19
MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI 53. ÅRGANG · APRIL 2009 NR. 4 Finanskrise gør ondt på fiskeriet Certificerede danske ørreder på vej

FiskerBladet - april 2009

Embed Size (px)

DESCRIPTION

FiskerBladet - april 2009

Citation preview

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI53. ÅRGANG · APRIL 2009 NR. 4

Finanskrise gør ondt på fiskeriet Certificerede danske ørreder på vej

Polaris Electronics A/SKærholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SOPhone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901E-mail: [email protected] • www.polaris-as.dk

Iridium Open Port

• Global dækning

• Data op til 128 kbps

• 3 x Telefonlinier

• Ingen bevægelige dele

Klar til levering NU!

Lopolight LED Lanterner

• Godkendt af Søfartsstyrelsen, også til erhvervsskibe

• Min. 50.000 timers levetid

• Aldrig mere skifte pærer

www.sea-master.dk

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af bådkode/kanal via mobiltelefon. Alle sensorer kan

have flere funktioner. Ny tranducer teknik giver større flexibilitet.Nyt og servicevenlig design giver bedre driftsøkonomi.

Nyt trawl kontrolsystem med 3d effektNy forbedret trådløs net sonde fra

Se vores hjemmeside: www.sea-master.dkSeamaster ApS - Vesterhavsgade 133 - 6700 Esbjerg

Tlf: 75 12 04 44 - www.sea-master.dk

INDHOLDFISKERBLADET 4.2009

FiskerBladet.dk

FiskerBladetDen direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflådeDanmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt-lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Post-omdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.ISSN 196-4194Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdere

René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) [email protected], Tlf.: (+45) 7020 4155

Edmund Jacobsen [email protected] Sloth JournalistJesper Heldbo (Biologi)[email protected] Bach (Teknik og maritim historik) [email protected]

Annoncer Heidi SørensenTlf.: 7610 1164 og [email protected]

Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus CTelefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

Design: CG-AdsTryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer i majEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI53. ÅRGANG · APRIL 2009 NR. 4

Finanskrise gør ondt på fiskeriet Certificerede danske ørreder på vej

Bare det er ventiler - så er det os!

Vibevej 18-266705 Esbjerg ØTlf. 75 12 62 74

Fax 75 12 42 74E-mail: [email protected]

Bliv altid opdateret med de daglige nyheder og læs flere artikler på

4 Finanskrise gør ondt på fiskeriet

5 Certificerede danske ørreder på vej

6 Årets Aquamanileborger 2009 er fundet

8 Stafetten - Dansk Center for Havforskning –

nyt samarbejde om dansk havforskning

10 Tilskud skal øge energi-effektivitet

11 Fiskesygdom skal udryddes

11 Spøgelsesskibe kan nu tages ud af flåden

12 Brogvagtalarmer gavner sikkerheden

13 Højere sikkerhed med FastFind

14 Præcise tankmålinger med ultralyd

15 Ny batteripakke til Marport’s trådløse netsonde

Mere i E-magasinet på www.fiskerbladet.dk

Bedre sikkerhed til søs

Muligheder for bytte af torsk

Danskerne spiser mere fisk

Kontinuerligt reb under udvikling

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 0 9 3

Færre købere, lavere priser og mistet omsætning. Det er bestemt ikke opløftende statistikker, som Michael Lohdahl, direktør for Danske Fiskeauktioner A/S, har liggende på skrivebordet for tiden.Finanskrisen gør nemlig ondt, rig-tigt ondt, på fiskerierhvervet, og det er noget som de danske auk-tioner mærker på tætteste hold.- Priserne er under voldsomt tryk for tiden, og det skyldes primært, at opkøberne i stigende grad hol-der sig væk. Fiskeriet har mistet købere i udlandet på grund af krisen, lyder det fra Michael Loh-dahlTallene taler deres tydelige sprog: I begyndelsen af 2008 kunne Hvide Sande Fiskeauktion i gen-nemsnit få 17,66 kroner pr. kilo fisk. I år er det kun lykkedes at få 12,08 kroner pr. kilo fisk - et fald på 5,58 kroner eller omkring 30 procent.Det er ikke mindre efterspørg-sel, som er hovedårsagen til de faldende priser, men manglende eksportkreditter hos opkøberne.

Finanskrisen spøgerBaggrunden er, at finanskrisen har ramt fødevarebranchen sær-ligt hårdt sammenlignet med andre erhverv. Gode og sunde eksportforretninger er kommet i klemme i forbindelse med, at de private kreditforsikringsselskaber har trukket sig tilbage fra en lang række lande markeder og mar-keder. De globale, økonomiske situation har betydet, at mange købere, som tidligere var kre-ditværdige, ikke er det længere. Og dem kan Men Eksport Kredit Fonden (EFK) ikke dække.Det har betydet mistede eksport-indtægter i fødevareerhvervene på mellem én og to milliarder kroner.De manglende udbud af private kreditforsikringer har gjort, at sta-ten har meldt sig på banen med 20 milliarder kroner til kortvarige eksportkreditter, der skal kunne forsikre den danske fødevareeks-port - herunder fiskeriet - samt andre eksporterhverv. Men selv om mange fiskeeksportører ven-ter utålmodigt på en udmelding, så må de pænt vente indtil sidste halvdel af marts i år. Først her ventes fordelingsnøglen nemlig forhandlet på plads.

Håber på løsningHos Danske Fiskeauktioner A/S, som ejer og driver auktionerne i Thyborøn, Hvide Sande og Thor-

sminde, har man derfor valgt at træffe forholdsregler for at for-bedre økonomien i forretningen:- Vi bliver nødt til at skære ind til benet, og kigger på hele viften af omkostninger. Vi har allerede været nødt til at fyre et par mand, og er ved at kigge hele systemet igennem. Om det bliver tale om yderligere fyringer eller nedsat arbejdstid for medarbejdere, det kan jeg ikke svare på nu, siger Michael Lohdahl.

I lighed med andre aktører inden for fødevareproduktion, sætter han nu sin lid til, at eksportkredit-terne med staten som garant kan få gang i hjulene igen.- Jeg er sikker på, at denne pakke vil påvirke situationen i positiv retning, så opkøbere igen tør sæl-ge fisk til mange af de importører i andre europæiske lande, som i dag er uden for rækkevidde, siger Michael Lohdahl.

Af Edmund Jacobsen

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

Finanskrise gør ondt på fiskeriet

Opkøberne bliver i stigende grad væk fra auktionshallerne, og det har fået priserne på fisk til at falde med 30 procent siden årets begyndelse. Nu sætter erhvervet lid til, at eksportkredit med staten som garant kan sætte gang i hjulene igen.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.dk

Manglende eksportkre-

ditter presser det danske

fiskeri - men der er udsigt

til afklaring i sidste halvdel

af marts.

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 0 94

Kriterier for bæredygtigt

ørredopdræt skal være på

plads i slutningen af 2010,

og samtidig samarbejder

brancheforeningen Dansk

Akvakultur med WWF om

en certificeringsmodel.

Ørredopdrætterne selv er klar til at blive certificeret efter bære-dygtighed. 70 procent af dem mener at erhvervet bør indføre en certificeringsmodel, viser en medlemsundersøgelse fra Dansk Akvakultur.

Fiskeriet sent ude Fiskeriet har i mange år har haft mulighed for at blive certificeret efter bære-dygtigheds-standarder opstillet af Marine Stewardship Council (MSC). Det var WWF (verdens-naturfonden) og Unilever der i 1996 tog initiativ til skabelsen af MSC. Dansk fiskeri har været tilbageholdende og var i mange år skeptiske til processen, som man ikke fandt tilstrækkelig åben og demokratisk, men har nu endelig taget skridt til at blive certifice-ret. For opdrætsbranchen stiller sagen sig lidt anderledes – her skal der først ydes en indsats for at få fastlagt kriterier og standar-der, der kan danne grundlag for en certificeringsordning. De danske opdrættere ønsker at være med i denne proces – og sandt at sige er det svært, at sammenligne den aktuelle proces med MSC-pro-cessen. WWF har taget initiativ til at starte ”akvakultur dialoger” for en lang række arter i opdræt. Dialogerne er åbne for alle inte-ressenter – og ikke uventet ønsker de danske dambrugere at sætte ”overliggeren” så højt, at andre, konkurrerende, producentlande ikke foreløbig har mulighed for at leve op til standarderne. Danske opdrættere har nemlig gennem de seneste mindst 15 år været underlagt strenge miljømæssige krav – så strenge krav findes ikke i andre lande. Dansk Akvakultur

har imidlertid gennem de senere år forstået at vende dette ”åg” til noget positivt – nemlig udvikling af miljøteknologiske løsninger, der gør det muligt at producere mange flere fisk og samtidig for-bedre vandmiljøet i vore ferske vande. Planen er da også en fort-sat ekspansion gennem brug af ny teknologi. Fole Dambrug er ombygget til et såkaldt model 3 dambrug og bru-ger ikke længere vandet fra Ribe Å. Miljøteknologi gør det muligt at bruge drænvand fra undergrun-den, recirkulere dette mere end 25 gange –producerer tre gange så mange fisk på en tiendedel af pladsen, som et traditionelt dam-brug fylder.

Supermarkedskæderne sætter dagsordenen Selv om det i Dan-mark hidtil har været miljømyn-dighederne, der har begrænset erhvervets udfoldelsesmuligheder, bliver det i fremtiden markedet, der bestemmer udviklingen. For-brugerne efterspørger nemlig i sti-gende grad bæredygtige produk-ter, og en række store detailkæder har besluttet, at de kun vil sælge fisk eller skaldyr der er dokumen-teret bæredygtige. Dansk Akva-kultur ønsker at imødekomme det behov, og samarbejder derfor med WWF om en certificerings-model, så forbrugerne om ca. to år kan købe certificerede danske ørreder. Sidste år indgik Dansk Akvakultur og WWF Verdens-naturfonden en samarbejdsaftale om bæredygtighed, hvor en af de første milepæle var at søge midler fra den Europæiske Fiskerifond til arbejdet med at udarbejde stan-darder for bæredygtigt ørredop-dræt. Parterne har nu fået tilsagn om støtte, og arbejdet med at skabe disse standarder vil nu blive rullet ud på højtryk.

Fiskeri og ”Vandbrug” har fælles interesser Ikke uventet er et af de springende punkter, i arbejdet med kriterier for opdrætssekto-ren, foderet. I Danmark er den mest betydende fisk i opdræt –

regnbueørred. Ørreder er, ligesom flere andre fisk i opdræt, et rovdyr i den øvre del af fødekæden – og stiller derfor krav om letomsæt-teligt foder. Selvom det er muligt, i et vist omfang, at anvende vege-tabilske råstoffer i foderet – ja så skal rovfisk have marine proteiner og gerne også marine fedtstoffer, med andre ord fiskemel og fiske-olie. Sidstnævnte er ikke mindst vigtig for at bevare fisken som en sund og anbefalelsesværdig spise da fiskeolien, hidtil, er den vigtig-ste kilde til -3 fedtsyrer. Offent-ligheden har stigende fokus på industrifiskeriet og det er helt afgørende for foderindustrien at kunne indkøbe fiskemel og –olie der kan dokumenteres at stam-me fra et certificeret bæredygtigt industrifiskeri. Opdrætterne er således, på sigt, afhængige af at industrifiskeriet opnår certifikat på bæredygtighed – og de hilser derfor danske fiskeres initiativ til MSC-certificering velkommen.

Opbakning fra opdrætterne Flertallet af ørredopdrætterne på

de danske fiskefarme er indforstå-et med en certificeringsordning. Syv ud af 10 erklærer sig i en medlemsundersøgelse fra 2008 enige i, at ’erhvervet bør etablere en certificeringsmodel for bære-dygtig akvakultur’.Direktør i Dansk Akvakultur, Brian Thomsen, siger: - Det er en flot opbakning i lyset af, at en certificeringsordning i sagens natur betyder, at nogle vil kunne certificeres, andre ikke. Vi er langt foran vores kollegaer i og uden for EU på en række områder, og derfor ser vi en certificerings-ordning som en god mulighed for at fortælle forbrugerne, at der er forskel på fisk. Men der vil skulle træffes beslutninger, som vil medføre, at der også er for-skel på opdrætsmetoder. Disse beslutninger er erhvervet klar til at træffe, da standarder for bære-dygtigt opdræt vil være en yderli-gere styrkelse af positionen som den mest miljøeffektive form for fødevareproduktion.

Af Edmund Jacobsen

Certificerede danske ørreder på vej

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.dk F I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 0 9 5

Hanstholms Auktionsme-

ster, Jes Holm Sørensen

fik Årets Aquamanilepris.

Her er hvordan Hanstholm

Havneforum begrunder

udnævnelsen

Hver morgen når Jes går på Hanstholm Fiskeaution, omgivet af de mange kasser af fisk og af blåklædte mænd med nærmest indbyggede mobiltelefoner samt ganske ofte en flok tilskuere, der lidt forsigtigt for ikke at blive

torpederet af de larmende gaf-feltruck, der sværmer rundt som travle arbejdsbier og med åben mund vantro betragter dette helt unikke skue i alle afskygninger så langt øjet rækker, når man ser Jes Holm her – så er man ikke i tvivl om at det er en person i sit rette element!Han er excentriker – ikke stor af størrelse, hel normal af udseende, men alligevel er Jes bare så ori-ginal og autentisk at det brænder så stærkt igennem. Mimikken – øjnene der ustandselig ruller 180 grader rundt i hoveder på ham og med sin trofaste pind der farer op

og ned ustandselig. Vi andre tæn-ker måske ikke så meget på det i vor travle hverdag, fordi vi kender det hele så godt.Men den fiskeauktion er i virke-ligheden og i særdeleshed set ude-fra, både eventyragtig og legenda-risk og fortæller både spændene og dragende historie som jo også – og heldigvis for det - tiltrækker alle typer medier; fjernsyn, aviser, filmfolk. Og igen igen vender de tilbage, fordi Hanstholm Fiske-auktion er så stærk i sit udtryk og er så autentisk.Det er en storytelling vi skal værne om og hele tiden dyrke, fordi det

er en værdifuld ting og betyder så meget for Hanstholm Brand – og den storytelling udøver Jes i stor stil! Trofast i medierneJes stiller trofast op til alle medi-edækningerne, filmoptagelser, interviews, selv om han måske ikke inderst inde bryder sig om alt det virak omkring sin person. Jes er i virkeligheden lidt genert og beskeden af natur, og synes ikke selv at han er særlig god på tv, men facts er at han er rigtig god særlig i tv mediet, dels selvføl-gelig pga. den fantastiske kulisse

Årets Aquamanilebor-ger 2009 er fundet

Årets Aquamanileborger 2009 - Jes Holm Sørensen - i vante omgivelser, nemlig i auktionshallen i Hanstholm. Foto: Hanstholm Havneforum

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.dkF I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 0 96

auktionen nu engang er, og dels fordi han har sin beskedne, men stærke mimiske udstråling, han brænder godt igennem på sin helt egne facon og han har så mange af de eftertragtede historier at for-tælle, det har han fordi han er så engageret i sit arbejde og i Hanst-holm. Det kommer os til gode.Vi er afhængige af den aktivitet og vækst som Hanstholm Fiske-auktion kan generere og som Hanstholm Fiskeauktion er et omdrejningspunkt for. Og jeg vil gerne pointere at Jes ikke gør tingene alene, det ville han sik-kert også selv på det skarpeste have afvist. At Hanstholm har et rigtig godt omdømme og er berømt for god service, fleksibili-tet og beredvillighed er i den grad et holdspil. Det er alle aktører og spillere og deres fælles indsats, der gør at Hanstholm klarer sig så godt omkring konsumfisk. Det er selvfølgelig en forudsætning at hele fiskekæden virker for at man klarer sig godt. Stærk medspillerMen Jes er dog en stærk medspil-ler, der blandt andet gør et kæmpe stykke arbejde for at tiltrække nye fartøjer og flere fisk til auk-tionen. Jes er rigtig god både når der skal tiltrækkes og serviceres udenlandske fartøjer. Jes er også fiskernes mand og sætter en ære i at auktionen i Hanstholm er berømt for de gode priser, der igen sikrer den gode synergief-fekt, der gør os positivt kendte og

tiltrækker yderligere råvarer.Det har været vigtigt for komiteen at årets aquamanileborger skulle findes blandt personer, der var aktive i nuet og havde visioner, selv i denne turbulente tid.Set i det lys var vi enige om at Jes Holm Sørensen var det rigtige valg, da Jes og Hanstholm Fiske-auktion ydermere netop er kom-met ud af året 2008 med en, for Jes, personlig rekord. Hanstholm Fiskeauktion rundede nemlig en halv milliard i omsætning i det forgangne år. Hvilket cemente-rer hvor væsentlig en spiller på fiskeområdet den er, og i høj grad medvirkende til at man har klaret sig godt i Hanstholm.Jes er god til at skubbe til andre, når vi skal til messer og lignende. Han stiller altid på pletten, og kun golf og Arsenal kan få hans tanker væk fra Hanstholm Fiskeauktion. Han befinder sig godt i festligt lag - det synes vi også er godt. Og man støder også indimellem på hans lidt tørre humor med det lune glimt i øjet.Jes er også temperamentsfuld, hvilket heller ikke er nogen hem-melighed – få gange måske græn-sende til det småhidsige, men det hører tit med. Jes er engageret og målrettet, han er en aktiv og visionær erhvervsmand som vi er stolte at kunne overrække denne hæderspris i Hanstholm - Årets Aquamanille pris 2009 tilfalder derfor Jes Holm Sørensen.

Hanstholm Havneforum

LIDT OMKRING AQUAMANILEPRISENDenne hæderspris er uddelt mange gange tidligere til en lang række personer, blandt andre Dronning Margrethe. Prisen tildeles den borger, som under en eller anden form, gennem et positivt virke, har givet Hanstholm positiv omtale, der bemærkes i både lokalsamfundet og ude i verden. Udvælgelsen er i øvrigt upolitisk, og modtageren behøver ikke nødvendigvis at være bosiddende i Hanstholm.

Et dommerpanel på fem personer vælger Årets Aquamanilliborger 2009 på vegne af Hanstholm Havneforum. Aquamanille er beteg-nelsen for to små rytterstatuer – 35 cm høje og lavet af bronce, og som blev fundet i Vigsø i 1974. De har formentlig i jorden i op imod 700 år inden de igen så dagens lys og kom på nationalmu-seet.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.dk F I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 0 9 7

Først vil jeg gerne sige Viden-skabsminister Helge Sander tak for at have sendt stafetten vide-re til mig. Stafetten er en god mulighed for at præsentere fiske-rierhvervet og andre læsere af FiskerBladet for et nyt samlende tiltag i miljø-, fiskeri- og hav-forskning, nemlig Dansk Center for Havforskning.

Jeg har fulgt stafettens snoede vej igennem efteråret og faldt blandt andet over Kurt Madsens (Dec 2008) spørgsmål ”Er forsk-ningen fulgt med tiden?”. I Kurt Madsens eget svar bliver der fokuseret på manglende økono-mi, dårlig teknisk udrustning og forældede forskningsskibe som grunde til at forskningen måske ikke kan følge med tiden. Jeg tror derfor, at det vil glæde Kurt Madsen at dette svar rammer plet med hensyn til baggrunden for at etablere et nyt Dansk Center for Havforskning.

Siden efteråret 2007 er der blevet udført et stort arbejde med at kortlægge danske havforskeres adgang til moderne havforsk-ningsfartøjer og -udstyr , samt de krav som fremtidens forskning og forvaltning stiller til forsker-ne. Selvom dansk havforskning stadig er med helt fremme i front, var konklusionerne på arbejdet, at der ville være betydelige gevinster for forskerne, forvalt-ningen og brugerne af havet, hvis man på tværs af fagområder og institutioner kunne samarbejde om anskaffelse og brug af dyrt avanceret havforskningsudstyr og dermed sikre en bedre udnyt-telse af de nødvendige investe-ringer i havforskningen. Denne opgave skal Dansk Center for Havforskning skal være med til at løse.

Formålet med Dansk Center for

Havforskning er at stimulere og styrke dansk havforskning ved at koordinere udnyttelsen af de ressourcer, der er til rådighed for dansk havforskning. Centeret vil også skulle administrere en bevilling til chartring af forsk-ningsskibe, således at danske for-skere får mulighed for at drive den helt nødvendige skibsbase-rede havforskning. Udviklingen af et samarbejde med Søværnet

omkring udnyttelsen af deres fartøjer til forskning i Nord-at-lanten er et andet vigtigt punkt, som kan øge danske havforske-res adgang til forskning i klima, havmiljø og naturressourcer i dette enorme område. Endelig skal Dansk Center for Havforsk-ning bidrage til at skabe nogle fornuftige, langsigtede strategier for dansk havforskning. Dette skal ske i samarbejde med alle

de relevante grupper, - forskere, forvaltere, fiskere og øvrige bru-gere af havet.

Et gennemgående tema i Dansk Center for Havforskning vil være samarbejde på tværs af faggrup-per. Dette er en rigtig fornuftig strategi baseret på den viden vi har om at ”det hele hænger sam-men”. Hvis vi tager fisk, fiskeri og fiskeriforvaltning som et

Dansk Center for Havforskning – nyt samarbejde om dansk havforskning

STAFETTEN

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.dkF I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 0 98

eksempel, er der brug for biolo-gisk viden omkring fiskebestan-denes adfærd, vækst og produk-tivitet, men det er også klart, hvilket afspejler sig i efterårets stafetter, at der er brug for viden om f.eks. havbundens beskaf-fenhed, - er den glat, gruset eller stenet, - for at kunne beskrive fordelingen af fisk og dermed give et bedre bud på biomassen af fisk i et givent område. Hav-bundens beskaffenhed er nor-malt geologernes arbejdsområ-de og samarbejde med dem om kortlægning af havområderne vil øge vores viden betydeligt. Havstrømmenes betydning for fiskenes adfærd, fordeling og fangbarhed er barnelærdom for de fleste fiskere, men for at udnytte den viden er der brug for at biologerne arbejder sam-men med fysiske oceanografer, som kan modellere havstrøm-mes bevægelse og som i sam-arbejde med meteorologer kan beskrive og forudsige vejr, vind og klimaudviklingen og der-med havets fysiske forhold nu og i fremtiden. Alt dette påvir-ker fiskene, fiskeriet og dermed forvaltningen, som skal sikre ressourcerne og det fremtidige lønsomme fiskeri. Dansk Cen-ter for Havforskning skal sikre at alle disse forskellige faggrup-per får de bedste muligheder for at arbejde sammen, og får det bedste udstyr til deres rådighed når de skal lave de undersøgel-ser der er grundlaget for for-valtningen af havets ressourcer; fisk, råstoffer og fremtidens nye havprodukter, der kan være alt fra bakterier til bølgeenergi.

Et væsentlig argument for oprettelsen af Dansk Center for Havforskning er, at man med et center får mulighed for at give dansk havforskning en meget tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning. Hvis danske havforskere skal levere den bedst mulige baggrund for forståelse af havets betydning for livet på jorden og for for-valtningen af havet ressourcer kræver det adgang til moderne

havforskningsudstyr og skibe. Danmark mangler i stor grad begge dele. Investeringerne i havforskning og forvaltning er betydeligt større i vores nabo-lande end i Danmark. Således har Norge ved en hurtig optæl-ling 8 havforskningsskibe over 25m, Sverige 4 og Holland 6. Danmark har 1, - som endda er ved at nå en alder, hvor det ikke længere er tidssvarende og et brugbart udgangspunkt for havforskning. En af de første opgaver Dansk Center for Hav-forskning bør tage hul på er at lave en langsigtet plan for de fremtidige havforskningsskibe.

De fremtidige strategier og mål for dansk havforskning skal søges på grundlag af den nyeste viden, adgang til den bedste teknologi og i en kon-struktiv dialog med brugerne af havet og med inddragelse af den viden og erfaring som f.eks. fiskerne har indsamlet gennem generationer. Efterårets stafetter viser at vi er godt på vej med det sidste punkt. Fiskeforskerne bliver langsomt bedre til at lytte til fiskerne og deres erfaringer. Men hvad med den anden vej? Hvordan vil fiskerierhvervet sikre sig at fremtidens fiskere og fiskeskippere får den nød-vendige uddannelse og dermed kendskab til den relevante nye viden om fiskene og fiskebe-standene, fiskeriets betydning for livet i havet og dermed bag-grunden for den aktuelle fiske-riforvaltning, således at de kan levere det nødvendige med og modspil til forskerne og Dansk Center for Havforskning? Med dette spørgsmål vil jeg gerne give stafetten videre til forstan-deren på Skagen Skipperskole Jørgen Chr. Jensen.lektor, ph.d. ved Århus Uni-

versitet, Marin Økologi, Biologisk Institut

Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer • Fryse-laster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton• længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk

Marius Jensensvej 11 · 7800 SkiveTlf.: 97 52 06 33 · E-mail: [email protected]

www.daconet.dk

100% TORAY NYLON

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.dk F I S K E R B L A D E T / 3 · 2 0 0 9 9

Næh, der er ikke tale om

vitaminpiller, men om en

ny tilskudsordning til frem-

me af energieffektivitet i

fiskerflåden.

Sidste år, da brændstofprisernes himmelflugt mindede om en raket-opsendelse fra Cape Cana-veral’, lovede politikerne, efter sektorens lydelige nødråb, at se på mulighederne for at etablere en ’brændstof-pakke’.

Muligheden for at anvende mid-lerne i den Europæiske Fiske-rifond lå lige for, men krævede naturligvis accept fra Bruxelles. Den slags kan godt tage tid, men tilladelsen kom. I mellemtiden er brændstofpriserne faldet lige så hurtigt som Challenger. Dette har ført til en noget anderledes udformning af ”faldskærmen”.

Ny bekendtgørelse Fødevareministeriet sendte 19. februar et udkast til ”bekendt-gørelse om tilskud til fremme af energieffektiviteten i erhvervsfi-

skeriet og i akvakultursektoren” i høring. Fristen for at indsende kommentarer udløber 12. marts.Bekendtgørelsen (udkastet) giver mulighed for at yde tilskud til projekter til fremme af energief-fektiviteten om bord på fiskefar-tøjer og i akvakulturanlæg der omfatter:Erhvervsfiskere, partsrederier og selskaber, der ejer et fiskefartøj, kan søge om investeringsstøtte til udstyr på fiskefartøjerPilotprojekter skal gennemføres af en eller flere erhvervsdriven-de eller organisationer indenfor fiskeri og akvakultur – i partner-skab med et videnskabeligt eller teknisk institutKollektive foranstaltninger skal gennemføres med aktiv deltagel-se af en eller flere organisationer indenfor fiskeri- og akvakultur-sektoren

Kontant støtteKonsulenthjælp fordobler tilskud-det til fiskefartøjet Investerings-støtte til fiskefartøjer gives kun til udstyr der kan føre til en forbedret

energieffektivitet på mindst fem procent. Det er muligt at opnå 30 procent i støtte til sådanne investeringer. Hvis man først får fartøjet gennemgået af en energi-konsulent, kan der ydes op til 60 procent investeringsstøtte til de af konsulenten anbefalede ener-giforbedringer. Det er et krav at fiskefartøjet skal have været regi-streret i mindst fem år – og, at fartøjet forbliver fiskeriregistreret i de næstfølgende fem år. Tages skibet ud af aktivt fiskeri (afregi-streres) skal støtten tilbagebetales forholdsmæssigt. Det er også et krav at de samlede investeringer udgør mindst 75.000 kroner.Pilotprojekter skal f.eks. teste tek-niske forbedringer, der kan føre til reduceret energiforbrug for fartøjer, motorer, udstyr eller red-skaber. Der er tale om projekter der skal dokumenteres videnska-beligt.Der lægges op til to årlige ansøg-ningsfrister. Udkastet til den nye bekendtgørelse kan ses på ’Høringsportalen’ på www.bor-ger.dk

Tilskud skal øge energi-effektivitet

ES-TRAWL ApSServicegården

7730 HanstholmTlf. 97 96 11 26

F I S K E R B L A D E T / 3 · 2 0 0 910 Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.dk

Danmark skal være fri for

VHS, også kaldet Egtved-

syge, blandt opdrætsfisk.

Fødevareministeriet støt-

ter første fase af projektet

med 16 millioner kroner.

Sygdommen VHS påfører årligt akvakulturerhvervet store økono-miske tab dels i form af store dødsfald blandt fiskebestanden og dels lavere priser på de overle-vende fisk. Herudover kommer udgifter til bekæmpelse af syg-dommen, som inkluderer produk-tionsstop og tørlægning af dam-bruget i en længere periode.Fødevareminister Eva Kjer Han-sen hilser derfor den nye plan, der skal udrydde sygdommen vel-kommen.- Udryddelse af VHS vil skabe forbedrede produktions- og eks-portmuligheder for det danske akvakulturerhverv. Derfor har vi i fødevareministeriet store forvent-ninger til det nye projekt, der skal

gøre danske dambrug VHS-frie indenfor fem år, siger fødevare-minister Eva Kjer Hansen. Bedre økonomi til akvakulturerhver-vet En udryddelse af sygdom-men vil have stor betydning for eksporten af ørreder og ørredæg til resten af verden, da der stilles store krav til fiskenes sundhedstil-stand fra importerende lande. En status som sygdomsfri kan i den sammenhæng være guld værd og derfor gennemføres projektet efter stort ønske fra akvakultu-rerhvervet.- Det er et kæmpestort gennem-brud for erhvervet, der vil fjerne en stor hovedpine på linje med mund- og klovsyge hos kvæg. Det er flot, at myndighederne nu for første gang støtter en sådan udryddelsesplan, og vi glæder os over, at vi kølvandet på de miljøforbedringer og den rivende erhvervsudvikling, der er i gang, nu kan forbedre fiskenes velvære endnu mere og fjerne denne syg-dom, siger formand for branche-foreningen Dansk Akvakultur, Karl Iver Dahl-Madsen.

VHS er en virusinfektion, der især rammer regnbueørreder og som forårsager indre blødninger og dødsfald hos fiskene. Sygdom-men, som ikke smitter mennesker, har siden 1950’erne været til stor gene for danske opdrætsfisk og opdrættere.

De samlede udgifter til bekæm-pelsesplanen vil maksimalt være 50 millioner kroner og ved ingen eller få genudbrud af sygdom-men, vil projektudgifterne kunne reduceres betragteligt.

Fødevareministeriet

Fiskesygdom skal udryddes

En udryddelse af VHS vil have stor betydning for eksporten af ørreder og ørredæg til resten af verden, da der stilles store krav til fiskenes sundhedstilstand fra importerende lande.

FAKTA ”Tilskud til dyresundhedsforanstaltninger” indgår i det danske fiskeriudviklingsprogram 2007-13. Programmet medfinansieres af EU’s Fiskerifond (EFF). Læs mere om det danske fiskeriudvik-lingsprogram 2007-13 på www.fiskeriudvikling.dk

FOTO

: U.S

. FIS

H A

ND

WIL

DLI

FE S

ERV

ICE

Det bliver nu muligt for

fartøjsejere at lade de

såkaldte spøgelsesfartøjer

udgå. EU’s hidtidige havda-

ge-ordning er erstattet af

kW-dage.

Danmark får selv ansvaret for at fordele kW-dage mellem danske fartøjer. Kriterierne for tildelin-gen ligger endnu ikke fast, da

spørgsmålet drøftes indgående med erhvervet. Det er dog allerede nu besluttet, at fartøjsejerne får tilladelse til at lade spøgelsesfartøjerne udgå uden, at ejerne bliver ringere stil-let ved den endelige tildeling af kW-dage.

kW-dageEn fordel ved kW-dage frem for havdage er, at den giver mulighed for at slippe af med spøgelsesfar-tøjerne. Disse fartøjer kan tildeles

kW-dage, som så efterfølgende kan overdrages permanent til andre fartøjer. Dermed er der ikke længere noget incitament til at lade dem ligge uvirksomme hen i stedet for at ophugge dem.

SpøgelsesskibeBegrebet spøgelsesskibe har sam-menhæng med, at det under den hidtidige havdageordning kun var muligt at bevare og løbende over-føre havdage fra et fartøj til et andet, hvis fartøjet var registreret

som fiskefartøj. Spøgelsesskibe er skibe, der på den baggrund ligger ubenyttede hen i havnen. Spøgelsesfartøjer er derfor ikke blevet ophugget eller solgt, da fiskerne dermed ville miste de havdage, som er tilknyttet fartøjet. Nu får fartøjsejerne mulighed for at vælge at lade fartøjerne udgå. Fartøjsejerne kan herved slippe for nogle unødvendige udgifter, ligesom havnene ikke belastes af unødvendig oplægning.

Kilde: Fiskeridirektoratet

Spøgelsesskibe kan nu tages ud af flåden

F I S K E R B L A D E T / 3 · 2 0 0 9 11 Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.dk

Sikkerheden til søs er øget

betydeligt efter at det er

blevet obligatorisk med

brovagtalarmer ombord

Efter skibet KAREN DANIEL-SENs påsejling af Storebælts-broen i 2005 fremsatte Danmark sammen med Bahamas et forslag om, at skibe skulle udstyres med en brovagtalarm. Brovagtalarmen

udløser en alarm, hvis den vagt-havende navigatør falder i søvn, eller hvis vedkommende af andre årsager ikke inden for en kort periode nulstiller alarmen. En brovagtalarm anses som et vigtigt sikkerhedsudstyr om bord i skibe og behovet blev atter påvist efter grundstødninger ved Bornholm, senest da MCL Trader grundstød-te i foråret 2008. Brovagtalarmen var et dansk krav i nogle år, men vil nu komme til at omfatte skibe uanset nationalitet.IMO’s Maritime Sikkerhedsko-mite (MSC) godkendte det obli-gatoriske krav til at skibe skulle udstyres med en brovagtalarm. De nye regler kommer til at gælde for skibe med en bruttotonnage på 150 eller derover, samt passa-gerskibe, dog med en overgangs-periode for visse skibe frem til

2014.Uni-Safe Electronics har nu solgt mere end 600 BW-700 brovag-talarmer til alt fra små fiskeskibe til coastere og store fragtskibe.

Sikrer årvågenhedFormålet med brovagtalarmsyste-met er at sikre brovagtens årvågen-hed på enmandsbetjent bro under sejlads med selvstyrer indkoblet. Brovagten aktiveres automatisk når skibets selvstyrer aktiveres. Derefter sørger bevægelsesføle-re for at alarmere hvis der ikke er bevægelse på broen indenfor en variabel periode på tre til 15 minutter. Den første alarm starter en summer, der giver navigatøren fem sekunder til at bevæge sig og derefter starter en lydgiver og navigatøren har så yderligere 15 sekunder til at trykke på nulstille-

Brogvagtalarmer gavner sikkerheden

Formålet med brovagtalarmsystemet er at sikre brovagtens årvågenhed på enmandsbetjent bro under sejlads med selvstyrer indkoblet. Bro-vagten aktiveres automatisk når skibets selvstyrer aktiveres.

ELEKTRONIK

F I S K E R B L A D E T / 3 · 2 0 0 912 Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.dk

knappen. Hvis dette ikke sker går alarmen videre til kaptajnen, som har 90 sekunder til at komme op på broen og nulstille alarmen ved at sætte nøglen i afbryderen. Sker der stadig intet, starter hovedalar-men i besætningsområdet.

Nye alarm-produkterUni-Safe Electronics er på vej med en ny brovagt alarm BW-800, der opfylder de nye krav fra IMO omkring brovagt alarm system

ombord. Naval introducerer en ny serie satellit antenner, som de kalder Navsat E-Serie. Antennerne fin-des i størrelserne: 60, 80 og 90 cm. Serien er designet til profes-sionel brug i de barske omgivel-ser, som mange skibe oplever til søs. Antennerne har indbygget gyro og GPS hvilket gør installa-tionen af antennen let og omkost-ningsbesparende. Til hver anten-ne medfølger kontrolboks med

farvedisplay og touch-skærm.Nargentus antennen er en aktiv rundstråleantenne til digital og analog TV-AM/FM modtagelse. Antennen har en meget god ræk-kevidde uanset bådens retning i forhold til senderen. Nargentus har indbygget filter til at eliminere støj fra omgivende signaler fra for eksempel VHF og AIS.Jotron er kommet med en ny generation af EPIRB 40S med et ”ikke farligt gods” batteri. Dette

gør det både lettere og billigere at sende nødsenderen rundt i verden. EPIRB’en er udstyret med en ny type strømbesparende blink, som består af kraftigt lysende dioder. Den nye radar transponder TRON SART 20 er ligeledes produceret uden farlig gods batteri. Begge enheder har fem års batteri-leve-tid samt fem års garanti.

Polaris Electronics A/S

introducerer to helt nye

Personal Location Beacons

(PLB) fra McMurdo - Fast-

Find 200 er standardver-

sionen og FatsFind 210 er

med indbygget GPS.

FastFind PLB er ikke en erstat-ning for lovpligtige EPIRB (Emergency Position-Indicating Radio Beacons) i skibe, men til brug i mindre skibe og både, hvor der ikke er lovkrav om EPIRB. FastFind kan også opbevares i en lomme i arbejdstøjet, så mandska-bet har en ekstra sikkerhed, hvis man skulle falde overbord.FastFind skal programmeres med skibets eller bådens MMSI nummer, og den sender på både COSPAS-SARSAT frekvensen 406 MHz og på pejlefrekvensen 121.5 MHz, ligesom den er for-synet med LED-lys, der blinker SOS i morse.

Batterilevetiden er fem år og Fast-Find er vandtæt og har en indbyg-get selvtest, så man altid kan kon-trollere, om batteriet er i orden.Der er ingen løbende afgift for at have en FastFind.

Højere sikkerhed med FastFind

FastFind kan også opbevares i en lomme i arbejdstøjet, så mandskabet har en ekstra sik-kerhed, hvis man skulle falde overbord.

ELEKTRONIK

F I S K E R B L A D E T / 3 · 2 0 0 9 13 Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.dk

Moderne teknologi med

ultralyd gør den nye gene-

ration tankmålere både

pålidelige og præcise.

Et ekkolod til tanken.Sådan kan man godt beskrive den nye TS1 Ultrasonic Tank Sender, som nu markedsføres af Sej-Tech A/S.For at forstå det unikke med den nye måler, bør man kigge nær-mere på, hvordan traditionelle tankmålere fungerer. Her er det nemlig ofte mekanik og flydeele-menter, der sørger for den måling af for eksempel vandtankens ind-hold, som skipperen ser på på sine instrumenter. Metoden fun-gerer i øvrigt fint hvis der kun er

tale om ganske almindeligt vand - er der for eksempel tale om tyktflydende eller uren væske, er sagen en ganske anden. Her kan der nemt sidde ting fast i meka-nikken, hvilket kan medføre vide-resendelse af forkerte målinger til instrumenterne.Sådan er det ikke med TS1 Ultra-sonic Tank Sender. I og med, at måleren benytter ultralyd, er der ingen mekanik involveret i måle-processen. En stor fordel i mange tilfælde, forklarer Erik Sejersten, direktør hos Sej-Tech A/S:- Med ultralyd er der ingen pro-blemer med genstande, der even-tuelt måtte sætte sig fast i mekani-ske dele. Derfor er denne løsning meget pålidelig og driftsikker. Samtidig har ultralyd den fordel, at den giver præcise målinger i

tanke med ulige dimensioner, for eksempel stævnen. Der er tale om teknologi, der kan programmeres til at give den helt rigtige måling af selv vanskelig tanke, forklarer Erik Sejersten.

Lidt om teknologienFor de teknisk interesserede kan det oplyses, at den nye TS1 Ultra-sonic Tank Sender kan blive brugt til brændstof (benzin eller diesel), frisk vand, spildevand og toilet-tank. Et part nummer dækker alle tanke. TS1 Ultrasonic Tank Sen-der er desuden programmerbar til følgende output: 240-33 ohm, 10-180 ohm eller til 0-5 Volt, som bliver anvendt i tankinstrumenter fra blandt andet Teleflex, Faria og VDO.Ud over de nævnte vil den kunne

anvendes til ændre mærker med værdier som ovenfor.TS1 Ultrasonic Tank Sender tilby-des i lav profil og med SAE 5 hul montering, som i praktisk tillader at montere den som erstatning for eksisterende tankmåler. TS1 Ultrasonic Tank Sender har en standart dybde for 2 meter, og kan ved hjælp af pc programmeres til forskellige tankdimensioner - det-te sker med såkaldt BEP TS1 soft-ware. SEJ-TECH A/S program-merer gerne TS1 Ultrasonic Tank Sender så den passer til kundens tank og de tankinstrumenter, der måtte benyttes, såfremt disse har et input på 240-33 ohm, 10-180 ohm eller 0-5 volt.

Af Edmund Jacobsen

Præcise tankmålinger med ultralyd

Den nye TS1 Ultrasonic Tank Sender er meget velegnet til montering i tanke med ulige dimensioner, for eksempel i stævnen på en fiskekutter.

ELEKTRONIK

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.dkF I S K E R B L A D E T / 3 · 2 0 0 914

Nyudviklet batteripakke

med lang levetid og hurti-

gere håndtering

Seamaster har udviklet en bat-teripakke, som er lynhurtig at udskifte, og som samtidig har en levetid på 12 til 24 timer efter fuld opladning. Batteripakken kræver

en speciel lader. Denne lader bat-teriet til maks kapacitet på tre til fire timer. Samtidig har Marport frigivet en ny model af deres trådløse net-sonde. Denne giver et forbedret billede, og samtidig er ydeev-nen blevet bedre på lavt vand. Både danske og svenske fiskere har taget vel imod de nye, gule sensorer fra Marport, som har

mange fordele sammenlignet med konkurrende sensorer.Programmet omfatter nu grid sen-sor, symetri-sensorer, trawlspeed, bundkontakt, mængde, tempera-tur, pitch roll, geometri, dybde, afstand, dobbeltafstand, trådløs netsonde, tunnel sonde mm.Seamaster har også Wesmars trawlsonarer og scanning sonarer på programmet. Wesmars sonarer

udmærker sig ved deres robust-hed. Samtlige sonarer i frekvens området fra 27khz til 160 khz kan leveres med hydraulisk hej-seværk.Wesmar er eneste sonarproducent som leverer hydraulisk hejse-værk.

Ny batteripakke til Marport’s trådløse netsonde

ELEKTRONIK

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.dk F I S K E R B L A D E T / 3 · 2 0 0 9 15

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.dk

Nu kan skibsejere risikere

gebyrer, hvis de ikke ret-

tidigt betaler regningen for

syn af fartøjer

Et enigt Folketing vedtog 17. marts 2009 økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens forslag til ændring af lov om sik-kerhed til søs og ophævelse af lov om liniekonferencer (L 84).Ophævelsen af lov om liniekon-

ferencer er en følge af ændret EU-lovgivning.Ændringen af lov om sikker-hed til søs indebærer, at der kan opkræves rykkergebyrer i tilfæl-de af for sen eller manglende betaling for Søfartsstyrelsens

arbejde med syn af skibe.Loven træder i kraft 1. april i år.Se hele lovforslag L 84 på Fiske-ridirektoratets hjemmeside. Adressen er www.fd.dk

Kilde: Fiskeridirektoratet

Dårligere betalere straffes

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 0 916

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.dk

Nu er det muligt at bytte års-mængder af torsk i østlige Østersø med brisling i Østersøen.Der er mellem Polen og Dan-mark gennemført et kvotebytte, hvor Danmark har afgivet 500 tons torsk i østlige Østersø og modtaget 10.000 tons brisling i Østersøen.Fristen for at tilkendegive inte-resse for kvotebytning udløb i februar 2009

Kilde: Fiskeridirektoratet

Kvotebytte i Østersøen

Udvalget af fiskeprodukter

er blevet mere varieret,

og det har påvirket salget

positivt, lyder det fra Fiske-

branchens Oplysningsud-

valg.

Flere og flere retter med alt godt fra havet lander på de danske spiseborde. Sammenlignet med samme periode for tre år siden køber forbrugerne nu årligt 1400 ton fiske mere. Dermed er det samlede årsforbrug hos danske forbrugere oppe på 51.100 ton.Der er især fersk fisk, som forbru-gerne køber mere af. Fiskebran-

chen skønner, at forbrugerne har ladet sig lokke til at købe mere fisk blandt andet af, at udvalget af forskellige produkter i butikkerne er blevet større - både af ferske fisk, konserves og færdigretter.Lone Marie Eriksen fra Fiske-branchens Oplysningsudvalg for-tæller, at forbrugerne prioriterer i højere grad end tidligere at handle sundhedsrigtigt, og det afspejler sig nu på salget af fisk i hele detailhandlen. Detailhandlens omsætning i kro-ner steg i perioden 2005-2008 med 700 millioner kroner til årligt 3,7 milliarder kroner. Både supermarkeder og de traditionelle fiskehandlere har øget omsætnin-gen.

Mere fisk på de dan-ske middagsborde

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 0 9 17

Skotske muslingeopdræt-

tere afprøver det “kontinu-

erlige reb”

Konceptet går ud på, at i stedet for at have en hovedline med nedhængende, kortere, liner eller tamper, hvorpå muslingerne sæt-ter sig og vokser kan det også lade sig gøre at have en lang line, som hænger i løkker. Dette muliggør

det ‘uendelige reb’. Dette system er oprindeligt udviklet af på New Zeland og har gennemgået en masse automatisering.Fordelene er umiddelbart man-ge:• Mindre/intet vedligehold• Mindre behov for ‘håndarbej-

de’ - mindre fysiskarbejdsin-tensivt

• Indsamlet muslingeyngel (settlings/spat) implementeres maskinelt på linen.

• Linen overtrækkes med en lang ‘sok’

• Den lange sok hænges ud i løkker ned til maksimalt 15 meters dybde.

• Sokken forhindrer utilsigtet settling af vilde muslinger.

• Når der skal høstes trækkes sokken ombord fartøjet, hvor muslingerne mekanisk fjernes (fra det indre af sokken).

• Linen renses maskinelt• Linen føres gennem en ‘seed-

ling’-maskine, som påfører linen ny muslingeyngel (sett-lings)

• Linen påfører maskinelt en ny sok

• Linen sættes tilbage i havet

Altså har men et ‘kontinuerligt reb’

Kilde AquaCircle

Et meget anderledes reb

Polaris Electronics A/SKærholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SOPhone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901E-mail: [email protected] • www.polaris-as.dk

Iridium Open Port

• Global dækning

• Data op til 128 kbps

• 3 x Telefonlinier

• Ingen bevægelige dele

Klar til levering NU!

Lopolight LED Lanterner

• Godkendt af Søfartsstyrelsen, også til erhvervsskibe

• Min. 50.000 timers levetid

• Aldrig mere skifte pærer

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 0 918

Afsender - ErhvervsMagasinerne ApS - Jægergårdsgade 152, byg. 03 I - 8000 Århus C

Magasinpost UMMID-nr.42188

Se vores hjemmeside: www.sea-master.dk

BesøgFiskerBladet.dkHavneogskibsfart.dkMaritimindustri.dk

Tilmeld dig gratis E-magasin...Magazine

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI53. ÅRGANG · FEBRUAR 2009 NR. 1-2

Canadisk revolution indenfor fiskerikontrol M A R I T I M I N D U S T R I / 2 · 2 0 0 7 1

Maritim Industri10. ÅRGANG · MARTS 2008 · NR. 3MARITIM UGE 7.-13. APRIL 2008 MARITIME

MAGAZINE

DANISH

EMUCEuropas Maritime Udviklingscenter 10 års jubilæum

1 - 2009

UDDANNELSE 2009

Uddannelse uden blindgyder

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK11. ÅRGANG · FEBRUAR/MARTS 2009 · NR. 1

&HAVNE SKIBSFART

FOKUS PÅ : RØNNEMARITIM INDUSTRI

ErhvervsMagasinerne

Havne & SkibsfartFiskerBladet

Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 375 kr. pr. år i portotilskud : [email protected]. 7604 konto 1331083, SWIFT/BIC: VEHODK22 - IBAN DK2576040001331083

Maritim Industri Det Blå Danmarks Uddannelsesmagasin

Danish Maritime Magazine

ErhvervsMagasinerne - Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus C - Tel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk

Søg i over 700 artikler om erhvervetTilmeld dig vores nyhedsbrevLæs tidligere udgivelser fra magasinerne