RUST Marts 2009

RUSTMar

ts 2

009

RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

Huxi BachDR’s drengerøv elsker at blive hadet

Tandlægeskræk for studierabatIngen procenter at spare

Krumme går på SDUFra barnestjerne til bachelorgrad

Bliv graduate i Danske Bank-koncernenDanske Graduate er et udviklingsforløb, der begynder den 1. september 2009. Vi søger nyuddannede

kandidater inden for blandt andet økonomi, kommunikation, HR, forretningsudvikling, it, revision og

finansiering.

Fra udvikling til fast job

Du bliver ansat i et af vores forretningsområder og kommer rundt i andre afdelinger. Sammen med

andre graduates deltager du i kurser og aktiviteter, der sikrer din personlige og faglige udvikling – og

giver dig et godt netværk i koncernen. Når du er færdig med forløbet, fortsætter du i et fast job.

Danske Graduate Konference

Er du studerende eller nyuddannet fra universitetet eller handelshøjskolen, kan du få en introduktion

til Danske Graduate i København den 12. marts 2009. Her møder du medarbejdere og ledere, som

giver dig et fagligt indblik i koncernens arbejde og karrieremuligheder.

Læs mere, og tilmeld dig på

www.danskebank.com/danskegraduate

Mie Blem-JensenGraduate 2006–2007

Senior Controller 2009

216x303 Kandidatkonf Mie B Rust2009.indd 1 04/02/09 15.41

Marts. Vi er to måneder inde i året, og de

første har nok allerede opgivet nytårsfor-

sætterne og kastet sig over Marabou eller

de blå Kings, skrottet løbeskoene og klip-

pet medlemskortet til fitnesscenteret i

stykker. Men bare rolig. Med foråret kom-

mer der en ny mulighed for at starte på en

frisk og rette op på nogle af de dårlige va-

ner. I marts er der nemlig ikke frit valg på

alle hylder, når det gælder mere eller min-

dre gode undskyldninger for at springe

fra: Eksamenerne er for længst overstået,

og næste læseferie ligger stadig laaangt

ude i fremtiden. Forårssemesteret er godt i

gang, og hverdagens rutiner er tilpasset

det nye skema. Dagene er også blevet ly-

sere og har gjort din højfjeldssol fra Imer-

co overflødig, og studiekammeraterne er

blevet trætte af at høre om din vinterde-

pression. Kort sagt så er det på tide at gøre

noget ved alle de ting, du har udskudt, si-

den det blev for koldt til at cykle uden

handsker. Kom i gang!

Start med en rask forårsrengøring. Rul

gardinet op på kollegieværelset, åbn vin-

duet og lad en let forårsbrise slippe ind.

Fjern kaffekopperne med de interessante

bakteriekulturer i bunden, erkend at den

brunlige potteplante ikke har overlevet de

sidste måneders tørke, og send planten

samme vej som bjerget af sammenkrøllet

snotpapir, der stadig tårner sig op efter den

influenza, der kostede en reeksamen. Af-

monter røgalarmen for en kort stund og

brænd alle noterne, du alligevel ikke nåede

at bruge under den skriftlige prøve. Så er

du klar til at starte på en frisk.

I denne måneds udgave af RUST hjælper

vi dig også på vej med forårsrengøringen.

Det er ikke bare boligen der trænger til en

kærlig hånd, for måske har tænderne også

behov for et serviceeftersyn, nu hvor bis-

serne ikke længere kan skjules i vinterens

halvmørke. RUST har undersøgt om tand-

lægebesøget kan gøres mere SU-venligt.

Endnu en opfordring til at komme i gang

lyder fra RUST, når der gælder sommerfe-

rien. Der er nemlig også penge at spare

ved at tænke lidt ud i fremtiden og allerede

nu planlægge, hvor der skal solbades hen-

ne i år.

Og mens du har kalenderen fremme, kan

du lige så godt sætte de nødvendige kryd-

ser efter Kulturkalenderens anbefalinger

og ikke mindst vores astrolog John Gyl-

denkærnes uforudsigelige forudsigelser på

de bagerste sider.

En sidste formaning skal der lyde fra de

bedrevidende redaktører: Sæt god tid af til

at læse bladet.

Chefredaktørerne

leDeR

Chefredaktører Kristine Sofie Bugbee, ansvarshavendeNikolaj SchultzBenedikte B. Rasmussen

AnnonceansvarligChannette Coco LiberskiTlf.: 41 65 45 83E-mail: [email protected]

Layoutwww.monicabrix.com

UdgiverStudenterButikken

Oplag2.500

Trykone2one

DistributionAlle afdelinger af Syddansk Universitet og udvalgte caféer i Odense

RUSTCampusvej 555230 Odense Mwww.rustonline.dkE-mail:[email protected] www. rustonline.dk

ISSN 1604-5238

RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT4

9 m/s

VI VARSLERSTORMENDE VIDENSKULING

Vi investerer i din fremtid

Arrangementsudsigten for foråret 2009: Friske og nye fordybelsesmuligheder fra skiftende syddanske vindreretninger.

Risiko for store mængder inspirerende nedbør.

Vidensstød af orkanstyrke i forbindelse med et kraftigt arrangementstryk, med chance for inspirerende seminarer.

Klart vejr og solrige kurser.

Sidst på semestret personlig opklaring og høje temperaturer.

KarriereCentret har sammensat et alsidigt og inspirerende program med i alt 31 kar- riererelaterede kurser for dig. Se dem alle og tilmeld dig på: www.sdu.dk/karriere under arrangementer. Det er helt gratis!

Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11

STUDIERABAT Mandag - torsdag. Vis studiekort og få kr. 10 i rabat.

I BIOCITY NETOP NU DANMARKSPREMIERE 6. MARTS

DANMARKSPREMIERE 13. MARTS DANMARKSPREMIERE 20. MARTS

10 Oscarnomineringer

STUDIERABAT ALLE DAGE 10 kr gælder alle dage -dog ikke sammen med andre rabatter

Vi har måske ikke den største !- til gengæld gør vi lidt extra ud af for- og efterspillet...

66 13 16 16www.cafebio.dk

1x50

NORDISK FILM præsenterer

en film af NILS MALMROS

premiere 6. marts premiere 13. marts

premiere 20. marts

B A S E R E T P Å D E T P U L I T Z E R P R I S V I N D E N D E S T Y K K E

D E R E R I N G E N E N T Y D I G S A N D H E D

1x50

prem

iere

6. m

arts

prem

iere

13.

mar

ts

premiere 27. februar

rUSTInDholD

RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 5

6-7DebatsiderneDe studerende har ordet

8-12Portræt af Huxi BachStort interview med tv-værten, der droppede ud af skolen og al-

drig helt bliver voksen.

1410 billigsteSådan hilser du foråret velkommen med hjælp fra din SU.

15-16Tandlægeskræk for studierabatRUST har undersøgt muligheden for SU-venlige tandlægebe-

søg.

17Mød en ansatRUST sætter fokus på en ansat hver måned. Lær pæremanden,

rengøringskonen og kantinedamen lidt bedre at kende.

18-19BiokemitalentetAnna Klawonn har kun en bachelor i biokemi men er allerede

ansat som forsker på fuldtid.

21-23SDU i knæhøjdeAfslører dine sko, hvad du studerer?

24-25Niche netdatingRUST er gået på jagt i dating-junglen og har fundet hjemmesi-

derne til dig, der leder efter noget specielt.

26-28Mød en medstuderendeRUST sætter fokus på en studerende hver måned. Læs om Ben-

jamin Rothenborg Vibe, der havde rollen som Krumme, før

han gik den akademiske vej.

30Forfaldets skønhedHvad sker der for al den rust på SDU?

31HavhestenDen faste stribe i RUST

32-33Glem Oxfords gode rygteRUST har snakket med Thomas Finch, der studerer på Oxford

Universitet.

34-35Planlæg din sommerferieArtikelserie: I denne måned kan du læse om interrail, roadtrips

og festivaler.

36Hvordan man…Denne måned: Hvordan man husker at stille uret til sommertid.

37KulturkalenderDin kulturguide til Odenses natteliv i marts måned.

38-39Bagsiden med løg påAnker, Poul Erik, Gundhild von der Recke, John Gyldenkærne,

Søren og Lea laver spas med løg.


VoXPoP

Indlæg:

Uddannelse, der kan svare sigEfter fire veloverståede år på mit stats-

kundskabsstudie, er jeg efterhånden ved at

være nået til det punkt, hvor jeg kan løfte

øjnene fra bøgerne og se lyset for enden af

tunnelen.

Men det ser ikke alt for lyst ud.

Paradokset

Når jeg om et år er færdig med mit studie,

vil jeg blive straffet for at have taget en ud-

dannelse. Jeg vil her komme ud til et skat-

tetryk, der vil æde over 60 % af min ind-

komst hver måned. Blot fordi jeg har valgt

at tage en længerevarende uddannelse.

Og det forstår jeg ikke.

Der er skat på benzin, for at vi ikke skal

forurene naturen i unødigt omfang.

Der er skat på vand, da det er en knap res-

source, som vi skal værne om.

Og der er skat på højtuddannede, for at vi

ikke skal uddanne os - eller?

Paradokset er klart, men forståelsen mang-

ler.

Straffet for at tage en uddannelse

Regnestykket er klart: Vi værdsætter ikke

de unge, der vælger at tage en uddannelse.

Lad os derfor få sænket skatten og skabe

en større motivation til at tage en længere-

varende uddannelse til gavn for den enkel-

te selv og for samfundet.

Lasse Honoré Rasmussen, Statskund-

skabsstuderende, bestyrelseskandidat for

Borgerlige Studerende

Camilla Lagstrøm, 21 år,

journalistik, 2. semester

Hvad synes du om faciliteterne på Syddansk Universitet?

Jeg synes, at de er kedelige. Det hele er meget ano-

nymt og kedeligt. Der er ikke rigtigt noget, der

er iøjnefaldende. Specielt farverne – alting er

meget gråt. Der er ikke rigtigt noget kreativt

over det overhovedet.

Hvad er det bedste herude?

Center for Journalistik, for der er lidt flere

sjove ting, der kan appellere til ens kreati-

vitet. Vi har for eksempel tv-redskaber

som mikrofoner, kameraer og computer-

udstyr. På Medietorvet er der mulighed for

at tale sammen. Det er et forum, hvor man

har mulighed for at mødes.

Hvad er det værste på campus?

Det er, at det er så stort. Der er ikke rig-

tigt noget sammenhold uden for det

center, man hører til. Også med fe-

sterne - jeg har i hvert tilfælde ikke

rigtigt deltaget i dem, for jeg sy-

nes, de er meget store, og det er

svært at tale sammen til arran-

gementerne.

Er der noget, der mangler?

Et supermarked. Det kunne

være fedt, når man bruger så

meget tid herude, at der så

var et sted, som ikke er kan-

tinen, så man kunne spare

lidt penge.

UN

IDeBaT Sophie Bremer, [email protected]

Foto: Sophie Bremer

Velkommen til RUSTdebat RUSTdebat er din mulighed for at ytre dig om SDU. Du kan skrive om alt – omgivelser-ne, RUST, forholdene, kantinen, de studerende, ja – alt hvad du har lyst til. Der kan bå-de skrives debatindlæg, men også spørgsmål og kommentarer, så vil RUSTdebat på bedst mulig måde, få dem besvaret af de rette personer. Du kan skrive til os på[email protected]


Moussa Maanaki, 27 år,

litteraturvidenskab, 4. semester

Marlene Hannibal, 23 år,

historie m. tilvalg i islam og politik, 6. semester


Jeg synes, bygningerne er flotte, men de kunne godt forbedre com-

puterrummene. Computerne er lidt gamle, de er ikke funktionsdyg-

tige. Ud over det kunne det være rart, hvis der kom flere stik til

computerne. Oppe på campustorvet kan man ikke få strøm til sin

computer.


Ud over en kop kaffe om morgenen, så er det læsesalene. Der er fred

og ro.


Kantinen er for dyr. Det kunne være rart med konkurrence, så den

ikke har monopol og derfor kan tage, hvad den vil for maden.


Et fitnesscenter. Jeg er medlem af Fitness World, og nogle

gange orker jeg ikke at tage derud. Men når man alligevel er

her, så kan man lige så godt få trænet. Det kunne være rigtig

fedt.


Jeg synes faktisk, bygningerne er flotte. Jeg kan godt lide, at det er én

lang gang, og det hele hænger sammen. Så møder man folk. Det er lidt

mere socialt, selvom man ikke kender folk. Man ser en masse, og nog-

le gange kan man godt smile, når man ser en anden.


Jeg kan godt lide alle de små haver, og så er der en god natur. Jeg kan

godt lide læsesalen, selvom der kan være mange mennesker. Der er en

stilhed og når man sidder der, kan man koncentrere sig. Der er meget

åbent, det er ikke sådan et lukket rum.


Der er for få cykelstativer. Der er tit fyldt om morgenen,

når man kommer. Det kunne være rart med nogle flere.


Der mangler stikkontakter - der er ikke nok i de for-

skellige lokaler.

DeBaT

7

VIDSTe DU aT…… campus i odense er 232.403 m2 stort? (Kilde: Bygningsafdelingen, SDU)… gulvmosaikken på Campustorvet i odense er lavet af kunstneren Jørn larsen. (Kilde: SDU.dk)

8 RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT8

huxi elsker at blive hadet huxi Bach elsker sit job, livet, men også at blive hadet. Så ved han nemlig, han har gjort et indtryk. RUST tog en snak med drenger-øven fra P3 om hadegrupper, kar-rieren og livet som evigt ung.


10 RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

”Oh shit, er der noget, jeg skal nå? Alle

mine venner er blevet gift og har fået

børn. Og jeg går rundt og føler, jeg lige er

gået ud af gymnasiet,” siger Huxi Bach, da

RUST møder den 30-årige radiovært på en

af Københavns caféer.

Han læner sig tilbage i stolen og kører

fingrene gennem håret, så det stritter ud til

alle sider, ligesom den-

gang han indtog skær-

men som en af værterne

på ungdomsprogrammet

Boogie. Senest har Huxi

Bach stået som vært på

P3 Guld, men hver søn-

dag sidder han bag mikro-

fonen på radioprogram-

met Ugerevy. Nogle generationer vil huske

ham fra Boogie, mens andre vil huske hans

stemme, som hver eftermiddag strømmede

ud af radioen i programmet Mondo på P3.

Huxi Bach føler dog aldrig, at han har væ-

ret et rigtig kendt ansigt, men han oplever

stadig at blive genkendt på gaden. Folk hu-

sker hans ansigt, men de har svært ved at

placere ham. Huxi Bach beskriver grinende

en episode, hvor en mand spurgte ham, om

de kendte hinanden fra Oure Idrætshøjsko-

le. Huxi Bach svarede nej, og manden fort-

satte: ’Det er Jans fætter, du er Jans fætter?’

Huxi Bach måtte så igen sige nej. Manden

gav til sidst op og gik sin vej. Huxi forkla-

rer, at han aldrig hjælper dem på vej, som

ikke kan huske, hvor de har set ham før.

”For mig er det virkelig en mærkelig sæt-

ning at sige: ’Det er mig fra tv.’ Det er vir-

kelig en grim sætning. Tænk, hvis de si-

ger: ’Det er ikke det. Du må være Jans

fætter.’ Så er det mig der er idioten,” siger

Huxi Bach.

Nu går der længere og længere tid mellem

de gange, hvor han bliver genkendt, og

mange er ikke klar over, hvem

han egentlig er. Engang fik

han en mail fra en kvindelig

lytter, der fortalte, at hendes

mand havde spurgt, om det

ikke var Jonathan Spang, der

spiller Huxi Bach.

Det skal ikke være ligegyl-

digt

Det er vigtigt for Huxi Bach, at de ting,

han laver, har en effekt på folk. Målet med

hans programmer er ikke, at det skal blive

set af halvanden million mennesker hver

fredag, som bagefter sidder og klapper og

siger: ’Ej, hvor er det dejligt’.

”Når man stikker næsen frem i det offent-

lige rum, og der ikke er nogen, der synes,

det er dumt, så har man lavet et program,

som er totalt ligegyldigt. Så kan man lige

så godt lade være. Så er det bare ligegyl-

digt,” siger han.

Da Huxi var med til at lave Clement Di-

rekte, oplevede han, at der var nogen, der

hadede programmet så meget, at de så det

hver uge bare for efterfølgende at skrive

en e-mail og kritisere showet. Det, syntes

han, var fantastisk.

Elsker hadegrupper

I Facebook-universet findes der flere fan-

grupper, der hylder Huxi Bach, men der

findes også adskillige hadegrupper. Grup-

pen ”Huxi Bach ud af ALLE medier” har

over 200 medlemmer. Heraf er et af med-

lemmerne Huxi Bach selv.

”Jeg elsker de der hadegrupper. Det er

simpelthen noget af det bedste, jeg ved,”

siger han og uddyber, at han synes, det er

fascinerende, at der rent faktisk er nogle,

der sidder og overvejer, hvor meget de

egentlig hader ham.

”Der er et af stederne, hvor der står, at de

ikke engang vil kalde deres hund for Huxi.

Det er godt fundet på. Jeg ville sgu heller

ikke kalde min hund for Huxi,” siger han

og griner højt.

”Jeg kan jo ikke lade være med at gå ind

på deres profiler og se, hvilke slags men-

nesker de er. De har jo barn og kone.

Hvornår fanden har de tid til det,” siger

han.

Han forestiller sig, hvordan en far sidder

helt opslugt af Facebook og siger til sit

barn: ’Jeg har ikke tid lige nu. Jeg hader

nemlig én utrolig meget.’ Huxi Bach skri-

ver selv indlæg på gruppens væg. Mest for

at advare om, hvornår medlemmerne skal

huske at slukke for radioen.

Jeg ville sgu

heller ikke kalde

min hund

for Huxi.

Jeg kan huske, at jeg

en sommer fik et

brev fra skolen, hvori der

stod, at jeg nu officielt kun-

ne betragte mig selv som

smidt ud. Fint. Jeg må ind-

rømme, jeg aldrig har kig-

get tilbage.

RUST - STUdenTeRbladeT foR SyddanSk UniveRSiTeT 11

FaKTaNavn:

Huxi Bach – på dåbsattesten

Christian Bækgaard Bach

Født:

9. marts 1978 i Aalborg

Bopæl:

København

Blandt andet medvirket i:

Boogie, Clement direkte, Danish Music

Awards, radioprogrammet Den 5. Kolon-

ne, P3 Mondo, P3 Guld

Dét laver han i dag:

Ugerevy på P3 hver søndag formiddag

”Nu når de har taget sig tid til det, så skyl-

der jeg dem også at advare dem om mine

programmer. Det er jo simpelthen så synd,

hvis de kommer til at tænde for P3. Jeg vil

dem jo kun det bedste,” siger han og gri-

ner videre.

Fangrupperne plejer han dog ikke i sam-

me grad. Han forklarer, at han er langt

bedre til at håndtere ris end ros. Dog sva-

rer han fans, der henvender sig direkte til

ham.

Christian, hvem fanden er det?

På Huxi Bachs sundhedskort står der

Christian Bækgaard Bach. Men hvis man

råber Christian efter ham, er chancen for,

at han vender sig om, lig nul. Han er nem-

lig aldrig blevet kaldt andet end Huxi. Det

var hans morfar, der fandt på det usæd-

vanlige navn. Huxi Bach var hans første

barnebarn og skulle derfor hedde noget

specielt. Allerede da han lå i sin mors ma-

ve, begyndte morfaren at kalde ham Huxi,

og da han endelig kom til verden, havde

navnet også sat sig fast hos forældrene.

Navneregler gjorde dog, at han ikke offi-

cielt kunne hedde Huxi, og det kan i dag

give problemer, når han skal skrive under

på dokumenter. Han glemmer nemlig helt

sit officielle navn.

Huxi Bach hiver sit adgangskort til DR-

byen frem og viser, at han også på jobbet

går under navnet Huxi. At han i dag er an-

sat hos DR, var ikke planen, da han stod

med studenterbeviset i hånden. Han var

usikker på, hvad han ville med sit liv og

besluttede sig derfor at tage væk fra Dan-

mark.

”Jeg er ikke så meget for det der med at

tage til Østen for at finde sig selv, og så

komme hjem igen og alligevel ikke rigtig

have fundet sig selv,” siger Huxi Bach.

Minna Camara, [email protected]

Freja Czajkowski, [email protected]

Foto: Kristian Rasmussen, [email protected]


I stedet pakkede han tasken, smed sit sko-

lefranske under armen og tog et år til Pa-

ris. Hans første job var som flyttemand,

men det kunne han simpelthen ikke holde

til, fortæller han og udbryder: ”Altså se

mig,” mens han slår ud med armene og

kigger ned af sig selv. Han fik i stedet et

deltidsjob på den danske skole i Paris,

hvor han blandt andet underviste ambassa-

debørn.

”Nu skal jeg måske benytte lejligheden til

at sige undskyld til de børn, der har fået et

forkvaklet forhold til matematik og geo-

grafi,” siger han og griner.

Under sit ophold i Paris boede han på en

11 kvadratmeter lejlighed på syvende sal

med toilet i kælderen. Alligevel beskriver

han det som en fest at bo der.

Smidt ud af Journalisthøjskolen

Tilbage i Danmark var han stadig ikke helt

klar over, hvilken vej han skulle gå. Han

faldt over optagelsesprøven til Danmarks

Journalisthøjskole og besluttede sig for at

prøve at komme ind. Han blev optaget,

men følte hurtigt, at han ikke passede ind.

”Det var godt nok røvsygt. Ikke for at for-

nærme nogen, men jeg var voldsomt skuf-

fet over uddannelsen. Der var rigtig man-

ge søde mennesker, men der var også de

typer, som havde forudbestilt pressekortet,

så det var klar allerede første skoledag,”

siger Huxi Bach.

Han blev under uddannelsen grebet af tv-

mediet og fik derfor en praktikplads hos

DR i underholdningsafdelingen. Da tiden

kom, og han skulle tilbage på skolebæn-

ken, valgte han at ignorere semesterstart

og blive hos DR.

”Hvis man ikke er der i fire år, bliver man

jo smidt ud. Jeg kan huske, at jeg en som-

mer fik et brev fra skolen, hvori der stod,

at jeg nu officielt kunne betragte mig selv

som smidt ud. Fint. Jeg må indrømme, jeg

aldrig har kigget tilbage. Det er sgu gået

godt nok,” siger Huxi Bach.

Praktikpladsen blev springbrættet til den

karriere, han har i dag.

Bange for at kede sig

Huxi Bach er ikke typen, der kigger så

langt frem i tiden. Han er bange for at be-

gynde at kede sig og har derfor aldrig haft

en kontrakt, der har bundet ham i mere

end et år. Nu er han blevet fastansat hos

DR, men siger stadig kun ja til projekter,

der løber et år ad gangen. Senest har han

sagt ja til programmet Ugerevy. Arbejds-

pladsen hos DR giver ham et spillerum,

hvor han er med til skabe sin egen karriere.

”Hvis jeg går op til én af mine chefer med

en idé, der er så god, at de ikke kan sige

nej, så har jeg sikret mit job,” siger Huxi

Bach.

Men det er ikke altid hans egne idéer, han

arbejder med. Nogle gange bliver han

spurgt, om han har lyst til at medvirke i

nogle bestemte projekter. Dagligdagen hos

DR fylder en stor del af hans liv, og han

arbejder mange timer om ugen. Han elsker

nemlig det, han laver.

”Det her lyder sindssygt klicheagtigt, men

jeg er virkelig glad hver morgen, når jeg

står op. Jeg elsker mit arbejde. Jeg føler

det ikke så meget som et job,” fortæller

han.

Han understreger, at han har store forvent-

ninger til sig selv og godt ved, han er pri-

vilegeret.

”Der er mange, der gerne vil have mit job,

derfor føler jeg et vist ansvar over for dem.

Derfor skal det, jeg laver, fandeme også

være i orden,” fortæller han.

Den unge Huxi Bach

Til marts fylder Huxi Bach 31 år, men han

har aldrig tænkt særlig meget over sin al-

der og føler sig egentlig ikke voksen.

”Jeg synes stadig, at det er mærkeligt, når

man står i køen i netto, og der står et barn

og roder i ens indkøbskurv og moren si-

ger: ’Lad nu mandens ting være.’ Så tæn-

ker jeg ’Gud, har jeg taget en andens

kurv’. For jeg synes stadig, at det lyder

mærkeligt at blive kaldt ”manden”. Jeg fø-

ler mig ikke så gammel. Jeg har jo heller

ikke et rigtigt arbejde,” siger han.

Huxi Bach har derfor ikke travlt. Med ti-

den ville han gerne giftes og have børn,

men han tager alting roligt.

”Jeg har haft det pisse sjovt de sidste 8-10

år, eller hvor længe det nu har varet. Jeg

føler ikke, at jeg har arbejdet. Jeg er et

lykkeligt, lykkeligt menneske,” siger den

stadig unge Huxi Bach.

1212

Jeg føler mig

ikke så gammel.

Jeg har jo heller

ikke et rigtigt

arbejde

13

SØNDAG 01. MAR. KL. 15.00 *60,-B. Rockmann - SpacemakeRS mfl.ONSDAG 04. MAR. KL. 20.00 50,-SongwRiteRS ciRcle Labrador, David Llewellyn (Wales) og Kagoshima Bay

TORSDAG 05. MAR. KL. 20.00 120,-Jonatha BRooke Solo (uS)FREDAG 06. MAR. KL. 21.00 120,-JefSen kammeReR QuaRtetTIRSDAG 10. MAR. KL. 20.00 *140,-afenginnTORSDAG 12. MAR. KL. 20.00 160,-omaR & the howleRSFREDAG 13. MAR. KL. 21.00 120,-Thorbjørn risager bandLØR. 14. MAR. KL. 10.00 inkl. brunch: 330,-Morgenrock cohen på dohnskLØRDAG 14. MAR. KL. 21.00 120,-Benni chaweSFREDAG 20. MAR. KL. 21.00 140,-caTbird

Lørdag 21. mar. kl. 21.00 140,-wateRmelon Slimonsdag 25. mar. kl. 20.00 100,-Muddy WaTers jr.lørdag 28. mar. kl. 21.00 TBAole Friis bandSØNDAG 29. MAR. KL. 15.00 *60,-b. rockMann - jacksons garden MFl.

W W W. D E X T E R . D KVindegade 65, Odense

*Pris i døren. Alle andre priser er forsalg inkl. gebyr. Ret til ændringer forbeholdes

LIVEMUSIK

SMSsend “dexter sms” til 1204

og få nyheder om koncerter på Odenses hyggeligste spillested

HUSK FRI ENTRÉ:HVER MANDAG KL. 20.00JamSeSSion 2. mandag i md.: BluesJam, 4. mandag i md.: PolkaRave, andre mandage: JazzJam

10 billigste

ForårsudflugterForåret har ramt os, de værste fester efter semesterstart har lagt sig og pengepungen er nu tyndere end en anoreksiramt supermodel. Tanken om at sidde hjemme hver dag og kigge ud af vinduet kan virke skræm-mende. Men frygt ej: Udflugter behøver ikke at være dyre. RUST guider dig igennem ti udflugter, der både er billige og dufter langt væk forår.

1. Skoven: Skoven er ren me-

ditation og ingen kvinde/metromand, kan

modstå den. Skoven er stedet, hvor du kan

invitere din yndlingsperson ud på en me-

get tidlig picnic. Men pas på; skoven er og-

så indehaver af Danmarks farligste dyr:

Snogen og grævlingen, der sammen udgør

en farlig cocktail.

2. Stranden: Stranden er

stedet, hvor du kan være helt alene med

din partner eller den udkårne, der sendte

dig det dér tacky valentinskort i sidste må-

ned. Gør som i film og musikvideoer og

rul jer i sandet sammen. Ulemper: Det er

så irriterende med sand i trussen.

3. Zoo: Zoologiske haver er

bare dejlige at besøge om foråret. Da

dyrene ikke har meget andet at lave

om vinteren end at ******, er søde

små kuld kommet frem fra vintermør-

ket. Desuden går der rygter om, at man

kan få studierabat.

4. Biografen: Alle ved, at

film skal ses i biografen (dette er ikke

skjult reklame), desuden er biografen kåd-

hedens og forårskærlighedens kliché num-

mer ét: Bedre scorechancer fås sjældent til

prisen. Har du ikke råd til billetten, kan du

prøve at snige dig ind. Du kan eventuelt

lave et pressekort i pap og sige, at du skal

anmelde filmen.

5. En tur i byen: Kender du

din by? Ellers har du chancen nu i den lave

forårssol. I Odense kan du se berømte byg-

ninger som H.C. Andersens Hus eller… Ja,

et eller andet spændende i byen. Ellers kan

du besøge de forskellige parker, som byen

byder på. Pak en frisbee, en yoyo eller en

Tamagotchi, og find dit indre legebarn

frem.

6. Grillbaren: Den er ikke så po-

pulær som andre steder, men en udflugt til

McD eller Kongen med en af vennerne,

skal man ikke kimse af. Det hænder, at

man møder andre man kender eller ser en

hottie eller to, da sådanne steder er meget

befolkede. Foråret byder altid på nye me-

nuer, så vær med på de moderne noder og

tjek det ud.

10. Familien: Den dårlige

samvittighed breder sig i kroppen, når

snakken går på familie. Du har i længere

tid fravalgt dem til fordel for sprut og bø-

ger - i den rækkefølge. Er det ikke på tide

at bekræfte overfor dem, at du ikke er død

eller kidnappet?

7. Forlystelsesparken: Foråret bringer de bedste ting med sig,

især nu hvor forlystelsesparkerne åbner, og

muligheden for at blive kastet rundt med

byder sig. Skal du gøre dette billigt, er

tricket at tage madpakke, kaffe og sødt

med hjemmefra, da disse varer har samme

grampris som diamanter, så snart du træder

indenfor parkens areal. Funparkerne kan al-

tid bringe det lille barn frem i en og er der-

for en oplagt mulighed som en sjov date,

hvis forårskulleren har ramt dig. Tip: Skal

turen i Bonbonland gøres endnu billigere,

kan du altid hoppe over hegnet (du hørte

det ikke fra os…).

8. Cykelturen: Cykelturen i for-

årssolens varme kan gøre selv den mest

deprimerede nørd glad igen. Kør til steder,

som du ikke har set før. Gør det alene eller

sammen med en partner, som bare elsker

at bevæge sig. Cykelturen er desuden en

effektiv måde at fjerne det sidste julesul,

som du ved, du stadig slæber rundt på. Jo,

du har det stadig.

9. Se noget sport: Tag til

en tilfældig sportsbegivenhed og se den

fra ende til anden. Det sociale sammen-

hold kan overraske enhver, der ikke har

hang til sport. Du behøver ikke købe en

dyr billet til OB-BIF. Prøv i stedet hånd-

bold, ishockey eller tennis. Som date kan

dette anbefales, hvis du dater en Stig

Tøfting- eller Anja Andersen-wannabe.

Bonus: Tag skridtet videre med din

udkårne og introducér vedkommende for

din familie. Hvem ved, det kan være din

udkårne ligefrem elsker dem, du hader.

Morten Thrane, [email protected]


15

Tandlægeskræk for studierabat

Studierabat er næsten et ukendt ord, når man ringer rundt og efter-lyser det hos odenses tandlæge-klinikker. Det er til stor gene for studerende med huller, der får voksne mænd til at græde. Tand-lægeforeningen kalder situatio-nen normal - klinikkerne bestem-mer selv.Filip lauritzen, [email protected]

Morten Thrane, [email protected] Forårsudflugter

Når du ikke længere kan tygge maden på

grund af tandsmerter eller tænder rasler

ud af overmunden, skal du ikke regne

med, at hjælpen er nær – medmindre du

vil betale med hele din SU.

Tandlægerne omkring Odense er nemlig

ikke til at rokke ud af stedet, når det kom-

mer til studierabat. Ingen af ti adspurgte

klinikker benytter sig af studierabat, og

ingen af Odenses tandlæger reklamerer

synligt med studierabat på deres hjemme-

sider. Flere steder oplyses det endda, at

man ikke ønsker at tilgodese andre og hel-

ler ikke har i sinde at gøre dette i fremti-

den. De studerende nægtes altså rabat, for-

di andre heller ikke har muligheden.

Tandlægeforeningen ønsker heller ikke at

ændre priserne og henviser studerende til

få et lidt billigere eftersyn af bisserne på

en af tandlægehøjskolerne. Skolerne ligger

dog i Århus og København og dermed

langt fra de fleste af Syddansk Universitets

afdelinger.

Penge at miste

Måske skulle tandlægerne overvinde ra-

batfrygten, for det er nemlig flere patienter

de mister, end de måske går rundt og tror.

Vi har snakket med to studerende fra

SDU, som med undtagelse af en enkelt

gang ikke har besøgt tandlægen, siden den

gratis tandlægeordning ophørte, da de

fyldte 18 år.

Jens Thorborg (21) og Tina Tjørner (24) er

ikke længere faste kunder hos tandlægen

af to forskellige grunde:

Jens

Thorborg

glemmer at pleje sine tæn-

der og huller med et besøg hos tandlægen

af ren og skær dovenskab:

”Jeg er for doven. Det handler ikke så me-

get om pengene, men at jeg ikke giver mig

tid til det. Jeg tror egentlig gerne, mine

forældre ville betale, hvis det endelig var,”

fortæller Jens Thorborg.

For Tina Tjørner er det pengepungen, der

trykker, når det kommer til valget om skal/

skal ikke:

”Jeg føler ikke, at jeg har råd til at gå til

tandlægen, og desuden stoler jeg ikke på

tandlægerne. Jeg tror, mange af dem er

nogle hustlere, som tager forskellige pri-

ser,” fortæller Tina Tjørner, som har tænkt


RUST 16

Digital Club startede på Café off-

side, men går nu i luften på Alibi

Supperclub.

næste Digital Club er den 14.

marts på Alibi, og det koster 30

kroner at komme ind.

sig at nøjes med at gå til tandlægen hvert

femte år for at få ordnet bisserne.

De to studerende er rørende enige om, at

det er smerten, som skal tvinge dem tilba-

ge i tandlægestolen. Skulle de en dag få

tandpine og ondt i visdomstænderne, så

ville smerten altså få dem til at kontakte

tandlægen. Hvis prisen bliver sat ned, ville

konklusionen være en anden. Tina Tjørner

fortæller:

”Det vil helt klart lokke, hvis man kan

spare en 10-15 %, for det er jo mange pen-

ge.”

Jens Thorborg er enig:

”Det er klart, at hvis man kan spare nogle

penge og få det billigere, så vil det gøre en

forskel.”

Studievenlig tandlæge i Odense

Selvom man mest finder uforståelighed

over for rabatforslaget hos Odenses tand-

læger, findes der dog en lille skare, som

ønsker at tilgodese studerende, for på den

måde at tiltrække dem som kunder. Tand-

læge Maryam Torabi, hos Tandlægerne

Middelfartvej, er en af dem.

Om kort tid skal hun åbne egen klinik, og

hun er ikke afvisende over for at tilbyde

studierabat:

”Jeg kunne godt tænke mig at sætte mig

ned og se på, hvor man kan give rabat”,

fortæller hun.

Dog er der desværre nogle steder, hvor det

er direkte ulovligt at give rabat, forklarer

Maryam Torabi:

”Nogle priser er faste og bestemt fra syge-

sikringen. Det vil sige, at alle de offentligt

støttede behandlinger, såsom eftersyn,

rensning og tandlægeundersøgelse, kan

man ikke give rabat på, da dansk Tandlæ-

geforening og sygesikringen har bestemt

nogle faste priser, som skal overholdes.”

De mest basale undersøgelser hos tandlæ-

gerne er altså no go, når det kom-

mer til studierabat.

Men er du en af dem, der ofte har huller i

tænderne, som går ind under behandling

uden offentlig støtte, er der fortsat håb for-

ude, hvis du altså vælger Maryam Torabi

som din fremtidige tandlæge:

”Jeg kan godt gå med til en vis rabat til fa-

ste kunder, som er studerende. Det kunne

for eksempel være ti procent til alle de ik-

ke-offentlige tilskudsbehandlinger,” for-

tæller Maryam Torabi, som med dette til-

bud kan ende med at blive den første tand-

læge i Odense, der kan tilbyde de

studerende lidt rabat.

Hjælp os med rabatefterforskningenFalder du over en tandlæge, som giver dig stu-

dierabat, eller har du en god idé til, hvordan vi

studerende sparer penge på bisserne, så skriv en-

delig til [email protected], så vi kan videre-

give din idé eller råd til dine medstuderende.


17

Filip Lauritzen, [email protected]

I dette nummer af RUST, taler vi med Camilla nielsen, 31 år, og deltidsansat i Studenterboghan-delen, samtidig med hun læser Kultur og Formidling.

Mød en ansat på SDU: Bogfinken


Hvad koster den dyreste bog?Vi har haft et helt åndssvagt sæt af nogle ordbøger, der kostede omkring 2000 kroner. Eller også har vi haft små bøger, som har ko-stet 600-700 kroner stykket, fordi forfatteren selv har sat prisen. Men vi prøver at matche priserne på markedet og være billigere end internettet.

Hvad er den mest irriterende kommentar, man kan få i en boghandel?Det er: ”Jeg skal købe en bog, jeg kan ikke huske, hvem der har skrevet den, eller hvad den hed-der. Men den er blå!”Og så har vi klassikeren, hvor en studerende kom ind og spurgte: ”Sælger i bøger her?”

Kan du give et frækt tilbud til de studerende?NEJ! Hvis det skulle være noget, skulle det være de Gyldendals røde ordbøger, som vi samlet har sat ned fra 2000 kroner til 700. Det, synes jeg selv, er pikkebil-ligt.

Hvilket dyr ville du helst være? En bogorm, en bogfinke eller en læsehest?En bogfinke.

Får I solgt meget om sex og samliv?Vi har desværre ikke så meget om sex. Vi regner med, at når folk når uni-versitetsniveau, har de lært, hvordan sådan no-get skal klares. Og el-lers har du måske hørt om internettet, hvor man også kan finde en masse om sex!

Hvilket studie er hårdest ramt med hensyn til bogkøb?Jura og HA. Det er ikke ualmin-deligt, at de bruger 2-3000 kroner per semester.

Er det lovligt at kopiere til sine medstuderende? Det er jo ulovligt at kopiere fra bøgerne! Og det er faktisk rigtig frækt, for mange studerende står og siger åbenlyst til hinanden, at de kan kopiere fra bøgerne, når en af dem køber en bog. Det svarer til, at man stå i CD butik og si-ger: ”Nåh, så går vi lige hjem og brænder den”. Der er copyrights på bøgerne, og man må faktisk kun kopiere 20 procent af en bog.

Hvilken bog ville du selv købe her i butikken?”Hjertets kulturhistorie” af Ole Martin Høystad til mit studie, og ”Det jeg elskede” af Siri Hust-vedt.

Kan man ”prutte” om prisen her i butikken?Hvis man har bestilt en bog hjem, kan man altid spørge, om vi ikke kan give studierabat på den. Men ellers ikke.

Er der blevet scoret i boghan-delen?Nej, det tror jeg desværre ikke. Det er jo lidt en vindtør butik det her. Men jeg har en gang set en blotter oppe på biblioteket, gæl-der det? (Nej, red.)


Nikolaj Schultz, [email protected]

Selvom der kun står bachelor på eksamensbeviset fra SDU, så har 23-årige Anna Klawonn allerede vundet priser og fået en forsker-stilling på Københavns Universi-tet, hvor hun kan fordybe sig i hjernens kemiske processer. RUST har mødt forskertalentet.

X Factor i laboratoriet

Hastigheden og antallet af stavelser stiger

betydeligt i Anna Klawonns sætninger,

når talen falder på hendes forskningsom-

råde. Fagudtryk som neurometabolisme,

glutamat og nervetransmitter flyver gen-

nem luften og virker helt fremmede i den

lille café, der summer af smalltalk og dag-

ligdags diskussioner. Men selvom de ind-

viklede udredninger om neurokemi ikke

passer ind i cafémiljøet, så er der ved før-

ste øjekast ikke noget, der adskiller Anna

Klawonn fra kaffebarens øvrige i gæster.

Med det udslåede hår og store tørklæde

om halsen ligner hun en helt almindelig

studerende.

Men hvis X Factor havde handlet om ev-

ner i et laboratorium og ikke på en scene,

så havde et enigt dommerpanel med ga-

ranti sendt den unge forsker direkte videre

til liveshowet. Anna Klawonn har nemlig

allerede demonstreret stort talent inden for

sit felt på trods af, at hun kun har studeret

biokemi i tre år.

Ikke nogen superwoman

Efter at have afsluttet sit bachelorprojekt

sidste år, har hun været en fast bestanddel

af forskerstaben på Det Farmaceutiske Fa-

kultet i København. Anna Klawonn er

blevet ansat på et såkaldt etårigt scholar-

stipendium betalt af Lundbeck Fonden.

Lignende stipendier tildeles som regel stu-

derende, der er i færd med at afslutte deres

overbygning, og ofte varer de kun et halvt

år. Alligevel er Anna Klawonn ikke meget

for tale om talent:

”Vores forskningsgruppe kan godt følge

med niveauet på verdensplan. Og jeg sy-

nes, at jeg kan følge med i gruppen. Men

jeg er altså ikke nogen superwoman,” si-

ger hun med et smil og fortsætter:

”Jeg vil ikke sidde her og sige, at jeg er

dygtig. Men jeg kan mit kram, lad os sige

det sådan”. En af de ting Anna Klawonn

har krammet på, er en bestemt teknik til

manipulation af celler, der bruges som et

led i forskningen i hjernens kemi. I forbin-

delse med sit bachelorprojekt, rejste for-

skerspiren til Spanien i fire måneder, for at

lære den særlige teknik, der endnu ikke

kunne udføres af nogen i Danmark, og

som forskningsgruppen på Det Farmaceu-

tiske Fakultet nu nyder godt af.

Artikeldrømme

Når Anna Klawonn hver dag trækker i den

hvide kittel og gummihandskerne og ka-

ster sig over mikroskopet, så er det for at

skaffe mere viden om betydningen af am-

moniakbalancen i hjernen. Det er grund-

forskning, der på lang sigt kan medvirke

til at behandle sygdomme som skizofreni,

Parkinsons syge og epilepsi. Men på kort

sigt håber Anna Klawonn at kunne få

samlet erfaringerne af sin forskning i en

videnskabelig artikel.

”90 procent af ens tid går med arbejde i la-

boratoriet, så at sidde og samle op på alle

resultaterne og få det udgivet, så andre

folk kan se, hvad man har arbejdet med.

Det kunne være helt fantastisk. Det lidt af

en drøm”, fortæller hun.

Jeg vil ikke sidde her og sige, at jeg er dygtig. Men jeg kan mit kram, lad os sige det sådan


X Factor i laboratoriet

Tilbage på skolebænken

På trods af al sin praktiske erfaring, så er

der ingen merit at hente for arbejdet i

forskningsgruppen. Derfor må Anna

Klawonn tilbage til auditoriet og læsesa-

len for at færdiggøre de sidste to år af ud-

dannelsen, når stillingen ophører til efter-

året. Men hun har fået smag for forsker til-

værelsen, og den næste drøm i rækken er

at få lov til at tage sin ph.d. i forsknings-

gruppen.

Til bal med kongen

Det første hit i Anna Klawonns karriere

kom allerede, da hun og en medstuderen-

des førsteårsopgave blev belønnet med

første præmien i konkurrencen Unge For-

skere. Sejren udløste blandt andet en rejse

til en konference i Beijing for at fremlæg-

ge resultatet af projektet for en gruppe in-

ternationale forskere. Men ikke mindst gav

topplaceringen også mulighed for at delta-

ge i Nobelprisceremonien i Stockholm .

”Det var cool! Vi var til bal med kongen

og spiste med guldbestik,” fortæller hun

med et smil. Men højdepunktet var mødet

med del af videnskabens elite.

”Vi fik lov til at møde nogle nobel laurea-

tes. De her gamle gubber på 80 år, der har

forsket hele deres liv. Det var overvælden-

de, ” fortæller hun begejstret.

Antinørd

Anna Klawonn synes ikke om udtrykket

nørd, men indrømmer, at det kræver me-

get af ens tid at være forsker.

”Jo, jeg er nok en nørd på den måde, at

jeg brænder helt og holdent for mit pro-

jekt. Hvis man vil forske, må man engage-

re sig 99 procent, og så er der 1 procent

tilbage til resten. Men det er også ok, for

mit hjerte er hos forskningen”, siger hun.

Men selvom arbejdet tager størstedelen af

Anna Klawonns tid, så bliver den sidste

ene procent af tiden brugt på aktiviteter,

der ligger fjernt fra de systematiserede ar-

bejdsmetoder på laboratoriet. Hun maler

nemlig også abstrakte billeder, laver stre-

etart og spiller tværfløjte i et elektronisk

musikprojekt.

Sprang ud som naturvidenskabelig

Det lå heller ikke i kortene, at Anna

Klawonn skulle få en hverdag med pipet-

ter og petriskåle.

”Jeg har en meget humanistisk baggrund.

Mine forældre forstod mig overhovedet

ikke de første år, hvor jeg læste biokemi”,

fortæller hun som sin far, der underviser i

filosofi på SDU og hendes mor, der er

gymnasielærer i dansk og billedkunst.

Men faktisk indledte Anna Klawonn sit

studieliv med at læse statskundskab i

Odense. Men hun kunne ikke helt lægge

biologien fra gymnasietiden bag sig, og

efter et år med nationaløkonomi og stati-

stik fandt hun sin rette hylde på Biokemi

og molekylær biologi.


FREDAG 06. MAR. KL. 21.00 140,-Sune RoSe WagneR + MelleMblond

LØRDAG 14. MAR. KL. 21.00 130,-SyS bjeRReFREDAG 20. MAR. KL. 21.00 100,-The neW ShiT SuRfeRoSa (n) + SuppoRTLØRDAG 21. MAR. KL. 21.00 180,-danSeoRkeSTReTONSDAG 25. MAR. KL. 20.00 200,-The pReSidenTS of The uniTed STaTeS of aMeRica (uS)TORSDAG 26. MAR. KL. 20.00 120,-SkaMbankT (n)FREDAG 27. MAR. KL. 21.00 200,-Soulfly (uS) + inciTe (uS) eneSTe konceRT i danMaRk

SØNDAG 29. MAR. KL. 16.00 120,-baSiMTORSDAG 02. APR. KL. 20.00 140,-niaRnFREDAG 03. APR. KL. 21.00 240,-liSa nilSSon (S)LØRDAG 04. APR. KL. 11.00-16.00inTeRnaTional bRugTpladeMeSSe

LØRDAG 04. APR. KL. 21.00 140,-SkippeR juST fRoSTFREDAG 10. APR. KL. 21.00 100,-The Dreams (fær)LØRDAG 11. APR. KL. 21.00 200,-jokeRen + ufo yephaTORSDAG 16. APR. KL. 20.00 130,-haTeSpheReFREDAG 17. APR. KL. 21.00 120,-jazzkaMikazeSØNDAG 19. APR. KL. 20.00 siddekoncert 295,-STeffen bRandT & Tina dickoWTORSDAG 23. APR. KL. 20.00kaRRieRekanonenFREDAG 24. APR. KL. 21.00 140,-jenS unMackLØRDAG 25. APR. KL. 21.00 100,-biRk SToRM + MaRia TiMM

WWW.POSTENLIVE.DKØstre Stationsvej 35, Odense

LIVEMUSIK PÅ POSTEN

Alle priser er forsalg inkl. gebyr Ret til ændringer forbeholdes

SMSsend “posten sms” til 1204 og

få nyheder om koncerter på Odenses fedeste spillested


21

Karen Straarup Møller, [email protected]: Leonora Beck, [email protected]

Man siger, at øjnene er sjælens spejl. Men hvad med skoene? RUST har tjekket op på de stude-rendes sko, og hvad de betyder.

SDU i knæhøjde


lærke Kimsgaard, 27 år, statskundskab, 8 semester.

Hvad betyder sko for dig? De betyder vel, at man føler sig smart alt efter, hvad man har på. At man til tider bare kan tage noget på, som er rart, men at man også til tider kan style sig fuldstændig op med et par stiletter. Hvad signalerer dine sko?For mig signalerer de bare, at mine flade støvler er gået i stykker. Og for andre mennesker. Hmm. Den er svær. Så længe, der er hæl på, og den er mere klassisk, så ser du hurtigt meget mere bestemt og klassisk og målrettet ud, end hvis jeg havde taget mine store bamse-støvler på, som ellers var tanken. Så de signalerer vel et eller andet i forhold til personligheden og målrettetheden.Er sko noget du selv kigger efter hos andre?Ja, fordi man synes, de er smarte, og man gerne vil se, om der er nogle andre, der er smarte. Jeg kan godt lide sko.

Mads Therkildsen, journalistik, 2 semester, 25 år.

Hvad betyder sko for dig? Det er en rar ting at have mange af. Jeg elsker alt omkring sko. Det har jeg gjort, lige siden jeg var lille og fik mit første par sko ovre fra Bilka. Lige siden har jeg haft en interesse for sko. Så da jeg blev jeg lidt ældre, var det først skatersko, og senere blev det mere løbesko og sportssko. Hvad signalerer dine sko overfor andre?Det ved jeg ikke. Jeg tænker ikke så meget over det i forhold til an-dre. Jeg kan bare selv godt lide at have sko.Hvad gør, at du om morgenen vælger et bestemt par sko frem for et andet? Om morgenen? For det første er det vejret! Hvis det er dårligt vejr, så tager jeg ikke hvide sko på og heller ikke sko, der er lavet af ruskind. Så tager jeg mørke sko på. Jeg har omkring 60 par stående i æsker derhjemme. Jeg bruger de fleste af dem, men nogle af dem har jeg kun brugt en enkelt gang. De er bare rare at have. Dem jeg bedst kan lide, har jeg to par af. Har du tænkt over, om dine sko er journalistagtige?Overhovedet ikke. Det vil jeg helst ikke have. Man kan vel sige, at jeg har en anden referenceramme end journalistik, når det gælder sko. Det er nok ikke alle, der vil kunne se, at de sko, jeg har på, er fra Japan, at de er fra år 2003, og at der kun er lavet 500 par i alt.


Wiebke Schwarz, Audiologi, kandidat 1. Semester, 26 år.

Hvad betyder sko for dig?Egentlig ikke så meget. De skal bare være behagelige og selvføl-gelig også passe i farven. Derfor går jeg heller ikke i høje hæle eller noget. Hvad tror du, at dine sko signalerer?Det ved jeg ikke. De passer i hvert fald til mit halstørklæde. Jeg ved ikke, om de signalerer et eller andet, men måske lidt sådan noget sporty eller sådan noget.Er sko noget du lægger mærke til ved andre?Ja, hvis de er seje! Eller hvis jeg ser folk, der kan gå i nogle sko, hvor jeg bliver helt forbavset over, at de kan gå i dem.

Kasper Rasmussen, Idræt og sundhed, skriver speciale, 28 år.

betyder sko for dig? Sko betyder nok rigtig meget for mig. Det er dem man går på, så man er jo i kontakt med dem hele tiden. Jeg tror, de betyder rigtig meget for ens krop, og de betyder rigtig meget for den måde, man agerer på, og så holder de jo en varm. For mig har de også en be-tydning, fordi jeg har så små sko, så det er faktisk svært for mig at finde et par rigtige sko. Har dine sko en speciel signalværdi? Nu kan man sige, at de kun signalerer noget overfor de folk, der går og kigger ned i jorden. De har ikke en placering, der gør, at de umiddelbart springer i øjnene på folk. Men det er da klart, at hvis man lægger mærke til skoen i sig selv, så tror jeg, de sender et klart signal. Nu ville jeg jo umiddelbart skulle have haft sportssko på, men det har jeg jo ikke, fordi jeg befinder mig i et studie, hvor det ikke drejer sig så meget om sport længere. Hvis man tager de idrætsstuderende, som lige er startet på første semester, så går de alle sammen i sportssko. Så jeg tror helt klart, at de sender et signal på den måde. Og det er jo et signal om, hvilken person man er.

RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk Uni-24

Vil du i trusserne på en trans, tyksak eller traktortosse?er du faret vild i datingjunglen? eller er det, du søger så specifikt, at du har opgivet at finde den eneste ene? RUST har fundet hjemmesiderne til dig, der leder efter en date lidt ud over det sæd-vanlige og garanterer dig, at det er muligt at finde din sjælefrænde, ligegyldigt hvor afsporet du er.

Benedikte Brix Rasmussen, [email protected]

Hele netdating-cirkusset så ellers fornuf-

tigt ud i begyndelsen: Datingportaler som

appellerede bredt, og hvor alle kunne være

med. Men efterhånden er vi blevet begra-

vet i datingsider, som henvender sig til

meget, meget specifikke grupper - så spe-

cifikke at det nærmest er absurd.

Tror du på, at kærlighed er den bedste me-

dicin, kan du klikke dig ind på Doktorda-

ting.dk og lege læge. Og hvis du virkelig

vil slå et slag for kærligheden, kan du på

Golfdaters.dk møde ligesindede med sam-

me handicap.

Er det ikke den slags handicap, du har, kan

du kigge ind på Handicap-dating.dk,

som er en søsterside til XLdating.dk – for

de ”seriøst overvægtige” som siden skri-

ver. En ølvom er ikke nok til at komme

med i det fede selskab, og det er altså hel-

ler ikke nok, hvis du stadig har lidt jule-

fedt på sidebenene, som du stadig ikke kan

komme af med.

Er du derimod fit og velplejet, kan du tjek-

ke Beautifulpeople.dk der kun vil have

dig ind på siden, hvis du er flot og lækker

(eller er god til at manipulere billeder i

Photoshop). Her stemmer sidens medlem-

mer nemlig om, om du er attraktiv nok til

at blive accepteret. I stedet kan du på

New-phase-dating.dk finde samme

indhold uden først at skulle be-

dømmes. Siden går naturlig-

vis også under navnet For-

lækker.dk.

Føler du dig ikke

lækker nok til at in-

vitere postbuddet

ind til Gevalia, kan du på Postdating.dk

møde virkelighedens svar på Postmand

Per. Siden huser dog kun 15 mænd indtil

videre. Er du en mand til mænd, der ikke

nødvendigvis er postbude, er der selvføl-

gelig også Boyfriend.dk. Denne side går

også under adressen Girlfriend.dk, og er

en datingportal for homo-, bi- og transsek-

suelle.

Transseksuelle har dog også deres helt

eget website – nemlig TransDating.dk.

Dating mellem danske transvestitter,

transseksuelle og shemales kan arrangeres

her. Siden er meget seriøs og har en stribe

regler, der er vigtige at kende, før du op-

retter din profil. Blandt andet står der i

§23: ”Det er ikke tilladt at bruge vulgære

og stærkt seksuelle ord og udtryk som

f.eks. pik, røvfisse, sperm, liderlig osv.”

Til gengæld må du gerne i dine albums ha-

ve ”..billeder af kønsdele – også hvor

kønsdelene kun er dækket af eksempelvis

nylonstrømper eller andet gennemsigtigt

lingeri. Billeder med letpåklædt motiv, der

er af stærk erotisk og seksuel karakter (fx

gennemsigtigt lingeri). Billeder, hvor be-

klædningen kun er let eller slet ikke dæk-

kende for balder, kønsdele og bryster. Bil-

leder af en nøgen over-, under- og hel-

krop. Billeder med fokus på kun let

tildækkede kropsdele (balder, kønsdele,

bryster) med f.eks. gennemsigtigt lingeri

eller lignende,” skriver de på hjemmesi-

den. Så er der vist ingen tvivl.

Ingen politipetting

Hvis du i stedet for villa, Volvo og vovse

drømmer om gård, traktor og svin, kan du

på farmerdating.dk finde en landmand, der

har jord under neglene og ikke i hovedet.

Er du mere interesseret i, at neglene ikke

sidder på ti tommelfingre, kan du på han-

didating.dk finde håndværkere og handy-

mænd og -kvinder, der kan bygge dig et

slot. Ønsker du en hvid hest, der passer til,

kan du med god chance finde en med til-

hørende ejer på petdating.dk. Det er ikke

en datingportal for Politiets Efterretnings-

tjeneste, men derimod en frisindet side

med mottoet: Vores medlemmer elsker

dyr, også dine. Desværre er konceptet

knap så spændende, som det lyder: Det

handler om, at du som dyreelsker kan fin-

de en partner, der er lige så vild med he-

ste, som du.

RUST’s favorit dyre-datingside må dog

være Kviedating.dk, som er en kontaktda-

tabase for køer. Siden formidler kontakt

mellem mælke- og kvieproducenter.


”Skal vi mødes?” ”MUH-ligvis.”

Drukner du i babymos og bleer og søger

en anden, der også er på randen til selv-

mord, kan du på Singleparent.dk møde an-

dre forældre, der søger en bonusmor eller

–far til deres børn. Teenagere kan finde en

date på teendating.adultfindout.com. Her

kan du kun oprette en profil, hvis du er mel-

lem 18 og 20 år. Er du ældre end det, eller

er du bare træt af ”QnuZ” og anden mærk-

værdig brug af sms-slang, kan du senior-

date. Det vrimler med datingportaler til de

ældre - hele tre hjemmesider skal pensio-

nisterne have. Til gengæld kniber det med

opfindsomheden: Date-senior.dk, Senior-

date.dk og Senior-contact.dk er adresser-

ne. Derudover findes også 40plus.dk for

dig, der ikke bryder dig om at blive senior-

stemplet.

Som universitetsstuderende kan du finde

ligesindede på Elitedaters.dk eller Intelli-

gentPeople.com. Hvis du har for travlt

med karriereræset eller CV-ridningen, kan

du hurtigt og effektivt skaffe en date hos

Elitedaters, som er for dig, der har eller er

i gang med en videregående uddannelse.

IntelligentPeople optager dig først, når du

har gennemført en IQ-test på siden. Testen

kan dog kun tages to gange, så består du

ikke, kunne det være, du skulle kigge på

en datingside, der passer bedre til din IQ.

Scor Svetlana

Næsten alle ovennævnte sider er danske.

Leder du derimod efter en udenlandsk

skønhed, kan du tjekke følgende dating-

portaler.

Love.dk gør sit for at forbedre integratio-

nen i Øresundsregionen. Du kan finde en

svensk date på siden, som har bygget bro

mellem en dansk og svensk datingportal.

Bride.ru er et russisk postodrekatalog, der

vrimler med russian brides. Her kan du

shoppe efter lige den type, du ønsker. Det

er primært russiske piger, der gemmer sig

bag profilerne, men RUST fandt også piger

fra både Ukraine og Kasakhstan. Har du

en svaghed for letpåklædte østeuropæiske

skanks, der slanger sig på bjørneskinds-

tæpper, er denne side lige noget for dig.

RUST er en material girl og oprettede

selvfølgelig en profil på Sugardaddyforme.

com. Med vores profil RustenRøv, som er

en sugarbaby på 21 år, ledte vi efter en su-

gardaddy, der har lyst til at forkæle med

materielle goder. Man er vel på SU. På si-

den kan man også lede efter ”gay sugar-

daddies”, og der er profiler fra hele klo-

den. RUST fandt to danske studiner, der

blandt andet skrev: “We are two beautiful

Danish women, looking for our own per-

sonal sugardaddy. Maybe it’s you? We are

two students, love spending money, espe-

cially if it’s not ours. We’re not looking for

love, but labels...”

Chat med en indsat

På Inmate.com og Inmatepassions.com

kan du blive pennevenner med en indsat.

Det kan let blive ensomt at sidde i fængsel,

så derfor er mange af de indsatte interes-

serede i brev-dating. En af kvinderne på

inmate.com lokker dates til med profi-

loverskriften ”Come experience this exotic

sex goddess!” Derefter har hun skrevet en

lang beskrivelse af sig selv. Hun lover

morgenmad på sengen, når hun kommer

ud, og i bunden kan man læse detaljer

som alder, højde, dømt for: Vold. Længde

på straf: 10 år. Nuværende løsladelsesdato:

26. juni 2012. Er du til bad girls, eller er

du ikke bange for hustruvold, så date en

inmate.

Sidder du alene hjemme om aftenen og

mangler en, der kan massere dine fødder,

kan du altså tage det helt roligt: Der er helt

sikkert en special someone til dig i det sto-

re, bundløse netdating-univers.

God fornøjelse.


”Er det ikke Krumme?” bliver der hvisket

de studerende imellem. Og jo, det er det.

Benjamin Rothenborg Vibe læser til dag-

lig journalistik på SDU, men fortiden som

barneskuespiller i flere store danske spil-

lefilm, heriblandt Krummerne 3, hænger

stadig ved.

”Folk kan stadig kende mig. Jeg må jo

ligne mig selv fra dengang,” smiler 27-åri-

ge Benjamin Rothenborg Vibe. Han kunne

godt mærke interessen omkring sig de før-

ste dage på studiet, hvor folk lige kiggede

en ekstra gang, og stod og hviskede sam-

men, fortæller han.

”Men sådan har det altid været, så det er

blevet en naturlig ting for mig.”

Genkendt på gaden

Selvom det er længe siden Benjamin

Rothenborg Vibe har været aktuel på det

store lærred, så bliver han stadig husket

for sine filmroller. Han bliver ind i imel-

lem genkendt på gaden, og det er især rol-

len som Krumme, som folk hæfter sig ved.

”Jeg er jo den ”anden” Krumme. Laus

Høybye var Krumme i de to første film, så

presset er klart større på ham,” mener

Benjamin Rothenborg Vibe.

Den tidligere skuespiller blev for kort tid

siden mindet om sin tid som skuespiller af

en mand, der kunne genkende ham fra fil-

men ”Det Skaldede Spøgelse”.

”Den her mand havde mistet sine foræl-

dre, men havde svært ved at forklare sine

børn, hvad det egentlig indebar. De så fil-

men sammen og fik derigennem svar på de

spørgsmål, de havde,” fortæller Benjamin

Rothenborg Vibe.

”Det var en helt fantastisk reaktion. De

fleste ser filmene som ren underholdning,

og det er også derfor, at de genkender mig.

Men for denne mand havde filmen en helt

anden betydning. Filmen fik en dybere

mening. Den har gjort noget for nogen, og

har derfor en stærkt følelsesmæssigt be-

tydning for dem. Det er fantastisk og rig-

tig dejligt for mig, at folk reagerer sådan,”

siger Benjamin Rothenborg Vibe.

Det er svært at være 12 år

Tiden som barneskuespiller var dog alt an-

det end en dans på roser for Benjamin

Rothenborg Vibe.

”Jeg startede min skuespillerkarriere som

otteårig. Min mors veninde havde set en

annonce på en audition til en film, hvor de

søgte et barn til en mindre rolle. Jeg gik til

prøvefilmningen og fik den,” fortæller

han.

For den unge skuespiller handlede det

kun om at have det sjovt med at lave film,

men der også var negative sider ved den

berømmelse, der fulgte med arbejdet. Iføl-

ge Benjamin Rothenborg Vibe kan børn

virkelig være onde, og det oplevede han i

takt med at hans filmkarriere tog fart i fol-

keskolen. Opmærksomheden kulminerede

med rollen som Krumme.

”Jeg var 12 år på det tidspunkt, og det var

Sofie Amalie Rasmussen, [email protected]

Skuespiller, professionel soldat og pølsemand. Benjamin Rothenborg Vibe har prøvet kræfter med lidt af hvert. nu er han 27 år, journaliststuderende og langt fra rollen som Krumme – selvom han stadig genkendes.

Mød en medstuderendeRUST bringer i hvert nummer et portræt af en studerende på SDU. Personen har gjort sig bemær-ket blandt sine medstudenter på grund af sine i øjenfaldende fritidsbeskæftigelser eller specielle interesser, som gerne må have rod i studiet. Det eneste reelle krav til portrættet er, at den studer-ende skal være nuværende studerende på SDU. Så hvis DU kender nogen, som gør/har gjort noget specielt, usædvanligt eller inspirerende, så anmeld personen til skribent Sofie Amalie Rasmussen på mail: [email protected]

svært, især i den alder. Under filmene var

jeg lang tid væk fra skolen, og det var svært

at få et godt forhold til klassekammerater-

ne.” Benjamin Rothenborg Vibe mener

selv, at den tid har hærdet ham som person,

og at han også har fået nogle gode ting ud

af sin første karriere.

”Jeg har mødt nogle fede mennesker, og

fået skabt mig et godt netværk, som jeg

tror, kan blive en fordel senere, nu hvor jeg

studerer journalistik.”

Han spiller stadig skuespil, men kun på

hobby-plan i kort- og novellefilm, samt i

enkelte afgangsfilm, men han har ingen

ambitioner om nogen store roller.

I militæret på halvtid

Efter endt studentereksamen fik Benjamin

Rothenborg Vibe afprøvet nogle grænser,

da han aftjente sin værnepligt i 2001.

”Jeg tror, jeg havde behov for at komme i

militæret. Jeg var ung, og der skulle ske

noget. Jeg var nok lidt af en drengerøv, så

Fra barnestjerne til bachelorgrad

27RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

LOKAL BILLEJE TIL LOKALE PRISER...

Personbiler•Vare/lastbiler •Busser •

Rugårdsvej 42Odense

www.ps-biludlejning.dk

Lokal billeje til lokale priser

Tlf. 66 14 00 00

RUST Odense.indd 1 06/02/09 14:16:24

jeg tror, at hæren skulle gøre mig til en

rigtig mand”.

I Forsvaret herskede der en stram disci-

plin, og det var, hvad teenageren trængte

til.

”I hæren bliver alle behandlet lige i for-

hold til i filmverdenen, hvor man mærker

det usynlige hierarki. Jeg ville bevise, at

jeg ikke var Krumme, men at jeg var, som

alle andre, og hæren gav mig mulighed for

at leve efter de samme vilkår som alle an-

dre,” forklarer Benjamin Rothenborg Vibe.

Fortidens præstationer blev dog også hu-

sket ved militæret, men det tog menig

Rothenborg Vibe med oprejst pande.

”Jeg tror, de satte mig igennem flere prø-

velser, end de andre, og de lagde måske

lidt mere pres på mig. Det gav mig dog

kun en større motivation til at fuldføre ud-

fordringen,” mener han. Den ”anden

Krumme” oplevede altså ingen positiv for-

skelsbehandling. Han forlængede tiden i

militæret ved at melde sig til den Danske

Internationale Brigade, hvor han under-

skrev en kontrakt med reaktionsstyrken.

”Jeg ville gerne udsendes til Kosovo eller

Bosnien, men da Irak-krigen var på trap-

perne, skyndte jeg mig at annullere min

kontrakt. Jeg er dybt uenig i Danmarks

deltagelse i Irak-krigen, og derfor ville jeg

ikke sendes af sted. Jeg vil ikke sætte mit

liv på spil for noget, som jeg ikke tror på,”

forklarer han.

Sideløbende med militærkarrieren hav-

de Benjamin Rothenborg Vibe en

del jobs. Fra 2002 til 2008 var

han aktiv på arbejdsmarke-

det, og de mange jobs er

meget varierede.

”Jeg har været alt fra taxachauffør og op-

vasker til fabriksarbejder. Mit job som pøl-

semand i en pølsevogn på Istedgade har

jeg dog bibeholdt,” fortæller han.

I 2004/2005 rundede Benjamin Rothen-

borg Vibe også RUC, hvor han læste sam-

fundsvidenskab. Men studierne i Roskilde

levnede ikke megen plads til at være sig

selv.

”Jeg læste der kun i et år, for det var slet

ikke mig. Skuespil, gymnasiet og militæ-

ret er meget grupperelateret, og samarbej-

de er i høj kurs, og det samme var gælden-

de på RUC. Det skulle jeg bare væk fra.

Jeg havde behov for at være mig selv,” for-

klarer han.

Journalistikken

I 2007 begynder Benjamin Rothenborg

Vibe at længes efter en uddannelse.

”Det havde meget med alderen at gøre,”

erkender han. På det tidspunkt var han sta-

dig på arbejdsmarkedet, men med 26 år på

bagen mente han, det var på tide at få sig

en videregående uddannelse. Han havde

ikke lagt skuespillet endeligt på hylden, og

havde stadig mindre filmroller. Derfor

søgte han ind på Statens Skuespillerskole i

foråret 2007, men fandt hurtigt ud af, at

det ikke var hans drømmeuddannelse.

”Jeg gik til optagelsesprøverne, men efter

en af prøverne gik det op for mig, at det

ikke var det, jeg ville. Jeg havde før leget

med tanken om at blive journalist, og efter

den prøve besluttede jeg mig for at forføl-

ge den drøm i stedet,” fortæller han.

Benjamin Rothenborg Vibe har altid inte-

resseret sig for journalistikken, men der

skulle alligevel gå end del år inden han

søgte ind på uddannelsen. Han mener

selv, at han begyndte for sent på sit stu-

die, og opfordrer derfor andre studerende,

der er startet sent til at få det bedste ud af

det.

”Når man er ung, er man automatisk mere

åben over for alting omkring sig. Det er

vigtigt at beholde den imødekommenhed

og nysgerrighed, når man bliver ældre, og

stadig være modtagelig overfor noget nyt,

på trods af alderen,” råder Benjamin

Rothenborg Vibe, som selv er den

tredjeældste på sin årgang.

28 RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

Studenterhuseti Odense

Sort Søndag hver anden søndag

Vil du være frivillig? Send os en mail [email protected]

Café hver tirsdag, kurser, foredrag og koncerter

1/2

E F

Tank Faglig vidEn hos idaDanmarks største faglige organisation for ingeniører og canD.scient.er

Et enestående netværkIDA er Danmarks største netværk for tekniske og naturvidenskabelige akademikere. Det får du foræret, og hvem ved, om det næste job ligger her?

Professionel rådgivningIDAs jurister hjælper med rådgivning om bl.a. ansættelses kontrakter, ud stationeringer og forfremmelser. Det gælder også studierelevante jobs i studietiden.

Spændende arrangementerDer er flere end 700 sociale og faglige IDA arrangementer hvert år. Derudover er der altid spændende aktiviteter på studiestederne.

Målrettet karriereplanlægningDu kan få hjælp til alt fra CVskrivning og forberedelse af jobsamtalen til deltagelse i en række kurser og seminarer gennem hele karriereforløbet.

Stærke kontante fordeleDanmarks formentligt billigste og bedst dækkende forsikringer, rabatter på indkøb i tusindvis af butikker samt gode bankrenter er blot noget af det, der reelt gør IDAmedlemskabet gratis for mange.

Meld dig ind allerede i dag på ida.dk

“IngEnIørEn” leveret til dørenHver uge får du leveret Nyhedsmagasinet Ingeniøren, der skriver fast om it, teknik og naturvidenskab.

RUST - STUdenTeRbladeT foR SyddanSk UniveRSiTeT30

Øv, det rustne lort, Rustenborg, Skal det

ikke have en Pava-behandling? Bygnings-

chefen på SDU, Søren Hesseldahl, kender

godt til alle øgenavnene og spydigheder-

ne, der er inspireret af universitetets vare-

mærke. Men i modsætning til de mange

studerende synes han godt om de forfald-

ne stålplader.

”Jeg synes faktisk, at det er ret pænt…”

Når lige netop rusten blev et af de gen-

nemgående træk på SDU, så skyldes det

ifølge Søren Hesseldahl en demokratisk

og nærmest socialistiske holdning hos ar-

kitekten Knud Holscher, der tegnede uni-

versitetet i 1966.

”Knud Holschers idé var det sådan lidt

rugbrødsagtige. Der var ikke så meget

schwung i det. Alt var lige pænt. For hvor-

for skulle det ikke være lige pænt, der

hvor man har serviceafdelingen eller fore-

læsningerne?”, spørger Søren Hesseldahl.

Valget af rust som belægning til facaden

drejer sig ikke kun om lighedsprincipper.

Det er også et spørgsmål om at udstråle

ærlighed. Ikke mindst gennem valget af

materialer, forklarer Søren Hesseldahl.

”Der er ikke noget, der foregiver at være

særligt blæret. Det er simpelthen beton og

stålplader. Stålplader, der ruster. Så kan

man se, at det er stålplader. Man kunne

også have galvaniseret dem eller lagt alu-

minium på. Men stålplader der ruster, det

har også sin egen skønhed, som egentlig

er et forfald,” siger bygningschefen.

Rust som rustbeskyttelse

Det er dog ikke kun de sociale og æsteti-

ske idealer i 1960’erne, hvor universitet

blev tegnet, der er forklaringen på SDU’s

udseende. Stålpladerne er faktisk også ret

så praktiske, når det kommer til vedlige-

holdelse, forklarer Søren Hesseldahl. I

modsætning til for eksempel en muret

væg, så passer rusten stort set sig selv. Pla-

derne, der pryder universitetets mure, er

nemlig lave af en særlig slags stål kaldet

Corten. Ståltypen har den egenskab, at

den kun ruster til en vis grænse, og deref-

ter virker rusten som beskyttelse mod

yderligere nedbrydning.

Søren Hesseldahl erkender dog, at ikke al

stål har været af samme kvalitet, og nogle

plader har været udsat for mere fugt, end

de kunne klare. Resultatet har været, at

man har måttet udskifte en del plader, der

var gennemtærede. De nymonterede stål-

plader skulle derimod være helt i orden,

og hvis alt går vel, skulle de nye stålplader

kunne beskytte bygningerne mod elemen-

ternes rasen i de næste 50 år, vurderer Sø-

ren Hesseldahl.

nikolaj Stengade Schultz, [email protected]

Mød en medstuderende

Alle med deres daglige gang på SDU i odense ser rødt. Rust-rødt. Den dominerende farve i universitetets bygninger er ik-ke til at overse. Men hvad er egentlig meningen med al den metal i opløsning? RUST har undersøgt sagen.

…stålplader der ruster, det har

også sin egen skønhed, som egentlig er et forfald.


Mød en medstuderende


oxford Universitet huser eli-ten. høster du et eksamens-bevis derfra, står alverdens arbejdsgivere overfor dig med åbne arme. Men den oxford-studerende Thomas Finch ad-varer mod at vælge oxford Universitet på baggrund af dets populære image.

Af leonora Beck, [email protected]

Danskere som Clement Kjersgaard, Peter

Sandøe og endda Ludvig Holberg valgte

Oxford Universitet, da de skulle sluse vi-

den ind bag hjernebarken. Og med god

grund. Både internationalt og inden for

landets grænser rangerer universitetet højt

på prestigelisten.

Det vil de fleste ansøgere nok også have i

baghovedet, når de sender deres ansøgning

ind til bedømmelse. Men ifølge den Ox-

ford-studerende Thomas Finch skal man

ikke vælge universitet for dets gode image.

Man skal derimod undersøge, om netop

det universitet passer til ens behov.

”Det er for eksempel en god idé at besøge

byen først og danne sig et indtryk af, hvor-

dan miljøet er. Oxford har en hel del inte-

ressante kurser, men sørg for at være sik-

ker på, at du vælger den linje, du gerne vil

studere. Vælg ikke en anden linje, end den

du i virkeligheden gerne vil studere, bare

fordi Oxford tilfældigvis ikke har den,” rå-

der han.

Selv studerer Thomas Finch medicinsk an-

tropologi på kandidatniveau. Han valgte

blandt andet universitetet i Oxford, fordi

studier med medicinsk antropologi ikke

findes ret mange andre steder i verden.

Anderledes undervisning

Også undervisningen er værd at tjekke ud,

før man ansøger om optagelse. Den kører

nemlig anderledes i forhold til mange an-

dre universiteters metoder.

”Oxford har en anden tilgang til at under-

vise. Det foregår i små klasser, og vi får en

hel del mere individuelt arbejde. Man læ-

rer meget på egen hånd,” fortæller Thomas

Finch.

På Oxford Universitet er individuel vejled-

ning fra underviserne kernen i undervis-

ningsformen. De studerende skriver opga-

ver, som professorerne giver kritik på, og

man diskuterer derefter sammen opgavens

mangler og gode pointer. Det skulle ifølge

Oxfords undervisningsfilosofi gerne styr-

ke de studerende i selvstændighed og ef-

fektivitet.

Varme anbefalinger

Oxford Universitet er et eliteuniversitet,

og det sætter tydelige spor i de studeren-

des engagement og målrettethed.

”Folk er her, fordi de gerne vil være her.

De vil have så meget ud af det, som de kan

få. De studerende er meget dygtige, så

man vil selvfølgelig præstere godt selv og-

så,” forklarer Thomas Finch.

Det bekræfter statistikken, som fortæller,

at Oxford Universitet har en af de laveste

frafaldsprocenter i England.

Til trods for de tårnhøje ambitioner byder

det sociale liv nu alligevel på tonsvis af

muligheder, for ifølge Thomas Finch er

der noget at lave næsten hver eneste aften.

Studiet fylder langt fra det hele.

”Jeg kan kun anbefale danskere og andre

at søge ind på Oxford,” siger han og min-

der igen om, at det ikke skal være på bag-

grund af det gode omdømme.

Glem oxfords gode rygte

ANTIKT.

Green Temp-

leton College,

hvor Thomas

Finch studerer,

udgør et af de

38 colleges,

som Oxford

Universitet

består af.


AMBITIONER. På Oxford Universitet tyller de

studerende med glæde viden ned, for mål og frem-

tid er noget, der fylder meget i bevidstheden.

FaKTa

• Thomas Finch er 23 år, kommer

fra North Carolina i USA og dan-

ser performancesalsa i sin fritid.

• Han studerer medicinsk antropolo-

gi på Oxford Universitet. Studiet

for medicinsk antropologi beskæf-

tiger sig med den sociologiske vin-

kel på medicin. Det kan indebære

alt fra forholdet mellem læger og

patienter, til hvordan forskellige

kulturer ordinerer medicin.

• Til sommer erstatter Thomas

Finch Oxford-uddannelsen med

medicinstudiet på Cornell Univer-

sity i USA.

FaKTa

• Oxford Universitet består af 38 colleges

og seks såkaldte ’privat halls’, der alle

er selvstyret, og som ligger spredt ud

over hele byen. Her bor og undervises

de over 20.000 Oxford-studerende. De

ældste af collegerne stammer tilbage

fra det 13. århundrede.

• Over en tredjedel af de studerende er

internationale, og universitetet optager

folk fra over 130 lande.

• Selvstændighed og individuel vejled-

ning præger undervisningsformen på

universitetet. Den studerende følger

med i fælles undervisning, men under-

visningen bunder først og fremmest i

vejledning fra den studerendes tutor og

i små studiegrupper.

• På Oxford Universitet kan du finde flere

nicheuddannelser som f.eks. Det Mo-

derne Indien, Internetsociologi eller

Filmæstetik.

• Oxford Universitet har i medierne et ry

for at prioritere eliten før arbejderklas-

sen, når der optages studerende – også

selv om folk fra de lavtstående klasser

skulle have et bedre udgangspunkt for

at komme ind.

34

Planlæg din sommerferie

Semesteret er kun lige star-tet, men dine tanker kredser allerede om sol og sommer. I denne artikelserie, der fort-sættes i næste nummer af RUST, lader vi drømmene få frie tøjler. læs hvordan du planlægger en SU-venlig ferie – mulighederne er faktisk mange.

Tina Tjørner, [email protected]

Kristine Sofie Bugbee, [email protected]


Interrail

Interrail er ikke

kun for 19-årige

på sabbatår. Du

kan rejse rundt i

seværdige, uudfor-

skede lande som

Kroatien, hvor der

også er mulighed for

lidt badeferie på lan-

dets mange strande.

Kroatien deler hav med

det østlige Italien. Tjekki-

et byder på andet end den

seværdige, men noget turi-

stede hovedstad Prag, hvor

man kan bo og spise til SU-

venlige priser. Landet er

blandt andet kendt for storslået

natur, billig øl, borge og slotte,

kurbyer og ikke mindst det

tjekkiske køkken, der er præget

af nationale specialiteter.

Du kan bo på campingplads el-

ler på hostel, hvor der er mulig-

hed for at lære de lokale madvarer og va-

ner at kende. Lad være med at rejse med

de billige, langsomme toge, men brug lidt

ekstra penge ved at vælge et mellemprisle-

je og tage de hurtige toge rundt i Østeuro-

pa – det giver mere tid til oplevelser. Hvis

du har lyst til det, og er under 26 år, så kan

du rejse væk i 31 dage for kun omkring

6000 kroner – inklusive alt (billet og dag-

lige udgifter). Man kan selv regne det ud

på

www.interrail.net/dansk/udgifter_alt_i_

alt.php - her kan man få svar på alt, der er

værd at vide om interrail.

Der findes også en uopdaget måde, hvorpå

du kan nyde eventyret ved at rejse med

tog, uden at skulle betale de store summer.

Dog kun hvis du har ét land som destinati-

on. Derfra kan du så vælge at rejse videre

med de lokale transportmuligheder og be-

tale på stedet, hvilket man ofte kan spare

en del SU-klejner på. Du kan for eksempel

tage toget fra København eller Århus til

Prag, for kun omkring 800 kroner. pr. vej.

Tjek selv DSB Orange Europa og få rabat

på mellem 25 % og 45 % på togbilletter til

destinationer i Europa.

Fordelen ved interrail kontra fx charterfe-

rie er, at du virkelig kan udforske de lande,

du vælger at besøge. Hvis du er eventyrly-

sten og ønsker at føle total frihed for en

kortere periode, så er denne rejseform den

rette for dig.

Roadtrip (USA)

Udnyt frugterne af finanskrisen og tank

billig benzin på roadtrip i USA.

Østkysten 13. juli (så kan du nå på Roskil-

de og sove tømmermænd væk igen) til 18.

august: I skrivende stund er det muligt at

få billetter fra København til Boston med

Icelandair for kun 2109 kr. Retur-

billet fra Miami til Køben-

havn d. 18. august ko-

ster kun 3236 kroner.

Disse priser er fundet

på travelstart.dk, som

er den søgemaskine

med de billigste resulta-

ter. Så hvis datoerne (eller

35

destinationerne) ikke passer dit behov, rå-

der vi dig til at søge på denne side for al-

ternativer.

Når du er ankommet til Boston, kan du leje

en bil. Tjek fx https://vroomvroomvroom.

com. Man henter bilen i Boston lufthavn

og afleverer den i Miami lufthavn, når man

skal hjem. Fordelen ved denne rejseform

er, at du på din tur ned af østkysten kan

nyde de mange forskellige landskaber,

amerikanske dinere, bylivet i New York,

gambling i Atlantic City, historiske sevær-

digheder i Washington og meget mere. Der

er et væld af muligheder og oplevelser i

vente, hvis man tager sådan en tur.

Mad i USA er billig og det er moteller også

– der er altid gode muligheder for billige

overnatninger, når man er on the road. For

at bo billigt i byerne er hostels en glimren-

de mulighed, og for en ekstra oplevelse er

couch-surfing også en fantastisk chance

for at få en alternativ rejseoplevelse. Med

denne ordning crasher du på en lokal og

gæstfri persons sofa – helt gratis. Se http://

www.couchsurfing.com. Lidt under to mil-

lioner mennesker har skrevet under på, at

de har haft en positiv oplevelse med couch-

surfing verden over. Så selvom flybillet +

billeje tilsammen er en dyr affære, så er alt

andet ret så billigt. Forkæl dig selv.

Sydamerika

På Kilroy.dk er det i skrivende stund mu-

ligt at finde billetter til La Paz i Bolivia

med afrejse fra Lima i Peru for 16.452 kro-

ner. Det kan måske gøres billigere ved

fremmøde på deres kontorer. Bolivia og

Peru er de lande i Sydamerika, som ikke er

specielt turistede. Især Bolivia, som kan

virke overvældende til at starte med. Man

lægger straks mærke til kvinderne, der går

med bowlerhatte og samtidig bærer sprag-

lede, farvestrålende nederdele og har små-

børn bundet fast på ryggen. De drikker ko-

ka-te brygget på blade fra kokaplanten,

som de også mener hjælper de nyankomne

turister til at komme sig over højdesygen.

Hovedstaden La Paz ligger cirka 3500 me-

ter højere end havet. Markederne er fyldt

med hjemmelavede smykker, farverige

tæpper og keramik, og fra gadesælgeres

vogne hænger der indtørrede lamafostre,

der siges at beskytte mod onde ånder.

Peru er lidt mere moderne, men stadig en

hel anden verden. Den cirka 550 år gamle

Inka-by Machu Pichu, der ligger 2500 me-

ter højt, er en af de absolutte hovedattrakti-

oner i Sydamerika. Her kan man både hike

til eller være mere magelig og tage bussen.

Alt i alt kan man i disse to Sydamerikan-

ske perler opleve flere smukke seværdighe-

der og landskaber, end der kan nævnes her

– jungler, ørken, bjergkæder, vilde floder

og strande. Det er virkelig et besøg værd

for dig, der ikke er bange for en mere an-

derledes og rustik rejseoplevelse.

Begge lande er helt absurd billige med

fine overnatningsmuligheder for

ned mellem 10 og 20 kroner pr.

nat. Hvis du vælger enten at

lave maden selv eller at

købe ude, vil du

opdage, at det er

latterligt billigt.

Ligeså med

transporten

rundt i landet. Busrejserne er en del mere

begivenhedsrige end dem til uni.

Roskilde Festival

Er selvskreven til at stå på denne liste. Det

kan gøres billigere ved at arbejde på festi-

valen, hvis man har mod på dette. I så fald

kan det anbefales at være selektiv og grun-

dig i sin jobsøgning, da visse job er mere

krævende end andre og giver mere tid til at

være med til what it’s all about – festen

ved at være på festival. Der er flere jobs at

få inden selve festivalen går i gang, hvor

du hjælper til med diverse forberedelser.

På den måde kan du nyde festivalen uden

at stresse over at skulle på arbejde, mens

du har buzz på.

Musikken lokker som altid. Coldplay er al-

lerede afsløret som et af Roskilde 2009’s

hovednavne, og deres optræden på Roskil-

de kan afsløres som at være den eneste fe-

stivalkoncert, de giver i Skandinavien i år.

Billetten koster 1785 kroner, og festivalen

løber fra den 2. til den 5. juli.

Glastonbury Festival

Glastonbury Festival i England har netop

vundet prisen ”International Music Festi-

val of the Year”, der uddeles ved de årlige

Pollstar Concert Industry Awards. Det er

fjerde år i træk, at Glastonbury vinder. Der

er i skrivende stund ikke afsløret nogle

navne til dette års festival, men det er altid

de største navne i branchen, som kommer

og optræder. Af sidste års acts kan nævnes

langtids funklende stjerner som Joan Ar-

matrading, Neil Diamond og ikke mindst

Leonard Cohen, og moderne navne som

Jay-Z, The Kings of Leon, Lupe Fiasco ,

Mark Ronson , The Verve - som blev gen-

dannet på Glastonburry - og den internati-

onale anerkendte verdensmusikmand num-

mer 1 Manu Chao og trip hoppens grand

old champs Massive Attack.

Festivalen varer tre dage plus to dages

camping. Billetten koster 175 £, som svarer

til cirka 1470 kroner, og kan købes på

hjemmesiden, hvor du også kan finde

flere detaljer. Der er omkring

134.000 gæster til de tre da-

ges musikfestival, som

foregår i slutningen af

juni. Besøg http://

www.glastonbury-

festivals.co.uk



hvordan man…husker at stille uret til sommertid

er du den, som hvert år bliver chokeret, når vintertid bliver til som-mertid? RUST har et par ideer til, hvordan du undgår at glemme denne tilbagevendende begivenhed.

Benita Dreyer-Andersen, [email protected]

Stine Aalborg, [email protected]

Søndag den 29. marts skal uret stilles en

time frem. Selvom sommertid og vintertid

er fast inventar i årets gang, så er der sta-

dig stakler, der i god tro kommer til tiden

kun for at erfare, at de faktisk kommer for

sent.

Har du har tendens til upåvirket at komme

dryssende en time for sent, er du på denne

dag udstyret med en passende undskyld-

ning. Er du derimod typen, der ender med

røde ører over at have glemt at stille uret

en time frem, så er der hjælp at hente.

Automatisk opdatering

Langt de fleste mobiltelefoner og compu-

tere husker dig automatisk på, at døgnet

nu er blevet rykket en time frem. Det har

dog en ulempe, da teknologien ikke altid

er trofast og på forkant med situationen.

Med andre ord er der risiko for, at beske-

den først kommer, når vennerne utålmo-

digt står og venter ved brunchbordet.

Man kan komme denne brøler til livs ved

at minde hinanden om, at det lige nøjag-

tig denne søndag er tid til at rykke en ti-

me ind i fremtiden.

Panik-Post-it

Når SU-pungen foretager sin retræ-

te, og der siges farvel til brunch og

barndomsvenner, så kombiner af-

skedskrammeren med en sommer-

tidsreminder ind i vennens øre.

Kan du på forhånd forudsige, at af-

tenen vil svække din hukommelse,

bring da våbnet post-it på banen. En

gul ven kan lige huske dig på sommer-

begivenhedens komme.

Ladet med overstregningstusch

Nogle mennesker kigger i kalenderen, som

noget af det første, når de har sat søndags-

kaffen over. Stort set alle kalendere inde-

holder månedsoversigter. ”Sommertid

start” står der udfor tallet 29 på en over-

sigt over marts 2009.

Som en ekstra reminder om, at det snart er

tid til, at solens stråler vækker dig, kan en

overstregningstusch være behjælpelig.

Den flytter ikke viserne på uret, men den

kan minde om, at det snart er tid til som-

mer, sol og sand.

Er du mere til morfarfinter i stedet for fan-

cy tiltag som post-its og neongule tuscher,

husk da på reglen om havemøbler og som-

mertid, der begge foretager en bevægelse

fremad i anledningen af sommeren: Når

du stiller havemøblerne frem, skal uret og-

så stilles frem.

Vidste du det om sommertid?

Der findes i Danmark en Landsforening

mod sommertid. Informationer kan findes

på http://ikkesommertid.info/ og i deres

gruppe på Facebook.

Sommertid er almindeligt udbredt i Euro-

pa og Nordamerika, men størstedelen af

verdens befolkning benytter det ikke.

Første gang sommertid blev

indført i Danmark var i år

1916. Siden da har det var

afskaffet og indført et par

gange. Først i år 1980

kom den variation af

sommertid, som vi ken-

der i dag.

Tid er et svært be-

greb for computere.

Derfor bruger IT-

branchen store

summer hvert år,

når urene skal en

time frem eller til-

bage.

(Kilde: Wikipedia)


Kulturkalender Marts

et nyt semster er i fuld gang, og der er masser af koncerter at bruge sine SU-penge på i denne måned: en X-Fac-torstjerne, nye popidoler og gode klassikere. hvis man har lyst til at udvide sin musikalske horisont, kan Jonatha Brooke varmt anbefales. en smooth singer-songwriter med et strejf af Sheryl Crow. og husk: Der er gratis jazz hver mandag på Dexter. God fornøjelse.

Catia Schmidt, [email protected]

Onsdag 4. marts: Kira Skov og Marie Fisker,

Franck A

Onsdag 4. marts: Songwriters Circle, Dexter

kl. 20.00

Torsdag 5. marts: Jonatha Brooke sole (US),

Dexter kl. 20.00

Torsdag 5. marts: Bobo Moreno med Franck A’s

husorkester, Franck A

kl. 21.30

Fredag 6. marts: D.A.D, odense Idrætshal

kl. 20.00

Fredag 6. marts: Sune Rose Wagner + Mellem-

blond, Posten kl. 21.00

Fredag 6. marts: Ministry of Sound, Retro

kl. 22.00

Onsdag 11. marts: Allan olsen med band, Maga-

sinet kl. 20.00

Onsdag 11. marts: Julie Bertelsen, Franck A

kl. 21.00

Fredag 13. marts: Tim Christensen + support:

Mads langer, Magasinet

kl. 20.00

Lørdag 14. marts: Morgenrock Cohen på

Dohnsk, Dexter kl. 10.00

Lørdag 14. marts: Sys Bjerre, Posten kl. 21.00

Torsdag 19. marts: Rasmus nøhr, Franck A

Torsdag 19. marts: Rugsted og Kreutzfeldt, Ma-

gasinet kl. 20.00

Lørdag 21. marts: Danseorkestret, Posten

kl. 21.00

Lørdag 21. marts: The Blue Van + support:

Wrong Side of Vegas, Kansas

City kl. 21.00

Onsdag 25. marts: The Presidents of the USA,

Posten kl. 20.00

Torsdag 26. marts: Skambankt (n), Posten

kl. 20.00

Torsdag 26. marts: Peter & De Andre Kopier,

Franck A

Fredag 27. marts: Soulfly (US)+ Incite (US),

Posten kl. 21.00

Søndag 29. marts: Basim, Posten kl. 16.00

Fredag 13. marts: Avalyn, Pioneers of love, The

new Killer, Kulturmaskinen

kl. 21.00

Lea og Søren

Forår er fedt! Marts er MERE fedt!

I næste måned er det påske, I har jo allerede lært at male løg – men

løg kan også bruges til gækkebreve. Jeg har engang sendt et gække-

brev til Lea, hvor jeg havde skrevet mit navn med mine løg. Det

gættede hun ikke :D smiler

Kom i gang med at sende en masse gækkebreve, så kan I være hel-

dige at få et påskeæg!

Meeeeen, hvis der er nogen, der gætter, at gækkebrevet er fra

dig, så kan det altså blive meget dyrt!

Man sparer vildt mange penge ved at købe et stort løg i

stedet for et påskeæg – lav påskeægget selv!

Dyp løget i varm chokolade og lav din helt egen fugl af

piberensere og fjer! Det smager godt, men man kan godt

få fjer i halsen, hvis man putter hele løget i munden.

Bagsiden med løg på

GRÆSKE FORÅRSLØG:

4 personer

750 g. Forårsløg

1 ½ kop tør hvidvin

1 kop bouillon

5 spsk. Olivenolie

saften af ½ citron

salt

friskkværnet hvid peber

1 bdt. Persille

Til krydderiposen:

3 stilke persille

1 dusk frisk fennikeltop

1 kvist frisk timian

10 sorte peberkorn

5 korianderfrø

3 fed hvidløg

Tilberedningstiden: 10 minutter.

Kogetid: 15 minutter.

Afkølingstid: 60 minutter.

Løgene gøres i stand, og den grønne del

skæres fra og bruges til andet formål.

Bland hvidvin, bouillon, olivenolie og ci-

tronsaft i en gryde og krydr blandingen

med salt og peber.

Pil hvidløgsfedene og læg alle ingredien-

serne til krydderiposen på et stykke gaze

og bind det til med et stykke køkkengarn.

Lad krydderiposen hænge ned i marinaden

og bring alt i kog, hvorefter løgene lægges

i og får lov til at simre sagte i 15 minutter.

Så tages krydderiposen op, og løgene får

lov at køle helt af i marinaden. Skyl persil-

len, dup den tør, fjern de groveste stilke og

hak resten fint. De afkølede løg drysses

med hakket persille, lige inden de serve-

res.

Hertil passer: flute.

Karen Straarup Møller, [email protected] og

Jens Thorborg, [email protected]

Gunhilds gode mad – med løg på!Gundhild von der Recke giver dig denne måneds løgopskrift

Hos lægen:En af Istedgades travle unge damer var på rutinebesøg hos sin læge, og de kom til at snakke om, hvor

meget blod, der er i et menneske.- Der skal normalt være ca. fire liter, sagde læ-

gen og fortsatte. - Har De i øvrigt nogen anelse om, hvor meget De mister, når De menstruerer?

- Tjae, sagde hun. - Et sted mellem 1200 og 1400 kroner...


Lea og Søren

MARTS

Kærlighed: Det er sæson for at springe ud i

fuldt flor. Måske er det nu, chancen byder sig?

Der er en ven i baggrunden, som tænker på dig,

og med Saturn i Jupiters inderste cirkel er der er

fokus på dit kærlighedsliv. Den eneste ene ven-

ter måske lige om hjørnet! Bare husk på, at

mænd ikke nødvendigvis er fra Mars og at kvin-

der ikke nødvendigvis er fra Venus – tillad dig

selv at eksperimentere!

- Man siger det tager et minut at møde et spe-

cielt menneske, en time at sætte pris på det, en

dag at elske det, men et helt liv at glemme det!!

Økonomi: Det ser ud til, at du har overskud på

betalingsbalancen, så du kan shoppe. Men pas

på, sidst på måneden kan dine indkøb give bag-

slag. Måske det er tid til at overveje genbrug af

gamle klude (det brugte og smarte – Sudan gen-

brug har det!)

På studiet/ jobbet har du den gule førertrøje, og

den klæder dig! En kollega kan irritere dig, kon-

fronter personen. Husk at et godt angreb er det

bedste forsvar – tro på dig selv.

Et familiemedlem har en overraskelse til dig.

Månedens råd: Hvil hovedet indimellem. Prøv

eventuelt alternativ behandling eller und dig

selv et kig på forårets stjernehimmel – det er

gratis

Hold godt øje med denne måneds lykketal. I ret-

te kombination vil de bringe dig lykke: 13, 9, 7

Denne måneds stjerner – af Jon Gyldenkærne

I soveværelset:- Gu-ud Marius! Jeg har

glemt at fortælle dig, at jeg ikke har taget min p-pille!

- Spiller ingen rolle, Marie. Jeg har glemt at fortælle dig, at jeg emigrerer til Australien i næste

uge...

Blandt ægtefolk:

Olsen kommer glædestrålende

hjem, slæbende på fire bildæk.

- Se her, lillemor. - Det er det rene

røverkøb! Fire splinternye bildæk for 50

kroner stykket!

- Hvad pokker vil du med bildæk? Du har jo

ingen bil.

- Hvad så - du køber jo også brystholdere!

Månedens vits

Tak til Per fra Lemvig for den morsomme vittighed,

vi kvitterer som altid med et styks gavekort til Imer-

co på 50 kr.

En lille gut på fem var ude at spadsere i Kongens

Have med sin far. Nu var det jo forår, så to hunde var

rigtig kommet i humør.

- Hvad i alverden er det for noget, de laver, far?

spurgte drengen.

- Det, døh, de-æh ... de laver en hundehvalp.

Det var jo helt i orden. Men en aften kort efter var

drengen vågnet ved, at der var en del spektakel inde

i forældrenes soveværelse. Han gik derind og fandt

dem i færd med at fornøje sig ganske gevaldigt.

- Hvad laver I, far?

- Vi laver en lillebror til dig!

- Jamen far - ku’ du så ikke ta’ og vende mor om, for

jeg vil meget hellere ha’ en hundehvalp!

Hørt i forbifarten:

En lille dreng står en kold

vinterdag på et gadehjørne med

hænderne dybt begravet i lommerne og

stille dryp fra næsen.

En forbipasserende dame får ondt af fyren

og siger: - Herregud, fryser den lille mand?

- Nej, mumler knægten. - Ham står jeg

med i hånden.

Kender du en sjov vittighed? Så send den ind til Anker & Poul Erik – vi kvitterer med et gavekort på 50 kr. til Imerco.

Gundhild von der Recke giver dig denne måneds løgopskrift

Hørt i slyngel-stuen:- Var det meget svært for dig at miste din hustru?- Svært! Det var næsten umuligt!

Det muntre hjørne – med Anker og Poul Erik

Hos lægen:En af Istedgades travle unge damer var på rutinebesøg hos sin læge, og de kom til at snakke om, hvor

meget blod, der er i et menneske.- Der skal normalt være ca. fire liter, sagde læ-

gen og fortsatte. - Har De i øvrigt nogen anelse om, hvor meget De mister, når De menstruerer?

- Tjae, sagde hun. - Et sted mellem 1200 og 1400 kroner...

39RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

Documents

RUST Marts 2009