Spastikeren nr. 2 - 2011

Det kører for Mads

Petö – en langsigtet plan

Kurser med udfordringer

Forståelse for skjult handicap

s astikerenNR.2 APRIL 2011 ÅRGANG 61

I en god sags tjeneste .............................. 4

Ekstra socialrådgiver ansat ....................... 5

Viden om ................................................. 6

Ikke umuligt at få kørekort ........................ 8

Tabt arbejdsfortjeneste .......................... 10

Bedre tilsyn med handicaphjælp ............. 13

Nyt fra sekretariatet ............................... 14

Status på LOBPAs arbejde ...................... 15

Der er altid plads til en til ...................... 17

Gratis adgang til 6000 symboler ............ 21

Slip naturen løs ...................................... 29

Forståelse af skjult handicap .................. 30

Den sociale side ..................................... 32

Debat .................................................... 34

Spændende caféaften ............................ 35

CP-kontakt ............................................. 37

Med Anders i Australien ......................... 38

7 skarpe ................................................ 41

Kredsnyt ................................................ 42

spastikeren 2/2011

– god læsning!

Spastikeren ISSN 0561-5453 · Årgang 61 nr. 2/2011 • Udgivet af: Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 88 45 75,

email: [email protected], www.spastikerforeningen.dk • Redaktion: Lone Møller (ansvarshavende) · Frands Havaleschka (DJ) redaktør, Benjamin Steengaard

Rasmussen (DJ) • Annoncer: Æblehaven 49, 8362 Hørning, tlf. 86 91 46 87 • Layout: FL Reklame, tlf. 70 22 18 70 • Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf. 87 46 40

10 • Oplag: 6.000 Distribution: Post Danmark. Spastikeren udsendes gratis til foreningens medlemmer 6 gange om året. Udgives også elektronisk. Eftertryk:

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. De fremførte synspunkter står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen og Spastikerfor-

eningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale. • Spastikerforeningens protektor: H.K.H. Prinsesse Benedikte •

Forsidefoto: Mads Wiberg Sørensen • Foto: Benjamin Steengaard Rasmussen

Spastikerforeningens Ungdom (SPU) har holdt et vellykket ungdomslandsmøde. Læs mere på side 25.

18

22

26

38

3Spastikeren 2/2011

4 Spastikeren 2/2011

I en god sags tjeneste

For kort tid siden sendte DR2 udsendelsen ”I en god sags tjeneste

– De spastiske børn”. Gennem Lars Bremers gribende personlige be-

retning fik vi fortalt historien om, hvordan en stor gruppe spastiske

børn blev sendt hjemmefra, hospitaliseret og opereret i et forsøg på

kirurgisk at ”normalisere” deres defekte kroppe. Udsendelsen for-

tæller historien om et hospitalsvæsen, som burde være forbudt for

børn og et sundhedssystem, som i mangel på bedre, greb til kniven

eller andre fysiske indgreb, uden nutidens krav til dokumentation

for hverken nytte eller effekt.

Der er ingen tvivl om, at mange børn havde glæde af den be-

handling, de blev tilbudt. Men der er heller ingen tvivl om, at det en

del af disse børn blev udsat for, havde karakter af overgreb og var

stærkt traumatiserende. Og der er ej heller tvivl om, at en del af de

indgreb, der blev foretaget, var mere eller mindre eksperimentelle.

Mange voksne spastikere lever i dag med dybe ar i både sjæl og

krop oven på den behandling, de blev udsat for som børn.

Der findes imidlertid ingen sværere disciplin i denne verden,

end at bedømme fortiden. Med hvilken målestok skal vi måle og

vurdere det der foregik? Med samtidens eller nutidens?

Men historien viser, hvor vigtigt det er, at vi altid stiller spørgs-

målstegn ved det selvfølgelige. I dag opererer vi ikke tilnærmel-

sesvist i samme omfang. Til gengæld behandler vi i mindst samme

omfang med botox. Og i stigende omfang gives botoxbehandling

til meget små børn - måske uden tilstrækkelig viden om eventuelle

langtidsbivirkninger af en vedvarende behandling?

Derfor er det både godt og vigtigt, at denne historie fortælles

og viderebringes. Jeg er overbevist om, at udsendelsen åbenba-

rede en virkelighed, som kom bag på rigtig mange danskere. Det er

vigtigt, at vi genfortæller og synliggør den historie, som er mange

nulevende voksne spastikeres opvækst og rødder. Der er behov

for at dokumentere og overlevere en række konkrete livshistorier

til nye generationer – og der er helt generelt et stort behov for at

fastholde og udstille nyere dansk handicaphistorie i en eller anden

tilgængelig form.

Lone Møller

Landsformand

Tjek din bevilling af tabt arbejdsfortjeneste

Det sociale nævn har netop offentliggjort rapporten

”Praksisundersøgelse 2010. Tabt arbejdsfortjeneste”.

Og det er interessant læsning. Set fra et bruger-

perspektiv er det mest alarmerende resultat fra

undersøgelsen, at kommunerne systematisk overser,

at tabt arbejdsfortjeneste som udgangspunkt er en

løbende ydelse. Det vil sige en ydelse, som ikke må

gøres tidsbegrænset, med mindre det udtrykkeligt er

aftalt med den pågældende borger. Og det er ifølge

analysen kun sket i meget få sager. I over 90 % af sa-

gerne har kommunen derimod uretmæssigt indsat en

slutdato for ydelsen. Kommunen har lov til at have en

intern frist, hvor den mener, bevillingen skal genover-

vejes/revurderes, men der må ikke være skrevet en

”udløbsdato” ind i bevillingen.

Er du i den situation, at du får dækning for tabt

arbejdsfortjeneste, så er der al mulig grund til at

tjekke din bevilling. Er bevillingen – uden din udtryk-

kelige medvirken – givet tidsbegrænset, så kontakt

din sagsbehandler og bed om at få tidsbegrænsnin-

gen ophævet.

Vær i øvrigt også opmærksom på, at du har krav

på en afviklingsperiode på tre måneder i tilfælde af,

at den tabte arbejdsfortjeneste ophører eller bliver

reduceret. Dette er dog betinget af, at du er medlem

af en A-kasse. Ændres din bevilling således fra 37

timers arbejdsfortjeneste til 20 timer (f.eks. fordi dit

barn får plads i et dagtilbud), så har du krav på fuld

kompensation for de 37 timer i en afviklingsperiode

på tre måneder. Den regel er kun 10 % af kommuner-

ne opmærksom på, mens der i 54 % af sagerne ikke

er taget stilling hertil. Læs mere om praksisundersø-

gelsen på side 10-11.

”S I D S T E N Y TS I D S T E N Y T

Af Mogens Wiederholt, direktør

5Spastikeren 2/2011

Det har længe været et stort medlems-

ønske, at Spastikerforeningens social-

rådgivningsfunktion blev udvidet. Det

sker nu. Fra 1. marts har Spastikerfor-

eningen ansat socialrådgiver Anne-Marie

Larsen 16 timer ugentligt. Hun skal

dermed tage noget af presset på den

stigende arbejdsbyrde, som socialråd-

giver Jens Tamborg igennem længere

tid har mærket. Specielt i de senere år,

hvor den kommunale sagsbehandling

har været præget af stor usikkerhed og

presset økonomi.

Anne-Marie Larsen er en meget

rutineret socialrådgiver. Hun blev uddan-

net i 1980 og startede med at dække

hele det socialfaglige område. Siden har

hun specialiseret sig i det psyko-sociale

børneområde og handicapområdet.

Gennem årene har hun været ansat i

flere offentlige amtsforvaltninger, bl.a. i

Roskilde og København samt i kommu-

nalt regi.

I årene fra 1996-99 underviste hun

på Social- og Sundhedsskolen i Køben-

havns Amt, mens hun i en periode sam-

tidig dygtiggjorde sig på en socialfaglig

uddannelse på Aalborg Universitet.

Tovholder for ledsagerordning

I 1999 blev Anne-Marie Larsen leder af

ledsageordningen i Københavns Kom-

mune. Her blev hun ansat til at være

tovholder for den nye ordning, der

trådte i kraft året før. Hele opgaven med

at visitere brugere og ansætte ledsagere

skulle implementeres i de fire nyopret-

tede handicapcentre. Da Anne-Marie

Larsen havde løst den opgave, fortsatte

hun som sagsbehandler og konsulent

for familier med handicappede børn,

hvor hun samtidig arbejdede med at

sikre brugerindflydelse for borgere med

handicap.

I de sidste halvandet år har hun

arbejdet som socialrådgiver i Dansk

Handicap Forbund og har således stort

kendskab til netop vores område.

Udvidet telefonrådgivning

Anne-Marie Larsens opgave i Spastiker-

foreningen bliver at dække den stigende

interesse for råd og vejledning i med-

lemskredsen. Det sker bl.a. ved at udvi-

de åbningstiden for Spastikerforeningens

telefonrådgivning. Anne-Marie Larsen

vil fremover kunne træffes mandag kl.

10.30 - 12.00 og onsdag kl. 9.30 -12.00

på tlf. 38 88 45 95. Socialrådgiver Jens

Tamborg og psykolog Klaus Christensen

fortsætter uændret deres rådgivningstid

tirsdag kl. 15-18 og torsdag kl.9-12,

ligeledes på tlf. 38 88 45 95. ●

Spastikerforeningen har ansat en ekstra

socialrådgiverDet stigende pres på rådgivningsteamet betyder, at foreningen nu udvider telefon-rådgivningen. Fremover tilbydes medlemmerne socialrådgivning fire gange om ugen og psykologisk rådgivning to gange ugentligt.

Af Frands Havaleschka

Med socialrådgiver Anne-Marie Larsens ansættelse siden starten af marts kan Spastiker-foreningen nu tilbyde telefonrådgivning mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.


Dansk Flygtningehjælp, SOS børnebyerne, Læger Uden Grænser

og sidste år Børnecancerfonden er blot nogle af de organisati-

oner, der i de seneste år har nydt godt af tillægsværdien på 50

øre på årets velgørenhedsmærke. Ja, i år 2000 var det faktisk

Spastikerforeningen, der blev begunstiget, og i år er det så

Gigtforeningens tur. Det betyder, at 50 øre pr. solgt velgøren-

hedsfrimærke ubeskåret går til Gigtforeningens arbejde til gavn

for de ca. 700.000, der i Danmark lider af en eller flere af de

mere end 200 forskellige typer gigtsygdomme, hvoraf slidgigt

og leddegigt er de to mest almindelige. Det svarer til, at hver

8. person har gigt, hvilket gør det til den mest almindelige kro-

niske sygdom. Gigtforeningen har 75.000 medlemmer.

Der var fin stemning, lækre pindemadder og forfriskninger,

da Rejsefonden for Voksne Spastikere markerede sit 50 års

jubilæum med en velbesøgt reception i dagcentrets lokaler

i Valby den 16. marts. Mange deltagere og hjælpere fra tid-

ligere rejser var mødt frem for at fejre jubilæet og udveksle

nostalgiske minder. Også tidligere bestyrelsesmedlemmer

var samlet. Og det var rejsefondens formand siden 2000,

Kaare Knudsen, glad for. Han benyttede lejligheden til at

takke de fremmødte og alle de mange, der gennem årene

har støttet Rejsefondens aktiviteter. I anledning af den

runde dag havde han også fabrikeret et jubilæumsskrift, der

viden OM

50 år med Rejsefonden

Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt skal i de

kommende tre år repræsentere Danske Handicaporganisationer

(DH) i Det Centrale Handicapråd. Her har DH i alt fem pladser,

hvor de fire øvrige besættes af ADHD-foreningen, Hjernesa-

gen, Dansk Blindesamfund og DH’s formand Stig Langvad.

Derudover består rådet af yderligere 11 medlemmer, bl.a.

repræsentanter fra KL, Danske Regioner, Boligselskabernes

Landsforening, LO, DA og Danmarks Pædagogiske Universitet.

Yderligere to samt en formand udpeges af socialministeren.

Socialministeriet og Institut for Menneskerettigheder deltager i

møderne som observatører.

- Det Centrale Handicapråd er en utrolig vigtig platform for

DH’s handicappolitiske arbejde. Samtidig er det en uvurderlig

informationskilde, et vigtigt netværk og – selv om det er et DH-

mandat – selvfølgelig også en god mulighed for at få markeret

væsentlige synspunkter for Spastikerforeningen, siger Mogens

Wiederholt, der mener, at det falder godt i tråd med hoved-

bestyrelsens beslutning om at skabe mere synlighed omkring

spastikeres vilkår og behov.

Elizabeth Bergmann Burns, kreativ kommunikatør og mor til et

CP-barn, tiltrådte ved årsskiftet jobbet som kommunikations-

chef hos Danske Handicaporganisationer, DH. Hun er uddannet

cand.scient.pol. og kommer fra en stilling som kommunikati-

onschef i Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.

Hun har tidligere været ansat hos Vilhelm Lauritz Arkitekter og

i DR Byen.

Vigtig plads i Det Centrale Handicapråd

Ny kommunikationschef i DH

Det er titlen på en ny film, som Spastikerforeningens

Ungdom har skabt i samarbejde med en række kreative

mediefolk på Egmont Højskolen. Filmen er sammensat af

seks små film-spot, der hver især tager velkendte dag-

ligdagsemner op, set ud fra en spastikers briller. De små

film giver et godt indtryk af nogle af de problemstillinger,

der opstår, når man er anderledes og har svært ved at

komme til orde. Filmen fra Spastikerforeningens Ung-

dom er en øjenåbner for alle. Du kan få en lille forsmag

på herlighederne på Spastikerforeningens hjemmeside:

www.spastikerforeningen.dk

Filmen koster 75,- kr. plus forsen-

delse og kan bestilles ved henven-

delse til sekretariatet på tlf. 38

88 45 75 eller via CP-shoppen på

foreningens hjemmeside.

- Oplysninger til Borgerne om Spastikere

delse og kan bestilles ved henven-

Gigtforeningen på mærkerne

OBS

7Spastikeren 2/2011

Alle unge med handicap tilbydes fremover seksualvejled-

ning. Det er Sammenslutningen af Unge Med Handicap

(SUMH), der har taget initiativet indtil videre som et forsøg,

der udspringer af projekt ’Seksualpolitik på specialskoler’.

Seksualvejledningen vil blive varetaget af projektmedarbej-

der Kim Steimle Rasmussen, som er uddannet pædagog og

seksualvejleder. Vejledningen, der er anonym, er åben for

telefonisk henvendelse hver tirsdag kl. 15-18 på tlf. 36 38

85 64. Det er også muligt at få vejledning på mail ved at

skrive til [email protected]

seksualvejledning

fortalte om tiden

fra den gode idé

i 1961 og til i

dag, hvor verden,

mulighederne og

omkostningerne

ser noget ander-

ledes ud. Men

bestyrelsen har

mod på at arran-

gere ferierejser

også i fremtiden.

Ny formand i FTA

AnonymseksualvejledningAnonymseksualvejledning

PTU’s formand Holger Kallehauge har netop afløst Stig Langvad

på formandsposten i Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA).

Foreningen blev stiftet i 2003 af Danske Handicaporganisatio-

ner sammen med de to turistorganisationer VisitDenmark og

Horesta. FTA’s hovedopgave er at drive Mærkeordningen for

Tilgængelighed, som er en anerkendt kvalitetsmærkeordning,

der giver pålidelig forbrugerinformation om tilgængeligheden

til bygninger med offentlig adgang. Det sker på hjemmesiden:

www.godadgang.dk. Som ekstra fokus i 2011 sætter FTA ind

med informationskampagner samt undersøgelse af tilgænge-

ligheden i flere bygninger, bl.a. landets kirker, og et udvalgt

geografisk område, nemlig Bornholm.

Rejsefondens formand Kaare Knudsen bød velkommen til jubilæumsreception.


Hvad gør man, når man gerne vil have

et kørekort, men har et handicap, der

tilsyneladende diskvalificerer en som

bilist? Opgiver på forhånd, vil mange

sikkert svare.

- Men det er der slet ingen grund

til, understreger Britt Jars, der er afde-

lingsleder i PTU Handicapbiler.

Hun står i spidsen for afdelingen,

der ikke kun er forbeholdt PTU’s egne

medlemmer, men et sted, hvor alle kan

henvende sig for at få afklaret fremtiden

som bilist. Her har man samtidig mulig-

hed for at få den praktiske og teoretiske

undervisning til at erhverve et kørekort.

Går man i de tanker, er det en god

idé at søge råd og vejledning hos PTU

Handicapbiler eller såfremt gangfunk-

tionen er væsentligt nedsat at søge om

støtte til bil og kørekort i kommunen

og via dem eventuelt blive henvist til

test hos PTU. Sker det, bliver man kort

tid efter indkaldt til en samtale med

en af PTU’s bilkonsulenter, der alle er

uddannede fysioterapeuter. De afdæk-

ker personens handicap, baggrund og

behov og foretager desuden forskellige

målinger og tests af den fysiske styrke i

bl.a. arme og ben.

I mange tilfælde er der behov for

en speciel bilindretning. Det kan være alt

lige fra automatgear eller en ekstra let

servostyring og bremsefunktion til opti-

mering af forskellige betjeningsknapper,

f.eks. ved at flytte venstresidede betje-

ningsenheder ud til højre for rattet. Stort

set alt kan lade sig gøre takket være den

teknologiske udvikling på området.

Første test på lukket bane

Personens muligheder for at erhverve et

kørekort med den foreslåede bilindret-

ning bliver derefter testet på en lukket

bane. Efter en køretur udarbejdes der et

testskema, som sendes til Rigspolitiet.

I dette regi er det bilinspektøren, der

gennemgår testrapporten og vurderer

mulighederne. I enkelte tilfælde kan

bilinspektøren træffe en administrativ

afgørelse om indretningen, men i langt

de fleste tilfælde indkaldes personen til

en vejledende, helbredsmæssig køretest,

hvor man kommer ud at køre med en

prøvesagkyndig, igen på en lukket bane.

- Stort set alle får derefter lov til

at starte på den praktiske undervisning

ude i trafikken, understreger Britt Jars,

der vurderer, at eleven som regel skal

have 10-20 køretimer, og nogle gange

væsentligt flere, før det endeligt kan

besluttes, om man er egnet til at få

kørekort.

De første køretimer bruges til at

få gjort eleven tryg ved køretøjet og de

forskellige betjeningsenheder. Samtidig

trænes koordinationen i arme og ben.

- Det obligatoriske timetal for prak-

tisk kørsel er 16, men erfaringen viser,

Når Mads Wiberg Sørensen skal passe sin uddannelse, sin træning og sin interesse som musiker, spiller bilen en væsentlig rolle.Af Frands Havaleschka

– heller ikke at få kørekortIntet er umuligt

Jeg brugte flere køretimer på bare

at sidde i bilen og blive dus

med funktionerne.

”

Efter et langt forløb fik Mads Wiberg Sørensen

sit kørekort, som har gjort dagligdagen meget

lettere og mere indholdsrig.

9Spastikeren 2/2011

at vores elever skal op på 25-80 timer,

før de er parat til en køreprøve, siger

Britt Jars.

Men en sjælden gang kan den

praktiske del godt ende med over 100

køretimer.

Sideløbende gennemgår eleverne

den teoretiske del. Det foregår i ro-

lige omgivelser på små hold med 5-8

deltagere. De øvrige obligatoriske ting,

kørsel på glatbane og manøvrebane

samt førstehjælpskursus er også en del

af pakken. For sidstnævnte er det vigtigt

at slå fast, at selv om man rent fysisk

ikke er i stand til at lave genoplivnings-

forsøg og andre former for førstehjælp,

så mener politiet, at det i disse tilfælde

er nok, at man lærer metoderne og kan

vejlede andre.

Tryghed i trafikken

- Du skal nok overleve at en kedel vand

koger tør, men i trafikken kan en alvorlig

fejl ende med døden, derfor gælder det

om at skabe en sikkerhed og tryghed i

trafikken både for eleven og for alle de

andre trafikanter, understreger Britt Jars.

Hvis man jævnligt går ind i dørkar-

mens højre side og har svært ved at gøre

mange ting på en gang, så har man nok

heller ikke de store chancer i trafikken.

Mange lærer også at kompensere for

problemer ved rutinemæssigt at bruge

forskellige værktøjer.

- Det kan imidlertid være et stort

problem i trafikken, for her skal du være

i stand til spontant at handle på de ting,

der sker lige her og nu. Selv om du er

veluddannet, er det altså ikke ensbety-

dende med, at du er i stand til at tage

kørekort, tilføjer Britt Jars.

Hun understreger, at eventuelle

kognitive vanskeligheder ikke må være

ret store, hvis det skal lykkes at opnå

kørekort.

Man skal ikke give op

Et godt, frisk eksempel er 24-årige Mads

Wiberg Sørensen, der har cerebral pa-

rese. Han er fysisk stærk, takket være en

intensiv træningsindsats, men har lettere

kognitive problemer. Således kneb det

for ham i starten at få et køremæssigt

overblik og samtidig styr på vinduesvi-

skere, blinklys og alle de andre betje-

ningsknapper.

- Jeg brugte flere køretimer på bare

at sidde i bilen og blive dus med funk-

tionerne, fortæller Mads, som mange

sikkert kender fra Spastikerforeningens

informatørkorps.

- Og faktisk var min kørelærer ved

at smide håndklædet i ringen efter de

første knap 80 køretimer, indrømmer

han.

Men så kom der for alvor hul på

bylden. Ved at køre flere gange om ugen

fik han opøvet en vis rutine i de forskel-

lige manøvrer, og efter 1½ års indsats

og 119 køretimer stod han med sit nye

kørekort i hånden. Bl.a. tog han teori-

prøven i første forsøg og den praktiske

køreprøve i andet forsøg.

I forløbet gjorde Mads sig nogle

vigtige erfaringer, som Britt Jars godt kan

nikke genkendende til.

- Jeg havde simpelthen gang i

for mange ting. Jeg var lige startet på

pædagogseminariet og var også i gang

med nogle test-programmer på Elsass

Centret, og det var nok for meget på en

gang, indrømmer Mads, der i stedet rå-

der folk til at sætte sig nogle delmål og

koncentrere sig om én ting ad gangen.

30.000 km uden en skramme

De fleste personer med handicap får

udstedt kørekortet for en 1-årig, 2-årig

eller 5-årig periode, alt afhængig af han-

dicappets sandsynlighed for forværring.

I Mads’ tilfælde gælder kørekortet i fem

år, inden han skal have det fornyet. Det

kræver ikke de store armbevægelser, blot

et nyt, godkendt helbredstjek hos sin

læge.

Mads Wiberg Sørensen har nu haft

kørekort i godt to år og sin egen bil, en

Hyundai I10, i halvandet år. I den for-

løbne tid er det blevet til ca. 30.000 km.

på landevejene - uden buler og uheld af

nogen art. Bilen giver ham en stor frihed

til at komme rundt omkring og således

passe sit pædagogstudie, sin træning og

ikke mindst sine fritidsinteresser, hvoraf

musikken som bassist i et udøvende

rockband spiller en væsentlig rolle. ●

Hvis du har et handicap, der begrænser dine muligheder væsentligt, så kan du søge om støtte til handicapbil ifølge Servicelovens §114.Bevillingen kan gives på baggrund af erhverv, uddannelse eller forbedret trivsel eller en kombination.Kan du få bevilliget handicapbil, er du også berettiget til at få støtte til kørekort. Det er ens hjemkommune, der bevilger støtten. Du og din kommune kan få råd-givning til dette via PTU-Handicapbiler.I de senere år har færre fået støtte til bil. Hvis du selv betaler dit kørekort og din bil, er der ingen bevillingsmæssige forhindringer.PTU er blot en af flere aktører på det specialiserede område, der bl.a. omfatter vejledning, biltilpasning og afprøvning. PTU har hovedafdeling i Rødovre og en mindre afdeling i Århus.Vil du vide mere, så kontakt afdelingsleder Britt Jars, PTU, tlf. 36 73 90 30 eller læs mere på hjemmesiden: www.ptu.dk/handicapbiler

KORT OM HANDICAPBILER

Afdelingsleder Britt Jars og hendes kolleger sikrer et kompetent forløb fra start til slut.


Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelseKommunerne administrerer reglerne om tabt arbejdsfortjeneste, som vinden blæser, viser ny praksisundersøgelse.

Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen

Det sociale nævn skal, sammen med Ankestyrelsen, overvåge

og kontrollere, at kommunerne administrerer den sociale

lovgivning efter reglerne. Som led i den overvågning har Det

sociale nævn (i Region Sjælland) netop offentliggjort en inte-

ressant analyse af kommunernes administration af reglerne

om tabt arbejdsfortjeneste: ”Praksisundersøgelse 2010. Tabt

arbejdsfortjeneste”.

Interessant, eller snarere fortvivlende, fordi analysen viser,

at kommunerne tilsyneladende administrerer reglerne, som

vinden blæser. Det sociale nævn konkluderer således helt ge-

nerelt, at der i 45 % af de undersøgte sager ikke var grundlag

for at bevilge tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunerne ser stort på, at tabt arbejdsfortjeneste

er en løbende ydelse

Set fra et brugerperspektiv er det mest alarmerende resultat

fra undersøgelsen, at kommunerne systematisk overser, at tabt

arbejdsfortjeneste som udgangspunkt er en løbende ydelse.

Det vil sige en ydelse, som ikke må gøres tidsbegrænset, med

mindre det udtrykkeligt er aftalt med den pågældende borger.

Og det er ifølge analysen kun sket i meget få sager. I over 90

% af sagerne har kommunen derimod uretmæssigt indsat en

slutdato for ydelsen. Kommunen har lov til at have en intern

frist, hvor de mener, bevillingen skal genovervejes/revurderes,

men der må ikke være skrevet en ”udløbsdato” ind i bevillin-

gen.

Er man i den situation, at man får dækning for tabt ar-

bejdsfortjeneste, så er der al mulig grund til at tjekke sin bevil-

ling. Er bevillingen – uden din udtrykkelige medvirken – givet

tidsbegrænset, så kontakt din sagsbehandler og bed om at få

tidsbegrænsningen ophævet.

Vær i øvrigt også opmærksom på, at du har krav på en

Det er i sig selv dybt

bekymrende, at den kommunale sagsbehandling

har en fejl-procent på 45.

”- Det er dybt frustrerende, hvis dårlig sagsbehandling og fejladministration i kommunerne er årsag til lovændringer, mener Mogens Wiederholt.

11Spastikeren 2/2011

afviklingsperiode på tre måneder i tilfælde af, at den tabte

arbejdsfortjeneste ophører eller bliver reduceret. Ændres din

bevilling således fra 37 timers arbejdsfortjeneste til 20 timer

(f.eks. fordi dit barn får plads i et dagtilbud), så har du krav på

fuld kompensation for de 37 timer i en afviklingsperiode på tre

måneder. Den regel er kun 10 % af kommunerne opmærksom

på, mens der i 54 % af sagerne ikke er taget stilling hertil.

Det viser undersøgelsen også

Praksisundersøgelsen viser i øvrigt også, at 30 % af bevillin-

gerne er på fuld tid, mens 47 % er på mindre end 37 timer. De

resterende 23 % er uoplyst.

Kommunen har mulighed for at foretage fradrag for

sparede udgifter – dvs. fradrag for udgifter, som familien skulle

have afholdt, hvis de ikke havde modtaget tabt arbejdsfortje-

neste. Det gør kommunerne kun i 5 % af sagerne.

Samtidig viser undersøgelsen, at kommunerne fortsat er

for dårlige til at give skriftlige og klare afgørelser. 17 % af af-

gørelserne er ikke givet som en skriftlig afgørelse til borgeren,

mens 34 % af afgørelserne er formuleret på en måde, så der

kan være tvivl om indholdet i afgørelsen.

Ingen har interesse i at reglerne ikke overholdes

Som nævnt konkluderer Det sociale nævn, at op mod halvdelen

af afgørelserne er forkerte. Efter nævnets opfattelse er en me-

get stor del af de børn, som udløser den tabte arbejdsfortjene-

ste, slet ikke omfattet af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste.

Det er i sig selv dybt bekymrende, at den kommunale

sagsbehandling har en fejlprocent på 45. Undersøgelsen viser

med andre ord, at op mod halvdelen af de bevillinger, der er

givet, er givet på et forkert grundlag. Undersøgelsen indehol-

der kun sager, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste. I

princippet kan man derfor ikke afvise, at der fejlagtigt er givet

afslag på et tilsvarende antal sager.

Bekymrende beslutning

Set i lyset af de ulykkelige forringelser der netop er gennemført

af ordningen om tabt arbejdsfortjeneste (hvor ordningen er

ændret fra krone-til-krone kompensation, til en fast kompen-

sation på 19.600,- uanset førløn), så er det selvfølgelig dybt

bekymrende, at der sås mistanke om, at ordninger er misadmi-

nistreret med den konsekvens, at udgifterne til ordningen bliver

langt højere end tiltænkt. Hvis den udgiftsstigning til ordnin-

gen, som begrundede forringelsen af ordningen, i virkeligheden

skyldes dårlig sagsbehandling og fejladministration i kommu-

nerne, så er det jo dybt, dybt frustrerende.

Det vil vi i Spastikerforeningen selvfølgelig gøre de rele-

vante myndigheder opmærksom på. ●

LOBPA afholder generalforsamling den 28. maj 2011 – kl. 12–17

Programmet indeholder: Frokost Dagsorden iht. vedtægterne Workshops Speeddating Gode tilbud til både borgere og hjælpere Kagebuffet og socialt samvær

Indbydelse udsendes til alle LOBPAs medlemmer i løbet af marts måned

Kom og få indflydelse på din organisationVel mødt på Trinity Hotel & Conference Centre, Fredericia

LOBPA er en medlemsorganisation for alle med en BPA ordning.

Vi arbejder for at sikre fuld selvbestemmelse og autonomi i BPA ordningerne, og at lovgivningen tilpasses vores situation og ikke forringer vores vilkår som arbejdsgivere og arbejdsledere.

LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og demokratisk fællesskab.

LOBPA tilbyder desuden at varetage din arbejdsgiverfunktion på nonprofit grundlag. Vi sikrer, at hjælper-ne opnår overenskomstmæssig løn og optimale arbejdsvilkår.

LOBPA udspringer af og arbejder tæt sammen med handicaporganisationerne.

Bliv medlem på www.lobpa.dk • Ring til os på 70 12 30 12

Pinex® (paracetamol). Anvendes ved svage smerter. Virker febernedsættende. Kan anvendes ved graviditet og amning. Dosering: Voksne: ½-1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g i døgnet. Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Kontraindikation: Svær leverinsu�ciens. Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne. Forekomne bivirkninger er urticaria og forøget levertransaminase. Følg vejledningen på pakningen eller lægens anvisning. Bemærk: Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Man bør være opmærksom på samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, især til børn. Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Pakninger og priser Juni. 2010 (excl. recepturgebyr): Tabletter á 500 mg 10 stk. i blisterpakning: 14,55 kr. og 20 stk. i blisterpakning: 21,35 kr., 50 stk. i plastboks: 30,90 kr., 100 stk.: 35,00 kr., 200 stk.: 65,10 kr., 300 stk.: 92,75 kr. Brusetabletter á 500 mg 20 stk. i blisterpakning: 26,00 kr. og 60 stk. i blisterpakning: 62,15 kr. Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 26,05 kr. og 200 ml: 46,20 kr. Pinex Junior Suppositorier á 125 mg 10 stk.: 30,25 kr., á 250 mg 10 stk.: 30,25 kr., Pinex Suppositorier á 500 mg 10 stk.: 30,90 kr., á 1 g 10 stk.: 31,95 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddel¬styrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk.


Bedre tilsyn af

privat handicaphjælpBPA-brugerne skal ikke frygte, at de mister deres ordning. Håndteringen skal bare være mere åben og gennemsigtig, og så skal kommunernes tilsyn bringes aktivt i spil, fastslår socialministeren.

Af Frands Havaleschka

Kommunerne kan meget mere end de

tror, når det gælder tilsyn med BPA-

ordningen (Borgerstyret Personlig

Assistance). Det fastslog socialminister

Benedikte Kiær (K), da hun 10. februar

var kaldt i åbent samråd af Folketingets

Socialudvalg. Her opfordrede hun kom-

munerne til at holde bedre øje med, om

tilskuddet bruges efter hensigten, så

borgeren får, hvad der betales for. Sam-

tidig lagde hun op til, at kommunerne

udvider tilsynet, hvis de har mistanke

om problematisk adfærd.

Benedikte Kiær henviste i den

forbindelse til lovgivningens § 16, der

netop blev indført for at give kommuner-

ne hjemmel til at kræve tilbagebetaling,

hvis der forekommer ulovlige uregel-

mæssigheder.

Hvad gør vi nu?

Det var SF’s Anne Baastrup, der havde

bedt om samrådet efter afsløringerne

i TV2’s program ”Operation X” i januar,

der udstillede firmaet HandiHelp for at

svindle med offentlige midler. Sammen

med det øvrige socialudvalg ønsker hun

at sikre borgerne kvalitet og tryghed og

samtidig et svar på det simple spørgs-

mål: Hvad gør vi nu?

Ifølge socialministerens redegørelse

vil hun nu afvente en tilbagemelding fra

de involverede parter bag BPA’en, heri-

blandt Danske Handicaporganisationer,

inden hun vil foretage sig noget yderli-

gere. En lovændring skal man dog ikke

forvente. Socialministeren gav udtryk for,

at det handler om at bevare selvbestem-

melsen og ikke lave en ny lovgivning på

baggrund af et enkelt dårligt eksempel.

- Ordningen er til for brugernes

bedste, og det bliver der ikke lavet om

på, understregede Benedikte Kiær, der

samtidig fastslog, at en kommunalise-

ring af administrationen heller ikke er en

del af løsningen.

Problematisk med certificering

I det åbne samråd redegjorde Benedikte

Kiær også for hendes holdning til at ind-

føre en godkendelsesordning for private

aktører med udgangspunkt i godkendel-

sesreglerne på området for personlig og

praktisk hjælp, som Københavns Kom-

mune har foreslået socialministeren.

Benedikte Kiær vurderede, at

en godkendelsesordning kan blive en

overordentlig krævende manøvre, som

hun frygtede ville give endnu længere

ventetid for borgerne. Samtidig kunne

en sådan certificeringsmodel også være

problematisk, fordi den kunne fremme

bestemte store virksomheder, der

efterfølgende – når de havde fået det

blå stempel - kunne være kreative med

bogføringen.

Et forslag om at brugeren skulle

godkende den private aktørs regning til

kommunen, herunder forbrug af hjæl-

pertimer, vikar m.v., inden den

bliver sendt videre til kom-

munal betaling, medførte

bl.a. en appel fra Lise

von Seelen (S) om

at stille et retssik-

kerhedskrav for

BPA-brugeren. Der

kommer nemlig

hurtigt et afhængighedsforhold mel-

lem bruger og hjælper, der kan gøre det

svært for brugeren at opponere imod

forskellige uregelmæssigheder.

Folketingspolitikerne bordet rundt

var generelt enige om, at mere bureau-

krati ikke var at foretrække, men at der

derimod skulle stilles større grundlæggen-

de krav om åbenhed og gennemsigtighed

til disse firmaer. I bund og grund handler

det om at sikre borgerne kvalitet og tryg-

hed. Det kunne alle skrive under på. ●

I Danmark er der mellem 2.200 og 2.500 borgere med BPA efter Servicelovens § 95 og § 96, hvoraf langt de fleste administre-rer ordningen selv.

FAKTA

Socialminister Benedikte Kiær indrømmer, at

BPA-ordningen har givet en masse politiske

udfordringer. Foto: Steen Evald.

Ordningen er til for brugernes bedste, og det bliver der ikke

lavet om på.”


Ledige uger på SamsøIgen i år har der været stor interesse for at leje Spastiker-

foreningens sommerhus på Samsø, men der er stadig gode

muligheder for at leje huset.

Prisen for medlemmer er blot kr. 4.500,- pr. uge i højsæ-

sonen. Prisen inkluderer obligatorisk slutrengøring, mens elfor-

bruget betales særskilt efter gældende takster. Huset udlejes

fra lørdag til lørdag. Flere oplysninger om ledige uger, priser og

booking kan fås ved henvendelse til sekretariatet på tlf. 38 88

45 75 eller på hjemmesiden www.spastikerforeningen.dk

Hovedbestyrelsen samlesÅrets første ordinære hovedbestyrelsesmøde finder sted i

Spastikernes Hus, lørdag den 30. april kl.10.00-16.00 med

dagsorden ifølge vedtægterne.

Husk at meddele adresseflytningTænk også på Spastikerforeningen, når du skifter adresse.

Hvert år bruger foreningen en masse spildte kræfter og mange

penge på at udsende medlemsblad og andre vigtige ting til

personer på forkerte adresser. Og det er ærgerligt. Ikke mindst

set i lyset af de stigende portopriser og de generelt pressede

budgetter. Derfor skal vi endnu en gang opfordre til, at du også

sender en flyttemeddelelse til Spastikerforeningens sekretariat,

når du skifter adresse. Skriv, mail eller ring til:

Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg,

e-mail: [email protected] - telefon 38 88 45 75

På forhånd tak for hjælpen.

fra sekretariatet

personer på forkerte adresser. Og det er ærgerligt. Ikke mindst personer på forkerte adresser. Og det er ærgerligt. Ikke mindst

Illust

rati

on: J

oh

nny

Jagw

ani


Gennem dialog kan vi blive endnu bedreLOBPA vil samle de private firmaer, der tilbyder servi-ces indenfor BPA. Målet er at skabe et fælles kodeks.

Af Janne Sander, formand for LOBPA

Det er nu to år siden, at LOBPA (Lands-

organisationen Borgerstyret Personlig

Assistance) blev søsat i et samarbejde

mellem handicaporganisationerne.

Spastikerforeningen har hele vejen været

en aktiv del af samarbejdet og har ikke

alene leveret et kompetent medlem til

bestyrelsen gennem Jørgen Knudsen fra

Skive, men også på anden vis bakket op

om foreningen.

LOBPA er først og fremmest en med-

lemsorganisation, der har til formål at

samle alle landets borgere med en BPA-

ordning. Vi ønsker at sikre, at hjælperord-

ningerne, der er kaldt den danske social-

politiske kronjuvel, fortsat har som formål

at give de borgere med størst hjælpebe-

hov mulighed for selv at ansætte deres

hjælpere og dermed selv bestemme, på

hvilken måde livet skal leves.

At forvalte en BPA stiller imidlertid

store krav. Man skal faktisk kunne hånd-

tere en række vanskelige problemstil-

linger, for det er et stort ansvar at være

LOBPAs formand Janne Sander gør status efter de første to år som aktør i det hajfyldte farvand omkring BPA.

arbejdsgiver og eller arbejdsleder for et

team af medarbejdere. Derfor er det ikke

nok at have mod og lyst til at påtage sig

opgaven, man skal også være indstillet

på at udføre en række konkrete opgaver

efter nogle særlige regelsæt.

LOBPA har som ambition at med-

virke positivt til den læreproces. Vi har

derfor som noget af det første oprettet

et mentorkorps bestående af erfarne

folk, der kender til opgaven, og som er

villige til at lære fra sig og yde rådgivning

til både nytilkomne BPA’ere og andre, der

måtte løbe ind i problemstillinger, de har

behov for at vende med en i fortrolighed.

Erfaringer skal deles

Vi vil gerne udbygge vores virke med erfa-

grupper rundt om i landet. Det kræver,

at medlemmerne melder sig på banen

og tilbyder at være med. Et af de krav,

der stilles til alle med en BPA er, at man

skal udføre såkaldte MUS-samtaler med

sine ansatte hjælpere. Arbejdspladsen,

altså ens private hjem, skal gennemgås

ud fra arbejdsmiljøreglerne, og mange

vil også have behov for at få en gen-

nemgang af de hjælpemidler, man har

til rådighed med henblik på at sikre, at

de ansatte medarbejdere får så gode

arbejdsbetingelser som muligt. Nogle vil

have behov for særligt tilrettelagte kurser

f.eks. i førstehjælp, køreteknik, løftetek-

nik eller psykisk arbejdsmiljø. LOBPA vil

gerne løfte disse mange opgaver. Vi kan

ikke det hele på en gang, men vi arbejder

hårdt på at nå målet.

For de BPA-borgere, der ikke selv

ønsker at være arbejdsgivere, tilbyder

LOBPA desuden at varetage også denne

opgave, dog således at borgeren selv

fortsat er arbejdsleder. Vi kan sørge for

alt det formelle omkring ansættelsesfor-

holdet, udbetale løn, syge- og barsels-

penge, og vi kan sikre, at hjælperne

omfattes af en overenskomst.

Politisk arbejder LOBPA på den

måde, at vi gennem konstant dialog for-

søger at påvirke politikerne, så lovgivnin-

gen dels bliver udformet i overensstem-

melse med den praksis, vi ønsker, og dels

bliver overholdt ude i kommunerne, når

den skal udmøntes. Vi har også et nært

samarbejde med KL og de faglige orga-

nisationer, fordi vi ved, at BPA-området

kræver et godt og tillidsfuldt samspil af

en række instanser for at fungere bedst

muligt.

Blåstempling af seriøse firmaer

LOBPA har netop taget initiativ til at

samle de private firmaer, der tilbyder ser-

vices indenfor BPA området. Vores mål er

at få skabt et fælles kodeks for, hvordan

vi agerer på markedet og forholder os

til hinanden, hvordan vi sikrer, at kom-

munerne får sikkerhed for, at firmaerne

leverer en korrekt ydelse og har gennem-

skuelighed. Og frem for alt, at vi får en

slags blåstempling af de seriøse firmaer,

så borgeren har mulighed for at træffe et

frit valg uden unødig risiko for at komme

galt af sted. Samarbejdet vil muligvis

ende med et egentlig branchefællesskab,

hvor vi bl.a. vil kunne indgå aftale om, at

alle tiltræder handicaphjælperoverens-

komsten.

LOBPA afholder sin 3. generalfor-

samling den 28. maj i Fredericia. Vi håber

på, at flest mulige af vores snart 500

medlemmer vil tilmelde sig og møde op

for at medvirke til, at LOBPA fortsat ud-

vikler sig og fastholder sin position som

talerør for alle borgere med en BPA. Læs

mere på vores hjemmeside www.lobpa.dk,

hvor du også finder vores jobtavle. ●

”Vi vil gerne udbygge

vores virke med erfa-grupper rundt om i landet.


Der er altid plads til en til i Spastikerforenin-gen, og nu kan du vinde præmier, hvis du skaffer nye medlemmer.

Spastikerforeningen starter nu en kampagne for at få fle-re nye medlemmer, der kan nyde godt af de mange tilbud om kurser, rådgivning, information, lokale arrangementer, ferieophold og meget andet som foreningen tilbyder.

Som medlem er du en god ambassadør, og hvis du kender andre, der vil være medlem af Spastikerforeningen, og din anbefaling resulterer i et nyt medlemskab, så deltager du i lodtrækningen om en masse præmier.

Præmierne er blandt andet hotelophold på Hotel Scandic, en Bodum Picnic grill, vin, en vinprop skabt af kunstneren Leif Sylvester, billetter til Grøn Koncert m.m.

Præmierne udloddes ved årets afslutning, hvor der træk-kes lod.

Skaf nye medlemmerog vind...

SÅDAN GØR DU:

Kender du en, der gerne vil melde sig

ind, så kan du enten få vedkommende

til at nævne dit navn og adresse i for-

bindelse med tilmeldingen eller du kan

melde vedkommende ind!

For hver person du skaffer som med-

lem, får du et lod til lodtrækningen om

de fine præmier. Et medlemskab tæller

først, når vedkommende har betalt sit

kontingent. Nye medlemmer kan natur-

ligvis også være med i lodtrækningen,

når de skaffer et nyt medlem.

Spastikerforeningens styrke ligger i dit

medlemskab. Jo flere vi er, desto større

tyngde får vi i den brede offentlighed.

kes lod.

Spastikeren 2/2011 Spastikeren 2/2011


En langsigtet plan for barnetPetö lyder som et sofistikeret kuglespil for ældre mænd, men er en metode, der er skabt til at udvikle børn med cerebral parese via ergoterapi, fysioterapi og pædagogik. Metoden er ikke så udbredt i Danmark – endnu.

Af Benjamin Steengaard Rasmussen

I Sverige findes der Petö-institutioner, og i oprindelses-

landet Ungarn er Petö lige så almindeligt som gullasch.

Men i Danmark er den særlige læringsmetode til børn med

cerebral parese ikke slået helt igennem endnu – men måske

er det på vej.

I Glostrup vest for København har Danmarks eneste

Petö-konduktør, Andrea Udvardy Sabroe, slået sig ned i sit

Petö-center, hvor børn med CP får hjælp til deres udvikling.

Et af børnene er Anna på to år, der begyndte på

Petö-metoden i maj sidste år. Andrea starter øvelserne med

rolige bevægelser, mens Anna ligger på ryggen og leger

med legetøj.

Anna kommer om på maven, og Andrea bøjer langsomt

hendes ben frem og tilbage. Bagefter bliver Anna langsomt

rullet rundt på madrassen på gulvet. Det hele foregår i et

afslappende tempo, mens Albertes hyggelige sange på ”Tju

Bang Chokolademand”-cd’en fylder rummet.

- Petö er en langsigtet plan for barnet og kombinerer

ergoterapi, fysioterapi og pædagogik. Det er et læringssy-

stem – specielt udviklet til børn med CP. Jeg arbejder med

kroppen og motiverer barnet, forklarer Andrea, der har haft

kontakt med over 100 cp-børn og har arbejdet med Petö i

flere lande.

- Nogle fysioterapeuter bruger faktisk lidt fra Petö-

metoden, men det skal være gennemført for at få den

Anna på to år begyndte på Petö-metoden i maj sidste år.

Petö er en langsigtet plan for barnet og kombinerer ergoterapi, fysioterapi og pædagogik.

Det er et læringssystem – specielt udviklet til børn

med CP.

”


En langsigtet plan for barnet

optimale virkning, forklarer Andrea. Metodens vigtigste træk er,

at det er en holistisk metode. Det vil sige, at man ser barnets

tilværelse som en helhed og barnet selv som en helhed, og

man anser de alvorlige motoriske vanskeligheder som et indlæ-

ringsproblem.

Bygger nye veje til hjernen

Anna ligger nu på maven på et bord. Andrea går frem og til-

bage foran Anna og trommer for at få Annas opmærksomhed,

der resulterer i, at Anna drejer hovedet skiftevis til den ene og

den anden side.

Petö bygger nye veje til hjernen, og i modsætning til for

eksempel fysioterapi bygger metoden på et helhedssyn. Tek-

nikkerne i Petö kan inkorporeres i familielivet og bliver dermed

en livsstil.

Andrea har i øjeblikket to børn med hjemmetræning, og to

børn der går i skole. Hjemmetræningen indebærer, at Andrea

tager hjem til familien, hvor mor eller far lærer, hvordan barnet

skal trænes i hverdagen. Og netop hverdagen er meget central

i Petö, da det er barnets mulighed for at lære de udfordringer,

som dagligdagen indeholder, der er det vigtige.

I Petö-centret i Glostrup er det tid til, at Anna får lidt at

spise. Bagefter skal hun træne at sidde op og derefter prøve

at stå op. Men i dag lykkes det ikke, for hun er for træt. Til

gengæld lykkes det fint at møve sig hen til noget legetøj og

efterfølgende tage bolde ned med hænderne. Men derefter er

de sidste kræfter også brugt for denne dags Petö. Men næste

gang er Anna klar igen, for metoden har skabt en positiv udvik-

ling for hende. ●

Der kunne ydes økonomisk hjælp til et længerevarende særligt tilrettelagt kursus for fysisk handicappede børn og deres forældre (Petö-kursus). Ankestyrelsen lagde vægt på, at kurset havde en væsentlig betydning for fremme af barnets funktionsniveau og selvhjulpenhed i dagligdagen, at forældrene ikke i fornødent omfang kunne deltage i den daglige stimulering af barnet i spe-cialbørnehaven, der lå 30 kilometer fra bopælen samt at hverken institutionen eller amtet tilbød lignende kurser.

FAKTA · Principiel afgørelse fra Ankestyrelsen:

”Petö-metoden er en interna-tionalt anerkendt træningsme-tode til børn med CP og et godt tilbud til børn, hvor forældre ønsker at intensivere den almin-delige træning i offentlig regi.”

Professor dr. med. Peter Uldall

PETÖ-METODEN

Petö-konduktør Andrea forsøger at få Annas opmærksomhed.


Anna fik stillet cerebral parese-diagno-

sen sidste forår, og som mange andre

forældre i sådan en situation var hendes

forældre, Signe og Johannes Frøslev

Skovgaard, rådvilde, for hvad er det

bedste at gøre for ens barn? Forældrene

blev opmærksomme på Petö-metoden

på Rigshospitalet.

- De anbefalede Petö-metoden til

Anna, så vi kontaktede Petö-konduktør

Andrea Udvardy Sabroe. Vi syntes, hun

virkede kompetent, og at metoden

virkede rigtig god, forklarer Signe Frøslev

Skovgaard.

I april 2010 søgte familien om

hjemmetræning til Anna, hvilket var en

langstrakt procedure. Men kommunen

(København) overholdte alle frister, og

til sidst blev Anna godkendt.

- Vi er nok den første familie, der

er blevet godkendt til Petö i København,

siger Signe Frøslev Skovgaard, der ikke

havde skepsis overfor den – i begyndel-

sen – fremmede ungarske metode.

- Det er vigtigt at vælge træning,

der har respekt for barnet. Petö har et

hollistisk perspektiv, hvor træningen

indgår i dagligdagens opgaver og rutiner,

hvilket passer os godt. Vi kan lide, at det

er en all-round metode, der inkluderer

sprog, social bevidsthed m.m. forklarer

Signe Frøslev Skovgaard og tilføjer:

- Det betyder også noget, at der er

et hyggeligt element i det, det foregår

så let og rart som muligt og er ikke hård

træning.

Hjemmetræning

Anna får hjemmetræning hver dag af sin

mor, der bliver vejledt tre gange to timer

om ugen af Andrea Udvardy Sabroe, der

justerer øvelserne.

Rent administrativt sender Signe

Frøslev Skovgaard en rapport til kommu-

nen om, hvordan det går med Petö-træ-

ningen. I april 2011 slutter bevillingen,

men Annas forældre håber at kunne

fortsætte - evt. ved egenbetaling - for

resultaterne af træningen har været

gode.

- Annas udvikling har været lang-

somt positivt fremadskridende. Hun har

fået bedre balance, bedre siddeposition

og er blevet kognitiv mere moden, kon-

staterer Signe Frøslev Skovgaard. ●

All-round metode passer os godtSigne Frøslev Skovgaards datter Anna fik stillet cp-diagnosen sid-ste år og begyndte på Petö-me-toden, det har skabt en positiv udvikling for den to-årige pige.


Det er vigtigt at vælge træning, der har respekt

for barnet. Petö har et hollistisk perspektiv,

hvor træningen indgår i dagligdagens opgaver og rutiner,

hvilket passer os godt.

”Petö foregår i et afslappende og roligt tempo. Her med Anna, hendes far og Petö-konduktør Andrea.


+Gratis adgang til over 6000 billedsymbolerAt symbolerne tilbydes gratis giver større mulighed for sammenhæng i kommunika-tionen, uanset hvor du er. ++Kommunikationscentret, specialpædagogisk center under Hil-

lerød kommune, distribuerer nu en større mængde billedsym-

boler. De kan anvendes til støtte i kommunikationen generelt

og til struktur og visualisering. Et link til det gratis billedarkiv

finder man på Kommunikationscentrets hjemmeside

www.kc-hil.dk

Symbolerne er tegnet af Sergio Palao fra den spanske

organisation ARASAAC (www.catedu.es/arasaac), og må frit

benyttes til ikke-kommercielle formål i henhold til Creative

Common’s License.

Til fri disposition

- Kommunikationscentret har af ARASAAC fået lov til frit at

distribuere deres billedsymboler. Det krævede blot, at vi selv

lavede tilpasninger til dansk brug ved at oversætte billedsym-

bolernes navne. Det er nu gjort, fortæller Michael Hjort-

Pedersen, projektleder på Kommunikationscentret.

At billederne er gratis, ser han som en velkommen

mulighed for at give flere adgang til visuel støtte til kommu-

nikation.

- Er man afhængig af et billedsystem til kommunikation,

er det ikke ligegyldigt, hvilke billeder man har adgang til og

hvor. Bruges et symbolsæt i skolen, skal samme muligheder

være til stede i SFO og alle andre steder, hvor man kommuni-

kerer, understreger Michael Hjort-Pedersen.

Tidssvarende symboler

De i alt 6.296 symboler giver gode muligheder for at komme

rundt om dagliglivets mange facetter. Symbolerne er farve-

lagte, smukt og enkelt tegnede. Og så er de fuldt tidssvaren-

de. En anden fordel er eksempelvis en skelnen mellem ental

og flertal, som markeres ved +. ●

+++++++www.kc-hil.dk

DU FINDER ET LINK TIL SYMBOLERNE PÅ HJEMMESIDEN


”Forskellen på succes og fiasko består

ikke i styrke eller viden, men i VILJE”.

Sådan lyder et af de små citater,

der er brugt som informativ og inspire-

rende vægudsmykning i det nye bosted

Kildehaven. Det ligger i den vestsjæl-

landske stationsby Svinninge, tæt ved

Holbæk, og de otte privatpersoner, der

står bag det store boligprojekt til 80 mil-

lioner kroner, har virkelig viljen til at ville

noget mere på beboernes vegne. De har

skabt et moderne bosted under fripleje-

boligloven, som i indretning, pædagogik,

pleje og omsorg har en målsætning om

at opfylde beboernes ønsker og behov

i tæt dialog, med tillid og værdsættelse

som de centrale elementer.

Alt i indretningen er splinternyt.

Beboerne får endda mulighed for selv at

tilføre den sidste finish i forbindelse med

indretningen af deres egen lejlighed.

Hver beboer har også en kontaktper-

son, som i samarbejde med beboeren

udarbejder handleplan og planlægger de

daglige aktiviteter, ferier og lignende.

Hvad er Kildehaven?

Allerede i begyndelsen af oktober sidste

år slog Kildehaven dørene op for de

første beboere. De flyttede ind i den

gennemrenoverede bygning, som tidli-

gere rummede byens rådhus. Siden er

en ny toetagers bygning blevet opført,

så Kildehaven nu er fuldt udbygget med

i alt 42 lejligheder, hver på mellem 42

og 64 kvm.

Nogle lejligheder indeholder et

stort værelse/stue, de fleste er 2-værel-

ses lejligheder med stue og soveværelse.

Alle lejligheder har stort badeværelse og

mindre eleverbar køkkenafdeling med

trinette og køleskab.

Lejlighederne er inddelt i tre en-

heder, der hver har egne fællesarealer,

hvor der er køkken og spisestue samt

tv-hyggestuer. Desuden er fællesarea-

lerne indrettet med flere hyggekroge

og aktivitetsarealer. Kildehaven har

et sundhedscenter med topmoderne

wellness-faciliteter, frisør og det nyeste

fitnesstræningsudstyr på markedet.

Haven omkring lejlighederne indret-

tes i foråret 2011 med sansehave, akti-

vitetshave og nyttehave. Desuden er der

etableret udekøkkener med grill i haven

og på den store fællesbalkon, hvor der

på de lune sommeraftener kan hygges

med aftensmad i det fri.

- Målgruppen er yngre voksne i

alderen 18-40 år med varig nedsat

fysisk og/eller mental funktionsevne,

som af deres hjemkommune er visiteret

til plejebolig, fortæller Kildehavens leder,

Majbritt Nyholm, der har været med helt

fra projektets start og derfor med til at

udvikle den særlige iværksætterånd, der

hersker på stedet. Hun understreger, at

det er vigtigt, at beboerne vil fællesska-

bet og aktivt ønsker at bidrage til det.

Samtidig er det fordelagtigt, at beboerne

kan blande sig på kryds og tværs af de

tre enheder, som Kildehavens lejligheder

er inddelt i.

Visitation til plejebolig

Kildehaven har både pædagogisk og

sundhedsfagligt personale ansat og

naturligvis døgnbemanding. Pædagogisk

arbejdes der med en vis fleksibilitet,

så alle medarbejdere har opgaver, der

rækker ud over, hvad der almindeligvis

knytter sig til deres fag.

Kildehaven er certificeret af Ser-

vicestyrelsen og godkendt af Indenrigs-

og socialministeriet. Det betyder, at tak-

sterne er reguleret af Socialministeriet.

Kildehaven er godkendt som friplejeboli-

ger under friplejeboligloven, der trådte i

kraft i begyndelsen af 2007.

Borgere fra hele landet, der er

indenfor målgruppen og visiteret til ple-

jebolig eller anden varig boligform efter

Servicelovens § 108, kan derfor ansøge

om bolig i Kildehaven. Det er imidlertid

op til Kildehavens visitationsudvalg at

foretage en individuel konkret vurdering

af, om personen lever op til de forskel-

lige krav. ●

Af Frands Havaleschka og Lars Qvist

Kildehavenslår dørene op til et nyt livEt nyt bosted med store lejligheder og gode fællesfaciliteter er etableret i Svinninge ved Holbæk. Målgruppen er primært yngre voksne mellem 18 og 40 år med et fysisk handicap.

Kildehavens leder, Majbritt Nyholm, er kendt som en energisk iværksætter.


Marianne Christensen er mor til seks børn og papmor til andre

fire, så hun er vant til at tage udfordringerne, som de kom-

mer. Men hun erkender, at hun i en periode var noget bekym-

ret over, at hendes spastisk lammede søn, Sam Munk Olsen,

skulle forlade skolehjemmet for at rykke til egen bolig.

- Sådan er det jo, når de fylder 18 år, men Sam havde

det rigtig godt på skolehjemmet, og vi frygtede flytningen.

Men det er simpelthen gået helt fantastisk, det må jeg sige.

Vi er rigtigt glade for den løsning, vi har fundet, og den mod-

tagelse vi har fået på Kildehaven, siger Marianne Christensen.

Stedet henvender sig især til unge med handicap. Sam

var en af de første, der flyttede ind. Det skete i efteråret, hvor

Spastikeren mødte den fodboldglade unge mand, som også

er en meget kreativ billedkunstner. Det er en interesse, som

hurtigt blev fulgt op på Kildehaven.

- Alle hans søskende har lige bestilt billeder hos ham,

som han maler i billedværkstedet. Selv om han er i Kildehaven

24 timer i døgnet, er tiden ikke lang, for der sker hele tiden

noget. Han er også begyndt at gå i fitness-centeret, fortæller

Marianne Christensen.

Hun fremhæver især samværet mellem beboere og per-

sonale, som noget særligt for Sam. Der er masser af sjov og

spas på stedet, og det er noget, den unge mand sætter pris

på, forklarer hans mor.

Hun nyder også selv at komme på besøg:

- Som pårørende er man altid meget velkommen. Der er

tid til både en snak, en kop kaffe og et smil, og personalet

har taget mod Sam og os andre med åbne arme. ●

Overgangen fra skolehjem til lejlighed var overraskende let

Kildehaven er et nyt bosted og sundhedscenter i Svinninge.

Stedet retter sig mod unge med fysiske og/eller psykiske

handicap. Det består af 42 lejligheder samt tre aflastnings-

pladser, en række fælles opholdsrum, værksteder, wellness-

faciliteter og fitnesscenter. Kildehaven er 100 procent privat

ejet og godkendt som friplejebolig. Bygningsmassen er på i

alt 3200 kvm. og består dels af det tidligere rådhus, der er

gennemrenoveret, og dels af et helt nyt byggeri i to etager.

Kildehaven bliver arbejdsplads for op mod 50 medarbejdere,

når alle 42 lejligheder er udlejet. Læs mere på hjemmesiden:

www.kildehaven.com – eller kontakt leder Majbritt Nyholm

på tlf. 28 73 76 92. 0.

FAKTA om Kildehaven

Som pårørende er man altid

meget velkommen.”

Både Jens Kjær Hansen t.v. og Sam Munk Olsen er flittige ved staffeliet.


Igen i år har vi holdt et fantastisk

ungdomslandsmøde. Det fandt sted i

weekenden 25.-27. februar i Søsports-

centret i Hou med endnu flere medlem-

mer end sidste år og glædeligvis også

mange nye ansigter. Det viser, at der

også i fremtiden er et stort behov for

Spastikerforeningens ungdomsafdeling

(også kaldet SPU).

Bestyrelsen havde bestræbt sig

på at tilrettelægge et varieret program.

Fredag aften lagde vi således ud med

et oplæg om ”handi-sex”, som var et

stort medlemsønske på debatmødet i

september. Det var ikke - som annonce-

ret - Tor Martin Mandrup Møller, der var

oplægsholder, men de to, der står bag

hjemmesiden www.handisex.dk – As-

gerbo Persson og Michelle Miller.

De fortalte om rettigheder, f.eks.

hvor langt en hjælper kan gå i den situa-

tion, og hvor meget man kan bede en

ansat i et bosted om at gøre. Derudover

viste de ”voksenlegetøj” og demonstre-

rede, hvordan det virkede. De tilbyder

også at komme ud og hjælpe personer

med at se nye muligheder i deres sexliv

i stedet for begrænsninger. Der var god

stemning, og det blev en spændende

debat, hvor mange tabubelagte emner

blev vendt.

Skyd på bestyrelsen

To timers ”Skyd på bestyrelsen” indledte

programmet lørdag morgen. Her havde

medlemmerne mulighed for at komme

med kritik af bestyrelsens arbejde.

Næste år har vi besluttet, at det bliver et

selvstændigt punkt på generalforsamlin-

gens dagsorden. Efter frokostpausen gik

vi i gang med selve generalforsamlingen,

som i år indeholdte mange ændringsfor-

slag til vedtægterne. Du kan se de nye

vedtægter på hjemmesiden fra 1. maj

2011. Derudover besluttede vi at udvide

bestyrelsen med to personer, så vi nu er

syv ordinære medlemmer og to sup-

pleanter. Den gamle bestyrelse havde

undersøgt mulighederne for at lave et

ulandsprojekt sammen med SUMH (Sam-

menslutningen af Unge med Handicap),

og det blev positivt modtaget. Desuden

besluttede vi at lave temadage og lidt

mindre arrangementer, da vores økono-

mi er presset. Så hold øje med Face-

book og hjemmesiden. Du er også altid

velkommen til at sende ideer til vores

idekasse: [email protected]

Det første arrangement kalder vi

”Mød din foreningsfælle”, som vi forsø-

ger at afholde både i Århus og i Køben-

havn. Det sker i maj måned.

Den nye bestyrelse

Under punktet valg skulle der vælges

en formand, tre bestyrelsesmedlemmer

og to suppleanter, og for en gang skyld

oplevede vi kampvalg. Det er meget po-

sitivt at opleve, at så mange vil kæmpe

for vores sag.

Følgende blev valgt: Thomas Arpe

(formand), Rasmus Lund (næstfor-

mand), Cæcilie Nisbeth (sekretær), Mads

Østergård Knudsen (bestyrelsesmed-

lem), Nina Jepsen (1. suppleant.), Mette

Rasmussen (2. suppleant). De tre, der

ikke var på valg og som fortsætter, er:

Rasmus Storgaard (kasserer) og de to

bestyrelsesmedlemmer Frederik Holm

Johansen og Louise Eriksen.

Lørdag aften spiste vi et festmåltid

på Egmont Højskolen, hvorefter der var

zumba-undervisning. Det var skægt og

underholdende. Dagen endte med total

hyggeligt socialt samvær i annekset.

Søndag morgen var der evaluering,

farvel og på gensyn til næste år. Jeg tror,

alle var godt trætte efter en hård og

lærerig weekend. ●

Af Thomas Arpe

Kampvalg om bestyrelsesposterne

Det er meget positivt at opleve,

at så mange vil kæmpe

for vores sag.

Ungdomslandsmøde 2011:

”Deltagerne kastede sig ud i en forrygende gang Zumba-dans lørdag aften.


Man tager ikke skade af at udfordre sig selv

Anders Hummel er frømand, arrangør af overlevelsesture, far til en spastisk dreng - og instruktør på Spastikerforenin-gens tur for unge med let CP. Man skal turde tage nogle knubs, også selvom man har et handicap, mener han.Af Trine Kamp Larsen, kursuskonsulent

- Alt for mange børn og unge bliver

pakket ind i vat, når de har et handicap.

Men det er ikke godt for deres selvværd,

deres muligheder for at vokse op så nor-

malt som muligt og da slet ikke for deres

krop, som har godt af at blive brugt så

meget som muligt.

Sådan siger tidligere frømand An-

ders Hummel om baggrunden for, at han

straks sagde ja, da Spastikerforeningen sidste år kontaktede ham og spurgte, om han

ikke havde lyst til at arrangere en weekend for børn og unge med let CP. Et kursus,

hvor man skal være udenfor i naturen det meste af weekenden og prøve sig selv af

fysisk, overskride sine egne grænser og lære, at man faktisk kan meget mere end man

troede, også selvom man har et handicap.

Masser af action

Det er altid sundt at røre sig, det ved alle, og det er ikke mindre sundt, når man har

NYT OM KURSER

et handicap. Men mange holder sig

tilbage, når det kommer til fysisk udfol-

delse, og mange forældre er bange for

at smide børnene ud i nogle situationer,

de ikke har været i før, af frygt for at de

skal rende ind i nederlag.

- Men den holder ikke, siger Anders

Hummel:

- Alle kan lave noget fysisk, men

det skal selvfølgelig tilpasses den enkel-

te. Det handler jo heller ikke om, at man

skal trave hele skoven rundt på tid, men

at man skal turde overskride sine egne

grænser og give sig selv lov til at afprøve

nogle ting, man ikke troede, man kunne,

på grund af sit handicap.

- Og ingen behøver at frygte, at de

ikke kan klare mosten, for alle aktivite-

ter bliver tilpasset, så det passer den

enkelte deltager.

For Anders Hummel handler det

ikke om, at man skal deltage i det hele

eller være i fysisk topform for at være

med, men tværtimod om at rykke sine

egne grænser for, hvad man kan. I løbet

af weekenden vil den både stå på rap-

pelling, klatring, kanosejlads og masser

af hygge ved bålpladsen om aftenen, og

man må selv vælge, om man vil sove i

telt, shelter eller i den lejede hytte. Det

vigtigste er, at man er ude hele week-

enden og giver sig selv mulighed for at

prøve at udvide sin egen horisont.

Naturligt at passe på barnet

Det så ellers ikke for lyst ud, da Anders

Hummel og hans kone for seks år siden

blev forældre til en lille dreng, som viste

sig af have CP.

Anders Hummel arbejder i Novo Nordisk, hvor han motiverer ledere til at finde - og realisere – deres potentiale. Han har mange års erfaring med at arrangere kurser i det fri.

Anders Hummel


NYT OM KURSER

- Det forventer man selvfølgelig

ikke, og det havde vi da heller ikke gjort.

Man tænker pludselig, at så bliver det

et liv med mange begrænsninger, og

man bliver ked af, at han ikke kan få de

samme glæder og oplevelser som andre

børn.

Senere gik det op for Anders, at

det sagtens kan lade sig gøre alligevel.

Tricket er, at lade barnet udfolde sig på

sin egen måde og ikke på forhånd sige,

at det ikke kan lade sig gøre.

- Der er selvfølgelig nogle andre

forhold, men vi fandt hurtigt ud af, at

man sagtens kan være med, så længe

det sker på barnets præmisser.

Anders opdagede også, at det ikke

kan svare sig at pakke barnet for meget

ind i vat, selvom det er naturligt nok at

ville passe godt på det:

- Man vil sit barn det bedste og

passer på det, men tit er barnets bedste

at skubbe lidt på, afhængig af hvilket

barn det handler om, naturligvis, så

det fortsat udvikler sig. Det dur ikke at

skærme barnet fuldstændigt for knubs,

for det sker for alle mennesker, og det

hører med til livet, selvom der selvføl-

gelig heller ikke er nogen grund til at

opsøge nederlagene. Tværtimod. Det

gælder om at bringe barnet ud i nogle

situationer, som det bagefter er glad for

og stolt over at have klaret flot, siger

Anders.

Det skal være en god oplevelse

Anders Hummel har altid været fysisk

aktiv, og som tidligere frømand var det

næste skridt at stifte gruppen Dolphin

Group, hvor han med en håndfuld kol-

leger arrangerede overlevelseskurser til

private og firmaer. Det er altså en meget

erfaren underviser, som garanterer, at

alle aktiviteter bliver gennemført profes-

sionelt og med sikkerheden i top. Og det

allerbedste deltagerne kan få med hjem?

Det er selve det at have været der:

- Det er ikke en weekend, der

afsluttes med en 10 kilometers stroppe-

tur. Det allerbedste deltagerne skal have

med hjem er glæden ved at have taget

af sted og have haft en god weekend i

fællesskab med andre unge. Får de også

rykket deres egne grænser for, hvad de

kan med et handicap, og oven i købet

får lyst til at komme ud en anden gang

og blive mere fysisk aktiv i hverdagen,

har vi virkelig opnået noget. For mange

er det en kæmpe overvindelse alene det

at tage af sted, og der er i hvert fald lagt

op til en super hyggelig og sjov weekend

med fuld knald på. ●

Kurset 'Aktiv weekend for unge med let CP' ligger 25.-26. juni på Brommecentret i Munke Bjergby.Det koster kr. 500 at deltage, det halve for hjælpere.Du kan ikke deltage, hvis du sid-der i kørestol, men ellers er alle velkomne.

Kurset

’Højt til hest’ i Odense 20. august. Du bliver ikke ekspert, men får en smagsprøve på den svære kunst at ride, når vi sadler islænderne og tilbringer en dag på hesteryg i sikre omgivelser.

’Mit barn har CP’ på Frederiksberg 14. maj. Hvad stiller man op, når ens barn viser sig at have CP? Kom på kursus og hør unge, voksne spastikere fortælle om deres egen opvækst. Alle spørgs-mål er tilladte.

Kontakt kursuskonsulent Trine Kamp Larsen på 38 38 03 11 eller [email protected] for tilmelding eller spørgsmål.

Flere kurser rundt om hjørnet


Man kommer tæt på naturen, når man følger den nyanlagte sti

gennem skoven. Skovsgaard Gods, som ejes af Danmarks Na-

turfredningsforening, er kendt for i vidt omfang at have sluppet

naturen løs på godsets arealer. Nu er der tillige etableret en

tilgængelig sti gennem en del af skoven. Stien er farbar både

for gående og kørestolsbrugere.

En af godsets længer er indrettet til værksteder for de

besøgende. Her kan man undersøge småkravl fra vandhullerne,

iagttage jordbundens mikroorganismer og få kendskab til, hvor

strandens sten er kommet fra. Alt sammen under kyndig vej-

ledning af Skovsgaards naturvejleder.

Slip kunsten fri og hestene løs

I Tranekær Slotspark er der et større antal kunstværker, som

alle er karakteriserede ved at være forgængelige! Det vil sige, at

de alle er fremstillet af naturmaterialer og derfor igen vil blive

til en del af naturen i løbet af nogle år. I mellemtiden – og det

er nu – bliver kunstværkerne delvist dækket af alger og mos,

træet begynder at rådne, stenene at forvitre, osv. Når man slip-

per naturen løs, sker der noget.

Ved Dovns Klint og ved Klise Nor er der udsat vilde heste.

At se disse kæmpeflokke af heste, som lever uden kontakt med

mennesker, er helt usædvanligt. Førerhoppen og førerhingsten

har helt forskellige opgaver i flokken. Resten af historien får du

på stedet.

Slip Hans Pedersen løs

Gennem en årrække har jeg hver sommer haft et hold fra Mu-

skelsvindfonden med på ture i naturen med udgangspunkt fra

Egmont Højskolen i Hou. Vi er taget af sted stort set ligegyldigt,

hvordan vejret har været. Det er utroligt, så mange forhindrin-

ger og så forskelligt vejrlig, man kan indrette sig efter. Naturen

står ude året rundt, det gør vi også den 17.-18. august.

Om mig selv skal jeg sige, at jeg foruden at have været

lærer på en række højskoler, er biolog og journalist og desuden

har været rejseleder i både Øst- og Vestgrønland. ●

Af Hans Pedersen

Slip naturen løs!”Vild tur til vild natur” finder sted den 17.-18. august på Langeland. Til fods eller i kørestol besøges Skovsgaards nyanlagte handicaptilgængelige sti, kunsten i Trane-kær Slotspark og de vilde heste ved Dovns Klint. Du kan komme med.

God mulighed for kørestolsbrugere:

Foto

: Fy

ns S

kovd

istr

ikt

KORT OM OPLEVELSEN

Til turen i år er en række handicaporganisationers medlem-

mer inviteret, heriblandt Spastikerforeningen. Den finder

sted 17.-18. august 2011 med to overnatninger på han-

dicapegnet hotel – Skudehavnen i Rudkøbing. Prisen er kr.

2.000,- for fuld forplejning, overnatning, entré, mv. Man

må selv sørge for transport og evt. medhjælp på hele turen.

Turen gennemføres med max.15 deltagere, som vælges efter

”først-til-mølle-princippet.”

Skriv efter program på: [email protected]


Haves: Skjult handicap

Ønskes: ForståelseDe kognitive vanskeligheder følger også med på arbejde. Men det kan der gøres noget ved, når problemerne er afdækket.

Af René Budde Gade

At være født med cerebral parese er

ikke altid blot et spørgsmål om ufrivillige

bevægelser. Det kan også omfatte noget

mere uhåndgribeligt som kognitive van-

skeligheder. Hvordan kan det være, at

jeg kan gennemføre såvel handelsskole

og en kandidatgrad med høje karakterer,

og så alligevel have svært ved at organi-

sere mit eget skrivebord?

I årene fra 2003 til 2005 var jeg

politisk aktiv i Spastikerforeningens

ungdomsafdeling, som jeg var formand

for, og som jeg desuden repræsenterede

i foreningens hovedbestyrelse. I den

periode var det forholdsvis ny viden,

at mange spastikere ved siden af de

traditionelle karakteristika også havde

kognitive vanskeligheder. Og indrøm-

met. Jeg var selv meget skeptisk overfor

den nye viden og mente ikke, at det var

noget som påvirkede min hverdag. I dag

har jeg erkendt, at jeg tog fejl.

Dygtig – og beskeden

For at give en kort introduktion af mig

selv, kan jeg fortælle, at jeg er en mand

på 35 år med lettere spasticitet, som

er lykkelig gift, far til en skøn datter, og

som har haft et rigtigt godt og spæn-

dende liv indtil nu. Jeg har arbejdet hos

et af Danmarks største revisionsselska-

ber, KPMG, og blev i løbet af mine første

to år der - i al beskedenhed - udråbt til

det største talent på min årgang.

Jeg har aldrig haft problemer med

at få job og ej heller lederstillinger, selv

om jeg er spastiker. Men problemet op-

står i dagligdagen, når jeg skal udfylde

mit job. Her er mit handicap en forhin-

dring, selv om jeg har de faglige evner.

Tilbage i 2003 fik jeg øjnene op for

problemet, og efter flere års fornæg-

telse har jeg nu erkendt, at der er nogle

skjulte handicaps ved at være spastiker,

som gør det svært for mig at opfylde de

arbejdsopgaver som mine faglige kvalifi-

kationer og uddannelse måske gør mig

berettiget til.

Gode råd fra psykologen

Men hjælpen er heldigvis nær, og det

ser jeg frem til. Jeg har efter rådgivning

fra Spastikerforeningens psykolog, Klaus

Christensen, endelig besluttet mig for at

få en personlig assistent tilknyttet mit

arbejde. En assistent, som kan hjælpe

mig med at udfylde de funktioner, som

jeg ikke selv kan varetage på grund af

mit handicap. Såfremt jeg ikke vælger

denne løsning, må jeg erkende, at jeg

vil have svært ved at udfylde et job, sva-

rende til den uddannelse jeg har taget.

Men hvorfor har vi spastikere så

svært ved at erkende vores egne be-

grænsninger i forhold til kognition?

Efter min opfattelse skyldes det, at

begrebet kognition bliver forvekslet med

begrebet intelligens. Det må jeg dog

gøre klart for alle, at der ikke er nogen

”Jeg var selv meget skeptisk overfor den nye viden. I dag har jeg erkendt,

at jeg tog fejl.

Med enkle men effektive midler har Rene Budde Gade fået et godt arbejdsliv.


direkte sammenhæng mellem intelligens

og kognition. Jeg har selv for flere år

siden argumenteret mod, at det at være

spastiker også betød kognitionsvanske-

ligheder, men med ovenstående historie

in mente har jeg nu erkendt, at jeg også

har et skjult handicap, som gør, at jeg

har brug for noget hjælp, der for nogle

mennesker kan virke som en banalitet.

Enkelt - men svært at forstå

Men hvordan kan det være, at jeg kan

tage en uddannelse og så samtidig

have svært ved at organisere mails i min

mailboks og papiret på mit skrivebord?

Ja, det må alt andet lige være kogniti-

onsvanskeligheder.

Når jeg taler med min arbejdsgi-

ver om dette, finder jeg, at der er stor

forståelse for mit problem, men at de

samtidigt har svært ved at forstå, at jeg

ikke kan klare de mere simple opgaver. I

den sammenhæng er det meget nyttigt

for mig, at jeg har Klaus Christensen til

at forklare folk om mine vanskeligheder,

så min arbejdsgiver kan forstå det.

Jeg ser meget frem til at få en

personlig assistent. Det skulle gerne

betyde, at jeg på længere sigt igen kan

få et job, som passer til de faglige kvali-

fikationer, jeg har opnået via min cand.

merc. uddannelse.

Magisk kuglepen

Efter råd fra Klaus Christensen har jeg

også taget et andet godt hjælpemiddel i

brug. Det er en såkaldt ’livescrib’, der er

en kuglepen med indbygget diktafon. Ud

over at den kan optage en samtale som

en almindelig diktafon, er det smarte

ved den, at den også kan holde styr på

optagelsen ved hjælp af en notesbog.

Det betyder, at når jeg deltager i et

møde og har svært ved at tage notater,

så kan jeg bare lave små stikord. Bagef-

ter kan jeg så ved at føre pennen hen

over ordet høre, hvad vi snakkede om på

mødet under netop det punkt.

På baggrund af mine erfaringer kan

jeg kun opfordre alle personer med cere-

bral parese til at få lavet en udredning af

de kognitive vanskeligheder, således at

de kan få den hjælp, som er nødvendig

for dem. På den måde vil flere personer

med cerebral parese få mulighed for

at begå sig på arbejdsmarkedet. Uden

dokumentation er der nemlig ikke meget

hjælp at hente.

Min erfaring er i hvert fald, at det

skjulte handicap er en langt større for-

hindring for mig i min arbejdsmæssige

karriere i forhold til mit fysiske handicap.

●

Personlig assistance er praktisk hjælp fra en eller flere kollegaer. Den personlige assistents tidsfor-brug betales/dækkes af jobcen-tret, og ydelsen gives med henblik på at afhjælpe funktionsproblemet i forhold til arbejdets udførelse.

HVAD ER PERSONLIG ASSISTANCE?

Mini Crosser M1

Kom og prøvekør vores nye Mini Crosser M1

Vi holder Åbent Hus den første fredag i måneden fra kl.12.00 – 15.00 eller efter aftale, på Enggårdvej 7, 7400 Herning. Få en prøvetur og en snak med en af vore erfarne konsulenter.

“Vi leverer også til de kendte og kongelige, hvis de ringer “

tlf: 70 10 17 55


Vejledende og orienterende køreprøve

Nogle af vore unge medlemmer med CP har en så let spastici-

tet, at de uden problemer kan benytte offentlige transportmid-

ler. Derfor opfylder de ikke grundlaget for bevilling af handicap-

bil.

Disse medlemmer kan komme ud for, at når politiet

modtager den almindelige lægeerklæring, som alle skal have

udarbejdet, vil de opleve, at politiet stiller krav om en vejleden-

de og orienterende køreprøve i skolevogn eller særlig indrettet

skolevogn. I disse situationer kan disse udgifter bevilges som

tilskud (denne udgift kan beløbe sig til 4- 5.000 kr.).

Dette fremgår af bekendtgørelsen § 13, samt vejledning

nr. 7 af 15/2-2011 om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.

De medlemmer, der til gengæld opfylder betingelserne

for støtte til bil efter Servicelovens § 114, kan også få hjælp til

anskaffelse af kørekort. Det fremgår af den nævnte § 13 om

støtte til køb af bil efter Servicelovens § 114.

Behandlingsmæssig friplads i SFO tilbud

Folkeskoleloven blev pr. 12/6-2009 ændret, så kommunerne

ifølge Folkeskolelovens § 50 stk. 2 også kan bevilge hel eller

delvis behandlingsmæssig friplads i SFO.

Tidligere opererede Folkeskoleloven § 50n stk. 2 med mu-

lighed for at yde fripladstilskud på grund af forældrenes økono-

miske forhold, eller hvor sociale eller pædagogiske forhold gør

sig gældende. Pr. 1. august 2009 blev der tilføjet behandlings-

mæssig friplads, og både fripladstilskud, sociale eller pædago-

giske forhold samt behandlingsmæssig friplads henvises der til

reglerne i Lov om dagtilbud. Den behandlingsmæssige friplads i

dagtilbudsloven defineres som:

Enkeltintegration af behandlingsmæssig årsag i skolens

SFO eller oprettelse af gruppe i skolens SFO der visiteres af

behandlingsmæssige årsager, eller at der i forbindelse med

specialafdeling på folkeskole oprettes SFO til denne afdeling.

Endelig er der deciderede specialskoler, hvor der er SFO tilknyt-

tet.

Efter dagtilbudsloven bevilges der 50 % behandlingsmæs-

sig friplads ved enkeltintegration og 100 % friplads, hvis der

Af Jens Tamborg, Socialrådgiver


oprettes en gruppe i skolens SFO, hvor børnene visiteres af be-

handlingsmæssige årsager. Dette gælder også, når der oprettes

en SFO til en specialafdeling eller specialskole, da børnene jo

visiteres til enten specialafdeling eller specialskolen.

Kommuner glemmer at orientere

Selvom ændringen kom i 2009, har jeg i flere situationer ople-

vet, at kommunerne glemmer at orientere om denne mulighed.

Når vi gør opmærksom på det, plejer kommunerne at ændre

misforståelsen. Som en rettesnor kan man sige, at hvis barnet

er bevilget 50 % friplads ved enkeltintegration i almindelig bør-

nehave skal denne bevilling forsætte i skolens SFO.

Har barnet derimod gået i specialbørnehave eller i en

gruppe for behandlingskrævende børn i en almindelig børne-

have og fortsætter i et lignende tilbud i skolens SFO, skal der

bevilges 100 % friplads.

Vær opmærksom på, at hvis barnet visiteres til en gruppe

af behandlingskrævende børn eller specialafdeling for be-

handlingskrævende børn i skolen, skal der som udgangspunkt

bevilges 100 % friplads.

Boligsikring til handicapindrettede boliger

Gennem min telefonrådgivning er jeg flere gange stødt på

spørgsmål om boligsikring til handicapindrettede boliger. Det

forstår jeg godt, fordi der er specielle regler på området.

Jeg vil her forsøge at skabe et overblik over reglerne.

Stærkt bevægelseshandicappet

I vejledningen beskrives begrebet ’stærkt bevægelseshandicap-

pet’ således: ”Ved bedømmelsen af, om en person kan anses

for at være bevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der

typisk lægges vægt på, om den pågældende har et handicap af

motorisk art, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt

kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende

og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der

kan bevæge sig uden hjælpemidler, som f.eks. en blind, vil såle-

des typisk ikke have behov for en sådan særlig indretning af

boligen. Som et eksempel på et hjælpemiddel, der på linje med

kørestol kan berettige til en forøget boligstøtte efter reglerne

for stærkt bevægelseshæmmede, kan nævnes personløft/lift til

brug i f.eks. badeværelset.”

Boligens størrelse

Efter lov om individuel boligstøtte (§ 12 stk. 2) medregnes for

én person boligudgiften for 65 kvm., for hver af de øvrige per-

soner i husstanden medregnes udgiften for 20 kvm. I samme §

stk. 3 anføres, at såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er

stærkt bevægelseshæmmede og boligen egnet herfor, med-

regnes ved opgørelsen for en person boligudgiften pr. kvm. for

bruttoarealet for 75 kvm. (for de øvrige personer i husstanden

medregnes udgiften for 20 kvm.). Endelig står der i § 12 stk. 4,

at hvis man er bevilget Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

og også er svært bevægelseshandicappet vil bruttoboligarealet

være yderligere 10 kvm.

Boligsikring

Boligsikring beregnes med udgangspunkt i den årlige bolig-

udgift samt husstandsindkomsten, og der er et minimum af

boligudgiften, som beboeren selv skal betale. Når boligsikrin-

gen så er beregnet, er der et maksimum for, hvor meget der

kan udbetales i årlig boligstøtte. Dette maksimum forhøjes med

50 %, hvis der er tale om en handicapegnet bolig, der bebos

af en stærkt bevægelseshæmmet eller modtager af BPA efter

Servicelovens § 96. For at gøre det indviklet omhandler bolig-

sikring pensionister, der er tilkendt pension efter lov om før-

tidspension efter 1. januar 2003. Er man tilkendt pension før

1. januar 2003 efter lov om socialpension, vil der blive bevilget

boligydelse, som er en anden støttemulighed, som jeg ikke vil

komme ind på i detaljer nu. Det er kommunens borgerservice,

der skal rettes henvendelse, når det handler om boligsikring /

boligstøtte.

Betaling for varig hjemmehjælp

Da jeg deltog på en af kredsenes generalforsamlinger blev jeg

stillet spørgsmål om betaling for rengøring i et varigt botilbud.

Det drejede sig om en ung mand med spasticitet i både arme

og ben, som benyttede kørestol. Kommunen havde udliciteret

rengøringen til et privat firma, og de enkelte beboere betalte

en månedlig pris for dette. Men denne fremgangsmåde er ikke

lovmedholdelig! Hjemmehjælp er delt op i ’midlertidig’ og ’varig

hjemmehjælp’, og det defineres som følgende:

• midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne el-

ler særlige sociale problemer, der betyder, at man ikke selv kan

udføre disse opgaver

• varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-

lige sociale problemer, der betyder, at man ikke selv kan udføre

disse opgaver.

Ud fra ovenstående definition må vores medlemmer, der

har svær spasticitet, være omfattet af ’varig hjemmehjælp’, og

det fremgår klart af bekendtgørelsen nr. 668 af 16/6-2010

om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og

praktisk hjælp m.v.(betalingsbekendtgørelsen), at der ikke skal

betales for hjælp efter servicelovens § 83, der er bevilget som

varig tildelt hjælp og støtte. Hvis der bliver opkrævet betaling,

vil jeg anbefale, at der indgives klage. ●

Klaus Kristensen, psykolog

Træffes: Tirsdag kl.15-18 og torsdag kl. 9-12.

RÅDGIVNING

TLF. 38 88 45 95

Anne-Marie Larsen, socialrådgiver

Træffes: Mandag kl. 10.30-12 og onsdag kl. 9.30-12.

Jens Tamborg, socialrådgiver

Træffes: Tirsdag kl. 15-18 og torsdag kl. 9-12.T

ELE

FON


DEBAT

I Spastikeren nr.1/2011 føler Lars Thue

Hansen sig foranlediget til at harcelere

over fremgangsmåden ved valget af

den nye landsformand, Lone Møller i

april 2010, uden at have kendskab til de

faktiske forhold.

Spastikerforeningen ledes ved re-

præsentativt demokrati, hvor hver kreds

vælger en repræsentant og ungdoms-

kredsen to, i alt 19. Hertil kommer 5

repræsentanter med særlig indsigt valgt

direkte af hovedbestyrelsen. Således

er der 24 HB-medlemmer, der vælger 5

medlemmer til forretningsudvalget, idet

landsformanden og næstformanden er

fødte medlemmer.

Sammensætningen er 10 kvinder

og 14 mænd. I FU er der 4 kvinder og

3 mænd. Skal vi aldersvurdere dem og

sætter ’gamle’ til 60+ vil jeg tro, at der

i alt er 4 ’gamle’ damer og 6 ’gamle’

mænd. Og hvad er det så, at disse 6

’gamle’ mænd har gjort igen?

FU blev i 2009 bekendt med, at

landsformanden og næstformanden ikke

ønskede at genopstille. Næstformands-

posten skulle være nem nok at besætte

blandt HB-medlemmerne, straks værre

var det med formandsposten. Vi skulle

ud at finde en person, der både kunne

og havde lyst til at blive landsformand

for Spastikerforeningen. FU havde gode

erfaringer med Flemming Bay-Jensens

kontakter til politikerne, måske skulle

vi finde en ny politiker? Gennem årene

havde jeg i foreningen hørt tale om Lone

Møller. Men hvem hun var, vidste jeg

ikke, blot at hun var valgt af socialdemo-

kraterne. Vores daværende direktør Anne

Holm Hansen arrangerede et møde hos

Lone Møller med landsformanden, direk-

tøren og undertegnede, så vi kunne få

en indgående drøftelse om muligheden.

Sagen blev efterfølgende forelagt

FU, derefter HB, og vi besluttede at

vælge Lone Møller til HB, således at hun

havde en chance for at snuse til vores

organisation, og vi havde lejlighed til at

se hende lidt an. Begge parter havde

mulighed for at sige fra til samarbejdet.

Ved valget i april 2010 sagde Lone

Møller ja tak til at stille op til formands-

posten, og da der ikke var modkan-

didater blev hun valgt – kåret om du

vil. Dette er, hvad der hændte omkring

formandsvalget i 2010, og jeg tror og

håber, at vi har fået en god formand,

forhåbentlig en vi kan beholde i mange

år. Skal du klandre nogen, så må det

være den tidligere landsformand og

næstformand. Hvis man ønsker at få

indflydelse i foreningens ledelse, skal

man gå aktivt ind i foreningsarbejdet.

Det er den måde - såvel unge som

’gamle’ - får indflydelse på.

Vi får mange uopfordrede debatindlæg. Det er vi glade for. Men for at så mange som muligt kan komme til orde, skal vi indskærpe, at debatindlæg/læserbreve højest må fylde 300 ord. Red.

Svar på ”De gamle mænd har gjort det igen”

Af Bente Winther Olsen, kredsformand og tidl. næstformand


SPÆNDENDECAFEAFTENI FRIVILLIGHEDENS

TEGNDen bidende vinterkulde var ingen hindring for et stort fremmø-

de, da København-områdets Café- og debatgruppe i anledning

af det europæiske frivillighedsår indbød til en spændende

debataften i selskab med Birte Hagelund. Hun må betegnes

som en sand ildsjæl og mangeårig frivillig i Spastikerforeningen.

Under overskriften "frivilligt arbejde" holdt hun et meget spæn-

dende og tankevækkende oplæg, som var et godt miks af fore-

drag, gruppesamtaler og diskussioner mellem alle deltagerne.

Hvad er frivilligt arbejde

Aftenen blev skudt i gang med spørgsmålene: "Hvad er frivilligt

arbejde for dig" og "hvorfor laver du frivilligt arbejde?".

Svarerne var talrige og lige så varierede som farverne i

regnbuen.

"Jeg gør gavn for min pension", "jeg vil gerne gøre no-

get for andre mennesker" og "det er en livsstil, der giver mig

kompetencer og indflydelse", var nogle af de mange bud på

åbningsspørgsmålene.

Engagementet og diskussionslysten fortsatte aftenen igen-

nem, hvor problemstillinger som gensidig forventningsafstem-

ning og konflikter mellem frivillige og ansatte og hvordan det

kunne sikres, at der også i fremtiden ville være frivillige ildsjæle i

Spastikerforeningen blev vendt og drejet over kaffen.

Aftenens afslutningssalut lød: "Hvordan vil fremtidens frivil-

lige arbejde se ud?"

Fremtiden blev debatteret

Timerne fløj af sted, og før deltagerne fik set sig om stod

Flextrafiks chauffører og bankede pænt på døren. Alligevel blev

fremtiden ivrigt debatteret, og det gennemgående svar på af-

slutningsspørgsmålet var projektorienteret løsning af de enkelte

arbejdsopgaver og problemløsninger i Spastikerforeningen.

Cafegruppens frivillighedsaften var en stor succes. Birte

Hagelunds oplæg gav virkelig stof til eftertanke og tændte en

glødende medleven og et stort engagement hos deltagerne. En

stor tak til Birte og cafégruppen for en helt igennem forrygende

aften. ●

Af Fie Norinder

Birte Hagelund blev på foreningens landsmøde sidste år hyldet for mange års frivilligt arbejde, ikke mindst som kursus-udvikler.


Lokalannonce


Gratis seksualrådgivningSeksualvejleder og informatør, Tor Martin Mandrup Møller,

tilbyder frem til sommerferien gratis personlig rådgivning på

Marselisborg Centret i Århus en gang om måneden. Tilbuddet

gælder følgende dage: Torsdag den 19. maj og torsdag den 16.

juni – begge dage kl. 17-19. Rådgivningen finder sted i Handi-

info's lokaler i MarselisborgCentret Bygning 3, P.P.Ørumsgade

11, 8000 Aarhus C - telefon 87 13 21 70.

Hej derude!Jeg er en ung, lækker og frisk fyr på 30 år. Jeg er spastiker og

bor i Århus i min egen lejlighed (jeg får hjælp fra fast personale

til forskellige ting). Til daglig arbejder jeg på et værksted, men

jeg savner en kæreste. Jeg kan godt lide, at der sker noget om-

kring mig, f.eks. går jeg til koncerter og elsker at tage på ferie.

Håber du findes derude – og har lyst til at skrive til mig.

Du skal helst bo i Midtjylland. Skriv til: [email protected]

Kærlig hilsen Rolf

God ven søgesJeg søger en god ven/kæreste med humor og godt humør, der

har lyst til at være sammen med mig til nogle hyggelige timer

og en god middag en gang imellem. Jeg er 51 år, sidder i køre-

stol og modtager hjemmehjælp. Jeg elsker naturen og er glad

for dyr. Jeg bor i et rækkehus i Ringsted. Er du interesseret, så

tøv ikke med at kontakte mig:

Lena Carlsson

Gyrstinge Præstemark 23, 4100 Ringsted, Tlf. 67 85 60 65

Autocamper (hvide plader) sælgesIndrettet til kørestolsbruger - automatgear/lift/håndkontrol/toi-

let m.v. Camperen er en Mercedes Benz Sprinter 312 D, Rimor

670 alcove-model med 4 sele- og sovepladser. Årgang 1999,

kørt 81.000 km. Velholdt og veludstyret - én-ejer, ikke udlej-

ningsbil. Sælges af ejer. Henvendelse og yderligere informatio-

ner: Teis Brochmann, tlf. 41 41 15 30

E-mail: [email protected]

Brug os hvis sagen gør knuderBåde borgere og myndigheder kan bruge Den Uvildige Konsu-

lentordning for Handicappede (DUKH). DUKH kan bl.a.:

Rådgive og oplyse om lovgivningen for personer med •

varige funktionsnedsættelser

Oplyse om støttemuligheder for personer med varige •

funktionsnedsættelser

Hjælpe med til at (gen)skabe dialog mellem borger og en •

sagsbehandler

Oplyse om sagsgange, opgavefordeling og ansvarsforde-•

ling inden for det offentlige.

Ring skriv eller mail til: DUKH, Banegårdspladsen 2 – 2.sal,

6000 Kolding. Tlf. 76 30 19 30. E-mail: [email protected] - det er

også muligt at hente hjælp på hjemmesiden:

www.dukh.dk - her finder man under menupunktet ”Råd om

Ret” svar på nogle af de spørgsmål, som oftest bliver stillet.

Skriv til CP-kontaktRubrikken er et mødested, hvor du kan efterlyse en god ven,

en rejsekammerat, købe, sælge eller måske noget helt femte.

Men husk, det er kun for private til private. Ønsker du ved kon-

taktannoncer anonymitet i den store offentlighed, så respekte-

res det, hvis redaktionen er navn og adresse bekendt. Det sker

i så fald via billetmærke.

Sådan bruger du billetmærke:Ønsker du at kontakte personen bag et billetmærke, skriver du

blot lidt oplysninger om dig selv, og sender det i et brev til Spa-

stikerforeningen, påført det pågældende billetmærke. Herefter

sender vi brevet uåbnet videre til personen bag billetmærket.

Adressen er:

Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg

ADVOKATRÅDGIVNING

- når skaden er sket

Elmer & Partnere er førende advokat�rma indenfor ansættel-ses- og erstatningsret. Vi er specialister og beskæftiger os kun med disse områder og repræsenterer kun lønmodtageren eller den skadelidte. Vi har siden 1. januar 2007 været fast advokat for Politiforbundet på arbejdsskadeområdet og behandler mange arbejdsskadesager for forbundets medlemmer. Derudover rådgiver om alle erstatnings- og forsikringsretligespørgsmål, der kan opstå som følge af ulykker i fritiden herunder patientskader m.m.

Kontakt advokat Karsten Høj gerne på [email protected].

ADVOKATAKTIESELSKAB

STORE KONGENSGADE 23

WWW.ELMER-ADV.DK


Med Anders på tur Down UnderAnders Jørgensen er født med spastisk lammelse. I mange år har han drømt om at komme en tur til Australien, der stort set er det fjerneste sted på kloden herfra. Flyver man forbi, er man på vej hjem igen. Men Anders ramte plet – og nu vil han være brobygger!Af Anders Jørgensen

I de sidste godt 2½ år har jeg gået og drømt om Australien. Her har jeg planlagt og

samlet penge sammen til drømmerejsen, og i efteråret 2010 blev det til virkelighed.

Jeg havde valgt Australien, fordi jeg har noget familie dernede, som jeg aldrig har

besøgt, og samtidig er jeg meget fascineret af det store land, ikke mindst deres natur

og kultur.

Når man som jeg sidder i kørestol og har behov for hjælpere døgnet rundt, så er

en tur til Australien ikke helt billig. Jeg har selv sparet pengene sammen og fået råd

til den store rejse ved at søge penge hos forskellige fonde - med godt resultat. Og

så har min familie og venner været flinke til at spæde til med økonomisk støtte, så

rejsen blev muliggjort for mig og mine to hjælpere, Atilla Dogan og Andreas Sjøstrøm.

Startede i Melbourne

Vi startede turen med at flyve fra

København til Melbourne. Her lejede vi

en camper, som vi i løbet af de næste

14 dage skulle køre til Sydney i. På den

måde behøvede vi ikke at skynde os

eller tænke så meget over, hvor mange

kilometer vi hver dag skulle tilbagelægge

for at nå frem i tide. Da vi havde fået

vores camper, fandt vi dog hurtigt ud af,

at jeg ikke kunne sidde i opret stilling på

vores køretur. Så jeg blev lagt ned ba-

gerst i camperen under kørslen. Det var

virkelig ærgerligt, for det betød, at jeg

ikke fik set naturen, som vi passerede

under køreturene. Til gengæld var vi ude

og opleve den smukke natur omkring

de forskellige campingpladser, hvor vi

overnattede. Jeg fandt hurtigt ud af, at

jeg er meget heldigt stillet med alle de

hjælpemidler, jeg har derhjemme. Uden

dem blev der stillet helt andre og langt

større fysiske krav til både mine hjælpere

og til mig selv. Det var meget trættende,

og jeg kunne godt mærke, at jeg skulle

bruge mig selv på en hel anden måde.

Jeg fandt samtidig hurtig ud af,

at min fysiske form ganske enkelt ikke

var god nok til en så krævende tur. Det

betød, at jeg til tider måtte planlægge

tiden og dagene helt anderledes, end

jeg havde regnet med hjemmefra.

Nye kræfter på luksus-hotel

Da vi havde kørt i ca. 10 dage, beslut-

tede vi os for at tilbringe nogle dage på

et 4-stjernet hotel lidt uden for Sydney

i Rosehill, fordi jeg fysisk ikke kunne

klare at køre mere. Jeg havde simpelt-

Med Harbour Bridge i baggrunden.


hen brug for nogle dage, hvor min krop

kunne slappe af og få ny energi, så jeg

var klar til at møde min familie. Det var

jo dette møde, som var hovedmålet for

min rejse. Opholdet på hotellet gik godt,

og jeg fik samlet gode kræfter til den

videre færd. Det var derfor rigtigt dejligt

at møde min familie, der boede i Avalon.

Vi hyggede os, og de gjorde alt for at jeg

skulle føle mig hjemme. Der gik derfor

ikke ret lang tid hos familien, før jeg

havde besluttet, at jeg på et senere tids-

punkt skulle tilbage til Australien igen.

Imens jeg boede hos min familie i

Avalon, var jeg også ude at besøge for-

eningen Packforce. Det er den austral-

ske pendant til Spastikerforeningen, en

forening for mennesker med cp/spastisk

lammelse, der tilbyder forskellige aktivi-

teter. Jeg besøgte en afdeling, hvor de

fik folk med handicap ud at arbejde. De

gjorde meget ud af, at alle fik noget at

lave, lige meget hvor hårdt de forskellige

mennesker var ramt af deres handicap.

Brobygger

På baggrund af den oplevelse har jeg

gjort mig nogle tanker om min næste

rejse til Australien. Så når jeg atter har

sparet penge sammen og skal af sted

igen om ca. 3 år, så regner jeg med,

at jeg tager derned for at lave noget

arbejde sammen med deres forening.

Bl.a. for at vise, hvordan man klarer sig

i Australien som handicappet. På den

måde håber jeg, at både Danmark og

Australien kan få et samarbejde på be-

nene via foreningerne. Det er i hvert fald

mit store mål. ●

Anders Jørgensen er 28 år og opvokset i Hillerød i Nordsjæl-land, hvor han nu bor i en stor specialindrettet lejlighed. Han er spastiker og kørestolsbruger. Rejseudgift til flybilletter, camper og hotelophold for ham og hans to hjælpere beløb sig til 90.000 kr. Dertil kommer lommepenge til mad og fornøjelser.

KORT OG GODTNår man som jeg sidder i kørestol

og har behov for hjælpere døgnet

rundt, så er en tur til Australien ikke

helt billig.

”På turen fra Melbourne til Sydney oplevede det lille rejseselskab mange flotte steder, bl.a. Avalon Beaches.

Operahuset i Darling Harbour er altid et imponerende syn.

Anders besøgte den australske CP-forening, hvor Tim Pines tog imod.


Lokalannonce


Hvorfor begyndte I at

stable et hold på benene i

Slangerup?

Nicklas og hans gode ven

Frederik har altid interes-

seret sig for fodbold, og de

ville gerne gå til det. Men

der fandtes ingen tilbud i

området, og vi vidste, at

der nok var nogle flere, der

havde lyst til at spille, så vi

begyndte at se på, hvordan

vi kunne komme i gang med

at starte et hold.

Hvem har I samarbejdet

med?

Vi har fået hjælp af en

handicapidrætskonsulent fra

Frederikssund Kommune, og

så er vi kommet ind under

Slangerup & Omegns Idræts-

forening, der stiller bane i

en gymnastiksal og bolde

til rådighed. Det er en stor

hjælp.

Hvem spiller på holdet?

I øjeblikket er der 8-9 faste

spillere på holdet i alderen

5-12 år, hvor de fleste er

spastikere, bortset fra to spil-

lere der har rygmarvsbrok.

Hvad betyder det for bør-

nene at spille?

Det betyder alt. Min søn

Nicklas har spillet fodbold si-

den vuggestuen, hvor der var

en fodbold-glad medhjælper,

og selvom Nicklas også går til

ridning, så er det fodbolden,

der trækker mest i ham.

Mangler holdet spillere?

Ja, vi vil meget gerne have

nogle flere med, så vi i hvert

fald kan stille 10-12 spillere.

Spillerne skal have et fysisk

handicap, plejer vi at sige.

Hvor spiller holdet?

Holdet spiller hver onsdag kl.

18-19 på Lindegårdskolen i

Slangerup.

Hvem skal man kontakte?

Man er velkommen til bare at

møde op på onsdage kl. 18

i gymnastiksalen på Linde-

gårdskolen. Men ellers kan

man kontakte mig på mobil:

20 48 91 14 eller e-mail:

[email protected]

Hver onsdag spiller 7-8 drenge og en pige med handicap fodbold i Slan-

gerup. Holdet vil gerne have flere spillere og samtidig inspirere andre til at

lave lignende hold. Anne Mette Jensen er mor til holdets nummer 5 – Nick-

las på 9 år - og Spastikeren har stillet hende 7 skarpe:7skarpe Fodbold i Slangerup



København/Frederiksberg 1+2Bente Winther Olsen

Tlf. 38 60 65 48

Rådmand Steins Allé 27, st.th.

2000 Frederiksberg

Mail: [email protected]

Cafégruppens programSkærtorsdag den 21. april holder vi

påskefrokost og fejrer samtidig café-

gruppens 10 års jubilæum. Det sker fra

kl. 13 til 17 - tilmelding er nødvendig.

Torsdag den 26. maj kl. 19 afholder vi

igen en ”Stor spilleaften”. Aktiviteterne

finder sted i Cafeen i Spastikernes Hus

på Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg.

For yderligere oplysninger og tilmelding

kontakt formanden, Nina Jepsen, på tlf.

26 94 04 43 eller på

e-mail: [email protected]

Bestyrelsen

Kom og hør om den nyesteforskning om hjernenTorsdag den 12. maj 2011 kl. 19.00

kommer direktør Peder Esben Bilde fra

Helene Elsass Center og taler om de

sidste nye landvindinger indenfor hjerne-

forskning. Det sker i Spastikernes Hus,

Flintholm Alle 8, 2000 Frederiksberg.

Der er ifølge Peder Esben Bilde sket

mange nye ting på området, og der er

gjort mange nye erfaringer om, hvad

det egentligt er, der sker i hjernen og

specielt hos børn og unge med cere-

bral parese. Med foredraget følger en

meget flot billedserie. Vi håber, at rigtig

mange får lyst til at komme, det vil I ikke

fortryde. Af hensyn til arrangementet er

der tilmelding til kredsformanden på tlf.

38 60 65 47 eller mail [email protected]

Har I glemt at tilmelde jer, når tiden

nærmer sig, så ring alligevel og hør, om

der stadig er ledige pladser til dig/jer.

Bente Winther Olsen

Københavns omegn 3Kristian Christiansen

Tlf. 44 84 48 37

Elverhøjen 50

2730 Herlev


Nordsjælland 4Lisbeth Østergaard

Tlf. 49 14 32 64/29 68 51 22

Damgårdsvej 63

2990 Nivå


Påskearrangement for hele familienTa’ med til Skovgården i Kirkelte. Det er

et arrangement midt i den nordsjælland-

ske natur med Tokkekøb Hegn som nabo

og naturstier, der er udmærkede for

kørestole og gangbesværede. Program-

met byder på:

Kl. 10.00: Rundvisning til gårdens

dyr, høns, kaniner, kalve, grise, heste,

får og lam. Der er skønne hyggekroge

overalt på gården, hvor snakken kan

fylde. Der kan også spilles petanque

på plænen. Det er også muligt at få en

ridetur eller køretur i hestevogn.

Kl. 12.00: Spisning. Vi har arrange-

ret et let udendørs traktement. Er vejret

dårligt, spiser vi i laden eller i et stort

telt i haven.

Ind i mellem al hyggen får vi malet

påskeæg til vores trille konkurrence, som

afvikles på en bakke bagved gården.

1816

1517

1413

12

11

65

4

7+8

1+2

9 10

3

19

Peder Esben Bilde fortæller om hjerneforskning.


>>

Spændende hvem der i år får præmie for

længstkommende æg.

Der vil være åbent i gårdbutikken,

hvor der sælges ud af produkter, som

Lisbeth har lavet af fårenes uld.

Påskeharen skal i år findes ved

Langdyssen, der ligger i skoven tæt på

gården. Området er velegnet til køre-

stole og gangbesværede. Er vi heldige,

er bøgen sprunget ud. Inden vi afslutter,

serverer Lisbeth kaffe, the, saftevand og

kage. Alle medbringer service og bestik

til eget brug.

Hvornår: Søndag den 1. maj 2011,

kl. 10.00-15.00.

Hvor: Skovgården, Dæmpegårdsvej 7,

Kirkelte, 3450 Allerød.

Tilmelding senest: Lørdag den 23. april

2011.

Deltagerpris: 50,- kr. pr person.

Hurtig tilmelding til Vinnie Broder-

sen, e-mail: [email protected]

eller tlf. 29 47 45 38

Bestyrelsen

Temaaften om seksualitet og handicapNordsjællandskredsen og Handisex invi-

terer til foredrag og debat om seksuali-

tet og handicap for hjælpere, fagfolk og

pårørende. Husker I, da I var teenagere

og hormoner og sommerfugle fløj rundt

i krop og sjæl? Måske bliver vingerne

med tiden lidt flossede i kanten, men

seksualiteten forsvinder ikke bare ud

i den blå luft! Eller gør den? For men-

nesker med handicap forventes det næ-

sten, at seksualiteten går ud i takt med,

at handicappet sætter ind. Men er det

rigtigt? Eller lukker vi øjnene for nogle

basale, medfødte følelser og behov?

Vi stiller skarpt på fordomme og

tabuer og sætter fokus på jeres erfa-

ringer og holdninger: Hvilke tanker og

bekymringer gør I jer som forældre?

Hvordan håndterer man som hjælpe- og

fagpersonale brugere med seksuelle

behov? Hvilke regler og muligheder gør

sig gældende?

Dato: Torsdag den 9. juni 2011,

kl. 19.00.

Sted: Mødelokalet, Spastikernes Hus,

Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg

Pris: Gratis.

Tilmelding senest den 25. maj til Lisbeth

Østergaard, tlf. 29 68 51 22 eller e-mail:

[email protected]

Let’s talk about sex!Det handler om dig og din krop. Om sex,

kærlighed, dating, kærester, onani – kort

sagt om alt det, der er svært at tale om,

men alligevel er en del af det at være

et helt menneske. Det er stadigvæk et

tabu, at folk med handicap har erotiske

lyster. Det forventes at din seksualitet

forsvinder med dit handicap. Og det

gør den måske også, hvis ikke der bliver

taget kærlig hånd om den.

Hvordan ser du på dig selv? Føler

du dig alene med din seksualitet? Synes

du, det med kærester og kærlighed er

svært? Får du dækket dine seksuelle

behov? Kender du dine rettigheder?

Det bliver en aften med rum og

plads til fortrolig og udfordrende dialog.

Vi vil blandt andet komme ind på

emner som: Begreberne sex, kærlighed

og seksualitet, krop og selvbillede, da-

ting og forelskelse m.v.

Dato: Torsdag den 15. september 2011,

Kl. 19.00.

Sted: Spastikernes Hus, Flintholm Allé 8,

2000 Frederiksberg

Pris: Gratis.

Tilmelding senest: 1. september til

Lisbeth Østergaard, tlf.29 68 51 22 eller


Læs mere om aktiviteterne på for-

eningens hjemmeside:


– kreds Nordsjælland.

Faste aktiviteter:

FodboldBørn, drenge og piger i alderen 5-12 år.

Hvornår: Onsdage fra kl. 18.00 til

19.00.

Hvor: Lindegårdsskolen, Lindegårds Alle

18, 3550 Slangerup

Kontakt: Anne Mette Jensen, e-mail:

[email protected] eller

tlf. 20 48 91 14

VolleyballBørn og unge, drenge og piger i alderen

8-20 år.

Hvornår: Tirsdage kl. 17.00 til 18.30.

Hvor: Bybæk Hallen, Paltholmterras-

serne 1, 3520 Farum.

Kontakt: Niels Kliim,

e-mail: [email protected] eller

tlf. 26 20 09 00

Hold øje med hjemmesidenKredsens aktiviteter kan følges på Spa-

stikerforeningens hjemmeside

www.spastikerforeningen.dk - under

menuen kredsene.

Roskilde 5Bente Lis Clausen

Tlf. 46 13 92 98

Nørregade 39 A

4030 Tune


Nordvestsjælland 6Knud Erik Dahl

Tlf. 59 43 07 57

Blomsterhaven 58

4300 Holbæk


Kampvalg – med god ro og orden!Kredsens generalforsamling blev gen-

nemført i god ro og orden på Vade-

stedet i Holbæk, men vi havde jo også

indforskrevet foreningens direktør som

indlægsholder og i forslag som dirigent.

Begge dele klarede Mogens Wiederholt

flot.

Vi var mange, og der var god stem-

ning, og så fik vi kampvalg. Bestyrelsen

blev suppleret, så vi igen kom op på

syv. Det var Mai-Britt Eriksen, der fik

pladsen.


De opstillede bestyrelsesmedlemmer

blev genvalgt, og så fik vi en ny første

suppleant ved Annette Lambæk Kjær-

gård, Svinninge. Som anden suppleant

valgtes Kari Rubeksen, Kalundborg. Der

var genvalg af revisor Anita Tofte. Kasse-

rer, næstformand og formand er fortsat

de samme personer som hidtil.

Vi tager Petra-cyklerne fremNu tager vi cyklerne frem. Foråret er

godt på vej, og første træningsaften

er onsdag den 27. april kl. 17 til 19 på

Holbæk Stadion. Landstræner Mansoor

Siddiqi har lovet at deltage i opstarten

og være os behjælpelig, mens vi samti-

dig søger efter en træner.

Forældre har været samlet til møde

hos undertegnede med henblik på at

løse situationen i klubben, efter at vi

mistede vores formand John Eriksen, og

det var bestemt et lovende møde. Opga-

verne er nu lagt ud på flere hænder, og

vi ser positivt på fremtiden for klubben,

trods det store tab.

Lørdag den 21. maj fra kl.10.00 til

13.00 er der indbudt til træningssamling

på Holbæk Stadion.

Vi håber, at rigtig mange vil møde

op og ser gerne, at der kommer nye til.

Alle er hjertelig velkommen.

Vel mødt i Petraklub Holbæk!

Knud Erik Dahl

GummifræserneSkulle du være interesseret i kørestols-

dans, så trænes der på Brunhøjskolen

første lørdag i måneden fra kl.10.00-

12.00. Nærmere oplysning om ”Gum-

mifræserne” fås ved henvendelse til

instruktør Bente Langkjær, tlf. 59 29 15

86.

Til 2011-kalenderenPetra-træningen starter den 27. april.

Vi afholder temadag i uge 21.

Udflugt: 13. august.

Familiebowling: 4.oktober.

Julefest: 26. november.

Syd- og vestsjælland 7+8Inga Hansen

Tlf. 58 52 62 78

Rolfsvej 13

4200 Slagelse

Bestyrelsen har det sværtEfter kredsformanden Tove Byskovs alt

for tidlige død har bestyrelsen haft svært

ved at holde kredsen kørende i store

dele af 2010. Det kunne bestyrelses-

medlem Ole Hansen og kasserer Inga

Hansen berette, da kredsforeningen for

Syd- og Vestsjælland holdt generalfor-

samling i Trafikcenter Stop 39 i Slagelse

den 24. februar.

Alligevel har bestyrelsen været sam-

let fire gange i 2010 samt arrangeret to

udflugter. Desværre har medlemsinteres-

sen været så beskeden, at bestyrelsen

har besluttet at nedlægge deres hverv.

Da kredsgeneralforsamlingen ikke var i

stand til at mønstre et nyt hold til besty-

relsesposterne måtte generalforsamlin-

gens dirigent, Kurt Agensø, konkludere,

at generalforsamlingen ønskede at sætte

aktiviteterne på vågeblus. Indtil videre

fortsætter kredsen i stedet med to

kontaktpersoner, Inga Hansen og Grethe

Kryger. Samtidig blev det understreget,

at svømmeaktiviteterne fortsætter i ’Flip-

per’, det samme gør boccia-aktiviteterne

under Dansk Handicap Idræts Forbund.

Spastikerforeningen har nedsat et

strukturudvalg, som netop er i gang med

at kigge på foreningens mødeformer

og fremtidige organisering. Udvalget vil

efter planen fremlægge deres resultater

på hovedbestyrelsens møde til sommer.

Det er et udspil, som kredsen nu afven-

ter med stor interesse.

FH

Storstrøm 9Claus Petersen

Tlf. 54 43 47 36

Møllegårdsvej 4 A

4840 Nørre Alslev


GeneralforsamlingKredsen afholdt sin generalforsam-

ling på FrivillingCenter Lolland den 13.

februar 2011. Under punktet valg var

der genvalg på alle poster, og vi fik to

suppleanter til bestyrelsen, nemlig Divie

Kallestrup og Frank Hubert. Vi havde

lokket med SuperGavekort for at få med-

lemmernes mailadresser, og den heldige

vinder blev John Sigvard. En fin præmie

fra “Frisør Gert” blev vundet af Mette

Rasmussen. Hele referatet kan læses på

kredsens hjemmeside.

MailadresserVi fortsætter jagten på mailadresser,

således at vi nemt og omkostningsfrit

Så er tiden kommet, hvor Petra-cyklerne skal findes frem.


>>

kan sende invitationer og nyhedsbreve

ud til alle kredsmedlemmer. Vi vil derfor

fortsat meget gerne have jeres mailad-

resser, så send dem endelig til:

[email protected]

Tur til Fuglsang KunstmuseumDen 7. maj besøger vi Fuglsang Kunst-

museum. Prisen er kun 50 kr. for per-

soner over 18 år, og dem under 18 er

gratis. Beløbet dækker entré til museet,

kaffe/te med kage i museets café og

derefter guidet rundvisning.

Så reserver allerede nu dagen.

Mødetid m.v. vil fremgå af indbydelsen.

Tilmelding til [email protected] - eller til

Yvonne Thygesen på tlf. 54 92 64 19.

Bestyrelsen

Bornholm 10Karen Nisbeth

Tlf. 56 49 69 69

Kirkebakken 1

3740 Svaneke


Svømning i varmt vandVarmtvandstræningen med instruktør

Signe Koefoed er i fuld gang. Har det

interesse, så ring og hør, om der er

ledige pladser på holdet. Henvendelse

til Mia Rømer, 56 95 76 76, eller e-mail:

[email protected]

Fyn 11Birgit Rasmussen

Tlf. 66 10 42 95

Åsumvej 307

5240 Odense NØ


Mail med forældregruppenForældregruppen vil gerne i kontakt med

forældre fra hele landet. Børn med CP

har meget forskellige funktionsniveauer,

hvorfor det er vigtigt at få så mange

som muligt med.

Hvis du er interesseret, så kontakt

mig på e-mail: [email protected] - så får

du listen på gruppens medlemmer.

Kig på hjemmesidenVi forsøger at lægge alt nyt af interesse,

bl.a. kommende arrangementer, refera-

ter af bestyrelsesmøderne m.m. ud på

hjemmesiden under kreds Fyn. Så tjek

en gang imellem hjemmesiden:


Sønderjylland 12Dorte Lorenzen

Tlf. 74 48 99 30

Sundgade 18 E

6400 Sønderborg


Sydvestjylland 13Jan Grønbæk Sørensen

Tlf. 75 17 24 28

Godthåbparken 58 A

6740 Bramming


Tak til Kirsten og velkommen til PiaDen 5. februar afholdt kreds 13 sin

årlige generalforsamling med fint frem-

møde af en række af kredsens trofaste

medlemmer, som hvert år så vidt muligt

møder frem til generalforsamlingen. Ef-

ter modtagelse af det lækre smørrebrød,

som var bestilt til lejligheden, startede vi

generalforsamlingen. Her havde Kirsten

Graversen, efter mange års ”tro tjene-

ste” i vores midte, valgt at takke af for

at hellige sig sin familie og sit privatliv,

og vi skylder Kirsten stor tak for sin ind-

sats gennem årene.

Blandt de fremmødte kunne vi bl.a.

byde velkommen til Pia Ravn, som gen-

nem et stykke tid har bestridt opgaven

som Spastikerforeningens repræsentant

i DH Vejen. Vi har nu også den glæde at

kunne byde Pia velkommen som nyt be-

styrelsesmedlem. Desuden blev Sander

Koch valgt som ny suppleant.

Efter en indholdsrig generalforsam-

ling, som foregik i god ro og orden, fik

vi stillet den værste sult, som foregik

bevæbnet med kniv og gaffel, inden

vi begyndte på vores altid festlige og

fornøjelige bankospil. Efter det kunne

mange gå hjem med nyttige eller vel-

smagende gevinster, som Birgit meget

kreativt havde indkøbt til lejligheden.

Jan Grønbæk

God stemning og bankospil er sydvestjyllandskredsens opskrift på en god generalforsamling.


Varde sommerspil 2011Igen i år indbyder Kreds 13 til en hyg-

gelig, festlig og fornøjelig aften ved

Varde Sommerspil, hvor de i år opfører

den forrygende musical ”Syv Brude til

Syv Brødre”.

Vi har fået billetter til den 1. juli,

hvor forestillingen begynder kl. 20. Vi

starter med at mødes ved Sommerspil-

teltet kl.18, hvor vi har bestilt en lækker

”Skovtursmenu”. Når vi har hygget os

med lidt godt til ganen, drager vi over

og indtager vores pladser ved frilufts-

scenen.

Alt dette tilbyder vi vore medlem-

mer. Hver deltager med gyldigt medlem-

skab kan deltage med én ledsager til

den rørende pris af kun 200 kr. pr. per-

son, som dækker forestillingen og ”Skov-

tursmenu”. Grundet stærkt begrænset

deltagerantal anbefales hurtig bindende

tilmelding til Jan Grønbæk, tlf. 75 17 24

28 (bedst kl.19-20). Billetterne forde-

les efter ”først-til-mølle’ princippet. Så

tøv ikke med din tilmelding – det bliver

sjovt!

Jan Grønbæk

Nyhedsservice på mailHvis du ønsker at modtage vore tilbud

og informationer pr. mail, så send en

mail til: [email protected] - mærk

den ”medlemsinformation” og dit

medlemsnummer i emnefeltet (står ved

modtageradressen på dette blad). Så vil

vi fremover, nemt og hurtigt, sende vore

medlemstilbud til dig via mail.

Sydøstjylland 14Jens Peder Roed

Tlf. 75 55 37 79

Dalbygade 38 B1 – 101

6000 Kolding


Vestjylland 15Bent Ole Nielsen

Tlf. 97 14 24 83

Rønne Allé 67

7451 Sunds


Midtjylland 16Jørgen Knudsen

Tlf. 97 51 20 60

Asgårdvej 11

7800 Skive


Den ny bestyrelseKredsbestyrelsen har ved bestyrelses-

mødet onsdag den 23. marts 2011

konstitueret sig på følgende møde:

Formand (HB), Jørgen Knudsen.

Næstformand (HB-supp.), Jesper Har-

ding Hansen.

Kasserer, Jette Thomsen.

Sekretær, Birgitte Hansen Larsen.

Bestyrelsesmedlemmer Lene K.

Svendsen, Leif Winther, Karl Østergaard.

Bestyrelsessuppleanter, Lone Bak-

Pedersen (1) og Mette Munk (2).

Intern revisor, Hanne Skipper.

Jubilæums JulehyggeSpastikerpris-modtager Jacob Nos-

sell kom helt fra Frederiksberg til Skive

onsdag den 1. december. Efter spisning

Blad Afleveres til Postvæsenet

Nr.2 18. april

Nr.3 14. juni

Nr.4 19. august

Nr.5 17. oktober

Nr.6 12. december

RESTERENDEUDGIVELSER I 2011

Humørklubben sætter punktumVi vil meget gerne have gamle

medlemmer, hjælpere og venner

af klubben til at være med til at

sætte et flot punktum for Hu-

mørklubben.

Efter 40 års aktiviteter er det

tiden at slutte, og det sker med

spisning og hyggeligt samvær på

Restaurant Søgården i Sunds:

Fredag den 29. april 2011 kl.

18.00 til 22.00.

Menuen er en lækker buffet.

Prisen er 198,- kr. plus drikkeva-

rer. Beløbet betales til Søgården

på selve dagen den 29. april.

Tilmelding til Elin Petersen på

tlf. 97 21 01 68 - hurtigst muligt.

Vi glæder os, til at se dig.

Humørklubben


leverede Jacob et foredrag med titlen

”Det spastiske manifest”.

Jacob var imponerende god til at

formidle sine tanker og overvejelser på

en både humoristisk, alvorlig og spæn-

dende måde. Foredragets røde tråd var

Jacobs tanker om livet, det at have et

handicap, og om at fokusere på det man

er god til. Foredraget var krydret med

historier om sjove og uheldige oplevelser

fra Jacobs hverdag.

Ikke færre end 25 midtjyder var i

tophumør, og rundede af med æbleski-

ver og gløgg. Stor ros til Jacob og tak

fordi du kørte helt til ”udkants-Danmark”

for vores skyld. Og så i øvrigt: Tillykke

med den velfortjente spastikerpris.

ArrangementskalenderenNår vi igen har fået vinterens kulde lidt

på afstand, vil kommende arrangemen-

ter i Kreds Midtjylland blive offentliggjort

på hjemmesiden og her under Kredsnyt!

Bestyrelsen

CP-ForældregruppenHusk at Kreds Midtjyllands forældre-

gruppe har udsendt foldere. Ønsker man

at rekvirere sæt af folderne, så er man

mere end velkommen til at ringe eller

sende en mail til:

Jette Thomsen tlf.: 97 58 41 68 –


Østjylland 17Peder Stausholm

Tlf. 86 24 42 01

Jernaldervænget 25

8220 Brabrand


Sidste udkald til Slap a’ weekendSå er det ved at være absolut sidste ud-

kald til årets fedeste weekend – Slap a

weekenden på Feriecenter Slette Strand

fra fredag den 29. april til søndag den 1.

maj. Det er i år 10. gang, vi holder dette

arrangement i Nordjylland. Program-

met byder som sædvanlig på masser af

hygge og socialt samvær og mulighed

for at dele erfaringer og ’netværke’.

Er du interesseret, men ikke til-

meldt, så ring og hør, om der stadig er

ledige pladser. Det skal ske til Kim W.

Pedersen, tlf. 86 81 11 18 eller bedst på

mail: [email protected]

Individuelle løsningerSammen finder vi den rette løsning til dig

Vi er 15 bandagister, som står parat til at hjælpe dig.

BA

ND

AG

IST

ER

PÅ

TV

ÆR

S

ESBJERG AFDELING

Tømrervej 18-20

6710 Esbjerg

Telefon 7656 4060

KOLDING AFDELING

C.F. Tietgens Vej 10

6000 Kolding

Telefon 7557 4060

BRØNDBY AFDELING

Sognevej 25, Bygning 87

2605 Brøndby

Telefon 4353 0505

ODENSE AFDELING

Børstenbindervej 12

5230 Odense M

Telefon 6315 0505

ÅRHUS AFDELING

Graham Bells Vej 8

8200 Århus N

Telefon: 8622 0505

www.ortos.dk


Nordøstjylland 18Asger Laustsen

Tlf. 86 44 32 21

Tinghøjvej 15, Råsted

8920 Randers NV


Generalforsamling 2011Kredsen afholdt mandag den 28. februar

2011 sin årlige generalforsamling i

Frivilligværkets lokaler på Vestervold i

Randers. Sædvanen tro blev generalfor-

samlingen påbegyndt med spisning og i

år var der wienerschnitzel på menuen.

Der var rekordtilslutning igennem

nyere tid, idet 27 havde tilmeldt sig

generalforsamlingen. Efter at punk-

terne ’beretning’ og ’regnskab’ var vel

overstået, var der tid til valg. Her var der

kampvalg til bestyrelsesposterne, så vi

måtte igennem en skriftlig afstemning,

før der var genvalg til Inger Jensen,

Sonja Andersen og Yvonne Gysloff.

Endvidere blev Lars Thue Hansen og Bo

Andersen genvalgt som suppleanter og

Kai Schødt som revisor.

Efter generalforsamlingen har

bestyrelsen konstitueret sig med Asger

Laustsen som formand, Inger Jensen

som næstformand, Sonja Andersen

som kasserer og Helle Dahlstrøm som

sekretær.

Tur til Slette StrandKredsforeningens tur til Slette Strand

arrangeres i år i weekenden 6.-8. maj

2011. Feriecenter Slette Strand ligger i

naturskønne omgivelser tæt ved Vester-

havet ud for Fjerritslev. Der er gode mu-

ligheder for gå- og køreture til vandet,

ligesom feriecentret har svømmehal og

diverse aktiviteter. Formålet med week-

enden er, at kredsens medlemmer kan

slappe af og hygge sig med god mad, og

hvor det sociale samvær er i højsædet.

De sidste to år har vi haft stor succes

med at tiltrække unge familier med min-

dre børn, som har fået meget ud af at

tale med ligestillede. Skriftlig indbydelse

udsendes til alle medlemmer.

Asger Laustsen

Nordjylland 19Kirsten Hansen

Tlf. 98 29 62 97

Stakladen 32

9380 Vestbjerg


GeneralforsamlingOnsdag den 2. marts 2011 afholdt kred-

sen sin generalforsamling. Vi startede

med en let buffet, hvorefter selve gene-

ralforsamlingen blev afholdt.

Der var ikke modtaget forslag til

nye kandidater til bestyrelsen, så det

betød, at bestyrelsen gik et mandat ned,

da Jan Bang Madsen ønskede at udtræ-

de. Den nye bestyrelse består herefter

af: Kirsten Hansen, Helle Jensen, Anna

Maria Nielsen, Charlotte Sørensen, Leif

Køhne og Michael Schirmer Nielsen.

Efter generalforsamlingen fortalte

Spastikerforeningens socialrådgiver Jens

Tamborg bl.a. om den nye lovgivning for

tabt arbejdsfortjeneste. Der var en rigtig

god debat mellem de fremmødte og Jens

Tamborg, der besvarede mange gode

spørgsmål.

Fastelavnsfest med højt humørLørdag den 12. marts afholdt kredsen

årets fastelavnsfest. Det var meget

hyggeligt. Vi startede med en lækker

frokost. Derefter slog børn og voksne

med handicap katten af tønden. Om

eftermiddagen blev der serveret kaffe

med fastelavnsboller og skæg under-

holdning med ”Det Flyvende Kuffertcir-

kus”. Efter underholdningen hyggede vi

os med forskellige gøglernumre. Det var

en dejlig eftermiddag med mange glade

mennesker.

Charlotte

Deadline til Spastikeren nr. 3/2011,

der udkommer medio juni: Alminde-

ligt stof 10. maj og kredsnyt senest

20. maj – men gerne før. Materiale

modtages på e-mail: [email protected]

Hvornår har du sidst skrevet i dit

medlemsblad?

Deltag i debatten – max 300 ord.

Indlæg modtages på: e-mail: fh@

spastik.dk

GLEM IKKE AT HUSKE… DELTAG I DEBATTEN

OnsdagsklubbenRing og hør lidt om, hvad der sker.

Tovholder er Frederik Pedersen,

tlf. 98 38 25 12,


ForældregruppenTænker du på et spændende

emne, som vi skal have fat i, så

ring til tovholder Leif Køhne,

tlf. 98 28 66 96,


SvømningVil du vide mere om svømmeak-

tiviteterne, så kontakt tovholder:

Kirsten Hansen,

tlf. 98 29 62 97

- e-mail: [email protected]

Voksen-netværkVil du være med i netværket for

voksne spastikere? Så kontakt

tovholder, Jan Bang Madsen, Skov-

gade 6,1 - 7700 Thisted,

tlf. 97 91 28 45

- e-mail: [email protected]


Tænk på Spastikerforeningen, når du skriver testamenteSpastikerforeningen er en handicappolitisk interesseor-ganisation, der arbejder på at sikre en bedre tilværelse for landets 10.000 spastikere. Vi oplever at der er kamp om res-sourcerne i kommunerne. Vi kan gøre en forskel med kompetent rådgivning.Men det kræver at vi har midlerne til at løfte denne og mange andre opgaver.Med de nye arveregler er der flere muligheder for at begunstige en forening som Spastikerforeningen.Vil du vide mere, så kontakt din advokat eller hør mere hos:

Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 88 45 75, e-mail: [email protected]

Tænk på Tænk på Spastikerforeningen,når du skriver testamenteSpastikerforeningen,når du skriver testamente

Alt

henv

ende

lse

til: S

past

iker

fore

ning

en. F

linth

olm

Allé

8. 2

000

Fred

erik

sber

g

MMPId-nr. 46276

Documents

Spastikeren nr. 2 - 2011