NUMMER 17 | ÅRGANG 10 | 27. DECEMBER 2008 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU

Norsk julebord Årets norske julefrokost blev ikke en introduktion i traditionel norsk julemad. Til gengæld blev det en forrygende fest.

Koncert i fredagsbaren Det blev et brag af en koncert, da længe ventede C4Yourself spillede til Epstein Bars juleafslutning. Læs eksklusivt interview

s. 16-17 s. 24

Det er ikke alle, der fejrer jul og nytår hjemme eller med vennerne. Nogle fejrer højtiderne på sygehuset. s. 4-5

Jul på OUH

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: Winsløwparken 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redak-tionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Univer-sitetstrykkeriet • Forsidefotos: Dan Skoglund, Marius Kløvgaard

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sun-doghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder.

ArtiklerFeature: Jul på sygehuset Side 4-5Baggrund: Slip generne løs Side 6-7Specialepennen: Den karkirugiske klub Side 8-9Reportage fra Ghana: Rigtige kvinder holder smerten ud Side 10-11Essay: HIV i Etiopien - Et problem med mange aspekter Side 12-13Baggrund: August Krogh - En alsidig Nobel-vinder Side 14Reportage: Min norske jul Side 16-17Klumme: Julen er hjerternes fest Side 17Debat: Sekretærhetz Side 18Reportage: C4Yourself lukkede fredagsbaren Side 24Reportage: Slaget om norden Side 25

Opslagstavlen Side 18

Opslag Diverse stillinger og studieinformation Side 19-23

InfoDen sjove kalender Side 25Andre medier skriver Side 26-27Træffetider faglige vejledere Side 27 Sund og Hed-kalenderen Bagsiden

INDHOLD

Deadline Udkommer

16. januar 2. februar6. februar 20. februar20. februar 6. marts

Side 3

Godt nytår - håber julen var godDet er med skælvende fingre, at jeg begynder denne leder. Årets sidste i min første sæson i chefredaktørstolen for Sund & Hed – men det er nu ikke derfor, at fingrene ikke helt vil makke ret.

Derimod handler det om, at de, allerede inden de ramte tastaturet første gang, inderst inde vidste, at de kommer til at skrive ord, jeg normalt ikke bryder mig om.

Ord som nytårsforsæt – av... der sprang fingrene i en hastig refleks fra tastaturet, som om det kortsluttede. Nyt forsøg: Nytårsfors... – de vil ikke, men skal – ...æt.

Jeg bider tænderne sammen, udskyder mødet med de irriterende ord for en stund og fortsætter.

For her hvor året er ved at rinde ud, hvis vi da ikke allerede skriver 2009, når du læser denne leder, er det oplagt at sam-le trådene og gøre status.

Allerførst vil jeg dog lige ønske alle et godt nytår. Håber, det bliver fejret i festligt lag.

Samtidig håber jeg, I alle har haft en glædelig jul med masser af hygge i familiens skød. For det er ikke alle i sund-hedssektoren, som er det forundt.

Men er du en af dem, der har arbejdet i julen, så håber jeg, at du alligevel har haft tid til at slappe af og slippe tøj-lerne fra hverdagens ræs.

For det er, når man har tid, at tankerne samles. Måske er det netop derfor, at så mange lover sig selv og sine nære så meget på årets sidste dag. De har haft en friuge til at tænke over livet i.

Selv må jeg bekende, at det var med ærefrygt, at jeg overtog jobbet som redaktør for dette blad. Det var som om, en æra var endt. For redaktørskiftet faldt sammen med dekanskiftet på fakultetet. Pludselig lå alt åbent. Jeg skulle vælge, om jeg ville forsøge at træde i fodspor sat af personer, jeg umuligt kunne holde trit med, eller om jeg ville sætte mine egne.

Heldigvis føler jeg mig godt modtaget. Både i redaktio-nen og blandt læserne.

Alt føles dog stadig nyt og spændende. Så da jeg på Sund & Heds nyligt afholdte julefrokost blev spurgt, hvad bladets nytårsforsæt skulle være, havde jeg svært ved at svare.

Der er ikke druk og røg på redaktionen og at love hinan-den, at vi skal begynde at ryge på Sund & Hed virker også lidt drastisk – hvis ikke ligefrem dumt.

På den anden side synes jeg, det stort set gælder samtlige nytårsforsæt.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man skal love sig selv det ene eller andet, bare fordi endnu et år er gået.

Samtidig virker det også dybt mærkværdigt, at ens vel-komst til det nye år – der så jomfrueligt står og venter på, at man hopper ind i det, når rådhusklokkerne slår 24 – består af en lang række forbud. Hvis jeg var det nye år, ville jeg da være ked af at blive taget imod på den måde. For du skal ikke fortælle mig, at der er meget festligt i at skulle stoppe med at spise slik, feste eller holde bedre fast på pengene, el-ler hvad det nu er, man lover, når man står der på stolen med champagneglas og kransekage og skal til at tage springet ind i det nye år.

For det er sjældent – nej, nu hvor jeg tænker over det,

er det aldrig sket, at jeg har mødt en person med et festligt nytårsforsæt. Aldrig noget med, at i år skal jeg bruge flere penge, end jeg tjener, vinde i lotto, drikke dyre vine hver dag og ellers bare leve livet.

Noget tyder dog på, at jeg har tabt kampen på forhånd. For nytårsforsætterne ser lige nu ud til at sprede sig.

Det er ikke længere noget, man blot husker hinanden på nytårsaften og så ellers lægger tilbage i skuffen, indtil for-sættet så kan tages frem 12 måneder senere og genbruges. Nej, gennem blogs og klummer forsøger folk nu at sikre, at alle bliver vidner til den evige kamp mod vægten, den søde tand og smøgerne.

En sådan føljeton fra min side vil jeg spare jer for. I stedet vil jeg trække en genganger frem fra skuffen, som jeg ved, den tidligere redaktør kan nikke genkendende til.

Mit svar til redaktionen på spørgsmålet om Sund & Heds nytårsforsæt skal være, at til næste år skal de idrætsstude-rende for alvor blive synlige i bladet.

Godt nytår – og held og lykke med forsætterne.

Marius KløvgaardChefredaktør

LEDER

Side 4

FEATURE

Ikke alle er så heldige, at de kan holde jul i familiens skød. På afdeling J på Odense Universitetshospital har de an-satte derfor endnu engang forsøgt at sprede julestemning blandt de patienter, der ikke var raske nok til at komme hjem til jul.

Den lavstammede gran med stjerne, kugler, hjerter og elektri-ske lys skiller sig ud på den ellers så kliniske hospitalsgang på afdeling J på Odense Universitetshospital, OUH.

Det samme gør adventskransen, nisserne på væggen og bordet med julegodter for ikke at tale om æbleskiverne, som bliver serveret, hvis tiden ellers tillader det.

Normalt skal gangen være steril, så afdelingens lungesyge patienter, der blandt andet lider af lungekræft, KOL og astma, ikke bliver smittet med diverse sygdomme. Men i december har én type smitte været fuldt acceptabel på afdelingen. Nemlig julestemning, som personalet på afdeling J gennem en hel må-ned – og især i dagene omkring den 24. – har forsøgt at smitte patienterne med.

For i sundhedssektoren er det langtfra alle, der hvert år kan holde jul og nytår i festligt lag med familie og venner. Det gæl-der læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, men i den grad også en række af patienterne.

Afdeling J har således hvert år en del patienter, der er så syge, at de hverken kan komme hjem til jul eller nytår og altså må fejre de to højtider på sygehuset.

Juleand og gaver»Det er de dårligste patienter, der bliver her i julen og nytåret,« siger Jonna Hansen, assistent på afdeling J.

»For de, der kan komme hjem på orlov, kommer hjem. Også selv om de kun kan være hjemme, indtil aftensmaden er spist, og de så må tilbage hertil,« fortsætter hun.

For det betyder meget for patienterne at komme hjem til jul.

De har det godt, mens det står på, men bagefter er de fleste udkørte.

Alligevel, eller måske netop derfor, er der hvert år nogle af de indlagte, som vælger at blive på sygehuset. Og det er på trods af, at de sådan set godt kunne komme hjem til julemaden, sup-plerer Jonnas kollega, assistent Mette Christensen, der i år både har været på arbejde den 24. og 25. december.

»Nogle magter ikke at skulle have deres eget tøj på for at komme hjem til jul, fordi det tager for mange kræfter. Derfor vælger de at blive,« siger Mette Christensen.

Netop fordi det er de dårligste patienter, der fejrer jul og nytår på hospitalet, gør personalet en stor dyd ud af, at der også emmer af jul og årsskifte på afdelingen.

»Vi pynter op med juletræ og adventskrans,« siger Mette Christensen og fortsætter:

»Juleaften får patienterne ekstra lækkert smørrebrød til fro-kost, og om aftenen er der and, risalamande og vin til maden, og afdelingen har købt mandelgave, og vi tænder for julemu-sikken. De pårørende kan også komme her og spise. Så bestiller vi bare ekstra mad.«

På samme måde bryder afdeling J i julemåneden med prin-cippet om ikke at have levende lys på afdelingen. Et princip, som skyldes de mange iltkrævende patienter. Men i december er der simpelthen brug for ekstra hygge og stemning, hvorfor luciabruden også får lov til at komme forbi med sine lys og sit optog.

Ekstra følelserBruden med lysene er ikke ene om at kigge forbi i løbet af jule-måneden. Det samme gør præsten.

»Den 24. om formiddagen laver vi julegudstjeneste på af-delingen for de patienter, som har kræfter nok til at komme ud af deres stuer. Det er med orgel og det hele, og personalet er også med. Bagefter går præsten rundt til de patienter, som ikke kunne være med,« siger Jonna Hansen.

Hun forklarer, at det ofte vækker ekstra følelser hos patien-terne, når de ligger på hospitalet i julen og nytåret.

»Højtiden og deres egen situation gør, at tankerne vækkes. For måske er de her ikke til næste år. Andre kommer til at tænke på deres tab i julen. Enten familie de har mistet, eller ting de ikke længere kan på grund af sygdommen,« siger Jonna Hansen og tilføjer, at den ændrede patientstemning ikke kommer ved andre højtider, som f.eks. påske.

Jul på sygehuset

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed

Jonna Hansen har arbejdet mange ju-leaftener på den lungemedicinske af-deling J på Odense Universitetshospital. Hun kan godt lide stemningen på sy-gehuset, selv om det kun er de dårligste patienter, der er på afdelingen, når det er jul og nytår.

Side 5

FEATURE

Derfor gør personalet alt for at give noget ekstra omsorg til patienterne.

»Men vi er på et sygehus, så vi kan også have travlt juleaf-ten. Blandt andet har vi travlt med at gøre de patienter, der kan komme hjem, klar, ligesom vi skal skaffe transport til mange af dem,« siger Jonna Hansen.

Men trods travlheden er personalet opmærksomme på, at patienterne kan blive ekstra kede af det juleaften. Så selv om der er nok at se til, er personalet klar til at lægge ører til gråd på dét, der ellers plejer at være en glædens dag.

»Vi må jo give os tid til det. Vi prioriterer vores tid og vasker så for eksempel lidt mindre,« siger Mette Christensen.

På samme måde forsøger plejepersonalet at skabe en varm stemning, når de pårørende kommer i løbet af julen.

»Det er vigtigt at give ekstra omsorg. Også til de pårørende. For de er jo også trætte af, at deres kære ligger her i julen. De pårørende har jo også et savn, så derfor er det vigtigt med varme og ro på afdelingen,« siger Jonna Hansen.

Røg og dampIfølge Jonna Hansen, som gennem årene har haft mange jule-vagter, plejer julefreden dog også at sænke sig over de indlagte patienter, når de først er kommet gennem juleaften.

»På en nattevagt efter den 24. december er der sådan en dejlig ro. Det er noget helt specielt, som man ikke oplever på andre nattevagter,« siger assistenten på afdeling J.

Roen varer dog kun indtil næste dag. Så dukker juletravlhe-den igen op – endda med fornyet styrke.

»Første juledag har vi mange indlæggelser, fordi vores lun-gepatienter har siddet i for meget røg og damp derhjemme,« siger Mette Christensen.

Jonna Hansen tilføjer:»Eller også har de lige givet det sidste for at kunne fejre jule-

aften med familien, og så må de ind på sygehuset bagefter.«»Ja, det er ligesom nytårsaften,« siger Mette Christensen.Årets sidste dag bliver nemlig også markeret på den lunge-

medicinske afdeling. Måske ikke i så stor stil som julen, men dagen skiller sig dog ud i mængden af hospitalsdage.

»Nytårsaften får patienterne også god mad og kransekage. Og efter midnat går personalet rundt med portvin og ønsker godt nyt år,« siger Mette Christensen.

Hun og kollegaen Jonna påpeger, at afdeling J også ligger så højt, at patienterne kan nyde al fyrværkeriet fra deres stuer.

»Der er en utrolig smuk udsigt over byen nytårsaften,« siger Jonna Hansen og tilføjer, at efter nytår indfinder freden sig for alvor. For så er både jul og nytår vel overstået for patienter og ansatte.

Helst have friEt er selvfølgelig at være patient og indlagt i julen og nytåret.

Men selv om der bliver gjort en del for at få stemningen i top, er det nu heller ikke altid lige sjovt at være på arbejde i løbet af højtiderne, medgiver de to assistenter.

»Hvis jeg skal være ærlig, så vil jeg helst have fri og være hjemme hos familien juleaften. Men når man så kommer af sted, så er det hyggeligt,« siger Mette Christensen, der i år som sagt både var på vagt juleaften og første juledag.

Heldigvis er kollegerne gode til at bytte, hvis julevagten bare ikke passer. Samtidig er vagtplanerne blevet sådan indrettet, at man kun kan have julevagt hver andet år. Tidligere afhang jule-vagten af det generelle skema, hvorfor nogle fik julevagter flere juleaftener i træk.

»Jeg synes nu ikke, det er så slemt at arbejde i julen. Da mine børn var mindre dansede vi tidligt om juletræet, og børnene fik gaver, inden jeg tog på arbejde. Ellers fejrede vi juleaften den 23. eller 25. december,« siger Jonna Hansen.

Heldigvis for de ansatte er det ikke kun patienterne, der bli-ver ekstra godt forplejet den 24.

»Personalet får også julemad og vin og mandelgave. Og af-delingen giver en julegave til dem, der er på arbejde,« siger Jonna Hansen.

Død julSelv om afdeling J med juletræ, adventskrans og julegodter forsøger at smitte patienter, pårørende og personale med jule-stemning og nytårshumør, kommer der hele tiden påmindelser om, at højtiderne nu en gang bliver fejret på et sygehus.

»Det er jo syge mennesker, der ligger her i julen. Nogle er så dårlige, at de dør juleaften,« siger Jonna Hansen.

Og selv om hun tilføjer, at sådan er livet, er det selvfølgelig ikke sjovt med død på en jule- eller nytårsaften.

Det er dog en del af jobbet, og på afdeling J er de ansatte klar over, at det kan ske, hvilket gør det lettere at forholde sig til dødsfald og sorg på det, der ellers skulle være en glædelig jul og et godt nytår med masser af stemning og varme.

Adventskransen med levende lys er en undtagelse på afdelingen, hvor mange patienter har brug for ilt.

Nisser og julehjerter gør hospitalsgangen mindre steril.

Hver stue har sin egen hospitalsnisse.

Side 6

BAGGRUND

Slip generne løs

Med historier om banan-duftende eller selvlysende bakterier dukkede syntetisk biologi pludselig op i sidste nummer af Sund & Hed.

Gennem historierne prøvede jeg at overbevise dig om, at gener er funktio-nelle byggeklodser, der kan flyttes mel-lem organismer. Og jeg postulerede, hvis vi var kloge nok, at man derfor kunne opbygge logiske biologiske systemer, der gjorde, hvad vi bad dem om.

I dette nummer synes jeg derfor, det er blevet tid til lidt flere eksempler.

iGEMMen først en introduktion til iGEM. Inter-national Genetically Engineered Machine, iGEM, er en årlig konkurrence, der afhol-des af MIT i Boston.

Konkurrencen startede i 2003 med to hold og sølle 16 studerende. Fem år se-nere er begivenheden vokset til en kon-kurrence mellem 85 forskellige hold og

825 studerende fra 21 forskellige lande. De konkurrerer alle i at lave det bedste

genetisk manipulerede system. Et af sy-stemerne forklarede jeg om sidst, nemlig MIT’s bananlugtende E. coli-bakterie. Lad os prøve at gøre det lidt vildere.

Fra bananlugt til mikrobiologiske sen-sorer

WHO har estimeret, at en hel del mil-lioner mennesker i Bangladesh er i fare for forgiftning med arsenik.

Den verdensomspændende sund-hedsorganisation har yderligere foreslået en grænse for arsenik i drikkevand på omkring 10 ppb (parts per billion), men i én ud af fire vandbrønde i Bangladesh er der over 50 ppb.

En del mennesker har derfor prøvet at udvikle en sensor, der kan fortælle, om en brønd er forgiftet eller ej. Dette er indtil videre strandet på grund af dårlig økonomi og teknisk formåen i lokalom-

råderne.Edinburgs 2006 iGEM-hold prøvede at

ændre dette. De postulerede, at man kunne ompro-

grammere en E. coli-bakterie, så den æn-drede pH-værdien i en vandprøve, hvis den opfangede arsenik. PH’en kunne så måles med et stykke billigt indikatorpapir. På lidt under en sommerferie havde de lavet en proof-of-concept bakteriekoloni, der gjorde netop dette. Det er ikke bare interessant – det er også etisk forsvarligt.

Men okay – Bangladesh er langt væk, og hvem har nogensinde hørt om arse-nik-forgiftning alligevel? I 2007 foreslog Imperial College of London en anden type sensor, der måske er lidt mere nær-værende.

Grønt kateterI en artikel i Ugeskrift for Læger (2007;169(49):4265) skønnes det, at om-kring 15.000-20.000 patienter hvert år

Mike Barnkob Stud.med.

Genetisk manipulation har alt for meget potentiale til at være låst inde i kælderen på universitetet eller hos store firmaer. Læs her, hvad der sker, når 825 bachelorstuderende fra hele verden leger med syntetisk biologi – og hvordan du selv kan lege med.

Edinburg’s arsenik-sensor-system. Systemet består af tre dele (1, 2, 3). Hvis intet arsenik er til stede, akti-veres del 1, hvor gener for urease så udtrykkes, der gennem en reaktion med laktose forøger pH’en om-kring bakterien. Hvis der

er 5 ppb arsenik til stede, aktiveres del 2, der blot slukker for del 1. pH for-bliver omkring 7. Hvis der er over 5 ppb arsenik til stede, aktiveres både del 2 og del 3. Del 3 produce-rer lacZ, der spiser laktose i blanding og dermed får pH til at falde.

Syntetisk biologiOver to artikler forsøger Sund & Hed at give en introduktion til, hvad syn tetisk biologi er, samtidig med at vi prøver at udlægge dets muligheder og forklare, hvordan du selv kommer i gang med syntetisk biologi.

Sidste nummer af Sund & Hed gav en introduktion til emnet. I dette nummer prø ver vi at overbevise dig om, at denne teknik er brugbar i sundhedssekto ren. Samtidig inviterer vi dig til selv at prøve det.

Side 7

BAGGRUND

erhverver sig en urinvejsinfektion under indlæggelse på hospitalerne i Danmark, og at dette tal er tæt korreleret til brugen af katetre.

Det er nærliggende at tro, at dette fø-rer til øget brug af antibiotika og morta-litet. Problemet er lignende andre steder i verden.

I 2007 foreslog et iGEM-hold fra Im-perial College i London derfor et biolo-gisk system til at detektere, om der var bakterier på vej op gennem katetret. Hvis deres celler fandt tegn på bakterier, be-gyndte de at lyse grønt, som et signal til sundhedspersonalet om at fjerne katetret hurtigst muligt.

For ikke at deres egne biologiske sy-stemer, skulle kravle op og lave ravage i patienterne, sikrede de sig, at cellerne kun indeholdt detekteringsgenerne og ikke havde evnen til proliferation. Cellerne var såkaldte ghost-celler, der kun bestod af en membran og de mest nødvendige gener.

Muligheder og udfordringerOg selvom biologiske sensorer både er interessante og spændende, er flere hold begyndt at sætte fantasien i femte gear.

Vinderen af dette års iGEM kom fra Slovenien og præsenterede et forslag til en H. pylori-vaccine.

H. pylori giver som bekendt gastrit, ved 15 procent en ulcus og kan sandsyn-ligvis også give cancer i ventriklen. Ulyk-kelige ting. Kroppen er generelt god til at kende bakterier på deres flagellum, altså den hale de bevæger sig med, men kan desværre ikke genkende H. pylori’s.

Holdet fra Slovenien lavede derfor en ny type flagellum, der indeholdte dele fra en almindelig E. coli-bakterie, som immunforsvaret godt kan genkende, og dele fra H. pylori. Ideen var at få kroppen til at begynde at lave antistoffer mod H. pylori og dermed slå den ihjel.

De testede deres vaccine på mus, og her lykkedes det dem at slå H. pylori ihjel. Måske et skridt på vejen til at lave en vac-cine mod et global sundhedsproblem.

Andre hold legede med at gøre øl sun-dere (et meget tiltalende initiativ), detek-tion af HIV og cancer-celler, og selvfølge-lig virker det til, at stort set alle er i gang med at lave biologiske reaktorer, der kan producerer energi ud af affald.

Samtidig er der masser af udfordrin-ger: De biologiske dele hænger ikke altid lige godt sammen. Hvordan sikrer man, at folk ikke laver farlige ting? Hvilke ge-ner er der allerede nu patent på? Hvor hurtigt bliver de biologiske systemer funktionsløse på grund af naturlige æn-dringer i DNA’et?

Sådan kommer du selv i gangDu lærer bedre et sprog ved selv at tale det. Det er på tide, at vi selv kommer i

gang med at udtrykke os i DNA, så vi kan finde ud af, om viden fungerer i praksis, og om den er rigtigt eller forkert.

Ved at have skabt et standardregister for biologiske byggeklodser, har forsker-ne ved MIT givet os et redskab til netop dette. Og de ideer og den kreativitet, der er opstået heraf, har potentialet til at løse nogle af de problemer, vi står overfor i dag.

Det var ikke sket, hvis teknologien var blevet holdt låst inde og forblevet ubrugt på en støvet universitetsgang eller i en militærbunker. Fuldstændig ligesom ud-viklingen inden for computere og pro-grammering bliver det først rigtig sjovt, når vi alle får lov at lege med.

For bare et par år siden ville det tage år for landets klogeste forskere at få en bakterie til at lugte af banan. I dag kan en 12-årig gøre det på et par dage.

Er der bakterier på vej op gennem katetret, alarmers man ved, at det begynder at lyse grønt.

Links

iGEMhttp://igem.org

University of Edinburgs 2006 hold:http://parts.mit.edu/wiki/index.php/

University_of_Edinburgh_2006

Imperial College 2007 hold:http://parts.mit.edu/igem07/index.

php/Imperial

Sloveniens 2008 hold:http://2008.igem.org/Team:Slovenia/

Danmark har endnu ikke noget hold ved iGEM, men i foråret inviteres alle interesserede til et opstartsmøde for det første syntetiske, biologiske sel-skab i landet.

Alle er velkomne. Opstartsmøde bliver holdt torsdag den 12. februar kl. 19. i WP 19.

Side 8

SPECIALEPENNEN

Med kun ca. 45 færdiguddannede spe-ciallægger er karkirurgi et af de mind-ste specialer i Danmark. Overlæge og speciallæge i karkirurgi Ole Røder mener dog, at dette kun er en fordel. Han fremhæver også, at karkirurgi eg-ner sig godt til kvinder, er forholdsvist let at tilegne sig og at man her – som i andre kirurgiske specialer – stort set slipper for de kroniske patienter

»Se her.« Overlæge Ole Røder peger op på en hyl-de i reolen bag hans skrivebord:

»Da jeg startede i specialet, fyldte vo-res håndbog kun et bind, nu fylder den hele to.«

Den lille demonstration illustrerer så glimrende, at karkirurgi – som mange andre specialer – udvikler sig med lynets hast.

Derudover er det kirurgiske arbejde så spændende og succesraten på opera-tionerne så god, at Ole Røder aldrig har fortrudt sit valg.

Karkirurgi? Deres udsendte har bevæget sig hen på den lange, hvide gang med lægekontorer for at aflægge besøg hos ovverlæge på afdeling T, Ole Røder.

Mens han gør sin telefonsamtale fær-dig, får jeg tid til at overveje, hvad en karkirurg egentlig laver – og for at ingen skal være forvirret, så omfatter specialet kort sagt forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med

sygdomme i blodkar uden for hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende om behandling af forsnævringer, tilluknin-ger og udposninger i karrene på grund af aterosklerose, samt behandling af åre-knuder og dyb venøs trombose.

Ole Røder har viet en stor del af sit liv til behandling af disse lidelser, men det var ikke nødvendigvis planlagt. Dog havde han besluttet sig for at ville udøve den kirurgiske side af lægegerningen, da han dimitterede som læge i 1972 fra Køben-havns Universitet:

»Som studerende havde jeg et ophold på børnekirurgisk afdeling. Og jeg regnede med at jeg skulle være børnekirurg, men da det ikke var et speciale på det tids-punkt, turde jeg ikke binde an med det,« fortæller Ole Røder, der i stedet fortsat-te på gastrokirurgisk afdeling – og det med mave-tarm-kanalen var egentlig ret spændende:

»Faktisk troede jeg på et tidspunkt, at jeg skulle være gastroenterolog og havde en god tid på en pragtfuld afdeling, hvor jeg skrev artikler, etc.«

Fascinationen for kar Men i slutningen af 70’erne og 80’erne var der stor arbejdsløshed blandt læger og rift om de gode stillinger – og til trods for Ole Røders fascination for mave-tarm-kanalen, stod 65 meget kvalificerede læ-ger foran i køen for at blive overlæger.

Og så lagde Ole Røder vejen forbi Rigshospitalet, hvor man på det tidspunkt udførte den bedste karkirurgi i landet:

»Jeg syntes, det var helt utroligt, at man bare kunne sætte årer sammen på den måde,« fortæller Ole Røder, der ef-terfølgende valgte at skifte retning og blev færdiguddannet speciallæge i kar-kirurgi i 1985. I 1995 blev han overlæge på OUH.

KirurgiMen hvorfor kirurgi, og ikke den udspe-kulerede interne medicin med dens krum-spring og mange differentialdiagnoser? Ole Røder tøver ikke med at understrege, at det resultatorienterede aspekt betyder for meget:

»Jeg kan godt lide den akutte medicin, men jeg er ikke så glad for at tingene er så langtrukne, så langhårede,« siger Ole Røder og nævner, at det måske endda ligger i blodet:

Den karkirurgiske klub- Karkirurgi

Anne-Marie Jelsig Stud. med.

Karkirurgi på basisniveau va-retages på i alt 11 afdelinger. Ud over på lands- og landsdelsafdelingerne varetages karkirurgi på basisniveau på Hillerød Sygehus, Centralsygehuset i Slagelse, Kolding Sygehus, Central-sygehuset i Esbjerg-Varde, Aabenraa Sygehus og Viborg-Kjellerup Syge-hus. Funktionen er integreret i paren-kymkirurgiske afdelinger.

Der er landsdelsafdelinger ved H:S (Rigshospitalet), Københavns Amts Sygehusvæsen (Københavns Amtssygehus i Gentofte), Odense Universitetshospital, Århus Univer-sitetshospital (Skejby Sygehus), og Aalborg Sygehus.

Størstedelen af de arterielle karkirurgiske aktiviteter (op mod 80 %) kan udføres på basisniveau. Det drejer sig først og fremmest om pa-tienter med symptomgivende åre-forkalkning i benets pulsårer (under-ekstremitets-iskæmi) og patienter med abdominale aorta-aneurismer. Patienter med disse sygdomme bør vurderes af en speciallæge i karki-rurgi med henblik på stillingtagen til eventuel kirurgisk og medicinsk be-handling samt sekundær profylakse.

Side 9

»Jeg er ud af en håndværkerfamilie, så at bruge hænderne – det er nok meget nærliggende.«

Og tallene viser da også, at det arbejde, der udføres på de karkirugiske afdelinger både på OUH og i resten af landet er af høj kvalitet i international sammenhæng. Det glæder Ole Røder, der ser det som en af specialets store fordele:

»Succesraten er meget høj: Ca. ¾ af vores operationer går godt. Det kan man da kun synes om!«

Desuden er det en klar fordel, at man i karkirurgien slipper for de kroniske pa-tienter:

»Vi har ikke mange dårlige patienter, som man skal se på 100 gange. Det synes jeg er en lettelse.«

FordommeneVi kender alle fordommene omkring ki-rurger: smarte og måske lidt for hurtige. Men det er kun fordomme, understreger Ole Røder.

Karkirurgi, og kirurgi som helhed, kræ-ver ikke en bestemt mennesketype. Men måske skal man ikke vælge karkirurgi, hvis man ikke er så begejstret for akut ar-bejde eller vagter.

»Det akutte arbejde fylder meget, men det er ikke overvældende,« ffortæller Ole Røder og fortsætter:

»Jeg har altid godt kunnet lide vagter: Det er her, de spændende ting sker. Men jeg kan godt se, at hvis man har familie og børn – og hvis ens ægtefælle også har vagter – så kan det blive lidt hårdt. Men igen – det er det værd.«

Derudover kræver arbejdet som kirurg nogle helt essentielle egenskaber:

»Det kræver mental disciplin og styrke. Det kan gå galt, og så skal man kunne håndtere det – være ”over det”,«

siger han og fortsætter: »Man skal kunne komme videre, have

mental styrke nok til ikke tage fejlen med

sig ind til sin næste operation.«

Et godt speciale for kvinder Karkirurgi kæmper som mange andre specialer med den generelle lægeman-gel, og selvom presset på specialet er begyndt at lette, så bejler specialet til de nyuddannede – og det gælder også de mange kvindelige læger:

»Vi får flere og flere kvinder. Jeg me-ner også, at det er godt fag for kvinder – - det kræver ikke de store fysiske udfol-delser, og der er meget finkirurgi.«

Og så er det i øvrigt ikke noget pro-blem med barselsorlov – man kan godt være væk fra faget et års tid, uden at det gør den store forskel.

»Men er det ikke vanskeligt at tilegne sig kirurgiske færdigheder?«

»Hvis man har interessen og ikke er specielt klodset, så lærer man det hurtigt. Dengang faget var nyt, tog det længere tid, men efter at uddannelsen er blevet struktureret, oparbejder man hurtigere en rutine.«

Ole Røder fortæller, at en del af indlæ-ringen foregår via grisekurser, hvor aspi-ranterne opererer på forsøgsdyr, inden de får lov til at operere på mennesker:

Ingen konflikter her Da Ole Røder i sin tid blev færdig med sit speciale, var der ca. 35 i klubben af kar-kirurger. Og selvom tallet igennem årene er vokset til 45-50, så er det stadigvæk et meget lille speciale.

»Det er et lille, hyggeligt speciale præ-get af en mere urban tone. Jeg bliver vist nødt til at rose mine kolleger,«

ler Ole Røder, mens han roder efter en operations-statistik på reolen og nævner, at de er specielt stolte af nyretransplan-tationerne:

»Se her: Aorta-aneurisme – her er vi nummer 3. Og rumperet nr. 1. Vi er skam gode!«

Læs mere på http://www.karkirurgi.dk

SPECIALEPENNEN Hvilke operationer laver karkirurger? Her en liste over operationer fordelt på lands- og landsddelfunktion. Tallene i parentes er antallet af ope-rationer årligt. www.sst.dk 2002 Thoraco-abdominale aortaaneuris-mer, i samarbejde med thoraxkirurgi: Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (10-20).

Intestinale (viscerale) karsyg-domme, elektiv operation: H:S (Rigshospitalet) (10-20).

Nyrearteriestenose: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (20-40).

Lidelser i de supraaortiske ar-terier (arteriae anonyma og subclavia): H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (20).

Infektion af central karprotese eller mistanke om samme inkl. aorto-enterisk fistel: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus (20-25).

Carotisstenose: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus (200).

Operativ behandling for juxtarenale aortaaneurismer: Behandlingen bør kun foretages på afdelinger hvor der er nefrologisk ekspertise tilstede, inkl. dialyse: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus (20-30).

Central karkirurgi hos patienter med alvorlig, medicinsk syg-dom, f.eks. hjerte-lungesygdom. Behandlingen bør kun foretages på afdelinger, hvor der er invasiv kardiologisk ekspertise tilstede inkl. PTCA: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus (20-40).

Side 10

REPORTAGE

Arbejdsdagen i Tumu, Ghana er fyldt med udfordringer. Stine Hjuler er ud-sendt som ulandsfrivillig på IMCC-ulands sundhedprojekt i Tumu og gi-ver her et lille indblik i en arbejdsdag.

Fredag morgen kl. 6.00. Jeg holder ude foran den lokale organisation ”SAVE Ghana”s kontor. Vi er sammen igang med at lave et lille studie i landsbyen Wellembelle, der ligger ca. en times kør-sel fra Tumu ad hullede grusveje. Vi skal tidligt afsted. De fleste i byen er subsi-stensfarmere, så vi skal nå derud, inden

de skal ud på deres jord og arbejde.

For mange kvinder føder hjemmePå byens sundhedsklinik har jordmode-ren givet udtryk for, at det er et problem, at kvinderne føder hjemme og ikke på klinikken. Som i så mange andre ulande, er der i Ghana en høj dødelighed blandt mødre, og det gælder særligt her i det nordlige Ghana. Det pudsige er, at kvin-derne kommer på klinikken til gravidi-tetsundersøgelser og børneundersøgel-ser, men ikke i fødselssituationen. Hvor-for mon?

Mulige årsager er mange – men fak-tum er, at hvis der skal ændres på de triste statistikker, skal kvinderne føde et sted, hvor der er uddannet perso-nale, udstyr og mulighed for overflyt-ning til et hospital, i tilfælde af at kej-sersnit skal foretages. Vi skal under-søge deres adfærd i samarbejde med en lokal organisation, da denne i kraft af at være en del af civilsamfundet, kan

opnå en bedre kontakt til befolkningen.

Svigermødrene bestemmerSolen bager allerede, og da temperatu-ren ved middagstid sniger sig op over 35 grader, sætter vi os under det store man-gotræ. Det røde støv hvirvler op, når vi passeres af en æselkærre eller en motor-cykel læsset med mor, far, to børn og et par høns på styret. Idag skal vi først mø-des med en mødregruppe og derefter en gruppe af svigermødre. Efterhånden duk-ker kvinderne op, i farvestrålende klæder med deres børn på ryggen og fyldte fade på hovedet. Kvinderne vil gerne snakke og mange ting kommer frem, bl.a.:

»Trækker fødslen ud, og man bliver udtrættet, slår sundhedspersonalet kvin-den, for at få hende til at blive ved med at presse.«,

»Rigtige kvinder holder smerten ud længst muligt, før de tilkalder hjælp – derfor er det så tit for sent at kunne nå hen til klinikken.«

Rigtige kvinder holder smerten ud- en arbejdsdag på et sundhedsprojekt i Ghana

Signe Hjuler Stud. med.

Interviewet med ghaneserne afsluttes med sang og dans.

Side 11

REPORTAGE

Kvinderne interviewes under mangotræet

Svigermødrene er dem, der i realiteten bestemmer over kvinderne. De fortæller,:

»Selvom det er gratis at føde på kli-nikken, er der en risiko for at noget går galt og kvinden skal overflyttes til Tumu hospital. Så skal man ud og finde en bil, og det bliver meget dyrt i benzin.«

Desuden tilføjer kvinderne, at det er vigtigt at få malariaprofylakse og vitami-ner under graviditeten samt vaccinatio-ner til børnene, så de bliver stærke, men i forhold til selve fødslen, så kan de ikke rigtig se en gevinst ved at benytte sund-hedsklinikken.

Man kan kun prikke til dem..… Vi slutter af med en sang, dans og tak for i dag. Kvinderne siger også tak – tak,

for at vi interesserer os for deres liv. Jeg tænker på kulturmødet – tænk, at man vælger hjemmefødsel pg.a. for store ud-gifter, på trods af risikoen for død. Og al-ligevel danser kvinderne og siger tak, for at vi kom. Verden er ikke altid forståelig, og, ja, der er tydeligvis noget at tage fat på, f.eks.x oplysning til landsbyen – ikke kun kvinderne, men også til mændene og svigermødrene. Også oplysning til sund-hedspersonalet om vigtigheden af god patientbehandling skal forbedres.

Nu skal vi tilbage til Tumu og distrik-tets sundhedsadministration for at infor-mere den ansvarlige her om de foreløbi-ge fund. Det er jo i sidste ende dem, der skal reagere. Vi forsøger bare at prikke lidt til dem.

IMCC Uland- 14 måneders udsendelse med eller uden partner- Udfordrende arbejde i en anden kultur- Tæt samarbejde med loka-lbefolkningen- Alle udgifter i forbindelse med forberedelse og udseendelse dækkes- Eventyr og rejseoplevelser- Informationsmøder i februar- Ansøgningsfrist d. 16. feb-ruar- imcculand.dk

ESSAY

Side 12

Sidste indlæg i essay-serien om global sundhed

Jo JacobsenStud.med.

Vi ankom til Jimma ved middagstid og kørte gennem byens travle, støvede ga-der, ned gennem markedet i byens cen-trum.

Gaderne vrimlede med små boder, dyr, biler og mennesker i ét virvar.

På trods af, at Jimma er den femtestør-ste by i Etiopien og den største i landets vestlige region, er der noget landsby-agtigt over byen. Måske på grund af de mange løse dyr i gaderne og de kun del-vist asfalterede veje.

Etiopien er et af de mindst udviklede lande i verden og det land, der er næst-hårdest ramt af fejlernæring på verdens-plan. 36 procent af landets befolkning lever for mindre end én dollar om dagen, mens 76 procent lever for mindre end to dollar dagligt.

Vi er her for at lave et projekt, som egentlig skulle have handlet om gravide og ernæring, men på grund af mang-lende interesse fra de økonomiske spon-sorers side, er det i stedet kommet til at handle om HIV og ernæring, hvilket dog ikke nødvendigvis er mindre aktuelt.

Pandemi syd for SaharaDen globale HIV/AIDS-pandemi har væ-ret konstant stigende, siden de første til-fælde af AIDS blev rapporteret i begyn-delsen af 1980’erne.

I 2006 blev pandemiens omfang esti-meret til 65 millioner smittede og 25 millioner dødsfald. Spredningen af HIV/AIDS er meget ulige fordelt imellem ver-dens rige og fattige regioner. Langt de fleste eksisterende og nye infektioner ses i Afrika syd for Sahara, hvor omkring 64 procent af verdens HIV/AIDS-smittede lever, mens kun en lille andel af verdens smittede lever i den vestlige verden.

HIV/AIDS-pandemien har en katastro-fal påvirkning på Afrika, og medfører en lang række negative konsekvenser såvel socialt som økonomisk.

I 2001 var HIV/AIDS den tungest ve-jende sygdom i den totale sygdomsbyrde i Afrika syd for Sahara, mens sygdommen globalt var placeret på en fjerdeplads.

I Etiopien, der ligger i den østlige del af Afrika syd for Sahara, er prævalensen af HIV/AIDS betydeligt lavere, end den er i andre dele af regionen.

På trods af dette er HIV/AIDS den fø-rende årsag til morbiditet og mortalitet blandt voksne i landet. HIV/AIDS-præva-lensen har været støt stigende og nåede i 2003 op på 4,4 procent. Forekomsten af HIV/AIDS har tidligere primært været set i hovedstaden, Addis Ababa (14,6 pro-cent) og andre byområder (11,8 procent). Denne forekomst har de seneste år været stabil eller svagt aftagende. Derimod er der set en betydelig stigning i landom-råderne (2,6 procent) hvor 85 procent af landets befolkning lever.

Prostituerede flytter smitten med sigDer har tidligere være meget fokus på mænds mobilitet i forhold til spredning af HIV. Et eksempel herpå kunne være bønder, som kommer til byer som Jimma i løg- og kaffesæsonen for at sælge deres afgrøder. I den forbindelse besøger bøn-derne prostituerede og smittes med HIV, hvorefter de tager hjem til deres respek-tive landsbyer og smitter deres koner.

En anden forklaring kunne være pro-stitueredes mobilitet i Etiopien.

Det er blevet beskrevet, hvordan pro-stituerede flytter sig i forhold til høsten og lignende, hvor der kommer mange mænd til bestemte områder af landet. Desuden beskrives det, at de prostituerede flytter i takt med, at det bliver opdaget, at de er HIV-positive, og at mange prostituerede bliver ligeglade med at beskytte sig, hvis de ved eller tror, de er HIV-positive.

Uanset hvilken af disse forklaringer,

der har den største indflydelse på den øgede prævalens af HIV i Etiopiens land-områder, er der ingen tvivl om, at sexin-dustrien spiller en rolle i udbredelsen af HIV/AIDS.

Der er desuden en voldsom stigmati-sering forbundet med HIV og AIDS i Etio-pien. På tv’et kører reklamer for, hvordan folk skal lade sig teste, og ikke udstøde smittede, men støtte og tage sig af dem i stedet. Det må dog formodes, at det er en ret begrænset andel af befolkningen i landet, der har adgang til tv.

Foruden på universitets- og hospitals-området har vi ikke set informationsskilte med budskaber omhandlende HIV/AIDS, sådan som det ses i andre afrikanske lande med høj HIV/AIDS-prævalens, hvor informationsskilte blandt andet hænger i lygtepælene.

Sygdom får dæknavnDa vi, på en café i nærheden af cam-pus, taler med en medicinstuderende fra Jimma University, sænker hun stem-men, mens hun fortæller, at HIV/AIDS er et meget tabubelagt emne, og at der for nogle år tilbage kørte en skræmmekam-pagne i landet.

Kampagnen har i den grad skræmt folk, og den har fået dem til at tage af-stand fra HIV/AIDS-smittede.

Det betyder, at smittede, såfremt de-res sygdom er kendt, udelukkes fra både sociale og erhvervsmæssige sammen-hænge, da folk er bange for dem og har manglende viden om den dødelige syg-dom, der i folkemunde går under navnet »the killer disease«.

Den studerende, vi taler med, betviv-ler derudover, at de tal, vi har om fore-komsten af HIV/AIDS i Etiopien, er høje nok, idet mange ikke fortæller, hvis de er smittede, eller helt undlader at lade sig teste af frygt for den stigmatisering, det kan medføre.

Ligeledes beskriver hun, hvordan HIV-afdelingen og HIV-patienter på Jimma

HIV i Etiopien – Et problem med mange aspekter

Livsstilssygdomme er også ved at dukke op i Afrika. Disse sygdomme kommer der-med til at udgøre en større del af den totale sygdomsbyrde i lavindkomstslandene, hvis sundhedssystemer allerede er belastede af HIV/AIDS og andre smitsomme syg-domme. Landene vil således komme til at stå over for en dobbelt sygdomsbyrde. Foto: IMCC Uland

Side 13

University Hospital går under andre nav-ne, således at patienternes sygdom ikke afsløres over for de øvrige patienter.

Udlandet trækker læger vækFlere af de læger, vi har talt med om den store mangel på menneskelige ressour-cer, har beskrevet, hvordan de fleste af deres studiekammerater er taget til USA for at arbejde på grund af de væsentlige lønmæssige fordele.

Da vi spørger den medicinstuderende, svarer hun ligeledes, at de fleste vil prøve at søge væk fra Etiopien af samme årsag.

Der er en global mangel på arbejds-kraft inden for sundhedssektoren, og udviklingslande er igen dem, der lider absolut hårdest under denne mangel. For eksempel huser Afrika syd for Sahara omkring 11 procent af befolkningen og bærer mere end 24 procent af den glo-bale sygdomsbyrde, men huser kun 3 procent af den globale arbejdskraft inden for sundhedssektoren og bruger mindre en 1 procent af de ressourcer, der samlet i verden bruges på sundhed.

I kampen imod HIV/AIDS i Etiopien, som i andre udviklingslande, er der så-ledes behov for såvel økonomiske mid-ler, uddannelse, udveksling af viden og forskning.

Det at skabe et velfungerende sund-hedssystem kræver betydelige økono-miske midler. Ifølge Armand Spencer fra Læger uden Grænser kræver det en konstant tilførsel af økonomiske midler, før der bliver skabt en velfungerende in-frastruktur, og det lokale sundhedsperso-nale får tilstrækkelig uddannelse og løn.

I forhold til uddannelse hører natur-ligvis både kvalificeret sundhedsperso-nale til behandling af HIV/AIDS-patienter, men i lige så høj grad kvalificeret sund-hedspersonale, der kan forbygge og skabe viden omkring HIV og dets smit-teveje. Det kan både sænke forekomsten af nye infektioner samt komme noget at den stigmatisering, der er forbundet med sygdommen, til livs.

Det er således problematisk og mod-stridende, når den samlede ulandsbi-stand siden 2005 har været faldende, idet udviklingsbistanden udgør en anselig del af mange udviklingslandes kombinerede nationale indkomst. Det kræver altså både politisk vilje nationalt og globalt, samt global ansvarlighed, forstået såle-des at vestlige lande ikke dræner udvik-lingslandene for kvalificeret arbejdskraft og derved sætter dem yderligere tilbage.

Brug for teknologiI Jimma søger langt størstedelen af de nyuddannede læger øjensynligt job i ud-landet på grund af de dårlige lønforhold

i landet. En af de læger, vi har talt med, be-

skrev, hvordan al uddannelse indtil for nylig havde været gratis, men at der nu var trådt en ny lov i kraft, som kræver, at de universitetsstuderende efter endt uddannelse skal tilbagebetale deres ud-dannelse til staten. I relation til dette kunne man overveje, om det ville være mere hensigtsmæssigt at lave en reform, der krævede, at de nyuddannede læger skulle arbejde et vist antal år i det offent-lige sygehusvæsen som en form for til-bagebetaling i stedet for den nuværende ordning. Derudover bør der naturligvis arbejdes for bedre løn og arbejdsforhold, således at det bliver attraktivt for sund-hedspersonalet at arbejde i Etiopien.

Mange udviklingslande, heriblandt Etiopien, er teknologisk underudviklede sammenlignet med den vestlige verden, hvilket både kan sænke arbejdsgangene og vanskeliggøre globalt samarbejde og udveksling af viden.

Teknologisk udvikling i udviklingslan-dene kan således både fremme det glo-bale samarbejde, lette arbejdsgangene og muligvis sikre en bedre dataindsamling i udviklingslandene. Dette vil naturligvis både kræve tid og økonomiske midler. På nuværende tidspunkt handler det derfor nok snarere om, som Armand Spencher formulerer det, at finde en måde at sikre indsamlet data på, så disse data bliver forståelige og sammenlignelige, således at data ikke går tabt.

Dobbelt sygdomsbyrdeDet er endnu ikke lykkedes forskere at ud-vikle en vaccine imod HIV, men der arbej-des fortsat på opgaven. HIV-medicinen er desuden blevet billigere, hvilket giver en forbedret mulighed for at behandle flere mennesker i udviklingslandene.

HIV-smitte øger risici for blandt andet co-infektioner med malaria og tuberku-lose, som begge er sygdomme, der er meget udbredt i Afrika syd for Sahara. Udvikling af nye og forbedring af eksiste-rende produkter inden for dette område kan derfor i nogen grad virke livsforlæn-gende, føre til øget produktivitet samt forbedre livskvaliteten blandt verdens HIV-smittede.

Den vestlige verden har tidligere væ-ret karakteriseret ved en stor sygdoms-byrde forårsaget af livsstilsfaktorer såsom tobaksrygning, alkoholindtag, dårlig kost og manglende fysisk aktivitet, mens syg-domsbyrden for udviklingslande primært har været forårsaget af usikker sex, for-urenet drikkevand, dårlige sanitære for-hold, luftforurening samt fejl- og under-ernæring.

Der finder for øjeblikket en forandring

sted i den globale sygdomsbyrde. Foran-dringen betyder, at mange lavindkomst-lande, som Etiopien, bliver eksponeret for risikofaktorer, der med tiden vil øge prævalensen af ikke-smitsomme livsstils-relaterede sygdomme, som de der ses i den vestlige verden. Udviklingen er et resultat af en epidemiologisk transition, som dækker over en øget forventet leve-alder kombineret med øget urbanisering, modernisering og økonomisk udvikling. Som resultat af dette vil byrden af ikke-smitsomme sygdomme vokse betydeligt, og den kommer dermed til at udgøre en større del af den totale sygdomsbyrde i lavindkomstslande, hvis sundhedssyste-mer allerede er belastede af HIV/AIDS og andre smitsomme sygdomme. Landene vil således komme til at stå over for en dobbelt sygdomsbyrde.

Fedmen kommerFedmeproblemet synes dog ikke at være til at få øje på i Jimmas gadebillede.

Og under vores samtale med en læge fra Jimma Universitet, fortæller han da også, at fedme og de dertil relaterede sygdomme ikke er et problem i Jimma, men at det ses i hovedstaden, Addis Ababa.

Dette kan altså tyde på, at det blot er et spørgsmål om tid, før tendensen bre-der sig til den øvrige befolkning i byom-råderne, og dermed lægger et yderligere pres på det allerede belastede sundheds-væsen.

FN’s otte udviklingsmål for 2015, her-under det sjette mål handlende om be-kæmpelse af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme, skabte i 2000 håb for mil-lioner af mennesker i udviklingslandene. På trods af umiddelbar velvilje og gode intentioner fra regeringer og statsledere synes arbejdet at skride meget langsomt frem.

Vi er nu tidsmæssigt mere end halv-vejs, men langt fra halvvejs i kampen for at nå de otte udviklingsmål.

For overhovedet at komme i nærhe-den af målene, kræver det således bety-deligt mere handling i form af samarbej-de, vidensudveksling, samt massive og kontinuerlige investering fra selv samme regeringer og statsoverhoveders side.

ESSAY

Essay-serieDette essay blev i foråret præmieret i SDU’s es say-konkurrence om global sundhed.I de to foregående numre af Sund & Hed har vi bragt de to andre præmi-erede essays fra konkurrencen.Med dette essay slutter vi altså vores essay-serier om global sundhed.

August Krogh - en alsidig Nobel-vinder

Side 14

BAGGRUND

Vi kender ham måske bedst for hans rolle i etableringen af Novo Nordisk.

Men det var for hans opdagelse af kroppens egenskab til at rekruttere ka-pillærer under øget iltbehov, at August Krogh fik nobelprisen i fysiologi og me-dicin i 1920.

Men bag denne opdagelse gemmer der sig en forsker, der udgav mere end 300 artikler, udviklede nye metoder og instrumenter nærmest efter behov, og som i høj grad kom til at præge både samtidens og eftertidens forskning på flere områder.

Nedenstående er blot et lille udsnit af de resultater, han opnåede.

Først opfinder han mikrotonomete-ret...August Krogh blev født i Grenå i 1874, men det blev ved Københavns Universi-tet, at han tog sin uddannelse inden for zoologi.

Under studiet blev han dog anbefalet at følge Christian Bohrs forelæsninger i fysiologi, og han blev hurtigt involveret i dennes forsøg på at opklare mekanis-men bag gasudvekslingen i menneskers lunger.

I 1897, to år før han var færdig med studiet, blev han Bohrs assistent.

Krogh begyndte i forbindelse med sin ph.d. at lave forsøg med frøer, der umid-delbart understøttede samtidens teori om, at der lå neurale mekanismer bag lungernes gasudveksling. Til forsøgene benyttede han det såkaldte mikrotono-meter; et instrument han selv havde ud-viklet i forbindelse med forsøg på insek-ter, og som er i stand til at måle transpor-ten af gasser over en membran.

Derudover udviklede Krogh en teknik til analyse af blodets iltbinding ved for-skellige CO2-tryk, som han selv, Bohr og kollegaen Hasselbalch kom til at benytte sig af i de forsøg, der skulle lede til fundet af Bohr-effekten. (For os, der for længst har glemt, hvad det er, handler det om,

at der sker et fald i blodets iltbinding ved stigende CO2-tryk eller fald i pH).

Men Krogh var ikke tilfreds med sine første resultater angående gasudveks-ling. Sammen med sin kone, Marie Krogh, begyndte han igen at lave forsøg inden for emnet, og i 1910 fik de udgivet syv artikler, hvori han slog fast, at gasud-vekslingen udelukkende sker ved diffu-sion. Krogh døbte artiklerne »De 7 små djævle«, og hans fund blev springbræt til hans videre arbejde inden for arbejdsfy-siologien.

Så opfinder han cykelergometeret...Sammen med Johannes Lindhard be-gyndte Krogh at undersøge kroppens ilt-forbrug under arbejde. Krogh, som var lidt af en opfinder, udviklede til lejligheden cykelergometeret, som tillod dem at lave præcise målinger på de atleter, der blev underlagt arbejdstests i forbindelse med forskningen. Krogh gjorde undervejs en række vigtige opdagelser, blandt andet princippet omkring ilt-gæld, ændringen i hjertets minutvolumen ved øget venøst tilbageløb og ændringer i stofskifte. Men det var også i forbindelse med disse for-søg, at Krogh opdagede, at den gængse opfattelse af, at kapillærerne i tværstribet muskulatur altid er åbne, var forkert.

I 1919 udgav Krogh sine artikler om emnet, og i 1920 kunne han sætte nobel-prisen på hylden.

Og så blev Novo Nordisk grundlagt...I forbindelse med en række nobel-fore-

læsninger i udlandet, rejste August og Marie Krogh i 1922 til USA.

Her hørte de om et forskerteam i To-ronto, som havde formået at isolere in-sulin fra pancreas. Da Marie Krogh led af diabetes, blev deres interesse vakt, og de rejste til Canada for at møde forskerne.

Krogh fik dog også sikret sig eneret-tigheden til at fremstille insulin i Skandi-navien, og allerede tre uger efter hjem-

komsten havde parret sammen med H.C. Hagedorn fremstillet det første præparat. Det blev starten på Novo Nordisk, og Kroghs videre forskning i blandt andet insulinets indflydelse på stofskiftet.

Senere fortsatte Krogh sin forskning inden for cellemembraner, hvor han blandt andet benyttede sig af isotoper. Han blev således også en af de første til at fremsætte en teori om, at der både fin-des aktive og passive transportmekanis-mer i membraner.

NobelI Sund & Hed nummer 14 i efteråret 2008 skrev vi om årets nobelpris i fy-siologi og medicin. I de kommende numre skriver vi en række artikler om de danske vindere af denne pris.

I alt 13 danskere har modtaget en nobelpris, nemlig:1903: Niels Ryberg Finsen, fysiologi og medicin1908: Frederik Bajer, fredsprisen (sammen med Klas Pontus Arnoldson)1917: Henrik Pontoppidan og Karl Adolph Gjellerup, litteratur1920: August Krogh, fysiologi og medicin 1922: Niels Bohr, fysik1926: Johannes Fibiger, fysiologi og medicin1943: Henrik Dam, fysiologi og medicin (sammen med Edward Adelbert Doisy)1944: Johannes V. Jensen, litteratur1975: Aage Bohr og Ben Roy Mottelson, fysik1984: Niels K. Jerne, fysiologi og medicin (med George J.S. Köhler og Cesar Millstein) 1997: Jens Christian Skou, kemi (sammen med Paul D. Boyer og John E. Walker)

I 1920 vandt Schack August Steenberg Krogh nobelprisen i fysiologi og medi-cin. Han var en alsidig forsker og noget af en opfinder.

Nadja Albertsen Redaktionssekretær, Sund & Hed

Side 15

ESSAY

REPORTAGE

Side 16

Min norske julForventningerne var i top, da den nor-ske forening ANSA inviterede til jule-bord.

And, gås eller flæskesteg.Det spørgsmål til julemenuen er blevet stillet mere end én gang i de seneste uger op til den netop overståede højtid.

For lige netop den 24. december er det ret interessant, hvad naboen spiser.

Mere interessant er det måske, hvad vores skandinaviske naboer spiser.

Svenskerne har juleskinken. Og for at finde ud af, hvad nordmændene putter i munden juleaften, havde jeg meldt mig til den norske forening ANSA’s længe ventede julebord.

Med forventningerne helt i top mødte jeg derfor sammen med 60 norske stude-rende fra Odense op til julefest i Odense

Golfklub.Timerne inden festen var brugt sam-

men med en håndfuld norske venner, ju-leøl og »Akvavitten« – den norske stolt-hed: Linie Akvavit, som stadig i dag kryd-ser ækvator to gange, inden den losses og havner på butikshylderne.

Snapsen var godt nok smagt før. Men denne aften blev drikken krydret med fortællingen om, hvordan man på etiket-tens bagside gennem de gyldne dråber kan læse, hvilket skib Linie Akvavitten har krydset ækvator med.

PinnekjøttSå med Linie Akvavitten sejlende i krop-pen, mødte jeg op i golfklubben for at lære mere om norske juletraditioner.

Allerede fra starten blev julemaden diskuteret.

Selv blandt nordmænd er der åben-bart uenighed om, hvad det er lækkert at sætte tænderne i inden gaveorgiet juleaften. Nogle elsker pinnekjøtt (tørret fårekød, der efterfølgende koges, red.).

Andre vrænger på næsen.Men uanset argumenterne for og

imod den traditionsrige julespise, så var skuffelsen stor, da menuen blev præsen-teret. Godt nok var der laks. Men resten lignede umiskendeligt en dansk jule-menu, hvilket nordmændene også måtte indrømme. Her var intet norsk.

Så hvad maden angik, voksede mit norske julekendskab ikke.

Til gengæld blev der hygget og snak-ket og sunget julesange, som melodi-mæssigt var meget genkendelige, mens ordene til tider slog lidt krøller på tun-gen. Også festens indlagte taler bragte jubel og bægerklang. Og da hjemlandets hits hen på aftenen med stigende styrke bragede ud af anlægget, blev der også danset.

Stemningen var i top, og mit norske ordforråd blev stille og roligt udvidet sammen med mit kendskab til generel norsk kultur.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Dan Skoglund (foto)

Der blev jongleret med øl til julebordet. Når der er fest, skal der ryges.

Danske kroner smager næsten lige så godt som norske oliedollars.

Side 17

REPORTAGE

Karen Bondo ChristiansenStud.med.

Julen er hjerternes fest. Atri-ernes og ventriklernes fest! Sinus- og atrioventrikulær-knudernes fest! pacemaker-nes fest. Okay, måske er jeg lidt miljøskadet, men julen er hjerternes fest, både dem med forkalkede koronarkar og de helt nye fra fødegangen… Alle sammen banker de, og når de holder op, holder livet også op. Det er en besynder-lig muskel, sådan et hjerte… Men julen er hjerternes fest – livets fest!

I mit kommende virke som læge får jeg konstant fokus på livet. Hvad nytter det at ville optimere patientens behand-ling eller livssituation, hvis pa-tienten er død, mens jeg klør mig i nakken og tænker mig om?

Hele livet tænker vi på livet

kontra døden. Måske affinder jeg mig med, at jeg skal dø en dag, men jeg agter at leve, mens jeg endnu er her på jor-den – også selvom det ind imellem foregår i strid mod-vind. Indrømmet, jeg græder øjnene ud af hovedet, når livet ender for en i omgangskred-sen, men jeg synes, der er så meget godt ved livet, at jeg ønsker at fejre livet, særligt i julen.

Hele verden bliver så rar i julen – og det må enten være fordi, den rent faktisk bliver et bedre sted at være, eller fordi mit udgangspunkt ændrer sig. Jeg ved det ikke, men sik-kert er det i hvert fald, at jul er godt! Meget jul er meget godt!

I år skal jeg holde jul på en helt ny måde… Kalkunste-gen er udskiftet med både andesteg og flæskesteg – og i toppen af juletræet sidder nissen ved siden af stjernen. Rigtigt gættet: Jeg skal holde jul med kæresten, og der skal være plads til ”fornyelse” og

”nye” fælles traditioner. Okay, den store fornyelse sker der jo ikke: fFjerkræet er blot skiftet ud med en ”anden” af slagsen og da flæskestegen er et ab-solut must for kæresten, be-holder vi den.

I toppen af træet sidder en lille papnisse til ære for kære-sten (meget, meget mærkelig tradition!) side om side med en stjerne til ære for mig (eller er det Jesusbarnet?!)

Men det, der gør denne jul helt speciel, er, at jeg kan holde fri –- hele julen. Jeg skal til eksamen lige inden, og så starter undervisningen igen efter nytår. Jeg har med an-dre ord FRI hele julen og den skal ikke have for lidt med ju-lemad, julegaver, julefrokost, juleløb, juleleg, juletræ, jule-konfekt, julesmåkager, julede-korationer, kalenderlys og alle de andre juletraditioner, som jeg skal gå helt amok i efter at have holdt jul over bøgerne i 5 år.

Og holdt! Inden du nu smækker bladet i og brænder

det i frustration over, at det i år er dig, der skal holde jul med anatomi- eller fysiolo-gibøgerne, så vent lige, …giv mig en chance for at forklare, hvorfor jeg skriver netop om at holde jul over bøgerne.

Jeg har selv prøvet at læse – også biokemi – selveste ju-leaftensdag, mens familien hyggede i stuen med at pynte juletræ og lave julemad. Jeg læste side op og side ned – og helt ærligt: Jeg fik ikke et hak ud af det!

Mit bedste råd til dig, der skal holde jul med en eksamen hængende over hovedet: Hold fri! Giv dig selv fri, helt fri, i en dag eller to – eller i hvor lang tid, du nu mener, at du kan tillade dig at holde fri. Og så nyd din fridag! Vær sammen med familien, vennerne og juletræet. Hyg dig og slap af – og sørg for at lade op, så du er klar, frisk og frejdig til lige at give den en ekstra skalle i dagene op til eksamen. Pøj pøj, og GLÆDELIG JUL!

Julen er hjerternes festJeg elsker jul! Jeg EL-SKER jul! Jeg ELSKER JUL! JEG ELSKER JUL!

KLUMME

Arrangørerne var tilfredse med aftenens julebord.

Øllet flød i stride strømme. Gyldne dråber hører til en julefrokost – også på norsk

DEBAT

OPSLAGSTAVLEN-

Bog til salg: »Histologi«, Geneser, som ny, 500 kr. Kontakt Christine: 2960 4539

- Sofabord til salg: Langt sofabord i lyst, stabilt træ. 150 kroner. Monja 60 789 108

- Hjørneskrivebord til salg, fra Daells Bolighus. Billeder sendes ved in-teresse. Nypris 1200 kr. Din pris 350 kr.

Kontakt Momon07@student.sdu.dk

- Flyttekasser: 10 for 100 kroner. Kontakt 61 777 108

Har du noget, du vil sælge til dine medstuderende, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Foto: Wade from Oklahoma

Side 18

Der har for nylig været en runde med klinikfordeling af medicinstuderende på kandidatdelen.

Under klinikfordeling søges den bedst mulige fordeling til så mange studerende som muligt. Det vil sige, at administra-tionen forsøger at gøre flest mulige til-

fredse, men at der kan være enkelte, der er mindre heldige.

Det skal i denne forbindelse pointeres, at der fra administrationens side ikke gø-res en indsats for at udvælge de stude-rende, som ender med en ”dårlig” klinik-fordeling – alle har lige stor chance for at være heldig som uheldig.

Der er desuden mangel på klinikplad-ser, hvilket besværliggør den – i forvejen – tidskrævende proces.

Efter sidste klinikfordeling har der fra de studerendes side (som sædvanlig) været mange henvendelser angående ønsker om at få ændret tildelingen. Der har li-geledes været brok og beskyldninger/an-klager om uretfærdige procedurer med mere. Al den tid, som sekretærerne skal bruge på at forsvare fordelingen, kunne nemt bruges på mere nyttigt arbejde på

det usandsynligt travle sekretariat. Men det, vi egentlig gerne vil sige med

dette indlæg, er henvendt til de personer, som kan finde på at sende aggressive og truende mails til sekretærerne på grund af utilfredshed med klinikfordelingen.

Vi finder det fuldstændig uaccepta-belt, at man på den måde lader sin fru-stration gå ud over disse personer, som i forvejen bruger oceaner af arbejdstimer på at gøre det bedste for flest mulige af os! Så tænk jer om, inden I sender brok- og trusselsbreve til sekretariatet!

Der sidder faktisk mennesker i den an-den ende, og vi er mange medicinstude-rende, hvorfor der ikke kan tages særlige hensyn til netop dig under klinikfordeling og lignende.

PS: Godt nytår og held og lykke til dem, der skal til eksamen i januar.

Sekretærhetz

Medicinerrådet

Side 19

OPSLAG

Efter efterårets generalforsamling vil vi gerne præsentere det nye repræsentantskab. Vi glæder os til at arbejde for, at foreningen bliver endnu bedre, og føre medlemmernes ønsker og ideer ud i livet. Så har du forslag, ideer, stort eller småt, så tøv ikke med at skrive til os, eller tag fat i os på studiet.

Repræsentantskabet:Anders Kirkegaard, FormandMagnus Ploug Hansen, NæstformandAnnemette Krogh ThranePeter Fraas NielsenLinda BilleschouMartin Bruno PedersenSara Schødt-NielsenErik FrostbergMia Bjerre JepsenHenrik SjølanderPoul Guldfeldt Nielsen (intet billede)

Suppleanter:Jonas Dejbjerg, suppleant, (intet billede)Louise Støvring, suppleant, (intet billede)Stefan Luef, suppleant

Med venlig hilsenRepræsentantskabet, FADL Odenseokr@adm.fadl.dk

Formanden informererDer har i løbet af efteråret været et debatindlæg i Sund & Hed, som handler om FADL�s kollegiale vedtægter. Vi ønsker i repræsentantskabet at komme med et så klart og entydigt svar som muligt, og arbejder i øjeblikket med spørgsmålet i hele FADL, både lokalt i Odense og på landsplan. Vi håber at kunne være klar med et indlæg i starten af det nye år.

Venlig hilsenAnders Kirkegaard – formand for FADL Odenseanders@fadl.dk

Vagtbureauet informererVB-postkasse ved FADL Medicinsk Boghandel.Husk at godkende dine lønsedler elektronisk, vejledning findes i venstre side på din profil. FADL-lønsedler skal afleveres hver tirsdag senest kl. 10 på FADL, eller i den nyopsatte postkasse ved boghandlen, senest mandag kl. 16.

FADL INFORMERER: Det nye repræsentantskab

Side 20

OPSLAG

EBRIETAS er festudvalget for Medicin og Klinisk Biomekanik. Vi søger netop nu 5 sjove og festglade medlemmer fra både 1. og 2. del.

Som medlem i EBRIETAS skal man være engageret og frisk på at tage en tørn, når det gælder. Man er med til at arrangere 2 årlige fester for Medicin, Klinisk Biomekanik – og resten af det sundhedsfaglige fakultet på SDU. Ud over de store fester, holder vi også nogle fede interne fester i samarbejde med vores sponsorer.

Har du lyst til at engagere dig i dit studie, møde en masse sjove mennesker – og har du overskud til at lave fest i gaden hvert semester?

Så send os en mail til ebrietas@live.dk, senest d. 4/1-09, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor vi netop skal vælge DIG til vores herlige festudvalg?

Vi holder en samtale d. 6/1-09, som du skal kunne deltage i. Mange festlige hilsner fra EBRIETAS

Til studerende på klinisk biomekanikFor at effektivisere kommunikationen med studerende på klinisk biomekanik, har jeg oprettet en studieleder-e-mail-adresse.

E-mail-kontoen er nu oppe at køre, og fra og med d. 15. december 2008 skal alle henvendelser fra studerende på klinisk biomekanik foregå på følgende e-mail adresse:

studieleder-kb@health.sdu.dk

Henvendelser fra studerende på min personlige SDU-e-mail efter denne dato vil ikke blive besvaret.

Henrik H. LauridsenStudieleder, klinisk biomekanik

Scholar-Stipendiater - ForSkningSenheden,

kirurgiSk aFd. a, odenSe univerSitetShoSpital

Er du interesseret i klinisk forskning har vi mange og gode muligheder for at tilbyde dig et prægraduat forskningsår på

Kirurgisk Afd. A.Vi har god erfaring med vejledning og har mange gode ideer til projekter, som kan afsluttes inden for en tidsramme på et år. Du får en enestående mulighed for at få indblik i klinisk forskning som

forberedelse til et ph.d-studie.

Du skal regne med at bruge 2-3 måneder til at forberede en protokol, inden

forskningsåret kan påbegyndes. Stipendiaterne er 1-årige og aflønnes: kr. 120.000. Du vil også få mulighed for at præsentere resultaterne ved

internationale kongresser og møder Vi har en velfungerende forskningsenhed, hvor du vil kunne få assistance fra højt kvalificeret og forskningsinteresseret personale, og hvor du kan få etableret

egen arbejdsplads inkl. PC mm.

Lyder det som noget for dig, og kunne du tænke dig at snuse til forskning, er du

velkommen til at kontakte:

Forskningsleder, professor, dr. med.Niels Qvist

Tlf. 6541 2236 eller

Professor, dr. med.Claus Hovendal Tlf. 65 41 2248

Du er også velkommen til at kontakte vores forskningssekretær Mette Høst, tlf. 6541 4848, som kan være behjælpelig med at arrangere en dag, hvor du kan

komme og besøge os.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Med undervisningstart 1. februar 2009 søges 2-3 instruktorer til holdundervisning i genetik på Modul B3 Viden og information Biomedicinsk spor. Nærmere information ved henvendelse til modulsekretær Yvonne Ørnebjerg tlf. 6550 2982.

Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet.Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden.Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst

mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Instruktorstillinger kan kun søges af studerende (der skal vedlægges en eksamensudskrift).Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgning mærket stilling nr. 08100-1247 skal være Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. mail: pers@sdu.dk i hænde senest den 12. januar 2009 kl. 12.00.

Instruktorer til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Side 21

OPSLAG

THE BRITTINGHAM VIKING ORGANIZATION- Scholarship til ét års studier i Madison, USA

Thomas E. & Margaret C. Brittingham Scholarship giver hvert andet år en dansk studerende den unikke mulighed for 1 års stu-dier ved University of Wisconsin-Madison i USA. Stipendiet udbydes af The Brittingham Viking Organization (BVO), som er en

skandinavisk amerikansk udvekslingsordning mellem studerende. BVO har eksisteret i mere end 50 år og er en netværksorgani-sation, der er bygget op omkring et personligt engagement fra tidligere legatmodtagere.

Yderligere information om The Brittingham Viking Organization samt The University of Wisconsin-Madison findes på: www.uwalumni.com/brittingham-viking og www.wisc.edu

Modtageren af stipendiet kan se frem til et ophold ved det ansete University of Wisconsin-Madison med over 40.000 stude-rende. Stipendiet er ca. 30.000 USD, der dækker omkostninger til: Rejse t/r USA, studieafgift, sygeforsikring, kost og logi samt i begrænset omfang rejser til besøg hos amerikanske BVO medlemmer. Det forventes, at ansøgeren selv kan afholde eventuelle

ekstra udgifter i forbindelse med studieåret i USA.

Ansøgeren skal:

Være dansk statsborger mellem 21 og 25 år på afrejsetidspunktet til USA (medio august 2009) •

Være studerende ved et universitet eller en højere læreanstalt (alle uddannelsesretninger) •

Have gennemført mindst ét års studier inden sommeren 2009•

Kunne rejse til USA i perioden medio august 2009 til medio juni 2010•

Have mulighed for at bruge tid på planlægningen af opholdet i løbet af forårssemestret 2009•

Ansøgningsbetingelser:

Ansøgere vil blive vurderet ud fra såvel akademiske evner som personlige egenskaber. Vi vil gerne vide, hvorfor vi skal vælge netop dig, og hvad du kan tilføre en organisation som The Brittingham Viking Organization, der hviler på et personligt engage-

ment. I ansøgningen lægger vi derfor vægt på, at du har et særligt drive, er selvstændig, udadvendt og dynamisk samt besidder evnen til at tilpasse dig forskellige situationer.

Stipendiet kræver en elektronisk ansøgning og CV – begge på engelsk. Ansøgningen må maks. fylde 2 sider. Ansøgningen skal omfatte oplysninger om hidtidigt studieforløb, personlige egenskaber samt en redegørelse for, hvilke studier/fag du forestiller dig at gennemføre på opholdet i USA, og hvordan disse vil virke supplerende på dine akademiske og/eller personlige udviklingsøn-

sker. På http://registrar.wisc.edu/timetable/ kan du finde information om, hvilke fag der tidligere har været udbudt.

Vær opmærksom på, at vi ønsker to separate filer. En fil indeholdende ansøgning og CV, og en fil indeholdende relevante eksa-mensbeviser og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningsfrist er man. d. 19. jan. 2009. Ansøgningen mailes til: denmark@brittinghamviking.org

Samtaler med udvalgte ansøgere afholdes søn. d. 22. feb. 2009 i København.

For spørgsmål og yderligere information kontakt venligst:

Nadja Albertsen på tlf. 31 66 51 10. Email: • denmark@brittinghamviking.org

Ida Lydolph Bojsen på tlf. 40 59 10 62. Email: • denmark@brittinghamviking.org

Side 22

OPSLAG

Muldvarper søgesMediciner

Ikke så meget at fortælle om – du ved, hvad det går ud på!!!

- gratis morgenmad og Gammel Dansk

- gratis frokost med øl eller vand - gratis sjov med russer

- gratis deltagelse i aftens fest - deltagelse koster 0 kr.

Den 29.1.2009. Kl. 8 i kantine 2 på campussend en mail fra din studenter-e-mail til Claes:

clpie08@student.sdu.dk

Omvalg udsat på SDUPå baggrund af en henstilling fra rektor og på baggrund af en klage fra to af de opstillede lister er det besluttet at udsætte det fastsatte omvalg i Valggruppe III (de studerende) til bestyrelsen og til Akademisk Råd på Humaniora indtil videre. Valgudvalget vil fastsætte datoen for afholdelse af disse valg på et møde efter nytår.

Årsagen til, at valget i første omgang skulle gå om, var, at to af de lister, der opstillede til valget, havde klaget til Valgudvalget over, at en tredje liste havde haft mulighed for at få udsendt valgmateriale til de studerende på en række fag på Humaniora via SDU’s mailinglister.

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin.

• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer.• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning,

hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræn-ing, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning.

• Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/.• Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF• Der undervises på små hold med max. 10 deltagere.• Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke

gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten.• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til

labkf@health.sdu.dk.

Med venlig hilsenPia Juul Christiansen & Jette NæsvangKoordinatorer, LKFMail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes!

VIL DU HAVE INDFLYDEL-SE PÅ DIT STUDIE? Mød op til Medicinerrådets månedlige møderVi diskuterer alt fra klinikophold, portofolie, hepatitisvaccine, læsepladser, størrelse af e-time hold, kantineforhold og hudblok til beskidte toiletter.

ALLE ER VELKOMMEN, UANSET SEMESTER

NÆSTE MØDE AFHOLDES TORSDAG D. 08/01 KL 15.15 I STUDENTERORGANISATIONERNES MØDERUM, WINSLØW PARKEN 19, stuen

Brug for en økonomisk håndsrækning – tjek hjemmeside med legater og fonde

Glemte du også at søge legatet om økonomisk støtte til den trængende studerende, bare fordi du ikke lige havde set det?Eller gik du glip af støtten til en studietur eller opslaget om en Ph.D.-stilling, fordi du ikke vidste noget om det?

For at færre kan svare ja til disse spørgsmål har Ny Viden, Syddansk Universitets magasin, samlet en lang række opslag på sin hjemmeside. Her finder du løbende opdatede opslag om blandt andet økonomisk støtte, forskningsprojekter og stillinger.

Opslagene kan ses på: http://www1.sdu.dk/Adm/rubrik/

Side 23

OPSLAG

Der er indtil videre ingen undervisningstilmelding i forbindelse med kandidatspecialer, sådan som der er med anden undervisning.

”Tilmeldingen” foregår ved, at:

1) I indsender forslag til selvvalgt kandidatspeciale, det vil sige, at den/de studerende og vejleder selv træffer aftale om formulering og vejledning af et kandidatspeciale, der således er reserveret til pågældende studerende.

Eller:

2) I indsender prioriteringsskema på basis af de specialeforslag, der udbydes af fakultetets forskningsenheder, hvorefter I får tildelt et specialeemne.

Læs mere om blandt andet selvvalgte specialer og katalogspecialer i »Retningslinjer for kandidatspecialer«:http://www.sdu.dk/~/media/CF6AFA065323403AA6FC868B8BBBC7DA.ashx

Har I spørgsmål i forbindelse med kandidatspecialet kan I kontakte Elisabeth Bjørnson Marcussen – emarcussen@health.sdu.dk – tlf. 6550 3874 – men forsøg gerne først at finde svar i retningslinjerne.

Forventet køreplan for forårets kandidatspecialer

Uge 3 Orientering om kandidatspecialeforløbet ved Bernard Jeune, formand for

Specialeudvalget.

Kataloget over specialeforslag er klar til uddeling og lagt på nettet.

Tid og sted for orienteringen annonceres via e-learn (Nerve-modulet) og

på:

http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/

Medicin_kandidat/Kandidatspeciale.aspx - eller I kan henvende jer til

emarcussen@health.sdu.dk og få oplyst tid og sted.

22. januar 09 Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedrørende

katalogspecialer.

26. januar 09 Meddelelse om fordeling af katalogspecialer.

Uge 7 Specialeperioden starter.

Uge 23 Specialeperioden slutter, og eksamen bør være afviklet (dog ikke noget

krav).

Information om kandidatspecialer til start i foråret 2009 - Hold 3B

Eksklusivt interview:

C4Yourself lukkede fredagsbaren

REPORTAGE

Længe ventet koncert blev et brag.

I lyset af stjernekasternes skær dukkede medicinerbandet C4Yourself fredag den 12. december op i Epstein Bar.

Anledningen var juleafslutningen i fre-dagsbaren, og det længe ventede band leverede varen.

Det blev et brag af en koncert, hvor de tre solbrille-bærende rock’n roll-kon-ger klædt i glimmer og hvidt lukkede op for en godtepose med numre, der talte hits på hits fra blandt andet 4 Non Blon-

des, Big Fat Snake og Jimi Hendrix. Alle numrene blev sunget med blød stemme og spillet på sprøde akustiske guitar- og basstrenge.

Publikum var begejstrede, og baren var fyldt længere end normalt. Måske også fordi bargængerne blandt andet blev betjent af professorerne Peter Licht og Steen Walther, hvor sidstnævnte end-da havde bagvagts-kalderen i lommen.

Efter koncerten, der sluttede på sam-me måde, som den begyndte – nemlig med stjernekastere i ægte DAD-stil påsat bassen, var trioen da også mere end til-freds med sig selv og koncerten.

»Vi har øvet i fire uger op til koncerten, og Lars købte sin bas for tre uger siden,« lød det fra guitarist Magnus Ploug.

Han tilføjede, at bandet aldrig har spil-

let for så få mennesker før, men at den tætpakkede Epstein Bar havde været et forrygende spillested.

»Don Ø spurgte for nyligt, om vi ikke hellere ville have spillet i Parken, men vi valgt Epstein Bar,« sagde bassist Lars Ve-stergaard.

Ifølge forsanger Michael Schultz-Lar-sen var koncerten i Epstein Bar på ingen måde bandets afskedskoncert:

»Hvis folk gerne vil have, vi spiller igen, så gør vi det,« sagde Michael Schultz-Larsen.

C4Yourself håber også, at flere bands fremover vil give koncert i fredagsbaren.

Efter braget af en koncert fortsatte juleafslutningen i Epstein Bar med jule-gløgg, sprut og hygge.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Dan Skoglund (foto)

Side 24

Bassist Lars Vestergaard var oplagt på sin nye bas.

Rock’n roll-konger har selvfølgelig idolbilleder.

C4Yourself gav et brag af en koncert til fredagsbarens juleafslutning.

Sprutdrikning på ægte fredagsbar-manér.Efter koncerten kom sprutten frem.

Side 25

INFO

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København

Epstein Bar, WP19: Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra 14 – med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning.

Fredag 09.01: DJ Night: The Odd Coupple. De nybagte ”Fynsmestre” i iPod Battle spiller Hip Hop på Alibi Supperclub. Fra kl. 23.

Lørdag 10.01: (Hip Hop) Kontoret slider vinylen på Alibi: Supperclub. Fra kl. 23.

Lørdag 24.01: Digitalclub Odense. Dette er et nyt elektronisk event-projekt etableret i sommeren 2008, og dette bliver deres første event på Alibi: Supperclub.

Torsdag 19.02: Premiere på teaterforestillingen »Dage Under«. En gyser og en kærlighedshistorie. Teater Momentum kl. 20.

Fredag 06.03: Sune Wagner (ham fra Raveonettes) + Mellemblond (support). Koncerten afvikles på Posten, og starter kl. 21.*

Onsdag 13.03: Tim Christensen spiller på Magasinet kl.20. Arr: Team Karate.

Onsdag 25.03: The Presidents of The United States of America (US) spiller på Posten. Hvem husker ikke hits som »Peaches« og »Lump« fra 1990’erne? Koncerten starter kl. 20.*

*Posten og Dexter Jazzhouse’s fremtid er usikker.

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Den sjove kalender

Når norsk fodbolds stolthed gæster Dan-mark, så møder nordmændene op.

Den 4. december rykkede et hold af norske medicinstuderende, samt lidt svenskere og danskere, derfor til Køben-havn for at heppe på Rosenborg i UEFA Cup kampen mod FCK. En kamp der i norske medier var døbt »Slaget om Nor-den«.

Stemningen på den norske side var helt i top, men Rosenborg lå også til at vinde kampen indtil blot fem minutter før tid. FCK’s udligning i kampens slut-ning dæmpede jublen, men den norske supporterklub Kjernen holdt trods alt fast i gejsten med et væld af kampsange byg-get på det samme tema: Rosenborg, Ro-senborg, Rosenborg!

Sangene smittede de fremmødte me-dicinstuderende. Flere blev dog rettet i deres forkerte udtale af inkarnerede Ro-senborg-fans klædt i sort og hvidt.

Om 1-1 resultatet var fortjent afhæn-ger af øjnene, der ser. Men det ville have været sjovere med en vinder.

Slaget om NORDENMarius Kløvgaard Dan Skoglund (foto)

Medicinstuderende klar til at heppe Rosenborg til sejr i Parken.

REPORTAGE:

Side 26

INFO

Andre medier skriver...Udgifter til medicin vokser vildtSygehusenes udgifter til medicin er mere end femdoblet siden år 2000 og udgør snart 10 procent af de samlede udgifter i sundhedssystemet.

Det får nu Danske Regioners formand til at åbne en diskussi-onen om, hvorvidt prisen for at forlænge et menneskes liv med en, to eller fire måneder kan blive for høj, skriver Politiken.

»Det er ikke realistisk at tro, at vi kan blive ved med at betale for al ny medicin, der bliver udviklet. Vi skal nok gøre, hvad vi kan for at bruge pengene bedst muligt, men vi bliver nødt til at prioritere og erkende, at noget vil vi ikke have råd til«, siger formand Bent Hansen (S).

Det er især nye lægemidler til behandling af kræft, gigt og sklerose, der trækker udgifterne i vejret. I år betaler sygehusene 2 milliarder kroner for medicin til disse patienter. De samlede udgifter runder 5 milliarder kroner og forventes at nå knap 7 milliarder kroner i 2009.

Forklaringen er dels, at der udvikles mange nye og dyre præ-parater, dels at patienterne kan holdes i live stadigt længere og derfor skal have mere medicin.

Et eksempel på de dyre medikamenter er Avistin, der er på vej til at blive anbefalet som standardbehandling af lungekræft. Medicinen kan i nogle tilfælde forlænge patientens liv, men pri-sen er også meget høj: Et vundet leveår med Avistin opgøres til 852.000 kroner per patient.

9. dec. 2008 pol.dk

Skejby er Danmarks bedste hospitalSkejby har gennem adskillige år haft en udtalt målsætning om at ville være landets bedste. Med en faglighed helt i top er am-bitionen nu blevet indfriet, skriver Dagens Medicin.

Begrundelsen for, at Skejby er Danmarks Bedste Hospital, er:

På en række specialer råder Skejby over landets bedste afde-linger. Det gælder for pædiatri, infektionsmedicin og nyremedi-cin. Samtidig er de bedst til thoraxkirurgi og hjertemedicin.

Inden for gynækologi/obstetrik og urologi opnår Skejby to tredjepladser inden for kategorien store hospitaler.

Med i vurderingen indgår også, at Skejby scorer højt på de generelle forhold på hospitalet såsom hygiejne og medinddra-gelse. Og så scorer Skejby vanen tro topkarakter på patient-tilfredshed.

Når Skejby er Danmarks Bedste Hospital, skyldes det også, at hospitalet kan bryste sig af at være det sted, som flest sund-hedsfaglige personer ville foretrække, hvis deres pårørende skulle behandles.

12. dec. 2008 dagensmedicin.dk

Danskerne afviser at betale for lægebesøg75 pct. af danskerne siger nej til at skulle lægge 100 kroner hver gang, de går til lægen. 21 pct. vil gerne betale. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Altinget, skriver Dagens Medicin.

Blandt politikerne på Christiansborg er holdningerne til bru-gerbetalingen også delte. Venstre har længe været afvisende, mens Socialdemokraterne foreslår at slå betalingen sammen

Side 27

Idræt og SundhedKristian og RuneTirsdage 08:15 – 09:45Onsdage 14:15 – 16:00Fredage 10:15 – 12:00Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalenTelefon: 65 50 34 45Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dkRune: reie@health.sdu.dkKristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- ogkandidatuddannelseE-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

FolkesundhedsvidenskabKarian LinnroseOnsdag klokken 8.30 - 10.00Sted: Esbjerg

Telefon: 65 50 15 63E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

BiomekanikMari og ChristoferFredage kl. 12.05-14.05 (Mari)Vi besvarer mail udenfor træffetiderneKontoret findes ved idræt, for enden af B1913 gangen påuniversitetet. Mail: fvkb@health.sdu.dk,Telefon: 65 50 29 78

MedicinAnne Cathrine Haug, Hanne Beck Hansen,Nivethitha Ilangkovan, Sidsel Arnspang og Mikkel G. MieritzMandag - torsdag 11.15-15.15Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.Telefon: 65 50 38 18E-mail: fv@health.sdu.dkVed akutte problemer kontakt Jane Westergaard på65 50 29 05

Træffetider - faglige vejledere

INFO

med medicintilskuddet, for så at gøre lægebesøgene gratis, når et bestemt beløb nås. Folkestemningen imod brugerbetaling kommer ikke bag på De Radikales sundhedsordfører.

»Det er ikke overraskende, at danskerne siger nej til at betale for noget, som de indtil nu har fået gratis. Vi har talt om, at sundhedsvæsnet skal reformeres, og i den forbindelse vil vi ger-ne inddrage brugerbetaling, hvis det eksempelvis kan betyde, at udgifterne til tandlæge kan refunderes,« siger Lone Dybkjær til Altinget.

11. dec. 2008 dagensmedicin.dk

”Operation Life” redder 110 liv om månedenMåske lyder det ikke af meget, at antallet af dødsfald på hospi-talerne er reduceret med fem procent på halvandet år. Men de fem procent svarer til 1.212 ekstra liv, siden kampagnen ”Ope-ration Life” blev lanceret på sygehusene sidste år.

”Kvartal for kvartal kan vi se, at færre dør. Det er ensbety-dende med bedre patientsikkerhed på sygehusene”, siger Beth Lilja, sekretariatschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der står bag kampagnen sammen med Tryg Fonden, ifølge Uge-skrift For Læger.

”Operation Life” fokuserer på seks konkrete behandlingsom-råder, og kampagnens mål er på landsplan at redde 3.000 liv inden april 2009. I tredje kvartal 2008 lå antallet af dødsfald under indlæggelser 342 lavere end det forventede i forhold til 2006. Med andre ord har sygehusene ved at optimere behand-lingerne reddet over 110 ekstra liv om måneden i juli, august og september.

Fortsætter det i samme takt, vil det lykkes at nå det ambi-tiøse mål, inden kampagnen slutter til april.

12. dec. 2008 ugeskriftet.dk

Når julen giver udslætJulen kan være en belastende størrelse, hvis man er allergiker. Der er mange hurdler, hvis de ting, vi omgiver os med i decem-ber, ligefrem kan give astma, høfeber eller eksem, skriver dr.dk/sundhed.

Her kommer nogle bud fra Astma- og Allergiforbundet om-kring specielle foranstaltninger, hvis man har en astmatiker eller allergiker i familien.

- Støv julepynten fra sidste år grundigt af, før du tager det i brug. Dekorationer og tørrede blomster fra forrige år har samlet støv og kan også indeholde svampesporer.

- Gran og pyntegrønt kan også indeholde skimmesvampe-sporer, som kan give symptomer, når skoven bæres ind i stuen. Et godt råd er at give træer og pynt et brusebad, lad det tørre en dags tid og tag det herefter i brug.

- Brug glimmer, guld og bronzespray med omtanke. Spray altid udendørs og lad dekorationer tørre udendørs.

- Azalea, hyacint og liljer pynter inden døre ved juletid, men mange kan ikke tåle de stærke dufte og bliver generet i deres luftveje. Blomsten krysantemum hører til kurvblomstfamilien, som kan give mennesker med bynkepollenallergi luftvejssymp-tomer.

- Undgå grene fra rakkelbærende planter som for eksempel hassel, pil og birk inden døre. Brug i stedet grene fra lærk eller kornel, som flere kan tåle. Men også her gælder det om at skylle og tørre grenene, før de ender som julepynt.

- Mange med pollenallergi får også symptomer, hvis de spi-ser nødder, mandler, marcipan, konfekt, nougat og kager. En hel del græspollenallergikere reagerer på appelsiner.

3. dec. 2008 dr.dk/sundhed

Afsender:Sund & HedFranzen PortoServicePostboks 94909490 Pandrup

Maskinel MagasinpostID-nr. 42474

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dkKender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det!

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!sundoghed@health.sdu.dk

-kalenderen

8. Møde, medicinerrådet Studenterorganiasationernes mødelokale, WP19 kl. 15.15

16. Deadline Sund & Hed nr. 122. Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer30. Afgivelse af lægeløfte

Kl. 14-16, Festsalen, Niels Bohrs allé 1, Odense M

2. Sund & Hed nr. 1 udkommer5. IMCC Uland infomøde, Esbjerg

Lokale 118 kl. 19. Tilmelding påkrævet til udtag@imcculand.dk6. Deadline Sund & Hed nr. 210. Foredrag: Krigskirurgi – før og nu, v. Finn Warburg

Aarestrup, kl. 19.30IMCC Uland infomøde, Odense Nielsine Nielsen kl. 19

12. Opstartsmøde for Syntetisk Biologi WP 19, kl. 19

16. Frist for ansøgning om udsendelse med IMCC Uland20. Sund & Hed nr. 2 udkommer

Januar

Februar

GODT NYTÅR!