Ringkøbing K - Midt i naturen

MIDT I NATURENRINGKØBING K SLA

ADEPTCOPENHAGEN LIVING LABDELOITTENIRASVIA TRAFIK

TEAM SLAUDVIKLINGSPLAN28. FEBRUAR 2013

INDHOLD

1

2

4

8

13

14

16

18

20

22

25

METODE

KONCEPT (FJORD - ENERGI - OVERSKUD)

UDVIKLINGSPLAN

NATURPROJEKTET

ETAPER

HELHEDSPLAN

TILGÆNGELIGHED

IDENTITET OG BEBYGGELSE

RINGKØBING K TYPEHUS

DE FØRSTE 40

PROCES OG PROGRAM

KORTE SVAR PÅ INNOVATIONSSPØRGSMÅL

RINGKØBING K TAGER DET BEDSTE AF DET KENDTE, OG SKABER EN SUCCES INGEN KAN FORESTILLE SIG

Det er også almindeligt antaget, at Ford opfandt transportbåndet, der fører delprodukterne til arbejderen, fremfor at arbejderen skal hente hver del, for et andet sted at skulle samle dem til det endelige produkt.Det gjorde han heller ikke. Det var allerede et udbredt system i mange fabrikationer i USA.

Dét Ford gjorde var, at lave bedre biler til en billigere pris for en bred kundegruppe.Han byggede den største fabrik af alle i samtiden og organiserede den som eet sammenhængende transportbånd. Det havde ingen andre gjort. I 1903 kom modellen Ford T til kunderne, der ikke anede at de have behov for at køre i bil, og Ford fastslår:

”Jeg vil lave en bil som er stor nok til at rumme en familie, er lille nok til at én mand kan manøvrere den, som er konstrueret af de bedste materialer og bygget af de bedste håndværkere efter den mest simple plan som moderne teknologi kan producere og for så få penge, at alle har råd til at købe den”.

Fords principper for Ford T var klare og målrettede:Nedskære produktionsomkostninger ved at øge produktiviteten og betale arbejderne en høj løn. Faktisk den højeste løn til arbejderne blandt konkurrerende bilproducenterne samtidig med, at den sorte Ford T var landets billigste bil. På få år faldt prisen fra $ 850 til $ 360 samtidig med at lønnen steg.Det er blevet præciseret i opgavestilelsen, at der er tale om pa-rallelle projektforløb af 3 teams, der afsluttes med tre forslag til en ny bydel. Fra disse forslag vil RingkøbingK udtage det bedste fra hver og sætte det sammen til en ny og bedre plan. Akkurat som Henry Ford gjorde det.

På workshops og møder med RingkøbingK er der fl ere gange i samtalen om radikal innovation refereret til Henry Ford´s udsagn om automobilen:

”Havde jeg spurgt, ville jeg have fået svaret, at man ville have en hurtigere hest”.

Der er tre forhold, der er interessante i forhold til Fords udvikling af Ford T:

1. Man kan ikke forestile sig noget, før man ser det. De fl este vil bare vælge noget de allerede kender. En hurtigere hest.2. Behovet for produktet opstår først, når man ser det.3. Den metode hvormed Ford kom frem til det nye produkt.

Det er især det sidste, der er interessant i forbindelse med at udvikle en ny bydel i Ringkøbing.

Mange tror, at Henry Ford opfandt bilen. Det gjorde han ikke. Han opfandt slet ikke noget. Han tog derimod forskellige kendte produkter og satte dem sammen til et nyt produkt.Han havde et klart mål med sit virke: En automobil. En cykel, der selv kan køre.Sådan kom Quadricycle til verden i 1896. Han brugte Gottlieb Daimler´s 10 år gamle 2-takters benzindrevet forbrændingsmotor. De efterfølgende automobiler var forbedringer af denne sammensætning af cykel og motor.Ford brugte andres ideer, satte dem sammen på nye måder og gjorde dem bedre. Han gjorde det, uden at spørge de potentielle kunder om deres synspunkter, uden markedsanalyser, uden at afdække deres behov, uden brugerinddragelse, uden bæredygtighedberegninger og uden at afdække riscisi som økonomi og uden risk management evaluering.

Ransom E Olds opfandt og brugte transportbåndet - Ford raffi nerede og optimerede det.

Gottlieb Daimler’s otto motor Carl Benz personbil

PRINCIPPER FOR BYUDVIKLING AF RINGKØBINGK BASERET PÅ FORD´S LÆRE:

Vi forslår en byudviklingsmodel, hvor efterspørgslen skabes først

ved at etablere et område med ekstrem høj herlighedsværdi, så

der skabes et behov for at bo i området. (se s. 4-9)

Vi foreslår envidere en bebyggelsesplan af boliger omkring en

Forte, der er et velkendt organisationsprincip, som kan samle

alle typer af boliger i 1, 2 og 3 etager sat sammen til en karré om

et indre fælles gårdhaverum. (se s. 3, 7 og 13)

Vi foreslår en model, hvor en bolig er stor nok til at rumme en

familie, lille nok til at kunne være en singlebolig, konstrueret af

de bedste naturmaterialer, der er på markedet når der bygges, og

bygget af de bedste håndværkere efter en så simpel grundplan,

som nutidig teknologi kan løse og for så få penge, at alle har råd

til at bosætte sig i RingkøbingK. De første 40 enheder i etape 1

er grundmodellen og baseret på den teknologi og løsninger vi i

dag kender, sat sammen til en ny type bebyggelse (se s. 13-21)

Efterfølgende byggerier i øvrige faser følger denne model med

de forbedringer og tiltag, som teknologien og risikovilligheden

tillader på de tidspunkter, hvor boligerne opføres.

METODE

RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013 1

KONCEPT

Det er fi nt at arbejde i Herning og Holstebro – eller hvor som helst – så længe man kan mærke og ånde med fj orden, morgen og aften i Ringkøbing K.

Der fi ndes kun én Ringkøbing fj ord. Her trækkes vandet, horisonten, lyset og friheden ind.

I Ringkøbing K er der tre skridt fra seng til fj ord. Tre skridt til alt, hvad fj orden kan tilbyde af leg, spil, læring, nydelse, sejl, surf, bad, svøm, skøjt, løb, smag etc.

Fjorden former landskabet – og giver liv til vådområder, enge og skovbryn. Nærheden til fj orden er allestedsnærværende. Landskabet understøtter de fj ordrelaterede kvaliteter både fysisk og mentalt. Strandengens dufte. Det rige dyreliv. De våde områder. Skiftet mellem blæst i håret og læ mellem træer og huse.

Forbindelser – stisystemet, hævede gangbroer, fj ordbro, udsigtsposter, fj ordbad og kajakklub forbinder Ringkøbing K med fj orden.

Adgangen til fj orden og aktiveringen af naturområdet skaber anledninger til dialog med virksomheder og organisationer om at skabe ny fj ordrelateret forretning, som styrker såvel Ringkøbing K’s som Ringkøbing Bys samlede tiltrækningskraft.

FJORD - RINGKØBING FJORD!I Ringkøbing K er tidligere tiders jordfællesskab afl øst af et moderne energifællesskab (se Bilag 1). Fællesskabet er pragmatisk og baseret på, at beboere uanset deres kollektive eller individuelle livsstilspræferencer har en økonomisk og/eller idealistisk interesse i et bæredygtigt energi- og ressourcedesign. Energifællesskabet er en overskrift for den konkrete organisering af bydelens energi- og vandforsyning og driver samtidig en række forskellige, selvorganiserede sociale fællesskaber. Energifællesskabet rummer således både økonomiske og sociale incitamenter – og skaber desuden engagement og retning til områdets fortsatte udvikling.

Energifællesskabet er med andre ord en energiproducerende helhed, hvor overskudshuset er den ambitiøse og konkrete vision, som danner fundament for en mangfoldighed af andre fællesskaber, der løbende øger den sociale kapital.

Realisering af visionen giver liv til et langsigtet udviklingspartnerskab, som involverer alle beboere og en række eksterne aktører – virksomheder, interessenter, forskningsinstitutioner m.fl .

De varierende sociale fællesskaber understøttes af diversitet i boliger, boformer og blandt beboere, baseret på det forhold, at muligheder for at give og modtage – at bidrage med ressourcer til et fællesskab – er forskellige fra individ til individ og fra livsfase til livsfase.

Ringkøbing K rummer boligtyper, som afspejler menneskers skiftende livsfaser og livssituationer – fordi forskellighed skaber overskud.

FULD AF ENERGIUdviklingsplanen for Ringkøbing K er tilrettelagt, så den tilvejebringer og udbygger fj ordens kvaliteter og fællesskabets overskud.

Udvikling af natur, bebyggelse og social kvalitet sikres af et styrende kvalitets- og energiprogram.

Landskabet formes så initialomkostningerne holdes nede, og på en måde, hvor stadigt fl ere kvaliteter tilføres over tid – når engene, dyrene, søerne og skovbrynene vokser til.

Tilsvarende udbygges og understøttes fællesskabets sociale kvaliteter af, at alle nye boligbyggerier medfi nansierer nye fælles faciliteter. De nye naboer er forudsætning for udbygning af områdets fællesarealer og uderum. Tilfl yttere kommer ikke tomhændede, men har noget med sig til fællesskabet, og bliver dermed hilst velkomne, allerede fra før de fl ytter ind. Dertil vil udviklingspartnerskabets bidrag til realisering af overskudshuset løbende skabe stadigt bedre driftsøkonomi for beboerne.

Hele områdeudviklingen understøttes af en digital infrastruktur: et integreret salgs- og beboerwebsite, der faciliterer salgsfremmende og konstruktiv dialog mellem nuværende og fremtidige beboere, som afgør hvilken retning udbygningen af Ringkøbing K skal tage.

STADIGT STIGENDE OVERSKUD

værd

i

Fort

e

naturværdi og diversitet

social kapital

tid

ATTRAKTIONSVÆRDI OG EJENDOMSVÆRDISTIGNING

Biogass fra søsalat

Vindenergi

Kompostering

Smart grid parat

Jordvarme

LAR

$

Værksted

Køkkenhave

Vådområdet

Festlokaler

Miljøstation

salg til omverden

Mødesteder

Delebil

Drift og vedligehold

Naturcenteret

Støttepunkter

RESSOURCER RINGKØBING K SOCIAL KAPITAL

2 RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

VED FJORDEN

KONCEPT TRE KONKRETE TILTAG UDFOLDER IDEERNE FOR RINGKØBING K

Til Ringkøbing Fjord skabes den længste Fjordbro. Den starter

lige udenfor havedøren og går stik syd 500 meter til den rammer

fj orden. Broen krydser Fjordstien og ender i et Fjordbad. I fj orden

er vandet så lavt, at man må lave en pool med fj ordvand til

helårsbadning.

Kvaliteterne etableres først. Fra start skabes:

1. VARIERET NATUR i hele området

2. TILGÆNGELIGHED oplevelsesstier med udgangspunkt i

krydsningspunktet, der forbinder Hebolgårde med Vestarpvej og

leder fra Ringkøbing by i vest til vådområdet i øst.

3. NOGET AT GÅ EFTER

• Genetablering af vådområde ved Hugborg Kær med stier og

plateauer

• Fjordbroen og de andre smakke-røde støttepunkter

• Udviklingspotentiale for forenings- og friluftsliv med

Naturcenteret, der fra start etableres i Strandgården.

FORTEN HERLIGHEDSVÆRDI FØRSTI Ringkøbing K er Forten det bilfrie rum mellem husene. Det

er et mødested, herfra gåturene udgår. Her ligger det fysiske

samlingspunkt Krydsningspunktet og Naturcenteret vil med

tiden samle sine aktiviteter her. Her mødes folk om det, vi alle

er fælles om: Naturen, vejret, årets gang, luften og livet.

I RIngkøbing K genoplives det gammelt danske rum: Forten.

Forten var byens fælles rum, som gårdene lå placeret omkring.

Her kom dyrene ind om natten, de blev vandet og tøjret. Forten

var byens fælles sociale rum, her man mødtes, her ting skete,

her gadekærret kom til og præstegården blev opført.

Tidligere var små bysamfund opbygget omkring forten

I Ringkøbing K har man den omgivende natur og en indre forte. Forten er et uderum man er fælles om at bruge, vedligeholde udvikle og præge

MAD ZONE

NATURCENTER


I det nyetablerede vådområde sænker roen sig.I baggrunden ser man Ringkøbing Ks silhouet af træhuse.


NATURPROJEKTET OG DE FØRSTE 40 2015

Fra start etableres eller genoprettes de tre naturtyper:

vådområde, enge og skovbryn. Efter mange års monokulturel

landbrugsdrift føres området over en accelereret succession til

multikulturel fl ora og fauna.

Der skabes tilgængelighed med et stisystem, der kobler

Ringkøbing og naturområderne i syd (Ringkøbing Fjord), øst

(vådområdet Hugborg Kær) og nord (Velling Plantage) med

det kommende trinbræt i et krydsningspunkt. Stinettet er for

cyklister og fodgængere og ryttere, planlagt så det leder med

mulighed for stor naturoplevelse rundt i området. Stinettet

er smalt, så man kommer tæt på hinanden, når man krydser.

Stisystemet udvikler sig over tid og bliver mere fi ntmasket i

forhold til byggefelter og trampestier, og det bliver bredere og

smallere, så det kan håndtere forskellige trafi ktyper over tid.

Støttepunkter (som udsigtspunkt, naturcenter, spejder- og

friluftsbaserede funktioner, fulgletårn, faciliteter for brugere af

fj orden, fi skere, kajakkklub, sauna, udlån af grej mv. ) etableres

i forbindelse med stinettet. (se mere på side 9)

Naturen udvikler sig over tid og skal vedligeholdes. Græsning

med får, geder, kødkvæg eller lamaer vil med dyrenes

forskelligartede græsningshøjde og vegetationspræferencer,

forhindre at successionen udvikler engene til krat og skov.

De karakteristiske plantesamfund i overdrevet er tilpasset

græsning, og mange af de mere sjældne arter forekommer typisk

på overdrev med en meget lang og kontinuerlig græsningsdrift.

Dyrene passes af frivillige gennem laug eller man betaler sig fra

pasningen.

1:5000

NATURPROJEKTET


Strandengskarakteren og fornemmelsen af “luft

omkring sig”, trækkes helt op til og ind I den kommende

bebyggelse og tilfører øget biodiversitet, dufte,

høje græsser, lam og bier. Hyld og roser suppllerer

strandengsblandinger i overgangen til græsningsenge.

Tre naturtyper, der alle relaterer sig til landskabet omkring Fjordens, skaber Ringkøbing K’s kvaliteter

På de laveste områder mod sydøst etableres

vådområder ved at grave ud. På de højere områder

etableres lavninger til vandrensning og opstuvning.

Tørre stier, broer, plateauer med videre opfordrer til at

udforske de nye naturområder.

På den nordvestlige del af området etableres to

skovbryn med fyr, eg, lærk, tsuga, bøg, birk og ahorn,

i vådområdet skabes ellesumpe med rød-el og i nord

kommer områder med æbler, mirabeller, bærbuske

og nøddehegn, der giver et bidrag til at smage på

Ringkøbing K.

KVALITETERNE VED FJORDEN SKABER LANDSKABET

DET LÆ-SKABENDE DET VÅDE ENGENE

DET VÅDE

ENGENE

DET LÆSKABENDE

Læbælter og skovbryn Fjorden, vådområdet, badesøen, vandrensningsbiotoper Strandengen, græsningsengene, (og senere forten)

NATURPROJEKTET


NATURPROJEKTET NATUREN

Et fælles naturrum for Ringkøbing. Hele området omdannes fra start fra landbrugsareal til naturområde med mulighed for gåture, legepladsbesøg, varieret natur, køer, trampestier, smalle broer, oplagte løberuter, motion, forhindringsløb i vådområdet

Forten er det indre naturrum, som byggefelterne orienterer sig omkring. Det opstår derfor i takt med bebyggelsen. Forten er et off entligt rum med cyklister, træer, dyreliv, knasende grus, vandopsamling, en badesø, varierede naturrum, folk på vej til og fra deres bolig, folk på vej ud i naturen som Forten har udløbere til, og her er ingen biler.

Gårdrummene inde i hver karré orienterer sig om et mindre landskabstræk, en have, en lund, en sø mv.. Gården har privat og semiprivat karakter med forarealer, havezoner og terrasser lige udenfor den enkelte bolig. Den fælles parkering bliver et naturligt mødested. Man går forbi hinandens indgange og nogen har fælles have. Der er plads til fællesskab og individualitet.

NATURPROJEKTET

STOR SKALA - NATURPROJEKTET MELLEM SKALA - FORTEN LILLE SKALA - GÅRDRUMMET

UDERUM I TRE SKALAER

PRINCIPSNIT 1:500 RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013 7

Naturprojektet i RIngkøbing K byder på oplevelser lige fra starten

DER ER NOGET AT GÅ EFTER I RINGKØBING K

KRYDSNINGSPUNKTET TILGÆNGELIGHED NATURCENTERET• Formidling af områdets

udvikling

• Naturformidling

• Showcase for salg af boliger

• Mødested for dagplejere og

fj ordbørnehave

• Udlån af kikkerter, fi skenet,

bålgrej, skøjter og andet

friluftsgrej

• Udfl ytter-undervisning

• Centralt mødested f.eks. for

ældre i dagtimerne og for andre

i aftentimerne

• Et fælleshus til spisning,

fester, fastelavns og julefester

• Fritidsklubber

• Udgangspunkt for gåture

Naturcenteret etableres fra start. Det støtter og

supplerer Ringkøbing bys funktioner og spreder disse

med støttepunkter for naturoplevelser jvnf næste

side. Naturcenteret har sin fysiske manifestation

i Krydsningspunktet i Forten og hvor Fjordbroen

og Fjordstien krydser. Her etableres mødesteder i

samarbejde med fonde, foreninger og kommune,

Krydsningen mellem Fjordbroen, bade- og

surfaktiviteter ved Sorte Bakker og fi skernes skure

mod syd bliver et samlingssted og udgangspunkt for

fj ordrelaterede aktiviteter.

TRÆ PÅ BROER OG VED RESTAURANTEN

Stierne med hårdtstampet grus og skaller samt

trampestier kombineres med boardwalks i vådområdet.

Krydsningspunktet og stierne i den kommende Forte er

teglstens belagte. Boardwalks og broer gør det muligt at

bevæge sig tørskoet på kanten og gennem det våde.

Der skabes loops, så man kan gå korte og lange ture,

koblinger til plantage, by og fj ord. Der er muligheder for at

løbe, skoleudfl ugter, hundeluftning, ridning og for dem,

der bare vil nyde naturen alene. Se mere på s- 14-15.

Krydsningspunktet er den første fysiske

manifestation af Forten, de fælles rum i Ringkøbing

K. Her mødes man, oplever hvordan bydelen udvikler

sig gennem guidede ture, plancher og anden

information. Ringkøbings klassiske materiale, den

røde brændte tegl og træet, der relaterer til Fjordens

bundgarnspæle og Ringkøbing Ks ubehandlede

træfacader mødes som belægningsmateriale i

Krydsningspunktet.

NATURPROJEKTET


mikado naturlegeplads

STRANDENGENSKOVEN FORTEN/ENGEN HUGBORG KÆR FJORDEN

opholdsdækbundgarnspæle på land bænk til ro eller bevægelse lave pæle markerer vejen observationsdæk tørskoet gennem vådområdetudsigtstårn

BUNDGARNSPÆLENE SÆTTER SPOR PÅ LAND OG I VAND

Støttepunkter fra start Støttepunkter med hjælp fra andreFJORDBROEN FJORDBADTØRSKOET UD I DET VÅDE

Naturcenteret har satelitter i Strandgården, ved Fjorden og i

Forten. Huse har let pavillonkarakter og linker de forskellige

aktiviteter i området,

Fjordbadet er et helårsbad med sauna, tåge og udsigt. Det

etableres for enden af Fjordbroen.

Plateauer og broer så man kan gå i vådområdet.Den 500 meter lange Fjordbro går gennem

strandengen til Fjorden. Flere funktioner vil

koble sig på broen, særlligt i krydsningen med

fj ordens aktiviteter.

FØRSTE DEL AF NATURCENTERET

NATURPROJEKTETSTØTTEPUNKTER


ENGE

strandeng

Vestarp

Fjordstien

sti ml Baneled-det og Fjord-stien

stien til Alkjæridrætsfaciliteter

sti til Velling Plantage

Fjorden

Fjorden

VÅDOMRÅDE

SKOV

2015 ETAPE 1 - DE FØRSTE 40 1 KLYNGE CA. 100 BEBOERE

2013-15 ETAPE 0 - NATURPROJEKTET ETABLERES

2015-2019 ETAPE 2 - UDSIGTEN SÆLGES FØRST 3 KLYNGER CA. 380 BEBOERE

Etableringn af naturprojektet, de tre første støttepunkter og

tilgængelighed sættes i gang med det samme og kører parallelt

med planlægningsprocessen.

skov

LEGEND

vådområde eng stier byggefelter

Den første bosætning er en ø midt i naturen. Trinbræt etableres

og bliver en ”port” til naturen. Hebolgårde (grusvej) er naturlig

ankomstvej, der leder til klyngen med de første 40.

Fjordudsigten sælges først. De første etaper ligger midt i engen.

Gården bruges af forskellige foreninger, i slutningen af etapen

fl ytter nogle af funktionerne ud i Naturcenterets pavilloner.

ETAPER


2020-2027 - FORTEN ETABLERES ETAPE 3 - NÆRHED TIL DE VÅDE OMRÅDER10 KLYNGER CA. 1050 BEBOERE

2028-2035 ETAPE 4 - ENGENE18 KLYNGER CA. 1900 BEBOERE

2036-2040 ETAPE 5 - MELLEM TRÆERNE, I KANTEN AF SKOVEN26 KLYNGER CA. 2700 BEBOERE

Bosætningen samles, forten fornemmes. Hvad der før var åben

natur er nu omsluttede rum. Ringkøbing K begynder at følers

som en bydel. En ny bykant ses fra øst som på collagen ved

vådområdet s. 4. Baneleddet supplerer som adgangsvej.

Træerne er vokset til. Det sidste byggefelt med fj ordudsigt

sælges. Hebolgårde omlægges ved nedrivningen af

Strandgården. Vestarpvej mod nord tages i brug som den sidste

af tre adgangsveje til Ringkøbing K. Adgangsvejene er ikke

forbundet internt.

Der tyndes ud og skabes rydninger i skovene. Etapens klare

bosætningskvaliteter ligger i at bydelen nu er en realitet og i at

man bor tæt på skoven som naturelement mellem høje, 20-30

år gamle træer, i rydninger og i kanten af skoven.

ETAPER


SLA

En Novemberdag i skumringen ligger Forten hen i dis. Sne fyger og putter sig i lavninger. Det varme lys fra bygningerne luner.


ETAPE 5 - HELHEDSPLAN 2040

BYGGEFELTER: Byggefelterne er opdelt i forhold til eksisterende strukturer som

læhegn, veje og bebyggelse og ligger som en bagvedliggende matrice for den samlede

landskabelige bearbejdning af området. Naturprojektet etableres fra dag 1, også i

det område, der senere bebygges. (se bilagsmappe om kultur- og naturhistoriske

analyser). Det skaber mulighed for at skabe naturkvaliteter også de steder, hvor der

ikke vil være udsigt eller man er tæt på banen. Fra boligen til fj orden er der således

ganske kort afstand, så det føles som at gå tre skridt fra sin bolig til fornemmelsen

af fj orden.

Der er kort afstand mellem natur og bolig Ringkøbing K. Alle vil have enten direkte

udsigt til natur og fj ord eller de vil bo ud til forten, som fungerer som naturpræget

forbindelse til naturen. Denne direkte adgang er med til at øge brugen af

naturområderne, og vil være incitament til fl ere gåture mv. Undersøgelser viser at

når mennesker har under 50 meter til nærmeste grønne område, besøger de det i

gennemsnit 3-4 gange. En god egen fælles gård eller grøn have, leder ligeledes til

mange udfl ugter til naturområder – mere vil have mere. Det er et godt argument

for at alle skal have mulighed for at præge et eget uderum, enten egen have, altan,

terrasse eller tagterrasse. Disse private uderum er samtidig med til at øge den

biologiske mangfoldighed og artsvariation i området ved at folk selv kan dyrke

og dermed supplere det øvrige naturindhold, samtidig med at huse svales med

beplantning.

FORTEN adskiller sig fra uderummene i resten af Ringkøbing ved at de løser

klimaudfordringer ved regnvandshåndtering, tiltrækker varieret fl ora og fauna og

derved giver bydelen større diversitet, variation og helt nye oplevelser, man ikke

fi nder andre steder. I udkanten af Forten opløses veje og parkering og erstattes

af nye fælles rum og forbindelser. Rummene strækker sig fra bygningsfacade til

bygningsfacade. Uderummene tillægges strukturerende betydning på grund af deres

evne til at skabe social sammenhæng og udveksling, til at skabe natur og synliggøre

naturens processer samt deres evne til at fremme sundhed og lokal identitet.

HELHEDSPLAN

1:5000 RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013 13

RINGKØBING K

RINGKØBING FJORD

ALKJÆR STADION OG IDRÆTSFACILITETER VELLING PLANTAGE

REKREATIVT OMRÅDE

ÆBLEHAVENS CAMPING

RINGKØBINGRIDEKLUB

RINGKØBINGSVØMMEHAL

ALKJÆRSKOLEN

SØNDRE RINGVEJ

RINGKØBING HAVN

HERNINGVEJ

HERNINGVEJ

REGIONSHOSPITALETRINGKØBING

NDR. RINGVEJ

VESTTARPVEJ

VELLINGVEJ

BYKERNE

parkering under træerne

parkering under træerne

fiskespot

stier i vådområdet

nyttehaver

nyttehaver

fuglekiggertårn

fuglekiggertårn

grill

grill

dyregård

motionsnetværk

motionsnetværk

bro

surf

surf

soppe

bade

forhindringsbane

soppe / skøjte

plaske

dufthave

svømmesø

fjordbad

ridesti

gåtur

vandleg

sidde på en bænk

sidde på en bænk

læsehave

leg i naturen

leg i naturen

småbørnsleg

afgræsning

rensning af regnvand

AKTIVITETER

FACILITETER

STIER

VAND

TILGÆNGELIGHED

Flere minikarréer kan dele vaskeri, frysehus, gæstebolig, værksteder eller lignende. Fællesfaciliteter ligger altid med adgang fra Forten og gården.

Stisystem og aktiviteter Den lette trafi k prioriteres og har bedre tilknytning til Ringkøbing end biltrafi kken.

Vandrensningsbiotoper vil være en integreret del af infrastrukturen.

Stier udformes til forskellige typer af funktioner, hvor der tages hånd om de indbyrdes konfl ikter, der

kan opstå.

• Hovedstier -udformes til cykeltrafi k

• Interne stier - indrettes til en blanding af trafi karter (men uden biler)

• Shared Spaces - disponeres til en blanding af trafi karter, og herunder biler

• Tilgængelige stier og stiruter - Der sikrer tilgængelighed for alle

• Rekreative stier - med naturoplevelser for gående og for svagtsynede med indlagte

oplevelsespunkter, skattejagt til fødselsdage, geotracing, orienteringsløb med faste poster,

motionsløb, skiløb, ridning, bmx, formidling af områdets udvikling, forhindringsbane til forskellige

aldersgrupper, hundeluftning med indlagt agility.

Fjordstien

sti ml Baneled-det og Fjord-stien

stien til Alkjæridrætsfaciliteter

sti til Velling Plantage

Fjorden


P

P

P

P

P

P

P

PP

P

HebolgårdeVellingvej

Vellingvej

BaneledetVesttarpvej

TILGÆNGELIGHED

PARKERING SOM EN DEL AF BYGNINGSMASSEN INDENFOR

EGEN MATRIKEL

PARKERING SOM EN DEL AF BYDELEN STØRRE

PARKERINGSUDLÆG

TRAFIK PARKERING

Parkering som en del af den enkelte bolig eller i forlængelse af boligerne som som carporte.

Parkerings “lader” Parkering under legeplads

Se beskrivelse i teksten til højre.

I Ringkøbing K er infrastrukturen designet til mennesker frem for biler.

Mennesker med forskellige behov for at komme til og fra deres bolig lever i

samspil med naturen og hinanden. Man vil derfor opleve at adgangsvejene

tilrettelægges, så man kører langsomt og undgår gennemkørsel i bydelen.

Der vil være overlappende program af uderum og adgangsveje, leg, ophold,

parkering, bevægelse, vandrensningsbiotoper og stier, der skaber en tæt,

fl eksibel og levende trafi ksikker byrumsstruktur.

Fra første fase, hvor naturprojektet udvikles, skabes et stinet, der kobler

Ringkøbing og naturområderne i syd (Ringkøbing Fjord), øst (vådområdet

Hugborg Kær) og nord (Velling Plantage) med trinbrættet på Esbjerg-Struer-

banen (drift en gang i timen). Stinettet er for cyklister og fodgængere, således at

det leder en bekvemt og med mulighed for stor naturoplevelse rundt i området.

Stinettet er grusbelagt 0,5-1,5 meter smalt, så man kommer tæt på, når man

krydser forbi hinanden. Stierne anlægges som grusstier, med skaller og som

boarwalks. Der etableres ”detours” for bmx ryttere, orienteringsløbere mv.

PARKERING RIngkøbing K ønsker at arbejde med en parkeringsnorm på

1.75.Der knyttes en p-plads i garage tæt til hver bolig (indenfor egen

matrikel) og de resterende 0.75 fordeles på 5 større parkeringsudlæg. De

større parkeringsudlæg etableres under trækroner og suppleres af tre større

parkerings “lader” i forbindelse med hver adgangsvej. “Laderne” er en åben

konstruktion under et let tag. De rummer mulighed for en meget divers brug.

Her er udover parkering, plads til reperation af bilen, central bilvaskeplads,

beplantning, opladning af elbiler, leg, cykelreperation og vaskeplads mv.

Husene har potentiale som hverdagsmødested I RIngkøbing K. Disse to

parkeringstyper suppleres af parkeringslommer ved adgangsveje, under

trækoner og omkranset af beplantning.

KOLLEKTIV TRANSPORT: For at opfordre til bruge af kollektiv transport og

for øget tilgængelighed til området foreslås at etablere trinbræt allerede i de

første faser. På den måde bliver det muligt for de, der allerede bor i området,

skoleklasser og institutioner, turister, beboere at benytte Ringkøbing K som

adgang til fj orden og naturen allerede fra første færd, da trinbrættet kobles

med stinettet i Ringkøbing K. Se mere om trafi k i bilagsmappen.

Den trafi kale adgang til området sker via tre lokalveje fra de omkringliggende trafi kveje hhv. Vellingvej, Vestarpvej og Baneleddet. Vejene er ikke internt forbundne.

Der knyttes en p-plads tæt til hver bolig (indenfor egen matrikel) og de resterende pladser fordeles på 5 større parkeringsudlæg. Adgang til off entlig transport (trinbræt) ligger centralt i området, så hele området er stationsnært.


KVALITETER FRA RINGKØBING BYMIDTE

RINGKØBING K

KVALITETER FRA OMKRINGLIGGENDE PAR-CELHUSKVARTERER

BEBYGGELSE - MINIKARÉEN I den endelige udviklingsplan arbejdes der med bygningstypologier, der alle relaterer sig til landskabet og drager nytte af de iboende lokale kvaliteter og de kvaliteter, der skabes over tid.

Byggefelterne er organiseret i Minikarréer, der blander rækkehuse og villaer med varierede tætheder langs kanten af byggefeltet. Minikarréen kombinerer Ringkøbings karreér med villaens kvaliteter. Gårdrummet skaber et trygt fællesskab i læ for vinden, samtidig med at alle boliger har egen indgang og en mindre have knyttet direkte til boligen. Strukturen relaterer til Ringkøbing by, men indskrives i en sammenhæng med naturen.

BYGGEFELTERNE Området er inddelt i 26 matrikler der i gennemsnit vil indeholde omkring 42 boliger pr. byggefelt. Byggefelterne varierer i størrelse og vil derfor også variere lidt i mængden af boliger. Byggefelterne er fl eksible, se diagram på modstående side. Boligerne varierer i højde mellem 1-3 etager med en gennemsnitlig højde på 2 etager. Der bygges højest mod banen for at skærme støjen derfra. Planen rummer 160.000 m2 bebyggelse. Hvoraf 30.000 m2 vil kunne bruges til garager (27 m2 pr. plads.), til opbevaring eller fællesrum og/eller til at sænke den gennemsnitlige etagehøjde eller skabe en mere porøs plan.

KANTENMinikarréerne åbner sig op mod udsigten og sikrer at mange boliger får udsigt og øget herlighedsværdi, trækker fl ora og fauna ind i bebyggelsen samtidig med at man forsøger at bevare gode mikroklimatiske forhold i de indre gårdrum. Der skabes udsigt til vådområdet mod øst, samt visuel kontakt også for de bagvedliggende byggefelter. De forskellige naturkarakterer understøttes ligeledes i planen ved at fællesarealerne i gårdrummene understøtter de nære naturværdier.

IDENTITET OG KVALITETSPROGRAM Få huse er ens i området, dog fi ndes en række fælles træk, der gør at bygningerne relaterer sig til hinanden. Denne relation er til for at skabe følelsen af et samlet sted – en bydelsdannelse, hvor helheden er vigtigere end de enkelte dele. Ligesom Ringkøbing by opfattes som en helhed via sin materialitet og struktur, ønsker vi at Ringkøbing K skaber en helhed.

Vi foreslår derfor at man udvikler et kvalitetprogram, der bl.a. beskriver en række retningslinier for hvordan man bygger i Ringkøbing K (se mere på s. 22). Kvalitetsprogrammet understøtte en materialemæssig sammenhæng i området og det sikrer minikarréernes primære kvaliteter. Et eksempel på dette er Sea Ranch i Nordcalifornien, der ved hjælp af simple regler har formået at skabe et unikt sted, der over tid har kombineret en kontinuerlig udvikling baseret på skiftende behov med en gennemgående identitet, der giver merværdi til alle beboere i området - både de nyere villaéjere og 60érnes bofællesskaber - i pagt med naturen,

Det handler altså om at skabe et kvalitetsprogram, der sikrer en helhed, der samler bygninger og natur til en enhed fremfor en samling af pæne bygninger i naturen. Naturen bør forblive det primære også efter bygningernes indtræden. Bebyggelserne opstår fra og arbejder sammen med landskabet, vejret, årstiderne og naturen.


IDENTITET

GÅRDRUM PRINCIPSNIT 1:500SMALT RUM MELLEM HUSENEBREDT RUM MELLEM HUSENE16 RINGKØBING K - MIDT I NATUREN | Parallelopdrag | Team SLA | 28. februar 2013

FJORDUDSIGT

DET VÅDE

SKOV

SKOVENGOMRÅDET

Naturen udvikler sig. En sø bliver større, træer fældes, træer vokser op. Naturen har førsteprioritet og man bygger i forhold til den: Man lader vejen gå uden om det gamle træ. Man bygger huse ud over en sø, ind under trækronerne og tilbagetrukket fra engen.

1 byggefelter 4 matrikler


INTEGRATION AF LANDSKAB OG BYGGEFELTER FLEKSIBILITET

MINI-KARRÉERBYGGEFELTER

26 BYGGEFELTER

5-15.000 M2

16 BYGGEFELTER

5-25.000 M2

Byggefelterne er fl eksible og vil kunne slåes sammen. Et pensionsselskab skal op i volumen før det er interessant for dem, hvorfor byggefelterne skal være store, mens en lokal entreprenør formentligt vil foretrække mindre bider. Tilpasningsmuligheder helt ned til den private investor/boligejer vil kunne passes ind i minikaréen.

MINI KARRÉRNE UNDERSTØTTER:

• Integration af landskab og fællesrum• Godt mikroklima • Fleksibilitet af uderum • Fællesskab • Boliger i 1-3 etager • Tosidede boliger (vej/landskab og egen have)• Egen indgang og egen have • Tryghed og ro i gårdrummet • Forskellige boligtyper og ejerforhold


RINGKØBING K TYPEHUSE

TYPEHUSE OG DE FØRSTE 40 Boligerne i Ringkøbing K skal leve op til de højeste krav for bæredygtigt byggeri. Det betyder, at man bygger med hensyn til det lokale klima og med stor forståelse for bæredygtig byggeri og det betyder, at man følger principper i energiprogrammet, som udvikles som en del af områdets plangrundlag. Det er intentionen, at boligerne skal leve op til bygningsreglementets til enhver tid skrappeste krav til bygningsklasse. Dette søges opnået ved en passiv strategi, hvor boligernes forbrug reduceres så meget som overhovedet muligt. Boligerne skal designes fl eksibelt og med en vugge til vugge strategi for byggematerialerne. For at kombinere høje kvalitetsmæssige og ressourcemæssige ambitioner med overkommelige priser på boligerne foreslås det, at der i samarbejde med en lokal entreprenør udvikles en række typehuse specifi kt designet til Ringkøbing K. Ringkøbing K typerne vil minimere byggeomkostninger for boligerne ved, at Ringkøbing K sekretariatet udvikler boligerne i tæt samarbejde mellem en eller fl ere arkitekter og en lokal entrepenør. Typerne vil: • Optimere anlægsomkostninger til husene • Spare fremtidige kunder for rådgiverhonar • Gøre boligerne let tilgængelige og økonomisk overskuelige for

fremtidige beboere og udviklere Følgende afsnit giver 4 forskellige eksempler på mulige typehuse i Ringkøbing K. Boligerne tager udgangspunkt i følgende kvaliteter: • Intern fl eksibilitet, der gør det muligt at skifte funktion over tid. • Fleksibelt design, der over tid kan tilpasse sig nye funktionelle krav. • Materialer med lav CO2 udledning • Lokale materialer med kort transport afstand • Ekstra varmeisolerede bygninger • Varmegenvinding • Nye former for fællesskaber i boligerne vil være med til at reducere det

samlede ressourceforbrug • Boligerne tilpasses det lokale klima og medvirker til et forbedret

mikroklima i omgivelserne • Boligerne er kompakte i både størrelse og form • Boligerne skal via intelligent ressourcestyring og informering reducere

personforbruget. • Boligernes ydre kan med fordel præfabrikeres, så byggeprocessen

optimeres

FORSKELLIGE EJERFORHOLD, HØJDER OG TYPER SKABER DIVERSITET I PLANEN

1. Enkelte udviklere - 42 matrikler, der planlægges samlet

2. Byggeforeninger i varierede størrelser

3. Udviklere, der bygger en minikarré samlet

DIVERSITET OG FLEKSIBLE EJERFORHOLD


STUE STUE

STUESTUE

KØKKEN

TAGHAVE

KØKKEN

KØKKEN

KØKKEN

VÆRELSE

VÆRELSE

VÆRELSE

VÆRELSE

VÆR.VÆR.

WC

VÆRELSE

KØKKEN

STUE

ENTRE

ENTRE

ENTRE

ENTREENTRE

WCWC

WCBAD

BAD

VÆR.VÆR. VÆR.

VÆRELSE

VÆR.VÆR. VÆR.

VÆR.VÆR.

BAD

RINGKØBING K TYPEHUSE

RÆKKEHUSE

Rækkehuse med forhaver og ovenlys

TERRASSEBOLIGER

Dobbeltbolig med forskellige terrasser og haver til alle etager

UDSIGTSVILLA

Høj villa med beskyttet udsigtshave

GÅRDHAVEHUSET

Et-plansvilla med privat indre gårdhave


GÅRDHAVEN, DE FØRSTE 40

Gårdrummene har varieret natur-præg i forhold til hvor de ligger. De første 40 har et åbnet gårdum, med lave vækster, og private uderum tæt på boligen


5.00

4.50

3.50

4.00

3.00

2.50

2.00

4.00

4.50

5.00

5.00

4.50

4.00

3.50

3.00

2.50

3.00

3.50

4.00

4.50

3.00

3.50

5.50

5.50

5.50

smal sti gennem område med havtorn

vådt område

vådt område

vådt område

naturlegeplads

strandeng vegetation af salt- og fugtighedstålende græsser, urter og blomster

tagrør

asp, fyr og birk

blågrøn rose

slotsgrus med hjertemuslinger

slotsgrus med hjertemuslinger

klitrose

FORTEN

shared space

garrager

garrager

shared space

regnvandsbed

fremtidig bebyggelse





regnvandsbed

regnvandsbed

græsser

græsser

asp, fyr og birk

trampesti gennem roser og eng

500 meter lang

kogleaks

grillområde

lokalvej

stikvej

grus senere ob

20 cykler

20 cykler

20 cykler

lokalvej

grillområde

asp sten

høje græsser

vådt område

krydsningspunktet

grus senere ob

trampesti gennem eng

sharehhhssshaaaars ed

lokalvkkko llao aoll kalvl

regerereeg

grgggrrr

PLANUDSNIT 1:500

FØRSTE ETAPE, DE FØRSTE 40


KOM GODT FRA STARTSkoleklasser, foreninger og beboere er med til at plante og etablere dele af naturprojektet på en måde, hvor der skabes ejerskab og identitet med stedet fra start. Arbejdet er første del af etablering af et egentlig naturcenter med pædagogisk og socialt sigte på natur og involvering. Ildsjæle og foreningsliv involveres parallelt for afklaring af ønsker til de første støttepunkter som f.eks. fugletårn, badebro mv. Strandgården er det naturlige fysiske udgangspunkt for at opleve og tage del i udviklingen af området. Den suppleres af et støttepunkt ved Fjorden, der fungerer som salgspavillon og udgangspunkt for at sende besøgende ud på ture i området. På stierne vil man få en fornemmelse for den natur, der er ved at udvikle sig og man kan via apps hvordan bydelen former sig.

Websiden ringkøbingk.dk bør relanceres som en del af en decideret brand-ings- og tiltrækningsstrategi for nye beboere, når denne strategi er på plads. Formålet med disse tidlige tiltag er at skabe interesse blandt nuværende og kommende borgere i Ringkøbing for at bosætte sig her og at skabe ejerskab til Ringkøbing K hos dets naboer.

KVALITETS- OG ENERGIPROGRAMI en kompleks verden holder planer ikke. Forudsætningerne for udviklingen af Ringkøbing K vil med garanti ændre sig allerede inden byggeriet går i gang. Hertil kommer at aktørerne bliver klogere med tiden. Det rejser føl-gende dilemma. På den ene side er det en fordel at fremkalde et præcist bil-lede af, hvordan Ringkøbing K kan komme til at se ud og hvordan den orga-

niseres. Med dette kan man tiltrække ressourcer til området. På den anden side gør det præcise billede forslaget mindre åbent over for ændringer, som kunne forbedre det. Vi imødegår dette dilemma ved både at fremkalde et præcist billede af Ringkøbing K og synliggøre de værdier som, på forskellige niveauer, ligger bag det. Pointen er her, at når det ikke går som forventet, så behøver man ikke starte forfra med at fremkalde et helt nyt projektforslag Man går bare et skridt tilbage i værdi-systemet, f.eks. til et kvalitetspro-gram eller energiprogrammet, og her ud fra udvikler man projektet, så det svarer til de nye forudsætninger.

Kvalitets- og energiprogrammet er et dokument, der gennem frihedsgrader beskriver de kvaliteter, man skal iagttage, når man bebygger det miljø mennesker skal færdes i, i modsætning til en designmanual, der beskriver hvordan ting skal se ud. Programmet fastlægger dels de frihedsgrader arkitekter og developere kan arbejde under, dels ufravigelige krav til natur, bebyggelse og social kvalitet.

Eksempler på elementer i kvalitetsprogrammet:

1. Bygninger skal placeres, så der skabes uderum med læ. Frihedsgraden er hvordan man placerer husene- en designmanual vil typisk beskrive valg af farver og fugebredder2. Alt byggeri skal fremtræde i træFrihedsgraden fritsætter valget at materiale- en designmanual vil typisk fastlægge hvordan man skal bruge træet

Kvalitetsprogrammet understøtter byudvikling med stor herlighedsværdi og er et direkte afsæt for den videre detailplanlægning. Kvalitetsprogrammet er et styrende og juridisk bindende program. Kvalitetsprogrammet er operationelt og sikrer en høj standard i de kommende års udvikling i den nye bydel. Kvalitetsprogrammets hovedindhold er en række programkrav og forslag til bebyggelsernes udformning, der fokuserer på hvilke funktioner, der skal opfyldes, frem for præcist at beskrive hvordan tingene skal se ud.

• Kommunen får et nyt redskab, et supplement til planlægningen, der sikrer, at rammelokalplaner og lokalplaner udarbejdes efter samme kvalitetskrav.

• Developeren får sikkerhed for at kvaliteten sikres gennem projekt-udviklingen.

• Kvalitetsprogrammet defi nerer en fælles platform for forvaltning, politikere, investorer, rådgivere m.fl . for realisering af de enkelte dele i Ringkøbing K.

• Kvalitetsprogrammet indeholder bl.a. overordnede værdier og mål-sætninger, overordnede sammenhæng i forten og naturområdet, karakteren af de enkelte dele af bebyggelsen, principper for uderum og bebyggelsesprincipper. Til sidstnævnte hører overordnede beskrivelser af fysisk udformning og karakter, parkering, dagslys, solorientering og udsigt, mm.

SOMMERSOMMER

ETAPE 0

TILGÆNGELIGHED OG EJERSKABStier og hands-on involveringsprojekter får interes-senter og borgere til fra start at tage området i brug.

EN NY MÅDE AT SÆLGE BOLIGER PÅRingkøbingk.dk bliver et virtuelt redskab. Et integreret salgs- og beboer website, der understøtter en salgsfrem-mende og konstruktiv dialog mellem nuværende og fremti-dige beboere, som afgør hvilken retning udbygningen af det fælles Ringkøbing K skal tage. Ringkøbing K web fungerer både som både ekstern markedsføringskanal og et intra-net for bydelens beboere.læs mere i bilag 2

NATURCENTERETUdvikles over tid med ud-gangspunkt i strandgår-den, støttepunkterne og de to krydsningspunkter.

OFFENTLIGGØRELSEAlt materiale er tilgængeligt online.En ad-hoc pressehåndtering benytter Ring-købing K’s egne websider med henblik på at koble udviklingen i K med udviklingen af f.eks. Gødstrup Hospital og KRAFT.

2013 2014

PROCES OG PROGRAM

MIDT I NATURENRINGKØBING K SLA

ADEPTCOPENHAGEN LIVING LABDELOITTENIRASVIA TRAFIK

TEAM SLAUDVIKLINGSPLAN28. FEBRUAR 2013


Biogass fra søsalat

Vindenergi

Kompostering

Smart grid parat

Jordvarme

LAR

$

Værksted

Køkkenhave

Vådområdet

Festlokaler

Miljøstation

salg til omverden

Mødesteder

Delebil

Drift og vedligehold

Naturcenteret

Støttepunkter

RESSOURCER RINGKØBING K SOCIAL KAPITAL

KVALITETSPROGRAMI tillæg til sædvanlige plandokumenter ud-arbejdes et kvalitetsprogram, der sikrer at kvaliteter fastholdes.

ENERGIPROGRAMI tillæg til sædvanlige plandokumenter udarbejdes et energiprogram, der sikrer at ambitionerne om et overskudsgivende energifællesskab i Ringkøbing K.

HELHEDSPLANUDTRYKFORTENFYSISK UDFORMNINGNATURPLEJE

ENERGIMILJØRIGTIG PROJEKTERINGKLIMA OG VANDAFFALD

• Kvalitetsprogrammet angiver, hvad der er programkrav, der skal opfyldes, programønsker, der ønskes indarbejdet, og hvad der er et idékatalog, der skal inspirere .

• I udarbejdelsen af kvalitetsprogrammet indgår en borgerinddragelses-proces, som skal afdække ønsker til aktiviteter og oplevelser i bydelen. Løbende udstilles delresultater fra programmet på en stor skærm, der kan ses af dem, der går tur i området og input til kvalitetsprogrammet sker via workshops i og udenfor projekthuset.

• Kvalitetsprogrammet udarbejdes i dialog, hvor visualisering af stemninger, ideer og principper sikrer parternes overensstemmelse omkring visionerne bag planlægningen.

ENERGIPROGRAMMETEnergiprogrammet er en kvalifi cering af forslagets idéer om et voksende overskud og er ligeledes en gensidig forpligtigelse til at udviklingen af Ringkøbing K skal stile mod en generel sund udvikling. Det defi nerer mål og metoder til at nå det og videre - og hvilke betydninger det har for det fysiske miljø samt hvilke programkrav, der må stilles. Energi og økonomi hænger sammen – målet er at energi og klimaindsatser skal skabe økonomisk merværdi udover herlighedsværdi.

Eksempler på dele af energiprogrammet:

1. Det fælles mål er, at der skabes mere energi end der forbruges. Stiller krav om tilslutning til fælles, ad hoc udbygget, jordvarmeanlæg. Køb af andele i vindmøllelaug (off -site) . Defi nerer rammer for dele-el-bils-ordning.

2. Klima og vand: Lokal afl edning og genbrug af tag og overfl adevand (grønne tage, regnbede, genanvendelse, grønne/blå arealer mv.) Beskygning: Reduktion i varmebelastning gennem udhæng, lyddæmpende glas, bevoksning mv.

3. Det fælles mål er at minimere det aff ald og de restprodukter vi producerer:

a. Aff ald: Krav til kildesortering, indbygge nedrevne sunde materialer i opbygninger og landskab, byttebiks mv.b. Alt vand: regnvand, gråt spildevand håndteres on-site og stiller krav til håndtering af regnvand mellem husene samt genbrug af vandet.

DET FÆLLESI forslaget ligger en række fælles funktioner og attraktioner. Der er ingen tvivl om, at disse vil få værdien af den enkelte bolig, mm. til at stige jvnf.diagram side 2. De byder på oplevelser og muligheder for beboerne, og de medvirker til at skabe et socialt fællesskab som gør området attraktivt, og derved også øger den økonomiske værdi. Alt dette sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er derfor vigtigt at de økonomiske aktører er parat til

at foretage en længerevarende investering og det kræver at Ringkøbing K defi nerer værdier og indsatsområder for fællesskabet jvnf. forslagets tanker om et voksende overskud. Alle aktørerne bidrager økonomisk til at opføre fællesanlæg, fælleshuse og faciliteter, uderum/landskabsrum, mm. og der laves en aftale, som sikrer driften af disse. Efter en årrække kan aktørerne høste den økonomiske fordel af den herlighedsværdi, der er skabt.

FORSYNING OG ENERGIOmrådet udvikles gradvist over 30 år. Den mest eff ektive og forsyningssikre måde at forsyne området decentralt på, er at etablere jordvarmeanlæg til hver bolig. Og så i øvrigt se tiden an i løbet af den lange udviklingsperiode om noget viser sig mere eff ektivt. Jordvarme anlæg forsyner boligen med varme og varmt brugsvand. Varmepumpeanlæggene forsynes med mulighed for varmelagring i form af vandbeholdere således at udsving i forbrug og produktion udjævnes. Anlæggene etableres løbende samtidig med at området udbygges og terrænet omkring boligerne anlægges.

For at minimere energiforbruget opføres alle boliger i bygningsklasse 2020 eller den til enhver tid skrappeste energiklasse i bygningsreglementet.

Der etableres et vindmøllelaug, som man som indbygger i RingkøbingK forpligter sig til at deltage i. Vindmøllen i dette laug etableres i en størrelse, så den kan dække forbruget i et fuldt udbygget RingkøbingK. Se bilag om Energifællesskabet.

20162015 2025 2030 2040

KVALITETSPROGRAM

RINGKØBING K KVALITETSPRO GRAM

RINGKØBING K ENERGIPRO GRAM

ETAPE 1-2 ETAPE 3 ETAPE 4 ETAPE 5

PROCES OG PROGRAM


GADEN

Det knaser under fødderne, når man går på vejen, Vejen knækker udenom træer og vandhuller. Gående, cyklister og bilister færdes side om side.


KORTE SVAR PÅ INNOVATIONSSPØRGSMÅL

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 1: Hvordan bliver det attraktivt for borgere, virksomheder, interessenter og ildsjæle at bidrage til udviklingen i Ringkøbing K?(Ambition: At borgere, virksomheder, interessenter og ildsjæle bliver aktive han-dlende og fi nder det berigende at bidrage til byudviklingen i Ringkøbing K.)

Ved at tilbyde en historie om Energifællesskab gøres udviklingen af Ringkøbing K til noget, man kan forholde sig til. Man kan som borger, virksomhed og ildsjæl træde ind i og bidrage til historien.Energifællesskabet er mere end en historie. Det rummer også konkret økono-misk og socialt incitament for at bidrage.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 2: Hvordan bliver alle boliger kystnære, og hvordan kan naturen bidrage til den naturlige klimasikring?(Ambition: Boligbebyggelse, hvor alle boliger opleves kystnære, og hvor naturen r en del af den naturlige klimasikring.)

Fjorden kan mærkes overalt i Ringkøbing K!Når boligerne ikke kan bygges ved kysten, må fornemmelsen af kyst komme til boligen. Den skabes dels via naturprojektets fj ordrelaterede kvaliteter, dels via et initialt forbindelsesnet med adgange til vandkanten.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 3: Hvad skal der til for, at de nye Ringkøbing K-borgere føler sig hjemme fra dag 1? (Ambition: At bidrage til, at ingen tilfl yttere føler sig snydt, fordi de ikke oplever sig velkomne i fællesskabet.)

Ny-tilfl yttere er motor for nye, rekreative oplevelser, fl ere fælles faciliteter og har spillerum til at sætte sig egne spor – inden for rammen af kvalitets- og en-ergiprogrammet.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 4: Hvordan bliver fj orden og naturområdet et aktiv, der skaber liv, sundhed og bæredygtighed? (Ambition: Vi skal udnytte de aktivitets-, fødevare- og andre muligheder som fj orden og naturområdet kan styrke Ringkøbing K med.)

Landskabsetableringen skaber en interessant og uensartet natur at gå på opdagelse i for både borgere, institutioner og virksomheder. De landskabelige kvaliteter suppleres af opsigtsvækkende fyrtårn(e) efter britisk forbillede (Tim Smith og The Eden Project ) 1.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 5: Hvordan sikres, at den nye bydel producerer mere energi og vand end den selv forbruger?

(Ambition: At Ringkøbing K bliver nettobidragsyder m.h.t. energi- og vand-produktion.)

I Ringkøbing K er realiseringen af overskudshuset en fælles ambition for byde-len. Det er samspillet mellem bosætning og natur, der skaber overskuddet.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 6: Hvordan vælger jeg bolig rigtig 1. gang? (Ambition: Et stort udvalg af boligstørrelser, typer og forskelligt udstyrsniveau, der giver mange valgmuligheder samt muligheder for at ændre det første valg, når behovene ændrer sig over tid.)

Ved selv at være medskaber af den rigtige bolig. I Ringkøbing K giver udvide-lsespotentiale og fl eksibilitet mulighed for, at man kan fi nde den rigtige bolig og nemt blive i sit nærområde, selv når ens livssituation ændrer sig.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 7: Hvordan bygges kvalitetsboliger til en attraktiv pris? (Ambition: Kvalitetsboliger, hvor boligernes prisniveau afspejler niveauet i Ringkøbing området gennem en optimering af omkostninger til byggemodning, opførelse og drift.)

Fjern initialomkostningerne. Skab en natur-attraktion, som driver den første efterspørgsel – og lav så resten ad hoc i henhold til efterspørgsel.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 8: Hvordan slipper man hurtigt ud af Ringkøbing K? (Ambition: At undgå at po-tentielle tilfl yttere fravælger Ringkøbing K på grund af angst for at blive stavns-bundet.)

Ved at tilbyde en ny måde at erhverve sig bolig på: leje med option på køb af bolig.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 9: Hvordan skabes et boligområde, hvor der ikke er behov for en traditionel grunde-jerforening? (Ambition: Nye samværs- eller samarbejdsformer, der reelt styrker fællesskabet i området.)

Ringkøbing K udvikles som et moderne community, hvor tidligere tiders jord-fællesskab er afl øst af et moderne energifællesskab.

INNOVATIONSSPØRGSMÅL 10: Hvem skal bo i Ringkøbing K, og hvordan fi nder vi de første 40? (Ambition: At komme godt fra start ved, at 1. etape realiseres hurtigt.)

En aldersblandet gruppe af mennesker, drevet af drømme om berigende na-boskab, interessant arkitektur, natur og ressourcefuld livsførelse.

1 The Eden Project i yderområdet Cornwall, som Tim Smith står bag, er en snart verdenskendt oplevelses- og naturpark med et socialt sigte om uddannelse og fremgang for lokalområdet. Parkens gigantiske drivhuse (biodomer), der indeholder planter fra hele verden, har siden åbningen haft 13 millioner besøgende og skabt økonomisk udvikling for omkring 10 milliarder kroner til området. (Politiken, 5. feb. 2013).

Teamets arbejde med de 10 innovations-spørgsmål og visionspunkterne har ledt os gennem udformning af 2. og 3. gen-erationsspørgsmål via en kreativ proces med input fra bl.a. borgere og bred desk research indenfor fx geopolitik og lokalhis-torie. Se bilagsmappe om innovation for uddybende beskrivelser af såvel teamets arbejdsproces som de 10 innovationssvar. Svarene på visionspunkterne og dertil-hørende programkrav er en integreret del af den samlede besvarelse i denne mappe. Her følger ultrakorte besvarelser på hvert enkelt innovationsspørgsmål:


Documents

Ringkøbing K - Midt i naturen