Sejlerklubben 54

MEDLEMSBLAD Nr. 54 • november 2015

WEILBACHSBOGKLUB

KLUBBOGEN

287 KR.AFBESTILLINGSFRIST 11. NOVEMBER,

LEVERES PÅ UDGIVELSESDAGEN(SÅ LÆNGE LAGER HAVES)

TOLDBODGADE 35 • 1253 KØBENHAVN K. • Tlf. 4023 8620 • [email protected] • WWW.SEJLERKLUBBEN.DK

NY BOG AF MIKKEL BEHA ERICHSEN OG HANS SØN

… OM AT GØRE SINE DRØMME TIL VIRKELIGHED, OM AT VÆRE

FAR, SØN, BRØDRE OG FAMILIE …

FAMILIEN ER KENDT

FRA TV KURS MOD FJERNE

KYSTER

VI ER GLADE FOR AT KUNNE TILBYDE DENNE HELT NYE BOG SKREVET AF FAR OG SØN OG SOM UDKOMMER ULTIMO NOVEMBER.

5

4

D E S E R TL A N D

O C E A N

DANMARK-TENERIFE

ATLANTEN

I N D H O L D

KAPITEL 1. AFSEJLING KØBENHAVN SIDE 12

KAPITEL 2. SEJERØ SIDE 23

KAPITEL 3. DEN ENGELSKE KANAL SIDE 42

KAPITEL 4. TENERIFE SIDE 58

KAPITEL 5 AFSEJLING TENERIFE SIDE 70

KAPITEL 6. SPØGELSESSKIBET GHOST SIDE 80

KAPITEL 7. SYD MOD PASSATEN SIDE 90

KAPITEL 8. BLÆSEVEJR OG BØLGER SIDE 100

KAPITEL 9. TOBAGO SIDE 114

CARIBIENKAPITEL 10. BANDITTER I VENEZUELA SIDE 126

KAPITEL 11. LOS ROQUES SIDE 136

KAPITEL 12. COLOMBIA SIDE 148

MELLEMAMERIKAKAPITEL 13 PANAMAKANALEN SIDE 160

KAPITEL 14. COSTA RICA SIDE 170

STILLEHAVETKAPITEL 15. GRUNDSTØDNING SIDE 184

KAPITEL 16. GALAPAGOS SIDE 196

KAPITEL 17. STILLEHAV SIDE 208

POLYNESIEN

TONGA

KAPITEL 18. FERIE, FAMILIE OG FJERNSYN SIDE 228

KAPITEL 19. EFTERÅR I TUAMOTU SIDE 246

KAPITEL 20. VINTER PÅ MARQUESAS SIDE 272

KAPITEL 21. KLAR TIL NYE EVENTYR SIDE 292

KAPITEL 22. MØDE PÅ EN Ø SIDE 308

KLUBBOGEN



NY BOG AF MIKKEL BEHA ERICHSEN OG HANS SØN … OM AT GØRE SINE DRØMME TIL VIRKELIGHED, OM AT VÆRE FAR, SØN, BRØDRE OG FAMILIE…

Om bogen

TANKER FRA EN HALV JORDOMSEJLING MED HAVANAFor 2 år siden drog brødrene Emil og Theis ud på en tre år lang jordomsejling. På tv har mange fulgt med, når hele familien er ombord, og de sammen har sat Kurs Mod Fjerne Kyster. De har besøgt 17 lande, krydset 2 oceaner, dykket med hajer og haft over 30 mennesker med til søs.

Mikkel og Emil har sat sig sammen på en lille palmeø for at dele alle de oplevelser og erfaringer, de har gjort sig undervejs. Deres egne rejsebeskrivelser og mails til hinanden danner rammen for en samtale, hvor far og søn åbent taler om ansvaret som skipper, om hjemlængsel, tvivl og alle de udfordringer, der også følger med, når man slipper fortøjningerne og tager ud i det ukendte.

”Hej Far Kære Emil” er en bog om at gøre sine drømme til virkelighed, om at være far, søn,brødre og familie.

5

4

D E S E R TL A N D

O C E A N

DANMARK-TENERIFE

ATLANTEN

I N D H O L D

KAPITEL 1. AFSEJLING KØBENHAVN SIDE 12

KAPITEL 2. SEJERØ SIDE 23

KAPITEL 3. DEN ENGELSKE KANAL SIDE 42

KAPITEL 4. TENERIFE SIDE 58

KAPITEL 5 AFSEJLING TENERIFE SIDE 70

KAPITEL 6. SPØGELSESSKIBET GHOST SIDE 80

KAPITEL 7. SYD MOD PASSATEN SIDE 90

KAPITEL 8. BLÆSEVEJR OG BØLGER SIDE 100

KAPITEL 9. TOBAGO SIDE 114

CARIBIENKAPITEL 10. BANDITTER I VENEZUELA SIDE 126

KAPITEL 11. LOS ROQUES SIDE 136

KAPITEL 12. COLOMBIA SIDE 148

MELLEMAMERIKAKAPITEL 13 PANAMAKANALEN SIDE 160

KAPITEL 14. COSTA RICA SIDE 170

STILLEHAVETKAPITEL 15. GRUNDSTØDNING SIDE 184

KAPITEL 16. GALAPAGOS SIDE 196

KAPITEL 17. STILLEHAV SIDE 208

POLYNESIEN

TONGA

KAPITEL 18. FERIE, FAMILIE OG FJERNSYN SIDE 228

KAPITEL 19. EFTERÅR I TUAMOTU SIDE 246

KAPITEL 20. VINTER PÅ MARQUESAS SIDE 272

KAPITEL 21. KLAR TIL NYE EVENTYR SIDE 292

KAPITEL 22. MØDE PÅ EN Ø SIDE 308

NY BOG PÅ VEJ

F O R O R D

9

8

onga ligger ret præcist på den anden side af Jorden, målt fra Danmark. Det er

2 år siden, fortøjningerne blev kastet hjemme i København, og Havana ligger

nu i den nordlige Vava’u-gruppe i kongedømmet Tonga.

Vi er afmønstret Havana og har slået os ned på en lille ø. Theis har overtaget

kaptajnsrollen og er sejlet ud imellem øerne sammen med resten af besætnin-

gen. Der er 4 gæstehytter på øen, men vi er uden for sæsonen, så vi har øen helt

for os selv.

De sidste 2 år har været tætpakket med indtryk, og vi har fået en masse erfa-

ringer. Der blevet sejlet mange tusinde sømil, vi har lavet en masse TV-program-

mer, kun i kortere perioder har hele familien været samlet ombord, og selvom at

det måske lyder underligt, har vi faktisk haft så travlt, at der ikke rigtig har været

tid til at fordøje og få vendt alle oplevelserne med hinanden.

I de lange perioder, hvor vi har siddet i hver vores ende af verden, har vi kun-

net skrive til hinanden, og den mail-korrespondance er en del af vores fælles hu-

kommelse.

Vi har begge noteret de sidste par års tanker i en form for dagbøger. Det er

små historier, der ikke så meget handler om alle de steder, vi har set, men mere

om, hvordan vi har oplevet, og hvad vi har gjort os af overvejelser undervejs.

Nu har vi en hel uge på en øde ø til at få delt alle oplevelserne, men også til

at få talt om det ansvar, der følger med at være skipper, om at være alene på de

lange sørejser, om hjemve, tvivlen, livet, lykken og alt det andet, man går og bliver

klog på herude i den store verden.

Vi har forsøgt, så godt vi kunne, at samle vores samtaler, mails og egne skri-

verier i denne bog.

Marian har redigeret og skruet det hele sammen, Theis har taget billederne,

og Alfred har som altid været vores humørfyldte åndelige vejleder.

Vi har to håb med denne bog: Det første er, at vi kan få ryddet lidt op i alle

indtrykkene og overvejelserne, så der bliver plads til den anden halvdel af Jord-

omsejlingen. Det andet er, at I har lyst til at læse med derhjemme.

Tak.

Mikkel og Emil

T

KLUBBOGEN



MANGE HAR FULGT FAMILIEN PÅ TV NÅR DE DROG MOD FJERNE KYSTER

Om forfatterne

MIKKEL BEHA ERICHSEN(f. 1966) Tv-journalist, vært og foredragsholderSøn af langfartskaptajn Troels Kløvedal og re-daktør Marianne Kjær. Mikkel har sejlet meget af sin barndom ombord på Nordkaperen og med sin mor og stedfar på togter i både hjem-lige farvande og den store verden. Sammen med sin kone Marian og deres 3 sønner har de sejlet mange tusinde sømil.

EMIL MIDÉ ERICHSEN (f. 1990) Kaptajn, søn og storebrorEmil har sejlet, siden han var helt lille, og i en årerække var han på det danske sejlerlands-hold.

Udover familiens togter har Emil sejlet med sin farfar på Nordkaperen og andre langtursskibe ude i den store verden. Nu er han på en tre år lang jordomsejling med sin lillebror Theis i fa-miliens skib Havana.

Bogen er fyldt med farverige billeder og er ud-givet af et nystartet, familieejet forlag, der hed-der Havana.

F O R O R D

9

8

onga ligger ret præcist på den anden side af Jorden, målt fra Danmark. Det er

2 år siden, fortøjningerne blev kastet hjemme i København, og Havana ligger

nu i den nordlige Vava’u-gruppe i kongedømmet Tonga.

Vi er afmønstret Havana og har slået os ned på en lille ø. Theis har overtaget

kaptajnsrollen og er sejlet ud imellem øerne sammen med resten af besætnin-

gen. Der er 4 gæstehytter på øen, men vi er uden for sæsonen, så vi har øen helt

for os selv.

De sidste 2 år har været tætpakket med indtryk, og vi har fået en masse erfa-

ringer. Der blevet sejlet mange tusinde sømil, vi har lavet en masse TV-program-

mer, kun i kortere perioder har hele familien været samlet ombord, og selvom at

det måske lyder underligt, har vi faktisk haft så travlt, at der ikke rigtig har været

tid til at fordøje og få vendt alle oplevelserne med hinanden.

I de lange perioder, hvor vi har siddet i hver vores ende af verden, har vi kun-

net skrive til hinanden, og den mail-korrespondance er en del af vores fælles hu-

kommelse.

Vi har begge noteret de sidste par års tanker i en form for dagbøger. Det er

små historier, der ikke så meget handler om alle de steder, vi har set, men mere

om, hvordan vi har oplevet, og hvad vi har gjort os af overvejelser undervejs.

Nu har vi en hel uge på en øde ø til at få delt alle oplevelserne, men også til

at få talt om det ansvar, der følger med at være skipper, om at være alene på de

lange sørejser, om hjemve, tvivlen, livet, lykken og alt det andet, man går og bliver

klog på herude i den store verden.

Vi har forsøgt, så godt vi kunne, at samle vores samtaler, mails og egne skri-

verier i denne bog.

Marian har redigeret og skruet det hele sammen, Theis har taget billederne,

og Alfred har som altid været vores humørfyldte åndelige vejleder.

Vi har to håb med denne bog: Det første er, at vi kan få ryddet lidt op i alle

indtrykkene og overvejelserne, så der bliver plads til den anden halvdel af Jord-

omsejlingen. Det andet er, at I har lyst til at læse med derhjemme.

Tak.

Mikkel og Emil

T

D E S E R T L A N DF O R E S TO C E A N

AFSEJLING KØBENHAVN

K A P I T E L 1

SIDE 12

DEN ENGELSKEKANAL

K A P I T E L 3

SIDE 42

SEJERØK A P I T E L 2

SIDE 26

TENERIFEK A P I T E L 4

SIDE 58

SEJERØTREKRONOR

AMSTERDAM

DEN ENGELSKE KANALBRIGHTON

ALDERNEY

GUERNSEYBREST

LA CORUNA

LISSABON

TENERIFE3 3 0 N O R D

DANMARK-TENERIFEJ U L I - D E C E M B E R 2 0 1 3

FØRSTE BEN PÅ HAVANAS JORDOMSEJLING GÅR FRA KØBENHAVN TIL TENERIFE.

OMBORD ER VI FRA START VORES LILLE FAMILIE PÅ FEM. PÅ SEJERØ MØDER

VI NORDKAPEREN, HEREFTER GÅR TUREN IGENNEM KIELERKANALEN, DEN

ENGELSKE KANAL OG VIDERE NED OVER BISCAYEN. UNDERVEJS PÅMØNSTRER

THEIS OG EMILS VENNER, OG TUREN FORSÆTTER NED OVER DET ØSTLIGE

ATLANTERHAV MED KURS MOD TENERIFE. HER SKAL JORDOMSEJLINGEN FOR

ALVOR SKAL TAGE SIN BEGYNDELSE. DEN UDEN MOR OG FAR.

D E S E R T L A N DF O R E S TO C E A N

AFSEJLING KØBENHAVN

K A P I T E L 1

SIDE 12

DEN ENGELSKEKANAL

K A P I T E L 3

SIDE 42

SEJERØK A P I T E L 2

SIDE 26

TENERIFEK A P I T E L 4

SIDE 58

SEJERØTREKRONOR

AMSTERDAM

DEN ENGELSKE KANALBRIGHTON

ALDERNEY

GUERNSEYBREST

LA CORUNA

LISSABON

TENERIFE3 3 0 N O R D

DANMARK-TENERIFEJ U L I - D E C E M B E R 2 0 1 3

FØRSTE BEN PÅ HAVANAS JORDOMSEJLING GÅR FRA KØBENHAVN TIL TENERIFE.

OMBORD ER VI FRA START VORES LILLE FAMILIE PÅ FEM. PÅ SEJERØ MØDER

VI NORDKAPEREN, HEREFTER GÅR TUREN IGENNEM KIELERKANALEN, DEN

ENGELSKE KANAL OG VIDERE NED OVER BISCAYEN. UNDERVEJS PÅMØNSTRER

THEIS OG EMILS VENNER, OG TUREN FORSÆTTER NED OVER DET ØSTLIGE

ATLANTERHAV MED KURS MOD TENERIFE. HER SKAL JORDOMSEJLINGEN FOR

ALVOR SKAL TAGE SIN BEGYNDELSE. DEN UDEN MOR OG FAR.

KLUBBOGEN



K A P I T E L 5 | A F S E J L I N G T E N E R I F E

71

Det var lidt underligt at tage af sted i dag. Underligt at sige farvel til far derinde på kajen.

Jeg ved ikke, hvad der sker, men jeg har haft virkelig let til tårer, hver eneste gang jeg skal

sige farvel. Jeg har aldrig grædt så meget, som jeg har gjort de sidste 4 måneder. Men det

var anderledes i dag, og det var et underligt kram at give. Vi holdt lige hinanden lidt læn-

gere og klemte lidt hårdere, end vi plejer. Med fare for at lyde meget rørstrømsk så blev

skipperkasketten givet videre i det kram.

Uden at sige noget forstod vi begge, hvilket ansvar jeg tog på mine skuldre ved at gå

ombord på Havana og smide fortøjningerne.

Jeg kender meget få, som kan sætte sig ind i den følelse, jeg havde i kroppen. Men far

forstod det, og det fik filmen til at knække for mig.

Emil: Det var alligevel en vild følelse at sige farvel der på kajen. Det var jo ligesom

første gang på egne ben, sådan for alvor. En stor ting at skulle ud og krydse et

ocean.

Mikkel: Hmm …

Emil: Det gik først sådan rigtig, op for mig, lige da jeg gav dig det sidste knus – at

jeg nu var alene. At du ikke var med ombord længere – og så skulle vi tude igen.

Vi tuder jo hele tiden, dig og mig.

70

AT L A N T E N

AFSEJLING TENERIFEK A P I T E L 5

EMIL A T L A N T E N , 1 . D E C E M B E R 2 0 1 3

@

EMIL & MIKKEL T O N G A , J U N I 2 0 1 5

@

”

Du må godt save benet af nogen af dine venner, men du må ikke save benet af Theis.”

MIKKEL

Om bogens tilblivelseCITATER

Jeg kunne godt unde alle forældre den oplevelse, det er at sidde en hel uge på en øde ø med sin søn uden at skulle andet end at tale om alt det, man går og tænker på. At det så også blev til en bog, er ligesom bare noget ekstra.

Emil og jeg tog beslutningen om, at hvis vi skulle skrive en bog, skulle den også handle om alt det, der ikke bare er blåt hav og palmestrande. Nu kan vi ikke andet end at håbe på, at nogen har lyst til at læse med og lære os lidt bedre at kende.Mikkel

K A P I T E L 5 | A F S E J L I N G T E N E R I F E

71

Det var lidt underligt at tage af sted i dag. Underligt at sige farvel til far derinde på kajen.

Jeg ved ikke, hvad der sker, men jeg har haft virkelig let til tårer, hver eneste gang jeg skal

sige farvel. Jeg har aldrig grædt så meget, som jeg har gjort de sidste 4 måneder. Men det

var anderledes i dag, og det var et underligt kram at give. Vi holdt lige hinanden lidt læn-

gere og klemte lidt hårdere, end vi plejer. Med fare for at lyde meget rørstrømsk så blev

skipperkasketten givet videre i det kram.

Uden at sige noget forstod vi begge, hvilket ansvar jeg tog på mine skuldre ved at gå

ombord på Havana og smide fortøjningerne.

Jeg kender meget få, som kan sætte sig ind i den følelse, jeg havde i kroppen. Men far

forstod det, og det fik filmen til at knække for mig.

Emil: Det var alligevel en vild følelse at sige farvel der på kajen. Det var jo ligesom

første gang på egne ben, sådan for alvor. En stor ting at skulle ud og krydse et

ocean.

Mikkel: Hmm …

Emil: Det gik først sådan rigtig, op for mig, lige da jeg gav dig det sidste knus – at

jeg nu var alene. At du ikke var med ombord længere – og så skulle vi tude igen.

Vi tuder jo hele tiden, dig og mig.

70

AT L A N T E N

AFSEJLING TENERIFEK A P I T E L 5

EMIL A T L A N T E N , 1 . D E C E M B E R 2 0 1 3

@

EMIL & MIKKEL T O N G A , J U N I 2 0 1 5

@

”

Du må godt save benet af nogen af dine venner, men du må ikke save benet af Theis.”

MIKKEL

Da min far og jeg besluttede os for at skrive en bog sammen, var jeg i tvivl, om vi havde nok at fortælle. Men da vi først kom i gang, åbnede der sig hele tiden nye tanker, spørgsmål og erindringer.

Selvfølgelig er det lidt grænseoverskridende at skulle dele sine tanker med så mange andre. Men hvis nogle af de erfaringer, vi har gjort os, kan komme andre til glæde, så er det da dejligt.Emil

KLUBBOGEN



K A P I T E L 1 5 | G R U N D S T Ø D N I N G

185

Det bliver dejligt at komme ud og sejle igen. Vi har ligget i havn oppe ad en flod her i Costa

Rica i den sidste måned, og nu glæder vi os virkelig til at komme videre. For en uge siden

påmønstrede den nye besætning, og vi har brugt tiden på at købe ind og gøre Havana klar

til det næste lange stræk. 4.000 sømil til Fransk Polynesien med stop på Galapagos efter

de første 1.000. Humøret er højt – i dag starter vi for alvor et nyt kapitel med ny besætning

og nyt ocean. Havnen her i Puntarenas er det varmeste og fugtigste sted, jeg nogensinde

har oplevet, og vi har konstant været badet i sved, mens vi har arbejdet på skibet. Det bli-

ver skønt at komme på havet og få en spand rent saltvand over hovedet.

Floden ind til Puntarenas har det med at sande til, og sejlrenden rykker sig dag for

dag. Vi har derfor allieret os med en af de lokale havnegutter, som i sin jolle vil sejle foran

os og guide os ud igennem det brune vand. Der er ca. 180 cm’s forskel på høj- og lavvande,

og vi skal bruge alle 180 cm for at komme ud igennem flodlejet. Kl. 10.30 er der maksi-

malt højvande. Kl. 10 og smider vi fortøjningerne, så det kommer til at passe med, at vi er

midt i floden, når højvandet topper. Normalt ville jeg være sejlet en time eller halvanden

før højvande, så tidevandet kan hjælpe os af, hvis vi skulle støde på grund. Men der er så

lidt vand inde i den lille havn, at Havanas køl simpelthen ikke slipper bunden, før det er

næsten maksimalt højvande. Vi får travlt med at nå ud, men det burde kunne nås på den

time, hvor højvandet topper.

For første gang i en måned står der en dejlig, let kølende vind inde på floden. Det

blæser ca. 10 m/sek. agtenfra, og alene for riggen går vi et par knob, så jeg tager fat i

gashåndtaget til motoren for at sætte farten lidt ned, men intet sker. Jeg råber til Theis,

som står oppe i stævnen og holder øje, at han skal skynde sig herned. Det tager ham kun

10 sekunder at konstatere, at gaskablet er knækket, men heldigvis kan Theis styre gassen

184

S T I L L E H AV

GRUNDSTØDNINGK A P I T E L 1 5

EMIL C O S T A R I C A , A P R I L 2 0 1 4

@

”

Jeg har stået på grund før, men aldrig så meget og ikke med det faldende tidevand som en stressende djævel, der sidder på skulderen.”

EMIL

KLUBBOGEN



K A P I T E L 1 5 | G R U N D S T Ø D N I N G

185

Det bliver dejligt at komme ud og sejle igen. Vi har ligget i havn oppe ad en flod her i Costa

Rica i den sidste måned, og nu glæder vi os virkelig til at komme videre. For en uge siden

påmønstrede den nye besætning, og vi har brugt tiden på at købe ind og gøre Havana klar

til det næste lange stræk. 4.000 sømil til Fransk Polynesien med stop på Galapagos efter

de første 1.000. Humøret er højt – i dag starter vi for alvor et nyt kapitel med ny besætning

og nyt ocean. Havnen her i Puntarenas er det varmeste og fugtigste sted, jeg nogensinde

har oplevet, og vi har konstant været badet i sved, mens vi har arbejdet på skibet. Det bli-

ver skønt at komme på havet og få en spand rent saltvand over hovedet.

Floden ind til Puntarenas har det med at sande til, og sejlrenden rykker sig dag for

dag. Vi har derfor allieret os med en af de lokale havnegutter, som i sin jolle vil sejle foran

os og guide os ud igennem det brune vand. Der er ca. 180 cm’s forskel på høj- og lavvande,

og vi skal bruge alle 180 cm for at komme ud igennem flodlejet. Kl. 10.30 er der maksi-

malt højvande. Kl. 10 og smider vi fortøjningerne, så det kommer til at passe med, at vi er

midt i floden, når højvandet topper. Normalt ville jeg være sejlet en time eller halvanden

før højvande, så tidevandet kan hjælpe os af, hvis vi skulle støde på grund. Men der er så

lidt vand inde i den lille havn, at Havanas køl simpelthen ikke slipper bunden, før det er

næsten maksimalt højvande. Vi får travlt med at nå ud, men det burde kunne nås på den

time, hvor højvandet topper.

For første gang i en måned står der en dejlig, let kølende vind inde på floden. Det

blæser ca. 10 m/sek. agtenfra, og alene for riggen går vi et par knob, så jeg tager fat i

gashåndtaget til motoren for at sætte farten lidt ned, men intet sker. Jeg råber til Theis,

som står oppe i stævnen og holder øje, at han skal skynde sig herned. Det tager ham kun

10 sekunder at konstatere, at gaskablet er knækket, men heldigvis kan Theis styre gassen

184

S T I L L E H AV

GRUNDSTØDNINGK A P I T E L 1 5

EMIL C O S T A R I C A , A P R I L 2 0 1 4

@

”

Jeg har stået på grund før, men aldrig så meget og ikke med det faldende tidevand som en stressende djævel, der sidder på skulderen.”

EMIL

K A P I T E L 2 1 | K L A R T I L N Y E E V E N T Y R

305

Emil: Det er også det første, jeg siger til alle nye; det er lige så meget jeres skib som

Theis og mit, og I må gøre, lige hvad I vil! Hvis I har lyst til at hænge et billede op

eller snitte en træfigur og hænge den op på skottet, så må I gerne gøre det. I må

indrette jeres kahytter, ligesom I har lyst til. Og hvis der er et eller andet system, I

synes er tosset, så må I gerne lave det om; vi er måske bare blinde overfor, at der

kan være smartere måder at gøre tingene på. Gør lige, hvad I vil. Men hvis I vil

male noget lyserødt, så spørg lige først.

Mikkel: Og skulle den smutte i farten med det lyserøde, så maler vi det jo bare om

igen. Nej, der er vi nok så meget hippier … Eller jeg er nok så meget hippiebarn, at

jeg synes, det er fint. Det er virkelig ikke meget, udover Marian, som jeg ikke gider

at dele. Jeg elsker at låne slæbebåden ud til jeres unge boligløse venner, når vi er

herude hos jer. Vi kommer jo altid hjem til nybagte boller og et væsentligt renere

skib, end da vi tog af sted.

Emil: Hvis man tager ud på en dansk havn en sommerlørdag, så ligger 95 % af

bådene inde i havnen – de bliver ikke brugt, og så kan man jo lige så godt være

tre-fire stykker om at dele den.

Mikkel: Jeg har oplevet det som om, at frygten for at blive snydt afholder nogen

fra at eje noget i fællesskab. Altså bare frygten for, at nogen arbejdede mindre på

skibet end én selv, eller at nogen ødelægger noget, som så skal betales af fælles-

kassen, og at det så ville være uretfærdigt.

Emil: Og beddingsturen var jo et rigtig godt bevis for, at det bare er sjovere at være

syv sammen end at gå alene med det hele. Og der var jo ingen, der blev, eller følte

sig, snydt, selvom det ikke var deres eget skib, de gik og knoklede på.

304

F R A N S K P O LY N E S I E N

Far og søn kigger roret efter for skader. Det fik nogle

bank under grundstødningen i Costa Rica.

K A P I T E L 2 1 | K L A R T I L N Y E E V E N T Y R

305

Emil: Det er også det første, jeg siger til alle nye; det er lige så meget jeres skib som

Theis og mit, og I må gøre, lige hvad I vil! Hvis I har lyst til at hænge et billede op

eller snitte en træfigur og hænge den op på skottet, så må I gerne gøre det. I må

indrette jeres kahytter, ligesom I har lyst til. Og hvis der er et eller andet system, I

synes er tosset, så må I gerne lave det om; vi er måske bare blinde overfor, at der

kan være smartere måder at gøre tingene på. Gør lige, hvad I vil. Men hvis I vil

male noget lyserødt, så spørg lige først.

Mikkel: Og skulle den smutte i farten med det lyserøde, så maler vi det jo bare om

igen. Nej, der er vi nok så meget hippier … Eller jeg er nok så meget hippiebarn, at

jeg synes, det er fint. Det er virkelig ikke meget, udover Marian, som jeg ikke gider

at dele. Jeg elsker at låne slæbebåden ud til jeres unge boligløse venner, når vi er

herude hos jer. Vi kommer jo altid hjem til nybagte boller og et væsentligt renere

skib, end da vi tog af sted.

Emil: Hvis man tager ud på en dansk havn en sommerlørdag, så ligger 95 % af

bådene inde i havnen – de bliver ikke brugt, og så kan man jo lige så godt være

tre-fire stykker om at dele den.

Mikkel: Jeg har oplevet det som om, at frygten for at blive snydt afholder nogen

fra at eje noget i fællesskab. Altså bare frygten for, at nogen arbejdede mindre på

skibet end én selv, eller at nogen ødelægger noget, som så skal betales af fælles-

kassen, og at det så ville være uretfærdigt.

Emil: Og beddingsturen var jo et rigtig godt bevis for, at det bare er sjovere at være

syv sammen end at gå alene med det hele. Og der var jo ingen, der blev, eller følte

sig, snydt, selvom det ikke var deres eget skib, de gik og knoklede på.

304

F R A N S K P O LY N E S I E N

Far og søn kigger roret efter for skader. Det fik nogle

bank under grundstødningen i Costa Rica.

KLUBBOGEN



Sejle

rklu

bben

ApS

. For

beho

ld fo

r pris

ænd

ringe

r, tr

ykfe

jl og

uds

olgt

e op

lag

Layo

ut:

Loui

ses d

esig

n

• Dit medlemskab af SEJLERklubben er gratis. • Ca. 10 gange om året udsendes medlems bladet. Her

tilbydes Klubbogen til en særlig favorabel pris. • Ønsker du at modtage Klubbogen, behøver du ikke

at gøre noget. Den sendes automatisk til dig. • Ønsker du ikke Klubbogen, afbestiller du den nemt

via en kupon eller på www.sejlerklubben.dk • Hvis du fortryder en bestilling, har du 14 dages

returret.

• Uanset hvor mange bøger du bestiller på én gang, betaler du kun 49 kr. i leveringsomkostninger. Søkort sendes separat og koster ligeledes 49 kr. i leverings-omkostninger.

• Du kan kun købe ét eksemplar af hvert produkt. • Du kan til enhver tid melde dig ud.

Alle priser er inkl. moms. Når vi henviser til vejledende priser, er det den pris, vi har fået oplyst fra leverandørerne.Vores åbningstid i kundeservice er:

MANDAG-FREDAG KL. 10-15

Send en mail til [email protected] ring til kundeservice-telefonen 40 23 86 20

Medlemsvilkår

Bestilling og afbestilling kan ske på kuponen på

hjemmesidenwww.sejler-klubben.dk

Vi leverer så vidt det er muligt bogen på udgivelses-dagen, som forlaget har sat til den 18. november.

KLUBBOGEN



Documents

Sejlerklubben 54