PLANMILJØ APS

ELLEVEJ 5, ØSTRUP

3670 VEKSØ

T: 46 76 24 00

WWW.PLANMILJOE.DK

Slutrapport

Slutrapport ”Øget og bedre plastgenanvendelse”

Side 2 af 31

Øget og bedre plastgenanvendelse

INDHOLD 1. FORMÅL OG METODE 3

2. HUSSTANDSINDSSAMLING AF PLAST I DANMARK 5

Særligt om blød plast 6

3. MGP-PLASTSORTERINGSFORSØG HOS AFFALDPLUS 8

Nulpunktsanalyse, vinter 2016/2017 8 Rejektanalysen – sommeren 2017 9 MP-analysen sommeren 2017 - Kommunikation som styringsmiddel 10

4. MARKEDSKORTLÆGNING 14

Øget genanvendelse af plastfraktionen 14 Opstrøms indsats 15 Økonomi 16 Eget anlæg 19

5. KOMMUNIKATION SOM VIRKEMIDDEL TIL BEDRE SORTERING 23

Mål for kommunikationen 23 Særlige udfordringer 23 Sortering i større samlede bebyggelser 24 Blød plast 24 Sæsonkommunikation 24 Sommerhusområder 24 Målgrupper 25 Budskab 26 Kommunikationsmidler 26 Informations-hængere – Afvisning af beholdere 27 Opfølgning 28

6. REFERENCER 29

7. ORDLISTE 31

Side 3 af 31

1. FORMÅL OG METODE

AffaldPlus-kommunerne har i deres affaldsplaner for 2014-18 besluttet, at der skal indføres nye ord-ninger for en række genanvendelige materialer for bl.a. at bidrage til opfyldelsen af de nationale mål i Regeringens Ressourcestrategi. Kommunerne er i øjeblikket i gang med at forberede de nye ordninger, herunder udbud, således at de nye ordninger implementeres i løbet af 2018.

I den forbindelse er det besluttet, at metal, glas og plast (MGP) skal indsamles som én fraktion med henblik på efterfølgende opdeling på et sorteringsanlæg.

Borgernes evne til at sortere affaldet korrekt har stor betydning for både genanvendelsen og økono-mien for de sorteringsanlæg, der håndterer det indsamlede affald. Erfaringen viser, at plast er vanske-ligt for borgerne at sortere i den kvalitet, der skal til for at sikre god genanvendelse. Der er derfor i det foreliggende projekt indsamlet erfaringer med effektiv kommunikation og opstillet en række kommu-nikationstiltag, som kan bidrage til at opnå den bedst mulige MGP-indsamling af plastaffald fra hus-holdningerne.

Værdikæden for plast fra forbruger til nyt produkt indeholder mange led: Affaldet skal sorteres i hus-standen, plasten indsamles, håndteres, sorteres en eller flere gange, granuleres, eventuelt vaskes og endelig oparbejdes til nye råvarer – som skitseret i figuren nedenfor.

Figur 1: Værdikæden for genanvendelse af plastaffald fra husholdninger

1

1 Illustration fra Miljøstyrelsens kampagne ’Kend dit affald’

Side 4 af 31

Med støtte fra Kommunepuljen har AffaldPlus i 2017 gennemført projektet Øget og bedre plastgenan-vendelse med sigte på at afdække forskellige forhold vedrørende genanvendelse af plast. Denne rap-port opsamler observationer og konklusioner fra projektets delprojekter:

Kortlægning af danske og internationale erfaringer med genanvendelse af plast fra hushold-ningsaffald, herunder en kortlægning af de nuværende markedsforhold og afsætningsmulig-heder i Europa og overvejelser vedr. en opstrøms indsats med sigte på en mere genanvendelig plastfraktion.

Undersøgelse af muligheder for optimering af afsætning af de genanvendelige plasttyper via eventuelle nye investeringer i anlæg til forarbejdning af MGP-fraktionen i AffaldPlus-regi.

Plastsorteringsforsøg med sigte på dels at vurdere affaldets sammensætning for at give mere viden omkring, hvad man kan forvente af den MGP-fraktion, der skal indsamles hos alle hus-stande i AffaldPlus-kommunerne i løbet af 2018, og dels at vurdere, om målrettet information til husstandene omkring sortering af plast kunne forbedre kvaliteten af den udsorterede plast.

Side 5 af 31

2. HUSSTANDSINDSSAMLING AF PLAST I DANMARK

Plastaffald fra husholdninger er en relativt kompleks affaldsfraktion, idet den består af en lang række plasttyper, der kan være værdifulde i rene fraktioner, men vanskelige at genanvende når de er blandet sammen. Plastfraktionen kan samtidigt være kontamineret af fødevarer, hvilket reducerer potentialet for genanvendelse og dermed den opnåelige pris. Potentialet for øget genanvendelse afhænger af, hvor meget plastaffald, der allerede indsamles via genbrugspladser og andre ordninger, og en hus-standsindsamling må forventes at medføre en reduktion af de mængder, der modtages på genbrugs-pladserne.

Størstedelen af det danske husholdningsplast ender i dag i forbrændingsanlæggene. På nuværende tidspunkt findes ingen veletablerede mekaniske finsorterings- og oparbejdningsanlæg for hushold-ningsplast i Danmark, derfor sendes en del plast fra husholdninger til genanvendelse eller anden hånd-tering i udlandet, særligt Tyskland, Sverige, Holland og Belgien. Enkelte aktører i Danmark tager imod plast indsamlet på genbrugspladser, men der er endnu ingen aftagere af husholdningsplast indsamlet ved MGP til oparbejdning i Danmark. De fleste kommuner, der er begyndt at kildesortere plast, vælger hård plast, og nogle kommuner har desuden indsamling af blød plast – da oftest som en blanding af hård og blød.

Der er ikke enighed om størrelsen af det årlige plastaffaldspotentiale for husholdninger. I Miljøprojekt 14582 opgøres det samlede årlige plastaffaldspotentiale til hhv. 15,5 kg/person i enfamilieboliger og 17,4 kg/person i etageboliger, inkl. hård plastemballage og folier. Dette potentiale er udregnet på bag-grund af data fra ældre undersøgelser 3, hvorfor fraktionens størrelse og sammensætning meget vel kan være anderledes i dag. Dette viser sig da også ved fx opgørelse af de potentialer, som er fundet i AffaldPlus egen potentialeundersøgelse i 2015, med hhv. 23,8 kg plast/person i enfamilieboliger og 23,5 kg plast/person i etageboliger4 (idet ca. halvdelen udgøres af folier). Disse data udgør grundlaget for effektivitetsvurderingerne i de i dette projekt gennemførte sorteringsforsøg.

Hvor stor en del af plastpotentialet, som kan indsamles ved en henteordning, er der forskellige bud på. Sweco har i deres undersøgelse af den faktiske plastindsamling ved henteordninger fra husholdninger i danske kommuner fra 20165 fundet en overordentlig stor variation, fra 1,4 kg til 33,0 kg plast pr. delta-gende husstand pr. år (ikke opgjort i kg/indbygger eller ift. boligform). Der er ingen entydig forklaring på de store mængdeforskelle kommunerne imellem, idet dog de kommuner, som indsamler både blød og hård plast, generelt set får de største mængder. Højest ligger Hvidovre Kommune, som alene ind-samler fra enfamilieboliger med have, der i rapporten vurderes at bidrage med betydeligt større mængde indsamlet plast pr. husstand end etageboliger.

Denne erkendelse går igen i et forsøg fra Aalborg kommune, hvor der gennemsnitligt indsamles 5,7 kg plast pr. person om året, med betydelig forskel mellem enfamilieboliger (7,3 kg/person/år) og etage-bolig (1,7 kg/person/år)6.

Tabel 2: Indsamlingsresultater opgjort i referencer

Indsamlede plastmængder Gennemsnit kg/husstand Gennemsnit kg/indbygger

Varde 2016 ** 1,4

Aalborg 2014* 11,4 5,7

Hvidovre 2016** 33,0

*: Omregnet til kg/husstand ud fra gennemsnittet for Aalborg kommune, 2,02 pers/husstand **: Da oplandet ikke kendes, kan der ikke omregnes til kg/indbygger

2 Miljøprojekt nr. 1458, 2013: Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation. 3 Data stammer iflg. Claus Petersen, Econet, personlig note, fra undersøgelser helt tilbage til 2001. 4 Baseret på analyser af restaffald og indsamlet plastaffald fra forskellige husstandstyper i AffaldPlus-kommunerne, suppleret med tilsvarende analyser i andre kommuner samt indsamlingsdata i øvrigt 5 Sweco 2016: Plastkortlægning, 2016-12-06 6 Aalborg Kommune 2015: Fremtidsguld, Nyhedsbrev - august

Side 6 af 31

Særligt om blød plast

Hård emballageplast udgør den nemmest håndterbare del af husholdningsplastaffaldet, mens blød plast og ’anden plast’ kan være mere vanskelig at håndtere, selvom genanvendelse af ren blød plast er økonomisk rentabel7. Blød plast udgør et særligt problem i forhold til sortering af blandet hushold-ningsplast, fordi det er vanskeligere end den hårde plast at udsortere fra andre affaldsfraktioner. Den bløde plast kan give problemer i sorteringsanlæggene, hvor den kan lægge sig hen over emner og for-styrre separationen, og den bløde plast fra husholdningerne er ofte kontamineret af madvarer eller jord. Mange kommuner vil derfor ikke have blød plast med i den plastfraktion, der indsamles hos bor-gerne, og en ofte set løsning – som også er valgt af AffaldPlus-kommunerne – er på genbrugspladserne at opstille en container til plastikposer og blød plast, ofte inddelt i henholdsvis klart og farvet blød plast. Det vurderes af én kilde, at der normalt vil være mindre end 5 % 2D-materiale (herunder blød

plast) i MPG-fraktionen8; i AffaldPlus’ sorteringsforsøg 2017 udgjorde den bløde plast dog 10 % (se

senere), ligesom der i forsøgsperioden for RenoNords nye sorteringsanlæg er registreret, at 17 % af det indsamlede plast er blød plast.

Flere forskellige teknologier kan frasortere blød plast fra den øvrige husholdningsplast, men ingen af teknologierne frasorterer den bløde plast 100 %, og der vil derfor være behov for en efterfølgende manuel frasortering af blød plast. Hos RenoNord har man eksempelvis to manuelle eftersorteringer med henholdsvis fire mand på den første sortering og to mand på den anden. Dansk Affald frasorterer blød plast udelukkende ved manuelt arbejde, 4-6 mand (og her fra papir-fraktionen).

De p.t. anvendte teknologier til frasortering af blød plast kan kort opsummeres til følgende:

Sorteringstromler – sorterer affaldet i størrelser og ikke på materiale. Blød plast vil typisk ryge i overstørrelsesfraktionen, hvorefter de kan frasorteres manuelt fra de øvrige store plastfrakti-oner.

Ballistisk separation – sorterer affaldet efter vægt i tre fraktioner, hvor blød plast typisk vil havne i den lette fraktion sammen med papir. Dermed reduceres den manuelle frasortering af blød plast fra det øvrige plast.

Vindsigtning og luftknive – sorterer affaldet efter vægt ved at blæse lette materialer som blød plast og papir til frasortering. Reducerer dermed den efterfølgende manuelle frasortering af blød plast fra de tungere plasttyper.

Vakuumseparation – sorterer blød plast fra ved at suge dem fast til en tromle, der afgiver den bløde plast på et særskilt bånd, mens den øvrige emballage ikke suges fast af tromlens vaku-um.

På Swerecs anlæg i Sverige benytter man sig af det ovenfor illustrerede vakuumsystem til separation af blød plast fra den øvrige plastemballage. De to sorteringstromler har et indre vakuum, hvorfor den

7 Dette udfoldes yderligere senere i dette afsnit. 8 Miljøprojekt nr. 1724: Mekanisk sortering af plastaffald fra husholdninger, MST 2015

Side 7 af 31

bløde plast suges fast på tromlerne og derpå kan afgives på båndet til venstre. De tungere plastembal-lager passerer tromlerne og fortsætter videre ud ad båndet til højre

Figur 2 fra Swerec

Ovennævnte teknologier er imidlertid kun relevante for anlæg, som modtager langt større mængder plast og folie, end hvad der kan findes hos mindre affaldsselskaber. Et antal danske kommuner har i erkendelse heraf ladet forsorteringen ligge hos borgerne, og fx i Hjørring Kommune har man lavet for-søg med at lade borgerne samle blød plast i plastposer (såkaldte ’minimizere’), som nemmere kan frasorteres efterfølgende. Resultatet har været renere fraktioner, men Johnsen et al (2015) opgør, at der til gengæld er indsamlet en mindre andel blød plast end i de omkringliggende kommuner, hvor man har indsamlet den bløde plast sammen med den hårde plast (hvilket så kræver en forsortering af den bløde plast)9. Det kræver ifølge rapporten flere undersøgelser at vurdere, om ’minimizeren’ vil kunne bidrage til at sikre mest mulig genanvendelse af det bløde plast.

Blød plast er ofte kontamineret, og en vask af blød plast inden genanvendelse kan reducere mængden af ’fremmede’ kemiske stoffer i plastikken med 70 %10. For nogle oparbejdningsanlæg er denne kon-taminering ikke et problem, da blød plast efter granulering sorteres i forskellige polymerer via en våd massefyldeseparation, som samtidigt vasker eventuelle urenheder af plasten. Vestforbrænding oply-ser, at der i deres husstands-plastindsamling er begrænset kontaminering af plasten, som fremstår næsten lige så ren som de plastfraktioner, der indsamles via genbrugspladserne11. Plasten er således ren nok til at kunne indgå i plastoparbejdning på et behandlingsanlæg, hvor den vaskes helt ren inden videre oparbejdning. RenoNord oplever heller ikke store problemer med kontaminering, men har som nævnt konstateret en overraskende stor mængde (17 %) blød plast, som især stammer fra køkkenha-ver og mindre landbrug12.

Blød plast, og særligt de klare fraktioner, har en god afsætningspris, hvis den er udsorteret korrekt, og flere aktører oplyser, at de tjener penge på at indsamle og afsætte den bløde plast. Sønderborg Forsy-ning oplyser dog også, at selvom de har et plus på bundlinjen for blød plast, så er det også den frakti-on, der volder flest problemer i indsamlingen, hvorfor de ikke i dag - med denne viden - ville have valgt at inkludere plastfolie i indsamlingsordningen.

9 Johnsen et al 2015: Sortering af plast- og metalaffald fra nordjyske kommuner - den 3. Vej 10 Astrup & Götze, 2013 11 Interview med Morten Strandlod, Vestforbrænding 12 Interview Reno Nord

Side 8 af 31

3. MGP-plastsorteringsforsøg hos AffaldPlus

I projektet har AffaldPlus i samarbejde med ejerkommunerne udført et forsøg med kommunikation i nogle boligområder, der gennem flere år har udsorteret hård emballageplast. Forsøget havde til formål at undersøge, om en relativ simpel kommunikation i form af et postkort med ikoniske billeder af hårde plastemballager og instrukser om, at det netop er disse typer af plastemballager, der ønskes udsorte-ret, kunne forbedre borgernes plastsortering. Der er i den forbindelse gennemført i alt fire analyser (udført af Econet) af indsamlet plastaffald, af-rapporteret i tre selvstændige notater:

’Nulpunktsanalyse af MGP-affald fra forsøgsområder i AffaldPlus-oplandet’

’Rejektanalyse’ – analyse af rejektet fra det sorteringsanlæg, der p.t. håndterer M/G/P-affald fra forsøgsområderne og

’M/P-analyser efter kommunikationsforsøg’ – med analyser af affald fra forsøgsområde og re-ferenceområde.

Hovedtræk ved sorteringsforsøget gengives nedenfor.

Nulpunktsanalyse, vinter 2016/2017

For at få nærmere klarhed over hvilken fraktionssammensætning, der kan forventes ved en fremtidig MGP-indsamling, fik AffaldPlus analyseret en pilot-MGP-fraktion hos Econet i perioden december 2016 – januar 2017

Sorteringsforsøgets design Analysen havde især til formål at skabe overblik over plastens sammensætning, og eftersom der ind-samledes plast fra alle de medvirkende husstande, kan plastanalyserne antages at være dækkende for den fremtidige sammensætning, dog med det forbehold, at der overvejende er tale om affald indsam-let fra etageboliger.

Analysen er lavet med udgangspunkt i 631 kg MGP-affald, udtaget fra en samlet mængde på 4.440 kg, indsamlet fra 3.600 boliger i større samlede bebyggelser og 460 enfamilieboliger.

Plasten fordeler sig overordnet set på tre fraktioner, nemlig hhv. folier, emballageplast og ’andet plast’– se figur 3.

Figur 3: Fordeling af plast ved nulpunktsanalysen

Side 9 af 31

Fra Econets analyse af den nævnte plastfraktion kan opsummeres følgende overordnede konklusioner:

Plasten fordeler sig overordnet set på tre fraktioner, hhv. hård emballageplast, blød plast og ’andet plast’, hvor hård emballageplast udgør rundt regnet 80 % (vægt) og de to øvrige frakti-oner rundt regnet 10 % hver, og hvor kun ’hårde plastemballager’ kan siges at være udsorteret korrekt efter sorteringsvejledningen

Fejlsorteringen på plast ligger et sted mellem 22 og 28 %13

De tre hyppigst forekommende plasttyper er PET (29%), HDPE (31%) og PP (22%), der sam-menlagt således udgør 82 % af plasten

12 % af den analyserede MGP-fraktion udgøres af brændbart (fejlsorteret) materiale

20 % af den hårde emballageplast er faremærket, heraf 1 %-point med ’Strålemanden’, som er uønsket i fraktionen.

Rejektanalysen – sommeren 2017

I sommeren 2017 blev gennemført en analyse af rejektet fra en sortering af den MGP-fraktion, som blev indsamlet og analyseret i Nulpunktsanalysen og derpå ført til sortering på et sorteringsanlæg. Rejektanalysen havde dels til formål at identificere dominerende fejlsorteringer og dels – ved sammen-ligning med nulpunktsanalysen – at vurdere sorteringsanlæggets performance / sorteringseffektivitet. Rejektmængden til analyse blev udtaget af de i alt godt 1,6 ton rejekt, som sorteringen af de godt 4,4 ton M/G/P-affald (nulpunktsanalysen) gav anledning til. Rejektanalysen viste sig imidlertid ikke at give resultater af værdi for projektet. Ved Econets analyse af den udtagne rejektdelmængde viste 58 % af materialerne at være glas. Omregnet til hele rejektmæng-den svarede det til 966 kg glas, mens nulpunktsanalysen havde vist et maksimalt glasindhold på 540 kg glas i hele det sorterede læs. Hertil kom, at sorteringsanlægget oplyste at have udsorteret 500 kg glas fra læsset, således at det samlede output m.a.o. skulle have været 1.466 kg glas, og sammenholdt med inputtet på estimeret 540 kg gav det absolut ingen mening. Det stærkt afvigende resultat kan sandsynligvis forklares ved, at rejektprøven ikke har været repræ-sentativ og utvivlsomt har indeholdt en ikke uvæsentlig glasskårsmængde fra sortering af andre parti-er. På grund af de meget dårlige overensstemmelser mellem beregnede og faktiske mængder synes det ikke farbart at benytte rejektanalyse til vurdering af hverken borgernes eller teknologiens sorterings-performance. Det besluttedes derfor i det videre projektforløb alene at analysere på det indsamlede affald. Rejektanalysen gav dog et væsentligt hint til kommunikationen og det videre arbejde med udrulning, nemlig at det er vigtigt at gøre borgerne opmærksomme på, at de tørre fraktioner ikke må være i po-ser, når de lægges i affaldsbeholderne. Sådanne poser frasorteres nemlig som ’restaffald’ i den efter-følgende sorteringsproces.

13 Dersom både blød plast og ’andet plast’ betragtes som fejlsortering, når den samlede fejlsortering op på 28 %

Side 10 af 31

MP-analysen sommeren 2017 - Kommunikation som styringsmiddel

Med sigte på at undersøge, om uddeling af kortfattet, illustrativ kommunikation til husstande kan for-bedre kvaliteten af udsorteret plast, iværksatte AffaldPlus i sommeren 2017 yderligere et plastsorte-ringsforsøg med sigte på at teste, om der kunne aflæses en effekt af kommunikationen om den gode plast i de indsamlede mængder.

Sorteringsforsøgets design Princippet i forsøget var, at udvalgte forsøgsområder, som allerede i en periode havde foretaget ud-sortering af metal og plast i en særskilt beholder, ville få målrettet information om, hvilken plast der ønskes indsamlet, mens referenceområder ikke ville modtage ny information. Forsøgs- og reference-områderne udgjordes i ligelig blanding af enfamilieboliger i Faxe Forsynings område og flerfamilieboli-ger i Næstved Kommune. På baggrund af nulpunktsanalysen beskrevet ovenfor kortlagdes de typsike fejlsorteringer som følger:

o Brændbart og andet fejlsorteret materiale, også dagrenovation - fx fordi plasten ikke er skyllet

o folier/blød plast (kun hård emballageplast skulle afleveres i denne fraktion)

o dunke med låg

o dunke med ikke-tilladte faremærker som “strålemanden”, “brandnærende” (“o” med flamme)

og “dødningehoved”

o hærdet plast, som fx køkkenredskaber

o flamingo

Kommunikationsbureauet Katzenmark anbefalede, at beboerne ikke skulle modtage informationen i postkassen, da erfaringen fra andre projekter viser, at det ikke længere er alle, der tømmer postkas-sen, og man ville gerne have, at så mange som muligt så informationsmaterialet. Derfor blev det til villakvartererne i Faxe anbefalet at kommunikere direkte på genbrugsbeholderen ved at hænge et såkaldt’ hængeskilt’ på beholderen. Til flerfamilieboliger i Næstved blev det anbefalet at sætte et hængeskilt på selve dørhåndtaget samt at sætte et klistermærke på den nedgravede opsamlingsløs-ning til metal/plast-fraktionen. Det viste sig imidlertid ikke muligt at anvende hængeskilte:

I Faxe står der i renovatørens kontrakt, at skraldemændene kan aflevere information fra forsy-ningen i borgerens postkasse - og altså ikke på selve beholderen.

I Næstved viste en besigtigelse, at flerfamilieboligernes døre i mange tilfælde vendte ud til sto-re fællesarealer, hvorfor der fremstod en risiko for, at ikke-fjernede skilte kunne invitere til indbrud.

AffaldPlus valgte derfor at udforme et postkort med enkel information om, hvilke typer plast der skulle med i sorteringen – med følgende ikoniske plastprodukter med høj genanvendelsesværdi afbilledet:

o Plastdunke fra vaskemiddel og rengøringsprodukter

o Plastflasker fra ketchup, juice og drikkeyoghurt

o Bægre fra cremefraiche og yoghurt

o Sæbedispenser

o Bakker fra kød og frugt

o Krukker fra vitaminpiller

Side 11 af 31

På bagsiden blev der lavet en kort handlingsanvisende tekst med tilhørende understøttende illustrati-

oner og fire huskeregler:

skru lågene af

tøm dunke og beholdere helt

skyl beholderne for at undgå sammenblanding af rester

undgå at smide blød plast i beholderen til den hårde plast (med den forskel mellem områder-

ne, at det i enfamilieboligerne var muligt at lægge folier i beholderen til papir, mens der ikke

var særskilt indsamling af folier i flerfamileboligerne).

Når borgerne opfordres til at skrue lågene af emballagerne, er det dels for at sikre – og signalere – at emballagerne er tømte, og derfor også kan rubriceres som tømte emballager i f.t. ADR-regler og i f.t. transportforordningen, dels for at sikre, at emballagerne ikke eksploderer i forbindelse med balning forud for lang-transporter. Hvis der er rester af oprindeligt indhold i en emballage, der eksploderer under balning, påfører det personalet, der betjener ballepressen, graverende arbejdsmiljøgener. Postkortet ses her gengivet i versionen fra Næstved:

Sorteringsforsøgets resultater Efter 8 uger indsamledes affaldsfraktionen, og ca. 500 kilo affald fra hhv. forsøgs- og referenceområ-derne i blev udtaget til analyse. De overordnede resultater er gengivet i tabel 1 nedenfor – med mængden af plast indsamlet pr. husstand i den sidste kolonne.

Figur 4: Eksempel fra Næstved på den information, der blev uddelt til borgerne i forsøgsområdet.

Side 12 af 31

Tabel 1. Resultater fra forsøgsperioden.

I de plastmængder, som fremgår af tabel 1, indgår – udover de ønskede hårde emballager – også en del fejlsorteringer og andre plasttyper. Ses der isoleret på de plastmængder, som forsøget konkret ønskede at udsortere, viser analysen af de indsamlede mængder følgende billede (hvor det skal erin-dres, at forsøgs- og referenceområderne i Faxe udgøres af enfamilieboliger, mens de udgøres af fler-familieboliger i Næstved):

*: Potentiale er beregnet af AffaldPlus pba. sorteringsforsøg Det fremgår, at forsøget viste en signifikant større indsamling af plast i forsøgsområdet, hvor der var blevet særskilt informeret, end i referenceområdet.

Fra enfamilieboliger blev (omregnet til årsmængder) indsamlet henholdsvis 8,8 kg/husstand i forsøgsområdet og 6,3 kg/husstand i referenceområdet, svarende til en forskel på 40 % ekstra indsamling i forsøgsområdet.

Fra rækkehuse blev (omregnet til årsmængder) indsamlet henholdsvis 1,7 kg/husstand i for-søgsområdet og 1,3 kg/husstand i referenceområdet, svarende til en forskel på 30 % ekstra indsamling i forsøgsområdet.

Udover denne signifikante forskel i indsamlede mængder og indsamlingseffektivitet mellem områder-ne indikerer tabellen (forudsat at potentialevurderingen er korrekt), at det kan være betydeligt mere vanskeligt at indsamle en særskilt plastfraktion fra flerfamilieboliger end fra enfamilieboliger. Der kunne ikke eftervises signifikante forskelle i sammensætningen af plast-produkter eller plast-typer mellem forsøgs- og referenceområderne når bortses fra en svag overrepræsentation af flasker i for-søgsområdet – og dermed også en svag overepræsentation af PET (32 % mod 29 % i nulpunktsanaly-sen). Se i øvrigt nærmere i særskilt notat om M/P-analyserne efter forsøg.

Konklusion på sorteringsforsøget Da der ikke kan peges på andre variable, som kan have været årsag til den konstaterede forskel i ind-samlingseffektivitet mellem forsøgsområder og referenceområder, må det konstateres, at den relativt begrænsede kommunikationsindsats har ført til en betydeligt forbedret indsamlingseffektivitet i såvel enfamilie- som flerfamilieområderne.

Område Indsamlet kg metal og plast i alt, juni/juli

Antal hus-stande

Kg per hus-stand

Kg me-tal/plast per hus-stand per år

Kg plast per husstand per år

Faxe, forsøgsområde 960 232 4,138 24,828 10,1

Faxe, referenceområde 680 230 2,957 17,739 7,2

Næstved, forsøgsområde 880 1.069 0,823 4,939 2,0

Næstved, referenceområde 620 978 0,634 3,804 1,5

Område Indsamlet hård plast-emballage Kg/husstand/år

Potentiale, hård plast, AffaldPlus opland* Kg/husstand/år

Indsamlingseffektivi-tet for hård plastem-ballage, %

Faxe, forsøgsområde 8,8 26 33,8

Faxe, referenceområde 6,3 26 24,2

Næstved, forsøgsområde 1,7 20 8,8

Næstved, referenceområde 1,3 20 6,7

Side 13 af 31

Sorteringsforsøget viser, at det er muligt at opnå en stigning i sorteringseffektiviteten på måske 10 %-point, svarende til 40 % ekstra hård plastemballage, ved uddeling af simpel kommunikation i enfami-lieboliger. I etageboliger er det tilsyneladende muligt at opnå en øget sorteringseffektivitet på 2-3 %-point, svarende til 30 % ekstra hård plastemballage. Til gengæld viste forsøget også, at beboerne i forsøgsområdet – ud over at samle mere plast – så også lagde mere fejlsorteret affald i beholdrne til metal og plast. Renheden var således stort set den samme i forsøgs- og referenceområderne. Såfremt der ønskes opnået såvel større sorteringseffektivitet som renhed, kan dette tilsyneladende opnås ved yderligere styrkelse af kommunikationsindsatsen, hvilket fx blev vist i et forsøg med plast-sortering i Tingbjerg (Københavns Kommune 2016), hvor både sorteringsgraden og renhedsgraden for udsorteret plast blev øget i et etagebyggeri gennem en større informationskampagne14.

14 Kommunikationsprojekt gennemført af Katzenmark for Københavns Kommune i 2016.

Side 14 af 31

4. MARKEDSKORTLÆGNING

MGP-sorteringen i AffaldPlus’ opland vil ved fuld udrulning være målrettet en tør blandet fraktion, analogt til de systemer, som er etableret hos fx Dansk Affald, AFLD og Randers Kommune.

MGP-plastfraktionen kan på nuværende tidspunkt videresorteres i Danmark. Dansk Affald har mulig-hed for udsortering i udvalgte polymerer via deres NIR-scanner, NOMI4S har et automatisk sorterings-anlæg, der også omfatter plastaffald, og ARC har et sorteringsanlæg til forsortering af plast, hvor plast-affald fra husholdninger sorteres i forskellige plasttyper med henblik på genanvendelse. Helt lokalt kan Reiling udsortere glas og metal fra den samlede MGP-fraktion.

Affaldsplasten afsættes på̊ et frit marked som en råvare til mange forskellige typer anvendelser og videre behandling. Det meste plastaffald fra indsamlinger hos danske husholdninger afsættes til euro-pæiske anlæg, angiveligt til videresortering i polymerer med sigte på genanvendelse. Imidlertid - og som det også er konstateret i andre undersøgelser15 - tilbyder de europæiske anlæg kun sparsom in-formation om den danske affaldsplasts veje til genanvendelse i udlandet; det er ofte uklart, om plastaf-faldet reelt ender som nye råvarer, og hvor stor en del som udnyttes til produkter af sekundær kvalitet eller energifrembringelse. Prof. Dr. Ulphard van Velzen fra Wageningen University i Holland har lavet en omfattende undersøgelse af plastgenanvendelsen fra Holland i 2014, der viser, at selvom Holland kildesorterer og oparbejder al plast fra husholdningerne, er det reelt kun 20 % af plasten, der genan-vendes, og det hovedsageligt til tekstilprodukter16.

Faktorer som sorteringskvalitet og mængden af udbudt plastaffald er udslagsgivende for den mulige pris for en MGP-plastfraktion på det europæiske marked, idet forhold som olieprisen og den internati-onale efterspørgsel efter plastaffald og de enkelte polymerer overordnet set sætter rammerne for de opnåelige priser.

Øget genanvendelse af plastfraktionen

En del af husholdningsplasten er af en sådan kvalitet, at genanvendelse både i et miljømæssigt og øko-nomisk perspektiv bliver mindre fordelagtig. Særligt inden for plastemballage til fødevarer går udvik-lingen mod mere avancerede produkter – fx med krav til barriereegenskaber, der forudsætter fler-lagsmaterialer og sammensatte materialer. Disse emballagetyper er svære at udsortere i specifikke polymerfraktioner, hvilket gør genanvendelsen mere bekostelig, hvorfor mixed plast fraktionen pri-mært ender som energiudnyttelse.

En mulighed for at øge genanvendelsesprocenten af plast kunne dermed være at identificere fremtidi-ge forretningsmæssige muligheder for at aftage den vanskelige del af plastmaterialerne. Eksempelvis har Vestforbrænding fået udviklet en række stole, udelukkende lavet af genanvendt mixed plast – en fraktion det normalt kan være bekosteligt at afsætte. Vestforbrænding fortæller, at plastens tekniske kvaliteter er på højde med virgin plast, og at stolene er udviklet for at demonstrere, at den upopulære mixed plastfraktion kan bruges til at skabe kvalitetsprodukter. Stolene skal således bidrage til, at andre ser et potentiale i at aftage fraktionen17.

Flere andre projekter søger at udnytte den indsamlede husholdningsplast, bl.a. har Coop for nyligt i samarbejde med Allison opstartet projektet ’Tusindfryd - ren samvittighed - i samvittighedsfuld embal-lage’, der er støttet af Miljøstyrelsens Pulje for design af plastemballage 2016. Projektet vil undersøge, hvordan emballageløsninger for Non-food serien Tusindfryd baseret på genanvendt plast kan bringes til anvendelse hos Coop. Det nyligt afsluttede Fors/Holbæk plastprojekt har vist, at produkter kan laves af 100 % manuelt sorteret husholdningsplast, og WRAP (Waste & Resources Action Programme) i UK

15 Sweco 2016, Plastic Zero 2013 m.fl. 16 Force Technology Seminar 28. Marts 2016. 17 Interview Morten Strandlod, Vestforbrænding

Side 15 af 31

har støttet et pilotprojekt, der konkluderer, at mekanisk genanvendelse af mixed plastfraktionen er teknisk muligt såvel som miljømæssigt og økonomisk bæredygtig18.

Opstrøms indsats

Et alternativ til at initiere produktioner, som kan anvende de økonomisk og teknisk set vanskelige plasttyper, kan være at gå opstrøms i værdikæden med sigte på ændring eller substitution af disse typer plastmaterialer.

På linje med mixed plastfraktionen fremtræder også den sorte plast som problematisk i forhold til af-sætning og genanvendelse, og op mod 15 % af den plast, der indsamles i Danmark, bliver ikke genan-vendt, fordi plasten er indfarvet med carbon black19(og i AffaldPlus’ forsøg udgjorde sorte (kød)bakker i størrelsesordenen 6 % af den indsamlede, hårde emballageplast).

Plast indfarvet med carbon black har den uheldige egenskab, at det dæmper det signal, som scannerne på affaldsbehandlingsanlæggene ser efter i det nærinfrarøde område, hvorfor scannerne ikke med sikkerhed kan afgøre den specifikke polymertype20. I dag sendes det meste sorte plast derfor til for-brænding, da det ikke kan udsorteres i polymertype på de danske anlæg. Den teknologiske løsning foreligger internationalt i form af MIR (Medium Infra-Rød) scannere, som (i det mindste teoretisk set) gør det muligt at udsortere plast indfarvet med carbon black; teknologien er dog stadig relativ ny og er på nuværende tidspunkt 5-6 gange dyrere end de NIR scannere, som sorteringsanlæg typisk benyt-ter21.

Plastic Zero-projektet har undersøgt mulighederne for at udskifte den sorte farve for at øge genanven-delsen, og man har her erfaret, at producenterne sælger sort plast, fordi deres kunder (især den dan-ske detailhandel) efterspørger det, og fordi brugen af Carbon Black er den billigste måde at farve plast sort. Samme undersøgelse viser, at forbrugerne generelt ikke er klar over udfordringerne og komplika-tionerne i forbindelse med genanvendelse af sort plast22.

WRAP har det seneste årti støttet flere pilotprojekter med sigte på at øge plastgenanvendelsen i Stor-britannien, herunder løsninger, der muliggør mekanisk genbrug af den sort plastemballage ved at an-vende et alternativt farvestof, der kan registreres og separeres automatisk23. Marks & Spencer (M&S), Sainsbury's og førende brancheorganisationer har efterfølgende i praksis demonstreret muligheden af at fremstille, distribuere og tilbagetage registrerbare sorte bakker gennem husstandsindsamlinger. I 2015 konkluderede WRAP, at projektet havde haft succes med at bevise genbrugspotentialet for sorte plastbakker, og M&S bekendtgjorde på deres hjemmeside: “The next step for us is to work with our peers to look at how we can engage food manufacturers in switching to the detectable black trays and engaging with Local Authorities on how their waste collection services could capture the new trays”24.

Desværre viser WRAP’s standardiserede genanvendelsesguide fra marts 2017, at størstedelen af den sorte plastemballage i UK stadig ikke genanvendes: “Retailers and manufacturers have failed to be convinced of a need to replace traditional black trays with the detectable material. According to WRAP this is due to the cost associated with adding the detectable pigment to black trays – this is thought to

18 Foster 2008 19 Plastic Zero 2014: Carbon Black Plastic – Challenges and ideas for environmentally friendly alternatives 20 Ravn 23.02. 17: Nye sorteringsanlæg kan forhindre afbrænding af sort plast 21 Plastic Zero 2014: Carbon Black Plastic – Challenges and ideas for environmentally friendly alternatives 22 Plastic Zero 2013: Public private collaborations for avoiding plastic as a waste 23 Newtek Ltd 2011: Development of NIR Detectable Black Plastic Packaging 24 http://corporate.marksandspencer.com/blog/stories/successful-in-market-trial-demonstrates-the-closed-loop-potential-for-cpet-trays

Side 16 af 31

cost less than 0.5 pence per item”25. WRAP råder nu lokale myndigheder til at inkludere sort plast i dagrenovation, da “Sorting equipment cannot detect the colour black and therefore the plastic is not recycled”26.

I Belgien er der ligeledes iværksat en række projekter, der har til formål at skabe ændringer i værdikæ-den, således at plastemballage bliver designet til genanvendelse. Projekterne er dog i opstartsfasen eller fortrolige27, hvorfor det ikke har været muligt at indhente detaljer herom endnu.

En stor aktør i den danske detailhandel har i år påbegyndt et mindre projekt for at undersøge plast-materialestrømmen og se på mulighederne for at ændre på de plastmaterialer, som sælges til forbru-gerne og ender som husholdningsaffald. PlanMiljøs foreløbige undersøgelse af aktørens plast-materialestrøm har afdækket, at der er meget god kontrol med den interne plastmaterialestrøm, mens der er begrænset opmærksomhed på den plastemballage, som sælges til forbrugerne og ender i hus-holdningsaffaldet. Projektet blev desværre afsluttet før tid grundet strukturændringer i detailvirksom-heden28.

Der er ingen indikationer på, at den sorte plast er på vej ud af husholdningernes affald, eller at de sammensatte plastprodukter bliver mindre komplicerede i fremtiden. Til gengæld forbedres teknologi-erne for affaldssortering løbende, ligesom de teknologiske muligheder for at anvende genanvendt plast som råvare i produktioner, så selvom muligheden for at påvirke plastmængderne opstrøms er begrænsede, kan der alligevel være øget genanvendelse på vej, også af de pt. vanskelige plastfraktio-ner. Senest har et forsøg med maskinel sortering af sort plast fra IPU vist resultater med udsortering af sort plast fra husholdninger på op til 80 % i et lille anlæg, der er blevet navngivet PolySort. Teknologisk Institut har opnået lige så fine resultater i et projekt, hvor man har fået udsorteret sort plast på to for-skellige typer tyske anlæg. Den sorte plast kræver dog oparbejdning først, da den skal nedbrydes til flakes og vaskes, før udstyret kan udsortere den sorte plast optimalt. I PolySorts anlæg er transport-båndet fx kun 80 mm bredt, hvilket kræver, at plastfraktionerne dermed er nedbrudt til flakes mindre end dette 29.

Økonomi

Afsætningspriserne for plastaffald fra husholdninger varierer med plasttype og kvalitet, og erfaringer fra Dansk Affald viser, at det er økonomisk fordelagtigt at udsortere HDPE og PET til separat afsætning, da der kan opnås en forholdsvis fin pris for disse plasttyper. Samtidigt har det vist sig, at denne udsor-tering ikke påvirker afsætningsprisen på den øvrige mixed plast i negativ retning30. Flere faktorer har betydning for økonomien i udsortering og genanvendelse af husholdningsaffaldsplast; de oplyste stør-relsesordener for behandlingsomkostninger hos danske aktører ligger mellem 200 og 800 kr./ton. Dansk Affald oplyser, at det ikke kan betale sig at granulere plasten, da afsætningsprisen ikke stiger så meget som den øgede omkostning ved en sådan proces.

Kommunepuljeprojektet ’Øget lokal genanvendelse af sorteret husholdningsaffald’ har identificeret en række virksomheder, der arbejder med genanvendt plast – dog ikke husholdningsplast. Der er gennem projektet fundet interesse for deltagelse i demonstrationsprojekter med fokus på genanvendelse af husholdningsplast. De interviewede virksomheder nævner pris på råvaren og kvaliteten af den genan-vendte plast som den primære udfordring for at genanvende plast31.

25 Letsreycle.com 09.03.17: WRAP tells councils to view black trays as ‘rubbish’ 26 WRAP 2017: Recycling Guidelines 27 Interview Prof. Dr. Kim Ragaert fra Gent Universiteit 28 Intern undersøgelse for dansk aktør på detailmarkedet. 29 Interview med Peter Torben Tang, IPU. 30 Miljøprojekt nr. 1724: Mekanisk sortering af plastaffald fra husholdninger, MST 2015 31 Marud et al 2016: Øget lokal genanvendelse af sorteret husholdningsaffald

Side 17 af 31

Priserne på plast ændrer sig fra måned til måned og afhænger af mange forskellige faktorer. Neden-stående tabel giver dog en indikation på afsætningspriser for fraktioner og plasttyper i foråret 201732. Tabel 5 - Indikative priser for husholdningsaffaldsplast – indsamlet foråret 2017

33.

Fraktion-/plasttype Type Min. pris

kr./ton Max. pris

kr./ton

Blandet blød plast* Folier 400 3.300

Blandet hård emballageplast Beholdere 250 700

Blandet hård emballageplast og blød plast* Beholdere og folier - 1.500 1.200

HDPE farvet Beholdere 1.050 1.250

HDPE klar Beholdere 2.550 2.900

LDPE farvet* Folie 1.725 2.400

LDPE klar* Folie 3.450 4.200

PE farvet Folie 1.850 2.100

PE klar Folie 2.800 3.100

PET farvet Beholdere 300 400

PET klar Beholdere 600 1.000

* Priser fra 2013, Miljøprojekt 1559. Øvrige priser indhentet i april 2017

Prisoversigten indikerer, at der vil være en tydelig merværdi i at sortere plastfraktionerne ud i klar plast frem for at sælge den farvede plastfraktion eller en blandet plastfraktion (med klar og farvet plast). Det skal bemærkes, at det internationale plastmarked i løbet af 2017 er delvis kollapset som følge af et stop for import af plastaffald i Kina, hvorfor priserne p.t. er stærkt vigende.

Potentielle aftagere

Via desk research samt telefoninterviews med kommuner og affaldsselskaber er der identificeret en lang række danske og europæiske anlæg, der potentielt kan oparbejde og udsortere hele eller dele af AffaldPlus’ MGP-fraktion. Nedenstående liste er ikke-udtømmende, og der bliver internationalt jævn-ligt åbnet og lukket sorterings- og oparbejdningsanlæg34, ligesom der også bliver bygget nye anlæg – også i Danmark. Alene i marts 2017 har både Amager Ressourcecenter og NOMI 4S i Holstebro indviet nye sorteringsanlæg til plast.

Listen er udarbejdet på baggrund af en screening af europæiske anlæg.

Anlæg til sortering/oparbejdning af MGP-fraktionen

Danske anlæg undersøgt til sortering

Dansk Affald A/S, Tingvejen 1, 6500 Vojens

www.danskaffald.dk

Kan modtage MPG-fraktionen, som AffaldPlus indsamler. Sorterer plasten via NIR-teknologien, der dog ikke kan genkende plastikken, hvis lyset ikke reflekteres fordi pla-sten er sort eller beskidt. Af den grund ønsker Dansk Affald ikke at modtage sort plast og kontamineret plast på anlæg-get. Blød plast modtages i den tørre (pap/papir) fraktion.

32 Priserne er indikerede priser indsamlet i april 2017, idet priserne for fraktionerne ’Blandet blød plast’, ’Blandet hård embal-lageplast og blød plast’, ’LDPE farvet’ og ’LDPE klar’ er fra 2013. 33 Priserne er baseret på oplysninger fra Letsrecycle.com, Plastics Information Europe samt Miljøprojekt 1559. 34 Sidste år fx lukkede fire engelske anlæg til oparbejdning af genanvendt plast ned pga. de lave råoliepriser.

Side 18 af 31

Amager Ressourcecenter Har indviet et nyt sorteringsanlæg til plast i marts 2017. Kan også udsortere metal, men ikke glas. Der er tale om for-søgssorteringsanlæg, så det er uvist, om anlægget har kapacitet til at tage plast fra andre end ARC’s ejerkommu-ner.

NOMI4S robotsorteringsanlæg Har indviet nyt robotsorteringsanlæg til det tørre affald fra husholdningerne i marts 2017. Sorterer plastik i 12 plastty-per, aluminium og metal, men ikke glas.

Ribe flaskecentral Kan modtage MGP-fraktion, så længe blød plast er sorteret fra.

Aage Vestergaard Larsen Ønsker ikke at modtage husholdningsaffald.

AFLD Har behandlingsanlæg til håndtering af MGP-fraktion, der automatisk sorterer metal, glas og plast i hver sin fraktion. Efterfølgende manuel sortering af plast i hhv. PE og en blandet mixed plastfraktion.

Udenlandske sorterings-/oparbejdningsanlæg, der modtager MGP (kontaktet for yderligere oplysninger)

Alba, Braunschweig, Tyskland

http://www.alba-bs.de/

Modtager al slags plast fra husholdninger i baller, som sorteres ved NIR-scanning. Forventer at kunne sortere sort plast i fremtiden ved hjælp af infrarød teknologi.

Swerec, Bredaryd, Sverige

http://www.swerec.se

Modtager al slags plast fra husholdninger i baller (blød og hård plast må gerne være blandet), som sorteres ved NIR-scanning. Det modtagne plast kan vaskes og presses efter behov. Behandler 65.000 ton plastaffald pr. år med sorter-ing i polymerer og granulering og vask.

SITA Recycling Services West B.V., Rotterdam, Holland

http://pers.sita.nl

Modtager al slags plast fra husholdninger, der sorteres via ballistiske separatorer og NIR-separatorer, med efterføl-gende manuel kvalitetssikring af fraktionerne.

Veolia, Rostock, Tyskland

http://www.veolia-umweltservice.de/

Modtager al slags plast fra husholdninger i baller, som sorteres ved NIR-scanning.

Stiphout Productions, Holland

http://stiphoutplastics.com/en/

Modtager kun HDPE og PP i baller – ingen folier. Kan mod-tage kontaminerede fraktioner med op til 3 % glas og 10 % metal.

Augustin, Meppen, Tyskland

http://www.augustin-entsorgung.de/

Modtager al slags plast fra husholdninger i baller, som sorteres ved NIR-scanning. Anlægget kan også håndtere metal- og papiraffald.

Multipet Kunststoffe, Tyskland

https://www.mp-bbg.eu/en/multipet-pet.html

Modtager blandet plast fra husholdninger i baller, herunder kontamineret og sort plast. Ønsker ikke at modtage glas og maksimum 0,5 % metal i fraktionen.

Saubermacher Dienstleistungs- AG, Graz, Østrig

http://www.saubermacher.at

Modtager kildesorteret emballageaffald fra husholdninger, herunder plast, der sorteres bl.a. via NIR-scanning og efter-følgende manuel finsortering.

Kruschitz Gesellschaft m.b.H., Völkermarkt, Østrig

http://www.kruschitz-plastic.com

Modtager finsorteret PET, HDPE, PP og PS, som kan sorte-res yderligere, neddeles, vaskes og granuleres på deres anlæg.

Smitom-Lombric, Melun, Frankrig

http://www.lombric.com/

Modtager blandede emballager, herunder plast, som sorte-res ved NIR-scanning.

SMEDAR, Le Havre, Frankrig

www.smedar.fr

Modtager kildeopdelte materiale, herunder plast, som sorteres på et mekanisk optisk sorteringsanlæg med efter-følgende manuel finsortering.

Grundon, London, Storbritannien Modtager kildeopdelte genanvendelige materialer (bl.a.

Side 19 af 31

http://www.grundon.com/ MGP-fraktionen), der udsorteres i aluminium, jern, forskel-lige plasttyper samt glas.

Biffa, High Wycombe, Storbritannien

https://www.biffa.co.uk

Modtager blandet plast fra husholdninger, der sorteres i flakes af PE, PP og PET.

Greenwich Material Recover Facility, London, Storbritannien

https://www.veolia.co.uk/london/facilities/facilities/materials-recovery-facilities

Modtager blandet tørt affald, herunder MGP. Udsorterer i blandet papir, pap, jern, aluminium, glas samt forskellige plasttyper.

Udenlandske anlæg i Nordeuropa35

, der potentielt kan modtage MGP (kontaktet for yderligere oplysninger, men uden et fyldestgørende svar)

EGN i Düsseldorf Saubermacher Dienstleistungs- AG, Graz, Østrig

Taget kontakt til Manfred Cujé, T +49 (0) 2162,376 til 3119 Sendt mail: manfred.cuje@egn-mbh.de

Plastic Pool Europe, Belgien Sendt mail til info@pp-europe.be

Indaver N.V., Belgien Sendt mail til iws-services@indaver.be

Jeritop, Belgien Sendt mail til Vicky Van Vlierberghe, vicky@jeritop.be

EVMH Recycling, Belgien Sendt mail til info@evmh.be

RM Recycling, Belgien Sendt mail til info@rmrg.be

Recyclex, Frankrig Sendt mail til Gabriel Zeitlin gabriel.zeitlin@recylex.fr

MTM Plastics, Tyskland Sendt mail til info@mtm-plastics.eu

Amandus Kahl GMBH, Tyskland Sendt mail til info@akahl.de

Eco Artor, Polen Sendt mail til dystrybucja@odpady.artor.eu

Plastic Recycling Company, Holland Sendt mail til inkoop@plasticrecyclingcompany.com

Daily Plastics, Holland Sendt mail til A. B. Ophuis: f.ophuis@dalyplastics.nl

Eget anlæg

Som ovenstående liste illustrerer, står hverken de danske eller europæiske anlæg i kø for at modtage MGP-fraktionen fra AffaldPlus eller den frasorterede plast, der er tilbage, når glas og metal er sorteret fra. Derfor er der i projektet også blevet undersøgt muligheder for etablering af et anlæg til sortering af MGP-fraktionen hos AffaldPlus.

AffaldPlus’ ejerkommuner har i deres affaldsplaner vedtaget, at husholdningerne fra 2018 skal indsam-le i en kildeopdelt MGP-fraktion, da dette medfører en række fordele, både for borgerne, der dermed skal sortere i færre beholdere, og for indsamlingen, der minimeres. Sorteringen i en MGP-fraktion blev valgt ud fra en forudsætning om, at andre sjællandske kommuner og affaldsbehandlere ville sortere i samme fraktion, og der derfor ville udvikle sig sorteringsmuligheder for denne fraktion på Sjælland. Ingen øvrige kommuner har dog fulgt trop, og da transport af MGP-fraktionen er omkostningsfuld (MGP-fraktionen egner sig ikke til sortering, hvis den er komprimeret), sigtes der på nuværende tids-punkt mod en løsning, hvor AffaldPlus enten selv etablerer deres eget lavteknologiske anlæg til sorte-ring af MGP-fraktionen, eler indleder et samarbejde med en eller flere lokale virksomheder herom. Et lokalt anlæg giver da også mulighed for at knytte forbindelsen hele vejen fra borgernes sortering (via

35 Der er i denne undersøgelse sat fokus på Nordeuropa, idet transportomkostningerne sætter en begrænsning på, hvor langt en MGP-fraktion kan køres.

Side 20 af 31

kommunerne) til udsortering af de fraktioner, der mest effektivt kan indgå til ny genanvendelse, og samtidig i princippet mulighed for lokal afsætning og udnyttelse af plastaffald til ny produktion36.

Projektet ’Sortering af plast- og metalaffald fra nordjyske kommuner – den 3. vej’ giver følgende anbe-falinger til etablering af et lokalt sorteringsanlæg i tæt samarbejde med kommuner og mulige aftagere af plasten. Samarbejdet kan omfatte:

Test af det indsamlede affald og endelig afklaring af det udstyr, der skal anskaffes til anlægget

Samarbejdsprojekt mellem kommunerne om optimering af sortering, herunder afklaring af sorteringskriterier, valg af indsamlingsmetode til blød plast samt kommunikationsindsats

Optimering af udsortering af affald til genanvendelse, når anlægget er etableret ved test med forskelligt affald og forskellig indstilling af sorteringsudstyr

Udvikling af sorteringsrutiner og test i samarbejde (fx i samarbejde med virksomheden Aage Vestergaard) om at udsortere plastkvaliteter, der kan anvendes til produktion af nye råvarer 37

Udformning af samarbejdsaftale om udviklingsprojektet mellem alle aktører, hvor formål og organisering afklares.

Der er få anlæg i Danmark, der har erfaring med MGP-fraktionen, men på Dansk Affalds anlæg i Vojens har man siden 2004 sorteret en MGP-fraktion fra husholdninger. Behandlingen omfat-ter en indledende separation af fejlemner og hele flasker efterfulgt af først en magnetseparation af jern, dernæst en separation af plast med NIR-scanner og slutteligt en hvirvelstrømmagnetsepa-ration af aluminium. Den tilbageværende fraktion består derefter hovedsageligt af glasskår og min-dre plastemner, som ikke er blevet detekteret af NIR-scanneren. Processen kan ses i nedenstående figur.

Figur 4 DuoFlex sortering af MGP i Dansk Affald

Et andet MGP-eksempel findes i Randers Kommune, som siden 2013 har indsamlet og sorteret MGP fra husstande. Affaldet køres til Randers Affaldsterminal, hvor et sorteringsanlæg automatisk sorterer det meste glas, jern og aluminium i separate containere (fra den 4. maj 2017 udsorteres også glasskår automatisk), mens plasten håndsorteres i tre fraktioner: HDPE, PET og mixed plast. Man ønsker ikke at modtage blød plast eller kontamineret plast på anlægget. Materialerne udsorteres med sigte på opti-mal pris ved salg til genanvendelse, hvilket varetages af Dansk Affaldsminimering. Helle Jensen fra AffaldRanders oplyser38, at det er økonomisk attraktivt at gennemføre den manuelle plastsortering frem for forbrænding. Randers Kommune er ikke interesseret i at modtage MGP fra andre, men vil gerne udveksle informationer og ideer og invitere på besøg på anlægget til inspiration for andre.

36 Johnsen et al 2015: Sortering af plast- og metalaffald fra nordjyske kommuner - den 3. Vej 37 Johnsen et al 2015: Sortering af plast- og metalaffald fra nordjyske kommuner - den 3. Vej 38 Interview, Helle Jensen, 2017.

Side 21 af 31

Som det nyeste skud på stammen har AffaldRanders indledt et samarbejde med en lokal virksomhed i Langå, der har udviklet en teknik til vask og sortering af plastaffaldet, som en anden lokal virksomhed i Randers er parate til at aftage som råmatriale for deres produktion.39

AFLD i Tarm kan modtage MGP-affald og har udført projektets test af MGP med en proces som vist i figuren nedenfor (Nils Olsen, 2017):

En grovrist over indfødningstragten tilbageholder større emner og større stykker folie. Glas frasorteres i en sorteringstromle, og metal fjernes derpå magnetisk (overstrømsmagnet og hvirvelstrømsmagnet) fra båndet fra tromlen. Efterfølgende separeres 2D-materialer fra 3D-materialer i en ballistisk separa-tor, og 3D-fraktionen håndsorteres derpå med to fraktioner af plast, HDPE og øvrig plast.

En alternativ mulighed for AffaldPlus er at investere i et mindre anlæg til vask og neddeling af plast-fraktioner samt et PolySort-anlæg til udsortering i de forskellige plasttyper. Man vil således kunne lade en ekstern operatør håndtere MGP-fraktionen som første led efter indsamlingen, hvor der frasorteres det glas og metal, der er i fraktionen, således at AffaldPlus får rejektet retur, indeholdende plast, en smule glas og metal samt eventuelle andre fejlfraktioner.

Rejektet kan efterfølgende vaskes og kværnes, så det derigennem klargøres til sortering i PolySort-anlægget. Vasken har også den fordel, at eventuelle glas- og metalrester fra det første sorteringsled vil blive frasorteret plasten i forbindelse med denne proces, så man efterlades med de rene plastfraktio-ner. Disse plastfraktioner skal efterfølgende kværnes og neddeles til mindre fraktioner på maksimalt 80 mm, inden de sorteres i PolySort-anlægget. PolySort-anlægget muliggør en sortering i forskellige polymerer, så fx PP og PE kan hives ud til lokal genanvendelse (hvor AffaldPlus’ tidligere projekt vedr. lokal genanvendelse af genbrugspladsaffald40 allerede har lokaliseret en mulig aktør), mens den sorte plast formentligt kan afsættes i Europa. Restfraktionen fra rejektet fra PolySort-anlægget kan efterføl-gende forsøges afsat til et anlæg i Europa med henblik på energireduktion eller alternativt blive brændt i AffaldPlus’ eget anlæg. Den samlede proces i den beskrevne mulighed er illustreret i neden-stående figur.

39 Se evt. nærmere her: http://www.baeredygtigudvikling.com/genbrug/randers-kommune-indsats-for-plastgenbrug

40 NIRAS, 2017

Side 22 af 31

Ovenstående løsning vil umiddelbart kunne realiseres inden for et budget på to millioner kroner, som ligger i omegnen af det beløb, AffaldPlus på nuværende tidspunkt årligt skal anvende på notifikationer og logistik i forbindelse med afsætning af den indsamlede plastfraktion til et værk i Tyskland, hvor pla-sten for op mod 80 %’s vedkommende bruges til såkaldt reduktionsmiddel, dvs. som brændsel i højov-ne m.v.. Det vurderes derfor muligt at etablere en positiv businesscase ud fra ovenstående model, da investeringsomkostningerne relativt hurtigt kan tjenes ind gennem reducerede affaldsbehandlingsom-kostninger samt indtægter på salg af plast til genanvendelse lokalt og eventuelt i Europa.

Side 23 af 31

5. KOMMUNIKATION SOM VIRKEMIDDEL TIL BEDRE SORTERING

Projektets kommunikationsindsats har til formål at støtte op om en effektiv husstandssortering og efterfølgende håndtering af MGP-fraktionen. Med sigte på at styrke kommunikationsindsatsen også ved igangsætning af den helt udrullede MGP-sortering er der i projektet indsamlet erfaringer og mate-rialer, som har vist sig givtigt i forhold til at sikre en effektiv samlet værdikæde.

De typiske elementer i en kommunikationsstrategi er alle relevante i denne sammenhæng. Det er ikke mindst vigtigt at orientere borgerne om de ændringer, der sker – og lytte til deres bekymringer. Stra-tegien kan have følgende elementer:

Mål for kommunikationen

Målgruppe

Budskab

Midler

Opfølgning.

Mål for kommunikationen

Det skal på forhånd afgøres, hvilke resultater og mål man ønsker at opnå med kommunikationen. Ud-gangspunktet er, at der MGP-sorteres, og det helt overordnede mål er høj grad af genanvendelse med mindst muligt besvær for borgerne og bedst mulig økonomi.

• Nogle kommuner ønsker, at borgerne skal sortere så lidt som muligt (‘al plast er god plast’), idet den ”dårlige” plast frasorteres på sorteringsanlæg. Dette vurderes at være nemt for bor-gerne at forstå og administrere. Det skal overvejes, om man derved ”holder borgerne for nar” ved at lade dem sortere affald til genanvendelse, som så alligevel ender i forbrænding.

• Andre kommuner ønsker, at borgerne løfter en større del af sorteringsopgaven og derfor in-formeres mere detaljeret om, hvad der skal i spanden – og hvad ej, en mere omfattende kommunikationsopgave for kommunen. Disse kommuner oplever, at borgerne rent faktisk, når systemet er vel implementeret, er velvilligt indstillede for at sortere.

Ligegyldig hvilken tilgang man vælger, anbefales det at lave en kommunikationsplan, så borgerne også bliver klædt på til opgaven og ved, hvad der skal ske.

Særlige udfordringer Gennem litteraturstudier og interviews er der identificeret en række særlige udfordringer, der skal tages hånd om for at opnå en god genanvendelig fraktion. Generelt oplistes følgende udfordringer:

Rester (dagrenovation) i dunke og bøtter (dårlig tømning)

Gode ressourcer i poser, dette i høj grad dåser, der smides i pose. Flere kommuner har ligesom AffaldPlus oplevet, at poser med brugbare materialer ender i rejekt. Sønderborg har haft en særskilt kampagne (Facebook, hjemmeside, flyer til husstande) omkring problemet, der der-med er blevet afhjulpet. Aabenraa har med gode resultater mindsket beholderens hul, så hele poser ikke kan kastes i

Folie og pap, der ikke er adskilt, fx ølrammer

Forvirring omkring forskel på plasttyper. Frederiksberg Kommune har besluttet, at ’Al plast er god plast’, hvilket har haft en meget positiv effekt på indsamlingseffektiviteten. Andre kom-muner har lavet videoer, der viser forskel på hård og blød plast (‘kan trommes på’, ‘bindes knude på’ etc.).

Side 24 af 31

Sortering i større samlede bebyggelser

Etageejendomme er generelt mindre effektive til korrekt affaldssortering end enfamilieboliger. Det er erfaringen, at folk i etageejendomme ofte sorterer efter, hvad der i forvejen er i beholderen og der-med lærer af hinanden, hvorfor det er særligt vigtigt, at der ikke ligger fejlsorteringer i beholderen, da det kan have en bølge-effekt på de andre beboere i boligområdet.

På Frederiksberg har man undervist viceværter i korrekt affaldssortering, og viceværterne har efterføl-gende fået en rolle som affaldsambassadører i deres karréer. Beholdere i forskellige farver til de for-skellige fraktioner anbefales, ligesom sorteringsvejledninger på lågene kan være en fordel.

Blød plast

Der er mellem aktørerne divergerende holdninger til blød plast i genanvendelsesbeholderen. Nogle mener, at det er for besværligt ift. den mulige gevinst (både mængde af genanvendelse og økonomi), mens andre er glade for fraktionen, da den forbedrer økonomien.

I Aalborgs plastindsamling har de ved den seneste analyse fundet 17 % blød plast, hvilket er langt høje-re end forventet. De er især overraskede over mængden af havefolier fra landbrug, køkkenhaver etc. De har ikke problemer med kontaminering af den bløde plast og er glade for den store mængde, der er økonomisk rentabel.

Horsens angiver at opnå en fire gange så høj pris for blød plast som for det hårde plast – et godt inci-tament til at søge at inddrage netop denne fraktion.

Mange fortæller om problemer med, at der sidder rester i folien af fx pap, og at folien er beskidt og derfor frasorteres som rejekt på anlægget. Særskilte kampagner herpå kan forbedre sorteringen mar-kant (Fx Arwos og Sønderborg Forsyning)

Sæsonkommunikation

Ekstra kommunikation omkring jul er anbefalet, da der her forekommer særlige affaldstyper og pro-blematikker fx:

Generelt større mængder genanvendeligt affald over julen

Juletræsnet er problematiske for sortering

Gavepapir er ikke til papirbeholderen

Fyrværkeri

Ændrede tømningsdage

Sommerhusområder

Sommerhusområder udgør en særlig udfordring for affaldssortering, dels fordi der kan være en kom-munikationsbarriere i kraft af forskellige sprog og forskellige vaner (fx sorterer tyskerne affald ander-ledes, end det typisk sker i Danmark), og dels fordi der fx kan være udfordringer ved adgangsforholde-ne for indsamlere.

Tønder Forsyning har gode erfaringer med affaldsøer i sommerhusområderne. Før blev dagrenovation indsamlet, og de genanvendelige materialer afleveret i kuber. Nu indsamles dagrenovationen ved si-den af kuberne, hvilket har lettet indsamlingen og øget den genanvendelige fraktion markant.

Aabenraas sommerhusområder er for nyligt blevet fritaget fra henteordningen for plastik, idet som-merhus-plastfraktionen blev for dårlig og ødelagde den samlede fraktion. En del af problemets kerne er, at mange af turisterne er fra Tyskland, hvor man indsamler alt plast, også den kontaminerede. Ar-wos Forsyningsselskab har prøvet med kommunikation på både tysk og engelsk, men har altså måttet opgive plasten i denne omgang. Der er nu kommet mærkater på dagrenovationen om, at beskidt plast

Side 25 af 31

gerne må komme heri. Arwos overvejer at opsætte igloer, således at udlejere kan henvise til disse (og i øvrigt aflevere deres egen plast her).

Målgrupper

Projektets undersøgelser har vist, at det er nyttigt at tænke i hele værdikæden, når der kommunikeres om nye affaldsordninger, herunder MGP. De kontaktede kommuner og forsyningsselskaber påpeger, at kommunikationen mellem borger, kommune, forsyningsselskaber, indsamlere og afsætning er med til at forbedre fraktionens mængde og afsætning. Dansk Affald pointerer, at kommunikation er ’super vigtig i alle led’. Borgerne skal have en forståelse for, hvilke typer plast der modtages, samtidig med at indsamlingsleddet skal være klædt på til at håndtere de forskellige fraktioner.

Der er positive erfaringer med at informere alle led om, hvad der sker med fraktionerne efterfølgende, fx ved videomateriale, der viser både overordnet omkring anlægget, omkring håndtering af den enkel-te fraktion samt hvad dette bliver til. Organisering af (halvårlige) dialogmøder med hele værdikæden for at udveksle ideer og materialer anbefales.

Det anbefales derfor, at der sigtes på kommunikation til og med såvel borgere som indsamlere, kom-muner og aftagere.

Figur 5: Figur over kommunikationsveje i værdikæden

Borgerne skal have en forståelse for, hvilke typer plast der skal udsorteres, og hvilken stand plasten skal være i. Derudover er det vigtigt at informere om værdikæden, så borgerne ikke er i tvivl om, at deres sorteringsbestræbelser bærer frugt. Såvel AffaldPlus som kommuner og indsamlere bør kommu-nikere med borgerne.

AffaldPlus skal særligt kunne videreformidle budskaber fra indsamlings- og afsætningsresultater til kommuner og borgere. AffaldPlus kan desuden være mellemled og facilitere kommunikation mellem kommunerne.

Afsætningen skal kunne give tal tilbage til AffaldPlus omkring reel genanvendelse og fx hvilke typer produkter, der kommer ud af fraktionerne. Gode historier der kan videregives ned i værdikæden.

Kommunerne har den direkte kommunikation med borgerne. Der er gode erfaringer med seminarer, hvor erfaringer deles og indsatser diskuteres, ligesom ideer og materialer udveksles for at styrke vær-dikæden.

Side 26 af 31

Indsamlerne skal være klædt på til at håndtere de forskellige fraktioner. Dette kræver god og jævnlig kommunikation omkring, hvordan indsamlerne skal forholde sig til fejlsorteringer, og evt. hvornår be-holdere skal afvises. Det er vigtigt, at indsamlerne ikke komprimerer affaldet, da dette besværliggør den efterfølgende sortering. Kommunerne fra andre ’MGP-områder’ har typisk dette indarbejdet i udbudskrav. Dialogmøder med indsamlerne giver mulighed for at informere om, hvordan man kan minimere omlastning og den naturlige komprimering af affaldets egen vægt samt hvilke vogne, der er bedst ift. komprimering/ikke komprimering. Der foregår hos alle selskaber løbende kontrol og stikprø-ver af indsamlere for at sikre sig, at indsamlerne overholder krav til beholdernes sorteringsgrad. Ende-lig kan det være værdifuldt at støtte indsamlerne i at kommunikere med borgerne.

Budskab

Budskabet vil i første omgang rette sig mod borgerne, som skal støttes i at gennemføre en effektiv sortering i husstandene.

Der findes gode erfaringer med at fortælle historien omkring genanvendelse og dermed motivere bor-gerne til at deltage aktivt i indsatsen. Vejle Kommune påpeger fx, at kommunikationen af fakta om-kring affaldet er rigtig vigtig for sorteringen:

”Når vi fortæller, hvorfor borgerne skal sortere, har vi lagt stor vægt på at vise, at vi ikke blander affal-det igen. Vi har lavet en film, der viser hele processen fra indsamling, og til affaldet bliver lavet til nye produkter – filmen er blevet delt rigtig mange gange. Folk fortæller, at de nu forstår, hvorfor de skal sortere. Dels at det ikke blandes og dels at det reelt genanvendes. De her facts er gode”.

Gode temaer til kommunikation:

Hvordan skal der sorteres i husstandene – hvad kan gå med i MGP-fraktionen, og hvad kan ikke

Hvordan indsamles affaldet? Her uddybes det ofte, hvordan indsamlingsvognene kan tømme beholderne, uden at de todelte kamre bliver blandet sammen

Hvad sker der på affaldets videre vej? Fortælling og gerne illustration af, hvordan sorteringsan-lægget fungerer

Hvor kommer plasten hen, og hvad kan den bruges til? Vejle fortæller fx i videoer om, hvordan noget af affaldet renses og granuleres på Wellmann Recycling i Holland og derefter sendes til filtfabrikken Nordifa i Sverige, hvor det laves til en ”Nobody” designerstol af 100 % genanvendt plast

Gode og sjove fakta omkring genanvendelse kan i øvrigt findes på www.kendditaffald.dk.

Tønder Forsyning lagde ud med at kommunikere omkring, hvad man ønskede at opnå og hvordan, og alene ud fra en positiv tilgang – ’disse materialer må komme med i spanden’. De har dog senere måtte justere på kommunikationstaktikken og informerer i dag også om, hvilke materialer som ikke er tilladt. Tønder Forsyning kommunikerer direkte på beholderne med et skilt om, at ’dåser må ikke være i po-ser’ og ’nej tak til papkasser’. Dette har givet markant bedre resultater af sorteringen.

Kommunikationsmidler

De mange potentielle kommunikationsmidler har hver deres fortrin ift. specifikke målgrupper og de formulerede mål og resultater – erfaringerne er:

Facebook Samtlige interviewede aktører nævner Facebook som en hovedkilde til kommunikation til bor-gerne – og ikke mindst den yngre generation. Her lægges sorteringsvejledninger og videoer op,

Side 27 af 31

og mediet giver et godt overblik over, hvilke kommunikationstiltag der vækker opmærksom-hed (ved antallet af ’likes’ og delinger)

Hjemmeside Der er gode erfaringer med at samle informationer på siden - også foldere, pjecer, undersøgel-ser og opgørelser. Flere har oprettet en hjemmeside alene til at informere omkring genanven-deligt affald, fx Næstved, Vesthimmerland og Aarhus Kommune. Det kan i den forbindelse an-befales at søgemaskineoptimere (SEO), så borgerne let finder frem til kommunens side med in-formationer ved fx at søge på ’affald’ og kommunens navn

Skraldebiler - skiftende informationsreklamer på siderne af vognene

Lokale gratisaviser (der er dog en stigende tendens til husstande med ’aviser nej tak’)

Video Der er gode erfaringer med at illustrere genanvendelsesprocessen med video. En midlertidig løsning kunne være at benytte sig af Miljøstyrelsens videoer, indtil der kan produceres videoer specifikt for AffaldPlus. Erfaringer viser, at myterne hænger ved, og det er vigtigt at vise, at af-faldet fx ikke sammenblandes i indsamlingen. Derfor har flere kommuner været glade for at bruge de officielle videoer fra Miljøstyrelsen

Farvekoder og sorteringsvejledninger på beholdere i større samlet bebyggelse

Stand på messer og genbrugspladser

Direkte borgerkontakt Medarbejdere i kommunen skal være godt klædt på til at tage sig af borgerhenvendelser, sær-ligt i starten. Rebild Kommune oplærer kollegaer i både borgerservice og i Natur og Miljø til at svare på henvendelser om affald fra borgerne

Borgerinddragelse Med borgerinddragelse kan man udnytte borgernes viden og initiativ til at udvikle ydelsernes indhold og kvalitet og tilrette systemet efter borgernes ønsker og behov. Borgerinddragelse har været succesfuld i bl.a. Hvidovre (Katzenmark), Holbæk og Esbjerg

SMS-service mv. Der er gode erfaringer med SMS-service, så borgerne husker at sætte beholderen ud til vejen. Der er ligeledes gode erfaringer med skoleprojekter, fx havde Vejen Kommune et projekt om-kring indsamling af batterier, hvor der typisk årligt indsamles 5 tons, men under projektet sam-lede skolerne 8,5 tons ind på bare tre uger.

Informations-hængere – Afvisning af beholdere

En god metode til at opnå en bedre sorteret fraktion er ved at lade beholdere med fejlsorteringer stå og efterlade en hænger på beholderen, hvor fejlen er angivet, så borgerne nemt kan se og rette deres fejl.

Informationshængeren er nem for indsamlere at hænge på beholderen med en afkrydsning af, hvad problemet er. Hængeren giver tydelig og enkel information til borgeren om, hvilken fejl der er begået, så de kan ændre dette fremover. Erfaringer viser, at det sjældent er den samme hustand, der laver fejlsorteringer flere gange i træk, når de har modtaget en hænger. Man skal ifølge de interviewede kommuner ikke være bange for at afvise beholderen - det giver gode resultater i form af bedre sorte-ring efterfølgende.

Det anbefales at have flere forskellige hængere opdelt i problemtyper, fx affald sorteret i poser, ikke tømte beholdere, sne på stien, dagrenovation etc.

Indsamlerne skal kunne bedømme, hvornår en beholder skal afvises, og det anbefales at lave en vej-ledning med billeder til indsamlerne af, hvornår beholdere ikke kan godkendes og derfor ikke skal tømmes. Man kan også tilbyde mini-kurser til indsamlerne.

Side 28 af 31

Opfølgning

Erfaringer viser, at der i starten vil være særligt god respons og blive indsamlet større mængder gen-anvendelige materialer. Efter noget tid vil nyhedens interesse have lagt sig, og mængderne vil blive lidt mindre. Derefter stabiliserer niveauet sig.

Ved kommunikationsindsatser kan niveauet øges igen, primært ved at fejlsorteringer kommes til livs, men også ved indsatser på særlige områder. Det foreliggende projekt indeholder netop en opfølgning på kommunikationsindsatsen.

Side 29 af 31

6. REFERENCER Aalborg Kommune 2015: Fremtidsguld, Nyhedsbrev - august 2015

ACRR 2015: The Association of Cities and Regions for Recycling: Waste plastics recycling a good practices guide by and for local & regional authorities

AffaldPlus 2016: Bedre Sortering af affald I større samlede bebygger. Et kommunepuljeprojekt udført i 2015 og afrapporteret i 2016, hvis hoved- og delrapporter er tilgængelige på http://www.affaldplus.dk/sortering-nytter

Astrup, T. F. & Götze, R. 2013: Characterization of plastic packaging waste for recycling: Problems related to current ap-proaches, Proceedings Sardinia 2013, Fourteenth International Waste Management and Landfill Symposium S. Margherita di Pula, Cagliari, Italy; 30 Sep.-4 Oct. 2013

Clean 2014: Afrapportering: Stimulering af markedsdrevet efterspørgsel efter returplast i udvalgte værdikæder, 17. december 2014

DAKOFA 2015: Kortlægning af status ift. affaldssorteringsanlæg, Oversigtsnotat for Miljøstyrelsen 29. juni 2015, Udarbejdet af DAKOFA i perioden dec. 2014 – jun. 2015

Econet 2016: Affaldsanalyse i Køge – fase 2 og opsamling Affaldsanalyse udarbejdet for Køge Kommune, 24. juni 2016, projekt 580

EMF 2016: The new plastics economy catalysing action

Foster, Stuart 2008: An assessment of the technical, environmental and economic viability of recycling domestic mixed plas-tics packaging waste in the UK, Project code: MDP017 ISBN: 1-84405-396-2 Research date: September 2007 - March 2008. WRAP

ING 2014: Københavnerne sorterer hård plast over al forventning

Letsreycle.com 09.03.17: WRAP tells councils to view black trays as ‘rubbish’

Johnson et al 2015: Sortering af plast- og metalaffald fra nordjyske kommuner - den 3. Vej, Hanne Johnsen, Affaldskontoret, Bjørn Malmgren-Hansen, Teknologisk Institut, Dorthe Ladefoged, Aalborg Kommune. MST

Marud et al 2016: Øget lokal genanvendelse af sorteret husholdningsaffald, Rapport, 26. august 2016.

Miljøprojekt nr. 1458: Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation, DTU, COWI, MST 2013

Miljøprojekt nr. 1559: Automatisk affaldssortering – teknologier og danske udviklings- og produktionskompetencer, MST 2014

Miljøprojekt nr. 1724: Mekanisk sortering af plastaffald fra husholdninger - Udvikling af dansk sorteringskoncept. MST 2015

Miljøprojekt nr. 1733: Genanvendeligt affald i indsamlet dagrenovation -Vurdering af materialernes egnethed til genanven-delse, MST 2015

Miljøprojekt nr. 1927: Fordele og ulemper ved at medtage glas som kildeopdelt fraktion til automatisk sortering. Opsamlende notat. MST 2017

MST 2015: Oversigt over eksisterende afsætningsmuligheder for plast-, metal- og organisk affald

MST 28-04-2016: Bliver indsamlet plast brændt i Tyskland? Nej!, Artikel offentliggjort på genanvend.mst.dk den 28-04-2016: http://genanvend.mst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2016/bliver-indsamlet-plast-braendt-i-tyskland-nej/

MST 2016: Kemiske stoffer i forbrugerprodukter, der kan hindre genanvendelse - Udvikling af metode. Kortlægning af kemi-ske stoffer i forbruger- produkter nr. 146, 2016

Newtek Ltd 2011: Development of NIR Detectable Black Plastic Packaging, Project code: MDP024-004, Research date: June 2009 – March 2011. WRAP September 2011

NIRAS 2017: Lokal genanvendelse af genbrugspladsaffald I en cirkulær økonomi – undersøgelse af konkrete muligheder i AffaldPlus’ område. Et kommunepuljeprojekt under Miljøstyrelsens Genanvend.mst.dk

NMR 2015: Future solutions for Nordic plastic recycling

NMR 2015: Guidelines to increased collection of plastic packaging waste from households

NMR 2015: Nordic improvements in collection and recycling of plastic waste

NMR: Nordic working papers - Guidelines to increased collection of plastic packaging waste from households

Side 30 af 31

Petersen et al 2014: Kortlægning af dagrenovation i Danmark - Med fokus på etageboliger og madspild. Undgå affald, stop spild nr. 1, Miljøstyrelsen

Plastic Zero 2013: Action 1.2 Report on waste plastic in Copenhagen

Plastic Zero 2013: Action 3.1 Survey on existing technologies and methods for plastic waste sorting and collection

Plastic Zero 2013: Action 4.1 Market conditions for plastic recycling

Plastic Zero 2013: Public private collaborations for avoiding plastic as a waste

Ravn, Kristian Balle 23. februar 2017: Nye sorteringsanlæg kan forhindre afbrænding af sort plast https://ing.dk/artikel/nye-sorteringsanlaeg-kan-forhindre-afbraending-sort-plast-194401

Sweco 2015: Teknisk notat, Plastkortlægning 7. december 2015, Udarbejdet : Christina Halck og Birgitte Fjeldberg, Kontrolle-ret : Thomas Uldum

Sweco 2016: Plastkortlægning, 2016-12-06, udarbejdet af Sara Svantesson, Birgitte Fjeldberg for Sweco Danmark A/S i sam-arbejde med Amager Ressourcecenter, Vestforbrænding, Clean, Dansk Affaldsforening, Dragør Kommune.

TV2 2016: Succes med affaldssortering, TV2 Østjylland 13/10/2016, http://www.tv2oj.dk/node/41182

WRAP: Estimates of Food and Packaging Waste in the UK Grocery Retail and Hospitality Supply Chains

WRAP 2017: Recycling Guidelines March 2017 – Version 1.5, http://www.wrap.org.uk/sites/files/wrap/Recycling%20guidelines%20briefing%20doc%20v1.5.pdf

Side 31 af 31

7. Ordliste

SSB Større samlet bebyggelse, så som etageejendomme, rækkehuse (fælles affaldsindsamling) Blød plast Fællesbetegnelse for folier / 2D-emballageplast Hård emballageplast Fællesbetegnelse for 3D-emballager af plast (dunke, flasker og bakker) Polymerer (omtalt i projektet)

41:

PET Polyethylen terephthalat er let genanvendelig termoplast, der bl.a. bruges til sodavandsflasker. PET kan yderligere opdeles i CPET (Crystalline Polyethylene Terephthalate) anvendes primært til færdigretter og del-vis krystalliseret, hvilket gør den uigennemsigtig, og APET (Amorphous Polyethylene Terephthalate), der an-vendes primært til fødevarer, der har brug for en glasklar eksponering.

HDPE High density polyethylen, der er den mest almindelige plasttype med utallige anvendelser, bl.a. dunke, rør, kasser og folie. Bruges endog som konstruktionsplast, dvs. teknisk plast. Ofte kan PP bruges i stedet.

LDPE Low density polyethylen, der er det mest almindelige materiale til folie, blandes ofte med LLDPE. Til folie kan også bruges PA (polyamid eller nylon).

PP Polypropylen er den lille konstruktionsplast med mange anvendelser. Forbruget af PP er vokset stærkt, da prisen er ret lav.

PS Polystyren kendes fra utallige emballager, fx plastbægre. Konkurrerer med andre plastmaterialer, bl.a. PP, PC og PET (sodavandsflasker).

PVC PolyVinylChlorid er det mest anvendte materiale til rør og profiler. Findes både som hård PVC og blød PVC tilsat en blødgører, bl.a. til slanger.

41 Fra plastindustrien www.plast.dk