Normer for Anlægsgartnerarbejde - Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2018/12/normer1992.pdf · 2018. 12. 7. · Normer for Anlægsgartnerarbejde 1992 *) Findes kun i Normer

Normer for AnlægsgartnerarbejdeLandsforeningen Danske Anlægsgartnermestre 1992

Normer for Anlægsgartnerarbejde 1992

*) Findes kun i Normer for Anlægsgartnerarbejde.



1

Denne udgave af Normer for Anlægsgartnerarbejde er en revision afudgaven fra 1986. Formen og indholdet er tilpasset den faglige udviklingpå anlægsgartnerområdet siden da.Blandt de faglige udgivelser, der især har haft indflydelse på de forelig-ende normer er Typiske Beskrivelsesafsnit for Anlægsgartnerarbejde(BPS), Pleje af grønne områder og DS/R 1136, Brolægning. Pleje afgrønne områder erstatter helt afsnittet om pleje i den tidligere udgave,dog bortset fra plejen i afhjælpningsperioden.Normer for Anlægsgartnerarbejde er en oversigt over og et supplementtil de fagtekniske regler, der i forvejen findes for anlægsgartneriet. Idéener at præsentere en samlet og overskuelig norm for godt håndværk, deromfatter fagets mest almindelige opgaver.Fra de regler, der findes i forvejen, er centrale krav gengivet direkte.Andre krav er der blot henvist til, idet reglerne er generelt omtalt sidst inormen. Det er klart markeret om et anført krav stammer fra en andenregel eller om der er tale om et supplerende krav, der kun findes i Normerfor Anlægsgartnerarbejde. Findes kravet kun i Normer for Anlægsgart-nerarbejde, er det markeret med en stjerne (*).Normerne er altid underordnet bygherrens projektmateriale. Normernebør her blive brugt som rettesnor, hvor bygherren for hvert punkt tagerstilling til normens krav. Fravigelser fra normen er bygherrens egetansvar.Når der i projektmateriale henvises til Normer for Anlægsgartnerarbejdebør der henvises til veldefinerede afsnit i normerne. En generel henvis-ning til normerne er stærkt bindende og ofte meningsløs, da mange kravforudsætter en præcisering.Hvor der ikke foreligger fuldt dækkende projektmateriale, eller hvorprojektmaterialet henviser til normerne på en uklar måde, bør denudførende og bygherren sammen beslutte, om og hvordan normerneskal bruges.Normer for Anlægsgartnerarbejde er revideret af Landsforeningen Dan-ske Anlægsgartnermestres erhvervsfaglige udvalg samt Torben Dam,Søren Holgersen og Gert Juhl fra Landsforeningens sekretariat. Nor-merne har før udgivelsen været udsendt til høring hos en rækkeenkeltpersoner og organisationer. Normerne er godkendt af LDA’shovedbestyrelse.

København, februar 1993

I 2. oplag er der foretaget rettelser af faktuelle fejl.

København, juni 1994

Forord

1. Forberedt terræn ............................................. 22. Jordbehandling ................................................ 23. Befæstelser ..................................................... 44. Terrænmure .................................................... 125. Trapper ............................................................ 146. Terræninventar ................................................ 167. Beplantning ..................................................... 178. Græs ............................................................... 18

Oversigt over referencer ....................................... 20Gennemgang af referencer ................................... 21Ordforklaring ......................................................... 26



1. Forberedt terræn

Under befæstelser anvendes råjord, som ikke giversætninger og som med en rimelig indsats kan kom-primeres.*På græs- og plantearealer anvendes råjord, som sikrervandinfiltration, vandholdende evne og luftskifte ijorden.*Bundsikringsgrus (BG) jvf. DS 401, (9).Muldjord: Indenfor JB nr. 3-7 (grov lerblandet sandjord- lerjord) bør anvendes. Eksisterende muldjord genan-vendes, med mindre andet er aftalt.*

Materiale

2. Jordbehandling

2

Eksisterendeforhold

Arealet overtages på beskrevne vilkår eller sombeset, og det sikres at aftaler og det videre arbejdekan udføres.*Hindringer i grunden er der taget højde for, hvis de ernærmere beskrevet.*

Bevaring Bevaring finder sted, hvis det fremgår af aftale.*Kantsten, befæstelser og terræninventar, som skalbevares, genbruges eller flyttes, må ikke lide overlast ianlægsperioden.*

Beplantning, som skal bevares eller flyttes, må ikkelide overlast, ej heller i beplantningens rodzone.*Beskæring sker, så der tages hensyn til plantenssundhed og mindst mulig såring.*

Rydning Rydning finder sted, hvis det fremgår af aftale.*Brønde, fundamenter, kældre og befæstelser fjernes til50 cm under fremtidigt terræn +/- 5 cm.*Kældergulve skal gennembrydes, så vand kan sivevæk.*Tanke, kantsten og terræninventar fjernes helt.*Stød fjernes til 30 cm under terræn +/- 5 cm på kom-mende græs- og plantearealer.*

Rødder fjernes under fremtidige befæstelser til 50 cm,+/- 5 cm, under nyt råjordsplanum.*Indbygning af ryddede og sønderdelte materialer måikke ødelægge vækstforholdene på fremtidige græs-og plantearealer,*

Muldafrømning Muld med et ler- og siltindhold mindre end 15% måafrømmes hele året (18).Muld med ler- og siltindhold over 15% må afrømmes ilet barfrost og i sommerhalvåret, når jordenes vandind-hold er lavt (18).De øverste 15-35 cm betragtes som genanvendeligmuld til plantevækst.*Under fremtidige befæstelser afrømmes af muld, jvf.afsnit 3.1.* (Standard B-D).

Råjord

En tommerfinger-regel: Rodenbeskyttes mindst tilen grænsesvarende tilkronens drypzone.

Hjælpelinieparallel medstammen

Grenbarkspor

Beskæ-ringssted

Beskæ-ringssted

V1=V

2

V1 V2

Dødgren

Gren ilive

Genanvendeligmuldjord

Brønde m.v.fjernes

50 c

m

50 c

mRød-derfjernes

Kældergulve gennembrydes

Muldjord



Muld-deponering

Råjords-regulering

Jævnhed påråjordsplanum

Ikke bæredygtigbund

Muldudlægning Muld med ler + siltindhold mindre end 15% måudlægges hele året. (18)Muld med ler + siltindhold over 15% må udlægges ilet barfrost og i sommerhalvåret, når jordensvandindhold er lavt. (18)Muldlagstykkelse 25-40 cm.*Afvigelser på muldlagstykkelse på arealer mindre end1000 m2 højst +/- 3 cm fra det krævede. For arealerover 1000 m2 må muldlagstykkelsen ikke afvige mereend +/- 5 cm fra det krævede. (18)

Udskiftes eller stabiliseres, hvor der ellers kan opstågener for senere anvendelse.*

På arealer efter råjordsløsning: Højst 15 cm gab på3 m retskede.*Under fremtidig befæstelse: Højst 4 cm gab på 3 mretskede.*Vandansamlinger må ikke forekomme på overfladen(24).

Den fremtidige overflade af muldjord eller befæstelseskal følges. Afvigelser på koter må højst være +/- 4cm. Afvigelserne må ikke være ensidige.*

Muld må ikke udsættes for forhold, som medfører envedvarende dårlig muldstruktur. Giftstoffer som følgeaf anaerobe forhold må ikke forekomme.*Såfremt muld oplægges i depoter, der er højere end1,5 m, skal muldjorden løftes i depot (18).

Løsning afmuldjord ogblanding af lag

Mulden må generelt ikke være fugtigere end at denslipper redskaberne.*Grubning foretages kun når vandindholdet er lavt(70% af markkapaciteten i lerjord og 90% af mark-kapaciteten i sandjord).*

Mulden skal have en porøsitet så væksten ikkehæmmes af kompakt jord eller af vand, der ikke kansive væk hurtigt nok. Følgende tørrumvægte gælder,hvis referencemålinger på muld uden anlægsaktivitetviser samme eller mindre værdier.*

Jævnhed: Højst 15 cm gab på 3 m retskede.*

3

Råjordsløsning Råjordsløsning foretages til underkanten af denkomprimerede jord, dog højst til 60 cm dybde.*Grubning foretages i to retninger og somhovedregel kun i jord med lavt vandindhold eller ibarfrost.*

Muldjord, leret

GræsarealerPlantearealer

Højst1,5 g/cm3

Højst1,6 g/cm3

Højst1,5 g/cm3

Højst1,4 g/cm3

Muldjord, sandet

For at undgå anaerobe forhold og bevaremuldstrukturen er det en fordel at opbyggemulddepotet, så nedbør let løber af.

Projekteretlagtykkelse

Anlagtlagtykkelse

Muldlaget lægges ud i et lag, som fastsættestil et tal mellem 25 og 40 cm, idet der er krav tilhvor meget den valgte lagtykkelse måfraviges.

Gab

Retskede, 3 meter lang

Hvor meget må koterne afvige fra detprojekterede? Kun +/- 4 cm, når råjorden erreguleret.



3. Befæstelser

3.1 Dimensionering

4

D

Størrebiveje

og gader

Middel trafik100 lastbilerpr. døgn. (29)

C

Mindrebi- og

villaveje

Let trafik10 lastbiler

pr. døgn. (29)

Storoverbelast-

ningsrisiko.(23)

B

FortoveCykelstierIndkørsler

0 trafik1 lastbiler

pr. døgn. (29)

Lilleoverbelast-

ningsrisiko.(23)

A

StierTerrasser

Kun gang. *

Ingen overbelast-

ningsrisiko.(23)

Samlet befæstelse. Råjord god bæreevne.

Samlet befæstelse. Råjord normal bæreevne

Samlet befæstelse. Råjord ringe bæreevne

Bundsikringslag

Bærelag, stabilgrus

Afretningslag/sættelag

Overfladelag, brosten

Overfladelag, chaussébrosten

Overfladelag, mosaiksten

Overfladelag, knoldebro

Overfladelag, belægningssten

Overfladelag, fliser

Overfladelag, græsarmeringssten

Overfladelag, klinker

Overfladelag, brudfliser

Overfladelag, sveller

Overfladelag, brædder

Overfladelag, træfliser

Overfladelag, træklodser

Overfladelag, træskiver

Overfladelag, leret vejgrus

(NB! Samlet befæstelse øges med 10 cm)

Bærelag + overfladelag, asfalt(OB kan erstatte PA)

15 *

25 *

35 *

10 *

12 *

8 *

4 *

6 *

6 *(7)

5 *

5 *

4 *

-

16 *

3,2 *

-

10 *

10 *

2 (23)

PA 2GAB I 5SG II 10

*

40 (29)

50 (29)

12 (29)

12 *

8 *

4 *

6 *

6 (29)

6 *

6 *

4 *

-

16 *

-

-

10 *

10 *

2 *

PA 2GAB I 5SG II 12

(29)

60 (29)

80 (29)

20 (29)

12 *

8 *

-

10 *

8 (29)

-

-

5 *

-

-

-

-

-

-

-

AB 3GAB I 5SG II 19

(29)

Standard

Særligt bundsikringslag ikke nødvendigt. (29)

Bundsikringslag = Samlet befæstelse fratrukket bærelag, afretning-slag og overfladelag.

De angivne dimensioneringsmål ermindste mål i cm i komprimeret stand.

Afhængig af overflade (se de enkelte afsnit)

50 (29)

70 (29)

12 (29)

12 *

8 *

-

8 *

6 (29)

6 *

-

5 *

-

-

-

-

10 *

-

-

PA 2GAB I 5SG II 14

(29)



BærelagRåjord

Afvanding

Kotetolerance +/- 40 mm.* +/- 30 mm.*

Jævnhed Højst 40 mm gabpå 3m retskede.*

Højst 30 mm gabpå 3m retskede.*

Lagtykkelse førkomprimering

Højst 10-15 cm.*

S25%

98% VI(22)

S16 mm

sand

98% SP(22) (24)

S>25%

98% SP(22)

95% MP(22)

95% VI(22)

Jvf. afsnit 2

Vand må ikke samles på overfladen.(24)

Råjordsplanum Højst5 cm

Drænrør idrængrav

Mindst5 cm

Mindst 10 cm

Bundsikringslag

Bærelag

Bund-sikringslag

Råjords-planum

Råjord

Profiler af befæstelser med beton-belægningssten på råjord med normalbæreevne

Overflade-lag

Afretnings-lag

Vejdræn jvf. (25)

A B C D



3.3 Overfladen / kantbegrænsninger

6

Faskantsten:Jvf. DS 138. (3)Vinkelkantsten:Jvf. DS 139. (4).Kløvede kantsten:Jvf. DS 140. (5)

Fortovs- og rabat-kantsten:Jvf. DS 400-4-3. (8)Rektangulære kantsten: Jvf. DS 400-4-2. (7) ellerDS/INF 40. (15)

Granitkantsten Betonkantsten

Materiale

Sættemateriale: Beton, mindst 5 MN/m2 nødde- ellerærtesten, jordfugtigt, sætmål 0-3.Grus: Afretningsgrus jvf. DS 401. (9)

Vedligeholdelse iafhjælpnings-periode

Fuger skal altid være tætte og fyldte. (19)Generende ukrudt må ikke forekomme. (19)

Dimensionering Sættes i trekantstøbning af beton med mindst 10 cmunderstøbning.*Bagstøbning mindst 150 x 150 mm trekantstøbning.Forstøbning mindst 100 x 100 mm trekantstøbning.(11).

Jævnhed Højst 5 mm gab på 3 m retskede. Ingen kanter. *

Dog højst 25 mm gabpå 3 m retskede forkløvede kantsten. *

Kotetolerance Projekteret kote: +/- 10 mm. *

Flugter Sættes snorlige eller (i kurver) i jævne buer; skalfremstå som en sammenhængende enhed. (11)

Fuger Stenene sættes tættestmuligt hvorved opnåsfugebredder på 2-6mm; for kløvet granitdog op til 12 mm. *

Modulmål

Fugning Fuger skal være tætte og hindre udflydende grus. *

Tilpasning Ingen tilhugget kantsten må være under 500 mm. (11)Kantbegrænsninger i belægningsstensserier o.lign.skal være mindst 50% af normalstørrelsen. *Tilpasning udføres, så lige kanter og fuger på højst10 mm opnås. *

Fugebredde 1-3 mm. (11)

Modulmål overholdes iden udstrækning optimalefuger kan opnås. *

Forstøbningmindst 10 x10 cm

Bagstøbning mindst15 x 15 cm

Understøbning mindst 10 cm

Kantsten

Sætning af kantsten i trekantstøbning.

Jævnhed: Selv om kravene til gab på 3 mretskede er overholdt må der ikke værekanter.



3.3 Overfladen/granitbrolægninger

Brolægning Mosaik-brolægning

Chaussé-brolægning

Knolde-brolægning

Jvf. DS 136 (1)Materiale Jvf. DS 137 (2) Af granit eller marmori længder og bredderpå 3-6 cm ell. 5-9 cm.(11)

Afrundede og hånd-sorterede mark-. sø-eller grusgravsten afgranit. (11)

Sættelag 70-120 mm. (11) 50-100 mm. (11) 30-70 mm. (11) 70-120 mm. (11)

Afvanding Overfladen skal gives tilstrækkeligt fald bort fra bygninger, eller der skaltræffes andre forholdsregler til bortledning af overfladevand.*Eventuelle rendestene skal have fald svarende til befæstelsens længde-fald,* dog mindst 5 promille, (11). Rendestenen skal fremstå uden lunker.Udvendige kanter skal være rette eller følge jævne kurver. (11)

Fugefyldningsgrus: 0-4 mm velgradueret bakke- eller sømateriale med etU-tal større end 4 og ler/siltindhold (< 0,075 mm) mellem 3% og 8%.*

Mindstefaldfor afvanding

25 promille. *20 promille. *

Ingen vandsamlende lunker. *

Jævnhed Højst 15 mm gab på3 m retholt. (11)Ingen kanter.*

Højst 10 mm gab på 3 m retholt. (11)Ingen kanter.*

Højst 20 mm gab på3 m retholt. (11)Ingen kanter.*

Tilpasninger Det tilstræbes at bruge hele sten; dog mindst 1/3 sten.*

Fugning Alle fuger tætte og fyldte. (11)

Overhøjde 5-10 mm færdig overhøjde ved brønde, kantsten etc.*

Vedligeholdi afhjælpnings-periode

Fuger skal altid være tætte og fyldte. (19)Generende ukrudt må ikke forekomme. (19)

Sættemateriale: Afretningsgrus jvf. DS 401, (9), eller grusbeton - 1:4, 1:5eller 1:6. (11)

7

Sætning Stenene sættes tæt sammen.*

Skifter Lige skifter med samme stenbredde. (11)

Fuger(synlige)

8-12 mm under hensyntagen til, at lige linieropnås. *

I buer: Mindst 1/5stenlængde idet kvar-te cirkelbuer mødes irette vinkler. Korde:1,0-2,3 m. Pilhøjde;1/5 af korden. (11)

Mindst 1/3 stenlængde. (11)Forbandt Lige kanter. Ingensynlige linier, medmindre det tydeligt erangivet på tegning. *

Sættes på rodfladen,d.v.s. med den mestplane side opad. (11)

Afgøres af type bro-sten. Type A: 10 mm.Type B: 15 mm.Type C: 20 mm. (1)

Stenene sættes tætsammen. (11)



3.3 Overfladen / belægninger af betonvarer, klinker og brudfliser

Græsarmerings-sten

Belægnings-sten

Fliser Klinker Brudfliser

Materiale Jvf. DS 400-4-2,(7), eller varede-klaration iflg.DS/INF 40, (15).

Klinkbrændtefrost- og syrebe-standige tegl-sten i varie-rende formaterog strukturer jvf.DIN 18503. (16)

Sedimentærelagdelte bjerg-arter. *

8

Jvf. DS 400-4-2.(7). Standard A(jvf. afsnit 3.1):Klasse 52.Standard B-D:Klasse 52 ell. 60(frostbestandig-hedsklasse 2)

Jvf. DS 400-4-1.(6)

Lægges uden synlige rustpletter og fejl.Kalkudblomstringer har ingen betydning for holdbarhe-den og forsvinder normalt igen ved ibrugtagning. Stenfra flere paller blandes og bør være fra samme produk-tion, jvf. DS 400-4-1, (6), og DS 400-4-2, (7).

Fugemateriale:Lige dele grusog muld, jvf.afsnit 8. *

Afretningslag 30-50 mm. * 30-50 mm. *30-50 mm. (11) 30-50 mm. (11) 30-100 mm. (11)

Afvanding Overfladen skal gives tilstrækkeligt fald bort fra bygninger, eller der skaltræffes andre forholdsregler til bortledning af overfladevand. *Eventuelle rendestene skal have fald svarende til befæstelsens længde-fald,* dog mindst 5 promille, (11). Rendestenen skal fremstå uden lunker.Udvendige kanter skal være rette eller følge jævne kurver. (11)


20 promille. *

Overfladen skal være uden vandsamlende lunker. *

Jævnhed Højst 10 mm gab på 3 m retskede, (11). Ingen kanter.*

Overhøjde 5-10 mm færdig overhøjde ved brønde, kantsten etc. *

Moduler Modulmål overholdes i den udstrækning optimale fugebredder kanopnås. *

Udføres som aftalt, hvis det tydeligt er angivet på tegninger og ibeskrivelse eller fastlagt med prøvebelægning. *

Ingen sten under400 cm2. Ingenspidser modhinanden. *

Forbandt,flugter,mønster

Fuger 2-4 mm.* 2-4 mm. (11) 2-4 mm *

Fugning Overfladen afden tilsåedeblanding 10 mmfra stenensoverflade. *

10 promille. *

Sten fra flerepaller blandesog bør være frasammeproduktion.*

Afretningsmateriale: Afretningsgrus jvf. DS 401, (9).Grusbeton - 1:4, 1:5 eller 1:6. (11)

Fugemateriale: 0-4 mm velgradueret bakke- eller sømateriale med etU-tal større end 4 og ler/siltindhold (< 0,075 mm) mellem 3% og 8%. *Leret grus kan give langvarig afsmitning på farvede overflader.Sømaterialer kan fremme kalkudblomstringer på betonvarer. *

10-40 mm.*

Alle fuger tætte og fyldte. (11) Alle fugertætte ogfyldte.*



Tilpassedebelægningsstenmindst 30% afnormal-størrelsen. Modjord dog mindst50% af normal-størrelsen.*

Tilpassede flisermindst 30% afnormal-størrelsen. *

Tilpassedeklinker mindst30% af normal-størrelsen. Modjord dog mindst50% af normal-størrelsen.*

Brudfliser

Tilpasninger

Fliser Klinker

9

Græsarmerings-sten

Belægnings-sten

Tilpasningudføres, så ligekanter ellerjævne bueropnås.*Fuger modkantsten, andenbelægning,sokler m.v. højst10 mm.*

Tilpasningudføres, så ligekanter ellerjævne bueropnås.Fuger modanden belæg-ning højst 5mm; modkantsten, soklerm.v. højst 10mm.*

Tilpasning udføres, så lige kanter eller jævne bueropnås.*Fuger mod kantsten, anden belægning, sokler m.v.højst 10 mm.*

Vedligeholdi afhjælpnings-periode

Fuger skal være tætte og fyldte. (19)

Generende ukrudt må ikke forekomme. (19)

Snit gennem lodret fuge mellem belægningssten af beton. Fuge-afstanden mellem to plant udlagte sten måles een cm fra belægning-soverfladen jvf. DS 400-4-1 (6) og DS 400-4-2 (7).

Fugebredden måles een cm nede.



3.3 Overfladen / asfalt og grus

Asfalt,håndudlagt

Asfalt Overflade-behandling

Grus,veje og pladser

Grus,boldbaner

Materiale GAB, PA ogAB: Jvf. Vej-direktoratetsudbuds- oganlægs-forskrifter.Varmblandetasfalt. (27)

OB jvf. Vej-direktoratetsudbuds- oganlægs-forskrifter.Overfladebe-handling. (28)

Leret vejgrus:0-8 mm grus,ler/siltindhold (<0,075 mm)mellem 10% og20%, U-talstørre end 5. *

Leret vejgruseller stenmels-grus. *

Arbejdetsudførelse

Jvf. Vej-direktoratetsudbuds- oganlægs-forskrifter,Varmblandetasfalt. (27)

Jvf. Vej-direktoratetsudbuds- oganlægs-forskrifter.Overfladebe-handling. (28)

Befæstelsendimensioneressom Standard Bjvf. afsnit 3.1. *

Afvanding Overfladen skal gives tilstrækkeligt fald bort fra bygninger eller der skaltræffes andre forholdsregler til bortledning af overfladevand. *


10 promille. * 25 promille. *

Overfladen skal være uden vandsamlende lunker. *

Afvigelse fratværfald ikkemere end 5promille. (27)

Største fald

Jævnhed Højst 3 mm gabpå 1 m retskede.(27). Jævnhed ilængderetning:Se (27).

Højst 10 mm gab på 3 m retskede.*

Højst 10 mm gab på 3 m retskede. *

35 promille. *

10

PA jvf. Vej-direktoratetsudbuds- oganlægs-forskrifter.Varmblandetasfalt. (27)

Komprimering Afhængig afasfalttype. (27).

Overfladenskal værefast. *

Overfladen skal være fast. *

Afrensning Dæksler, kanter, betonsten o.lign. skal være renset.*

Må højst afvige30 mm fra fore-skreven kant. *

Afslutning,kanter

Afslutning medpræcis kant. *

5 mm ved brøn-de, kantsten. (27)

10 mm ved brønde, kantsten m.v. *Overhøjde

Vedligehold iafhjælpnings-periode

Generende ukrudt må ikke forekomme. (19)

Overslæbning. (19)



3.3 Overfladen / træ

Sveller Brædder Træfliser Træklodser Træskiver

Materiale Sveller ikkemørnede ellerflækkede. 16 x26 x 260 cm. *

Brædder mindst32 mm tykke.Strøer mindst 50mm tykke og 100mm brede. *

Bærefliser af beton, mindst 900 cm2.*

Klodser afsavet tømmer;mindst 10 cmlagtykkelse. *

Skiver af rund-tømmer; mindst10 cm lag-tykkelse. *

Alt fyrretræ skal være trykimprægneret, jvf. DS 2122, klasse A. (13)

11

Bærefliser lægges med 1 cm over-højde. Strøer lægges med mellem-lag af tagpap mod bærefliser.Varmforzinkede kamsøm/skruerbenyttes. *

Alle 4 flisehjør-ner hjørner skalhvile på bære-fliser ellerstrøer. *

Bærefliserlægges medhøjst 60 cmafstand. *

Fugemateriale: 0-4 mm velgradueret bakke- eller sømateriale med etU-tal større end 4 og ler/siltindhold (< 0,075 mm) mellem 3% og 8%. *

Afretningslag 30-70 mm. *

Afvanding Vandsamlende lunker må ikke forekomme. *Overfladen skal gives tilstrækkeligt fald bort fra bygninger, eller der skaltræffes andre forholdsregler til bortledning af overfladevand. *


Mindst 15 promille. *

Jævnhed Højst 10 mm gab på 3 m retskede. Ingen kanter. *

Forbandt,mønster

Lige linier. * Lægges tættestmuligt modhinanden. *

Fuger Mindst muligeunder hensyn tillige linier. *

5-10 mm under hensyn til ligelinier. *

Mindst muligeunder hensyn tillige linier. *

Trækontakt. *

Fugning Alle fuger tætte og fyldte. *

Overhøjde 5-10 mm ved brønde, kantsten m.v. *

Vedligehold iafhjælpnings-perioden

Generende ukrudt må ikke forekomme. (19)Alle fuger skal være tætte og fyldte. (19)

Afretningsmateriale: Afretningsgrus jvf. DS 401. (9)



12

Justering af øverste skifte, opretning og ukrudtskontrol. (19)

4. Terrænmure Tøropsatte mure indtil 2 meters højde

Materiale

Bundsikringslag og bærelag: Bundsikringsgrus og stabilgrus (SG II) jvf. DS 401 (9) eller tilsva-rende materialer med tilsvarende egenskaber.*Drænrør: Lerrør jvf. DS 403, (10). Plastrør og formstykker jvf. DS 2077. (12)Bagfyld: Vækstjord, grus eller slagger af samme kvalitet som bundsikringsgrus jvf. DS 401. (9)Beton: Betonstyrke mindst 10 MN/m2. *

Råjordsplanum Tolerance på projekteret kote: +/- 4 cm. Komprimering: ler 95% SP, sand 98% SP.Vandansamlinger må ikke forekomme på overfladen. (24)Hældningen på den ikke afgravede jord skal svare til råjordens naturlige lejringshældning. *

Afvanding Vand må ikke ødelægge bæreevne og frostfasthed i terrænmurens bundsikrings- & bærelag. *Drænrør lægges i lige linie med mindst 3 promilles fald på et afrettet underlag. Tilslutningudføres efter gældende regler. *

Granit eller lignende vejrfastbjergart. Nominelstenstørrelse 30-50 cm.

Granit,kampesten

Råjord medgod bæreevne

Murhøjde < 1 mMurhøjde 1-1,5 mMurhøjde 1,5-2 m

10 cm15 cm25 cm

Råjord mednormal bæreevne

15 cm25 cm40 cm

25 cm40 cm50 cm

Råjord medringe bæreevne

Bundsikring-og bærelag

Samletlagtykkelseunderterrænmureiflg.skemaet: *

Komprimering Bundsikringslag (stenfraktion over 16 mm udgør under 25%): 98% SP. (22)Bundsikringslag (stenfraktion over 16 mm udgør over 25%): 98% VI. (22)Bærelag (stenfraktion over 16 mm udgør under 25%): 95% MP. (22)Bærelag (stenfraktion over 16 mm udgør over 25%): 95% VI. (22)

Forbandt

Jvf.DS 136. (1)

Sedimentæ-re lagdeltebjergarter. *

Natur-brud-fliser

Jvf. DIN18503. (16)

Klinker

Varedeklare-rede iflg. DS/INF 40. (15)

Granit,brosten

Jvf.DS 400-4-2.(7)

Betonbelægnings-& specialsten

Betonmur-elementer

Synlige stenflader fordelesstørrelsesmæssigt jævnt.Stenene forkiles og læggesmed største udstrækning indi muren idet de skal hvile påde bedst egnede flader. *

Mindst1/3forbandt.*

Lodrettefugerfordelesjævnt. *

Mindst 1/3 forbandt. *

Udføres bag mure over 1 m høje. Murmateriale + bagstøbningskal have en dybde bag muren svarende til mindst 25% afmurhøjden. *

Bagstøbning

Bagfyld Al slags bagfyld må ikke udøve et aktivt tryk mod muren. *

Murhøjdeunder terræn

Mindst 50 mm. *

Smig Mindst 15%. * Mindst 12%. *

Mindst 100 mm. *

Jævnhed,vandret

Højst 40 mm gab på 3 mretskede. *

Højst 20 mm gab på 3 m ret-skede. *

Jævnhed,lodret

Højst 40 mm gab på ret-skede i hele murhøjden. *

Højst 20 mm gab på retskede ihele murhøjden. *

Højst 10 mm gab på 3 mretskede. *

Højst 10 mm gab på retskedei hele murhøjden. *

Vedligehold



13

Bagfyld

Bundsikrings-og bærelag

Mur-materiale

Bagstøbning

Smig

Råjord

Drænrør

Naturliglejringshældning

Materiale

Brædder Sveller

Brugte: Ikkemørnede ellerflækkede, såstyrken forringes.Nye: Imprægne-rede. *

Drænrør: Lerrør jvf. DS 403, (30). Plastrør og form-stykker jvf. DS 2077, (12).Bagfyld: Vækstjord, grus eller slagger af sammekvalitet som bundsikringsgrus jvf. DS 401. (9)

Råjordsplanum Tolerance på projekteret kote: +/- 4 cm. Komprime-ring: ler 95% SP, sand 98% SP. Vandansamlinger måikke forekomme på overfladen. (24)Hældningen på den ikke afgravede jord skal svare tiljordens naturlige lejringshældning. *


Stolper med højst 90 cm afstandnedgraves til en dybde svarendetil murens højde, dog mindst 40cm. Jorden pakkes omkringstolperne. *

Forbandt Mindst 1/3forbandt. *

Smig Mindst 15%. *

Jævnhed,vandret

Højst 20 mm gab på 3 m retskede. *

Jævnhed,lodret

Højst 20 mm gab på retskede i hele murhøjden. *

Murhøjdeunder terræn

Mindst 50 mm. *

Bagfyld Al slags bagfyld må ikke udøve et aktivt tryk modmuren. *

Afsværtning Afsværtning ved hjælp aftræskelet. *

Afsværtning vedhjælp af træskeletfor mure over 1 mhøje. *

Brædder mindst 32 mm tykke.Stolper mindst 50 x 100 mmved mure op til 1 m og mindst100 x 100 mm ved mure over 1m. Alt træ trykimprægneretjvf.DS 2122, klasse A. (13)

Vand må ikke ødelægge bæreevne og frostfasthed iterrænmurens bundsikrings- & bærelag. *Drænrør lægges i lige linie med mindst 3 promillesfald på et afrettet underlag. Tilslutning udføres eftergældende regler. *

Afvanding



5. Trapper

Trinforkant ogtrinflade afgranit

Trinforkant ogtrinflade afbeton

Trappestens-elementer

Beton-belægnings-sten

Træ

Materiale Vinkelkantstenjvf. DS 139, (4).Kløvede kantstenjvf. DS 140, (5).Chaussésten jvf.DS 137, (2).

Kantsten jvf.DS 400-4-3, (8).Belægningsstenjvf. DS 400-4-2,(7).

Deklareret efterDS/INF 40. (15)

Jvf. DS 400-4-2.(7)

Sveller ellertrykimprægnerettræ jvf. DS 2122,klasse A. (13)

Bundsikrings- og bærelag: Bundsikringsgrus og stabilgrus jvf. DS 401, (9),eller andre materialer med tilsvarende egenskaber.*Sættemateriale: Afretningsgrus jvf. DS 401, (9), eller cementbundet sand.*Beton: Betonstyrke mindst 10 MN/m2.*Drænrør: Lerrør jvf. DS 403, (10). Plastrør og formstykker jvf. DS 2077, (12).

14

Råjordsplanum Tolerance på projekteret kote: +/- 4 cm. Komprimering: Lerjord 95% SP,sandjord 98% SP. Vandansamlinger må ikke forekomme på overfladen. (24)

Afvanding Vand må ikke ødelægge bæreevne og frostfasthed i trappens bundsikrings-og bærelag. *Drænrør lægges i lige linie med mindst 3 promille fald på et afrettet underlag.Fittings skal svare til de anvendte drænrør. Tilslutning udføres efter gæl-dende regler. *


Samlede mindste lagtykkelse under trappen: *15 cm, hvor råjorden har god bæreevne eller frostrisikoen er lille.25 cm, hvor råjorden har normal bæreevne.40 cm, hvor råjorden har ringe bæreevne eller frostrisikoen er stor.

For- ogbagstøbning

Forstøbning mindst 10 x 10 cmtrekantstøbning. Bagstøbningmindst 15 x 15 cm trekantstøbning.Understøbning mindst 10 cm tyk. *

Trin af svellerfastgøres til van-ger eller underlig-gende trin. *

Trinhøjde-og trinflade

Trinhøjde 10-15 cm. Trinflade jvf. skemaet.I trinhøjden skal indregnes fald til afvanding.*


Mindst 15 promille fald over trin og på reposer. *Trin skal være vandrette på tværs af gangretningen. *

Højst 10 mm gab på 3 m retskede. Ingen kanter. *Jævnhed

Fuger Synlige fugerhøjst 6 mm, doghøjst 12 mm forkløvet granit ogchaussésten. *

2-4 mm. *

Modulmål Modulmål overholdes under forudsætning af at opti-male fuger kan opnås. *



15

Trinforkant ogtrinflade afgranit

Trinforkant ogtrinflade afbeton

Trappestens-elementer

Beton-belægnings-sten

Træ

Fugning

Forbandt


Alle fuger skal være tætte og fyldte. *

Mindst forbandt med 1/3 stenlængde. *

Fuger skal være tætte og fyldte. (19)Generende ukrudt må ikke forekomme. (19)

Trinforkanter kan evt. klines påbagside med beton. *

Trinhøjde, H, cm

12

10

14

15

13

11

9Kurve: H = 500/B + 1,2 cm. B = 500/(H - 1,2 cm).

5550 60454035 Trinflade, B, cm

Min. 15 o/ooTrinflade, B

Trinhøjde, H



16

Opsætning Efter leverandøranvisning eller tegnings- ellerbeskrivelsesmateriale. Tolerance på mål: +/- 1 cm. *

Finish Terræninventaret skal være fri for splinter, oprifter oggratter samt være fornødent efterspændt. *

Sikkerheds-kontrol

Legepladsudstyr skal være kontrolleret efter DS 2342.(14)

Tilpasningtil terræn

Terræn omkring terræninventar oprettes som minimumtil standard før etablering. *


Udstyret skal være sikkerhedsmæssigt i orden. Allebevægelige dele skal være velsmurte. Alle overfladerskal være så tæt på anlægsstandarden som muligt.(19)

6. Terræninventar

Terræn-inventartil montage

Pladsfremstilletterræninventar

Materiale Terræninventar til mon-tage specificeres entydigtmed betegnelse, type-nummer etc. Materialermed branchekontrol ellertilsvarende foretrækkes. *

Fyrretræ skal væretrykimprægneret jvf.DS 2122, klasse A. (13)Jern skal værekorosionsbeskyttet jvf.DS/R 454.

Tilfyldningsmateriale: Råjord, som kan betegnes somfriktionsjord. *Beton: Med en styrke på mindst 5 MN/m2. *Stabilgrus (SG II): jvf. DS 401. (9)Sandkassesand: Vasket, enskornet materiale, 0-2 mmmed et U-tal < 2. *

6. Terræninventar

Fundering Mindst 90 cm dybde, således at udstyret under nor-male forhold står fast. *Komprimeringsgrad: Friktionsjord 96% SP, stabilgrus95% MP. Jerndele faststøbes. Hvor støbninger ragerop over overfladen affases overkanten. *



17

7. Beplantning

Løg og knoldeStauderBarrods-planter

Klump- ogcontainerplanter

Materialer Jvf. gældende Sorterings- og bundtnings-bestemmelser fra Dansk Planteskoleejer-forening (21).

Sunde og sygdomsfrie.*

Planterne må ikkehave væretudtørret.*

Planter skal konstantvære saftspændte.Klump/container skalvære gennemvandet.*

Drænrør: Lerrør jvf. DS 403, (10). Plastrør og formstykker jvf. DS 2077. (12)Jordforbedringsmateriale: Gødning og jordforbedringsmidler skal være optaget iPlantedirektoratets gældende fortegnelse over producenter og importører. (17)

Arealetsovertagelse

Jorden må ikke have været udsat for forhold, der gør den uegnet til plantning.*Jævnhed ved overtagelse: højst 15 cm gab på 3 m retskede.*

Afvanding Vand skal kunne sive bort fra plantehullet. (10 ltr. i en 10 cm fordybningpå 0,25 m2 skal sive bort på 2 timer ved markkapacitet). *Drænrør lægges i lige linie med mindst 3 promille fald på et afrettetunderlag. Fittings skal svare til de anvendte drænrør.*Tilslutning udføres efter gældende regler.*

Kultivering Kultivering foretages i muldlagets tykkelse, dog højst 25 cm. Jordenbearbejdes som udgangspunkt kun når den er tjenlig , d.v.s. at vandind-holdet skal være mindre end 70% af markkapacitet i lerjord og mindreend 90% af markkapacitet i sandjord. *Vækstlaget skal have en porøsitet så væksten ikke hæmmes af kompaktjord eller vand, der ikke kan sive væk hurtigt nok. Følgende tørrumvægtegælder hvis referencemålinger på jord uden anlægsaktivitet viser sammeeller mindre værdier: 1,4 g/cm3 i lerjord, 1,5 g/cm3 i sandjord. Gennem-snittet af målingerne må højst ligge på disse værdier og ingen målingermå ligge 0,2 g/cm3 over værdierne. *

Ukrudt Plantejord skal være renset for flerårigtukrudt.*

Skal plantes i plan-tens knophvile.Planter opbevaret ikølehus må ikkeplantes senere end1. juli (18).

Tidspunkt Kan plantes i vækstsæsonen.* Forårsblomstrende iaugust - november.Efterårsblomstrende iapril.*

Generelt ikke dybere end i planteskole, når der tages hensyn tilsætninger. Okkulerede roser plantes dog 4-6 cm dybere. *

Svarende til 5 gangeløgets diameter.*

Plantedybde

Plantehul ibede

Plantehul ibefæstelser

Plantens rødder skal fordele sig frit i plantehullet uden at bøje opad.*Plantehullets bund og sider må ikke hindre fremtidig rodvækst.*

Der skal være sammenhæng mellem plantehullets størrelse ogforventninger til fremtidig vækst og levealder.*



18

8. Græs

Sportsplæne Blomster-græs

Fælled-græs

Brugs-plæne

Plæne-flade

Pryd-plæne

Natur-græs

Græsser godkendte af Statens Planteavlsforsøg, gruppe B.(20)

Jorden må ikke have været udsat for forhold, f.eks. jordpakning,anaerobe gæringer m.v., der gør den uegnet til græsvækst. Jævnhedved overtagelse: Højst 15 cm gab på 3 m retskede. *

Gødning og jordforbedringsmaterialer: Skal være optaget i Plantedirektoratetsgældende fortegnelse over producenter og importører. (17)Grus: Skal være defineret ved kornstørrelsesfordeling jvf. DS 405.Drænrør: Lerrør jvf. DS 403, (10). Plastrør og formstykker jvf. DS 2077. (12)

Plænegræsser: Godkendteog anerkendte af StatensPlanteavlsforsøg (S-mrk.),gruppe A. (20)

Arealetsoverdragelse

Afvanding

Havepræg (19)

Jævnhed

Sten i overfladen

Tolerance påkoter

Sten med en nominelstenstørrelse > 25 mmmå ikke forekomme.*

+/- 30 mm, dog +/- 5mm ved huse ogbefæstelser.*

Højst 50 mm gab på3 m retskede.*

Barrodsplanter Klump- ogcontainerplanter

Stauder Løg ogknolde

Jævnhed,sten &kotetolerance

Højst 100 mm gabpå 3 m retskede.*

Sten med en nominelstenstørrelse > 50 mmmå ikke forekomme.*

+/- 50 mm, dog +/- 30mm ved huse ogbefæstelser.*

Så efterfølgendeanlæg, drift og brugikke generes.*

Så efterfølgendeanlæg, drift og brugikke generes.*

+/- 100 mm.*

Naturpræg (19)Parkpræg (19)

Opbinding Foretages i det omfang det er nødvendigt for at få planten til at gro fast.Opbindingen foretages sådan, at der ikke er risiko for, at den kan skade planten.*

Finish Planter skal stå lodret. Etiketter og snore fjernes. Jordoverfladenreguleres i overensstemmelse med kravene til jævnheden.*

Jorddækning Flerårigt ukrudt må ikke forekomme under jorddækningsmaterialer.Planter tilføres kvælstofkompenserende gødning.*

Som udgangspunkt ydes vækstgaranti på 95% af de leverede planter ved partier på mindst 25stk. af samme planteart. (18)

Efterplantning

Pleje i afhjælp-ningsperiode

Jvf. den valgte komponent i "Pleje af grønne områder" (19).

Kravene til jordoverfladens jævnhed, indhold af sten og kotetoleranceafhænger af det ønskede præg jvf. nedenstående skema:

Materiale

Der må ikke vedvarende stå vand på græsoverfladen, så græsplanternegår ud. *

Skal kunneaflede 20 mmpr. time. *



Natur-græs

Blomster-græs

Fælled-græs

Blomster-græs

Natur-græs

Plæne-flade

Pryd-plæne

Sportsplæne Brugs-plæne

19

Jævnhed

2 2 4 7 10

Største gab i cm på 3 m retskede: *

Sten ioverfladen

2,5 2,5 2,5 55

Tolerance påkoter

+/- 30 mm, dog +/- 5 mmved huse og befæstelser. *

+/- 50 mm, dog +/- 30 mm ved huseog befæstelser. *

+/- 100 mm. *

Sten o.lign. må ikke være til gene forfremtidig slåning. *

Jordknolde og sten trykkes ned i overfladen. *Finish

Græsset skal danne en tæt græspels med mindst 1græsplante pr. cm2. *

Græsarterne i frøblandingen skal være jævnt fordelt. *Såning

Så efterfølgendeanlæg, drift og brugikke generes. *

Muldforbedring Optimal tekstur for muld til græsvækst ligger inden for flg. rammer(vægtpct.): 35-45% grovsand (2-0,2 mm), 35-45% finsand (0,2-0,02mm), 12-18% ler og silt (0,02-0 mm), 3-5 % humus. *De optimale gødningsværdier er følgende: pH 6,5-6,8, fosforsyretal ca.10, kalital ca. 12-15, magnesiumtal ca. 10. *

Kultivering Kultivering må kun ske, når jordens vandindhold er lavt (højst 70% afmarkkapaciteten i lerjord og højst 90% af markkapaciteten i sand-jord). Væktlaget skal have en porøsitet, så væksten ikke hæmmes afkompakt jord eller af vand, der ikke kan sive væk hurtigt nok. *Følgende tørrumvægte gælder hvis referencemålingen på jord udenanlægsaktivitet viser samme eller mindre værdier: 1,5 g/cm3 i lerjordog 1,6 g/cm3 i sandjord. Gennemsnittet af målingerne må højst liggepå de angivne værdier, og ingen målinger må ligge 0,2 g/cm3 overværdierne. *

De angivne talskal gælde forhele vækstlaget(mindst 30 cm).*

Ved eventuel muldforbedring skal ovennævnte tal tilstræbes for helevækstlaget. *

Græstørv Ud over de i øvrigt anførte krav skal der være optimale forudsætninger forsammengroning med vækstlaget. Tørvene skal være fugtige ved udlægningog lægges på et fugtigt underlag med en jordtemperatur på mindst 8 graderC. Tørvene lægges i forbandt med mindst mulige samlinger, der lukkes medtopdressingmateriale. På skråninger må tørvene ikke lægges horisontalt. *

Pleje indtilaflevering

Græsset klippes i en højde af 6-8 cm til en højde af 4-5cm. *

Græsset klippes ikke. *

Pleje i afhjælp-ningsperiode

Jvf. den valgte komponent i Pleje af grønne områder. (19)

Største tilladelige nominelle stenstørrelse målt i cm: *



20

Oversigt over referencer

(1) DS 136: 1935, 1. udg. Brosten.(2) DS 137: 1935, 1. udg. Chaussebrosten.(3) DS 138: 1935, 1. udg. Faskantsten.(4) DS 139: 1935, 1. udg. Vinkelkantsten.(5) DS 140: 1935, 1. udg. Kløvede kantsten.

DS 146: 1981, 3. udg. Savet nåletræ. Længde- og tværsnitsmålDS 400.0: 1988, 4. udg. Betonvarer. Oversigt.DS 400.2: 1988, Generelle krav og prøvningsmetoder samt vurdering af kvalitet.DS 400.3.0: 1992, 5. udg. Betonvarer. Afløbsrør, afvandingsrør og brønde.DS 400.3.1: 1992, 5. udg. Betonvarer. Afløbsrør.DS 400.3.2: 1992, 5. udg. Betonvarer. Afvandingsrør.DS 400.3.3: 1992, 5. udg. Betonvarer. Brønde.DS 400.4.0: 1988, 1. udg. Betonvarer. Fliser, belægningssten og kantsten.

(6) DS 400-4-1: 1993, 5. udg. Betonvarer. Fliser.(7) DS 400-4-2: 1993, 5. udg. Betonvarer. Belægningssten.(8) DS 400-4-3: 1993, 5. udg. Betonvarer. Kantsten.(9) DS 401: 1992, 3. udg. Dansk Ingeniørforenings norm for Sand-, grusog stenmaterialer.

DS 402: 1945, 1. udg. Dansk Ingeniørforenings norm for glaserede lerrør.(10) DS 403: 1945, 1. udg. Dansk Ingeniørforenings norm for uglaserede muffeløse lerrør. (drænrør)

DS 404: 1993, 3. udg. Dansk Ingeniørforenings normenklatur for sand-, grusog stenmaterialer.DS 405.0 -.11: 1978, 1. udg. Prøvningsmetoder for sand-, grusog stenmaterialer.DS 411: 1984, 3. udg. Dansk Ingeniørforenings norm for betonkonstruktioner.DS 413: 1982, 4. udg. Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner.DS 421: 1986, 3. udg. Dansk Ingeniørforenings norm for tætte fleksible samlinger i ledninger af beton m.v.DS 430: 1986, 2. udg. Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord.DS 432: 1994, 2. udg. Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer.DS/R 450: 1983. Planlægning og indretning af udendørs områder med henblik på handicappedes færden.DS 436: 1993, 2. udg. Dansk Ingeniørforenings norm for dræning af bygværker.DS 437: 1986, 2. udg. Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord.DS/R 454: 1982, 1 udg. Dansk Ingeniørforenings anvisning for korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner.DS 1002: 1987, 5. udg. Høvlet nåletræ. Tværsnitsmål.DS 1030: 1986, 1. udg. Træ i snedkerarbejde. Kvalitetsbeskrivelser.

(11) DS/R 1136: 1989, 1. udg. Brolægning.(12) DS 2077.1 -.2: 1983, 2. udg. Plastrør. Drænrør og formstykker. Krav.(13) DS 2122: 1989, 2. udg. Imprægneret træ. Kvalitetskrav.(14) DS 2342, 1-6: 1988-1992. Legepladsudstyr, sikkerhed.

DS/INF 37:1987, 1.udg. Legepladser. Valg af stødabsorberende underlag i relation til faldhøjder.(15) DS/INF 40: 1988, 1. udg. Betonvarer. Kommentarer til DS 400 - standarderne.

Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner. Bygge- og boligstyrelsen. 1986.Bygningsregelmentet. 1982. Bygge- og boligstyrelsen. Boligministeriet.Den Danske Jordklassificering. Teknisk redegørelse. 1976. Landbrugsministeriet.

(16) DIN 18503: Pflasterklinker, Anforderungen, Prüfung, Ûberwachung.(17) Producenter og importører af gødninger og jordforbedringsmidler m.m. Plantedirektoratet, Landbrugsministeriet

Generel Vejledning i Plantning. Plantgruppen. 1984.(18) Plant & Plej. Plantgruppen. 1975.(19) Pleje af grønne områder. Beskrivelse, udbud og styring. LDA. 1989(20) Sorter af plænegræsser. 1992. Grøn Viden. Statens Planteavlsforsøg. Landbrugsministeriet.(21) Sorterings- og bundtningsbestemmelser. Dansk planteskoleejerforening. 1982.(22) Statens Vejlaboratorium, Notat 168, 1986. Måling med isotopsondeudstyr.(23) Statens Vejlaboratorium, Notat 208, 1988. Cykelstiers opbygning - dimensioneringsprincipper.

Valg af træ. TRÆ 34. 1991. Træbranchens Oplysningsråd.(24) Vejdirektoratet, vejregelsekretariatet, udbuds- og anlægsforskrifter, Jordarbejder. Nov. 1984.(25) Vejdirektoratet, vejregelsekretariatet, udbuds- og anlægsforskrifter, Afvanding. Nov. 1988(26) Vejdirektoratet, vejregelsekretariatet, udbuds- og anlægsforskrifter, Stabile grusbærelag. Jan. 1987.(27) Vejdirektoratet, vejregelsekretariatet, udbuds- og anlægsforskrifter, Varmblandet Asfalt. Nov. 1990.(28) Vejdirektoratet, vejregelsekretariatet, udbuds- og anlægsforskrifter, Overfladebehandling. Febr. 1988.

Vejdirektoratet, vejregelsekretariatet, udbuds- og anlægsforskrifter, Brolægningsarbejder. Sept. 1985.(29) Vejdirektoratet, vejregelsekretariatet, 7.10.03. Dimensionering af befæstelser, katalog. Mar. 1984.



Gennemgang af referencer

21

DS 146: 1981, 3. udg. Savetnåletræ. Længde- og tvær-snitsmål.Træ findes i en række standardmål,som DS 146 fastlægger. Der hen-vises også til TRÆ 34, der sammen-fatter betingelserne for at beskrivetræ.

DS 400.0: 1988, 4. udg.Betonvarer. Oversigt.Standarden indeholder en oversigtover dels de standarder, som er fæl-les for samtlige betonvarer og somindeholder generelle krav og prøv-ningsmetoder samt vurdering af kva-litet, og dels over de standarder medspecielle krav og prøvningsmetoderfor hvert produkt eller for hver pro-duktgruppe.

DS 400.2: 1988, Generellekrav og prøvningsmetodersamt vurdering af kvalitet.Standarden fastlægger rammerne foren kontrolordning som f.eks. BVK'strekantordning.

DS 400.3.0: 1992, 5. udg.Betonvarer. Afløbsrør,afvandingsrør og brønde.Denne standard angiver prøvnings-metoder for betonvarer, der anven-des i afløbs-, afvandings- og brønd-systemer. Kravene til de enkelte pro-dukter er angivet i henholdsvis DS400-3-1, DS 400-3-2 og DS 400.3.3.

DS 400.3.1: 1992, 5. udg.Betonvarer. Afløbsrør.Denne standard angiver krav til di-mensioner, styrke og tæthed for beton-rør med fleksible samlinger, beregnetfor anvendelse som afløbsrør. Stan-darden finder anvendelse ved fast-sættelse af krav til betonrør, beregnetfor transport af spildevand og regn-vand i tætte gravitationssystemer. Forhvert afløbsrør skal foreligge en doku-menteret deklaration indeholdendemindst følgende oplysninger: Dimens-ioner, styrke, tæthed, prøv-ningsmetoder for de deklarerede egen-skaber.

(1) DS 136: 1935, 1. udg.Brosten.Brosten opdeles i tre typer (A, B og C),alt efter hvor jævne og regulære de erpå overfladen og siderne. Til hver typeangives et mål for, hvor bred densynlige fuge højst bliver. Hver af bro-stenstyperne A og B underopdeles itre størrelser. Standarden omhandlerikke slidte brosten. Standarden findesmed samme ordlyd i andre lande iNorden, men andre importerede gra-nitvarer svarer ikke altid til DS 136.Der skal tages stilling til typer og evt.størrelse. F.eks. Type B 12-15 cm, jvf.DS 136.

(2) DS 137: 1935, 1. udg.Chaussebrosten.Standarden opdeler chaussebrosten itre størrelser. For hver størrelse erangivet en toleranceafvigelse. Hoved-og rodflade defineres. Standardenomhandler ikke den synlige fuge mel-lem stenene. Der skal tages stilling tilstørrelser, f.eks. 8-10 cm, jvf. DS 137.

(3) DS 138: 1935, 1. udg.Faskantsten.Standarden opdeler faskantsten i tostørrelser. Standarden opgiver målfor jævnhed på overflader og tillade-lige afvigelser i forhold til et fastlagtidealtværsnit og -længdesnit. Der erangivet med hvilken metode planhug-ningen skal foretages. Der skal tagesstilling til størrelse.

(4) DS 139: 1935, 1. udg.Vinkelkantsten.Standarden opdeler vinkelkantsten ito størrelser. Standarden angiver målfor jævnhed på overflader og tillade-lige afvigelser i forhold til et fastlagtidealtværsnit og -længdesnit. Der an-gives også metode til planhugning.Der skal tages stilling til størrelse.

(5) DS 140: 135, 1. udg..Kløvede kantsten.Standarden opdeler kløvede kantsteni seks typer. Det er størrelsen på denkløvede kantstens højde og bredde,der afgør typen. Standarden angivermål for jævnhed og regelmæssighedpå kantstenene. Der skal tages stillingtil type (størrelse).

DS 400.3.2: 1992, 5. udg.Betonvarer. Afvandingsrør.Denne standard angiver krav til di-mensioner, styrke og kvalitet for beton-rør, beregnet for anvendelse som af-vandingsrør. Standarden fastlæggerkrav til betonrør, beregnet for trans-port af overflade- og drænvand i gra-vitationssystemer. Standardens kraver at opfatte som mindstekrav i forbin-delse med udforming af deklarationer.For ethvert afvandingsrør skal forel-igge en dokumenteret deklaration in-deholdende mindst følgende oplys-ninger: Dimensioner, styrke og prøv-ningsmetoder for de deklarerede egen-skaber.

DS 400.3.3: 1992, 5. udg.Betonvarer. Brønde.Denne standard har til formål at an-give krav til dimensioner, styrke ogtæthed for betonbrønde og de kompo-nenter, hvoraf betonbrønde opbyg-ges og samles med afløbs- ellerafvandingsledninger.Standarden fin-der anvendelse ved udformning afbrønde og brøndkomponenter, derskal indgå i afløbs- og afvandings-systemer. For brøndsystemer ellerbrøndkomponenter, som afviger frastandardbrøndene, skal foreligge endokumenteret deklaration indehol-dende mindst følgende oplysninger:Dimensioner, styrke, tæthed og prøv-ningsmetoder for de deklarerede egen-skaber.

DS 400.4.0: 1988, 1. udg.Betonvarer. Fliser, belæg-ningssten og kantsten.PrøvningsmetoderHeri fastlægges de prøvningsmetoderder er gældende for eftervisning af dekrav der stilles i DS 400-serien.Prøvningsmetoderne skal samtidigtbruges i de kontrolordninger som f.eks.Betonvarekontrollen (trekantmærk-ning) forestår.

(6) DS 400-4-1: 1993, 5. udg.Betonvarer. Fliser.Standarden finder anvendelse for fli-ser af beton. I DS 400- serien er fliserbetonvarer større end 30.000 mm2,men dog således at tilpasningsstenogså også er dækket af denne stan-



dard. Måltolerancer i flisens plan ogtykkelse fastsættes som +/- afvigelsei mm, styrken fastsættes som enbøjningstrækstyrke, jvf. DS 400.4.0,pkt.5.2, Ft > 4,6 Mpa. Trykstyrke kani nogle tilfælde bruges. Vandopsug-ning skal mindst ligge under 3,5 %. 5.udgave betyder, at frostbestandig-hedsklassen skal specificeres. Hen-visning til DS 400-4-1 er ikke nok. I 5.udgave styres kundens forventningermed hensyn til farve og udblomstringertil et niveau som er realistisk for beton-varebranchen. Mærkning fastsættes i5. udgave med krav om mærkning afden deklarede frostbestandigheds-klasse. For alle fliser skal der ifølgeDS 400-4-1 være en deklaration.

(7) DS 400-4-2: 1993, 5. udg.Betonvarer. Belægningssten.Standarden finder anvendelse for be-lægningssten af beton. I DS 400-se-rien er belægningssten betonvarermindre end 30.000 mm2, men dogsåledes at tilpasningssten også erdækket af denne standard. Indholdetligger på linie med fliser med følgendeundtagelser: Styrken angives som trykstyrke jvf.DS 400.4.0, men i femte udgave skalman vælge mellem to klasser. Klasse52 som svarer til de styrkekrav derstilles i 4. udgave og klasse 60, der erberegnet til arealer med høje krav.Begge styrkeklasser kan henføres tilto klasser med hensyn til frostbestan-dighed. For alle belægningssten skalder ifølge DS 400-4-2 være en dekla-ration. Henvisning til DS 400-4-2 erikke nok. Styrkeklasse og frostbestan-dighedsklasse skal specificeres ogfremgår i øvrigt af mærkning.

(8) DS 400-4-3: 1993, 5. udg.Betonvarer. Kantsten.Denne standard har til formål at an-give krav til mål, styrke og holdbarhedfor kantsten af beton. Standarden fin-der anvendelse ved fastsættelse afkrav til kantsten, anvendt hovedsage-lig som adskillelse og markering afarealer benyttet til forskellige formål.For enhver kantsten skal foreligge endokumenteret deklaration indeholden-de mindst følgende oplysninger: Mål,styrke, holdbarhed og prøvningsmeto-der for de deklarerede egenskaber.

(9) DS 401: 1993, 3. udg.Dansk Ingeniørforeningsnorm for Sand-, grus- ogstenmaterialer.DS 401 er udarbejdet af Dansk Ingen-iørforenings normudvalg. I forhold tilanden udgave indeholder tredje ud-gave ikke bestemmelser for materia-ler til betonfremstilling og asfaltindustri.Den væsentligste ændring er at DS401 fremover igen er målrettet modvejbygning, undtagen asfalt, samt atafretningsgrus nu defineres. DS 401 er bygget op over funktions-krav og specifikationer, samt en vej-ledning. For bundsikringsgrus er funk-tionskravene formuleret som fornø-den bæreevne, drænevne, frostsik-kerhed, frostbestandighed og filter-virkning mod finkornet underbund. Specifikationerne indeholder maksi-mal nominel kornstørrelse < 90 mm,sigterester på højst 9 pct. < 0,075 mmeller 3 pct. < 0,020 mm og sand-ækvivalenten (SE) > 30. Krav må stilles ud fra specifikatione-rne og vejledningen, hvor der læggesop til at bevarelse af bæreevne,frostbestandighed og filtervirkning kansuppleres med andre krav, fordi spe-cifikationen ikke er fuldt dækkende.Bevarelse af bæreevne og frostbe-standighed kan dog godt være mod-satrettede krav. Funktionskravene for Stabilt grus erfornøden bæreevne, frostsikkerhed,frostbestandighed og slidstyrke, lagetskal kunne indbygges ved fornødenindsats af materiel. Specifikationernedeles i kvaliteterne I og II, der beggedefineres ud fra en ideal kornkurve,der forløber inden for nogle kurve-bånd. Kvalitet I må forløbe inden for 3delbånd og skære to punkterede kur-ver, SE-værdien skal være mindst 34pct ved levering og mindst 50 pct. over2 mm skal have en eller flere brudfla-der. Kvalitet II må forløbe inden for 4delbånd og skære 3 punkterede. SE-værdien skal være mindst 30 pct. vedlevering. Renheden er formuleret påsamme måde som bundsikringsgrus.Største kornstørrelse er i følge korn-kurven 64 mm. Supplerende krav til bevarelse afbæreevne, bevarelse af frostsikker-hed, frostbestandighed og slidstyrkekan formuleres fordi specifikationerneikke anses for at være fuldt dæk-

kende. Afretningsgrus har følgende funkti-onskrav: “Materialet skal kunne spre-des, afrettes og komprimeres til enjævn og ensartet flade. Afretningslagetskal have fornøden bæreevne, dræn-evne, frostsikkerhed og frostbestan-dighed. Specifikationerne indeholder detal-jerede kornfordelingskrav: min 90% <8 mm, max 25% < 0,25 mm, max 10%< 0,075 mm. SE- værdien skal væreover 30, U-tallet > 3 og samtlige frak-tioner skal indeholde knuste eller del-vist knuste partikler.

DS 402: 1945, 1. udg. DanskIngeniørforenings norm forglaserede lerrør.Glaserede lerrør anvendes stort setikke mere, men enkelte kommuner(Frederiksberg) kræver stadig glase-rede lerrør anvendt.

(10) DS 403: 1945, 1. udg.Dansk Ingeniørforeningsnorm for uglaserede muffe-løse lerrør. (Drænrør)Anvendelsen af lerrør har været påretur siden korrugerede plastdrænrørkom på markedet.

DS 404: 1992, 3. udg. DanskIngeniørforenings nomen-klatur for sand, grus- ogstenmaterialer.Nomenklaturen fastlægger en helrække produkter, der ikke findes i DS401, f.eks. perle-, ærte-, nøddestenog singels.I udbudsmaterialer er det hensigts-mæssigt at bruge de begreber somDS 404 er bygget op over.

DS 405.0 -.11: 1978, 1. udg.Prøvningsmetoder for sand,grusog stenmaterialer.Prøvningsmetoderne fastlægger ens-artede laboratorie- opstillinger på demest almindelige prøver og analyseraf Sand, grus og stenmaterialer. Vedat henvise til DS 405 og den pågæl-dende forsøgsopstilling fås større sik-kerhed for ensartede prøvnings-resultater. En europæisk norm (EN)

22



forventes i løbet af 1994-95.

DS 411: 1984, 3. udg. DanskIngeniørforenings norm forbetonkonstruktioner.Kun definitioner af miljøklasser kanhave betydning for anlægsgartner-arbejdet. Normalt er det ikke nødven-digt at henvise til standarden.

DS 413: 1982, 4. udg. DanskIngeniørforenings norm fortrækonstruktioner.Standarden er ikke anvendelig for kon-struktioner i anlægsgartnerarbejdet.

DS 421: 1986, 3. udg. DanskIngeniørforenings norm fortætte fleksible samlinger iledn. af beton m.v.Standarden anvendes ikke inden foranlægsgartnerarbejde.

DS 430: 1986, 2. udg. DanskIngeniørforenings norm forlægning af fleksible lednin-ger af plast i jord.Standarden regulerer lægning af vand-rør og lign. i plast og anvendes ikkeinden for anlægsgartnerarbejde.

DS 432: 1994, 2. udg. DanskIngeniørforenings norm forafløbsinstallationer.Standarden forudsætter uddannelseinden for kloak.

DS 436: 1993, 2. udg. DanskIngeniørforenings norm fordræning af bygværker.Standarden definerer tre væsentligebegreber: omgivelserne (basen), fil-termaterialet og bortledningselemen-tet. Filtermaterialet er i praksis oftefiltergrus, der defineres i forhold tilbasen. Kornstørrelsen i filtermaterialetskal være 4 gange større end basens,når der 15 vægtpct. tilbage på sigtenfor begge materialer. Standarden errettet mod projektering.

DS 437: 1986, 2. udg. DanskIngeniørforenings norm forlægning af stive ledningeraf beton m.v. i jord.Standarden der anvendes ikke i anlæg-

gartnerarbejdet.DS/R 454: 1982, 1 udg.Dansk Ingeniørforeningsanvisning for korrosionsbe-skyttelseaf stålkonstruk-tioner.Alt jern, der anvendes undendørs børkorrosionsbeskyttes jvf. denne stan-dard.

DS 1002: 1987, 5. udg. Høv-let nåletræ. Tværsnitsmål.Der henvises til TRÆ 34, der sam-menfatter krav til anvendelse af træ.

DS 1030: 1986, 1. udg. Træ isnedkerarbejde. Kvalitets-beskrivelser.Der henvises til TRÆ 34, der sam-menfatter krav til anvendelse af træ.

(11) DS/R 1136: 1989, 1.udg. Brolægning.Rekommandationen for brolægningdanner grundlag for udarbejdelse afudbudsmateriale, projektering og ud-førelse af brolægning, herunder kan-tstensarbejde og terrænbefæstelsemed fliser og belægningssten på ga-der, veje, stier og pladser. Rekommandationen relaterer sig pri-mært til nyt arbejde og retablering,men vil også kunne anvendes somgrundlag for reparation og opret-ningsarbejde. Materialer, for hvilke derforeligger dansk standard eller DS-rekommandation skal overholde dissemålangivelser og kvalitetskrav. Som lægge-/sættemateriale er re-kommandationen baseret på anven-delse af grusgrav-/bakkematerialesamt specifiserede grusbetonkvalite-ter. Underlaget forudsættes velkompri-meret og bæredygtigt ogudført i hen-hold til de givne belastningsforud-sætninger. Ved udførelsen af arbejdet sigtesder imod, at det færdige resultat frem-står som en æstetisk helhed medjævne flader, lige flugter og højder, ogoprundinger og fald og dermed skaberet behageligt synsindtryk. Der er i1992 nedsat et standardiseringsud-valg, der skal ophøje rekommen-ationen til Dansk Standard. Normerfor anlægsgartnerarbejde henviser tilDS/R 1136, men det har været nød-vendigt at uddybe og præcisere iforhold til rekommadationen, der ikkehar taget stilling til alle de punkter der

er i Normer for Anlægsgartnerarbejde.

(12) DS 2077.1 -.2: 1983, 2.udg. Plastrør. Drænrør ogformstykker.Standarden fastlægger kvaliteten afplastrørerne. Der var stor skepsis, daplastrørerne kom frem, det præger tildels også standarden. Størrelsen afrørdiameter og slidser er det enesteman skal tage stilling til.

(13) DS 2122: 1989, 2. udg.Imprægneret træ. Kvalitets-krav.Der inddeles i forskellige impræg-neringsklasser. Klasse A er indtræng-ning til kernen, normalt kan kun fyr-retræ imprægneres med indtrængningtil kernen. For træ anvendt i forbin-delse med jord skal klasse A anven-des.

(14) DS 2342, 1-6: 1988-1992, Legepladsudstyr,sikkerhed.Det er formålet med denne standardat fastlægge hvilke krav, der bør opfyl-des, for i videst muligt omfang at be-skytte mod den risiko, der kan væreforbundet med at børn benytter lege-redskaberne ved almindelig tilsigtetbrug. Denne standard gælder for lege-redskaber til børn, ligesom den kananvendes på redskaber og indretnin-ger, der ikke er fremstillet som lege-redskaber, men er opstillet og indret-tet som sådanne. Standarden gælder ikke ved byg-geleg (ikke permanente redskaber påbyggelegepladser og skrammellege-pladser), hvor børnenes aktive med-virken indgår som et væsentligt pæ-dagogisk element. Reglerne bør dogfølges i det omfang det udfra praktiskeog pædagogiske hensyn er muligt. Standarden er opdelt i seks dele:Gernerelle krav, gynger, rutsebaner,tovbaner, fjedergynger og vipper, prøv-ningsmetoder.

DS/INF 37:1987, 1.udg.Legepladser. Valg afstødabsorberende underlagi relation til faldhøjder.Forskellige faldunderlag har fået forsk-ellige “karakterer” i forhold til deresstødabsorberende evne, ikke alle fald-underlag er velegnede på legepladser.

23



24

(19) Pleje af grønneområder. Beskrivelse, ud-bud og styring. LDA. 1989Bogen er en beskrivelse af hvordanplejen kan systematiseres og udføres.Udgangspunktet er at beplantning oggræs inddeles i et antal grundkom-ponenter, som sammensættes vedprojekteringen og opfølges i plejen. Sammensætningen kan medføreforskellige præg med havepræg, park-præg og naturpræg som tre poler. Ibogen er målet med plejen beskrevetog der er opstillet mulige plejeaktivi-teter og deres omfang. Omfanget op-gjort som gange/år efter etablerings-fasen. I etableringsfasen er plejen den sam-me for nogle komponenter. I andretilfælde kan der være flere pleje-aktiviteter eller de skal udføres hyppi-gere. Det gælder mest for natur-prægede komponenter, som etable-res som kulturer og siden vokser mereustyret. Hvor Pleje af Grønne Områder skalsuppleres for så vidt angår den sær-lige ekstra pleje under etableringen erdette nævnt i normerne. Befæstelser,terrænmure, trapper og terræninventarskal vedligeholdes, hvorved forstås atanlægsstandarden er målet. Her opde-les vedligeholdelsen i niveauer. Henvisning kan forgå direkte til devalgte komponenter, eller plejeplanenkan tage udgangspunkt i vejledning-ens plejeindsatser og hyppigheder.

(20) Sorter af plænegræsser.1992. Grøn Viden, landbrug.Statens Planteavlsforsøg.Landbrugsministeriet.Alle græsser, der anvendes skal værepå sortsliste, Græssorterne inddeles ito grupper. Alle græsser skal væregodkendte og som minimum være påsortslisten, gruppe B. Plænegræsserskal være godkendte og anerkendteog være på sortlisten, gruppe A.Plænegræssorter kan kendes ved atder efter sortsnavnet står et “S”.

(21) Sorterings- og bundt-ningsbestemmelser. Danskplanteskoleejerforening.1982.Planteskoleejerforeningens Sorte-rings- og bundtningsregler er en normfor foreningens medlemmers salg afroser, træer, prydbuske, slyngplanter,

(15) DS/INF 40: 1988, 1.udg. Betonvarer.Kommentarer til DS 400 -standarderne.Denne DS-information er udarbejdetsom vejledning i forbindelse med bru-gen af de danske standarder for be-tonvarer, DS 400-serien. DS-informa-tionen har til formål at lette brugen afde pågældende standarder. Der blivereksempelvis beskrevet målemetoderog måleværktøjer som opfylderstandardernes krav til prøvningsme-toder. Der bliver givet eksempler påspændingsberegninger, og bag-grunden for de mange anførte kravbliver beskrevet.

Basisbetonbeskrivelsen forbygningskonstruktioner.Bygge- og boligstyrelsen.1986.Miljøklasser og kontrolklasser define-res heri. Beton anvendt i anlægs-gartneri kan sjældent beskrives i for-hold til Basisbetonbeskrivelsen.

Bygningsregelmentet. 1982.Bygge- og boligstyrelsen.Boligministeriet.Omhandler de bestemmelser der regu-lerer nybebygelses udformning bl.a.med hensyn til højde- og af stand-forhold, indretning, brandforhold ogden angiver også regler for op-holdsarealer, parkeringsarealer ogbebyggelsesprocent. Bygningsregle-mentet håndhæves af kommunernenår de ansøges om tilladelse til nybyg-geri.

Den Danske Jordklassifice-ring, Teknisk Redegørelse.1976. Landbrugsministeriet.Klassificeringen er en standardiseretopstilling af af den teksturanalyse, derkan foretages af en given jord udtageti de øverste 20 cm efter beskrevneregler. Hensigten er at kunne klassifi-cere jorden i definerede jordbunds-typer, de såkaldte JB-numre.

(16) DIN 18503.Pflasterklinker.Der findes ikke nogen dansk normeller eller kontrolordning for klinker.Derfor bruger de få større danskeproducenter den tyske. Normen be-skriver klinkers former og mål, tekni-ske krav og prøvningsmetoder. Des-

uden beskriver den en kontrolordningbaseret på systematisk egenkontrolog udefrakommende stikprøvekontrolsom vi kender det fra Betonvare-kontrollen. Trykprøvningens værdierkan ikke sammenlignes med tryk-prøvninger på betonbelægningssten.Densitet er en hurtig og nem måde ateftervise den hårde brænding på.

Generel Vejledning i Plant-ning. Plantgruppen. 1984.Vejledningen er delt i fire kapitler. A.Planteproduktion og -distribution. B.Projektering af plantninger og til-hørende jordarbejder. C. Jordbehand-ling og plantning. D. Pleje af tilplan-tede arealer. Den angiver en rækkemål for hvilke ting, der skal være op-fyldt for at få livskaftige beplantninger.Samtidigt angiver den med hvilke me-toder disse resultater kan opnås. Vedhenvisning skal man være opmærk-som på, at der rettes krav til båderådgiver, producent og udførende.

(17) Producenter ogimportører af gødninger ogjordforbedringsmidler m.m.Plantedirektoratet.Landbrugsministeriet.Fortegnelsen er bygget op over lov nr.41 af 26. januar 1977, der forpligteralle, der handler med disse produkter,til at anmelde produkterne til Plan-tedirektoratet. Indholdet er delt op i:Gødninger, komposteringspræpara-ter, jordforbedringsmidler (kalk, andrejordforbedringsmidler), voksemedier,kvælstofbindende mikroorganismersamt liste over producenter.

(18) Plant & Plej.Plantgruppen. 1975.Paradigmaet er det første forsøg på atopnå en tværfaglig overenskomst forhvordan man sikrer en livskraftig be-plantning. Plant og plej er i højere graden målbeskrivelse end det er enmetodebeskrivelse, men beskriver me-toder, når målbare resultater ikke kanbeskrives. Plant og plej omhandler iøvrigt desamme ting som den senere Generelvejledning i plantning. Ved henvisningskal man være opmærksom på, at derrettes krav til både rådgiver, produ-cent og udførende.



25

de 2 laveste belastningskategorier ikataloget. Dog er især angivelsernefor bundsikringslag meget forskellige. Sammenlignes f.eks. “stor risikograd”i cykelstinotatet med “let trafik” iVejdirektoratets katalog skal den sam-lede belægningstykkelse på leret jordvære henholdsvis 46 cm og 70 cm. Enforskel, der hidrører fra stabilgruset (2cm) og bundsikringsgruset (24 cm). Filosofien bag er tilsyneladende, atcykelstier ikke behøver at være knapså jævne som veje og at man derforikke tager frosthævninger lige så tungt. Fra Vejdirektotatets Vejregeludvalgoplyses det, at cykelstinotatet forment-ligt vil blive nærmere behandlet i Vejre-geludvalget og bl.a. vil man overvejenetop en justering af bundlagene. Ind-til da er Vejdirektotatets katalog ud-gangspunktet for Normer for Anlægs-gartnerarbejde. Også med cykelstinotatet manglesiøvrigt en lavere belastningskategorisvarende til terrasser og andre steder,hvor der kun er gang.

Valg af træ. TRÆ 34. 1991.TræbranchensOplysningsråd.En opslagsbog for træ, der definereren række fagudtryk og sætter dem indi en faglig sammenhæng. TRÆ 34sammenfatter en række gamle stan-darder, der stadig gælder for træ.

(24) Vejdirektoratet,vejregelsekretariatet,udbuds- og anlægsforskrif-ter, Jordarbejder. Nov. 1984.Disse forskrifter omhandler jordarbej-der i forbindelse med vejbyggeri. Deforholder sig til det forberedende ar-bejde med rydning af terrænet, herun-der bevoksning, nedrivning af foreksempel fundamenter, mure, opbryd-ning af eksisterende belægninger, ogbehandling af den muldholdige jord. Desuden bliver der taget stilling tilblødbundsarbejder og råjordsarbejder.Bestemmelserne er angivet i en sam-menhæng i de almindelige beskrivel-ser, AAB. Mange formuleringer ermetodespecificerende.

(25) Vejdirektoratet, vej-regelsekretariatet,Udbuds- og anlægs-forskrifter, Afvanding. Nov.1988.Forskrifterne omhandler materialer ogudførelse af mark- og vejdræn, tætteledninger, herunder betonrør og plast-rør, brønde, betonbygværker og jord-konstruktioner. Desuden er der angi-vet hvilke kontroller man kan udførepå disse materialer og dette arbejde.En kornkurve for filtergrus anvendes iNormer for anlægsgartnerarbejde (seunder ordforklaring).

(26) Vejdirektoratet, vej-regelsekretariatet,Udbuds- og anlægs-forskrifter, Stabile grus-bærelag. Jan. 1987.Arbejdsbeskrivelsen forholder sig tiludførelsen af bærelag med stabilt grus,herunder specielt til kontrolarbejdet afkomprimeringen. Desuden er der an-givet mål for, hvornår et bærelag somhelhed er færdigt til aflevering.Arbejdsbeskrivelsen omfatter ikkekomprimeringsmetoder.

(27) Vejdirektoratet, vej-regelsekretariatet,Udbuds- og anlægs-forskrifter, VarmblandetAsfalt. Nov. 1990.Arbejdsbeskrivelsen omfatter fremstil-ling, levering og udlægning, herunderkomprimering, af følgende varmblan-detasfaltmaterialer: Slidlag: Pulverasf-alt, tæt- og åbengraderet, Asfaltbe-ton, tæt- og åbengraderet, Skærve-mastiks, Asfaltbeton med nedtromledeskærver. Bærelag: Grusasfaltbeton. Der skal tages stilling til slidlagstype.Komprimering afhænger af asfalttypeog kontrolklasse.

(28) Vejdirektoratet, vej-regelsekretariatet,Udbuds- og anlægs-forskrifter, Overfladebe-handling. Febr. 1988.Ved overfladebehandling, OB, ud-sprøjtes et bituminøst bindemiddel pået rengjort underlag. Bindemidlet af-dækkes med et stenmateriale i ensnæver sortering. Der angives krav tilmateriale, udførelse, resultat og kon-trol af arbejdet og produktet.

frugttræer og frugtbuske. “Afvigelsermå kun forekomme efter aftale mel-lem køber og sælger”, som det hed-der. Reglerne indeholder generelle kvali-tets- og bundtningsbestemmelsersamt specificerede bestemmelser omhvilke krav, der stilles til forskelligekvaliteter og sorteringer, f.eks. define-res rodstørrelsen på allétræer i for-hold til stammediameteren. Kravene til planternes vækstkraft ermeget generelle, idet klare måle-metoder savnes. Der er ikke regler omstauder og vandplanter.

(22) Statens Vejlaborato-rium, Notat 168, 1986.Måling med isotopsonde-udstyr.Notatet sammenfatter de sammenlig-ninger, det var nødvendigt at foretagemed allerede kendte prøveudtagnin-ger i forbindelse med proctorværdier(sandefterfyldning). Isotopsonden erhurtigere, mindre destruktiv og mereensartet og anvendes mest i dag.Værdierne for standard proctor, mod-ificeret proctor og viberationsindstamp-ning er generelt lavere end ved sand-efterfyldning. Sammenhængen gen-gives i skema, talene er anvendt iNormer for anlægsgartnerarbejde.

(23) Statens Vejlaborato-rium, Notat 208, 1988.Cykelstiers opbygning,dimensioneringsprincipper.I notatet beskrives en metode tilcykelstiers opbygning ud fra risikoenfor at andre køretøjer end cykler bela-ster stien og på risikoen for frost-hævninger. Cyklers egen belastninger helt underordnet i forhold de biler ogvedligeholdelsesgrej, som ind i mel-lem belaster stierne. Der opereres med 3 risikograder, “in-gen” = stier effektivt adskilt fra køre-banen, “middel” = stier adskilt fra vej-banen af en blød rabat, og “stor” =stier adskilt fra vejbanen af en smalrabat eller kantsten. Med hensyn til frosthævninger op-ereres som i Vejdirektoratets katalogmed 3 jordtyper. Princippet er som iVejdirektoratets katalog, at man tagerhøjde for frosthævning ved at varierebundsikringslaget og højde for belast-ninger ved at variere bære- og slidlag. De 2 højeste risikograder i cykel-stinotatet kan delvist jævnføres med



26

Vejdirektoratet, vejregel-sekretariatet,Udbuds- og anlægs-forskrifter, Brolægningsar-bejder. Sept. 1985.Forskrifterne omhandler brolægnings-arbejder. De fleste af kravene til dettearbejdes udførelse er ført videre tilbrolægningsnormen i Dansk Standard(DS/R 1136). Betragtes i dag somforældet, men står stadig på vej-direktoratets publikationsliste.

(29) Vejdirektoratet, vej-regelsekretariatet, 7.10.03Dimensionering af befæstel-ser, katalog. Mar. 1984.Vejdirektoratet anbefaler, at “mellem-store anlæg” dimensioneres efter de

diagrammer, som er anført heftet “Dia-gram”. For “mindre og mindre bety-dende anlæg” kan befæstelser vælgesud fra heftet “Katalog”. Kataloget rum-mer standardløsninger, som kun grofter tilpasset varierende jordbundstyperog belastninger. Der opereres med 3 jordbundskatego-rier og 4 belastningskategorier, 0 tra-fik, let trafik, middel trafik og tungtrafik, hvoraf de 3 første gengives idisse normer. Princippet er, at belast-ningen bestemmer slidlagets og bære-lagets lagtykkelse, mens jordens frost-farlighed bestemmer bundlagets tyk-kelse. Hvad der i vejsektoren er “mindre ogmindre betydende anlæg” er store for-hold når det gælder anlægsgartner-arbejdet. Der mangler faktisk her en

endnu lavere belastningskategori sva-rende til terrasser og andre steder,hvor der kun gås eller hvor en lettereopkørt overflade accepteres. Desudener kataloget - og også diagrammet -kun baseret på dynamiske belastnin-ger, ikke på de statiske belastningerder kommer på parkeringspladser,containerpladser etc. Dette vil dogvære med i en ny udgave som derarbejdes på i 1992. Desuden er kataloget beregnet påbiltrafik og ikke den lettere trafik, somkun lejlighedsvist belastes af tungerekøretøjer. Det medfører tykkere bund-lag end det normalt er nødvendigt igrønne områder, hvor man kan accep-tere lidt mindre jævne stier og dermedbilligere befæstelser.

AfretningslagSand eller grus som en stenbelægninglægges eller sættes i. Skal principieltvære så tynd som lægningen/sætnin-gen og den efterfølgende efterkom-primering tillader, da lagets bæreevneer behersket. Som regel anvendes 0-8mm afretningsgrus (“brolæggergrus”)jvf DS 401.(9).

AfsværtningTræskelettet der bygges bag en træ-støttemur.

Anaerob omsætningKemisk omsætning uden ilt, som ska-ber en række affaldsstoffer, der ergiftige for planter. Kan f.eks. opstå itykke muldlag (> 60 cm tykke) eller imulddepoter, især hvis mulden vedafrømning var våd eller hvis der er kørti mulddepotet.

Asfaltbeton (AB)Blanding af 5-7 vægtpct. relativ hårdbitumen (penetration under 250) ogknust stenmateriale i en fraktion mel-lem 0 og 16 mm. Kan bedre endpulverasfalt optage store belastnin-ger, oliespild m.v. Til mindre anlægbruges den blødeste bitumen og detfineste stenmateriale.

BarfrostFrost på bar jord uden vegetation, sneeller andet isolerende materiale.

BefæstelseBestår af de lag ,der lægges på råjords-planum for at gøre den bæredygtig tiltrafik i bred forstand. Normalt betårbefæstelsen af bundsikringslag, bære-lag, afretningslag og overfladelag.

BelægningBestår af overfladelag. En belægningaf asfalt består dog af overfladelag ogbærelag.

Betonbelægningssten (BBS)Betonsten op til 300 cm2. Er de størrekaldes de fliser.

BetonstyrkeAngives teknisk som en eksperimen-telt bestemt trykstyrke målt i MN(mega-newton) pr. m2. 5 MN/m2 sva-rer cirka til blandingen 1:4:7, 10 MN/m2 til 1:3:5 og 15 MN/m2 til 1:2:3.Tallene udtrykker en vægtfordelingmellem henholdsvis cement, sten oggrus. Når betonen skal bruges somsættelag anvendes kun cenemt oggrus. Cementandelen skal da værelidt højere for at opnå samme styrke,da det øvrige materiales overfladeforøges.

BitumenKlæbemiddel af hovedsagelig kulbrin-ter, der som regel er fremstillet som endestillationsrest af jordolie. Der erforskellige hårdheder, som angivesved materialets penetration.

Blød bundMateriale med lav bæreevne, f.eks.dynd, tørv, gytje og skrald. E-værdiener under 5.

BundsikringslagNederste lag i befæstelser med denprimære funktion at modvirke frost-hævninger og den sekundre funktionat supplere bærelaget. Typisk anven-des bundskiringsgrus (BG) som defi-neret i DS 401, (9), men også andrematerialer kan anvendes som f. eks.byggeaffald, hvis det opfylder desamme krav som bundsikringsgrus.

Bundsikringsgrus (BG)0-9 cm grus som defineret i DS 401 (9).

Bundne materialerSten eller grusmateriale bundet sam-men af et klæbemiddel, f.eks. bitumeneller cement.

Ordforklaring



27

BærelagBærelagene er de dele af vejbefæs-telsen, hvis primære funktion er atfordele trafikkens belastninger på ensådan måde at der ikke opstår skade-lige spændinger eller deformationer iråjorden, bundsikringslaget og over-fladen.

Cementbundet sand (CS)Blanding af sand (grus) og cement. Tilbefæstelser anvendes oftest cementog 0-4 mm støbegrus i vægtforholdet1:4-1:8.

ContainerplanterPlanter dyrket i beholder (potte,pose,etc.) så hele rodsystemet over-føres til plantestedet.

E-værdiMål for et materiales elastiske egen-skaber eller stivhed. Jo større E-værdi,desto større bæreevne. Angives of-test i mega-pascal (MPa) = 1 mill. N(Newton) pr. m2 svarende til ca. 10 kg/cm2. Følgende skema er hentet fravejdirektoratet, Dimensionering af be-fæstelse (29).

FiltergrusIfølge Vejdirektoratets udbuds- oganlægsforskrifter for afvanding kanfiltergrus med kornkurve beliggendeinden for en af følgende sæt korn-kurve grænser kan umiddelbart god-kendes til plastrør uden beviklinger(25):

E-værdiMPa, cirka

Jordart

10-2030-6010-30

5-1560100-300150-400

Moræneler, kalkfrit...........Moræneler, kalkholdigt....Moræneler, fed & kalkrig..Senglaciale ler-, silt- & sandaflejringer.............Sand, fint (frostfarligt).....Sand...............................Grus................................

90-10070-10050-8530-6015-405-230-100-4

84210,500,250,1250,075

Sigte-maske-vidde

Gennemfald i vægtpct.

Enten I Eller II

90-10070-10050-9030-7515-455-230-70-4

Desuden må filtergrus ikke indeholdeorganisk materiale eller silt- og ler-klumper.Andre filtermateriale kan anvendes, tileksempel har man altid i landbrugetanvendt at stikke muldjord omkringdrænrøret.

Grusasfaltbeton (GAB)Grusasfaltbeton, dvs. et grus og sten-materiale + bitumen. Forskellige typerafhængig af grusog stenmaterialetskornkurve og bitumens hårdhed. GAB0 har det fineste grusog sten-materiale, GAB II det groveste. Bitu-mens hårdhed angives ved denspenetration (B). Hård bitumen (B 60)benyttes kun ved særlig tung trafik, oger derfor normalt uaktuel ved anlægs-gartnerarbejder, hvor B 100 eller højereer almindeligt.

IsotopsondeApparat, som på basis af gammastrå-ler på stedet kan måle rumvægte,vandindhold m.v. i jord.

Jordbundsnummer (JB.nr.)I Danmark inddeles jorden i de øver-ste 20 cm i 12 jordbundstyper medhver sit nummer alt efter tekstur.Landbrugministeriet arealdata kontorhar på dette grundlag fremstilletoversigts kort over hvor i DK de forsk-ellige jordtyper findes.

JorddækningsmaterialerMaterialer der afdækker bar jord for atundgå fremspirring af frøukrudt. Hvisman vælger ved-, bark- eller grenfliser det vigtigt at den er uden smuld. Afandre materialer kan nævnes, sortplastik, planteplader og halm.

KnasfugeDen fuge, der opstår mellem sten, nårstenene stødes sammen, så de rørerved hinanden. Betonbelægninger måikke lægges med knasfuge.

LejringshældningDen hældning hvor en given jordtypeikke længere skrider ud når den liggeri naturlig lejring og kun påvirkes vedmarkkapacitet.

LerMateriale af hovedsagelig lermineraler,som ved et vist vandindhold har plasti-ske egenskaber. Lerfraktion 0-0,002

mm.

Leret jordkohæsionsjord. Jord med over 5 vægt-pct. ler.

Leret vejgrus0-4 mm grus med 3-12 vægtpct lersom kitter gruset sammen.

MakadamBærelagsmateriale af enskornede stenog fint grus. Stenene skal danne etsammenhængende skellet og grusetskal kunne udfylde hulrummene imellem. Stenene består af bundsten63-125mm og singels/skærver 31,5-63mm jvf.DS 401 (9).Befæstelsen eropkaldt efter skotten J.L.McAdam, derbeskrev den i 1820.

MarkkapacitetTeoretisk udtryk for jordens vandind-hold efter vandmætning, når nedsiv-ning er næsten ophørt og grundvandikke influerer. Der findes ikke nogenvelbeskrevet laboratorieopstilling til ateftervise markkapaciteten.

MarshallrumvægtReference, som benyttes ved målingaf komprimeringsgrader i asfalt. (Sva-rer til f. eks. Proctor-angivelser i ubund-ne materialer i bærelag, f.eks. grus).

Modificeret Proctor (MP)Målereference, som benyttes ved må-ling af komprimeringsgrader i befæ-stelser. Større komprimeringsenergiend i Standard Proctor, og brugesmest i stabilt grus.

MuldjordVækstlag med et humusindhold påover 2 vægtpct. bestemt eksperi-mentelt som glødetab.

Nominel stenstørrelseEt mål for størrelsen af den mindstmulige kvadratiske maske stenen villekunne passere ved sigtning.

Overfladebehandling (OB)Bindemiddel oftest af rent bitumen(penetration 300 eller 500), der ud-sprøjtes på bærelaget eller overfla-delag normalt 1.0- 1.6 kg/m2 herpåsprædes et lag knuste eller uknustesten i snæver sortering 6-8, 8-12 eller12- 16mm der tromles fast i bindemid-



28

let.

OvergrusningOverstrøning af en færdig befæstelsemed sand eller grus som lejrer sig i ogtætner fugerne efterhånden som fuge-materialet sætter sig. Kaldes også “af-dækning”.

ProcentpointDen talmæssige forskel mellem toprocentsatser. F. eks. er forskellenmellem 50 og 60% = 10 procentpoint(enheder).

Pulverasfalt (PA)Blanding af relativ blød bitumen (pene-tration over 250) og et knust sten-materiale i en fraktion mellem 0/3 og 0/12 mm. Bitumen udgør 5-8 vægtpct.Til mindre anlæg bruges den blødestebitumen og det fineste stenmateriale.

SandMateriale, som ikke har plastiske egen-skaber eller “harmonikastruktur”. Sand-fraktion 0.06-2 mm.

Sandet jordFriktionsjord. Jord med under 5 vægt-pct. ler og under 20 vægtpct. silt.

SandefterfyldningMålemetode ved udtagning af jordprø-ver, hvor rumvægten skal beregnes.Princippet er at opfylde et opgravet hulmed en kendt mængde sand. Brugesi komprimerede bærelag. De traditio-nelle angivelser i Standard Proctor ogModificeret Proctor er tilpasset dennemålemetode.

SiltMateriale, som ved et vist vandindholdbevarer sin sammenhæng ved veks-lende træk- og trykpåvirkninger (“har-monikastruktur”). Siltfraktion 0,002-0.06 mm.

Singelsmacadam (SIM)Pakning af rundt stenmateriale, almin-deligvis af singels (31,5-63 mm), mæt-tet med grus under vanding og kompri-mering.

Skærvemacadam (SKM)Pakning af knust materiale, alminde-ligvis 31,5-63 mm, mættet med grus

under vanding og komprimering.

Stabilt grus (SG)Grus, der uden bindemiddel har engod bæreevne i komprimeret tilstand.Findes i to kvaliteter.

Standard Proctor (SP)Målereference, som benyttes ved må-ling af komprimeringsgrader i ubundnematerialer (grus), f.eks. 97% SP.

StenmelKnust stenmateriale i sorteringer op til4 mm.

StenmelsgrusBlanding af fingrus (0-4 mm) og sten-mel (0-2 mm). Almindelig blanding 50/50.

Struktur i jordMåden jorden lejrer sig på. God struk-tur forefindes med en god aggregat-dannelse = god krummestruktur. Isærmængden af grovporer er vigtig.

SætmålAngiver konsistensen af frisk blandetbeton. Betonen fyldes i en kegleformmed højden 30 cm, når man fjernerformen angiver sætmålet hvormegetbetonen sætter sig. F.eks skal jord-fugtig beton have et sætmål på 0-30mm.

Tekstur i jordJordens mekaniske sammensætning(kornstørrelsesfordeling). Kan illustre-res som kornkurver. Der er stor forskelpå jordbrugets teksturanalyser ogkornstørrelsesfordeling udført på geo-teknisk laboratorium.

TopdressingJordforbedringsmiddel til plæner. Kanvære lerfrit sand, 0-2 mm, let sand-muld eller en blanding af 90% sand og10% muld.

TrappeformelAngiver et optimalt forhold mellem entrappes trinhøjde (stigning), H, og trin-fladen (grund), B, med det formål atgøre trappen så behagelig som muligat gå på. Før brugtes formlen H = 500/B på en trappe af gængs udseende ogstørrelse. Denne formel er i denneudgave af normerne justeret til H =500/B + 1,2 cm, fordi folk er blevet

mere langbenede.

TørrumvægtEt materiales rumvægt i helt tør til-stand. Måles i komprimerende befæ-stelser ved sandefterfyldningsmeto-den eller med isotopsonde, i blød jordmed isotopsonde eller med en cylin-der, hvormed der udtages en intaktjordprøve.

Ubundne materialerSten- og grusmateriale der ikke erbundet sammen af et bindemiddel.

Uensformighedstal (U-tal)Angiver et sand- og stenmaterialesgraduering. U-tallet beregnes ved påen kornkurve at aflæse korndiame-teren ved 60% gennemfald og divi-dere den med korndiameteren ved10% gennemfald.

Vibrationsindstampning (VI)Målereference, som benyttes ved må-ling af komprimeringsgrader i befæ-stelser i henhold til en amerikanskstandard (ASTM). Benyttes ved grovematerialer (når 25% er større end 16mm), hvor proctorforsøg giver forupålidelige resultater.



Normer for AnlægsgartnerarbejdeLandsforeningen Danske Anlægsgartnermestre 19932. oplag 1994ISBN 89-7387-016-1Tekst & layout: Torben Dam, Gert Juhl & Søren HolgersenTegninger: Lisbet ØstrupTryk: Dansk ErhvervstrykSalg: LDA, Linde Allé 16, 2720 Vanløse. Tlf. 31 74 94 00.

Documents

Normer for Anlægsgartnerarbejde - Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2018/12/normer1992.pdf · 2018. 12. 7. · Normer for Anlægsgartnerarbejde 1992 *) Findes kun i Normer