FORÆLDRES SKÆRMBRUG OG BØRNS UDVIKLING

Forældres brug af skærm kan stå i vejen for interaktioner, samvær og rutiner, der fremmer barnets udvikling, faglige kunnen og resiliens (robusthed) (2).

SKÆRM KAN SVÆKKE BØRNS SELVREGULERING

Forskere kæder et stort skærmforbrug hos 2-årige børn sammen med en nedsat evne til selvregulering, når børnene er 4 år – målt på hyperaktivitet, ihærdighed, opmærksomhed og impulsivitet. Forskerne påviser denne sammenhæng, men påpeger, at den er svag. Når børnene fylder 6 år, er sammenhængen mellem skærmbrug og manglende selvregulering dog ikke længere at spore (14).

MOTORIK, KOMMUNIKATION OG SOCIALT SAMSPIL

Forskere kæder et stort, tidligt skærmforbrug sammen med forsinket udvikling af børns motorik samt evner til kommunikation, problemløsning og socialt samspil i 3- og 5 års alderen (15).

SKÆRM KAN GIVE BØRN KONCENTRATIONSBESVÆR

Jo større skærmforbrug, jo sværere har 3-5-årige børn ved at koncentrere sig (17)

Foto: Alexander Dummer

SKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING

FORÆLDRE MED REGLER BRUGER MINDRE SKÆRM

Forældre, der er negativt stemt over for børns skærmtid og definerer regler for børns skærmbrug, har ofte selv et mindre forbrug af skærme (18).

SKÆRMREGLER VIRKER

Småbørn af forældre, der rammesætter skærmbrug i familien, bruger mindre skærm end børn i hjem uden regler (2, 21, 22)

FORÆLDRES SKÆRMTID HAR BETYDNING

Når mødre og fædre bruger meget tid på skærmen, udvikler børnene lignende vaner (9,19).

Når forældre til småbørn skærer ned på eget skærmforbrug, bruger børnene også mindre tid på skærmen – det viser en gennemgang af studier på området (20).

Foto: Alexander Dummer

SAMMENHÆNG MELLEM BØRN OG FORÆLDRES SKÆRMVANER

PASSIV SKÆRMTID KAN ØGE BØRNS LYST TIL SØDT

Forskere kæder førskole- og skolebørns TV-kiggeri sammen med indtag af usund kost og kariesfremkaldende mad eller slik (23).

Børn, der bevæger sig mere end 3 timer og ser skærm mindre end 1 time om dagen, spiser sundere end børn, der bevæger sig mindre og bruger mere tid på skærmen dagligt (24).

BØRN KOPIERER FORÆLDRES MAD- OG SKÆRMVANER

Både forældres skærmvaner og usunde spisevaner har betydning for deres 5-årige børns kost og skærmbrug (25).

SAMMENHÆNG MELLEM SKÆRMTID OG OVERVÆGT

Forskere finder en sammenhæng mellem mængden af tid brugt på digitale medier og forekomsten af overvægt hos børn og unge (26).

Andre forskere finder, at denne sammenhæng går begge veje. Altså at et højt forbrug af digitale medier kan føre til overvægt, men at overvægt også kan betyde, at børn og unge bruger mere tid på skærmen (53).

Foto: Mitch Bennet

SKÆRM, SPISEVANER OG OVERVÆGT HOS BØRN

BØRNS SKÆRMBRUG OG LAV AKTIVITET

Børn i alderen 5-16 år med et stort forbrug af skærm har en lavere sandsynlighed for at være tilstrækkeligt fysisk aktive (27).

Skærmbrug er ikke eneårsag til børns udbredte passivitet. 7-årige børns tendens til stillesiddende adfærd skyldes ikke kun skærmvaner – ofte dyrker børnene nemlig andre stillesiddende aktiviteter, der ikke involverer en skærm (28).

SKÆRMREGLER HAR BETYDNING FOR FYSISK AKTIVITET

Når forældre begrænser og holder opsyn med deres børns skærmtid, så er børnene også oftere mere fysisk aktive (29).

BØRN ER MERE PASSIVE OG PÅ SKÆRMEN I WEEKENDEN

4-årige børn er mere aktive og bruger mindre skærm på hverdage sammenlignet med i weekenden (30).

MØDRE OG FÆDRE SOM ROLLEMODELLER FOR BØRN

Mødres deltagelse i blandt andet sport og udendørsaktiviteter har større indflydelse på børns fysiske aktivitetsniveau, sammenlignet med fædres deltagelse. Omvendt har både mødre og fædres skærmvaner indflydelse på, hvor meget deres børn bruger skærm (19).

Foto: Nadine Doerle

SKÆRM, PASSIV ADFÆRD OG FYSISK AKTIVITET

TABLET OG SMARTPHONE UDFORDRER BØRNS SØVN

Børn i alderen 0-17 år, der tilbringer mange timer om dagen foran en skærm, får ikke nok søvn. Særligt brugen af bærbare, individuelle skærme udfordrer søvnlængden hos små og større børn (31).

Forskere ser en sammenhæng mellem småbørns brug af touchskærm-medier og forsinket søvnindtræden og kortere søvn hos børn i alderen 6-36 måneder. Brug af digitale medier ser dog ikke ud til at påvirke antallet af opvågninger (49).

SKÆMTID KAN GIVE SMÅBØRN SØVNUNDERSKUD

60% af børn mellem 0-1 år, der dagligt udsættes for 3 timers skærm eller mere, får ikke den søvn, de har brug for. Til sammenligning er det kun 15% af de jævnaldrende børn, der ikke udsættes for skærm, der får for lidt søvn (31).

10-årige børn, der sover mindre end 9 timer pr. nat har større sandsynlighed for at være overvægtige og have et stort forbrug af skærm. Det er fortsat uvist, om skærmbrug er årsag til eller en reaktion på søvnunderskud og overvægt (32).

… Men et stort nyt review finder dog, at der kun er svag evidens for en sammenhæng mellem skærmtid og dårlig søvn hos børn og unge (33).

Foto: Clint McKoy

SKÆRM OG BØRNS SØVN

FORSKERE ER UENIGE OM SKÆRMBRUG ER SKADELIGT

Ét forskerhold finder ikke belæg for, at hverken 1 eller 2 timers daglig skærmtid kan skade de 2-5 åriges udvikling og trivsel - målt på tilknytning, resiliens (robusthed) og nysgerrighed (34).

Et andet forskerhold finder, at flere timers daglig skærmbrug kan skade 2-17 åriges trivsel - herunder barnets nysgerrighed, selvkontrol, evne til at få venner og til at gennemføre opgaver - denne sammenhæng er stærkest hos de større børn (35).

SAMMENHÆNG MELLEM SKÆRM OG MENTAL SUNDHED

Der er evidens for, at børn og unges omfattende forbrug af skærm hænger sammen med deres mentale sundhed, herunder depressive symptomer og ringere livskvalitet. Det er uvist, om børn og unge får flere depressive symptomer af at være på skærm, eller om børn der er meget på skærm oftere har depressive symptomer (33, 52).

SKÆRMBRUG, HYPERAKTIVITET OG UOPMÆRKSOMHED

Stort forbrug af skærm er associeret med hyperaktivitet/uopmærksomhed og internaliserende adfærd samt lavere mental trivsel og livskvalitet hos skolebørn og unge. Studiet viser dog ikke tydelig sammenhæng mellem børns skærmtid og depression, selvværd, spiseforstyrrelse og angst (36).

FORSKERE ER UENIGE OM SKÆRM TRIGGER AGGRESSION

Et forskerhold finder ingen sammenhæng mellem børns skærmbrug og tendenser til aggressiv adfærd hos 3-5-årige børn (17).

Et andet hold af forskere finder dog, at børn og unge kan blive aggressive af at spille voldelige spil på skærmen (37).

SKÆRM OG BØRNS MENTALE TRIVSEL

SKÆRM I BAGGRUNDEN FORSTYRRER BØRNS LEG

Skærme, der kører i baggrunden (f.eks. TV), ser ud til at mindske længden, kvaliteten og kompleksiteten af børns leg samt kvaliteten af samspillet mellem børn og forældre. Forskere ser også en sammenhæng mellem at TV’et kører i baggrunden og småbørns forsinkede sproglige, kognitive og adfærdsmæssige udvikling (38, 50).

Småbørn kan godt lære af at se TV og tablet, men ofte er der et såkaldt ”transfer-underskud” på op til 50% sammenlignet med læring i samspil med andre. Blandt andet har børn på 1-2 år sværere ved at forstå en instruks, når den gives på en skærm frem for af en fysisk tilstedeværende person (38).

SKÆRMBRUG MED FORÆLDRE ØGER SMÅBØRNS LÆRING

Når forældre involverer sig i deres småbørns skærmbrug, f.eks. ved at sidde sammen med barnet og forklare eller stille spørgsmål til indholdet, så skaber det bedre forudsætninger for barnets læring (2, 38, 40).

MØDRE MEST ENGAGEREDE I FÆLLES LEG MED TABLET

Mødre er mere følelsesmæssigt engagerede, når de spiller et fælles spil på tablet med deres 2-årige børn, sammenlignet med, når de leger med traditionelt legetøj eller ser børnefjernsyn med barnet (4).

Foto: Kelly Sikkema

SKÆRM, LEG OG LÆRING

FORSKERNE ER UENIGE OM HVAD SKÆRMBRUG BETYDER FOR SMÅBØRNS SPROGUDVIKLING:

TABLETS KAN STYRKE SMÅBØRNS SPROGUDVIKLING

Forskning tyder på, at tabletten især kan styrke småbørns læring, især den sproglige udvikling (41).

SKÆRM KAN FORSINKE SPROGUDVIKLING

Andre forskere finder dog en sammenhæng mellem småbørns eksponering for bærbare skærme og forældres rapportering om forsinket sproglig udvikling, når barnet er 18 måneder (42).

SMÅBØRN LÆRER MERE, NÅR FORÆLDRENE ER MED

TV-programmer og interaktive medier med lødigt indhold kan bidrage til børns læring inden skolealderen, men for børn under 2 år kræver det, at forældrene involverer sig og bruger skærmen sammen med børnene (2, 40).

HØJTLÆSNING FRA SKÆRM GIVER FÆRRE SAMTALER

Forældre og småbørn taler mindre sammen, når der læses højt fra e-bøger, sammenlignet med oplæsning fra papir-bøger (43).

Foto: Jelleke Vanooteghem

SKÆRM OG SMÅBØRNS SPROG

BØRN I UDSATTE FAMILIER BRUGER MERE SKÆRM

Børn, der vokser op i udsatte familier, bruger mere tid foran skærmen. Risikofaktorerne er forældre med kort uddannelse, etnisk minoritetsbaggrund, arbejdsløse, eneforsørgere eller forældre ramt af depression (2, 44).

HØJTUDDANNEDE FORÆLDRE HAR FLERE SKÆRMREGLER

Forældre med længerevarende uddannelse finder det vigtigere at begrænse børns skærmtid og bruger sjældnere skærm foran deres børn sammenlignet med forældre med kort eller mellemlang uddannelse (10, 11).

FAMILIER VIL GERNE, MEN KAN IKKE STYRE SKÆRMBRUG

I familier med kort uddannelsesniveau og et meget stort skærmforbrug ses det ofte, at forældrene har et negativt syn på skærmene, men at de har svært ved at begrænse børnenes forbrug. Disse børn bruger oftest skærmen til underholdning – sjældent til læringsbaseret indhold (9).

SKÆRM SOM AFLEDNING OG TRØST

Forældre med lav indkomst eller forældre til børn med adfærdsmæssige udfordringer er mere tilbøjelige til at give deres børn en skærm, når barnet er udadreagerende eller ked af det (2).

SKÆRM KAN ØGE BØRNS LÆRING I UDSATTE FAMILIER

Børn fra hjem med ressourceknaphed kan have et større kognitivt udbytte af at se læringsorienteret fjernsyn, sammenlignet med børn fra hjem med tilstrækkelige ressourcer (38).

Foto: Bruce Mars

SKÆRM OG SOCIAL ULIGHED

HVAD ER ”TEKNOFERENS”?

Begrebet technoference er en sammentrækning af technology og interference. Det bruges om tidspunkter, hvor digitale medier afbryder eller forstyrrer relationer mellem mennesker (16).

SKÆRMEN TAGER OPMÆRKSOMHED FRA DET LILLE BARN

Forældre, der bruger deres telefoner, mens de er sammen med deres børn, er mindre sensitive og mindre tilbøjelige til at reagere, når barnet søger forælderens opmærksomhed (5, 2).

Nybagte norske mødre udtrykker en stor ambivalens i forhold til deres smartphone – de betragter telefonen som et praktisk hjælpemiddel under barslen, men også som en tidsrøver, der tager deres opmærksomhed fra barnet (6).

SMÅBØRN KÆMPER OM FORÆLDRENES OPMÆRKSOMHED

Børn kaster sig ud i mere risikofyldt adfærd for at få deres forældres opmærksomhed, når forældrene er digitalt distraherede (5).

Forældre, der ofte bruger smartphone i måltidssituationer, kommunikerer mindre med deres børn og er mindre tilbøjelige til at få børnene til at smage på nye ting (5).

VELINFORMEREDE FORÆLDRE BRUGER MINDRE SKÆRM

Når førstegangsforældre bliver gjort opmærksomme på vigtigheden af nærhed og begrænsning af skærme, mens barnet et helt lille, så bruger de mindre skærm i hjemmet (45).

Foto: Monika Rams

TEKNOFERENS – NÅR SKÆRMEN FORSTYRRER RELATIONER

SKÆRMKULTUR - HVORDAN BRUGER BØRN SKÆRM?

KONSUMERENDE OG PRODUCERENDE MEDIEBRUG

Forskere skelner mellem konsumerende (passiv) og producerende (kreativ) brug af digitale medier (54).

Børn har oftere et konsumerende end et producerende mediebrug – de ser fx oftere tegnefilm, end de bruger skærmen til at tegne på eller tage billeder med (54).

BØRNS FORDELE VED KONSUMERENDE MEDIEBRUG

Børns brug af digitale medier kan give en tiltrængt pause efter hverdagens institutionsliv (54).

At se TV kan samle familien og medvirke til opbyggelse af traditioner (55).

Konsumerende mediebrug kan fungere som børnenes adgang til gode fortællinger og kan udgøre råstof i efterfølgende leg (54).

VOKSEN- ELLER BØRNESTYRET LEG MED MEDIER

Forældre og fagprofessionelle foretrækker læringsspil frem for at barnet bruger digitale medier, eksempelvis tablets, til underholdning (56).

Foto: Bruce Mars/Pexels

“Jeg kan godt lide, at man selv spiller, og at man ikke behøver

at sige noget (...) Her behøver man ikke sige noget, sådan ‘Hej, hej, hej, her kommer jeg’. Det behøver man ikke.” Pige, 6 år.

DIGITALE MEDIER OG HJERNEN

FORSKERE UENIGE OM AFHÆNGIGHED AF GAMING:

I 2018 indførte WHO diagnosen ”Gaming disorder” for afhængighed af computerspil, som stilles, når trangen til at spille har udfordret hverdagslivets aktiviteter i mindst 12 måneder. Diagnosen er endnu ikke en officiel diagnose i Danmark (57, 58).

Ifølge WHO har meget få mennesker reel risiko for at udvikle denne type afhængighed. Forekomsten er ikke steget i takt med mere udbredt internetbrug (59).

Nogle forskere kritiserer diagnosen for et mangelfuldt empirisk grundlag og er bekymrede for en sygeliggørelse af børn og voksnes spillevaner (60).

FORSKELLE I HJERNEN

Personer, der er afhængige af at spille computerspil, har bl.a. dårligere følelsesregulering, kognitiv kontrol, arbejdshukommelse, beslutningsevne, visuel funktion samt nedsat præfontal cortex funktion (61).

Det er uvist, om disse udfordringer skyldes personernes spillevaner, eller om de havde udfordringerne, før de udviklede spilafhængighed (61).

SKÆRMBRUG KÆDES SAMMEN MED KOGNITIVE UDFORDRINGER

Omfattende eksponering for TV med indhold af højt tempo kædes sammen med nedsatte kognitive evner hos småbørn under 2 år. Studiet er baseret på observationer af mus der blev eksponeret for 6 timers TV om dagen (62).

Forskere finder en sammenhæng mellem 15-16 åriges brug af sociale medier og en højere forekomst af ADHD-lignende symptomer. Forskerne kan dog ikke sige, om brugen af sociale medier forårsager symptomerne, eller om unge med ADHD-lignende symptomer bruger meget tid på sociale medier (63).