Syddanmark NU Nr. 18

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: VÆksT 2020

Peter GedbjerG skal som nytiltrådt direktør for lean

enerGy Cluster skabe rammen om det Gode samarbejde.

/ 24

Han samler trådene

no.1804 / Grønt offshore Center

06 / Vækst 2020

15 / syddanmark i tal

24 / Han skal gøre det muligt

28 / (fri) bevægelighed

30 / Hvem tør?

34 / skraldebil - nu med el

side 2 | Syddanmark NU | februar 2012

no.18 / FEBRUAR 2012regional udvikling i region syddanmark står bag magasinet syddanmark nu. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

læs mere På www.reGionsyddanmark.dk/detGodeliV

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: VÆksT 2020

Peter GedbjerG skal som nytiltrådt direktør for lean

enerGy Cluster skabe rammen om det Gode samarbejde.

/ 24

Han samler trådene

no.1804 / Grønt offshore Center

06 / Vækst 2020

15 / syddanmark i tal

24 / Han skal gøre det muligt

28 / (fri) bevægelighed

30 / Hvem tør?

34 / skraldebil - nu med el

udGiVelse region syddanmark

damhaven 12

7100 Vejle

redaktionsøren braun (ansvarshavende redaktør)

julie ligaard Vesterby (redaktør)

Peter feldberg

rune stig mortensen

ole sønnichsen

lasse Hyldager

skribenterole sønnichsen

søren flott

marlene Grøftehauge

sune falther

kirsten Hansen

desiGn & Produktionmediegruppen as

fotoHyldager fotografi

PaPir syddanmark nu er trykt på 135 gr. silk,

syddanmark i tal på 130 gr. sorperset og

omslag på 300 gr. silk.

oPlaG 9.500 stk.

i 2012 udkommer syddanmark nu i februar,

april, juni, august, oktober og december.

distribution Post danmark

forsidePeter Gedbjerg, direktør i lean energy Cluster.

/ 24

/ 06

/ 34

/ 12

/ 30

issn 1903-7473

issn 1903-8445 (online version)

februar 2012 | Syddanmark NU | side 3

Idéer, rIs og ros har du gode idéer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

dettenummer04/ Nyt Offshore Center

et samlet udstillingsvindue for

dansk offshore - det er tanken bag

etableringen af Green offeshore

Center.

06 / FOKUS: VÆksT 2020

10/ Meget mere end pyntepuder

design handler ikke kun om det

yderste lag af varen.

12/ Mere for pengene

aktørerne i turismeerhvervet skal

udvikle nye produkter, så turisterne

lægger flere penge i kassen.

14/ Ladet med batterier

rasmus banke fik en ide og gik sam-

men med mange partnere for at føre

den ud i livet.

15 / SYDDANMARK I TAL: hellere Asien end

syddAnMArk

24/ Rammen om det gode samarbejde

Peter Gedbjerg vil sørge for alt det

praktiske, så de kreative kan udvikle

i fred og ro.

28/ (Fri) bevægelighed

der er stadig for meget benspænd for

dem, der gerne vil krydse grænsen

for at arbejde.

30/ Vi skal bare turde

Hos easyfood a/s tør man tænke

nye tanker. og medarbejderne

tænker med.

34/ En stille nyhed

farvel til diesel og goddag til el. en

ny skraldebil har set dagens lys.

SYDDANMARK I TAL:15 / Hellere asien end syddanmark Hvordan overbeviser man blomsten af danmarks ungdom om, at livet

faktisk godt kan leves i syddanmark? det vil et nyt talentprogram

forsøge at svare på. det gælder om at tiltrække, fastholde og opkvali-

ficere dygtige medarbejdere, så syddanske virksomheder ikke sakker

bagud.

FOKUS:06 / Vækst 2020 med syddansk Vækstfroums nye erhvervsudviklingsstrategi er kursen sat

frem mod 2020. de nye arbejdspladser skal skabes inden for tre områder:

sundheds- og velfærdsinnovation, energi og oplevelseserhverv. det er der

som sådan ikke så meget nyt i - for syddansk Vækstforum har arbejdet mål-

rettet for at finde de syddanske styrker, der kan skabe fremtidens arbejds-

pladser.

"Designere kan hjælpe virksomheder med at for-stå mennesker - både de ansatte og kunderne - og tilføre produkter og ydelser mening.“thit juul madsen, sekretariatsleder, design2innovate


e t samlet udstillingsvindue, hvorfra

den grønne, danske offshore indu-

stri kan gøre sig synlig udadtil, og

en samlende enhed, der kan give volumen

til at byde ind på de store projekter i fæl-

lesskab.

det er visionen for Green offshore Center,

som der lige nu arbejdes hårdt på at rea-

lisere med udgangspunkt i esbjerg Havn.

målet er at sikre, at danmarks store eks-

pertise på området for offshore i almin-

delighed og grøn offshore i særdeleshed

systematiseres og koordineres. Vi har

nemlig et forspring, der kan udnyttes.

det vurderer kaj lindvig, salgsdirektør

i a2sea og medlem af styregruppen, der

arbejder på at etablere et nationalt Green

offshore Center i esbjerg.

– Vi har været langt fremme på grøn offs-

hore i danmark siden Horns rev i i 2002,

og det skal vi udnytte. både omkring etab-

leringen af parker, men også service og

vedligehold. et fælles center kunne samle

indsatsen og vise omverden, hvad vi kan,

siger kaj lindvig.

Sammen om de store

england og den tyske del af nordsøen er

meget aktive på havvindmøller lige nu, og

markedspotentialet i det geografiske om-

råde alene er tidligere anslået til mellem

1.500 og 2.000 mia. kr. over de næste ti år.

derfor giver det god mening at gå sammen

om en dansk enhed, der kan slå et slag for

vore grønne kompetencer. Havnedirektør

i esbjerg Havn og styregruppemedlem ole

ingrisch mener, et fælles udstillingsvin-

due vil være oplagt for branchen.

– Grøn offshore er en meget fragmenteret

industri, hvor der er mange forskellige in-

dustrigrene. der er den maritime sektor,

vindmøllerne, fundamenterne, kabler til

land… der er mange forskellige interes-

ser i det. men når man lægger alle de her

spidskompetencer sammen, så giver det

en ny industri. den industri skal vi have i

vinduet, så udlandet kan se, hvad vi kan,

siger ole ingrisch.

Han understreger, at modellen allerede

har fungeret inden for den gængse offs-

hore i mange år, hvor eksempelvis mange

små og mellemstore virksomheder i dag

går sammen om at betjene meget store,

multinationale virksomheder.

– den vigtigste grund til Green offshore

Center er at skabe nogle rammer for et

samarbejde og dermed et øget forretnings-

grundlag. der er mange små og mellem-

store virksomheder, som har brug for at

løfte i flok. det ser vi i esbjerg, hvor flere

kan være med, når de går sammen. det

skal gerne danne basis for, at vi kan hive

større opgaver hjem, siger han.

selv om det grønne offshore center fore-

slås placeret geografisk i esbjerg, så er det

et nationalt og ikke et lokalt initiativ. og

selv om det lige nu handler om vindmøl-

ler, så kan andre havbaserede energifor-

mer snart komme på tale.

Grønt offsHoreCenter skal samle oG styrke branCHen

Tekst: sune faltherFoto: Hyldager fotografi

liGe nu arbejdes der På at skabe oPbakninG til et fælles

udstillinGsVindue til VindenerGien med base i esbjerG.

50 skal melde sIg

det samlede projekt og driftsom-kostningerne løber op i 10 mio. kr. over en 3-årig periode, der finansieres af de virksomheder, der ønsker at tegne medlem-skab. For at realisere projektet er det derfor nødvendigt at finde omkring 50 interesserede virksomheder. et medlemskab tegnes for et år ad gangen, og koster enten 50.000 eller 100.000 kr. eksklusiv moms pr. år afhængig af virksomhedens omsætning. der arbejdes på at lade green offshore Center indgå i en ny organisation sammen med Alliancen for grøn offshore energi, offshore Center danmark og andre tilsvarende netværk.

www.greenoffshorecenter.dk

"En havvindmølle skal stå der i tyve år. Det er et kæmpe marked at servicere den."kaj lindvig, salgsdirektør, a2sea


"Det er vigtigt over for omverdenen og internationalt at kunne fremvise, hvad vi er i stand til at bedrive i den grønne danske offshore sektor."direktør Peter blach, offshore Center danmark


fokus: VÆksT 2020


VIdere mod VÆksT

med den nye erHVerVsstrateGi for 2012-20 satser syddansk

Vækstforum benHårdt På sundHeds- oG VelfærdsinnoVation,

bæredyGtiG enerGi oG oPleVelseserHVerV. adskilliGe mål er

allerede nået - nu skal der GanG i eksPorten.

Tekst: søren flottFoto: Hyldager fotografi


190 mio. kr. danske og uden-

landske virksomheder.

forskning og innovation

i verdensklasse med udgangspunkt i syd-

dansk universitet.

det er blot nogle af ingredienserne i den

største velfærdsteknologiske satsning i

syddanmark nogensinde. Projektet Pa-

tient@home, som vil løbe over de kom-

mende seks år, skal udvikle ny teknologi,

som kan anvendes i social- og sundheds-

sektoren til gavn for patienter, institutio-

ner og erhvervsliv.

– Patient@home er støttet af syddansk

Vækstforum og forankret på sdu og er

et rigtigt godt eksempel på, at vi ved at

samle kræfterne og koncentrere vores ind-

sats kan finde en niche, hvor vi kan gøre

os gældende både nationalt og internatio-

nalt, forklarer jens oddershede, som ud

over at være rektor på universitetet også

er medlem af syddansk Vækstforums for-

mandskab. og det er der hårdt brug for.

kigger man på de tørre tal, ser det desvær-

re ikke for godt ud i syddanmark. Produk-

tiviteten er lav, antallet af erhvervsaktive

borgere falder, og befolkningen er ikke så

godt uddannet som i resten af landet. der-

til kommer, at virksomhederne i regionen

har svært ved at vokse sig store og sælge

deres varer og serviceydelser i udlandet.

– den store udfordring er at bevæge sig

væk fra at levere de produkter, som andre

kan fremstille billigere, og hen imod ide-

er, der baserer sig på viden og som ikke på

samme måde lader sig kopiere, siger jens

oddershede.

i den forrige strategiperiode fra 2007-12

har syddansk Vækstforum løbende foku-

seret indsatsen på nogle få forretningsom-

råder, som kan sikre fremtidens vækst og

arbejdspladser. i den nye erhvervsstrategi,

som løber frem til 2020, står tre forret-

ningsområder tilbage, hvor syddanmark

er særligt specialiseret, og hvor der er et

stort vækstpotentiale:

sundheds- og velfærdsinnovation, bære-

dygtig energi, herunder offshore og ener-

gieffektive løsninger, samt oplevelseser-

hverv, der omfatter design og turisme.

– det vigtigste nye er, at der ikke er noget

helt nyt - vi fastholder kursen og fortsæt-

ter udviklingen af de tre forretningsområ-

der med et særligt stort vækstpotentiale i

syddanmark, slår Carl Holst, formand for

syddansk Vækstforum, fast.

det betyder dog ikke, at indsatsen gennem

de sidste år ikke har rykket noget - tværti-

mod. f.eks. har syddansk Vækstforum

formået at skabe fire stærke erhvervsklyn-

ger med national og international klasse,

hvor virksomhederne er i front. det ben-

hårde fokus på få områder betyder, at syd-

dansk Vækstforum nu for alvor kan satse

på at komme ud over rampen i forhold til

at omsætte strategien til virksomheder,

produkter og serviceydelser, vækst og ar-

bejdspladser.

– Vi skal vise omverdenen, at vi i syddan-

mark har nogle virksomheder, der leverer

nogle af de produkter, der efterspørges

globalt, for eksport er forudsætningen for,

at virksomhederne - især inden for sund-

heds- og velfærdsinnovation og bæredyg-

tig energi - kan vækste endnu mere, tilfø-

jer Carl Holst.

således er syddansk Vækstforum blandt

meget andet gået sammen med innovation

Center denmark om at sparke døren ind til

det tyske marked for velfærdsteknologi gen-

nem såkaldte innovations-camps og match-

making-arrangementer mellem danske virk-

somheder og tyske partnere og kunder.

netop det grænseoverskridende samar-

bejde med tyskland og fokus på det inter-

nationale aspekt fremhæver tove larsen,

der er borgmester i aabenraa kommune

og medlem af syddansk Vækstforums for-

mandskab, som en vigtig del i erhvervsud-

viklingsstrategien.

– i forhold til den tidligere strategiperiode


har vi nu endnu mere fokus på det inter-

nationale aspekt. en del af vores vision er,

at syddanmark i 2020 er kendetegnet af

virksomheder, der agerer globalt. det er

vigtigt, at vi understøtter de syddanske

klyngers internationale engagement bl.a.

for at øge den syddanske position på eks-

portmarkedet, siger tove larsen.

– den syddanske energieffektiviserings-

klynge lean energy Cluster er et rigtig

godt eksempel på en stærk erhvervsklyn-

ge, som udvikler high-end teknologier og

produkter, der efterspørges på det globale

marked. alle forventer, at den globale

efterspørgsel på energieffektive løsnin-

ger vil stige frem til 2020. derfor skal vi

udnytte vores erhvervsspecialisering på

energiområdet til at øge eksporten, det er

helt oplagt, tilføjer tove larsen.

for at nå målet om øget eksport, har ud-

dannelse en meget vigtig plads i den nye

erhvervsstrategi.

– Vi er allerede i gang og har taget ini-

tiativ til en stor talentindsats, hvor vi vil

tiltrække højtuddannede og specialise-

rede medarbejdere fra udlandet, ligesom

vi med målrettet efteruddannelse af den

nuværende arbejdsstyrke vil sikre, at virk-

somhederne har adgang til den bedste ar-

bejdskraft. det er en satsning, som vil in-

volvere et stort antal virksomheder i løbet

af de kommende år, forklarer Carl Holst.

netop uddannelse er en af de helt afgø-

rende faktorer, for virksomhederne i syd-

danmark hører til blandt de mest tilbage-

holdende, når det handler om at ansætte

højtuddannede.

– der er mange virksomheder i vores om-

råde, som end ikke har ansat deres første

akademiker, som jens oddershede ud-

trykker det.

og det på trods af at undersøgelser viser,

at bundlinjen har godt at de højtuddanne-

de. ae-rådet har sammenlignet tre typer

arbejdspladser: dem uden akademikere

og forskning/udvikling. dem uden akade-

mikere, men med forskning/udvikling. og

dem med akademikere og med forskning/

udvikling. konklusionen var, at den sid-

ste type virksomheder tjente flest penge.

– at bringe viden i spil er helt afgørende.

derfor er det også vigtigt, at erhvervslivet

og vi som vidensinstitution ikke blot ser

syddansk Vækstforum som en kasse, der

fordeler penge. Vi skal i fællesskab skabe

ideer og kompetencer, understreger jens

oddershede.

et andet væsentligt element i erhvervs-

strategien er erhvervssklyngerne, der an-

vendes som et redskab, der skal være med

til at fremme både sundheds- og velfærd-

sinnovation, bæredygtig energi og ople-

velseserhverv.

ifølge C. C. nielsen, som ud over at være

forretningsmand også er en del af syd-

dansk Vækstforums formandskab, er

netop klyngedannelse et af syddanmarks

mest potente våben i kampen for øget

vækst og flere arbejdspladser.

– i mine øjne er vores største succes indtil

nu skabelsen af velfærdsteknologi-plat-

formen med organisationer som welfare

tech region og unik. der er ingen tvivl

om, at vi her har et fyrtårn, som alle kan

se, og som kan gøre, at vi virkelig rykker

på det område, siger han og fortsætter:

– samarbejde er nøglen til at skabe fyr-

tårne. men det er også der, usikkerheden

ligger. Har man ikke nogen, som tager

initiativ til et endnu tættere samarbejde,

risikerer vi, at billedet bliver uklart. jeg

tror kun, der er én part, der kan presse

den udvikling igennem, og det er region

syddanmark gennem syddansk Vækst-

forum.

samtidig bør syddansk Vækstforum være

den aktør, som hele tiden sørger for at fo-

kusere på målet, siger jens oddershede.

– at gå fra 17 initiativer til 3 forretnings-

områder er imponerende, men jeg tror, vi

skal blive ved med at vælge ud inden for

de tre områder, så vi satser pengene, hvor

der er arbejdspladser og fjerner det, som

ikke virker.

netop samarbejde og fokus lægger til

grund for det store forsknings- og innova-

tionsprojekt til 190 mio. kr., som syd-

dansk universitet er tovholder på, og som

forhåbentlig fører nye virksomheder og

arbejdspladser med sig. og står det til Carl

Holst, skal de to andre forretningsområder

opleve lignende saltvandsindsprøjtninger

i fremtiden.

syddansk Vækstforum er et er-hvervspolitisk samarbejde mellem erhvervsliv, videns- og uddannel-sesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, regionens kommuner og region syddanmark. Vækstforum er omdrejningspunktet for den regionale vækstindsats.

syddansk Vækstforum uddeler årligt ca. 200 mio. kr. til konkrete udviklingsprojekter.

i perioden 2007-2011 har syddansk Vækstforum støttet projekter med samlede budgetter på over 2 mia. kr.

Vækstforum vil med den nye erhvervsudviklingsstrategi arbejde mod følgende strategiske mål i 2020:

• Etproduktivitetsniveau10%over oeCd-gennemsnittet

• Enerhvervsfrekvenspåniveaumed oeCds Top 5

• Erhvervsudviklingsstrategienstre forretningsområder frem til 2020 er: sundheds- og Vel-færdsinnovation, Bæredygtig energi og oplevelseserhverv.


fokus: VÆksT 2020

V eksø, der ligger i taulov ved fredericia,

var indtil for få år siden en traditionel in-

dustrivirksomhed, der bl.a. producerede

belysning og udendørsmøbler til bymiljøer, men

det gik op for firmaet, at den slags færdige produk-

ter nemt og billigt kunne kopieres af andre.

Gennem designdreven innovation, ændrede Vek-

sø fokus fra produkter til ideer.

– det var meget, meget svært, og det krævede en

stor udskiftning af folk, men i dag tilbyder vi i ste-

det vores kunder unikke forslag, som er svære at

kopiere, siger rené tristan lydiksen, der er salgs-

og marketingschef.

og står det til sekretariatsleder thit juul madsen

fra design2innovate, skal mange flere virksomhe-

der i syddanmark bevæge sig i samme retning.

– det handler om at sætte fokus på de gode ek-

sempler og vise, at design ikke blot handler om

tøj og møbler, men også gartnerier, bilforhandlere,

hospitaler, produktionsvirksomheder og mange

andre, fortæller hun med henvisning til de mange

forskellige repræsentanter fra erhvervslivet, som

er blevet hjulpet i gang med at tænke design ind i

virksomheden hos design2innovate.

design2innovate er bygget op om et stærkt virk-

somhedsengagemnet fra f.eks. leGo og eCCo.

klyngen holder til på designskolen kolding og ar-

bejder tæt sammen med sdu og rummer således

den praktiske og kommercielle erfaring med de-

signanvendelse, kombineret med den videnska-

belige tilgang til designledelse og designdreven

innovation.

– det giver os en solid base her i syddanmark, at

vi har forskere, der sidder og specialiserer sig i

designanvendelse - det viser, at design ikke blot er

endnu et buzzword, siger thit juul madsen.

og design handler ikke kun om farver og former

på et produkt.

– designere kan hjælpe virksomheder med at for-

stå mennesker - både de ansatte og kunderne - og

tilføre produkter og ydelser mening. derfor tæn-

ker vi også design meget bredt, så det inddrages i

virksomhedernes interne processer, forklarer hun.

den store udfordring er imidlertid at nå ud til de

mange traditionelle produktionsvirksomheder i

syddanmark, som ifølge thit juul madsen ofte

har svært ved at omstille sig.

– men vi skal tage vores arvegods alvorligt og vise

dem, at jern og stål godt kan mødes med design

og innovation og skabe flere virksomheder som

Veksø, tilføjer hun.

rené tristan lydiksen er i hvert fald ikke i tvivl

om, at den omstilling, firmaet har været igennem,

har givet en ny fremtid.

– i de to et halvt år, vi har brugt design, har vi ople-

vet en fremgang på 30 % i antallet af ordrer.

meGetmere end PyntePuderVirksomHeder, der anVender desiGn strateGisk, tjener flere PenGe. det

skal desiGn2innoVate HjælPe det syddanske erHVerVsliV med at indse.



HVad kaN desIgN2INNoVaTe gØre for dIg?

design2innovate er et fireårigt

erhvervsfremmeprojekt, som

består af syddansk universitet/

designskolen kolding, spinderi-

hallerne Vejle/ibC, leGo/donG/

design City Vest, trekantområdet

og fremtidsfabrikken i svendborg.

design2innovate har et samlet

budget på 52 mio. kr. og er støttet

af syddansk Vækstforum med 36

mio. kr. der er en række tilbud til

virksomhederne i syddanmark:

• DesignUpdate,hvorman

bliver introduceret til de nyeste

trends.

• Kompetenceudviklingmedef-

teruddannelse i idégenerering,

brugerinddragelse og design-

og innovationsprocesser.

• DesignKonsultation,somgiver

mulighed for vurdering af ideer

og forretningskoncepter.

• CradleToCradle,somhandler

om produkter med minimal

miljøbelastning.

• DesignCamp,somafholdes

en gang om året, byder på et

miks af virksomheder, forsker,

designere og studerende, som

udvikler nye projekter.

• Netværk,hvormankanmøde

andre, der anvender designdre-

ven innovation.

se meget mere på

www.design2innovate.dk


H vorfor ”nøjes” med et måltid

mad på Café skansen på rømø,

når man samtidig kan møde en

af øens kunstnere, se hans atelier og få en

god snak med nogle af de lokale om livet

i Vadehavet?

– folk vil gerne føle sig som noget særligt,

og når de går herfra, siger de ikke tak for

mad, men tak for en god oplevelse, fortæl-

ler jytte andersen, som sammen med sin

mand bo ejer en café i både tønder og på

rømø.

ideen til samarbejdet opstod, da de og

kunstneren fra rømø mødtes på et kursus

for folk i turistbranchen, og flere er kom-

met til.

– Vi serverer f.eks. Vadehavs-tapas, hvor

gæsterne kan tale med mig om det, de skal

have at spise, så det bliver så autentisk

som muligt, forklarer jytte andersen og

tilføjer, at johannes kaffebar i tønder også

har indledt et samarbejde med sort safari,

hvor turisterne kan få en picnickurv med

fra cafeen. når udflugten er slut, er det

også muligt for de besøgende at købe lo-

kale produkter med hjem.

de nye tanker er bl.a. kommet til efter et

forløb ved oplevelsernes academy, som

formidler videre- og efteruddannelsesfor-

løb i samarbejde med 26 uddannelsesin-

stitutioner, turisterhvervet og kommuner-

ne i region syddanmark.

– tørre tal tyder på, at turismen i høj grad

mangler den nyskabende viden og de

kompetencer, der skal til for at banke ru-

sten af de gamle rutiner, siger projektleder

marie bjørg nordlund.

og det er en skam. for syddanmark har

som danmarks største rejsemål målt på

antallet af overnatninger et stort poten-

tiale. Problemet er, at turisterne mangler

de tilbud, som får dem til at lægge flere

penge i restauranter, på hoteller, i butik-

ker og ved attraktionerne.

– et godt bud på problemets kerne er, at

turismen i syddanmark er præget af rigtig

mange små virksomheder, der har nok at

gøre med at servicere turisterne og ikke

er gearet til at vokse og skabe udvikling.

det er sikrest at holde på det, man ved,

der virker. det gør man godt og virknings-

fuldt, men det flytter ikke nok, som marie

bjørg nordlund udtrykker det.

derfor er hun også glad for, at en virk-

somhed som johannes kaffebar er gået

ind i udviklingsarbejdet med åbent sind,

for det giver mulighed for at vise andre

i branchen, at uddannelse og viden ikke

blot er til gavn for de store spillere.

– for fem år siden havde vi slet ikke fan-

tasi til at forestille os den form for samar-

bejde, som vi i dag har med andre virk-

somheder, understreger jytte andersen.

Hun oplever i det hele taget, at det bobler

af ideer i branchen i dag - ikke mindst for-

di der er opstået en fælles ansvarsfølelse

over for det erhverv, de alle er en del af.

– man er blevet klar over, at vi må stå sam-

men om at holde på turisterne ved at give

dem noget, som de ikke kan få andre ste-

der, siger hun.

for Café skansen er næste projekt derfor

at kombinere rundvisninger i naturen på

rømø med en gastronomisk afslutning i

cafeen. og i tønder vil turisterne kunne

købe en oplevelsespakke, som omfatter en

byrundtur med guide og kaffe eller mad i

johannes kaffebar.

– så behøver gæsterne kun at melde sig til

ét sted - og det kan jo sagtens udbygges,

f.eks. med et besøg hos kunstneren, tilfø-

jer jytte andersen.


Vi skal GiVe turister noGet, de ikke kan få andre stedersyddanmark Har det største antal turistoVernatninGer i

landet, men desVærre sPytter de besøGende ikke ret manGe

PenGe i kassen - det Gør oPleVelsernes aCademy noGet Ved.

fokus: VÆksT 2020


oPleVelserNes aCademY

oplevelsernes Academy er et treårigt udviklingsprojekt, som bl.a. er støttet af syddansk Vækstforum. initiativtager er syddansk Turisme, og Tietgen kompe-tenceCenter er hovedpartner.

Akademiet tilbyder bl.a. videre- og efteruddannelse, netværk, ideudvikling og konferencer.

Fokus er lagt på, at læringsforløb er kompetence- og meritgivende. Tilbud-dene om kompetenceløft omfatter hele spektret fra korte kurser til videreud-dannelser på masterniveau.

læs meget mere på: www.oplevelsernesacademy.dk og www.johanneskaffebar.dk.


fokus: VÆksT 2020

d et er tidlig morgen. solen er

knap nok stået op, og der er

et par timer, til uret ringer.

og så afbrydes nattesøvnen af en høj

brummen, der næsten får soveværel-

set til at ryste, da motoren i skralde-

bilen ude på vejen arbejder på højtryk

for at presse et par ugers hushold-

ningsaffald sammen.

men står det til rasmus banke, er det

snart slut med at blive vækket af ly-

den af dåser, mælkekartoner og pla-

stikbakker, der bliver mast.

– i forhold til resten af danmark, har

vi langvarig og dyb erfaring med god,

gammeldags industriproduktion, og

det har givet os et godt forspring - vi

har simpelthen prøvet det her før, si-

ger iværksætteren fra als.

Vi befinder os i en fabrikshal foran en

grå metalkasse på størrelse med et spi-

sebord. et kig ned i kassen afslører et

system af blå kasser, der er forbundet

med ledninger og tilsammen udgør

ét stort batteri, som snart skal levere

strøm til skraldebiler i esbjerg.

normalt forbinder man als med dan-

foss, men giganten har ført mange

mindre virksomheder med sig - bl.a.

banke accessory drives. rasmus ban-

ke har tidligere været ansat i danfoss,

som er verdenskendt for hydraulik og

effektelektronik.

– jeg begyndte at tænke på, hvorfor

ingen havde overvejet at kombinere

de to teknologier, fortæller han, som

kastede sig ud i livet som selvstændig

midt under krisen.

men ideen om at skabe batterier til ar-

bejdskøretøjer var så god, at rasmus

banke kunne indgå i et partnerskab

med sdu, esbjerg kommune, syd-

energi, syddansk Vækstforum og en

række private virksomheder.

batterierne får deres debut i esbjerg i

begyndelsen af 2012, men de vil også

kunne finde vej til kraner, tromler,

gravkøer og alle de andre maskiner, vi

kender fra byggepladser og vejarbejde.

Potentialet er så stort, at det har udløst

støtte fra syddansk Vækstforum, hvor

projektet ses som en del af satsningen

på energieffektivisering.

– Vores første udenlandske kunde er

en realitet, og i fremtiden vil op mod

90 % af vores omsætning kunne kom-

mer fra eksport, siger rasmus banke,

da vi går gennem de haller, hvor bat-

terierne bliver fremstillet.

at anlægge en fabrik i østeuropa eller

kina har slet ikke været på tale - dertil

er produktionen alt for kompliceret og

kræver højtuddannede medarbejdere.

– der tales om vidensøkonomien, som

om det er en modsætning til produk-

tion - som om der ikke ligger viden i

produktion, men i virkeligheden lig-

ger der enorme muligheder for vækst,

særligt i syddanmark, hvor vi har

kompetencerne og kan bygge på dem,

mener rasmus banke.

skraldebilladet med batterierder beHøVer ikke at Være noGen modsætninG mellem

Vidensøkonomi oG industriProduktion – det er banke

aCCessory driVes i nordborG På als et Godt eksemPel På.

PArTnere Med PoTenTiAle

banke accessory drives bakkes

op af en lang række forskellige

partnere:

• SDU,somfårvidenom,hvad

virksomhederne har brug for,

skaber kontakter i forhold til

forskningssamarbejde og knytter

studerende til erhvervslivet.

• Sydenergi,somkanopdyrke

nye markeder for strøm.

• EsbjergKommune,somhar

en service at udføre, kan opnå

besparelser og opnå mindre

forurening.

• Virksomheder,sommodatinve-

stere i udstyr og ingeniør-timer,

får del i den nye viden, som kan

bruges i mange andre sammen-

hænge.


se skraldebilen på side 34


Væksten og det Gode liv

Se mere på detgodeliv.regionsyddanmark.dk

regional udviklingsplan tilføjer en afgørende og ny dimension i forhold til den traditionelle indsats for at skabe vækst. det Gode

liv som vækstskaber er temaet for den nye plan. langsigtet vækst bygger også på de menneskelige ressourcer, som regionen råder over. det er vigtigt at kunne tiltrække og fastholde borgere, så der er et solidt fundament for den fremtidige vækst. derfor skal byer og områder være attraktive og give spændende rammer og helhed i dagligdagen. rammerne skal give mulighed for at leve det gode liv.

I høring nuregional udviklingsplan er i høring frem til 2. marts 2012. find hele planen og afgiv dit høringssvar på hjemmesiden for det Gode liv.

Kommer også som apptil iPad


HaN skal skaBe rammeN om deT TrYgge samarBeJde


den nye førstemand i lean enerGy Cluster

Vil taGe siG af alt det, der liGGer rundt om

det innoVatiVe i samarbejdet om enerGieffektiVe

løsninGer. så kan de kreatiVe arbejde mere frit,

siGer Peter GedbjerG, nytiltrådt direktør i

lean enerGy Cluster.



b lot et par måneder inde i sit nye

job som direktør for lean energy

Cluster kan Peter Gedbjerg konsta-

tere, at der ventes meget af hans virke.

- de vil have arbejdspladser, og de vil

have eksport. det er det, jeg hører, når jeg

er rundt og hilse på, siger han.

det er, medgiver han, store forventninger.

men det er gode forventninger, som Peter

Gedbjerg glæder sig meget til at arbejde

med at indfri.

den 58-årige direktør tiltrådte 1. novem-

ber som førstemand i lean energy Clu-

ster; et nationalt klyngeinitiativ inden

for intelligente energisystemer og effektiv

energihåndtering.

Peter Gedbjergs arbejde er hverken at op-

finde det geniale eller bygge en fabrik til

200 mand. det er at stå i spidsen for en

halv snes medarbejdere, som skal samle

en treenighed af virksomheder, uddan-

nelses- og forskningsinstitutioner og ’det

offentlige’ - sidstnævnte bredt formuleret

som myndigheder og organisationer her i

landet og i eu. så de ved fælles kraft kan

skabe de arbejdspladser og den eksport,

der både er forventninger om og hårdt

brug for.

– Vores opgave er at skabe alt det udenom,

der gør samarbejdet muligt. Vi skal støtte

op, tegne rammen, formalisere dialogen

og håndtere alle de eksterne parter. Vi skal

tage os af alt det, som følger med et sam-

arbejde, men som ikke nødvendigvis har

noget med ideen eller visionen at gøre. Vi

skal gøre det muligt for folk at mødes, si-

ger Peter Gedbjerg.

Rammerne om samarbejde

lean energy Cluster har allerede et stærkt

etableret samarbejde mellem mange virk-

somheder, og Peter Gedbjerg ser frem til

at styrke det yderligere. der er en god

og uformel dialog mellem mange virk-

somheder inden for det her felt allerede.

men nogle gange skal der måske lidt mere

struktur på, for at folk tør åbne op, vur-

derer han.

– Vores force er at bidrage med alt det, der

hører til af papirarbejde, så alle kan være

trygge ved dialogen. Hvis man skal indgå i

et frugtbart partnerskab med andre i samme

eller beslægtede brancher, så skal man være

tryg. Vi bidrager eksempelvis med at arbej-

de kontrakterne helt igennem, så vi også har

skitseret, hvad der skal ske, når samarbejdet

bliver til et konkret produkt, eller når der

skal tilføres kapital for at komme det næste

step videre, siger Peter Gedbjerg.

den vare er vigtig at få solgt. for ideerne

er der i bunkevis.

– meldingen er, at alle vil det her. jeg

hører, at folk har modet, viljen og lysten,

men at der måske mangler kræfterne og

evne og det formelle: Hvad gør vi? Hvor-

dan griber vi det an? jeg er overbevist om,

at rammerne om samarbejdet vil få flere

til at turde indgå i dialogen. mange virk-

somheder i denne branche er relativt små

og mangler måske kræfterne til at organi-

sere et samarbejde. andre gange opstår en

ide uden for det primære arbejdsfelt, hvor

man skal finde en industriel partner, men

mangler resurserne til at gøre det. der kan

vi bidrage til, at de kreative kan arbejde

mere frit, siger Peter Gedbjerg.

Formet til jobbet

et andet element, Peter Gedbjerg vil satse

på, er at få det offentlige mere på banen

som udviklingspartner.

– Potentialet i at få det offentlige mere i

spil er stort af flere grunde. dels har det

"Peter har en bred erfaring og et rigt netværk inden for energisektoren, som vi har brug for i Lean Energy. Vi ønsker at skabe fundamentet for, at interessenter kan udvikle, fremstille og sælge energieffektive løs-ninger. Virksomhederne skal have en lettere adgang til at skabe innovative løsninger, og de skal have mulighed for at afprøve deres løsninger via test- og demonstrationsfaciliteter."jørgen mads Clausen, bestyrelsesformand for foreningen lean energy


offentlige noget nær monopolstatus på en

række områder, og samtidig er det offent-

lige ikke normalt udvikler af nye teknolo-

gier. det vil være til alles bedste, hvis vi

kunne kombinere virksomhedernes ideer

med de kompetencer og muligheder, der

er i det offentlige sundhedsvæsen. et ek-

sempel kunne være at se på energieffek-

tive løsninger omkring sygehusenes ener-

giforsyning, siger Peter Gedbjerg.

mulighederne er mange, og Peter Ged-

bjerg skal kunne se alle aktørers rolle i det

samlede billede. det vil derfor ikke være

helt forkert at anskue Peter Gedbjergs hid-

tidige arbejdsliv som en lang forberedelse

på det job, han nu er tiltrådt.

Han er uddannet civilingeniør og har ar-

bejdet i donG energy i en årrække, senest

som vice president i donG energy uk,

hvor han har haft ansvaret for fire vind-

mølleparker offshore. Han har tillige en

master i miljø- og energiret.

i jobbet som direktør for lean energy

Cluster forenes Peter Gedbjergs tekniske

kompetencer og erfaringer med at arbejde

i brancher med stor politisk bevågenhed.

at han er vant til dialog med forsknings-

og uddannelsesinstitutioner og offentlige

myndigheder er bestemt også relevant.

– mange spor fra mit arbejdsliv samles i

det her job. jobbet handler om at knytte

kontakter og samle trådene, og på den

måde får jeg brugt mange af de ting, jeg

har lært gennem årene, siger han.

om PeTer gedBJerg

• FødtiGråstenfor58årsiden.Giftog far til fire voksne børn.

• Uddannetcivilingeniør,gjordeefter-følgende karriere i elsam og dong energy.

• Erpassioneretsejlerogløbergernehver morgen ’før kroppen vågner ordentligt’.


"I EU-traktaten står der, at de må arbejde, hvor de vil. Men der er stadig lang vej, før vi arbejder under lige vilkår."Peter Hansen, leder af regionskontoret region sønderjylland – schleswig


s er man bort fra den heftige prisliste

på telefoni, som tikker ind pr. sms,

er der ikke meget ophidsende ved

at krydse den dansk-tyske grænse.

men for grænsependlere med bopæl på

den ene side og arbejde på den anden side

er grænsen i høj grad stadig en del af hver-

dagen.

– der er stadig masser af barrierer, siger

Peter Hansen, leder af region sønderjyl-

land – schleswig.

– skal en udenlandsk statsborger f.eks.

bruge nem-id i danmark, så er et pas kræ-

vet. men tyske statsborgere har ikke pas,

fordi det tyske personalausweis er nok til

at krydse grænsen. så har vi et problem.

og hvad stiller en dansk medarbejder i en

tysk virksomhed op, når vedkommende

modtager et brev med forvaltningstyske

gloser, som man ikke fatter en brik af? der

er rigeligt at se på, siger han.

til foråret barsler to jurister fra kontoret

med et projekt, hvor barriererne defineres

og følges af forslag til at fjerne dem. indtil

nu er 50 barrierer defineret, og man behø-

ver ikke lede efter dem.

– Virksomheder, myndigheder og grænse-

pendlere ringer til os med forskellige pro-

blemstillinger, de møder. det kan være om

sygedagpenge, afskedigelse, pension – det

er typisk inden for socialret og skat, siger

Peter Hansen.

Fastholder udkant

regionskontoret samarbejder med tilsva-

rende kontorer i andre grænseregioner,

eksempelvis mellem tyskland og belgien

og den danske øresundsregion.

– Håndværket med at se på barriererne og

beskrive retspraksis er det samme. tysk-

land begyndte eksempelvis sidste år at

kræve skat af pensioner udbetalt til ud-

landet, og den problemstilling mærker de

jo alle steder langs den tyske grænse, siger

Peter Hansen.

regionskontoret forsøger at øge mobili-

teten ved først at identificere og definere

spørgsmål og problemer. dernæst stem-

mes problemstillingerne af med den aktu-

elle lovgivning, forvaltnings- og retsprak-

sis i eu, ankenævn, højesteret med mere,

inden et løsningsforslag formuleres.

– forslagene kan være alt fra små ændrin-

ger i en formulering i en sætning til større

ting. det er noget, vi fra det politiske se-

kretariat går til parterne med, eksempelvis

eu eller ministersekretariatet, siger Peter

Hansen.

selve ændringen kan tage alt fra få uger til

flere år. en fortolkningsafgørelse inden for

skatteområdet kan klares gennem en drøf-

telse mellem de to ministerier på 4-6 uger,

mens sager, der måske skal køre gennem

eu’s forvaltningskommission, kan vare

halve og hele år.

– det afhænger af niveauet, man skal ændre

det på. men det er vigtigt at gøre det. får vi

ikke fjernet de her barrierer, så fastholdes to

landes grænseregioner som udkantsområ-

der. kan man ikke hente arbejdskraft ude-

fra, så har man en erhvervspolitisk pro-

blemstilling.

eT grÆNselØsT samarBeJde med BommeN Nededet er lanGt fra ukomPliCeret at bo i et eu-land oG arbejde i et

andet. GrænsereGioner samarbejder om at løse Problemerne, så

arbejdet kan beVæGe siG så frit, som det Var eu’s HensiGt.


grÆNsePeNdlereregionskontoret vurderer på baggrund af en undersøgelse fra november-de-cember 2011, at der aktuelt er 9.100 grænsependlere over den dansk-tyske grænse. i begyndelsen af 2000 var der blot2.000grænsependlere,ogi2008var det tal oppe på 19.000 grænse-pendlere. Finanskrisen har dog skåret i antallet. den aktuelle trafik er primært fra Tyskland til danmark i forholdet 90-10. historisk set svinger det forhold.

regIoN sØNderJYllaNd-sCHleswIg

region sønderjylland - schleswig består af region syddanmark og kommunerne Aabenraa, hader-slev, sønderborg og Tønder i danmark og Flensborg by, kreis nordfriesland og kreis schleswig-Flensburg i Tyskland. der bor cirka 700.000 indbyggere i regio-nen, heraf 450.000 i Tyskland og ca. 250.000 i danmark.

Målet er at udligne ulemperne ved at være udkantsområde ved den dansk-tyske grænse.

Vi skal bare

turdebrødProduCenten easyfood a/s arbejder systematisk med bruGerdreVen

oG medarbejderdreVen innoVation for at skabe de bedste Produkter.

det Handler om at turde Gå foran, mener direktør flemminG PaasCH.


Tekst: marlene GrøftehaugeFoto: Hyldager fotografi

d uften af kanel trækker i næseborene, da vi træder

inden for i produktionslokalerne hos brødproducen-

ten easyfood a/s i kolding. Her producerer de kit-

telklædte medarbejdere 11.000 kanelsnegle i timen. andre

dage er det sandwichbrød, muffins, pizzastykker og lignende

lækkerier, der kører over båndene for til sidst at ramme for-

brugernes ganer. og på easyfood a/s har ledelse og medar-

bejdere mere end en klar fornemmelse af, hvad kunder og

forbrugere vil have.

– Vi arbejder med brugerdreven innovation, fordi vi vil vide,

hvilke behov kunderne har, og hvordan vi kan hjælpe dem,

fortæller direktør flemming Paasch, der derfor bruger et

hold antroprologer til at undersøge kundernes ønsker og be-

hov i bl.a. supermarkeder og på tankstationer.

– Vi får en viden ind, der giver mange aha-oplevelser. engang

kunne vi ikke forstå, hvorfor en sandwich ikke solgte, men

kunderne opfattede den ikke som frisk. det viste sig, at frisk

salat var det, der skulle til. det lyder måske banalt, men hele

værdikæden tjener på det i sidste ende, og vi er med til at

minimere madspild.

Folk tør udtale sig

flemming Paasch smiler og hilser til højre og venstre og får

store smil igen, mens vi går rundt og følger rullende kanel-



"Vi er så heldige at være en del af en skandinavisk kultur, hvor folk tør udtale sig. Det er en Guds gave til os, og det skal vi bygge videre på."flemming Paasch, direktør i easyfood a/s


snegle på produktionsbåndene. i easyfood a/s er det en del af

kulturen, at medarbejderne og deres idéer bliver hørt. i november

2011 blev hele staben inviteret til innovationscamp på brandbjerg

Højskole, hvor der blev diskuteret strategi og koncepter i rigt mål.

30 medarbejdere meldte sig til at tage med på en ulønnet week-

endtur, hvor alle sad ligeværdigt med omkring bordet.

– På 24 timer fik vi udviklet fem koncepter, som alle er brugbare.

det var ekstremt spændende, siger flemming Paasch og slår be-

gejstret ud med armene. Han er ikke i tvivl om, hvordan engage-

rede medarbejdere kan bidrage positivt til en virksomhed.

– Vi er så heldige at være en del af en skandinavisk kultur, hvor

folk tør udtale sig. det er en Guds gave til os, og det skal vi bygge

videre på. 95 hjerner tænker bedre end én, konstaterer flemming

Paasch, der planlægger at sætte endnu mere fut under udviklin-

gen i 2012.

– Vi vil gå foran og skaffe arbejdspladser i danmark. Vi skal bare

turde. det kan sgu lade sig gøre.

om easYfood a/s

easyfood A/s producerer convenience food som eksem-pelvis brød og kager til bl.a. supermarkeder, storkøkkener, restauranter og in-store bagerier.

Virksomheden blev grundlagt i 2000 af Flemming Paasch, Peder Christensen og Jimmy nielsen, der alle har erfaring fra fødevarebranchen.

easyfood har hovedkontor i kolding og produktion i kolding, Bosnien, sverige og Frankrig og beskæftiger omkring 100 medarbejdere.

i 2003 blev easyfood kåret til Årets Virksomhed i kolding, og i 2006 fik virksomheden Børsens gazelle-pris.

Medarbejderne hos Easyfood A/S er selv med til at udtænke nye koncepter. Som i november sidste år hvor 30 medarbejdere tog med på en ulønnet weekendtur for at diskutere strategi og koncepter.


HalVt elektriskesbjerG får landets første Hybrid skraldebil. det betyder bedre ar-

bejdsmiljø for renoVationsarbejderen, mindre støj for borGeren oG

reduCeret forureninG af miljøet.

Tekst: kirsten HansenFoto: Hyldager fotografi

Partikeludledningen nedbringes til gavn for både miljø og medarbejdere, og CO2-udledningen bliver reduceret med op til 13 tons pr. bil hvert år.

Demonstrationen vil vise, om man på nogle strækninger kan køre om natten, hvilket vil give vognmændene mulig-hed for at udnytte deres materiel mere optimalt, forklarer Rasmus Banke og tilføjer, at natlig indsamling af affald desuden vil betyde mindre trængsel i byerne i dagtimerne.

Som følge af, at der ikke længere bruges diesel til at presse affaldet sammen, vil støjen også automatisk mind-skes, så hverken borgerne eller renovationsarbejderne generes af larmen.

læs også fokus-

artiklen på

side 14


HalVt elektriskSnart bliver borgerne i Esbjerg ikke længere vækket af lar-men fra skraldebilen. I hvert fald ikke hvis de er heldige at bo på den rute, der bliver betjent af landets første eldrevne renovationsvogn.

Bilen kører stadig på diesel - det er selve arbejdsfunk-tionerne, der er gjort eldrevne, forklarer Rasmus Banke, direktør i Banke Accessorys Drive, som er en af parterne i det regionale klyngesamarbejde Lean Energy Cluster, der har udviklet bilen.

Arbejdsfunktionerne er meget energikrævende og udgør samlet en stor del af energiforbruget. Derfor er der store besparelser at hente ved at gøre dem eldrevne. Helt konkret er besparelsen pr. bil op til 5000 liter diesel om året afhængig af ruten.

Rasmus Banke forventer, at der i løbet af de kommende år vil køre mange eldrevne renovationsbiler rundt på de danske landeveje.

VIl du gerNe modTage sYddaNmark Nu?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

eller send en sms til 1220 med teksten s nu navn Adresse By.

sorteret magasinpostid-nr. 42698

Documents

Syddanmark NU Nr. 18