SOS Demens avis.ashx

SOS DemenS- SAMSPIL OM SYGDOM DEMENS

SOS Demens- samspil om Sygdom DemensEt projekt i Odense Kommune , der skal give bedre sammenhæng mellem de forskellige demensom-råder i kommunen.

side 3

Fremtid, tilbud og SOS DemensSpørgsmål til Helene Bækmark

side 6

Fristed for demens-ramte og pårørende

SOS Demens– en nødvendig beslutning

I år 2020 vil der være 100.000 danskere med demens. Der-for er det vigtigt at fremtids-sikre indsatsen på området.

Tal fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at der i år 2020 vil være 100.000 danskere diagnosticeret med demens. Det er en stigning på omkring 17 procent i forhold til i dag. Der-for var det vigtigt at få kigget på demensom-rådet, så organisationen kan klare fremtidens udfordringer.

- Vi har arbejdet med at forbedre området siden 2007, fordi vi vidste, at der ville blive flere demensramte i Danmark. Og så fik vi bevilget penge til SOS Demens-projektet i årene 2009-2012. Med ansættelsen af Michael Sorgenfri H. Pedersen som projektleder i 2010 kunne vi få ana-lyseret organisationen og arbejdsgangene med henblik på at blive fremtidssikret på demens-området, fortæller Kirsten M. Andersen, leder af Demensteamet og Souschef i Sygeplejen.

side 2

Med video som hjælpemiddelTo demenskoordinatorer er i fuld gang med terapeutuddannelse inden for Marte Meo. Det er der store forventnin-ger til.

side 8

UDgIVEt aF ÆlDrE- Og HanDIcapFOrValtnIngEn nOV. 2011

Demenscentrum skal være det samlende led på demens-området i Odense Kommune.

Vigtig information - med et klik

Indgang til en ny verden

side 7

bagsiden

Et samarbejde på tværs af grupper har givet klar-hed over, hvor vigtig de forskellige funktioner er.

side 4

side 10

side 9

når procedurerne virker...

side 11

Fremtidige udfordringer

Med udsigten til 17 procent flere demente i år 2020 ligger

der store samfundsmæssige udfor dringer fremadrettet.

Fotograf Michael Sorgenfri H. Pedersen

Fotograf Nanna Lise Vester


2

SOS DEMEnS | nOVEMBEr 2011 | UDgaVE 1

Vi lever heldigvis længere og længere. Men der er også en bagside af medal-jen: Vi må forvente, at langt flere vil udvikle demens i fremtiden. risi-koen for at udvikle demens stiger nemlig markant med alderen. Skal vi tro tal fra nationalt Videnscenter for Demens, vil vi allerede i løbet af de kommende ti år opleve en mærkbar stigning i antallet af mennesker, der får diagnosen demens.

Samtidig befinder vi os i en tid, hvor der er pres på ressourcerne. For det første er økono-mien trængt og vil være det i mange år frem. Og for det andet ved vi, at vi om få år kom-mer til at mangle kvalificerede med-arbejdere. Sim-pelthen fordi der er flere, der forla-der arbejdsmar-kedet, end der er unge, som tager hul på arbejdsli-vet. Der er med andre ord meget, der peger på, at vi allerede nu bør lægge planer for fremtiden. Det nytter ganske enkelt ikke at vente, hvis vi også fremover skal kunne leve op til vores målsætning om at under-støtte den demensramtes identitet og færdigheder, familiære netværk og praktiske livssituation længst muligt. I Ældre- og Handicapforvaltningen er vi heldigvis godt i gang med en faglig oprustning. Med projekt ’SOS Demens’ (Samspil om Sygdom Demens) har

vi taget et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning og har fået skabt funda-mentet for vores fremadrettede indsats. Vi har fået sat system på vores interne procedurer, fået optimeret vores viden-deling og fået sat skub i en nødvendig kompetenceudvikling af vores med-arbejdere. Også i årene frem vil kom-petenceudvikling være i højsæde, bl.a. med vores fokus på den rehabiliterende tankegang. Med en tværfaglig koordi-neret indsats sætter vi borgerens egne mål i centrum, og jeg er ikke i tvivl om, at vi med den tilgang bliver endnu

bedre til at forstå, støtte og rådgive den enkelte og den-nes pårørende, så vi kan hjælpe den demensramte til at blive længst muligt i eget liv.

Et andet område som har været i en positiv vækst i de senere år er vores samarbejde med frivillige. Vi har et blom-strende og tæt samarbejde med frivillige ildsjæle, der ønsker at gøre noget for andre.

Det gælder den store gruppe frivillige på Kallerupvej, men også frivillige i de forskellige frivillige, social foreninger, der alle gør en kæmpe indsats. Det er et område, jeg meget gerne ser udvik-le sig endnu mere. Så vi med både en stærk faglighed og et solidt frivilligt engagement også i årene frem kan skabe kvalitet og sammenhæng i både det faglige og frivillige arbejde med den enkelte demensramte.

SOS DemenS- SAMSPIL OM SYGDOM DEMENS

” Vi har fået sat system på vores interne

procedurer, fået optimeret vores videndeling og fået sat skub i en nødvendig

kompetenceudvikling af vores medarbejdere.

længst muligt i eget liv

leder november 2011

Jane Jegind

SOS Demens – en nødvendig beslutning

Tal fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at der i år 2020 vil være 100.000 dan-skere diagnosticeret med demens. Det er en stigning på omkring 17 procent i for-hold til i dag. Derfor var det vigtigt at få kigget på demensområdet, så organisatio-nen kan klare fremtidens udfordringer.

- Vi har arbejdet med at forbedre området siden 2007, fordi vi vidste, at der ville blive flere demensramte i Danmark. Og så fik vi bevilget penge til SOS Demens-projektet i årene 2009-2012. Med ansættelsen af Michael Sorgenfri H. Pedersen som projekt-leder i 2010 kunne vi få analyseret organi-sationen og arbejdsgangene med henblik på at blive fremtidssikret på demensområ-det, fortæller Kirsten M. Andersen, leder af Demensteamet og Souschef i Sygeplejen.

Forsvinder ikkeKirsten M. Andersen håber og tror, der er politisk velvilje i Odense Kommune til at fortsætte med takterne i projektet, også efter projektperioden udløber.

- Vi vil fremvise beregninger på, hvad det koster kommunen. Vi ved, at de demente ikke bare forsvinder, og vi ved også, at vi ikke kan bygge os ud af det. Jeg mener, at det er vigtigt, at demente kan blive længst muligt i eget hjem. Det er bedst for kommunen, men

så sandelig også for den demensramte, påpe-ger Kirsten M. Andersen.

KompetenceudviklingEt vigtigt område fremadrettet er kom-petenceudvikling af medarbejderne på demensområdet.

- Vi må sørge for, at alle, der arbejder med demente, har den rette uddannelse. Derfor må vi være klar med tilbud til de ansatte, så de kan løfte opgaven. Det er vigtigt for Odense Kommune, at vi har en langsigtet plan for området, så den er bæredygtig – også i fremtiden, siger Kirsten M. Andersen.

KommunikationFor at sikre bedst mulige arbejdsvilkår for alle, der arbejder med demente i Odense Kommune, er der ligeledes blevet nedsat en tværorganisatorisk arbejdsgruppe.

- DemensCentrum blev oprettet med det formål at sikre kommunikationen på tværs af faggrupperne, så vi udnytter de forskellige kompetencer bedst muligt, påpeger Kirsten M. Andersen.

Af Claus Kirkegaard

• De direkte omkostninger forbun-det med demens varierer betydeligt afhængigt af den enkelte patients demensgrad. Ved svær demens er udgiften f.eks. ca. fire gange højere end ved let demens.

• Hvad koster demens årligt? Hvis der i Danmark er ca. 85.000 ældre med demens, kan de samlede årlige direkte omkostninger anslås til i omegnen af 9,5 milliarder kr. Hvis de indirekte omkostninger lægges til, når den samlede årlige udgift op på ca. 16 milliarder kr. Som følge af væksten i ældrebefolknin-gen og dermed en forventet vækst i antallet af demente, er der en risiko for, at udgifterne forbundet med demens vil stige eksplosivt i de kommende årtier.

• Direkte omkostninger ved demens. til direkte omkostninger (formal

care) regnes udgifter til omsorg, ple-jeboliger, dagtilbud, behandling, lægebesøg, hospitalsindlæggelser, m.v. Kun ca. 5 % af disse omkost-ninger menes at gå til diagnostik og medicinsk behandling. Den gen-nemsnitlige direkte omkostning kan opgøres til ca. 100.000 - 112.000 kr. per patient årligt (i 2010).

• Indirekte omkostninger ved demens. Indirekte omkostninger forbundet med demens udgøres af ulønnet eller ’gratis’ pleje ydet af pårørende, tabt arbejdsfortje-neste hos pårørende m.v. (informal care). De indirekte omkostninger er vanskelige at måle og opgøre, men undersøgelser fra bl.a. Sverige tyder på, at det i Danmark må dreje sig om gennemsnitligt ca. 71.000 - 74.000 kr. per patient årligt.

Kilde: nationalt Videnscenter for demens

I år 2020 vil der være 100.000 danske-re med demens. Derfor er det vigtigt at fremtidssikre indsatsen på området.

Omkostninger forbundet med demens

3


Et projekt i Odense Kommune , der skal sikre bedre sammenhæng mel-lem de forskellige demens-områder i Kommunen.

Tilbage i 2009 besluttede Byrådet i Oden-se, at der skulle afsættes 1 mio. kroner om året i årene 2009 til 2012. Formålet var at intensivere den faglige indsats på demens-området.

Og det er her projektleder i SOS Demens, Michael Sorgenfri H. Pedersen, kommer ind i billedet. Han blev ansat i april 2010 med det formål: ” At skabe en bæredygtig og fremtidssikret organisering af demens-området i Odense kommune.”

- Jeg blev ansat til at kigge på demens-området i Odense Kommune ud fra to rapporter , ”Rapport om Odense Kommu-nes demenskoordination” og ”Demens-området i Odense Kommune”. I disse to rapporter var der anbefalinger omkring

mulige fokuspunkter på demensområ-det i Odense Kommune, som jeg skulle være med til at implementere, fortæller Michael Sorgenfri H. Pedersen.

Friske øjneEn af grundene til at Odense Kommune oprettede en projektlederstilling i for-bindelse med demensområdet var, at de gerne ville have en udefrakommende til at kigge demensområdet igennem.

- Der er ingen tvivl om, at de gerne ville have friske øjne på sagen. En med en sund-hedsfaglig kandidatuddannelse og erfa-ring med projektledelse. Jeg fik et hav af information omkring de forskellige funk-tioner og organiseringen af demensområ-det på tværs af ÆHF. Og så var det op til mig, hvordan opgaven skulle løses, siger Michael Sorgenfri Pedersen.

I andre sammenhænge ville der ofte ligge kla-re mål til grund for oprettelsen af et projekt samt ansættelsen af en projektleder, men det var ikke helt tilfældet her. Det kan Michael Sorgenfri H. Pedersen godt se en fordel i.

- Det har både været godt og skidt, at jeg har været med fra begyndelsen så at sige. Rammerne var forholdsvis løse, da jeg begyndte, men på den anden side, så har jeg også haft mulighed for at præge projek-tet meget – selvfølgelig med godkendelse af styregruppen samt sundhedschefgrup-pen. Så det ser jeg da som noget positivt, påpeger Michael Sorgenfri H. Pedersen.

I sidste ende er det sundhedschefgruppen i Odense Kommune, der skal godkende pro-jektets, hvorefter de endelige resultater af projektet fremlægges og godkendes af Ældre- og Handicapudvalget. Michael Sorgenfri H. Pedersen skal afrapportere i november 2011, inden hans kontrakt udløber med udgangen af året. Der er afsat penge til projektet i hele 2012. Efter den endelige afrapportering er det meningen, at det bliver besluttet, hvilke tiltag, der skal arbejdes videre med fremover.

Af Claus Kirkegaard

SOS Demens – Samspil om Sygdom Demens

SOS Demens

• Økonomi - 1 mio. kr. årligt fra 2009 – 2012• 1 styregruppe + 9 projektgrupper

Overordnet mål:• at skabe en fremtidssikret og

bære dygtig organisering af de -mens området i Ældre- og Handi-capforvaltningen i Odense Kom-mune

4 fokuspunkter: • Bibeholde og øge det faglige

niveau hos faggrupper der har med demens at gøre.

• Synliggørelse af Odense Kommunes information vedrørende demens – både internt og eksternt.

• Synliggøre, anbefale og optimere arbejdsgange på tværs af demens-området i Ældre- og Handicapfor-valtningen.

• Bibeholde og øge demenssamar-bejdet med frivillige organisatio-ner i Odense Kommune.

”Det har både været godt og skidt, at jeg har været med fra begyndelsen så at sige. Ram-merne var forholdsvis løse, da jeg begynd-te, men på den anden side, så har jeg også haft mulighed for at præge projektet me-get – selvfølgelig med godkendelse af styre-gruppen samt sundhedschefgruppen. Så det ser jeg da som noget positivt

Michael Sorgenfri H. Pedersen

Foto Colourbox

SOS Demens – en nødvendig beslutning

Omkostninger forbundet med demens

4


Demensteam– et givende samarbejde

Et samarbejde på tværs af grupper har givet klar-hed over, hvor vigtig de for-skellige funktioner er.

Hvilke arbejdsopgaver har demens teamet fokus på? Og arbejder teamet ud fra de samme begreber? Det var nogle af de spørgsmål, der blev stillet og grunden til, at projektleder Michael Sorgenfri H. Peder-sen sammen med syv demenskoorinato-rer, én hjemmevejleder samt lederen for Demensteamet var på et to dages seminar med en ekstern konsulent i efteråret 2010.

- Meningen med seminaret var, at starte en proces, hvor teamet skulle udvikle et doku-ment, hvor det tydeligt fremgik, hvad team-ets arbejdsopgaver er i forhold til demens-området i Odense Kommune. Ifølge de to reporter, der ligger til grund for projekt SOS Demens, så er der funktioner i ÆHF, der ikke ved, hvad demenskoordinatore rne og hjemmevejlederen kan bruges til. Det er desuden vidt forskelligt, i hvilket omfang, at teamet bliver inddraget ude i de forskel-lige funktioner, fortæller Michael Sorgen-fri H. Pedersen.

Efter seminaret mødtes gruppen to timer hver 14. dag, hvor teamet arbejdede sam-men om en virksomheds- og værdiplan.

- Vi har arbejdet på det i et halvt års tid nu. Og som det ofte er i sådanne processer , så

har der været en del frustration i gruppen, men nu virker det til, at der er kommet en afklaring på, hvad teamet kan og vil. Nu er det så op til teamet løbende at holde hinanden op på det der står i teamets virk-somheds- og værdiplan. Virksomheds- og værdiplanen ligger tilgængeligt for alle med-arbejdere på OK! under DemensInfo. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at vide, hvad demensteamet kan, forklarer Michael Sorgenfri H. Pedersen med et glimt i øjet.

Kører videreDemensteamet vil køre videre – også når projektleder Michael Sorgenfri H. Pederse n stopper ved udgangen af året.

- Meningen med at samle hjemmevejlede-ren og demenskoordinatorerne i et team og udarbejde virksomheds- og værdiplanen for teamet, er som nævnt, at synliggøre hvad teamet laver. Og der er ingen tvivl om, at de laver et kæmpe stykke arbejde, og det har alle funktioner i kommunen brug for at vide. Derudover har demensteamet en enestående forståelse for, at det er borger-ne og de pårørende, det hele skal komme til gode i den sidste ende, påpeger Michael Sorgenfri H. Pedersen.

Af Claus Kirkegaard

Demensteam

• Demensteamet er et specialist- team , der består af otte personer –

syv demenskoordinatorer og én hjem me vejleder.

• Demenskoordinatorerne har hvert deres geografisk opdelte område i Odense.

• Hjemmevejlederen er bydækkende.

• Demensteamets kerneområder er: - rådgivning, vejledning og støtte

til demensramte borgere og pårø-rende.

- Koordinere, understøtte og iværk-sætte demensindsatser i forhold til borgere og pårørende – her-under at være primær kontakt-person.

- Vejledning og supervision til fag-personer på baggrund af et tvær-fagligt fokus og rehabiliterende sigte.

- Understøtte og medvirke ved sags behandling med demensfag-lig vurdering.

- Være ansvarlig for videndeling med relevante faglige samar-bejdspartnere.

- Deltage i og understøtte udviklin-gen på demensområdet bl.a. ved at deltage i udviklingsprojekter og demensfaglige netværk. Kilde: Demensteam – Virksomheds- og værdiplan 2011

• Demensteamet har pr. 15. septem-ber 2011 kontakt til 1000 borgere med demens i Odense Kommune.

Kilde: Rambøll Care

SOS Demens - Samspil om

Sygdom Demens

Funktionschef for SygeplejenJette Mark Sø[email protected]. 65 51 34 00Mobil: 40 10 06 97

Michael Sorgenfri H. [email protected] 23 30 72 91

Claus [email protected]: 60 16 09 66

Kirsten [email protected]. 65 51 34 01

redaktion:

ansvarshavende:

5


Odense Kommun e til- byder hjemmevejlederord-nin gen til yngre demens-ramte.

Siden oktober 2004 har Jenny Kjær Hansen været ansat 20 timer om ugen som § 85 hjemmevejleder for yngre demensramte i Odense

Der kan efter vurdering fra demenskoordi-natoren i en periode tilbydes støtte i eget hjem til den yngre demensramte (40-70 år) og de pårørende i det tidlige forløb. Støtten består i en pædagogisk individuel indsats, som har til hensigt at træne og vedligeholde psykiske, mentale, sociale og fysiske færdigheder og at støtte familien i tilpasningen til de ændrede livsvilkår.

Der aftales mål for indsatsen, som ofte vil være opnået, når den daglige aktivi-tetsstruktur er stabil og forankret i andre etablerede sammenhænge, f.eks. i sygeple-jen, hjemmeplejen, ledsagerordning og dagscentre.

- De fleste borgere har gavn af ordningen i perioden fra udredningstidspunktet, og indtil der bliver behov for hjemmepleje. Nogle borgere har behov for hjemmepleje og hjemmevejleder samtidig, siger Jenny Kjær Hansen.

Hjemmevejlederens opgaver består bl.a. i samtaler i hjemmet sammen med ægtefæll e for at fremme forståelse for sygdomsforløb, problemer i forhold til medicinhåndtering, ændring af roller i hjemmet, koordinering af aftaler og intro-duktion til hjemmepleje.

Målsætning for arbejdetDet er hensigten at bevare og fastholde borgerens identitet og færdigheder så meget som muligt, så længe som muligt. I arbejdet benytter Jenny Kjær Hansen blandt andet metoder som livshistorie og rådgivningsmodellen, som tager udgangs-punkt i at hjælpe folk til at bevare kon-trol over deres egen tilværelse ”empower-ment”.

- Med udgangspunkt i borgernes egne ønsker og behov, sår jeg frø og vi går noget af vejen sammen om nødvendigt, fortæl-ler Jenny Kjær Hansen.

praktisk eksempelJenny Kjær Hansen kommer med et prak-tisk eksempel. En kvinde fra 1951. Ægte-fælle stadig i job, to børn og børnebørn. Hun fik diagnosen Alzheimers. I den situa-tion går Jenny Kjær Hansen ind sammen med borgeren og finder frem til nogle mål og handlinger.

Demenskoordinatoren havde drøftet føl-gende mål med ægteparret: Koordinering og motivering til aktiviteter uden for hjemmet. Støtte i at beholde indflydelse på egen situation. Aflastning af ægtefælle.

Herefter kom hjemmevejlederen og bor-geren frem til, at handlingen skulle være introduktion og følge til akvarelmaling ,

som er en ny aktivitet i forhold til tidligere . Badminton genoptages som sport – det fremmer fysikken og bevarer sociale kom-petencer.

- Derudover kunne vi tage en ”Pige” bytur, indkøb af tøj, gaver, kaffe og snak. En introduktion til brug af Ledsagerordning, fordi borgeren er frarådet bilkørsel, for-tæller Jenny Kjær Hansen.

Muligheder på trods af sygdommenDemens vender op og ned på tilværelsen – både for den demensramte og for familien.

- Det er naturligvis en svær situation at stå i, når man får diagnosen demens. Mange spørgsmål melder sig: Hvordan bevares de sociale kontakter? Hvad med rollerne i familien? Struktur og overblik krakelerer. Her hjælper støttende samtaler i form af oplysning, samt hjælp til at overskue hver-dagen og fremtiden. Ligeledes hjælper jeg med til at støtte den enkelte borger i fort-sat deltagelse i samfundslivet, og hermed kunne fungere som individ og samfunds-borger samt at bibeholde kontrol over hverdagslivet, siger Jenny Kjær Hansen.

Af Claus Kirkegaard

længst muligt i eget liv

Det kan være dejligt på mange måder at få besøg af en hjemmevejleder. Både for at få ordnet det prakti-ske, men også for at få snak-ket eller gå en dejlig tur.

Kaffebordet er dækket helt perfekt hos

65-årige Lis Dyrup Rasmussen. Kaffen er

velsmagende og de dejlige småkager lig-

ger lokkende midt på bordet.

Udenfor er der børn, der leger. For selv om

Lis er dement, så bor hun ikke i en beskyt-

tet bolig, men i et almennyttigt boligbyg-

geri. Og det er hun glad for.

- Det er dejligt, at man kan høre børnene

lege udenfor. Det er rart, at det ikke kun

er gamle mennesker, der bor herude, siger

Lis Dyrup Rasmussen.

lange gåtureLis kom med i hjemmevejlederordningen

for tre år siden. Og det var bestemt noget,

hun kunne bruge.

- Jeg har altid været glad for at gå lange

ture, så det gjorde vi i begyndelsen. Gode

ture, hvor vi snakkede om tingene. Det gør

vi ikke mere, men jeg er stadig rigtigt glad

for, at Jenny kommer forbi, og jeg håber

virkelig, det fortsætter, påpeger Lis Dyrup

Rasmussen.

Ud over en god snak, ordner hjemmevej-

leder Jenny Kjær Hansen også kalenderen

for Lis. Og det letter, ifølge både Lis Dyrup

Rasmussen og Jenny Kjær Hansen, hverda-

gen for Lis, således at hun ikke skal være

nervøs for, at kalenderen ikke stemmer.

Mange tilbudDa Lis fik konstateret demens, var der

mange uafklarede spørgsmål. Dem kunne

hjemmevejleder Jenny Kjær Hansen hjælpe

hende med. Også omkring de mange tilbud,

som findes i Odense Kommune. Det var heri-

gennem, Lis blev bekendt med Rådgivnings-

og kontaktcenteret på Kallerupvej.

- Det har været dejligt, at Jenny kunne

guide mig til de forskellige tilbud. Og hvor

havde jeg været, hvis det ikke havde været

for Kallerupvej, funderer Lis Dyrup Ras-

mussen tankefuldt.

travl vejlederEt stort smil og et kæmpe knus er hvad

der møder mig, da vi kommer ud på Jenny

Kjær Hansens anden hjemmevejlederafta-

le. Efter besøget hos Lis Dyrup Rasmussen

kører vi nemlig videre til 58-årige Hanne

Lillesøe. Hun er også demensramt og bor,

som Lis, derhjemme. Men selv om man har

fået konstateret demens, kan man jo godt

være i super humør, og munden står ikke

stille ret længe hos Hanne.

- Altså Jenny, hun er bare guld værd. Bare

et eksempel. Jeg er begyndt til ridning, og

da min faste chauffør var syg, kom Jenny

og kørte mig. Er hun ikke bare fantastisk?,

spørger Hanne Lillesøe med udbredte

arme og et kæmpe smil.

Som hos Lis, ordner hjemmevejleder Jenny

Kjær Hansen også Hannes kalender, så de

mange aktiviteter bliver passet.

- Ja, nu er jeg også begyndt til kor. Korlede-

ren er bare knalddygtig og kan få os alle

med. Jeg svæver på en lyserød sky i øjeblik-

ket - dejligt, siger Hanne Lillesøe.

Uundværlig ordningIkke overraskende er Hanne Lillesøe meget

godt tilfreds med hjemmevejlederordnin-

gen. Det lægger hun heller ikke skjul på.

- Den er jeg meget tilfreds med. Jeg ved

næsten ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis den

ikke var der. Jeg vil nødigt slippe den her

ordning. Den har hjulpet mig meget, roser

Hanne Lillesøe.

Da det er tid til at gå igen, får jeg lige

endnu et kæmpe knus. Der er vist ingen

tvivl om, at Hanne Lillesøe er meget godt

tilfreds med Jennys besøg.

Af Claus Kirkegaard

Et givende besøg

Med udgangspunkt i borgerne s egne ønsker og behov, sår jeg frø og vi går noget af vejen sammen om nødvendigt

Jenny Kjær Hansen

”



6


Fremtid, tilbud og

SOS DemensSpørgsmål til Helene Bækmark

– direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen.

Hvilke fremtidige udfordringe r ser du på demensområdet i Odense Kommune ?En af de helt store udfordringer er de tal, vi kan se hos nationalt Videnscen-ter for Demens. Her kan vi se, at antal-let af demensramte vil stige markant i årene frem. Derfor ligger en af udfor-dringerne i at skabe øget viden om demens hos den almindelige borger. Og så skal vi, hvad vi også er godt i gang med, sørge for at ruste os hele vejen rundt. Her er tværfaglighed og kompe-tenceudvikling nogle af nøgleordene.

Hvad gør i for demensramte familier?Demensramte familier er godt stil-lede i Odense Kommune, ikke mindst i kraft af vores Demensteam, der gør det muligt for os at tilbyde demens-ramte familier en fast kontaktperson med stor faglig viden om området. teamet kan give individuel rådgiv-ning og støtte. Og så er kontaktperso-

nen garanten for, at familien oplever en koordineret indsats fra kommunen. Det er meget vigtigt i en situation, hvor ens tilværelse bliver vendt op og ned. Derudover har vi selvfølgelig vores aktivitetscentre, der giver den demensramte mulighed for en god og indholdsrig hverdag, samtidig med at den pårørende får tid til at tage vare på sig selv. Og så er vores personale på plejecentrene og i hjemmeplejen efter-hånden rigtig godt klædt på til at til at tage hånd om mennesker med demens. Sidst men ikke mindst er vi jo så hel-dige at have rådgivnings- og kontakt-centret for demensramte og pårørende på Kallerupvej, hvor frivillige gør en stor indsats for særligt yngre og tidligt demensramte, pårørende og ægtepar, hvor den ene ægtefælle har demens.

er der plads til forbedringer?Det er der altid. Men jeg synes fak-tisk, at vi er godt med i Odense. Hvis jeg skal nævne områder, der kunne

forbered e, så er det i endnu højere grad at ruste medarbejderne til at kunne varetage fremtidens udfordrin-ger. Vi er i øjeblikket i færd med at udbrede Marte Meo metoden på vores plejecentre. Metode har i flere tilfælde vist sig effektiv i forhold til bl.a. at forberede kommunikationen mellem plejepersonale og den demensramte. Det kunne godt være en af de metoder, vi vil arbejde mere med i fremtiden.

Hvilke styrker har sOs demens bragt demensområdet i Odense Kommune?SOS Demens har haft den vigtige mis-sion at styrke det tværfaglige sam-arbejde mellem de forskellige funk-tioner i ÆHF. Det er lykkes, bl.a. med oprettelsen af et tværfagligt koor-dinerings- og udviklingsforum for demensindsatsen. Så er der i forbin-delse med projektet også oprettet en videnbank (DemensInfo) på OK!, som er kommunens intranet. Her kan alle

medarbejdere i kommunen finde rele-vant og opdateret viden om demens og demensindsatser. Men også den specialiserede indsats er blevet styr-ket med vores demensteam. Og så har vi på demensområdet, som så mange andre områder, øget vores samarbejde med frivillige kræfter, bl.a. rådgiv-nings- og kontaktcentret på Kallerup-vej, men også andre aktører som fx Ældre Sagen.

ser du nogen svagheder ved projektet?Der er altid svagheder ved projek-ter. Selve tidsbegrænsningen er både en styrke og en svaghed. Det giver os mulighed for i en periode at sætte eks-tra fokus på et område. Men det stiller også store krav til os om, at vi i løbet af projektet skal gøre os helt klart, hvor-dan projektets erfaringer kan bruges fremadrettet. Det er vigtigt, at projek-tet også efter det er afsluttet skaber en merværdi i organisationen.

?Fotograf Nanna Lise Vester

7


? Demenscentrum skal være det samlende led på demensområdet i Odense Kommune.

Udviklingsforum for Demens opstod i efteråret 2008 efter en omstrukturering i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, der centraliserede organisatio-nen. Planen var, at forummet skulle sikre bedst muligt effekt af allerede igangsatte initiativer på området og en styrket koor-dination af indsatsen.

Byrådet i Odense Kommune besluttede i 2009 at bevilge 1 mio. kr. om året i fire år til en øget indsats på demensområdet. Samlende ledDemensCentrum, som før hed Udviklings-forum for Demens, er tværfunktionelt sammensat og de 10 medlemmer udpeges af ledelsen i funktionerne. De mødes seks til syv gange om året.

Når projektet SOS Demens efter planen

udløber med udgangen af 2012, har sty-regruppen på projektet besluttet at lade DemensCentrum overtage, så kompeten-cerne på demensområdet bliver udnyttet bedst muligt.

- Håbet og forventningen er, at DemensCentrum skal være det samlende led på demensområdet i kommunen, siger, demenskoordinator og sekretær i DemensCentrum, Elsebeth Kjærgaard.

Udsnit af Demenscentrums kommis-soriumDemensCentrum er en beslutningsdyg-tig instans som ud fra et tildelt budget planlægger og afholder arrangementer. DemensCentrum planlægger selv deres møder, som afholdes efter behov. Større organisatoriske eller økonomiske tiltag behandles i Fagligt Forum.

DemensCentrum har specielt fokus på, at der i samarbejde med ÆHF’s uddannelses- og udviklingskoordinatorer og demensko-ordinatorene, udvikles tværfaglige under-visningsprogrammer, korte kurser og temadage for personalet i ÆHF.

Derudover har DemensCentrum en vigtig opgave i arbejdet med at efteruddanne personalet.

Fremtidige udfordringerNår SOS Demens projektperioden udløber, står DemensCentrum over for nye udfor-dringer.

En af de store udfordringer på demensområ-det i fremtiden er at få forankret projektets tiltag, og at der, også i fremtiden, er et fælles forum for demens i Odense Kommune.

- De gode metoder og måder at undervise på, eksempelvis Marte Meo, skal imple-menteres, siger Elsebeth Kjærgaard. Frem-tidige implementeringer af nye tiltag og undervisning tilbud vil derfor være betin-get af, at der fortsat bliver afsat midler til DemensCentrums arbejdsområder.

Af Claus Kirkegaard

tværfagligt samarbejde

Demens-Centrum

10 medlemmer:• Hjemmeplejen, plejebolig og akti-

vitet & træning har hver to pladser. • En fra Handicap- og psykiatri • En fra Sygeplejen • En demenskoordinator som har

sekretærfunktion, og er koordine-rende.

• Formand for Demenscentrum er Souschef i sygeplejen, som er leder for demenskoordinatorerne.

• projektleder i SOS Demens • ad hoc leder af Kallerupvej, som

modtager referater fra alle møder

til møder indkaldes efter behov rele-vante samarbejdspartnere, og der kan nedsættes små underarbejdsgrupper.

Foto Shutterstock

8


Med video som hjælpemiddel to demenskoordinato-

rer er i fuld gang med tera-peutuddannelsee inden for Marte Meo. Det er der store forventninger til.

I Marte Meo Metoden benytter man sig af video dokumentation af personalet, når de for eksempel hjælper en dement med at tage bad. Bagefter bliver videoen ana-lyseret, og de positive ting bliver drøftet med personalet.

Da der skulle udpeges to personer til terapeutuddannelse inden for Marte Meo Metoden, var de to demenskoordinato-rer Hanne Hovmand Olsen og Pia Heesch Andersen straks fyr og flamme.

- Vi kendte til det i forvejen, og vi var nok de to, der brændte mest for det. Derfor blev det heldigvis os, der fik muligheden for at komme på uddannelse, fortæller de to som med en mund.

De begyndte på uddannelsen i februar i år og forventer at være færdige til sommer 2012. Men allerede nu bruger de det, de har lært, når de er ude hos plejepersonalet.

- Vi kendte som sagt til det i forvejen, og vi har jo også allerede lært noget på de

kurser, vi har været på, så vi bruger det allerede som redskab, siger Pia Heesch Andersen.

- Og vi kan mærke, at plejepersonalet tager godt imod det, og at det giver dem en lette-re dagligdag, indskyder Hanne Hovmand Olsen.

KontraktDet er vigtigt for både Hanne Hovmand Olsen og Pia Heesch Andersen at under-strege, at de ikke er ude på at krænke hverken plejepersonalet eller de demens-ramte, når de kommer anstigende med deres kamera.

- Vi ved godt, det for nogle kan være græn-seoverskridende at blive filmet. Men vi laver altid en kontrakt, inden vi filmer. Både med plejepersonalet og med den demensramte – eller vedkommendes pårørende. På den måde er alle klar over, hvad der skal ske, og hvordan vi bruger og opbevarer filmen bagefter. Og selvfølgelig filmer vi ikke nøgenhed under personlig pleje. Vi filmer ansigtet og fokuserer på kommunikationen mellem den demens-ramte og plejepersonalet, fortæller de to terapeutstuderende.

Hjælp til selvhjælpNår der er bud efter Hanne Hovmand Olsen og Pia Heesch Andersen, tager de kameraet med og finder en dagligdags

situation, de kan filme. Men det er ikke sådan, at de står og instruerer plejeperso-nalet i, hvad de skal gøre.

- Vi filmer en dagligdags situation. Bagef-ter analyserer vi filmen og klipper måske 10-20 sekunder ud. Det viser vi til personalet, som så får vist, hvad de gør godt, og de får et arbejdspunkt de skal arbejde med til næste gang de skal filmes. Dette arbejdspunkt er et af de fem Marte Meo principper: 1. Se bor-gerens initiativ og bekræfte dette positivt, 2. Sætte ord på borgerens initiativ, 3. Sætte ord på egne initiativer, 4. turtagning og 5. Positiv ledelse. Og så kan det godt gentage sig fire, fem eller seks gange alt efter, hvad der er behov for. På den måde finder pleje-personalet selv ud af, hvad de gør godt, og så begynder de også at bruge det i arbejdet fremover, siger Hanne Hovmand Olsen.

UdfordringOfte oplever Hanne Hovmand Olsen og Pia Heesch Andersen, at plejepersonalet ændrer syn på borgeren efter deres video-gennemgang.

- Så snart det bliver filmet, bliver borge-ren til den ”lette” borger i stedet for den ”tunge” borger. Personalet opdager, at det går fra at være et problem til at være en udfordring, og det er vigtigt, understreger Pia Heesch Andersen.

Indtil videre har de kun fået positiv respons

fra både plejepersonale og ledelsen på pleje centrene.

- Det er fordi, de med det samme mærker, at det er noget, de kan bruge. Og at det hjælper dem i deres dagligdag, siger Han-ne Hovmand Olsen.

Fremtiden?Når man spørger de to, hvad der skal ske, når projektet SOS Demens udløber, er de ikke i tvivl:

- Marte Meo har ikke gjort vores arbejde min-dre spændende – tværtimod. Vi har fået et fantastisk redskab og vi håber og tror på, at det er noget, vi skal arbejde meget mere med fremover, fortæller Hanne Hovmand Olsen.

De påpeger desuden, at det er vigtigt, at de er to. På den måde kan de bruge hinanden som sparringspartner.

- Når vi analyserer en video, er der ting, som Hanne ikke kan se, men som jeg kan se og omvendt. Så ved at være to om det er vi mere tilbøjelige til at komme hele vejen rundt i analysen, fortæller Pia Heesch Andersen.

Af Claus Kirkegaard

Marte Meo

• Marte Meo betyder ”ved egen kraft”.• Marte Meo metoden er udviklet af

hollænderen Maria aarts. Metoden er blevet kendt og udbredt i Dan-mark siden 1994, og den anvendes i familier, i dagplejen, i daginstitu-tioner, på døgninstitutioner, på spe-cialinstitutioner, på uddannelsesin-stitutioner, på plejehjem og senest er skolen kommet til.

• Marte Meo metoden er en videoba-seret metode, der bygger på princip-perne for udviklingsstøttende kom-munikation.

• Marte Meo metoden er en meget konkret og løsningsorienteret metode, hvor vejledningen/rådgiv-ningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er tilstede hos personen.

• I analysen fokuseres der på hvad kan personen allerede, og hvad viser optagelsen, at personen har brug for. Hvad gør hjælperen alle-rede, som er støttende for perso-nens udvikling. Hvad har hjælperen brug for at få informationer om at gøre noget mere af eller gøre på en bestemt måde for at hjælpe perso-nen videre i sin udvikling.

Kilde: www.martemeo.dk


9


En ændring i procedu-ren har gjort det lettere og mere overskueligt at rap-portere magtanvendelse.

Det er sjældent, at medarbejdere er tilfred-se, når de får ekstra arbejdsopgaver. Men det er tilfældet med den nye magtanven-delsesprocedure, der er udarbejdet af en projektgruppe under projekt SOS Demens. I hvert fald på Plejecenter Svovlhatten.

- Man kan vel godt sige, at det har givet os en opgave mere i og med, at vi før i tiden

ikke brugte proceduren, da det var for omstændeligt. Det var en arbejdsopgave, der lidt blev glemt. Nu udfylder vi dem i hånden, og så giver vi dem til Lene (Fonnes-bæk, red.), som så lægger dem ind i syste-met, fortæller sygeplejerske Ulla Jørgensen.

- Jeg samler det hele i et Rambøll skema og sender det ind til demenskoordinato-rerne. Nu kører det hele elektronisk, og det har gjort det hele langt lettere. Også når vi skal finde gamle sager frem igen, supplerer lederen af Plejecenter Svovlhat-ten Lene Fonnesbæk.

De indrømmer begge to, at det ikke kørte

efter planen før den nye magtanvendelses-procedure blev udarbejdet.

- Men det kører nu, og det er egentlig rart for os, at den nye procedure er der. På den måde har vi vores ryg fri, når vi har været nødt til at anvende magt over for beboer-ne, siger Ulla Jørgensen.

Af Claus Kirkegaard

når procedurerne virker

Marte Meo i det daglige

plejecenter Svovlhat-ten har oplevet, hvor-dan brugen af Marte Meo har haft en posi-tiv effekt på persona-lets magtanvendelse over for beboerne.

på et plejecenter som Svovlhatten i Odense kan magtanvendelse over for beboerne ikke undgås. Der skal nemlig ikke meget til, før plejeper-sonalet skal indberette en magtan-vendelse. Men principperne i Marte Meo har været med til at nedbringe antallet af indberetninger.

- Det har allerede hjulpet meget. Siden vi begyndte at bruge Marte Meo principperne er antallet af magtanvendelser over for beboer-ne faldet, siger lederen af plejecen-ter Svovlhatten lene Fonnesbæk.

Også plejepersonalet kan nikke genkendende til det, som lene Fonnesbæk siger.

- Vi er blevet filmet nogle af os. Og vi kan da mærke, at det virker. Men det allervigtigste er, at det har hjul-pet på magtanvendelser over for beboerne, og at det har givet færre voldshandlinger af beboerne over for plejepersonalet, siger sygeple-jerske Ulla Jørgensen.

- Marte Meo metoden har vist sig yderst effektiv i forhold til at for-bedre kommunikationen mellem plejepersonale og beboer på pleje-centre. Vi har skævet til erfaringer på lindegården i Herning og vi er netop i færd med at uddanne to Marte Meo terapeuter, som skal udbrede metoden til bl.a. pleje-centre i Odense Kommune, fortæl-ler projektleder på SOS Demens Michael Sorgenfri H. pedersen.

Af Claus Kirkegaard

Foto Colourbox

10


For mange demensram-te og deres pårørende er rådgivnings- og kontakt-centret på Kallerupvej en oase midt i en ellers svær hverdag.

For 11 år siden blev der blandt en gruppe frivillige fra Alzheimerforeningen på Fyn taget initiativ til at danne et rådgivnings- og kontaktcenter. Centret blev en realitet i oktober 2000, og i dag er der mere end 50 frivillige, der hjælper til i Rådgivnings- og kontaktcentret på Kallerupvej i Odense. De er med til at skabe et fristed både for demensramte og deres pårørende.

- De frivillige lægger et kæmpe stykke arbejde i centret. De er jo nærmest selv-kørende. Og de frivillige er Alfa og Omega her. Og vi kan mærke, at centret giver et pusterum både for demensramte, men også for deres pårørende, fortæller leder af centret, Ulla Thomsen.

Ud over aktiviteter for de, der har demens, er der også aktiviteter for de pårørende. Der er 6 pårørendegrupper og om tors-dagen er der motion for pårørende. Det næste projekt, som Ulla Thomsen arbejder på sammen med Alzheimerforeningen, er en pårørende-café, hvor de pårørende kan mødes og snakke sammen og dermed støtte hinanden.

rehabiliteringDet er ikke kun for andres fornøjelses skyld, at de mange frivillige hjælper til i Rådgiv-nings- og kontaktcentret på Kallerupvej .

Eller at demensramte og pårørende arbej-der i projektet – På vej mod et velfærdsa-kademi for demensramte familier. De får også selv en hel masse ud af det.

- De arbejder med et interesse- og ansvars-område, og de går op i det med liv og sjæl. Dermed får de også noget livskvalitet til-bage i livet. De oplever, de kan bruges til noget, være til gavn for andre og at de har indflydelse på egen aktivitet. Vi arbejder faktisk ud fra en rehabiliterende tanke-gang, og det oplever jeg som meget given-de, pointerer Ulla Thomsen.

Uden visitationEn af fordelene ved Rådgivnings- og kon-taktcentret på Kallerupvej er, at man kan komme ind fra gaden – helt uden visita-tion fra Odense Kommune.

- Er man demensramt eller pårørende til en demensramt, kan man komme ind og få en snak helt uforpligtende. Jeg sikrer mig altid, at de der kommer her, har eller får kontakt til en demenskoordinator i deres kommune. Vi har et godt samarbej-de med kommunens Demensteam, de er uundværlige, siger Ulla Thomsen.

teknologibibliotekEt af de projekter, som centret har fået midler til gennem SOS Demens, er Teknolo-gibiblioteket. Og det er Ulla Thomsen sær-deles glad for. Det er meget vigtigt at tænke teknologi og demens sammen – og Tekno-logibiblioteket er blevet til på baggrund af yngre og tidligt demensramtes ønsker.

Teknologibiblioteket har tilknyttet en Tek-nologibibliotekar, Mette Mundt Andersen, som er i huset hver onsdag. Hun taler med

de demensramte og deres pårørende, og så finder de sammen ud af, hvilken teknologi der kan bruges for at støtte i hverdagen, fortæller Ulla Thomsen.

På Teknologibiblioteket kan demensramt e se og afprøve forskellige teknologiske hjælpemidler. Det være sig talende ure, gps’er, elektroniske pilleglas og andre hjælpemidler til hverdagen. Man kan låne hjælpemidlerne med hjem, indtil ens egen ansøgning går igennem det kommu-nale system og man selv får det udleveret.- Den store fordel ved centrets Teknologi-biblioteket er, at man som demensramt, har mulighed for at afprøve hvilket hjæl-pemiddel, der kan afhjælpe ens problem på bedst mulig vis, siger Mette Mundt Andersen.

- Det kan være svært at afgøre om et tekno-logisk hjælpemiddel gavner den enkelte, før det har været i hænderne på vedkom-mende og det har vi mulighed for i Tek-nologibiblioteket. Vi har for ganske nyligt opstartet et samarbejde med IKT-teamet ved Center for Rehabilitering og Speciale-rådgivning og dette har øget vores viden og muligheder endnu mere til at hjælpe med den helt rigtige løsning, siger Mette Mundt Andersen.

Af Claus Kirkegaard

Fristed for demensramteog pårørende

- Er man demensramt eller pårørende til en demens-ramt, kan man komme ind og få en snak helt uforplig-tende. Jeg sikrer mig altid, at de der kommer her, har eller får kontakt til en de-menskoordinator i deres kommune. Vi har et godt samarbejde med kommu-nens Demens team, de er uundværlige

Ulla Thomsen

”

Foto Colourbox

foto www.flickr.com

11


Fremtidige udfordringer

Med udsigten til 17 procent flere demente i år 2020 ligger der store samfundsmæssige udfor-dringer fremadrettet.

Rådmand for Ældre- og Handicapfor-valtningen i Odense Kommune har kun lovord til overs for projekt SOS Demens.

- Med tanke på, at vi får flere og flere demente, er vi nødt til at fremtidssikre området. Og her har SOS Demens været et godt værktøj. Det er en 4-årig indsats med et relativt beskedent beløb på 1 mio. kr. om året. Det er godt at få gen-nemgået demensområdet, for det hand-ler i bund og grund om, at vi begynder at tænke på en anden måde, hvis der skal være penge til det - også i fremti-den, siger Jane Jegind.

FrivilligeI den forbindelse er de frivillige orga-

nisationer vigtige på demensområdet. Det er rådmanden udmærket klar over.

- Over de næste 10 år bliver udfordringer-ne større. Og de frivillige organisationer bliver meget vigtige. Og selv om jeg gerne vil understrege, at vi har dygtige medar-bejdere, så har vi behov for de frivillige. Der ligger nemlig en helt særlig værdi i det frivillige arbejde. Den medmenneske-lighed, der er i det frivillige arbejde, kan vi ikke købe os til. For at sige det kort, så har vi behov for de frivillige, hvis vi skal kunne tilbyde borgerne den samme ser-vice fremadrettet, påpeger Jane Jegind.

De frivillige organisationer, som Jane Jegind omtaler er blandt andre Rådgiv-nings- og kontaktcentret Kallerupvej og Ældre Sagen

.Af Claus Kirkegaard

Nyt projekt med frivillige

• Demensgæst – et samarbejde mellem Ældre Sagen og Odense Kommune.

• Opstartet d. 1. september 2011.• Formål - at øge indsatser og støtte

for demensramte familier, ved at skabe fleksible aflastningstilbud til omsorgsgiveren til en demens-ramt.

• Mål for 2011 – at 10 demensramte familier anvender tilbuddet.

• pt. har 3 familier anvendt tilbud-det og 3 familier er i færd med at anvende tilbuddet.

Foto Colourbox

Vigtig information- med ét klik

Brugervenlighed kombineret med brug-bar viden samlet på et sted. Det er dét, som DemensInfo på Odense Kommunes medar-bejderportal OK! er et meget godt eksem-pel på. Og det er noget, som teamleder i Aktivitet & Træning, Maj-Britt Bendtsen, sætter stor pris på.

- Det er en kæmpe styrke, at der er én ind-gang til området. Det er let for medarbej-derne og vigtigt i forhold til demensramte og deres pårørende, som naturligvis har mange spørgsmål, lige når diagnosen er blevet givet. Her hjælper brugervenlighe-

den også. Og det er væsentligt, synes jeg, fortæller Maj-Britt Bendtsen.

UdviklingsmulighederSelv om siden er nyttig og brugervenlig, er der stadig udviklingsmuligheder. Ikke kun med hensyn til hvilke informationer, der er behov for på siden men også i forhold til at anvende siden i medarbejdernes hver dag.

- Siden kan bl.a. give medarbejderne smag for kompetenceudvikling. Det kunne være kurser eller måske som føl i en anden afde-ling inden for demensområdet. Lederne

kan bruge det til at motivere medarbej-derne, når de ser, at der er mange ting i gang inden for området, siger Maj-Britt Bendtsen.

Vedligeholdelse Derudover mener hun, at man skal passe på, siden ikke bliver statisk. Gør den det, vil det store arbejde, der har været med den indtil nu have været forgæves.

- Vedligeholdelse og fornyelse af siden er meget vigtig. Vi må finde en person, der kan tage hånd om siden. Og helst en

person , der har interesse for området og har tiden og lysten til at vedligeholde siden – foruden viden på demensområ-det. Det sidste er meget vigtigt, så det bli-ver skrevet på en ordentlig og læsevenlig måde, påpeger Maj-Britt Bendtsen.

Af Claus Kirkegaard

Indgang til en ny verden Der er hjælp at hente

på demenssiderne, når til-værelsen pludselig bliver ændret .

Søren Rabenhøj tager imod med et varmt smil og et fast håndtryk i huset i Bellinge i det sydlige Odense. Hans kone Lise har lige hvilet sig på sofaen i den hyggelige stue. På gulvet ligger der en yoga-madras, hvor Lise ligger, når hun hører lydbøger, som hun er blevet meget glad for. Det kniber nemlig med at læse efterhånden.

For tre år siden fik hun diagnosen demens. Det ændrede naturligvis tilværelsen radi-

kalt for ægteparret, som ellers havde set frem til at nyde deres otium som så mange andre danskere.

Efter det første chok, kom spørgsmålet om, hvor man kunne finde svar på alle de spørgsmål, som naturligt melder sig.

- Her var demenssiderne på Odense Kom-munes hjemmeside virkelig en stor hjælp. Her kunne vi finde ud af meget. Siden er bygget godt og logisk op, og det er let at finde rundt. Man får jo en bunke oplys-ninger i starten af forskellige personer. Og så er det rart, at man kan sidde stille og roligt og få styr på det hele på siden, for-tæller Søren Rabenhøj.

Søren Rabenhøj har selv været med i idé-gruppen, der skulle komme med input til ændringer i forhold til brugervenlighed og information på Odense Kommunes hjem-meside. Og det har været en kæmpe hjælp, at få øjne ude fra til at hjælpe, siger projekt-leder Michael Sorgenfri H. Pedersen. Søren har demens tæt inde på livet, i det hans hustru har fået diagnosticeret demens. Det gør at Søren er ekspert i hvilke informatio-ner fx pårørende finder relevant at kunne finde frem til på hjemmesiden, påpeger Michael Sorgenfri H. Pedersen.

Et nyt livFor Søren og Lise blev det ikke kun til at læse om demens på Odense Kommunes hjemmeside. Via deres demenskoordi-

nator fik de kontakt med Ulla Thomsen på Rådgivnings- og kontaktcenret på Kallerupvej . På den måde kom de med i Alzheimerforeningens netavis, hvor Lise var med i redaktionen, og Søren hjalp til med at opdatere hjemmesiden.

- Det er virkelig noget, vi kan bruge til noget. Dermed får vi også tankerne væk fra hverdagen, siger Søren, inden han stolt viser hjemmesiden frem.

Af Claus Kirkegaard

Læs om demens på Odense Kommunes hjemmeside: http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/Voksneaeldre/Demens.aspx

Medarbejderportal på kommunens intranet

Foto Thinkstock Print screen www.odense.dk

Det er vigtigt at medarbejderne i kommunen kan finde relevant information vedrørende demens. Informationerne er nu sam let ét sted.

Documents

SOS Demens avis.ashx