Sct. Therese Kirke14.december

'1935 -_1995

Forsiden:Sct. Therese ogkorset,

Aage Nielsen-Edwin.

Korsvej;udførtaf Frithjofjohansen

ogBente Selsø

Indhold

Den hellige Therese af Lisieux,BenteMeyer .......................................3Sct. Therese Kirkes opførelseogarkitektur .........'.............................5Erindringer 0m Sct. Therese Kirkensopførelse,Søren Cock-Clausen ........................15Der var engang en krig,AnneliseBruus .................................19Et budpånogle fremtidsønskerOleLundSøgaard............................22Navneliste .........................................24

Nærværendeskrift udgives fraSct. Therese Kirkesmenighedsrådi anledning af 60- årsdagenfor kirkens indvielse.

reliefudførtaf

Redaktion:Annelise Bruns, BenteMeyer,FelieityPors (ansu).Ole LundSøgaardGrafisk tilrettelæggelse ogproduktion:BrodersenKommunikation.

Den hellige Therese af Lisieux

Therese Martin blevfødt den 2. januar 1873i Alençon, Frankrig.Hun og hendes 4 ældresøstre voksede op i enfamilie medmeget tæt‑te og kærlige indbyrdesbånd ogenstærk tro påKristus oghans kirke.

I 1888 indtrådte Therese i Kar‑mel i Lisieux, hvor to af hendessøstre allerede var, og hun døde aftuberkulose under store lidelserden 30. september 1897, kun 24 årgammel._Thereses liv i klosteret var

almindeligt og begivenhedsløst, i. stil med såmange andre ungenonners liv, med dage opfyldt afbøn og arbejde og med indre ogydre besværligheder, som manmåtte sei øjnene ogovervinde.

Påopfordring af sin søster Pau‑line (Moder Agnes af Jesus) skrevTherese i 1895 sine barndomserin‑dringer og i 1896, dahunalleredevar svækket af sygdom, tilføjedehun enberetning omsit senere liv.

Bogen blev udgivet i1898 under titlen “Ensjæls historie.” Den‑vakte stor opmærksom‑hed og kendskabet tilden spredtes hurtigtover landegrænserne.Dyrkelse af den

ukendte nonne i Lisieux blevudbredt overalt, ogmirakler ogbønhørelser blev fra alle kanter til‑skrevet hendes forbøn i himlen.Therese blev helgenkåret i 1925.Det er Thereses brændende

kærlighed til Gud, der bringerhende ud over detætte familiere‑*lationer ind i endybfølt ogoffer‑villig kærlighed ti l alle mennesker.For Therese forbliver det ikke kunet spørgsmål om næstekærlighed ihverdagen - 14år gammel bliverhun, henrevet ved synet af et bille‑deaf den korsfæstede, fortæret af“tørst efter sjælene” - hunmåfrem for alt arbejde for menneske‑nes evige frelse.Det smerter hende, at hun ikke

kanblive præst, missionær, martyr

3

osv. Therese vil det hele, men serdet er dårskab. I 1.Korinterbrevkap. 12og 13finder hun endelignøglen til sit kald, nemlig kærlig‑heden, som er Kirkens hjerte ogalene gør alle Kirkens lemmervirksomme; uden kærlighedenvil‑le apostlene ikke mere udbredeevangeliet. Karmels opgave er iflg.hendes egne ord at bevare saltetsom er bestemt for sjælen 0ggen‑nem bøn og offer at være Apostle‑nesApostel, mens disse gennem

' deres ord og eksempel vinder sjæ‑lene for evangeliet. Therese erindtrådt i Karmel “for at reddesjæle og især for at bede forpræsterne.”

Også under den tunge troskrisesom indtræffer samtidig med hen‑des sygdom 1896 og varer til hen‑des død, tænker Therese udeluk‑kende på sjælenes frelse. Om lidel‑sen siger hun, at den rakte hendesin hånd og hun kastede sig overden med kærlighed. Jesus lod hen‑de forstå, at det var ved korset,hanville give hende sjæle ogjomere lidelsenvoksede, jo størretiltrækning øvede den påhende.Thereses spiritualitet byggede i det

væsentlige på evangeliet, som huntog helt alvorligt. Hun lagde til‑lidsfuldt sit liv i Guds hånd ogønskede ikke andet end at væreGuds lille, enfoldige barn, somikke handler efter sit eget hoved,men kun som hendes far i himlenbestemmer. I

Therese viser ved sit eksempelat store individuelle præstationerikke er vejen til hellighed - denkan nås af enhver som ved at ladesig lede, ved at gøre småting ogvaretage daglige pligter icfuldendtkærlighed til Gud.

Bente Meyer

Sct. Therese Kirkesopførelse ogarkitektur

Assumptionssøstrene kom til Danmark i1908. Efter at have haft et midlertidigthjempåAmalieVej 16, Frederiksberg, og

. påSkt.Andreas Kollegiet i Ordrup,erhvervedeAssumptionssøstrene i 1930ejendommen “Rygaard” påBernstorffsvej.Fra den 13.august 1930 læstes daglig

messe - kapellet blev foreløbig “indretteti en lys, højloftet Sal". Men det skulle kunvære midlertidigt. Nordisk Ugeblad (dentids Katolsk Orientering) meddelte i1930: “Gaardens ene Længe er revet ned.Her vil den nye Pensionatsbygning rejsesig. I Løbet af et Aars Tid vil ogsaa denanden Længe forsvinde ogblive erstattetaf en Kirke". Den nye pensionatsbygningblev ikke bygget som planlagt, den sydlige

længe blev først revet ned ogerstattet afklasseværelser, gymnastiksal ogskolekøk‑ken i årene 1958-59.Kirken blev ikke bygget meddet sam‑

me, og dasøstrene den 12.oktober 1933havde 25- års jubilæum for deres kommetil Danmark,måtte det fejres i det lillekapel. Der taltes netop ved denne lejlig‑hedom “det Kapel, som Søstrene saalængehar ønsket sig, ogsom ogsaa erhaardt tiltrængt, for dehar været nødt tilomSøndagene at ty ind i Sakristiet underll-Messen for at overlade Pladserne tilOmegnens Katholikker, som indfindersigi større ogstørre Antal”. Det blev ogsårøbet at “Dette Kapel skal være det førstei Skandinavien, som indvies til den hellige

5

Assumptionssøstrenes kapelpå Rygaard. Kapel‑let var indrettet i det store værelse ti l venstre;brhoveddøren.

Theresia af Jesusbarnet, ogman haa‑ber ved denne store, undergørende Hel‑genindes Forbøn,at tiden for KapelletsPaabegyndelse kan blive fremskudt".(Nordisk Ugeblad 1933,989)Lidt over et år senere, den 3. januar

1935,kunne arbejdet påSct. Therese Kir‑kepåbegyndes medAlfred Cock-Clausen(1886-1983) som arkitekt. Biskop JosefBrems lagde grundstenen på40-årsdagenfor hans præstevielse, den 9. marts. Ogden 14.december 1935 kunne kirken ind‑

Kz'rken underopførelse,foråret 1935.

vies af biskoppen. Indvielsenaf kirkenblev nævnt i såvel lokalavisen, Borgerbla‑det, som i destore københavneraviser,DagensNyheder og Berlingske Tidende.(De store dagblade omtalte kirkens nav‑nehelgen som Sct. Theresa af lesYeux,men rettede denne misforståelse til Sct.Theresa af Lisieux i deres senere oplag).P.Karl Harmer i festskriftet for Biskop

Brems (København, 1945) fortæller:“Endnu i 1933 havde Søstrene ønsket siget større Kapel.Men hvaddefik, var enKirke, enstor oganselig Kirke,35 mlang, 12m bred og 10m høj. En Kirkemed enFylde af Lys, som strømmer

gennem de12høje ogsmalle rektangu‑lære Vinduer. Koret er hævet fem Trinover Kirkeskibet oghar Kassetteloft iModsætning til Skibets brune Bjælkeloft,der følger Tagets stumpvinklede Tre‑kantsform. Baade Højaltret ogSidealtrenestaar i Apsider medmørkerød Baggrundogmed Kapper, der mest af alt minderom enstiliseret Muslingeskal. Der errigelig Plads paa Orgelkoret, som stræk‑

Indvielseaf kirken. den 14. december 1935.Hovedcelebrani:Biskop Brems.Arkitekt/tlf Cock-Clausensidder medsinfamiliepåvenstre side. Søren C-C, i enlysfrakke, sidder ved siden afsinfax

ker sig over Vaabenhuset og deto tilstø‑dende Kapeller. DetsTræpulpitur er etualmindeligt fint udskaaret Stykke.FacadenmodBernstorffsvej er holdt i

de rene lige Linier, som er typiske forKirken, ogkunde virke nøgternt. omdenikke i 1936 havde faaet det store Reliefover Portalen:Skt. Therese medKorset.Det er udført i Kunststen efter Tegning afAage Nielsen-Edwin.Nøjagtig to Aar efterIndvielsenfik Theresekirken ogsaa enKlokke. Saaledes stod den rustet til de

opgaver, der maatte stilles til den”.Deopgaver, Theresekirken fik stillet,

omfattede blandt andet at være søstreneskirke, kirken for pigerne påRygaardsfranske Skole ogsåsognekirken for Sct.Therese Sogn, som oprettedes den 1.januar 1942.Rygaards Skole bruger sta‑digvæk kirken til morgensamlingogsko‑lemesserne.Bygningen fra 1935stod uændret ind‑

til 1954,hvor sidegangen ogpræsteboli‑gen blev føjet til. Arkitekten var igen

Kirken ca. 1942. bemærk prædikestolen ti l højre, ogdeto' bænketyperAlf. Cock-Clausen tegnede Søstrenes korstole.

Korpartiet 1942.

Korpartiet 1995.

Alfred Cock-Clausen. Byggetilladelsen fraGentofte Kommune lød: “Opførelse af enpræsteboligmed installation afcentral‑varme samt enlukket gang langs kirke‑bygningen og et cykelskur."

Sct. Therese MenighedDamenigheden blev “oprettet i h.t.biskoppelig Kundgørelse og kgl.Approb.d. ltJanuar 1942” var menighedsstørrel‑sen indberettet som værende 350.Det ermuligt at følge deførste 30år af

' Sct. Therese menighedens liv igennemForhandlingsprotokollen for Forvalt‑ningsraadet - det mødte dog ikke såofte,omtrent engang omåret i årene fra 1943indtil 1970.Rådet bestod af to lægfolk ogsognepræsten, som var født formand, bi‑stået af en regnskabsfører. Skønt præstenblev skiftet udmedmellemrum,var detolægfolk desamme over hele perioden:EnochHjorth ogAage von Benzon. Regn‑skabsføreren var Lilian Hastrup, som vartilstede til defleste afmøderne, hvishovedformål øjensynligt var at godkenderegnskabet for det foregående år.Det første menighedsråd valgt af

menigheden, nu 377 stemmeberettigetfra 240 husstande, kom til i 1970, ogmødereferaterne fra denne periode visertydeligt, at lægfolket var interesseret i atdeltage aktivt i sognearbejdet. Flere af detræk ogtraditioner, vi stadigvæk kender imenighedens liv, stammer fra disse år, foreksempel - kirkekaffe imellemsøndags- '

Mariastatuen ti l venstrefor koret.

messerne, familiemesserne ogden årligeSct. Therese fest.Assumptionssøstrene har altid vaeret et

bærende element i sognet, og det var medsorg at man erfarede at søstrene ville for‑lade Rygaard i 1988.Men det gav menig‑heden en tiltrængt opruskning, dadetblev nødvendigt selv at sørge for blandtandet sakristanarbejdet og ikke mindst atorganisere kirkekaffen, som hurtigt varblevet eninstitution. Søstrene overdrogkantinen ogdeto køkkener ti l sognetsbrug sommenighedslokaler.

10

josefstatuen på højre side.

Sct. Therese menighed har nu ca. 500medlemmer over 16år, fordelt på314husstande. Siden 1989 har Sct. Thereseog Sct. Andreas sogne haft fælles præster.De to sogne har også fælles ungdomsar‑bejde, undervisning og KatolskÆldreKlub.

Inventar i Sct. Therese Kirke:Døbefontenogdøbefadet

Den første post, indført 11. januar 1943 påforvaltningsrådets første møde, i

Kirkensetfra koret, 1995.

inventarlisten i forhandlingsprotokollener: “Døbefont, enmiddelalderlig døbefont,der stammer fra den gamle Hornbæk Kir‑ke. Døbefonten blev foræret til BiskopSuhr, som skænkede den til Sct. ThereseKirke. Døbefontenblev restaureret af Bil‑ledhuggerAxel Theilmann for enSumafKr.600,-, som blev betalt af enVelgører”.Dernæst: “Døbefad afMessing. Tegnin‑

gen blev udført afBenedictinerindernepaa Jagtvejen, ogArbejdet er udført afCissellør Jetmar. Pris Kr.400,-, som blevindsamlet i menigheden".

Kirkebænkene

Men påmødet den 11.januar blev detogså konstateret, at menigheden ejedeikke andet end døbefonten ogdøbefadet.Prædikestolenvar udlånt ti l kirkenaf

Mariahjemmet, og kirkebænkene var del‑vis lånt fra den nedlagte Rosenkranskirke(de store bænke) 0g delvis fra søstrene(sidebænkene).Bænkene er stadigvæk i brug, men

prædikestolen er blevet fjernet. Det blevden i forbindelse med, at det nuværende

11

alter blev installeret i begyndelsenaf1970erne.

OrgletKirkens første orgel blev købt i foråret1944medpenge lånt fra Sct. Therese Kir‑kes Byggefond. Det nuværende orgel med13stemmer, stammer fra HögserödKirkei Sverige, ogblev installeret i foråret 1979af FrederiksborgOrgelbyggeri, med indvi‑else den 24. marts 1979.Menighedenselv samlede 90pct. af

pengene til orglet. Restenvar en gave fraGentofte Kommune.

StatuerneI 1952, skænkede en velgører sognet enny statue af Sct.Therese, skåret i valnød‑detrae af billedhuggeren EjgilVedelSmith. Densamme velgører gav sognet30 lysestager af messing at anbringe påkirkebænkene påsærlige festdage.Statuerne af Josef ogMariamedJesus‑

barnet fulgte medAssumptionssøstrenefra deres første hjem i 1908 påAmalievej,Frederiksberg, til Ordrup (1920-1930) ogsåtil Rygaard.Devar oprindelig hvide,men for at debedre kunne harmoniseremed den nye Theresestatue, blev demaletmedenmørkere farve.

KorsvejenDen nuværende korsvej, indviet den 25.november 1989,er den tredje, som har

12

vaeret opstillet i kirken, Bente Selsøe harmalet motiverne, som er udskåret afFrithjofJohansen.Den forrige korsvej blev ødelagt, da

den skulle tages nedved en renovering af _kirken i 1988.

Alteret

I 1958blev det oprindelige alter ved bag‑væggen erstattet af et nyt længere frem ikoret. Den nuværende opstilling blevintroduceret i 1969.

Tabernaklet t i l venstre.Herunder, Sct. Therese statue,udførtafEjgil Vedel.

På næsteside Døbefonterz,antageligfra 1100-tallet.Restaureretafoel Theilmann.

Erindringer om Sct. Therese Kirkens opførelseSøren Cock-Clausen

Jeg var enhalv snes år, damin far ensommerdag tog migmed til Rygaard.Assumptionssøstrene holdt basar, og minfar tænkte vel, at det kunnevære enople‑velse for mig.Der var mangemennesker, husker jeg,

mest damer som stod og snakkede. Skjultbag et ophængt tæppe var indrettet en“fiskedam”.Man betalte et beløb ogholdten fiskestangmedsnøren ind over tæppet.Bagved sad enaf søstrene ogbandt engevinst på snoren, som man såkunnetrække i land.Tombola var der også, menjeg syntes bedst om dehjemmebagte›kager.

Ved havedøren stod ennonne med enstor bunke mursten. Hver gang en

' basargæst komforbi, rakte hun enmursten frem og spurgte, om dedog ikkeville købe en. Det ville alle. Min far købteet par stykker ogsagde til nonnen, at denene var til mig. Hun spurgte såhvadjeghed, hvorefter hun skrev mit navn, sågodt det nu kunne lade sig gøre, påste‑nens ujævne overflade.Murstenene var gule medgrå mørtelre‑

ster, for det var brugte sten, der stamme‑defra den gamle staldbygning, der havdeligget ud modvejen. Stalden var revetned, fordi søstrene ville bygge en kirke på

_ stedet, men det kneb medat skaffe penge

Vievandskar

ti l byggeriet. Nogen havde såfået den idé,at nonnerne kunne sælge murstenene ‑man betalte et beløb for at få sit navnprentet påensten, og den blev såsammenmed nye sten brugt ti l at bygge kirkenmed.Den 9. marts 1935 blev grundstenen

lagt ogkirken opført i klassicistisk stilefter min fars tegninger. Søstrenesmoderhus i Belgien havde givet et stortbidrag til selve byggeriet. Til inventaret ogudsmykning savnede man penge, men 'helt uventet fik man hjælp fra anden side.Minmorfar brygger Peter Valdemar

Tvede - søn afHans Jørgen Tvede, stifte‑ren af “Lyngby Sogns velgørende For‑ening" 0g grundlæggeren af “TvedesBryggeri" påVesterbro - opførte i 1889 en

15

16

Stemningsfuld katolskKirkeindnglge i GaarFarverlg Processien paa IernsforHsvol omMorgenen

Dc t smukke Kirkcrunl. Foran Al t t ' r t ' t ses Biskop B r u n s ( ' c l d w n c n d c d e ; 1

første Messe.

GAAR Morgen indviedes den ny ka.‑tolske K i rke pu Bernstorflsvej, der

er bygget I Ti lknytntng t i l A s sump ‑tionsklonerot. Pu suget. 8 g i k Messe‑porten ud t i l Bernstorflsve) op. og mor‑genduellgo Københavnere. der pu deneTidspunkt passerede forbi. t i k et n u r ‑keligt. fremmedartet Skuespil at se.Rodklædte Messedrenge med hvldeManchester g i k i Spidsen, og ugebagefter dem ( lugte Biskop Bruns , denkatolske Kirkes Primus I Danmark. ikarmolsinrød Bispekjolo. E f te r ham

kom tem katolske Præster i So r t .Langsomt bevægede Optaget s ig QVC ‑

mod Kirken. medens Blnkop- 8 m m ;fremsagde Velsig'nelaer og stænkedl‑Vlevsnd pm Murano.K l . 8,30 samledes uenigheden og d«

s m u Elever, der alle har hvide Simt i l deres blaa Matroskjoler, 1 Kirken.hvor der holdtes Gudstjeneste. BiskopBreum læste den første Messe f o r alledem. der ha r bidraget t i l Knpe l leu Op ‑førelse. Den nye K i rke er viet t i l Sct.Theresa af les. Yeux. «

stor herskabeligvilla påFrederiksberg.Denanerkendte arkitekt HansWright tegnedebåde husets ydre oginteriørets smukkebilledskærerarbejder.Valdemar Tvede døde, mens kirkenvar

under opførelse, dg hans enke EmilieTvedeflyttede til en lejlighed.Samtidig doneredehunalt villaens billedskærerarbejde tilsøstrene, ogfar brugte det som udsmykningi det ellers nøgne kirkerum,dels til koret 0galteret, ogdels til pulpituret foran orglet.En del af korets udsmykninger desværre

- ikke efter Søstrenes ønske - senere af bedrevidende blevet fjernet. Højtideligholdelsenaf kirkens 60-års fødselsdag kunnevære enanledning til at fåden savnede udsmykninggenopsat.Minmormor oghele hendes nære familie

medmig som yngste medlemvar indbudttil højtideligheden ved kirkens indvielse,ogpriorinden - MereMadeleine - forære‑demin far et smukt krucifiks som tak forhans arbejde.Dakirken i 1942 blev taget i brug som

sognekirke, tegnede min far præsteboli‑gen - enpalladiansk hustype i et beske‑dent format - og i 1959 indviedes skole‑bygningen som pendant ti l kirken. Teg‑ningerne til denne lavede jeg i samarbej‑demedmin far, der davar over 70.Damin far nogle år senere gennemgik

flere livstruende operationer, bad nonner‑ne for hans helbredelse, ogdet var et lillemirakel, at han blev helt rask oggenop‑tog sit arbejde på tegnestuen. Dahandøde var han 97 år.

Ti l venstre, National Tidende den 15. december 1935. Herunder,præsteboligen ved kirken.

1 7 '

-“pensi0nat” for flygtende

Der var engang enkrig‑

Under krigen... begynderjeg, og inde ihovedet lyder mine, børns syrligebemærkning: Hva'for en krig? Men altså ‑under krigen for 50år siden, var lederenaf Rygaards Skole sr. “Fyrtårn” - denhøje, Statelige sr. Madeleine Eugénie.Søstrene havde overtaget den gamle

lystgård i 1930, og i 1935 blev såden nyekirke, Skt. Therese Kirke, indviet i denombyggede gamle staldlænge, den vestli‑ge. Den 1.januar 1942 blev kirken tilsognets kirke.Over for lå den sydlige længe, som tid‑

ligere var blevet anvendt ti l domestikker‑ne, ogmellem denne længe ogden store.hovedbygninghavde baron C.W.E. Knuthi slutningen af 1800-tallet ladet opføre ensmal bygning som bolig forsine halvvoksne døtre.Ognu kommer vi ti l den

egentlige historie. For detvar i denne s'malle bygning,at der blev drevet et helt

jøder og frihedskæmpereunder besættelsen. Søstre‑nes sygeplejerske frk. Klit‑skov, også kaldet “Klit", vardybt engageret i frihedsbe‑

vægelsen. Det var den engelske sr. LucyMary også, ogved besættelsen var denengelske jesuitterpræst, den da61-årigepater Martindale strandet i Danmark, ogdahan ikke befandt sig godt hos sinemedbrødre, havde han fået husly påRygaard, hvor han stortrivedes med sinecigaretter og sin whisky - såvidt det nukunne lade sig gøre for Biskop Suhr atskaffe det.Sr. Madeleine var som hollænder lige

såoptændt af retfærdig harme overbesættelsen som danskerne, og hun gjor‑desit til at “drille” Gestapo.Scenen var sat for enhel “'røverrede”.

Søstrene måtte ikke vide noget om, hvadder skete, men enaf degamle søstre fra

dengang fortæller, at dahun havde sit værelseover søstrenes kirkegård,var det ofte, at hun hørteting, som burde haveværet hemmelige. Detvar sr. Januarii, enitaliensk søster, også fri‑hedskæmper, der havdesvært ved at tie stille. Såhendes små samtalermed præst og andre

19

Vievandskax

søstre om, hvad der foregik, hævede sigsom røgelse op til sr. Agneskas ører.Af og til når søstrene var til tilbedelse,

blev denoget forskrækkede, når deopda‑gede frihedskaempere, der gemte sig bagalteret, der dengang stod helt opmodbagvæggen i koret, eller når de i parkenmødte sorte skygger om aftenen, når fri‑heds-kæmpere ved sr. Lucy Marys hjælpfik anvist en flugtvej.Krypten under kirken blev brugt som

20

beskyttelsesrum.Der var fugtigt ogkoldt,og af og til hørtes fra Hellerup Kirkegårdskud i detidlige morgentimer.Et ægtepar fra Amager, der havde et

lille trykkeri, som bl.a. frembragte illega‑le blade, blev gemt af vejen hos søstrene,til man kunne få dem til Sverige.Flere gange mellem 1942 og 1945 fik

søstrene besøgaf Gestapo. Klit tog imodogviste beredvilligt klasselokaler ogsalefrem, ja selv helt ind i søstrenes celler

ville man for at finde beviser påunder‑grundsvirksomhed. Men præsteboligengik man forbi, og der sad pået tidspunktadskillige jødiske familier påderes vejmodSverige.Men engang var det naer gået galt.

En kvindelig politiassistent havde kortfør den 1. november advaret MereMadé‑leine, at Gestapo ville komme på“visit”.Papirer blev brændt, flygtninge gemtvæk, ogganske rigtigt: Efter vesper den1. november 1944 blev MêreMadéleineført til Shellhuset i en lukket vogn.Gestapo fik dog intet ud af forhøret, og

badved 22-tiden den aerværdige moderom at tage hjem. “Jamen, jeg har ingenpenge påmig", indvendte søsteren.Gestapo-officeren, der nok var ret impo‑neret af den ro ogstore personlighed,som Madéleine Eugénie udstrålede, gavhende galant penge til bussen!Påbefrielsesaftenen holdt envogn fuld

af frihedskæmpere stille foran Rygaard,og medens søstrene betaget stod på denstore trappe til gårdspladsen, blev en storlysbombe fyret af som tak for den hjælp,klosteret havde ydet.

Annelise Bruus

Julekrybbe, medfigurerfra Paris. Stalden udført af Egonjørgenseneñer skitse af Ole LundSøgaard.

21

Et budpånogle fremtidsønsker

60år er - set i historisk perspektiv - en kortperiode.Alligevel er meget sket i denforløbne tid, og forhåbentlig går udviklingenikke i stå nu.Hvad kanvi ønske osaf fremtiden?Først ogfremmest at troslivet måudviklesogbære frugt, for og i demennesker, somhører til menigheden eller kommer iberøring med den.Dernæst er der også en del praktiske ting atønske:- Kirkenhar lige fået ny belysning, smuk oglænge tiltrængt. Adskillige andre forholdtrænger sig også på.- Højttaleranlæg, især pågrund af dendårlige akustik visse steder i kirken.- Skriftestolen trænger stærkt til enudskift‑ning, i mere tidssvarende stil.- Orglet blev i sin tid købt brugt og kanvelogså bruges en tid endnu, men problemerneer der ogbliver ikke mindre.- I det hele taget kunne pulpituret trænge tilen renovation. For eksempel, magasin‑rummet til venstre for orglet kunne'istand‑sættes, og en god ide ville det være atinstallere enmindre kopimaskine dér, tilkopiering af noder ogandet materiale ti lorganist og kor.- En forbindelsesgang mellempræsteboligog kirke var også ønskelig. I den kunne såindrettes toiletter ogpuslerum, handicap‑toilet samt telefon.- Lettere adgang til kirken for handicappedesamt egnede kirkestole var også tiltrængt.

22

- Menighedslokalerne trænger ligeledes tilrenovering; måske nye lokaler i tilknytningtil en forbindelsesgang fra præsteboligen.- Kirkens udsmykning (måske især koret)var også en opgave at tage fat påmed tiden.Mange andre detaljer kan sikkert opregnes,men alt dette kræver jo kapital, ogmegetmåsikkert vente til'tbedre tider".Romblev jo ikke bygget på en dag.Såtil lykke med de60år, ogGuds velsig‑nelse for kirke ogmenighed fremover.

Ole Lund Søgaard

Orglet 1995.

Sognets ungepå hovedtrappenmed50 års mellemrum.Øverst, deungesom blevfirmet i Sct. Therese Kirke i 1942.

Nederst, 1993, miniKUKerne viser tæpperfrem, som dehar syet ti l Moder Teresa i Indien.

23

Sct. Therese Kirke 1995.

Sognepræster:1942 -19481948 -19511951-19571957 -19651965 -19751975 -19891989 ‑

StephenWeversCasimir FlandrupMathijs van BuggenumIb AndersenOlav RørdamBonnevieNiels KiærCzeslaw Kozon

Kapellaner, andenpræster:1940 -1941

1942 -1945

1948 -19501950 -1951

1960 -19651966 -1969

1969 -19731972 -19741989 ‑1994‑

RW.Diekmann, præstv.AssumptionsklosteretC.Martindale, præstv.AssumptionsklosteretIb Andersen, kapellanMathijs van Buggenum,kapellan0.R. Bonnevie, kapellanJørgen Hviid, præstfor AssumptionssøstreneJ. Hjorth, hjælpepræstKaare Osorio, andenpræstJørgen Erichsen,andenpraestMichaelHornbechMadsen,andenpraest

Menighedsrådsformaend:1970 -1976 Erik Lorensen1976 -1978 Ole LundSøgaard1978 -1989 Béla Hoyos1989 -1994 Hans Larsen1994 - Felicity Pors

Menighedsrådet, juni 1994Felicity Pors

. Kirsten LangeBent ThorkilsenGitte BangHans LarsenSr. Michelle SchmittBirgit SørensenThomas ThorkilsenSuppleanter:Bente MeyerEllenJørgensenSr. RaphaeleWessing