Søravnen Z/79

Harril

vi råddet?

Dansk Ornithologisk Forening

DOF er en landsforening for fugle-interesserede og fuglebeskyttelsemed afdelinger over hele 1andet.Foreningen er stiftet i 1906.Foreningens formål er at fremmekendskabet til og interessen forfugle og at virke til beskvttelseførsE og frerunest af den dånskefuglefauna. Dette formå1 sdqes frem-met blandt andet ved afholdål_se afmøder og ekskursioner oq udqivelseaf et tidsskrift og anaie priUtifa-tioner samt ved arbejde foi at for-bedre fuglenes livsvil-kår.

Indmeldelse sker ved henvendelsetil foreningens hovedkontor ellerved indbetaling af kontinqentet pågj-rokonto 7 00 08 39, DOF, Vester-brogade 140, 1540 KØbenhavn V. tlf.(01) 318106. Det ordinære kontin-gent er 120 kr pr. år, 80 kr. forjuniormedlemmer (under 18 år) oq 40kr. for ekstraordinære medlemmei(modtager ikke foreningens publika-tioner, men kan deltage i mØder ogekskursioner) .

Medfemmerne modtager gratis DanskOrnithologisk Forenings Tidsskrift(2-4 hefter pr. år), Meddelelserne(4 gange pr. år) med oplysninger ommøder og ekskursioner, Feltornitho-logen (4 hefter pr. år), Fugleværn(aperiodisk, som regl t hefte nr.år) , samt eventuelle tokalblade.

Lokal-afdefingen i Århus Amt stårfor de lokale arrangementer, somannonceres i neddelelserne frahovedforeningen. A11e DOF-medlem-mer kan frit deltage 1 afdelingensmøder og ekskursioner.Lokalafdelingen udgiiver også bladet"Søravnen" to gange årtigt i etoplag på 700 eksemplarer. Bladetsendes gratis tiI a1le DoF-medlem-mer i Århus Amt, Medlernmer udenforamtet kan tegne abonnement på blad-et. Det koster I0 kr. pr. åi.AIfe henvendelser sker ti1 lokal-afdelingens adresse: Dansk Ornitho-logisk Forening,/Århus Amt, Viborq-vej 29, 8000 Århus C

Redaktionen:J6rn Eskildsen (ansv.)Rolf Geckler

Q:f q.

Lisbeth Leroyer

Lay-out:Poul Frii-sTadn i hd6?.

Pi-a Tastesen

Tryk:Husets Trykkeri

Trykkere:Flems & Gutterne

Indhold:Leder 35Intet fredningsarbejde udennaturorganisationerne 36crønne Råd er besværlige 38AIt levende i Århus amcskal registreres 40Red€kasser 4lDa Brabrand Sø var natur 49Natur og turisme på Anhol_t 52Vedefuglef orekomster iÅrhus amt ' 56Regnspovernen, den mesttrængteLokalrapporL I/I-30/6 L978Vi1 oliefuglenes antalmindskesA. Hol-m-Joensen: Jeg haraldrig lært at hol-de mlnkæft.Lokalitetsregistrering iÅrhus amtMeddelelserDiverseFredningsudvalg i DOF-Århus

61bJ

of

66

7374

Ved et udvalgs død

Med den nye naturfredningslov nedlægges fredningsplanudvalgene.Deres opgaver skal fremover i stort omfang overtages af amts-kommunerne. Fredningsplanudvalgene er blevet et offer for denalmindelige decentralisering, der har fundet sted inden formange områder i de senere år. Men de naturbevarende organisa-tioner frygter, at naturen også bliver offer for decentrali-seringen.

Inde i bl-adet bringer vi interviews med Jørgen Bang og Knud

Erik Særkjær - henholdsvis kommende frednj_ngsinspektør i Århusamt og politisk ansvarlig for dette område. Jørgen Bang sigerblandt andet, at han rrtror naturen vil blive ve1 modtaget j-

arntet", og videre at han"'ikke har grund til at tvivle på

politikernes vilje til at I@se de kommende opgaver". K.E. Sær-kjær mener, at de naturbevarende organisationers frygt for, atnaturen skal 'rkomme i klemme" i amtet, er ubegrundet.

Denne optimisme deler vi ikke helr. Men på den anden side ervi parat til at give den nye administration en chance. Skal, den

dømmes, må det ske for dens handlinger eller mangel på samme.

l"lenj-ngen med den nye 1ov er at forbedre naturens vilkår. Forman laver naturligvis ikke en omfattende revision af loven fcrål- nnrefhol,ic sfåtll. dtr^ - 6h^diaa €nr af forrinoF nåtilrFnS Vil-

kår i industrisamfundet. Det kan derfor ikke være rigtigt,i;cm K.E. Særkjær siger, at "l.oven fø,TsL og frenmest indeholderadministrative forbedringer". Den nye lov rnå gave sig udslagi et bedre oq mere målrettet fredningsarbejde end hidtil.

Det står arr,tet frit for at opretLe et såkaLdt ,'gr@nt råd,'med repræsentanter for de naturbevarende organisationer. Et"grønt råd" skal 'rære rådglvere fortcknikere og politikerei all-e spørgsmål vedrørende natur 09 miljø. Amtsrådet har ikkefundet det nødvendigt at oprette et sådant råd. Beklageligc.Et "grønt råd" vil ell-e:s være i god pagt med begreber som

"nærdemokratirr og "det nære samfund". Begreber som både social-demokrater og venstre-foIk skulle kunne nikke genkendende tiI.

Men for at politikere og adninistratore ikke skal være itvivl: vi skal nok holde et vågent. Øje med, hvad der foregår iadministrationen. DOF-Århus har netop nedsat et fredningsudvalgtil formålet. Og vi vi1 i dette blad og alle mulige andresteder tal-e naturens sag, og påvise forhold, der ikke er som

de burde. Sku11e administrationen ikke indfri forventningerne- ikke vore, men lovens - skal vi nok være der. Vær vis på det!

red.

35

Intet fredningsarbejde udennatur-organi s at j-onerne,

til nytår træder den nye natur-fredningslov i kraft. Det betvderblandt andet, at fredningsplai-ruil-valgene bliver nedlagt, og at de-res opgaver i stort omfang bliverført over til amtskommunerne. DenIokale administratioa af natur-fre,iningsloven skal fremover 1iq-ge hos amterne.søravnen har snakket med JørgenBang, leder af fredningsplanud-valgets sekretariat i Århus Amt,om nogle af den nye lovs konse-kvenser. Samnen med sine medarbej-dere holder Jørgen Bang om få må:neder "flyttedag", fra den førstejanuar 1979 er han ansat som fred-ningsinspektør i Århus Arnt.

Under teknisk udvalg.

- Selvfølgelig er der både posi-tive og negative sider.ved dennye ordning, er cr et Ied i dendecentralisering, der har fundetsted på mange områder, og som in-denfor planlægningsonrådet tyde-ligst er komnet tLl udtryk vedregionplanlægningen. Frednings-planudvalgene forsvin_',er altså,og der oprettes ikke noget rådeller nævn ti1 erstatning for dern.Det betyder, at organisationersom Danmarks Naturfredningsfore-ning og Friluftsrådet mister de-res indflydelse på ptanlægningen.På den anden side er der også for-dele ved at komne ind under amter-ne, der er en vigtig regional myn-dighed med store lovområder undersig. Naturen koluner med i plan-lægningen allerede fra starten,og vi ska1 ikke J-ængere tage stll-ling til færdige planer. Stort setfår vi de samme bef/jelser, somvi har i dag.Under amtets tekniske udvalq skalder oprettes et specielt kontor,der udelukkende skal arbejde rnednaturplanlægning og administra-tion af naturfredningsloven, for-

tæller Jørgelr Bang, og han fort-sætter: - VL skal udtale os omalle sager, der hai fredningsmæs-sig betydningr og denne udtalel-se skal følge sagen til den po-Iitiske beshitning i amtsrådet.På flere områder forhindrer loven,at naturen "kommer i klernme" l-det administrative spil. Opstårder uenlghed i teknlsk forvalt-ning mellem fredningsadministra-tionen og andre afdelinger, kander ikke træffes en administra-

JØrgen Bang, den nye fredningsin-spektør for Århus Arnt.

JI

tiv beslutning, der går frednings-adrninistrationen imod. Spørgsmå-1et skal afgøres af politikerne.Loven sikrer, at politikerne fårinformation om de naturmæssige as-pekter i en.konkret sag til be-handling i ministeriet, hvis dener særl-ig vigtig.Fredningsnævnene eksisterer sta-dig og udgør en yderligere sikker-hed for, at der tages hensyn ti1naturen.

Samme arbejdspaogram

- Amtet har ansat medarbejdersta-ben her, og vi skifter ikke sådan

mening ag tloldning fra den enedag til den anden. Og det ved po-Iitikerne godt. Vi fØrer vore ide-er med over i den nye administra-tion. Om de bl-iver udført er etpolitisk spørgsmål.- Fredningsplanudvalget har vedta-qet en "Ideskitse til anvendelseåf naturornråderne i Århus Amt" -også kaldt forslag til en "gr@nråqionplan". Det er vort arbejds-p.ågta* og vil også være det fort-

- Jeg tror - og har ikke grund tilandet - at vi bliver ve1 modtageti Århus amt' som har besluttet,at den nye fredningsadministrationskal køre videre med ubeskåretbudget. Senere kan der eventueltblive tale om at yde flere pengeti} vort arbejde for naturen ogfrilufts 1ivet.

Offentlighed i planlægningen

- Sel-vom de riaturbe?arende orga-nisationer ikk: længere sP-a1 siddemed ved forhandlingsbordet, så hå-ber jeg på et godt samarbejde meddisse organisationer. Uden dem erdet svært - lræsten umuligt - atlave et seriøst og konstruktivtarbej de .- Den nye lbv betyder også, at derkonmer mere offentlighecl omkringfredningsplanlægningen, der skalfungere efter de samme princj-ppersom region- og lokalp1aner.Når en plan frernlægges for offent-ligheden, har de naturbevarendeorganisationer mu_lighed for at

korune med indsigelser og alterna-tive forslag til planen. De fårstor betydning som opinionsdannere,og Danmarks Naturf redningsfore-ning har stadig ret til at rejsefredningssager på eget initiativ.- Som interresseorganisation kanman ikke forlanqe at få ret hvergang. Men man kan forlange, atens henvendelser bliver behandletsagligt. Det må ligeledes væreklart, at administrationen på 6ngang skal være Ioyale overfor po-litikerne og samtidig give denbedst mulige oplysning omkringde enkelte sager. Det er en ba-lanceakt, som jeg tror, vi kan

| - Naturfredning er et område medmange modstridende interesser, ogvi er nødt til at tage mangehensyn.

For stor arbejdsbyrde

Et problem for fredningsolanud-valget har været, at arbejdsbyrdener for stor i forhold til mand-skabet,- Vi er kun fire sagsbehandlere,aa rla* macra åf rrar f i Å ar hec 1 :a-vY sve

1-df ^f

IdhanÅa craar n6r hårrsY e s!ikke været megen til til at fore-f^da an m6ra å6f^lioro{- nlenlra-

ning, vi har dog haft omkring 36store fredninger og arbejder fortiden med et par store sager. Vihar også lavet omfattende planersom for eksempel "Landskabsanalysefor Århus amt" og oplæget ti1 en"orrin reoi onn l an " Men vi vi1gerne have en større udadvendtvirksomhed med information omkonkrete naturproblemer og oplys-ning orn nogle af d.e områder, somvi har erhvervet eller rrå nnåa.måde åbnet for offentlig adganq.Der ligger opgaver og ideer, somvi simpelthen har måttet udskyde.Derfor håber vi, at amtet vilql'dtfa

^af+o arFroido +i l r]zla

for beflokningen. Det kan kun skeved at stille større Økonomiskemidler til rådighed.

Afhænger af praksis- Der kan naturligvis være problem-er i den nye ordning. l'len d.er er

38

afgjort også gode muligheder foren aktiv naturbeskyttelse og etbedre planlægningsarbejde. Lovenindeholder også forbedringer påenkelte felter: de ferske vande,moser og andre vådområder kommerunder vort regi. Det betyder, atvi får mere kontrol med disse

meget sårbare og vigtige områder.- Hvordan den nye 1ov kommer ti1at fungere, afhænger af praksis,og dermed af politikernes vilie.og som sagt har jeg ikke grunå tilat tvivle på deres positive ind-stilling til det kommende arbejde,slutter Jørgen Bang.

Grønne Råd erbesværligeNår fredningsplanlægningen skal indunder amtet, konner den nye fred-ningsadministrat.ion ti1 at høreunder teknisk udvalg. "SØravnen"har derfor snakket med formandenfor teknisk udvalg, gårdejer KnudErik Særkjær, Venstre, om den nyenaturfredningslov.Selvom naturfredningsloven ikkestiller krav om, at der rundt omi amterne skaL oprettes såkatdte"grønne råd'\ med repræsentanterfra de naturbevarende organisa-tioner, så står det frit for amterneat oprette sådanne rådgivendeorganer.- Vi har ikke overvejet at opretteet "grønt råd" i Århus amt. FØrstskal vi have den nye administra-tion til at fungere, og så kan vieventuelt senere overveje om viskal have et sådant råd. Men jeger ikke så begejstret for tanken.E redningsplanudvalgene bl-ivernedlagt for at gøre administra-tionen mere effektlv, så kan detikke være rimeligt at besværlig-gøre sagsbehandlingen ved at op-rette et "gr@nt råd".

Fører linjen videre- De synspunkter, som Frednings-planudvalget har stået for, viIvi forsøge at føre videre iamtet. Naturen vil komme til at

stå stærkere i p1an1ægtningen,amtet skal- udover regionplanernelave en fredningsplan for ÅrhusamE.

- Amtsrådet vil tage større hen-syn til naturen og de frednings-mæssige interesser, fordi vi nuhar ansvaret, Tidligere har manofte sagt, at Fredningsplanud-valget varetager de frednings-mæssige interesser, og så kan vivaretage de andre interesser. Deter slut nu. Fremover er det amts-rådet, der har ansvaret - ogsåfor naturen - og vi må sti11eqingene op mod hinanden, inden vitager en beslutning. Så jeg trorikke, at den nye ordning vil stil-1e naturen dårligere i amtetsnl rnl øni na

- Amtet overtager hele personaletfra Fredningsplanudvalget, og viregner ikke mled, at der skal fore-tages nedskæringer. Derudover harvi budgeteret med penge ti1 erstat-ninger i- fredningssager. Som be-kendt har amtet pligt til at ud-betale disse erstatninger, men deter svært at afsætte penge til detteformål-, fordi vi j-kke ved, hvornårFredningsnævn og Overfrednings-nævn tager beslutning i en konkretsag og dermed stiller krav om, atvi skal- udbetale en erstatnins.

- Det er selvføIgel.ig rigtigt, atman ikke laver en ny 1ov for at for-ringe de bestående forhold. Mende forbedringer, loven indeholder,er først og fremmest en forenklingaf adminj-strationen og sagsbehand:lingen. I dag skal for eksempelen råstofsag behandles både iFredningsplanudvalget og i amtet.Efter den første januar skal, denbehandles sarnme sted: amtet.Fredningsinspektøren i amtet fårfaktisk en stærkere position endandre afdeLi_ngsledere, fordi hankan sende sin indstillj_nq i enkonkret sag direkte ti1 politik-erne j. udvalg efler amtsiåd.

39

udvalg siåder der tre medlernrner,der også er medfemmer af amtetstekniske udvalg. Iqen tror, at vier "gode" mennesker, når vi sidderi Fredningsplanudvalget, og"onde" mennesker, når vi sidder iteknisk udvalg. I4en sådan er v!ikke.- Det er i den forbindelse ogsåvigtigt at bemær,<e, at den nyeIov stifler krav om, at aLlealle amtets afg6relser skaloffentliggØres. Der kommer medandre ord offentlighed i plan-1ægningen, og det betyder, a+_der bliver mulighed for at kom-me med indsigelser ti1 planerne.Det er i orden med offentliqhedomkring store sager, men dei kanogså blive til for meser,- Danmarks Naturfredningsforeninohar også fortsat ret ti1 at incr.-a.nke vore afgørelser ti1 hØjeremyndigheder.- Når det drejer sig om amtetsegne problemer som for eksempelvejplanlægning, skal Frcdnings-styrelsen godkende alle planer.Og det finder jeg meEet natur-ligt, slutter K,E. Særk.iær.

Ubegrundet anqst- Jeg forstår ikke de naturbevar-ende organisatj-oners frygL for,at fredningsplanudvalgene nedlæg-ges, Den er ubegrundet, For manmå jo huske på, at der i fred-ningsplanudvalgene også er etpolitisk flertal. I det nuværende

,''lir

'\', u

.. :!t(

40

Et sådan stykke arbejde er selv-fdLgelig for neget for 6n mand,

derfor vil Jørgen Terp Laursengerne have, at så mange som mu-l-igt deltager i projektet ved atindsamle oplysninger.Unders@gelsen er bygget op efterprincipperne i Atlaspiiojektet,bortset fra, at amtet er inddelti felter å tre gange tre kilome-ter. Observationerne fra feltenskal indplottes ;--i kortet, og op-lysningerne skal- senere danne bag*grund for udarbejdelsen af udb:e-delseskort for de enkelte arter.- I den forbindelse er det viqtiqbat få oplysninger om, hvor Ueåteri-te arter forhæves er eftersøgt,siger Jørgen Terp Laursen. Hanmener, at udb:--edeLseskort supple-ret med oplysninger om, hvor d.eenkelte arter er eftersøgt menikke er registreret, er bedre endudbredelseskort med bare pletter.Udover direkte iagttagelse i na-turen, mener Jørgen Terp Laursen,at man med fordel også kan benyt-te andre indsamlingsmetoder. Såsomundersøgelse af dyrespor, uglegylpdyreefterladenskaber af alle slagsog opl-ysninger fra loka1e fo1k.Der har været stor interesse forgrojektet, og mange har været medi indsamlingsarbejdet, forLæ1lerJørgen Terp Laursen. Men ha.r ,:rdog stadig interesseret j- a+. fåflere med på ideen.Henvr-:ndelse kan ske ti1:Jørgen Terp LaursenEngdalsvej 67 a822o Brabrand

Alt levende i Århus Amtskal registreresAlle krybdyr, padder og pattedyri amtet skal registres. De enkel-te arters udbredelse skal under-søges, ligeså hvilke trusler derer rettet nod særlig sårbare ar-ter. Når hele materialet foreliq-ger, skal det samlet i et såkalåtfaunakartotek.Det er ornitolog Jørgen Laursen,Brabrand, der igen har et projektigang, ?rn formålet rned undersøqel-sen siger han: - Der er kun oifent-liggjort meget lidt om de enkel_t.earters udbredelse, og det er fordet meste af ældre dato. Vi ken-der næsten intet til flagermusensudbredelse og ved helIer ikke,hvor almindelig.den grønne frøer. Det vil også være spændendeat undersøge, hvordan det forhol-der sig med en art som odderen,hvis biotop er meget truet. Forblot at nævnr nogle af de mangeuafklarede sp!ørgsmål, som under-søgelsen kan forsøge at besvare.lted andre ord: det gæIder om atfå et samlet billede af dyreliveti Østjylland. Jørgen Terp Laursenmener, at undersøgelsen måske og-så kan påvise særlige be-rarings-wærdige områder, hvis dyreliv børbeskyttes.

Mini atlas

E$<4Nqu

\-

Redekasser

Jeg har i årene J-973-79 haft etstørre antal redekasser hænqendei skove i øst. og vestjyll.tta. rbegyndelsen var det eqentlig kunfor sjov, foruden at det natur-ligwis var ment som en hjæ1p tilde hulrugende fugle, som jo mangesteder har vanskel-igt ved at fin-de redepladser. Jeg boede på dettidspunkt ved Holstebro oq denførste vinter (I972-731 sårt" ..i.o36 mejsekasser op. o"-*rul*i"i.j""gyndelsen spredt ud over mangesmålokaliteter, men da jeg i Ig73flyttede til Århus fandt jeg hur-tigt ud af, at hvis jeg skuIle nåat tilse alle kasserne i ynqle-perioden, var det nØdvendiqi atkoncentrere dem på mindre 6mråder,og i dag hænger de pånær nogleganske få på 2 lokaliteter, denene ca. 7 km. Sø for Holstebro,den anden ca. 1o km NØ for Århus.Holstebro-l-okaliteten består af3 små-l-okal-i-teter, hvoraf de 2(med 28 og 6 kasser) er temmeliqens, Det er et mose- og delvisgrusgravområde ibl_andet små plan-tager, af nåletræer og en del spredt

lØvskovsbevoksning med b1a, birkrøn, el og pi}. Desuden lidt gy-

vel, eg og vilde roser. Den tred-je lokalitet (8 kasser) er en æ1-dre.granplantage, der er retstærkt udtyndet og med en del nv-opvækst, mest nåletræer.

Flest MusvitterÅrhus. l-okalitetenaer en gammelløvskov på. I/4 km' med meget sto-re aske , €g€- og bøgetræer ogmed en mængde forskellige 16v-træer og buske som underskov -de fleste steder som tæt krat. Des-uden er er i skoven mange små09 større vandhuller. Her er op-hængt 30 kasser. 3 kasser (herafto uglekasser) er ophængt i Ris-skov, men i en lignende biotop.Jeg har i Årenes Iøb hængt mangekassetyper op og pr. I/9 L97B varde forde]t som vist i tabel L.Tabe1 2 angiver hvilke fugJ_ear-ter, der har været på besØg ikasserneide6sæsoner.

antaf tvpe

2 - do - , med halvåben forside13 trekantede mejsekasser3 uqlekasser3 træløberkasser5 spætmejsekasser, huldiam.: 45 mm

Tabe1 1

r) uoen ac rægge æg++l nrrarhå+hi hd

Tabel 2

Blåmejse L4Sorfmoica 1 e

Topmejse 5Skovspurv 7q+rr 1PdÅc+i'r+ lAllike INatugle 1Broget Fluesn. 1+)Spætme j s e 1++)

Af disse har'Musvitten altså væ-ret langt den talrigeste med ca.15o reder, dvs. ca. 25 reder pr.tr, og det er da muligt at 1aveen smul-e statistik på tallene

for denne art.Inden vi ser på det, skal der i-midlertid siges lidt om de meto-der, jeg har anvendt. :Selvom de fØrste kasser var ,'for

42

sjov" noterede jeg forskel-Iigeting ned når jeg tilså kassernei yngletiden. Bla. følgende:

l-) Arten2) Hvor mange æg blev der lagt?3) Hvornår blev æggene lagt?4) Hvornår kom unqerne ud af

ægget?5)Hvor mange unger var der?

Det er stort set også de tingjeg først og frerrunest, notereri Åaa hrt^r .14+ å|- tilse kasser-r usYt

ne er blevet lidt mere målrettet.I begyndelsen krævede dette retmange besøg ved kasserne, mensenere hvor tiden er blevet merekostbar 09 man får mere erfaringbehøver man kun ret få. Jeg bru-ger således nu 3 - 5 besPg pr.kasse i tiden april ti1 juni, ogman behøver som reqel ikke at setil alle kasserne hver gang. Hvisman fx. ved at fuql-ene i en be-stemt kasse begyndte at ruge foren uge siden, kan man godt venteen uge LLI fØr man kan regne meda der er unger.

Redefaste

IøvrLgE er det mit j.ndtryk, atfuqlene ikke tager sig af at manser til dem hvis man tager detmed ro og farer limpeligt frem.

Både Musvi.t, B1åmejse og Sort-mejse er meget redefaste nårførst de ruger, hvorimod de øv-rige jeg har haft j- kasserne a1l_eflyver fra kassen når man nærmersig,Når man ser til kasserne få qan-ge kan det dog f6re nogle pr6-blemer med sig. Fx. ved bestem-melse af tidspunktet for lægnin-gen af det fdrste æg i et kuldkan man komme ud for, at denførste gang man ser til kassenIigger der en rugende fugl på re-den. Hvis den ikke flyver op, måman som regel gå med uforrettets g. Næste gang er der måske py-klækkede unger og ved at regnålidt på datoerne kan man findedet ønskede tidspunkt, idet er-faringen således viser at fx.Musvitten bruger ca 14 dage påudrugningen. Forlnden er der ble-

vet lagt 1 æg hver dag indtil ku1-det er færdiglagt, hvorefter rug-ningen straks begynder. I voreseksempel kan vi sige, at der 2.gang kassen blev tilset var 8 un-ger + I æ9, så skal man altsåregne l-4 (rugning) + 9 (lægningaf æg) = 23 dage tilbage for atfinde den dato, hvor det fØrsteæg er blevet lagt. Yderligerehar vi fået den oplysnlng at æg-antallet var 9, men der blev kun8 unger. Det ene æg har sikkerværet ubefrugtet, men forældre-fuglene kan ikke fjerne hele æ9,kun æggeskall-er fra r:den, hvorfor6r'f anl do ra rzi I h] i \rp l- råmnal

ned i redematerialet af de hur-tigt voksende unger. Som regelvi1 man så se til reden ca. 3 u-ger senere, når ungerne er fIØ-iaf {rr raulan f^r å+ ca nm åar

er dØde nogle unger i mellemti-den, De vil da l-igge mere el.Iermindre forrådnede i bunden af re-den sammen med et hav af fugle-lopper, som straks springer overpå 6ns hånd r når man rører vedreden. Enhver som har renset re-dekasser ud efter en yngleperio-de kender disse lopper og ved, atde kan bide eftertrykkeligt:Jeg vi1 i det efterfølgende mestbeskæftige mig med Musvj-tterne,fordi jeg det har det størst,e ma-teriale. Det skyl-des at de flesteaf mejsekasserne har hulIer på32 - 35 nrm, og her udkonkurrererMus?itten de andre mindre mejser.

Få meter mel-lem,kasserne

Det har jeg dog med held forsøgtat modarbejde noget ved at hængekasserne op to. og to med ret kortindbyrdes afstand (3 - lon) efteren hypotese om at hvis der gårsalune art i de to kasser, vil de-res territorier komme ti1 at over-Iappe hinanden så meget at denene flytter. Det er lykkedes man-ge steder, og undtagelserne findessom regel, hvor der er naturligegrænser: melLem kasserne, fx. vand,levende hegn, grøfLer e1. 1ign.Tabel 3 viser det samlede mate-riale over antal reder, æg mv. forsæsonerne! 1973 - 78 for Musvit.Bemark at der i de to fdrste sæ-soner, 1973 og 1974 kun var sat

{3

Tabel nr. 3

I II III IVII+IIT'

VfI VIII TX XI

P),.r rr n ft r| qP QF rt 5p QF ipp, q, 0, !, 9i op, oc! !, ao ø rq9,P P H ts F tlo nO ts OO rOU OOFlf tsJd tstcin B ts,l ts t B B \q e .a aA A Q q ! 4 'q o rdH H roBs p p q H nFi [|| rlFlo o o P o Fh h o . o oo . otsl |l tst q, |l E h O ts o,p Hts l) !i uo oo |16t- 3 E .i ts. tu o o tsl O o o!Jc)o,!rBheøp,P O O F o o o P tsN o UdIrto.rLFBFrtst

troo0,F7nHEts?ntsq:Jnovg,otqSCp.F,nOOP,dHog!

qo3

l-973 Vest 24 22 2 228 202 9 I7 26 9,2 9,5 8,4

1974 Vest 23 2L 2 204 176 t4 14 28 8,4 8,8 7,6

Vest

:.975 ØsE

Begge

23 I7 6 166 I27

2 2 0 14 14

25 19 6 180 141

3 36 39'7,4 7,2 5,5

0 0 0 7,0 7,0 7,0

? 1A 1q ? q 1 ) q ?

Vest

1976 øst

Begge

5s0403811 11 0 107 105

16 16 0 I4'7 14 3

2

2

A 0

2 7,6 9,0 -l ,6

,qqo?oE

4 9,0 9,2 9,0

0

0

Vest

L9'77 Øst

Begge

0

29 8,9 8,6 7,O

5 8,6 8,9 9,6

34 8,7 8 ,'7 L7

t9 15

ro ao

35 31

9

5

14

i

0

A

163 134

142 137

JUf, Z I L

20

20

Vest+

L978 Øst

Begge

11 5 6 73 4r

t4 L4 0 138 136

25 I9 6 2II L77

0 32 32 8,2 6,6 3,7

2 0 2 g,'7 g,g 9,7

2 32 34 9,3 8,4 7,I

VestL97 7-197'7 ØsL

P6dda

IOs 86 19 874 7r8

43 43 0 401 392

I48 L29 19 1275 1110

lI9 156 8,3 8,3 6,8

.0 'g g,L 9,3 9,2

lr9 156 8,6 8,6 7 ,5

5t

9

90

Tabel 3

44

Årr

Rkuld

1973

VJ

L97 4

VJ

l-97 5

vøL97 6

vøl-977

vø1978

vøL9t3-t6

VJr97 5-78

VJ

L97 5-7 IøJ

56789

101II2I3L7

489

1

Ia

443

t_

2T

1I3 1.l-

1

J1

5l2

I

I2555I)

I

IIt4??

4)1

J42

252322

111

a

41

IqI3

1

It0L4

4

22 2L I9 16 31 20 d5 43 44

Fig. I. Fordeling efter kuldstørrelse:

Kuldstdrre].se vJ 73-78

4zz)23

22

I11

lL.1,o s:= l,s

Fig. 3 Fordeling efter uge nr:

uge nr.

h

L_.L:rI

,^"'1 t

vj

4I1A

13

9

I5- t6 øJ 75-782

d= lq

5

6789

IO1IL213L7

I6I718l9202L

l

1014

1142

tP " 8.1 6-= I,q

H tL iL t---F 'F'F'Fltr t7,8 t^ = t6,t /= ti,l b.h,1

10A

z

I

{l

-&973

VJ

I97 4

VJ

'I q?q

vøI97 6

vøI9't 7

vøL9 I6

vø97 3-7 IVJ VJ

L97 5-7 IØJ

ro Ib.- zzL7 23.-2918 30. -o619 07.-1320 14.-20zL zt.? z Izz zd --u323 04.-I024 II.-L725 I8.-24)a )q -i129 16.-2231 30.-05

)5

!.o

I

1

1

210)

l_

l1t1

32722

I4

I4I71I7

)661024

1

,13

l-43724

5A

1I2oII

L7

I719

52

I24

6I

zo 23 t9 I7 JA 29 100 51

Tabel nr. 5

Fig. nr 2 Fordeling efter ungeruge nr.

16L718

19202I

2324

2526

z6

29

305a

11

2o

I

{

t437

24

4

I7

I719

2

1r324

61

/tt tt"L C:1,2 1t,zlE,s 6. I o lL=ttp 6= a,E

46

kasser op 1 Vestjylland.Søj lerne tr - V kræver ingen sær_lig forklaring. Man kan ie (I) atder nogle. år er flere reder i Vest_jylland entt i Østjylland (heref-ter benævnt VJ og ØJ) og omvendt,men det kan meget ve1 skyldes atmange af kasserne er blevet flvt-tet som det tidligere er bleveln.wnt ogf det vil sikkert give for-skellige antal reder fra sted tilsted. I s@j1e Ilf ser man at deter ret få reder, der overhovedetikke kommer unger i, men som ne-derste rubrj-k viser, er det kuni VJ at sådanne tilfæ1de over-hovedet forekonner. Hvad det be-tyder for ægregnskabet er vist isøjl-e VI, VII og VIfI. Her seshvor mange æg der ikke bliver tilnoget, samt hvor de kommer fra.Det viser sig, at langt denstørste del af disse golde ægstaruner fra reder uden ungerrogved nærmere analyse af materialetder liqger tiI grund for tabel I,viser det sig at det er ikke fær-diglagte kuld på 1 - 5 ægr, sombliver forladt af fuglene. Deter undtagelsen at et kuld bliverforladt, når rugningen er påbe-gyndt, men det er sket, fx, hvisreden er blevet forstyrret af etrovdyr.Ser vi på VJ er der 37 golde æEi 86 reder med unger, altså I ægpr. 3 reder er goldt. I ØJ er detendnu mindre: 1 æg pr. 5 reder.Disse tal kommer tit at betvde endel for kuldstørrelserne, såm erudregnet i IX, X og XI

IX: kuldstørreise I=:nf r'l rrnaali r'l +

antal recler med unger

6r Af ird+r!t1t Far hrt,n rvr rrvol mange unger,der kommer på vingerne, når manser på de reder, der overhovedetkorryner unger i.Tallene for kuldst. 1 svinger fra6,8 - 9,7 afhængig af år 69 161s6-litet, men der er ikke rigtig no-get mønster i fordelingen åf ta1-lene bortset fra, at man i neder-ste rubrik ser, at ta11et er no-get større for ØJ end for VJ,

hvllket kun kan skyldes at ægan-tallet i gennemsnit er'&indre iVJ end i Øj r men det kommer vi se-nere i.nd på. oe mange golde kuldspiller ikke nogen ro1le for dis-

kuldstørre1 se

er et udtryk for hvor mange æg,der 1 gennemsnit bliver lagt uan-set om der kommer unger e11er ej.Der er en tendens til at talleneer størst i øJ. DeE skyldes stør-re gennemsnitsægantal i ØJ endi VJ og desuden kommer de manqegolde ufærdige kuld fra V,: inå ibilledet her.

XI: kuldstørrelse 3=

antal unger iaLtv/ Lantal reder ialt

er et udtryk for hvor mange ungerder i gennemsnit forlader hver re-de. Dvs. hvor mange unger hvertpar forældrefugle præsterer pr.rede, de bygger.Her findes de største udsvinq italfene (3.7 - 9.7.). Dog er ta1-Let for VJ - 78 (3.7) kun foreld-bigt, idet der mangler data fraet par reder endnu, men det erikke sandsynligt, at det briverændret meget - dertil er kuldstdr-rel-se 2 alt for 1avt, p.gr. afde mange opgivne 69. Det er be-rnærkelsesværdigt, at der her kon-sekvent er stor forskel på Ø,I ogVJ, idet VJ-ta1let altid tiggernoget l"avere end ØJ-ta1let. Selvi et "godt" år som l_973 kommervJ-ta1ler stet ikke op på de hØj-der, som kendetegner de ØsLjydsi.etal i gennemsnit (9.1). Det nåsimpelthen betyde, at d.er er ensEørre ungeproduktion i ØJ endi VJ. Om det også betyder, at derer en større bestand i ØJ end iVJ kan rnan ikke sige noget om udfra disse taJ-, for det kunne iofx.. være at den større urrgepr6-dukt.ion er n@dvendig fordi åerer en stor ungedddelighed i efter_året og vinteren.

antal ialtånGl.-;EAer TåTE

Det har tidligere v.eret n.Evnt,at der var forskel i kuldstør-relsen i VJ og QJ. For at under-søge dette nærmere er de forskel-iige kuld sorteret ud efter stør-relse og opførL i tabel 4 (der erkun medtaget kuld som har givetunger for at være sikker på, atkuldene har været færdiglagte)

Afbildes disse tal- i et blokdia-gram får- man fig. 1

Disse diagraruner antyder, at derer forskel i kuldstØrrelsen i VJog øJ. IsæJ hvi s man sammenlignerårene 75 -78 ser man at de ØJ-skekuld (dvs. middelværdierne) ero.7 æg større end de vestjyske.Spredningen på middelværdierne erden samme begge steder, så mankan vel nok ti.llade sig at sam-menl-igne tallene. De vestjysketal for 1973 - 78 domineres i hØjgrad af 1973- resultaterne (ta-bel 4) som var et extremt godt årefter vestjyske forhold (se ogsåtabel- 3) Da der mangler data fraØl tor denne periode, er det van-skeligere at sammenligne talleneumiddelbart.Man må naturligvis være forsigtigmed at sammenlignr tal i et så entydelig tendens, at det er værdat gå videre med sådanne undersØ-gelder. Grunden ti1 forskellene,skal uden tvivl- sØges i at deter to forskellige biotoper, dersammenlignes. Den vestjyske 1o-ka]itet er som mævnt mest nåle-skov og den byder antagelig fug-l-ene mindte fødemængde end denmeget frodige østjyske Iøvskov.Det sternmer også med engelskeundersøgelser_, hvor kuldene erca, 1 æg mindre i fyrreskov endi egeskov.

Unøjagtige datoer

Det sidste forhofd jeg har un-dersøgt er æg]ægningstidspunk-tet og den mest rimelige må1 fordette er vel-. nok tidspunktet fordet første ægs l-ægning. Som dettidligere har været nævnt, kander være visse vanskeligheder vedat bestenme datoen nøjagtigt.Den nanneste situation opstår

når man kommer til reden mensæglælningen står på. Det kan manl-et se, for når et æg er lagtdækker hunnen meget omhyggeligtde allerede lagte æg tj-l med re-demateriale inden hun flyver frareden igen. I så tilfælle træl<-ker man bare antallet af æg fradatoen, og man har da det ønskedetal. Ligeledes kan man også letse om rugnj-ngen er begyndt, fortræffer man overhovedet reden udenat'6n af de rugende fugle er hjem-me er æggene ikke dækket ti1, i-det fuglen kun er væk meget korttid.De efterfilgende data må derforn@dvendigvis væle behæftet meden vis usikkerhed, som dog kuni meget få tilfæl-de overstiger 2dage (det kan ske hvis man førstopdager et kuLd unger så sent,at det er svært at afgøre deresalder) .Tabel 5 viser fordelingen af da-toer for det første ægs lægningi kuld både fra vlog ØJ, og derer også medtaget ku1d, som-senereviste sig at være golde.

For at fØre den grafiske fremstil-Iing af resuLtaterne mere oversku-elige, har jeg inddelt ynglepe-rioden i uger med den nummereringkalenderen har. Da ugenumrenehrrår+ år fI\r++ar qin Åan ana al-

ler anden vej i forhold til da-toerne, har jeg valgt 1973 - num-mereringen som "standart" idetden meget godt svarer til et gen-nemsni"t af de muligheder ugenum-rene i forhold ti-l datoerne kan^n+råda iciafisk tager tallene sig ud sompa rJ_q.2.

Efter disse diagrammer skal mannok være varsom med at udtalesig om hvorvidt æglægningen be-gynJer tj-dligere det ene sted enddet andet. Der er ikke ret megetforskel på middelværdierne, ogder er som sagt en smule usikker-hed på nogle af måIingerne. Derer en lil1e tendens til at æg-l-ægningen starter lidt tidligere1 VJ end \ øJ (o.3 uge = ca 2dage) .Tager man imidlertid resultaterne

48

ud fra L977 og 1978 tegner bil_Ie-det sig noget. klarere, selvom derer tale om ret få observationer(fig.3). Her ses det at de vest-jyske kuld ligger tidligere endite østjydqkpr når rnan sammenlignerdem år for fr (henholdsvis o.8 ogo.7 uge svarende til knap 6 oq 5dage). Men det ses også,-at, dårer forskel på de to år idet 1977generelt har tidligere kuld end1978 (forskellen på de to år ero.9.svarende til ca. 6 dage). Detkan antagelig henf@res ti1 for-skellige vejrforhold de to år(hvilket igen er afgørende for in-sektproduktionen, der igen afgør,hvornår 'ler er fØde nok til athunnerne kan begynde at lroducereæ9.I forbindelse med fLg. 2 skal detbemærkes at der for VJ 73 - 7gmed en stiplet linj_e er antydet,at de kuld der er påbegyndt i uge23 og fremefter muligvis er 2.kuld, ihvertfald er der en pæntop i uge 26, som kan underiyggedette. Kuldene fra uge 23 - 25kan muligvis også være lagt affugle, som har ogivet eller harfået @delagt 1. kuld tidligerepå året.Der har indtil nu ikke væretn.svnt noget om de andre arLer,der har været i kasserne, men detskyldes som tidligere nævnt, atmaterialet er for Iille til atblive behandlet statLstisk. Enenkelt tLng skal dog nævnes i for-bindelse med de ovenfor nævnteforhold.

Æg1ægning den 8. aprilÆglægningstidspunktet for de småmejser viser tendenser i retningaf at Blånejsen starter æglæg-ningen samtidig med Musvitten.mens både Sortmejse og Topniejsekan begynde betydelig tldligere.således er det ikke usædvanligtae de to arter har nyklækkedeunger, når Musvitten begynder æg-lægningen. Rekorden indehaves afet par Sortmejser, som i 1973 be-gyndte at lægge æg d. 8/4. Derblev ialt lagt lo 4 t og de bleval.Ie udruget.Endelig skal det også nist/nes, atder aldrig har været hverken Sort-

mejse eller Iopmejse L kassernei ØJ, mens B]åmejsen har væretbegge steder. Her er vi så frenmeved de ting som kunne gdre en så-dan unders6gelse bedre. Først ogfremmest må man have mange flereobservationer fra begge steder09 desuden er der flere ting,som vi1le være interessante atfå oplyst noget om. Bla. om deter de samme fugle, der bygger re-de i den samme kasse flere år itræk? og flyver ungfuglene vækfra området b1ler yngler Ce i detsamme område, de selv er opvokseri? I hvert fald det første for-hold har jeg en mistanke om qæ1.-der for-flere ynglepar, idet jegb1a. 2 år i træk i den sarnrne [.aÅ-se fandt en Musvitrede, udførtaf det sarune besyndertige mate-rlale: juletræsgtimmerl Det skul-le være noget af et tilfælde omdet var to forskellige par, derhavde fået den samme glimrendeid6 med at ligge i en sådan sØlv-papirsrede 1 den setvsamme kasse,når der tilmed var fl-ere ubeboedekasser i den nærmeste omegn.Nogle af disse forhold vil_le manfx, kunne lØse ved ringmærkningaf både forældrefugle og ungfugle- det ville uden tvivl give rnangeinteressante oplysninger.

Samqrbejde

I øvrigt ville det frenme undersø-gefsernes kval-itet hvj.s man kun-ne få organiseret at folk fraforskellige egne af landet stakhovederne sammen om de resulta-ter, de hver især måtte ligge in-de med fra deres egn, fordi deter meget tidsrøvende at sku11etilse så mange kasser flere ste-def langt fra hinanden, at data-mængden blivei tilstrækkeligstor, så det vil jeg hermed ger-ne opfordre ti1.

Jens Arntkjær

49

Da Brabrand Søvar naturEn tur rundt om Brabrand SØ er på6n gang en dejlig og forstemmsnldende oplevelse. Søen er et ene-stående rekreativt område for be-folkningen i Århus. Kun få stederhar man naturområder af samme kva-l-itet nær de store byer. Men na-tur er der efterhånden ikke meqetaf, området omkring Brabrand Sffår mere og mere karakter af etvill-akvarter. Brabrandstien min-der til forveksling om en cykel-09 gangstj_ i en almindelig park.Hele nordsiden af SØen er plas-tret tiL af bebyggelse, heIL nedtil stien, og på sydsiden bliverStautrup betænkelig stor. Enkeltesteder bygges der på begge sideraf Brabrandstien, selvom det uarmeningen at hol_de området fra sti-en og ned til søen frit. Og derbygges stadig. f soruner rø9 endnuet stort antal højstamnede bøge-træer til fordel for fl,rre parcel-huse. De gaml-e Konstantinboigengeer udlagt ti1 produktion af qræå-plæner. Den nye motorvej har gen-nemskåret Høskoven og då frodigeenge ved DØde Å.

'Få fugl-eDet er ikke mange fugle, man fårat se på en tur rundt om BrabrandSø. Men alligevel en dejlig tur.-Sådan har det ikke altid iæret.Brabrand SØ er umiskendelig foran-dret siden min barndom, op tilbegyndelsen af trediverne var søenomgivet af store, brede og frodi-9e enge, der havde en meget rigfauna og flora. Siden er det gåetmeget til-bage, fort,'lller ThorvaldKjær. Thorvald Kjær er g4 år, oqsom han selv siger ,'et barn af -Brabrand Sø". Født og opvoksetderude. Han er en af de få ,,qam-le" ornithologer - der endnu ertilbage - og som har kendt Bra;brand SØ og fugle- og dyrelivetomkring den igennem hele dette år-

hundrede. Han har været vidne ti_lde forandringer, der er sket medsøen. Thorvald Kjær er stadiqaktiv ornitolog, så sent som isonmer var han en tur ved BrabrandSø. Mange kender Thorvald Kjær,om ikke andet så fra hans bØgerom ornitol_ogiske emner. Han er oq_så idemanden hag Brabrandstien, -

Cer på hans opfordring blev an-lagt som beskæftigelsesarbejdei begyndelsen af trediverne.Brabrand SØ har i lpbet af få år-tier totalt skiftet karakter, si-ger Johannes Knud.sen. Han er no-get yngre en vennen, ThorvaldKjær. BIev for få år siden pen-sioneret og har sid.en, han vend-te tilbage til Arhus i midten aftrediverne studeret plante- oqfuglelivet ved Brabrånd Sø. Ai ud-dannelse er Johannes Knudsen bo-taniker, og han har blandt andetBotanisk Have på sin samvittiqhed,

Thorvald Kjær. - Det er gået meqettilbage siden trediverne.

50

En oktober-dag mødes Søravnen medde to venner has Thorvalcl Kjær iStadionall6 for at snakke BrabrandSø - o9 meget andet. Thorvald Kjærhar lavet kaffe og fundet cerut-terne frem.

Uberørt indtil trediverne.T.K: - Va'ndstanden er ve1 sunketned omkring 6n meter siden 193o.Dengang blev engene ved Ddde Åog de øvrige engarealer oversvøm-met hver vinter. Det bliver deikke mere. En meget fin biotop vardet, med nange vadefugle - speci-elt Brushøns, Dobbelt Bekkasiner,Viber og Rø:.ben. Om vinteren varder meget store flokke af svimne-ænder i søen. Det var i det heletaget et meget fint vådområde medalt, hvad en ornitolog kan @nskesig- Engene ved DØde Å var tidligereet af de bedste fuglesteder vedsøen med masser af rastende vade-fugle og ænder. Selve søen var om-givet af en mægtig rdrskov, ogi søen var der mange sivpolder.J.K: - De meget våde enge gav fi-ne væl<stbet.ingelser for mangeforskellige planter: Engblommerog Engkabbelejer og forskellige

arter af gøgeurt. Et fint sarnmen-spil nelIem flora og fauna.T.K: - Op til begyndelsen af tre-diverne skete der ikke noget der-ude. Naturen fik l_ov ti1 at pas-se sig selv. og der kom ikke retmange mennesker. Engene lå udyr-kede hen og b].ev brugt til græs-ning. I{en så skete det. De før-ste havekoionier blev anlagt, en-gene blev dræ::,et, og der blev byg-get en del huse omkring Brab::and.Dermed var den udvikling, som vii dag 6er resultaterne af, begyndt.Efter krigen gik det stærkt. Fle-re huse, afvanding og inddånning.Området omkring Brabrand SØ skif-tede karakter: fra bondeland ,Lilby.- Det var også i den periode, derblev anlagt et rostadion. En de1af de mange sivpolder blev fjer-net, og uroen på søen voksede. Bra-brand S@ blev pludselig et sted,hvor der kom mennesker, og det harselvf@Ige]ig skabt nogle forstyr-relser, der har haft uheldig ind-flydelse på fugle- og dyrelivet.J.K: - Dengang fandt man alverdensblomster på markerne og i engene.Men efter industrialiseringen ilandbruget, blev markerne steri-liseret, og afvanding forandredede frodige enge til produktivekornmarker.Johannes Knudsen

- Først bebyggelse, så havekoloni-er og det moderne landbrug. Der-med var Brabrand SØ's -skæbne be'.seglet.T.K: - lret er gået meget tilbagesiden trediverne, og det tror dapokker med de forandringer, derer sket. Antal-let af vadefugleer stærkt reduceret, og der er kungan;ke få arter titbage. Der erstadig rastende Troldænder og Tafrfelænder tilbage i søen, men ikketilnærmelsesvis i de mængder sorntidligere. Generelt gældår, at an-tall-et af arter er gået tilbage,og at der er færre af de få, derstadig er tilbage.J.K: - Enig. Se på floraen. Vor-herre bevares. Der kunne laves enmeget lang liste over de arter,der er forsvundet i l-Øbet af desidste 2o år. Det skyldes f/rstog fremmest forandringer i iand_skabet-. sprøjtenidler, men ogsåat folk tlar trampet ned for iodeog plukket blomster, som det varet gartneri. Brabrand SØ har fau_netisk og floristisk ikke kunnetholde til det pres, den har væretudsat for. Den dimentrale modsæt-ning ti1 Brabrand Sø er KastedMose, der ligger som et stvkkeuberørt natur.Næsten da. Dåt eren fantastisk værdiful_d biotop,og man kan forestj.lle sig, at Bra_brand Sø havde været noget lignen-de, hvj-s altså ikkel

Lappe på naturen

T.K: - Jeg er meget bekymret forden stadig stigende færdsel - meda1le slags køretøjer - på brabrand-stien. Politikerne taler om at ,'mo-dernisere" stien, så den kan b1i-ve mere rekreativ. Men det er vig-tigere at redde de rester af na-turen der er tilbage.J.K: - Selvf@lgelig skal folk ha-ve lov ti1 at færdes i naturen.Man skal bare være klar over, hvil*ke konsekvenser det har for natu-ren, når man lukker manfJe menne-sker ud i den. Det må man taqehØjde for i planlægningen. vådBrabrand Sø er det for eksempelmeget vigtigt, at færdslen b1i-ver begrænset til kun at omfattestien. Engene skal være så fugti-

lf

ge at folk lader være med at fåud i dem. Ved hjæIp af beplant-ning kan man aflukke områder helt.- Fornuftig planlægning kan til-godese naturen og befolkningensrekreative interesser.T.K.: - Du har Sikkert ra+ i å+et område som nr"ilrJiå iå-=iår-'forbedres og sikres gennem bo-tanikken. Men vandstanden skal-også hæves.J.K: - Vi kan lappe på noget afdet, der allerede er ø1dclådf ^dvi åa samtiåA-;;,;;"å,ål-åi'aåiikke bliver bygget mere omkrinssøen. Det er svært at genskabe na-turværdier, men jeg tror, at detkan lade sig gøre. Man kan ioaltid plante nogle træer. påt van-skel-igste bfiver afgjort at gøreengene fugtige igen. De skal_ må-ske pl-øjes opr 09 et par pumpe-værker skal- naturliqvis standses.

Dq søen var natur

T.K: - Det er godt nok altsarunen.Men i den sidste ende er det af-hængig af ' tt"votr mange penge Århuskofiunune vil ofre på at reparereBrabrand Sø-Thorvald Kjær og .Tohannes Knudsenhar snakket et par timer, og dehar været langt omkring. Fra Thor-vald Kjærs tur til Gambia for nos-le år siden, over Brabrand Sø ,rildengang da man tog på cykel ud inaturen. Efterhånden er det tidfor Thorvald Kjærs middagss@vn,oq han finder et par glas og enportvinsflaske frem. Kan du huske,Johannes, dengang Brabrand Sø varnatur. ,fo, Johannes Knudsen kangodt huske, hvordan det var.

52

Natur og turismepå AnholtBetragter man Darunarts naturom-råder, optlager man hurtigt atkun få virkeligt store samnen-hængende arealer henligger be-skyttet ved fredning. Flere afdisse er mere eller mindre lukketfor almenheden, det gælder Tip-perne, Vejlerne, Hanstedreser-vatet m.fl. På Anholt findes ',Ør-kenen" som udgør et areal på l_4oo

ha. med offentlig adgang. Harman først en gang været i Ør-kenen er man ikke i tvivl om atdette er et helt specielt natur-område, der er helt enestående irelation til Darunarks iøvrigtkul-tiverede natur. Man kan herisær finde dyre-og planteartersom er tilpassede enten til stærktkystprægede og /de beliggende ste-

. lPa -,. :'

Når der er ro på stranden, kan derder, eller til (- om sonmeren)meget varme og tørre områder. Si1-demågen findes som karakterfugli Ørkenen, i en ideelt beliggen-

. de bj.otop med store havområdertil alle sider. Derfor findes den

:ij;;"."i'" '' "' '"--hvile flere hundrede sæler.

også mere talrigt her end nogetandet sted i Danmark. Spættet sæ1og GråsæI har al-tid optråat istore mængder langs Anholts ufor-styrrede kyster. I LSoo taIlet

.. fandtes GråsæIen J- tusindvis, men

t?,,i.

,i

p. gr.a. menneskets efterstræbenblev den udryddet, så GråsæIennu er uhyre sjælden i Danmark,faktisk er AnhoLt det eneste stedhvor denne art i dag ses jævnl-igtmen altså kun i snå tal. SpættetSæI som p.gr.a. sin mindre af-hængighed af l-andområder bedrekan tå1e turisme og anden menne-skefig adfærd, findes i dag i an-tal på op imod 15o, enkelte gangeflere. Det er en meget væsentligde1 af Kattegats bestand af Spæt-tet Sæ1, der finder deres livsvig-tige rasteplads ved Anholt.Markpi-beren, som er en sjælden ørken-og steppefugl, yngler netop i Ør-kenens mest tørre og sandede ste-der, i koncentrationer der langtoverstiger hvad der ellers findesi Danmark.

Rigt..dyrelivEntonologer besøger hver solunerAnholt og undres over det rige ogtinteressante insektliv, såledeser der flere insektarter sorn påAnholt har deres eneste eller e-neste hyppige clanske forekomst.Man kunne bl1ve ved med at nævnespændende zoologiske fænomenerfra Ørkenen; om efteråret rj-gt medgæs og rovfugle, vinteren havørneog ænder i tusindvis, foråret rov-fugle og hundredetusind småfug1epå træk. Fredningen af Ørkenenstammer tilbage fra 3oerne, hvoret pkt. i kendelsen er at vege-tationen skal- hol-des nede og Ør-kenen således aldrig må vokse tiImed traditionel-l-e fyrreplantager.Intet er der sket for at holdevegetationen nede i de henved 4oår Ørkenen har været fredet. Isæri den vestlige de1 af Anhol_t bre-der fyrreskoven sig - ved selvså-ning - fra morænebakker Nordbjergog Sønderbjerg mod øst. Til gen-gæld vantrives den øvrige, merenaturlige under ul-ovlige motorkør-sler, som i høj grad finder stedi sommermånederne. Den slarsom-me vegetation af især Sandskæg,Sandstar og Revling ødelægges, oghjulsporene står tydeligt i mindst2o år, inden vind og plantedækkefjerner dem. Flyver man over øenen dag med klart vejr, ser man etutal- af tilsyneladende formåIs16-

se hjulspor. I fredningskendelsenfor Ørkenen står der, at bilkdr-sel kun er tilladt i to spor ogkun af beboerne på ryrgården påTotten. Ikke destro mindre sesbilkørsel i kl-itterne og på destore ind.sander dagligt i perio-den juni-august.Særlig "Anholt-jagtvæsen" ynder at holde safarii deres jeep på d.e fredede area-ler.Desværre må man sige at skilt-ningen om fredningen er så dårlig,at folk på det nærmeste er und-skyldt i deres uv.idenhed. fngensteder møder man skilte som orien-terer om hvor man må gå og k@re,ikke engang i Flakket som er to-talt lukket for almenheden. Mankan sige at de fire franskmænd,som havde skubbet deres Citro6n2CV gennem ørkenen - de otte ki*l-ometer ud tiI Fyret og som måtteskubbe bilen hele vejen tilbagegennem sandmil-erne, var dårligtinformeret om Ørkenen. Men som-mergæsten gennern mange år, somkører L sin store terrængåendebil langs stranden ud til Fyret,kan ikke undskyldes, fordi hanbestemt kender fredningen.Den sparsolune vegetation øde1æg-ges, men dyrelivet generes ogsåbetydeligt. Bilsporene gennemSildemågekolonierne rnellem red.er,æg og unqer vidner om Sildemågenstrængs1er. Sel-skabet i bi1 somhar valgt at spise deres fro-kost yderst på totten medens så-lerne kaster sig i vandet og skrantforsvinder for resten af dagen,fortæ11er om Spættets Sæ1s for-styrrede 1iv.

Saltvand s indsprØ j tni ng

Flakket, sorn - i modsætning tilØrkenen - er fredet mod almenhe-dens adgang, er et stort salt-vandsindsØ-område, af stor værdifor fuglelivet. Jævnligt i destore storme (sidst d. 16 sep-tember) overskylles klitternå afhavet og frisk saltvand fornyerstrandsøerne i Flakket. Denne salt-vandsindsprØjtning fra havet skerhelt naturligt og området har,bortset fra lidt rørskær, henlio-get uberørt i de 7o år det hareksisteret. Det salte vand sikreren bestemt f1ora, der igen sikrer

54

i

:; ;;::j

Der er færdselsforbud i ørkenen

bestemte fuglearter, som i dag ertruede. For ti år siden ynqlededer i strandengene store mængderaf vadefugle sorn K1yde, Brushane,Alm. Ry1e, Hvidbrystet præstekra-ve- som alle er forsvundet.RØdben,Vibe, Havterne, Dværgterne og Knop-svane ynglede også tidligere langttalrigere end i, dag. Hættemåge-kolonien er ligeledes forsvundethelt i de sidåte 3-4 år. Den sam-me nedgang har været tilfældetfor trækfuglenes vedkormnende.Mange grunde til nedgangen kannisvnes: losseplads ved siden afdet fredede område. Henfald af næ-ring i søerne (som f6lgg heraf).Tilgroning af de lawandede områ-der med r@r (bIa. som f@lge af deto foregående). Intensiv jagt afet stort jagtselskab. Øget tu-risme p.gr.a. manglende skiltningaf fredningen osv.Generelt må det afvejes, at områ-det glimrende kan tåle lidt færd-

seI af turister sammenlignet medden skade" jagten udøver. Jagtenskrærnner vildtet hel-t væk fra 6-tn- eller i heldigste fald til Ør-kenen.

Ørken camping'

Anholt runmer også skove, dvs. for-trinsvls fyrreplantager plantetaf Hedeselskabet. Her findes Skov-sneppe, Vendehals og Natravn +masser af småfug1e. På den syilli-ge del ligger Hermannsgave hvorSkovhornuglen en qang imellem for-søger på at yngle - desværre sjæl-dent med succes, da den er nabotiI campingpl-adsen "Ørken-camping".Denne teltplads - som det egentliger - opretholdes på dispensation,Ldet man gPr forslt; på at få stop-pet lejren. Fra Spnderbjerg ti1Hermannsgave er der et sjældentsvinerl, fordi pladsen ikke er

afmærket, ingen toile-uter e1lervand herr- så folk bruger planta-gerne... fngen renovation - 1ra-pir flyder overalt - specielt toi-letpapir. BilkØrsel sker i et utalaf spor igennem llzngen'. At Eder-fuglen har været istand til athol-de stand her, kan kun skyldesat den har unger inder. :urist-infernoet dukker op.Anholt har undergået en turist-rnæssig eksplosi.on de sidste femår. Omkring f5.ooo turister be-søger hver sonmer Anholt. De kom-mer i egen båd, med færqen, rute-C1,, ^11^- ^-^! r1--r ty, earer egec rly. De kolrune.rfra Darunark, Sverlge og ifcrtrins-vis) Tyskland,.qnhoft Ay som kun har ]3o fasl-boende ryster bogstaveli_g taitnår de tyske turister kOrer igen-rem med deres Mercedes eller iårfaldskærmsklubben fox 37 rte sansden dag oåny starter fra flyvepiad-

Øens fremtid bliver beseglet inærmeste fremtid hvor der vil kom-.me en principiel godkendelse fraMiIirÅminiqtcriol- 1. iI ^nfdralca åfe4r vy!Prerre s!

2oo nye soruoerhuse l-angs Byen ogSønderbjerg. I @jeblikket hvorøen nærmest kvæ1es i turisme erder ca. l8o sofimerhuse spredt overden vestlige de1 af Øen. I"lan harfundet det nØdvendigt med en for-dobling af antallet af sommerhusefor at det kan betale sig at byg-ge byt e1værk og nyt vandværk.Som situationen er idag har derværet generelt afslag på bygge-tilladelser siden 1972. AIlige-ve1 dukker der nye huse op hvert.år. For hØrer man sig om hvor-dan det er gået til, får man for-blonmet tal-e om gamle bygge-ser-vitutter og hævd på jorden. Derer ogiså eksenipler på at grundeved ejerskifte pludselig har kun-net få byggetilladelser. Jeg an-tyder blot. at der foregår m6rk-lagte ting i kulisserne når develhavende turister vi1 have byg-getilladelser.

FredlØs fredning

Med aIle dj-sse mange urimelig-heder synes Anholt måske at iore-komme som et lov1@shedens para-dis. Det skal man ikke trol for-

f,f

di @en i sommermåned.er er udstv-ret med en politibetjent fra fåst-]andet. Alle kØrer pligtskyldigtmed sry:thjelm og sikkerheåsseiepa den 5 km lange vejstrækninc.Ivlen overtrædelser af fredninqi-bestenunelserne, som e:- daql.ikost, bliver s jæl_dent eli;r : lcirjqtaget al-vorligt:

Nv campingfpl-ads

i{vis pianerne om 2oo nve sonuner-huse oE om en ny camoiirgp.lads vedhavnen rned en kapacitet på 2oocampingenheder blj_ver realj.se-r:et må Anholts natur sikres vder-iigere. Dette kan ske I) ved til-lægsfredninger af sælernes cp-iroldsste,ler, 2) ved ski.f tnincr o.randen offent.liggørel_se af fråd-"'ningskendelsen hel_st suppleretmed oplysninger om natuiån 3) veilopsyn med de fredede arealer isærmed hensun til bilkØrsel og uiov-1ig teltning. På Anholt henllqser:kanpenaturområder (dansk måleiiok)med offentfj-g adgang og med e!stort turistpres. Dette kræver etsærligt ansvar af fredningsmyndj.g-hederne, :for at naturen ikke lideroverlast. Det positive i at na-turen er offentlig tilgængelrg,må suppleres med opJ-ysni_ng om na-turen og sikrj_ng af specielt sår-bare steder.

Folder på tvsk

Et lille forsøg på at redde denmest udsatte natur, har Dansk Or-nithologisk Forening i år medvir-ket til, idet den har bidragetti1 financieringen af 5ooo folde-re på tysk og dansk, som fortæl-1er om hvad man skal passe på nårman færdes på Anholt. Folderen børlæses af alle som besøger Anholt -den kan dels rekvireres fra DanskOrnithologisk Forening og delsfås i alle butikker, kiosker etc.Då Anhol-t.

Mads-peter lleide-Jørgensen

56

Vadefugleforekomsteri Århus amtI Søravnen 2t'17 skrev FleruningChristensen og undertegnede no-get om Vadefuglegruppen og hvil-ke aktiviteter den skulle udfdrei det korunende intenslve år 1978.det var samtidig ment som en op-fordring til at folk kunne meldesig til at deltage, da vi havdehårdt brug for hjæIp, hvis viskulle gøre os forhåbninger omat vi kunne dække de i Søravncn2277 nævnte Iokaliteter. Reak-tionen udeblev, hvilket kun erat beklage. At tællingerne alli-gevel kom til at forløbe næs-ten plannæssigt, skyl-des ene ogalene en fantastisk indsats afde faste tællere, samt en kær-komrnen håndsrækning fra flere"udenforståendei', dvs. perso-nei uden nogen egentlig tilknyt-ning til Vadefuglegruppen.

DækninqfenMed bevillingerne fra Verdens-naturfonden til månedlige f1y-tæIlinger i Vadehavet, har detsåIedes også været muligt at fådækket høj -sandenerhvor bI.a.store mængder Strandskader ras-ter ved h@jvande. Disse, indtilnu 6 flytæIlinger, 1 pr. måned,har i kombination med tidsmæs-sigt tilsvarende landtæl1ingerfra Skallinqen til grænsen givet

fantastiske resul-tater. De viserhvordan koncentrationen af vade-fuqle stiger, efterhånden som deenkelte arter indleder på trækketmod de arktiske ynglepladser.Specielt i april og maj månedstår der fantastiske koncen-trationer af vadefugle, som skalhave opbygget et energidepot tilden energikrævende flyvetur tilbI. a. Sibirien. Man kan urniddel-bart forestille sigt, hvilke kata-strofale føIger en ændring af Va-dehavet vil medfØre, når man tæn-ker på de mængder ande- og vade-fugle som benytter området til"tankstarion". Deres olie og ben-zin er bare krebsdyr og snegle.Ud over det fantastiske vådom-råde vi har i Vadehavet, må vii denne sammenhæng ikke glerunedet øvrige l-and. Her er mangefantastiske fornemme lokalite-ter i mellem de over loo, som erdækket en gang om månedei'r her idet første halvår. Nok er kend-skabet ti1 landsdælcningen somhelhed lil1e, men vi viI al1ige-vel vide at det er meget få e-gentlige svipsere .ler er imel-1em.Hgr i Århus amt bar vi dækketl-o l-okaliteter, samt en enkeltefternØler som først kom ti1 heri juni måned. Lokaliteterne somdækkes fremgår, af kortet og manvil bemærke sig et par ændrin-ger fra det oprindelige kortsom vistes i SØravncn 2:77.Nordsiden af Mariager Fjord erindgået i den dækning som fore-tages af Nordjyllands Amt. Istedet tog vi os af IvlariagerFjords sydside. Fornæs lykke-des det ikke at skaffe dækningtil i 1978. Hov Røn kom med veden fejltagelse, da den ikke vartænkt dækket. Søby Rev udgik,eftersom Ternegruppen optælIerynglefugle på revet, og vi såle-des gennem dem kan få de nØd-vendige oplysninger om rasten-de vadefujle.

ot Mariager Fjord 'i"'o2 S@dringholm x03 Grund Fjord x04 Begtrup Røn (x)o5 Tved phoved x5a Skødshoved06 Brabrand Sø xo7 Kysing Fjord xo8 Stavns Fjord x09 Splidsholm m. m. x1o A1rØ m. m. x

apr. maj.xxXXxxxxxx

lun.xXx

(x)x

xxxxx

delige.Ryle taltes i maj, nårÅrhus Amt kunne fremviså 17ooo:Det er bare et par af de tankersom undertegnede, og med miqsikkert mange andre vadefuqie-tæl1-ere gør sig, når de siåstenye resuftater er på vej.Her skal brlnges nogle resul-tater, så læseren kan få et ind-tryk af de vadefuglekoncent.rati_oner der befinder sj_g i Danmarki perioden jan.-juni f97g.Spe-cielt er der interessant meå re-sultaterne fra Århus Amt.Jeg skal ikke kommentere resul-taterne, men kan nok ikke heltundgå at blive revet med når vikommer til maj måned., Lil1e Kob-bersneppe, Atmindel-ig RyIe ogmedet mere.

feb. mar.xxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxx(x)x

x(x)x

Skemaet viser ddcningen i ÅrhusAmt. Splisholm m. m. dælcker:Splidsholm, Horskår, og Kalse-made Rev.. A1rø m. m. dækker:Alhale, A1rø poller og LerdrupVig. (x)angiver dækning fØr den1o. el1er efter den 2p. i må-neden. x angiver at dåkninqenIigger i perioden lo.-2o i må-neden. Hvor intet er angivetmangler dækningen.

Resultaterne

Det mest spændende er resul-ta-terne: Hvor mange vadefugle ta1-tes i marts? Hvor mange Almin-

TABEL 1.

februar

majirrni

34 .9ool5 .7oo

Lol. Soo3o5.9oo316.1oo22.aoo

27.5oo14.ooo7o. ooo

25o.ooo188.oooIo . ooo

7.394I.69'7

31.818s5.864

L28.L37rl.yfI

32'780

4 ,8404 .366

zo.5Lt9 4'l

Dailnark i alt Vådehavet Øvriqe land Århus Amt

Totaltallet for hele landet erafrundet ti1 nærmeste fold af1oo. Øvrige l-and er inc1. Århus

Amt, og sidst er vist det samle-de månedlige antal vadefugle iÅrhus Amt.

TABEL 2.Vibe

Øvrige. landÅrhus Am

@vrige land 69Århus AmtDobbeltbekkasin

feb. mar. apr. maj . jun

4 12.o43 5. 536 3 .498 4 .1132 .813 546 33 5 4o2

f+f, 55 449 131

58

4.ti1fæliligt valgte arrer, som beregne forholdet mellern antal-viser forekomsten uden for Vade- 1et åt f. eks Rødben i Århus Amtdehavet. Her er mulighed for at og det øvrige land (excl.Vadehavet).

9c!$!!$\@!4 ja.t, feb. mar. apr. maj. jun.

Øvrige land 145 33 55 449. . 131 57Århus Amt 3 9 5 I38 tG 7

Li1le Kobbersneppe

Øvrige land 3 irl77 3615 tg6I2 I44Århus Amt 4o5 2o39 347o 5o

Rødben

Øvrige land 1183 385 596 3867 3743 2263Århus Amt 3o3 1 3 2o8 2L4 1o9

januar 1978, Århus Amt.

Artllokalitet nummer ol o2 o3 o4 o5 o6 o7 og o9 Io totalDobbeltbekkasin 3 3RØdben 3 3oo 303IslandskRyle 3 I 4Alnindelig Ryle 3 3#

For at vise vadefuglenes place- af de seks måneder, hvor arternering i Arhus Amt, er udvalgt to er opstillet lokalitetsvis.

Art,/Lokalitet nururclr ol o2 o3 c4 o3 o6 o7 og 09 1o total,

45 50 22 35 22 50 60 6 20 25 33523 50 676 18o

2

Ivla j 1978, Århus Amt.

VibeSto! PræstekraveStrandhj ej 1eHj ej leStenvender 1Dobbeltbekkasin 2 6EnkeltbekkasinStor RegnspoveLille Regnspove 2Stor KobbersneppeLi11e KobbersneppeSvaIekli:ieTinksmedRødbenSortkLireHvidklirelludderklirefslandsk RyIeAlmindelig RyIe'Klyde

3221o96'5Lo27I60 4 500 4562

I16

'2110

711

66 4oo 3000 347011

185

925432L226l-219

22513 85 4I725 1o 12 18 1o 2o

ll

27214

24351

I1475 6000

10 6

12 1500 8000 L69772LA1038Stor vader sp. 10 f0

Tmdszsf7

59

LokaLiteternes numre kan ses påkortet over vad.efuglelokalite-ter i Århus Amt.Resultaterne'fra måj viser tyde*ligt, at der her i amtet findessærdeles bydynningsfulde vade-fuglerastepladser som benyttesunder forårstrækket. Disse mai-tal bærer i retning af, at År:hus Amt er d.et, ell-er et af deområder i det øvrige 1and, sombyder vadefugl-ene de bedste mu-li.qheder om foråret. det skalder dog flere års erfaringer ti1for at kunne sige, og det er jegikke i stand til. At der liggermateriale fra tidligere års va-defugletæl1i-nger er en ting, atfå dette behandlet i en stdrresammenhæng, på landsplan, er enanden ting. Det sker dog efterdette års tæl1inger, hvor al_tindsaml-et materiale fra åreneI974-78 behandles.For at få indsamlet.så megetmateriale som muligt, har Va-defuglegruppen ladet fremstiLlenogle specielle skemaer tit sup-plerende oplysninger fra de folkaliteter som dækkes. Det erdog ikke kun disse lokalitetersom har interesse, det gæ1derogså lokaliteter som ikke er dæk-ket gennem Vadefuglegruppen, men

som enkeltpersoner har besøgtmere e1ler mindre regelmæssigt,f. eks. Øre..området, KaLø ViglFøIIe Strand, Bjerregrav Moseosv. Det drejer sig om oplysnin-ger fra alle årene I974-78. Ske-maerne kan fås ved henvendel-setil- Vadefuglegruppen, Vesterbro-gade 14o, 152o Kbh. Vi HansMeltofte, Tipperne, 683o NØrreNebel, t1f. (o5) 28 8o 36 elferde loka1e amtskoordiantorer.Skemaerne kan rumme 15 besøgs-dage, og der må kun være en loka-litet og et år på hvert skema.Jeg håber ikke I har betragtetdet hele som tørre tal, og nogetkun enkelte kan få noget ud af.Iden sidste ende er det jo forfuglenes skyld (se1vf/lgelig sy-nes vi også det er spændende) , dadet jo giver os et materiale vikan l-ægge på bordet, når vi skalsikre at fuglene også i fremtidenskal kunne raste uforstyrret påNeksø Sydstrand, Ølsemag1e RevIe,A1rø Po11er og a1le andre stederhvor de har 1yst, og ikke hvor viønsker det.Ti1 slut vil jeg bringe en taktil alle de personer som har bi-draget ti1, at tællingerne her iAmtet er forlØbet gnidningsfritdet 1. halvår.

Vadefuglegruppen v,/ A1lan Janniche

j-,iw)_>.\

Vadefug lelokali teteri- Århus amt 1978

01o20304055a

Mariager FjordSødringholmGrund FjordBegtrup RønTved ØhovedSkødshoved

06 Brabrand Sø07 Kysing Fjord08 Stavns Fjord09 Splidholm-Horskær-Kalsemade Rev10 Alha1e-Alrp po1ler-Lerdrup Viq

Regnspoven, den mesttrængteVadefuglejagten går hårdest udover Den Store Regnspove. Jagt-trykket er efterhånden af såvoldsomme dimensioner, at detudgør en alvorlig trussel modbestandene. Det var konklu-sionen på forstkandipat IbClausagers foredrag "Vadefugle-jagten i Danmark" på Naturhis-torisk Museum den 4. oktoberr978.Clausager har i et par år und-ersøgt jagtudbyttet af vade-fug1e, og han fremlagde påmødet nogle af sine resultater.Vildtbiologlsk Station vilsenere publicere unders@gelsen.Jagtudbyttet af vadefugle er ide senere år gået stærkt ti1-

bage. Men Clausager tør ikkesige, om denne tilbagegangskyldes tilbagegang i bestand-ene-af vadefugle. Han mener, atogså andre forhold måske kanspi1le ind. For eksempel atfuglene afvikler efte;årstræk-ket hurtigere nu end tid-ligere, og at vadefuglene erblevet mere sky og derforsvarere at skyde.Men det erikke forhol_d, som han har und.er-søgt nærmere.På baggrund af jægernes egneoplysninger tlI VildtbioloqiskStation, har Clausager foråtag-et en amtsvis fordelinq afudbyttet af regnspover ogandre vadefugle

Amtsvis fordeling af Regnspove-udbyttet I974-76: (Øvrj-qevadefugle i parantes) .

Nordjylland 1?t (2ot) Viborg 6? (I0t)Ringkpbing: 20* (19t) Ribe: 19* (12t)Sønderjyllancl:. 13t ( 4t) Århus: 5t ( 9t)Vejle: 2Z ( 2Z\ Fyn: 5tVestsjælland: 5* Storstrøms: 5?KØbenhavn: 38 Bornholm: 0t

Tabellen viser - som man måtteforvente - at der skydes flestregnspover oq "andre vadefugle"i Nord- og Vestjylland og i

Vadehavet.Clausaqer har også undersøgt,hvormange jægere der skyderre9nsPover.

Antal- Regnspovejægere og udbytte pr. mand:1974: 9300 3,4 fugle/mand

.1975: 8600 3,3 fugle/mand1976-: 7500 3,1 fuglelmand

Tallene i dennenegret tydelj.gt,af Regnspover er

tabel viserat bestandenegået tilbage:

Der er færre jægere, der skyderregnspover, og de skyder fdrrefugle.

Vadefuglejagten er mest intensi begyndelsen af jagtsæsonnenog aftager i løbet af efteråret.Der skydes flest regnspover nårjagten går ind den førsteaugust, og så igen når andejaqt-en begynder den L6. august.

Vildtudbyttestatistikken viserikke fordelingen af a1le dejagtbare arter, men ved athenvende sig til vadefugle-jægerne igen, har Cl-ausagerkunnet opstille følgende tabel:

Udbytte af vadefugle fordelt på arter:

L97 4 L97 5 r97 6

VibeStrandskadeHjejle

I2.0002.7 00

23 .000

10.2003.300

22 . I00

Strandhj ej IeRØdben

Hvidklire

7.0009.7004.100

6.8009.7003.900

Islandsk RyleStor KobbersneppeqLifle Kobbersneppe

5.0003.4003.300

7.0003 .600

3.800

spoverStor Reqnspove

Lille Regnspove

Sortklire

31.60023.8007.800

900

28 .10022.300

5.800800

23 .100

andre vadefugleial-t 71.tr00 7 L .200 65.600

Clausager mener, at ta11et forStor Kobbersneppe er alt forstort, og han anslår det reel_Ietal til omkring 300 skudtefugle. "Det kniber ofte medsystematikken for jægerne", be-mærkede Clausager.Undersøgel-sen viser, at det for-trj-nsvj-s er de unge jægere,der skyder vadefugle. Det ersærlig udtal-t for gruppen "andrevadere", mens regnspovernernere skydes af de l-j.dt ældrejægere - omkring 35 år. Disseforhold skyldes ifØIge Claus-ager, at de unge jægere bliver

"presset ud til kysterne, hvorjagten er fri". Den intensivejagt på vadefugle har såledessammenhæng med den store tiI-gang af nye jægere.Ikke a]1e tal er endnu lagtsammen, men Clausager håberat blive færdj-g snart, såresultaterne kan publiceres iforåret l-979. Han har dog aller-ede præsenteret tallene forJagtrådet ved et orienterendemØde i september måned. Og deter netop Jagtrådet, der skaltage konsekvenserne af under-søgel-sen.

LokalrapportenL/L - 3 1978

Så er det atter tid for et uddracraf de ornithologiske begiven-heder som de tog sig ud i 1.halvår af L978, Den rigtigre Io-kal-rapport, indeholdende manqeflere fugleiagttagelser med åa-'.toer, samt observarør-navne, skul-1e kunne være bidragsyd.errre i hæn-de senest med. november.Vi starter med Lappedykkerne, ogI*gg"T_ ud med Toppet .Lappedykkeiar nvLrKen der rastede 52 ex vedA].rØ I2/3. G!åstrubet Lappedvkkerersetmedffiagttagel-ser af arten i juni vedl\mstrup og Kysing Fjord kunne tv-de på yngleforekomster. LiIle Låp-pedykker har været pænt iE$iG!n3teret i årets første måneder, så-ledes 15 19/2 Gudenåen v HnborsBro. Hvid Stork er der forudenynglepå;eE--T-fanders set 2 ex.nord for Odder 7/5.Ved Sødrinq-holm 1å II/3 32o Sanqsvener o!oenne roKaLl_tet er sammen med Ma-riager Fjord amtets vigtigsterasteplads for arten. f BrabrandSø bliver den stadig sjåIdnere ogsjældnere. Grågåsen har yngletmed 3 par i-EjE?E{'rav Mose, oghar i øvrigt været'lidt mere ta1-stærk end e11ers. Igen i år erKanadag:ås rapporteret fra amtet,nemlig 24/2 L yding nær Skander-borg. KngftFgås 2L/L 9oo SØdring-norm v udJ-øbet at Randers Fiordoq 28/4 loo Stavns Fjord, SamsØ.Blandt ænderne skal en de1 vinri-er-iagttagelser.nisvnes. Krikand erset med op ti1 6o ex.-T-T$TngFjord j_ januar. Atlingand er setmed op ti1 3 i at;5?åi?flSø fraprimo (pr.) april - ultimo(u1t.)maj. Spidsand 7/I I par KysingFjord. Skeand er set jævnligt vedKysing Ffoft-i januar og frå apriloptrder den i småflokke ved Bia-brand Sø og Kysing Fjord. Taffel-an9en har også optrådt taliTlF-ved Kysing Fjord i januar. Dtk-ænder er ikke noget at råbe lurrafor og. Stof SkaIlesluger har meden undragetse været ret sløjt re_præsenteret. Undtagelsen er 15o

o/ø

ex. 8/4 ved Stubbe SØ. Vinterensstørste antal af Lille Ska1leslu-g blev 20 ex. i KtsEgTF?A:-Udenfor Kysing F)ord kun 3/2 7Mossø.Rovfugl-etrækket har ikke væretfulgt så nøje som tidligere år,så her skal kun gives en tabelover enkelte arters forekomsther i foråret.

første sidste iaftfjeldvåge 7 /I L2/4 3oDuehøg 3I/I 26/5 t5Rød Glente I8/3 24/4 6Hvepsevåge 9/5 27 /5 L4Rørhøs 8/4 I1 /5 13B1å Kærh@g 3/4 3/5 8Fiskeørn 8/ 4 2I/ S 7Dværgfalk 23/2 9/4 '7

Havørnrjn ung _g4yqrn er set ved stubbesø I/4.'-EE-Vlndrefalk trak nordved Moesgåra-Sæffi-T1 /4. Den 26/4sås forårets eneste Lærkefafk vedHorskær. Aftenfalk Z7/ø TTir. v(Jrena.fgen i år har vi haft besøg afTraner-. 8/4 sås I gammel + enulg fugl nord for Fornæs. 16/4"å: q9 samme fugle på trækforsøgved Gjerrild.For vadefuglene er opstillet etskema med f. iagttagelsen samtdennes større1se. Denne fuqle-gtyppg_vil få en speciet giundigbehandling i den endelige rap-port, pga. Vadefuglegruppens ar_.bejde og dermed store materiale.vibe: 25/2 5 Kysing FjordStor. Præstekrave: 19/2 I SØdrinq-holm. Lille præstekrave: 2g/4 3Brabrand SØ. Hjejle: 22/L I TvedØhoved. Dobbeltbekkasin: 7,/1 1Kysing Fjord. Enkeltbekkasln:7.1I,

^T -Kysing F jord. Skovsneppe :L9/3 I Salten Langsø. Stor iåqn_spove: II/3 2 Horskær o9 4o A116.LilIe kobbersneppe: II/1 5 Hors_kær og 4oo AlrØ. SvalekLire: 22/41 Horskær. Tj.nksmed: 29/4 2 Ky_sing Fjord. Rødben: Z6/I Io l,ljrø.

64

Sortklire:I3l5 I Begtrup Røn.Ilvidklire: 6/5 I Brabrand SØ.Mudderklirez 5/5 7 Brabrand Sø.Isl-andsk RyLe: 2I/7 1 A1rø.Dværgryle: 4/6 L Beg|urup Røn.Almindelig P.yIe. 26/1 4 AlrdrBrushane: I9/4 2 Brabrand Sd.Klyde: LL/3 7 Stavns Fjord, Samsø.

Mågefuqlene er atter en gang etsort kapitel, dog skal nævnes atder er forlydender om en Rovternei t{drke Kær medio (med. ) iffiT.Blandt uglerne er det mest spæn-dende en Slørugle på vorsø Zi/5.Spurvefuglene omgås også i denneomgang let, ogr der er så kunhenvise til den rigtige rapport.Ud over nogle få arter skal kunførste iagttagelser nævnes. Før-ste iagttagelser fra L97j (SØ-ravnen 2t77) er medtaget for sam-menligningens sky1d.Bjærglærke er truffet ved KysingFjord, hvor der 7/I så.s 2o-25 extrælcke mod syd.Drosselrørsanqeren har indvaderetos ]- ctenne sommer. Arten er reqi-streret på 5 forskeilige loka1i-teter. Ved Brabrand Sø har artenværet at se og høre fra 20/5-9/6og på dagene 17 og 20/6. De øv-rige fordeler sig med 1 ex junii Bjerregrav Mode, I ex med. iu-ni M@rke Kær, I ex ult. maj i Ky-sing Fjord og I ex maj/juni vedØre.Græshoppesanger er ikke meldt fra

Brabrand SØ i år. Ti1 gengæ1d kun-ne Bjerregrav Mode med. juni bydepå hele 5 ex. I maj er den hØrtved Tåstrup S@.Af vinter-Munke er kun rapportereten iagttagdfEE I2/2 L hai-oyre-havevej, hvilket er under det mankunne forvente med så mild en ia-nuar måned.Hvidhalset Fluesnapper har iqenægjort os den ære, at bes@ge vortamt. I år var'det. 15,/5 med t hani lisbjerg skov. Fuglen er foto-graferet s,i det skulle vist ikkevolde SU problemer. SkaI den monti1 at være årlig i vort. amt?

l'lateriale til Lokalrapporten forÅrhus Amr 2:78 (I/7-31/tZ 19IA)bedes senesL I/2 1979 være Rap-portgruppen i hænde. Materialetsendes til :RapportgruppenDansk Ornithologisk ForeningViborgvej 298ooo Århus C

Førstegangsiagttagelser af spurve_fugle indenfor Århus Amt f97-9.

. t_9 78 1977e /s 6/57/5 16/5

2r/4 24/42/s s/ss/s 27/4

8/4

GøgMrrrqai l ar

LandsvaleBysvaleDigesval_eStenpikkerHusrødstj ertBynkefugl Io/S 2B/4TnrncaraarrvtrrrqrrYs! 6/5 6/5Gærdesanger 5/5 3o/4Løvsanger n/4 26/4Gransanger 3O/3 4'/4Skovsanger 9/S 7'/5Grå Fluesnapper 5/5 l.o/5Pt?q"-!. Fluesnapper 5/S 24/4Hvid Vipstjert I2/3 8'/3Gul Vipstjert (8/4)2/5 3o'/4Rødrugget Tornskade 16/5 g/5

Rapportgruppen/Al1an Janniche

Vil oliefuglenes antalmindskesUdover den gamle London-konven-tion fra 1954 til havenes be-skyttelse har vi i år haft denglæde at E.F.-s ministerråd pået møde den 12 juni, er enedesom at alle l-ande der er tilslut-tet E.F. skal ratificere deninternationale lAaRPOf,-konven-tion. Konventionen der blev ved-taget i 1973 har i år fået skær-pet sine beste{unelser. De æn-dringer, der er foretaget be-tyder en skærpelse a.f reglernefor tankskibenes ofte katastro-fale udtØmninger af olie og an-rire farlige giftstoffer. Udtøm-ningerne der ofte har betydetdØden for tusindvis af fug1e.Ikke bl-ot udprægede havfuglesom Ederf ugl-å, sortaidf-n-åVTit,Alk, Lomvie og Lommer er det gå-et ud over, men også vore EIgg:fugl-e svørnmeænder, Troldæ;derSvaner, og Bfishøns har lidt un-der disse ulovlige olietømninger.På landsbasis har vi med bekym-ring fu.lgt de alvorlige forure-ninger der hidtil sær1ig har kon-centreret sig langs Kattegatskyster ligesom vi med bekymringrar fulgt forureningen af denmeget sårbare kyststrækning fraBlåvand ti1 grænsen.Hvad Århus amt angår , har detsær1ig været strækningen fra Ma-riager fjord over Norddjurslandti1 og med lvlolslandets yderkys-ter, der har været angrebet,Li.geledes har havsiden af Samsø(med project har lokalitet somStavns fjord) været stærkt udsatfor olietømnlng.Ivled E. F. landenes tiltrædelse afMARPol-konventionen er en delaf den helhedspolitik kommisionener ved at gennemføre blevet førtud i i.ivet. Vedt,igelsen skullesamtidig indlede et bedre me1-lemstatslig samarbejde ved un-dersøgelsen af overtrædelsen afkonventionens regler. Man rnå hå-be vor lands regering snarestratificerer konventionen, og atdenne må have en præventiv virk-

ning så det efterhånden må blivenuligt at mindske ofiefaren forvore fugle.

Georges Borgen.

1",,.\llr, ,1',

66

Anders Holm Joensen:

Jeg har aldriglært at holdemin kæft

- Naturhistorisk lluseum er andetog mere end et traditionelt muse_um. Vi har tre store..arbejdsområ_der: forskning, undervir"i"g-åg-det rent museumslrlæssig", og-urnid_delbart er der ingen planei

"* .tS?gf" museets nuværende 1inje.Daoan siger Anders HoIm Joensen,siden foråret ny direktør for-IiIå_turhistorisk Museum i Århus_

- Fra garunel tid har vi haft etnært samarbejde med Århus Univer_sitet, mange studerbnde skriverspeciale her, og vi driver salnmenuniversi-tets feltstation på Mols.Dette samarbejde vil vi såtse me-get på at få udbygget. Indenforforskningsområdet vil vi lægge.yegt på økologien, en sanfunås-relevant forskning, der kan bru-ges i konkret naturbeskyttelses-arbejde. Et område som ierskvands-biologl arbejder vi meget med, ogfdet er i allerhØjeste grad ..rvenåtøko1ogi. Bioakustikken er også etforsli:ningsfelt, som vi regnår meden vis aktiyitetsfor6get'så inden-for. vort bioakustiskå. laboratorieer ganske fornemt på verdensplan.

- Selv regner jeg ned at få tialtil- at forske, specielt Økologis-ke emner omkring fuglebestande.Da jeg var på VL;ldtbiologl-sk Sta-tion arbejdede Jeg med store pro-jekter med mange medarbejdere ogover lange perioder. Afgjort enspEndende form. lvlen nu vil jeg pr6-ve noget andet.

-Naturhistorisk Museum har i højgrad koncentrerÆt sj_g om gugler'og -det er i og for sig natu;ligtmed en medarbejderstab der tæ1iermange fuglefolk. Det er der hellerikke noget forkert. i. I{ange men-nesker er interesserede i fugle,en stor del af vore bes/gende kom_mer netop for at se på fug1e, ogde. er fantastisk godå i en ,ædaIgogisk sanunenhæng.

Over loo.ooo besøgende

Der kommer årligt over loo.ooo be-søgende på Naturhistorisk Museum,heraf udgør skoler og foreningerca. 2o procent.- Vi vj.l meget gerne have en nere

o/

EE@:in .|io.lld,'LiGi 3til

L::itiiå€lild

Elrqf-'rw

ffiffir;@;)!i.: ' ':

81å bogAnders Hol-m Joensen er 38 år. I1965 blev han færdig som mag.scient, under studietid.enarbejdede han på OrnitologiskAfdeling på Zoologisk Museum,København. Fra 1966 blev hanansat på Vildtbiologisk Station,og arbejdede her specielt medande- og vandfugle. I 1974blev han ilr.phil. på afhand-lingen "Waterfowl Populations

in Denmark I965-L973. A Surveyof the Non-breeding Pupulationsof Ducks, Swans and Coot andtheir Shooting Utilization".Stilling som direkt@r forNaturhi-storisk Museum til-trådte Anders Holm Joensensommeren 1978. Han har enstor videnskabelig produktionbag sig, og sidder i Natur-fredningsrådet.

udadrettet aktivltet, i form afundervisningsmateriale til skoler,og vi er netop igang med at udar-bejde noget materiale til skolevæs-net i Århus Amt. På den måde kanNaturhistorisk ltuseum komme tilat indgå som et supplement til ogen viderebygping af skolernes bi-oJ.ogiundervisping. Men det kræver,som alt muligt andet, økonomiskeressourcer, og vl ligger som alleandre kulturinstitutioner underfor sparekniven.

- Om nogle år' tager vi en ny ud-stillingshåJ-. på 4oo kvad:'atmeteri brug, den skal rumme en udstil-ling om de danske landskal',er. Viskal både illustrere fuglene påden traditionelle facon og i deres"naturlige" milj@. Jeg synes, atdet er uheldigt, at man på vissemuseer nedbryder de systematiskopbyggede udstillinger til fordelfor 6kologlske udstiLlinger. Deter vi..gtigt for et museum som det-te, at systematikken fastholdes.

68

ÅIene af den grund, at det eruønskeligt, at skoler og g)'mna-sier har store samlinger af fugle.Det har både et pædagogisk formålat opretholde den traditionelleudstilling med fugle på pinde oglave rnere moderne, @kologiske ud-stillinger.- Rundt omkring i land.et drivervi nogle- rrnini-museer,, med små sam-linger af fugle. Det har været ensucces, og vi håber, at der kanblive penge til at oprette nogleflere for.

Sjælne fuqle på museum

Både internationalt - Washington-konventionen - og herhjemme gØresder store bestræbelser for at be-skytte truede dyre- ogt fuglearter.

- Derfor skal vi heller ikke fore-tage s:'stematisk indsamling affugle. Men vi er selvfølgelig in-teresseret i de sjæJ-dne arter, nårvi får den tilbudt, hvis det skerpå en reel måde. Det.er i den for-bindelse positivt, at skoler ogglannasier er ved at gå væk fra tid-ligere tiders store sanlinger.SelvføLgelig skål de have udstop-pede fugle, men de sjældne arterhØrer hjemme på museum.

fra forsker til direktør

Det kan måske undre, at en mandsom Anders Holm Joensen med enl-ovende forskerkariere foran siqforlod Vildtbiologisk Station ogblev direktør for NaturhistoriskItluseum.-Det er forkert, at kaLde dennestilling for en retrætepost. Detkunne man have sagt, hvis jeg hav-de været ti.år ældre. Jeg betrag-ter den som en udfordring, og søg-te den fordi det måtte være mæg-tig spændende at arbejde på et såalsidigt museum som dette. Og ef-ter at have arbejdet på Kalø i 12år var det på tj-de at skifte. Detvar 1j.gesom, at mine uridersøgel-ser efterhånden var afsluttet, ogjeg vil1e derfor gerne i gang mednoget nyt. Denne her stilling in-debærer nok en del administrativtarbejde, men j-kke væsentlj-g mere

end jeg tidligere har haft, ogjeg betragter den som en forsker-stiIling.

Jægerne kender min holdning

Formanden for Dansk Jagtforening,kjeld Ladefoged,, referede i sin.årsberetning på foreninqens lands-møde. Et m@de på VildtbiologiskStation, hvor 6n enkelt af medar-bejderne havde kritiseret jagteni dens nuværende form. Denne med-arbejder var Anders Holm Joensen.og i forbindelse med debatten omdet fremskudte dige i Tønder Mar-sken, har han udtalt til dagspres-sen, "at det fremskudte dige eren katastrofe for fuglelivet iVadehavet".- Det er ikke noget nyt, at jegdeltager i jagtdebatten. På Vildt-biol"ogisk Station har jeg oftediskuteret jagt med jagtens top-folk, og fremlagt resultaterne afvore undersøgel-ser gennem årene.Men jeg har mødt meget ringe for-ståel-se for nye synspunkter blandtjagtens ledere, derimod ved utal-lige menige jægere, som Vildtbi-ologisk Station har samarbejdetmed, hvad det drejer sig om: Deter jo også dem der opleverr atdet voksende jagttryk skaber for-styrrelser, der faktisk ødeLæqgerjagten, og at for eksempel vade-fuglene bliver fordrevet fra man-ge traditionelle rastepladser.-rNår man tænker på, at mange me-nige jægere ved god besked medtingene, er det u:atteligt, atjagtens ledere tror, at man medet stadigt og bksptosivt voksen-de jagttryk 09 deraf f@lgende for-styrrelser i vore vandfuglebioto-per fortsat kan opretholde en me-get liberal jagtform. Det sigersig selv, at den næsten uindskræn-kede ret ti1 at drive jagt på ha-vet over lange jagtsæsonner og pået mægtigt antaf arter ikke kanooretholdes.- Tidligere har jeg selvf@lgeligmåttet udvise en vis loyalitetoverfor min arbejdsplads, men jeghar vist aldrig fået lært at ho1-de bøtte. Jeg vil være aktiv idebatten, når det drejer sig omsager, jeg har f^rstand på, o9som interesserer mig, slutter An-ders Holm Joensen.

69

Loka 1 i te ts r€gås trer ingi Århus AmtStarten på "Registrering af fugle-l-okaliteter" her i elmtet var etmØde på Viborqvej i maj. rndby-delser tiI mødet var udsendt ti1ca. 5o personer, som kunne formordes at vil-le deltage. Meningenmed mØdet var, at give de inte-resserede en orientering om pro-jektet, og gennemgå de til pro-jektet udarbejdede skemaer. påmØdet skulle der også ske en ud-deling af lokaliteter. Gennemdj.skussion, enedes vi om, pri-mært at dække lokaliteter, somikke var under en eller andenform for beskyttelse (f.eks.Vildt-reservater, fredede områder mv.)Ifter dette forsøgte vi at laveen liste over de lokaliteter, som!'i mente skulle tlækkes. Disse 1o-kal-iteter blev uddel-t til de in-teresserede i projektet.I beqyndelsen af juni var arbejdetved at være godt i gang. AlIe del-tagerne havde modtaget 1 sæt ske-maer samt et kort (I:loo.ooo) o-ver deres lokalitet, og de kunnenu begynde at indhente oplysningerom de milj@mæssige forhold pålokaliteten. I løbet af augustskulle 3 af de 4 skenatyper væretilbage hos lokalafdelingen. År-sagen til den tidlige indsendelse

var, at man ønskede at se, hvordanprojekt€t forl-Øb.Vi vil1e ogsågerne vid.e, hvor stor en tilslut-ning projektet vil1e få detteførste j.ndk@ringsår.I tabef f er givet en oversigtover en forventning om projektetsomfang i 1978.I august begyndte skemaerne atkomme ind, og i løbet af septem-ber var næsten alle skemaerne ind-kommet. De sidste kommer i oktober.LokalafdeLingen har nu fået et 1o-kalitetsregister omfattende ca 3olokaliteter fordelt på 14 af am-tets 26 kommuner. Af tabel fI oqIII frerngår dækningen i Århus Amt.

Tabel- IIOversigt over projektets omfangi Århus Amt pr I,/1o.

1, Antal lokaliteter 3o2. Anta] medarbejdere 2o3. Antal indkomne skemaer 38

Forskell':n meLlen punkt 1 og 3betyder at to eller flere del--tagere uafhængig af hinanden hardækket sarnme l-okalitet.

l.aDe-L rr,tDækningen fordelt på kommuner.

Kornrnune

Nørha1dPurhusRandersSØnderhaldRodenholmGrenåEbeltoftRøndeHarrunefÅrhus

Antal lokal.da:kket

Tranebjerg, SamsøOdderSkanderborg

Brændstrup(VejIe Amt)

21I)1t

431,l

to2

3o--T

31

'laDel- IOversigt over projektets omfangpr I. juni 1978.

Amt ca.ant.medarb. ca. ant. lok.Nordjylland 4o looViborg 2o 5cRingkØbibg 15 2oÅrhus 2c 4oVejle 5 2oRibe 1o 2oS@nderjylland j-5 4oFyn 25 ,1 5Vestsjælland 15 25Storstrøm 15 ?5Bornholm l-o :o?t'h /nr harr ,'

.,eLii

Roskitde - Ltr lzo

Hel,e i.anCel ?:iJ 3:5

Af det indkomne materiale er no-get a1J-erede ved at vise betydnin-gen af et sådant registreringspro-jekt. Ved Begtrup Vig er der så-vidt vides, pLaner om en parke-ringsplads. I øjeblikket undersØ-ges sagen nærmere, og hvis dethar noget på sig, vi1 Begtrup ma-terialet blive brugt som en doku-mentation for bevarelsen af e.tværdifuldt og biotopsmæssigt sjæ1-lent fugleområde på Djursland.Ved læsning af Søravnen I:78 vilman se, at der her i Århus Amt vilkunne ske noget, sorn på et tids-punkt kan konme til- at forringefuglenes vilkår væsentligt. Deter derfor nødvendigt med denne re-gistrering af fuglelokaliteter.Lad da tabel III være lidt af enprovokation ti1 lokalafdelingensmedlemmer i de enkelte kommuner.En provokation tiI at være med ibevarelsen af _fugleområderneog som følge deraf, hele den dan-ske flora og fauna. På kortet vi-ses alle de lokaliteter, som un-dersøgtes i 1978. r tabel rv erder givet en oversigt over forde-Iingen af biotoPstyPer.

Tabel IV.Opdeling efter biotops--typer. . VÅDOMRÅDERskov sø mose asystema strandeng

47635småøer fjord

42

Som det fremgår af tabel IV erhovedparten af d.e dækkecle lokali-teter vådområder. HeIe projekteter da.også baseret på en klar o-vervægt af vådområder i en erken-delse af, at det er de mest tru-ede. Det er langt fra alle vorevådområder vi har fået dækket.Det er derfor et håb, at det. erdækningen af disse som inten-siveres i 1979. Man skal dog ikkeholde sig til-bage, hvis man haren lille skov, hvor man ofte fær-des. Denne lokalitet er da ogsåaf betydning, og kan være med

til at giive os et bedre billedeaf visse arters forekomst i År-hus Amt.Det indkomne ;trateriale skal be-arbejdes, men det er et spØrgs-mål om vi ikke skal vente til detsidste sæt skematyper er korfinetind i marts 1979. Dette vil nokvære det mest hensigtsmæssige, davi så opnår at se hvordan de en-kelte lokal-iteter har fungeretsom fugleområder i 1978.Der viI i løbet af efteråret b1i-ve oprettet en l-okaI styrings--gruppe, som b1.a. skal tage stil-1in9 ti1 hvordan behandlingen afmaterialet skal foregå, udvæ1genye lokaliteter m.v. Medlemmernei denne gruppe vil også kunnefungere som kontaktmænd i de om-råder hvor der er stedkendte, ogsåledes være behjælpelige med rådog vejledning. Et af lokalafde-lingen ny oprettet Fredningsud-valg (se andetsteds i bladet) , vilvi naturl-igvis have en tæt kon-takt med, og overdrage vort ma-teriale i,de aktuelle sager.L91 9r-f[uet af januar - februar må-ned vi1 der blive afholdt et m,/-de om arbejdet i 1978. Mødet vi1sandsynligvis komme til at foregåpå i{aturh-istorisk Museun.Det er allerede nu en god ide atkontakte og hvis man viI deltagei 1979. Det vil bevirke at vi bed-re kan tilrettelægge arbejdet,f.eks. uddelingen af lokaliteter.Dt kan henvende dig ti1 :Dansk Ornithologisk Forening\7i Frnrarrai ?O

8ooo Århus C ,el1er undertegnede.

TiI slut vil jeg bringe en tak tilprojektets medarbejdere i ÅrhusAmt, .uden hvis indsats det ikkehavde været muligt at -få det kend-skab ti1 lokaliteterne vi har nu.

411an JannicheLangenæs Al-le 76Sooo Århus C

tlf. o6-11 21 74

1. Ajstrup Bugt, Mariager Fjord2. Området mellem Randers og Ma-

-i rd6r Fi^Få

3. SødringhoLm v. udløbet afRanders Fjord

4. Bjerregrav !,Iose5. Bredingen v. Gudenåen6. Kongsl-und v. Gudenåen'7 , crund Fjord8. Grenå Plantage9, Mørke Kær1o. Dagstrup Mose11. Bj@rnholm Mose12. Hestehaveskoven v. Kalø+Viqen13. Langesø14. Stubbe Sø15. Tol1Økke Skov

76. Øre17 . Begtrup Vig-lRøn18. søbygård Sø1q Prrl-\r.h^ qd

20. Tåstrup Sø21. Gi-ber Å22. Kysing Fjord23. Sorte Sø+LiIle Sø24. Skanderborg Sø, Tåning Å25. Randlev/ørtlng l(ose26. Tormsbjerg - Madrup Skov27. S@by Rev28. Horskær29. ALrø Poller?^ qfårrnc Fi^rÅ

A. KlostermøIle v. cudenåen

72

Medd.

TIPPERTUREN D. 31.4

På Tipperne var der trods det u-heldige vejr (overskye.., vind-styrke 7 - 8) mange interessand-te fugle at se. Fra bussens vin-duer var noget af det første,viså, stor kobbersneppe, Hvidklireog en forsannling på 6-7 spilten-de Brushaner. Vi fik at vide, athan':rne med hvid krave og "Ører,,har fortrinsret.De tollereres afde andre haner og kan overtage

en hvilkensomhelst hun uden kamp.Brushanernes kamp var i. øvrigtikke dramatisk. De stod qat:skesti11e i flere minutter inden degjorde et beskedent udfald i formaf et par små hop, hvorefter deigen stod stille.Af rovfugle så vi; også fra bus-sens vinduer, men på længere af-stand, B1å Kærhøg og fiske@rn.For de treldige, der sad i denrigtigfe side af bussen, var derflere gange skeand at se.Efter at have gjort holdt et pargange på turen gennem reservatetblandt andet for at se på enIiIIe flok ryler, nåede vi Tip-perhuaet. Vi gik en tur i teriæ-nen, besøgte minimuseet os varen tur i tårnet med udsiql overRinkøbing fjord. Herfra åå vii den store kikkert blandt an-det iramgæs, knortegæs oq en en-kelt toppet Sl<a1l-es1uger. Læn-gere ude sås en Sortsvane, somefter al sandsynlighed er und-sluppet fra fangenskab. Der gikrygLer om 2 Vendehalse i krat-tet nær tipperhuset.Derefter gik det nordpå ad Holms-land Klit. Her fandt vi 2oookortnæbede etæs græssende på mar-kerne ved Vest Stadil fjord.To gange i løbet af turån så viglimt af ringdrossel.

KASTED MoSE tr6.mai .kl.2o-2L;3o

På en tur rundt i mosen sås oghørtes følgende arter: fasan(3 hØrt) Agerhøne (5+2hØrt),Tårnfalk (I), Guldspurv (1,.-1Isyngende) , Engpiber (4) , Cøg(1+1 kuk), Jernspurv(1 syn-gende), Ringdue(1+1 hørt),Gravand(1), Bl-ishØne(3 hørt) ,Gråand(6), Knopsvane(2), Hæt-temåge (2) og crønbenet Rørhøne(1 hØrt). En hyggetur for de 8deltagere.

Jan Lundgård KristensenJan Drachmann Kristensen

EKSKURSION TIL ALRø D. 20.8.78

8 deltagere nødte op til denneekskursion i høj so1 og godtvejr. Vandet var stigende da tu-ren begyndte, hvilket medførteat all-e fik støvlerne fyldt ti1overmål. Men humøret var højt oqdet hjalp end.nu mere da der ef-ter turen bl-ev givet en omgangunder prj.vate former.Udbyttet af turen var ikke dethelt store, da der var jægereaIle steder men f@lgende blevset: Skarv 3, Al-m. Ryle 15o,Ll. Kobbersneppe ca 1oo, Mudder-klire 1, Edderfugl 3, Strandska-de 1, Stenvender 1, R@dben 3,Alm. Hjejle ca 1oo, Strandhjejle6, Islandsk Ryle 3, Dværgryle 1,Krumnæbet Ryle 4, + div. "knal--l-ertænder" i mange udgaver.

Ebbe Teibel.

Kirsten Ladefoqed

Tjele Langsø l-2. november l-978

Vi fik den at se, Vandstæren. Livs-gLad fl-øj den omkring ved vestendenaf Glenstrup Sø, der var målet foren DoF-ekskursion med 25 deltagere.Vandstæren var dagens clou. Den varikke ringmærket.Turen startede vetl Tjel-e Gods, hvorvi skulle kikke på Sædgæs, der græs-ser på godsets marker hvert eftårår.En gåsespecialist fra Tipperne for-tal-te , at gæssene kræver søer,fjorde eller andet vandigt for atkunne trives. Nok er det vigtigt,at gæssene kan finde tilstrækkeligf@de, men nok så vigtigt er, at dåkan sove trygt om natten. Godsetsmarker og Tjele Langsø opfylder !gg-ge betingelser.Gæssene var meget urolige - dervar klapjagt i nærheden - og vikom sefvfølgeIig ti1 at jage dem

Dlverse

MOESGÅPiD STRAND, FOMRET 1978.

Undertegnede vi1le i dette num-mer af Søravnen have bragt en ar-tikel om forårstrlkket ved Moes-gård Strand. Det må desværre ud-sættes, da bearbejdningen tagerl-ængere tid end beregnet. Hvisder skulle være nogen som end-nu ikke har fået indsendt iagt-tagelser, kan det altså nåes end-nu. Sidste frist er 1. december.

'Materialet sendes til:Allan JannicheLangenæs ALIe 72Sooo Århus C

. 73'l

op. Senere fandt vi flokken iqen,09 et par af de professionelleanslog straks flokken ti1 omkring225 gæs, Men da flokken blev taltviste det sig, at der var omkringdet dobbelte. 360 gæs. Flovt.Derefter gik turen til Rødsø, derer en l-okal-itet i forfald. Land-brugs- og jagtinteresser er vedat splitte den fine s@ ad. Vi såænder, dog ikke mange. Det gjordevi derimod ved KleitruD Sø -trsmørhulLet" som en af Iedernekaldte stedet - og der kom gangi scoberne. Der blev observeret1500 Hvinænder, Troldænder, Taf-felænder, Gråænder og en enkeltSpidsand og Gravand. Lappedykkerevar der også.Ved fire-tdLdeb kørte bussen isenind på kasernearealet. En hygg.-1ig tur på en tåget novemberååg.

en der var med

Borre LillestrandDOF tilsendte Fredninqspl"anud-vafget for Vejte amt ;iåste nr.af "Søravnen', under henvisninqtiL beskrivelsen af opfyldning-en af Borre Lillestrand. Vorhenvendelse har allerede hafteffekt, og vi har fra Frednj-ngs-nævnet modtaget en kopi af etbrev stilet til ejeren afBorre Lillestrand. Heri anmodesom " at opfyldning og planer-ing i en del af "LiIlestrand',må blive bragt til- oph/r om-gående". Endvidere fremgår det,at Fredningsnævnet vil hol_demØde på stedet for ac tasestilling ti1 spørgsmåIet:

74

Fredningsudvalg i DOF-Århus AmtDOF-Århus har nedsat et udvatq be-stående af en snee Århus-medIåmmer.Udvalget skal tage sig af lokalaf-delingens fredningspolitiske udspil-overfor myndighederne. Som stØttåtil udvalget er det meningeir, at derskal etableres et net af kontakt-fofk rundt om i amtet, så1edes atforeningen vil kunne varetage fugle-nes sag mest effektivt.

Pres på naturenVort samfund har været hård vednaturen. Vi har oplevet., at denene værdifulde mose efter denandet er blevet opdyrket, inddæm-ning af den ene strandeng efterden anden, udretning af den ene åefter den anden o.s.v, Det er gåethårdt ud over vore vådområder. thihvis de ikke blev afvandet, blevde som oftest forurenet. Det relirea-tive behov for naturen e::: in,i.diert.iristeget i takt hermed, Det j.r,:1r-rstrl-aliserede samfund har giver j_nda-v-idet mere fritid, men v..:_L r. i-..større psyklske belastningel-, hvo-c-af sij.ress nok er mest vc,l,ken<1r rr.'mi;"d st kompiiceret. Her rr flrr L,.t r r:det bedste og mest oplalJte til_*f luglsted, hvilket f Iert: ot,J f J.er" :har f i:ndet ud af . Den sl,rdic sttl,cr!:.,:,,:la:arbeidsløshed, de1 rå l+nge:e si<qi;kan tænkes at ændre sanfltnclet-sdy ;iam ik har gll"r; 1 n.1-.:ur..'Litacrta L:s s enog i,aLurf ct:b:auqel s:i eks.Lra cand.Vi står i dag i. der':-ituat,iolt/ .11vi;:l:an notere .en st-ådig :;tigerrclcrnatur j-nteregse merl et sradiqL mereindskrænket natur ar{-..:1 :

!E_!_:CS!_ 3å_ugsgg elS e

Vi er kommet så la.ngt, åt- d:r natur-omr:åder, der er: blevet ladt tilbagenu er så små og sprr:dte, at rnan rnåsige, at visse dyrearter trues afudryddelse. Bliver arealerne forsmå. forsvinder fugl-ene simpelthen.Bliver der for langt mellem om-råderne trues f/dedyrene af udryd-delse- disse får nemlig sværere vedat finde hinanden og derved formeresig, Paddernes trængte situation er

efterhånden velkendt, men insekterog andre hvirvellØse dyr er i dagstærkt Lruet af udryddelse - de "for-står heller ikke et kvæk".Når vi i DOF har kænpet fuglenessag er det ikke kun for fuglenesskyld. Vor egem verdem bliver ogsålangt fattigere om vi skulIe nØjesmed da Frrdl åårl-6r, Åar Lan ti I necca

sig et stærkt menneske-præget miljø/d,v.s, arter som Gråspurv, Sanglærkec.a. Vi må imidlertid ikke glemme,at uden frøer, uden insekter- altså uden Økologisk balance - såher rli hal l ar i naan €rrr] a narfnr m3

vi i-kke se isoleret på fuglenesvel..

!.!rI qg_l_!cg!i-ts! arlsJgs!nlFa rrhoiÅo r.-i r+ <il<rc Frrol cnoc'1 .'!7aciaÅ-r nn nrrorlarzcl qccmrr'l i.rhod-- - ,.- l^r€nr 1ri^tsi^,,-t el ilel. rur v J-g Lagef e nU enOnnrranqinrla n6f 6r holdicviq ria!,rvY\'r,!-r

op for: ilere og flere af DOFS med-fefiL"nei, I Lakt hermed har n:n opiev-et f lere og f 1e::e initiativer fraf rr-:'r in,:. rq lnl.:1:fi^1i h-^- r". rL -h.rj,J !v..!-:s!uef,l.Iyer'i i,rndei-, Der.:.r ingen tvivl on/ ai:DOF eft.r:rhåndeLr irar fået skabt sig(-:, ',jc L+-i on, de r giver rlen indf lyd-e-ise i:å flere ;.rfg@rende fel.ter.I'or":nir,r;en opi:æder of i:e, som de

''-" -lcrs "sorte sar:r-v i lt.1-qh*i1 " , mr:r'l l.iEe så of te erDOF t'l r:;i=i inddr:aget i di-rekteo1an.l.ægnlng. pr','li - de+.: r,rii sigebia:-r:1. t. ardrd 11,r.g, cier: 1æser det-te -har --t sarrligL. :lnsvår overfcrfug.lerre;. Det er nemlig DOF6 merl-J.enmer, der bos:dder den f agligevi.den oq interesse. der skal tilfor at: samfundet kan indpasses inaturen og om\rendt.

rrer.lgllggarbej4gt i århurs Amt_

I Dof-Århus Aml: er vi kommet nogetqor,+ io:rrc mad frorlni nac:rhoiÅolni 1 d^h^zli \r - ,,r tåd6t nt hårrrr ysrrY€ru rrcr v: LJYve uL yurstormskridt, der har ført os fremi foreste linje. Udadtil har detgivet udslag i en raokke sager,der er behandlet i sidste nr. af"Søravnen". De fleste har været med

IJ

betydeligt he1d, særligt må vi frem-hæve sagen omkring Brabrand S@,Borre Lill-estrand og Bjerregravllose, der a1le har givet positivrespons.Folkene bag disse sager tæl1er blotfire til fem personer -, men månemlig betænke, at DOF også harandre, mere rnedlemsrettede opgaver,Cer også kræver arbejdsindsats.I dag kniber det imidlertid med tidfor de fire - fem bagmænd.

Fredningsudvalg i Århus Amt

Bestyrelsen indkaldte derfor en ræk-ke medlemmer til et møde, hvor manskulle diskutere en udvidelse afstaben af "frednlngs-arbejdere".3.eaktionen var meget positiv. Derblev nedsat et udvalg bestående af20-25 personer, der på et senerenøde fdk delt arbejdet op mel1emsig. Derudover blev det vedtaget atiorsøge etableret et net af kontakt-folk rundt om i amtet. Må1et er atfå mindst 6n kontaktperson i hverkomnune.I Skrivende stund har vi kontakteri halvdel-en af amtets kolununer.Der er meningenT at det organiser-ede arbejde skal udføres af udvalget,de 25 medlemmer centreret omkrinqÅrhus. Når der er sager under op:sejlinq inddrages kontaktpersonernesom vore 1oka1e "spejdere". Sam-tidig skaf kontaktpersonerne fungeresom et "vagtværn", såIedes at vihurtugt bliver informeret om':lov-ligheder og andre mystiske overgrebnoo vor nacur.

Dynamisk udvalgDe fl-este af de medlemmer, der i dagudgør udvalget har aldrig været medi et sådant arbejde f@r. Derfor erarbejdet tilrettelagt således, atman udvikler sin viden oo crfarinasennen diskussion "g-;råi.i=k-årilåla.meo savef trænede som ligesindede.Udvalget er delt op i qrupper, derscm overordnet mål tager sig af denstr@m af lokalplaner, der kommer tilvort kontor på Viborgvej 29,Århus,Hver uge som regel tirsdag aften erder en gruppe, der ser de indkomneJ-okalplaner igennem og afg6r, om derer en gruppe, der skal foretage efter-forskning i planerne og disses ef-fekt på fuglelivet.Senere .,ril der kornme grupper op atstå omkring emner som sommerhule,vandhuller m,v. Udvalget er så1edesdynamisk, og der vil være rigeligplads til at inddrage nye medlemmer,der vi1 gøre en indsats for fuqle-livet i Århus Amt.Har du lyst til at være med skaldu derfor ikke holde dig tilbage.Udover at udføre et vigtigt stykkearbejde, får man samtidig lejlighedti1 at dis-liutere sine synspunkterunder kammeratlige former. Du ervel-kommen ti1 at komme og se ',hvaddet er for noget". Kontakt os entenpå tirsdags-møderne på \'iborgvejeller hos koordinatoren: Jørsen

Vi Jrangler kontaktfolklSom nævnt har vi endnu ikke kontakt-folk i aIIe kommuner. Derfor vi1 vistærkt opfordre medlemmer bosiddendeindenfor kommune at overveje at del-tage som kontaktperson. Et arbejde,der ikke er tidskrævende, men uhvrevigtigtVi nangler kontaktfol_k i fØlgendekommuner: Mariager, Purhus, Rougsø,Midtdjurs, Nørre Djurd, Rønde,Rosenholm, Hinnerup, Hammel, Gjern,Hørning og Samsø,I de fleste kommuner kan vi i_midler-tid godt bruge mere end 6n kontakt-person. Har du lyst ti1 at være med,så gi-v os derfor et praj, enten påIokalafdelingens adresse, DOF-ÅrhusAmt, Vi.borgvej 29, 8000 Århus C, ,el1er til J6rn Eskildsen, SejrØgade8, 8000 Århus C. t1f. I993L2.

qoixttotocEn (rc AmRE XATTnE| TERE t|6ER

MED EN KO\A'\

KTTERIT?ECTALFORRETXIXG IOI qN.

ALTID TÆT PA

. KOWA PRISTEKIKKERTER rIt& Ib lobr at KOiflA pn$r.kikkrtr Ib dlrb C at ø noeil ff drt b.dsrool4k Cr tr.rnialb i lpn i drg.l(oWA lærr i 6 for:kcllip st rrdserom r vrlcgict til hrst sh fornil.&(Al f|rldy modol til irgrt.7x36 Fln, fin til rll-round brug.9t36 fil q.ndolk oe l|gn.7x50 En rigtig Etkikkort m€d gor

lptyrk , rolig til rr€ns folk.1&50 Til fr4hstudir holo dognsr.æx60' Til brry hnge afstande.

Frlhc for-alh KOWA kikkorter er st datc hoktfbie lcfiragtsnpelhr (ma$ori-uml og n & hr BrK4 prismer msd rnas-s af lys og oplfeningpane.

hd .t KOilA tpttintFp t n D. tDr'rib rFfil 0rt| oti.kt? sn orn Do.drn/dbc-Fd!.fl trtr:fr..Yirtrr frn Dr drlO Jtrdorr.lndn glnurfr Drr lrrarr+ qa>rrttrt F trlog-t rFtrr dDbcrroo1rrtiE

købgs hos DAHARrssroisrE F# i##ffi'-TELf:totltOD

cAreL rfficvEl tot - ro xBlt.v.

r KOWA SFOTTIIIGSOOPE rIbn pogrlae u&igskikk rt KOWAæmm 3pottingtop, c ud5tyrrt mrd Cfin o6ik, at dm, nd hjolp af o rhptcr,kan rrrrndes sodr tlcot**tiv for sæil-lrlLbkrtrIrær mld rut. obioktiv.KOWA Lylrci nrd u6kiftcligt okular.

.15x cllcr 25x, twills, nsd sr kryneraobjektivpl 50mm, girær ]:nholdsvis 750mmog 1250mm brandvidde.

Itled C store brandvidder kan det varewmk ligt at undgå rystels€r. Dst anbefa-ks ffor at anwnde kabeludltser samt€t gpdt, solidt stativ.

lkiqrr: _ Adrgrbr UnlvrrrrttfilCTlf,Ttll n orD-irrrrrgffiF.faålfu ogd rred afstandsmfler. ^tl

ilmport