Embed Size (px)
Citation preview
1
31.3.2011
Tidlig graviditet og abort
Årsrapport for året 2009
fra TiGrAb-KD
Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase
Øjvind Lidegaard
Korrespondance: Øjvind Lidegaard, professor, overlæge, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: [email protected]
2
Indhold
Forord 3
Konklusion og anbefalinger 4
Metode 5
Anvendte kvalitetsindikatorer 6
1. Tilgrundegået graviditet 1. trimester 8
1.1 Spontan abort, 1. trimester 9
1.2 Missed abortion, 1. trimester 12
2. Tilgrundegået graviditet, 2. trimester 16
2.1 Spontan abort, 2. trimester 17
2.2 Missed abortion 2. trimester 19
3 Ekstrauterin graviditet 21
4 Mola hydatidosa 25
5 Provokeret abort 1. trimester 27
6 Provokeret abort 2. trimester 34
7 Kodevejledning 37
8 Publikationer 38
9 Kodeark 39
10 Revisionspåtegning (kommer senere) 40
Fagudtryk
Tilgrundegået graviditet = miscarriages (på engelsk) og omfatter missed abortion + spontan abort.
Missed abortion = tilgrundegået graviditet uden aktuel blødning
Evacuatio uteri = tømning af livmoderen for graviditetsvæv (typisk med sug)
Ekstrauterin graviditet = graviditet uden for livmoderen
Gestationsalder (GA) = en graviditets længde regnet fra sidste menstruations første blødningsdag.
Trimester = en tredjedel af en graviditet, i praksis 3, 4 og 3 måneder.
Mifepriston = Mifegyn® = antiprogesteron
Misoprostol = Cytotec® = prostaglandin E1 analog
3
Forord
Formålet med denne årsrapport er at gøre status over den kliniske kvalitet inden for tidlig graviditet
på landets gynækologisk-obstetriske afdelinger i 2009. Alle resultater baserer sig alene på udtræk
fra landspatientregisteret (LPR).
Fokus er året 2009, men resultaterne vil blive sat i relation til de foregående år. Rapporten den
fjerde årsrapport fra TiGrAb-KD, vores landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, som løbende
afrapporterer aktuelle produktions- og kvalitetsmål på afdelingsniveau. Vi har i disse statistikker
taget udgangspunkt i den administrative opdeling som eksisterer i 2009. Det betyder at tidligere
selvstændige afdelinger er lagt til den afdeling, som de senere administrativt blev fusioneret med.
Derfor hedder det nu fx Frederiksborg, og ikke Hillerød, og alt hvad der i tidligere år foregik på
Helsingør og Hørsholm, figurerer under Frederiksborg.
Generelt opgøres kvaliteten på de gynækologiske afdelinger, og ekskluderer således oftest de
kirurgiske afdelinger (som efterhånden varetager meget få gynækologiske operationer).
Den samlede årsrapport vil blive suppleret med del-resultater som publiceres på www.tigrab.dk.
Opkoblingen til analyseportalen er forsinket, som følge af kapacitetsproblemer i kompetencecenter
øst. Vi håber stadig at det vil lykkes at etablere denne udvidede service vedrørende uddata.
Det er vores håb, at TiGrAb-KD løbende vil kunne bidrage også med nye videnskabelige
resultater.
Alle data er genereret ved udtræk fra landspatientregisteret.
Vi kan konstatere, at der er sket markante ændringer i vores kliniske praksis gennem seneste ti år,
og at der på en række områder, som det vil fremgå, er sket betydelige kvalitetsløft i behandlingen
af tidlige graviditetskomplikationer og gennem seneste år.
Vores navlestreng til alle disse skønne data er Charlotte Skovlund, som har overtaget Christinas
plads som dataleverandør, og nu arbejder fuldtime i vores regi. Charlotte kommer fra en stilling i
forskerservice i Sundhedsstyrelsen.
Feedback fra afdelingerne er væsentlig og sker dels efter at de har fået årsrapporten, dels på
Hindsgavlmøderne i September. Styregruppen fremgår af www.tigrab.dk.
Jeg vil gerne takke de mange, som løbende er kommet med konstruktiv kritik, og alle I, som har
taget initiativ til at få strammet op omkring kodningen på afdelingerne i forbindelse med tidlige
graviditetskomplikationer. Jeg ser frem til det kommende års samarbejde.
På styregruppens vegne,
Øjvind Lidegaaard
4
Konklusion, anbefalinger og justerede standarder.
De konkrete forbedringsmuligheder inden for området tidlig graviditet er gennemgået under hvert afsnit. Inden for de enkelte områder har vi sat følgende kvalitetsmål for de kommende år:
Spontan abort 1. trimester
I dag kodes nogle kvinder, som indlægges med inkomplet abort, men ender med komplet abort med sidstnævnte, mens de burde være kodet med førstnævnte
Anbefaling: Ingen kvinder med komplet spontan abort bør evakueres.
I dag har en enkelt afdeling mere end 20% evacuerede kvinder med spontan abort, og gennemsnittet ligger på 10.7%.
Anbefaling: Ud af alle kvinder med spontan abort evakueres mindre end 10% i gennemsnit, og på ingen afdelinger evakueres mere end 20%
Et middel til at forbedre kodningspraksis kunne være at anvende standardjournaler.
Anbefaling: Alle afdelinger anvender standardiserede journaler og koder den diagnose der er behandlet på.
Spontan abort 2. trimester
I dag evakueres halvdelen af kvinder med spontan 2. trimester abort, og spændet ligger fra 20% til 77% på forskellige afdelinger.
Anbefaling: I gennemsnit evakueres mindre end 50% af kvinder med spontan 2. trimester abort.
Missed abortion 1. trimester
I dag evakueres 58% af kvinder med missed abortion i første trimester.
Anbefaling: Ud af alle kvinder med 1. trimester missed abortion evakueres mindre end 60% i gennemsnit, og på ingen afdelinger evakueres mere end 80%
I dag kodes 17% af kvinder med missed abortion med medicinsk behandlingskode.
Anbefaling: Mindst 90% af de kvinder, som medicinsk behandles, bliver kodet i henhold hertil.
I dag har i gennemsnit 75% af kvinder med missed abortion enten en kirurgisk eller medicinsk behandlingskode.
Anbefaling: Andelen af kvinder med missed abortion, som kodes med enten en medicinsk eller kirurgisk behandlingskode bør ligge på mindst 90%.
Standardjournaler kan højne kodekvaliteten.
Anbefaling: Alle afdelinger anvender standardiserede journaler ved missed abortion.
Missed abortion 2. trimester
I dag evakueres i gennemsnit 37% af kvnider med 2. trimester missed abortion, men andelen varierer fra 18% til 67% på forskellige afdelinger.
Anbefaling: Ud af alle kvinder med missed abortion i 2. trimester evakueres mindre end 40% i gennemsnit, og på ingen afdelinger evakueres mere end 50%
Anbefaling: Alle afdelinger anvender standardiserede journaler.
Ekstrauterin graviditet
I dag opereres 53% af kvinder med x-uterin graviditet.
Anbefaling: I gennemsnit bør under 60% opereres.
Andelen af kvinder med x-uterin graviditet, som opereres varierer fra 32% til 74% på forskellige afdelinger.
5
Anbefaling: Ingen afdeling bør operere mere end 60% af kvinder med x-uterin graviditet.
I dag opereres 86% laparoskopisk.
Anbefaling: Af de opererede bliver mindst 90% i gennemsnit opereres laparoskopisk.
På ingen afdeling ligger andelen af laparoskopisk opererede (ud af alle opererede) under 80%.
Der var i 2009 12 kvinder, som var kodet med medicinsk behandlingskode.
Anbefaling: Mindst 80% af de, som medicinsk behandles, kodes i henhold hertil.
Abortus provokatus 1. trimester
I dag henvises lidt over halvdelen før 8 uger.
Mindst halvdelen af alle 1. trimester aborter gennemføres inden udgangen af 8. graviditetsuge.
I dag udgør medicinsk inducerede halvdelen af alle 1. trimester provokerede aborter.
Anbefaling: Medicinsk induktion anvendes hos 50% i gennemsnit, og ingen afdelinger har under 30% medicinsk inducerede provokerede aborter.
Mindst 90% af de medicinsk behandlede er registreret med en dosis-specifik behandlingskode.
I dag varierer andelen af sekundært evakuerede medicinsk behandlede 1. trimester aborter fra 1.3% til 9%.
Anbefaling: Blandt kvinder, som gennemfører medicinsk behandling, bliver mindre end 6% efterfølgende evakueret.
På ingen afdelinger er andelen af sekundært evakuerede højere end 10%
I dag re-evakueres 2% af kvinder som undergår primær kirurgisk tømning.
Anbefaling: Andelen af re-evakuerede blandt de kirurgisk behandlede ligger under 2% i gennemsnit.
Ingen afdeling har re-evacuatio andel på over 3%.
Anbefaling: Alle afdelinger anvender standardjournaler.
Abortus provokatus 2. trimester
I dag evakueres 53% af kvinder med 2. trimester provokeret abort.
Anbefaling: Mindre end 50% af 2. trimester aborterne evakueres, og
Ingen afdeling har over 70% evakuerede.
Alle afdelinger anvender standardjournaler
Metode
Tidlige graviditetskomplikationer og abort omfatter mere end 30.000 kontakter pr. år på de
gynækologiske afdelinger, og er derfor den kvantitativt største aktivitet inden for specialet.
TiGrAb-KD har i lyset af de mange løbende udtræk, og de for fleres vedkommende ganske
komplicerede logistiske forhold, som knytter sig til at gennemføre disse udtræk, en fast akademisk
medarbejder, som nu altså er Charlotte Skovlund. Det skal ikke skjules, at statistikker baseret på
udtræk fra LPR rummer mange faldgruber. Valide statistikker kræver
At klinikerne primært koder deres aktiviteter korrekt.
At sekretærerne på afdelingerne får indtastet de korrekte koder
At der sker en fejlfri overførsel fra de lokale sygehus-administrative systemer til LPR
At der udarbejdes kvalificerede udtræksbeskrivelser.
6
At disse udtræk effektueres af kvalificerede personer centralt, og
At resultaterne bearbejdes og analyseres af kvalificeret personale
At resultaterne bringes på en form, som er umiddelbart forståelige for de klinikere, som er
målgruppen for disse kvalitetsdata.
Det kan gå galt i forbindelse med hvert af disse del-elementer af datagenereringen. Efterhånden
som vi centralt opnår større erfaring og rutine, vil vi i nogen udstrækning kunne tage højde for de
hyppigste fejlkodninger, og korrigere resultaterne for disse. Men målet er selvfølgelig, at vores
kodning med tiden bliver behæftet med færre fejl, end vi har oplevet de forgangne år.
Det er selvsagt ikke nok at generere gode data, der skal også tages aktion på disse fra de enkelte
afdelinger, så vi løbende kan dokumentere et kvalitetsløft, som til syvende og sidst er formålet med
det hele.
Vi er for indeværende det eneste speciale, som nu har tre landsdækkende databaser, som (helt
eller delvis) baserer sig på indberetningerne til LPR; TiGrAb-KD, hysterektomidatabasen og
hyskobasen. Det betyder, at vi sparer afdelingerne for at skulle indberette samme data i flere
parallelle systemer. Det er både ressourcebesparende lokalt, men det åbner også mulighed for at
koble de data, som vedrører et aktuelt område, med data fra andre områder. Det sikrer også, at vi
fra en start har været landsdækkende, og er blevet sparet for det ressourcetunge arbejde, det er at
skulle rykke afdelingerne for manglende inddata.
Validiteten af data står og falder jo primært med klinikernes kodning af deres aktiviteter. Vi har i en
række tilfælde haft mulighed for at korrigere for de hyppigste fejlkodninger. Et eksempel kan
illustrere dette. I princippet skal komplette spontane aborter ikke evakueres, og inkomplette kun for
så vidt aktuel kraftig blødning indicerer dette. Det skyldes, at det er dokumenteret, at risikoen for
infektion er mindst, når processen får lov at løbe spontant. Når vi skal opgøre de enkelte
afdelingers kvalitet på dette område, kunne man principielt nøjes med at tage udgangspunkt alene
i de inkomplette spontane aborter. Da nogle afdelinger tydeligvis koder deres spontane aborter
som komplette (fordi det er det de ender med at være), til trods for at man har behandlet dem
(evakueret dem) på et tidspunkt hvor de var inkomplette, ville det være misvisende kun at opgøre
andelen af evakuerede blandt de inkomplette. I stedet angives andelen af evakuerede ud af alle
med spontan abort, hvorved man har taget højde for at nogle afdelinger ikke koder korrekt på 5.
ciffer. Sidstnævnte vil så fremgå af, at den pågældende afdeling har påfaldende mange komplette
spontane aborter i forhold til andre afdelinger.
Generelt har indgrebskoder en højere validitet end diagnosekoder. Ved at korrigere de enkelte
statistikker for de hyppigste fejlkodninger, og ved i vid udstrækning at lade vores
kvalitetsindikatorer være baseret på indgrebskoder frem for diagnosekoder, må de foreliggende
statistikkers validitet generelt formodes at være høj og at afspejle den kliniske virkelighed.
Anvendte kvalitetsindikatorer
Vi har inden for området tidlig graviditet og abort udvalgt i alt 10 kvalitetsindikatorer, som gøres op
hvert år. De er alle kendetegnet ved
At de meningsfuldt kan opgøres på afdelingsniveau
At de meningsfuldt kan opgøres hvert år
At der foreligger videnskabelig dokumentation for hvad der kendetegner god kvalitet
At der foreligger videnskabelig dokumentation for hvor kvalitetsstandarden bør ligge.
7
I tillæg til disse 10 standardindikatorer har vi også opgjort indikatorer, som siger noget om den
samlede kvalitet inden for området, men hvor de enkelte afdelingers udfald er for få til at man
meningsfuldt kan opgøre dem på afdelingsniveau (fx infektion efter evacuatio uteri).
Udvalgte 10 kvalitetsindikatorer:
(Standarderne er de i 2009 gældende)
Spontan abort, 1. trimester
Indikator 1: Andel af kvinder med 1. trimester spontan abort som evakueres. Standard: <20%.
Missed abortion, 1. trimester
Indikator 2: Andel af ikke evakuerede, som har medicinsk behandlingskode. Standard: >80%
Indikator 3: Andel af medicinsk behandlede, som efterfølgende evakueres. Standard <25%
Spontan abort, 2. trimester
Indikator 4: Andel af kvinder med 2. trimester spontan abort som evakueres. Standard: <60%
Missed abortion, 2. trimester
Indikator 5: Andel med missed abortion 2. trimester som får evacuatio uteri. Standard <60%.
Ekstrauterin graviditet
Indikator 6: Andel kvinder med x-uterin graviditet, som opereres. Standard: <70%
Indikator 7: Andel af opererede, som bliver dette laparoskopisk. Standard: >85%.
Abortus provokatus, 1. trimester
Indikator 8: Andel at kvinder med 1. trimester abort, som gennemføres før 8 uger: Standard >50%
Indikator 9: Andel af medicinsk behandlede, som undgår evacuatio uteri. Standard: >94%
Indikator 10: Andel af kirurgisk behandlede, som må re-evakueres. Standard: <4%
8
1. Tilgrundegået graviditet 1. trimester
Området omfatter diagnoserne missed abortion (DO021) inkomplet spontan abort (DO030-34) og
komplet spontan abort DO035-39. Vi vil som i den angelsaksiske litteratur kalde alle disse tidlige
tilgrundegåede graviditeter for miscarriages.
Miscarriages i Danmark 1998-2008
Antallet af kvinder med registreret med tilgrundegået graviditet i første trimester andrager omkring
9.000 pr. år, mens miscarriages i 2. trimester nu udgør omkring 1.300 pr. år, eller i alt ca. 10.000
om året (Fig. 1.1). Den reelle forekomst er større, idet en del tidlige aborter enten ikke opfattes
som abort af kvinden selv, eller færdigbehandles i almen praksis. Mens antallet af første trimester
miscarriages faldt gennem studieperiode, steg antallet og dermed andelen af missed abortion fra
41% i 1998 til godt 50% i 2009.
Fig. 1.1
Miscarriages in Denmark 1998-2009. N=128.049
55
10
53
91
52
49
47
74
48
66
49
95
49
79
47
43
47
82
47
21
47
31
44
86
38
33
36
62
38
92
38
23
38
66
41
95
40
62
41
97
42
60
42
16
45
33
45
13
930887 802
755 768747 701 603 548 528
534499
9591012
1008 949995 983 900 934 875
945827
1081
0
2000
4000
6000
8000
10000
12000
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Ab mis
2. trim
Ab spont
2. trim
Ab mis
1. trim
Ab spont
1. trim
Samme i procent
55
10
53
91
52
49
47
74
48
66
49
95
49
79
47
43
47
82
47
21
47
31
44
86
38
33
36
62
38
92
38
23
38
66
41
95
40
62
41
97
42
60
42
16
45
33
45
13
930 887 802 755 768 747 701 603 548 528 534 499959 1012 1081 1008 949 995 983 900 934 875 945 827
0%
20%
40%
60%
80%
100%
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Ab mis
2. trim
Ab spont
2. trim
Ab mis
1. trim
Ab spont
1. trim
9
Da den kliniske håndtering af hhv missed abortion og spontan abort er forskellig, kan kvaliteten
inden for dette område kun opgøres separat for hhv missed abortion og spontan abort.
Spontan abort, 1. trimester
Spontan abort defineres som tilgrundegået graviditet med aktuel blødning. Antal i 2009: 4.486,
heraf 31 på kirurgiske afdelinger og en hos praktiserende speciallæger.
Fig. 1.2. Spontaneous 1st trimester abortion at Gynaecological departments in DK 2009. N=4.454
450409
27
180
327
205
561
283
163 159
289
206
89 117
418
168
276
127
0
100
200
300
400
500
600
13
01
RH
13
30
Hv
ido
vre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
38
00
Sjæ
lla
nd
42
00
Fy
n
50
00
Sø
nd
erj
yl
55
01
Es
bje
rg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silk
eb
org
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Sk
ejb
y
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
Antal
De fleste enheder har over 100 spontane aborter i 2009, hvorfor det meningsfuldt er muligt at
opgøre kvaliteten på de enkelte enheder.
Fig. 1.3. Complete and incomplete spontaneous 1st trimester abortions at different
departments in 2009. N=4.454.
14892
871
13483
252
88 71 82 10753 19 40
86 55 73 44
302
317
109
193
122
309
195
92 77
182
153
7077
332
113
203
8319
0
100
200
300
400
500
600
13
01
RH
13
30
Hv
ido
vre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
38
00
Sjæ
lla
nd
42
00
Fy
n
50
00
Sø
nd
erj
yl
55
01
Es
bje
rg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silk
eb
org
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Sk
ejb
y
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
AntalComplete
Incomplete
10
Same i per cent
14892
871 134 83 252
8871
82107
53 1940
8655 73
44
302317
109 193 122 309195
9277
182153 70
77332
113 2038319
0%
20%
40%
60%
80%
100%
13
01
RH
13
30
Hv
ido
vre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
38
00
Sjæ
lla
nd
42
00
Fy
n
50
00
Sø
nd
erj
yl
55
01
Es
bje
rg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silk
eb
org
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Sk
ejb
y
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
Complete
Incomplete
Det fremgår, at der er en del variation i opfattelsen af hvad der kodes som en komplet hhv
inkomplet spontan abort. Dette har, som vi skal se, betydning for andelen af kvinder med spontan
abort, som evakueres på de enkelte afdelinger. Det er det pt. har ved indlæggelsen, som skal
angives.
Kvalitet
Kvalitet indenfor dette område afspejles ved følgende kvalitetsindikatorer:
korrekt kodning i hhv inkomplet og komplet spontan abort.
relevant behandlingsmetode. Det indebærer at kun kvinder med inkomplet abort behandles.
Endvidere at en høj andel af kvinder med inkomplet abort ekspekteres frem for at blive
evakueret, da konservativ afventen indebærer halvt så stor risiko for efterfølgende infektion,
sammenlignet med kvinder, som får gennemført evacuatio uteri.
Indikator 1: Andel af kvinder med 1. trimester spontan abort som evakueres. Standard: <20%.
Fig. 1.4 Proportion (%) of women with spontaneous 1st trimester abortion (N) being
surgically evacuated (n) through the period 1998-2009. N = 59,227, n = 10,782.
33.7
27.8
23.9
20.418.8
16.6
13.4 13.311.6
12.711.4 10.7
1858 1501 1253 974 914 832 665 628 540 598 540 4790
10
20
30
40
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
%
11
Andelen af kvinder som på landsplan får foretaget primær evacuatio uteri er faldet gradvist fra 34%
i 1998 til omkring 11% i dag (Fig. 1.4), Vi har i lyset af dette sat en standard for evacuatio uteri på
mindre end 20%. I forhold til praksis i 1998 sparer vi derved årligt 1.379 operative indgreb.
Andelen af kvinder med spontan abort som undergår en primær evacuatio uteri udviser imidlertid
stadig stor variation mellem afdelingerne (Fig 1.5). Dog synes der stadig at være tale om få
afdelinger, som har en høj andel evakuerede, medens resten af afdelingerne har en andel på
under standarden på 20%. Det fremgår, at det i 2009 kun er Esbjerg, som ligger over standarden,
og som også havde den højeste andel af kvinder med inkomplet abort; 52%. Da samme tendens
fandtes i hvert af årene 2005, 2006, 2007 og 2008 er der ikke tale om tilfældig variation, men en
reel forskel i behandlingspraksis.
Fig. 1.5
Proportion (%) of women with spontaneous abortion undergoing surgical evacuation in 2009.
N = 4,454, n = 474. Absolute number of evacuations lowest in columns
6.4 5.9
0.0
7.85.8 5.4
17.116.3
11.7
27.0
15.2
5.33.4
8.57.4
17.3
9.4
15.0
29 24 0 14 19 11 96 46 19 43 44 11 3 10 31 29 26 190
10
20
30
13
01
RH
13
30
Hv
ido
vre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
38
00
Sjæ
lla
nd
42
00
Fy
n
50
00
Sø
nd
erj
yl
55
01
Es
bje
rg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silk
eb
org
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Sk
ejb
y
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
%
Hvad kan vi gøre bedre?
At højne kode-kvaliteten indenfor området spontan abort. Specielt at sikre korrekt skelnen mellem
komplet og inkomplet abort synes at være en vanskelig opgave. Patientgruppen er stor, behandles
ambulant og af mange læger, og hver patient ses typisk flere gange i et forløb. Standardjournaler
med fortrykte relevante diagnose- og behandlingskoder anbefales anvendt på alle afdelinger.
Andelen af inkomplette spontant aborter ud af alle spontane aborter har ligget nogenlunde
konstant på 34% gennem seneste fem år. Det er i samme periode alligevel lykkedes at reducere
andelen af evakuerede blandt kvinder med spontan abort med 20%.
Man skal kode efter situationen, som dannede udgangspunkt for den behandling der blev
effektueret. Hvis en patient kommer ind med inkomplet abort, og efter ekspekterende behandling
en uge senere har komplet abort, er det diagnosekoden for inkomplet abort, som skal anvendes.
12
Missed abortion, første trimester
Missed abortion defineres som en tilgrundegået graviditet uden aktuel blødning. Andelen af kvinder
med missed abortion ud af alle med miscarriages er øget i løbet af seneste årti (Fig. 1.1). Dette
skyldes formentlig, at flere kvinder i dag bliver ultralydsskannet tidligt i deres graviditet, og derfor
får detekteret deres tilgrundegåede graviditet før deres missed abortion bliver til spontan abort.
Antallet af missed abortion i 1. trimester på landets gynækologiske afdelinger fremgår af Fig. 1.6.
Kvalitet
Kvalitet inden for dette område udtrykkes ved følgende
At få kvinder, som medicinsk behandles, undergår evacuatio uteri.
At de kvinder som undergår evacuatio uteri ikke oplever re-evacuatio.
At diagnosen missed abortion er korrekt kodet.
At de som modtager medicinsk behandling kodes med medicinsk behandlingskode.
Fig. 1.6
Women with 1st trimester missed abortion at Gyn. departments in 2009. N = 4.478.
441410
87
160
232192
527
358
154 152
417
224
87
162
336
173
273
93
0
100
200
300
400
500
600
13
01
RH
13
30
Hvid
ovre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
38
00
Ve
sts
jæl.
42
00
Fyn
50
00
Sø
nd
erj
yl
55
01
Esb
jerg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silke
bo
rg
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Ske
jby
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
Som det fremgår, er der tale om et pænt antal på alle afdelingerne, hvorfor kvalitetsopgørelser er
meningsfulde på afdelingsniveau.
I Fig. 1.7 er angivet den andel af kvinder, som på de enkelte afdelinger undergår primær evacuatio
uteri i perioden 1998 til 2009. Det fremgår, at andelen er faldet stødt fra år 2000 fra 79,5% til i dag
58,3%, et fald på 27%.
Der ses moderate udsving i denne andel mellem afdelingerne i 2009 (Fig. 1.8). Da succesraten
ved medicinsk induktion af missed abortion i første trimester kun er omkring 75%, er det gængs
praksis at lade kvinderne selv vælge, som de foretrækker medicinsk eller kirurgisk behandling.
13
Fig. 1.7
Proportion of women with missed abortion undergoing primary evacuation in Denmark
1998-2009. N=49,052, n=33,671 (number of evacuated)
77.3 77.479.5
76.672.5
68.864.8 64.3 63.7 64.4
61.258.3
2961 2835 3093 2927 2801 2886 2634 2699 2714 2717 2773 26310.0
20.0
40.0
60.0
80.0
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
%
Fig. 1.8
Proportion of women with missed abortion undergoing primary evacuation at
different departments in Denmark in 2009. N=4.478, n=2,608
Absolute number of evacuations at bottom in each column.
44
.4
55
.4
51
.7
47
.5 53
.9
56
.8
50
.9
65
.9
79
.9
65
.8
67
.6
47
.8
82
.8
56
.8 64
.3 68
.8
60
.1
54
.8
196 227 45 76 125 109 268 236 123 100 282 107 72 92 216 119 164 510
10
20
30
40
50
60
70
80
90
13
01
RH
13
30
Hvid
ovre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
38
00
Ve
sts
jæl
42
00
Fyn
50
00
Sø
nd
erj
yl
55
01
Esb
jerg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silke
bo
rg
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Ske
jby
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
Kvalitetsindikatorer
Indikator 2: Andel af ikke evakuerede, som har medicinsk behandlingskode. Standard: >80%
Indikator 3: Andel af medicinsk behandlede, som efterfølgende evakueres. Standard <25%
14
Andelen, som er kodet med medicinsk behandling som den primære behandling, fremgår af Fig
1.9 og 1.10 Dette tal stiger stødt og roligt fra år til år, hvorved underrapporteringen bliver stadig
mindre. Man kan groft set antage, at hovedparten af de godt 40%, som ikke får foretaget et
primært kirurgisk indgreb (Fig. 1.7), er blevet medicinsk behandlet, mens der i praksis er kodet
17%.
Fig. 1.9
Proportion (%) of women with missed abortion coded with a medical treatment code
BKHD50/52 at gynaecologal departments during the period 2000-2009. N=41,557, n=3,439.
0.6
2.1 2.4
4.2
7.2
8.4
11.1
12.5
14.9
16.6
24 79 94 176 293 351 472 525 675 7500
3
6
9
12
15
18
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
%
Fig. 1.10
Proportion (%) of women with missed abortion, coded with a medical treatment code
at Gynaecological departments in 2009. Absolute numbers lowest in each column. n=750
41.7
21.524.1
36.3
29.3
15.1
4.9
8.7
0.0
8.6
16.3
30.8
0.0
6.8 8.0
2.3
19.4
0.0
16.7
184 88 21 58 68 29 26 31 0 13 68 69 0 11 27 4 53 0 7500
10
20
30
40
13
01
RH
13
30
Hv
ido
vre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
38
00
Ve
sts
jæl.
42
00
Fy
n
50
00
Sø
nd
erj
yl
55
01
Es
bje
rg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silk
eb
org
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Sk
ejb
y
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
To
tal
gy
n
Andelen af registrerede medicinsk behandlede varierer meget fra afdeling til afdeling, hvilket
selvsagt også hænger sammen med en forskellig andel evakuerede. Men vi taler altså om et
spænd fra 0% til 42%.
15
For at belyse registreringskvaliteten har vi derfor i Fig. 1.11 angivet andelen med enten en
kirurgisk eller medicinsk behandlingskode i forbindelse med primære kontakt.
Fig. 1.11
Proportion of women with missed abortion, coded with either a surgical evacuation code
or a medical treatment code in 2009 at different departments. N = 4.484, n = 3.399.
86.2
76.8 75.9
83.8 83.2
71.9
55.8
74.679.9
74.3
83.978.6
82.8
63.6
72.3 71.1
79.5
54.8
75.0
0
20
40
60
80
100
13
01
RH
13
30
Hv
ido
vre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
38
00
Ve
sts
jæl
42
00
Fy
n
50
00
Sø
nd
erj
yl
55
01
Es
bje
rg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silk
eb
org
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Sk
ejb
y
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
Gy
n
%
Det fremgår, at denne andel varierer fra 55% i Hjørring til 86% på RH, med et gennemsnit på 75%,
ikke forskelligt fra situationen for et år siden. Så der er rum for yderligere forbedring.
Fig. 1.12
Proportion (%) of evacuated after medical treatment of missed abortion
at Gynaecological departments in DK in 2009. N= 750, n=203
32.1
21.6
28.6
15.519.1
17.2
11.5
38.7
15.4
47.1
27.5
9.1
51.9
0.0
17.0
27.1
59 19 6 9 13 5 3 12 0 2 32 19 0 1 14 0 9 0 2030
10
20
30
40
50
60
13
01
RH
13
30
Hv
ido
vre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
38
00
Ve
sts
jæl.
42
00
Fy
n
50
00
Sø
nd
erj
yl
55
01
Es
bje
rg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silk
eb
org
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Sk
ejb
y
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
To
tal
gy
n
%
16
Det fremgår af figuren (Fig. 1.12), at de absolutte tal på de enkelte afdelinger er små, hvorfor en
væsentlig del variationen mellem afdelingerne kan skyldes tilfældigheder. Men man bemærker sig
en overordnet andel evakuerede efter medicinsk behandling af missed abortion på 27%, hvilket
selvsagt legitimerer den høje primære andel evakuerede (modsat forholdene ved spontan abort).
Hvad kan vi gøre bedre?
Vi kan forbedre registreringen ved medicinsk behandling af missed abortion yderligere, og være
konsekvente med at angive den diagnose, der er behandlet på, og ikke den situation patienten
afsluttes med.
2 Tilgrundegået graviditet, 2. trimester.
Tilgrundegået graviditet (miscarriages) i 2. trimester udgør omkring 17% af alle miscarriages (Fig.
1.1). De fleste forløb indebærer indlæggelse over flere døgn. I Fig. 2.1 er antallet af 2. trimester
miscarriages i Danmark i perioden 1998-2009 opgjort.
Fig. 2.1
Number of 2nd trimester miscarriages in Denmark 1998-2009.
N=19,770
Det fremgår, at antallet af sene miscarriages er faldet med 30% i perioden, men at dette dækker
over, at spontane aborter er faldet med 46% i perioden, mens antallet af missed abortion kun er
faldet med 14%. Faldet i de spontane aborter har især fundet sted efter 2004, hvor de nye
prænatale screeninger blev indført, hvilket kan være hovedårsagen til det konstaterede fald, da
flere kvinder med føtale misdannelser fanges prænatalt og får udført ab. provokatus, mens en del
af disse tidligere aborterede spontant i de efterfølgende uger.
17
Abortus spontaneus, 2. trimester
Omfatter diagnoserne
DO030-O034 Inkomplet spontan abort
DO035-O039 Komplet spontan abort
Produktion
Det årlige antal kvinder med spontan abort i Danmark med GA>12 uger fremgår af Fig. 2.2. Der
ses et fald fra 929 i 1998 til 499 i 2009. Den 1. april 2004 ændredes grænsen mellem spontan
abort og dødfødsel ved lov fra 28 til 22 svangerskabsuger, hvilket kan forklare en mindre del af
faldet i antallet af spontane aborter fra 2003 til 2005.
Fig 2.2
Spontaneous 2nd trimester abortion in Denmark 1998-2009, stratified according
to gestational age. N = 8,302
Kvalitet
Kvalitetsindikatorer inden for dette område handler om
korrekt kodning
relevant behandlingsmetode. Det indebærer at kun kvinder, som bløder eller ikke har kvitteret
deres moderkage komplet, evakueres. Stadig flere kvinder med 2. trimester abort observeres,
og derfor vil en lav andel evakuerede i almindelighed være udtryk for en høj kvalitet, da
kvinderne undgår de med evacuatio uteri forbundne risici.
Indikator 4: Andel af kvinder med 2. trimester spontan abort som evakueres. Standard: <60%
Udviklingen i praksis omkring de tidlige og sene 2. trimester spontane aborter har været forskellig,
hvilket dokumenteres af Fig. 2.3 .
Andelen som evakueres efter spontan abort i uge 12+0 til 15+6 er faldet fra 86% i 1998 til 47% i
2009, eller med 46%. I modsætning hertil har andelen af evakuerede kvinder med spontan abort
efter 16 uger været nogenlunde stationær omkring 60%.
18
Fig. 2.3
Surgical evacuation rate (%) after early and late 2nd trimester spontaneous abortion
in Denmark 1998-2009. N=8,302
På afdelingsniveau varierer anvendelsen af evacuatio uteri ved 2. trimester spontan abort fra 20% i
Gentofte til 77% i Hjørring (Fig 2.4). Gennemsnittet er 49,5%, et fald fra sidste år.
Med en standard på <60% opfylder 12 af 18 afdelinger denne standard. Der er dog tale om små
absolutte tal, hvorfor den statistiske tilfældighed spiller en relativt stor rolle for denne variation.
Fig. 2.4
Surgical evacuation of 2nd trimester spontaneous abortion in Denmark in 2009.
at gynaecological departments. N = 499, n = 247.
Hvad kan vi gøre bedre?
Tilbageholdenhed med anvendelsen af kirurgiske indgreb må anses for en kvalitet, men en optimal
andel evakuerede er det ikke muligt at angive med tilstrækkeligt empirisk belæg på nuværende
19
tidspunkt. Det er dog bemærkelsesværdigt, at flere afdelinger år efter år ligger med halvt så mange
evakuerede (i procent) som de, der evakuerer flest. Så standarden på <60% fastholdes.
Missed abortion, 2. trimester
Andelen af kvinder som oplever evacuatio uteri efter 2. trimester missed abortion fremgår af Fig.
2.5.
Fig. 2.5 Surgical evacuation (%) in women with 2nd trimester missed abortion 1998-2009.
Absolute number of evacuations in bottom of each column. N=11,468 n=5,500
Vi ligger nu på 37% hvilket er en reduktion på 39% siden 1998.
Kvalitet
Indikator 5: Andelen af kvinder med missed abortion 2. trimester som får evacuatio uteri. Vi har
sat en standard på <60%.
I Fig. 2.6 ses andelen af evakuerede kvinder med 2. trimester missed abortion på forskellige
afdelinger i Danmark i 2009.
Det fremgår, at evacuatioandelen stadig svinger, nu fra 17% Hjørring til 67% i Silkeborg. Videre at
16 ud af 18 afdelinger opfylder en standard på 60% eller derunder.
Formentlig burde der ikke være forskel på andelen af evacuerede efter 2. trimester henholdsvis
spontan abort og missed abortion, da begge kører efter samme medicinske regime. Der er derfor
næppe tvivl om, at afdelinger med mere end 50% evacuatio’er bør stræbe imod at reducere denne
andel.
20
Fig. 2.6
Surgical evacuation (%) of women with 2nd trimester missed abortion
at gynaecological departments in 2009. N = 743, n = 304
Hvad kan vi gøre bedre?
Konsekvent anvendelse af den korrekte behandlingskode (BKHD5) ved medicinsk behandling af
missed abortion ville højne kvaliteten af kommende opgørelser og dermed muligheden for at
overvåge kvaliteten, bl.a. forekomsten af sekundær evacuatio og infektion ved de to
behandlingsformer. Evacuatio andelen bør ligge under 60%. Med tiden kan vi formentlig komme
væsentligt lavere ned. Standardjournaler med fortrykte relevante diagnose- og behandlingskoder
anbefales anvendt på alle afdelinger.
21
3 Ekstrauterin graviditet
Dette område omfatter diagnosen DO00, svangerskab uden for livmoder, med underdiagnoserne:
DO001 Graviditas extrauterina tubaria (I æglederen)
DO001A Graviditas extrauterina tubaria rupta (bristet) DO008 Ekstrauterin graviditet, andre former DO008B Graviditas cornualis (beliggende i hjørnet af livmoderen ved afgangen af æglederen) DO009 Ekstrauterin graviditet uden specifikation
Produktion
Det årlige antal patienter med x-uterin graviditet er faldet stødt gennem seneste 15 år (Fig. 3.1).
Med knapt 100.000 årlige konceptioner, opstår der en x-uterin graviditet for hver ca. 100
graviditeter.
Fig. 3.1
Ectopic pregnancies in Denmark 1995-2009. N= 18,824
Antallet af kvinder med ekstrauterin graviditet på de forskellige afdelinger fremgår af Fig. 3.2. Af de
973 tilfælde i 2009 er de 964 udskrevet fra gynækologiske afdelinger.
Kvalitet
Kvaliteten i behandlingen afspejler sig i følgende kvalitetsindikatorer
Indikator 6: den andel af kvinder med x-uterin graviditet, som opereres. Standard: <70%
Indikator 7: Andel af opererede, som bliver dette laparoskopisk. Standard: >80%.
Andelen af kvinder som er undergået hhv laparoskopisk operation, åben operation og ingen
operation gennem perioden 1996-2009 fremgår af Fig. 3.3. Andelen af kvinder med x-uterin
graviditet, som er behandlet med operation er faldet fra 70.1% i 1996 til 53,3% i 2009. Samtidig er
andelen af de opererede, som er blevet det laparoskopisk steget fra 61% i 1996 til 86% i 2009.
Andelen af laparoskopisk opererede ud af alle opererede stiger stadig, og ligger nu pænt på de
fleste afdelinger, idet 14 ud af 18 afdelinger ligger over standarden på 80% (Fig. 3.5)..
22
Fig. 3.2 Ectopic pregnancies at different departments in DK in 2009. N=964
Fig. 3.3 Ectopic pregnancies undergoing laparoscopy, laparotomy and no surgery
through the period 1996-2009. Lower part in per cent.
23
Same in per cent
Fig. 3.4 Ectopic pregnancies undergoing laparoscopy, laparotomy or no surgery
at different departments in 2009. Absolute numbers indicated in columns.
I 2009 var der stadig forskel i operationspraksis på de forskellige afdelinger, hvilket fremgår af Fig.
3.4. Andelen af kvinder med x-uterin graviditet som opereres på forskellige afdelinger varierer fra
32% i Esbjerg til 74% i Hjørring. Vi må antage, at en væsentlig del af de, som ikke opereres på de
enkelte afdelinger, behandles medicinsk med methotrexat, til trods for at kun 12 kvinder er
registreret med denne behandlingskode i 2009.
Andel opererede ligger under standarden på 70% på 15 ud af 18 afdelinger (Fig. 3.4)
24
Fig. 3.5
Proportion of laparoscopy in surgically treated women with ectopic pregnancy 2009
Number of surgically treated indicated in bottom of each column.
Andelen af laparoskopisk opererede ud af alle opererede stiger stadig, og ligger nu pænt på de
fleste afdelinger, idet 14 ud af 18 afdelinger ligger over standarden på 80% (Fig. 3.5)..
Hvad kan vi gøre bedre?
Der var i 2009 12 kvinder, som var kodet med en medicinsk behandlingskode (BKHE0 eller
BKHE8), hvilket er en tredobling i forhold til 2008. Dette tyder dog stadig på, at disse koder fortsat
langt fra anvendes konsekvent, når der effektueres medicinsk behandling. Det bør fremover
tilstræbes, at disse koder anvendes, når kvinderne behandles medicinsk, både primært og
sekundært.
25
4. Mola hydatidosa
Antallet af kvinder med mola hydatidosa (i det følgende blot mola) er også mindsket væsentligt
gennem seneste 12 år (Fig. 4.1).
Fig. 4.1 Number of women with hydatidiform mole in DK 1998-2009. N=1,267
137 134142
118 120
99
86 87 88
71
107
78
0
20
40
60
80
100
120
140
160
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Det fremgår, at der har været tale om et fald på 43% fra år 1998 til 2009. Der er i denne statistik
anvendt en restriktion på 12 måneder, således at en given kvinde kun kan tælle én gang inden for
en 12-måneders periode.
Gennem seneste seks år er antallet af kvinder med mola på de gynækologiske afdelinger fordelt
som det fremgår af Fig. 4.2.
Fig. 4.2
Women with hydatidiform mole at gynaecological departments 2004-2009
29
56
1016
22
32
49
37
28
3640
18
5 6
26
8
70
26
0
20
40
60
80
13
01
RH
13
30
Hv
ido
vre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
30
00
V
es
tsj
42
00
Fy
n
50
00
Sø
nd
erj
yl
55
01
Es
bje
rg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silk
eb
org
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Sk
ejb
y
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
Antal
26
Udviklingen i typen af mola fremgår af Fig. 4.3
Fig. 4.3
Distribution of complete, incomplete and unspecified hydatidiform mole
in Denmark 1998-2009. N=1,266
18.2 20.1 18.3 20.315.8
23.2 26.7 23.327.3 29.6 30.8 33.3
45.863.3 48.5 40.7 50.0 38.6
45.146.7 43.6
25.5 24.6 26.833.9
20.828.3 32.6
26.734.1
25.4 22.4 23.1
54.955.256.2
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Unspecified
Partial
Complete
Det fremgår, at andelen af komplet mola er øget med årene mens andelen af partielle mola er
mindsket. Det absolutte antal komplette mola har imidlertid ligget konstant på omkring 25 pr. år. Så
hele faldet i antallet af mola kan tilskrives et fald i antallet af partielle mola som er halveret i antal.
Af de 78 kvinder med mola i 2009 havde 26 (33%) komplet mola, 34 (44%) partiel mola, og 18
(23%) havde uspecificeret mola.
Antallet af patienter med mola på de enkelte afdelinger muliggør ikke afdelingsspecifik opgørelse
af kvalitet for en enkelt år.
27
5. Abortus provokatus, første trimester
Kvalitetsindikatorer
Indikator 8: Andel af kvinder med 1. trimester abort, som gennemføres før 8 uger: Standard >50%
Indikator 9: Andel af medicinsk behandlede som undgår evacuatio uteri. Standard: >94%
Indikator 10: Andel af kirurgisk behandlede, som må re-evakueres. Standard: <4%
Produktion
Antallet af provokerede 1. trimester aborter er gennem seneste ti år faldet fra 16.024 årlige tilfælde
i 1998 til nu 15.544 (Fig. 5.1).
Fig. 5.1
Medical and surgical 1st trimester abortion in DK 1998-2008 (Y1) and
per cent of medical abortions (Y2). N=182,176
3751407
2919 3109 33514614 4993 5371 5846 6214
7131 7760
1564914261
12432 11765
9447 86798880
8600 7784
9829
10488
11272
2.3
9.0
33.7
20.919.0
49.945.3
41.240.2
36.2
30.622.9
0
4000
8000
12000
16000
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
N
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50%
Surgical (Y1)
Medical (Y1)
% medical (Y2)
Det fremgår, at andelen af medicinsk inducerede aborter har været stigende og nu udgør 50% af
alle første trimester aborter.
Samtidig er tidspunktet for første trimester aborterne rykket nedad hvad angår tidspunktet for disse
(Fig. 5.2). Det fremgår at mere end halvdelen af aborterne nu foregår inden 8 uger, mens den
tilsvarende andel i 1998 var mindre end 25%. Dette er udtryk for både en tidligere henvisning fra
de praktiserende læger, og for en kort ventetid på de gynækologiske afdelinger.
Den tidligere visitation af kvinder til provokeret abort indebærer et væsentligt kvalitetsløft af tre
grunde. For det første er blødningskomplikationer ved provokeret abort direkte korreleret til
gestationsalderen, således at jo tidligere aborten gennemføres, jo færre vil opleve blødnings-
problemer. For det andet indebærer tidlig medicinsk induktion en højere effektivitet og færre
komplikationer end medicinsk induktion efter 8 uger. Og endelig er risikoen for at opleve retineret
væv mindre, jo tidligere aborten finder sted.
28
Fig. 5.2
Distribution of gestational age at admission with 1st trimester abortion in DK 1998-2009
N=182,124. 152 with unknown GA not included.
1446 2066 2454 2791 3022 3366 3737 3731 3915 4209 4793 504825682845
3138 3067 30783482
3628 3677 3633 34433459 3579
45204102
3744 3409 33543273
3139 3170 2966 30542938
2937
7454 6642 6001 5597 51514975 4302 4231 4007 4380
4528 3975
0
4000
8000
12000
16000
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
N
9+0 - 12+6
8+0 - 8+6
7+0 - 7+6
<7 weeks
Same in per cent distribution
1446 2066 2454 2791 3022 3366 3737 3731 3915 4209 4793 504825682845
31383067 3078
34823628 3677 3633 3443 3459
35794520
41023744 3409
33543273
3139 3170 2966 3054 29382937
7454 6642 6001 5597 5151 4975 4302 4231 4007 4380 4528 3975
0%
20%
40%
60%
80%
100%
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
9+0 - 12+6
8+0 - 8+6
7+0 - 7+6
<7 weeks
Antallet af kirurgiske hhv medicinske aborter på de enkelte afdelinger i 2009 fremgår af Fig. 5.3.
Der er en ganske stor konsistens i de enkelte afdelingers praksis fra år til år, og der er ganske stor
variation i praksis mellem de forskellige afdelinger, men alle afdelinger har i dag over 25%
medicinske aborter. Nogle afdelinger ligger imidlertid nu over 60%. De praktiserende speciallæger
varetager nu 1,772 årlige 1. trimester aborter heraf 1,644 (93%) medicinske aborter, som derved
mindsker sygehusenes medicinske andel. Hvis man sætter en standard på 40% medicinsk
inducerede provokerede aborter, opfylder 11 ud af 18 af afdelinger denne standard.
29
Når vi anbefaler medicinsk induktion ved de tidlige graviditeter skyldes det, at risikoen for
efterfølgende infektion er halvt så stor ved medicinsk induktion som ved kirurgisk tømning. Dette
skal dog opvejes mod en større risiko for blødningskomplikationer ved de medicinsk inducerede
aborter. Da denne risiko stiger med stigende GA, er fordelene ved medicinsk induktion større, jo
tidligere graviditet vi taler om.
Fig. 5.3 Medically and surgically induced 1st trimester abortion in DK in 2009
Surgical: N=7,784, medical: N=7,760
0
500
1000
1500
2000
2500
13
01
RH
13
30
Hv
ido
vre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
35
00
Sto
rstr
øm
42
00
Fy
n
50
00
Sø
nd
erj
yl
55
01
Es
bje
rg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silk
eb
org
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Sk
ejb
y
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
To
tal
Kir
Pri
va
te s
gh
Sp
ec
iallæ
ge
Surgical
Medical
Same in per cent
44
2
29
9
20
8
22
8
36
2
16
1 11
25
42
2
29
0
89
56
6
29
5
77
20
6
49
6
24
3
45
3
11
3 41
16
44
97
3
97
6 37
7
25
1
34
5 12
66
51
8
17
7
35
9
38
4
18
0
20
1
52
4
21
4
30
8
0
17
7
15
4 20
0
50
22
12
8
0%
20%
40%
60%
80%
100%
13
01
RH
13
30
Hv
ido
vre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
35
00
Sto
rstr
øm
42
00
Fy
n
50
00
Sø
nd
erj
yl
55
01
Es
bje
rg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silk
eb
org
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Sk
ejb
y
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
To
tal
Kir
Pri
va
te s
gh
Sp
ec
iallæ
ge
Surgical
Medical
30
Kirurgisk evacuatio efter medicinsk induceret provokeret abort
Det er et klinisk skøn, hvornår der skal gennemføres kirurgisk tømning af uterus efter medicinsk
induceret provokeret abort. Indikationen kan være blødning, retineret væv og/eller infektion.
Andelen på landsplan, som er blevet evakueret efter medicinsk 1. trimester abort fremgår af Fig.
5.4. Det fremgår, at denne andel har ligget nogenlunde stabilt på 4-5%. Det absolutte antal
evakuatioer efter medicinsk abort fremgår af tallene nederst i hver søjle.
Fig. 5.4
Evacuation (%) after medical induction of 1st trimester abortion in DK 2000-2009.
N=52,308, n= 2,474. Absolute number of evacuated indicated in bottom of each column.
4.0
3.6
4.5
4.9
4.44.5
5.3 5.25.1
5.3
117 112 151 226 219 244 309 325 361 4100.0
1.0
2.0
3.0
4.0
5.0
6.0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Evacuation
rate (%)
Denne andel varierer betydeligt på afdelingsniveau (Fig. 5.5). Det fremgår, at andelen af kvinder,
som må kirurgisk evakueres varierer en del mellem afdelingerne. Samlede gennemsnit ligger på
5,3%, men med en variation på mellem 1,3% i Hvidovre til 9% i Kolding og Sønderjylland. Hvis
man sætter en standard på 6% opfylder 10 ud af 18 afdelinger denne standard. Det samme gør de
praktiserende speciallæger.
Re-evacuatio efter kirurgisk abort
Også kirurgisk induceret provokeret 1. trimester abort er genstand for komplikationer, som
nødvendiggør re-evacuatio. Årsagerne er de samme som ved medicinsk induceret abort, dvs
blødning, retineret væv eller infektion, eller blandinger heraf.
Andel af kvinder som måtte re-evakueres efter kirurgisk provokeret abort i perioden 1998-2008
fremgår af Fig. 5.6
31
Fig. 5.5
Proportion (%) of medically treated 1st trimester abortions which are undergoing
evacuation at different departments in 2009. GA < 9 uger. N=7,760, n=410
Absolute number of evacuated indicated lowest in columns.
5.2
1.3
5.8
3.9
6.1
4.3
6.6
5.5
8.6
6.7
9.0
3.7
7.8
5.8
7.9
2.1
3.3
6.2
2.4
0.0
3.5
23 4 12 9 22 7 74 23 25 6 51 11 6 12 39 5 15 7 1 0 580.0
2.0
4.0
6.0
8.0
10.0
13
01
RH
13
30
Hv
ido
vre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
35
00
Sto
rstr
øm
42
00
Fy
n
50
00
Sø
nd
erj
yl
55
01
Es
bje
rg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silk
eb
org
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Sk
ejb
y
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
To
tal
Kir
Pri
va
te s
gh
Sp
ec
iallæ
ge
Fig. 5.6
Re-evacuation after surgical 1st trimester abortion during 1998-2009
N=129,086, n=2,726
2.1
2.4
2.01.8
1.71.8 1.8
2.01.9
2.0
274 292 232 203 174 185 169 194 182 1800.0
1.0
2.0
3.0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Re-evacuation
rate (%)
Det fremgår, at denne andel har ligget nogenlunde konstant på omkring 2% gennem seneste årti.
Dermed er risikoen for re-evacuatio efter kirurgisk abort under halvt så stor som risikoen for
kirurgisk tømning efter medicinsk abort, og pænt under standarden på 4%.
32
Blødning efter provokeret abort
Det er velkendt at nogle få kvinder kan opleve voldsom blødning i forbindelse med også provokeret
abort. Endvidere at denne risiko for de medicinsk inducerede aborter øges med stigende
gestationsalder. Ved medicinsk induktion i ugerne 10, 11 og 12 anbefaler vi derfor et regime, som
minder om det medicinske regime ved 2. trimester aborter, dvs med repetitive doser af
prostaglandin-E-1. Endvidere at disse kvinder behandles under indlæggelse, og forbliver indlagt til
aborten er en realitet.
Risikoen for transfusionskrævende blødning er 0,4% efter medicinsk abort og 0.09% efter kirurgisk
abort. Endvidere stiger risikoen for transfusionskrævende blødning med stigende alder ved
kirurgisk abort, men ikke ved medicinsk abort, hvor risikoen derimod stiger med stigende
gestationsalder.
Selv om det således drejer sig om mindre end 1% af de, som gennemgår en provokeret abort, er
det afgørende, at alle kvinder informeres om denne risiko, samt om de forholdsregler der skal
tages, hvis man oplever en sådan voldsom blødning. Det er primært de første uger efter aborten at
disse blødningskomplikationer opstår, men de kan i sjældne tilfælde også indtræffe senere.
Infektion efter provokeret abort.
Der er i 2009 registreret 44 ud af 7.376 eller 0,6% med indlæggelseskrævende infektion efter
medicinsk abort med GA under 9 uger. Tilsvarende tal for kirurgiske med samme GA er 72 tilfælde
ud af 4.193 eller 1,7% med samme komplikation. Dette bekræfter en godt dobbelt så stor risiko for
indlæggelseskrævende infektion efter kirurgisk som efter medicinsk abort. Tallene på de enkelte
afdelinger er for små til at opgøre med nogen meningsfuld statistisk præcision.
Udvikllingen i provokerede aborter i forskellige aldersgrupper
Der har i foråret 2009 være fokus på udviklingen i provokerede aborter blandt især yngre kvinder.
Vi har derfor udarbejdet en aldersspecifik statistik over udviklingen i provokerede aborter gennem
seneste 12 år.
Der ses en forskellig udvikling I hyppigheden af provokerede aborter således at de yngre kvinder
har haft en stigende hyppighed af aborter, for de yngste under 15 år har der været tale om en
tredobling i raten fra 1998 til 2007. Også 15-19 årige og 20-24 årige har oplevet en væsentlig
stigning gennem dette tidsrum.
Gennem seneste år er udviklingen tilsyneladende vendt, idet alle aldersgrupperne har oplevet et
fald i incidensraten af aborter, mere udtalt jo ynger kvinderne er.
33
Fig. 5.7 Age specific incidence rate of induced abortions in Denmark 1998-2009.
Incidence given per 1000 per year in each age group.
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09
Incidence per 1000 per year
5
10
15
20
25
30
10-1435-39
15-19
30-34
25-29
20-24
40-44
34
6. Abortus provokatus, andet trimester.
Kvalitetsindikatorer
Kvalitet inden for dette område handler om
korrekt kodning
relevant behandlingsmetode. Det indebærer at kun kvinder som bløder eller ikke har kvitteret
deres moderkage komplet evakueres. Stadig flere kvinder med 2. trimester abort observeres
(uden evakuatio), og derfor vil en lav andel evakuerede i almindelighed være udtryk for en høj
kvalitet, da kvinderne derved undgår de med evacuatio uteri forbundne risici.
Kvalitetsindikator: Andel med 2. trimester abort som evakueres. Standard: <60%
Produktion
Fig. 6.1
Induced 2nd trimester abortion in Denmark 1998-2009 after indication. N=7,740
32 26 44 44 25 44 17 28 23 53 54
4 3 7 64
116 6 8
4 6 9
231 217 203242
236249 298 298 333
380 394 417
225 270301
317301
294 267283
310
305 283 270
520
200
400
600
800
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
N
Social circ.
Fetal disease
Legal
Womans health
Same in per cent
32 26 44 44 25 44 17 28 23 53 54
4 37 6
411
6 6 84 6 9
231217 203 242 236
249 298 298 333380 394 417
225270 301 317 301 294 267 283 310
305 283 270
520%
20%
40%
60%
80%
100%
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
N
Social circ.
Fetal disease
Legal
Womans health
35
Der er gennemført et med årene stigende antal 2. trimester provokerede aborter, i 2009 således
748 med en samlet stigning på 52% siden 1998 (Fig. 6.1). Det fremgår af figuren, at stigningen fra
2002 alene skyldes en stigning i antallet af provokerede aborter på føtal indikation, som i dag
udgør indikationen for 56% af alle anden trimester aborter. Den anden hovedindikation er sociale
omstændigheder, mens hensynet til kvindens helbred og kriminel baggrund for graviditeten
tilsammen udgør mindre end 5% af indikationerne.
Evacuatio uteri efter anden trimester abort
Andelen af kvinder som evakueres i forbindelse med anden trimester provokeret abort har været
faldende frem til 2006, herefter lidt højere i 2007 og 2008 for nu atter at være faldet til 53% (Fig.
6.2). Her et opgjort såvel evacuatio uteri under primære indlæggelse som inden for følgende 8
uger.
Fig. 6.2
Surgical evacuation (%) after 2nd trimester induced abortion
In Denmark 1998-2009, N= 7,440, n=4,173
65.062.2
57.755.3
58.8
50.5 51.7 52.049.9
57.3
62.1
53.1
320 321 320 337 333 302 304 320 336 425 458 3970
10
20
30
40
50
60
70
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Andelen af kvinder som gennemgår anden trimester abort og som i forbindelse med denne er
registreret med korrekt medicinsk behandlingskode (BKHD 45) var 445 ud af i alt 743 eller 60% af
anden trimester aborter på gynækologiske afdelinger i 2009. Sidste år var andelen 441 ud af 727
eller 61%. Det kniber altså fortsat med at få registreret de medicinske behandlingskoder.
Ser vi på andelen af evakuerede på de enkelte afdelinger, ser billedet ud som vist i Fig. 6.3.
Andelen ligger (også her) lavt i Frederiksborg (Hillerød) med 35% evakuerede kvinder, Storstrøm
med 28% og Esbjerg med 29%. I den anden ende har vi Skejby og Hjørring med over 70%
evakuerede kvinder. Hvis man som ved de spontane 2. trimester aborter sætter en standard for
evacuatio uteri ved under 60%, opfylder 11 ud af 18 afdelinger denne standard.
Der er næppe tvivl om, at man kunne undlade et betydeligt antal af de evacuatio’er, som i dag
gennemføres efter 2. trimester provokeret abort.
36
Fig. 6.3
Surgical evacuation after 2nd trimester induced abortion at different departments in 2009.
N=743, n=397. Figures also include few primary evacuations.
70.3
52.9
65.258.3
50.0
34.927.6
59.5 60.0
28.6
63.6
36.4
46.2
61.9
71.2
39.3
68.875.0
45 27 15 21 13 15 27 25 18 8 49 12 6 13 47 11 33 120.0
20.0
40.0
60.0
80.0
13
01
RH
13
30
Hv
ido
vre
15
01
Ge
nto
fte
15
02
Glo
str
up
15
16
He
rle
v
20
00
Fr.
bo
rg
35
00
Sto
rstr
øm
42
00
Fy
n
50
00
Sø
de
rjy
l
55
01
Es
bje
rg
60
07
Ko
ldin
g
65
02
He
rnin
g
70
02
Silk
eb
org
70
05
Ra
nd
ers
70
26
Sk
ejb
y
76
01
Vib
org
80
01
Aa
lbo
rg
80
03
Hjø
rrin
g
%
Ingen kan sige hvor den korrekte eller optimale andel af evakuerede skal ligge, kun at trenden har
været nedadgående, og at nogle afdelinger formår at ligge stabilt lavt år efter år, fx Frederiksborg
(region Nordsjælland).
Hvad kan vi gøre bedre
Vi kan udøve et kvalificeret klinisk skøn, og kun evakuere de, som har en klar indikation for dette,
hvilket i praksis vil sige rigelig blødning eller en ikke hel kvitteret placenta. Vi kan dog konstatere,
at variationen mellem afdelingerne er mindsket, idet spændet nu ligger mellem 28% og 75%,
hvilket er væsentligt mindre end sidste år, hvor spændet var fra 17% til 100%.
37
7. Kodning ved tidlig graviditet.
Det er jo egentlig så enkelt, og alligevel er kodekvaliteten i forbindelse med tidlig graviditet langt fra
fejlfri. Man må nok erkende, at der skal tre ting til, før en kodepraksis kommer til at fungere på en
afdeling.
1. Der skal være udarbejdet en kort præcis vejledning i relevante hyppigst anvendte koder.
2. Denne vejledning skal være umiddelbart tilgængelig de steder, hvor koderne påføres epikrisen.
3. Der skal anvendes standardjournaler, hvor de relevante koder fremgår umiddelbart.
Heldigvis er netop området tidlig graviditet kendetegnet ved, at alle tre præmisser kan opfyldes.
Alle opfordres derfor til at implementere denne praksis på deres afdeling. Det kræver en ganske
beskeden ressourcemæssig investering, og den kommer mange fold igen.
De hyppigst anvendte koder fremgår af Tabel 1. Opdaterede kodeark kan downloades fra
www.tigrab.dk. Samme sted findes standardjournaler både i pdf og word format, så de enkelte
afdelinger kan tilpasse deres standardjournal til deres praksis. Der findes standardjournal for både
abortus provokatus 1. trimester, abortus provokatus 2. trimester og tidlige graviditetskomplikationer
(abortus imminens, spontan abort og missed abortion).
Men princippet ved kodningen af tidlige graviditetskomplikationer er som ved al anden kodning.
Der skal anføres en relevant diagnosekode, og der skal angives en relevant behandlingskode,
enten en medicinsk behandlingskode, en operationskode eller en undersøgelseskode. Samtidig vil
man derved sikre afdelingen at relevante DRG-points registreres, og at det sker på en
standardiseret måde, ens for alle afdelinger.
Hyppigste fejlkodninger
Der sker fortsat mange fejl i forbindelse med kodning ved tidlige graviditetskomplikationer. De
hyppigste gennem seneste år er ved:
Abortus provokatus
At man ikke specificerer Mifepristondosis ved medicinsk induceret abort
At man ikke specificerer Misoprostoldosis ved medicinsk induceret abort
Løsningen på begge dele kræver blot, at man vælger den specifikke kode frem for den
overordnede.
At man ved evac efter medicinsk behandling anvender den almindelige evackode (KMBA00)
og ikke den korrekte KLCH13.
At man ved re-evacuatio efter kirurgisk abort anvender den almindelige KMBA00 og ikke den
korrekte KLWW00 kode.
At der ikke registreres en medicinsk behandlingskode ved 2. trimester provokeret abort.
At man ved kontrolbesøget ikke specificerer om man måler s-hCG (diagnose DZ098A, og
kontrolkode ZZ4230) eller gennemfører UL-skanning (samme diagnosekode og undersøgel-
seskode UXUD82).
38
Spontan abort og missed abortion
At man ikke skelner mellem komplet (DO039) og inkomplet (DO034) spontan abort.
At diagnosekoden ved evacuatio ikke specificerer indikationen for denne. Det gøres ved at
vælge den relevante kode DO030 (infektion), DO031 (blødning) eller DO088L (retineret væv).
At der ikke er registreret en medicinsk behandlingskode ved de medicinsk behandlede.
Ekstrauterin graviditet
At man ikke angiver behandlingskode ved medicinsk behandling med methotrexat (BKHE8)
Disse fejl udgør >90% af aktuelle kodefejl i forbindelse med tidlig graviditet.
8. Publikationer og studier
Lidegaard Ø, Vestergaard CHF, Hammerum MS. Quality assessment based on registry data [Danish].
Kvalitetsmonitorering ud fra data i Landspatientregisteret. Ugeskr Laeger 2009; 171: 412-5
Lidegaard Ø. National Registry of Patients - again. [Danish] Landspatientregisteret - igen. Editorial. Ugeskr
Laeger 2009: 171: 397
Vestergaard CHF, Lidegaard Ø, Tabor A. Invasive prenatal diagnostic practice in Denmark 1996-2006. Acta
Obstet Gynecol Scand 2009; 88: 362-5.
Tabor A, Vestergaard CHF, Lidegaard Ø. Fetal loss rate after chorionic villus sampling and amniocentesis.
An 11-year national registry study. Ultrasound in Obstetrics and Gynecology 2009; 34: 19-24.
Under udarbejdelse:
Lidegaard Ø, Vestergaard CHF, Krogh LN, Tabor A. Halving the invasive prenatal diagnostic testing rate
simultaneously with increasing the detection rate of chromosomal malformations. A National survey 2000-
2006. Der arbejdes på sagen.
Helm P, Lidegaard Ø, Vestergaard CHF. Unwanted pregnancies following female sterilisation. A National
follow-up of 58,240 unselected sterilisations. Afventer fornyet statistisk bearbejdning
Lidegaard Ø, Vestergaard CHF, Hammerum M, Dziegiel MH, Poulsen D, Johansson PI, Titlestad K, Johnsen
SP, Svendsen AL. Severe haemorrhage after medically and surgically induced abortion. Afventer
indsendelse.
39
9. Opdaterede koder i forbindelse med abort
Abortus provokatus før udg. af uge 12 Diagnose Beh.-kode
Medicinsk
Abortus provokatus før udg. af 12. uge. Jr.+Mifepriston DO 04.9 (BKHD 40)
Mifepristondosis 200 mg - BKHD 401A Mifepristondosis 400 mg - BKHD 401B Mifepristondosis 600 mg - BKHD 401C
Prostaglandin vaginalt dg. 2-3 - (BKHD 41) Misoprostoldosis 0,2 mg - BKHD 411A Misoprostoldosis 0,2 + 0,2 mg - BKHD 411B Misoprostoldosis 0,4 mg - BKHD 411C Misoprostoldosis 0,4 mg + 0,2 mg - BKHD 411D Misoprostoldosis 0,6mg - BKHD 411E Misoprostoldosis 0,6mg + 0,2mg - BKHD 411F Misoprostoldosis 0,8mg - DKHD 411G Kontrol af hCG 1 uge senere DZ 09.8A ZZ4230 Kontrol med UL efterfølgende DZ 09.8A UXUD82 Evac. efter medicinsk abort gr. retineret væv DO 08.8L KLCH 13 Evac. efter medicinsk abort gr. blødning DO 08.1G KLCH 13 Evac. Efter medicinsk abort pga on-going graviditet DO 08.8J KLCH 13
Kirurgisk
Abortus provokatus før udg. af 12. uge (journal) DZ 32.4 ingen Indlæggelse til expiratio e vacuo uteri (ukomplic.) DO 04.9 KLCH 03 Re-evac. efter kirurgisk abort gr. retineret væv DO 08.8L KLWW00 Re-evac. efter kirurgisk abort gr. blødning DO 08.1G KLWW00 Re-evac. efter kir. abort pga. ret. væv + infektion DO 08.0B KLWW00 Re-evac. Efter kir. Abort pga on-going graviditet DO 08.8K KLWW00
Spontan abort/missed abortion
Komplet spontan abort uden evac., ukompliceret DO 03.9 ingen Inkomplet spontan abort uden behandling DO 03.4 ingen Evacuatio ved inkomplet spont. abort med infektion DO 03.0 KMBA 00 Evacuatio ved inkomplet spont. abort med blødning DO 03.1 KMBA 00 Evacuatio ved inkomplet spont. abort, ukompliceret DO 03.4 KMBA 00 Evacuatio ved missed abortion DO 02.1A KMBA 00 Med. beh. (Misoprostol alene) inkomplet spontan abort DO 03.4 BKHD 50 Med. beh. (Mifepriston + misoprostol) inkomplet spont. ab. DO 03.4 BKHD 52 Med. beh. (Misoprostol alene) missed abortion DO 02.1A BKHD 50 Med. beh. (Mifepriston + misoprostol) missed abortion DO 02.1A BKHD 52 Evac. efter mislykket medicinsk behandling af sp. abort DO 08.8L KMBA 00 Evac. efter mislykket medicinsk behandling af missed ab. DO 08.8L KMBA 00 Re-evac. efter mislykket medicinsk el kir. beh. af missed ab. DO 08.8L KMWW 00
Abortus provokatus efter uge 12
Oplægning af cervagem/misoprostol DO 05.x BKHD 45 Evacuatio efter sen cervagem/misoprostol abort DO 05.x KMBA 00
Extrauterin graviditet
Methotrexatbehandling af tubar graviditet DO001 BKHE8 Blødning efter extrauterin graviditet DO08.1H
40
Revisionspåtegning: Kompetencecenter for Landsdækkende Kliniske kvalitetsdatabaser (øst) (KCØ) v. Enhed for Klinisk Kvalitet og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
15. april 2011
Vedr. revisionspåtegning af TiGrAb-KD – årsrapport for 2009
KCØ har gennemgået årsrapporten iht. de gældende basiskrav for årsrapporter1, der er opstillet af Danske
Regioner, som i korthed er følgende: (jf. notat vedr. revisionspåtegning som kan findes
påwww.kliniskedatabaser.dk).
a) Der skal i særligt kapitel afrapporteres på de indikatorer, som databasen har valgt til at beskrive kvaliteten
indenfor specialet
b) Alle indikatorer skal offentliggøres på afdelings-/enhedsspecifikt niveau.
c) I årsrapporten skal præsentationen af data være ledsaget af kommentarer, der forklarer og formidler
resultaterne. Rapporten skal indeholde et samlende afsnit med konklusion og anbefalinger med konkrete
forslag til, hvordan behandlingskvaliteten kan forbedres.
d) Der skal være statistisk og epidemiologisk dækning for de angivne konklusioner og anbefalinger
e) Rapporten skal indeholde et afsnit med dataindsamling og metode, hvor der redegøres for datagrundlag,
datakvalitet, dækningsgrad og de anvendte statistiske metoder.
Generelt
Årsrapporten for 2009 fra Tidlig Graviditet og Abort databasen (TiGrAb-KD) præsenterer mange spændende
resultater. Årsrapporten er generelt skrevet i et let læseligt sprog, om end der anvendes en del engelske og
latinske betegnelser. Det anbefales, at al tekst skrives på dansk inkl. tabel og figurtekster, da årsrapporten
har en bred målgruppe i flere fagområder.
Det fremgår af afsnittet om de anvendte kvalitetsindikatorer s. 6, at der foreligger videnskabelig
dokumentation for, hvad der kendetegner god kvalitet inden for området samt niveauet for de anvendte
kvalitetsstandarder. Dette bør underbygges med kildehenvisninger.
Ad a) Dette krav er ikke opfyldt, idet indikatorerne afrapporteres i en række underafsnit igennem hele
rapporten. Indikatorerne bør præsenteres i et selvstændigt afsnit, således at det er let at finde disse
resultater.
Ad b-e) Disse krav er opfyldt.
Specifikke kommentarer
S. 3: Det bør af forordet fremgå, hvad formålet med databasen er, hvem målgruppen for årsrapporten er,
samt hvordan processen med årsrapporten har været.
S. 10-11, figur 1.4 og 1.5: Der bør i årsrapporten redegøres for, at de 5 personer, der mangler i figur 1.5
sammenlignet med figur 1.4, er opereret på kirurgiske afdelinger.
S. 13, Figur 1.7 og 1.8: Der bør i årsrapporten redegøres for, at de 23 personer, der mangler i figur 1.8
sammenlignet med figur 1.7, er opereret på kirurgiske afdelinger.
Helle Hare-Bruun Ole Terkelsen
Klinisk epidemiolog Overlæge, Ph.d.
