Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Forældreansvar og forældreinddragelse

Pje

ce

Samarbejdet mellem skole og hjem

er af afgørende betydning for den

vigtige periode i barnets liv, som

skolegangen er. De fleste forældre

er interesserede i at bakke op om

skolens arbejde, men mange er ofte

i tvivl om, hvordan de bedst kan

gøre det. Det er vigtigt, der er en

gensidig forståelse og accept af de

eksisterende forventninger fra både skole og hjem.

Det er ligeledes af stor betydning for elevernes læring og

trivsel, at forældrene er interesserede i deres børns hverdag

i skolen. Samarbejdet bør bygge på en ligeværdig dialog

mellem skole og forældre, og forældre må se på skolen og

klassen som et hele, hvor alle påtager sig et fælles ansvar

for hele klassens trivsel. Fællesskabet vil således danne

grundlag for det enkelte barns udvikling.

Denne pjece skal ses som et bidrag i debatten om, hvordan

forældre og skole i samarbejde kan både fastholde og vide-

reudvikle skolen, så den til stadighed fremstår som et til-

bud, hvor trivsel og læring går hånd i hånd, og hvor foræl-

dre og lærere med hver deres viden og indsigt sammen

skaber de bedste rammer for eleverne i Odense Kommune.

Pjecen kan tjene som debatoplæg til drøftelser i skolebesty-

relser, på kontaktforældremøder og på forældremøder. Den

indeholder en række problemstillinger og dilemmaer, som

kan danne udgangspunkt for drøftelserne. Det er ikke hen-

sigten, at man kan finde entydige svar og konklusioner i

pjecen. Disse vil – med lokale forankringer – være forskelli-

ge fra skole til skole. Udover pjecen vil der på den enkelte

skole være truffet konkrete aftaler om forventninger.

Kære forældre

Til denne pjece hører et hæfte, som giver en mere grundig

indføring i mulighederne og problematikkerne i skole-

hjemsamarbejdet. Hæftet vil være et godt redskab til drøf-

telser i skolebestyrelsen og i sammenhænge, hvor skole-

hjemsamarbejdet er fokuspunktet.

Vi håber, materialet kan blive et værktøj og et inspirations-

materiale, der lokalt kan være en medvirkende faktor til at

styrke det daglige samarbejde mellem skole og hjem.

Stina WillumsenRådmand

2

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjemForældreansvar og forældreinddragelse

Hæ

fte

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Forældreansvar og forældreinddragelse

Pje

ce

Hæfte og pjece

§1. Stk. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere,

gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem

forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres

forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer

den enkelte elevs alsidige udvikling.

§2. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om

at leve op til folkeskolens formål.

Hvad siger loven?

Uddrag af Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik:

Formål, værdigrundlag og mål

Værdigrundlaget

Værdigrundlaget for Odense Kommunes Børn- og Ungepoli-

tik og Børn- og Ungeforvaltningen er den danske kulturtra-

dition, det danske samfunds værdier og respekt for andre

kulturer. Arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen er baseret

på:

� udvikling af børns selvværd og identitetsfølelse

� medbestemmelse og medansvar

� respekt for det enkelte barns særpræg og behov

� udfordringer og selvvirksomhed

� tryghed, omsorg og sund livsstil

� ligestilling

3

� forpligtende fællesskaber og børns evne til at indgå i

sociale sammenhænge

� forældres ansvar for at være primærpersoner i

deres børns liv

� respekt og forståelse for familiens baggrund og livsform

at alle børn og unge, uanset kulturel baggrund, har sam-

me pligter og rettigheder

� barnets tarv er afgørende, hvis der opstår interessemod-

sætninger og konflikter om forhold vedrørende børn og

unge.

� side 4

Bortset fra denne centrale placering i formålet står der ikke

ret meget i loven om så vigtigt et emne som skole-hjem-

samarbejdet.

Ud over de centralt fastsatte rammer, er der også en række

kommunale rammer, der skal tages hensyn til. Byrådet har

vedtaget en Børn- og Ungepolitik. Denne politik er styrende

for det lokale arbejde i Børn- og Ungeafdelingen og således

også i Skoleafdelingen. Det vil sige, at skolernes principper

for skole-hjemsamarbejdet skal udformes under hensyn-

tagen til de kommunalt udstukne rammer.

Mål

Der er helhed og sammenhæng i børns og unges hverdag.

Det betyder at:

� børn og unge har medindflydelse på anliggender, der

vedrører deres egen situation

� børn, unge og forældre oplever helhed og sammenhæng

i indsatserne ved overgangene (dagpleje – daginstitu-

tion, daginstitution – skole, skole – fritid, skole – ung-

domsuddannelse)

� børn og unge oplever respekt og samarbejde

mellem vigtige personer i deres liv, herunder deres

forældre og medarbejdere

� det enkelte barns og den enkelte unges forudsætninger

er udgangspunktet for arbejdet i Børn- og Ungeforvalt-

ningen

� der er særlig opmærksomhed på at støtte børn og unge

med særlige behov

Forventninger til forældrene

Det forventes af forældre, at de vedkender sig deres hoved-

ansvar for deres børns opdragelse, udvikling og trivsel.

Det betyder at:

� forældre er aktive samarbejdspartnere omkring deres

børns udvikling og trivsel

� forældre bakker op om og deltager i institutionernes

arrangementer, møder m.v.

� forældre støtter børns deltagelse i institutioners ture og

lejrskoler m.v.

Forældrene inddrages

Det betyder at:

� forældrene er ligeværdige samarbejdspartnere og mødes

med åbenhed, synlighed og ærlighed

� forældre støttes i at se og udnytte egne resurser i foræl-

drerollen

� barnets almene trivsel og udvikling drøftes med forældrene

� forældre og medarbejdere drøfter og beskriver gensidige

forventninger til samarbejdet

� forældre og medarbejdere drøfter og udvikler sam-

arbejdsformerne

� medarbejdere lægger speciel vægt på at udvikle sam-

arbejdet med familier med problemer med henblik på

forebyggelse og tidlige indsatser

Forventninger til medarbejder

Børn og unge møder medarbejdere der er tilstede både som

mennesker og som professionelle. Det betyder at:

� medarbejderne medvirker til at stimulere børnenes ud-

viklingspotentialer

� medarbejderne medvirker til at skabe varige relationer

mellem børn og mellem børn og voksne

� medarbejderne samarbejder på tværs af faggrupper og

indsatser

� medarbejderne er opmærksomme og handler, når de

møder børn som har brug for støtte

� medarbejderne medvirker til at forebygge problemer ved

hjælp af støtte, rådgivning og tidlig indsats

� medarbejderne er engagerede i deres arbejdsplads –

i såvel faglig som social henseende

4

Mål

Eleverne får faglige og sociale udfordringer, der medvirker

til deres alsidige personlige udvikling, og de forbereder sig

på at blive aktive og selvhjulpne borgere i et demokratisk og

globalt samfund.

Det betyder at:

� aktiviteter i undervisnings- og fritidsdelen tilrettelægges

med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger

� aktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i respekt

for menneskers ligeværd uanset sociale og kulturelle for-

skelligheder

� i samarbejde med eleven og forældrene opstilles

løbende nye mål for elevens alsidige personlige

udvikling

� samarbejdet mellem skole og hjem er ligeværdigt

og forpligtende for begge parter

Uddrag af Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik:

Delpolitik – Folkeskolen

Forældresamarbejdet

Skolen og hjemmet er bevidste om deres fælles ansvar for

opdragelse, læring og dannelse.

Det betyder at:

� skolen skal inddrage forældrene i skolens virksomhed

� den enkelte skole skal synliggøre, hvordan forældre kan

få viden om og indflydelse på skolens virksomhed, her-

under på egne børns skolegang

� skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle i etableringen og

fastholdelse af samarbejdet med forældrene

� skolebestyrelsen udarbejder principper for forældre-

samarbejdet

� forældrene i den enkelte klasse og medarbejderne

etablerer gensidig forpligtende aftaler vedr. børnenes

skolegang

Man kan se det på denne måde:

5

De overordnede

vilkår

Det gode

samarbejde

Ideer, inspiration,

dilemmaer, muligheder

Folkeskoleloven

Odense Kommunes

Børn- og Ungepolitik

Hæfte Skolen

Pjece Klassen

Forældrene

Da lærere, forældre og bedsteforældre gik i skole for mange

år siden, var det helt anderledes, end skolen er i dag. Som

forældre møder I op på skolen med mange forskellige hold-

ninger og forventninger til, hvad der er godt for jeres børn

at lære i skolen.

På grund af disse forskellige værdier og holdninger er I som

forældre, samt skoleledelsen og lærerne nødt til gennem

dialog at skabe en fælles forståelse af, hvad en god skole er

inden for det store råderum og de vide rammer, der er. Når

samarbejdet fungerer, giver det bedre vilkår for elevernes

læring og trivsel.

Alle kender skolen fra deres egen skoletid

6

I skal som forældre naturligvis have jeres mening om sko-

len, men det er vigtigt, at I ikke udtrykker jer negativt om

skolen, mens børnene hører det. Børnene bliver derved sat i

en meget svær situation. Det er derfor altid bedst, at I hen-

vender jer direkte til skolen med spørgsmål, kritik og pro-

blemer.

Resten af denne pjece lægger op til en dialog om det gode skole-hjemsamarbejde.

7

Hvordan bakker I som forældre

bedst op om jeres barns

skolegang?

Mange muligheder er i spil. Man kun-

ne spørge:

� Hvilke områder skal skolen og

SFO’en ikke tage sig af?

� Hvordan støtter I som forældre

bedst klassefællesskabet?

Spørgsmål og debatoplæg til det gode skole-hjemsamarbejde:

Spørgsmålet om det er skolen

eller jer som forældre, der skal

opdrage jeres børn, er ofte til

debat.

I har som forældre naturligvis hoved-

ansvaret for jeres børns opdragelse. I

skal klæde jeres børn på til at kunne

begå sig i og uden for hjemmet – alene

og i sociale sammenhænge.

� Hvordan kan I bedst opdrage

jeres børn til at kunne begå sig

i en klasse?

� Hvordan kan I sikre, at jeres

børn kender spillereglerne i en

klasse og på skolen?

� Hvordan kan I som forældre

være med til at præge sam-

værsreglerne på skolen?

� Hvordan kan skolen sikre sig,

at I som forældre kender ram-

merne og samværsreglerne på

skolen generelt og i klassen

specifikt?

� Hvordan imødegår man pjæk

og hvem følger op?

Rummelighed er også en

forældreopgave…

I jeres holdning til andre forældre og

til andre børn i klassen må I også være

rummelige. Myter, fordomme og forha-

stede slutninger kan hurtigt udelukke

nogle børn.

At f lytte et barn fra en klasse har vidt-

rækkende konsekvenser for det enkelte

barn. Derfor har I som forældre et

stort medansvar for at finde handle-

muligheder, der bevirker at barnet kan

bevare sin tilknytning til klassen.

� Hvordan kan I være med til at

skabe et accepterende og aner-

kendende miljø?

� Hvis enkelte elever forstyrrer

undervisningen, hvornår er

nok – så nok?

Skolens opgaver og forældrenes

medindflydelse.

Skolen tager sig af en række socialpæda-

gogiske opgaver. Klasselæreren, lærer-

teamet og SFO’en har pligt til at tage sig

af elever, der ikke trives i skolen.

� Har I som forældre pligt til at på-

pege, hvis andre end jeres eget

barn mistrives?

� Skal I have mulighed for at delta-

ge i klassens sociale arbejde i sko-

lehverdagen – f.eks. i forbindelse

med konfliktsituationer?

Samtidig skal lærerne sørge for, at elever-

ne får en god og relevant undervisning og

får mulighed for at lære ud fra deres indi-

viduelle forudsætninger.

� Hvilke forventninger har I som

forældre til at blive informeret

om undervisningsmetoder og

undervisningsmaterialer?

� Er I interesseret i at komme med

ideer til undervisningens ind-

hold?

8

Den løbende kommunikation

mellem skole og hjem

Nye elektroniske kommunikationsfor-

mer har givet nye muligheder for kon-

takten mellem skole og hjem. Det er

stadigt et område i udvikling, men det

er allerede nu klart, at man må drøfte

og forholde sig til, hvordan denne form

for kontakt skal administreres på sko-

lerne.

� Hvor hurtigt kan man forvente

svar fra lærerne på henvendel-

ser via mails?

� Kan lærerne nøjes med at in-

formere igennem mails?

� Kan skolen gå ud fra, at alle

hjem har en PC og en aktiv

mailadresse?

� Kontakt via mobiltelefon –

hvornår, hvor meget og hvor-

dan?

Tosprogede forældre

En særlig udfordring i mange klasser

er at få inddraget tosprogede familier,

som endnu ikke er så godt integrerede

i skole-hjemsamarbejdet.

� Er det alene skolens opgave at

få inddraget tosprogede famili-

er, der ikke er fuldt integrerede

i klassens sociale miljø?

� Hvordan kan etnisk danske for-

ældre bakke op omkring socia-

le relationer for tosprogede

elever, der ikke helt er en del af

fællesskabet? – og forældre?

Kontaktforældre

Der vælges ofte 2–4 kontaktforældre

fra hver klasse. Kontaktforældrene er et

kontaktled til skolebestyrelsen, de øvri-

ge forældre og lærerne. Kontaktforæl-

drenes rolle i samarbejdet kan man så-

ledes i vidt omfang bestemme lokalt.

� Foreligger der aftaler for kon-

taktforældrenes roller og opga-

ver på jeres skole?

� Hvem mener I bør udforme

kontaktforældrenes opgaver?

� Skal kontaktforældrenes rolle

være den samme for hele sko-

len?

9

Elevplan

Alle skoler udarbejder skriftlige elev-

planer for hver elev. Elevplanen inde-

holder oplysninger om resultater af

den løbende evaluering og den beslut-

tede opfølgning herpå. Elevplanen

danner grundlag for skolens samarbej-

de med forældrene om elevens faglige

udbytte af undervisningen. Elevplanen

bygger på de oplysninger, læreren er

forpligtet til at tilvejebringe som led i

evalueringen. I elevplanen bliver der

alene krav om at notere oplysninger af

betydning for lærerens, elevens og for-

ældrenes arbejde med at følge op på og

forbedre effekterne af undervisningen.

Elevplanen skal udleveres til forældre-

ne.

� Hvordan mener I, elevplanerne

kan/bør indgå i skole-hjem-

samarbejdet?

� Bør elevplanerne indgå som et

redskab i de årlige skole-hjem-

samtaler?

� Kan elevplanerne erstatte

andre aktiviteter i skole-hjem-

samarbejdet?

Når kontakten ikke lykkes...

Et godt samarbejde mellem forældre,

elever og skole har stor betydning for

et barns succes i skolen. Heldigvis er

der gode relationer mellem næsten alle

forældre og deres børns skole. Men selv-

følgelig kan det ske, at der opstår

uoverensstemmelser i samarbejdet mel-

lem forældre og skolens medarbejdere.

Ingen konflikter er bare „sort/hvide“,

og der kan være stor forskel på, hvor-

dan historien lyder, alt efter om den

bliver fortalt af barnet, af forældrene

eller af medarbejderen. Det er altid

barnet, der bliver taber i sådanne kon-

flikter.

� Hvordan undgår man, at en

konflikt spidser til?

� Hvad kan skolen gøre, og hvad

kan I som forældre gøre for at

undgå, at konflikter spidser

til?

Skole-hjemsamtalen

Det fundamentale i en god samtale er

åbenhed og tillid. Forældre, lærere og

pædagogisk personale fra SFO’en er

samtalepartnere, der sidder med hver

deres viden om barnet.

� Skal I som forældre orienteres

forud om samtalens indhold?

� Hvem skal bestemme dagsorde-

nen for samtalen?

� Skal eleven deltage i samtalen?

Hvis ja, Hvordan forberedes

eleven så bedst til skole-hjem-

samtalen?

� Skal forældre kende til, hvor-

når der er elevsamtaler mellem

lærer og elev?

Den svære samtale

Samtalen mellem skole og forældre

kan være meget vanskelig. Jeres barn

er måske på dagsordenen, og derfor er

I naturligvis meget sårbare over for

kritik. I har en stor viden om jeres

barn gennem et helt livsforløb, og der

er stærke følelser på spil. Lærere og

SFO-personale kender barnet som elev i

skolen og kan fortælle om dets faglige

udvikling og om, hvordan det fungerer

sammen med kammerater og lærere.

� Hvordan kan skolen skabe

gode rammer for den svære

samtale?

� Hvem bør som minimum del-

tage i samtalen?

10

Lektier – forskellige holdninger

Der er mange forskellige holdninger

til, om børn overhovedet skal have lek-

tier for. Disse holdninger skal rummes

i folkeskolen i hver eneste klasse. Der

står ikke noget om lektier i loven, så

det er ude på den enkelte skole og i den

enkelte klasse, der må tages stilling til

dette emne.

� Hvem har ansvaret for lektie-

læsningen – eleven, forældre-

ne, lærerne, SFO’en?

� Har lektielæsning i hjemmet

betydning for forældrenes en-

gagement i barnets skolegang?

I de tilfælde, hvor SFO’en tilbyder lek-

tielæsning, er det naturligvis vigtigt at

have medarbejdere fra SFO’en inddra-

get i drøftelserne om lektielæsning.

Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen har stor mulighed for

indflydelse, hvis den ønsker det. I skole-

bestyrelsen kan det pædagogiske perso-

nale, ledelsens, elevernes og forældre-

nes forskellige synspunkter føre til nye

ideer og udvikling.

� Hvordan kan I som forældre-

gruppe bakke op om skolebe-

styrelsens arbejde?

� Hvordan sikrer man på skolen,

at skolebestyrelsens synspunk-

ter er i overensstemmelse med

forældregruppens synspunk-

ter? Hvem har ansvaret for

dette?

11

Hvad fremtiden bringer…

Folkeskolen har igennem de seneste år

været igennem en stor omstillingspro-

ces. Der er heller ingen tvivl om, at de

kommende år fortsat vil indebære for-

andringer. Det er således vigtigt, at

skole og hjem vedvarende drøfter og

debatterer, hvordan I sammen kan på-

virke skolens udvikling til fordel for

jeres børn.

� Hvordan understøtter og

videreudvikler vi bedst vores

skole-hjemsamarbejde i frem-

tiden?

� Hvordan kunne man eventuelt

tænke sig nye samarbejdsmeto-

der, der svarer til den moderne

families krav til information

og kommunikation, og som af-

spejler den virkelighed, der i

dag kendetegner skolen?

Litteratur:

1. OECD-rapport om grundskolen i Danmark – 2004

Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5, 2004,

Undervisningsministeriet, 2004

2. PISA-rapporterne, www.uvm.dk > pisa-rapporter

3. Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen?

Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening, 2006

4. www.udsatteboern.net

5. Børn- og Ungepolitik, Odense Kommune

Materialet er udarbejdet af Skoleafdelingen i Odense i dialog med Skolelederkredsen i Odense og Odense Lærerforening, 2008

Børn- og UngeforvaltningenSkoleafdelingen

Ørbækvej 1005220 Odense SØTelefon 66 13 13 72e-mail: skole.buf@odense.dkwww.odense.dk

Layo

ut

og g

rafi

k: C

hri

sten

Tof

te

Try

k: R

osen

dah

ls •

Sch

ult

z G

rafi

sk a

/s