Upload
agnete-scheel
View
238
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Storbyferie på SU - Nana har indtaget Hollywood. SDU afskaffer rusture.
Citation preview
RUSTapri
l 20
09
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
Barbara Rothenborg Nana har indtaget Hollywood
Skandale: SDU afskaffer rusture
Storbyferie på SUDet er billigere, end du tror
Her plejer vi at præsentere nogle af de histori-
er, du kan læse i månedens udgave. Men den-
ne leder kommer først og fremmest til at hand-
le om én historie: En helt afgørende beslut-
ning, der vil have alvorlige konsekvenser for
studiemiljøet på alle afdelinger af universite-
tet.
Har du lagt mærke til den panik, der hersker
blandt de studerende og specielt de kommende
tutorer på universitetet? I dette nummer af
RUST kan du læse hvorfor. Syddansk Univer-
sitet har taget en beslutning om at afskaffe rus-
turene, fordi alkolholindtaget tilsyneladende
skulle få folk til at droppe ud. Ja, du læste rig-
tigt. Nu er det slut med at boltre sig i form af
dødsdruk i en spejderhytte med henblik på at
blive rystet sammen.
Vi på RUST tager vores ansvar som de stude-
rendes talerør seriøst, og vi finder ledelsens
beslutning fuldkommen uacceptabel. Siden
hvornår har det været en dårlig idé at ligge i
sprit i fire dage?
Vi ser rusturene som en meget vigitg del af
indlæringsprocessen, og vi giver ikke op uden
kamp. Derfor støtter vi facebookgruppen for
at bevare rusturene. Gruppen hedder ”Ingen
undervisning før vi får rusturen tilbage”.
Meld dig ind, og vis Jens Oddershede, hvor
vigtigt det er at bevare denne tradition.
Først prøvede de at tage vores SU – lad dem
ikke også tage livsglæden fra os. Læs mere
om skandalen og Jens Oddershedes begrun-
delse på side 14-15.
Udover denne tragiske nyhed præsenterer vi i
dette nummer den nye bestyrelse her på SDU.
Vi har spurgt de nye ansigter, hvad de vil gøre
for de studerende. Desuden fortsætter vi vores
rejseguide, som denne gang giver dig tips til
en god og billig storbyferie. Og så har vi
undersøgt, hvor nogle af de forskellige studier
holder til, når de har brug for at skylle dagens
strabadser ned med en fadbamse. Slutteligt
skal månedens store portræt nævnes: Vi har
fået os en lang snak med Barbara Rothenborg,
der nok bedre huskes som den lille, charme-
rende Nana fra 80’er-serien af samme navn.
Rigtig god læselyst!
Chefredaktørerne
leDer
Chefredaktører Kristine Sofie BugbeeNikolaj Schultz, ansvarshavendeBenedikte B. Rasmussen
AnnonceansvarligChannette Coco LiberskiTlf.: 41 65 45 83E-mail: [email protected]
Layoutwww.monicabrix.com
UdgiverStudenterButikken
Oplag2.500
Trykone2one
DistributionAlle afdelinger af Syddansk Universitet og udvalgte caféer i Odense
RUSTCampusvej 555230 Odense Mwww.rustonline.dkE-mail:[email protected] www. rustonline.dk
ISSN 1604-5238
4
RUStinDholD
6-7UnidebatDe studerende har ordet. Du kan også give din mening til kende.
8-12Portræt af Barbara RothenborgStort interview med Nana fra børnetimen, der nu er succesfuld
instruktør i Hollywood. Barbara Rothenborg fortæller om tiden som
barnestjerne og karrierekampen i Los Angeles.
14-15SDU sløjfer rustureSlut med at feste op til studiestart. Rusturen ødelægger dine studier.
1610 billigsteLuskede tricks til den første april og fremover.
18-19Klar til bestyrelsenEndelig blev valget afgjort. Mød de nyvalgte repræsentanter til
SDU’s bestyrelse.
20-21 De studerendes stamstederFind ud af hvem, der fester hvor.
22SDU er bombesikkerUniversitetets kældre er klar til krig. Undergrunden er fuld af til-
flugtssteder.
23 Mød en ansatRUST sætter fokus på en ansat hver måned. Lær kantinedamen,
pæremanden og rengøringsdamen lidt bedre at kende.
24-26Universitets ukendte egneRUST er gået på opdagelse og har fundet nogle af de steder, hvor de
færreste studerende sætter deres fødder.
28 RUST i Roskilde rus Vi varmer op til et af årets højdepunkter. Du kan vinde billetter til
Roskilde Festival 2009.
29 KulturkalenderDin guide til nattelivet i Odense i april.
30-31 RastaskøgerneMød stemmerne bag reggaeprogrammet i studenterradioen.
32-32 Planlæg din sommerRUST finder de billigste storbyferier til dig.
34-36 Mød en medstuderendeRUST sætter hver måned fokus på en studerende med en særlig
historie.
Peter Svensson spiller håndbold på fuld tid i GOG ved siden af studi-
erne.
37HavhestenDen faste stribe i RUST.
38-39 Satire med løg påLea og Søren er i forårshumør. Gunhild von der Recke har fundet
sine bedste opskrifter frem. Anker og Poul Eriks vittigheder er skar-
pere end nogensinde.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
STUDIERABAT ALLE DAGE 10 kr gælder alle dage -dog ikke sammen med andre rabatter
Vi har måske ikke den største !- til gengæld gør vi lidt extra ud af for- og efterspillet...
66 13 16 16www.cafebio.dk
premiere 6. marts premiere 13. marts
premiere 24. april
The Reader
KATE WINSLET RALPH FIENNES
premiere 3. april
prem
iere
17.
apr
il
premiere 8. april
Få en fantastisk Fritid
Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning.
Vi glæder os til at se dig – vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78
spinning Vi har også dKs stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite.
Boxing & aEroBic m.m.Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi.
fitnEss & styrkEtræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbs- og styrketrænings-maskiner.
squash Få en helt gratis startinstruktion til dKs sjoveste spil - i dKs største-squashcenter
prisEr fra 145,-pr/md.
LOKAL BILLEJE TIL LOKALE PRISER...
Personbiler•Vare/lastbiler •Busser •
Rugårdsvej 42Odense
www.ps-biludlejning.dk
Lokal billeje til lokale priser
Tlf. 66 14 00 00
RUST Odense.indd 1 06/02/09 14:16:24
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 5
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT6
VoXPoP
UN
IdeBat Sophie Bremer, [email protected]
Foto Sophie Bremer
rUSTdebat er din mulighed for at ytre dig om SDU. Du kan skrive om alt – omgivelserne, forholdene,
kantinen, de studerende, ja – alt hvad du har lyst til. Der kan både skrives debatindlæg, men også
spørgsmål og kommentarer, så vil rUSTdebat på bedst mulig måde, få dem besvaret af de rette
personer. Du kan skrive til os på [email protected]
Hvad synes du om kantinen?Jeg synes, at de umiddelbart har et stort udvalg, men jeg synes, det er for dyrt. Hvis du skal have noget andet end sandwich, så bliver det hurtigt over 40 kr.Hvad er det bedste?Det bedste er deres salat, fordi det smager af noget. Der er et godt udvalg. Hvad er det værste? Deres sandwich. De er så vandede. De ser lækre ud og de kunne være så gode, men de smager ikke af noget. Jeg købte én, hvor der stod, der var grillede grønsager i, men det var der ikke. Der er ikke altid det i, der står – der er måske én af ingredienserne i. Det er halvt udført arbejde. Har du nogle ønsker til kantinen?Det kunne være rart med en dagens ret, som allerede er pakket. Det kunne også være godt med en skål salat som var lavet, så man ikke skal stå og blande det hele. Det er ret besværligt og klokken 12 er der rigtig mange mennesker. Nogle færdige retter, som man kunne købe til 25 kr., og som var pakkede, så man ikke skal slæbe rundt på tallerkenen.
Hvad synes du om kantinen?Der er meget godt og meget dårligt at sige. De har forbedret maden en hel del. Det er ble-vet mere alsidigt. Hvad er det bedste? Man kan sammensætte sin middagsmad af tre forskellige ting. Man kan samtidigt lave sine egne salater af mange varierede ingredienser. Hvad er det værste? Før de lavede det om, kunne man købe middagsmad for 28 kr. og efter, at det er blevet på vægt, er det blevet meget dyrere. Jeg synes, priserne er lidt høje. Har du nogle ønsker til kantinen?Faciliteterne kunne blive bedre, man skal mere tænke restaurant end skolekantine-spise-sted.
Hvad synes du om kantinen?Jeg synes, det er svært at finde noget at spise der. Egentligt kan jeg godt lide idéen om en salatbar, men jeg synes tit, at risene ikke er kogt. Det er ikke særlig lækkert. Jeg savner nok noget, der er mere friskt også i forhold til deres sandwich, som er gode, men dyre. Udvalget er forkert.Hvad er det bedste? Jeg kan godt lide deres vegetarbolle. Salatbaren er dog på mange måder god. Jeg kan godt lide deres bulgursalat, men nogle gange er der bare meget olie i det hele. Hvad er det værste?Når risen ikke er kogt for eksempel. Sandwichene er for dyre og kaffen er for dyr og dår-lig. Den er tynd og bitter. I Kolding er der ekstremt meget kød. Jeg har en teori om, at det er fordi, der er så mange drenge, der læser der. Har du nogle ønsker til kantinen?Jeg kunne godt savne noget økologisk brød, det ville jeg sætte ekstremt meget pris på. Derfor tager jeg selv madpakke med. Jeg kunne godt tænke mig nogle kombinationsmu-ligheder. Hvis man for eksempel kunne købe en færdigblandet salat med brød. Det kan godt blive rigtig dyrt med den vægt. Sådan en færdig pakke.
Jarl Mogensen, filosofi,
mangler at skrive magister
Katarina Müller, Design, Kultur og
Økonomi, Kolding, tilvalg Kultur og
Betydning, 6. semester
Maria Haargaard, Journalistik, 2. semester
deBat DRØMMER DU OM AT LÆSE I UDLANDET?- så er et udlandsstipendium noget for dig
Med et udlandsstipendium har du mulighed for at få tilskud til hel eller delvis dækning af undervisningsafgifterne under:- Studieophold (som led i din danske uddannelse)- Hel kandidatuddannelse
Kig forbi SU-kontoret og hør om mulighederne, eller kontakt Signe Jensen på [email protected] eller på 6550 2809.
Læs mere på www.sdu.dk/udlandsstipendium
Syddansk Universitet tilbyder hjælp, hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
Hvis du har en permanent fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller du måske har læse- og skrivevanskeligheder, er der hjælp at
hente på Syddansk Universitet.
Mulighederne er mange. Ved fysisk funktionsnedsættelse kan du låne hjælpemidler, f.eks. ergonomiske stole og borde. Hvis du har
en psykiske funktionsnedsættelse, er der mulighed for at få tilknyttet en rådgiver. Er du ordblind kan du evt. låne en bærbar computer
med hjælpeprogrammer og evt. få læse- og skriveteknisk undervisning.
Kom forbi SU-kontoret og spørg efter Signe Jensen. Signe kan fortælle meget mere om SPS-ordningen og dine muligheder. Signe kan også kontaktes på telefon 6550 2809 eller mail [email protected].
Læs mere på www.sdu.dk/ligemulighederforalle
Nana har indtaget Hollywood et frækt tandsmil, insisterende blågrønne øjne og et begyndende svenskergarn. Sådan husker de fleste af os lille nana fra tv-serien af samme navn. i dag er hun en voksen kvinde, og hendes rigtige navn er Barbara rothenborg. hun har netop færdiggjort den amerikan-ske version af Kærlighed ved første hik. rUST fik en snak med hende om livet der, her, dengang og nu.
8
Tina Tjørner, [email protected] · Foto: Kristian rasmussen, [email protected]
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT8
”Hvad laver I?” Nana står undrende men fattet
i døren ind til forældrenes soveværelse. ”Vi
boller,” lyder det prompte fra Nanas far, som
ligger under de hvide dyner sammen med
Nanas mor. Nana vender om igen, tilfreds med
svaret, som hun alligevel ikke helt forstår.
Scenen er en klassiker og nærmer sig det iko-
niske for alle os, der er vokset op i firserne.
Replikkerne stammer selvfølgelig fra DR’s
supersucces i børnehøjde ”Nana”, der blev
sendt for første gang tilbage i 1988. Serien om
søde, lille Nana og hendes småkejtede,
arbejdsløse far med hjertet på rette sted blev
hurtigt firserbørnenes favoritserie.
Barbara Rothenborg, der som 6-årig tog de
første skridt i Nanas sko, husker den pludseli-
ge popularitet som lidt af et hold kæftbolsje.
”Jeg kan huske engang, hvor vi var på Natio-
nalmuseet med klassen. Pludselig kom en
masse andre klasser, som også var på udflugt
hen imod os. De omringede mig alle sammen
og ville have min autograf,” fortæller en enga-
geret Barbara Rothenborg med sans for stem-
mens dramaturgi.
”Det er lige overvældende nok, når man er så
lille.”
Den tidligere barnestjerne sidder ved et rundt
spisebord i hendes midlertidige lejlighed i
Hellerup, som hun har lånt af den danske film-
mogul Regnar Grasten. Udenfor ligger sneen
stadig på de langtidsparkerede biler og nøgne
trætoppe. Frostgraderne kan ses i luften hver
gang lungerne tømmes. I lejligheden begyn-
der radiatorerne endelig at blive varme. Bar-
bara Rothenborg sidder alligevel med sin bor-
deauxrøde bøllehat på, da interviewet går i
gang. Det danske februarvejr er langt fra, hvad
hun er vant til. I dag er Barbara Rothenborg 29
år og har sin hverdag i Los Angeles. Her bor
hun på snart ottende år med en karriere, som
længe har formået at betale regningerne samt
anskaffe hende sin elskede sølvfarvede con-
vertible. På hendes CV står der blandt andet
skuespiller og indspilningsleder, men det er
med en pen i hånden og med ansvar på skul-
derne, at Barbara ser sig selv.
”Jeg gik fra at være skuespiller til instruktør.
Det gjorde jeg, fordi at jeg ikke følte, at jeg
havde nok indflydelse. Som skuespiller er man
bare de andres redskab uden en egentlig stem-
me. Jeg ville ud og fortælle mine egne histo-
rier.”
Barbara valgte, at fortælle sine historier ved at
gå filmens vej.
”Film er det mest powerfull medie. Med film
kan du virkelig ramme folk, og give dem nog-
le gode oplevelser. En af de ting, som jeg
synes, er rigtig vigtigt, det er at få folk til at
forstå, at de ikke er alene. Det med at fortælle
historier, som man kan relatere til. Det er
temaet for mange af mine kortfilm.”
Barbaras evner som manuskriptforfatter og
instruktør har hun senest brugt på at bringe
nyt amerikansk liv til Bjarne Reuters og sene-
re Regnar Grastens publikumssucces ”Kær-
lighed ved første hik”. Barbara Rothenborg
har netop færdigklippet sit bud på en ameri-
kansk genindspilning, der har fået den ordret-
te titel ”Love at First Hickup”.
”Jeg kunne lige klare det”
Efter ankomsten til Englenes By fik Barbara
og hendes gå-på-mod åbnet for Holly woods
ellers lukkede døre ganske hurtigt. Tilbage i
Danmark i slutfirserne var det Barbaras char-
merende lille væsen, som skaffede hende rol-
len som TV’s nye darling.
”Der var en pige på min skole, som var 4 år
ældre end mig. Af en eller anden grund, syn-
tes hun, at jeg var helt vild nuttet,” Barbara
griner, mens hun løfter skulderne i et kort
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 9
3 hurtige til BarbaraHvad er det fede ved at bo i L.A. i forhold til Danmark?
At man kommer til Oscarfester. Og at ’bare mig’ kan have råd til at have en convertible.
Det gør det sjovt, at køre rundt i solen – så føler man sig rig, selvom man ikke er det.
Hvornår oplevede du sidst at blive ”starstruck”?
Prince. Jeg var på en bar der hedder ”The Green Door”, hvor der altid er berømte musikere, der jam-
mer, men da Prince kom op på scenen fuldstændig uanmeldt, sad halvanden meter fra mig og spil-
lede i 45 minutter – der var jeg ret meget oppe at køre.
Hvornår flytter du tilbage til Danmark?
Jaa… Det’ jo det.
10 RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
sekund og agerer uforstående.
”Hun sagde til sin mor, en instruktør på DR
ved navn Anette Pilmark, at hun skulle tage
mig til casting. Jeg kom til audition på noget
der hed ”Bullers vækkeur”, men nogle dage
efter ringede hun til min mor og sagde, at jeg
altså ikke havde fået rollen. Hun havde nemlig
ledt efter én til at spille rollen som denne her
lille pige Nana, og hun mente virkelig, at jeg
ville passe perfekt til den rolle.”
Barbara er født og opvokset i det indre Køben-
havn, hvor hun har boet alene sammen med
sin mor Judith det meste af sit liv. Moren
Judith har altid været en vigtig støtte for Bar-
bara Rothenborg i hendes noget ukonventio-
nelle liv og karrierevalg. Hun beskriver sin
mor som en rigtig ”hippiemor”, der gav hende
en meget fri opvækst, hvor kommunikation og
tillid var nøgleordene. Hun lod altid datteren
gå sine egne selvvalgte veje, og hun mener, at
det er en af grundene til, at karakteren Nana
dengang faldt hende lige for.
”Min mor er meget naturlig, og har altid været
det. Hun er meget respektfuld mod børn. Selv-
om jeg ”bare” var et barn, så var jeg stadig et
menneske, som gjaldt lige så meget som enhver
voksen.”
Barbara Rothenborg tilskriver også sin natur-
lighed foran kameraet andre faktorer – selvom
hun faktisk ikke er helt sikker på den egentlige
grund. Alt i alt var det nok en kombination af
instruktionen, måden serien var skrevet på og
de andre skuespillere, som fik hende til at føle
sig godt tilpas i rollen som Nana.
Men hvordan havde du det som 6-årig med det
noget bramfrie sprog såsom Jespers replik ”vi
boller”?
”Jeg tror, at jeg var 7 år på det tidspunkt, så jeg
kunne lige klare det”. Hun svarer kækt. Lille
Nanas spilopmager-øjne synes pludselig at
komme til syne over spisebordet i Hellerup.
Hun tager en tår af sin cola mens munden sta-
dig smiler på fræk gadedrengsmanér. Colaen
sænkes og en fattet Barbara Rothenborg fort-
sætter: ”Men nej, jeg husker det i hvert fald
ikke som noget, der var mærkeligt. Det var så
naturligt, og jeg tror også, det er på grund af
de mennesker, jeg spillede sammen med.”
Seriens anden hovedperson var nok grunden
til, at de fleste mødre konsekvent sad side om
side med ungerne foran fjernsynet klokken
18. Nanas sympatiske far, der altid gør sit bed-
ste, men alligevel får Nana til at rulle med
øjnene, blev spillet af den nu veletablerede
skuespiller Jesper Christensen. Barbara
husker, at hun havde et rigtig godt forhold til
sin tv-far, der var med til at tage sig af hende
på settet. Nu om dage bliver der mest sendt
e-mails i ny og næ de to tidligere kollegaer
imellem.
”Jeg lavede for et stykke tid siden en kortfilm,
hvor der var nogle børn med som skuespillere.
Så jeg e-mailede ham og spurgte, om jeg var
lige så svær og besværlig dengang ,” griner
hun for sig selv. Det er tilsyneladende et min-
de, hun ikke har skænket en tanke i et stykke
tid. ”Derefter e-mailede vi lidt frem og tilbage,
men det er noget tid siden nu. Jeg har ikke set
ham længe.”
Drillerier kurerede nykker
At spille Nana havde sin pris for den dengang
6-7-årige Barbara Rothenborg. At jonglere
med skole, venner og optagelser til serien
gjorde, at sidstnævnte i en periode var det ene-
ste, der ikke blev tabt på gulvet. Optagelserne
strakte sig over ni måneder, og ofte var der
dage, som strakte sig helt til klokken 12 om
natten. Der var ikke meget tid til vennerne.
”Hvis man i den alder har en god ven, og for-
svinder væk i ni måneder, så har veninden jo
fundet en ny ven, den dag man vender tilbage.
Det var lidt svært.”
Barbara Rothenborg blev taget ud af skolen i
det år, optagelserne stod på. Hun måtte senere
skifte fra den kreative anlagte skole, hvor hun
havde gået siden børnehaveklassen, til en
mere akademisk skole, da hun var kommet for
langt bagud i forhold til de andre børn.
De andre elever kunne ikke altid håndtere
deres klassekammerats pludselige berømmel-
se. Hun husker at blive drillet og holdt uden-
for. Hændelser, der har holdt hendes næse
langt væk fra skyerne.
”Jeg tror, at selvom det var rigtig hårdt, så
hjalp det mig i det lange løb. Min mor fortalte
mig også, at jeg en dag kom grædende hjem
fra Østerbro Skøjtehal og sagde ”jamen jeg
ved ikke, om de er venner med mig, fordi jeg
er på TV, eller fordi de godt kan lide mig”. At
jeg i så ung en alder mærkede de forskellige
bagsider af medaljen, tror jeg på en måde var
godt for mig. Så blev den positive opmærk-
somhed ikke en afhængighed for mig, så at
sige.”
Barbara Rothenborgs jævnaldrende kam-
meraters til tider uigennemskuelige opførsel
over for hende forsvandt ikke med tiden.
”Det var rigtig hårdt. Der er bare en masse,
som synes det er sjovt at være venner med én,
fordi man kan tilbyde dem alt muligt. Det er
noget med lige at være påpasselig. Jeg lever
med vilje efter at være rimelig naiv og tro på
det bedste i folk. Det kan være lidt trist at blive
negativt overrasket over folk.”
Støtte fandt hun hos sin mor og i filmbran-
chen. Efter tv-succesen blev Barbara Rothen-
borg ved med at lave film. I starten af sine
teenageår spillede hun med i to Krummefilm.
Rollen som Yrsa er med til at stadfæste Bar-
bara Rothenborg som firsergenerationens first
lady. Yrsa var med til at holde hende væk fra
Man hustler sig
frem og prøver at
få alle til at se de
ting, man har
lavet
RUST - STUdenTeRbladeT foR SyddanSk UniveRSiTeT 11
”Nanabåsen”, men var også med til at bibe-
holde hendes ansigt i den offentlige hukom-
melse.
”Først var jeg Nana, men så senere lavede jeg
også Krumme. Så blev jeg Yrsa, og lidt efter
blev jeg både Nana OG Yrsa. Jeg tror, at kom-
binationen på nogle måder var en god ting. Så
var jeg ikke for evigt kun mærket som Nana.
Men rollen Yrsa forlængede også hele forløbet.
Folk, der måske ville have glemt mig, kunne
lige pludselig kende mig igen.”
Berømmelsen gjorde dog ikke, at Barbara var
tvunget til at afvise en kø af fyre.
”Jeg startede lidt sent på det område. Jeg hav-
de ikke min første rigtige kæreste, før jeg var
19 år,” hun stopper op, mens hun smiler hem-
melighedsfuldt og lægger hovedet på skrå.
”Jeg var romantiker, så jeg ville vente på den
rigtige mand.”
Bag kameraet i L.A.
Efter den småturbulente tid i folkeskolen fandt
Barbara Rothenborg gode venner i gymnasiet.
Efter 9. klasse begyndte hun på Frederiksberg
Gymnasium, hvor eleverne tog godt imod
hende.
”Folk i gymnasiet vidste godt hvem, jeg var,
de kunne sagtens genkende mig. Men det var
stadig en rimelig let overgang at begynde der,
hvilket var rigtig skønt og tiltrængt.”
Det var også i 2. g. at Barbara blev vært på
TV2’s ungdomsprogram Puls. Programmet
var med til at gøre Barbara fuldstændig sikker
på, at hun ville blive i filmbranchen. En bran-
che, hun egentlig aldrig rigtig havde forladt.
”Jeg blev ved, jeg holdt jo aldrig op. Selv som
teenager lavede jeg en masse kortfilm, og efter
jeg blev vært på Puls vidste jeg, hvad jeg ville.
På Puls havde jeg sindssygt meget ansvar, og
fik selv lov til at lave indslag og instruere små
sketches. Det var også på Puls, at jeg fik smag
for at skrive og instruere. Dér vidste jeg, at der
ikke var noget andet, som jeg hellere ville lave
i hele verden.”
Og det var verden, som nu skulle udforskes for
21-årige Barbara. Hjemme i Danmark valgte
hun at pakke filmambitionerne sammen og
flyve dem til USA. Nærmere betegnet film-
mekkaet Hollywood i Los Angeles.
”Det var på mange måder fordi, jeg ville væk.
Både på et personligt plan, men også fordi folk
så mig som denne her skuespiller, der har lavet
de og de ting, siden hun var lille. Jeg havde
brug for at komme væk, komme på eventyr,
jeg var trods alt 21 år.”
Det var dog ikke kun for at slippe væk og for
eventyrets skyld, at Barbara tog mod USA.
Hun ville samtidig suge til sig.
”Jeg tog også dertil for at uddanne mig. Jeg
tænkte: Hvor i verden kan man blive bedre
uddannet, udover den
danske Filmskole, end i
L.A.”
Barbara er selvlært
manuskriptforfatter og
instruktør. Hun har
ingen form for filmud-
dannelse i bagagen med
sig til L.A., men satser
på learning-by-doing. I
Hollywood lærer hun
dog mest, hvad man
ikke skal gøre.
”Det er utroligt så man-
ge instruktører, som er
dårlige til det, de gør.
Man tror, at de alle
sammen må have styr på
sit kram, siden de sidder i en instruktørstol i
Hollywood, men ofte gider de slet ikke pro-
jektet, eller de kan ikke snakke ordentligt til
folk på settet.”
Vejen til overhovedet at få en plads, hvorfra
hun kunne betragte en instruktør, var for Bar-
bara Rothenborg overraskende kort.
”Jeg var til én af de utallige fester i L.A., hvor
det handler om at møde og komme i snak med
de rigtige mennesker. Her kom jeg i snak med
en producer, som sagde ja til at se en af mine
kortfilm. Til de her fester er det jo vigtigt rent
faktisk at have noget, som man kan vise til
folk. Det havde jeg heldigvis. Han så en af
mine kortfilm og syntes, at jeg var talentfuld.
Så gav han mig et job som produktionsassi-
stent, hvorefter der gik 10-14 dage, hvor jeg
blev forfremmet omkring fire gange, fordi
folk var så uduelige på den film. Hvilket jo var
heldigt for mig, da jeg til sidst endte som ind-
spilningsleder.”
En jobtitel, som Barbara siden da har haft i
over 30 Hollywood-produktioner som hoved-
sageligt inkluderer spillefilm men også tv
udsendelser, reklamer og musikvideoer. Men
der skal ydes en indsats for at holde succesra-
ten positiv.
”Man hustler sig frem og prøver på at få alle til
at se de ting, man har lavet. Til fester og til fro-
koster, som man har utallige af. Man prøver på
at møde folk, og man møder virkelig også bare
folk rundt omkring i byen. Det er det gode ved
amerikanerne og især nok ved Los Angeles og
New York: Man møder folk så let. Hvis man
bare har lidt gå-på-mod og is i maven, så kan
det ikke gå helt galt.”
Så du har gå-på-mod og is i maven?
”Ja, det havde jeg fra starten. Også fordi jeg
havde sådan en tilgang til det, at nu bliver jeg
der, indtil det ikke er sjovt længere. Og det var
det så – og er det stadig”. Latteren er smitten-
de ved den sidste bemærkning.
Amerikansk liv i gamle klude
Dagen før interviewet var Barbara Rothen-
borg med til at klippe filmen ”Love at First
Hickup” færdig. Nogle dage forinden kom
hun hjem fra den tyske filmfestival Berlina-
len, hvor hun i selskab med blandt andre pro-
ducenten Regnar Grasten fremviste klip fra
filmen for et åbenlyst tilfreds publikum.
”Modtagelsen var rigtig, rigtig, rigtig god.
Promoen (klip fra filmen, red.) blev vist sam-
men med Anti Christ, Lars Von Triers nye
film, og det hjalp selvfølgelig. Dermed havde
vi de bedste købere i hele verden samlet i
salen, da vi bagefter viste vores promo. Folk
grinede og var helt oppe og køre, så det var
rigtig godt,” fortæller en velfornøjet Barbara
Rothenborg, der pludselig sidder mere rank på
den lyse træstol.
Det var Regnar Grasten, som kontaktede Bar-
bara Rothenborg med tilbuddet om at omskri-
ve og instruere en amerikansk version af
”Kærlighed ved første hik”. Han havde set
Barbara Rothenborgs seneste kortfilm ”Dua-
lity of Love” fra 2008, hvori danske stjerner
som Thure Lindhardt, Laura Christensen og
Charlotte Munch spiller med. Da hun lidt efter
var på besøg i Danmark, arrangerede Regnar
Grasten et møde, gav hende ”Kærlighed ved
første hik”-filmene og spurgte, om hun havde
lyst til at skrive og instruere en amerikansk
version.
Det var ikke let at tilpasse den danske film og
dens scener til et mere konservativt og knap så
alkoholfikseret amerikansk publikum. Både
fordi scenerne til tider rækker under bælteste-
det, og fordi replikkerne er mere end bramfri.
”Det var lidt svært. Blandt andet fordi, at det
er en film, som var super succesfuld herhjem-
me. Den skulle kunne nå et amerikansk publi-
kum og dermed laves lidt om. Det ville Reg-
nar også gerne, men samtidig var der en masse
ting, som fungerede rigtig godt i den danske
Barbara Rothenborg sammen med de amerikanske Anja og Viktor
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT1212
FaKta
Fulde navn: Barbara Topsøe-Rothenborg
Fødselsdato: 29. august 1979
Bopæl: Los Angeles, USA
Uddannelse: Frederiksberg Gymnasium
Jobtitler: Skuespiller, vært, produktionsassi-
stent, producer og indspilningsleder/manu-
skriptforfatter og instruktør
Hjemmeside: www.barbararothenborg.com
version, som han helst ikke ville lave om til at
starte med. Han forstod dog efterhånden, da
der også var amerikanere, som fortalte ham
det, at visse ting skulle laves om, hvis filmen
skulle kunne amerikaniseres. Det var en god
udfordring og super spændende. Og så var det
sjovt at tage de bedste ting fra den danske ver-
sion, lave lidt om på nogle andre ting og også
anvende nogle af mine egne ideer i filmen. Jeg
ville jo gerne give den mit eget præg.”
Ude godt, hjemme godt
Lille Nana som vi kender hende er tydeligvis
vokset op, og det er en uafhængig ung kvinde,
som sidder i Hellerup med sit lange lyse hår,
guldglimmer på øjenlågene og en karriere for-
met efter egne præmisser. I Los Angeles skal
hun dog stadig passe på de mennesker, som kun
omgås med hende, fordi hun kan lette deres til-
værelse.
”Jeg træner mig selv i at være en lidt bedre men-
neskekender. Ikke bare at hjælpe den første og
den bedste. Det er noget, som jeg har været så
heldig at kunne gøre tit og ofte, fordi at jeg har
været indspilningsleder, producer og så videre,
så har jeg altid kunne give folk jobs. Det er jo
skøøønt at kunne, men jeg skal bare lige være
sikker på, at folk er venner med mig af de rigti-
ge grunde.”
På trods af dette har Barbara Rothenborg det
godt den dag i dag, og livet i Los Angeles væk-
ker både positive og negative følelser.
”Jamen altså, jeg er glad. L.A. har været rigtig
skøn. Jeg har haft lidt af et had/kærligheds for-
hold til byen, fordi jeg jo savner Danmark. Der
er bare også en masse skønne ting ved at bo der,
også udover vejret,” hun smiler stort og samler
sit hår på den ene side af hovedet.
”Naturen er en kæmpe ting for mig. Jeg bor lige
ved Hollywoodskiltet i bjergene. Det vil sige, at
jeg stadigvæk befinder mig i byen samtidig
med, at jeg kun er tre minutter væk fra en masse
forskellige biografer og restauranter. Det er helt
vildt skønt, jeg er kommet til at elske bjerge.”
Andre mere jordnære ting kimser Barbara
Rothenborg dog heller ikke af.
”Det var da rigtig sjovt at være i starten af
tyverne, bo i L.A., komme til en masse vilde
fester og nyde en masse skønne mennesker fra
hele verden. Det er jo noget af det, L.A. kan -
der er mennesker fra alverdens lande og afkro-
ge, og det, synes jeg, er rigtig fedt.”
Samtidig er der mange ting ved byen, som kan
blive for meget i længden. Alle de mange men-
nesker, man møder og kan møde, er til tider et
stressende element. Du skal være konstant klar
til tilfældige rendez-vous’er, for du ved aldrig,
hvem du løber ind i. Man må altid være parat til
at pitche sig selv og sit næste manuskript. En
anden ting, der er anstrengende, er den rege-
rende overfladiskhed, som synes at styre mil-
lionbyen.
”Det er ikke en skrøne, at det er en meget
overfladisk by,” hun hæver øjnebrynene og
understreger ordene. ”Folk er jo hovedsagligt
kommet for at blive rige og berømte, så det er
ikke så mærkeligt, at folk har skarpe albuer og
er griske. Det er der meget af, og det skal man
lige vænne sig til. Man skal bare ikke være så
naiv, som jeg må tilstå at være, men som jeg
siger, jeg foretrækker at tro på det bedste i
mennesker. Ellers ville jeg blive helt vildt
ulykkelig, hvis jeg altid skulle være mistroisk
over for folk.”
Selvom Barbara Rothenborg i Hollywood er
omgivet af folk, der synes, de kan gå på vand,
smitter den indstilling ikke af på hende. ”The
L.A. lifestyle” mener hun ikke, stiger hende til
hovedet.
”Jeg har været meget hjemme, så det er med til
at vedligeholde min jordforbindelse. Jeg sav-
ner jo virkelig Danmark, og elsker landet.
Desuden kommer det jo også an på, hvem man
er. Det eneste jeg kan blive lidt knotten over
er, når man er vant til at køre i sin convertible
i solen, og så kommer herover til sneen,” hun
opretholder det seriøse ansigt indtil det smel-
tes i et grin.
Kontrasten mellem Los Angeles og Danmark
er skærende for hende, men begge dele tiltaler
hende.
”Danmark er jo meget mere nede på jorden.
Folk hænger meget ud i deres hjem og har folk
ovre til middag. I L.A. går man næsten ud til
middag hver eneste aften, fordi det er billigere
og bare fordi, det gør man. Der er bare meget
socialt.”
Solide støttere
Selvom Barbara bor langt væk fra hjemlandet,
sørger hun for at holde forholdet til familie og
venner i Danmark ved lige. Hun taler i telefon
med sin mor Judith mindst én gang om ugen.
”Min mor er meget ked af det. Jeg er enebarn,
så hun er trist over, at jeg ikke bor i Danmark.
Men hun er efterhånden blevet glad på mine
vegne, og hun har været derovre mange gange.
De fleste af mine bedste venner har ofte været
ovre og besøge mig.”
Dette Danmarksbesøg virker usædvanligt
travlt for Barbara Rothenborg med al den tid,
hun har lagt i ”Love at First Hickup” både her
og i Berlin.
Normalt må du da have mere tid til at pleje
sine danske forhold?
”Næh,” svarer hun med det samme og griner
ad sig selv.
”Sådan plejer det at være. Det kan godt være,
at man ikke sover så meget om natten, men så
ser man en masse til sine venner.”
Den tidligere barnestjerne, som engang tog
alle med storm, og som stadig får den mest
snusfornuftige matematikstuderendes øjne til
at lyse op i et ”nårh ja, Nana! Hvad laver hun
mon nu?” har netop lettet de flestes nysgerrig-
hed. Hun reagerer i dag på navnet Barbara,
men er stadig lige så sprælsk og glad, som lille
Nana var. Og som førhen er Danmark stadig
”hjemme”.
13
14RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
Jens Thorborg, [email protected]
rusture og beduggede introforløb hører fortiden til på Syd-dansk Universitet. rektor Jens oddershede har enstemmigt for-budt rusture, da en finsk undersøgelse viser, at rusturene svæk-ker de studerendes koncentrationsevne i flere måneder.
SDU sløjfer rusture
Druk og hor i en spejderhytte. Sådan en cock-
tail udsættes de fleste studerende for, når de
ved studiets begyndelse tager på rustur. Men
nu har eleverne på Syddansk Universitet druk-
ket deres sidste øl og knaldet deres sidste rus-
ser i en spejderhytte, for ved studiestart 2009
vil det ikke være muligt at tage på rustur.
På baggrund af en finsk undersøgelse, som
tager udgangspunkt i 5.769 førsteårsstuderen-
de på University of Helsinki, har Syddansk
Universitets rektor, Jens Oddershede, valgt at
forbyde rusture.
”Undersøgelsen viser, at de studerende er
langsomme i optrækket og uimodtagelige
over for undervisning i op til tre måneder
ovenpå sådan en tur,” siger Jens Oddershede
til RUST.
Syddansk Universitet er derved det første uni-
versitet i Danmark, som vælger at forbyde
deres studerende at få et beruset introforløb.
Men ifølge Syddansk Universitets rektor vil
man i fremtiden se tendensen brede sig til
andre undervisningsinstitutter i Danmark.
”Jeg er sikker på, at Københavns Universitet
og universitetet i Århus vil følge trop, da det
er den eneste fornuftige udvej, hvis man vil
have et studiemiljø, der er godt både for under-
viser og for de studerende,”
siger Jens Oddershede, der håber på, at de stu-
derende også vil bakke beslutningen op, da
den i bund og grund er taget for deres egen
skyld.
Smitter af på karaktererne
Syddanske Studerende bakker den ædruelige
rektor op.
”Selvfølgelig er det ærgerligt, at de fremtidige
studerende ikke kan komme på rustur, men
det er jo for det bedste for alle. Vi går jo på
vores uddannelser for at blive klogere og ikke
for at få promillen i vejret,” mener Jens Theil
fra Syddanske Studerende. Han har selv set
flere medstuderende have problemer med at
koncentrere sig i de første par uger efter rustu-
ren, og det tror han smitter af på deres karak-
terer.
”Hvis man starter på sin uddannelse med en
svækket koncentrationsevne, er jeg sikker på,
at det kan ses på personens karakterer,” siger
han.
Koncentrationssvigt
På Odense Universitetshospital kender man
godt til den finske undersøgelse. Overlæge
Troels Jørgensen henviser til tallene og påpe-
ger, at afskaffelsen af rusture vil sikre, at de
studerende er friske og modtagelige for under-
visning i de første par måneder af studiet.
”Det er en god og modig beslutning, som Jens
Oddershede har taget. Jeg håber personligt, at
andre universiteter og uddannelsessteder vil
følge trop og tilslutte sig beslutningen,” siger
Troels Jørgensen. Han har i sin tid som over-
læge haft mange patienter med akutte tilfælde
af koncentrationssvigt. Størstedelen af disse
tilfælde forekommer i september måned, og
det er som regel unge studerende, som har
svært ved at samle tankerne efter en intensiv
rustur.
”Vi vil i fremtiden se færre følgeskader, og vi
vil også bruge færre ressourcer på ambulant
koncentrationsgenopbygning,” konkluderer
overlægen.
Boykotter undervisningen
Allerede nu kan man se de første reaktioner
på internetsitet Facebook. Under gruppenav-
net ”Ingen undervisning før vi får rusturen til-
bage” hævder en stor gruppe studerende, at de
vil nedlægge undervisningen, indtil Jens
Oddershede trækker sin beslutning tilbage.
Martin Enevold, som er stifter af gruppen,
synes, at Syddansk Universitet er ude på et
skråplan, og han vil derfor overveje kraftigt,
om han skal søge om overflytning til Køben-
havns Universitet.
”Med denne her nye beslutning har Syddansk
Universitet skudt sig selv i foden, fordi jeg vil
for eftertiden råde alle, jeg kender, om at fra-
vælge SDU frem for enten København eller
Århus. Rusturen er en vigtig del af vores intro-
forløb, som vi ikke kan undvære,” siger Mar-
tin Enevold.
Han har tænkt sig at være forgangsmand for
boykotningen af undervisningen, så fra 1.
april 2009 vil man altså ikke finde initiativta-
geren på sin vante plads bagerst i auditoriet.
På Syddansk Universitets sekretariat tager
man truslerne med et gran salt. De mener
ikke, at der er nogen grund til at lytte til en
14
15RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
SDU sløjfer rusture
gruppe sure studerende, når beslutningen er
taget til fordel for den selv samme gruppe.
”Det er barnligt, at vores studerende ikke kan
se fornuften i denne beslutning. Jeg har vendt
og drejet det hele i mit hoved, og nu føler jeg,
at jeg er kommet frem til en afgørelse, som er
til gavn for alle. Både ansatte og studerende,”
siger Jens Oddershede.
Han er godt klar over, at den nye regel vil
skræmme en masse kommende studerende
væk fra Syddansk Universitet og hen i armene
på andre universiteter, der endnu ikke har set
fornuften i den finske undersøgelse.
”Jeg tror, at vi til sommer vil se et markant fald
i ansøgere, men årene efter vil der være frem-
gang i sigte. I sidste ende vil folk indse, at reg-
len ikke skader deres studietid, men gavner
den,” siger universitetets rektor.
Ingen spejderlejr til Ulveungerne
Men det er ikke kun eleverne, som er gale.
Foreningen for Danske Spejderkorps synes
heller ikke, at det er nogen god idé, at rustu-
rene bliver forbudt. Hvis det breder sig til
andre universiteter, så står der pludselig man-
ge spejderhytter ledige i starten af september,
og det betyder, at spejderne mister penge.
”Vi vil se en faldende indtægt til sommer. De
fleste penge, vi tjener på at leje hytterne ud,
går til at sende vores ulveunger på spejderlejre
rundt omkring i landet. I værste fald vil de,
som er dårligt stillet økonomisk, have proble-
mer med at finansiere turene,” siger tropsleder
i Foreningen for Danske Spejderkrops, Per
Woldike.
Han har allerede nu fået op til flere afbestillin-
ger af hytten i Esbjerg, hvor han til dagligt
lærer bævere og ulveunger at snitte, lave sno-
brød og gå lange ture.
”Det er selvfølgelig en skam, at det skal gå ud
over spejderne. Jeg har selv været spejder, og
det var en meget lykkelig tid i mit liv. Men det
nytter ikke noget, at vores studerende render
berusede rundt i en spejderhytte og ødelægger
de første måneder af deres studie. Derfor må
jeg stå fast ved min beslutning og fortælle
samtlige fakulteter, at de skal standse deres
studerendes rusturs-planer,” konkluderer Jens
Oddershede.
LÆS MERE PÅ SIDE 39!
10 billigstetil den 1. april
1. Du kan forvandle den sure madpakke til en
behagelig overraskelse for dine medstuderen-
de og ikke mindst rengøringspersonalet:
Fjern rullepølsen fra rugbrødet og fugt det
brune brød under vandhanen. Massen kan nu
formes til en aflang klump. Placér den ved
siden af toilettet med et lille stykke toiletpapir
over. For det utrænede øje vil ligheden være
skræmmende.
2. Hvis økonomien rækker til det, kan du
købe en portion af dagens ret i kantinen. Når
du har taget et par mundfulde af den dampen-
de kødret, henvender du dig til personalet med
en meget alvorlig mine. Fortæl, at du har fun-
det dele af en kat i din mad, og at du har kon-
taktet Fødevarestyrelsen.
Rester af kæledyr i lasagne
og supper har tidligere
udløst sure smileys
til kantinen, så nu
kan du nyde synet af
køkkenpersonalet, der
forsøger at fjerne
al bevismate-
rialet.
3. En forelæsning i nationaløkonomi
kan være dræbende kedsommelig. Men en
lille practical joke kan imidlertid sætte
lidt liv i undervisningen. Fingér derfor et
voldsomt epileptisk anfald, mens profes-
soren fumler med sine transparenter. Du
skal ikke være bleg for at ryste igennem
og sende spyt til alle sider - det vil kun øge
den velfortjente medlidenhed.
4. Den første april er også en god lejlighed
til at få betalt af på SU-lånet. Ring til mor og
fortæl med bævende stemme, at du bliver ind-
sat som fortrop i bandekrigen, hvis ikke du
betaler to knæskaller eller 20.000 kroner.
Husk, at du ikke skal råbe ”aprilsnar”, før pen-
gene er kommet ind på din konto
5. Snig dig ind i anatomilokalet og giv dine
venner på medicinstudiet en oplevelse for livet.
Byt plads med en af de logerende på bordet og
lig dig godt til rette. Det bliver en lang nat.
Men når dine kammerater sætter skalpellen i
dig, vil deres ansigtsudtryk være uvurderligt.
6. Tag fusen på dine kaffe-
hungrende medstuderende. Tøm
kaffesiloen i kantinen og fyld den
i stedet med sæbevand og sovse-
kulør. Men pas på: Hvis du sparer
på sæben, risikerer du, at dine
studiekammerater aldrig bemær-
ker, at kaffen i koppen er anderledes, end den
plejer.
7. Tricket her er klassisk men ikke forældet:
Tag i Bilka og fyld indkøbsvognen med toilet-
papir. Pak hele campus ind i de nyindkøbte
varer. Mere enkelt kan det ikke gøres.
8. Du kan lave en liste over de ti billigste
tricks til den første april og så kun lave ni.
9. Bliv redaktør for et
studiemagasin og bild
dine læsere ind, at ledelsen på universitetet
har forbudt rusture fremover.
nikolaj Schultz, [email protected]
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT16
Selvom man går på universitet, bliver man aldrig for gammel til at lave en god gammeldags spøg den
1. april. Derfor hjælper rUST dig med at ruske lidt op i støvede undervisere og sløve medstuderende samti-
dig med, at du får dig et billigt grin.
dimittendseminarforår 2009
Vi gør din karriereVej nemmere
få gode råd om:hVordan du skriVer en god ansøgninghVad du kan forVente at få i lønhVornår og hVordan du får penge fra a-kassenhVilke fælder der kan Være i ansættelseskontrakten
tilmeld dig nu på ief.dk eller ring 33 18 48 18
seminaretNærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at melde dig til IDAs gratis dimittendseminar.
På dimittendseminaret får du gode råd om dine muligheder og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din sidste eksamen.
Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang med fremtiden. Velkommen.
Vi byder på sandwich med mere undervejs.
tid og stedMandag den 27. april 2009 kl. 9.00 – 12.30Syddansk Universitet, lokale 95 og 96 v/Campustorvet, Campusvej 55, 5230 Odense M
Torsdag den 30. april 2009 kl. 9.00 – 12.30Syddansk Universitet, Festsalen + 3 & 4, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT18
Daniel rasmussen, [email protected] -
nikolaj Schultz, [email protected]
Foto: leonora Beck, [email protected]
Alle stolene er nu fyldt i SDU’s bestyrelseslokale efter mere end to måneders forsinkelse på grund af et omvalg. Jens Theil og Kim Jensen fra Syddanske Studerende er de to nye med-lemmer, der skal tale de stude-rendes sag.
Jens Theil er 23 år. Han læser journalistik
på fjerde semester i Odense. Som en af de
studerendes repræsentanter i bestyrelsen
vil han især arbejde for at forbedre studie-
miljøet for dem med deres daglige gang på
campus i Odense.
Hvilken indflydelse kan du få i bestyrelsen
som en almindelig studerende?
Jeg tror, at vi kan få stor indflydelse. Vi har
alle i bestyrelsen det samme mål, og det er at
skabe bedre forhold for de studerende. Så jeg
tror, at vi vil blive modtaget med kyshånd. Det
er mit indtryk, at de andre bestyrelsesmed-
lemmer lytter meget til os studerende.
Kan det være et problem for bestyrelsesarbej-
det, at I er to medlemmer fra den samme
liste?
Nej, tværtimod. Det er en styrkelse, at der
ikke sidder to, der modarbejder hinanden hele
tiden.
Hvad vil du arbejde for i bestyrelsen?
Vi vil først forsøge at samle de studerende:
Alle studerende skal have et sted gå til. Alle
skal have en rustur. Der skal investeres i kan-
tinen. Og så skal der laves en undersøgelse af
studiemiljøet, så der ikke sker så stort et fra-
fald fra uddannelsen.
Hvordan havde du det, da du fik valgresulta-
tet?
Først og fremmest blev jeg meget glad, og
dernæst blev jeg meget lettet over, at det ende-
lig var afgjort, og at de studerende nu havde en
bestyrelse.
Havde du regnet med at vinde valget?
Jeg synes ikke, at jeg vandt valget. Faktisk
kom jeg ind med flere listestemmer end per-
sonlige stemmer. Men jeg havde regnet med,
at Syddanske Studerende ville vinde, fordi vi
havde den bedste sag.
Hvad synes du om forløbet efter det første
valg, der blev omstødt?
Jeg synes, at det er skandaløst, at man valgte
at annullere det første valg. Så det er ikke en
sag, der er slut endnu. Derfor har vi også kla-
get til videnskabsministeren.
Har sagen med omvalget påvirket dine studi-
er?
Jeg skal tage et semester om, og så er min pra-
tikperiode blevet udskudt med et halvt år. Så
det har haft store konsekvenser for mit studie.
Har valgkampen været det hele værd?
Det kan jeg først sige om et halvt år. Det
afhænger helt af, hvad vi opnår, og om vi
kommer i mål med vores planer.
Klar til bestyrelsen
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 19
Vestjyden Kim Jensen er 25 år og læser
på negotuddannelse. Han var i sin tid en
af bagmændene bag De Studerendes Råd
på SDU i Esbjerg. Og tiden uden for
campus i Odense har præget hans politi-
ske ambitioner. Kim Jensen vil fokusere
på de studerende, der læser på SDU’s
afdelinger i Jylland og på Sjælland.
Hvilken indflydelse kan du få i bestyrelsen
som en almindelig studerende?
Vi fik så stor en del af stemmerne, og vi
sidder to i bestyrelsen, så jeg tror at vi vir-
kelig begynder at få nogle større mulighe-
der end man har haft før i tiden. Tidligere
har der været to forskellige lister, der
måske har modarbejdet hinanden lidt på
nogen punkter. Nu kan vi stå sammen og
virkelig tale med en fælles stemme for de
studerende.
Hvad kommer det til at betyde, at i er kommet
så sent i gang på grund af omvalget?
Det kommer til at betyde, at vi får rigtigt
meget arbejde, der bliver komprimeret. Det er
rigtigt ærgerligt, at vi har misset de her tre
måneder. Der kunne man have lavet rigtigt
meget.
Hvordan havde du det, da du fik valgresultatet?
Jeg havde det skønt. Jeg var ovenud ykkelig,
da det var overstået. Jeg har brugt tre-fire
måneder på det, og når man så får det resultat,
man ønsker, så er det jo skønt, at alt det arbej-
de ikke har været spildt. Det er den absolut
bedste fornemmelse, man kan få.
Havde du regnet med at resultatet ville blive
sådan?
Det var meget svært. Nu har jeg jo været ude i
udkantsområderne, så jeg har ikke set valg-
kampen i Odense. Og det har været meget
svært at se, hvor meget SAMS og de borgerli-
ge kunne trække. Jeg havde en god fornem-
melse af, at jeg havde en god chance, men jeg
var slet ikke sikker på at komme ind.
Hvad synes du om forløbet efter det første
valg, der blev omstødt?
Jeg synes selvfølgelig, det var komplet latter-
ligt. Jeg har stadig ikke på nogen måde kunne
acceptere, at der er blevet udskrevet et valg på
grund af en fejl, som studiet har lavet. I det
hele taget synes jeg også, at alle de valgregler,
der er blevet sat op, er uigennemskuelige.
Hvad er det første du vil gå i gang med?
Det absolut første, det er, at vi skal have byg-
get en form for netværk op imellem fagråde-
ne, organisationerne og de forskelle campi, så
vi hurtigt så muligt kan begynde at få input fra
andre steder. Så kan vi lettere kan tage stilling
til det, der kommer op i bestyrelsen.
Klar til bestyrelsen
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT20
Sally Hilden, [email protected] Catia Smith, [email protected]
er du også træt af dine studiekammerater? Trænger du også til nyt input i din hverdag? eller har du også efterhånden snavet dig igennem rækken af medstuderende af modsatte (eller samme) køn? rUST giver dig en hånd på vejen, hvis du har brug for nye venner. her er en guide til, hvem der kommer hvor, hvad enten du er til billige dåser eller dyre cocktails.
De studerendes stamsteder
Medicinerne
Er du også træt af dine forældres misbilligende fnys, når du gang på
gang slæber piercede filosofistuderende eller fritidsmusikere med
hjem? Så skulle du prøve at blive kæreste med en medicinstuderen-
de. Det er enhver mors drøm. Desuden kan de udskrive recepter, når
de er færdiguddannede.
De kommende læger kan dog være svære at opspore, idet de er spredt
over det meste af byen. Hvis du er modig, kan du stalke deres helt
egen fredagsbar, Epstein Bar, der ligger på universitetshospitalet. Du
skal dog være opmærksom på, at det ifølge deres egen hjemmeside
kun er studerende fra det sundhedsvidenskabelige fakultet, der er
velkomne.
Efter store eksaminer på medicin er der dog tradition for, at efterfe-
sten holdes på Alibi, der ligger ved siden af Brandts Klædefabrik.
Her kan man købe cocktails til små 100 kroner, og for en stor fadøl
kan du nøjes med at slippe 45 kroner.
SU- supplementDet kan være en trist omgang at gå i byen på en slunken SU. Men påli-delige kilder beretter, at en nedringet bluse – hvis man er pige – skul-le kunne gøre underværker på Frank A på Jernbanegade. Her drikker Odenses dyre drenge og damer champagne og cocktails i smarte loka-ler. Som studerende er champagnekortet uden for rækkevidde for de fleste, men lidt charme burde kunne lokke bobler på glas fra en velha-ver (det gælder også mandlige studerende). Hvis du dog mener, at budgettet kan klare det, kan du indtil klokken 22 få glimrende cafémad i den halvdyre ende. Ud over cocktails og champagne serveres der selvfølgelig også fadøl.
epstein Bar
alibi
Franck a
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
21
Fredagsbaren
Hvis du ikke ved præcis, hvad du leder efter, er der frit valg på alle hylder på
SDU’s fredagsbar, der ligger i den lille kantine på campus. Det er de forskellige institutter, der skiftes til at afholde baren med
større eller mindre held.
Men lad dig ikke skræmme af den lidt vel rolige stemning. Øllerne koster nemlig kun en ti’er, så du burde hurtigt kunne drikke
nok til at overvinde den værste generthed, og så er det bare med at komme i gang med at mingle.
I øvrigt kan man trække en øl i automaterne for 12 kroner, hvis man skulle få lyst til en Albani-pilsner på en ganske almindelig
hverdag.
den Smagløse Cafe
Sir Club
Kunsterne Hvis du er træt af dine dødssyge venner, skulle du prøve lyk-
ken på Den Smagløse på Vindegade. Under genbrugslamper
hænger Odenses kunststuderende ud i slidte sofaer. Her er rig
mulighed for at træde ind i den inderste cirkel af den kreative
klasses nye talenter, så længe du er frisk på at diskutere nuti-
dens tendenser i moderne kunst. Der er dog også mulighed for at støve noget ungt kød op her,
for mange gymnasieelever er glade for stedet.
Viser du studiekort, kan du få en kop øko-kaffe for 12 kroner.
En Albani på flaske koster 22 kroner, og så er der rygerum og
poolbord.
Journalisterne
Drømmer du også om at nå avisforsiderne en dag?
Så skulle du smutte forbi Sir Club på Nørregade. Det er stam-
stedet for hovedparten af SDU’s journaliststuderende.
Føl dig ikke intimideret af, at de ofte er mange. De fleste er
på konstant jagt efter en historie. Efter klokken 23 er de som
regel så berusede, at de er villige til at tro på det meste, hvis
du bare er overbevisende nok.
Rygtet vil vide, at mange lærerstuderende også bruger stedet
– eksempelvis til at spille pool, billard eller bordfoldbold.
Der er et rimeligt udvalg af udenlandske øl, og for blot 30
kroner kan du få en stor, kold fadbamse.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT22
nikolaj Schultz, [email protected]
Den Kolde Krig har sat sit præg på SDU i odense. Kældrene er fyldt med beskyttelsesrum, der skulle kunne modstå en atomkrig.
SDU er bombesikker
Synes du også, at SDU ligner en bunker mere
end en læreanstalt? Så tager du ikke helt fejl.
For Syddansk Universitet er faktisk ikke det
værste sted at opholde sig, hvis bomben skulle
falde. Frygten for Sovjetunionen under Den
Kolde Krig fik nemlig ikke bare den danske
regering til at ryste i bukserne. Fjenden mod
øst har også haft stor indflydelse på indretnin-
gen af universitet. I tilfælde af krig mellem
datidens to supermagter, blev universitet i
Odense udstyret med masser af beskyttelses-
rum. Det fortæller bygningschef, Søren Hes-
seldahl.
”De er armeret helt vildt med stål og beton.
Loftene skulle kunne bære hele den sammen-
styrtede bygning oven på sig”, forklarer Søren
Hesseldahl om de såkaldte sikringsrum.
Rummene kan findes næsten over alt på SDU i
de nederste etager, og de er udrustede med
egen vandforsyning og selvstændigt ventilati-
onssystem, så dem der har søgt tilflugt, ikke
behøver at bevæge sig ud i krigszonen lige
med det samme. På trods af anordningerne har
Søren Hesseldahl ikke særlig stor tiltro til sik-
ringsrummenes anvendelighed, hvis der vir-
kelig skulle falde en atombombe.
”Jeg tror godt, at rummene ville kunne modstå
en sprængning, men strålingen ville nok vare
så længe, at det ikke ville betyde noget, at der
er vand og luft nok”, siger han.
Selvom Den Kolde Krig sluttede med Sovjet-
unionens sammenbrud i 1991, så forsvandt
frygten for krig ikke med det samme i Dan-
mark. Kravet om beskyttelsesrum i offentlige
bygninger stod ved magt helt op i dette årti, og
selv de bygninger på SDU, der er opført i 2002,
gemmer på tilflugtssteder i kældrene.
Pjecen ”Hvis krigen kom-
mer” fra 1962 forklarede
danskerne, hvad de skulle
gøre i tilfælde af et angreb på
Danmark.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 23
SDU er bombesikker
Filip lauritzen, [email protected]
Foto: leonora Beck, [email protected]
Chefansat i Studenterservice: Maj Wedderkopp, 22 år, titel: stud.mag i historie med tilvalg i dansk.
Mød en ansat på SDU:
Syntes du selv, at det er let at finde rundt på SDU?Det er ikke nemt, når man starter her. Men
studerer man kortet, er det ikke så avanceret.
Men jeg kan godt forstå, at folk har svært ved
at finde rundt.
Hvad er det dummeste spørgsmål du har fået? Et generelt problemspørgsmål er, når folk
kommer og siger: ”Hej, jeg skal til eksamen,
hvor er det henne” Det er desværre ret misfor-
stået, at vi ved alt om de specifikke studier,
såsom eksamenslokaler.
Folk tror vi ved alt, men når folk har eksa-
menslokalespørgsmål og vil aflevere opgaver
er det ikke os!
Hvad ved I så? Vores slogan lyder: Vi ved mange ting.
Hvor hurtigt kan du finde Holger? Ret hurtigt vil jeg påstå. Jeg har god træning,
og jeg så ham faktisk fredag aften, hvor han
rendte rundt her.
Hvis man lider af klaustrofobi, hvor skal man så ikke gå hen på SDU? Toiletterne nede i kælderen er lettere klaus-
trofobiske. Mange af dem er trænge små
båse.
Har du scoret på dit job? Nej… Jeg er chef hernede, så det er ikke en
politik vi fører.
Men udfører I så specialservice i bag-lokalet, hvis man spørger om det? Det gør vi ikke nej, for vi har ikke noget bag-
lokale tilknyttet.
Får I nogle seksuelle henvendelser ved skranken? Det kan jeg ikke berette om. Den type hen-
vendelser har vi ikke har haft noget af.
Men tjekker I så fyre ud, når I står bag skranken og lurer? Ja det gør vi. Det kan man godt. Når vi er to
piger på arbejde, så sidder vi og spotter
”talent”, hvis vi ikke har noget at lave.
Hvor er det bedst at knalde på SDU? Jeg ville jo selv foretrække at være der hjem-
me, så jeg har ikke selv praktiseret det. Jeg
tror, at folk der vælger SDU, lister ned af den
mørkeste gang og finder en sofa. Måske har de
et fagrumslokale et eller andet sted. Jeg har
desværre ikke nogen gode råd.
Her skal du ikke gå hen, hvis du lider af klaustrofobi.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT24
På opdagelse i SDU’s afkrogenikolaj Schultz, [email protected]
Foto: leonora Beck,[email protected]
Restauranten
Det meste mad og drikke på SDU spises med fingrene og slupres fra
vandflasken. Men der findes faktisk en restaurant, hvor der spises
med fint bestik og drikkes af langstilkede glas. Tjener Stefan Thrane
nyder at restauranten på SDU ikke er så travl.
”Det er godt, at man selv kan styre sin arbejdssag og selv planlægge
sine arbejdstider.”
Postrummet
Alle pakker og breve til og fra universitetet går gennem SDU’s egen
postcentral i kælderen inden de når deres endelige mål. Carsten
Pedersen trives på sin arbejdsplads.
”Stemningen er god. Her er masser af mandehørm, fordi der ikke er
nogen kvinder her.”
Barakkerne
Institut for Statskundskab lever en tilbagetrukket tilværelse i de hvi-
de barakker, der udgør instituttets midlertidge hovedkvarter, indtil
det nye domicil står klar om tre år. Overassistent Dorthe Cohrt Nebel
savner udsigten fra sit gamle kontor og ikke mindst afstanden til
kantinen.
”De dage hvor det står ned i lårtykke stråler, overvejer man det lige
tre gange inden man gåri kantinen.”
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 25
Knoglekælderen
I den såkaldte knoglekælder opmagasinerer man tusindvis af skele-
ter fra gamle kirkegårde. De opbevares ikke i kister men i æblekas-
ser. Med hjælp fra kranier og knoglerester kan dr. med. Jesper
Boldsen forske i fortidens sydomme. Men den daglige omgang med
skeletterne påviker ham ikke.
”Man kan jo ikke sætte sig ned og føle for hver eneste af de 13.000
døde. Så kunne man jo aldrig foretage sig andet.”
Rektors kontor
På universitetet er der ansvar for egen læring. Så i modsætning til en fol-
keskole er trafikken af uartige elever noget mindre på rektors kontor. Men
Jens Oddershede får stadig mange gæster, og derfor er det vigtigt at
arbejdsværelset repræsenterer hele SDU og ikke bare hans personlige
smag.
”Jeg er opmærksom på, at det ikke bare er Jens Oddershedes kontor, men
at det rektors kontor. Det skal ikke være en rodeplads for mig. Det skal
være ordetnligt of rytteligt.”
Rum til Fordybelse
På gydehutten farer el-køretøjer, stressede lektorer og trætte elever
frem og tilbage. Men nede i Rum til Fordybelse er der plads til kom-
me i kontakt med de åndelige sider af studielivet. Thomas Reuss
Schmidt er netop færdiguddannet cand. sceint. i biologi og matema-
tik, men plejede at skrue ned for hverdagens stress med andre krist-
ne studerende en gang om ugen.
”Det er en mental pause på informationsmotorvejen. En raste-
plads.”
13.000 skeletter i æblekasser, Christian ii s bibel, og en indendørs oase for rygere. Det er de særeste ting man kan finde på universitet. rUST spændte tropehjelmen og udforskede nogle af de steder, hvor de færreste studerende kommer på SDU.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT26
Rara-rummet
Temperatur og luftfugtighed skal være helt perfekt i det såkaldte Rara-
rum, hvor biblioteket opbevarer sine helt uvurderlige bøger, hvoraf man-
ge er mere end 500 år gamle. Her findes blandt andet Christians II’s bibel
og en første udgave af Flora Danica. Betjent Annagrethe Bendtsen er en
af de få med adgang til Rara-rummet. Bøgernes særlige historie gør rum-
met til noget specielt for hende.”Jeg kan ikke lade være med at tænke på,
at de gamle konger har siddet med lige netop de her bøger i hænderne”.
Køkkenet
De fleste kender maden i kantinen, men kun få kommer i køkkenet,
hvor den bliver til. Her tilbereder Morten Hvenegaard hver dag fro-
kosten til de hundredevis af gæster i kantinen. Når han træder ud på
køkkengulvets fliser er han helt fokuseret.
”Det er mit arbejde, og jeg skal bare lave en masse mad, til de folk
der er herude.”
Rygerummet
På regnvejrsdage falder antallet af rygere betydeligt på SDU, men
der er et enkelt sted, hvor nikotinhungrende studerende kan få stillet
rygetrangen i tørvejr. Martina Eriksen, der læser medicin, tilbringer
mange timer i rygerummet.
”Her er fred og ro. Så nogle gange når jeg skal læse til eksamen, sid-
der jeg her hele natten. Så kan man bare tænde en smøg, når man
vil”.
27RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11
STUDIERABAT Mandag - torsdag. Vis studiekort og få kr. 10 i rabat.
DANMARKSPREMIERE 17. APRIl DANMARKSPREMIERE 24. APRIl
CONSTANTIN FILM OG BERND EICHINGER PRÆSENTERER
EN ULI EDEL FILM EN BERND EICHINGER PRODUKTION BASERET PÅ EN BOG AF STEFAN AUST
AF PRODUCEREN BAG
”DER UNTERGANG”
EN SAND HISTORIE OM VOR TIDS MEST BERYGTEDE TERRORISTER
BaaderMeinhof_BioPosterDK.indd 1 1/16/09 9:58:00 AM
DANMARKSPREMIERE 24. APRIl
kandidatuddannelse
Et samarbejde mellem it-vest og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
itko.dk
Kommunikation & Organisationmed The It Factor
Concept: Tessa & Judy - Grafi
k: Sannelin
k s
du
marketin
g
&
managem
ent
ITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:47:04
Kommunikation & Organisationmed The It Factor
itko.dk
Concept: Tessa & Judy - Grafi
k: Sannelin
k s
du
marketin
g
&
managem
ent
ITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:44:36
itko.dk
Kommunikation & Organisationmed The It Factor
Concept: Tessa & Judy - Grafi
k: Sannelin
k s
du
marketin
g
&
managem
ent
ITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:48:09
itko.dk
Kommunikation & Organisationmed The It Factor
Concept: Tessa & Judy - Grafi
k: Sannelin
k s
du
marketin
g
&
managem
ent
ITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:48:24
itko.dk
Kommunikation & Organisationmed The It Factor
Concept: Tessa & Judy - Grafi
k: Sannelin
k s
du
marketin
g
&
managem
ent
ITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:45:07
itko.dk
Kommunikation & Organisationmed The It Factor
Concept: Tessa & Judy - Grafi
k: Sannelin
k s
du
marketin
g
&
managem
ent
ITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:47:23
IT KommunIKaTIon organIsaTIon
Ansøgningsfrist 1. juliwww.itko.dk
Kommunikation & Organisationmed The It Factor
itko.dk
Concept: Tessa & Judy - Grafi
k: Sannelin
k s
du
marketin
g
&
managem
ent
ITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:45:25
itko.dk
Kommunikation & Organisationmed The It Factor
Concept: Tessa & Judy - Grafi
k: Sannelin
k s
du
marketin
g
&
managem
ent
itko.dk
Kommunikation & Organisationmed The It Factor
Concept: Tessa & Judy - Grafi
k: Sannelin
k s
du
marketin
g
&
managem
ent
ITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:48:35
karriere
HVAD ER DIT KARRIERE-DNA LAVET AF?
Vi investerer i din fremtid
Erfaren statsminister? Hårdkogt karrierefræser? Eller uafklaret studer-ende? Alle har stået over for det samme svære spørgsmål: Hvad er jeg egentlig lavet af? Og hvad er mine kompetencer?
Det kan du få afklaret nu!
Kig forbi vores kontorer i Odense, Esbjerg, Kolding og Sønderborg og få en snak med os om, hvad du kan og vil med din uddannelse. Du kan også klikke dig ind på www.karriereprofil.dk og smug-teste dine kompetencer.
Vi glæder os til at gøre dig klogere på dit karriere-DNA. Læs meget mere på www.sdu.dk/karriere.
28 RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
RUST i Roskilderus
Foto: rasmus Weng Karlsen
i de næste tre numre af rUST tager vi temperatu-ren på festivalfeberen. rUST varmer op til ros-kilde Festival 2009 og tager dig i hånden før, under og efter årets brag.
Er du klar til årets Roskilde Festival? Det er vi.
Og hvis du endnu ikke er forberedt, lover vi, at
RUST nok skal få dig i stemning med en stribe
artikler, der guider dig, så du får den størst
mulige festivaloplevelse. Og den bedste måde
at gøre det på, er selvfølgelig en konkurrence,
hvor du kan vinde billetter kvit og frit. Så
skulle der også være råd til en ekstra dåsepo-
stej – eller helt præcis 223.
Store navne som Coldplay, Oasis og Slipknot
er allerede offentliggjort, så man kan vist
roligt sige, at der er lagt op til det helt store
Roskildeeventyr.
Inden det går løs på den udtrådte dyrskue-
plads, løfter RUST sløret for, hvordan du får
mest ud af din dyrt købte eller heldigt vundne
festivalbillet. Glæd dig til at få en pause fra
studiet og komme i gang med at pakke telt-
pløkker, engangsgrill, gummistøvler og ølhat
ned i Fjällræven.
Mens du venter på de næste numres Roskilde-
guide, kan du deltage i vores fantastiske kon-
kurrence. God fornøjelse.
VIND BILLET TIL ROSKILDE FESTIVAL 2009De næste tre måneder udlodder RUST
billetter til årets Roskilde Festival. I den-
ne måned står 2 billetter på højkant. Det
eneste du skal gøre er at svare på følgende
spørgsmål:
Hvor mange nedbørstimer var der under
Roskilde Festival 2007?
a) 25
b) 35
c) 45
Send en mail med dit svar samt navn og
telefonnummer til [email protected] med
”Roskilde” i emnefeltet. Vi trækker lod
blandt de rigtige svar. Vinderne får direk-
te besked. Held og lykke!
KulturkalenderAprili påsken er der rig mulighed for at tage hjem på ferie, da det er lidt sløvt med koncerter. Til gengæld er der fyldt godt op med lækkerier i godteposen efter påske. Selvom det er hårdt for SU-budgettet - billetpris 295 kr. - ville jeg være et skarn, hvis jeg ikke anbefalede Steffen Brandt og Tina Dickow. i den mere specielle genre kan Prins nitram anbe-fales. Slut måneden af med et brag, og tag til ”lortekoncert” med roben og Knud. Som en lille ekstra info er der lørdag d. 4. april international Plademesse på Posten klokken 11.00-16.00.
Catia Schmidt, [email protected]
Onsdag 1. april: Songwriters Circle, Dexter kl.
20.00
torsdag 2. april: niarn, Posten kl. 20.00
Fredag 3. april: Danser med Drenge, odense
idrætspark kl. 20.30
Fredag 3. april: lisa nilsson, Posten kl. 21.00
Lørdag 4. april: Skipper Just Frost, Posten
kl. 21.00
Fredag 10. april: heidi, Magasinet kl. 20.00
Fredag 10. april: The Dreams, Posten kl. 21.00
Lørdag 11. april: Turboweekend og When Saints
Go Machine, Kulturmaskinen
kl. 20.00
Lørdag 11. april: Jokeren og Ufo Yepha, Posten
kl. 21.00
torsdag 16. april: hatesphere, Posten kl. 20.00
Fredag 17. april: Beth hart, Magasinet kl. 20.00
Lørdag 18. april: Tim Christensen og Mads lan-
ger, Posten kl. 20.00/ekstra
koncert
Søndag 19. april: Veto, Magasinet kl. 20.00
Søndag 19. april: Steffen Brandt og Tina Dickow,
Posten kl. 20.00
torsdag 25. april: Karrierekanonens Showcase,
Posten kl. 20.00
Fredag 24. april: lily electric og The river Pho-
enix, Kansas City kl. 20.00
Fredag 24. april: Prins nitram & Viva Vertigo,
Kulturmaskinen kl. 20.00
Fredag 24. april: Jens Unmack, Posten kl. 21.00
Fredag 24. april: Bruce Guthro med band, Maga-
sinet kl. 20.00
Lørdag 25. april: Birk Storm og Maria Timm, Dex-
ter kl. 21.00
Søndag 26. april: Steffen Brandt og Tina Dickow,
Posten kl. 20.00/ekstra koncert
torsdag 30. april: roben og Knud, Posten kl.
20.00
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 29
RUST - STUdenTeRbladeT foR SyddanSk UniveRSiTeT30
”Godaften og velkommen til Rastaskøgerne,”
lyder det gennem højtalerne i Odense Studen-
terradios baglokale. Klokken er 20.15 og to af
værterne fra reggaeprogrammet Rastaskøger-
ne sidder klar ved mikrofonerne. Sandra Hau-
gaards og Sally Hildens stemmer lyder klare
og rolige, men for blot en halv time siden var
de knap så afslappede.
Klokken kvart i otte var studerende Michael
Lauritsen, der skulle hjælpe dem med teknik,
nemlig ikke ankommet.
”Hvad gør vi?” spørger Sandra Haugaard og
kigger over på Sally Hilden. De har aldrig prø-
vet at styre teknikken i radiostudiet før, da
Michael Lauritsen stod for det hele første
gang, de sendte. Denne gang skal han lære
dem det tekniske, men ellers bare være i nær-
heden, hvis det går helt galt.
Den første øl bliver åbnet, mens de gennem-
går deres noter. Ind imellem kigger de hen
mod døren. Det digitale ur, der er i lokalet,
nærmer sig hurtigt klokken 20.00. Pludselig
dukker Michael Lauritsen forpustet op. Det er
i sidste øjeblik, for radioprogrammet Our
House slutter af med en opfordring til at blive
på kanalen.
Michael, Sally og Sandra går ind og gør sig
klar. De skal sende fra klokken 20, men
Michael Lauritsen sætter en sang på og begyn-
der at forklare Sally Hilden de tekniske ting.
Efter adskillige sange, kan de endelig sætte
deres jingle på og gå i gang med programmet.
Reggaeskolen
Starten går glat. Michael Lauritsen går ud i
baglokalet igen og lader Sally Hilden styre det
tekniske, men der går ikke lang tid, før deres
snak pludselig bliver afløst af stilhed i radio-
en. Den introducerede sang vil ikke spille, og
Sally Hilden roder febrilsk med sin computer.
Sandra Haugaard prøver at snakke videre,
indtil sangen endelig begynder at spille.
Sangene giver en pause for de to værter, og
Sally Hilden holder øje med, hvor lang tid der
er, til de skal på igen.
”Vi har tre minutter,” siger Sally Hilden, og de
læner sig tilbage i stolen og tager en tår af
deres øl.
Normalt er de tre værter på programmet, men
den tredje vært Tina Tjørner er ikke til stede
denne fredag. Hun er i København. Sandra
Haugaard forklarer, at det giver en frihed for
dem, at være tre værter, da de er alle sammen
er tilflyttere til Odense. Næste gang er det Sal-
ly Hilden, der tager en smuttur hjem til fami-
lie og venner.
Sangen fader ud i radioen, og Sally Hilden
begynder at fortælle om et af dagens emner:
Reggae i 70’erne. Ingen af de tre værter er
eksperter på reggaeområdet, men kalder sig
selv entusiaster. Derfor laver de programmet
som en skole. En af dem sætter sig ind i et
emne og underviser de andre. De kalder deres
program for et musikprogram, men med infor-
mationer.
Inden næste sang går på opfordrer de lytterne
til at skrive en sms ind og fortælle om deres
bedste reggaeoplevelse.
”Vi vil egentlig gerne høre fra vores lyttere,
men de er af en eller anden grund lidt gener-
te,” forklarer Sally Hilden grinende mens
Bob Marleys stemme fylder radioen. Indtil
Rastaskøgerne i aktionFreja Czajkowski, [email protected]
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 31
videre har de nemlig ikke fået særlig mange
beskeder.
Konkurrerer med X Factor
Sendetidspunktet ligger lige oven i X Factor,
men det anser de ikke som et problem.
”X Factor er sådan et amerikansk program i
modsætning til os. Jeg synes, vi kommer med
et godt alternativ, så man kan blive klogere i
stedet for dummere,” forklarer Sandra Hau-
gaard og tilføjer: ”og så bliver X Factor jo gen-
udsendt.”
Sally Hilden begynder at rode med sin compu-
ter. De skal på igen, men alle de planlagte san-
ge er pludselig forsvundet.
”De kan da ikke bare forsvinde,” siger hun, og
Sandra Haugaard kommer over til hende. De
finder et USB-stik frem, hvor alle sangene lig-
ger på og overfører dem atter til computeren.
Da den næste sang skal på, er sangene igen
klar på computeren.
Sangene forsvinder flere gange i løbet af den
to timer lange udsendelse og der opstår stilhed
i radioen gang på gang. Men Sally Hilden og
Sandra Haugaard tager det med et grin, der er
jo ikke noget at gøre ved det. Sally forklarer,
at det gik meget bedre første gang, de sendte,
men der var det jo også Michael Lauritsen, der
styrede teknikken. I dag har han kun trådt til
de få gange, det var nødvendigt. Det ærgrer
dem lidt, at de havde så mange fejl. Der er
nemlig en reggaeekspert, der lytter med den-
ne gang. Men da programmet slutter, tikker
der en sms ind fra eksperten med ros til de to
værter.
Støvsuger cyberspace
Klokken 22 slår de sig ned i sofaerne i baglo-
kalet og drikker en øl, mens en genudsendelse
af et andet program spiller i radioen.
”Jeg synes faktisk, at det gik godt, det hele
taget i betragtning. Der var i hvert fald et
radioprogram,” siger Sally Hilden. De er beg-
ge lidt trætte efter at have været på i to timer,
og kinderne har da også fået lidt farve ovenpå
kaosset. De har slet ikke nået alt det, de havde
planlagt, men det kan nok bruges en anden
gang.
”Vi har brugt 25 timer på at forberede os. Det
er næsten pinligt at sige efter vores præstati-
on, men det er jo et emne, vi ikke ved så meget
om,” siger Sally Hilden. Sandra Haugaard for-
klarer, at de er nødt til at støvsuge cyberspace
og lytte utallige numre igennem for at finde
dem, der er fedest.
”Vi hygger os jo,” siger Sandra Haugaard og
Sally Hilden giver hende ret.
”Men jeg glæder mig rigtig meget til, at vi har
så godt styr på det, at man har et overblik,”
siger hun, inden de går hjem på weekend.
Det var en blanding af kaos, grin og øl, da reggaeprogrammet rastaskøgerne for anden gang gik i luften på odense Studenterradio.
32
Storbyferie på SU
Sommerferien venter lige om hjørnet, og hvis du endnu ikke har besluttet, hvad du vil bru-ge den uoverskueligt store mængde fritid på, så kommer rUST her med nogle seriøse bud: Brug en uge eller to i én af europas fantastiske storby-er. Det er billigere end du tror.Kristine Sofie Bugbee, [email protected]
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
LONDON
Fly Cimber Sterling 615 kr. fra Kastrup Lufthavn.
Ryanair 395,80 kr. fra Billund.
Hotel Fra 127 kr. pr. nat.
Fundet på Hotels.dk.
RUST anbefaler Camden Market. Når du har brugt nok tid på fede
caféer, dyre restauranter og moderigtige butikker i centrum, så tag en
tur på Camden. Det er en helt anden verden, og du kommer næppe til at
kede dig. Stedet bugner af gode tilbud, underlige mennesker og hygge-
lige spisesteder. Hvis du vil have lidt mere for dine penge, så skal du
shoppe her – du finder alt fra billige kopivarer, anderledes tøj, hjemme-
lavede møbler, magiske svampe (…), spåkoner og musik til solbriller,
mad, lattergas i balloner, spændende smykker og smukke, håndlavede
spejle og tæpper. God fornøjelse.
PARIS
Fly Norwegian 649 kr. fra Kastrup Lufthavn. Air Berlin 805 kr. fra
Kastrup Lufthavn.
Hotel Fra 290 kr. pr. nat.
Fundet på Hotels.dk.
RUST anbefaler Montmartre. Her kan du virkelig opleve den parisiske
storbystemning og nyde livet. Dette er nok det sted, hvor du lettest kob-
ler af og glemmer den grå betonhverdag på SDU. Her kan du drikke
latté på en af de hyggelige caféer i området eller betale en kunstner for
at male et portræt af dig. Og apropos at være model: Glem ikke, at Paris
har alt, hvad dit hjerte kan begære, når det kommer til sko, tøj og acces-
sories. Det er lidt fedt at få de fede ting før alle andre, ikke?
33
MILANO
Fly Ryanair 591,15 kr. fra Billund. Easyjet 500,90 kr.
fra Kastrup Lufthavn.
Hotel Fra 244 kr. pr. nat.
Fundet på Hotels.dk.
RUST anbefaler Milano fordi der både findes kunst, slotte, markeder
og gamle bygninger, men også moderne caféer, trendy butikker og hyg-
gelige områder i centrum. Der kan være langt mellem de forskellige
seværdigheder, men det gør ikke noget – så får man mere af byen at se.
BERLIN
Fly EasyJet 406 kr. fra Kastrup Lufthavn. Air Berlin 656 kr. fra Kastrup
Lufthavn.
Hotel Fra 156 kr. pr. nat.
Fundet på Hotels.dk.
Rust anbefaler Kurfürstendamm, der er byens store handelsgade. Den
strækker sig over 3,5 kilometer og har alt, hvad en shoppelysten, storby-
udforskende, rejseglad RUST-læser har behov for: Fede butikker, gode
restauranter, hyggelige caféer og ægte storbystemning.
BARCELONA
Fly Cimber Sterling 1239 kr. fra Kastrup Lufthavn.
SAS 1392 kr. fra Kastrup Lufthavn.
Hotel Fra 181 kr. pr. nat. Fundet på Hotels.dk.
Rust anbefaler Tibidabo. Fra Tibidabo-bjerget er der en fantastisk
udsigt over Barcelona. Forståeligt nok: Det ligger 542 meter over hav-
overfladen. Det er dog ikke kun udsigten, du kan nyde fra Tibidabo – der
ligger nemlig et 100 år gammelt tivoli, smukke villaer og elegante café-
er. Der er oplevelser nok. Hvor ofte har man mulighed for sådan en
udflugt?
De følgende priser er baseret på rejser i begyndelsen af juli 2009 tur/
retur. Jo hurtigere, du køber din billet, jo billigere er den. Samtlige pri-
ser er inklusive skatter, afgifter og andre latterlige ekstraomkostninger.
RUST garanterer ikke, at du finder samme gode priser, da de er aktu-
elle i skrivende stund og ikke nødvendigvis i april.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT34
FaKta
Peter Svensson
• Født 28. december 1983
• Har spillet håndbold siden han var 12 år
• Stregspiller i GOG siden 2003
• Har kontrakt med GOG til 2011
• Drømmer om spillet i den tyske liga
• Startede på SDU i sommeren 2004
• Har en bachelor i historie og samfundsfag
fra SDU
• Læser sin kandidat på Center for Mellem-
øststudier
• Træner fire-fem timer dagligt
• Er på skolebænken tre timer om ugen
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 35
Peter Svensson pakker studie-livet i sportstasken. han priori-terer håndbolden højest, men interessen for Mellemøsten skal også dyrkes. Selvom håndbold fylder mest i hans liv, så mener stregspilleren, at det er vigtigt at have noget at fal-de tilbage på.
Sofie Amalie rasmussen,
Foto: D3-reklame A/S
Peter Svensson er en travl mand. Han spiller
håndbold på eliteplan i GOG Svendborg TGI,
men studerer samtidig på Syddansk Universi-
tet i Odense, hvor han i øjeblikket tager sin
kandidat på Center for Mellemøststudier. Peter
Svensson er dog ikke ét sekund i tvivl om sin
prioritering.
”Håndbolden betyder mest for mig. Absolut.
Jeg har altid haft håndbold i første række, men
det er rart at have en uddannelse at falde tilba-
ge på,” siger han.
Et ukendt ansigt på SDU
På de sydfynske håndboldbaner kaster Peter
Svensson bolden fra sin stregposition, men
han kaster ikke nær så mange blikke i det
undervisningsmateriale, som hører til på Mel-
lemøststudiet.
”Jeg er til undervisning en gang om ugen, så
det er cirka tre timer ud af de seks timer, som
jeg har på dette semester,” fortæller Peter
Svensson.
Af hensyn til sin træning kan han ikke være så
meget på universitetet, og det kan stregspille-
ren godt se ulemperne ved.
”Jeg går selvfølgelig glip af det sociale liv på
studiet, men på den anden side har jeg aldrig
været en del af det. Jeg ved ikke, hvad jeg går
glip af, og derfor savner jeg det nok ikke så
meget, som jeg måske ville.”
På grund af sin professionelle sportskarriere er
byturene få, og tømmermændene er sjældent
eksisterende i weekenden. Men det er ikke
ensbetydende med, at Peter Svensson ikke har
noget socialt liv.
”Jeg er sammen med kammeraterne i klubben,
og det er nok lige så naturligt, for det er dem,
jeg tilbringer mest tid sammen med til hver-
dag,” forklarer han.
Peter Svensson fortæller selv, at han er for-
holdsvis anonym på sit studie. Der er ganske
få, som er klar over, at han spiller håndbold på
eliteplan.
”Jeg går ikke rundt med et stort skilt, hvor der
står ”håndboldspiller” på. Jeg kommer for at
modtage undervisning, og derfor er jeg rimelig
anonym,” fortæller han.
Sjællandske ben på fynske baner
Peter Svensson har spillet håndbold, siden han
var 12 år. Før det prøvede han kræfter med
andre sportsgrene, men oplevelsen på hånd-
boldbanen kom til at betyde noget særligt.
”Jeg havde ikke succes med fodbold, som de
fleste af drengene, men jeg syntes håndbold
var rigtig sjovt. Jeg fik nogle gode kammera-
ter, og jeg glædede mig til hver træning,”
husker Peter Svensson.
Med tiden kom seriøsiteten på banen, og det
var en stor udfordring for teenageren.
”Det blev mere alvorligt. Engagementet blev
større, holdet blev bedre, og vi begyndte at
rykke op i rækkerne,” fortæller Peter Svens-
son.
Han startede i Sierslev på Sjælland. Så kom
turen til Dalby, og siden år 2003 har han løbet
på banerne i den sydfynske klub. Peter Svens-
son er rigtig glad for at være i GOG, og han har
kontrakt med klubben indtil år 2011. Siden
Peter Svensson kom til GOG, er klubben dog
gledet længere ned ad ranglisten, men streg-
spilleren er ved godt mod.
”GOG var for få år siden et af de bedste danske
hold, men vi er røget langt ned på listen det
seneste år. GOG har været en topklub i 20 år
og har vundet flere mesterskaber, så det er en
historisk dårlig plads, vi har nu. Det er både
nyt og uhørt,” fortæller Peter Svensson.
På trods af klubbens dårlige placering har han
ingen intentioner om at løbe fra sin kontrakt
med klubben. Drømmen om udlandet befinder
sig også hos spilleren, og det er især Tyskland,
som tiltrækker sig størst opmærksomhed fra
Peter Svensson.
”Det er tæt på Danmark, så man kan være i
nærheden af familien, og så er Tyskland hånd-
boldmæssigt meget attraktiv. Spanien kunne
også være en mulighed, men forskellene på
kulturerne spiller også ind,” mener Peter
Svensson.
GOG vs. SDU
Drømmen om udlandet venter dog på Peter
Svensson. GOG’s usædvanlige dårlige, sports-
lige position (i skrivende stund ligger GOG
nummer 11 i landets bedste håndboldrække,
red.) skræmmer ikke Peter Svensson væk. Han
mener tværtimod, at der nu skal kæmpes end-
nu hårdere end før.
”Det er en uvant position og situation for spil-
lerne at ligge i bunden, så det har været en
Mød en medstuderenderUST bringer i hvert nummer et portræt af en studerende på SDU. Personen har gjort sig be-mærket blandt sine medstuderende på grund af sine i øjenfaldende fritidsbeskæftigelser eller sin særlige baggrund. Det eneste reelle krav til portrættet er, at den studerende skal læse på SDU. Så hvis DU kender nogen, som gør/har gjort noget specielt, usædvanligt eller inspirerende, så anmeld personen til skribent Sofie Amalie rasmussen på mail: [email protected]
Håndbolden kastes før bogen åbnes
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT36
svær omstilling. Der er nogle psykologiske
processer, man skal igennem, og med den spil-
lemæssige krise, vi er i, må vi bare tage
arbejdshandskerne på,” konkluderer Peter
Svensson.
Stregspilleren vil selv betegne sin spillestil
som fysisk betonet, men det er ikke just, hvad
man kan sige om hans optræden på SDU.
”Jeg begyndte at læse på SDU, inden jeg for
alvor begyndte at spille i GOG,” fortæller
Peter Svensson.
Han tog til Fyn for at læse på Center for Mel-
lemøststudier. Et emne, som havde interesse-
ret ham siden gymnasietiden. Han tog sin
bachelor i historie med samfundsfag som side-
fag på normeret tid, og han er nu i
gang med sin kandidat på Center for Mellem-
øststudier. Peter Svensson mangler tre seme-
stre, som inkluderer praktik og speciale.
”På grund af min sport bliver jeg nødt til at
blive inden for landets grænser i min praktik-
periode. De fleste tager nok til udlandet, og
måske især til Mellemøsten. Og det ville jeg
nok også gøre, hvis jeg ikke skulle spille,” for-
tæller Peter Svensson.
Jens Franck fra SDU’s Elitecenter og Peter
Seeberg, studieleder på Center for Mellemøst-
studier, har begge hjulpet Peter Svensson med
at kombinere sporten og studiet på en fornuf-
tig og overkommelig måde. De to herrer hjæl-
per Peter Svensson med de mange prakti-
ske opgaver, som ligger i forlængelse
af hans studietid fra en henholdsvis
sportslig og studierelateret vinkel.
Blandt kollegaerne i håndboldmil-
jøet findes der også studerende, og
de holder gejsten oppe hos hinan-
den. Peter Svensson oplever, at
der spillerne imellem bliver vist
omtanke og opbakning til deres
respektive studier. De støtter hin-
anden, og det giver spillerne yderli-
gere opbakning til at fortsætte arbej-
det på banen og på skolebænken.
Svensson hviler i sporten
Peter Svensson lægger ikke skjul på, at spor-
ten betyder mest for ham. Han er alligevel glad
for, at han sideløbende kan få en uddannelse,
som han oven i købet har ønsket sig længe.
”Jeg er ret privilegeret. Jeg dyrker mine inte-
resser, og jeg kan gøre det under gunstige for-
udsætninger,” fortæller Peter Svensson.
Han fortryder ikke sine valg, men er derimod
glad for, hvad sporten kan give studiet og
omvendt.
”Sporten fokuserer på holdånd, mens studiet
er ret individuelt. Det er en god kombination,”
siger Peter Svensson.
Han fremhæver desuden sportens selvdisci-
plin som specielt gavnlig under eksamensræ-
set. Pensum bliver indhentet til sidst, præstati-
onsangsten til eksamen bliver vendt til noget
positivt, og konkurrenceånden når også frem
til det grønne bord.
”Jeg bruger min nervøsitet positivt og går ind
til eksamen og giver den gas,” forklarer sports-
manden.
Peter Svensson tager tingene, som de kommer.
Han gør sig ingen forhåbninger om at komme
på landsholdet, men hvis tilbuddet kommer,
vil han tage imod det. Ifølge Peter Svensson
selv er han
bidt af håndbold, og han elsker sin træning.
”Jeg gør det til, hvad det er for mig. Og det
fungerer. Jeg kører min egen plan for studiet
og sporten, og dermed undgår jeg unødvendig
stress,” fortæller han.
Hvad angår fremtiden, tror Peter Svensson, at
han om fem år har færdiggjort sin uddannelse
og koncentrerer sig om håndbolden. Han er
dog straks mere usikker på fremtiden om ti år.
Han forudser, at hans krop nok er stået af til
den tid, og dermed vil uddannelsen komme
ham til gode.
”Man skal gøre tingene til det, man føler, man
kan. Man skal være realistisk om sin formåen,
både inden for studiet og sporten, men så kan
det også godt fungere,” siger Peter Svensson.
Han prioriterede tidligt i forløbet sport og stu-
dium efter egen overbevisning og har selv
nogle retningslinjer for sin nuværende tospo-
rede karrierevej.
”Det tager den tid, det tager, og det skal man
være opmærksom på. At sætte nogle regler for
sig selv kan være en god ting, men man skal
passe på, at man ikke kører træt i det. Hvis jeg
kan komme til en ekstra undervisningstime,
så er det fint, men hvis det glipper, er det også
okay. Det bliver jeg ikke videre deprimeret
af,” slutter Peter Svensson.
FaKta
Peter Seeberg, Studieleder, Center for Mellemøststudier:
• Peter er en rolig og kompetent studerende, som jeg på det personlige og faglige plan har et særdeles godt indtryk af.
• Vi har indgået et samarbejde, hvor jeg som studieleder og ansat ved Center for Mellemøststudier har hjulpet til med at sammensætte et
fagligt studieprogram, der muliggør, at Peter kan passe sit træningsprogram som elitehåndboldspiller på allerhøjeste niveau, men sam-
tidig med en begrænset - og altså kalkuleret - forsinkelse kan læse Mellemøststudier på kandidatniveau. Det giver derfor sig selv, at
dette kræver et overbevisende engagement.
• Vi har et fint og - synes jeg - professionelt samarbejde, hvor tingene siges lige ud. Peter har kastet sig ud i et ambitiøst projekt, som fra
begges side fordrer, at der kommunikeres direkte og klart. Det gør vi så - og det fungerer, som Peters resultater viser!
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 37
Lea og Søren
APRIL
Kærlighed: I april vil Venus gå ind i din levebane.
Du vil mærke en stigende interesse for din person-
lighed. Det samme sker på studiet. Dine kammera-
ter og dine undervisere lægger mere mærke til dig.
Økonomi: Du vil i starten af måneden få plus på
kontoen, men dette vil vise sig at være dårligt for
økonomien. Du begynder at bruge mere, end du bør,
og sidst på måneden vil du have samme problemer,
som før du fik penge på lommen. Derfor skal du
være påpasselig, så dankortet ikke bliver for varmt.
Studie: Din kalender er alt andet end tom. Du får
svært ved at vælge blandt de mange tilbud, som du
får. En god ide vil være, at du sætter studiet højere
end kærligheden – medmindre du vælger at kombi-
nere tingene.
Månedens råd: Tænk dig ekstra om og aftal spil-
lereglerne, hvis du skulle finde på at blive ekstra
intim med din underviser.
Denne måneds stjerner – af Jon Gyldenkærne
Nu er foråret på vej, og det betyder flirts, forelskelser og fortry-delsespiller. Men i starten af april er det jo påske. I påsken skal man lege med æg, men da æg er dyre og ikke holder så længe, har jeg købt en masse perleløg. Af dem kan man lave alt muligt flot. Jeg lavede en kæde af mine løg og gav den til Lea. Hun blev rigtig glad for den, og den smagte også bedre end rav. De fylder ikke så meget, og derfor slipper Lea også for at få store løg i munden.
Bagsiden med løg på
Karen Straarup Møller, [email protected] og
Jens Thorborg, [email protected]
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT38
Lea og Søren
Mellem venner- Min kone sagde, at hun
ikke ville have nogen fødselsdags-gave i år, men foreslog, at vi i stedet
gjorde ét eller andet sammen.- Gjorde I så det?
- Ja, vi skændtes over, at jeg ikke havde købt nogen fødselsdagsgave
til hende.
I toget:
En punker og en pensionist
sidder i et tog og kigger skævt på
hinanden. Pludselig udbryder punkeren:
- Hva’ så Gamle? Har du nogen sinde prøvet
noget vildt i dine yngre dage?
Så svarede pensionisten
- Ja, jeg har engang bollet en høne, og nu
sidder jeg og spekulerer på, om du er
min søn!
Denne måneds vinder: Hørt i slyngelstuen
Manden ligger nøgen med en cigaret i hånden efter at
have haft hed sex med en smuk, ung kvinde.
- Hvad ville din kone sige, hvis hun kunne se dig nu?
spurgte kvinden.
- Hun ville blive afsindig vred, og det kan jeg da godt
forstå. Hun tror jo, at jeg er holdt op med at ryge.
I kantinen
En kvinde ligger på hotellets
tag og tager sol, da en tjener kommer
styrtende og beder hende tage tøj på.
- Hvorfor? For det første ligger jeg på maven,
så hvis nogen kommer herop, så kan de intet se,
og for det andet har jeg håndklædet klar, sagde
kvinden.
- Ja, og for det tredje ligger du på glastaget til
spisesalen, svarede tjeneren.
Igen i denne måned har vi lavet et potpourri af vittigheder. Du kan sende din vittighed til os, så vælger vi den bedste ud og honorerer den med et gavekort på 50 kroner til Imerco.
Månedens opskrift er: GLASEREDE PERLELØG
Til denne dejlige aprilret skal der bruges:
1 kg. perleløg
50 g. sukker
75 g. smør
Sådan gør du: Perleløgene skoldes og pilles. Smelt sukkeret i
en gryde. Når sukkeret er let gyldent, tilsættes smør. Når
smørret så skummer, kommer du løgene i og steger dine løg,
indtil de er gyldne. Skru derefter ned og lad løgene simre
5-10 minutter, til de er dejlig møre.
Gunhilds gode mad – med løg på!Gundhild von der Recke giver dig denne måneds løgopskrift
Hørt ved middagsbordet:Den unge mand skulle flytte hjemmefra, og faderen sagde:
- Husk min dreng, hvis du kan elske med en kvinde lige så længe, som
det tager at ovnstege en kylling, så er du en rigtig mand.Sønnen svarede:- Hmm, er der så en speciel
grund til, at I har fået mikro-ovn?
Det muntre hjørne – med Anker og Poul Erik
Hos lægen:Tarzan mistede et øje, en arm og sin penis. En medi-cinmand gav ham et falkeøje, en abearm og en elefantsnabel. Senere spurgte han, hvordan det gik. Tarzan svarede: - Med øjet kan jeg se flere kilometer, og med armen kan jeg bedre svinge fra træ til træ - men jeg er træt af, at min pik konstant
stopper græs op i røven på mig!
39RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
Fortsat fra side 17, artiklen ”SDU sløjfer rusture”: APRILSNAR!
God påske på fynsk
DeltaG i albanis påskekampaGne på www.albanipaaske.Dk
man skal min. være 18 år for at deltage