrika, på Symco! Noget som man nu hade drømt om i 10 måneder. Vores første destination var Onderstepoort som er dyrlægernes fakultet, lige som LIFE er for os. Ved ankomsten til fakultetet fik vi tildelt os vores kollegieværelser som vi skulle ha under hele rejsen. Ikke fordi vi skulle bo der lige præcis hele rejsen. Første dagen i Sydafrika var fyldt med nye ansigter, sprog, rundvisning og informationer. Vi blev inddelt i hold, som skulle sidde sammen med til åbningsbanketten samme aften. Efter at ha haft en hyggelig første dag, var det dagen efter tid til at komme i gang med vores program:

Dag 2: Onderstepoort: Forelæsninger hele dagen, med øvelser i sektionsalen. Dagen afsluttedes med en traditionel ”Spit-braai”, som er en grillaften, ved fakultetets Clubhouse, lige som vores A-vej. En meget hyggelig dag, med meget information, interessante forelæsninger og god mad.

Immobilisering af et næsehorn

En sjov patologi forelæsning!

18

Dag 3: Dagen skulle spenderes på De Wildt Cheetah and Research Center som var lokaliseret 1 time fra campus. Vi deltes der op i to grupper, den ene skulle starte med en guided tur i lastbil rundt blandt dyrene, så som geparder, afrikanske vilde hunde, m.m., efterfulgt af en forelæsning af en professor der være specialiseret på fugle. Den andre gruppe skulle så under tiden immobilisere en gepard, der skulle undersøges af De Wildts dyrlæge. Vores arbejde da, var at tjekke temperatur, hjertelyd og respiration mens geparden sov, for at se at alt var som det skulle. Vi blev informeret at geparden hade Echinococcus granulosus, så vi skulle være lidt forsigtige. Efter vores først ”praktiske” dag fik vi være med til vinsmagning i the Club House om aften. Og jeg må sige, Sydafrika vide hvordan man laver vin! Dag 4: Endelig nu sker, vi skal til Kruger National Park, som er den største parken i Sydafrika og er kendt for deres mange vilde dyr. Vi kørte med superfine, moderne busser, i ca 8-9 timer. Undervejs blev vi underholdt i busserne med diverse dokumentarfilmer om insekter, havets alle dyr, løver m.m. Ved ankomst i Kruger fik vi en introforelæsning af en ansat dyrlæge som vi også skulle se mere af ved en af vores immobiliseringer. Dag 5 & 6: De her dage startede ved kl. 05.00 om morgen med immobilisering af vilde dyr. Dag 5 være vi ude ”in the field” og immobiliserede 4 hvide næsehorn, der alle sammen skulle flytte fra Kruger til en anden park. Lige som hos geparden gældte det også her at tjekke respiration, hjertelyd, temperatur, m.m. Dag 6 fik vi chancen at være med i et udlandsk forskningsprojekt, der 12 buffalos skulle immobiliseres for at man skulle kunne tage prøver fra endetarmen i jagt på endoparasitter, samt en blodprøve. Om eftermiddagen hade vi forelæsninger med forskellige dyrlæger fra forskellige sted i Sydafrika. Forelæsningerne være så inspirerende og spændende. Det er en helt anden verden hernede, en anden måde at arbejde på. Efter forelæsningerne skulle vi ud på Game drive, når man kører rundt i parken, lidt som safari og kigger efter dyr. Dag 7: Nu var det tid til at rejse videre og næste destination være Hluhluwe Mfolozi Park. Dagens store eventyr være at køre gennem Swaziland. Ved ankomst til Mpila Camp, der vi skulle bo, fik vi at vide at det ikke er en indhegnet park, hvilket betyder at man kan møde vilde dyr, så som hyæner og leoparder udenfor døren når man skal ude og tisse... Puha... tænkte man. Men det går vel fint. Det gjort det også. Jeg og Jo, også fra Danmark fik dog en lille oplevelse med at møde en ”spotted hyena” udenfor vores dør. Spændende, men man er ikke så stor lige da. Dag 8: Bestod af en rundvisning i parken af Dr. Dave Cooper som arbejder som eneste dyrlæge i parken. Efter et par forelæsning med ham, så var det tid til noget som mange drømt om, at skyde med dartgevær! Vi fik en lille forelæsning på plads om forskellige dartguns og darts. Hvad man bruger til hvilke dyr og situationer. Efterfølgt af en skydeøvelse, der vi fik prøve at skyde med en type dartgevær. Cool!

Gepard immobilisering

vi øver os med dartgevær

19

Dag 9: Vi fortsatte på vores rejse gennem Sydafrika, og den her dagen omhandlede mere den afrikanske kultur end dyr. Vi skulle nemlig besøge Stewarts Farm, hvor Zulu folket stadig bor og lever. Vi så en traditionel zuluopvisning fulgt af prøvesmagning af zuluøl. Vi havde en rigtigt vigtig punkt på vores program i dag. Vi skulle alle besøge en skole i området og donere ting som vi taget med fra vores hjemlande. Vi mødtes af glade børn fulde af forventning. De havde øvet sig på sang og dans som de lige ville vise også. Jeg blev inviteret til at danse med dem, hvilken være en oplevelse. Man skulle lige finde sine afrikanske rytmer i kroppen. Om aften var vi i en zuluby på deres lokale bar og hyggede også med hjemmebrygget øl.

Day 10: En noget hård dag for et par deltagere på Symco, hvis man nu blev for lang tid på den lokale bar dagen før. På dagens program stod Ushaka Marine World i Durban. Det var første gang på rejsen som vi faktisk var i en storby i lidt mere civiliseret miljø. På Ushaka blev vi inddelt i mindre hold, som alle fik en guided rundtur blandt alle havdyrene. Det vær en lidt anderledes dag, da vi kun hade kigge på landlevende dyr hele Symco. Efter Durban tog vi ud til Cape Vidal som ligger ved National parken St. Lucia på østkysten, der vi skulle bo i hytter i skoven. Aftnens store arrangement var Kulturaften, der alle deltagere skulle

repræsentere deres lænder. Danskerne havde landsholdstrøjer med, rugbrød, pålægschokolade, makrel i tomatsovs, leverpostej, lakrids samt Rød Aalborg. Det vær helt klar en af det sjoveste aftner på Symco. At se alle de forskellige kulturer som ens nyblivende venner kom fra. Dag 11: Denne dag var lidt af en rehabilitering dag for os alle. Vi skulle kør med bus fra Cape Vidal tilbage til Pretoria og Onderstepoort. I dag fik man chance for at kunne vaske lidt tøj på fakultetet, bruge Internet eller bare hygge sig i selskabslokalerne. Dag 12 – 14: Efter en nat på Onderstepoort hade man nu fået lidt rent tøj, sendt et par e-mails hjem til venner og familie og en god nats søvn i sit kollegieværelse. Den sidste destinationen på Symco 2008 var Pilanesberg National Park som ligger et par timer udenfor Pretoria. Sammenlignet med Kruger så er Pilanesberg en lidt mindre park, men den har rigtig meget at tilbyde. Pilanesberg er beliggende i en gammel vulkan. Hvilket betyder at hele parken er omgivet af store bjerg. Superflot!! Pilanesberg har alle de dyrearter som Kruger også har, bare det at man har lidt større chance for at se dem da parken ikke er lige så stor. Som eksempel så være vi rigtigt heldige at en aften se to sorte næsehorn, som ikke er så almindelige. Dag 15: Sidste dag på Symco. Det kunne man godt se på alle. Det vare tid til at tage tilbage hvor vi startede, Onderstepoort. På vej der over stoppede vi på en kæmpe ”craftmarket”, der alle kunne shoppe så meget man kunne. Hele Symco afsluttedes med en afslutningsbankett på fakultetet. Til middagen vist Villiers, vores fotograf som var med på hele rejsen, op en præsentation over alt hvad vi gjort. Da kom tårerne hos mange vil jeg sige, også hos mig selv. Når man tænker over alt hvad man har lært sig, steder man har set, mennesker man mødt, kontakter man har knyttet, alt man kommer savne. Efter spisning afholdes en auktion, med ting som alle haft med fra deres hjemland så som t-shirts, krus, m.m. Folk festede natten lang, også selvom det var mange der hade en fly der gik tidlig om morgen dagen efter.

Cultural evening

20

Dag 16: Hjemrejsedag... Symco er slut for denne gang. De sidste mennesker mødt vi til morgenmaden i kantinen lige før transfer. Alle være lidt kede over at tage hjem. Jeg og Frida havde planlagt at blive i Sydafrika en uge mere og tage ned til The Garden Route og Cape Town. Men det er en helt anden historie. Opsummering: Symco 2008 var noget af det bedste jeg gjort. Det var interessant og meget givende kundskabsmæssigt. Det er hvad man kan kalde for a once in a lifetime experiance, og den SKAL man bare tage!!! Information: Ansøger: Celina Magdalena Lindgren Folkvarsvej 11, 2 tv 2000 Frederiksberg E-mail: celind@dsr.life.ku.dk Arrangør/ Institution: Onderstepoort - The Faculty of Veterinary Science of the University of Pretoria The Symposium Committee Private bag x 04 Onderstepoort 0110 South Africa Land: Sydafrika Sprog: Engelsk Arbejdsområde: Wildlife kongres for veterinærstuderende. Længde og tidspunkt: 28 juni til 13 juli 2008 Indlogeringsmuligheder: På fakultetet, Onderstepoort, i kollegieværelse, sovsale og hytte. Lidt forskelligt under turen. Budget: Symco: 15 dec 2007 : 4452 DKK 15 marts 2008 : 6678DKK Flybillet: 8118 DKK Forsikring:SA Tourmed – Afrikansk forsikring 566 DK Totalt: 19 814 DKK

21

Specialeprojekt i Nicaragua Af: Line L. Andreasen & Jenny Lindbom En smule rødøjede efter en tårevædet afsked med vores kærester i Københavns lufthavn rejste vi forventningsfulde mod Nicaragua d.14 februar 2008 i håb om at komme hjem med et halvfærdigt speciale og en masse uforglemmelige oplevelser 3 måneder senere. Speciale projektet havde vi fået i stand i samarbejde med Niels Chr. Kyvsgaard som er ansat på Institut for Sygdomsbiologi / Faggruppen for Mikrobiologi og som desuden er projektleder for ENRECA-CIGAC (Enhancement of Research Capacity on Smallholder Livestock Production and Health in Bolivia and Nicaragua- Capacitación e investigación en Ganadería Campesina) og Jesper Monrad fra Institut for Sygdomsbiologi / Faggruppen for Parasitologi. Specialeemnet omhandlede strongylide infektion hos heste i Nicaragua med særligt fokus på den meget patogene species Strongylus vulgaris. Eftersom Nicaragua er et spansktalende land havde vi lige nået at få 4 hurtige lektioner inden vi drog af sted og som man måske kan sige sig selv er dette ikke helt tilstrækkeligt til at begå sig med folk der absolut ikke kan andet sprog. Veterinær Luz A.Luna som er Niels´s samarbejdspartner og projektkoordinator i Nicaragua hentede os i lufthavnen og kørte os 4 timer ud i ingenting. Målet var den lille by El Sauce som skulle være vores hjem de næste 3 måneder. Her har projektet ENRECA (som er støttet af Danida) et hus til dem som skal lave projekter i deres regi.

Efter det værste kulturchok havde lagt sig var det på med arbejdstøjet, kun 3 dage efter vi var ankommet. Luz som har kontakten til hesteejerne kørte os ud til mødested LANGT ude på landet hvor der stod ca 200 heste og ejere og ventede på os. Det blev en rigtig lang dag ude i solen som vi nok aldrig glemmer. Vi havde ikke fået vand med, havde glemt solcreme og hat og vi skulle virkelig anstrenge os for at få de nødvendige oplysninger til identifikation af de forskellige heste. Vi havde aldrig forestillet os at det skulle blive et så krævende arbejde at undersøge alle de hestepærer og det var svært at lige overskue hele situationen når vi oven i købet løb i pendulfart til toilettet og skiftes til at ligge syge ude i hængekøjen i gårdhavnen. Den første prøvegang var helt

sikkert den værste så de 5 resterende gange (med 14 dages mellemrum) blev bare en bedre og bedre oplevelse for hver gang. Dette skal også ses i lyset af at vi med tiden var blevet helt habile til spansk og var blevet vandt til varmen og de forholdsregler der skal tages hertil. Kontrasterne til vores liv i Skandinavien havde vi efterhånden også vænnet os til. De store insekter var til at leve med og kunne bekæmpes med ren alkohol og en strøget tændstik. Den jævnligt svigtende elektricitet skulle heller ikke sætte en stopper for de obligatoriske fredagspandekager. Vi blev langsom en del af Luz famile og kom med til en masse kulturelle arrangementer i byen og hun tog os med som mere eller mindre brugbare dyrlægeassistenter til forskellige opgaver. Disse var blandt andet en kalv med åbent benbrud og en hest der havde været i et hegn og fået dybe sår i muskulaturen på forbenet. Udover at hun arbejder som dyrlæge og projektkoordinator for ENRECA har hun også kontakt til en amerikansk kristen velgørenhedsforening ”1000Hills” der kommer 4-6 gange om året med

Et typisk scenario fra en af dagene ude på feltet. På billedet giver Luz en vitamin-injektion som alle heste fik hver gang vi samlede afføringsprøver.

!

22

dyrlægestuderende, dyrlæger og selvfølgelig Mark McBride der startede denne forening. De tager rundt til de forskellige landområder omkring El Sauce og giver alle dyreejere tilbud om behandling af deres dyr med ormekur og vaccination og desuden mindre operationer, som hvis de f.eks. vil have deres dyr kastreret. Det var vi selvfølgelig også med til og det var bare en kæmpe oplevelse at se hvordan man arbejder som dyrlæge i felten. Luz har også introduceret hos til det Veterinære universitet i León og Managua hvor vi var med at kastrere og sterilisere katte og hunde en dag. Når vi ikke lige arbejdede med specialet rejste vi på

egen hånd og på rigtigt turistmanér ud og oplevede vulkaner, byer, strande og andet hvilket gav nogen rigtig fede og endnu flere uforglemmelige oplevelser . Det har været helt fantastisk så meget andet vi har lavet udover selve specialet, både det veterinærfaglige og det mere turistede. Vi har oplevet nogen kæmpe kulturkløfter og en masse helt vidunderlige mennesker og vi har lært at når man er ude at rejse bliver det aldrig som man regner med. Hvis man går rundt med lidt rejsefeber kan vi helt bestemt anbefale at man tager skridtet fuldt ud og kommer af sted det, vi fortryder det ikke et sekund. Vejledende budget: Begge ansøgere til VMR´s rejselegat har hver modtaget legat fra: Danida travel grant . 6.800 kr Intervet 1.700 kr Forbrug for hver legat ansøger: Flybillet -6.800 kr Rejseforsikring -1.700 kr Vaccination - 700 kr Samlede leveomkostninger: - 7000 kr Kontakt: Jenny Lindbom: Jenka@dsr.life.ku.dk Line Andreasen: lla@dsr.life.ku.dk

Line i gang med at udtage en prøve.

!

23

SYMCO, Sydafrika 2008 Af: Frida Moberg Det hele begyndt i efteråret 2007. Mig og min veninde fandt et opslag på en anslagstavle i vandrehallen der fortalt om SYMCO. Jeg viste ikke helt hvad SYMCO var for noget, men jeg kunne se på billederne på opslaget at det var nogen form for kongres i Sydafrika. Da jeg altid været meget interesseret i wildlife og exotics skrev jeg adressen til hjemmesiden ned og kiggede på den da jeg kom hjem. Mig og veninden snakkede lidt sammen og fandt så ud af at det helt klart var noget vi rigtigt gerne ville med til. Vi udfyldte så en ansøgning inde på hjemmesiden med en gang. Tiden gik og jeg havde helt glemt at jeg havde sendt en ansøgning da svaret kom i november 2007. Jeg var en af de 80 dyrlægestuderende fra hele verden der var blevet udvalgt! Jeg sku til Sydafrika i sommerferien! Også min veninde var en af de lykkelige der var blevet udvalgt. Tiden gik og snart var det kun en måned tilbage. Mailboxen blev fyldt op med mail fra symco-kommitéen og det var tid at købe myggenet, sovepose, pandelampe og alt andet der var nødvendigt for en rejse i vildmarken. Flybillet havde vi købt allerede i januar for at vare helt sikre på at få fat i en. Den 27 juni tog jeg så min kæmpestore taske, min veninde og mit glade humør og tog metroen ud til Kastrup. Tidlig morgen den 28 juni: vi er endelig i Sydafrika. It’s a dream come true! Vi bliver budt velkomen af nogle fra symco-kommittéen og bliver så transporterede til Onderstepoort i Pretoria hvor Veterinær højskolen ligger. Vi er 80 dyrlægestuderende fra 35 forskellige land der snart skal få tage del af det utrolige dyrlægearbejdet i Sydafrikas nationalparker. Den første dag får vi en tur på skolen, og allerede der får vi en oplevelse for livet da vi i anatomisalen får mulighed for at røre ved en løve, en elefantunge, et næsehorns foster og flere andre spændende dyr, de er ikke levende, men det er i hvert fald rimeligt meget mere spændende end de køer, heste og hunde vi har set i anatomisalen hjemme i Danmark. Om aftenen bliver vi budt velkommen med en fantastisk åbnings banket i den smukkeste festlokale jeg nogensinde set. Det er med et stort smil på mine læber jeg går i seng i det lille kollegieværelset på onderstepoort den 28 juni – jeg er jo i Sydafrika. Dag 2 går med forelæsninger af nogle helt fantastiske dyrlæger. Vi får lære en hel masse om wildlife sygdomme, capture drugs, krokodiller og andet der ikke er på programmet til forelæsningerne hjemme i Danmark. Alt for at vi skal være godt forberedt før vi tager ud i bushen og møder de vilde dyr. Aftenen byder igen på en dejlig fest der vi får lov at smage en traditionel ”Spit-braai” og vor vi får mulighed at lære hinanden bedre at kende. Vi overnatter igen på skolen.

Så er det endelig tid at få se lidt levende dyr. Vi står tidligt op på dag 3 og skynder os at spise morgenmad for at tage afsted til ”De Wildt Cheeta and Wildlife Centre”. De Wildt er et helt fantastiskt sted, startet af en kvinde der gerne vil hjælpe de geparder der kommer til skade då de kommer for tæt på mennesker. Der er ikke kun geparder at se, men også african wild dogs, honeybadgers, vultures og en hel masse andre spændende dyr. De er alle sammen i bur, men vi kører ind til dem og får lov at vare med og give dem mad. Vi får også en forelæsning før det er dags at spise frokost. Frokosten er den mest utrolige buffet jeg set i lang tid.

Mig sammen med gepard og gode venner på ”DeWildt Cheeta and Wildlife Center”

24

Eftermiddagen byder på en helt speciel oplevelse. Vi får lov at være med og immobilisera en gepard der skal undersøges med endoskopi og få ormekur. Når jeg sidder bag på bilen med geparden 5 cm fra mig kan jeg næste ikke forstå at det er sandt. Når jeg senere bliver en af dem der får lov at vare med og behandle geparden er jeg i syvende himmelen. Det er en utrolig oplevelse at stå med en så stor kat i sine hænder. Senere når jeg sidder og ser geparden vågne op igen og løbe sin vej ind i buret får jeg en underlig følelse af at jeg er hjemme, det er da jeg forstår at det er det her jeg vil med min dyrlæge udannelse. Jeg vil arbejde med wildlife! Aftenen byder igen på noget sjovt da vi får mulighed at smage de mest fantastiske vin. Wine-tasting evening i Sydafrika, kan det blive andet end fantastisk? Meget glad og tilfreds går jeg rimeligt tidligt i seng da vi skal stå op allereden kl 05:30 næste morgen. Vi skal videre til Kruger national park. Dag 4 bliver en dag i bussen. Vi sover, snakker og ser lidt naturfilm. Det er en lang tur på ca 8 timer. Ca kl 15 kører vi ind i parken og det går ikke lang tid før vi begynder at se dyr. Bussen stopper flere ganger så vi kan tage billeder. Det bedste er då vi ser vores første elefant! Så er vi endelig i Skukuza, vi bliver tildelt en seng i en sovesal og så får vi mulighed at gå til souvenirbutikken og kigge lidt før vi skal spise aftensmad i boman (en boma er en plads med hegn omkring). På vej fra souvenirbutikken kigger vi ned imod floden og ser nogle flodheste og elefanter. Vi får også at vide at vi ikke må gå alene om aftenen, der er hegn rundt campen, men leoparder og bavianer kan klatre over. Så er det godt vi har vores pandelamper. Aftensmad i boman viser sig vare en stor buffet igen, jeg har aldrig nogensinde set så meget mad som jeg så til buffeterne i Sydafrika, man behøvede ikke være sulten i hvert fald. Ved aftensmaden får vi en introduktion til Kruger national park og vi får også møde dyrlægen der skal vare ansvarlig næste dag. Det bliver ikke nogen fest for mig denne aften da vi får at vide at vi skal stå op allereden 04:00 næste morgen for at få så meget som muligt ud af dagen. Vi skal ud og immobilisere næsehorn! Dag 5: vi står op kl 04:00, henter vores madpakker og tager plads i bilerne der skal køre os ud i parken. Det er helt vildt koldt, der er jo vinter i Sydafrika når det er sommer hjemme i Danmark. Jeg har tre par bukser, fire trøjer, hue, tørklæde, handsker og det hele på og jeg fryser stadig. Det bliver ikke varmere når vi kører i ca 80 km/h i en åben bil. Men jeg bliver varm helt ind i hjertet da vi får syn på vores første løver, de har nogle små unger med sig og jeg bliver helt overvældet af synet af den store hanløve med sin utrolige man. Efter en lang køretur er vi så fremme ved mødestedet. Vi får lidt briefing af dem der skal vare sammen med os på jorden og så venter vi på helikopteren. Når vi kan se den tager vi plads i bilerne igen og kører efter. Vi forstår at dyrlægen i helikopteren har fået øje på dagens første næsehorn. Nogle minutter senere er jeg den første der bliver kaldt op for at tage puls på næsehornet. Alt går så hurtigt så jeg forstår næsten ikke at det sker, men jeg sidder virkelig der med mine armer om en kæmpestor næsehorn. Da vi er færdige med undersøgelsen bliver vores næsehorn taget ind i en bur, da den kun er immobiliseret kan den faktisk gå ind i buret selv. Meningen med dagens projekt er at få fat i 4 næsehorn der skal sælges på auktion til andre parker. Vi skal derfor tage dem med hjem til campen og de næsehorns boomas som findes der. Dagen går så med yderligere tre næsehorns immobiliseringer og det er lige så spændende hver gang. Vi får lov at komme med og se at de bliver sat ind i sit nye hjem for den nærmeste tid, Skukuzas næsehorns boomas. Eftermiddagen går med to meget spændende forelæsninger. Måske kan man synes at det så er nok med oplevelser for en dag, men ikke. Kl 16:30 tager vi afsted i mindre grupper på game drive. Det bliver hurtigt mørkt og vi ser mange spændende dyr og har det meget sjovt sammen med vores fantastiske driver. Kl 20 er vi tilbage i vores booma og får igen en dejlig måltid før vi går i seng. Dag 6 starter også kl 04:00. Idag skal vi hjælpe nogle udenlandske studerende der er i gang med et projekt hvor de studerer buffalos og bovin tuberculosis hos disse. Oplevelsen då vi sidder bare nogle hundrede meter fra en gruppe på flere hundrede buffalos der bliver jagtede af dyrlægen i helikopteren er utrolig. Efter stort arbejde ligger der 12 buffalos der er immobiliserede på jorden og de andre er blevet jagtede væk. Vi får lov at gå ud i vores små grupper til dyrene. Det er ikke helt

25

ufarligt, men vi har en stor gruppe vagter med gevær der står og ser ud over savannen for at beskytte os. Så går vi i gang og undersøger dyrene og passer på at blive fotograferede sammen med dem. Jeg anede ikke at en buffalo var så stor! Og aldrig i mitt liv troede jeg at jeg ville stå med en buffalos hoved i mine hænder midt på savannen i Sydafrika. Det er helt utroligt hvad jeg får lov at opleve. Der bliver også en næsehorns immobilisering denne morgen før vi vender tilbage til campen for frokost og en eftermiddag med flere forelæsninger. Det er ikke nok med at vi får have det sjov og opleve en hel masse, vi lær utroligt meget også og får møde de mest fantastiske dyrlæger nogensinde. Aftenen byder igen på en supersjov gamedrive med mange dyr, til og med en leopard (!) og bagefter en dejlig middag i campen. Igen går jeg glad og træt i seng og falder i søvn på bare nogle minutter. Dag 7 tager vi os videre fra Kruger , gennem Swaziland, til Hluhluwei Mfolozi Park. Det er en helt anderledes park med mange bjerg og her bor vi også i hytter der ligger midt i parken, uden noget som helst hegn omkring. Udenfor vores dør står der zebraer, impalas, hyæner og andet sjov. Vi får også høre at en mand er blevet agrebet af en leopard her for ikke så lang tid siden. Lidt spændende at gå alene ud og gå på toiletten om natten her må man sige. Vi holder fest og hygge ved bålet og synger lidt om aftenen og får igen utrolig mad at spise. Dag 8 bliver en dag uden dyr. Vi tager afsted til Centenary centre og for to forelæsninger og sen er det tid at lære hvordan man bruger geværet då man skal immobilisere. Vi får allesammen lov at prøve at skyde og vi lær meget af den fantastiske dyrlæge Dr Dave Cooper. Om aftenen får vi en gamedrive tilbage til campen og så bydes der på mad og fest igen. Dag 9 starter tidligt med en morgen gamedrive i Hluhluwei Mfolozi Park hvor vi finder en kæmpestor elefant familie. Vi ser også nogle løver, men de er langt væk så vi ser dem ikke så godt. Efter gamedriven tager vi afsted til Stewart’s farm, en rigtig Zulu farm. Vi får opleve en rigtig zulu underholdning og alle skal vi hilse på kongen på et særligt zulu vis. Efter velkomst underholdningen tager vi bussen ned til en lokal skole for at møde de studerende der. De har ventet på os fra kl 06:30 om morgenen og vi kommer til dem ca 16:30. Og det er ikke en gang en skoledag! Børnene har lavet en show for os hvor de danser og synger. Vi gir dem de gaver vi har med hjemmefra og hyggesnakker og tager billeder sammen med dem. Den glæde man kan se i deres øjne når de møder os er helt utrolig. Aftenen tager os med op til en lille by hvor vi får se hvordan menneskerne lever her. Der er også en lille bar hvor vi får købt zulu-øl, en helt speciel slags øl der er meget farlig(!). Senere bliver det aftensmad og fest selvfølgelig! Dag 10 bliver en dag under vandet, vi tager til Ushaka Marine world i Durban hvor vi får se mange spændende dyr der lever i havet. Vi møder delfiner, hajer og meget andet. Bagefter kører bussen oss til Cape Vidal, i national parken Greater St Lucia Wetland Park. Det er allerede mørkt når vi kommer til parken og det er en spændende vandring gennem skoven op til vores hytte, måske står der en leopard og kigger på os? Denne aften bliver det en kæmpe fest, det er Cultural Evening, vi har allesammen taget noget med hjemmefra der er typisk for vores land. Mange har taget sprut med så det bliver en glad aften. Der er også mange der har taget spændende frugt og mad med, vi fra Danmark har leverpostej, pladechokolad og Aalborg akvavit med! Det bliver en dejlig fest og nu har man fået venner for livet. Dag 11 bliver en lang dag i bussen. Vi stopper og får en forelæsning om ekosystemet på vej gennem parken. Men ellers er det kun en dag hvor vi rejser. Vi kører tilbage til Ondestepoort for at overnatte der. Dag 12-14: De sidste par dage er vi i Pilanesberg, en nationalpark ikke særligt langt fra Ondestepoort. Den første aften er jeg på det hold der skal ud og prøve at finde nogle løver at immobilisere. Det er en hunløve der skal få et nyt halsbånd på da det hun har er gået i stykker. Det bliver en lang aften ude i bushen men vi får ikke fadt i nogle løver. Til gengæld får vi øje på nogle Sorte næsehorn og det blev vi meget glade for fordi de er nemlig ikke særligt almindelige. Næste dag får vi dog en ny mulighed sammen med alle di andre då vi får lov at immobilisere en stor

26

hanløve med et sår på halsen der skal tilses af dyrlægen der er ansvarlig for SYMCO, Dr Peter Brothers. Så fik jeg endelig lov at sidde med en løve i mine hænder og følelsen var netop så utrolig som jeg forventet. Der bliver også nogle fantastiske gamedrives og to næsehorns immobiliseringer mere i Pilansberg. Den sidste aften bliver vi taget med ud i bushen til en surprise-dinner. Det er ikke noget hegn rundt om vores madplads så der er vagter med gevær der går med os når vi skal på toiletten så vi ikke skal blive spist af løver eller angrebet af elefanter. Spændende må man sige, men på en god måde! Dag 15 tager os til en craft market hvor vi kan købe så mange souvenirs vi har lyst til. Tre timer går vi og vælger mellem smykker, tøj og souvenirs i tusindvis og det er tunge poser vi har

med hjem til Ondestepoort om aftenen. Så er det tid for den sidste aften. Vores fotograf, Villiers Steyn, der har varet med og taget fantastiske billeder under turen viser et billedspil på 15 minutter og vi griner og græder når vi tænker tilbage på de fantastiske dage vi har haft sammen i Sydafrika. Forkvinden Jacqui Sparks og vores dyrlæge Dr Peter Brothers taler til os og vi får vores certifikat der viser at vi bestået SYMCO 2008. Bagefter er det fest hele natten. Det er nogle glade mennesker der går i seng, men jeg er også meget ked af at SYMCO er slut og kan næsten ikke vente til næste sommer hvor jeg planerer at komme tilbage til Sydafrika igen. Hvis jeg skal sammenfatte min rejse til Sydafrika så er der kun en sætning der kan beskrive disse 15 dage: Those where the best days of my life! Budget, SYMCO 2008 Betaling nr 1: 6600 ZAR Betaling nr 2: 9900 ZAR Totalt: 16500 ZAR = 11 340, 45 kr Flyvebillett København - Johannesburg (tur og retur): 6300 kr Totalt: 17 640, 45 kt

Finally!!! Så sidder jeg med en løve i mine hænder, og det er en hanløve! It’s a dream come true!

27

Engelsk Hestehospital i Liverpool Af: Mette Lindstrøm Larsen

I efteråret på V9 gik det op for mig, at 4 år på veterinærstudiet var fløjet af sted uden at jeg havde fået set andet end KVL. En fejl, jeg følte, jeg blev nødt til at rette op på, mens tid stadig var. Men hvor skulle jeg hen, hvornår og hvorfor? Jeg var klar over, at det skulle være heste. Jeg havde forestillet mig at bruge sommerferien. Der er mange fra min årgang, der har været eller skulle på U.C. Davis, men jeg havde lyst til at prøve noget andet, så jeg valgte en lidt kortere flyvetur og besluttede mig for at blive i Europa. Da denne beslutning var taget, var valget pludselig ikke så svært, og jeg tog kontakt til University of Liverpool, Leahurst, Philip Leverhulme Equine Hospital (PLEH), et af Englands absolut førende hestehospitaler

med undervisningslegender som professorerne Derek Knottenbelt, Barrie Edwards, Chris Proudman og Shaun McKane. Leahurst er beriget med den skønneste sekretær på denne side af Sahara. Anne Harris er navnet, og hun er det sødeste, høfligste og mest hjælpsomme menneske jeg nogensinde har hørt om. Det var hende, jeg kontaktede for at forhøre mig om mulighederne for at komme til Leahurst i sommerferien 2008, og hun arrangerede alt omkring opholdet. Det eneste, jeg skulle sørge for, var at dukke op. Den engelske veterinæruddannelse er opbygningsmæssigt noget anderledes end vi kender den. For det første er uddannelsen kun 5 år lang(!) For det andet har de meget lidt klinikundervisning i løbet af året. For det tredje er stort set alle deres ferier inddraget til det, der kaldes EMS. EMS er Extra Mural Studies og går kort fortalt ud på, at de engelske veterinærstuderende kræves at skaffe sig minimum(!) 26 ugers praktisk klinisk erfaring i løbet af ferierne på deres sidste 3 år af uddannelsen. Dette EMS kan tages enten på eget eller andre universiteter, eller for en dels vedkommende i alm. klinisk praksis. Jeg blev tilbudt at deltage i 2 ugers EMS som er den længste tid et EMS ophold kan være for at sikre, at de studerende får set mest muligt forskelligt. Mit ophold på Leahurst PLEH startede d. 21.juni 2008. Pga. min lidt længere transport end de fleste andre studerende ankom jeg allerede dagen før, så jeg kunne nå at være klar fra morgenstunden, når undervisningen skulle starte. Før omtalte fantastiske Anne Harris samlede mig op ved det lokale trinbræt og sørgede for, at jeg blev indkvarteret. Jeg havde fået værelse på Sandstone Cottage, som er et gammelt hus beliggende på hospitalsområdet, hvor de studerende, der varetager nattevagterne, kan opholde sig og som bruges som guest house. Huset er indrettet med værelser med køjesenge, badeværelse og køkken, og der var oven i købet købt ind til morgenmad! Jeg ankom som nævnt fredag sidst på eftermiddagen og fik lov til at stifte bekendtskab med det engelske undervisningssystem for første gang. De engelske studerende havde for de flestes vedkommende en uge tilbage, før de gik på sommerferie, og vi som startede EMS i denne uge kom

ICU i regnvejr: typisk engelsk vejr – regn og meget af det!

28

til at fungere som overlap, så vi lærte hospitalets rutiner i den første uge og kunne give dem videre i den næste til de nye, som kom til der. Fredag eftermiddag ankom jeg omkring kl. 17 lokal tid. Der var travlhed, primært i et undervisningslokale, hvor de studerende var ved at skrive dagens afsluttende journaler. Øjensynligt var der intet underligt i at være i skole kl. 17 fredag eftermiddag. Jeg faldt i snak med en sød pige, som efter lidt smalltalk og en kop te spurgte, om jeg ville hjælpe hende færdig med journalerne – nu var hun jo kommet lidt bagud af at have snakket med mig og lavet te. Jo, hvorfor ikke, jeg var jo kommet for at blive dygtigere, både til heste og til sprog, så jeg blev kastet ud i det, med en lap svært læselige notater om en hest, jeg endnu ikke havde set og dens kliniske udvikling i løbet af dagen. Jeg fik skrevet en halv sides penge – min første journal af rigtig mange på engelsk i de kommende uger. En times tid senere var der mundtlig aflevering ved den store tavle i undersøgelsesrummet, hvor de studerende fra dagholdet præsenterede samtlige patienter og deres udvikling i løbet af dagen samt planen for det kommende døgn, hvorefter natholdet overtog patienterne. Klokken var næsten 19, før de studerende var på vej hjemad. Aftenholdet startede deres job med en aflivning. I kasteboksen lå en meget køn stævnepony med rosenknopper i manen – svedende og smurt ind i fæces. Med jævne mellemrum lød der kraftige lyde derindefra, enten når den gik i kramper, eller når den forsøgte at rejse sig. Den havde ligget sådan i 3 dage efter et kraftigt styrt på en springbane, hvor den sandsynligvis havde slået hovedet. De studerende besluttede i samråd med dyrlægen, at hesten ikke ville komme sig, og at det ikke var etisk forsvarligt at holde den i live, til ejeren ville komme og sige farvel dagen efter, så den fik fred. Planen var at tage hovedet med på smådyrshospitalet, der havde en CT scanner, og se om man kunne finde en forklaring, men ejeren modsatte sig at hesten blev obduceret, så vi fik desværre aldrig et svar. Herefter var det tid til aften medicineringen og jeg hjalp naturligvis til og lærte at stikke i.m. i bagparten på en meget stor fuldblodshoppe med meget lange bagben! Jeg havde i den grad følt det mere trygt at stikke dyret i halsen, men for absolut ikke sidste gang fik jeg lært, at nogen ting gør man bare anderledes andre steder. Omkring kl. 22.30 blev der bestilt take away, og efterfølgende var det sengetid for mig, mens natholdet gik runde, gav medicin og tjekkede kolik- og postoperative heste. Næste dag kom 7 andre EMS studerende til den kommende uge. Dagen gik stille og roligt med at komme ind i tingene, indtil der om aftenen kom ikke mindre end tre akutte patienter, hvoraf den

ene, en kolikhest, gik direkte i operation. Jeg lå i min seng, da klokken var godt 3 om natten, og dagen blev et rigtig godt eksempel på det hæsblæsende tempo, som meget af mit resterende ophold foregik i. Leahurst PLEH er et af de største og travleste hestehospitaler i England. Med over 2000 henvisningspatienter årligt, dobbelt så mange som vi har på LIFE, er der meget at se til, og der var operationer dagligt, ofte flere om dagen, mens jeg var der. Jeg valgte at deltage på holdet med Soft Tissue kirurgi den første uge og var på Medicin i min anden uge. Udvalget af patienter var utrolig bredt. Leahurst PLEH har mange kolikheste, og vi opererede stort set hver aften/nat. Det var meget lærerigt at se og deltage i disse operationer, særligt den postoperative periode var meget spændende og blev håndteret ret anderledes, end både på Frederiksberg og i Tåstrup. Vi havde også en del tandheste og jeg fik set en masse spændende ting i den retning, fx mejslede vi resterne af en tidligere forsøgt fjernet kindtand ud af kraniet på en fin avlshoppe i fuld anæstesi. Hoppen blev efterfølgende sat til

Maisee var hoppen vi bortmejslede stumper af tand fra og som blev efterladt med det store hul i sin sinus. Her med den forbinding hun endte med at acceptere; tamponer og gaffatape!

29

heling per sekundam af et 4 cm i diameter stort hul i sin sinus maxilaris – et projekt der blev besværliggjort lidt af, at hun ikke rigtig var fan af at have hovedet forbundet, men til gengæld yndede at fylde hø i hullet om natten, så der blev udført en del sinusskylninger i dagene efter operationen, indtil vi opfandt en forbinding hun kunne acceptere. Øjenpatienter kom der en del af i den første uge, jeg var der. Hospitalet eksperimenterer med en ny behandlingsform, hvor de behandler uveitis med antibiotikaimplantater i øjenkammeret, hvilket de havde rigtig gode resultater med. Desværre var både implantaterne og operationen virkelig kostbar, så der var ikke nogen operationer, mens jeg var på hospitalet. Derimod deltog jeg i operationer både med fjernelse af et meget dårligt placeret melanom i den mediale cantus af øjet samt fjernelse af et karcinom på det tredje øjenlåg. Ikke mindre end to gange havde jeg lejlighed til at overvære stående laporaskopisk fjernelse af ovarietumorers hos hopper. Et ganske imponerende stykke finpilleri. På medicinfronten er Leahurst PLEH kendt for deres ekspertise inden for equin onkologi og særligt behandling af sarcoider. Jeg er tvivler stadig på, om sarcoider i Danmark fungerer efter samme system som de engelske, for jeg skal ellers lige love for, at heste kan blive angrebet af sarcoider i England. Herhjemme ser man dem da af og til med et enkelt eller et par små sarcoider, men i Liverpool så jeg gentagne gange heste, hvor vi kortlagde mere end 200 sarcoider. Behandlingsmetoderne afhænger af det enkelte sarcoid og oftest bruges der flere metoder på en patient, fordi den har flere typer af sarcoider. En af de mere drastiske metoder, som jeg har svært ved at tro vi nogensinde får lov at bruge i Danmark, var indsættelse af radioaktive wirer. En wire af irridum blev stukket i tumoren, hvorefter hesten blev sat i isolation bag tykke betonmure. To gange dagligt blev der kastet hø over døren, og ellers var der ingen kontakt til hesten (af sikkerhedsmæssige årsager, dyret var jo radioaktivt) i de næste 10 dage. Herefter kunne wiren fjernes, og hesten gik hjem. I løbet af et par uger fald sarcoidet selv af. Der var ligeledes en del neurologiske patienter, bl.a. havde jeg glæden af en muligvis sindssyg vallak, som, ud over enkelte registrerede krampeanfald, ikke havde kliniske abnormale forklaringer på sin adfærd, men som virkede decideret skizofren og havde lært at bruge sit meget stor hoved til i bogstaveligste forstand at slå folk ned. Efter at have udelukket diverse eksotiske differentialdiagnoser og iagttaget hesten nogle dage både med og uden ejer, drog vi konklusionen, at den sandsynligvis var helt rask, men blot havde lært at skræmme folk – en MRI scanning efter jeg forlod hospitalet skulle afgøre om vores konklusion var rigtig, eller han faktisk havde en undskyldning for sin opførsel. Desværre ved jeg ikke hvad denne scanning viste. På medicin var der desuden en del mindre ambulante cases, der gav stor træning i ejerkontakt og i at håndtere mindre problemer som fx hævelser i ansigtet, der viste sig at være nogle ret kraftige tyggemuskler! Mine to uger på Leahurst PLEH var meget lærerige, særligt på det teoretiske plan. Underviserne i Liverpool, både professorer, recidens og interns er meget dedikerede til deres undervisning. De kan lide at undervise og tager sig gerne tid til at forklare, men stiller også rigtig mange spørgsmål! Spørgsmål, som de forventer at man svarer på, og svarer klogt på. De fleste af de engelske studerende, jeg var sammen med havde lige afsluttet deres 4 år og var ikke kun skræmmende skarpe hvad angik sygdomsteori, men også deres anatomi og fysiologi lå, i hvert fald for nogens vedkommende, rigtig højt i stakken af ting man lige kunne lire af. Til gengæld er de ikke særlig dygtige praktisk. De får ikke lov at prøve ret mange ting og flere af dem, jeg var der sammen med, havde kun stukket i levende dyr ganske få gange og virkede i det hele taget ganske handicappede, hvad angik praktisk håndelag. Jeg var som sagt af sted efter mit 5. år og havde afsluttet alle klinikøvelser samt mit modul 2 af hestedifferentieringen. Jeg følte mig egentlig forholdsvis tilpas i klinikken og med mine praktiske færdigheder, men var i løbet af mit modul 2 blevet lidt for dygtig til at stikke og lidt for dårlig til at tænke over, hvad jeg stak og hvorfor, så det var rigtig lærerigt og sundt for mig at komme til et sted,

30

hvor fokus i meget høj grad lå på det teoretiske og forståelsen, og hvor man hele tiden blev afkrævet et svar på, hvordan ens patient havde det, hvorfor det hang sådan sammen, og hvad man forventede som det næste. Jeg kan stærkt anbefale Leahurst PLEH, hvis man brænder for at se, hvordan et hestehospital også kan fungere, men man skal være forberedt på, at det er det teoretiske plan man bliver udfordret på. Man kan uden problemer tage af sted med mindre klinisk erfaring end jeg havde, uden at falde igennem nogen steder. Er der spørgsmål, også til det praktiske omkring planlægning af rejsen står jeg naturligvis gerne til rådighed. Ansøger: Mette Lindstrøm Larsen Rådmand Steins Alle 16C,-204 2000 Frederiksberg mella@dsr.life.ku.dk Rejsen gik til: University of Liverpool Faculty of Veterinary Science Philip Leverhulme Equine Hospital Leahurst Chester High Road Neston CH64 7TE UK Kontaktperson for udveksling: Sekretær Anne Harris, discover@liverpool.ac.uk Land og Sprog: England, engelsk Arbejdsområde: Hospitalet er rent hestehopsital med henvisningsklinik indenfor medicin, soft tissue, orthopædi og reproduktion. Desuden en stor anæstesiafdeling Opholdets varrighed: 2 uger: 20. juni 2008 – 5. juli 2008 Indlogering: Jeg boede på hospitalet, Sandstone Cottage. Værelser med køjesenge og 2-4 studerende pr. værelse. Bad og køkkenfaciliteter. Anne Harris hjælper gerne med at finde lokal indkvartering hos hospitalets personale, hvis der ikke er plads i Sandstone Cottage. Budget: Fly Kbh-Machester t/r 1950 kr. Rejseforsikring 411 kr. Tog Manchester-Hooton t/r ca. 312 kr. Ophold Sandstone Cottage ca. 1260 kr. Kost ca. 850 kr. Nyt pas 600 kr. I alt ca. 5383 kr. Ingen sponsorater er modtaget. Information om Leahurst PLEH findes på www.liv.ac.uk/equine Kontaktperson for udveksling er Anne Harris, discover@liverpool.ac.uk

31

University of California, Davis af Line Jahn Der var netop blevet implementeret ny studieordning, hvor jeg meget ufrivilligt var blevet placeret på biomedicin differentieringen – min tredje prioritet. Jeg var vred, bitter og frem for alt rigtig ked af det. Midt i frustrationerne over den uretfærdige behandling vidste jeg at jeg var nødsaget til at ”gøre noget” og herfra udsprang ideen om et udenlandsophold. Gennem årenes løb havde jeg efterhånden hørt så mange ting om USA fra forelæsere at jeg følte at det var på tide at finde ud af hvor mange af historierne der byggede på fordomme og hvor mange der byggede på virkelighed. Årsagen at valget faldt på UC Davis, var at jeg havde hørt om destinationen fra andre studerende, der havde haft en god oplevelse.

Jeg har udelukkende beskæftiget mig med mindre husdyr. Jeg har haft 2 uger med intern medicin og 2 ugers kardiologi. Desuden har jeg tidligere været på et ophold hvor jeg har haft neurologi og onkologi. Lad mig først slå fast: UC. Davis er fantastisk! Jeg kan kun opfordre alle til at tage af sted!!! Det er en helt exceptionel god skole. Underviserne er ekstremt dygtige, patientflowet er stort og så har de har en masse fantastisk udstyr. Til gengæld lever både de studerende og underviserne jo nærmest på universitetet. Man skal ikke forvente at have tid til ret meget andet end at være på universitetet. Det er ikke ualmindeligt at en dag strækker sig fra kl. 7 morgen til 21 aften. Ligeledes skal man også forvente at tilbringe weekenderne på hospitalet. Ved opholdets start får men udleveret en pager, som man stort set skal have på sig i døgndrift.

En normal dag forløber således: Kl. ca. 7 møder man ind for at behandle sine indlagte patienter. Hvis man ikke selv har nogle indlagte patienter er der ofte nogle af de andre studerende, som har brug for hjælp til deres patienter. Derefter skal der skrives en SOAP i journalen og man skal ringe til ejerne og give en update. Kl. 8 er det tid til rounds, hvor man gennemgår et emne. Nogle gange har man fået emnet at vide dagen før og har haft mulighed for at læse op på det. Andre gange er det ikke tilfældet. (Jeg vil i en forbindelse kraftigt anbefale The Small Animal Veterinary Nerdbook af Sophia Yin. Den kan købes i boghandlen på universitetet og koster ca. 80-90 dollars). Rounds er RIGTIG lærerige og meget intensive. De amerikanske studerende er SINDSYGT DYGTIGE – jeg er dybt imponeret. Een efter een bliver de studerende stillet spørgsmål indenfor et emne og skal så svare på bedste vis. Det er virkelig ikke løgn, når jeg siger, at de lister differential diagnoser, som skidt kommer fra en spædekalv. Det er bare om ikke at lade sig gå på af, at man ofte ikke kan svare, fordi så risikere man virkelig at blive depressiv. De fleste af underviserne er gode til at give et hint og bliver slet ikke sure, når man ikke kan svare. Efter rounds skal man diskutere ens indlagte patienter med dyrlægerne, samt tolke de svar man har fået fra test udført tidligere på ugen. Man har selv ansvaret for at ringe med resultaterne til ejerne, selvom ens patienter er blevet udskrevet. Endvidere gælder det for alle patienter, at man skal ringe og informere dyrlægen, der har refereret dyret, om hvad man har fundet frem til. Så er det tid til at modtage patienter. Ligesom derhjemme vejer man dyret, optager en anamnese og laver en klinisk undersøgelse af dyret. Derefter præsenterer man casen for dyrlægen. Herunder skal man liste differentialdiagnoser og have lagt en plan for hvilke diagnostiske undersøgelser man vil lave. Kl. ca. 17 er der atter rounds. Man skal være klar til at præsentere de patienter man har haft. Efter rounds skal der deles cases ud til næste dag.

32

Kl. 19 skal man atter foretage behandlinger af de dyr man har på hospitalet, SOAPe dem og ringe til ejere.

Tilslut er det tid til at få samlet op på journalerne, læse op på næste dags cases og læse til rounds. Som I nok kan høre er det nogle RIGTIG lange dage! - MEN det er altså også RIGTIG lærerigt og RIGTIG sjovt. Man bliver helt imponeret over at veterinærmedicin er på sådan et højt niveau derovre. Dyrene er ikke bare dyr, men familiemedlemmer og det er sjældent at der bliver sat spørgsmålstegn ved om man skal foretage en behandling. Klienterne ikke så meget som blinker, når de får de mange-cifrede estimerede priser oplyst. Det er et sandt paradis for dyrlæger og studerende – man får oftest lov at lave de vildeste undersøgelser og rent faktisk stille diagnoser.

Rotationer: Neurologi: En rigtig god, men meget tidskrævende rotation. Man får ikke meget søvn. Til gengæld er der en rigtig positiv stemning og det er virkelig en rotation jeg vil anbefale. Intern medicin: Ligeledes en meget intensiv rotation, men man får lært rigtig meget og får en bred viden. Hvis man udelukkende er på sit ophold for at lære er dette en god rotation. Onkologi og kardiologi er også rigtig gode rotationer, men ikke lige så intensive og tidskrævende og man har ofte weekenderne fri. Vil man gerne nyde solen og se San Francisco er disse rotationer mere velegnede.

Jeg kan lige så godt sige det præcis som det er: Der er rigtig MANGE forberedelser og det fylder meget i ens hovedet det halve år op til at man skal af sted. Som fattig studerende vil man jo gerne søge nogle legater, finde de billigste flybilletter, sikre sig et sted at bo, når man kommer frem osv. Det var forberedelserne, jeg havde mest problemer med, og jeg savnede meget en guide til, hvordan man bør gribe det an. Derfor er det her´ jeg har lagt hovedvægten i min rejserapport. Ansøgning: Man skal sende en mail til Judy Wall hurtigst muligt, for at bede om ansøgningsformularen. Tildelingen af rotationer sker efter først-til-mølle-

princippet. Email: jawall@ucdavis.edu. Man skal vedlægge sin ansøgning en anbefaling fra en underviser på LIFE, CV og en A4-side med motivationen for at man ønsker et udenlandsophold. Det er en god ide at bede underviseren om anbefalingen i god tid, da man godt kan påregne en del ventetid før de får den lavet færdig (nogle undervisere ønsker at man skal medbringe et CV og karakterudskrift, så de kan skrive en mere personlig anbefaling, andre har en standard formular). Man kan få op til 4 ugers klinikophold uden at skulle betale for undervisningen. De amerikanske studerende betaler rigtig mange penge for deres skolegang og det er ren luksus, at vi får lov, at

optagelse af et ekkokardiogram

Som det ses af billedet kommer man også til at arbejde med løver…… eller også var det fordi der blev tid til en tur til San Francisco.

33

komme der uden at betale for det. Enkelte af de amerikanske studerende er frustrerede over at vi får lov at komme der gratis, når de skal betale så meget, men det er virkelig et fåtal. Langt fleste er glade for at der kommer udenlandske studerende, og man bliver taget rigtig godt imod. Reglerne er at de amerikanske studerende har førsteret til at få tildelt patienter, men min oplevelse er at der som regel er rigeligt med patienter, så det er ikke noget problem, man skal nok få massere af hands-on. Vi prøvede at holde os til at tale engelsk, når vi var på skolen også når vi talte med vores danske medstuderende. Det kan virke lidt akavet i starten, men man ved selv hvordan det føles når andre snakker et sprog man ikke kan forstå. Jeg har rigtig gode erfaringer med at opfordre de amerikanske studerende til at være sociale fx ved at høre om der er nogle der vil med ud at spise en aften, eller arrangere ”dansk middag” for de amerikanske studerende sammen med de andre danskere. Det er hyggeligt at man lærer de amerikanske studerende og på den måde får de også lidt ud af at vi kommer der. Vaccinationer: Det kræves at man har Rabies, Tetanus og Difteri. Jeg kan anbefale at man går ind på http://www.vaccination.dk Man skal bestille tid i forholdsvis god tid og skal have den første rabies vaccine senest 6 uger før man skal af sted og så skal man efterfølgende have en til vaccination. Flybilletter: Man skal finde sig et fly til Sacramento lufthavn. Den ligger ca. 30 minutters kørsel fra Davis . Det kan anbefales at bruge søgemaskiner som fx. www.momondo.dk . Der er en rundvisning på universitetet fredagen før man starter. Jeg har ikke selv deltaget i rundvisningen, men vil af erfaring sige at det er rart at komme senest lørdag, da man har brug for et par dage til at komme sig over jet-lag´et, undersøge indkøbs muligheder, finde en cykel, finde sig et kort over Davis og finde vej til universitetet. Fra Lufthavnen kan man hoppe på en shuttle bus. Der er en atm i lufthavnen, hvor man kan hæve penge og det koster omkring 25 dollars at komme til Davis. Visum: Er egentlig påkrævet, men da opholdet er under 90 dage anbefaler de fra UC. Davis at man ikke ansøger om visa og blot siger at man skal ”besøge” universitetet, hvis man skulle blive spurgt. Bolig: Judy Wall udsender en Housing-list et par måneder før man ankommer til Davis, hvor studerende og undervisere lejer værelser ud sommeren over. Det er bare om at få skrevet til nogle hurtigst muligt. Vær opmærksom på at hvis man sender mailen fra fx sin hotmail ender den i spam-folderen på deres studiemail, så brug jeres DSR mail i stedet. Jeg synes godt at man kan skrive til et par stykker med det samme, da det ikke er alle der er lige gode til at svare en, bare man selv sørge for at give svar til alle dem man har skrevet til, når man har fået et værelse. Det jeg synes er vigtig at kigge efter når man leder efter et værelse:

• Virker udlejer flink?

• Hvor tæt er værelset på universitetet samt evt. på indkøbsmuligheder og downtown.

• Hvad er huslejen?

• Bor man sammen med andre studerende i huset? (det er efter min mening rigtig hyggeligt!)

• Er der adgang til køkken, Er der en cykel man kan låne? Er der trådløst internet?

Legater: Jeg har ikke selv været særlig god til at søge legater. Jeg har søgt alle de legater jeg kunne gennem LIFE, men har ikke været så heldig med det. Jeg har haft svært ved at finde legater udenfor LIFE, som jeg kunne søge. Det kan godt betale sig at lave en mappe, hvor man har kopieret af ens ansøgning inkl. CV og anbefalinger, bekræftelses brevet på at man er optaget på universitetet, budget, forhåndsgodkendelse og karakterudskrift. Lav en standard ansøgning på computeren så kan man tilpasse den det enkelte legat/fond man.

34

Tjek LIFE´s hjemmeside http://www.life.ku.dk/uddannelse/studerende/su_og_legater/legater.aspx og send en mail til Annette Guildal på ag@life.ku.dk for at få tilsendt et ansøgningsskema. Jeg har i forbindelse med et tidligere udenlandsophold også haft held med at søge Oticon Fonden. Jeg har hørt om en hjemmeside hvor man betaler ca. 700 kr. for at få nogen til at finde ud af hvilke fonde/legater man kan søge. 700 kr. er jo ingenting i forhold til hvad man kan få hentet ind på legater, og der går rigtig let rigtig lang tid med at undersøge det selv: http://www.legatregistret.dk/. Tjek evt. http://www.so.dk/legat/ og http://www.legatnet.dk/, hvis du selv vil kigge efter fonde og legater. Kontakt til omverdenen: Jeg har været rigtig glad for at have min bærbare computer og headset med. Hvis man downloader Skype kan man ringe gratis via internettet. Hvis man opretter en konto på Skype ved at sætte ca. 12 Euro ind kan man ringe MEGET billigt til fastnet tlf. over hele verden og ikke mindst til amerikanske mobil telefoner. Hvis nogle af de amerikanske studerende eller hospitalet vil have kontakt med jer, så kan de page jer og hvis I er hjemme, kan I så ringe dem op via computeren. Meritansøgning: Se http://www.life.ku.dk/uddannelse/studerende/undervisning/Merit.aspx#udlandsophold. Der skal afleveres en ansøgning inden man tager afsted, for at man kan få en forhåndsgodkendelse. Som regel fås 6 ECTS point for 3 ugers rotationer. Udover det antal point man får på dyrlægestudiet obligatorisk kan man tage 30 ekstra point. Den eneste fordel jeg har kunnet sfinde mht. at få meritoverført kurserne er, at det måske kan være lettere at få nogle legater. Jørgen Koch er meritansvarlig og man skal aflevere 6-10 casepræsentationer til ham efter endt ophold. REGNSKAB Flybilletter: 9000 kr. Vaccinationer: 1300 kr. Bøger: 1500 kr. (ikke nødvendigt, men bøgerne er billige derovre!) Husleje: 3500 kr. Derudover kommer naturligvis, de udgifter, man nu ønsker at bruge på mad, shopping, at feste osv. hvilket jeg anser som værende meget individuelt. Jeg har brugt ca. 25.000 kr. på mit ophold, men har også haft en helt fantastisk tur. Af legater modtog jeg 5000 kr. fra Jubilæums Fonden og 2000 kr. fra Sommerstipendiet på LIFE. Resten af opholdet var for egen regning. Jeg tror helt klart at man kan få flere legater, hvis man er ude i god tid. KONTAKTINFORMATION Line Jahn V9174 (Årgang 2002). Bredegrund 13 4. Tv. 2300 KBH. S Tlf. 61263519 Linejahn@dsr.life.ku.dk I er meget velkomne til at kontakte mig!

35

Clinical Rotations, University of California Davis Af: Malin Salwén Jacobsen Denne sommer deltog jeg på UCD’s Clinical Rotations i Small Animal Diagnostic Imaging, Oncology og Neurology & Neurosurgery. Mit ophold var fra den 23. juni – 4. august. Dette klinikophold er noget som jeg varmt anbefaler til alle dem, der vil arbejde indenfor mindre husdyrs sygdomme, og specielt hvis man overvejer at tage et internship og/eller et residency i USA. Der ligger meget arbejde og tid bagom et klinikophold på UCD, men det er det hele værd. Jo mere man gav, desto mere fik man tilbage!

Externship KU LIFE har en externship-aftale med UCD’s Small Animal Veterinary Medicine Teaching Hospital (VMTH). Dette indebærer at LIFE’s studerende må deltage i ”Clinical Rotations” under sommeren. Ved disse rotationer er man sammen med de amerikanske dyrlægestuderende i deres klinikundervisning, da de under sit sidste år ikke holder sommerferie, men har klinikundervisning i et helt år. De må desuden vælge hvilke rotationer, de vil deltage i. Så hvis de fx kun vælger mindre husdyrs sygdomme under et helt år, er hospitalet nødt til at tilbyde meget specialiserede afdelinger indenfor alle områder, der desuden er store nok til at modtage patienter til alle studerende. ”Hands on” er en stor del af undervisningen, og jeg kom til at ultralydsscanne rigtigt mange patienter, samt tage knoglemarvs- samt lymfeknudebiopsi, administrere kemoterapi samt assistere ved neurokirurgiske indgreb.

Mindre snak – mere action Det er mere regel end undtagelse at næsten alle patienter der kommer ind på hospitalet (hvis de ikke allerede er diagnosticerede og udredte), skal gennemgå en ”minimum database”, lige efter den kliniske undersøgelse. Denne database varierer fra service til service, men består dog oftest af blodprøve (CBC, kemi), urinprøve, abdominalt ultralyd samt thorax røntgen i mindst 2 projektioner. De diagnostiske undersøgelserne går meget hurtigt, og det diskuteres ikke om det skal laves eller ej! Så når vi skal tale om differentialdiagnoser er det meget nemt at ”rule out” mange lidelser på en gang, for at siden hen at kunne starte et behandlingsforløb op umiddelbart efter. Desuden har man fået en fin basis med mange af patientens værdier, så hvis man tager nye prøver og er det hele tiden muligt at afstemme hvis nødvendigt. Da UCD’s patientflow er meget stort, og alle patienter diagnosticeres hurtigt, får man nemt oplevet rigtigt mange cases på kort tid. Så hvis man kun tager til UCD i fx 14 dage, vil man alligevel lære sig en hel del.

Internship, residency og diplom På VMTH arbejder man sammen med residents og fakultet, hvilket er meget forskelligt fra at arbejde med fx Ph.d. studerende. Dette beror på at residents er klinisk fokuserede, og er afhængige af at fuldføre sin ”caselog” og at have gode journaler, for at bestå sin uddannelse. Da det er studenterne der skriver journalerne og plejer patienterne, bliver alle residents afhængige af at de studerende hele tiden er med på hvad det sker. Indtil for et par år siden var det muligt at tage internship på UCD, men nu er den mulighed blevet afskaffet. Under et internship roterer personen (som oftest er en nyuddannet dyrlæge) indenfor alle afdelinger på et stort hospital under et år, for at få en god klinisk grund (lidt som lægestuderendes turnus). Derefter er det mange der fortsætter på et tre- eller fireårigt residency indenfor en specialitet.

36

Undervisning i topklasse Externship, internship og residency er et meget fint system der stammer fra humanmedicinen, hvor indlæring, forskning og patientpleje går hånd i hånd hvor alle resurser virkelig er optimalt udnyttede. Dette er for ikke at spilde overkvalificerede underviseres tid, på ofte meget vigtige, men tidskrævende praktiske detaljer. Dette system er noget de studerende får rigtigt meget ud af, eftersom alt der foretages på disse hospitaler fokuserer på indlæring. Under mit externship på UCDavis neurologiske og neurokirurgiske afdeling oplevede jeg den flotte fokus på undervisning. Der skal dyrlægestudenten møde tidligt, allerede kl. 6.30 for at SOAPe og behandle sine patienter. Derefter kommer residents og faculty for at opdateres af studenterne. Alt dette for at være så effektiv som muligt, så de dygtigste får lov til at fokusere på at undervise dem, der har mindre erfaring. Generelt bruges to timer om morgenen, og en time om aftnen til fælles stuegang. Der præsenterer de studerende meget kort sine patienter med signalement og diagnose/problem. Faculty, og alle der gerne vil prøve, fortæller lege artis, hvorfor og hvordan de skal diagnosticere og behandle de indlagte. Når alle patienter er blevet gennemgået går residents. En eller to fra faculty bliver tilbage med studenterne, for undervisning, spørgsmål og casegennemgang. En gang ugentligt er der ”Grand Rounds” inden de almindelige stuegange. Der samles hele hospitalet for at

lytte til de mere interessante patienter. Under min onkologi-rotation var jeg så heldig at få en af de mere interessante patienter, som jeg så præsenterede til fælles stuegang. Denne patient var en 13 år gammel steriliseret huskat med nasalt lymfosarkom, der med stor fremgang behandledes med stråling samt kemoterapi. Patient med NLS. Billedet taget ved indlæggelse. CT fra ovenstående patient. Det lyserøde område er tumor, det blå samt det røde område er højre respektive venstre øjeæble.

TLC Målet er at det altid er den studerende der skal stå for patientplejen, tale med ejeren en til to gange om dagen, samt skrive ordinationer og udføre dem. Dette udføres samtidigt som den studerende deltager i stuegang, alle avancerede undersøgninger, operationer og så videre,. Dette er for at få den bedste pædagogiske indsigt i klinisk arbejde. En anden vigtig anledning er at patienten hurtigt knytter sig til en person, som også ofte er den der oprindeligt undersøgte patienten og håndterer den mest. Derfor er det mange afdelinger på VMTH der aldrig sender sine patienter rundt på de forskellige diagnostiske afdelinger i hospitalet, uden at der hele tiden er den tilknyttede student tilstede, som holder øje med patienten, og gerne står for al håndtering. Overraskende nok sættes der meget stort pris på denne indsats. Når man har mest travlt, kommer der ofte helt uventet en fra faculty og klapper en på skulderen. Sygeplejerskernes største opgave på UCDavis er at informere og undervise de studerende i al praktisk patientpleje og prøvetagning, samt at tage over hvor studenten ikke når sine opgaver. Kvalitet, ikke kvantitet Jeg oplevede at der aldrig arbejdes to og to. Dette fungerede meget fint, hvor alle viste hvem der var ansvarlig for hvem, og misforståelser var sjældne. Dette effektiviserede patientplejen, patientansvar

37

og behageliggjorte den psykiske hospitalsoplevelse for patienterne. Man havde altid mulighed for at følge med i den medicinske tankeproces på alle patienterne ved den grundige stuegange. Hvis man spurgte, var man oftest velkommen ind til en del specifikke og særlige kirurgiske indgreb eller undersøgelser, til trods for at det ikke var ens patient det handlede om. Operation af en brækket ryg (T12-13) på en 3 mdr gammel puddel der var blevet bidt af to kamphunde. Patienten blev fuldt rask efter operationen.

Mange humane forskningsprojekter Noget der var virkeligt fascinerende, var de mange samarbejder mellem dyrlæger fra UCD og læger. Indenfor fx neurokirurgi har læger fra University of San Fransisco udarbejdet en model med lokal MRI guidet deponering af kemoterapi i hjernetumorer. Det er blevet afprøvet med fremgang hos gnaver og 12 aber, og nu prøves det på UCD’s hunde med hjernetumorer. Først diagnosticeres tumortypen via CT-guided hjernebiopsi. Derefter opereres kanylerne ind til tumoren og et behandlingsforløb kan startes. Indtil nu har man arbejdet med 7 hunde med stor fremgang. Dette er noget som kan have meget stor betydning for mennesker, da netop hjernetumorer der ligger dybt i kraniet, er meget vanskelige at operer væk og strålebehandle. En 12 år gammel intakt labradortæve med et oligodendrogliom i venstre piriform hjernelob. Billedet er taget inden hun skal ind på operation for kraniotomi og placering af kemoterapikanyler. En af de patienter der er del af neurokirurgernes forskningsprojekt. Nu er indgangshul til kraniet er færdigt og patienten er klar til MRI-guidet kemoterapien.

Alternativ studieplan Hvis man ikke får den differentiering man ønsker under sin kandidatuddannelse på KU LIFE, er et externship på UCDavis VMTH en glimrende alternativ studieplan. Der er en god idé at planlægge mindst et år i forvejen, da de er meget populære. Mit indtryk er at det er helt ok at man ikke har den store viden og erfaring. Man er jo der for at lære! Nogle praktiske ting Information findes på www.vmth.ucdavis.edu. Man er altid velkommen til at kontakte studentkoordinator Ms. Judy Wall, VMTH Director’s Office på +1-530-752-0773 eller jawall@ucdavis.edu. Adressen til universitetshospitalet er: William Pritchard VMTH, One Shields Avenue, Davis, CA 95616, USA. Jeg boede hos en veninde, som jeg kendte i forvejen. Hvis man vil have hjælp med at finde bolig, skal man bare kontakte Judy Wall, så kan hun hjælpe med at finde fx værelse man kan leje tæt på skolen. Det er nemt at cykle i Davis, og det er billigt at leje og/eller købe cykel. Der findes flere forskellige legater at søge til dit externship, blandt andet KU LIFE’s sommerstipendium på ca. 2000 kr. Ansøgningsblanketter finder man på LIFE’s hjemmeside under ”Study Abroad”.

38

Mit budget i DKK: flybillet 8000 kr rejseforsikring 1000 kr rabiesrevaccination 600 kr legat (LIFE’s sommerstipendium) -2000 kr I alt 6600 kr Hvis det så er nogen der overvejer et internship og/eller residency er det mere info at hente på American Association of Clinicans Veterinary Internship and Residency Matching Programmes hjemmeside: www.virmp.org/virmp/virmp_info.aspx. Der kan man søge på specifikke specialiteter, regioner og universiteter, og finde kontaktpersoner. Information og regler for residencies kan det læses om på www.acvim.org og www.acvs.org. Hvis der er nogen der har spørgsmål, må I endelig kontakte mig på molly@dsr.life.ku.dk. Malin Salwén Jacobsen Korsgade 20 2 mf, 2200 Kbh N.

39

IVSA Kongres i Tyrkiet Af: Emma Lorenzen Efter i 2007 at have været til VMRs rejseaften sidste år gik jeg hjem med en drøm om at kunne mixe studiet med tanken om at jeg helt sikkert skulle ud at rejse i veterinærmedicinsk øjemed. Men som 1.års studerende var det stadig et lidt for voldsomt skridt at springe direkte ud i exchange eller et helt semester i udlandet. Uoverskuelig mundfuld. Jeg kiggede derfor på alternative muligheder og faldt over IVSA. Som den tidligere præsident udtrykte det; vores alle sammens IVSA familie. En helt særlig stemning. Workshops rescue hund, bakterie resistens, ivf. Fedt overblik over muligheder; præsentationer af exchanges, symposier og symco. Indblik i hvordan det fungerer andre steder, møde andre vet studerende, virkelig værdifulde kontakter – netværk! Sociale og kulturelle oplevelser.

- lærerigt - spændende at se - udveksle erfaringer - 150 deltagerer med 23 forskellige nationaliteter - I år blev kongressen afholdt på Istanbul University of Veterinary Medicine. - Udvider sin faglige og kulturelle horisont samt sociale egenskaber - Forelæsninger, workshops, rundvisninger på Veterinær fakulteter, relevante gård- og

fabriksbesøg Der er ligeledes faste sociale begivenheder på kongressen. Development Fund Auction består af en silent- og en live auction, hvor man fra hvert land medbringer ting man kunne tænke sig at bortauktionere. Development Fund skaber mulighed for at forbedre forhold på fattige veterinærfakulteter i hele verden. Det var stort at opleve folks købelyst, for at kunne hjælp knap så velstillede veterinærfakulter. Auktionen spændte vidt fra flotte bøger, et camera over nøgleringe og traditionsrige nationale drikke til personer der solgte sig selv som ’dates’ til formal dinner. Formal Dinner var en slags galla-aften, hvor vi alle fandt vores fineste klæder frem. Vi danskere havde glæden af at blive ledsaget og vartet op af 3 galante gentlemen fra henholdsvis Tyrkiet, Syd Afrika og USA, som vi havde købt på auktionen. Det var flot aften, hvor vi også fik udleveret vores diplom for deltagelse i kongressen. En knap så formel aften var Cultural Evening, hvor hvert land havde medbragt noget spiseligt/drikkeligt som var særligt traditionelt fra deres land. Fra Danmark havde vi spegepølsemader med remoulade, Gajol shots og pastiller samt Tyrkisk peber for at repræsentere den danske hang til salt/stærk lakrids og som rosinen i pølseenden; flæskesvær, hvilket var et stort hit! Af de kulturelle indtryk vi fik chancen for at opleve, kan Grand Bazar nævnes som en ener. Aldrig har jeg oplevet en basar så stor. Istanbul er ikke bare en stor by. Det er en meget stor storby. Men ikke desto mindre utrolig charmerende, hvilket vi fik lov at opleve under vores sightseeing der bragte os omkring Hagia Sophia, Blue Mosque, Dolmabahce- og Topkapi Palace. Steder der alle emmer af historie og kultur. Et begreb man hurtigt kom i nærkontakt med var tålmodighed! 150 mennesker er mange mennesker for ikke at sige rigtig mange, når man skal nå fra et sted til et andet. Det egentlige omdrejningspunkt på kongressen var generalforsamlingerne (4 i alt) hvor vi blev sat ind i IVSA’s opbygning og funktioner, informeret om status i de forskellige IVSA afdelinger, vedtog foreslåede ændringer i IVSA´s vedtægter og fik valgt den nye Executive Commitee. Vi blev desuden præsenteret for kandidater til kommende kongresser og symposier samt andre muligheder

40

for at rejse ud fx i form af præsentationer af gennemførte exchanges og arrangementer i SAVMA. Alt sammen til stor inspiration. Til trods for en stærk interesse for hesteverdenen er mit kendskab til væddeløbsverdenen ret begrænset. Det var derfor en oplevelse at se tilgangen til tingene omkring væddeløbsbanen. En lang række af stalde med tilhørende beboelse på øverste etage blev holdt sammen af et centralt beliggende hestehospital. satte alting i perspektiv Om end logistikken på klinikken var en smule forskellig fra det vi i Danmark er vant til, var fagligheden ikke at tage fejl af. Hestehospitalet var fuldt opdateret med eget laboratorium, digital røntgen og moderne operationsudstyr.

Gennemgang af det digitale røntgenudstyr.

Et lille indtryk af miljøet omkring væddeløbsbanen

41

Turkey Jockey Club og det tilhørende hestehospital var kun en ud af flere faglige seværdigheder vi besøgte. Personligt var jeg ligeledes ude at se en tyrkisk rideklub. Der var mulighed for at ride to af rideskolens heste, hvilket flere med glæde benyttede sig af. De fysiske rammer for hestene var helt fine og ret tilsvarende danske, men hestematerialet og selve ridningen var knap så tilsvarende. Det var primært en springstald henvendt til skolebørn og forholdene for rytterne må siges at være i topklasse med hyggelig cafe og swimmingpool. Jeg fik indtryk af at en springstald som den vi besøgte hører til sjældenhederne i Tyrkiet og når man snakker om hestesport i Tyrkiet tænkes der på væddeløb. Andre danskere var på denne dag ude at besøge et hundehjem og en kvæg farm, hvor det generelle indtryk var positivt. Til den faglige del af kongressen hørte også dage på fakultetet med forelæsninger om FVE Federation of Veterinarians of Europe (Dr. Weilenmann), Animal Breeding in Turkey (Associate Prof. Dr. Alper Yilmaz), First cloned lambs in Turkey (Prof. Dr. Sema Birler), Emerging Viral Zoonosis (Prof. Dr. Hüseyin Yilmaz) og Dog Ethology (Prof. Dr. Tamer Dodurka). Flere af forelæserne var de ledende professorer fra institutterne på fakultet og det var flot at opleve deres høje faglige niveau samt ydmyghed og sympati. Størstedelen af forelæsningerne var ganske interessante, hvor favoritterne for mit vedkommende var forelæsningerne om kloning og zoonoser. Forelæsningerne var spændende, men hvad der var endnu mere spændende var de forskellige workshops der var arrangeret. Jeg deltog selv i to forskellige workshops. Den ene med rescue critters hvor vi bl.a. øvede os i at yde førstehjælp til hunde og katte, tage puls osv. Den anden workshop foregik i laboratoriet hvor vi lavede antibiotika resistens tests. Det var repetition for nogen men ganske nyt for mig, men ikke desto mindre super spændende. De andre workshops bestod fx i rektalundersøgelse af kvæg, In Vitro Fertilisation eller mere IVSA orienterede workshops som fx at arrangere en group exchange eller en mere detaljeret informering om de forskellige poster i IVSA. For en 1.års studerende, som mig, der af gode grunde endnu ikke har nogen rigtige praktiske kurser var det virkelig skønt at få lov til at lege; suge viden til sig og få lov til at lave noget praktisk uden pres overhovedet, men trods alt med kyndig vejledning og rig mulighed for at spørge løs. Det tilhører sjældenheder at man får sådanne muligheder, så det sætter jeg stor pris på. Vi boede på campus i ’dorms’, hvad der i Danmark mest af alt minder om kollegier, hvor vi sov ml. 2 og 4 personer sammen i køjesenge. Det var ikke luksus, men det var en alle tiders hyggelig atmosfære og super dejligt at blive mødt af et friskt (eller knap så friskt) ’Good Morning’ el. ’Morgen’ og smil hver morgen hvad enten man var træt eller meget træt – for det bliver man. Det er mange nye sjove, skøre, skæve og fantastiske indtryk hver dag, mange sene aftener og mange tidlige morgener. Men der er stemning og sammenhold ud over alle grænser og det gør at man holder sig kørende og først for alvor falder hen på vej hjem i flyveren. Min lyst til at rejse ud senere i studiet er kun blevet større og jeg føler mig nu bedre rustet til at tage udfordringen op og rejse ’ud’. Jeg har gennem de mange nye bekendtskaber og venner fået et indblik i livet som Stud.Med.Vet’er verden rundt og er nu guided mere eller mindre ind på, hvor jeg

Klinikken i billeder; en moderne operationsstue og patienter der bliver redet direkte ind.

42

har lyst til at rejse hen. I form af de mange nye internationale kontakter er der grobund for et solidt netværk gennem studiet, men i høj grad også for venner for livet med mulighed for udveksling af erfaringer og muligheder som nyuddannet. Som første frugt af de nye venskaber håber jeg dog på at kunne drage glæde af allerede at kende en eller flere det pågældende sted jeg håber på at kunne rejse hen. Det er en særlig tryghedsfaktor at have en troværdig person at kunne henvende sig til, når man tager springet og rejser ud. Jeg sidder og skriver dette efter at have været til Study abroad Fair på KU. Jeg tog særligt en sætning med hjem, hvis jeg må citere prorektor Lykke Friis: Just do it!. Det vil jeg så gøre. Jeg er nu helt besluttet på at skulle rejse ud og her kan kongressen lægges til skyld for en stor del af den beslutning. Men inden da skal jeg med sikkerhed sluge flere oplevelser til mig sammen med resten af IVSA familien. Jeg kan kun opfordre andre til at gribe chancen for at tage med til et IVSA event og få oplevelser ud over det sædvanlige (serveret på stribe på et sølvfad); hvad enten man søger internationalt netværk, relevant udvidelse af sin faglige horisont, socialt samvær eller kulturelle oplevelser!

Kontakt IVSA Information Office Dyrlægevej 9 1870 Frederiksberg info@ivsa.org Land og sprog Tyrkiet (værtsrollen for kongressen roterer hvert år) Alle programpunkter foregik på engelsk og langt størstedelen af alle internationale samtaler foregik på engelsk. Men alle muligheder for at få finpudset de forskellige sproglige kundskaber man måtte have er til stede – for mit vedkommende bød det på en smule tysk. Ophold 14.juli -24. juli 2008

Der var også tid til bare at nyde varmen, solen, vandet og den spændende kultur.

43

Budget Udgifter Flybillet: 3831 kr IVSA congress fee: 2054 kr Rejseforsikring, TopDanmark: 1150 kr Udgifter i alt (uden lommepenge): 7035 kr Støtte Tilskud fra KINU: 5000 kr I alt at betale (uden lommepenge): 2035 kr Ansøger Emma Lorenzen, årgang 2007 Hostrupsvej 20, 4. Th 1950 Frederiksberg C emmalorenzen@dsr.life.ku.dk tlf: 40 79 15 20

44

Up close with rabies in India! Af Maria D. N. Hjort og Louise Jandorf Gadehunde i Indien er og bliver et stort problem. Populationen er ude af kontrol, og der florerer mange sygdomme med hundene der kan overføres til mennesker, ikke mindst hundegalskab (rabies). Tibet Charity, har i samarbejde med Dyrenes SOS, Danmark, et veterinært projekt kørende i Dalai Lamas hjemby, Dharamsala som ligger i det Nordlige Indien i Himalaya-bjergene. Projektet kører over ABC-metoden (Animal Birth Control), hvor hundene neutraliseres, rabies-vaccineres og sættes tilbage på gaden igen. På denne måde kontrolleres populationen; hierarkiet opretholdes i nær-området og der ses intet biologisk tomrum, dvs. andre hunde forhindres i at migrere dertil. Målet er at opnå en stabil population af sunde hunde. Som sidste-års veterinær-studerende tog vi med stor forventning af sted mod Dharamsala for at indgå i et veterinært team med to australske dyrlæger, for primært at skabe os kirurgisk erfaring i elektive procedurer, samt være med til at gøre en forskel for hundene. Vi ankom til Delhi med fly sent lørdag aften og satte derfor stor pris på vores allerede arrangerede afhentning i lufthavn og indlogering på hotel via hjælpsomme Mahayana Travel. Når man ankommer til Indien, og ikke mindst Delhi, bliver man overrumplet af et væld af fremmede dufte, lyde, i det hele taget en fremmed kultur på alle leder og kanter. Da vi blev sat af taxaen ved vores hotel var vi næsten ved at besvime på grund af stanken af gammelt, råddent affald, der lå åbent i en stor bunke på vejen, lige der hvor vi steg ud. Vi blev fulgt ind til hotellet af vores chauffør gennem små mørke gader, efterfulgt af en bande af gøende gadehunde - we are in India! Vi havde bestemt på forhånd at komme hurtigst muligt ud af Delhi og tage turen videre nordpå, da Delhi er en udfordring. Vi tilbragte dog en god søndag eftermiddag i Delhi, hvor vi benyttede en blanding af cykel-rickshaw og en udmærket subway til at komme rundt, og nåede altså netop at opleve India Gate, det Indiske Parlament og Delhi Zoo. Når man rejser i Indien er det vigtigt at gøre sig klart, at hvis man vil rejse med tog kontra bus, så gælder det om at reservere plads i MEGET god tid… Vi nåede det ikke, men havde i stedet booket plads på en sleeper bus, som skulle vise sig at være et ok valg. Ved bussen mødte vi for første gang de to australske dyrlæger, Mark og Sonya, et par unge, dygtige dyrlæger som vi senere skulle erfare at få et super samarbejde med. Mandag morgen ankom vi til vores skønne Dharamsala. Direktør, Tsering Thundup, fra Tibet Charity havde på forhånd booket os alle fire ind på et pænt hotel med fantastisk udsigt over bjergene lige ved siden af klinikken, og der boede vi de næste tre uger. Dyrlægeklinikken, som ligger i underetagen af Tibet Charitys hus, er et pænt lokale på ca. 15 kvm., med mulighed for at stille tre borde til operationer samtidig, og med skabe fyldt med diverse udstyr og medicin. De lokale, dog mest tibetanere, dukker blot uanmeldt op i dagstimerne og får gratis behandlet deres dyr - dog ses det gerne, at der gives donationer såfremt dyret er privat ejet. Vi blev mødt af Mr. Bishan Dass, i daglig tale kaldet Vishnu, en dygtig indisk assistent der fungerer på klinikken som veterinær sygeplejerske og uddannet hundefanger, hvilket er uundværligt for ABC-projekterne. Derudover var der allerede en israelsk dyrlæge til stede, Dr. Zinger Igor, som havde arbejdet på klinikken en måned, men han havde desværre problemer med sit visa og måtte rejse ud af Indien for at skaffe sig et nyt. Med klinikken som base foretog vi diverse medicinske behandlinger, deriblandt en del behandlinger (Ivermectin) mod skab, som er et stort problem i Indien. Derudover foretog vi så mange neutralisationer som muligt, men det kneb lidt med at fange hunde nok i Dharamsala, og antallet af bure til opvågning var også en begrænsning i sig selv. Vi sederede hundene med xylaxin og atropin, lagde kateter, inducerede og vedligeholdt med thiopenton, hvorefter vi intuberede for at holde luftvejene fri. Vi foretog små midtlinie-incisioner, og vekslede mellem ovariehysterektomi og ovarie-ektomi, afhængig af udseende af uterus og alder af hund. For at foretage så sikre operationer som muligt lukkede vi i tre lag med afbrudte knude-suturer. Hundene fik et skud antibiotika (grundet ej sterile forhold), antiparasitære midler, vitaminer og en rabies-vaccination hver. Men da

45

estimeret ca. 80 % af gadehundene allerede er neutraliseret i byen (via foregående års frivillige arbejde) var der ikke arbejde nok i byen til fire opererende personer, og vi besluttede derfor, at vi kunne bruge vores ressourcer bedre ved at lave camps i omkringliggende områder. I samarbejde med Tsering Thundup blev dette arrangeret, og fredag var vores udstyr og medicin pakket, og vi var klar til vores første camp.

1. camp: TCV-school, Suja. Vi blev alle fem (Mark, Sonya, Vishnu, Maria og Louise) flot modtaget og indlogeret, og fik tilberedt fine måltider. Desværre haltede det lidt ved forholdene ved vores operationer, hvor vi tog opstilling udendørs under en plastik-presenning, men dog med gode arbejdsborde. Vi arbejdede godt 1½ dag, med rigeligt hjælp fra søde og interesserede studerende (i pauserne havde vi op mod 50 tilskuere til operationerne!), dog afbrudt af regnvejr og ej vandtætte presenninger - men så løb vi desværre tør for hunde. Det viste sig at skolen et par uger før vi ankom var gået i panik over et tilfælde af rabies, hvor en studerende var blevet

bidt og efterfølgende døde - de havde bestilt en lastbil, fanget så mange hunde som muligt ind i al hast og panik og kørt hundene (20 - 40 stk.) væk fra området. Derfor var der nu ikke mange hunde tilbage på skolen, og de hunde der var, var meget sky og bange. Efter en lang oplysende snak om ulemper ved at forstyrre hierarkiet i en gadehundeflok (slagsmål, smitterisiko m.m.), samt oplysning om rabies (vi blev overraskede over at erfare, at de stort set ingenting ved om sygdommen, på trods af, at rabies er skyld i rigtig mange humane dødsfald i Indien hvert år), besluttede vi at køre videre mod næste camp en dag tidligere end forventet. 2. camp: Tashi Jong Monastery. Da vi ankom til området blev vi hilst velkommen af rigtig mange imødekommende gadehunde, så det lovede godt, dog var nogle allerede neutraliserede ved en camp arrangeret et par år tidligere (ved neutralisationer på gadehunde klipper man en trekant af øret for at kunne skelne senere hen). Igen blev vi indlogeret på et dejligt hotel-værelse og blev tilbudt fine måltider, servicen var i top på dette fine kloster. Vi holdt møde med kloster-overhovedet og i samarbejde fik vi arrangeret, at vi fik stillet to meget fine store rum til rådighed - et rum til operation og et rum til opvågning (vi beholdt dem en dags

tid efter operation til observation), helt perfekt. Vores operationer de to følgende dage forløb uden problemer. Sonya og Mark foretog vasektomier kontra kastrationer på gade-hanhundene, da vi var blevet anbefalet dette af Dr. Arvind Sharma (Indisk kirurg), for at undgå ændringer i hierarkiet og migration af fremmede hanhunde til området. Vi blev ligeledes anbefalet at foretage flanke-incisioner på hun-hundene (mere sikkert), men da ingen af os havde erfaring med dette, fortsatte vi med vores midt-linie incisioner. På 2. dagen løb vi desværre tør for hunde igen - et tilbagevendende problem for effektiviteten. I Tashi Jong var sarcoptes-skab ligeledes et problem, og et behandlings-forløb med Ivermectin blev igangsat på 3 hunde, med instruks om videre behandling hos de lokale. På vej tilbage mod Dharamsala

46

gjorde vi holdt ved den indiske veterinær-skole i Palampur, hvor vi fik en god rundvisning og velkomst af diverse dyrlæger på stedet - interessant at se de Indiske universitets-faciliteter. Rabies-udbrud i Dharamsala: Tilbage i Dharamsala fortsatte vi operationerne på klinikken. En dag havde vi pga. pladsmangel 4 hunde fra samme familie til opvågning sammen i et bur der stod ude ved siden af vejen. Pludselig var der en masse gøen og larm dernede fra, og da vi kiggede ud angreb en ukendt sort og hvid gade-hanhund buret udefra (heldigvis kunne han ikke komme ind til vores opererede hunde). En lokal indisk mand gik hen mod hunden for at jage den væk, og stik mod normal adfærd vendte den sig om mod ham og hoppede rasende direkte til angreb. Inden hunden blev jaget væk med stenkast fra andre Indere, havde den bidt manden godt og grundigt i hans ansigt og begge arme, og han blev behandlet med det samme af de lokale sygeplejersker på klinikken og kørt til hospitalet for videre behandling (immunoglobulin og rabies-vacciner). Han var heldig - Tibet Charity betalte for hans behandling (immunoglobulinerne kostede 13.000 rubies, hvad der svarer til flere måneders løn for en almindelig Inder). Vi fik senere af vide, at 5 andre personer (og et ukendt antal hunde!) tidligere på dagen var blevet bidt af selv samme hund, og vores rabies-mistanke var kun endnu mere styrket. Det var meget chokerende at have en så farlig sygdom så tæt på livet og at have overværet episoden; det ligeså godt kunne have været én selv der havde været nede på vejen. Derefter blev vi mere forsigtige i vores omgang med gadehundene. Vishnu og Mark brugte resten af dagen på at følge hunden i bil med bedøvelses-pistol og det lykkedes heldigvis også efter mange timer at indfange hunden, som dagen efter blev aflivet da den udviste flere rabies-symptomer (savl, ude af stand til at synke, samt fortsat aggressiv adfærd). Vores problem var dog hvad der skulle ske med de andre hunde den havde nået at bide på sin vej - men da aflivning ikke er en mulighed grundet buddhisme, var der ikke meget vi kunne stille op. Dog besluttede vi at bruge dagen derpå til at gå rundt i gaderne og rabies-vaccinere alle de hunde vi kunne få fat på (omkring 55 stk.). Om der udvikles en rabies-epidemi i området kan man kun gisne om, men indtil nu ser det ud om at området slipper fri; måske takket være foregående års immunisering af omegnens hunde med rabies-vacciner.

3. camp: Khanara. Efter at have været gået lidt i stå med operationerne igen i Dharamsala grundet manglen på hunde var vi glade for at kunne arrangere en 1-dags-camp hos en privat mand, Mr. Ghosh, der stillede sit hus til rådighed. Han havde en håndfuld gade-hunde gående omkring hans hus, som han fodrede, og de sad alle klar til operation da vi ankom. Vi foretog operationer i hans spisestue, og hundene lå til opvågning i hans soveværelse - imponerende. Vores arbejde medførte en strøm af nysgerrige naboer, hvoraf flere medbragte hunde til operation.

Operation på spisebordet!

47

Her følger en tabel med overblik over vores arbejde:

Neutralisationer hun-hunde

Neutralisationer han-hunde Rabies-vaccinationer

Dharamsala 27 9 Ca. 100 Suja 5 4 Ca. 15 Tashi Jong 8 8 Ca. 25 Khanara 6 2 Ca. 15 Total 46 23 155 Efter 21 dages frivilligt arbejde besluttede vi at bruge den sidste uges tid på at opleve lidt mere af Indien. Vi tog mod Corbett National Park, hvor vi var på i alt 7 safarier og oplevede tigre, mange skønne store elefant-familier, vildsvin, aber, fugle i alle varianter, lizards, cobra-slanger, hjorte-familier og meget mere. Til slut brugte vi vores sidste dag i Indien på fantastiske Taj Mahal, det verdenskendte kærligheds-tempel. Alt i alt fik vi fire ugers skønne oplevelser i det Indiske, og vi føler også, at vi fik gjort et godt stykke arbejde for hundene; det er tydeligt for enhver at hundene i Dharamsala generelt ser sunde og raske ud, og det er takket være flere års frivillig arbejdskraft i området. Det gør en forskel og vi vil klart anbefale andre at gøre det samme. Dyrlægens/institutionens navn og adresse: Tibet Charity and Animal SOS, Denmark www.dyrenessos.dk Contact and information: karenh@mail.tele.dk Tibet Charity, Temple Road, P.O. Mcleodganj - 176219 Dharamsala, Distt.kangra (H.P.) India Phone/Fax: +91 1892 221790/221877 t i b c h a r i t y _ i n d @ y a h o o . c o m Web: http://www.tibetcharity.in/ Mahayana travel Agency Tenzin Kunkhen mahayana@sify.com phone: +91- 11- (2)2381 34 61/62 mobile: (0)981 090 48 97/98 1) Land og sprog. Indien - Engelsk og lokale indiske sprog 2) Arbejdsområde. Hovedsageligt elektive kirurgiske procedurer på hunde og diverse ambulante behandlinger. 3) Opholdets længde og tidspunkt. Fra d. 17/5 - 12/6 2008, dvs. fire uger. 4) Indlogeringsmuligheder. Delhi, White House via Mahayana Travel. I Dharamsala Pause Dwelling, Below Temple, Jogiwara Road, McLeod Ganj, Dharamsala. Logi ca. 15 kr. pr. nat. Man kan bo billigt overalt i Indien! Budget for Louises frivilligt arbejde i Indien, fra d. 17/5 - 12/6 2008 Rejseudgifter: - Flybillet t/r Delhi : 5.000,00 - Rejseforsikring : 0,00 - Vaccinationer (Rabies booster) : 650,00 - Visum : 350,00

48

Total : 6.000,00 Vurderede opholdsudgifter: - Logi Delhi + afhentning i lufthavn : 160,00 - Transport tur/retur Dharamsala : 140,00 - Logi Dharamsala : 350,00 - Yderligere Mad + leveomkostninger : 1.500,00 Total : 2.150,00 Budget for Maria Hjorts frivillige arbejde i Indien, fra d. 17/5 - 12/6 2008 Rejseudgifter: - Flybillet t/r Delhi : 4.500,00 - Rejseforsikring : 1.050,00 - Vaccinationer (Rabies, Hepatitis, Tetanus,Difteri) : 3.000,00 - Visum : 350,00 Total : 8.900,00 Vurderede opholdsudgifter: - Logi Delhi + afhentning i lufthavn : 160,00 - Transport tur/retur Dharamsala : 140,00 - Logi Dharamsala : 350,00 - Yderligere Mad + leveomkostninger : 1.500,00 Total : 2.150,00 Ingen legater er søgt til rejsen. Ansøgere: Louise Jandorf Frøbels Alle 1, st. th. 2000 Frederiksberg jandorf@dsr.life.ku.dk Årgang 2003 Maria D. N. Hjort Mortel Alle 31 2791 Dragør mdnh@dsr.life.ku.dk Årgang 2003

49

Når Syd Afrika bliver en del af sjælen Af: Louise Baadsgaard Bruun Farfar var dyrlæge og ønskede at komme til Syd Afrika. Nu ville skæbnen, at det blev hans barnebarn der tog af sted mange år senere. Det blev en tur, jeg aldrig vil glemme…. Flyveturen Den 6. juli sidder jeg endeligt i flyveren på vej mod Johannesburg lufthavn i Syd Afrika. Med en lettelse over at alt nu endeligt er pakket og en udsigt til en lang nat med film og fly-mad, synker jeg dybt ned i flysædet. Sommerfuglene i maven og forventningens glæde om de kommende mange ugers oplevelse gør det dog svært at falde helt til ro.

Marakele National Park Efter fire timers kørsel fra Johannesburg Lufthavn ankommer jeg til Marakele Nationalpark beliggende i den nordlige del af Syd Afrika ikke langt fra Botswana grænse. Bjergområder, åbne græssletter og dybe kløfter karakteriserer landskabet, hvori der findes et rigt plante- og dyreliv. Huset jeg skal bo i ligger lige ned til Matlabas floden og har den mest fantastiske udsigt. De nærmeste naboer er flodhestene, der tilbringer det meste af natten uden for soveværelsevinduet og fiskeørnene, som holder til i de gamle udgåede træer. Mange forskellige antiloper slukker deres tørst på den modstående bred

i de tidlige morgentimer, og løvernes brøl luller mig i seng om natten. Medivet Dyreklinik Køreturen til den nærmeste by Thabazimbi, hvor Medivet Dyreklinik har base tog 40 minutter fra National Parken. Køreturen foregik i firhjulstrækker på grusveje langs national parkens indhegning de første mange kilometer. Kun det sidste stykke vej var asfalteret. Det var egentligt en skam, når man nu endeligt kørte i en rigtig bil. Køreturen var en fornøjelse hver gang, for det var aldrig sikkert, hvilke dyr man så langs vejen. Medivet Dyreklinik havde tre dygtige og utroligt søde dyrlæger tilknyttet. Én passede smådyrsklinikken, mens de to andre havde udkørende praksis med kvæg, heste, får og geder samt wild-life. Jeg kunne deltage på klinikken eller køre med ud hver dag efter eget valg. Det var nogle lange men fantastisk spændende dage. I smådyrsklinikken fik jeg god træning i vaccinationer, ultralydsscanninger, røntgen samt diverse kirurgi på hund og kat. Slangebid og parvo-virus var heller ikke en sjældenhed. En dag var min patient af en lidt anderledes karakter. En brun hyæne havde i flere dage været fanget i en snare ulovligt opsat for at fange mindre vildt. Den var medtaget, og det var et større arbejde at oprense samt suturere de åbne sår. Men vilde dyr har et enestående overlevelsesgen – og hyænen er nu udsat i en national park.

En familie af flodheste som holder til ved flodbredden tæt på huset

En brun hyæne på klinikkens operationsbord

50

I den udkørende praksis til særligt kvæg og heste fik jeg godt bekendtskab med eksotiske sygdomme og særligt de flåt-bårne sygdomme og lidelser. Desuden fik jeg god træning i vaccinationer, kælvningshjælp, blodprøvetagning, sårpleje samt diverse undersøgelser og tests. De fleste af mine mange fantastiske dage, tidlige morgen og sene aften timer tilbragte jeg dog i den

udkørende praksis til wildlife. Dagen bød altid på overraskelser med nye spændende opgaver og muligheden for, at jeg kunne få ”hands on”. Jeg deltog i utallige immobiliseringer af eksempelvis elefanter, næsehorn, bøfler, løve samt mange forskellige slags antiloper. Ved immobiliseringerne blev anvendt specielt anvendt etorphine. Immobiliseringerne blev foretaget af mange forskellige årsager eksempelvis transport af dyrene, behandling mod flåter og orm, blodprøvetagning samt øvrige tests, opmåling af horn, chipmærkning, behandlinger af sår og abscesser samt operationer.

Vildtoptælling og safari I Marakele National Park optælles alt vildt en til to gange om året for at have overblik over de forskellige bestande. Efter nøje at have studeret adskillige vildtbøger, havde jeg opfrisket artskendskabet og var klar til at deltage i helikopterflyvning og optælling. At se hele landskabet fra oven og alle de vilde dyr er en fantastisk oplevelse. Turene op og ned ad bjergskrænterne kunne dog godt få maven til at snurre rundt, men når en leopard på jagt efter en lille antilope kommer til syne i det lange tørre brune græs, glemmer man alt om svimmelhed og kvalme. At bo i en national park betyder også safari. I en åben terrængående firhjulstrækker gik turene ud i bushens rå og vilde natur. At sidde i de tidlige aftentimer ved en flodbred og høre klokkefrøernes kvækken mens øjet skuer på en hunløve med fire halvstore unger, som er ved at indtage resten af et vortesvin, giver liv til sjælen. At blive omringet af en forbipasserende rolig og harmonisk elefantflok på halvtreds individer, hvor de ældste æder af træernes bark og blade, mens de yngste blafre med ørerne og nysgerrigt løfter snablen i bilens retning, får hjertet til at banke. Syd Afrika er et enestående land, og giver dig oplevelser og minder for livet. Når først Syd Afrika er blevet en del af dit hjerte og din sjæl, slipper du det aldrig igen. Relevante links Jeg var heldig at blive tilknyttet Medivet dyreklinik via private forbindelser, da de normalt ikke har studerende. Følgende links er relevante for dig. Hvis du er hurtig med tilmeldingen, kan du deltage i SYMCO Wildlife Symposium 2009. Tilmeldingsfristen er d.7. november 2008. www.dewildt.org.za www.brotherssafaris.com www.symco.co.za Facts om rejsen Land: Syd Afrika Sprog: Engelsk og Afrikaans Opholdets varighed: Fra d. 6. juli til d. 22 august 2008 Indlogering: Privat i Marakele National Park Arbejdsområde: Veterinære opgaver indenfor smådyrspraksis, stordyrspraksis og wildlife hos Medivet Dyreklinik.

En bedøvet sabelantilope, som skal have målt sine horn og transporteres til en avlsfarm

51

Ansøger: Louise Baadsgaard Bruun Lindevangs Allé 5, 3-29 2000 Frederiksberg Tlf. nr.: 30247070 E-mail: louisebb@dsr.life.ku.dk Årgang 2004

Budget: Pris i DKK Flybillet t/r til Johannesburg 7.800 Rejseforsikring 850 Kost og logi 3.000 Vaccinationer (Hepatitis A, Hepatitis B og Rabies) 3.000 Beklædning (Arbejdsbukser samt arbejdssko) 1.500 Lommepenge 2.000 Lokal transport (Benzin) Ingen sponsorater er modtaget

2.000

I alt 20.150

52

UC Davis: Equine Surgery and Equine Medicine Af: Tanja Lyholm Jensen

Maj 2008 fandt jeg ud af, at der stadig skulle være pladser ledige på Davis sommerkurser. Jeg fik lov at se de informationer min veninde, som skulle af sted, havde fået, og fik dermed også et tlf. nr. Jeg ringede til Judy Wall og fik bekræftet at der var ledige pladser, også på de rotationer jeg var interesseret i. Pludselig havde jeg mange ting at ordne. Jeg nåede at ringe derover en del gange, da der gik lidt tid fra jeg fik sendt ansøgningen til jeg rent faktisk fik bekræftet min optagelse. Min erfaring er at hvis de siger man får svar tirsdag, ja så er det nok nærmere torsdag. Jeg var rigtig sent ude med alting, men det lod sig gøre,

og det var absolut det hele værd. Ansøgningen er i form af et skema der kan rekvireres hos Judy. Der skal vedlægges en anbefaling. Jeg fik en hos anatomi, hvilket var oplagt da jeg arbejder der. Det var for mig temmelig svært at vælge rotationer. Jeg endte med at få equine medicine og equine surgery. Set i bakspejlet er jeg rigtig glad for at jeg fik to uger i "B-barn" (navnet på hestestalden). Det betød nemlig at jeg kunne nå at finde nogenlunde rundt i deres systemer, og mit indtryk er at det er noget anderledes hos f. eks. mindre husdyr. Jeg startede på kirurgi og rykkede så over på medicin. Det vil jeg nok råde andre til at gøre i omvendt rækkefølge, da der var mere roligt på medicin. Det virkede som et bedre sted at blive introduceret til hele systemet, på kirurgi blev jeg kastet ud i det hele. Mht. hvilke bøger man skal tage med, så behøves man ikke tage nogen med. Der er masser af opslagsbøger på hospitalet som man kan bruge når man er der. Desuden er det muligt at låne bøger på biblioteket. Det voldte godt nok meget besvær, men det håber jeg ikke det gør for de næste! Desuden er boghandelen billigere end herhjemme. Jeg slæbte Adam's Lameness med og fik ikke rigtig brugt den. Fritid havde jeg ikke meget af. Der er patientrunde kl. ca. 8.00 og inden da skal man have SOAPet og behandlet sine patienter. Jeg mødte omkring kl. 7 de fleste dage og var færdig mellem 18 og 20. I weekenden kan man så heldigvis dele patienterne ud mellem de studerende så man kan få en fridag. Det kunne da også lade sig gøre at få weekenden fri hvis man f. eks. skal til Yosemite og vandre:) Det kan anbefales. Hvad skal man så have med af udstyr? På hestehospitalet skal man ikke have gummistøvler med! Dem slæbte jeg troligt ud og hjem igen, de kom aldrig op af tasken. Man får tilsendt alle de her

Halthedsundersøgelse i bagende varme

Septisk for tidligt født mini-horse føl - 10 minutter inden aflivning

53

formalia, men folk går rundt i enten scrubs eller lærredsbukser og t-shirt. Fodtøj: læderstøvler, kondisko el. lig. Noget man kan holde ud at have på 10-12 timer i rygende varme. Deres scrubs kan købes i boghandelen for 100-200 kr. for et sæt, og de er noget køligere end vores. Man kan dog sagtens bruge sit KVL/LIFE kliniktøj. Hovrenser, hovkniv og hvad de ellers skriver man skal have med, det findes på klinikken, så det behøves man ikke. Termometer med fahrenheit kan købes i deres boghandel. Vaccinationer skal der også til. Udlandsvaccinationen har en fin hjemmeside, hvor man kan se priser og hvor lang tid det tager at opnå optimal immunitet/hvor mange gange man skal stikkes. Rabies tager 4 uger fra første til sidste stik. Jeg fik ikke min rabies fuldendt (pga. allergi) men jeg kunne sagtens få lov at starte på rotationerne alligevel. Det er ikke helt så militært som det forekommer når man læser deres regler. Jeg vil råde andre til at starte så tidligt som muligt med vaccinationerne, så kan man måske nå at få udredt en evt. allergisk reaktion. Mht. at finde et sted at bo, så har Judy en liste over folk der lejer værelser ud, som man så kan prøve at kontakte. Jeg betalte min husleje vha. moneygram(gennem Forex) og det kostede mig 250 kr. for selve betalingen. Der vil jeg tro der findes en billigere løsning. Legatsøgning: LIFEs sommerstipendium: Ansøgningsskema findes på LIFEs hjemmeside. Det er temmelig nemt at søge og giver 2000kr. Intervet: Dette søgte jeg ved at maile til Henning Skjelborg fra intervet (info.denmark@intervet.com). Det sidste legat jeg har søgt er VMRs. Her er det meget vigtigt at man husker at få en underskrift med fra det sted man har været. Flybillet: Fandt jeg på supersaver.dk. Gode prissammenlignende hjemmesider er: mrjet.dk og momondo.dk. Man kan spare meget på at være i god tid, flyve uden for højsæsonen eller måske bare uden for weekenden. Jeg havde 2 mellemlandinger på vejen over, og det var da også rigeligt. Det er nemmest at flyve til Sacramento, men nogen gange kan det dog være noget billigere at flyve til San Fransisco. Der kan bestilles en bus til transport til og fra lufthavn: Davis airporter. Dette kan gøres over nettet (søg på davis airporter). Den kører også til San Fransisco, så skal man dog sørge for at bestille i god tid. Budget: Flybillet CPH-Sacramento retur : 9783kr. Vaccination: 2xrabies + mantoux test: 1435.50kr. Leje af værelse, leje af cykel + Forex gebyr: 3361kr. Rejseforsikring, studenterforsikringen: 603kr. Lommepenge: Mad, udflugter, bøger, gaver og div. shopping: ca. 6000kr. I alt: 21182.50kr. Legater modtaget: KUs sommerstipendie: 2000kr. Intervet rejselegat: 603kr. Forhåbentlig VMRs rejselegat: ca. 2000kr? Kontaktoplysninger til Davis: Judy Wall Student Affairs Coordinator Veterinary Medical Teaching Hospital University of California, Davis 530-752-0773 jawall@ucdavis.edu Jeg vil gerne hjælpe hvis nogen har nogle spørgsmål. Turen kan klart anbefales. Tanja Lyholm Jensen (årgang 04), janta@dsr.life.ku.dk Helgesvej 27, 3. th 2000 Frederiksberg tlf 28813856

54

SYMCO i Syd Afrika

Af: Agnete Poulsen SYMCO er et international veterinær symposium, som hovedsagligt omhandler dyrlægers rolle i bevaring af vilde dyrearter i Syd Afrika. 28 juni - 13. juli 2008. Det hele startede faktisk allerede i efteråret, hvor nogle medstuderende og jeg så en plakat om SYMCO hænge på LIFE, vi tjekkede hjemmesiden ud, og blev hurtige enige om, at vi ville forsøge at komme med, så vi skrev vores ansøgninger og sendte dem af sted til Syd Afrika. Der var kun 60 pladser, som skulle fordeles mellem veterinærstuderende fra hele verden, så det var bare med at krydse fingere, en måned senere fik jeg endelig besked om, at jeg var kommet med, jubii! Dag 1: Ondersteport Faculty af Veterinary Jeg landede tidligt lørdag morgen i Johannesburg lufthavn, her blev jeg mødt af tre committee medlemmer. (The Committee bestod af 10 syd afrikanske veterinærstuderende, som havde arrangeret hele SYMCO). Da vi nåede frem, blev vi overøst med sponsergaver, vi fik tasker, huer, mapper, jakker mm. Vi blev alle tildelt et fint lille værelse på universitetet. Da alle var ankommet, fik vi en rundvisning på deres top moderniseret universitetet. De havde lavet mange forskellige levende poster rundt omkring, vi så bl.a. en hest løbe på et løbebånd, kiggede i mikroskoper, og fik mulighed for at komme helt tæt på og røre ved en konserveret elefant, en Cheetha (=gepard) og en løve. Om aftenen havde de arrangeret en velkomstfest for os, der var fin mad, quiz og dans. Dag 2: Ondersteport Søndagen gik hovedsagligt med forelæsninger og en dissektion af en impala. Om aftenen havde vi en traditionel "spit-braai" i fakultetets klubhus, og vi så EM-finalen på storskærm. Dag 3: Onderstepoort / De Wildt Cheetha and Wildlife Centre. Mandag kørte vores to busser os til De Wildt Cheetha and Wildlife Centre, hvor vi var på en game drive og mobiliserede en cheetha. Om aftenen blev der afholdt en vinsmagning. Dag 4, 5 og 6: Kruger National Park De efterfølgende dage tilbragte vi i Kruger National Park, dagene gik med spændende forelæsninger, gamedrives, indfangning af 5 hvide næsehorn og mobilisering af 11 boffalos, som skulle bruges i en dyrlæges forskningsprojekt. Dag 7 og 8: Hluhluwe I HluHulwe-iMmfolozi park var vi også på gamedrives, hvor vi så mange nye dyr, forlæsningerne handlede primært om mobilisering af vilde dyr, og vi var ude at se parkens burma og prøvede også selv at affyre en bedøvelsespil. Dag 9: Stewarts Farm Efter en tidlige game drive kørte vi til Stewarts farm, her besøgte vi en Zulu landsby, hvor de "indfødte" sang og dansede for os, og de viste os deres våben og redskaber, og vi fik lov til at smage deres hjemmelavet øl. Om eftermiddagen besøgte vi en fattig skole i nabolaget, de optrådte for os og vi donerede gaver, som vi havde haft med hjemmefra. Det var rart at se så mange smil. Vi fik også en rundvisning i den lokale landsby. Dag 10: Ushaka Marine World, Durban I dag besøgte vi Ushaka Marine World i Durban, en storby tæt på sydøstkysten, efter et spændende oplæg, blev vi præsenteret for delfinerne, og fik en rundvisning i parken. Sent om eftermiddagen nåede vi Cape Vidal, hvor den berygtede Cultural Evening skulle finde sted, det gik ud på at alle skulle medbringe noget mad og drikke, der var typisk for deres land, som de andre så skulle smage. Vi danskere havde lakrids, snaps og rugbrødsmadder med leverpostej, makrel og pålægschokolade med. Under hele SYMCO var der stor set fest hver aften, som det var meget individuelt, om man deltog i, men denne aften var alle med, og det var klart den bedste aften på hele SYMCO. Dag 11: Onderstepoort Inden vi kørte tilbage til universitet i Onderstepoort, havde vi et stop i et reservat, hvor vi gik en tur, mens en naturforsker belærte os om økosystemet.

55

Dag 12, 13 og 14: Pilanesberg De næste dage var vi i den lokale park Pilanesberg, igen stod programmet på forelæsninger og gamedrives. Men ud over det, mobiliserede vi også en stor han løve, et par næsehorn og fodrede vilde hunde. Dag 15: Onderstepoort I dag skulle vi hjem til universitetet, undervejs stoppede vi ved et craft marked, hvor der var rig mulighed for at købe afrikanske ting med hjem til Danmark. Tilbage på universitet var der gjort klar til afslutningsmiddagen, men inden den, blev der først afholdt en aktion med ting vi selv havde medbragt hjemmefra, pengene skulle gå til velgørenhed. Dag 16: Hjemrejse Så kom hjemrejsedagen, hvor vi alle måtte tage afsked. Jeg kan varmt anbefale alle veterinærstuderende at tage med på SYMCO, også selvom man kun er 1.-års studerende, for udover der er altid hjælp og råd at hente hos alle de andre. Budget for SYMCO: SYMCO kursusafgift incl. bankgebyrer 11.663 kr Flybillet t/r 6.603 kr Forsikringer 690 kr Vaccinationer 450 kr Malariapiller 350 kr I alt 19.756 kr Sprog: Engelsk Link: www.symco.co.za Ansøger: Agnete Solvej Poulsen Hede Enge 57 2765 Smørum Email: solvej92@dsr.life.ku.dk Tlf.nr.: 2234 205