ÅRTIER I PÅLIDELIGHEDENS

TJENESTE

side 4-5

Reliability Management

AUGU

ST 20

19

Nyt fra sekretariatet

Midtvejs i 2019 er det dejligt at se, at mødeaktiviteten er høj, og at der i mange medlemsvirksomheder sker spændende nye ting. Sidder du med en god historie, har du lavet et godt fagligt indlæg eller skrevet en god artikel, så hører vi gerne om det – og måske har du lyst til, at vi deler den med de andre medlemmer igennem SPM Magasinet? Skriv til sekretariatet med idéer og forslag.

NYT RESULTATKONTRAKTPROJEKT

Hvordan får jeg pålidelighed ind fra starten af udviklingsforløbet? Hvilke pålidelighedsværktøjer giver mig mest værdi for pengene? Dette og meget andet belyser FORCE Technologys nye resultatkontraktprojekt, PPEPP (Proaktivt paradigme for elektroniske produkters pålidelighed).

De første PPEPP-resultater præsenteres på en konference den 13. november 2019 i Hørsholm, hvor der også er indlæg fra internationalt anerkendte pålidelighedseksperter. SPM-medlemmer kan deltage i konferencen på favorable vilkår, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

VIDSTE DU…

… at du som medlem af SPM er velkommen til at invitere en gæst med til møderne? Har du en kollega, du mener kunne have gavn af at deltage på næste møde – eller en samarbejdspartner med viden, der kan gavne erfa-gruppen? Tilmeldte gæster kan på sigt blive til nye SPM-medlemmer! Det er gratis for studerende at være medlem af SPM. Har du kontakt til skoler og uddannelsesinstitutioner, så spred gerne budskabet. Studerende kan få en unik faglig indsigt igennem møderne og kontakt til virksomheder, ligesom I som SPM-medlemmer får kontakt til næste generation af talentfulde unge.

SPM-WEBSITE UNDER OPDATERING

I den kommende tid vil sekretariatet opdatere og styrke SPM’s hjemmeside. Det omfatter bl.a. at opdatere tekster og optimere siderne til at blive fundet bedre i Google-søgninger. Samtidig vil vi – som led i strategien – styrke rekrutteringen af nye medlemmer ved at synliggøre medlemsfordelene yderligere. Har du forslag til web- eller kommunikationsforbedringer, så send dem gerne til sekretariatet.

Vi glæder os til at se jer til efterårets mange SPM-aktiviteter.

Susanne Otto og Thomas Bech Hansen

De 5 nyeste SPM-rapporterSPM-182: PRODUCT MISSION PROFILING – PRACTICAL EXAMPLES OF MISSION PROFILES AND DERIVED TESTS

This report is a guide to mission profile process tool from which product requirements accelerated life testing and other relevant tests can be derived as well as serve as input to the development process. Further, the process is demonstrated by practical cases.Susanne Otto og Kim A. Schmidt, DELTA, august 2016.

SPM-181: PRACTICALLY APPLICABLE RELIABILITY TOOLS – A GUIDE WITH PRACTICAL CASES

This report is a guide to reliability tools related to different phases of a product’s life from the development phase to the field operation phase. It has the form of a handbook enabling the reader to get an overview of reliability tools in a few pages. A number of practical cases of tool application are described.Susanne Otto, Kim A. Schmidt og Jørn Johansen, DELTA, juni 2013.

SPM-180: RELIABLE PRODUCTS – SPECIFICATION AND VALIDATION OF CRITICAL PRODUCT PARTS

This report provides guidance on specifying and validating critical product parts emphasizing reliability requirements and aspects. It is intended for situations, where the product part is bought off-the-shelf or where its development is outsourced. Leif Christiansen, Kim A. Schmidt og Henrik Funding Ravn, DELTA, april 2011.

SPM-179: ACCELERATION FACTORS AND ACCELERATED LIFE TESTING - A GUIDE BASED ON PRACTICAL EXPERIENCES

This report describes the basic concepts of acceleration factors,

acceleration models and accelerated life testing, as they apply to electromechanical products. A number of practical examples and recommendations are given as well.Anders Bonde Kentved, DELTA, februar 2011.

SPM-178: GUIDELINE FOR HÅNDTERING AF MSL OG PSL - HÅNDTERING I HENHOLD TIL IPC-JSTD-001, -020, -033 OG -075

Rapporten beskriver vha. flowdiagrammer typiske spørgsmål i forbindelse med komponenthåndtering for udvikler, distributør, indkøb, lager, produktion og service. Hytek, februar 2010.

Rapport ECR-205 fra 1987, Apparatdesign til Vibrations- og chokkrav, fås digitalt og er tilgængelig for SPM´s medlemmer.

ÆNDRING AF MEDLEMSKREDSEN

57 fuldt betalende medlemmer og 6 associerede

UDMELDELSE

Hybrico A/S

Medlemmer af SPM får rapporter tilsendt som led i medlemskabet. Andre kan købe rapporterne af SPM ved henvendelse til Lisa Engedal Nielsen på tlf. 43 25 13 14 eller mail len@force.dk.

HUSK VORES ADGANG TIL cEDM’S HJEMMESIDE

Medlemsafsnittet på cEDM’s hjemmeside er tilgængeligt for alle SPM-medlemmer:1. Gå ind på spm-erfa.dk og login på SPM’s medlemsafsnit.2. Vælg ’links’ og klik på cEDM’s logo, som fører til et auto-login.3. Ignorer beskeder om one-time login og opfordringer til at

ændre password.Alle SPM-medlemmer har adgang via samme link og auto-login.

2

Af Niels Hougaard, Bolls

Erfa-gruppen er et fagligt netværk til udveksling af viden og erfaringer om compliance engineering og produktsik-kerhed. Også nationale og internationale procedurer for godkendelse af forskellige produktgrupper bliver diskute-ret i erfa-gruppen.

Erfa-gruppe 5 beskæftiger sig med ”Compliance Engineering” specielt indenfor elektronik. Gruppen beskæftiger sig med de lovkrav, der gælder rundt om i verden, hvilket kan være et ganske bredt område at dække.

Tidligere hed gruppen ”Produktsikkerhed - godkendelse”, men gruppens område er gennem årene blevet bredere og derfor navneskiftet. Produktsikkerhed er stadig en vigtig del, men andre områder tages også op på møderne.

Når man sidder som eneansvarlig for compliance i et firma, kan det være en god hjælp at deltage i en erfa-gruppe, hvor man har fagkolleger at sparre med. Sådan er det i erfa-gruppe 5, hvis medlemmer ligger inde med megen erfaring på mange forskellige områder fra mange forskellige lande.

Erfa-gruppen mødes tre gange om året på skift hos gruppens medlemmer og diskuterer aktuelle emner. Punktet ”Bordet rundt” tager tit længst tid, for

der er altid noget at diskutere - ofte på baggrund af helt konkrete spørgsmål eller sikkerhedstekniske problemstillinger hos gruppens medlemmer.

Vi har som regel også et tema for hvert møde og inviterer gerne eksterne folk, der ved noget om emnet til at holde oplæg og svare på spørgsmål. Temaerne omhandler emner, der er relevante og interessante for gruppens medlemmer, så der er ofte god spørge- og diskussionslyst på møderne.

Temaerne på møderne dækker emner som fx: • Compliance worldwide • Lovkrav og direktivkrav • Safety (både indenfor og udenfor EU) • Maritime krav • WEEE • RoHS • Reach • EMC (både indenfor og udenfor EU) • RED • Batterier.

LÆS MERE OM ERFA-GRUPPEN HER

spm.madebydelta.com/erfa-grupper/erfa-gruppe-5-produktsikkerhed-godkendelse

3

SPM’s 13 erfa-grupper

Oplysninger om hver enkelt erfa-gruppe findes på SPM’s hjemmeside

www.spm-erfa.dk

P2PoF klub

5. Compliance Engineering

6. Pålidelighed

8. Produktionsteknik

9. EMC

10. Miljøprøvning & konstruktion

11. Planlægning og udvikling af produktionstest

13. Termisk rigtig apparatkonstruktion

16. Fejlmekanismer i elektronik

17. HALT/HASS

20. DFMA – Design for Manufacturing and Assembly

21. SPM Masterclass

22. Strukturel simulering af mekaniske systemer

Portræt af

SPM ERFA 5

SPM ERFA 5: Compliance Engineering

ÅRTIER I PÅLIDELIGHEDENS

TJENESTEAf Peter de Place Rimmen, Danfoss Drives

Peter de Place Rimmen har igennem årtier samlet viden om pålidelighed fra hans arbejde i flere af de danske fyrtårne på

området. Her deler han ud af sine erfaringer.

Foto: Danfoss Drives A/S

4

Pålidelig har for mig siden 1988 været en konstant udvikling med megen erfaring fra firmaer og konsulentarbejde. Holdningen til værktøjer og faggrupper har på samme måde været en rejse. Lad mig give et eksempel, som I alle måske kender, nemlig CORPE på Aalborg Universitet.

CENTER OF RELIABLE POWER ELECTRONICS

Efter 2 års forarbejde for CEES (Center for Elektriske EnergiSystemer) lykkedes det for CEES at få gjort professor Frede Blaabjerg til leder af projektet, der blev til CORPE (Center Of Reliable Power Electronics). På et af de første møder fandt vi ud af, at MTBF ikke hører til i et stort forskningsprojekt, hvor de fysiske parametre skulle være bærende. Det resulterede i et møde i februar 2012 med AAU, Vestas, kk-electronic, Grundfos og Danfoss, hvor retningslinjerne blev enstemmigt vedtaget.

Danfoss lagde barren højt og anbefalede AAU at uddanne ingeniører, der også beherskede: • Weibull - Enhver skal være i stand til at lave en analyse for pålidelighed

og kunne drage den rigtige konklusion med en god sikkerhed (Confidence).

• Forståelse for, at de forældede modeller og termer baseret på ”Bath Tub, FIT, MTBF” ikke kan anvendes i forbindelse med proaktivt design.

• Physics of Failures - Der er altid en årsag til fejl. Find den! • Forståelse af “Severe user concept”, “Mission profiles” og “Field load”. • “End of life specification”/“Model for degradation” - Anvendes i

pålidelighedsbudgetter og markedsfejlsanalyser, som bygger på ”Mean Commulative Function” (MCF) og Weibull funktioner.

• Testformål med en statistisk tilgang for Qualitative og Quantitative Test. • System-, Design- & Proces FMEA til at drive analyse- og designarbejdet. • ALT (Accelereret LevetidsTest) og HALT (Høj Accelereret ”Limit” Test). • Six Sigma - “Define Measure Analyze Improve Control” (DMAIC) eller

“Design For Six Sigma” (DFSS). • Speciel fokus på ”Design of Expirements” (DoE), Gauge R&R, Cpk

(kapabilitetsindex). • Finansiel model for prisen af dårlig kvalitet/pålidelighed (COPQ). Kunde-

og ledelsessynsvinkel. • Fokus på interface til SW. • Ét fælles pålidelighedssprog - Robustness Validation (ZVEI/SAE).

FAGLIGT SAMARBEJDE

CORPE/AAU har virkelig flyttet sig siden, og der er sket rigtig meget.Er det så meningen, at de kommende ingeniører skal være specialister i alle metoderne foruden det fag, de har studeret? Nej, men de skal vide, hvornår de skal tage værktøjerne eller dele af dem i anvendelse. Kan de ikke selv, må de søge hjælp i organisationen. Og det skal være naturligt at følge IDOV-processen i DFSS (Identify, Design, Optimize, Validate) i udviklingsarbejdet.

I praksis skal fagspecialisterne i fx elektronik, mekanik, SW og procesfolk virke som et team med fællesansvar for, at det færdige produkt eller modul opnår den pålidelighed og robusthed, der er krævet.

Et eksempel herpå kunne være sikring af, at lodningerne på et print holder den tid hos kunden, som forventes. Her tænker jeg på termisk stress, som udslider lodningerne pga. forskellige termiske udvidelseskoefficienter i lodning, komponent og print. Her er mange fagfolk involveret, men ved de, at de er med i delansvaret? Eller kan de finde på at ændre noget, fordi de bliver bedt om det, uden det er vurderet, hvilken indflydelse det har på levetiden? Dette gælder komponentleverandøren, som vælger materialer og loddeareal på komponenten, PCB-layoutfolkene, der udlægger lodde resist (den grønne lak på printet) og loddepad’en, loddematerialet som bestemmes af en tværfaglig gruppe, der har fået opgaven med at optimere for ROSH, el-konstruktøren, der har ansvaret for selvopvarmningen af komponenten, mekanikfolkene, der skal beskytte elektronikken og sikre køling, samt software control-folkene, som styrer hvordan produktet skal udføre sit arbejde.

Er organisationen i stand til at håndtere dette samarbejde? Erfaringen fra ZVEI Robustness Validation gruppen viser, at automotive har tydelige krav til sådanne parameter og sætter skrappe krav til det akkumulerede fejlniveau ved slutningen af levetiden (typisk 1 til 10 ppm).

SIMULERINGSVÆRKTØJER

Igennem årene er der kommet mange simuleringsværktøjer på markedet, og der sker en stor udvikling her, hvilket giver mulighed for bedre økonomioptimering uden, at det går ud over de levetids- og robustheds-krav, der er sat til produktet. De stærkeste af disse produkter er dem, der er i stand til at anvende resultatdata fra andre testresultater.

Når jeg underviser Ph.D.’er en gang om året på AAU - Institut for Energiteknik - får jeg en god fornemmelse af, hvad de kommende ingeniører kan tilbyde erhvervslivet i fremtiden.

Fra nogle af de studerende i M.Sc. Reliability Course (AAU) er tilbagemeldingen, at de gerne vil have pålidelighedsfaget flyttet frem i uddannelsesforløbet, da de oplever, at det er vigtig tværfaglig viden, som kan hjælpe læringen uanset, om de er elektronik- eller mekanikstuderende. Pålidelighedsfaget belyser nogle sammenhænge på tværs af fagområder og giver en forståelse for anvendelse af flere værktøjer i en sammenhæng.

MISSIONEN

Min mission fra 1991 er uændret: Det har altid været mit mål, at Danmark skal være bedst i design for robusthed og pålidelighed. Jeg vil kæmpe for at sikre, at de anvendte metoder passer til fysikken og statistikken, og at de skal være forståelige for alle.

TEST OVERBLIK

Figur 1: Model til beskrivelse af degradering, dvs. hvordan man designer til hele produktets levetid. Inderste cylinder repræsenterer kundespecifikationer og yderste viser designspecifikationer. Modellen giver overblik over de forskellige testtyper, da antallet af testenheder udenfor røret er relativt få i forhold til test, der gennemføres på specifikationsniveau eller lavere. Funktionstest bruges kun til at verificere princippet for den valgte løsning.

Kilde: Rimmen 1997

5

6

Af Susanne Otto, FORCE Technology

Hvordan får jeg pålidelighed ind i produktudviklingen fra starten af udviklingsforløbet? Hvilke tre til fem værktøjer skal jeg vælge for at få mest smæk for skillingen? Dette og en hel række andre ting svarer FORCE Technologys seneste resultatkontraktprojekt inden for pålidelighed på.

Projektet hedder PPEPP (Proaktivt Paradigme for Elektroniske Produkters Pålidelighed). PPEPP-projektet går ud på at udvikle et paradigme (dvs. en tænkemåde eller et system af tanker og sammenhænge), der omsætter væsentlige tekniske, ressourcemæssige og økonomiske forudsætninger for et nyt produkt til en optimeret pålidelighedsstrategi- og proces.

UDVIKLINGSFORLØBET

Paradigmet udvælger og prioriterer de relevante pålidelighedsværktøjer i form af analyser, simuleringer og tests, der hurtigst og mest kosteffektivt sikrer, at produktet opnår den rette pålidelighed. Paradigmet integreres med de udviklingsmodeller, som virksomhederne benytter, hvorved pålideligheden designes ind tidligt i udviklingsforløbet og bliver en del af projektplanen.

Med resultaterne af projektet bliver virksomhederne i stand til at udvikle produkter med den rette pålidelighed på den kortest mulige tid i forhold til deres individuelle forhold. Dermed sikres tryg markedsintroduktion, reduceret time-to-market og besparelser på ressourcer i forbindelse med uventede fejl.

DE RETTE VÆRKTØJER

Projektet bygger videre på den række værktøjer som fx levetidsestimering, fejlanalysemetoder på modulniveau og Root Cause Analysis, der er udviklet i samspil med danske virksomheder i det tidligere projekt ’Pålidelig produktudvikling baseret på Physics of Failure’. Læring og samspil med industrien har vist, at et godt værktøj dog ikke gør arbejdet alene. Man skal også kunne vælge de rette værktøjer til de forskellige opgaver, og man skal frem for alt kunne bruge værktøjerne på en effektiv måde. Derfor har dette projekt til formål - ud fra en systemtankegang - at udvikle nye services og metoder for anvendelse af nye pålidelighedsværktøjer på en systematisk og effektiv måde tilpasset produkt- og kundekrav.

INTERNATIONAL VIDEN OG CASES

Udviklingen af de nye services baseres i vid udstrækning på indhentet international viden og cases. På nuværende tidspunkt arbejdes der med en gennemgående case med opstilling af sammenhængende pålidelighedsstrategi og optimering af anvendelsen af pålidelighedsværktøjer gennem udviklingsforløbet samt cases inden for kriterier for valg af conformal coating og softwareværktøjer samt skalering mellem intelligent test af komponenter, moduler og systemer.

KONFERENCE OM PÅLIDELIGHED

De første resultater fra projektet præsenteres på en konference den 13. november 2019 i Søhuset i Hørsholm, hvor der også vil være mulighed for at høre indlæg fra internationalt anerkendte kapaciteter inden for pålidelighed. SPM-medlemmer har mulighed for at deltage i konference til specielt favorable vilkår, men alle er meget velkomne, så sæt kryds i kalenderen ud for den 13. november 2019.

PPEPP - NYT PROJEKT OM PÅLIDELIGHED I PRODUKTUDVIKLINGEN

KONFERENCE

13. NOVEMBER 2019

RESULTATStrategi for den valgte situation

PÅLIDELIGHEDSMÅL, PRIS, TIME-TO-MARKET

Virksomhed Produkt Applikation Formelle krav

Fig. 1. Det er en strategisk beslut-ning for virksomheden, hvordan den vil fastlægge sit pålideligheds-mål og dermed tilhørende mindset mht. udvikling og test.

Af Per Thåstrup Jensen, FORCE Technology

Om spændingsudfalds påvirkning på elektriske apparater.

DEN STABILE SPÆNDING

Det danske elnet leverer en spænding, der for det meste er fuldstændig stabil og uden forstyrrelser. De fleste private hjem oplever kun sjældent, at man skal genindstille vækkeur og køleskab, fordi strømmen har været borte. Alt elektronisk udstyr testes med et lille udpluk af spændingsudfald i forbindelse med CE-mærkning, som en slags minimumsafklaring af funktionen, hvis nu strømmen en dag forsvinder

SKARPE PULSFLANKER I NYESTE STANDARD

EMC-test med henblik på CE-mærkning indeholder en række tests med spændingsvariation og spændingsudfald. Teststandarden hedder EN/IEC 61000-4-11, og den nyeste version er netop udkommet i 2019. I standarden er det præciseret, at netop udfald fra fuld spænding og til 0 V skal ske med en meget stejl flanke. Stige-/faldtiden ved udfald og genindkobling skal være mellem 1 μs og 5 μs. Peak strøm fra testgeneratoren skal ikke være mindre end 500 A. Det er skrappe krav for testudstyret og har for selv moderne testudstyr betydet, at generatoren er nødt til at indeholde en speciel halvleder switch for at kunne levere så stor og hurtig en strømpuls.

Standarden indeholder et helt afsnit med argumentation for, at de skarpe flanker jo netop optræder, hvis et apparat pludselig kortslutter netspændingen, så den falder brat til 0 V. I den situation er nettets impedans meget lav, hvilket er lig med stor rådighedsstrøm. I Figur 1 ses et eksempel på brat spændingsfald (faldtiden ser ud til at være 1 ms eller kortere), hvorimod forløbet, når spændingen bliver normal, ser ud til at være mere roligt.

INPUTFILTRET TØMMES FOR ENERGI

Når elektronik testes med netudfald, så mister strømforsyningen en del af sin evne til at fastholde konstant spænding. Moderne switched mode forsyninger kan sagtens følge med nedad i spænding, men på et tidspunkt er det ikke længere muligt stadig at levere korrekt udgangsspænding, når indgangsspændingen mangler. Det kan betyde reset eller stop

i elektronikken. Hvis spændingen har været nul i et stykke tid, kan reservoirkondensatorer i strømforsyningen nå at tømmes helt for energi, og så skal disse fyldes op igen, før strømforsyningen atter bliver normal.

NÅR STRØMMEN KOMMER IGEN

De fleste kredsløb kan mærke, når netspændingen forsvinder og kan nå at gemme vitale data eller bringe sig i en sikker tilstand. Men kombinationen af udfaldsspænding og udfaldets varighed bør testes, så man kender spændingsovervågningens reaktionsmønster. Derfor bør udviklerne teste langt flere kombinationer af spænding og varighed end det minimum, som produktstandarderne kræver.

Produktstandarderne angiver normalt Performance Criterium C for spændingsudfald. Det betyder, at det er acceptabelt, at elektronikken skal genstartes af en operatør efter et udfald. Men det er selvfølgelig mere fordelagtigt for en bruger, hvis elektronikken kan komme til sig selv uden behov for indgreb udefra.

NÅR DER MANGLER EN HALVPERIODE ELLER TO

Fig. 1. Trefaset spændingsudfald til cirka 17 % af nominel værdi målt på dansk elnet. Udfaldet varer cirka 75 ms eller cirka 3,5 perioder af netfrekvensen (50 Hz). Derefter vender spændingen tilbage til normal.

7

SPM’s bestyrelseJørn LandkildehusFormandDanfoss Drives A/S

Søren Valentin StentoftNæstformandOticon A/S

Lars Bo HammerBrüel & KjærSound & Vibration Measurement A/S

Lars RimestadGrundfos A/S

Lisbeth ReindelRadiometer

Erik Schmidt ChristensenTerma A/S

Frede BlaabjergAalborg Universitet

SPM Magasinet

Udgives af:SPM, Reliability ManagementSPM’s SekretariatFORCE TechnologyVenlighedsvej 42970 HørsholmTlf.: +45 43 25 14 00E-mail: spm@force.dkHjemmeside: www.spm-erfa.dkRedaktør: Nanna BastvedLayout: Henriette HøyrupTryk: FORCE TechnologyOplag: 500 stk.

Reliability Management

Når fuldskala systemtest bliver kæmpestore På det gamle Lindøværft er det muligt at få foretaget avancerede fuldskala-test af store testemner.

Udvikler man udstyr, der består af mange forskel-lige komponenter og dele, så er systemtest et vig-tigt pålidelighedsværktøj. Systemtest kan afdække, om det samlede system ’spiller sammen’ i drift. Fx kan bilproducenter få testet, om køretøjets system fungerer og kan starte op ved store temperaturud-sving og isslag.

Det kan være en udfordring for producenter af meget store emner som fx vindmøller og broer at få foretaget fuldskala systemtest af store emner i Danmark, da faciliteterne kræver meget plads.På testcentret Lindoe Component and Structure Testing kan man få udført mekaniske og klimatiske fuldskalatests af store komponenter og systemer.

Fordelen ved storskala systemtest er, at man som fabrikant ikke behøver at teste delkomponenter, men kan teste ens samlede produkt - selvom det er kæmpe stort. Fuldskalatest er ofte tidsbesparende og giver bedre viden om ens samlede produkt.

Testcentret på Lindø består af et klimakammer og en mekanisk testbænk. Det unikke ved faciliteterne er, at de er meget fleksible med mulighed for at bygge forskellige opstillinger afhængig af, hvad man arbejder med.

Både i klimakammeret og på den mekaniske testbænk kan virksomhederne få lavet accelerede levetidstest med høj pålidelighed. Testresultaterne skal bl.a. hjælpe med at reducere 'cost of energy' og sikre producenterne et konkurrencedygtigt design.

Klimakammeret har et volumen på ca. 900 m3, hvilket giver mulighed for test af meget store kom-ponenter, strukturer og hele funktionelle systemer. De tre miljøparametre – temperatur, fugtighed og saltspray - kan styres individuelt eller i kombination.

Den mekaniske testbænk er specieldesignet til test af meget store komponenter og strukturdele fx med henblik på at dokumentere overholdelse af standar-der, designspecifikationer eller lignende. Kombina-tionen af gulv og vægge gør det muligt at arbejde med simultane belastninger i tre dimensioner.

Lindoe Component and Structure Testing bliver drevet i partnerskab mellem FORCE Technology og LORC, og indgår i det omfattende netværk af testfa-ciliteter, der findes i Danmark. For at skabe overblik over testfaciliteter i Danmark har GTS-nettet fornyeligt lanceret hjemmesiden teknologiskinfra-struktur.dk. Her kan man se, hvilke testfaciliteter GTS-netværket stiller til rådighed. Når man i udvik-lingsforløbet skal teste dele af eller hele sit produkt, er denne hjemmeside et godt sted at starte. Her kan man få indblik i, hvilke tests man kan få lavet hvor, og hvad faciliteterne rummer.

Hvem er SPMSPM er en forening for elektronikvirksomheder, komponentleverandører og for de mange virksom-heder, der benytter elektronik i deres produkter.

Medlemmerne udgør et nordisk netværk, der udveksler erfaringer og igangsætter fælles under-søgelser.

Deltagelse i SPM skaber et stærkt og vigtigt funda-ment for virksomhedernes bestræbelser på at være konkurrencedygtige, at sikre markedsadgang og at sikre produktsikkerheden.

FORENINGENS HOVEDAKTIVITETERErfaringsudveksling i erfa-grupper, hvor de enkelte virksomheders specialister indenfor gruppens tema mødes tre-fire gange årligt og holder hinanden ajour med den nyeste udvikling indenfor deres specialområde.

Gennemførelse af SPM-projekter, hvor projekterne finansieres via kontingentet, evt. suppleret med midler fra fonde o.a.

SPM-projekter gennemføres prioriteret efter med-lemmernes ønsker. Forslagene formuleres i reglen direkte i erfa-grupperne, og bestyrelsen igangsæt-ter de projekter, der skal gennemføres.

Kontingentet udgør årligt DKK 8.000,- samt DKK 1.000,- pr. erfa-gruppeplads. En kontingentstruktur der sikrer, at de der har størst gavn af foreningen betaler mest. Yderligere oplysninger om foreningen findes på SPM’s hjemmeside www.spm-erfa.dk.

Her er desuden en oversigt over eksisterende erfa-grupper og en fortegnelse over SPM’s med-lemsvirksomheder samt rapporter, der er udgivet. Rapporterne sendes automatisk til kontaktpersonen hos medlemsvirksomhederne.

Kontakt vores sekretariat, hvis du ønsker at vide, hvem der er kontaktperson i din virksomhed.

Ekstra rapporter kan købes hos SPM’s sekretariat.

8