Stefan Rye DET SIKRE TRÆ - Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2018/12/rye.pdf · af Michael H. Nielsen. pædagogogisk måde forenede det teoretiske med det praktiske

Stefan Rye: Det sikre træ 1

Stefan Rye

DET SIKRE TRÆArtikler fra Grønt Miljø 1992-1999

Stefan Rye: Det sikre træ2

Træplejekonsulent Stefan Rye(1943-2000) skrev fra 1992 til 199920 artikler om sit fagområde, træerog træpleje, til Grønt Miljø. Artik-lerne er i dette hæfte gengivet i nytlayout og med enkelte formelle æn-dringer knyttet til overskrifter, ret-skrivning og uaktuelle henvisninger.Nogle naturligt sammenhængendeartikler er desuden slået sammen iforlængelse af hinanden med næn-som redigering.

Stefan Rye var uddannet somskovtekniker (idag skov- og land-skabsingeniør). Han deltog i opbyg-ningen af firmaet Sitas med træf-lytning og træpleje som speciale. Si-den etablerede han eget træpleje-firma i Nordsjælland.

Da den nye videnskabeligt base-rede træpleje anført af Dr. Shigokom frem efter 1980 fulgte StefanRye hurtigt med og blev danskpionér inden for bytræers biologiog pleje. Inden for dette områdevar han i 1980’erne og 1990’erneogså en efterspurgt foredragshol-der hvor en på en engageret på

FORORD

INDHOLD

Træernes reelle behov ................................... 3 (1992)Plan for træernes pleje .................................. 5 (1992)Sår og infektioner .......................................... 7 (1993)Grenens hæftning og afsavning .................. 10 (1993)Beskæring af træet ...................................... 15 (1993)Farlige træer ................................................ 18 (1994-1995)

Medfødte fejl ........................................ 18 (1994)Skadede rødder .................................... 20 (1994)Byggeri og rødder ................................ 22 (1995)Hovsabeskæringer ................................ 25 (1995)Fredede træer ....................................... 27 (1995)Faresignalerne ...................................... 29 (1995)

For dyb plantning ........................................ 32 (1995)Læs træets sundhed..................................... 34 (1996)Pleje uden at trykke roden .......................... 40 (1997)Smukke dræbertræer .................................. 43 (1998)Træplantning der lykkes - og mislykkes ...... 45 (1999)

Stefan Rye: Det sikre træ.Grønt Miljø 2006.Redaktør: Søren Holgersen

Hæftet kan hentes påwww.grontmiljo.dk/referencer

ForsidenStefan Rye i sit rette element. På etkursus i felten forklarer han træetsbiologi og korrekte pleje. Billedet ertaget engang i midten af 1980’erneaf Michael H. Nielsen.

pædagogogisk måde forenede detteoretiske med det praktiske. Artik-lerne udtrykker meget af den videnhan formidlede i sine foredrag, hvorhans evner dog udfoldede sig bedst.

Som den praktiker han var, varStefan Rye ikke bange for at vovepelsen og rådgive om emner hvorforskningen stod svagt og den per-sonlige erfaring og vurdering måttetage over. Det var der dog ikkemange der kunne bedre end ham,men det er også klart at den senereforskning har bidraget med en me-re sikker viden der i visse tilfældekorrigerer og supplerer Stefan Ryesantagelser.

Stefan Rye angav normalt ikkekilder når har fortalte eller skrev. Iden forstand formidler han ikke i vi-denskabelig tradition. Men det erindlysende at han var teoretiskfunderet i Alex Shigos forskning ogbøger. Det kan imidlertid væresvært at finde grænsen mellem vi-denskabelig viden og Ryes egne er-faringer og antagelser.

Denne udgivelse burde være

kommet for længe siden. Når detførst sker nu, syv år efter StefanRyes død, er hensigten at bidrage tilet grundlag for styrke faglighedeninden for Stefan Ryes centrale em-ner. Det gælder ikke mindst be-dømmelse af farlige træer og læs-ning af træets sundhed. Her er Ste-fan Ryes viden endnu relevant somgrundlag for ny videnopbygning.

Der er i dette hæfte brugt de sam-me billeder som i de oprindelige ar-tikler. Kun billederne fra og medGrønt Miljø 5/1995 er i acceptabelkvalitet da de har været gemt digi-talt. De tidligere billeder har gene-relt ringe kvalitet da de er scannetfra gamle numre af Grønt Miljø ogmest er i sort/hvid. Vi har desværreikke adgang til de originale billedereller ved om de endnu findes.

Udgivelsen foreligger kun i digi-tal form, men kan prentes frit efterbehov. Formatet er derfor ogsåstandard A4.

Søren Holgersen 21.4.2006


TRÆERNESREELLE BEHOVVi måm forstå hvordantræerne har udviklet sig oghvordan de lever i den mereuberørte natur

Når man bruger en masse penge samt gør sig den ulejlighed det

er at plante træer, må det være udfra en forventning om at træerneskal have en fremtid. Der planteslangs veje som erstatning for træerder faldt i halvtredserne. Der plan-tes i gågader og på pladser i byernepå steder hvor der ikke før har væ-ret træer. I næsten ethvert an-lægsprojekt indgår der træplant-ning.

Jeg kan ikke mindes nogen ind-vielsestale hvori det nævnes at træ-erne skal fældes igen eller skiftesom om 10-15 år. Nej, der talestværtimod om at træerne skal væretil glæde for borgerne i næsten alevighed. Det lyder ofte som om deter en runesten der tales om. Så be-rettiger det jo også omkostninger-ens størrelse.

Sandhed er det ofte kun i forsvin-dende få tilfælde. Spareknviven harofte været på spil under jordover-fladen. Det ses jo ikke når træer erplantet. Træet må nøjes med et lillehul med ‘god’ jord. En urtepotte.Plantning udføres uden kendskabtil træets og rodens elementære be-hov.

Fremtiden - hvorledes træet skaludvikle sig og hvordan det skal ple-jes for at kunne blive større, er derikke tænkt på. Faktisk tror jeg detkommer bag på nogle planlæggereat træer bliver større. Mange træerødelægges fordi beskæring udføresuplanlagt og ukyndigt. Det kan gø-res bedre og i længden billigere,men kun når vi ophører med denteknokratiske holdning til træer ogi stedet får øjnene op for træernereelle behov og livskrav.

Træet i urskovenDet er god idé at se lidt mindre påplantenormerne, som dog er lavet

Plantehul: 1 x 1 meter stabilgrus. Potteplanten er døende. Her kunne plantehullet nemthave været 8 x 8 m.


bruges der ilt. Kommes der muld-jord i et dybt plantehul, vil nedbryd-ningen i de dybereliggende dele afplantehullet ske ved kvælstofbakte-rier på grund af iltmanglen her.Herved dannes der giftgasser. Hvisoverfladevand løber til plantehulletog samler sig her, rådner rødderne.

Forsøg har vist at den eksisteren-de jord ofte er god nok til træplant-ning, blot den løsnes i et større om-råde omkring plantestedet.

Gødning er ikke energiRødder optager ikke næring. Næ-ring er det samme som energi. Træ-et får sin energi fra solen. Gødninger ikke energi, men 13 uorganiskeelementer som træet ved forbrug afenergi sætter sammen til merekomplicerede stoffer.

Mange fejlbehandlinger sker for-di gødning opfattes som energi. Gø-des et svækket træ, gavner det of-test de mikroorganismer der er træ-ets fjender. Tilføres kvælstof tilsvækkede træer, tvinger man demtil at øge energiforbruget. Da svæk-kede træer netop har lommesmer-ter på det område, går det galt.

MycorrhitzerMycorrhitzer er svampeinficerederødder. Kun urteagtige rødderinficeres. Mycorrhitzerne hjælpertræet med at optage visse gødning-selementer, f.eks, fosfor. Til gen-gæld modtager de glukose (sukker).Samarbejdet kaldes symbiose.

Træer kan i forskellig grad over-leve uden mycorrhitzer, men leverbedre med. F.eks, fungerer bøg me-get dårligt uden mycorrhitzer, hvor-imod lind klarer sig bedre. Poplerklarer sig fint uden mycorrhitzer.

Mycorrhitzer lever i de øverstejordlag i komposteret blad- oggrenmateriale. Kunne man ændreden hidtidige praksis, hvor alt detder falder ned straks fjernes, villedet gavne træerne. Tilførsel af kom-posteret materiale ville samtidig sti-mulere dannelse af mycorrhitzer.Det er også nemt at se hvorfor jord-bearbejdning, selv i de øverste jord-lag, kan skade træer.

af mennesker, og i stedet prøve atforstå hvordan træerne har udvikletsig og hvordan de lever i den mereuberørte natur.

Træets udvikling er sket i et tæturskovsmiljø. Man anslår den seneredel af historieforløbet til at have va-ret cirka 14 millioner år. Træet hartilpasset sig netop dette miljø:Skærmet for vind af andre træer.Konkurrerende om at få blade højsttil vejrs op i lyset. Konkurrerendemed nabotræer og gødningsele-menter. Levet med rodsammen-voksninger hvorigennem der ogsåer modtaget elektriske signaler fraandre træer. Overalt konkurrenceog fællesskab. Der har nok hellerikke været tæt græs under træerne.

Tilpasset dagens behovNu anvender vi træerne som enligt-stående individer. Vi har glemt attræer er gruppeindivider. Røddernemå konkurrere med græs om gød-ningselementerne. Mycorrhitzernetrives dårligt - eller er næsten væk.

Vandrette grene, der i urskovenville blive skygget ihjel, får nu frimulighed for udvikling. Kronernefår således en anden form end dehavde oprindeligt. Det er derfor ik-ke naturbetinget at træer skal kun-ne blive gamle uden at blive farlige.Kroneopbygningen er genetisk be-stemt. Nogle træer er stærkere byg-get end andre. Vi må lære at se,hvilke træer der udvikler sikre kro-ner.

Det er heller ikke naturbetinget,at træer trives blot roden begraves iet hul i jorden. Det er et vækstmæs-sigt og sikkerhedsmæssigt kompro-mis at sætte træer ind i byen ellerlangs veje. Er der kompromis påflere punkter samtidigt, mislykkesprojektet.

Kurveflettede rødderTræer bedømmes på den del derkan ses, hvorimod roden ikke ofresmegen opmærksomhed. Roden erimidlertid afgørende for træets triv-sel. Roden har to hovedformål: Atholde træet oprejst og at optagevand og gødningselementer.

Rødder skal have et forholdsvistlige forløb fra stammen til rodspidsfor at kunne holde træet stabilt nårdet bliver ældre. Træer med rødder,der er bøjet ved omplantningen el-ler ved containerdyrkning, får sene-re problemer med stabiliteten.

Der opstår også problemer fordirødder, der er snoet om hinanden,senere på grund af af tykkelses-væksten afsnører hinanden. De før-ste rodombøjninger sker i plante-maskinen når træet kun er 1-2 årgammelt. Senere kan sjuskede om-plantninger, hvor træet presses nedi jorden, ændre den til noget derligner kurvefletning. Det kræverblot lidt teknisk fornemmelse atkunne forestille sig hvad der skernår alle rødder med tiden vokser tilti gange så stor diameter.

Det er vigtigt at kunne forstå atman ikke skal bebrejde plantesko-lerne dette forhold. Så længe kun-derne efterspørger træer til lavestepris, vil kvaliteten være i nøje over-ensstemmelse hermed. En omhyg-geligt produceret vare ville kostemindst fire gange de priser vi ope-rerer med i dag.

Rødder i urtepotterRødder vokser ved at celler delersig. Cellerne deler sig i den retning ijorden hvor forholdene er tilta-lende. Rødder borer sig ikke frem ijorden. Rødder ånder, dvs. forbru-ger ilt når de vokser. Der skal derforvære fri ilt i jorden i hele det områ-de man forventer at roden skal ud-vikle sig i. Rødder udvikler sig ikkeud i iltfattig jord. Komprimeret jordeller stabilgrus er iltfattigt.

Tildannes et skarpt afgrænsetplantehul i komprimeret jord, vildet blive en urtepotte. Størrelse afurtepotten afgør træets livslængde.

En trækrone er ikke så stor i dia-meter som rodzonen. Når roden harudfyldt det brugbare jordvolumen,ophører også kronens vækst. Træetfor energiproblemer og sygner hen.Forholdet kendes også fra andrepotteplanter.

Man kan sagtens planlægge en 5eller 10 års omdrift hvor både træog jord skiftes ud. Blot man fortæl-ler køberne (i mange tilfælde bor-gerne) hvad man har planlagt.

Muld gør det værreI den bedste mening skaffes der titgod muldjord til træplantning. Dajorden i plantehuller herved blivermeget forskellig fra den omgivendejord, forstærkes potteplantevirknin-gen.

Muldjord indeholder organiskmateriale der skal nedbrydes førtræet har glæde af det. Hertil for- Grønt Miljø 6/1992.


Når træer plantes i byer eller i andre områder med et højt

planlægningsniveau, må det kunneforventes at nogen også har gjortsig tanker om hvorledes træernesfremtid skal forme sig.• Skal træerne udvikle sig frit, og iså fald hvilken højde skal krone-bunden have når træerne er udvik-lede?• Skal træerne formbeskæres tilstammehæk eller lignende? Er derbudget herfor?• Er det potteplante-træer? Hvornår

forventes udskiftning foretaget? Erder budget herfor?

Dette er blot et lille udvalg af despørgsmål der dukker op når denpraktiske pleje skal tilrettelægges.Hvad har man mon tænkt sig oghvor er pengene til det? Jeg har vedutallige konsultationer efterlyst ensådan plan, men bortset fra et en-keltstående tilfælde har svaret væ-ret en let rysten på hovedet.

Indkøbet af træerPlanlægningen kommer på førsteprøve allerede når plantematerialetskal indkøbes. Det er f.eks. nødven-digt at vide om træerne senere skalstammes op. Træer kan ikke stam-mes længere op end til det sted,hvor kronen opløser sig i flere stam-mer. Forsøger man alligevel atstamme sådanne træer op, får manskæve kroner, store stammesår, far-lige træer og et kort liv for træerne.

Træer der stammes op må derforhave evne til at danne gennemgå-

ende ledeskud. Det er ikke nok atplanteskolen har beskåret træerne,så de har fået gennemgående lede-skud. Stammen vil blot dele sig iflere stammer igen, når træet vok-ser. Træerne skal have denne egen-skab til at danne gennemgåendeledeskud i den genetiske arvemasse.I modsat fald kommer der udgiftertil fortsat styrende beskæring, indtiltræerne har nået den højde hvorkronebunden skal være.

Træer med gennemgående lede-skud er måske ikke nær så spæn-dende arkitektonisk set, men op-stamning er senere mulig. Alminde-ligvis ses træer i et projekt at væreen tilfældig blanding af de to typer,hvilket viser at kroneformen ikkehar været defineret ved bestillin-gen.

KroneopbygningVed et træs kroneopbygning menesstammeforløbet, træets ‘skelet’ omman vil, men ikke at forveksle med

PLAN FORTRÆERNESPLEJE

Når grenen til højre engang dækker lyssignalet helt, bliver den nok savet af. Planlagt og forberedt opsatmning savnes. Grenen er lige såtyk som srammen. Såret bliver stort og vil værer fatalt for træet. Hvad mon der sker når træet når tagrenden?

Projektet mislykkes hvisman ikke planlæggertræernes fremtid


kroneformen der er træets ydreform. Træers kroneopbygning kanopdeles i følgende tre hovedgrup-per:

1. Gennemgående ledeskudTræer kan have gennemgåendeledeskud, d.v.s. kun én gennemgå-ende stamme fra rod til ét topskud.Skudsmål:• Billige og nemme at vedligeholde.• Træerne kan stammes op (‘forbe-redt opstamning’).• De er stærke og kan blive megetgamle.

2. Oprette kronestammerTræer kan have en stamme, der de-ler sig i to eller flere oprette krone-stammer.Skudsmål:• Mere problematiske at vedlige-holde.• Træerne kan stammes op, men fårdog den bredde stammerne beskri-ver.• Stammeforgreningen kan giveproblemer af sikkerhedsmæssig ka-rakter, især hvis stammeforgrenin-gen sker i lav højde.• Bliver før farlige end enstammedetræer.• Har træet indvokset bark i forgre-ningen, bliver det hurtigt farligt.• Sådanne træer burde ikke fore-komme i en planteleverance.

3. Total kroneopløsningTræer kan have total og bred kro-neopløsning i lav højde.Skudsmål:• Senere opstamning kan ikke udfø-res uden helt at ødelægge træet.• Kronen bliver bred og kan ikkestyres ved beskæring.• Sikkerheden i træet er svær atvurdere.• Livslængden er meget svingende.

Bemærk at der heri ikke tages stil-ling til hvilke træer der er de smuk-keste.

Det er vigtigt, når man vælgertræer, at have gennemtænkt hvil-ken kroneopbygning der egner sigtil plantestedet, og så bestille denønskede kronetype. Ellers får manden som planteskolen helst vil afmed. Træer med gennemgåendeledeskud egner sig til steder hvor desenere skal stammes op. Træer medlav kroneopløsning egner sig til fri-arealer og parker. De har ingen

fremtid langs veje og i parkerings-områder.

OpstamningGamle træer langs veje eller i byom-råder har oftest en fri højde underkronebunden på 7-9 meter af hen-syn til vejbelysningen. På parke-ringspladser og langs stier kan kro-nebundshøjden være lidt lavere.Unge træer må forventes, at skullese nogenlunde sådan ud, når de erudvoksede. De skal derfor med ti-den stammes op.

Men uplanlagt opstamning ska-der træerne. Når unge træer er ivækst, vil de underste grene oftedele sig i vifteform. Grenene synkerpå grund af vægten og får endnubedre lysforhold. Grenene får der-for stor tykkelsesvækst. Når træernederefter stammes op kommer derstore grensår, ofte med næstensamme diameter som stammen.Træet modstår ikke infektion i så-danne sår særligt godt, og træetmister energi. Opstamning bør der-for ikke udføres som en hovsa-løs-ning, når grenene generer trafik-ken. Ved planlagt og forberedt op-stamning sikres det at grensårenebliver små.

Udtynding på tegnebordetPlanlægningen kunne også omfatteforventet tidspunkt og plan for ud-tynding i trærækker eller kvadrati-ske torveplantninger. Almindeligvisville man fælde hvert andet træ i ensådan udtynding. Men så nemt erdet ikke i praksis. Modulerne er næ-sten altid tegnet med et lige antaltræer i hver blok. Fjerner man hvertandet træ her, ryger der også ethjørnetræ eller et sluttræ i en træ-række.

Der har altså ikke været tænkt påudtynding. Måske har intentionenoprindeligt været at lave en klippetstammehæk. Besparelser har så se-nere fjernet vedligeholdelseskonto-en, hvorved trækronerne nu harfået fri udvikling. Planlægning, derindebærer en kostbar vedligehol-delse, bør i vores tider også inde-holde en ‘low-budget’ nødplan.Den bør i hvert fald ikke afskæremuligheden for en nødplan.

Komplette tegningerDet er en god idé at have alle eksi-sterende eller planlagte forholdmed på de tegninger der benyttes

til indplacering af træer. Jeg harigennem tiden set gadeplantninger,hvor samtlige træer var placeret un-der tværgående bærekabler til ga-debelysningen. Og træplantninger,der karambolerede med lygtestan-dere, vejskilte, lyssignaler, udhængpå bygninger, varmekanaler i jor-den og meget andet.

Valg af træartNogle projekter giver indtryk af, atdet ikke er ‘fint’ at vælge dansketræer. Men træer bør ikke vælgesefter farve og størrelse som møblerfra et IKEA-katalog. De bør vælgesud fra nøje kendskab til aktuel jord-bund og træets senere anvendelse.Nogle træer er skrappere til at klaresig i unaturlig jord end andre. Demvi opfatter som hjemmehørendetræarter i Danmark og Nordeuropaklarer sig generelt bedst. Disse kanigen opføres i en hit-liste udfraoverlevelsesevnen i byjord. Lind erpå førstepladsen på denne liste,hvorimod hestekastanie og ahornfigurerer længere nede på listen.

Hvis træet er hentet fra en andendel af jorden eller blot fra Sydeuro-pa, kan det have problemer med atklare sig i vort klima eller i voresjordbund. Bl.a. kan de rigtige my-corrhitza-svampe mangle. Træet vilfå en mere usikker fremtid end ethjemmehørende træ, først og frem-mest fordi det på grund af stress vilhave sværere ved at modstå infek-tioner. Fordi et indført træ overle-ver på vore breddegader, er detikke ensbetydende med at det levergodt.

LivspointHvis man billedligt forestiller sig atet træ i naturlige omgivelser har 10livspoint, vil et indført træ ofte ha-ve færre, f.eks. 7. For hver belast-ning man udsætter træet for, detvære sig overfladebelægning, salgo.s.v., trækkes der yderlige noglepoint fra. Man må huske at træetskal bruge 3 point for at kunnedanne bladene til foråret og 1-2point til at klare infektioner. Ved 0point dør træet. Vi kan ikke altidreducere de belastninger træerneudsættes for. Det er derfor en godidé at plante træer der fra startenhar alle livspoint i behold.

Grønt Miljø 7/1992.


Når loveforhold i træer og planter skal forstås eller forklares,

gøres det tit med paralleller til vo-res egen verden som vi forstår mereinstinktivt. I de fleste tilfælde erdenne sammenhæng meget forkertog fører til fejlopfattelser fordi deto typer organismer, dyr og planter,er opbygget og fungerer helt for-skelligt.

Planter opbygger kompliceredeorganiske molekyler ved at bindesolens energi. Dyr lever ved at ned-bryde disse molekyler igen og der-ved frigøre den bundne energi.Planter har tykke cellevægge, dyrhar bløde cellevægge, og sådankunne man blive ved.

Et klassisk eksempel på fejlopfat-telse er at gødning er ‘mad’ = ener-gi for planterne. Gødning kaldesendog for ‘næringsstoffer’. „Hvis vigøder mere, får planterne en bedrestart,“ læste jeg et sted.

Forceres til større vækstProblemet er sammenkædet medden fejlopfattelse at høj vækst erlig med høj grad af sundhed. Lavvækst kan korrekt nok være tegnpå lav grad af sundhed. Derfor erdet modsatte ikke automatisk ogsåen sandhed. Gødes sunde planter,forceres væksten. Da man forledestil at tro at høj vækst er lig medsundhed, bliver gødning til et sund-hedsskabende ‘foderstof’. Fejlslut-ningen er så nærliggende, at den vi-ser sig at kunne fortrænge fagfolksoprindelige lærdom.

Sandheden er den, at forøges jor-dens indhold af især kvælstof, gri-ber man ind i plantens vækststyring.Planten forceres til større vækst ogtil at danne større blade, flere grøn-korn og dermed mere klorofyl.

SÅR OGINFEKTIONERTræer kan ikke helbrede sårog infektioner. Såringaktiverer træets forsvar,men træets forsvar kanogså give problemer fortræet.

Til at danne eet molekyle klorofylmedgår der 36 molekyler glukose.Det er altså meget kostbart forplanten at investerer i klorofyl. Såkostbart at planten i yderste faldophører med at oplagre energi. Selvden forøgede glukoseproduktionforbruges til blade og vækst. Udenoplagret energi kommer planten ivanskeligheder.

Problemerne, der opstår ved gød-ningstilførsel, er naturligvis gradu-eret efter en kurve afhængig afmængden. Det er her blot vigtigt atfordstå at gødning ikke er ‘foder’(jo mere jo bedre). Når bladfarve og-størrelse forøges ved gødskning,har man forceret planten.

Gødskning af svækkede træer får

oftest den modsatte virkning af dettilsigtede fordi planten i forvejenhar energiproblemer og derfor ikkehar råd til at investere i klorofyl.Derimod har træets angribere i jor-den vældig godt af gødningen. Nor-malt dansk jord har alt hvad træetbehøver.

Såring og overvoksningEt andet eksempel er fejlopfattel-sen af at et sår på et træ er ‘lægt’når det er overvokset. Hvis et sårlæger vil det sige at der gendannesnye celler på de ødelagt cellersplads. Sådan fungerer dyr og men-nesker.

Træer kan derimod ikke gendan-ne en eneste celle og kan følgelig

Sår fra påkørsel med græsklipper. Såretovervokses, men træet får frostrevner oger fatalt skadet.

Ungt træ for seks år siden. Bemærkhvorledes nydannet ved er beskyttet medråd af barrierezonen.


ikke læge et sår. De ødelagte cellervil være ødelagte i hele træets liv.Træet danner nye celler yderst ivækstlaget. Med tiden vil sårvedovervokse da skadede celler ogdække dem helt, men intet er lægt.

At et træ såres vil sige at træetsyderste forsvar, barken, beskadiges.Såring sker hyppigt ved den dagligevedligeholdelse omkring træerne,f.eks. ved uagtsomhed med plæne-klippere. Forkert udført grenafskæ-ring er også såring. En såring over-vokses, men den vil få konsekvensersenere i træets liv.

Træets forsvarSåring medfører altid infektion. Setfra mange svampes og bakterierssynsvinkel er et træ en kolossal an-samling af dejligt spisbart materia-le. Alle de komplicerede organiskestoffer træet har opbygget vedhjælp af energi fra solen, kan ned-brydes igen og energien heri frigø-res. Set fra træets synsvinkel gæl-der det om at holde fast på alle demøjsommeligt producerede stoffer.

Indtrængerne, som omfattersvampe, bakterier, gærtyper, mikro-organismer, insekter m.fl. har igen-nem udviklingshistorien udvikletmetoder til at få fat i stofferne, oftei en form for samarbejde angriber-ne imellem. Træerne har i sammetakt udviklet metoder til at undgåat indtrængernes forehavende lyk-kes fuldt ud. Var dette ikke sket,ville der ikke eksistere træer på jor-den i dag.

En usynlig grænseDe fleste har set hvorledes rådan-greb i et træ pludselig stopper somved en usynlig grænse. Iblandt sty-nede piletræer i et markskel kanman finde træer hvor der kun er entynd skal tilbage af træet. På trodsaf at resten af stammen er bortråd-net, bliver træet stående år efter år.Rådangrebet er stoppet.

Eller man kan finde hule træerhvor der er et skarpt skel mellemtotalt bortrådnet ved og helt sundtved. Ud fra en lige så klar viden omhvor katastrofalt et rådangreb bre-der sig i en hegnsstolpe eller i envidueskarm, står det klart at et le-vende træ har midler til at begræn-se et sådant angreb.

Selv om mange af de indre celler itræet er døde og nu tjener andreformål f.eks. som kar (d.v.s. rør til

væsketransport), er der også leven-de celler der er i stand til at reagerenår der sker infektion i træet.

Indeslutter infektionerI dyr og mennesker bekæmpes in-fektion ved et sindrigt system afspecialceller der føres frem til de in-ficerede område via blod- og lymfe-kar. Når infektionen er nedkæmpet,fornyes ødelagte kropsceller og om-rådet er så godt som nyt.

Træer kan ikke gøre det helt såfikst. De prøver i stedet at indeslut-tet det inficerede område så infek-tionen ikke bredre sig Det infice-rede område kan ikke helbredes,det er for altid gået tabt. Vi kenderdet som misfarvet brunt ved.

Træet bruger på samme tid tometoder til at begrænse infektionaf veddet:

1. Træet sætter væggeTræet tilpropper de celler der stø-der op til infektionen og danner herfenolforbindelser der hæmmer in-fektion. Væggene kan gennembry-des, men så sætter træet nye væg-ge og igen nye.

2. Træet laver barrierezoneI den årring der er under dannelseindbygger træet en særlig type cel-ler som infektionen ikke kan gen-nemtrænge. Træet beskytter der-ved alt det ved der vil blive dannet iårene efter infektionen.

Træerne er imidlertid ikke allelige gode til at danne disse forsvar.Selv inden for samme træart kander forekomme variationer lige frasupertræer der omgående stopperenhver infektion til håbløse skvathvor alt mislykkes. Evnen er gene-tisk (arveligt) bestemt, men den vilblive reduceret hvis træet har ener-giproblemer eller trives dårligt.

Der har også vist sig at være ensammenhæng mellem særlig hurtigvækst og dårlig evne til at indkap-sle. Hurtig vækst er altså ikke ligmed robusthed som det ellers villevære indlysende at tro. Overgødsk-ning der forcerer væksten, formo-des også at kunne fremkalde detteforhold.

SårmalingDet er i vores teknologiske tidsaldernærliggende at tro at vi kan opfin-de præparater der klarer alt dettræet ikke selv kan finde ud af. Der

Frostrevne - opstået som følge af ensåring.


har længe været en del produkterpå markedet. Etiketterne lover ikkeså lidt me dhensyn til rådhæmmen-de virkning, men der er ikke førtbevis for rigtigheden heraf. Deri-mod er en del sårmalinger blevettestet over ti-årige perioder. Alle vi-ste sig at have mest skadelig virk-ning.

Opsparing af energiAf glukosen, som træet producereri bladene om sommeren, bliver endel brugt til vækst. Resten oplagresinde i stamme og grene i form afstivelse som reserveenergi til senerebrug. Træer har f.eks. brug for disseenergireserver når det tidligt påforårert starter rodvæksten og se-nere skal danne blade og ikkemindst grønkorn.

Ved der misfarves eller er kom-met til at ligge bag en barrierezo-ne, er ikke længere tilgængeligt fortræet. Det betyder at reserveenergider var oplagret her, er gået tabtfor træet. Træet kan heller ikkelængere oplagre energi i disse om-råder.

Hvis træet såres mange steder,især på stammen, f.eks. ved forkertbeskæring, får træet lagerplads-problemer. Når træet ikke kan op-lagre energi nok, får det sultproble-mer i foråret der ses som få og un-derudviklede blade og senere påsommeren som dårlig vækst. Herhjælper det ikke at gøde, da gød-ning ikke ‘mad’.

Det bør lige nævnes at sympto-merne: få og små blade og dårligvækst, også fremkaldes af mangeandre årsager, f.eks. for dyb plant-ning, forgiftning og andet. Menheller ikke her hjælper gødskning,tværtimod. I denne sammenhænger det blot vigtigt at forstå at såringog forkert beskæring fører til ener-giproblemer for træet.

FrostrevnerFrostrevner er langsgående revner istammen der synes at opstå i frost-vejr. Den følgende sommer over-vokses frostrevnen af sårved, menrevnen bryder op igen i næste frost-periode. Efterhånden danner degentagne overvoksninger en langs-gående kam på stammen. På elm erder tit udflåd fra vådved i frostrev-nerne.

En frostrevne har naturligvis gen-nembrudt de barrierezoner der

måtte være i stammen og giver der-for anledning til spredning af infek-tion til de områder af senere dan-net ved som træet netop søgte atbeskytte med barrierezonerne. Enlavine er sat i gang.

Teknisk set betyder en frostrevneat træets styrke er nedsat betyde-ligt. Et flækket rør har ikke sammestyrke som et intakt rør. Træet bli-ver tidligere farligt og bryder på ettidspunkt sammen.

Hvoraf opstår frostrevner? Gen-nemskæres et træ med frostrevne,vil man konstatere at en frostrevnealdrig begynder helt inde ved mar-ven. Frostrevner starter fra et om-råde med brunt, misfarvet ved, altsåfra et sted hvor træet har været så-ret. Typisk fra sårets kanter.

Det brune inficerede område an-giver træets tykkelse dengang detblev såret. Det lysere ved er dannetefter såringen. Der kan i nogle til-fælde gå mange år efter såringenog efter den pæne overvoksning afsåret til frostrevnen viser sig i enhård vinter.

Såringer af stammerne på ungetræer vil altså føre til at træerne se-nere får frostrevner og dermed etusikkert og i alt fald kortere liv. Ju-ridisk set betyder det at ansvaretfor et sådant træs sammenbrud vilvære nemt at placere.

Unge træer uden fremtidHvis man gennemgår træerne i desenere års mange vej- og gade-plantninger, vil man konstatere at

såringerne er utallige. I nogle tilfæl-de er over 90% at træerne såret be-tydeligt.

En del er forårsaget af hærværk,men langt mere systematisk såringer forårsaget af de gartnere der ud-fører vedligeholdelsen omkringtræerne. Hyppigst er såring forårsa-get af græsklippere og rabathøvle.Dernæst er såring fra plantestokkeog fra forkert grenafskæring almin-delige. Det er store investeringerder er gået tabt på denne måde.

Lukker man øjnene for såredetræers relativt korte fremtid, vil detbetyde at det der arkitektonisk vartænkt som en helhed, f.eks. en træ-række eller en torveplantning, vilgå i opløsning allerede inden træ-erne er udvoksede.

Skadede træer bør udskiftes såhurtigt som muligt med træer isamme størrelse. Kun derved kanman bevare en ensartethed i entrærække. Har beplantningen førstnået en vis størrelse, vil det ikkelængere være muligt at købe er-statningstræer. Indplantning af småtynde træer imellem mere veludvik-lede træer i en trærække giver etynkeligt indtryk.

Der bør mange steder sørges foren bedre uddannelse af de ansatteog udformes nye arbejdsrutiner.• Træer kan ikke helbrede nogetsom helst.• Sårede træer har kortere liv.• Det er god pleje at undgå såring.

Frostrevner opstår som følge af en såring. Det mørke område i midten er træets størrelseda det blev såret. Nydannet ved var beskyttet af barrierezonen indtil den blev sprængt affrostrevnerne. Nu spredes fektionen. Træet er ved at blive farligt.



Utallige lærebøger har gennem årene givet anvisninger på

hvordan grene saves af træer. Me-get få lærebøger har beskæftigetsig med, hvordan grenen i virkelig-heden sidder fast på træet og ikkemindst hvor grænsen mellem grenog stamme ligger. I nogle lærebø-ger er der ligefrem ukorrekte gen-givelser af de faktiske forhold.

Det ser på tegningen ud, som omder er vævsforbindelse fra grenenog opad i træet. Vi skal i det følgen-de se at dette ikke er tilfældet.Brækkes en gren ud af stammensom på billedet her til højre, vil manse nogle ringformede kraver. Der eringen vævsforbindelse fra grene ogopad i træet. Kun nedad er vævs-forbindelse til stammen.

Grenens hæftePå det sted hvor grenen holdes fasti stammen, er der altså opadtil in-gen vævsforbindelse og alligevelholdes grenen dog fast. På tegnin-gen nederst ses det hvorledes gre-nens væv drejer brat inde ved stam-men, løber rundt om stammen ogdanner en let forhøjning her, kaldetgrenkraven. Grenvævet dannes iførste del af vækstsæsonen. Senerei vækstsæsonen danner stammenvæv, der lægger sig uden på gren-kraven, kaldet stammekraven.

Grenen er opadtil nærmest klemtfast til stammen ved gentagne over-lapninger af stammeved uden pågrenkraverne, men der er ingenvævsforbindelse. Det er disse over-lapninger der på fotoet oppe tilhøjre er trukket fra hinanden.

Der findes ikke nogen dansk glo-se for dette overlapningssted, jeghar valgt at kalde det ‘grenlåsen’.Det er interessant at grenlåsen pånogle træer ikke altid fungerer somden skal, men herom senere under

GRENENSHÆFTNING OGAFSAVNINGMan skal vide hvordangrenen sider fast på træet.Ellers kommen man til atsave i stammen og ødelæg-ger den investering træetrepræsenterer.

afsnittet ‘Indesluttet bark’. Det er idenne sammenhæng blot væsent-ligt at notere at fortykkelsen af engren ved basis indeholder stamme-væv.

I stammevævet forløber ogsåstammens rørforbindelser der dan-ner forbindelse mellem rod, stam-me, grene og blade. De aktive rørligger lidt forenklet fortalt yderst iveddet og inderst i barken.

Rørene må nødvendigvis passerede grene der sidder lavere på stam-men. Rørene deler sig og føresuden om grenen, men da der pågrund af grenkraven er lidt plads-mangel på dette sted, føres de ogsålidt ud ad grenen. Disse rør-omfø-ringer forløber altså i stammekra-ven, grenens fortykkelse ved stam-men.

Stammekraven er således en del

Der er kun vævsforbindelse fra grenen ognedad i stammen.

Tegnet gengivelse af grenlåsen.For at kunne vise grenlåsens enkelte dele,er den tegnet som ‘exploded view’.

Billede fra en ældre lærebog. Man forledesfejlagtigt til at tro at der er vævsforbindelsefra grenen og opad i træet.


af stammen og må under ingen om-stændigheder beskadiges når gre-nen saves af. Det er ikke rimeligt atsåre stammen blot fordi en grenskal skæres af.

Saves der i stammekraven, øde-lægges stammens rørforbindelserog der sker en såring der strækkersig langt op og ned ad stammen,fordi forsyningerne hertil svigter. Tilde, der tvivler herpå, plejer jeg imine foredrag at anbefale følgendemeget enkelte anskuelsesforsøg: Ensommerdag, hvor plænesprinklerenkører på fuldt tryk, laver man enbugt på slangen. Klip dernæst bug-ten af og se så hvad der sker medsprinkleren.

Når grenen er dødNår en gren er død og faldet aftræet, sidder stammekraven tilbagepå stammen som levende ved. Det

er indlysende, at den levende kraveer en del af stammen, grenen er jodød. Grenkraven ved en død grenmå ikke såres når grenen skæres af.I modsat fald såres stammen.

Forsvarszone i grenbasisNår en gren dør langsomt, f.eks.fordi den overskygges af andregrene, dannes der en forsvarszone,hvor grenens ved løber ind i stam-men. Træet forbereder sig på at dervil kommen infektion her når gre-nen er død.

Forsvarszonen kan også frempro-vokeres, hvis man reducerer gren-ens bladareal kraftigt ved beskæ-ring. Når svage, døende grene savesaf, er træet forberedt til at stoppeden infektion, der kommer i såret.Afsaves derimod grene i kraftigvækst, er træet ikke forberedt påden infektion der vil komme i såret.

Desuden bliver sårene fra grene igod vækst større end sårene frasvage grene.

Stammekraven er tydeligst pågrene der er i svagere vækst. Grenemed kraftig tykkelsesvækst har in-gen stammekrave og sådanne gre-ne må af flere årsager helst ikke sa-ves af:• De har ingen forsvarszone.• De giver store forsvarsløse sår.• De har ingen grenkrave. Der erderfor stor risiko for at komme til atsave i stammen.

Såret sladrerHvor grene er savet af træerne, vilsårved begynde at overvokse såre-ne. Nogle kalder det callus, men deter ukorrekt. Callus er de celler derved at dele sig danner sårveddet.Om dette forløber mere eller min-dre hurtigt er uinteressant. Det er

Indesluttet bark i grenlåsen kan kendes på at delelinien erindsunket i stammen. Grenen er udadtil ikke hæftet i stammen.Træer med denne fejl vil blive farlige.

Ved belastning af grenen kan man se at grenlåsen er i uorden.


derimod interessant om træet kanstoppe infektionen ved at sættevægge og barrierezone, og det erudelukkende bestemt af træets ar-veanlæg og af træets trivsel.

Det er derfor både noget vrøvl ogvildledende, når sårpræparater lo-ver hurtig sårheling. Hurtig over-voksning af sår forøger desuden ri-sikoen for senere frostrevner.

Hvis grenen er savet korrekt af,vil der i årene efter dannes sårvedhele vejen rundt i sårets kanter. Sår-veddet ses som en ring. Er der deri-mod savet i stammekraven, vil sår-veddet mangle, hvor stammekravener beskadiget. Er stammekraven be-skadiget både for oven og for ne-den, vil sårved mangle både foroven og for neden i såret. Der ersket voldsom såring af stammen.

Når man udfører beskæring ipraksis, lykkes det ikke altid at pla-cere hvert eneste snit rigtigt. Det erlærerigt, at man ved at iagttagesårveddet i årene efter beskærin-gen, kan se om man har gjort detrigtigt.

Indesluttet barkNogle træer har en arvelig bestemtfejl der bevirker at overlapningen igrenlåsen mangler. Når grenen erbrækket af, kan man se at der erbark imellem den øverste del afstammekraven og grenkraven. Gre-nen er derfor opadtil ikke holdt fasti stammen. Fejlen kan også vise sigved at stammer der deler sig, ikkeer hæftet til hinanden.

Ved en normal gren ses grenensdelelinie på begge sider af stam-men som et forhøjet spor i barken.Delelinien er fremkommet ved, atgrenkravens og stammekravensutallige overlapninger har givetbarken en anden struktur her. Hvisgrenlåsen er invalid og har indeslut-tet bark, er deleliniens øverste delindsunket og danner en lille kløftimellem gren og stamme som påbillederne side 11.

Sådanne træer er invalide og vilmed sikkerhed tabe grene ellerkronedele på et tidligt tidspunkt ideres liv. Træerne vil komme til atvolde sikkerhedsmæssige proble-mer. Der er i de senere år plantetmange træer med denne fejl. Juri-disk set vil det få betydning at fej-len i træet tydeligt har kunnet kon-stateres, længe inde ulykken skete.

Indesluttet bark ses oftest på

Pas på! Der er altid en stammekrave. Påhurtigtvoksende grene er den blot usynlig.Saves der i stammekraven, såres træetbetydeligt. Grenen på billedet har kun ensvagt synlig stammekrave. Der kan nemtbegås fejl hvis grenen saves af.

nogle opretvoksende lindetyper,men forekommer også i alle andretræer. Fejlen kan konstateres alle-rede når planterne leveres fra plan-teskolen. Fejlen er arvemæssigt be-stemt og vil blive gentaget og gen-taget, når træet vokser. Træer medindesluttet bark burde ikke forladeplanteskolen ad hovedindgangen.

Investeringen gik tabtI en af Danmarks store provinsbyerplantede man for nogle år siden ento km strækning af en hovedind-faldsvej med lind i fire rækker.Unægtelig et ambitiøst projekt.Træer i topkvalitet. Veltilrettelagtjordbearbejdning og plantning. Dervar blæst om det i pressen og ikkeuden grund. Det var også et kost-bart projekt der var gennemtænkttil at leve langt ind i det næste år-hundrede.

Træerne voksede godt og en dagbesluttede gartnerafdelingen attræerne skulle beskæres for de la-veste grene. Og dér blev træernesskæbne afgjort. Dér røg investerin-gen. Uheldigvis vidste den gartner,

der blev sat til at beskære træerne,ikke noget om elementær træbio-logi. Han savede grenene af heltinde ved stammerne, det syntes hannu var pænt. Han savede i stamme-kraverne og træerne blev fatalt så-rede. Deres mulige liv blev mereend halveret.

Sårede træer afslutter og oftestlivet ved at knække eller bryde sam-men med deraf følgende risiko forpublikum. Når ulykker på dennemåde er menneskeskabte, er ansva-ret nemt at placere. Grensårene vilovervokse, men beviset for den for-kerte og farlige beskæring vil findesinde i træet så længe det lever.

StammekravenKorrekt grenafskæring kan kun skehvor stammekraven er synlig. Stam-mekraven vil være tydeligst på in-deklemte grene højere i grenkro-nen, hvorimod grene der har pladstil et stort bladareal og derfor er igod vækst, ikke viser stammekra-ven.

Men pas på. Stammekraven erder, også selv om den ikke kan ses.Stammekravens rørforbindelser fø-res både uden om grenen og lidt udaf grenen, og det gælder alle gre-ne.

Når grene ikke har synlig stam-mekrave, vil det være umuligt at fo-retage korrekt grenafskæring. Gre-nenes diameter er desuden stor iforhold til stammens diameter, hvil-ket giver store sår ved afskæring,også selv om man skulle være såheldig at placere snittet rigtigt.

Unge træerDe nederste grenen i kronen påyngre træer har netop mulighed forat få et stort bladareal. De har der-for høj vækst og dermed usynligstammekrave.

Da kronen endnu har kegleform,er de underste grene de længste.Grenene har ofte delt sig eller harselv fået flere sidegrene. Den for-øgede vægt har fået grenene til atsynke, hvorved lystilgangen er ble-vet endnu bedre. Disse grene har in-gen synlig stammekrave. Saves deblot af, får man både store sår ogsandsynligvis forkerte snit der sårerstammen. Det er ikke god træpleje.

OpstamningEn af de hyppigst forekommendebeskæringsopgaver er netop op-


stamning af vej- og gadetræer. Be-skæringen er nødvendig af bådetrafikale og æstetiske årsager. Menbeskæringen går ud på at fjernestore grene i kronebunden der ikkehar nogen synlig stammekrave. Deter farligt. Hvis man bare saver løs,vil man med sikkerhed såre træernevoldsomt.

Forberedt opstamningHvis man derimod planlægger op-stamningen og i tiden beskærergrenene for forgreninger og egnesidegrene, opnår man en lavere

Nederste gren er forberedt til afskæring. Bemærk den tydelige stammekrave. Øverste gren er ikke forberedt til afskæring.Stammekraven er usynlig.

vækst i disse grene og fremkalderderved en tydelig stammekrave.

Den synlige stammekrave frem-kommer ved at grenens tykkelses-vækst reduceres efter beskæringen,hvorimod stammens tykkelsesvækstfortsætter uændret på grund af aftilførsler fra grene der sidder højerei kronen.

Man opnår således to ting: Derfremkaldes en stammekrave såledesat man kan se hvor grenen skal sa-ves af, og man får et relativt mindresår. Et par år senere kan der foreta-ges opstamning med langt mindre

risiko for at skade træerne. Korrektopstamning kan ikke udføres som‘hovsa-løsning’. Opstamning kræverplanlægning.

Korrekt grenafskæringFørst fjernes grenens vægt ved atgrenen afskæres et stykke fra stam-men. Kan man bære grenen i hån-den, kan det gøres med et enkeltsnit. Er man derimod ikke så sikkerpå at man kan bære grenen nården er savet af, laves først et under-snit svarende til ca. 1/3 af grenensdiameter. Vær opmærksom på at


saven kan komme til at klemme.Derefter laves et oversnit på gre-

nen lige ud for undersnittet. Udfø-res det korrekt, brækker grenen afuden at trække barkstrimler medsig. Til sidst afskæres grenstumpenså man lige akkurat ikke berørerstammekraven. Husk at se efter påbegge sider af grenen, stamme-kraven er ikke altid ens på begge si-der af grenen.

For nu at være helt nøjagtig børdet anføres at den absolut korrektesnitflade krummer i to plan. Detværktøj der kan udføre dette snit,er ikke opfundet. Snittet bør blotlægges så tæt på stammekravensom muligt, men der må aldrig sa-ves i stammekraven. Efterlades derderimod en større grenstap, efterla-des der også en madpakke til desvampe og bakterier der vil forsøgeat trænge ind i såret.

BeskæringstidspunktIfølge en gammel tradition beskæ-res der næsten altid i vinterhalv-året. Ud fra et hensyn til træerneville sommerbeskæring være atforetrække. Om sommeren er træ-ernes produktionsapparat, bladene,aktive og producerer energi. Detkoster energi for træet at indkapsleinfektion. Om sommeren er denneenergi konstant til rådighed.

Om vinteren må træet tære på

Først fjernes grenens vægt. Ved størregrene laves først et undersnit.

Grenen er afskåret korrekt. Det ville væreforkert også af fjerne grenen ovenfor. Denbør i stedet forberedes til afskæring, d.v.s.beskæres for egne sidegrene.

Grenstappen afskæres lige uden forstammekraven.

den oplagrede reserveenergi. Det erblot nemmere at udføre en god be-skæring i den bladløse tid, fordikroneopbygningen bedre kan over-skues.

Det er velkendt at beskæring ikkemå udføres i ugerne omkring løv-spring. Det er derimod nyt at træ-erne også har en fredstid medensde gulner og kaster bladene.

Træer der af en eller andengrund ikke er i vækst, må ikke be-skæres. De har ikke den fornødneenergi til rådighed. Svage træer kandø af beskæring.

SpildtidsarbejdeNårjeg på min færden rundt i lan-det. hvor der foregår en størreamtslig eller kommunal træbeskæ-ring, stopper jeg gerne, får en slud-der med folkene og stiller da ogsånogle spørgsmål.

Det er de mærkeligste svar jegfår. Når jeg spørger om hvorfor desaver grene af træerne kan svaretlyde: „Det er fordi der ikke er faldetså meget sne i vinter, så bliver visendt ud og skære træer.“ Jeg måkonstatere at træbeskæring regnesfor spildtidsarbejde.

Om formanden eller højerestå-ende har givet særlige instrukser:„Nej, formanden er kørt, han sagdeikke noget, de høje ser vi aldrig.“ Erdu gartner? „Nej, jeg er vejmand.“ Grønt Miljø 2/1993 og 3/1993.

Flere kommuners tekniske forvalt-ning har gennemgået en såkaldtomstrukturering der indebærer atalle ansatte forventes skulle kunneudføre alt, herunder såvel kloakar-bejde som træbeskæring. Træbe-skæring udføres også som beskæf-tigelsesprojekter. Lederne af pro-jekterne har ofte intet kendskab tiltræer eller træbiologi.

Træpleje på budgettetTræbeskæring kræver viden oglang indlæring. Når man plantertræer foretager man en investering.Kun ved korrekt beskæring kanman påstå at investering plejes.Plejen af et træ har sin faste årligeomkostning på lige fod med enblomsterkumme. Blot koster træetunder 1/4 af blomsterkummen. Træ-ets liv kan vare mange menneske-generationer.

Plejen af et godt træ kan i de før-ste ca. ti år efter plantningen udfø-res for ca, 100 kr. om året. Herefterfalder plejeomkostningerne betyde-ligt. Vil man ikke ofre den fornødnepleje? Ja, men så lad dog være medat plante alle de dyre træer. Det erda kun at stikke publikum blår i øj-nene.


Målsætningen med beskærin- gen, der her beskrives, er at

skabe træer der kan blive gamleuden at blive farlige. Ud fra en vi-den om, hvad der er gået galt nårtræer styrter sammen, kan der op-stilles ret faste krav til en trækronesopbygning, hvis både træet og viandre skal have et sikkert liv.

Den her beskrevne beskæringhandler om styring af træets indreopbygning, ikke at forveksle medbeskæring af kronens ydre formsom i stammehække, kasse - ellerkuppelbeskæring, sporebeskæringetc.

Inden beskæringen påbegyndes,må man have en sikker viden omhvad der skal opnås ved beskærin-gen, ellers er beskæringen menings-løs. Det vil også være en god idé atgenopfriske sin viden om stamme-kraver, om såring, om barrierezo-ner, om energioplagring og ikkemindst om skæreteknik.

Kun det nødvendigeTræbeskæring er ikke naturskabt,men opfundet af mennesker, fordivi stiller nogle bestemte krav tiltræers opbygning og sikkerhed.Husk at beskæring medfører såringaf træerne. Det er derfor vigtigt atvide hvad man vil opnå ved beskæ-ringen og kun beskære, hvor det erabsolut nødvendigt.

Det er også vigtigt at vide, hvor-dan beskæringen skal planlæggesog gennemføres for at såre træernemindst muligt. Her tænkes især påforberedt opstamning. Unødig så-ring skader træerne og ødelæggerden investering, som træerne ud-gør. Unødig og forkert beskæringskaber også farlige træer.

Kronens opbygningEt træs kroneopbygning er stam-mens og grenens forløb, træets

‘skelet’ om man vil. Ikke at forvek-sle med kroneformen, der er træetsydre form. Skal træet have et langtliv, er det vigtigt at ‘skelettet’ erstærkt.

Træers kroneopbygning kan op-deles og beskrives i nogle grund-formen der har nøje sammenhængmed de senere plejeomkostningerog med livslængden som ‘sikkerttræ’.

Nogle træer har gennemgåendeledeskud. D.v.s. kun én gennemgå-ende stamme fra rod til ét topskud.Skudsmål: De er billige og nemmeat vedligeholde. Træerne kan stam-mes op ved forberedt opstamning.De er stærke og kan blive meget

gamle. Træer med gennemgåendeledeskud egner sig altså til steder,hvor de senere skal stammes op. Be-mærk at de er billige.

Nogle træer har en stamme der ilav højde deler sig i to eller flere op-rette kronstammer. Skudsmål: De ermere problematiske at vedligehol-de. Træerne kan stammes op, menfår dog den bredde stammerne be-skriver. Stammeforgreningen kangive problemer af sikkerhedsmæs-sig karakter, især hvis stammefor-greningen sker i meget lav højde.De bliver før farlige end enstamme-de træer. Har træet desuden inde-sluttet bark i forgreningen, bliverdet hurtigt farligt.

BESKÆRINGAF TRÆETDer kan opstilles ret fastekrav til en trækronesopbygning. Træer skalkunne blive gamle uden atblive farlige.

Klasse B træ. Træet har gennemgående ledeskud, men i kronens venstre side ses en nygren der har dannet selvstændigt topskud. Opstamning kan nu ikke foretages uden atsåre træet fatalt. Fejlen skulle være rettet for flere år siden.


Andre træer har total og bredstammeopløsning i lav højde.Skudsmål: Senere opstamning kanikke udføres uden helt at ødelæggetræet. Kronen bliver bred og kanikke hæves ved beskæring. Sikker-heden i træet er svær at vurdere.Livslængden er meget svingende.Træer med stammedeling i lav høj-de eller lav stammeopløsning egnersig til friarealer og parker. De haringen fremtid langs veje og i P-om-råder.

Træer egnet til beskæringHvis der udelukkede var plantettræer med gennemgående lede-skud langs vores veje, ville beskæ-ringen blot omfatte forberedelse tilopstamning og senere opstamning.Men så nemt er det ikke i praksis.Ved et kik ud over landet må mankonstatere at der er plantet en

jævn blanding af alle kroneopbyg-ninger.

Kunsten består nu i at beskæreflest mulige træer til at få gennem-gående ledeskud, så det også frem-over vil være muligt at styre deresudvikling. Dette lader sig nemt gøremed træer der har - eller næstenhar - gennemgående ledeskud i for-vejen. Det bliver lidt sværere hvistræet har en tendens til stammede-ling eller har tendens til medløb-ende grene der søger opad i kon-kurrence med topskuddet.

Hvis træer har total stammeop-løsning i lav højde, bør de så tidligtsom muligt opgives som vejtræerog flyttes til friarealer. Der findesfirmaer som kan udføre træflytningtil fornuftige priser. Husk samtidigat få flyttet træer med indesluttetbark i grenlåsene hen til områderhvor de ikke kan forvolde skade.

Nyplantede eller svage træer børikke beskæres, bortset fra beskæ-ring for døde grene. Vent til træer-ne er kommet i vækst og har res-sourcer til at indkapsle infektioner.

Beskæringens hyppighedEr træerne i særlig kraftig vækst,må beskæringen udføres hvert an-det år. Ellers vil beskæring hverttredje år være at foretrække, idettræerne derved får ro til at op-bygge ved og dermed plads til op-lagring af energi. Glemmes træernederimod i flere år, kan det væresvært at genoprette styringen ogtræerne vil få et kortere liv, endhvis de beskæres regelmæssigt.

Den endelige kronebundVi må først vide hvilken højde kro-nebunden skal have når træet erudvokset. Det kan man blot spørge

Klasse D træ. Træet har lav stammeopløsning og kan ikke senerestammes op. Træet er uegnet til et vejmiljø.

A-træer: Træer med arveanlæg der sikrer klartgennemgående ledeskud.

B-træer: Træer med arveanlæg der sikrernogenlunde gennemgående ledeskud ogenkelte medløbende grene.

C-træer: Træer med tilbøjelighed til stammedelingog flere medløbende grene.

D-træer: Træer med tilbøjelighed til lavstammeopløsning og mange medløbere.

E-træer: Flerstammede træer og buskformedetræer.

BUDGETEksempel på årlige plejeomkostninger pr. træ, ved3-årig beskæring. Beskæringen påbegyndes 2-3 årefter udplantning af allétræer med stammeom-fanget 18-20 cm i et vejmiljø. Den endelige krone-bundshøjde er her opnået efter 16 år.

I eksemplet er omkostningerne fordelt ligeligtpr. år, idet beskæringen jo kun foretages hvert an-det eller tredje år. Omkostningerne ved beskæringer i øvrigt meget afhængige af træernes ‘medfød-te’ kroneopbygning.

Som det fremgår af skemaet, vil der ligge en be-tydelig plejebesparelse i at vælge klasse A træer tiludplantning, også selv om d eventuelt skulle værenoget dyrere i indkøb.

Klasse

Ikke prissat da de har en anden anvendelseog dermed andet beskæringsmønster.

A 15 20 30 30 0 0B 20 30 50 70 100 140C 45 60 90 120 160 210DE

20.-30.år

17.-20.år

13.-16.år

9.-12.år

5.-8.år

2.-4.år

PLEJE I KRONER


1. Kontroller om topskuddetdeler sig. Beskær et af top-skuddene til lavere knop ellersidegren. Hvis man beskar vedforgreningsstedet, ville det givemulighed for infektion i stam-men. Træer med stammedelinglængere nede i kronen kan inogle tilfælde beskæres om tilenstammede træer, men detkræver erfaring og viden omtræarternes reaktion.

2. Kontrollér for medløben-de grene der er nået til sammeeller næsten samme højde somtopskuddet. Tilbageskær med-løberen til mindre sidegren dervender bort fra kronen.

3. Kontrollér for særligt tyk-ke grene i kronen. Sådannegrene deler sig altid i flere gre-ne. Bortskær en eller flere afdisse grene ved forgreningsstedsåledes at der kun er en grentilbage. Hvis grenen deler sig imange grene, må reduktionenfordeles over to beskæringer.

4. Kontrollér grene der se-nere skal fjernes ved op-stamning for grendelinger el-ler særlig kraftig vækst. Udførforberedelser til opstamning.

5. Foretag opstamning. Af-skær kun grene hvor stamme-kraverne er tydelige, ellers gen-tages forberedelse til opstam-ning. Eventuelt tilbageskæresgrenen til en sidekvist, hvorvedgrenens vækst nedsættes.

6. Kontrollér stammekraver-ne på de grene der næstegang skal fjernes. Udføreventuelt forberedelser tilopstamning igen. Eventuelttilbageskæres grenen til ensidekvist, hvorved grenensvækst nedsættes.

SÅ BESKÆRER VIden ansvarlige planlægger om. Detbør han vide. Kan han ikke svare,må sagen tages i egen hånd og høj-den fastsættes ud fra andre træer iområdet eller ud fra højden på vej-belysningen.

Alle grene der deler sig underden kommende kronebundshøjdeskal altså på et tidspunkt fjernes. In-gen af disse grene må derfor delesig. Ellers bliver sårene for store, nårgrenene senere fjernes.

Før der savesGå lidt væk fra træet og bestemhvilke fejl der ses. Gennemgå helebeskæringsforløbet i den række-følge der beskrives i opskriften ‘Såbeskærer vi’. Husk at bedømmetræet fra flere vinkler. Et todelt top-skud kan for eksempel være synligtfra en retning og ikke fra en anden.

Den æstetiske faktorI de foregående afsnit er beskærin-gen kun beskrevet ud fra en teknisksynsvinkel. Skal træer blive gamle,må de være teknisk korrekt opbyg-get. Men dette behøver ikke at tilsi-desætte æstetikken. I beskærings-forløbet opdager man at der ofte erflere løsninger på et problem ogher må det være beskærerens form-sans der træffer valget. Glem ikkeat træet er uden blade halvdelen afåret. I vinterhalvåret er det grene-nes grafik mod en grå himmel dergiver træerne en æstetisk værdi.

Huller i kronenJeg har på mange af mine kurseroplevet at deltagerne viger tilbagefor en nødvendig beskæring fordider derved fremkommer huller ikronen. Hvad vil de overordnededog ikke sige! Korrekt beskæring vilofte lave huller i kronen eller med-føre lidt skæve kroner.

Man må så spørge om hvad derer det vigtigste: Om træet får enlang og sikker fremtid, eller om detbetyder mere at der for en kort tider et lille hul i kronen. Træet vilmed sikkerhed lukke hullet i løbetaf en eller to vækstsæsoner. Deoverordnede bør i øvrigt sendes påbeskæringskursus.

Der findes ingen sikre regler forhvor stor en del af løvmassen dermå fjernes i en beskæring. Menholder man sig under 15-20% vil jegmene at man er på den sikre side.Den igangværende beskæring må

stoppes når de 15-20% er nået. Vedopstamning, bør højden på den friestamme ikke overskride højden påden tilbageværende krone.

Træer på friarealerBeskæring af træer på friarealerbør begrænses til fjernelse af dødeog indeklemte grene. Såfremt kro-nebunden ønskes hævet lidt, for ek-sempel hvis der skal slås græs undertræerne, bør det ske som forberedtopstamning.

Træer langs veje må nødvendigvisstammes op, men derfor skal detikke blive en vane at alle træerstammes op. Det er smukt når træerhar grenene hængende helt ned tiljorden. Men vær opmærksom på, atlav stammedeling eller lav krone-opløsning kan rumme en sikker-hedsmæssig risiko. På områder hvorpublikum kan opholde sig, bør træ-erne regelmæssigt undersøges.


Klasse A træ. Træet har gennemgåendeledeskud. Træet er velegnet til opstamning,men forberedelse til opstamning mangler.

Beskæringen bør gennemføresi nævnte rækkefølge. Dervedundgår man bedst at køre fasti fejlbeskæring. Når rækkeføl-gen er indarbejdet, bliver re-sultatet ensartet og beskærin-gen tager kort tid pr. træ.


FARLIGE TRÆER

Når træer bryder sammen skyldes det ikke skæbnens vilje.

Det skyldes forhold der kan regi-streres længe inden ulykken sker.Nogle ulykker skyldes ‘medfødtefejl’ i træet. Andre ulykker er skabtaf mennesker ved fejlbehandling aftræet.

Jeg vil beskrive nogle af de fejl itræer der fører til ulykker. Natur-lige så vel som menneskeskabte fejl,men fejl der i hver enkelt tilfældebør give anledning til overvejelse afbehandling eller af træets fremtid.Til slut vil jeg opstille checkliste forkontrol af træer. Den må dog ikkeføre til fældning af alle træer derikke lever op til listen. Virkelighe-den er mere nuanceret.

For at et træ skal kunne kaldesfarligt må to forhold være opfyldt.Træet eller en gren skal være skrø-belig, og der skal være noget ellernogen det kan ramme når det fal-der. Der må derfor stilles forskelligesikkerhedskrav til træer der står ibefærdede områder, og til træerder befinder sig længere ude i natu-ren.

Når noget befinder sig oppe i luf-ten, kan det falde ned og rammenogen. Når tunge ting står på høj-kant, kan de vælte og lave ulykker,og der vil altid være nogen der eransvarlige for disse ulykker. Nogensom burde have vidst at noget varfarligt.

Det er min holdning at foretagerman sig noget med træer der kangøre dem farlige, er man moralskansvarlig for de ulykker det kan af-stedkomme. Hvorledes juraen serpå det, vil tiden vise. Men der ernæppe nogen tvivl om at en grønuddannelse vil stille krav til agtpågi-venhed. Enten har man selv videnom træer, eller også ved man hvor-fra denne viden kan skaffes.

Medfødte fejl

Indesluttet bark i stammedeling eller ved grene er farligt og lumsk. Brud sker ofte udenvarsel.

Grenlåsen er i uorden på grund afindesluttet bark. Det nedadgående vedskal alene bære trækket fra grenen, og detender før eller siden galt.

Der kan være ‘fejl’ i træerne som al-drig er blevet fjernet trods de man-ge millioner år som træernes udvik-ling har taget. Fejlene har fået lovtil at bestå gennem hele udviklings-processen hvis de ikke har haft be-tydning for træernes evne til at fåafkom.

SolitærtræerTræer er gruppeindivider. De harudviklet sig konstant i konkurrencemed andre træer, men også i denlæ og skygge som andre træer gi-ver. I urskoven er lavtsiddendegrene sjældent blevet udviklet tilstore grene. De er blevet over-skygget af nabotræer og er døde.Når vi planter træer solitært medgod afstand til andre træer, eralene dette forhold meget forskel-ligt fra de forhold træerne har spe-cialiseret sig til at leve under.

Solitærtræer udvikler og bevareralle grene, også lavtsiddende grene,og det kan give stabilitetsproble-mer der ikke har været kendt i ur-skoven. Når vi alligevel vil anvendetræer solitært, må vi derfor lære atforstå hvad der kan gå galt.

Vi må lære at kende de stærketræer fra de svage. Denne videnkan også anvendes når unge træerhjemkøbes fra planteskolen. Det er

ansvarsløst at plante træer med fejlder vil gøre dem farlige når de bli-ver tungere.

Indesluttet barkIndesluttet bark i stammedelingereller ved grenene bevirker at styrk-len i træet på disse steder er bety-delig forringet. Grenlåsen, der skalbære trækket fra grenen eller imel-

Medfødte naturlige fejl ellermenneskelige fejl i form afskadede rødder, belastendebyggeri, hovsa-beskæringereller misforstået respekt forfredede træer kan gøretræerne farlige.


lem stammerne, er der simpelt henikke. Det nedadgående ved skalalene bære trækket og det enderfør eller siden galt.

Indesluttet bark kan kendes på atdelelinien synes at være indsunket itræet, hvor den normalt beskriveren lille vold udad på træet. Inde-sluttet bark i stammedeling ellerved grene er farligt om lumsk. Brudsker ofte uden varsel. Indesluttetbark findes især i en del ældre elm.Desværre findes det i en stor del afvores vej- og gadetræer. Indesluttetbark findes også i en del af de ungelind der er solgt i de senere år, men

indesluttet bark kan findes i alle ar-ter, også i nåletræer.

StammetvejerHvis et træs stamme deler sig i tostammer, vil der være en stor ensi-dig belastning i delingsstedet. Deter låsen der skal bære denne belast-ning. Jo lavere stammedelingen sid-der i træet, jo større er belastnin-gen. Der er ingen vævs- eller fiber-forbindelse mellem de opadgåendestammer. Fastholdelsen imellemstammerne sker alene ved overlap-ning på samme måde som i gren-låsen.

Ulykken skyldes en medfødt fejl i træet.Symptomerne på fejlen har været tydelige ica. 30 år. Der står yderligere fire farligetræer på denne vejstrækning med sammesymptomer samt hundreder af træer rundti Danmark. Bliver de fældet eller skal vivente på ulykker?

Hvis delelinien drejer ud under den hældende kronestamme er låsen svag


De abnormt lange grene udvikler sig ofte ud over et vejareal.

Skadede rødderEt velvoksent træ kan veje 30 ton.Kronen har et vindfang svarende til400 m2 bygningsflade, dog med hul-ler i. Der eksisterer ingen matemati-ske modeller for træer, men brugervi bygningsingeniørernes viden omhullede læskærme, kommer følgen-de tal frem: Ved en vindstyrke på 27meter pr. sekund udøver vinden etpres på 20 ton i ca. 18 meters højde.Ved orkanstyrke på 43 meter pr. se-kund stiger presset til 50 ton.

Det er uhyggeligt store belastnin-ger en trærod og stammens nedredel skal bære. Når man taler medbygningsingeniører herom, bemær-ker de: ‘Det er da utroligt at detkan laves i træ, det ville være merelogisk at lave det i stål’. Men natu-ren har lavet det i træ. Stærkt noktil at modstå høje vindstyrker. Derer ikke nogen stor margin. Ekstre-me vindforhold kan i få tilfældeoverskride denne margin og væltetræet. Men det er i meget få til-fælde.

Når træet vælter eller brydersammen, sker det oftest fordi denfornemme ingeniørkonstruktionsom træet udgør har fået svagtpunkt. Noget i træet er ødelagt,ofte ødelagt af menneskers aktivi-teter. Når rødder er ødelagt, blivertræer farlige.

Almindelige følgeskaderVi skal i de følgende behandle nog-le af almindeligste aktiviteter ogfølgeskader. Man lad os først se pånogle facts:

1. Stabiliseringsrødder, de rødderder skal holde træet stående, dan-nes på én gang. Overhugges de,dannes i stedet mange tynde rød-der på samme måde som et stynettræ sætter mange tynde grene.

2. Træet sætter vægge og barrie-rezoner i rødder på samme måde

Spørgsmålet er nu blot, hvordanman kendes gode stammelåse fradårlige. Selv om virkeligheden ermeget nuanceret, kan der dog op-stilles nogle retningslinier for dennevurdering.

Svage låse forekommer i spids-vinklede stammeforgreninger. Un-dertiden kan låsen helt mangle, ogder forekommer da indesluttetbark. Svage låse ses også hvor kro-nestammerne har meget forskelligtilvækst som følge af ydre forhold,overskygning m.v. Svage låse kanendvidere forekomme hvor den enekronestamme hælder betydeligtmere end den anden. Hvis delelini-en drejer ud under den hældendekrone, er låsen svag.

Stærke låse findes hvor stammerdeler sig i bred vinkel, men også herkan der være undtagelser. Hvis der

f.eks. har været fjernet grene nærstammelåsen, vil den være svækket.

Abnorm grenudviklingDet hænder at træer udvikler ab-normt lange grene som går langtud over den egentlige krone ogherfra begynder at vokse opad somet selvstændigt træ med egne side-grene. Sådanne grene bliver eks-tremt tunge. Belastningen i gren-låsen og i grenens inderste del bli-ver stor. På grund af hurtig vækst igrenens yderste del, stiger belast-ningen i nogle tilfælde hurtigereend styrken i grenen. Situationen erfarlig. Den mindste svækkelse i gre-nen vil også føre til nedstyrtning.

Træer kan udvikle disse abnormtlange grene hvor der er tilstrække-lig lys. Grenene udvikles derfor ofteud over et vejareal hvor der netop

er lys nok. Alle trræer kan udvikledisse grene. Hestekastanie og pop-pel udvikler dem hyppigt.

Professionel træpleje omfatterkontrol for disse medfødte fejl.Undlader man det, bliver man an-svarlig for ulykker. Unge træer måstyres ved beskæring, så de ikke ud-vikler disse farlige fejl. Kan fejleneikke rettes, bør træerne udskiftes.


som det sker i stammen og i kro-nen.

3. Den værste beskæring et trækan komme ud for er styning. Altsåoverhugning af grene, stamme ellerrødder. Det er fordi træet kun kansætte svage vægge til begrænsningaf infektion i veddets længderet-ning. Infektionen bliver derfor om-fattende.

4. Inficeret ved har nedsat styrke.5. Rødder ånder. De forbruger ilt.

Der skal ilt til rådighed i jorden.Kun da kan rødder leve og holdesig stærke.

Overgravning af rødderMan kan se og forstå farligheden afen stor død gren. En dag vil denfalde ned. Man bliver mindet omproblemet hver gang man ser gre-nen og sørger derfor for at få denfjernet i tide.

Det forholder sig anderledes medrødder. Rodskader ved gravearbej-de er kun synlige så længe der ar-bejdes. Når hullet er dækket til,glemmes de skader der er forvoldt.Træet er gjort farligt og det kan ik-ke ses. Infektion vil med tiden øgefarligheden, stadig uden at det kanses, men nogen vil være ansvarlig.

Snævre pladsforhold i byområdergør det ofte nødvendigt at arbejdenær træer. Rødderne befinder sig ide øvre jordlag. Der findes sjældentrødder dybere end 70 cm. Kabler,vandrør og kloakker skal ligge idybder hvor der ikke er trærødder.Med moderne teknik og beskedneekstraomkostninger kan disse tingføres under jorden helt uden skaderpå træet. Det er derfor ikke altidnødvendigt at grave sig ned gen-nem træets rodsystem. Det er etspørgsmål om prioritering.

Vi må erkende at træer ønskesbevaret for enhver pris. I praksis mådet blot ikke koste noget.

Er opgravning i et træs rodzonevelovervejet og nødvendig, er detvigtigt at rodskaderne vurderes afkompetente inden hullet tildækkes.Fotoregistrering kan senere være tilstor hjælp.

Frugtlegemer af veddestruerendesvampe omkring træets fod er etydre kendetegn på rodskader, menda er skaden fremskreden. Medelektronisk måleudstyr kan man på-vise infektion også fra rodskader.

Er træet påført skader der ned-sætter stabiliteten må de ansvarlige

Træet er gjort farligt. Når arbejdet er færdigt og hullet dækket, kan det ikke længere sesat træet er farligt. Men nogen vil være ansvarlig.


Der er nedfræset kabler i vejsiden tværsigennem træernes rødder. Træerne vælterét efter ét. Dette træ faldt otte dage efterat billedet blev taget.

Stabiliseringsrødder er afhugget og belægningen retableret. På denne vejstrækning erflere træer væltet.

turde tage en beslutning, enten omfældning eller om beskæring. En så-dan beslutning kan godt give nogetmodvind, men det er min erfaringat den respekteres hvis den er sag-ligt begrundet. Undlader man atreagere og skjuler skaderne ved atdække hullet til igen, bliver man

ansvarlig. Det er ikke længereskæbnen der kan forårsage en ulyk-ke. Det er forsømmelighed.

Afhugning af rødderRødder er i nogle tilfælde så højtlig-gende at de ved deres tykkelses-vækst løfter fliser og asfalt. Proble-

met er opstået fordi den underlig-gende jord er iltfattig eller på an-den måde utiltalende for træet.Rødderne har da ikke søgt ned i jor-den, men har udviklet sig i afret-ningslaget under belægningen.

Der er også eksempler på at be-lægningen er etableret direkteoven på højtliggende rødder. Vip-pende fliser og bulet asfalt er utåle-ligt for dem der skal færdes på be-lægningen. Derfor ses problemetofte løst ved at borthugge rødderneog retablere belægningen. Mentræet er blevet farligt.

Træet kan ikke uden videre und-være en del af ingeniørkonstrukti-onen. Røddernes udvikling har væ-ret styret af de vindbelastningertræet har været udsat for under op-væksten. Træet opererer ikke meden sikkerhedsfaktor sådan som vikender det fra bygningsreglemen-tet. En sikkerhedsfaktor der siger atkonstruktionen skal kunne kunnemodstå mange gange mere end detvi tror den bliver udsat for. Træerhar tilpasset konstruktionen såledesat de lige netop kan klare de belast-ninger de udsættes for. Borthuggesnoget af konstruktionen, er træetpå én gang blevet farligt.

Der findes løsninger på højtlig-gende rødder, men de er alle dyreog besværlige. Det er også en løs-ning at erkende at projektet medtræer og belægning er forfejlet ogmå startes helt forfra. Hvilket inde-bærer at træerne skal fældes. Men


dette kræver igen mod. Borthug-ning af af rødder er en luskeløs-ning. Når træet senere vælter ogforvolder en ulykke, er man ansvar-lig for ulykken.

Når der bygges, bliver træer farlige.Vi holder af træer. Vi vil gerne be-vare dem i vore omgivelser, ogsånår vi bygger. Men ofte går det galtfordi vi ikke forstår eller ikke vil re-spektere træernes behov. Træernesrødder skades og træerne bliver se-nere farlige eller dør.

Det hænder at man freder træer.Men fredning hjælper kun lidt hvisdet ikke præciseres, at det er træetslivsfunktion der fredes. Dette ind-befatter træets rod. Der er ikkeoverflødige rødder på et træ; rød-der der uden videre kan undværes.Roden er afpasset således at dennetop har tilstrækkelig styrke til atholde træet oprejst.

Et træ består af to lige vigtigedele, en krone over jorden og enrod under jorden. Det er et problemfor træerne at roden befinder sigunder jorden. Den kan ikke ses. Denglemmes når der projekteres.

Projekteringer tager ikke hensyntil at rødder er en levende del aftræet. Utallige byggerier viser attræer bliver respekteret på lige fodmed lysmaster og vejskilte, og ikkesom de komplicerede levende orga-nismer de er. Skaderne, der dervedpåføres rodsystemet, kan vise sigflere år efter at arbejdet er slut.

Grønt lapperiProjektering udføres tit af teknike-re. Landskabsarkitekter eller træk-yndige bringes først ind i projektet iretableringsfasen. De har derfor ik-ke indflydelse på linieføringer. Byg-geplads, veje, kloakker og kabler eranlagt. Nu gælder det blot om at fåoverfladen til at se pæn ud og fålappet lidt på træerne. På dette sta-die kan trækyndige ikke forhindre,at træerne bliver farlige eller dør.

Projektering sker ud fra tegnin-ger hvor træet blot angives vedpæne små standardsignaturer udenrelation til træernes størrelse ogform. Det giver ikke træerne mangechancer. Fremgik kronernes størrel-se derimod af tegningerne, ville det

give et visuelt indtryk af rodzoner-nes omtrentlige omfang; altså afdet område der ikke må beskadiges.

For mange år siden har jeg i etbyggeprojekt prøvet at lade tegnin-gerne udarbejde som viste trækro-nernes projektion på jorden. Træer-nes dryplinier om man vil. Det gavet anderledes forståeligt billede afsituationen og af trærøddernes mu-lige placering. Ingeniørerne kunneuden videre se og forstå problema-tikken med trærødderne. De kunneplanlægge linieføringerne og byg-gepladsen herefter. Ingeniørernekunne i øvrigt oplyse at projektetikke blev nævneværdigt dyrere afden grund.

Træerne overlevede byggeriet oger i dag smukke og livskraftige.Men ideen med realistiske tegnin-

ger synes ikke at være slået an. Detraditionelle tegninger giver ikke etreelt billede af situationen. Derforbliver mange træer farlige eller døreller gennemførelsen af byggepro-jekter.

To typer rodskaderDet er indlysende at der sker rod-skader når gravemaskinen hiverrodstykker op af jorden. De indirek-te rodskader er derimod lidt svære-re at forholde sig til. Indirekte ska-der ødelægger rodens livsfunktion.Indirekte skader forvoldes ved kør-sel over rodzonen ved afgravning,eller jordbearbejdning, ved jord-påfyldning eller belægning overrødder, ved forurening og ved æn-dring af grundvandspejlet.

Når rødder overgraves sker der

Byggeri og rødder

Stammerne er beskyttet, men der køres på træernes rodsystem, træernes livsfunktion.

Det ser pænt ud, men i byggefasen blev der kørt rundt om træet i en afstand af enmeter. Der er nu døde områder på stammen. Hvor mange rødder er ødelagt? Er træetfarligt? Bygherrens rådgivere er underrettet om risikoen.


såring som hvis grene eller krone-dele afrives. Der dannes vægge ogbarrierezoner i roden på sammemåde som det sker i stamme oggrene. De vægge, der prøver at be-grænse infektionen i rodens læng-deretning, er de svageste. Infektio-nen kan spredes gennem hele ro-den og op i stammen. Inficeret vedhar nedsat styrke. Der dannes nyerødder, men disse rødder har ikkesamme styrke som den oprindeligerod. Træet bliver farligt.

Enhver form for ændring af jordog jordoverflade inde for træetsrodzone vil medføre en ændring itræets vækstforhold. Hvis ændrin-gerne er meget små, vil træet kun-ne tilpasse sig de nye forhold. Kun-sten består i at vide, hvornår æn-dringerne er så store at træet ikkelængere kan tilpasse sig, men deri-mod vil tage skade.

Mange landskabsarkitekter er altfor optimistiske i denne vurdering.Det viser resultaterne efter nogleår. Smuk arkitektur, men syge ogfarlige træer. Når rødder skades in-direkte, dør dele af roden eller heleroden. Døde rødder mangler i træ-ets stabilitet. Døde rødder er åbnesår der giver infektion i den levendedel af rodnettet; nogle gange helt

Træerne har i virkeligheden meget forskellig størrelse,men det ses ikke på denne tegning.

Her er kronerne indtegnet så det rigtige størrelsesforhold kan ses.Det er nu muligt at planlægge så træernes rodzoner skånes. Dethar taget tre timer at opmåle og inddrage disse 20 trækroner.

op i stammen. Inficeret ved har ned-sat styrke. Træet er farligt.

Find farlige træerSkader i rodsystemet er lumske. Dekan for det meste ikke ses. Derformå stedets histories tages til hjælp.Man må prøve at opspore hvilkejordarbejder der har været foreta-get ved træerne. Men herom fårman sjældent noget nøjagtigt op-lyst. I en sådan efterforskning kandet være gavnligt at tale med ældremennesker der går tur i området.De kan berette om gravemaskinerog om hele stedets historie iøvrigt.

Når svampen kan ses, er forfaldet fremskredent. Svampe ved stammen er et alarmsignal.

De kender af og til også nogen, derhar taget billeder af forløbet.

Nogle få ydre kendetegn på rod-skader er der dog:• Hvis der nær stammen ses svampe,kan det være et tegn på rodinfek-tion. Man må blot være opmærk-som på, at når svampens frugtlege-mer ses, er forfaldet fremskredent.• En betydeligt fortykkelse af stam-men nedre del kan være tegn på engammel infektion i rod og stamme.• Hvis vækstlaget er dødt og barkenfalder af i et område på stammensnedre del, er det normalt et tegn pådøde rødder.


• Hvis træer pludseligt kommer tilat hælde, er det et tegn på at stabi-liseringsrødderne er beskadigedeog har sluppet deres tag i jorden.

En præcis bedømmelse af træetsfarlighed bør dog overlades til de,der har studeret disse forhold nær-mere. Selv supplerer jeg med elek-triske målinger for at skaffe mig etoverblik over infektioners omfang.

En hovsa-beskæring er en pludseligbeslutning om afskæring af de ne-derste grene i en trækrone. Detsker fordi grene generer trafikkeneller fordi der ønskes mere lys i ga-debilledet.

Hovsabeskæringer

Ingen af disse ting er imidlertidopstået pludseligt. Den kyndige kanforudse dette og planlægge i tide,så grenene kan forberedes til fjer-nelse over en 4-6 årig periode. Hov-sa-beskæring igangsættes tit på for-anledning af klager. Når man harladet træet udvikle store grene ne-derst i kronen, kan man ikke ombe-stemme sig og pludselig fjerne dissegrene. Det får alvorlige sikkerheds-mæssige konsekvenser.

Sådanne grene nederst i en kroneer tykke. En velfungerende gren harikke dannet forsvarszone i stam-men. Afskæring giver store sårfla-der. Grenene har ingen stammekra-ve. Det er derfor umuligt at se hvorder skal skæres. I de fleste tilfældevil der blive skåret forkert. Der ska-bes en såring der rækker både op

og ned ad stammen. Store sår ogødelagt væv fører til angreb af råd-svampe. Stammen bliver svag. Træ-et bliver farligt. Men ved planlagtbeskæring kan disse skader undgåseller minimeres.

Svampe er et alarmsignalNår der ses svampe på træer, er for-faldet fremskredent. Svampen sæt-ter først frugtlegeme når den er veletableret i træer og har nedbrudten del af træets styrke.

Synlige svampe på stamme oggrene er et alarmsignal der skal ta-ges alvorligt. Nogle svampe somf.eks. skællet porresvamp på elm ogegens tømmersvamp er megetagressive. De kan på få år bortspisehele stammens indre og kun efter-lade et tyndt lag ved. Træet vil i lø-

Kronestyrtet skete søndag nat. Derfor komingen til skade. Træet blev farligt fordistore grene var blevet afskåret uden atvære forberedt til afskæring. Hovsa-beskæ-ringen har bevirket angreb af skællesporresvamp.

Træets kerneved er spist og har nusamme styrke som pap. Kun en tynd ydreskal har båret kronen. Der kunne i sensom-meren ses skællet porresvamp i flere træerpå denn vejtrækning. I efteråret kunne derendvidere ses nye hovsa-beskæringer.


bet af kort tid brække ved det an-grebne område. Skællet porre-svamp angriber oftest ved store sår-flader, f.eks, fra hovsa-beskæringer.

Der findes mange mindre agres-sive svampe på træer, men fællesfor dem alle er at de i et eller andetomfang lever af at nedbryde træersved. Sagkyndige vil kunne redegørefor infektionens omfang. Der findesmålemetoder til bedømmelse af inf-ektionens udstrækning.

Sår på greneMan kan stadig opleve at nogle ud-tynder gamle trækroner i den tro atde kan gøres lysere og mere luftige.Disse ‘eksperter’ har ikke opdagetat træet kvitterer ved i løbet af fåår at danne samme tæthed som førbeskæringen. Nu er kronemassenblot fordelt på færre grene, hvilketgiver større vægt på hver tilbage-værende gren. Under udtyndingenblev disse grene tilmed beskåret forsidegrene og grendelinger. De fiksåringer.

Man kan udføre disse beskærin-ger på unge træer, især når det skerpå grene der senere skal fjernes.Men på blivende grene i ældre træ-er er det en anden sag.

Der sker to ting på en gren efteren udtyndingsbeskæring:1) Grenen har fået svagt punkt vedsåringsstedet. Hvor svagt det er, af-hænger dog af hvor heldigt snitteter lagt.2) Bladmassens og grenenes vægtaccelererer betydeligt i årene efterudtynding. Der kommer altså størrevægt på en svagere gren.

Fysikkens afgør om eller hvornårgrenen brækker, men problemet erskabt af den person der beskar træ-et. Mine moralbegreber siger athan er ansvarlig for den ulykke somnu muligvis opstår.

Tipning og afkortningTipning er en beskæringsform derogså kan optræde under betegnel-sen omfangsbeskæring. Det er enafkortning af alle grene i en træ-krone i den hensigt at gøre kronensomfang mindre. Der kan også væretale om en afkortning af enkeltgre-ne fordi de hænger for langt ud el-ler ned fra kronen.

Endelig kan der være tale om enafkortning af nederste grene kom-bineret med styning af træet umid-delbart over de nederste grene. I Svampe er et alarmsignal der skal tages højtideligt.


alle tilfælde er der altså tale om af-kortning af grene for at skabe nyvækst fra grenen, men nu med etmindre kroneomfang.

Når grenen halveres eller afskæ-res et større stykke fra stammensker den samme såring som når ettræ stynes. De vægge, der begræn-ser infektion i træets længderet-ning, er de svageste. Der vil kommebetydelig infektion i den tilbagevæ-rende grenstump. Der vil kommenye vanris på grenen og barrierezo-ne 4 vil dannes for at beskytte ny-dannet ved.

Det kan gå godt et stykke tid.Men en dag er vanrisene blivet tilstore grene og der opstår igen etbehov for beskæring. Den næstebeskæring vil medføre infektionuden for den tidligere dannedebarrierezone 4, og hele grenen bli-ver på én gang svagere. Dette for-løb kan gå hurtigt. Den afkortedegren er nu blevet til en farlig gren.Problemet er størst når det er tykkegrene der afkortes, mindre når tyn-de grene afkortes.

Hvis man i beskæringen efterla-der et enkelt vanris eller et ‘lys’ forderved at bygge kronen op, bliverdet med en yderst tvivlsom sikker-hedsmargin. Ny kronemasse på etsvagt fundament. Grenen har end-videre fået en knækkonstruktionder giver en uhensigtsmæssig over-førsel af kræfterne fra vindbelast-ningen.

Er beskæringen kombineret medmed styning, er der skabt et svagtpunkt såvel ved tipningen som iselve stammen. Dette er tilfældetnår ældre træer ombeskæres for atskabe kandelabertræer. Fortidenhar efterladt os flere af disse kande-labertræer som enkeltstående træ-er eller som hele alléer. Nogle træerholder, andre falder og det er sværtat forudsige hvilke. Publikum måløbe risikoen. Hvem har ansvaret?Det er muligt at opbygge forholds-vis stærke kandelabertræer, mendet bør styres helt fra træernes ung-dom og ikke være et resultat efterdelvis styning af ældre træer.

De afkortede grene har fået vanris. Vanrisene er vokset og har dannet ny kronemasse pået svagt fundament. Npr træet som her er placeret ved en trafikeret vej, er sikkerheds-forholdene uacceptable.

Jeg tager i det følgende udgangs-punkt i hvordan jeg har oplevet atfredning tolkes af de personer dertil daglig har ansvar for mange

Fredede træer

Træ i fredet allé. Døde rødder og omfattende råd i stamme. Træet farligt. En vægt på ca.seks tons kan når som helst falde nedover trafikanterne. Hvem har ansvaret hvis nogendræbes?


træer hvoraf nogle er fredede. Dener ikke et forsøg på at læse ellertolke love og bestemmelser vedrø-rende fredning.

Man kan frede en bygning og be-vare den til evig tid hvis man blothele tiden reparerer det der går istykker. Men freder også levendeting, træer. Man kan blot ikke fredenoget levende i den forstand atman freder livet.

Kunne man f.eks. forestille sig atman fredede en hest? Nej, menman freder træer. Forskellen liggeri at hesten lever kortere end vimennesker gør. Derfor ved vi at dendør. Derfor kan man ikke frede enhest. Træer lever i flere menneske-generationer, hvorfor vi opfatterdem som evige på lige fod med so-len, havet og bjergene. Vi fredertræer, gør dem evige.

Skal der komme noget som helstfornuftigt ud af denne handling,bør det være ud fra den grundop-fattelse at det er træets livsgrund-lag der fredes og ikke træets liv. Påbygninger kan man reparere detder er gået i stykker. På træer kan

intet der er ødelagt repareres. Manmå med indsigt og viden prøve atundgå at noget går i stykker.

Fredede dræbereJeg har oplevet at nogle vægrer sigved at fælde indlysende farlige træ-er fordi træerne er fredede. Her erhensigten med fredningen udentvivl misforstået. Hensigten med enfredning bør ikke være at træerskal bevares indtil de falder ned ihovedet på mennesker. Træer er le-vende individer. De har et langt liv.Meget længere end menneskers liv.Men deres liv vil med sikkerhedvære slut en dag uanset fredning. Iden sidste livsfase bliver træer oftefarlige for menesker.

Hvis træer behandles hensyns-fuldt vil de leve længere. Det er herfredning vil kunne have en effekt.Fredning bør betyde at træetsvækstforhold skal sikres således atlivsfunktionen ikke ødelægges.

Det er først og fremmest træetsrodzone man skal være opmærk-som på. Rodzonen har på ældretræer et større omfang end kronen.

Enhver form for færdsel eller jord-arbejde inden for dette område vilskade træets vækstforhold. Det erpå denne måde at fredningen såofte overtrædes og ikke ved at fæl-de træet når det er blevet farligt el-ler dødt.

En lang dødsprocesVed grove indgreb i rodzonen sessymptomerne i træet allerede denfølgende vækstsæson: Døde gren-ender samt vanris på stamme og ikronebund. Ved mindre indgreb irodzonen kan det tage 5-10 år førsymptomerne ses. Man har i mel-lemtiden glemt de skader man harforvoldt i rodzonen. Sammenhæn-gen mellem årsag og virkning erblevet uklar. Men træet er nu gåetind i dødsprocessen og står normaltikke til at redde.

Når et træ på grund af døde rød-der ikke kan optage den tilstrække-lige mængde vand og gødningsstof-fer, falder produktionen af glukosefra bladene. På et stadie producerertræet for lidt glukose til at kunnevedligeholde den levende masse.

Fredning af dette træ er lykkedes gennem mange år fordi træet står på en høj der også er fredet. Det har afskåret mennesker fra atødelægge træets rodzone.


Fredet træ der ikke klarede sig fordi derblev gravet i rodzonen, lavet vejudvidelserog spredt salt.

For 22 år siden så træet sådant ud.

Træet forsøger nu at gøre den le-vende masse, kronen, mindre. Detteses som døde grenender. Samtidigfår træet vanris og blade inde i kro-nen og lav i kronen og på stammen.

De mange døde grene er åbnesår hvori der sker en infektion. In-fektionsbelastningen forbrugertræets energi. Det er en ond cirkelder oftest ender med at træet dør.Der findes ingen midler der kanstoppe denne proces. I nogle tilfæl-de synes gamle ege dog at kunnestabilisere sig i processen.

Hvilke træer fredesTræer og trægrupper fredes fordide er landskabeligt værdifulde net-op der hvor de står. Her melder sigto problemer: For det første er træ-erne gamle når de fredes og allere-de belastet af livet omkring dem.For det andet står de ofte dér hvorvi mennesker skal leve og færdes.Mennesker har nu engang behovfor at rode i jorden, også i jordenhelt ind under træerne. Interesser-ne kommer herved til at konflikte.

Man kunne som et tankeeksperi-ment forestille sig at man frededeunge sunde træer samt deres omgi-velser. Der ville gå mange år indentræerne fik arkitektonisk betyd-

ning, men det ville for vores efter-kommere kunne betyde at de fre-dede træer var sunde.

I det virkelige liv, der hvor fred-ninger håndteres i hverdagen, serdet ofte trist ud. Jeg ser det overaltnår jeg som rådgiver eller undervi-ser tager rundt i landet. Træer maner glad for bliver mildt sagt udsatfor lidt af hvert. Ofte bliver manførst bevidst om at træerne er fre-dede når de ikke kan mere. Nu måde ikke fældes. Har træer først fåetdøde toppe eller kronedele, døderødder eller døde områder i barken,kan de ikke længere repareres. Fre-dede træer må vises hensyn indende er gået ind i dødsprocessen.

Faresignalerne

Svampe er et led i det biologiske kredsløb,men også et faresignal.

Når træer bryder sammen er det etled i en helt naturlig proces. Sådanhar træer afsluttet livet i millioneraf år, længe inden der kom menne-sker på jorden. Nogle træer dør stå-ende hvorefter de forvitrer fragrenenderne og indefter indtil derkun står en stammestump tilbage.Men de fleste træer bryder sammenmedens de endnu har blade og envelfungerende krone.

Det ubehagelige består i at træerder falder kan ramme mennesker,men der intet gådefuldt i at de fal-der. Heldigvis falder træer ikkeuvarslet, bortset måske fra når debliver ramt af lynet. De biologiskeprocesser der svækker et træ, tageren vis tid, og har i de fleste tilfældesynlige symptomer. Det handlerblot om at kende disse faresignaler.

Grundlæggende kan træers sam-menbrud henføres til én af tre føl-gende hovedgrupper:1. Arvebetingede fejl i træets op-bygning.2. Naturlig infektion af træet medsvampe eller bakterier.3. Menneskers behandling af træetsom har gjort det farligt og/ellermedført infektion af træet medsvampe eller bakterier.

Den sidste gruppe er uhyggeligalmindelig. Fælles for alle grupperer, at der er noget man kan se påtræet, eller noget man kan vide udfra træets historie. Arvebetingedefejl er nemme at få øje på.

Svampe er nødvendigeSvampe kan ses når de sætter frugt-legeme. Svampe forekommer såvelpå stammen som på jorden omkringtræet. Man skal blot være opmærk-som på at nogle kun ses i kort tidog at ikke alle er lige iøjnefaldende.Professionelt dianogsticeres infek-tioner ved elektrisk måling der kanudføres det meste af året.

Rådsvampe er en nødvendig delaf det biologiske kredsløb. Nødven-dige for nedbrydning af organiskmateriale til uorganisk således atgrundstofferne frigives til optagelsei nye planter. Det er også svampeder får døde grene til at falde af såtræet kan overvokse såret.

Hvis træet er svækket, som det ertilfældet med mange bytræer, bry-


Frostrevne og vådved. Træet behøver ikkeat være akut farligt, men det skal observe-res. I tørkeperioder kan træet være farligt.

Der er opsat wirer for at sammenkoble træets to kronedele. Men wirer er også et visitkortder viser at man ved at der er noget galt med træet. I nogle tilfælde kan træet blivefarligere når der monteres wirer.

der svampene nemmere gennemtræets forsvarszoner og begynderat nedbryde selve stammen.

SpættehullerSpætter laver kun reder hvor ved-det er nemt at bearbejde. Spætte-huller er derfor en indikation forfremskredent rådangreb. Det er er-faring at træet med spættehuller ibærende områder falder inden fåår. De er meget farlige og kan der-for ikke accepteres i befærdede om-råder.

Vådved - bakterierBakterier kendes f.eks. som ‘vådved’i elm, men forekommer også i an-

dre træarter. Vådved ses som flådfra frostrevner og ved grenafskæ-ringer. Vådved er en bakterie-fremkaldt tilstand der kan forekom-me i såvel kerneved som splintved.Områder med vådved kan på grundaf vandindholdet ikke angribes afsvampe. Veddet har lidt nedsat styr-ke, men er på grund af vandindhol-det tilstrækkeligt smidigt.

Situationen er stabil så længetræet får tilført tilstrækkeligt vand.I lange tørkeperioder, således somvi oplevede det i sommeren 1994,optager træet ikke længere nokvand. Det før bøjelige vådved blivernu hårdt, uelastisk og skørt. Greneeller kronedele brækker af og fal-

der til jorden uden varsel, oftest istille vejr.

Bolte og wirerDer er en lang tradition for at for-søge at forlænge elskede træers livmed tekniske indretninger. I gamlehaver ses træer der er afstivet såkronedele eller grene bæres af stol-per. Man ser flækkede stammer derer sammenholdt med jernringe ellermed bolte gennem stammen. I nye-re tid er mange træer forsynet medstabiliseringswirer til at sammen-holde kronedele.

Fra især Tyskland, men også Eng-land, er der tilflydt os en del anvis-ninger på hvordan det skal udføres.


Der er et stort sår på stammen hvor træethar tabt en gren. Grenen har haftindesluttet bark. Det har også den 4 tontunge gren til venstre. Den kan falde nedover hovedvejen når som helst.

CHECKLISTE FOR TRÆER

En gennemgang af et træ ifølge listen vil afsløre om træet skullehave ét eller måske flere problemer der en dag kan koste menneske-liv. Kan der svares NEJ til alle disse spørgsmål, står man ved et betyd-ningsfuldt træ. Et træ som også ens oldebørn vil komme til at glædesig over.

1. Er vindforholdene ændret, f.eks. ved fældning af nabotræer?2. Er der døde grene i kronen eler døde krondele?3. Er der områder hvor vækstlaget er dødt eller er barken faldet af

ved rodhals, på stamme eller på grene?4. Er der synligt råd i stamme og på grene?5. Er der revner eller brud i stamme og grene?6. Har træet tabt grene eller kronedele?7. Er der revner i bark (frostrevner)?8. Er der flåd under frostrevner eller sår?9. Har træet indesluttet bark i stammedeling eller ved grene?

10. Har træet enkelte lange grene der i spidsen vokser opad som omde var selvstændige træer?

11. Er der tegn på døde rødder?12. Er træet pludselig begyndt at hælde eller er hældning forøget?13. Er der svampe på stamme eller grene i sensommer og efterår?14. Er der svampe på jorden omkring træet i sensommer og efterår?15. Er der spættehuller i stammer eller grene?16. Har træet været stynet, omfangsbeskåret og har en ny krone

siden udviklet sig?17. Har træet været ‘tippet’ og er nye stammer skudt op herfra?18. Har der været gravet inden for træets rodzone?19. Har der været fræset eller grubbet inden for træets rodzone?20. Er træet afstivet med wirer, bolte eller andre mekaniske

installationer?

Der er imidlertid to væsentlige tek-niske problemer samt et juridisk:1) Dimensioneringen af bolte og wi-rer savner anvisninger eller bereg-ninger med hold i virkeligheden.2) Opsætning af støttemekanismerændrer elasticitetsforholdene i træ-et så det kan blive mere farligt.3) Ved at opsætte teknisk afstivningerkender man at der er noget galtmed træet. Hvis træet alligevel bry-der sammen er håndværket altsåforkert udført. Man bliver ansvarlig.

Ifølge ingeniører med speciale ibelastningsberegning er det måskemuligt at beregne de statiske be-lastninger i en trækrone, men dedynamiske belastninger og elastici-tetsændringerne som følge af bolteeller wirer er så komplekse at det erurealistisk at få et overblik. Kuntræer, der ikke vil forvolde skadenår de falder, bør forsøges afstivet.

Træer med krykkerTræer udvikler styrkeved efter be-hov. Når kronedele hviler statisk i

en wire eller lignende, er behovetfor yderligere afstivning fra træetsside elimineret. Kronedelen blivertungere på grund af tilvæksten,men den tilhørende styrkeforøgelsei stammen udebliver. Vægten bæresaf wiren som er blevet en krykkefor træet.

Som tiden går stiger belastningeni wiren eller bolten samtidig med atden tæres af rust. Wiren skal derformed mellemrum udskiftes. Menmed hvilke intervaller og hvem hu-sker at gøre det? Det skal i den for-bindelse nævnes at jeg har set wirerruste på tre år selv om leverandørenhavde garanteret ti års levetid. Lo-kal luftforurening kan ændre wi-rens levetid.

Checkliste for træerDe spørgsmål man kan stille for atbedømme om et træ er farligt, erstillet op i ‘Checkliste for træer’ her-over. Kan der svares nej til alle 20spørgsmål står man ved et betyd-ningsfuldt træ som også ens olde-

børn vil kunne glæde sig over. Kantræer ikke leve op til denne checkli-ste skal de dog ikke bare fældes.Først bør forholdene undersøgesnærmere af personer med den retteekspertise. Godt nok kan listensspørgsmål besvares med et ja elleret nej, men når man skal undersøgeog bedømme et træs farlighed, op-dager man at virkeligheden er langtmere nuanceret.

Det er blevet til en del træer i de26 år jeg har foretaget træundersø-gelser. Jeg har fundet farlige træerder ikke så så farlige ud ved førsteøjekast, men som måtte fældes. An-dre træer er reddet fordi behand-ling blev sat ind i tide.

Det er desuden yderst interessantat undersøge træer efter sammen-brud. Det er herfra der hentes videntil prognoser for stående træer. Atlære er en uendelig proces.

Grønt Miljø 6/1994, 7/1994, 1/1995, 3/1995,4/1995 og 5/1995.


FOR DYBPLANTNINGKronen kan ændre form såtræet bliver næsten umuligtat stamme op.

Træet har fået ‘blomkålskrone’ uden apical dominans. Det kan ikke stammes op uden atder opstår stammeskader.

I de sidste 15 år er der blevet plantet træer som ingensinde før. Der

er plantet i boligområder og på fri-arealer, men de fleste træer er dogplantet langs landeveje og i gader.

Det er store træer der vælges tiludplantning i dag. Træer der allere-de fra plantningen har en arkitek-tonisk virkning. Men hvordan harde det, disse mange nye træer, nuhvor de skulle være kommet overetableringsfasen? Har man fulgt lidtmed, vil man vide at mange i mel-lemtiden er døde og er blevet ud-skiftet indtil flere gange.

Hvordan har resten det så? Selv-om de bliver grønne hvert forår, sy-nes de alligevel ikke helt at væreigennem etableringsfasen. De harsymptomer som vanris på stammen,enkelte døde grenender, løvet kon-centreret ind ad grenene og påstammen og for især linds vedkom-mende et svajende, til tider hæn-gende topskud. Man venter stadigpå at de kommer i vækst en dag.

Ikke planteskolernes skyldDet kunne være nærliggende atskyde på planteskolerne. Men deville næppe være i stand til levereet så landsdækkende, ensartet dår-ligt plantemateriale. Nej, plantema-terialet er oftest godt nok.

Fejlen skal findes i plantehul,vækstmedie og i plantningsarbej-det. Der offentliggøres i disse årmegen ny viden om plantehul ogvækstmedier. Jeg skal derfor ikkekommentere dette, men vil i stedettage udgangspunkt i en sammen-hæng mellem plantningsarbejdetog de tilsyneladende følger heraf.

Dyb plantning – svag vækstUndersøger man en trærække hvortræerne dels er i godt vækst, dels ilidt svagere vækst, vil man konsta-tere en klar sammenhæng mellemplantedybde og vækst.

På træer i vækst kan man tydeligtse rodudløbene, fortykkelsen ne-

derst på stammen der danner over-gang til de øverste rødder. På træeri svagere vækst kan stammens for-tykkelse og rodudløbene ikke ses.De er under jordoverfladen. Træer-ne er plantet for dybt.

Undersøger man stærkt svække-de træer må spaden tages til hjælp.Her findes de øverste rødder noglegange i 20-30 cm dybde. Dennesammenhæng mellem plantedybdeog trivsel er gældende for mere end90% af de undersøgte træer. Man-ge træer er med andre ord plantetalt for dybt. Andre, men meresjældne problemer kan være for-

sumpning, forgiftning eller valg afplantejord.

Den nedre fortykkelseDer skal være tilstrækkelig ilt til rå-dighed i jorden, ellers kan rødderikke fungere optimalt. Uanset valgaf vækstjord vil der være mindre ilttil rådighed jo dybere i jorden træetplantes. I en stiv jord kan blot 5 cmfor dyb plantning give træet etab-leringsproblemer. I en sandet jordtåler træet hen ved 10 cm for dybplantning.

For dyb plantning af træer er enfejl der kan ses overalt i landet. På


Spaden står på de øverste rødder. Træet er plantet alt for dybt.

Øverste række er plantet henholdsvis kor-rekt, lidy for dyt og meget for dybt. neden-under ses samme trærække nogle år se-nere. det korrekt plantede træ har etable-ret sig hnurtigt og har bevaret den apicaledominans.For dybt plantede træer har stor dødelig-hed. Hvis de overlever, er de længe om atetablere sig og mister den apicvale domi-nans. Når træerne endelig begynder atvokse, har de fået ‘blomkålskrone’. De harnu mistet det gennemgående ledeskud oghar fået så tykke sidegrene at de ikke læn-gere kan stammes op uden at få stamme-skader.

Korrekt plantedybde Plantet 10 cm for dybt Plantet 20 cm for dybt

God apical dominans Svag apical dominans Apical dominans ophørt

mine kurser fornemmer jeg at man-ge gartnere hidtil har fulgt usikreretningslinjer for træplantning. Jeghører ofte at man ønsker at plantetræet noget dybere end det harstået i planteskolen.

Ønsker man ikke at plante dybe-re, bruger man tit jordrester påstammen som angivelse af den hid-tidige jorddybde. Men hvis træet ef-ter optagning i planteskolen harstået i planteindslag ser man jord20 cm op ad stammen eller mere.Træet bliver da plantet tilsvarendefor dybt.

Jeg vil i stedet foreslå at stam-mens nedre fortykkelse og rodud-løbene tages som udgangspunkt,når plantedybden bestemmes. Altsåskal man efter korrekt plantning afet træ stadig kunne se stammennedre fortykkelse og lidt af rodud-løbene. Forsvinder træet derimodned i jorden på samme måde somopbindingsstokken er træet plantetfor dybt.

Hvis man i tide konstaterer attræer er blevet plantet for dybt,kan de i nogle tilfælde reddes hvisman forsigtigt fjerner det øverstejordlag i nogle kvadratmeter om-kring træet således at rodudløbenebliver synlige. Fordybningerne, somtræerne herefter står i, må ikkekunne samle overflade vand.

Danner nye rødderTræer kan i mange tilfælde overle-ve for dyb plantning, men etable-ringen tager tid, 4-6 år er ikke ual-mindeligt. I den tid viser træerne desymptomer, jeg har nævnt. De bli-ver grønne hvert forår, men de vok-ser ikke som de skal, og hele tidenmå der fjernes vanris på stammer-ne.

Træerne holder den levende mas-



Det er meget svært at beskære en sådan blomkålskrone. Gartnerne har da også sprungetdettet og mange andre træer over. Om nogle år kan træet ikke længere rettes op. Træetmå udskiftes. Årsag: for dyb plantning.

se så lille som mulig. Overskud an-vendes til at danne rødder i højereog mere iltholdig jord. Graver manforsigtigt ved et sådan træ, kanman se de nye rødder. Flere af demkommer direkte fra stammen.

Apical dominans ophørtSelv om træet ved leveringen var etklasse A træ, d.v.s. havde en klartgennemgående stamme og et vel-defineret topskud, vil man se at enlang etableringsperiode kan ændrepå dette. Når træet ikke trives viltopskuddet dele sig i flere ens skud,nogle gange som en kvast. Eller detvil komme til at hælde slemt ud tilsiden. Træet vil ligesom ikke opad.

Senere kommer der først vækst i

de lave sidegrene, dernæst i denæstlaveste o.s.v. indtil såvel top-skud som alle grene er i næstensamme højde. Den apicale domi-nans er ophørt, i alt fald i en pe-riode. Træet, der ved plantningenhavde et klart gennemgående lede-skud, har nu i stedet fået mangekronestammer. Grenene er blevettil kronestammer. Træet har fåettotal stammeopløsning i lav højde.

Fænomenet er ikke et enten el-ler, men synes at være gradueret,lige fra blot lidt for god grentil-vækst og lidt for svag toptilvækst,til den totale stammeopløsning, altafhængi af belastningsgraden.

Det hænder at sådanne træerkommer i vækst igen og at den api-

cale dominans genetableres. Efternogle år i vækst har træet fået éneller flere veldefinerede krone-stammer. Men træerne har stadiget lavt skørt bestående af megettykke sidegrene. Grene der ikkeuden videre kan afskæres i forbin-delse med en ønsket opstamning.

Svær beskæringPå et tidspunkt skal vejtræer stam-mes op. Hvis træerne i mellemtidenhar fået lav stammeopløsning vil deogså have brede kroner der generertrafikken. Når træerne efter en langetableringsperiode får tilvækst i la-ve sidegrene, øges tilsvarende ogsåtykkelsen på disse grene hurtigt.Samtidigt synker grenene, hvorvedde kommer til at hælde mere ud tilsiden. Træet bliver bredere. Gre-nene kan ikke afskæres uden at detgiver store sår på stammen. Sådan-ne grene har ikke dannet beskyt-tende fenoler i grenbasis. Der skerderfor infektion i stammen.

Grenene må forberedes til afskæ-ring, måske i flere omgange. Denneproces kræver mod og en sikker vi-den hos den der udfører beskærin-gen. Det er svært at orientere sig ien sådan ‘blomkåls-krone’. De lavegrene er nogle gange tykkere endselve kronestammen. Til tider erden oprindelige kronestamme heltvæk og kronen består udelukkendeaf tykke grene. Hvad skal man væl-ge som topskud?

På en amtsvej i Hornsherred medhen ved 500 unge ask kan man se atde gartnere der beskærer og forbe-reder træerne til opstamning sim-pelthen springer de værste træerover. Det er forståeligt, men detkommer til at gå ud over helheden,engang må disse træer fældes fordide generer trafikken. Forsøger mantil den tid at klare problemet ved atafskære sidestammer over vejba-nen, får man infektion i stammerneog farlige træer. Problemet er skabtaf dem, der plantede træerne.

For dyb plantning medfører medandre ord at træerne, hvis de daoverlever, bliver sværere at beskæretil højstammede træer. Beskærin-gen skal udføres ad mange fleregange end det ellers var nødven-digt. Beskæringen bliver kostbar ogslutresultatet tvivlsomt.


LÆS TRÆETSSUNDHEDTræets signaler kandanne grundlag for ensundhedsvurdering og ensundhedskarakter dersætter signalerne i system.

Stammerne er dækket af vanris. Toppene svajer i alle retninger. Træerne trives dårligt.

Der er plantet unge træer hvor- hen man end vender blikket.

Træer hvortil der knytter sig noglevisioner og forhåbninger. For detindre blik kan man forestille sig lan-deveje, torve og endnu golde par-keringspladser engang smukt over-dækket og hvilende i skygge fragamle trækroner. Hvornår vil måletvære nået? Det vil være afhængigtaf træernes sundhed, hvilket igenafgænger af de vilkår træerne frastarten har fået.

Træerne viser hvordan de har det.Deres sundhed kan direkte observe-res, hvis man er fortrolig med hvadder kan observeres. Døde grene el-ler grenspidser, skudtilvæksten, tilvækstens placering i kronen, top-skuddets retning, knopperne stør-relse, løvets størrelse, tæthe dogfarve, løvfaldstidspunkt, vanris ogbarkens udseende. Alt sammen for-tæller det om træets sundhed.

- 1 niveau, men det er stadig brug-bart. Bedst er det når alle bedøm-melser foretages af samme person.

3. Tilvækst, ja men hvor?Et sundt træ vil have størst tilvækst itopskud. Et træ, der er i vanskelig-heder, vil have størst tilvækst pålave grene. Hvis dette varer vedgennem flere år, udvikler træer‘blomkålskrone’ og bliver håbløstsom vejtræ.

4. Toppens retningSpecielt for lind gælder der at top-pens og topskuddets retning visernoget om træets trivsel. På sundetræer vil topskuddet være opret-voksende. Hvis træet trives dårligt,vil topskuddet svaje til siden. Hartræet været i dårlig trivsel igennemflere år, f.eks. på grund af en langetableringsperiode, vil hele toppenaf træet svaje til siden. Bemærk attoppen lige så ofte svajer mod, sommed den fremherskende vinretning.

5. KnopstørrelseVinterbedømmelse af knoppernesmængde og størrelse er svær atgraduere. Er knopperne væsentligtmindre end normalt, er træet i sto-re vanskeligheder.

6. Løvets størrelse og tæthedLøvstørrelsen og løvtætheden vilvære mindre end normalt, hvistræet er i vanskeligheder. Det svæ-re ligger i at vide, hvad der er nor-

Kronens opbygning kan ogsåvære en hel logbog over tidligereårs hændelser. Signalerne er lidtforskellige fra træart til træart, selvom der er flere gennemgåendetræk. I det følgende er signalernebeskrevet med tanke for lind, dethyppigst forekommende ungtræ.

1. Døde greneDøde grene eller døde grenspidserfortæller at træet har alvorlige pro-blemer. Hvis hele træets top er død,er problemerne fatale.

2. SkudtilvækstenLængden på træets årskud kan, in-den for visse grænser, tages som etudtryk for træets sundhed. Blot skalman huske kun at sammenligneskudtilvæksten med samme træartog underart, eventuel klon i sammeklimaområde og på samme jord-bund.

Skudtilvæksten er således relativ,afhængig af mange parametre. Derkan ikke udarbejdes et entydigt,landsdækkende udtryk for sund-hed, hvor denne blot måles i centi-meter. Antallet af parametre er forstort og for flydende til at der vilkunne opnås acceptabel nøjagtig-hed.

Man må nøjes med en subjektivbedømmelse: god, middel, dårlig.Med nogen træning vil man være istand til at opdele yderligere, må-ske i fem eller ti niveauer. Nøjagtig-heden vil næppe være bedre end +/


Er barken derimod støvet grå med et letrødligt skær, er tilvæksten svag og træet ivanskeligheder.

Ses der lodrette furer i barken, har træetværet i svag vækst, men tilstanden er ble-vet bedre. Træet er begyndt at få tilvækst.

På en sund lind er barken blank brungrå,eventuelt med hvide prikker.

malt. Nogle træer har fra naturensside anlæg for en åben krone, an-dre for en tæt krone. Nogle for lidtstørre blade, andre for lidt mindre.Det er derfor vigtigt at kende denunderart eller klon der vurderes, ogdet er bedst hvis der kan sammen-lignes med et sundt træ i sammeklimaområde og på samme jord-bund.

Når løvstørrelsen er reduceret pågrund af misvækst, vil bladfarvennæsten altid afvige fra det normale.Bladene kan være lysere end nor-malt eller have nekroser (døde om-råder i bladfladen). Har træernebladrandsnekroser, vil det være re-levant at få en blad- eller jordprøveanalyseret for salt.

7. LøvfaldstidspunktTidlig gulning af bladene og tidligtløvfald er et svaghedstegn. Der kannæsten altid samtidig konstatereskort skudtilvækst med den bedstetilvækst i lave grene. I storbyer erbåde udspring og løvfald fremskyn-

det af højere døgnsgennemsnits-temperatur, men ikke mere end ca.14 dage. Hvis løvfald sker i septem-ber, er der noget galt med træernesvækst.

8. VanrisSunde træer har ikke vantris påstammen. Vanris på stammen er enaf de første signaler der kan ses, nårlind ikke trives optimalt. Bedøm-melse af vanrissætning kan gradu-eres fra få sporadiske vanris påstammen, til total vanrissætning påhele stammen og i kronen.

Vantrissætning i kronen observe-res sammenfaldende med tynd løv-sætning og kort skudtilvækst. Detses af og til at vanrisene bliver fjer-net år efter år. Det pynter måske,men gør ikke træet sundere.

9. BarkenPå en sund lind er barken blankbrungrå eventuelt med hvide prik-ker. På et svagere træ er barkenmat, lidt ru og med lidt lavvækst.

Ses der lodrette lyse fuger i barken,har træet været i svag vækst, mentilstanden er blevet bedre. Træet erbegyndt at få tilvækst.

Er barken støvet grå og stammentæt lavdækket, er tilvæksten svag.Lav trives dog ikke i storbyer. Lav-dækningen kan derfor ikke anven-des som parameter her. Hvis barkenantager et mørkt rødligt skær, ertræet virkelig i vanskeligheder, må-ske døende.

RegistreringLøbende registrering af disse ni ob-servationer vil give et godt billedeaf et træs udvikling fra plantning tilfærdigt vejtræ. Registreringen kansuppleres med udførte behandlin-ger såsom vanding, gødskning, jord-løsning og beskæringer.

Hændelser bør ligeledes registre-res. Dette kunne være udbringelseaf en saltmængde eller eventueltsprøjtning mod ukrudt. Hvis nogetskulle gå galt i træernes opvækst,vil registreringen være et godt


Hvilken karakter kan træet opnå?Afprøv det i sundhedsskemaet på næsteside. Se også hvordan træets fremtidsmu-ligheder tegner sig. De to billeder visersamme træ.

værktøj til at afklare hvor årsagenskal findes.

Observationerne kan relateres tilen pointskala. Livspoint om man vil.Træets livspoint fortæller noget omdets mulige fremtid. Det er ikke til-strækkeligt at træet blot overlever.Skal træet fungere som vejtræ/ga-detræ, hvilket igen indebærer atdet skal stammes op, må det havehøje livspoint.

SundhedskarakterTræernes signaler danner grundlagfor en bedømmelse af sundhedstil-standen. Skal træerne have en langfremtid som brugbare gade- og vej-træer, er det ikke nok at de blotoverlever. De må være sunde. Derer en nøje sammenhæng mellemsundhed og den senere mulighedfor at kunne gennemføre en kor-rekt opstamning af træerne.

Der findes en avanceret elektro-nisk metode til måling af træernesrelative sundhed. Men den er medvilje udeladt her. Jeg har alenenævnt de observationer der kan gø-res i forbindelse med daglig færdenomkring træerne.

Signalerne er lidt forskellige fratræart til træart, selv om der erflere gennemgående træk. I det føl-gende har jeg koncentreret mig omsignalerne for lind, det hyppigstforekommende ungtræ i vej- og ga-debilledet. Arbejder man lidt meddisse observationer, viser det sig atde følges ad. Har man én indikationpå at et træ er middelsundt, vil deøvrige signaler også vise middel-sundhed. Divergerende signaler fo-rekommer kun, hvis træet er i enændringsfase.

Et eksempel herpå kan være etsundt træ der en vinter bliverstærkt belastet af vejsalt. Følgendesommer vil barken stadig vise sund-hed, medens bladene vil vise rand-nekroser. Omvendt vi et træ, der ef-ter en lang etableringsperiode plud-selig kommer i vækst hen på som-meren, vise sundhed såvel i bladenesom ved lyse striber i barken. Mankan derfor nøjes med at læse ogsammenholde nogle af signalerne.

I skemaet på næste side har jegbenyttet nogle af de tidligere be-skrevne signaler. Således signalernefor ‘skudtilvækten’, ‘tilvækst, menhvor’, ‘døde grene’, ‘toppens ret-ning’, ‘løvet’, ‘vanris’ og ‘barken’.Disse signaler er systematiseret så-


Træet har i flere år haft karakter 4. Nu er det kommet i vækst,men træet har fået ‘blomkålstop.’

Få lyse blade på de yderstegrenspidser.

TRÆER YNGRE END 2 ÅR EFTER PLANTNING

I kystnære eller andre udsatte områder forskydes skemaerne,således at 2. år kommer til at gælde for 3. år efter plantning.

12

456

7

910

3

8

10-

Karakterbeskrivelse1-2. Etableringen er mislykket.3-4. Etableringen er stærkt forsinket, formodentligtmislykket. Efter en lang etableringsperiode vil træ-erne ikke senere kunne stammes op som gade- ogvejtræer. Træerne må påregnes udskiftet, hvis deskulle komme i vækst.5-6. Etableringen er stærkt forsinket. Årsagen hertilskal udbedres omgående. Alternativt vil træernefølge beskrivelsen under karakter 3-4.7-8. Lidt forsinket etablering. Hvis træerne næste åropnår højere karakter vil de kunne fastholde etgennemgående ledeskud og vil således være brug-bare som gade- eller vejtræer.9-10. Etableringen er vellykket. Træerne må spåsen god fremtid.

KARAKTER1. år 2. år

SUNDHEDSSKEMA

Kraftig bladsætning. Store blade.Bladfarve vital grøn.

God bladsætning.Bladsætning og farve normal.

Moderat bladsætning. Bladstørrelseog bladfarve nærmer sig normal.

Tynd bladsætning. Små blade.Bladfarve nærmer sig normal.

Tynd bladsætning. Små lyse blade.

Grønt Miljø 6/1996 og 7/1996.

dan at træets sundhedskarakter kanfastsættes.

Find den rubrik i skemaet hvorbeskrivelsen passer bedst til det ob-serverede træ. Aflæs derefter ka-rakteren. Karakteren gør det muligtat sammenligne sundheden formange træer. Karakteren viser og-

så, hvor der skal sættes ind medsundhedsforbedrende foranstaltnin-ger. Karakteren viser ikke mindsthvilke træer der har en reel chancesom blivende vej- eller gadetræer.Årsagen til lave karakterer findesoftest i vækstmediet eller i plant-ningens udførelse.

Sund lind. Bemærk løvfarve og tæthed. Træet er enddafotograferet i plantningsåret. Leverandør: Sitas Træbank.

Der kan efter nogenlunde sammeretningslinier udarbejdes en karak-terskala der gælder for de første toår efter plantning. Her benyttesudelukkende bladenes placering,farve og størrelse.


TRÆER ÆLDRE END 2 ÅR EFTER PLANTNING

SUNDHEDSSKEMA

Kronen næsten uden løv. Død grenspidser overalt i kronen.Få blade inderst på grene eller på stammen (vanris).Løvet evt. misfarvet eller nekrotisk. Topskud dødt.Ingen tilvækst. Barken mat, mørk, evt. rødlig.

Få blade inderst på grene eller på stammen, nederste grene hardog blade ved grenenderne. Flere døde grenender i øvre krone.Løvet evt. misfarvet eller nekrotisk. Vanris på stammen.Ingen tilvækst i topskud, yderst svag tilvækst i lave grene.Barken mat, mørk, evt. rødlig.

Blade inderst på grene eller på stammen, nederste og mellemstegrene har dog blade ved grenenderne. Flere døde grenender iøvre krone. Løvet evt. lettere misfarvet eller nekrotisk. Vanris påstammen. Ingen eller svag tilvækst i topskud, svag tilvækst i laveog mellemste grene. Barken mat, mørk, evt. lidt rødlig.

Blade på de fleste grene og top, men også ind ad grenene.Sporadisk døde grenender. Vanris på stammen. Løvfarve næstennormal. Moderat tilvækst i lave grene. Svag tilvækst imellemste grene og top. Topskud svajer. Barken mat, grå.

Blade overalt i kronen, næsten normal tæthed. Men ogsåvanrisblade ind ad grene. Meget få døde grenender. Løvfarvenormal. Vanris på stammen. Nogenlunde god tilvækst i lave ogmellemste grene. Svag tilvækst i topskud. Topskud svajer.Barken mat, grå, evt. lidt lyse striber.

Blade overalt i kronen. Normal tæthed. Få vanrisblade.Færre vanris på stammen. Ingen døde grenender. God tilvækst ilave og mellemste grene. Moderat tilvækst i topskud.Topskud svajer. Barken silkegrå med lyse striber.

Blade overalt i kronen, normal tæthed. Ingen vandrisblade. Færrevanris på stammen. Ingen døde grenender. God tilvækst i lave ogmellemste grene. Moderat til god tilvækst i topskud. Topskudsvajer. Barken blank grå, brunlig, eller grønlig, evt. lyse striber.

Blad overalt i kronen, normal tæthed. Ingen vanrisblade.Meget få vanris på stammen. Ingen døde grenender. Godtilvækst i lave og mellemste grene samt i topskud. Topskudsvajer. Barken blank grå, brunlig eller grønlig, evt. lyse prikkereller striber.

Kraftig bladsætning overalt i kronen, normal tæthed. Ingenvanrisblade. Ingen vandris på stammen. Ingen døde grenender.God tilvækst i lave og mellemste blad samt i topskud.Topskud svajer en anelse. Barken blank grå, brunlig eller grønlig,evt. lyse prikker eller striber.

Kraftig bladsætning overalt i kronen, normal tæthed. Ingenvanrisblade. Ingen vandris på stammen. Ingen døde grenender.God tilvækst i lave og mellemste grene. Topskud er veldefineret,opretstående og med større tilvækst end sidegrenene. Barkenblank grå, brunlig eller grønlig, evt. lyse prikker eller striber.

1-2Træerne er døende. Derbør kun genplantes påsamme sted såfremt derkan etableres et godtplantebed og altså ikke etlille traditionelt plantehul.

1

2

4

5

6

7

9

10

3

8

KARAKTER

8-10Træer, hvoraf der kan ven-tes en god og lang fremtid,såfremt der fortsat er mu-lighed for rodudvikling.Dette kræver, at træerne erplantet i een eller andenform for løsnet jord og ikkei et lille skarpt afgrænsetplantehul. Træerne blivernemme og billige at be-skære.

6-7Træernes fremtid er lidtusikker. De har lettere pro-blemer med sundheden. Enhurtig indsats vil kunnebringe dem på fode. Træ-erne bliver vanskeligere atbeskære. ‘Forberedelse tilopstamning’ lykkes ikke sågodt.

3-5Træerne har ingen fremtid.‘Forberedelse til opstam-ning’ kan ikke gennemfø-res, da væksten er koncen-treret til de lave grene. Detgår galt, når træerne allige-vel bliver stammet op. Defår infektioner i de storesårflader og vil kunneknække her. Skulle træernekomme i bedre vækst endag, vil topskud dele sig ialle retninger. Der dannes‘blomkålstop’.


Gamle træers rodsystem kan ikke tåle at jorden komprimeres. Træer starter med at blivetoptørre og ender med at dø. Parkerne bliver skallede som nyanlagte golfbaner.

Nogle byer har fra gammel tid en smuk park et centralt sted.

En bypark med gamle træer. Et ån-dehul, der især i sommertiden bru-ges flittigt af byens borgere. Derforklippes græsset så det er lavt ogtæt. De gamle slotsparker vedlige-holdes efter samme koncept, for så-dan skal billedet jo se ud. Det er etled i den kulturhistoriske stemning,der søges bevaret.

De gamle træer bliver grønnehvert forår, næsten da, for det skerind imellem at et enkelt gammelttræ dør. Et sted i en slotspark harjeg set et helt område med døde el-ler døende ege, „Men de er jo gam-le,“ bliver der sagt, “og er ved atvære udlevede.“ Studerer man delevende træer i plænerne vil man seat heller ikke de er ved særligt godthelbred. Måske er de også snart ud-levede? Det er især egene det kni-ber for, men også træer som ahorn,ask og bøg er ramt. Lindene klareredet lidt bedre.

Det besynderlige er at træer kanvære udlevede både som 100-årige,som 200-årige og i et enkelt tilfæl-de jeg er bekendt med som over300-årige. Der er noget der ikkestemmer. Begrebet ‘udlevet’ eroverslæbt fra menneske- og dyre-verdenen, hvor der på et bestemttidspunkt i livet sker en ændring icellerne, der foranlediger forældel-sesprocessen og til sidst døden. Så-dan sker det ikke i træerne.

Dør af for lidt energiTræer dør som følge af underskud ienergiregnskabet. Der kan nævnesmange sygdomme træer kan dø af.Men dødsårsagen er altid for lavglukoseproduktion i forhold til denmængde glukose, der skal brugesfor at holde individet levende.

Det unge træ har stort overskud idette energiregnskab. Efterhåndensom træer bliver større, bliver ogsåforbruget større på grund af etstørre antal levende celler, der kræ-

PLEJE UDEN ATTRYKKE RODEN

Tunge græsklippere belastertræernes rødder. Vildt græsomkring træet er et godtalternativ.


ver energitilførsel. Selv om kronenbliver større og får flere blade, kanden ikke holde trit med forbruget.Produktionen af glokose i et gam-melt træ er tæt ved den mængdeder skal forbruges til at holde alleceller levende, til næste års løv-spring, til konstant forsvar (dannel-se af vægge og barrierezoner) etc.

På et tidspunkt overskrider for-bruget produktionen og træet døreller begynder at visne fra toppen.Det sidste kan ses som et forsøg påat gøre den levende masse mindre,for derved holdes trit med produk-tionen. Det ender som regel meddøden, men undtagelser findes,f.eks. Kongeegen i Nordskoven vedJægerspris.

Hvor længe træet kan holde siglevende, afhænger også af samspil-let mellem krone og rod. Kronen la-ver glukose. Roden optager vandog mineraler. For nogle mineralersvedkommende gennem et samar-bejde med mycorrhitzaesvampe,der i øvrigt ikke fungerer nær sågodt i græsplæner som de gør i enløvdækket skovbund. Vi kan for-styrre dette samarbejde i træet vedat genere rødderne, f.eks. ved trak-torkørsel med deraf følgende jord-komprimering i rodzonen.

Fra le til specialmaskinerFra Christian 4’s tid og flere hun-drede år frem har man slået græs iparkerne. Det skete på gammeldagsvis med en le. Jeg har set dettehåndværk udført i vor tid. Det erutroligt at det kan lade sig gøre. Re-sultatet er lige så smukt eller pæne-re end det vi kan præstere i dag,fordi der ikke ses klippebaner. Det-te har ikke generet rodzonernenævneværdigt og træerne har over-levet.

Først i vort århundrede har meka-niseringen taget fat. I begyndelsener der blevet anvendt hestetruknecylinderklippere; det har nok hellerikke generet træerne så meget. Se-nere blev de trukket af landbrugs-traktorer med terrændæk. Det gavjordkompression. I vor tid er trakto-rerne blevet til specialiserede ogtunge plæneklippere.

Lave, men hyppige trykNår man skal beregne trykskaderindgår faktorerne tryk x hyppighed.Fordobles trykket fordobles skaden.Græsklipperne har udviklet sig til

nogle tunge monstre i dag. De erblevet forsynet med meget bredelavprofildæk for at reducere trykketpr. kvadratcentimeter. Forhandler-ne beretter at maskinen ikke tryk-ker nær det samme som et fodsålgør pr. kvadratcentimeter, så det ly-der jo overbevisende.

Men hvad er hyppigheden? Fod-såler eller hestehove tromler sigikke gennem landskabet i to 40 cmbrede baner, først forhjul, så bag-hjul. Hyppigheden er, sammenlig-net med le- eller hesteklipning, for-øget voldsomt og skadevirkningenligeledes. Lidt hovedregning viser,at maskinens hyppighed er 8-10gange større end le-mandens er.

Le-mandens fodtryk i jordbundenligger nok inden for det jorden kanregenerere. Maskinens otte gangeså store hyppighed synes at væreover det jordbunden kan klare. Derer flere åbne spørgsmål heri dertrænger til en tilbundsgående un-dersøgelse. Men det er en kends-gerning at gamle træer i plæner,der klippes med store maskiner, hardet væsentligt dårligere end træer ijordbund med naturlig, uplejet ve-getation.

Kræver nytænkningI dag er det økonomi der fastlæg-ger hvordan plæner skal vedligehol-des. Det er et totalt ubiologisk sty-reparameter, men sådan er det. Re-sultatet er at vi mister de gamletræer, der netop gør parkerne såfascinerende.

„Hvad er da dit alternativ,“ bliverjeg altid spurgt når jeg gør rede fordette. Så nemt er det ikke at angiveen løsning under den nuværendestyreform med kasseøkonomi ogmagtfulde fagforeninger. Der skalvirkelig nytænkning til. Langt vide-re end de nuværende rammer. Fordet kræver mere arbejdskraft atskulle vedligeholde plænerne medsmå lette håndmaskiner. En le fårman nok ikke i brug i dag.

Et andet alternativ kunne værenogle steder at undlade at slå græs-set. Samtidigt undgås de mekaniskeskader på stammer, rodudløb oghøjtliggende rødder, der altid erfølgen af maskinklipning. Mulighe-den for denne løsning foreligger påkirkegårde og i byparker, men kannæppe accepteres i slotsparker medkulturhistoriske traditioner.

Hestedriften er ved at blive tagetop igen i nogle skove. I større park-områder ville dette også være mu-ligt. Hesten har flere fordele udoverat den giver mindre trykskader. He-sten kan f.eks. bevæge sig sidelænsnår det er nødvendigt, hvor en trak-tor i stedet på køre tilbage og fremigen for at udføre det samme - medflere trykskader til følge. Nytænk-ning må der i hvert fald til, ellerskommer parkerne til at ligne nyan-lagte golfbaner.

Tivoli i parkenEn videnskabelig undersøgelse afsammenhængen mellem plæneklip-perkørsel, jordkomprimering og

I vor tid er traktorerne blevet til specialiserede og tunge plæneklippere. Det fører til engradvis større komprimering af jorden.


Vildgræs-øerne er en fordel for træerne. Kørsel undgås. Nedfaldne blade bliver liggende hvor de falder og gavner derved den naturligeomsætning i jorden. Træernes mycorrhitzer får bedre betingelser. Der spares ressourcer. Billedet er fra Den kongelige reserverede haveved Fredensborg slot.

skader på træers rodsystem er vistikke lavet endnu, men konsekven-serne for træerne er i praksis tyde-lige nok.

Blandt de mere groteske tilfældeer en stadsgartners problemstilling:I hans by er kørselsproblemet om-kring de gamle træer betydeligt,idet der køres i parken med 30 tonstunge lastbiler. En byrådsbeslutninghar givet et omrejsende tivoli tilla-delse til at opstille i byparken engang om året - hen over hovedet påstadsgartnerens ekspertise.

Stadsgartneren har foreskrevet,at der kun køres uden for træernesrodzoner, det vil sige ikke nærmeretræerne end 15 meter. Byrådet harimidlertid ændret minimumsafstan-den til 5 meter. Kørselshyppighe-den er lav, men trykket enormt ligei rodzonen.

Skadevirkningerne på træerne vilefter en del år kunne ses i form afsvage og døende kroner. Dem kanbyrådet ikke ændre på blot ved enbeslutning. Der kan ikke laves korri-

doraftaler med naturen. Det er no-get af det smukke ved den.

Reaktionstiden i træer kan godtvære omkring 10 år. Dette forvirrer,når disse forhold skal forklares forikke trækyndige. Jeg hører ofte re-plikken: „Nu er det gået godt i flereår, så der sker nok ikke noget.“

Fredensborg SlotEt alternativ er at undlade at slågræsset imellem træerne. Hvor jegnævner dette, mødes jeg altid medprotester. „Lave om på hidtidigpraksis, nej.“

Men det har man gjort i Den kon-gelige reserverede have ved Fre-densborg Slot. Billedet er fra slots-haven. Her vokser der i områdervildt græs mellem træerne. Selv omidéen i første omgang er af land-skabelig karakter, er fordelene fortræerne indlysende. Kørsel undgåsnæsten idet græsset kun slås her éngang årligt. Nedfaldne blade bliverliggende hvor de falder og gavnerderved den naturlige omsætning i

jorden. Træernes mycorrhitzer fårbedre betingelser. Det hører med tilhistorien at der nu kan plukkes vil-de svampe imellem træerne. Det eren sidegevinst Hans Kongelige Høj-hed, Prinsen lægger vægt på.

Kørselsvanerne imellem træerskal ændres inden der ses skadevirk-ninger på træerne. Når skaderneses, er det oftest for sent. Det er etspørgsmål om at turde ændre påden hidtidige praksis. Eksemplet fraFredensborg Slot kunne gennemfø-res i mange byparker. Det ville for-skønne parkerne med det skiftendefarvespil, der gennem årstiderne eri vildtvoksende græsser. Klippetgræs har samme farve hele året.Det er kedeligt, det ligner et gulv-tæppe. Visuelt ville parkarealernekomme til at virke større med så-danne vildgræsøer. Der spares til-med ressourcer.

Grønt Miljø 6/1997 og 7/1997


Vi er gået tættere på træet ved vejen - ogfår øje på på en lang revne i stammen.

Helt tæt på kan se at stammen er flækketned til lidt under knuden. Sårveddetfortæller at skaden er gammel og atstammen er flækket mange gange før.

Fritstående træer i landskabet eren kilde til æstetisk nydelse på

rejsen. De fremhæver terrænet ogskaber en smuk variation. Sommetider er træerne rester af den vej-beplantning der indtil et sted i halv-tredserne prydede landevejene.

Trafiksikkerheden prioritereshøjt, i hvert fald når der tales omden. Men hvad med virkeligheden?Jo, der laves rundkørsler som aldrigfør. Vejforløb ændres således at sik-kerheden forbedres. Bygninger dertruer med at falde ud over vejba-nen istandsættes eller fjernes. Menhvem holder egentlig øje med vej-træerne?

De kommunale træer er, ifølgemin erfaring, under noget opsyn.De fleste kommuner med respektfor eget område har en landskabs-arkitekt eller en anden faguddan-net ansat. De har en naturlig op-mærksomhed rettet mod træer.

Amterne derimod synes ikke at væ-re lige så opmærksomme. Men dehar dog ansvaret for et betydeligtantal vejtræer.

UndersøgelseDer kræves i første omgang ikkeden store viden for at observere ogbedømme farligheden af et vejtræ.Der kræves blot at man stopper opved træet og bruger sin sunde for-nuft. Er man i tvivl kan konsulentbi-stand rekvireres flere steder fra.

I første omgang skal det blot ob-serveres om træet har synlige og for

lægmand indlysende tegn på svag-heder. F.eks:• Er der synlige revner i stammenhvor den opløses i kronestammer?• Er der tegn på revner hvor greneer fæstet?• Er der synlige tegn på rådangreb istamme eller ved rodudløb?• Er der i sensommeren eller i efter-året mærkelige svampe omkringtræet?

Denne simple undersøgelse vilfinde ca. 60% af de farlige træer.

Fagkyndig undersøgelseLandskabsarkitekter eller faguddan-nede vil kunne se om træet hartegn på indvokset bark i grenvink-lerne, om træet har abnorm krone-udvikling og meget andet.

En specialundersøgelse kan fore-tages af nogle af de der annoncerermed det. Specialundersøgelsen af-slører langt flere af de farlige træ-er, men den må ikke bruges som engaranti mod fremtidige ulykker. Fordet første kan nogle typer rådan-greb udvikle sig meget hurtigt. Der-næst er opklaringen ikke 100% somman kunne ønske sig, men snarere80-90%. Kunne sundhedsvæsnetvise samme niveau ville de værestolte, men det er lidt mere kompli-ceret i deres verden.

Vi går tæt påVi bevæger os nu tættere på træetpå billedet øverst og ser på stam-men fra vejsiden. På nogen afstandfår vi øje på en revne i stammen oggammelt sårved. Det fortæller os attræets kronestammer ikke er for-bundet med hinanden ved forgre-

SMUKKEDRÆBERTRÆER

Bevaring af træer måikke ske på bekostning afsikkerheden.

Træet ved vejen ser umiddelbart sundt ud. Men man må tættere på. Se herunder...


ningsstedet som de burde være,men ca. 1,4 meter længere nede afstammen.

Sårveddet er de udvoksninger derses ved revnen. De fortæller os atstammen gentagne gange har væ-ret flækket fra hinanden. De tohovedstammer er forbundet medhinanden ca. 20 cm under den knu-de der ses på stammen. På næstebillede går vi helt tæt på for at sedetaljer. Det er sandsynligvis højrestamme der en dag vil falde. Denfalder skråt ud over kørebanen. Deter farligt at blive ramt af stammen,men sandsynligheden for at dennetop rammer en kørende er ikkeså stor selvom det er en meget trafi-keret vej.

Hvis en bil derimod en nat kørerind i en sådan væltet trækrone erskaden betydelig, og sandsynlig-heden for at dette sker er megetstørre. Når en bil rammer en væltettrækrone vil de grene der vendermod bilen i første omgang brække,ikke ved stammen, men hvor de erca. håndledstykke. Dernæst borerde tykke grenender sig ind i bilenog kabinen til stor risiko for passa-gererne her. Faktiske hændelser be-kræfter forløbet.

Næste smukke vejtræVi bevæger os ud ad landevejen forat finde det næste smukke vejtræ.Men ak! Situationen er næsten den

samme. Også dette træ er farligt. Viser på sårveddet at træet har væretflækket gentagne gange. Selv enmeget trækyndig vil ikke kunne si-ge hvornår ulykken sker, men blotat den sker inden for overskueligtid.

Sidste billede viser et træ hvorkronestyrtet er sket. Kronedelenfaldt heldigvis ind over cykel- ogknallertstien. Her er sand-synligheden for personskade relativlille. På dette træ har der ikke, sompå de beskrevne træer, kunnet sesrevner og sårved. Den mere sagkyn-dige ville blot have kunnet konsta-teret at træet havde indvokset barki stamme-forgreningsstedet. Mendet er et varsel der skal tages alvor-ligt.

Det er meget vigtigt at bevare såmange gamle træer som muligt.Men det bør ikke ske på bekostningaf sikkerheden. Når gamle træerbevares af æstetiske eller historiskeårsager, må de observeres nøje ogsikkerheden tages med i betragt-ningen. Træerne ovenfor vejer ca. 8tons med blade.

Jeg er altid interesseret i at blivetilkaldt når træer bryder sammen.Der er altid noget at lære. Alterna-tivt er jeg interesseret i gode diasincl. nærbilleder af brudsted. Gerneledsaget af en beretning.Her er ulykken sket. De synlige tegn på fejl

i træet har været svagere end i de andretræer.

Det næste smukke vejtræ. Er det et sikkert træ? Desværre nej. Dette træ har de samme fejl som det første træ.

Grønt Miljø 6/1998


Når plantebed og plantning udføres rigtgt kommer træet hurtigt i vækst. Træet får et sik-kert liv og beskæringen bliver billig. El-ledningerne over træerne skal fjernes. Esbjerg,september 1999.

Landet er fuldt af vellykkede træ plantninger. Træerne har nor-

mal tilvækst allerede i anden vækst-sæson. De vokser hurtigt fast og op-bindingsstokken kan fjernes. Denkommende træbeskæring blivernem og prisbillig.

Men landet er også fuldt af min-dre vellykkede og direkte mislykke-de træplantninger. En simpel iagt-tagelse af disse virkelighedensmange forsøg giver et fingerpegom hvordan en træplantning skaludføres for at lykkes. Hermed enkortfattet gennemgang. Reglernevil mange måske opfatte som ba-nale, men ikke desto mindre for-syndes der ofte imod dem.

Grundlæggende kan det konsta-teres at træplantninger i sandet,gruset jord ofte lykkes. Træplant-ninger i stiv leret jord lykkes kunsjældent. Jeg mener at kunne kon-kludere at dette skyldes forskellen iluftskiftet og dermed iltindholdet ijordtyperne. Rødderne skal kunneoptage ilt fra den omgivende jordfor at kunne fungere og vokse. Det-te sker lettest i en ventileret jord.

Muld - kompostTilførsel af ekstra god jord i form afkompost, jord fra mulddepot ellerlignende synes ikke at gavne træetsetablering. Den synes at skade træ-erne. Forklaringen kunne ligge i atdet tilførte medie forbruger ilt.Simple målinger jeg har udført, sy-nes at vise at træer mistrives blot ilt-indholdet i jorden sænkes ganskelidt. Iltindholdet i jorden sænkesogså når træflis udlagt oven på jor-den begynder at kompostere 2-3 årefter udlægningen.

Der skal helst plantes med denjord der hører til på stedet, altså

TRÆPLANTNINGDER LYKKES -OG MISLYKKES

den opgravede jord. Det forudsæt-ter naturligvis at jorden ikke erslemt forurenet. Hvis muld tilsættesplantejorden, skal det være sundmuld i naturlig tilstand. Muld framulddepoter er ofte anaerob oggiftig for træerne.

God muld kan anvendes hvis denblandes homogent i plantejorden ismå mængder, 2 - 5%. Det svarer tilen lille skovlfuld muld til en stor tril-lebør jord opgravet på planteste-det. Men det skal blandes godt.

MycorrhitzerPlantejord skal være levende oghelst indeholde de for træarten rig-tige mycorrhitzer. Det er ikke givetat træet på voksestedet kan bruge

de samme mycorrhitzer som detbrugte i planteskolen og sikkertmedbringer herfra. Et godt forsøgville være spredt podning som detkaldes i fagsproget. Det vil sige atman ved plantningen tilfører lidtjord hentet under samme træartunder samme vækstforhold.

PlantebedBegrebet plantehul eksisterer ikkelængere. I et gammeldags plante-hul med skarpt afgrænsede siderfår træet et alt for kort liv. Jorden iplantebedet skal løsnes i et størreområde omkring plantestedet. Helstmange meter til alle sider. Jordløs-ning udføres til ca. 70 cm dybde.Hvis der senere skal være belægnin-

Plant ikke flere træer end atplantningen kan udføresoptimalt. Er der storeproblemer ud over andenvækstsæson, kan træerneikke reddes.


Når plantningen er udført korrekt, kan man stadig se fortykkelsen nederst på stammen,hvor rødderne udgår fra.

For dybtplantet.

Korrektplantet.

ger nær træet, må der herunder an-vendes matrixjord (se Skov & Land-skabs publikationer herom). Plante-bedet skal være velafdrænet. I ler-jord er det oftest nødvendigt atetablere et dræn. Plantebedet skaletableres så det ikke modtager af-løbsvand fra omgivelserne, især fravejbaner og fortorve hvor dervintersaltes.

PlantematerialetDet indkøbte plantemateriale skalvære nyopgravet. Rødder skal værealsidigt udviklede. Ofte ses rødderder bøjede til den ene side ved træ-ets tidlige omplantninger i plante-skolen. Husk at det er roden der se-nere skal bære trækronen modstormpresset. Det kan den kun hvistræfibrene har et jævnt forløb frastammen og ud i bærerødderne.

Det er ved indkøbet vigtigt atgøre sig klart om træet skal havelav kroneopløsning, eller om detskal have gennemgående ledeskudså det senere kan stammes op tiltrafikhøjde.

Træet skal være fri for arvemæs-sige fejl som indesluttet bark i gren-vinkler. Nogle af de kårede linde-kloner har netop denne fejl.

PlantedybdeTræet skal plantes højt i plantebe-det. Når et træ i naturen er spiretop fra frø, har det netop denne pla-cering. Skal der senere etableresstenbelægninger omkring træet,bliver man nødt til at plante fordybt.

Man må forstå at træet har han-dicap fordi det ikke plantes i natur-lig dybde. Man skal nu være megetomhyggelig med at tilgodese alleandre naturkrav. Skal plantningenalligevel lykkes, skal jordventilatio-nen være god, og forarbejdet medjordløsning skal være i orden.

Ventilations rørSom supplement ved træplantning ibyer bør der nedsættes ventilations-rør. Det lille drænrør, der ofte sesanvendt, duer ikke. Kun 2% afoverfladen er huller, og de stoppeshurtigt til af rødder. Der er lavet rørtil formålet med 30% åbning i formaf aflange huller. Det er Belo-ele-menter fra Sitas (tlf. 4456 0565), ogRV6 rør fra J. P. Agency (tlf. 70205222). Monteringsanvisningen skalfølges nøje hvis rørene skal virke

længe. Rørene skal ikke benyttes tilvanding. Vanding skal ske oven påjorden, så nedsivningen trækkerluft ned i jorden.

PlantningPlantestokken skal være anbragtførst. Træet placeres ved stokkenog holdes af en person mens en an-den udfører plantningen. Plantningudføres bedst med hænderne. Denopgravede løse jord kommes imel-lem rødderne. Hvis roden har flerelag, er det vigtigt at der kommerjord imellem dem. Ingen rødder måbøjes. Det kan være godt at rystetræet lidt; det hjælper den løse jordned imellem rødderne. Lange tynderødder rettes ud til et forløb bortfra træet.

Når plantningen er udført kor-rekt, kan man stadig se fortykkelsennederst på stammen hvor gødderneudgår fra. Gamle regler om at plan-te træet 5 cm dybere end det harstået i planteskolen, bør glemmes.Plantearbejdet afsluttes med at til-danne en jord-ringvold til vandingpå ca. 1 meter i diameter.

BunddækkeIndplantning af bunddækkeplantereller busketter bør først ske nærtræet, når det viser normal tilvækst.Træet skal i etableringsperiodenvære fri for rod-konkurrence fra an-dre planter.

Renholdelse og vandingUkrudt fjernes bedst med et gam-meldags hakkejern. Man kan samti-

dig vedligeholde den jordvold om-kring træet der sikrer at vandings-vand ikke løber bort fra træet, mensiver ned i rodzonen. Lidt afhængigaf jordtypen skal der i etablerings-perioden vandes rigeligt hver ugeeller hver anden. Det er vigtigt atoverskudsvand i mellemtiden bort-drænes. Ventilationsrørene kan be-nyttes til inspektion.

Hvis man vælger at udlæggetræflis til dæmpning af ukrudt måflisen fjernes igen og erstattes medny træflis inden den begynder atkompostere. Sprøjtning må natur-ligvis frarådes

OmkostningerDet er dyrt at forberede et godtplantebed i et byområde. På denanden side vil plantningen, der un-der alle omstændigheder udgør eninvestering, blive vellykket og leveop til intentionerne. Prøver man atsnyde naturen med en billig løs-ning, bliver man selv snydt i den sid-ste ende. Man får ingenting for sininvestering. Med denne lære vil detvære en idé at plante færre træer.Men når man planter træer, skaldet gøres så godt som det overho-vedet kan udføres. Hvis hurtig etab-lering lykkes, vil der spares mangepenge i de senere træbeskæringer.

Hvis det mislykkesTræplantning er ikke lykkedes blotfordi træerne hvert år bliver grøn-ne. Træerne skal vise ca. halv til-vækst første vækstsæson og næstennormal tilvækst anden vækstsæson.


Træet vil ikke vokse opad. Hvis der er nogen tilvækst, sker den i bundgrenene. Træetkæmper for at få rødder op i iltholdig jord.

Er træet plantet med roden nede i iltfattig jord skal roden først vokse op i iltrig jord.Kronens vækst udsættes, og både krone- og rodvækst bliver uhensigtsmæssig.

Så er plantningen lykkedes. Er ven-tetiden længere, vil træets fremtidvære problemfyldt. Jeg vil i det føl-gende gennemgå nogle af årsager-ne og konsekvenserne, hvis etable-ringstiden er længere.

For lidt ilt til rødderneEfter plantningen skal træet dannenye rødder og nye rodhår. Til denneproces skal træet kunne optage iltfra den jord det er plantet i. Er luft-skiftet i jorden omkring røddernedårligt, fordi træet står for dybt ogjorden er kompakt, er iltindholdetfor lavt. Rødderne vokser næstenikke. Etableringstiden bliver lang,og træerne har i denne periode næ-sten ingen tilvækst.

Der sker flere ting i træet i denneperiode hvor træet kæmper for li-vet: Der sker noget i kronen. Denvokser ikke opad, hvis den da over-hovedet vokser, men mere til si-derne. (Dette er beskrevet i GrøntMiljø 6/95 i artikelen: “Hvorfor vok-ser de dog ikke”. Der sker også no-get i roden.

Hvis man graver ved sådant ettræ, der ikke vil komme i vækst, vilman se flere forskellige ting. Manvil finde fine vandrisrødder der vok-ser direkte ud fra stammen i deøverste jordlag eller eventuelt ud isandlaget under en belægning.

Dybere i jorden i det oprindeligerodsystem er der svag tilvækst. Derødder der vokser peger alle opad.De søger mod mere iltholdig jord.Der ses tilvækst spredt rundt irodsystemet, men ikke nogen til-vækst på rødder der kan blive tilstabiliseringsrødder.

De tynde og spredte rødder kanikke holde træet oprejst. Det erfortsat afhængig af opbindings-stokken, og det vil det være ligeindtil det lykkes for træet at få rød-der til at vokse op i jord der inde-holder nok ilt. Så begynder vækstenat tage fart, både i krone og i rod.Der vil efterhånden dannes stabi-liseringsrødder. Men der er i nogletilfælde gået 6-8 år.

Ringe krone- og rodformI kronen starter tilvæksten i bund-grenene hvorved de opnår næstensamme højde som træets topskud.Træet får blomkålskrone og bliveruegnet som vej- eller gadetræ fordidet ikke kan stammes op til trafik-højde. Hvis man alligevel forsøger


at stamme træet op, bliver det dyrthvis det skal gøres rigtigt. Hvis manblot saver grene af får man et træder med tiden bliver farligt.

Nede i jorden vil de rødder, der ernået op i iltholdige jordlag, begyn-de at vokse og danne rodnet ogstabiliseringsrødder. Rødderne, derskulle have dannet en jævn kurvefra stamme ud i bærerødderne, slårnu et sving ned i jorden først. De erikke i stand til at overføre de sam-me kræfter fra vindpres i kronensom rødder der har et naturligt for-løb. Træets fundament bliver van-skabt. Dette giver anledning tilstormfald for træer der ér etableretog synes at være i god vækst. Den-ne risiko følger træet resten af livet.

Hjemmelavet plantejordTræer er nøjsomme individer. Deoverlever tit ved at sætte rødder udi et lag afretningsgrus. Hjemmela-vede jordblandinger, hvori der ind-går kompost, synes ikke at være tilgavn for træerne med mindre kom-postindholdet er meget lavt; 2-5% irågrus. Med højere blandingsfor-hold kommer træerne ikke i vækstfør det er lykkedes dem at få rød-der ud i den omgivne jord. Træerneskal altså bruge af deres reserverfor at komme bort fra den jord deer plantet i. Det var ikke ligefremhensigten.

Værre forholder det sig, hvis deriblandes jord fra mulddepot. Jordenher er næsten altid anaerob og gif-tig for træerne. Det hjælper ikke atmulden har været igennem kostba-re anlæg der findeler den. Den erstadig giftig. En simpel snuseprøveafslører om jorden har den sødekrydrede lugt som sund muldjordhar, eller om den har en fæl lugt oger anaerob.

Det er bedst at plante i den påstedet opgravede og findelte jord.Der kan eventuelt på lerede jordeiblandes grus i hele plantebedet,men det skal være mere end 50%grus hvis det skal have nogen ef-fekt.

Gødskning og ventileringGødning er ikke mad for træerne.Den indeholder ingen energi. Deter en forbrugsvare for træerne nårde skal leve og vokse. Træer klarersig bedst med et lavt gødningsind-hold i jorden. Højere gødningsind-hold i jorden gavner træets fjender(svampe, bakterier o.lign.).

Et godt og billigt supplement vedtræplantning er derimod ventila-tionsrør der sikrer luftskiftet i plan-tebedet og i omgivelserne. Der skalanvendes rør med mange og storehuller specielt fremstillet til formå-let. Drænrør kan ikke anvendes dade har for få og for små huller der

tilstoppes af rødder allerede i an-den vækstsæson. Ventilationsrørforhandles af Sitas og af J.P.Agency.Følg de medleverede monteringsan-visninger nøje.

Hvis planteprojektet drillerHvis man allerede i første vækstsæ-son fornemmer at tilvæksten ikkeer tilstrækkelig, skal der omgåendesættes ind med foranstaltninger derforbedrer luftskiftet i jorden. Hvisman må konstatere at nyplantedetræer ikke kommer i vækst senestanden vækstsæson, er der gået no-get galt. Det er nu for sent at sætteind med forbedring af luftskiftet ijorden. Træerne har brugt for me-get af den oplagrede reserveenergi.

Gammel gartnerlære siger at kro-nen skal tilbageskæres så rod- ogtopforholdet passer. Dette er derendnu ikke kommet andet ud afend at træerne alligevel får enetableringstid på 6-8 år og fårblomkålskroner, hvis de da overho-vedet kommer i vækst. Driller etplantningsprojekt ud over andenvækstsæsson bør man indse at derer gået noget helt galt. Det kanikke reddes. Find fejlen. Få eventu-elt konsulentbistand hertil og gørprojektet om med nye, sunde træer.

Grønt Miljø 6/1999 og 7/1999

Documents

Stefan Rye DET SIKRE TRÆ - Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2018/12/rye.pdf · af Michael H. Nielsen. pædagogogisk måde forenede det teoretiske med det praktiske