36
BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 3 | ÅRGANG 12 | 5. MARTS 2010 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Embed Size (px)

DESCRIPTION

SDU, Denmark. Bladet for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)

Citation preview

Page 1: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU

NUMMER 3 | ÅRGANG 12 | 5. MARTS 2010 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

Page 2: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 2

Græsset er altid grønnere på den anden side

LEDER

Mit liv som medicinstuderende var ikke mange dage gammelt, før det stod soleklart, at langt fra alle mine medstuderende med glæde var i Odense for at læse medicin.For ret tidligt på bachelordelens modul 1 havde en pæn skare allerede meldt ud, at de meget hellere ville læse i København eller Århus. De var sådan set kun i Odense, fordi de ikke var kommet ind andre steder.Nu befandt de sig så i byen som et nødvendigt onde for at få den uddannelse, de drømte om. Eller det vil sige: En del af dem befandt sig i byen, de mest hardcore var blevet boende i hovedstaden, fordi de mente, at deres tid i Odense alligevel ville være så kort, at det ikke kunne betale sig at rykke hertil. Så sikre var de på at forlade SDU ved førstkommende lejlighed.

Siden er flere og flere sprunget ud af skabet. Som en magnet trækker især København i de medicinstuderende. Hvad der trækker, er svært at få et entydigt svar på. Men græsset er jo altid grønnere på den anden side.

For nogle er det familie og venner, der lokker øst for Storebælt. Andre nævner studieordningen med især den megen ekstra klinik. Og endelig er der dem, der mener, at Odense er så lille en provinsby, at den ikke er deres tilstedeværelse værdig. Der sker simpelthen så meget mere i København, at alene tanken om ikke at være en del af det, er uudholdelig, så derfor må de flytte.

Og selvfølgelig sker der mere i København. Der bor jo ti gange så mange mennesker som i Odense.Men bare fordi man bor i Odense, betyder det jo ikke, at man ikke kan gøre brug af hovedstadens kulturtilbud.Jeg ved godt, at der selvfølgelig er en ekstra transporttid. Men sammenlignet med andre storbyer tager det ikke lang tid at komme fra Odense til Rådhuspladsen. Så det er muligt at tage til København i ny og næ for at supplere Odenses kulturtilbud, faktisk tror jeg, at forskellen i husleje i de to byer kan betale mindst én tur til hovedstaden om ugen.

For at der ikke sker noget i Odense, er jo løgn. En lang række ildsjæle puster konstant, og med imponerende ihærdighed, til kulturlivet, og mangler man noget, er det jo heller ikke ulovligt at skabe det selv i stedet for at flygte til København og lade andre ordne ærterne.

Et mere rationelt argument for at forlade medicinstudiet i Odense til fordel for København eller Århus, hvilket flere og flere

den seneste tid har gjort, må være en opvejning af, hvilken studieordning der sikre én den bedste lægeuddannelse.I Odense er studiet inddelt i korte tematiserede blokke med løbende eksamener, mens klinikken i forhold til de andre uddannelsessteder er sparsom. Eksamensformen er stort set multiple choice, hvor gamle eksamenssæt kan være en hjælpende faktor. Til gengæld er der et afsluttende semester med repetition, som rundes af med en omfattende embedseksamen, der i dén grad ruster de studerende til livet som basislæge.I København er der mere klinik. Undervisningen er semesterbaseret, og fagene er i store træk inddelt efter de specialer, man som færdiguddannet kan vælge mellem. Der er således eksamener i blandt andet arbejdsmedicin, oftalmologi og almen medicin. Til gengæld er der ingen egentlig embedseksamen.De samme træk gør sig gælder Århus, hvor studieordningen på kandidatdelen dog netop nu er ved at blive revideret.

Men uanset hvad der trækker i Århus eller København, er et faktum, at der florerer et hav af rygter om det at skifte universitet. I Sund & Hed prøver vi derfor i dette temanummer at få lagt nogle fakta på bordet.Formålet med artiklerne er hverken at tale for eller imod at rejse fra Odense. Den beslutning bør landets kommende læger selv kunne træffe.

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Page 3: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemme-side: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: [email protected] • Redaktionen: Nadja Albertsen, Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Christiane Bay, Henrik Andersen, Mahtab Chehri og Kristian Winther • Redaktions-sekretær Anders Valen • Layout: Lizandra Pultz Nielsen • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitet-

strykkeriet • Forsidefoto: Marius Kløvgaard

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artik-len og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til [email protected].

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til [email protected]. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 3

ArtiklerBaggrund: Flere medicinstuderende flytter til København........................................... Side 4-8

Reportage: IMCC - Tre skøre oplevelser fra hverdagen i San Lucas............................ Side 9

Featture: 50.000 kroner til psykiatriopgaver..................................................................... Side 10-11

Klumme: Cirkelines verden................................................................................................ Side 12

Klumme: FNKS...................................................................................................................... Side 12-13

Debat: Demokrati vinder over vores vision, uanset hvor god visionen må være................... Side 13

Nyhed: Læs i udlandet som freemover............................................................................ Side 14

Fotoreportage: KlubMed - Odenses nye festbatteri...................................................... Side 35

Filmanmeldelse: The lightning thief................................................................................. Bagsiden

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation .............................................................................. Side 15-29

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges!................................................................. Side 30

InfoDen sjove kalender ............................................................................................................. Side 31

Andre medier skriver ........................................................................................................... Side 32-33

Træffetider faglige vejledere ............................................................................................. Side 33

Sund & Hed-kalenderen ..................................................................................................... Side 34

SUND & HED FORÅR 2010 Deadline Udkommer

12. marts 26. marts26. marts 16. april16. april 1. maj

INDHOLD

Page 4: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 4

Flere medicinstuderende flytter til KøbenhavnNye regler har gjort det lettere at skifte universitet i løbet af medicinstudiet. Flere medicinstuderende forlader SDU, når de har bestået deres bachelor for at læse kandidatdelen et andet sted.

BAGGRUND

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Der er altid noget eller nogen, der trækker i København.I hvert fald hvis man spørger en række medicinstuderende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU.Mange af dem drømmer om at læse medicin i København og mener kun, det kan gå for langsomt med at vende snuden mod hovedstaden. At de i det hele taget befinder sig på medicinstudiet i Odense, skyldes blot, at det er her, det har været lettest at komme ind – både for kvote 1 og kvote 2 ansøgere. Det er virkeligheden for medicinstudiet i Odense – og sådan har det været længe.

39 sagde farvel sidste årMen hvor drømmen om at flytte studiested i løbet af studiet tidligere kun gik i opfyldelse for de få, har nye regler siden 2005 gjort det lettere at skifte universitet midt i uddannelsen.Tendensen er, at flere og flere medicinstuderende forlader SDU, når bacheloruddannelsen er i hus, for sammen med kolleger fra medicinstudiet i Århus at tage til København for at færdiggøre lægeuddannelsen.Hvor 7 ud af 197 medicinstuderende i 2006 forlod SDU efter bachelordelen, er tallet i 2009 steget til 39 ud af 228 bachelorer. Til gengæld kom der i 2009 otte studerende fra Aarhus og Københavns Universitet til SDU mod kun et par stykker i årene før.At mange af de studerende, der forlader SDU flytter til Københavns Universitet, kan Charlotte Paisley, juridisk specialkonsulent på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, bekræfte. Godt nok har universitetet ikke opgjort de direkte tal på, hvor mange bachelorer fra SDU, der begynder på kandidatdelen i København. Men ifølge Charlotte Paisley søger flere og flere medicinstuderende om at skifte til København, og en stigende del får lov at komme ind.

Besværlig overflytningAt det er blevet lettere for medicinstuderende at skifte universitet i løbet af uddannelsen, skyldes, at medicinstudiet i 2005 blev opdelt i en bachelordel og en kandidatdel.Tidligere var medicinstudiet én lang samlet uddannelse, og ville man skifte studiested i løbet af de seks år, skulle man søge om overflytning.»Overflytning er, hvis man søger om at flytte fra en igangværende uddannelse til en anden. Det er mere besværligt,« siger Charlotte Paisley og forklarer:»For så skal man ind og kigge på, om den

studerende har haft alle de pågældende fag. Hvis man for eksempel i København har 12 timer i mikrobiologi, så skal ansøgerne også have haft det. Og ellers skal faget suppleres, hvilket kun kan ske, hvis det ikke ligger samtidig med andre fag. Endelig skal der også være ledig plads på det pågældende semester.«

Lettere at skifte universitetMen med indførslen af en bachelordel og en kandidatdel på medicinstudiet blev det som sagt lettere at skifte universitet.»Dekanerne på de tre fakulteter aftalte den gang, at man ville acceptere hinandens bachelorstuderende uden at kræve supplering af fag,« siger Charlotte Paisley.Så selv om studieordningerne ikke er ens på hverken bachelordelen eller kandidatdelen i Odense, København eller Århus, kan alle studerende med en bachelorgrad i hånden på lige vilkår søge om optagelse på kandidatdelen på medicin på et hvilket som helst af de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter uden at komme bagud tidsmæssigt i studiet. Tilmed er den medicinstuderende, som reglerne er nu, garanteret optag på kandidatdelen på alle tre fakulteter.»Enhver med en bachelor i medicin fra et dansk universitet, der søger om optag på kandidatuddannelsen i København, har ret til at blive optaget,« siger Charlotte Paisley og fortsætter:»Det gælder selvfølgelig, indtil der er så mange, der søger, at vi må sætte et loft. Men det har vi ikke gjort endnu, og hvis det sker, skal det varsles med et år, inden det træder i kræft.«Charlotte Paisley forklarer, at flere og flere bachelorer de seneste år har søgt om optagelse på kandidatuddannelsen i København, mens færre og færre søger om overflytning fra for eksempel en igangværende bachelordel på SDU til bachelordelen i København.»Den 1. februar i år har vi også afskaffet muligheden for at blive overflyttet,« siger Charlotte Paisley.Fremover kan man altså kun skifte til Københavns Universitet, hvis man med en bachelorgrad i hånden søger ind på universitetets kandidatdel, med mindre der foreligger helt specielle forhold, som gør det nødvendigt, at man får en holdplads i København. Og her er en veletableret vennekreds, hensyn til familien eller tilsvarende ikke nok, forklarer Charlotte Paisley.

Skifte giver selvstudieDet kan godt være, at man ifølge reglerne frit kan skifte mellem medicinstudierne i Odense, Århus og København, når først bacheloren er i hus.

Men da studieordningerne ikke er ens på de tre fakulteter, vil man, hvis man med en bachelorgrad fra SDU flytter til København mangle en række fag. Fag, som man selv skal læse op, da de indgår i en samlet eksamen senere på studiet.Ifølge studievejledningen på Københavns Universitet handler det om fagene endokrinologi, reumatologi, ortopædkirurgi og lungemedicin, som de studerende på Københavns Universitet har på 6. semester.Til gengæld har man som bachelorstuderende fra Odense blandt andet haft undervisning i objektiv undersøgelse, praktiske procedurer, medicinsk interview samt anamnese, kommunikation og samarbejde, hvilket man ikke har på Københavns Universitet.Trods manglen på fag har man på studievejledningen i København ikke indtryk af, at bachelorerne fra Odense klarer sig dårligere på kandidatdelen i

København. Studievejlederne indkalder da også alle udefrakommende studerende på kandidatuddannelsen til et møde, hvor der lægges en plan for, hvordan de via selvstudie kan indhente manglerne.

Vigtig nomenklatur

Optag/administrativ indskrivning: Når bachelordelen på medicinstudiet er fuldført, skal de studerende søge om optagelse på studiets kandidatdel. Også selv om de fortsætter på det samme universitet.Men man kan også søge om optagelse på et af de andre universiteters kandidatdel – og dermed skifte studiested – ligesom der også er andre uddannelsers kandidatdele, man med en bachelorgrad i medicin kan søge ind på.Som reglerne er nu, kan en bachelor i medicin regne med at blive optaget på kandidatuddannelsen på alle tre medicinuddannelser i Danmark, uanset hvor bachelorgraden er taget.

Overflytning:Overflytning er, hvis man søger om at flytte fra en igangværende uddannelse til en anden.Altså hvis man for eksempel vil flytte fra bachelordelen på SDU til bachelordelen i København, for at gøre bachelorgraden færdig her.Dette er efter den 1. februar 2010 ikke længere muligt i København.

Page 5: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 5

BAGGRUND

Klarer sig godtSamme melding kommer fra Aarhus Universitet, som man med en bachelorgrad fra Odense eller København jo også frit kan skifte til.»På Aarhus Universitet har vi ikke lavet en egentlig faglig gennemgang af alle elementerne på bacheloruddannelserne. Faget miljø- og arbejdsmedicin udbydes dog hos os på bacheloruddannelsen,«

siger Lisette Prins, fuldmægtig inden for vejledning og studieinformation på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. »Vi modtager studerende fra SDU på kandidatdelen og vurderer, at de klarer sig fint hos os,« siger Lisette Prins.Hun forklarer, at de studerende fra SDU og KU modtager et særligt velkomstmateriale og bliver tilbudt et særligt velkomstarrangement hos studievejlederne, når de begynder i Århus.

SDU taber pengePå SDU er man ikke særlig begejstret for, at medicinstuderende forlader universitetet efter bachelordelen til fordel for landets to andre medicinuddannelser.»Det er selvfølgelig ærgerligt, men de studerende har jo netop mulighed for at flytte fra et universitet til et andet med den opdeling, der er nu i en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse,« siger Birgitta Wallstedt, chefkonsulent på Enheden for Uddannelsesudvikling på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU.Hun tilføjer, at det ikke nødvendigvis er dårligt, at studerende skifter universitet i studietiden.»Men det ville jo være dejligt, hvis der var lige så mange, der flyttede til Odense, som der flyttede fra Odense,« siger Birgitta Wallstedt.»Hvad betyder det for SDU med færre kandidatstuderende end planlagt?« »Vi har heldigvis nogle rigtig gode gennemførselsprocenter på bacheloruddannelsen, så der er mange studerende at tage af. Men hver studerende, der ikke

fortsætter på kandidatuddannelsen, betyder et tab på 99.000 kroner om året i mistet uddannelsestilskud fra Videnskabsministeriet,« svarer Birgitta Wallstedt. Godt nok forsøger Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU endnu ikke at lave hvervekampagner, der skal tiltrække studerende fra København

eller Århus. Men ifølge Birgitta Wallstadt forsøger fakultetet at lave en medicinuddannelse ud fra princippet: Best Evidense Medical Education. I de forløbne år er der således indført integrerede moduler, detaljerede studieguides og hyppige prøver på bacheloruddannelsen. På lignende vis skal kandidatdelen i foråret have et kvalitetsløft med hensyn til undervisning og eksamener. Samtidig skal der indføres studieguides de kandidatdelen, forklarer Birgitta Wallstedt.»Endelig har vi i Odense en embedseksamen, der sikrer, at kandidaterne forlader studiet velforberedte og klar til at gå i gang med den kliniske basisuddannelse,« siger hun. Alt i alt skulle det gøre medicinuddannelsen i Odense så eftertragtet, at det holder på de studerende, så endnu flere ikke fremover vinker farvel til byen.

Faglige mangler hvis man flytter studiestedDa studieordningerne i Odense, Århus og København ikke er ens, vil man, hvis man skifter studiested efter bachelordelen mangle en række fag.

Det mangler man, hvis man flytter til København:• Endokrinologi• Reumatologi• Ortopædkirurgi • Lungemedicin.

Det mangler man, hvis man flytter til Århus:• Miljø- og arbejdsmedicin

Til gengæld har man som bachelorstuderende fra Odense haft undervisning i:• Objektiv undersøgelse• Praktiske procedurer• Medicinsk interview • Anamnese, kommunikation og

samarbejde• Modul 12 »Fra rask til syg«,

der er en overgang til den kliniske del af studiet med primært fokus på aldring, sygdom og behandling i et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv, den diagnostiske proces samt udvikling og diagnostik af maligne sygdomme. Modulet rummer ligeledes træning i journalførelse og epikriseskrivning.

Ansøgningsfrister• Ønsker man optagelse på

kandidatdelen i Odense er ansøgningsfristerne for studiestart i september eller februar endnu ikke fastlagt, men det forventes at være henholdsvis den 1. maj og den 1. december. Studerende skal dog holde sig orienteret på SDU’s hjemmeside: www.sdu.dk

• Ønsker man optagelse på kandidatdelen i København er ansøgningsfristerne for studiestart i september eller februar henholdsvis den 1. juni og den 1. december.

• Ønsker man optagelse på kandidatdelen i Århus er ansøgningsfristerne for studiestart i september eller februar henholdsvis den 1. april og den 1. november.

Overvejer du ar flytte fra Odense?

Rikke Tolstrup, stud.med., 6. semester:»Ja, jeg har overvejet at tage kandidatdelen i København, fordi min kæreste læser i København. Så det er rent geografisk. Studiemæssigt ville jeg hellere blive i Odense, hvor der er en modulordning frem for semestereksamener. Studieordningen tiltaler mig mere her.«

Maja Devantie Deleuran, stud.med., 6. semester:»Jeg er mere til studieordningen i København, så jeg har overvejet at tage kandidatdelen der. På bachelordelen har vi moduler på otte uger, og det er da okay. Det har jeg vænnet mig til. Men på kandidatdelen bliver modulerne på tre, fire eller seks uger. Det er for komprimeret for mig. For så bliver teorien endnu mere komprimeret.«»Jeg vil også godt have så meget klinik som muligt. Og i København har de omkring dobbelt så meget klinik som her, så det er klart det, der trækker mest. Derudover har jeg store dele af mit netværk og min familie i København, og det trækker jo også.«»Det er dog ikke kun dårligt, der er at sige om SDU. Den afsluttende eksamen her med embedseksamenen er bedre end i København.«

Læsmeres.6‐8

Page 6: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 6

BAGGRUND

Studielederen for medicin, professor og overlæge Steen Walter, er godt klar over tendens med, at flere og flere medicinstuderende forlader SDU efter bachelordelen.Hvorfor de studerende rejser, har han dog ikke det gyldne overblik over.Men ifølge Steen Walter er der flere muligheder.Måske skyldes det, at de primært havde et ønske om at studerer i København eller Århus og nu ser chancen til at få drømmen til at gå i opfyldelse. Måske rejser de, fordi de gerne vil tættere til venner og familien. Måske skylde det, at de har været så heldige at finde verdens dejligste pige eller dreng i en anden by. Eller måske rejser de, fordi de er kede af at være i Odense og på SDU. »Det sidste motiv er jeg ked af. Det er noget, vi må opdage og gøre noget ved. Både for den enkelte og for vores lægeskoles skyld. Men jeg tror som sagt, det er få, der flytter af den grund,« siger Steen Walter og tilføjer, at der bestemt er behov for at vide, hvorfor den enkelte flytter. »Principielt synes jeg dog, det er synd for København og Århus, at der er så mange, der holde op i deres lægeskole, at der er plads til, at studerende fra andre universiteter kan søge over,« siger studielederen. Ifølge Steen Walter betyder det ikke så meget for undervisningen, at der er færre medicinstuderende på kandidatuddannelse end planlagt.»Der bliver mere plads i

Til- og fraflytning på SDU* Da tallene for 2009 er opgjort i oktober 2009, kan der for denne årgang sagtens være sket ændringer.** Det vides ikke, hvor mange heraf der er startet på kandidatuddannelsen i medicin på Aarhus Universitet (AU) eller Københavns Universitet (KU). Kun at de ikke længere læser medicin på SDU.*** Tallene inkluderer studerende, der tidligere har fulgt medicinstudiet på Aarhus eller Københavns Universitet og fået ECTS meritgodkendt. Det kan være fag, moduler eller en hel bachelor. Tallene er opgjort i november 2009.

Studerende med en udenlandsk bachelor er ikke med i tabellen. I april 2009 var der 5 kandidatstuderende med en udenlandsk bachelor.

KOMMENTARHvad udad tabes skal indad vindes

Page 7: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

INTERVIEW

Side 7

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Spørger man på gangene, er der mange medicinstuderende, der overvejer at flytte fra SDU, når bachelorgraden er i hus.Men møder man op til introforelæsningen på kandidatdelen i Odense, så vidner et proppet auditorium om, at det langt fra er alle, der fører tankerne ud i livet.Peter Bak er en af dem, der gjorde. Efter bachelordelen på SDU rykkede han teltpælene op og flyttede til København for at færdiggøre sin lægeuddannelse på Panum Instituttet.»Hvorfor skiftede du fra SDU til Københavns Universitet, KU?«»Lad mig slå fast med det samme, at mit skifte fra SDU til Panum ikke havde noget som helst med hverken studiemiljøet eller studieordningen på medicinstudiet i Odense at gøre,« siger Peter Bak og fortsætter: »Jeg var glad for mit semester, glad for studieordningen med moduler, glad for studiemiljøet, herunder Ebrietas, hvor jeg var en af de gamle rotter, Epstein Bar og studieforholdene på uni og WP generelt. Mit problem var selve byen: Odense. Jeg er født og opvokset i Odense, og jeg var simpelthen blevet så træt af livets stille gang i, hvad der på papiret er Danmarks tredje største by.«Peter forklarer, at det hurtigt bliver de samme steder, man går i byen, de samme mennesker man møder, og det samme der sker dag ud og dag ind. »Folks første indtryk af Odense er typisk, at den er så hyggelig. Når man har boet her hele sit liv, bliver den sgu efter min mening hurtigt for hyggelig,« siger han.

Masser af klinik»Hvordan adskiller studieordningen på kandidatdelen på KU sig fra den på SDU?« »På kandidatdelen på KU er der, uden at jeg dog har sat mig alt for meget ind i kandidaten i Odense, meget mere klinik. Hele 7. og 9. semester er klinikophold i København. Det var dog ikke en årsag til mit skifte.« »Hvad er godt ved studieordningen på kandidatdelen på KU? Og hvad er skidt?« »Jeg er svært glad for al den klinik, der er i København. Jeg har netop været på Riget, hvilket, jeg synes, var super fedt. Der er selvfølgelig forskel på kvaliteten af klinikopholdene afhængigt af, hvilket

sygehus eller afdeling man kommer på, men langt hen ad vejen vil jeg mene, at det mest er ens eget engagement, der bestemmer kvaliteten af opholdet,« siger Peter Bak og tilføjer, at han var meget glad for de små moduleksamener i Odense, som fortsætter på kandidatdelen.»I København er der semester- og årseksamener og en stor eksamen efter 9. semester, hvilket jo for mit vedkommende kan vise sig at være skidt, da jeg ikke har prøvet andet end moduleksamener. Derudover skal man i København have videnskabsteori på 8. semester, som man som overflytter desværre ikke kan få merit for.«

69 timers bar og andet socialt»Hvad skulle SDU eller Odense have tilbudt dig studiemæssigt, for at du var blevet på kandidatdelen i Odense?« »SDU kunne ikke have gjort det store. Jeg synes som sagt, studiet i Odense var godt. Hvad byen Odense skulle have tilbudt mig, er straks en andet sag og næppe noget, der kan gøres noget ved.« »Hvordan har duumiddelbart oplevet skiftet?«»Selve skiftet var yderst let og smertefrit. Lidt papirarbejde og så havde man skiftet universitet. Det er dog problematisk, at man som ny på kandidatdelen i København starter direkte i klinik. Derved møder man næsten ingen fra sit nye semester, og både jeg og overflyttere på semestre over mig kan nikke genkendende til, at det kan føles lidt ensomt. Men så må man jo bare gøre en ekstra indsats for at engagere sig i det sociale liv på studiet.« »Hvordan er studiemiljøet?«»Mit foreløbige indtryk er rigtig godt. Der er masser af tilbud og muligheder som medicinstuderende, som man kan holde sig orienteret om gennem MOK’en, der er Panums pendant til Sund & Hed. Derudover findes Studenterklubben, som svarer til en stor udgave af Epstein Bar, hvor man dagligt kan komme ned og mødes med sine medstuderende til gratis kaffe og et spil bordfodbold eller drikke sig fuld til fredagsbarerne, der ligeledes foregår dernede. Desuden skal nævnes et legendarisk årligt arrangement i klubben ved navn 69 timers bar. Et arrangement, der ikke kan forklares, men som må opleves.«

Ingen introduktion»Hvordan bliver studerende fra SDU

modtaget?«»Når man først har skiftet universitet, starter man på 7. semester ligesom alle andre, og der er ingen introduktion til, hvordan tingene fungerer herovre. I starten var det vældigt frustrerende for eksempel at lokalisere undervisningslokaler, da Panum er stort, at finde ud af, hvad rul, CEKU, Absalon, MOK’en og punkt.ku er, eller at finde ud af, hvordan man egentlig skriver sig op til FADL-vagter. Derudover er semestrene på Panum næsten dobbelt så store som i Odense, så folk kender langtfra alle på deres semester. Så ingen registrerer faktisk, at man er ny, indtil man siger det til dem. Men så bliver man også taget imod med åbne arme.« »Ifølge studievejledningen på KU mangler man som bachelorstuderende fra SDU fag som lungemedicin, ortopædkirurgi, reumatologi og endokrinologi, fordi det er fag, man på KU har på 6. semester. Kommer man bagud ved at skrifte til KU, eller kan man læse det op ved siden af?« »Man kan sagtens læse det op ved siden af. For eksempel på 7. semester hvor man er i klinik og derfor ikke har andet at læse. Jeg har dog ikke selv læst op på det under mit klinikophold – selv om guderne skal vide, at jeg har prøvet – da det er svært at motivere sig selv til at læse noget, man først skal til eksamen i efter 9. semester.« »Føler du, at uddannelsen på KU er bedre?« »Jeg har kun læst herovre i et semester, og det har været klinikophold, så jeg har ingen fornemmelse af, om selve uddannelsen er bedre. Det er dog mit indtryk, at der er væsentlig større mulighed for studierelevante aktiviteter ved siden af studiet. For eksempel tilbyder FADL et hav af forskellige lægefaglige kurser om eftermiddagen. Derudover har man mulighed for mange forskellige jobmæssige udfordringer. Der findes et hav af forskellige spændende SVP- og VT-hold på forskellige afdelinger i hovedstadsområdet, og derudover kan man arbejde som stikker eller lægesekretær,« siger Peter Bak, der på

auditorierne. Gruppearbejdet kan måske blive bedre, men det er Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der er mest bekymret på grund af det manglende økonomisk tilskud,« siger han.Hvad fakultetet kan gøre for at holde på de studerende, kommer an på årsagen til deres farvel.»Kærlighed og familie kan vi ikke

arbejde imod. Men vi må igen og igen informere om, at kandidatdelen i Odense foregår i et godt miljø omkring Odense Universitetshospital. Og så er det en fordel at være ved en mindre lægeskole,« siger han og fortsætter: »I Odense har vi haft glæde af at kunne modtage kolleger fra andre lande som Ungarn og Polen, som har læst deres tre

år eller bachelordel på medicinstudiet der. Det, tror jeg, vi også skal se på med positive øjne, så vi kan sige, at hvad udad tabes, skal indad vindes.« Steen Walter forklarer, at kandidaterne fra København, Odense eller Århus er lige dygtige, og at ingen spørger om uddannelsessted, når man søger en stilling.

Odense blev for hyggeligPeter Bak er en af de medicinstuderende fra SDU, der er taget til København for at færdiggøre sin uddannelse.

Peter Bak flyttede efter sommerferientil København

... Læs voxpop side 8...

Page 8: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 8

INTERVIEW

Skal kandidatdelen på medicin læses i Odense, København eller Århus?Meningerne er mange, men realiteten er, at flere og flere er begyndt at flytte fra SDU, når kandidatdelen på medicinuddannelsen skal i hus.Sund & Hed gik en tur i klinikbygningen for at spørge en række studerende, om de har overvejet at læse kandidatdelen et andet sted end i Odense og hvorfor?

Henrik Sjølander, stud.med., 6 semester:»Jeg har på det kraftigste overvejet at flytte studiested, da det sociale aspekt af mit liv er meget tilbagesat her i Odense. Mine venner er i København og min kæreste i Århus. Men selv om jeg nu flytter til Århus, har jeg valgt at fortsætte med at læse i Odense, så jeg vil pendle. Og det er studieordningen, der gør, at jeg bliver. Blokopdelingen og udviklingen af færdighedslaboratoriet, hvor de praktiske lægefærdigheder gennemgås af undervisere, så det ikke er overladt til en selv at lære dem i klinikken, er de største fordele ved Odense. Desuden tiltaler elitespecialet i kirurgi på SDU mig.«

Selma Schreiber, stud.med., 4. semester:Jeg har overvejet at tage kandidatdelen i Århus, fordi de fleste af mine venner studerer i Århus, og fordi min kæreste læser i Århus. Samtidig er jeg fra Skive, så det er nærliggende at læse i Århus på grund af min familie.«»Min lyst til at flytte til Århus har dog ikke noget med det faglige på SDU at gøre. Og modulordningen er jeg også blevet vant til.«

Anna Gremark, stud.med., 4. semester:»Selv om jeg er fra Sverige, overvejer jeg ikke længere at flytte væk fra Odense. Jeg vil gerne blive, fordi jeg er kommet godt ind i studiet, og så er det også hyggeligt at bo her. Og så er min kæreste også flyttet hertil.«

Anders Mogensen, stud.med., 6. semester:»Ja, det har strejfet mine tanker mere end en enkelt gang, at jeg skal læse kandidatdelen i København. Jeg

kommer fra København, og min familie og min kæreste er i København. Så det har ikke noget med studiet at gøre, at jeg vil flytte. Det er ren geografi. Hvis jeg havde haft mulighed for at læse SDU�s medicinuddannelse i København, så havde jeg gjort det.«

VOXPOPOvervejer du at flytte fra Odense?

Hvad mener du?Overvejer du at tage kandidatdelen på medicin et andet sted end i Odense?Giv din stemme til kende på: www.sundoghed.dk

Page 9: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

KLUMME

Af Sidsel Møller Andersen

Udsendt med IMCC Uland i Bolivia

Søvnpolitiet på vagtVi træder stolte ind over dørtærsklen, 2 timer senere end tidspunktet vi er inviteret til; vi er ved at lære bolivianer-tid. Fint skal det være for de tre repræsentanter fra IMCC, så vi bliver hver især placeret på en stol med udsigt over alle i salen. Kort efter starter de obligatoriske takketaler, og jeg prøver desperat at huske navnene på samtlige deltagere – det kan jeg ikke og må give op. Jeg vælger den lette løsning: »Tak for invitationen. Det betyder så meget for os i IMCC at blive inviteret til dette møde. Forhåbentlig bliver det en udbytterig dag.« Minuttet efter er der pludselig blevet valgt otte politimænd, der hver har fået udleveret en stok og efterfølgende har til opgave at sørge for, at INGEN falder i søvn i løbet af mødet. Hvis man skulle være så uheldig, at øjnene falder i, vil man blive banket vågen med stokken.

Den værste afskedsgaveDen mystiske kvinde, hvis navn vi rent faktisk stadig ikke kender – måske Gladys eller Claris – kom forbi på visit. Hvis det skal være helt rigtig, ved vi faktisk heller ikke rigtig, hvorfor hun pludselig er begyndt at komme på hyggebesøg i huset. Sidst havde hun sin hund med, som valgte at tisse op ad hylderne i køkkenet. Det er os stadig en gåde, og lidt komisk, hvorfor hun er så glad for os, men samtidig er det selvfølgelig dejligt og hyggeligt. Da hun var her med hunden sidste gang, havde hun en gave med. Jeg var optaget med at åbne vinduet, da det bankede på ruden i samme sekund, som hun fandt

gaven frem, og jeg hørte derfor ikke, at vi kunne vælge et af de to yderst hæslige pudebetræk, hun havde taget med til os. Da jeg vendte tilbage til bordet, lå disse to fremme på bordet, det ene grimmere end det andet, laksefarvet og solgult. Jeg kunne ikke få mig selv til andet end at udbryde: »Næææ, ihhh, åhhh,« hvilket resulterede i, at vi endte med at få begge.

Filmen vi bare måtte se

Fire tøser fra hospitalet var ovre til hygge og pande-kagebagning. Det er al-tid en rigtig sladderklub, og der kommer ofte en masse sandheder på bor-det, når der bliver delt ud af diverse hemmelig-heder fra nær og fjern. Denne aften var på det punkt ikke anderledes. Aftenens store emne var undertrykte kvinder, der lever i et mandsdomineret samfund med en mand af den allerværste slags. Pludselig ledes samtalen over på filmen, som ALLE bare bør se, der netop handler om dette emne. Det er ifølge en af pigerne, den første film hun nogensinde har grædt til, mens hun har set den. Jeg aftaler at låne den og be-finder mig aftenen efter godt puttet ned under dynen klar til denne perle af en film. Filmen var optaget i allerbedste Dallas-stil, hvor hver enkelt scene bliver skudt i kassen uden et eneste klip. Skuespillerne var middelmådige og havde en meget latinamerikansk tilgang til alt: Enten var

det hele helt i skoven, eller også var det helt fantastisk. Midt i det mest kaotiske liv finder hovedpersonen pludselig Gud, og han får rettet op på sit liv og det på trods af, at han har talt til sin kone med ord, jeg ikke vidste eksisterede, banket hende flere gange og været hende utro. Sam-tidig dør deres barn i en tragisk ulykke, og han hader hele hendes familie. Jeg

græd ikke en eneste gang. Men hvad gør man så, når filmen skal af-leveres tilba-ge, og man bliver spurgt, om man sy-nes den var god? og om man græd? Er det ikke i så-danne tilfæl-de at en lille hvid løgn er på sin plads? Kan man ikke godt for-svare at sige: » J o ,

den var bare så trist og god på samme tid – jeg græd også lidt«. De andre hernede men-te dog, jeg burde have svaret: »Nej, jeg græd ikke, men min kæreste, Philipp, gjorde.«

Side 9

IMCC - Tre skøre oplevelser fra hverdagen i San Lucas

Prøv selv kræfter med IMCC Uland Kunne du tænke dig selv at komme ud med IMCC Uland og prøve kræfter med et primært sundhedsprojekt i et tredjeverdensland? Kunne du tænke dig 14 måneders eventyr i enten Bolivia, Ghana eller Mali? Så kontakt IMCC Uland eller kom til et af de halvårlige informationsmøder. Dato for næste møde kan findes i kalenderen i Sund & Hed, når den bliver fastsat. Se www.imcculand.dk for mere info.

Livet i San Lucas byder på mange oplevelser. Nogle af dem får virkelig en til at føle kulturforskellene tæt på. Sidsel fortæller i den-ne artikel om tre oplevelser fra sin tid i Bolivia, der gjorde et stort indtryk på hende.

Page 10: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 10

FEATURE

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Fire heldige vindere løb af med sammenlagt 50.000 kroner, da Danske Regioner den 11. februar løftede sløret for vinderne i dette års opgavekonkurrence inden for klinisk psykiatri, den såkaldte prisopgavekonkurrence.Bag konkurrencen står de danske regioner, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Distriktspsykiatri. Formålet med prisopgaven er at fremme medicinstuderendes interesse for psykiatrien, og i årets konkurrence blev der delt præmier ud til opgaver fra hvert af de tre danske, medicinske fakulteter.»Det faglige niveau i de indsendte opgaver har igen i år været utroligt højt, og det har været glædeligt at se, at der har været indsendt opgaver fra begge psykiatriske specialer og fra alle tre medicinske fakulteter,« lød det fra det udvalg, der havde fået til opgave at bedømme de indsendte opgaver.I bedømmelsen af årets opgaver blev der lagt vægt på, om opgaven var empirisk funderet, om emnet var relevant og originalt, om der var en udtømmende litteraturgennemgang, om fremstillingen af undersøgelsen var klar og stringent, samt om de formelle krav til prisopgaven blev overholdt.

Klar vinderIfølge komiteen bag konkurrencen var der ingen tvivl om, at førstepladsen og de medfølgende 25.000 kroner skulle gå til Maiken Madsen fra Københavns Universitet.Hendes opgave om forekomsten af metabolisk syndrom blandt patienter med affektiv lidelse var en fantastisk flot og stringent, empirisk undersøgelse, lød det i begrundelsen. Opgaven har rejst en meget væsentlig problemstilling, som tilmed har stor sundhedsmæssig relevans og konsekvens, nemlig overdødeligheden blandt patienter med en psykisk sygdom. Samtidig er diskussionen udtømmende

og velstruktureret, og resultatet af undersøgelsen viser, at der er stort forebyggelsespotentiale, forklarede udvalget, der havde bedømt de indsendte opgaver.

Andenplads til OdenseAndenpladsen i konkurrencen gik til Rikke Vognbjerg, der er uddannet fra SDU. Hun fik 15.000 kroner for en opgave om mave- eller tarmbivirkninger til Clozapinbehandling. En opgave, der ifølge komiteen bag konkurrencen sætter fokus på en sårbar patientgruppe og en alvorlig og overset problemstilling.Dommerne lagde desuden vægt på den flotte og kreative databehandling, og på at resultaterne fra undersøgelsen udmøntede sig i retningslinjer og perspektiver, der kunne bruges i forbindelse med andre registerbaserede undersøgelser om bivirkninger med andre præparater. Den sidste pris – tredjepræmien – gik til Heini Harryson og Simon Birk Tousgaard fra Århus, der tilsammen vandt 10.000 kroner for opgaven »Deep Brain Stimulation som behandling af behandlingsrefraktær depression«.Ifølge bedømmelsesudvalget sætter opgaven fokus på en stor patientgruppe, der har det meget dårligt, og som det er svært at finde et behandlingstilbud til. Udvalget havde i bedømmelsen af

opgaven fokus på, at der var blevet lavet en systematisk og relevant litteraturgennemgang, og at diskussionen indeholder flotte etiske overvejelser om behandlingsmetoden. Alle fire vindere mødte op til prisoverrækkelsen, der fandt sted i Vejle i forbindelse med et seminar om tvang i psykiatrien.

Prisopgave i psykiatriPrisopgaven er en årlig konkurrence for at fremme medicinstuderendes interesse for de psykiatriske specialer. Igen i år bestod bedømmelsesudvalget af de tre psykiatriprofessorer Poul Videbech, Merete Nordentoft og Per Hove Thomsen samt kontorchef i Danske Regioner Tommy Kjelsgaard. Priserne blev overrakt til vinderne på seminariet ”Kvalitetsudvikling i Psykiatrien med fokus på brug af tvang i psykiatrien”, der blev afholdt den 11. februar 2010. Prisopgaven vil blive gentaget næste år.

Belønnede opgaverI alt tre opgaver inden for psykiatri blev belønnet i prisopgavekonkurrencen.Sund & Hed bringer her resumeerne fra de tre prisbelønnede opgaver.De fulde opgaver kan finde på: www.regioner.dk

50.000 kroner til psykiatriopgaverDer var både præmier til Odense, København og Århus, da vinderne i en opgavekonkurrence inden for psykiatrien blev fundet.

De fire vindere i opgavekonkurrencen i psykiatri. Fra venstre er det Rikke Vognbjerg, Maiken Madsen, Heini Harryson og Simon Birk. Foto: Hanne Sophie Hjorth Jensen.

Page 11: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

FEATURE

Deep Brain Stimulation som behandling af behandlingsrefraktær depressionSimon Birk Tousgaard, stud.med.og Heini Harryson, stud.med.

Baggrund: Med denne opgave ønskes belyst, om der på nuværende tidspunkt findes evidens for bedring af behandlingsrefraktære depressioner (BRD) ved hjælp af Deep Brain Stimulation (DBS). Metode: Der er ved søgning i internetbaserede databaser fundet frem

til fire kliniske forsøg, hvor i alt 39 patienter med BRD er forsøgt behandlet med DBS. Resultater: 36 ud af 39 patienter har en follow-up tid på minimum seks måneder. Heraf er der respons hos halvdelen, mens en tredjedel opnår fuld remission. Hos de 36 patienter er der et gennemsnitligt fald på 51 procent målt på Hamiltons depressionsskala.Konklusion: De fire studier peger alle i retning af, at DBS er en lovende fremtidig behandling af BRD. Der mangler dog fortsat mere evidens på området, blandt

andet store randomiserede placebo-kontrollerede forsøg, før behandlingen kan implementeres i klinisk praksis.

Mave/tarmbivirkninger til Clozapinbehandling – Er de eksisterende rekommandationer for monitorering af behandlingen tilstrækkelige?Rikke Vognbjerg

Baggrund: Over 3.000 patienter i Danmark er i aktuel behandling med Clozapin. Enkeltindberetninger af alvorlige mave/tarmbivirkninger, såsom ileus, megacolon, tarmperforation og tarmgangræn giver mistanke om, at alvorlige mave/tarmbivirkninger opstår. Formål: At belyse, hvorvidt der er en øget risiko for ovennævnte tilstande blandt Clozapinbehandlede. At vurdere, hvorvidt eksisterende rekommandationer

til monitorering af Clozapinbehandlingen bør revideres til også at indbefatte mave/tarmbivirkninger, samt hvorvidt der er behov for yderligere undersøgelser. Metode: Der er søgt i databaser og fun-det kasuistikker vedrørende mave/tarm-bivirkninger samt indhentet bivirkningsind-beretninger fra Lægemiddelstyrelsen. Resultater: Der er i perioden 1971-2008 i Danmark indberettet i alt ni sager med gastrointestinale bivirkninger, som vur-deres at have en sandsynlig eller mulig sammenhæng med hypomotilitet. Hos 66 procent opstod bivirkningen inden for det første år og 33 procent af patienterne døde. I litteraturen er der fundet i alt 41 rapporterede tilfælde af fækal ophob-

ning, hvoraf fire er døde af intestinal okklusion og ileus. Der eksisterer én beret-ning om tarmperforation. Fækulent vomi-tus med aspirationspneumoni er beskre-vet i to sager, hvor begge døde. Iskæmi eller nekrose af tarm er rapporteret i fem tilfælde, hvoraf tre patienter døde. Konklusion: Der er tale om en alvorlig og overset bivirkning. Der er behov for yder-ligere undersøgelser inden for området for at klarlægge omfanget af problemet, samt hvilke tiltag, der er nødvendige. Det anbefales på det foreliggende, at mave/tarmbivirkninger indgår i monitorerings-programmet for Clozapin.

Forekomst af metabolisk syndrom blandt patienter med affektiv lidelseMaiken Madsen stud.med.

Baggrund: Forekomsten af metabolisk syndrom blandt patienter med affektive lidelser i Europa og USA er betydeligt højere end i befolkningen som helhed. Dette kunne være forårsaget af den medikamentelle behandling af affektive lidelser, hvor et stigende brug af atypiske antipsykotika til denne gruppe kunne være relateret til den højere forekomst af metabolisk syndrom, idet specielt de atypiske antipsykotika olanzapin og clozapin vides at være associeret med vægtøgning og metabolisk syndrom.Formål: At undersøge prævalensen af

metabolisk syndrom blandt en gruppe patienter med henholdsvis unipolar og bipolar affektiv lidelse, samt at undersøge om metabolisk syndrom var associeret til forskellige typer af psykofarmaka.Metode: En tværsnitsundersøgelse af patienter med en affektiv diagnose tilknyttet Kompetencecenter for Affektive Lidelser, Rigshospitalet. Resultater: I alt 100 patienter, svarende til 70 procent af de adspurgte (n = 143), deltog i undersøgelsen. Prævalensen af metabolisk syndrom var 26 procent, og denne var ikke signifikant associeret til brugen af specifikke psykofarmaka. Mændene var signifikant ældre end kvinderne og havde en højere prævalens af MS, 37,5 procent, men denne var

ens i gruppen af unipolare og bipolare mænd. Prævalensen blandt kvinder var højere for de bipolare patienter i forhold til de unipolare, 24,1 procent versus 17,9 procent.Konklusion: Prævalensen af metabolisk syndrom blandt denne afgrænsede gruppe af affektive patienter er højere end i den generelle befolkning i Danmark, og resultaterne er konsistente med resultater fra andre europæiske studier af affektive patienter. Dette studie er begrænset til at være en tværsnitsundersøgelse og kan derfor ikke vise noget om kausale sammenhænge.

Side 11

Et smugkig i prisbelønnede opgaverTre opgaver inden for psykiatrien blev for nyligt belønnet med i alt 50.000 kroner.Sund & Hed bringer her de tre resumeer og dermed et smugkig i de prisbelønnede opgaver.God læselyst.

Page 12: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 12

Det er koldt i Odense, bittert koldt. Lige så snart temperaturen når op til minus nul grader celsius, begynder det at sne. At cykle er blevet en adventuresport og farligt.Folk går rundt og klager over vejret, når de forpustet fra isvinden, hvide som snemænd kommer ind ad døren til WP.

»Jeg vil leve i en sauna,« hører man dem sige. Ja, det lyder dejligt. Og det er da heldigt, de ikke siger:»Jeg vil leve i et solarium.«Det ville dermatologerne nok ikke bryde sig særlig meget om.

Men ikke nok med at det er koldt udenfor. Isen kan også sætte sig i hjertet af mennesket. Jeg har selv været lidt trist i starten af kandidatuddannelsen. Mine venner er flyttet eller er ikke blevet færdige med deres bachelor. Så det var som at starte forfra. Hvis jeg havde gemt mig bag denne stemning, havde jeg nok ikke opdaget, hvor mange dejlige folk der er på studiet. Nogle er flyttet til byen, andre står i samme situation som mig. Så der gik ikke lang tid, inden jeg opdagede, at medicin stadig er et dejligt studie, hvor man kan hygge og snakke med andre – mine kommende kollegaer.

Alligevel sidder jeg tit alene til undervisningen og føler mig lidt alene. Er det fordi, jeg ikke er åben og imødekommende nok? Eller er det de andre, der har nok at gøre med sig selv, eller har deres skolevenner at snakke med, så de ikke er interesseret i andre? Eller er vi bare for forskellige og kan alligevel ikke snakke sammen? Det er tit det problem, man møder, når man er til mediciner-fester. Med nogle personer havner man bare altid i samtale om studiet og eksamener.

Er det fordi, det fylder så meget, eller er det fordi, jeg er så uinteressant, at man ikke kan snakke om andet med mig?Er det deres eller min usikkerhed?

Hvor om alting er, så er det følelser. Følelser, som ikke var der i går og ikke vil være der i morgen.Så hvorfor tage dem alvorligt? Hvorfor give dem energi, så de får lov til at vokse sig store og stærke? Nej, nej tak. I dag har jeg ikke lyst til at bruge tid på disse følelser, de må gerne være der, men jeg skænker dem ingen opmærksomhed. På den måde vil de forsvinde af sig selv uden at gøre skade på mig eller min omverden. Fra nu af vil jeg arbejde med min medfølelse. For livet er for kort til at gå og tænke så meget over, hvad andre tænker om én, om de kan lide én eller ej. Jeg har engang hørt, at man som 19-årig tænker over, hvad andre tænker om en. Som 30-årig er man ligeglad med, hvad andre tænker. Og når man så bliver endnu ældre eller mere erfaren, så opdager man, at de fleste mennesker slet ikke tænker.

Så derfor er det vigtigt, hvad vi tænker, siger og gør. Vores handlinger har indflydelse på andre menneskers liv. Og de har stor indflydelse på vores eget liv. Hvis man vælger at koncentrere sig om de positive indtryk og tanker og arbejder med de forstyrrende følelser samt fokuserer på en medfølende tale og opførelse, vil man opdage, at ens liv bliver nemmere, lykkeligere og giver mere mening. Det er som at have en stor svimmingpool, der er fyldt med forurenet vand. Hvis man så vælger kun at tilsætte rent vand, vil man ende op med en dejlig pool, man kan nyde og dele med andre. Sådan virker sindet.

Men hvis ikke man møder modgang og kulde, vil man ikke vide, hvordan det er at være lykkelig.Man ville ikke kunne nyde varmen lige så meget, hvis ikke man kendte kulden. Og omvendt. Når man sidder i en sauna, begynder man at svede, respirationen bliver mere og mere besværlig, man får hjertebanken. Så er det på tide, man forlader rummet og tager ud i kulden.

KLUMME

Cirkelines verdenJeg vil leve i ensauna

Man engagerer sig ogfår dobbelt igen – ombestyrelsesarbejdet i FNKSTroels Vestergaard Nielsen Bestyrelsesmedlem i FNKS

Baggrunden for, at jeg valgte at stille op til bestyrelsen i FNKS, Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende, var, at jeg manglede inspiration og retning i det, jeg læste. Jeg har aldrig været i tvivl om, at det er kiropraktor, jeg gerne vil være. Men efter de første to år på studiet var jeg lidt i tvivl om, hvad det var, jeg egentlig læste. Alt, hvad vi lavede, var interessant, men som fremtidig kiropraktor er det til tider lidt svært at se, hvad man skal bruge de mange forskellige fag til og især de mange detaljer. Jeg var ikke kørt træt, men følte, at der skulle ske noget. Så jeg valgte at give den hele armen og se, hvor det bar hen.

Derfor stillede jeg blandt andet op til bestyrelsen i FNKS for derigennem at engagere mig i studiet og specielt studielivet omkring klinisk biomekanik. Første år i bestyrelsen var jeg lidt på hjul. Jeg var ny og havde ikke de store erfaringer i foreningsarbejde, men blev hurtigt sat ind i, hvilke områder der er relevante for bestyrelsen. Mest af alt lærte jeg, hvordan tingene hænger sammen på universitetet, men jeg fik også et indblik i strukturen i kiropraktorkredse ude i den virkelige verden. I bestyrelsen bliver der udvekslet meget information, og der bliver taget stilling til forskellige forslag. Det er meget op til det enkelte bestyrelsesmedlem at tage emner op, men forslag fra de studerende tages også seriøst.

I mit første år i bestyrelsen handlede arbejdet meget om at forbedre organisationen FNKS. Vi lavede retningslinjer, der skal gøre det lettere for udvalgene under FNKS at fungere. Der blev arbejdet meget på vores hjemmeside, som er blevet rigtigt lækker

Vil du også gerne føle dig lidt mere som kiropraktorstuderende? Så deltag i FNKS’ Generalforsamling d. 22. april 2010

Page 13: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 13

med masser af funktioner. Dog kan vi stadig blive bedre til at opfordre de studerende til at benytte den. I det forløbne år har vi brugt meget tid på at finde ud af, hvad FNKS skal arbejde hen imod. Der er blevet tænkt meget over, om det er muligt at udvide den faglige tutors rolle, så nye studerende hurtigere kommer i gang med det praktiske, kiropraktiske håndværk. Emner, som er relevante for at skabe et godt studiemiljø, er også jævnligt på dagsordenen. Det blev jeg selv ret inspireret af, og derfor var jeg med til at danne »Det Andet Udvalg«. Et udvalg, som holder hygge-arrangementer for at skabe kontakt på tværs af årgangene. Endelig er der arbejdet som studenterrepræsentant i DKF´s arbejdsgruppe, der arbejder med at skabe fremtidsvisioner for kiropraktikken i Danmark. Altså, hvor vores profession er på vej hen. Det giver et fantastisk indblik i, hvad der rører sig i sundhedssektoren, og hvad der skal til for at få indflydelse.

Noget af det bedste ved at sidde i bestyrelsen er de hyggelige møder, nogle gange bliver der talt med store bogstaver og rystet på hovederne, men vi kan jo ikke være enige hele tiden. Jeg har i hvert fald fundet et sted, hvor man snakker om kiropraktik. Et sted, hvor man altid kan diskutere og blive lidt klogere. Desuden skabes der nogle fantastiske fællesskaber i og omkring bestyrelsen, som jeg ikke vil undvære. Jeg tror aldrig, jeg ville have valgt at skifte til medicin, men at komme med i bestyrelsen har været med til, at jeg ikke har behøvet at overveje det.

Erik FrostbergFormand, FADL Odense Kredsforening

Jeg er enig med Vidar-André i, at diskussionen om FADL’s kollegiale vedtægter er en vigtig debat, og jeg tror helt sikkert, at den – set i et større perspektiv – allerede har påvirket FADL.Der er ikke i de tre kredsforeningsbestyrelser eller repræsentantskaber eller hovedbestyrelsen tvivl om, at der findes en debat, hvor man ønsker en ændring af organisationen og dens vedtægter. Alle ved, at der findes en politisk modstand i foreningen, hvilket formentligt har resulteret i en mere åben tankegang om FADL og FADL’s fremtid blandt politikere og medlemmer i øvrigt.I mine øjne, og det tror jeg bestemt, du også er enig i, er det medlemmerne i en forening, der bestemmer. Derfor valgte jeg, sammen med Poul Guldfeldt og Henrik Sjølander at skrive et forslag til sidste års generalforsamling. Vi mente, at dette var den mest demokratiske mulighed for medlemmer i Odense til at kunne tage stilling til vores vedtægter.

Mulighederne i forslaget var:1. At repræsentantskabet, i den fortsatte diskussion om vores kollegiale vedtægter, skulle have holdningen, at de skulle afskaffes eller ændres. eller:2. At repræsentantskabet, i den fortsatte diskussion om vores kollegiale vedtægter, skulle have holdningen, at de ikke skulle afskaffes eller ændres.

Mulighed 2 fik flest stemmer, 30 mod 27. Som menigt medlem, og nu også formand for kredsforeningen og dermed også bestyrelsesmedlem i hovedbestyrelsen, behøver jeg ikke dele generalforsamlingens holdning, men jeg respekterer den. I et så stort og vigtigt spørgsmål, hvilket debatten om vores kollegiale vedtægter er, vil jeg som politiker gerne have så stor en opbakning som muligt, inden jeg tager diskussionen videre i hovedbestyrelsen. Dette er nu ikke tilfældet. Repræsentantskabet i Odense har heller ikke givet udtryk for at diskutere spørgsmålet videre.

Vi har begge to en vision om, hvordan fremtidens FADL skal se ud, selvom jeg tror, vi

måske har lidt forskellige holdninger. Men vi er enige om, at der skal ske en forandring af FADL’s kollegiale vedtægter, og vi prøvede at ændre disse, men havde enten ikke nok eller de rigtige argumenter til dette. Som en følge af den principielle beslutning på generalforsamlingen, må jeg dog indrømme – og være realistisk – at jeg desværre ikke tror, at den forandring du og jeg gerne vil se, kommer til at ske i min tid som aktiv i FADL eller din tilbageværende tid som medicinstuderende. Men jeg tror, at de kræfter, du, jeg og mange andre har lagt i diskussionen om disse vedtægter, kommer til at have en betydning for fremtidens FADL.

Hvorvidt FADL Odense skal arbejde videre med de kollegiale vedtægter og føre det videre til hovedforeningen, må diskuteres som et forslag på kommende generalforsamling. Indtil da, må vi holde liv i drømmen, men samtidig respektere medlemmernes beslutning på den seneste generalforsamling.

Hvis du har nye argumenter i sagen, så vil jeg gerne mødes med dig personligt til en diskussion.

DEBAT

Demokrati vinder over vores vision, uanset hvor godvisionen må væreEt personligt svar til Vidar-André Wøien. De holdninger, som beskrives i teksten, er mine personlige, og behøver ikke deles af øvrige repræsentantskabsmedlemmer eller øvrige medlemmer i FADL.

Page 14: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

NYHED

Side 14

Af Michael Jerking, EDU Danmark

Har du leget med tanken om at skifte den danske vinter ud med studier på mere eksotiske destinationer? Så er du ikke alene. Flere og flere danske studerende vælger at læse et eller flere semestre i udlandet, og det er der mange årsager til. En stor undersøgelse foretaget af CIRIUS (nu styrelse for International Uddannelse) i 2009 blandt 5.000 universitetsstuderende har vist, at studerende blandt andet rejser af sted for at forbedre deres sprogkundskaber, lære en ny kultur at kende, studere i et andet miljø og forbedre deres karrieremuligheder. Undersøgelsen viser også, at over 44 procent af de studerende, som ikke har læst i udlandet, senere fortryder deres valg.

Hvordan kommer du af sted?Hvis ikke du er så heldig at få en af SDU’s udvekslingspladser, eller hvis et andet universitet bedre matcher dine studieplaner og eventyrlyst, kan du vælge at rejse ud på egen hånd som freemover. Siden juli 2008 har du kunnet få cirka 23.000-50.000 kroner per semester i

udlandsstipendium til at betale undervisningsafgift til et meritgodkendt studieophold i udlandet. Det betyder, at du nu har frihed til at vælge, hvor du vil hen, og samtidig tilbyder organisationer som EDU Danmark gratis hjælp til planlægningen af dit ophold.Det er dog ikke alle studieretninger, hvor det er lige nemt at komme til udlandet.Idræt og Public Health har gode muligheder for at rejse ud, mens det er noget mere kompliceret for eksempelvis medicinstuderende. EDU Danmark er dog i øjeblikket ved at planlægge ophold for medicinstuderende fra andre universiteter, så muligvis vil der på længere sigt ske en opblødning inden for medicinområdet generelt.

Læs i udlandet som freemoverVerden åbner sig, når du kender dine muligheder

Thomas Grubachs har haft et universitetsophold som freemover i Australien.

EDU Days - international studiemesse på SDUTirsdag den 9. marts kl. 9-11 på Campustorvet.EDU Days er for dig, som ønsker at studere som freemover i Australien, Hong Kong, Kina, Malaysia, New Zealand, Singapore eller USA. På messen kan du:• Møde repræsentanter fra de udenlandske universiteter• Få gode råd fra studerende, som har været af sted• Få hjælp af EDU Danmarks uddannelseskonsulenter• Hør oplæg om legatsøgning (kl. 9:00-10:00)EDU Days arrangeres af EDU Danmark, der repræsenterer 25 anerkendte universiteter.Organisationen tilbyder gratis rådgivning gennem hele processen med planlægning og finansiering af et udlandsophold.Tilmeld dig nu på www.edu-days.dk

Studerende, der er interesserede i et udenlandsophold, kan også kontakte det internationale kontor på SDU.

Page 15: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 15

OPSLAG

Faglig vejleder på Idræt & Sundhed

Stillingsbeskrivelse

Stillingerne som faglige vejledere på bachelor- og kandidatuddannelsen i Idræt & Sundhed er ledige til besættelse pr. 1. august 2010. Stillingerne er normeret til 8 timer ugentligt.

ArbejdsopgaverSom faglig vejleder skal du

• Vejlede studerende omkring den formelle tolkning af studieordningen, planlægning af studieforløb, meritoverførsel, konvertering, studieskift, udenlandsophold, eksamenstilmelding og diverse dispensationer.

• Deltage i studienævnets arbejde. • Vejlede potentielle studerende vedrørende eksempelvis studievalg, krav og indhold. • Medvirke ved uddannelsesorienterende arrangementer som Åbent Hus, Studievalgsdage og lign.

Vi forventer, at du

• Har indgående kendskab til uddannelsen i Idræt & Sundhed og generelt er interesseret i de sundhedsvidenskabelige uddannelser på Syddansk Universitet.

• Er udadvendt og engageret i dit arbejde. • Er god til at lytte og kommunikere. • Er villig til at deltage i efteruddannelse for studievejledere. • Ideelt set er bachelorstuderende, men det er ikke et krav – så søg alligevel, måske er det dig, vi leder efter.

Da en faglig vejleder også skal være rede til at støtte op omkring studerendes mere personlige problemstillinger, er din evne til at engagere dig i og med andre mennesker det vigtigste i stillingen. Tidligere erfaring med studievejledning er en fordel, men ikke en forudsætning for at søge stillingen.

Indsend en motiveret ansøgning, hvori du beskriver dig selv, dine kvalifikationer og kvaliteter i forhold til at være faglig vejleder,samt hvordan du forestiller dig, at du passer ind som faglig vejleder. Evt. spørgsmål kan rettes til de faglige vejleder på idræt & Sundhed, tlf. 6550 3445/ e-mail. [email protected] til studienævnssekretær Susanne Nicolaisen, tlf. 6550 2975 / e-mail: [email protected].

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgning mærket stilling nr. 10103 vedlagt CV, udskrift af eksamensprotokol samt evt. referencer skal være Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. mail: [email protected] i hænde senest den 15. april 2010 kl. 12.00. Der afholdes samtaler primo maj 2010.

Til ansættelse den: 1.august 2010 Ansøgningsfrist: 15. april 2010 kl. 12:00 Tjenestested: Odense

Ansøgning mærket Stilling nr. 10103 sendes til:

PersonalekontoretSyddansk Universitet Campusvej 555230 Odense M

eller pr. e-mail: [email protected]

Page 16: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 16

OPSLAG

Studerende søges til diabetes projekt i Guinea-Bissau, Vestafrika

Du erMedicinstuderende ved Syddansk Universitet.

Du har• Interesse for international sundhed.• Mod på at bo et år i Afrikas fattigste land, Guinea-Bissau.• Lyst til at forske i, hvordan vi bedrer sundhedsforholdene i Afrika.• Ambitioner om at skrive videnskabelige artikler på engelsk. • Ambitioner om at gøre en forskel.

Vi kan tilbyde digEt forskningsår på et dansk forskningsprojekt i Bissau, Guinea-Bissau, Vest Afrika (Bandim Health Project). Vi søger studerende til start sommer 2010, men vi er også interesseret i henvendelser fra folk, der gerne vil af sted senere.Forskningsåret omhandler diabetes-undersøgelser i en tvillingekohorte mhp. at identificere risikofaktorer for diabetes og nedsat glukose-tolerans. Diabetes er i kraftig stigning i Afrika – af hensyn til forebyggelse er det derfor nødvendigt at klarlægge årsagerne bedre. Tvillingekohorten er etableret som led i et Ph.d.-projekt, som finder sted i samarbejde med Infektionsmedicinsk Afd Q (OUH), Endokrinologisk Afdeling M (OUH) samt Dansk TvillingeRegister (SDU).Du kommer til at arbejde sammen med en eller flere andre studenter, Ph.d.-studerende og seniorforskere fra både Guinea-Bissau, Danmark og andre lande i et meget aktivt, ind imellem krævende, men også spændende forskningsmiljø. Vores studenter publicerer ofte mindst en artikel efter deres forskningsår. Løn og dækning af øvrige udgifter søger vi i fællesskab.

Bandim Health Project (www.bandim.org)Har eksisteret som dansk-guineansk forskningsprojekt i Guinea-Bissau siden 1979 og har over 400 videnskabelige publikationer bag sig. Projektet er førende i verden på epidemiologiske studier af børnevaccinationer og langtidseffekter af børnesygdomme. Projektet følger regelmæssigt over 100.000 mennesker i landet og registrerer dødelighed, sygelighed og en lang række andre faktorer, som gør det muligt at evaluere eksisterende og nye sundhedsinterventioner.

Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte:

Morten Sodemann, overlæge, Ph.d. Morten Bjerregaard-Andersen, læge, Ph.d.stud.Infektionsmedicinsk afdeling, OUH Infektionsmedicinsk afdeling, OUHE-mail: [email protected], tlf.: 51228476 E-mail: [email protected]

Page 17: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

STILLINGSOPSLAG

Lægevikariat i Slagelse Akutafdelingen i Slagelse, der er under opbygning, søger en lægevikar for KBU-læge fra 1.4-1.10. 2010. KBU-lægerne er pr 1.2.2010 ansat i Akutafdelingen, men arbejder lægefagligt i tæt samarbejde med de involverede speciallæger i henholdsvis Akut medicinsk Modtageafsnit og skadestue.Afhængig af dagens arbejdsform deltager du i morgenkonference på medicinsk eller ortopædkirurgisk afdeling (inklusiv røntgenkonference) og onsdag morgen er der møde for de yngre læger. Tirsdag klokken 12-13 har akutafdelingen konference i skadestuen med aktuelle problemstillinger og undervisning. Vi søger en medicinstuderende, som har haft teoretisk uddannelse i medicin og kirurgi og har interesse i både medicinske og ortopædkirugiske patienter. Pr. 1. marts er vi begyndt at bruge elektronisk akutjournal, og dette er fortsat under implementering.

Du vil blive en del af forvagtslaget, der på skift varetager dagarbejde i skadestue og medicinsk modtageafsnit og aften-natte-vagterne foregår i medicinsk afdeling. Det samlede vagtteam bestående af forvagt, mellemvagt og bagvagt befinder sig i AMA i vagttiden. Foruden ovennævnte deltager forvagtslaget i en 16-22 vagt i journalskrivning på de akutte patienter. Du kan se en kort beskrivelse på vores hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/slagelsesygehus/Afdelinger/akutafdeling/Sider/default.aspx Hvis ovennævnte har din interesse, kan du også få tilsendt vores introduktionsmateriale til KBU-lægerne ved henvendelse til ledende lægesekretær Gitte Lübcke: [email protected]. Henvendelse til Connie Lærkholm Hansen, ledende overlæge Akutafdelingen, tlf 29262433, ansøgning gerne på e- mail : [email protected] senest 15. marts.

Vil du være med til at udvælge fremtidens medicinstuderende?Til foråret skal der igen udvælges kvote 2-ansøgere til medicinstudiet. Derfor søger vi studerende, der kunne være interesserede i at deltage i Multiple Mini Interview torsdag d. 20. maj ca. kl. 08.00 – kl. 18.00.Optagelsesproceduren i.f.m. kvote 2 har siden 2008 bestået af en Multiple Choice Test som præ-selektionstest til at udvælge ca. 330 ansøgere, der går videre til Multiple Mini Interview, som er den endelige optagelsesprøve. MMI består af 8 stande med 8 forskellige emner – minder om en OSCE-eksamen.Vi søger medicinstuderende til at:

• Interviewe på standene.

• Assistere det administrative personale, der står for praktisk koordinering.

• Tage sig af/underholde ansøgerne før og efter MMI.

Ud over at deltage i MMI d. 20. maj, skal man deltage i en workshop (d. 28. eller 29. april) om den konkrete stand, som man skal være interviewer på, og man skal deltage i et informationsmøde om de praktiske opgaver (d. 17. maj).Er du interesseret i at hjælpe med at udvælge fremtidens medicinstuderende, så kontakt Maia Jensen på e-mail: [email protected]

Er du FNKS’ nye webmaster? FNKS søger en ny webmaster til at vedligeholde samt til at finde på nyt indhold til vores hjemmeside: www.fnks.org

Hjemmesiden er let at arbejde med og kræver kun lidt vedlige-holdelse, da bestyrelsen og udvalgene selv lægger ting ud på den. Arbejdet er frivilligt ligesom alt andet i foreningen.

Hvis det lyder som en opgave for dig, så kontakt FNKS’ formand

på: [email protected]

Ansøgningsfrist senest d. 15. marts 2010

Ved du hvad forskellen på Bingo og Banko er?Lige meget hvad håber vi at se dig til PÅSKEBINGO:

d. 16/3 – 2010 fra kl. 16 til ca. 19

WCCS udvalget under FNKS har i samarbejde med studenterhuset i Odense stablet dette arrangement på benene. Studenterhusets egen bar vil stå for drikkevarer til SU-venlige priser, og WCCS udvalget vil stå for det forrygende bingo-spil og præmier.

Det vil koste et symbolsk beløb at deltage, men vi håber at se så mange som muligt, om ikke andet så til hyggeligt samvær.

Studentermedlem til bestyrelsen for fabrikant Knud Abildgaards Fond

Fakultetet er blevet bedt om at udpege et studentermedlem til bestyrelsen for Fabrikant Knud Abildgaards Fond. Fondens formål er at ”støtte medicinske og naturvidenskabelige studerende ved Odense Universitet i form af legater til nedbringelse af boligudgifter i kollegier og lejligheder m.v.”.Bestyrelsens arbejde er ulønnet. Interesserede studerende bedes sende en mail til Anne Grete Petersen – [email protected] – senest 12. marts.

Side 17

Page 18: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 18

OPSLAG

InformererØlsmagningBliv medlem af FADLs Fest & Arrangements-udvalg på facebook. Her vil du blive blandt de første, der får info om nye events og billetsalg til fester m.m. Reservér torsdag d. 29. april. Her afholder F&A den berømte – for nogen, berygtede – ølsmagning. Vi har hyret en virkelig prof af en ølsmager, der holder et lille oplæg om hver øl, inden den drikkes. Der vil være lidt for enhver smag: Fra det mørke og stærke til det lyse og lette, og endda noget, der smager af chokolade. Der er stadig noget tid til arrangementet, men sæt kryds i kalenderen allerede nu og hold fredagen fri, da det plejer at være et super fundament for en bytur. Tingene er endnu ikke helt faldet på plads, men det bliver formentligt afholdt i EpsteinBar og prisen bliver omkring 70,-. Prisen vil dække øl og LIDT at spise til de forskellige øl.

Kommunikationsudvalget

Vores aktive udvalg søger nye medlemmer. Hvis du har lyst til at arbejde med kommunikationen i FADL samt deltage i spændende arbejdsopgaver som f.eks. udarbejdelsen af medlemsbladet Magasinet, så er kommunikationsudvalget lige noget for dig! Skriv en mail til kommunikationsudvalget på [email protected]

Undgå at komme til tidenMåske drejer det sig om blot at møde 5 minutter før? Må-ske drejer det sig om at tage hensyn? Hensyn til dig selv; til den du afløser; eller til den afdeling du skal arbejde for.

Javist, det er din overens-komstmæssige pligt at møde omklædt og klar senest klok-ken 07.00, 15.00, kl. 23.00 eller hvornår, du er bestilt til. Det kan du vælge, og det er i orden.

Alternativt kan du gøre dig selv en tjeneste og komme ”i god tid”.

Tænk på alt det gode, du opnår ved denne minimale investering i tid. Når du kommer i god tid, er der større sandsynlighed for at få en god oplevelse på vagten. Du ankommer og er til stede i stedet for at komme lidt ”forfjamsket” og måske undskyldende ind ad døren i sidste øjeblik. Man dristes til at sige en ”mindfull” ankomst. Tænk på, hvad det be-tyder at blive afløst til tiden, hel-lere et minut før end senere. Det er også noget, du værdsætter, når du nærmer dig afslutningen på vagten. Det er en gave at få fra den, der afløser dig, at du kan afslutte vagten og komme ud af døren på den gode måde med

et smil på læben over at vagten sluttede planmæssigt.

Over for afdelingen er du med til at sænke stressniveauet ved at være i god tid, og du øger sandsynligheden for at få en god vagt.

Beslut dig i dag for at være god ved dig selv. Bliv smittespreder: Spred god karma og risikér at få en masse godt igen.

God arbejdslyst!Christian Tvede, direktør

Page 19: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 19

OPSLAG

Køreplan for behandling af ansøgninger om fakultetsmidler til studenteraktiviteter

Der er frist for ansøgning for tildeling af fakultetsmidler til studenteraktiviteter hhv. den 1. maj og den 1. oktober, med forventet svar hhv. medio maj og medio oktober.

Det særlige ansøgningsskema til formålet, der kan downloades fra fakultetets hjemmeside, skal anvendes. Ansøgningerne stiles til dekanatet, att. Lise Kæmsgaard Kirkedal, som den 1. marts har overtaget sagsbehandlingen.

Efter ansøgningsfristens udløb behandles ansøgningerne på dekanatets vegne af uddannelseschefen. Dette sker i henhold til strategi for tildeling af fakultetsmidler til studenteraktiviteter, som er udformet af dekanatet og funktionsområdet Uddannelse & Kvalitet i fællesskab og tiltrådt af Akademisk Råd.

Uddannelseschefen kan, hvor det skønnes relevant, indhente kommentarer hos studieledere, studenterrepræsentanter i Akademisk Råd eller andre forud for stillingtagen til ansøgning. Budget for fakultetsmidler til studenteraktiviteter fastsættes hvert år i første kvartal af dekanen, sekretariatschefen og uddannelseschefen.

Ansøgningsskemaet til fakultetsmidler kan findes på:http://www.sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Studerende/studenteraktiviteter.aspx

eller på kortlink:http://kortlink.dk/7ffe

Syddansk Medicinhistorisk Selskab Der indkaldes til medlemsmøde nr. 166

Tid: Onsdag d. 17. marts 2010 kl. 20.00

Sted: Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital

Indhold: RETSMEDICINSK DOKUMENTATION FRA KONFLIKTEN I

GAZA I 2009

Forfatteren, Jørgen Lange Thomsen, er professor i Retsmedicin og har foretaget retsmedicinsk dokumentation i konfliktzoner. I

foredraget vil han beskrive sine observationer i Gaza i januar 2009 umiddelbart efter konflikten og den israelske invasion. Blandt

andet vil anvendelsen af hvidt fosfor blive beskrevet sammen med de forskellige bombetyper. Der vil ved mødet blive vist fotos af

sårede.

Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål til Jørgen Lange Thomsen.

Foredragsholder: professor Jørgen Lange Thomsen

Mødeleder: Claus Fenger

Venlig hilsen

Bestyrelsen Logo: Livet er kort, kunsten lang. Det rette øjeblik hurtigt forbi (Hippokrates)

Page 20: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 20

OPSLAG

Page 21: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

OPSLAG

Tæm stetoskopet, leg Thor med din reflekshammer og læg venflon, som var det en dartpil fredag aftenLaboratoriet for kliniske færdigheder hjælper dig til at blive en bedre læge

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin.• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer.• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning.Undervisningskalender kan ses på:http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Medicin_kandidat/Professionssporet/Faerdighedstraening/Supplerende%20tilbud%20om%20faerdighedstraening.aspx • Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF.• Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten.• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til [email protected] evt.Pia Juul & Jette NæsvangKoordinatorer, LKFMail: [email protected], Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Side 21

EKSKURSIONSKONTOEN

Studerende ved medicin-, klinisk biomekanik- og masteruddannelserne kan søge midler fra ekskursionskontoen.Projekt- og specialestuderende scient’er tilknyttet de sundhedsvidenskabelige institutter kan også søge om midler fra denne konto.Ved prioritering af ansøgningerne lægges der vægt på det faglige udbytte, den studerende kan forventes at få af arrangementet.

Støtten uddeles i portioner af maximalt kr. 3.000.

Som bilag for ansøgningen kræves• Enudførligbegrundelseforansøgningen• Regnskabsoverslag

Der kan kun søges om dækning til transportudgifter.

Den samlede opnåede støtte må ikke overstige de faktiske omkostninger.

FRIST FOR ANSØGNING: 1. April 2010.

Ansøgningen mærkes “Ekskursionskontoen” og sendes til:

Syddansk UniversitetDet Sundhedsvidenskabelige FakultetUddannelse og KvalitetAtt. Anette Bladt J.B. Winsløws Vej 19, 3.5000 Odense CSe ansøgningsskema på side 22-23

Page 22: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

1

Indsendes til: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Uddannelse og Kvalitet J.B.Winsløwsvej 19,3., 5000 Odense C Att. Anette Bladt, e-mail: [email protected]

Skema til ansøgning om fakultetsmidler til Ekskursionskontoen

1. Ansøger

Titel på den aktivitet der søges støtte til:

Afrejsetidspunkt og varighed:

Kontaktperson: Cpr.

_______________________________________________________

_______________________________________________________Navn

AdresseTelefon (gerne mobil)

E-mail Semester _______________________________________________________ Studieretning _______________________________________________________

2. Ansøgte beløb og kontooplysninger

Der søges om Kr. (Udregnet under punkt 4)

3. Aktivitet der søges støtte til

Bestemmelsessted: ___________________________________________________________________

Beskrivelse af formålet og indhold af aktivitet samt forventet deltagelse (uddybende beskrivelse kan vedlægges som bilag):

Page 23: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

2

4. Budget

Budgetformularen nedenfor skal udfyldes. Mere udførligt budget kan vedlægges som bilag (max 1 side). Alle udgifter skal indgå i budgettet. Herunder også eventuelle udgifter, hvortil der ikke søges støtte, men som vedrører projektet.

Udgifter/forventede udgifter

1. Kr. 2. Kr.

3. Kr.

4. Kr. 5. Kr.

6. Kr.

Udgifter/forventede udgifter i alt Kr.

Beløb der søges om (angives igen) Kr.

Ansøgning samt bilag (i kopi) fremsendes til Anette Bladt.

Husk at der IKKE må indsendes originale bilag med ansøgningen, da disse skal bruges som dokumentation i forbindelse med afregningen, når bevillingen er givet.

Dato Navn

Underskrift

Page 24: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

OPSLAG

Page 25: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil gerne give to studerende med interesse for patientsikkerhed muligheden for at deltage gratis på Selskabets årlige Patientsikkerhedskonference mandag d.26. april 2010.

Du kan læse mere om konferencen på: www.patientsikkerhed.dk

Sådan deltager du i konkurrencenAlt hvad du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at sende en motiveret ansøgning til [email protected], hvor du forklarer os, hvorfor det netop er dig, der skal med på konferencen.

Det kan være fordi, du skriver opgave om patientsikkerhed, er særligt interesseret i emnet eller noget helt tredje. Vi skal have din ansøgning senest mandag d. 5. april, og du får besked hurtigst muligt derefter.

Patientsikkerhedskonferencen er årets største begivenhed for alle med interesse for patientsikkerhed. Konferencen finder sted mandag d.26. april 2010 på Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V.

Konkurrencen er åben for alle studerende med interesse for patientsikkerhed.

Praktisk informationTid: Mandag d.26. april kl. 9.00-17.00.Sted: Hotel Scandic Copenhagen, Vestersøgade 16, København V. Du kan læse mere om konferencen på: www.patientsikkerhed.dk. Oplæg på engelsk tolkes

Mulighed for studerende –

deltag gratis på Patientsikkerhedskonferencen!

Page 26: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

OPSLAG

Side 26

2 pladser i Mbulu, Tanzania (afrejse 1. juni/juli)

PIT har netop startet dette nye hospital op i Tanzania med afrejse på en lidt ny måde. Der skal sendes to medicinstuderende, en folkesundhedsvidenskabsstuderende og en antropologstuderende af sted.Meningen med opholdet for de to medicinstuderende er stadig, at det skal fungere som et 3 måneders klinikophold, hvor man deltager i det daglige arbejde på hospitalet blandt andet med stuegang, assistance ved operationer og arbejde i skadestuen – ligesom et normalt PIT-ophold. Udover dette ville det jo være oplagt at planlægge eksempelvis undervisningsseancer sammen med de andre studerende i evt. kost, hygiejne, symptomer på malaria, eller hvad de enkelte studerende selv finder spændende, f.eks. indsamling af data til en OSVAL-opgave.

Det første hold studerende er netop taget derned, og derfor bliver det muligt at tale med dem om deres erfaringer og ud fra dette selv definere samarbejdsområder og mål med opholdet.Vi har fundet hospitalerne igennem et dansk ægtepar, som selv har besøgt

hospitalet flere gange og taler varmt om stedet. De er netop rejst derned igen for at leje et hus, som de studerende kan bo i under opholdet.

2 pladser på nyt hospital i GhanaPIT har netop etableret kontakt til et hospital i Ghana, som er parat til at modtage studerende så hurtigt som muligt (fx 1. maj/1. juni/1. juli). Hospitalet er et større hospital og der er derfor rig mulighed for at se en bred vifte af tropesygdomme. Hospitalet ligger i Sekondi, som er en hyggelig havneby i det vestlige Ghana. Ghana er et både billigt og nemt land at rejse rundt i og man kan opleve alt fra lækre sandstrande og små lerhytte-landsbyer til flotte bjergområder og safari. Der er mulighed for at bo i et lille guesthouse i den nærliggende by Takoradi. Der vil blive stillet et dobbeltværelse til rådighed med bad og mulighed for madlavning til ca. 50 kr/dag per person. Vores kontakt, Anna, bor i Danmark, men er selv fra en lille landsby i nærheden af hospitalet, og hun vil derfor være behjælpelig med de spørgsmål, der måtte være.

2 pladser på Kagera Regional Hospital, Tanzania (maj-august)Dette er et velkendt PIT-hospital. Hvis du vil vide mere om hospitalet, så skriv til [email protected], og vi vil sende en rapport fra hospitalet til dig med mere info. For alle ophold gælder det, at du skal have bestået 8. semester når du bliver sendt ud og du skal selv finansiere opholdet (flybillet, vacciner og et lille beløb til kost og logi)

Pladserne fordeles efter først-til-mølle princippet, så skynd dig hvis du er interesseret. Skriv blot en mail med oplysninger om navn, semester og evt. rejsemakker til:

[email protected] hvis du vil til Mbulu, Tanzania eller [email protected] hvis du vil til Kagera, Tanzania.

Mvh PIT

Vil du udsendes med PIT til forår/sommer?

Vil du udsendes med PIT til efterår?1 plads til Arogyanvaram, Indien (september – december)2 pladser til Oddanchattram, Indien (august - december)

Begge hospitaler er velkendte PIT-hospitaler. Se grupperummet ”PIT-info” for nærmere information om hospitalerne.Opholdet fungerer som et 3 måneders klinikophold. For alle ophold gælder det, at du skal have bestået 8. Semester, når du bliver sendt ud, og du skal selv finansiere opholdet (flybillet, vacciner og et lille beløb til kost og logi).Pladserne fordeles efter først-til-mølle princippet, så vær hurtig. Skriv blot en mail med oplysninger om navn, semester og evt. rejsemakker til:[email protected] Husk desuden, at der er ansøgningsfrist for at komme ud med PIT på almindelige pladser. Her skal der søges inden 15/3 for at komme ud i foråret 2011. Du finder ansøgningsskema til dette på www.imcc.dk under PIT.

Mvh. PIT

Page 27: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 27

DSIO Fodbold er en klub for alle studerende, der har lyst til at møde nye mennesker og få oplevelser i en aktiv og social fodboldklub.

Klubben er hovedsagligt for studerende, men der er selvfølgelig plads til alle ligegyldigt beskæftigelse eller niveau. Da det er en klub for studerende, tilbyder vi et lavt kontingent. Vi har i øjeblikket et damehold i Fynsserien og to herrehold i Serie 2 og 3. DSIO Fodbold vægter i høj grad det sociale samvær imellem klubbens medlemmer både til træning og kamp. Derudover er der en række klubarrangementer f.eks. forårsturen (weekendtur til Jylland), intern showkamp med award-show, sommerturneringen

Holsted Cup, opstarts- og afslutningsfester og månedlige turneringer imellem alle klubbens medlemmer. Derudover er der en række mere eller mindre spontane initiativer som f.eks. biografture, byture og meget mere. Hvis du gerne vil have en række nye venner og spændende oplevelser, er DSIO klubben for dig!

DSIO fodbold – en social klub med plads til alle

DSIO Fodbold’s damehold 09/10”

Klubbens hjemmeside: www.dsio.dk/fodbold

Dametræner: Thomas Peter Jensen Tlf.: 20726812 e-mail: [email protected]

Herretræner: Kenneth Christiansen Tlf.: 22585056 e-mail: [email protected]

Page 28: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Hop i den hvide kittel...

Har du terpet makro i et helt år og trænger til at få den hvide kittel på, eller har du lyst til at gentage succesen fra tidligere klinikophold, så har du nu

chancen for at komme ud med Præklinik og opleve livet på sygehuset.

Præklinik er et tilbud fra IMCC om et klinikophold i sommerferien. Her kommer du ud på et sygehus, og oplever at teorien – og anatomien – kan anvendes i praksis.

I præklinik får du mulighed for at se og selv udføre de undersøgelser og behandlinger, som den enkelte afdeling anvender. Hvis du allerede har været i klinik, har du chancen for at prøve en anden afdeling og sygehus. Opholdet foregår i Danmark, på Færøerne og Grønland. Det varer 14 dage, og du har mulighed for at vælge mellem forskellige perioder.

Ansøgningskema, afdelingslister og yderligere information findes på www.imcc.dk under ’præklinik’.

Ansøgningfristen er den 1. marts 2010, og tildeling vil foregå ved lodtrækning.

Page 29: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 29

INFO

Så har FADL og SATS igen slået pjalterne sammen og varsler med endnu et traumekursus.

LØRDAG DEN 17. OG SØNDAG DEN 18. APRIL fra kl 8-16.

Kurset består af teoretisk undervisning og praktiske stande. Undervisere er

erfarne traumelæger fra anæstesien, ortopædkirurgien, gastro-intestinal kirurgi, neurokirurgien og radiologien. Deltagere får bla. lejlighed til at intubere og fungere som traumeleader. Lægelig koordinator på kurset er anæstesioverlæge George Michagin

De sidste år har der i første tilmeldings uge været dobbelt så mange tilmeldte, som der var pladser,

så skynd dig at melde dig til. Vi prioriterer folk efter semester og indenfor hvert semester efter først til mølle.

Kursusafgiften dækker undervisning, kaffe, kage og frokost begge dage.

Tilmelding sker fra den 8. marts til den 18. marts. Deltagerne får besked pr mail efter sidste tilmeldings frist. For at kunne søge kurset skal du være medlem af SATS eller FADL og have bestået den kliniske hjerte-, lunge- og orto-

pædkirurgiske blok (2.del).

Kursusafgiften er 350 kr og indbetales til FADL’sekretariat. Deltagerne får yderligere instruks og program pr. mail.

Tilmeld dig til Anne Marie på [email protected] fra den 8. marts kl. 00.01 til og med den 18. marts.

Husk at anføre: Navn, Semester, SDU mail, Mobil tlf. nr, Medlem af SATS og/eller FADL

Yderligere information om tilmelding og kurset kan findes på kursets hjemmeside www.traumekursus.dk

Traumekursus.dk

Page 30: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 30

SUND OG HEDS SUNDHEDSQUIZ

DIAGNOSE SØGESSom studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruges uden for universitetets betonmure. Derfor forsøger vi på Sund & Hed med vores sundhedsquiz at bringe virkeligheden ind i spalterne. I hvert nummer bringer vi en sygehistorie i form af en case. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor svaret bringes sammen med næste case.

Svar sendes til Sund & Hed på [email protected] de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets kantiner.

Dette nummers case bliver stillet af professor, overlæge, dr.med. Ove B. Schaffalitzky de Muckadell

Under dit vikariat på Tønder sygehus modtager du i din vagt den 17-årige Robert Kockaryan, som indlægges akut på grund af mavesmerter og feber.Det begyndte for halvandet døgn siden med hurtigt indsættende smerter i nederste højre kvadrant, men har spredt sig til hele abdomen. Der er udstråling til højre skulder.De sidste tre år har der været flere lignende tilfælde, dog nogle gange – for cirka et år siden – med hævet og ømt knæ, og for et halvt år siden med venstresidige thoraxsmerter, der forværredes ved respirationen. Knæsmerterne, der varede et par uger, blev behandlet med Ibuprofen – det hjalp ikke særlig godt. Det plejer at vare to til fire dage. Der har ikke været diaré. Imellem anfaldene har han det fuldstændigt godt, ofte i flere måneder og er ivrig lystfisker.Var for tre år siden med familien i Jerevan på familiebesøg.Han ryger, men tager ikke medicin.Ved objektiv undersøgelse er temperaturen 39.1 oC.Abdomen er let meteoristisk, meget ømt, spændt og med slipømhed. Tarmlydende er sparsomme.Laboratorieundersøgelse viser:Leukocytose (13.200 x 109/l) og forhøjet CRP .

P-Amylase, P-ALAT, P-Basisk Fosfatase og S-Triglycerid er normale.Bagvagten er lige gået hjem.

Forslag til diagnose og behandling udbedes, inden de andre kommer på arbejde i morgen.

Sidste nummers quiz:

I sidste nummer blev opgaven i »Diagnose søges« stillet af Peter Junker. Opgaven handlede om en 63-årig kvinde, der blev indlagt på grund af pludseligt opståede blå mærker på halsen – se casen på www.sundoghed.sdu.dk

Spørgsmålene til casen var: Hvilken undersøgelse blev der ordineret?Hvad er diagnosen?

Der blev udført en arteria temporalis biopsi, der viste kæmpecellearteritis. Patienten blev sat i Prednisolonbehandling, 1 mg/kilo/dag, hvorunder hudlæsionerne helede op i løbet af få dage. Også bevægeapparatsmerter og angina pectoris svandt, og mislyden på halsen aftog.

Kæmpecellearteritis/arteritis temporalis er principielt en storkarvasculitis, der kan involvere aortabuen og fraførende arterier i hvis forsyningsområde, der kan opstå iskæmiske vævs- eller organlæsioner som ved andre former for vasculitis. Det er muligt, at carotismislyd og steroidsensitiv angina pectoris også er vasculitismanifestationer hos denne patient, som otte måneder senere døde af dissekerende aortaaneurisme, der er en kendt senfølge af kæmpecellearteritis.

Ingen vinder

Svaret på den quiz i »Diagnose søges«, som blev bragt i Sund & Hed nr. 1, var Multicystisk milt.Den diagnose havde ingen desværre gættet.

Page 31: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 31

- Fordi Odense er mere end blot HC Andersen og marcipanbrødHver mandag Walk-in Salsa på Kulturmaskinen. Mød op med en ven eller veninde, og ryst rumpen til hede salsarytmer. Intro kl. 20-21

(20 kr) og salsatek kl. 21-23. Glem heller ikke at forsøde den kolde vintertid med Blue Monday, Jazz Jam eller Polka Rave hver mandag på Dexter. Der er gratis entré, og det er altid hyggeligt og varmt.

Hver tirsdag Studenterhuset arrangerer på Kulturmaskinen hver tirsdag enten brætspilscafé eller musikcafé. Det er en perfekt mulighed for at mødes og hygge med vennerne. Dørene åbner kl. 19, til musikcaféen starter musikken kl. 20, og der er gratis entré. Den 23. Marts spiller Jens Kristian Holm Lorentze på musikcaféen, og der vil samtidigt være brætspilscafé. På Den Smagløse Café i Vindegade er der hver tirsdag live-musik kl. 21. Her er der næsten garanti for en tætpakket hverdagsfest, og en snert af tømmermænd til onsdagens morgenforelæsninger.

Hver onsdag Epstein Bar byder i perioden fra efterårsferien til påskeferien kl. 14.30-16.00 på hyggelig café med kaffe, eksotisk te, kage og afslappende musik. Kom ned og nyd en kop med vennerne, og mærk varmen brede sig i kroppens krinkelkroge.

Hver fredag Den legendariske Epstein Fredagsbar åbner kl. 14. Kom med dine studiekammerater og nyd kolde drikkevarer og mærk den dejlige stemning i medicinerbaren. Den første fredag i hver måned er der lang fredagsbar med livemusik til kl. 24.

Hver 2. søndag Studenterhuset arrangerer Sort Søndag på Kulturmaskinen. Det er tømmermandscafé med god, billig mad, varme og kolde drikke og blid, postdruk-venlig musik. Den 7. marts præsenterer tømmermandscaféen Anna Rosenkilde (DK). Sort Søndag starter kl. 16, og entré for studerende er 30 kr.

Fredag 05.03 Fallulah + Ann Mimoun arrangeret af Studenterhuset på Kulturmaskinen. Fallulah har bl.a. grovhittet i radioen med I Lay My Head og har været P3s uundgåelige. Hun udkom med et anmelderrost debutalbum i februar. Nu kan hun opleves i Odense, kl. 21, entré 50 kr.

Tirsdag 09.03 Stand-up på Kulturmaskinen, med de 3 vindere af Danish Open i Stand-up 2009. Starter kl. 20, entré 50 kr.

Fredag 12.03 Alphabeat på Posten. Danmarks i øjeblikket største musikeksportsucces viser talenterne i Odense. Alle ørehængerne fra bandets to hitspækkede udgivelser fyres af. Der bliver rift om billetterne. Starter kl. 21, billetpris: 200 kr.

Fredag 12.03 Danjál på Kulturmaskinen. Energisk og stormende færøsk folkrock; melodisk og melankolsk. Kl. 21, entré 50 kr.

Lørdag 13.03 Johnson på Posten. Hvis du også går og bawler hele dagen, så kig forbi hos Johnson når NiggerenISlæden (N.I.S) fyrer op for gangstarap-arsenalet kl. 21, entré 160 kr.

Søndag 14.03 Fuat Talay præsenterer tyrkisk elektro/folk på Kulturmaskinen. Arrangeret af Internationalt Hus, kl. 16, entré 30 kr.

Fredag 19.03 ElectroJuice + Dokkedal/Dixen på Kulturmaskinen. De to ElectroJuice-drenge præsenterer deres hjemmelavede elektroniske og yderst mediehypede tracks, der ligger og balancerer mellem psykedelisk og potent trance, indie-electro og andre hårde sager; de bakkes op af DJs Dokkedal/Dixen, der banker bassen helt op. Kl. 21, entré 80 kr.

Torsdag 25.03 Teatersport på Kulturmaskinen. De Klaustrofobiske Kosmonauter, kendt fra Teatersport på Alibi er flyttet til Kulturmaskinen, hvor de gør det, de gør bedst: Udøver supersjov improvisationsteater! Kl. 21, entré 60 kr.

Lørdag 27.03 Rumpistol + Bjørn Svin på Kulturmaskinen. Rumpistol er melodisk electronica med undertoner af dub, og Bjørn Svin kaldes Danmarks svar på Mr. Oizo med sit Weirdo Electro – om det er godt eller dårligt skal stå uvist hen, men han er en af de førende indenfor den danske elektroniske scene. Denne electro-aften starter kl. 21, entré 50 kr.

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer samt ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik inden om netudgaven af Sund & Hed: www.sundoghed.dk

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds kulturkalender, så send en mail til: [email protected]

Page 32: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 32

Tv-læger fejlbehandler i stor stil

Fejlbehandlingerne stortrives på de fiktive tv-hospitaler, viser en gennemgang af 327 episoder af populære tv-serier som House, Greys Hvide Verden, Skadestuen og Private Practice. Faktisk får næsten halvdelen af patienterne en behandling, som strider mod den virkelige verdens retningslinjer for førstehjælp efter et epileptisk anfald. Det viser en optælling fra Dalhousie University i Canada, hvor en studerende sammen med en forsker ved instituttet for neurologi har kigget tv-lægernes indsats grundigt efter. I 42 procent af tilfældene lavede personalet fejl ved at holde patienten nede, forsøge at stoppe ufrivillige bevægelser eller ved at putte noget i munden på patienten med det epileptiske anfald. Kun i 17 ud af 59 anfald gav hospitalspersonalet den korrekte førstehjælp. »Tv-dramaer er en potentielt betydningsfuld metode til at uddanne befolkningen om førstehjælp og anfald,« siger Andrew Moeller i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk. »Vores resultater viser, at det er tid til at handle. Folk med epilepsi må lave lobbyvirksomhed inden for tv-industrien for at få dem til at overholde retningslinjerne for, hvordan man giver førstehjælp efter et anfald,« tilføjer han.

15. februar 2010, Videnskab.dk

Minister går videre med vurdering af nordjysk medicinstudie

Aalborg Universitet er kommet under tidspres for at få godkendt sin ansøgning om at oprette et lægestudie, hvis universitetet skal være klar til at optage studerende allerede fra efteråret. Derfor har videnskabsministeren besluttet, at lade ministeriets behandling af ansøgningen fortsætte, selvom det såkaldte Akkrediteringsråd endnu ikke har fældet sin endelige dom over de nordjyske

lægedrømme. »Ved at fortsætte den planlagte beslutningsproces i regeringen nu undgår vi yderligere forsinkelser i forhold til en eventuel endelig godkendelse,« siger ministeren i en pressemeddelelse. Akkrediteringsrådet udsatte for en uge siden beslutningen om at godkende eller afvise ansøgningen, efter Aarhus Universitet i sidste øjeblik havde rejst alvorlige spørgsmål ved blandt andet forskningen i Nordjylland. Normalt venter ministeriet på Rådets afgørelse, førend det endelige godkendelsesarbejde bliver sat i gang. Men da de studerende allerede fra 15. marts begynder at søge studiepladser via KOT, haster det at få afklaret, om der skal oprettes et medicinstudie i Aalborg. Der skal laves prognoser for det fremtidige behov for læger i Danmark og en vurderinger af de økonomiske omkostninger ved en ny lægeuddannelse. 1. februar 2010, Dagens Medicin

Danske læger mister skattefidus i Norge

Det er slut med den skattefrie gevinst for danske læger, der vikarierer i den norske almene praksis i et par uger eller måneder om året. Fremover vil pengene blive fuldt beskattet i Danmark. Et hul i skattelovgivningen har hidtil lokket mange danske læger til Norge, men nu lukker SKAT resolut hullet. Fra 2009 skal danske læger nu betale fuld skat til det danske skattevæsen. Der har været forvirring omkring fortolkningen af reglerne, og selv i SKAT har der været forvirring. Specialkonsulent i SKAT, Ivan Nielsen, fortæller, at Norge og Danmark før 2004 var enige om, hvilket land der skulle opkræve skat. Men en gammel kendelse fra Landsskatteretten i 2004 forplumrede billedet. Siden 2004 har Norge ment, at det var Danmark, der kunne beskatte lægernes tjente kroner, mens Landsskatteretten vurderede, at det var Norge, der kunne beskatte. Det har ført til, at penge udbetalt fra Rikstrygdeverket hverken er blevet beskattet i Norge

Andre medier skriver...

INFO

Page 33: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

INFO

Side 33

Træffetider - faglige vejledere

Idræt og SundhedKristian og RuneMandag 9:15 – 11:00Onsdag 9:15 – 11:00Sted: For enden af B1913-gangen, ned mod bevægelsessalenTelefon: 65 50 34 45 E-mail: Fælles: [email protected]: [email protected]: [email protected]

Den sundhedsfaglige supplerings- ogkandidatuddannelsePoula Reinert-Petersen Winsløwparken 17, 1.sal tlf: 65503818 e-mail: [email protected]æffetid: torsdag 9:05-10:05 (undtagen i ferier)

FolkesundhedsvidenskabLouise Bæk ThomsenTorsdag klokken 8.30 - 10.00Sted: Esbjerg

Telefon: 65 50 15 63E-mail: [email protected]

BiomekanikMari og ChristoferTirsdag kl. 15.15-17.15Torsdag kl. 15.15-17.15 Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.Telefon: 65 50 29 78E-mail (fælles): [email protected]

MedicinLene Christensen, Kari Høst-Madsen, Jens Christian Beuke, Maria Bundgaard Steffensen, Marie Liva Kjærgaard og Johan Kløvgaard SørensenMandag - torsdag 11.15-15.15Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.Telefon: 65 50 38 18E-mail: [email protected]

eller i Danmark. Den norske legeforening kender til ca. 300 danske læger, der for tiden arbejder i den norske almene praksis, men tallet er med stor sandsynlighed højere. Der har været frygt for at bølger af enorme restskatopkrævninger ville vælte ind over de danske læger, men de behøver dog ikke at være bange for restskatter, forsikrer specialkonsulent i SKAT, Ivan Nielsen. De nye regler vil kun få betydning for den indkomst, som lægerne har haft efter kendelsen trådte i kraft i oktober 2009. Lægerne skal derfor regne med at betale skat af de penge, som de har tjent siden oktober 2009 via Rikstrygdeverket.

5. februar 2010, Dagens Medicin

Fede voksne fik babymad for tidligtDansk forskning tyder på, at spædbørn, der tidligt bliver madet med ske, har større risiko for at blive tykke senere i livet. Vent derfor med fast føde til barnet er ca. seks måneder gammelt, lyder anbefalingen. De danske forskere har taget udgangspunkt i et studie af 9.000 danskere, som er blevet fulgt regelmæssigt lige siden deres fødsel i årene 1959-1961. »Vi har kigget på, om der er noget ved den tidlige kost, der hænger sammen med, hvor tykke de er, når de er 42 år gamle,« fortæller professor Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring ved det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. »Vi fandt ud af, at det betød noget, hvornår de begyndte at få mad med ske. Jo senere de begyndte, des mindre var risikoen for at være overvægtig som 42-årig,« siger han. Selvom tallene viser, at spædbørn, der eksempelvis blev madet med grøntsager en måned før gennemsnittet, har været 10 procent mere tilbøjelige til at ende som fede voksne, kender forskerne ikke mekanismerne bag. »Der er en række undersøgelser, der tyder på, at amningen har en effekt. Nu tyder det her også på, at det betyder

noget, hvornår man starter med fast føde,« siger Kim Fleischer Michaelsen og giver en forsigtig anbefaling med på vejen: »Jeg synes, det er en brik i et puslespil, der trækker over imod, at det er en god idé at vente med fast føde til omkring 6-månedsalderen,« siger professoren og støtter dermed Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

18. februar 2010, Videnskab.dk

Kan kødklister bruges til sår?»Kan thrombin (kødklister, red.) bruges til at lappe sår sammen – for eksempel hos tilskadekomne mennesker efter en ulykke?« Forsker inden for sårheling og ledende overlæge ved Karkirurgisk Afdeling på Regionshospital Viborg, Eskild Henneberg, fortæller at stoffet thrombin faktisk allerede benyttes i ”sårklister”, der i lægeverdenen kaldes for kirurgisk vævslim eller vævsklæber: »Vi bruger det for eksempel, når en patient har kvæstet en lever eller har afskrabninger på en lunge. Så sprøjter vi vævsklæber ind på organets overflade, der bliver forseglet.« Kirurgiske vævsklæber – eventuelt med thrombin som et af de aktive stoffer – kan benyttes, når man ikke kan sy. Men det er ikke oplagt at bruge til at lappe store sår sammen, siger Eskild Henneberg: »Der kan det ikke løse opgaven. Hvis der er gået hul på store blodkar, bliver vævsklæberen skyllet væk og fortyndet op.« Det er også nødvendigt at tage hensyn til omkostningerne: »Det koster cirka 1.000 kroner pr. milliliter eller 1 mio. kr/liter, og vi står nogle gange og bruger 10-20 milliliter, når vi opererer.« Vævsklæber fremstilles af menneskeblod, og der er strenge krav til fremstillingen, ikke mindst for at undgå, at man kan blive smittet med hiv.

12. februar 2010, Videnskab.dk

Page 34: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 34

-kalenderen Marts Arrangement Yderligere info

5.-7. Kongres for medicinsk studenterforskning Afholdes på Sandbjerg Gods, se mere info på http://kms2010.dk

10. SAKS foredrag om helikopterredningstjenesten Kl. 17.15 i Emil Aarestrup i Klinikbygningen, OUH ved SAR-læge og kirurg Palle Bo

10. Informationsmøde om Danidas Verdensbilledlegat. Kl. 15.00-16.30 på SDU lokale U47. Yderligere info om projektet samt Studerende får mulighed for at lave en kortfilm ansøgning kan ses på www.3world.dk

11.-13. Årsmøde for medicinstuderende i Dansk Se mere på http://www.dpsnet.dk

Psykiatrisk Selskab

12. Frist for at søge plads som studentermedlem i bestyrelsen Interesserede kan sende en mail til Anne Grete Petersen på for Fabrikant Knud Abildgaards Fond [email protected], bestyrelsesarbejdet er ulønnet

15. Møde, studienævn for Medicin Ansøgningsfrist er d. 8. marts

15. Ansøgningsfrist for at komme ud med PIT forår 2011 For mere info, se: www.imcc.dk PIT

17. Foredrag i Syddansk Medicinhistorisk Selskab om Kl. 20.00 i Emil Aarestrup i Klinikbygningen, OUH.

retsmedicinsk dokumentation fra Gaza-konflikten 2009

23. Møde, studienævn for Idræt Ansøgningsfrist er d. 9. marts

26.-28. IMCC Forårsmøde Foregår på Gadsbølle Skole i Vissenbjerg

31. Ansøgningsfrist til Danidas Verdensbilledlegat 2010 For mere info og ansøgning se: www.3world.dk

Temaer offentliggøres d. 1. marts. Informationsmøde vedrørende projektet afholdes d. 10. marts

April

1. Ansøgningsfrist for fakultetsmidler fra ekskursions- Se mere i opslaget i bladet kontoen

5. Deltag gratis på Patientsikkerhedskonferencen i København Studerende har mulighed for at deltage gratis ved at ansøge med d. 26. april. Ansøgningsfrist i dag. motiveret ansøgning til: [email protected]

14. SAKS foredrag om ortopædkirurgi med Kl. 16.15 i Emil Aarestrup i Klinikbygningen, OUH overlæge Søren Overgaard se www.saks-odense.dk for mere info

15. Ansøgningsfrist for stilling som faglig vejleder Fristen er kl. 12, se stillingsopslaget i bladet og på sdu.dk på Idræt & Sundhed, tiltrædelse d. 1. august

17.-18. Traumekursus arrangeret af FADL og SATS Tilmeldingen starter fra d. 8. marts kl. 00:01 og sker via FADL

22. FNKS generalforsamling For dagsorden, følg med på www.fnks.org

26. Årlig Patientsikkerhedskonference i København, to Se www.patientsikkerhed.dk for mere info om ansøgning.

studerende har mulighed for at deltage gratis. Ansøgningsfrist for motiveret ansøgning er d. 5. april

27. Foredrag i Syddansk Medicinhistorisk Selskab vedr. Kl. 19.30 i Emil Aarestrup i Klinikbygningen, OUH

klimaforandringer og vektorbårne sygdomme

Maj

1. Frist for ansøgning til fakultetsmidler til studenter- Til ansøgning skal benyttes skema, der kan fås via

aktiviteter http://kortlink.dk/7ffe

- IMCC-kontorets åbningstider: o Uge 5-10: onsdage kl. 12-14

Page 35: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 35

Anders Kjærsgaard ValenStud.med. og redaktionssekretær, Sund & Hed

KlubMed er en festlig bastard fremavlet af medicinerne Anders Mogensen, Frederik Cold og Kristian Winther aka Detlef Lé Gun; alle flittige medicinstuderende og alle med en særlig forkærlighed for festivitas, voluminøs, elektronisk musik og kælderkolde øl. At festen var en succes, kunne måles meget håndgribeligt på længden af køen ude foran Envy i Brandts Passage. Succeskriterierne var at lave en fest som medicin- og kiropraktorstuderende havde lyst til at deltage i:»Festgængerne skulle have rammerne til at mæske sig i dans, hinanden og opstemmende drikkeligheder – tilsat en knivsspids eufori og et pift af erotik,« lyder det fra Kristian Winther. Festen levede helt op til forventningerne, og man kan have sin tvivl om, hvorvidt horden af danseglade studerende helmer, før KlubMed-fest #2 annonceres.

»KlubMed er en slags festbatteri; det er ikke miljøvenligt, og der skal hældes risikable, litiumholdige idéer ind i det med en stor fed slange for at holde det ved lige,« fortæller Kristian. Om der bliver en KlubMed-fest #2 afhænger ifølge drengene af, om der kan opdrives mere litium til at kickstarte KlubMed-batteriet endnu en gang.

FOTOREPORTAGE

KlubMed – Odenses nye festbatteriTrods sne, slud og nådesløst lave temperaturer kæmpede 3-400 studerende sig alligevel vej til de varme dansegulve på Envy, hvor glohede beats blev leveret af Odenses nyeste clubbing-konstellation: KlubMed. Scenen var sat og den facebook-hypede event levede til fulde op til forventningerne.

Page 36: Sund & Hed nr. 3, årgang 12

Side 36

FILMANMELDELSE

Percy Jackson and the olympians: The lightning thief

Ditte Egegaard HennildStud.med., Sund & Hed

Græsk mytologi? Åh nej, minderne om gamle potteskår og milelange episke digte fra oldtidskundskabstimerne vælder frem fra hukommelsen. Men, lad jer ikke narre. At de gamle oldtidsminder er alt andet end støvede og kedelige, bevises i den nye børne-/ungdomsfilm »Percy Jackson and the lighting thieve«. Plottet er simpelt, men er sjovere, hvis man besidder lidt insider viden om de græske guder og heltes mytiske eskapader. Percy Jackson er en umiddelbart helt normal teenager med fyldigt pandehår, en dampdiagnose og blå øjne. Ikke overraskende er han dog i virkeligheden knap så almindelig; han er en halvgud, resultatet af et kærlighedsforhold imellem en dødelig kvinde og havguden Poseidon. Den forbløffende hemmelighed om hans afstamning afsløres for den guddommeligt nuttede Percy (hvem der dog bare var 15 år) i forbindelse med tyveriet af overguden Zeus’ tordenkile. Percy står øverst på listen over mistænkte og får nu ultimatummet: Skaf tordenkilen tilbage, ellers står der en altødelæggende krig imellem farmand og Zeus på menuen. Og så går den vilde jagt ellers. En jagt, som både byder på maternelle bortførelser, drabelige uhyrer og forføriske lotus-spisende blondiner – alt sammen helt i de gamle græske myters ånd.Børnefilm eller ej, så er »Percy Jackson and the lightning thieve« faktisk utrolig underholdende og til tider direkte uhyggelig, i hvert fald for kujoner som mig. Den formår trods nogle klicher og et par utroværdige krumspring i handlingsforløbet at puste nyt – computeranimeret – liv i de gamle græske sagnfigurer og skabe en god filmoplevelse med både romantik, action, uhygge og humor. Filmen får 4 ud af 6 stjerner. Se den før din lillebror.

Foto: 20th Century Fox