Strategiplan2020

2

n Forord ......................................................................................................... 3

Etableringen af Grenaa Lystbådehavn ......................................................... 3

Grenaa Marina i dag .................................................................................. 3

n Om strategiplanen....................................................................................... 4

n Mission for Grenaa Marina .......................................................................... 5

n Vision for Grenaa Marina ............................................................................ 5

Grenaa Marina frem mod 2020 ................................................................... 5

n Målsætning og Strategi ................................................................................ 6

n Handlingsplaner .......................................................................................... 7

n Baggrundsoplysninger og analyser .............................................................. 10

Spørgeskemaundersøgelse blandt havnens brugere ..................................... 11

Hvad mener gæstesejlere er en god havn .................................................... 17

Økonomiske nøgletal 2001 - 2011 ............................................................... 20

Statistik og takster for udviklingen 2001-2011 .............................................. 21

Kalejdoskop over arbejdsopgaver i perioden 2002 – 2012 ........................... 22

SWOT-analyse ............................................................................................ 23

Indholdsfortegnelse

3

Etableringen af Grenaa Lystbådehavn I midten af 80’erne besluttede Grenaa byråd, at lystbådene, der var placeret i den nordlige del af trafikhavnen, skulle flyttes, og at der skulle etableres en ny lystbådehavn syd for trafikhavnen. Lystbådehavnen blev etableret ved at forlænge Grenaaen med en mole, der kom til at afgrænse lystbådehavnen mod nord. Herefter blev stenmolerne mod øst og syd etableret, hvorefter sandet blev suget op for at lave de nuværende havnebassiner. Sandet blev anvendt til de landfaste arealer, der nu er på lystbådehavnen. Der blev anvendt fibertex til at holde på sandet, som senere blev holdt på plads af sten. Da de ydre værker var på plads, blev en pontonbro, svarende til den nuværende bro 3, flyttet fra trafikhavnen til lystbådehavnen. Og dermed kom de første lystbåde til den nye havn, hvorefter resten af havnen blev bygget.

Den første sæson (1987) bestod havnen af pontonbroerne, 1 skurvogn til havnefogeden, 2 toiletvogne og sand, sand og atter sand. Byrådet havde også besluttet, at lystbådehavnen skulle ledes og styres af brugerne, og der blev til formålet etableret en fond. I Fondsbestyrelse har repræsentanter for havnes forskellige brugergrupper flertal, mens 3 medlemmer udpeges af byrådet.

Det var dengang tanken, at fonden skulle overtage havnen, men da dette ikke var økonomisk forsvarligt, blev der i stedet indgået en lejekontrakt, hvor byrderne knyttet til driften, blev fordelt mellem Grenaa Kommune og Grenaa Lystbådehavns Fond.

Som det går mange gange med så stort et byggeri, er der stor forskel på de flotte planer og det endelige resultat. De søværts installationer svarer stort set til planerne, medens de landværts planer ikke kunne opfyldes. På trods af dette mener jeg, at vi har fået en dejlig og funktionsduelig lystbåde-havn til glæde for alle fritidssejlere.

Erik Degn

Tidligere formand for Grenaa Lystbådehavn

Grenaa Marina i dag Grenaa Lystbådehavn, som nu siden navneskiftet i 2010 hedder Grenaa Marina, har igennem de sidste ca. 10 år, brugt mange økonomiske midler for at vedligeholde, forbedre og opgradere Marinaen til at være en af de mest foretrukne på Jyllands Østkyst.

Der er blandt andet gennemført følgende større investeringer: n Isat nye pæle, pga. pæleorm, samt etableret langt flere

store tidsvarende bådpladser n Installeret fjernvarme, med stor besparelse på elforbruget

til følge n Nyt betalings- og bom anlæg på Marinaenn Nyetablering af bro med nyt benzin- og dieselanlægn Kloaksugningssystem til holdingtanke i både n Nye lys – og el standere med lovpligtige el udtag n Grill og hyggekroge på havnen n Nye bad- og toiletfaciliteter

Vi er desværre ikke i de sidste 10 år kommet længere med vores vinteropbevaringsproblem.

Der er stadig pladsmangel til bådvogne og stativer, og i takt med at ”Skakkesholm” er blevet bebygget med redskabsskure og lejligheder, er problemet ikke blevet mindre.

Til gengæld har det medført flere andre aktiviteter, så Marinaen i dag ikke kun er for sejlere og deres besøgende, men også for personer som har deres tilgang til Marinaen via hus eller sommerhus. Udover de 7 klubber som vi har på Marinaen, indebærer det, at mange nye brugere kommer og benytter havnens restauranter og isboder.

Sidst, men ikke mindst har vi i 2012 indviet en ny legeplads til de mange børn der besøger Marinaen. Vi har heldigvis været i en situation, hvor det er lykkedes at skrabe midler sammen til at få opført en, på alle måder, sikret legeplads – med et maritimt islæt.

Poul Petersen Formand for Grenaa Marina siden 2002

forord Grenaa Marinas historie

4

Bestyrelsen for Grenaa Marina besluttede tilbage i 2009 at udarbejde en strategi for havnens fremtidige udvikling. Arbejdet skulle munde ud i en samlet plan, der med udgangspunkt i havnens nuværende tilstand, brugernes ønsker og behov samt en række analyser, kunne udstikke kursen for havnens udvikling frem mod 2020.

Nærværende rapport sammenfatter arbejdet og præsenterer havnens vision, konkrete, mål og handlingsplaner. Der er samtidig medtaget et omfattende baggrundsmateriale med diverse analyser og nyttige oplysninger, som strategiplanen samlet set hviler på.

Figuren illustrerer hovedelementerne i

processen omkring strategiarbejdet for

Grenaa Marina

StrategiskplanlægningIde/vision/mission:

Hvor vil vi hen?

Opstille mål: Hvad gør vi?

Handlingsplaner og milestones:

Hvordan/hvornår

SWOT-analyse

Styrker/svagheder Muligheder/trusler

Interessent-analyse

Hvad er en god havn?Hvad efterspørger/ønsker

kunder/øvrige interessenter?

Havnens tilstand

Analyse af anlæg og faciliteter, restlevetid

og investeringer

om strategIplanen

5

Missionen beskriver hvorfor Grenaa Marina er sat i verden, og giver et fælles billede af organisationen. I Grenaa Marinas tilfælde er det naturligt at sætte lighedstegn mellem mission og formål.

I de reviderede vedtægter i 2010 er fondens formål beskrevet således:

Vedtægtens §4. Det er fondens formål at drive Grenaa Marina på almennyttig basis til gavn for områdets søsportsaktiviteter og især til at fremme af ungdomsarbejdet, foreningslivet

samt områdets turistmæssige attraktion. Fonden skal gennem etablering og opretholdelse af hensigtsmæssige faciliteter samt forhold i øvrigt tilgodese de beskrevne formål. Det er ved opfyldelsen af fornævnte formål ikke hensigten at drive overskudsgivende virksomhed, udover hvad en konsolidering og fremtidige anlægsopgaver måtte tilsige.

Ovennævnte er den mission Grenaa Mariana til alle tider, og uanset udefra kommende påvirkninger, konjunkturændringer m.m., er sat i verden for at forfølge.

mIssIon for grenaa marIna

VIsIon for grenaa marInaMed udgangspunkt i missionen og på baggrund af strate gi-arbejdet i bestyrelsen er der vedtaget en overordnet vision for Grenaa Marina:

Grenaa Marina frem mod 2020Grenaa Marina skal være blandt de bedste i Danmark, specielt for fast liggere og brugere af havnen, men også for både for de sejlende gæster og byens turister, beboere og borgere. Dette kan skabes ved flere fastliggere, flere gæstesejlere og en høj vedligeholdelsesstandard, samt konstant fokus på forbedringer og ny investeringer. Vi skal signalere ”grøn” havn. Gerne ✩✩✩✩✩-stjernet, i superligaen.

Vi skal fortsætte arbejdet med at udvide havnen ud i havet, med det formål at skabe plads til udvikling med bådpladserne, vinteropbevaring, boliger, parkering, restauranter, butikker, men også sikre en bedre vanddybde i indsejlingen og i havnen, samt at få ændret det urolige miljø i havnen og dermed også begrænse den konstante tilsanding i havneindløb, og den inderste del af havnen.

Vi skal arbejde på forbedringer af butikker/cafemiljø, restau-rant og en nybygget stor dagligvarebutik, Filial, der kan være rentabel for indehaveren. Eventuelt eller i separat lokale en bådudstyrsforretning (f.eks. som Gudmand).

Der skal arbejdes på at forlænge vore gæstesejleres opholdstid i havnen, ved hjælp af bl.a., Kattegatcentret, Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark, Ree Park, Havets Hus, Grenaas fantastiske bymidte, aktiviteter på havnen, stranden, havnefest med videre. Det kunne ske ved at give rabat på overnatninger. F.eks. betal for 3 dage og bliv i 4 dage.

Der skal være plads til havnens helårsbeboere, sommer hus - beboere, og brugere med plads til parkering og grønne områder.

Frem til 2020 ser vi mulighederne for at lystbådehavnen kobles op på Norddjurs Kommunes planforslag for udvik ling af sydhavnen. I planforslaget påtænktes der en blå bygge-modning langs Grenaa Havns sydmole, Havets Hus og Kattegats centeret føres mere mod syd. Det vil åbne op for en udvidelse af lystbådehavnen ud i Kattegat, jfr. ideoplæg fra Grenaa kommune.

Senest i 2020 har bestyrelsen grundigt undersøgt mulig-hederne for en anden kranløsning og standardstativer. Standardstativerne kan udlejes til bådejere, der ønsker båden opbevaret på havnen. Dette vil frigøre meget af pladsen, hvor de nuværende bådvogne og stativer er placeret i som-mer halvåret, så pladsen kan bruges til ”events”, grønne oaser m.v.

Havnen skal være kendt som stedet hvor ”ting” sker i Grenaa og skal samtidig være en sjov og udfordrende arbejdsplads for de ansatte. Bycykler skal kunne lejes efter indkøbsvognprincippet. Måske er letbanen ført til havnen i 2020.

Grenaa Marina, Østjyllands foretrukne med visioner, atmosfære samt alsidige oplevelser med plads til alle

6

Mål: (Hvad skal være opfyldt?) Hvordan vil vi nå målet? (strategi)

1. Fremme salget af bådpladser. Nettotilgang 5% pr. år.

2. Tiltrække flere gæstesejlere. Øge antallet af gæstesejlere med 5% pr. år. 13.000 i 2020.

2.1. 3% bedre i udviklingen af gæstesejlere og fastliggere sammenlignet med nabohavnene i Østjylland (For gæstesejlere i forhold til DK-statistik for Østjylland).

3. Fastholde fastliggerne.

4. Turistvenlig.

5. En havn hvor alle er velkomne (plads til alle). Et bruger tiltag pr. år som minimum (eks. grillplads, legeplads,

krabbebane, klap en skrubbe, blomsterkasser.

1. Markedsføring/synliggørelse. Min. 1 ny aktivitet pr. år.

1.1. Opsamle viden om årsag til at vælge Grenaa Marina.

2. Markedsføring/synliggørelse. Min. 1 ny aktivitet pr. år.

2.1. Markedsføring/synliggørelse. Min. 1 ny aktivitet pr. år.

3. God service og god atmosfære og føle sig velkommen.

3.1. Opsamle viden om årsag til opsigelse af bådplads.

4. God service, gerne med mulighed for cafemiljø, restaurant m.v. på havnen samt dagligvarebutik i området. Grøntsags - og fiskeudsalg /boder på havnen. Påvirke forretningerne til at sælge markedsføre én unik vare.

5. Klubberne skal have ejerskab. En levende havn for både bådejere og byens folk. Dette kan ske gennem arrangementer og events.

Mål: (Hvad skal være opfyldt?) Hvordan vil vi nå målet? (strategi)

1. Ryddeligt og grønt. Adgangsveje og stier til havnen skal slås og være

ryddelige. Etablering/opgradering af oaser med grill og læ – én pr. år.

2. Mere liv på havnen

3. Havnen skal være kendt for

4. Udstillingsfaciliteter

1. Ved hjælp af checklister, sørger vores venlige og positive personale for at områderne er ryddelige og indbydende. Der tilplantes store krukker med buske og blomster.

2. Klubberne og havnen sørger for mere liv også gerne om vinteren. Klubbernes aktiviteter på havnens hjemmeside/eventkalender.

3. Aktiviteter for børn og voksne, så sejlerne kommer igen år efter år (ting sker i Grenaa).

4. Opstilling af en pavillon til skiftende udstillinger (som vindmølleparken, Havets Hus m.v.), i samarbejde med kommunen og turistforeningen, Blå Flag center

For at realisere visionen, er der vedtaget en række mål som mere konkret beskriver, hvordan visionens enkelte dele nås. I nedenstående præsenteres de enkelte mål samt en strategi for hvordan de nås.

målsætnIng og strategI

Vision: Østjyllands foretrukne marina

Vision: Atmosfære samt alsidige oplevelser

7

På bestyrelsesmøde 9/6 2010 blev der nedsat 2 arbejds-grupper, som fik til opgave, at udarbejde handlingsplaner for en lang række aktiviteter der alle sigter på at nå de ovenfor beskrevne mål og derigennem være med til at opfylde visio-nen for Grenaa Marina.

Nedenfor er resultatet for det foreløbige arbejde beskrevet.

handlIngsplaner

ArbEjdSGruppE 1:

Opgave Status over opgaven Mangler og opfølgning

Navneændring Navnet Grenaa Marina er godkendt af Norddjurs Kommune

Vedtægtsændringer Ændret og godkendt af NK

Revision af regulativ Ændret og godkendt af NK

Skiltning På havnen er det udført Parkering af biler som ikke har ærende på hanen. Se tiden an

Ny brochure

Er udarbejdet og udleveret

Annoncørerne kontaktes og opkrævning udsendes. Lægges ud hvert forår, så længe oplag haves.

Nyhedsbrev Det første er udsendt Udsendes 2 gange om året forår og efterår.

Hjemmesiden Er opdateret Løbende opfølgning af HF og klubberne.

Markedsføring Annoncering er sket og findes på hjemmesiden

Lb. opfølgning og evt. ny markedsføring til foråret

Check-lister Findes på hjemmesiden under kalender Lb. opfølgning af HF. og bestyrelse.

Events og oplevelser

1. Trompet blæser i samarbejde med FDF

2. Sankt Hans Aften er afholdt

3. Folkefest på havnen blev ikke til noget i 2011.

4. 25 års jubilæum i 2013.

1. Aftales fremover i ugerne 28-31- bestyrelsen.

2. Aftales hvert år i februar md. Ansvarlig HF.

3. Arbejdsgruppen arbejder med forslag til 2013 og fremover.

4. Bestyrelsen er tovholder

Vinteropbevaring

Det undersøges om der skal investeres i et nyt system inden 2020

Der foreslås nedsat et udvalg der udarbejder et løsningsforslag, herunder en bedre belægning

Parkeringsbåse til biler med bådtrailer

Opmærkning af et antal pladser foran masteskuret i sommerferieperioden

Forsøges udført fremadrettet fra sæson 2012.

8

ArbEjdSGruppE 2:

Opgave Status over opgaven Mangler og opfølgning

Gennemgang af tilstandsrapport udarbejdet af Codan 12/11 2009

1. Sætningsskader på NØ molen

2. Frostsprængning af beton bro 1

3. Tæring af forakningskæder

4. Manglende topbeskyttelse af bropæle

5. Opsætning af redningskranse og stiger

6. Problemer med både der ligger med landstøm.

7. Opbevaring af benzin gas-udluftning- tyveri og røgalarm i container bag havnekontoret.

8. Sætningsskader på murværk på havnens bygninger

9. Flytning af brandbare væsker væk fra masteskur.

10. Begyndende råd på 2 kørebroer og skiltning med akseltryk.

1. Drøftes i forbindelse med ny lejekontrakt

2. Ingen fare- ingen udbedring

3. Udskiftes lb.

4. Alle bropæle skal beskyttes med kobber og udføres lb.

5. Der mangler stiger. Codan kontaktes.

6. Personalet kontrollere disse både lb. og påtaler.

7. Personale sørger for skiltning og kontrol af opbevaringen.

8. Bestilt til udførelse i 2011.

9. Er udført. lb. kontrol af væsker.

10. Er undersøgt og drøftes i forbindelse med ny lejekontrakt med NK. Mærkning med akseltryk mangler.

Udarbejdelse af tilstandsvurdering af havneværker

Der var enighed om ikke at bruge penge på en tilstandvurdering.

Drøftes med NK. i forbindelse med en ny lejekontakt,

Legeplads NK. legepladskonsulent har kasseret legepladsen, som er fjernet, og der er opsat en skitse over indretning af en ny legeplads i samarbejde med Produktionsskolen.

Der arbejdes på ændring af lokalplanen for byggefelt Skakkesholm nr. 58-60. Indgår i forhandlinger om en ny kontrakt med NK.. Herefter drøftes vilkår for etablering af ny legeplads med NK.

Krabbebane Ved slæbested ved restaurant Skakkesholm

Laves i forbindelse med ny legeplads.

Nye el-standere Bro 11, 12 og 15 Tavler er hjemkøbt og opsættes.

Vindmølle på havnen God signalværdi, kan næppe gennemføres

Skupltur/vartegn Indgår i indretning af legepladsen Foreslås finansieret af restaurant Skakkesholm.

9

Konklusion på bestyrelsens arbejdeDet er bestyrelsen ønske, at strategiplanen bliver et strategisk værktøj for bestyrelsen og personalet.

På det første bestyrelsesmøde i året gennemgås strategiplanen med henblik på at kontrollere om de opstillede mål er nået. Der udarbejdes tjeklister over årets opgaver og udvalg til at undersøge særlige forhold (f.eks. bådstativer) nedsættes.

Strategiplanen er endeligt vedtaget på bestyrelsesmøde 31/1 2013.

poul petersen Formand(valgt af sejlklubben)

I bEStyRElSEn:

Strategiplanen fordeles til Marinaens klubber, Norddjurs Kom-mune og er derudover tilgængelig på Marinaens hjemmeside www.grenaamarina.dk

God læselyst.

Finn bilde Nielsen (Valgt af Grenaa bådklub)

Marianne Gade (Valgt af norddjurs komm.)

bent Hansen(valgt af Jagtforeningen)

bernt Ove Simonsen(Valgt af Grenaa bådklub)

Egil Classen (Valgt af norddjurs komm.)

Steen b. Andersen (valgt af sejlklubben)

bent Knudsen(udpeget af husejerne)

Frede Frandsen (Valgt af norddjurs komm.)

jesper Lyngesen (valgt af sejlklubben)

10

bILAGSOvErSIGT:

Interessent analyser:n Spørgeskemaundersøgelse blandt havnens brugere

18. nov. 2009.

n Hvad mener gæstesejlerne er en god havn?

Havnens tilstand og økonomi- Grenaa Marinas udvikling i tal

n Økonomiske nøgletal 2001-2011

n Statistik og takster for udviklingen 2001-2011

n Kalejdoskop over arbejdsopgaver i perioden 2002-2012

SWOT-analyse

BaggrundsoplysnInger og analyser

11

Bestyrelsen i Grenaa Lystbådehavn har under over­skriften: ”Hvor ser Du Grenaa Lystbådehavn om 10 år?” gennemført en spørgeundersøgelse blandt havnens brugere. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2009 i samarbejde med Foreningen af Lystbådehavne I Danmark som led i udarbejdelsen af en strategiplan for havnen. Planen skal bl.a. indeholde en vision for Grenaa Lystbådehavns udvikling de kommende år og være retningsgivende for hvilke mål og initiativer der skal gennemføres.

Formålet undersøgelsen var, at få inputs, ideer, visioner og konkrete forslag fra alle havnens forskellige interessenter og lade disse indgå i bestyrelsens arbejde med strategiplanen.

Dette notat indeholder resultatet af undersøgelsen.

Hvad blev der spurgt om?Spørgeskemaet som interessenter blev bedt om at svare på findes i bilag A og blev sendt til følgende brugere:

n De 7 klubber lokaliseret på havnen (bestyrelserne + medlemmerne)

n Beboerne n De forretningsdrivende

Ved deadline den 18. november 2009 var der modtaget i alt 61 besvarelser (40 skriftlige + 21 via hjemmesiden), hvilket repræsenterer et rimeligt udsnit af samtlige brugere på havnen.

undersøgelsens interessenter Hovedparten af de der har besvaret undersøgelsen er bådejere, som samtidig har tilknytning til en klub og/eller er beboer. Fordelingen blandt respondenterne er som følger:

n Beboer: 2 n Bådejer + tilknytning til en eller flere klubber og

foreninger deriblandt også to beboere: 48 n Grenaa Bådklub: 1 n Grenaa Sejlklub: 1 n Ikke svaret: 2 n Andet: 5

resultatet af spørgeskemaundersøgelsen Besvarelserne fra de enkelte spørgsmål findes i særskilte bilag, men er ikke medtaget i dette notat af pladshensyn. Til gengæld er svarene fra de forskellige spørgsmål fra spørgeskemaet, i dette notat, forsøgt kategoriseret efter emner. Dette er gjort for at få et overblik over, hvad havnens brugere er mest interesserede i at få udviklet eller forbedret. Der er nemlig mange svar der ligner / minder om hinanden.

Emnerne som svarene er grupperet efter er som følger:

1 Overordnede visioner, herunder A. Mere liv, flere aktiviteter og events på havnen b. Havnens udtryk / atmosfære (miljø)

2 udvidelse af havnen, herunder A. Fredet område inddrages

3 Ønsker til havnens faciliteter

4 vinterpladsen

5 Økonomi

6 Havnens service niveau

7 Informationsniveauet

8 Andet

På næste side er besvarelserne gengivet. Visse steder står der et tal foran ønsket. Dette indikerer hvor mange der netop har det pågældende ønske. Men der er derudover alligevel et vist overlap, da det ikke har været muligt, at sortere / tælle de forskellige formuleringer til ønsker fuldstændigt op.

Spørgeskemaundersøgelse blandt havnens brugereSpørgeskemaundersøgelse om havnens fremtidige udvikling 18. nov. 2009

12

1. Overordnede visionerUdvikling, større og bedre

n Grenaa Marina bør være den bedste i Danmark, både for de sejlende og byens turister/borgere

n Til den største lystbådehavn i Danmark Flere beboelse, ejendomme rundt om lystbådehavnen

n Flere fastligger, flere gæstesejlere(reklame) med en høj vedligeholdelsesstandard, som i dag

n Der skal være en konstant udvikling med nye tiltag, forbedringer og meget høj vedligeholdelse frekvens

n Der skal være plads til udvikling, bl.a. flere bådpladser, flere butikker/cafeer/restauranter, samt plads til parkering for havnen beboere/havnens grundejere/havnens brugere

n Mere til bådene, mindre beboelse, det skal være en havn og ikke en bydel

n Det skal være et skønt sted, hvor alle skal føle sig velkommen, ingen skal have mere ret end andre

n Mere turistvenlig n Fra at være et område som er præget af fastbeboelse,

til at blive et område som er præget af stor turist gennemstrømning. Det gavner handelen og åbner nye muligheder

n En lystbådehavn med plads til alt hvad der er brug for, til bådfolket.

Status quo n Holde kursen som nu og gerne bedre mulighed for

ophaling n Havnen skal ikke udvides, så forsvinder den gode

atmosfære, men blot passes/vedligeholdes den mangler jo ikke noget. Sammenlignet med andre havne Jylland/Fyn, så mangler der jo ikke noget

n Fokus på vedligehold, som er det vigtigste, idet havn og om-råde med faciliteter såsom vand-strøm er ok, og det er i øvrigt et dejligt sted at færdes både sommer og vinter som det er nu.

Miljø n ”Det skal være en grøn havn n Arbejde hen mod at være et sted der tager et socialt

ansvar… CO2 neutral havn.

Synergi med omverdenen n Lystbådehavnen skal kobles direkte på det nuværende

(ikke politisk vedtagne) planforslag for udviklingen af sydhavnen. Tanken om en ”blå byggemodning” langs Grenaa Havns sydmole og Kattegatcentret skal føres længere mod syd. De påtænkte ”halv-øer” nord for Kattegatcentret og Havets Hus skal også inkludere en udvidelse af lystbådehavnen

n Der kan laves kanaler på området, som løber forbi marine hotellet med mulighed for fortøjring ved

kystvejen / hotellet. Så er der måske mulighed for at hotellet vil være med til at løfte opgaven. Så kan vi måske få Grenaa Venedig på området.

Væk med det maritime og de passive n Både, der aldrig bliver brugt til sejle i, bør ikke have en

plads i havnen, der ligger nogle, som nærmest ligner slum, kaleschen er flænset osv. Vi synes ikke det skal ligne en fastligger campingplads

n Flyt alle klubberne væk fra lystbådehavnen. Etabler i stedet udlejningshuse og værelser. Der bliver således basis for forretninger mv. Det handler om at få så stor en gennemstrømning af turister. Det er derfor en fejl at husene anvendes til fastboende og klubber!

1.A. Mere liv, flere aktiviteter og events på havnenliv på havnen

n Mere liv på lystbådehavnen året rundt. Flere butikker, spisesteder, for at trække flere lokale til, også for turistsæsonen. Cykeludlejning på lystbådehavnen. Bybus kunne vende ved Kattekatcentret således at sejlere kan få mulighed for, at komme til centrum og forhåbentlig blive i Grenaa længere tid

n Til et hyggeligt og rart sted for alle, og med som nu gode faciliteter, som selvfølgelig kan videreudvikles

n Mere liv om aftenen og om vinteren n Det skal være en levende havn, hvor alle ønsker at sejle

til pga. det som jeg har nævnt også året rundt. Vær utraditionel og kreativ. Vi har jo mulighederne i naturen og det der er - (Skagen om)

n Området på havnen forskønnes og laves til et sted hvor folk mødes til festlig aktivitet osv. Så kan der blive liv på havnen

n Til at være et aktivt sted, hvor der altid er liv - og dermed tillokkende får både gæster, bådejere og byens borgere

n En havn hvor alle samarbejder. En havn med fest og farver. En havn hvor alle vil føle glæde ved at komme

n Vi skal gøre mere for at gøre havnen levende evt. med flere arrangementer i og omkring havnen hele året. Flere forretninger, være bedre til at formidle. Ellers dør havnen.

n Hils på hinanden på tværs af: Lystyacht og Plimsoller, høj-lav, fremmed-kendt, vær venlig-positiv. Så kommer ønsker og ideer lettere frem i lyset.

Flere event, arrangementer og aktiviteter n Der skal etableres en flagstang på en strategisk god

plads, her skal samtidig etableres et mindre torn ca. 1 meter med tag. Her skal der hver aften stå en trompetist og spille flaget ned, det er vildt populært blandt gæstesejlere og borgere

n Der skal laves events på havnen arrangeret af havnen, måske skulle vi ansætte en Event/reklamemedarbejder på deltid, det skal ikke være en kopi af Kulturhuset, eller en ren Tivoli plads, men tæt på. Der skal foregå

13

arrangementer der kan tiltrække såvel sejlende, kørende som cyklende gæster. Havnen skal være kendt som stedet hvor ”ting” sker i Grenaa. Det skal samtidig være en sjov og udfordrende arbejdsplads for de ansatte. Der skal søges om spiritus bevilling, så havnen må sælge fadøl, ved disse arrangementer. Havnen kunne starte ud med 3 til 6 arrangementer, nogle af disse kunne så blive en tradition, så som Sct. Hans. aften, eller en Open by Havn Night med musik og dans, En sommerfest med Palles tivoli på pladsen midt om sommeren, det er så vidt jeg ved gratis, de kan lave det, vi har pladsen og vigtigst af alt rigtigt mange mennesker. En havnefest, med de bedste programpunkter fra andre havne, f. eks Bønnerup. Ebeltoft m.v. Vi ser det alle steder når vi kommer sejlende rundt til andre byer om sommeren. Vi kunne lave fiskens dag, hvor der serveres fiskeanretninger m.v. Fiskekonkurrence fra molen med præmier, svømmekonkurrencer i havnen eller lige udenfor samt dykkerkonkurrencer.

n Havnen bør fortsat arrangere f.eks. Skt. Hansaften m.v. af hensyn til byens kendskab og brug af havnen. Fortsat satsning og udvikling af uddannelsesinitiativerne i havnen, så der tiltrækkes nye brugere

n Alle sejl sat til Sct. Hans. E.eks stort bål, boder og stort nok højtaleranlæg

n Det er de forkerte mennesker der har ansvaret for Sankt Hans festen, nedsat et kompetent udvalg, så det igen kan blive en folkefest der huskes

n Flere aktiviteter skal flyttes til lystbådehavnen, ligesom aktiviteter skal gøre havnen attraktiv for os selv, såvel som fremmede sejlere

n Flere arrangementer n Grenaa Festival a la Thunø n Give alle mulighed for en tur på havet n Sommerarrangementer på p-pladsen n Lave et naturskur, rulleskøjtemulighed, skøjtebane,

sejleskole, tilbud til børnefamilier om sommeren, cafe m. musik og brug af scenen ved havnekontoret. Altså gøre opmærksom på de mange muligheder vi har

n Ture/regattaer med gl. træskibe/tur med undervandsbåd n Div. aktivitetsmuligheder fc-petanque n Udstilling om datidens/nutidens/fremtidens sejlads n Opholdsplads/samlingssted m. børneaktiviteter+voksne

(krabbefiskning+vædelæbsbane).

Flere forretninger n Flere forretninger på havnen, ikke kun spisesteder n En dagligvarebutik på havnen n Få de forretninger der handler med bådudstyr i Grenå

placeret på havnen n Udstationeret turistkontor på havnen n Mulighed for flydende restaurationer.

bedre adgang og transport n God forbindelse med byen i sommerperioden n Adgang for småjoller, jetski/scootere via åen n Bycykler til låns efter indkøbsvognsprincippet. I

samarbejde med resten af byen(som i Århus og KBH).

1.b. Havnens udtryk / atmosfære (miljø) n Et ryddeligt, ”grønt” og indbydende område, der huskes

for noget specielt (eks. ”hornblæser”, grillplads m. scene/musik), for sejlere, husejere, turister og andre interessenter

n ”Hornblæser”/FDF der ”blæser solen ned”(Sæby) n Udvalgte grillpladser ”tændes” på bestemt tid(Anholt) n Mere ”grønt”(træer/buske) til at give hygge/læ n Fortsat et dejligt sted med god atmosfære n Forretninger og restauranter skal være spændende og i en

konstant udvikling, så det fortsat er en oplevelse at være gæst på havnen både for gæstesejlere og byens borgere

n Grønne områder med træer og buske. Små områder med beplantning, evt. ved grillpladserne, måske store krukker i lighed med dem ved sejlklubben, vil gøre det mere hyggeligt

n Forskønnelse af havneområdet. Mere indbydende med f.eks. blomsterkummer (eks. Nyborg Havn)

n Hygge og miljø på havnen, der byder vores sejlende gæster velkommen

n (2) Grønne områder, der også bliver holdt n Blomster eller andet for øjnene

2. udvidelse af havnen: n Den skal nok udvides, så der bliver flere flydebroer for

de ældre sejlere, som er lidt stivbenet n Udbygning af havnen mod øst og syd n Udvidelse n Flere fastliggere n Gør lystbådhavnen større. Flere bådpladser n Der skal bygges bro langs den søndre mole, så vi kunne

have endnu flere både i havnen om sommeren. Der kunne f.eks. være anvisningsplads til de meget store både/skonnerter/katamaraner m.v. (de har ofte egen tender, så de selv kunne sejle over på ”øen”

n Bedre brokapacitet på sydsiden n For at holde tilstrækkelig vanddybde i indsejlingen, 3,5m

skal sydmolen forlænges ud i øst. Dette skal gøres i sammen takt som trafikhavnen forlænger dens øst mole ud til kalkgrunden

n Få indraget landstykket mellem Kystvejen og Ringvejen til havnen

n Etablering af nyt baglandsareal ved Ringvejen n På sigt bør man gøre bådpladserne bredere, da de

udenlandske både ellers skal ligge i inderhavnen p.g.a. størrelsen (svenske-tyske både).

14

2.A. Fredet område inddrages n Vi skal have noget af det fredet område ophævet, så kan

bådene komme derover. Samt kran n Nyt kajanlæg. Redskabskure 2x2,5m der afgrænser

bådeoplæg fra klitområde. Bådeoplæg med tilhørende faciliteter, vaskeplads, masteskure, toiletforhold, affaldsplads, container mv. Samme standard som eksisterende havn. Nyt aktivitetsområde

n At lystsejlere får vinterplads m kran på det ”fredede” areal, hvor man godt må afholde Beach Party, dette vil give adgang til nye bygninger på det nuværende areal. Disse kunne bruges til: udstillinger, aktivitetscenter, motion m.fl.

n Måske en spunsvæg inde ved stranden, så kan der også være både derinde. Men selvfølgelig skal der uddybes lidt derinde bagefter. Vi ved godt at stranden er fredet, men det er der så meget der er indtil andet er bestemt

n Både, stativer, masteskur & kran flyttes til arealet vest for havnen. Fredning ophæves delvis imod, at der laves et attraktiv område med beplantning, som skjuler stativer / bådvogne

n Bolværk med kran på ”strandarealet” ind mod omfartsvejen

n Plads til vinteropbevaring på ”strandarealet” n Evt. inddrage strandkanten på sydsiden n Vinterstandpladser til havnens både på strandarealet mel-

lem havnens ”strand” og Ringvejen, syd for åen, med kaj-plads til optagning af bådene langs en del af ”stranden”.

3. Ønsker til havnens faciliteter n (4) Indkøb af større kran til optagning og isætning af

både / bedre optagningsficaliteter n (3) Grillpladser på broerne langs molen (overdækkede).

børnefaciliteter n 2) Legeplads skal sponsoreres af de forretningsdrivende n Bedre børnefaciliteter, hoppeborg/legeplads n Renovering og fornyelse af legepladsen.

belysning n Bedre belysning n Mere lys på broerne n Lys på enderne af broerne for natlig anduvning n Lyscensor ved bådbro.

Skiltning n Bedre skiltning vedr. faciliteter for gæstesejlere n Skilte der viser vej til baderum og toiletter. Hunde skal

føres i snor på området n Tydelig skiltning af bronummer ved anduvning n Opslagstavle med nyttige tlf. nr + køb/salg/bytte n Mere brugervenlige fri/optaget skilte.

toilet og bad n Modernisering af bad og toiletter, kort-automater m.m. n En toilet/bad bygning mere n Have køkken med ovn og kogeplader.

Flere skure n Redskabsskuret til opbevaring af grej, garn,

påhængsmoter m.v. n Rum til at opbevare garn osv. i(der er mange

fritidsfiskere!) Det tiltrækker tillige turister n Indretning af indhegnede, evt. grønne hegn, til

fritidsfiskernes redskaber og jægernes pramme på en del af den nuværende ”vinterplads”

n Opførelse af små redskabskure med henblik på lejer/salg til fritidsfiskere, gerne i stil med husene på p-pladsen. S/SV for Bønnerups Lystbådehavn. Kunne evt. opføres med nordsiden af ”mastehuset” som bagvæg og /eller på det smalle stykke mod vest mellem dykkerklubben og de røde fiskerhuse.

Affald n Affaldscontainere/spand på broerne n Affaldsspande på de faste broer i sæsonen.

Div. n Havnen skal igen have en båd, en gummibåd, til havne

personalet, neonrød med stor tekst, ””Havnemester ” n ”En bom ifm. broen over åen med ID adgangskort

udleveret til lejere af bådpladser og legalt fastboende, vil reducere antallet af ””uvedkommende”” biler på hele lystbådehavnens areal

n Udlån af maskine med opsamling (til undermaling) n Udendørs overdækket samlingssted ”undersejlet” n Placering af shelter (udsigtstårn) et sted på

lystbådehavnen, sådan at der kan blive udsigt over stranden mod havknudsen, op over skoven, heden, åen, byen samt over industrihavnen og kysten til Fornæs

n Nødvendig uddybning foretages inden sommeren.

4. Vinterpladsen n Professionel vinteropbevaring (indendørs) med

tilhørende service- og reparationsfunktioner n Mulighed for halopbevaring i vinterperioden n Vinterplads belægges med fliser eller lignende.

Det er træls at slæbe grus og små sten op i båden i vinterperioden

n Fast terrændække vinterplads/mastehus n ”Fast grund” på vinterplads n Bedre strøm på vinterpladsen n El og vandstandere på vinterpladsen. 2-3 el-standere fra

jollehavnen kan evt. anvendes n Delvis indhegning af vinteropbevaringsplads n Byg små redskabshuse på nuværende opbevaringsplads

som dem i Ebeltoft.

15

Mere oprydning på bådpladsen n ”Der er alt for rodet på opbevaringspladserne, alle

bådvogne burde tildeles en plads hvor de skal holde n Oprydning, herunder ”fjernelse” af bådvogne+stativer

om sommeren n Mere fokus på orden og ryddelighed, det ser rodet ud

ved den nye container n Retningslinier for bådvogne/stativer; skal kunne klappes

sam men og evt. stables i sommerhalvåret. Man kunne grave ”et hul” i klitterne(Beach Party Pladsen), hvor sta tiverne kan ”gemmes” Som man har gjort i ”øer”, nord for slusen

n Vinterstativer opbevares udenfor havnen i sommerperioden

n Oprydning af bådstativer, flytte dem til nordhavnen eller betale pladsleje

n (2) Bådvogne og stativer væk fra havnen om sommeren n Alle både der står på land skal flyttes n Jeg besøgte (Roskilde Lystbådehavn) kran. Bådstativer

i 2 størrelser og løftevogn. Så er vi fri for det persiske marked med gamle rustne bådvogne.

Parkering n Mere p-plads n Grønne planter og parkeringspladser på resten af

nuværende ”vinterplads” n Regulering af P-forholdene i højsæsonen n Bedre parkeringsforhold for folk i lystbådehavnen n Gæster der blot ønsker at gå en tur eller besøge butiker/

restauranter, behøves ikke at kunne køre helt til dørs. Modsat de reelle og betalende brugere, der har behov for at slæbe diverse fornødenheder, grejer og udstyr mellem bil og båd. Der er næsten altid (dagtimer i højsæson lejlighedsvis undtaget) mange p-pladser ifm. færgeterminalen og Kattegatcentret, som istedet kan benyttes af alle andre end ”primær-interessanterne”

n Opmærksomhed på parkeringsforhold for havnens grundejere/beboere/brugere.

5. Økonomi n Ikke højere havneafgifter, optagning inkluderes i pris n Ændring af betalingen for brug af havnefaciliteterne, så

man betaler for det man bruger n Tilbyde x antal fripladser til foreninger/institutioner der

tilgodeser de svage, børn, sociale formål. Etc. Kan gøres i samarbejde med kommunen. GLF kan markedsføre sig som social ansvarlig

n Fortsat fri afbenyttelse af slæbestederne for havnens faste pladslejere

n Blive medlem af frihavnsordningen.

6. Havnens service niveau n (3) Længere ”åbningstider”(forår/efterår) for bad/toilet n (2) Sørge for at toiletterne er OK, det vil sige at fylde

sæbebeholder og papir og kun lukke en afdeling ad gangen

n ”Havnen skal fortsat udvikle sit serviceniveau, så det imødekommer brugernes ønsker

n Brugervenlig for alle, ikke mindst gæstesejlere, lad os prøve at slette det dårlige indtryk, som nogle gæste sejlere fik af haven(havnefogeden) før Niels og Erik kom til

n Det er negativt at finde en lukket forretning, så derfor skal der være krav om bestemte åbningstider fra maj - september

n Renholdelse af stævneområdet, fjerne affald i bl.a. sten langs træbroerne/molen – mod øst

n Træbroerne er algeglatte i regnvejr n Infotavle/infostander med oplysning om aktiviteter

på havnen(bl.a. om afspærring i forbindelse med sejlstævne).

7. Informationsniveau44 besvarede spørgsmålet. 16 heraf finder informations-niveauet tilstrækkeligt, fint, OK.

Flere anfører et ønske om trådløst Internet. Nogle stykker kan ikke huske eller mener ikke at de nogens sinde har modtaget information. Derudover er her nævnt vise forslag:

n Der skal reklameres for, inden du sejler ind i havnen, med vor hjemmeside, således det første en sejler gør efter fortøjningerne er kastet i land, at etablere forbindelse til det gratis netværk, og så gå på vor hjemmeside, med dermed alle nødvendige oplysninger, som kort over havnen, priser for bådpladser, bøder for at glemme selv at betale havnepenge, grillpladser, badefasiliteter, vaskehus,m.v. kort over byen, reklamer fra handlende, priser på havnepenge, reklamer med tilbud fra restauranterne. Tilbud på hvad det koster at få fast plads i Grenaa Lystbådehavn. Billeder af personalet i fuld ornat

n Links fra lystbådehavnens hjemmeside til samtlige klubber på havnen

n Fortæl om havnen i dagspressen(reklame for Grenå) n En velkomstfolder til nye bådfolk, med regler og nyttige

tlf. nr. og oplysninger.

Andet n Kan dønninger i havnen v/ østlige vinde dæmpes n Stramme op omkring sejlads i havnen med gummibåde

og holde ”reparations” kajen fri n Stop advarslerne, fjern fiskeriet i lystbådehavnen. I er til

grin, hvad med konsekvens, statuér et eksempel n For mig virker havnen bare OK n Grenaa Havn er rigtig god n Samarbejde mellem brugere af havnen.

16

Opfylder havnen interessenternes behov?Brugerne blev også bedt om at svare på om de som interessent føler, at havnen pt. opfylder deres behov. Hovedparten af interessenterne mener, at havnen pt. opfylder deres behov.

Svarende fordelte sig som følger: Ja: 39 Nej: 16Ja+nej: 1Ikke besvaret: 5

de der svarede nej, blev bedt om at beskrive hvorfor og svarede som det fremgår herunder:

n Blandt de havne vi har besøgt i 2009. er vores egen hjemhavn den eneste havn der ikke har Internet. Vi bruger det meget til vejrudsigter

n Kattefodring skal ikke finde sted i masteskuret, kattene skal ud af masteskuret

n Det roder alt for meget, ingen miljø n Der mangler ophalerbedding til lidt større skibe n Men der bør strammes op på de eksisterende regler og

sørge for fungerende er iorden n Mangler redskabsskur til opbevaring af gar, årer,

påhængsmortor mv. i vinterhalvåret. Skal være på lejebasis

n Jeg mener at p-pladsen kan bruges meget bedre om sommeren, hvis den blev ryddet for stativer og vogne

n Nævnte forhold 1-5. Bådoptagning og bådisætning fungerer OK

n Niels Riber og Erik Bøgebjerg er bare de dejligste personer man kan finde i en havn(jeg har sejlet til mange andre havne) Der er altid en positiv ånd og de er aldrig bange for at give en hjælpende hånd eller gode råd

n Det er blevet meget svært at komme ind til min plads, især når det blæser fra vest og lavvande

n Generelt ja, men som anført ovenfor kunne en kran der kan bære minimum 10 tons hjælpe mange

n Til vore både er knyttet en del gangbesværede. Ved at have en lift på havnen, vil flere kunne komme ombord og flere vil derfor kunne få glæde af en tur på havet. Ellers godt tilfreds

n Toiletterne holdes ikke ordentlige rene og sæbeholdere er for det meste tomme. Det er et problem, der bliver omtalt negativt af gæstesejlere. Problemet kan være årsag til, at der ikke har været så mange sejlere i 2009

n Havnen bør på sigt investere i en kørekran, så man ikke er afhængig af bestemte datoer

n Idé: For at forhindre at små både tager pladserne beregnet til større både (12 meter kajen), kunne man på et skilt oplyse, at man minimum betaler for en 12 meter båd, hvis man ligger på disse pladser

n Savner et mere hyggeligt havne miljø med cafeer osv som f.eks. i Marselisborghavn. Men det er jo ikke nemt at oprette

n Som ejer af en benzinbåd er det af stor betydning at der kommer et benzinanlæg. Der er også en hvis risiko ved,at der er mange der kommer med benzin i dunke, og nogle pumper og andre hælder det på båden (ups lidt ved siden af ) Det bliver en stor forbedring med et sådan anlæg, også hvad sikkerhed angår

n Er nævnt i foranstående. Vil dog nævne at jeg er meget tilfreds med ledelsen af havnen

n ”Nemmere og bedre parkeringsforhold på havnen, det kan løses ved: Afmærkede båse til trailerer, evt. flytbare hegn, trailer folkets biler skal ikke stå samme sted som trailerene, ””vogntogene ville så blive for lange””

n Vogn/stativer flyttes væk fra havnen, alternativt stables i et hjørne

n Både der står på land i sejlersæsonen, skal samles og placeres i midten, så der skabes p-pladser langs vejene”

n ”En lystbådehavn er en lystbådehavn og børe imødese lystsejleres interesser som første prioritet

n Det er ikke særlig ideologisk eller hensigtsmæssigt at tinglyse de sparsomme p-pladser til sekundær-interessanter/ejere af redskabshuse (senere er opgraderet til fritidsboliger), som der er sket ved siden af Skakkesholm

n Stor fejl!”Der er stort set intet liv på havnen udenfor juli måned. Det er derfor ikke tillokkende at bruge havnen som mødested - med mindre altså vejret er godt og kalenderen siger juli.

17

Gæstesejlerne er en ikke uvæsentlig indtægtskilde i mange danske lystbådehavne – således også i Grenaa. Det er derfor interessant, at se på hvad gæstesejlerne efterspørger og hvad de lægger vægt på bl.a. ved valg af gæstehavne.

Visit Denmark og Danmarks Statistik gennemførte i 2006 hhv. en udbuds- og efterspørgselsanalyse samt en større inter viewundersøgelse blandt danske og udenlandske sejlerturister (Tøbbe).

Udbuds­ og efterspørgselsundersøgelseUndersøgelsen blev gennemført i Danmark i 2006 og havde til formål, at sammenligne, hvad lystsejlerne ligger vægt på i valget af lystbådehavn, med hvad havnene tilbyder. I alt 60 havnefogeder og 189 lystsejlerturister besvarede undersøgelsen. Hovedkonklusionerne er som følger:

n Undersøgelsen viser, at sejlerturisterne i deres valg af havn særligt (over 70 pct.) vægter atmosfæren i havnen, havnens basisfaciliteter, fred og ro på havnen, at der er nok gæstepladser, at sejlområdet er godt, og at havnen har en god beliggenhed på sejlruten

n Undersøgelsen viser, at en mindre del (under 20 pct.) af

sejlerturisterne vægter en god hjemmeside og personalet på havnens sprogkundskaber højt

n Undersøgelsen viser, at havnen (efter havnefogdernes vurdering) i vid udstrækning tilbyder hvad sejlerturisterne efterspørger.

Endvidere viser undersøgelsen, at de adspurgte havnefogeder har en forholdsvis god fornemmelse af hvad det er sejlerturisterne efterspørger:

n Havnefogederne tror, at sejlerturisterne ligger vægt på basisfaciliteter, betjening, beliggenhed, atmosfære og nærhed til bymiljø

n Efterspørgselsanalysen viser, at disse parametre alle vægtes højt af sejlerturisterne, men at havnefogderne ikke tillægger tilstrækkeligt mange gæstepladser og sejlområdet stor betydning.

I nedenstående skema ses det samlede resultat af under-søgelsen. De forhold som gæstesejlerne efterspørger, er listet i prioriteret rækkefølge (1. kolonne). 2. kolonne er de forhold som havnefogederne tror gæstesejlerne lægger vægt på og endelig er 3. kolonne de forhold, som havnen rent faktisk udbyder (efter havnefogedens mening).

Efterspørgsel- Hvad vægter

lystsejlerne i valget af havn?

Udbud- Hvad tror

havnefogederne, at lystsejlerne vægter

i valg af havn?*

Udbud- Hvad tilbyder

havnene?

Atmosfære i havnen 1 (87%) 3 2

Gode basisfaciliteter (toiletter, bad, el, vand, vaskeri osv.) 2 (82%) 1 3

Fred og ro på havnen 3 (81%) 8 10

Tilstrækkelig mange gæstepladser 4 (74%) 12 19

Godt sejlområde 5 (73%) 11 1

God beliggenhed på sejlruterne 6 (73%) 5 7

God betjening 7 (70%) 2 5

Gode provianteringsmuligheder 8 (64%) 10 14

Gode ekstrafaciliteter (grillplads, borde, bænke, legeplads osv.) 9 (62%) 6 11

Nærhed til bymiljø 10 (58%) 4 18

God skiltning og information om havnen 11 (58%) - 4

Godt bymiljø 12 (56%) - 15

God information om by/nærområde 13 (54%) - 12

Blå flag 14 (53%) 9 21

Løbende vejrmeldinger 15 (52%) - 6

Mange seværdigheder, attraktioner, naturområder i by/nærområde 16 (49%) 7 9

Tilpas lav havnepris 17 (48%) 14 16

Markant markedsføring 18 (46%) - 20

Andre erhverv i havnen (fiskeri, værftsarbejde, fiskehandel osv.) 19 (38%) 13 23

Gode åbningstider for havnekontoret 20 (38%) 15 8

Aktivitetsmuligheder på havnen 21 (34%) - 24

God information om aktivitetsmuligheder i regnvejr 22 (32%) - 25

God adgang til internettet 23 (32%) - 22

God hjemmeside 24 (20%) - 17

Gode sprogkundskaber (engelsk og tysk) 25 (16%) 16 13

hvad mener gæstesejlere er en god havn?

18

Undersøgelse af turismens økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning Tendenserne bekræftes af en anden stor undersøgelse fra 2006 udført af Danmarks Statistik. Undersøgelsen undersøger sejlerturismens økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning (Tøbbe 2006). Undersøgelsen er en stikprøve af alle gæstesejlere i danske havne i 2006 - Dvs. at stikprøven repræsenterer det samlede antal gæsteovernatninger i 2006.

Hovedkonklusionerne Faktorer afgørende for beslutningen om at holde sejlerferie i danmarkSejlernes tidligere erfaringer med Danmark er meget væsentligt i forhold til beslutningen om at rejse i / til Danmark. For de udenlandske lystsejlere er en relativ stor andel (25 pct.), også påvirket af anbefalinger fra venner og bekendte. Desuden anser ca. 20 pct. af de udenlandske sejlere generel information om Danmark på nettet for afgørende for deres valg af Danmark.

Det er altså interessant, at markedsføring fra havnen eller anden markedsføring kun i minimalt omfang påvirker beslutningen om at vælge Danmark som ferieland.

Motiver for at holde sejlerferie i danmarkUdover naturligvis muligheden for lystsejlads er de primære motiver for at holde sejlerferie i Danmark er vores natur, at det er trygt at opholde sig i Danmark og at Danmark er et rent land. Derudover lægger de danske lystsejlere vægt på muligheden for at besøge familie/venner og de udenlandske på befolkningen generelt.

I nedenstående tabel ses en samlet oversigt over sejlernes motiver.

0102030405060708090

100

Befolkn

ingen

gene

relt

Trygt a

t oph

olde s

ig

Besøge

venn

er/fam

ilie

Særlige b

egive

nhed

er/eve

nts

Gode/b

illige t

ranspo

rtmulig

hede

r

Prisnive

auet

Få turi

ster

Natur

Børneven

ligt

Rent la

nd

Attraktio

ner/fo

rlystels

er

Shopp

ingmulig

hede

r

Teater

/mus

ik/fes

tival

Kunstu

dstilli

ng/ku

lturhis

torisk

sevæ

rdigh

ed

Aktivitet

smulig

hede

r

Mulighe

d for

kur- o

g hels

eople

velser

Mulighe

d for

at spi

lle go

lf

Mulighe

d for

cykling

Mulighe

d for

lystfis

keri

Mulighe

d for

lystse

jlads

Mulighe

d for

at nyd

e dan

sk mad

Andet

DanskeUdenlandske

19

Hvorfor valgte De at besøge netop denne havn?

71

3830

1 1 0 0

17

37

26 27

5 3 0 310

16

61

01020304050607080

Tidlige

re erf

aring

Havne

ns næ

rhed t

il bym

iljøAnd

et

Havne

ns næ

rhed t

il natu

r

Anbefa

ling f

ra an

dre

Marked

føring f

ra ha

vnen

Havne

n har

det b

lå fla

g

Havne

ns hj

emmes

ide

Ved ik

ke

% s

om s

vare

r be

kræ

ften

de DanmarkUdlandet

Tilfredshed med danske lystbådehavneOverordnet set er der en høj tilfredshedsgrad med danske havne, dog er de danske sejlere generelt set mere tilfredse end de udenlandske. Blandt alle respondenter er der størst tilfredshed med havnens beliggenhed og prisen på havnelejen, men tilfredsheden med service, havnens faciliteter, havnens standard samt informationen er også høj.

Over en fjerdedel af de danske og knapt en fjerdedel af de udenlandske respondenter svarer ”ved ikke” vedr. deres tilfredshed med aktivitetsudbuddet, hvilket kunne indikere, at de ikke anvender det.

begrundelser for valg af havn Størstedelen af alle lystsejlere har planlagt at besøge spe-cifikke havne på forhånd - Dette gør sig gældende for 74 pct. af de danske og 62 pct. af de udenlandske lystsejlere.

Årsagen til valget af den specifikke havn er primært tidligere erfaring med havnen. Dette gør sig gældende for 71 pct. af de danske og 61 pct. af de udenlandske lystsejlere.

I nedenstående tabel er sejlerturisternes højst prioriterede bevæggrunde for at besøge en specifik havn listet.

Fakta om gæstesejlerne n Det gennemsnitlige døgnforbrug er 265 kr. n Den gennemsnitlige rejsegruppestørrelse er 2,54

personer n Hovedparten af alle lystsejlerne er over 40 år og sejler

uden børn, dog har de danske lystsejlere en stor andel af segmentet unge (17-39 år) uden børn (43 pct.)

n De fleste har 1-3 overnatninger i Danmark. Dette gør sig gældende for 87 pct. af de danske, og 59 pct. af de udenlandske lystsejlere.

Opsamling Generelt set er der en høj tilfredshedsgrad med danske lystbådehavne, blandt gæstesejlerne, hvilket sikkert hænger sammen med, at forhold som gæstesejlerne lægger vægt på i havnene rent faktisk også opfyldes.

Det drejer sig om atmosfæren i havnen, havnens service/basisfaciliteter/standard og fred og ro på havnen.

Prisen på havnelejen er der også tilfredshed med – det er altså ikke for dyrt.

Markedsføring, herunder markedsføring fra havnen er ikke afgørende i forhold til sejlerturisternes valg af havn. Derimod er tidligere erfaringer og anbefalinger fra andre afgørende faktorer. Man kunne måske tolke derhen, at det handler om at give sejlerne en rigtig god oplevelse, første gang de besøger en havn. Herved er der stor sandsynlighed for, at de besøger havnen igen på et senere tidspunkt samt anbefaler havnen til andre.

Et forhold der også vægtes højt, men som ikke findes i Grenaa, er havnens nærhed til bymiljø.

20

Økonomiske nøgletal 2001-2011

Stat

istik

:20

0120

0220

0320

0420

0520

0620

0720

0820

0920

1020

11

Ant

al g

æst

esej

lere

1259

911

283

1128

110

499

1070

910

865

1018

498

4190

3290

0785

18B

ådb

esø

g o

pd

elt e

fter

nat

ion

alite

t:D

ansk

e43

2929

7428

4227

5425

7347

3822

9826

0828

9840

7437

17Ty

ske

5049

4671

3920

3836

4740

3344

4473

4330

2884

2892

2716

Sven

ske

1179

1273

1492

1323

1072

1185

986

999

1094

644

932

Nor

ske

224

460

1325

933

856

555

646

778

998

408

353

Hol

land

ske

525

623

705

525

500

374

603

482

414

267

282

An

tal f

aste

båd

pla

dse

r:24

023

825

325

625

225

728

331

532

929

929

2

Taks

ter:

Kat

egor

iB

ådp

lad

s in

sku

d/k

r. (o

)1

1236

1263

1295

1313

1335

1362

1383

1406

1457

1472

1508

237

1037

9138

8639

4240

0740

8841

5042

2043

7444

1845

28A

1216

012

425

1273

712

920

1313

413

398

1360

313

832

1433

814

482

1484

0B

1621

516

568

1698

517

228

1751

417

866

1813

918

444

1911

919

310

1978

9C

2107

721

535

2207

722

393

2276

523

222

2357

823

975

2485

225

100

2572

2D

2432

324

851

2547

725

841

2627

026

798

2720

927

666

2867

928

966

2938

6E

3081

031

479

3227

232

733

3327

733

946

3446

535

045

3632

736

691

3759

9F

3567

536

449

3736

737

901

3853

039

305

3990

740

578

4206

242

483

4353

5G

--

4760

548

081

4927

2H

-52

865

5339

554

717

Fast

sætte

s af

fond

enI

Båd

pla

ds

ind

sku

d/k

r. (1

)1

584

596

611

620

630

643

653

664

668

695

712

211

7011

9512

2512

4312

6312

8913

0813

3013

7913

9314

27A

4033

4120

4224

4285

4356

4443

4511

4587

4755

4803

4922

B53

7954

9656

3557

1558

1059

2760

1861

1963

4364

0665

65C

7237

7394

7580

7688

7816

7973

8095

8231

8532

8618

8831

D81

8583

6385

7386

9688

4090

1891

5693

1096

5197

4799

89E

1029

010

513

1077

810

932

1111

411

337

1151

111

704

1213

312

254

1255

7F

1192

612

185

1249

212

671

1288

113

140

1334

113

565

1406

214

202

1455

4G

1658

516

751

1716

6H

2055

820

764

2127

8Fa

stsæ

ttes

af F

onde

nI

Gæ

stel

eje/

kr./d

øgn:

Und

er 7

m.

5560

Und

er 1

0 m

8085

9010

011

011

011

011

011

012

514

0M

elle

m 1

0 og

13

m.

165

180

Und

er 1

3m10

511

012

013

014

014

014

015

015

0m

elle

m 1

2 og

15

m.

185

200

Ove

r 13

m13

013

015

016

017

017

017

017

017

0O

ver

15 m

.20

024

0Fl

ersk

ogs

unde

r 13

m10

511

012

013

014

014

014

021

021

021

021

0Fl

ersk

rog

over

13

m13

015

015

016

017

017

017

025

525

525

525

5

Forb

rug

af:

Van

d M

3 3

518

3.1

47

3.1

14

3.2

03

2.9

03

2.2

90

2.4

31

2.1

98

2.1

86

2871

2632

El k

Wh

183

.542

1

90.1

95

208

.536

1

85.5

36

195

.920

2

02.8

54

201

.587

1

75.2

57

135

.212

16

2656

1414

14Fj

ernv

arm

e M

Vh

36,

393

66,1

7657

,718

Fjer

nvar

me

m3

15

74,7

230

40,8

430

71,9

Leje

til

kom

mu

nen

352

.614

3

62.0

97

371

.579

3

77.1

98

180

.000

1

84.0

00

187

.617

1

93.9

09

197

.884

19

9.04

320

4.34

2

21

statistik og takster for udviklingen 2001-2011

Stat

istik

:20

0120

0220

0320

0420

0520

0620

0720

0820

0920

1020

11

Ant

al g

æst

esej

lere

1259

911

283

1128

110

499

1070

910

865

1018

498

4190

3290

0785

18B

ådb

esø

g o

pd

elt e

fter

nat

ion

alite

t:D

ansk

e43

2929

7428

4227

5425

7347

3822

9826

0828

9840

7437

17Ty

ske

5049

4671

3920

3836

4740

3344

4473

4330

2884

2892

2716

Sven

ske

1179

1273

1492

1323

1072

1185

986

999

1094

644

932

Nor

ske

224

460

1325

933

856

555

646

778

998

408

353

Hol

land

ske

525

623

705

525

500

374

603

482

414

267

282

An

tal f

aste

båd

pla

dse

r:24

023

825

325

625

225

728

331

532

929

929

2

Taks

ter:

Kat

egor

iB

ådp

lad

s in

sku

d/k

r. (o

)1

1236

1263

1295

1313

1335

1362

1383

1406

1457

1472

1508

237

1037

9138

8639

4240

0740

8841

5042

2043

7444

1845

28A

1216

012

425

1273

712

920

1313

413

398

1360

313

832

1433

814

482

1484

0B

1621

516

568

1698

517

228

1751

417

866

1813

918

444

1911

919

310

1978

9C

2107

721

535

2207

722

393

2276

523

222

2357

823

975

2485

225

100

2572

2D

2432

324

851

2547

725

841

2627

026

798

2720

927

666

2867

928

966

2938

6E

3081

031

479

3227

232

733

3327

733

946

3446

535

045

3632

736

691

3759

9F

3567

536

449

3736

737

901

3853

039

305

3990

740

578

4206

242

483

4353

5G

--

4760

548

081

4927

2H

-52

865

5339

554

717

Fast

sætte

s af

fond

enI

Båd

pla

ds

ind

sku

d/k

r. (1

)1

584

596

611

620

630

643

653

664

668

695

712

211

7011

9512

2512

4312

6312

8913

0813

3013

7913

9314

27A

4033

4120

4224

4285

4356

4443

4511

4587

4755

4803

4922

B53

7954

9656

3557

1558

1059

2760

1861

1963

4364

0665

65C

7237

7394

7580

7688

7816

7973

8095

8231

8532

8618

8831

D81

8583

6385

7386

9688

4090

1891

5693

1096

5197

4799

89E

1029

010

513

1077

810

932

1111

411

337

1151

111

704

1213

312

254

1255

7F

1192

612

185

1249

212

671

1288

113

140

1334

113

565

1406

214

202

1455

4G

1658

516

751

1716

6H

2055

820

764

2127

8Fa

stsæ

ttes

af F

onde

nI

Gæ

stel

eje/

kr./d

øgn:

Und

er 7

m.

5560

Und

er 1

0 m

8085

9010

011

011

011

011

011

012

514

0M

elle

m 1

0 og

13

m.

165

180

Und

er 1

3m10

511

012

013

014

014

014

015

015

0m

elle

m 1

2 og

15

m.

185

200

Ove

r 13

m13

013

015

016

017

017

017

017

017

0O

ver

15 m

.20

024

0Fl

ersk

ogs

unde

r 13

m10

511

012

013

014

014

014

021

021

021

021

0Fl

ersk

rog

over

13

m13

015

015

016

017

017

017

025

525

525

525

5

Forb

rug

af:

Van

d M

3 3

518

3.1

47

3.1

14

3.2

03

2.9

03

2.2

90

2.4

31

2.1

98

2.1

86

2871

2632

El k

Wh

183

.542

1

90.1

95

208

.536

1

85.5

36

195

.920

2

02.8

54

201

.587

1

75.2

57

135

.212

16

2656

1414

14Fj

ernv

arm

e M

Vh

36,

393

66,1

7657

,718

Fjer

nvar

me

m3

15

74,7

230

40,8

430

71,9

Leje

til

kom

mu

nen

352

.614

3

62.0

97

371

.579

3

77.1

98

180

.000

1

84.0

00

187

.617

1

93.9

09

197

.884

19

9.04

320

4.34

2

Indt

ægt

er t.

kr.

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Net

toom

sætn

ing:

Fast

e pl

adse

r48

051

053

655

559

065

274

182

688

493

692

6

Gæ

stef

artø

jer

874

843

909

934

1044

1068

1038

1012

933

1035

1088

Rek

lam

epla

ds o

g le

jein

dtæ

gt g

rund

e13

816

422

822

926

3131

3031

4852

Afg

ift f

or b

rug

af s

læbe

sted

2618

2120

2123

2226

2640

39

Afg

ift fo

r br

ug a

f kra

n22

2223

2623

3854

5763

5963

Net

toom

sætn

ing

i alt

1540

1557

1717

1764

1704

1812

1886

1951

1937

2118

2168

And

re d

rifts

indt

ægt

er:

Salg

af d

iese

lolie

88

104

9795

154

147

126

124

208

175

Salg

af b

enzi

n0

815

Vas

keri

og

bade

auto

mat

er80

7170

6970

7369

6760

8368

Dep

ositu

m0

911

And

re d

rifts

indt

ægt

er:

65

44

56

53

314

12

Indt

ægt

er i

alt

1634

1641

1895

1934

1874

2045

2107

2147

2124

2440

2449

Ekst

erne

om

kost

ning

er:

Leje

til N

ordd

jurs

Kom

mun

e35

336

237

237

718

018

418

819

419

819

920

4

Ved

ligeh

old

af b

roer

m.v

.23

852

3597

5310

611

213

569

9413

2

Ved

ligeh

old

af b

ygni

nger

.15

6362

4238

6775

3957

3232

Ved

ligeh

old

af p

lads

er o

g ve

je30

923

419

1421

7433

2644

Ved

ligeh

old

af m

aski

ner,

kran

m.v

.39

3646

2328

4158

5355

5413

2

Elfo

rbru

g (n

etto

)83

8486

137

149

167

176

148

176

168

143

Ren

ovat

ion,

van

d og

van

dafle

dnin

g96

102

8598

7991

103

9295

113

96

Fjer

nvar

me

2009

1833

28

Fors

ikri

nger

3954

6057

4959

5758

6071

96

Ren

gøri

ng80

9510

210

011

510

210

010

510

110

611

7

Kra

nlej

e og

sm

ånsk

affe

lser

2011

1022

2237

5022

3029

17

Tele

fon,

port

o, d

atal

øns,

kont

orar

tikle

r m

.v.

4449

8394

105

8797

9212

214

312

8

Rev

isio

n og

reg

nska

bsas

s.36

3952

5245

4643

4541

6865

Ann

once

r , r

epræ

sent

atio

n m

.v.

6231

5524

1338

2723

4175

43

Ekst

erne

om

kost

ning

er i

alt

1135

987

1071

1164

885

1039

1107

1080

1096

1211

1277

Pers

onal

eom

kost

ning

er :

Løn

til h

avne

foge

d in

kl..

pens

ion

323

345

319

319

328

338

350

367

378

425

398

Løn

til ø

vrig

e an

satte

291

295

307

338

331

364

342

426

467

480

470

Øvr

ige

pers

onal

e om

kost

ning

er10

1013

1417

1921

2527

2746

Hon

orar

til f

orm

and

1010

1515

1515

2525

5036

27

Pers

onal

eom

kost

ning

er i

alt

634

660

654

686

691

736

738

843

922

968

941

Res

ulta

t før

afs

kriv

ning

er-1

35-6

170

8429

827

026

222

410

626

123

1

Afs

kriv

ning

er12

210

715

417

619

421

123

121

927

640

347

0

Dri

ftsre

sulta

t-2

57-1

1316

-92

104

5931

5-1

70-1

43-2

37

Fina

nsie

lle in

dtæ

gter

8561

4299

4919

8513

611

336

25

Ord

inæ

rt r

esul

tat f

ør s

kat

-172

-52

587

153

7811

614

1-5

7-1

07-2

12

Bal

ance

:

Mat

erie

lle a

nlæ

gsak

tier

1528

1458

1612

1532

1573

1518

1490

1691

1779

1319

1400

Bal

ance

sum

3432

3459

3614

3787

3715

3888

4215

4538

4001

4330

4375

Egen

kapi

tal,

grun

dkap

ital

1200

1200

1200

1200

1200

1200

1200

1200

1200

1200

1200

Egen

kapi

tal,

fri

9354

9499

212

267

367

473

430

350

189

22

2002 n Der udføres små reparationer rundt på arealet.

2003 n Der etableres pæleormsforebyggelse af faste pæle fra

Grøn fyr til tankanlæg ved havnekontor. n Der investeres i et dieselanlæg, så indtægten går direkte

til GLF.

2004 n Udskiftning af fortøjningspæle på bro 3 og dermed også

større pladser.

2005 n Udskiftning af el-standere på bro 3.

2006 n Etablering af pæle ved bro 7(udlejning af hele broen). n Etablering af el-standere i resten af havnen. n På begyndelse af hammerudskiftning på flydebro 3.

2007 n Udskiftning af fortøjningspæle på bro 5 og dermed også

større pladser. n Hammerudskiftning på flydebro 3 og påbegyndelse af

bro 5.

2008 n Færdiggørelse af hammerudskiftning på flydebro 5.

2009 n Installering af fjernvarme i baderum samt kontor. n Påbegyndelse af hammerudskiftning på flydebro 8.

2010 n Overgår til nyt betalingssystem (Bøvlingbjergs). n Installere Nyt diesel/ benzin anlæg samt

toilettømningstank på nyopført broanlæg.

2011 n Færdiggørelse af hammerudskiftning på bro 8 n Påbegyndelse af hammerudskiftning på flydebro 11 og 12. n Nedtagning af legeplads og udlægning af nyt og

godkendt faldsand.

2012 n Færdiggørelse af hammerudskiftning i hele havnen. n Projekteret og opstillet ny legeplads

Kalejdoskop over arbejdsopgaver i perioden 2002-2012

23

swot-analyse

På bagrund af den gennemførte interessentanalyse og havnens tilstand og økonomi har bestyrelsen udarbejdet en SWOT-analyse. SWOT en giver et overblik over havnens status på nuværende tidspunkt og er opbygget, så den viser:

n Omgivelsernes indvirkning på havnen (Muligheder - Trusler)

n Havnens indre formåen (Styrker og Svagheder)

SWOT analysen er gengivet i følgende skema:

MuLIGHEdEr – i omgivelserne TruSLEr – i omgivelserne

Få flere gæstesejlereUdviklingen i antallet af fastliggere (passe på udviklingen ikke vender)

Udvidelsesmuligheder mod øst og syd Faldet i antallet af gæstesejlere

Sydhavnen, Havets Hus Farvandet (korte besøg, minus weekendture. Kun 6 uger / år)

MarkedsføringKonkurrence fra nabohavne (Øer og Bønnerup fungerer) samt Sydhavnen/fiskerihavnen

Synliggørelse af områdets muligheder Miljø / forurening ved klargøring af både (slibestøv, maling)

Dagligvarebutik på havnen Oliespild

Midterplads til events Fortsat økonomisk krise

Rydning af vinterpladsen om sommeren Tilstanden på havnens bygningsværker

Standardstativer til bådopbevaring (pladsbesparende og pænere)

Håndhævelse af havnens regler

Mulighed for at skabe mere liv, få flere aktiviteter og events til havnen (fut i lystbådehavnen)

Kontrol med forbrug

Skabe mere hygge (grill, grønne arealer m.m.) Udvanding af havnens formål (boliger m.m.)

Grøn havnUdviklingen i bådstørrelser (større både tager på længere ture og besøger måske derfor ikke Grenaa)

Mulighed for prisdifferentiering på strøm og bådleje (på land, i vand)

Parkeringsafgift

Flytte bådopbevaringen – både sommer og vinter Parkeringspladser forbeholdt havnens brugere

Folder / ”betalingsskærm”

Sikkerhedsudstyr (stiger og kranse)

STYrKE – ved havnen SvAGHEdEr – ved havnen

Havnens beliggenhed Manglende samarbejde blandt brugerne

Åbent Farvand Havnen kan ikke tilbyde pladser til større både

Ledige bådpladser Manglende information/skiltning på havnen til gæstesejlerne

Fantastisk natur Benzin og dieselpriser

Forbrug 950.000 kr. til personale – god service Nuværende bådvogne og bådstativer

Bred brugerflade – blanding af havn, bolig, butikker og restauranter

Kontrol med betaling (Vi skal turde kræve ”opkrævningsgebyr”)

Krav” er beskrevet og lette for fastliggere at forstå Kontrol med om brugerne overholder havnens krav.

2,0

2,0

3,2

3,5

FL.G.

min

imum

13

m.

ca. 4

m. p

lads

erca

. 3,5

m. p

lads

er

ca. 4 m. pladser

ca. 4

m. p

ladse

r

ca. 3

,5 m

. plad

ser

ca. 3

,5 m

. pla

dser

ca. 4

m. p

lads

er

ca. 4

m. p

lads

er

bro 1

bro 2

bro 4

bro 3

bro 5

bro 6

bro 6

bro 7bro 8

bro 6

bro 11

bro 12 bro 15

bro 13

bro 14

ca. 3,5 m. pladser

FL.R.

N

Brandslukker Fire ExtinguisherFeuerlöscher

Redningskrans LifebuoyRettungsring

3,2

3,2

3,22,5

D

Bade

stra

nd 4

00 m

.

Gangsti til centrum

Til indkøbsmuligheder – Havnebyen 200 m. – Centrum 2,5 kmGrenaa Å

d

b

c

© copyright · norddjurs kommune

oversigtskort over grenaa marina

johnsen.dk