Språkspil om Følelser

Handledningens forløsende potentiale

Sundhedsprofessionel supervision

Ph.d. – projekt om supervision på Institut for Sprog og

kommunikation på Syddansk Universitet iOdense 2003-2007

Interventionsprojekt: Jeg etablerede ensupervisionsgruppe og udførte 10 månedersfeltarbejde i en palliativ afdeling før, under ogefter supervision

Gør supervision en forskel? Hvilke/n og hvordan?Mere om det senere…

Primære data

Videooptagelser af 10 møder supervisionsgruppen

Videooptagelser af den ugentlige tværfaglige konference 22 gange før, under og efter supervision

Deltagere både i supervisionsgruppen og i konferencen:3 læger5 sygeplejersker1 psykolog1 fysioterapeut1 Social rådgiver1 diætist1 sekretær

3 fokus punkter i oplægget

• Supervisanternes udtryk for ensomhed

• Ensomhed set i et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv

• Hvordan inviterer supervisorerne supervisanterne til at tale om deres følelser i supervision?

Solitude is the biggest problem of man in our time

(Eli Wiesel)

På jagt efter ensomheden….

• Sen moderne samfunds kompleksitet – stigende individualisering

• Professionalisering, specialisering og akademisering

En sygeplejerske siger….

Ensomheden skabes i en kultur, hvor man er vant til at klare tingene selv

Ensomhedens paradoks

“The central paradox of loneliness is that

it is at the same time the most non-social and the most social of experiences”

(Woods 1986: 187)

Ensomhed: Individuel?

”The essence of loneliness seems to involveprivate experiences – of separation, of a

lack of sharing, of one´s isolated individuality,

of the I and not the we” (Woods 1986: 187)

Ensomhed: eller social?

“There is a shared understanding of what might

be possible in relationships in order toappreciate that something is missing”

(ibid: 188)

Det moralske perspektiv

Henleder opmærksomheden påforhold/relationer, som man bør have

Og med hensyn til hvornår man forventes at være eller ikke være ensom

”To be lonely is to have failed” (Gordon 1976)

Intersubjektivitet

Ensomhed: Manglende intersubjektivitet

Jeg føler mig ikke forstået –jeg forstår ikke den anden

Manglende grundlag for en fælles forståelse

Fælles forståelse

Fælles forståelse kan være grundlagt i rituelle handlinger og normer

som deles af en gruppe mennesker

Sprogspil

Sprog er kontekstuelt bundet og en praksis med sin egen logik

Forskellige praksisser er forskellige sprogspil

Sprogspil er ”forms of life” (Wittgenstein)

Supervision: Et sprogspil for følelser

Som insisterer på lytning og respons –på en bevægelse fra

det individuelle til det sociale

Introducerer en ny norm som insisterer på det naturlige i at tale om følelser –

inklusive ensomhed

To listen is to deny solitude (Eli Wiesel)

Diskursiv psykologi (DP)

Hvordan følelser udtrykkes i interaktion i kulturelle/institutionelle sammenhænge

DP ser på det, der er imellem mennesker frem for det, der er inde i det enkelte menneske

’Social kognition’

Mentale processer – herunder følelser - ses i DP ikke som ’interne processer’ men som værende konstitueret gennem social og

diskursiv aktivitet

Emotion Work/emotionelt arbejde

Hvordan håndteres følelser i en arbejdsmæssig sammenhæng?

Arlie Hochschild 1983

Forskningsspørgsmål

• Hvordan kan sundhedsprofessionel supervision ses som ‘et sprogspil’ for ’at gøre’ emotionelt arbejde?

• Hvordan fortsætter supervisanterne og ’gør’ emotionelt arbejde i deres daglige praksis efter supervision – her eksemplificeret ved den ugentlige tværfaglige konference?

Metaforer på ensomhed

En læge: Jeg tænker, at vi er som isflager

på et stort ocean – som isolerede øer…

Social rådgiver: Det var som at være på Atlanterhavet –

undergrunden forsvandtJeg vidste ikke, hvordan

jeg skulle komme iland

En sygeplejerske: Vi kan palliere andres smerte,

hvorfor kan vi ikke palliere vor egen?

Vi kan vise empati overfor patienterne, hvorfor kan vi ikke være empatiske overfor

hinanden?

Isolation i organisationen

En siger: Vi er organisationens skraldespandsom en gøgeunge i organisationen

En anden siger:Udefra er vi et flagskib,

men indefra springer bundpropperne hele tiden

Og det kan siges at være et paradoks, at vi overlever så de (patienterne) kan dø

Forskellige slags ensomhed

Professionel

Relationel

Bekymring – hvordan tale om følelser?

Vi har jo slet ikke haft en kultur for at udtrykke følelser…..

Hvordan praktiseres det supervisoriske sprogspil for følelser?

Og hvilke elementer af sprogspillet gik igen på konferencerne

efter supervisionen var slut?

”Institutions are talked into being” (Erwing Goffman)

Om at skabe tryghed

Rammer: Meta-kommunikation

Ritualer: Strukturelle gentagelser

Rammer: Meta-kommunikation

Meta-kommunikation om form og indhold Kontraktforhandling

indledende og processuelt/løbende

Om at skabe et fælles ansvar/en fælles norm At vi orienterer os mod, hvad der foregår og hvordanog derfor skaber mulighed for en fælles gensidig

forståelse/intersubjektivitet

Ritualer: Strukturelle gentagelser

Runden: Alle høresBrug af flip over/white board

Refleksive pauser

Planlægning af indhold – opsamling fra gang til gang

Grundlæggende elementer i sprogspillet

Supervisors reformuleringer

Supervisors insisteren på respons

Karen: Øe:h (0.7) altså det er jo vigtigt at kigge på (0.6)

altså Grete og jeg har i hvert i fald ikke en intention

om at klæde nogen af eller hænge nogen til tørre eller

udstille nogen

Pause: (1.8)

Karen: e:hm men som du også siger Julie jeg kan mærke det

nede i maven (0.7) ja okay og det var det var (xxxx) fordi du sagde det så tydeligt ikke du sagde det også Vera ja jamen jeg kan mærke det men jeg ved ikke om jeg får det sagt rigtigt og og når man mærker noget i sin mave så er det jo (0.4)

nogen gange vældigt svært at undertrykke det fordi (0.2) det er så (0.7) emotionelt altså det fylder jo i os

Pause: (1.5)Karen: og og det der med tilladeligheden af at det er jo okay

(0.2) altså sådan ser min verden i hvert fald ud (0.4) atdet er okay (0.2) at (0.4) man her kan få lov at mærkenoget (0.4)

Pause: (1.5)( ): Mm

Supervision/reformuleringer

• Hvordan supervisoren får understreget at intentionen ikke er at klæde nogen af

• Hvordan supervisoren får sat følelser på dagsordnen i hendes reformuleringer.

• Hvordan hun søger at normalisere/almengøre tale om ’individuelle’ følelser i en kollektiv/social sammenhæng

• Hvordan hun får sat et moralsk spørgsmål ved det modsatte – at det ikke er velset at man taler om, hvordan man har det

Respons

Supervisors insisteren på respons fra resten af gruppen, hvis en af supervisanterne

–Har spurgt gruppen om noget–Kommer med følelsesmæssige

udtryk så som: »Jeg er ensom, »Hvis det ikke var for mine gode

kolleger var jeg ikke blevet herHvad siger I til det?Hvad gør det ved jer?

Supervision

En sproglig dannelsesrejse…..

Paradoksalt nok blev oplevelsen af ensomhed til en kollektiv oplevelse

Den største ensomhed er måske den vi oplever, når vi er sammen med

andre,

fordi vi så direkte bliver mindet om det,

som er fraværende – nemlig det sociale

Supervisions forløsende potentiale…

Nye sprogspil – nye måder at strukturere samtalen på –

nye måder at formulere sig på – nye tematikker

nye måder at være sammen på

Og ikke føle sig ensom?!

Fysioterapeuten: Jeg føler jeg har fået et nyt sprog….

TAK

Helle Merete Nordentoft – hnj@dpu.dkAdjunkt – Forskningsenheden i VejledningÅrhus Universitet - Danmark