BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU

NUMMER 11 | ÅRGANG 11 | 23. OKTOBER 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Nadja Albertsen, Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Christiane Bay, Henrik Andersen, Mahtab Chehri og Kristian Winther • Redaktionssekretær Anders Valen • Layout: Lizandra Pultz Nielsen • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: Anders Kjærsgaard Valen og Louise Bjørkholt Andersen

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder.

ArtiklerReportage: Succesfuldt slag om Norden................................................................................................. Side 4-5Reportage: Alt under kontrol.................. .................................................................................................... Side 6-7Baggrund: Specialepennen - klinisk biokemi........................................................................................ Side 8-9Reportage: Snævert flertal bag FADL’s kollegiale vedtægter........................................................... Side 10 Fotoreportage: Forrygende årsfest .......................................................................................................... Side 11Reportage: Sundheds- og kagemekka.................................................................................................... Side 12Dekanens hjørne: Sunds studerende skal hjælpe med at tænke flyttetanker ....................... Side 13Fotoreportage: Bamsehospital i Tivoli...................................................................................................... Side 14Cirkelines klumme........................................................................................................................................... Side 15Film- og teateranmeldelser........................................................................................................................... Side 32

Opslag Diverse stillinger og studieinformation ................................................................................................ Side 17-27

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges!.............................................................. Side 30

InfoDen sjove kalender ........................................................................................................................................ Side 33Andre medier skriver ..................................................................................................................................... Side 34-35Træffetider faglige vejledere ....................................................................................................................... Side 35Sund & Hed-kalenderen ................................................................................................................................ Bagsiden

INDHOLD

SUND & HED EFTERÅR 2009 Deadline Udkommer

30. oktober 6. november13. november 27. november27.november 4.december

Side 3

Kampen for sammenholdet Umiddelbart kan det være svært at forstå – i hvert fald hvis man ikke læser idræt.Altså det med, at det netop blev spillet, hvor 22 deltagere jagter en rund kugle, som fik succes med at samle stort set gud og hvermand. Det kunne vel lige så godt have været en anden sportsgren.Men at netop fodbold er i stand til at samle hele verden i et grænseoverskridende fællesskab, kan der ikke herske megen tvivl om. Uanset om man kan lide spillet eller ej, må man tage hat-ten af for dets brede appel.På lægterne står arbejderen side om side med direktøren, når favoritholdet spiller. Og når nationaldragterne går på banen, tryllebindes store dele af befolkningen til skær-men, mens nationalfølelsen i 90 minutter pudses af.

Samtidig er fodbold et sikkert samtaleemne, når man mø-der nye mennesker. En sikker isbryder. I sommer var jeg så-ledes på vandretur i Georgien, og det første, vores guide fra den tidligere sovjetstat sagde om mit hjemland, var: »Laudrup«. Endda med en kendermine fuld af accept.Ja, selv der, hvor kommunikation er umulig, kan fodbold spilles, uden at ord bliver udvekslet.

At fodbold på samme måde kan samle alle studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, har en række ildsjæle netop bevist.Og hatten af for det. Ja, faktisk kan skulderklappene og roserne ikke blive for rigelige.For når nu nogen forsøger at rode lidt op i en hverdag, hvor de studerende på fakultetets forskellige studieretnin-ger holder sig ret meget for sig selv, så gælder det om at bakke op.

Til dagligt forholder det sig jo ret meget sådan, at medi-cinstuderende holder sig til medicinstuderende. Kiroprak-torer til kiropraktorer. Idrætsstuderende til idrætsstude-rende. Folkesundhedsstuderende til folkesundhedsstude-rende. Og så videre. De fælles bånd er få. Ærgerligt, når vi nu alle sammen skal ud og samarbejde i sundhedssektoren efter opholdet på universitetet.At båndene trods alt er der, ses, når festudvalget Ebrietas to gange om året holder fest for alle på Det Sundheds-videnskabelige Fakultet. En stigende succes, som ildsjæ-lene i fakultetets festudvalg i den grad også skal roses for.

Men nu har en række studerende altså forsøgt at knytte båndene yderlige sammen mellem de studerende på fa-kultetet.Anledningen var landskampen mellem Danmark og Sveri-ge, som simpelthen blev kopieret ned på fakultetsniveau. Ved at samle et dansk og et svensk landshold blandt de studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet blev der ikke kun skabt relationer mellem de enkelte se-mestre – noget som de mange studiespecifikke foreninger og sportsaktiviteter som blandt andet de medicinstude-rendes fodboldhold FC FADL jo i forvejen gør. Derimod åbnede de to landshold for den mulighed, at studerende fra idræt, folkesundhedsvidenskab, kiropraktik, medicin og de andre af fakultetets studeretninger kunne mødes

til en fælles kamp og et fælles mål. Nemlig at more sig og vinde retten til at pege fingre af det skandinaviske broderfolk, der i forvejen i den grad har farvet netop Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU.At de to landstrænere har haft let ved at fylde deres fod-boldhold, viser blot, at der er vilje til opbakning.

Håbet her efter den første fodboldkamp, hvor danskerne selvfølgelig tværede svensken gul og blå med en 2-1 sejr, er, at flere fodboldkampe på tværs af fakultetet spirer frem.Ligefor er selvfølgelig en dyst mod fakultetets mange nordmænd. Kampe, der efter sigende er under opsejling.Men det er også muligt, at en turnering mellem de forskel-lige studieretninger på fakultetet ser dagens lys.

Derudover kan det også tænkes, at andre ildsjæle får blod nok på tanden til, at de tør rejse sig op og udleve drømmen om en aktivitet på tværs af Det Sundheds-videnskabelige Fakultet. Det er i hvert fald noget, vi på Sund & Hed gerne vil bakke op om. For jo mere de forskellige studieretninger på fakultetet har at samles om i studietiden, desto lettere bliver samarbej-det mellem de forskellige faggrupper i fremtiden.

Marius KløvgaardChefredaktør

LEDER

Side 4

Succesfuldt slag om nordenREPORTAGE

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund og Hed

Foto: Anders Kjærsgaard ValenRedaktionssekretær, Sund & Hed

Over 150 studerende ved Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet var mødt op med flag, balloner og na-tionalsang, da danske og svenske studerende på fakultetet fredag den 9. oktober tørnede sammen i et brag af en landskamp på Bolbros baner over for Winsløwparken.Dermed var rammerne skabt til en fodboldfest uden lige. En fodbold-fest, der samtidig viste, at det er muligt at samle de studerende på tværs af fakultetets studieretninger – både på banen og på lægterne.De mange fremmødte var især kom-met for at blive underholdt, og de gik på ingen måde forgæves. For selv om kampen mellem de danske og svenske studerende på fakulte-tet var ment som et sjovt tiltag, var samtlige spillere så tændte, at der fra første dommerfløjt blev leveret topunderholdning for alle pengene. Håneretten stod på spil. Den ville begge hold vinde. Det her var slaget om Norden – på fakultetsniveau.

Gået til vaflerneEfter kampråbene at dømme var der mest testosteron på det svenske landshold.De gul-blå lagde da også hårdt fra start. Som var de hentet ud af de svenske miner gik spillerne til stålet, og flere danskere måtte bide i græsset.Samtidig viste flere svenske spillere, at holdet også rummede

facetter som at ramme bolden med hæl og tå. Spillestilen var ikke kun tung tromlen.De rød-hvide farver bed dog fra sig. Den spillende landstræner Frederik Cold råbte tropperne fremad, og at ingen skulle spare sig, da der var re-server nok.Danskerne fik i en periode over-taget, men ellers bølgede kampen frem og tilbage i et højt tempo, der i den grad overraskede mange af de fremmødte.Bortset fra et skud på stolpen blev de to hold dog aldrig helt farlige gen-nem en første halvleg, hvor de to forsvarsmure stod solidt plantet på grønsværen.

Forsvaret slog revnerAnden halvleg var dog ikke mange minutter gammel, før jublen på lægterne steg mod den klare him-mel, og Dannebrog blafrede vildt.Leo Nygaard havde bragt de danske studerende foran.Det svenske totalforsvar var beg-yndt at slå revner. Desværre gjaldt det også den danske mur. Bare få minutter senere udlignede Calle Brix nemlig efter at have opsamlet en løs returbold fra et ellers misbrugt sven-sk frispark tæt på mål. Nu var det de svenske flag, der bevægede sig.Herefter bølgede kampen igen. Hen mod midten af halvlegen begyndte det nærmest utrolige tempo dog at tære på spillerne.Måske derfor fik et indlæg lov til at passere det svenske forsvar, og så var det ellers bare at sætte støvlen på for Mads Grønhøj, der dermed scorede en af karrierens vigtig-ste kasser og blev landskampens matchvinder.

At selvsamme Mads kort efter havde en firløber og muligheden for at lukke kampen, men valgte at trække spændingen ud, var der ingen, der huskede, da den norske dommer fløjtede kampen af til, hvad der – med danske briller – så ud som en helt fortjent sejr til de danske studer-ende på Det Sundhedsvidenskabe-lige Fakultet.Mens svenskerne ærgrede sig over, at de var blevet banket samme farve som deres spillerdragter, var jublen stor blandt de danske tilskuere, der ikke var sene til at hyl-de deres fakultets-landshold.

Dansk jubel»Det var fedt. Og det var en fan-tastisk opbakning med alle de tilskuere,« lød det efter kampen fra en træt, men tilfreds dansk land-stræner, Frederik Cold, der også har været hovedmanden bag den første landskamp på fakultetet.»Det er jo det halve af oplevelsen, at så mange gider komme herover for at se os spille,« lød landstrænerens ros til publikum.Også på den svenske trænerbænk blev der trods nederlaget uddelt roser.»Jeg er dybt imponeret over dansk-erne. Især dem på banen. Vi mødte et bedre hold, end vi havde forven-tet,« sagde den svenske landstræn-er Einar Heinberg og fortsatte med et smil:

»Jeg er selvfølgelig skuffet over, at der ikke var en fuld dansk tilsku-er, der løb ind til dom-meren. Det havde vi lidt regnet med.«At der var så mange tilskuere, frydede også Einar Heinberg.»Det er glimrende,

Rammerne var flotte, da de danske studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med en 2-1 sejr vandt håneretten over deres svenske medstuderende.

Der blev kæmpet om hver eneste bold, da danske og svenske studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet tørnedesammen i en fænomenal landskamp.U

Den danske startopstilling. Den svenske startopstilling.

Side 5

at man kan få folk fra Epstein bar herover. Det giver lidt ekstra, at det ikke bare er 22 drenge, der mødes på en træningsbane. Frederik Cold har en stor del af æren for det. Han har været ildsjælen bag det her ar-rangement.«Efter nederlaget er de svenske stu-derende dog ikke gået fuldstændig i graven.»Vi skal have revanche, for det har været skidesjovt. Og næste gang er

vi spillet bedre sammen,« lovede den svenske landstræner.Han håber samtidig, at nord-mændene på fakultetet kan lokkes med, så der kan laves en turnering.Mon ikke det succesfulde slag om Norden vil kunne lokke de norske spillere frem.

Se flere billeder fra kampen på www.sundoghed.sdu.dk

Publikum var mødt talstærkt op til landskampen på Bolbros baner.

Fodbold er en fællesnævner, de fleste kan tale med om.

Store dele af befolkningen er i hvert fald ikke bange for at give deres besyv med holdopstillinger eller om, hvorvidt de store verdensstjerner nu også spiller op til deres status og lønninger.

Men hvad er det i lige netop fodbol-den, der gør, at den rammer så bredt? Hvorfor kan den skabe bånd på tværs af sociale klasser og nationale grænser?

Jørn Hansen. lektor på Institut for Idræt og Biomekanik, underviser i foråret i et fag om VM i fodbold og ligger inde med en del af svarene på spørgsmålene om fodboldens evne til at danne fælles-skab.

»Generelt er det min opfattelse, at sport – og i særdeleshed fodbold – fun-gerer som en form for kit, der kan få for-skellige grupper i samfundet til at sam-les,« siger Jørn Hansen.

»Det skyldes blandt andet, at fodbold er et forholdsvis ukompliceret spil, hvor

kun offside-reglerne ind imellem kan vir-ke komplicerede for den mindre kyndige iagttager,« fortsætter han.

Han tilføjer, at de fleste som børn har stiftet bekendtskab med spillet, og at når det civile arbejdstøj eller jakkesæt erstat-tes af fodbolddragten, er alle jo i princip-pet lige på banen.

Med hensyn til fascinationen af spillet, så skyldes det ifølge Jørn Hansen først og fremmest uforudsigeligheden, der stadig hersker, selv om fodbold utallige gange er sat i system.

»Der er altså stadig et spændingsfelt mellem system og improvisation,« siger Jørn Hansen.

MassehysteriAt fodbold er i stand til at skabe interna-tionale fællesskaber, er ikke noget nyt.

»Internationale manifestationer og massehysteri i forbindelse med fodbold havde man allerede i mellemkrigstiden i forbindelse med de første verdensme-

sterskaber,« siger Jørn Hansen.»Tales der derimod om identifikatio-

nen med udenlandske klubber, skal vif-frem til slutningen af 1956, hvor Euro-pa-cup-turneringen, altså forløberen for Champions League, begyndte, samtidig med at tv-mediet begynder at få tag i fodboldpublikum,« fortsætter han og til-føjer, at i starten var Real Madrid domi-nerende.

Ud over at kunne binde bånd på tværs af samfundet er fodbold dog også en sundhedsmæssig fornuftig sportsgren.

»De konditions- og sundhedsmæssi-ge positive effekter af fodbold er på linje med for eksempel joggingture. Det ses blandt andet i tv-statistikkerne i forhold til, hvor meget spillerne løber per kamp,« siger Jørn Hansen og fortsætter:

»Til gengæld er der jo så problemerne med skader, som sprængte sener, der vel primært er relateret til professionel fodbold.«

Fodboldens fællesskabDer er et bestemt kit i fodbold, som gør sportsgrenen i stand til at skabe sam-menhold.

Fremmødet var flot, da der blev spillet landskamp på Det Sundhedsvidenska-belige Fakultet.Sund & Hed spurgte en række stude-rende, hvorfor de var kommet, og hvad man kan gøre for at skabe et større fæl-lesskab mellem fakultets forskellige stu-dieretninger?

Bo, Viktor og Michael:»Vi er kommet for at se svensken få dask, selv om der er for lidt fysik i dan-skerne. De er simpelthen for tynde.«»Med hensyn til fællesskabet mellem de forskellige studieretninger på fakultetet, så handler det om kulturen her på SDU. I København og Århus har de kæmpe fredagsbarer. Den kultur har vi ikke. Der-

udover skal folk være bedre til at gøre opmærksom på det, der sker.«

Jens, Gisle og Espen:»Vi er kommet for at se god fodbold og god teknik. Det er en god kamp med høj underholdningsværdi.«»Man kunne godt lave flere fællesar-rangementer på fakultetet, hvor der blev dystet i forskellige sportsgrene. For ek-sempel kunne idræts idrætsdag også være for alle de andre studieretninger på fakultetet. Eller også kunne fakulteterne spille mod hinanden, så man blev nødt til at lave et fakultetshold.«

Marcus:»Sverige vinder jo. Derfor er jeg her.«»Sport og musik bringer jo folk sammen. Så måske skulle der være mere i den stil på fakultetet. Og så noget med masser af

øl, det går jo altid.«Aleksander, Øystein, Peter, Anders og Eivind:»Vi er her for at se holdene lidt an. Det er jo lidt af en bronzekamp. For vinderne skal jo møde det norske hold på fakulte-

tet.«»Det med fællesskab er et svært spørgs-mål. Lige nu fungerer det godt, at biome-kanikstuderende og medicinstuderende er begyndt at komme på rustur sammen. Så rystes de sammen, og så er det nem-mere at følge op på senere. Lige nu kan førsteårsstuderende ikke se forskel på, hvem der læser medicin og kiropraktik. Det har man tidligere hurtigt kunnet, fordi man blev delt fra starten.«

VOXPOP Hvordan forbedres fællesskabet på studiet?

Side 6

REPORTAGE

Af Mike Barnkob,Udsendt rapporter, stud.med, 7. sem.

Du har bare det dårligste af de gode armbånd«, grinede de to vagter ved Center Øst og afslog at lukke mig ind på trods af mit fornemme journalist-armbånd.

Det var Roskilde, dugfrisk morgen og tømmermændene var massive.

»Fuck jer,« tænkte jeg. »Det her interview er min adgangsbillet, og så skal jeg sgu ikke stoppes af to gymna-siehippier-gone-nazi.«

Jeg greb min telefon, fandt ”Akutvagt Roskilde” frem og bad til Gud om, at jeg ikke havde prøvet at visitere ambulancer i nattens løb:

»Hallo? Ja, det der interview, du ved. Gider I ikke sende én ned til ind-gangen? Fem minutter? Fint.«

Easy peasy japanesyEt par uger forinden var jeg endt i den heldige situation, at Sund & Hed plud-selig manglede én, der kunne skrive om festivalen.

Om det var noget for mig? Selv-følgelig. Min væsentligt mere forbe-

redte partner-in-crime, Louise, havde skaffet mig nummeret

på Roskilde Brandvæ-

sen og sat det hele op. Easy peasy ja-panesy. Troede jeg.

Flemming to the rescueIndrømmet, jeg lignede på ingen måde en journalist.

Under min bøllehat kunne man sta-dig skimte konturen af den penis, en venlig sjæl havde tegnet på mit ansigt dagen før, og på en skala fra whisky til tandpasta lå min ånde klart i den dårlige ende. Hippierne var mistænk-somme.

Heldigvis højnedes min omtågede bevidsthed i korte øjeblikke og på det potentielt farlige spørgsmål: »Hvilken avis kommer du egentlig fra?« fik jeg svaret: »Politikens websektion« til-strækkeligt hurtigt til, at det lød over-bevisende.

Forvirringen bredte sig i fascist-hippierens ansigter – de læser kun Information – hvilket købte mig tid nok til, at Flemming, min insider i Roskilde Brandvæsen, kom og gjorde det, red-dere gør bedst – reddede mig.

Potentiel katastrofe afværget. »Han er med mig,« blev der myn-

digt sagt.Og så trak de to hippier på skulder-

ne og lod mig gå ind. Jeg fik lige hostet »nazist«, inden

jeg gik forbi dem.

PressetalsmandInsider er måske et stærkt ord. Flemming var og er paramediciner, ansat ved Roskilde Brandvæsen og havde været frivillig på Roskilde de sidste syv år.

Men mere vigtigt: Han var clearet til at måtte udtale sig til pressen, selvom jeg ikke helt tror, det var sådan én som mig, de havde i tankerne, da de var på PR-kursus.

Hverken strand eller D-skål

Det var svært ikke at blive misundelig på Flemming.

Han kom kørende med stoisk atti-tude og solbriller på en four wheeler. Sådan én, man forestiller sig, kun findes i amerikanske tv-serier. I ved: Dem, hvor de vigtigste ingredienser er strand, ulykker og letpåklædte D-skåle.

Flemming havde hverken D-skål el-ler strand.

Til gengæld var det logisk for en-hver mand, hvorfor brandvæsnet hav-de valgt netop dette køretøj.

Det var en perfekt blanding af mo-tor og coolness påmonteret et absurd arsenal af stoffer, en defibrillator samt – er jeg overbevist om – et lager af præservativer til de mange dånende ungmøer, man måtte kunne nedlægge med sådan en hingst.

Hvilken fantastisk opfindelse, tænk-te jeg instinktivt.

»Den er jo smart, når man skal komme rundt her på festivalplads,« forklarede Flemming, og jeg nikkede lidt for ivrigt og fik det dårligt.

Roskilde special: Hvad sker der af ulykker på en festival? Hvad nu hvisAl-Qaeda angriber? Og hvor mange dør der egentlig? Sund & Hed gik påjagt efter svarene hos Roskilde Brandvæsen.

Alt under kontrol!

Sund & Hed på RoskildeIgen i år har Sund & Hed haft udsendte på Roskilde Festivalen, og det er der blandt andet kommet en serie om sundhedspersonalet på festivalen ud af. Vi har besøgt personalet på Roskilde Skadestue, mødt lægen, der er ansvarlig for hele festivalen, og været på en tur med festivalens ambulance.I sidste nummer handlede det om skadestuen.Tidligere artikler kan læses på: www.sundoghed.sdu.dk

Stoisk attitude og solbriller i en fræk kombination med four wheeler udgjorde dette års Roskilde uniform fra brandvæsnet. Fotos: Mike Barnkob.

Side 7

Walkie-talkie powerI Roskilde og omegn er

det brandvæsnet, der står for al ambulancekørsel og derfor også for al kørsel på selve pladsen.

Hvert år arbejder en håndfuld reddere frivil-ligt på festivalen, og fra deres improviserede kommandocentral, et par røde containere, der age-rer soveplads, hyggerum og udsigtstårn, styrer de showets gang.

Det var ikke altid så-dan.

Før ulykken i år 2000, hvor ni unge mennesker blev mast ihjel, var det ikke helt logisk, hvem der skulle styre hvad ved en katastrofe.

Under de tragiske begivenheder, blev der oprettet to kommando-centraler på pladsen, der begge prøvede at styre tropperne. Det fungerede ikke.

Derfor er det i dag et hundrede procent brand-væsnet, der koordinerer al udrykning – og lige nu var Flemming den store kebab med den store wal-kie-talkie.

»Sikkerheden er helt i top,« blev jeg forklaret en hel del gange, og det var let at tro på.

Det gik pludselig op for mig, at jeg befandt mig det sikreste sted på festivalen. Alt fra hjem-mehjælp til hjemmeværn var blot et walkie-talkie opkald væk. Fedt.

Palmer og brandslukkerEfter at have beundret køretøjer, sparket dæk, og jeg utilsigtet havde stil-let det samme spørgsmål

tre gange – »hvad kom-mer folk mest til skade af?« – blev jeg budt på en kop kaffe – »Jo tak!«

Vi gik ind i de røde containere, og sørme nok om brandmændene ikke havde indrettet sig svært behageligt.

Der var klart gået en Ikea-designer tabt et sted i Roskilde Brandværn.

Bordfodbold, fadølsan-læg og fandeme også en palme. Selvfølgelig med en brandslukker ved si-den af. Pissehyggeligt.

»Vi er her jo frivilligt, og så skal det også gerne være lidt rart.«

Jovist tænkte jeg, og overvejede om ikke de nypuritanske pirater fra SDU’s ledelse kunne de-porteres i praktik i Ros-kilde. Så kunne vi måske få den øl-automat, de har stjålet fra WP 19, tilbage.

Rolig festivalOver kaffen fik jeg forkla-ret, at festivalen for det meste er stille og rolig.

Mine vordende journa-list-gener brokkede sig, for hvad fanden skulle jeg så skrive om?

Ingen terrorister her. Små skader, folk der var væltede over affald el-ler måske de mange til-rusede drenge og piger, brandvæsnet tog sig af hver dag? Lidt for roligt til Sund & Hed’s publikum tænkte jeg, men selvføl-gelig også vigtige opga-ver.

Men sådan så en ty-pisk Roskilde-dag åben-bart ud, og det var i vir-keligheden heller ikke så skidt. Ét trist dødsfald om året plejede det dog at bli-

ve til, som regel på grund af stof-blandinger.

Langsomt gik det op for mig, at langt største-delen af arbejdet lå inden ulykkerne – oprydning af affald, lukning af sven-skehuller – et hul af vari-erende dybde, dækket af mudder, placeret strate-gisk hvor svenskere ofte går forbi, typisk en sti op mod ølforsyningen eller knækbrøds-kiosken – godt med vand til de de-hydrerede masser, sluk-ning af ild på pladsen og så videre.

Farvel FlemmingOg mens jeg sad og fi-losoferede over det, så bimlede radioen, Flem-ming sagde farvel og hoppede op til sin four wheeler og drønede ud gennem de urin-tåger, der lå som en tung sky over pladsen. »Farvel Flem-ming!« fik jeg råbt efter ham, inden jeg tog tilbage til Roskilde-virkeligheden, ét interview rigere og med vished om, at alt var un-der kontrol.

REPORTAGE

Alt under kontrol!

Flemming fremviser det massive arsenal af stoffer, han er udstyret med, når han kører rundt. Men hvor er kondomerne?

God udsigt over pladsen på top-pen af de røde containere, der udgjorde Roskilde’s alarmcen-tral numero uno.

Side 8

Kliniske biokemikere – er de læger? Og hvad laver de egentlig inde på deres laboratorier? Ledende overlæge i klinisk biokemi Peter Hindersson inviterer indenfor i sit højteknologiske univers, hvor der investigeres i celler og alle tænkelige slags kropsvæsker. Servicering af medicinerne er hans fornemmeste opgave. Vi skal på skattejagt i snot, tis, blod, spyt,

Christiane BayStud.med., Sund & Hed

SAS-flyet står klar i Kastrup kl. 7.05 om morgenen.Med skal Peter Hindersson, som pend-ler fra København til sin overlægestilling i Hjørring. På den måde undgår han myldretids-køer på motorvejene, bytrafik og stres-sende DSB-oplevelser med kritiske punkter på strækningerne som fx i tun-nelen under Storebælt, hvor man aldrig kan vide, om toget pludselig gør ophold af ubestemt varighed. »Jeg har været enormt heldig at få den stilling i Hjørring,« siger Peter Hinders-son og fortsætter:»Jeg har altid drømt om at arbejde i et laboratorium. Inspirationen fik jeg i sin tid, da jeg læste ”Dr. Adams” om en amerikansk læge i et laboratoriemiljø. Samtidig har jeg altid interesseret mig for teknologi og har elsket biologi. Der-for trak ingeniørstudiet, men så blev det lige pludselig kroppen som maskine, der blev det spændende. Medicin var en måde at kombinere de ting på. Selvføl-gelig har vi en sjæl, men vi har også en utroligt kompliceret biologisk maskine, som er et vidunderligt bygningsværk, der huser denne sjæl.«

Skiftede hestAllerede under studietiden blev Peter indfanget af laboratoriearbejde, og han brugte tre år på forskning i svanger-skabsproteiner. Det er alle de stoffer, der kommer spe-cifikt under graviditeten. Dem kan man nemt få fat i, fordi man har et ikke-gravid individ, nemlig en mand. Så kan man trække den gravide tilstand fra den ikke-gravide tilstand ved subtraktionsprincip-

pet. »Her lavede jeg ret original forskning sammen med en af mine studenterkam-merat Jørgen Folkersen. Det var en meget sjov periode, hvor vi boede i la-boratorierne om dagen og gik i byen om aftenen. Det kørte bare derudaf,« fortæl-ler Peter.I vinteren 1981 blev Peter læge efter ni års studier i Odense. Med reservelægestilling på Statens Se-rum Institut og senere på Rigshospitalet hos professor Niels Høiby lå det i kor-tene, at han skulle være klinisk mikro-biolog. »Men jeg savnede de biokemiske tek-nikker, og så tog jeg en meget vanske-lig beslutning og skiftede hest til klinisk biokemi. Det kunne godt lade sig gøre dengang. Det er sværere i dag,« siger den ledende overlæge.Peter Hindersson blev efterfølgende headhuntet til Pharmexa og senere Unilabs. Her arbejdede han på at lave en modelvaccine mod gigt ved at vacci-nere mod selvantigener, altså ens egne stoffer. Man kan på den måde slukke for vig-tige effektormolekyler i kroppen som for eksempel TNF-α, der laver ballade un-der sepsis, inflammatoriske tilstande og altså også hos gigtpatienter. »Det har lært mig meget at være i et privat firma, hvor tingene er profitstyret. Man gør kun noget, som man enten di-rekte eller indirekte kan tjene penge på. Den forskning, man laver, er betalt kon-traktforskning for lægemiddelindustrien. Det gør også, at tingene er toptunede,« siger han.

Forskning: Du er aldrig bedre end din seneste publikationDer er tradition for, at man på de klinisk biokemiske afdelinger sætter tid og res-sourcer af til forskning, og det er relativt nemt at komme til at lave originalforsk-ning. »Hvis man har evnen til at undre sig og stille spørgsmål, så er man i business,« fortæller Peter. På afdelingerne med patienterne er det derimod sværere at initiere et klinisk for-søg, fordi der er mange restriktioner, og

man skal have en del godkendelser, før man kan komme i gang med afprøvnin-gerne. Et af problemerne ved forskning i dag er, at det er blevet så dyrt. Reagenser er kostbare at købe. »I mine unge dage lavede vi reagen-serne selv. Vi gik ned til dyrestalden og stak dyrepasseren noget rent antigen i hånden og bad ham om at immunisere

dyret. Så kom vi tilbage nogle uger efter og fik antistoffer retur. Men sådan spil-ler klaveret ikke i dag. Tingene er blevet komplicerede,« lyder det fra den erfarne forsker. Forskning er dog ikke altid særlig til-fredsstillende. »I klinisk forskning kan lægen komme til at stå som en lille fisk i et kæmpestort system. Desværre er der også meget forskning blandt yngre læger, som fore-går som ren tælleforskning,« fortæller Peter og fortsætter:»Man er aldrig bedre end sin sidste pub-likation. Når det så bliver publiceret, er man ofte mentalt langt væk, da man så er i gang med noget nyt. Man bliver hele tiden målt på, hvor dygtig man er. Det kan godt være mentalt hårdt.«

Opstrammet diagnostikHvad er det så egentlig en klinisk bioke-miker foretager sig?»Vores hovedopgave er at analysere alt det, der kan svømme i en blodbane. Det

BAGGRUND

Klinisk biokemi er et tværgående laboratoriemedicinsk speciale, hvor man kommer til at beskæftige sig med en bred vifte af sundhedssystemet. Med kemiske, biokemiske og molekylærbiologiske analysemetoder udføres analyser på prøvemateriale fra patienternes blod, celler, urin, samt andre kropsvæsker og sekreter. Nyudviklingen er især inden for proteomics og metabolomics. Det er i dag relativt nemt at få en kursusstilling og komme ind i specialet.

Side 9

BAGGRUNDvil sige salte, fedtstoffer, proteinstoffer, antistoffer mod infektiøse komponenter, hormoner og lægemidler,« lyder svaret. »Men er det ikke bare at putte det i en maskine?«»Jo, det er der mange, der tror,« erkender Peter grinende:»Vi har et stort elektrisk tog på afdelin-gen, som distribuerer blodprøver ud til de forskellige analyseapparater. Så fore-går der en masse spændende ting inde i maskinerne, som så pludselig spytter et resultat ud.« Bakterierne har det traditionelt set væ-ret mikrobiologierne, der har taget sig af. Men det er begyndt at blive biokemiker-nes bord. I stedet for at dyrke bakterierne opformeres deres DNA. »Der er for eksempel i urin rigtig mange spændende ting, men dyrkningsmetoder er besværlige. Klamydiadiagnostik kører i dag ved hjælp af PCR, som på mange måder har været en revolutionerende tek-nik. Det gør tingene meget nemmere,« beretter Peter.

Vi kan også stille diagnoser»Vi står i dag i en helt ny situation, hvor vi faktisk selv kan stille diagnoser i ste-det for kun at sprøjte tal ud til klinikerne,« siger Peter Hindersson og forklarer, at i forbindelse med graviditet kan man i dag afgøre, om det er et barn med Down’s syndrom. »Jeg tror i fremtiden, at også akut myo-kardie infarkt vil være en diagnose, som stilles biokemisk, og som vil blive define-ret på baggrund af biokemiske markø-rer,« siger han.Det kræver dog, at man kan identificere flere specifikke hjertemarkører og kom-binere dette til et diagnostisk indeks. Det kan være en fordel, da EKG kan være vanskelig at tyde. Et andet eksempel er, hvis man har en

patient med lungesymptomer. Det kan skyldes hjerte- eller lungeproblemer. Ved at måle et stof, der udskilles fra hjertet, når det lider, kan man skelne biokemisk, om det er en hjerte- eller lungesygdom. Dette kan man gøre i almen praksis og derved undgå at indlægge patienten. »På den måde synes jeg, at biokemien har været med til at stramme diagno-stikken op,« forklarer Peter og udbryder

pludselig:»Fæces er utroligt interessant og en fortrinlig matrice. Men folk har et meget privat forhold til deres afføring, og perso-nalet har det mindre godt med at skulle arbejde med det. Så det har nok ikke no-gen gang på jorden.« Peter begejstres over alle de informatio-ner, der gemmer sig i de værdifulde ma-terialer, vi afgiver fra vores krop: »Snot og spyt er også utroligt interessan-te fluidum! Jeg mener det helt seriøst« »Hvad er det så, I kan bruge alle disse dejlige væsker til, Peter?« »Jamen, vi måler alt det, der nu kan må-les i dem, laver nye målemetoder og prø-ver at standardisere sagerne, så vi kan få noget meningsfyldt ud af dem. Det er det, vi er så gode til som biokemikere. Al den variation, der ligger i prøvetagning, det er også noget, vi prøver at eliminere. Hvordan og hvornår man for eksempel ta-ger en ordentlig snotprøve, er ikke nemt at svare på. Der rejser sig mange svære spørgsmål, såsom hvorvidt patienten skal pudse næse først, og om der skal sprøj-tes opløsende saltvand op.«

Ingen vagter, men…Med hensyn til arbejdstiderne, adskiller de sig fra andre specialer.»Vi har ingen vagtbelastning. Det vil jeg så også godt nævne som en ulempe, da det som ung læge er på vagterne, man virkelig lærer noget og gør en forskel. Jo længere ud på natten man kommer, des større kompetence får man. Man får lov til at gøre mere og mere på egen hånd,

for man er jo alene. Der er ikke andre læger. I Hjørring strækker det sig helt ind i dagtiden,« siger Peter grinende.Under interviewet er det ikke nemt at få Peter til at spille specialets svageste kort. »Desværre er det et lille speciale med

et småt udvalg af slutstillinger, så hvis man absolut vil arbejde i København, så skal man ikke vælge det. Man bliver nødt til at rykke hen, hvor der er jobs. Og fra-været af den direkte kontakt med patien-ter gør, at man heller ikke har den klas-siske lægerolle.« Store potentialerMan kan næsten ikke komme ind på et sygehus uden at få taget en blodprøve. »Man kan faktisk ikke tænkte sig et syge-hus uden kliniske biokemikere. Det er jo nok et af de vigtigste specialer. Det er es-sentielt, at laboratorierne har ledere med klinisk, lægefaglig indsigt,« fastslår Peter og fortsætter: »Psykiatriske lidelser i dag er ufatteligt dårligt diagnosticerede. Jeg er sikker på, at man her kan gøre rigtig meget ved hjælp af molekylærbiologiske metoder og ved at samordne en masse markører. Der er et kæmpe potentiale. Hvis nogen læger gik ind i det, er jeg sikker på, at de kunne skabe en meget stor karriere – også internationalt.«

»Når jeg gik i byen og fortalte piger, hvad jeg lavede, sagde jeg, at jeg arbejde med genteknologi, men jeg arbejdede faktisk med syfilisbakterier. Det var jo ikke ligefrem nogen scorereplik,« fortæller ledende overlæge Peter Hindersson.

Tidligere specialepenne kan læses på www.sundoghed.sdu.dk

Side 10

REPORTAGE

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Med et snævert flertal på blot tre stem-mer blev det på FADL’s generalforsam-ling den 1. oktober besluttet, at forenin-gen også fremover skal holde fast i sine kollegiale vedtægter.

Dermed har FADL efter måneders debat lagt sig fast på en officiel hold-ning til de kollegiale vedtægter. Og det forslag, der på generalforsamlingen lagde op til, at der skulle arbejdes for at ændre vedtægterne, blev forkastet med 30 mod 27 stemmer, mens 2 stemte blankt.

Forud for afstemningen om den offi-cielle holdning til vedtægterne, der var fremsat af de tre repræsentantskabs-medlemmer Erik Frostberg, Poul Guld-feldt og Henrik Sjølander, herskede en heftig debat.

I første omgang gik bølgerne højt, fordi de fremmødte var dybt uenige om, hvorvidt der overhovedet skulle stemmes om forslaget.

Det hele endte med, at de 59 frem-mødte stemte om, om der skulle stem-mes om forslaget, hvilket endte med et klart ja.

Herefter kunne selve debatten om for-slaget gå i gang.

SkruebrækkereBlandt argumenterne for forslaget var, at repræsentantskabet gennem mere end et halvt år – suppleret med en spørge-skemaundersøgelse – har debatteret de kollegiale vedtægter. Vedtægter, som

forbyder medlemmerne af de medicin-studerendes fagforening at arbejde for konkurrerende vikarbureauer, hvilket en del medlemmer ikke finder rimeligt.

Derudover mente flere, at man ved at bløde op for de kollegiale vedtægter kan gøre FADL til en fagforening for alle medicinstuderende og dermed sikre en større medlemsskare.

Modargumenterne gik derimod på, at man ved at vedtage en officiel hold-ning til et penibelt emne ville binde det fremtidige repræsentantskab. Andre

modstandere af forslaget frygtede, at et ja ville afholde folk fra at stille op til re-præsentantskabet, hvis de var imod be-slutningen.

Helt konkret mente den afgående formand Anders Kirkegaard, at det er underligt, hvis en forening ikke har vedtægter, der kræver, at medlem-merne overholder overenskomsten og ikke arbejder i konkurrence med andre medlemmer. Samtidig mente han, det bliver svært at forhandle fremtidige overenskomster uden kol-legiale vedtægter.

De argumenter delte et spinkelt flertal af de fremmødte altså.

Sort arbejdsmarkedInden den langstrakte debat om de kollegiale vedtægter havde general-

forsamlingen i skarpe vendinger også debatteret de sorte konjunkturer på vika-rområdet.

Siden sommer har der nemlig været dramatiske problemer med at skaffe vag-ter til vagttagerne i FADL’s vikarbureau.

Flere af de fremmødte medlemmer efterlyste konkrete forslag, ligesom en-kelte satte spørgsmålstegn ved, hvorfor FADL fortsætter med at uddanne flere vagttagere, når situationen er, som den er.

På lignende vis blev det foreslået, at FADL fyrer den sygeplejerske, der for nyligt blev ansat for at skaffe mere ar-bejde.

FADL’s svar på det sidste spørgsmål var, at sygeplejersken godt nok blev an-sat i en opgangstid, men at det samtidig vil være forkert at afskedige hende i en situation, hvor der netop er brug for at skaffe nye jobs til FADL’s vagttagere.

Med hensyn til konkrete tiltag har FADL gennem det seneste stykke tid forsøgt at skabe aftaler med privatho-spitaler og praktiserende læger, men indtil videre uden held. Derfor bad vagt-udvalget i FADL medlemmerne om at komme med ideer til, hvor der kan star-tes nye hold.

FADL’s direktør Christian Tvede medgav efterfølgende, at FADL gennem de seneste år har holdt kortene for tæt til kroppen og ikke meldt ud, når vagtsitua-tionen ændrede sig. En strategi, som vil blive taget op til overvejelse for at undgå frustration blandt medlemmerne.

Efter et par timers hed debat skulle det nye repræsentantskab i FADL også findes. Udskiftningen var stor, da kun tre repræsentantskabsmedlemmer genop-stillede. Dermed kunne otte nye ansigter træde ind i FADL’s repræsentantskab.

MedlemskortFor at gøre det nemmere at skaffe med-lemsfordele har FADL indført et med-lemskort. For at få kortet skal medlem-merne uploade et billede på FADL’s hjemmeside.

SvineinfluenzaDe danske myndigheder har valgt, at 3300 FADL-medlemmer skal vaccineres mod svineinfluenzaen. FADL håber sam-tidig, at medlemmerne kan få jobs som

Snævert flertal bag FADL’s kollegiale vedtægterBølgerne gik højt, da vagtsituationen og de kollegiale vedtægter blev debatteret på FADL’s generalforsamling.

Det nye repræsentantskabPå generalforsamlingen den 1. oktober blev der valgt otte nye medlemmer af FADL’s repræsentantskab.Repræsentantskabet består efterfølgende af:Erik Frostberg, 10. semester.Stefan Baasch Luef, 9. semester.Jesper Kolenda, 8. semester.Kristina Fruelund, 8. semester.Sara Schødt-Nielsen, 6. semester.Henrik Sjølander, 5. semester.Anders Mølgård Rasmussen, 5. semester.Katrine Fladeland Iversen, 4. semester.Dea Larsen, 4. semester.Mette Arbjørn, 4. semester.Kristina Thøersen, 4. semester.

FADL’s officielle holdningPå generalforsamlingen stemte 30 ud af 59 fremmødte for forslaget:»FADL-Odense Kredsforening skal i den fortsatte diskussion om FADL’s kollegiale vedtægter (især §4.stk3) have den holdning: at de IKKE skal afskaffes/ændres, således at det må anses at være det bedste for medlemmerne i FADL-Odense Kredsforening.«

TrekantsområdetFADL i Odense har ligget i forhandlinger med kollegaerne i Århus om at overtage sygehusene i Trekantsområdet. FADL i Århus har dog ikke villet afgive sygehusene, men har til gengæld lovet, at de vil hente vagttagere iOdense for at vinde Trekantsområdet tilbage fra konkurrenter som Medikom.

Side 11

FOTOREPORTAGE

Tekst Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

FotoAnders Kjærsgaard ValenRedaktionssekretær, Sund & Hed

Den traditionsrige årsfest på Syddansk Universitet blev igen i år en forrygende fest, hvor masserne strømmede til cam-pus og for en stund fyldte de grå beton-bygninger med et tætpakket leben.

Årets mest prominente gæster var Hans Kongelige Højhed Prins Joakim og

Hendes Kongelig Højhed Prinsesse Ma-rie, der dog havde ladet lille Henrik blive hjemme.

Festlighederne begyndte allerede om eftermiddagen med diverse prisuddelin-ger og en festforelæsning om »Symbo-ler, magt og helhed – en antropologisk beretning om alternativ behandling og det vilde« holdt af professor Helle Johan-nesen fra Institut for Sundhedstjeneste-forskning.

Blandt prismodtagerne var professor, dr.med. Boye L. Jensen, der modtog Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets un-dervisningspris for hans store arbejde

med at implementere den nye studieord-ning på medicinstudiets bachelordel.

Efter den officielle ceremoni begyndte spisningen. Desværre kom den lækre hovedret lidt sent på bordet. Så knive og gafler skulle arbejde hurtigt, inden dø-rene klokken 20 gik op for festklædte folk med dansebilletter, der var klar til at feste til ud på natten.

Forrygende årsfest

Rektor Jens Oddershede tager imod gæsterne foran U45.

QuinTango spillede for de fremmødte inden den officielle del af ceremonien begyndte.

Prominente gæster, Prins Joakim og Prinsesse Marie, deltog i årsfestens officielle del og kon-verserede med prismodtagerne i fredagsbaren efter ceremonien.

Philippe Grandjean overbragte æresdok-torgraden til Professor James F. Sallis.

Philippe Grandjean snakkede længe med Prinsesse Marie, der så ud til at nyde hans selskab og vice versa.

Side 12

Tekst og fotoAnders Kjærsgaard ValenRedaktionssekretær og stud.med.

Sundhedsmekka er en tilbagevendende event afholdt af IMCC i Epstein Bar i star-ten af hvert semester. Målet er at højne kendskabet til de forskellige studenteror-ganisationer, der findes, og ikke mindst formidle kontakter til de mange interesse-rede og engagerede studerende, der øn-sker at være med og gøre en forskel. Alle organisationerne var repræsenteret på det seneste sundhedsmekka, lige fra SexEks-pressen og IMCC Uland til SATS, Medici-nerrådet og den nystartede studenterorga-nisation SAKS.

Kage i lange banerAt de fremmødtes opmærksomhed skulle drages med søde sager, var tydeligt for en-hver; bjerge af kager og slik var sat frem på

de mange stande for at vække de forbipas-serendes interesse.

Trækplasteret på SexEkspressens stand var således en penisformet choko-ladekage og på IMCC Exchange standen en fuldfed drømmekage. Udefrakommende kunne nok have forvekslet sundhedsmekka med en syddansk kagemesse, men temaet var altså studenterarbejde.

Mange fremmødte organisatio-nerUdover kageorgiet stod der frivilli-ge repræsentanter fra organisatio-nerne klar til at fortælle de interes-

serede studerende om lige netop deres arbejde.

Gruppen IMCC Admin, der står bag arrangementet, var såle-des til stede og fortalte om deres arbejde med at få fod på alle de mange forskellige IMCC-grupper. Deres arbejde består blandt an-det i at kæde alle grupperne sammen og forbedre kommuni-kation, samarbejde og socialise-ring grupperne imellem.

SATS var mødt op med hjerte-massagedukke og informationer om efterårets og vinterens mange højpo-tente foredrag om blandt andet retsmedi-cinsk arbejde og ultralyd. Desuden kun-ne de berette om en spændende udflugt til Flyvestation Karups Eskadrille 722.

Gruppen SAKS er en nystartet grup-pe for kirurgiinteresserede medicinstu-derende. De vil forsøge at etablere en odenseansk gren af den veletablerede københavnske studenterforening og ar-rangere workshops og foredrag om ki-rurgi og de mange kirurgiske specialer.

Succesfuldt sundhedsmekkaIgen i år tiltrak Sundhedsmekka mange in-teresserede studerende.

På denne måde blev der holdt liv i de man-ge frivillige studenterorganisationer, der kæmper en indædt kamp for at øge indfly-delse og muligheder for de mange medicin-s t u -

derende på SDU. Næste Sundhedsmekka afholdes igen til februar/marts 2010 og interesse-rede, der ikke nåede det denne gang, har her muligheden for at høre mere om stu-denterorganisationerne.

Sundheds- og kagemekkaOnsdag d. 7. oktober stimlede folk sammen i kælderen på WP 19. Fælles for de fleste var en forkærlighed for slik, kage og kaffe, men også især en interesse for at lære mere om alle de studenterorganisationer, der findes på studiet. Det var igen blevet tid til sundhedsmekka.

REPORTAGE

De mange interesserede stimlede sammen omkring standene og lærte mere om studenterforeninger og -organisationer på studiet.

Sundhedsmekka pix 4: SATS-formand Steffen Pedersen reklamerede for efterårets og vinte-rens spændende foredragsrække.

Sundhedsmekka

Side 13

Ole SkøttDekan

Ved statsministerens åbningstale i Folketinget, der traditionen tro fandt sted den første tirsdag i oktober, blev den anden del af den store natio-nale sygehusplan meldt ud.

I Midt- og Nordjylland blev der så-ledes givet grønt lys til nye sygehuse ved Gødstrup ved Herning og i det østlige Ålborg. Og i Region Hoved-staden kommer der et nyt sygehus ved Hillerød og en omfattende ud-bygning af Bispebjerg Hospital.

I vores egen region, Region Syd-danmark, fastholdes planerne om udbygning af Åbenrå Sygehus som akutsygehus for Sønderjylland. Man holder også fast i, at Odense Univer-sitetshospital flyttes til en placering ved Syddansk Universitets Campus i Odense, som jo er begunstiget af meget store friarealer og plads til op-førelse af det nye hospital.

Den oprindelige grund til, at SDU i Odense i sin tid blev placeret i by-ens udkant midt på grønne marker, var, at man havde tanker om at flytte Den kgl. Veterinær- og Land-bohøjskole (i dag KU-Life) til Odense, og dette krævede jo plads til fx dyr-kningsarealer. Det blev som bekendt aldrig til noget, men vi kan nu glæde os over, at det giver helt andre mu-ligheder i dag.

Som jeg tidligere har omtalt på dette sted, betyder flytningen af Universitetshospitalet, at også Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (i daglig tale SUND) aktiviteter i Wins-løwparken skal flyttes – det vil sige Institut for Medicinsk Biologi, Retsme-dicinsk Institut, Klinisk Institut og Institut for Sundhedstjenesteforskning.

En samling af Det Sundhedsvi-denskabelige Fakultet med resten af Campus i Odense, samt naboska-bet til det nye universitetshospital, vil have stor betydning for et me-get tættere samarbejde med nye helhedsorienterede tilgange til fors-kning, uddannelse og vidensdeling i et tværfagligt, nyskabende miljø mellem universitetets fem fakulteter og universitetshospitalet.

De samarbejdsfor-mer og strategiske muligheder, der udspringer af en tættere geografi mellem universi-tet og hospital, vil styrke SDU’s vision om at være det foretrukne univer-sitet i Danmark for studerende, med-arbejdere og sam-arbejdspartnere i ind- og udland.

Ideen er, at SUND bygnings-mæssigt skal koble Universitetshospitalet til campusbyg-geriet i dettes sydvestlige hjørne, så-ledes at vi i den ene ende hænger sammen med Det naturvidenskabe-lige Fakultet og i den anden ende med det nye universitetshospital.

Finansieringen af et nyt sundhedsvi-denskabeligt fakultet er ikke inde-holdt i sygehusbyggeriet, men det ser ud til, at en kombination af vores nu-værende huslejebetalinger, SUND’s andel af statens laboratorierenove-ringspulje samt god økonomistyring vil kunne dække en betydelig del af byggeriet.

Der er nu en række initiativer i gang på planlægningsområdet både inden for forskning og under-visning, og fakultetet er i færd med at nedsætte brugergrupper inden for undervisning, indretning af labo-ratoriearealer, klinisk forskning, fæl-lesarealer og administration.

I dette arbejde er det vigtigt at invol-vere alle grupper af brugere, og på denne plads vil jeg opfordre studen-terne til at være aktive medspillere i processen, så vi kan sikre, at vi får de optimale rammer for undervisningen i nybyggeriet.

Det drejer sig dels om helt basale ting, som fx at der er plads til studen-terne i lokalerne, men der skal også tages højde for, at undervisningsfor-merne udvikler sig.

Færdighedslaboratorier vil få en stadigt større rolle fremover, vi vil for-modentlig få mange forelæsninger gjort tilgængelige via vodcasting,

og forskellige nyudviklinger inden for IT-systemer vil påvirke undervisnings-formerne og dermed ændre de bygningsmæssige krav.

Også de ikke-formelle dele af undervisningen er vigtige. Der bør være zoner med plads til fordybelse og læsning, og der bør være zoner, hvor støjniveauet kan være højere, og hvor de sociale aktiviteter kan udspille sig.

Ved udflytningen fra Winsløwparken til Campus er det jo ikke kun SUND’s faste stab, der får glæde af at møde universitetsfolk fra de andre fakulte-ter, men også SUND’s studenter vil møde langt flere fagligheder.

Dette er også et aspekt, som vi meget gerne vil understøtte, så SUND på SDU kan fastholde sin profil som et fakultet med et meget helhedsorien-teret syn på opgaveløsningen.

Netop dette ser ud til at blive et mantra i den fremtidige udvikling i sundhedsvæsenet – og for så vidt på resten af AC-arbejdsmarkedet – og understøttelse af evnen til at samar-bejde med mange forskellige faglig-heder vil derfor i særlig grad klæde vore kandidater på til at møde frem-tidens udfordringer.

DEKANENS HJØRNE

SUND’s studerende skal hjælpe med at tænke flyttetankerSommerferien er væk, og det samme er cykelstativerne uden for WP 17. Til gengæld er der larm fra gravkøer og andre store maskiner. Retsmedicinsk Institut bygger ud,

Sundhedsmekka

Side 14

FOTOREPORTAGE

Louise Bjørkholt AndersenArrangør

Bamsehospitalet Odense var den

6. september med til at promovere H.C. Andersen Børnehospital og de-res nye tiltag med Codan, Børneulyk-kesfonden.

Det foregik ved et arrangement i Tivoli i København, hvor der både var boder med aktiviteter og en støtte-koncert for fonden.

På selve dagen deltog Børneu-lykkesfondens samarbejdspartnere, som blandt andet tæller Falck, Bam-sehospitalet Odense, Sundhedsple-jersken.dk, Codan, Odense Universi-

tetshospital, Børnekulturhu-set Fyrtøjet og Artofstyle.

Trods lidt regn blev det en fantastisk dag i Tivoli, hvor Bamsehospitalet fik besøg af over 120 børn med deres familier.

Dagen markerede også starten på et tættere sam-arbejde mellem H.C. An-dersen Børnehospital og Bamsehospitalet, som dri-ves af frivillige medicinstu-derende.

Bamsehospital i Tivoli

Der hersker dyb koncentration ved bamselæge Jens Christi-ans konsultation. Bamsehospi-tal tivoli 005 – Der hersker dyb koncentration ved bamselæge

De smukke og smilende bamsesygeplejersker Sarah, Pernille, Charlotte og Benjamin.

Hospitalsklovnen Lulu kom også ind til Bamsehospitalet for at se, hvad der fore-gik.

Side 15

KLUMME

Velkommen til min nye klum-me Nu, da Karen er stoppet – og Karens Klumme sammen med hende – er det min opgave at komme med underholdende bidrag til Jer.

Hvad forventer I? Hvad er mine forventninger?

Da jeg er en »Sex and the City«-fan, kunne det friste mig at skrive om lignende emner. Men vi er ikke i New York City, og jeg er ikke Carrie Brads-haw. Så lad os se, hvad der sker.

Som tiden gårJeg må indrømme, at den før-ste studietid var hård, og hver gang et nyt modul startede, begyndte krigen med pen-summet på ny. Og længe var der den stille tvivl, om dette studie og denne livsvej mon var det rigtige.

Det sker i en boghandel i Wiesbaden, sammen med min bedste ven på udkig ef-ter hyggelæsning. Hvad fan-ger jeg mig selv i? Her i min dejlige ferie, den læsefrie tid? Jeg køber et fem kilogram tungt farmakologi/toksikologi atlas, samt to oversigtsbøger for internmedicin og patologi. Hvad sker der lige? Jeg er ble-vet en ægte mediciner.

Hvad gør en mediciner i sin ferie?Der er mange muligheder, og jeg kan bruge flere timer på at lytte til mine venners pla-ner. Men hvad med mig? Jeg danser i et cirkus. Ja, du har

læst rigtigt. Jeg er cirkusprin-sesse.

Hvorfor? Det bliver jeg spurgt om igen og igen. Jeg ved det ikke. Måske for at til-fredsstille alle sider af mig selv. Kreativiteten og dansen, fæl-lesskabet, samarbejdet og ar-bejdet med børnene i forhold til skrivebordsarbejde, læs-ning, forelæsninger og den enstonige hverdag.

CirkuslivetHver dag et nyt sted. Hver dag bygge telt op og tage det ned. Workshop, parade, lægge makeup, tage kos-tume på – show. Hele dagen står jeg i offentligheden, ikke noget privatliv. Børn vil under-vises, snakke, tage billeder, beder om autografer.

Jeg ved ikke helt, hvor-dan jeg skal forholde mig. Jeg er klædt ud og føler mig lidt akavet, usikker og til grin. Men hvad ser børnene? De er glade og ser op til mig. Jeg er noget specielt for dem, en slags stjerne, noget særligt, et stykke eventyr.

Så jeg sluger min usikker-hed og min tvivl og lukker op for eventyret og børnenes for-ventninger.

Når tæppet lukkes, og publikum går hjem, skal der klædes om, ryddes op, laves mad. Nu er det de andre, man skal tage hensyn til og hjælpe. Det er som en stor familie, men ingen stille timer alene.

Livets mangfoldighederVi slutter cirkusturnéen på en gøglerfestival, hvor de fleste danske gøglere kommer.

Jeg er meget nervøs. Sce-nen er meget større, og der sidder 500-600 mennesker og forventer at se et godt show.

At stå på en så stor scene giver energi, og det er utrolig

sjovt. Og dog – jeg savner aka-

demikerlivet, studiet, kamme-raterne. De mere eller mindre informative forelæsninger, den aftenlige hygge med vennerne, de afslappende weekender, den stressende tid op til eksamen, hvor man prøver at aktivere så mange hjerneceller som muligt. Den spændende eksamensdag, nervøsiteten inden man får udleveret opgaverne og am-bitionen om at komme vel-lykket igennem prøven. Den dejlige følelse efter eksamen, hvor man kan mærke stres-sen dale ned ad kroppen og tilfredsheden brede sig. Ube-skrivelig godt. Længslen efter ferien: så intens.

Hvad er det, der udgør et helt menneske? De forskellige aspekter, kvaliteter, nuancer og talenter; de vil bruges, udvikles og leves. Det er de mange udfordringer i livet, som gør det frodigt og læk-kert. Så velkommen til studiet til alle de nye studerende og velkommen tilbage i hverda-gen til alle Jer andre.

CITAT»Hvad gør en mediciner i sin ferie? Der er mange mulighe-der, og jeg kan bruge flere timer på at lytte til mine ven-ners planer. Men hvad med mig? Jeg danser i et cirkus. Ja, du har læst rigtigt. Jeg er cirkusprinsesse. Hvorfor? Det bliver jeg spurgt om igen og igen. Jeg ved det ikke.«

Cirkelines verden

Side 16

Louise Bjørkholt Andersen,Stud.med. og festival-korrespondent, Sund & Hed

Sygeplejerske Jette Mejnertsen og afdelingssygeplejerske Aase Gunder sidder og nyder en kop morgenkaf-fe, da jeg kommer forbi for at lave et interview. Skadestuen er stille, da festivalgæsterne stadig sover gårs-dagens rus ud. Jette har været sy-geplejerske i 20 år, og i 18 af dem har hun bemandet skadestuen under Roskilde Festival. Hun fortæl-ler, at man hurtigt bliver lidt af en veteran, da skadetyperne ikke har ændret sig så meget i årenes løb.

»De kommer med skrammer, glemt medicin, allergier og alle de andre småskader,« beretter hun.

Under festivalen afviser skade-stuen ikke nogen, og derfor funge-rer den lidt som en udvidet læge-praksis.

Nogle ser små dyr på væggenUd over småskaderne er der selvføl-gelig også større skader. Der er nar-kotikaforgiftninger, brandsår, og de mere voldsomme selvmord og døds-ulykker. Det svinger meget fra år til år, hvor mange stoffer, der er i omløb på festivalen.

»I år har vi ikke endnu haft nogen, der så små dyr på væggene,« fortæl-ler Jette.

»De helt paranoide har tit taget et ecstasy-lignende stof, og vi har ikke nogen mulighed for at vide, hvad de egentlig har taget. Vi behandler de-res symptomer generelt, og hvis de er psykotiske, bliver de indlagt på psy-kiatrisk afdeling.«

Tragedien fra 2000 har sat sine sporSom oftest forløber Roskilde Festival fredeligt, men tragedien fra Pearl Jam koncerten i 2000, hvor ni unge mennesker blev trampet ihjel, sidder stadig i baghovedet på sygeplejer-

skerne. Aase Gunder var selv på vagt det år, og hun blev kaldt ind med det samme for at tage imod de tilskade-komne.

»Der var mange fra personalet, der havde børn på festivalen, så det var usædvanligt barskt. Folk kom ind fra nær og fjern, for at høre om deres egne børn levede eller var omkom-ne,« fortæller Aase trist.

»Så hver gang vi hører, at der er op-træk til sammenstimling på festivalen, løber det mig koldt ned af ryggen.«

Festivalsikkerheden er i topOftest går det dog godt med patien-terne, og det er sjældent, der er mere

end et enkelt dødsfald i løbet af fes-tivalen. Under en typisk festival ind-lægges cirka halvtreds patienter via skadestuen, fordelt under alle specia-ler, hvoraf de fleste har en sygdom i forvejen, for eksempel diabetes eller epilepsi.

Generelt mener Jette og Aase, at sikkerheden på festivalen er rigtig god.

»Samaritterne er meget samvit-tighedsfulde og hurtige til at sende folk videre i syste-met, så de ikke lig-ger derude for læn-ge,« fortæller Aase, »og når de kom-mer herind, går det næsten altid godt.«

Ta’ det med et smilStemningen er generelt glad og positiv på skade-stuen, og begge

sygeplejersker er enige om, at festi-valgæsterne er mere tålmodige end deres egne borgere. Det er dog fag-ligt udfordrende at overskue arbejds-mængden fra dag til dag og styre det konstante flow af mennesker.

De to sygeplejersker har i årenes løb mødt mange hyggelige festival-patienter, og nogle gange har det bedste arbejdsredskab været en god portion humor.

»Vi ser mange forskellige typer mennesker, men det har bestemt hjul-pet, at man nu kan få fortrydelsespil-ler i håndkøb,« griner Jette.

Personalet på skadestuen har også tit lidt sprogproblemer med svenskere

og nordmænd på skadestuen. »I går forsøgte jeg at snakke med

en norsk fyr, som i sidste ende bare var sulten,« fortæller Aase med et smil.

Og på sidste års festival fik ska-destuepersonalet sig en overras-kelse, da de fandt en kvindelig fes-tivalgæst i gang med at vaske alt sit tøj på toilettet.

Én uges festival er rigeligtSamlet set er festivalen en omfat-tende begivenhed for sygehuset. På skadestuen øges beredskabet markant under festivalen, og det betyder flere vagter og mere inten-

sive arbejdsdage. Så trods de mange gode oplevelser er Jette og Aase enige om, at selvom det er sjovt at arbejde på skadestuen under festiva-len, er det godt, der kun er festival i én uge om året.

Sund & Hed på RoskildeIgen i år har Sund & Hed haft udsendte på Roskilde Festivalen, ogdet er der blandt andet kommet en serie om sundhedspersonalet på festivalen ud af. Vi har besøgt personalet på Roskilde Skadestue, mødt lægen, der er ansvarlig for hele festivalen, og været på en tur med festivalens ambulance.I dette nummer handler det om skadestuen.

Skadestuens festivalHvert år under Roskilde Festival øges byens indbyggertal med ca. 80.000. Det er noget, man især mærker på Roskilde Sygehus, hvor det travleste sted er skadestuen. Her sluses langt de fleste tilskadekomne igennem, og trods ekstravag-ter og sprogproblemer rækker den gode festivalstemning alligevel helt ind i alle afkroge af skadestuen.

Aase Gundersen og Jette Mejnertsen

REPORTAGE

Side 17

STILLINGSOPSLAG

Side 18

Eksamensdatoer – kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik - Vintereksamen 2009/2010 K1 – Valgfag – (Dry needling) 2. november

K1 – Valgfag – (Gonstead) 4. november

K1 – KB5 – (Ekstremiteter) 6. november

K2 – Almen Diagnostik 18. januar

K2 – KB6 – (Træning) 22. januar

OSCE 1+2A – 7./8. sem. (re-eksamen) 8. januar

Kl.Biomekanik VI 8/9 sem. 15. januar

OSCE 4B – 9./10. sem. 6. januar

OSCE 3B – 9./10. sem. 7. januar

Bevægeapparatets Billeddiagnostik – 10. sem. 11. januar

Afsluttende eksamen i Ringe 22. januar Omprøver - februar 2010 OSCE 3B 19. februar

OSCE 4B 19. februar

EKSAMENSDATOER - KLIP UD OG GEM

Side 19

OPSLAG

Side 20

Side 21

OPSLAG

OPSLAG

Side 22

Side 23

OPSLAG

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE?Vil du have indflydelse på dit studie?Er du utilfreds med forholdene på studiet og/eller har gode ideer til ændringer, så mød op på næste medicinerrådsmøde d. 9/11 kl. 16.15 i “glasburet” WP 19, stuen. Her vil din stemme blive hørt, og vi kan hjælpe dig med løsning af problemstillingen. I medicinerrådet arbejder vi for tiden med forbedring af bl.a. klinikophold, portofolio og læseforhold. ALLE ER VELKOMNE, UANSET SEMESTER

Side 24

OPSLAG

Koncert i Epstein bar

Fredag den 6. november spiller et af dansk undergrunds mest hypede nye DJ-navne med rødder i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet en eksklusiv koncert i Epstein bar.

Koncerten falder sammen med, at Epstein bar holder lang fredagsbar. Så der er åbent i kælderen under WP 19 til langt ud på aftenen.

Mellem klokken 22 og 23 har de tre nye DJ’ssåledes bebudet en iPod-battle, hvor festglade fredagsbarsgæster kan få lov til at spille deres musiksmag ud mod hinanden.

Mød op til en vild og våd fredag aften.

Side 29

OPSLAG

Skitur til Val ThorensHey, alle pudder-hungrende skifolk! Vil I med til Val Thorens?

DENNE TUR ER FOR ALLE! SÅ HAR DU FAMILIE, VENNER, KÆRESTE, ETC. UDEN FOR SDU, ER DE OGSÅ MERE END VELKOMNE PÅ TUREN.

Turen går i år til Val Thorens i uge 4, og DanskiXtreme har i år leveret formentlig markedets bedste pris på kun 3475,- kr.

Rejsen inkluderer følgende:- Bustransport t/r i 3-stjernet bus- Indkvartering i 4-, 5- ell. 6-personers lejligheder.- 6 dg. liftkort til Val Thorens-dalen (mulighed for udvidelse til alle 3 dale).- Pistevisning- Og så selvfølgelig alverdens puddersne, lir, gak og løjer!

Afgang er fredag d. 22. januar og hjemkomst søndag d. 31. januar (Uge 4).

Tilmelding sker via: www.skix.dkTil højre finder man rubrikken: Tilmelding til grupperejse. Her indtastes gruppenavnet: SDU.

Sidste frist for tilmelding til turen er SØNDAG D. 25. OKTOBER (først-til-mølle-princippet). Inden denne dato skal der blot betales depositum på 1500,- kr.

Jo flere deltagere, desto federe bliver det!

Send os en mail på skisdu@gmail.com, hvis der skulle være spørgsmål til turen.

Se mere info på facebook – søg under fulde eventnavn: ”SKITUR VAL THORENS – UGE 4 kun 3475,- kr.”

Snekåde hilsner fra arrangørerneKimmie & Michael

Side 30

OPSLAG

Sund & Heds sund-hedsquizJørgen Lange Thomsen

Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighe-dens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruges uden for universitetets betonmure. Derfor forsøger vi på Sund & Hed med vores sundhedsquiz at bringe virkeligheden ind i spalterne. I hvert nummer bringer vi en sygehistorie i form af en case. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor sva-ret bringes sammen med næste case.

Svar sendes til Sund & Hed på sundoghed@health.sdu.dkBlandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets kantiner.

Dette nummers case bliver stillet af Jørgen Lange Thomsen, institut-leder, professor, dr.med. fra Retsmedicinsk Institut:

En 32-årig mand havde siden 13-års-alderen lidt af reumatoid artritis og var i behandling med smertestillende medicin og kortikosteroider. Han havde endvidere i nogle år fået Methotrexat, men holdt nu pau-se med dette. Han var tidligere blevet opereret i fuld narkose uden komplikationer. Han led af anæmi, hvilket blev opfattet som en kom-plikation til leddegigten. Ved en gastroskopi var der fundet betændel-sesforandringer i esofagus og et esofagushernie.

Han havde nu i et stykke tid fået tiltagende smerter i nogle store led, herunder hofteleddet, og kunne ikke passe sit arbejde på et lager. Røntgenundersøgelse viste svære forandringer i hofteleddene og i forbindelsen mellem første og anden halshvirvel.

Det blev besluttet at indsætte hofteproteser, og den 14.02. blev han opereret i fuld narkose. Operationen tog fire timer. Indgrebet var ukompliceret, og patienten blev overflyttet til opvågningsafsnit. En time efter ankomsten hertil klagede han over åndenød. Han fik ilt på maske, men tilstanden forværredes, og han blev tilsluttet respira-tor. Der indtrådte faldende blodtryk og takykardi, og laboratorieun-dersøgelser viste acidose og lav iltmætning. Han blev behandlet med blandt andet bikarbonat. En CT-skanning af thorax afklarede ikke årsagen til tilstanden. For-nyede laboratorieundersøgelser viste lavt trombocyttal. Patienten blev tiltagende konfus, og tilstanden forværredes. Der var tempera-turstigning til 38 grader, og døden indtrådte tre dage efter operatio-nen, uden at diagnosen var afklaret.

Dødsfaldet blev anmeldt til politiet på mistanke om lægefejl, og poli-tiet rekvirerede retslægelig obduktion.

Ved obduktionen blev dødsårsagen påvist. Hvad var den?

Sidste nummers quiz:

I sidste nummer blev opgaven i »Diagnose sø-ges« stillet af Alan Patrick Ainsworth. Opga-ven handlede om en 63-årige mand med blødning fra rektum. Det blev stillet tre spørgsmål i teksten – se casen på www.sundoghed.sdu.dk

Løsning: 1) Patienten er i shock-klasse 2–3 svarende til et estimeret blodtab på ca. 1500 ml. Det er derfor vigtigt først at sikre i.v. adgang og tage blodprøver, så man kan foretage blodtransfusion, eventuelt allerede opstarte transfusion med ”0-negativt” blod.

2) Hos patienter med blødning fra rektum, der er hæmodynamisk påvirkede, bør man begynde sin udredning med gastroskopi, da det er mest sandsynligt, det drejer sig om en øvre blødningskilde. Hvis gastroskopien er i.a., går man videre med koloskopi.

3) Abdominal arteriografi med selektiv katerisation af truncus cølia-cus, a. mesenterica superior og a. mesenterica inferior. er en god undersøgelse til at finde blødningskilden, hvis gastroskopi og kolo-skopi ikke har kunnet afsløre denne. I denne sygehistorie fandt man blødningskilden som en arterie lokaliseret distalt i rektum på højre side (se billede, der kan ses i bedre opløsning på www.sundoghed.sdu.dk).

(Billedet tidligere været trykt i artiklen: Ugeskr Læger 2007;169(4):326)

Diagnose Søges

Den seneste vinderSvaret på den seneste quiz i »Diagnose søges«, som blev bragt i Sund & Hed nr. 9, var Behcets syndrom med CNS-involvering (neuro-Bechet).Den diagnose havde ni læsere gættet, og Mads Agerholm Lützen fra 9. semester blev den heldige vinder af et gavekort til universitetets kantiner.

Side 31

Kristian WintherAnmelder, Sund & Hed

Dødbringene, urban og supercool.Sådan præsenterer den sig, Phono Fe-stival. På hjemmesiden, på reklamepost-kort og på plakater. Den samler en lille

del af verden i Odense Offentlige Slagte-huse en weekend i oktober. De fliseklædte lokaler danner de æsteti-ske rammer om koncerter med kunstnere som Felix Kubin, Cobra Killer, Le Corps Mince De Francoise, JazzSteppa og Fi-lastine. Her strømmede blodet stærkt i næsten et århundrede, men nu udsættes stedet for en anden strøm. Nemlig den, der danner grundlag for musik.

Et kulturelt fyrtårn af guld og blinkende, bippende printplader.Når man spørger projektleder Mikkel West, hvad Phono er, får man mange svar. Phono er en måde at bringe storbyfor-nemmelsen til Odense på. Phono er ungt og en kulturbegivenhed, som henvender sig til studerende. Phono er et phono-men, som er opstået på baggrund af kær-lighed. Kærlighed til Odense, elektronisk musik, elektroniske festivaler, smukke, seje og spændende kvinder blandt pub-likum, og andre ting. En helvedes bunke kærlighed og foretagsomhed. Det startede i 2006 uden kommunalt til-skud, som et skrabet stykke rugbrød, der i løbet af fire år er vokset til en relativt højtbelagt dyrlægens natmad med po-tentiale til at blive røget ål. For det er sta-dig en kamp at få bevilget penge, også selvom kommunen nu virkelig har lagt mærke til festivalen og betegner det som et kulturelt fyrtårn for byen.

Mikkel West mener, at denne kommu-nale ros er berettiget. »Phono beriger Odense med noget, som mangler,« siger han og fortsætter:»Det giver et storbypræg og samler, som en af få årlige begivenheder, en broget flok under samme tag. Der er filmfesti-

valen i august og os i oktober, som gør det, og samtidig holder internationalt format.« Under samtalen giver Mikkel West dog ikke indtrykket af en selvoptaget person. Man får derimod indtryk af en optaget og engageret person, som har

investeret tid, energi og vision i projek-tet Phono, som han selv var med til at grundlægge. Han insisterer på, at Phono ikke skal defineres ud fra, at det ikke er Franck A og H. C. Andersen. I stedet skal viden udbredes om, hvad Phono er. Nemlig rå industri og kompromisløs, glad musik.»Fyn er Danmarks provence med sin gode mad, øl og generelle skønhed, og Phono bliver, uanset hvilken forventning man indfinder sig til koncerterne med, en større oplevelse end filmen G.I. Joe,« lukker han sin salgstale, som faktisk er vanvittigt tiltalende.

Dubstep, skwee, electropop, DJ.Men et er rammerne for festivalen. No-get andet er programmet og de forvent-ninger, man kan tillade sig at have som publikum. Mikkel West har selv deltaget i bookingarbejdet og er stolt over at kunne præsentere kunstnerrækken, som spæn-der vidt.»Med et budget, der ikke kunne have købt Veto ret mange gange, har vi fået et vidunderligt grundlag for nogle specielle øjeblikke,« siger han. »I processen har det nyskabende ikke været et kriterium, mens kvaliteteten har. Vi har de største navne inden for små un-dergenrer, og det er primært der, Phono skal bevæge sig. Jeg har en drøm om at booke Daft Punk, The Avalanches eller Kraftwerk, men årets acts er også ypper-lige. 2000F er en af Europas bedste dub-

steb producere, Dødpop er medgrund-læggere af Skwee, mens Cobrakiller og Le Corps Mince De Francoise er to elec-tropop pigeband på verdensomspæn-dende fremmarch. Phonos eget husorke-ster, DJ Felix Kubin, er den bedste party DJ – jeg nogensinde har set – med sin infame blandning af tunge beats og tyske schlagere. Og al denne musik, vil blive leveret utroligt levende i slagtehusene,« slutter han.

Phono Test FestEfterfølgende inviterer han mig til Phono Test Fest for at opleve stedet, før jeg fær-diggør artiklen.Derfor går jeg nogle dage senere rundt i et utroligt rum med min gode ven Vik-tor Larsen, en flaske øl og en mobiltele-fonlommelygte. Det er en lørdag aften i september, og vi er til Phono Test Fest i Odense Offentlige Slagtehuse, hvor Phono Festival skal holdes en måned senere. Fra et mindre lokale i den anden ende af komplekset får den tunge bas pudset til at løsne sig fra det gamle loft og falde på os som sne. Koncertarran-gørerne har indtaget pulten og er i gang med en sprælsk gennemspilning af de kunstnere, som festivalen byder på. Vi er bjergtagede. Det sparsomme blå-lige lys fra lommelygten afslører kødkro-ge, kreaturbåse, kølerum og en efterladt barnecykel. Situationen minder mere om en gyserfilm, men om lidt er her festival.

OPSLAGSARTIKEL

Mikkel West: »Phono 09 er dødbringen-de, urban og supercool.«Phono Festival er en urban, international musikfestival i Odense, der hvert år samler flere hun-drede mennesker til tre dage med elektronisk musik og vild fest i rå industrielle omgivelser.

Phono Festival blev afholdet for fjerde gang den 9.-11. oktober 2009.Læs i næste nummer en reportage fra festivalen

Med kreaturbåse og kødkroge danner slagtehuset i Odense en speciel ramme om Phono Festival. Foto: Phono Festival

DJ Felix Kubin er Phono festivalens eget husokester. Foto: Phono Festival

Side 32

FILM- OG TEATERANMELDELSER

Anmeldt afDitte Egegaard Hennild og Kathrine Ber-thelsStud.med. og filmanmeldere, Sund & Hed

Den franske hovedstad danner ikke overraskende rammen om den nye fran-ske film Paris, som snart vises i Cafébio-grafen. I filmen præsenteres man for en rå og fortravlet storby, som ligger langt fra det sædvanlige romantiske billede af byen. Dog har kærligheden ikke forladt byen fuldstændigt.

Igennem en række fragmenterede klip præsenteres vi for en gruppe menne-

sker, som ikke umiddelbart har andet til-fælles end at bo i samme by: Hjertesyge Pierre står ved sit vindue og observerer folk på gaden, den depressive historiker Roland skriver forbudte beskeder til en køn studine, og fiskehandleren sender flabede blikke til samtlige franskkvinder, der vover sig forbi.Instruktøren Cédric Klapisch har med stor succes skabt en film om de ting, der betyder mest i livet. Det lykkes ham trods faren for at tærske rundt i klicher at un-derstrege filmens temaer via sjove, uven-tede og pudsige episoder og via skæve personligheder, som i virkeligheden godt kunne være dig og mig. På humoristisk, men også ærlig vis, ta-

ger han fat på emner som kærlighed, passion, frygten for alderdommen, en-somheden og døden samt det allesteds-nærværende krav om at være normal på en original måde. Under overfladen lurer der desuden igennem filmen et budskab, der trænger sig på; grib dagen folkens. Carpe diem.

Hvorfor skal du så se Paris? Hvis du er træt af at glo på de sædvan-lige Hollywood-skuespillere i de samme kedelige mainstream-film. Hvis du har lyst til at bruge en søndag eftermiddag på en film, hvor du tager lidt mere hjem end bare mavepine efter for mange popcorn. Og hvis du for øvrigt er glad for film med

Paris

Monja Katinka MönnichStud.med., Sund & Hed

Venligt bliver vi budt velkommen på Tea-ter Momentum. Dørene åbner sig, og vi står over for et parcelhus. Smukt og rent toner det frem. Ikke et pyntehus som del af scenen. Nej, vi bliver budt indenfor i et rigtigt hus. Hu-set er scenen.Det tyder på en helt ny teateroplevelse. Og det er da også spændende at gå gen-nem huset og få et glimt af inventaret. I et hjørne står husmoren i en silkemorgen-kåbe og motionerer på en stepper, mens publikum kommer på plads i baghaven. Der sidder vi så og har et godt overblik over, hvad der sker indenfor de trykke, idylliske mure. Husets facade er impone-rende. Dog kan det til tider være svært at se skuespillernes ansigter. På den an-den side føles det bare endnu mere, som om man er spion i haven og egentlig ikke burde være vidne til den historien, som nu begynder: Et familiedrama i sin bed-

ste udførelse.Lad mig præsentere hovedrollerne:Den nygifte datter, der behandles som et lille barn og går drømmende gennem li-vet hånd i hånd med en bamse.Hendes mand, der er fanget i situationer, han ikke helt har gennemskuet, og som dømmer om et liv i rigdom. Den skrupuløse svigermor, der nyder li-vet i fulde drag efter faderens død. Det er hende, der har kontrol over situationen, hun tager, hvad hun har lyst til uden hen-syn til andre.

De næste fem kvarter flyver af sted med en fortælling om roller i familien og famili-ens rolle vævet ind i en utrolig godt fortalt thriller om mennesker fanget i forskellige fængsel. Publikum føres gennem hoved-personernes historier, familiemysterier i følelsesladede, farvestrålende scener. For hvad sker der, hvis der ikke er nogen penge i kassen, man vågner af en livs-lang drøm eller taber magten?Lys og effekter er perfekte kombineret i

forhold til historien, stemningen og skue-spillerne. Ja, nu jeg nævner dem. Skue-spillerne gør et super flot arbejde. Der er mange store følelser, der kommer op at vende. Og de klarer opgaven fremragen-de. Det eneste tidspunkt, jeg ville ønske lidt mere knald på fra skuespillerne, er finalen. For min skyld kan det godt sige meget mere BANG. Men selv med det mindre brag er stykket blodigt, voldsomt og brutalt underholden-de. Den bedste underholdning jeg længe har oplevet. Bedre end en god film. Og billetprisen for studerende er et super til-bud.

Foto: Teater Momentum

TEATERANMELDELSEHistorien om hvordan man slår sin familie ihjel

SpilletiderPå Teater Momentum fra den 9. oktober – 30. oktober; onsdag – fredag kl. 20.00.

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik inden om netudgaven af Sund & Hed: www.sundoghed.sdu.dkKender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Side 34

Andre medier skriver...Druk svækker dit immunforsvar

Svære tømmermænd er grund nok i sig selv til at begræn-se alkoholindtaget. Men det kan være værd at vide, at også dit immunsystem svækkes af drukture. En ny under-søgelse har set på, hvordan alkohol sætter molekylære vogtere (TLR = toll-like receptors) i kroppen ude af stand til at give cellerne ordentlig besked om, at en bakterie er på vej. Uden den besked får cellen ikke aktiveret sine forsvarsværker, og du kan for eksempel blive mere udsat for at få halsbetændelse eller andre bakterieinfektioner. Når cellen får signaler fra TLR, aktiveres gener, som gør, at cellen begynder at producere cytokiner, og dermed star-ter betændelsesreaktionen. Denne reaktion er kroppens måde at skille sig af med de bakterier, som er kommet ind. Da ethanolmolekylerne i alkoholen undertrykker TLR’s evne til at advare, antyder forskningsresultaterne, at alko-hol hæmmer vores immunsystem. Det er en mekanisme, som tidligere har været påvist i reagensglassene, men det er første gang, den bliver påvist i levende dyr. Virkningen fortsætter længe efter, at festen er forbi. Mus, som fik et-hanol iblandet deres drikkevand, havde et svækket im-munsystem i op til 24 timer bagefter. 2. oktober 2009, Videnskab.dk

Antidepressiv medicin skader barnet i maven

Man anslår, at helt op til mellem 10 og 20 procent af alle gravide kvinder er deprimerede og i mange lande, heri-blandt Danmark, står lykkepiller øverst på anbefalings-listen til de gravide. Nu viser det sig dog, at hvis moren tager antidepressiv medicin, kan det gå ud over hendes endnu ufødte barn, ifølge ny dansk forskningspublikation. Hovedforfatter er læge Najaaraq Lund fra Aarhus Univer-sitet. »Vores resultater viser, at der er en effekt på fosteret. Gra-viditeten bliver i gennemsnit kortere, og barnet ser ud til at være påvirket«. Det viste sig i undersøgelsen, at gravide kvinder på anti-depressiv medicin fødte i gennemsnit 4,5 dage tidligere end gravide kvinder, der ikke har haft psykiske sygdom-me. Men hvad der er mere interessant, fødte gravide på den antidepressive medicin 3,8 dage tidligere end kvinder med psykiske sygdomme, som ikke tog lykkepil-ler. Samtidig havde nyfødte børn, hvis mødre tog lykkepil-ler, væsentlig større risiko for at få et for lavt resultat i den såkaldte Apgar-test, som bruges til at bedømme nyfødte børns helbred. »Man skal måske overveje, om ikke kvinderne kan und-være lykkepillerne og skal sendes til psykoterapi i stedet for,« siger Najaaraq Lund, der dog erkender, at lykkepil-lerne i visse tilfælde kan være nødvendige. 6. oktober 2009, Videnskab.dk

NYHEDER

Side 35

Den sundhedsfaglige supplerings- ogkandidatuddannelseSusanne Nicolaisen: Telefon: 6550 2975 eller e-mail: snicolaisen@health.sdu.dk Vicestudieleder Christine Dalgaard: Telefon: 6550 3074 eller e-mail cdalgaard@health.sdu.dk

FolkesundhedsvidenskabKarina LinnroseOnsdag kl. 8.30-10.00Sted: EsbjergTelefon: 65 50 15 63E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

BiomekanikMari og ChristoferTirsdag kl. 9.15-11.15Torsdag kl. 15.15-17.15 (Christofer)Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.Telefon: 65 50 29 78

E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

MedicinLene Christensen, Kari Høst-Madsen, Jens Christian Beuke, Maria Bundgaard Steffensen, Marie Liva Kjærgaard og Johan Kløvgaard SørensenMandag-torsdag kl. 11.15-15.15Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.Telefon: 65 50 38 18E-mail: fv@health.sdu.dk

Idræt og SundhedKristian og RuneMandag kl. 12:15-14:00Torsdag kl. 12:15-14:00Sted: For enden af B1913-gangen, ned mod bevægelsessalenTelefon: 65 50 34 45 E-mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dkRune: reie@health.sdu.dkKristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Træffetider - faglige vejledere

FADL anker dom om 4-års-reglen til Højesteret

Det var en enig Hovedbestyrelse i FADL, der efter tre ugers tænkepause besluttede at anke Landsrettens afgørelse i retssagen om 4-års-reglen til Højesteret. »Efter at have vendt det med vores advokat mener vi, at der er nogle områder i dommen, som vi kan gå videre med,« siger Kristin Steinthorsdottir, formand for FADL. Hun vil ikke lægge skjul på, at regningen for at føre sa-gen har været stor – og oven i egne udgifter betød ne-derlaget, at foreningen også skulle betale sammenlagt 100.000 kroner til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrel-sen. Beslutningen om at anke Østre Landsrets dom sætter yderligere økonomisk pres på foreningen, der forventer, at det vil koste op mod 500.000 kroner at prøve sagen ved Højesteret. Kristin Steinthorsdottir forsikrer dog, at regnin-gen ikke bliver sendt videre til de godt 5.500 medlemmer af fagforeningen. »Der bliver ikke tale om kontingentstigning. I stedet vil vi prøve at samle penge sammen gennem støttearrange-menter. Og så håber vi, at de lægevidenskabelige sel-skaber og færdige læger også vil hjælpe til,« siger Kristin Steinthorsdottir. Det kan tage tre til fire år, før Højesteret afsiger dom.28. september 2009, Dagens Medicin

Unge læger på første vagt giver højere dødelighed

August kaldes killing season på britiske hospitaler, og ud-trykket er ikke grebet ud af luften, viser ny forskning. Når

nyuddannede læger kommer ud på sygehusene, dør fle-re patienter. Det viser en ny britisk undersøgelse offentlig-gjort i tidsskriftet PLoS One. En forskergruppe analyserede data fra næsten 300.000 patienter på britiske akutmod-tagelser i perioden 2000-2008. Halvdelen blev behandlet den sidste onsdag i juli, den anden halvdel den første onsdag i august. På britiske sygehuse er det almindeligt, at unge nyuddannede læger begynder at arbejde 1. august, og perioden derefter kaldes derfor i folkemunde for killing season. Formålet med undersøgelsen var at un-dersøge, om betegnelsen har forankring i virkeligheden. Undersøgelsen viste, at dødeligheden var seks procent højere blandt de patienter, der blev behandlet i begyn-delsen af august, end blandt dem, der blev behandlet en uge tidligere. Forskerne ved ikke, om forskellen kan tillæg-ges de unge læger, men efterlyser flere undersøgelser af en eventuel årsagssammenhæng.23. september, Dagens Medicin

Dansk influenzavaccine kommer i uge 45

Statens Serum Institut forventer, at de praktiserende læ-ger kan vaccinere de første risikopatienter mod influenza A (H1N1) fra uge 45. Seruminstituttet vurderer ud fra op-lysninger fra medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline, at vacciner til patienter under 65 år, vil blive udsendt i uge 45. Den næste sending forventes at være klar i uge 49, hvor de praktiserende læger kan vaccinere patienter over 65 samt indlede anden vaccinerunde af de unge patienter.7. oktober 2009, Dagens Medicin

INFO

Afsender:Sund & HedFranzen PortoServicePostboks 94909490 Pandrup

Maskinel MagasinpostID-nr. 42474

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dkKender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det!

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!sundoghed@health.sdu.dk

-kalenderen

24. Specialernes dag i Winsløwparken 15 og 19, Kræver tilmelding, frist var 19. oktober kl. 9:00-14:40, alle semestertrin er velkomne.28. SATS-foredrag om den hæmodynamisk Kl. 16.15 i Emil Aarestrup, Klinikbygningen ustabile patient ved Læge Dennis Köhler, afd. V30. Frist for indlevering af kandidatlister til Se mere om valget på http://kortlink.dk/6zeh SDU-valg30. Deadline for Sund & Hed nr. 12 Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk

1.-30. Tilmelding til forårssemesterets undervisning/ Husk, at du automatisk er tilmeldt eksamen, eksamener medicin og klinisk biomekanik når du tilmelder dig undervisning.6. Informationsmøde om elitespeciale i Kl. 8.15-9.00 i WP 17.09. Se opslag om eksperimentel kirurgi elitespecialeforløbet i bladet.9. Møde i Medicinerrådet Mødelokalet WP 19 kl. 16:1510. Møde, studienævn for klinisk biomekanik Ansøgningsfrist d. 3. November10. SATS-foredrag: Flyvermedicin – Intensiv på Kl. 16.15 i WP 25, Auditorium vinger10. Foredrag, Syddansk Medicinhistoriske Selskab Kl. 19:30 i Emil Aarestrup i klinikbygningen12. Forskningens Dag 2009, Ph.d.-studerende Kl. 8.30-16 i Klinikbygningen præsenterer deres forskningsprojekter.13. Deadline for Sund & Hed nr. 13 Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk14.-15. FADL/SATS traumekursus Tilmelding via FADL. Kurset er for medicinstuderende på 8.-12. Semester16. Møde, studienævn for medicin Ansøgningsfrist d. 9. november17. Møde, studienævn for idræt Ansøgningsfrist d. 2. november21. FADL julefrokost på SAS Radisson Se plakater på opslagstavlerne for yderligere info

Oktober

November

Yderligere praktisk info:- IMCC-kontorets åbningstid i uge 43-51 er kl. 9-11- Kandidatspecialeforløb, medicin, foråret 2010 (hold 5B)o 15. december kl. 8.15-9.00: Informationsmøde i Emil Aarestrup.o 4. januar: Anbefalet frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag til godkendelse.o 18. januar: Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer.