NUMMER 5 | ÅRGANG 11 | 14. APRIL 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU

Afskedskoncert for T.A.L.O.Y.F. Ebrietas’ forårsfest bød både på indierock med The Floor is Made of Lava og den sidste koncert med T.A.L.O.Y.F.

s. 12-13 s. 8-9

Flere studerende på medicin

SDU optager i år 50 ekstra studerende på medicinstudiet. Der bliver altså endnu større kamp om pladserne i læsesalen og i auditorierne

s. 4-7

Læge for kronikerne Nefrologi i Odense er et speciale, hvor de yngste læger går hjem om natten, og hvor speciallægen bliver. Til gengæld er nefrologiske patienter tit både vanskelige og akutte

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redak-tionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Univer-sitetstrykkeriet • Forsidefotos: Tommy H. Jørgensen, Marius Kløvgaard

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder.

ArtiklerBaggrund: Øget optag spreder splid Side 4-5Baggrund: Klinikpladser følger med Side 5Baggrund: En gennemarbejdet beslutning Side 6Baggrund: Fokusér på speciallægeuddannelserne Side 7Voxpop: Hvad synes du om det øgede optag på medicin? Side 7Specialepennen: Intern medicin: nofrologi Side 8-9Nyhed: Kritiker smidt ud af FADL Side 10Fotorep.: Lavadrengene gjorde dansegulvet flydende Side 12-13Dekanens hjørne: Øget optag på medicin Side 14Navnenyt: Rigmor runder en rund Side 14Karens klumme: Nørd eller ej Side 17Anmeldelse: Mænd der hader kvinder Side 32 Vinder af konkurrence Side 32

Debat Side 15-16

Opslagstavlen Side 18

Opslag Diverse stillinger og studieinformation Side 19-28

InfoDen sjove kalender Side 29Andre medier skriver Side 30-31Træffetider faglige vejledere Side 31Sund & Hed-kalenderen Bagsiden

INDHOLD

SUND & HED FORÅR 2009

Deadline Udkommer

17. april 1 maj1,. maj 15. maj22. maj 5. juni

Side 3

Frygt for arbejdsløshedskøenFrit valg på alle hylder.Det er det jobmarked, lægestuderende gennem mange år – ja, jeg kan vist roligt sige rigtig, rigtig mange år – har uddannet sig til.

Konstant lægemangel har gjort, at mens ord som exocy-tose, ostium og acetylkolin sammen med tusindvis af andre fagudtryk gennem studietiden er blevet presset ind på hard-disken, har begreber som arbejdsløshed og jobtræning forladt de to hjernehalvdele – måske ligefrem af venlighed for at give plads til nogle af de mange nye fagord.

For studerende på landets lægeuddannelser er bistand således noget, man giver de fattige i Afrika i forbindelse med global sundhed. Og ordet dagpenge har kun fået lov til at overleve i de studerendes bevidsthed, fordi det kan forsøde tilværelsen, mens de venter på, at de kan begynde i den ga-ranterede turnusstilling efter kandidateksamenen.

Privilegeret er næsten for blødt et ord at bruge om sådan en gruppe studerende, der mens de læser kan se, hvordan job-bene står i kø for at få fat i dem.

Det er nemlig ikke alle forundt.Mange studerende på idræt og folkesundhedsvidenskab

skal for eksempel selv gøre en indsats for at få fat i arbejdet. En indsats, der i flere tilfælde betyder, at den studerende selv må skræddersy sin uddannelse for at gøre sig fortjent til øn-skejobbet.

Det har de lægestuderende ikke ligefrem været nødsaget til. Det konstante krav om flere læger har gjort, at de stude-

rende bare har kunnet læne sig tilbage, nyde samtlige af stu-diets facetter og først som færdiguddannet været nødsaget til at gøre op med sig selv, hvilken af de mange jobhylder, de vil havne på. Og held for det. Det er skønt.

Privilegiet har dog intet at gøre med, hvorvidt selve studiet er en dans på roser. For det er det overhovedet ikke. Det er hårdt. Rigtig hårdt. Men det ville nu en gang være endnu hår-dere, hvis man fra første studiedag skulle kæmpe med årgan-gens 299 andre studerende for at oparbejde det bedste CV. Et CV med topkarakterer og et hav af relevante sidebeskæfti-gelser, der ikke blot var nødvendig for overhovedet at komme i betragtning til en turnusplads, men også for at få et job efterfølgende. Tænk hvis man gennem hele studietiden skulle kæmpe med alle andre for at havne i den bedste femtedel, der, hvis bølgerne gik højt, kunne drømme om et arbejde, mens alle andre var evigt forvist til et liv i arbejdsløshedens skygge langt fra sundhedssektoren.

Sådan er det jo heldigvis ikke, selv om skrækscenariet tidligere har været en realitet på medicinstudiet. De studerende på lægeuddannelsen har i nyere tid ikke skullet kæmpe mod hin-anden for at være bedst.

Og det er som sagt meget ønskværdigt, når man er stude-rende. For det giver en dejlig ro.

Noget tyder dog på, at udviklingen i optaget på medicin-studiet gennem de seneste år efterhånden har formået at sen-de et koldt pust af tvivl og frygt gennem de studerende. For når optaget bare stiger og stiger, kan man ikke lade være med at tænke, om der nu også er brug for så mange læger.

Senest har videnskabsministeren besluttet, at der efter som-merferien skal begynde 200 ekstra lægestuderende i Danmark. Heraf 50 i Odense. Dermed starter der i alt på et år 1400 me-

dicinstuderende. Og godt nok snakker man om lægemangel. Men alligevel. Det bliver svært fortsat at tro på det.

I første omgang kan de studerende frygte, om det øgede op-tag vil betyde en forringelse af deres uddannelse – simpelthen fordi der ikke er kapacitet til at uddanne flere og flere.

Derefter kommer så frygten for, om der også er job bagef-ter. En frygt, som fagforbundene deler.

Godt nok mener vores dekan Ole Skøtt i dette nummer, at en fagforening altid ønsker overskud af stillinger frem for arbejds-løshed, fordi det gør det lettere at forhandle løn.

Et ganske rigtigt synspunkt.Men dekanen burde også vide, at det som studerende nu

også er rart at vide, at man ikke uddanner sig til arbejdsløshed. For selv om privilegiet med masser af jobs har fjernet snerten af konkurrence fra medicinstudiet, så de studerende ikke i samme grad pacer hinanden frem, er det nu også motiveren-de, at der fra første dag på studiet ikke hænger en sort, tung sky af frygt for arbejdsløshedskøen over samtlige studerende.

For tro mig, der har jeg været. Og jeg har tilmed prøvet at bruge hele studietiden på at positionere mig blandt de bedste, fordi det var den eneste måde at sikre mig en praktikplads og måske et job, når eksamensbeviset kom i hus.

Det var ikke ønskværdigt.

Marius KløvgaardChefredaktør

LEDER

Side 4

Øget optag spreder splid

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed

BAGGRUND

Det kan godt være, at det danske samfund gennem de seneste år har skreget på flere og flere læger. Manglen på personale i sundhedsvæsenet har i hvert fald været et yndet samtaleemne, og holdningen har gået i retning af, at det kun kunne gå for langsomt med at få uddannet flere.

Alligevel har videnskabsminister Helge Sanders (V) seneste beslutning om at øge optaget på landets medicinstudier med 200 studerende allerede fra i år fået en mere blandet modtagelse, end man el-lers ud fra den generelle holdning i sam-fundet ville forvente.

Det har nemlig vist sig, at langt fra alle er begejstrede for beslutningen om at uddanne flere læger.

Blandt de helt store kritikere er fag-forbundene Yngre Læger og FADL, For-eningen af Danske Lægestuderende. De to organisationer har ligefrem valgt at kæmpe imod det øgede antal studie-pladser. En øgning, der vil betyde, at der i 2009 bliver optaget i alt 1400 studerende på landets tre medicinstudier.

Speciallæger frem for studerende»Der mangler ikke lægestuderende eller yngre læger i Danmark. Derimod mang-ler der speciallæger,« siger Lisbeth Lintz, formand for Yngre Læger.

Hun mener derfor, at det ikke vil løse den nuværende speciallægemangel at øge optaget på medicinstudierne.

»Alene på grund af tidsperspektivet er det ikke løsningen, når vi står og mang-ler speciallæger her og nu. Derfor kæm-per vi for at overbevise politikerne om, at problemet med speciallægemanglen ikke løses ved at øget optaget på stu-diet, men ved at skabe flere muligheder, mere fleksibilitet og motivation inden for speciallægeuddannelserne. På den korte bane handler det om at få færdiguddan-net de læger, der allerede er i gang med en speciallægeuddannelse, så hurtigt og så godt som muligt,« siger Lisbeth Lintz.

OverproduktionHun bakkes op af Kristian Kraglund, me-dicinstuderende og formand for det ud-dannelsespolitiske udvalg i FADL.

»Optaget på medicinstudierne er tre-doblet siden 1990’erne. Samtidig har man skåret uddannelsen ned til seks år, mind-sket antallet af udenlandske studerende på studiet og forkortet turnus til et år. Så lige nu laver man en overproduktion af læger, så vi kommer tilbage til 1970’erne, hvor der var stor arbejdsløshed blandt læger i Danmark. Allerede nu er der pro-blemer med at få uddannelsespladser til nyuddannede læger,« siger Kristian Krag-lund.

Han deler altså opfattelsen af, at der ikke mangler læger, men derimod spe-ciallæger i Danmark.

»Det øgede optag løser ikke læge-

manglen, da det tager 15-20 år at lave en speciallæge. Og det gør det stadig, selv om man øger optaget. I stedet skulle politikerne fokusere på de nyuddannede læger og øge antallet af hoveduddannel-sesstillinger.«

Kristian Kraglund frygter også, at det øgede optag vil gå ud over undervisnin-gen på medicinstudierne.

»Politikerne har i forvejen skruet op for antallet af medicinstuderende. Derfor mener jeg ikke, man kan skrue mere op, uden at det går ud over kvaliteten af ud-dannelsen,« siger den uddannelsespoliti-ske formand i FADL.

Færre læger i 2014Hos videnskabsministeriet ved man godt, at det øgede optag på medicinstudierne i Odense, Århus og København ikke vil af-hjælpe lægemanglen nu og her.

Men ifølge videnskabsministeriet er det heller ikke formålet med det øgede optag.

»At øge optaget på medicinstudierne nu ændrer ikke den aktuelle lægemangel. De første kandidater kommer jo først ud om seks år. Derfor skal denne ændring ses som rettidig omhu i forhold til at sikre, at der i et fremadrettet perspektiv er et til-strækkeligt antal læger i Danmark,« siger Jens Storm, analysechef i Videnskabsmi-nisteriets ledelsessekretariat på vegne af videnskabsminister Helge Sander (V).

Langt fra alle er begejstrede for det øgede optag på landets medicinstudier. Fagforeningerne Yngre Læger og FADL kæmper imod de 200 ekstra studiepladser. Videnskabsministeriet mener, der er tale om rettidig omhu.

Efter sommerferien skal der sidde endnu flere i auditorierne på medicinstudiet i Odense. Foto: Tommy H. Jørgensen

Side 5

Han forklarer, at beslutningen om at øge antallet af medicinstuderende med 200 er fastlagt på baggrund af et omfat-tende analysearbejde i Sundhedsstyrel-sens prognose- og dimensioneringsud-valg.

»Da den anvendte prognose for antal-let af fuldførte læger viser, at antallet af nyuddannende læger vil falde i 2014, hvis der intet sker, har ønsket været at øge optaget så hurtigt, som det har været praktisk muligt,« siger Jens Storm.

Behov for flereAnalysechefen i videnskabsministeriet tilføjer, at dekanerne på de sundhedsvi-denskabelige fakulteter i Odense, Århus og København alle har tilkendegivet, at de er i stand til at optage den andel af de ekstra studerende, de har fået tildelt allerede fra 2009.

»Derfor øges optaget allerede fra sommeren 2009,« siger Jens Storm.

Og derfor skal Ole Skøtt, dekan på

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, allerede om et halvt år byde en endnu større årgang velkommen. Noget, han glæder sig til.

»Fra fakultetets side er vi positive over-for det øgede optag. For der er behov for en forøgelse. Det er ikke bare grebet ud af luften, men der ligger et udredningsar-bejde til grund,« siger Ole Skøtt.

Han medgiver dog, at der lige nu er akut mangel på speciallæger, og at et øget optag på medicinstudiet ikke løser det problem på kort sigt.

»Jeg kan derfor kun støtte, at man gør, hvad man kan, for også på kort sigt at forøge kapaciteten i speciallægeuddan-nelserne,« siger dekanen for Sundheds-videnskab i Odense.

Forbund ønsker mangelAt både FADL og Yngre Læger har valgt at kæmpe imod det øgede optag på me-dicinstudierne, kommer på ingen måde bag på Ole Skøtt.

»De faglige organisationer har en na-turlig interesse i at begrænse antallet af nytilkomne. Det er nu engang lettere at forhandle løn og vilkår for læger, hvis man er sikker på, at der er stor mangel på læger,« siger han.

Læs mere side 6-7Læs leder side 3

Læs Dekanens hjørne side 14

MedicinstuderendeDet øgede optag på landets medi-cinstudier betyder, at der i år vil blive optaget omkring 1400 studerende på lægeuddannelser i henholdsvis Odense, København og Århus.I Odense stiger optaget med 50 stu-derende fra 300 til 350 studerendeI Århus stiger optaget med 100 stu-derende fra 365 til 465 studerende.I København stiger optaget med 50 studerende fra cirka 535 til cirka 585 studerende.

BAGGRUND

Et øget optag på medicin-studiet i Odense presser stu-diemiljøet og klinikdelen på uddannelsen.

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Med fyldte læsesale og hård kamp om grupperummene fra morgenstunden er der i forvejen pres på studiemiljøet på medicinstudiet i Odense.Et pres, som langt fra vil lette, når 50 ekstra studerende fra næste studieår indtager stu-diet.

De medicinstuderendes fagforening FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende, frygter derfor, at et øget op-tag vil påvirke lægeuddannel-sens kvalitet i negativ retning.

Frygten for uddannel-seskvaliteten deles af Yngre Læger, hvor formand Lisbeth Lintz mener, at flere studeren-de vil øge behovet for blandt andet kompetente lærerkræf-ter, klinikophold og lokaler.

»Hvis ikke det følger med et øget optag, kan man jo godt forestille sig, at kvalite-ten og gennemførselsprocen-ten vil falde,« siger hun.

Også blandt de menige studerende på medicinstudiet

på SDU ruger der en frygt for, at det øgede optag vil skade deres uddannelse. Ikke kun med hensyn til studie- og læ-sepladser, men også når det drejer sig om klinikpladser se-nere på uddannelsen.

Mere uddannelse på Campus Ifølge Videnskabsministeriet vil det øgede optag i Odense i sig selv føre til yderligere mid-ler til universitetet i form af øgede taxameterindtægter.

Men derudover er der ikke indgået aftaler om yderligere midler i forbindelse med det forøgede antal medicinstude-rende.

Så om de ekstra taxameter-penge kan sikre undervisere og studiepladser nok til alle studerende, må tiden vise.

På administrationsgangen på Det Sundhedsvidenska-belige Fakultet er dekan Ole Skøtt godt klar over, at det øgede optag på medicinerud-dannelsen i Odense vil stille øgede krav til både menne-skelige ressourcer og til loka-lekapaciteten.

Af praktiske grunde bliver de 50 ekstra medicinstude-rende, som bliver optaget i år, da også fordelt, så 35 begyn-der til september 2009, mens de resterende 15 først starter

til januar 2010.»Men til forskel fra den

netop gennemførte revision af bacheloruddannelsen er et øget optag forbundet med en øget indtjening til universite-tet, som betyder, at vi vil kun-ne ansætte flere personer,« siger Ole Skøtt og fortsætter:

»Lokalespørgsmålet er un-der afklaring. Det vil formo-dentlig føre til, at vi fremskyn-der dele af den overflytning af undervisningsaktiviteter til campus-området, som al-lerede er under planlægning i forbindelse med flytning af OUH og fakultetet.«

Det tyder altså på, at de medicinstuderende i højere grad end nu, hvor stort set al undervisning efter tredje se-mester foregår i Winsløwpar-ken, skal til at have deres lægeuddannelse på selve uni-versitetet.

Flaskehalse Med hensyn til at sikre de me-dicinstuderende de lovede kli-nikpladser, er dekan Ole Skøtt også fortrøstningsfuld.

»Klinikpladser har jo været en flaskehals i lægeuddannel-sen, og derfor er jeg glad for, at det øgede optag af medi-cinstuderende på forhånd er aftalt med regionerne, hvis

hospitaler jo stiller pladserne til rådighed,« siger Ole Skøtt.

Faktisk har lovningen på de ekstra klinikpladser fra ud-dannelsesstederne været en medvirkende årsag til, at vi-denskabsminister Helge San-der (V) traf beslutningen om at optage 200 ekstra medicin-studerende allerede i år.

»I dialogen med universite-terne har universiteterne med-delt Videnskabsministeriet, at de er i stand til at skaffe de nødvendige ekstra klinikplad-ser,« siger Jens Storm, analyse-chef i Videnskabsministeriets ledelsessekretariat på vegne af videnskabsministeren.

Og med hensyn til at sikre turnuspladser nok, når de 200 ekstra medicinstuderende om godt seks år er kommet gen-nem første del af uddannel-sessystemet, lyder svaret fra Videnskabsministeriet:

»Det øgede antal turnus-pladser sikres af regionerne, der jo også har bedt om for-øgelsen af optaget på medi-cin. Faktisk har ønsket været en større forøgelse end de 200, der er blevet niveauet efter behandlingen i Sund-hedsstyrelsens prognose- og dimensioneringsudvalg.«

Klinikpladser følger med

Side 6

BAGGRUND

En gennemarbejdet beslutning

Beslutningen om at øge antallet af medicinstuderende med 200 allerede fra i år kom for mange som et lyn fra en klar himmel.

I hvert fald var mange studerende samt FADL, Foreningen af Danske Lægestude-rende, overraskede over videnskabsmini-ster Helge Sanders (V) beslutning.

»Det øgede optag på landets medicin-studier har slet ikke været til debat,« siger Kristian Kraglund, formand for FADL’s ud-dannelsespolitiske udvalg.

Men faktisk er det øgede optag ikke grebet ud af den blå luft.

Ifølge Ole Skøtt, dekan på Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet på SDU, er der tale om en gennemarbejdet beslut-ning.

»I 2007 foreslog Københavns Univer-sitet, at man øgede optaget af medicin-studerende ved de danske universiteter,«

siger Ole Skøtt.Han forklarer, at den forespørgsel førte

til, at Universitets- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet drøftede si-tuationen med Sundhedsstyrelsens pro-gnose- og dimensioneringsudvalg. Efter-følgende blev det besluttet at sætte en revision af lægeprognosen i gang.

Ønske fra universiteterne»Der kom henvendelser til fakulteterne om den forventede udvikling i en række forudsætninger, herunder udviklingen i antallet af svenske medicinstuderende, studieadfærd, forventede gennemførel-sesprocenter, effekter af det øgede optag på ph.d.-uddannelserne samt vandringer af danskuddannede læger til udlandet og omvendt fra udlandet og hertil. Der-udover blev generelle behov i fremtiden vurderet,« siger Ole Skøtt og fortsætter:

»Det førte til et udredningsarbejde fra fakulteterne i samarbejde med regio-nerne, hvilket ledte til, at Det Sundheds-videnskabelige Fakultet på Århus Univer-sitet sammen med Region Midtjylland og Region Nordjylland skrev et brev til Vi-denskabsministeriet, hvori de foreslog en samlet stigning i optaget på medicin på 150-200 per år, heraf hovedparten vest for Storebælt,« siger dekanen på medi-

cinstudiet i Odense. Efterfølgende har Det Sundhedsvi-

denskabelige Fakultet på SDU i samar-bejde med Region Syddanmark sendt en lignende henvendelse, hvor der blev foreslået at øge studenteroptaget med 50-60 per år.

Ifølge Ole Skøtt blev resultatet af universiteternes og regionernes fælles henvendelse til Videnskabsministeriet, at ministeriet traf en beslutning i tråd med ønsket, nemlig en øgning i medicinerop-taget på i alt 200, hvoraf 50 kommer på Syddansk Universitet, 50 på Københavns Universitet og 100 på Århus Universitet

Speciallæge sikres i fremtidenAt tallet netop er faldet på 200, skyldes dog ifølge Jens Storm, analysechef i Vi-denskabsministeriets ledelsessekretariat, at Sundhedsstyrelsens prognose- og di-mensioneringsudvalg har vurderet, at et øget optag på op til 200 er nødvendigt for at sikre, at der er det ønskede antal læger klar til speciallægeuddannelserne, så man sikrer, at der også fremover er det nødvendige antal speciallæger til rådig-hed for sundhedsvæsnet.

Analysechefen tilføjer, at stod det til regionerne, skulle optaget på medicinud-dannelserne øges endnu mere.

Der ligger et længere analysearbejde bag beslutningen om at optage flere medicinstuderende i Danmark.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed

I 2014 vil antallet af færdiguddannede læger ifølge Videnskabsministeriet falde. Derfor skal der optages flere studerende hurtigst muligt. Foto: Tommy H. Jørgensen

Side 7

Stod det til fagforbundene Yngre Læger og FADL, skulle man i stedet for flere medi-cinstuderende øge antallet af speciallægeuddannelser.

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Lige nu er det især special-læger landet mangler – ikke nyuddannede læger.

Sådan lyder det fra fag-forbundene Ynger Læger og FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende.

De to organisationer så derfor gerne, at Videnskabs-ministeriet i stedet for at øge antallet af medicinstuderende øgede antallet af speciallæge-uddannelser i kampen for at komme lægemanglen til livs.

»Løsningen på lægemang-len er ikke et øget optag på medicinstudierne. Det er i stedet at skabe bedre mulig-heder for, at lægerne kan vi-dereuddanne sig til speciallæ-ger, og her skal vi have fat i en kombination af muligheder, fleksibilitet og motivation,« si-

ger Lisbeth Lintz, formand for Yngre Læger.

Hun forklarer, at det i før-ste omgang handler om at slå de nødvendige uddannelses-stillinger op, så lægerne kan søge dem. Dernæst skal an-sættelsesproceduren afspejle den tid, ansøgerne har til at kvalificere sig.

Fleksibel efteruddannelse»Man kan ikke både stille krav om forskning, udlandsophold og praktisk kendskab til et utal af specialer, hvis det samtidig skal gå stærkt. Yngre Lægers holdning er, at det er lægens potentiale frem for aflagte meritter, der skal tælle, når man kvalificerer sig til en stil-ling. Samtidigt skal vi af med de uklassificerede stillinger, der ikke tæller med i videre-uddannelsen, så alle ansæt-telser fremover tæller med,« siger Lisbeth Lintz.

Hun mener derudover, at man bør kigge på, hvordan systemet bliver mere fleksi-belt, så det tager udgangs-

punkt i de mennesker, der bliver uddannet i det, frem for omvendt.

»Der skal for eksempel være mulighed for at blive special-læge hurtigere, hvis man ar-bejder mere end 37 timer i gennemsnit over en periode – de såkaldte raketforløb. Og der skal være mulighed for at uddanne sig på deltid, hvis det passer den enkelte bedst,« si-ger Yngre Lægers formand og fortsætter:

»Endelig kan man forestille sig at bringe forskellige for-mer for motivation i spil. De forskellige afdelinger og spe-cialer kan begynde at profilere sig med for eksempel særlige kursus- og uddannelsesmulig-heder, fleksibel arbejdstid, nye løntillæg, mad- og børnepas-ningsordninger og lignende, som man kender det fra det private erhvervsliv.«

Frygt for udvandringHos FADL deler man opfattel-sen af, at der skal laves flere speciallægeuddannelser, da

nyuddannede læger i dag, ifølge formanden for forenin-gens uddannelsespolitiske udvalg, Kristian Kraglund, står i kø ved mange speciallæge-uddannelser for at komme i gang.

»Derimod skal man holde optaget på medicinstudi-erne i ro, og så i en periode dække manglen på speciallæ-ger på anden måde. For hvis man venter lidt og laver flere speciallægeuddannelser, så kommer der på grund af de senere års øgede optag snart en masse flere læger ud,« si-ger Kristian Kraglund.

Fjerner man derimod ikke flaskehalsen med speciallæ-geuddannelserne, frygter Kri-stian Kraglund, at mange læ-ger som i 1970’erne vil drage til udlandet for at uddanne sig og blive der.

»Så øger man optaget på medicinstudierne i Danmark uden at øge antallet af spe-ciallægeuddannelsespladser, bliver de glade i Sverige,« si-ger han.

BAGGRUND

Fokusér på speciallægeuddannelserne

Hvad synes du om det øgede optag på medicinstudiet?Flere studiekammerater eller øget kamp om læsepladserne?Meningerne om det øgede optag på medicinstudiet er mange – ikke mindst blandt de store spillere i sundhedssektoren.Men hvad mener de studerende? Sund & Hed gik en tur rundt på studiet.

Johanne Olivia Grønne Kühl og Sanne Korsholm Tang, stud.med., 4. semester: Johanne: »Er der overhovedet brug for flere læger?«Sanne: »Ja, for der bliver flere syge og flere ældre.«Johanne: »Men mange siger, at når vi bliver færdige, så er der ikke længere mangel på læger. Og så er det jo træls, hvis der bliver optaget 200 ekstra studerende på landsplan.«Sanne: »Måske skulle man sige, at de ekstra læger skulle være geriatere, for dem er der mangel på.«Johanne: »Eller psykiatere. Dem er der også mangel på. Eller også skulle de ekstra læger arbejde i Nordjylland.«Sanne: »Jeg synes i hvert fald, det er godt med ekstra medicinstuderende, for jeg frygter, at manglen på læger gør, at man som færdiguddannet læge presses til at tage ekstravagter. Så det ville være fedt, hvis man kunne sige fra med god samvittighed, fordi der var læger nok. For det gør

man jo ikke, hvis man ved der mangler personale.«

Karla Krohne, stud.med., 4. semester:»Umiddelbart vil jeg give FADL ret i, at vi er rigeligt med medicinstuderende. Jeg kan nemlig godt lide, at vi ikke er så mange, så man kender hinanden på studiet. Det er mere socialt.«»Men hvis universitetet laver flere hold på grund af de ekstra studerende, så de enkelte undervisningshold bliver mindre, så er det en fordel med det øgede optag. Selvfølgelig kan vi godt være flere til forelæsningerne. Det er ok. Men undervisningsholdene må i hvert fald ikke blive større.«

Michael Schultz, stud.med., 6. semester:»Dybest set er det positivt med flere studerende, for jeg tror, det giver et bedre studiemiljø.«»Men hvis man ser sig omkring nu her, så er der kæmpe pladsproblemer på det her studie. Især på anden del af uddannelsen, men også på første del. Og det skal universitetet gøre noget ved hurtigst muligt.«»Der er for eksempel ikke grupperum nok, og det er svært at få et lokale i WP, hvor der måske er 12-15 lokaler, hvilket er alt for lidt. Det har vi især mærket i forbindelse med vores bachelorprojekt, hvor mange har måttet finde andre løsninger.«

Side 8

SPECIALEPENNEN

Nefrologi i Odense er et speciale, hvor de yngste læger går hjem om natten, og hvor speciallægen bliver. Til gen-gæld er nefrologiske patienter tit både vanskelige og akutte – og så skal man kunne lide at være ”almen praktise-rende læge” for kronikerne. Sund & Hed har bedt nefrolog Helle Thiesson om at tegne et portræt af sig selv og nefrologien som speciale

Helle Thiesson er overlæge på nyreme-dicinsk afd. Y på Odense Universitetsho-spital. I dag er hun glad for sit fag: Det er udfordrende og progressivt, men det var slet ikke specialet generelt eller ambitio-ner i særdeleshed, der var afgørende for Helles første møde med nefrologien:

»Jeg søgte stilling på nefrologisk af-deling umiddelbart efter barsel – hoved-sageligt fordi jeg havde hørt, der var en lav vagtbelastning og ikke specielt travlt. En ikke særlig ambitiøs indgangsvinkel,« afslører Helle Thiesson og afspejler der-med, hvor tilfældigt et specialevalg kan være. Til gengæld fandt Helle Thiesson hurtigt sit arbejde interessant – specielt da de nefrologiske patienter findes inden for et bredt spektrum.

Et godt hovedbrud Nefrologi er et internt speciale i ordets bedste – eller måske værste – forstand. Labyrintiske diagnostiske processer og et godt hovedbrud en gang i mellem er kutyme inden for nefrologien, fortæller Helle Thiesson:

»Kan man godt lide diagnostiske nød-

der, er nefrologi det helt rette speciale. Man bliver god til at få overblik over lan-ge sygdomsforløb og medicinlister.«

Bredden medfører et stort tværfagligt samarbejde og tit må man tære på an-dres ekspertise og dele ud af sin egen. Hertil kommer, at nefrologiske patienter er repræsenteret inden for alle alders-klasser. Og så kan nefrologien med alle finesserne og diagnostiske puslespil selv for en speciallæge endnu generere store udfordringer:

»Jeg synes faktisk, det stadigvæk kan være svært!« erklærer Helle Thiesson.

Et lille mirakel Helle Thiessons øjne er dog rettet mod specielt ét nefrologisk felt:

»Min særlige interesse er med tiden blevet transplantation og her specielt transplantation af børn og unge.«

At man succesfuldt kan erstatte et så vitalt organ som nyrerne, kan stadigvæk komme bag på Helle Thiesson:

»Det er lille mirakel, når patienterne gennemgår en vellykket transplantation. Det er godt at se, at en nyrepatient, der normalt har så mange restriktioner, kan få en næsten normal hverdag.«

Området er da også i rivende udvik-ling med nye behandlingstilbud, som eksempelvis transplantation på tværs af blodtyper:

»Tidligere accepterede man kun nyre-donorer der var genetisk beslægtede. Nu accepterer vi også ægtefæller, kolleger og venner,« fortæller Helle Thiesson.

Også meget akutUdover specialets bredde bliver man

tit konfronteret med akutte medicinske problemstillinger:

»Man bliver ofte involveret i kritisk syge patienter på andre afdelinger, ofte intensivafdelinger. Hvis man godt kan lide akut medicin, får man til dels sit øn-ske opfyldt. En fredelig vagt kan i løbet af

et splitsekund blive travl med problem-stillinger som hyperkaliæmi, en anurisk pt. med lungestase og et tilbud om at få en nyre til transplantation.«

Til gengæld skal man som læge også kunne håndtere kritisk syge patienter, som man ser igen og igen:

»Nefrologiske patienter er for alle praktiske formål kroniske, og vil uanset deres status som nyresyge have behov for nefrologisk bistand livslangt,« slår Helle Thiesson fast og fortæller, at man derfor ofte kommer til at fungere som en slags praktiserende læge for patienterne:

»Man kommer meget tæt på patien-terne og bliver involveret i mange op- og nedture. Vi kender de fleste patienter ved navn og kender deres sygehistorie udenad.«

Helle Thisson tilføjer, at journalerne findes i ringbind og at kontinuationer på flere end 3-400 sider ikke er en sjælden-hed.

Den omvendte vagtpyramideMen er arbejdet som nefrolog så hårdt? Er der mange vagter, sover man om nat-ten?

»Der er en fornuftig mængde natar-bejde,« mener Helle Thiesson og fort-sætter:

»En ting, der dog ikke er specifikt for nefrologien, er den omvendte vagtpyra-mide, hvor den vagtbærende overlæge tager nattevagten, mens de yngre læger går hjem og sover.

Det kan være en fordel, hvis man er i gang med at stifte familie, men måske en ulempe, hvis man havde regnet med at kunne pleje sin aldrende ryg og diri-gere slagets gang fra sengekanten der-hjemme.«

Alligevel er nefrologi, som så mange andre lægelige specialer, løbet ind i re-krutteringsproblemer:

»Det er let at få en blokstilling inden for nefrologien. Der er behov for mange

»Jeg synes stadigvæk, det kan være svært«- Intern medicin: nefrologi

Anne Marie Jelsig (tekst og foto) Stud. med.

Side 9

flere nefrologer i fremtiden, da der bliver flere og flere patienter,« bekræfter Helle Thiesson.

Stadigvæk sværtSom antydet var det den familiære situa-tion, der i sin tid fik Helle Thiesson til at vælge nefrologien.

»Jeg har ikke et sekund fortrudt mit

valg. Til gengæld tror jeg også, at jeg havde sagt det samme, hvis jeg havde valgt infektionsmedicin eller gastroente-rologi,« vurderer Helle Thiesson og sæt-ter afslutningsvis ord på en vel gammel-kendt sandhed:

»I virkeligheden vil de fleste blive gre-bet af et speciale, så snart de opnår spe-cialviden og bliver gode til et område.«

Hvorfor blive nefrolog?

6 grunde fra Helle Thiesson

Det er et sjovt og udfordrende speciale, med tætte og langvarige patientkontakter.

Der er mangel på nefrologer – på nuværende tidspunkt er det let at få blokstilling.

Dagligdagen er præget af bred intern medicin, mange immunsupprimerede patienter og specielle problemstillinger.

Transplantationsområdet er under stor udvikling med nye behandlingstilbud.

Gode muligheder for at blive involveret i forskning, hvis man er interesseret.

Som hovedregel ikke voldsomt vagtbelastet om natten.

SPECIALEPENNEN

Hvis man godt kan lide diagnostiske nødder, er nefrologi ifølge Helle Thiesson det helt rette speciale. Her bliver man nemlig god til at få overblik over lange sygdomsforløb og medicinlister. Foto: Marius Kløvgaard

Dialyse-apparaterne er en fast del af ne-frologens arbejde. Foto: Marius Kløvgaard

Side 10

NYHED

Repræsentantskabet i FADL har valgt at smide Vidar-André Wøien ud af for-eningen, fordi han arbejder for kon-kurrenten.

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

En notits på Facebook kom til at koste medicinstuderende Vidar-André Wøien sit medlemskab af FADL.Foreningen af Danske Lægestuderende i Odense har nemlig besluttet at eksklu-dere den norske studerende, der læser på 9. semester på medicinstudiet i Odense, fordi de på hjemmesiden fik kendskab til, at han gennem længere tid har arbejdet for Medikom. Et vikarbureau, der konkur-rerer med FADL’s eget vikarbureau, og som foreningens medlemmer ifølge ved-tægterne derfor ikke må arbejde for.Dermed er en af de helt store kritikere af FADL blevet smidt ud af foreningen, selv om Vidar-André Wøiens kritik netop har gjort, at FADL nu er i gang med at under-søge, om vedtægterne også lever op til medlemmernes ønske.

Ville gerne støtte FADLDet er repræsentantskabet i FADL’s afde-ling i Odense, der har truffet beslutnin-gen. En beslutning der ligger i tråd med kollegerne i København, der netop har ekskluderet et medlem for at arbejde for andre end FADL. Ifølge det eksklusionsbrev, som Vidar-André Wøien har modtaget, fremgår det, at repræsentantskabet har fundet det kri-tisabelt, at Vidar-André Wøien har over-trådt de kollegiale vedtægter og arbejdet uden om FADL’s vagtbureau. Repræsen-tantskabet mener samtidig, at det er en skærpende omstændighed, at Vidar-An-dré Wøien siden efteråret 2008 har været fuldt bevidst om, at han via arbejdet for Medikom brød FADL’s vedtægter.Beslutningen i FADL’s repræsentantskab kommer på ingen måder bag på Vidar-André Wøien. For han ved godt, at repræ-sentantskabet bare har fulgt de nuvæ-rende vedtægter, som den 23-årige me-dicinstuderende så brændende ønsker at ændre, så FADL bliver en fagforening for alle medicinstuderende og ikke kun dem, der arbejder i FADL’s vikarbureau.Derfor er han også træt af at være blevet smidt ud. »Jeg har hverken forsikring eller arbejde i FADL. Jeg arbejdede kun i Medikom, men har ønsket at støtte FADL med kontin-gent alligevel,« siger Vidar-André Wøien

og fortsætter:»Nu er det blevet slået fast, at FADL ikke ønsker min støtte og ikke ønsker at støtte mig, selv om jeg har været medlem gen-nem fire et halvt år.«Han tilføjer, at han ikke er ene om at bry-de FADL’s vedtægter.»Det gælder også for mange andre med-lemmer, som lever på en løgn. De skal bare ikke sige, hvor de arbejder, for så til-lader FADL det ved at lukke øjnene. Det er et paradoks, når fagforeningen får mil-lioner netop for at have øjnene åbne på vegne af sine medlemmer og indgå af-taler med vores forskellige arbejdsgivere, som de gør det med forsvaret og univer-siteterne,« siger han.

Underligt forløbVidar-André Wøien undrer sig også over forløbet af sagen.Han kan for eksempel ikke forstå, at

FADL ikke gik ind i debatten eller spurgte, om han arbejdede andre steder, da han på sidste års generalforsamling stillede spørgsmål til de kollegiale vedtægter.»Jeg brugte jo Medikom som eksempel den gang. Men der skulle to læserindlæg i Sund & Hed til for at få respons fra fler-tallet i FADL i Odense. Så problemet er, at jeg jo sandsynligvis kunne have undgået at blive ekskluderet ved blot at holde mund og fortsætte mit arbejde i Medi-kom uden at skrive om det offentligt in-direkte,« siger Vidar-André Wøien.Det har ikke været muligt at få en yder-ligere kommentar fra FADL til eksklusio-nen.Af eksklusionsbrevet fremgår det dog, at Vidar-André Wøien ikke er bandlyst fra FADL i al evighed. Den norske medicin-studerende kan blive medlem igen, hvis han lover og underskriver, at han ikke vil arbejde for Medikom.

Kritiker smidt ud af FADL

Vidar-André Wøien er smidt ud af FADL for at bryde foreningens vedtægter. Arkivfoto

Side 11

VOXPOP

Side 12

FOTOREPORTAGE

Ebrietas’ forårsfest bød både på af-skedskoncert med T.A.L.O.Y.F. og indie-rock med The Floor is Made of Lava.

Marius Kløvgaard (tekst og foto)Chefredaktør, Sund & Hed

Der var på mange måder lagt i ovnen til et brag af en fest, da Ebrietas fredag den 13. marts bød studerende på Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet på druk og dans på universitetet.

For festen var ikke bare en forårsfest. Det var, ifølge bandet selv, den endelige afskedskoncert med de legendariske me-diciner-DJ’s i T.A.L.O.Y.F. Og samtidig bød festen på indierock i særklasse fra danske The Floor is Made of Lava.

Især de sidste sørgede for, at festen allerede fra først på aftenen opfyldte forventningen om braget af en fest. For

bandet bragede i den grad derudaf fra første akkord.

De festklædte gæster kunne ikke an-det end at vende opmærksomheden mod bandet, og da forsangeren efter det indledende nummer bad publikum om at komme nærmere scenen, fulgte de tro-ligt hans bud.

Der blev hoppet og crowdsurfet, og forsangeren skreg gang på gang, at det var dejligt at være ude at spille igen.

At den kommentar ligesom afslørede en periode uden koncerter, kunne man nu ikke høre fra det velspillende band. Numrene blev afleveret med stor selv-sikkerhed og masser af energi, der i den grad smittede af på de fremmødte gæ-ster, som der i løbet af koncerten kom flere og flere af. Ja, selv færdiguddannede læger dukkede op til fest.

Stort set alle sluttede sig til mængden

foran scenen. Kun de færreste valgte at nyde bandet på afstand. Så lava-drenge-ne gjorde i den grad dansegulvet flyden-de. Og efter koncerten var tilfredsheden med bandet da også udtalt både blandt piger og drenge.

Fest for alleBraget af en koncert gjorde dog også, at stilheden efterfølgende var skrigende og lyset blændende.

Der gik lidt for lang tid, inden T.A.L.O.Y.F. igen tog over og begyndte at vende imaginære plader på deres bær-bare computere.

Heldigvis gik der ikke så lang tid, at folket helt forsvandt. Dansegulvet blev ved med at være fyldt og flydende i takt med, at dansevenlige toner flød fra de tre herrer på scenen, som efter et hav af koncerter i Odense nu siger stop for fuldt

Pigerne var som altid klædt på til fest og farver.

Lava-drenge gjorde dansegulvet flydende

Mens tonerne flød fra de fire musikere i The Floor is Made of Lava blev dansegulvet flydende.

Fra første nummer bragede indierockbandet The Floor is Made of Lava igennem.

Side 13

FOTOREPORTAGE

at hellige sig den sidste eksamen, inden titlen som DJ skiftes ud med læge.

Mens tonerne flød fra scenen, flød det også over bardiskene med flydende forsyninger til de fremmødte. Og jo mere der blev solgt, desto højere blev stemnin-gen.

Selv om festen endnu en gang var slået sammen med de nystartede medi-cinstuderendes rusfest, blev der som sagt også spottet færdiguddannede læger samt masser af ældre studerende blandt festgængerne. Festen blev dermed en fest for hele fakultetet, hvilket mange af de fremmødte nød.

Efter festen i universitetets renoverede fredagsbar sørgede en række busser for, at festen kunne fortsætte på Alibi inde i byen. Et tilbud, som mange benyttede sig af.

Dermed varede braget af en forårsfest hele natten.

Publikum satte gang i bandet, der nød at spille igen.

Forårsfesten blev sidst optræden for de tre mediciner-DJ’s i T.A.L.O.Y.F. Festfolket skålede med bandet.

Selv T.A.L.O.Y.F. nød sammen med resten af festgængerne indierocken.

Side 14

KLUMME

Ole SkøttDekan

For nylig besluttede Videnskabsministeriet, at optaget på medi-cin skulle stige med 200 studerende om året. Dette har givet an-ledning til mange synspunkter, og nogle har haft den opfattelse, at udmeldingen var en politisk afværgemanøvre, som skulle give indtryk af, at man akut kunne afhjælpe en mangel på speciallæ-ger. Dette har på intet tidspunkt været den reelle årsag, for der ligger en flerårig proces bag beslutningen om det øgede optag.

Med baggrund i lægemanglen på alle niveauer spurgte dekan

Ulla Wewer på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Køben-havns Universitet i 2007 om, hvorvidt fremtidens behov for læ-ger ville blive tilgodeset ved det nuværende uddannelsesniveau. Det var jo åbenbart for alle, at det antal læger, som man havde uddannet gennem de senere år, ikke kunne dække behovet. I den forbindelse nævnte dekanen også, at Københavns Universitet uden kvalitetsproblemer ville kunne øge optaget af medicinstu-derende med for eksempel 100 om året.

Dette førte til, at Universitets- og Bygningsstyrelsen under Viden-skabsministeriet besluttede at drøfte situationen med Sundheds-styrelsens prognose- og dimensioneringsudvalg. Herefter blev det besluttet at sætte en revision af den hidtidige lægeprognose i gang. Der kom efterfølgende henvendelser til fakulteterne om den forventede udvikling i en række forudsætninger, herunder udviklingen i antallet af svenske medicinstuderende.

Universiteternes og regionernes efterfølgende besvarelser af spørgsmålene fra ministeriet resulterede i en beslutning, som op-fyldte ønsket – nemlig, en øgning i medicineroptaget på i alt 200, hvoraf 50 kommer på Syddansk Universitet, 50 på Københavns Universitet og 100 på Århus Universitet

Jeg er ikke uenig i, at der akut mangler speciallæger, og at et øget optag på medicinstudiet ikke løser dette problem på kort sigt, idet det måske tager 15 år at uddanne en speciallæge.

Det er imidlertid ikke kun speciallæger, der mangler. Manglen på yngre læger er også udtalt, mest i udkantsområderne.

Jeg kan derfor kun støtte, at man gør, hvad man kan for også på kort sigt at forøge kapaciteten i speciallægeuddannelsen, samtidig med at man forbedrer lægeuddannelsens kvalitet og ef-fektivitet, da lavere frafald er lig med flere læger. I øvrigt bør man også gøre det attraktivt at udfylde lægestillingerne, så vi måske kan rekruttere flere udefra, samtidig med at vi skal blive bedre til at holde på de eksisterende speciallæger.

Fra fakultetets side er vi positive over for det øgede optag. Som nævnt ovenfor er behovet for en forøgelse af optaget ikke grebet ud af den blå luft, men der ligger et forudgående udredningsar-bejde til grund.

Jeg ser frem til at byde jeres nye kolleger velkommen til sep-tember.

DEKANENS HJØRNE: Øget optag på medicin

Ole Sand, Lektor, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

Man skulle ikke lige tro det, hvis man ikke lige vidste det. Den lille vimse og adrætte pige på det travle kontor er blevet – lidt ældre. Det må være en sund og udseendebevarende travlhed, Rigmor har ligget under for i mange år, for alderen sætter ikke ind hos hende.Hvem er så denne Rigmor, der udsættes for en rundtur? Spørgsmålet er overflødigt, for alle medicin- og biomekanikstuderende på SDU, og de, der har forladt SDU med eksamen, ved det, og glemmer hende ikke. Og det gør vi mange, der har samarbejdsmæssige relationer med hende, heller ikke. Der er kun én Rigmor, og hun sidder på Campus på første sal i Anatomiafdelingen. Der er næppe et kontor på SDU, der er mere besøgt end Rigmors. Kontoret er næsten altid optaget af studerende, der ved, at hos Rigmor går man aldrig forgæves med et studiemæssigt spørgsmål eller, lige så vigtigt, et ikke-studiemæssigt problem. Hun er altid dejlig rolig,

glad og velafbalanceret, selv om verden omkring hende engang imellem går helt i lave. Hun er en rigtig hønemor, og Rigmor ved udmærket, hvad der også ligger i den betegnelse.Jeg har haft den store fornøjelse at tilhøre Rigmors omfattende medicinernetværk gennem mange år. Det har gjort meget lettere. Hun er fantastisk godt inde i sine arbejdsfunktioner, og hun er altid hjælpsomheden selv, og det er vigtigt, når man skal vikle sig ud af et administrativt modulproblem, eller passes ind i et omfattende retningsarbejde af eksamensbesvarelser.Tak, Rigmor, for mange gode samarbejdsår inden for medicin- og biomekanikuddannelsen. Der bliver ind imellem heldigvis også tid til en lille hyggesnak, og her står Als ofte på listen. Jeg har endnu ikke lært at forstå det sære alsiske kaudervælsk, der tales ved Danmarks fod, men jeg tror også, at Rigmor har opgivet at sætte mig ind i det raffinement. Rigmors ”skrivebord” er overfyldt med mapper, men I har alle set kaninen, der vogter over alt.

NAVNENYT:Rigmor runder en rund

Selv de døde på afdelingen for anatomi og neurobiologi hyldede den glade fødselar på hendes 50-års fødselsdag.

Side 15

DEBAT

Gabriel GulisLektor ved Unit for health pro-motion research, IST, SDU, Es-bjerg giver her sin mening, og opfordrer Sund&Heds læsere til debat.

I welcome the recent debate in Sund & Hed around the global health theme and de-cided to contribute with my experience and approach. I have been teaching interna-tional, transnational and glob-al health for the last 7 years in Esbjerg within our bachelor and master program on pub-lic health sciences as well as international projects. This work very often face me with questions like »What is global health?« Is it different from internation-al health? What about trans-national health? How much global or international health is needed for a public health student -– or for a medical student? Are there opportu-nities for global health within SDU?To answer these questions is not an easy job and although there are definitions available for some of them, I am not sure they can fulfill the expec-tations that many of us work-ing with and studying global health have. And yes, I feel it is necessary to put together working and studying, be-cause in my eyes global health is a discipline which one has to study for a whole life, or at a minimum for a whole career. Instead of trying to answer the above mentioned ques-tions directly, allow me please to pose other, maybe at some extent similar questions and answer them. Of course, you might criticize that my ques-tions are biased, as I may seem to pick those I feel I can pro-vide an answer to. I apologize, but I take this as a discussion and look forward to comments of others to the same or other questions in the future. And

please note that some of the examples used to explain the answers to my questions are purely fictional and not based on concrete cases. Question: Is international health equal to tropical medi-cine, or distribution of infec-tious diseases within those countries and from them to others?Answer: No! International health is related to health issues (environment, legal frameworks, hazards, expo-sures, health effects and many others…so called determinants of health) across borders. For example, if a Swedish citizen is working under bad ergonom-ic conditions in Copenhagen (or a Danish in Malmo) and gets his/her health damaged it is an international health problem. A problem initiated by different legislations con-cerning workplace safety and occupational health in two neighboring countries. Of course in this sense a spread of infectious disease from one country to another is an in-ternational health issue, but it is not equal to international health as whole.Question: Is global health equal to the study of health problems in developing coun-tries?Answer: No! Canada and France are considered to be highly developed countries and they have run into a seri-ous legal case concerning the production and use of asbes-tos! Other developed coun-tries are producing DDT as a banned chemical and selling it to developing countries, and even WHO approves this if there is no other choice of a pesticide to manage pest control! Another example might be pricing of food stuff. It is the World Trade Organization (WTO) who sets the basic pric-es of commodities on agricul-ture market, then the Euro-

pean Union with its Common agricultural policy, and this is followed by nation states, like Denmark. And then we go to Bilka and buy our healthy/less healthy food… (simpli-fied chain!). Another example concerns the access to phar-maceuticals and starts at WTO and the Doha agreements which lead to improved (but still not fair enough) access to antiretrovirals in developing countries.Question: Do medical, public health and other health pro-fession students need inter-national, global health?Answer: Yes, no doubt about it! However, I increasingly feel there are some differences in needs and likely in the ori-entation of studies. Under the influence of the excellent “Risk games” event in Odense, the differences and inter-de-pendencies of medicine and public health are quite clear to me (I apologize for other health professions such as nurses, pharmacologists, and others, this is not to exclude them, this is only an example). »Risk Games« dealt with an outbreak and students were involved in diagnosing it, re-porting, getting under control and in fact solving it. Except “traditional diagnose –treat” activities (I again apologize, this is the tradition largely still in my home country) they did a lot of communication with different players in the area. But, what about health pro-motion (we know that even in case of an infectious disease outbreak not all of the citizens get the disease, why not? – salutogenic approach! There is evidence on influenza on this!), disease prevention (to do interventions to prevent the occurrence of hazards and risks), and health protec-tion (protect people from risk, if we know the risk is already present)? These are all tasks of public health and should

be done before and after an outbreak, on continuous ba-sis and in close collaboration. Yet, they are as different as the tasks of medical doctors. SO, a suggestion toward inclusion of international and global health issues into curriculum would be that it includes a common basic course (mod-ule) for all health professions focusing on basic legal, in-stitutional, framework type information on the topic and then specialized competence based training for each health professional group. Interac-tion between these groups can only improve discussion and produce better results!I think I’ll stop this “self-inter-view “ for now…I am looking forward to the discussion, which I am sure, will lead to better global health within SDU and most importantly - better health.But let me give two other ex-amples which illustrate what I was trying to say in my three questions and answers. In April 2007 at a student Global Health Conference at the Uni-versity of Iowa, the former director of USA’s PEPFAR pro-gram (President’s Emergency Plan For AIDS Relief) for Mo-zambique, claimed in his lec-ture: »…please no more funds to Mozambique; there is no staff, there is no infrastructure, there is no system to absorb it and use it properly! This is not my view, this is what the Mo-zambique authorities told me at my farewell meeting…«Secondly, Jonas Gahr Støre, the Minister of Foreign Affairs of Norway recently wrote:» …if we accept that there is no market for malaria medi-cine simply because people can’t afford to buy it, that is also a market failure.«These two statements illus-trate the interdependency of public health and clinical medicine much better.

Hvad er global health egentlig? Og hvor meget undervisning i emnet bør de sundhedsvidenskabelige studerende have?

Global health by public health eyes

Side 16

DEBAT

Nu starter debatten

Vidar-André WøienStud.med.

Det er glædeligt, at der i for-rige nummer af Sund & Hed endelig var et indlæg fra både Anders Kirkegaard, formand for FADL i Odense, og Kristin Julia Steínthorsdottír, formand for FADL’s hovedforening.

Det er bare synd, at vi skri-ver slutningen af marts må-ned i kalenderen, da debatten skulle være åbnet længe før.

Det var fint at læse nogle af de tanker, som formand An-ders Kirkegaard har gjort sig om de kollegiale vedtægter, samt at læse om hans tanker om, hvad vedtægterne bety-der for foreningen og frem for alt de medlemmer, han er valgt til at arbejde for.

Da jeg læste Kristin Julia Steínthorsdottírs debatind-læg, blev jeg dog skuffet. Mest af alt fordi hun på en personlig måde går efter et enkelt medlem og ikke dis-kuterer den vigtige sag, som angår den forening, hun er øverste nationale leder af.

Det er i hovedforeningen, at de kollegiale vedtægter vedtages og kan ændres. Det er heller ikke hver dag, der er politiske initiativer fra FADL’s egne medlemmer, som samler over 250 medlemmer alene på Facebook. Det er nemlig, som hun selv skriver, »for de fleste meget kedeligt at høre om FADL’s opbygning og ved-tægter«.

Men det er noget, folk går op i. Ikke mindst når man er nødt til at lyve eller holde sine arbejdsgivere hemmelige over for sin egen fagforening for ikke at risikere en eksklusion.

Kristin Julia Steínthorsdot-tír nævner også min kontakt til Lægeforeningen, som blev nævnt uheldigt på Facebook.

Den aktuelle person, jeg snakkede med i Lægeforenin-gen, havde ikke aftalt at mø-des for at lave en ny fagfor-ening. Derimod handlede min kontakt til Lægeforeningen mere om de mange mulighe-der, der var for at fusionere el-ler forbedre samarbejdet med Lægeforeningen.

En ny fagforening var et alternativ, et af mange, og en mulighed man altid har i Dan-mark, siden det er en grund-lovsret at stifte en forening. Faktisk var det bare et hypo-tetisk alternativ, som kunne blive en realitet, hvis flertallet af medlemmerne af FADL ikke vil ændre vedtægterne. For hvis FADL ønsker at beholde de aktuelle vedtægter, strider det med mit syn på, hvordan en studenterorganisation og fagforening bør være, og jeg ville derfor ikke fortsætte mit medlemskab, men måske i stedet lave en ny fagforening. En forening, som ville accep-tere alle medlemmers ret til at vælge deres egen arbejds-giver.

Der var ikke givet nogle forhåbninger eller antydnin-ger omkring dette fra den ak-tuelle person i Lægeforenin-gen, og det var heller ikke det vigtigste, som skulle drøftes. Men jeg valgte ikke at bruge eller kommentere hans navn yderligere, fordi jeg ikke burde have nævnt korrespondancen på Facebook. Han følte sig forbundet med gruppen, og det var uforsigtig af mig, og det har jeg taget ved lære af.

At Kristin Julia Steínthors-dottír – selv om hun har ud-talt, at Facebook ligefrem er et useriøst medie – har været inde og hentet de gamle dis-kussioner frem og skrevet om dem ude af deres kontekst, viser, hvordan hun ønsker at personliggøre debatten. Det må stå for hendes regning. Jeg ønskede debatten på vegne af

andre medlemmer i FADL, jeg kender, og som blandt an-det har arbejde og forsikring i FADL, samtidig med at de supplerer med vagter fra an-dre steder.

De fortjener at få klarhed i deres sag og ikke frygte at skulle gennemgå en proces lignende min egen, hvor jeg samtidig med at ønske en de-bat, selvfølgelig kom i søgely-set på grund af min arbejds-situation. Heldigvis skal der være debataften og en un-dersøgelse af FADL-medlem-mernes holdning. Begge tiltag vil være gode grundlag for at få diskuteret tingene inden FADL’s generalforsamlingen i efteråret.

Jeg blev ekskluderet fra FADL i marts. Det kom ikke som en overraskelse, da jeg ved og har forståelse for, at repræ-sentantskabet skal følge deres egne vedtægter.

Jeg vil dog lige nævne, at min profil på Facebook ikke er åben og offentlig, men at man skal være ven med mig for at kunne se, hvad jeg skri-ver. Men venner har man jo så mange af på Facebook.

Måden denne sag har væ-ret ført på i FADL’s system, er lidt uheldig. Et almindeligt medlem af FADL skal kunne føle, at han eller hun kan komme med kritik og blive hørt, uden at opleve det, jeg nu har oplevet.

Derfor håber jeg, at FADL Odense får ændret de kol-legiale vedtægter, hvis der er flertal for det på generalfor-samlingen i Odense.

Vi kan kun håbe på, at hvis medlemmerne i FADL i Odense stemmer for en æn-dring, så vil medlemmerne af hovedforeningen fra de andre to byer være kollegiale og lo-yale over for Odense og der-for følge Odenses ønske med hensyn til vedtægterne.

Lige nu er det største pro-blem for FADL, at vagtbureau-et i Odense udviklingsmæssigt er bagefter de to andre byer. Dermed mærker medlemmer af FADL i Odense mere på deres egen krop, at man ikke selv kan få lov til at vælge sine arbejdsgivere, som for eksem-pel de private vikarbureauer.

En ændring af de kollegiale vedtægter vil, ifølge min op-fattelse, åbne kommunikatio-nen mellem forening og med-lem. Samtidig vil det fjerne den dårlige stemning, som opstår, når FADL bruger tvang og ekskluderer folk, som øn-sker at tjene penge til deres husleje.

FADL kan ved at acceptere, at medlemmerne arbejder an-dre steder, begynde at høre fra medlemmerne, hvordan de bliver behandlet, og hvilke kvalifikationer FADL’s konkur-renter kræver til forskellige vagter. Og hvis der findes use-riøse private vikarbureauer, som nogle ansatte i FADL tit snakker om, vil det være mu-ligt at få førstehåndsviden om de aktuelle forhold.

FADL’s direktør i hoved-foreingen, Bo Christensen og Torben Conrad, faglig sagsbe-handler i FADL, havde en ar-tikel i sidste nummer af Sund & Hed, som fortalte om de faktiske forhold i FADL.

Det er rigtig godt, at tinge-ne nu i større grad bliver op-lyst til medlemmerne, for der findes mange gode ting ved FADL og deres vagtbureauer.

Tidligere var det ikke tilladt at arbejde på privathospitaler, men det blev fjernet fra de kollegiale vedtægter.

Nu er det bare den sidste tvangsforanstaltnings tur.

Så mød op til den debataf-ten, som FADL Odense invite-rer til.

Side 17

KARENS KLUMME

I dag skal det ikke handle om medicin-studiet. I dag skal det handle om nørder. Vi kender alle sammen en nørd. Du ved sådan en, der er lidt kedelig i tøjet og ikke går for højt op i sit udseende, men hvad værre er: Kan tale i timevis om et meget nørdet emne. Jeg nævner i flæng: Star Wars, Star Trek, computerspil og com-puterprogrammer. Hvorfor skal dagens emne så lige præcis være nørder – og hvad ved jeg overhovedet om nørder?!

Jeg har verdens sødeste og kærligste kæ-reste. Han gør min hverdag til en leg og livet lyserødt. Jeg er med andre ord me-get forelsket i min kæreste, MEN…

Min kæreste er nørd! Nævn mig et skyde-/bil-/bygge-computerspil han ikke kan navnet på. Nævn mig en Star Wars-figur han ikke kan tale om i en time i træk. Nævn mig et computerprogram han ikke kender. Nævn mig et stykke computer-indmad han ikke kender funktionen af.

For slet ikke at tale om hans tøj, før vi blev kærester… Uhadadada. Med andre ord: Min kæreste er ekstremt nørdet!

Forestil dig nu ”computernørden” og ”læ-gen” forsøge sig med en romantisk mid-dag med samtale om dagens arbejde:

»Computernørden«: »Linux… omfor-matering… Router… Strings… Microsoft sucks… bla bla bla«

Hvortil »Lægen «svarer: »Thoraxki-rurgi… CABG….Inotropi… IABP…. ECMO…. Pneumoni…. bla bla bla.«

Situationen er nu en smule akavet, for hvor spændende er det nu lige, det er, det den anden har siddet og fortalt? Det forelskede par taler to forskellige

sprog og forstår absolut ikke hinanden. Det forelskede par sidder lidt og kigger på hinanden. Så kommer de til at grine og aftaler, at de i fremtiden holder sig til at sige, om det har været en god eller en mindre god dag på arbejde. Resten af hi-storien må du selv gætte dig til, men jeg kan afsløre, at det forelskede par fortsat lever lykkeligt sammen!

Og hvad lærte jeg så af denne romanti-ske middag? Jeg lærte, at jeg er NØRD! Jeg er ikke for snedig i tøjet og det inte-resserer mig heller ikke synderligt, men først og fremmest: Jeg kan tale i timevis om lægevidenskabelige emner!

AV! Mit ego gør ondt! Det gør ondt, at jeg er selvudnævnt nørd. Af samme grund lavede jeg en ganske uvidenskabelig ik-ke-randomiseret ublindet og ukontrolle-ret undersøgelse blandt mine medstude-rende. Uanset som selskabet af medstu-derende befandt sig i WinsløwParken i et frikvarter mellem to forelæsninger eller selskabet var i mere festligt lag en lørdag aften, så var resultatet det samme: Altid forsøger medicinstuderende at tale om ikke-medicinske emner, men altid ender samtalen med at dreje sig om sygdom og sundhed. Konklusionen er nedslående: VI er nørder!

At være selvudnævnt nørd er ikke det fe-deste i verden, men hvad værre er: Jeg er snart færdig som læge – og det er du også, for 6 år går hurtigt! Det er jo i og for sig dejligt at kunne se en ende på studiet, MEN (i mine klummer skal der åbenbart altid være et stort MEN)….i lø-bet af de sidste 6 år er jeg langsomt gået

fra at være seminørd til at være nørd og det indebærer også, at jeg ikke forstår, at andre uden for sygehusverdenen ikke forstår, »»hvad den rare dame siger«. Jeg taler fagsprog og tænker, at alle i verden naturligvis ved både hvad erytrocytter og thorax er for noget – og det gør de fleste, jeg taler med da også, inkl. kæresten der efterhånden er inde i de mest basale me-dicinske fagtermer.

Der er bare den lille krølle på historien, at mine kommende patienter sandsynlig-vis ikke lige ved, hvad thorax er, og de ved nok heller ikke, hvad erytrocytter el-ler EKG er for noget. Det kan jeg jo ikke bebrejde dem. Kan du se, hvor jeg vil hen? Jeg skal til at lære at tale almindeligt dansk til mine patienter, og jeg skal lære at forklare mig uden brug af medicinske fagtermer. OK, alt med måde, for jeg tror faktisk, det begrænser sig til en forsvindende lille del af befolkningen, der ved, at de har en brissel eller på latin, thymus. Min veninde var i hvert fald meget fornærmet over, at jeg fastholdt, at hun har et lymfesystem, for sådan et havde hun aldrig hørt om – mon så hun ved, at hun også har en bris-sel/thymus? Jeg skal i hvert fald ikke sige det til hende, så hun må leve i lykkelig uvidenhed!

Måske skal vi huske hinanden på en gang imellem at standse op og huske, at vi skal være basislæger, og vi skal kunne kom-munikere med patienterne på helt almin-deligt hverdagsdansk. Husk det, også når du er i klinik!

Nørd eller ej...Karen Bonde Christiansen Stud. med.

Karens klumme

Er du Sund & Heds nye filmanmelder?På Sund & Hed er vi i gang med at øge vores dækning af det blomstrende kulturliv i Odense.

Da vores filmanmelder netop har valgt at stoppe for at hellige sig embedseksamenen på medicinstudiet, søger vi derfor lige nu en række studerende, der har lyst til at anmelde de nye, aktuelle film i Sund & Hed.Så har du altid haft lyst til at være Bogarts Ole Michelsen, eller kan du bare godt lide at se film uden at spille smagsdommer, så er det lige netop dig, vi har brug for.Filmene ses i Café Biografen i Odense, når du har tid – for vi kræver ikke et bestemt antal anmeldelser – kun at du skriver lidt om filmen, når den er set.

Er du interesseret, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

OPSLAG

Side 18

OPSLAGSTAVLENBøger der kan bruges på modul 1, 2, 4 og 6* Mark’s Basic Medical Biochemistry. Købspris 378 kr. Salgspris 200 kr.* Color Atlas Of Biochemistry. Købspris 360 kr. Salgspris 150 kr.* Devlin - Biochemistry. Købspris 550 kr. Salgspris 190 kr.* Biochemistry - instant notes. Købspris 250 kr. Salgspris 100 kr.* Kemi 2000 - A-niveau 1. Købspris 330 kr. Salgspris 100 kr.

Bog til modul 3 og 6* Severinsen - Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene. Købspris 250 kr. Salgspris 120 kr.

Bøger der kan bruges på modul 4, 5, 6, 7, 8

* Color Atlas Of Physiology. Købspris 350 kr. Salgspris 120 kr.* Rhoades and Tanner - Medical physiology. Købspris 478 kr. Salgspris 200 kr.* Fysiologi grundbog (Supplement på dansk). Købspris 720 kr. Salgspris 330 kr.

Bog der kan bruges på modul 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10* Anatomiens navne (oprindelse og betydning). Købspris 179 kr. Salgspris 100 kr.

Bogholder: Købspris 100 kr. Salgspris 45 kr.Sms eller ring til: 25 33 33 33, hvis du er interesseret i en bog eller flere!

Bøger til salg

Langmans EmbryologiAf Sadler, T.W.

2. Udgave, 2004, 495 sider indbundet

300 kr. ( ny pris 523 kr.)Bogen er næsten som ny

Medical PhysiologyAf Guyton and Hall

11. Udgave, 2006, hardbackOverstregninger et par side

280 kr. (ny pris 520 kr.)

skriv eller ring til 50 41 41 32

Español! Si, señor! Privat undervisning i spansk tilbydes af studerende fra Guatemala. Jeg har megen erfaring med at undervise på alle niveauer, og jeg tilbyder både grammatik og konversation. Eventuelt kan jeg også undervise grupper.Kontakt Alejandro på telefonnummer 60 63 29 97, så vi kan aftale pris m.m.

Side 19

OPSLAG

FADL informerer

Vi siger tak for god opbakning til arrangementet i Cafébiografen fredag den 20. marts til premieren på Blekingegadebanden. Aftenen var præget af en spændende og højaktuel film og god trængsel i baren. Der var god stemning blandt medlemmerne, og der var også mange som efterfølgende blev hængende i caféen, når det nu var fredag aften. Vi beklager meget, at der var nogle, som ikke kunne få udleveret drinksbilletter i forbindelse med billetkøb. Fejlen beror på en misforståelse mellem Cafébiografen og FADL, og det beklager vi dybt. Vi håber, at de pågældende folk var tilfredse alligevel og fik en god aften. Næste arrangement bliver ølsmagning i Epstein Bar torsdag den 7. maj kl. 19.30. Vel mødt.På vegne af F&A, Venlig hilsenMia Bjerre-Jepsen.

Hermed opslås et antal stillinger som Faglig Tutor ved den læ-gevidenskabelige bacheloruddannelse og uddannelsen i klinisk biomekanik.

Der afholdes obligatorisk tutorkursus lørdag den 27. og søndag den 28. juni. Derudover skal man kunne deltage i introduktio-nen af de nye studerende mandag den 31. august 2009.

Stillingerne som medicin-tutor kan søges af ældre lægestude-rende og er som udgangspunkt af 1 års varighed. Man kan dog godt søge om kun at være ansat for 1 semester.

Stillingerne som klinisk biomekanik-tutor kan søges af alle kli-nisk biomekanik-studerende, og ansættelsen er af 1 semesters varighed (da der kun optages biomekanik-studerende én gang årligt).

Arbejdet består for begge uddannelsers vedkommende af tu-torfunktion for en gruppe studerende (ca. 12 stud.) på 1. seme-ster. Gruppen skal introduceres fagligt til studiet via en studie-startsopgave i september samt deltage i anden introduktion til hjælp for den studiemæssige overgang til netop deres studie. Det er tutorens opgave at afholde timerne i samarbejde med studiegruppen.

Vægtningen af timer med gruppen er 6 t/uge i august/septem-ber, samt 2 t/uge resten af 1. semester.

Stillingerne aflønnes som faglig vejleder i henhold til overens-komsten mellem Studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet.

Ansøgningerne, der skal indeholde ansøgeres e-mail-adresse, postadresse og tlf.nr., vedlægges et kort CV, som beskriver un-dervisnings- og ledererfaring m.m. samt begrundelse for an-søgningen. Ansøgningen sendes til:

Sekretær Anne Grete Petersen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Winsløwparken 19, 3., 5000 Odense C.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til pro-jektkoordinator Lykke Larsen: LLarsen@health.sdu.dk eller til sekretær Anne Grete Petersen, tlf. 6550 2997, agpetersen@health.sdu.dk.

Ansøgningerne skal være fakultetet i hænde senest fredag den 15. maj kl. 12.00 med ansættelsessamtaler i uge 21/22.

Stillingsopslag vedr. Faglige Tutorer til Medicin og Klinisk Biomekanik

Side 20

Sociale tutorer søges

Gamle tutorer stopper og et nyt hold rus’ere starter i august 2009!

Har du lyst til at være med til at give de nye rus’ere en sjov og spændende start på studiet, så er et socialt tutorjob lige noget

for dig.Krav, du skal:

Læse på 1.-6. sem. Klinisk Biomekanik eller Medicino

Deltage i o infoaften d. 23. april. kl. 18, WP 19

Sende en ansøgning, hvor der står lidt om dig selv, og o hvorfor vi skal vælge dig som tutor. Vedlæg også et foto af dig selv (vigtigt).

Som tutor skal du kunne deltage i følgende arrangementer:o

For-weekend d. 8-10. maj. ’09 1. dag d. 27. aug. ’09 2. dag d. 28. aug. ’09 Rusfest d. 18. sep. ’09 Rustur d. 25.-27. sep. ’09

Send din ansøgning til Bo K. på mail: smukkebo@hotmail.com senest d. 22. april, kl. 18

mvh. R.U.F.I.F.S.A.S.T.P.M.K.B.P.S.D.U.S.09

(Rekruttering, Uddannelse og Forsknings Instituttet For Styregruppen Af

Sociale Torturer På Medicin og Klinisk Biomekanik På Syddansk Universitet

Sommer ’09) i samarbejde med:

T.P.K.S.M. (Foreningen af Orblinde Mediciner)

PS. Du får løn for at være social tutor PPS. Det bliver …mmmm frækt… uhh yeah

OPSLAG

Side 21

•

• •

OPSLAG

Side 22

SATS inviterer dig til et spændende foredrag:

Thoraxtraumer

Torsdag d. 30. april 2009, kl. 16:15 i Emil Aarestrup

En kniv i brystet, eller en tur op i rattet: velkommen på afd. T.Stiklæsioner eller stumpe traumer mod thorax! Kom og hør om de mange skader og livstruende tilstande, der kan opstå efter traumer mod dele af de mange vitale strukturer og organer, der ligger bag sternum og costae. Overlæge Ole Jørgensen fra afd. T fortæller, hvordan man behandler de forskellige typer af skader ud fra forskellige cases.

Det koster 30 kr. pr. semester at være medlem af SATS,Indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget.

ALLE semestre er velkomne!

www.SATS-Odense.dk

OPSLAG

Side 23

“ § 4. stk. 3. FADLs medlemmer må kun tage arbejde som sygeplejevikar (SPV), ventilatør (VT), dialyse- eller kardiologiassistent, når det sker via FADLs vagtbureauer. I særlige situationer kan FADLs kredsforeninger dog give dispensation herfor. ”

DEBATAFTENDer afholdes en åben debataften der omhandler FADLs kollegiale vedtægter, foreningens visioner og vagtbureauts fremtid.

Medvirkende: Repræsentantskabet, FADL Odense FADL medlemmer, Odense Christian Tvede, Direktør, FADL Odense Kristin J. Steinthorsdottir, Formand, FADL HB Torben Conrad, Faglig Sagsbehandler Bo Christensen, Direktør, FADL Hovedforening Øvrige

Tirsdag 5. maj kl. 17.00Emil Aarestrup

Efter debaten har alle medlemmer i FADL odense mulighed for at udfylde et anonymt spørgeskema. Dette vil give os en opfattning om medlemmernes holdning og være til stor hjælp i repræsentantskabets fortsatte arbejde. Spørgeskemat bliver sendt ud med post til dig!

OPSLAG

Side 24

MedlemsmødeDansk Sygeplejehistorisk Selskab

Torsdag d. 14. maj 2009 kl. 19 – 21.30 afholder DSHS medlemsmøde på Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Sygeplejegerning i NazitysklandTherkel Stræde vil fortælle om sygeplejerskernes plads i det nazistiske sundhedssystem og de dilemmaer, de kom til at stå i. Han underviser i tysk historie og Holocaust, bl.a. på medicinstudiet i Odense.Efter magtovertagelsen i Tyskland i 1933 gennemførte nazisterne en ”national revolution” indenfor tysk medicin og sundhedspolitik. Den tyske ”folkekrops” sundhed skulle gå forud for de enkelte patienters velfærd, ressourcer, behandling og pleje fordeles efter deres ”racemæssige værdi”. Det førte til uhyrlige forbrydelser: Tvangssterilisationer og -aborter, massedrab på patienter og medicinske menneskeforsøg med dødelig udgang. Samtidig på den anden pol en markant forbedring af indsatsen over for den tyske ”kernebefolkning” med forbilledlig forebyggelse af arbejds- og miljøbetingede sygdomme og propaganda for sund levevis. Nogle tyske sygeplejersker – særligt jøder og katolske søstre – kom alvorligt i klemme, andre tilpassede sig og oplevede voksende ansvar og udfordringer eller arbejdede begejstret med på nazismens ideologiske projekt – ligesom også nogle danske sygeplejersker, der tog arbejde i Det tredje Rige.

Deltagelse er gratis for medlemmer, gæster kan deltage for kr. 40 eller gennem indmeldelse i DSHS.

Under mødet serveres en forfriskning. Adresse: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Fjordvej 152, 6000 Kolding.Tilmelding: Senest fredag den 8. maj 2009 på tlf. 7632 7676

eller museum@health.sdu.dk

OPSLAG

Side 25

Nedenstående er en lille appetitvækker på, hvordan du kan komme til at lave superlækker radio på Fyns førende radiostation for unge, OSR879!

OSR 87,9 MHz

Odense Studenterradio har i øjeblikket til huse i downtown Odense og tæller omkring 80 frivillige medarbejdere, der alle hverdage fra 16-23 producerer fed og ambitiøs radio primært for studerende og andet godtfolk i Odense-området. Alle på radioen er studerende og vi kommer fra forskellige studieretninger. Derfor er der god mulighed for at møde nye mennesker, når du producerer radio på OSR. Derudover har vi mange sociale events på radioen. Vi tager udenlands på studieture, holder fester, griller, hygger og arrangerer studiestartsmesse og andre kulturelle indslag i Odense. Vi ser gerne, at alle der har lyst, kan komme til at lave radio, så hvis du og nogle medstuderende har lyst til at afprøve jeres radiofoniske talenter, vil vi selvfølgelig gøre alt for at finde en plads til jer i sendeplanen. Selvom du ikke har nogen erfaring med radiomediet, så kom bare alligevel! Det vigtigste er, at du har et spændende og seriøst koncept, brænder for det og har lyst til at prøve kræfter med at lave god radio. Så vil vores redaktion sørge for at sætte dig ind i al det tekniske lirumlarum, hjælpe dig med dit koncept og give dig konstruktiv og fremadrettet feedback. I arbejdet med at lave radio vil du kunne opøve kompetencer i at tale velformuleret og tydeligt, producere jingles, stifte bekendtskab med interviewteknik og lydredigering etc. Det afhænger alt sammen af dit talent og ambitionsniveau.

Lidt om OSR- Odense Studenterradio

OSR er en uafhængig radiostation for studerende. Vi består pt. af 80 radiofonikere, der sender alt fra sportsudsendelser, musikprogrammer til seriøse journalistiske magasiner. Sendefladen er dermed et stort miskmask af forskellige skæve og seriøse programmer. OSR’s generelle fokus ligger på ny musik, Odense og unge.

Hvordan er vi organisatorisk opbygget?

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 6 medlemmer. En formand, en næstformand, en stationsleder, en kasserer, et menigt medlem og en suppleant. Der er valg til bestyrelsen to gange om året, når der er generalforsamling. De står for den daglige drift, indkøb, vedligeholdelse, repræsentation i organisationer og kontakten til kommune og Kulturministeriet. Alle medlemmer kan stille op til posterne på generalforsamlingerne. Der er med andre ord her mulighed for at få afprøvet dine organisatoriske kompetencer og samarbejdsevner af,

hvis du vælger at være med til at drive Danmarks pt. største studenterradio målt på ugentlig sendetid og medlemsantal.

Du kan altid kontakte bestyrelsen på vip@osr879.dk

Redaktionen Ud over en bestyrelse har vi også en redaktion, der består af 6 medlemmer. Du har en kontaktperson i redaktionen, din dagsredaktør, som er ham eller hende der sætter dig i gang, hjælper dig med teknik og giver dig efterkritik. Det er også ham eller hende, du skal kontakte med spørgsmål. På stationen hænger en tavle, hvor du kan se, hvem der er din redaktør. Her finder du også deres telefonnumre. Redaktionen kan altid kontaktes på redaktion@osr879.dk Desuden har vi et PR-udvalg, der står for al OSR kommunikation ud ad til, altså produktion af plakater, logoer, flyers, festplanlægning etc.

Hvornår kan jeg få lov at sende?

Når du starter på Odense Studenterradio, får du tildelt en sendetid i samarbejde med redaktionen. I første omgang sender du altså en mail til redaktion@osr879.dk og fortæller, hvem du er, og hvilken slags radio du gerne vil sende. Herefter bliver du kontaktet af én fra redaktionen. Vi sender mandag-fredag kl.16-23 på 87,9 og via www.osr879.dk ( live streaming).

Kontingent

Det koster 50 kroner hvert halve år at være medlem af foreningen Odense Studenterradio. For dette symbolske beløb får du lov til at lave radio, hygge i vores lokaler og møde en masse nye mennesker til vores legendariske fester og events. Sidst skal det nævnes, at vi ikke stiller store krav til dig som medarbejder, men vi forventer, at du engagerer dig i dit program, overholder aftaler med radioen, og at du møder op til dine sendetider. Som du kan læse, er det altså supersjovt at lave radio, og du skal helt sikkert nok få nogle glade timer på stationen, hvis du vælger at melde dig ind.

Hvad gør jeg så, hvis jeg gerne vil sende radio?

MELD DIG IND I OSR! Det koster kun kr. 50,- pr. semester.

Skriv en mail til redaktion@osr879.dk med dit navn, studieretning, ønsker til sendetid samt beskrivelse af koncept. Vi glæder os til at høre fra dig Radiofoniske hilsner på vegne af hele OSR, Morten Hjorth Lollike Stationsleder, OSR OSR 87,9 MHz - www.osr879.dk

Kære radiointeresserede! OPSLAG

Side 26

Vil du forske i tumorstamcellers rolle i hjernetumorer?

Vi er en forskningsgruppe på Afdeling for Klinisk Patologi på Odense Universitetshospital, der forsker i hjernetumorer, og vi mang-ler prægraduate forskerstuderende. Du kan starte 1. september 2009, 1. februar 2010 eller evt. senere.

Vi fokuserer på tumorstamcellers rolle i hjernetumorer. Det er en udbredt opfattelse, at forekomsten af tumorstamceller er den egentlige årsag til den ofte begrænsede effekt af kemo- og stråleterapi for patienter med hjernetumorer. Projektet er tæt forbun-det med klinikken, idet vi arbejder med væv fra patienter med hjernetumorer. Vi bruger vævet i laboratoriet mhp. at identificere tumorstamceller, undersøge deres særlige egenskaber og deres reaktioner på nye eksperimentelle behandlingsstrategier med kemo- og stråleterapi.

Du vil få mulighed for at lære at forske, præsentere dine resultater på møder og kongresser, og du vil selv kunne være med til at præge i hvilken retning, dit projekt skal gå.

Kunne du tænke dig et spændende år med kræftforskning, så kontakt os og hør mere om projektet. Du kan ringe til 1. reservelæge, ph.d. Bjarne Winther Kristensen på telefon 23 63 36 02 eller sende en mail til; bjarne.winther.kristensen@ouh.regionsyddanmark.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

GENERALFORSAMLING 2009 i FNKS

D. 23. april 2009 kl. 17.00Sted: WP 25

Bestyrelsen indkalder hermed til forårets generalforsamling, hvor der skal vælges ny bestyrelse og kasserer.

Efter generalforsamlingen vil der være hyggelig fællesspisning for dem, der har deltaget.

Husk, at forslag til afstemning skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.

Den endelige dagsorden lægges ud på fnks.org en uge før generalforsamlingen.

SÆT ALLEREDE NU KRYDS I KALENDEREN OG HOLD ØJE MED YDERLIGERE INFO PÅ HJEMMESIDEN!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i FNKS

Har du lyst til at præge en katastrofe?Frivillige søges til

GLOBAL HEALTH RISK GAMES 2009

Global Health Risk Games 2008 blev en kæmpe succes, og den skal selvfølgelig gentages.Brænder du for global sundhed, og har du lyst til at præge Risk Games 2009, så det bliver endnu større og bedre end sidste år?

Så mangler vi dig i arrangør-gruppen til næste event, som kommer til at løbe af stablen i efterårssemestret 2009.Interesseret eller bare nysgerrig?

Kontakt Nadja Albertsen på nalbertsen@health.sdu.dk eller 3166 5110.

OPSLAG

Side 27

Brug for en økonomisk håndsrækning – tjek hjemmeside med legater og fonde

Glemte du også at søge legatet om økonomisk støtte til den trængende studerende, bare fordi du ikke lige havde set det?Eller gik du glip af støtten til en studietur eller opslaget om en Ph.D.-stilling, fordi du ikke vidste noget om det?

For at færre kan svare ja til disse spørgsmål har Ny Viden, Syddansk Universitets magasin, samlet en lang række opslag på sin hjemmeside. Her finder du løbende opdatede opslag om blandt andet økonomisk støtte, forskningsprojekter og stillinger.

Opslagene kan ses på: http://www1.sdu.dk/Adm/rubrik/

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin.

• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer.• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning,

hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræn-ing, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning.

• Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/.• Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF• Der undervises på små hold med max. 10 deltagere.• Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke

gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten.• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til

labkf@health.sdu.dk.

Med venlig hilsenPia Juul Christiansen & Jette NæsvangKoordinatorer, LKFMail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes!

Foredrag d. 12. maj 2009

Formål og indhold : To modsatrettede kræfter brydes inden for klinisk forskning og klinisk praksis. På den ene side har vi opbygget et tilsyneladende velfungerende og meget omfangsrigt kontrolsystem inden for klinisk forskning vedrørende lægemidler. Systemet betragtes som dyrt og vanskeligt og skønnes at skabe en række barrierer for gennemførelse af valid klinisk interventionsforskning.

På den anden side koncentrerer forskning vedrørende lægemidler sig hovedsageligt om korttidseffekter, og en række andre interventioner (diagnostiske metoder, kosttilskud, kirurgi, psykologi, mm.) er ikke underlagt de samme regler og kontrolforanstaltninger. Det skaber grundlag for medicinske

katastrofer. Der synes at være behov for en ændret lovgivning og praksis, der i højere grad sikrer forbrugerne tilstrækkelig beskyttelse.

Efter foredraget vil der være lejlighed til at stille spørgsmål til Christian Gluud.

Målgruppe: Alle interesserede.Form: Foredrag.Underviser: Overlæge, dr. med. Christian Gluud. Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning, Rigshospitalet, København.Kursusledelse: Hans Jørn Kolmos.Tid: Tirsdag den 12. maj 2009, kl. 19.30.Sted: Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital.

MEDICINSKE KATASTROFER. ER FORBRUGERNE TILSTRÆKKELIGT BESKYTTET

AF REGULATORISKE MYNDIGHEDER?

OPSLAG

Side 28

ØL-smagning i verdensklasseEn odyssé i øl og kultur – og ølkultur

Torsdag d. 7. maj, kl. 19.30

Denne aften tager vi på en rundtur i øllets verden, hvor der bydes på vidt forskellige smagsprøver, fantastiske såvel som besynderligt særegne. Via anekdoter og kulturhistoriske beretninger, om det skønne øl, vil tilhørerne komme til at smage uforglemmelige øltyper, som man i sin vildeste fantasi ikke kan forestille sig som… ja, det, det hele drejer sig om, nemlig ØL!!

I aften skal vi hverken smage pilsnere, classic eller dåseøl fra Otto Duborg. Kom forbi, hvis du tør, og smag bl.a. på nye stilarter som IPA (India Pale Ale), Belgisk vildtgæret Kriek, langhåret amerikansk Barley Wine, Schwarzbier, Flamsk Klosterbryg og andre overraskelser for din gane.

Mød op til denne øl-odyssé og dit syn på verden vil for altid være forandret!

Pris: 70 kr

Tilmelding: Se nærmere info for billetsalg.

Sted: Epstein Bar i kælderen i WP 19

Vel mødt og Højt Skum!

PS. Spis godt hjemmefra og tag cyklen, selvfølgelig!

OPSLAG

Side 29

INFO

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København

Epstein Bar Hyggelig café hver onsdag kl. 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk te og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra kl. 14 med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning

Tirsdag 14.04 BrætspilsCafé på Studenterhuset

Torsdag 16.04 Hatesphere – Dansk metals frontkæmpere er tilbage med ny forsanger (Posten)

Lørdag 18.04 Jenny Wilson – svensk “indiepop princesse”, som blandt andet har præget forsiden af Soundvenue. Et højdepunkt for mange? Koncerten afholdes på Kulturmaskinen, så det er begrænset antal billetter

Søndag 19.04 VETO spiller på Magasinet. Et af Danmarks allerbedste band, med forsanger Truels Abrahamsen i spidsen. Team Karate.

Tirsdag 21.04 Brætspils Café på Studenterhuset

Fredag 24.04 Koncert på Studenterhuset med Prins Nitram, Viva Vertigo & Vibeke Falden kl. 20 Onsdag 06.05 Xzibit (US) – en af hiphoppens aller tungeste drenge. Det rygtes, at hans kommende

album vil være et samarbejde med Snoop Dogg, Dr Dre og Ice Cube! Posten

Fredag 15.05 Det århusianske band med det klingende navn Oh No Ono spiller på Kulturmaskinen. Musikken kan beskrives som en blanding af 80’er, disco, new wave og helium vokal. Team Karate

Mandag 15.06 MORRISEY holder koncert på Posten. Koncerten er selvsagt udsolgt, men det er jo et tegn på at der er ved at ske noget i O-TOWN!

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik indenom netudgaven af Sund & Hed på

www.sundoghed.sdu.dk

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds kulturkalender så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Se flere kulturarrangementer på http://kultur.odense.dk

Side 30

INFO

Andre medier skriver...Tarmbakterie medvirkende til mindst 12 døds-faldEn farlig variant af bakterien Clostridium difficile har gjort mindst 64 patienter syge på sjællandske sygehuse.

En særlig farlig tarmbakterie har fundet vej til seks sygehuse i Region Hovedstaden, hvor op mod 75 patienter er smittet med farlig diarré.

Bakterien har formodentlig været en medvirkede faktor til 12 dødsfald, oplyser regionen til Danmarks Radio, ifølge Dagens Medicin.

Indtil nu er 50 patienter på Hillerød, Helsingør og Frederiks-sund hospitaler blevet smittet af den særlige variant af bakterien Clostridium difficile – kaldet CD027, der kan give svær diarré.

På Gentofte Hospital har der indtil nu været 25 tilfælde af Clostridium difficile. Her vides det endnu ikke, hvor mange der er af typen CD027, skriver regionen på sin hjemmeside.

Koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling under-streger, at de berørte hospitaler har situationen under kontrol.

20. mar. 2009 dagensmedicin.dk

Larver ikke bedre til at læge sår end traditionel metode Væskende sår læges ikke hurtigere, hvis man sætter larver på dem, end hvis de behandles normalt. Til gengæld har patienter, der behandles med larver, flere smerter, mens sårene læges. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal, skriver Dagens Medicin.

De senere år er det blevet mere almindeligt at anvende en bestemt type larver til sår, som er svære at behandle. Larverne sættes på såret, som derefter dækkes med en forbinding.

Mange af de, der har anvendt larvemeto-den, mener, at den giver en hurtigere lægning

end almindelig behandling med f.eks. hydrogel. Britiske forskere gennemførte en undersøgelse med 267 pa-tienter, der blev behandlet ved distriktssygeplejerskemodtagel-ser og på sygehuse. De havde alle mindst ét venøst sår, som var væskende eller i hvert fald delvis dækket af dødt væv.

25. mar. 2009 dagensmedicin.dk

Kirurg ignorerede hjerteanfald og fortsatte hjer-neoperationHjernekirurg fra Napoli insisterede på at gøre arbejdet, før han selv blev opereret.

En 59-årig italiensk hjernekirurg må siges at være pligtopfyl-dende ud over det sædvanlige.

Mandag formiddag havde Claudio Vitale, ledende neuroki-rurg på hospitalet Antonio Cardarelli i Napoli, indledt en opera-tion på en patient, som skulle have fjernet en hjernetumor, men en times tid undervejs i operationen begyndte han at føle en brændende smerte i brystet.

I første omgang slår han det hen som problemer med fordø-jelsen, men da smerterne tager til, fortæller han sine kollegaer på operationsstuen, at han formentlig har fået et hjerteanfald. En blodprøve bekræfter mistanken, og kollegaerne opfordrer Claudio Vitale til at stoppe operationen, men han insisterer på at gøre sit arbejde færdigt.

En time efter hjerneoperationen er overstået, befinder Claudio Vitale sig selv på operationsbordet, hvor han får foreta-get en ballonoperation.

Begge operationer gik godt, og Claudio Vitale håber, at han snart kan vende tilbage til arbejdet. Det eneste, der generer ham, er, at han nu bliver omtalt som en helt.

»Jeg gjorde kun min pligt,« siger han ifølge La Repubblica. 25. mar. 2009 dagensmedicin.dk

Side 31

INFO

Man bliver ikke lykkelig af at få børnVoksne uden børn har den samme eller højere livskvalitet som forældre, viser undersøgelser.

Bleskift, madlavning og legetøjskaos fylder mere hos foræl-dre end glæden over børnenes første smil, skridt eller skoledag. Derfor er forældre ikke mere lykkelige end voksne uden børn, skriver det britiske fagmagasin »The Psychologist«. »Socialvidenskaben har fundet næsten ingen forbindelse mel-lem det at få børn og glæde«, forklarer Dr. Nattavudh Powdt-havee fra afdelingen for økonomi og relaterede studier på York Universitet i England i artiklen

Ifølge Dr. Powdthavee viser studier foretaget blandt britiske voksne, at folk med børn og folk uden børn har lige høj livskvalitet. Også undersøgelser fra andre steder i verden viser, at forældre ikke er mere lykkelige end mennesker uden børn – snarere tværtimod. »Studier fra Europa og USA viser, at forældre har et markant lavere niveau af livsglæde end folk, som ikke har børn«, siger Nattavudh Powdthavee.

23. mar. 2009 pol.dk

Intelligensniveau er forbundet med dødelighed og sygelighedNy forskning viser, at højere intelligens er forbundet med la-vere dødelighed og sygelighed. Intelligens er evnen til at løse problemer, ræsonnere og tænke abstrakt. Resultater af intelli-genstests udtrykkes typisk som en intelligenskvotient (IQ) på en skala hvor gennemsnittet er 100 og hvor normalområdet er 90-110. Selv en relativ lille fordel i IQ, fx 15 point, er forbundet med lavere dødelighed og sygelighed.

Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har deltaget i et internationalt forskningsprojekt, der har fulgt en gruppe af amerikanske mænd, fra de var i slutningen af

30’erne indtil de var i 50’erne. Resultaterne viser, at højere IQ er forbundet med en lavere dødelighed af hjertekarsygdom, cancer og ulykker. Højere IQ er også forbundet med en lavere risiko for depression, generaliseret angst, post-traumatisk stress syndrom, alkoholisme, og diabetes. En stor del af forklaringen på sammenhængen er, at personer med en højere IQ er mindre udsatte for helbredsskadende risikofaktorer som rygning og overvægt, har længere uddannelser og højere husstandsind-komster. En mindre del af sammenhængen, særligt for diabetes og psykiatriske lidelser, må tilskrives andre mekanismer.

18. mar. 2009 si-folkesundhed.dk

Unge piger spiser sig til barnløshedFlere og flere piger helt ned i 10-12 års alderen får stillet diag-nosen PCO, polycystisk ovariesyndrom.

Sygdommen, som gør det svært for kvinder at blive gravide, kan man enten arve sig til eller spise sig til. Så i takt med, at flere blive fede, stiger antallet af PCO-piger også.

»Børn får PCO, fordi de ikke motionerer. Man skal være me-get opmærksom på det, hvis piger i puberteten tager på,« siger speciallæge Svend Lindenberg.

Hvis sygdommen opdages i tide, kan man nemlig bedre undgå risikoen for blodpropper, sukkersyge og problemer med at blive gravid.

Som det er i dag, har hver syvende kvinde i Danmark PCO, men antallet stiger, og de færreste er klar over, at de har syg-dommen ifølge Svend Lindenberg.

Og det er problematisk, for selvom den er forholdsvis nem at behandle, går mange kvinder rundt og er fortvivlede med depression og barnløshed uden at vide hvorfor.

25. mar. 2009 dr.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- ogkandidatuddannelseBirgitte BromarkE-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

FolkesundhedsvidenskabKarina LinnroseOnsdag klokken 8.30 - 10.00Sted: EsbjergTelefon: 65 50 15 63E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

BiomekanikMari og ChristoferTorsdage kl. 8.15-10.15 (Mari)Fredage kl. 10.15-12.15 (Christofer)Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.Telefon: 65 50 29 78E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

MedicinLene Christensen, Nivethitha Ilangkovan, Bo Morberg, Kari Høst-Madsen, Anne Cathrine HaugMandag - torsdag 11.15-15.15Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.Telefon: 65 50 38 18E-mail: fv@health.sdu.dk

Idræt og SundhedKristian og RuneMandage 10:15 – 12:00Fredage 10:15 – 12:00Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalenTelefon: 65 50 34 45Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dkRune: reie@health.sdu.dkKristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Træffetider - faglige vejledere

Afsender:Sund & HedFranzen PortoServicePostboks 94909490 Pandrup

Maskinel MagasinpostID-nr. 42474

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dkKender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det!

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!sundoghed@health.sdu.dk

-kalenderenApril

Møde, studienævn for klinisk biomekanik. 14. Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før.Møde, studienævn for idræt 14. Ansøgningsfrist 31. martsFADL-kursus: undervisningspædagogik, del 1 14. Kl. 17-21. Tjek fadl.dk for mere info.Medicinerrådets generalforsamling 15. WP 19.01 kl. 16Deadline, Sund & Hed nr. 6 17. FADL+SATS: Traumekursus 18.-19. kl. 8-16, tilmeldelse fra 1/3-19/3 Møde, studienævn for medicin 20. Ansøgningsfrist 9. aprilKursus om eksamensnerver 21. Esbjerg, U113, kl. 12.15-15FADL-kursus: undervisningspædagogik, del 2 23. Kl. 17-21. Tjek fadl.dk for mere infoKursus om eksamensnerver 23. Campusvej 55, U96, kl. 13.15-16FNKS Generalforsamling 23. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger førForskningens Døgn 23. FNKS: Gonstead seminar 25.-26. 1800 kr. for studerende, tilmelding senest 8. aprilKursus om eksamensnerver 28. Slagelse, U20, kl. 13.15-16Bamsehospital 28.-2. maj Tilmelding og spørgsmål til bamsehospital@gmail.com

Åben Forskerdag 2009 30. Trinity Gl. Færgevej 30, FredericiaSATS-foredrag: Thoraxtraumer 30. Emil Aarestrup kl. 16.15FNKS: Mallorca seminar 30. – 5. maj Se www.fnks.dk

Tilmelding til efterårssemestret 1.-31. Deadline, Sund & Hed nr. 7 1. Bamsehospital – Åbent Hus 2. Tilmelding senest 30/4 til bamsehospital@gmail.com

Møde, studienævn for folkesundhedsvidenskab 5. Møde, studienævn for klinisk biomekanik. 5. Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før.Debataften vedr. FADLs kollegiale vedtægter 5. Emil Aarestrup kl. 17Kursus om eksamensnerver 5. Kolding, U2.07, kl. 13.15-16Kursus i eksamensteknik 7. Campusvej 55, U77, kl. 13.15-16.15 FADL: Ølsmagning 7. Epstein Bar kl. 19, pris 70 kr.

Maj