23

Jødeforfølgelsen i Danmark.Det nazistiske Tysklands jødeforføl-gelse ramte også Danmark. Fra den 1. oktober 1943 blev danske jøder arresteret. Den 5. oktober præcise-rede den tyske rigs–befuldmægti-gede i Danmark fra 1942 Werner Best (1903-89) overfor det danske udenrigsministeriums direktør Nils Svenningsen (1894-85) hvem der skulle forfølges, nemlig: ”Volljüden”. – Halvjøder og blandinger af lavere grad samt fuldjøder gift med ikke - jøder er uberørt af ”getroffenden Mas-snahmen”. Dette er dog i modsætning til jødernes egen definition: Du er jøde, hvis din moder er jøde.

Steffen Lund.Steffen Vorndran Lund blev født i 1906 på Frederiksberg (oprindelig en landsby, nu omgivet af København til alle sider), og døde i 1991. Hans far var civilingeniør Gustav V. L.

Steffen Lund blev gift i 1933 med en datter af øjenlæge Otto Cla-rentius Gertz (1884-1934), hvis konsultation lå i Havnegade i København. Klinikken havde Gertz

Steffen Lund og Jødeforfølgelsen 1943

Af Mogens Norn

i 1920 overtaget fra Jannik Pedersen Bjerrum (1851-1920), der blandt andet opdagede det arcuate scotom ved glaucom. Bjerrum overtog øjen-klinikken efter Danmarks første øjenprofessor Edmund Hansen Grut. Dengang fungerede den også som Universitets øjenklinik.

Steffen Lund blev blandt andet uddannet på KH (Københavns Kom-munehospital). Fra 1936 blev han visitator på KH og i 1938-41 reserve-læge i hæren. Han praktiserede som øjenlæge i Havnegade i København 1939-86.

Oktober 1943.Natten mellem den første og den

anden oktober 1943 gennem-førte tyske politibataljoner

suppleret med danske Schalburgfolk (dansk

SS- enhed, der også udførte modsabotage, terrorangreb) en raz-zia mod jøderne. De fangne blev bragt ombord på fragt-skibet Wartheland i Københavns Havn

. Det kunne rumme 5000 fanger.

Det tyske politi havde allerede den 31.august og

igen den 17.september be-slaglagt Mosaisk Tros - samfunds

medlemsarkiver for at komplettere listerne over jødiske borgere. Jøderne

vidste måske også noget om jødefor-følgelserne i andre lande siden 1941, så de var til en vis grad advaret. Det lykkedes derfor mange at flygte. Mange jøder skjulte sig i Ørstedpar-ken, der ligger bekvemt lidt syd for KH. Andre skjulte sig i skovene. Der var mange fattige jøder, nogle flygtet fra Tyskland til det mere fredelige Danmark. Akademisk Skyttekorps fandt jøder i deres skjul. Jøderne blev derefter ”deponeret” i sygeple-jeboligen på Bispebjerg Hospital i København i sygeplejerskernes og husassistenternes senge.

De forfulgte jøder havde mulighed for at flygte til det neutrale Sverige. Penge til de livsfarlige transporter over Øresund med danske fiskeres både blev skaffet af formanden for den danske lægeforening overlæge Fenger og Steffen Lund. Steffen Lund koordinerede en overkommando i biblioteket på KH, dog måtte man hyppigt skifte lokaler, blandt andet til Luftværnets Kommando -central. Alle læger på hospitalerne var impli-cerede i redningsaktionen, fra direk-tør til yngste kandidat. ”Hele landet stod som én Blok”. Det lykkedes at redde omkring 2000 jøder til Sverige.

Bispebjeg Hospitals lange under-

De nordiske lande led forskellig skæbne under anden verdenskrig. Henrik Forsius har allerede

her i bladet levende beskrevet forholdene i Finland – som han oplevede dem som vordende

øjenlæge (Oftalmolog 2004; 24 nr. 4: 3-9). Jeg har nævnt tre danske øjenlæger, der gjorde

en aktiv indsats som frihedskæmpere (Oftalmolog 2005; 25:nr. 4: 18-20).

oftalmolog

24Juni 2007

jordiske gange var også et tilflugts-sted, hvor man foranstaltede et fingeret ligtog af flygtninge med kiste og blomster. Med 5 minutters mel-lemrum kørte 25 taxaer mod syd til Gjorslev og derfra med fiskerbåde til friheden i Sverige.

Andre afskibningssteder til Sverige fra Sjælland var Gilleleje, Rødvig etc., i alt mindst 26 og ankomststeder langs den svenske kyst mindst 15. Tyskerne stormede Gilleleje Kirke, hvor flygtninge var skjult. De blev fanget og brutalt kørt bort i lastbiler til en skole og derfra deporteret.

Danske medicinske studenter un-derskrev en protestskrivelse til Wer-ner Best, hvor vi krævede den danske grundlovs rettigheder og den person-lige frihed for enhver lovlydig borger genindført. Studenterundervisningen blev suspenderet, lærere måtte flygte (mit dagbogsnotat den 11. oktober). Best’s holdning til jødespørgsmålet er senere tolket vidt forskelligt, men der er vel ingen tvivl om, at jøderne helst skulle udryddes eller i hvert fald fjernes totalt fra Danmark efter hans mening.

I alt 481 danske jøder blev de-porteret til Theresienstadt , som af den tyske propaganda blev betegnet

som en mønster – jøde – ghetto. Den anden november aftales med S.S. - lederen Adolf Eichmann, at de danske jøder skulle fritages for den videre transport til udryddelseslej-rene. Denne særstilling for danskere var af hensyn til det fortsat meget spinkle, nu aftagende samarbejde med Danmark, navnlig af hensyn til svineeksporten. Af 140 000 euro-pæiske jøder fra Theresienstadt blev 88 000 videreført til andre lejre og henrettet i gaskamre og 33 000 døde af sult og sygdom. Af hele verdens i alt 16 millioner jøder blev 6 millioner udryddet af Adolf Hitler’s regime. I alt 116 jøder fra Danmark og 758 jøder fra Norge døde i de tyske kon-centrationslejre.

Mere end 90% af 7 000 danske jøder blev reddet til Sverige og godt modtaget takket være den aktive svenske medvirken ved redningsak-tionen, trods Sveriges officielle neu-tralitet. Ved befrielsen i 1945 fandtes op mod

20 000 danske flygtninge i Sve-rige, inklusive modstandsfolk og den danske brigade .

Vestre Fængsel og Frøslevlejren.Blandt flygtninge til Købenavns Kommunehospital (KH) kunne også være illegale frihedskæmpere. Hvis en såret sabotør med ambulance meldte bogstaverne KHBBH, blev han straks indlagt på et betryggende sted(8).

Steffen Lund kontaktede ofte Gestapo (det tyske hemmelige politi) i Dagmarhus ved Københavns Råd-

husplads blandt andet for at få løsladt en læge, selvom han viste, at ”Ges-tapo havde været stærkt interesseret i min Person, de betragtede mig som leder”. Den pågældende læge blev løsladt dagen efter.

Steffen Lund fik indpas i de ty-ske fængsler og i krigslazarettet på Nyelandsvej, Frederiksberg. Han fik hindret oprettelsen af en tysk syge-afdeling på selve KH. Skadesedler på sabotører blev efter reglerne nøje ud-fyldt på hospitalet. Når tyskerne søg-te at fange sabotørerne, kunne man jo ikke gøre for, at de havde forladt hospitalet på eget ansvar mod givet lægeligt råd. Steffen Lund afværgede, at der kom permanent tysk politivagt ved hospitalet. Han var ærlig ved for-hørene hos tyskerne, han lagde aldrig skjul på ” at den nordiske Indstilling er individuel, Nazisterne tænker kun på Helheden”.

Steffen Lund forhandlede med den tyske generallæge, der var stationeret i Silkeborg og med dr. Hoffmann, der tog sin stilling som læge for de dan-ske fanger meget let, fordi han ikke kendte reglementet. Steffen Lund var næsten daglig på Dagmarhus og senere på tyskernes hovedkvarter Shellhuset. Han påstod at være re-præsentant for Lægeforeningen eller justitsministeriet, hvilket måske del-vis var korrekt. Han fremskyndede sager for syge fanger (blandt andet et tilfælde af åben tuberkulose).

I juni 1944 blev Steffen Lund arre-steret af Gestapo, anklaget for illegal virksomhed. ”Vi havde kun lavet en

1. Udsholt 2. Smidstrup 3. Gilleleje 4. Hornbæk 5. Helsingør-Snekkersten m.v. 6. Humlebæk 7. Nivå 8. Vedbæk 9. Tuborg Havn 10. Frihavnen-Nordhavn 11. Københavns red - Christianshavns Kanal m.v. 12. Sydhavnen 13. Mosede 14. Køge 15. Strøby 16. Gjørlev 17. Klinten 18. Rødvig 19. Faxe Ladeplads 20. Stubbekøbing 21. Sortsø 22. Hesnæs 23. Fanefjord 24. Klintholm 25. Liselund 26. Holbæk

12 3 4

567

8

910 11

1213

14

1516

1718

19

2021

22

23

2425

26

Sanitetsgruppe til åben Gadekamp ved befrielsen (7-9). Han blev indsat i Vestre Fængsel, hvor han tidligere havde fungeret som frivillig læge. Turen gik videre til Frøslev – lejren i Sønderjylland tæt ved den tyske grænse. Lejret var etableret fra 1. august 1944. Her fungerede fangen Steffen Lund som læge for de øvrige fanger sammen med Lorenz Borst Lauritzen (1896-1992), der fra 1932 havde været kredslæge i Haderslev,

og med Otto Mikkelsen (1895-1960), den berømte overkirurg ved 1. afdeling på KH fra 1937. Der var i fangelejren en mindre operationsstue og fangerne blev vaccineret med en tysk blandingsvaccine mod tyfus, plettyfus, dysenteri, scarlatina og TB, hvorved de tre og tidligere fangne danske læger hindrede epidemier i lejren (10). Livet var dog farligt i Frø-slev – lejren. Man kunne ikke vide, om man næste dag ved morgenappel-

len blev udtaget til at blive deporteret videre til en tysk udryddelseslejr.

Steffen Lunds humanitære indsats var heltemodig og har sikkert kostet ham dyrt. Han kunne dog efter befrielsen fortsætte sit arbejde som overvisitator ved KH og sin travle øjenlæge – konsultation i Havnegade.

Referencer: www.oftalmolog.com

Referencer opyses af Grafia.1. Forsius, Henrik: Minnen från mitt liv som vetenskapsmand. Oftalmolog 2004; 24,nr. 4: 3-9.2. Norn, M: Tre danske øjenlæ-ger under besættelsen: G. Østerberg, V. Clemmesen og Lis Mellemgaard. Oftalmolog 2005; 25: nr 4: 18-20.3. Frihedsmuseet i København, dens permanente udstilling 2007.4. Religioner og religiøse bevæ-gelser. Politikens forlag, København.5. Den danske Lægestand 1965-2000. Lægeforeningens Forlag, København.6. Kirchhoff, H et al: Gads Leksikon om Dansk Besættelsestid 1940-45. Gads forlag, København 2002.7. Lund, Steffen, i Svendstorp, Å (ed): Den hvide Brigade. Carl Aller, København 1946: 219-258.8. Aggebo, A: Danske Læge-memoirer nr. V. Nyt nordisk Forlag, Arnold Bush, København, 1946.9. Svendstorp, Å: Den hvide Brigade. Carl Aller, Kbhvn 1946.10. Digmann P.M. i Magård J (ed) Fanger i Frøslevlejren 1944-45. Hernov, København 1988.11. Bjerregård, Sigfred, dyrlæge: Personlig Meddelelse: i Bagsværd Rotary Klub 2006.12. Norn M: Danske øjenlæger under besættelsen: Endnu ikke pub-liceret.