13
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 1 Symptomer på forstoppelse Oppustethed, utilpashed, opstød, kvalme, opkastning, manglende ernærings- indtagelse, nedsat energi, træthed, vægttab eller vægtstigning, øget omfang af ”maven” og mistrivsel. Afføringen er hård sigende til små knolde evt. ledsaget af diare type 3 til 1. Det er vanskeligt at udskille afføringen og der skal presses al for meget udskillelses- type 9 til 8. Ved forstoppelsesdiarè kan udskillelses typen ende på 12. Symptomer på diare Utilpashed på grund af tab af vand og salte, mavesmerter, voldsom og uopsættelig afføringstrang, ufrivillig afføring, hudproblemer ved anus, hyppige toilet besøg, eventuelt feber, kvalme, manglende ernæringsindtagelse. Afføring er vandtynd til grødet konsistent type 6 til 7 og udskillelsestype er 11 til 12. Diare kan være stinkende. Nedsat energi, stor træthed og mistrivsel. Symptomer på ufrivillig afføring Manglende kontrol over udskillelsen af afføring og tarmluft. Afførings konsistens kan være normal (4), hård (3-2) eller vandtyndt (6-7) og udskillelse type 12. Ved ufrivillig udskillelse kan det være med eller uden afføringstrang fornemmelse. Hud og svampe problemer ved anus. Symptomet ufrivillig afføring er altid ledsaget af pinligheds situationer, ydmygelse, angst, mistrivsel og kan føre til selvvalgt social isolation.

Symptomer på diare - Abena · ©Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 1 Symptomer på forstoppelse Oppustethed, utilpashed, opstød, kvalme, opkastning, manglende ernærings-

Embed Size (px)

Citation preview

© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 1

Symptomer på forstoppelse

Oppustethed, utilpashed, opstød, kvalme, opkastning, manglende ernærings-

indtagelse, nedsat energi, træthed, vægttab eller vægtstigning, øget omfang af

”maven” og mistrivsel. Afføringen er hård sigende til små knolde evt. ledsaget af diare

type 3 til 1.

Det er vanskeligt at udskille afføringen og der skal presses al for meget udskillelses-

type 9 til 8. Ved forstoppelsesdiarè kan udskillelses typen ende på 12.

Symptomer på diare

Utilpashed på grund af tab af vand og salte, mavesmerter, voldsom og uopsættelig

afføringstrang, ufrivillig afføring, hudproblemer ved anus, hyppige toilet besøg,

eventuelt feber, kvalme, manglende ernæringsindtagelse.

Afføring er vandtynd til grødet konsistent type 6 til 7 og udskillelsestype er 11 til 12.

Diare kan være stinkende. Nedsat energi, stor træthed og mistrivsel.

Symptomer på ufrivillig afføring

Manglende kontrol over udskillelsen af afføring og tarmluft. Afførings konsistens kan

være normal (4), hård (3-2) eller vandtyndt (6-7) og udskillelse type 12. Ved ufrivillig

udskillelse kan det være med eller uden afføringstrang fornemmelse. Hud og svampe

problemer ved anus.

Symptomet – ufrivillig afføring er altid ledsaget af pinligheds situationer, ydmygelse,

angst, mistrivsel og kan føre til selvvalgt social isolation.

© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 2

Ryetbo modellen

Rammer - der skal være til rådighed for medarbejderne, så de kan holde

tarmfunktion velregulereret hos beboerne/patienterne i dagligdagen.

Åh – jeg er så glad i dag.

Tænk at starte med en

rigtig god afføring – det

giver livsappetit. Hvor er

jeg heldig.

Gid` det var mig.

Værktøjer:

Erkendelse/identifikation

Screening/analyse

Konklusion/handleplan

Afføringsskema

Evaluering

Retningslinjer med

ansvar og pligt for:

- observation

- reaktion

- opdatering

- dokumentation

Faglig vejledning og supervision:

- møder

- temadage

- opfølgning

- holde sporet varmt – ildsjæle!

- gør alle, hvad de skal?

- ledelse

Lovgivning:

- Det lægefaglige og sygeplejefaglige ansvar

- Dokumentation

- Rekommanderet ordinationer, flow chart

- Uddelegeret kompetencer og PN pakken

© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 3

Arbejdsplan-

lægning

Trivsel

Rehabilitering

Økonomi

Tid til

trivsel-

fremme

Beboer

Fæcesproblemers indflydelse på trivsel, arbejdsplanlægning, tid til trivselsfremme,

rehabilitering og økonomi.

© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 4

Modellen er et pædagogisk værktøj til hurtigt at erkende og identificerer, hvilke

type afføringsproblem patienten/borgeren har. Er det obstipation, diare eller

afføringsinkontinens?. Samt forslag til behandlings/regulerings muligheder.

Bestil på www. vasregula.dk

© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 5

Ryetbo plejehjem projektet

Ryetbo plejehjemmet er med i egen læge projektet. Her blev der sat

fokus på de største sundhedsproblem områder hos beboerne.

Obstipation blev bl.a. valgt som fokus område. En temadag i regulering af

tarmfunktionen ved fæcesproblemer for sygeplejersker, SSA, fysio –og

ergoterapeuter, lægen og ledelsen blev afholdt 24.april 2013.

Forstander Mette Krenzen havde en plan – hun spurgte mig efter temadagen – kan

du kommer og gennemgå alle vores beboer sammen med kontaktpersonerne og

sygeplejersken for afføringsproblemer og planlægge løsning af disse?

Jeg spurgte – hvor mange beboer har I? 96 beboer. Jeg sagde ja.

Dette møde ved temadagen udløst et storstillet projekt med gennemgang af alle

beboer, udvikling af modeller, skemaer, systemer og ikke mindst inddragelse af

alle medarbejderne.

Projektet har skabt Ryetbo modellen – en model, som viser vejen til et stabilt

system, som kan sikre beboernes udskillelse af afføringen og en velreguleret

tarmfunktion i daglig dagen.

Ryetbo er et selvejende plejehjem under Arup Hvidt fonden i Værløse. Der er 96

boliger fordelt på 6 afdelinger, 3 afdelingsledere, 13 sygeplejerske, SSA og SSH.

© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 6

Formål for Ryetbo projektet

Målet er at afføringstidspunktet er forudsigeligt, og at vi får

frigjort tid til trivselsfremmende tiltag for beboerne.

Dette opnår vi ved, at afføringen udskilles med mindst

mulige problemer og tidsforbrug.

© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 7

Planlægning af projektet:Tidshorisonten og hvad der skulle udvikles blev lagt i en fleksibel rammebevilling,

som kunne ændres efter projektets bevægelser. Projektet skulle udføres

med størst mulig grad af medinddragelse af alle medarbejderne døgnet

rundt.

En egentlig projekt beskrivelse foreligger ikke. Projektet blev styret via en meget tæt,

tillidsfuld og faglig kontakt mellem forstander og konsulent, samt med klinisk vejleder,

afd.lederne og medarbejderne ud fra, hvad skal der til i daglig dagen for at få

velregulerede tarmfunktion og defækation.

Første planlægning:

- Aftaler tider for gennemgang af hver enkelt beboer med kontaktperson + sygepl.

i alt 13 datoer blev aftalt i maj og juni 2013.

- Der blev afholdt informationsmøder og breve blev sendt ud til orientering om

projektet og hvad den enkelte kontaktperson skulle have klar til gennemgangen

af deres beboer.

- Ved gennemgangen af den enkelte beboer fik kontaktpersoner og sygeplejersken

individuel undervisning i netop denne beboers fæces problemstillinger.

- Til gennemgangen blev der udarbejdet guidelines, analyse og screenings af

tarmfunktionen, evalueringsskema og afførings registrerings skema.

© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 8

Labels: Dato:

Guidelines ved afføringsproblemer:

Formål: Målet er at afføringstidspunktet er forudsigeligt, så vi får frigjort tid til

trivselsfremmende tiltag for beboerne. Dette opnår vi ved, at afføringen udskilles

med mindst mulige problemer og tidsforbrug.

Hvad er problemet?

Hvordan generer det beboeren?

Hvad er årsagen/årsagerne til problemet?

Hvad kan løse beborens afføringsproblem? – og hvad vil fungere hos beboeren?

© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 9

© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 10

© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 11

Lommebogens indhold for afføringsområdet.

© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 12

© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen www.gerdjohnsen.dk 13

Ansvar

KompetencerAff.´s skema

Lommebog

Analyse/screening

skema

Handleplan

Evaluering

Hvem gør hvad?

Samarbejde

Samarbejdes-

parterne

Hot linje

Systemer:

Hvordan –

konferencer?

Viden

Hvad mangler?

Refleksion over årsager til ”at sporet går koldt”. Bl.a. spørgsmålet – hvorfor arbejder

sygeplejerskerne ikke mere selvstændigt, hvor de definerer og prioriterer deres egen indsatsområde,

når de har værktøjerne?

- Indkapslet viden?Hvorfor ser de mig ikke?

Hvorfor gør de ikke noget?

Hvorfor bruger de

ikke deres viden og

kunnen til at hjælpe mig

- og minimerer mine lidelser?

beboer

Der kom en masse bud på årsager, men via empati var de ikke korrekte. En mulige årsag vi nåede

frem til er:

Manglende overskud til analytiske og refleksive indsats p.g.a. al det elektroniske (sms, face-book, mail,

Twitter, TV) og selvrealiserende privat liv stjæler al energien.

- du er på hele tiden – møder træt på arbejde – hjernen kan ikke rummer mere

Konklusion – fokuspunkter - ny handleplan.

Hvad er min pligt at gøre? Hvad skal der til? Hvad kan jeg selv gøre?