SPECIALE dokumentet

Hvem er de danske superløbere?

- En analytisk og teoretisk præsentation

Specialeafhandling ved Syddansk Universitet, januar 2015.

- af Bjørn Pedersen Due

“Hvem er de danske superløbere?”________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1 af 119

Formalia________________________________________________________________________

“Hvem er de danske superløbere?”

- en analytisk og teoretisk præsentation

Af: Bjørn Pedersen Due

Vejleder: Erik Granly Jensen, Lektor, Cand. phil, Ph.D

Studie: Kultur og Formilding, Syddansk Universitet Odense.

Antal tegn (ekls. forside, formalia, abstract, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilagsoversigt

samt bilag): 198.612 - svarende til 94,5 normalsider.

Afleveringsdato: 5/1 2015

Tak til...- Denniz Balbay, Freelance Media Graphic Designer, og Dorte Vibjerg, direktør Sparta

Løb, for løbsdata om Copenhagen Marathon.

- Mia Beck Lichtenstein, Autoriseret psykolog og bachelor i idræt og sundhed.

Ph.d. i træningsafhængighed ved Syddansk Universitet, for inspiration til opgaven

samt opmuntrende ord undervejs.

- Peter fra “Løberen.dk” for at sprede min survey på deres Facebook-side og dermed nå

ud til 15.000 løbere [email protected].

- Jakob fra “Løbeklubben på Facebook” for at sprede min survey på deres Facebook-

side og dermed nå ud til næsten 9.000 løbere.

- Kristina Schou Madsen, superløber/underviser på idrætsefterskole, for deltagelse i

interview.

- Mikael Henriksen, superløber/byggeleder, for deltagelse i interview.

- Nicolai Nissen, superløber/indehaver af en løbe/tri-udstyrsbutik/klinik, for deltagelse

i interview.

- Og ikke sidst men bestemt ikke mindst: venner, familie, kolleger og min vejleder for

opbakning, sparring og støtte hele igennem hele processen!


2 af 119

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

Abstract________________________________________________________________________

In this thesis, I haved seeked to cover an identity and culturel picture of what, I have defined as a “super-runner” in Denmark; a runner who 1) run minimum 6 times a week, 2) have long trainings sessions and 3) do have fysical intense trainings sessions.This picture did I try to draw through both statitics work, qualitative and quantitative methods, and by a strongly theoratically bounded analysis, with the helps of Giddens theories of the self-reflexity and ontological security system. And also by Bourdieus theories of the habitus, fields and capital. And finally by Honneths theories of recognition in differents spheres such as the private and solidaric ones.I found that, the danes are among the most running populations in the world, and by far the most extremely running populations, understood as what kind of distance, they run. E.g. marathons and half-marathons.I also found that, a super-runner typically would be a male, around 37 years and typically started on running of the health issue, but also for having a break in the daily life and furthermore to have the opportunity to run in competitions. Remember, that danes are among the most competing population world wide in marathons and half-marathons.In the proces of becoming a superrunner, it seems that aspects such as competitions, (nature)experiences, social networking and the adrenalin kick of succeeding a great run or trainings session. Even though, I worked with defining a superrunner, it stills seems that the family is the major priority for the runner, and that running is scheduled after the family-scheme.Furthermore I found that there is link between general aspect of recognition for a superrunner by their running, and also a link between their seek for recognition and their behaviour in ther social media life. In that term, recognition from their co-runners has the highest value.Also, would their friends typically beeing found in their running environment, likewise their husband/wife would have some connections to the sports environment.Finally I found that up to the half of all danish runners could be a superrunner, although I am aware that this conclusion could be overinterpreted, but my limited data do lead mo this tendency.

Enjoy.


3 af 119

Indholdsfortegnelse________________________________________________________________________________

Formalia s. 2

Abstract s. 3

1. Indledning s. 7

1.1 Danskerne løber mere end noget andet folkefærd s. 7

Hvor meget løber vi så? s. 8

1.2 Problemfelt s. 11

1.3 Hypoteser s. 11

1.4 Bias s. 12

1.5 Problemformulering s. 13

1.6 Problemafgrænsning s. 13

1.7 Opbygning af speciale s. 14

“Det generelle billede” s. 15

2. Teoriafsnit s. 16 2.1 Bourdieu s. 16

Felter og kapital s. 19

2.2 Giddens s. 20

2.3 Honneth s. 23

Negativ anerkendelse s. 24

3. Metodeafsnit s. 27

3.1 Indhentning af statistisk data s. 27

3.2 Anvendelse af teori s. 27

3.3 Kvantitativ undersøgelse s. 28

Spørgsmål 1 - Sorteringen s. 28

Spørgsmål 2-3 - Demografi s. 30

Spørgsmål 4 - Årsager til løb s. 30

Spørgsmål 5 - Brug af sociale medier s. 31

Spørgsmål 6 - Superløbernes løbeniveau s. 32

Spørgsmål 7 - Holdninger til skader s. 32

Spørgsmål 8 - Anerkendelsesaspektet s. 33

Spørgsmål 9 - Superløbernes prioriteter s. 34

Spørgsmål 10 - Superløbernes selvforståelse s. 35

Spørgsmål 11 - Mulighed for mailkontakt s. 35

3.4 Generelt om surveyen s. 36

Validitet s. 36


4 af 119

Reliabilitet s. 36

Spredning af survey s. 38

Problematikker ved survey s. 38

3.5 Kvalitative interviews s. 39

Udvælgelsen af kilder s. 40

De tre Interviews s. 41

Interview 1 s. 42

Interview 2 s. 42

Interview 3 s. 42

Interviewopbygning s. 43

Interviewguide s. 44

4. Analyse - Del 1: Analyse af survey s. 48 4.1 Halvdelen af danske løbere er superløbere s. 48

4.2 Hvad får en superløber til at starte på løb? s. 49

Forskelle på kvinder og mænd s. 52

4.3 Superløbere er også aktive online s. 54

Opdeling og forbrug af sociale medier s. 54

Kvinder er mere online aktive end mænd s. 56

Hvem er de løbere, hvis niveau er steget med tiden og som

også er aktive på sociale medier? s. 57

Kvinder s. 58

Mænd s. 59

4.4 Løbere bliver bedre med tiden s. 60

Årsager s. 61

Træningskvalitet vs træningskvantitet s. 63

Superløbere praler ikke s. 65

4.5 Superløbernes holdninger til skader s. 67

Mænd vs kvinder om skader s. 68

Tendens til at omlægge træningen s. 69

Hvem er de negative superløbere? s. 69

Hvem er de positive superløbere? s. 70

Skaderne skal løbes væk s. 72

4.6 Superløbere om anerkendelse s. 73

Tre store grupper s. 74

Anderkendelse fra familie/ægtefælle/kæreste s. 74

Anderkendelse fra løbekolleger s. 75


5 af 119

Ingen anerkendelse = ingen sociale medier? s. 76

Sammenhænge mellem anerkendelse og brug af sociale medier s. 78

Sløjfe i forhold til afsnit 4.3 s. 78

4.7 Superløbernes interessentprioriteter s. 80

Familien prioriteres højt s. 80

Dem der prioriterer løb højest s. 81

Dem der prioriterer familien højest s. 82

De tre anerkendelseskategorier s. 83

Anerkendelse fra og af familie går hånd i hånd s. 83

Sammenhænge mellem anerkendelse fra løbekolleger og

prioritering af løb? s. 85

Prioritering for dem der ikke vægter anerkendelse i løb s. 86

4.8 Præsenterer løbere sig som løbere? s. 87

4.9 Mailkontakt s. 90

5. Delkonklusion s. 91

Analyse - Del 2: Analyse af interviews s.94 5.1 Startet på løb fordi? s. 94

5.2 Hvorfor løber de nu? s. 96

5.3 Familieforhold i sammenspil med løb s. 101

5.4 Løb i forhold til vennerne s. 103

5.5 Løb i forhold til arbejde s. 106

5.6 Andre interessante vinkler s. 108

Konklusion s. 111 Den generelle superløber s. 115

Litteraturliste s. 117 Online litteratur s. 118

Bilagsoversigt s. 119


6 af 119

1. Indledning________________________________________________________________________________

1.1 Danskerne løber mere end noget andet folkefærdI en moderne tidsalder, hvor medierne gerne bruger tid på at oplyse og belære om

diverse livsstilssygedomme, så som overvægt og fedme, alkoholisme og lignende

manier, så er en ny og noget anderledes afhængighed ved at blomstre frem.

Træningsafhængigheden1.

Mia Beck Lichtenstein udgav i foråret 2014 sin Ph.D-afhandling i

træningsafhængighed, hvor hun søger at italesætte det stigende problemfelt omkring

“supermotionister”2, hvis afhængighed af træning går udover ikke bare deres egen

krop men også deres forhold til deres omgivelser.

Jeg har selv en tilgang til træning, der for mange kan synes at være manisk og

overdrevent. Jeg har løbet konkurrenceniveau på 5 km, jeg har løbet halvmarathon og

marathon, og flere halvmarathon og marathons. Trænet op til en halv ironman, som

siden glippede pga. skader. Og jeg har cyklet det meste af Danmark rundt med en

rygsæk på ryggen flere somre i træk, osv.. Jeg har med andre ord en stor empirisk

indsigt i den sportslige verden, og jeg har ligeledes et stort netværk i netop denne

verden.

Derfor vakte Lichtensteins ‘Besat af træning’ også en særlig stor interesse. Den fik

mig til sætte et spørgsmålstegn ved, hvem vi træningsglade, tillader jeg mig at

omformulere det til, danskere er.

Lichtensteins forskningsarbejde har dermed i høj grad dannet grobund og skabt

inspiration til udformningen af dette speciale.

Men i modsætning til Lichtenstein, der behandler træningsafhængighed generelt og

som fænomen, går jeg mere specifikt ind og kigger på løberne. Og helt specifikt vil jeg


7 af 119

1 Lichtenstein (2014), s. 111

2 http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/15_05_14_faktaark__supermotionisme_1.pdf, en supermotionister er en der “a) Bruger mange timer på træning (fx mere end 6 timers løb/uge eller mere end 10 timers cykling/uge)b) Træner hårdt (fx ofte presser sig selv i træningspas til nær udmattelse)c) Træner hver dag eller næsten hver dag.”

http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/15_05_14_faktaark__supermotionisme_1.pdf


undersøge, om der er generelle tendenser for såkaldte superløbere3. Først og fremmest

hvem de er i en generel forstand og herunder analysere et identitetsdannelsesaspekt.

Nu siger jeg netop de, da jeg i dette speciale vil lægge mit eget træningstøj på hylden,

og i stedet trække i den akademiske uniform og underspørge emnet fra den anden side

af kridtstregerne.

Jeg vil, i en journalistisk forstand, være læsernes ambassadør, der går nysgerrigt til

værks, men jeg vil også, i en akademisk forstand, undersøge og analysere disse

superløberes adfærd og forsøge at skabe et generelt billede af deres identitetsdannelse

på vej mod at blive en superløber, og det er netop i denne proces, at jeg håber at kunne

bruge min empiriske viden som et trumfkort.

Således håber jeg med dette speciale, at jeg, populært sagt, kan give en ny indsigt i, og

tegne et billede af, hvem og hvad en superløber i Danmark er.

Før jeg kan komme frem til den tegning, er det nødvendigt at ridse rammerne op.

Hvor meget løber vi så?I DR2-dokumentaren, “Afhængig af træning”4, der ligeledes tager afsæt i

Lichtensteins arbejde, bliver det fortalt, at antallet af fitnesscentre i Danmark i løbet

af få år er fordoblet. Samtidigt er der mere end 20.000, der hvert år løber marathonløb

og yderligere mere end 10.000 medlemmer i Dansk Triatlon Forbund; dét er mere end

fem gange så mange som for få år siden.5 I 2001 var der 2.641 medlemmer i DTF, i

2013 var det tal 8.0116 7

Samtidigt anslås det i følge dokumentaren, at mere end 6% af brugerne i

fitnesscentrene viser tegn på træningsafhængighed i en grad, hvor det styrer deres

liv.8


8 af 119

3 Et begreb jeg definerer på baggrund af vidensraad.dk definition af en supermotionist (se punkt 2 ovenfor)

4 http://www.dr.dk/tv/se/dr2-undersoeger/dr2-undersoeger-afhaengig-af-traening (tilgået frem til 1/10-2014)

5 Ibid, fra 11. minut og frem

6 http://www.dif.dk/da/om_dif/medlemstal#content-top tilgået frem til 1/10-2014

7 Man skal være aktivt medlem af DTF for at have licens til at stille op til triatlon-stævner - http://www.triatlon.dk/main/index.php?s=sektioner/sektion.php&sektion=7

8 http://www.dr.dk/tv/se/dr2-undersoeger/dr2-undersoeger-afhaengig-af-traening, fra 8. minut og frem

http://www.dr.dk/tv/se/dr2-undersoeger/dr2-undersoeger-afhaengig-af-traening


http://www.triatlon.dk/main/index.php?s=sektioner/sektion.php&sektion=7






Men hvordan forholder dette sig, hvis vi kun fokuserer på løb?

I følge en artikel fra Politiken i foråret 20149, så er Danmark det land i verden, der

afholder flest marathons men også har klart flest marathonløbere målt per indbygger,

36 ud af 10.000. Således vurderes det også i artiklen, at hver tredje voksne dansker

løber motionsløb. Samt at 750.000 danskere i år 2014 vil have løbet mindst ét

halvmarathon. Og ifølge en blog fra 2010, blev det anslået at mere end 25% af alle

danskere var løbere, hvilket næsten var en tredobling i forhold til et lignende tal fra

199310.

Desuden kan vi endda også prale af, at have verdens ældste motionsløb,

Eremitageløbet siden 1969, samt verdens største motionsløb, DHL-stafetten11.

Dermed kan jeg roligt konkludere, at danskerne er løbeglad folkefærd.

Denne konklusion understøttes desuden af en egenproduceret undersøgelse, der, på

baggrund af diverse statistiske opgørelser, viser, hvordan udviklingen er i antal af

løbearrangementer og tilmeldinger til disse i Danmark (se Bilag 1 - 7). Og der er

konklusionen også ret klar. Løb er en hurtigtvoksende sport. Alene fra år 2008 og frem

til og med juli 2014 er antal af løbearrangementer i Danmark fordoblet fra ca. 500 i

hele 2008 til over 1.000 det første halve år i 201412. Disse data inkluderer alt fra små

børne- og stafetløb til marathon og ultraløb13.

Men hvis vi ser på udviklingen indenfor bare halv- og helmarathon, så er denne

tendens også stigende. I 2009 var der således 329 halv- eller helmarathonløb i

Danmark, mens dette tal frem til juli 2014 er på 476, hvilket allerede var otte mere

end i hele 2013. Tallet forventes naturligvis at være endnu højere ved udgangen af

2014.


9 af 119

9 http://politiken.dk/motion/loeb/copenhagenmarathon/ECE2284658/danskerne-er-blandt-verdens-mest-loebende-folkefaerd/

10 http://www.motionslob.dk/blog/3917/vi-løber-mere-end-nogensinde

11 http://politiken.dk/motion/loeb/copenhagenmarathon/ECE2284658/danskerne-er-blandt-verdens-mest-loebende-folkefaerd/

12 Et opdateret tal per 2/1-2015 for 2014-kalenderen lyder på 1238 løbearrangementer i følge http://www.motionslob.dk/løbskalender

13 Utraløb er distancer der rækker udover marathon, det vil sige over 42,195 km.

http://politiken.dk/motion/loeb/copenhagenmarathon/ECE2284658/danskerne-er-blandt-verdens-mest-loebende-folkefaerd/








http://www.motionslob.dk/l




Og hvis vi dykker lidt ned i specifikke løb, kan vi se, at Copenhagen Marathon i 2009

havde 10.744 tilmeldte, mens Lillebælt Halvmarathon samme år havde 8.179

tilmeldinger. I år 2014 var tallene for de to løb henholdsvis 12.010 og 11.00014. Værd

at bemærke er det dog, at Lillebælt Halvmarathon opererer med et loft på netop

11.000 tilmeldinger. Det er selvfølgelig også dén parentes at bemærke, at mange af

deltagerne i disse løb ikke nødvendigvis er danskere. Således havde Copenhagen

Marathon mere end 2.500 udlændinge til start i 201415, og derfor skal tallene i

bilagene 1-8 også tages med et gran salt, hvis vi vil konkludere noget generelt på

danskere.

Disse tal giver dog alligevel et belæg for at sige, at der kan være tale om en tendens

for træningsafhængighed indenfor løb, qua det store antal løbearrangementer,

tilmeldingen til disse og især stigningen på begge af disse parametre indenfor en kort

årrække. Jeg vil dog ikke beskæftige mig yderligere eksplicit med spørgsmålet om

afhængighed i forbindelse med løb i dette speciale. I stedet retter jeg fokus over på

fænomenet “superløber”, da jeg også mener min undersøgelse, berettiger mig til at

forske yderligere i dette begreb.

Helt kort forstår jeg en “superløber” som en person, der træner meget, træner ofte,

træner hårdt og løber konkurrencer/stævner. Denne definition vender jeg gentagende

gange tilbage til i specialet, se også fodnoten på side 7, hvor jeg definerede kriterierne

herfor.

Men hvad er det så, der driver os danskere til at løbe mere og mere samt måske

længere og længere? Er der nogle tendenser, der rører sig? Har superløberne en

bestemt mentalitet og identitet? Og hvordan påvirker superløberne deres omgivelser,

og ikke mindst, hvordan lader de sig påvirke af omgivelserne?

Det er spørgsmål som disse, på baggrund af nedenstående problemfelt og

problemformulering, jeg vil belyse og forhåbentligt besvare i dette speciale.


10 af 119

14 Se Bilag 8

15 http://politiken.dk/motion/loeb/copenhagenmarathon/ECE2292587/rekordmange-udlaendinge-loeber-copenhagen-marathon/

http://politiken.dk/motion/loeb/copenhagenmarathon/ECE2292587/rekordmange-udlaendinge-loeber-copenhagen-marathon/




1.2 ProblemfeltPå baggrund af denne redegørende og faktuelle indledning på specialet, er det mit

indtryk, at flere og flere danskere begynder at dyrke ekstremløb16 og løb i en ekstrem

grad - bemærk forskellen; hvor løb i en ekstrem grad skal forståes på baggrund af

definitionen for en superløber.

Jeg vil først og fremmest undersøge, hvad der driver danskerne til at blive

superløbere, herunder analysere eventuelle generelle tendenser og mønstre.

Desuden vil jeg undersøge, om der en generel identitet, mentalitet og/eller holdning til

centrale aspekter; det være sig familie og omgivelserne i bred forstand, men også

specifikt til skader17, blandt disse superløbere. Omgivelsesspørgsmålet finder jeg især

interessant, og jeg vil derfor også komme ind på en række hypoteser i næste afsnit,

som siden fører til undersøgelsesspørgsmål i forskningsprocessen til dette speciales

konklusion.

Endelig vil jeg forsøge at belyse processen fra “almindelig dansker” til superløber;

hvad der rører sig af årsager og tanker fra den dag, hvor løbeskoene tages på første

gang, til den dag hvor løberen, qua min definition, kan kaldes for superløber.

1.3 HypoteserJeg har en klar forventning om, som jeg også allerede delvist har påvist, at flere og

flere danskere dyrker løb i en ekstrem grad. En ekstrem grad der muligvis overstiger,

hvad kroppen egentligt har godt af, til trods for at superløberne måske netop startede

på at løbe for at holde sig sunde. Dermed forventer jeg også, at spørgsmålet om skader

og/eller andre problemer eksempelvis i forhold til løberens sociale omgivelser afledt af

løbesporten, vil være til stede for en superløber.

Dermed siger jeg også, med Lichtensteins forskningsarbejde in mente, at superløberne

har en vis form for løbeafhængighed, og jeg antager ydermere, at der ligger årsager til

grund herfor. Jeg forestiller mig at disse årsager kan bero på aspekter som

konkurrencer, adrenalinkick af at gennemføre gradvist større og vildere

løbeoplevelser, men jeg åbner også mit undersøgelsesfelt for, at der kan være tale om


11 af 119

16 Jeg definerer det som ekstremløb i løb fra halvmarathon og opefter i kilometermæssig forstand

17 Skader for en atlet markerer typisk et skel, hvor offeret må tage stilling til sin tilgang til sporten og sig selv. Med det spørgsmål håber jeg at kunne belyse en generel holdning til et område, der ellers kan have vidt forskellige poler

et anerkendelsesaspekt i forhold til superløberens omgivelser og således en række

sociale parametre.

I forlængelse heraf har jeg en klar hypotese om, at superløberne vælger, indirekte

eller direkte, deres nære venner og/eller kæreste/ægtefælle på baggrund af deres

interesse for løb og sport i generel forstand, af den simple årsag, at de vil spejle sig i

ligesindede, som har forståelse for deres interesse.

I forhold til spørgsmålet om anerkendelse har jeg en opfattelse af, at dét at løbe 10

km, halvmarathon eller sågar marathon er blevet kraftigt devalueret i de seneste år,

simpelthen fordi flere og flere gør det18, og at løberne derfor skal løbe længere eller

vildere (f.eks. trailløb19), for at de kan opnå samme anerkendelse fra deres omgivelser,

som de kunne på et halvmarathon for eksempelvis 10 år siden. Dermed siger jeg også,

at løberne inddirekte løber under forudsætningen af at opnå en anerkendelse, eller i

det mindste en accept af, at de er løbere.

1.4 BiasJeg har en bias til forskningsprojektet, som jeg skal være opmærksom på hele vejen i

processen, og søge at gøre til en fordel via indsigten, fremfor at mit speciale bliver et

indforstået skriv mellem atleter. Dette vil jeg omgå via løbende kontakt med først og

fremmest min vejleder, lektor Erik Granly Jensen, samt til min familie og vennekreds,

der ikke nødvendigvis er så meget inde løbeverden, som jeg er, og dermed kan se på

min problemstilling og forskningsresultater med andre briller, end jeg måske selv kan

finde frem.

Helt specifikt skal jeg søge at holde hovedet koldt og bevare overblikket under mine

interviews, da 1) kilderne er nogen jeg kender på forhånd og 2) både de og jeg er

løbere, og derved skal jeg være opmærksom på, at mine interviews ikke bliver for

indforstået.


12 af 119

18 Se også dataen på Bilag 1

19 Trailløb er en slags offroad-løb, der foregår i skov og barskere terræn

1.5 ProblemformuleringUd fra ovenstående problemfelt og hypoteser opstiller jeg følgende

problemformulering:

“Hvem er den generelle danske superløber, og herunder hvordan udvikler en

løber sig til at blive superløber, samt hvorfor forsætter de med at være dét?

Ydermere, hvorledes forholder superløberne sig til deres omgivelser,

herunder; familie, venner samt job og studie?”

1.6 ProblemafgrænsningSpecialet har ikke til hensigt at afklare, hvorvidt der findes træningsafhængige

superløbere, derimod blot hvem disse på forhånd defineret superløbere er, og hvad der

generelt kan udledes om denne gruppe danskere. Bemærk her, at specialet naturligvis

ikke er udtømmende i forhold til at blotlægge disse superløberes identitet, da det

“blot” besvarer ovenstående problemformulering. Og forventligt, vil specialets

undersøgelse heller ikke nå ud til alle superløbere, men forhåbentligt et

repræsentativt udsnit af denne gruppe.

Ligeledes vil specialet heller ikke i omfattende grad årsagsforklare diverse

problemstillinger i forbindelse med superløbernes tilgang til sporten, men i højere

grad informere læseren om denne generelle kulturelle udvikling og identitet indenfor

denne superløbeverden.

Ydermere vil jeg heller ikke udtømmende kunne analysere alle data i dette speciale,

da jeg underlagt en restriktion på sidetallet. Jeg har dog indgået en aftale med

Løberen.dk om at bringe artikler til deres magasin, hvor jeg kan uddybe vinkler, jeg

ikke får plads til i dette speciale.

Således vil jeg i dette speciale søge at præsentere den mængde data, der har relevans

for at tegne et billede af den generelle superløber, og i enkelte tilfælde pointere den

data, der markerer en særligt overraskende tendens.


13 af 119

1.7 Opbygning af specialeBesvarelsen af specialets problemformulering sker på baggrund af en todelt

arbejdsproces i forbindelse med dataindsamlingen. Først en kvantitativ

dataindsamling, i form af en online survey. Siden en kvalitativ interviewsektion med

udvalgte superløbere. Den sidstnævnte dataindsamling sker på baggrund af

førstnævnte, hvor en teoretisk analyse af den første arbejdsproces’ data danner

grobund for spørgsmålene til de kvalitative interviews.

Disse kvalitative interviews bliver siden analytisk og teoretisk behandlet, inden

specialet afrundes med en teoretisk funderet konklusion.

Den kvantitative survey består af et online spørgeskema, der deles i relevant fora, se

mere herom i afsnittet ‘Kvantitativ undersøgelse’. En række af disse spørgsmål har

først og fremmest til formål at belyse og besvare mine hypoteser, samtidigt med jeg

har en forhåbning om at kunne bruge disse besvarelser, efter en analytisk behandling,

til et mere præcist interview i specialets anden dataindsamling.

Langt de fleste af disse surveyspørgsmål er således teoretisk funderet, under den

forudsætning, at det vil give mig mulighed for mere præcist at tegne et generelt

billede af superløberen.

Dermed tager jeg også højde for, at spørgsmålene til de kvalitative interviews først

kan defineres endeligt på baggrund af den første dataindsamling, og at processen

dermed bliver noget mere dynamisk og uforudsigelig, men som udgangspunkt meget

induktiv.

Udvælgelsen af disse interviewpersoner har jeg dog fundet tidligt i processen på

baggrund af en række kriterier, se nærmere herom i afsnittet ‘Kvalitative

interviews’.

Først og fremmest gennemgår jeg dog de tre teorietikkere, Anthony Giddens, Pierre

Bourdieu og Axel Honneth, hvis teorier og begreber bliver den røde tråd i dette

speciale. Både i forhold til udformningen af spørgsmålene til først surveyen og siden

mine interviews, men dernæst til analysen og det konkluderende afsnit.


14 af 119

Bemærk, at metodeafsnittet til mine kvalitative interviews har både en induktiv og

deduktiv arbejdsproces og sågar også bærer præg af abduktion20, i den forstand, at det

er beskrevet delvist før mine interviews og delvist efter mine interviews, men også

tilpasset fra interview til interview på baggrund af opfattelser i hvert enkelt

interview. Jeg har derfor placeret dette metodeafsnit sidst i metodekapitlet og

umiddelbart før, jeg starter på den første analyseproces. Dette kan skabe en vis

redundans ved læsningen af specialet i en sammenhængende forstand, men løsningen

er valgt på den baggrund, at det således også er muligt at læse hvert enkelt kapitel for

sig og dermed få det fulde overblik indenfor netop dette kapitel.

“Det generelle billede”Endeligt beder jeg læseren bemærke, at jeg undervejs i mit analyse kapitel

gentagende gange bruger termen det generelle billede eller det der ligner. Denne term

skal forståes som værende gennemsnittet for hvert enkelt resultat i forhold til det

surveyspørgsmål, der bliver behandlet. Dermed er det generelle billede en

referenceramme, jeg bruger for at fremme en pointe i forhold til de undergrupper,

eksempelvis opdelt på alder, køn eller identitetsspørgsmål, der nødvendigvis opstår,

når jeg analyserer resultaterne af mine surveyspørgsmål i dybden.


15 af 11920 Brinkmann, S. (2014), s. 81

2.0 Teoriafsnit ________________________________________________________________________________

I dette kapitel vil jeg gennemgå teori, der er rammesættende for selvets udvikling,

eller identitetsskabelse om man vil.

En skitsering af teori, der berører disse emner, finder jeg nødvendig for at kunne

besvare spørgsmålet om individers lyst til at dyrke sport, og ikke mindst udvikle deres

identitet indenfor, og på baggrund af, dette område. Teorien bruges først og fremmest

som afsætning til survey- og interviewspørgsmål, og siden som baggrund til den

analyse og teoretisk funderet konklusion, der skal besvare min problemformulering.

Jeg tager udgangspunkt i Giddens fænomenologiske teori om selvets udvikling og

identitetsskabelse, hvor jeg især holder fokus på hans behandling af begrebet

refleksivitet i forhold til handlingsmønstre.

Jeg gennemgår desuden også habitus-begrebet af Bourdieu, der spiller sammen med

hans begreber og teorier om felter og kapital, da jeg mener dette understøtter, og

spiller fint op til, Giddens teori om det basale, ontologiske, sikkerhedssystem.

Afslutningsvis i dette teoriafsnit redegør jeg for Honneths teori om anerkendelse, da

jeg vil analysere min specialedata op imod Giddens refleksive handlingsteori på

baggrund af netop Honneths teori om anerkendelse, samtidigt vil denne teori også

spille en væsentligt rolle i spørgsmålene til min dataindsamling.

2.1 BourdieuDen franske sociolog Pierre Bourdieu, har udviklet en række teorier og begreber

baseret på magt, social ulighed og epistemologi samt en ontologisk tilgang, der er

velegnet til at forstå empiriske forhold grundet deres refleksivitet21. I dette afsnit

beskæftiger jeg mig med hans gennemgang af begrebet habitus og berører kortvarigt

hans teorier om kapital og felt.

Det er ikke muligt at bearbejde begrebet ‘habitus’ uden også at berøre begreberne ‘felt’

og ‘kapital’, da disse tre begreber spiller tæt sammen og dermed også giver forståelse


16 af 11921 Wilken, L. (2006) s. 8

til hinanden22. Helt kort kan det siges, at strukturer i agenters23 habitus står i central

relation til de objektive strukturer i de sociale felter, en relation der går begge veje24.

Først og fremmest skal habitus forståes som en teori om menneskelig handling25.

Således beskriver Bourdieu, at habitus er et generativt princip bag praktikker, som

både er distinkte og distinktive, eksemplificeret ved de handlinger vi gør, og den måde

vi gør dem på: “Den mad vi spiser, og måden vi spiser den på, eller den sportsgren vi

dyrker, og måden vi dyrker den på.”26

Ligeledes beskriver Bourdieu, at habitus er et uomgængelig begreb, hvis man vil

forklare, hvorfor mennesker handler fornuftigt, uden eksplicit at være rationelle. Og

pointerer samtidigt, at kun ved hjælp af habitus, kan man forstå og forklare agenters

holdninger, smag og præferencer27.

Wilken har også behandlet Bourdieu og hans begreb habitus, og har denne tolkning:

“Habitus er et produkt af socialisering, og navnlig den tidlige socialisering er vigtig for

dannelsen af de dispositioner, som individer vil handle i forhold til. I den tidlige

barndom sker en overvejende ubevidst internalisering af objektive strukturer gennem

erfaring snarere end gennem forklaring. Vi tilegner os en forståelse af, hvad der er

godt og dårligt, rigtigt og forkert, muligt og umuligt uden at det er helt klart, at det er

en læringsproces (Bourdieu 1979/84: 475). Karakteristisk for dispositionerne i habitus

er, at de er tilegnet, men at tilegnelsesprocesserne er glemt eller fortrængt. I den

forstand er habitus ikke en sindstilstand, men en kropstilstand (Bourdieu 1980/90).”28


17 af 119

22 Bourdieu & Wacquant (1992) s. 83

23 Bourdieu bruger typisk ordet ‘agenter’ om individer

24 Bourdieu, P. (1994) s. 12

6 Ibid, s. 181

26 Citat: Ibid, s. 24

27 Bourdieu og Wacquant (1992), s. 115-116

28 Citat: Wilken, L. (2006) s. 43-44

Dermed siger hun også, at habitus er en slags indlejret kropslig viden, eller tavs viden

om man vil. Hendes behandling af Bourdieu har ført til en opdeling i tre af habitus-

begrebet29:

- Habitus er individuel: Forstået som en integration af individers tidligere

erfaringer og unikke historier, samt en forståelse af sociale begrænsninger som et

personligt valg.

- Habitus er kollektiv: Habitus tilegnes i et socialt miljø, primært karakteriseret ved

en form for fællesskab og fælles forståelser, der danner ramme om det individuelle og

gør det forståeligt og typisk også forventeligt i sociale sammenhænge.

- Habitus er samfundsmæssig: Den får os til at acceptere uligheder i samfundet,

samtidigt med at dispositionerne i habitus bekræftes og reproduceres gennem den

sekundære socialisering i de moderne samfundsinstitutioner.

Hun pointerer dog afslutningsvis, at habitus ikke nødvendigvis er en harmonisk

størrelse eller sammenhængende, da habitus reflekterer individers sociale historier,

og de er jo heller ikke nødvendigvis velordnede eller uproblematiske30.

Hertil siger Bourdieu i sit interview med Wacquant, at:

“Habitus er på ingen måde den uafvendelige skæbne, nogle udlægger begrebet som.

Det er et historisk fænomen og som sådant et åbent system af holdninger, der hele

tiden udsættes for nye erfaringer, som enten forstærker eller modificerer det. Habitus

består af dybtgående og varige strukturer, men de er ikke uforanderlige.”31

Bourdieu definerer også habitus således:

“De strukturer, der er konstituerede for en særlig type miljø (for eksempel de

materielle eksistensvilkår, der kendetegner en klasses livsbetingelser), og som kan

indfanges empirisk i form af visse regelmæssigheder knyttet til et socialt struktureret

miljø, frembringer det, jeg kalder habitus.”32


18 af 119

29 Ibid, frit afskrevet fra s. 44-45

30 Ibid, s. 45.

31 Citat: Bourdieu og Wacquant (1992), s. 118

32 Citat: Bourdieu (2000), s. 197:

Da habitus er personligt, så er det selvfølgelig også naturligt, at habitus er forskelligt

fra agent til agent. Vi bruger alle vores habitus til at skelne mellem det gode og det

dårlige, det rigtige og forkerte etc. Men grundet vores forskellige habitus, så skelner vi

ikke på samme måde. Det der for mig kan virke fint, kan for dig virke vulgært, mens

det for en tredje kan virke indbildsk33.

Felter og kapitalBourdieu mener dog, at alle mennesker, uanset habitus, er sociale væsener, hvis

primære drivkraft er en jagt på anerkendelse (eller symbolsk kapital) fra andre

mennesker. Og især de mennesker, der står en nært, personligt som socialt34.

Ligeledes siger Bourdieu også, at det der forener og sammenholder mennersker,

skyldes at deres habitus ligner hinandens og, at de har fælles interesser. Med det

mener han også, at de holdes sammen via deres kapital35.

Kapital skal, ifølge Bourdieu, forståes som de værdier eller ressourcer, som en agent

er i besiddelse af i et givent felt, hvor det bringes i spil36.

Kapital findes i tre grundlæggende fremtrædelsesformer, hvor hver deres kapital har

deres undertyper (Se også Bilag 9). De tre grundlæggende former er:

- Økonomisk kapital: Dækker over materielle goder37.

- Kulturel kapital: Dækker over legitim viden, uddannelse og kompetence38.

Bourdieu argumenterer for, at den retteligt burde kaldes informationskapital, hvis

man skal forstå dets omfang og rækkevidde39.

- Social kapital: Indeholder familierelationer, netværker og forbindelser40.


19 af 119

33 Bourdieu (1994). s. 24

34 Bourdieu (2000) s. 9

35 Bourdieu (1994) s, 143


37 Wilken (2006) s, 46

38 Ibid s, 46


40 Wilken (2006) s, 46

Derudover beskriver Bourdieu endeligt den symbolske kapital, som værende den

kapital, hvor hver af de tre basale kapitalformer kan fremtræde i41.

Og som allerede beskrevet, har vi alle en indre drivkraft, der forsøger at øge vores

symbolske kapital, hvilket vi vil opnå via kapital i de tre nævnte basale kapitaler.

Mens kapital måles på værdier i et givent felt, så bidrager ens habitus til at

konstituere feltet, som en verden der giver mening, med værdier det kan betale sig at

efterstræbe.42

Feltbegrebet er, beskriver Wilken, at analytisk begreb som kan systematisere studiet

af social praksis. Feltbegrebet er de sociale arenaer, som praksis udspiller sig i.

Ligeledes defineres felter i forhold til bestemte kapitalformer, som, beskrevet i

foregående afsnit, det “gælder om” at besidde og akkumulere43.

Generelt kan det siges med Bourdieu, at vi agenter, via vores habitus, søger at opnå

en høj kapital score i forskellige felter og kapitalområder, således at vi både opnår

anerkendelse og besidder magt.

2.2 GiddensGiddens beskriver, at selvidentitetensdannelsen i det moderne samfund, et samfund

der er i konstant udvikling, således også fordrer en identitet, der hele tiden

differentieres i forhold til identitetens fundament i den ontologiske sikkerhed, der

skabes i spædbarnets tidligste faser44 og siden udvikles med tillid gennem rutinisering

i hverdagen45.

Giddens beskrives således, at selvidentitet er noget, der rutinemæssig må skabes og

opretholdes i individets refleksive aktivitet46. Han uddyber desuden sin påstand, på

baggrund af Rainwaters (1979) “self-help manual”, med 10 pointer om selvidentitet47,


20 af 119


42 Ibid, s. 112

43 Wilken (2006), s. 46

44 Giddens, A. (1991) s. 52

45 Mortens, J. (2013) s. 124

46 Giddens, A. (1991) s. 68

47 Citat: Ibid, s. 94-99

herunder har jeg valgt syv pointer ud, som jeg ser som værende relevante i dette

speciale. Det skal dog påpeges, at disse pointer er udviklet i forbindelse med og til

selvterapi, men jeg vil argumentere for, at de stadig hjælper på forståelsen om

skabelsen af selvidentitet:

1) Først og fremmest skal selvet betragtes som et refleksivt projektet; at vi er ikke,

hvad vi er, men derimod hvad vi gør os selv til. Hvad vi bliver er afhængigt af de

rekonstruerende bestræbelser, som vi giver os i lag med, hvor vi så at sige opbygger

en sammenhængende og udbytterig følelse af identitet.

2) Livsforløbet har stor betydning i udviklingen af selvidentiteten, da selvet former en

udviklingsbane fra dets fortid til en foregrebet fremtid. Individet vurderer således

sin fortid på, hvad den forventer af sin fremtid. Dermed træder begivenhederne i

individets omverden mere i baggrunden i forhold til selve livsforløbet.

3) Selvet forhører sig selv med refleksive hv-spørgsmål om, hvordan givne øjeblikke

kan bruges til forandring og udvikling. Disse spørgsmål foretages først bevidst, og

siden bliver det mere rutine for individet at have denne refleksive tilgang til sin

gøren.

4) Kroppens gøres til en del af det refleksive system, vi tænker over, hvordan vi bruger

kroppen, og hvad det betyder, når vi bruger kroppen på forskellig vis, eks. via idræt

eller diæter.

5) Selvrealisering sker og skal forstås på bagrund af en balance mellem muligheder og

risici. Man er nødt til imødegå risici og farer som en nødvendighed for at bryde med

allerede etablerede adfærdsmønster, også selvom situationen kan risikeres at

forværres.

6) Livsforløbet består af passager, som forbinder sig til risici og muligheder, som

omtalt i punkt 5, hvad enten det gælder flytning, skilsmisse, nyt arbejde, sygdom

etc. Disse passager indebærer, at man løber en bevidst risiko for at gribe de

muligheder, det også fører med sig.

7) Sidst men ikke mindst, så er selvets udviklingslinie et internt referentiel. Dermed

menes der, at livets erfaringer integreres i selvudviklingens fortælling. De centrale


21 af 119

referencepunkter fastlægges således indefra på baggrund af, hvordan individet

konstruerer sin egen livshistorie.48

Konstruktionen af livshistorien sker på baggrund af handlinger, handlingsmønstre og

de rutiner, det afføder. Det menneskelige aspekt i denne dannelse af livshistorien

baseret på handlinger, består i evnen til at reflektere over disse handlinger; beskrive

hvad man gør, og hvorfor man gør det49. Det er også det, der afleder det, som Giddens

beskriver som selvidentitet, et begreb der skal forstås på baggrund af individets evne

til at være selvbevidst og refleksiv omkring sine rutinemæssige aktiviteter50.

Angående handlinger og handlingsmønstre henviser Giddens til to aspekter ved den

menneskelige adfærd; duelighed og viden. Med det mener han, at dueligheden giver

udtryk for, at individet kunne have handlet på flere måder, og med en viden om

hvordan et samfund fungerer51. Eksempelvis, det valg som en syg person skal træffe

angående brug af læge; skal det være en autoriseret læge eller en alternativ

behandler?52

Giddens beskriver dog også, at kriser i et individs tilværelse, kan påvirke

selvidentiteten. Eksempelvis hvis en rutine af en eller anden årsag ophører53 eller de

habitualiserede handlingsmåder ikke kan opretholdes54. I sådanne tilfælde vil

individet opleve angst, da det basale sikkerhedssystem overbelastes55.

Han uddyber videre, at en sådan oplevelse af magtesløshed relateret til et individs

mål, projekter og ambitioner kan være langt mere skadeligt i et personligt forhold

kontra de mere omfattende sociale systemer. Det relaterer sig tilbage til det basale


22 af 119

48 Citat: Ibid, s. 94-99

49 Ibid, s. 49

50 Ibid, s. 68

51 Mortensen, J. (2013) s. 121

52 Giddens, A. (1991) s. 167

53 Ibid. side 196

54 Mortensen, J. (2013) s. 124

55 Ibid

sikkerhedssystem og især begrebet tillid, der vægtes højt af individet i det moderne

samfund56.

2.3 HonnethDen tyske filosof Axel Honneth er Jürgen Habermas’ efterfølger på Johann Wolfgang

Goethe Universitet i Frankfurt, og har således også fået meget inspiration heraf.

Ligeledes har han behandlet især Hegel og Mead i sin teori om anerkendelse i et på én

gang både kritisk og videreudviklende perspektiv, som jeg her i det følgende afsnit vil

gøre rede for, primært på baggrund af én af Honneths elever, Rasmus Willig, der har

behandlet og tolket denne teori på dansk.

Honneth har, på baggrund af Hegel, defineret anerkendelse i tre sfærer57:

1) Privatsfæren som værende den der indeholder familien og venskaber, hvor individet

bliver anerkendt som et konkret behovsvæsen.

2) Den retslige sfære som det borgerlige samfund, hvor individet bliver anerkendt som

en abstrakt retsperson i det kognitive anerkendelsesforhold.

3) Den solidariske sfære som dén der dækker over kulturelle-, politiske- og

arbejdsmæssige fællesskaber, hvor individet bliver anerkendt som et konkret

subjekt i det emotionelt oplyste anerkendelsesforhold - et subjekt, der er socialiseret

i sin særegenhed.

Ydermere definerer Honneth, at anerkendelse i hver af disse sfærer er nødvendigt for

at blive fuldt individueret, og beskriver videre, at der til hver af disse tre sfærer hører

tre typer af anerkendelsesformer for forhold til sig selv, nemlig: Selvtillid, selvagtelse/

selvrespekt og selvværdsættelse58.

Hvori kærligheden udgør en central rolle, da den danner forudsætning for overhovedet

at træde ind i intersubjektivt forhold, og samtidigt udløser forudsætning for subjektets

fundamentale selvtillid, da den erfares gensidigt mellem subjekter i et affektivt behov.

Eksempelvis i et kærlighedsforhold mellem forældre og barn, hvor kærligheden udgør


23 af 119

56 Giddens, A. (1991) s. 225.

57 Honneth (1994), s. 14 og Honneth (1992) 50-51: De tre punkter er frit afskrevet og omformuleret fra de to nævnter tekster

58 Honneth (1994), s. 14

en symmetrisk relation, hvor subjektet kan etablere en fortrolighed med sine

ressourcer, indstillinger og værdier og på den måde se dem modtaget og anerkendt59.

En parallel teori til Giddens’ begreb ‘ontologisk sikkerhed’.

Selvagtelsen for sig selv får subjektet via de universelle, lovmæssige, rettigheder, der

er givet i samfundet, heraf bl.a. forstået velfærdsstatens goder som individet har

adgang til, og derigennem kan opnå selvrespekt eller selvagtelse i forhold til andre

individer i samfundet ved at føle sig på lige fod60.

Selvværdsættelsen får subjektet igennem relationer til gruppen, fællesskabet eller

samfundet, hvori individets deltagelse bliver anerkendt på baggrund af individets

præstationer, funktioner eller handlinger, som det har udført eller udfører. Denne

form udløser dermed en praktisk forholden til sig selv, en selvværdsættelse61.

Negativ-anerkendelse Honneth definerer også anerkendelse i en negativ forstand på baggrund af

erkendelsesteori, der beror sig på (u)synlighed. Han beskriver således, at vi kan vise

vores foragt for tilstedeværende personer, ved at “se igennem dem” og lade som om, de

ikke er der, som eksempelvis de adelige har gjort i et historisk perspektiv, når de har

klædt sig af/på foran deres tjenestefolk62. Denne form for usynlighed kan betegnes som

en ydmygelse, negligering eller ignorering63.

Omvendt kan en anerkendelse i en positivt forstand af subjektet finde sted via en

erkendelse af individets tilstedeværelse og handlinger igennem en performativ

karakter, så som en hilsende bevægelse64.

Mens Honneth definerer anerkendelse på baggrund af erkendelse, så definerer han

det også i forhold til anerkendelsens modsætning, nemlig krænkelse eller ringeagt. Se


24 af 119

59 Ibid, s. 14-15

60 Ibid, s. 15-16

61 Ibid, s- 16-17.

62 Ibid, s. 99-100

63 Ibid, s. 103

64 Ibid, s. 104

også Bilag 10, hvor skemaet desuden også giver overblik over de tre sfærer, deres

anerkendelsesformer, ringeagt mm..

Og på samme måde som han definerer en trindeling i tre af anerkendelsesformer, så

definerer hans også tre former for ringeagten, som alle er i stand til at svække en

persons praktiske selvforhold65.

Heraf den første form for ringeagt, den ringeagt der påvirker en persons fysiske

integritet, hvor en person via magt får frataget enhver mulighed for at disponere over

sin krop. Denne form for ringeagt, mener Honneth, udgør den mest elementære form

for nedværdigelse. Han mener, at det ikke i så høj grad er selve smerten ved tortur og

voldtægt, der er det ydmygende, men i højere grad det faktum, at man ikke er i stand

til at forsvare sig selv, der er det ydmygende66.

Den anden form for ringeagt, som Honneth definerer, relaterer sig til den moralske

selvrespekt. Det sker eksempelvis via en systematisk udelukkelse fra besiddelsen af

bestemte rettigheder inden for et samfund. Og dermed også den inddirekte følelse af,

ikke at have samme samfundsmæssige status som andre i samfundet67. Det kan fx.

opleves via ulighed, som eksempelvis da kvinderne i Danmark ikke havde stemmeret.

Den sidste form for ringeagt relaterer sig til en negativ holdning over for et individs

eller gruppes sociale værdi. Denne ringeagtsform kaldes også for “fornærmelse” eller

“nedværdigelse” i dagligdagssprog, og er aktuel når bestemte subjekter ikke kan

tillægge deres egne evner nogen sociale værdi i et samfunds værdihierarki, og dermed

bliver mindreværdige68.

Honneth opstiller på baggrund af denne teori om ringeagt, en tese om hvorvidt de

afledte følelser af ringeagten, det vil sige følelserne af skam og indignation, af

krænkelse og forårsaget, kan føre til en motiveret kamp for anerkendelse via social

modstand og konflikt69.


25 af 119

65 Honneth (1992), s. 176

66 Ibid

67 Ibid, s. 177-178

68 Ibid, s. 178-179

69 Ibid, s. 176-180

Han beskriver, at det kan ske ved, at subjektet erkender, at det på en uretfærdigvis er

blevet nægtet sociale anerkendelse, og dermed mener han, der opstår en psykisk

lakune i personligheden, som kan føre til en kamp eller konflikt, der fører individet fra

en “passiv liden” til en “aktiv handling” i et forsøg på at opnå anerkendelse i de

respektive trin70.


26 af 11970 Ibid, s. 180-181

3. Metodeafsnit________________________________________________________________________

Dette kapitel skal give dig som læser en indsigt i, hvordan jeg er nået frem til mine

resultater undervejs i processen, og ikke mindst hvilke tanker jeg har bag denne søgen

på resultater.

3.1 Indhentning af statistisk dataData til Bilag 1 er indhentet ud fra tre forskellige søgekriterier på hjemmesiderne

http://www.motionslob.dk/løbskalender og http://daf-arkiv.dk, for dels at krydstjekke

tallene og for at supplere på de år, som de hver især ikke havde data fra. Derfor

optræder der også to tal i nogle af boksene på Bilag 1, hvor dataen kommer fra er

markeret med *’er. Således at * og **’er svarer til motionslob.dk mens *** svarer til

daf-arkiv.dk.

1) De generelle tal er hentet ved at søge alle typer løb per 1/1 til 31/12 i de pågældende

år (2008-2014)71.

2) Tal for halvmarathon, marathon og ultraløb er hentet i to omgange. Først ved at

søge halvmarathon+marathon per 1/1-31/12 i de pågældende år (2011-2014)

1) Tal for ultraløb er hentet ved at søge på løb over 42 km i tidsrummet

1/1-31/12 (2011-2014) og siden bliver de lagt sammen med tallene for

halvmarathon og marathon71.

Endvidere er dataen til Bilag 2-7 også hentet http://daf-arkiv.dk via deres

motionstæller72. Jeg kan dog se, tæt ved specialets deadline, at “Trimguiden” på daf-

arkiv.dk er blevet nedlagt grundet faldende besøgstal.

3.2 Anvendelse af teoriI dette speciale anvender jeg tre teoretikere, både enkeltstående og i sammenspil med

hinanden, da deres teori om identiteter og identiteters udvikling i forhold eksempelvis

søgen på kapital/anerkendelse er essentielt i forhold til at besvare min

problemformulering. Min behandling af deres teori skal virke både som

baggrundsviden for mine kvalitative og kvantitative undersøgelser, men ligeledes skal


27 af 119

71 Dog med undtagelse af 2014, hvor jeg kun har søgt frem til midten af juli, da jeg foretog undersøgelsen på daværende tidspunkt.

72 http://daf-arkiv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=5736&Itemid=48



http://daf-arkiv.dk

http://daf-arkiv.dk

http://daf-arkiv.dk

http://daf-arkiv.dk

http://daf-arkiv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=5736&Itemid=48

http://daf-arkiv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=5736&Itemid=48

de også fungere som analyseredskab i et forsøg på at behandle dataen for at besvare

problemformuleringens tre spørgsmål:

“Hvem er den generelle danske superløber, og herunder hvordan udvikler en løber sig

til at blive superløber, samt hvorfor forsætter de med at være dét?

Ydermere, hvorledes forholder superløberne sig til deres omgivelser, herunder; familie,

venner samt job og studie?”

3.3 Kvantitativ undersøgelseDenne form for dataindsamling, se spørgsmålene på Bilag 13, bliver selve stammen i

mit speciale, der er herfra at jeg bygger op, og derfor skyder jeg også lidt bevidst med

spredehagl indenfor tre fokusområder i mine spørgsmål for at finde en interessant

vinkel at arbejde videre med i min kvalitative dataindsamling. De tre fokusområder

bliver:

- Hvad har fået superløberen til at starte på løb?

- Hvilken type identitet og mentalitet har supermotionisten?

- Hvilken påvirkning har omgivelserne på supermotionisten?

Groft sagt kan man sige, at jeg tilknytter en teoretiker til hvert af de tre

fokusområder. Hvor Giddens refleksivitetsteori primært er tilknyttet det første

område, siden er Bourdieus habitusbegreb tilknyttet andet, mens Honneths teori om

anerkendelse er det primære udgangspunkt i det tredje fokusområde.

Svarene i denne fase skal først og fremmest besvare mine hypoteser, men de skal

endvidere også bygge op til den næste fase af dataindsamling, hvor konklusionen fra

denne fase vil blive be/afkræftet samt yderligere uddybbet.

Bilag 15 viser dataen i deres rå form, som jeg har hentet dem direkte via Google Docs.

Dataen i behandlet form ses under analyseafsnittet, her har jeg brugt Excel til

bearbejdningen.

Spørgsmål 1 - SorteringenSpørgeskemaet bliver todelt, hvor første del73 fungerer som en screeningsproces til at

sortere de personer fra, som ikke træner nok, til at de er relevante for min


28 af 11973 Se Bilag 13, side 1)

undersøgelse om superløbere. Denne proces udformes på baggrund af vidensraad.dk’s

definition af en “supermotionist”74, som jeg i dette speciale tillader mig at omskrive til

“superløber” ved at ændre en smule på definitionskriterierne.

Heraf vurderer jeg, at et ja til mindst to af de tre punkter kvalificerer deltageren som

relevant for min undersøgelse. Deltagere der kun kan svare ja til ét eller mindre af de

tre udsagn vælger ‘nej’ som svar, og dermed føres de til sidste side i surveyen, hvor jeg

siger tak for deres tid og bidrag.

Definitionen af en supermotionist finder jeg ligeledes plausibel på baggrund af Mia

Beck Licthenstein’s behandling og definition af begrebet ‘træningsafhængig’. Hun

skriver således på baggrund af den amerikanske løbeentusiast Richard Benyo, at

symptomer træningsafhængighed kan defineres ud fra et “ja” til følgende punkter:

“- Når din træning kontrollerer dig i stedet for omvendt.

- Når du bare må træne i dag, lige meget hvordan forholdene er.

- Når du forsøger at bekæmpe en smertende skade med dagens skemalagte træning.

- Når du ikke tænker på og ikke taler om andet end din træning.

- Når din besættelse af træning bliver til overmod, hvor du forveksler viljen til at

overvinde din krops fysiske begrænsninger med at have en stærk vilje.”75

Ovenstående punkter bliver ligeledes understøttet af både det Engelske- og

Amerikanske Skema, der behandler spørgsmålet om træningsafhængighed, hvilket jeg

ser som en beslægtet genre til mit begreb “superløber”, se henholdsvis Bilag 11 og 12.

Rent lavpraktisk er det blot nemmere i min survey at have de tre nævnte punkter fra

Vidensraad.dk at sortere deltagere ud fra, da screeningsprocessen ikke skal blive

uoverskuelig for deltageren. Det er min egen erfaring ud fra både opbygning, og

senere analyse, af surveys, samt ikke mindst deltagelse i surveys, at mange

spørgsmål/svarmuligheder er både uoverskueligt og irriterende at koncentrere sig om.

Desuden vil mange af kriterierne, eller svarmulighederne om man vil, fra Lichtenstein

sandsynligvis også efterlade deltageren tilbage med opklarende spørgsmål, eller

fortolkninger der går udover min forståelse af definitionen, og så så vil jeg stå i en


29 af 119

74 “ a) Bruger mange timer på træning (fx mere end 6 timers løb/uge eller mere end 10 timers cykling/uge)b) Træner hårdt (fx ofte presser sig selv i træningspas til nær udmattelse)c) Træner hver dag eller næsten hver dag.”

75 Citat: Lichtenstein (2013), på baggrund af artiklen “Exercise Addiction - When More Is Less (Road Runners’ Club of America i 2004”, s. 22

situation, hvor der ingen kongruens er imellem min forståelse af kriteriet i forhold til

svardeltagerens forståelse af samme, og dermed er vedkommendes svar ugyldigt i

forhold til min analyse. Af denne årsag har jeg valgt de tre relativt simple og sort/

hvide kriterier, som blot kræver et ja/nej svar.

Spørgsmål 2-3 - DemografiSelve undersøgelsen indledes med to demografiske spørgsmål, der skal afklare alderen

og kønnet på deltageren76. I følge Lichtensteins forskningsarbejde er de

træningsafhængige typiske unge mænd i 20‘erne77, det vil jeg forsøge at af/bekræfte,

når det specifikt hedder løb, omend jeg ikke eksplicit behandler

afhængighedsspørgsmålet. Ligeledes vil jeg forsøge at undersøge, hvorvidt identiteten

er forskelligt afhængigt af alder og køn, eller om alle løbere kan skæres over én kam.

Dermed vil jeg analysere mange af svarene fra de andre surveyspørgsmål op imod

netop disse to demografiske spørgsmål.

Spørgsmål 4 - Årsager til løbHerefter følger spørgsmålene, der knytter sig til Giddens teori om den refleksive

identitet78. Det første spørgsmål her skal afklare årsager til, at løberen i sin tid er

startet med at løbe, her er svarmuligheder valgt på direkte baggrund af Tabel 9

“Motivation for at træne“ i “Besat af træning”79. Lichtenstein angiver dog hele 27

årsager fordelt i seks kategorier (Sundhed, krop, følelsesregulering, tænkning,

præstation og social adfærd), hvoraf jeg har omskrevet dem lidt, så de ni svarmulighed

jeg har, overlapper flere af de muligheder, som Lichtenstein har angivet. Det har jeg

valgt, da det kan være alt for uoverskueligt at vælge mellem 27 svar, især hvis flere af

dem minder om hinanden, jævnfør tidligere afsnit i dette kapitel af specialet.

Dette spørgsmål skal afklare, hvorvidt løberen er refleksiv omkring sin tilgang til løb.

Der er desuden mulighed for at tilføje flere muligheder eller efterlade en kommentar.

I forhold til Giddens identitets- og især refleksionsteori bliver det interessant at se, om

svardeltagerne selv angiver grunde eller skriver kommentarer til deres valg, om der


30 af 119

76 Se bilag 13, side 2)

77 Lichtenstein (2014), s. 96-99

78 Se Bilag 13, side 3)

79 Ibid, s. 94 på baggrund af Carron, Hausenblas & Estabrooks, 2003; Benyo, 1990; Kerr et al., 2007

således er et bevidst valg af tilgangen til denne sport. Eksempelvis om de på baggrund

af et ønske om vægttab er startet på et løbe, jævnfør Giddens påstand om duelighed

kontra viden, hvor individet træffer et valg på baggrund af viden om et givent

problem. Eller om kriser i individets liv, har fået personen til at løbe. Helt generelt,

om løberen har været refleksiv i sin tilgang til sporten.

Ligeledes er det også interessant at se, om svarene kan give hints om, hvorvidt

grobunden for løb allerede er etableret i barndommen og deraf funderet i det

ontologiske sikkerhedssystem. Hints der kan føre til denne tolkning, vil kræve svar i

kategorien, hvor familien angives som årsag til, at de er startet på at løbe. Ligeledes

ville denne kategori, også give anledning til at undersøge spørgsmålet om betydningen

af løberens habitus.

Endvidere vil svar fra dette spørgsmål også kunne bruges til at sige noget helt

generelt om, hvorfor superløbere er blevet superløbere i første omgang, hvilket i høj

grad vil være et udgangspunkt for senere analysebehandling af de andre

surveyspørgsmål.

Spørgsmål 5 - Brug af sociale medierDet næste spørgsmål skal afsløre, hvorvidt løberen har tendens til at dele information

om sin træning på sociale medier, og i så fald hvilke. Disse svar vil jeg blandt andet

analysere op imod et senere spørgsmål om anerkendelse i et forsøg på at af/bekræfte

en hypotese. Ligeledes vil jeg se på, om det er en bestemt aldersgruppe og evt. køn, der

har tendens til at dele data om deres løb på forskellige sociale medier, og endvidere gå

i dybden med hvorvidt, og hvem, der deler data på enten løbestatistiske-sider eller

egentligt rendyrkede sociale medier

Dette spørgsmål lægger sig igen op af Giddens refleksions- og identitetsteori, især

eksemplificeret ud fra hans afsnit om ‘livsfortælling’ som han blandt andet uddyber i

de ti self-help-manual punkter på baggrund af Rainwater80, hvor han beskriver at

selvets udvikling defineres i forhold til individets konstruktion af livsfortælling, og

ikke mindst den refleksive del om hvorfor, ligepræcis den livsfortælling er valgt, og

hvordan den udformes. Den sidste del af denne teori får jeg dog ikke svar på i dette

spørgsmål, men jeg vil tillade mig på baggrund af flere spørgsmål i surveyen at tolke

på svarene. Ligeledes vil jeg også bringe spørgsmål, der relaterer sig til en løbers


31 af 11980 Se punkt 7 i afsnittet om Giddens

konstruktion af sin livsfortælling omkring løb, til live i nogle af mine kvalitative

interviews81. Spørgsmålet vil også tydeliggøre, at superløbere er, hvad de gør, jævnfør

Giddens teori herom. Og deraf også give anledning til, at jeg på et senere tidspunkt

kan tolke resultater fra dette spørgsmål op imod anerkendelsesspørgsmålet og

teorierne omkring dette, såfremt der altså er en sammenhæng mellem de

respondenter, der svarer ja til brug af sociale medier og samtidigt higer efter

anerkendelse.

Spørgsmål 6 - Superløberens løbeniveauDet sidste spørgsmål på denne side relaterer sig til, om løberen tidligere har følt sig

bedre82, end vedkommende gør i dag. Hertil knytter sig et tillægsspørgsmål, hvis

deltageren svarer enten ja eller nej (også mulighed for “cirka samme niveau”)83, hvor

deltagerens bedes uddybe årsager til sit svar. Det er i den grad disse uddybende svar,

jeg for alvor kan bruge til at analysere superløberens refleksivitet og ikke mindst

forhold til løb og forståelse af sig selv som løber.

Igen er dette spørgsmål nært beslægtet med identitets- og refleksionsteorien. Især det

opfølgende “hvorfor”-spørgsmål, som direkte knytter sig til det tidligere beskrevne

punkt 3, på baggrund af Giddens bearbejdning af Rainwaters self-help-manual, hvor

hv-spørgsmål bruges af individet selv til at “forhøre sig selv” om ens udvikling i

livsforløbet. Dette er i høj grad et refleksivt spørgsmål, der skal afsløre noget om en

superløbers tankegang, og formentligt vil jeg også kunne trække nogle generelle

mønstre ud af dette spørgsmål/svar. Formentligt vil den ældre gruppe af superløbere

have droslet sit niveau ned netop på baggrund af alderen. Men også superløberens

livsfortælling kommer til udtryk her, enten via “jeg er blevet bedre, fordi...”- eller “jeg

er blevet dårligere, grundet...”-kommentarerne.

Spørgsmål 7 - Holdninger til skaderDette spørgsmål relaterer sig til løberens holdninger og følelser i tilfælde af, at en

skade opstår. Her er der mulighed for at vælge ni årsager og/eller tilføje muligheder/

kommentarer. Mulighederne bærer både præg af at være af negative og positive


32 af 119

81 Med de interviewpersoner hvorved det er relevant

82 “Bedre” defineret som løbet hurtigere, længere og/eller hyppigere

83 Se Bilag 13, side 3.1) og side 3.2)

karakter, som jeg bevidst har opstillet lidt tilfældigt, således at deltageren ikke så

tydeligt bemærker opdelingen af svarmulighederne.

Svarmulighederne er desuden valgt direkte på baggrund af Lichtensteins

forskningsarbejde84. Men ligesom første spørgsmål i surveyen85, har jeg også her

skåret ned på antallet af svarmulighederne, i forhold til dem Lichtenstein angiver. Det

betyder også, at jeg har omskrevet flere af dem, således de overlapper flere

muligheder.

Teoribehandlingen til dette spørgsmåler læner sig delvist opad refleksionsteorien,

hvorimod analysen af svarene i højere grad vil bero sig på Bourdieus teori om habitus,

hvilket så kræver en krydsanalyse af disse svar i forhold til svar på andre spørgsmål i

surveyen, således at jeg, forhåbentligt, kan komme til at sige noget generelt om

løberes holdning til skader på baggrund af deres eventuelle habitus. Men også en

tolkning af Honneths teori om ringeagtsformer kan komme i spil her, dette vil dog

kræve yderligere behandling i den kvalitative analysefase, før jeg kan sige noget

endegyldigt herom.

Helt konkret mener jeg, at svarene fra dette spørgsmål er interessante at

sammenligne med, hvad respondenten tidligere har svaret i forhold til han/hun har

været en bedre løbere tidligere i sit liv, eller ej, og dermed se på, om der er en generel

sammenhæng løberne imellem ud fra hvad de svarer på dét spørgsmål til dette

spørgsmål. Og ligeledes også se på, om der er nogle generelle demografiske

sammenhænge i disse svar.

Spørgsmål 8 - AnerkendelsesaspektetDet næste spørgsmål omhandler, hvorvidt anerkendelse i forbindelse med løb betyder

noget for løberen, og i så fald fra hvilke personer. Her tænker jeg især, at det, som

tidligere nævnt, kunne være interessant at se disse svar op imod, hvorvidt løberen

delte data fra sine løb på forskellige sociale medier, og herigennem forsøge at tegne et

billede af superløberens “jagt på anerkendelse”, eller skyde denne hypotese ned.

Selvsagt læner dette spørgsmål sig teoretisk set meget opad af både Bourdieus og

Honneths tankegange, eller min tolkning af disse. Meget vel dækker


33 af 119

84 Lichtenstein (2014) s. 59-63

85 se Bilag 13, side 3

svarmulighederne ikke helt alle tre sfærer, som Honneth ellers mener individet skal

anerkendes i, for at blive fuldt individueret. Primært dækker mulighederne over den

private sfærer, men jeg tillader mig at kunne tolke svarmulighederne med

løbekollegerne (som dermed ikke forståes som nære venner) til at kunne dække over

den solidariske sfærer.

I henhold til Bourdieus teori om kapital og felt, vil jeg mene, at løb(ekompetencer)

dækker sig ind under kulturel kapital, men i og med informationen om løb bliver delt i

et socialt øjemed, vil det nok i højere grad bevæge sig under social kapital. Dette

mener jeg især under den forudsætning, at jeg ønsker tolke og analysere et

anerkendelsesforhold frem i sociale kontekster på baggrund af løberens kompetencer,

jævnfør min hypotesen om “jagten på anerkendelse”.

Spørgsmål 9 - Superløberens prioriteterI dette spørgsmål skal deltagerne prioritere henholdsvis sin familie, sine venner, sit

job/studie og løb på en skala fra 1-4. Her håber jeg at kunne se et interessant billede

af, hvordan en superløber prioriterer sin sport i forhold til andre interessenter i

hverdagen. Men også hvorvidt der kunne være særlige tendenser for forskellige

aldersgrupper og køn, men også ud fra hvilket niveau, qua tidligere spørgsmål i

surveyen, løberen har. Ligeledes tænker jeg, at det er relevant at se svarene fra dette

spørgsmål i forhold til svarene fra spørgsmålet om anerkendelse. Vil en superløber,

der higer efter anerkendelses fra venner også have venner som topprioritet?

Til dette spørgsmål og ikke mindst svarene hertil, kan jeg benytte mig af både

Giddens refleksive identitetsteori, teorien om anerkendelses i Honneths definerede

sfærer, og Bourdieus teori om habitus.

Vil det basale sikkerhedssystem, der er funderet af familien i barndommen gøre

udslag i form af prioritering af familien og måske endda også spille på en

anerkendelsestangent i den private sfære? Eller er i det højere grad løbekompetencer,

forstået som en kulturel kapital og en del af den solidariske sfærer, der giver et udslag

i form af prioritering af den solidariske sfære? Disse spørgsmål kan jeg naturligvis

ikke besvare udelukkende via resultaterne fra dette surveyspørgsmål. Men

sammenholdt med tidligere resultater i surveyen og uddybet samt krydsanalyseret i

den kvalitative interviewfase, kan jeg måske se nogle tendenser.


34 af 119

Spørgsmål 10 - Løberens selvforståelse

Dette spørgsmål beror sig på, hvordan løberen præsenterer sig selv som løber i forhold

til nye bekendtskaber. Og med det håber jeg at kunne få et svar på, hvorvidt en

superløber også opfatter sig som løber, eller om det eventuelt afhænger af, om

modparten også løber, eller om superløberen slet ikke tænke over, at det kunne være

vedkommendes identitet.

Teorien til spørgsmålet læner sig opad Giddens refleksions- og identitetsteori, som er

den røde tråd i dette speciale, forstået på den måde, at individet vælger en fortælling

af sig selv, når vedkommende præsenterer sig for andre. Og her lader

svarmulighederne det stå tilbage, om individet vælger ubetinget at præsentere sig

som løber, eller om det er betinget af noget, eller måske om man slet ikke vælger en

fortælling som løber. I tilfælde af den sidste mulighed tolker jeg det som et bevidst

fravalg, da jeg gerne i min screeningsproces til surveyen skulle få fat i det segment af

løbere, hvor løb på mange måder er en stor del af respondentens hverdag, og nærmest,

her bevæger jeg mig måske ud på den tyndere is, en stor del af deres

identitetsdannelse i og med de har realiseret sig som superløber i form af at svare “ja”

til adgangsspørgsmålet.

Spørgsmål 11 - Mulighed for mailkontaktTil sidst i surveyen, spurgte jeg, om jeg måte kontakte respondenten for yderligere

spørgsmål. Umiddelbart havde jeg ikke på forhånd til hensigt at rette henvendelse til

mine deltagere. I stedet anså jeg dette spørgsmål som relevant i forhold til, hvorvidt

respondenten ønskede at stille sig yderligere til rådighed for min forskning.

Jeg har dog ikke være afvisende for, at tage kontakt til deltagere, hvis jeg vurderede

deres svar som særligt interessante.

Som sådan berører dette spørgsmål sig ikke direkte på nogen teori, men jeg er dog

bevidst om, at det alligevel siger noget om superløberens identitet, at de vælger at

stille sig til rådighed for min forskning eller ej. I den henseende kunne det være

interessant at sammenligne denne indstilling i forhold til deres tidligere svar, og se

om der tegner sig et billede af en bestemt respondentgruppe, eller om det er relativt

uafhængigt af deres tidligere svar, hvorvidt de ønsker at stille sig til rådighed.


35 af 119

3.4 Generelt om surveyenSelvom jeg søger at afdække superløbernes holdninger i et identitetsperspektiv i dette

speciale, så kan dette ikke gøres udelukkende i en kvantitativ undersøgelse, i hvert

fald ikke med høj reliabilitet. Derfor søger jeg i højere grad i min survey, at afdække

respondentens adfærd og følelser og deraf analytisk at tolke respondentens

holdninger86.

ValiditetJeg håber, qua jeg lægger mig op ad Lichtensteins forskningsarbejde, ved visse

spørgsmål og dets svarmuligheder, at jeg derved kan sikre en høj validitet87 i

undersøgelsen. Såfremt disse svarmuligheder ikke skulle være tilstrækkelige, har jeg

tilføjet en kommentar/andet-boks, hvor respondenten selv kan komme med sine

tanker. På den måde er respondenten aldrig tvunget til at vælge et svar, der måske

ikke passer på personen.

Da undersøgelsen har til sigte at afdække generelle identitetstræk hos danske

superløbere, er der således heller ikke rigtige eller forkerte svar, i forhold til min

problemformulering, i undersøgelsen. Alle svar kan bruges, og vil blive efterbehandlet

med henblik på mulig uddybelse i de kvalitative interviews og ikke mindst en

teoretisk analyse, der fører til specialets (del)konklusion.

Reliabilitet

I min survey opnåede jeg i alt 325 besvarelser, hvoraf 182 kvalificerede sig til, og

gennemførte hele, undersøgelsen. Dette svarer til 56% af udgangspunktet for

respondenterne, og det er jævnfør tommerfingerreglen fra Kjær et alt., til at leve

med88. Aldersspændet for respondenterne strækker sig desuden fra 15-59 år, hvilket

jeg vurderer til at være et ganske repræsentativt udsnit for en dansk superløber. Jeg

er dog bevidst om, at der findes både yngre og ældre løbere, som også kunne

kvalificere sig som superløbere, men jeg vurderer denne gruppe til at være en

minoritet qua deres lave/høje alder.


36 af 119

86 Kjær, N.K, Pedersen, H.C og kristiansen, E. (2011), s. 31

87 Ibid, s. 51

88 Ibid, s. 52

Kjær et alt. beskriver at mindst 10 respondenter per svar(mulighed) er en relativt

pålidelig gruppe at arbejde med89. Jeg vil derfor ikke analysere i dybden med

resultater, der har under 10 respondenter. Deraf vil jeg selvsagt lægge mit

analysefokus på de resultater, der har et højt antal af respondenter, da jeg derved har

større belæg for at sige noget generelt om danske superløbere.

Hvor mange respondenter skal jeg så bruge i alt, før jeg kan tillade mig at sige, at jeg

har et generelt billede af en dansk superløber? Survey-udbyderen Surveymonkey.com

har lavet en tabel til at besvare netop dette spørgsmål90. I følge den tabel skal jeg

overveje to punkter, før jeg kan besvare det spørgsmål:

1) Hvor stor en population af superløbere, der er i Danmark.

2) Hvor præcis skal min undersøgelse være, heraf hvorstor en fejlmargen, jeg kan

tillade mig - 10% anbefales som et maksimum. Samt hvor stor en konfidensgrad, jeg

har brug for - det anbefales at 90% er et minimum.

Ud fra disse tre tal kan jeg, via formlen der findes i tabellen via surveymonkey.com91,

beregne størrelsen på den respondentgruppe, der gør min undersøgelse gyldig i forhold

til at tegne et generelt billede af en dansk superløber.

Antallet i superløbere i Danmark er for mig ukendt, da dette er et begreb, jeg har

introduceret i dette speciale, men på baggrund af min faktuelle indledning, vurderer

jeg med et groft overslag, at tallet ligger et sted omkring 250.000, hvilket også

understøttes af, at over halvdelen af de løbere, der deltog i min survey er blevet

defineret som superløbere. Desuden anslås det, at der er cirka lidt over en million

aktive løbere i Danmark, hvoraf 3/4 i år vil have løbet halvmarathon. Jeg sætter

bevidst tallet af superløbere lidt lavere, end hvad min survey ellers kunne give

fingerpeg om. Da jeg blandt andet er klar over, at jeg via min survey ikke

nødvendigvis når ud til alle typer løbere, i og med den kun er udgivet online, og deraf

tror jeg simpelthen, at det (endnu) er urealistisk at op imod en halv million danskere92


37 af 119

89 Ibid, s. 52

90 https://da.surveymonkey.com/mp/sample-size/

91 Ibid

92 Ud fra devicen i min survey om, at hver anden løber også er en superløber

https://da.surveymonkey.com/mp/sample-size/


nærmest løber hver dag eller bruger omkring 6 timer om ugen på at løbe jævnfør min

definition på en superløber. Derfor jeg laver jeg et groft overslag på baggrund af min

survey og forforståelse om, at cirka hver fjerde danske løber også lever op til

definitionen om at være superløber.

Da dette tal lidt er et kvalificeret skud i tågen, tillader jeg mig at bruge en fejlmargen

på de maksimale 10%.

Ligeledes sætter jeg også konfidensgraden til de minimale 90%, netop grundet det

relativt usikre tal omkring antallet af superløbere. Det giver mig, i følge tabellen, at

jeg skal bruge et sted mellem 96 respondenter (i forhold til fejlmargenen) og 270

respondenter (i forhold til konfidensgraden).

Jeg vurderer dermed, at de 182 respondenter/superløbere, jeg har i min survey, er et

gyldigt tal i forhold, som jeg kan udlede en generel konklusion af på en dansk

superløber.

Spredning af surveyJeg har delt min survey i forskellig fora, målrettet mod løbere. Først og fremmest via

min egen Facebook-side93, hvor jeg med en målrettet tekst94 henvender mig til mine

løbevenner.

Derudover har jeg oprettet indlæg på henholdsvis løbesiden.dk95 og dourun.dk96,

under deres respektive fora, der netop henvender sig til løbere.

Jeg har ydermere haft kontakt til to administratorer for to løbesider på Facebook, der

også var så venlige at dele min survey; henholdsvis “Løbeklubben på Facebook”’s

side97 og “Løberen”’s side98.


38 af 119

93 Jeg har et stort netværk af motionister i mit vennenetværk

94 Se Bilag 14 Survey-deling

95 http://www.loebesiden.dk/forum/viewtopic.php?f=19&t=10738

96 http://www.dourun.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=47444

97 https://www.facebook.com/loebeklubben/posts/889262194425409 (de havde 8.794 brugere per 21/10-14) Se også Bilag Survey-deling

98 https://www.facebook.com/LOBEREN/posts/10153015393629206 (de havde 14.609 brugere per 21/10-14) Se også Bilag Survey-deling

http://www.loebesiden.dk/forum/viewtopic.php?f=19&t=10738

http://www.loebesiden.dk/forum/viewtopic.php?f=19&t=10738

http://www.dourun.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=47444

http://www.dourun.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=47444

https://www.facebook.com/loebeklubben/posts/889262194425409

https://www.facebook.com/loebeklubben/posts/889262194425409

https://www.facebook.com/LOBEREN/posts/10153015393629206

https://www.facebook.com/LOBEREN/posts/10153015393629206

Problematikker ved surveyJeg har brugt Google Analyse til at udforme min survey på, og i de første par dage,

hvor min survey var i luften, havde jeg desværre fået delt den således, at det var

nødvendigt at have en google account, for at kunne besvare undersøgelsen. Dette

udelukkede desværre nogle respondenter i at gennemføre min survey.

Jeg blev dog siden gjort opmærksom på, hvordan kunne jeg fjerne den forhindring, og

rettede straks til. Det åbnede op for en del yderligere svar. Men dog også muligheden

for, at den samme person kunne tage surveyen flere gange, derfor har jeg også sorteret

nogle svar fra resultatet, da netop dette skete.

Desuden er der altid den fejlmargin, at deltagere i sådan en online survey ikke svarer

ærligt eller så fyldestgørende som muligt i en “frygt” for at fremstå i et forkert billede,

ydermere er der risikoen for at de misforstår/mistolker spørgsmålet eller måske bliver

trætte af undersøgelsen undervejs og bare svarer tilfældigt for at blive færdige med

den.

Jeg tager dermed mine svar med et gran salt, men qua den høje deltagelse og deraf

reliabilitet, tillader jeg mig alligevel at trække generel data ud af surveyen.

Jeg skal selvfølgelig også have med i mine overvejelser, når jeg konkluderer på

svarene, at undersøgelsen kun er bredt ud online. Og selvom vi danskere i høj grad er

meget online, så når jeg stadig ikke ud til alle befolkningsgrupper eller

befolkningstyper.

3.5 Kvalitative interviews Jeg har i dette speciale valgt også at benytte mig af kvalitative interview som et

værktøj til at besvare min problemformulering. Udarbejdelsen af

interviewundersøgelsen tager afsæt i Kvale og Brinkmanns syv faser99: Tematisering,

Design, Interview, Transskription, Analyse og Verifikation.

Hvoraf tematiseringen er givet dels af problemformuleringen og dels af konklusionen

på surveyen, se mere herom under afsnittet Delkonklusion. Designet fremgår af

interviewguiden på Bilag 20, hvor jeg rent teknisk har jeg udarbejdet en

interviewguide med afsæt i forskningsspørgsmål, der er baseret dels på baggrund af


39 af 11999 Kvale og Brinkmann (2009), s. 122

min problemformulering og deraf afledte hypoteser og dels på baggrund af førnævnte

delkonklusion. Læs desuden mere herom under Interviewopbygning senere i dette

afsnit.

Forholdene for min interview kan du læse mere om under De tre interviews samt de

uddybende forhold for hver enkelt interview under samme afsnit.

Interviewene kan ses i en rekonstrueret transskription i Bilagene 21-23.

Analysen, og herunder også verifikationen, bliver behandlet i et selvstændigt

delafsnit.

Udvælgelsen af kilderTil mine interviews har jeg udvalgt tre personer, som jeg vurderer udfylder tre

forskellige roller, der er interessante i forhold til de vinkler, jeg ønsker at belyse, men

samtidigt er de stadigvæk dét, jeg har defineret som superløber, og derfor også er

medvirkende til, at jeg kan tegne et generelt billede af en dansk superløber.

De tre personer er:

- Interviewperson 1: En middelaldrende mand, Nicolai, med kæreste og barn samt

løbe/sportsrelateret arbejde (iværksætter), der har trappet sit løbeniveau lidt ned, men

på længere sigt godt kunne finde på at genoptrappe sit løbeengagement igen.

- Interviewperson 2: En kvindelig løber, Kristina, sidst i 20‘erne, der nærmest er

professionel, ingen børn har men dog kæreste. Hun er ny på arbejdsmarkedet hvor

løbesporten også er en integreret del på den idrætsefterskole, hvor hun underviser.

Hun er desuden meget aktiv på sociale medier omkring sine løbemeritter100.

- Interviewperson 3: En middelaldrende mand, Mikael, der både er gift og familiefar

til to større børn. Han har boet udenlands, dyrker sport/løb på halvt hygge, halvt

seriøst plan og har især fokus på det sociale i sporten.

Interviewpersonerne er alle nogle, der på forhånd eksisterede i mit netværk, og det er

også af denne årsag, at jeg har kendskab til deres løbeniveau. At jeg kender dem i et

eller andet omfang på forhånd, kan der naturligvis være visse komplikationer ved. Jeg

vil dog her fremhæve de fordele, jeg mener, der er ved dette, da dette er

årsagsforklarende til, at jeg netop har valgt dem.


40 af 119100 https://www.facebook.com/kriscrosseverest?fref=ts

https://www.facebook.com/kriscrosseverest?fref=ts

https://www.facebook.com/kriscrosseverest?fref=ts

Først og fremmest ved de, hvem jeg er, og derfor også at jeg selv har løbet både meget,

samt lange distancer og i konkurrenceøjemed. Således ved de også, at jeg er inde i

deres fagverden, og at vi derfor kan tale sammen som ligemænd, hvilket jeg vil

argumentere forbetyder, at de kan tale mere frit uden at tænke over ordenes

betydning og eventuelle fagtermer.

Dernæst har jeg via mit, større eller mindre, kendskab til kilderne, en baggrundsviden

om dem som person, og ikke mindst deres bedrifter, som jeg kan bruge i mine

interviews.

Endeligt kan jeg håbe på, at de via deres kendskab til mig vil føle sig mere trygge i

interviewsituationen og derfor også tale mere frit, da de ikke føler sig, at de blotlægger

sig overfor en fremmed person.

Komplikationerne ved disse forhold kan så omvendt være, at de netop på grund

kendskabet til mig, måske holder igen med nogle informationer, da de måske ikke

fremover ønsker at fremstå i et andet lys. Jeg håber dog at kunne omgåes dette, da

min relation til kilderne i højere grad består af at være bekendtskab eller sports-

kollega.

De tre interviewsDe respektive interviews er tilrettelagt således, at løberen selv fik lov at bestemme tid

og sted, efter jeg havde briefet om, hvor lang tid det ville tage (30 minutter), hvad det i

korte træk skulle handle om, hvad det skulle bruges til, og at jeg ydermere ville optage

det på bånd for derefter at transskribere det. Ved at lade kilderne selv vælge tid og

sted for interview, uden jeg satte krav om noget hertil, var det min forhåbning, at de

ville vælge et sted, de følte sig trygge ved og dermed ikke føle noget ydre pres ved for

eksempel at skulle møde op i fremmed omgivelserne, som måske kunne påvirke deres

eventuelle nervøsitet101.

Den halve time som grænse er valgt, da jeg ikke har til hensigt at kræve mere af mine

kilder end højest nødvendigt, da jeg ved, de alle har travlt med deres respektive job og

træning. Trost og Jeremiasen beskriver også, at for lidt materiale kan være at

foretrække frem for meget materiale, da det skal bearbejdes102.


41 af 119

101 Ibid, s. 67-68.

102 Ibid, s. 76

De tre interviews blev optaget både via et program på min computer. Ligeledes havde

jeg et dokument med interviewguiden åben på computeren samtidigt, således at jeg

relativt nemt kunne have overblik over både spørgsmål og øjenkontakt med

interviewpersonen.

Derudover brugte jeg min smartphone til at optage lyd med, således at jeg havde en

back-up af interviewet, hvis den ene enhed skulle svigte undervejs.

Interview 1Dette interview fandt sted onsdag den 19/11 2014, efter at været blevet flyttet en uges

tid grundet sygdom hos kilden. Lokationen valgte kilden selv, ligesom han også gjorde

med tidspunktet. Således blev interviewet optaget i hans butik en time før åbningstid.

Dermed havde vi god tid at tage af, da jeg havde lovet ham, at interviewet kunne ville

være en halv time.

Denne interviewperson kender jeg via et kort træningsophold i Kolding Tri-klub for

nogle år tilbage, hvor han dengang stod som den løbeansvarlige.

Interview 2Dette interview fandt sted søndag den 23/11 2014, efter at været blevet flyttet et par

gange grundet travlhed i kildens program. Tidspunkt og lokation for interviewet blev

ligeledes valgt af kilden selv, og var således på Den Blå Cafe i Kolding. Kilden havde

taget sin kæreste med på cafeen, som under interviewet forholdte sig neutralt og

havde efter min opfattelse ingen indflydelse, positivt eller negativt, på selve

interviewet.

Denne interviewperson kender jeg via min tid fra bacheloruddannelsen i Kolding, hvor

hun var min instruktor i et fag. Dengang, tilbage i 2009, fandt jeg ud af, at vi havde en

fælles passion for løb, og har i dette regi vedligeholdt kontakten spartansk.

Interview 3Dette interview fandt sted søndag den 7/12-2014, efter jeg havde konfigureret med

min vejleder, hvad jeg manglede af kilde til mit sidste interview. Jeg havde dog længe

haft netop denne løber i tankerne, og derfor også briefet ham om muligheden for det.

Lokationen blev en pavilion ved siden af Naturskolen ved Marienlundskoven i

Kolding, forinden da havde vi taget en trailløbetur på en lille time i skoven, hvor jeg


42 af 119

benyttede muligheden for at dreje snakken lidt over på løb, så jeg kunne få flere

indfaldsvinkler til interviewet. Mit kendskab til denne person var på forhånd

begrænset, men vi kører begge for Team Rynkeby Trekanten, og så kender jeg til hans

navn gennem trailløbermiljøet i det Sydjyske og ved derfor, at han løber væsentligt

mere end gennemsnittet, men også at hans tilgang til sporten ikke er så

konkurrencepræget, som at den i højere grad er oplevelses- og socialtorienteret.

InterviewopbygningMine interviews bærer præg af at være semistrukturede103, med et udgangspunkt i

mine forskningsspørgsmål. Disse forskningsspørgsmål er blevet tilpasset hver enkelt

interviewperson, således at det gav mening i forhold til den case, som hver

interviewperson var primære kilde til. Bilag 20 afslører, hvordan

forskningsspørgsmålene er blevet tolket til interviewsspørgsmål og endeligt gives der

også eksempler på, hvordan jeg nok engang har tolket dem til at være interview/

samtalestyrende. Eksemplerne på disse “samtalespørgsmål” er hentet direkte fra de

forskellige interviews. Bemærk, at det blot er nogle af eksemplerne, den fulde oversigt

over spørgsmålene (og svarene) kan ses i Bilagene 21-23.

Bemærk desuden også at denne interviewguide, er en generel fortolkning på baggrund

af mine interviews. Kronologien i spørgsmålene er heller ikke nødvendigvis som vist i

denne guide, med undtagelse af de første to forskningsspørgsmål, der fungerer som

henholdsvis indledning på interviewet samt åbningsspørgsmål for samtalen.

Rækkefølgen af spørgsmålene forekommer forskelligt fra interview til interview, da

jeg netop har ladet mig delvist styre af interviewpersonens svar og forsøgte at følge

flowet i dennes tankegang, som Troest og Jeremiasen104 beskriver det.

Det betyder også, at flere af mine forskningsspørgsmål bliver besvaret via flere

interviewspørgsmål, forstået således, at hvis interviewpersonen bevæger sig ud ad en

tangent, så følger jeg denne tangent til dørs, og følger herefter flowet i emnet, inden

jeg eventuelt vender tilbage til det oprindelige emne med et nyt tilsvarende

interviewspørgsmål for at få uddybet svaret på mit oprindelige

forskningsningsspørgsmål. Det sker enten, hvis interviewpersonen selv tilfældigt

kommer tilbage til det emne, eller også skifter jeg emne i samtalen, når


43 af 119

103 Brinkmann, S. (2014), s. 38

104 Troest & Jeremiasen (2010), s. 76

interviewpersonen ser ud til at være færdig med sit svar. Dét, at jeg følger

interviewpersonen ud ad en tangent, har dog også bevirket, at jeg i enkelte tilfælde

har misset nogle spørgsmål til interviewet. Eksempelvis ville jeg gerne have haft

spurgt ind til interviewpersons 2 brug af sociale medier i forbindelse med hendes

løbemeritter. Dette har jeg dog i stedet siden tolket og analyseret på ud fra hendes

Facebook-side, som jeg har henvist til tidligere i dette speciale.

En rekonstrueret transskription105 over hvert enkelt interview kan ses i Bilagene

21-23.

Jeg har desuden valgt at transskribere til et relativt skriftsprog, da dette er mere

præcist end talesproget106. Jeg har dog ikke ændret betydningen af mine

interviewpersoners sætninger og ord, blot omformuleret fra udpræget talesprog til et

mere generelt skriftsprog, da dette selvsagt er mere forståeligt at læse.

InterviewguideDet ses af interviewguiden, at jeg startede ud med fire forskningsspørgsmål, som jeg

har udvalgt på baggrund af min problemformulering, og ydermere på baggrund af

delkonklusionen fra min survey. Forskningsspørgsmålene er herefter, før interviewets

start, nedbrudt til interviewspørgsmål. Og under selve interviewet har jeg ydermere

suppleret med det, jeg betegner som ‘samtalespørgsmål’. Samtalespørgsmål skal

forståes som et spørgsmål, der fremkommer på baggrund af interviewpersonens svar,

og tjener til det formål at styre samtalen i den retning, jeg på forhånd ønskede i

forhold til specialets tema.

Det indledende spørgsmål omkring baggrundsinformation, tjener primært det forhold,

at danne afsæt for mit interview - har interviewpersonen børn kan jeg bruge dette som

en faktor i et andet spørgsmål, ligeså i forhold til job, kæreste etc. Samtidigt er det

også denne baggrundsinformation, som jeg mere eller mindre kendte til på forhånd,

der er et udvælgelseskriterie til interviewet. Således er spørgsmålet mere eller mindre

en ren formalitet for læserens skyld.


44 af 119

105 En poleret udgave af transskriptionshåndværket som skaber mere orden og er nemmere at læse, jvf. Brinkmann, S. (2014), s. 87

106 Troest & Jeremiasen (2010), s. 164

Forskningsspørgsmål nr. 2, forholder sig til udviklingen i løb for superløberen. Dette

spørgsmål er en direkte afledning fra min survey, som, efter min opfattelse, fortjente

at blive uddybet kvalitativt, ikke mindst for at jeg kan besvare min

problemformulering.

Jeg mener at et refleksivt handlingsforhold til løb, for superløberens vedkommende, er

et vigtigt spørgsmål i forhold til identitetdannelsen.

Således mener jeg ikke, at det er tilfældigt, at superløberen er blevet en superløber.

Undervejs i den proces fra at være løber til at blive superløber, må der have været

refleksivt hv-spørgsmål i forhold til individets handlingsmønstre, der afgjorde, om

vedkommende skulle forsætte med et løbe eller ej. Ikke mindst forstået ud fra den

præmis om, at løbet nødvendigvis måtte optage en del tid og ressourcer i hverdagen.

Ydermere kunne jeg forestille mig, at der undervejs i denne proces også er opstået en

kollektiv habitus omkring løbet, der måske, styrket af spørgsmålet om anerkendelsen

i netop denne private- og solidariske sfære, har bevirket et yderligere engagement som

løber.

Anerkendelsesaspektet i dette spørgsmål kan ligeledes også være negativt dikteret i

form af angst i forhold til skader, og dermed en brydning af de habitualiserede

handlingsmønstre, som en daglig løbetur kan betragtes som. En sådan brydning eller

angst kan have en indvirkning på, hvordan superløberen løber i dag, hvis

vedkommende eventuelt har droslet sit niveau og løbeengagement ned.

For at kunne besvare dette forskningsspørgsmål med henblik på at bringe

ovenstående teori i spil under analysen, har det været nødvendigt at nedbryde

forskningsspørgsmålet til en række interviewspørgsmål. Disse interviewspørgsmål

fungerer som åbningsspørgsmål for et emne, som knytter sig til en teori eller

interessant vinkel i forhold til specialets problemformulering.

Disse interviewspørgsmål inderholder blandt andet; hvorfor vedkommende startede

på at løbe, hvilken slags løb vedkommende løber i dag, hvorfor vedkommende løber

det, som vedkommende løber i dag. Og ikke mindst, hvad vedkommende får ud af at

løbe i dag.


45 af 119

Et eksempel på, hvordan jeg responderer på interviewpersonens svar i et forsøg på at

opnå svar indenfor specialets tema, kan ses via de samtalespørgsmål, der står i sidste

kolonne på Bilag 20.

Forskningsspørgsmål nr. 2 drejer sig om, hvordan superløberen forholder sig til sine

omgivelser, men også om hvordan, superløberen tror sine omgivelser forholder sig til

vedkommendes løb. Igen er dette et spørgsmål, der i høj grad har til formål at afdække

superløberens identitet; hvor meget betyder løb i forhold til familie, job og venner, og

ikke mindst omvendt. Om noget træder i forgrunden for andet, og hvorfor?

Med dette spørgsmål, håber jeg at kunne få klarlagt en tendens for superløbernes

habitus, ikke mindst en kollektiv forstand. Ligeså vel, som jeg også vil få afdækket

mulige tendenser indenfor både sociale og kulturel kapital, i forhold til hvordan

superløberne agerer i forskellige kontekster med sit løb in mente, og omvendt hvordan

omgivelser agerer i forhold til vedkommendes løb. I forlængelse af dette, vil jeg

naturligvis også få berørt et anerkendelses- og forståelsesaspekt i forhold til

superløberens forskellige sfærer.

Derudover er jeg også generel nysgerrig på, hvordan en stor mængde af træning kan

kombineres, og bliver kombineret, med familieliv, arbejdskarriere og vennepleje.

Jeg kunne på forhånd foranlediges til at tro, at disse tre aspekter på en eller anden

mådes vælges, eller formes, på baggrund af løberens interesse for løb. Således at løb

på den ene side afspejler sig i interviewspersonens andre interessenter107.

Ved dette forksningsspørgsmål, er interviewsspørgsmålene derfor nedbrudt til, hvad

superløberens respektive familie og venner siger til omfanget af løb, men også hvordan

superløberen kan passe sit løb ind i et program, der favner netop familie, venner og

job.

Samtalespørgsmålene i dette tilfælde går på specifikke historier i interviewpersonens

svar, som jeg syntes fortjente en særlig opmærksomhed. Eksempelvis har den ene

kilde oplevet, at en god ven gennem mange år valgte vedkommende fra, netop på


46 af 119107 ‘interessenter’ forstået som personer og institutioner der har en større rolle i interviewpersonens liv og færden

grund af interviewpersonens forhold til løb. I dét tilfælde bad jeg vedkommende

uddybe nærmere herom.

Det sidste forskningsspørgsmål er meget overordnet, og man kan også sige, at det

bliver besvaret delvist af de to første. Men hvor de to første forskningsspørgsmål

berører årsager til løb og udviklingen heri, samt vedkommendes forhold til familie,

venner og job på baggrund af og ikke mindst omvendt, så er det sidste spørgsmål

typisk opstået undervejs i samtalen på baggrund af interviewpersonens svar. Og

generelt meget typisk har emnet ‘skader’ været noget, der har fyldt en del i

interviewpersonernes løb (måske fordi de har løbet så meget og fået overbelastninger).

Jeg havde dog på forhånd til interviewene formuleret et spørgsmål, der gik på, om

løberen havde en særlig historie omkring deres løb, som betød noget for dem. Og

herunder, hvorfor lige dén historie betød noget for dem.

Jeg oplevede dog under mine interviews, at dette spørgsmål var for abstrakt at

besvare, da der opstod tvivl om, hvorvidt det skulle være i forbindelse med træning,

konkurrencer eller noget tredje. Jeg forsøgte dog i så vidt muligt, at lade løberen selv

afgøre dette, og derefter stille samtalesspørgsmål der skulle guide interviewet i den

retning, jeg ønskede.

Dette forskningsspørgsmål har til formål at afdække interviewpersonens egen

livsfortælling.

Generelt set er jeg dog bevidst om, at jeg ikke får afdækket alle aspekter af løberens

forhold til løb, da min halve time giver begrænset med mulighed for udfoldelse.

Ydermere er jeg også bevidst om, at jeg, til trods for tidligere erfaring med interviews

som journalistpraktikant på JydskeVestkysten, ikke hver gang får stillet de rigtige, og

tilstrækkeligt med, spørgsmål. Dette kan skyldes både en vis form for nervøsitet og

delvist også et pres på tid samt ren og skær forglemmelse/manglende overblik.


47 af 119

4. Analyse - Del 1: Analyse af survey________________________________________________________________________________

I udgangspunktet behandler jeg hvert enkelt spørgsmål analytisk for sig og i den

rækkefølge, som de fremkommer i surveyen - dermed er der kongruens i rækkefølgen

af spørgsmålene i metodekapitlet til resultaterne i dette analysekapitel. Visse af

spørgsmålene, som det også fremgår af metodekapitlet, har dog en naturlig

sammenhæng i analysearbejdet, og i de tilfælde vil jeg forsøge at lave en sløjfe, der

binder de spørgsmål med tilhørende svar sammen.

4.1 Halvdelen af danske løbere er superløbereOvenstående overskrift er måske en journalistisk stramning, men ikke desto mindre

peger resultaterne i min survey i denne retning. Dét uddyber jeg i følgende afsnit.

Jeg lod min survey være åben for besvarelser i en uges tid, og opnåede i det tidsrum i

alt 325 besvarelser, hvilket i den grad må siges at være tilfredsstillende.

Heraf var det over halvdelen, nærmere bestemt 183 personer, der svarede ja til

“adgangsspørgsmålet”. Altså, over halvdelen af alle svardeltagerne kan jeg dermed

konkludere, at de inddirekte opfatter sig selv som superløbere jævnfør min definition.

Af disse 183 personer har jeg dog vurderet, at én person har besvaret surveyen to

gange (med to helt identiske besvarelser). Det blev jeg bekræftet i, da samme email

optrådte to gange. Jeg har derfor sorteret den ene af de to identiske besvarelser fra.

Det giver mig i alt 182 besvarelser108,

som vil danne grundlag for analysen i

følgende afsnit.

Rent demografisk er kønsfordelingen

cirka 3/4 mænd, 139 personer, og 1/4

kvinder, 43 personer, som det ses af

Figur 1.

Alderspredningen for mændene ligger

mellem 16 og 58 år109, og gennemsnitsalderen er på 38 år.

Allerede her afviger min undersøgelse sig mærkbart og interessant fra Lichtensteins

77%#

23%#

Kønsfordeling-af-superløbere-

Mænd#(139)#

Kvinder#(43)#


48 af 119

108 Se Bilag 15, Spg 1

109 Se Bilag 15, Sp3a

Figur 1

undersøgelser i forbindelse med træningafhængighed, hvor hun afslørede, at det

typisk var mænd sidst i 20‘erne der blev afhængige110. Det skal dog selvfølgelig

understreges, at hun behandlede træningsafhængig i et generelt perspektiv, hvor jeg

her udelukkende har fokus på løb, og som sådan heller ikke specifikt går ind og

definerer min respondentgruppe som “løbeafhængige”, da jeg ikke har hverken

sociologisk eller psykologisk belæg for at kunne bruge denne term på baggrund af

mine data. I stedet kalder jeg min respondentgruppe for superløbere.

For kvinderne er aldersspredningen mellem 15 og 59 år111. Gennemsnitsalderen for

kvinderne er på 34 år.

Gennemsnitalderen for alle superløberne ligger på 37 år.

4.2 Hvad får en superløber til at starte på løb?Det første spørgsmål i min

survey gik på, hvad der får

en superløber til at starte

på at løbe. Fordelingen af

svar i procent, mål op imod

de 182 der klarede

adgangsspørgsmål, kan ses

af Figur 2. Antal

besvarelser indenfor hver

enkelt kategori kan ses i

parentesen.

Den procentvise figur skal

forståes således, at

svardeltagerne har haft

mulighed for at vælge op til flere svar ved dette spørgsmål, derfor overstiger

procenttallet også langt de 100%.

Således har også langt de fleste svardeltagere også valgt mere end én grund til, at de

startede på at løbe. Blot 23 personer har kun valgt én årsag til, at de startede på at

77,1

47,5

44,4

34,4

34,4

33,8

16,9

13,6

11,4

5,4

Et spørgsmål om sundhed og velvære (145)

For at få et afbræk/frirum i hverdagen (87)

For at deltage i konkurrencer/stævner (85)

Et ønske om at ændre min kropsform (63)

For at få afløb fra min følelser (positive som negative) (63)

For at skabe en ny identitet/ændre livsstil (62)

For at møde nye venner og bekendte (31)

Andet (25)

På grund af familie/venner/bekendte (21)

Væddemål/nytårsforsæt/lignende (10)

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Procent ift. de 182 svardeltagere

Hvad får superløbere til at starte på løb?


49 af 119

110 Lichtenstein (2014) s. 96

111 Se Bilag 15, Spg. 3b

Figur 2

løbe. Heraf var halvdelen af disse 23 respondenter overvejende startet på at løbe på

grund af sundhedsspørgsmålet, mens den anden halvdel vaklede imellem henholdsvis

ønsket om at ændre identitet eller en variation i deres i forvejen aktive træningsliv.

Ligeledes har 25 personer, jævnfør Figur 2, også valgt selv at angive grunde til at de

startede på løb eller begrunde de valg, de tog. Flere af disse kommentarer lægger sig

dog op ad mine svarmuligheder112.

Men det slår mig alligevel, at flere personer nævner faktoren med, at løbet giver dem

ro i sindet, eller bruges som et stressforebyggende middel. Én enkelt person har endda

angivet, at vedkommende brugte løb til at komme ud af en livskrise i form af et

misbrug. En anden person beskriver, at vedkommende kunne halvere sit

medicinforbrug til sin astma, efter vedkommende var startet på at løbe.

Det tyder dermed meget på personer, der er både refleksive og bevidste om, hvad løb

giver dem og kan give dem - at de decideret aktivt bruger det som et værktøj til at

overkomme eller undgå problemer.

I den anden boldgade af svardeltagere, der selv har angivet årsager, findes gruppen

med dem, der har klar fokus på træningsdelen og konkurrenceaspektet. De beskriver

typisk, at løbet skal bruges som supplement til eksisterende træning, eller fordi de

blev trætte af deres tidligere sport og ville prøve noget nyt. Kendetegnet for denne

gruppe er, at de næsten alle har valgt svarmuligheden For at deltage i konkurrencer/

stævner. Det tolker jeg igen som en gruppe, der er meget bevidste om, hvad de vil med

løbet, især fordi de eksplicit angiver egne årsager/kommentarer, der lægger sig opad

tilsvarende svarmuligheder. Det tyder på en gruppe af løbere, der ikke bare løber for

at gøre det, men fordi de vil noget med sporten. Måske fordi de ved fra andre

sportsgrene, at de har flair for det aktive sportsliv og i forvejen er et

konkurrencemenneske, der gerne måler sig med og mod andre.

Generelt set i dette spørgsmål, er det interessant at over 75% svarer, at de startede på

at løbe pga. et spørgsmål om sundhed og velvære, heraf var 38 respondenter kvinder

(88% af alle kvinderne) kvinder og 106 mænd (75% af alle mænd). Dette er også en

faktor, som Lichtenstein beskriver som værende en ganske almindelig


50 af 119112 Se Bilag 16 for kommentarer

motivationsfaktor for motions- og sportsudøvere, samtidigt med at hun nævner

kammerater, familietraditioner (det tolker jeg delvist som værende habitus) og

konkurrence-elementer som faktorer113.

Det er også disse svarmuligheder, samt flere andre, jævnfør mit metodekapitel, jeg

har brugt til min survey, og derfor lægger mine resultater sig naturligvis også meget

opad Lichtensteins resultater. Dog med nogle afvigelser, som jeg også vil pointere i det

følgende afsnit.

Det gør sig også gældende i min undersøgelse, at næsten halvdelen af alle

superløberne har angivet konkurrencer og stævner som en årsag til, at de startede på

løb. Interessant er det her, at “blot” 1/3 af mændene angav konkurrence og stævner

som en årsag til at starte på løb. Tallet for kvinderne er her på knapt 50%.

Ligeledes har næsten halvdelen sagt, at de er startet på at løbe for at få et afbræk eller

frirum i deres hverdag.

Omkring en 1/3 (61 personer) i undersøgelsen svarer, at ønsket om at ændre identitet

og livsstil var udslagsgivende for, at de startede på at løbe. Heraf har 12 af dem også

angivet at de søgte nye venner og bekendte, da de startede på at løbe. Omvendt, så har

lidt over 50% af de personer, der ønskede en ny identitet og/eller livsstil via løb, sagt,

at de også ønskede at ændre deres kropsform. Det underbygger blot det faktum, at

langt størstedelen starter på at løbe af sundhedsmæssige årsager.

Hvis jeg skal prøve at tolke disse svar med et par Bourdieu’ske briller, ser jeg at 21

personer, det der svarer til cirka 11%, har angivet familie/venner som årsag til, at de

startede på at løbe. Dette kan skyldes, at der har været konsensus i personens nære

miljø, i vedkommendes habitus, for at dyrke sport og/eller løbe. Dette kan være en

hypotese, jeg kan efterprøve i mine kvalitative interview.

Ydermere har 31 respondenter, ca 17%, angivet at de var startet på at løbe, for at

møde nye venner og bekendte. Heraf kan jeg, igen med Bourdieus briller, tolke at

dette kan skyldes et ønske om at opnå kapital i nye felter og samtidigt, måske endda

på baggrund af manglende kapital i andre felter. Dette er ligeledes en hypotese, jeg

kan efterprøve i mine kvalitative interviews.


51 af 119113 Lichtenstein (2014) s. 93

Disse to svarmuligheder udgør til sammen en relativt lille gruppe af undersøgelsens

samlede deltagerbillede, og det er måske interessant i forhold til de resultater, som

Lichtenstein kom frem til. Hun angav, som nævnt tidligere, at kammerater kunne

være en årsag til at sportsudøvere startede på at dyrke sport. Jovist, så viser min

undersøgelse da også, at et lille udsnit, angiver kammerater (enten nuværende eller

ønsket om nye), er en årsag til at de startede på at løbe, men tilslutningen til disse to

muligheder i min undersøgelse er ganske begrænset sammenlignet med tilslutningen

til andre svarmuligheder. Dermed er der måske en væsentligt forskel på årsager til

løbere starter med at løbe, og at andre sportsudøvere starter på en anden sport. Jeg

tænker, at forskellene især kan bero på, om det er en holdsport eller ej, hvor løb må

siges at være en ganske selvstændig sport, omend der kan være noget socialt i den,

hvilket jeg vender tilbage i forbindelsen med behandlingen af mine kvalitative

interviews.

Langt størstedelen af respondenterne angav dog sundhedsaspektet som en årsagen til,

at de startede på at løbe. Med Giddens performative formulering om identitetsteorien,

at “vi er, hvad vi gør”, giver et fingerpeg om, at danske superløbere som udgangspunkt

har truffet et valg om, at de vil være sunde, og at de skal blive det ved (blandt andet)

at løbe.

Forskelle på kvinder og mændHvis vi husker tilbage på første afsnit i denne analyse, hvor vi så, at der var 77%

mænd i undersøgelsen og 23% kvinder, så kan nedenstående tabel, Figur 3, bruges til

at se, hvordan mænd og kvinder hver især vælger årsager til at de er startet på løb.

Ud fra hver årsag står et tal i parentes, det er det samlede antal respondenter, der har

valgt dén årsag. I forhold til dette ses fordelingen af køn i procent, som således kan

afsløre om mænd er mere tilbøjelige til at vælge andre årsager end kvinder, og

omvendt selvsagt.


52 af 119

Her er der måske især tre kategorier, der skiller sig ud i forhold til det generelle

billede.

For det første er kvinder mere tilbøjelige til at starte på løbe for at møde nye venner og

bekendte, end mændene er - da 1/3 af respondenterne i denne kategori er hunkøn.

Bemærk dog, at der kun var 30 respondenter i denne kategori, og at hver respondent

derfor udgør et højt procenttal.

For det andet ser vi af tabellen, at mændene i noget højere grad end kvinderne starter

på at løbe med ønsket om ændre deres kropsform. Således er 88% af respondenterne i

denne kategori nemlig mænd. Dette kunne måske være en interessant sociologisk

vinkel, for de mange kvindeblade der i månederne efter julen lancerer motionstips

med henblik på at deres segment (kvinderne) vil tabe sig.

Og endeligt finder det jeg interessant, at 83% af respondenterne, der ønsker et afbræk/

frirum i hverdagen er mænd. Jeg vil dog ikke komme med gisningerne om, eller tolke

på dette tal, med fare for at fremstå chauvinistisk og puste ild i en ligestillingsdebat,

hvor jeg vil være på tynd is. Jeg konstaterer blot, at flere mænd end kvinder, i forhold

til det generelle billede af min undersøgelse (husk tilbage på 77% vs 23%), bruger løb

som et frirum/afbræk i deres hverdag, hvad enten det kan være i forhold til job,

familie eller noget helt tredje.

26%$

17%$

12%$

23%$

28%$

26%$

33%$

24%$

20%$

74%$

83%$

88%$

77%$

72%$

74%$

67%$

76%$

80%$

0%$ 10%$ 20%$ 30%$ 40%$ 50%$ 60%$ 70%$ 80%$ 90%$100%$

Et$spørgsmål$om$sundhed$og$velvære$(144)$

For$at$få$et$aDræk/frirum$i$hverdagen$(87)$

Et$ønske$om$at$ændre$min$kropsform$(63)$

For$at$deltage$i$konkurrencer/stævner$(79)$

For$at$skabe$en$ny$idenKtet/ændre$livssKl$(61)$

For$at$få$afløb$fra$min$følelser$(posiKve$som$negaKve)$(62)$

For$at$møde$nye$venner$og$bekendte$(30)$

På$grund$af$familie/venner/bekendte$(21)$

Væddemål/nytårsforsæt/lignende$(10)$

Kvinder(vs(mænd((årsager)(

Mænd$

Kvinder$


53 af 119

Figur 3

4.3 Superløbere er også aktive onlineUndersøgelsen afslører desuden, at 142, 78%, af alle superløberne også er aktive på de

sociale medier114, når det handler om at dele data fra deres løb og træninger.

Dette er måske også logisk givet på forhånd, da surveyen netop er delt på

webbasserede medier. Nogle læsere vil måske mene, at det er overraskende, at tallet

ikke er tættere på 100%, når min respondentgruppe netop er fundet online. Jeg vil dog

henvise til, at blot fordi man er på et socialt medie, er det heller ikke nødvendigvis

givet, at man bruger det aktivt til at dele informationer på, og slet ikke alle typer af

informationer, hvoraf løb/træning må siges at være en niche.

Af de 142 respondenter, der deler billeder, statistisk og lignende fra deres løbeture,

var 103 mænd og 39 kvinder. Det vil sige, lidt flere kvinder i denne gruppe i forhold til

det generelle billede i surveyen (27% her vs 23% generelt).

Opdeling og forbrug af sociale medierJeg har opdelt de online medier i to kategorier; de rendyrkede sociale medier115 og de

mere løbestatistiske orienterede medier116. De rendyrkede sociale medier forstås som

et medie, hvor der er mange forskellige former for muligheder til at kommunikere med

ens netværk, herunder; billeder, chat, video, lyd etc.. Og generelt set er de medier til

at for at skabe sociale relationer.

De løbestatistiske sider forstås som et medie, hvis primære egenskab er at tracke ens

træning med henblik på at bogføre og/eller analysere træningspasset (bemærk: Ikke

nødvendigvis kun løb). Dette type medie har dog også funktionen med at opbygge

netværk og kommunikere, men jeg ser dette som værende en sekundær funktion, da

dets tekniske udformning langt fra er lige så avanceret som eksempelvis på Facebook.

Udover de to kategorier opstår der naturligvis en kategori, der kombinerer de to:

“begge typer medier”. Endelig er der naturligvis den sidste kategori, der hedder “ingen

af delene”.


54 af 119

114 Se Bilag 15, Spg. 5

115 Facebook, Twitter, Instagram, Tumblr, Blogs, SnapChat

116 Endomondo, Runkeeper, Strava, KeepOnMoving, TrainingPeaks, Garmin Connect, MovesCount, SportsTrack

Figur 4 viser, hvordan

procentfordelingen af

kønnene, var i de fire

kategorier, hvoraf det

samlede antal

respondenter i hver

kategori er nævnt i

parentes.

Kategorien med

rendyrkede sociale

medier er således

bestående af den gruppe superløbere, der udelukkende bruger sociale medier, og den

samme præmis gør sig gældende for gruppen, der udelukkende bruger løbestatistiske

programmer. Bemærk her, at gruppen der bruger begge typer medier, således bruger

både mindst ét socialt medie og mindst ét løbestatistisk program.

Det vil sige, at ud af de 142 superløbere, der bruger sociale medier i forbindelse med

deres løb, fordeler 50 respondenter sig på de rendyrkede sociale medier, 31 på

løbestatistiske sider og altså klart flest, 62 respondenter, der bruger begge typer af

medierne.

Tilbage er der så 39 respondenter, der slet ikke bruger sociale medier til at dele

løbedata på. Bemærk dog, at disse personer formentligt stadig bruger sociale medier i

anden forstand, da denne survey primært er delt på sociale medier.

Om respondentgruppen på de 39 således også bevidst har fravalgt at dele løbedata på

sociale medier, det kan min data ikke afsløre noget om. Men jeg kunne dog fristes til

at tro det, da jeg nu engang ved, at de er aktive på sociale medier i et eller andet

omfang (siden de har fundet frem til min survey).

Omvendt kan jeg konkludere, at langt størstedelen af alle superløbere i min

undersøgelse netop er aktivt bevidste omkring deres løb på de sociale medieplatforme,

og således gerne inddrager deres netværk i denne færden.

69%

68%

87%

89%

31%

32%

13%

11%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Begge typer (62)

Rendyrkede sociale medier (50)

Løbestatistiske sider (31)

Ingen af delene (39)

Fordeling af køn på sociale medier

Kvinder

Mænd


55 af 119

Figur 4

Dette underbygger blot min tese fra første afsnit i denne analyse; superløberne er

refleksive og bevidste omkring deres tilgang til løb, og ikke mindst skabelsen af en

slags livsfortælling omkring dette via sociale medier, da de ved at dele billeder og

statistiker med mere, giver et indblik i deres liv som løber til andre personer, der

følger dem på de respektive sociale medier.

Ligeledes kan jeg fristes til at forestille mig, at bevæggrunde for at udfolde denne

livsfortælling omkring løberens aktiviteter, kan skyldes 1) et ønske om overvåge sin

træning117 og måle på hvordan niveauet er nu i forhold til tidligere, og eventuelt

analysere, hvordan niveauet kan blive bedre. Men måske i endnu højere grad 2) for at

opnå en slags kapital eller anerkendelse indenfor dette felt, uden at dette skal forstås

som en negativ “se mig”-ting, ved at vise andre hvad man laver og endda muligvis er

god til. Og endeligt, afledt af årsag 1 og 2, så 3) for at konkurrere imod ligesindede,

hvad enten det skal forstås på det visuelle plan via billeder, det semantiske plan via

fortællinger om ens løbehistorier eller endeligt det mere faktuelle plan ved at

sammenligne distancer og tider.

Endvidere vil social medieaktivitet, hvad enten det er på det ene eller andet medie,

også være medvirkende til at definere personens habitus i et socialt konstrueret miljø,

som disse online netværk er. Jeg kunne foranlediges til at tro, at konstruktionen af

denne sociale relation, og selviscenesættelse, også kunne føre til opbygning af både

selvtillid men også selvagtelse i henholdsvis den private sfære og solidariske sfære.

Kvinder mere online aktive end mændUd fra dataen til dette spørgsmål, og afledt af Figur 4, kan jeg ligeledes også

konkludere, at kvinder i højere grad end mænd er brugere af de rendyrkede sociale

medier, enten som eneste medie eller i samspil med en løbestatistisk side, i forhold til

mændene. Hvorimod mændende i omvendt og større grad end kvinderne udelukkende

bruger løbestatististiske sider, eller helt slet ikke bruger sociale medier.

Hvem er de løbere, hvis niveau er steget med tiden, og som er aktive på sociale medier?I forhold til min hypotese om at superløbere, og især dem der føler, at de gradvist

bliver bedre, blandt andet løber på grund af et anerkendelsesaspekt, enten direkte


56 af 119117 Ved hjælp af de statistiske sites såsom Endomondo og Strava etc.

eller inddirekte, er det interessant at se på, hvordan denne gruppe af løbere agerer på

de sociale medier. Dette spørgsmål behandler jeg også yderligere i et generelt

perspektiv i analyseafsnit 4.4 Løbere bliver bedre med tiden, men jeg tager dog

hul på det i dette afsnit.

Først og fremmest så behandler jeg den respondentgruppe på 39 personer, der ikke

deler informationer om deres løb på sociale medier. Det er nemlig

bemærkelsesværdigt i forhold til min hypotese, som beskrevet ovenfor, at samtlige af

disse 39 løbere (35 mænd og 4 kvinder) alle er løbere, der mener, de er blevet bedre

løbere med tiden.

Totalt set består denne gruppe af løbere, der mener, de er blevet bedre løbere med

tiden af i alt 108 personer. Dermed er det altså lidt over 1/3 af disse superløbere, der

ikke på nogen måder bruger sociale medier til at dele information om deres løb.

Dermed er min hypotese på dette område stødt lidt på grund. Jeg kan dog ikke helt

forkaste hypotesen endnu, da jeg stadig har 69 superløbere, hvis løbeniveau er blevet

bedre med tiden og samtidigt er aktive på sociale medier.

Jeg vil nu prøve at tegne et billede af, hvem denne superløber er ud fra følgende fire

punkter, inden jeg i analyseafsnit 4.6 vender tilbage til spørgsmålet om anerkendelse i

forhold til denne 69 mand store respondentgruppe.

De fire punkter er: 1) alder, 2) køn, 3) identitet (i forhold til spørgsmål 4 i surveyen) og

endelig 4) et bevidst ønske om at opnå anerkendelse (i forhold til spørgsmål 8 i

surveyen) - dette punkt vender jeg først tilbage til i afsnit 4.6 i dette kapitel.

Vedrørende punkt 1), så viser det sig, at denne gruppe, bestående af 69 respondenter i

gennemsnit er 36 år med et spænd fra 15-årige til 56-årige.

Hvis vi tager skridtet videre og kigger på punkt 2) så viser det sig, at der i denne

gruppe er 20 kvinder, næsten halvdelen af alle i hele undersøgelsen, mens mændene

således tegner sig for de resterende 49 personer, eller det der svarer til ca. 1/3 af alle

mænd i undersøgelsen. En kombination af disse punkter afslører, at kvinderne i

gennemsnit er knapt 35 år gamle, mens mændene er knapt 36 år gamle. Det vil sige,

at kvinderne i denne gruppe er cirka 1 år ældre end det generelle gennemsnit for


57 af 119

kvinderne i undersøgelsen, mens mændene omvendt er cirka 2 år yngre end det

generelle gennemsnit.

Og endeligt, hvis vi kigger på punkt 3), så gør det sig gældende at samtlige 69

respondenter i denne gruppe har angivet sundhedsaspektet som en årsag til at de

startede på løb. Dermed er der altså ingen tydelige forskelle fra denne

respondentgruppe til den generelle superløber.

Men det

interessante for

denne

respondentgruppe,

er måske mere at se

på, hvorvidt der kan

være kongruens

mellem deres svar i

spørgsmål 4, i

forhold til hvad de

siger her i spørgsmål 5. Se også Figur 5, der skal forståes således, at jeg har udvalgt

de 69 personer der svarede, at de er i dag er en bedre løber i forhold til tidligere, og

samtidigt også er aktive online på mindst et socialt medie.

KvinderHvordan skal man eksempelvis tolke det, når 16 ud af 20 kvinder angiver, at de

startede på at løbe for at få et frirum i deres hverdag, men samtidigt så også er aktive

med deres løb på sociale medier, herunder typisk Facebook og/eller Instagram. Altså,

sociale medier, der er væsentligt mere personlige end de løbestatistiske programmer

som eksempelvis Endomondo og Strava, som de så omvendt i knapt så stor grad

anvender. Og altså også sociale medier, der er med til at rette opmærksomheden

omkring respondentens løb. Frirummet via løb skal derfor måske forstås, som et

redskab til at distancere andet indhold i hverdagen; at det at komme ud og løbe giver

et fysisk frirum fra en anden tilværelse, samtidigt med at de så plejer deres private

sfære, og muligvis også solidarisk sfære, via de sociale medier efterfølgende (efter

løbeturen) og dermed styrker deres følelse af, at være fuldt ud individueret og

0 10 20 30 40 50 60

Antal i alt Et spørgsmål om sundhed og velvære

For at få afløb fra mine følelser For at få et afbræk/frirum i hverdagen For at deltage i konkurrencer/stævner For at møde nye venner og bekendte På grund af familie/venner/bekendte

Væddemål/nytårsforsæt/lignende For at skabe en ny identitet/livsstil

Et ønske om at ændre min kropsform

Superløbere der er aktive online

Kvinder

Mænd


58 af 119

Figur 5

anerkendt i samfundet.

Årsagerne kan være mange, og jeg kan kun sidde og gætte ud fra den data, samt den

empiriske viden, jeg har. Men jeg kan eksempelvis se, at otte af disse 16 kvinder, der

ønskede et frirum i hverdagen, også har angivet et ønske om en ændret kropsform som

årsag til at de startede på løbe, samtidigt med at de altså er aktive på de sociale

medier. Her kunne jeg foranlediges til at tro, dette kunne have noget at gøre med en

form for dokumentation på, at kropsformen også bliver ændret. Både overfor dem selv,

men også deres omgivelser. Dette er dog kun en gisning jeg har, og som jeg qua min

problemafgræsning ikke vil beskæftige mig yderligere med.

MændRetter vi derimod fokus mod mændene, så tegner sig også her et billede af, at de

oprindeligt ønskede et frirum med deres løb, det har 43 mænd i hvert fald angivet,

altså næsten alle mændene i denne respondentgruppe. En stor gruppe, 26 mænd, har

dog også angivet et ønske om at ændre identitet og livsstil, da oprindeligt startede på

at løbe. Herefter der to lige store grupper, henholdsvis 17 og 18 personer, der angav at

afløb for følelser og ønsket om at ændre kropsformen var én af grundene til deres start

på løb.

Altså er der her en lidt anden tendens, end hos kvinderne, hvor mændene i højere

grad vægter spørgsmålet om identitet og livsstil, fremfor kvindes fokus på kropsform.

Næsten alle mænd, 43 ud af 49, er således også aktive med deres løb på de rendyrkede

sociale medier, mens blot 22 af dem bruger de løbestatistiske programmer.

Men det gælder altså for begge køn, at det er under halvdelen af alle dem, der mener,

at de i dag er en bedre løber end tidligere, at de bruger løbestatistiske programmer til

at dele data fra deres løb. Jeg ser det som værende yderst interessant, at denne

gruppe i så relativt lille grad, gør løb til en aktiv del af deres livsfortælling og

overfladiske identitet.


59 af 119

4.4 Løbere bliver bedre med tidenSvarene fra dette spørgsmål, kunne jeg måske mene på forhånd var logisk givet; At

løbere der, formentligt, starter på nulpunktet naturligvis bliver bedre og bedre med

årene, og omvendt, at løbere, der når en vis aldersgrænse, hvad enten denne fordrer

fysisk “forfald” eller simpelthen andre facetter i livet (karriere, familie etc.), drosler

deres niveau ned. Men det er netop spørgsmålene om hvorfor og hvordan, jeg ser som

værende interessante. Ikke mindst når løberen selv skulle sætte ord på, som de fik

mulighed for i dette spørgsmål.

Rent survey-teknisk var det ikke umiddelbart muligt for den gruppe af “samme

niveau”-løbere at give kommentarer på deres tilstand, alligevel kan jeg se at otte

personer (alle mænd) med dette svar har efterladt en kommentar. Alle sammen

tilkendegiver en eller anden årsag til forbedringer i deres niveau. Dét tyder på, at de

har benyttet tilbage-funktionen i deres browser eller på anden måde omgået

surveyens design. Jeg

medregner dog deres svar

alligevel, og kategoriserer

dem fremover i gruppen

med løbere, der føler, de er

blevet bedre gennem tiden.

Dermed mener 118 løbere,

at de er blevet bedre. Mens

blot 14 mener, de har

samme niveau. Og endelig

er der så en gruppe på 50 personer, der mener, de er blevet dårligere løbere gennem

tiden. Se også Figur 6.

Af de 118 løbere, der mente, at de var blevet bedre løbere gennem tiden, var 25 af

respondenterne kvinder og således 93 mænd. Begge køn var cirka 35 år i gennemsnit.

14 løbere, heraf 12 mænd, mente, at de omtrent har samme niveau i dag, som da de

startede på at løbe, denne gruppe var cirka 42 år i gennemsnit.

Tilbage er der så en gruppe på 50 personer, der mener, de er blevet dårligere løbere

igennem tiden. Denne gruppe er omkring 41 år i gennemsnit, og består overvejene af

118

50

14

93

34

12

25

16

2

0 20 40 60 80 100 120 140

Er en bedre løber i dag

Var en bedre løbere tidligere

Har ca. samme niveau nu som tidligere

Løbeniveau i et tidsperspektiv

Kvinder

Mænd

Alle


60 af 119

Figur 6

mænd, men i forhold til undersøgelsestallet, så er 1/3 af alle kvinderne repræsenteret i

denne gruppe.

Dette spørgsmål giver

mig nogle interessante

resultater, der generelt

viser, at mænd mener,

de bliver bedre løbere

med tiden i forhold til

kvinder. Således siger

67% af mændene at de

bliver bedre, i forhold til

58% kvinder.

Omvendt siger 37% af kvinderne, at de var bedre løbere tidligere, hvilket blot 24,5% af

mændene mener. Se også Figur 7.

Generelt er det interessant at se, at næsten ingen mænd eller kvinder mener, at deres

løbeniveau er det samme som tidligere.

Dermed kan jeg konkludere, at de danske superløbere enten går op eller ned i niveau

gennem deres løbekarriere. Og heraf er det mest sandsynligt, at formkurven peger

opad.

Årsagerne hertil kan jeg måske finde i respondenternes kommentarer til dette

spørgsmål. Fokus rettes nu hertil.

ÅrsagerHvis vi kigger på den gruppe, der mener, de tidligere har været en bedre løber, end de

er i dag. Så er der overordnet set fire kategorier indenfor deres grunde hertil. 1)

Sygdom og skader, 2) et sports/træningsskifte eller omlægning, 3) et spørgsmål om

alderdom og til sidst kategorier med 4) andre værdier.

Sidstnævnte kategori er den mest vage, og indeholder undergenrer såsom familieliv,

arbejde og studie.

Kategorien sports/træningsskifte eller omlægning efterlader nok også spørgsmål hos

læseren. Uddybet betyder det, at løberen enten har valgt en ny sport i sit liv som sin

primære sport, eller lagt sin løbestil om, hvor vedkommende måske før satsede på kort

67

24,5

8,5

58

37

4

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Er en bedre løber i dag

Var en bedre løbere tidligere

Har ca. samme niveau nu som tidligere

Kvinder vs Mænd i %

Kvinder

Mænd


61 af 119

Figur 7

og hurtigt, satser personen nu mere på langt og hyggeligt. Eller en ren teknisk

omlægning af løbestilen fra “almindeligt løb” til barfodsløb118.

Flere personer i undersøgelsen angiver dog op til to årsager til at deres niveau er

faldet. Langt de fleste nøjes dog med én specifik grund119.

Rent faktisk er fordelingen af

besvarelser indenfor disse fire grunde,

som det fremgår af Figur 8, meget

jævn, og svinger mellem 12 og 14

respondenter i hver kategori.

14 bruger alderen som en forklaring,

hvilket da også giver en god kongruens

i spørgeskemaet, da gennemsnittet i

denne gruppe af svardeltagere var højere end gennemsnittet i de to andre grupper

under dette spørgsmål. Jeg har her nedenfor valgt et par citater fra surveyen, fra de

respondenter der har nedsat løbeniveau i forhold til tidligere, som jeg også siden vil

bruge som inspiration til mine kvalitative interviews:

“Er skadet, løb maraton i maj med svangsenebetændelse i højre fod og akillessene

problemer i venstre side. Så er kun lige så forsigtigt begyndt at løbe igen.”120 - 44-årig

kvinde, der bl.a. startede løb pga. sundhedsspørgsmålet og ønsket om at deltage i

konkurrencer.

Her har vi altså at gøre med en løber, der på trods af skavanker i kroppen alligevel

gennemfører et marathon, og først her et lille halvt år efter gennemførelsen er begyndt

at træne igen.

13

12 14

13

Løbeniveau faldet pga

Sygdom og skader

Har skiftet sport/træningsform Alderdom

Andre værdier


62 af 119

118 En løbestil der foreskriver at man løber i bare fødder eller til nøds sko der understøtter den særlige teknik barfodsløbere anvender (lander på forfoden frem for normalvis hælen) jvf. http://www.motion-online.dk/konditionstraening/kondition_-_artikler/ny_loebe-trend_barfodsloeb/

119 Se alle kommentarer på Bilag 17

120 Citat nr 8, Bilag 17

Figur 8

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/kondition_-_artikler/ny_loebe-trend_barfodsloeb/




“Har fået to børn der tager tid og ændrer prioriteterne. Derudover mere travlt med

arbejde.”121 - 31-årig mand, der startede løb pga. sundhedsspørgsmålet og ønsket om

at ændre identitet/livsstil.

Altså, en mandlig løber der har måtte nedsætte sin træningsmængde, da familien har

vokset sig frem, samtidigt med arbejdet er tiltaget i omfang.

“er begyndt på triatlon , så løber ikke så mange km som dengang hvor jeg "kun" løb”

122- 35-årig mand, der startede på at løbe bl.a. pga. ønskerne om et afbræk i

hverdagen, ny identitet/livsstil og ændre sin kropsform.

Her har vi at gøre med en mand, der har omlagt sin træning, men formentligt stadig

holder et højt træningsniveau i sin hverdag qua, at han er begyndt på triatlon.

Endeligt har jeg, udover disse tre kommentarer, mange respondenter der beskriver,

hvordan alderdommen har sat sit præg på deres løbeniveau, til trods for mange af

løberne stadig prøver at holde træningsmængden oppe. Denne gruppe beskæftiger jeg

mig ikke yderligere med, men konstaterer blot, at de stadig er bidt af sporten og stadig

prøver at “keep going strong”.

Træningskvalitet vs træningskvantitetHvad angår den anden gruppe, dem der mener, de er blevet bedre med tiden, så

tegner der sig et helt klart billede af, at der er tale om spørgsmål om træningskvalitet

og træningskvantitet og ikke mindst sammenspillet herimellem.

Enkelte har dog analyseret retorikken i spørgsmålet, og konkluderet, at da de ikke løb

før, er de naturligvis blevet bedre i dag. Den fejlmargin i spørgsmålet, må jeg

naturligvis tage til efterretning.

Langt de fleste respondenter har dog givet brugbare kommentarer i forhold til

spørgsmålets hensigt.

En visuel grafik over kategorier er dog sværere at udarbejde i dette spørgsmål, da

mange af kommentarer lægger op til flere forskellige fortolkninger, og lader jeg derfor

kommentarer stå i deres rene form - se Bilag 18.


63 af 119



På baggrund det bilag kan jeg dog godt udlede noget generelt, som allerede nævnt i

indledningen til dette afsnit.

Der er to overordnede grupper, som udgør langt de fleste, for ikke at sige næsten alle,

kommentarerne fra respondenterne, og det er fokus på henholdsvis kvaliteten i deres

løb samt kvantiteten. Dette overrasker mig naturligvis ikke, da begge punkter

nærmest er naturlove indenfor alt træning:

“1. Jeg løber struktureret 2. Jeg løber 6-7 dage om ugen(konsekvent) 3. Jeg har fået

foretaget iltoptagelsestest 4. Jeg har fået udarbejdet et løbeprogram af en proff. i

forbindelse med testen 5. Jeg elsker at løbe 6. Jeg ER en løber ;-)”123 - 53-årig mand.

Jeg ser dog også en anden tendens i kommentarer. Mange løbere angiver det, at de

har fået en løbetræner eller er begyndt i løbeklub og dermed opbygget et fagnetværk,

som noget der har gjort noget positivt for deres løbeniveau:

“Fået en træner og har forbedret mig markant. Lysten til at blive bedre motiverede mig til at få en træner.” 124- 38-årig kvinde.

Derudover er der også en gruppe, der påpeger, at de har fået øjnene op for, hvad

kostomlægning og planlægning heraf, samt fokus på hvile og restitution, har af

betydning for deres løbeniveau:

“Jeg har fået større fokus på vigtigheden af restitution og søvn, jeg har ændret min

løbestil således jeg belaster kroppen mindre og herved har løbet skadesfrit i snart 3 år

og endvidere er jeg hold med at løbe interval pas, igen med mindre stress af kredsløbet

til følge. Til gengæld har jeg et andet overskud til længere løbeture, der både styrker

kredsløbet og det mentale.”125 - 36-årig mand.


64 af 119




Ligeledes er det også interessant at se, hvor mange respondenter der angiver eksplicit,

at de har haft en længere periode uden skader, og dermed har øget deres niveau:

“træner hyppigere og er skadefri” 126 - 48-årig kvinde.

Det er elementer som nævnt her ovenfor, jeg vil arbejdere videre med og undersøge

nærmere i mine kvalitative interviews, da jeg i høj grad mener, at de afslører centrale

tilgange for løberen til sin sport, og dermed tydeliggøre, hvor bevidst løberen er om sin

sport, og måske også identitet som løber.

Der tegner sig dog et ret klart billede af, at opbygningen indenfor kapitalfelterne så

som den kulturelle og sociale, i form af konkret viden omkring løbeprogrammer, kost

og socialt/fagligt netværk, har stor indvirkning på, hvordan løbere bliver bedre med

tiden. Denne opbyggede kulturelle og sociale kapital fører til refleksivitet over

handlingerne, der er medbestemmende for superløberens udvikling både som fysik

løber men også som mental løber.

Omvendt kan jeg fra forestående afsnit omkring de løbere, der bliver dårligere med

tiden, delvist konkludere at manglende viden omkring løb kan føre til skader, og

samtidigt også at anden prioritering af sociale netværk, eksempelvis familien, også

kan sænke løbeengagementet. Prioriteringsspørgsmålet, og ikke mindst prioritering af

løb kontra familie, vender jeg tilbage til senere i dette analysekapitel. Først under

afsnit 4.7 siden under behandlingen af de kvalitative interviews.

Superløbere praler ikke Godt nok er alle løberne i dette analyseafsnit behandlet som superløbere, men i det

foregående afsnit har jeg behandlet den gruppe af superløbere, som føler de er blevet

bedre med tiden. Jeg kunne måske fristes til at kalde dem for elite-superløbere, jeg vil

dog ikke belaste jer med yderligere med denne nye term. Men jeg lovede dog under

afsnit 4.3 i dette kapitel, at jeg ville vende tilbage til en hypotese vedrørende, at

superløbere, der også i vidt omfang deler data fra deres løb på sociale medier, også er

løbere, som mener, at deres niveau er blevet bedre med tiden. Her går jeg deduktivt til

værks, og ser på den sociale medieadfærd for denne gruppe superløbere, som også har

angivet, at deres løbeniveau med tiden er blevet bedre.


65 af 119126 Citat nr 27, Bilag 18

I alt bruger 84 ud af de 110

respondenter i denne

respondentgruppe sociale medier i

eller andet omfang.

Og som Figur 9 viser, så bruger 33% i

denne gruppe begge typer medier,

mens 18% kun bruger de

løbestatistiske sider og således 25% de

rendyrkede sociale medier - begge termer er nærmere defineret i afsnit 4.3 i dette

kapitel. Endeligt er der så gruppen, der slet ikke bruger de sociale medier til at dele

løbeinformationer på, den består i denne specifikke gruppe af superløbere af 24%.

Disse tal afviger nærmest slet ikke fra

de generelle tal, som det ses af Figur

10.

Dermed kan jeg ret hurtigt afkræfte

min hypotese om, at superløbere der

føler, at deres niveau gradvist er

blevet bedre og bedre også “praler”

mere på sociale medier, og måske

deraf søger anerkendelse i forhold til deres omgivelser. Dermed er denne hypotese

heller ikke noget, som jeg vil arbejde videre med i mine kvalitative interviews.

25%$

18%$33%$

24%$

Brug%af%sociale%medier%

Rene$sociale$medier$

Løbesta9s9ske$sider$

Begge$medier$

Ingen$medier$

27%$

17%$34%$

22%$

Brug%af%sociale%medier%0%Generelt%

Rene$sociale$medier$

Løbesta8s8ske$sider$

Begge$medier$

Ingen$medier$


66 af 119

Figur 9

Figur 10

4.5 Superløbernes holdninger til skaderJeg kom i afsnit 4.4 ind på, at det at have skader eller ikke at have skader, er noget

der tilsyneladende fylder en del i superløbernes bevidsthed, da der er en stor

sammenhæng mellem det at være skadesfri og have et højt løbeniveau. Derfor bliver

det også særligt interessant at se, hvad respondenterne har svaret ved dette

spørgsmål. Værd at bemærke her, er det, at respondenten har haft mulighed for at

vælge mere end én årsag, og endvidere selv har haft mulighed for at tilføje svar eller

kommentarer. Værd at bemærke er det også, at jeg angiver både positive såvel som

negative svarmuligheder.

Helt generelt set for alle

superløberne, som det

fremgår af Figur 11, så er

der en udpræget tendens

til negative følelser i

forbindelse med en skade.

Hvor især misundelse på

andre, der kan træne, er

en mulighed, som 100 af

de 182 respondenter har

valgt.

81 respondenter føler en direkte vrede på sig selv eller rettet mod skadesforvolderen,

mens 45 respondenter føler, at de har svært ved at nå deres mål grundet skaden.

Kun et fåtal af respondenterne ser skaden som en postiv mulighed for at få fri fra

træningen eller mulighed for fysisk og psykisk hvile.

Giddens beskriver i denne henseende, at såfremt ens habitualiserede

handlingsmønstre ikke kan opretholdes, er der en tendens til, at der kan opstå kriser i

individers selvidentitet. Den store tilslutning til de negative svarmuligheder i dette

spørgsmål, understøtter denne form for angst eller afsky til skader, og ikke mindst

generelle negative holdning hertil, netop fordi skader betyder, at løbetræningen skal

stoppes eller nedtrappes i en periode.

4"

81"

100"

19"

37"

12"

23"

31"

45"

54"

0" 20" 40" 60" 80" 100" 120"

Le.else"(fri"fra"træning,"konkurrencer"etc)"

Vrede"(på"mig"selv"eller"skadesforvolderen)"

Misundelse"på"andre"der"kan"træne"

Mulighed"for"fysisk"og"psykisk"hvile"

Mangel"på"orden,"struktur"og"kontrol"i"hverdagen"

Tab"af"anerkendelse,"respekt"og/eller"accept"fra"mine"omgivelser"

Det"skal"bare"løbes"væk"

Tab"af"idenNtet"og"livssNl"

Håbløshed"(jeg"når"aldrig"mine"mål)"

Andet"

Superløbernes+reak.oner+på+skader+

Antal"


67 af 119

Figur 11

Mænd vs kvinder om skaderInteressant er det at se,

hvordan mænd og kvinder

tænker omkring dette

spørgsmål. Hvilket de to

figurer 12 og 13 viser.

Første figur viser den

procentvise fordeling af køn

i forhold til det samlede

antal mænd og kvinder, der

valgte det enkelte svar.

Figuren skal forståes således, at det samlede antal respondenter for hver svart står

nævnt i parentes, herefter følger fordelingen af mænd/kvinder. Og i selve

søjlediagrammet ses den procentvise fordeling af kønnene for hvert enkelt svar

således.

Altså, eksempelvis mente 40 mænd, 89%, at de følte håbløshed (i form af ikke at nå

deres mål), når de var skadede. Hver at bemærke er det naturligvis, at der er langt

færre kvinder end mænd i undersøgelsen. Derfor har jeg også lavet Figur 13, som

giver en lidt mere fair procentfordeling. Figur 12 giver dog alligevel et klart billede af,

hvordan kønnene vælger svarene. Eksempelvis at 1/3 af alle kommentarerne kommer

fra kvinderne. Det vender jeg tilbage til i næste afsnit.

Figur 13 viser den

procentvise fordeling af køn i

forhold til det samlede antal

mænd og kvinder i

undersøgelsen. Eksempelvis

har 23% af alle kvinderne i

undersøgelsen angivet, at de

føler misundelse på andre

der kan træne, når de selv er

skadet. Mens det det samme

gør sig gældende for cirka

90%

100%

89%

84%

94%

83%

95%

83%

0%

67%

10%

0%

11%

16%

6%

17%

5%

17%

100%

33%

0% 20% 40% 60% 80% 100% 120%

Misundelse på andre der kan træne (100 - 90/10)

Vrede (på mig selv eller skadesforvolderen) (81 - 81/0)

Håbløshed (jeg når aldrig mine mål) (45 - 40/5)

Mangel på orden og struktur i hverdagen (37 - 31/6)

Tab af identitet og livsstil (31 - 29/2)

Det skal bare løbes væk (23 - 19/4)

Mulighed for fysisk og psykisk hvile (19 - 18/1)

Tab af anerkendelse, accept og respekt fra mine omgivelser (12 - 10/2)

Lettelse (fri fra træning, konkurrencer etc.) (4 - 0/4)

Andet (54 - 36/18)

Mænd vs kvinder (ift. skader)

Kvinder

Mænd

65%

58%

29%

22%

21%

14%

13%

7%

0%

26%

23%

0%

12%

14%

5%

9%

2%

5%

5%

42%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Misundelse på andre der kan træne (100)

Vrede (på mig selv eller skadesforvolderen) (81)

Håbløshed (jeg når aldrig mine mål) (45)

Mangel på orden og struktur i hverdagen (37)

Tab af identitet og livsstil (31)

Det skal bare løbes væk (23)

Mulighed for fysisk og psykisk hvile (19)

Tab af anerkendelse, accept og respekt fra mine omgivelser (12)

Lettelse (fri fra træning, konkurrencer etc.) (4)

Andet (54)

Mænd vs kvinder (ift. skader)

Kvinder

Mænd


68 af 119

Figur 12

Figur 13

2/3 af alle mændene.

Af disse to figurer ser jeg således, at mænd i langt større grad end kvinderne udviser

negative følelser i forhold til skader. Eksempelvis var det kun kvinder, det kunne se

en skadespause som et frirum fra træningen. Mens der omvendt ingen kvinder var,

som rettede vrede mod sig selv eller skadesforvolderen i forbindelse med en skade.

Hvordan dette spiller sammen med de tidligere resultater, vender jeg tilbage til. Først

retter jeg dog blikket mod de 54 respondenter, der har valgt at tilføje kommentarer.

Tendens til at omlægge træningenDet fremgår af Figur 14, at der tegner

sig nogle kategorier indenfor de 54

kommentarer. Kategorierne er

naturligvis opstået på baggrund af min

tolkning af respondenternes svar. Du

kan se det fulde omfang af

kommentarer på Bilag 19.

Overordnet set er der to store

kategorier, nemlig gruppen på 21 personer, der udtrykker ærgrelse/frustration/

irritation over ikke at kunne træne, denne gruppe læner sig relativt kraftigt opad den

negative respondentgruppe som beskrevet i foregående afsnit.

Og så er der gruppen på 20 personer, der beskriver, at de enten sætter

træningsmængden ned og/eller finder en anden træningsform.

Fordelingen af køn på de to store svarkategorier er meget lig det generelle billede for

undersøgelsen med 3/4 mænd og 1/4 kvinder.

Hvem er de negative superløbere?Set for sig er denne hidtige data i dette afsnit bestemt interessant og ret ligetil at

konkludere på, jeg vil dog grave dybere i dette afsnit, og se på sammenhænge mellem

de forskellige respondentkategorier i forhold til deres tidligere svar i surveyen, og

heraf måske finde nogle mønstre.

21#

20#

3#

7#2# 1#

Respondenternes*egne*svar*Ærgrelse/frustra2on/irrita2on#

Nedsat#træningsniveau/anden#træningsform#

Utålmodighed##

Har#ikke#ha@#skader#

Mangel#på#social#kontakt#

AEænger#af#skaden#


69 af 119

Figur 14

Først og fremmest vælger jeg de tre store negative svarkategorier127 ud, og slår dem

sammen til en kategori. Det giver mig en respondentgruppe på i alt 133 personer ud af

de i alt 182 respondenter, næsten 3/4 af alle respondenterne. Jeg vender siden tilbage

til, hvor mange løbere der udelukkende ser konstruktivt på det at få en skade. I første

omgang behandler jeg dog de 133 respondenter som én samlet gruppe og ser på

eventuelle mønstre heri.

Først og fremmest har vi at gøre med en gruppe, der består af 97 mænd, 70% af alle

mænd i undersøgelsen, og 36 kvinder, 84% af alle kvinder i undersøgelsen.

Gennemsnittet i gruppen, på 34 år, er lidt yngre end det generelle gennemsnit i

undersøgelsen, der som bekendt er på 37 år.

Går vi videre endnu og kigger

på denne gruppe superløberes

anskuelse af deres nuværende

løbeniveau, så mener 63% i

denne gruppe, at deres

nuværende løbeniveau er det

bedste de har haft. Mens 27%

mener, deres løbeniveau har

været bedre tidligere. 10% siger at niveauet er det samme nu, som tidligere. Se Figur

15.

Disse tal lægger sig næsten helt og aldeles opad de generelle tal for undersøgelsen.

Altså, så er der ikke her nogen umiddelbar afvigelse i forhold til den generelle norm i

undersøgelsen. Dermed konkluderer jeg, at det ikke gør nogen forskel, i forhold til

anskuelsen af skader, for superløbere hvad deres nuværende løbeniveau er kontra

tidligere tiders løbeniveau. Generelt set er synet på skader overvejende negativt, og

frembringer især følelser som misundelse, vrede og skuffelse/ærgrelse.

Hvem er de positive løbere?Jeg har nævnt, at der er en lille gruppe af superløbere, der primært tænker

konstruktivt, i forbindelse med skader. Hvem og hvor mange er de så?

63%$10%$

27%$

Superløbere)med)nega/vt)syn)på)skader,)mener)de7e)om)deres)løbeniveau)

Bedre$nu$

Samme$niveau$

Bedre$4dligere$


70 af 119127 De superløbere der følte enten håbløshed, misundelse på andre og/eller vrede over at få en skade

Figur 15

Først og fremmest understreger jeg dog, at jeg ikke i ovenstående afsnit udtømmede

de negative svarmuligheder, da de tre svarmuligheder Mangel på orden, struktur og

kontrol i hverdagen, Tab af anerkendelse, respekt og/eller accept fra mine omgivelser

samt Tab af identitet og livsstil også bør tolkes som negative svarmuligheder. Endelig

er der svarkategorien Det skal bare løbes væk, som jeg betegner som lettere en naiv

tilgang. Dén svargruppe vender jeg tilbage afslutningsvis i dette afsnit.

Nu retter jeg i stedet fokus mod den gruppe af respondenter, der har valgt

svarmulighederne Lettelse (fri fra træning, konkurrencer etc.) og Mulighed for fysisk og

psykisk hvile samt de 20 personer, der angav deres egne positive svarmuligheder,

omfattende nedsættelse af træning eller anden træning.

Herefter sorterer jeg dem fra, som har valgt både en positiv svarmulighed samt selv

skrevet en positiv kommentar, således at de ikke tælles dobbelt med i undersøgelsen.

Desuden sorterer jeg også dem fra, som har valgt et negativt svar, men alligevel

angivet en positiv kommentar, da denne gruppe er for vægelsindet til at kunne blive

betragtet som udelukkende positiv.

Efter en sortering ud fra alle de kriterier, står jeg tilbage med en lille gruppe på 21

superløbere. 21 superløbere, ud af 182, der kan se udelukkende konstruktivt på en

mulig opstået skade.

Denne gruppe, der udelukkende ser konstruktivt på en opstået skade, består

overvejende af mænd, 17 i alt, og har en gennemsnitsalder på 42 år. Altså, 5 år ældre

end generelt for hele respondentgruppen.

Halvdelen af denne 21 mands store gruppe har angivet muligheden for fysisk og

psykisk hvile som følge af en skade og otte respondenter angiver muligheden for, at

træne noget andet, eller sætte deres nuværende træningsniveau ned og/eller deraf

løbe skaden væk.

13 respondenter i denne gruppe angiver, at deres løbeniveau er bedre nu end tidligere.

Herefter er der fire respondenter på henholdsvis samme løbeniveau nu som tidligere,

og bedre løbeniveau tidligere.


71 af 119

Af disse informationer udleder jeg, at superløbere der kan se positivt på en opstået

skade, typisk er lidt ældre end den generelle superløber, men også at disse superløbere

ellers ikke afviger mærkbart fra de generelle tal i undersøgelsen, når det eksempelvis

gælder deres eget syn på deres nuværende løbeniveau. Jeg udleder desuden også, at

denne gruppe superløbere benytter skader til enten at holde en fysisk og/eller psykisk

pause fra deres træning, eller omlægge træningen, så de kan omgå deres skade.

Skaderne skal løbes vækNetop det at omlægge træningen ved en skade, eller måske træne videre på trods af

skaden, fører mig til krøllen på halen i dette afsnit. Nemlig den gruppe af

respondenter, der mener, at deres reaktion på løbeskader er, at de skal løbes væk.

Eller, i hvert fald har angivet den mulighed som ét af deres svar.

Denne gruppe består af 23 respondenter, heraf 20 mænd, og har en gennemsnitsalder

på 36 år.

Går vi lidt videre i dataen, så ser vi at tre respondenter udelukkende har angivet, at

løbeskader skal løbes væk. Disse tre personer har samtidigt angivet, at de startede på

at løbe pga. sundhedsspørgmålet samt ønsket om at ændre kropsform. Dermed slutter

jeg, at de måske nærmest er blændet af vejen mod målet om evt. at tabe sig. Så

blændet at de måske overhører kroppens egne signaler.

Langt størstedelen af de resterende 20 respondenter har angivet andre reaktioner i

forbindelse med skader, heraf typisk de mere negative såsom misundelse på andre der

kan træne og/eller en vrede rettet mod enten sig selv eller skadesforvolderen. Men

også svarkategorierne såsom tab af henholdsvis anerkendelse og identitet (bemærk

det er to svarkategorier) eller kontrol og struktur i hverdagen er blevet valgt mange

gange denne respondentgruppe.

To respondenter har angivet, at skader også kan betyde muligheden for fysisk og

psykisk hvile, samtidigt med at de lidt modsigende også angiver, at skader skal løbes

væk.

Med så mange modsatrettende informationer til dette spørgsmål, er jeg nødt til at få

uddybet dette punkt yderligere i de kvalitative interviews.


72 af 119

4.6 Løbere om anerkendelseEt af de generelle spørgsmål i dette speciale går på, hvorvidt superløbere løber for

anerkendelse i et eller andet omfang. Derfor var netop dette spørgsmål også særligt

oplagt til min survey.

Overordnet set, som det

fremgår af Figur 16, så

mente 74 respondenter, at

anerkendelsen betød mest,

når den kom fra deres

ligesindede løbekolleger.

40 respondenter siger, at den

betyder mest, når den

kommer fra familie/

ægtefælle/kæreste.

51 respondenter svarede, at

anerkendelse i forbindelse med løb ikke betød noget for dem.

16 respondenter, som det fremgår Bilag 15 Spg. 8, havde selv angivet en kommentar

til spørgsmålet. Af disse 16 kommentarer var tre af dem dog helt identiske med min

svarkategori løbekolleger, og de er derfor medregnet i ovenstående figur, og ligeledes

var én af disse identiske med anerkendelse i forbindelse med løb betyder ikke noget for

mig.

6 respondenter af disse 16 angav, at anerkendelsen betød mest fra dem selv. Tilbage

er så 6 respondenter, hvor én af disse har svaret både sig selv, sin træner og generelt

dem han løb med. Siden han har valgt tre kategorier, har jeg ikke regnet med ham

med i nogle af de kategorier, han ellers kunne falde indenfor. Hans svar optræder

derfor i ‘andet’.

I denne blandede kategori, er der også personer der angiver deres anerkendelse fra sin

personlige træner, fra fremmede personer eller bare generelt alle. Men én person

skriver dog denne kommentar:

“Anerkendelse fra folk som ikke ‘behøver’ anerkende mig af andre årsager, altså hvor

jeg kan tro det er en forpligtelse (venner og familie)” - 34-årig mand.

6 5 6

40

51

74

Anerkendelse betyder mest fra

Andet

Venner der ikke løber

En selv

Familie/ægtefælle/kæreste

Anerkendelse i forbindelse med løb betyder ikke noget for mig

Løbekolleger


73 af 119

Figur 16

Det var en kategori, jeg ikke havde tænkt på. Og er dog også lidt i tvivl om, hvorvidt

jeg kan lægge den ind under løbekolleger, jeg har dog valgt at lade den blive i andet.

Tre store grupperJeg har valgt at lægge mit fokus i dette spørgsmål på de tre store kategorier, herunder

de to hvor anerkendelsen betyder mest fra nemlig løbekollegerne og familie/kæreste/

ægtefælle og så kategorien for dem, hvor anerkendelsen i forbindelse med løb ikke

betyder noget særligt. Disse tre respondentgrupper udgør til sammen 164 personer,

eller det der svarer til 90% af alle i min undersøgelse. Det er dermed også disse tre

grupper, jeg kan tillade mig at konkludere noget generelt ud fra. Helt konkret vil jeg

analysere deres anerkendelsesbehov i forhold til bestemte grupper imod deres brug af

sociale medier.

Først viser jeg dog lige en

procentbaseret graf,

Figur 17, over, hvordan

de generelle tal for alle

superløbere i

undersøgelsen fordeler

sig, når det gælder

spørgsmålet om brug af

sociale medier:

Anerkendelse fra familie/kæreste/ægtefælleDen første af de tre grupper, jeg kigger på, er gruppen, der vægter anerkendelse fra

familie/kæreste/ægtefælle højest. Denne gruppe består, som tidligere nævnt, af 40

personer. Herunder 27 mænd og 13 kvinder.

Én af de måder, hvorpå jeg mener, de kan opnå anerkendelse i forbindelse med løb, er

ved at bruge de sociale medier til at dele deres informationer fra løb på. Her vurderer

jeg på forhånd, at hvis denne gruppe vil opnå anerkendelse fra deres nærmeste, det

som Honneth beskriver som privat sfæren, så er det primært de rendyrkede sociale

medier, at denne gruppe af superløbere burde agere på.

17%

27%

34%

22%

Generelt for alle 182 superløbere

Løbestatitiske sider

Rendyrkede sociale medier

Begge medier

Ingen medier


74 af 119

Figur 17

Figur 18 viser da også, at 35% af denne

gruppe på 40 personer udelukkende

bruger de rendyrkede sociale medier,

mens yderligere 37% bruger både

rendyrkede sociale medier og

løbestatistiske sider. Det vil altså sige,

at næsten 3/4 af alle i denne gruppe af

superløbere på en eller anden måde bruger et socialt medie til at vise informationer

om deres løb.

Jeg antager samtidigt, at (dele) af deres familie/kæreste/ægtefælle også er brugere af

disse medier, og mener derfor også, at jeg har belæg for at sige, at denne gruppe af

superløbere blandt andet bruger de sociale medier, til at visse deres familie/kæreste/

ægtefælle, hvordan det går med deres løb. Dét, at denne gruppes brug af de

rendyrkede sociale medier også er højere, end det generelle procentvise tal for alle

superløbere, samtidigt med at procenttallet, for denne gruppe, som ikke bruger sociale

medier, er lavere end det generelle tal for alle superløberne i undersøgelsen,

understøtter blot min konkluderende påstand.

Jeg er naturligvis også bevidst om, at der findes andre måder end sociale medier til at

nå ud til sin familie på samt opnå anerkendelse gennem. Den konklusion jeg

forelægger her, er blot én mulighed.

Anerkendelse fra løbekollegerDen største respondentgruppe, der higer efter anerkendelse fra én bestemt gruppe,

den består af de 74 superløbere, der vægter anerkendelsen fra deres ligesindede

løbekolleger højest. Denne gruppe består af 55 mænd og 19 kvinder.

Gruppen af løbekolleger vurderer jeg, efter Honneth’ske termer, vil falde ind under

den solidariske sfærer, da disse løbekolleger kan sidestilles med det, som Honneth

definerer som et kulturelt fællesskab.

Kontakten til løbekollegerne vil typisk foregå ved fællestræninger og/eller til stævner/

konkurrencer, det vil sige fysiske situationer. Men angiveligt også via løbestatiske

sider, hvor disse superløbere kan mødes i et lettere nørdet fællesskab omkring dataen

15%

35% 37%

13%

Familie/kæreste/ægtefælle: 40 personer



Begge medier

Ingen medier


75 af 119

Figur 18

af deres løb/træning. Ligeledes vurderer jeg også, dels via egen erfaring, dels via mine

kvalitative interviews, at der også findes online fællesskaber af løbere på de sociale

medier som f.eks. Facebook. Dermed kan jeg heller ikke på forhånd entydigt sige, at

denne gruppe af superløbere bruger et type medie frem for et andet - underforstået at

de søger anerkendelse via sociale medier.

Ifølge Figur 19, viser det sig at 25% af

disse superløbere, der vægter

anerkendelsen fra deres løbekollegere

højest, slet ikke bruger sociale medier

af nogen form. Det kan måske spille

sammen med, at de netop mødes med

løbekollegerne i fysisk forstand, og den

vej igennem opnår

anerkendelsesbehovet.

Generelt set er disse procentvise tal for denne gruppe af superløbere meget identiske

med de overordnede tal for hele undersøgelsen. Dermed konkluderer jeg også, at

denne gruppe, svarende til ca 1/3 af alle i undersøgelsen, er meget repræsentativt for

dette udsnit af data i den generelle undersøgelse.

Superløbere der primært higer efter anerkendelse fra deres løbekolleger afviger ikke

fra normen af den ‘generelle superløber’. Således er både gennemsnitsalderen

identisk, med 37 år, fordelingen af mænd/kvinder er stort set den samme, med knapt

3/4 mænd, og deres brug, eller ikke-brug, af sociale medier er også identisk.

Ingen anerkendelse = ingen medier?Den sidste gruppe jeg beskæftiger mig med i dette afsnit, er den gruppe af

superløbere, der ikke mener, at anerkendelse i forbindelse med deres løb, har nogen

større betydning. Denne gruppe består af 51 personer, heraf 44 mænd og 7 kvinder.

En hypotese i denne gruppe af superløbere ville være, at hvis de ikke vurderer

anerkendelseaspektet i forbindelse med løb ret højt, så vil deres brug af sociale medier

måske også være mindre - under den forudsætning at ens adfærd på sociale medier i

større eller mindre grad udtrykker et behov eller søgen efter anerkendelse.

17%

24%

34%

25%

Løbekolleger: 74 personer



Begge medier

Ingen medier


76 af 119

Figur 19

Jeg er nok engang bevidst om, at ageren på sociale medier er mere end blot “se mig -

anerkend mig”-opførelse, og ligeledes kan brug af løbestatiske sider også tjene det

simple formål blot at holde overblik over træningen, og måske analysere den.

Ikke desto mindre viser det sig, af Figur

20, at næsten 1/3 af alle superløbere i

denne kategori ikke bruger sociale

medier, i forbindelse med deres løb, af

nogen art. Dette tal ligger 8% over det

generelle tal for undersøgelsen, og jeg

betragter det derfor som en mærkbar

forskel.

Ligeledes er procentdellen af disse superløbere, der bruger begge typer af sociale

medier også 8% lavere end det generelle tal for hele undersøgelsen.

Endvidere endnu, så er der 6% flere i denne gruppe, der udelukkende bruger

løbestatiske sider, i forhold til det generelle tal. Det betyder så endeligt, at der 6%

færre der kun bruger de rendyrkede sociale medier.

Således er der altså 14% færre i denne gruppe af superløbere, som slet ikke bruger et

eller andet form for rendyrket socialt medie, til at dele information om deres løb på, i

forhold til samme tal fra den samlede gruppe af superløbere. I denne gruppe af løbere

bruger 47% af superløberne ét eller flere sociale medier, hvorimod tallet for den

generelle undersøgelse er på 61%, jævnfør Figur 17.

Disse tal giver mig et klart fingerpeg, som blot underbygger min hypotese, om, at

denne gruppe af superløbere generelt set er mindre tilbøjelige til at bruge sociale

medier, end superløbere der i et eller andet omfang søger efter anerkendelse i forhold

til deres løb; hvad enten de så gør det i forhold til familie, kæreste, løbekolleger eller

venner etc.

23%

21%

26%

30%

Ingen anerkendelse ifb. løb: 51 personer



Begge medier

Ingen medier


77 af 119

Figur 20

Sammenhænge mellem anerkendelse og brug af sociale medierI forhold til ovenstående afsnit, så er det

også interessant at se, om de superløbere,

der vægter anerkendelse fra en eller anden

part, også bruger sociale medier. I alt var

der 131 respondenterne, der angav at

anerkendelse i forbindelse med løb havde

en betydning. Af disse 131 respondenter

bruger 81% et eller flere sociale medier, mens 19% ikke bruger sociale medier af nogen

art, ifølge Figur 21. Det tal afviger kun en anelse, husk tilbage på Figur 17, fra det

generelle billede med tallene 78% og 22%

vs her 81% og 19%.

Og omvendt, ser vi af Figur 22, at de

respondenter, 145 i alt, der bruger sociale

medier, i et meget lignende omfang også

gerne vil anerkendes for deres

løbebedrifter.

Sløjfe i forhold til afsnit 4.3I afsnit 4.3 i dette kapitel havde

jeg et punkt 4, der hed

anerkendelseaspektet i forhold til

løbere, hvis niveau er steget med

tiden. Dette spørgsmål vender

jeg tilbage til nu. Jeg havde en

respondentgruppe på 69

personer, der angav, at deres

løbeniveau var blevet bedre med

tiden, og som også samtidigt var

aktive på de sociale medier. Af

Figur 23 fremgår det, hvordan procenttalene for denne respondentgruppen fordeler sig

i forhold til anerkendelsesspørgsmålet i surveyen. Her er det primært, i forhold til

81%

19%

Respondenter der angiver betydning af anerkendelse: ift. socialmediebrug

Ja

Nej

82%

18%

Respondenter der bruger sociale medier: ift. anerkendelse

Ja

Nej

35%

30%

28%

3% 4%

De 69 respondenter

Løbekolleger


Anerkendelse i forbindelse med løb betyder ikke noget særligt for mig Venner der ikke løber

Andet


78 af 119

Figur 21

Figur 22

Figur 23

hypotesen i afsnit 4.3, interessant at se på, hvordan de generelt vægter anerkendelse i

forbindelse med løb eller ej. Her fremgår det, at 28% i denne respondentgruppe siger,

at anerkendelse i forbindelse med løb ikke har nogen betydningen for dem. Dette tal

er helt identisk med tallet fra denne generelle respondentgruppe på 182 personer.

Dermed mener jeg også nu, at jeg helt kan afkræfte denne hypotese om, at

superløbere, der er blevet bedre med tiden, og som samtidigt bruger sociale medier,

også vægter anerkendelse i forbindelse med løb højt. Jovist kan jeg sige, at 3/4 af dem

på sin vis gør det, men omvendt så er dette billede identisk med det generelle billede

for undersøgelsen. Forskellene beror kun på, hos hvem de vægter anerkendelsen

højest, hvor tendensen er, at de vægter anerkendelsen fra familien højere, end det

generelle gennemsnit i undersøgelsen (30% vs 22%). Mens de omvendt så vægter

anerkendelsen fra løberkollegerne mindre, end det generelle gennemsnit (35% vs

40%). Det er dog stadig, anerkendelsen fra løbekollegerne, der betyder mest for den

største gruppe i denne 69 mand store respondentgruppe.


79 af 119

4.7 Superløbernes interessentprioriteterDette spørgsmål var måske det mest kryptiske at besvare i surveyen.

Jeg er bevidst om, at det først og fremmest er svært at sætte tal på en prioritet, og at

der så er fire spørgsmål med hver fire muligheder for prioriteter, gør det ikke

nemmere. Ligeledes var spørgsmålet om prioritet heller ikke sat i nogen kontekst,

dermed har det været helt op til respondenten selv at tolke på spørgsmålet.

Det har været muligt at svare 1 (topprioritet) til at alle spørgsmål, ligesom det har

været muligt at svare 4 (lavprioritet) til alle spørgsmål, eller blande svarmulighederne

her imellem i det omfang, man lystede.

Jeg kan dog se ud af svar-tabellen, at respondenterne har været flittige og dygtige til

at bruge hele skalaen til hver enkelt spørgsmål, og derfor mener jeg bestemt også, der

er belæg for at arbejde videre med disse data. Først og fremmest ser jeg på dem i et

generelt øjemed, siden ser jeg på sammenhænge/afvigelser i forhold til de tre

respondent-grupper jeg definerede i forrige kapitel.

Familien prioriteres højtFigur 24 skal forståes

således, at hver farve for sig

udgør de 182 respondenter,

som således har skulle vælge

én prioritet til hver af de fire

kategorier.

Tabellen har en ret tydelig

konklusion, at 137 af de 182

superløbere prioriterer

familien klart højest. 40

superløbere giver dog også løb en topprioritet, og det er dobbelt så mange, som giver

venner og/eller job/studie en topprioritet.

Job/studie og venner ser dog ud til at være en stor 2. og 3. prioritet for respondenterne,

dog stadig på lige fod med løb.

Og endeligt ser det ud til, at hvis nogen af de fire kategorier bliver nedprioriteret mere

end andre, så er tendensen umiddelbart, at det er vennerne, der står bagerst i køen.

137

18

8

19

19

69

49

45

22

81

46

33

40

71

49

22

0 20 40 60 80 100 120 140 160

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

4. prioritet

Prioritetstabel

Løb

Job/studie

Venner

Familie


80 af 119

Figur 24

Først og fremmest kigger jeg på, hvordan den øvrige prioritering af interessenter

forholder sig for de to respondentgrupper der topprioriterer henholdsvis løb og familie.

Disse to grupper vælger jeg ud, først og fremmest fordi specialet omhandler

superløbere, og det derfor er oplagt at se, hvordan superløbere der prioriterer løb som

topprioritet ellers prioriterer ting. Og dernæst fordi gruppen af superløbere, der

prioriterer familien højest er så markant stor, at den udgør en procentvis stor del af

alle respondenterne og derfor er naturlig at analysere nærmere, for at jeg kan sige

noget generelt om en dansk

superløber.

Jeg omregner dog først Figur 24 til

procenttal, da dette er mere

håndgribeligt at måle fremtidigt data

op imod, se Figur 25.

Dem der prioriterer løb højestI denne gruppe findes, som allerede nævnt, 40 respondenter, heraf 29 mænd og 11

kvinder, med en gennemsnitsalder på 38 år.

Det fremgår af Figur 26 at ud

af de 40, som har prioriteret

løb højest, så har 78% af dem

også prioriteret familien som

nr 1. Et tal der er meget

identisk med det generelle tal

for undersøgelsen. Hvordan

både familie og løb kan blive

prioriteret så højt for en så

står del af

respondentgruppen, det uddyber jeg nærmere i analysen af mine kvalitative interview

- det har nemlig været af de spørgsmål jeg har bragt videre til den proces.

Til gengæld er det værd at bemærke, at halvdelen af respondenterne i denne gruppe

primært prioriterer både venner og job/studie som 2.prioritet. Men i denne gruppe,

75

10,5

4

10,5

10

38

27

25

12

45

25

18

22

39

27

12

0 10 20 30 40 50 60 70 80

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

4. prioritet

Prioritetstabel i %

Løb

Job/studie

Venner

Familie

78%

08%

08%

08%

18%

48%

33%

03%

18%

53%

15%

15%

00% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

4. prioritet

Prioriteter for superløbere med løb som 1. prioritet

Job/Studie

Venner

Familien


81 af 119

Figur 25

Figur 26

modsat det generelle billede, så er det her job/studie, der er den største kategori, som

får laveste prioritet.

For superløbere, der prioriterer løb klart højest, så følger familien dernæst, så venner

og til sidst jobbet.

Dem der prioriterer familien højestDenne gruppe består som nævnt af 137 respondenter, heraf 104 mænd og 37 kvinder,

med en gennemsnitsalder på 37 år.

Det er næsten givet, på

baggrund af foregående

afsnit, at der for denne

gruppe af respondenter

også vil være mange, der

har løb som en

topprioritet. Ifølge Figur

27 gør det sig gældende

for 23% af de 137

personer. Yderligere 20%

fordeler sig på de to andre

kategorier. Dermed konkluderer jeg igen, som i første afsnit i dette kapitel, at familien

er en både klar men også relativt ubetinget topprioritet for superløberne, da således

over halvdelen af respondenterne har familien som eneste topprioritet.

En forklaring på at familien topprioriteres i så udpræget grad, tror jeg skal findes i

det fundament, som individet er vokset op på; det basale sikkerhedssystem, hvoraf

individet er blevet anerkendt i sin privats sfære, og således opbygget en selvtillid

netop på baggrund af sin familie. Dermed er familien en gensidig kilde til

opretholdelse af en social kapital, som individet kan bruge i andre kontekster, og

derfor prioriteres familie nærmest som en selvfølge også højt. Formentligt gør dette sig

ikke udelukkende gældende for kun superløbere.

09%

38%

30%

23%

11%

44%

28%

17%

23%

38%

26%

13%

00% 10% 20% 30% 40% 50%

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

4. prioritet

Prioriteter for superløbere med familien som 1. prioritet

Løb

Job/studie

Venner


82 af 119

Figur 27

De tre anerkendelseskategorierMed ovenstående konklusion in mente, så er det interessant at se på, hvordan disse

superløbere, der har familien som topprioritet, vægter spørgsmålet om anerkendelse.

Er der måske en sammenhæng mellem de to grupper, der higer efter anerkendelse fra

familien og samtidigt også har denne som topprioritet?

Og vil de superløbere, som higer efter anerkendelsen fra deres ligesinde, måske have

løb som deres topprioritet?

Endeligt, hvordan forholder det sig med den gruppe af løbere, der slet ikke higer efter

anerkendelse i deres løb, er de måske mere karriere- eller studiemindet og har dette

som deres topprioritet?

De tre spørgsmål vil jeg søge at besvare i dette afsnit.

Anerkendelse fra og prioritering af familien går hånd i håndDer tegner sig et ret klart billede af, at den respondentgruppe, der vægter

anerkendelsen fra familien højest i forhold til deres løb også prioriterer familien klart

højest. Denne gruppe består, som et tidligere afsnit har afsløret, af 40 personer. Figur

28 viser128, at 93% i denne

respondentgruppe har sat

familien som en

topprioritet. Blot 3% har

givet familien laveste

prioritet. Dermed er dette

tal næsten 20% højere end

for det generelle tal.

Overraskende er det så

måske, at de tre, der ikke har

familien som topprioritet, i stedet har den som laveste prioritet. Jeg kan gisne om, at

der må være ekstraordinære forhold, der gælder i de tilfælde.

Og nok engang, som vist på tidligere figurer i dette afsnit, så er det løb, der prioriteres

næsthøjest, mens prioriteringen mellem job/studie og venner er et relativt dødt løb.

93%

00%

00%

08%

13%

33%

35%

20%

13%

33%

38%

18%

28%

45%

20%

08%

00% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

4. prioritet

Respondenter, der vægter anerkendelse fra familie højest, prioriterer således

Løb

Job/studie

Venner

Familie


83 af 119128 Bemærk at procenttallene er afrundet til nærmeste, højeste, hele tal - deraf det visse steder overstiger 100%

Figur 28

Men modsat de tidligere figurer i dette afsnit, så er der dog en tendens for denne

respondentgruppe til at prioritere job/studie og venner endnu lavere, end den

generelle superløber.

Men hvordan forholder det sig med omvendte fortegn? Altså, med dem der har

familien som topprioritet, vil de så også vægte anerkendelsen fra familien højest?

Jeg beskrev i et tidligere afsnit, at

der var 137 respondenter, der

havde familien som topprioritet.

Figur 29 viser dog, at der blot er

40 personer af disse respondenter,

der samtidigt vægter

anerkendelsen fra familien højest.

Dermed er der så 97

respondenter, der har familien

som topprioritet, men ikke vægter

anerkendelsen fra dem højest. Men hvad vægter de så højest, når det gælder

anerkendelse?

Langt de fleste angiver, at anerkendelse i forbindelse med løb ikke betyder noget

særligt for dem. Og omtrent 1/3 vægter anerkendelsen fra deres løbekolleger højest.

Dermed er der ingen klar tendens til, at de superløbere, der prioriterer deres familie

højest, samtidigt også søger efter anerkendelse fra dem. Jeg kan dermed antage, at

der ligger andre værdier, end anerkendelsen til grund for denne prioritering.

Omvendt kan jeg dog sige, at for den gruppe af superløbere (40 respondenter), der

vægter anerkendelsen fra familien højest, gælder det, at de også har familien som

topprioritet. Men som min analyse her viser, så kan jeg ikke ubetinget sætte et

lighedstegn mellem anerkendelse og prioritet, i det øjemed det gælder familien.

Men hvad, så hvis det gælder sammenhængen mellem løb som topprioritet og

anerkendelse fra løbekolleger?

53

40

35

5 4

Respondenter, der har familien som topprioritet, vægter anerkendelsen fra

dise omgivelser højest Anerkendelse i forbindelse med løb betyder ikke noget særligt for mig Familie/ægtefælle/kæreste

Løbekolleger

Mig selv

Andet


84 af 119

Figur 29

Sammenhænge mellem anerkendelse fra løbekolleger og prioritering af løb?Det fremgår af Figur 16, at der er 74 respondenter, der vægter anerkendelse fra

løbekolleger højest.

Hvordan disse 74

respondenter prioriterer

de fire kategorier fremgår

af Figur 30.

Det viser sig, at 20% af

respondenterne i denne

gruppe prioriterer deres

løb højest. Dette er faktisk

en smule lavere end gennemsnit for alle superløberne, dog ikke markant lavere: 20%

vs 22%. Generelt lægger tallene for denne respondentgruppe sig meget opad tallene

for den generelle superløber. Jeg kan dermed heller ikke entydigt konkludere, at

superløbere, der vægter anerkendelse fra løbekolleger højeste, også prioriterer løb

højest.

Men hvad så med de superløbere, der faktisk prioriterer løb højest, hvordan vægter de

så anerkendelsen til løb i forhold til deres omgivelser?

Der var i alt 40

respondenter, der

prioriterede løb højest. Af

disse 40 respondenter

prioriterede 15 dem

således anerkendelsen fra

løbekollegerne højest,

som det fremgår af Figur

31.

Interessant er det dog, at blot 11 af disse respondenter vægter anerkendelsen fra

familien højest, da 3/4 af denne respondentgruppe også har familien som topprioritet

samtidigt med, at de har løb som topprioritet.

Dette tal afviger dog ikke procentvis markant fra hverken det generelle tal i

undersøgelsen, eller fra den respondentgruppe der havde familien som topprioritet.

73%

13,50%

5,50%

8%

8%

39%

26%

27%

15%

47%

16%

22%

20%

40%

30%

10%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

4. prioritet

Respondenter, der vægter anerkendelse fra løbekolleger højest, prioriterer således

Løb

Job/studie

Venner

Familie

15

12

11

1 1

Respondenter, der har løb som topprioritet, vægter anerkendelsen fra dise omgivelser højest

Løbekolleger

Anerkendelse i forbindelse med løb betyder ikke noget særligt for mig


Venner

Andet


85 af 119

Figur 30

Figur 31

Jeg tolker dog alligevel en lille tendens til, at superløbere der har løb som topprioritet,

også vægter anerkendelse fra ligesindede løbekolleger højest.

Samtidigt konkluderer jeg også, at superløbere der prioriterer løb højest, faktisk også

vægter anerkendelse fra deres omgivelser (familie som løbekolleger som andet) højt,

da blot 1/4 af denne respondentgruppe eksplicit giver udtryk for, at anerkendelse i

forbindelse med løb ingen betydning har for dem.

Prioritering for dem der ikke vægter anerkendelse i løbI denne respondentgruppe havde jeg en lille hypotese om, at siden de ikke vægtede

anerkendelse i forbindelse med deres løb særligt højt, så ville de måske have nogle

prioriteter, der skillede sig markant ud fra gennemsnittet af en superløber.

Det er der dog ikke

umiddelbart noget der

tyder på i følge Figur 32.

Således prioriterer denne

respondentgruppe stadig

familien højt.

En lille forskel er dog, at

denne gruppe har en lille

tendens til at prioritere

venner lidt højere, end de

andre respondentgrupper, herunder også den generelle superløber. Således har 57% i

denne respondentgruppe venner som en af de to første prioriteter, hvor det omvendt

for den generelle superløber, ligger på 48%.

En anden lille forskel er også, at løb prioriteres en anelse lavere for denne

respondentgruppe. Således har 53% i denne gruppe løb som én af de to højeste

prioriteter, hvorimod 61% i den samlede undersøgelse, havde løb som én af de to første

prioriteter.

Procenttalene omkring job/studie adskiller sig dog kun meget begrænset fra den

samlede undersøgelse.

82%

0%

8%

10%

14%

43%

21%

21%

8%

45%

31%

16%

22%

31%

29%

18%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

4. prioritet

Respondenter, der ikke vægter anerkendelse ifb. løb, prioriterer følgende

Løb

Job/studie

Venner



86 af 119

Figur 32

4.8 Præsenterer løbere sig som løbere?Dette spørgsmål gik på at afsløre, hvorvidt superløbere også ser sig selv som

(super)løbere129 og dermed præsenterer sig sådan, når de møder andre mennesker.

Inddirekte kan jeg dog godt konkludere, at alle respondenterne allerede har

præsenteret sig som (super)løber for en fremmed personer, ved at kvalificere sig til

dette undersøgelse via det første spørgsmål min survey. Spørgsmålet her skal dog

klarlægge, om de også eksplicit vil præsentere sig som (super)løber for en fremmed

person.

Med svarene fra dette spørgsmål, kan jeg sætte Giddens teori om refleksiv

identitetsteori i spil, ikke mindst forstået i forhold til individets selvfortælling, der i

dette spørgsmål i høj grad spejler sig i, hvordan man præsenterer sig for personer, der

ikke i forvejen kender en.

Med det in mente, finder jeg

det interessant, at næsten

halvdelen af alle

superløberne, vurderer det

som ret sandsynligt, at de vil

præsentere sig selv som løber.

6% siger, at de ville gøre det

uden tvivl. Mens blot 2% på

forhånd kan sige, at de ikke

ville præsentere sig som løber. Med andre ord, så er hele 98% af alle superløberne i

denne undersøgelse i et eller andet omfang ikke direkte afvisende overfor, at de kunne

finde på at præsentere sig som løber. Således konkluderer jeg også, at den danske

superløber generelt gerne kunne finde på at præsentere sig som løber, og dermed står

ved sin identitet som løber ved aktivt at gøre dette til en slags livsfortælling i forhold

til andre individer. Således har de fleste superløbere også tendens til at ville definere

deres identitet som løber i socialt strukturet miljøer. Både, som tidligere vist via

online medier, men også som vist her, i fysiske miljøer.

47%

24%

21%

6%

2%

Præsenterer superløbere sig som løbere?

Ret sandsynligt

Kun hvis han/hun også løber

Ikke så sandsynligt

Uden tvivl

Slet ikke


87 af 119

129 Superløber sættes i parentes, det der er begreb, jeg opererer med, og derfor forventer jeg ikke, at andre løbere vil bruge dette begreb i forbindelse med en præsentation af sig selv. Det er dog underforstået, at de vil præsentere sig som superløbere, i og med de har kvalificeret sig til undersøgelsen som værende superløber

Figur 33

Af de løbere, der

umiddelbart har

størst tendens til at

ville præsentere sig

selv som løber uden

større forbehold,

vurderer jeg, at der

er tale om de to

grupper uden tvivl

og ret sandsynligt,

altså 53% af alle

respondenterne, i

alt 98 personer. For

denne respondetgruppe gælder det, at den består af 74 mænd og 22 kvinder, som i

gennemsnit er cirka 39 år. Derudover, så bruger 87,5%, se Figur 34, af alle

respondenter i denne gruppe et eller flere sociale medier. Det er 10% flere end det

generelle billede for en superløber.

I denne respondentgruppe gælder det også, at 55% af dem mener, at deres løbeniveau

i dag er bedre end tidligere, det er 10% under det generelle billede. Og omvendt siger

35% af dem, at deres løbeniveau var bedre på et tidligere tidspunkt, 12% over det

generelle billede. Altså, der er færre i denne gruppe af superløbere, som ville have

tendens til at præsentere sig selv som løber for en fremmed person, som er bedre

løbere i dag, end de var tidligere. Dermed er der ingen tendens mellem et højt,

nuværende, løbeniveau, i forhold til at det præsentere sig som løber. Let fortolket kan

jeg sige, at de ikke præsenterer sig som løbere for at prale af deres nuværende form.

Hvad angår anerkendelsesaspektet for denne gruppe, så siger 19% af dem, at

anerkendelse i forbindelse med løb ikke betyder noget særligt for dem. Det er næsten

10% mindre end det generelle billede for superløberne. Disse 10% har i stedet fordelt

sig nogenlunde halvt om halvt på henholdsvis familie/ægtefælle/kæreste- og

løbekolleger-kategorierne.

87,50%

55% 35%

44%

27%

19% 10%

23% Kvinder 77% Mænd 39 år i gennemsnit

Bruger et/flere sociale medier

Bedre løbere i dag

Bedre løbere tidligere

Løbekolleger


Anerkendelse i forbindelse med løb betyder ikke noget særligt

Andet


88 af 119

Figur 34

Dermed er der måske en svag tendens til, at denne gruppe af superløbere, der ikke

også præsenterer sig som løbere, på et eller andet punkt higer mere efter

anerkendelse af deres løbeengagement end den generelle superløber.

Holdt op imod tidligere data i dette afsnit, så skal anerkendelsen ikke nødvendigvis

være på baggrund af deres resultater/form, men mere deres generelle løbeengagement.

Og som nævnt brugte respondenter i denne gruppe af superløbere også i højere grad

sociale medier i forbindelse med deres løb, og dermed tyder noget på, at denne

respondentgruppe i Giddens’ke termer har en høj refleksiv bevidsthed omkring deres

identitet som løber, og således også gør det til et aktivt billede af deres livsfortælling,

ved både at bruge sociale medier til at vise deres løbeaktivitet, men også ved at de har

tendens til at præsentere sig som løber i forhold til fremmed mennesker. Desuden har

de dermed også en større tendens til aktivt og udadtil at definerer deres habitus, som

værende løber.

Dette gør sig altså gældende for lidt over halvdelen af alle superløbere i denne

undersøgelse.


89 af 119

4.9 MailkontaktAfslutningsvis i surveyen bad jeg respondenten tage stilling til, hvorvidt jeg måtte

kontakte vedkommende på et senere tidspunkt via mail.

Af de 182 respondenter der deltog i surveyen, gav 118 til kende, at de gerne ville stille

sig til rådighed for flere spørgsmål. Heraf 90 mænd og 28 kvinder, det vil sige omtrent

samme kønsfordeling som for den samlede undersøgelse. Deres aldersgennemsnit er

på lige knapt 39 år, og dermed en anelse højere end det generelle billede for

undersøgelsen.

Af disse informationer udleder jeg blot, at danske superløbere generelt gerne stiller sig

til rådighed for at besvare spørgsmål, som et led i forskning på deres felt. Derudover,

at der ikke er den forskel på køn i denne sammenhæng og at alder heller ikke har den

store effekt herpå. Om man er 37 år eller 39 år, vurderer jeg groft sagt er i samme

boldgade, i forhold til hvor man er i livet med hensyn til karriere, familie etc.


90 af 119

5. Delkonklusion________________________________________________________________________________

På baggrund af ovenstående analysekapitel kan jeg i forhold til min

problemformulering konkludere, at over halvdelen af de adspurgte danskere løbere er

superløbere. Jeg vil dog ikke konkludere, at halvdelen af alle danskere løbere også er

superløbere, da jeg blot har har haft deltagelse i undersøgelsen af 325 løbere, udad en

formodet dansk løbepopulation på over 1 million.

Jeg kan dog godt konkludere, at en dansk superløbere sandsynligvis er mand og

omkring 38 år. Undersøgelsen har vist, at 3/4 af alle superløbere er mænd og i

gennemsnit omkring de 38 år. For superløbere, der er mænd gælder det, at de typisk 4

år ældre end kvinderne.

En dansk superløber er typisk startet på at løbe af sundhedsmæssige årsager, det er i

hvert fald en årsag som 77% af respondenterne angav. Af andre typiske årsager

nævnte cirka 50% af respondenterne muligheden for et frirum i hverdagen eller at

stille op til konkurrencer/stævner. Det stemmer også overens med, at danskerne er det

meste løbeglade folkefærd i verden, og således har vi, målt i forhold til indbyggertallet,

flest marathonløbere.

Jeg fandt yderligere frem til, at danske superløbere ligeledes er aktive omkring deres

løb på de sociale medier, både de løbestatistiske sider men også de rendyrkede sociale

medier, og især sammenspillet af disse to typer. Kvinderne er lidt mere aktive på de

sociale medier, mens mændene i lidt større grad “nøjes” med løbestatistiske sider.

Langt de fleste superløbere, 2/3, vurderer desuden, at deres eget løbeniveau er steget

med tiden, og her angiver de typisk årsager såsom fokus på kvalitet og kvantitet i

træning, men også at de har undgået skader. Generelt tolker jeg dét som værende, at

de har fået større viden omkring løb igennem tiden, da mange også angiver deres

løbenetværk/træner som en årsag til deres forbedrede niveau. Af de løbere der

vurderede, at deres niveau var faldet med tiden, angav halvdelen af disse, at enten var

alderen eller sygdom/skader årsagen.

Og netop med hensyn til skaderne, så er det også noget at dansk superløber typisk

forholder sig negativt til, til trods for jeg i undersøgelsen forsøgte at angive et par

positive svarmuligheder. De negative følelser omkring skaderne berørte sig typisk på


91 af 119

enten en vrede i forhold til sig selv eller skadesforvolderen, men også en misundelse

på de løbere, som ikke var skadet.

Jeg har desuden undersøgt, hvorvidt anerkendelse i forbindelse med løb havde en

betydning for superløbere, og det vurderer jeg umiddelbart, at det har. 51

respondenter, eller det der svarer til 28% af den samlede respondentgruppe, svarede

direkte at anerkendelse i forbindelse med løb ikke havde nogen særlig betydning for

dem. Men dermed har 72% af superløberne altså angivet, at anerkendelsen i løberegi

betød noget for dem. Heraf har den største gruppe, over halvdelen af de 72%, angivet

af anerkendelsen fra deres løbekolleger havde størst betydning. Mens næsten en

tredjedel i denne gruppe angav, at anerkendelsen fra familien betød mest. Jeg så

desuden på sammenhængen mellem deres vægtelse af anerkendelse og brug af sociale

medier. Her viste nogle tydelige billeder sig.

For det første, så var gruppen af de superløbere, der ikke søgte anerkendelse i løb

langt mindre aktive på sociale medier omkring deres løb. Således brugte blot 47% af

denne respondentgruppe et socialt medie, enten selvstændigt eller i forbindelse med

en løbestatistisk side. Det er 14% færre end det generelle billede for undersøgelse.

Ydermere brugte 30% fra denne respondentgruppe slet ikke sociale medier af nogen

art. Det var 8% flere end det generelle billede.

Derudover viste det sig, at den respondentgruppe, der vægtede anerkendelse fra

familien højest, også i langt større grad brugte et rendyrket socialt medie, enten

selvstændigt eller i forbindelse med en løbestatistisk side, her var tallet på 72%, altså

11% flere end det generelle billede. Jeg vurderer således også, at de rendyrkede sociale

medier i højere grad dyrker privat sfæren, og dermed familien, i forhold til de

løbestatistiske sider.

Hvad angår superløbernes prioriter, så er der en klar tendens til, at familien

prioriteres absolut i top. Således topprioriterer 3/4 af alle superløberne deres familie.

Herefter er billedet knapt så tydeligt, når det angår prioritering af løb, venner samt

job/studie. Men umiddelbart bliver løb en andenprioritet, mens prioritering mellem

venner og job/studie er mere ligelig. Dog med job/studie en anelse højere prioriteret

end vennerne.


92 af 119

Krydsanalyseret med spørgsmålet om anerkendelsen fandt jeg, at den

respondentgruppe på 40 personer, der vægter anerkendelsen fra familien højest har

næsten alle, 93%, familien som topprioritet.

Det omvendte billede; at dem der prioriterede familien højest også vægtede

anerkendelsen fra familien højest, gjorde sig dog ikke gældende i udpræget grad.

Tallene var her identiske med gennemsnittet for undersøgelsen.

Der var ligeledes heller ikke nogle udprægede tendenser fra andre grupper,

eksempelvis superløbere der prioriterede løb højest også skulle vægte anerkendelse fra

løbekolleger højest, i denne sammenhæng.

Afslutningvis fandt jeg, at superløberne generelt gerne præsenterer sig som løbere,

eller i hver fald ikke er afvisende over at gøre det. Således ville kun 2% af alle

respondenter helt afvise at præsentere sig som løber, mens de resterende 98%

primært fordelte sig på svarkategorien ret sandsynligt (47%) og kun hvis han/hun

også løber (24%) eller ikke så sandsynligt (21%).

Herudover ville 2/3 af alle respondenterne heller ikke have noget imod at stille sig til

rådighed for yderligere spørgsmål via mail, såfremt jeg havde ønsker om dette.


93 af 119

Analyse - Del 2: Analyse af interviews________________________________________________________________________________

Jeg havde udvalgt tre kilder til mine kvalitative interviews, to mænd og en kvinde.

Mændene på henholdsvis 37 og 40 år, og kvinden på 29 år. Dermed forsøgte jeg også

så vidt muligt at efterligne de demografiske data fra min kvantitative survey og på

den måde skabe kongruens i dataen.

De tre superløbere var ydermere valgt på de fire følgende primære baggrunde; at de

enten har stærke familieforhold (kone/børn), et arbejde der relaterer til løb, erfaringer

med skader samt naturligvis et stort løbeengagement. Bemærk, at ikke nødvendigvis

alle tre kilder lever op til alle fire kriterier, men alle tre har levet op til mindst tre af

de kriterier.

Kriterierne er valgt dels på baggrund af mine resultater i første del af

dataindsamlingen, og dels på baggrund af specialets overordnede problemformulering.

Ved at de lever op til de kriterier, bør jeg også have belæg for at sammenligne deres

svar med svarene fra surveyen og bygge videre herpå i mit forsøg på at tegne et

generelt billede af den danske superløber.

En transskription af de tre interviews kan ses i bilagene 21-23.

Startet på løb fordi?I min survey spurgte jeg respondenterne, hvilke årsager der i sin tid havde haft

indvirkning på, hvorfor de var startet på at løbe. Her havde de kun mulighed for at

vælge en række punkter ud fra en på forhånd givet liste, eller tilføje deres egne

kommentarer, men jeg havde selvsagt ikke mulighed for at få fyldestgørende svar på,

hvorfor det lige var løb, de var startet på, og om der lå dybere årsager til grund for

deres valg af sport.

Derfor mente jeg, at det var et naturligt spørgsmål at indlede mine kvalitative

interviews med.

Og hvor jeg i surveyen fik et klart svar om, at det var årsager såsom

sundhedsaspektet, muligheden for konkurrencer og stævner eller afbrækket i en

hverdag, der gjorde, at de valgte løb, så fik jeg skraldet et lag mere af i mine


94 af 119

interviews og afsløret dybereliggende årsager. Især virker det til, at privatsfæren i

form af familie og venner har haft stor indvirkning på starten af løbesporten.

Eksempelvis siger interviewperson 2, fremover Kristina, at det direkte var et

(fuldemands)væddemål med vennerne, der betød, at hun løb sit første halvmarathon.

Hun blev så efterfølgende hooked af løbet, da hun fik et kick af at gennemføre det

halvmarathon, og meldte sig samme aften til et marathon senere på året. Forinden da

hun godt nok dyrket både boksning og fodbold på højt niveau, men løb havde aldrig

rigtigt sagt hende noget.

Interviewperson 3, fremover Mikael, fortæller, at det var kombinationen af et

stillesiddende job og et ønske om at glæde sin søn (familie) ved at kvitte rygningen,

der førte ham til at tilmelde sig et ultraløb på 100 km. Han beskriver dog, at han også

altid har løbet lidt før dette ultraløb. Men som han husker det, så var det de to

ovennævnte årsager, der gav hans entre til ultraløb og trailløb, som er den type

løbesport han primært dyrker i dag.

Før han for alvor begyndte på det, som han kalder ultramarathon, måtte han lige

spørge konen først, hvad hendes holdning var det til projekt. Dermed kan det siges, at

han søgte accept til en ny livsstil, som han godt vidste, ville berøre familien, i og med

den ville være tidskrævende.

Hvad angår interviewperson 1, fremover Nicolai, så gælder der en lidt anden præmis i

forhold til hans start på løb. Han fortæller, at han også altid har løbet i et eller andet

omfang. Han var tidligere elitegymnast samt spillet volleyball på højt niveau, og har i

den henseende brugt løb som supplerende træning. Skader i de primære sportsgrene

førte så til, at han løb lidt mere. Han løb dog mest de korte distancer, 5 og 10 km, med

henblik på højt fart. Men erindrer dog, at en naturlig udvikling førte til, at han løb sit

første halvmarathon, men pointerer, at han løb det, før det blev populært at løbe den

slags.

På daværende tidspunkt blev han ikke umiddelbart bidt af at løbe langt, men senere i

interviewet fortæller han, at han på et år løb tre marathons, heraf to i forbindelse med

et ironman. Årsagen hertil siger han selv:


95 af 119

“Det ved jeg heller ikke, det må have været et svagt øjeblik, hvor jeg ikke havde tænkt

mig særligt godt om. ...

Det ved jeg ikke helt ... Det første, den havde jeg ligesom meldt mig til og trænet op til.

Bagefter, der hvor jeg trænede og arbejdede i et motionscenter, der lavede de et

løbehold, hvor vi skulle træne op til København Marathon et år efter. Det var egentligt

ikke meningen, at jeg skulle løbe det, men jeg kunne ligesom mærke presset fra

arbejdsgiveren, at det var en god ide, at vi instruktører løb med.”130

For denne superløber gælder der altså nogle lidt andre præmisser end privatsfæren.

Tilsyneladende var det lidt mere en “livskrise”, med en Giddens’k term, i form af

skader, der fik ham til at skifte primær sport. Og siden blev engagement i sporten

udvidet via det Honneth beskriver som den solidariske sfære, da han først og

fremmest følte det som en naturlig udvikling at løbe længere (og mere), men samtidigt

også via et inddirekte pres fra arbejdsgiveren, som mente det var en god ide, at

instruktørerne løb med i marathon.

Nicolai fortæller desuden i interviewet, at han kunne forestille sig, at han ville have

løbet tidligere i sit liv, hvis forældrene også havde været løbere. Dét understreger

netop, at det ikke var en privat sfære, der var afgørende for hans løbeengagement, og

ej heller var der grundlag for det i hans habitus.

Dermed berører han inddirekte min tese om, at individers habitus også har en effekt

på de valg man træffer i forhold til (til)valg af løbesporten, når han netop nævner, at

hvis forældrene også løb, så ville han også have forestillet sig, at han havde løbet.

Hvorfor løber de nu?En ting er, hvorfor de startede på at løbe, men noget andet og mindst lige så

interessant er at se på, hvorfor de stadigvæk løber, og løber i et så stort omfang, som

de gør. Det er især på dette spørgsmål, at jeg får afslører basale og vigtige træk

angående en dansk superløber.


96 af 119130 Citat: Bilag 21, s. 46

Nicolai beskrev, at han ikke ligefrem blev bidt af den marathonfeber, der herskede fra

midten er 00‘erne og frem til 10‘erne. Ikke desto mindre løb han alligevel de lange

distancer, dels på grund af det han betegnede som en naturlig udvikling og dels på

grund af et ydre pres fra løbefællesskabet. Men han siger direkte, at han ikke synes

marathon er specielt spændende, i stedet vil han hellere løbe gode tider, og det kan

han nemmest på de korte distancer. Således er hans fremtidsmål også, igen, at sætte

konkurrencetider på 5 og 10 km distancerne, selvom han indrømmer, at alderen på 37

år sætter sine begrænsninger. Han har dog også ambition om at prøve kræfter med de

lange distancer, via halv- og måske endda hel ironman. Udover han flere gange

beskriver konkurrenceelementet i sin løbesport, så nævner han også et andet element,

i form af (natur)oplevelser, som han dyrker via trailløb.

At han ønsker forsat at lave gode konkurrencetider på de korte distancer, tolker jeg

som et udtryk for, at han ønsker at bibeholde en vis kultural kapital, via et udtryk for

hans løbekompetencer. Måske med et ubevidst ønske om en anerkendelse i den

solidariske sfære, som han unægteligt er en stor del af, via et virke som både

løbetræner i en triklub og især som indehaver af en løbe/tri-udstyrsbutik, hvor han

samtidigt også fungerer som behandler for idrætsudøvere.

Ligeledes ønsker han også, på sigt, at gennemføre en ny halv/hel ironman, hvor han

især betoner, at det skal være en god oplevelse, at gennemføre det, modsat hans

seneste ironman. Det er et ret eksplicit ønske om, at viske tavlen ren på den konto, og

lave en ny livsfortælling i den genre, der omhandler (løbe)sporten. Som Giddens

beskriver det, så vurderer han fortidens hændelser på, hvad han forventer af

fremtiden. Især er han refleksiv over kroppens handlinger, som for ham eksplicit er

årsagen til, hvordan han fremstiller den livsfortælling, der indeholder hans ironman-

historie.

For Kristina gælder der nogle lidt andre præmisser, omend (natur)oplevelser også for

hende er en stor af det at løbe. Men hun beskriver også, at især det at flytte fysiske

grænser og bagefter opdage, at man er blevet stærkere, eksempelvis via et langt

træningsforløb eller helt eksplicit ved gennemførelsen af et løb, giver hende et helt


97 af 119

særligt kick. Men ligeledes bruges de lange rolige løbeture også som et redskab til at

samle tankerne.

Netop (natur)oplevelserne for hende, betyder meget for hende. Hun har således rejst

rundt til flere løb, primært marathon, i det meste af verden. Først de såkaldte

storbymarathons i eksempelvis Berlin, Amsterdam og Rotterdam, men siden de mere

naturpræget ved Mount Everest, Polarcirklen på Grønland og et ørkenmarathon i

Israel. Hun siger selv:

“... da jeg kom hjem fra Nepal, har almindeligt asfaltmarathon ikke givet mig det

samme kick, og har ikke givet mig den samme tilfredshed, som det gør at løbe trail og i

natur. For jeg har fundet ud af, at naturen betyder helt vildt meget for mig. Det giver et

eller andet ekstra, som gør, at jeg elsker at nyde noget anderledes, end hvad jeg ellers

har oplevet.”131

Udover naturoplevelserne og kicket af at løbe langt og gennemføre hårde

træningsforløb, og især det at det gradvist skal blive længere og længere, højere og

højere, vildere og vildere, større og større og under ekstreme forhold, som hun selv

siger, så fornemmer jeg også en underbevidst tanke om, at konkurrencerne og det at

vinde, betyder noget for hende, selvom hun dog eksplicit siger, at hun ikke har fokus

på at løbe hurtigt mere. Men hun nævner, blandt andet, at hun stiller op til et 80 km

trailløb på Bornholm i 2015, og måske hvis hun er heldig, kan hun drille de bedste

danske kvindelige løbere.

Fokus på konkurrencer kommer også til udtryk, via hendes tendens til mere eller

mindre at lukke sig inde i sig selv en lille uges tid op til konkurrencer, hvor hun

begynder at arbejde med både det mentale men også kosten.

For denne interviewperson er det i høj grad mit indtryk, at hun løber for sin egen

skyld, men at hun også ønsker at dele sine indtryk og oplevelser med andre,

eksempelvis via sociale medier. Og netop via denne adfærd, er det mit indtryk, at hun

har opnået en høj grad af både kulturel- og social kapital, da hun i et stort omfang


98 af 119131 Citat: Bilag 22, s. 53

nyder anerkendelse og respekt for de meritter hun opnår via sine løb og

træningsforløb, men også via den måde hun giver sine følgere indblik i denne verden.

Således har hun også i et stort perspektiv etableret og konstrueret en identitet som

løber, med en nærmest løbende opdatering af livsfortællingens, hvor kapitlet omkring

løb er det helt centrale. Følgerne på Facebook vurderer jeg, værende som dækkende

over både privat sfæren med familie og venner, den retslige sfære hvor hun som atlet

opnår anerkendelse i det borgerlige samfund, eksempelvis via medieomtale, og endelig

den solidariske sfære, hvor løbenetværket og sponsorer bliver inddraget og “plejet”.

Omend tolkningen kan synes en anelse søgt, vil jeg mene, der er belæg for den.

I forhold til selve anerkendelsesaspektet, som disse sfærer dækker over, er dette kun

noget, jeg analytisk tolker mig frem til via studie af hendes Facebook side, da jeg

desværre ikke har det empiriske belæg, grundet manglende behandling af dette

spørgsmål i interviewet.

Jeg har dermed ikke et eksplicit belæg for at påstå hendes behov for anerkendelse via

disse sfærer. Jeg påpeger dog, at anerkendelsesaspektet er tilstede via de mange

rosende kommentarer og likes, hun opnår. Og ikke mindst den store følgerskare, hun

har.

Ydermere, med resultaterne fra min survey in mente, mener jeg også, der er belæg for

at påstå, at løbere generelt søger en form for anerkendelse via deres løbepræstationer,

hvis de er aktive omkring dette på sociale medier.

Mikael beskriver især, at det er det sociale ved at løbe, blandt andet i kraft af viden

om, at alderen gør, at han ikke kommer til at vinde noget mere, men også oplevelserne

det giver, der gør, at han løber så meget, som han gør i dag.

Konkurrenceaspektet for hans vedkommende er i dag begrænset til at være først og

fremmest mod ham selv, men også i nogen grad mod vennerne/løbekollegerne i

lokalområdet.

Men også det, at han kan bruge løbet til at give stressen frit løb, er noget der får ham

til at tage løbeskoene på.


99 af 119

Dét, at han tager rundt til forskellige lokationer i landet for at løbe, er dels kommet i

stand, da det kedede ham at løbe det samme sted hver gang, dels fordi for at få det

type terræn han har brug for i træningen, men også grundet det sociale i at tage et

sted hen med en god løbemakker og få en herretur ud af det.

Generelt vender han meget tilbage til det sociale aspekt i forbindelse med løb. Enten i

form af vidensdeling i netværket, i forhold til at finde løberuter eller brug af

løbeudstyr, simpelthen til ren og skær hyggesnak.

Brug af sociale medier for denne løber har også haft en betydning, men det har været i

det øjemed, at han ville dele (trail)sportens oplevelser med andre, og dermed give

andre lyst til at prøve kræfter med denne form for løb, ved at give dem indsigt i hvilke

(natur)oplevelser, de kunne få ud af det. Dette er dog ikke noget han gør så meget i

længere, da han føler, at han fået det ud af det, som han kunne. At han har trukket de

løbere ind i sporten, som han mente der var grundlag for i hans online sociale

netværk.

For denne superløber gør især teorien om den sociale kapital sig gældende, da det i høj

grad virker til, at spørgsmålet om netværkspleje og det at møde nye venner/løbere, har

en stor effekt i tilgangen til sporten. Men også den kulturelle kapital virker til at have

betydning i form af lysten til at opleve nye steder i forbindelse med træningen, og

bruge disse steder aktivt til at forbedre træningsformen, eller vidensdeling omkring

løbeudstyr med de andre løbere.

Med stor inddirekte fokus på den sociale kapital, har denne løber også implicit et

behov i privat sfæren, hvor venskaberne plejes, og han i en vis grad anerkendes via.

Ligeledes har familien på dette punkt også stor betydning for ham, hvilket blandt

andet kommer til udtryk via en søgen efter accept af konen til at dyrke ultraløb.

Denne pointe vender jeg siden tilbage til i næste afsnit, hvor jeg i højere grad

behandlerne mine tre interviewkilders forhold til familien.

Fra den private sfære er der for denne løber, i løberegi, en glidende overgang til den

solidariske sfære, hvor det virker til, at mange af hans løbekolleger optræder, da ikke

alle disse kan betegnes som venner, da forholdet til dem er mere overfladisk. Her


100 af 119

virker det især til at være vidensdelingen, der er det centrale element, dog uden at

fornægte hyggen i det sociale fællesskab.

12.3 Familieforhold i sammenspil med løbTo af mine interviewpersoner har børn, begge mænd, heraf den ene gift, mens den

anden boede med kæresten. For Kristina gjorde det sig gældende, at hun har en

kæreste, der dog bor i den anden ende af landet og ikke har nogen børn. Hun har dog

tre yngre søskende og en mor, hun er tæt knyttet med.

For alle tre gjorde det sig gældende, at familien nærmest ubetinget har første

prioritet, og dermed rangerer over løb i langt de fleste tilfælde. Alle tre har dog forsøgt

at integrere løb i forbindelse med familielivet.

Nicolai fortæller:

“...det bliver ikke til sindssygt meget løb, men jeg begynder at finde nogle måder, hvor

jeg kan løbe med babyjoggeren over og aflevere i dagpleje, og så løbe en ekstra tur

bagefter. Man finder lidt nogle løsninger, og så kan man jo aflevere lidt tidligere, og

løbe en længere tur inden man skal afsted på arbejdet.

Jeg tror, jeg kommer til at løbe det samme, som jeg altid har gjort.”132

Da han i sin tid startede på løb, var det hans opfattelse, at hans forældre rystede lidt

på hovedet, og faren sagde således også, at han ikke gad at bruge tid på løb, han

havde det fint med svømning og gymnastik. Men da denne interviewperson åbnede sin

løbebutik, så fik faren også mere interesse i at løbe. Moren er dog ikke sportslig, men

bakker dog op omkring sporten, og accepterer, at det er en del af ham som person.

Kæresten er således også tidligere elite-triatlet og har den vej igennem også stor

forståelse for, at der skal være tid til at passe sporten.

Mikael fortæller, at han typisk løber enten tidligt på dagen, før familien er stået op,

eksempelvis på en ferie, hvor han så har morgenbrød med hjem, eller i hverdagen

efter at børnene er gået i seng. I weekenden tager også han typisk de tidlige


101 af 119132 Citat: Bilag 21, s. 43

morgenture, så han kan være hjemme på formiddagen og stadig få noget ud af dagen

med familien. Ligeledes føler han også, at han hjælper det til derhjemme, som han

bør.

Hans søn på 14 er også så småt begyndt at være med til nogle løb og træninger,

ligesom han har også meldt sig til med konen til nogle cross-serieløb her i vinteren

2014/15 . Datteren er dog stadig for ung til at være med, mener han.

Han beskriver også, at han mener det er vigtigt, at man i familien giver hinanden og

tid og plads i forhold til sport og interesser, da det er hans opfattelse, at det giver

dobbelt bonus tilbage. Han mener, han er dobbelt så glad, når han kommer hjem efter

en løbetur.

For Kristina gør lidt andre forhold sig gældende, i og med hun bor alene, men løbet

berører dog stadig familielivet:

“I forhold til min familie, så kan det måske godt være lidt besværligt. Især min mindste

søster; at jeg bruger så meget tid af min tid på træning. Men når jeg så fortæller, og

viser hende billederne af, hvor jeg har været, så tror jeg bare, at hun synes, at det er

rigtigt dejligt med en anderledes storsøster, der laver sådan nogle ting.”133

Hun beskriver desuden, at hendes mor af og til kan have svært ved at forstå, hvorfor

hun skal løbe de steder, som gør, men moren bakker op om det alligevel. Og i forhold

til kæresten, der selv er idrætsudøver, er der også stor forståelse til hendes dedikation

af tid til løbet.

Hun fortæller også, at hun ikke misser nogle af hendes søskendes fødselsdage på

grund af løb. Og ellers, hvis der er noget, hun misser, så beskriver hun, at en

telefonsamtale eller besøg på et andet tidspunkt kan gøre rigtigt meget.

Konklusionen på dette spørgsmål i interviewene stemmer utroligt meget overens med

dataen fra min survey, at familien er en ubetinget førsteprioritet. Men også at løb

stadig prioriteres højt, og ikke som sådan bliver fravalgt på grund af familien, men


102 af 119133 Citat: Bilag 23, s. 56

derimod skubbet til andre tidspunkter af dagen eller brugt på anden vis i familie

øjemed - enten ved at løbe sammen med familien, som transport til og fra dagplejeren

eller til at skabe historier og knytte bånd med familien.

Dermed ser jeg også, at løb enten eksplicit eller implicit gøres til en del af familielivet

som et slags redskab til at få familieforhold til at fungere. Enten ved at det er en ting

man har sammen i familien, eller at det bruges som et frirum der gør, at man kan

vende tilbage med endnu større overskud til familien eller med historier, der kan

fortælles.

Jeg tolker dette som, at en kulturel kapital i form af løb bliver udviklet med henblik

på at styrke den sociale kapital i familien.

Jeg vil dog understrege, at det er ikke en bevidst proces; at løb skal bruges til at

styrke familielivet. Men derimod skal det ses som en bonus, at løb kan styrke

familielivet. Og omvendt skal det også ses som en styrke, at familien accepterer det

enkelte individs behov for at løbe. På den vis er det meget belejligt, for mine kilder, at

deres nære familie, herunder kærester/kone/børn, også har et forhold til sport i et eller

andet omfang. Om det er tilfældigt, at dette gør sig gældende, det har jeg ikke

statistisk belæg for at sige med blot tre cases.

Jeg har lægger desuden også stor vægt på, at alle tre interviewpersonerne bruger

termen “at familien bakker op om/accepterer, at de løber”. Dette er for mig essentielt i

forhold at forstå anerkendelsesaspektet i det nære miljø, privats sfæren. Jeg antager

dermed også, at hvis ikke den opbakning og accept var til stede, så var deres forhold

til løbet også en anden sag, i og med det virker til at familien prioriteres klart over løb,

og at løbet bliver indrettet efter familiens rutiner og behov.

12.4 Løb i forhold til vennerneLigesom der hos løbernes forhold til familien var nogle generelle tendenser, så gør

dette sig også gælderne i relationen til vennerne.

Umiddelbart tyder det på, at løberne primært har løbe/sportsvenner, eller at vennerne

i det mindste har affundet sig med og accepteret, at der bruges meget tid på løb. Jeg

benægter dog ikke, at spørgsmålet er stillet i en kontekst, hvor der stort set kun blev


103 af 119

tænkt i løb i et eller andet omfang, og at mine interviewpersoner måske har set sig

nødsaget til at please mig med deres svar. Ikke desto mindre arbejder jeg dog videre

med analysen under den forudsætning, at deres svar kan bruges konstruktivt.

Således siger Nicolai:

“Jeg har et par enkelte venner udenfor sporten, men ellers så, eftersom jeg altid har

været i sportsverden i hvert fald i de sidste 20 år, både som træner og udøver af

forskellige sportsgrene, så er hovedparten af mine venner jo sportsfolk, hvad enten de

dyrker den ene eller anden sportsgren. Jeg har ikke sådan sindssygt mange venner, der

ikke har et eller andet forhold til sport.”134

Hvilket ret entydigt afslører, at hans venner er opstået på baggrund af de interesser

og hverdagsaktiviteter, han har haft. Han siger således også, at han tænker, at ens

venneflok afspejler det, som man selv går og laver. Men reflekterer ydermere over,

hvorvidt det er godt eller skidt, at venneflokken primært består af sportsfolk, for som

han siger, så er det ikke rigtigt nogen, der stiller spørgsmålstegn ved hans sportslige

aktiviteter.

Lidt de samme præmisser gør sig gældende for Kristina. Hun fortæller, at da hun

næsten altid har været seriøs omkring sin sport og dyrket den på højt plan, hvad

enten det var fodbold, boksning eller løb, så har vennerne ligesom accepteret, at det

var en del af hende, eller også var de faldet fra igennem tiden. Og i dag nyder hun

således stor opbakning fra dem, selvom de ikke nødvendigvis selv er idrætsudøvere - i

det mindste på samme niveau som hende selv. Vennerne er så at sige blevet defineret

i hendes habitus.

Der er dog én ven som fornyeligt er faldet fra, og det er kommet bag på hende.

“Det er en ven, som jeg har haft rigtigt tæt inde på, og som var lidt uforstående overfor,

at jeg ikke var så social, som resten af den venneflok, jeg var en del af. Vi mødes jo til

nogle fester og andre arrangementer indimellem, men da jeg trænede op til Zugspitze

her i juni, der deltog jeg i de sociale arrangementer, men fuldstændigt uden alkohol, og

det havde han svært ved at acceptere; hvorfor løb betød mere for mig end at drikke


104 af 119134 Citat: Bilag 21, s. 44-45

noget alkohol sammen med dem. At han ikke kunne forstå det, kom faktisk rigtigt

meget bag på mig, for det har været en stor del af mit liv, og det har det altid været.”135

Det sker dog nogle gange, at hun føler, hun er nødt til at melde lidt fra til det sociale,

da både hendes arbejde og familie kræver tid, og træningen ligeså. Det var også en

tendens, jeg så i min survey, at vennerne, af de fire kategorier, blev prioriteret lavest,

hvis der skulle vælges. Hun pointerer dog, at det typisk sker i de perioder, hvor hun er

nødt til at træne mere op til konkurrencer. Det er også i disse perioder, at hun har

fokus på kosten, og derfor heller ikke rører alkoholen - hvilket altså var en af de ting,

den ven, der faldt fra, havde svært ved at forstå og acceptere.

Mikael har også mange af de træk, som de to første interviewpersoner beskriver.

Først og fremmest virker det til, at én af de store årsager til at han løber, rent faktisk

skal findes i det sociale; det at møde nye mennesker og det at løbe sammen med dem

og få deres historier. Han beskriver dog undervejs i interviewet, at mange af disse

bekendtskaber er ret overfladiske, og typisk bruges til at netværke og vidensdele

omkring løberuter og udstyr. Men han har dog også nære venner i miljøet, som han

tager på løbeture med rundt i landet.

Om vennerne udenfor løbemiljøet, og deres holdning til hans løb, fortæller han:

“...jo, de er der. Der er helt sikkert nogen, der ... Ikke fordi de synes, det er idioti eller

nørdet, de synes, det er vanvittigt!”136

Dermed tyder det generelt på for mine interviewpersoner, at de nyder stor accept og

forståelser fra deres venner i forhold til deres løbeengagement. Men det er dog værd at

bemærke i en kraftig parentes, at det også tyder på, en stor del af deres venneflok

enten er løbere eller på anden måde aktive i idrætsmiljøet, og dermed har et ligesindet

udgangspunkt for hvad sporten kræver; de har samme kollektive habitus.


105 af 119

135 Citat: Bilag 22, s. 57

136 Citat: Bilag 23, s. 64

At deres habitus i venneflokken tilsyneladende ligner hinandens, bevirker også, at de

naturligt nok har nemmere ved at anerkende hinanden for deres løbebedrifter, og

forståelse for, hvad det kræver at opnå disse, og dermed også konstruerer den fælles/

kollektive habitus. Dermed opbygger de sammen en både høj kulturel men især social

kapital. Og afhængigt af hvor nære disse venner i løbemiljøet eller i relation hertil er,

styrkes deres anerkendelse som, det Honneth beskriver som et behovsvæsen i primært

den privates sfære men også sekundært i den solidariske sfære (hvor det overfladiske

løbemiljø efter min overbevisning bør placeres), hvor de som individer bliver

anerkendt som et konkret subjekt, der socialiseres i deres særegenheder.

12.5 Løb i forhold til arbejdeFor to af mine interviewpersoner gælder det, at de kan kombinere deres passion for

løb og sport generelt med deres arbejde i henholdsvis en tri-udstyrsbutik med

tilhørende coaching/behandling samt på en idrætsefterskole. Den sidste

interviewperson arbejder som byggeleder og siger, at han ikke som sådan har nogen

relation mellem hans arbejde og løb, udover at han godt kan gå på sit job og tænke på,

hvordan aftens træning skal forløbe, eller at han kan tage en fridag fra arbejde for at

tage et sted hen og løbe hele dagen.

For de to andre personer gør det sig gældende, at, udover de har løb/sport som en fast

integreret del af deres arbejdsrutiner, også gerne løber til og fra arbejde, hvor de

beskriver, at de på den måde kan få nogle nemme kilometer i benene, uden det som

sådan går udover familielivet og jobbet.

Især Kristina giver nogle interessante betragtninger i forhold til hendes relation til løb

via jobbet, hvor hun får lov at give ud af sig selv og sine erfaringer i forhold til at lære

efterskoleelever at løbe.

“Når jeg skal sælge hele halvmarathonideen, så slår jeg rigtigt meget på, hvilken følelse

jeg havde første gang, jeg løb et halvmarathon. Jeg slår på, at alle kan løbe et

halvmarathon, det handler bare om at tage valget om at gøre det. Og så stå indenfor

det valg man tager, og yde det der skal til.”137


106 af 119137 Citat: Bilag 22, s. 55

Altså, et tydeligt eksempel på, hvordan egen erfaring herunder den narratologiske

fortælling i løberens liv, bruges som et aktivt redskab, der både skal inspirere men

også guide, nye løbere til at komme igang med deres løbeprojekter.

Det er det, som Giddens beskriver på baggrund af Rainwaters forskningsarbejde, som

et refleksivt forhold til selvet. Først og fremmest via et “selvforhør” af hv-spørgsmål.

Men også, at vi aktivt vælger, hvad vi gør os til, og dermed er det. Eksemplificeret ved,

at vi ifølge Kristina ikke bare skal tage et valg om løbe halvmarathon, vi skal også stå

inde for det, og yde det, der kræves.

For Kristina gælder det altså ikke, at hun det ene tidspunkt er på arbejde, og det

næste er hun løber. Overgangen mellem disse to zoner er ganske grå. Omend der

naturligvis også ligger andre opgaver i forbindelse med at være efterskolelærer. Men

det er stadig min opfattelse, at hun vil have en maske på i både elevernes og

kollegernes øjne, der siger, at hun er løber.

Den samme præmis gør sig også i høj grad gældende for Nicolai. Der i hans

udstyrsbutik blandt andet står i sportstøj, der signalerer, at han er løber/sportsmand.

Overgangen for ham fra at være løber til at være arbejdsmand, er dermed også noget

udvisket. På denne vis har også han aktivt skabt en tydelig visuel identitet om,

hvilket type menneske han er.

Lidt anderledes er det for den sidste interviewperson, hvis job, påklædning og rolle på

job slet ikke har nogen relation til hans løberliv, der ellers tilsyneladende fylder en del

i hverdagen. Ikke mindst i hans tanker, hvor han da også på job tænker over sin

træning. Han pointerer dog også i mit interview, at han ikke forsøger at pådutte sin

løbeinteresse til kollegerne. De to kapitler i hans liv er ret adskilt.

Således har han også i højere grad end de to andre, en større adskillelse mellem det

felt, der indeholder arbejde og arbejdsrelationer, og det felt der inderholder hans

interesse for løb og løbenetværket. Ligesom han også adskiller det eventuelle behov for

anerkendelse fra løb i forhold til arbejdet, hvor det for de andre to cases kunne se ud

til at flyde lidt sammen. Dermed vurderer jeg også, at de to første cases har en større

grad af identitet som løber, såfremt dette kan måles på en skala.


107 af 119

Andre interessante vinklerJeg har i mine interviews bidt mærke i en, for mig, overraskende tilgang til den

ekstreme del af løbeverden. Den Nicolai løb sit første marathon i forbindelse med en

ironman, det vil altså sige 3,8 km svømning og 180 km cykling førend der blev sluttet

af med marathon. Kristina tilmeldte sig sit første marathon, samme aften som hun

havde løbet et halvmarathon. Og Mikael ville ikke løbe marathon, da alle andre gjorde

det, i stedet løb han 50 km i forbindelse med et halvmarathon, hvor han altså løb en

ekstra tur hjem efter halvmarathon for at få det op på de 50 km.

Nuvel, træningen for alle tre personer var reel og seriøst nok op til løbene, og dermed

var dét således også velovervejet. Men for mig vidner det om tre helt unikke tilgang til

den ekstreme løbeverden - det at løbe lange distancer - som jeg også tror er et

omdrejningspunkt for mange superløbere. Bemærk dermed også, at jeg siger, at det er

muligt er være superløber uden at løbe ekstreme og lange distancer. Hvor jeg med

ekstreme løb betegner det som distancer fra halvmarathon op efter.

Efterhånden er selv næsten et halvmarathon blevet devalueret, også i superløbernes

egne øjne. Kristina sagde således også, at hun tror, alle kan løbe et halvmarathon, det

handler bare om at tage valget og gøre det.

Nicolai understregede desuden også, at han, som behandler og løbetræner, oplever at

alle typer af mennesker starter på at løbe, men måske lige mangler enten en viden

eller korrekt tilgang til sporten, før den kan give mening for dem, uden at belaste

kroppen i et omfang, den ikke kan kapere.

Både Nicolai og Kristina beskrev også, hvor meget skader har betydet for dem, hvor

meget det har sat dem ud af spillet med hensyn til løb, og hvor meget de enten løber

på kanten af hvad de kan holde til, eller andre gange ignorerer skader, da deres

løbeprogram ikke kan holde til pauser.

Hvor Nicolai siger, at han hele tiden, grundet hans skadesforløb gennem tiden, løber

lige på kanten af, hvad hans krop kan holde til nu. Men han argumenterer for, at der

er en mening med det. Det er en procesopbygning. Men selvom der måske er en

mening med det nu, så er skaderne opstået på et tidspunkt. Blandt andet beskrev han

et skadesforløb efter sit sidste ironman, hvor hans mave først var på toppen igen flere

måneder efter. Han fortæller desuden senere i interviewet, at han gerne vil løbe


108 af 119

ironman igen, men at det næste gang skal være en bedre oplevelse, end dette sidste

ironman var. Årsagen til, at det sidste ironman ikke var en ubetinget succesoplevelse,

forklarer han med, at det var en hektisk periode i hans liv, hvor han gennemførte de

to ironmans og ene marathon, og at det nok var lidt i et svagt øjeblik, bl.a. efter pres

fra arbejdsgiveren, at han sagde ja til det. Han brugte i interviewet også frasen “det

går nok” omkring tilmeldingen til de mange hårde løb på så kort tid. Dette var også en

frase, jeg brugte i min survey, som respondenterne havde mulighed for at vælge

vedrørende spørgsmålet om skader, og som cirka 13% af alle respondenter valgte.

Denne mentalitet gør sig også gældende for Kristina. Hun husker især tilbage på en

historie, hvor hun løb Stockholm Marathon. Hun beskriver, at hun forinden det

marathon havde haft et tæt pakket program, og kroppen deraf var lidt overbelastet

med en fiberskade i det ene baglår. Den fiber kompenserede hun for under marathonet

i Stockholm, hvilket resulterede i at skaden bare blev flyttet et andet sted hen i

kroppen. Undervejs fik hun også noget energi, der knækkede hendes mave, ligesom

det var tilfældet for Nicolai under hans sidste ironman, men til trods for både

maveproblemer og ben der haltede, valgte hun alligevel at gennemføre hele løbet.

Efterfølgende måtte hun holde et halvt års pause fra løb pga. skaderne.

I dag tænker hun tilbage på gennemførelsen af det løb som et nederlag ved ikke at

forstå, hvornår nok er nok.

Alligevel, den dag i dag, kan hun stadig have svært ved at sige fra overfor sig selv, når

skaderne trænger sig på, da hun har sit løbeprogram at tænke på. Hun vil ikke selv

sige, at hun er låst af sit program, men hun beskriver, at hun har svært ved at

acceptere skaderne, og hendes stædighed gør, at hun således også overhører dem, og i

stedet træner videre eller på anden vis.

For både Nicolai og Kristina gælder det dermed, at nogle individuelle kriser, i form af

skader, i forbindelse med løb, har påvirket deres tilgang til sporten. Først via en lang

løbepause, og siden en mere refleksiv tilgang til, hvordan de fremover tilgår løb. Det

understøttes af Giddens teori om, at selvet er et refleksivt objekt, der tager

udgangspunkt i livskriser eller forandringer og bruger disse til en udvikling, der skal

være med til at afgøre individets forventninger til fremtiden. Disse to kilder er også


109 af 119

begge konkurrencemindet, og har dermed måske en større frygt for skader, som ville

kunne ødelægge deres planer.

Nicolai sagde således, at han gerne vil deltage i en til ironman, men det skulle være

når der var tid og overskud til det, i forbindelse med både familie og job. Det var netop

disse faktorer, der ikke var tilstede ved hans seneste ironman.

For Kristina gælder nogle lidt andre parameter. Hun har ikke en sammenboende

mand/kæreste eller barn at tage højde for, og udførelse af sport/løb er en lidt mere

integreret del af hendes job. Dermed har hun et større frirum at være løber i, selvom

hun stadig prioriterer familien højt.

I og med hun underviser i blandt andet løb på efterskolen, har hun en høj kulturel

kapital, udtrykt ved viden om og kompentencer indenfor netop løb. Dermed nyder hun

også stor anerkendelse for sit løb og viden herom i den solidariske sfære. Således er

hendes grundlag for at blive fuldt individueret som løber i høj grad til stede.

En lidt anderledes tendens viser sig hos den Mikael. Først og fremmest er han ikke på

samme måde en konkurrenceløber, men i højere grad en socialløber. Og ligesom han

vægter det sociale højt i sit løb, så vægtes familien også højt, og inddrages også meget

gerne i den sportslige verden, herunder især løb. Selvom han siger, at han ikke

pådutter konen og sønnen at løbe, så køber opmuntrer han til det, og støtter dem ved

at købe løbeudstyr til dem. Datteren er stadig for ung til at løbe, men så er han glad

for, at hun dyrker andet sport i stedet.

Dermed er det for ham i højere grad den sociale kapital, han scorer højt i. Ligeså vel

som hans kollektive habitus i høj grad er sports/løbepræget.


110 af 119

Konklusion_____________________Jeg vil i dette afsnit, på vegne af foregående kapitler, afsnit og tidligere delkonklusion,

søge et tegne teoretisk funderet billede af den generelle danske superløber.

Via min kvantitative og kvalitative data har jeg redegjort for, at de hyppigste årsager

til, at vi danskere starter på at løbe skal findes primært i et sundhedsaspekt, og

sekundært i form at skabelsen af et frirum i hverdagen samt muligheden for dyrke

konkurrencer. Men også muligheden for at ændre identitet eller få afløb for følelser

via løbet var hyppige årsager. Dette gør sig gældende for denne gruppe af danskerne,

som har haft tendens til at udvikle sig til det, jeg har defineret som værende en

“superløber” - en løber der træner mindst seks gange om ugen, træner hårdt og intenst

og træner i lang tid af gangen138.

Generelt set er der også en udpræget tendens til, at der ved start på løb, især når det

er af den lidt mere ekstreme afdeling i form af halvmarathon, marathon eller ultraløb,

ligger en social funderet betingelse til baggrund fra løberens nære miljø. Enten en

accept fra familien til at starte på projektet, et forventningspres fra arbejdsgiveren

eller et væddemål i sociale lag. Det er i hvert fald det mine interviews viser. Dermed

tyder mine resultater også også på, at der lægger en grad forventningsafstemning

eller grad af anerkendelse bag, før superløberen for alvor bliver en superløber. Denne

beslutning er altså noget, der opstår eller tages i individets private sfære, dels

solidariske sfære. Anerkendelsesaspektet er ikke nødvendigvis den bærende kraft i

denne proces, men siden væddemål, pres fra arbejdsgiver eller ægtefælles accept kan

ligge til grund for denne beslutning, anser jeg bestemt anerkendelsesaspektet som et

vigtigt delelement i processen mod at blive superløber.

Det forholder sig dog naturligvis ikke sådan, at vi fra den ene dag til den anden, går

fra at være ikke-løber til den næste at være superløber. Det er en proces, som tager

tid. Ikke mindst af fysiologiske årsager, da det at løbe næsten dagligt, med stor

intensitet og i mange timer er en stor belastning for kroppen, og derfor næsten

uundgåeligt vil føre til skader.


111 af 119138 Mindst to af de tre præmisser skal være opfyldt, før jeg definerer løber som superløbere

Processen fra starte på at løbe til at blive, og derefter være, superløber indebærer

typisk aspekter så som oplevelserne i forbindelse med løb, især naturoplevelserne slår

mine interviewpersoner på. For dem gælder det dog også, at de alle sammen er

såkaldte trailløbere. Men også andre aspekter såsom det sociale liv, den generelle

livsstil og især konkurrencerne og det at flytte mål eller gennemføre hårde

træningsforløb og opnå det kick, som det giver, virker til at have stor betydning for at

blive og være superløber.

Ydermere er der desuden også en udpræget tendens til at (store) dele af vennekredsen

udgøres af andre løbere, ligesåvel som kærester/ægtefæller også i et eller andet

omfang er aktive, eller har været aktive, i sportsverden.

Dermed tyder det på, at disse superløbere gerne mødes med ligesindende som de både

kan spejle sig i og møde forståelse fra i forhold til deres sport. Således opnår de på

denne vis en høj grad af accept og anerkendelse i både deres private og solidariske

sfære, ved at de omgåes personer med en høj grad samme habitus. Ligeså vel, som de

opnår en større kultural kompetence via deres løbebedrifter og deraf også en større

sociale kapital, netop i form af accept og anerkendelse i deres private og solidariske

sfære fra familie og venner/løbekolleger. På denne vis er det også min opfattelse, at en

stor del af deres symbolske kapital, og dermed også en stor del af den kapital de

anerkendes for, er skabt på baggrund af deres kompetencer indenfor løbemiljøet.

Således virker det også meget naturligt, at disse superløbere ikke er afvisende for, at

præsentere sig selv som løbere i sociale lag. Det ser jeg som et tydeligt tegn på, at de

er bevidste om, at de er løbere, og dermed også at deres kompetencer og heraf

identitet, er funderet i deres rolle som løber.

Selvom løb tilsyneladende fylder rigtigt meget i superløbernes dagligdag, både via

træning, deres tanker og deres omgangskreds, så tyder alle mine resultater dog

entydigt på, at familien har en suveræn førsteprioritet. Således bliver løb og træninger

for det meste også altid planlagt i forhold til familien, og hvis ikke det kan lykkedes,

så er det typisk vennerne der bliver “ofret”, således at familie, løb og job-kabalen kan

gå op. Jeg konkluderer dermed, at der eksisterer en privat sfære og et socialt felt

indenfor familien, der langt overstiger den tilsvarende private/sociale sfære og felt


112 af 119

indenfor løbeverden, som så igen klart overstiger de tilsvarende sfærer og felter

indenfor job/studie og vennerne.

Det er også af denne årsag, at vennegrupperne med årene er blevet bygget op og plejet

indenfor den sportslige verden for superløbernes vedkommende. Og som jeg var på

inde på i foregående afsnit, så er det netop noget, der understøttes af Bourdieus teori

om, at vi spejler os i ligesindende mennesker, mennesker med samme habitus, og

deraf udvikler en fælles kollektiv habitus, i hvilken den individuelle habitus blot

styrkes.

I mit forskningstilfælde tyder det på, at denne spejlning har en praktisk betydning. At

løberne kan mødes om en fælles ting, som for deres vedkommende er tidskrævende, og

de derfor kan være sociale sammen i det øjemed. Ligesom Mikael der fortæller, at han

tog ud på herreture med en løbermakker, hvor de havde pakket en kombination af

madkurv og løbetøj i en bil og kørt et sted hen for at være dem selv. Jeg ser dette som

en pendant til et par veninder, der mødes en søndag formiddag til brunch på en café.

Mine resultater har ligeledes vist, at superløberne også er aktive på sociale medier.

Jeg har påvist tendenser til, at dette kan kædes sammen med en higen efter

anerkendelse, primært fra deres løbekolleger men også fra deres familie. Desuden

viser min resultater også, at de sociale medier er blevet brugt som en slags

reklamesøjler for både løberen selv, men også generelt for sporten (trailløb), hvilket

kan tyde på en søgen efter delvist social kapital og delvis økonomisk kapital, samtidigt

med at muligheden for tilfredsstillelse af anerkendelsesaspektet heller ikke kan

udelukkes.

I forhold til mit udgangspunkt for dette speciale, Lichtensteins bog om

Træningsafhængighed, har især spørgsmålet om skader været interessant at

behandle. Det er i høj grad i dette spørgsmål, at jeg har fået interessante resultater i

forhold til løbernes identitet og heraf også afhængighed af løb. Først og fremmest er

der en udpræget negativ tendens blandt superløberne ved en opståen af skader.

Således er det typisk følelser som vrede (på sig selv eller skadesforvolderen) eller en

misundelse på andre der kan træne, som opstår i forbindelse med skader. Derudover


113 af 119

kan jeg se, dels via kommentarer i mit spørgsmål herom i surveyen og delvis via mine

kvalitative interviews, at superløberne udviser en grad af manglende forståelse for

deres skader udtrykt via fænomenet, at de bare skal løbes væk. Dette gør sig især

gældende, hvis skader opstår under en konkurrence eller i træningsforløb op til en. I

disse tilfælde forsætter de med at løbe, omend de efterfølgende kraftigt fortryder dette.

Også selvom de undervejs i løbet, får tanken, at det vil klogest bare at stoppe og udgå.

Men her træder en stædighed og vilje i stedet i kraft, ikke mindst i forhold til deres

omgivelser, som gør, at de forsætter til målstregen.

Til trods for de efterfølgende fortryder, især grundet en efterfølgende skadespause, så

har de stadig svært ved at sige fra overfor sig selv, når nye skader opstår. I stedet

forsætter de med at løbe lige på grænsen, eller måske over grænsen, af, hvad der er

sundt for dem, med forventningen om, at de kan træne det væk. Dette kan skyldes

frygten for det, Giddens beskriver som, en brydning af habitualiserede

handlingsmønstre.

Netop skader er også én af de udtrykte typiske årsager til, at superløberne ikke føler,

at deres løbeniveau bliver bedre. Og omvendt, så er viden om løb, og hvordan skader

undgåes/håndteres, én af de årsager, som superløberne nævner til, at de er blevet

bedre løbere med tiden.


114 af 119

Den generelle superløberJeg har i dette speciale forsøgt

at tegne et generelt billede af

en dansk superløber via

kvantitative og kvalitative

metoder samt statistiske

opgørelser. Det er der kommet

dette fortegnede billede ud af,

se Figur 35.

Den generelle danske

superløber er altså en mand på

37 år, der er startet på at løbe

pga. sundhedsaspektet,

konkurrencerne og mulighed

for et frirum i hverdagen. Han

løber i dag pga. oplevelserne

via løbet, samt konkurrencer og det sociale aspekt. Hans løbeniveau er således også

stigende, såfremt han holder sig skadesfri. Netop skaderne har han et vredesforhold

til, enten i forhold til sig selv eller skadesforvolderen, samtidigt med at han er

misundelig på dem, der stadig kan træne.

Han bruger desuden sociale medier i forbindelse med sine løbeoplevelser, både de

løbestatistiske såsom Endomondo, men også de rendyrkede såsom Facebook, men

sågar også begge typer medier i sammenspil med hinanden.

Derudover prioriterer han familien klart højest, herefter løb, job/studie og til sidst

vennerne. Vennerne findes dog typisk i løbemiljøet, ligesom ægtefællen/kæresten også

gerne dyrker sport, eller i hvert fald tidligere har gjort det, og derfor også forstår

løberens behov for at dyrke sin sport.

Superløberen har ligeledes også et behov for at blive anerkendt via sin sport, og helst

fra løbekollegerne men også fra familien. Der er måske endda en tendens i forhold til

brug af sociale medier og higen efter anerkendelsen.

Endeligt er superløberen meget bevidst om sin rolle som løber, og vil således også

typisk præsentere sig selv som løber i sociale kontekster.


115 af 119

Figur 35

Afslutningvis, så er der en mulighed for, at op imod hver anden danske løber, kan

være en superløber qua min definition. Det er i hvert fald blandt de løbere, som også

bruger sociale medier, hvor min undersøgelsen primært har fundet sted. Bemærk dog,

at jeg ikke betragter mine forskningsresultater som 100% valide for at endegyldigt at

kunne konkluderer dette, jeg påpeger blot muligheden herom, da mine resultater

peger på dette.


116 af 119

Litteraturliste

- Bourdieu, P. (1994). Af praktiske grunde - omkring teorien om menneskelig handlen.

Oversat ved Henrik Hovmark, Hans Reitzels forlag. 3. oplag 2003

- Bourdieu, P. (2000). Udkast til en praksisteori - indledt af tre studier i kabylsk

etnologi. Oversat ved Peer Bundgaard, Hans Reitzels Forlag. 1. udgav, 1. oplag 2005

- Bourdieu, P. og Wacquant, L. J. D. (1992). Refleksiv sociologi - mål og midler.

Oversat ved Henning Silberbrandt, Hans Reitzels Forlag. 4. oplag 2004.

- Brinkmann, S. (2014) Det kvalitative interview. Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 1.

oplag

- Giddens, A. (1991). Modernitet og selvidentitet - Selvet og samfundet under sen-

moderniteten. Oversat af Søren Schultz Jørgensen. Hans Reitzels Forlag.

- Honneth, A. (1992). Kamp om anerkendelse - sociale konflikters moralske

grammatik. Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 4. oplag. Oversat ved Arne Jørgensen

2000.

- Honneth, A. (1994) Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 5.

oplag

- Kanstrup Kjær, N., Cajus Pedersen, H. og Kristiansen, E. (2011) Guide til -

spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer. Forlaget ’94, 3. udgave, 1.

oplag

- Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk. Hans

Reitzels Forlag. 2. udgave, 1. oplag.

- Lichtenstein, M.B. (2013) Besat af træning - når sund motion bliver til skadelig

afhængighed. Dansk Psykologisk Forlag, 1. udgave, 1. oplag.

- Mortensen, J. (2013). Livsverden og fænomenologi i moderne sociologi - Habermas,

Luhmann, Giddens. Frydenlund. ‘Strukturationsteorien’ (Anthony Giddens)

- Trost, J. & Jeremiasen, L. (2010) Interview i praksis. Hans Reitzels Forlag, 1.

udgave, 1. oplag

- Wilken, L. (2006) Pierre Bourdieu. Roskilde Universitetsforlag. 1. udgave


117 af 119

Online litteratur

- http://astridhaug.dk/hvilke-sociale-medier-bruger-danskerne/ - Tilgået frem til

27/11-2014

- https://da.surveymonkey.com/mp/sample-size/ - Tilgået frem til 11/12-2014

- http://www.dif.dk/da/om_dif/medlemstal#content-top - Tilgået frem til 1/10-2014

- http://www.motionslob.dk/blog/3917/vi-løber-mere-end-nogensinde - Tilgået frem til

11/12-2014

- http://www.motionslob.dk/løbskalender - Tilgået frem til 7/7-2014

- http://www.motion-online.dk/konditionstraening/kondition_-_artikler/ny_loebe-

trend_barfodsloeb/ - Tilgået frem til 21/11-2014

- http://www.dr.dk/tv/se/dr2-undersoeger/dr2-undersoeger-afhaengig-af-traening -

dokumentar sendt på DR2 første gang 24/9-2014. Tilgået frem til 1/10-2014

- http://politiken.dk/motion/loeb/copenhagenmarathon/ECE2292587/rekordmange-

udlaendinge-loeber-copenhagen-marathon/ - Tilgået frem til 1/10-2014

- http://politiken.dk/motion/loeb/copenhagenmarathon/ECE2284658/danskerne-er-

blandt-verdens-mest-loebende-folkefaerd/ - Tilgået frem til 11/12-2014

- https://da.surveymonkey.com/mp/sample-size/ - Tilgået frem til 1/12-2014

- http://www.triatlon.dk/main/index.php?s=sektioner/sektion.php&sektion=7 - Tilgået

frem til 1/10-2014

- http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/

15_05_14_faktaark__supermotionisme_1.pdf - Tilgået frem til 8/10-2014

Herudover har jeg søgt inspiration i

- http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/motionsloeb-i-danmark-portraet-af-de-

danske-motionsloebere/b6326ae1-9d2c-4744-b5bf-9ff800a868fd - Tilgået frem til

12/12-2014


118 af 119

http://astridhaug.dk/hvilke-sociale-medier-bruger-danskerne/

http://astridhaug.dk/hvilke-sociale-medier-bruger-danskerne/



http://www.dif.dk/da/om_dif/medlemstal#content-top

http://www.dif.dk/da/om_dif/medlemstal#content-top

http://www.motionslob.dk/blog/3917/vi-l

http://www.motionslob.dk/blog/3917/vi-l

























http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/motionsloeb-i-danmark-portraet-af-de-danske-motionsloebere/b6326ae1-9d2c-4744-b5bf-9ff800a868fd




Bilagsoversigt

Bilag 1 Løbearrangementer i Danmark s. 1

Bilag 2 Antal tilmeldinger 2013 s. 2






Bilag 8 CPH Marathons & Lillebælt Halvmarathons udvikling s. 8

Bilag 9 Bourdieus Kapitaler s. 9

Bilag 10 Honneths anerkendelsesforholdsstrukturer s. 10

Bilag 11 Det amerikanske skema s. 11

Bilag 12 Det engelske skema s. 12

Bilag 13 Kvantitativ Survey s. 13

Bilag 14 Survey-deling s. 18

Bilag 15 Survey data s. 19

Bilag 16 Kommentarer til spørgsmål 3 s. 24




Bilag 20 s. Interviewguide s. 41

Bilag 21 Transskription af interview 1 s. 42



Bilag 24 Den generelle superløber s. 74


119 af 119

Documents

SPECIALE dokumentet