SPÆNCOM NYT

– Der ligger et stort potentiale for effek-tivisering i byggeriet, og vi skal væk fra idéen om, at bygninger har bedst af at blive bygget på byggepladserne. Det er ofte både billigere og bedre at producere så mange elementer som muligt på fabrik og så fragte dem til pladsen, siger Henrik L. Bang. Bygherrerne er klar til at udfor-dre traditionerne, og industriel tænkning handler i høj grad om at strømline proces-serne i byggeriet.

Også den øgede fokus på bæredygtighed er med til at gøre præfabrikationen inte-ressant for bygherrerne.

– Bygherrerne har ofte specifikke strate-gier og målsætninger på områder som energiforbrug, miljø og socioøkonomiske forhold, og her kan bygherrerne f.eks. væl-ge at se på bygningens termiske masse og placering af byggeriet i forhold til verdens-hjørnerne, så der spares på installationer og drift, siger Henrik L. Bang. Ved at mi-nimere installationerne gør man bygnin-gerne billigere og mere robuste. Samtidig vælger nogle bygherrer at blive mere ak-tive i forhold til deres rådgivere og stille krav om industrialisering ud fra egne mål-sætninger og for at skubbe til udviklingen.

Spæncom er ikke overraskende enig i Byg-herreforeningens konklusioner.

– Vi oplever også et større kendskab til fordelene ved præfabrikerede løsninger blandt bygherrerne inden for de store boligbyggerier, siger Spæncoms adm. di-rektør Morten Chrone. De mange fordele, der findes ved at anvende præfabrikation, mangler dog fortsat at blive kommunike-ret ud i alle kredse. F.eks. vil der være store fordele ved at benytte betonelementer, når der bygges broer m.m., da dette ge-nerer trafikanterne mindst muligt. Derfor er vi også glade for, at Bygherreforeningen arbejder for, at deres medlemmer er med til at give byggeriet et produktivitetsløft ved at øge omfanget af præfabrikation. Det vil både samfundet og aktørerne i byggeprocessen vinde på, konkluderer Morten Chrone.

Det går igen fremad for byggebran-chen, og bygherrerne er i stigende grad interesserede i industrielle præ- fabrikerede løsninger, der kan bi-drage til, at deres byggerier opføres bæredygtigt med optimeret tid og økonomi.

Bygherreforeningen oplever, at der er grøde i branchen og fokus på en højere grad af præfabrikation. De ønsker derfor at sætte fokus på mulighederne for indu-strialisering i byggeriet og de fordele, der er ved præfabrikation i byggeprocessen.

– Branchen er søgende efter, hvad de nye udviklingstendenser er inden for industri-alisering i byggeriet, siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen. Efter en pe-riode med mangel på udvikling i skyggen af krisen, er der stor tro på, at den rigtige vej er præfabrikation, og det handler om at finde strategier som svarer på de ønsker og udfordringer, som branchen og bygher-rerne står med.

Han mener, at industrialiseringen er et af svarene og skal derfor udnyttes bedre i byggeriet.

Bygherrerne klar til præfabrikation

N U M M E R 5 2 M A J 2 0 1 5

Henrik L. Bang

På den tidligere Ceres grund i hjer-tet af Aarhus vil der i de kommende år skyde en ny bydel op. I august 2015 er VIA University College klar til at byde velkommen til 430 med-arbejdere og 5.500 studerende, der vil få deres daglige gang på VIA Campus C.

VIA Campus C bliver på i alt 46.000 m2. Dermed bliver der tale om Danmarks suve-rænt største uddannelsescampus i profes-sionshøjskolesektoren, og den kommer til at være hjemsted for unge mennesker, der vil studere til bl.a. lærer, pædagog, social-rådgiver, designer og bygningskonstruktør.

Byggeriet er tegnet af arkitektfirmaet Arki-tema og koster i alt 850 millioner kroner.

VIA Campus C består af 5 bygninger i 4 til 6 etager forbundet med gangbroer. De fleste bygninger får lokale atrier, der samler him-mellyset via ovenlys. For at give facaderne et diffust spil er et billede af en himmel med skyer blevet projekteret op i stor stør-relse, så de enkelte pixels kommer frem. Dette udtryk er så overført til facadeele-menterne, der er produceret i hvid beton

med delvist frilagt overflader (Graphic Concrete) afvekslende med mindre partier beklædt med henholdsvis farvet glas og aluminium.

Bygningerne opføres dels direkte funderet og dels på en underliggende P-kælderkon-struktion.

Bag byggeriet står A. Enggaard, der både er bygherre og totalentreprenør.

A. Eng gaards byggeleder Peter Aagaard har haft mange byggedele at holde styr på i det komplekse byggeri.

– VIA Campus består af rigtig mange for-skellige elementtyper, lige fra søjler, bjæl-ker og huldæk til tribuneelementer og grafiske facader, fortæller Peter Aagaard. I Spæncom fik vi en leverandør, der kunne håndtere hele pakken, både med hensyn til projektering og levering. Det giver os en bedre styring af risikoen og leverancerne.

Peter Aagaard er tilfreds med valget af le-verandør, og mener Spæncom har levet op til forventningerne.

– Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Spæncom, som har været meget løs-ningsorienteret. Der har været flere kon-struktionsmæssige problemstillinger, hvor Spæncom har budt ind med deres viden og fundet nogle løsninger, som både vi og arkitekten har været tilfredse med. F.eks. er der på taget af den ene bygning etableret en multibane med udsigt ud over byens tage og til ARoS, Den Gamle By og Botanisk Have. Under multibanen ligger en sports-hal og for at minimere vægten og sikre den bedst mulige komfort for brugerne af multibanen og sportshallen, krævede det en stærk konstruktion. Vi var ved at regne på en stor stålkonstruktion, men så udvik-lede Spæncom i samarbejde med Niras en løsning, hvor taget blev opbygget af tæt-oplagte halve TT elementer med 2 meter lange ribbeben, forklarer Peter Aagaard. At Spæncom får tingene til at ske har fremmet den gode dialog, som har været kendeteg-net gennem hele byggeprocessen. De har også været gode til at følge op på tingene og få finishdelen klaret til alles tilfredshed.

1. august flytter medarbejdere og stude-rende ind i de nye bygninger.

Nye flotte rammer til studerende

Facade med Graphic Concrete

FOKUSPÅ…

Der er foregået en øget industrialise-ring af byggeriet, hvilket giver med-vind for betonelementer. Et produkt som de danske arkitekter er glade for at benytte i deres projekter.

Hvis antallet af producerede tons beton-elementer sættes i forhold til den sam-lede byggeaktivitet viser det, at andelen af betonelementer er blevet kraftigt øget de sidste fem år. Betonelementer er blevet det foretrukne byggemateriale i Danmark, og det understøttes nu af en miniunder-søgelse blandt danske arkitektfirmaer.

Fælles for arkitekterne er, at de ser store muligheder med betonelementer, fordi det giver dem store frihedsgrader med hensyn til konstruktionen. Ikke mindst fordi det er et enkelt og rationelt byggemateriale med en høj styrke og stabilitet og dermed et godt produkt til bærende konstruktioner.

Arkitekt Kim Utzon, Kim Utzon Arkitekter, ser også på betonelementernes mulighe-der for at skabe spændende udtryk, som en faktor der spiller ind, når materiale -valget skal foretages.

– Det mest unikke ved betonelementer er, at der åbnes op for så utrolig mange muligheder, både i udtryk og formbarhed, siger Kim Utzon. Det er let at anvende be-tonelementer og alt afhængig af opgaven, kan arkitekterne benytte skræddersyede elementer, når der skal skabes noget ”ene-stående” eller standardelementer, når der hurtigt skal en konstruktion på benene.

Bæredygtighed er oppe i tiden, og her har arkitekterne gode erfaringer med beton-elementer, både i forhold til selve mate-rialet og i forhold til elementernes lange levetid og termiske masse, når bygningen skal varmes op. Også betonelementerne brandmæssige egenskaber er der stor fo-kus på blandt arkitekterne.

Hos arkitektfirmaet Nord A/S har arkitekt Kim Flensborg gode erfaringer med beton-elementer, og i 2013 modtog han både Betonelement-Prisen og Utzon-Statuetten for plejehjemmet Enghuset i Gistrup ved Aalborg.

– Vi bruger betonelementer, fordi de rum-mer et stort potentiale. Ikke alene statisk og i forhold til brand, men fordi de giver mulighed for at udvikle forskellige byg-ningsmæssige udtryk. Samtidig gør beton-ens patineringsproces den til et spænden-de alternativ til andre byggematerialer.

Arkitekternes vurderinger af betonele-menternes egenskaber skaber naturligvis glæde hos Spæncom, der er en af de stør-ste leverandører af betonelementløsnin-ger i Danmark.

– Vi er glade for, at arkitekterne ser mulig-heder i betonelementer, og hos Spæncom har vi altid stræbt efter at være nyska-bende – både inden for produktudvikling, procesudvikling og samarbejder – således vi skaber værdi for såvel kunderne som Spæncom, siger salgschef Michael Boye.

– Vi har leveret facadeelementer til man-ge forskellige byggerier, både dem med et enkelt og stilfuld udtryk og dem med et æstetisk og kunstnerisk udtryk. Kun fanta-sien sætter grænser. Derfor er vi altid klar til at indgå i en dialog med arkitekterne, så vi kan være med til at skabe lige nøjagtig det unikke udtryk, arkitekterne ønsker og som samtidig er producerbart. Her tilbyder vi specialiserede udviklere og designere og vil naturligvis deltage og hjælpe til igen-nem hele processen, lige fra planlægnin-gen og til det færdige resultat står klar, fastslår Michael Boye.

Arkitekterne er glade for betonelementer

Kim Flensborg Kim Utzon

er udgivet af Spæncom A/SEftertryk tilladt med kildeangivelse

Spæncom A/SAkacievej 1DK-2640 Hedehusene

Spæncom A/SBorgergade 102DK-4241 Vemmelev

Spæncom A/SSoneberg 7DK-6000 Kolding

Spæncom A/SLetvadvej 37DK-9200 Aalborg SV

Tlf. (+45) 8888 8200E-mail: info@spaencom.dk

www.spaencom.dk

SPÆNCOM NYT

Boligen er et sted, hvor vi gerne vil have ro og leve uforstyrret, hvilket stiller krav til boligernes lydisola-tion, og derfor blev der gennemført en skærpelse af kravene til lydiso-lering mellem lejligheder i etage-byggeri.

Efter Spæncom har flyttet produktionen af huldæk til fabrikken i Vemmelev (læs mere herom i SpæncomNyt nr. 51), er der åbnet op for større produktion af massive dæk, der imødekommer de skærpede lyd-krav i etagebyggeri.

Spæncom ser store muligheder for pro-duktet og har allerede mange forespørgs-ler.

– Betonelementer er på grund af deres tyngde gode til at lydisolere, og jo tungere elementerne er desto bedre, fortæller salgsingeniør Jesper Graversen. Såfremt betonkonstruktionen med gulvgruppe 2 belægning skal opfylde kravene, er det nødvendigt med en fladevægt på 440 kg/m2, og dermed skal der minimum bruges et 27 cm huldæk, hvis der benyttes gulv-gruppe 2 belægning eller bedre iht. SBI anvisning 237. Dette imødekommer vi nu med de massive dæk.

– Med et 18,5 cm massivt forspændt dæk løses lydkravet, da egenvægten på et så-dant dæk er 444 kg/m2, forklarer Jesper

Graversen. Især i boligbyggeri, hvor dæk-kene typisk skal spænde under 8 meter, er dækkene velegnet. Samtidigt kan der ofte spares etagehøjde, grundet det slankere dæk.

De massive dæk har samme under- og overside som almindelige huldæk og er ekstrem fleksible med hensyn til place-ring af udsparinger, da der ikke skal tages hensyn til kanalerne, ligesom der kan til-bydes indstøbninger af eldåser, beslag til altanplader, korrugeret rør på tværs til ro-busthed og både ende- og sideudkragnin-ger. En yderligere fordel er, at de massive dæk har fortandinger i siderne, så de kan overføre skivekræfter. Men reelt er dette bare nogle af fordelene, idet der er meget få begrænsninger i forhold til at opfylde de ønsker, kunderne måtte have.

– Da det massive dæk opfylder lydkra-vet med begrænsede krav til gulvbelæg-ningen, har arkitekten et stort udvalg af disse, siger Jesper Graversen og fortæller videre, at montagefirmaet slipper for at bore drænhuller.

De massive dæk er også velegnede i bygninger, hvor der er skærpede krav til beton en, og dækket derfor skal være i mo-derat eller aggressiv miljøklasse. En helt tredje mulighed er at bruge de massive dæk som brodæk med en overbeton på.

Massive dæk klarer lydkravene